Page 1

entreprenøren NR. 4/2016 – AUGUST

GO-PLADER – DET JURIDISKE EFTERSPIL MANGE SMÅ PROJEKTER I STATEN – STILSTAND I KOMMUNERNE PETRI & HAUGSTED HAR DESIGNET NY GRAVERUDDANNELSE

Foto: Stig Larsen

NYE INFRASTRUKTURPROJEKTER – MEN HVILKE?

EN NY TYPE BOLIGMARKED VOKSER FREM I EUROPA


DIN PROFESSIONELLE SIKRINGSPARTNER

sŝƐŝŬƌĞƌďLJŐŐĞƌŝĞƚ og er med hele vejen >> L Ø S N ^ / < Z / E ' ^ͳ INGE R

TYVERIALARM ALARM ADGANGSKONTROL s/KͳKsZs 'E/E' TZd>&KEͳE>'

AF L E D EN

2

<ds^/<Z/E'ͳ/E,:>W/z''Z/d

Z/E'd/>K^>>Z>^DZ W WWW.DKTVSIKRING.DK

<ds ^ŝŬƌŝŶŐ Ğƌ /^KϵϬϬϭ ĐĞƌƟĮĐĞƌĞƚ ŽŐ ƐƉĞĐŝĂůŝƐƚĞƌ ŝ ƐŬƌčĚĚĞƌƐLJĞĚĞ ůƆƐŶŝŶŐĞƌŝŶĚĞŶĨŽƌĂůĂƌŵĂŶůčŐ͕ĂĚŐĂŶŐƐŬŽŶƚƌŽůŽŐǀŝĚĞŽŽǀĞƌǀĊŐŶŝŶŐƟů ďŽůŝŐĨŽƌĞŶŝŶŐĞƌ͕ĞƌŚǀĞƌǀŽŐĚĞƚŽīĞŶƚůŝŐĞ͘

ZŝŶŐƟůŽƐƉĊƚĞůĞĨŽŶϮϮϰϮϬϮϮϰ͕ǀŝƐŝĚĚĞƌ ŬůĂƌ ǀĞĚ ƚĞůĞĨŽŶĞƌŶĞ ĂůůĞ ŚǀĞƌĚĂŐĞ ĨƌĂŬůŽŬŬĞŶϴ͘ϬϬƟůϭϲ͘ϬϬ͘

sŝĞƌŵĞĚŚĞůĞǀĞũĞŶͲĨƌĂƉƌŽũĞŬƚĞƌŝŶŐƟůƵĚĨƆƌƐĞů͘

<ds^ŝŬƌŝŶŐĞƌĞŶĚĞůĂĨĂŶƐŬ<ĂďĞůds͕ ĚĞƌ Ğƌ Ğƚ ƐĞůǀƐƚčŶĚŝŐƚ ĂŬƟĞƐĞůƐŬĂď ŝ dͲŬŽŶĐĞƌŶĞŶ͘


entreprenøren INDHOLD: EN NY TYPE BOLIGMARKED VOKSER FREM I EUROPA

entreprenøren NR. 4/2016 – AUGUST

AF DIREKTØR I DANSK BYGGERI MICHAEL H. NIELSEN

GO-PLADER – DET JURIDISKE EFTERSPIL MANGE SMÅ PROJEKTER I STATEN, STILSTAND I KOMMUNERNE PETRI & HAUGSTED HAR DESIGNET NY GRAVERUDDANNELSE NYE INFRASTRUKTURPROJEKTER – MEN HVILKE?

Sommerferien er ofte en travl periode for de byggevirksomheder, der skal bygge eller renovere for særligt det offentlige. De vil nemlig have arbejdet gjort, mens der fx er ferie i børnehaven, skolen eller på kontoret. Det er der jo meget god fornuft i, men der er behov for, at landets bygherrer genovervejer måden, de tilrettelægger deres udbud på.

Foto: Stig Larsen

I midten af 00’erne blev en række europæiske lande ramt af en veritabel ”boligboble”. Det gjaldt især for de baltiske lande og i Irland, hvor priserne steg langt mere end herhjemme. Også en stor økonomi som Spanien blev ramt af denne boble. Samtidig var der dog lande, som slet ikke mærkede denne priseksplosion. Læs Curt Liliegreens analyse fra side 4

DER ER BRUG FOR KLOGE UDBUD

EN NY TYPE BOLIGMARKED VOKSER FREM I EUROPA

MANGE SMÅ PROJEKTER I STATEN, STILSTAND I KOMMUNERNE

I skrivende stund er det godt et år siden, at Venstre dannede regering og vi fik en ny minister for transport og bygninger – og dermed veje – Hans Chr. Schmidt. Skal jeg sammenfatte resultatet af hans indsats det første år, er konklusionen, at han har været aktivt og udrettet en del, men for meget få penge – for få. Læs Anders Hundahls status fra side 10. NYE INFRASTRUKTURPROJEKTER – MEN HVILKE? Når der er trængsel på cykelstierne og vejene, eller når togforbindelserne ikke opfylder ens behov, så er den bedste løsning ofte nye infrastrukturprojekter, men den slags beslutninger kan kun træffes efter grundige samfundsøkonomiske analyser. Ellers er der risiko for fejl-investeringer. Læs Niels Nielsens kommentarer fra side 22. ENTREPRENØREN NR. 4 – AUGUST 2016 Udgivet af: Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 · 2920 Charlottenlund Telefon 35 25 34 00 · Telefax 36 70 50 63 Internet: www.entreprenoeren.dk E-mail: entreprenoeren@forlaget-coronet.dk Udkommer 6 gange årligt Redaktion: Carsten Stæhr (ansvarshavende), Curt Liliegreen, Poul Stæhr, Klaus Hybler, Stig Larsen Redaktionen sluttet 04.08. 2016 Layout: Stig Larsen Distribueret oplag: 4.810 Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S Abonnementspris: kr. 400,- (excl. moms) Annoncer + abonnement: Forlaget Coronet A/S telefon 35 25 34 00 · telefax 36 70 50 63

Det kan fx undre, at man gang på gang skal høre historier om offentlige bygherrer, der op mod sommerferien har travlt med at få sendt udbudsmateriale ud i starten af juni med tilbudsdato medio juni, så bygge- eller renoveringsarbejdet kan starte først i juli, fordi det er der, hvor skolen, institutionen eller kontoret holder sommerferielukket.

Denne lille case er ikke et eksempel konstrueret til indlægget her, men er hentet i virkelighedens verden, og en situation som ganske mange entreprenører og byggevirksomheder oplever. Konsekvensen er, at de fx fem bydende virksomheder alle er nødt til at reservere deres medarbejdere og eventuelle underentreprenører til at påbegynde opgaven i juli måned. Det betyder i praksis, at fire af de fem virksomheder må lægge beslag på medarbejdere, som ender med ikke at skulle løse opgaven, fordi en anden virksomhed vandt udbuddet. En anden konsekvens af den forcerede og dårligt timede udbuds- og produktionsproces er ringe udnyttelse af kapaciteten i bygge- og anlægsbranchen, og at der i korte perioder af året som fx op til ferier kan opleves noget, der kunne minde om flaskehalse, uden at være det.

Lad derfor opfordringen til landets bygherrer – både offentlige og private – være, at det vil give en langt bedre udbuds- og produktionsproces, hvis dels udbuddene kommer i god tid, og at der er ordentlig tid til at disponere og planlægge produktionsprocessen. Det vil samtidig betyde, at det udførte arbejde og måske også prisen vil blive bedre.

Og så lige en serviceoplysning her til slut: Skolebørn tager ikke skade af at se deres skole eller institution blive bygget om. Det kunne måske endda give dem en oplevelse af byggeriet som en mulig karrierevej og respekt for de fysiske rammer, de hver dag tager for givet. 3


entreprenøren

Foto: Stig Larsen

EN NY TYPE BOLIGMA VOKSER FREM I EURO

4


entreprenøren

ARKED OPA VED PROJEKTDIREKTØR, LILIEGREEN, BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

CAND. POLIT. CURT

EFTER KRISEN KOMMER NYT OPSVING I midten af 00’erne blev en række europæiske lande ramt af en veritabel ”boligboble”. Det gjaldt især for de baltiske lande og i Irland, hvor priserne steg langt mere end herhjemme. Også en stor økonomi som Spanien blev ramt af denne boble. Samtidig var der dog lande, som slet ikke mærkede denne priseksplosion. I Tyskland var ejerboligpriserne svagt vigende, og i Holland var prisstigningerne relativt afdæmpede i 2005 – 2007. Da boligboblen brast, kollapsede priserne i Irland og i de baltiske lande. Disse lande var blandt de hårdest ramte af alle med store fald i nationalindkomsten. Mens lande som Spanien, Irland og Baltikum såvel som Danmark oplevede disse vilde udsving i boligpriserne, så havde andre lande en mere jævn, støt fremgang i priserne. I Belgien, Sverige, Tyskland og i UK steg priserne, og finanskrisen gav højst et mindre og midlertidigt afbræk i fremgangen. I lande som UK og Sverige fortsatte stigningerne ufortrødent til 2015, hvor der nu er en diskussion om en ny bobledannelse i

5


entreprenøren hen over ”boligboblen” og finanskrisen i 00’erne. Der har været tale om en meget forskelligartet udvikling. Der er også store lande som Spanien og Italien, der enten lige er vendt opad, eller som fortsat oplever prisfald.

Figur 1

ŽůŝŐƉƌŝƐĞƌŶĞϮϬϬϱͲ ϮϬϭϱŝh ^ƚĂŐŶĂƚŝŽŶƐůĂŶĚĞŶĞͲ ŽŐĂŶŵĂƌŬ ϮϬϭϬсϭϬϬ

ϭϲϬ͕ϬϬ ϭϱϬ͕ϬϬ ϭϰϬ͕ϬϬ ϭϯϬ͕ϬϬ

ĂŶŵĂƌŬ

ϭϮϬ͕ϬϬ

ĞůŐŝĞŶ

ϭϭϬ͕ϬϬ

/ƌůĂŶĚ

ϭϬϬ͕ϬϬ

,ŽůůĂŶĚ

ϵϬ͕ϬϬ

^ƉĂŶŝĞŶ

ϴϬ͕ϬϬ

ϮϬϭϱYϯ

ϮϬϭϱYϭ

ϮϬϭϰYϯ

ϮϬϭϰYϭ

ϮϬϭϯYϯ

ϮϬϭϯYϭ

ϮϬϭϮYϯ

ϮϬϭϮYϭ

ϮϬϭϭYϯ

ϮϬϭϭYϭ

ϮϬϭϬYϯ

ϮϬϭϬYϭ

ϮϬϬϵYϯ

ϮϬϬϵYϭ

ϮϬϬϴYϯ

ϮϬϬϴYϭ

ϮϬϬϳYϯ

ϮϬϬϳYϭ

ϮϬϬϲYϯ

ϮϬϬϲYϭ

ϮϬϬϱYϯ

ϲϬ͕ϬϬ

ϮϬϬϱYϭ

ϳϬ͕ϬϬ

Kilde: Eurostat

Figur 2

ZĞůĂƚŝǀĞƉƌŝƐĞƌ͕ďŽůŝŐĞƌŝŶŐůĂŶĚũĂŶƵĂƌϭϵϵϱͲ ĚĞĐĞŵďĞƌϮϬϭϱ ϭ͕Ϭϱ

Ϭ͕ϵϱ

'ƌĞĂƚĞƌ>ŽŶĚŽŶ

DĂŶĐŚĞƐƚĞƌ

>ŝǀĞƌƉŽŽů

^ŚĞĨĨŝĞůĚ

ŝƌŵŝŶŐŚĂŵ

>ĞĞĚƐ

Ϭ͕ϴϱ

Ϭ͕ϳϱ

Ϭ͕ϲϱ

Ϭ͕ϱϱ

Ϭ͕ϰϱ

Ϭ͕ϯϱ

ũƵŶͲϮϬϭϱ

ĂƉƌͲϮϬϭϰ

ŶŽǀͲϮϬϭϰ

ƐĞƉͲϮϬϭϯ

ĨĞďͲϮϬϭϯ

ũƵůͲϮϬϭϮ

ĚĞĐͲϮϬϭϭ

ŵĂũͲϮϬϭϭ

ŽŬƚͲϮϬϭϬ

ĂƵŐͲϮϬϬϵ

ŵĂƌͲϮϬϭϬ

ũĂŶͲϮϬϬϵ

ũƵŶͲϮϬϬϴ

ŶŽǀͲϮϬϬϳ

ĂƉƌͲϮϬϬϳ

ƐĞƉͲϮϬϬϲ

ĨĞďͲϮϬϬϲ

ũƵůͲϮϬϬϱ

ĚĞĐͲϮϬϬϰ

ŵĂũͲϮϬϬϰ

ŽŬƚͲϮϬϬϯ

ĂƵŐͲϮϬϬϮ

ŵĂƌͲϮϬϬϯ

ũĂŶͲϮϬϬϮ

ũƵŶͲϮϬϬϭ

ŶŽǀͲϮϬϬϬ

ĂƉƌͲϮϬϬϬ

ƐĞƉͲϭϵϵϵ

ũƵůͲϭϵϵϴ

ĨĞďͲϭϵϵϵ

ĚĞĐͲϭϵϵϳ

ŵĂũͲϭϵϵϳ

ŽŬƚͲϭϵϵϲ

ŵĂƌͲϭϵϵϲ

ũĂŶͲϭϵϵϱ

Ϭ͕ϭϱ

ĂƵŐͲϭϵϵϱ

Ϭ͕Ϯϱ

Kilde: Eurostat

byer som London, Stockholm og Gøteborg. Ved udgangen af 2015 så det ud til, at de markeder, der før var hårdest ramt, som Irland, Baltikum og Spanien, vendte definitivt til fremgang. Estland vendte allerede i slutningen af 2009. Irland

6

vendte opad i starten af 2013. Spanien er først vendt i 2015. I EUROSTAT er der mulighed for at se prisindeks for boligpriserne på eksisterende ejendomme – hvilket er en stor fordel, da priserne på nybyggeri kan være atypisk høje – og i de to figurer

er der vist et uddrag af lande, hvor priserne i dag ligger relativt højt sammenlignet med 2010, samt lande hvor priserne ligger relativt lavt, sammenlignet med 2010. Figurerne 1 og 2 viser, at der ikke er én samlet fortælling om det europæiske boligmarked

OPSVINGET KONCENTRERET OM DE STØRSTE BYER – ELLER DA ODENSE VAR DYRERE END KØBENHAVN En ting, som landene har fælles, er, at priserne stiger i de større byer, mens de stagnerer eller falder i landdistrikterne. Der har længe været tendens til større prisstigninger inde i byerne, hvor der er knaphed på nye byggemuligheder, og hvor meget af jobskabelsen finder sted, men det er nyt, at de allerstørste byer lægger afstand til de lidt mindre byer. Det er ikke desto mindre, hvad der er ved at ske, og fortsætter denne proces, så vil det forøge problemerne med boligbyrden i byerne. I byer som London, Paris, Rom og Milano er dette allerede sket. Bevæger man sig væk fra byerne og ud i landdistrikterne, så er billedet næsten alle steder, at befolkningens gennemsnitsalder er hastigt stigende. Det samlede befolkningstal er stagnerende eller direkte faldende. De problemer, vi har i de danske yderområder, er for intet at regne i forhold til den udvikling, der nu tegner sig i Europa. I store dele af Østeuropa, på den Iberiske halvø og i Tyskland er der fald i folketallet i landområderne, mens de største byer vokser. I Danmark stiger boligpriserne i de store byer København, Aarhus, Aalborg og Odense – men de stiger ikke lige meget. For nogen år siden var en ejerlejlighed i det centrale København billigere end en lejlighed i Aarhus eller i Københavns omegn. I figur 3 på næste side, er de absolutte priser for en m2 ejerlejlighed i København sammenlignet med andre beliggenheder. København er sat til 1,00 i alle år, så Københavns prisniveau er det, alle andre byer måles op med.


Vil du vide mere om hvad vi kan, så ring på 31 73 03 00, eller besøg os på www.mis.dk.

GROVÆDERE Nu æder vi både knasende sten og sprødt træ! Vi har fået flere grønne maskiner, flere mænd og kvinder (som overhovedet ikke er „grønne“) og mere end 50 års grøn erfaring. Og sammen er vi blevet endnu stærkere. Så nu kan du bruge os, uanset om vi skal sætte tænderne i en enkelt ret – eller spise hele menuen.

NYHED Bakkegård A/S, som bearbejder, neddeler, komposterer og sorterer „grønt affald“ til bl.a. CO2-neutralt biobrændsel, er blevet en del af MIS Recycling.

MIS Recycling A/S Sasserbrovej 29 4173 Fjenneslev Tlf. +45 57 80 80 83 Fax +45 57 80 80 84

7


entreprenøren

Priserne stiger i de større byer, mens de stagnerer eller falder i landdistrikterne., hvor befolkningens gennemsnitsalder er hastigt stigende

I 2. kvartal 1997 lå gennemsnitsprisen i Aarhus på 10.001 kr./m2 . Prisen i København var blot 7.151 kr./m2 . Sætter man København til værdien 1,00, så

bliver værdien i Aarhus på 1,3268 (10.001/7151). I 1997 var lejlighederne i Aarhus altså næsten 33% dyrere end i København, men i slutningen af år 2000

løb København fra Aarhus. Ser man på Odense i forhold til København, så var Odense dyrere i 1994-1995. I dag er Odense kun halvt så dyr som København.

