__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

entreprenøren NR. 3/2021–JUNI /JULI

NORDHAVNSTUNNEL TIL 3,4 MIA. KRONER

SÅ KOM INFRASTRUKTURPLANEN BYGGEJURA: ENTREPRENØRENS PLIGT TIL AT SIGE FRA M.J. ERIKSSON BYGGER ”BJERGVEJEN” VED VEJLE BÆREDYGTIG BETON PRISEN 2021


entreprenøren

Katkjærvej 5, 7800 Skive · Kærup Kæ ærup Parkvej 12, 4100 Ringsted · in info@scantruck.dk nfo@scantruck.dk · +45 96 147 147 7

2

50

r

ds

RING

b

fo

e

la n

Kontakt os og lad lad os regne lidt på de det et …

CE 24/7 I V 96 147 147

ic

+HQWPDUNDQWHEHVSDUHOVHUS§EU¨QGVWR΍RUEUXJHWRJRSOHYVWLJHQGHSURGXNWLYLWHW +HQWPDUNDQWHEHVSDUHOVHUS§EU¨QGVWR΍RUEUXJHWRJRSOHYVWLJHQGHSURGXNWLYLWHW med en Komatsu hybridgravemaskine. hybridgravemaskine. Samtidig hjælper du d klimaet på vej ved at arbejde JUºQWE¨UHG\JWLJWRJH΍HNWLYW JUºQWE¨UHG\JWLJWRJH΍H HNWLYW Maskinen byder på et meget meget lavt støjniveau, så den hverke hverken en generer omgivelserne eller maskinføreren inde i kabinen. kabinen. Hybridmaskinen opsamler elektrisk e energi, når der krøjes, V§E§GHNUºMHPRWRURJDOPLQGHOLJPRWRUȋWDQNHVȋRSXQGHUYHMV+XUWLJWH΍HNWLYWRJPHG V§E§GHNUºMHPRWRURJDOP PLQGHOLJPRWRUȋWDQNHVȋRSXQGH HUYHMV+XUWLJWH΍HNWLYWRJPHG lav emission.

SER

SPAR R PÅ BRÆNDSTOFFET BR RÆNDS STOFFET T dæ iler sørger erv kkende s

www.scantruck.dk www.scantruck.d dk


entreprenøren INDHOLD:

SÅ KOM INFRASTRUKTURPLANEN Den har været længe undervejs, men nu er regeringens udspil til en statslig infrastrukturplan lagt frem på bordet til forhandlinger blandt Folketingets partier. Og i skrivende stund tyder meget på, at der landes en aftale henimod Folketingets afslutning Grundlovsdag. Læs analysen fra Henrik Friis, chef for Dansk Infrastruktur, DI Dansk Byggeri fra side 4.

entreprenøren NR. 3/2021–JUNI /JULI

NORDHAVNSTUNNEL TIL 3,4 MIA. KRONER

SÅ KOM INFRASTRUKTURPLANEN BYGGEJURA: ENTREPRENØRENS PLIGT TIL AT SIGE FRA M.J. ERIKSSON BYGGER ”BJERGVEJEN” VED VEJLE BÆREDYGTIG BETON PRISEN 2021

ENTREPRENØRENS PLIGT TIL AT SIGE FRA Det er ikke usædvanligt, at entreprenører bliver mødt med mangelskrav, som reelt skyldes fejl, der er begået af ingeniører, arkitekter eller andre rådgivere. Entreprenøren har dog i visse tilfælde også en pligt til at sige fra over for visse projektfejl og uhensigtsmæssige løsninger – men hvor langt rækker pligten, og hvornår har entreprenøren pådraget sig et erstatningsansvar? Læs med fra side 8

NORDHAVNSTUNNEL TIL 3,4 MIA. KRONER Vejdirektoratet skal for Københavns Kommune bygge en 1,4 km lang tunnel under Svanemøllebugten, som forbinder Nordhavnsvejtunnelen med Nordhavn. Først i 2027 vil bilerne efter planen kunne køre igennem tunnelen. Målet med Nordhavnstunnelen er at skabe mere direkte adgangsforhold til den nye bydel i ydre og indre Nordhavn, forbedre adgangen til cruise ship terminalen samt flytte en stor del af den tunge trafik væk fra det øvrige vejnet på Østerbro. Læs mere fra side 14 ENTREPRENØREN NR. 3/2021 JUNI / JULI Udgivet af: Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 · 2920 Charlottenlund Telefon 35 25 34 00 Internet: www.entreprenoeren.dk E-mail: entreprenoeren@forlaget-coronet.dk Udkommer 6 gange årligt Redaktion: Carsten Stæhr (ansvarshavende), Curt Liliegreen, Poul Stæhr, Klaus Hybler, Stig Larsen Redaktionen sluttet 20.05. 2021 Layout: Stig Larsen Distribueret oplag: 4.810 Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S Abonnementspris: kr. 400,- (excl. moms) Annoncer + abonnement: Forlaget Coronet A/S telefon 35 25 34 00

DANSK INDUSTRI PÅ VEJ MED NYT BRANCHEFÆLLESSKAB DET NYE BRANCHEFÆLLESSKAB DI BYGGERI, DER BYGGER PÅ DE TO EKSISTERENDE BRANCHEFÆLLESSKABER DI DANSK BYGGERI OG DI BYG, SAMLER ALLE VIRKSOMHEDER INDEN FOR BYGGERIETS VÆRDIKÆDE. SAMMENLÆGNINGEN SKER MED VIRKNING FRA DEN 1. SEPTEMBER 2021, FORUDSAT AT DET STEMMES IGENNEM PÅ DE TO GENERALFORSAMLINGER I AUGUST 2021. Bestyrelserne for branchefællesskaberne DI Dansk Byggeri og DI Byg har besluttet at indstille til deres generalforsamlinger, at disse med virkning fra den 1. september 2021 sammenlægges til et nyt branchefælleskab DI Byggeri. Det nye branchefællesskab skal således danne ramme for knap 6.300 medlemsvirksomheder i DI. - Med dette branchefællesskab får vi samlet kræfterne i et nyt og stærkt branchefællesskab, der vil få en stor stemme i den danske byggebranche. Vi har gjort os en masse erfaringer siden sammenlægningen i september sidste år, som vi med et nyt branchefællesskab kan få i spil i endnu højere grad, siger adm. direktør i DI Lars Sandahl Sørensen og fortsætter: - Byggebranchen er meget vigtig for både dansk økonomi, for arbejdspladser og for udviklingen af Danmark. Derfor er det glædeligt, at vi nu kan samle et ualmindeligt stærkt netværk af virksomheder, der tilsammen udgør et solidt fundament under byggeriets værdikæde, og som nu kan tale med en samlet og endnu større stemme, siger Lars Sandahl Sørensen. Formand i DI Dansk Byggeri Claus Bering glæder sig også over oprettelsen af et nyt stort branchefællesskab, der samler byggeriets værdikæde, og som repræsenterer tusindvis af virksomheder og arbejdspladser. - Med DI Byggeri kan vi skabe et branchefællesskab, der repræsenterer en forenkling og samling af de mange gode kræfter, som findes i DI. Det vil komme til stor gavn for medlemmerne, at vi i fællesskab kan sætte endnu større aftryk på de store bæredygtigheds- og digitaliseringsdagsordner, der er meget vigtige for bygge- og anlægsbranchen, siger Claus Bering. Også formand i DI Byg Ole Sander ser styrkede muligheder i det nye branchefællesskab. - Med DI Byggeri kan vi styrke indsatsen på vigtige tværgående samfundsspørgsmål, hvor bygge- og anlægsbranchen forventes at bidrage. Det gælder blandt andet klima- og energidagsordenen og digitaliseringen, som alt sammen giver virksomhederne øgede forretningsmuligheder og bedre konkurrencekraft i både Danmark og internationalt, siger Ole Sander. Medlemmerne i de to branchefællesskaber skal nu træffe en endelig beslutning om forslaget til sammenlægningen. Forventningen er, at beslutningen om en sammenlægning sker i august 2021, hvor både DI Dansk Byggeri og DI Byg afvikler generalforsamling.

3


entreprenøren

SÅ KOM INFRAST DEN HAR VÆRET LÆNGE UNDERVEJS, MEN NU ER REGERINGENS UDSPIL TIL EN STATSLIG INFRASTRUKTURPLAN LAGT FREM PÅ BORDET TIL FORHANDLINGER BLANDT FOLKETINGETS PARTIER. OG I SKRIVENDE STUND TYDER MEGET PÅ, AT DER LANDES EN AFTALE HENIMOD FOLKETINGETS AFSLUTNING GRUNDLOVSDAG.

AF HENRIK FRIIS, CHEF FOR DANSK INFRASTRUKTUR, DI DANSK BYGGERI

RØD OG BLÅ PLAN LIGNER HINANDEN Regeringens udspil minder meget om den ”blå” infrastrukturplan fra marts 2019 (Aftale om et sammenhængen Danmark Investeringsplan 2030), som kun holdt få måneder. Den blev kasseret i juni 2019, da den socialdemokratiske regering kom til. Nu skulle der startes på et ”blankt canvas”, som transportminister Benny Engelbrecht udtrykke det. Det var nu en meget forståelig reaktion al den stund, at Socialdemokratiet ikke var med i aftalen. Efter sigende blev de heller ikke inviteret til for-

handlinger af den daværende borgerlige regering, der ville have aftalen for sig selv. Men det er da meget pudsigt, at man nærmest skal lede efter forskellene i de to planer. Selv antallet af sider er stort set det samme. Rammerne for det nye udspil er lidt anderledes end den tidligere aftale. Nu går infrastrukturplanen frem til 2035 og ikke 2030. Derfor er beløbsrammen også højere. Regeringen har afsat knap 174 mia. kr., hvor 106 mia. kr. er ”nye” penge – resten er allerede afsat eller finansieres ved brugerbetaling og grundsalg. Den blå plan havde en ramme på

De seneste tal fra Vejdirektoratet viser, at trængslen på vejene i 2018 kostede spildtid svarende til 50.000 fuldtidsbeskæftigede, hvilket samlet giver et samfundsøkonomisk tab på 26 mia. kr. Det er mere end dobbelt så meget, som vi i et år bruger på både anlæg og vedligeholdelse af samtlige veje i Danmark.

4


entreprenøren

TRUKTURPLANEN 113 mia. kr., hvor 70 mia. kr. var ”nye” penge, men denne aftale gik også kun til 2030. Tager man højde for dette, så er det stort set den samme økonomiske ramme for begge planer. Særlig interessant er det, at re-

geringens udspil ikke indeholder noget om Togfondens fase 2 (bl.a. Vejlefjordbroen og en ny jernbane syd for Aarhus mellem Hasselager og Hovedgaard), selv om det samme parti var med i aftalen om Togfonden i 2014. Hel-

ler ikke elektrificeringerne af den skrå jernbane mellem Vejle og Struer og jernbanen mellem Aalborg og Frederikshavn er med. Her er den nuværende regering helt på linje med den tidligere regering (men næppe med

dens støttepartier). Selvfølgelig er der nogle forskelle på planerne i forhold til størrelsen af forskellige puljer og ikke mindst den midtjyske motorvej (Hærvejsmotorvejen) og en sydlig Ring 5, som regeringen ikke nævner. Og

5


entreprenøren

Beskæftigelsen i anlægsbranchen det seneste år er faldet med næsten 17 pct., hvilket ikke er overraskende, når de samlede vejinvesteringer i staten og kommunerne er faldet med over 35 pct. siden 2015. Så vi kan ikke sige nok gange, at vi skal i gang så hurtigt som muligt.

så bliver Mariager omfartsvej selvfølgelig heller ikke nævnt, selvom det tyder på, at den faktisk har en ganske pæn forrentning.

STORT SET DE SAMME VEJPROJEKTER Til gengæld er der stort set enighed om alle andre vejprojekter, hvad enten det er en tredje Limfjordsforbindelse, øget kapacitet på E45, E20 syd om Odense, Frederikssunds- og Kalundborgmotorvejens 3. etape, opgradering af ”Gedestien” mellem Næstved og Rønnede til motorvej, forlængelse og udvidelse af Hillerødmotorvejen, øget kapacitet på Ring 3 og udvidelse af Motorring 4 plus opgradering og øget kapacitet på en masse regionale strækninger. Det skyldes nok, at der er mange socialdemokratiske borgmestre og lokalpolitikere i et valgår, der gerne ser bedre forbindelser til motorveje og helst opkobling til motorvejsnettet. Og så vil det være nyttigt, hvis der lander en infrastrukturaftale til sommer, der kan bruges som et godt afsæt til valgkampen i kommunerne, der starter efter sommeren.

6

HVORNÅR SKAL VI STARTE? Et meget stort udestående med regeringens udspil til en infrastrukturplan er, at der ikke er årstal på de foreslåede projekter. Vi kan godt frygte, at mange af projekterne først realiseres i slutningen af 2020’erne og i starten af 2030’erne. Det er både skidt for beskæftigelsen i anlægsbranchen og for den voldsomt stigende trængsel, som næppe vil falde efter coronapandemien er overstået og til trods for mere hjemmearbejde, da den kollektive trafik er i frit fald. De seneste tal fra Vejdirektoratet viser, at trængslen på vejene i 2018 kostede spildtid svarende til 50.000 fuldtidsbeskæftigede, hvilket samlet giver et samfundsøkonomisk tab på 26 mia. kr. Det er mere end dobbelt så meget, som vi i et år bruger på både anlæg og vedligeholdelse af samtlige veje i Danmark. I øvrigt viser opgørelsen af trængslen, at det samfundsøkonomiske tab stiger med ca. 1 mia. kr. om året. Samtidig kan vi konstatere, at beskæftigelsen i anlægsbranchen det seneste år er faldet med næsten 17 pct., hvilket ikke er over-

raskende, når de samlede vejinvesteringer i staten og kommunerne er faldet med over 35 pct. siden 2015. Så vi kan ikke sige nok gange, at vi skal i gang så hurtigt som muligt. Også meget gerne med små opgaver, som ikke kræver VVM-redegørelser og anlægslove. Ellers drænes branchen endnu mere for kompetencer og investeringer, hvilket vil svig til vejmyndighederne, når de så endelige udbyder opgaver, da der ikke vil være nok kapacitet til at udføre projekterne.

