Page 1

2015

w w w.ca r l sbergfon det.dk

Carls_omslag_190515.indd 1

19/05/15 13.42


ca r l sbergfondet ¡ ü rssk r i f t 2015


carlsbergfondet · årsskrift 2015 © CARLSBERGFONDET 2 0 1 5 REDAKTION : LENE K Y H SE BISGAARD · LO U ISE ENGBERG W ILL U M SEN · J AS M INA M ILENKO V IC · ANNE M ARIE NIELSEN DESIGN : KONTRA P U NKT · TILRETTEL Æ GNING OG P ROD U KTION : K GRAFIK TR Y K : NARA Y ANA P RESS · ISBN : 9 7 8 - 8 7 - 9 9 1 9 4 7 - 6 - 6 Carlsbergfondet har forsøgt at finde samtlige rettighedshavere til årsskriftets illustrationer. Evt. resterende rettighedshavere til beskyttede værker bedes kontakte fondet.

carlsbergfondet H . C . ANDERSENS BO U LE V ARD 3 5 · 1 5 5 3 K Ø BEN H A V N V TELEFON 3 3 4 3 5 3 6 3 E - M AIL : CARLSBERGFONDET @ CARLSBERGFONDET . DK www . c a r l s b e r g f o n d e t . d k BEST Y RELSE : P ROFESSOR , DR . SCIENT . FLE M M ING BESENBAC H ER , FOR M AND P ROFESSOR , DR . M ED . S Ø REN - P ETER OLESEN . P ROFESSOR , CAND . OECON . NINA S M IT H P ROFESSOR , DR . SCIENT . LARS STE M M ERIK . P ROFESSOR DR . P H IL . CARL BAC H E SEKRETARIATSC H EF LENE K Y H SE BISGAARD · Ø KONO M IC H EF ANDERS GARRIG U ES K V Æ STOR J ENS OTTO V EILE ny carlsbergfondet BROL Æ GGERSTR Æ DE 5 · 1 2 1 1 K Ø BEN H A V N K TELEFON 3 3 1 1 3 7 6 5 E - M AIL : SEKRETARIATET @ N Y CARLSBERGFONDET . DK · W W W . N Y - CARLSBERGFONDET . DK BEST Y RELSE : M AG . ART . KARSTEN O H RT , FOR M AND CAND . M AG . , M M U C H RISTINE B U H L ANDERSEN , P ROFESSOR , DR . P H IL . M ORTEN K Y NDR U P c arlsberg l abor atorium GA M LE CARLSBERG V E J 1 0 · 1 7 9 9 K Ø BEN H A V N V TELEFON 3 3 2 7 2 7 2 7 E - M AIL : CARLSLAB @ CRC . DK · W W W . CARLSBERGLAB . DK BEST Y RELSE : P ROFESSOR , DR . SCIEN t . FLE M M ING BESENBAC H ER , FOR M AND P ROFESSOR , DR . M ED . S Ø REN - P ETER OLESEN · P ROFESSOR , DR . SCIENT . LARS STE M M ERIK V ICEAD M . DIREKT Ø R & CFO J Ø RN P . J ENSEN · SEN i o R V ICE P RESIDENT GRA H A M FE W KES TILFORORDNEDE : P ROFESSOR DR . P H AR M . P O V L KROGSGAARD - LARSEN SENIOR V ICE P RESIDENT P ETER ERNSTING DIREKT Ø R : P ROFESSOR , DR . SCIENT . BIRGER LINDBERG M Ø LLER De t Nationalhistorisk e Museum på Frederik sborg FREDERIKSBORG SLOT · 3 4 0 0 H ILLER Ø D TELEFON 4 8 2 6 0 4 3 9 E - M AIL : DN M @ DN M . DK · W W W . DN M . DK BEST Y RELSE : KABINETSSEKRET Æ R , H ENNING FODE , FOR M AND P ROFESSOR , DR . SCIENT . FLE M M ING BESENBAC H ER · DIREKT Ø R P ER KRISTIAN M ADSEN dir ektør: ca nd.m ag . m et t e skouga a rd tuborgfondet GA M LE CARLSBERG V E J 8 · 1 7 9 9 K Ø BEN H A V N V TELEFON 3 3 2 7 2 9 0 0 W W W . T U BORGFONDET . DK BEST Y RELSE : V ICEAD M . DIREKT Ø R & CFO J Ø RN P . J ENSEN , FOR M AND P ROFESSOR , DR . SCIENT . FLE M M ING BESENBAC H ER · KONCERNDIREKT Ø R S Ø REN ISAKSEN DIREKT Ø R ANNE - M ARIE SKO V · CEO B J Ø RN KARS H OLT

på omslaget

”Ottende Brigades Angreb ved Dybbøl 18. april 1864”. Malet af Vilhelm Rosenstand, 1894. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Kunstneren Vilhelm Rosenstand var sekondløjtnant i 1864 og har på maleriet skildret Ottende Brigade, som med et heftigt og blodigt modangreb var med til at sikre, at danske styrker kunne undsættes til Als. Danmarks nederlag i krigen i 1864 har sam- og eftertidens generationer måttet forholde sig til – fortolke og bearbejde. På sin egen vis har det været med til at underbygge en følelse af national samhørighed. Et strålende eksempel er bryggerJ.C. Jacobsens oprettelse af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg i 1878, kun to år efter bryggeren i 1876 stiftede Carlsbergfondet. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg skulle være med til at sikre historisk bevidsthed og fædrelandssind. Rosenstands maleri blev indlemmet i museets Danmarkshistoriske billedfortælling i 1942.


2015


IND H OLD

6 10

FORORD i n t rodu kt ion t i l c a r l sbe rgfa m i l i e n

c a r l sbe rgfon det 14

1 .U mode n h ed, a ns va r o g st r a f Jesper Ryberg

18

2 . MOLEK Y L Æ R OG F U NKTIONEL BILLEDDANNELSE AF H J ERNEN Git te Moos Knudsen

22

3 . Begr e be r n es v e r de n — o g v e r de ns begr e be r sanni nimb

26

4 . Aug ust us o g b orge r k r ige ns t r i um f C a r s t e n Hj o r t L a n g e

32

5 .T e at r et i K a ly d on rune frederiksen

38

6 .T e r ror , si k k e r h ed o g f r i h ed R a s m u s U g i lt H o lt e n J e n s e n

44

7.Økolo gisk rum Ane Kirstine Brunbjerg

50

8 . E n k va n t ise r et m i k rov e r de n Andreas Næsby Rasmussen

54

9. R ec e p tor e r di r ige r e r k roppe ns c e l l e r S i g n e M at h i a s e n

58

10.Dr a ng a jök u l l Nicol a j K rog L arsen, Anders Schom ack er , julie m . andre a sen, sk af ti bry njólfsson

62

1 1 . Kol l e kt i v e r , de r for a n dr ede v e r de n vincent gabrielsen

68

1 2 . be v i l l i nge r 2014 — h e ru n de r r egnskab


n y c a r l sbe rgfon det 82

13.C a r l Jacob se n (18 4 2–1914) o g k u nst e n M a r i a Fa b r i c i u s H a n s e n

94

14 . Et fa rv e r igt bru d på foru dsige l igh ede n tom hermansen

100

1 5 . L i n i e n II J e n s Ta n g K r i s t e n s e n

104

16 .Glyp tot e k et # n u flemming friborg

110

17. be r et n i ng for å r et 2014 — h e ru n de r r egnskab

c a r l sbe rg l a b or ator i um 134

18 . Byg for f r e m t i de n på C a r l sbe rg L a b or ator i um Birger Lindberg Møller, Birgit te Sk adhauge

142

19. be r et n i ng for å r et 2014 — h e ru n de r r egnskab

det nat iona l h istor isk e muse um på f r ede r i k sb org 150

20. Pr i ns H e n r i k a f Da n m a r k Me t t e Sko u g a a r d

156

21 .1814 o g 18 6 4 T h o m a s Ly n g b y

162

2 2 . be r et n i ng for å r et 2014 — h e ru n de r r egnskab

t u b orgfon det 180

2 3.t u b orgfon det — e n de l a f fæ l l es sk a bet a n n e-m a r i e skov

184

24 . Pr i vat e fon des a l m e n e væ r disk a be l se ANKER BRINK LUND

190

pe rs ong a l l e r i


6

carlsbergfondet 2015

I forskningens og kunstens tjeneste

Af

Chance favours only the prepared mind.

flemming besenbacher

Louis Pasteur, 1822-1895

professor, dr.scient., dr.h.c.mult., frsc formand, carlsbergfondets bestyrelse

årsskrift 2015

Såvel bryggeriet Carlsberg, der blev stiftet i 1847, som Carlsbergfondene bygger på arven efter J.C. Jacobsen og sønnen Carl Jacobsen. De var begge succesfulde og visionære bryggere, der ikke kun arbejdede for egen vindings skyld, men i rigt mål gav tilbage til samfundet af de værdier, de havde skabt. Det gjorde de blandt andet ved etableringen af henholdsvis Carlsbergfondet i 1876 og Ny Carlsbergfondet i 1902. Mens J.C. Jacobsen ønskede, at Carlsbergfondet skulle virke i forskningens tjeneste, ønskede Carl, at Ny Carlsbergfondet skulle virke i kunstens tjeneste. Begge var mænd af deres tid, det 19. århundrede, hvor den industrielle og kulturelle revolution ændrede Europa og verden. Men de var

carlsbergfondet

også mænd af fremtiden, og både Carlsbergbryggerierne og Carlsbergfondene bygger på værdier, tanker og visioner, der er evigt gyldige, og som stadig udgør ledetråden i vores nuværende aktiviteter og strategiske tiltag: fokus på kvalitet, stræben efter det fuldkomne, Semper Ardens (passion i alt, hvad vi laver), tæt kobling til forskning og innovation, CSR og høj integritet og transparens. I Carlsbergfondet tager vi udgangspunkt i brygger J.C. Jacobsens Gyldne Ord, som tilsiger os at forfølge perfektion ”uden hensyntagen til øjeblikkelig fordel”. Denne mission har Fondet haft siden grundlæggelsen, og det udmønter sig konkret i støtte til grundforskning af højeste internationale kvalitet inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab.


7

Tid til fordybelse Carlsbergfondet fokuserer primært på talentudvikling og generationsskiftet i dansk forskning samt på visionære grundforskningsprojekter, der kan føre til tværvidenskabelige nybrud eller nyudvikling af dansk forskning. Derfor sender vi hvert år ca. 50 unge forskertalenter, der typisk lige har opnået deres ph.d.-grad, til internationalt førende universiteter. For mange er det et første skridt mod en selvstændig forskningskarriere, idet de får mulighed for at tilegne sig ny viden ved de bedste universiteter i verden og for at etablere egne faglige internationale netværk. Der er i de senere år sket en beklagelig bureaukratisering af dansk forskning, og introduktionen af ”New Public Management” har ført til en uheldig udvikling på landets universiteter, hvor forskernes tid i for høj grad bruges på bureaukratiske opgaver i stedet for det afgørende, undervisning og forskning. Det er Carlsbergfondets mål at gøre ansøgningsprocessen samt den efterfølgende evaluering og opfølgning på bevillingerne så ubureaukratisk og lean som muligt. Vi lægger ingen strategiske bindinger ned over ansøgerne, men opfordrer i en bottom up-proces ansøgerne til at indsende deres bedste, nyskabende ideer. Bestyrelsen evaluerer ansøgningerne hurtigt, og forskerne får svar inden for ca. to måneder. Rationalet er, at den enkelte forskers talent bedst kommer til udtryk, hvis han eller hun får ro og tid til fordybelse.

Slow - fordybelse i forskning og kunst Ny Carlsberg Glyptotek åbnede i påsken en særophængning med kun ét værk, Rousseaus ”Uvejr over Mont Blanc”, der viser de overvældende naturkræfter og storslåetheden ved et monumentalt bjerglandskab i Jurabjergene. Rousseau arbejdede på værket i årtier, men nåede ikke selv at betegne værket som fuldendt. Med udstillingen introducerede Glyptoteket Slow, hvor langsomheden råder og inviterer til fordybelse. Heri ligger mindst to vigtige budskaber: For det første, at fordybelse og erkendelse kræver tid og ro, og for det andet, at vi må forholde os til ”tidtagningens helvede”, der tvinger os til at løbe efter tidsaktuelle pengekasser og målbare evalueringskriterier. Budskaberne gælder både forskning og kunstens verden. Med Slow går direktør Flemming Friborg, Ny Carlsberg Glyptotek, imod den stigende tilbøjelighed til at haste efter de nyeste fænomener og effekter. Der er flere paralleller til forskningens verden, hvor politisk-strategisk prioritering og kortsigtet opfyldelse af delmål og resultatkontrakter ofte er blevet dagens løsen. Man risikerer herved at undertrykke nødvendige langsigtede investeringer i de

talenter, der skal fremkomme med de visionære, epokegørende nyskabende idéer. Det sker på trods af århundredelange erfaringer om, at banebrydende opdagelser ikke kan planlægges. Grundforskningens mantra er dels at søge efter viden uden et bestemt mål, søge efter det nye, det ukendte, dels at forholde sig kritisk til de kendte teorier. På samme måde er kunstens opgave at medvirke til at udvikle samfundet og dets borgere ved blandt andet at forholde sig kritisk til og udfordre det etablerede. Excellence i forskningens og kunstens tjeneste kræver talent, passion, perfektion, innovation - og ikke mindst hårdt arbejde. Det handler om at give rum og tid til at arbejde målrettet med netop det emne, som er forskerens og kunstnerens passion, så man på baggrund af grundige forberedelser kan gribe chancen for at se helt nye visionære sammenhænge (jf. Pasteur).

Creativity in science, in the arts and in society cannot be organised. It arises spontaneously from individual talent. Well-run laboratories can foster it, but hierarchical organisations, inflexible, bureaucratic rules, and mountains of futile paperwork can kill it … very quickly. Max Ferdinand Perutz, 1962 Nobelpris for strukturen af hæmoglobin

Carlsbergfondet uddelte i 2014 for fjerde gang de to forskningspriser à 1 mio. kr. til to absolut enestående forskere inden for henholdsvis naturvidenskab (professor, dr.med. Gitte Moos, Københavns Universitet) og humaniora/samfundsvidenskaberne (professor, dr.phil. Jesper Ryberg, Roskilde Universitet). Begge prismodtagere bidrager med særskilte artikler om deres forskning her i årsskriftet. Uddelingen af forskningspriserne fandt sted i Glyptoteket, hvor HKH Kronprinsesse Mary forestod prisoverrækkelsen. Carlsbergfondet lægger ved sine større forskningsprojekter vægt på, at fag og discipliner bringes sammen i nye konstellationer. Seneste eksempel herpå er bevillingen til det tværvidenskabelige Center for Boble-studier ved professor, dr.phil. Vincent Hendricks (Københavns Universitet). Boble-fænomenet kendes fra den økonomiske sektor og it-sektoren, men optræder i snart sagt alle sammenhænge og ses også på de sociale medier. Centeret er ægte tværvidenskabeligt og inddrager kompetencer og metoder fra filosofi, økonomi, matematik, psykologi, medier og kommunikation. Af Carlsbergfondets historiske bevillingsoversigter fremgår, at Fondet har givet betydelige bevillinger til dansk arkæologi og stået bag en række større og længerevarende udgravninger i blandt andet Italien, Grækenland og Mellemøsten. Projekterne vidner dels om, at landene, hvori fundene findes, ikke selv har været i stand til at gennemføre udgravningerne, dels om at danske arkæologer nyder stor international anerkendelse og tillid ved at få tilladelse til at gennemføre udgravningerne. Fondets støtte til dansk arkæologi er uændret– f. eks. senest med bevillinger til Palmyra-projektet ved professor, dr.phil. Rubina Raja (Aarhus Universitet). Formålet med projektet er at opbygge et digitalt korpus over

årsskrift 2015


8 alle kendte palmyrenske fund, herunder Ingholt-arkivet på Glyptoteket, som huser verdens anden største samling af palmyrensk gravskulptur. På Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg blev tre store nationalhistoriske begivenheder markeret med flotte særudstillinger: ”1864 – krigen, der ændrede Danmark”, ”Prins Henrik af Danmark, HKH Prinsgemalen 1934-2014” og ”1814 – spillet om Danmark og Norge”. Hver af udstillingerne kastede lys over en epoke, der har præget Danmarkshistorien.

city for the Future”. Dagen bød på internationale oplæg fra blandt andre Volkswagen Stiftung, Heidelberg Universität, Rockefeller Foundation, Harvard University, Wellcome Trust og EU-Kommissionen. Deltagerne var repræsentanter fra de danske erhvervsdrivende fonde, nordiske og tyske fonde, politikere og nyhedsmedier m.fl. Konferencen bekræftede den stigende bevidsthed om og ansvarsfølelse i fondsverdenen for at medvirke til at finde løsninger på de globale ”Grand Challenges”.

Nye ansigter

Åbenhed og transparens

Mag.art. Karsten Ohrt tiltrådte den 1. januar 2014 som formand for Ny Carlsbergfondets bestyrelse. Karsten Ohrt beskrev i Carlsbergfondets årsskrift 2014 sine nye idéer og visioner for Ny Carlsbergfondet. Bestyrelsen for Ny Carlsbergfondet har fra 1. januar 2015 fået et nyt medlem, idet lektor Maria

Folketingets vedtagelse af fondsloven i juni 2014 betød nye krav om transparens. Det gælder blandt andet oplysninger om ledelsesprincipper, honorering og habilitet. Der er tale om soft law, hvor fondene enten skal vise, at de følger anbefalingerne eller forklare, hvorfor de eventuelt ikke gør. Carlsbergfon-

Fabricius Hansen efter syv år er udtrådt af bestyrelsen ved årsskiftet for at koncentrere sig om sin forskning. Carlsbergfondet bringer her en stor tak til Maria for hendes virke i Ny Carlsbergfondet. Carlsbergfondets bestyrelse har på denne baggrund udpeget museumsdirektør, mag.art. Christine Buhl Andersen (KØS – Museum for Kunst i det Offentlige Rum) som nyt medlem af Ny Carlsbergfondets bestyrelse fra 1. januar 2015. Tidligere Senior Vice President i Carlsberg Anne-Marie Skov tiltrådte som ny direktør for Tuborgfondet den 1. januar 2015, og afløste underdirektør Peter Moe Rasmussen. Carlsbergfondet bringer her en stor tak til Peter for hans virke i Tuborgfondet.

det opfylder allerede hovedparten af kravene, og på Fondets hjemmeside vil kravene i den nye fondslov blive sammenholdt med Carlsbergfondets praksis med tilhørende forklaringer. Ifølge fundatsen skal Carlsbergfondet støtte grundforskning inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Fondet lægger også vægt på åbenhed og bestræber sig på, at alle interesserede kan finde oplysninger om Fondet. På Carlsbergfondets hjemmeside kan man finde information for potentielle ansøgere samt oplysninger om Fondets historie, organisation, økonomi, ledelsesprincipper, støttede projekter m.m. Målgruppen for både hjemmeside og årsskrift er ”den lærde læser”. Derudover har Fondet også oprettet profiler på LinkedIn og Facebook. Hensigten er her at vække nysgerrighed hos unge forskerspirer og at gøre dem så interesserede, at de går videre til Fondets hjemmeside; og herfra vil de særligt interesserede kunne gå videre til forskernes egne profiler og videnskabelige artikler. Carlsbergfondet ønsker også at nå ud til Fondets og bryggeriets mange internationale samarbejdspartnere. De kender Carlsbergs produkter, men de færreste af dem ved, at Carlsberg er en virksomhed ejet af en erhvervsdrivende fond med dybe danske rødder, en stærk historie og klare værdier og visioner. Fondet har derfor gennem en rigt illustreret ”booklet” med titlen ”Pursue Perfection” kortfattet beskrevet historien og perspektiveret den til Fondets og bryggeriets aktiviteter i dag. Bogen er udgivet på dansk, engelsk, russisk, kinesisk, fransk og vietnamesisk og kan desuden downloades fra Fondets hjemmeside.

Til samfundets gavn I anledning af 200-året for den danske folkeskole og afslutningen på forskningsprojektet ”Dansk skolehistorie, hverdag, vilkår og visioner” var Carlsbergfondet den 6. januar 2015 vært ved en konference om dagens folkeskole. Professor Ning de Coninck-Smiths (Aarhus Universitet) og professor Charlotte Appels (Roskilde Universitet) forskning sammen med internationale erfaringer fra Finland ved professor Pasi Sahlberg dannede her baggrund for debat mellem en række af folkeskolens centrale aktører, herunder undervisnings- og uddannelsesminister Christine Antorini. Konferencen er ét blandt flere eksempler på den rolle og pligt som brobygger mellem forskning og samfund, som Fondet føler og gerne påtager sig. I samme ånd var Carlsbergfondet den 27. januar 2015 vært ved en international konference om fondenes betydning for samfundet ”Building Capa-

årsskrift 2015

carlsbergfondet


9

v ed bryg g e r i et s dr i f t sk a l det væ r e det s ta dig e for m a a l u de n h e ns y n t i l de n øi e bl i k k e l ig e for de l at u dv i k l e fa br i k at ion e n t i l de n s tørs t mu l ig e f u l dkomm e n h ed sa a l edes at det t e bryg g e r i o g det s produ kt e r a lt i d k u n n e s ta a s om et møns t e r o g v ed de r es e x e mpe l v i r k e t i l at øl bryg g e r i et h e r i l a n det hol des pa a et høi t o g hæde r l ig t s ta n dpu n kt J .C . Jaco b s e n b ryg g e r o g s t i f t e r a f C a r l s b e rg o g C a r l s b e rg f o n d e t

Det e r fon det s v ision at forva lt e a rv e n e f t e r bryg g e r J.C . Jacob se n så l edes , at h a ns ta n k e r , i de e r o g Fon det s f u n dat s t i lg odeses , t i l pa s ses n u t i de n o g m edv i r k e r t i l at pr æg e f r e m t i de n for v i r k s omh ede n, v i de nsk a be n o g sa m f u n det F l e mm i n g B e s e n bac h e r B e s t y r e l s e s f o r m a n d i C a r l s b e rg A /S o g C a r l s b e rg f o n d e t

årsskrift 2015


10

i n t rodu kt ion t i l ca r l sbergfam i l i en

årsskrift 2015

Carlsberg-familien omfatter verdens fjerdestørste bryggeri Carlsberg, tre fonde, to kulturbærende museer og et forskningslaboratorium. Her udfoldes ambitiøs international bryggerivirksomhed side om side med forskning og innovation samt støtte til det ypperste inden for videnskab, kunst og kultur. Carlsbergfondet er en af verdens ældste erhvervsdrivende fonde og har en helt unik konstruktion med flere opgaver. Fondet er kontrollerende hovedaktionær i Carlsberg A/S, og Fondets formand er også bestyrelsesformand i Carlsberg gruppen. Carlsbergfondets formål og aktiviteter er fastlagt i fundatsen. Carlsbergfondet står som følge heraf i spidsen for Carlsberg Laboratorium og bidrager hvert år med betydelig støtte til videnskabelig grundforskning. Carlsbergfondet er også ansvarligt for driften af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Ny Carlsbergfondet yder støtte til kunst og kultur samt støtter driften af Ny Carlsberg Glyptotek. Tuborgfondet indgår også i Carlsberg-familien og støtter aktiviteter inden for erhverv, kultur, musik og idræt. Carlsbergfondet har, siden det blev stiftet i 1876, uddelt bevillinger for mange milliarder kroner til gavn og glæde for samfundet. Carlsbergfondet er som hovedaktionær med til at sikre bryggeriet Carlsbergs fortsatte udvikling som moderne internationalt bryggeri, der skaber værdi for aktionærerne og drives med fokus på forskning, innovation og produkter af høj kvalitet. Dette sker alt sammen til berigelse af den tætte forbindelse mellem bryggeri og samfund, som ligger i Fondets DNA. Fondet bygger på værdier som kvalitet, ansvarlighed og samfundssind. Carlsbergfondet afspejler, at stifteren J.C. Jacobsen gennem hele sin lange karriere var optaget af det enkle, men vigtige spørgsmål, som enhver kvalitetsbevidst brygger bør stille:

ningslaboratorier. Her forsker videnskabsfolk intensivt i de grundlæggende processer bag ølbrygning, helt i tråd med Jacobsens overbevisning om, at processen konstant kan forbedres gennem tæt kobling til videnskaben. Helt i samme ånd uddeles en væsentlig del af Carlsbergfondets frie midler hvert år som bevillinger til videnskabelig grundforskning inden for naturvidenskaberne, humaniora og samfundsvidenskaberne. Carlsbergfondets bevillinger har betydet meget for talentudviklingen og internationaliseringen på de danske universiteter, og Fondet er af den opfattelse, at nøglen ikke blot til bedre øl, men også til løsningen af de store globale samfundsudfordringer er investering i forskning af højeste kvalitet og i international særklasse. J.C. Jacobsen mente, at vi bedst forstår vores samtid, hvis vi kender vores historie. Den opfattelse ønskede han, at Carlsbergfondet skulle være med til at udbrede på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Museet formidler Danmarks historie gennem malerier, møbler og kunstindustri, men museet har gennem de seneste ti år også skærpet det internationale udsyn med store udstillinger blandt andet om samspillet med Rusland og Kina. Ny Carlsberg Glyptotek er et andet toneangivende museum med internationalt format. Glyptoteket indgår i Carlsberg-familien via sin tilknytning til Ny Carlsbergfondet, og museet har en enestående kunstsamling af ægyptiske og antikke skulpturer, dansk guldalder og fransk impressionisme. J.C. Jacobsen besluttede i 1876 at testamentere hele sit livsværk til Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Han var overbevist om, at Carlsberg bedst kunne fremtidssikres, hvis nogle af landets klogeste hoveder stod i spidsen for bryggeriet. Det blev således Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs opgave at udpege de fem professorer, som

Hvordan brygger man det bedste øl? Derfor oprettede J.C. Jacobsen allerede i 1875 Carlsberg Laboratorium, der er en afdeling af Carlsbergfondet. Laboratoriet har skrevet sig ind i industrihistorien som et af de mest banebrydende forsk-

skulle varetage ledelsen i både Carlsbergfondet og bryggeriet. Sådan er det stadigvæk. Af figuren fremgår, hvordan en global bryggerivirksomhed, forskning og støtte til videnskab, kunst og kultur forenes i Carlsberg-familien.

carlsbergfondet


ca r l sbergfondet

Ca r lsberg Gruppen

Ny Ca r l sbergfondet

G ru n dl ag t a f J.C . Jacob se n

Opr et t et a f C a r l Jacob se n i 19 02 .

i 18 4 7 o g i dag v e r de ns fj e r de-

s tøt t e r k u ns t. Bi dr age r t i l dr i f t e n

størst e bryg g e r i

a f Ny C a r l sbe rg G lyp tot e k

Ny Ca r lsberg Glyp tot ek M use um gru n dl agt a f C a r l Jacob se n i 19 0 6 . H a r e n a f v e r de ns før e n de k u ns t sa m l i ng e r

Ca r l sberg L a bor ator i um

Tu borgfondet

G ru n dl agt i 1875 a f J.C . Jacob se n.

S t i f t et i 1931 .

H a r l e v e r et f l e r e ba n e bry de n de

Støt t e r e r hv e rvs -, k u lt u r-

forsk n i ngsr es u ltat e r

o g i dr æt sl i v

Det Nat iona l h istor isk e M useum på F r eder i ksborg Opr et t et a f J.C . Jacob se n i 1878 . Fortæ l l e r 5 0 0 å rs h is tor i e g e n n e m p ort r æt t e r o g malerier

Forsk n i ngsstøt t e S tøt t e r v i de nsk a be l ig g ru n dforsk n i ng i n de n for nat u rv i de nsk a b , hum a n ior a o g sa m f u n ds v i de nsk a b


ca r l sbergfon det


14

1 Umodenhed, ansvar og straf

Af Jesper Ryberg professor i etik og retsfilosofi, Roskilde Universitet, dr.phil. & ph.d. Modtager af Carlsberg­

I mange retssystemer straffes unge kriminelle mildere and voksne. En af de væsentlige begrundelser til støtte herfor er, at unge er mere umodne og derfor bør anses for mindre ansvarlige for deres handlinger. Relationen mellem umodenhed, reduceret ansvar og mildere straf er imidlertid langt fra enkel og kalder i mange henseender på nøjere strafferetsteoretisk forskning.

fondets Forskningspris 2014

årsskrift 2015

carlsbergfondet


15

K

aster man et blik på måden, hvorpå unge mennesker, der begår kriminalitet, håndteres i de strafferetslige systemer i forskellige lande, finder man ofte et væsentligt fællestræk. På trods af de forskelle, der er i måden, hvorpå straffesystemer er udformet og fungerer — herunder fastsættelsen af den kriminelle lavalder — er der på tværs af landegrænser en tendens til at behandle unge kriminelle anderledes og i en del tilfælde mere skånsomt end voksne. Ser man på den strafferetsteoretiske forskning, har denne straffemæssige forskelsbehandling også mange fortalere (fx er en af de meget simple modeller, at en 14-årig kriminel skal have en tredjedel af den straf, en voksen ville få for samme forbrydelse, en 16-årig skal have halvdelen, mens en 18-årig skal have den fulde straf). Det afgørende spørgsmål er, hvad der kan berettige en eventuel straffemæssig forskelsbehandling. Selvom der findes mange argumenter til støtte for at behandle unge mennesker mere skånsomt, er det argument, der i en årrække har stået centralt blandt strafferetsteoretikere, at unge mennesker er mere umodne og dermed mindre ansvarlige for deres handlen end voksne. Som et mere kuriøst eksempel kan nævnes, at netop dette argument indgik som central begrundelse, da den amerikanske højesteret i 2005 — i den omdiskuterede sag Roper v. Simmons — slog fast, at dødsstraf ikke kan anvendes på unge mennesker. Men også i mindre principielle sager samt som sagt i de ledsagende strafferetsteoretiske diskussioner er argumentet hyppigt forekommende. Dermed er det imidlertid også klart, at der er åbnet for en nøjere forskningsmæssig undersøgelse af, hvad der er grundlaget for at fastslå unge menneskers umodenhed og ikke mindst, hvad der udgør den nærmere kobling mellem umodenhed og reduceret ansvar. Ser man på det første spørgsmål, har det først og fremmest været udviklingspsykologi og anden adfærdsforskning, der har været inddraget til at underbygge vurderinger af unges umodenhed. I de senere år har der tillige været en klar tendens til også at inddrage neurovidenskabelig forskning. Mens det for blot få årtier siden var en mere almindelig antagelse, at hjernen i høj grad var udviklet, når man forlod barndommen, har der i de senere år været et øget fokus på de omfattende strukturelle og funktionelle ændringer, hjernen gennemgår i teenageårene. Som eksempel kan nævnes såkaldt ”synaptic pruning”, en proces, ved hvilken hjernens cortex bliver tyndere, eller ”myelination”, ved hvilken axonerne (lange nervefibre) indlejres i en fedtholdig substans (myelin), der medvirker til at øge transmissionshastigheden i neuronerne. Hertil kommer også

andre processer, der forløber over kortere eller længere tid i løbet af teenageårene (eller sågar fortsætter et stykke ind i voksenlivet). Som en af de indflydelsesrige neuropsykologer, Laurance Steinberg, nyligt har sagt, så er ”unges neurobiologiske umodenhed … et faktum, som inden for den neurovidenskabelige forskning må anses for ukontroversielt”. Dermed bliver det imidlertid påtrængende at vende sig mod det andet spørgsmål, nemlig hvilken sammenhæng der er mellem umodenhed og ansvar. Ved nærmere eftersyn viser dette spørgsmål sig at dække over en række mere komplicerede spørgsmål af en ganske anden art end de, der karakteriserer den forskning, der bidrager til forståelsen af unge menneskers umodenhed. Lad os kort se på tre af disse spørgsmål. Det første forhold, der må afklares, er, hvad det er, der overhovedet er relevant for at kunne fastlægge ansvar. Alene det at fastslå, at unge mennesker på en række punkter adskiller sig adfærdsmæssigt

Forandringer i den grå substans i hjernen fra barndom til voksenalder.

carlsbergfondet

årsskrift 2015

(Science, 30 Juli, 2004)

… en 14-årig kriminel skal have en tredjedel af den straf, en voksen ville få for samme forbrydelse, en 16-årig skal have halvdelen, mens en 18-årig skal have den fulde straf (Barry Feld, 2007)


16 eller neurobiologisk fra voksne, er ikke tilstrækkeligt til at konkludere, at de adskiller sig med hensyn graden af ansvar, de bærer for deres handlinger. Omvendt formuleret kan der udmærket forekomme forskelle på tværs af de to aldersgrupper ganske uden betydning for vurderinger af ansvar. Det, der må fastlægges, er altså, hvad det er for egenskaber, der bør anses for afgørende for, om man er helt eller kun delvist ansvarlig for sine handlinger. Der er med andre ord her tale om et rent normativt spørgsmål. Til de mere traditionelle svar hører, at en person må besidde en række kognitive kapaciteter. For eksempel må man have en minimal grad af forståelse for, hvad lovgivning eller herskende moral foreskriver, samt en vis evne til at kunne overveje og træffe beslutninger vedrørende sine handlinger. Præcis hvilke kognitive kapaciteter, der her er afgørende, er dog omdiskuteret. Endvidere må det anses for uafklaret,

Den øgede inddragelse af neuro­ videnskabelig viden og teknologi i straffesager afspejler sig i omfanget af den akademiske diskussion inden for feltet neurolaw. nature reviews/neuroscience

om ansvar tillige forudsætter, at man besidder visse affektive kapaciteter, som for eksempel evnen til medfølelse eller indlevelse, eller eventuelle kapaciteter vedrørende ens evne til at omsætte ønsker til handling. I parentes bemærket kan det nævnes, at netop det forhold, at der formentlig er flere forskellige kapaciteter, der bør anses for nødvendige for, at man kan tilskrives ansvar, kombineret med det faktuelle forhold, at disse kapaciteter ikke nødvendigvis alle er lige nødvendige for udførelsen af alle typer af handlinger — fx er det klart, at nogle typer af kriminel handling fordrer større evne til planlægning eller til at kunne regulere sin adfærd — medfører, at det næppe er plausibelt at tale om, at unge krimi-

årsskrift 2015

carlsbergfondet

nelle har samme reducerede ansvar på tværs af forskellige typer af forbrydelser. Tværtimod må man forvente, at graden af ansvar varierer, alt efter hvilken kriminel handling der er på tale. Det afgørende er dog som sagt, at en identifikation af de for ansvar relevante kapaciteter udgør den første udfordring, der må håndteres. Det andet forhold, der kalder på teoretisk afklaring, vedrører spørgsmålet, hvad der mere præcist karakteriserer tilskrivning af ansvar. Lad os antage, at det er afklaret, hvilke kognitive og affektive kapaciteter der er bestemmende for vurderingen af en persons grad af ansvar, samt at det tillige er påvist, at netop disse kapaciteter er mindre veludviklede hos unge mennesker end hos voksne. Følger det da, at unge mennesker bør tilskrives en mindre grad af ansvar? Svaret er, at det ikke er helt så enkelt. Man kan nemlig tænke sig, at det forholder sig sådan, at en begrænset udvikling af de relevante kapaciteter er tilstrækkelig til, at man alligevel bør anses for fuldt ansvarlig for sin handling. For eksempel kan man tænke sig, at en person har en begrænset evne til at forstå karakteren af den forbrydelse, vedkommende har begået, men at denne begrænsede evne dog stadig må anses for tilstrækkelig til, at vedkommende er fuldt ansvarlig for sin handling. Eller at en begrænset evne til at regulere sin adfærd stadig er tilstrækkelig til at gøre en fuldt ansvarlig. Hvis dette er tilfældet — altså hvis der bør være en tærskel for, hvornår man er fuldt ansvarsbærende — da vil en ung kriminel godt kunne være fuldt ansvarlig for sin handling, også selvom en voksen har mere veludviklede kapaciteter. Spørgsmålet er altså, om man bør forfægte dette syn på ansvarstilskrivning. Om svaret er bekræftende, afhænger blandt andet af et nærmere studie af, hvad der karakteriserer de kapaciteter, der er bestemmende for ansvarstilskrivning. Endvidere vil dette synspunkt stå over for den udfordring at skulle fastlægge, hvor grænsen skal gå for, hvad der må anses for en tilstrækkelig grad af udvikling af en given kapacitet, til at man bør tilskrives fuldt ansvar for sin handling; en opgave, der er kompliceret af det forhold, at der som antydet formentlig er en række forskellige kognitive og affektive kapaciteter, der er afgørende for, om man bør anses for ansvarlig, samt at disse i varierende grad er relevante i forhold til forskellige typer af kriminelle handlinger. Hvis man omvendt svarer benægtende ved at hævde, at der ikke er en grænse for udviklingen af en kapacitet, over hvilken en person skal tilskrives fuldt ansvar, men at det i stedet forholder sig således, at varierende grader af udvikling af relevante kapaciteter altid følges af varierende grader af ansvar, da har dette blandt andet den nævneværdige implikation, at der kan tænkes store forskelle i


17 graden af ansvar mellem voksne kriminelle. Netop da der eksisterer forskelle i graden, hvormed kognitive og affektive kapaciteter er udviklet mellem voksne, vil man ikke kunne opretholde den opfattelse, at voksne under normale omstændigheder — det vil sige, når der ikke er særlige forhold, der gør sig gældende — må anses for fuldt og dermed lige ansvarlige for deres kriminelle handlinger. Det sidste forhold, der her skal fremdrages, vedrører et andet aspekt af måden, hvorpå graden af ens modenhed bør influere på den grad af ansvar, man tilskrives for sine handlinger. Som antydet, er et traditionelt syn i den strafferetsteoretiske forskning, at unge mennesker undergår en modningsproces i løbet af deres teenageår, og at denne bør afspejles i vurderingen af graden af ansvar, de bærer på forskellige alderstrin. Et barn vil ofte blive anset for ikke-ansvarligt for sine handlinger, en

hed hos unge på samme alderstrin. Hertil kommer den mangfoldighed af udfordringer, der knytter sig til spørgsmålet om, hvordan vurderinger af begrænset ansvar skal omsættes i fastlæggelsen af en passende straffereduktion (om en ung kriminel får en betinget dom eller et halvt års ubetinget fængsel, gør naturligvis en væsentlig forskel, også selvom begge straffe måtte ligge under det niveau, en voksen måtte få for en tilsvarende forbrydelse). Snarere end at opridse yderligere eksempler, skal der her blot knyttes en enkelt afsluttende bemærkning til sigtet med undersøgelser af den skitserede type. Forskning i de anførte spørgsmål giver ikke et endeligt svar på hvordan unge, der har begået forbrydelser, skal straffes, eftersom der er andre hensyn, der influerer på dette spørgsmål. Men den medvirker til at besvare de udfordringer, der knytter sig til en af de tungtvejende begrundelser, som spiller

voksen for fuldt ansvarlig, og det er så i de mellemliggende år, at der sker en modningsproces i form af udviklingen af de for ansvarstilskrivning relevante kapaciteter. Men for at vurdere, hvilken grad af ansvars­t ilskrivning der er berettiget i forbindelse med unge kriminelle på forskellige alderstrin, må det for det første afklares, hvordan den udviklingsproces forløber. Her kan udviklingspsykologi, adfærdsforskning og neurovidenskab bidrage med afklaring. Men samtidigt er det vigtigt at indse, at ingen af disse studier vil kunne besvare, hvordan graden af modenhed på et bestemt alderstrin skal omsættes i fastlæggelse af graden af reduceret ansvar. Tværtimod fordrer en sådan afklaring også besvarelse af normative spørgsmål, som for eksempel hvordan man skal vægte de forskellige relevante kapaciteter — der kan være mere eller mindre udviklede — i bestemmelsen af graden af reduceret ansvar (hvordan skal man fx afveje en mere veludviklet evne til forstå karakteren af sin kriminelle handling med en mindre modnet evne til at regulere sin adfærd?). De tre typer af spørgsmål, der her har været fremdraget vedrørende identifikation af de for ansvarstilskrivning relevante kognitive og affektive kapaciteter, angående fuldt eller gradueret ansvar, og om koblingen mellem grader af udvikling af de relevante kapaciteter og graden af reduceret ansvar, er alle eksempler på nogle af de udfordringer, der søges afklaret ved normative strafferetsteoretiske undersøgelser. For en god ordens skyld — men næppe overraskende — bør det nævnes, at disse spørgsmål kun udgør et udsnit af de teoretiske problemer, som vurderinger af unge kriminelles grad af ansvar foranlediger. Andre relaterede udfordringer udspringer for eksempel af det forhold, at der kan være meget store individuelle forskelle i graden af moden-

en central rolle i straffepraksis og straffelovgivning. Hertil kommer, at rækkevidden af denne forskning går langt videre end til gruppen af unge kriminelle. Tilsvarende spørgsmål om ansvarstilskrivning rejser sig parallelt i forbindelse med mange andre grupper af kriminelle (fx personer med hjerneskader, psykisk syge, psykopater, misbrugere med flere). Endvidere er det igen værd at pointere, at forskningen inden for feltet leverer mulighedsbetingelserne for, at straffesystemet kan lade sig informere af forskning inden for de forskellige empiriske disci­ pliner. Adfærdsforskning kan ikke besvare spørgs­ mål om, hvilke typer af adfærd der er relevante for tilskrivning af ansvar. Ej heller kan neurovidenskaben. Der er i disse år en klar udvikling i retning af øget inddragelse af neurovidenskabelig viden og teknologi i strafferetssager. Denne viden søges i vid udstrækning inddraget netop i vurderinger af ansvar i forbindelse med strafudmåling. Men det er naturligvis velkendt, at der ikke er et ansvars­center, der kan aflæses i hjernen. Hvis beslutninger i straffepraksis skal informeres af andre videnskaber, må det først fastslås, hvad det er for egenskaber, der er relevante. I fravær af en sådan fastlæggelse vil der ikke være nogen pointe i at kigge på hjernescanningsbilleder eller tilsvarende materiale i en retssag. I den forstand udgør den normative strafferetsforskning ofte den afgørende kobling mellem de empiriske forskningsdiscipliner og juraen.

”I would there were no age between ten and three-and-twenty … for there is nothing in between but getting wenches with child, wronging the ancientry, stealing, fighting …” (Shakespeare, The Winter’s Tale, Akt III). Pixtal/Scanpix

... unges neurobiologiske umodenhed … [er] et faktum som inden for den neuro­ videnskabelige forskning må anses for ukontroversielt. (Laurance Steinberg, 2009)

Referencer: Feld, Barry. ”Unmitigated Punishment: Adolescent Criminal Responsibility and LWOP Sentences”, Journal of Law

and Family Studies , vol. 10, 2007.

• Ryberg, Jesper. ”Punishing

Adolescents — On Immaturity and Diminished Responsibility”,

Neuroethics , vol. 7 (3), 2014.

• Steinberg, Laurence. ”Should

the Science of Adolescent Brain Development Inform Public Policy?”, American Psychologist , November 2009.

carlsbergfondet

årsskrift 2015


18

2

MOLEKYLÆR OG FUNKTIONEL BILLEDDANNELSE AF HJERNEN

Af Gitte Moos Knudsen PROFESSOR, OVERLÆGE, DR.MED., CENTERLEDER, LUND­BECKFONDSCENTER FOR INTEGRERET MOLEKYLÆR

I de vestlige lande udgør hjernesygdommene den største sygdomsenhed med hensyn til den samlede socioøkonomiske byrde. For mange af disse neurologiske og psykiatriske sygdomme gælder, at man ikke i tilstrækkelig grad kender til de underliggende årsager bag sygdommene. I min forskning anvendes en eksperimentel neurobiologisk tilgang for at identificere basale sygdomsmekanismer, og vi undersøger såvel veletablerede som nye behandlingsmetoder for at få indsigt i deres virkningsmekanismer.

BILLEDDANNELSE & INNOVA­ TIONSFONDSCENTER FOR EXPERIMENTAL MEDICINE NEUROPHARMACOLOGY, RIGSHOSPITALET OG KØBENHAVNS UNIVERSITET. MODTAGER AF CARLSBERG­ FONDETS FORSKNINGSPRIS I NATURVIDENSKAB, 2014

årsskrift 2015

carlsbergfondet


19

Man anser i dag mange hjernesygdomme, herunder fx depression, for at være ikke én sygdom, men en samle­betegnelse for mange forskellige sygdomstilstande.

H

jernesygdommenes heterogenitet

Mange mener, at man inden for kræftforskningen først for alvor begyndte at gøre fremskridt, da man gik bort fra at klassificere kræften efter, hvor den sad (brystkræft, knoglekræft, osv.) og istedet fokuserede på at forstå de cellulære og genetiske forstyrrelser. For mange hjernesygdomme gør sig gældende, at man istedet for at rette forskningen mod diagnoser udstedt på baggrund af en samling diagnostiske kriterier, ofte baseret på patientens subjektive symptomer, istedet bør identificere grundlæggende forstyrrelser i hjernens forbindelser og neurotransmission. Disse forstyrrelser kan være under genetisk indflydelse eller regulation. Man anser idag mange hjernesygdomme, herunder f.eks. depression, for at være ikke én sygdom, men en samlebetegnelse for mange forskellige sygdomstilstande, med påvirkning af forskellige af hjernens kredsløb og neurotransmittersystemer. Opgøret med en klassifikation af hjernesygdomme, herunder især de psykiatriske sygdomme, er først startet nu. Redskaberne, man anvender til at foretage en ny klassifikation, er mangeartede, men først og fremmest anvendes der kognitive testninger, hjerneskanninger, elektrofysiologiske, genetiske og biokemiske markører.

Der er i dag meget væsentlige udfordringer forbundet med udvikling af nye behandlingsformer, særligt hvad angår udviklingen af nye lægemidler til psykiatriske sygdomme. Gennem mange år har man anvendt dyremodeller for hjernesygdomme, men det har vedvarende vist sig, at lægemidler med lovende effekter i dyremodeller ikke har tilsvarende egenskaber, når de anvendes hos mennesker. Sidstnævnte tilskrives gerne mangelfulde dyremodeller, men den i ovenstående afsnit nævnte utilstrækkelige sygdomsklassifikation kan også bidrage dertil. Den translationelle neurovidenskabelige forskning i hjernens neurotransmission er en væsentlig forudsætning for at opnå forebyggende, diagnostiske og behandlingsmæssige resultater.

Figur 1 11 C-Cimbi36 PET-skanning af en rask forsøgsperson. Billedet viser et tværsnit af hjernens serotonin 2A receptor-fordeling, grøn er høj binding, mørkeblå lavere.

Hjerneskanningernes bidrag til udforskningen Man kan anvende molekylær, strukturel og funktionel billeddannelse med positron emissionstomografi (PET) og magnetisk resonans (MR)-skanninger til at afdække sygdomsmekanismer og risikomarkører samt til at undersøge lægemiddeleffekter og forudsige den klinisk-diagnostiske værdi hos både raske og hos mennesker med hjernesygdomme. Ved PET-skanninger anvendes radioaktivt mærkede sporstoffer, der binder sig selektivt til de af hjernens

carlsbergfondet

årsskrift 2015


Figur 2 ”Inflated brain”, hvor man computermæssigt har foldet hjernes furer ud. Til venstre ses konventionel dataanalyse af hjernens regionale serotonin 4 receptor, til højre anvendes den ny kvantificeringsteknik, hvor en langt mere naturlig fordeling ses. Fra: NeuroImage, 92, Greve DN et. al., Cortical surface-based analysis reduces bias and variance in kinetic modeling of brain PET data, 225-36, © (2014), Elsevier.

Kombinationen af de nyeste metodeudviklinger inden for MR- og den kombinerede PET-MR teknologi bibringer nye informationer om hjernens status.