Figur 3

<ǀĂĚƌĂƚŵĞƚĞƌƉƌŝƐĞŶƉĊĞũĞƌůĞũůŝŐŚĞĚĞƌŝůĂŶĚƐĚĞů<ƆďĞŶŚĂǀŶ ďLJƐĂŵŵĞŶůŝŐŶĞƚ ŵĞĚĂŶĚƌĞƐƚƆƌƌĞďLJŽŵƌĊĚĞƌŝĂŶŵĂƌŬ ϭ͕ϲ ϭ͕ϰ

ϭ͕Ϯ ϭ Ϭ͕ϴ

Ϭ͕ϲ Ϭ͕ϰ

Ϭ͕Ϯ

ϭϵϵϮ<ϭ ϭϵϵϮ<ϰ ϭϵϵϯ<ϯ ϭϵϵϰ<Ϯ ϭϵϵϱ<ϭ ϭϵϵϱ<ϰ ϭϵϵϲ<ϯ ϭϵϵϳ<Ϯ ϭϵϵϴ<ϭ ϭϵϵϴ<ϰ ϭϵϵϵ<ϯ ϮϬϬϬ<Ϯ ϮϬϬϭ<ϭ ϮϬϬϭ<ϰ ϮϬϬϮ<ϯ ϮϬϬϯ<Ϯ ϮϬϬϰ<ϭ ϮϬϬϰ<ϰ ϮϬϬϱ<ϯ ϮϬϬϲ<Ϯ ϮϬϬϳ<ϭ ϮϬϬϳ<ϰ ϮϬϬϴ<ϯ ϮϬϬϵ<Ϯ ϮϬϭϬ<ϭ ϮϬϭϬ<ϰ ϮϬϭϭ<ϯ ϮϬϭϮ<Ϯ ϮϬϭϯ<ϭ ϮϬϭϯ<ϰ ϮϬϭϰ<ϯ ϮϬϭϱ<Ϯ ϮϬϭϲ<ϭ

Ϭ

>ĂŶĚƐĚĞů<ƆďĞŶŚĂǀŶďLJ

>ĂŶĚƐĚĞů<ƆďĞŶŚĂǀŶƐŽŵĞŐŶ

KĚĞŶƐĞ

ƌŚƵƐ

ĂůďŽƌŐ Kilde: Boligmarkedsstatistikken, Realkreditrådet

8

Det er en dramatisk udvikling på blot 20 år. Styrkeforholdet mellem vore store byer har forrykket sig på boligmarkedet. Det er ikke et isoleret dansk fænomen, men er et generelt fænomen i Europa. Som et andet eksempel kan vi se på England. I midten af 1990’erne lå boligpriserne i Leeds på cirka 65% af niveauet i London. I dag ligger de på 26% af Londons prisniveau. Boligpriserne i Birmingham lå i midten af 1990’erne på 55% af Londons niveau, nu er de på 24%. Ligesom med Odense i forhold til København er der sket en voldsom forskydning, hvor priserne i hovedstaden er løbet fra de øvrige byer. Det er bemærkelsesværdigt, for eksempelvis har Birmingham 2,4 millioner indbyggere i byzonen, og er ligesom Leeds kraftcenter for servicesektoren med fokus på finansiering. De voldsomme prisstigninger i de allerstørste byer kan blive et problem for mobiliteten på arbejdsmarkederne. Det er vanskeligt at flytte fra de 2. eller 3. største byer og ind til hovedstaden, hvis man vil opretholde sin boligstandard. Pengene rækker 4 gange så langt i Birmingham som i London, og dobbelt så langt i f.eks. Aalborg eller Odense som i København.


Tænk stort - også i det små Hos NCC får du høj faglighed, kvalitet og fleksibilitet i alle former for asfaltarbejde. Uanset om du skal have hjælp til komplekse opgaver eller repareret nogle huller i asfalten, går vores erfarne specialister til arbejdet med samme dedikation og professionalisme. Lokale muligheder i hele landet Med vores landsdækkende net af asfaltfabrikker og kontorer er vi tæt på vores kunder i hele landet. Vi hjælper både kommuner, stat, entre-

ncc.dk

prenører, virksomheder, grundejerforeninger, boligforeninger og private husejere med asfaltarbejdet på pladser og veje. Sådan har det været i over 100 år, så du kan være helt sikker på, at du er på rette vej med NCC som samarbejdspartner. Vil du vide mere? Så kig forbi ncc.dk, eller ring til os på 44 85 56 00.


entreprenøren

STATUS PÅ VEJINFRASTRUKTUR:

MANGE SMÅ PROJEKTER I STATE

AF ANDERS HUNDAHL, ADM. DIR, ASFALTINDUSTRIEN

I skrivende stund er det godt et år siden, at Venstre dannede regering og vi fik en ny minister

10

for transport og bygninger – og dermed veje – Hans Chr. Schmidt. Skal jeg sammenfatte resultatet af hans indsats det første år, er konklusionen, at han har været aktivt og udrettet en del, men for meget få penge – for få. For pengekassen blev smækket i for vejprojekter, og det kan i den grad mærkes. Mange grydeklare projekter er sat på stand by, og entreprenørerne taler om risiko for at skulle sende folkene hjem og lade de dyre maskiner klodse op. Ikke noget der ligefrem skaber arbejdspladser og vækst. Men lad mig starte med det positive. For det er der også. For mangel på penge er ikke det sam-

me som, at ministeren ikke har været aktivt og skabt resultater. Det har han, og det skal han have ros for.

STOR GEVINST VED SMÅ PROJEKTER Over de senere år er der sket en række ombygninger af vejkryds, rundkørsler, svingbaner og ramper i forbindelse med statens motorveje. Alle sammen projekter der har været med til, at billisterne kan komme hurtigere til og fra arbejde og hente børn i børnehaven. Og alle projekter, der har en god samfundsøkonomi. Ved Kolding Vest er der bygget en ny stor rundkørsel til erstatning for den gamle, der var

overbelastet. Ved Svenstrup og Rønnede er kryds med vigepligt bygget om til rundkørsler. Ved Sønderborg er en eksisterende rundkørsel blevet udvidet. Projekterne er besluttet tilbage i 2010, men dengang sad Hans Chr. Schmidt faktisk også for bordenden som Transportminister. Jeg kan sagtens se pointen i små projekter med stor virkning, der giver pendlerne en lettere hverdag og gavner erhvervslivet, der lettere kan få varerne frem. Jeg håber inderligt, at ministeren bruger de gode erfaringer og den høje samfundsmæssige forrentning af dem til at overtale sin kollega Finansministeren til at bevilge penge til lignende pro-


entreprenøren

EN – STILSTAND I KOMMUNERNE jekter ved de næste finanslovsforhandlinger.

SAMFINANSIERING MED KOMMUNERNE Også når det gælder samfinansiering med kommunerne af cykelstier har Transport- og Bygningsministeren været aktiv. Lad mig blot nævne det seneste eksempel, nemlig Bornholms Cykelveje 2016-2019. Her er ministeren blevet enig med Bornholms Regionskommune om at udmønte i alt 59,9 millioner kroner til konkrete cykelprojekter i kommunen. Det er rigtig fint at udvikle det kommunale net af cykelstier. Det giver mening i.f.t. trafiksikkerheden, og det vil af-

gjort være med til at tiltrække og fastholde turister til den smukke ø, som jeg senest havde fornøjelsen af at gæste ved Folkemødet i Allinge, hvor jeg havde en række spændende dialoger med politikerne om transport, infrastruktur og veje.

GOD DIALOG PÅ FYRAFTENSMØDER Ministeren skal også have ros for at have rejst landet tyndt til en række fyraftensmøder. Selv var jeg til stede i Slagelse i foråret og havde en god dialog med ministeren. Hovedfokus var ganske vist på byggeriet, men der var også tid til at tale veje og motorveje.

Især var ministeren ret opsat på at forsøge sig med mere brug af OPP. Konkret blev den 3. Limfjordsforbindelse og Havnetunnelen i København drøftet. Men det er som om, at ministeren og pensionskasserne, som er oplagte i.f.m. OPP, går rundt om den varme grød, og ingen af dem tør tage det første initiativ. Ærgerligt, for det kunne være super spændende, at vi forsøgte os med et stort og samfundsøkonomisk rentabelt OPP-projekt i Danmark. Endelig viste ministeren forståelse for behovet for en jævn udvikling og en langsigtet planlægning i entreprenørbranchen i stedet for skadelig stop-go.

FEMERNFORBINDELSEN Sidst men ikke mindst skal ministerens ihærdige indsats for at holde fast i Femernforbindelsen roses. Der har virkelig været mange udfordringer med den forbindelse, der skal forbinde Øst-Danmark med resten af Europa. En forbindelse der kan være med til at åbne op for eksport, vækst og udvikling herhjemme. Ministeren har været aktiv ikke mindst i forhold til tyske politikere, som han har haft mange men nok ikke så synlige møder med. Derfor var det virkelig tilfredsstillende, at den danske indsats blev kronet med held og en bred aftale om forbin-

11


entreprenøren delsens videre forløb blev indgüet i Folketinget i marts i ür.

den grad med at politikerne für taget sig sammen til at fü et forlig i stand. Ellers risikerer vi at tabe den genopretning, som de statslige veje har gennemgüet, pü gulvet. For antallet af biler pü vejene stiger, statens veje bruges mere og mere og sliddet pü og behovet for flere og bedre veje er større end nogen sinde. Det er smadder Ìrgerligt, at staten ikke gør noget ved deres veje. For projekterne er der. Kortet fra Vejdirektoratet viser de mange grydeklare vejprojekter, hvor anlÌgsloven er vedtaget eller hvor VVM-undersøgelserne er gennemførte. Og pengene er der. For vejene er bygget billigere de senere ür, og det betyder, at milliarderne er trillet tilbage i Infrastrukturfonden, hvor de for øjeblikket ligger og samler støv!

MANGE BĂ&#x2020;KKE SMĂ&#x2026; GĂ&#x2DC;R IKKE EN STOR Ă&#x2026; DesvĂŚrre er virkeligheden i vejverdenen ikke som i det gamle ordsprog: Mange bĂŚkke smĂĽ gør en stor ĂĽ. For hos entreprenørerne kan de mange smĂĽ projekter og gode initiativer ikke opveje den mangel pĂĽ penge og projekter vi oplever â&#x20AC;&#x201C; med skadelig stop-go til følge. Den helt store udfordring er, at der ikke er indgĂĽet forlig om Vejdirektoratets fremtidige bevillingsniveau, og at Finansloven for 2016 var uden (nye) vejpenge til anlĂŚg. Allerede i 2018 udløber forliget om Vejdirektoratets midler. Og da vejanlĂŚg og i øvrigt alle andre store anlĂŚg krĂŚver langsigtet planlĂŚgning, haster det i

MANGE GRYDEKLARE VEJPROJEKTER: NATIONALT PERSONTRANSPORTARBEJDE I 2014 

       

 

     





  

Hertil kommer, at vejene er klart underprioriterede, hvad angĂĽr penge. Som de to lagkagediagrammer viser, sĂĽ foregĂĽr 90 % af transportarbejdet pĂĽ veje â&#x20AC;&#x201C; der modtager 32 % af pengene til drift og vedligehold i forhold til jernbaner. Den balance er jo helt tosset, og stĂĽr i skĂŚrende kontrast, til hvad Venstre lovede før valget â&#x20AC;&#x201C; nemlig at nu er det vejenes tur!

 

Kilde: Vejdirektoratet (nøgletal om vejtransport).

STATSLIG DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE I PERIODEN 2016-2020 Figur 4 | Statslig drift og vedligeholdelse i perioden 2016-2020

       



p://www.ft.dk/samling/20151/almdel/TRU/bilag/235/1620014/index.htm



        

        

 Kilde: Bevillinger fra FL16.

12

       

DE KOMMUNALE VEJE ER I DYRT FORFALD Mens de statslige veje lige nu er i forsvarlig stand, men mangler penge pĂĽ sigt, stĂĽr det vĂŚrre til pĂĽ det kommunale omrĂĽde. De forfalder lige nu, der er flere og flere biler pĂĽ vejene â&#x20AC;&#x201C; og ingen penge til anlĂŚg og vedligeholdelse. Det forfald og manglen pĂĽ penge undrer mig. For netop infrastruktur og veje topper ønskesedlen, nĂĽr virksomhederne i DIâ&#x20AC;&#x2122;s undersøgelse â&#x20AC;?Lokalt Erhvervsklimaâ&#x20AC;? bliver bedt om at sige, hvor kommunerne skal sĂŚtte ind for at skabe bedre vĂŚkstmuligheder for erhvervslivet. Det har vĂŚret tilfĂŚldet i alle de ĂĽr undersøgelsen har vĂŚret gennemført. Kommunerne er altsĂĽ i gang med at save den gren over, som de selv sidder pĂĽ: Fungerer infra-


entreprenøren strukturen ikke, så går det ikke godt for virksomheder, som så ikke skaber de arbejdspladser, der skal give kommunale skatter osv. Og borgerne i landets store byområder oplever trængselsproblemer. En ny rapport fra Region Hovedstaden viser f.eks., at omregner man ventetid på vejene, svarer det til knap 5.000 årsværk og et tab af produktivitet på to milliarder kroner. De to seneste analyser af de danske veje understreger alvoren. De kommunale veje har et akut vedligeholdelsesefterslæb, der omregnet til kroner svarer til 4,9 mia. kr. Det viser en analyse fra SAMKOM, et samarbejde mellem kommuner og statens Vejdirektorat. Og for alle veje m.v. er investeringsbehovet frem til 2020 på 50 til 75 mia. kr. til efterslæbsindhentning, vedligehold, klimasikring, opgradering og mobilitetsfremmede tiltag. Det viser en analyse fra FRI, Foreningen for Rådgivende Ingeniører. Det bliver dyrt for de danske skatteydere, hvis ikke der bliver taget fat om ondets rod og skabt grundlag for en genopretning. Grunden er, at det koster 2 - 3 gange så meget at lappe på en forfalden vej i forhold til at vedligeholde i tide. Kommunerne er altså i gang med at spare sig fattige!

slidte, giver det besøgende et dårligt førstehåndsindtryk. Hvorfor ikke se vejene som en del af indsatsen for at få turister til byen – og dermed få nogle veje finansieret via turistmidlerne? Mange kommuner har også klima og miljø på dagsordenen. Også her kan veje hjælpe på kommunens grønne regnskab. Jeg tænker f.eks. på klimasikring, hvor forskellige typer af asfalt og vejopbygning, der kan forsinke regnvandets løb til kloaksystemet, eller helt lede det

uden om dette sårbare system, vinder frem. Hvorfor ikke bruge klimasikringsmidler til veje? Asfalt kan desuden dramatisk reducere trafikstøjen og redde 1.000 vis fra sygdom eller ligefrem død, og dermed spare samfundet for milliarder. Kommissær for Transport, Violeta Bulc, har været ude med EUs årlige statistik om trafiksikkerhed. Dødsulykker og skader koster 100 mia. EUR om året. Og kommissæren fremhæver i den forbindelse bl.a., at det er vigtigt for tra-

fiksikkerheden at vedligeholde infrastrukturen, og peger på at lovgivning om tekniske sikkerhedsstandarder for infrastruktur, er vejen frem. Hvorfor ikke få regionerne til at bidrage til sikre veje – det er jo dem, der sparer penge på sygehusene, når kommunerne investerer i sikre veje! I øvrigt kan veje være med til at pynte på kommunens klimaregnskab f.eks. ved at bruge klimavenlig asfalt ved lave temperaturer og øge andelen af genbrug.

Vil du arbejde mere - på kortere tid? Så er det vigtigt, at du har en maskine, du kan regne med. Du kan altid stole på en Cat. Både nu og i fremtiden!

Gravemaskiner

Dumpere

Mini gravemaskiner

Mellemstore hjullæssere

Små hjullæssere

Multiterræn læssere

Kompakte hjullæssere

Dozere

Mobil gravemaskine gravemaskiner er

KOMMUNALE VEJE ER EN INVESTERING – IKKE EN UDGIFT Problemet for mig at se er, at alt for mange kommuner ser vejene som en udgift og ikke som den investering, de i virkeligheden er. Se f.eks. veje som værdiskabende byudvikling. Veje, fortove, kantsten og belysning er vigtige elementer, når en by skal fungere. Er fortovene skæve, vejene hullede og belysningen dyster i et i forvejen belastet område, bliver der hurtigt tale om en ghetto. Hvorfor ikke bruge byudviklingsmidler til at give veje og infrastruktur et løft og modvirke ghettoer? Veje er også det første, turister møder – om de er i bil, bus eller på cykel. Vejen er byens ”velkomst” til dem og byens ansigt udadtil. Og er de forfaldne og

WE TAKE CARE OF IT

Få et godt tilbud

Vores produktprogram byder på mere end 300 maskiner - og vi har også en maskine til dig. Få et godt tilbud! Kontakt os på: www.pon-cat.com eller telefon 7025 2211 13


CLOSE TO OUR CUSTOMERS

Komplet! www.wirtgen-group.com/technologies

ROAD AND MINERAL TECHNOLOGIES. Med de førende teknologier fra WIRTGEN GROUP løser De alle opgaver indenfor vejanlæg optimalt og miljøvenligt: Forberedelse, blanding, indbygning, komprimering og igen renovering. Hav tillid til WIRTGEN GROUP Teamet med de stærke mærker: WIRTGEN, VÖGELE, HAMM, KLEEMANN og BENNINGHOVEN. www.wirtgen-group.com/denmark WIRTGEN DENMARK A/S . T: +45 75 / 56 33 22 . E-Mail: wirtgen@wirtgen.dk


entreprenøren

B

Y

G

G

E

J

U

R

A

GO-PLADER –

DET JURIDISKE EFTERSPIL

AF JES ROSENVINGE, PARTNER, ADVOKAT (H), LETT A DVOKATPARTNERSELSKAB , JRO@LETT.DK.

ENTREPRENØRENS MATERIALEVALG Hvis AB 92 er vedtaget, følger kravene til en entreprenørs arbejdsydelse af AB 92 §§ 10 og 30, og entreprenørens ydelse skal på den baggrund være i overensstemmelse med det aftalte, eller hvor intet er aftalt af sædvanlig god kvalitet. I tilfælde hvor AB 92 ikke er vedtaget, gælder ovenstående ligeledes på baggrund af almindelige entrepriseretlige grundsætninger. Hvad der er sædvanlig god kvalitet, er overladt til rets- og voldgiftspraksis at bedømme, men ydelsen skal være i overensstemmelse med god byggeskik på udførelsestidspunktet.