HVAD MED DET GRØNNE? Der har været stor kritik af, at der ikke har været krav om CO2reduktioner ved anlæg af infrastrukturprojekter. Men det kommer og vil formentlig være en del af den endelige aftale. Vejdirektoratet er i fuld gang med at bygge den store CO2-regnemaskine, som alle entreprenører vil stifte bekendtskab med. Den hedder InfraLCA (Life Cycle Assessment), hvor der skal indtastes en masse oplysninger om CO2-udslippet, når det indkøbes materialer som f.eks. beton, asfalt og stål.

Disse oplysninger kan skaffes ved at få en såkaldt EPD’er (Environmental Product Declaration hvilket kan oversættes til en miljøvaredeklaration), når der indkøbes materialer - det bliver faktisk et krav. EDP’ere vil i starten nok være mere generelle for de pågældende materialer, men bliver efterhånden mere produktspecifikke og til sidst helt specifikt i forhold til det eksakte produkt, der bruges. Efterhånden vil InfraLCA blive udbygget til ”fra vugge til grav” for de materialer, der anvendes. Så bliver det muligt at fastsætte en såkaldt ”baseline”, som udtrykker en forventning om et projekts samlede CO2-udslip. Og så kan der konkurreres om at finde materialer, metoder, mindske spild ved digitalisering og maskinstyring m.m., så man kommer under baseline og f.eks. får bonus. Eller der kan stilles krav om en vis reduktion i f.t. baseline. Der er vi ikke endnu, men det varer ikke længe. Så den kommende infrastrukturaftale bliver grøn, både når det gælder flere elbiler på vejene og når der skal anlægges ny infrastruktur.


TRYK PÅ... engcon`s hydrauliske redskaber, gør helt sikkert din arbejdsdag lettere Læs mere på engcon.dk

Tlf. + 45 70 20 13 50 | info@engcon.dk

7


entreprenøren

B

Y

G

G

E

J

U

R

A

ENTREPRENØRENS PLIGT TIL AT SIGE FRA DET ER IKKE USÆDVANLIGT, AT ENTREPRENØRER BLIVER MØDT MED MANGELSKRAV, SOM REELT SKYLDES FEJL, DER ER BEGÅET AF INGENIØRER, ARKITEKTER ELLER ANDRE RÅDGIVERE. ENTREPRENØREN HAR DOG I VISSE TILFÆLDE OGSÅ EN PLIGT TIL AT SIGE FRA OVER FOR VISSE PROJEKTFEJL OG UHENSIGTSMÆSSIGE LØSNINGER – MEN HVOR LANGT RÆKKER PLIGTEN, OG HVORNÅR HAR ENTREPRENØREN PÅDRAGET SIG ET ERSTATNINGSANSVAR? I DENNE ARTIKEL BESKRIVER VI ENTREPRENØRENS ERSTATNINGSANSVAR OVER FOR BYGHERREN FOR MANGLER VED ARBEJDET, SOM SKYLDES PROJEKTERINGSFEJL, HVOR ENTREPRENØREN BURDE HAVE SAGT FRA.

Det klare udgangspunkt er naturligvis, at entreprenøren bærer ansvaret for udførelsesfejl, og at den projekterende part bærer ansvaret for projekteringsfejl. Når entreprenøren alligevel anses for at have en vis forpligtelse til at sige fra over for projekteringsfejl, er det et udslag af entreprenørens såkaldte loyalitetspligt – en forpligtelse der ikke kun findes i entrepriseretten, men i alle kontraktforhold. Forpligtelsen til at sige fra kan også betragtes som en form for begrænset rådgivningspligt – en pligt til at sige fra over for åbenbare fejl ved projektet – men ikke en pligt til at foretage særlige undersøgelser af, om projektets forudsætninger er korrekte. I den entrepriseretlige litteratur er det ofte udtrykt sådan, at entreprenø-

8

MATHIAS ELKJÆR FRANK, ADVOKAT, MATHIAS.FRANK@DLAPIPER.COM OG

ren ikke skal agere bagstopper for projektfejl. Forpligtelsen til at sige fra rækker som udgangspunkt ikke videre end, at entreprenøren i princippet blot skal påpege fejlen eller uklarheden. Det er derimod ikke entreprenørens opgave at fremkomme med løsningsforslag. Under særlige omstændigheder kan forpligtelsen dog gå videre end udgangspunktet og dermed

TRAINEE CHRISTOPHER FRIIS

CHRISTIANSEN BEGGE DLA PIPER DENMARK ADVOKATPARTNERSELSKAB.

blive skærpet, hvilket behandles nedenfor.

HVORNÅR ER ENTREPRENØREN FORPLIGTET TIL AT SIGE FRA? Det er først og fremmest vigtigt at pointere, at forpligtelsen til at sige fra er en kontraktuel forpligtelse. Med andre ord skal der været indgået en bindende aftale

mellem parterne, før entreprenøren forpligtes til noget og kan drages til ansvar for at undlade at sige fra. Når kontrakten er indgået, står det også klart, at pligten til at sige fra er knyttet til entreprenørens ydelse – ikke byggeriet som sådan. En entreprenør, der påtager sig en bestemt del af den samlede entreprise, f.eks. vvs-entreprisen, er ikke forpligtet til at gøre bygherren opmærksom på projektfejl eller projektmangler vedrørende andre dele af byggeriet, f.eks. tømrerentreprisen. Rets- og voldgiftspraksis viser også, at en vis indirekte tilknytning til entreprenørens egen ydelse kan medføre en forpligtelse til at sige fra. Det kan især være relevant på grænseflader til andre entreprenørers arbejder, hvor


entreprenøren forarbejdet er uforsvarligt udført. Også andre entreprenørers anvendelse af uegnede materialer eller uforsvarlig projektering i tilknytning til arbejdet kan have en sådan tilknytning til entreprenørens arbejde, at denne er forpligtet til at sige fra. Entreprenøren er på den anden side ikke forpligtet til at sige fra, når han ikke har udvist skyld efter en professionsfaglig målestok. For at entreprenøren kan ifalde ansvar, kræver det, at der er tale om en fejl, som entreprenøren >>måtte indse<<. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis bygherrens anvisninger strider imod en fagmæssig norm, bygningsreglementet eller lovgivningen. Højesteret har i en ældre dom formuleret det som et krav om, at der skal være begået en klar, professionel fejl. Fejl som entreprenøren blot >>burde indse<<, men som han rent faktisk ikke indså, er ikke ansvarspådragende. Entreprenøren har dog ikke en pligt til at foretage undersøgelser ud over, hvad der er nødvendigt for hans eget brug af projektmaterialet.

SÆRLIGE TILFÆLDE, HVOR FORPLIGTELSEN SKÆRPES Det ses ofte, at det aftales mellem parterne i et byggeri, at entreprenøren skal bistå bygherren ved at foretage en projektgennemgang eller udføre kvalitetskontrol. En sådan aftalt forpligtelse kan medføre en skærpet bedømmelse af entreprenørens indsigelsespligt, men indebærer ikke som sådan, at entreprenøren har påtaget sig en projekteringsforpligtelse. Hensigten med projektgennemgangen er blot, at fejl, der alligevel ville blive opdaget af entreprenøren under arbejdets udførelse, opdages på et tidligere tidspunkt. I andre tilfælde er det netop bygherrens manglende udarbejdelse af et projekt eller udarbejdelsen af et skrabet projekt, der kan udløse en forpligtelse for entreprenøren til at sige fra. Entreprenøren må da i stedet henvise bygherren til at udarbejde et forsvarligt projekt. Ofte vil dette punkt hænge sammen med byg-

herrens mangel på fagkundskab, og i sådanne tilfælde gælder også en skærpet forpligtelse for entreprenøren til at sige fra og eventuelt selv koordinere udførelsesmetoden med andre fagentreprenører. Dette gør sig særligt gældende, når entreprenøren er bekendt med, at bygherren ikke er bistået af en rådgiver med særlig fagkundskab. Entreprenøren kan også blive dybere involveret og dermed udtrykkeligt eller implicit påtage sig en rådgivningsforpligtelse. I sådanne tilfælde skærpes entreprenørens forpligtelse også til at sige fra, eftersom forpligtelsen også kan omfatte almindelig rådgivning om anvendelsen og vedligeholdelsen af materialer. Under alle omstændigheder er entreprenøren forpligtet til at nægte at udføre arbejdet, når det står klart, at udførelsen er til fare for liv og helbred for de udførende eller senere brugere af ejendommen.

ET ILLUSTRATIVT EKSEMPEL, HVOR ENTREPRENØREN IKKE FORMÅR AT SIGE TILSTRÆKKELIGT FRA I en nyere kendelse, der blev afsagt ved Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg den 12. oktober 2020 (TBB 2021.182), havde Voldgiftsretten anledning til at tage stilling til spørgsmålet om entreprenørens forpligtelse til at sige fra i en situation, hvor en entreprenør havde givet tilbud på at udføre nye belægningsarbejder på en bygherres ejendom. Arbejderne omfattede opretning af et nærmere angivet areal med en ældre, eksisterende belægning samt pålægning af nyt asfaltslidlag, herunder ved at fjerne fliser og lægge stabilgrus. Entreprenøren var ikke antaget som rådgiver for bygherren og havde i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet og igen i ordrebekræftelsen, taget forbehold mod sætninger og revner, der kunne henføres til det underliggende lag. Kort tid efter udførelsen viste der sig revner i asfaltbelægningen, og bygherren reklamerede over for entreprenøren. Der blev

udmeldt syn og skøn, der fastslog, at de nødvendige forudsætninger for udlægning af belægningen ikke var til stede – der skulle have være udført en håndværksmæssig korrekt udbedring af revner i bærelaget forud for udlægning af det nye slidlag. Den af skønsmanden forudsatte udførelsesmetode var ikke i overensstemmelse med den løsning, som bygherren havde bestilt – der var blot bestilt lægning af et nyt slidlag oven på den gamle revnede belægning. Selvom entreprenøren havde udført opretning af profil og lunker på den gamle belægning fandtes dette ikke egnet til at imødegå revnedannelser i det nye asfaltslidlag. Voldgiftsretten lagde derefter til grund, at formålet med bygherrens bestilling var at få udlagt et nyt asfaltslidlag, der gav en pæn og sammenhængende overflade uden revner. Uanset entreprenørens generelle forbehold i tilbuddet og or-

drebekræftelsen mod sætninger og revne-dannelser, der kunne henføres til det eksisterende underlag, fandt Voldgiftsretten, at entreprenøren havde pådraget sig et erstatningsansvar for de nye revner, der opstod, idet entreprenøren ikke havde opfyldt sin forpligtelse til at sige fra over for den af bygherren foreskrevne udførelsesmetode, selvom entreprenøren måtte indse, at arbejderne ikke kunne udføres, uden at der ville opstå revnedannelser igen i det nye slidlag. Kendelsen viser, at selvom entreprenøren forsøger gardere sig imod et mangelsansvar med et generelt forbehold, er dette ikke altid tilstrækkeligt, når manglerne kan henføres til en uegnet udførelsesmetode, der er foreskrevet af bygherren. Entreprenøren må aktivt advare bygherren og gøre ham opmærksom på de kendte risici, der er for, at der opstår fejl ved den valgte udførelsesmetode.

DLA PIPERS ANBEFALING: Der kan ikke gives en entydig beskrivelse af, hvornår en entreprenør er forpligtet til at sige fra. Konkrete omstændigheder vil altid være afgørende, men rets- og voldgiftspraksis tegner et billede af, at når entreprenøren siger fra, skal dette gøres med en vis tydelighed over for bygherren. I en afgørelse blev det blandt andet tillagt betydelig vægt, at entreprenøren havde rejst et spørgsmål over for bygherren, som kunne have ført til afklaring af problemet. I en anden afgørelse blev erstatningen nedsat med henvisning til, at entreprenøren havde udtrykt mistillid til en konstruktion, som formentlig havde medvirket til skadernes omfang. I andre afgørelser er entreprenørens forbehold og advarende udtalelser kun blevet tillagt beskeden vægt ved mangelbedømmelsen, hvilket også lader til at være tilfældet i TBB 2021.182 VBA, der er gennemgået her i artiklen. Heller ikke det forhold, at entreprenøren giver udtryk for sine overvejelser om en risiko, men hvor der ikke er tale om et egentligt forbehold, medfører ansvarsfrihed for entreprenøren. Samlet set tegner der sig et billede af, at entreprenøren skal indtage en mere aktiv rolle og dele sin vurdering af udførelsesmetodens uhensigtsmæssighed med bygherren. Det er ikke tilstrækkeligt med vage bemærkninger om det problematiske ved en udførelsesmetode eller generelle forbehold uden at advare bygherren om de forbundne risici. Fastholder bygherren på trods af en klar advarsel fra entreprenøren heraf sin anvisning, kan der dog ikke rettes et krav mod entreprenøren.

9


entreprenøren

M.J. ERIKSSON BYGGER ”BJERGVEJEN” VED VEJLE

M.J. ERIKSSON ER GODT I GANG MED AT ANLÆGGE EN 2,4 KM STRÆKNING PÅ EN NY FORBINDELSESVEJ, DER LØBER VEST OM VEJLE. PROJEKTET BLIVER KALDT BJERGVEJEN OG VIL DEN VÆRE VEJ I DANMARK, DER HAR DEN STØRSTE STIGNING OVER SÅ LANG EN STRÆKNING. AF KLAUS HYBLER FOTO M.J. ERIKSSON Arbejdet omfatter den del af vejen som løber i det stærkt kuperede terræn vest for Vejle og forbinder Vardevej i syd med boligområdet i Planetbyen mod nord. Helt nøjagtigt vil den nye vej hen over en strækning på 1000 meter have en stigning på 7 procent. Første spadestik blev taget i

10

oktober 2020, og vejen vest om Uhre forventes færdig i sommeren 2023. Vejen etableres med dobbeltrettet cykelsti, og derudover rundkørsel ved Vardevej, stitunnel, faunapassager, stibro, pullertbelysning langs cykelstien samt belysningsanlæg og tunnel i den nye rundkørsel ved Vardevej. Herudover etableres fem regnvandsbassiner.

