Page 1

PORTFOLIO / Casper Østerbye / Arkitekt MAA


Casper Østerbye Arkitekt MAA

Nørregade 42, 3TH 8000 Aarhus +45 25 70 08 60 oesterbye89@gmail.com issuu.com/casperosterbye linkedin.com/in/casperøsterbye

INDHOLDSFORTEGNELSE

s. 3 Et Skolehjem i Nuuk Vejleder: Michael Asgaard Andersen 10. Semester s. 13 Thy Højskole Vejleder: Mads Stokholm 9. Semester s. 23 Senior Bo-Fælleskab Vejleder: Michael Asgaard Andersen 8. Semester

Casper Østerbye I Arkitekt MAA I Nørregade 42, 3TH, 8000 Aarhus I + 45 25 70 08 60 I oesterbye89@gmail.com

1


CURRICULUM VITAE Arkitektskolen Aarhus

UDDANNELSE

cand.aarch. (2017-2019) Studio 2C: Bygningskultur og Tektonik v. Michael Asgaard Andersen

AARHUS TECH Grundforløb (2016) Mureruddannelsen

The Drawing Academy Semesterkursus (2016) Klassisk tegning v. Artem Alexev

Arkitektskolen Aarhus bach.aarch. (2012-2015)

Morsø Gymnasium

Studentereksamen (2006-2009) Musik A

Tegnestuen Vandkunsten

LABLAND Arkitekter

Under min ansættelse har jeg primært arbejdet med boligarkitektur og byplanlægning. Jeg har bl.a. deltaget i udarbejdelsen af det vindende projektforslag til Stigsborg Havnefront, samt skitseret og udviklet et større boligbyggeri på Amager.

Som timelønnet studentermedhjælper har jeg deltaget i tegnestuens daglige arbejde. Heriblandt udarbejdelsen af et projektforslag til konkurrencen De Fem Hald’er i samarbejde med E+N.

C.F. Møller

Skovlund Botilbud

Som modelbygger har jeg lavet adskillige arkitekturmodeller til konkurrencer, borgermøder mv. Selv om jeg i denne sammenhæng har stået uden for selve projektarbejdet, har jeg erfaret hvor vigtig en arkitekturmodel kan være for kommunikationen af et projekt og dets vision.

Som studiejob har jeg været tilknyttet samme bogruppe over en årrække. Her har jeg alene varetaget omsorgen for 7 evnesvage voksne. Fra organisering af ferie og udflugter til daglige opgaver som madlavning og personlig hygiejne.

PROGRAMMER

ERHVERVSERFARING

Praktikant (aug. 2016 - feb. 2017) Studentermedhjælper (feb. 2017 - juli 2017)

Modelbygger (februar 2016 - juli 2019)

Studentermedhjælper (feb. 2016 - juli 2016)

Pædagogmedhjælper (juli 2011 - juli 2015)

Photoshop Illustrator InDesign Rhinoceros SketchUp AutoCAD V-Ray (SketchUp/Rhino) Maxwell (Sketchup) Velux Daylight Visualizer Casper Østerbye I cand.aarch. I Nørregade 42, 3TH, 8000 Aarhus I + 45 25 70 08 60 I oesterbye89@gmail.com