Hvis entreprenørens ydelse (f.eks. materialerne) ikke er som aftalt eller af sædvanlig god kvalitet, foreligger der som udgangspunkt en mangel, som entreprenøren er ansvarlig for. Ved bygherreleverancer eller andre tilfælde, hvor entreprenøren ikke har haft nogen indflydelse på materialevalget, vil entreprenøren dog ofte være ansvarsfri. Materialesvigtet vil i så fald henhøre under bygherrens forhold. Parternes retsstilling afhænger således blandt andet af, hvem der har valgt materialerne og i hvor høj grad entreprenøren har haft valgfrihed.

ANSVARET FOR UDVIKLINGSSKADER Hvis der er tale om valg af et materiale, der på udførelsestidspunktet var i overensstemmelse med god byggeskik, men som senere viser sig at medføre et svigt, vil det afgørende ikke være, hvem der har valgt materialerne, men om forholdet kan kvalificeres som en udviklingsskade. Ved udviklingsskader/udviklingssvigt forstås svigt i den aftalte ydelse – oftest konstruktioner og bygningsdele – som opstår uanset, om arbejdet er udført fagmæssigt korrekt og i overensstemmelse med god byggeskik på udførelsestidspunktet.

Hvis der er tale om en udviklingsskade, vil entreprenøren være ansvarsfri, og bygherren må selv bære den såkaldte udviklingsrisiko. Udviklingssvigt kendes f.eks. fra 1970’ernes talrige sager om falde tage og 1980’ernes eternitsager, hvor man anvendte asbestfri eternittagplader, der viste sig at have en meget kortere levetid end forventet. I eternitsagerne kunne bygherrerne ikke rette et krav mod entreprenørerne, da anvendelsen af de pågældende tagplader på udførelsestidspunktet var sædvanlig og i overensstemmelse med den faglige viden, der var tilgængelig på det tidspunkt. Det er derfor afgørende for det

15


entreprenøren

TIDSLINIE

juridiske opgør, om man kan kvalificere MgO-plader som udviklingsskader.

MGO-PLADERNES ANVENDELSE OG SLAGSIDE MgO-plader er blevet anvendt som vindspærreplader som en del af bygningers klimaskærm. Vindspærrens funktion er blandt andet at optage vindbelastningen, mens regnskærmen sikrer, at nedbør bliver afledt. Byggeskadefonden iværksatte i foråret 2015 en undersøgelse, der resulterede i en rapport, der overordnet konkluderer, at MgOplader er uegnede som vindspærre under danske klimaforhold. MgO-pladerne, der blandt andet består af magnesiumoxid og magnesiumchlorid, suger efter det oplyste vand ved en høj luftfugtighed. Når pladerne er til-

16

strækkeligt opfugtede, vil de afgive saltholdigt vand, som med tiden kan få eventuelle metalkomponenter (skruer, beslag mv.) til at korrodere. Hertil kommer, at tilstødende træværk kan blive udsat for skimmelvækst. Sammenfattende fastslås det i ovennævnte rapport, at man i de fleste tilfælde er nødsaget til at udskifte MgO-pladerne, hvilket kan være meget bekosteligt.

UDVIKLINGSSVIGT ELLER EJ? Der er delte meninger om, hvorvidt pladerne kan kvalificeres som udviklingsskader. Byggeskadefonden er (næppe så overraskende) af den opfattelse, at der er tale om mangler, som entreprenørerne hæfter for. Synspunktet er, at entreprenørerne ikke har undersøgt pladerne tilstrækkeligt, og at man dermed har handlet ansvarspådragende

ved at anvende et materiale, der ikke har været testet under danske klimaforhold. Det er dog langt fra givet, at der i alle tilfælde er tale om mangler, som entreprenøren hæfter for. I et BYG-ERFA-blad fra december 2013 er MgO-pladerne således nævnt som et anvendeligt materiale til brug som vindspærre (Erfaringsbladet er nu annulleret). Også i interesseorganisationen Træinformations håndbog om facadeelementer fra 2013 er kompositplader fremstillet af blandt andet magnesium angivet som et velegnet materiale til vindspærrer. Derudover har flere af de MgO-plader, der har været tilgængelige på det danske marked, været CE-mærket. Endelig skal det nævnes, at pladerne har være udbredt på

markedet og er blevet anvendt bredt i branchen, uanset pladernes specifikke kemiske opbygning på grund af den nemme adgang til at håndtere og opsætte pladerne og den forholdsvis lave pris sammenholdt med andre vindspærrematerialer. Der er således flere omstændigheder, der peger i retning af, at MgO-plader har været et sædvanligt og anerkendt materiale i branchen igennem længere tid.

AFGØRENDE SKÆRINGSTIDSPUNKT – MARTS 2015 I marts 2015 udkom en række større brancheorganisationer og Byggeskadefonden med advarsler mod brugen af MgO-plader som vindspærre. Efter dette tidspunkt kan det næppe forsvares, at man som entreprenør har anvendt pladerne, og konsekvensen vil formentlig være, at entrepre-


www.fs2.dk

Driftssikker arbejdsglæde - hele dagen i mange år...

Hvis du vil have succes med din maskininvestering, så gå ikke kun efter laveste indkøbspris. Lavt brændstofforbrug, driftssikkerhed og serviceomkostninger er ofte meget vigtigere. Vi laver hele regnestykket for dig, og fokuserer på god totaløkonomi for din maskine. Hos Scantruck får du markedets bedste maskiner, et unikt servicekoncept og optimal tryghed.

40

Katkjærvej 5, DK-7800 Skive • Kærup Parkvej 12, DK-4100 Ringsted • • www.scantruck.dk • Tlf. +45 96 147 147

17


Sparer både op ad bakke og ned ad bakke. Turboretarderkoblingen reducerer serviceomkostningerne takket være slidfri igangsætning og opbremsning. Flere oplysninger på www.mercedes-benz.com/trk

18


entreprenøren nøren hæfter for udbedringen. Anvendelsen af MgO plader før marts 2015 vil på baggrund af en konkret vurdering kunne anses som en udviklingsskade, og dermed vil entreprenøren være ansvarsfri. Vurderingen kan blandt andet være påvirket af entrepriseformen, da eksempelvis en totalentreprenør grundet sit projekteringsansvar formentlig vil blive pålagt et videre ansvar end en fagentreprenør. Ligeledes vil ansvarsvurderingen være konkret i forhold til både rådgivere og mellemhandlere. Disse faktorer kan påvirke skæringstidspunktet (marts 2015) i både bagud- og fremadgående retning. Som tidligere nævnt er der ingen offentliggjort rets- eller voldgiftspraksis vedrørende brugen af MgO plader.

HVAD ER ENTREPRENØRENS MULIGHEDER? Selvom det endnu er uvist, hvordan MgO-plader juridisk skal kvalificeres, har den entreprenør,

der har anvendt fugtsugende plader, en række muligheder. Der er mulighed for at gøre gældende, at der er tale om udviklingssvigt, som entreprenøren ikke hæfter for, jf. ovenfor. Entreprenøren bør desuden om muligt videreføre eventuelle reklamationer fra bygherren til leverandøren eller underentreprenøren. Entreprenøren bør desuden gøre leverandøren eller underentreprenøren opmærksom på, at sikkerheder ikke skal nedskrives grundet mulige mangler ved MgO-pladerne. Såfremt det måtte være relevant, er det også muligt at indgå en suspensionsaftale til afbrydelse af eventuel forældelse. Entreprenøren kan have tegnet sædvanlig ansvarsforsikring, jf. AB 92 § 8, stk. 3, eller en all-risk forsikring, men disse forsikringer dækker oftest ikke mangelfuldt arbejde. Under alle omstændigheder bør man undersøge forsikringsdækningen og rette henvendelse til sit forsikringsselskab for at anmelde et muligt krav. Det kan også være relevant at under-

No job too extraordinary!

søge, om der er tegnet en produktansvarsforsikring og i så fald foretage anmeldelse til forsikringsselskabet. Et muligt produktansvar gælder dog kun, hvor pladerne har gjort skade på andet end pladerne selv. Som det allerede er sket i flere tilfælde, kan entreprenøren og bygherren også vælge at finde en forligsløsning, hvor udgifterne til udbedring fordeles mellem parterne. Som det fremgår, afhænger entreprenørens handlemuligheder i den grad af de konkrete omstændigheder, der omgiver den enkelte byggesag.

ANBEFALING Der er mange elementer, der spiller ind i vurderingen af, hvem der skal betale for en eventuel udbedring af skaderne opstået i kølvandet på defekte MgO-plader. Det er, som altid ved entreprisesager, en konkret vurdering, hvor der skal tages højde for blandt andet aftalekonstruktionen, parternes status og deres vi-

den på udførelsestidspunktet. De første voldgiftssager om MgO-plader forventes afgjort til efteråret eller primo 2017, og disse sager vil kunne kaste lys over det komplicerede juridiske efterspil og formentlig afklare, hvem der skal bære risikoen for de fugtsugende plader. De første afgørelser vil formentlig til en vis grad kunne danne præcedens for efterfølgende sager. Det er langt fra sikkert, at der er tale om materialemangler, som entreprenøren hæfter for. Efter omstændighederne kan der som nævnt være tale om udviklingsskader, som bygherren selv må bære risikoen for. Entreprenører må derfor nøje overveje samtlige forhold i byggesagen og få afklaret alle væsentlige detaljer, inden et eventuelt forlig indgås eller en retssag vedrørende brugen af MgO-plader føres. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jes Rosenvinge, Partner, advokat (H), LETT Advokatpartnerselskab, tlf. 33 34 00 00 eller jro@lett.dk.

Vi kan præcis det samme som de andre landinspektører. Vi er bare ikke som dem. Det er måske fordi vi griner mere. Har højere til loftet og kalder en spade for en spade. Vi har plads til ambitioner og drive, samt opgaver i alle størrelser og indenfor alle områder.

19


entreprenøren

En af de fire på uddannelsen er 19-årige Benjamin Wendelbo Rasmussen, der her ses i fuldt sving: ”Det er selvfølgelig hårdt at stå tidligt op hver dag, men det er dejligt at føle, at jeg laver noget. Og de to sjak, jeg indtil nu har været i, har taget godt imod mig. Jeg er ordblind, så det betød meget for mig, at de fokuserede på det praktiske i skoleperioderne,” fortæller han til personalebladet Aarsleff One Company. Foto udlånt af Petri & Haugsted.

PETRI & HAUGSTED HAR DESIGNET NY GRAVERUDDANNELSE PETRI & HAUGSTED HAR I SAMARBEJDE MED KORSØR PRODUKTIONSHØJSKOLE UDVIKLET EN NY GRAVERUDDANNELSE BASERET PÅ EN 2-ÅRIG ERHVERVSUDDANNELSE (EGU) MED LØN OG STOR FOKUS PÅ PRAKSIS. AF KLAUS HYBLER Det første hold på fem elever begyndte hos Petri & Haugsted i september 2015 og er dermed snart halvvejs i forløbet. Den 2-årige graveruddannelse er blevet til i samarbejde med Korsør Produktionshøjskole, men tilbydes nu også på Næstveds EGU. Det 22 måneder lange uddannelsesforløb henvender sig især til unge, der ikke er bogligt stærke, og indeholder to skoleophold på i alt 20 uger, der begge er rettet mod det praktiske arbejde.

20

Efter endt uddannelse modtager hver elev et P&H-gravercertifikat. Ideen med uddannelsen opstod ved lidt af et tilfælde, men krævede kun ganske kort betænkningstid fra Petri & Haugsteds side. ”Det begyndte med, at jeg og min kæreste som er afdelingsleder på Korsør Produktionshøjskole talte om mulighederne for at designe en ny graveruddannelse i samarbejde med os. Og, det blev hurtigt klart at en EGU-uddannelse passede som fod i hose,” siger Karsten Hvide-

sten Trampedach, som er sektionsdirektør i Petri & Haugsted. ”Det er en win-win situation for både eleverne og for os. Ved selv at uddanne de folk, vi har brug for, bliver vi mere robuste i konkurrencen om de kvalificerede medarbejdere, og vi løfter samtidig drengene videre,” forsætter Karsten Hvidesten Trampedach. Alternativet er at lokke medarbejdere til virksomheden fra konkurrenter, hvilket vil betyde pres på lønningerne eller hente sjak fra udlandet. ”Vi udfører blandt andet gra-

vearbejde og reetablering i forbindelse med fibernet, og her er det vigtigt, at vores medarbejdere kan tale dansk, når de er ude hos kunderne.”

SKABER DYNAMIK De nye elever bliver tilknyttet et sjak, der får rollen som lærermester. ”Generelt set er eleverne på graveruddannelsen bogligt svage, og har måske også hørt til rødderne, men de bliver mødt med forståelse i sjakkene. Det eneste de skal er at stå op klokken seks om morgenen og være


entreprenøren villige til at arbejde, så bliver de anerkendt. Mange af sjakkene er selv ufaglærte, men ranker rykken, når de får en lærling.” Karsten Hvidesten Trampedach mener, at andre virksomheder både i entreprenørbranchen og i industrien, der mangler en uddannelse indenfor et specialiseret område burde se lidt nøjere på mulighederne for at designe en EGU-uddannelse: ”Der fandtes ingen graveruddannelse, men nu har vi skabt én sammen med produktionshøjskolen og kommunen, blandt andet ved at samle indholdet fra diverse AMU-kurser. Det kan andre virksomheder også gøre.” Rent økonomisk er der også noget at hente i denne model, idet produktionshøjskolen og kommunen betaler løn og alle udgifter i forbindelse med de to skoleophold, herunder hvad det koster at erhverve et kørekort og trailerkort. ”Ligesom med lærlingeuddannelser er det en investering i det første år, men så begynder det at se fornuftigt ud.”

PRAKTIKKEN FYLDER MEST Efter 3 måneders prøvetid kommer eleverne i praktik i virksomheden og arbejder indtil 1. skoleophold. Under det første skoleophold har eleverne mulighed for at tage kørekort samt trailerkort, og de modtager undervisning i blandt andet arbejdsmiljø, tegningsforståelse og i ”Vejen som arbejdsplads”. Petri & Haugsted underviser internt eleverne i DS 475 samt i rørkursus og muffekursus. Herefter arbejder eleverne i sjak i virksomheden indtil 2. skoleophold, der blandt andet byder på kranløft med entreprenørmaskine, Værkstedspraktik internt i virksomheden, Vejasfalt, indføring i den IT-baserede Graveportal samt almindelig uddannelse med udgangspunkt i elevens individuelle behov. Efter det 2-årige forløb er eleverne godt rustet til at fortsætte entreprenørbranchen, enten hos Petri & Haugsted eller i en anden entreprenørvirksomhed. Det handler om helt konkrete

”Det er en win-win situation for både eleverne og for os. Ved selv at uddanne de folk, vi har brug for, bliver vi mere robuste i konkurrencen om de kvalificerede medarbejdere, og vi løfter samtidig drengene videre,” siger sektionsdirektør i Petri & Haugsted, Karsten Hvidesten Trampedach. Foto udlånt af Petri & Haugsted.

færdigheder, så eleverne efter endt uddannelse kan gå ud og udføre kabelgravning af fiber- og telekabler – de såkaldte bløde kabler, forklarer Karsten Hvidesten Trampedach. ”De lærer alt, der har med gravearbejdet at gøre, og skal kunne håndtere det grej, der følger med. Derudover lærer de blandt andet om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.”

EN FORDEL FOR BEGGE PARTER ”En ting er, at vi får mulighed for at hjælpe unge mennesker med at finde en passende hylde. En anden ting er, at de også bidrager den anden vej, så vi som virksomhed opnår fordele ved at indgå i uddannelsesforløbet,” siger Karsten Hvidsten Trampedach og mener at eleverne vil få gode kort på hånden i forhold til

at fortsætte i virksomheden. ”Med kendskabet til vores arbejdsmetoder og værdier vil de relativt nemt kunne træde direkte ind og indgå på lige fod i vores sjak. Samtidig kan vi præge de unge og sætte dem sammen med nogle af vores dygtige og erfarne medarbejdere. På den måde sikrer vi, at de ikke blot lærer, at kvaliteten skal være i orden, men at de også får de værdier og holdninger ind under huden, som Petri & Haugsted gerne vil være kendt for,” fortsætter han.

P&H-certificeret graveruddannelsesforløb Sept. - nov.

Dec. 2015

2015 Prøvetid hos P&H

EGU-elev praktik hos P&H

Jan. - mar.

April - dec.

Jan. - mar.

April - juni

30. juni

2016

2016

2017

2017

2017

1. Arbejder i sjak 2. Arbejder i sjak skoleophold hos P&H skoleophold hos P&H

P&Hcertifikat

   

Indhold i 1. skoleophold:

Indhold i 2. skoleophold:

• Kørekort (hvis dette ikke allerede haves)

• Kranløft med entreprenørmaskine (4 dage)

• Trailerkort • Arbejdsmiljøuddannelse (3 dage)

• Værkstedspraktik hos P&H (10 dage) - internt P&H

• Undervisning i tegningsforståelse og signaturforklaring (5 dage) – TDC

• Vejasfalt (5 dage)

• Vejen som arbejdsplads (2 dage) • Banen som arbejdsplads (1 dag) • DS 475 kursus, rørkursus og muffekursus (2 dage) – Internt P&H

• Anvendelse af IT (Graveportal) (1 dag) - internt P&H • Almindelig uddannelse med udgangspunkt i elevens individuelle behov (10 dage)

• Grundlæggende faglig matematik (3 dage) • Grundlæggende faglig regning (2 dage) • Anvendelse af IT (Graveportal) (1 dag) – internt P&H

21


entreprenøren

NYE INFRASTRUKTURPROJEKTER – NÅR DER ER TRÆNGSEL PÅ CYKELSTIERNE OG VEJENE, ELLER NÅR TOGFORBINDELSERNE IKKE OPFYLDER ENS BEHOV, SÅ ER DEN BEDSTE LØSNING OFTE NYE INFRASTRUKTURPROJEKTER, MEN DEN SLAGS BESLUTNINGER KAN KUN TRÆFFES EFTER GRUNDIGE SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSER. ELLERS ER DER RISIKO FOR FEJLINVESTERINGER. INFRASTRUKTURPROJEKTER MED LANG LEVETID

AF BRANCHEDIREKTØR NIELS NIELSEN, DANSKE ANLÆGSENTREPRENØRER

De fleste infrastrukturprojekter har en positiv samfundsøkonomisk forrentning, hvilket vil sige, at samfundet bliver rigere, hvis de gennemføres, men alle projekter er naturligvis ikke lige gode, og hvis projekterne har en negativ samfundsøkonomisk forrentning, bliver samfundet oven i købet fattigere, hvis projekterne gennemføres.