Projektleder André Hentze Johansen, M.J. Eriksson er godt tilfreds med fremdriften i projektet: ”Vi startede det stejle vejprojekt i efteråret og der er nu anlagt ca. 300 meter vej med det første lag asfalt. Desuden har vi etableret rundingen på rundkørsel og forventer at blive færdig med den i slutningen af juni med første lag asfalt,” siger projektleder André Hentze Johansen.

DANMARKS STØRSTE MASKINPARK M.J. Eriksson har 700 medarbejdere og råder over Danmarks største maskinpark, som tæller mere end 450 entreprenørmaskiner, og på ”Bjergvejen” er nogle af de største i sving. Her arbejder to dozere på hver 21 tons samt et par gravemaskiner i samme vægtklasse. Det meget kuperede område


entreprenøren

BYUDVIKLINGSPROJEKT NY ROSBORG • Den nye bydel kommer til at have mellem 2.000-2.500 boliger med plads til 4-5.000 indbyggere ligesom der er plads til daginstitution, dagligvarehandel og andre offentlige tilbud og private erhverv, som kan bidrage til bylivet. • Første skridt vil være at etablere de to østlige holme og sideløbende udvikle dele af det blå og grønne landskab. En række strategiske delprojekter følger, herunder et børne- og kvarterhus, oplevelsesøer samt parkering og broforbindelse syd for Sønderåen. • De første byggerier på Nordholmen forventes sat i gang omkring 2022-2023.

FLYTTER JORD TIL NY ROSBORG Siden efteråret er lastbiler blevet læsset med jord fra udgravningerne til den nye forbindelsesvej og kørt godt en kilometer til Nordholmen, som er den holm af i alt seks i den kommende bydel Ny Rosborg, der bliver udviklet først. Hvor meget jord, der bliver kørt til området, afhænger af, hvor meget det sætter sig. Derfor laves der også undersøgelser af undergrunden, ligesom der lø-

giver nogle særlige udfordringer, og det gælder ikke mindst flytning af store mængder jord. Indtil videre er der alene på de første 300 meter vej flyttet 95.000 m3. Heraf er ca. 70.000 m3 indbygning af jord, hvor gravemaskinerne har afgravet den ene side af vejen og flyttet til den anden side af vejen. ”Men vi skal køre mere end 150.000 m3 råjord væk, som er i overskud. Det sker når vi efter sommerferien kommer til området ved buebroen. Vi flytter jorden til nyudstykning ved det

udfordringer i form af meget vekslende jord. ”Der er både sand, blåler og moræneler i jorden, og det har krævet meget samarbejde med rådgiver at sørge for at der ikke kommer vand ud af skråningsanlæggene, som blandt andet er løst ved hjælp af dræning.” I entreprisen indgår tillige tre faunapassager (to under vejen og én over vejen) som skal sørge for, at dyrelivet – blandt andet bøgeløbere og birkemus – kan

Området for Ny Rosborg-bydelen ses i forgrunden af billedet og det er her den overskydende jord fra vejprojektet genanvendes.

kommende byudviklingsprojekt Ny Rosborg, som skal ligge lige vest for Vejle by,” fortæller André Hentze Johansen.

bende bliver holdt øje med, hvordan jorden arbejder. De stejle skråninger giver ikke alene overskud af jord, men også

trives på begge sider af vejen. I faunapassagerne udlægges blandt andet muld, blade og døde træstammer fra området – samt

11


entreprenøren

Vejen vest om Uhre bliver i alt 2,4 kilometer lang og skal forbinde Vardevej i syd med boligområder nord for Vejle by. Vejstykket er første etape i en kommende ringvej, der kan skabe forbindelse tværs over Grejsdalen til motorvejen ved Hornstrup.

nogle steder også små buske og træer til at skygge.

ÅRSTIDEN BESTEMMER PLANLÆGNINGEN Det er en kendt sag at det er meget besværligt at køre og grave i våd jord, og derfor planlægger projektleder André Hentze Johansen så vidt muligt at udføre alt jordarbejde i den tørre periode fra maj til september, mens afvanding, bundopbygning og stabilgrus udføres i efteråret.

Infrastrukturen vest for Vejle opgraderes i de komme år, bl.a. som en del af det kommende byudviklingsprojekt Ny Rosborg, som skal ligge lige vest for Vejle by.

12


entreprenøren

Vejen vest om Uhre stiger på en strækning på 1000 meter med knap 100 meter op over en stejl bakkekam, og er den stejleste vej, der er anlagt i Danmark i mange år.

M.J. Eriksson har oprettet en ny betonafdeling og det tætte samspil med anlægsafdelingen er med til yderligere at optimere projekterne på både kvalitet, tid og økonomi. I løbet af sommeren vil vejen få tilført yderligere to lag asfalt oven på den GAB, der allerede er lagt. GAB (grusasfaltbeton) fremstilles i henhold til Vejdirektoratets udbudsforskrifter for varmblandet asfalt i 3 hovedtyper: GAB 0, GAB I og GAB II, og på den ny forbindelsesvej vest om Uhre bliver der udlagt et 8,5 cm bærelag GAB I, og dernæst 5 cm ABB (asfaltbetonbindelag) samt et 3 cm slidlag SMA (skærvemastiks). Skærvemastiks er en slidlagsbelægning, som anvendes på steder, hvor der stilles ekstra store krav til belægningen.

Der etableres en runding på rundkørslen ved foden af det 100 meter høje bakkedrag som vejen skal bevæge sig op over.

Skærvemastiks er en meget tæt og derfor holdbar belægning, hvor friktions- og stabilitetsegenskaber er tilgodeset med et stort skærveindhold og speciel, stabiliserende filler.

FAKTA OM VEJEN VEST OM UHRE • Vejen er et projekt fra Mobilitetsplan 2018-2030 • Den første strækning - den sydlige del - af den nye forbindelses-

vej vest om Uhre bliver på 2,4 km. • Vejen etableres med dobbeltrettet cykelsti på den østlige side. • Når vejstrækningen står færdig, bliver den med bl.a. rundkørsel ved Vardevej, stitunnel, faunapassager, stibro, pullertbelysning langs cykelstien samt belysningsanlæg og tunnel i den nye rundkørsel ved Vardevej. Herudover etableres fem regnvandsbassiner. • Prisen for hele anlægget, inkl. drænafvanding, bassiner og nedrivning af hus på Vardevej 201, er 133 mio. kr. • Den forventede trafik i 2030 på den sydlige etape mellem Vardevej og Planetbyen er beregnet til ca. 3.500 køretøjer i døgnet. • Trafikken på Jellingvej forventes aflastet med ca. 1.000 køretøjer i døgnet. • Første del af Forbindelsesvej vest om Uhre forventes færdig sommeren 2023. • Entreprenør på opgaven er M.J. Eriksson A/S, og rådgiver er ATKINS Danmark.

13


entreprenøren

NORDHAVNSTUNNEL T

VEJDIREKTORATET SKAL FOR KØBENHAVNS KOMMUNE BYGGE EN 1,4 KM LANG TUNNEL UNDER SVANEMØLLEBUGTEN, SOM FORBINDER NORDHAVNSVEJTUNNELEN MED NORDHAVN. FØRST I 2027 VIL BILERNE EFTER PLANEN KUNNE KØRE IGENNEM TUNNELEN.

Færgehavn Nord set fra vest

AF KLAUS HYBLER Målet med Nordhavnstunnelen er at skabe mere direkte adgangsforhold til den nye bydel i ydre og indre Nordhavn, forbedre adgangen til cruise ship terminalen samt flytte en stor del af den tunge trafik væk fra det øvrige vejnet på Østerbro.

14

Det forventes, at der i åbningsåret i 2027 vil være en trafik på cirka 8.200 biler i døgnet. Nordhavnstunnellen bliver, som en fortsættelse af Nordhavnsvejen, en kommunal vej. Strækningen har mod vest sit udgangspunkt ved Nordhavnsvejens ramper til Strandvænget, og føres herfra i et forløb mod øst

ud under Svanemøllehavnen / Kalkbrænderiløbet og frem under Nordhavnen. Herefter bevæger tunnelramper sig op i terræn for tilslutning til Kattegatvejens forlængelse mod syd. Tunnelen fortsættes under Kattegatvejens forlængelse og forberedes for tilslutning af Østlige Ringvej. Nordhavnstunnellen er plan-

lagt som en 4 sporet vej med 2 spor i hver retning og uden nødspor. Ved tunnellens dybdepunkt på østsiden af Kalkbrænderiløbet etableres der en dybdepumpestation. Umiddelbart vest for tunnelramperne etableres der en teknikbygning, som skal rumme de tekniske installationer herunder el-


entreprenøren

TIL 3,4 MIA. KRONER

Oversigtskort Nordhavntunnel

samt reservoir til vand til brandbekæmpelse forsynet fra vandforsyningsnettet.

FIRE ENTREPRENØRER

forsyning samt teknik for drift af tunnelanlægget. På samme lokalitet etableres en rampepumpestation, som afvander de åbne tunnelramper på Nordhavn. I forbindelse med rampepumpestationen etableres der yderligere reservoir til opsamling af regnvand til brug for fyldning af vandlåse på brønde i tunnellen

Entreprisen omfatter projektering og anlæg af en 1,4 km lang cut-n-cover tunnel, der er en fortsættelse af den eksisterende Nordhavnsvejstunnel. Entreprisen omfatter indkøb af M&E anlæg (mekaniske og elektriske systemer), og derudover etablering af ny vejstrækning i terræn, der forbinder Sundkrogsgade med Baltikavej samt etablering af nyt kryds mellem Baltikavej/Kattegatvej/Oceanvej. Fire entreprenører forventes efter prækvalifikation at byde på totalentreprisen af Nordhavnstunnel. Med en udbudsbekendtgørelse åbner Vejdirektoratet efter sommerferien for prækvalifikationsansøgninger. Og når entreprenørerne har indsendt en prækvalifikations ansøgning udpeger Vejdirektoratet fire entreprenører til at

Silas Nørager, senior projektleder i Vejdirektoratet vurderer bl.a. de bydende entreprenørers organisation, det tekniske projekt og udførelsesmetoder.

afgive tilbud inden for en given frist, forklarer Silas Nørager, senior projektleder i Vejdirektoratet. ”Vi vurderer tilbuddene fra de fire entreprenører og tildeler entreprisen til det mest fordelagtige

tilbud ud fra en vægtning mellem økonomi og kvalitet. Vi ser blandt andet på den bydende entreprenørs organisation, det tekniske projekt og udførelsesmetoder,” siger Silas Nørager. Da der er tale om et kompliceret og tværfagligt projekt benytter Vejdirektoratet udbud med forhandling, som skal sikre at udbudsmaterialet- og kravene er rimelige og leder hen til en acceptabel pris. ”Vi åbner op for at entreprenøren, der er ekspert på udførelse, kan optimere projektet, hvad angår udførelse og økonomi, og for en dialog om risikofordeling mellem parterne.”

STATUS PÅ PROJEKTET Tilbage i november 2020 udførte Per Aarsleff A/S de geotekniske undersøgelser, der omfattede tunneltraceet gennem Svanemøllehavnen, Kalkbrænderiløbet og på Nordhavn, hvor tunnelen skal bygges - samt i Færgehavn Nord,

15


entreprenøren

Per Aarsleff A/S udførte geotekniske undersøgelser med en denne borerig; en såkaldt jack-up.

hvor Vejdirektoratet skal etablere en midlertidig erstatningshavn. Undersøgelserne som foregik med en borerig; en såkaldt jackup, som er en flåde, der sejles i position og efterfølgende løftes lidt over havoverfladen på fire stålben. På flåden er monteret det boreudstyr, der tager jordbundsprøverne. I løbet af foråret er der udført ledningsarbejder på Strandvænget; Energinet har lagt en ny

16

ledning og Novafos’ trykspildevandsledning er ved at blive omlagt og flyttet ud af tunneltracéet. Den 7. april afholdt Ekspropriationskommissionen besigtigelsesforretning; en kombineret linje- og detailbesigtigelse. Det er Ekspropriationskommissionen, der formelt godkender projektets udformning, som danner grundlag for den følgende ekspropriationsforretning.

UDBUD AF ERSTATNINGSHAVN I KØBENHAVN Den 12. april blev udbudsmaterialet for den midlertidige erstatningshavn i Færgehavn Nord offentliggjort. Erstatningshavnen skal give plads til omkring 600 både fra Svanemøllehavnen, og entreprisen omfatter en beskyttende mole, bådbroer, samt klubfaciliteter og parkeringspladser. Bådene i havnen skal være

flyttet, inden tunnelentreprenøren kan komme i gang i Svanemøllehavnen. Derfor kommer udbud og etablering af erstatningshavn forud for selve tunnelprojektet. Vejdirektoratet forventer, at erstatningshavnen står klar i sommeren 2022, så bådene kan flyttes i efteråret 2022. Vejdirektoratet vil via prækvalifikation udpege 5 entreprenører til at afgive bud på havnen.


entreprenøren

Rørcenterdagene den 8. og 9. september 2021 Teknologisk Institut afholder for 18. gang Rørcenterdage den 8. og 9. september 2021 på Teknologisk Institut Gregersensvej 2630 Høje Taastrup Rørcenterdagene arrangeres af Teknologisk Institut og afholdes hvert andet år. I år er Rørcenterdagene grundet Covid-19 flyttet fra Juni til sep-

tember måned, og vi forventer derfor, at Rørcenterdagene kan afholdes på normal vis med lige så stor en succes som i 2019. 89 udstillere både nye og gamle har sikret sig en stand, men vi har stadig ledige pladser både indendørs og udendørs. Alle udstillere har på en eller anden måde tilknytning til vandog afløbsbranchen, og viser de

nyeste løsninger og teknologier indenfor hver af deres områder. Bl.a. udstyr, materiel, erfaringer vedrørende nyanlæg, renovering af vand- og afløbssystemer, klimatilpasning og meget mere. Vi forventer at ca. 4000 vil besøge udstillingen, hvoraf langt de fleste vil være fra virksomheder, forsyninger og kommuner, der arbejder med byernes

kloakering, afvanding og regnvandshåndtering. Derudover afholder Teknologisk Institut 1-2 mindre konferencer af 2 timers varighed, til kr. 500,00 pr. konference. Følg med på hjemmesiden: www.teknologisk.dk/rcdage. Der er fri entre til udstillingen, begge dage fra kl. 10.00 - 16.00.