2


1 Afgangsopgave F19 / Studio 2.C. Bygningskultur og Tektonik / Vejleder: Michael Asgaard Andernsen

3

1 1 / Et Skolehjem i Nuuk

ET SKOLEHJEM I NUUK


3 / Et Skolehjem i Nuuk

EN FANGERKULTUR HJEMMEFRA

For at gennemføre folkeskolen må én ud af syv grønlændere flytte over tusind kilometer væk fra deres hjembygd1. Disse mindre samfund har grundet deres små årgange ikke undervisning efter 7. klasse, der i stedet er samlet på store skoler i de nærmeste byer. En bygdeskole har typisk 12 elever, hvorimod en byskole kan have op imod 400 elever2. Tilflytterne tilbydes en gratis bolig på et skolehjem, som er et forpligtende og rammesættende fællesskab med ansvarlige pædagoger. For disse elever udfylder skolehjemmet en rolle som ”hjemmet udenfor hjemmet”. En boform der ideelt set fungerer som en erstatning for det familieliv, de har efterladt sig i bygden. Min afgangsopgave undersøger hvordan skolehjemmets rolle som modtageapparat kan gentænkes og lette den svære overgang fra bygd til by. Hjemlighed har ikke nødvendigvis samme betydning i en bygd, som det har i byen. Bygdesamfundets tætvævede arbejdsfællesskaber står i kontrast til den mere individualistiske livsstil som præger Nuuk. En udvikling ansporet af dansk påvirkning, der i bygderne har været mindre styrende. Men i Grønland ses i dag et ønske om at genoprette det kulturtab, som det danske formynderi har bragt med sig. At drive et moderne selvstyre forenet med sin traditionelle inuitkultur. I denne henseende spiller bygdesamfundene en vigtig rolle som kulturbærere. ”Vi ser desværre ofte at børn fra bygderne mistrives og halter bagud i skolerne. Men de kompetencer de mangler ift. boglig viden og danskkundskaber, står i kontrast til den erfaring de har med jagt og fiskeri. Vi bruger disse aktiviteter som et pædagogisk værktøj til at styrke børnenes tro på sig selv. Det handler om at give dem succesoplevelser i hverdagen, så det ikke alt sammen er nyt og svært”

Karl-Ole Petrussen Skolehjemsleder i Nuuk

5

Fangerkulturen har stadig en central placering i den grønlandske selvforståelse, der dog ikke afspejles i det byggede miljø. En problemstilling der ofte er kritiseret ved nybyggeri i Grønland. For mange grønlændere udgør jagt og fiskeri et væsentligt tilskud til husholdningen. Det samlede prisniveau i Grønland er ca. 6,5% højere end i Danmark, og den generelle indkomst lavere. Naturalieøkonomi kan for mange familier derfor betragtes mere som et vilkår, end et rent rekreativt tilvalg. Dette supplerer et udvalg i supermarkedet der halter efter med friske råvarer. Et ofte kritiseret aspekt af nybyggeriet i Grønland, er dog dets manglende sensitivitet overfor disse livsmønstre. Mange boliger kan dårligt rumme denne pladskrævende livsstil, og det eksisterende skolehjem er ingen undtagelse på dette område. Hvor parterer man sit bytte, stiller sit fangststativ og opbevarer sit grej? Hensyn som disse må træde i baggrunden for en presset økonomi. Et benspænd der ellers kunne fungere som limen imellem beboere, og fremme den solidariske kultur der er så særligt grønlandsk. Med udgangspunkt i lokalplanen gives skolehjemmet en central placering som samlingspunkt for den kommende bebyggelse. Udstyr og faciliteter forbundet med jagt of fiskeri deles ligeligt imellem institution og nabolag. Foruden den økonomiske gevinst, skabes der påskud for møder på tværs af skolehjem og børnefamilier. Denne kollektivistiske tankegang afspejler en form for bygd i byen, der er inspiration for programmet. Frem for en sædvanlig placering nær undervisningsbyggerier og kollegier, er det tanken at skolehjemmets institutionelle præg kan nedtones ved sin integrering blandt familiehuse.

Udstyr

Grovkøkken

Tørreskur

Skolehjemmets køkken tjener lejlighedsvist som folkekøkken, hvor børnene deltager i måltidets fulde tilvejebringelse: Fra nedlæggelse, til partering og tilberedning.