22

Tænketanken Kraka udarbejdede for Dansk Byggeri i foråret 2016 en oversigt over den interne rente for en række potentielle og nyligt besluttede infrastrukturprojekter. Det er en rigtig god oversigt, som giver et godt overblik over de projekter, der ud fra de beregnede interne renter er mest interessante, og hvilke projekter, der ikke har en intern rente over 4%, som er Finansministeriets tommelfingerregel for, om et projekt skal gennemføres. Der er mange usikkerhedsfaktorer i de samfundsøkonomiske analyser, som understreger, hvorfor beslutninger om infrastrukturprojekter ud fra samfundsøkonomiske prioriteringer kun kan ske med nøje vurderinger af forudsætningerne i standardmodellerne. De effekter der normalt skal inkluderes i den samfundsøkonomiske analyse på transportområdet fremgår af tabellen på modstående side.

Et af de projekter, der på det seneste har været heftigt debatteret, er anlæg af en letbane i Ring 3 korridoren gennem en række af Københavns omegnskommuner. De berørte kommuner går stærkt ind for projektet, mens regeringen har været noget forbeholden, og der har ved dette projekt, som i næsten alle andre infrastrukturprojekter, fra forskellige sider været markant kritik af projektet. En del af kritikerne har peget på etablering af en hurtigbusforbindelse som den foretrukne. En såkaldt BRT-forbindelse. Transportministeriets rapport ”Ring 3 – Letbane eller BRT?” fra 2010 viser, at BRT-løsningen er at foretrække frem for en letbaneløsning ud fra de samfundsøkonomiske beregninger, men rapporten illustrerer også en af udfordringerne med beregningsusikkerheder, som blandt andet gør sig gældende ved infrastrukturprojekter med store anlægsomkostninger og lang levetid som fx letbaneprojekter, metro, broer og tunneler. De usikkerhe-

der og eventuelle fordele for erhvervsudviklingen, der ikke indgår i de samfundsøkonomiske beregninger, kan være med til at retfærdiggøre valg af letbaneløsningen på Ring 3. I Transportministeriets rapport beregnes anlægsomkostningerne for letbaneløsningen til at være ca. 1,5 mia. kr. højere end BRTløsningen, mens restværdien af anlægget ved udløbet af kalkulationsperioden på 50 år er ca. 100 mio. kr. højere for letbaneløsningen. Restværdien for letbaneløsningen er beregnet til 291 mio. kr., mens den er 191 mio. kr. for BRT-løsningen. Disse forskelle har naturligvis indflydelse på de samfundsøkonomiske beregninger og dermed på sammenligningen af de to løsninger. Beregningen af restværdien i Ring 3-projektet er i virkeligheden interessant, når man ser på, hvad der i Trafikministeriets ”Manual for samfundsøkonomiske analyser – anvendt metode og praksis på transportområdet” fra 2003 er anført om restværdi.


entreprenøren

– MEN HVILKE?

Her understreger man, at bestemmelsen af restværdien er vanskelig, blandt andet fordi et infrastrukturprojekt typisk består af mange elementer, der hver for sig slides ned, forældes eller på anden måde kræver vedligeholdelse og udskiftning i kalkulationsperioden. I rapporten peges der på, at restværdien vil have nær sammenhæng med det løbende vedligeholdelses- og reinvesteringsniveau, og at et anlæg, der er fuldt vedligeholdt over hele kalkulationsperioden, vil have en restværdi, der er lig med – eller tæt på – den oprindelige anlægsværdi.

SAMFUNDSØKONOMISKE AFKAST AF PROJEKTER MED STORE ANLÆGSINVESTERINGER Noget tyder på, at en statistisk analyse og dokumentation vil vise, at projekter med store anlægsudgifter og lang levetid ofte kommer ud af de officielle samfundsøkonomiske beregninger

EFFEKTER INKLUDERET I DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE PÅ TRANSPORTOMRÅDET

Kilde: Transport- og Bygningsministeriet, Effekter i den samfundsøkonomiske analyse

med et relativt svagt resultat. Det indebærer en risiko for, at samfundet mister værditilvækst, fordi projekter med store anlægsudgifter ikke prioriteres tilstrækkeligt, fordi de ikke kommer ud af de samfundsøkonomiske ana-

lyser med et passende gunstigt resultat. Det kan naturligvis skyldes, at man i beregningerne ikke følger manualen for de samfundsøkonomiske analyser, eller ganske simpelt ikke indregner tilstrækkelig vedligeholdelse af

anlæggene. Begge dele er uhensigtsmæssige, og det bør ministeriet evaluere nærmere, så vi sikrer os, at beslutningerne om nye infrastrukturprojekter hverken gør os fattigere eller begrænser vores velstandsstigning.

23


entreprenøren

SIGMA ESTIMATES LANDER REKORDÅR – UDVIDER AFDELINGEN I USA Roskilde-virksomheden Sigma Estimates A/S, der tilbyder professionel kalkulationssoftware til byggebranchen, lander i seneste regnskabsår det bedste resultat i virksomhedens historie. Bruttofortjenesten på 11,5 millioner kr. mod 10 millioner kr. i 2014 udløser en stigning på 15 procent.

og rådgivere, der med kalkulationsprogrammet Sigma minimerer risiko for fejl og samtidig opnår store tidsbesparelser i tilbudsfasen, siger adm. direktør hos Sigma Estimates A/S, Magnus Therkildsen. Og ifølge Magnus Therkildsen, så forbliver kunderne på løsnin-

kalkulationsprogrammet Sigma i dag det mest anvendte professionelle kalkulationssoftware målrettet entreprenører, arkitekter, rådgivere og håndværkere. Sigma har bl.a. erstattet de gængse regneark blandt håndværkere og entreprenører, og den udvikling forstærkes ifølge

økonomi i projekterne og binder tingene sammen, forklarer en glad Magnus Therkildsen. Han peger bl.a. på, at Sigmas strukturerede data og mulighed for koblingen mellem 3D og 5D BIM/VDC modeller mm. er afgørende for, at priser og projekter hænger sammen.

EKSPLOSIV VÆKST FRA SKYEN Magnus Therkildsen forventer også i de kommende år kraftig fremgang i antallet af kunder og brugere. Målet for indeværende år er en tilgang på 20% flere kunder i forhold til rekordåret 2015. Sigma programmet lanceres i en software as-a-Service udgave med en abonnementsbaseret forretningsmodel. - Med online muligheder i Sigma programmet kommer vi til at sætte helt nye standarder inden for kalkulationssoftware, og det vil drive vores vækst eksplosivt de kommende år. De nye muligheder vil give hurtigere adgang til information og forbedret overblik, forklarer Magnus Therkildsen, der i 2021 forventer op mod 100.000 brugere på løsningen.

AFDELINGEN I USA UDVIDES

- Den store tilgang oplever vi blandt både håndværksvirksomheder, entreprenører, arkitekter og rådgivere, der med kalkulationsprogrammet Sigma minimerer risiko for fejl og samtidig opnår store tidsbesparelser i tilbudsfasen, siger adm. direktør hos Sigma Estimates A/S, Magnus Therkildsen.

Omsætningen stiger 17 procent og bundlinjen stiger fra 1 million kr. til 2,4 millioner kr.

NYE ONLINE MULIGHEDER - Den store tilgang oplever vi blandt både håndværksvirksomheder, entreprenører, arkitekter

24

gen, fordi Sigma programmet er blevet en stor og kritisk del af deres forretningsgrundlag, som sikrer økonomisk bæredygtige projekter og minimerer risikoen.

UDVIKLING FORSTÆRKES Med flere end 4000 brugere er

Magnus Therkildsen de kommende år samtidig med, at arkitekter og rådgiver i stigende grad melder sig på banen. - Der er fuld damp på digitaliseringen hele vejen rundt i byggebranchen, og Sigma er blevet en stor del af den digitalisering, fordi Sigma understøtter en sund

Sigma Estimates er i øjeblikket i gang med at ansætte medarbejdere i forbindelse med, at virksomheden udvider afdelingen i USA. Sigmas Software as-a-Service løsning lanceres først i USA og senere på året lanceres løsningen i Danmark. Investeringerne betyder ifølge Magnus Therkildsen, at Sigma Estimates på trods af en vækst i antallet af kunder i 2016 højst sandsynligt lander et resultat på samme niveau som i 2015. Sigma Estimates er etableret i 2003 og beskæftiger 15 medarbejdere på hovedkontoret i Roskilde. Over 22 erhvervsskoler og universiteter underviser eleverne i brugen af Sigma.


IMAGINE WHAT’S NEXT. Register today to get the ultimate view of where construction is going. Imagine less downtime. Imagine being more efficient. Imagine seeing what’s next from over 2,500 exhibitors spread out over 232,000 square meters. Imagination becomes reality in Las Vegas on March 7–11, 2017— and if you make your reservation right now, you can ensure your spot at this huge event... and save!

Get the special $149 rate (and save up to $100) by registering early at www.conexpoconagg.com.

March 7–11, 2017 | Las Vegas Convention Center | Las Vegas, USA

IF IT’S NEW, IT’S HERE.

Co-located with

®

25


entreprenøren

ERHVERVSLIVETS BILINVESTERINGER I OVERHALINGSBANEN ALDRIG FØR HAR ERHVERVSLIVET KØBT ELLER LEASET SÅ MANGE PERSONBILER SOM I 1. HALVÅR 2016. OGSÅ INVESTERING I VAREBILER ER I FREMGANG, OM END FRA ET LAVERE UDGANGSPUNKT. DANSK BYGGERI TOLKER BEGGE DELE SOM STIGENDE ØKONOMISK OPTIMISME Ifølge Danmarks Statistik har bilsalget til erhvervslivet kørt i højt gear både i 2014 og 2015, men ser ud til at blive overgået i 2016. Fra juli 2015 til juni 2016 er der nyregistreret 89.900 personbiler i erhvervslivet. Det indebærer en kraftig stigning på 14,8 pct. i forhold til de foregående 12 måneder. For varebilerne er der også tale om en markant stigning på 14,2 pct. det seneste år, men her dog fra et lavere udgangspunkt. - Der er 35.500 erhvervsdrivende, som har valgt at investere i en ny varebil i løbet af det seneste år, og den fortsatte fremgang i erhvervslivets investering i nye biler indikerer en pæn tro på fremtiden, også i bygge- og an-

26

lægsbranchen, siger cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg. Danmarks Statistiks opgørelse af bilsalget til erhverv er formelt set ikke opdelt på brancher. Men det er velkendt, at bygge- og anlæg er den af de større brancher, som efterspørger flest varebiler og er mest afhængig af bilens mobilitet, både til transport til og fra kunder samt til værktøjs- og materialeopbevaring. - Det er varebiler mellem 2 og 3 tons, der sælges flest af – ca. 15.600 i de seneste 12 måneder og det er den mest udbredte biltype blandt de små og mellemstore lokalt baserede håndværksvirksomheder, der udgør rygraden af det danske erhvervsliv, siger Bo Sandberg.

Cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg.

En vigtig faktor bag stigningen i erhvervenes nyanskaffelse af biler er, at det er blevet mere

favorabelt at lease nye biler. Man bør derfor være påpasselig med at sammenligne i forholdet 1:1 i forhold til tiden før finanskrisen. I dag er således godt 72 pct. af de nyregistrerede personbiler til erhvervene leasede. Til sammenligning var den tilsvarende procentandel i 2007 og 2008 omkring 50 pct. - Når antallet af nyregistrerede biler i erhvervslivet i 2016 har lagt sig ud i overhalingsbanen, skyldes det både stigende leasingtilbøjelighed og forbedrede økonomiske konjunkturer. For alt andet lige, kræver det en positiv økonomisk fremtidsforventning, før en virksomhed investerer i en ny bilpark, siger Bo Sandberg.


entreprenøren

BEHOV FOR FLERE REDSKABER MOD SORT ARBEJDE DET ER NØDVENDIGT MED FLERE VÆRKTØJER TIL MYNDIGHEDERNE, NÅR INGEN DANSKERE I 45 ÅR ER BLEVET DØMT FOR AT FÅ UDFØRT SORT ARBEJDE, SELV OM DER ER TALE OM ET MILLIARDMARKED For nogle danskere er det muligvis frygten for at blive straffet, der gør, at de tøver med at få bygget carporten eller klaret rengøringen sort. Men de kan tage den helt med ro. Et svar fra skatteminister Karsten Lauritzen til Folketingets skatteudvalg viser, at der endnu ikke nogen, der er blevet dømt de sidste 45 år. - Det er en hån mod de mange ærlige erhvervsdrivende, der ikke kunne finde på at snyde skattefar, at forbrugerne tilsyneladende har frit spil. Det kan vi også mærke i bygge- og anlægsbranchen, hvor vi desværre ser flere eksempler på, at kunder efterspørger at få klaret opgaverne sort, siger Morten Kamp Thom-

sen, der er erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, og forklarer videre: - Samtidig er det fuldstændig urimeligt, at myndighederne ikke har de nødvendige værktøjer til at dæmme op for et lyssky forretningsområde, der koster statskassen op mod fem milliarder kroner i indtægter. Dansk Byggeri mener, at lovgivningen skal strammes op, så det bliver sværere at slippe afsted med at få udført sort arbejde, og foreslår derfor: • I dag skal private køb af varer og tjenesteydelser på over 10.000 ske digitalt, så der findes et digitalt revisionsspor. Det loft skal sænkes til 3.000 kr.

Morten Kamp Thomsen, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri

• Kommunerne skal indberette til SKAT, når der er givet tilladelse til en byggesag. Derved får SKAT større viden om,

hvor der foregår byggeprojekter, og de får nemmere ved at planlægge kontrolindsatsen. En bagatelgrænse skal dog indsættes. Enten på kvadratmeter eller beløb. • Boligjobordningen ikke bare skal tilbage i det gamle format, men udvides yderligere. Derved bliver det mindre attraktivt at få udført sort arbejde. - Og så vil det være sund fornuft, hvis SKAT igen får muligheden for at gå ind på folks grund, hvis der er noget synligt i gang, hvilket den nuværende regering desværre afskaffede. Især da det har vist sig, at SKAT kun fik én klage over den praksis, siger Morten Kamp Thomsen

IHI minigravere Kampagnepris

169.500,-

Excl. moms

Salg - service - reservedele S

IHI 19VXT

Japansk kvalitet

• 1920 kg • Motor 15 HK • Udskydelige bælter 980/1310 mm • Luksus kabine med radio • Arbejdslygter • Mekanisk hurtigskift • Graveskovl 30 cm.

Tommy Jessing x tlf. 76884410 (Sydjylland og Fyn) Tomm Christian Petersen x mobil 25757145 (Sydjylland og Fyn) Juliu Bjerg x mobil 40332661 (Resten af landet) Julius

Brdr. Holst Sørensen A/S x tlf. 76884400 x www.bhsribe.dk 27


entreprenøren

VAND I KÆLDEREN IGEN IGEN SKYBRUD GIVER IGEN VAND I KÆLDRE OG OVERSVØMMEDE VEJE. DET BØR IFØLGE DANSKE ANLÆGSENTREPRENØRER FØRE TIL POLITISKE INITIATIVER, DER STILLER KRAV OM, AT KOMMUNERNE LØBENDE SKAL OPDATERE DERES KLIMATILPASNINGSPLANER Et af sommerens mange skybrud har igen sendt redningsmandskab på overarbejde for at tømme kældre for vand og fjerne vand fra vejene, så trafikken kan komme frem. - Vand i kældre og vand på vejene ser ud til at være en fast følgesvend til de skybrud, som vi igen har oplevet i denne sommer, og det kan man vel næppe fortsat se på som politiker, uden at tage de nødvendige politiske initiativer, siger branchedirektør Niels Nielsen fra Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri. Alle danske kommuner har siden 2013 haft klimatilpasnings-

Branchedirektør Niels Nielsen, Danske Anlægsentreprenører

planer, som skulle ruste kommunerne og de enkelte borgere mod skader efter fx skybrud. Disse

klimatilpasningsplaner var et resultat af økonomiaftalen om kommunernes økonomi for 2013 mellem regeringen og KL. Siden 2013 har det været frivilligt for kommunerne, om de ville opdatere planerne på baggrund af udviklingen af behovet og de indhøstede erfaringer. - Oversvømmelser efter skybrud betyder omkostninger for såvel den enkelte husejer, der får vand i kælderen, som for samfundet. Derfor bør det være et lovkrav, at kommunerne opdaterer klimatilpasningsplanerne, så planerne tager højde for de aktuelle risici og den nyeste viden om

forebyggelse, siger Niels Nielsen. Kommunerne har mange opgaver, og derfor er der ifølge Danske Anlægsentreprenører risiko for, at sikring mod oversvømmelse glider lidt i baggrunden, hvis løbende opdatering af klimatilpasningsplanerne med den nyeste viden ikke bliver lovfæstet. - Der skal naturligvis ikke i detaljer lovgives om, hvilke forebyggende foranstaltninger kommunerne skal lave. Det må være de lokale forhold, der afgør, hvad der er bedst at gøre i de enkelte kommuner. Det vigtige er, at kommunerne ikke arbejder efter tre år gamle planer, der ikke tager højde for både nye metoder til at stoppe oversvømmelser og nye vejrforhold, siger Niels Nielsen.