Udstillerliste ABCLiner - ABC Rørteknik ApS AL-Laser / Elma Indstruments A/S Amiblu Norway A/S andersen & nielsen A/S ASP Produktudvikling AVK International A/S BioKube Blücher Metal A/S Brødrene A & O Johansen A/S Brødrene Dahl Bucher Municipal A/S Byggros A/S Care Construction ApS Cobalch ApS C-TV, Tekniske Artikler A/S Danpipe A/S Dansk Byggekomponent ApS Dansk Højtryk A/S Dansk Kloak RenoveringsTeknik ApS Danske Kloakmestre Danske Maskinstationer og Entreprenører DUCO ApS Egeplast International GmbH

Enregis Danmark Entreprenørfirmaet Østergaard A/S Evopipes ApS EXPO-NET DANMARK A/S FKSSlamson A/S Gammelrand Beton A/S Gavatec A/S Georg Fischer A/S GP Entreprise ApS Grundfos DK A/S Grønbech & Sønner A/S GVA Specialfittings ApS H.L. Muffer Hidrostal A/S I.S.T. Skandinavia A/S IBF Betonvarer Jesmig Brønddæksler JKL Teknik A/S JLM Danmark ApS KAESER Kompressorer A/S Krüger A/S Lapinus Lauridsen Handel-Import A/S

Lauridsen Rørteknik A/S Marlon Tørmørtel A/S Milwaukee Mosbaek A/S MT Miljøteknik ApS MultiLining ApS Møllebæk NCC Danmark A/S NORCAM Aps Nordic Infrastructure Design Nordisk Innovation ApS nyrup plast a/s Odico A/S Ordrestyring.dk Per Aarsleff A/S Peter Meyer A/S Pipelife SE Promitek ApS Randers Jernstøberi A/S Rejnstrup RH Pumper A/S RICO'S TV-inspektion

Ridgid Scandinavia A/S Roco A/S ROTEK A/S S.F.L. International A/S Sanistål A/S Scanpipe a/s Sejma Industries ApS Skybrudskompagniet Stenger ApS Søren Knudsen A/S Sørens K. Hansen A/S Trade-Line A/S Ulefos A/S Unipak A/S Uponor Infra A/S Villy Poulsen A/S Wapro AB Watercare ApS Watersystems A/S Wavin Xylem Water Solutions Denmark ApS

Rørcenterdagene 8. og 9. september 2021 Udstilling og konferencer 17


entreprenøren

TRÆKLOAKLEDNING HEJST OP AF SVANEMØLLEHAVNEN EFTER FLERE DAGES SAVEARBEJDE UNDER VAND BLEV 2,4 METER AF DEN I ALT CIRKA 900 METER LANGE TRÆLEDNING DEN 22. MARTS I ÅR HÆVET FRA BUNDEN AF SVANEMØLLEHAVNEN.

Marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet har bjerget et 2,4 meter langt stykke trækloakledning i Svanemøllehavnen, der nu skal på museum. Foto: Werner Karrasch /Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Da marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde arbejdede i Svanemøllehavnen med undersøgelser forud for etableringen af Nordhavnstunnelen opdagede de en historisk kloakledning. I årene 1902 til 1906 blev der i forbindelse med etableringen af Københavns kloaksystem anlagt to kloakudløb, der udledte spildevandet fra indbyggerne i Københavns nordlige bydele direkte og urenset ca. 900 meter ud i Svanemøllebugten. Det bjærgede stykke er 2,4 meter og er blevet afrenset, inden det skal konserveres. For kloakdelen skal nemlig bevares for eftertiden af Københavns Museum. Kloakledningen er bygget i træ; en kombination af fyr og bøg, og ifølge arkæologerne fra

18

Vikingeskibsmuseets er det et utroligt fint håndværk.

HÅNDBYGGEDE KLOAKRØR Det var almindeligt at fremstille de dele af kloaksystemerne, der lå under vand af træ, fordi det i modsætning til jern ikke ruster. En rørsektion er ca. 1 meter lang og 1 meter i diameter og består af en rørdel og to såkaldte ’flanger’ i enderne. Flangerne eller ’samlemufferne’ er fremstillet af bøgetræ. De løber hele vejen rundt om rørdelene og har fungeret dels som en slags spændbånd, der har holdt sammen på de brædder, som selve røret er bygget af, og som samlemuffer. Rørdelene er lavet af fyrreplanker fremstillet af det fineste kernetræ, og det er tydeligt, at

rørledningen stammer fra en periode, hvor der har været mange dygtige træhåndværkere, forklarer Vikingeskibsmuseet.

HULRUM FYLDT MED SAND Uden på flangerne er der, på undersiden af røret, påsat en yderskal af forskallingsbrædder, for at skabe et udvendigt hulrum, der efter samlingen af rørdelene, kunne fyldes med sand, for at tynge rørledningen ned på bunden af Svanemøllebugten. Marinarkæologerne fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde kunne se at en del af arbejdet må have været udført indefra, mens rørledningerne flød på vandet, og derfor et meget farligt arbejde, hvis noget gik galt og rørledningen sank ned på bunden.

TÆTNET MED TJÆRE Rørledningen er tætnet med tjære, men på trods af alle håndværkernes anstrengelser med at bygge en kvalitetsrørledning i gode materialer, var det ikke en langtidsholdbar løsning. Ved kraftige spildevandsudledninger løb der så meget spildevand ud gennem samlingerne i træet, at det lignede en række af små springvand i hele rørets længde, hvor kloakvanddet piblede op til overfladen. Kloakkerne skulle forbedre hygiejne i byens gader, men det stod hurtigt klart, at problemet ikke forsvandt med udledning i bugten, men bare blev flyttet ud til kysten, hvor byens borgere badede. Udledningen af spildevand i Svanemøllebugten fortsatte frem til 1938, hvor man gravede en tunnel, der kunne føre spildevandet længere ud i Øresund.


entreprenøren

0(5/27,/,1'8675,(1 +\GUDXOLVNVLGHVKLIW .DQEHWMHQHVIUDNXUYHQ PP

Er din brugte teleskoplæsser til salg? - Giv os et ring!

/nJHUQHnEQHVORGUHWLIURQW 7LOJ QJHOLJEUHGGHPP

6W¡WWHEHQSODFHUHW LQGHQIRUDUEHMGVEUHGGHQ

.RQWDNW%ULDQ6DQGIHOGHOOHU9DJQ+DQVHQ 6\GM\OODQG

%UGU+ROVW6¡UHQVHQ$6ā7OIāZZZEKVULEHGN 19


Genanvendelse og genbrug bliver et stadigt større område”, fortæller Henrik Olesen. ”I dag udgør det ca. 20% af vores omsætning, men udviklingen på miljøområdet går så hurtigt, at jeg tror, at det vil flytte sig i de kommende år.

Peder Olesen havde to sønner, Jens og Anker, som begge gik ind i det hastigt voksende firma – og fire af deres børn er i dag med i den daglige ledelse, mens andre er ansat i forskellige stabsfunktioner. Vi møder den ene af stifterens børnebørn, Henrik Olesen til en snak om nedrivning, miljø og maskiner. Henrik Olesen er i dag direktør, driftsleder og tredje generation i virksomheden, som beskæftiger omkring 165 medarbejdere fordelt på fire afdelinger, tre i Jylland og en enkelt på Sjælland. Medarbejderantallet går lidt op og ned, fortæller han, for ofte må han ud og leje folk ind til løsningen af en opgave.

EFFEKTIV FORDELING

DER BANKES OG GNASKES IGENNEM DA IVÆRKSÆTTEREN PEDER OLESEN TILBAGE I 1968 STARTEDE SIT NEDRIVNINGSFIRMA, VAR DET MED HAM SELV SOM MASKINFØRER OG NOGLE HÅNDGANGNE MÆND TIL AT RYDDE OP I DET NEDREVNE MATERIALE. ALT KUNNE GENBRUGES. MURSTEN, VINDUER OG DØRE BLEV SORTERET OG EFTERFØLGENDE SOLGT I LØS VÆGT, MENS KNUST MATERIALE GIK TIL FUNDERING AF VEJE OG NYE BYGNINGER. 20

Firmaets domicil ligger i industriområdet udenfor byen Hovedgård mellem Horsens og Århus, og fylder godt op i kvarteret. Her er hovedkontoret med administration og ledelse, oplagspladser til nedrivningsaffald, genbrugsplads og plads til noget af det tunge materiel. Familien har delt landet op i to regioner – syd og nord. Anker Olesens børn tager sig af nord, mens Jens Olesens børn har fat i den sydlige del af landet, Fyn og Sjælland. ”Det har været en god løsning, fordi alle passer hvert deres område. Vi taler alle sammen på kryds og tværs flere gange om ugen, og låner ikke sjældent maskiner og mandskab af hinanden. Det har vist sig at være meget fleksibelt og effektivt uden problemer.

GENANVENDELSE I VÆKST Selv har han fokus på indkøb, drift af genbrugsstationerne og håndtering af materialerne fra nedrivningsopgaverne. ”Genanvendelse og genbrug


entreprenøren bliver et stadigt større område”, fortæller Henrik Olesen. ”I dag udgør det ca. 20% af vores omsætning, men udviklingen på miljøområdet går så hurtigt, at jeg tror, at det vil flytte sig i de kommende år”. I de store og små udbud, P-Olesen går ind i, vægtes ”de grønne værdier” da også højere og højere, ligesom han stadigt modtager flere forespørgsler fra firmaer som ønsker at aftage og viderebearbejde bygningsaffaldet. Selv har P-Olesen tre genbrugsstationer, hvorfra der sælges byggematerialer til både private og til byggefirmaer, der anvender de gamle materialer, ofte som kreativt og charmerende indslag i nybyggeri. ” På den måde går det hele lidt i ring, for det var jo egentlig sådan at min farfar startede”, konstaterer Henrik Olesen”, og fortæller videre, at f.eks. gamle mursten dengang blev anvendt af telefonselskaberne til at lægge ned ovenpå nylagte telefonkabler som værn mod graveskader. ”Så der ligger stadig masser af P-Olesen mursten i den jyske muld”, griner Henrik Olesen.

sen, ” ligesom brændstofforbruget hele tiden optimeres med de nye tekniske landvindinger”. Derfor er tanken om at gå mod el-drevne maskiner heller ikke fremmed. ”Faktisk har vi allerede taget hul på den del”, siger Henrik Olesen”, og opremser hurtigt et antal minilæssere, 1 og 2 tons gravemaskiner og el-bører, som allerede er ”i stalden”. ”El-maskinerne kan køre alle steder – både inde og ude. Og

kan vi lade maskinerne op, f.eks. i frokostpausen, så er der ingen problemer med at holde dem kørende hele dagen”, siger han og ryster lidt på hovedet ad kritikken af de el-drevne maskiner. ”Det handler om at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så er der aldrig bøvl. Nærmest tværtimod. ”Man har jo kørt med eldrevne gaffeltrucks i mange år uden det har givet problemer”, påpeger Henrik Olesen. Lige p.t. er han lidt småforelsket i en 7-

tons eldreven læssemaskine fra Volvo, erkender han. Den skal der kigges nærmere på.

AFTALEN ER GULD VÆRD P-Olesen har valgt at have GULD- serviceaftaler på de allerstørste maskiner, mens der er andre serviceaftaler på de lidt mindre. De små services klarer firmaet selv, mens Volvo-teknikkerne går ind over på de større services.

BRANCHEN FLYTTER SIG Meget har dog ændret sig siden ”de gode gamle dage”. Tempoet er mærkbart øget og konkurrencen er blevet større, ligesom udbuds- og miljøkrav i dag kan være afgørende for, om man vinder opgaverne. Derfor er maskinparken også en utrolig vigtig del af helheden. Hos P-Olesen har man gennem mange år kørt Volvo-maskiner, og virksomheden har derfor en god erfaring på tværs af produktlinjen. Læssemaskiner, gravemaskiner specielt tilrettet nedbrydning og dumpere er pænt repræsenteret. P-Olesen har i skrivende stund 2 nye Volvo læssemaskiner på vej. Maskinerne får i gennemsnit lov til at arbejde i 5-6 år, inden de udskiftes med nye. ” Det er både mere effektivt og økonomisk at udskifte med de intervaller, for så følger vi også løbende med i den tekniske udvikling”, fortæller Henrik Ole-

Alt i granit og flisearbejde. Total renovering af gårde m.m. Alt i asfalt arbejde. Brolægning og reparationer.

BJARNE STAAL BROLÆGGER & ENTREPRENØR

Kalkgravsvej 20 – 4000 Roskilde · Bjarne: 4095 1965 · Christian: 4083 3780 info@bjarnestaal.dk · www.bjarnestaal.dk

21


entreprenøren bygningsdele kan være ret høj. Via et italiensk specialistfirma har man derfor fået konstrueret en ”omvendt paddehat”, der omslutter hele bygningen, og som hydraulisk følger med nedad, efterhånden som maskinerne får ”gnasket” sig igennem bygningens etager. Avanceret og nytænkende.

LOKALT ENGAGEMENT

”Vi er glade for samarbejdet med Volvo, både på ny køb og servicedelen. Værkstedet er altid til at få fat på, og de reagerer så hurtigt, man kan forvente, så vi undgår lange stop i arbejdet”, siger Henrik Olesen. ”Og så er Volvo maskinerne jo gule, hvilket svinger helt vildt godt med vores egen firmafarve”, påpeger han med et skævt smil.