årsskrift 2015

molekyler, som man ønsker at undersøge. Det er imidlertid begrænset, hvor mange egnede selektive

Forskningen i mit laboratorium

PET-sporstoffer, man i dag har adgang til. Med en kombineret PET-MR-skanner kan vi i dag opnå unikke samtidige målinger af hjernens struktur og funktion med MR og PET. Hermed kan man samtidig undersøge ændringer i hjernens receptorer og tilhørende ændringer i hjernens regionale blodtilførsel under fx indgift af lægemidler. Dette giver såvel rumlige som tidsmæssige oplysninger om effekterne. Gennem udvikling og anvendelse af nye billeddannende og statistiske metoder kan man således hos mennesker direkte undersøge både farmakologiske og ikke-farmakologiske effekter på hjernen. Derved kan man bidrage til at kortlægge sygdomsmekanismer og sygdoms­klassifikation, til at stille diagnoser tidligere og til at forudsige effekt af behandling. En bedre indsigt i virkningsmekanismerne bag behandlingen for dermed at kunne sandsynliggøre behandlingseffekter, inden der foretages tilrettelæggelse af en egentlig klinisk afprøvning i et stort antal patienter, er nødvendig for at kunne tilbyde skræddersyet behandling til den enkelte patient og til udvikling af nye behandlingsformer.

hjernens neurotransmission med det formål at frembringe forebyggende, diagnostiske og behandlingsmæssige fremskridt. Vi anvender in vivo molekylær, strukturel og funktionel billeddannelse samt dyre- og cellemodeller og humant hjernevæv til at afdække sygdomsmekanismer og risikomarkører samt til at undersøge lægemiddeleffekter og forudsige den klinisk-diagnostiske værdi. Opdagelser frembragt ved studier i celler og dyr bringes derved videre i vores studier af raske frivillige og patienter med hjernesygdomme. Denne forskning startede for 15 år siden, da vi begyndte at undersøge hjernens neuroreceptorer med PET hos mennesker, og tog fra 2006 rigtig fart med etableringen af Lundbeckfondscenteret ”Center for Integrated Molecular Brain Imaging” (www. cimbi.dk). Dette tværdisciplinære center udvikler og forbedrer billedmæssige og dataanalytiske metoder og anvender metoderne til undersøgelse af hjernens neurobiologi hos raske forsøgspersoner og hos patienter med hjernesygdomme. Metodologisk udvikler vi nye PET-sporstoffer; dette foregår i et unikt tværvidenskabeligt samarbejde mellem medicinalkemi ved Københavns Universitet og radiokemi ved PET- og Cyklotronenheden ved Rigshospitalet. Det er vanskeligt at forudsige, om et bestemt molekyle vil egne sig som PET-sporstof. Derfor er det ofte nødvendigt at udskifte enkelte elementer i en molekylestruktur og efter radiomærkning teste, om stoffet passerer ind i hjernen og binder sig regionalt i hjernen. Den første validering foregår hos forsøgsdyr; de mest lovende af disse bringes videre til undersøgelser hos vores udenlandske samarbejdspartnere, der kan PET-skanne aber. Hvis sporstoffet fortsat ser lovende ud hos aber, implementeres sporstofferne til klinisk anvendelse. På den måde har vi udviklet og va-

Hjernens neurotransmission Langt de fleste kendte lægemidler for hjernesygdomme virker på hjernens kemiske signalsystemer, særligt på neurotransmitternes receptorer. Serotonin er udviklingshistorisk en af de ældste neurotransmittere, som findes mange steder i kroppen, særligt fremtrædende i hjernen. Serotonin er involveret i en række psykofysiologiske funktioner, herunder humør, søvn, hukommelse, seksualfunktion, appetitregulering og døgnrytme. Systemet vides desuden at være forstyrret ved en række neurologiske og psykiatriske sygdomme, herunder depression, og de mest anvendte antidepressiva virker ved at blokere bl.a. serotonins genoptagelse af nervecellerne.

carlsbergfondet

Mit laboratorium udfører translationel forskning i


21 lideret to nye sporstoffer til visualisering af hjernens serotonin 4-receptor og serotonin 2A-receptor hos mennesker. Vi har med genetiske og farmakologiske metoder kunnet påvise, hvorledes hjernens serotoninniveau er inverst relateret til serotonin 4-receptor i hjernen. For første gang har man dermed en metode til at bestemme hjernens basale serotonin-niveau med hjerneskanninger. Serotonin 4-receptor skanninger giver derimod ikke et billede af akutte ændringer i serotonin, således som det sker under neurotransmission. At kunne måle hjernens lokale frigivelse af serotonin ville åbne for et helt nyt koncept, hvor man med hjerneskanninger kan undersøge hjernens neurotransmission og funktion. Vi gik efter at udvikle en radiomærket serotonin 2A-receptor-agonist, da der var grund til at formode, at serotonin 2A-receptor-bindingen vil være genstand for konkurrence med akut frigivet

også påvist, at raske forsøgspersoner med familiær risiko for udvikling af depressioner har øget serotoninniveau i striatum; højt striatalt serotoninniveau ser således ud til at udgøre en beskyttelse mod udvikling af depression. Den begrænsede mængde dagslys om vinteren anses for en vigtig faktor ved udvikling af vinterdepressioner. Behandlingen af vinterdepression består bl.a. i at give terapi med højintensive lyslamper. Vi har med MR-skanninger vist, hvorledes raske mennesker, der anvender lyslamper hver morgen i løbet af tre uger om vinteren, ændrer deres hjernes reaktion, når de vises ansigter, der udtrykker vrede eller sorg. Amyg­dala, der udgør en central struktur i hjernen mhp. at registrere og alarmere den bevidste og ubevidste del af hjernen om fare, viser sig at aktiveres omvendt proportionalt med den lysmængde, forsøgspersonerne har modtaget (Figur 3). Dette viser, at selv raske men-

serotonin. Først blev der syntetiseret over 400 serotonin 2A-receptor-agonister. Ud af disse udvalgtes 11 stoffer, der blev C-11 radiomærket og testet i grisehjernen. Den mest egnede, 11C-Cimbi36, blev herefter testet i aber. Herefter kunne vi omsider foretage de første 11C-Cimbi36 PET-skanninger af mennesker (Figur 1). Dataanalytisk kan kombinationen af de nyeste metodeudviklinger indenfor MR- og den kombinerede PET-MR teknologi bibringe nye informationer om hjernens status. PET-skanninger kombineret med strukturelle MR-hjerneskanninger kan danne grundlag for en avanceret analyse, idet man benytter muligheden for computermæssigt at folde hjernens foldede overflade ud. I figur 2 ses det således, hvordan man opnår en bedre kvantificering, når man anvender softwaren Freesurfer, udviklet med samarbejdspartnere ved the A. Martinos Center, Massachusetts General Hospital, MIT og Harvard universitet. Ved at udfolde hjernens overflade kan der foretages en filtrering af signaler på hjernens overflade istedet for i hjernevoluminet. Fordelen ved dette er, at der ikke sker fejlagtig interferens mellem hjerneregioner, der funktionelt ligger langt fra hinanden. Aktuelt arbejder vi på at fremstille et meget detaljeret 3-dimensionelt atlas af menneskets serotoninreceptorer, fremstillet på baggrund af PET- og MR-skanninger fra et stort antal raske forsøgspersoner. Et sådant atlas vil danne international reference for fremtidige forskningsprojekter indenfor området. Vi har med de nye metoder kunnet påvise, hvorledes overvægt er forbundet med nedsat serotoninniveau i nucleus accumbens, som er en hjernestruktur, der formidler belønning og lystfølelse. Vi har

nesker uden tegn til vinterdepression har neurobiologiske effekter af lysterapi om vinteren. Ved at kombinere hjerneskanningsresultater fra PET-skanninger af hjernens serotonerge system med MR-skanninger kan man endvidere undersøge, hvorledes påvirkning af hjernens serotoninsystem ændrer hjernens regionale aktivering og kommunikationen mellem hjernens forskellige dele. Dette udgør en særlig vigtig metode for udforskning af f.eks. lægemiddeleffekter. Med den teknologiske muliggørelse af samtidig udførelse af PET- og MR-skanninger med en kombineret PET- og MR-skanner er der åbnet for nye forskningsmæssige fremskridt i forståelsen af interventionseffekter på de molekylære, strukturelle og funktionelle forhold i hjernen. Dette er fokus for det nyåbnede InnovationsFondscenter NeuroPharm — Center for Experimental Medicine Neuropharmacology (www.neuro­ pharm.eu).

carlsbergfondet

Vi har med MR-skanninger vist, hvorledes raske mennesker, der anvender lyslamper hver morgen i løbet af tre uger om vinteren, ændrer deres hjernes reaktion.

Figur 3 Lysterapis effekt på amygdalas reaktivitet, når man betragter et vredt eller trist ansigtsudtryk (A). Lysdosis er negativt korreleret med amygdalas reaktivitet (B). Fra: Biological Psychiatry, 76/4, Fisher PM et. al., Three-Week Bright-Light Intervention Has Dose-Related Effects on ThreatRelated Corticolimbic Reactivity and Functional Coupling, 332-9, © (2014), Elsevier.

årsskrift 2015


22

3 Begrebernes verden — og verdens begreber

Af sanni nimb Seniorredaktør, ph.d. DET DANSKE SPROG- OG LITTERATURSELSKAB, DSL

”modernisere, forny, innovere, reformere, omarbejde, omdefinere, blande kortene, opdatere, ajourføre, opgradere, omorganisere, nytænke, se i et nyt lys, nyvurdere, nydefinere, nyordne, tænke ud af boksen”. Den Danske Begrebsordbog udkom ved årsskiftet og er den første ordbog, der præsenterer det danske ordforråd i en rækkefølge udelukkende bestemt af betydningen, ikke alfabetet, helt ned på ordniveau.

AFD. FOR DIGITALE ORDBØGER OG TEKSTKORPORA. modtaget Støtte til dansk sprog-og litteraturselskab

årsskrift 2015

carlsbergfondet


23

e

n begrebsordbog er en ordbog der præsenterer ord og udtryk ordnet efter deres betydning og ikke deres stavning som i almindelige ordbøger. et begreb er den tanke eller idé et ord eller udtryk skaber i vores bevidsthed når vi hører eller ser det. det kan omfatte en konkret, menneskeskabt ting som et tog eller en ske, et konkret væsen som en tante eller en frø, eller et naturobjekt som en sten, en torn eller en planet. eller det kan være den handling vi ser for os når vi hører ord som spurte eller overrække , eller den kombination af lyd, materiale og bevægelse vi associerer til når vi hører ordet risle. konkrete objekter og handlinger/hændelser der finder sted i tid og rum, udgør to hovedgrupper af begreber. sværere endnu er det at definere hvad den tredje hovedgruppe, de abstrakte begreber, egentlig peger på når vi

bruger dem i kommunikationen med hinanden: hvad forstår vi ved lykkelig eller tanke eller efterhånden — forbinder vi mon ordene med helt det samme hver især? den danske begrebsordbog (ddb) giver et bud på hvordan man som dansk sprogbruger opfatter verdens og det danske sprogs begreber i forhold til hinanden. i bogen præsenteres 192.000 ord og udtryk (heraf 80.000 gengangere) i kapitler, afsnit og grupper indledt af et særligt fremhævet ord netop ud fra de lighedstræk der er mellem de tanker og ideer som ordene udløser hos os. samtidig trækkes der uundgåeligt skarpe opdelinger ned over ordforrådet, besluttet af redaktørerne ud fra deres egen tolkning af verden og til evig diskussion mellem dansktalende: hvor går grænsen mellem det normale og det ekstreme inden for politik eller sex?

Figur 1 Afsnit 13.3 Eksperiment, forsøg indeholder ord og udtryk fra alle de tre overordnede begrebsområder: konkrete begreber, handlinger/hændelser og abstrakte begreber.

Bogen giver et godt overblik over hvilke begreber danskerne taler om, og med hvilke ord de gør det, i vores tidsalder omkring årtusindskiftet.

carlsbergfondet

årsskrift 2015


24 Mellem nær fortid og fjern fortid, eller mellem forundring og chok? Håbe og ønske? Mene og tro? Erhvervelse og begærlighed? Gavmildhed og overforbrug? De skel der er trukket ned over ordstoffet fra afsnit til afsnit i bogen er baseret på de beskrivelser af det danske ordforråd som man finder i Den Danske Ordbog (DDO) på ordnet.dk’s hjemmeside. Dermed har der været basis for en så objektiv kategorisering af verdens begreber som muligt. Og da DDO’s ordforråd er baseret på de tekster som danskerne rent faktisk skriver, er vi sikre på at begrebsordbogen omfatter netop de ord og udtryk og ikke mindst betydninger der reelt anvendes af os alle sammen når vi kommunikerer. Med andre ord giver bogen et godt overblik over hvilke begreber danskerne taler om, og med hvilke ord de gør det, i vores tidsalder omkring årtusindskiftet. De tre overordnede begrebsområder går som en rød tråd igennem hele bogen. Den struktur der ligger til grund for inddelingen af ordforrådet, er inspireret af en tysk begrebsordbog (Dornseiffs Der Deutsche Wortschatz nach Sachgruppen, 2004). I alle de 22 kapitler og i mange af de 888 afsnit er både de konkrete, de abstrakte samt handlinger/ hændelser repræsenteret, selv om kapitel- eller afsnitnavnet fokuserer på et af områderne. De optræder grupperet, fx handlingerne i én fortløbende række af ord, tingene i en anden og personerne i en tredje. Se figur 1. Ordbogen indeholder grundlæggende to slags oplysninger om det danske ordforråd. For det første præsenterer den i alle afsnit rækker af ord og udtryk der har næsten samme betydning, dvs. er synonymer eller nærsynonymer, og som byder sig til når man ”har det lige på tungen” og leder efter det helt rigtige udtryk med et bestemt ord som udgangspunkt. I bogen ses det tydeligt at talemåden ”kært barn har mange navne” (DDO: ’en ting eller et fænomen som man godt kan lide eller interesserer sig for, har mange betegnelser’) har sin berettigelse. Der er fx mange ord for noget vi beundrer (beundringsværdig, flot, storslået, prægtig osv.) eller synes godt om (se figur 2).

Figur 2 Der er mange ord og udtryk til at beskrive noget vi synes godt om (afsnit 10.9 Godt kunne lide, føle lyst til). Figur 3 Afsnit 9.38 Dovenskab

årsskrift 2015

carlsbergfondet


25 Men lige så tydeligt er det at det irriterende barn også har mange navne, fx er der mange ord for at kede sig og for ubegavede personer. I figur 3 ses et eksempel på et helt afsnit om noget vi ikke bryder os om, nemlig dovenskab. Den anden type oplysning man kan finde, handler om selve begrebsområderne og det man kan udlede af kapitel- og afsnitsstrukturen. Hvilke emner er bogen inddelt i? Og inden for hvilke afsnit finder vi mange forskellige begreber? Ordbogen kortlægger med andre ord hvad der kendetegner et moderne samfund, og hvilke emner vi interesserer os for — for ”hvad hjertet er fuldt af, flyder munden over med”. Således måtte der tilføjes mange nye afsnit, fx om sundhed, kroppens udseende og pleje, lønarbejde, institutioner, demokrati og samfundsdebat for at indlemme det ordforråd der findes i DDO. Til gengæld ønskede vi ikke afsnit som Kry-

Der måtte tilføjes mange afsnit, fx om sundhed, kroppens udseende og pleje, lønarbejde, institutioner, demokrati og samfundsdebat, for at indlemme det ordforråd vi fandt i DDO.

beri, servilitet ; Pine, torturere; Barbari ; Kulturel udvikling da de ikke længere udgør centrale begrebsområder i moderne tænkning.

Også videnskabskapitlet undergik forandringer. I Dornseiff (2004) har kun de naturvidenskabelige discipliner egne afsnit, og matematik er udfoldet til hele 14. I DDB udgør matematik kun tre afsnit, hvorimod fysik er udvidet til to, et generelt og et om elektricitet da der er meget ordstof inden for dette emne i DDO. Det er der også inden for humaniora, samfundsvidenskab, historie og antropologi, og da vi samtidig ønskede at gengive et tidssvarende billede af videnskab, blev der oprettet yderligere fire nye afsnit til at dække disse områder i bred forstand. Under antropologi blev fx også ord og udtryk der afspejler et forældet syn på fremmede kulturer, indplaceret, fx vild, indianterhyl, krigsdans, indianerkrig, primitive kulturer, og det er så op til læseren at udlede hvordan fagområdet har udviklet sig. Selv om vores opfattelse af verden ændrer sig, vil nogle begreber altid stå tilbage fra tidligere tider.

Figur 4 Eksempel på kreativ brug af de mange begreber i Den Danske Begrebsordbog, der er relateret til øl. (Nicolai Hartvig Sørensen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab).

carlsbergfondet

årsskrift 2015


26

4 Augustus og borgerkrigens triumf

Af Carsten Hjort Lange adjunkt, ph.d., Institut for Kultur og Globale Studier – Historie, Aalborg Universitet. Modtaget støtte til projektet

Konventionen om ikke at fejre en triumf efter en borgerkrig kom under pres i Senrepublikken, fordi en meget stor del af krigene i perioden var borgerkrige. Augustus kæmpede og sejrede i borgerkrigen, men ønskede samtidig at opnå den størst mulige ære en mandlig romer kunne opnå: At fejre en triumf. Løsningen viste sig at være ligetil og er fortsat synlig for os i dag, men er indtil nu blevet ignoreret i den internationale forskning: Jo mindre man sagde om fjenden, des mere sandsynligt var der tale om en borgerkrigsfjende.

Triumph in the Age of Civil War: the Adaptability of Roman Triumphal Tradition.

årsskrift 2015

Figur 1 Augustus blev født 23. september 63 f.v.t. Han adopteredes testamentarisk af Cæsar og kom derfor til at bære navnet Gajus Julius Cæsar Octavianus. Derfor kalder vi ham Octavian eller Unge Cæsar i stedet for Gajus Julius Cæsar. Fra 27 f.v.t. får han titlen Augustus. Hans fulde navn/titel er derefter IMPERATOR CAESAR DIVI FILIUS AUGUSTUS. Han var den evigt sejrende general, søn af den guddommelige Cæsar, og dermed også tættere på guderne end andre dødelige. Augustus kendes let på statuer og buster grundet krøllerne i pandehåret, som minder om en krabbeklo. Han dør 19. august 14 e.v.t. Ny Carlsberg Glyptotek.

carlsbergfondet


28

S ... en borgerkrigstriumf blev accepteret, så længe man samtidig kunne fremvise en fremmed fjende, reel eller opfundet til lejligheden.

Ved at sige så lidt som muligt om fjenden kunne Unge Cæsar fejre en borgerkrigstriumf, som var det en triumf over en fremmed stat.

årsskrift 2015

carlsbergfondet

enrepublikken, dvs. perioden fra 133 f.v.t og frem til Unge Cæsars sejre ved Actium og Alexandria i 31 og 30 f.v.t., var i ekstrem grad præget af borgerkrige, vold og uro. Afslutningen af denne uroprægede periode tilfaldt Unge Cæsar — han bragte fred og stabilitet til Rom efter generationers borgerkrig (figur 1). I Res Gestae , en indskrift, der omtaler hans bedrifter for den romerske stat, skriver Augustus i kapitel 13 ”... når der gennem sejre er opnået fred i hele romerfolkets magtområde.” Den omtalte fred vises også på det augustæiske fredsalter, Ara Pacis, i Rom (figur 2). Fred var produktet af en romersk sejr, i dette tilfælde Unge Cæsars sejre over både interne og eksterne fjender. Udforskningen af den romerske triumf har stor international bevågenhed disse år. Centrale kilder siger, at man ikke måtte fejre en triumf efter en bor-

gerkrig (se især Valerius Maximus 2.8.7). Den moderne forskning har hidtil fulgt denne konvention, selvom den delvist modsiger vores kildemateriale. Transformationen af den politiske orden i det sidste århundrede f.v.t. medførte en tilsvarende transformation af det romerske sejrsritual. Der er en klar modstand mellem den traditionelle forventning om, at en triumf gives, efter at Roms ydre fjender er besejret, og de store generalers ønske om at give fuldt udtryk for deres prestige og karisma samt at legitimere deres magt. Ved nærmere eftersyn tyder meget således på, at en borgerkrigstriumf blev accepteret, så længe man samtidig kunne fremvise en fremmed fjende, reel eller opfundet til lejligheden. Alternativt forsøgte triumfatoren at sige så lidt som muligt, dvs. fjenden blev ikke nævnt ved navn. Dette betød imidlertid ikke, at borgerkrigen blev forsøgt neddysset, men at man udviklede et fleksibelt syn på den ændrede verden. Borgerkrig var en integreret del af perioden, og derfor blev den helt naturligt inkorporeret i den romerske triumf. Dette ses tydeligt med Cæsars triumf efter Munda i 45 f.v.t., triumfen givet til Decimus Brutus efter Mutina i 43 f.v.t., samt Unge Cæsars triumf efter Actium (se Lange, C.H. (2013) ”Triumph and Civil War in the Late Republic”, Papers of the British School at Rome 81, 6790). Forskningsmæssigt er der her tale om et nybrud — som del af en tendens, der forsøger at forklare borgerkrigenes enorme indvirkning på perioden. I 44 f.v.t. blev Julius Cæsar myrdet. Efter endnu en urolig periode med borgerkrig indgik Unge Cæsar sammen med Marcus Lepidus og Marcus Antonius det såkaldte andet triumvirat i 43 f.v.t. De delte magten i Rom mellem sig og definerede deres egen opgave som todelt: De ville hævne mordet på Cæsar samt afslutte borgerkrigene. Den første del af opgaven blev allerede løst i 42 f.v.t. ved slaget ved Fi-


29

Figur 2 Det såkaldte Tellusrelief fra Det Augustæiske Fredsalter. Fredsalteret gives til kejseren som æresbevisning, i forbindelse med at Augustus havde skabt fred i Gallien og Spanien i 13 f.v.t. Der er uenighed om, hvilken kvindelig guddom der er afbilledet på relieffet, men Moder Jord (Tellus) er en god mulighed. Relieffet viser overflod, resultatet af den fred, Augustus skabte, og som bærer hans navn: Ara Pacis Augustae. Foto: Luca Cerabona/Sfinx

lippi i Grækenland, hvor Cæsars drabsmænd blev slået. Borgerkrigen var imidlertid ikke endeligt afsluttet, fordi Sextus Pompejus, søn af Pompejus den Store, angreb Italiens kyster og med udgangspunkt i sin base på Sicilien stoppede kornskibene fra Egypten. Efter at Sextus Pompejus led nederlag i 36 f.v.t. fastslog Unge Cæsar, at han havde endt den interne konflikt i Rom. Borgerkrigene var afsluttet. Samtidig blev triumfen dog fejret ex Sicilia — Sextus Pompeius blev ikke nævnt, men heller ingen fremmed fjende. Triumvirerne kunne dog ikke enes, og i 32 f.v.t. endte uenigheden med, at Antonius blev frataget den triumvirale magt, samt at Rom erklærede krig mod den egyptiske dronning Kleopatra. Unge Cæsar fremstillede de efterfølgende begivenheder på denne måde: Da Antonius valgte at hjælpe Kleopatra mod den romerske stat, indledte Antonius hermed en ny runde af borgerkrigen. Denne konflikt endte med, at Unge Cæsar vandt over Antonius i søslaget ved Actium i det nordvestlige Grækenland

carlsbergfondet

årsskrift 2015


Figur 4-5 Konstantins triumfbue i Rom er opført efter slaget ved den Milviske Bro i 312 e.v.t. Ordet triumf­ bue stammer fra 3. årh. e.v.t., men siden Augustus er triumfbuer nært forbundet med triumfer og triumflignende begivenheder. Konstantins triumfbue er en genbrugs-triumfbue, dvs. store dele af den kommer oprindeligt fra andre monumenter fra tidligere kejsere. Den mellemste panelrække er dog konstantinsk. Panelerne viser bl.a. belejringen af Verona og slaget ved det Milviske Bro. Her vises utvetydigt romerske soldater, der kæmper mod hinanden. De er tydeligvis iført de samme uniformer og har de samme våben. Foto: Carsten Hjort Lange

i 31 f.v.t., hvorefter han indtog Alexandria i 30 f.v.t. Kleopatra og Antonius begik ved samme lejlighed selvmord. Unge Cæsar erobrede således både Egypten og afsluttede på ny borgerkrigene. I Res Gestae kapitel 34 skriver Augustus, at borgerkrigene ikke kun er afsluttet, men at borgerkrigen som fænomen er uddød. Dette kom naturligvis ikke til at holde stik, men meget mere interessant er det, at Augustus overhovedet omtaler borgerkrigen, et i princippet klart negativt fænomen. I 29 f.v.t. fejrede Unge Cæsar tre triumfer: Den første over Illyrien, dernæst for sejren over Actium og sidst for sejren over Egypten. Unge Cæsar fejrede med andre ord afslutningen af den samme krig to gange. Efter sejren ved Actium byggede senatet en triumfbue i Unge Cæsars ære i Rom. Buens indskrift lyder:

årsskrift 2015

carlsbergfondet


”Det romerske senat og folk til imperator Cæsar, søn af den guddommelige Julius, konsul for femte gang, udpeget konsul for sjette gang, imperator for syvende gang, efter at staten var blevet reddet.” (CIL VI 873).

Normalt omtales fjenden altid i forbindelse med sejre og triumfer. Kleopatra var fjenden i den alexandrinske triumf, men Antonius kunne ikke umiddelbart overtage hendes plads i Actium-triumfen, og derfor valgte Unge Cæsar at sige så lidt som muligt. Senere i romersk historie gentager borgerkrigsproblematikken sig, nemlig efter slaget ved den Milviske Bro i 312 e.v.t. Fjenden Maxentius er ikke nævnt ved navn på Konstantins triumfbue, men de konstantinske paneler viser bemærkelsesværdigt nok en borgerkrig: De viser utvetydigt romerske soldater, der kæmper mod hinanden. De er iført de samme uniformer og har samme våben (figur 4-5). Ingen fremmed fjende er nævnt, da der er tale om en borgerkrigstriumf. Unge Cæsar bygger også et sejrmonument ved Actium, dedikeret i 29 f.v.t. (figur 3). Der er tale om et terrassemonument, hvor der oprindeligt har været en søjlegang og et alter øverst, samt en monumentalindskrift på latin nederst, foruden skibssnab-

ler fra fjendens skibe. Monumentets indskrift omtaler, at Unge Cæsar sejrede i den krig, han udkæmpede for staten — res publica — i området. Igen ignoreres fjenden, men krigens positive resultat, nemlig freden, er nævnt: ”Imperator Cæsar, søn af den guddommelige Julius, efter sejren i krigen, som han førte på vegne af staten i denne region, da han var konsul for femte gang og imperator for syvende gang, efter at freden var sikret til lands og til vands, …” (Murray, W.M. & Petsas, P.M. (1989) Octavian’s Campsite

Memorial for the Actian War, Philadelphia).

Når man ser på indskrifterne, falder det altså i øjnene, at fjenden i ingen af tilfældene ikke er omtalt ved navn. På denne måde kunne Unge Cæsar påstå, at han havde afsluttet borgerkrigene for derigennem at have bragt freden, samtidig med at han gennem sejre havde gjort sig fortjent til en triumf. Ved at sige så lidt som muligt om fjenden kunne han fejre en borgerkrigstriumf, som var det en triumf over en fremmed stat. Samtidig kunne han med rette hævde at have afsluttet borgerkrigene. At fejre en triumf handlede i høj grad om magt, men samtidig skulle triumferne altid retfærdiggøres.

carlsbergfondet

Figur 3 Resterne af Unge Cæsars sejr­ monument fra Nicopolis, bygget af Unge Cæsar og dedikeret i 29 f.v.t. til Mars og Neptun, til ære for sejren ved Actium. Der er tale om et terrassemonument, hvor der oprindeligt har været en søjlegang og et alter øverst, samt en monumentalindskrift på latin nederst, foruden skibssnabler fra fjendens skibe. Forrest ses resterne af monumentets indskrift, der omtaler, at Unge Cæsar sejrede i den krig, han udkæmpede for staten i området. Meget atypisk er ingen fjende omtalt, hvorimod resultatet af sejren, nemlig freden, er nævnt. Foto: Dan Diffendale/Sfinx

årsskrift 2015


32

5 Teatret i Kalydon et arkitekturhistorisk missing link

Af rune frederiksen Direktør, ph.d., Det Danske Institut i Athen. Modtaget støtte til

Teatret i Kalydon er et af de få antikke græske teatre, der ikke er lavet efter det almindelige velkendte halvcirkulære design. Da det samtidig er meget velbevaret, har danske arkæologer udgravet og dokumenteret bygningen med største grundighed for at finde svar på en række spørgsmål, der har optaget arkitektur- og teater-historikere i mange år.

projektet Teatret

i Kalydon

årsskrift 2015

carlsbergfondet


D

e dansk-græske udgravninger i den antikke græske bystat Kalydon i Vestgrækenland begyndte i 1920erne under den senere direktør for Ny Carlsberg Glyptotek, arkæologen Frederik Poulsen. I år 2000 genoptog Søren Dietz — også arkæolog og senere direktør for Glyptoteket — udgravningerne gennem det i 1992 oprettede Danske Institut i Athen. I perioden 2011-14 har Instituttet foretaget udgravning af byens teater under ledelse af undertegnede i tæt samarbejde med de græske arkæologiske myndigheder. Allerede i forbindelse med undersøgelser i 2002-3

Figur 1 Teatret i Kalydon, Vestgrækenland. Luftfoto R. Frederiksen 2013

Teatre i antikken var ofte opført til at huse en meget større del af en bys samlede befolkning, end det er tilfældet i vor tid.

carlsbergfondet

årsskrift 2015


34

Figur 2 Snit gennem scenebygningen med mure, fundamenteringer og alle lag indtegnet. N. Hatzidakis 2014

stod det klart, at projektet havde potentiale til at tilvejebringe svar på en række større og mindre ubesvarede spørgsmål inden for teaterarkitekturen, såsom: hvordan så teatrene ud i klassisk tid (400- og 300-tallet f.Kr.), perioden for det antikke græske dramas guldalder, samt hvornår, og hvorfor, udvikles det let genkendelige halvcirkulære design? Mere end et hundrede teatre fra den antikke græske verden er så godt bevarede, at vi kan observere deres arkitektoniske dele og form, og næsten alle er lavet efter et halvcirkulært design. I Kalydon valgte man et design, der tog udgangspunkt i et kvadrat (Fig. 1), den 240m 2 store danseplads, orchestra. Udgravningerne har frilagt 28 rækker af bænke, de nederste 9 rækker er lige, og mødes i 90 graders vinkler, der hvor bænkene fra det centrale afsnit og flankerne løber sammen (Fig. 1). Fra række 10 og opefter er bænkene også lige, men her er hjørnerne

sammenligning i Det kgl. Teaters gamle scene er 1.600 pladser, den nye Opera 1.700 pladser, og Falkonerscenen 2.000 pladser. Teatrene var antikkens massemedie. Vi kender til eksistensen af mindst 350 antikke græske teatre, men langt de fleste daterer sig til perioden længe efter dramaet havde sin begyndelse og blomstringsperiode. De klassiske komedier og tragedier, vi har bevaret, fra 400 og 300-tallet f.Kr., blev således opført i arkitektoniske rammer, som vi kender meget lidt til. De mange bygninger, vi finder rundt omkring, fremstår nemlig i deres senere ombygninger, mens de tidligere faser stort set er forsvundet; de er enten blevet pillet fra hinanden i en ombygningsproces eller var konstrueret i forgængelige materialer, som senere er forsvundet. En retning inden for teaterarkitekturforskningen har længe hævdet, at de tidlige teatre var firkantede, og ek-

erstattet af cirkulære krumninger. Auditoriet kunne rumme 4.-5.000 tilskuere, hvilket virker imponerende, men gennemsnittet for antikke græske teatre er 7.000 tilskuere. Teatre i antikken var nemlig ofte opført til at huse en meget større del af en bys samlede befolkning, end det er tilfældet i vor tid. Skønsmæssigt var der plads til mere end halvdelen af alle Kalydons indbyggere i teatret, mens der til

sistensen af det ny-fundne teater i Kalydon er en vigtig støtte for netop denne teori. Det store fokus på teatrets cirkulære design, som man jo genfandt i stort set alle antikke teatre udforsket siden 1800-tallet, udelod på grund af manglende fund og undersøgelser et vigtigt trin i teatrenes udvikling. Den cirkulære form blev ligefrem opfattet som værende bestemt af dramaets fysiske fremtoning, f.eks.

Teatrene var antikkens massemedie.

årsskrift 2015

carlsbergfondet


i form af runddanse. Teatret i Kalydon repræsenterer derfor et ”missing link” i teatrets arkitekturhistorie, og det bærer nøglen til forståelsen af, hvorfor alle andre antikke teatre ser ud, som de gør. De krummende sæderækker fra række 10 og opefter er en tendens i retningen af det cirkulære design, der først bliver fuldt udviklet fra omkring år 300 f.Kr. Scenebygningen var både baggrund (kulisse) for det, der foregik i orchestra, og en scene i vores forstand, dvs. en forhøjning, hvorfra der blev spillet (Fig. 4). Den bedst bevarede mur i scenebygningen er ikke mere end 1 meter høj. Alligevel kan bygningen rekonstrueres med meget stor sandsynlighed, fordi grundplanen er fuldstændigt bevaret (Fig. 1 og 3). Scenebygningen er rektangulær, oprindeligt i to etager, med en smal forbygning (proskeniet), der var i én etage. Proskeniets front mod orchestra, og publikum, bestod af en række af 10 halvsøjler i jonisk stil. Mellem søjlerne var der opsat træplader eller lærred sat på rammer med bemaling (kulisser), og flere af åbningerne har formentlig fungeret som

Figur 3 Still-billede fra fly-around dokumentationsfilm baseret på laser-scanning juli 2014. R. Frederiksen

Teatret i Kalydon repræsenterer et ”missing link” i teatrets arkitekturhistorie, og det bærer nøglen til forståelsen af, hvorfor alle andre antikke teatre ser ud, som de gør.

carlsbergfondet

årsskrift 2015


36 døre. På hver side af scenebygningen og proskeniet førte en rampe op hhv. til 1. sal i scenebygningen og proskeniets flade tag (logeion), selve scenegulvet. Bag ved scenebygningen ses en bagudgang og fundamentet til en trappe, der førte op til 1. sal eller måske til taget ovenover. Antikke græske skuespil blev opført af omrejsende skuespiltrupper, ofte bestående af blot et par eller tre skuespillere, der bestred flere roller i samme stykke. Der var derfor behov for, at skuespillere kunne forsvinde et sted, og komme frem et andet, efter hurtigt at have skiftet kostume og maske inde i bygningen, uden at publikum kunne se det. Et fundament lige øst for trappen er måske til en såkaldt mechane, en slags kran, som

Figur 4 Scenebygningen i teatret i Kalydon. Luftfoto R. Frederiksen 2014

En direkte konsekvens af arkæologiske udgravninger er, at de fritlagte arkitekturrester går til grunde, med større eller mindre hast, hvis de ikke bliver beskyttet mod sol, regn og luft.

årsskrift 2015

carlsbergfondet

kunne løfte genstande og personer ind over scenebygningen, når f.eks. en gud eller anden overmenneskelig figur skulle indfinde sig i løbet af et drama. Et tandhjul af bronze, fundet i proskeniet i 2013-kampagnen, stammer formentlig fra en mekanisk del af scenen. Ud over at fritlægge bygningen med alle dens elementer, hvilket er helt basalt i bygningsarkæologi, lagdes et snit tværs gennem scenebygningen parallelt med teatrets længdeakse. Grøften, som er gravet helt ned til grundfjeldet, er 17 meter lang og 1 meter bred. Selvom man med et sådant snit fjerner og ødelægger visse ting i monumentet, er øvelsen helt essentiel for at få et fuldstændigt overblik over bygningens konstruktion og kronologi. Som man kan se i tegningen i figur 2, er der kun en hovedfase i bygningens konstruktion, og fundamentering er massiv og kan bære en anseelig overbygning.


37 I 2014 fik projektet foretaget en laser-scanning af hele teatret, en metode der vinder indpas med stor hast i bygningsarkæologi i disse år (Fig. 3). Scanneren blev opstillet 25 forskellige steder i anlægget, og de mere end en milliard indmålte punkter udgør en total dokumentation af bygningen og dens omgivelser i en meget høj opløsning. En sådan dokumentation er vigtig for at bevare så meget information som muligt om ruinen for tid og evighed. En direkte konsekvens af arkæologiske udgravninger er nemlig, at de frilagte arkitekturrester går til grunde, med større eller mindre hast, hvis de ikke bliver beskyttet mod sol, regn og luft. En yderligere ambition med scanningen af Kalydons teater var at tilvejebringe data, der kunne sætte hastigheden på den ellers tidskrævende arkitektoniske dokumentation væsentligt op (murene, der kan ses i tegningen Figur 5, er en redigeret udgave af scanningens punkt-sky). Den del af opførelserne, der foregik i det store orchestra i Kalydons teater, kunne altså sagtens foregå i kvadratiske rammer. At næsten alle andre teatre var designet efter det halvcirkulære princip, hænger sammen med auditive og visuelle forhold for publikum og ikke af karakteren af skuespillet i orchestra. De halvcirkulære og tragtformede auditorier havde selvfølgelig en bedre akustik end de firkantede, men dette fænomen overvurderes generelt set i moderne tid, hvor både forsøg og digitale simuleringer gøres med mennesketomme auditorier. Et menneskefyldt auditorium har en meget mere begrænset akustisk effekt end et tomt. Det, der synes at have haft den største betydning for ud-

viklingen af det halvcirkulære design, er de visuelle fordele for publikum, der lå i denne form frem for andre former. Forskningen har ikke været så opmærksom på, at de halvcirkulære auditorier bliver populære stort set samtidig med, at scenebygningens betydning stiger. I den lange periode, vi kender som det antikke græske dramas guldalder, foregik det meste af handlingen i orchestra , og scenebygningen havde mere karakter af kulisse. Efterhånden som udførelsen af selve skuespillet blev flyttet fra orchestra til det hævede scenegulv (logeion), flyttede fokus i det dramatiske rum sig til scenebygningen. Teatrene blev derfor opført med et halvcirkulært auditorium, som gav bedre direkte udsyn til scenebygningen end et firkantet auditorium, hvor det visuelle centrum var det firkantede orchestra. I det firkantede auditorium var en større del af sæderne ligefrem ugunstigt placeret i forhold til en synslinje bagved orchestraet, hvor scenebygningen senere kom til at stå. Styrken i det halvcirkulære design ligger ikke kun i, at udsynet fra tilskuerpladserne til centrum i anlægget bliver mere ensartet; teatre bygget efter det design kunne også rumme flere tilskuere end et rektangulært. Teatret i Kalydon er en bygning, der bevarer et konservativt element i designet af auditoriet, mens det blev udstyret med en moderne scenebygning. Dette valg betyder, at vi får et sjældent indblik i et væsentligt kapitel i det antikke teaters arkitekturhistorie, et kapitel vi kender godt fra de bevarede dramaer af bl.a. Aiskylos, Euripides og Sofokles, men hvis arkitektoniske rammer vi ellers har kendt meget lidt til, før tearet i Kalydon blev fundet.

Figur 5 Scenebygningen set fra auditoriet (opstalt med rekonstruktionsforslag, N. Hatzidakis 2015)

carlsbergfondet

årsskrift 2015


38

6 Terror, sikkerhed og frihed

Af Rasmus Ugilt Holten Jensen Postdoc, ph.d.

Hvorfor går vestlige samfund ofte til yderligheder i kampen imod terrorisme? Hvis vi bekæmper terrorister for at forsvare frihed, demokrati og menneske­ rettigheder, hvorfor tilsidesætter vi så ofte disse værdier i bestræbelsen på at bekæmpe terroren?

Institut for Kultur og Samfund – Filosofi Aarhus Universitet modtaget støtte til frihed og sikkerhed efter terrorens årti

årsskrift 2015

carlsbergfondet


T

errorisme har stået højt på den politiske dagsorden i starten af det 21. århundrede. Efter 9/11 har vi set angreb i Madrid (11. marts 2004), i London (7. juli 2007), i Oslo og på Utøya (22. juli 2011), i Boston (15. april 2013), i Paris (7. januar 2015) og København (14. februar 2015), for blot at nævne nogle af de mest omtalte. Givet denne mængde angreb og de mange liv, som er gået tabt, er det klart, at vestlige samfund har brugt mange ressourcer på at bekæmpe terrorismen. Ikke desto mindre er der mange, som har kritiseret de midler, som er blevet brugt i krigen mod terror. Dette skyldes ikke mindst det forhold, at krigen mod terror italesættes som en kamp for demokrati, retsorden og menneskerettigheder, samtidig med at de midler, der bliver brugt i denne krig, kan siges at være en trussel mod netop disse værdier.

Røg stiger op fra ruinerne af World Trade Center, New York efter terrorangrebet 11. september 2001. Jim Watson, NYT/US Navy/Scanpix

Vigtige rettigheder i et demokratisk retssamfund er blevet overtrådt på systematisk vis i krigen mod terror.

carlsbergfondet

årsskrift 2015


Terrorbekæmpelse

US Airforce ubemandet drone 2013, California Air National Guard. Reuters/Scanpix

Det hævdes, at det er fordi befolkninger er bange for terroren, at de er villige til at acceptere de begrænsninger i frihed og frihedsrettigheder, som terrorbekæmpelsen fører med sig.

årsskrift 2015

carlsbergfondet

En lang række skandaler er fulgt i terrorbekæmpelsens kølvand. Vi har set billederne af tortur og seksuel mishandling i Abu Ghraib-fængslet, som blev offentliggjort i slutningen af 2003. De fleste af os husker lejren på Guantanamo-basen på Cuba, og mange har hørt om CIA’s fangeprogram, hvor fangerne som et led i kampen mod terror blev transporteret til hemmelige fængsler, og om at de blev udsat for tortur. Retten til at komme for en dommer, retten til ikke at blive tortureret, og mange andre vigtige rettigheder i et demokratisk retssamfund er blevet overtrådt på systematisk vis i krigen mod terror. Dette er blevet sandsynliggjort af såvel Senator Dick Martys rapporter til Europarådet1 som af domme fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. 2 Endelig er det blevet bekræftet af den amerikanske senator Dianna Feinsteins offentliggørelse af en rapport om emnet i 2014. 3 Et andet eksempel på meget omdiskuterede midler, der er blevet taget i brug i krigen mod terror, er de mange drone-angreb, som USA foretager i Pakistan og Yemen. I en fælles rapport om emnet fra Stanford Law School og NYU Law School anslår


41 forfatterne, at blot 2 % af de dræbte har været vigtige mål i kampen mod terror. Mange af de dræbte har været civile, men præcist hvor mange er vanskeligt at fastslå, hvilket skyldes, at alle voksne mænd, som bliver dræbt i disse angreb, bliver beskrevet som militante af USA’s regering.4 Samtidig ser det ikke ud til, at de hårdhændede metoder har været effektive i bekæmpelsen af terrorismen. Krigene i Irak og Afghanistan blev startet blandt andet med det formål at sætte en effektiv stopper for terrorismen, men dette formål synes ikke at være blevet indfriet. Tværtimod kan man argumentere for, at Islamisk Stat, som i dag kan betegnes som en af de alvorligste terrortrusler, vi står overfor, ikke ville have været mulig uden først en Irak-krig og sidenhen det magt-tomrum, som krigen skabte i det nordlige Irak.

Tesen om, at vores handlinger skyldes frygt, kan synes oplagt. Terror handler netop om at skabe frygt. Der er blot et afgørende problem, som denne forklaringsmodel har svært ved at bortforklare: Vi frygter ikke terrorisme. Talrige undersøgelser har vist, at selv om man forventer, at der kan ske et terrorangreb inden for en overskuelig tidshorisont, så er det sjældent, at man ændrer adfærd på grund af terrorisme eller føler sig truet af den. 5

Sikkerhed og sikkerhedsliggørelse

Frygt

En lang filosofisk tradition vil vide, at sikkerhed er det mest afgørende politiske problem. Statens første opgave er at garantere borgernes sikkerhed. Thomas Hobbes fremsatte denne tankegang i Leviathan i 1651, men siden da er den blevet forsvaret af mange andre.6 I forlængelse af Hobbes kunne man hævde, at fordi terror er en trussel mod borgernes og statens

Det interessante ved situationen er, at vestlige samfund bliver ved med at reagere på samme måde, når det kommer til terror og terrorbekæmpelse. Vi forsøger stadig at bekæmpe terroren med øgede beføjelser og midler til politi, militær og efterretningstjenester, til trods for at det kan true selve det, som krigen mod terror siges at have til formål at beskytte: Frihed, demokrati og menneskerettigheder. Det seneste eksempel er angrebet i København i februar 2015, hvor der i kølvandet i politiske kredse hurtigt opstod enighed om at give yderligere beføjelser til Forsvarets Efterretningstjeneste til at aflytte borgere i udlandet uden forudgående retskendelse. Min opgave som filosof er nu ikke at lave en moralsk kritik af, at dette finder sted, men derimod at formulere mulige teoretiske tilgange, som kan belyse baggrunden for, at vi handler, som vi gør. Et svar, man meget ofte støder på i både forskning og offentlige diskussioner, er, at det skyldes frygt. Det hævdes, at det er fordi befolkninger er bange for terroren, at de er villige til at acceptere de begrænsninger i frihed og frihedsrettigheder, som terrorbekæmpelsen fører med sig.

sikkerhed, er det altid legitimt at gøre, hvad man kan, for at stoppe den. Samtidig kan man med nogen ret spørge, i hvor høj grad terror er en trussel mod borgernes og statens sikkerhed. Risikoen for at dø i et terrorangreb er stadig meget mindre end risikoen for at dø i et trafikuheld. (Ifølge Vejdirektoratet døde der i Danmark i årene fra 2000 til 2010 4.200 mennesker i trafikken i Danmark. I samme periode var antallet af dræbte i terrorangreb 0). Pointen med at sammenligne disse tal er at indikere, at det ikke giver sig selv, at terror er et alvorligt sikkerhedsspørgsmål. For at terror kan blive til et spørgsmål om sikkerhed, der nødvendiggør ekstraordinære tiltag til at bekæmpe den, kræves noget mere end de blotte kendsgerninger. Det kræver, at der hersker en udbredt forestilling om, at terror (i modsætning til trafik eller almindelige mord) udgør en alvorlig sikkerhedstrussel. En af de mest diskuterede teorier, som siger noget om, hvordan sådanne forestillinger produceres, er Ole Wævers (og andres)7 teori om sikkerhedsliggørelse. Kernen i teorien er tanken om, at sikkerhedsliggørelse er en bestemt form for tale-

Det er først og fremmest den måde, vi taler om terrorismen på, som er afgørende for, i hvor høj grad ekstraordinære tiltag anses for at være legitime i bekæmpelsen af den.

carlsbergfondet

årsskrift 2015


42 Vagttårn i Delta Camp, en del af fængslet på U.S. Naval Base i Guantanamo Bay, Cuba, 2008. Fred R. Conrad/ The New York Times/Scanpix

handling. Det vil sige, at det først og fremmest er den måde, vi taler om terrorismen på, som er afgørende for, i hvor høj grad ekstraordinære tiltag anses for at være legitime i bekæmpelsen af den.

Æstetisering af det politiske En anden pointe, som man kan hente i filosoffen Walter Benjamins skrifter fra begyndelsen af det tyvende århundrede, handler om æstetiseringen af det politiske. Fænomenet er kendt fra andre sammenhænge, hvor fokus i politiske diskussioner ofte ender med at handle mere om form, om dramatik, om fremtræden end om egentligt politisk indhold. Dette kan synes problematisk for en demokratisk samtale, men måske også forholdsvist harmløst. Min pointe er, at det i forhold til sikkerhedspolitiske emner kan være yderst farligt. Terror er et emne, som er perfekt til at dramatisere. Der er rig mulighed for at fortælle historier om død, ødelæggelse og tab, men også om heltegerninger, om konfrontationer mellem det gode og det onde og om sejr og nederlag. Benjamin påpeger i Kunstværket i tidsalderen for dets tekniske reproducerbarhed , at den ultimative form for æstetisering af det politiske er krigen . 8 Denne pointe kan man overføre på vore dages politiske diskussioner om terror og terrorbekæmpelse. Jo mere vores politiske forestillingsverden domineres af fortællinger om drab, ondskab, blodtørst og om de heltegerninger, som skal sætte os fri fra ondskaben, des mere vil vi føle et behov for at erfare disse fortællinger som reelle. Med andre ord, så kan æstetiserede forestillinger om politisk godhed og ondskab måske føre til virkelige dramatiske og ekstraordinære reaktioner på terrorangreb, for eksempel i form af droneangreb og tortur.