Værksted

Røgeovn

Både

Fællesrum

Køretøjer


3 / Et Skolehjem i Nuuk

7 Snittet illustrerer mødet imellem skolehjemmets to længer. I hjørnet på den øvre længe findes programmets delte faciliteter. Dette åbne fællesrum er indelt i tre afdelinger:


Når sne hober sig op, fungerer det som yderligere isolering på en tagkonstruktion. Der opstår dermed problemer hvis tagisoleringen er utilstrækkelig. Varmetabet op igennem konstruktionen skaber plusgrader imellem tagfladen og undersiden af snedækket. Det optøede vand følger tagets hældning, til det igen når frostgrader ved udhænget. Dette resulterer i store ophobninger af is, der fungerer som dæmninger for det optøede vand. Det stillestående vand vil finde evt. utætheder i konstruktionen, hvor fugten vil sprede sig.

Snittet illustrerer mødet imellem skolehjemmets to længer. I hjørnet på den øvre længe findes programmets delte faciliteter. Dette åbne fællesrum er indelt i tre afdelinger: Et værksted (1), et grovkøkken (2) og en mezzanin til håndarbejde og ophold (3). Fra grovkøkkenet er der direkte adgang til det kolde tagrum. Dette er udstyret som tørreskur og røgeri i vintermånederne (4). Skolehjemmets nedre længe danner ramme om beboernes daglige gang. Fra pejsestuen (5) er der kig ned til køkken og spisesal (6). Når køkkenet serverer for nabolaget, skabes der på denne måde distinktion imellem det private og det offentlige.

En kold, ventileret tagkonstruktion har minusgrader på både yder - og inderside af taget. Dette holder sneen tør, og forhindrer isdannelse og fugt. Undertaget skal holdes fri af fygesne, eller have en passende tagdækning.

8


3 / Et Skolehjem i Nuuk Klynger af farvestrålende typehuse på skrånende fjeld, er i Grønland nærmest et nationalt varemærke. En bygningskultur der ganske vist er importeret, men ikke desto mindre en bygningskultur som grønlænderne i det 20. årh. tog til sig som deres egen. En typologi der med sin mangel på en egentlig parcel og definerede rum imellem husene, imidlertid udtrykker den grønlandske mentalitet meget godt. I Grønland har man nemlig ikke privat ejendomsret. Jorden tilhører fællesskabet og bygdelivet er således en konstruktion, hvori alle er dybt afhængige af hinanden. Frem for at danne ryg og lukke af imod elementerne, ligger husene med stor afstand til hinanden. Denne udsatte placering - i den stærke vind og kulde vidner om et mere fortroligt forhold til naturen. En natur som grønlænderne traditionelt set har levet i og af. Dette særpræg står i kontrast til hvad man kan kalde en mere europæisk byrumopfattelse. En tilgang hvor natur og kultur oftere adskilles eller indordnes. Hvor man træder fra bolig til ordnet byrum. Fra byrum til natur. Et ideal der ikke er fremherskende i Nuuk, hvor der ikke findes en eneste karrébebyggelse


10


3 / Et Skolehjem i Nuuk

B

A

C

ISOMETRI 1 : 50

11

B

D

ISOMETRI 1 : 50

C

ISOMETRI 1 : 50


CLT-råhuset monteres på formstøbte betonskiver i tærrenet. Disse er bygningens fundament der udligner tærrenet såvel som ventilerer konstruktionen. Dette modvirker forekomsten af skimmelsvamp. En præfabrikeret karnap monteres på bagmuren. Råhuset forsynes med isolering, klimaskærm og vinduer. CLT-elementer (60 mm) bruges som facadebeklædning. Indelingen af elementerne muliggør senere udskiftning. Undertaget håndterer fygesne og leder smeltevand i interne nedløbrør. Disse er opvarmet af konstruktionen der forhindrer isdannelse. Kassen forankres af tagkonstruktionen der griber fat om fundamentet. Søjlerne boltes i facadeelementerne og udnytter skivevirkningen til at opnå en simplere konstruktion uden kryds og rem. Spærrenes fritrumsprofil muliggør udnyttelse af det kolde tagrum. Pandeplader monteres på tagkonstruktionen. Det åbne, ventilerede tag forhindrer fugt og isvolde fra smeltevand. Trælister monteres på facadekonstruktion, som et ydre slør og etageinddeling. Vinduessætningen på 1. sal veksler imellem at bryde dette langsgående bånd, eller ligge bag dens lamelvirkning.