MEDARBEJDERNE ER VORES VIGTIGSTE AKTIV Mandskabet hos P-Olesen er for en stor dels vedkommende ansat gennem mange år. Her bliver man som medarbejdere påskønnet og taget godt af. Dygtighed og erfaring går hånd i hånd, og oplæring af nye medarbejdere foregår i samarbejde med teknisk skole i Horsens, hvor der gennemføres adskillige opgraderende kurser hen over året. Henrik Olesen

22

erkender, at det er vanskeligt at støve dygtige talenter op i et marked som har haft rigtig travlt gennem en del år. Byggebranchen har nemmere ved at tiltrække nye, mens nedbrydningsbranchen har haft lidt sværere vilkår, mener han. ”Der hersker stadig nogle forestillinger om, at nedrivning er noget med en tyk mand i et par beskidte klapbukser og en stor jernkugle, som bare smadrer det hele”, siger han, ”men det er så langt fra virkeligheden som det kan komme”. Branchen er i den grad professionaliseret og anerkendt for sin viden og sine arbejdsmetoder. ”Vi bliver ofte spurgt til råds omkring forhold af byggevirksomheder, fordi vi ved hvordan bygninger fungerer”, fortæller Henrik Olesen, som i øvrigt efterspørger en egentlig uddannelse indenfor branchen, hvilket

efter hans overbevisning, automatisk ville give en større søgning ud til virksomhederne.

DER BANKES OG GNASKES P-Olesen har gennem de senere år været involveret i store nedrivningsentrepriser over hele landet. I øjeblikket gælder det eksempelvis totalnedrivning af Nordjyllandsværket Blok 1 og Blok 2 i Aalborg, og i hovedstaden er man i fuld gang med en særdeles kompliceret opgave med at fjerne den 88 meter høje Carlsberg silobygning samt administrationsbygning. En opgave som vil tage et halvt års tid inden man når ned i ti meters højde. Når opgaven er kompliceret, skyldes det til dels, at arbejdet foregår i en meget trafikeret del af København, og at der er meget lidt omkringliggende plads at arbejde på ligesom risikoen for nedstyrtende

En stor del af medarbejderne i P-Olesen A/S bor i Hovedgård, og derfor er virksomheden også en betydende del af lokalsamfundet. Dette er helt håndgribeligt, da byens nye idrætscenter er navngivet efter virksomheden, og dermed afslører af hjertet også banker for det helt nære. ”Vi har et godt forhold til lokalområdet, og da man stod og skulle bygge ny hal, så tænkte vi, at det var et godt sted at støtte. De lokale må jo trods alt tåle, at vi støver lidt ind i mellem”, smiler Henrik Olesen. P-Olesen er derfor også at finde som sponsor i bl.a. den lokale idrætsforening Hovedgård IF, men også i de noget højere rangerende fodboldklubber AC Horsens og AGF er P-Olesens navnetræk synligt. At der er to superliga- klubber involveret på sponsorplanen bringer os tilbage til familiestrukturen. Den gren af familien som har med region Nord at gøre er bosat i Århusområdet, og derfor også fans af ”de hvie..”, mens Syd regionen er inkarnerede tilhængere af ”de gule” fra AC Horsens. Så her er der også en god balance på tværs af generationer og familierelationer i P-Olesen.


entreprenøren

ASFALTSÆSONEN STÅR I KLIMAETS TEGN HOS NCC ASFALTSÆSONEN ER SKUDT I GANG, OG HOS NCC ER MEDARBEJDERNE TRUKKET I ARBEJDSTØJET FOR AT BIDRAGE MED KLIMAVENLIGE LØSNINGER TIL DEN DANSKE INFRASTRUKTUR. Sidste år blev de danske statsveje lidt grønnere. Vejdirektoratet udlagde nemlig 156 kilometer klimavenlig asfalt (KVS) i løbet af foråret og sommeren. Heraf udførte NCC i alt 8 strækninger fordelt på motorvej og hovedlandevej rundt i hele landet. Et arbejde som har givet virksomhedens asfaltdivision masser af erfaringer med den særlige type asfalt. Samtidigt er NCC’s fokus på KVS i fin tråd med regeringens seneste udspil i den nye infrastrukturplan og transportminister Benny Engelbrechts opbakning til, at vores veje og vejtrafik skal blive langt mere klimavenlig, end det er tilfældet i dag. Med udspillet i den nye infrastrukturplan forventer regeringen at kunne reducere CO2-udledningen med 50.000 ton i 2030 ved at udlægge klimavenlig asfalt på alle statsveje, hvor der enten skal udskiftes eller lægges ny asfalt. Udspillet skal gælde allerede fra 2021, og der afsættes 2,7 milliarder kroner frem til 2035. ”Vi er naturligvis glade for regeringens udspil til fremtidens veje. Vi bakker op om den grønne omstilling og har i løbet af sidste års asfaltsæson produceret og udlagt mange tons KVS. Vores fabrikker og asfalthold er derfor godt rustede til at håndtere den nye type asfalt”, siger Susanne Frank, Sector manager i NCC Industry, Asfalt. I årets asfaltsæson vil NCC atter sætte fuld spurt på klimavenlig asfalt og har allerede to store motorvejsprojekter i vente, der involverer produktion og udlægning af mange tusinde tons af den særlige asfalt. I første omgang kører NCC de store asfaltudlæggere ud på Fynske Motorvej til maj og derefter går turen videre til Holbæk Motorvejen ved Kirke Sonnerup i juni.

MINDRE STØJ OG RULLEMODSTAND Sammen med Vejdirektoratet, industrien og forskere fra universitetsverdenen har NCC siden 2011 været med til at udvikle den særlige klimavenlige asfalt KVS. Kendetegnet for asfalttypen er, at den er lettere for dækkene at køre på, fordi belægningen giver mindre rullemodstand mellem dæk og vej. På den måde bruger biler og lastbiler mindre brændstof, og derved reduceres CO2udledningen fra trafikken. ”Der er flere fordele ved KVS. Man kører længere på literen, når rullemodstanden på vejen er mindre. Det er både godt for klimaet og bilisternes pengepung. Det giver derfor god mening at udskifte de gamle belægninger med klimavenlig asfalt”, siger Bjarne Bo Lund- Jensen, Produktchef i NCC Industry, Asfalt Han påpeger samtidigt, at den klimavenlige asfalt også tager hensyn til omgivelserne, da den kan være med til at reducere trafikstøj, som kan være til stor gene for bolig- og naturområder. Asfalttypen er den eneste af sin art i hele verden. Den er byg-

get op af en grov struktur, et solidt bindemiddel og en stærk

mørtel, der giver vejen en lang levetid.

Sparring og rådgivning - gennem hele byggeprojektet Vi har et af landets største juridiske teams inden for fast ejendom med mangeårig specialisering inden for byggeri og entreprise, ejendomsudvikling, transaktioner, infrastrukturprojekter og tvisteløsning.

København • Aarhus dlapiper.dk

23


entreprenøren

BÆREDYGTIG BETON PRISEN 2021 EN ENIG JURY HAR NOMINERET ORIENTKAJ STATION, ENGHAVE KLIMAPARK OG SVINKLØV BADEHOTEL TIL BÆREDYGTIG BETON PRISEN 2021. HVERT PROJEKT UDMÆRKER SIG VED AT UDNYTTE BETONENS EGENSKABER TIL AT SKABE ET UNIKT BÆREDYGTIGT BYGGERI For syvende gang siden 2009 uddeler Dansk Beton Bæredygtig Beton Prisen til et prisværdigt bygge- eller anlægsprojekt, hvor betonen bruges bæredygtigt. Med prisen ønsker Dansk Beton at inspirere byggeriet til at anvende betonen optimalt, så der kommer flere bæredygtige byggeprojekter i fremtiden. - Jeg er utroligt stolt over at kunne præsentere de nominerede til Bæredygtig Beton Prisen 2021. De er alle tre oplagte kandidater med hver deres vinkel på det bæredygtige både miljømæssigt, socialt og økonomisk, siger Dorthe Mathiesen, chef for Dansk Beton i DI Dansk Byggeri. Begrundelse for nominering af Orientkaj Station ved jurymedlem Lene Espersen, administrerende direktør i Danske Arkitektvirksomheder: - Metroen binder København sammen på en bæredygtig måde, og på Orientkaj Station har man anvendt betonen på en måde, som inviterer brugerne af metroen ind. Samtidig giver konstruktionen meget tilbage til byen med sit æstetiske udtryk, hvor den nærmest svæver over jorden på sine spinkle ”betonfødder”. Stationen er økonomisk bæredygtig, fordi den er udført til at holde i rigtig mange år, socialt bæredygtig, fordi den er udformet som en tryghedsskabende station, der er lys og åben, og endelig miljømæssigt bæredygtig, fordi man har designet konstruktionen slankt og med fokus på at minimere materialeforbruget. Begrundelse for nominering af Svinkløv Badehotel ved jurymedlem Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark: - Svinkløv Badehotel er nomineret til Bæredygtig Beton Prisen, fordi bygningen er et helt unikt eksempel på, hvordan man kan

24

Orientkaj Station

bruge beton bæredygtigt i noget, som ellers primært er et træbyggeri. Svinkløv er blevet genopført på en måde, hvor man har udnyttet betonens egenskaber optimalt til at forebygge brand og minimere støj i den nye udgave af hotellet. Gæsterne vil opleve et klassisk badehotel, som det så ud i 30’erne, men på en helt moderne og bæredygtig måde.

Enghave Klimapark

Begrundelse for nominering af Enghave Klimapark ved jurymedlem Julian Weyer, arkitekt og partner i C.F. Møller: - Med Enghave Klimapark har et eksisterende grønt byrum fået ny værdi, men også ny betydning. Den nye park er designet til en million aktive besøgende om året i hundredvis af år og skal samtidig sikre en tørskoet bydel. Om-

rådet opsamler regnvand både i det daglige og ved 100 års-hændelser, og her spiller betonen en vigtig rolle i forhold til bæredygtighed, fordi den sikrer en ekstrem slidstyrke og samtidig en æstetisk kvalitet, som gør parken til et attraktivt rekreativt område. Vinderen af Bæredygtig Beton Prisen offentliggøres til Betonens Prisfest den 22. juni 2021 i


entreprenøren Industriens Hus, hvor vinderne af In-situ Prisen og Betonelement Prisen ligeledes offentliggøres.

Svinkløv Badehotel

Juryen i Bæredygtig Beton Prisen er: Arkitekt og partner i C.F. Møller, Julian Weyer, administrerende direktør i Danske Arkitektvirksomheder Lene Espersen, arkitekt og indehaver af AplusB Rie Øhlenschlæger, administrerende direktør i PensionDanmark Torben Möger Pedersen samt administrerende direktør i DK Beton Niels Søndergaard.

FAKTA OM DE NOMINEREDE TIL BÆREDYGTIG BETON PRISEN 2021: Orientkaj Station: • Arkitekt: Cobe og Arup (PLH Arkitekter: udførelsesprojekt for stationerne) • Bygherre: Metroselskabet • Rådgiver: Rambøll - Arup • Entreprenør: MetNord (Züblin - Hochtief)

• Betonproducent: Unicon • Landskabsarkitekter: Cobe, Sleth og Polyform Enghave Klimapark: • Arkitekt: Tredje Natur • Bygherre: Københavns Kom-

mune, Hofor, Områdefornyelsen Vesterbro • Rådgiver: COWI og Platant • Entreprenør: Hoffmann • Betonproducent: Gammelrand Beton og nor|DC, Wewers

Svinkløv Badehotel: • Arkitekt: Praksis Arkitekter • Bygherre: Svinkløv Badehotel • Rådgiver: Henry Jensen • Entreprenør: Hustømrerne mfl. • Betonproducent: Abeo/Industri Beton

Find mere informaon på www.brolaeggerlauget.dk eller hos cheonsulent Mikael Mortensen på mmo@di.dk

25


entreprenøren

Peter Skovgaard har en Komatsu-gravemaskine som sin daglige arbejdsplads. Han har netop taget hul på nummer syv.

KOMATSU-GRAVER NUMMER SYV TIL ERFAREN GSV-MASKINFØRER UDLEJNINGSVIRKSOMHEDEN LADER PETER SKOVGAARD SELV BESTEMME HVAD HAN VIL KØRE I Når GSV som Danmarks største udlejningsvirksomhed sender sin nye Komatsu PC290-11 ud ad døren til en kunde, er det med et stykke fastmonteret udstyr i kabinen. Maskinfører Peter Skovgaard følger med i lejeaftalen. Han har 30 års erfaring med gravemaskiner. Syv af dem har der stået Komatsu på. ”Vi faste maskinførere hos GSV får selv lov til at bestemme, hvad vi helst vil køre i. Og jeg er altså Komatsu-mand. Jeg har kortvarigt været omkring en ma-

26

skine af det andet mærke, men fik så heldigvis en Komatsu igen”, fortæller den 60-årige maskinfører. Ligesom han i dag følger med maskinen fra GSV ud til kundernes opgaver, fulgte Peter Skovgaard også med, da GSV ved indgangen til 2016 købte et andet udlejningsfirma, Bramsnæs Entreprenørmaskiner. GSV overtog maskinparken og også de folk, der ønskede at følge med. Dermed er alt faktisk som det var før for Peter Skovgaard.