Modaliteter Det kan være nyttigt at betragte hele denne problematik fra et lidt mere abstrakt og alment udgangspunkt. Filosofisk set handler terror og terrorbekæmpelse om modal-ontologiske kategorier som mulighed, virkelighed og nødvendighed. I en traditionel sikkerhedspolitisk situation vil der være en klar virkelighed at forholde sig til. Man forholder sig til fjendtlige troppebevægelser, forsyninger og den militære infrastruktur; modparten vil typisk forsøge at sløre disse forhold, men det vil altid være muligt at skaffe en form for viden om dem. Terror derimod handler i sidste ende om den rene mulighed; det handler om det, som USA’s tidligere forsvarsmini-

årsskrift 2015

carlsbergfondet

ster Donald Rumsfeld beskrev som ”unknown unknowns”, hvilket vil sige, at det altid i princippet er muligt, at der kunne komme et terrorangreb fra en trussel, som vi end ikke vidste, at vi ikke vidste noget om. Rumsfeld blev sidenhen kritiseret hårdt for sin håndtering af krigen mod terror, men der ligger en vigtig pointe i hans betragtning. At forsøge at garantere at der ikke kommer terrorangreb i fremtiden, svarer til at skulle annullere en sådan ren mulighed. Det problematiske ved situationen opstår nu, når den rene mulighed, som karakteriserer terroren, kobles til den nødvendighed , som kendes fra sikkerhedsliggørelsen. Hvis man nærer den forestilling, at der på den ene side findes en mængde terrortrusler, som man end ikke ved, at man ikke kender til, og at statens og borgernes sikkerhed på den anden side med nødvendighed afhænger af, at man bremser ethvert muligt angreb, så kan man ende i den situation, hvor man politisk legitimerer selv de mest ekstreme midler i terrorbekæmpelsens navn.9

1 Dick Marty, Alleged Secret Detentions and Unlawful Inter-

State Transfers of Detainees Involving Council of Europe Member States . Doc. 10957., 2006; Dick Marty, Secret Detentions and Illegal Transfers of Detainees Involving Council of Europe Member States: Second Report . Doc. 11302., vol. 1754, 2007.  2 ECHR Grand Chamber, Case of El-Masri v. The For-

mer Yugoslav Republic of Macedonia (Application no. 39630/09) (2012); ECHR Fourth Section, Case of Husayn

(Abu Zubaydah) v. Poland , App. No. 7511/13 (2014); ECHR Fourth Section, Case of Al Nashiri v. Poland , App no. 28761/11 (2014).  3 Dianne Feinstein, Committee Study of the Central

Intelligence Agency’s Detention and Interrogation Program , 2014.  4  James Cavallaro, Stephan Sonnenberg, and Sarah Knuckey, Living Under Drones: Death, Injury, and Trauma to

Civilians From US Drone Practices in Pakistan (New York and Stanford, 2012).  5 Senest viste en undersøgelse foretaget af Gallup efter angrebet i København d. 14. Februar 2015, at omkring 79% af danskerne forventer, at der vil komme flere terror angreb i Danmark, men samtidig viste den også, at omkring 89% ikke følte sig utrygge af den grund. ”GallupMåling: Ingen Øget Terrorfrygt Efter Skyderier,” Informati-

on, February 21, 2015.  6 Thomas Hobbes, The Leviathan (New York: W.W. Norton & Company, 1997).  7 Barry Buzan, Ole Wæver, and Jaap de Wilde, Security. A New Framework

for Analysis (London: Rienner, 1998).  8  Walter Benjamin, Illuminationen. Ausgewahlte Schriften 1 , Suhrkamp-Taschenbuch (Frankfurt am Main: Suhrkamp, 1977), 168.  9  Jeg har beskrevet disse modale problematikker meget mere indgående i min bog The Metaphysics of Terror. The Incoherent

System of Contemporary Politics (New York: Bloomsbury, 2012).


44

7 Økologisk rum en ny indikator for naturtilstand

Af Ane Kirstine Brunbjerg ph.d. Har modtaget støtte til at arbejde med udvik­ lingen af konceptet ”økologisk rum” i en postdoc-stilling ved University of Birmingham, School of Geography, Earth and Environmental Sciences

årsskrift 2015

Biodiversitet er mangfoldigheden af arter på jorden. Desværre er denne mangfoldighed truet af menneskers monopolisering af ressourcer og plads. Det at forstå de processer, der genererer og opretholder Jordens biodiversitet, er derfor et højaktuelt emne inden for økologien. I årtier har økologer forsøgt at forklare variationen i biodiversitet — ofte ved at fokusere på specifikke organismegrupper. Projektet ”økologisk rum” bidrager til forståelsen af økologisk variation som grundlag for biodiversitet og giver et bud på et koncept, der kan generaliseres til brug i både forskningsprojekter og naturforvaltning i forskellige økosystemer. ”Økologisk rum” er de forhold, hvorunder biodiversiteten forekommer. Det økologiske rum for en dansk bøgeskov kan fx beskrives vha. jordens pH, fugtighed, temperatur, dybde af førnelaget, tilstedeværelse af dødt ved og andre parametre, der beskriver de miljømæssige, fysiske og strukturmæssige forhold (se faktaboks). I modsætning til mange tidligere økologiske teorier er økologisk rum et holistisk koncept, der ikke kun har fokus på bestemte arter eller artsgrupper, men forsøger at beskrive det økologiske rum i tilstrækkelig detaljeringsgrad til at kunne udtale sig generelt om den potentielle biodiversitet i et område.

carlsbergfondet


45

Figur 1 Økologisk rum eksemplificeret ved elementer af position, ekspansion og kontinuitet på biotopniveau samt variation på landskabsniveau.

T

abet af biodiversitet sker hurtigere end nogensinde. Hovedårsagen er menneskers udnyttelse og ødelæggelse af arters levesteder. Hidtil har naturbevaringsindsatser i høj grad fokuseret på enkelte arter og deres specifikke levevis og miljøkrav. I projektet udvikler vi konceptet om økologisk rum. Økologisk rum er det multidimensionale rum af økologiske forhold og omstændigheder, hvorunder biodiversitet udvikles. Økologisk rum giver en ny vinkel på et evigt aktuelt emne indenfor økologien: Kan man ud fra relativt få målte parametre beskrive det økologiske rum — de abiotiske og biotiske livsbetingelser (Fig. 1) — og dermed forudsige naturkvaliteten i et område og få en indikation af biodiversiteten? Historisk og nuværende menneskelig udnyttelse af naturen er én af de vigtigste faktorer, der påvirker økologiske forhold som fx jordens næringsindhold, planterigdom og tilstedeværelse af store træer. Mennesket tilfører gødning og kalk til jorden for at skabe optimale dyrkningsforhold for afgrøder, og vi planter store monokulturer af egnede træer til

Tabet af biodiversitet sker hurtigere end nogensinde. Hovedårsagen er menneskers udnyttelse og ødelæggelse af arters levesteder.

carlsbergfondet

årsskrift 2015


46

I teorien er enhver tænkelig parameter, der relaterer sig til position og ekspansion en del af økologisk rum, men i konceptet antages det, at økologisk rum kan beskrives i tilstrækkelig grad ved kun at måle et begrænset antal miljøfaktorer og kulstofkilder. I et givet område kan de følgende parametre opgøres for at estimere økologisk rum: Position: Jordens pH Jordens tekstur Tilgængelighed af næringsstoffer (især fosfor og kvælstof) Lufttemperatur og fugtighed Jordtemperatur og fugtighed Solindstråling Hældning

• • • • • • •

Ekspansion: Antallet af planter, mosser og laver Biomasse af levende træer Dødt ved (vigtigt for nedbrydere) Dybde af førnelag (vigtigt for nedbrydere) Blomster (fødekilde for bestøvere) Dyregødning (levested for f.eks. svampe og møgbiller) Store træer > 40 cm i diameter i brysthøjde Ådsler af hvirveldyr (fødekilde for ådselædere)

• • • • • • • •

Kontinuitet: Kontinuitet kan opdeles i tidslig og rumlig kontinuitet. Afhængig af det givne område og hvilken gruppe af arter, man fokuserer på, kan rumlig kontinuitet være vigtigere end tidslig kontinuitet og omvendt. Kontinuitet kan f.eks. være en kortlægning af nuværende og historisk arealanvendelse eller den tidslige variation i intensitet i forstyrrelser (f.eks. omlægning af arealer eller dræning). Variation: Variation på landskabsniveau kan opgøres ved at estimere ændringer i position og ekspansion f.eks. i form af artssammensætning, habitat-type eller miljøforhold.

Ekspansion har ofte været overset i biodiversitetsstudier på trods af dens altafgørende betydning for megadiverse grupper som insekter og svampe.

skovbrug, alt imens de store træer, der oftest er særligt vigtige som levested for arter, bliver fældet til tømmer og brænde. Menneskets indvirken har herved stor effekt på arters levesteder. Vi kan få større indblik i sammenhængen mellem de økologiske forhold i et område, og hvor mange arter der er ved at undersøge det ”økologiske rum”. Økologisk rum har været anvendt sporadisk i den økologiske forskning igennem de sidste syv årtier (Elton 1949, Southwood 1996), men det er aldrig blevet udviklet konceptuelt eller anvendt til at forudsige mønstre i biodiversitet. Økologisk rum er defineret på biotopniveau og omfatter tre komponenter (med biotop menes et afgrænset ensartet område, der fungerer som levested for et specifikt sæt af arter): abiotisk position , biotisk ekspansion og spatiotemporal kontinuitet ,

årsskrift 2015

carlsbergfondet

som alle har en effekt på antallet af arter, der kan leve i et givet område (α-diversitet). Position defineres som arealets placering langs de klassiske miljøgradienter som pH, næringsstoftilgængelighed og temperatur og kan ses som en grundlæggende basis for biodiversitet via ’filtrerings’ processer, dvs. at arter, hvis levestedskrav matcher forholdene i området, filtreres til at tilhøre artspuljen for det givne område. Ekspansion bygger ovenpå position og refererer til variationen i organiske ressourcer dvs. tilstedeværelse af forskellige kulstofkilder såsom dødt ved, veterantræer, blomster, frugter, kokasser mv., som alle kan fungere som levested og fødekilde for mange arter. Kontinuitet defineres som tidslig og rumlig kontinuitet af biotopens position og ekspansion. Kontinuitet er vigtig, fordi det giver tid til,


at arter kan indvandre og etablere sig i området. Økologisk rum kan udbygges til på landskabsniveau også at omfatte variation . Variation er den rumlige turnover af økologisk rum på biotopniveau. Jo større forskel der er på position og ekspansion for de enkelte økologiske rum, jo større er turnover og jo mindre overlap forventes der at være i biodiversiteten. Variation har derfor betydning for den overordnede biodiversitet. Generelt giver hver position rum for et givet antal arter fra den regionale artspulje og jo mere ekspansion, der er i et område, jo flere levesteder er der for biodiversiteten. På større geografisk skala vil biodiversiteten ikke kun afhænge af biotoper med stor ekspansion, men også af variationen i positioner og ekspansioner. På den måde kan artsfattige biotoper med ekstreme positioner godt bidrage signifikant til den samlede biodiversitet — fx artsfattige højmoser og hvide klitter. Enhver biotop — uanset habitat-type, fysisk størrelse og biologisk tilstand — kan beskrives vha. økologiske rum. Økologisk rum er et forsøg på at forene et bredt sæt af teorier vedr. opbygningen af økologiske sam-

Figur 2 Der er stor forskel på, hvor meget biodiversitet forskellige områder rummer. For at beskytte og bevare biodiversiteten er det nødvendigt med en større forståelse for sammenhængen mellem de økologiske forhold i et givet område og dets bidrag til biodiversitet på stor skala. Foto: Rasmus Due Nielsen

Kan man ud fra relativt få målte parametre beskrive det økologiske rum — de abiotiske og biotiske livsbetingelser — og dermed forudsige naturkvaliteten i et område og få en indikation af biodiversiteten?

carlsbergfondet

årsskrift 2015


Figur 3 Ekspansion af det økologiske rum danner nye levesteder for arter. Ekspansion er tilstedeværelse af kulstofkilder i forskellig form fx dødt ved, som nedbrydere som regnorme, tusindben og svampe kan leve af, blomster hvorfra bestøvere (nældesommerfugl) får næring og gødning, som kan være levested for fx gødningsbiller. Fotos: Ane Kirstine Brunbjerg

fund til ét koncept, der kan understøtte forudsigelse og forvaltning af biodiversitet på både lokal og landskabsskala. Selvom effekten af position, kontinuitet og variation er velkendt inden for økologien, har ekspansion ofte været overset i biodiversitetsstudier på trods af dens altafgørende betydning for megadiverse grupper som insekter og svampe. Ekspansion har desuden været for nedadgående i Danmark (og mange andre steder) blandt andet pga. et effektivt skovbrug, hvor døde træer ofte hurtigt ryddes af vejen, og et effektivt landbrug hvor antallet af store fritgående dyr, der kan tilføre møg til naturen enten holdes i stalde eller i mindre indhegninger, og endelig fordi der indtil ulvens genkomst ikke har været store rovdyr, der kan nedlægge større vildt og dermed tilføre ådsler til naturen.

Forvaltning af biodiversitet I lyset af biodiversitetskrisen — at arter uddør med en hidtil uset rate; klimaændringerne — hvor arter må tilpasse sig nye klimatiske forhold; globalisering — hvor ikke-hjemmehørende arter i stigende grad bliver indført til nye områder; og stigende befolkningstal — som øger behovet for fødevareproduktion på bekostning af bevarelse af naturarealer, er det vigtigere end nogensinde at have en effektiv

årsskrift 2015

carlsbergfondet

naturforvaltning. Hvis økologisk rum som koncept i tilfredsstillende grad kan linke målte faktorer i naturen og antallet af arter, der lever i et givet område, vil modellen kunne bruges til på en fleksibel og omkostningseffektiv måde at vurdere bevaringsværdien af et givet område på baggrund af den biodiversitet, området indeholder og hermed forbedre prioriteringen af naturforvaltningsindsatser. Ideelt set kan forvaltere kortlægge dele af det økologiske rum uden at lave en fuld inventering og hermed reducere udgifterne uden at gå på kompromis med målene for forvaltningen. Ligeledes kan man i forvaltningen overveje måder, hvorpå ekspansionen af det økologiske rum kan øges, eller hvordan de naturlige positioner i økologisk rum kan genoprettes. Økologisk rum giver anledning til at tænke over, hvilke processer der fylder, tømmer, ændrer, udvider eller opdeler det økologiske rum for biodiversiteten.

Referencer: Elton, C. 1949. Population interspersion — an essay on animal community patterns. — Journal of Ecology 37: 1-23.

• Southwood, T. R. E. 1996. The Croonian lecture, 1995

— Natural communities: Structure and dynamics. — Philosophical Transactions of the Royal Society of London Series BBiological Sciences 351: 1113-1129.


49


50

8 En kvantiseret mikroverden

Af Andreas Næsby Rasmussen Ph.D. har modtaget støtte til postdoc projekt på University of Queensland, Australia, Med titlen Ultra strong opto­mechanical coupling

Efterhånden som vi er blevet bedre til at lave ting i mindre størrelse, har vores forståelse, af hvordan verden hænger sammen, ændret sig. Det har vist sig, at vores erfaringer fra hverdagen ikke altid kan overføres til at forstå, hvordan små systemer opfører sig. Et eksempel kunne være, hvordan en fodbold flyver, efter at man har sparket til den, set i forhold til hvordan en kugle i mikro­ størrelse ville flyve. Fordi en mikrofodbold er så lille, oplever den verden på en markant anderledes måde, end vi gør, så andre fysiske modeller er nødvendige for at forstå, hvordan den bevæger sig.

between a toroidal resonator and a nano­ mechanical system using plasmonic enhancement

årsskrift 2015

carlsbergfondet


51

I

1920’erne var det en overraskende opdagelse, at verden kan opføre sig kvantemekanisk. Dette betyder, at systemer opfører sig ”kvantiseret”, og kun kan ændre sig i skridt af en vis størrelse, hvilket ikke passer sammen med vores intuitive forståelse af verden. Vi er vant til, at hvis vi drikker af en flaske, kan vi tage en slurk af en hvilken som helst størrelse, men en hypotetisk kvantiseret flaske ville enten være fuld eller tom. I kvantemekanikken ville man endda kunne lave en såkaldt «superposition» af en tom og en fuld flaske, hvor den er begge dele samtidig. Det giver ikke mening i vores hverdag, men at dette passer for mange små systemer illustrerer, hvor overraskende verden i virkeligheden er.

Traditionelt har kvantemekanikken været nødven-

fra vores hverdag. Det har dog vist sig, at så forskellige fænomener som transistorens funktion i elektroniske kredsløb samt fotosyntesen i planter kræver en kvantemekanisk beskrivelse, for at vi kan forstå, hvordan de virker, og det er fascinerende, hvordan kvantemekanikken efterhånden beskriver mere og mere af verden. De mærkelige fænomener såsom den nævnte superposition gør det fascinerende at finde nye systemer, hvor kvantemekanik beskriver opførslen. Et nyt eksempel, hvor dette er muligt, er i små mekaniske systemer af størrelser mellem en milliardtedel og en milliontedel meter. Man taler om nano– og mikrometerstørrelse. Fordelen ved så små systemer er, at en meget lille påvirkning ved lys fører til en relativt stor ændring i bevægelsen, og hvis de er af høj mekanisk kvalitet, kan lyset ændre bevægelsen markant. Disse er dog stadig af væsentlig

dig for at forstå overgange i isolerede atomer samt for at forstå andre problemer, som ligger langt væk

størrelse i forhold til enkelte isolerede atomer, og man kan snildt stå med dem i hænderne.

Nye former for bevægelse

Mikroskopbillede af mikropaddehat. Lyset føres rundt i kanten af paddehatten og forstærkes. Tegningen viser et zoom-in af kanten af paddehatten, hvor et nanomekanisk system er vist tæt ved og veksel­ virker med lyset.

... det er fascinerende, hvordan kvantemekanikken efterhånden beskriver mere og mere af verden.

carlsbergfondet

årsskrift 2015


Det åbner op for en forståelse af verden, hvor kvantemekanik ikke kun er nødvendig for at forstå fænomener som overgange i enkelte atomer, men kan beskrive større systemer.

Tryk fra lys Eksempel på en komet med to haler. Den ene hale skyldes solvinden, mens den anden er resultatet af trykket fra sollyset. Foto: E. Kolmhofer, H. Raab/Johannes-KeplerObserva­tory, Linz

Det kan ikke mærkes, når man går en tur i solen, men lys medfører et meget svagt tryk på det, det rammer. Et eksempel, hvor dette kan ses, er kometer. De har ofte to forskellige haler, og dette skyldes, at solvinden består af partikler, der fører til den ene hale, og samtidig fører trykket fra sollyset til en anden hale. Lysets tryk kan bruges til at ændre bevægelsen af et mekanisk system — konkret ved brug af lys fra en laser. Eftersom vi har utrolig god kontrol over laserlys, kan vi opnå en meget bedre kontrol og måling af bevægelsen af små systemer. Faktisk kan man nu ved brug af trykket fra laserlys ændre bevægelsen af et nanomekanisk system så meget, at det opfører sig på en måde, som kun kan forstås ved at benytte kvantemekanik. Det kræver en meget stærk vekselvirkning mellem lysets tryk og det mekaniske system. Et af målene inden for dette felt er således at prøve at opnå mekaniske tilstande, hvor bevægelsen vil kunne være i en superposition af forskellige bevægelser. Man taler om eksotiske mekaniske tilstande, i modsætning til klassisk bevægelse. Systemet vil altså bevæge sig på flere måder samtidig, hvilket jo ikke er intuitivt fra vores hverdag.

årsskrift 2015

carlsbergfondet

Denne kraftige kvantemekaniske kontrol muliggør nye eksperimenter. For eksempel vil vi kunne overføre en tilstand fra et typisk kvantesystem, som en atomsky, til bevægelsen af et mekanisk system. Det vil sige, at bevægelsen af et mekanisk system kan indeholde den kvantemekaniske tilstand af en atomsky, hvilket jo er lidt overraskende. Det vil f. eks. kunne bruges til at lave nye eksotiske tilstande i mekanikken og overføre dem til et andet kvantesystem og derved opnå helt nye muligheder inden for grundforskning i kvantemekaniske systemer.

Tryk fra lys Lys har et meget svagt momentum, der gør, at det kan udføre en kraft på en overflade. Man taler om tryk fra lyset. Det sker ved en kombination af absorp­ tion og reflektion af lyset, og kan bruges til at lave vekselvirkning mellem lys og mekaniske systemer.


53

superposition hvis et kvantemekanisk system kan blive ført i en såkaldt superposition, vil systemet befinde sig i en uadskillelig kombination af flere tilstande samtidig. Der findes ikke noget tilsvarende i vores hverdag, hvor dette er gældende, og det er altså en yderst kvantemekanisk egenskab. For mekaniske systemer er det selve bevægelsen der opfører sig kvantemekanisk, og altså kan blive bragt i en superposition af forskellige bevægelser. Dette er ikke muligt for f.eks. en guitarstreng, og det er derfor et interessant forskningsmål, at forstå hvordan bevægelse kan opføre sig kvantemekanisk.

Ved denne stærke sammenkobling mellem lys og mekanik er det altså lykkedes at få relativt store mekaniske systemer til at opføre sig på en kvantiseret måde. det åbner op for en forståelse af verden, hvor kvantemekanik ikke kun er nødvendig for at forstå fænomener som overgange i enkelte atomer, men kan beskrive større systemer. et eksempel på et mekanisk system i relativt stor størrelse, er trommeskind lavet af glas. de har en diameter på 1 mm og en tykkelse på 50 nanometer og er lige til at have imellem fingrene. disse kan ved brug af laserlys bringes til at bevæge sig på kvantemekanisk vis, og det bringer kvantemekanikken nærmere en beskrivelse af vores hverdag. det er altså dybt interessant, hvordan overgangen mellem klassisk fysik og kvantemekanisk fysik flytter sig, efterhånden som vi bliver bedre til at forstå verden.

glaspaddehat i mikrostørrelse i dette projekt er systemet en glaspaddehat i mikrostørrelse, der vekselvirker med et meget lille mekanisk system. Paddehatten er lavet således, at laserlys bliver ført rundt i kanten rigtig mange gange. På den måde sker det flere millioner gange, at lyset møder og vekselvirker med det mekaniske system. det mekaniske system er en meget lille ”stemmegaffel” lavet af silicium, som er et par mikrometer lang og omkring ti nanometer bred. denne stemmegaffel svinger ved sin naturlige tone, og hvis den er tæt nok på glaspaddehatten, bliver den påvirket af trykket fra lyset. dette er et eksempel på et optomekanisk system, hvor bevægelsen af stemmegaflen påvirker lyset, og lyset påvirker stemmegaflen.

fordi vekselvirkningen er så kraftig, er det også ved at måle lyset, at vi kan bestemme, hvordan stemmegaflen bevæger sig, og da vi har så utrolig god kontrol af laserlyset, kan vi ændre vekselvirkningen imellem lyset og stemmegaflen. Ved hjælp af kvantemekaniske metoder på lyset er det muligt at påvirke det og stemmegaflen til at lave disse eksotiske tilstande af bevægelsen. Vi kan ydermere lade lyset føre til en sammenkobling med andre systemer, blot ved at benytte lyset der har vekselvirket med paddehatten og stemmegaflen. det vil dermed være muligt at lade bevægelsen af stemmegaflen påvirke et andet kvantesystem, hvilket åbner for mange spændende muligheder inden for disse relativt simple systemer. grænsen mellem klassisk fysik og kvantemekanik flytter sig hele tiden, og ved at kunne få mekaniske systemer til at opføre sig kvantemekanisk, kan vi videre udforske vores model af verden. Hvem ved? Måske er verden kvantiseret i endnu højere grad end hidtil troet?

carlsbergfondet

Model af bevægelserne af et nanomekanisk system som i vores eksperiment. Målet er at få bevægelsen til at opføre sig, så det er i en kvantemekanisk superposition af forskellige bevægelser samtidig.

En skov i mikrostørrelse af de små mekaniske stemmegafler, der bruges.

årsskrift 2015


54

9 Receptorer dirigerer kroppens celler

Af Signe Mathiasen Ph.d. i bio-nanoscience ved Københavns Universitet, 2013. Postdoc fra juni 2014 ved Columbia og Cornell Universiteterne i New York i to verdensførende laboratorier

Ny forskning peger på, at visse receptorer, som kan bevæge sig i cellemembranen, til tider binder sig til hinanden. Vi ved ikke, hvorfor og hvordan denne pardannelse påvirker cellens signaleringsprocesser. Ved hjælp af specialiserede enkeltmolekylefluorescens-teknikker arbejder jeg sammen med forskere på Columbia og Cornell Universiteterne i New York på at følge og kortlægge hver enkelt receptor bevæge sig i cellemembranen og udføre sine specialiserede opgaver. Vores vision er at få en bedre forståelse af, hvad denne pardannelse betyder for signaleringen inde i — og mellem kroppens celler. Sådan forståelse har stor grundvidenskabelig værdi og kan potentielt bane vej for design af forbedrede medicinske strategier.

inden for enkeltmolekyle-studier af membranproteiner, på et projekt som bygger bro mellem fagområderne neurobiologi og enkeltmolekyle biofysik

årsskrift 2015

carlsbergfondet


55

A

b

E

t menneske består af 100 trillioner celler, der hver især har specialiserede funktioner. Nogle celler producerer hormoner, andre videresender nervesignaler, mens nogle registrerer lys og atter andre sørger for at musklerne trækker sig sammen. For at få menneskekroppen til at fungere som en helhed, skal kroppens celler konstant kommunikere med hinanden og reagere hurtigt og effektivt på ændringer i deres omgivelser. Derfor er cellers ydre overflade (plasmamembranen) fyldt med receptorer, som genkender og binder endo- og eksogene signalmolekyler. En vigtig klasse af receptorer, de G-protein koblede receptorer (GPCR), danner grundlag for mange af kroppens fysiologiske funktioner. Disse receptorer får eksempelvis celler i hjernen til at reagere på endogene neurotransmitter-stoffer som dopamin og serotonin, og cellerne i øjne, næse og mund til at reagere på lys, dufte og smag, via eksogene signaler. GPCR-receptorer binder signalmolekyler på ydersiden af cellen og aktiverer G-proteiner på cellens inderside, der herefter dirigerer cellens videre aktivitet. Receptorerne er derfor nøglen til at starte cellulære signalprocesser og binder udover kroppens naturlige signalstoffer også lægemidler, som dermed kan påvirke hvilke cellulære funktioner som op- eller nedreguleres. Omkring 25 % af de medikamenter, man behandler med i dag, virker gen-

... det faktum, at GPCR’er er fundamentale for mange af kroppens fysiologiske funktioner gør dem til et af medicinalindustriens vigtigste lægemiddelmål.

carlsbergfondet

Figur 1 A. I et ’total intern refleksion fluorescens mikroskop’ (TIRFM) kan man detektere GPCR-receptorernes vandring i cellemembranen i realtime. I et TIRFM exciterer man kun fluorophorer i en tynd region af cellen, i ca. 100 nanometers dybde fra mikroskopglassets overflade.  Det betyder, at man selektivt ’tænder’ de GPCR-receptorer, der diffunderer rundt i cellemembran, som vender ned mod mikroskop­ glasset. I et TIRFM eliminerer man i høj grad auto-fluorescens fra resten af cellen og mediet rundt om cellen, og man kan derfor forbedre signaltil-støj forholdet til et niveau, hvor det er muligt at detektere enkelte fluoro­phorer. B. En GPCR har en diameter på ca. 4 nm,  i modsætning til signa­let fra en fluorophor som er diffrak­tions-begrænset og derfor vil fylde et areal på mere end 200 nm i dia­meter. Når signalet fra en fluo­ro­ phor bliver afbilledet gennem et mikroskop, vil dette følge en pointspread funktion, som for eksempel kan idealiseres med en gauss-klokke for at finde midten af fluorescens­ signalet, hvor intensiteten er højest. Dette vil svare til GPCR’ens position.

årsskrift 2015


56 nem disse receptorer, og det faktum, at GPCR’er er fundamentale for mange af kroppens fysiologiske funktioner, gør dem til et af medicinalindustriens vigtigste lægemiddelmål. En detaljeret forståelse af GPCR-receptorernes funktioner og signaleringsprocesser har derfor stor værdi. Jo flere molekylære detaljer og jo mere viden man kan generere, desto bedre strategier kan man udvikle for at designe ny og forbedret medicin. Krystalstrukturer har i de seneste år øget vores forståelse af GPCR-receptorernes funktion, men der er stadig mange aspekter af de molekylære mekanismer bag deres signalering, man endnu ikke har karakteriseret. Et af de store åbne spørgsmål relaterer til GPCR-receptorernes organisering og indbyrdes binding (dimerisering) i plasmamembranen. Mange studier peger på, at bestemte GPCR’er dimeriserer, men grundlæggende karakteristika om dis-

samarbejde med forskere fra Columbia og Cornell universiteterne i New York på at generere et detaljeret billede af hvor, hvornår og hvor ofte enkelte GPCR-receptorer binder en partner, og for første gang karakterisere hvordan dimeriseringen påvirker interaktioner med de intracellulære G-proteiner, der er nødvendige for cellens signalering.

se protein-komplekser, som deres rumlige organisering og støkiometri, levetid og dynamik i membranen, mangler. Derudover er det ikke klart, hvorledes denne interaktion påvirker koblingen til G-proteiner og dermed cellens signaleringsprocesser. En bedre forståelse af denne proces har både stor grundvidenskabelig værdi og er vigtig, fordi et par af to forskellige GPCR’er potentielt kan bane vej for en udvidet medicinsk kontrol af simultane processer i cellen. GPCR-dimerisering har hovedsageligt være undersøgt med ensemble-teknikker, hvor man måler en gennemsnitsværdi for hundredetusinder af receptorer. Sådanne teknikker maskerer derfor både den rumlige og temporale kinetiske information for de enkelte receptorer i membranen, og det kræver omfattende kontrolforsøg at bevise en reel fysisk protein-protein interaktion. Vores vision er at følge hver enkelt GPCR-receptor bevæge sig i cellemembranen og udføre sine specialiserede opgaver. Det vil vi gøre med højt specialiserede enkeltmolekyle-fluorescens-teknikker, som, i modsætning til ensemble-teknikker, tillader en direkte karakterisering af GPCR-receptorernes rumlige organisering og temporale interaktions kinetik. Med støtte fra Carlsbergfondet arbejder jeg i

Først og fremmest skal den ønskede type GPCR specifikt mærkes med et fluorescerende molekyle (fluorophor) pr. receptor, uden at det påvirker receptorens funktion. Denne udfordring løses ved genetisk at introducere et tag i GPCR’ens aminosyresekvens, designet således at det kovalent binder et substrat med en vedhæftet fluorophor. Med et enkelt-molekyle-mikroskop kan man så måle tidssekvenser af en levende celle og følge fluorescenssignalet, der udsendes fra de enkelte GPCR’er (se figur). I princippet er opløsningen i fluorescens-mikroskopi diffraktionsbegrænset af lysets bølgelængde til ca. 200 nanometer. Til sammenligning er en GPCR-receptor ca. 4 nm i diameter og plasmamembranen ca. 5 nm tyk. Fluorescens-signalet, der udsendes fra den mærkede GPCR, dækker derfor et område på flere hundrede nanometer, og for høj densitet af receptorer resulterer i et uopløseligt ’lysende tæppe’. Tricket er at bruge et mikroskop, som kun exciterer fluorophorer i et tyndt lag omkring cellemembranen (se figur), samt at udtrykke så lavt et antal af receptorer, at de kan skelnes enkeltvist. Dette opnås ved at etablere en cellelinie, hvor man kontrolleret introducerer mutationer, der påvirker både det transkriptionelle (DNA →RNA) og translationelle

Enkelt-molekyle fluorescens-målinger beskriver receptorers gøren og færden Plasmamembranen i sig selv er en dynamisk ’flydende’ struktur med flere tusinde forskellige membranproteiner indlejret, som konstant ændrer både position og konfiguration og dermed funktion. I et komplekst miljø som dette er det en udfordring at måle isoleret på protein-protein interaktioner mellem bestemte GPCR’er, da mange faktorer kan influere systemet.

Vores vision er at følge hver enkelt GPCR-receptor bevæge sig i cellemembranen og udføre sine specialiserede opgaver.

årsskrift 2015

carlsbergfondet


57 (RNA→aminosyrer) niveau i cellen. Med eksperimentelle konditioner, der tillader at måle på en GPCR-receptor, kan man med få nanometers præcision bestemme midten af fluorescenssignalet, hvilket svarer til proteinets position (se figur 2). Et bevis på, at man rent faktisk måler på én enkelt fluorophor, er, at fluorescenssignalet forsvinder øjeblikkeligt i en brat trin-funktion, når fluorophoren slukkes permanent (se figur). Dette all-or-none karakteristikum opstår, fordi en fluorophor enten kan være tændt eller slukket, men intet midt i mellem. Denne slags målinger gør det muligt at kortlægge både i tid og sted, præcist hvor receptorerne befinder sig. Det næste skridt er systematisk at mærke interaktions-proteiner med et andet fluorescerende molekyle. For at undersøge interaktioner med andre GPCR’er mærker vi med to forskellige fluor­ ophorer og registrerer Förster Resonans Energy Transfer (FRET) mellem fluorophorerne. I FRET overføres der kun energi fra en donor-fluorophor til en acceptor-fluorophor, når afstanden mellem flu-

orophorerne er mindre end ca. 8 nm, og man vil derfor kun måle et fluorescens-signal fra en acceptor i det tilfælde, at to GPCR’er dimeriserer. For at måle på interaktioner med intracellulære G-proteiner undersøger vi både strategier for at indsætte tags og for at introducere fluoreserende proteiner (se figur). Vi vil systematisk udføre en detaljeret registrering af GPCR-receptorernes dimerisering og derefter kvantificere interaktioner mellem receptor-monomere, -dimere og evt. højere ordens komplekser og de intracellulære G-proteiner. En anden interessant parameter at undersøge er derefter systemets påvirkning under forskellige medicinske stoffer. Med en opløsning, der er forbedret ned til enkeltmolekyle-niveau, kan denne eksperimentelle tilgang i fremtiden føre til en klarere forståelse af de cellebiologiske signaleringsprocesser som GPCR’en kontrollerer. Jo mere detaljeret et billede vi kan danne, desto bedre kan vi beskrive, hvordan celler kommunikerer med hinanden og tilsammen danner noget så kompliceret som et menneske.

Figur 2 I levende celler kan man registrere enkelte GPCR’er og G-proteiners gøren og færden. A. CHO (Chinese hamster ovary)-celler i en plastik petriskål. B. Mikroskopi-billede af en enkelt CHO-celle med fluorese­ rende G-proteiner udtrykt i så lavt et antal, at man kan skelne dem enkeltvis. Skala 6.4 mikrometer. C. Eksempel på vandrings-baner for to G-proteiner og deres tilsva­ rende fluorescens-signal. Begge fluorophorer slukkes i en brat trinfunktion - et bevis på, at vi faktisk måler på enkelte proteiner.

Jo mere detaljeret et billede vi kan danne, desto bedre kan vi beskrive, hvordan celler kommunikerer med hinanden og tilsammen danner noget så kompliceret som et menneske.

carlsbergfondet

årsskrift 2015


58

10 Drangajökull

Iskappen der overlevede det Holocæne klimaoptimum

Af Nicolaj Krog Larsen Lektor, ph.d., Institut for Geoscience, Aarhus Universitet. Modtaget støtte til projektet ” Drangajökull

ice cap’s response to natural climate change the last 10.000 years”

Sedimentkerner fra søer rundt om Drangajökull-iskappen i det nord­ vestlige Island afslører, hvordan gletscherne har varieret igennem de seneste 10.000 år. De første resultater viser, at Drangajökull modsat de andre iskapper i Island overlevede det Holocæne klimaoptimum (varmeperioden for ca. 8.000 til 5.000 år siden), hvor de lokale tem­ peraturer var ca. 3°C højere end i dag. Undersøgelserne giver helt ny viden om iskappers klima-sensitivitet og kan dermed bidrage til at lave bedre forudsigelser af globale havspejlstigninger som følge af global opvarmning.

og Anders Schomacker lektor Julie M. Andreassen specialestuderende Skafti Brynjólfsson Ph.d.-studerende

årsskrift 2015

carlsbergfondet


59

... iskappen vokser på grund af de kølige somre og meget snerige vintre.

H

olocæn i Island — gletscherne forsvinder og dannes igen

Island ligger centralt i det nordlige Atlanterhav omkranset af varme og kolde havstrømme, hvis forløb er styret af den termohaline cirkulation — en afgørende faktor i det globale klimasystem. Større ændringer i Nordatlantens klima vil påvirke gletscherne i Island, og gletschernes aflejringer er derfor en primær kilde til at forstå fortidens klima. I den nuværende mellemistid, Holocæn, som begyndte for ca. 11.700 år siden, har det både været varmere og koldere end det nuværende klima, og det har haft stor betydning for gletschernes udbredelse. En af de mere dramatiske begivenheder fandt sted for 8.000 til 5.000 år siden, da det var ca. 3°C varmere end i dag, og iskapperne i Island smeltede bort eller kun dækkede de øverste bjergtoppe, for senere at gendannes for ca. 3.000 år siden (Solomina et al., 2015). Kvartærgeologer har rekonstrueret gletschernes udvikling gennem Holocæn ved at studere sedimentkerner fra søer foran de store iskapper i Sydisland. Sedimentkerner fra søen

Lagarfljót har vist, at den nordøstlige del af Vatnajökull iskappen var helt bortsmeltet under det Holocæne klimaoptimum, men gendannedes for 4.400 år siden og begyndte at surge for 2200 år siden (Striberger et al., 2011). Men man har ikke et detaljeret kendskab til gletschervariationerne og den Holo­ cæne klimahistorie i det nordvestlige Island (Brynjólfsson et al., 2015). Derfor blev der i 2013 startet et forskningsprojekt med bevilling fra Carlsbergfondet. Projektet skal gennem analyser af borekerner fra tærskelsøer forsøge at kortlægge, hvordan Drangajökull-iskappen har reageret på naturlige klimavariationer de seneste 10.000 år. Det er særlig interessant at studere, hvordan Drangajökull overlevede det Holocæne klimaoptimum, bl.a. for at kunne forudsige iskappens respons på nutidens mildere klima. Udforskningen af Drangajökull samt andre iskapper i Nordatlanten har stor international bevågenhed, da resultaterne kan give vigtige informationer om deres forskelligartede sensitivitet til naturlige klimavariationer. Denne viden er essentiel i

carlsbergfondet

Figur 1 Oversigtskort over Drangajökulliskappen i det nordvestlige Island. Navnene på søerne angiver, hvorfra vi har sedimentkerner.

årsskrift 2015


60

De mange sedimentkerner fra Drangajökull indeholder også et væld af andre oplysninger om fortidens klima og miljø samt den vulkanske aktivitet i Island.

Figur 2 Billeder fra feltarbejdet i 2013-2014. Der blev brugt både snescooter og store terrængående biler til feltarbejdet. Redningstjenesten Tindar fra Hnífsdalur stod for logistikken og meget af det prak­tiske arbejde.

forsøget på at lave mere pålidelige fremtidsscenarier for globale havspejlstigninger, som anses af FN’s klimapanel at være en af de største trusler mod vores samfund i det 21. århundrede.

Drangajökull — en iskappe i vækst Drangajökull-iskappen ligger i Vestfjordene, som er den nordvestlige halvø i Island (Figur 1). Den har et areal på 140 km 2 og er Islands femte største iskappe. Iskappens overflade når op til 920 m over havniveau. I modsætning til de fleste andre gletschere i Island og globalt set, har Drangajökull for tiden en positiv massebalance (Brynjólfsson et al., 2014, 2015). Det vil sige, at iskappen vokser på grund af de kølige somre og meget snerige vintre. Landskabet omkring iskappen er karakteriseret af glacialt eroderede fjorde og dale i de Tertiære plateaubasalter. Der findes et utal af tærskelsøer omkring Drangajö­ kull, som potentielt indeholder spor efter israndens fluktuationer (Boks).

Boring i søer i Islands fjerneste afkrog I perioden 2013 til 2014 blev der udført feltarbejde omkring Drangajökull-iskappen af forskere fra Aarhus og Københavns Universitet i samarbejde med den lokale redningstjeneste, som stillede mandskab og udstyr til rådighed. Feltarbejdet foregik i det tidlige forår, hvor landskabet er snedækket, og der blev brugt snescootere og store terrængående biler til at

årsskrift 2015

carlsbergfondet

forcere det ugæstfrie terræn i denne fjerne afkrog af Island (Figur 2). Tærskelsøerne var blevet udvalgt hjemmefra efter detaljerede analyser af satellit- og flybilleder, og deres GPS-position blev noteret for at kunne navigere frem til dem i det snedækkede landskab. I felten brugte vi et isbor til at gennemtrænge den op til 2 m tykke is, hvorefter vi med et pistonbor indsamlede op til 3 m lange borekerner fra bunden af de 5-40 meter dybe søer. I 2013 blev feltarbejdet ramt af en snestorm og måtte afbrydes efter to dage, men i 2014 forløb feltarbejdet problemfrit, og det lykkedes at tage kerner fra ni søer. I alt er der indsamlet 24 kerner fra 13 tærskelsøer fra området omkring Drangajökull-iskappen.

Foreløbige resultater Sedimentkernerne blev sendt til Danmark, hvor de er blevet analyseret på Institut for Geoscience, Aarhus Universitet. Til at analysere kernerne benyttes en række metoder, deriblandt glødetabsanalyser, kornstørrelsesanalyser, magnetisk susceptibilitet og XRF-kerneskanning (se Boks). Kronologien er baseret på kulstof-14 dateringer samt tefralag, som er sorte eller hvide askelag fra nogle af de utallige kendte og allerede daterede vulkanudbrud i Island. Resultaterne fra Skorarvatn — en af de mest komplette lagserier, er vist på Figur 3. I alt fik vi en 220 cm lang sekvens af søsedimenter med mange tydelige sorte og få hvide tefralag. I bunden er der


61

Tærskelsøer Tærskelsøer er en speciel type søer, som kun modtager glacialt smeltevand og sedimenter, primært ler og silt — når iskappen er i en fremrykket position. Derimod vil søerne i perioder, hvor iskap­pen er tilbagetrukket, ikke modtage glacialt smeltevand, og søens sedimentation vil være præget af organisk dominerede sedimenter (gytje). Disse skift mellem gråt silt og ler og brunlig gytje er tydelige i borekernerne fra søerne. Ved at analysere og datere de gytjeholdige sedimenter med kulstof-14 metoden er det muligt at finde ud af, i hvilke perioder iskappen havde en mindre udbredelse end den nuværende. Sammenholder man resultaterne fra flere lokaliteter, er det muligt at få et overordnet billede af, i hvilke perioder iskappen havde en udbredelse som den nuværende, og i hvilke perioder den havde en mindre udbredelse.

en zone med ler og silt efterfulgt af organisk-rige sedimenter. Skiftet fra ler-silt til organisk-rige sedimenter er dateret til 10.300 år før nu, hvilket markerer tidspunktet, hvor smeltevandstilførslen til søen ophørte, fordi isen smeltede tilbage og ud af oplandet til søen (Andreassen, 2015). Det er også bemærkelsesværdigt, at vi har fået et 25 cm tykt basaltisk tefralag med i kernen fra Skorarvatn. Vores geokemiske analyser af askelaget viser, at det er den såkaldte Saksunarvatn-tefra, der stammer fra et enormt udbrud i Grímsvötn-vulkansystemet for ca. 10.200 år siden. Sammenstiller man alle data fra tærskelsøerne, fremgår det, at isen smeltede tilbage i perioden fra ca. 10.000 til 6.000 før nu. Men i modsætning til alle andre iskapper i Island ser det ud til, at Drangajökulliskappen ikke smeltede helt bort under det Holo­ cæne klimaoptimum fra 8.000 til 5.000 år siden, hvor temperaturerne lokalt i Island var ca. 3° C højere end i dag. Det er muligt, at iskappen smeltede bort i slutningen af varmeperioden, for vi ser ingen tegn på glacialt smeltevand i de analyserede tærskelsøer, men det kan ikke udelukkes, at Dranga­ jökull-iskappen overlevede alle varmeperioderne i den nuværende mellemistid. En mulig forklaring på den anderledes opførsel kunne være, at sommertemperaturerne lokalt omkring Drangajökull var lavere, og der faldt mere vinternedbør i varmeperio-

derne, ligesom det sker i dag, men det må yderligere analyser klargøre. De mange sedimentkerner fra Drangajökull indeholder også et væld af andre oplysninger om fortidens klima og miljø samt den vulkanske aktivitet i Island. Vi planlægger endvidere studier af pollen, insektrester og kiselalger fra kernerne for at kunne rekonstruere det lokale klima i detaljer og forstå iskappens Holocæne udvikling. Endvidere vil der blive foretaget geokemiske analyser på tefralagene for at bestemme deres proveniens samt alder.

Figur 3 Eksempel på analyseresultaterne fra Skorarvatn. Der blev foretaget en lang række analyser for at adskille de organisk-rige sedimenter fra de ler- og siltholdige sedimenter. Endvidere blev der udtaget prøver til kulstof-14 datering samt tefro­ kronologi.

Litteratur: Andreassen, J.M. 2015. Holocene glacial history of Drangajökull, NW Iceland. Speciale, Aarhus Universitet. Brynjólfsson, S., Schomacker, A., & Ingólfsson, Ó. 2014. Geomorphology of the Drangajökull ice cap, NW Iceland, with focus on its three surge-type outlets. Geomorphology 213, 292-304.

• Brynjólfsson, S., Schomacker, A., Guðmunds-

dóttir, E.R. & Ingólfsson, Ó. 2015. A 300 year surge history of the Drangajökull ice cap, northwest Iceland, and its maximum during the Little Ice Age. The Holocene, in press.

• Solomina, O., Bradley, R.S., Hodgson, D.A., Ivy-Ochs, S.,

Jomelli, V., Mackintosh, A.N., Nesje, A., Owen, L.A., Wanner, H., Wiles, G.C., Young, N.E. 2015. Holocene glacier fluctuations. Quaternary Science Reviews 111, 9-34.