12


3 / Et Skolehjem i Nuuk

Facadeudsnit Model 1 : 50

13


Spisesalen

14


2 / Thy Højskole

THY HØJSKOLE

9. Semester / Studio 2.C. Bygningskultur og Tektonik / Vejleder: Mads Stokholm Carlsen

15

2


7


2 / Thy Højskole Inspireret af de nærvedliggende bunkere, optages tærrenets stigning i byggeriet. Der skabes grønne ”lommer” skærmet for vinden, hvor cirkulering og ophold imellem højskolens faciliteter foregår. Udadtil optræder byggeriet som en tung ydre skal, der tilbageholder tærrenet. Indadtil er facaden varm og transparant. Højdedragets karakter som offentlig udsigtspunkt og vandrerute vedligeholdes og føres igennem eller over højskolens gårdrum.

student housing

path to Bunkerbyen school kitchen

public court yard

gate

guest teachers apartment

17

workshop


winter garden

activity room

winter garden

atrium

class room

SECTION B 1 : 100

18


21408

1150

3120

3120

1500

8988

3120

3120

laudry room

common room

1500

2240

2240

3120

handicap apartment

handicap apartment

3120

1500

2240

1100

1500

28608

2240

2240

3120 3120

1500

2240

2240

1500

2240

1100

1500

STUDENT APARTMENTS 2 people

2240

1100

3120 3120

1500

46968

2240

2240

3120 3120

8328

1500

2240

1100

1500

6400

class room

class room

1300

12000

12000

class room

7050 7100

class room

4650 4650

12948

1500 1450

path from Fyrvej

1500

1500

2240

2240

2240

2240

2240

1500

1500

1500 1500

1450

19

2240

2500

bridge to 1st floor

1st floor main entrance

34448

11750

B

class room

4700

4650

class room

storage

main access

8988

2 / Thy Højskole

12948 7100 7100

1350

34448

8988

1150


A

20

path to Bunkerbyen

12948

6912

21408

1300

8988

800

1300

school kitchen

4600

800

1100

5430

dining hall

1500

1300

4600

800

800

1100

1300

800 1100

5430

4600

1300

26208

1500

1500

1500

1500

1500

STUDENT ROW HOUSING 10 people

4600

800

1300

1100

800

800 1100

5430

5430

1100

5430

1300 6972

lounge

4600

800 800 1100

770 1300 4600

800

8988

5430

770

800

1300

1500

12948

common house

1500

activity room

storage

bicycle parking

1100

4800

1500

2240

1100

guest teachers apartment

3120

770

4800

1500

2240

1100

guest teachers apartment

3120

770

4800

1500

2240

26208

1100

guest teachers apartment

3120

770

B

3680

465 1500

465

1100

3100

path to Hanstholm Reservatet

principals house

campfire

3100

1500

770

21408

8988 17628

34968 1100

1500

1500

1500

A


ool

sch

hen

kitc

129

8

48

898

0

460

110 0

770

130

0

800 800

460 0

800

0 543

0

224 0

150 0

460

110 0

0 770

0 800

130

RO 10 p W HO USI eop NG le

ENT

STU D

800

150 0

0 0

543

0

110 0

1 110 0

770

130

224 543

0 224 150 0

8

898

800

0

150

0

0

460

110 0

770

ent

artm

p ap

dica

han

543

0

130

0 800 800

0

150

0

312

543

312 0

0

460

110 0

770

130

0 800 800

0

150

0

21 543

0

460

110 0

770

68

469

130

0 800 800

S