FUNGERER PÅ SAMME MÅDE ”Jeg sidder stadig i en Komatsu, og jeg laver samme type arbejde. Nu hedder firmaet bare GSV. Heldigvis fornemmer jeg heller ikke de store ændringer på den nye Komatsu PC290-11 i forhold til den foregående model PC290-10, som jeg tidligere sad i. Tingene fungerer på samme måde, og det er rart, når man nu er Komatsu-mand. Der er naturligvis en anden motor, som nu lever op til Stage V-kravene for at sikre det bedste

miljø”, siger Peter Skovgaard. Motorskiftet har medvirket til en besparelse på brændstoffet, som han vurderer til omkring 10 procent. ”Førerhuset har Komatsukonstruktørerne ikke pillet ved. Indeklimaet er fantastisk, og jeg tvivler stærkt på, at der findes gravemaskiner med bedre kabiner, end Komatsus. Det er de forhold, der gerne skal være helt i top, når man har en entreprenørmaskine som sin daglige arbejdsplads gennem mange år”, fastslår maskinfører Peter Skovgaard.


entreprenøren

3 GIANT G2200E X-TRA TIL ENTREPRENØRARBEJDE I AMSTERDAM CENTRUM DET VAR VIGTIGT FOR ENTREPRENØREN, AT G2200E X-TRA KUNNE UDFØRE DE SAMME OPGAVER SOM EN DIESELDREVET GIANT. ALLEREDE UNDER DEMONSTRATIONEN, BLEV ENTREPRENØREN OVERBEVIST. Maskinens egenskaber blev testet hos entreprenøren, der hurtigt konkluderede at G2200E X-TRA passede ind. Med tre hastigheds indstillinger udføres læssearbejdet præcist, eksempelvis når der håndteres paller. Entreprenøren modtog den første G2200E X-TRA i januar 2020, og fik leveret nummer 2 i august samme år. Den tredje G2200E X-TRA blev leveret ét år efter den første, i januar 2021. Private virksomheder og kommuner efterspørger i stigende grad CO2-neutrale byggepladser, hvorfor det var vigtigt for entreprenøren at skifte til en ren energikilde. Der kan nu bydes ind på flere opgaver. På grund af det lave lydniveau arbejder G2200E X-TRA også uden for den normale arbejdstid. Lydniveauet gør at beboere i arbejdsområdet ikke forstyrres, ligesom kollegaer rundt om maskinen kan kommunikere. G2200E X-TRA er forberedt til aften og natarbejde med LED arbejdslys og trafiklys. G2200E X-TRA er valgt med

største batteripakke 520 Ah og indbygget lader 60A (230V). Entreprenøren arbejder en hel dag på et fuldt batteri. Naturlig-

vis stoppes minilæsseren undervejs, hvor den ikke bruger strøm. Der lades natten over, og G2200E X-TRA er fuldt opladet

igen efter 5 timer. Kører G2200E X-TRA hele dagen, lader den i pausen. På den måde er entreprenøren aldrig uden strøm.

De professionelles valg til

Kalkulation og Tilbud

Regn skarpt – Undgå dårlige projekter!

Undgå fejl og forglemmelser Spar vigtig tid – typisk 50-80% sparet Få inddragelse og rettidig forståelse Giv produktionen et forspring – overblik, bestilling, budget og styring

www.sigmaestimates.dk

27


entreprenøren

DANSKE ENTREPRENØRER OG BYGGEFIRMAER SKRUER NU OP FOR PROFESSIONEL TILBUDSGIVNING Corona-krisen har sat yderligere fart på indførelsen af digitale værktøjer hele vejen rundt i byggebranchen. En tendens der har betydet en vækst på knap 20 procent for det danske kalkulationssoftware Sigma. De mellemstore og større anlægs- og byggevirksomheder køber nemlig ind for at professionalisere tilbudsgivningen og undgå tabsgivende projekter. Tendensen fortsætter ind i 2021. Med flere end 10.000 brugere er EG’s kalkulationssoftware, Sigma, det mest anvendte professionelle tilbudssoftware målrettet anlægs- og byggevirksomheder. I 2020 genererede Sigma en samlet vækst på 10 procent.

Med Sigma har beregnerne og projektlederne overblikket på selv de mest komplekse sager, bl.a. fordi det er muligt nemt at dele projektet op, og forstå det fra forskellige perspektiver.

Og ser man isoleret på de mellemstore og større entreprenører og byggevirksomheder, så er

tallet dobbelt så højt. ”Hvor det for nogle år siden var beregnere og tilbudschefer,

der valgte kalkulationsprogram for at kunne regne hurtigere og mere sikkert, så er der i dag kommet langt højere fokus på kalkulation fra ledelsens side. De vil have it-værktøjer, der er i stand til at understøtte sund økonomi i projekterne, så de undgår at tage for stor risiko. Derfor ser vi en stor investeringslyst inden for det område” forklarer Aleksander Bjaaland, direktør for EG Construction.

info@bredal.com www.bredal.com

/"!)0$˸0"/&" *GȓMNFnER QanB ME QalRQNreBer. DrGȓQGkker #nkel @eRjenGnE TTanEQBMQerGnE fra 5 Eram Nr. m2 'nEen Mmržrer 1RMr kaNaAGReR +SlGEFeB fMr AMmNSRerQRWrGnE (Tn BMQerGnE G Fele ar@ejBQ @reBBen NYHED! ,S meB 2.000 lRr. @eFMlBer

7120 Vejle Ø . Danmark . Tlf.: (+45) 75 89 51 77

28


entreprenøren

Europas nr. 1 til porte og døre

INVESTERINGER I RETTIDIGT OVERBLIK MINIMERER RISIKOEN FOR TAB Med Sigma har beregnerne og projektlederne overblikket på selv de mest komplekse sager, bl.a. fordi det er muligt nemt at dele projektet op, og forstå det fra forskellige perspektiver. Dette betyder, at mange ellers kostelige problemer undgås, da de opdages i tide. ”Ud over det selvfølgelig er vigtigt at have et kalkulationsprogram, der sikrer overblikket, så er det også essentielt at kalkulere i et værktøj, der sikrer gennemsigtighed på kostprisen og fortjenesten. Derved får ledelsen et klart billede af risikoen, så de kun byder på projekter, der passer godt ind i virksomhedens kompetencer og planer,” siger Aleksander Bjaaland. Han pointerer, at med Sigma kan projekterne brydes helt i bund, så alle involverede kan dykke ned i ønskede detaljer og spørge ind til nøgletal, og hvordan projektet er tænkt udført. Det gør projekterne langt mere gennemskuelige for alle, herunder projektlederne. Det sikrer samtidig rettidig inddragelse, så uforudsete problemer minimeres.

AFGØRENDE STYRINGSVÆRKTØJ PÅ PROJEKTERNE Når kalkulationen derved også bliver et styringsværktøj, så udstyrer mange entreprenør- og byggevirksomheder projekt-, drifts- og produktionsledere med Sigma til at køre sagen sikkert i mål fra start til slut. Med kalkulationen i Sigma har de hele fundamentet for, hvad der er regnet med i prisen, og hvordan projektet er tænkt udført. ”For at kunne udføre og levere sunde projekter, er det bl.a. afgørende, at projekt- og produktionsledere har mulighed for nemt at trække bl.a. materialelister til be-

stilling og aktivitetslister til planlægning fra kalkulationen. Derved inddrages erfaringerne fra projekt- og produktionsledere ofte allerede i selve tilbudsgivningen, hvilket er med til sikre tilbud, der afspejler virkeligheden og slutresultatet som produktionen leverer. På den måde afgives der ikke risikofyldte tilbud, og samtidig har produktionen et stærkt grundlag til planlægning og udførsel,” pointerer Aleksander Bjaaland. Ifølge ham er tendensen med at professionalisere tilbudsgivningen fortsat med uformindsket styrke ind i 2021. Rigtig mange virksomheder i byggeriet har oplevet vækst under Corona-krisen, og her er digitale værktøjer som Sigma og digitale projektstyringsværktøjer helt afgørende for den fortsat positive udvikling for virksomhederne.

Garageporte og hoveddøre

Portåbnere til garage- og skydelåger

Industriporte og portåbnere

Læssebroer, porttætninger og portsluser

MERE OMSÆTNING PER MEDARBEJDER Analyser peger da også på, at de mest digitale virksomheder omsætter for langt mere per medarbejder end virksomheder, der ikke har indført digitale værktøjer. Det er også et billede adm. direktør Martin Profit Jakobsen hos byggeriets uvildige IT-rådgiver Basit i Taastrup genkender rigtig godt. Han peger endvidere på, at IT-værktøjerne bliver indkøbt med det klare mål, at de også kan understøtte virksomheden på tværs af sagerne. ”Hvis du i dag har ambitioner om at din virksomhed skal vokse, så er du nødt til at have overblik over forretningen. Det får du med digitale værktøjer. Det er svært at ansætte sig ud af kapacitetsproblemer, hvis ikke man har overblikket. Og har du ikke overblikket, så mister du også de dygtige medarbejdere og har svært ved at tiltrække nye, siger Martin Profit Jakobsen.

29


entreprenøren

VEJDIREKTORATET RENOVERER TI BROER OG TUNNELER I 2021 DET ER DE STORE BROER OG TUNNELER, DER BINDER DANMARK SAMMEN, OG DE HAR DERFOR EN AFGØRENDE BETYDNING FOR DEN HJEMLIGE INFRASTRUKTUR. AF SAMME GRUND ER DET VIGTIGT, AT DE HELE TIDEN HOLDES I GOD STAND. I de kommende måneder renoverer og vedligeholder Vejdirektoratet ti af disse broer og tunneller samt en række mindre broer. Arbejdet sikrer, at de kan holde i mange år endnu. ”Vi overvåger hele tiden tilstanden på vores store broer og tunneler og anvender i den forbindelse også ny teknologi som for eksempel droner, da det er vigtige bygværker med væsentlig betydning for både den regionale og den nationale infrastruktur,” fortæller afdelingsleder Niels Højgaard Pedersen fra Vejdirektoratet. ”Og hvert år underkaster vi en del af bygværkerne et større vedligehold ud fra de behov, der er blevet klarlagt i vores tilstandsanalyser af dem – og naturligvis med det hovedformål, at de bestandigt fremstår i funktionsdygtig og trafiksikker stand.”

DE STØRRE BRO- OG TUNNELARBEJDER, SOM VEJDIREKTORATET GENNEMFØRER I ÅR, ER: • Sallingsundbroen. Her skal resten af bropillerne repareres og

have katodisk beskyttelse af armeringen nær vandniveau i fortsættelse af opgaven sidste

år. Desuden fortsætter den flerårige opgave med omisolering, ny belægning samt nye fuger og autoværn • Hadsundbroen. Her skal alle bærelejerne udskiftes og beto-

nen renoveres på brodæk og bropiller. • Langelandsbroen. Denne bro er

i gang med en omfattende opstramning, der blandt andet handler om forspænding af kablerne og udskiftning af kunststofbelægning i gennemsejlingsfaget.

• Den Ny Lillebæltsbro. Broens spidsplader skal males og elevatoren udskiftes med en ny og mere moderne model. Desuden mindre opgaver vedrørende hængerkabler. • Motorvejsbroen ved Skovdiget (Hillerødmotorvejen nordgående). Broen skal blandt andet omisoleres og have nye kantbjælker. • Stegebroen. Her skal det hydrauliske anlæg udskiftes. • Svingbroen i Næstved. Broen skal have nye riste på svingfag, og det tidligere brostyrehus fjernes. • Siøsundbroen. Broen skal have ny belægning og have skiftet sine fuger. • Svendborgsundbroen. Her skal betonen og afløbene repareres. • Frederikssundsvejstunnelen. Her bliver belysningsanlægget udskiftet. ”Når vedligeholdsopgaverne er gennemført, vil broerne og tunnellerne have en forlænget levetid, hvilket er til glæde for trafikanterne og til gavn for hele statsvejnettet,” siger Niels Højgaard Pedersen.

Nu også

Gå ikke i graven før du har set www.gravekasser.dk

Bemærk vores Vi har på Sjælland mreparation nye adresse: er e end med 30lager. års 1 Nyskovvej og erfVamdrup aring212 6580 Tjærebyvej

4030 Tune

Mejerivej 22, Ødis Nyskovvej 1 6580 Vamdrup 6580 Vamdrup Telefon 599980 99 Telefon 7575 59 80

30

Leverandør af materiel fra


entreprenøren

HAVE & LANDSKAB LÆGGER OP TIL DEN STÆRKESTE UDSTILLING NOGENSINDE De sidste skyer over Have & Landskab ’21 forsvandt endegyldigt, da Christiansborg den 4. maj blev enige om rammerne for den langsigtede genåbning. Samtidig er der meget, der tyder på, at årets store samlingspunkt i den grønne branche kommer til at blive den stærkeste udgave i udstillingens 30-årige historie, påpeger Have & Landskabs bestyrelsesformand, adjungeret professor ved Københavns Universitet, Palle Kristoffersen. ”Nu ved vi endelige, hvad vi har at holde os til og kan for alvor trække i arbejdstøjet. Og jeg må sige, at det har været imponerende at opleve, hvordan interessen for at udstille på Have & Landskab er fortsat med uformindsket styrke, selvom der har været en usikkerhed, som nu er væk. Vi har i skrivende stund allerede 217 udstillere og formoder, at der kommer et yderligere ryk nu, efter den klare politiske udmelding,” siger Palle Kristoffersen, som også forventer, at de mange leverandører og producenter, som skulle have udstillet på sommerens mange aflyste dyrskuer, vil begynde at kigge mod Have & Landskab.

Fra et tidligere afholdt Have & Landskab

NYT NETVÆRK KONSOLIDERER HL’S FAGLIGHED

DYRSKUER AFLYST ”Aflysningerne er jo dybt beklagelige for hele sektoren, for det er afgørende for disse virksomheder, at de kan komme ud og møde kunderne og få den faglige dialog 1-til-1. Og så savner vi jo bare alle sammen at mødes igen, både privat og professionelt. Derfor er vi også begyndt at arbejde med en udvidelse af udstillingsarealet og overveje, hvordan vi kan få skabt ekstra standpladser,” forklarer Palle Kristoffersen. Bestyrelsesformanden oplever desuden en tydelig ”udstillingssult” hos landets grønne fagfolk, som ikke har været på konference, til maskindemonstration eller

Have & Landskabs bestyrelsesformand, slotsgartner og adjungeret professor Palle Kristoffersen (Foto: Have & Landskab).

for alvor fået opdateret deres faglige viden i snart halvandet år. På den baggrund - og med et solidt program til Fagligt Forum i støbeskeen - finder han det ikke overraskende, hvis besøgstallet på de tre udstillingsdage fra 25. til 27. august 2021 kommer til at slå tidligere tiders rekorder, men er også klar på at vi alle lige skal vænne os til at måtte noget igen.