• Striberger, J.,

Björck, S., Benediktsson, Í.Ö., Snowball, I., Uvo, C.B., Ingólfsson, Ó. & Kjær, K.H. 2011. Climatic control of the surge periodicity of an Icelandic outlet glacier. Journal of Quaternary Science 26, 561-565.

carlsbergfondet

årsskrift 2015


62

11 Kollektiver, der forandrede verden

Af vincent gabrielsen professor, saxoinstituttet, københavns universitet. modtaget støtte til projektet private foreninger i den antikke

I 300-tallet f.Kr. begyndte samfundene ved Middelhavet og i Nærorienten at ændre sig fundamentalt. Ikke pga. store politiske omvæltninger, men fordi deres indbyggere på eget initiativ skabte nye rammer for deres daglige virke. Ved at oprette organisationer, der fungerede som et alternativ til Staten, igangsatte de en udvikling, der, udover økonomisk vækst, bragte en ellers splittet verden tættere sammen. Vigtige aspekter af denne ’stille revolution’, og dens følger er nu blevet kortlagt ved hjælp af helt nye forskningsmetoder.

verden

årsskrift 2015

carlsbergfondet


63

N

år samfundsudviklingen skal beskrives, retter historikere fortrinsvis fokus mod én vigtig aktør: Staten med dens ’offentlige sfære’. For antikkens vedkommende optages denne position af bystaten, polis . Men allerede i 1909 pegede Franz Poland i Geschichte des griechischen Vereinswesens på eksistensen af ikke-statslige organisationer, hvis virke prægede oldtidens samfund: Et stort antal private foreninger, der i samtiden kaldes ’fællesskaber’ (græsk: koina). De dukker gradvist op i det 4. årh. f.Kr., men i den følgende tid eksploderer de i antal overalt, især ved havnebyer og berømte handelscentre. Siden Poland skrev sin afhandling i 1909, er antallet af dokumenter og arkæologiske fund, som vidner om denne udvikling, imidlertid vokset betragteligt. På trods af dette forblev foreningerne et forskningsmæssigt forsømt og næsten ukendt fænomen. I 2011 blev der på en bevilling fra Carlsbergfondet etableret et kollektivt forskningsprojekt, hvis formål var at kortlægge aspekter af foreningernes betydning for udviklingen af samtidens samfund — politisk, religiøst, kulturelt, økonomisk m.m. Projektets sigte var hele den græsk-talende verden (fra Italien til Indien, og fra Sortehavet til Egypten) i perioden fra 500 f.Kr. til 300 e.Kr. De fremkomne resultater er slående; men for at nå dertil måtte betydelige udfordringer først imødekommes. Den første udfordring var ud fra et så omfattende kildemateriale at skabe et sikkert og let-anvendeligt empirisk grundlag, der kunne understøtte solide konklusioner. For at opnå dette har projektets forskere opbygget en omfattende, søgbar elektronisk database, som indeholder oplysninger om alle de kendte foreninger (deres organisation, økonomi, regelsæt, virke, forhold til det omgivne samfund, etc.). Tusindvis af indskrifter fra alle hjørner af Middelhavsverdenen og Nærorienten er blevet nøje gransket og analyseret, og det samme gælder arkæologiske fund og papyri fra Egypten. Databasen, som for nærværende indeholder 1.520 artikler, vil snart blive offentligt tilgængelig on-line. Derved har projektet frembragt et unikt forskningsredskab, der udover oplysninger om de antikke foreninger indeholder en rigdom af andre data, der er relevante for arkæologer, sociologer, religionsfor-

Indskriften under relieffet indeholder en beslutning vedtaget af foreningen af ’tilbedere af gudinden Bendis’ i Athen, 329/328 f.Kr. På relieffet tildeler Bendis og hendes ledsager hædersbevisninger til to foreningsembedsmænd. Ny Carlsberg Glyptotek IN 462

Projektet har frembragt et unikt forskningsredskab, der udover oplysninger om de antikke foreninger indeholder en rigdom af andre data, der er relevante for arkæologer, sociologer, religionsforskere, retshistorikere, navneforskere, epigrafikere og andre specialister.

carlsbergfondet

årsskrift 2015


64 skere, retshistorikere, navneforskere, epigrafikere og andre specialister. Gennem databasen (The Copenhagen Associations Project Inventory) vil projektet snart forsyne international forskning med et omfattende, velfungerende og — frem for alt — solidt empirisk grundlag. Hvor tidligere værker bygger på et spinkelt kildegrundlag eller blot på formodninger, har databasen nu for første gang skabt mulighed for veldokumenterede regionale og interregionale studier over længere tidsintervaller og over et anseeligt geografisk område. Under granskningen af kildematerialet har det været nødvendigt at udvikle en ny metode til sikker identificering og beskrivelse af projektets undersøgelsesobjekt. Denne nye metode er specielt designet til at imødekomme en særligt vanskelig udfordring: Identificering som ’privat’ eller ’offentlig’ af grupperinger, der er dynamiske størrelser og derved tilbøjelige til at ændre karakter i løbet af den lange tid, som dækkes af projektet. Den nævnte metode kombinerer fasthed og bevægelighed. Kernen i den er, at klassificeringen af en gruppe som ’privat forening’ foregår både på grundlag af en række fastlagte kriterier og på baggrund af ændringer over tid i hver af disse kriteriers relative ’intensitet’, f. eks. ændringer i intensiteten (høj/lav) i en given gruppes interaktion med den offentlige sfære inden for et givet tidsrum. Endelig har projektet, i forbindelse med analysen af de relevante oplysninger, måttet forkaste en del af Franz Polands og andres begrebsapparat og i stedet opstille et nyt begrebsapparat og et nyt klassifikationssystem, som synes at være i bedre overensstemmelse med kildematerialet: For eksempel viser den traditionelle opdeling af foreninger i kultforeninger (Kultvereine), professionelle foreninger (Berufsvereine) etc. sig at være misvisende. Den nye metode er blevet afprøvet på det omfattende kildemateriale, og har gang på gang vist sin gyldighed. Foreningernes organisation er forbavsende sindrig. Medlemmerne holder forsamlinger, hvor der træffes beslutninger, som offentliggøres i form af indskrifter. Både terminologi og funktioner kopieres direkte fra Staten, især den demokratiske stat. Det samme gælder de embedsmænd, der vælges årligt til at varetage foreningens anliggender (skatmester, sekretær, m.m.), og som ledes af Præsidenten. En ejendommelighed er, at embedsmændene kaldes ’øvrigheden’, og menige medlemmer ’privatpersoner’. Endvidere ejer en forening sit eget territorium, dvs. et ofte anseeligt klubhus, en privat kirkegård, og undertiden yderligere jordbesiddelser,

årsskrift 2015

carlsbergfondet

f.eks. vingårde. Ligesom i den rigtige bystat er religion et hovedanliggende. Der afholdes talrige ofringer ledsaget af kultfester, samt mindehøjtideligheder ved gravpladserne. Skønt kulttilbedelse er central, kan medlemmernes fællesskab være begrundet i andre forhold, f.eks. en fælles profession eller fælles etnisk herkomst. Så omkring året 200 f.Kr. var oldtidsverdenen fyldt af små selvbestaltede republikker. Staten havde fået et privat spejlbillede, der som oftest tilbød sig som skattet samarbejdspartner, men som undertiden kunne være udfordrer eller sågar rival. Medens mere end hundrede års antikforskning har anset foreningerne for blot at optage en perifer plads i bystatens religiøse liv (P. Foucart, Des associations religieuses chez les grecs , 1873), demonstrerer projektet, at de spillede en prominent samfundsmæssig rolle. Inden for udvalgte områder kan denne rolle opsummeres i form af tre teser. 1. Tesen om the fourth space. I stedet for at skabe en privat parallelverden isoleret fra bystaten (polis), indgik foreningerne i et tæt samarbejde med bystatens institutioner for således samlet at skabe en samfundsform, som projektet har opkaldt Det korporative polis-samfund. I bystaten var det traditionelt borgerne, som udgjorde kernebefolkningen, hvilket er i fuld overensstemmelse med Aristoteles’ analyse i Statslæren fra det 4. årh. f.Kr. Men i lyset af at foreningernes medlemsskarer også inkluderede politisk underprivilegerede befolkningsgrupper (kvinder, fremmede og slaver), giver hypotesen om Det korporative polis-samfund anledning til radikalt at revidere vor opfattelse af polis som en ’borger-stat’ fra det 4. årh. og fremefter. I hellenistisk tid, f.eks., ses private foreninger at danne rygraden i en polis’ militærorganisation. Ved at positionere sig i krydsfeltet mellem ’den offentlige’, ’den private’ og ’den sakrale’ sfære har forenings-fænomenet skabt et helt nyt rum, som i et vist omfang er sammenligneligt med det moderne civilsamfund. Projektet har imidlertid kaldt dette rum the fourth space. Rivalisering med Staten kommer frem i få, men markante tilfælde, som alle gælder foreninger med usædvanligt stor økonomisk og politisk magt. De Dionysiske Kunstnere, en slags oldtidens Skuespillernes Forbund, havde opnået eneret til at organisere de Pan-hellenske religiøse fester ved Delfi og andre kult-centre. Her er tale om et magtfuldt og vidt forgrenet netværk. Ikke alene udstedte foreningen sine egne mønter, men i det 2. årh. f.Kr. gik den så


65

Papyrus fra Tebtynis (Egypten) med en forenings vedtægter, 1. årh. e.Kr. (P.Mich. V 243). Reproduceret med tilladelse fra the Papyrology Collection, Grad. Library, Univ. of Michigan

Medens mere end hundrede års antikforskning har anset foreningerne for blot at optage en perifer plads i bystatens religiøse liv, demonstrerer projektet, at de spillede en prominent samfundsmæssig rolle.

carlsbergfondet

årsskrift 2015


66 vidt som til at gøre krav på at overtage bystaten Teos i Lilleasien. Hvis der overhovedet findes et eksempel på, at en privat forening forsøgte sig på State-Building, så står vi her over for et sådant eksempel. 2. Tesen om integrationsmekanisme og udbredelse af den demokratiske kultur. Forenings-fænomenet synes at have spillet en nøglerolle i den omfattende migration, som fandt sted i tiden efter Alexander d. Store, og som fra det 1. årh. e.Kr. kom til at omfatte det Indiske Ocean. Specielt via handelscentrene (Delos, Alexandria, o.a.) har foreningerne tilbudt sig som en effektiv indslusnings- og integrationsmekanisme for fremmede befolkningsgrupper fra såvel nær- som fjerntliggende områder i Asien. Imidlertid synes denne integration at have antaget særlige former: For eksempel går tilpasning til værtsamfundets traditioner hånd i hånd med bevarelsen af en del af hjemstavnens traditioner, ikke mindst de religiøse. Et yderligere træk er, at eftersom foreningerne i deres organisation efterlignede den demokratiske bystat, medførte udbredelsen af foreningsfænomenet også udbredelse af demokratiets procedurer og værdier til steder, hvor demokrati var ukendt. Foreningerne bragte altså den demokratiske kultur til egne langt fra dens fødested. 3. Tesen om kollektivt dyrket religiøsitet som dynamo for samfundsudviklingen. Vi er blot begyndt at forstå og dokumentere foreningernes betydning på to vigtige områder: Religionen og økonomien. Religion var et kardinalt anliggende for samtlige foreninger. Derved kom de til betragteligt at berige værtsamfundenes religiøse liv bl.a. gennem indførelse af fremmede kulter. Og når nye tilbeder-grupper kom til, som det f.eks. var tilfældet med ’Jesus-grupperne’ eller de kristne, fremstod de eksisterende foreninger som en passende organisationsmodel for dem: De første ’kirker’ var simpelthen organiseret som foreninger. Endvidere havde foreningernes kult-aktivitet stor indflydelse på den fysiske indretning af en by og dens nekropoler. Foreningernes monumentale grav-

komplekser i bystaten Rhodos’ nekropoler synes f.eks. at have været organisk knyttet til byens arkitektoniske udformning og æstetik. Et yderligere forhold, som er ved at blive dokumenteret af projektet, vedrører forenings-religionens tætte forhold til økonomien. Vores undersøgelser tyder på, at foreningerne formede vidtrækkende religiøse netværk, som ofte var identiske med handels- og kreditnetværk. Et signifikant forskningsresultat her er den centrale rolle som foreningernes ’fonde’ spillede for kapitalakkumulation og kreditgivning. Mest overraskende har imidlertid været iagttagelsen af, at disse handels-og kreditnetværk ikke var begrænset til Middelhavsverdenen og dennes traditionelle økonomiske partner, Sortehavet; deres aktionsradius strakte sig til Indien og muligvis endnu længere mod øst. Foreningerne, må vi derfor konkludere, skabte både lokale og globale fællesskaber; og i det omfang disse fællesskaber forfulgte økonomiske formål, så nød deres medlemmer, primært i kraft af deres stærke religiøse profil, den kreditværdighed og tillid (især lang-distance tillid), som er en uundværlig faktor i værdiskabende transaktioner. Udover at have sat foreningerne på den internationale forsknings dagsorden, har projektet bragt en ny og ressourcestærk historisk aktør frem i lyset og synliggjort de synergier, der skabtes af samarbejdet mellem Staten og dens private spejlbillede. På denne baggrund kan projektet betegnes som banebrydende. Referencer: (1) Mario C.D. Paganini, ’The Gymnasium as lieu

de sociabilité : the role of private associations’, in B. Rédon & G. Tallet (eds.), Proceedings of the Table-Ronde de l’Atelier

Aigyptos ’Rencontres, convivialité, mixité, confrontations. Les lieux de sociabilité en Égypte tardive’, held at Paris–Sorbonne in June 2013. (forventes udgivet i 2015).

ens: three case-studies for a place to meet and worship the gods”, i: O. Rodriguez Gutiérrez, B. Soler and N. Tran (eds.),  Los espacios de reunión de las asociaciones romanas. Diálogos desde la arqueología y la historia, en homenaje a Bertrand Goffaux , Publicaciones de la Universidad de Sevilla, Sevilla, 2015.

... eftersom foreningerne i deres organisation efterlignede den demokratiske bystat, medførte udbredelsen af foreningsfænomenet også udbredelse af demokratiets procedurer og værdier til steder, hvor demokrati var ukendt.

årsskrift 2015

carlsbergfondet

• (2) Stella

Skaltsa, ”’ Housing’ private associations in Hellenistic Ath-


67

De bevarede dele af Poseidon­ iasternes klubhus på Delos og rekonstruktion af bygningen ved Picard 1921, EAD VI, Fig. 26. Venligst udlånt af École Française d’Athènes

carlsbergfondet

årsskrift 2015


68

12

Professor, cand.med., dr.med. Christian Aalkjær 500.000 kr. Nanoscale imaging of Ca2+ in peripheral nerve Ekstern lektor, ph.d. Andreas Albertsen 1.280.000 kr. Scarcity of Organs: The Role of Families, Markets and the State in closing the Gap Adjunkt, ph.d. Oana Brindusa Albu 84.000 kr. Contextualized Anti-Corruption Measures in Emerging North African Democracies Postdoc, ph.d. Malene Ambjørn 212.500 kr. The function of amyloid precursor protein (APP) in nervous system development Professor (MSO), centerleder, ph.d. Hanne Andersen 52.000 kr. Society for Philosophy of Science in Practice (SPSP) 5th Biennial Conference Adjunkt, ph.d. Ebbe Sloth Andersen 500.000 kr. Expressible fluorescent biosensors for early diagnosis in cancer and Parkinson’s disease Postdoc, ph.d. Johan Andersen-Ranberg 350.000 kr. Plant Sunscreen — Functional characterization of novel carotenoids from algae and their role in photoprotection Professor, dr.scient. Lars Henrik Andersen 400.000 kr. Time-resolved action spectroscopy of chromophores Professor, ph.d., MBA, cand.polit. Torben Juul Andersen 150.000 kr. Advancing Resilient Growth in South-East Asia

carlsbergfondet bevillinger 2014

Videnskabelig assistent, ph.d. Astrid Nonbo Andersen 1.290.000 kr. The Greenlandic Reconciliation Process Postdoc, ph.d. Artur Appazov 1.200.000 kr. Criminal Law Solutions for Production and/or Distribution of Information-, Computer- and Network-Technologies that Propel or Solicit Cybercrime Ph.d.-stipendiat, M.Sc. Henriette Elisabeth Autzen 520.000 kr. Heavy-metal transporting P-type ATPases: Deciphering the structural groundwork of copper transport and regulation Lektor, ph.d., cand.polyt. Morten Bache 250.000 kr. Gas-filled hollow-core fibers for ultrafast nonlinear optics Professor, ph.d. Henrik Balslev 2.500.000 kr. Færdiggørelse af Flora of Thailand Ph.d.-studerende Niels Bargfeldt 1.290.000 kr. Familien derhjemme: De italiske havnebyers ubemærkede sociale netværk Professor emeritus, cand.mag. Hans Basbøll 22.900 kr. Lydstruktur og forskningssamarbejde: tre korte forskningsrejser Postdoc, ph.d. Sophie Beeren 1.245.000 kr. Self-assembly of carbohydrate-based receptors by templated enzymatic synthesis

årsskrift 2015

carlsbergfondet


69 Postdoc Tue Bjerg Bennike 350.000 kr. Citrullinated Proteins and Autoimmune Diseases Lektor, ph.d., cand.scient. Jacob Berg 106.250 kr. Continuation of studies of atmospheric turbulence at the National Center for Atmospheric Research Lektor, ph.d. Mikkel Bille 58.000 kr. Light cultures: Technology, Aesthetics, and Climate Policies Postdoc, ph.d. Rolf Billeskov 425.000 kr. In vivo T cell avidity maturation studies through use of a novel vaccine adjuvant combined with very low and high levels of vaccine-antigen Professor, ph.d. Fredrik Björkling 250.000 kr. High capacity UPLC-MS instrument for drug research Professor, dr.phil. Ocke-Schwen Bohn 59.550 kr. The 8th International Symposium on the Acquisition of Second Language Speech: New Sounds 2016 Lektor, ph.d. Martyn Bone 48.700 kr. Center for Transnational American Studies (CTAS) second biennial conference: ”Region, Nation, Globalization: Place in American Culture,” Thursday 23 and Friday 24 April 2015

Adjunkt, ph.d. Menglin Chen 700.000 kr. Cell Encapsulated 3D Printed Customized Tissue Engineering Scaffolds Postdoc, ph.d. Eva Arnspang Christensen 570.000 kr. Nano-organization of renal aquaporins studied by super resolution microscopy combined with optimized DNAPAINT labeling Adjunkt, ph.d. Jonas Fogedgaard Christensen 350.000 kr. Subsets and Degrees of Freedom — Current Theories of Metaphysical Emergence Professor, ph.d. Bent Jesper Christensen 500.000 kr. Markeder med friktioner: Arbejdsløshed, lønfordelinger, produktivitet, helbred, og kapital (Markets with frictions: Unemployment, wage distributions, productivity, health, and capital) Lektor, ph.d. Steen Ledet Christiansen 60.000 kr. How To Do Things With Art Lektor, ph.d. Aimée Classen 360.000 kr. Request for a gas exchange cluster to explore climate change impacts on montane ecosystems around the world

Lektor, ph.d. Heloisa Nunes Bordallo 400.000 kr. Elucidating the Chemistry behind Processes

Professor, ph.d. cand.polyt. Mads Hartvig Clausen 400.000 kr. UPLC-MS for Carbohydrate Chemistry

Ph.d.-studerende, cand.scient. Johannes Borregaard 425.000 kr. Quantum communication and error correction

Professor (MSO), dr.phil. Ning de Coninck-Smith 1.376.000 kr. Dansk skolehistorie, hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år — publicering bind 4 og 5

Postdoc, ph.d. Michael Krabbe Borregaard 600.000 kr. Towards a dynamic understanding of island diversity

Professor, ph.d. Tine Damsholt 59.500 kr. 33 Nordic Ethnology and Folklore Conference

Projektforsker, mag.art. Christel Braae 500.000 kr. Carlsbergfondets Serie: Dansk Nomadeforskning: Among Herders of Inner Mongolia I-II. The Henning HaslundChristensen Expeditions 1936-39

Lektor, ph.d. Niels Daugbjerg 120.000 kr. Improved experimental approaches for ecophysiological studies of marine and freshwater phytoplankton

Professor, dr.rer.nat.habil. Martin Brandl 650.000 kr. UHPLC-Mass Spectrometry at the Department of Physics, Chemistry and Pharmacy, The University of Southern Denmark (UHPLC-MS at FKF-SDU) Lektor, ph.d. Steffen Brenner 94.000 kr. Population aging and firm performance: The role of top executives Professor, ph.d. Hans Brix 250.000 kr. Optag og metabolisme af organiske mikro-forurenende stoffer i planter og mikroorganismer Lektor, ph.d. Trine Brox 1.400.000 kr. Buddhism, Business and Believers

Postdoc, ph.d. Emil Dedic 350.000 kr. The structural basis for splicing regulation by hnRNP C Det Danske Institut i Rom 1.552.676 kr. Publikation af de nordiske udgravninger i Nemi Det Danske Institut i Rom 1.200.000 kr. Dronning Ingrids Romerske Fond 2015 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2.224.000 kr. Publicering af værket Dansk Sproghistorie — bog og web Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 1.750.000 kr. Ordnet.dk — et nationalt opslagsværk, udviklingen 2015 Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 6.130.000 kr. Tilskud til Videnskabernes Selskab 2015

Professor, ph.d. Don Canfield 300.000 kr. Hand-Held X-ray fluorescence (HHXRF) for trace metal analysis

Overinspektør, mag.art. Peter Dragsbo 70.000 kr. Trykning og udgivelse af bog ”Arkitektur til grænsen”

Carlsberg Laboratorium 250.000 kr. Konference: From Science to Business 2015

Professor (MSO), ph.d. Lars Ove Dragsted 1.670.000 kr. Metaboliske aftryk af alkoholiske drikke (MetAl)

carlsbergfondet

årsskrift 2015


70 Professor, ph.d. Jens Øllgaard Duus 1.370.000 kr. Development of new NMR and computational methods for carbohydrate structure and interaction studies

Postdoc, ph.d., M.Sc. Mikkel Fruergaard 450.000 kr. Event-driven coastal response — understanding past and future changes in coastal environments (COASTEVENT)

Lektor, ph.d. Coen Elemans 190.000 kr. A whale of a song — Unraveling sound production mechanisms in toothed whales

Professor (MSO), ph.d., cand.scient. Johan Peter Uldall Fynbo 2.215.000 kr. NOT Transient Explorer

Postdoc, ph.d. Franziska Eller 350.000 kr. ImpaRT — Impact of hydraulic Redistribution by Trees on Temperate Floodplain Forests

Postdoc, ph.d. Ulrik Pram Gad 50.000 kr. National Identity Politics and Postcolonial Sovereignty Games: Greenland, Denmark, and the European Union

Ph.d. Jonas Elm 350.000 kr. Indflydelsen af Organiske Forbindelser på Partikeldannelse i Atmosfæren: Molekylær Indsigt ved Brug af Kvante­ mekaniske Metoder

Ph.d., mag.art. Inga R. Gammel 45.000 kr. The Power of Beauty.On the Aesthetics of Homer, Plato, and Cicero

Professor, ph.d., cand.scient. Jan Johannes Enghild 500.000 kr. Apparatur til N-terminal sekventering Ph.d.-studerende, cand.oecon. Tine Louise Mundbjerg Eriksen 1.520.000 kr. Crime and the Labor Market Professor emeritus, dr.scient. Ole Farver 60.000 kr. International symposium on High Energy Physics at the Niels Bohr Institute, 2015 Postdoc, ph.d. Søren Faurby 350.000 kr. Shifting baselines in macro-ecology and macro-evolution Professor, ph.d., BSc, MSc Robert Fenton 129.000 kr. High-throughput nanovesicle isolation and detection in human urine Forskningsstipendiat, ph.d. Kristian Finlator 600.000 kr. MIDGETS: Modeling the Intergalactic Medium and Dwarf Galaxies at Early Times Self-Consistently Lektor, ph.d. Camilla Foged 300.000 kr. Acquisition of the NanoTweezer Surface Analysis System for single particle analysis of the surface properties of nanoparticulate systems for drug delivery at the Department of Pharmacy, University of Copenhagen Professor, dr.sc.nat. Robert Frei 1.170.000 kr. Chromium Isotopes in Mesoproterozoic Carbonates: A Novel Proxy for Assessing the History of Earth Surface Oxygenation

Postdoc, ph.d., M.Sc. Sofie Ane Vebæk Gelskov 425.000 kr. Neural indices of the developing self in human infants Ph.d., M.Sc., B.ScH. Shane Gero 118.000 kr. Contextual use of vocal communication in a nomadic marine predator Professor, dr.phil. Marcus Thomas Pius Gilbert 1.100.000 kr. The history of wolves and their contribution to adaptation and phenotypic diversity in dogs Lektor, ph.d., cand.scient. Simon Glerup 300.000 kr. Calretinin Interneurons in Brain Rhythms Lektor, ph.d., cand.scient. Marianne Glasius 217.000 kr. Field expedition and research stay to investigate sources, processes and climate effects of organic aerosols in the Arctic Adjunkt, ph.d., mag.art. Karina Lykke Grand 69.000 kr. Northern European National and Regional Museums — Art and Cultural Heritage Presentations in the Past and Present. Constructing Signs of National, Transnational, and Regional Identities for the Future Professor, dr. phil. Frans Gregersen 4.548.479 kr. Danish Voices in the USA and Argentina — Danske stemmer i USA og Argentina

Lektor, ph.d. Niels-Ulrik Frigaard 60.000 kr. Workshop on Microbial Sulfur Metabolism

Adjunkt, ph.d. Veronica Grembi 60.000 kr. Medical Malpractice regimes and their consequences on the healthcare sector and the population wellbeing. Empirical evidence from Denmark

Professor, dr.scient., fil.dr. Ib Friis 140.000 kr. (2015) Vedplanteflora og -vegetation på Afrikas Horn

Professor, ph.d. Mark Grimshaw 50.000 kr. Seventeenth Nordic Musicological Congress 2015

Professor, dr.scient., fil.dr. Ib Friis 60.000 kr. Symposium i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab: ”Tropical Plant Collections: Legacies from the past? — Essential tools for the future?”

Postdoc, ph.d., M.Sc. Kenneth A. Halberg 212.500 kr. Closing the gap: How beetles regulate salt and water balance

Ph.d.-studerende, cand.scient. Stig Pagh Düring Friis 350.000 kr. Cooperative Transition Metal Catalysis in the Synthesis of Enantiomerically Enriched Amines and Anilines

årsskrift 2015

Lektor, ph.d. Salvatore Gaspa 59.000 kr. Textiles in Ritual and Cultic Practices in the Ancient Near East from the Third to the First Millennium BC

carlsbergfondet

Amanuensis, ph.d., cand.mag. Søren Handberg 590.000 kr. Kalydons nedre byhøj 2013-15


71 Adjunkt, ph.d. Martin Hansen 240.000 kr. Industrikemikaliers påvirkning af Nordatlantisk spækhuggerpopulation

Professor (MSO), ph.d. cand.mag. Birgit Henriksen 56.000 kr. International Conference: Academic Language and Academic Literacies 2016

Postdoc, ph.d. Thomas Dueholm Hansen 1.250.000 kr. Transferring linear programming techniques to flow problems and game theoretic extensions

Lektor, ph.d. Thomas Hertel 31.000 kr. Forskningsrejse til Tyrkiet, sommer 2015

Professor, lic.polit. Lars Gårn Hansen 1.900.000 kr. Peers, preferences and personality: Combining natural and laboratory experiments Lektor, ph.d. Anders Johannes Hansen 200.000 kr. The influence of the dog microbiome on domestication Professor, ph.d. Per Juel Hansen 225.000 kr. Searching for causative toxins of ichthyotoxic algae and the route of effect on fish. Application for an inverted microscope Ekstern lektor, ph.d. Anne Katrine Kleberg Hansen 1.560.000 kr. Picturing Fatness c. 1850-1998. A history of how visual depictions have shaped medical knowledge Professor (MSO), cand.oecon. Kasper Møller Hansen 2.000.000 kr. Inequality across social groups, families and economy: The Danish National Election Study 2015 Adjunkt, ph.d., cand.mag. Kenneth Reinecke Hansen 100.000 kr. Nyheder fra fremtiden. En korpuslingvistisk analyse af den fremtidsorienterede journalistik Ekstern lektor, videnskabelig assistent Bertel Teilfeldt Hansen 175.000 kr. Fighting Your Way to Wiki Professor, ph.d. Benni Winding Hansen 250.000 kr. Støtte til en elektronisk partikeltæller til planktonforskning — en nødvendig ’hjertetransplantation’ Ph.d.-studerende Alfred Birkegaard Hansted 85.000 kr. Når forskningen går nye veje Adjunkt, postdoc, ph.d. Nikolaj Arpe Harmon 1.220.000 kr. Understanding the Labor Market Effects of Parental Leave Postdoc, cand.merc.psych. Rasmus Koss Hartmann 350.000 kr. Informal Innovation Systems within Formal Organizations Professor, dr.scient.soc. Kirsten Hastrup 8.933.000 kr. The Now Project: Living Resources and Human Societies around the North Water in the Thule Area, Greenland Professor, dr.scient. Mads Peter Heide-Jørgensen 300.000 kr. Fortsatte undersøgelser af narhvalernes ekkolokalisering og biomekanik Postdoc, ph.d. Pétur Orri Heiðarsson 350.000 kr. Disordered protein complexes: a new perspective on protein-protein interactions

Professor, ph.d. Jens Hjorth 1.572.400 kr. Carlsberg Foundation Fellowship Programme in Cosmology Professor emeritus, ph.d. Else Kay Hoffmann 150.000 kr. Skrumpnings induceret celledød — volumen-sensoren og cellulær signalering Seniorforsker, ph.d. Søren Vrønning Hoffmann 400.000 kr. The Asymmetry of Life Lektor, ph.d., cand.scient. Christian K. Holm 1.200.000 kr. Influenza A Virus — Flying under the radar Lektor, ph.d. Paul Martin Holm 200.000 kr. Indsamling af vulkanske bjergarter med henblik på præcisering af koncentrationen af vand i Jordens kappe Postdoc, ph.d. Rikke Bæk Holmgaard 350.000 kr. Improving responses to anti-tumor T cell immunotherapy targeting CTLA-4 by CSF1 receptor blockade in murine models of triple negative breast cancer Professor, cand.med. Jørn Hounsgaard 900.000 kr. Synaptisk integration i dendritter under funktionel netværksaktivitet Lektor, ph.d. Kenneth Howard 185.000 kr. BLItz™ System for measuring receptor interaction needed for development of more effective and safer drugs Lektor, ph.d., dr.scient. Jens Høeg 225.000 kr. Fully motorized and programmable inverted microscope for studying development and metamorphosis in marine invertebrate larvae Professor (MSO), lic.scient. Peter Højrup 500.000 kr. Amino Acid Analysis for Exact Protein Quantitation in Functional Proteomics Research Jens Christian Skou Fellow, ph.d. Toke Thomas Høye 225.000 kr. Diversity and distributions of terrestrial arthropods along climatic gradients in a warming Greenland Museumsinspektør, ph.d. Jan Kindberg Jacobsen 310.000 kr. Projektafslutning af de arkæologiske undersøgelser på Timpone della Motta ved Francavilla Marittima i Syditalien 2008-2010 Lektor, ph.d., cand.scient. Christian Janfelt 1.000.000 kr. Billeddannende massespektrometri på cellulært niveau til analyse af biologiske prøver Postdoc, ph.d. Bjarke Jensen 425.000 kr. Determining the evolution of the ventricular septum of the heart

carlsbergfondet

årsskrift 2015


72 Lektor, ph.d. Kim Jensen 128.000 kr. Establishing a sustainable source of intestinal stem cells for cellular therapy — equipment grant

Lektor, ph.d. Rikke Schmidt Kjærgaard 60.000 kr. More than pretty pictures — The Aesthetics of Data Representation

Professor, ph.d. Poul Erik Jensen 1.200.000 kr. Dissecting plant cell biogenesis and metabolic dynamics

Postdoc, ph.d. Eva Knoch 350.000 kr. Functional genomics of flavonoid biosynthesis in rice

Postdoc, ph.d. Frants Havmand Jensen 350.000 kr. Coordination and decision-making in pilot whale social groups

Professor, dr.med. Gitte Moos Knudsen 1.000.000 kr. Carlsbergfondets Forskningspris 2014

Lektor, ph.d. Jan Kristian Jensen 350.000 kr. Surface plasmon resonance instrumentation for directed evolution strategies for studies of intradomain flexibility in membrane-associated serine protease systems Lektor, ph.d. Torben R. Jensen 59.600 kr. European Powder Diffraction Conference Lektor, ph.d. Robert Jensen-Rix 52.000 kr. Conference: Romantic Constructions of Europe’s Cultural Memory Postdoc, ph.d. Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen 1.190.000 kr. Structural characterization of inorganic nanoclusters: Chemistry between molecules and solids Adjunkt, ph.d. Christian Mosbæk Johannessen 55.000 kr. Making Traces — a multidisciplinary approach to graphic trace-making

Postdoc, ph.d. Dennis Konnerup 560.000 kr. Tør under vand, men hvor længe? Direktør, dr.phil., ph.d. Patrick Kragelund 50.000 kr. Udgivelse af et uudgivet manuskript fra 1589 med latinsk tekst og italiensk annotation i The Morgan Library, New York. Manus indeholder den første Maria Stuart tragedie, Jean de Bordes nylatinske ”Maria Stuarta tragoedia”. Professor, sektionsleder, ph.d. Anders Krogh 2.500.000 kr. The post-transcriptional RNA code Professor, ph.d. Ellen Krogh 60.000 kr. 10th IAIMTE Conference 2015: Languages, Literatures, and Literacies in L1 research and education. (IAIMTE: International Association for the Improvement of Mother Tongue Education)

Lektor, ph.d. Richard Jones 59.000 kr. Understanding the co-creation of Brand Meaning from a multi-actor, multi-dimensional perspective: Establishment of an International Research Network

Professor, ph.d., cand.scient. Michael Kühl 350.000 kr. Et optisk kohærens tomografi kamera-system til studier af biofilm og vævs optiske egenskaber

Adjunkt, ph.d. Ina Charlotte Jäkel 62.000 kr. Superstar exporters: Strategic Interaction in Export Markets

Postdoc, ph.d. Anders Kyrsting 425.000 kr. A study of amyloid fibrils at the individual fibril level

Forskningsprofessor, ph.d. Lars Jørgensen 2.200.000 kr. Gudme — et bebyggelseskompleks med eliteresidens og håndværksgårde fra det 3.-11. årh. En undersøgelse af pladsens funktionalitet og udvikling ud fra bebyggelsesspor og de omfattende fund af guld- og sølvskatte, mønter og metalgenstande

Lektor, ph.d., cand.theol. Kasper Bro Larsen 60.000 kr. New Testament Sholarship in the Nordic Countries: Trends and Tasks (Aarhus Universitet, 29. maj-2. juni 2015)

Adjunkt, ph.d., cand.polit. Rasmus Jørgensen 60.000 kr. Danish Academic Economists in North America (DAEiNA) Meetings 2015-2016

Postdoc, ph.d. Tomas Laursen 350.000 kr. PlantPriority-Characterization of Golgi localized plant nucleotide sugar transporters for shifting the metabolic flux and thereby re-prioritizing the resources

Forskningsassistent, ph.d. Peter Søgaard Jørgensen 350.000 kr. Elucidating a one planet economy: socio-ecological factors associated with effciency in global natural resource use

årsskrift 2015

Chefkonsulent, ph.d., mag.art. Ulla Susanne Koch 97.000 kr. Favourable Signs for All Mankind. The Babylonian Divination Rituals

Lektor emeritus, dr.phil. Mogens Trolle Larsen 21.000 kr. Forskningsrejse til Tyrkiet

Professor, ph.d. Bo W. Laursen 60.000 kr. Carbonhagen 2015

Postdoc, ph.d. Mads Peter Karlsen 1.220.000 kr. Confession: Politics and Subjectivity

Postdoc, cand.scient. Mie Lillethorup 218.000 kr. Photo-Activated Coupling Chemistries for Molecular Layer Deposition

Lektor, ph.d. Shfaqat Abbas Khan 600.000 kr. The Northeast Greenland Ice Stream — NEGIS

Postdoc, ph.d. Jannie Fries Linnebjerg 350.000 kr. Winter survival strategies of diving birds

Postdoc, ph.d. Kasper Skov Kjær 350.000 kr. From Sunlight to Green Energy — Controlling Photoconversion

Adjunkt, ph.d. Nina Lock 400.000 kr. 3FLEX — A tool for studying porous materials for gas capture and catalysis

carlsbergfondet


73 Ph.d. Lisbeth Trille G. Loft 946.756 kr. Family formation: Changes across Birth Cohorts and Generations (II)

Professor, ph.d., cand.scient. Mogens Brøndsted Nielsen 270.000 kr. Photochromic Molecules for Energy Storage

M.Sc. Pia Rengtved Lundegaard 1.148.000 kr. Functional characterization of genes involved in heart development and cardiac arrhythmias

Postdoc, ph.d. Monia Niero 1.083.000 kr. Design of Cradle to Cradle® — Inspired System for Beer Beverage Packaging

Lektor, ph.d. Lars Chresten Lund-Hansen 200.000 kr. Indkøb af Turner 10AU Field Fluorometer til kontinuert måling af tytoplanktonkoncentration under havisen under kolonisering

Lektor, ph.d. Jakob Nilsson 55.000 kr. Dynamic Kinetochore Workshop 2015

Adjunkt, ph.d. Jun Liu 65.000 kr. Knowledge, Experience, and Digital Contention in the age of new media — the case of China

Ph.d., dr.phil. Rune Nyord 425.000 kr. Conceptions of the afterlife in ancient Egyptian mortuary religion

Lektor, ph.d., cand.scient. Jesper Lægsgaard 400.000 kr. Using higher-order fiber modes for cold atom guiding

Ph.d. Caroline Nyvang 55.000 kr. ”Food and the Life-span in Europe, 1800-2000. Fourteenth symposium of the International Commission for Research into European Food History (ICREFH)”

Seniorforsker emeritus, D.Sc. Henry Madsen 100.000 kr. Investigting the effect of temperature on freshwater snail survival and parasite development

Ekstern lektor, ph.d. Thomas Olander 4.200.000 kr. The homeland: In the footprints of the early Indo-Europeanspeaking peoples

Museumsdirektør, cand.mag. Per Kristian Madsen 861.000 kr. Danmarks Kirker

Ph.d.-studerende, cand.mag. Bjarne Wernicke Olesen 350.000 kr. ’Østens mystik’ i nyt lys. Den indiske middelalders gudindetraditioner som historisk udgangspunkt for en ny forståelse af yoga, tantra og askese i Øst og Vest

Professor, ph.d. Martin Marcussen 168.000 kr. Diplomati fra bar bund (Diplomacy from scratch) Ph.d. Christos Markos 350.000 kr. Tunable Infrared Multi-material Fibers: going beyond conventional optical fibers Lektor, ph.d. Mathias Middelboe 80.000 kr. Prophages: Ticking time-bombs or essential resources for their bacterial hosts? Professor, ph.d., dr.techn. Niels Asger Mortensen 200.000 kr. Near-Field field microscopy of plasmonic nanostructures approaching the quantum regime Professor, centerleder, dr.scient. Ole G. Mouritsen 200.000 kr. Teksturanalyse af bløde materialer, specielt fødevarer (apparaturanskaffelse) Lektor, ph.d. Frans Mulder 300.000 kr. A High Pressure NMR System Professor, direktør, D.Sc. Birger Lindberg Møller 814.000 kr. Recovery of ”lost” genetic diversity in barley Professor, direktør, D.Sc. Birger Lindberg Møller 2.500.000 kr. Barley elite cultivars with improved resistance to abiotic stress Adjungeret professor, dr.phil. Peter Ulf Møller 40.640 kr. Publicering af fjerde bind i udgivelsen af dokumenter på originalsproget (russisk) fra Berings 2. Kamtjatkaekspedition — årene 1739-1740 Lektor, ph.d. Jeppe Nevers 60.000 kr. Democracy in Modern Europe: A Conceptual History

Postdoc, ph.d. Lars Rønn Olsen 51.000 kr. The Young Alliance Against Cancer — Building an international scientific network for young cancer researchers Professor, ph.d. Daniel Otzen 700.000 kr. Field Flow Fractionation — light scattering equipment to investigate cytotoxic protein oligomers in neurodegenerative diseases Professor, ph.d. Daniel Otzen 570.000 kr. Combining experiment and simulation to elucidate folding and stability of the α-helical TMP GlpG Sektionschef, ph.d. Thomas Pape 105.000 kr. Udforskning af bjergregnskoven i Udzungwa, Tanzania Professor (MSO), dr.phil. Poul Pedersen 969.472 kr. The Fortifications of Halikarnassos — Afsluttende opmålinger samt publicering af undersøgelserne af Halikarnassos’ antikke bymur Professor (MSO), dr.phil. Poul Pedersen 492.402 kr. Foranstaltninger til forbedret opbevaring af fundene fra de danske udgravninger af Maussollæet i Halikarnassos 19661977 Konservator, cand.scient.cons. Nanna Bjerregaard Pedersen 1.200.000 kr. Vednedbrydende svampes trussel mod den grønlandske kulturarv/ The threat of wood degrading fungi to Greenland’s cultural heritage Museumsinspektør Line Clausen Pedersen 175.000 kr. Degas’ metode

carlsbergfondet

årsskrift 2015


74 Postdoc, ph.d. Martin Cramer Pedersen 350.000 kr. Towards a deeper understanding of soft quasi-crystals Professor, ph.d. Henrik Laurberg Pedersen 58.000 kr. The Real World is Complex Lektor, ph.d. Daniel Sejer Pedersen 350.000 kr. Den Medicinalkemiske Forskningsgruppe ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi — Udvikling af nye lægemidler og diagnostiske prober Lektor Birgitte Stougaard Pedersen 50.000 kr. Emerging Paradigms: New Methodologies in Word and Music studies

Forsknings- og Samlingschef, mag.art. Bodil Bundgaard Rasmussen 278.755 kr. Die Funde der älteren Bronzezeit des nordischen Kreises in Dänemark, Schleswig-Holstein und Niedersachsen Professor (MSO), ph.d. Gitte Rasmussen 51.000 kr. Atypical Interaction (konference)

Lektor, ph.d. Jean-Francois Perrier 60.000 kr. From Ion Channels to Behavior

Seniorforsker, mag.art. Stig T. Rasmussen 225.000 kr. Trykning og udgivelse af Catalogue of Oriental Manuscripts in Danish Collections (COMDC) vol. 6.3: Tibetan Texts, Initiation Cards, Prayer Flags, and Mandalas in The Royal Library and The National Museum

Postdoc, ph.d. Rico Petersen 350.000 kr. Domino Reactions: Efficient Tools for Sustainable DiversityOriented Synthesis

Lektor emerita, mag.art. Annette Rathje 50.000 kr. Scavi di Ficana. La casa arcaica della zona 5 a. Excavations of Ficana. The archaic house in zone 5 a.

Professor, ph.d. Helle Waage Petersen 156.000 kr. Is glutamate dehydrogenase a key enzyme in the metabolism of neurons?

Lektor, ph.d., dr.scient. Martin Raussen 42.000 kr. Konference GETCO15 (Geometric and topological methods in computer science), Aalborg Universitet, 7.-10.4. 2015

Lektor, ph.d. Marco Piovesan 2.750.000 kr. The Development of Non-Standard Preferences

Lektor, ph.d. Liana Razmerita 80.000 kr. How do digital natives collaborate?- A cross-cultural comparison of Danish & US students

Lektor, ph.d. Thomas Poulsen 60.000 kr. The 7th annual workshop of the Nordic Corporate Governance Network (NCGN)

Ekstern lektor, ph.d., cand.mag. Niels Reeh 517.000 kr. A Relational Approach to the Study of Religion

Adjunkt, ph.d. Thomas B. Poulsen 110.000 kr. Software to Support an Interdisciplinary Research Infrastructure Within Chemical Biology

Postdoc, ph.d. Michael Wulff Risør 350.000 kr. Strukturel basis for underminering af cellens kontrol mekanismer af høj-risiko human papilloma virus

Lektor, ph.d. Dario Pozzoli 70.000 kr. The effect of the within firm coordination of hours worked on the elasticity of labor supply

Adjunkt, ph.d. Tine Roesen 55.000 kr. ”Typical Russian autocracy” versus ”shockingly depraved Europe”: a conference on cultural stereotypes and popular geopolitics in the Putin age

Postdoc, ph.d., Moire Prescott 600.000 kr. Lighting Up the Cosmic Web: Probing Galaxy Formation and the Surrounding Gas Reservoir Using Giant Lya Nebulae Ph.d. Johann-Christian Põder 1.100.000 kr. Knowing the Future. Prediction, Pathologization, and God Seniorforsker, ph.d. Katrine Qvortrup 300.000 kr. Chemiluminescence Nitrogen Detector

Ph.d.-studerende, MSc. Christian Bech Rosen 350.000 kr. Improved Enzyme Recovery and Recycling for Biofuel Conversion Professor, ph.d., cand.med. Mette Marie Rosenkilde 509.000 kr. Design and production of chimeric chemokines to investigate the structural basis for chemokine activity and bias

Professor, ph.d. Carsten Rahbek 45.000 kr. Medfinansiering af den første Internationale Makroøkologiske Konference i Europe: en mulighed for profilering af dansk forskning

Postdoc, ph.d. Kadla Røskva Rosholm 350.000 kr. How mechanosensitive ion channels allow bacteria to survive environmental extremes

Lektor, dr.art. Ulla Rahbek 133.000 kr. Afropolitanism: The new ’black’ in cultural studies

Professor, dr.phil. Jesper Ryberg 1.000.000 kr. Carlsbergfondets Forskningspris 2014

Postdoc, ph.d., cand.scient.pol. Jon Rahbek-Clemmensen 1.400.000 kr. Arctic Security Dynamics in the 21st Century

Professor, ph.d. Kim Ryholt 41.000 kr. Forskning i Papyrus Carlsberg Samlingen

Professor (MSO), DPhil (oxon) Rubina Raja 3.700.000 kr. Keramik i kontekst — en ”context first approach”

årsskrift 2015

Professor, ph.d., lic.scient. Hans Ramløv 160.000 kr. Antifryseproteiners binding til isoverflader undersøgt ved flourescensmikroskopi

carlsbergfondet

Ph.d. Anne-Lene Sand 1.170.000 kr. Gadeidrættens potentialer for unges demokratiske deltagelse og kulturskabelse


75 Professor, cand.scient. Kaj Sand-Jensen 1.700.000 kr. Ekstreme variationer i ilt og temperatur i små søer udfordrer organismers tilpasninger Adjunkt, ph.d., M.Sc. Sébastien Santurette 40.000 kr. 7th Speech in Noise (SpiN) Workshop Professor (MSO), ph.d. Birgit Schiøtt 1.500.000 kr. The Serotonergic Synapse: Multimodal Drugs at the Molecular Level — Year 2 & 3 Postdoc, ph.d. Johan Albrecht Schmidt 1.150.000 kr. Halogen emissions from ocean and sea salt aerosol: Global implications and opportunities Lektor, ph.d., dr.rer.nat. Nicole Schmitt 60.000 kr. Ion Channel Symposium Forskningslektor, fil.dr. Anders Schomacker 180.000 kr. Holocene history of Svalbard ice caps and glaciers Ph.d. Andrea Maria Schomann 425.000 kr. Palaeoclimate of Australia and the evolutionary history of Hyperomma rove beetles, soil macroinvertebrates with poor dispersing abilities [Australiens palæoklima og evolutionshistorien af rovbilleslægten Hyperomma] Lektor, centerleder, ph.d. Jacob Friis Sherson 824.000 kr. Polymath citizen scientists: games can change our world Postdoc, ph.d. Kim Simonsen 425.000 kr. The Cultivation of Culture and the Nation-Cultural nationalism and the letters of C.C. Rafn and Rasmus Rask 1825-1864 (2nd year) Professor, ph.d. Marianne Simonsen 59.700 kr. Konferencen ”Health and the Labour Market” Lektor, ph.d. Knud Sinding 180.000 kr. Situationsbestemt Virksomhedsansvar (Contingent Corporate Responsibility) Lektor, mag.scient. Inger Grue Sjørslev 83.000 kr. Ritualets dynamik — et antropologisk feltarbejde i Brasilien Postdoc, cand.scient. Katrine Kirkeby Skeby 350.000 kr. Novel techniques for visualizing macromolecular motion — facilitating research in neuronal signaling Lektor, ph.d. Jørgen Skibsted 1.000.000 kr. Ny instrumentering til faststof NMR spektroskopi: Forbedrede muligheder for strukturanalyse af uorganiske materialer Lektor, ph.d. Gemma Solomon 60.000 kr. International Workshop on Charge, Heat and Energy Transport in Molecular Junctions Malerikonservator, cand.scient.cons. Lin Rosa Spaabæk 488.000 kr. En tværfaglig, kunstteknologisk undersøgelse af romerskægyptiske mumieportrætters maleteknik

Adjunkt, ph.d. Robert Strand 60.000 kr. Sustainability in a Scandinavian Context Conference 2015, ”Sustainability Opportunities and Challenges: Learning from Scandinavia” Adjunkt, ph.d. Therese Strand 425.000 kr. Short-termism in the financial markets Professor, ph.d. Kristian Strømgaard 250.000 kr. Targeting protein-protein interactions: Development of inhibitors of disease relevant multi-domain proteins Ph.d. Marlene Stürup 350.000 kr. PREDATOR personalities: the physiological and genetic basis of personalities and behavioural syndromes in a large apex predator Postdoc, ph.d. Casper S. Svendsen 350.000 kr. Non-energy based scoring functions — The way to bring multiscale modeling to the next level Professor, ph.d. Jens-Christian Svenning 1.200.000 kr. New approaches for macroecology under disturbance and disequilibrium Postdoc, ph.d. Kristoffer Szilas 58.000 kr. Feltarbejde ved ”Adams peridotit”, Fiskefjord, SV Grønland Lektor, ph.d., dr.phil. Anders Søgaard 137.000 kr. Tracking Large-Scale Linguistic Variation across Europe Lektor, ph.d. Kim Mannemar Sønderskov 1.150.000 kr. Threatening Collective Events and Mental Health: A Population-Based Study Ph.d.-studerende, cand.mag. M.St. Anders Dahl Sørensen 1.200.000 kr. Nomos or Demos? The rule of law and the power of the people in Greek political thought Ph.d., mag.art. Lasse Sørensen 1.230.000 kr. En undersøgelse af Brygger Carl Jacobsens ukendte samling af stensager og dens bidrag til udforskningen af den græske bondestenalder og bronzealder med særlig fokus på udvekslingen af jadeøkser, genstande af obsidian og mineralet cinnober Lektor, ph.d. Jesper Givskov Sørensen 45.000 kr. Sixth International Symposium on the Environmental Physiology of Ectotherms and Plants Lektor, ph.d. Lise Lotte Sørensen 140.000 kr. Greenhouse gas exchange over the Arctic Marine waters — focusing on CO2 and CH4 (GRAM) Ph.d. Rasmus Schøler Sørensen 350.000 kr. An RNA-producing DNA Nanostructure for Cancer Immunotherapy Forskningsadministrator, ph.d., mag.art. Birgit Tang 97.690 kr. Publicering af monografi: Decorating floors. The tesseraein-mortar technique in the Mediterranean world

carlsbergfondet

årsskrift 2015


76 Professor, lic.scient. Steffen Thiel 90.000 kr. Initiators and regulators of an enzyme cascade system — the complement system Postdoc, ph.d. Gry Thomasen 59.000 kr. Forskningsophold ved Australian Institute for International Affairs (AIIA), Canberra Professor, ph.d., cand.arch. Mette Ramsgaard Thomsen 60.000 kr. International Conference: Design Modelling Symposium, 2015 — Modelling Behaviour Professor, ph.d., cand.polyt. Tim Tolker-Nielsen 170.000 kr. Molekylær Biofilm Biologi Lektor, ph.d., cand.mag. Christian Troelsgård 65.000 kr. Der Traktat des Akakios Chalkeopoulos zum Byzantinischen Kirchengesang — Kritische Ausgabe, Übersetzung und Kommentar. Postdoc, ph.d. Thomas Tørring 1.215.000 kr. The small molecules of human pathogens Professor, ph.d., cand.hort. Peter Ulvskov 600.000 kr. Plant proteoglycan and polysaccharide sequencing Lektor, ph.d. Andrew Urquhart 110.000 kr. The Perfused Mammalian Eye Model As A Tool To Determine Drug Nanocarrier Dynamics In The Eye Lektor, ph.d. Morten Valbjørn 60.000 kr. Sectarianism from above and below — multi-disciplinary perspectives on Shiite/Sunni-dynamics in a ’new Middle East’ Adjunkt, ph.d. Arna Vardardottir 1.500.000 kr. Household Risk Management and Family Composition Selvstændig konsulent, ph.d. Jane Bjørn Vedel 1.400.000 kr. Economic competitiveness and/or Science in Society: The role of publicly funded research in the private sector Postdoc, ph.d., cand.polyt. Helene Viart 350.000 kr. Total Synthesis of the Biologically Active Natural Product Tetrapetalone A

årsskrift 2015

carlsbergfondet

Ph.d.-studerende, cand.scient.pol. Niels Opstrup Villekjær 1.050.000 kr. When scholarship is measured: Consequences of the Danish Bibliometric Research Indicator Lektor, ph.d. Tom Vosch 500.000 kr. Instrumentation for the development of new spectral imaging microscopy Professor (MSO) Thomas Vosegaard 60.000 kr. Euromar 2016 Advokat, baron Henrik Wedell-Wedellsborg 75.000 kr. Historisk værk — Adelen efter 1849 Professor, Dr.rer.nat.habil. Jürgen Wendland 1.300.000 kr. Tapping the biodiversity of Lactobacilli for novel fermented beverages Postdoc, ph.d. Maria Wilson 1.200.000 kr. Multi-modal sensing in aquatic predator/prey interactions Postdoc, ph.d. Asger Moll Wingender 1.072.000 kr. Should education policies encourage certain fields of study? 1. reservelæge, cand.med. Ida Kim Wium-Andersen 36.600 kr. Orale antidiabetikas betydning for at udvikle affektive lidelser hos patienter med diabetes mellitus Centerleder, professor, ph.d. cand.phil. Ole Wæver 2.400.000 kr. Human Rights and Peace-building — Conflicting and Complementary Lektor, ph.d. Nikolaj Thomas Zinner 135.000 kr. Spin dynamics at the border between few- and many-body physics Forskningsinspektør, mag.art. Jan Stubbe Østergaard 60.000 kr. The 6th international Round Table on polychromy in ancient sculpture and architecture


78 r e sul ta topg ør else for å ret 1. jan uar — 3 1. dece mber 2014 i 1.000 kr. 2014 2013 Indtægter Udbytte af kapitalandele i dattervirksomheder 260.643 205.268 Drift af naboejendomme, inkl. afskrivninger 163 -56 Andre driftsindtægter 9.402 2.426 270.208 207.638 Omkostninger Personaleomkostninger -10.551 -8.584 Andre eksterne omkostninger -15.612 -14.937 Afskrivninger -1.172 -1.054 -27.335 -24.575 Resultat før finansielle poster 242.873 Finansielle poster Finansielle indtægter

21.222

Årets resultat før skat 264.095 Skat

0

183.063

20.621 203.684 0

Årets resultat 264.095

203.684

Resultatdisponering Årets resultat 264.095 Bevillinger -220.019 Uddelingsramme kommende års uddelinger 238.400

203.684 -221.102 0

Årets resultat til fundatsmæssige henlæggelser 282.476

-17.418

der foreslås henlagt således: Grund- og bryggerifondet 66.024 50.921 Frie reserver -21.948 -68.339 Henlagt til kommende års uddelinger 238.400 0 282.476 -17.418

Carlsbergfondet / Resultatopgørelse og balance 2014. Hele årsrapporten kan ses på Carlsbergfondets hjemmeside www.carlsbergfondet.dk CVR-nr. 60 22 35 13

årsskrift 2015

carlsbergfondet


79 bal an ce p r. 3 1 . de c e mbe r 20 1 4 i 1.000 kr. 2014 2013 aktiver Anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver Software 1.924 0 1.924 0 Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger 71.000 65.306 Driftsmateriel og inventar 941 695 71.941 66.001 Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i dattervirksomheder 24.061.913 29.120.654 Andre værdipapirer 1.298.794 1.322.149 Indestående i Grundejernes Investeringsfond § 18 b 0 207 25.360.707 30.443.010 Anlægsaktiver i alt 25.434.572 30.509.011 Omsætningsaktiver Tilgodehavender Andre tilgodehavender 21.296 13.539 Periodeafgrænsningsposter 265 541 21.561 14.080 Likvide beholdninger

14.990

19.754

Omsætningsaktiver i alt 36.551 33.834 aktiver i alt 25.471.123 30.542.845

passiver Egenkapital Grund- og bryggerifond 2.911.254 Opskrivningshenlæggelser, kapitalandele 16.964.305 Frie reserver 5.061.452 Henlagt til kommende års uddelinger 238.400 Egenkapital i alt Gældsforpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Ikke udbetalte bevillinger

2.845.230 22.099.162 5.273.840 0

25.175.411 30.218.232

70.559

65.495

Kortfristede gældsforpligtelser Ikke udbetalte bevillinger 180.006 215.015 Tuborgfondets dispositionskonto 42.131 40.401 Anden gæld 2.593 2.684 Periodeafgrænsningsposter 423 1.018 Kortfristede gældsforpligtelser i alt 225.153 259.118 Gældsforpligtelser i alt 295.712 324.613 passiver i alt 25.471.123 30.542.845

carlsbergfondet

årsskrift 2015


n y ca r l sbergfon det


82

13 Carl Jacobsen (1842–1914) og kunsten

Af Maria Fabricius Hansen lektor, dr.phil, institut for kunst og kulturvidenskab, københavns universitet

årsskrift 2015

For 100 år siden døde Carl Jacobsen efter et liv, hvor bryggeriet nok havde lagt beslag på hans tid, men hvor det var kunsten, der var den helt afgørende drivkraft. For Carl Jacobsen var formålet med at tjene penge på øl, at han kunne give sin rigdom tilbage til landet i form af kunst. Hans succes som brygger muliggjorde, at han i stor målestok kunne udfolde sin kunstinteresse som samler, giver, kurator, museumsmand og til slut også stifter af Ny Carlsbergfondet, skriver Maria Fabricius Hansen, der efter syv år i Ny Carlsbergfondets bestyrelse udtrådte per 1.1.2015.

carlsbergfondet


A

t Carl Jacobsen døde for 100 år siden, i 1914, er måske ikke i sig selv noget at fejre. Men det er en anledning til at tænke tilbage på hans engagement i kunst og på den berigelse af landet, det førte til, ikke mindst med stiftelsen af Glyptoteket og Ny Carlsbergfondet. For noget af det ganske enestående ved både Carl Jacobsen og hans far, J.C. Jacobsen (18111887), også set i et internationalt perspektiv, var, at de begge lod deres enorme indtjening ved ølbrygning komme landet til gode. De kunne have valgt at bruge pengene selv eller testamentere dem til familien. Da forholdet mellem far og søn var konfliktfyldt, valgte J.C. Jacobsen i 1876 at stifte Carlsbergfondet for siden at testamentere sit bryggeri til fondet i stedet for at lade det gå i arv til sin søn. Carl fik til gengæld som arveforskud en million, han investerede i legater til kunst og museer. Far og søn blev forsonet kort inden J.C. Jacobsens død i 1887, og det kan tolkes som en sidste etape i denne forsoning og en respekt for faderens beslutning om, at bryggeriets indtjening skulle komme hele landet til gode, at

Carl selv, mange år efter, i 1902, valgte at lægge sit bryggeri ind under Carlsbergfondet, samtidig med at han stiftede Ny Carlsbergfondet.