Nu også

Gå ikke i graven før du har set www.gravekasser.dk

Bemærk vores Vi har på Sjælland mreparation nye adresse: er e end med 30lager. års 1 Nyskovvej og e aring212 Tjærebyvej 6580rfVamdrup

4030 Tune

Mejerivej 22, Ødis Nyskovvej 1 6580 Vamdrup 6580 Vamdrup Telefon 599980 99 Telefon 7575 59 80

28

Leverandør af materiel fra


entreprenøren

BYGGERIET ER PRÆGET AF STORE GEOGRAFISKE FORSKELLE MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT BEGRÆNSER PRODUKTIONEN. SÅDAN SVARER VIRKSOMHEDERNE, DER REPRÆSENTERER 19 PROCENT AF DEN SAMLEDE BESKÆFTIGELSE I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN, I DANMARKS STATISTIKS NYE KONJUNKTURBAROMETER FOR JULI. DET ER EN FORDOBLING SET I FORHOLD TIL JULI MÅNED SIDSTE ÅR. DER ER DOG STORE REGIONALE FORSKELLE Tallene fra Danmarks Statistik bekræfter, at virksomhederne oplever en forskellig virkelighed, alt efter hvor i landet, de holder til. I Nordjylland oplever hver fjerde mangel på arbejdskraft, mens det i Syddanmark er ca. hver ottende, når vi ser på virksomheder under 1.000 ansatte i bygge- og anlægsbranchen. - Mangel på arbejdskraft skal tages meget alvorligt, og vi skal sikre os, at vi uddanner de rigtige, så vi ikke bremser potentiel vækst. I øjeblikket er det især elektrikere, projektledere og ingeniører, som virksomhederne leder efter, fortæller Maria Schougaard Berntsen, økonomisk konsulent i Dansk Byggeri. På landsplan vil der i 2025 mangle godt 60.000 faglærte, hvis det mønster, vi har set på arbejdsmarkedet de seneste 20 år,

fortsætter. Alene i bygge- og anlægsbranchen vil der mangle 14.000 faglærte, hvis ikke der uddannes flere håndværkere fremadrettet. - Hvis der bliver bred mangel på arbejdskraft inden for branchen, er det ikke kun et spørgsmål om, at man som parcelhusejer skal vente lidt længere på at få anlagt sin nye terrasse. Håndværkere er ofte ansat i andre brancher, og det vil få negativ betydning for hele økonomien, hvis den stærkt tiltrængte vækst bremses af arbejdskraftmangel, siger Maria Schougaard Berntsen og fortsætter: - Det er et spørgsmål om rettidig omhu at få uddannet de faglærte, vi får brug for. Men der er også for mange danskere, der ikke er villige nok til at pendle efter et job. Her bør der stilles

Maria Schougaard Berntsen, økonomisk konsulent i Dansk Byggeri.

større krav til arbejdsløse om fleksibilitet.

HVER FEMTE KÆMPER MED FOR FÅ ORDRER I Danmarks Statistiks konjunkturbarometer angav virksomhe-

derne svarende til 20 procent af den samlede beskæftigelse i branchen desuden, at mangel på efterspørgsel var en begrænsning. Et niveau der har ligget stort set konstant hele det sidste år. Det er dermed en udfordring for hver femte at få ordrer nok i bogen. - Også her er der store geografiske forskelle. I Midtjylland er der fx langt færre, der mangler ordrer end i Sydjylland blandt andet på grund af den store byudvikling i Århus, forklarer Maria Schougaard Berntsen. Samlet set ender det sæsonkorrigerede sammensatte konjunkturbarometer for bygge- og anlægsbranchen på minus 9, hvilket er uændret i forhold til sidste måned men en mindre fremgang fra juli sidste år, hvor barometeret endte på minus 12.

29


entreprenøren

Stemas har leveret den nye Weidemann 1350 CX45 til Tømrer- og Snedkerfirmaet Frede D. Nielsen. Salgschef Robert Kjærgaard (til venstre) og tømrermester Peter Berg-Mortensen giver hånd på handelen med den sorte maskine.

NORDJYSK TØMRERMESTER HOPPER I EN LILLE SORT SAG TØMRER- OG SNEDKERFIRMET FREDE D. NIELSEN I AALBORG KØBER KUN SORTE MASKINER Snak om ”en lille sort sag” kan nok få mangen en nordjysk tømrer til at lette på øjenbrynene. Yderligere pikant bliver det, når den lille sorte sag faktisk er tiltænkt en af de mandlige tømrerkolleger. Nemlig ham, der det næste halvandet års tid bliver manden bag rattet i en næsten tre

tons tung Weidemann-minilæssemaskine. – Vi køber kun sorte maskiner. Dermed ikke sagt, at vi køber maskiner sort, for der er en afgørende forskel. Men vores firmabiler og øvrige maskiner er sorte, så naturligvis skal vores lille, nye Weidemann også være det,

Ekspertise & knowhow • Motorrenovering • Topstykkerenovering • Udboring af gløderør Auto • Industri • Landbrug • Entreprenør • Lastbiler Gl. Ribevej 1-5 • DK-6200 Aabenraa Telefon 74 62 57 65 • Fax 74 62 31 95 www.aabenraacylinder.dk

30

fastslår Peter Berg-Mortensen, der er indehaver af virksomheden Tømrer- og Snedkerfirmaet Frede D. Nielsen A/S i Aalborg. Derfor er Peter Berg-Mortensen klar til at hoppe i den lille, sorte sag, som Weidemannimportøren Stemas netop har leveret. I det daglige bliver det dog en af hans folk, der kommer til at iføre sig den sorte frækkert. Maskinen skal køre fast på Store Tingbakke i Vodskov, hvor tømrer- og snedkerfirmaet er i fuld gang med af skifte 20.000 kvadratmeter tag for en boligforening.

SMART PÅ BYGGEPLADSEN – Det er vores første Weidemann. I en periode lånte vi en Weidemann -læsser, og vi fandt ud af, at den faktisk er rigtig smart og gesvindt at komme rundt med på

en byggeplads, hvor en teleskoplæsser ofte er for stor. Nu kommer den sorte Weidemann til at flytte masser af betontagsten og andre materialer i Vodskov og i øvrigt hjælpe med at sætte ting op på stilladserne, forklarer Peter Berg-Mortensen. Den nye, sorte nordjyde er af modellen Weidemann 1350 CX45. Maskinen har 45 Perkinsheste i motorrummet, og egenvægten er 2740 kg. Løftehøjden er op til tre meter, og tiplasten 1972 kg. – Weidemann’en kommer absolut ikke til at kede sig hos os. Vi har virkelig travlt i butikken i øjeblikket med opgaver af alle typer. Blandt andet har vi været heldige at få et par rigtig store opgaver i Aalborg og omegn, og vi vækster faktisk helt tosset. Der har aldrig tidligere været så mange medarbejdere hos Tømrer- og Snedkerfirmaet Frede D. Nielsen som netop nu, siger indehaver Peter BergMortensen.

MALERE OG MURERE Totalt har han 70-75 mand på lønningslisten, efter at Aalborgfirmaet også har startet egen malerafdeling og en murerafdeling. Peter Berg-Mortensen kan i øvrigt holde øje med sin nye, sorte minilæsser på byggepladsen i Vodskov hver dag, når han kører til og fra firmaet i Aalborg. Han bor privat i Vodskov, hvor han også startede som selvstændig tømrermester med Bergs Tømrerforretning. Efter fusion med en anden tømrermester blev firmanavnet ganske sigende til Hammer Byg, som i 2013 blev indlemmet i Tømrer- og Snedkerfirmaet Frede D. Nielsen A/S med Peter Berg-Mortensen som eneejer.


entreprenøren

HJULGRAVEMASKINE GIVER MAKSIMAL FLEKSIBILITET JN GRAVNING HAR KØBT EN 11 TONS WACKER NEUSON EW100. HJULGRAVEMASKINEN ER YDERST FLEKSIBEL, OG TJENER EKSTRA PENGE HJEM UDE PÅ BYGGEPLADSERNE En Wacker Neuson EW100 er så fleksibel, at den ikke alene løser de opgaver, den er sendt ud på optimalt, men også løser ekstra opgaver for håndværkere og entreprenører på byggepladserne. Jakob Edelmark fra JN Gravning har i en periode kørt med en ældre Neuson gravemaskine, og både han og mesteren Jonas Nielsen blev så begejstrede for konceptet, at Jonas Nielsen købte den første EW100 i Danmark. - Vi har også en bæltegravemaskine, men fordelen ved denne er, at den kan komme hurtigt rundt på pladsen og løse mange opgaver, den kan køre uden at lave skader specielt i den fase, hvor der er lagt stabilgrus eller belægning, og så har vi også en del opgaver ved veje, hvor den kan arbejde uden at beskadige underlaget, siger Jonas Nielsen. JN Gravning har kørt med maskinen siden det tidlige forår, og Jonas Nielsen har fået sine forventninger indfriet. - Vi har opnået den ønskede fleksibilitet, og jeg synes også, den klarer sig godt ved større læssearbejder og de gravearbej-

der, der forekommer på en byggeplads, siger Jonas Nielsen, og maskinfører Jakob Edelmark føjer til, at hydraulikken er forbedret markant i forhold til den Neuson-maskine, som han kørte med i en periode. - Jeg er rigtig glad for den nye maskine. Hydraulikken er forbedret væsentligt, og så har den fået en ny motor. Samtidig synes jeg, at det er en rigtig god arbejdsplads, siger Jakob Edelmark.

- Jeg oplever klart, at det er en type maskine, som mange savner. Jeg hjælper ofte entreprenører på pladsen eksempelvis med at tømme lastbiler eller andre forefaldende opgaver, fordi jeg er så fleksibel og samtidig har stor løftekraft, siger Jakob Edelmark. JN Gravninger er etableret i Præstø af Jonas Nielsen i 2004, og han har i dag syv medarbejdere. Firmaet har primært mindre maskiner og fungerer fortrinsvis som underentreprenør på opga-

ver i Hovedstadsområdet. EW100 kan køre op til 40 km/t på landevej og dermed transportere sig selv hurtigt rundt fra plads til plads. Den har et nyudviklet ECO-mode, som giver besparelser i brændstofforbruget på op til 20%. Selv om maskinen er kompakt konstrueret, er den særdeles servicevenlig blandt andet i kraft af en tiltbar kabine, som giver uhindret adgang til diverse filtre samt køleanlæg.

VIND FLERE PROJEKTER MED DE SKARPESTE TILBUD <ĞŶĚĚŝŶŬŽƐƚƉƌŝƐŽŐƐčƚĚĞŶƌĞƩĞƉƌŝƐ hŶĚŐĊƚĂďƉĊĚŝŶĞƉƌŽũĞŬƚĞƌŵĞĚŚƵƌƟŐ ŽŐƉƌčĐŝƐŬĂůŬƵůĂƟŽŶŝ^ŝŐŵĂ͘ >čƐŵĞƌĞƉĊ͗

ǁǁǁ͘ƐŝŐŵĂĞƐƟŵĂƚĞƐ͘ĚŬ

31


entreprenøren ”Hovedopgaven bliver selvfølgelig at sikre endnu en perfekt håndtering af udstillingens kerne, mødet mellem fagfolk og udstillere. Men det handler også om ikke at hvile på laurbærrene, og med Dina med på vognen kan vi for alvor tænke ud af boksen og ikke bare tilføre Have & Landskab nye aktiviteter til gavn for alle deltagere, men forhåbentligt også tiltrække flere fagfolk og beslutningstagere fra vores nabolande,” siger han.

KØNNET ER KUN EN FORDEL

DINA SKAL FÅ HAVE & LANDSKAB ’17 TIL AT GÅ OVER GRÆNSEN DEN GRØNNE BRANCHES STORE MARKEDSPLADS ER BLEVET TILFØRT NYE KRÆFTER. DET ER TALE OM TIDLIGERE TURISTCHEF OG PROJEKTLEDER I VISIT NORDJYLLAND, DINA OVERGAARD, SOM NU FÅR OVERDRAGET STAFETTEN SOM UDSTILLINGSLEDER FOR HAVE & LANDSKAB. OG DEN UDFORDRING ER HUN KLAR TIL, FASTSLÅR DEN 48-ÅRIGE MIDTJYDE. ”Jeg befinder mig faktisk som lidt af en bi i en blomsterhave, når virksomheder og samarbejdspartnere er mangeartede,” siger Dina Overgaard, der bl.a. har været tovholder på så forskelligartede begivenheder som det store karneval i Aalborg, Tordenskjoldsdagene i Frederikshavn, Muslingefestivalen i Løgstør, og surferparadiset Klitmøllers storstilede Cold Hawaii-event. Derfor er Have & Landskabs formand, adjungeret professor ved Københavns Universitet, Palle Kristoffersen, også helt tryg ved at have Dina Overgaard ved roret. ”Vi sad jo heldigvis et meget stærkt felt af ansøgere til jobbet som udstillingsleder. Og det var

32

vigtigt, for vi skulle på samme tid sørge for at bevare vores styrker og videreudvikle på en etableret succes. Derfor endte valget på Dina Overgaard, som ud over den praktiske erfaring med at arrangere udstillinger også er et enormt effektiv kort, når det gælder om at etablere netværk og arbejde mere strategisk med markedsføringen,” fortæller Palle Kristoffersen.

HAVE & LANDSKAB OVER GRÆNSEN Ud over at have været turistchef og projektleder ved en lang række større arrangementer har Dina Overgaard også arbejdet med eksport i over ti år og har generelt et godt blik for de internationale relationer. Og det har

hun planer om at benytte sig af i sin nye stilling. ”Have & Landskab står på et fantastisk fundament og er jo landets største udstilling af sin art, og der kommer allerede folk fra nær og fjern til Slagelse. Men jeg mener, at potentialet er endnu større, og det kunne i særlig grad være spændende, hvis der kunne trækkes flere gæster fra fjernere egne, herunder også det nære Skandinavien og Nordtyskland,” lyder det fra Dina Overgaard. Netop et mere internationalt udsyn er noget, som Have & Landskabs bestyrelse har arbejdet hen imod i de senere år, og dermed passer den nye udstillingsleders profil som fod i hose til den langsigtede strategi, understreger Palle Kristoffersen.

Med Dina Overgaards ansættelse får Have & Landskab ’17 for første gang en kvinde i spidsen for branchens største udstilling. Men det ser den nye udstillingsleder ingen problemer i, tværtimod. ”For mig er det en ubetinget styrke. Jeg skal jo ikke selv gå og slæbe køreplader ude på arealerne, og når det drejer sig om organisering og samarbejde, mener jeg på ingen måde, at mænd skulle være kvinder overlegne. Faktisk er det min oplevelse, at man opnår en god kombination af styrker, når en kvinde træder ind i en mandsdomineret verden, som Have & Landskab jo alt andet lige er,” forklarer Dina Overgaard.

FAKTA OM HAVE & LANDSKAB Have & Landskab afholdes på ulige årstal den sidste onsdag, torsdag og fredag i august måned og næste gang den 30. august til 1. september 2017. Have & Landskab er en udendørs udstilling målrettet den professionelle have-, park- og landskabssektor. Udstillingen besøges af 1/3 af alle, der er beskæftiget i branchen og har til formål at være samlingspunkt for leverandører og kunder i den grønne branche og herigennem styrke samhandel, dialog, viden og håndværk. Over 36 % af gæsterne er desuden beslutningstagere i deres egen organisation. Forrige udstilling i 2015 slog både publikums- og udstillerrekord med henholdsvis 10.829 gæster og 267 udstillere.


entreprenøren

MØLBAK LANDINSPEKTØRER A/S I INTEGRATONSPROJEKT

I midten af maj måned i år indledte Mølbak Landinspektører A/S et samarbejde med Marselisborg Integrationsprojekt og Køge kommune om at aktivere en flygtning. Vi mødte Ismail, som oprindeligt er fra Palæstina, og som for over 25 år siden måtte forlade sit hjemland og flygte til Syrien. Ismail ankom til Danmark for et år siden, efter han endnu engang måtte flygte fra krig – denne gang i Syrien. Ismail har mere end 20 års erfaring som kort- og landmåler i Syrien. En af udfordringerne for Ismail har været, at vi bruger andre typer instrumenter til landmåling. Det er vigtigt at lære

dem at kende for hans jobmuligheder i Danmark.

Ismail har været med ude, på både små og store projekter på

hele Sjælland. Med en ny medarbejder i Mølbak Landinspektører A/S, som både skulle lære at bruge instrumenter samt øve sig på det danske sprog, har vi haft flere medarbejdere til at assistere, så Ismail kunne komme fagligt godt videre. Det har været inspirerende for os i Mølbak, at stifte bekendtskab med Ismail og høre om hans baggrund og historie. Vi har indtryk af, at han har haft gode oplevelser og udfordringer med herfra i den tid han har været i praktik hos os. Ismail bor med sin kone i eget hjem i Køge. Deres to sønner, går begge på den lokale handelsskole.

Prøv en ny og forbedret gummihjulslæsser fra JCB Det kan blive en af de bedste forretningsbeslutninger du har foretaget dig

Klassens bedste udsyn og komfort Command Plus kabine med stort panorama udsyn og ergonomisk kørekomfort

®

Op til 28% forbedret brændstofforbrug Nye funktioner giver op til 28% bedre brændstofforbrug i forhold til tidligere modeller

PRØV DEN TIL DEMO-DAGE

®

d. 23.-24. September - Læs mere på www.demo.dage.dk

33


entreprenøren

VANDTEK - GOD PLATFORM FOR UDVEKSLING AF NY VIDEN SVEND-ERIK JEPSEN, SENIORCHEFKONSULENT HOS DANSK INDUSTRI, HILSER VANDTEK VELKOMMEN SOM STEDET, HVOR BRANCHENS PARTER KAN MØDES OG SE DEN NYESTE TEKNOLOGI OG INSPIRERE HINANDEN.

