Page 1

entreprenøren NR. 4/2015 – AUGUST

ING NEDRIVN & G RECYCLIN

HVAD GØR VI VED DE GIFTIGE STOFFER?


Fotograf: Ty Stange Arkitekt: KBP.EU KARRES EN BRANDS & POLYFORM

2


entreprenøren

ENERGIRENOVERING AF BOLIGER SKAL I SPIL

INDHOLD: NEDRIVNING & RECYCLING I dette nummer af entreprenøren har vi fokus på Nedrivning & Recycling. Du kan bl.a. læse om hvordan giftigt bygge- og nedrivningsaffald bør håndteres og hvordan det bliver håndteret i praksis, i to forskellige artikler. Du kan også læse om et konkret nedrivningsprojekt, nyt om maskiner til neddeling og en masse andet Nedrivning/recycling-stof Temaet starter på side 4.

entreprenøren NR. 4/2015 – AUGUST

G NEDRIVNIN & RECYCLING

AF DIREKTØR I DANSK BYGGERI MICHAEL H. NIELSEN

Sverige gør det, Tyskland gør det, Norge gør det. Og nu sætter også Frankrig mål for deres grønne omstilling – herunder mål for energibesparelser. Dansk Byggeri efterspørger politisk handling, så Danmark kommer med på vognen HVAD GØR VI VED DE GIFTIGE STOFFER?

HAVE & LANDSKAB PÅ VEJ MOD REKORDÅR PÅ ALLE FRONTER Have & Landskab ´15 har allerede slået sin egen rekord for antal af udstillere og kan også slå tidligere tiders besøgstal. Øget markedsføring og opsving i den grønne branche er en del af årsagen. 12.000 besøgende på Have & Landskab ’15. Det var målet, som udstillingens bestyrelse udstak efter sidste Have & Landskab i 2013. Læs alt om Have & Landskab’ 15 fra side 22.

I Frankrig har regeringen vedtaget en ny national energipakke, der udstikker rammerne for fransk energipolitik frem mod 2030. 40 pct. reduktion i CO2-udslippet, 40 pct. vedvarende energi i elproduktion og 20 pct. fald i energiforbruget, lyder målene i planen. Og energibesparelser i boliger og andre bygninger tænkes aktivt ind i planen med en ordning, hvor boligejere i Frankrig kan trække 30 pct. af omkostningerne til energirenovering på boligen fra i skat. Over hele Europa er der en bølge af initiativer i gang, der skal reducere energiforbruget i bygninger. Det er vigtigt at tænke reduktion af energiforbruget ind i den samlede energipolitik, for den mest omkostningseffektive omstilling til fossilfri energiforsyning opnås ved at reducere behovet for energi. Og her spiller bygninger en helt central rolle, for bygninger i Danmark står for knap 40 pct. af det samlede energiforbrug. Der er et kæmpe potentiale for energibesparelser i boliger og andre bygninger herhjemme, og det potentiale er vi nødt til at aktivere. Ifølge Dansk Byggeris energianalyse, er 42 pct. af de danske boliger i så dårlig energimæssig forfatning, at de kun har energimærke E eller dårligere. Og kun 10 pct. af boligejerne er klar over, hvor dårlig energimæssig stand, deres bolig er i.

VEJLOVEN FOR PRAKTIKERE Det var en bred politisk aftale fra juni sidste år, der gav os ændringerne af vejloven, som trådte i kraft den 1. juli i år. Formålet med ændringerne af loven var at skabe: Bedre koordinering af vej- og gravearbejder med mulighed for ”samgravning”, mulighed for opkrævning af en bod ved forsinkelse af gravearbejder, smidigere trafikafvikling ved bl.a. at oprette en fælles trafikstyringscentral, regelforenkling og fremme af grøn trafik. Læs Danske Anlægsentreprenørers syn på loven fra side 20. ENTREPRENØREN NR. 4/2015 – AUGUST Udgivet af: Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 · 2920 Charlottenlund Telefon 35 25 34 00 · Telefax 36 70 50 63 Internet: www.entreprenoeren.dk E-mail: entreprenoeren@forlaget-coronet.dk Udkommer 6 gange årligt Redaktion: Carsten Stæhr (ansvarshavende), Curt Liliegreen, Poul Stæhr, Klaus Hybler, Stig Larsen Redaktionen sluttet 7. 8. 2015 Layout: Stig Larsen Distribueret oplag: 4.810 Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S Abonnementspris: kr. 400,- (excl. moms) Annoncer + abonnement: Forlaget Coronet A/S telefon 35 25 34 00 · telefax 36 70 50 63

Vi mener at en lavere energiregning ikke den eneste positive gevinst ved at energiforbedre boligen. Hos ejendomsmæglerkæden Home er det erfaringen, at der er gode penge i at energirenovere sit hus - og at det også har betydning for et fremtidigt salg. Huse med gode energimærker sælges både hurtigere og til bedre priser end dem, der halter på energifronten, lige som det ofte er nemmere at få finansieret et hus med lave driftsomkostninger, oplyser Home. Og fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) lyder det, at værdien af et hus i gennemsnit hæves med 100.000 kr. per energiklasse. Hæves energimærket fx fra E til C, stiger salgsprisen i gennemsnit med 200.000 kr. I Dansk Byggeri ser vi frem til, at den nye regering med sine aftalepartnere skal i gang med at realisere en ny grøn BoligJobordning, som fra nytår skal afløse den nuværende ordning. Det er vigtigt med politisk forståelse og opbakning, så vi kan få skabt incitamenter, der medvirker til at fremme den grønne omstilling. Danmark skal i 2050 have et energisystem, der er 100 pct. baseret på fossilfrie energikilder. Skal det realiseres, er vi nødt til at agere allerede nu.

3


NED RIV & RECYCLING NIN G

HVAD GØR VI VED D DE SKÆRPEDE REGLER FOR SELEKTION AF MILJØSKADELIGE TOFFER SOM PCB, BLY OG ASBEST BLIVER HVERKEN OVERHOLDT AF PRIVATE BYGHERRER ELLER AF KOMMUNER.

AF KLAUS HYBLER FOTO: SØNDERGAARD NEDRIVNING A/S Den 1. januar 2013 blev der indført et krav om at anmelde bygge- og anlægsaffald fra nedriv-

4

ninger og renoveringer til kommunen, men ifølge en rapport fra Rambøll i 2014 undlader kommunerne at bortskaffe byggeaffaldet på en miljømæssig forsvarlig måde. Rapporten viser, at kun et fåtal

af de danske kommuner har været i stand til at dokumentere, at deres nedrivninger er foregået med korrekt håndtering af flere farlige miljøgifte, som blandt andet sættes i forbindelse med flere hundrede tilfælde af kræft hvert år.

Ifølge Dansk Byggeri nedriver alle organisationens medlemmer i overensstemmelse med de lovmæssige krav, og det betyder samtidig, at mange opgaver går til nedbrydere udenfor Dansk Byggeri som tilbyder nedrivning til meget lavere pris. Rambølls rapport viser, at kommunerne mangler viden om de miljømæssige krav, der stilles til nedrivning, og har ej heller til-


NED RIV & RECYCLING NIN G

ING NEDRIVN & G RECYCLIN

DE GIFTIGE STOFFER? strækkeligt med ressourcer til udførsel af kontrol med den praktiske udførelse og den tilhørende dokumentation for korrekt affaldshåndtering. Ifølge Thomas Kingo, formand for Nedrivningssektionen i Dansk Byggeri, virker det fuldstændig ubegribeligt, at kommunerne bestiller nedrivning for hundrede af millioner kroner, der direkte forårsager udledning

af giftstoffer som PCB, bly og asbest.

ALLE SKAL TAGE ANSVAR Nedrivningssektionen er meget beviste om, at der skal handles frem for at lade stå til, hvilket tydeligt fremgår af denne opfordring fra Thomas Kingo i en kronik i Politiken fra januar: ”Hvis ikke kommuner, bygher-

rer og nedrivere begynder at tage deres del af ansvaret nu, risikerer vi i sidste ende, at asbest-spøgelset fra 1980’erne vil hjemsøge os igen. Vi ved, at asbest alene kan relateres direkte til mere end 400 kræfttilfælde om året, og ’nye’ giftige stoffer er siden hen dukket op. Bygninger fra før 1990 er ofte fyldt med bly og PCB. Vi kender endnu ikke de præcise konsekvenser, som bly og PCB har for

mennesker, men der er kraftige mistanker om, at det kan give kræft og hormonforstyrrelser. Med asbestsagen skred ingen til handling, før det var for sent. Det var, fordi man ikke kendte til stoffets forfærdelige konsekvenser. Det gør vi i dag, og derfor må det ikke ske igen. Det er fakta, at der er både asbest-, PCB og blyrester i rigtig mange af de 60.000 bygninger, som lige nu står til ned-

5


NED RIV & RECYCLING NIN G

PCB er et omfattende problem i fugematerialet i gamle bygninger.

rivning overalt i Danmark. Derfor er vores opfordring til kommuner, bygherrer og nedrivere i hele Danmark: Tag jeres del af ansvaret, og se på de giftige stoffer i det store billede, hver gang I står i en situation, hvor miljøet kan vælges til eller fra. Det nytter ikke noget, at vi vender ryggen til. Hverken dem som indgår nedrivningskontrakter, eller dem som tager jobbet.”

BLIVER VALGT FRA Mads Søndergaard, bestyrelsesmedlem i Nedbrydningssektionen og adm. direktør i Søndergaard Nedrivning A/S, peger på at det ikke alene er et problem for kommunerne, men at der også i høj grad mangler viden om reglerne blandt private og offentlige bygherrer. ”Blandt bygherrerne generelt er der uvidenhed om, hvordan man håndterer de miljøfarlige stoffer. Jeg tror ikke bygherrerne ønsker at snyde, men de har ikke et tilstrækkeligt kendskab til, hvad de skal stille op med eventuelle miljøfarlige stoffer.” Mads Søndergaard har som

6

nedbrydningsentreprenør været udsat for at blive valgt fra, fordi han stillede for mange spørgsmål til de miljømæssige aspekter. ”Det er jo forbundet med øgede omkostninger, når der skal

screenes for eventuelle miljøfarlige stoffer og siden tages forsvarligt hånd om det,” fortsætter Mads Søndergaard og vurderer, at miljødelen udgør 50 procent af det samlede budget af en ned-

rivning eller renovering. ”Vi skal gøre bygherrer opmærksom på, hvad det koster at leve op til miljøkravene, men det kan være svært at forklare, hvorfor et arbejde til en million kroner måske vokser til halvanden million kroner. ” Derfor opfordrer Mads Søndergaard til at bygherre og rådgivere gør brug af foranalyser i form af screeninger, som er bredt funderet, så man derved inden arbejdet går i gang kender opgavens omfang. ”I dag skal der foretages screening for PCB og asbest af bygninger og renoveringer af en vis størrelse og fra en vis tidsperiode, men her ønsker vi en bredere screening, der også omfatter stoffer som bly og zink. I sidste ende vil omkostningerne blive større, hvis man ikke fra starten screener for miljøskadelige stof-

Mads Søndergaard, bestyrelsesmedlem i Nedbrydningssektionen og adm. direktør i Søndergaard Nedrivning A/S, ser frem til nye skærpede regler for branchen.


ALTÆDENDE

Vi er ikke bare grovædere – vi er også altædere. Ingen menu er for avanceret for os. Vi sætter tænderne i alt hvad der bliver serveret – fra asfalt og armeret beton, til rødder og affaldstræ.

benzin

Vil du vide mere om knusning, neddeling og sortering, så ring på 31 73 03 00 eller besøg os på www.mis.dk.

NYHED Vores nye mobile neddelingsanlæg forvandler effektivt alle typer træ og grønt affald til værdifuld biomasse.

MIS Recycling A/S Sasserbrovej 29 4173 Fjenneslev Tlf. +45 57 80 80 83 Fax +45 57 80 80 84

7


NED RIV & RECYCLING NIN G

Genanvendelse af byggeaffaldet er en vigtig del af reglerne.

fer og derved kan planlægge ud fra det.”

NY BEKENDTGØRELSE PÅ VEJ Den nye bekendtgørelse om selektiv nedrivning forventes at komme i høring senere på året, og indtil da forbereder nedbrydningsbranchen sig på de nye tider, der kommer til at betyde skærpede krav om selektiv nedrivning ved større renoveringer eller nedrivninger, herunder øge-

de krav til nedrivningsvirksomhedernes kvalifikationer. ”Vi ved, at der kommer strammere krav til håndtering og bortskaffelse af de farlige stoffer, og til arbejdsmiljø og uddannelse. Det er vi også interesseret i. Vi ser gerne at branchen bliver mere professionaliseret og har forslået en certificeringsordning,” fortæller Mads Søndergaard. I dag oplever Mads Søndergaard at der opstår konflikter mellem byggeherren og nedbryd-

ningsentreprenøren, fordi opgaverne ikke er tilstrækkeligt projekteret. Han opfordrer bygherren til at benytte sig af rådgivere som har speciale i miljøregistrering, og i langt højere grad end tilfældet er i dag inddrage nedbrydningsentreprenøren tidligt i projekteringen. ”Vi har en interesse i at bygherren får den rigtige pris første gang. Det vil give et bedre og billigere projekt, og færre frustrationer for alle.”

Mads Søndergaard ser gerne, at bygherrerne i fremtiden stiller større krav til nedbrydningsvirksomhederne og ikke mindst til dokumentationen for, hvad der sker med det farlige byggeaffald, for eksempel ved at kræve at se vejesedler. Nedbrydningssektionen har endvidere foreslået Miljøstyrelsen at oprette et videncenter for affald, håndtering og genanvendelse, som kan være med til at gøre alle aktører klogere på området.

BLIV BLIV N NEDRIVE ER NEDRIVER

Det er vigtigt, aatt sikkerheden s er på plads og gældende gældende regler følges. Det stiller kra kravv til din viden, faglighed, faglighed, fleksibilitett og evne til at samarbejde. opbygget, marbejde Uddannelsen marbejde. U varer 1½ år og er opb y get, yg get så du skiftevis delta deltager ger i kurser på Learnmark Horsens, og arbejder a i denn virksomh virksomhed, uddannelsesaftale hed, du har indgået uddannelsesaft tale med.

START ST TAR A T 11. JANUAR R 2016 TILMELD DIG

LEARNMARK.DK/AMU ELLER RING TIL OS PÅ T: 88 16 36 47

8


NEDRIVNING N EDRIVNING · MILJØSANERING MILJØSANERING · JORD, JORD, KLOAK KLOAK OG OG BETON BETON

TLF. TLF F. 7020 7050 · WW WWW.TSCHERNING.DK WW.TSCHERNING.DK

9


ddele

alt i sli r e r e v e l Vi

Indeco Hydraulikhammer

Trevibenne Betonsaks

Trevibenne Sortergrab

Viggo Bendz as er importør af følgende mÌrker: Kesla, Bleijenberg, Eggersmann, ESTI, Eurosteel, Expander, VTN, Indeco, Steinert, Willibald. Industriparken 42 • 4270 Høng • Tlf. 43 96 41 22 • www.viggobendz.dk Nykøbingvej Nykøbing vej 76 • Bygning 22 • 49 4990 990 Sakskøbing • Tlf. Tlf . 24 95 78 32 • Tlf. Tlf . 24 95 79 9 93       

 !" ###! !"

P. Olesen sa – nedbrydning & miljøsanering

Nedbrydning

Miljøsanering

– Total og delvis nedbrydning

– Asbest

– PCB

– Oprydning efter brand/storm

– Blymaling

– Skimmelsvamp

– Modtager ikke-farligt byggeaffald

Professionelt arbejde udføres over hele landet

P. Olesen & Sønner +45 7566 2500

10

mail@p-olesen.dk

a s

www.p-olesen.dk


NED RIV & RECYCLING NIN G

STORT GENBRUGSPOTENTIALE I TOMME HUSE LANDET RUNDT ER DER TUSINDVIS AF HUSE, DER STĂ…R PERMANENT FORLADTE OG FORFALDER OG ER KLAR TIL AT BLIVE REVET NED. DET ER EN GOD IDE AT FJERNE HUSENE, MEN MAN SKAL HAVE Ă˜JE FOR GENBRUG OG GENANVENDELSE, MENER DANSKE BYGGEMATERIALER

Tomme og faldefÌrdige huse er sjÌldent pÌne at kigge pü, og de kan vÌre med til at skrÌmme nye købere vÌk fra et omrüde. Nogle gange er der bedst at rive disse huse ned, og det har regeringen sat flere penge af til for nylig, men det skal gøres med omtanke, minder Danske Byggematerialer om. - Der er tonsvis af materialer i de forladte huse, som kan bruges igen i nye huse. Mursten, ledninger, rør og flere andre ting kan potentielt gøre gavn i nybyggeri eller renoveringer – enten som genbrugsmaterialer eller eksempelvis nedsmeltet til genanvendelse - og det er en ressource, vi ikke mü lade os glide af hÌnde, siger Jette Snoer, direktør for Danske Byggematerialer under Dansk Byggeri. Omkring 60.000 huse rundt om i landet vurderes at vÌre modne til nedrivning. Størstedelen af dem findes i de mindre byer i yderomrüderne af landet, hvor de er med til at skrÌmme folk fra at flytte til de smü byer. IsÌr Samsø og LÌsø kommuner er hürdt ramt af denne problemstilling, hvor omkring 30 procent af bygningerne i kommunerne stür tomme. - Nedrivning af de tomme og forfaldne huse kan gavne pü flere müder. Byerne bliver kønnere, men det kan ogsü skabe arbejdspladser, nür husene skal rives ned, og materialerne skal gøres klar til genbrug, siger Jette Snoer. Skive Kommune har kørt projektet Genbyg Skive, der fokuserer pü genbrug af byggematerialer fra nedrivning. Kommunen mener, at et typisk hus fra 50’erne pü 80 m2 giver cirka 160 tons materialer, der kan genbruges,

og kommunen har selv genbrugt mursten fra huse til at udbygge en lokal skole og derved sparet CO2. - For at fĂĽ en god nedrivning,

er det dog en god ide, at man für fat i fagfolk. I nogle huse er der fx nogle stoffer, der kan vÌre miljøskadelige. Sü for ikke at gü galt

i byen er det en rigtig god idÊ at rüdføre sig med fx med en kvalificeret nedbryder, siger Jette Snoer.

performance RM 100GO! MAXIMUM POWER, NEM OPSTILLING

Rubble Master gør dine materialer vÌrdifulde

Neddeler og sortering til metal, PVC, trĂŚ affald 6HOLQHYHM3RUWĹƒ'..ÂşEHQKDYQ6 6HOLQHYHM3RUWĹƒ'..ÂşEHQKDYQ6 7OI)D[ 7OI)D[ĹƒZZZNFVDSVGN ZZZNFVDSVGN KOMI CONTRACTOR SUPPLY KOMI CONTRACTOR SUPPLY

11


NED RIV & RECYCLING NIN G

Far og søn, Keld og Micki Ringgaard Christensen, konstaterer at færdigmaterialet fra den nye McCloskey J40 kæbeknuser er i orden. Og produktchef Morten Gren Pedersen (til venstre) glæder sig over et perfekt match mellem kunde og maskine.

SØNNIKE HAR LAGT BESLAG PÅ 31 TONS GRØN GROVÆDER AUTOMEKANIKER FRA HADSTEN FIK SMAG FOR FRISK LUFT OG KONVERTEREDE TIL NEDBRYDNING OG KNUSNING I RANDERS – I ÅR HAR HAN 25 ÅRS JUBILÆUM Endnu er det manden bag initialerne i firmanavnet, Keld Ringgaard Christensen, der er ved roret i entreprenørvirksomheden KRC Randers. Men næste generation i skikkelse af sønnen Micki er i den grad kørt i stilling, at han allerede betragter firmaets nyeste, store investering som hans. En 31 tons tung mobilknuser, som Micki Ringgaard Christensen har sat sig solidt på. - Vi har ganske vist fået en medarbejder med masser af knuser-erfaring tilbage i firmaet. Men det er Micki, der kører med McCloskey’en. Så vi andre holder fingrene væk, fortæller

12

Keld Ringgaard Christensen. Netop i år er det 25 år siden, han etablerede sig som selvstændig. Det var ikke på den nuværende adresse på Bøsbrovej i det sydlige Randers, og det var ikke med entreprenørarbejde. - Jeg er udlært automekaniker og drev et autoværksted i Hadsten i seks-otte år. Lidt han ad vejen begyndte jeg at udleje mindre entreprenørmaskiner. Og så var kursen egentlig sat. En del af kunderne ville gerne have en maskinfører med i lejeaftalen. Så var det også praktisk med en kloakmestereksamen. Og pludselig var jeg blevet så

afhængig af det udendørs entreprenørliv og den friske luft, at jeg ikke havde lyst til at arbejde inde på autoværkstedet mere, siger Randers-entreprenøren.

MEST NEDBRYDNING I mellemtiden var forholdene i Hadsten også begyndt at stramme over skuldrene på den foretagsomme eks-mekaniker, at han havde flyttet firmaet med hele maskinparken til en ny adresse i Randers-forstaden Vorup. I dag bevæger KRC Randers sig inden for hele spektret af klassiske entreprenøropgaver. - Vi laver jordarbejde, vi stø-

ber fundamenter, og vi laver kloakarbejde. Men de senere år har 60 procent af arbejdet været med nedbrydning, knusning og sortering. Jeg har knust mursten og tegl de seneste syv-otte år, og nu er der så rigtig gang i det. Derfor skulle der nyt grej til. Det blev så en McCloskey J40 - 31 tons kæbeknuser, som passer helt ideelt til vores set-up. Vi har en blokvogn og kan nemt flytte den rundt til lidt større opgaver, og den passer også fint som stationær maskine hjemme på knusepladsen, forklarer Keld Ringgaard Christensen.


NED RIV & RECYCLING NIN G

Micki Ringgaard Christensen er 22 år og har masser af entreprenør-erfaring. Han debuterede på gravemaskine som seksårig. Inden han vendte hjem til KRC Randers, var han lige ude og få sig en VVS-uddannelse. Her får han gode fif om den nye McCloskey af Scantrucks produktchef Morten Gren Pedersen.

KEMI OG TILLID - McCloskey J40 er cirka samme størrelse som vores gamle knuser, og det passer fint. Vi har ikke behov for hverken større eller mindre. Prismæssigt viste den sig at være konkurrencedygtig. Men mest af alt handler det om god kemi, tillid og en god følelse, når jeg køber nye maskiner. Jeg

var en tur til ScanMek hos Scantruck i Skive, som er dansk importør af McCloskey. Og jeg kom i en rigtig fin dialog med Morten Gren Pedersen, der er produktchef for McCloskey, siger KRCchefen. Når far og søn flytter den nye knuser rundt til eksterne opgaver, sker det på egen blokvogn.

McCloskey’en har en transportlængde på 12,7 meter og en transporthøjde på 3,2 meter. Når Micki Ringgaard Christensen trykker på startknappen, er det en 225 hk Caterpillar-motor, der sørger for, at der sker noget. Og så er det i øvrigt blot at fodre indtaget på 1016 mm x 610 mm med tegl og brokker. Fødetragten

snupper 5,4 kubikmeter ad gangen. - Maskinens kapacitet er absolut fin. Den kører nemt mellem 60 og 80 tons igennem i timen, naturligvis afhængig af materialets beskaffenhed. Når vi knuser ren tegl, når vi over 100 tons i timen, vurderer Keld Ringgaard Christensen.

13


NED RIV & RECYCLING NIN G

KURSENDES L O H L A K S FOR DEN E R Æ L U CIRK I M O N O ØK

AF SIMON STIG-GYLLING DANSK BYGGERI Med et tilbageblik på visionerne i de seneste nationale ressourcestrategier står det klart, at de politiske ønsker om en mere bæredygtig affaldssektor er tydelige. Med Kommissionens kommende lancering af en ny handlingsplan for cirkulær økonomi er det måske tid til at se på, om vi holder kursen med henblik på at skabe større genbrug og genanvendelse

14

i den danske byggesektor. Ikke mindst de udfordringer, som byggebranchen oplever med at skabe bedre genbrug og genanvendelse.

STØRRE UDSKILNING AF MILJØFARLIGE STOFFER Hvis man ser mængderne af indleverede asbestholdige byggematerialer i affaldsdatasystemet, så er der en opadgående tendens målt fra 2012 frem til 2014. Der

er dog stor usikkerhed omkring de officielle tal fra affaldsdatasystemet. Tallene er ikke eksakte, men tendensen i tallene kan bekræftes af entreprenørerne. Det vi hører er, at bygherren er blevet mere opmærksom på de farer, der lurer ved ikke at frasortere de miljøfarlige stoffer og materialer ved kilden. Den samme udvikling gør sig gældende for PCB. Udviklingen, trods tallenes usikkerhed, er glædelig, idet noget tyder på, at bygherren er ved

at forstå sit ansvar om, at lovmedholdelig håndtering af miljøfarlige stoffer og materialer i byggeriet er nødvendig, ikke blot for miljøets og entreprenørens sikkerheds skyld, men også for bygherrens udfordringer med at sikre et rent indeklima. Så alt i alt stiger miljøkvaliteten af byggeog anlægsaffaldet. Det, vi så mangler nu, er, at efterspørgslen på genanvendeligt bygge- og anlægsaffald også begynder at følge trop, så den cirkulære økonomi


NED RIV & RECYCLING NIN G for alvor begynder at fungere.

ÆNDRINGEN AF RESTPRODUKTBEKENDTGØRELSEN Men ikke alt trækker i retning af mere og bedre genanvendelse. Miljøstyrelsen har i juni 2015 afsluttet en høringsproces med forslag til ændring af restproduktbekendtgørelsen. Her endte Miljøstyrelsen på en grænseværdi på 2 mg. PCB pr. kg affald. Alt bygge- og anlægsaffald mellem 2 og 0 mg. pr. kg. skal for fremtiden gå til betinget anvendelse fx. under veje og stier. Groft sagt deponere. Høringsforløbet om bekendtgørelsen skabte lidt bekymring i Dansk Byggeri, fordi det ikke blev helt klart, om der fortsat vil være en mulighed i kommunerne for at fastsætte individuelle grænseværdier for, hvornår bygge- og anlægsaffald kan betegnes ’uforurenet’, og hvornår det falder under betegnelsen ’betinget anvendelse’. Det vil koste ressourcer i kommunerne til papirarbejde med individuelle renhedskriterier og for virksomhederne er uens grænser på tværs af kommunerne uhensigtsmæssige. Alt sammen med miljøet som taber, idet der kan spekuleres i at køre affaldet der hen, hvor det er ’rent’, samt mange andre problemer. Der skal derfor ikke herske nogen tvivl om, at byggebranchen ønsker en fast kurs med fokus på at nå målene om bedre genbrug og genanvendelse. Dette indbefatter, at der bliver skabt ens regler på tværs af kommunegrænserne og en national nedre grænseværdi for rent bygge- og anlægsaffald. Alt andet er kontraproduktivt ifht. at skabe bedre cirkulær økonomi, og vil skade byggeriets parter, de private affaldsoperatører og miljøet.

lige stoffer og materialer fra, bunder i, at værdikæden for genanvendeligt og genbrugeligt bygge- og anlægsaffald er knækket. Bygherren har simpelthen ikke interesse i at aftage miljøfarligt bygge- og anlægsaffald. Slet ikke hvis bygherren også skeler til, hvad nye byggematerialer koster. Udfordringen ligger derfor i at få skabt en værdikæde for oparbejdet bygge- og anlægsaffald, der kan afsættes på det frie marked og som skaber værdi for

alle led af værdikæden. Dansk Byggeri vil derfor gerne åbne op for en dialog med de øvrige aktører herunder de store byggevarekæder med henblik på at se på mulighederne for, at der kan skabes et effektivt fungerende marked for rent og genanvendeligt bygge- og anlægsaffald. Dette forudsætter naturligvis, at der skabes de fornødne rammebetingelser for, at et sådan marked kan fungere. Dette indbefatter også klare grænseværdier for, hvornår bygge- og anlægsaffald forud for

nedrivning kan betegnes for rent. Afslutningsvis kommer vi heller ikke uden om, at vi har brug for at alle certificeringssystemerne for bæredygtigt byggeri bliver mere ’up-to-date’. Det nytter ikke noget, at vi benytter systemer i Danmark, som ikke benytter genanvendeligt bygge og anlægsaffald i nybyggeri, som er en del af den cirkulære økonomis dagsorden. Dansk Byggeri vil derfor gerne åbne op for dialog med de forskellige parter på netop dette område.

MANGLENDE VIDEN ELLER MANGLENDE INTERESSE Men problemerne er ikke blot løst ved, at reglerne bliver enslydende, nemme at håndhæve og forstå for byggeriets parter. Vi kommer ikke uden om, at en underliggende konflikt i udfordringerne med at sortere de miljøfar-

15


NED RIV & RECYCLING NIN G

NU LIGGER SILOEN I EN BUNKE HOS RGS 90

DEN STORE KORNSILO, SOM PÅ GODT OG ONDT HAR PRÆGET KALUNDBORGS HISTORIE OG UDSEENDE, GENOPSTÅR SOM MILJØRIGTIGT GENBRUGSMATERIALE TIL ENTREPRENØR- OG BYGGEBRANCHEN. De første 11.000 ton nedbrudt beton fra den store kornsilo på havnen i Kalundborg er nu ankommet til RGS 90 på Maglehøjvej. Når resten af de 16-20.000 ton beton er modtaget, vil den store bunke blive omdannet til genbrugsmaterialer, der blandt andet kan erstatte stabilgrus ved kommende byggerier og vejanlæg. - Nedrivningen af kornsiloen har været lidt af et tilløbsstykke, og mange af byens borgere har fulgt det store arbejde, fortæller Søren Refsgaard, adm. direktør hos G. Tscherning A/S, der er et af landets største nedrivningsfirmaer. - Vi har valgt RGS 90 som

16

samarbejdspartner, ikke alene fordi de har et lokalt modtageanlæg, men også fordi de har kompetencerne til at modtage knuste bygningskonstruktioner fra så store projekter og håndtere dem til gavn for miljøet, tilføjer Søren Refsgaard. Afdelingsleder hos RGS 90 i Kalundborg, Katrine NorlingChristensen, er som så mange andre af byens beboere bevidst om kornsiloens historie og betydning. - DLGs kornsilo har stået som et meget synligt symbol på byens historie som betydningsfuld erhvervshavn. Det er lidt specielt at vide, at den store bunke beton ude på pladsen er resterne

af en bygning, der har haft stor betydning for byen, siger hun. Men for mange har det også været en bygning, der har skæmmet byens udsigt og udseende. Nu hvor siloen er fjernet, får en hel bydel udsigt til havnen og vandet, og der åbnes op for nye muligheder på grunden, der gerne skulle blive til glæde og gavn for byens borgere. - Hvem ved, måske vender siloen tilbage til havnen som genbrugsmateriale i de kommende projekter. Det ville på en eller anden måde være ganske passende, siger Katrine NorlingChristensen. RGS 90 A/S har stor erfaring med at rense og oparbejde byg-

geaffald til genbrugsmaterialer for entreprenørbranchen, og knust beton er et fremragende alternativ til traditionelle grusgravsprodukter som eksempelvis stabilgrus. - Ved at genbruge materialer fra gamle bygninger og vejanlæg sparer vi på naturens sparsomme råstoffer og undgår samtidig at byggeaffald havner i store, uvirksomme deponier. Vi er glade for, at kornsiloen på den måde kan indgå i et bæredygtigt kredsløb til gavn for naturen, siger afdelingslederen. RGS 90 A/S er en 100 % CO2neutral virksomhed, og som den eneste i branchen CSR-certificeret.


“Vil du gerne kunne skræddersy en gravko?”

Løs det med leasing. Vi samarbejder med dig lige fra starten. Det giver dig mulighed for at få præcis de maskiner og det udstyr, der passer bedst til opgaven.

Kent Dupont Walhøj, Specialist i entreprenørleasing.

Læs mere på Nordania.dk/entreprenor eller ring 45 12 12 12 og book et møde.

17


entreprenøren

B

Y

G

G

E

J

U

R

A

ENTREPRENØRENS MULIGHED FOR AT FÅ BETALING FOR EKSTRAARBEJDER I EN VOLDGIFTSKENDELSE FRA 2014 (OPTRYKT I ”KENDELSER OM FAST EJENDOM”, 2014 SIDE 245) HAR EN AF VOLDGIFTSNÆVNET FOR BYGGEOG ANLÆGSVIRKSOMHED NEDSAT VOLDGIFTSRET SLÅET FAST, AT EN ENTREPRENØR IKKE AFSKÆRES FRA BETALING FOR EKSTRAARBEJDER, SELVOM AFTALESEDLERNE IKKE ER UNDERSKREVET, OG SELV OM ENTREPRISEKONTRAKTEN FORESKREV, AT DER KUN KUNNE KRÆVES BETALING FOR EKSTRAARBEJDER, HVIS ARBEJDSSEDLERNE VAR UNDERSKREVET. UNDERSKRIVELSE AF AFTALESEDLERNE ANSES DERFOR IKKE FOR EN GYLDIGHEDSBETINGELSE, MEN NÆRMERE FOR ET BEVIS FOR AFTALEINDGÅELSE. KENDELSEN UNDERSTEGER DEN ÅRELANGE PRAKSIS OM, AT DET ER ENTREPRENØREN, DER HAR BEVISBYRDEN FOR, AT DER ER INDGÅET EN AFTALE, OG AT DER ER TALE OM ET EKSTRAARBEJDE.

BRUSH-UP PÅ REGLERNE FOR EKSTRAARBEJDER

AF JES A. ROSENVINGE, PARTNER, ADVOKAT (H), LETT ADVOKATFIRMA

18

Betaling for ekstraarbejder reguleres hovedsagligt af AB 92, såfremt disse aftalevilkår er vedtaget, ligesom rets- og voldgiftspraksis yder hjælp til fastlæggelsen af honoreringen for arbejde udover entreprisekontrakten. Reglerne om ekstraarbejder fremgår af AB 92 (og ABT 93) §14. Entreprenørens merbetaling, dvs. betaling for ekstraarbejder, kræver som udgangspunkt, at der foreligger en aftale mellem entreprenøren og bygherren, herunder en ordre/bestilling fra bygherrens side, eller at ekstraarbejdet har været nødvendigt (og forsvarligt)

at udføre. Desuden har nyere praksis også tilføjet et tredje grundlag, som er en berigelsesbetragtning. Vil bygherren kunne anvende det udførte, har han dermed fået ydelsen, og følgelig er han forpligtet til at betale entreprenørens kostpris herfor. Bygherren kan forlange ændringer i arbejdets art og omfang undervejs i projektet, når dette har en naturlig sammenhæng med de ydelser, som entreprenøren i forvejen skal levere, jf. AB 92 § 14, stk. 1. Entreprenørens arbejde udgør i den forbindelse ekstraarbejder, som skal honoreres – enten efter aftalte enhedspriser, i regning eller i henhold til en eventuel fast pris. Som udgangspunkt træffer en-

treprenøren og bygherren aftale om udførelsen og betalingen af ekstraarbejder under entreprisens udførelse. Hvis betalingstidspunktet ikke er aftalt mellem parterne, kan entreprenøren kræve betaling en gang om måneden ved anmodning herom til bygherren, jf. AB 92 § 22, stk. 5, jf. stk.1. Når der er sket aflevering af byggeriet, skal entreprenøren udarbejde en endelig og fuldstændig opgørelse (slutopgørelse), der også skal indeholde tilgodehavender for eventuelle ekstraarbejder. Når bygherren har modtaget slutopgørelsen, kan entreprenøren som udgangspunkt ikke længere fremkomme med yderligere krav, jf. AB 92 § 22, stk. 7.

KONKRET AFGØRELSE I kendelsen optrykt i ”KfE” (tidsskriftet ”Kendelser om fast Ejendom”) 2014 side 245 havde parterne indgået en entrepriseaftale, hvor en hovedentreprenør foretog en større ombygning af en ejendom på grundlag af tegninger og projektbeskrivelse udført af et arkitektfirma. Undervejs i projektet skete en række ændringer og præciseringer, herunder at arbejder med jordvarme, malerarbejder, carportarbejde mv. udgik. Hertil kom entreprenørens udførelse af


entreprenøren en række ekstraarbejder. Ingen af parterne havde dog sikret sig, at disse ændringer blev medtaget i byggemødereferaterne. Tvisten angik herefter blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt der kunne kræves betaling for ekstraarbejder på trods af, at aftalesedlerne ikke var underskrevet. Bygherren henviste til entrepriseaftalen, hvoraf det fremgik, at aftalesedler skulle underskrives, før der kunne kræves betaling for ekstraarbejder, hvilket også var understreget på byggemøderne. Voldgiftsretten fastslog, at en entreprenør ifølge rets- og voldgiftspraksis ikke er afskåret fra at kræve betaling af en ikke underskrevet aftaleseddel. Bevisbyrden for, at der er indgået en aftale, og at der foreligger ekstraarbejder, påhviler dog (ikke overraskende) entreprenøren. I sagen blev entreprenørens tilgodehavende for ekstraarbejder således anerkendt, selv om der ikke forelå nogen dokumenteret aftale mellem bygherren og entreprenøren, og selv om de

fremsendte aftalesedler ikke var underskrevet. I bevisvurderingen indgik, at entreprenøren havde ført underentreprenører og håndværkere som vidner. Vidnerne forklarede, at ændringerne og præciseringerne i projektet var foretaget på foranledning af bygherren eller dennes rådgiver. Entreprenøren havde dermed ved vidneforklaringerne løftet sin bevisbyrde for, at der var indgået aftale om og afgivet en bestilling på de pågældende ekstraarbejder.

KONKLUSION Kendelsen bekræfter den årelange faste praksis om betaling af ekstraarbejder og fastslår, at bevisbyrden for, at der er aftalt og udført ekstraarbejder, påhviler entreprenøren. Samtidig er kendelsen udtryk for Voldgiftsrettens pragmatiske indstilling til vurderingen af beviset for den indgåede aftale om ekstraarbejder. I praksis ses oftere og oftere bestemmelser i entrepriseaftaler,

hvorefter ekstraarbejder betinges af underskrivelse af aftalesedler. Kendelsen fra Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg tilsidesætter en sådan bestemmelse, og lægger i stedet vægt på de konkrete omstændigheder i forbindelse med udførelsen af projektet. Det må umiddelbart undre, at bygherren valgte at føre en sag herom, når man tager de af Voldgiftsnævnet nedsatte voldgiftsretters årelange, faste praksis i betragtning. Baggrunden for resultatet er naturligvis, at det ville være urimeligt, såfremt bygherren skulle kunne eller skulle opnå en berigelse ved, at der ikke kunne kræves betaling for udførte ekstraarbejde, hvor der ikke eksisterede underskrevne aftalesedler. Dernæst skal afgørelsen ses i lyset af entreprenørens mulighed for at løfte bevisbyrden for aftalens indgåelse ved førelse af vidner. Skriftlighedskravet udgør derfor ikke en gyldighedsbetingelse for betaling af ekstraarbejder.

FULDAUTOMATISK GRAVEBREMSE FRA SVAB

ANBEFALING Entreprenøren bør uanset ovenstående altid sikre sig bevis for aftalen om ekstraarbejder, så man undgår dyre og tidskrævende retstvister om forholdet. Dette være sig i form af byggemødereferater, mails, mv. Som tilfældet var i afgørelsen i KfE 2014 side 245, kan bevisbyrden også løftes med vidner. Entreprenøren bør desuden sikre sig bevis for sine omkostninger i forbindelse med ekstraarbejderne ved udarbejdelse af ugesedler, indhentelse af fakturaer for materialeleverancer, underentreprenører mv. Hvis entreprenøren kan føre bevis for sine ekstraarbejder i form af vidner, som førnævnte kendelse, og kan dokumentere sine udgifter, vil en egentlig underskrivelse af aftalesedlerne spille en lille rolle, hvis overhovedet nogen. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jes Rosenvinge, Partner, advokat (H), LETT Advokatpartnerselskab, tlf. 3334 0000, eller jro@lett.dk

NU

SVA OGS B til al graveb Å TIL l e Atla hjulgr remse f JCB! s vore og Lieb avere fr ås nu a s brem mål at herr. De JCB, hvor se til al levere g t er le r beh ovet fabrika aveter, find es!

FULDAUTOMATISK BLØD NEDBREMSNING FRA ALLE HASTIGHEDER I LAVT GEAR

KØREPEDALEN SLUPPET SVAB gravebremse er en fuldautomatisk gravebremse til eftermontering på gravemaskiner, som ikke er forsynet med gravebremse fra fabrikken. Gravebremsen giver gravemaskinen fuldautomatisk sikker nedbremsning, uanset hastighed, hvilket betyder, at føreren kun skal slippe gassen for at bremse maskinen fuldautomatisk ned! Dette efterfølges af en fuldautomatisk aktivering af gravebremsen. Træd på kørepedalen igen for at deaktivere gravebremsen!

MASKINEN BREMSET OG GRAVEBREMSEN AKTIVERET

Bremsepedalen skal aldrig anvendes Minimerer den statiske belastning Effektiviserer arbejdet

Kontakt din maskinforhandler vedrørende SVAB gravebremse. Yderligere oplysninger om gravebremsen finder du på www.svab.se

19


entreprenøren

VEJLOVEN FOR PRAKTIKERE Det var en bred politisk aftale fra juni sidste år, der gav os ændringerne af vejloven, som trådte i kraft den 1. juli i år. Formålet med ændringerne af loven var at skabe: • Bedre koordinering af vej- og gravearbejder med mulighed for ”samgravning” • Mulighed for opkrævning af en bod ved forsinkelse af gravearbejder • Smidigere trafikafvikling ved bl.a. at oprette en fælles trafikstyringscentral • Regelforenkling • Fremme af grøn trafik Især muligheden for at opkræve bod gav anledning til bekymring fra Danske Anlægsentreprenører.

20

BØDEREGN PÅ VEJENE Når der graves i vejene for at lægge nye kabler, omlægge eller reparere eksisterende kabler sker det for at forbedre vores infrastruktur og dermed tilføre samfundet værdi. Det er vi alle interesseret i, men gravearbejde i vejene kan naturligvis ikke ske uden gener for trafikken, og derfor er det da også forståeligt, at den daværende transportminister Magnus Heunicke med ændringen af vejloven ville sikre, at gravearbejder går mindst ud over fremkommeligheden. Formålet var godt, men det var ikke det rigtige værktøj, som ministeren valgte for at sikre fremkommeligheden. Det var især bodsbestemmelsen, som giver kommunerne ad-

gang til at idømme bod ved forsinkelser, der var et fejlskud. Bodsbestemmelsen tog ikke hensyn til, at det kan være ganske kompliceret at gennemføre arbejde i eller ved veje i fx byområder. Så komplicerede opgaver med mange interessenter involveret kan ikke gennemføres optimalt med mindre, at parterne i hele forløbet samarbejder og sikrer en tilpas afbalancering af alle hensyn. Hvis man udstyrer den ene part – her kommunen - med et værktøj, der ensidigt fokuserer på en hurtig frem for smidig gennemførelse, får man næppe det bedste resultat. I hvert fald får man ikke ledningsejere eller entreprenører til at tage hensyn til fx forretningsdrivende i en gade,

hvis det at tage hensyn resulterer i krav fra kommunen om betaling af en bod. Det hele bliver ikke meget bedre af, at vejlovens bodsbestemmelse ikke virker særlig gennemtænkt på en række områder. Der er således ikke tilstrækkelig retssikkerhed i tilfælde af uenighed om bodens størrelse eller om, hvorvidt en bod overhovedet er berettiget. Det kunne måske hjælpe, hvis man havde været mere specifik med hensyn til kommunens dokumentationskrav eller mulighederne for forlængelse af tidsfrister på grund af uforudsete forhold. Eller hvis man ikke havde givet kommunen det særlige incitament til at anvende bodsbestemmelsen, der ligger i,


entreprenøren

AF BRANCHEDIREKTØR NIELS NIELSEN, DANSKE ANLÆGSENTREPRENØRER

svarlighed og fornuft, eller om vi får bøderegn og striber af konflikter. For man må retfærdigvis sige, at heller ikke kommunerne får meget hjælp af loven. Om størrelsen på boden er der i bemærkningerne til lovforslaget, der førte frem til loven, henvist til, at boden fastsættes på grundlag af årsdøgnstrafikken på vejen ganget med 1 kr., men hvis dette efter kommunens mening ikke er nok nævnes en faktor på 10 – 20 kr. Den vejledning om kommunens fastsættelse af bodsstørrelsen synes næsten på niveau med prissætningen for salg af elastik i metermål.

at alle de penge, som kommunen kan kradse ind havner i kommunekassen. Pengene burde gå til infrastrukturfonden. Det fremgår ikke klart af loven, hvem der kan blive udsat for kommunens bodskrav, men man må nok formode, at det er den, der har søgt og fået gravetilladelsen. Det kan så i nogle tilfælde være ledningsejeren og i andre tilfælde entreprenøren, men den, der bliver mødt med et krav fra en kommune om betaling af bod, kan klage til transportministeren og derefter er en omkostningstung retssag den eneste mulighed. Det bliver spændende at se, om kommunerne er ansvarlige nok til at håndtere denne problematiske bestemmelse med an-

SAMARBEJDSAFTALE MED KØBENHAVNS KOMMUNE For at undgå de mange uheldige konsekvenser af den ændrede vejlov har Danske Anlægsentreprenører sammen med centrale ledningsejere indgået en samarbejdsaftale med Københavns Kommune, som skal sikre en praktisk og fornuftig håndtering af gravearbejder i og ved vejene i København. Det er en fornuftig aftale, som Danske Anlægsentreprenører håber, at andre kommuner og Vejdirektoratet vil kopiere. Styrken i samarbejdsaftalen er helt overordnet, at den - i modsætning til vejlovens bestemmelser fokuserer på samarbejde mellem parterne og ikke vejlovens forudsætning om, at den ene part, kommunerne, helt ensidigt

kan slå ledningsejere og entreprenører i hovedet med krav om bod, der kan forhindre en fornuftig gennemførelse af gravearbejder. Samarbejdsaftalen sikrer en god opstart på et gravearbejde, fordi der er aftalt mulighed for opstartsmøder med deltagelse af alle de nødvendige parter. På opstartsmødet gennemgår man arbejdets gennemførelse, samarbejdsformen og processen fra kommunens side, hvis betingelserne for gravetilladelsen ikke bliver overholdt. På opstartsmødet vil der være fokus på at sikre et samarbejde, der giver den mest smidige gennemførelse. Det må være det rigtige fokus, frem for vejlovens fokus på konflikter og trusler om bål og brand i form af mere eller mindre veldokumenterede bodskrav. Samarbejdsaftalen fokuserer også på at sikre trafikanterne færrest gener under udførelsen og ikke mindst den oplevelse, som trafikanterne har i forbindelse med vejarbejder. Det betyder, at der er klare aftaler om, hvor ofte og i hvilke situationer der kan være vejstrækninger med af-

spærringer for vejarbejder, uden at trafikanterne kan se, at der arbejdes. Endelig tager samarbejdsaftalen også hånd om en af manglerne i vejloven, nemlig betingelserne for at få tidsfristforlængelse med arbejdets gennemførelse. Altså hvordan man løser konflikter uden indblanding fra advokater og andre dyre folk, der kan besværliggøre en praktisk og smidig løsning, hvis noget går anderledes end forudsat ved arbejdets påbegyndelse.

ANDRE BØR FØLGE KØBENHAVNS EKSEMPEL Danske Anlægsentreprenører har sammen med Københavns Kommune og nogle væsentlige ledningsejere skabt et godt samarbejdsværktøj. Vi har dermed i fællesskab sikret de bedste betingelser for arbejder i eller ved vejene i Københavns Kommune. Det ændrer dog ikke på, at vejlovens bodsbestemmelser er noget makværk, som hurtigst muligt må ændres. Indtil da kan andre kommuner og Vejdirektoratet kopiere samarbejdsaftalen med Københavns Kommune.

L A S E R

Det sikre valg.

Planlaser “Det drift sikre valg”

Multilaser “Den komplette laser”

TOPCON GUARANTEE

To falds laser “Når nøjagtighed tæller”

Rørlægnings laser “Markedets bedste”

47 199 299 www.topptopo.dk

21


HAVE & LANDSKAB PÅ VEJ MOD 12.000 besøgende på Have & Landskab ’15. Det var målet, som udstillingens bestyrelse udstak efter sidste Have & Landskab i 2013. Den gang lagde 9.625 besøgende vejen forbi udstillingsarealerne i Slagelse, og i Have & Landskabs 23-årige historie har der aldrig været over 10.500. Alligevel føler både udstillingsleder og bestyrelsesformand for Have & Landskab, at de 12.000 gæster er inden for rækkevidde. ”Ikke alene er der flere beskæftiget i branchen i år, men vi har også fordoblet markedsføringsbudgettet og gået målrettet efter de forskellige segmenter i branchen, eksempelvis kirkegårdene og campingpladserne. På samme måde vil vi simpelthen gribe telefonen, ringe rundt og gøre vores for at sørge for, at de kommunale vej- og parkafdelin-

Udstillingens bestyrelsesformand, Slotsgartner og adjungeret Professor ved Københavns Universitet, Palle Kristoffersen.

ger, som ikke kom til sidste udstilling, kommer med i år, ” siger udstillingens bestyrelsesformand, Slotsgartner og adjungeret Professor ved Københavns Universitet, Palle Kristoffersen.

5 DSKAB ´1 N A L & E HAV EGEN SLÅET SIN E D E R E L L HAR A L AF OR ANTA SLÅ REKORD F AN OGSÅ K G O E R GSTAL. UDSTILLE ERS BESØ ID T E R E TIDLIG ING RKEDSFØR A M T E G Ø ING I DEN OG OPSV CHE ER EN N A R B E N GRØN SAGEN. DEL AF ÅR

Udstillingsleder Kristian Larsen understreger, at han også mener, at det er absolut realistisk, at udstillingen når 12.000 gæster i år. ”Ud over markedsføringen og det øgede antal årsværk i branchen har vi jo også lanceret konceptet Fagligt Forum, hvor gæster kan blive klædt på af fagets skarpeste forskere og fagfolk om otte centrale faglige emner. Det er jeg sikker på vil give en masse fagfolk ”licence-to-go” fra deres chefer, ” siger udstillingslederen og peger desuden på den store tilstrømning af udstillere til årets udstillere som endnu en markør, der peger på et kommende rekordår.

UDSTILLERREKORDEN ALLEREDE SLÅET Den hidtidige rekord for antallet af udstillere på Have & Land-

skab blev sat i 2011, hvor 252 leverandører, producenter og andre aktører i den grønne branche købte en standplads. Men her halvanden måned før Have & Landskab ´15 har 254 virksomheder allerede sikret sig en plads på udstillingen, fortæller udstillingsleder Kristian Larsen. ”Det er mildt sagt imponerende, at vi allerede har slået udstillerrekorden på trods af, at lavkonjunkturens fusioner og konkurser har betydet, at der er færre virksomheder i branchen i dag end for fire år siden. Men interessen har været der hele tiden. På alle tidspunkter, hvor vi har opgjort standsalget til Have & Landskab ’15, har vi ligget markant foran sidste udstilling i 2013. Virksomhederne vil gerne ud over rampen med deres produkter og ydelser igen, så der bliver noget at glæde sig til for de


D REKORDÅR PÅ ALLE FRONTER besøgende,” lyder det fra Kristian Larsen.

PÅ VEJ MOD BEDRE TIDER Bestyrelsesformand og adjungeret professor Palle Kristoffersen ser tilstrømningen af udstillere som en klar indikation af, at der vitterligt er ved at komme gang i hjulene i den grønne branche. ”Opsvinget rammer tilsyneladende den grønne branche på samme tid som i det øvrige samfund. Og samtidig med de meget aktive udstillere, melder både Maskinleverandørerne, anlægsgartnerne og Danske Planteskoler også om øget aktivitet i branchen,” fortæller den adjungerede professor og slotsgartner og pointerer, at ”det er meget glædeligt, at Have & Landskab denne gang skal afvikles på vej mod bedre tider i den grønne sektor.”

OM HAVE & LANDSKAB Have & Landskab er en udendørs udstilling målrettet den professionelle have-, park- og landskabssektor. Udstillingen besøges af mere end 1/3 af alle, der er beskæftiget i branchen og har til formål at være samlingspunkt for leverandører og kunder i den grønne branche og herigennem styrke samhandel, dialog, viden og håndværk. Have & Landskab afholdes på ulige årstal den sidste onsdag, torsdag og fredag i august måned den 26.-28. august. Åbningstider: Onsdag: 9:00 -16:00 Torsdag: 9:00 -18:00 Fredag: 9:00 -16:00


OPSVINGET HAR ALLEREDE FAT I DELE AF DEN GRØNNE BRANCHE BÅDE STORE OG SMÅ STORE VIRKSOMHEDER I DEN GRØNNE SEKTOR MELDER OM TILGANG AF ORDRER. FREMGANG I DEN GRØNNE BRANCHE INDIKERER, AT FINANSKRISEN ER VED AT VÆRE I BAKSPEJLET. DOG HALTER NOGLE PÅ GRUND AF AT HÅNDVÆRKERFRADRAGET VAR VÆK I 1. HALVÅR. Dette forår har det været ekstra svært at finde en anlægsgartner, som har tid. Ordrebøgerne er ganske enkelt ved at være fyldt op hos de større virksomheder, fortæller ”Danske Anlægsgartneres” DAGs landsformand Ejvind Røge. DAG er en af arrangørerne den grønne branches fagudstilling ”Have & Landskab”. ”Foråret er normalt den travle tid, hvor privatkunderne særlig efterspørger en anlægsgartner, som de vil have til at omlægge haven. Men vi ser, at anlægsgartnere nogen steder må sige nej tak til opgaver, mens hos de små virksomheder går det stadig langsomt på grund af at håndværkerfradraget var bortfaldet.

Det havde været godt, om anlægsgartnerne kunne booste deres omsætning med håndværkerfradraget, så flere kunne komme i arbejde” forklarer Ejvind Røge. Han fortsætter: ”De større virksomheder melder om stigende udbud af offentlige anlægsopgaver. Denne kombination af tilgang på plejesiden og anlægssiden gør, at der igen er ved at være bedre gang i den grønne sektor, som i en årrække har døjet med eftervirkningerne af finanskrisen”.

IKKE FORSINKET EFFEKT DENNE GANG Palle Kristoffersen, slotsgartner ved Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme og bestyrelsesfor-

mand for den grønne branches fagudstilling Have & Landskab fortæller, at netop den grønne branches fremgang er en god indikator for, at finanskrisen omsider er ved at være i bakspejlet. ”Da finanskrisen ramte i 2008, gik der indtil begyndelsen af 2010, før den for alvor ramte anlægsdelen i den grønne sektor. Det skyldtes, at de grønne entreprenører normalt er de sidste, som kommer til på byggepladsen ved nybyggeri. Den forsinkede effekt kunne således mærkes positivt i den grønne sektor. Da vi begyndte at høre om et muligt opsving herhjemme, satte det derfor også spekulationer i gang, om det først ville slå igennem

med to års forsinkelse i den grønne branche,” fortæller Palle Kristoffersen. Men han glæder sig over, at det åbenbart ikke har været tilfældet. ”Opsvinget rammer tilsyneladende den grønne branche på samme tid som i det øvrige samfund. Og det er ikke bare anlægsgartnerne, idet både ”Maskinleverandørerne” og ”Danske Planteskoler” også melder om øget aktivitet i branchen,” fortæller slotsgartneren, der også er adjungeret professor ved Københavns Universitet, og fortsætter: ”Det er meget glædeligt, at Have & Landskab denne gang skal afvikles på vej mod bedre tider i den grønne sektor.”

26.-28. Selandia – Jernbjerggården, C.A. Olesensvej 2, 4200 Slagelse

AUGUST

Maskiner kan man ikke få nok af! Gør som dine kollegaer og besøg Have & Landskab i august. Få et godt overblik over de utallige muligheder, der kan lette og effektivisere dit arbejde. Se både de nyeste og de mere velkendte teknologier og maskiner. Få en god faglig snak med de mange professionelle maskinleverandører.

HAVE & LANDSKAB

BEMÆRK Udstillingen er åben kl. 9.00-16.00, dog torsdag kl. 9.00-18.00

ARRANGØRER: Danske Anlægsgartnere · Skov og Landskab · Maskinleverandørerne · Park, Vej og Anlæg · Danske Planteskoler

24

WWW.HL15.DK


5 1 L H Å P N O C G N E D 1 Ø 0 M 0 A D N 15. 0 2 A T T S PÅ S . - 28. AUGU LSE E G A L S

26

engcon Denmark A/S Knarreborgvej 19a, Verninge, DK-5690 Tommerup Tlf. +45 20 20 35 84 | www.engcon.dk | info@engcon.dk

25


BROLÆGGERE KLAR TIL DIALOG PÅ LANDSKABSMESSE PÅ HAVE OG LANDSKAB-MESSEN I SLAGELSE VIL BROLÆGGERLAUGET VISE SINE FÆRDIGHEDER FREM, OG SAMTIDIG ER DE KLAR TIL EN SNAK OM, HVORDAN BROLÆGNING KAN LØFTE ET ANLÆGSPROJEKT, OG HVORDAN BRANCHEN KAN UDVIKLES

Sidst i august slår Have og Landskab-messen dørene op for alle, der interesserer sig for haver, parker og landskab. Tilskuerne vil kunne se omkring 250 udstillere, og en af dem er Brolæggerlauget, som vil vise noget af den ekspertise, som brolæggere har. - Brolægning kan indgå som en naturlig del af mange grønne anlægsprojekter, og flere af vores virksomheder har også bevæget sig ned ad en grønnere sti end de klassiske grå sten. Her på Have og Landskab kan vi vise en brøkdel af det vi kan, så de besøgende kan se mulighederne i brolægning, siger Mikael Mortensen, laugskonsulent for Brolæggerlauget, der er en del af Dansk Byggeri, og fortsætter: - Samtidig får vi også mulighed for at få en snak med de mange leverandører og rådgivere, der kommer på messen.

Mikael Mortensen, laugskonsulent for Brolæggerlauget, en del af Dansk Byggeri

26

Brolæggerlauget vil gerne udveksle erfaringer med producenter af værktøj, leverandører af materialer og de mange andre, der arbejder sammen med brolæggerne.

TYVSTART DIALOGEN PÅ MESSEN Laugets ønske om at udveksle erfaringer og viden med branchens parter blev mere udtalt i foråret, da Brolæggerlauget vedtog muligheden for interesse-

medlemskaber. Det betyder, at man som eksempelvis leverandør, rådgiver eller projekterende kan blive interessemedlem af lauget, og derigennem få en større kontakt og dialog med landets brolæggervirksomheder og branchefællesskab. - Her på messen får vi jo mulighed for at møde dem, vores virksomheder skal arbejde sammen med, og så kan de jo se nogle brolæggere i aktion. På den måde kan vi tage udgangspunkt i et konkret eksempel på brolæggerarbejde, og det kan give nogle gode snakke, siger Mikael Mortensen og fortsætter: - Videndeling og dialog er nogle af nøgleordene bag vores interessemedlemskaber, og den dialog kan vi jo tyvstarte på under Have og Landskab-messen.


www.fs2.dk

SUCCES? Hvis du vil have succes med din maskininvestering, så gå ikke kun efter laveste indkøbspris. Lavt brændstofforbrug, driftssikkerhed og serviceomkostninger er ofte meget vigtigere. Vi laver hele regnestykket for dig, og fokuserer på god totaløkonomi for din maskine. Hos Scantruck får du markedets bedste maskiner, et unikt servicekoncept og optimal tryghed.

Din succes er nemlig vores succes!

40

Katkjærvej 5, Skive . Kærup Parkvej 12, Ringsted . Tlf. +45 96 147 147 . www.scantruck.dk

27


TRANSPORT AF MASKINER OG UDSTYR HÆNGER I BREMSEN PÅ HAVE & LANDSKAB ´15 VIL MASKINLEVERANDØRERNE – PARK, VEJ & ANLÆG SÆTTE FOKUS PÅ HÅNDVÆRKERNES TRANSPORT AF MASKINER OG UDSTYR PÅ TRAILEREN. POLITIETS TUNGVOGNSCENTER ØST KALDER TABT UDSTYR FOR VEJENES ”SVØBE”. ”Det er trafikradioen. Vi afbryder for at fortælle, at der ligger en tabt murerspand/stige/trillebør i overhalingsbanen på Motorring 3/Den østjyske motorvej/E20 ud for frakørsel…” Den nyhed har de fleste hørt, for nogle håndværkere er åbenbart tabt bag en vogn, når det handler om at sikre, at deres maskiner og udstyr er ordentligt spændt fast på traileren. Men det vil Maskinleverandørerne – Park, Vej & Anlæg nu sætte en stopper for. ”Vi vil en gang for alle klarlægge, hvad man må og ikke må, og hvad man skal huske, når det drejer sig om transport af udstyr og maskiner på traileren eller ladet. Vi vil simpelthen vise best practice på området. Vi ser jo mange overlæssede håndværker-

28

køretøjer, hvor det stritter ud eller decideret tabt udstyr,” understreger direktør i GMR Maskiner A/S, Niels Kirkegård, der også er medlem af Have & Landskabs bestyrelse.

FAGLIGT FORUM VISER BEST PRACTICE Det er Niels Kirkegårds oplevelse, at der er lidt forvirring ude i landet omkring vægtgrænser, ansvarlig fastgørelse, sammenkoblingsregler og lignende. ”Og det er mildest talt meget praktisk at være opdateret hele vejen rundt på dette område – både hvis man til dagligt kører med maskinel, eller hvis man har ansvaret for området i en kommune. Og derfor har vi hyret en af fagets mest kompetente kræfter til at udlægge teksten,”

siger Niels Kirkegård. På Have & Landskab ´15 bliver ”Transport af maskiner på trailer” derfor en af de otte præsentationer på Fagligt Forum. Manden på talerstolen bliver konsulent (og politimand) Christian Møller Christiansen Tungvognscenter Øst, der har været i 31 år i færdselspolitiet under rigspolitiet og var med til at starte dansk politis professionelle arbejde med kontrol af tunge/store køretøjer.

VEJENES SVØBE, UDEN BREMSER Christian Møller Christensen er ikke i tvivl om, at mange håndværkere har brug for at få pudset deres viden om reglerne af. ”Udstyr falder jo af hele tiden, det er en svøbe på landets

veje, og det hænder endda, at hele maskiner falder af. Men noget af det som folk oftest glemmer, er at vedligeholde bremserne på påhængskøretøjer. Mange har en opfattelse af, at de kan købe en vogn, og så hænger den sammen, indtil de år senere skiller sig af med den. Men bremserne skal vedligeholdes, for her ser vi mange graverende fejl med ringe eller ingen bremseevne. I tilfælde af en katastrofeopbremsning kan det betyde, at ens lille varevogn pludselig har 2.500-3.000 kilo ekstra skub på bagfra,” forklarer Christian Møller Christensen. Og når det gælder påhængskøretøjer, så er der ikke noget, der hedder et klip i kørekortet. ”Bøde er udgangspunktet og næste skridt er, at man mister kø-


rekortet. Hvis man eksempelvis taber sit gods, betyder det som udgangspunkt en ubetinget frakendelse af kørekortet. Det er en sanktion vi bruger, hvis vi vurderer, at der er foregüet en �tilsidesÌttelse af vÌsentlige hensyn til fÌrdselssikkerheden�,� understreger politimanden.

TJEK VÆGTEN Büde for ens egen skyld, ens medtrafikanters skyld og for ens virksomheds skyld hüber Maskinleverandørerne og Christian Møller Christensen derfor, at sü mange som muligt vil gÌste �Fagligt Forum�-teltet en af de tre dage i august, hvor Have & Landskab løber af stablen. �Folk skal vÌre langt mere opmÌrksomme pü, hvad og hvordan de transporterer deres maskinel. Eksempelvis hvor meget kan bilen trÌkke, hvilket er meget vigtigt af hensyn til brud pü systemerne eller utilsigtet adskillelse af vogntoget. Det gÌlder ogsü om at lave en sikker sammenkobling og sikre sig, at

sprÌngwiren er korrekt anbragt, for det er den sjÌldent,� pointerer Christian Møller Christensen, som understreger, at hvis tilhø-

rerne pü Fagligt Forum har spørgsmül, sü vil han meget gerne deltage i en dialog om konkrete udfordringer og bran-

chespecifikke spørgsmül. �Transport af maskiner pü trailer� kan opleves alle udstillingens tre dage.

iinfo@bredal.com nfo@br b edall .com www.bredal.com w w w. bredal .com

/"!)0$˸0"/&"  *GȓMNF�LERȧQ?LB ȧMEȧQ?JRQNPCBCP ȧ ȧȧ "PGȓQGIICP ȧȧ #LICJȧ@CRHCLGLE ȧȧ 2T?LEQBMQCPGLEȧDP?ȧȧEP?KȧNP ȧK2 ȧȧ 'LECLȧMKPžPCP ȧȧ 1RMPȧI?N?AGRCR ȧ ȧȧ +SJGEFCBȧDMPȧAMKNSRCPQRWPGLE ȧȧ (�TLȧBMQCPGLEȧGȧFCJCȧ?P@CHBQ ȧ @PCBBCL NYHED! ,SȧKCBȧ ȧJRP ȧ@CFMJBCP +žBȧMQȧ   NľȧQR?LBȧLP ȧ 

7120 7 120 V Vejle ej l e Ă˜ . D Danmark anmark . TTlf.: lf.: ((+45) +45) 75 8 89 95 51 17 77 7

29


GANG I LEVERING AF HESTEKRÆFTER EFTER SUCCESFULD DYRSKUETURNÉ TRAVL TID FOR SCANTRUCK-FOLKENE FØLGER EFTER EN TRAVL TID PÅ DE STORE DYRSKUER Det er naturligvis en familiebegivenhed, når der skal ses på nyminilæsser. Her på Landsbrugsmessen på Gammel Estrup på Djursland, som traditionelt er et fint udstillingsvindue for Scantruck.

Affaldshåndtering og snusfornuftig logistik Vi modtager næsten alle typer affald som f.eks. blandet bygningsaffald, træ, plast, PVC, beton, stød og rødder, have-/parkaffald m.m. På pladsen kan du samtidig afhente jordprodukter, sand, grus og stabil, så undgår du tomfragt. Info, priser m.v. tel. Stefan 43 31 30 26 eller Jan 43 31 30 10. Eller læs mere på www.solum.dk

Mandag - torsdag 06 - 16 Fredag 06 - 15

FREDERIKSSUND

HOLBÆK KØBENHAVN SOLUM ROSKILDE KØGE RINGSTED

Der har været masser af heste på de største danske dyrskuer. Men der har været voldsomt flere hestekræfter, og der blev givet håndslag på mange af dem. Nu er mange af hestekræfterne i fuld gang med at skifte stalde. - De Scantruck-folk, der ikke er på sommerferie, har travlt med at gøre maskiner klar til levering. Der blev nemlig helt konkret handlet med gode, gammeldags håndslag på flere af dyrskuerne. Andre kolleger véd udmærket, hvad de skal i gang med, når de vender tilbage fra ferie. Så skal der følges op på aftaler, som vi også tror på bliver til handeler, fortæller distriktschef Carsten Frederiksen hos Scantruck. Han var med rundt på flertallet af de store dyrskuer sammen med kolleger både fra hovedkvarteret i Skive og den sjællandske afdeling i Ringsted.

POSITIVE OG OPTIMISTISKE Vestre Hedevej 34 ved Roskilde, centralt ved motorvejen.

30

- Vi benyttede naturligvis dyrskuerne til at vise et bredt sortiment

af vores omfattende program både fra Manitou, Komatsu, Atlas, Mustang og McCloskey. Men ikke mindst er dyrskuerne en rigtig fin anledning til at vedligeholde den gode dialog med både nuværende og kommende kunder, siger Carsten Frederiksen. - Selv om landbruget er et trængt erhverv, oplevede vi mange både positive og optimistiske landmænd rundt om på dyrskuerne. Mange steder er dyrskuet også stedet, hvor bygge- og anlægsbranchen kommer for at se på maskinmulighederne. Og håndslagene på maskiner var da også fordelt både på landbruget og entreprenørbranchen, siger distriktschef Carsten Frederiksen. Der sættes punktum med årets helt store begivenhed for den grønne sektor, Have & Landskab 2015 i Slagelse.

FEM MÆRKER TIL SLAGELSE - Vi tager maskiner fra samtlige vore fem import-mærker med til Have & Landskab 2015. Sædvanligvis besøges fagmessen af tæt på 10.000 gæster, så det er en fin mulighed til at vise såvel Komatsu, Manitou, Atlas, Mustang og McCloskey frem, siger Carsten Frederiksen. Have & Landskab arrangeres hvert andet år af brancheforeningerne Maskinleverandørerne Vej & Anlæg, Danske Anlægsgartnere, Danske Planteskoler samt Skov & Landskab ved Københavns Universitet. I år foregår det fra onsdag den 26. til fredag den 28. august.


HJÆLP TIL OPMÅLING PÅ HAVE & LANDSKAB ’15

FL 510HV-G Tracking fra GeoFennel er en topprofessionel entreprenørlaser til under 20.000 kr. ekskl. moms.

MANGLER DU RĂ…D OG VEJLEDNING TIL AT FINDE DET RIGTIGE MĂ…LEINSTRUMENT TIL UDGRAVNING TIL TERRASSE, DRÆNRĂ˜R ELLER STĂ˜RRE PARKANLÆG? SĂ… ER ANDERSEN & NIELSENS STAND PĂ… HAVE & LANDSKAB DET RIGTIGE STED AT STARTE. PĂĽ stand nr. B005 kan du fĂĽ ekspertrĂĽdgivning, inden du investerer i kostbart vĂŚrktøj. andersen & nielsen har det helt store sortiment af mĂĽleinstrumenter til professionelle hĂĽndvĂŚrkere og ekspertisen til at give solid individuel rĂĽdgivning.

FÅ BEDRE RESULTATER MED ROTATIONSLASER MED TRACKING Hvis du skal lave udendørs entreprenørarbejde, er GeoFennels FL 510HV-G Tracking et godt bud pü en rotationslaser, der ikke sprÌnger budgettet. Laseren har digitalt indstilleligt tovejsfald, og laserplanet kan centreres automatisk pü nulpunktet pü modtageren, hvorefter du kan aflÌse faldet pü laserens display. Nür først laserplanet er indstillet, ligger det fast. Derfor undgür du fejl opstüet af temperatursvingninger i dagens

løb, som für andre lasere til at drive.

DERFOR ER GPS TIL LANDOPMÅLING IKKE TIL AT KOMME UDENOM I dag er teknikken sü god, at du for under 10.000 kr. ekskl. moms kan fü et sÌrdeles anvendeligt GPS-system fra Spectra – verdens største leverandør af mülevÌrktøj. MobileMapper 20 er en hündholdt model, der müler med 1 m nøjagtighed uden brug for efterfølgende korrektioner. Modellen kan büde tage billeder og optage lyd pü stedet, som kan gemmes sammen med de mülte punkter. Det giver et godt overblik, nür du bagefter skal bearbejde de indlÌste data. Perfekt til registrering af drÌn, vejtrÌer, parkbÌnke, plantevÌkst, sprinklere, kloakrør og meget, meget mere.

TrĂŚt af synlige brønddĂŚksler? Jesmig giver digen mulighed for attil JesmigBrønddĂŚksler BrønddĂŚksler giver unik løsning LQWHJUHUHEUÄ?QGGĂˆNVOHULĂąLVHEHOĂˆJQLQJHQVÆGĂˆNV dine kunder. BrønddĂŚkslerne kan nemlig lerne bliver nĂŚsten usynlige. integreres i isebelĂŚgningen, sĂĽ dĂŚkslerne 'XIÆUHQXQLNOÄ?VQLQJWLOSDVVHWGLQHEHKRYRJVRP bliver nĂŚsten usynlige. JLYHUGHQVLGVWHĂ°QLVK

Jesmig BrønddĂŚksler giver den sidste ďŹ nish.

info@jesmig.com . www.jesmig.com . Tlf.: 4844 1024

31


entreprenøren

POLITIKERNES TILGANG TIL VEDLIGEHOLDELSE AF VEJENE ER UAMBITIØS

AF DIREKTØR I ASFALTINDUSTRIEN, ANDERS HUNDAHL Danmark har fået en ny regering, og i regeringsgrundlaget står der:

32

”Effektiv transport af personer og gods er vigtigt for vækst og jobskabelse. En god infrastruktur gør det let for borgerne at komme på arbejde og besøge familie og venner, og virksomhederne og deres kunder nyder godt af en effektiv transport af deres varer.” Men regeringsgrundlaget melder ikke noget om hvilke midler, der følger med dette udsagn, tværtimod står der: ”Råderummet for nye store investeringer er meget begrænset i de kommende år, da der allerede er igangsat mange infrastrukturprojekter.” Jeg frygter derfor, at konsekvensen er, at vi ikke kommer de

slidte, ujævne og hullede veje til livs. Faktum er, at vi har et vedligeholdelsesefterslæb på især de kommunale veje, som betyder, at standarden på vores veje ikke er god nok. Regeringsgrundlaget er i overensstemmelse med konklusionerne i en spritny rapport fra Dansk Industri, som understreger, hvor vigtig en velfungerende infrastruktur er for dansk erhvervsliv. Her står der at: ”…Infrastruktur topper ønskesedlen, når virksomhederne i DI’s undersøgelse ”Lokalt Erhvervsklima” (fra juni 2015) bliver bedt om at angive, hvor kommunerne bør sætte ind for at skabe bedre vækstmulighe-

der for erhvervslivet. Det har været tilfældet i de fem år undersøgelsen har været gennemført….En god infrastruktur er vigtig for virksomhedernes vækstmuligheder, men også for væksten i samfundet. Der er gennemført en række studier, der viser, at der er positiv sammenhæng mellem udbygning af infrastrukturen og økonomisk vækst”. Men desværre bliver vores veje ikke prioriteret – intentionerne er der, men når det kommer til stykket, så strander vedligeholdelsen af de 70.000 km veje ofte på manglende finansiering. Igennem de seneste år er der opstået et enormt vedligeholdel-


entreprenøren sesefterslæb på kommunevejene, og det går hen og bliver en dyr affære, når vi i stedet for at vedligeholde løbende skal investere store summer i at genoprette vejene. Ingeniør- og rådgivningsvirksomheden COWI har tidligere beregnet, at hver gang en kommune sparer en million kroner på vejvedligeholdelse, så koster det samfundet fem millioner kroner. Det er selvsagt et regnestykke, der ikke går op.

DER MANGLER MILLIONER TIL VEJE I KOMMUNERNE, VISER KONKRETE RAPPORTER Som tidligere nævnt skaber en god infrastruktur bedre vilkår for erhvervslivet. Alligevel bliver området forsømt. I Københavns Kommune viser undersøgelser eksempelvis, at kommunen mangler 134 millioner kroner om året til vedligeholdelsen af vejene udover de 37 millioner kroner, som allerede er øremærket til området. Og det er blot for at bevare den nuværende standard – ikke for at højne den. Og også i en anden stor by, Odense, er den gal med vejene. Kommunen har netop udarbejdet

en rapport om kommunens veje der: ”…beskriver tilstand og udviklingsbehov for vejområdet, og danner grundlag for en strategisk prioritering af investeringer…i perioden 2015-34. I forlængelse af udviklingsplanen besluttede Byrådet at afsætte 134,3 mio. kr. til genopretning af en række trafikarealer i dårlig stand…” – men det er desværre ikke nok, for rapporten konkluderer at:”…De afsatte midler vil…ikke medføre et generelt løft af tilstanden på vejområdet. For at fastholde den gode udvikling og nå målene i udviklingsplanen, er der fremadrettet behov for yderligere investeringer…” – så også i Odense mangler der altså millioner til veje. Dette er blot to eksempler. Men da det er Asfaltindustriens opfattelse, at de største byer har den højeste vedligeholdelsestandard, frygter vi, at det står virkelig skralt til i resten af landets kommuner – set som en helhed. Heldigvis er der kommuner der gør noget ved vejene, og på den måde sikrer kommune vækst og skatteborgernes penge bliver brugt bedt muligt. Tallene taler deres eget tydeli-

ge sprog. Når den nye regering nu melder klart ud og siger, at ”det økonomiske råderum er begrænset,” så vil jeg opfordre politikerne til at lade sig inspirere af den foreslåede togfond og på lignende vis oprette en vejfond, der sikrer fortsat balanceret udbygning af vores motorveje og give kommunerne en hjælpende hånd med at få bragt vedligeholdelsesefterslæbet ned. Etablering af en vejfond vil netop gøre det muligt at lægge en langsigtet plan for Danmarks infrastruktur. Efter min mening har vi ikke råd til at lade være. Tiden er inde til reel handling og ikke mindst at finde de nødvendige midler til at foretage den krævede forbedring af rygraden i vores infrastruktur: Nemlig vejene. PS – Flere og flere kommunale veje drives i funktionskontrakter. Derfor indbyder Vejregelgruppen for funktionskontrakter, Kommunernes Landsforening og Asfaltindustrien til Temadag om funktionskontrakter - onsdag den 16. september i Huset i Middelfart. Du kan melde dig til på Asfaltindustriens hjemmeside – det er gratis at deltage.

TEMADAG OM FUNKTIONSKONTRAKTER INVITATION: Vejregelgruppe for funktionskontrakter arrangerer en temadag om funktionskontrakter med henblik på at få opsamlet 15 års erfaringer med belægningsvedligeholdelse i længerevarende kontrakter. Målgruppen er vejingeniører og teknikere i kommuner, hos rådgivere og asfaltentreprenører. Temadagen finder sted onsdag den 16. september 2015 i Middelfart. På temadagen mødes hele branchen, og du får en unik mulighed for at blive fagligt opdateret og udveksle erfaringer med kolleger og eksperter.

kontrakt. Håbet er, at alle deltagere bidrager, og på den måde er med til at gøre fremtidige funktionsudbud bedre.

HØJAKTUELT EMNE

Tid Onsdag den 16. september fra 9:30 til 15:30.

Programmet for temadagen er fastlagt i tæt dialog med vejfolk og eksperter fra hele landet og med repræsentanter fra stat, kommuner, rådgivere og industri. Dermed er du sikker på at få indblik i højaktuelle og nye oplysninger og erfaringer med funktionskontrakter. Der vil være oplæg fra både eksperter og praktikere, så du får både den nyeste viden og konkrete og praktiske erfaringer. Hvis du overvejer funktionsudbud, får du information om kontraktformen og seneste erfaringer. Hvis du har en funktionskontrakt, får du mulighed for at udveksle dine og andres erfaringer. I begge tilfælde får du information om, hvordan du kan klæde politikerne på, så de har realistiske forventninger til en funktions-

Deltagere Vejingeniører og teknikere i kommuner og stat, hos rådgivere og asfaltentreprenører. Sted HUSET, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart.

Tilmelding Deltagelse er gratis, men tilmelding - efter først-til-mølleprincippet - er nødvendig. Udfyld tilmeldingsblanketten. Seneste frist for tilmelding er torsdag den 20. august 2015. Arrangør Vejregelgruppen for funktionskontrakter (se medlemmer i Vejreglernes Blå Bog på www.vd.dk), Kommunernes Landsforening og Asfaltindustrien.

33


entreprenøren

FLOT OPTAG PÅ BYGGERIETS UDDANNELSER MERE END 1.200 UNGE ER BLEVET OPTAGET PÅ EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE INDEN FOR BYGGERIET. DET ER POSITIVT FOR BRANCHEN, DER HAR BRUG FOR ET UDDANNELSESLØFT, MENER DANSK BYGGERI I går fik landets unge svar på, om de har fået en studieplads og efter sommerferien skal i gang med at studere. Optaget på de videregående uddannelser inden for byggeriet tegner sig positivt, og er i år sammenlagt steget med 9 % i forhold til sidste år. Det er særligt bygningskonstruktøruddannelsen der trækker op med en stigning på 139 nye studerende. 800 unge er optaget på bygningskonstruktøruddannelsen, mens 78 er kommet ind på uddannelsen for byggekoordinatorer og 369 skal i gang med at læse til diplomingeniør inden for byggeri og anlæg. - De flotte optagelsestal tegner godt for bygge- og anlægsbranchen, for branchen har brug for et uddannelsesløft, siger chefkonsulent i Dansk Byggeri Sidse Frich Thygesen. Ifølge Dansk Byggeris arbejdsmarkedsanalyse, vil der i løbet af de kommende 10 år komme til at mangle 2.500 ansatte med en erhvervsakademiuddannelse og 500 ansatte med en pro-

fessionsbachelor inden for byggeri og anlæg. - Det er naturligvis positivt at mange unge har valgt at læse til konstruktør eller bygningsingeniør, men vi kunne godt have ønsket os, at flere unge havde valgt at starte på byggekoordinatoruddannelsen, hvor fokus i høj grad er på kompetencer inden for styring, logistik og ledelse af processer, siger Sidse Frich Thygesen. Hun understreger dog, at byggekoordinatoruddannelsen er er en ny uddannelse, og at erfaringer fra andre uddannelser viser, at det tager tid for en ny uddannelse at få fodfæste. Sidste år startede de første elever på den 2-årige erhvervsakademiuddannelse som byggekoordinator. Uddannelsen henvender sig til erhvervsuddannede inden for byggeri og anlæg, som ønsker at læse videre, og den har især fokus på styring, logistik og ledelse. Dansk Byggeri har været med til at udvikle uddannelsen, som udbydes på seks erhvervsakademier landet over.

KOM TIL ÅBENT HU S 2 1. AUGUST

Kimex er flyttet til nyt domicil. Kig forbi 21. august kl.12-18, hvor vi står klar med kaffe, øl, vand og en bid brød. Vi ses på Nyskovvej 1 i Vamdrup!

KL.12-18

Leverandør af materiel fra

NYSKOVVEJ 1 · 6580 VAMDRUP · TELEFON 75 59 80 99 · WWW.GRAVEKASSER.DK

34


OVERSIGT OVER ENTREPRENØRMATERIEL

GRAVEMASKINER PÅ HJUL


GRAVEMASKINER PÅ HJUL· GRAVEMASKINER PÅ HJUL· GRAVEMASKINER PÅ HJUL· GRAVEMASKINER

HYDREMA

JCB

A/S HYDREMA DANMARK GL. KIRKEVEJ 16 - 9530 STØVRING - TLF. 98 37 13 33

NICOLAISEN & LARSEN A/S HOLMEGADE 58 – 6990 ULFSBORG – TLF. 70 10 12 14

Typebetegnelse

MX14

MX16

MX18

Typebetegnelse

JS20MH JS145W

JS160W

JS175W

JS200W

Motoreff. net. kW/omdr.

119/2200

119/2200

119/2200

Motoreff. net. kW/omdr.

93/2200

92/2200

97/2200

128/2000

128/2000

Arbejdsvægt, t.

15,7 - 17,2

17,1 - 18,6

18,4 - 19,6

Arbejdsvægt, t.

20,720

12,885-15,145 15,560-17,820 15,76-18,120 20,046-23,273

Pumpekapacitet, l/min.

319 + 88

Skovl, m³.

319 + 88

319 + 88

Pumpekapacitet, l/min.

2X138+22 2x129+22

2x138+22

2X156+27

0,8

0,9

Skovl, m³.

-

0,80

0,90

0,90

1,19

-

83,50

107,4

107,4

117,7

1,0

425+30

Brydekraft skovl, kN.

106

106

138

Brydekraft skovl, kN.

Løfteevne 6 m. ude, t.

5,9

6,7

7,1

Løfteevne 6 m. ude, t.

6,470

4,08

5,6

5,6

9,02

Max gravedybde, m.

5,91

5,91

6,33

Max gravedybde, m.

2,893

5,930

6,451

6,45

6,73

Max rækkevidde, m.

9,82

9,82

10,22

Max rækkevidde, m.

9,048

9,235

9,352

9,35

10,02

Venderadius, m.

6,70

6,70

6,70

Venderadius, m.

5,45

5,45

5,45

5,45

6,61

360

360

Frihøjde, mm.

350

350

350

350

260

Støjniveau inde/ude, dB.

71/102

71/102

71/102

Støjniveau inde/ude, dB.

74-101

74-101

74-101

74-101

74-101

Trækkraft undervogn, kN.

104

104

111

Trækkraft undervogn, kN. -

86,6

99,7

99,7

99,4

Kørehastighed, km/t.

37

35

35

Kørehastighed, km/t.

30

25

30

30

Frihøjde, mm.

360

KOMATSU

25

NÆSTE NUMMER

SCANTRUCK A/S KATKJÆRVEJ 5 – 7800 SKIVE – TLF. 96 14 71 47

Typebetegnelse

PW148-10 PW160-8

PW180-10

PW200-7

Motoreff. net. kW/omdr.

90 / 2100

123 / 2000

134 / 2000 134 / 2000

97 / 2200

PW220-7

Arbejdsvægt, t.

16,250

17,120

18,930

22,100

23,980

Pumpekapacitet, l/min.

252

308

288

2 X 218,4

2 X 218,4

Skovl, m³.

0,86 m3

1,13 m3

1,13m3

1,58 m3

1,68 m3

Brydekraft skovl, kN.

86

97

115

163

163

Løfteevne 6 m. ude, t.

2,850

3,645

4,100

5,710

6,010

Max gravedybde, m.

3,555

4,925

5,321

4,791

4,791

Max rækkevidde, m.

8,268

8,640

9,061

9,061

9,061

Venderadius, m.

6,450

6,790

6,800

7,050

7,050

Frihøjde, mm.

340

350

350

330

345

Støjniveau inde/ude, dB.

69/ 101

71 / 101

72 / 101

72 / 103

72 / 103

Trækkraft undervogn, kN. 87,28

95,61

102,97

123,56

123,56

Kørehastighed, km/t.

35

35

35

35

36

35

I NÆSTE NUMMER AF ENTREPRENØREN PRÆSENTERES:

DUMPERE


entreprenøren

INGEN PLANER OM AT STOPPE Kobelco SK85MSR-3E med rotortiltet Engcon EC209 og Niels Sølvkær som fører.

Han har ingen hjemmeside, men gamle såvel som nye kunder skal nok finde ham. Niels Sølvkær stortrives som selvstændig entreprenør på 26. år.

KOBELCO ER KRAM Siden 1989 har Niels Sølvkær været selvstændig entreprenør med sig selv som eneste medarbejder, og han har ingen planer om at stoppe. Derfor har han for nyligt investeret i den nye Kobelco SK85MSR-3 med Engcon EC209 rotortilt, EBCO planerskovl og 2,5 ton pallegaffel, så han kan imødekomme de mange forespørgsler, han får, med en driftssikker og -økonomisk maskine.

ALSIDIGE OPGAVER Niels Sølvkær ansættes især til anlægsopgaver, men også til opgaver relateret til jord, kloak og beton. Det er til disse opgaver,

han finder tiltrotatoren Engcon EC209 meget nyttig, fordi den gør de daglige arbejdsgange lettere. Tiltrotatoren øger nemlig Niels’ fleksibilitet, idet den muliggør ∞ rotation og ± 45° tilt. ”Med tiltrotatoren kan jeg både komme rundt om, over og under alt. Da jeg undersøgte markedet, var det derfor vigtigt, at sammenspillet med tiltrotatoren og gravemaskinen fungerede, da jeg

har mange opgaver inden for anlægsbranchen.” fortæller Niels. Dette gode sammenspil skyldes, at Kobelco’en er udstyret med en 4 cylinders vandkølet AP-3LE2X dieselmotor fra Isuzu og et nyudviklet unikt elektrohydrauliksystem bestående af hele tre pumper, der erstatter det konventionelle mekaniske system og sikrer en bedre driftsøkonomi.

Den nye Kobelco SK85MSR-3E kom på tale, fordi hans ældre 8tons gravemaskine havde kørt 5000 timer og trængte til at blive udskiftet. Eftersom han havde gode erfaringer med både 3-tons modellen E35B SR og E80, begge markedsført under navnet New Holland*, faldt valget på Kobelco SK85SR. Selvom E80’eren er i gang med at blive udskiftet, fortæller Niels dog, at der i de ti år, hvor han har været ejer, ikke har været en finger at udsætte på den, og fortsætter: ”Der har der ikke været nogle reparationer eller lignende i modsætning til nogle af de andre maskiner, jeg har haft.”

JCB 409 og JCB 86C-1

JYLLAND Holmegade 58 6990 Ulfborg

FYN Industrivej 11 5492 Vissenbjerg

SJÆLLAND Kærup Parkvej 3 4100 Ringsted

Besøg vores hjemmeside & webshop på www.jcb.dk & www.jcbparts.dk eller ring og hør nærmere på tlf. 70 10 12 14 37


entreprenøren

JORD FOR ALLE PENGENE GRAVEMASKINE MONTERET MED VEJESYSTEM FRA SITECH OPTIMERER ØKONOMIEN I FORBINDELSE MED KØRSEL AF UDGRAVET JORD. NU BLIVER LASTBILERNE LÆSSET NØJAGTIGT MED DEN VÆGT, DE MÅ KØRE MED.

Sitech har leveret et effektivt vejesystem til Aarsleff, som nu får optimeret økonomien i jordarbejdet.

Per Aarsleff A/S har jordentreprisen på en særlig opgave i Hasselager ved Aarhus. Her opfører koncernen nemlig sit nye 12.000 kvadratmeter store hovedsæde, som skal stå klar til indflytning ved udgangen af 2016. Men først skal der køres 45.000 kubikmeter jord væk med en gennemsnitlig vægtfylde på 1,3. Det er en ordentlig bunke jord og ler, der skal graves op og køres væk – 58.500 tons i alt. Cirka 2500 kubikmeter sørger maskinfører Søren Kristensen i sin 36 tons Cat 336 D gravemaskine for, at lastbilerne kører væk om dagen. Nogle lastbiler må køre med 30 tons, andre med 39 tons. Omkostningerne til denne kørsel ligger i jordentreprisen. Derfor er det vigtigt for økonomien, at lastbilerne ikke kører med underlæs, for afregningen sker i faste mål. Formand Casper Gram fra Aarsleff vurderer, at lastbiler-

38

38,840 tons jord fik den sidste lastbil læsset, fremgår det af vejesystemets display.

på. Vejesystemet holder styr på jordmængderne og lægger selv de store skovlfulde sammen. ”Vejesystemet fungerer ganske fint. Nu kører lastbilerne ikke længere med underlæs, og derudover sikrer vi, at lastbilerne ikke kører med overlæs,” fortæller Søren Kristensen, der har ry for at være en sand mester i en gravemaskine.

DEN RIGTIGE MÅDE ne i runde tale ofte kører med 1 ton underlæs, fordi maskinførerne læsser på slump. Det teoretiske regnestykke for opgaven i Hasselager ser sådan ud: 58.500 tons jord kræver 1671 vognlæs a 35 tons. 1671 lastbiler med hver 1 ton underlæs svarer til 1671 tons jord, som igen svarer til 47 vognlæs, der kunne spares, hvis der var styr på vejningen.

STYR PÅ LÆSSET Og den besparelse vil Aarsleff realisere. Søren Kristensens gravemaskine har nu fået Loadrite vejesystem X2350 på fra Sitech A/S i Horsens. Inden maskinføreren kom til Hasselager, prøvede han vejesystemet af i forbindelse med udgravning på den tidligere Ceres-grund i Aarhus. Nu læsser Søren Kristensen jord med præcision og dytter, når lastbilen har fået maksimal last

Også Casper Gram imødeser den nye teknologi. ”Vejesystemet er den rigtige måde at gøre det på med hensyn til projektets økonomi, lastbilens køresikkerhed, brændstofforbrug og færdselsloven,” påpeger Casper Gram. Vejesystemet fra Sitech kan kobles på administrationssystemet, således at maskinføreren kan sende data om driftsaktiviteter direkte fra maskine til kontor med henblik på rapportering.


entreprenøren

HVAD RØRTE SIG I BRANCHEN FOR 10 ÅR SIDEN NR. 6/2005 – AUGUST

RK A EP LL Ø DM IN V

R PÅ LØFFE FORB

FIL I P P INE RN E

Den anden gode historie vi havde med omhandlede Motorring 3, som løber i en bue vest for København og forbinder Køge Bugt- og Helsingørmotorvejen.

entreprenøren SK N DA

I august 2005 var vi taget til Filippinerne for at besøge Sydøstasiens første vindmøllepark, som var udtænkt og opført af en dansker.

Sidst men ikke mindst, var der nyt fra nøgletalsfronten – Byggeriets Evaluerings Center havde udviklet et nøgletalssystem for arkitekter og rådgivende ingeniører. entreprenøren

Se uddrag fra entreprenørens udgave fra august 2005

entreprenøren

NØGLETAL FOR RÅDGIVERNE Byggeriets Evaluerings Center har udviklet et nøgletalssystem for arkitekter og rådgivende ingeniører – det vil også involvere entreprenørerne – og det skal testes nu i 2. halvår

MOTORRING 3 – DANMARKS STØRSTE VEJARBEJDE Dosere og andre maskiner til jordflytning begyndte i påsken at forme den nye Motorring 3, der skal stå færdig om godt3 år. Anlægsarbejdet er budgetteret til en værdi på 1,9 milliarder kroner og er dermed det hidtil dyreste vejanlæg i Danmark. Motorvejen løber i en bue vest for København og forbinder Helsingørmotorvejen mod nord og Køge Bugt Motorvejen mod syd. Strækningen har længe været plaget af kø og biler i sneglefart, så derfor udvidelsen af motorvejen, så der i fremtiden bliver 3 spor i hver retning mod de nuværende to. entreprenøren

MOTORRING 3 entreprenøren - DANMARKSHISTORIENS STØRSTE VEJARBEJDE Baggrund Indtil nu har det været entreprenører, håndværksmestre og statslige bygherrer, der har skullet evalueres ifølge bekendtgørelse 1394. Nu er der lagt op til, at nøgletalssystemet udvides til rådgiverne. I det sidste års tid har Byggeriets Evaluerings Center sammen med en bredt sammensat temagruppe designet en udvidelse af nøgletalssystemet til arkitekter og rådgivende ingeniører. Udviklingsarbejdet er faldet tilfredsstillende ud, og temagruppen har derfor skriftligt afrapporteret til Erhvervs- og Byggestyrelsens direktør Charlotte Münter og meddelt, at systemet vil blive testet i 2. halvår 2005 på et stort antal byggeprojekter. Det er derfor muligt, at bekendtgørelsen udvides til rådgiverområdet, men først skal de sidste praktiske vanskeligheder løses, ligesom der er brug for tid til ekstra dialog i rådgiverbranchen selv om nøgletalstanken. Falder alting på plads, vil udvidelsen af nøgletalssystemet også berøre entreprenører og håndværksmestre. De skal blandt andet svare på spørgsmål om deres oplevelse af rådgivermaterialet. Evalueringscentret håber, at virksomhederne vil udvise forståelse herfor. Der er lagt megen energi i at gøre disse spørgsmål få og enkle, og det tjener i alles interesse, at der kommer mere fokus på kvaliteten af rådgivningen – frem for på den billigst mulige rådgivning. I 2. halvår 2005 vil centret gennemføre sine forsøg på 50 byggeprojekter, som centret i forvejen er i gang med at evaluere. En række af de entreprenører og håndværksmestre, der er i gang med at blive evalueret, kan altså forvente at blive kontaktet af centret. De 50 projekter repræsenterer 10% af de i alt 500 byggeprojekter, som centret var i gang med at evaluere medio juni måned. Centret har kontrakt på at evaluere 750 entrepriser på de 500 projekter. Centret har allerede indsamlet data for omkring 200 entrepriser, og er i gang med at indhente data for yderligere 550 entrepriser. Det er altså langt fra alle entreprenører, der kan forvente at blive kontaktet i forbindelse med afprøvningen. De 50 projekter vil blive udvalgt, så de repræsenterer en stor spredning

MOTORRIN G3 - DANMAR KSHISTOR entreprenøren

IENS STØRSTE VE JARBEJDE RBLØFFER K FO

R DMØLLEPA DANSK VIN

18

NØGLETAL FOR RÅDGIVERNE Byggeriets Evaluerings Center har udviklet et nøgletalssystem for arkitekter og rådgivende ingeniører og det vil også involvere entreprenører og håndværksmestre. De skal blandt andet svare på spørgsmål om deres oplevelser på rådgivermaterialet. Evalueringscentret håber, at virksomhederne vil udvise forståelse herfor. Der er lagt megen energi i at gøre spørgsmålene få og enkle, og det tjener i alles interesse, at der kommer mere fokus på kvaliteten af rådgivningen – frem for den billigst mulige rådgivning. Centret vil gennemføre sine forsøg med 50 byggeprojekter, som centret i forvejen er i gang med at evaluere.

19

entreprenøren

ERNE PÅ FILIPPIN

Vindmøller med Dosere og andr e e maskiner ningen for over militærbeskyttels begyndte i tioneret elforsy påsken at form til jordflytni ngØRT AF KLAUS HYBLER sker. OG OPF 500.000 menne e denT nye Motorring 3, kun oppe nordUDTÆNK millioner indvil det tal være Men det er ikke der HAR skal stå Hidtil er de 87 vokset SKER LEPARK ken er poputil ca. færd MØL og EN vel DAN ig om Strækningen har VIND tre år. AnlæS FØRSTE på, at vindemøllepar Filippinernes over100.000 biler hver dag godt ningen fra Klausd længe E byggere på nye energiværet t med året rundt. SIEN gsarbejdet erDET NOR DLIG nernes alsbrovej til ØSTA Filippi plaget teretSYD Da Strækn forsyne af7100 lær. kø ogøer til en værdi ingen mellem blevet Slotsherrensve PÅ budgetbiler oren i sneglefart, gasJægersj. påSTRA 1,9 ND og borgvej og Slotshe ministe og derfor udvides diesel-, kulr klippede silkesn Der mia. kron EN HALV dermed det PÅ EN ERog rrensvej er strøm fra motorvejen nu, Manire ved ind-bliver tale om jord-, FORSYNer hidti dyreNU er såG taden delt op i to etaper. der i fremtidenrker i hoveds afforan 500 tilskue vanding ste veja Danm RNE, lSOM Denover tu- s- og belægningsarb nlæg ene etape, 18. juni, fulgte kraftvæ bliver tre spor idecentr PINEMoto ale ngen MEDi PÅLIDELI FILIPark. hver retning strækni den ejder rveje NESrKER øer med i stedet samt fra Jægersbvielsen n løbe MEN mindre for de helearbejde med nedrivn orgvej til la (de for Københav nuvæ- central i en DE VESTASise-alsbrov MILLION rende to. Baggru bue15 Klausd ing og af seere med overopførelse vest Denne . n og PAR sindvis ej, MED nden udføres otorer) sforb er af KEN en næri alt fem broer, i joint dieselm tv-tran inder Helsingø EReksplos motorvejeSTRØ mest M. venture af MT via den direkte udvidelse og iv har mildti antallet sagt gjort strømHøjgaard landet n mod r- ION R 245 MILL a/s og renovering af i nord ring stigning er flittigt OVE af med biler på strækni provinalt Eriksson, mens motorveje . Disse billeder 23 andre broer, Køge Bugt KOSTET STÅ de ydersteM.J. mission HAR syd. E. Pihl ngen Itil1990 n mod AT- MODvar etablering af & da og forsyningen: MØLLER Søn A/S og Hoffma der omkrin endt sidenspuns, BYGGET TIL genuds lig. gmeget ER 45.000 blevet støttem n upålide RE A/S OG køretøj ligeleAND er ser 12 ske aviser ure, støjskærme, i døgnet på Motorr des har islået sig KRONER e større filippinbelysning og afmærk vindmøllepark DSKÆLV OG sammen som samtlig 3. Inye den 2005 Meding enom ninger. treprenører for NTER med nytUdvide TYFONER, JOR at bygge strækproducerer Niels har fyldt spalter NATURELEME d”. lsen har konsekvenser Bangui-bugten hed, nationale stolthe for ”EKSOTISKE” irksom Jacobsens energiv Development Northwind Power 40 procent af Corporation, nu – fordelt via Ilocos Nortes strøm elselskab, INEC lokale det c Cooperatiat en forretnings (Ilocos Norte Electri Det er sjældent, oplechen elprisen til llebran ve). Samtidig bliver tre promand i vindmø af tilfældige ens indbyggere provins ver at blive stoppet om autografer tusindvis af huscent lavere, og turister, der beder er kunne modderes billede stande vil fremov og om at få taget Men det er stedet for kun (i ham. volt med n 220 tage samme og dermed in, hvad Niels 160 volt som før) ikke desto mindre r ud for, når han ende instrumenter stallere elkræv Jacobsen komme ippinske og frysere. som køleskabe besøger den nordfil Norte, hvor hans provins Ilocos k har revolunye vindemøllepar R,

AF THEIS BRØGGE SCANDMEDIA

"Jeg er utrolig stolt. Men det er først nu, set i bakspejlet, at det går op for mig, hvor stort projektet har været," siger Niels Jacobsen.

Oversigtskort Motror ring

3.

me på strækningen. Det handler om 300 delvist Endda så mange berørte ejendom af slagsen, at me og 30 delvist der skulle tales højt på broen over berørte kolonihaver. Ni ejendom Nybrovej, hvor MT Højgaard i me eksproprieres helt, syv kolonih slutningen af juni var ved at færaver nedlægges og 80 vej- og diggøre spunsen . stisystemer skal midlertidigt eller - Det du ser, er permanent omspunsen som lægges. er ved at blive forankret i undergrunden, Anders Hansen fortæller Anders , projektchef i MT Højgaard med Hansen. De tre mand, som arbejansvaret for Motorring 3 har der med at bore nok om ørene – og forankre er ikke mindst biler, tydeligvis meget der farer forbi. rutinerede – arbejdsprocess en virker styret på

næsten robotag tig vis. Anders Hansen forklarer, at der bygges spunsv ægge de steder, hvor motorv ejen graves ned, mens der hvor motorvejen løber på en dæmning bygges støttevægge. Udvide lsen af belægningen medfører mere regnvand, der skal afvandes, hvilket det eksisterende afvandi ngssystem ikke har tilstrækkelig kapacitet til. Derfor udskiftes systemet med op, hejst de 70 meter

en række den ”nye r dog ikke huse eller ejendomInteressen komme en, som har bag på Niels Jacobs nerne siden 1993. boet på Filippi e har arbejdet på Han har tidliger til at blive r i adskillige afritunge rotor klar energiprojekte den cirka 50 tons i Saudi Arabifast på narcellen. Vestas' folk gør kanske lande, samt hvor den boltes en og Macau. g, som vi drøm,” forklarer vi realiseret den ”Det er gået nøjagti aftrådte 15 vindmøller vi gik i gang de Da af sen håbet. Filippinernes nyligtskyttel havde ns interesse Vince Perez, som i en perfekt cirfor fem år siden, energiminister, for at være i natione en lille skulle placeres med projektet e fra 2001 til eter-præcis stor vægt på placeret i sin ministerperiod og har således kelbue med millim lagde vi fra starten otentiater fra noget tid og e kraftigt op tog turist-p kilome på få Det bakked og base 2005 ghed. april militær nøjagti æstetikken ndet formål samfund kunne afmærke placeri lleparken med projektet. om vindmø grundighed at let, så det lokale e det es at ns vindblæste mistænksomm af møllern kan alle se, ”Bangui-bugte at holde øje med gen, men i dag få yderligere gavn nerne til en Niels Jacobjer. ,” siger Niels Jakyster gør nu Filippi luft- eller søfartø var det værd,” siger tilstedeværelse for vedvae Northwind regional leder inden sen. cobsen, som started -bugten Northwinds I omegnen af Bangui rende energi. Da i år 2000. ri indte at dreje, blæse lokale folkene t begynd ilende VestasHåbe vindturbiner ”Jeg tror, at har de altid-sm da kæm, som n hovedet af mig, land samtidig et e åbnet små kiosker vinde vores tog bygger rystede lidt på nt-shirts og nte danskere, energi-selvstæ på, at de 15 møller peskridt imod For vindemølle-va blandt andet sælger jeg insisterede at t, og på pudsig ller virke kan det måske kopper med vindmø helt ation af værtsvins – sågar et landpro hel en den stolte proklam i Bay”. Og der meget op i en land – kan gå så samfundet ”Bangu har asiNorte Sydøst på . Ilocos vindmøllepark bliver passet godt llepark. De fiår været kendt mange vindmø m første igenne ens , og for dem heder anser besom et fattigt område et vidunlippinske myndig et nyfund er vindmøllen ig har givet dem der, som pludsel være rig på naturen følelse af at lige ressourcer. nerne også har Filippi af At resten stolthedens fameldt sig under den regionale ner, skyldes mere anseelse. haft en drøm “Vi har længe førende produom at blive den i Sydøstasien, ergi cent af vinden ind-projektet har og med Northw

13

5

PPINERNE FFER PÅ FILI LØ B R FO K møllepark på en DMØLLEPAR iens første vind as st dø DANSK VIN Sy rt fø million menne udtænkt og op forsyner en halv nu m En dansker har so e, rn ne rdlige Filippi strand på det no er ioner kroner og ig strøm. el et over 245 mill st ter. ko sker med pålid r en ha m r le le re øl tu otiske” na 15 Vestas-m ks de ”e e ed dr m an en og rk Pa delse rdskælv ojektet i forbin odstå tyfoner, jo , fik ideen til pr bygget til at m er dd e B&W. he dr n an de dt an n, som m rne for blan ’e 90 19 i e rn Niels Jørgense t. lippine op om projekte e arbejde på Fi med sit tidliger straks bakkede m so a, id an D de han I 1999 kontakte 4


MEDIAINFORMATION 2015

entreprenøren entreprenør n e r ø n e r p e en r t en entreprenøren NR. 2/2014 – MAJ

NING NEDRIV & ING RECYCL

NR. 3/2014 – JUNI

IK –

TRAFMEGET, HVOR RFOR HVO G O AN HVORD

NR. 5/2014 – OKTOBER

NY BYDEL TIK• UND UNDER ESTE BYGGESTATIS • FAST GR S FIN VE VERDEN TUR K SKAL HA RASTRUK ÆGNING • DANMAR OL BR • GRØN INF D TILSYN ME ARD FOR • NY STAND

T E M A | A N L ÆG • DANMARKS FØRSTE HØJHASTIG HEDSBANE • NY MODEL PÅ STORSTRØM SBROEN • UDVIDELSE OG OPGRADERI NG AF SKOVSHOVED HAVN • KOMMUNERNES ANLÆGSRA MME: ET UPRÆCIST STYRINGSINSTRUMENT

Foto: Stig Larse n

SCO NSI E FRAT STORBOOM N SA - DE PRIS

• CHRISTIANSFELD HAR FÅET SIN OPRINDELIGE BROLÆGNING • NY VEJ HULLET SOM EN SI • ARKIL LÆGGER LÅG PÅ MOTORVEJE N • ET UDFORDRENDE PROJEKT

IG BOL

Annoncepriser og formater Format *)

BxH

4 - farve

1/1 side

190 x 270

16.500

1/2 side

92 x 260

11.200

1/2 side

190 x 130

11.200

Redaktion, administration, annoncer: Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 · 2920 Charlottenlund Telefon 35 25 34 00 · Fax 36 70 50 63 coronet@forlaget-coronet.dk www.entreprenoeren.dk

Brochureindstik: Indhent venligst tilbud.

Oplag: 1/3 side

190 x 85

9.100

Distribueret oplag: 4.810

Annoncemateriale: 1/4 side

190 x 62

1/4 side

92 x 130

8.100

Højopløselig pdf file version 1.3. Billeder i 300 dpi - alle fonte inkluderet. Trykmetode: Offset. Papirkvalitet: 100 g

8.100

Afleveringsfrister og udgivelsesuger Nr. 5

tirsdag den 9. september

uge 40

Nr. 6

tirsdag den 27. oktober

uge 47

Forlaget Coronet A/S · Traverbanevej 10 · 2920 Charlottenlund

n Foto: Stig Larse

Foto: Stig Larsen

– MARTS NR. 1/2014

Profile for Carsten Stæhr

entreprenøren nr. 4-2015  

Danmarks bedste fagblad inden for bygge- og anlægsbranchen

entreprenøren nr. 4-2015  

Danmarks bedste fagblad inden for bygge- og anlægsbranchen