Endnu et tegn på at Have & Landskab stiller med stærkeste opstilling til HL21, er det flerårige samarbejde som udstillingen netop har indgået med Tech2Tech. Formålet er at knytte landskabsarkitekterne og planlæggerne ude på tegnestuerne endnu tættere sammen med leverandørerne, fortæller Palle Kristoffersen. ”Tech2Tech står bag faglige netværks-studieture, og jeg har været både overrasket og imponeret over, hvor professionelt og nærmest ubesværet de lykkes med at skabe et meget fortroligt rum mellem leverandører, landskabsarkitekter og andre rådgivere, hvor man diskuterer fælles udfordringer og løsninger og inspirerer hinanden. Derfor ser jeg virkelig samarbejdet som endnu en konsolidering af fagligheden på Have & Landskab,” siger Palle Kristoffersen. Hos Tech2Tech ser projektchef Anja Skovdal Danielsen frem til

at hjælpe landskabsarkitekterne med rent faktisk at komme ud ad døren og besøge Have & Landskab og samtidig få mest muligt ud af turen. ”Vi kommer til at præsentere en pakkeløsning, som sikrer, at man som besøgende får det fulde udbytte af den omfattende faglighed, der er til stede på Have & Landskab - kombineret med nye muligheder med målrettet netværk og vidensdeling. Tech2Tech inviterer, i samarbejde med leverandører, en række landskabsarkitekter til i fællesskab at opleve Have & Landskab. Normal praksis hos os er, at vi matcher med relevante leverandører, som sidder med løsninger og produkter til netop de projekter, som den pågældende tegnestue sidder med netop nu og i fremtiden,” forklarer Anja Skovdal Danielsen. Have & Landskab rummer nemlig utallige muligheder for at få stillet sin faglige nysgerrighed, men Anja Skovdal Danielsen fortæller, at det er vigtigt at fokusere og være klar over, hvad man gerne vil have ud af besøget.

31


“Ja dav. Jeg vil godt bestille en 2.400 mm PE-plastbrønd med svejst opdriftsikret dobbeltbund. Og den må godt ha’ en 315 mm PE-indløbsstuds, DN300 afspærringsventil og 355 mm pumpesump.”

“Modtaget. Den fixer vi!”

VAND VA ND & DESIGN D ES I G N Vi udfører udfører alt allt i plastsvejsning plastsvejsning e og bygger bygger specialløsninger specialløsnin nger på eget eget værksted værkste ed I komplekse komplekse projekter projekter e err s standardløsninger tandardløsninger iikke kke al altid tid ttilstrækkelige. ilstrækkelige e. Vores Vo ores VandVand- og og Designafdeling Designafdeling tilbyder tilbyder s kræddersyede totalløsninger totalløsninger – ffra ra fførste ørste s kitse ttilil skræddersyede skitse ffærdig ærdig installation. installation. V designer o gu dvikler s pecialVii designer og udvikler speciallløsninger øsninger p åe get vværksted ærksted o gu dfører al le fformer ormer ffor or på eget og udfører alle p lastsvejseop pgaver – o gså on -site. Vores Vo ores tekniske tekniske plastsvejseopgaver også on-site. k ompetencer gør gør os os til til en en oplagt oplagt samarbejdspartner sam marbejdspartner kompetencer ffor or entreprenører, entreprenører, industrier industrier og og forsyningsselskaber forsyningsselskaber iinden nden ffor or vvarme, arme, vand vand og og s pildevand. spildevand. SCANPIPE A/S SCANPIPE A/S sc anpipe.dk scanpipe.dk s canpipe@scanpipe.dk scanpipe@scanpipe.dk

32

F YN FYN Hvidkærvej 7 Hvidkærvej DK K--5250 Odense Odense SV SV DK-5250 T: +45 63 76 76 30 30 T:

JYLL AND JYLLAND Mas erativej 15 Maserativej DK K-7100 V ejle DK-7100 Vejle T 6 30 50 T:: +45 63 7 76

Tjek s scanpipe.dk/ canpipe.dk d / vandogdesign vandogdesign n

S JÆLLAND SJÆLLAND Gr G eve Main 31 Greve D DK K-2670 Greve Greve DK-2670 T: +45 63 7 T: 6 30 7 0 76 70


entreprenøren

DANMARKS STØRSTE TIL ASFALTFRÆSNING

W 35 Ri er født med en fræsebredde på 35 centimeter, men Wirtgen-teknikerne har bygget om, så den kan fræse op til 50 centimeter. Med tre hjul er maskinen manøvredygtig, og det er for eksempel intet problem at fræse rundt om kloakbrønde med diameter på 30 centimeter.

NCC TOG EN HEL HÅNDFULD NYE WIRTGEN-MASKINER I ÉT HUG Det er Danmarks største afdeling for asfaltfræsning, og det smitter af på indkøbssedlen, når Michael Bo Nielsen går ud for at købe ind. Han er operation manager specialist hos NCC Asfalt, og han har netop puttet ikke færre end fem nye Wirtgen-fræsere i indkøbskurven hos Wirtgen Denmark i Taulov ved Fredericia. ”Det er ikke et standard-indkøb med fem nye fræsere på én gang, selv om vi faktisk gjorde det samme for et års tid siden. Vi følger en udviklingsplan, og der er tale om udskiftning af ældre fræsere, samtidig med at vi kapacitetsmæssigt gearer lidt op. Vi skifter fire gamle Wirtgen-fræsere og en maskine af et andet mærke til fem nye Wirtgen”, forklarer Michael Bo Nielsen. Fræserførerne er i høj grad med inde over, når der træffes be-

slutninger om nye maskiner hos NCC Asfalt. ”Det er dem, der skal håndtere maskinerne i det daglige, og førerne kender både muligheder og udfordringer bedst af alle. Det har så vist sig, at Wirtgen-fræserne er førernes foretrukne maskiner. Det handler blandt andet om ergonomi, hvor Wirtgen-fræsernes platform er bedre indrettet end maskiner af andre mærker. De giver både god plads og bedre udsyn. Samtidig kan fræserførerne køre med højere hastighed fra lap til lap med de mindre fræsere”, siger Michael Bo Nielsen.

FØRSTE I DANMARK Wirtgen Denmark har leveret en fræser af typen W 35 Ri, tre styk W 50 Ri samt en W 130 CFi til NCC Asfalt. W 50’eren er en velafprøvet model, der har været

33


entreprenøren

SÆT KRYDS i kalenderen den 25.-27. august - så ses vi! DERFOR SKAL DU KOMME TIL HAVE & LANDSKAB ’21: Alle dine kollegaer kommer Med HL’s 11.000+ gæster er du sikker på at møde venner og kollegaer fra hele branche

Kurser, workshops og ny viden Ny viden og inspiration på Fagligt Forum og i HLs forskningsprojekter

,TIRFI FQQJWJQJ[FSYJ‫ܪ‬WRFJW Vi har spisesteder fordelt over hele arealet, så du mæt og glad kan besøge de 300+ stande HENT ALLEREDE NU GRATIS BILLET HER:

HAVEOGLANDSKAB.DK

For alle fagfolk der designer og planlægger, anlægger og renoverer eller vedligeholder landets veje, torve, parker og grønne områder.

34

på markedet i fire år. Den mindre W 35’er har været omkring teknikerne hos Wirtgen for at blive opgraderet med mulighed for fræsning ud over standardbredden på 35 centimeter. Den store W 130-fræser har danmarkspremiere. ”Den er den første W 130 CFi i Danmark. Ved at skifte valse kan den fræse i vidt forskellige bredder fra 60 til 130 centimeter og stadig samle materialet op i lastbilen. Maskinen har et særdeles fleksibelt valsesystem, og hvis NCC Asfalt vil fræse i andre bredder, kan vi levere valser i de ønskede bredder”, siger salgschef Jan Dahl hos Wirtgen Denmark. ”Samtidig kan W 130 CFi’eren monteres med skærehjul til højre side, så den kan skære i en bredde af 10 centimeter og i 60 centimeters dybde. Modelbetegnelsen CFi fortæller, at der er tale om en Crawler Frontload Injection og dermed altså en fræser på larvebånd. Den kan fræse både dybere og hurtigere end forgængerne i klassen. Altså op til 130 centimeter i bredden og 35 centimeter i dybden”, fortæller Jan Dahl.

BEDRE PLANFRÆSNING Hele førerplatformen på 130 CFi er monteret i et gummiophæng, som dæmper vibrationen. Et specielt system med Multiplex-ski giver mulighed for bedre planfræsning af vejen. Det fungerer ved, at tre sensorer regulerer fræsningen, så maskinen skærer alle pukler igennem og gør hele fræseprocessen mere jævn. Fræseren er også udstyret med et nyt automatiksystem til at styre fræsningen i både højre og venstre side fra førerplatformen. ”Et vakuum-system suger alle støvpartikler fra maskinen op og returnerer dem til båndet, så alt ryger med op på lastbilen. Og den nye Stage V-motor fra Cummins er med både katalysator, partikelfilter og AdBlue og sikrer en brændstofbesparelse på omkring 20 procent”, forklarer salgschef Jan Dahl. Mens den største af de nye NCC-fræsere er født med det hele og lidt mere til, er der altså pillet ved den mindste i femkløve-

ret. W 35 Ri er, som betegnelsen antyder, bygget til at fræse i 35 centimeter bredde. NCC Roads nye W 35 Ri fræser op til 50 centimeter.

BREDERE FRÆSNING OG OVERBLIK ”Den er bygget om til også at kunne køre som en 50 centimeter-fræser specielt til os. Som trehjulet fræser er den særdeles manøvredygtig og nem at komme rundt med. Derfor er det intet problem også at fræse for eksempel rundt omkring brønde med blot 30 centimeter diameter”, siger Wirtgen-salgschefen. Wirtgens teknikere har ikke ladet det blive ved ombygningen til både 35 og 50 centimeterfræsning. De har forsynet den lille maskine med en stå-platform, som fræserføreren ikke mindst kommer til at bruge, når der skal fræses i haller. Ved fjernelse af hvide striber får føreren også langt bedre overblik over arbejdet, fordi han simpelthen kommer tættere på processen. ”Partikelfilter og katalysator gør, at W 35 Ri kan fræse inde i en hal, uden at luften bliver tæt af dieselpartikler. Og så kan den i øvrigt køre med 3D-maskinstyring. Det er helt nyt for mindre asfaltfræsere”, forklarer Jan Dahl.

STORSÆLLERTER De tre nye W 50 Ri-fræsere har en transporthastighed på op til 12 km/t, og det er medvirkende til at gøre dem til storsællerter for Wirtgen. Den høje hastighed giver mulighed for at flytte maskinerne hurtigt fra sted til sted, og det har stor betydning, når de anvendes til lappearbejde og andre mindre projekter. ”Vi forventer, at W 50’eren vil blive populær. Asfaltens fagfolk har taget virkelig godt imod fræserne, som har været på markedet i fire år. Blandt andet på grund af deres høje kapacitet og gode detaljer, som blandt andet mulighed for at slå hjulene ind og ud hydraulisk, uden at valsen skal sænkes. Maskinens bånd er hydraulisk sammenklappeligt”, fortæller Wirtgen-salgschef Jan Dahl.


entreprenøren

KÆMPE PLASTRØR OPSAMLER REGNVANDET TÆTHED OG LAVERE VÆGT GIVER PLASTRØR EN FORDEL. Lavere vægt og 100 procent tæthed var helt afgørende i valget af plastrør til et nedgravet bassin til at opsamle regnvand i Esbjerg. Hovedentreprenøren, Gustav H Christensen har nedgravet et Scanpipe-plastrør 160 meter lang og to meter i diameter, som giver en kapacitet på 500m3, nok til et kraftigt regnvejr på 20 mm. Dertil kommer brønde og 765 kubikmeter faskiner til bortledning af vejvandet. -Den relativt lave vægt gør anlægsarbejdet meget enklere og hurtigere at udføre, siger projektleder Jeppe Studsgaard, Gustav H. Christensen og fortsætter: -Med plastrøret er vi sikker på, at der ikke sker indtrængning af saltvand i regnvandssystemet, da det er 100 procent tæt i samlingerne. Med en ovalitet op til 8 procent er det fleksibelt. Sker der bevægelser i jorden omkring røret, vil det stadig være tæt, hvorimod betonrør er stift og kan blive utætte, når de sætter sig. -Dernæst var det afgørende, at Scanpipe også selv svejser rørene. Det er en fordel, at ansvaret er placeret ét sted. Hans-Kristian Høen-Beck, salgs- og produktionsdirektør i Scanpipe siger: -Vi leverer en samlet og sammenhængende løsning, som er en fordel for entreprenør og bygherre også i forhold til ansvar. Og levetiden er 100 år. -Til et konkret projekt tegner vi i 3D og leverer konstruktionstegninger til ingeniørerne. Med en bred palet af komponenter og knowhow i forhold til opgaven kan vi sammensætte løsningen. Afvandingen er en del af Gustav H. Christensens 40 millioner kroner store anlægsentreprise på havneøen.

SVEJST SAMMEN PÅ PLADSEN Stadig oftere bliver behovet for at opsamle eller bremse regnvand løst ved at nedgrave et

ESBJERG BRYGGE er et flerårigt udviklingsprojekt med fokus på at skabe nye, rekreative områder nord for industrihavnen med lystbådehavn, kunstmuseum, badestrand mm. I den nye havn er anlagt en kunstig ø på 60.000 kvadratmeter, hvor der skal opføres erhvervsbyggeri og være åbne pladser med cafeliv og promenader. Første fase med anlægsarbejdet løber op i over 200 millioner kroner.

Plastrør findes i dimensioner fra 600 til 3500 mm. De kan nedlægges i en streng eller som flere rør side-by-side afhængig af pladsen til rådighed.

regnvandsbassin. Især i bymæssig bebyggelse, hvor klimasikring med åbne bassiner er

begrænset af plads. Røret er leveret i sektioner, som Scanpipes teknikere har

svejst sammen på byggepladsen. De er dernæst kranet ned i sektioner på hver 40 meter. Røret er dobbeltvægget med en indvendig diameter på 2000 mm. og udvendig på 2200 mm. Fra terræn er fire saddelbrønde svejst på overkanten af røret. Saddelbrøndene i plast er også en lettere og billigere afløbsløsning i forhold til betonrør. Store rør betyder også store kræfter i spil, derfor er udgravningen seks meter dyb. Det er beregnet, at der skal være tre meter sand oven på røret for modvirke opdriften.

FAKTA • Nedgravet opsamlingsbassin 500 m3 • Bygherre: Din Forsyning, Esbjerg • Rådgiver: Atkins • Hovedentreprenør: Gustav H. Christensen • Hovedentreprise: 40 mio.kr.

-Det var afgørende, at Scanpipe også selv svejser rørene. Så er ansvaret placeret ét sted, siger projektleder Jeppe Studsgaard, Gustav H. Christensen.