Temaet for VandTek 2016 er "Partnerskaber på vej - mod bedre løsninger for vand og spildevand". Her mødes branchen med producenterne. - VandTek er en god ide. Det er en platform, hvor producenter af teknologi og løsninger til vandbranchen kan mødes med forsyningsvirksomhederne. Vores medlemmer findes blandt begge parter, siger Svend-Erik Jepsen, seniorchefkonsulent hos Dansk Industri, der er medarrangører af VandTek. Han ser det som en god mulighed for parterne at udveksle viden om de nye teknologier, der er ved at blive udviklet. - Der er rigtig mange ting i gang med hensyn til energiopti-

mering og at bruge ressourcerne igen. Blandt andet Stjernholm A/S, der i samarbejde med Norconsult, Grundfos og Suez, har udviklet et Struvit anlæg som udvinder fosfor fra spildevandsslam til ren fosfor, der kan sælges som

gødning, fortæller han

FOKUS PÅ NY TEKNOLOGI På VandTek mødes rådgivere, virksomheder og forsyningsselskaber, og Svend-Erik Jepsen ser det ikke som bare endnu et møde. - Der er mange møder i branchen, men der er ikke mange ud-

Til skiner gravema 9 ton 1 fra 14

stillinger, der fokuserer så meget på ny teknologi, som det bliver tilfældet her, understreger han. Alle udstillere har haft mulighed for at få deres nyheder trykprøvet af et udvalg bestående af kompetente fagpersoner. Alle Vandmærke nyheder er blevet tildelt fra en til tre blå stjerner. Ud over stjerner, er nyhederne også blevet kategoriseret som danmarksnyhed eller verdensnyhed. Det blev til 72 godkendte nyheder - heraf 23 verdensnyheder - og 11 er 3-stjernede. De sidstnævnte er automatisk nomineret til prisen, som tildeles VandTeks bedste nyhed. VandTek foregår fra den 20. til den 22. september i København. Arrangementet bliver et miks af udstillinger, konferencer, ny inspiration, networking, events og ekskursioner i København.

L A S E R

Det sikre valg.

Planlaser “Det drift sikre valg”

Multilaser “Den komplette laser”

TOPCON

TILTROTATOR O A O EC219 C

GUARANTEE

Generation II - indbygget centralsmøring, mulighed for ePS rotationssensor og integreret gribeklo To falds laser “Når nøjagtighed tæller”

Kontakt din maskinleverandør - eller se mere på www.engcon.dk

34

Rørlægnings laser “Markedets bedste”

47 199 299 www.topptopo.dk


entreprenøren

GROVÆDERE MIS RECYCLING KØBER DEN GRØNNE NEDDELINGSENTREPRENØR BAKKEGÅRD A/S, OG MANGEDOBLER SIN KAPACITET PÅ ”GRØN NEDDELING”. Normalt bliver Martin Henriksen og Henrik Hvid fra MIS Recycling kaldt ”Grovædere” eller ”Ædedolke”, når de hvert år knuser mere end tre millioner tons beton, tegl, asfalt og natursten. Men på meget kort tid har Danmarks største knuseentreprenør ædt sig ind på et nyt forretningsområde – ”grøn neddeling”, hvor de bl.a. neddeler have/parkaffald, rødder, stammer, paller og affaldstræ. Og nu er Sorøvirksomheden blevet endnu større. For 1. maj købte MIS Recycling Bent Gissels mere end 50 år gamle virksomhed, Bakkegård A/S der ligger mellem Kolding og Esbjerg. Fremover bliver Bakkegård A/S en del af MIS Recycling gruppen, der også udlejer maskiner og anlæg i divisionen MIS Rental. ”Siden Henrik (Hvid red.) og jeg startede op for 18 år siden, har vi stille og roligt arbejdet os op til at blive Danmarks suverænt største knuseentreprenør. Vi er løbet fra alle de andre, vi har købt rigtig mange knuseafdelinger op hos nedbrydningsentreprenørerne, og der kører faktisk mere end tre millioner tons materialer gennem vores 14 Kleemann mobilknuseanlæg hvert år”, si-

ger Martin Henriksen, direktør i MIS Recycling. ”Vi er sgu stolte over det vi har banket op – og at vi har været med til at ”opfinde” og udvikle konceptet med at knuse ude hos kunderne. Det er godt for miljøet, og vores ”pakkeløsninger” har gjort os markedsledende på knusning og sortering. Men på ”grøn neddeling” har vi ikke været lige så stærke. Sidste år begyndte vi at æde os ind på det nye forretningsområde. Vi kan jo ikke bruge vores ”almindelige” knuseanlæg til de grønne neddelingsopgaver, så vi købte en neddeler, et tromlesortereranlæg og et stjernesortereanlæg. Og de har kørt dag ud og dag ind”, fortæller teknisk direktør Henrik Hvid. Nogle påstår, at man bliver mindre sulten med årene, men det gælder altså ikke os siger det bomstærke og energifyldte midtsjællandske makkerpar. Vi er begge midt i fyrrene, og vækstmotoren i MIS Recycling kører i højeste gear. For nogle måneder siden mødte vi Bent Gissel fra Bakkegård. Bent fortalte, at han gerne ville trække sig tilbage, og at virksomheden med bl.a. fire neddelere, fem sortereanlæg, læssemaskiner, mile-

vender, lastbiler osv. var til salg. Vi talte godt sammen, mødtes nogle gange, og så blev vi ganske enkelt enige om at MIS Recycling købte Bakkegård. Ren winwin. Med Bakkegård i ”MIS-familien”, kan vi lave et ”shortcut” til hurtigt at kunne vækste på ”det grønne område”. Meget hurtigere end hvis vi selv skulle ud og banke på døren hos kunderne. MIS Recycling er – aldermæssigt – bare en konfirmand i forhold til Bakkegård, som blev stiftet i 1962, og har otte rigtig erfarne medarbejdere, som naturligvis fortsætter i firmaet. ”Alt bliver på en måde uforandret. Bakkegård fortsætter som Bakkegård. Der er masser af goodwill i navnet. Og vi er stolte af at kunne få lov til at føre familien Gissels virksomhed videre. Ud over at levere ekstrem god service og høj kvalitet, kan virksomheden nogle helt specielle ting. Som de eneste i Danmark har Bakkegård f.eks. et anlæg der kan vaske rødder og affaldstræ, så kunderne får den allerbedste kvalitet til forbrænding. Men vi er langt fra mætte, så det er da planen og ambitionen, at Bakkegård skal vokse sig større i løbet af nogle år”, fortæller Martin

Henriksen. For markedet for ”grøn neddeling” af f.eks. have-/parkaffald, rødder og affaldstræ til produktion af CO2-neutralt biomasse og biobrændsel, vokser eksplosivt for øjeblikket. Og det er både private virksomheder og kommunale kunder, der har brug for hjælp. Vi har knust de hårde materialer – beton, tegl, asfalt osv. i snart tyve år, så nu tager vi vores viden og erfaring med over ”i det grønne område”. Man kan sige, at vi fremover æder både knasende sten og sprødt træ, griner Henrik Hvid, og ser over på det billede MIS Recycling har fået lavet, nu hvor de skal ud og fortælle kunderne om at MIS også er ”grøn knusning”. En tallerken med sten og brokker – og ved siden af en salatskål med ”grønt affald”. Det er lige præcis sådan, vi gerne vil have at vores kunder skal tænke på os – som nogle der kan spise hele menuen. ”Henrik og jeg bliver jo kaldt ”knusekongerne” i branchen, men med det nye forretningsområde kan det da godt være, at de kommer til at kalde os ”Skipper Skræk Drengene” eller bare ”vegetarer”, vi må se, griner Martin Henriksen.

35


entreprenøren

SUPERSYGEHUS FÅR SUPERNEM BELYSNING DET NYE UNIVERSITETSHOSPITAL I AARHUS FÅR ARMATURER, SOM ER BÅDE NEMME AT INSTALLERE OG NEMME AT VEDLIGEHOLDE Når den sidste håndværker stempler ud fra byggepladsen, og Det Nye Universitetshospital (DNU) i Aarhus står færdigt i 2019, vil det være på størrelse med en mindre dansk provinsby. Men hvor de fleste byer i provinsen sover om natten, vil der døgnet rundt være aktivitet på supersygehuset i ’Smilets by’. Det stiller krav til belysningen. Den skal være energirigtig. Den skal sikre et godt arbejdsmiljø for de ansatte – og patienternes velbefindende. Og så skal den i øvrigt opfylde meget forskellige behov og krav fra rum til rum, da sygehusets funktioner dækker alt fra sengeafsnit, operationsstuer og laboratorier til kontorer, teknikrum og centralkøkken.

venlige med glatte flader og uden krinkelkroge, hvor der kan gemme sig støv og snav. Samtidig har alle armaturer udskiftelige moduler, som nemt kan klikkes ud og erstattes – helt uden brug af værktøj, fortæller Jan Andersen Dahl og siger: ”Det kan klares meget hurtigt, så vedligeholdelsesarbejdet kan foregå, uden at de enkelte stuer og afdelinger behøver lukke ned, og så patienterne og de ansatte bliver generet mindst muligt”.

LOGISTIKKEN ER AFGØRENDE NEM INSTALLATION Bravida Danmark, der har teknikentreprisen på flere af byggeriets

Specialister i brolægning

Vi udfører alle former for belægningsopgaver og har stor erfaring med nyanlæg og modernisering af nærmiljøer. Vi arbejder altid tæt sammen med vores kunder for at opnå det bedste resultat, uanset opgavens størrelse.

udbudsområder, er i øjeblikket i gang med installationsarbejdet på det sydlige byggefelt S3, hvor der opføres et afsnit på knap 22.000 m2. Størstedelen af lysarmaturerne i afsnittet, der bliver en del af sygehusets kræft- og inflammationscenter, er fra den danske belysningsproducent Riegens og leveres af stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller. Jan Andersen Dahl, der er projektleder på Bravidas el-del, fremhæver særligt én ting ved belysningsløsningen til S3: Den nemme installation. Armaturerne har stikforbindelse, så man ikke skal åbne dem og have en ledning i, fortæller han. Samtidig har Riegens valgt at placere stikket oven på armaturerne i stedet for i siden, og det gør en stor forskel under monteringen: ”Man skal ikke bruge tid på at tænke over, hvordan armaturet skal vende - eller bøvle med at få det vendt, hvis man alligevel er kommet til at vende det forkert i forhold til stikket. Det er bare at sætte det op”, siger Jan Andersen Dahl.

VEDLIGEHOLDELSE ED ET KLIK! Også vedligeholdelsen er nem. Alle armaturerne er rengørings-

36

Logistikken i forbindelse med installationsarbejdet tager Lemvigh-Müller sig af – noget der kan være lidt af et puslespil. Det ved Jan Andersen Dahl alt om, for på tidligere etaper af DNU har han selv håndteret logistikken, og det kunne være ret besværligt: ”Jeg skulle melde ind til leverandøren godt og vel en uge i forvejen, hvornår jeg skulle bruge hvilke armaturer, og jeg skulle også selv booke tid til varelevering. Man bliver tildelt et specifikt tidsrum på én time, og hvis lastbilen bliver forsinket, skal man booke en ny tid. Der kommer varer til byggepladsen cirka hvert kvarter, så leverancerne skal koordineres meget nøje, og leverandørerne kan derfor kun få adgang til byggepladsen indenfor det aftalte tidsrum”, fortæller han og siger: ”Nu sender jeg bare en mail til Lemvigh-Müller om, at ’jeg skal bruge armaturer til bygning 3401, plan 3’, og så har jeg min bestilling dagen efter. Mere skal jeg faktisk ikke gøre. Til projekter af denne kaliber er det ret afgørende med leverandører, der kan håndtere ’just in time’-leverancer’, for vi må ikke have varer opmagasineret på byggepladsen”.


entreprenøren

TRE GENERATIONER I HANDEL FRA FRØ TIL TELESKOPLÆSSERE RØDDERNE RÆKKER MERE END 80 ÅR TILBAGE NÅR ÉN FAMILIE FORSYNER EN ANDEN MED NY MASKINKRAFT To af tre generationer og en ny Manitou MT1840. Fra venstre er det Finn Lehnshøj, Anne Marie Nymann, Peter Nymann og Michael Lehnshøj.

Peter Nymann og Michael Lehnshøj har ikke behov for lige at vurdere hinanden, når der gives håndslag på en handel om en ny 18 meter Manitou-teleskoplæsser. Deres respektive bedstefædre tog hul på et tillidsfuldt venskab for næsten 90 år siden, da de startede i skole sammen på Taastrup Realskole i 1927. Senere blev de som voksne kammerater enige om frøavlskontrakter. Efterfølgende har næste generation, Peter Nymanns mor og Michael Lehnshøjs far, handlet indbyrdes, når Anne Marie Nymann har købt teleskoplæsser af Finn Lehnshøj. Nu har tredje generationerne i familierne Nymann og Lehnshøj så fundet ud af at få en handel på plads. Et glidende generationsskifte er i gang på Helgenæs Gods ved Nakskov på Lolland, hvor Peter Nymann tager over efter sin mor, Anne Marie Nymann. Hos Scantruck A/S i Ringsted er Michael Lehnshøj rykket ind i salgsstaben og er blevet kollega med sin far, Finn Lehnshøj. – Det var min far, Steen Nymann, og Finn Lehnshøj far, Aage Lehnshøj, der startede handelssamarbejdet. Aage Lehnshøj var frøavlskonsulent hos DLF

Trifolium og fandt ud at lave frøavlskontrakter med sin ven fra skoletiden, Steen Nymann, fortæller Anne Marie Nymann.

– Vi bruger maskinen i den daglige drift på Helgenæs, hvor den både tager korn ind og ud,

løfter bigbags og løser mange andre opgaver. Vi bruger den også til den løbende bygningsrenovering. Og undertiden sætter vi den på en blokvogn og kører den op til Roskilde, hvor min mand, Henrik Rasmussen, så bruger den i sit byggefirma, Designer Byg, siger Anne Marie Nymann.

MANITOU I GENERATIONER Hun kom til at kende Finn Lehnshøj og hans to brødre allerede fra barnsben. De tre Lehnshøj-knægte kom nemlig i hjemmet hos familien Nymann. – Siden blev Finn involveret i handel med maskiner, og vi har købt Manitou af ham hos Scantruck. Det har min søn, Peter, nu videreført ved at være med til at købe vores nye Manitou-teleskoplæsser af Finn Lehnshøjs søn, Michael, som også er blevet sælger hos Scantruck, forklarer Anne Marie Nymann. De to unge generationer på Helgenæs og hos Scantruck er blevet enige om den nye generation af Manitous største teleskoplæsser i construction-serien. Manitou MT1840 har en løftehøjde på op til 18 meter og formår at sende op til 4000 kg op i højden. I 2016-udgaven er maskinen udstyret med Manitous nye hydrauliske Stop & Go-system, som sætter motoren i dvale efter 30 sekunders inaktivitet.

INFOMØDER Learnmark Horsens, Vejlevej 150, Horsens eller følg med online hjemmefra. Send en mail til E: pha@learnmark.dk og få tilsendt et link.

KLOAKMESTER OG RØRLÆGGER Vælg mellem dag-, aften- eller fjernundervisning Infomøde den 5. september kl. 18.30

GVS-MESTER OG BOLIGINSTALLATØR Dagundervisning og/eller delvis fjernundervisning Infomøde den 6. september kl. 18.30

MERE INFO Udd.leder Peter Hjortdal Andersen T: 42 12 73 06, E: pha@learnmark.dk

37


entreprenøren

10 ÅRS JUBILÆUM HOS VIGGO BENDZ A/S 1. juli var det 10 år siden, at Poul Erik Jakobsen trådte ind i kontoret i Brøndby og overtog Viggo Bendz A/S. Igennem disse 10 år har Poul Erik ikke kun holdt fast i de allerede veletablerede standarder for kvalitet, fleksibilitet og mange års erfaringer, men også videreudviklet Viggo Bendz A/S til en udadvendt virksomhed, der tager ud og etablerer kontakt til sine kunder. Ved hele tiden at være i kontakt med vores kunder, er det muligt for Viggo Bendz A/S hele tiden at kende til kundernes behov, og derigennem skabe den bedste løsning for hver enkel kunde og dets projekter. Ud over produktløsninger har Poul Erik også gjort sit til at gøre Viggo Bendz A/S til mere end en leverandør af sliddele, nemlig også en servicevirksomhed. Senest i 2011 oprettede Viggo Bendz A/S et serviceværksted i Sakskøbing til servicering af virksomhedens stadigt voksen-

de kundekreds. Den tætte kontakt med kunderne og kendskab til deres behov, har igennem de 10 år været med til at udvikle Viggo Bendz A/S’ produktsortiment og forretningsområder, der hele tiden har haft fokus på at se fremadrettet på vores segments løbende udvikling og derigennem møde

kundernes fremtidige behov. Et af de seneste tiltag Poul Erik Jakobsen har gjort for at videreudvikle og berige Viggo Bendz A/S er ansættelsen af en akademiker for at øge Viggo Bendz A/S’ fokus på deres egen markedsføring og måden, hvorpå Viggo Bendz A/S brander sig selv. Denne øgede fokus på mar-

kedsføring har været med til at skabe Viggo Bendz A/S’ nyeste tiltag, som vi i dag vil præsentere i anledningen af Poul Eriks 10 års jubilæum. Vi stolte af at kunne præsentere, at vi fra nu af også er leverandør af tyske Hüdigs pumper til grundvandssænkning. I denne forbindelse vil vi gerne allerede nu gøre opmærksom på, at vi vil deltage på Agromek messen i november 2016, hvor vi vil demonstrere Hüdigs HC 522/07 og HC 468/15 pumper. Da vi vælger at demonstrere lige præcis disse pumpe modeller, er det fordi vi mener, at disse pumper er de, som passer bedst til behovet på det danske marked. Men ligesom med vores andre produktkategorier, ønsker vi hele tiden at skabe den bedste løsning for vores kunder, og holder derfor hele tiden øje med deres behov og nu, hvilke pumper til grundvandssænkning der kan opfylde vores segments behov.

PON EQUIPMENT SÆNKER PRISERNE PÅ RESERVEDELE MARKANT PÅ UDVALGTE RESERVEDELE SÆNKER PON EQUIPMENT LISTEPRISERNE MED HELT OP TIL 30%. DE NYE PRISER GÆLDER FRA 1. JULI 2016. Sammen med Cat har Pon Equipment, den danske forhandler af Caterpillar entreprenørmaskiner, lavet en grundig undersøgelse af prisstrukturen i Danmark. Det resulterer nu i, at kunderne fra og med 1. juli nu kan købe reservedelene billigere, end de hidtil har været vant til. - Vi må være ærlige og sige, at vores kunder af og til har været efter os og sagt, at vores reservedele er for dyre, men det gør vi noget ved nu. Vi har lyttet til vores kunder og sænker listepriserne på mange af vores reservedele. Så bliver det i hvert fald sværere for vores kunder at bruge prisen som argument for at købe deres

38

Servicechef Henrik Sommer med et eksempel på en rem, der bliver 25% billigere fra 1. juli

reservedele et andet sted, lyder det fra Pon Equipment´s servicechef Henrik Sommer.

STORE BESPARELSER PÅ DRIFTEN Den største prisnedsættelse slår igennem på de mest gængse reservedele, hvor kunderne typisk vil opleve den største besparelse. - Vi har taget fat på de reservedele, som vi ved, vores kunder som oftest efterspørger. Fremover vil kunderne kunne reducere væsentligt i deres drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Fx nedsætter vi listepriserne på langt de fleste remme, vandpumper, tænder og kæder til undervogne med

25 – 30%. En kæde til en 323 gravemaskine, som i dag har en

listepris på kr. 13.270, falder til en listepris på kr. 9.832, så det er virkelig noget, kunderne kan mærke på deres samlede driftsbudget, siger Henrik Sommer og tilføjer: - Det er præcis sådan nogle dele, at vi bliver målt på af vores kunder. Samtidigt skal man stadig huske, at vores reservedele er af samme velkendte Cat kvalitet og med samme høje garanti, som dem maskinen oprindeligt er leveret med. Kvalitet og garanti ændrer vi ikke på.


OVERSIGT OVER ENTREPRENØRMATERIEL

KOMPAKTE GUMMIHJULSLÆSSERE


OMPAKTE GUMMIHJULSLÆSSERE · KOMPAKTE GUMMIHJULSLÆSSERE · KOMPAKTE GUMMIHJULSLÆSSERE ·

CATERPILLAR

GEHL

PON EQUIPMENT A/S PARK ALLE 363 – 2605 BRØNDBY – TLF. 70 25 22 11

STENDERUP A/S TERPVEJ 73 – STENDERUP – 6630 RØDDING – TLF. 70 10 61 91

Typebetegnelse

906M

907M

908M

910K

914K

Motoreffekt netto,

Typebetegnelse

AL 140

AL340

AL540

AL650

AL750

Motoreffekt netto,

kW / omdr.

51 / 2500

51 / 2500

51 / 2500

70 / 2400

72 / 2400

kW / omdr.

14,7

26

35

46,2

55,1

Arbejdsvægt, t.

5,6

5,8

6,5

7,1

8,2

Arbejdsvægt, t.

1,7

2,5

3,2

4,2

4,8

Transmission

--------------- Hydrostatisk ---------------

Brydekraft skovl, kN.

51

51

57

62

74

Brydekraft skovl, kN.

10,8

25,4

Tippelast drejet, t.

3,4

3,4

3,6

4,3

5,3

Tippelast drejet, t. (skovl)

0,45

1,1

1,4

2,2

2,6

Læssehøjde, m.

3,2

3,2

3,4

3,7

3,7

Læssehøjde, m.

2,7

2,8

3,0

3,3

3,5

Transmission

Hydrostatisk

Hydro 2 speed Hydro 2 speed Hydro 2 speed Hydro 2 speed

47,81

Skovlstørrelse, m³

0,9

1,0

1,1

1,3

1,5

Skovlstørrelse, m³

Venderadius, m.

2,2

2,2

2,1

2,4

2,4

Venderadius, m.

0,6

1,4

1,4

1,5

1,6

Frihøjde, mm.

300

300

340

348

405

Frihøjde, mm.

194

235

246

370

313

Støjniveau inde/ude, dB.

75/

75/

75/

75/

75/

Støjniveau inde/ude, dB.

101

101

101

101

101

Kørehastighed, km/t.

35

35

35

40

40

Kørehastighed, km/t.

10,5

18,5

20

30

30

GIANT

JCB

BRDR. HOLST SØRENSEN A/S OBBEKÆRVEJ 105-107 - 6760 RIBE – TLF. 76 88 44 00

NICOLAISEN & LARSEN A/S HOLMEGADE 58 – 6990 ULFBORG – TLF. 70 10 12 14

Typebetegnelse

D254SW D332 SWT X-tra V452T X-tra HD

V5003T X-tra

V761T

Typebetegnelse

Arbejdsvægt, kg.

1100

3300

6000

Motoreffekt netto,

Motoreffekt, kW.

18

1500

2770

406

407

409

411

417

24

33

36

55,6

kW / omdr.

36,4/2600

48/2200

55,4/2200

81,3/2200 93/2200

Længde med skovl, cm 291,1

338,9

408,5

452,5

572,0

Arbejdsvægt, t.

4873

5063

5927

8655-8965

Bredde m/skovl, cm

93

110

110

134

180

Transmission

Hydrostatisk

Hydrostatisk Hydrostatisk

Powershift

Powershift

Højde, cm

206,0

223.0

234.5

227.5

263.0

Brydekraft skovl, kN.

41,9

41,9

73,2

70

Læssehøjde, cm

217,0

206,7

249,8

262,5

340,0

Tippelast drejet, t.

3,250

3,326

3,648

4200

4653

Løftekapacitet, kg

1100

1400

2200

2900

4300

Læssehøjde, m.

2,991

2,991

3,189

3,344

3,358

Tippelast, kg

1000

1663

2600

3550

4600

Skovlstørrelse, m³

0,8-1,4

0,8-1,4

1-1,6

1,4-1,6

1,4-1,6

Venderadius, m.

2010

2010

2079

2658

2705

Frihøjde, mm.

2500

2500

Frihøjde, mm Kørehastighed, km/t

0-15

0-12 / 0-19

0-10 / 0-28

0-10 / 0-25

0-25 / 0-38

Støjniveau inde/ude, dB. Kørehastighed, km/t.

40

20

20

53,8

9567-9812

2643

3057

3084

-

-

-

40

40

40


KOMPAKTE GUMMIHJULSLÆSSERE · KOMPAKTE GUMMIHJULSLÆSSERE · KOMPAKTE GUMMIHJULSLÆSSERE

KOMATSU

KRAMER

SCANTRUCK A/S KATKJÆRVEJ 5 – 7800 SKIVE – TLF. 96 14 71 47

ERENFRED PEDERSEN A/S REBSLAGERVEJ 7 - 9000 AALBORG -TLF. 98 13 77 22

Typebetegnelse

WA70-7

WA80M-7

WA100M-7

Typebetegnelse

5035

5055

8085

8095

8105

Motoreffekt netto,

Motoreffekt netto, kW / omdr.

36,9/2350

52/2200

66/2.350

kW / omdr.

23/2600

35/2800

55/2400

55/2300

55/2300

Arbejdsvægt, t.

5,035

5,705

6995

Arbejdsvægt, t.

1,7

3,6

4,7

5,0

5,5

Transmission

Hydrostatisk

Hydrostatisk

Hydrostatisk

Transmission

hydrostatisk hydrostatisk

hydrostatisk

hydrostatisk hydrostatisk

Brydekraft skovl, kN.

41

57

74,2

Brydekraft skovl, kN.

13

28

41

40

40

1,250

1,980

3,650

3,750

4,100

Tippelast drejet, t.

2,670

3,000

3,785

Tippelast drejet, t.

Læssehøjde, m.

2,875

3,065

3,185

Læssehøjde, m.

2,7

2,8

3,1

3,1

3,1

Skovlstørrelse, m³

0,95

1,25

1,6

Skovlstørrelse, m³

0,35

0,55

0,85

0,95

1,05

Venderadius, m.

4,175

4490

4,730

Venderadius, m.

1950

2700

2840

2840

2950

390

Frihøjde, mm.

40

65

50

60

60

Støjniveau inde/ude, dB. 82/99

79/100

78/102

78/102

78/102

Kørehastighed, km/t.

20/30

20/40

20/40

20/40

Frihøjde, mm.

305

340

Støjniveau inde/ude, dB.

37/98

37/98

37/98

Kørehastighed, km/t.

20

30

30

20

NÆSTE NUMMER

WEIDEMANN STEMAS MASKINSALG A/S ·TOLSAGERVEJ 2 · 8370 HADSTEN · 8643 4900 JMM GROUP - MARSALLÉ 40 - 8700 HORSENS – TLF. 73 54 77 00

Typebetegnelse

1140

1160 eHoftrac el 1240 CX35 LP 1350 CX45 kab 1880 kabine

Arbejdsvægt, kg.

1630

2350

1840

2870

3400

Motoreffekt, kW.

17,9/24 --

24,4/33

31,4/43

36,3/50

Længde med skovl, cm

370

398

410

456

471

Bredde m/skovl, cm

85

104

97

104

121

Højde, cm

212

225

190

224

235

Læssehøjde, cm

180

181

152

202

243

Løftekapacitet, kg

Ikke opgivet

Tippelast, kg (med skovl) 664

1348

1118

2083

2289

Frihøjde, mm

190

255

200

250

248

Kørehastighed, km/t

0-12

0-15

0-13

0-20

0-28

I NÆSTE NUMMER AF ENTREPRENØREN PRÆSENTERES:

GRAVEMASKINER 8-25 TON 41


entreprenøren

NY HYBRID-GENERATION TAGER EN TĂ&#x2DC;RN PĂ&#x2026; KĂ&#x2020;MPEBYGGERI I AARHUS HINNERUP-ENTREPRENĂ&#x2DC;R FĂ&#x2026;R GOD RESPONS FOR AT ARBEJDE MED KOMATSU HYBRIDGRAVEMASKINE â&#x20AC;?Der er slet ingen tvivl om, at det giver en miljømĂŚssig stjerne, at vi kommer med en hybridmaskine. Samtidig bliver entreprenører naturligvis ogsĂĽ mere og mere opmĂŚrksomme pĂĽ økonomien. Diesel koster ogsĂĽ pengeâ&#x20AC;?. Entreprenør Morten Balle i Hinnerup ved Aarhus blev indehaver af Danmarks første Komatsu hybridgravemaskine med et -2 efter modelbetegnelsen HB215LC. Han snuppede det første eksemplar, som den danske importør Scantruck A/S modtog fra fabrikken. â&#x20AC;?Jeg har intet kendskab til maskinen, men jeg har prøvet hybridgraveren i første generation. Derfor er jeg slet ikke betĂŚnkelig ved den nye generation

Distriktschef Kim Møller (til venstre) ønsker entreprenør Morten Balle tillykke med den nye hybrid-gravemaskine Komatsu HB215LC.

af HB215. Komatsus hybridgravemaskiner kører lige som tilsvarende konventionelle grave-

maskiner. Man mĂŚrker i virkeligheden ikke, at man bruger hybriden i praktisk brug. Kun lyden er anderledesâ&#x20AC;?, forklarer Morten Balle.

HYBRID GODT I BYMILJĂ&#x2DC;ET Den hybride andengeneration pĂĽ 23 tons fĂĽr sin ilddĂĽb pĂĽ det nye kĂŚmpebyggeri Frederiks Plads pĂĽ den gamle DSB-grund bag Bruuns Galleri i det centrale Aarhus. Her arbejder entreprenør Morten Balle for NCC, og han fortĂŚller at den store kunde har taget varmt imod, at han graver hybridt inde i bymiljøet. â&#x20AC;?Maskinen skal køre pĂĽ byggeriet i Aarhus det første ĂĽrs tid. Tidligere har vi udført mange egne entrepriser, men nu handler det mere om udlejning af pakker med maskiner og mandskab til konkrete opgaver. Samtidig udfører vi naturligvis ogsĂĽ mindre entrepriser med jord, beton, kloak og belĂŚgning for private bygherrerâ&#x20AC;?, fortĂŚller Morten Balle.

MASSER AF UDSTYR       

 !" ###! !"

42

Hinnerup-entreprenøren var selv omkring Skive for at sikre, at distriktschef Kim Møller hos Scantruck havde füet alle ønsker

med pĂĽ listen. Morten Balle har fĂĽet sin nye maskine levereret med stort set alt tĂŚnkeligt udstyr. â&#x20AC;?Morten Balle fĂĽr HB215LC2â&#x20AC;&#x2122;eren med centralsmøring, 3Dmaskinstyring, ergonomisk gravehĂĽndtag, Komatsu luftsĂŚde og helt nyt Indexator R6-rototilt. SĂĽ der er ikke noget at sige til, at gravemester Thomas Nymark, der skal vĂŚre fast mand pĂĽ maskinen, har glĂŚdet sigâ&#x20AC;?, siger Kim Møller. Morten Balle har vĂŚret selvstĂŚndig entreprenør i 12 ĂĽr. Virksomheden startede helt efter bogen: En gammel kassevogn, en trailer og en trillebør. Siden er firmaet vokset stille og roligt og beskĂŚftiger i dag 12 medarbejdere.

HYBRID-SUCCES Hybrid-teknologien har i øvrigt allerede manifesteret sig som en solid succes for Komatsu. Pü Bauma tidligere pü üret havde maskingiganten verdenspremiere pü HB365LC, som er en storebror til HB215LC-maskinerne. Komatsu har erstattet den hydrauliske krøjemotor med en elektrisk krøjemotor. Hver gang, der krøjes, opsamles energi, som dels bruges ved krøjningen og tillige ogsü anvendes som assistance ved motoracceleration. Hybrid-teknologien har ikke uventet vist sig at smitte positivt af pü brÌndstofregnskabet, og dermed er den ogsü til fordel for miljøet.


entreprenøren

HVAD RĂ&#x2DC;RTE SIG I BRANCHEN FOR 10 Ă&#x2026;R SIDEN I august 2006 startede vi bladet op med en beretning om Den Kongelige PorcelĂŚnsfabrik med sin udflytning til Glostrup, banede vej for et unikt byggeprojekt i hjertet af Frederiksberg. Direktør i Erhvervs- og Byggestyrelsen Finn Lauritzen gav sit besyv med omkring byggebranchen i højkonjunktur og de udfordringer det giver.

entreprenøren NR. 6/2006 â&#x20AC;&#x201C; AUGUST

PORCELĂ&#x2020;NSHAVEN DE KONGELIGE PORCELĂ&#x2020;NSFIGURER ERSTATTES MED LEVENDE MENNESKER SIDE 4.

Sidst men ikke mindst havde vi fokus pĂĽ de to entreprenørmaskinmesser der løb af staben i sensommeren 2006, E06 i Vandel og Maskinmessen i Horsens â&#x20AC;&#x201C; lĂŚs om forventningerne dengang til E06.

DANMARKS STĂ&#x2DC;RSTE ARBEJDENDE FAGMESSE E 06 Entreprenørmaskiner skal vise deres vĂŚrd nĂĽr der graves, flyttes jord, knuses og nedbrydes. Derfor er rammerne for E 06 helt perfekte for de besøgende til at finde ud af, hvad maskinerne i virkeligheden kan. - Vi er glade for, at vi pĂĽ E 06 har muligheden for at vise, hvad vores maskiner kan prĂŚstere. PĂĽ ingen anden messe kan man tilbyde samme muligheder for at teste gravende materiel, som vi kan pĂĽ E 06. Her kan de besøgende rent faktisk sĂŚtte sig op i maskinerne og grave løs, inde pĂĽ selve udstillingsarealet.

VELKOMM STĂ&#x2DC;RSTE AR EN TIL DANMARKS BEJDENDE FA GMESSE

E

Se uddrag fra entreprenørens udgave fra august 2006 KAN SES OG AFPRĂ&#x2DC;VES PĂ&#x2026; DEMOOMRĂ&#x2026;DET

entreprenøren

DET (HELT) PRIVATE SYNSPUNKT â&#x20AC;Ś

EN BYGGESEKTOR I HĂ&#x2DC;JKONJUNKTUR

GĂ&#x2020;T HVEM DER LASTER MERE OG KOM ER FR EM, HVOR MANGE ANM DRE MĂ&#x2026; GIV VEN E OSP â&#x20AC;Ś

Som det sidste led i den statslige bygherrepolitik, Byggesektoren er en af Danmarks vigtigste sektorer skal de statslige byggeopgaver forankres digitalt. med stor betydning for vores velfĂŚrdssamfund. Jeg entreprenøren Fra 1. januar 2007 vil initiativet Det Digitale Byghar derfor, blandt andet i kraft af min tidligere stilgeri afstedkomme en rĂŚkke nye krav fra de statsliling som direktør i Konkurrencestyrelsen, fulgt bygge bygherrer til byggeriets virksomheder. Kort forgesektoren med sĂŚrlig interesse. Jeg ser frem til, nu talt lyder parolen: â&#x20AC;?Hvis man skal arbejde for stasom direktør for Erhvervs- og Byggestyrelsen, at ten, sĂĽ skal man ogsĂĽ kunne arbejde digitalt.â&#x20AC;? komme endnu tĂŚttere pĂĽ byggeriet. TEREX knĂŚks tyrede dumpe I en netop afsluttet høring af kravene er der stor En af de mest presserende udfordringer, byggere sĂŚlges med stor allerede solgt succes verden i mere MENNESKER end E opbakning til initiativet. Det gĂŚlder bĂĽde fra rĂĽdgisektoren stĂĽr over for, er den nuvĂŚrende højkon1000 END over, takket vĂŚre LEV enhed er - det MED ES høj produ taler for sig selv. TATT vere, udførende og bygherrer â&#x20AC;&#x201C; statslige sĂĽvel som junktur. Jeg har hĂŚftet mig ved, hvordan byggeriets ERSktivite og virkelig t TEREX har RERkonom god driftsø 5 modeller i knĂŚkNSFIGU FORikke statslige. Jeg er naturligvis glad for den store virksomheder mĂĽ løbe stadig stĂŚrkere for at kunne CELĂ&#x2020; i. Den nyeste TERE FORSKNING styrede dumpe SE OG GELIGE POR X G7 serie, NNEL re samt opbakning til initiativet, som vurderes pĂĽ sigt at honorere efterspørgslen. Virkningerne kan vĂŚre en model-ERIKSBERG DE KON som bestĂĽr af serieUDDA ERHVERV, FRED i ER, større 3 HAR model 2 BOLIG aksled IGT, AF ler, blev kunne løfte en stor del af byggesektorens effektiviuheldige. Der kan opstĂĽ seriøse flaskehalse og øget e tiptrucker EN introduDING STĂ&#x2026;RlseFĂ&#x2020;RD BLAN ceret ultimo 2002 BYGGERIETi større 32 â&#x20AC;&#x201C; GAN PORCELĂ&#x2020;NSHAV G Ilaste200 tons EN BLIVER EN tetsproblem. byggesjusk. Derfor er der ganske stor fornuft i netop . NĂ&#x2026;R og er kapac S DAGL PORCELĂ&#x2020;NSHAV M2 STOR HJĂ&#x2DC;RNEGRUND itet. IGE Det Digitale Byggeri har vĂŚret lĂŚnge undervejs. nu at kigge pĂĽ byggesektorens effektivitet. ByggeriDER FĂ&#x2026;R DERE EN 47.000 DE MANGE, PĂ&#x2026; FOR DELT E I de sidste tre ĂĽr har Erhvervs- og Byggestyrelsen ets virksomheder bruger først og fremmest alt for BYDEL - TIL GLĂ&#x2020;D EN NY fremtidens krav mange ressourcer pĂĽ at rette fejl og mangler. AF: FINN LAURITZEN, DIREKTĂ&#x2DC;R I stĂĽet i spidsen for udviklingen afFĂ&#x2026;ET Faktisk viser de seneste tal at udgifterne i forbindelERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggesektoren. Byggesektoren har se med fejl og mangler beløber sig til 12. mia. kr. Danmarksgade dog i høj grad ĂŚre af det foreløbige gode resultat. En lang rĂŚkke virkĂĽrligt. Heldigvis er byggesektoren enig med styrelsen i, at omfanget 20 ¡ 6500 Vojen Ă&#x2026;rhus afd: Lilleri somheder og bygherrer har brugt en masse energi pĂĽ at gøre kravene sĂĽ af fejl og mangler skal nedbringes vĂŚsentligt. Derfor stĂĽr sektoren ogngvej 8-10 ¡ 8462 s ¡ Tlf: 70 23 55 44 ¡ Fax: 70 gode som mulige. sĂĽ bag den handlingsplan, som styrelsen har taget initiativ til. Faktisk 23 55 33 Harlev J. ¡ Tlf: 86 24 80 00 ¡ WWW.RUNGE-S Det er min forventning, at bestrĂŚbelserne pĂĽ at digitalisere byggehar byggesektoren selv taget ansvaret for gennemførelsen af størstedeFax: 86 24 86 ORENSEN.COM 33 sektoren vil fortsĂŚtte i et samarbejde pĂĽ tvĂŚrs af markeder og faglen af de initiativer, planen indeholder. Det vil jeg gerne pĂĽ vegne af grĂŚnser et godt stykke tid frem. Denne tro er styrket af Erhvervs- og Erhvervs- og Byggestyrelsen kvittere for. Byggestyrelsens solide samarbejde med ImplementeringsnetvĂŚrket Men staten yder ogsĂĽ pĂĽ eget initiativ en aktiv indsats for at skabe om at realisere bygherrekravene i virksomheder og bygherrers daglige større effektivitet i byggesektoren. SĂĽledes er der udformet en egentlig praksis. ImplementeringsnetvĂŚrket er et netvĂŚrk bestĂĽende af Dansk statslig byggeherrepolitik. Som nogle af de første initiativer, har staten Byggeri, Tekniq, Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af RĂĽdgisat øget fokus pĂĽ alternative samarbejdsformer som partnering og OPP vende Ingeniører og Bygherreforeningen. Det er Dansk Byggeri som i statslige byggeopgaver. forbilledligt har taget sekretariatsansvaret pĂĽ sig. Derudover har staten ønsket et bedre vurderingsgrundlag for de byJeg vil gerne afslutningsvis bemĂŚrke, at en byggesektor i højkondende i statslige byggeopgaver og udbeder sig derfor nøgletal fra de junktur tiltrĂŚkker sig megen opmĂŚrksomhed. OmsĂŚtningen er høj, virksomheder, der ønsker at bygge for staten. Nøgletal er en vigtig arbejdsmarkedet er under pres og kvaliteten af det byggede udfordres. konkurrenceparameter, og som tidligere konkurrencedirektør gĂĽr jeg Det vil uundgĂĽeligt føre til øget politisk bevĂĽgenhed. Det mener jeg selvfølgelig stadig ind for, at der skal mere konkurrence i byggeriet. ogsĂĽ er helt rimeligt. Men det behøver ikke nødvendigvis kun at vĂŚre priskonkurrence. Jeg ser gerne, at vi fĂĽr mere konkurrence om kvalitet i byggeriet. Det Det afgørende er dog, at sektoren selv gĂĽr foran og selv tager ansvar krĂŚver bl.a., at vi bliver bedre til at vurdere og mĂĽle kvaliteten. SĂĽdanfor den nødvendige forandring. Det er vigtigt, at sektoren benytter ne metoder mĂĽ selvsagt udvikles i et tĂŚt samspil mellem styrelsen og sig af de gode tider og investerer i fremtiden. SĂĽ skal staten nok bakalle byggeriets parter. ke op.

SHA PORCELĂ&#x2020;N

RUNGE & SĂ&#x2DC;RE NSEN

â&#x20AC;&#x153;Kronen pĂĽ vĂŚrketâ&#x20AC;? - kloakstøbegods er vort speciale

A/S

: STIG LARSEN TEKST OG FOTO t af iden 1883 har Hjørne Sdr. Fasanvej Smallegade og huset Den Kgl. pü Frederiksberg k, men da figurer PorcelÌnsfabri bag, flyttede skene menne ne, og e faciliteter fik til mere modern n en unik muligSjÌlsø Gruppe attraktivt nyt et skabe hed for at en grøn oase tÌt bykvarter, som

ntreprenørmas kiner er flotte, nĂĽr de stĂĽr velpudsede og skinnen Rejsegavekort de. Men det er pĂĽ 10.000,- til i deres rette element, de Danmarks Bedste Rendegraverfø skal vise deres rer vĂŚrd. Nemlig nĂĽr der graves, flyttes jord, knuses E 06 og EUC Midt udfordrer og nedbrydes. Derfor er ramme alle Danmarks rne for E 06 ogsĂĽ degraverførere rentil at besøge messen helt perfekte for de besøgende til at finde ud af, konkurrencen og deltage i hvad maskinerne om at blive kĂĽret virkeligheden kan. i som â&#x20AC;?Danmarks Bedste Rendeg raverførerâ&#x20AC;?. - Vi er glade for, at vi pĂĽ E 06 har Vinderen fĂĽr, foruden for at vise, hvad muligheden hĂŚderen, ogsĂĽ vores maskiner vekort pĂĽ ikke et rejsegamindre end kr. kan prĂŚstere. PĂĽ ingen anden messe 10.000,-, sponso ret af rejsebureauet i Danmark kan rebesøgende samme vi tilbyde de Bravo Tours. muligheder for Konkurrencen er ĂĽben for alle at teste vores gravende materie rendegraverfør l, som vi kan pĂĽ re, og tilmelding eE 06. Her kan de sker besøgende rent faktisk sĂŚtte sig ce-omrĂĽde pĂĽ selve pĂĽ EUC Midtâ&#x20AC;&#x2122;s konkurrenop i vores maskiner og grave løs, messen. inde udtaler Peter Daugbj pĂĽ selve udstillingsarealet, Ă&#x2026;ben for alle fagfolk erg, salgschef hos Skive, der pĂĽ E Scantruck i 06 viser maskin E 06 er entrepr er fra bĂĽde CASE, enør- og byggeb Manitou, Atlas ranchens og McCloskey. se, og derfor ogsĂĽ ĂĽben for alle fagfolk fagmesves ingen adgang . Der krĂŚskort for at besøge Prototyper og Danma messen â&#x20AC;&#x201C; man skal blot møde op pĂĽ det store En stor del af udstille rkspremierer pĂĽ E 06 udstillingsarea Flyvestation Vandel rne pĂĽ E 06 benytte l pĂĽ til at prĂŚsentere . E 06 er ĂĽben r messen de sidste nye maskin for besøgende torsdag den 24. og fredag den mange nyheder er. Blandt de 25. august fra kan man 10.00 â&#x20AC;&#x201C; 17.00 kl. og lørdag den prototype pĂĽ person- pĂĽ Scantrucks stand se en 26. august fra 10.00 â&#x20AC;&#x201C; 16.00. teleskopliften kl. Manitou 150 TP â&#x20AC;&#x201C; en maskin e, der først er at finde marked i begynd pĂĽ det danske elsen af 2007. Tryghed og sikkerh Løwener har Danmarkspremiere ed â&#x20AC;&#x201C; samarittere pĂĽ den nye 8-tons patruljer er pĂĽ og hundeKubota minigra plads vemaskine KX 080-3. E 06 er naturlig Og øren ogsĂĽ pren hos vis Johs. Møllers Maskin en tryg messe entreer diskes op med for de besøgende. SĂĽledes har en lang rĂŚkke Danma messen lavet aftale premierer pĂĽ E rks06; blandt andet med en samarittervagt, som de A-Z, sĂĽr gravem med fire mand skinerne A904Ctid renoveres fraLiebher pĂĽ stedet i hele og R954C, en 50 messens ĂĽbnings - blot byg- aAndre tid er klĂŚdt pĂĽ s centrum Bell samt dumper r som nye.tons minigra fra til at klare alt fremstĂĽ pĂĽ Frederiksberg vemask vabler til hjertest inerne Neuson fra ksberg op. fra bunden NeusonHa803 og 1404. ninger skyder op et stenkast fra Frederi Udenfor messen der, sĂĽ nabos ĂĽbningstid er de mange gode omrĂĽdet aflĂĽst og sikret af perman med parkeringskĂŚl ve, Metroen og er Der s. ente belaste hundepatruljer kvartererne ikke indkøbsmuligheder. smag og pengenoget for enhver ejligheder til le pung. Fra andelsl gam kke ndige Smu Fra selvstĂŚ ejerlejligheder. res - og til overdĂĽdidetaljer beva kartoffelrĂŚkkehuse med højt til loftet, nye skabes ge penthouses tagterrasser med af de gamle bygstore rĂĽ rum og Langt de fleste nsfabrikkens ninger fra porcelĂŚ

vid udsigt over berg Have.

jer Royal Den tidligere grunde lejet 11.000 nyScandinavia, har tmeter langs renoverede kvadra er etableret en Sdr. Fasanvej. Her Jensen samt ny fabrik til Georg ik og et nyt konen udstillingsbut for Royal ScancernhovedsÌde dinavia. kvadratmeEn fløj pü 19.000 af Copenhabrug i ter er taget , som brugen Business School dsvis kontor ger huset til henhol og undervisning.

de i alt ca. 300 Ca. halvdelen af nshaven er bleboliger i PorcelÌ tidligere induvet indrettet i de , mens den anden striejendomme eri. Der er tale halvdel er nybygg oliger (uden for om enten andelsb tte) eller ejerstatsstø med kvoten forsynes med boliger, som alle rdisk parkeringset stort underjo anlÌg. indrettet 120 Desuden er der r i en blok for sig ungdomsbolige e pü kollegiet selv. De nye beboer

$.%&UNDERINGKANUDFYLDEROLLENSOMFAG ELLERTOTALENTREPRENÂ&#x2019;R INDGĂ&#x152;IFORSKELLIGE LÂ?NGEREVARENDESTRATEGISKESAMARBEJDERELLERETSAMARBEJDEI0ARTNERING +LIKINDPĂ&#x152;WWWDNEDKOGLÂ?SMERE ELLERRINGTILOSNUPĂ&#x152;

"OREDEPÂ?LE 0RESSEDEPÂ?LE2AMMEDEPÂ?LE5NDERSTÂ&#x2019;BNING &UGTSTOP3PECIALOPGAVER

www.ulefosnv.dk

$.%&UNDERINGs.Y6ESTERGĂ&#x152;RDSVEJs$+6Â?RLÂ&#x2019;SEs4LFsWWWDNEDK

13

19

typer Forskellige bolig

0Ă&#x152;LIDELIGTFUNDAMENT

ULEFOS NV A/S â&#x20AC;˘ Industriholmen 3-5 â&#x20AC;˘ 2650 Hvidovre â&#x20AC;˘ Tlf. 36 49 61 11

bl.a. Frederiks-

rv Bolig og erhve

TTET I IK BLEV OPRE ELAINSFABR ELIGT EJET. ELIGE PORC DELVIS KONG DEN KONG I EN PERIODE L SCANDINA 1775 OG VAR EDEN I ROYA GEORG JENĂ&#x2026;R VIRKSOMH OMFATTER I DAG INDG BING , N, DER OGSĂ&#x2026; FORS ERNE VIA KONC A BODA, ORRE S BOLIGHUS. EGAARD, KOST SEN, HOLM 2005 ILLUM OG INDTIL ET TIL GLO& GRĂ&#x2DC;NDAHL ELĂ&#x2020;N ER FLYTT ING PORC AF DVISN NEN TRUN PRODUKTIO ALG OG TURIS BUTIKSUDS E FABRIK VED STRUP, MEN DEN GAML D PĂ&#x2026; DEN RIKSBERG. HOLDER STAN NVEJ PĂ&#x2026; FREDE SĂ&#x2DC;NDRE FASA

5

EN BYGGESEKTOR I HĂ&#x2DC;JKONJUNKTUR En af de mest presserende udfordringer, byggesektoren stĂĽr over for, ENNESKER LEVENDE M ED M ES TT er den nuvĂŚrende højkonjunktur. Jeg har hĂŚftet mig ved, hvordan A ST r siden 1883 FIGURER ER ederiksberg ha Fr pĂĽ ej KONGELIGE nv byggeriets virksomheder mĂĽ løbe stadig stĂŚrkere for at kunne honosa Fa erne bag, flytlegade og Sdr. rne, og mennesk re gu fi Hjørnet af Smal en rere efterspørgslen. Virkningerne kan vĂŚre uheldige. Der kan opstĂĽ M . ik fĂĽet den unikke . PorcelĂŚnsfabr ĂŚlsø Gruppen Sj r ha huset Den Kgl or rf seriøse flaskehalse og øget byggesjusk. de , eter øn oase tĂŚt pĂĽ moderne facilit arter som en gr kv by t iv kt Derfor er der ganske stor fornuft i netop nu at kigge pĂĽ byggesekto- ter til mere tra at Have. skabe et nyt, Frederiksberg mulighed for at rens effektivitet. et stenkast fra ot bl kens tid renove ik m br ru fa nt ns ce fra porcelĂŚ r ge Frederiksbergs re in nd Byggeriets virksomheder bruger først og fremmest alt for mange gn A by e. le l i muren af de gam en sjĂŚlden sjĂŚ Langt de fleste er ressourcer pĂĽ at rette fejl og mangler. Faktisk viser de seneste tal at som nye - med ĂĽr st sĂĽ vi ikke belast , em fr er ld de , sĂĽ rkeringskĂŚ pa ed m udgifterne i forbindelse med fejl og mangler beløber sig til 12. mia. kr. res fra A-Z g. en un nd ep ng er op fra bu hver smag og pe bygninger skyd ĂĽrligt. Heldigvis er byggesektoren enig med styrelsen i, at omfanget iver noget for en bl r de og e rn nabokvartere af fejl og mangler skal nedbringes vĂŚsentligt. 4

43


Ny generation XPower - kombinerer ydelse, brændstoføkonomi, robusthed og komfort i én kraftfuld gummihjulslæsser

L 566 XPower: Indsatsvægt ................. 23.900 - 24.000 kg Tiplast ........................... 15.650 - 25.900 kg Motor ............................ 203 kW / 276 hk Skovlkapacitet .............. 4,20 - 4,70 m3

www.jmm-group.com

• CVT transmission er standard på XPower maskinerne • Stage 4 diesel motorer • SCR-system, uden behov for regenerering • Kraftigere aksler • Op til 30% mindre brændstofforbrug • Op til 20% større breakout force • Længere serviceintervaller

L 586 XPower: Indsatsvægt ................. 32.600 - 33.700 kg Tiplast ........................... 20.300 - 22.500 kg Motor ............................ 263 kW / 358 hk Skovlkapacitet .............. 5,50 - 8,50 m3

Sjælland Michael Jørgensen .............. 3068 4404 Simon Normann Nielsen...... 2148 6917 Jylland midt/syd og Fyn Claus Pedersen ................... 4031 7153

Midt- og Nordjylland Ole Klitgaard ........................ 2445 1153 Jylland Jan Eggert ........................... 4043 1315 Tommy Bladt ....................... 4017 7153

Sjælland: Rønnede • Tlf. 5671 1611 Jylland/Fyn: Horsens • Tlf. 7354 7700 Vojens • Tlf. 7354 7700

entreprenøren nr. 4 - 2016  

entreprenøren disker endnu engang op med spændende artikler - læs bl.a. Curt Liliegreen: En ny type boligmarked vokser frem i Europa Anders...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you