0

150

RT ople MENT

2 pe

stor a

ge

2 / Thy Højskole bicy c

l


HOUSING 22 UNIT ISOMETRIC 1 : 50

g ha ll

dinin

0

130

0

150

262

08

0

150

0

150

150

130

0

0

150 0

0

150

697 2

ge

loun

0

130

48

129

0

150

150

0

com

0

se

hou

150

mon

0

150

om

vity ro

110 0

acti

176

28

110 0

150

0

898

8


2 / Thy Højskole

23


24


3 / Senior-Bofællesskab i Sølystgade

SENIOR_BOFÆLLESSKAB I SØLYSTGADE

8. Semester / Studio 2.C. Bygningskultur og Tektonik / Vejleder: Michael Asgaard Andersen

25

3


7


3 / Senior Bofællesskab i Sølystgade

Et bofælleskab for seniorer med dele eller parlejligheder. Opgangen fungerer som socialt bindeled imellem beboerne, som et naturligt sted at passere igennem. Her er plads til uformelle møder, planlagte aktiviteter eller havearbejde i de interne væksthuse. Store skydedøre til lejlighederne giver mere opløste grænser imellem de intime lejligheder, og fællesrummets store rummeligheder. Translucente glasbyggesten i facaden lyser rummet op med karakter af et uderum, hvis indre liv lyser ud på gaden. Stueetagen mod Sølystgade danner ramme om et åbent værksted for Øgaderne, der er drevet af frivillig indsats af bofællesskabets beboere.

WINTER GARDEN

SHARED FLAT

COMMON ROOM

SHARED FLAT + PASSAGE

SITTING AREA

ACTIVITY ROOM

SHARED FLAT

30 B

KOTE 0,8 KOTE 0,0

ENTRANCE TO NORTH WING

SØLYSTGADE

OPSTALT 1 : 100 GÅRDRUM NØ

WINTER GARDEN

COMMON ROOM

SITTING AREA

ACTIVITY ROOM

COUPLE’S FLAT

30 A COUPLE’S FLAT

NY MUNKEGADE

ENTRANCE TO SOUTH WING

GATEWAY TO SØLYSTGADE

GUEST APARMENTS

27

OPSTALT 1 : 100


T LYS

GA

DE

NY

M

UN

KE G

AD

E

SJ Æ

LL

AN

28

DS G

AD

E

NY MU NKE GA DE


3 / Senior Bofællesskab i Sølystgade

29


30


3 / Senior BofÌllesskab i Sølystgade

Delelejlighed / Parlejlighed

Sociale opgange

Adgange

Offentlig stueetage 31


900 3300

4550

1100 1500

1100

900

900

5.

900

2100

5.

5375

3500

1525

6.

1800

12.

SITTING AREA

7.

1500

1500

9.

1500

3500

10.

8.

4550

900

1100

2100

3300

12.

900

3300

4550

900

4.

1500

7.

5375

1.

1100

11.

900

10.

1000

1100

13.

2.

9.

SITTING AREA

900 2100

1500

1100

8.

4400

2000

3750

1500

900

1500

3.

3500

6.

5375

1100

2000

11.

13.

1800

ACTIVITY ROOM

2000

1500

900 3500

7. 5375

7.

6.

1500

1525

3500

1500

ACTIVITY ROOM

1000

1500

1100

2000

900

1100 1500

1.

3500

1500

1500

SHARED FLAT

COUPLE’S FLAT

143 m²

83 m²

SHARED KITCHEN / DINING LIVING ROOM LAUNDRY STORAGE

8. 9. 10. 11.. 12. 13.

1800

1800

1. 2. 3. 4.

3.

2.

1100

4.

1100

2100

KITCHEN STORAGE LIVING ROOM / DINING OFFICE NICHE BEDROOM BATHROOM (handicap accessible)

PRIVATE 5. 6. 7.

ROOM 1 + BATHROOM (23 m²) ROOM 2 + BATHROOM (23 m²) ROOM 3 + BATHROOM (23 m² handicap accessible)

32


3 / Senior Bofællesskab i Sølystgade

33


34

Profile for Casper Østerbye

PORTFOLIO // Arkitektskolen Aarhus  

PORTFOLIO // Arkitektskolen Aarhus  

Advertisement