35


entreprenøren

NY HAMMER MOD VANVIDSKØRSEL KAN FÅ FØLGER FOR VIRKSOMHEDEN

AF ANDERS HILBERT, OVERENSKOMSTCHEF I ASFALTINDUSTRIEN OG SEKRETARIATSANSVARLIG FOR

SIKRE VEJE,

OG

ANDERS HUNDAHL, DIREKTØR I ASFALTINDUSTRIEN SIKRE VEJE og Asfaltindustrien har sammen kæmpet for, at få bilisterne til at køre ordentligt ved vejarbejder. Vi har fået igennem, at det koster dobbelt op at køre for stærkt dér, hvor der arbejdes på veje. Og derfor hilser vi også velkommen, at politiet, den 31. marts 2021, fik en ny, kraftig hammer til brug for at slå hårdt ned på vanvidsbilister, der gør vejene usikre for andre og vores folk. Nu kan politiet nemlig konfiskere biler, der har været brugt til vanvidskørsel - uanset, hvem der ejer bilen. Det gælder også for varebiler, arbejdskøretøjer og egentlige firmabiler, der er ejet eller leaset af en arbejdsgiver. Derfor skal du som arbejdsgiver sikre dig, at dine folk kører ordentligt og at en bil i uheldigste fald ikke konfiskeres. I denne artikel kan du læse hvordan. Politiet er forpligtet til at konfiskere enhver bil, der har været anvendt til vanvidskørsel, uanset om føreren af bilen rent faktisk selv ejer den. Ved en konfiskation vil politiet overtage

36

ejerskabet af bilen og efterfølgende sælge den på auktion, hvor salgsprovenuet går i statskassen.

DET ER VANVIDSKØRSEL, HVIS BILEN BLIVER BRUGT TIL: • Uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder. • Uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpende omstændigheder. • Særligt hensynsløs kørsel. • Spirituskørsel med en promille over 2,00. • Kørsel med en hastighed på 200 km/t. eller mere. • Kørsel med hastighedsoverskridelse på mere end 100 procent ved kørsel over 100 km/t.

FIRMABILEN ELLER VAREVOGNEN KAN BLIVE KONFISKERET Af lovteksten fremgår, at politiet skal konfiskere bilen, hvis den er blevet brugt til vanvidskørsel, medmindre ejeren kan godtgøre, at det vil være uforholdsmæssigt indgribende at konfiskere bilen. Om det vil være uforholdsmæssigt indgribende vil navnlig afhænge af 1) om bilejeren vidste eller kunne vide, at køretøjet ville blive brugt til vanvidskørsel og 2) om bilejeren har taget alle

rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling i tilfælde af, at føreren alligevel anvender bilen til vanvidskørsel. På nuværende tidspunkt er det således ikke helt klart, hvad vi som arbejdsgivere præcist skal gøre for at sikre os mod konfiskation af vores firmabiler/krav fra vores leasingselskaber i tilfælde af en medarbejders vanvidskørsel. Det vil vi helt sikkert blive meget klogere på efter fremtidige retssager om konfiskation af firmabiler. Efter vores opfattelse er det dog klart, at det typisk vil være tilstrækkeligt at indarbejde en passus i alle relevante medarbejderes ansættelseskontrakter om deres erstatningsansvar for virksomhedens tab ved brug af firmabilen til vanvidskørsel. Erstatningsansvaret omfatter både bilens værdi og det driftstab, som virksomheden lider ved ikke at kunne anvende bilen. Man kan som arbejdsgiver fx indsætte en tekst i ansættelseskontrakterne eller et tillæg til ansættelseskontrakterne hos alle medarbejdere, der på en eller anden måde under deres ansættelse kan få adgang til at benytte et af virksomhedens køretøjer. Teksten skal adressere, at medarbejderen kender til lovgivningen om vanvidskørsel og at vedkommende er pligtig til at erstatte et evt. tab

på grund af vanvidskørsel. Det vil også være naturligt, som alternativ eller supplement, at man i den interne information, mundtlig som skriftlig, orienterer om den nye lov og dens konsekvenser og betydning samtidig med, at man tydeligt tilkendegiver, at vanvidskørsel er totalt no-go i virksomheden og f.eks. kan få ansættelsesretslige konsekvenser. Formålet med en tekst i eller ved ansættelseskontrakten er ikke at kunne gøre medarbejderen erstatningsansvarlig. Medarbejderen er nemlig allerede erstatningsansvarlig efter de almindelige erstatningsretslige regler – og dermed også uden denne tekst i ansættelseskontrakten. Formålet med teksten er, at virksomheden kan undgå, at et køretøj bliver konfiskeret efter vanvidskørsel ved at dokumentere, at virksomheden har taget alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling i tilfælde af, at føreren alligevel anvender bilen til vanvidskørsel. Alle, der er medlem af Asfaltindustriens arbejdsgiverforening kan få yderligere konkrete råd og detaljeret vejledning i den nye lov og om, hvordan du forholder dig i din virksomhed. Vi ønsker alle en fortsat god og sikker sæson på vejen!


entreprenøren

NYT HOVEDKVARTER I GRØNLAND USISAAT AUTO UDVIDER SIT FORRETNINGSOMRÅDE MED MANITOU-MASKINER FRA SCANTRUCK Det sker med manér, når virksomheden Usisaat Auto i Grønland byder en ny leverandør velkommen. Firmaet med adresse i Nuuk er ny forhandler for Scantruck A/S og sætter dermed Manitous store sortiment på programmet. Og Usisaat tager imod forhandlingen for Scantruck med et 5700 etagemeter stort nybyggeri. Scantrucks nye grønlandske forhandler har et lille halvt århundrede på bagen. Usisaat startede som flytteforretning, der tog sig af at flytte bohaver for folk. Siden er firmaet i den grad vokset, og i dag står der, foruden flytteservice, også shipping, autoservice samt lager og logistik på menuen hos virksomheden, som også tilbyder lagerhotel.

Usisaat har hidtil haft de mange aktiviteter spredt på en række adresser rundt om i Nuuk. Nu samles alle aktiviteter under ét tag i nybyggeriet lige ned til vandet i Nuuk, hvor der både bliver mange flere kvadratmeter at operere på og mulighed for en langt bedre logistik.

ØGET SALG OG BEDRE SERVICE Det er MT Højgaard, der opfører det nye Usisaat-hovedkvarter, som er i 100 millioner kronerklassen. ”Med den nye forhandleraftale med Usisaat satser vi på at øge salget af Manitou-maskiner og vores øvrige import-brands i Grønland, samtidig med at vi sikrer den bedste servicering af

kunder i Grønland. Usisaat vil stå for salg af Manitou-maskiner og reservedele”, fortæller salgschef Claus Bjerregaard hos Scantruck. I Nuuk er det søskendeparret Minik og Arnannguaq Gerstrøm, der er i spidsen for den store virksomhed, som nu også har forhandlingen af Scantrucks maskiner.

24 TIMERS VAGTTELEFON ”Vi glæder os til at komme i gang som forhandler for Scantruck fra vores nye domicil. Det kommer til at ske med en mindre forsinkelse i forhold til planerne, efter at byggeriet blev ramt af en mindre brand. Det får ingen betydning for vores salg og service

af entreprenørmaskiner, som bare fortsætter fra vores nuværende adresse”, fortæller Minik Gerstrøm. ”Der kører allerede en del Manitou-maskiner i Grønland, men der har manglet en forhandler. Hele tanken med vores nye, store værksted er netop at styrke entreprenørsiden med både salg og service. Et godt netværk sikrer os mulighed for at hjælpe maskinejerne med service i hele Grønland. Kunderne vil helt sikkert sætte stor pris på muligheden for løbende service og vores 24 timers vagttelefon. Man har været vant til et årligt besøg af servicemontører fra Danmark, som så har rejst rundt i Grønland”, forklarer Minik Gerstrøm.

Maximus sorterer sorterer dine dine materialer materialer 100 Maximus 100% % Gipo sorterer dine materialer 100 %

Selinevej 4, Port 3 • DK 2300 København S Tlf. +45 3262 0490, Fax +45 3262 0491 www.kcs.dk KOMI CONTRACTOR SUPPLY 37


entreprenøren

VEJSEKTORDAGEN 2021 TEKNOLOGISK INSTITUT OG SIKRE VEJE INVITEREDE ONSDAG DEN 19. MAJ TIL SPÆNDENDE OPLÆG OM TRAFIKSIKKERHED OG VEJBELÆGNINGER SAMT PRÆSENTATIONER AF DET SENESTE VEJUDSTYR.

Arrangementet blev afholdt online, men det afholdt ikke arrangørerne for at have stablet et spændende program på benene. TO PARALLELLE SPOR Vejsektordagen kørte i to parallelle spor: Spor 1: VEJBELÆGNINGER NYE GRØNNE VEJE, hvor Hans Muurholm, Arkil var moderator og hvor der var tre oplæg. Det første havde titlen ”Miljørigtig produktion af asfalt” og blev fremlagt af Lotte Regel Josephsen, Peab Asfalt. Det andet hed ”BSM koldasfalt nye vejregler på vej” og var af Henrik Majlund, Vejdirektoratet. Sidste oplæg i dette spor her ”Roads2Rails, asfalt kan bane vejen for højhastighedsjernbaner og var udarbejdet af Ole Grann Andersson, Teknologisk Institut. SPOR 2: TRAFIKSIKKERHED DE BLØDE TRAFIKKANTER Spor 2 havde Jens Mandrup, Trafikudvalget, Region Hovedstaden som moderator og der var ligeledes tre indlæg. Det første var ” Anbefalingerne fra Færdselssikkerhedskommisionen” hvor medlem af samme kommission, Andreas Steenberg, fremlagde anbefalingerne. Andet indslag var ”Cyklisternes perspektiv” af Klaus Bondam, Dansk Cyklistforbund og det tredje og sidste var ” Helsingørs arbejde med at sikre de bløde trafikanter” af Katrine Kjærbo, Helsingør Kommune. AFSLUTNING Vejsektordagen sluttede med en paneldebat, hvor der var mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne, hvilket Anders Hundahl, Asfaltindustrien, styrede med kyndig hånd inden Peter Cameron, formand for SIKRE VEJE, lukkede og slukkede for dagen. Her kan I se nogle screendumps fra Vejsektordagen

38


entreprenøren

Flemming Kofod – klar med Weidemann-service på Bornholm.

WEIDEMANN-SERVICE PÅ PLADS PÅ BORNHOLM MUNKEDAL SERVICE ER NY SERVICEPARTNER FOR WEIDEMANN-IMPORTØREN STEMAS A/S Den danske importør og forhandler af Weidemann-læssemaskiner og Wacker Neusons store produktprogram, Stemas A/S, har sikret sig en veletableret servicepartner på Bornholm. Det er Munkedal Service ved Vestermarie med Flemming Kofod som indehaver, der fremover servicerer øens ganske store flåde af Weidemann-læssere og Wacker Neuson-maskiner. ”Jeg skønner, at der er mellem 100 og 120 Weidemann-læssere på Bornholm, og dem vil vi naturligvis gerne gøre vores til at holde kørende optimalt. For at

sikre hurtig og effektiv service har jeg ansat Tom Henrik Nielsen, som tidligere har været hos Lars-Henrik Videslet Hansen, der har solgt Weidemann-maskiner fra sit firma, L. H. Bornholm. Så Tom Henrik har stor erfaring i at skrue i Weidemann”, fortæller den nye Stemas-servicepartner. Selv er han 36 år og har en halv snes år på bagen med selvstændig maskinservice. Foruden at tage sig af det servicemæssige ved produkterne, er det planen, at Flemming Kofod også skal pingponge med Stemas’ salgskonsulent Jens Andersen i bestræbel-

serne for at få endnu flere af de tyske læssere ud til øens landmænd og entreprenører.

GODT POTENTIALE ”Ellers er rollefordelingen, at Jens Andersen tager sig af salget af læssemaskinerne, hvorefter Munkedal Service klarer service og eftermarked”, siger Flemming Kofod. Det samme gør sig gældende for det omfattende Wacker Neuson-program, som blandt andet omfatter komprimeringsgrej i alle størrelser og minidumpere både på hjul og larvebånd.

Salgskonsulent Jens Andersen ser frem til det nye samarbejde og er overbevist om, at der er basis for en solid udvidelse af Weidemann-flåden på Bornholm. ”Jeg tror, at der er et rigtig godt potentiale på øen, og vi har allerede aftale med en del potentielle kunder, der ønsker priser på specifikke maskiner. Flemming Kofod har et godt navn på hele Bornholm, og det befordrer naturligvis, at Stemas har en seriøs samarbejdspartner, som leverer god service”, siger Jens Andersen.

LINDNER GØR DINE MATERIALER TIL VÆRDIER Neddeler og sortering til metal, PVC, træ affald

39


Udvikling, der skal opleves.

Den nye generation gravemaskiner Liebherrs Generation 8 larvebåndsgravemaskiner er et glimt af fremtiden. Liebherr har fuldstændigt omdefineret maskinernes grundlæggende koncept for at tilbyde kunderne endnu mere kraftfulde og komfortable produkter. Højdepunkterne i den nye larvebåndgeneration er den højere motoreffekt, den tungere ballastvægt for højere skovlkapacitet og det minimale brændstofforbrug.

Johs Møllers Maskiner A/S Tøndervej 7 6500 Vojens Tlf.: +45 7354 7700 E-mail: jmm@jmm-group.com www.jmm-group.com

2037-510_004 LFR_137_Sammel_Gen8_Entreprenoren_DK_DK_210x239_02.indd 1

12.05.21 14:17

Profile for Carsten Stæhr

entreprenøren nr. 3/2021 - juni/juli  

Danmarks flotteste magasin inden for bygge- og anlægsbranchen. I dette nummer kan du bl.a. læse om: - Nordhavnstunnellen til 3, 4 mia. kr....

entreprenøren nr. 3/2021 - juni/juli  

Danmarks flotteste magasin inden for bygge- og anlægsbranchen. I dette nummer kan du bl.a. læse om: - Nordhavnstunnellen til 3, 4 mia. kr....

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded