>.
ÂťDet vaerste er at hare til den kategori, der altid er Iige ved og naesten. Man feler sig som Saren Brun i Radisernecc. Der findes nogle, der tilsyneladende er fodt under en heldig stjerne. Alting kan de, alting er de gode til, og altid vinder de. Det er vindertyperne. Det er dem, der inden for svomningen '. saetter rekorder og bliver klubmester og danmarksmestre og vinder en afsindig masse guldmedaljer, som de kan ga og blaere sig med. Der er selvfolgelig ogsa dem, der overhovedet ikke kan noget, og som aid rig nogensinde far laert at svernrne, men de holder sig sa bare pa landjorden og taenker nok slet ikke pa, at de gar glip af noget. De har det sameend ikke sa slemt, nej det vaerste er at here til den kategori, der altid er lige ved og naesten,men " som aldrig opnar bare en eneste gang at komme ind pa den forjaettende forsteplads, kort sagt, det vaerste der kan overga et menneske er at vaere DEN EVIGE TOER. Ved EM i Athen fejrede dansk svomning store triumfer, og ikke mindst 200 meter butterfly, der gay bade en guld og bronzemedalje og fik Dannebrog til at blafre. Bronzemedaljen blev som bekendt hentet hjem af Berit Puggard, der for ojeblikket er den mest fremtraedende blandt de evige toeres skare. Der er slet ingen, der ikke selv har prevet det, der overhovedet kan saette sig ind i, hvor afsindigt sindsoprivende irriterende det er altid kun at blive nummer to. Altid at kunne se en eller anden blaererov staende og ragende et hoved op over en selv pa sejrsskamlen. Man skal selv have prevet det for at vide, hvordan det er. Man foler sig som Soren Brun i Radiserne, og for at aile folelseskolde individer kan forsta, hvilket psykisk traume det er attid kun at blive nummer to, skal jeg nu berette nogle traek fra min egen lidelseshistorie. Jeg har nemlig ogsa altid hart til de evige toer, selvom det indrommet har vaeret pa et noget lavere plan, end for Berit Puggards vedkommende. Fodslen 09 taenderne For mit vedkommende startede det hele sa forkert som noget overhovedet kan starte. Jeg blev fodt som nummer to af dengang to.lkke sandt, starten kunne ikke vaeremere uheldig, kursen blev lagt med det samme, og jeg burde straks have anet, hvordan det ville ga siden hen. For at foje spot til skade sku lie det siden vise sig, at jeg blev nummer to af tre, og da den tredie siden blev redakter af Svommesport, har jeg ladet mig overtale til at skrive om dette forfaerdelige emne. Det hele fortsatte pa denne made. Da jeg som ottemaneders baby var skide stolt over mine to nye og forste undermunds.~ taender var der selvfolgelig en anden i opgangen pa samme alI' ' , ' der, der allerede havde fire taender, og sadan fremdeles, indtil .; :I"~l' .;? , .' mine lidelser kulminerede, dengang jeg blev grebet af konkurr " rencesvomningen. SIDE 10 - SV0MMESPORT NR. 8 . 1991
Det var midt og sidst i de glade tressere. Medens andre rendte rundt i hipplete] og sang kaerlighedssange, padlede jeg med klorrede ojene frem og tilbage i bassinet i Friluftsbadet i Kolding, mens jeg dramte dromme om medaljer og international berommelse. Det blev imidlertid min skaebne, at der dengang var en masse gode herrecrawlere i Kolding. En var god pa 100meter, en anden pa 200 meter, en tredie pa 400 og en fjerde pa 1500 metereno Jeg kunne svemme aile distancerne pa dengang fine tider, " men der var altid en af de andre , der var om ikke andet, sa lige et par tiendele hurtigere end mig. Det var afsindigt irriterende. Aldrig kunne man blive klubmester bare en eneste Iille gang . Fast plads pa sejrsskam/en Hvert ar, nar den vakkelvorne sejrsskammel blev hevet op fra kaelderdybet og fik et ekstra sem for at forhindre, at nogen svemmer braekkede benet, sa havde jeg altid fornojelsen af at sta pa nummer to og kigge op pa en af de andre. Det var en forskellig hver gang der stod der, men andenpladsen, den var reserveret til mig. Jeg havde skumle planer om engang i vinterens lob at Iiste ned i kaelderen med en hammer og sem og fabrikere en skammel, hvor andenpladsen ragede hojest op, men da jeg ikke var sa god til slojd (jeg var ikke engang nummer to i klassen) opgav jeg mit forehavende. Sadan fortsatte det i aile arene. Jeg havde det ligesom Berit Puggard. I holdkapperne gik det fint, dem vandt vi og satte diverse rekorder, men individuelt, sa var der ingen tvivl. Det blev helest en andenplads. Der er vist aid rig lavet en ordentlig videnskabelig undersogelse af, hvorfor nogle bliver de evige toere. Selv Freud har aid rig kunnet give en forklaring pa dette faenomen, sa abenbart har selv ikke den mest intense psykoanalyse kunnet udrede, hvad der er for mekanismer, der her gor sig gaeldende. Tilstanden er uhelbredelig. Det viser al erfaring. Til aile stakkels evige toere skal der derfor til sidst siges: Bliv ved med at habe, traen vildt og inderligt, og selvom det aldrig Iykkes at avancere fra den forbistrede andenplads, sa trest jer med en lettere omskrivning af Shu bi dua's ord: Og hvad mon der sker, nar man skal bort nar badedragten bli'r for kort hvis man sa stadig er atlet man rna for fan' bli' nummer et.