Med fuld damp I modsætning til J.C. Jacobsen, der var stærkt optaget af videnskab og historie, udviklede Carl Jacobsen en brændende interesse for kunst, det vil sige maleri, skulptur, arkitektur, havekunst og kunsthåndværk. Et fotografi af den midaldrende Carl i sin skulptursamling, i færd med at blive portrætteret af tre kunstnere på én gang, henholdsvis en maler og to billedhuggere, giver et godt indtryk af den travle og rastløse mand. Et af hans mange mottoer var semper ardens — altid brændende på latin, som han imidlertid selv frit oversatte til ”med fuld damp”. Men på trods af sit omfattende arbejde som brygger og forretningsmand, kunne Carl bruge hele dage på at vandre omkring på museer i de europæiske hovedstæder for at se på kunst. Efterhånden var det især skulptur fra oldtiden eller fra hans eget århundrede, han kastede sig over. Måske var en af

ny carlsbergfondet

Carl Jacobsen var travl og rastløs – her har han fundet det hensigtsmæssigt at lade tre kunstnere (Ludvig Brandstrup, Vilhelm Bissen og Julius Paulsen) arbejde på én gang, så han ikke skulle spilde for meget tid med at stå model. Fotografiet (1895) er taget i samlingen af antik, romersk skulptur, Glyptotheket, Valby.

årsskrift 2015


84 riker. Her sad Carl og noterede omhyggeligt pointer om, hvad der var godt og mindre godt ved forskellige italienske 1300-1400-tals malere, fra Giotto og Duccio og frem (noterne findes i Carl Jacobsens arkiv, som p.t. er undervejs mod digitalisering). Han begyndte først at komme til forelæsningerne 6. gang, fordi han i de første uger, som han noterer, har været ”fraværende på grund af virksomhed i bryggeriet”. Da han så møder op til det 6. foredrag i rækken, må han efterfølgende notere, at ”da jeg manglede de foregående foredrag, opfattede jeg ikke sammenhængen mellem de anførte specialia, så at der gik en del tabt af dette foredrag”. Det var livet igennem ikke den teoretisk-akademiske side af kunststudiet, der var hans force. Men det vendte han efterhånden til en fordel, eftersom det blev formidlingen af kunsten og den umiddelbare, sanselige-æstetiske værdsættelse af værkerne, som blev

Correggio, Jomfru Maria med Skt. Georg, 1530-32. Olie på lærred. Gemäldegalerie, Dresden

grundene til, at kunsten betød så meget for ham, at han netop på det område kunne overvinde sin rastløshed og finde ro og fordybelse.

Den unge Carl og kunststudierne Vi ved, at han allerede som teenager igen og igen besøgte byens museer, Nationalmuseet og Thorvaldsens Museum, og Charlottenborg-udstillingerne. Og vi har noter bevaret fra forelæsninger, han som 22-årig fulgte hos den berømte professor N.L. Høyen, som regnes for Danmarks første kunsthisto-

årsskrift 2015

carlsbergfondet

det afgørende for ham. På trods af udfordringerne ved at forstå Høyens redegørelser blev han, dér i 1864, samvittighedsfuldt ved med at følge foredragsrækken frem til den 14. gang om den florentinske malerkunst i 1400-tallet. Han havde allerede to år forinden, som 20-årig, været på en på alle måder betydningsfuld rejse med sin far sydpå gennem Tyskland til Italien og ikke mindst Rom, en rejse, som vi har en bevaret dagbog fra. Han har været en interesseret, energisk og begejstret ung mand at have med for sin far. Efter nogle dages rejse når de den 10. marts 1862 frem til Dresden, og Carl skriver: ”Da vi havde kastet vort Töi i den förste Tjeners Arm her i Stadt ilede vi strax til Galleriet, hvor vi tilbragte flere Timer.” Og næste dag igen: ”Strax imorges ilede jeg op til Galleriet, der aabnedes Kl. 10. Da jeg igaar traadte derind vare mine Forventninger saa overspændte at jeg slet [overstreget] næsten ikke kunde nyde Coreggio. Idag derimod kunde jeg ikke rive mig løs fra hans Billeder, og uagtet Billedet med St. Georg i sin Helhed slet ikke tilfredsstillede mig, de nøgne Been danne en altfor stor Kjödmasse, Johannes’s Stilling synes mig alt for bevæget, Madonnas Stilling kan jeg heller ikke finde smuk, kunde jeg ikke andet end beundre Enkelthederne, det forbausende Liv, det deilige Blik, den overordentlige Blidhed og saa den deilige Skjelm af en Engel der bærer Kirken. (… ) Jeg vil altid med Glæde tænke paa dette Billed.” Som det fremgår her og mange andre steder i rejsedagbogen, er det i kunsten i høj grad figurernes udtryk, han er optaget af, om de ser fromme og engleagtige ud, milde, forundrede osv., om hovedet har sjæl, ansigterne er kække og mandige i deres udtryk o.lign.


85 Rayethovedet, som var Carl Jacobsens første erhvervelse af kunst fra antikkens Grækenland (530-520 fvt.). Marmor. Ny Carlsberg Glyptotek.

Det var en emotionel, følelsesladet måde at gå til kunsten på. Det, han holdt af, var ikke kunst for kunstens egen skyld i mere abstrakt, konceptuel forstand; han blev grebet af værker, der virkede, billeder, der havde en effekt på beskueren. Værker med en stærk fortællekraft. Det, der tiltalte ham, var det demonstrative, teatralske og sentimentale; ikke sentimentalt i negativ forstand, men i betydningen følelsesladet. Hans notater fra rejsen viser lige dele interesse for renæssancens billedkunst, hvor han især er voldsomt betaget af Correggio, og for arkitektur. Han havde også et godt blik for maleriske udsigter, både over byer og landskaber. Rejsedagbogen giver indtryk af et betragteligt aktivitetsniveau, med besøg af museer og andre seværdigheder fra tidlig morgen til sen aften. Omsider når de frem til Rom: ”denne Stad, som jeg i Billeder har seet paa fra mine förste Dage, hvis navn jeg har stavet saa længe jeg har kundet tale og hvor mine Tanker har været saalænge jeg har kunnet önske”. Og videre: ”Vi havde naaet vore Ønskers Maal, en Bevidsthed, som kun Faa er givet, og som gjennemströmmede mig med en Gysen, der blandede sig med Ærefryg[t] for den classiske og historiske Jordbund.” Med denne brændende betagelse af kunst hos den kun 20-årige mand er det i grunden ikke overraskende, at Carl, da han blev selvstændig brygger, levede og åndede for at forvandle øl til kunst og kultur. Som 24-årig rejste Carl på uddannelsesrejse som brygger. I fire år rejste han fra bryggeri til bryggeri; han var i Alsace, han var i München, han var i England, og gradvis udviklede han sig fra at være en lidt forkælet, og samtidig underkuet rigmandssøn, uden noget synderligt engagement i øl, til at blive rigtig optaget af bryggervirksomheden. Og ligesom med de mange rejser, J.C. tog på livet igennem, var der også tale om kulturelle dannelsesrejser, hvor Carl så museer og lærte Europas storbyer og gamle kulturcentre at kende, lærte fremmedsprog og knyttede kontakter. I den brevveksling, der finder sted mellem far og søn i 1868, mens Carl er på rejse, spørger J.C. Carl til råds om, hvilken skulptur han skal vælge til opstilling foran hjemmet på Carlsberg. Carl argumenterer for valget af en bronzeafstøbning af den antikke skulptur Borghesefægteren , og J.C. vælger at følge hans forslag. Faderen respekterede, at kunsten var et område, hvor Carl vidste bedst. Og ikke overraskende udviklede Carls dyrkelse af antikkens skulptur sig til at blive stadig mere intensiv. Hans første antikkøb var det fine græsk-arkaiske Rayethoved , erhvervet i 1879. Carl var da i midten af 30erne.

”denne Stad (Rom), som jeg i Billeder har seet paa fra mine förste Dage, hvis navn jeg har stavet saa længe jeg har kundet tale og hvor mine Tanker har været saalænge jeg har kunnet önske”.

ny carlsbergfondet

årsskrift 2015


86

Carl Jacobsen i festsalen på Ny Carlsberg Glyptotek.

Musikken, af Eugène Delaplanche Modstående side: Familiefoto med Ottilia og Carl Jacobsen med børnene, hvor flokken er omgivet af de meget bevægede og bevægende samtidsskulpturer fra samlingen i Glyptotheket i Valby, 1886. Ørstedsparken, bronzekopi af den antikke skulptur, Bryderne, opstillet af Carl Jacobsen gennem Legatet Albertina 1887.

årsskrift 2015

J.C. døde i 1887, og samme år etablerede Carl en aftale med den tyske arkæolog og kunstagent Wolfgang Helbig, der kom til at skaffe betydningsfulde, romerske antikke værker hjem til Carl i svimlende mængder. Det fortælles, at Carl, da han gammel og syg var klar over, at han skulle dø, som det sidste en aften tog ind på Glyptoteket og omfavnede sine kære antikke skulpturer til afsked.

Sanselig skulptur og skønhedsdyrkelse Hvor J.C. Jacobsen værdsatte et klassicistisk-kontemplativt kunstnerisk udtryk, havde Carl sans for det nybarokke, med især fransk salonkunst som sit foretrukne felt inden for nutidskunsten. Den sukkerhvide, virtuost behandlede marmor, som billedhuggerne i anden halvdel af det 19. århundrede mestrede til fuldkommenhed, og de allegoriske eller historiske påskud for at vise så meget nøgen kvindehud som muligt, dét var lige noget for Carl. Skulptur var og blev hans foretrukne kunstform, altså det håndgribelige — det, der umiddelbart lader sig fatte. Han skrev efter åbningen af Glyptoteket (der betyder skulptursamling):

carlsbergfondet

”Jeg kaldte Samlingen Glyptotek for at tilkjendegive, at det ikke var et Museum, med et saadants Krav paa videnskabelig Ordning og Fuldstændighed, hvor Kunstværkerne ofte staae og fryse, fremmede for hinanden i heterogent Selskab, nei, det skulde være en Sal ’wo Marmorbilder stehen und sehen Dir an’, hvor Statuerne viste sig i Festlighed og Harmoni, for at forskjønne Livet for de Levende.” Han var ikke interesseret i at gøre skulpturerne til abstrakte, urørlige billeder i gængse museumsrum eller at fremme den særlige tidløshed, som museer kan repræsentere. Han ønskede udveksling: at man så på og forholdt sig til de antikke skulpturer, og at de kiggede tilbage, i gensidighed.

Kunst i det offentlige rum Carl arbejdede med skulptur på en lang række fronter. I 1879 stiftede han Legatet Albertina (opkaldt efter Alberto, som var den italienske form af Thorvaldsens fornavn Bertel). Legatet skulle bruges til at købe skulptur til forskønnelse af byen, ikke mindst dens nye parker, der var anlagt på de gamle voldområder, fx Ørstedsparken. Det blev efterhånden til et betragteligt antal, især bronzer.


”Lad kunsten adle vor by, så vil den adle vort liv”.


Carl Jacobsen ved opstillingen af Edvard Eriksens Den lille Havfrue på Langelinie 1913. Skulpturens fine placering har været afgørende for dens succes som turistseværdighed og billede på København. Modstående side: Auguste-Nicolas Cain: Løve og løvinde i kamp om et vildsvin, 1878. Erhvervet af Carl Jacobsen gennem Legatet Albertina og opstillet på Jarmers Plads i 1889.

årsskrift 2015

Her bliver det tydeligt, hvor afgørende det var for Carl, at ølindtægterne blev givet retur til folket i form af kunst som bidrag til alles dannelse. Med Carls ord fra hans indvielse af Glyptotekets tilbygning i 1906: ”Lad skoler, sygehuse, kirker, alle offentlige bygninger, haver og anlæg få den kunst som passer for dem. Lad kunsten adle vor by, så vil den adle vort liv.” Om opstillingen af skulpturerne rundt om i det offentlige rum udtalte Carl selv i et avisinterview (1910), at de skal stilles op, så man aldrig spørger sig selv, hvorfor de står der: ”Kunstværket må være således placeret, at man aldrig får den tanke at spørge: Hvorfor står den statue der? Eller var det ikke smukkere, at den ikke stod der? Nej, man skal have en instinktiv fornemmelse af, at hvis den statue ikke stod netop dér, så manglede der noget. Værk og plads skal høre organisk sammen.” At tænke skulpturen ind i en større rumlig sammenhæng var således en pointe for Carl Jacobsen. Hans ubetinget mest berømte gave til byen blev Den lille havfrue , som Carl forærede København i 1913,

carlsbergfondet

og hvor netop den fine placering på Langelinie har været altafgørende for værkets gennemslagskraft. I første omgang købte han fortrinsvis afstøbninger af antikke skulpturer til byens parker. Men i 1888 argumenterede han i en brevveksling med Legatet Albertinas bestyrelse for, at de nu, for kun anden gang i legatets ni-årige eksistens, skulle købe en fransk skulptur, nemlig Auguste-Nicolas Cains løvegruppe: ”Cains Gruppe er et skjønt og imponerende Værk, et Hovedværk af den Kunstner, der absolut er den største paa dette Omraade; dertil er den let forstaaelig og vil blive en herlig Prydelse for Byen.” (22.10.1888) Den kostede 18.000 kr., hvilket Carl fandt var en yderst rimelig pris (3.7.1888). Han var stærkt opsat på at erhverve den og lagde på karakteristisk vis pres på bestyrelsen ved at tilbyde selv at betale 6.000 kr., så Albertina kun skulle betale 12.000 kr. Legatkassen var ganske vist tom, men hvis bestyrelsen tog indtægten for de kommende to år på forskud, var det lige tilstrækkeligt til en erhvervelse (21.11.1888). Det viser en typisk tankegang hos Carl, der kommer til udtryk i mange breve: Hvis noget var


89 et godt tilbud, havde han meget svært ved at acceptere, at han rent faktisk ikke havde penge nok til at erhverve det. Han arbejdede ud fra ideen om ”an offer you can’t refuse”, og det drev ham i længden næsten til fallittens rand.

Ud over, hvad Carl forærede af skulptur til København, samlede han også selv på kunst. Det tog til i løbet af 1870erne, og fra slutningen af 1880erne og frem begyndte hans kunstsamlings­i nteresse at tendere det maniske. Fra og med aftalen med arkæologen Helbig i 1887 erhvervede han ekstreme mængder antik skulptur. Han havde en særlig interesse for menneskefremstillinger, enten i portrætter, helfigurer eller sarkofager. Det var et hovedtema i det 19. århundredes individfikserede kunstinteresse. Den store danske kunsthistoriker Julius Lange, som

et tidspunkt, hvor hun var i Rom med Carl, at hun blev helt svimmel over hans handler med Helbig. Og fremme i 1902 beskrev hans gamle ven, højesteretssagfører Michael Lunn, Carls kunstkøb som: ”en passion som på rent sygelig måde er vokset langt ud over alle rimelige og fornuftige grænser” (brev til A.P. Weis, 22.3.1906). Han havde virkelig svært ved at afslå et godt køb. Da han eksempelvis i 1889 blev tilbudt en romersk Herastatue, skrev han passioneret, at ”Jeg ville hellere pantsætte mine klæder (undtagen det allernødtørftigste), hellere end at se gudinden forsvinde”. Da handlen kom i stand, og skulpturen i 1891 ankom til København, kaldte han det ”en sød drøm”, indtil han til sin skuffelse opdagede, at den var voldsomt restaureret. Undtagelsesvis lykkedes det ham dog at takke nej, som det ses af et brev til den magtfulde arkitekt og professor ved Kunstakademiet, Ferdinand Mel-

var tæt på Carl Jacobsen, skrev et digert værk om menneskefigurens fremstilling i kunsten. Carls særlige optagethed af antikkens græske og romerske kunst var således ganske tidstypisk. Glyptotekets antiksamlinger, som de står i dag, er helt overvejende værker, som Carl selv erhvervede. I denne del af samlingen er der kommet meget lidt til efter hans død. Hans hustru Ottilia skrev på

dahl, som han igennem årene havde en respektfuld og god kontakt til, og som desuden sad i Legatet Albertinas bestyrelse. Meldahl havde henledt Carls opmærksomhed på nogle romerske skulpturer, der var til salg, men Carl svarede: ”Jeg har desværre allerede altfor mange af disse 6te Rangs Draperistatuer, uden Hoveder og stærkt forstødte, saa at jeg ikke tør kjøbe flere”.

Kunstsamleren og hans Glyptotek

”Jeg ville hellere pantsætte mine klæder (undtagen det allernødtørftigste), hellere end at se gudinden forsvinde”.


P.S. Krøyers fremstilling af et aftenselskab i det Jacobsenske hjem (med Carl, hans kone Ottilia og børnene og med blandt andre kunsthistorikeren Julius Lange blandt gæsterne). Carl Jacobsen kaldte bygningerne, som husede hans samlinger, for sit Glyptothek, efter Kong Ludwig I af Bayerns Glyptothek i München. I dag kaldes det Carlsberg Museum og bruges til konferencer og selskabelighed for bl.a. Carlsbergs virksomhed.

årsskrift 2015

Et andet hovedspor i Glyptoteket, der går tilbage til Carl, er den ægyptiske kunst, ligesom også etruskisk kunst og skulptur fra Palmyra (en romersk by i det nuværende Syrien) har en særlig styrke i samlingerne. Hvad samtidskunst angår, orienterede Carl sig efter fransk og dansk skulptur. I første omgang blev indkøbene placeret i store ovenlyssale, bygget ved siden af hans bolig på Carlsberg. Han kaldte det sit Glyptothek og åbnede det allerede i 1882 for publikum. Da bygningerne efterhånden var ved at sprække, blev det hans projekt på længere sigt at overdrage samlingen til offentlig eje. I 1888, 46 år gammel, fik han en aftale i stand med Københavns Kommune og Staten, der indvilligede i at stille en grund til rådighed og betale for en museumsbygning til værkerne fra Carls samtid. At der har ligget en

carlsbergfondet


91 del forhandlinger til grund ses indirekte af et brev til Meldahl (1888), hvor Carl Jacobsen med omsvøb truer med at forære sin samling til Ottilias fødeby, Edinburgh, hvis Københavns Kommune trækker beslutningen i langdrag. Driften af museet, Ny Carlsberg Glyptotek, skulle alle tre parter fremover bidrage til (i dag dog kun staten og Ny Carlsbegfondet). Det åbnede i 1897, og arkitekten var Vilhelm Dahlerup, der tegnede en omfattende del af byens monumentale bygninger i den periode, også det samtidige Statens Museum for Kunst. Men næppe var Glyptoteket åbnet, før resten af Carls samling derhjemme, nemlig antiksamlingen, også var vokset sig voldsomt stor. I 1899 donerede Carl og Ottilia så denne del af samlingen til landet, mod at få udvidet museet. I 1906 kunne man åbne arkitekten Hack Kampmanns tilbygning, samt Dahlerups overdækning af den centrale gård, den nu-

styrke de områder, de i forvejen havde nogle af deres tyngdepunkter i.

værende Vinterhave. Carls Glyptotek var jo først og fremmest tænkt som skulptursamling; malerisamlingerne er blevet udbygget efterfølgende. Det gælder dels samlingen af dansk guldaldermaleri, hvor mange værker dog går tilbage til Carl selv, dels den franske samling fra det 19. århundrede, med kunstnere som Manet og Monet, Degas, Gauguin og Van Gogh. Den er Glyptoteket verdensberømt for i dag. Men den blev grundlagt af Carls søn, Helge Jacobsen (1882-1946), som efterfulgte sin far som formand for Ny Carlsbergfondet og direktør for Glyptoteket. Den nybygning, der åbnede i 1996, placeret i den ene af de to indergårde og tegnet af Henning Larsen, er specielt beregnet på denne samling af fransk maleri. Carl brød sig decideret ikke om impressionisterne. Deres billeder var så at sige ikke håndfaste nok. Som han selv udtrykte det i et brev til arkitekten Vilhelm Klein i 1888: ”Jeg er helst fri for den slags kunst, som er mig uforståelig og en antipati”. Hans kunstinteresse omfattede til gengæld middelalder og renæssance og diverse ikke-europæiske kulturer. Det har været mindre kendt, men blev præsenteret på udstillingen Buddha, barok & bryggeren. Carl Jacobsens ukendte samlinger på Glyptoteket 2012 og beskrevet af Mette Moltesen i udstillingskataloget og i Carlsbergfondets Årsskrift 2013. En lang række hovedværker fra denne del af Carls samling, herunder tegninger, blev i 1922 langtidsdeponeret på Statens Museum for Kunst ved det såkaldte mageskifte, hvor Glyptoteket til gengæld overtog væsentlige værker af franske impressionister fra Kunstmuseet. Derved kunne begge museer

Vinterhaven på Glyptoteket stor betydning for ham som et sted, hvor man kan sunde sig oven på de stærke indtryk, kunsten kan give. Som han selv formulerede det i forbindelse med indvielsen i 1906: ”Enhver, som har vandret i de store udenlandske Museer, har erfaret, hvor trættende det er at gaae i timeviis og see paa Kunst og Kunst i endeløse Masser (… )”. Om Vinterhaven udtalte han også: ”Den skal først og fremmest være en Hvileplads imellem de to Samlinger, men den skal tillige give Glyptoteket en ejendommelig Karakter. Det er altid tiltalende at se Noget, som ikke findes andre Steder. Den skal borttage det museumsmæssige, som trods alle mine Bestræbelser for at frigøre mig derfor ikke helt har kunnet undgaas. Det er derfor, jeg har kaldt samlingen Glyptotek for at betegne, at det ikke skal være en Samling af almindelig Art. Men endelig skal Vinterhaven gærne drage Folk til Glyptoteket. Vi Danske har meget mere Forstand paa Blomster end paa Kunstværker, og jeg tænker mig, at det Grønne om Vinteren kan drage Folk herind, og naar de seer paa Palmerne, falder der maaske ogsaa en Tanke af til Statuerne.” Når man læser, hvad Carl udtalte om museer, lyder det faktisk mere som Knud W. Jensens Louisiana, hvor det var meningen — og det lykkedes så godt — at man skulle føle sig hjemme, at man kunne hygge sig med en kop kaffe ved kaminilden, gå en tur i parken og se på kunsten med glæde og fornøjelse og uden belærende undertoner. Det var skelsættende nyt dengang med Louisiana i 1950erne og ’60erne; landets øvrige museumsdirektører havde da også en meget hånlig indstilling til det. Men man

”Enhver, som har vandret i de store udenlandske Museer, har erfaret, hvor trættende det er at gaae i timeviis og see paa Kunst og Kunst i endeløse Masser”.

ny carlsbergfondet

årsskrift 2015

Kuratoren Carl Carl insisterede på, at billedkunst, både skulptur og maleri, kunne virke på alle mennesker i samfundet, uafhængigt af sociale lag og litterær og historisk viden. Kunsten indgik således i et eksplicit folkeopdragende eller -kultiverende, samfundsopbyggende projekt. For ham var en større forsendelse gipsafstøbninger til museet i Maribo i 1889 en hjælp til provinsen, idet de var ”letfattelige for en befolkning, der ikke er vant til at forstå kunst”, som han skrev til museets bestyrelse. Eftersom det ikke var den lærde, forskningsbaserede opstilling af kunsten, der lå ham på sinde, men en æstetisk appellerende udstilling med stor opmærksomhed på vigtigheden af pauser, havde


92 må nok sige, at ideen om museet som et inkluderende sted, som altså allerede Carl i dén grad havde blik for, blev en model, som snart sagt alle museer nu har tilsluttet sig. Om sine skulpturer på Glyptoteket udtalte Carl i forbindelse med indvielsen i 1897: ”Et kunstværk skal ses i harmoni med sine omgivelser. Derfor har jeg fundet det rigtigst her at opstille dem i festlige rum, hvor man vel med kunsthistorien i hånden eller i hovedet kan fordybe sig i hvert enkelt, men hvor det skulle være meningen, at man selv uden katalog eller kunsthistorie skulle fornemme virkningen af noget skønt.” Carls utilbøjelighed til kølige overlæg og systematisk videnskabelighed fik han således efterhånden vendt til en styrke. Glyptotekets særlige stemning skyldes dette kunstsyn, som i sit afsæt handler om formidling og skønhed, selvom videnskabeligheden også er fulgt med. For Carl var kunstværker ”som ædle stene, de har ikke deres systematiske plads i den eller den skuffe i Mineralogisk Museum, men de har deres rette plads i kongens krone eller om en kvindes hals”. Han ønskede at gøre alt tænkeligt for at ophæve den distance mellem værk og beskuer, der ellers let kan indfinde sig i et kunstmuseum. Med den interesse, han havde for oplevelsen og for begivenheden, var han museologisk meget på linje med nutiden. I forhold til sin samtid var han både selvstændig og enestående i sin tilgang til Glyptoteket og til kunstudstillinger. Carl Jacobsen organiserede — eller kuraterede ville vi sige i dag — endda en stor, ambitiøs udstilling af den fremmeste internationale, det vil sige franske kunst som et horisontudvidende bidrag til Den store Nordiske Udstilling (København 1888). Den Nordiske udstilling var i tråd med verdensudstillingsfænomenet en form for messe, hvor man viste kunst og industri for en bred offentlighed. Et stort anlagt foretagende, hvor virksomhederne præsenterede deres produkter og opfindelser og maskiner og andet. Her mente Carl, at der også måtte internationalt udsyn til. Derfor skaffede han udstillingen af fransk samtidskunst til landet, som en satellit til Den store Nordiske Udstilling. Og det var vel at mærke på et tidspunkt, hvor kunstudstillinger ikke var et almindeligt fænomen. Vi var i Danmark kun så småt i gang med overhovedet at etablere vores museer, og på museerne var det kun den permanente samling, det drejede sig om at vise frem. Den udstillingsvirksomhed, vi ser overalt i Danmark og udlandet i dag, med både museer, kunsthaller og gallerier, var ikke eksisterende. Carl foregreb den med sit ønske om at formidle kunsten og oplyse og danne befolkningen ved hjælp af det æstetiske felt.

årsskrift 2015

carlsbergfondet

Bygherre og museumsmand Der er mange andre kapitler om Carl og kunsten, som kun kan nævnes kort her: Carl fik, ligesom sin far, opført fantastisk industriarkitektur på Carlsberg af tidens store navne som Vilhelm Dahlerup, Vilhelm Klein og Hack Kampmann, fra omkring 1880 og frem, da han for alvor var blevet uvenner med faderen og fik etableret sit eget bryggeri, Ny Carlsberg. Han fik opført Jesuskirken i Valby tæt ved bryggeriet, med stærk inspiration fra oldkristen-byzantinsk kirkekunst i Ravenna. Også hvad arkitektur angik, stod han for det følelsesladede og overdådige i modsætning til J.C. Jacobsens tilbøjelighed til enkel funktionalisme og sval klassicisme. Dertil kom hans bestræbelser på at få så mange spir som muligt på Københavns tårne (nogle siger for at byens skyline skulle tage sig bedre ud, når han kiggede ud over byen fra Valbys højdedrag), men hvor dog kun Nikolaj Kirketårn blev til virkelighed. Hans kulturelle engagement strakte sig også til etableringen af andre museer end Glyptoteket, ikke mindst Kunstindustrimuseet, som oprindelig blev indrettet i det såkaldte H.C. Andersen slot ved Tivoli. Han var tilmed i en årrække direktør for Gipsafstøbningssamlingen, som var en vigtig del af det nyåbnede Statens Museum for Kunst.

Ny Carlsbergfondet Efter at Carl i 1888 havde skænket sin samling til byen og fået bygget Glyptoteket, var der i de efterfølgende år en alvorlig risiko for, at han fik kørt sit bryggeri i sænk økonomisk på grund af de heftige kunstindkøb. Han udtænkte da den konstruktion, 14 år efter faderens død, at forære sit bryggeri til Carlsbergfondet, så Ny og Gl. Carlsberg bryggeri igen kunne blive forenet i én virksomhed. Til gengæld skulle en del af det samlede aktieudbytte hvert år gå til et nyt fond, nemlig Ny Carlsbergfondet. Ny Carlsbergfondet blev således stiftet i 1902 af Carl og Ottilia Jacobsen. Ny Carlsbergfondet er grundlæggende et kunstfond, altså et fond, der bruger pengene på kunstværker ud fra Carls tro på, at kunst spiller en afgørende rolle for vores samfund. Kunsten omkring os var efter Carl Jacobsens overbevisning afgørende for, at ikke blot det enkelte menneske, men også samfundet som helhed kunne trives og udvikle sig i en lykkelig retning. Det var så indlysende og afgørende for Carl Jacobsen, at han satte hele sin formue og hele sit bryggeris fremtid ind på — med fondsfundatsens ord — ”at udvikle og tilfredsstille sansen for og trangen til kunst i Danmark”.


Carl Jacobsen på balkonen øverst til højre ved indvielsen af Dahlerups Vinterhave, Glyptoteket 1906.

Litteratur: Carl Jacobsen, Ny Carlsberg Glyptoteks Tilbli­

velse , København 1906.

• Dyveke Helsted, Torben Holck

Colding & Torben Melander: Albertina. Et legats historie

gennem 100 år 1879-1979, København 1979.

• Kristof Gla-

mann, Bryggeren: J.C. Jacobsen på Carlsberg , Gyldendal 1990.

• Kristof Glamann, Øl og Marmor: Carl Jacobsen på • Hans Edvard Nørregård-

Ny Carlsberg , Gyldendal 1995.

Nielsen, Ny Carlsbergfondet 1902-2002 , Gyldendal 2002.

semper ardens – med fuld damp!

• Fri­borg, F. & Nielsen, A.M. (red.): Ny Carlsberg Glyptotek i Tiden , Ny Carlsberg Glyptotek 2006. • Mette Moltesen,

Chris Fischer, Tina Thunø et al., Buddha, barok & brygge-

ren: Carl Jacobsens ukendte samlinger, Ny Carlsberg Glyptotek 2012

ny carlsbergfondet

årsskrift 2015


94

14 Et farverigt brud på forudsigeligheden

Af tom hermansen mag.art., chefkonsulent i Ny Carlsbergfondet

Hvert år iværksætter Ny Carlsbergfondet udsmykninger på institutioner rundt om i landet. I 2014 fik bl.a. Herning Gymnasium et gårdhaveprojekt ved landskabsarkitekt Torben Schønherr, Københavns Universitet en væginstallation ved Kirstine Roepstorff, mens PET fik et æstetisk indslag på og uden for domicilet i Søborg — ved Viera Collaro, Bjørn Poulsen og Kathrine Ærtebjerg. Forud for en udsmykning gennemgår kunstneren en række over­ vejelser, og i anledning af sin udsmykning af et trappeforløb i Carlsbergfondets og Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs bygning på H.C. Andersens Boulevard 35, København V, fortæller Nils Erik Gjerdevik i dette interview om sin arbejdsmetode.

Nils Erik Gjerdevik har bemalet trappeforløbet med brede striber af nedtonede pastelfarver i et dynamisk forløb. Foto: Anders Sune Berg

årsskrift 2015

carlsbergfondet


96

B

ygningen, tegnet af arkitekten Vilhelm Petersen, blev indviet i 1899, men trappeforløbet, som Gjerdevik har udsmykket, er fra 1976.

Hvilke var dine første tanker, da du så trappeforløbet? »Trappen bliver brugt af mange og adskiller sig fra resten af huset ved, at den er frembragt ca. 75 år senere end bygningen, og ved at den har et andet loftsforløb; hvor bygningen har tre etager, strækker trappen sig over syv etager, fordi der er skudt etager ind for at kunne få vinkeltrappeformen til at gå op. Trappen er lavet i en enkel, hvidmalet og stram modernistisk form og er dermed anderledes end resten af huset, der tæller mange fornemme materialer, marmor, messing, osv. Det stod hurtigt klart for mig, at det ikke ville give mening at hænge indrammede

malerier på væggene, for trappen er en passage og ikke et sted, hvor folk stopper op og dvæler. Min umiddelbare tanke var derfor at lave en bemaling i forskellige farvetoner, som ikke er farverne fra den oprindelige bygning, men farver, der kunne skabe en anden grundstemning.«

Du blev ikke nervøs for opgaven, der ikke synes nem? »Når jeg træder ind i et rum, hvad enten jeg skal arbejde med det eller ej, tænker jeg per automatik: Hvad kan jeg gøre for at aktivere rummet og folde det ud? Hvis det er et monumentalt rum, tænker jeg på, hvordan man kunne gøre det mere intimt, og omvendt. Hvilke hjul kan man dreje på? Det er nok en medfødt trang, jeg har, til at ville forbedre de rum, jeg opholder mig i. Jeg fik ikke et chok, da jeg så trappeforløbet, tværtimod gik tankerne i gang


97 med det samme. Men det er ikke sådan, at jeg bare kommer ind og er klar til at gå i gang. Jeg kigger på, hvilken historie stedet har — hvilken arkitektur, hvilken brugerflade, hvilken logistik. Ved en udsmykningsopgave er der krav, som skal opfyldes.«

Hvad var så næste konkrete skridt derfra? »Jeg har en intuitiv tilgang; jeg fornemmer, hvad jeg kan gøre. Og det gør jeg ved at opholde mig på stedet, besøge det flere gange, tage fotos, tale med opdragsgiveren, så jeg får en vis fornemmelse af, hvad tankerne er. Når netop jeg bliver valgt, kan det tænkes, at de kender mit formsprog og forestiller sig noget i præcis dén retning, og det er vigtigt for mig at finde ud af, om de er åbne for andre muligheder. Jeg fortrækker at være så fri som muligt.«

Hvordan foregik bemalingen? »Højden på de enkelte trappetrin har jeg brugt som udgangspunkt til højden på farvestriberne, der løber hele vejen op. Først malede vi hele rummet op i orange, hvilket så voldsomt ud og chokerede dem, der så det. Den orange grund under farverne giver liv og glød. Derefter lagde vi smalle, ca. otte mm. brede striber af bladguld og malede så de brede striber, der alle har forholdsvist nedtonede pastelfarver. I alt brugte vi 1,2 km bladguld, hvilket man ikke lige tror, når man ser det, men vægarealet er faktisk adskillige hundrede kvadratmeter. Tanken bag alt dette er, at jeg ville have, at udsmykningen fik en iboende form for liv, en dynamik, som forstærkes yderligere af den måde, hvorpå refleksioner fra vinduespartier og lamper ændrer sig i takt med, at man

Jeg har en intuitiv tilgang; jeg fornemmer, hvad jeg kan gøre.

Lamperne er modelleret i voks og derefter støbt i messing og bronze for derefter at blive forgyldt. De giver et varmt lys og er med deres ekspressive og rustikke sprog en kontrast til vægmaleriets stringens. Refleksioner fra lamperne og fra vinduespartierne ændrer sig i takt med, at man bevæger sig op eller ned af trapperne. Lamperne, der er ophængt i trappeforløbets hjørner, lyser i alle retninger og danner levende skyggespil på væg-loft og gulvfladerne. Foto: Anders Sune Berg

ny carlsbergfondet

årsskrift 2015


99 bevæger sig op eller ned af trapperne. Det er en udsmykning, man aldrig kan overskue i sit hele, og som ikke kan dokumenteres 1:1 fotografisk; kun detaljebilleder kan gengive den.«

For Nils Erik Gjerdevik er det afgørende, at det systematiske udtryk brydes af noget uventet; de organiske gevækster, der her og der smelter de vandrette og lodrette striber. Foto: Anders Sune Berg

Hvorfor valgte du netop de farver, du gjorde? »Havde jeg brugt den palet, der allerede findes her i bygningen, ville trappeforløbet blive mørkt, og man ville få en oplevelse af nærmest at gå ind i et fortættet rør. Det ville blive klaustrofobisk. Ydermere ville respekten for den tid, som trapperummet repræsenterer, forsvinde, hvis man bemaler det i husets oprindelige farveholdning. De farver, jeg har valgt, har — forhåbentlig — den egenskab, at de er nærværende og samtidig udvider rummet. Jeg oplever, at denne opgang ikke er blevet mindre af at blive malet, snarere lidt større, hvilket kan undre, idet de fleste har den opfattelse, at hvid udvider mest. Men det mener jeg ikke. Bladguldet er i øvrigt lagt på efter en traditionel metode, hvor den på den orange baggrund får en stærkere glød. Nogle steder er den lidt ulden i kanten, og det er bevidst — det skal ikke være så koncist. Det er vigtigt for mig, at der er en kropslig tilstedeværelse, og at resultatet bærer præg af det.« Farvestriberne bliver visse steder brudt af organiske bevægelser, hvorfor? »Jeg er generelt optaget af en form for systematik, hvor noget uventet pludselig sker. Derfor har jeg valgt at lade nogle af de lodrette og vandrette linjer få en ornamental gevækst; et sted hvor de smelter. Der sker en krakelering, som er en distinkt tilføjelse til rummet og et brud på forudsigeligheden og symmetrien. Gevæksterne findes ikke i centrum, men i periferierne, i områder, der egentlig er lidt upåagtede. Dette er ud fra den tanke, at et rum bliver tydeligere ved at dets randområder er præciserede.« Lamperne er også uensartede... »Ja, de 26 lamper er modelleret i voks og derefter støbt i messing/bronze for derefter at blive forgyldt. De giver et varmt lys og er med deres ekspressive og rustikke sprog en kontrast til vægmaleriets stringens. Lamperne, der er ophængt i trappeforløbets hjørner, lyser i alle retninger og danner levende skyggespil på væg-loft og gulvfladerne. Lamperne vil med deres forskelligartethed give brugerne en mulighed for at orientere sig i huset og give hver etage sit særpræg. Mit ønske er, at udsmykningen bliver en naturlig del af husets sprog og æstetik, at materialevalg og håndværksmæssig bearbejdning tilstræber husets niveau, men at den selvfølgelig repræsenterer vores tid.«

ny carlsbergfondet

Jeg er generelt optaget af en form for systematik, hvor noget uventet pludselig sker. ... Mit ønske er, at udsmykningen bliver en naturlig del af husets sprog og æstetik.

årsskrift 2015


100

15 Linien II

den nye forbindelseslinie til ´dansk´ avantgarde

Kunstmuseum

Ny Carlsbergfondet igangsatte i 2010 et ph.d.-program, der stillede stipendieportioner à en mio. kroner til rådighed for forskning på danske museer. 15 projekter i alt. De er i fuld gang på museerne rundt om i landet. En af stipendiaterne, Jens Tang Kristensen, fortæller i denne artikel om sit projekt, der omhandler den danske kunstnergruppe Linien II.

årsskrift 2015

carlsbergfondet

Af Jens Tang Kristensen ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet i samarbejde med Sorø


101

D

en danske kunstnergruppe Linien II (1947-52) er blevet analog med den formalisme, som mange af dens medlemmer eksplicit fordømte. Som artiklen viser, var der imidlertid andre emancipatoriske kræfter på spil i gruppen, og mange af dens medlemmer betragtede også sig selv som eksperimentelle avantgardister, hvorfor de aldrig opgav deres surrealistiske og dadaistiske projekter totalt. Den 15. april 1947 havde en del af de kunstnere, der kort tid efter skulle danne kunstnergruppen Linien II, deltaget i et møde hos den alsidige kunstner Richard Winther. På mødet hos Winther deltog foruden Winther selv nogle af de mest markante medlemmer af Linien II såsom Poul Andersson, Ib Geertsen, Bamse Kragh-Jacobsen og guitaristen Helge Jacobsen (som også blev maler). På mødet blev de enige om, at de ville afvikle en Film Dada Forestilling i DSB Kino, som lå på Hovedbanegården, og som blev drevet af filminstruktøren Jørgen Roos og kunstneren Albert Mertz, der var en af de vigtigste initiativtagere til dannelsen af Linien II. Den plan-

Linien IIs debutudstilling i Tokanten 1947. Courtesy Galleri Tom Christoffersen

Her skulle serveres varme julekort med sennep på, og Henry Heerup skulle masturbere i et hjørne af salen. Der skulle deles bolsjer ud af en person, mens en anden skulle oplyse det deltagende publikum om, at de var giftige.

ny carlsbergfondet

årsskrift 2015


102

... det er således oplagt, at gruppen, kunstnerne og konkretismen på den måde endte med at ’sejre’ sig ihjel. Konkretismen blev et dominerende kunstnerisk udtryk, ikke bare i Danmark, men globalt.

årsskrift 2015

lagte Film Dada Forestilling blev aldrig realiseret, men Winther har beskrevet den, og der er ingen tvivl om, at stemningen fra mødet lagde op til de handlinger, som udspillede sig på gruppens ferniseringsaften den 13. september i Galleri Tokanten senere på året. Ideen med Film Dada Forestillingen var, at den skulle videreføre de historiske dada-arrangementer, som de oprindeligt blev lanceret af Hugo Ball i Cabaret Voltaire i Zürich i 1916. Film Dada Forestillingen skulle helt i tråd med de historiske dada-festivaler først og fremmest bestå af chokerende karnevaleske effekter og støj. Her skulle serveres varme julekort med sennep på, og Henry Hee­ rup skulle masturbere i et hjørne af salen. Der skulle deles bolsjer ud af en person, mens en anden skulle oplyse det deltagende publikum om, at de var giftige. Én skulle save brænde, og der skulle deles afføringspiller ud til publikum, mens én betjent skulle ride rundt under arrangementet for at opretholde ro og orden. Derudover skulle en mand, iklædt et indianerkostume, skælde folk ud, og en ældre mand skulle lege i en sandkasse osv. Den 13. september 1947 afviklede Linien II sin fernisering, der kan betragtes som en blød version af den aldrig realiserede Film Dada Forestilling. Richard Winther beskrev mange år senere, hvordan han huskede den aften, da Linien II udstillede i det legendariske galleri Tokanten, som lå på hjørnet af Rådhusstræde og Kompagnistræde: ”Til ferniseringsfesten dansede Richard Mortensen jitterbug så meget, at en ølflaske røg op i en lampekuppel, og Niels Viggo Bentzon fik skårene i panden, og blodet stod i en stråle over på et Mertzmaleri med et stort rødt hjerte. Niels Viggo råbte: Jeg dør, jeg dør, og blev kørt på skadestuen, og fortsatte festen en time senere. Jeg kunne ikke forstå, Mertz nænnede at vaske maleriet, jeg syntes blodet passede godt til hjertet, og fotograferede det. Hee­ rup kom i korte bukser, med nøgen overkrop og høj hat med porre i. Det var sidst på sommeren og han syntes, det var varmt”. At de eksperimentelle og avantgardistiske elementer hidtil har spillet en marginal rolle i vores forståelse af Linien II, skyldes blandt andet, at den traditionelt associeres med konkretismens opkomst i Danmark, og det er således oplagt, at gruppen, kunstnerne og konkretismen på den måde endte med at ’sejre’ sig ihjel. Konkretismen blev et dominerende kunstnerisk udtryk, ikke bare i Danmark, men globalt. At mange af Linien II-kunstnerne arbejdede med et konkretistisk formsprog, er ikke ensbetydende med, at de opgav den eksperimentelle linje, som blev udstukket som et fællesprogram i begyndelsen af gruppens levetid. Selvom udstil-

carlsbergfondet

lingen i 1949 på Den Frie fungerede som en succesfuld konstruktion, idet Linien II nu fremstod som en harmonisk konkretistisk enhed i opposition til den spontan-abstrakte Cobra-gruppe, så formåede konkretisterne fortsat at skabe kunst ud fra nogle antiformalistiske idealer. Kunstnere som Henrik Buch, Ib Geertsen, Albert Mertz, Richard Winther og Gunnar Aagaard Andersen udførte således værker på tværs af entydige værkkategorier og stilistiske klassifikationssystemer, og de beskæftigede sig med konceptuelle og performative indslag længe før disse begreber blev introduceret i kunsthistorien. Linien II eksperimenterede med maskindigte, alternativ teater og lydværker i form af bruistiske koncerter og maskinsymfonier. Bamse Kragh-Jacobsen, der som entusiastisk jazzmusiker også blev ejer af Vingården, havde således allerede i 1940erne frembragt adskillige eksperimenter, der først blev mere almindelige med 1960erne, heriblandt hans oplæsning af et telefondigt, der bestod af et tilfældigt nedslag i navnebogen for Sjælland årgang 1949, og gruppen indspillede desuden grammofonplader med forskellige støjkompositioner. Efter Linien IIs officielle opløsning i 1952 blev både Paul Gadegaard, Bamse Kragh-Jacobsen, Aagaard Andersen, Ib Geertsen, Mertz og Winther involveret i nye eksperimentelle kunstnermiljøer, der opstod med Noveau Realisme, Gruppe Zero, Maj-Udstillingen, Fluxus og Eks-skolen. Både Mertz, Gadegaard, Geertsen, Bamse Kragh-Jacobsen og ikke mindst Aagaard Andersen blev vigtige personer i kredsen omkring Arthur Køpcke og hans galleri, der nu fungerede som et nyt samlingssted for udførelsen af nye grænseoverskridende neo-dadaistiske kunsteksperimenter. Linien II-kunstnernes interesse for neo-dada blev allerede manifesteret i 1961, hvor Aagaard Andersen sammen med Køpcke fik iværksat udstillingen 40over Dada, som de fik sat op i Århus Katedralskoles kælder. På udstillingen deltog foruden Linien II-kunstnerne Mertz, Bamse Kragh-Jacobsen, Robert Jacobsen og Aagaard Andersen også Yves Tinguely, der kort forinden havde opnået særdeles stor opmærksomhed i pressen efter hans deltagelse på den skandaleombruste udstilling Bevægelse i Kunsten, der var blevet afviklet på Louisiana kort forinden. På 40° grader over Dada deltog nogle af de af eftertiden kanoniserede Fluxus-kunstnere som for eksempel Dieter Rot, Køpcke, Emmett Williams, Daniel Spoerri, Niki de Saint Phalle og Robert Filliou. Linien II-kunstnerne var således ikke bundet til konkretismen som et formelt doktrinært program, men producerede derimod også ´urene´ værker i dialog med dadaismen både før, under og efter gruppens epokale levetid.


Albert Mertz’ Den magiske cirkel fra 1949 (Sorø Kunstmuseum), er et eksempel på, at Linien II-kunstnerne videreførte dadaisternes intensive brug af forskellige collage- og montageteknikker. Foto: Anders Sune Berg

ny carlsbergfondet

årsskrift 2015


104

16 Glyptoteket # nu

glyptotek

Glyptoteket er et resultat af en krise i dansk kunst. Museet var en hjælp fra brygger Carl Jacobsen til en hjemlig billedhuggerkunst uden selvtillid og udblik — og hjælpen var en saltvandsindsprøjtning af den nyeste franske skulptur, fra Delaplanche til Rodin. Godt 100 år efter ligger krisen et andet sted. I dag er det ikke kunsten, men museerne, der mangler selvtillid.

årsskrift 2015

carlsbergfondet

Af flemming friborg direktør ny carlsberg


C

arl Jacobsen (1842-1914) så problemet sådan her, da han i 1878 skrev hjem til et ugeblad om sine oplevelser på Verdensudstillingen i Paris: billedhuggerkunsten i Danmark stod i stampe, og noget måtte gøres. Dengang var kunst og dannelse nationale anliggender, og Europas lande kappedes om at udvikle deres kultur. Bryggerens bidrag var at hente det meste og det bedste af fransk samtidsskulptur til landet, ”til udvikling af sansen for kunst herhjemme.” Allerede i 1879 grundlagde han Albertina-legatet, Danmarks første program for kunst til det offentlige rum. I 1888 arrangerede han en stor fransk kunstudstilling i København, og samme år donerede han og hustruen Ottilia hele deres samling af fransk skulpturs nyeste navne til staten. Siden fulgte parrets omfattende antiksamling, og Glyptoteket var en realitet. Museet er på en gang en tour de force og et monument over Jacobsens idiosynkrasier som samler og menneske. Han er den største danske kunstmæcen til dato, og med sin placering på tærsklen mellem den gamle verden og den moderne er han en

central figur i dansk kultur — før skiftet fra ”dannelse” til ”oplevelse”, og før det blev til et spørgsmål om ENTEN det ene eller det andet. Carl Jacobsen ville skabe en ny slags museum med sit Glyptotek. Han ville danne publikum uden tvang og uden at slå nogen oven i hovedet med akademiske øvelser. Men han tog ikke desto mindre både kunsten, sig selv og sit publikum alvorligt, og var ikke bange for at satse hele butikken på sin mission: at lade det sanselige og intuitive i billedhuggerkunsten bære oplevelsen — ja, være den. Hans selvtillid som museumsmand var født af troen på kunsten og dens egne kvaliteter. Når museumschefer i dag bliver udæsket på strategi og fremtidsplaner, er svaret altid det samme: større, hurtigere, nyere. Definitionerne på, hvad museet skal være, spænder fra katedral til banegård, men der er fælles fokus på én ting: ideen om at give publikum, hvad de vil have. Målgrupperne kan variere over tid og sted og politisk interessentskab, men essensen er, at man vil være noget for alle.

ny carlsbergfondet

Fra blok til krop – fransk og dansk skulptur på Glyptoteket i nyt lys. Foto: Ana Cecilia Gonzalez

Hvis vi kun vil det, publikum vil, vil vi ingenting — og hvis vi vil være noget for alle, bliver vi til sidst ikke noget for nogen.

årsskrift 2015


Fra blok til krop Foto: Ana Cecilia Gonzalez Modstående side: Auguste Rodin (1840-1917): Kysset, modelleret ca. 1884, marmor 1901-03 Foto: Ana Cecilia Gonzalez

årsskrift 2015

Men selvtilliden kommer ikke længere indefra. Den er blevet en tom form, et middel til at skaffe fondsstøtte og satspuljemidler. Museumsbranchens værste fjende er den overfladiske professionalisering, der indfinder sig, når det næsten alene er ydre krav, der styrer målene — krav, der ikke altid rimer lige godt med museernes kerne og kunstens væsen. Det er ikke nogens skyld, specifikt, men en udvikling, der er karakteristisk for det moderne museumsfelt, globalt set. Hvis vi kun vil det, publikum vil, vil vi ingenting — og hvis vi vil være noget for alle, bliver vi til sidst ikke noget for nogen. Desuden er det arrogant at tro, at man kan lure sine gæster så let. Publikum i dag er både langt mere kræsent, krævende og kulturlystent, end vi tror. Det må være på tide at få kunstoplevelsen tilbage som kerne i museet, uanset museets karakter og samling. Det er nemlig dén kunstoplevelse, gæsterne skal lære at forvente af os. Der er langt mellem denne verdens Carl Jacobsener, og det er store sko at fylde; men uden at tro sig i besiddelse af hans format, kunne vi godt abe lidt efter stilen. Bevares, der er gået 100 år, publikum i dag er ikke som på bryggerens tid, museet er ét underholdningstilbud blandt mange, og vi har i fælles-

carlsbergfondet

skab gravlagt gammeldags begreber som dannelse. Problemet er, at vi har fokuseret ensidigt på dannelsesbegrebets småborgerlige bismag og glemt den kraft, der er i at blive dannet — og i at være med til at danne andre. Dannelse er jo ikke bare Emma Gad eller Matador, men at lære at se, sanse og tænke. Kunsten er et af mange dannelsesfelter, hvor oplevelsen er i centrum — i form af kunstværket. I disse år oplever vi kunstmuseerne i en nærmest desperat higen efter relevans. Kunsten tvinges ind som en kommentar i fortællingen om aktuelle problemstillinger. Ambitionen er velmenende og kan være gangbar, men den forløses langt fra altid heldigt. Tilliden til kunstværkets egen udsigelseskraft er omvendt ikke stor, hvilket er ærgerligt. For her opnår museerne deres egentlige og mest langtidsholdbare relevans: at befordre og stimulere den værknære oplevelse. På Glyptoteket vil vi både blæse og have mel i munden — både levere dannelse og oplevelser. Det gælder om at skabe en glyptoteksoplevelse for vore gæster, der ikke er baseret på hype og udvendighed — men på det naturlige råstof i ethvert museum: kunstværkernes egne fortællinger og sanselighed. Den fornyelse ligger i fordybelse.


107

Carl & lyset Der er to faktorer, der betyder allermest for kunstoplevelse, lys og tid. Glyptoteket er født som dagslysmuseum. Det var et bevidst valg dengang i slutningen af 1880’erne, og det var begrundet i ideen om naturligt lys som det bedste for skulptur. Valget af dagslys må også have hængt nøje sammen med elektrisk lys’ beskaffenhed omkring 1900. Jacobsens Glyptotek fik dagslysindfald i alle gallerier, suppleret med ”navigationslys” i beskedent omfang. Det har længe gjort besøget i vintermånederne til en udfordring, og afskåret os fra at tilbyde adgang udover den tid på døgnet, hvor de fleste gæster er på arbejde. Derfor er det på lysområdet, vi først og fremmest sætter ind med en gennemgribende aftenlyssætning, realiseret på baggrund af generøs støtte fra Ny Carlsbergfondet. Samtidig udvider vi åbningstiden med en time dagligt, og hver torsdag er

Navnlig glæder vi os til at give publikum den særlige oplevelse, det er at færdes i Glyptoteket om aftenen, hvor et i forvejen magisk hus for alvor kommer til sin ret, når samlingens guder, helte og men­ nesker træder frem af skyggerne.


108

Eugène Delaplanche (1836-1891): Musikken, modelleret 1877, marmor 1878 Modstående side: Fra Glyptotekets antiksamling. Foto: Ana Cecilia Gonzalez

der tillige åbent til klokken 22. Det nye lys medfører, at Glyptoteket får knapt 500 flere åbningstimer årligt — det svarer til tre besøgsmåneder ekstra. Navnlig glæder vi os til at give publikum den særlige oplevelse, det er at færdes i Glyptoteket om aftenen, hvor et i forvejen magisk hus for alvor kommer til sin ret, når samlingens guder, helte og mennesker træder frem af skyggerne. Men vores fokus skifter ikke fra dagslys til tusmørkestemning — det bliver både-og. Aftenbelysningen er tænkt som et ekstra lag ovenpå dagslysoplevelsen. Hvor museets skulptursale om dagen fortsat vil henligge i naturligt lys, vil det nye LED-lys diskret supplere oplevelsen med enkle, scenografiske greb. Ved tusmørketid understøtter en gradueret aftenbelysning netop den mere sanselige kunst­ oplevelse.

Fra blok til krop — fra Carl til Robert Fra 2015-16 vil hele skulptursamlingen blive nyopstillet, og i forbindelse med premieren på det nye lys og længere åbningstider i marts i år, kunne vi præsentere den franske og danske skulptur fra det 19. og 20. århundrede under samletemaet ”Fra blok til krop”. Med indgang fra husets hjerte, Vinterhaven, præsenterer den ny opstilling hovedtemaer og udfordringer for billedhuggerkunsten fra nyklassicisme til modernisme over elleve sale — med vægt på det sanselige og intuitive, om end med en solid kronologisk-tematisk rød tråd. Rundgangen starter med en rå marmorblok, kunstnerens drøje materiale ved siden af virtuost huggede eksempler på bryggerens yndlingsværker — Delaplanches ”Musikken” og Rodins ”Kysset” — og slutter ved Robert Jacobsens


”Luftens grænser”, hvor blokken og kroppen er afløst af en tegning i jern. Forvandlingen fra træg masse til luftigt koncept er på en gang glyptotekssamlingens historie og moderne skulpturs genese. I løbet af 2016 har vi tilsvarende premiere på den antikke samling i ny opstilling.

Tiden og museet Glyptoteket skal føles som et langsomt sted. Det er et eftertænksomhedens rum, både fordi årtusinders kunst er samlet under ét tag, og fordi museets unikke kombination af kunst, arkitektur og væksthus befordrer en særlig, kontemplativ ro. Den ro skal være udgangspunkt for vores arbejde med præsentationen og formidlingen af samlingens kunstværker, som en bevidst opmærksomhed på det langsomme og fordybelsen. Glyptoteket er en oase og et historisk prisme — alt sammen holdt på plads af en mands næsten absurde drøm om at bringe antikkens kulturer og det bedste af sin egen samtids fran-

ske kunst til Danmark med et slag. Historier i flertal var vigtigere end Historien, og et besøg, der bare samlede sig om en enkelt skulptur, var succes nok. Når man træder ind gennem døren fra Dantes Plads, lægger man trafikken og byrummets højhastighedsverden bag sig, og indfinder sig i et drømmerum, fyldt med skæbner, ideer, fantasmer og viden i kunstnerisk form. Sådan et hus var og er Glyptoteket, og vi glæder os til med Glyptoteket#nu over de næste år at folde museets stemninger, skatte og viden endnu mere ud for publikum. På Glyptoteket er vi privilegerede gennem den enestående fonds- og museumskonstruktion, Jacobsen-dynastiet lagde grunden til. Vi kan sagtens. Men kernen i enhver fornyelse er ikke penge og privilegier, det er kunstværket og de historier og den sanselighed, det rummer. Dét er gaven til publikum, på Glyptoteket, på Louisiana, i Skive og på Skagen. Det potentiale skylder vi først og fremmest gæsterne at indfri. Vi kan alle sammen sagtens.

ny carlsbergfondet

... den ro skal være udgangspunkt for vores arbejde med præsentationen og formidlingen af samlingens kunstværker, som en bevidst op­ mærksomhed på det langsomme og fordybelsen.

årsskrift 2015


110

17

INDK ØB OG U DDELING AF KU NST VÆ RKER OG U DS MYKNINGER — MU SEER Arbejdermuseet, København Hans Scherfig: Tømrerskruen. 1977. Papircollage. ARoS Aarhus Kunstmuseum Berit Heggenhouen-Jensen: Skitsen i billedet repræsenterer stemmen. 2014. Akryl og mixed media på lærred. Tilskud. Michael Kvium: Red. 2013. Olie på lærred. Wes Lang: This Noble One. 2014. Akryl, oliekridt, farveblyant, blyant, papircollage på lærred. Bornholms Kunstmuseum, Gudhjem Richard Mortensen: Objekter mellem nat og dag. 1935. Olie på lærred. Brundlund Slot, Åbenrå Mette Winckelmann: Down There They Had More to Share. 2013. Tekstil og tråd. Samme: Parasol Variations/Heavy Metal. 2013. Akryl på tekstil. Samme: Crosses and Losses. 2012. Gesso, tekstil, akryl på lærred. Samme: Bottles and Jars. 2008. Akryl på lærred. Samme: What is left from a Man’s Shirt. 2008. Læder og tekstil. Tilskud. CAFA Art Museum, Beijing, Kina Bjørn Nørgaard: Bus Stop. 2014. Patineret og forgyldt bronze, farvet glas, granitsokkel, rustfri stålplade.

ny carlsbergfondet beretning for året 2014

Danmarks Keramikmuseum, Grimmerhus, Middelfart Anne Fløche: Fad. 2005. Keramik. Tine Hecht-Pedersen: Samtalebrønd. 2008. Stentøj. Hesselholdt & Mejlvang: Bølge 2. 2006. Stentøj. Samme: Bølge 3. 2006. Stentøj. Sys Hindsbo: Mand bæres. 2000. Stentøj. Steen Ipsen: Vessel. 2002. Stentøj. Malene Landgreen: Fad. 1999. Lertøj med begitning og glasur. Samme: Relief (i 4 dele). 1999. Lertøj med begitning og glasur. Samme: Relief (i 4 dele). 1999. Lertøj med begitning og glasur. Ann Linnemann: Kar. 1997. Lertøj. Bjørn Poulsen: Appelsinskål. 1995. Stentøj med glasur. Samme: Brændende stol. 2010. Stentøj. Samme: Grotesque. 2010. Stentøj. Samme: Hus. 2010. Stentøj. Andreas Schulenburg: Keramikand dykker ned i fortovet på glastæppet. 2010. Glasmosaikstifter på mdf-plade. Jørgen Haugen Sørensen: Fad. 2005. Stentøj. Samme: Kagefad til en nation i krig. 2010. Stentøj. Barbro Åberg: Black Organic Vase. 2010. Ler med perlite og papirfibre, sort terra sigillata med turkis stains. Samme: Fossil Fantasy. 2011. Ler med perlite og papirfibre. Hvid porcelæns terra sigillata med stains og jordfarver.

Georg Baselitz Indianergrab. 2002 Linoleumstryk. Sort farve på speciallavet papir Foto: Marc Autenrieth

årsskrift 2015

carlsbergfondet


Peder Balke Oprørt hav med dampskib i havsnød. 1850-55 Olie på lærred Foto: SMK-foto Modstående side: Alicja Kwade Freitag, 21. Juni 2013, 15:30:11 Uhr. 2014 Guld, sølv nikkel, tin, kobber, bly, zink, aluminium Foto: Anders Sune Berg

årsskrift 2015

Samme: Geological Vessel. 2000. Ler med perlite og papirfibre, hvid terra sigillata med jordfarver og stains. Samme: Søjleskål. 2005. Pibeler. Gunhild Aaberg: Islands Brygge. 2008. Stentøj. Samme: Stor form med låg. 2005. Stentøj. Danmarks Rockmuseum, Roskilde Günther Beckers: Let it be — vier imaginäre Portraits der Beatles. 1990. Olie på lærred. David Byrne: Tree Drawing. Uden år. Pen på papir. Dexter Dalwood: Kurt Cobain’s Greenhouse Lithograph. 2001. Collage litografi. Brian DeGraw: DJ Requests. 2012. 12 indrammede papirlapper. Graham Dolphin: Door. 2012. Metal, maling, blæk, grafit, spraymaling, sprittusch, slettelak og jord. Samme: I Just Shot John Lennon. 2012. Blæk på avispapir. Lydia Lunch: Blow Me Away. Uden år. Foto. Toke Tietze Mortensen: Uden titel. Uden år. A4 skrivemaskine på papir. Knud Odde: Mark E w. Squirrel. Uden år. Lino-cut.

carlsbergfondet

Samme: Patti Smith. Uden år. Litografi. Samme: Johnny Rotten. Uden år. Pen på papir. Don Van Vliet: Sparkled Like an Indian Flint. 1984. Maleri på træ. Deponering. Den Hirschsprungske Samling, København Theodor Philipsen: Ved en Fontana udenfor Rom på Via Flaminia. 1883-1886. Olie på lærred. Designmuseum Danmark, København Tove Anderberg: Molekyler. 2004. Stentøj / porcelænsler. Lis Ehrenreich: Reliefkugle. 2009. Stentøj. Inge Merete Hermansen: Fangst (økosystem). 2010. Keramik med lavastykker. Samme: Grøn vase med blomster. 2000. Fur-ler. Gitte Jungersen: Krukke. 1995. Keramik. Bodil Manz: Small Russian Group. 2008. Porcelæn. Richard Manz: Uden titel. 1993. Keramik. Malene Müllertz: Gul Kartebolle. 2008. Stentøj med gul glasur. Samme: Marguerite-cylinder. 2006. Stentøj.


113 Gerd Hiort Petersen: Klippeskål. 2007. Stentøj. Christian Poulsen: Uden titel. 1973. Stentøj med gul glasur. Mette Augustinus Poulsen: Slank leddelt krukke. 2008. Håndbrændt lertøj, mørk jernglasur. Jane Reumert: Conch — hvid skål med ribber. 2008. Porcelæn. Samme: Flosset hylster. 2008. Porcelæn. Axel Salto: Skål. Rutil. 1961. Stentøj. Hans Vangsø: Høj lys krukke. 2003. Keramik. Esbjerg Kunstmuseum Tobias Rehberger: Infections. 2014. 23 lamper, velcro og el. Frederiksborgmuseet, Hillerød C.W. Eckersberg: Frederik I udløser Sten Stures Enke og Sønner af Fængslet. 1831. Skitse. Tilskud. Niels Strøbek: Prins Henrik af Danmark. 2014. Olie på lærred. Fuglsang Kunstmuseum, Toreby Robert Jacobsen: Uden titel. 1950. Jern. HEART Herning Museum of Contemporary Art Alicja Kwade: Freitag, 21. Juni, 15:30:11 Uhr. 2014. Guld, sølv, nikkel, tin, kobber, bly, zink og aluminium. John Kørner: Family at the beach. 2013. Akryl på lærred. Allan Otte: Platte fra Den kongelige porcelænsfabrik (Gylletank). 2013-2014. Porcelæn. Samme: Platte fra den kongelige porcelænsfabrik (Tremmekalve). 2013-2014. Porcelæn. Troels Wörsel: Uden titel. 2013. Akryl på lærred. 4 arbejder. Holstebro Kunstmuseum Emil Westman Hertz: Frøstand. 2013. Bronze. Horsens Kunstmuseum Jiri Georg Dokoupil: Uden titel. 2013. Akryl, sæbe og pigment på lærred. Emil Westman Hertz: Prinsens Have. 2014. Voks, pap, grene, gips m.m. Tilskud.

Sophia Kalkau: Black Matter no. 1-5. 2012. Lucia print, MDF, glas. 5 arbejder. Samme: Sarkofag. 2004. Gips. Kerteminde egnens Museer, Johannes Larsen Museet Peter Tom-Petersen: Efter Frokosten. 1891. Olie på lærred. Kunstbygningen i Vrå, Hjørring Kurt Tegtmeier: Organisme. 2013. Messing. KUNSTEN, Museum of Modern Art, Aalborg Preben Hornung: Atelierbillede. 1979. Olie på lærred. Asger Jorn: L’offre et la demande. 1969. Olie på lærred. Bjørn Nørgaard: Uranienborg. 1975. Glas, kobber, træ, gips og cement. KØS, Museum for kunst i det offentlige rum, Køge Mogens Møller: Wiedewelt. 1999. Patineret gips. Samme: Manden med ægget (skitse til Stormklokken). 1987. Gips. Samme: MARS (original). 1991. Gips. Samme: VENUS (original). 1991. Bemalet gips. Samme: VENUS (skitse). 2002. Bemalet gips og spejle. Samme: Hermes og Sfinksen (skitse). 2002. Træ, granit og messing. Samme: Phantomet. Uden år. Gips. Listasavn Føroya, Torshavn Ruth Smith: Nes. 1957. Olie på lærred. Tilskud. Louisiana, Humlebæk Tacita Dean: Quatemary. 2014. Gravure på Somerset White Satin 400 g. Per Bak Jensen: Disko bay. 2007. C-print / Diasec. Sergej Jensen: Socialliberal abstraktion. 2014. Sammensyet lærred. William Kentridge: The Refusal of Time. 2012. Video, megafoner, åndedrætsmaskine. Per Kirkeby: Uden titel. 2011. Mixed media på masonit. Samme: Uden titel. 2013. Mixed media på masonit. Jeff Wall: Monologue. 2013. Lightjet print.


114 Leonard Forslund Drömsplitter nr. 56128.03. 2013 Akryl på lærred Foto: Anders Sune Berg

Musée Les Arts Décoratifs, Paris Steen Ipsen: Organic 5/14. 2014. Keramik. Museet for Fotokunst, Odense Eva Koch: Hera. 2012. Videoinstallation. Tilskud. Museet for Samtidskunst, Roskilde Saâdane Afif: 58:22 & Some Words. 2009. Mixed media. Alica Kwade: Raum-Zeit-Doppeltkrümmung. 2009. 2 mekaniske ure, MDF, HDF, high glossy finish. Alicja Ruppersberg: As the Crow Flies/or how I miss the avant-garde. 2008. Lamineret tryk 1/3. Museum Odsherred, Nykøbing S. Lauritz Hartz: Selvportræt. 1930. Olie på lærred. Samme: Skuldelev Kirke. 1929. Olie på lærred. Samme: Ved Arne Garborgs hytte, Strålsjøn, Norge. 1937. Olie på lærred. Museet på Koldinghus Per Sax Møller: Uden titel. 2008. Fad af delvis hammerslået sterling sølv. Museet på Sønderborg Slot Jens Juel: Prinsesse Louise Augusta i tyrkisk dragt. 1790. Olie på lærred. Thomas Kluge: Dybbøl 1864. 2013-2014. Akryl på lærred. Randers Kunstmuseum Kirsten Justesen: Offentlige kropsbilleder. 1973-1975. Silketryk. Samme: Omstændigheder. 1971. Silketryk. Samme: The baby. 1974-1975. Silketryk. Lene Adler Petersen: Parbillede. 1974-75. Udklip, akvarel, silketryk på masonit. 2 arbejder. Skovgaard Museet i Viborg P.C. Skovgaard: Italiensk bjerglandskab i aftenskumring. 1871. Olie på lærred. Tilskud. Statens Museum for Kunst, København Peder Balke: Oprørt hav med dampskib i havsnød. 1855. Olie på lærred. Peter Blake: Venice (Crash). 2009. Papir. Samme: Venice (Dancing over Venice). 2009. Papir. Cosima von Bonin: Uden titel. 2002. Broderi og stof på lærred. Elmgreen og Dragset: Powerless Structures (8 doors). 2000-2002. Lakeret træ og metal. Tilskud. Per Kirkeby: Originalerne til Feltbog I-V. Ca. 1960-2010. Collage og tegning på papir. Gabriel Kuri: Uden titel. 2007. Mixed media. Per Bak Jensen: Hvid figur. 2012. C-print/Mat Diasec. Samme: Museum. 2008. C-print/Diasec. Svend-Allan Sørensen: 25 Notes on Birds. 2012. Ætsninger. 25 arbejder. Trapholt Kunstmuseet, Kolding Mary Beatrice Bloch: 3 barstole. 1959. Rattan og pedigrør.

årsskrift 2015

carlsbergfondet

U DS MY KNINGER: AIAS, Aarhus Universitet. Universitetsledelsen. Deponering Asger Carlsen: Uden titel (Hester series). 2011. Pigment print. 3 arbejder. Jesper Christiansen: Forår. 2014. Akryl på lærred. Samme: Litterær Geometri (Reims). 2008. Akryl på lærred. Samme: Myasnoye. 2008-2009. Akryl på lærred. Nils Erik Gjerdevik: Uden titel. 2011-2012. Olie på lærred. HuskMitNavn: The purple mountains. 2014. Akryl på lærred. Jytte Høy: Uden titel. Uden år. Gouache. Per Bak Jensen: First light. 2013. C-print/Diasec. Samme: The Road. 2013. C-print/Diasec. Sophia Kalkau: Woven. 2011. Lucia-print, glas, MDF-ramme. 2 værker. Leif Kath: Serie med 9 små malerier. 2013. Akryl på lærred. John Kørner: Caught in Nature. 2013. Akryl på lærred. Samme: Men in front of rising sun. 2013. Akryl på lærred. Christian Lemmerz: Resurrection II. 2012. Kul på papir. Julie Nord: Red Room 1, 2, 3, 4. 2011. Akvarel og blæk. 4 arbejder. Lars Nørgård: Metronome. 2014. Olie på lærred. Tal R: Sailayay. 2013. Mappe med 5 kobber/træsnit. Tal R: Vesterport. 2013. Pigment og harelim på lærred. Jesper Rasmussen: City Vest, Gellerup. 2010. Lambdaprint. Kathrine Ærtebjerg: De levende og de døde. 2013. Akryl, spray og olie på lærred. Samme: In the red. 2007. Akryl og olie på lærred. Arkitektskolen Aarhus. Deponering Dorte Dahlin og Mogens Møller: SCOTT. 1989. Gips og oliemaleri. Carlsberg Museum, København. Deponering Trine Søndergaard: Fire fotografier fra kældrene under Carlsberg ved Dødens Gang. 2014. Archival Pigment Print. Danmarks Kunstbibliotek, København Ludvig Fenger: Dorische Polychromie. 1886. Arbejde på papir. 5 arbejder og 5 prøvetryk. Det Danske Institut i Athen. Deponering Jette Vohlert: Jason. 1990. Bronze. Den Frie – Udstillingsbygning for samtidskunst, København Poul Pedersen: Skilt. 2014. Olie på lærred. Det Kgl. Teater, København Einar Utzon-Frank: Herme af departementschef A.P. Weis. 1923. Bronze og marmor. Ernst Zeuthen: Portræt af departementschef A.P. Weis. 1927. Olie på lærred. Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde, Gentofte Morten Stræde: Dobbeltlegeme. 2011-2014. Granit og bronze. Foreningen Nordens Forbund, København. Deponering Mamma Andersson: Absint. 2010. Originallitografi. Jockum Nordström: Five Nil. 2009. Originallitografi. Samme: Life is a tatter. 2009. Originallitografi.


116 John Olsen: Ramme med 15 tegninger. 2009. Sepia tusch og farvepigment. Finn Reinbothe: Uden titel. 2014. Papir, pap, plastik, tusch, foto, akryl, olie, blyant, kuglepen, tuschpen, kul, farvekridt, pastel, linolie, serigrafi, off-set, fotokopi og blueprint. Triptykon. Henrik Saxgren: Chimney, Iceland. 2004. Digital scanning fra analogt negativ. Lambdaprint monteret bag plexiglas. Svend-Allan Sørensen: Animal Soup of Time. 2012. Serie bestående af 16 linoleumssnit. Grenaa Gymnasium. Deponering Per Ahlmann: In the Corner. 2006. Lertøj. Eva Steen Christensen: Beginnings and Ends. 2013. Papir og guldtråd. Torben Christensen: Gefion. 2004. Lambdaprint. Anette Harboe Flensburg: Uden titel. 2013. Olie på lærred. 2 arbejder. Jørgen Hansen: Sort kar på blodrød sokkel. 2009. Keramik. Gudrun Hasle: Beldin a humen. 2013. Broderigarn på lærred. 2 arbejder. Nina Hole: Omvendt hus. Uden år. Keramik. Marianne Jørgensen: Collage 1 og 2. 2012. Broderi og blandede materialer. 2 arbejder. Jette Gejl Kristensen: Ernas Uro. 2002. 3D lambdaprint. Samme: Kristas Termokande. 2002. 3D lambdaprint. Samme: Kristas Vase. 2002. 3D lambdaprint. Christian Lemmerz: Dante. 2012. Kul, bly og rødkridt. Kehnet Nielsen: R.M.C. III. 1991. Olie på lærred. Cai-Ulrich v. Platen: Uden titel. 2011. Olie på lærred. Jesper Rasmussen: Bella Vista — Klampenborg. 2008. Lambdaprint. Samme: Havneholmen, København I. 2010. Lambdaprint. Herlev Hospital, Stråleterapien. Deponering Kjeld Heltoft: Svaletræk. Fyns Hoved. 2012. Olie på lærred. Ikast-Brande Kommune, Ikast Bibliotek. Deponering Bianca Maria Barmen: Observationsplads. 2006. Bronze på bord af træ.

KVUC — Københavns Voksenuddannelsescenter. Deponering Ole Broager: Danserindebrønden. Træsnit til Tegner. 1995. Træsnit. Samme: Uden titel. 2011. Træsnit og collage i ramme. 2 værker. Helle Frøsig: Uden titel. 2006. Blyantstegning på transparent papir med håndmalet underpapir (blå og gul). 2 værker. Per Bak Jensen: Bjerg — Liverpool Land. 2011. C-print. Samme: Snemark. 2010. C-print. Samme: Spejlinger — Ved Maria ø. 2011. C-print. Ferdinand Ahm Krag: Uden titel. 2011. Collage, acetonetryk, blyant og pen på papir. Henrik Saxgren: Færgeleje mod bro, Knudshoved. 2009. C-print / Diasec. Samme: Rundkørslen ved Horne, vinter. 2009. C-print / Diasec. Københavns Byret. Deponering Leif Kath: Uden titel. 2012. Gouache på papir. Serie på 40 værker. Københavns Universitet. Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Deponering Kirstine Roepstorff: Klang frø. 2014. Vægmaleri og klangbane bestående af start-skål af messing, skinner, klangforhindringer af træ, messing og chimes, tyggegummiautomat, kugler og opsamlingsbeholder. Hans Scherfig: Afrikansk savanne. 1948-1949. Oliemaling på puds overført til lærred. Samme: Ostindisk jungle. 1948-1949. Oliemaling på puds overført til lærred. Københavns Universitet, Konsistoriesalen. Deponering Aka Høegh: Himmelrejsen. 2012. Enebærgrene. John Olsen: Ramme med 15 tegninger forestillende engle-fugle. 2005-2012. Mixed media. Samme: Ramme med 15 tegninger forestillende kvindekroppe. 2005-2006. Mixed media. Samme: Ramme med 15 tegninger forestillende kvindeansigter. 2005-2006. Mixed media.


117

Samme: Dybet. 2010. Pigment på kobbertrykspapir. Samme: Dybet. 2010. Pigment og tusch på kobbertrykspapir. Samme: Vinter. 2005. Pigment på kobbertrykspapir. Samme: Vinter. 2005. Pigment på kobbertrykspapir. Københavns Universitet, Medicinsk Museion Nicolai Howalt: Uden titel (Light Break). 2012-2013. 16 fotogrammer. Københavns Universitet, Statens Naturhistoriske Museum Per Bak Jensen: Bæver. 1982. Fotografi. Samme: Okse og giraf. 1982. Fotografi. Samme: Myresluger. 1982. Fotografi. Samme: Øgler. 1982. Fotografi. Samme: Ørne. 1982. Fotografi. Samme: Leopard. 1982. Fotografi. Samme: Skelet. 1982. Fotografi. Samme: Slange. 1982. Fotografi. Samme: Næsehorn. 1982. Fotografi.

Nyborg Gymnasium. Deponering Lisbeth Eugenie Christensen: Uden titel. 2012. Akryl på lærred. Nykøbing Katedralskole. Deponering Ursula Reuter Christiansen: Flyv fugl flyv. 1991-2011. Mixed media. Samme: My Grandmother’s purse. 1991-2011. Mixed media. Samme: Om natten. 1992. Mixed media. Erik A. Frandsen: Træ. 2011. Marmormosaik. Hein Heinsen: Fra tredie til fjerde dimension. 2012. Messing. Bjørn Nørgaard: Notes de Paris. 1990-1992. Serie med 45 litografier.

Lolland-Falsters Stift Hein Heinsen: Treenigheden. 2012-2014. Bronze.

PET, Politiets Efterretningstjeneste, Søborg. Deponering Viera Collaro: Tre lige dele. 2013. Poleret stål, satinato glas og RGB dioder. Bjørn Poulsen: Drabant. 2013. Bronze. Samme: Kløft. 2013. Bronze. Kathrine Ærtebjerg: Det evige liv, Det evige liv (grønt), Lyset og mørket, Synet, Verdens cyklus, Vækst. 2014. Akryl, olie og spray på lærred. 6 værker.

Moesgård Museum, Aarhus Jette Vohlert: Hestehud. 1986. Bronze. Samme: Mosefolk 1. 1983. Bronze. Samme: Mosefolk 2. 1983. Bronze. Samme: Mosefolk 3. 1983. Bronze. Samme: Mosefolk 4. 1983. Bronze. Samme: Mosefolk 5. 1983. Bronze.

Retten i Holstebro. Deponering Per Ahlmann: Gongear. 2013. Fajance. Per Arnoldi: Krukke. 2013. Keramik. Peter Bonnén: Skulptur stillet på 3 måder. 2009. Corteen stål. Wlodzimierz Cygan: Proverbe II, II, IV. 2004-2005. Uld og sisal. 3 arbejder.

ny carlsbergfondet

Robert Storm Petersen Pastel på papir. U. år Foto: Storm P. Museet Modstående side: Wes Lang This Noble One. 2014 Akryl, oliekridt, farveblyant, blyant, papircollage på lærred Foto: Ole Hein Pedersen

årsskrift 2015


118 Sergej Jensen Socialliberal abstraktion. 2014 Syret lærred Foto: Louisiana

Nanna Hertoft: Kosmisk landskab i ro. 1995. Uld. Samme: Kosmisk landskab i bevægelse. 1996. Uld. Samme: Skæringspunkt. 2006. Uld og hør. Samme: Fjerbusk. 2006. Uld og hør. Per Bak Jensen: Vand/Basel nr. 1, 3, 4, 5. 2000. Farvefoto. 4 arbejder. Anne Mette Larsen: More asphalt to Ukraine, no. 1, 2, 4, 5. 2010. Papirgarn. 4 arbejder. Samme: More asphalt to Ukraine/Spring no. 1, 2. 3, 4, 5, 6. 2010. Papirgarn. 6 arbejder. Christina Malbek: Landscape (1). 2011. Airbrush maling på lærred. Richard Mortensen: Atelier 143 Rab. 1966. Mappe med 12 farveserigrafier. Rosborg Gymnasium & HF, Vejle Tróndur Patursson: Migration. 2014. Udsmykning bestående af 50 glasfugle samt 2 malerier. Rønnebæksholm Kunst- og Kulturcenter, Næstved. Deponering Louise Hindsgavl: PEEP 02. 2012. Porcelæn, bemalet træ, possement-snore og skruer. Statsbiblioteket, Aarhus Toni Larsen: Digtsøjle. 2013. Keramik. Vestfyns Gymnasium, Glamsbjerg. Deponering Kirsten Christensen: Uden titel. 2012. Oliekridt på papir. 3 arbejder. Samme: Uden titel. Keramisk billede. 1990, 1990, 1994. Keramik. 3 arbejder. Samme: Uden titel. 2011, 2012. Oliekridt med keramik. 2 arbejder. Samme: San Cataldo. 2011. Oliekridt med keramik. 2 arbejder. Jesper Christiansen: The Years. 2012. Akryl, kridt og gesso på hørlærred. Henning Damgård-Sørensen: Istanbul I. 1996. Træ og guld. Samme: Uden titel. 1996. Træ og guld. Samme: Uden titel. 1996. Træ og guld. Samme: Uden titel. 1996. Træ og guld. Asmund Havsteen-Mikkelsen: A room with a Border. 2014. Olie på lærred. Samme: Keyhole. 2014. Olie på lærred. Jytte Høy: Lemonesque. 2009. Mixed media. Eske Kath: There were houses everywhere. 2011. Akryl på lærred. Ole Sporring: Grimm ta’r HC med i båden. 1997. Akryl på lærred. Aalborg Kongres & Kulturcenter. Deponering Mikael Thejll: Det uegentlige spørgmål. 2013. Print i 17 dele. Aalborghus Gymnasium. Deponering Sys Hindsbo: Mand bærer okse. 2002. Bemalet radering. Samme: Person bæres af tre mænd. 1991. Blyant og vandfarve. Samme: Person bæres, to er angste. 1994. Blyant. Samme: Uden titel. 2013. Marmorridsning. 2 arbejder.

årsskrift 2015

carlsbergfondet

Aarhus Universitet, Interdisciplinary Nanoscience Center. Deponering Jes Fomsgaard: Navigation. 2014. Akryl/blandteknik på lærred og træ. Samme: Observatory. 2014. Akryl/blandteknik på træ. Samme: Scientific Landscape. 2014. Akryl/blandteknik på træ. Erik A. Frandsen: Uden titel. 2012. Olie og akryl på lærred. Samme: Uden titel. 2012. Olie og akryl på lærred.

ANDRE KUNSTINDK ØB ( DIS P ONIBLE) Per Ahlmann: Transitu-Sub. 2013. Fajance. Ivan Andersen: TL10. 2014. Olie, akryl og spraymaling på lærred. Samme: TL02. 2014. Olie, akryl og spraymaling på lærred. Per Arnoldi: Motiv fra Stengade. 2014. Akryl på lærred. Georg Baselitz: Indianergrab. 2002. Linoleumstryk. Samme: Rendez-vous am Sonntag. 2002. Linoleumstryk. Samme: Meine neue Mütze. 2002. Linoleumstryk. Thorvald Bindesbøll: Keramikkrukke. 1902. Keramik. Lise Blomberg, Erik A. Frandsen, Marianne Grønnow, Nicolai Howalt, Per Kirkeby, John Kørner, Tal R, Morten Schelde, Trine Søndergaard og Danh Vo: Flora Danica. 2013. Mappe med grafik i varierende teknikker og størrelser. Trine Boesen: Map #1. 2013. Akryl, blyant og birkefinér. Samme: Grey Scale/Number. 2014. Akryl, blyant og posca på lærred. Samme: Grey Scale/Closer. 2014. Akryl, blyant og posca på lærred. Samme: Grey Scale/Wishing Well. 2014. Akryl, blyant og posca på lærred. Samme: Grey Scale/China in Berlin. 2014. Akryl, blyant og posca på lærred. Samme: Grey Scale/Resort. 2014. Akryl, blyant og posca på lærred. Kaspar Bonnén: Things, Papers, Portraits. 2014. Olie på lærred. Peter Brandes: Uden titel. 1982. Olie på lærred. Samme: Uden titel. 2004. Olie på lærred. Samme: Telemachos. 2002. Diptykon. Stig Brøgger: Uden titel. 1999. Mixed media. Samme: Uden titel ( hvid brokade, baby, stereoanlæg). 1999. Mixed media. Samme: Uden titel (sko, kam). 1999. Mixed media. Peter Linde Busk: You must lead the dance with me… 2013. Akryl på lærred. Jake and Dinos Chapman: Uden titel. 2014. Originallitografi. Samme: Uden titel. 2014. Originallitografi. Samme: Uden titel. 2014. Originallitografi. Samme: Uden titel. 2014. Originallitografi. Kirsten Christensen: Uden titel. 2013. Keramik i træramme. Samme: Uden titel. 2006. Keramik i træramme. Samme: Uden titel. 2013. Keramik i træramme. Anne Marie Egemose: Jordspor — Højene i Håre Bjerge. 2013. Hør, bomuld og silke. Elmgreen & Dragset: Deutsche Museen. 2005. Colour gravure, Somerset 300 gram. Anette Harboe Flensburg: Uden titel. 2014. Olie på lærred.


Jeff Wall Monologue. 2013 Lightjet print Foto: Louisiana

Leonard Forslund: Drömsplitter nr. 56128.03. 2013. Akryl på lærred. Samme: Drömsplitter nr. 8125.01. 2013. Akryl på lærred. Günther Förg: Uden titel (fotografi fra Melnikovs hus i Moskva). 1995. Fotografi. Mogens Gissel: Story-Board V. 2013. Olie på lærred bag glas. Samme: Story-Board IV. 2013. Olie på lærred bag glas. Samme: Story-Board III. 2013. Olie på lærred bag glas. Samme: Story-Board II. 2013. Olie på lærred bag glas. Samme: Story-Board I. 2013. Olie på lærred bag glas. Douglas Gordon: August 12, 1999. 2011. Handmade offset, archival offset Igepa Pure 250 gram. Emil Gregersen: Komposition. 1964. Olie på lærred. Erik Heckel: Ostende. 1916. Radering. Samme: Kaiserkronen. 1919. Akvarel på papir. Peter Holst Henckel: Bits and Pieces. 2014. UV-print på denim. Nanna Hertoft: Morgenrøde. 2009. Plantefarvet uld og hør.

Modstående side: Theodor Philipsen Ved en Fontana udenfor Rom på Via Flaminia. 1883-86 Foto: Jakob Skou-Hansen

årsskrift 2015

carlsbergfondet


121 Preben Hornung: Organisk form. 1963. Olie på lærred. Samme: Uden titel. 1984. Olie på lærred. HuskMitNavn: The package. 2014. Akryl på lærred. Samme: A couple of listeners. 2011. Akryl på lærred. Candida Höfer: Conservatorie Royal Bruxelles. 2010. Originallitografi. Carsten Höller: Puppen. 2013. Gravure, Somerset White Satin 300 gram. Adam Jeppesen: AR — Chalten 1. 2014. Archival inkjet print på foldet rispapir. Samme: AR — Chalten 2. 2014. Archival inkjet print på foldet rispapir. Svend Johansen: X. 1923. Akvarel og gouache på papir. Asger Jorn: La barbe verte. 1939. Radering. Samme: Ohé. 1944. Radering. Samme: La Rivière amoureuse. 1942. Radering. Samme: Masque. 1945. Radering. Samme: Dépression soutenue. 1944. Radering. Samme: La mélodie humaine. 1939. Radering. Samme: Falbo. 1945. Radering. Samme: L’etranger au village. 1953. Radering. Samme: Paysage inondé en Hollande. 1953. Radering. Samme: Odradek. 1953. Radering. Samme: Provocation ratée. 1969. Litografi. Samme: Jubilation Larmoyennageuse. 1969. Litografi. Kirsten Justesen: Dansebilleder/Kathrine. Uden år. Silketryk, papirklip og lak på træ monteret i grønmalet træramme. Sophia Kalkau: Penche-toi! Penche-toi! 2009. Lucia-print, mdf, glas.

Kirsten Klein: Efterår på vej i Sarqaq. 2012. Fotografi. Samme: Isbjerget i Vaigatet. 2012. Fotografi. Samme: Isbjerg i Diskobugten. 2012. Fotografi. Samme: Ferskvandsis ved Diskobugten, august. 2012. Fotografi. Samme: Septembermorgen ved Diskobugten. 2012. Fotografi. Christian Lemmerz: Uden titel. 2014. Originallitografi. Marie Søndergaard Lolk: Uden titel. 2014. Mixed media. Evert Lundquist: Trädet. Uden år. Olie på lærred. Ruth Malinowski: Minde fra Pompeji. Uden år. Hør på uld. Hanne Skyum: Sortkrager. 2013. Hør på hør. Richard Mortensen: Gamla Sta’n. 1953. Olie på lærred. Mogens Møller: Søjlevase/Vase med træfod (skitse). Uden år. Patineret gips og træ. Kehnet Nielsen: The Darkland Sketches VIII. 2014. Olie på lærred. Chris Ofili: Ritual and desire. 2009. Originallitografi. Robert Storm Petersen: Pastel. Uden år. Pastel på papir. Tal R: Lolli. 2013. Træsnit, Somerset 300 gram. Lars Ravn: Billeddigt 16 — 8 søstre og en dreng. 2013. Arbejde på papir. Samme: Billeddigt 14 — Nyt eventyr. 2013. Arbejde på papir. Samme: Billeddigt 13 — Turisten. 2013. Arbejde på papir. Samme: Billeddigt 12 — Boy, grow up! 2013. Arbejde på papir. Samme: Billeddigt 10 — Forelsket i sit spejl. Arbejde på papir. Samme: Billeddigt 9 — Familiehygge. 2013. Arbejde på papir. Samme: Billeddigt 8 — Havfrue à la Nolde. 2013. Arbejde på papir.


122 Samme: Uden titel. 2014. Originallitografi. Samme: Uden titel. 2014. Originallitografi. Helle Trolle: Watch the weather change. 2012. Tekstil. Luc Tuymans: Plates. 2012. Originallitografi. Tora Urup: Circular sculpture. 2013. Varm grå og azurblå mundblæst glas. Samme: Circular sculpture. 2014. Hvid og klar mundblæst glas i flere lag. Danh Vo: Looty. 2013. Colour gravure, Somerset White Satin 300 gram. Samme: Uden titel. 2013. Gravure, Hahnemühle Bütten 350 gram. Lawrence Wiener: Uden titel. 2008. Originallitografi. Samme: Uden titel. 2008. Originallitografi. Samme: Uden titel (such is the syntax of things). 2014. Faber-Castell blyant, akryl og inkjet blæk på foldet papir. Troels Wörsel: Ab & zu. 2014. Akryl og aluminiumsdørhåndtag på lærred. Willy Ørskov: Skulptur. Uden år. Bronze.

PUBLIKATIONER — B ØGER: Niels H. Andersen og Palle Eriksen: Stendysser. Arkitektur og funktion. Ringkøbing Museum og Jysk Arkæologisk Selskab. 2014. Ruth Baumeister: De l’architecture sauvage. Asger Jorn’s Critique and Concept of Modern Architecture. Naio10 publishers, Rotterdam. 2014. Margit Bendtsen og Pernille Carstens: By & Kultur. Aspekter af byer i Middelhavsområdet. Forlaget Orbis og Fonden Orbis Terrarum. 2014. Bibelselskabet: Illustrationer af Maja Lisa Engelhardt til bogen Biblens største fortællinger. Bibelselskabet. 2014. Trine Boesen: From Surface to Space. AKA-Print. 2014.

Richard Winther PICASSO 1911, 2007 Mar. 14,16,17,18,19. 2007 Maling på lærred Foto: Anders Sune Berg Modstående side: Richard Winther ‘M.E.’ 1925, 1992 feb. sep. 15. 1992 Maling på lærred Foto: Anders Sune Berg Richard Winther 1992 Jan, Feb 7.89. 1992 Maling på karton Foto: Anders Sune Berg

årsskrift 2015

Samme: Billeddigt 7 — Forladt Havfruesten. 2013. Arbejde på papir. Samme: Billeddigt 5 — Vendsysselsk mareridt. 2013. Arbejde på papir. Samme: Billeddigt 3 — Søsterdialog. 2013. Arbejde på papir. Samme: Billeddigt 2 — Tangmand. 2013. Arbejde på papir. Samme: Billeddigt 1 — Optog med frieri. 2013. Arbejde på papir. Jane Reumert: Stor skål. 2007. Porcelæn. Kirstine Roepstorff: Tiger Tiger burning bright. 2007. Originallitografi. Samme: Hawk. 2007. Originallitografi. Samme: Chicks and Balls. 2007. Originallitografi. Thomas Ruff: Uden titel. 2009. Originallitografi. Axel Salto: Tobias og englen. 1914. Pastel på pap. Andreas Schulenburg: Go Ahead. 2014. Filt, polystyren og mdf-plade. Thomas Struth: Magnetic composite synthesis qiagen, Hilden. 2010. Originallitografi. Samme: Cape Canaveral. 2010. Originallitografi. Superflex: Free Beer. 2007. Colour gravure, Somerset 300 gram. Alexander Tovborg: Uden titel. 2014. Originallitografi. Samme: Uden titel. 2014. Originallitografi.

carlsbergfondet

Henrik Boetius: I sansningens enhed — Goethes farvelære. Multivers. 2014. Carsten Boldt: Danske kunstmuseer i en håndevending. Forlaget Hovedland. 2014. Claus Bonderup og Fonden til bevarelse af Anne Just’s Have: Anne Just’s Have. The Garden at Hune. Fontæne. 2014. Bornholms Kunstmuseum og Thorvaldsens Museum: PÅ GRÆSK! Billedhuggerne og antikken 1898-1962. Narayana Press. 2014. Krass Clement: Bag Saga Blok. Gyldendal. 2014. Det Jyske Kunstakademi: Det Jyske Kunstakademi 1964-2014. Det Jyske Kunstakademi. 2014. Samme: Anti-Asger. Det Jyske Kunstakademi. 2014. Lars Dybdahl (red.) og Designmuseum Danmark: 101 danske design ikoner. Strandberg Publishing. 2014. Chris Fischer og Ursula Fischer Pace (red.): Roman Drawings before 1800. Ræsonneret katalog over Den Kongelige Kobberstiksamlings romerske tegninger. Statens Museum for Kunst. 2014.


125 Troels Filtenborg og Anna Villa: Between Formula and Freestyle. Nicolai Abildgaard and 18th-Century Painting Technique. Archetype Publications Ltd, CATS, Center for Art Technological Studies and Conservation og Statens Museum for Kunst. 2014. Birgitte von Folsach og Sidsel Maria Søndergaard: Martinus Rørbye — Det nære og det fjerne. Øregaard Museum, Nivaa­gaards Malerisamling, Ribe Kunstmuseum, Skovgaard Museet i Viborg, 2014. Minna Heimbürger: Maleren Eberhart Keilhau 1624-1687. Rhodos. 2014. Peter Michael Hornung: Lille kunsthistorie — for børn og barnlige sjæle. Strandberg Publishing. 2014. Gunnar Jakobsen: Dansk Keramisk Bibliografi. Forlaget Vandkunsten. 2014. Astrid Kruse Jensen: Beauty will always be disturbed. Kehrer Heidelberg, Berlin. 2014. Birgit Johnsen og Hanne Nielsen: Inklusion/Eksklusion. ARoS Aarhus Kunstmuseum. 2014. Henning Knudsen: Flora Danica. Lindhardt og Ringhof Forlag. 2014. Karin Kryger og Selskabet til Udgivelse af danske Mindesmærker: Danske Kongegrave I-III. Museum Tusculanums Forlag. 2014. Kvindelige Kunstneres Samfund: 100 års øjeblikke. Forlaget Saxo. 2014. Københavns Universitet, Den Arnamagnæanske Samling, Nordisk Forskningsinstitut: Illustrationer af Karin Birgitte Lund til nyudgivelsen af Islændingesagaerne. Saga forlag. 2014. Joachim Ladefoged: Tiden efter min tid. Gyldendal. 2014. Annemarie Lund: Ny Agenda 2. Dansk Landskabsarkitektur 2009-13. Forlaget Bogværket og Dansk Landskabsarkitektforening. 2014. Johanne Løgstrup, Åse Løvgren og Karoline Tampere: REFORM. Publik. 2014. Lars Morell: Asger Jorns kunst. Aarhus Universitetsforlag. 2014.

Evert Lundquist Trädet. U.år Olie på lærred Foto: Simon Lautrop

Vibeke Andersson Møller og Nationalmuseet: Arkitekten og designeren Bent Karlby. Rhodos. 2014. Erik A. Nielsen: Modlys. Ingemann Andersens livsværk. Forlaget Spring. 2014.

Modstående side: Viera Collaro Tre lige dele. 2013 Udsmykning af indgangsparti hos PET Poleret stål, satinato glas, RGB dioder Foto: Anders Sune Berg

Badeloch Vera Noldus: Phillip de Lange. Københavns store bygmester. Strandberg Publishing. 2014. Hardy Granhøj Jørgensen, Jesper S. Knudsen, Eva Pohl og Jon Vedel: Modernismen midt i naturen — Odsherredsmalerne. Museum Odsherred. 2014.

ny carlsbergfondet

årsskrift 2015


Tacita Dean Quatemary. 2014 Gravure, Somerset White Satin 400 g. Foto: Installationsview fra Marian Goodman Gallery, Paris

Kirsten Nørregaard Pedersen: Kastrup Værk Bryggergården 1749-1900. Forlaget Rhodos. 2014. Søren Rønholt: The Nordic Book. Seltmann+Söhne. 2014. Rønnebæksholm og KunstCentret Silkeborg Bad: Anna Klindt Sørensen 1899 — 1985. Anna Klindt Sørensens Fond, Rønnebæksholm og KunstCentret Silkeborg Bad. 2014.

Modstående side: Carsten Höller Puppen. 2013 Gravure, Somerset White Satin 300 g. Foto: Anders Sune Berg

Anne Elisabeth Sejten: Anledninger til æstetik, kunst, intellekt og subjektivitet i Paul Valérys lejlighedsværk. Museum Tusculanum Forlag. 2014. Skulpturi.dk v./Tina Maria Nielsen og Julie Damsgaard: Skulpturi.dk. Hurricane. 2014. Sophienholm og KunstCenter Silkeborg Bad v./Rasmus Chr. Olsen: Vintersol — En sanselig udstilling. Sophienholm og KunstCenter Silkeborg Bad. 2014. Statens Museum for Kunst og Museum Jorn i Silkeborg: Asger Jorn. Rastløs Rebel. Statens Museum for Kunst. 2014.

ny carlsbergfondet

årsskrift 2015


128 Lawrence Weiner Untitled (SUCH IS THE SYNTAX OF THINGS). 2014 Faber-Castell blyant, akryl, inkjet blæk på foldet papir Foto: Anders Sune Berg

Lise Svanholm: Maleren Anna Ancher. Et kunstnerliv i lys. Strandberg Publishing. 2014. Trine Søndergaard: Stasis. Hatje Cantz Verlag. 2014.

Ny Carlsberg Gl ypt ot ek Henrik Wivel: Skyggeliv — en lille bog om det underfulde. Kristeligt Dagblads Forlag. 2014. Martin Zerlang: Karikaturland. I krydsild mellem forfattere og tegnere. Forlaget Vandkunsten. 2014.

P U BLIKATIONER — TIDSSKRIFTER : Selskabet for Arkitekturhistorie ARCHITECTURA 36. Arkitektens Forlag. 2014. Tidsskriftet Passepartout Temanummeret 34. Kunst på film. Aarhus Universitet. 2014.

Driftstilskud 1/1 – 31/12 2014 Støtte til nyt lys og wifi. Thomas Fearnley: Landskabsstudie. 1832. Olie på plade. Christen Købke: Anna Maria Uldall, født Købke. 1830. Olie på lærred. Samme: Kyst ved Capri. 1839. Olie på lærred. Samme: Parti fra Hadrians Villa. 1838. Olie på pap. Samme: Portræt af Frederik VI. 1828. Olie på lærred. Samme: Portræt af billedhuggeren Georg Christian Freund. 1847. Olie på lærred.

Tidsskriftet Passepartout Temanummeret 35. Kunst og politik. Aarhus Universitet. 2014.

ANDRE FUNDATS MÆSSIGE FOR MÅL

STUDIEREJSER:

Foreningen Richard Winthers Hus i Vindeby v/formand Birthe Hvarre, Vindeby Reetablering af Richard Winthers vægmalerier udført til hans bolig i Vindeby på Lolland.

Else Marie Bukdahl Støtte til rejser til Bejing og Xiamen samt andre destinationer ifm. afholdelse af forelæsning.

Dansk Kunsthistoriker Forening v/formand Martin Søborg Tilskud til afholdelse af konference om samtidskunst 2015.

Karen Benedicte Busk-Jepsen, Thorvaldsens Museum Støtte til deltagelse i symposium i Paris, april 2014.

Fotografisk Center, København Afvikling af filminstallationen ”Drifting” af Hanne Nielsen og Birgit Johnsen.

Det Danske Institut i Athen Støtte til ophold for kunstnere og videnskabsmænd i 2014.

Grundtvigsk Forum, København Renovering og omlægning af gårdbelægningen i Vartov.

Det Fynske Kunstakademi Støtte til elevernes studierejser 2014.

Herning Gymnasium Gårdhaveprojekt af landskabsarkitekt Torben Schønherr.

Det Jyske Kunstakademi Støtte til elevernes studierejser i 2014.

Simon Lautrop Til projektudvikling af ”Fotoafkunst.dk”.

Mirjam Gelfer-Jørgensen Studierejse i Danmark i forbindelse med udarbejdelse af manuskript til bog om Thorvald Bindesbøll.

Louisiana Olafur Eliasson: Riverbed. 2014. Udstillingsstøtte.

Vibeke Petersen Gether Støtte til deltagelse i kunsthistorisk møde på Amos Andersson Art Museum, Helsinki, samt deltagelse i ”Utopia” — Fourth International Conference of the European Network for Avant-Garde and Modernism Studies/EAM, Helsinki, august 2014. Thomas Hvid Kromann Støtte til arkivbesøg i USA og Frankrig i forbindelse med udarbejdelsen af bogen: De situationistiske tvillinger. Asger Jorn og Guy Debords kunstnerbøger Fin de Copenhague og Memoires.

årsskrift 2015

Anne-Mette Villumsen, Skovgaard Museet i Viborg Støtte til studierejse til Paris i december 2014.

carlsbergfondet

Statens Museum for Kunst Elmgreen & Dragset: BIOGRAPHY. 2014. Udstillingsstøtte. Tanya Søndergaard Toft Shipping og opsætning af Jette Gejl Kristensens interaktive billedkunstværk Hyperkinetic Kayak ved udstillingen ”Voyage to the virtual” ved Scandinavian House New York. Postdoc-stipendier: Medfinansiering af postdoc-stipendier hos Brundlund Slot, Designmuseum Danmark, KUNSTEN, Kunsthal Aarhus, KØS — Museum for kunst i det offentlige rum, Louisiana, Thorvaldsens Museum.


130 r e sul ta topg ør else for å ret 1. jan uar — 3 1. dece mber 2014 i 1.000 kr. 2014 2013 Omkostninger Personaleomkostninger –5.725 –3.997 Andre eksterne omkostninger –4.130 –3.126 Drift af ejendomme, netto -2.249 407 Resultat før finansielle poster –12.104 –7.104 Finansielle poster Finansielle poster, netto

121.722

94.546

Årets resultat før skat 109.618 Skat af årets resultat 0

87.442 0

Årets resultat 109.618

87.442

Resultatdisponering Årets resultat 109.618 Bevillinger –93.328 Årets resultat til fundatsmæssige henlæggelser

16.290

87.442 –101.400 -13.958

Der henlægges således: Grundfonden, fundatsmæssig henlæggelse 11.251 9.018 Kursgevinster og -tab af bundne værdipapirer -2.608 -2.744 Skattemæssige kursgevinster, der anvendes til uddeling i 2014 599 480 9.242 6.754 Reservefond 1978 7.048 -20.712 16.290 13.958

Ny Carlsbergfondet / Resultatopgørelse og balance 2014. Hele årsrapporten kan ses på Carlsbergfondets hjemmeside www.carlsbergfondet.dk CVR-nr. 54 06 54 18

årsskrift 2015

carlsbergfondet


131 bal an ce p r. 3 1 . de c e mbe r 20 1 4 i 1.000 kr. 2014 2013 aktiver Bundne aktiver Grunde og bygninger 7.659 7.766 Installationer 3 4 Værdipapirer 455.123 416.071 Bundne aktiver i alt 462.785

431.028

Disponible aktiver Grunde og bygninger 2.402 Installationer 22 Værdipapirer 46.469 Andre tilgodehavender 4.370 Periodeafgrænsningsposter 228 Likvide beholdninger 3.536

2.412 24 49.466 3.692 339 7.835

Disponible aktiver i alt 57.027

63.768

aktiver i alt 519.812

494.796

passiver Egenkapital Bunden egenkapital Grundfondet (heraf grundkapital 130 mio. kr.) 393.962 Fundatsmæssig reserve 0

371.615 13.104

Bunden egenkapital i alt 393.962

384.719

Fri egenkapital Reservefond 1978 74.498 Egenkapital i alt 468.460

67.451 452.170

Langfristede gældsforpligtelser Prioritetsgæld 95 141 Kortfristede gældsforpligtelser Kortfristet del af lang gæld 41 Forudbetalt husleje og deposita 388 Ikke udbetalte bevillinger 49.077 Anden gæld 1.751 Kortfristede gældsforpligtelser i alt 51.257

37 385 40.900 1.163 42.485

Gældsforpligtelser i alt 51.352

42.626

passiver i alt 519.812

494.796

ny carlsbergfondet

årsskrift 2015


ca r lsb e rg l a bor ator i um


134

18 Byg for fremtiden på Carlsberg Laboratorium

Af Birger Lindberg Møller Professor, direktør, carlsberg laboratorium

Carlsberg Laboratorium har, siden J.C. Jacobsen grundlagde det i 1875, bidraget med mange internationalt betydningsfulde videnskabelige opdagelser og leveret forskningsresultater af stor betydning for bryggeriet Carlsberg. Et forskningsområde i dag er optimering af byg.

og Birgitte Skadhauge vp for group research, Carlsberg Research Center

årsskrift 2015

carlsbergfondet


P

lanter er naturens syntesekemikere par excellence

Planter er højt udviklede organismer, der har mange centrale livsfunktioner fælles med andre levende organismer — også mennesket. Men planter er på helt afgørende områder unikke. En hovedårsag hertil er, at den enkelte plante er bundet til et bestemt voksested via sine rødder. Planten skal derfor fra en relativt tilfældigt fastlagt position, hvor frøet engang landede og spirede, kunne skaffe sig energi og næring samt modstå ændringer i miljøet såsom kulde, varme, tørke og saltstress. Fra sit voksested skal planten samtidig kunne forsvare sig mod angreb fra dyr og mikroorganismer og mod konkurrence fra andre planter og sætte frø til igangsætning af næste generation. Planten kan — i modsætning til dyr og mennesker — ikke bare løbe væk, når betingelserne bliver alt for ufordelagtige. For på disse præmisser at kunne sikre sig gunstige livsbetingelser og vækstforhold benytter planter strategier, der er helt forskellige fra dem, dyr bruger. Planter har udviklet sig til naturens syntesekemikere par excellence — og på tre områder er de meget højt udviklede: evnen til at udføre fotosyn-

tese, opbygge en stærk og samtidig fleksibel cellevæg og producere et utal af bio-aktive komplekse naturstoffer.

Fotosyntese Planters evne til at udføre fotosyntese sætter dem i stand til ved brug af sollys som energikilde ud fra luftens kuldioxid, vand og uorganiske salte at producere alle de organiske stoffer, de har brug for. Planter skal altså, i modsætning til mennesket, ikke have tilført essentielle aminosyrer og vitaminer. Planten producerer det hele selv.

Figur 1. Bygmark afbildet på et kalkstens­ relief fra farao Akhenatens Ny Rige, 18. dynasti, ca. 1359-1334 f.Kr. Akhenaten indførte solguden Aten, som den eneste gud, som han samtidig be­tragtede som altings skaber. De modne bygkerner i aksene ses tydeligt blandt de svajende stængler og blade. I Amarna-perioden holdtes ceremonier, hvor faraoen med et sejl høstede og samlede et neg af byg. Relieffet refererer muligvis til en sådan ceremoni. Metropolitan Museum of Art

Plantecellevæggen Planter syntetiserer en kraftig cellevæg, som omgiver hver enkelt plantecelle. Denne sætter planten i stand til at stå oprejst og i nogen grad modstå kraftig regn og vindpåvirkning, selvom den intet skelet har. Den udgør desuden en fysisk barriere for eventuelle patogene mikroorganismer, samtidig med at den tillader transport af stoffer fra celle til celle, muliggør strækningsvækst og celledeling. Cellevæggen er opbygget af mange forskellige polymerer, hvoraf de fleste strukturelt set er meget komplekse.

Planter skal, i modsætning til mennesket, ikke have tilført essentielle aminosyrer og vitaminer. Planten producerer det hele selv.

carlsberg laboratorium

årsskrift 2015


136 patogener. Men det at kunne ændre form giver planten mulighed for at nå op i lyset. Lider planten af vandmangel eller er temperaturen usædvanligt lav, samtidig med at planterne er udsat for stærkt sollys, dannes der en masse giftige oxygenradikaler i bladene, som plante-enzymer gør inaktive. Men hvis niveauet af oxygenradikaler overstiger afgiftningsenzymernes kapacitet, fører det til oxidativ ødelæggelse af cellens enzymer, og i værste tilfælde til celledød. Planterne kan klare sig inden for meget vide rammer, men overskrides visse tærskler, går det galt, planterne kan ikke tilpasse sig og går til grunde. Som ovenfor nævnt skal planten forsvare sig fra selve voksestedet. Det foregår ved, at den under hele sin livscyklus og især på bestemte særligt sårbart stadier, som f.eks. kimplante, producerer bestemte bio-aktive naturstoffer som forsvarsstoffer. Ofte

Figur 2. Denne akvarel af Albrecht Dürer er fra 1503 og viser en tilfældig gruppe af vilde planter med mælkebøtter, kæmpe vejbred, bellis, ærenpris, røllike og hundegræs. Det er et af Albrecht Dürers mesterværker og fremstår som et realistisk naturstudie af, hvorledes planter på hver deres måde overlever i en tilsyneladende kaotisk konkurrence med andre planter. Alligevel er der også i nederste og højre del af billedet vist bar jord uden planter. Der er grænser for planters tilpasningsevne. Albertina, Wien/Google Art Project

Bio-aktive naturstoffer

årsskrift 2015

carlsbergfondet

Planter er i stand til at producere bio-aktive naturstoffer, ved hjælp af hvilke de kan forsvare sig mod angreb fra dyr og mikroorganismer og interagere med omgivelserne. Fra planteverdenen kendes mere end 200.000 forskellige bio-aktive naturstoffer. Det er indholdet af alle disse naturstoffer, der typisk gør mange planter uspiselige og giftige for mennesker. Det, der forener ovennævnte tre karaktertræk, er det store enzymmaskineri og den stofskiftemæssige fleksibilitet, som planter råder over og kan sætte i sving og udnytte, når der er brug for det. Er der for lidt lys og konkurrence fra naboplanter, udbygger planten sit fotosyntetiske apparat og strækker sig mod lyset. Planten bliver ranglet og skrøbelig med få sideskud, cellevæggene bliver tyndere og således en svagere fysisk barriere mod insekter og

styres dannelsen af disse bio-aktive specifikke metabolitter kraftigt af ydre påvirkninger. Ved øget tilførsel af kvælstof kan syntesen af nogle af disse øges, mens andre reduceres. Tilsvarende fører en simpel såring af planten til produktion af mere generelle forsvarsstoffer. Ved insektangreb kommer for eksempel enzymer i insektlarvens spyt i kontakt med bladet og nedbryder dele af cellevæggen. Det resulterer i dannelse af signalstoffer, som inducerer dannelse af atter andre komponenter, som gør planten mindre attraktiv som føde for den angribende larve. Det kan være stoffer, der giver plantematerialet en ændret smag, eller som nedsætter larvens evne til at fordøje plantematerialet. En tredje mulighed kan evt. være at producere og udsende flygtige naturstoffer, der virker som insekthormoner og derfor kan tiltrække en snyltehveps, som — når den flyver hen mod en forventet mage — så i stedet kan møde en larve, hvori den lægger æg og således forhindrer formering. Planten kan på denne måde bruge naturstoffer til at beskytte sig mod andre organismer til dens eget forsvar. Udsendelse af flygtige naturstoffer fra en angrebet plante kan også tjene det formål at signalere til omkringstående planter, at et angreb kan forventes og får disse til at producere beskyttende naturstoffer. Atter andre flygtige metabolitter kan tiltrække insekter, der er nødvendige for plantens bestøvning. På samme måde som gentagen brug af kemiske insekt- og svampemidler på sigt resulterer i udvikling af resistente insekter og svampe, tilpasser skadevoldere sig også planters kemiske produktion af bio-aktive naturstoffer f.eks. ved at udvikle enzymer, der kan nedbryde dem. Nogle insekter udvikler endog en evne til selv at drage fordel af specifikke bio-aktive stoffer f. eks. ved at kunne deponere dem sikkert i deres egen krop og efterfølgende bruge


137

Figur 3 Forskellige former for abiotisk stress, som planter kan blive udsat for.

dem i forsvaret mod deres egne fjender. Andre kan selv syntetisere de samme giftige bio-aktive naturstoffer, som findes i deres værtsplanter. På den måde kan insekter og svampe skabe sig biologiske nicher, hvor de har færre andre konkurrenter. Evolutionær selektion kan så resultere i planter, der producerer endnu mere af de pågældende forsvarsstoffer. På et tidspunkt bliver dette dog for energikrævende for planten, og ved tilfældige mutationer og efterfølgende selektion overtager nye naturstoffer så hovedrollen i plantens forsvar. Planter ligger således i konstant kemisk krigsførelse med omgivelserne, hvor nye våben tages i brug på begge sider. Planters indholdsstoffer varierer alt efter dyrkningsbetingelser, stresspåvirkninger, høsttidspunkt og stedfundne patogenangreb. Parallelt hermed forekommer tilfældige mutationer, der sætter enkeltplanter i stand til at producere helt nye forsvarsstoffer. Er disse effektive, vil planter med den nye egenskab have øget konkurrenceevne og på sigt udkonkurrere planter af samme art uden denne egenskab. Selv om planter kan bruge sollys som eneste energikilde, fysisk er beskyttet af en kraftig cellevæg og har evnen til at producere mange forskellige typer af bioaktive naturstoffer, så kan vækstforholdene blive så dårlige, at planterne påvirkes og ikke er i stand til at gennemføre en hel livscyklus afslut-

tet med dannelse og spredning af frø til etablering af den næste generation. Ikke sjældent medfører en plantes respons på en type af angreb produktion af et bestemt bio-aktivt stof, således at planten ikke samtidig kan respondere optimalt på en anden type af angreb. Det kan f. eks. skyldes, at det først producerede bio-aktive stof hæmmer enzymer i planten, der skal bruges til at syntetisere andre forsvarsstoffer. I kombination med dyrkningsforhold, der afviger fra de normale såsom længerevarende tørke og høje temperaturer, svækkes planterne yderligere.

Kultur- og medicinplanter På baggrund af det meget store antal bio-aktive naturstoffer, planter producerer, og de mange komplekse biopolymerer, som plantens cellevæg er sammensat af, er det ikke overraskende, at mange af de gener, der koder for de involverede enzymer og regulatoriske maskineri, stadig ikke er kendte. Detaljerede studier af disse processer er ofte udført på planter af speciel interesse for mennesket enten som en fødevare eller som en kilde til et ønsket naturstof. Højt indhold af stivelse, protein eller olie udgør et godt fødegrundlag for både mennesker, dyr og mikroorganismer. Af særlig interesse og betydning for mennesker er også planter, der producerer naturstoffer, der kan udnyttes som vigtige medicin-

carlsberg laboratorium

Planter ligger i konstant kemisk krigsførelse med omgivelserne, hvor nye våben tages i brug på begge sider.

årsskrift 2015


138 ske præparater (f.eks. morfin fra opiumsvalmuen), aromastoffer (f.eks. vanillin i vaniljeorkideen), farvestoffer (f.eks. safran fra støvdragere i krokus), æteriske olier (f.eks. pebermynteolie) eller fødevareingredienser (som cellevægspolymeren pektin). Langt de fleste naturstoffers farmakologiske effekt er ukendt. På grund af den komplekse sammensætning, som vores kost har i dag, og den lille andel af bio-aktive naturstoffer vi normalt indtager, er det i almindelighed uvist, hvilke af de naturstoffer vi spiser i vores kost, der har skadelig eller gavnlig effekt på vores helbred. Det er meget væsentligt at være bevidst om dette. For de fleste fødevarer er der imidlertid gennem generationer ophobet et meget stort erfaringsgrundlag om negative og positive helbredseffekter, og om hvorledes et planteprodukt bedst tilberedes for at opnå en ønsket effekt og undgå negative effekter. En tilsvarende situation ken-

Figur 4 Carlsbergs maltbygsorter dyrkes i mange forskellige lande og vil derfor skulle kunne modstå meget forskellige stresspåvirkninger alt efter dyrkningsstedet. Carlsberg

der vi fra urteekstrakter af medicinplanter, der gennem årtusinder har været anvendt som sundhedsfremmende drikke, og som vi med fordel kunne lade indgå som en del af vores ernæringsindtag. Vi skal være klar over, at vi til hverdag spiser stoffer, der er endog meget giftige, men vi spiser dem i så små mængder, at de ikke påvirker vores helbred i en målbar grad. Måske er de endda med til at stimulere vores immunforsvar. Det er almindeligt kendt, at vi kan spise kødet (muskelvævet) fra et hvilket som helst dyr, uden at der opstår helbredsmæssige problemer. Kød fra forskellige dyr smager dog forskelligt og betinget af religiøse eller kulturelle traditioner, er der forskel på, fra hvilke dyr vi foretrækker at få vores kød. På planteområdet er det helt anderledes. Vi kender omkring 300.000 forskellige

plantearter. Omkring 50.000 af disse er i større eller mindre grad spiselige. Alligevel bidrager blot 12 af disse plantearter til mere end 80 % af menneskehedens kalorieforbrug. Her spiller kornsorterne majs, ris, hvede og byg en hel central rolle. At vi ikke spiser alle planter, skyldes i nogle tilfælde også kulturelle traditioner. Men en væsentlig årsag er, at langt de fleste planter er alt for giftige til, at de selv efter tilberedelse kan udgøre en væsentlig del af vores kalorieindtag.

Kornsorterne De store kulturer i menneskets historie er udsprunget fra det nuværende Mexico, Kina og Irak. Det er ikke tilfældigt at disse områder også er hjemstederne for den oprindelige domesticering af majs, ris, hvede og byg, da de pågældende samfund for ca. 12.000 år siden gradvist overgik fra at være baseret på jægere og samlere til at være mere fastboende med et begyndende agerbrug baseret på lokale græsser. Alle fire kornarter er vigtige stivelsesafgrøder og indeholder også protein i forskellig grad. Gennem de sidste 10.000 år har de udgjort det helt centrale fødevaregrundlag for menneskeheden. Udvælgelse og målrettet forædling af de fire kornafgrøder har resulteret i de store udbytter, som mange i dag tager som givet. Men i og med at kornafgrøderne er så udbredte og producerer store mængder stivelse i deres kerner, er de samtidig gode ernæringskilder og værter for andre dyr og mikroorganismer. Derfor er målrettet klassisk og molekylær planteforædling af afgørende betydning for at kunne fastholde og udvide det udbytte og den produktivitet, vi kender i dag.

Klimaforandringer og planteforædling De klimaforandringer, vi med stor sandsynlighed har foran os udgør store udfordringer for fremtidens planteproduktion. Alle syv verdensdele bliver påvirket af disse ændringer. Frugtbare landområder, der i dag er af afgørende betydning for den globale produktion af fødevarer, forudses i større grad end hidtil at blive ramt af længerevarende tørkeperioder og ekstreme temperaturer. Andre landområder forventes at få et klima mere velegnet til planteproduktion, men fødevareproduktion i sådanne regioner skal så kobles til forædling af afgrøder, der klarer sig godt på andre jordbundstyper og udsættes for et andet insekt- og sygdomspres. Et højere indhold af kuldioxid i atmosfæren vil umiddelbart øge planternes fotosyntetiske effektivitet. Men som følge af faldende ozonniveauer i stratosfæren (”ozonhuller”) og deraf følgende øget UV-indstråling synes effekterne på globalt niveau nærmest at være uforudsigelige. Forskning og forædling af kornsorter, der bedre kan

årsskrift 2015

carlsbergfondet


139

modstå længerevarende tørke og hedebølger i kom-

der er senere udmøntet direkte i udvikling af pro-

bination med dyrkning på andre jordbundstyper og øget UV-indstråling, bliver derfor et meget centralt forskningsområde i de kommende årtier.

anthocyanidin-frie og Null-LOX bygsorter (med reduceret lipoxygenase-aktivitet). Forskningen på Carlsberg Laboratorium har således på mange måder direkte eller indirekte udgjort det faglige grundlag for Carlsberg-bryggeriets fremgang gennem udvikling af både unikke gærstammer og byglinjer, der har været medvirkende til at sikre en høj og ensartet kvalitet af Carlsbergs ølproduktion og nedsat produktionsomkostningerne.

Carlsberg Laboratoriums rolle historisk set Carlsberg Laboratorium har, siden J.C. Jacobsen grundlagde det i 1875, bidraget med mange internationalt betydningsfulde videnskabelige opdagelser og leveret forskningsresultater af stor betydning for bryggeriet Carlsberg. Af helt grundlæggende arbejder kan nævnes rendyrkningen af gær (Saccharomyces carlsbergensis), udviklingen af Kjeldahl-metoden til bestemmelse af kvælstof i biologisk materiale, pH-begrebet og dets anvendelse til forståelse af enzymers aktivitet, udvikling af analytiske mikrometoder, beskrivelse af proteiners struktur, proteinkemi med fokus på proteaser og glycosidaser, grønkornets struktur undersøgt ved hjælp af elektronmikroskopi, planters beskyttende lag af overfladevoks, karakterisering af den fotosyntetiske membran og kromosomstruktur med fokus på betydningen af det synaptonemale kompleks (proteinstruktur, der dannes under meiosen). Inden for planteområdet har byg været i fokus i mange år og vigtige forædlingsparametre og de involverede gener er blevet fastlagt. Disse grundlæggende arbej-

Carlsberg Laboratoriums fremtidige rolle Den stolte forskningstradition er vigtig at fortsætte og videreudvikle. I 2014 kunne forskere på Carlsberg Laboratorium offentliggøre genomsekvensen for Saccharomyces carlsbergensis. Det er lagergæren, som det i 1883 lykkedes Emil Christian Hansen at rendyrke, og som globalt set stadig er den mest udbredte type af ølgær i bryggeriindustrien (se beretning i Carlbergfondet Årsskrift 2014). Byg-genomet er nu sekventeret, og kortlægningen af dets gener er kommet langt. Det giver helt nye muligheder for udvikling af fremtidens højtydende bygsorter. DNAsekventeringsmetoderne er hurtige og præcise, således at det er muligt at fastlægge hvilke gener, der udtrykkes hvornår og i hvilke væv og celletyper under hele bygplantens udvikling fra frøspiring til ker-

Figur 5 Start på dyrkningsforsøg af for­ skellige bygsorter under kontrollerede forhold i klimakammer og seks uger senere. En del af planterne vil efter yderligere to ugers vækst blive udsat for varmestress, og det undersøges så hvorledes de forskellige sorter responderer. Der udtages løbende prøver til måling af genudtryk og aktivitet af isoenzymer involveret i planternes stivelse, cellevæg og naturstof metabolisme, og indholdet af stofskifteprodukter analyseres ligeledes. Foto: Ilka Braumann

På grund af den komplekse sammensætning, som vores kost har i dag, og den lille andel af bio-aktive naturstoffer vi normalt indtager, er det i almindelighed uvist, hvilke af de naturstoffer, vi spiser i vores kost, der er skadelige, og hvilke der har en gavnlig effekt på vores helbred. Det er meget væsentligt at være bevidst om dette.

carlsberg laboratorium

årsskrift 2015


Figur 6 Medarbejdere ved Carlsberg Laboratorium i færd med at sætte dyrkningsforsøg op i klimakammer. Foto: Alex Striebeck

Med de store udfordringer verden står over for på fødevare-, energi-, miljø- og klimaom­rådet er der et stort behov for interdisciplinære vidensbaserede løsninger.

årsskrift 2015

nefyldningsprocesserne og det modne aks. Her er Carlsbergs store samling af bygmutanter af uvurderlig betydning. Ved hjælp af disse kan der opnås en sammenhængende forståelse af relationen mellem genernes udtryksmønstre, og hvorledes planterne responderer på og klarer sig under forskellige dyrkningsforhold. Det er ligeledes muligt at afklare, hvilke gener en bygplante, som er resistent over for bestemte insekter og patogener, udtrykker, når den angribes. Dette kan så sammenlignes med de gener, der udtrykkes i modtagelige bygplanter. En bestemt egenskab er typisk bestemt af samspillet mellem en lang række gener. I mange tilfælde er det derfor udtryksmønstre af gener, man har at forholde sig til uden nødvendigvis at kunne forstå det enkelte gens rolle i dette samspil. Men der opnås alligevel kendskab til en række unikke gener, som kan inddrages i Carlsbergs klassiske bygforædlingsprogram. På planteområdet vil forskningen på Carlsberg Laboratorium i de kommende år være rettet mod identifikation af gener, der sætter bygplanten bedre i stand til at overleve tørkeperioder og høje temperaturer. Klimaændringerne må også forventes at medføre ændrede udbredelsesmønstre af insekter og patogener. Parallelt med udvikling af bygplanter med forbedret abiotisk stress-tolerance må der der-

carlsbergfondet

for selekteres for planter, der udviser resistens mod nye patogene mikroorganismer og skadelige insekter. Cellevæggens sammensætning og dannelse af bio-aktive forsvarsstoffer spiller centrale roller i disse processer, og forskningen inden for disse områder vil derfor blive intensiveret. Denne forskning vil give ny basal biologisk viden til gavn for sikring af fremtidens fødevareproduktion. Bygforskning er samtidig af stor interesse for bryggeriet Carlsberg. Byg, gær, humle og vand er de basale udgangsmaterialer til ølfremstilling. Malt fremstilles ud fra spiret byg. Under bygkernens spiring begynder produktionen af enzymer såsom alpha-amylase, der kan nedbryde bygkernens stivelsesindhold, beta-glucanaser, der kan nedbryde beta-glucaner, og proteinaser, der kan nedbryde proteiner. Stivelse består af både amylose og amylopektin, og det er nødvendigt at gelatinisere amylopektinet for at få det nedbrudt til sukre, som gæren efterfølgende kan udnytte til ethanol-produktion. I denne sammenhæng er det interessant at få fastlagt, hvorledes ændrede dyrkningsforhold såsom lange tørre og varme perioder påvirker både strukturen af stivelsen i bygkernerne, og om disse klimaeffekter også har betydning for maltkvaliteten af de høstede kerner. Forsøg på at afklare disse pro-


141 blemstillinger er indledt både ved dyrkning af forskellige bygsorter i klimakamre under kontrollerede forhold med eller uden en indlagt varmeperiode samt dyrkning af de samme sorter på friland. På denne måde håber vi at kunne identificere nye gener, der er forudsætningen for forædlingen af robuste klimatolerante bygplanter, både når disse udsættes for høje temperaturer og tørke i klimakamre, såvel som på friland. Kendskab til genernes betydning vil så kunne indgå i Carlsbergs klassiske bygforædlingsprogram. Når byggen høstes og tærskes, opnås samtidig en stor mængde biomasse som biprodukt. I selve ølproduktionen opnås mask som affaldsprodukt. I fremtidens biobaserede samfund er det vigtigt, at sådanne biprodukter udnyttes som udgangsmaterialer for produktion af højværdi-produkter. Her kan Carlsberg Laboratoriums vidensbase også spille en vigtig rolle.

Det giver større kritisk masse. Samtidig er der åbnet op for mere eksternt samarbejde med universitetsverdenen inden for Carlsbergs forskningsområder. Forhåbentlig kan eksterne bevillinger yderligere stimulere forskningen på Carlsberg Laboratorium. Ligeledes er andre former for Open Innovation Platforms under udformning. Med de store udfordringer, verden står over for på fødevare-, energi-, miljø- og klimaområdet, er der et stort behov for interdisciplinære vidensbaserede løsninger. Med den nye struktur kan Carlsberg Laboratorium fremadrettet yde væsentlige bidrag inden for basal forskning, samtidig med at det udgør en vidensbase for udvikling af nye og endnu bedre produkter på bryggeriet Carlsberg. Meget af den viden, der i universitetsverdenen er opnået om planters fotosyntese, cellevægspolymerernes struktur og om bio-aktive stoffers regulering, er opnået

Biologisk forskning nyder godt af de mange nye højteknologiske bioimaging, omics- og nano-teknologiske metoder, der i dag er til rådighed. Samtidig er de problemstillinger, der ønskes klarhed over, typisk mere og mere komplekse. Det er derfor vigtigt at arbejde interdisciplinært. Det kræver forskningsmiljøer med kritisk masse. Uden state-of-the-art teknologi er det meget svært at udføre biologisk frontforskning. Og teknologi, der ikke straks bringes i brug til løsning af f. eks. biologiske problemstillinger, bliver hurtigt forældet. På Carlsberg Laboratorium og Applied Research er der derfor inden for det sidste år foretaget omstruktureringer, så alle bygforskerne er fysisk samlokaliserede, hvad enten de er ansat i den ene eller anden afdeling. Det samme gælder for alle gærforskerne, alle ingrediensforskerne og for forskerne inden for bryggeriteknologi.

i modelplanten gåsemad (Arabidopsis thaliana). Men det er af afgørende vigtighed for optimering af vores kulturplanter og for at kunne efterkomme kravene til fremtidens fødevareproduktion, at denne viden overføres til kulturplanter. Indsatsen på dette område har desværre været beskeden, både globalt og nationalt. For den enkelte forsker er det langt lettere at opbygge en forskningsmæssig karriere i universitetssystemet ved at arbejde med modelplanter med kort generationstid, hvor det sekventerede genom, mutantsamlinger og transformationsteknologi etc. er til rådighed. Det betyder, at Carlsberg Laboratorium med sit fokus på byg er en unik samarbejdspartner for danske og udenlandske universitetsforskere og i sådanne samarbejdsprojekter virkelig kan sætte dagsordenen for udvikling af fremtidens bygsorter.

carlsberg laboratorium

Figur 7 Durra er den mest tørkeresistente kornsort, vi har til rådighed. Den giver samtidig højere biomasseudbytte end andre kornsorter. Men der er grænser for hvor lang en tørke- og varmeperiode, den kan modstå. Under ekstrem tørke danner den større mængder af stoffet dhurrin, der giver anledning til frigivelse af det giftige stof hydrogencyanid (blåsyre) f. eks. når plante­ materialet bruges som foder. Når landmanden har mest brug for foder til sine dyr fordi alle andre afgrøder er slået fejl, er den durra, han har stående på sin mark, således heller ikke anvendelig og skal ensileres nogle måneder for at blive afgiftet. Planteforædling rettet mod opnåelse af mere kuldetolerante sorter kombineret med klimaændringerne betyder, at durra nu kan dyrkes i det nordøstlige Tyskland. Grundet durras korte vækstsæson kan den sås efter høst af vinterrug og høstes i oktober. Det er et eksempel på indmarch af nye kulturplanter på samme måde som majs vandt indpas i Danmark for nogle årtier siden og nu er en betydelig afgrøde. Foto: Peter Stuart

årsskrift 2015


142

19

TIL CARLSBERG LABORATORI U M ER KN YTTET FØLGENDE VIDENSKABELIGE MEDARBE JDERE OG PH D- STUDERENDE : Professor Birger Lindberg Møller er direktør for Carlsberg Laboratorium. Råmaterialer Professor Birger Lindberg Møller Dr. Sophie Beeren Seniorforsker Dr. Ilka Braumann Seniorforsker Dr. Marie Bøjstrup Dr. José Cuesta Seijo Dr. Christoph Dockter Dr. Jacob Engelbrecht Forsker Dr. Andreas Hansson Seniorforsker Dr. Anita Jansson Mathiesen Dr. Katarzyna Krucewicz Dr. Lucia Marri Dr. Christian Ruzanski Ph.d-studerende Lizette Schneider Dr. Alexander Striebeck Dr. Toni Wendt Dr. Yayoi Yoshimura Seniorforsker Dr. Shakhira Zakhrabekova Ingredienser Professor Birger Lindberg Møller Seniorforsker Dr. Renil Manat Seniorforsker Dr. Sebastian Meier Dr. Mamoru Nishimoto Dr. Fen Qin Seniorforsker Dr. Boqian Wu

carlsberg laboratorium beretning for året 2014

Gærbiologi Professor Jürgen Wendland Seniorforker Dr. Claes Gjermansen Ph.d.-studerende Klara Junker Dr. Claudia Kempf Seniorforsker Dr. Klaus Lengeler Dr. Ana G. Hesselbart Márquez Ph.d.-studerende Davide Ravasio Seniorforsker Dr. Andrea Walther Ph.d.-studerende Lisa Wasserström Carlsberg Laboratorium er en integreret del af Carlsberg Group Research & Development, hvor ledelsen består af Birgitte Skadhauge, VP Group Research, Bjørn Søndenskov, VP, Group Strategy & Group R&D and Stefan Kreisz, VP Group Development.

FØLGENDE ARBE JDER ER PU BLICERET INDTIL U DGANGEN AF 2014: Bay M.L., Cuesta-Seijo J.A., Weadge J.T., Persson M. and Palcic M.M.: Flexibility and mutagenic resiliency of glycosyltransferases. Glycoconj J. 2014 Aug 13. Beeren S.R. and Hindsgaul O.: A fluorescence assay that detects long branches in the starch polysaccharide amylopectin. Chem. Commun., 2014, 50, 1530-1532.

årsskrift 2015

carlsbergfondet


143 Beeren S.R., Christensen C. E., Tanaka H., Jensen M.G., Donaldson I. and Hindsgaul O.: Direct study of barley β-glucan fate in a human colon in vitro digestion model using fluorescently labeled substrates. Carbohydr. Polym., 2014. Bollivar D., Braumann I., Berendt K., Gough S.P. and Hansson M.: The Ycf54 protein is part of the membrane component of Mg-protoporphyrin IX monomethyl ester cyclase from barley (Hordeum vulgare L.). FEBS J. 2014 May; 281(10):2377-86. Braumann I., Stein N. and Hansson M.: Reduced chlorophyll biosynthesis in heterozygous barley magnesium chelatase mutants. Plant Physiol Biochem. 2014 May;78:10-4. Bøjstrup M., Christensen C.E., Windahl M.S., Henriksen A. and Hindsgaul O.: A chromogenic assay for limit dextrinase and pullulanase activity. Anal Biochem. 2014 Mar 15;449:4551. Dockter C., Gruszka D., Braumann I., Druka A., Druka I., Franckowiak J., Gough S.P., Janeczko A., Kurowska M., Lundqvist J., Lundqvist U., Marzec M., Matyszczak I., Müller A.H., Oklestkova J., Schulz B., Zakhrabekova S. and Hansson M.: Induced Variations in Brassinosteroid Genes Define Barley Height and Sturdiness, and Expand the ”Green Revolution” Genetic Toolkit. Plant Physiol. 2014 Oct 20. Frisch T., Agerbirk N., Davis S., Cipollini D., Olsen C.E., Motawia M.S., Bjarnholt N. and Møller B.L.: GlucosinolateRelated Glucosides in Alliaria petiolata: Sources of Variation in the Plant and Different Metabolism in an Adapted Specialist Herbivore, Pieris rapae. J Chem Ecol. 2014 Oct; 40(10):1063-79. Gallage N.J., Hansen E.H., Kannangara R., Olsen C.E., Motawia M.S., Jørgensen K., Holme I., Hebelstrup K., Grisoni M. and Møller B.L.: Vanillin formation from ferulic acid in Vanilla planifolia is catalysed by a single enzyme. Nat Commun. 2014 Jun 19;5:4037. Gleadow R.M. and Møller B.L.: Cyanogenic glycosides: synthesis, physiology, and phenotypic plasticity. Annu Rev Plant Biol. 2014; 65:155-85. Jørgensen R., Batot G., Mannerstedt K., Imberty A., Breton C., Hindsgaul O., Royant A. and Palcic M.M.: Structures of a human blood group glycosyltransferase in complex with a photo-activatable UDP-Gal derivative reveal two different binding conformations. Acta Crystallogr F Struct Biol Commun. 2014 Aug 1;70(Pt 8):1015-21. Larsen T., Yoshimura Y., Voldborg B.G.R, Cazzamali G., Bovin N.V., Westerlind U., Palcic M.M. and Leisner J.J.: Human chitotriosidase CHIT1 cross reacts with mammalian-like substrates. FEBS Lett. 2014, 588, 746-751. Meier S. and Beeren S.R.: Simultaneous determination of binding constants for multiple carbohydrate hosts in complex mixtures. J. Am. Chem. Soc., 2014, 136, 11284-11287. Laursen T., Møller B.L. and Bassard J.E.: Plasticity of specialized metabolism as mediated by dynamic metabolons. Trends Plant Sci. 2014 Nov 27.

Meier S.: In-situ annotation of carbohydrate diversity, abundance, and degradability in highly complex mixtures using NMR spectroscopy. Anal Bioanal Chem. 2014 Dec;406(30):7763-72. Meier S., Jensen P.R., Karlsson M. and Lerche M.H.: Hyperpolarized NMR probes for biological assays. Sensors (Basel). 2014 Jan 16;14(1):1576-97. Mikkelsen M.S., Cornali S.B., Jensen M.G., Nilsson M., Beeren S.R. and Meier S.: Probing Interactions between β-Glucan and Bile Salts at Atomic Detail by (1)H-(13)C NMR Assays. J Agric Food Chem. 2014 Nov 26;62(47):11472-8. Møller B.L and Ratcliffe R.G.: Editorial overview: Synthetic plant biology: the roots of a bio-based society. Curr Opin Biotechnol. 2014 Apr; 26. Møller B.L.: Disruptive innovation: channeling photosynthetic electron flow into lightdriven synthesis of high-value products. Book Chapter in ”Synthetic Biology, Volume 1” DOI: 10.1039/9781849737845-00330. Perez-Nadales E., Almeida Nogueira M.F., Baldin C., Castanheira S., El Ghalid M., Grund E., Lengeler K., Marchegiani E., Mehrotra P.V., Moretti M., Naik V., Oses-Ruiz M., Oskarsson T., Schäfer K., Wasserstrom L., Brakhage A.A., Gow N.A., Kahmann R., Lebrun M.H., Perez-Martin J., Di Pietro A., Talbot N.J., Toquin V., Walther A. and Wendland J.: Fungal model systems and the elucidation of pathogenicity determinants. Fungal Genet Biol. 2014 Jul 7;70C:42-67. Olsen C.E, Møller B.L. and Motawia M.S.: Synthesis of the allelochemical alliarinoside present in garlic mustard (Alliaria petiolata), an invasive plant species in North America. Carbohydr Res. 2014 Jul 23; 394:13-6. Petersen B.O., Motawie M.S., Møller B.L., Hindsgaul O. and Meier S.: NMR characterization of chemically synthesized branched α-dextrin model compounds. Carbohydr Res. 2014 May 28. Petersen B.O., Nilsson M., Bøjstrup M., Hindsgaul O. and Meier S.: (1)H NMR spectroscopy for profiling complex carbohydrate mixtures in non-fractionated beer. Food Chem. 2014 May 1;150:65-72. Petersen B.O., Hindsgaul O. and Meier S.: Profiling of carbohydrate mixtures at unprecedented resolution using highprecision 1H-13C chemical shift measurements and a reference library. Analyst. 2014 Jan 21;139(2):401-6. Petersen B.O., Hindsgaul O., Paulsen B.S., Redondo A.R. and Skovsted I.C.: Structural elucidation of the capsular polysaccharide from Streptococcus pneumoniae serotype 47A by NMR spectroscopy. Carbohydr Res. 2014 Mar 11;386:62-7. Ravasio D., Wendland J. and Walther A.: Major contribution of the Ehrlich pathway for 2-phenylethanol/rose flavor production in Ashbya gossypii. FEMS Yeast Res. 2014 Jun 11. Ravasio D., Walther A., Trost K., Vrhovsek U. and Wendland J.: An indirect assay for volatile compound production in yeast strains. Scientific Reports 2014 Jan 15;4:3707.

carlsberg laboratorium

årsskrift 2015


144 Sim L., S. R. Beeren, J. Findinier, D. Dauvillée, S. Ball, A. Henriksen and M. M. Palcic.: Crystal structure of the Chlamydomonas starch debranching enzyme isoamylase ISA1 reveals insights into the mechanism of branch trimming and complex assembly. J. Biol. Chem., 2014, 289, 2291-23003.

Marri, L., Morten Munch Nielsen, M.M., Lok, F., Hindsgaul, O. and Bøjstrup, M.: Enzymatic hydrolysis of biotin labeled polysaccharides detected via bio-layer interferometry. Plant Biology Europe FESPB/EPSO 2014 Congress, Dublin, Ireland. 22-26 June 2014.

Wilkens C., Cuesta-Seijo J.A., Palcic M.M. and Svensson B.: Selectivity of the surface binding site (SBS) on barley starch synthase I. Biologia 69/9: 1-4, 2014 Section Cellular and Molecular Biology.

Møller, B.L.: Synthetic biology and plant plasticity. ESOF, Villum Foundation Seminar, Copenhagen, Denmark. 23rd June 2014.

Walther A., Hesselbart A. and Wendland J.: Genome sequence of Saccharomyces carlsbergensis, the world’s first pure culture lager yeast. G3 (Bethesda). 2014 Feb 27;4(5):783-93. Walther, A., Wendland, J., Gojkovic, Z. and Skadhauge, B.: Lagergær: Slægtskab, Genomforskning og Evolution. Carlsberg Foundation, Annual Report 2014, Cp 20, 138-145. Wendland J. and Walther A.: Chromosome number reduction in Eremothecium coryli by two telomere-to-telomere fusions. Genome Biol Evol. 2014 May 6;6(5). Wendland J.: Lager yeast comes of age. Eukaryot Cell. 2014 13(10):1256-1265.

Ph.d . o g k a nd id at afh andling er Matyszczak, I.: ”Characterization of early maturity barley mutants praematurum-a, -b and -c”. Ph.d. afhandling, Aarhus Universitet, June, 2014. Ravasio, D.: “Flavour compounds in fungi: Flavour analysis in ascomycetes and the contribution of the Ehrlich pathway to flavour production in Saccharomyces cerevisiae and Ashbya gossypii”. Ph.d. afhandling, Københavns Universitet, October, 2014.

Møller, B.L.: Synthetic plant biology. Joint Symposium for Celebrating GNU-UCPH Double Ph.D. Program Jinju City, South Korea. 3rd Nov. 2014. Møller, B.L.: Biosynthesis of structurally complex diterpenoids as lead compounds for new drugs. International Symposium on Plant Sciences & Annual Conference of the Korean Society of Plant Biologists, Daejeon, Korea. 6-7 Nov. 2014. Møller, B.L.: Synthetic plant biology: the ultimate way to go green. Royal Danish Embassy, Hillside Banquet, Tokyo, Japan. 14th Oct. 2014. Møller, B.L.: Synthetic plant biology: the ultimate way to go green. Rothamsted Research, Harpenden, UK. 21-23 Oct. 2014. Møller, B.L.: Responsible Research and Innovation. Villum Seminar, Copenhagen, Denmark. 23rd June 2014. Møller, B.L.: Synthetic plant biology: the ultimate way to go green. Third International Conference on Plant Metabolism, Xiamen, China. 2-5 July 2014. Møller, B.L.: Glycosylation of flavor and aroma compounds. Wine and Beer course, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark. 30th Sept. 2014.

Wasserström, L.: “Molecular mechanisms regulating sporulation in the filamentous fungus Ashbya gossypii”. Ph.d. afhandling, Københavns Universitet, August, 2014.

Møller, B.L.: Synthetic biology in collaboration with nature. Synbio Conference, Berkeley, USA. 10-14 Nov. 2014.

Abs tr a c ts ve d konferencer

Møller, B.L.: Plant power. “Documentarists Meet the Researchers” workshop. Tisvildeleje, Denmark. 20-21 May 2014.

Cuesta-Seijo, J., Nielsen, M., Palcic, M.M.: Structure & acceptor recognition of CLG1_GBSS, a cyanobacterial starch synthase. 23rd congress and general assembly of the International Union of Crystallography, Montreal, 5-12 Aug. 2014. Cuesta-Seijo, J., Nielsen. M.M., Ball, S.G., Palcic, M.M.: Transition between glycogen and starch: Structures of CLg1_ GBSS, a cyanobacterial Starch Synthase and CpGBSSI, a Starch Synthase from a glaucophyte. CoLuAa meeting, University of Copenhagen, Denmark. 6-7 Nov. 2014. Dockter, C., Gruszka, D. and Hansson, M.: Phenotypic and genetic characterization of brassinosteroid-deficient mutants in barley. PAG XXII - Plant & Animal Genome XXII, San Diego, CA, USA. 10-15 Jan. 2014. Kempf, C. and Wendland J.: HSP104 as stress indicator in hybrids of the Saccharomyces sensu stricto complex. European Conference on Fungal Genetics, Sevilla, Spain. 23-27 March 2014.

årsskrift 2015

Møller, B.L.: Plant power: the ultimate way to go green. International Club, Copenhagen, Denmark. 10th June 2014.

carlsbergfondet

Møller, B.L.: Elucidation of the vanillin biosynthetic pathway in Vanilla planifolia. Frontiers in Plant Biology, Birmingham, UK. 6th Oct. 2014 Ravasio, D., Walther, A., and Wendland, J.: The Ehrlich pathway is responsible for 2-Phenylethanol production in Ashbya gossypii. European Conference on Fungal Genetics, Sevilla, Spain. 23-27 March 2014. Striebeck, A., Sim, L. and Palcic, M.M.: Recombinant production and purification of barley isoamylase. Plant Biology Europe FESPB/EPSO 2014 Congress, Dublin, Ireland. 22-26 June 2014. Walther, A., Hesselbart, A., and Wendland J.: Genome sequence of Saccharomyces carlsbergensis, the world´s first pure culture lager yeast. European Conference on Fungal Genetics, Sevilla, Spain. 23-27 March 2014.


145 Walther, A., Hesselbart, A., and Wendland J.: Saccharomyces carlsbergensis: Genomics and common ancestry of lager yeasts. Gordon Research Conference Cellular & Molecular Fungal Biology, Holderness School, NH, USA, 15-20 June 2014. Walther, A., Hesselbart, A., and Wendland J.: Genome sequence and evolution of lager yeast. Yeast Genetics Meeting, Seattle, USA. 29 July - 03 Aug. 2014. WasserstrĂśm, L., Lengeler, K., Walther, A. and Wendland, J.: Molecular determinants of sporulation in Ashbya gossypii. European Conference on Fungal Genetics, Sevilla, Spain. 23-27 March 2014. Wendland, J. and Walther, A.: Chromosome number reduction by two telomere-to-telomere fusions in the Eremothecium coryli genome. European Conference on Fungal Genetics, Sevilla, Spain. 23-27 March 2014.

carlsberg laboratorium

ĂĽrsskrift 2015


146 r e gns k a b 1 . ja n u ar — 3 1. dece mber 2014 i h ov edt al

Indtægter: 2014 i 1.000 kr.

2013

Carlsbergfondet 17.000 Carlsbergfondet ekstraordinær bevilling 1.104 Carlsbergfondet regulering vedr. tidligere år 2.688 EU forskningsprogrammer 1.794 Øvrige indtægter 1.634 24.220

15.000 1.291 1.498 1.783 746 20.318

Anvendt til udstyr Carlsberg A/S

0 7.871 24.427

0 630 24.850

Omkostninger: Gager 19.067 Laboratoriematerialer og prøver m.m. 3.363 Anskaffelser og vedligehold m.m. 1.593 Konferencer, projekter, Nuclease arb. og møder m.m. 17 Rejser og repræsentation 441 50 Ph.d-afgift Personaleomkostninger (gæster m.m.) 132 Øvrige omkostninger 187 24.850

17.693 3.801 1.552 71 695 120 218 277 24.427

Omkostninger fordelt på afdelinger: Carlsberg Laboratorium — fælles 1.272 Carlsberg Laboratorium 23.578 24.850

Hertil kommer indirekte omkostninger på skønsmæssigt 12,4 mio. kr. i 2014 og 12,3 mio. kr. for 2013.

årsskrift 2015

carlsbergfondet

1.251 23.176 24.427


det nat i ona l h i stor isk e museum pĂĽ f r eder i ksborg


150

20 Prins Henrik af Danmark Tre Livsstadier – Portræt udført af Niels Strøbek i anledning af H.K.H. Prinsgemalens 80-års fødselsdag

Af Mette Skougaard museumsdirektør det nationalhistoriske

Blandt højdepunkterne i 2014 på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg var fejringen af H.K.H. Prinsgemalens 80-års fødselsdag. Det blev markeret med en stor udstilling i slottets Riddersal og med afsløringen af et nyt portræt af fødselaren, malet af kunstneren Niels Strøbek.

museum på frederiksborg

Prins Henrik af Danmark. Tre Livsstadier Malet af Niels Strøbek, 2014 Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Foto: Malle Madsen

årsskrift 2015

carlsbergfondet


152 Carlsbergfondet havde kunnet bestille for at fastholde billedet af Prinsgemalens liv og virke for eftertiden. Det nye værk er udført af billedkunstneren Niels Strøbek som en pendant til ”Tre Slægtled” — familieportrættet af H.M. Dronningen, H.K.H. Kronprinsen og H.K.H. Prins Christian — som samme kunstner udførte i 2012 i anledning af Dronningens 40-års regeringsjubilæum. På begge portrætter er modellerne afbildet i Riddersalen i Residenspalæet på Amalienborg. På ”Tre Slægtled” tager Prins Christian et skridt frem imod beskueren, og de to andre, Dronningen og Kronprinsen, ser ud til når som helst kunne følge med. Kunstneren tænkte undervejs, da billedet blev komponeret: hvem er de på vej hen imod? Og allerede her så han for sig, at det var Prinsgemalen, som stod foran og tog imod dem. Det er denne idé, der er virkeliggjort med det nye portræt. Når de to billeder hænger over for hinanden, ser man, at Prinsgemalen tager imod Dronningen og de to prinser.

Tre Slægtled. Malet af Niels Strøbek, 2012. Maleriet viser Dronning Margrethe II, Kronprins Frederik og Prins Christian i Riddersalen i Residenspalæet på Amalienborg, det samme rum, hvor Prinsgemalen er gengivet på Niels Strøbeks nye portræt. Dronningen og Kronprinsen er iført galla og bærer Elefantordenen og Dannebrogordenen. Prins Christian bevæger sig fremad i billedet mod sin farfar, Prinsgemalen. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Foto: Anders Sune Berg

årsskrift 2015

D

en 11. juni 2014 fyldte Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen 80 år. Det Nationalhistoriske Museum markerede fødselsdagen med en udstilling, der belyste Prins Henriks liv, virke og hverv som Prinsgemal. På udstillingen kunne man få indblik i hans mange gøremål som repræsentant for det konstitutionelle monarki, men også hans vidtfavnende personlige interesser, der spænder over velgørende arbejde for mennesker, natur og kultur såvel som en virksomhed som udøvende kunstner, forfatter og poet. Udstillingen var bygget op i Riddersalen, og her kunne man også se det nye portræt af Prinsgemalen, som museet takket være en bevilling fra Ny

carlsbergfondet

Det nye portræt viser Prinsgemalen, som han ser ud nu, hvor han er 80 år. Han er placeret i billedets midtakse, monumental, majestætisk, iført galla. Han bærer hærens generalgallauniform, og i en kæde på brystet ses Elefantordenens ordenstegn, i et bånd om halsen Dannebrogordenens Storkommandørkors. På venstre side (højre side set fra beskueren) bærer han to ordensstjerner: Øverst Elefantordenens bryststjerne og nederst Dannebrogordenens bryststjerne; på højre side (venstre side set fra beskueren) Den Franske Æreslegions storkorsbryststjerne. På venstre side af brystet ses desuden en række hæderstegn og medaljer. Prinsgemalen har opmærksomheden fuldt og helt rettet mod sin familie, og han ser på dem alle. Det ejendommelige, hvis man ser det fra Dronningens og prinsernes synsvinkel, er imidlertid, at nok står deres ægtefælle, far og farfar og modtager dem — men samtidig fortæller han dem og os andre hele sin historie. Derfor er to af hans tidligere livsstadier malet ind i kompositionen. Det første livsstadie, barndommen, ser man i døråbningen til højre for Prinsgemalen. Rummet bag den halvt lukkede dobbeltdør er egentlig et tofags-gemak uden for Riddersalen, der forbinder den med hovedtrappen, men kunstneren har foretaget et overvirkeligt snit i kompositionen og erstattet gemakket med et portræt af Prinsgemalen som ung dreng i 10-års alderen. Han har netop modtaget sin første kommunion, og derfor er han klædt i hvidt med broderet kommuniantbind bundet om sin venstre overarm. Kunstneren har valgt at illustrere hovedpersonens barndomstid med netop denne alder, fordi det er her, man begynder at forstå, at man skal noget i


Værket er på én gang et billede af Prinsgemalen, som vi ser ham her og nu, men det er også en illustration af hans livhistorie, der på samme tid fortæller om Prinsgemalens opvækst og uddannelse i Indokina og Frankrig og om, hvordan han er vokset ind i det danske kongehus ...

verden, og gøre sig tanker om, hvad man vil. Prinsgemalen har selv fortalt, at det var på dette tidspunkt, hans drøm om at blive diplomat opstod, og han står næsten som en lille diplomat med sine akkreditiver i døråbningen. Forlægget for personskildringen har kunstneren fundet i et foto fra 1944. Den realistiske skildring af barndomsfiguren er iscenesat i et surrealistisk landskab, som blander steder fra Prinsgemalens opvækst og liv: Barndomshjemmet i Hanoi, Fransk Indokina (Vietnam), forældrenes hjem Le Cayrou i Sydfrankrig og endelig Regentparrets slot Cayx i Cahors. Kunstneren har med dette snit i kompositionen villet vise, hvor Prinsgemalen kommer fra, hvad hans miljø og baggrund er, og den stadige tilknytning til Frankrig. Drengen står ved døren. Han forholder sig passivt og iagttagende. Det er tydeligt markeret, at han ikke er en del af rummet, og hans skjulte fødder understreger indtrykket af, at han er fastholdt udenfor. Han tilhører en anden verden og opleves næsten som et drømmesyn. Den stillestående figur forstærker til gengæld den dynamiske virkning ved figuren i venstre side af billedet, som illustrerer Prinsgemalens andet livsstadium: Den unge greve, som kom til Danmark og charmerede alle med sit elegante udseende, sin franske kultur og sine diplomatiske evner. Han er afbildet midt i et skridt fremad. Vi ser tydeligt den entusiastiske karrierediplomat, som måske nok er uformel, men også målrettet og ambitiøs. Til skildringen af Prinsgemalen i dette livsafsnit var kunstneren selv vidne. Han husker klart, hvor-


Fra udstillingen ”Prins Henrik af Danmark. Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen 1934-2014” i Riddersalen på Frederiksborg. Bagest Niels Winkels portræt fra 1992 af Prinsgemalen iført kaftan. I tre montrer ses eksempler fra Prinsgemalens samlinger – fra venstre: Asiatiske jadefigurer, afrikanske skulpturer og masker samt grønlandske tupilakker. Foto: Kit Weiss

dan Prinsgemalen så ud, da han kom til Danmark, ikke mindst fra billeder i medierne. Og han fik lejlighed til at møde ham personligt allerede i 1974 i forbindelse med det første portræt, han skulle male af Dronningen. Her fik han også anledning til at tegne et profilportræt af Prinsgemalen, som indgår i den miniature, Dronningen bærer på dette maleri. Det nye portræt er derfor baseret på kunstnerens egen erindring, men dertil er der også benyttet et stort billedmateriale. Den unge greve bevæger sig frem, bevidst om, at han skal sejre, hans projekt skal lykkes! Men Prinsgemalen i centrum laver en dobbelt gestus, hvor han standser den unge mand samtidig med, at han byder sin familie velkommen. Det er en meget kraftfuld bevægelse — som en dirigent, der holder musikken i ave og sørger for, at enhver ting har sin plads. Hermed bliver figuren i det andet livsstadie fanget i et spændingsfelt, idet han næsten skubbes frem af den person, der optræder i baggrunden af billedet, repræsenteret ved marmorbusten i nichen. Det er kong Frederik V, placeret i billedets fjern-

årsskrift 2015

carlsbergfondet

punkt. Busten står i den perspektiviske kile, som dannes af de to livsstadier med deres fødder og hoveder. Man føler ved dette greb, at den unge diplomat bogstaveligt talt træder ind i kongefamilien. Busten er skabt af den berømte franskfødte billedhugger, Jacques-François-Joseph Saly (1717-76). Netop Frederik V var konge i den periode, hvor de mest fremragende franske kunstnere virkede i Danmark, og hvor indflydelsen fra Frankrig og fransk kultur nåede et højdepunkt. Det var i hans regeringstid, at Amalienborg-palæerne med den prægtige Riddersal blev skabt. Selvom det udsnit af Riddersalen, man ser bag Prinsgemalen, faktisk er skildret med en yderst realistisk gengivelse af gulvtæppets fine mønster, kandelaberne på væggen og arrangementet med fuldopsats på bordet osv., er det ikke en gengivelse med perspektivisk troværdighed. Som det også er tilfældet i ”Tre Slægtled”, er alt indpasset, så det understreger de intentioner, kunstneren har med figurerne i kompositionen. Virkelighedsskildringen er underlagt historien, det fortællende greb. Derfor


er busten med Frederik V rykket og drejet, så kongen ser frontalt ind i rummet og dermed tildeles en aktiv rolle. Trods de iøjnefaldende ligheder mellem de to malerier — i format og iscenesættelse — har kunstneren også bevidst valgt ikke slavisk at gentage farveklang og perspektiv. Niels Strøbek sammenligner sine værker med musikalske kompositioner. ”Tre Slægtled” er for ham som et orgel, hvis registre kan lyde som trompeter og fløjter — et klangbillede, der svarer til det karske lys ved Amalienborg, nærheden til havn, hav og skibe og den høje, kolde himmel, der giver associationer til vintrenes bidende østenvind. Rummet omkring Prinsgemalen er derimod i en helt anden, varm og gylden grundtone, understreget af de sommerlige landskaber bag drengens portræt. Det har en anden temperatur med klang som cello, guitar og lut og reference til fransk natur og kultur. På den måde fremhæver Niels Strøbek Prinsgemalens personlighed og skaber en enestående menneskeskildring. Værket er på én gang et billede af Prinsgemalen, som vi ser ham her og nu, men det

er også en illustration af hans livshistorie, der på samme tid fortæller om Prinsgemalens opvækst og uddannelse i Indokina og Frankrig og om, hvordan han er vokset ind i det danske kongehus — har tilført det sin franske kultur og dannelse, udfyldt rollen som Prinsgemal og været med til at føre slægt og traditioner videre til de næste generationer. Bevægelserne i billedet og kompositionens dynamiske, fortællende elementer underlægger sig den realistiske skildring og skaber en overvirkelighed, som den historiefortællende kunstner med sin pensel fremmaner for os. Endnu mere dynamisk bliver billedet, når det ses over for sin pendant, ”Tre Slægtled”. Så falder alle elementerne i fortællingen på plads. Kongefamiliens kernemedlemmer er samlet, indrammet og iscenesat i det samme rum, uden at det dog er en nøje gentagelse af perspektiv og farvetone. Trompeter og fløjter spiller sammen med cello og lut i en overordnet komposition, der fortæller om samspillet mellem Regentparret og det spor, det har lagt ind i fremtiden.

det nationalhistoriske museum på frederiksborg

Niels Strøbeks nye portræt af H.K.H. Prinsgemalen blev afsløret af fødselaren selv ved udstillings­ åbningen på Frederiksborg den 28. maj 2014. Foto: Mew

årsskrift 2015


156

21 1814 og 1864 To danmarkshistoriske vendepunkter som temaer for særudstillinger

Af Thomas Lyngby museumsinspektør, forskningsleder

Historiske jubilæer i 2014 gav Det Nationalhistoriske Museum anledning til i to særudstillinger at sætte fokus på et par af de afgørende vendepunkter i Danmarkshistorien: Adskillelsen af Danmark og Norge i 1814 og krigen i 1864.

det nationalhistoriske museum på frederiksborg

årsskrift 2015

carlsbergfondet


2

014 gav anledning til at sætte fokus på et par af de afgørende vendepunkter i Danmarkshistorien. Det Nationalhistoriske Museum markerede 200-året for adskillelsen af Danmark og Norge og 150-året for krigen i 1864 med to særudstillinger. 1864-udstillingen fulgte konsekvenserne af krigen for Danmark og for Sønderjylland til og med Genforeningen i 1920. På den måde blev årets tredje store jubilæum, 100-året for udbruddet af Første Verdenskrig, også berørt — med de 30.000 dansksindede sønderjyder, der som en konsekvens af nederlaget i 1864 måtte gøre tjeneste i den tyske hær under verdenskrigen. Mange faldt og blev sårede for et land, de ikke følte, var deres. Det var Tysklands nederlag i verdenskrigen og Versailles-traktaten, der åbnede for, at sønderjyderne i 1920 selv kunne bestemme, hvilken nation de ville tilhøre.

Under forberedelserne til udstillingen havde vi et nært samarbejde med Norsk Folkemuseum. Vi udvekslede ideer og synspunkter, og vore jubilæumsudstillinger blev koordineret, så de havde fælles grundtemaer og fælles titel: ”1814 – Spillet om Danmark og Norge”.

Fra Norges-udstillingen på Frederiksborg. I denne stue fortaltes om, hvordan filosofi og kunst bidrog til at udvikle forestillingen om det særligt norske i 1700-årene og 1800årenes begyndelse. Sandstensfiguren stammer fra Nordmandsdalen ved Fredensborg Slot og forestiller en brud fra Fane i Bergens Stift. På konsolbordene står reproduktioner af figurerne fra Nordmandsdalen udført på Den Kongelige Porcelænsfabrik. På væggene ses norske landskabsbilleder udført af Erik Pauelsen og J.C. Dahl. I montrer ligger blandt andet filosofiske og historiske værker fra 1700-årene. Foto: Hans Nyberg

1814 — Spillet om Danmark og Norge 1814 er et nøgle-år i såvel dansk som norsk historieskrivning. Efter 434 år, hvor de to lande havde haft fælles regent, måtte Frederik VI med freden i Kiel afstå sit norske arverige til Sverige. Men nordmændene ville ikke underlægges den svenske konge. På hovedbygningen ved Eidsvoll Jernværk mødtes fol-

det nationalhistoriske museum på frederiksborg

årsskrift 2015


158 kevalgte repræsentanter fra alle egne af Norge. De gjorde den hidtidige statholder, prins Christian Frederik, til deres konge og vedtog en ny, demokratisk grundlov for Norge. Da svenske tropper i sommerens løb faldt ind i Norge, indså Christian Frederik, at den norske selvstændighed ikke kunne opretholdes. Han abdicerede, og den svenske Karl XIII blev også Norges konge. Under forhandlinger om Norges fremtidige status lykkedes det imidlertid nordmændene at sikre sig, at en modificeret udgave af Eidsvoll-grundloven fortsat var gældende. Selvstændighedsbevægelsen gav Norge en friere stilling i unionen med Sverige end den tiltænkte. Under forberedelserne til udstillingen havde vi et nært samarbejde med Norsk Folkemuseum. Vi udvekslede ideer og synspunkter, og vore jubilæumsudstillinger blev koordineret, så de havde fælles grundtemaer og fælles titel: ”1814 — Spillet om Danmark og Norge”. Indholdet blev dog vægtet lidt forskelligt, så det var tilpasset de to museer og deres publikum. Da mange genstande skulle bruges på begge udstillinger, blev de vist forskudt. Den 14. januar — 200året for freden i Kiel — åbnede udstillingen på Norsk Folkemuseum, således var den også tilgængelig den 17. maj, hvor hele Norge fejrede jubilæet for Eidsvollforfatningen. Udstillingen på Frederiksborg var tilgængelig for museets gæster fra den 18. september, prins Christian Frederiks fødselsdag. Netop Christian Frederik, hans liv og skæbne blev særligt udfoldet som større tema på sidstnævnte udstilling. Christian Frederik er den sidste konge, de to lande har haft fælles, blot på forskellige tidspunkter. I Norge var han i de dramatiske måneder af 1814 landets første konstitutionelle konge, og 25 år senere faldt det i hans lod at blive Danmarks sidste enevældige konge under navnet Christian VIII. Begge kongegerninger var præget af voldsomme brydninger. I Norge var der den tilspidsede situation som følge af, at man ikke ville anerkende Kieler-freden. I Danmark var der den politiske spænding mellem enevælden og det liberale borgerskab, der var blevet skuffet i dets forhåbning om, at

Christian VIII ville give landet en fri forfatning som i Norge. Dertil kom de tiltagende nationale spændinger i hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Udstillingens begyndelsespunkt var fællestiden, hvor Norge og Danmark hørte sammen og supplerede hinanden økonomisk og kulturelt. Portrætter præsenterede Ludvig Holberg, Peter Tordenskiold, Johan Herman Wessel og andre af de mange nordmænd, der færdedes i den fælles dansk-norske hovedstad København, og som tilhører begge landes historie. Man kunne se pragtgenstande i norsk sølv og kobber, glas fra Nøstetangen, en norsk jernovn som de, der stod i tusindvis af danske og norske hjem. Man kunne også se kunstneriske fremstillinger af norske bønder fra Nordmandsdalen ved Fredensborg og af norsk natur på Erik Pauelsens, C.A. Lorentzen og J.C. Dahls malerier. I vekselvirkning med oplysningstidens og romantikkens filosofi var

kunsten med til at udtrykke forestillinger om det særligt norske. På udstillingen kunne man følge Napoleonskrigenes betydning for det i udgangspunktet neutrale Danmark-Norge. Det engelske bombardement af København i 1807 blev den afgørende begivenhed, der trak Danmark-Norge ind i krigen på fransk side. Fra Rigsarkivet havde vi lånt Kieler-freden — det dokument, hvor Norges afståelse til Sverige blev dikteret, men også startskuddet til den norske selvstændighedsbevægelse. Det begivenhedsrige år blev fulgt til dørs med etableringen af den svensknorske union. Dernæst fulgte den del af udstillingen, hvor historien om prins Christian Frederiks skæbne blev foldet ud — fra hans opvækst, hvor han af de bedste lærere fik bibragt den dannelse og interesse for kunst, kultur, historie og samfundsforhold, der gik som en rød tråd gennem hans liv og tilværelse. Man kunne se eksempler fra hans righoldige samlinger af mineralier og af vaser og andre genstande fra antikken. Også Christian VIIIs rolle som konge af Danmark blev præsenteret. I Riddersalen kunne man se hans og dronning Caroline Amalies salvingsdragter, som de brugte ved den sidste enevældige salvings- og kroningsfest på Frederiksborg Slot

Udstillingen skitserede også de kulturelle bånd, der bestod efter 1814 og var med til at opretholde en særlig dansk-norsk forbindelse. Det spillede blandt andet en rolle i 1905, da nordmændene brød ud af unionen med Sverige og på ny valgte en dansk prins som deres konge – Christian IXs barnebarn, prins Carl, blev Norges konge under navnet Haakon VII.

årsskrift 2015

carlsbergfondet


159

den 28. juni 1840. Her var der også dækket op til et prægtigt taffel med bordgarniture af forgyldt bronze med formindskede kopier af en række af Thorvaldsens statuer. Christian Frederik havde selv fået ideen til garnituret, da han besøgte Thorvaldsens værksted i Rom i 1820. Udstillingen skitserede også de kulturelle bånd, der bestod efter 1814 og var med til at opretholde en særlig dansk-norsk forbindelse. Det spillede blandt andet en rolle i 1905, da nordmændene brød ud af unionen med Sverige og på ny valgte en dansk prins som deres konge — Christian IXs barnebarn, prins Carl, blev Norges konge under navnet Haakon VII. Det Nationalhistoriske Museum og Norsk Folkemuseum udarbejdede sammen en bog, der uddybede de to udstillingers hovedtemaer og nøglegenstande. Dertil kom det katalog, der ledsagede udstillingen på Frederiksborg. En tredje publikation er planlagt med bidrag fra det seminar om prins Christian Frederik, der blev afholdt ved åbningen af udstillingen i Danmark i samarbejde med Fondet for dansk-norsk Samarbejde. Museets historiedyst, der i anledning af jubilæumsåret havde tema om Nordens historie, blev takket være en bevilling fra A.P. Møller Fonden udvidet, så der også blev et spor for norske skolebørn. Endelig blev historiestuderende ved universiteterne i Danmark inviteret til en kon-

kurrence om at skrive essays om prins Christian Frederiks rolle i samtiden og i eftertidens danske og norske historieskrivning.

1864 — Krigen der ændrede Danmark I foråret kunne man på Det Nationalhistoriske Museum se udstillingen ”1864 — Krigen der ændrede Danmark”. Krigen betød, at gamle bånd mellem Danmark og hertugdømmerne Slesvig og Holsten blev brudt. Tusindvis af sønderjyder, der følte sig nationalt og kulturelt knyttet til Danmark, blev preussiske undersåtter indtil afstemningen i 1920. Udstillingen tog udgangspunkt i de forskellige bud, der i 1800-årenes midte var på, om fællesskabet mellem den danske konges riger og lande skulle fortsætte, eller efter hvilke skillelinjer grænserne fremover skulle trækkes. Skulle det gamle danske hertugdømme Slesvig knyttes til Danmark, mens Holsten skulle udskilles? Eller skulle Slesvig sammen med Holsten danne en egen stat i tilknytning til Det Tyske Forbund, som Holsten allerede var medlem af? Situationen blev stadig mere tilspidset mellem de forskellige grupperinger i hertugdømmerne, dertil kom indblanding fra de toneangivende tyske stater. Efter Treårskrigen (1848-51) havde Danmark forpligtet sig til, at monarkiets forskellige dele skulle forblive separate enheder. I 1863 søgte den danske

det nationalhistoriske museum på frederiksborg

Den norske Dronning Sonja bliver vist rundt i udstillingen ”1814 – Spillet om Danmark og Norge” ved åbningen på Norsk Folkemuseum den 14. januar 2014. I forgrunden museumsinspektør Monica Mørch, bag dronningen museumsdirektør Olav Aaraas. Foto: Haakon Harriss, Norsk Folkemuseum Elever fra den vindende norske klasse i historiedysten venter på at tage imod Dronning Margrethe ved åbningen af ”1814 – Spillet om Danmark og Norge” på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Foto: Mew

årsskrift 2015


160 Episode af træfningen ved Sankelmark 6. februar 1864. Malet af Niels Simonsen, 1865. Privateje. Under den danske hærs tilbagetrækning fra Dannevirke fik østrigske enheder kontakt med bagtroppen. Det blev altafgørende for tilbagetogets gennemførelse, at østrigerne blev stoppet. Syvende brigades næsten 3.000 mand under ledelse af oberst Max Müller fik opgaven, og det kom til et meget blodigt opgør ved Sankelmark mellem Slesvig og Flensborg. Det lykkedes at sinke forfølgerne i en sådan grad, at de danske soldater nåede stillingerne ved Fredericia og Dybbøl. På maleriet ses østrigske jægere og husarer i nærkamp med 1. regiments 2. og 4. kompagni. Kunstneren har portrætteret en række af sine venner. Ved hestens hoved ses frivillig menig, cand.theol. J. PaludanMüller, der faldt i denne træfning. Over midterfigurens hoved dyre­maleren Th. Philipsen, ved fanen landskabsmaleren H.H. Schwensen, og over hans hoved oberst Max Müller. Soldaten, der hugger med bøssekolben, er blomstermaleren H. Aumont. Foto: Kit Weiss

regering at omgå dette løfte, og i november udstedtes en ny forfatning, der kun omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. Preussen og Østrig svarede igen med at forlange den nye grundlov trukket tilbage — ellers ville man indlede krig. Som nyudnævnt konseilspræsident forsøgte D.G. Monrad uden held at trække sagen i langdrag, og den 1. februar overskred preussiske og østrigske styrker grænsen til Slesvig, og krigen var en realitet. På udstillingen kunne man følge historien om krigens gang slag for slag med den danske tilbagetrækning fra Dannevirke, stormen på Dybbøl og den preussiske overgang til Als. Facit blev et helt andet end de drømme, hertugdømmernes forskellige befolkningsgrupper havde haft. Snart var de lagt under Preussen. Krigens begivenheder kunne på udstillingen følges på tegninger, hvoraf mange er blevet til i felten, og på bataljemalerier, som ofte blev malet i den nære eftertid, i andre tilfælde i de næstfølgende årtier. De stærke billeder formidler, hvordan krigen kunne opleves og forstås, da den var tæt på — da de nationale følelser var stærke og sårede. Sidste del af udstillingen fortalte om konsekvenserne af krigen for Danmark såvel som for Slesvig eller Sønderjylland, som hertugdømmet blev kaldt af dansksindede. Her kunne man følge, hvordan en generation af fremragende fædrelandssindede entreprenører som Hedeselskabets stifter, Enrico Dalgas, og Carlsberg Bryggeriernes grundlægger, J.C. Jacobsen, var med til at give danskere tro på, at der var en fremtid for det lille, reducerede land. Og man kunne se, hvordan de kulturelle bånd mellem danske såvel nord som syd for den nye Kongeågrænse bestod og nye blev knyttet. Sidste del af udstillingen handlede om afstemningen i 1920. Agitationen blev gjort nærværende med museets samling af afstemningsplakater. Historiske fotos og historiemalerier viste scener fra festlighederne, da Nordslesvigs befolkning atter blev den danske konges undersåtter.

Afsluttende betragtninger Danmark i 2014 — det lille land med den relativt store hovedstad København, hvor mange nordmænd føler sig hjemme; det tyske mindretal i Sønderjylland og det danske i Sydslesvig. Nøglen til at forstå vort land, dets afgrænsning og vor selvopfattelse ligger ikke mindst i de to skarpe hjørner i 1800-årenes nationalhistorie, 1814 og 1864. Med de to særudstillinger har museet søgt at oplyse omkring den historie, der har været med til at forme Danmark, som vi kender det i dag, og den måde, vi som danskere betragter os selv og omverdenen på.

årsskrift 2015

carlsbergfondet


161

Nøglen til at forstå vort land, dets afgrænsning og vor selvopfattelse ligger ikke mindst i de to skarpe hjørner i 1800-årenes nationalhistorie, 1814 og 1864.

det nationalhistoriske museum på frederiksborg

årsskrift 2015


162

22

Er hv er velser Køb: Heinrich von Bolten, baron. Olie på lærred. Udført af Jens Juel, 1785, 71 x 55. Inv.nr. A 9685. A.G. Moltke, overhofmarskal. Miniature, olie på elfenben. Udført af Cornelius Højer, ca. 1761-62, 7,5 x 6. Inv.nr. A 9686. Sophie Hedvig Raben, gift med A.G. Moltke. Olie på elfenben. Udført af Cornelius Højer, ca. 1761-62, 7,5 x 6. Inv.nr. A 9687. Frederiksborg Slot set fra sydlige holm mod S-broen og Fangetårnet. Akvarel på papir. Udført af P.C. Skovgaard, 1840, 33 x 20,5. Inv.nr. A 9691. Henrik von Holten, 1775-1862, geheimekabinetsarkivar. Olie på lærred. Udført af Christian August Lorentzen, udateret, 67 x 54. Inv.nr. A 9692. Heinrich Albert Thalbitzer, 1737-1785, konsul. Olie på lærred. Udført af Anna Rosina Liszewska, 1762, 116 x 89,5, Inv.nr. A 9693. Gravsten for Henry Thalbitzer, 1767-1818, konsul og Sophie Zinn, 1774-1851. Marmor. Udført 1818-51, 68 x 42 x 2,5, Inv.nr. A 9694.

det national­ historiske museum på frederiksborg beretning for året 2014

Patna ved Ganges. Olie på lærred. Udført af Christian August Lorentzen, 1817-1825, 77 x 63,5. Inv.nr. A 9695. Edmund Bourke, 1761-1821, diplomat. Olie på lærred. Udført af Jens Juel, 1785, 70,5 x 55. Inv.nr. A 9696. Margrethe 2. Skitse til A 8701. Olie på lærred. Udført af Preben Hornung, 1984, 101 x 85. Inv.nr. A 9697. Gunnar Larsen, 1902-1973, minister. Olie på lærred. Udført af Howard Chandler Christy, 1925, 137 x 98,5. Inv.nr. A 9717. Frederik 1. frigiver Sten Stures enke og børn fra fangenskabet i Kalundborg, 1524. Olie på lærred. Udført af Christoffer Wilhelm Eckersberg, ca. 1831, 33,5 x 23. Inv.nr. A 9723. Frederiksborg Slot set mod tehaven og audienshuset. Olie på lærred. Udført af Joachim Ferdinand Richardt, udateret, 42 x 51. Inv.nr. A 9724. Frederik 3., slaget ved Nyborg, 1659. Olie på egetræ. Udført af Wolfgang Heimbach, 1659, 25,5 x 20,5. Inv.nr. A 9735. Carl 10. Gustavs besøg på Frederiksborg, 1658. Kobberstik. Udført af Erik Dahlberg, 1658, 41 x 48, 8. Uden nr. Hjælpetropper ved Lillebælt, 1659. Kobberstik. Udført af Erik Dahlberg, udateret. 47,2 x 42. Uden nr.

Alexandra og Dagmar Fotografi. Optaget af Maull og co., udateret Inv.nr. F 775

årsskrift 2015

carlsbergfondet


164 Skrivebord. Har tilhørt arveprins Knud. Udført ca. 1920. Inv.nr. B 4668. Plader fra jernovne. Stammer fra Frederiksborg Slot. Inv.nr. B 4688a-e. Damaskdug med broderede monogrammer for Kejserinde Dagmar og Dronning Alexandra. Ca. 1920. Inv.nr. B 4680. Bordur. Udført af John Colemann, ca. 1780. Inv.nr. B 4689. Mahogniskab. Udført af Otto Meyer, 1913. Inv.nr. B 4690. Nicolai Alexandrowitch, 1843-1865, storfyrste. Fotografi. Ubekendt kunstner, ca. 1864, 15 x 14. Inv.nr. F 762. Christian 9. m.fl. ved Livadija Palads, 1891. Fotografi. Ubekendt kunstner, 1891. 27,2 34,7. Inv.nr. F 763. Christian 9. og Dronning Louise på Krim. Fotografi. Optaget af A.M. Ivanitskij, 1891, 11 x 16,5. Inv.nr. F 764. Christian 9. og Dronning Louise på Krim. Fotografi. Optaget af A.M. Ivanitskij, 1891, 11 x 16,5. Inv.nr. F 765. Christian 9. og Dronning Louise på Krim. Fotografi. Optaget af A.M. Ivanitskij, 1891, 11 x 16,5. Inv.nr. F 766. Christian 9. og Dronning Louise på Krim. Fotografi. Optaget af A.M. Ivanitskij, 1891, 11 x 16,5. Inv.nr. F 767. Christian 9. og Dronning Louise på Krim. Fotografi. Optaget af A.M. Ivanitskij, 1891, 11 x 16,5. Inv.nr. F 768. Christian 9. og Dronning Louise på Krim. Fotografi. Optaget af A.M. Ivanitskij, 1891, 16,5 x 11. Inv.nr. F 769. Dagmar ved Marinskij Palads, Kiev. Fotografi. Optaget af Storfyrstinde Olga, 1915, 14, 5 x 10,5. Inv.nr. F 770. Dagmar og Alexander 3. Fotografi. Optaget af Maull og co., 1872, 16,5 x 11,7. Inv.nr. F 771. Dronning Louise med børn. Fotografi. Optaget af Georg E. Hansen, ca. 1870, 16,5 x 10,9. Inv.nr. F 772. Dronning Louise med børn. Fotografi. Optaget af Georg E. Hansen, udateret, 15,3 x 10,9. Inv.nr. F 773. Alexander 3. i garderuniform. Fotografi. Optaget af Carl Sonne, 1887, 19,7 x 10. Inv.nr. F 774. Alexandra og Dagmar. Fotografi. Optaget af Maull og co., udateret, 14,8 x 10,7. Inv.nr. F 775. Georg 1.s bryllup med Storfyrstinde Olga. Fotografi. Optaget af A. Ejkhov, 1867, 6,2 x 8,6. Inv.nr. F 776.

Gaver: Sophie Christiane Frederike Münter, 1765-1835, gift med Johan Christian Constantin Brun. Miniature, olie på elfenben. Antageligt udført af af Athalante Legrand, ca. 1783, diam. 7,5. Inv.nr. A 9680.

årsskrift 2015

carlsbergfondet


Anders Thorkild Roose, 1874-1961, teaterdirektør. Olie på lærred. Udført af Aage Roose, ca. 1950, 89 x 79. Inv.nr. A 9681.

To musketerer fra Stormen på København. Olie på lærred. Udført af Vilhelm Jacob Rosenstand, 1888, 110 x 90. Inv.nr. A 9701.

Torben Hardenberg, f. 1949, smykkekunstner. Olie på lærred. Udført af Mikael Melbye, 2010, 90 x 150. Inv.nr. A 9683.

Vilhelm Rasmus Andreas Andersen, 1864-1953, professor. Olie på lærred. Udført af August Valdemar Tørsleff, 1939, 101 x 93. Inv.nr. A 9702.

Nikolaj Hübbe, f. 1967, balletchef. Olie på lærred. Udført af Mikael Melbye, 2009, 100 x 100. Inv.nr. A 9684. Hans Hoffmann Buhl, 1784-1836, kancelliråd. Broche. Inv.nr. A 9688.

Johan Nicolai Madvig, 1804-1886, minister. Kopi efter A 18. Olie på lærred. Ubekendt kunstner, udateret, 145 x 106. Inv.nr. A 9703.

Skyttekorps på øvelse 1915. Olie på lærred. Udført af Hans Henrik Schou, 1915, 138 x 149. Inv.nr. A 9699.

Einar Nørby, 1896-1983, operasanger. Olie på lærred. Udført af Hans Henrik Henningsen, udateret, 81,5 x 65. Inv.nr. A 9704.

Fra spillestuen i Studenterforeningen. Olie på lærred. Udført af Georg Sofus Seligmann, 1888, 92,5 x 116,5. Inv.nr. A 9700.

Fontana ved Loggia dei Mercanti. Olie på lærred. Udført af Hans Nikolaj Hansen, 1896, 77 x 63. Inv.nr. A 9705.

det nationalhistoriske museum på frederiksborg

Frederiksborg Slot set mod tehaven og audienshuset Udført af Joachim Ferdinand Richardt, udateret Olie på lærred Inv.nr. A 9724 Modstående side: Edmund Bourke, 1761-1821, diplomat Udført af Jens Juel, 1785 Olie på lærred Inv.nr. A 9696

årsskrift 2015


167 Christian 10. Olie på lærred. Udført af Otto C., 1944, 86 x 66. Inv.nr. A 9706. Frederik Fabricius, 1789-1873, viceprovst. Fotografi af maleri udført af Sophie Schack. Ubekendt fotograf, udateret, 53 x 46,5. Inv.nr. A 9707. Else Brems, 1908-1995, kammersangerinde. Olie på lærred. Udført af Frederikke Anne Marie Telmányi, 1952, 97 x 93. Inv.nr. A 9708. Kaj Munk, 1898-1944, præst. Olie på lærred. Udført af Harald Heiring, 1940, 82 x 68,5. Inv.nr. A 9709. Frederik Christian Sibbern, 1785-1872, professor. Olie på lærred. Udført af Johannes Jensen, udateret, 69 x 59. Inv.nr. A 9710. Ole Walbom Jørgensen, 1919-1988, instruktør. Olie på lærred. Selvportræt, udateret, 70 x 55. Inv.nr. A 9711. Margot Lander, 1910-1961, solodanserinde. Olie på lærred. Udført af Albert Naur, 1950, 125,5 x 100. Inv.nr. A 9712. Studenternes udfald under Københavns belejring, 1658. Olie på lærred. Udført af Frederik Christian Lund, 1888, 94,5 x 81. Inv.nr. A 9713.

Blue Shield Udført af Peter Martensen, 2014 Olie på lærred Inv.nr. A 9698 Modstående side: Libyen 2011 Udført af Peter Carlsen, 2014 Olie på lærred og træ Inv.nr. A 9689


169 Frederik 3., slaget ved Nyborg, 1659 Udført af Wolfgang Heimbach, 1659 Olie på egetræ Inv.nr. A 9735 Modstående side: Margrethe 2. Skitse Udført af Preben Hornung, 1984 Olie på lærred Inv.nr. A 9697


170 Sophie Christiane Frederike Münter, 1765-1835. Miniature Antageligt udført af Athalante Legrand, ca 1783 Olie på elfenben Inv.nr. A 9680 Modstående side: Kaminskærm med broderet Frederiksborg-motiv. Udateret Inv.nr. B 4678

Svend Bergsøe, 1902-1985, ingeniør. Akryl på masonit. Udført af Eiler Kragh, 1977, 111,5 x 71. Inv.nr. A 9714.

Stol. Stammer fra Frederiksborg Slot. Inv.nr. B 4674. Stol. Stammer fra Frederiksborg Slot. Inv.nr. B 4675.

Svend Bergsøe, 1902-1985, ingeniør. Akryl på masonit. Udført af Eiler Kragh, ca. 1977, 102 x 70. Inv.nr. A 9715. Svend Bergsøe, 1902-1985, ingeniør. Akvarel på papir. Udført af Eiler Kragh, ca. 1977, 33 x 26,5. Inv.nr. A 9716. Frederiksborg Slot set fra syd. Tusch og blyant på papir. Udført af Helge Parding, 1977, 29,5 x 45. Inv.nr. A 9718. Harald Erik Retlev Abrahamsen, 1885-1955, professor. Fremlæggelse af doktordisputats. Tusch på papir. Udført af Gerda Ploug Sarp, ca. 1916, 24 x 30. Inv.nr. A 9719. Josva From, 1860-1941, højesteretspræsident. Rødkridt på papir. Udført af Otto Neumann, 1928. 51,5 x 40,5, Inv.nr. A 9720. Harald Erik Retlev Abrahamsen, 1885-1955, professor. Rødkridt på papir. Udført af Otto C., 1945, 48 x 35,5. Inv.nr. A 9721. Jeppe Poulsen Skadhauge, 1852-1939, antikvarboghandler. Olie på lærred. Udført af Carl L. Nielsen, 1930, 104 x 80. Inv.nr. A 9722. Dug. Hedebosyet. Antageligt udført af Ebba Borella Steffensen, 1914-1949. Inv.nr. B 4667.

Stol. Stammer fra Kongehuset. Inv.nr. B 4676. Stol. Stammer fra Kongehuset. Inv.nr. B 4677. Kaminskærm med broderet Frederiksborg-motiv. Stammer fra Kongehuset. Udateret. Inv.nr. B 4678. Gulvtæppe med Christianborg-motiv. Stammer fra Kongehuset. Inv.nr. B 4679. Seks middagstallerkener med Frederiksborg-motiv. Fremstillet i Stoke for Imerco, 1978. Inv.nr. B 4681a-f. Broderet prøvestykke til brudetæppe inv.nr. B 2149. Anta­ geligt udført af Marie M. Lütken, ca. 1825. Inv.nr. B 4682. Fane med Fakkelbærer. Har tilhørt Studenterforeningen. Inv.nr. B 4683. Fane med Heimdal. Har tilhørt Studenterforeningen. Inv.nr. B 4683a. Fane med Heimdal. Har tilhørt Studenterforeningen. Inv.nr. B 4683b. Fane med Dannebrog og lyre. Har tilhørt Studenter­ foreningen. Inv.nr. B 4685.

Kandelaber. Stammer fra Amalienborg. Inv.nr. B 4669. Kandelaber. Stammer fra Amalienborg. Inv.nr. B 4670. Stol. Højrygget. Har tilhørt Kongehuset. Inv.nr. B 4671.

Fane med Dannebrog og broderet Ugle. Har tilhørt Studenterforeningen. Inv.nr. B 4686. Fane med amerikansk flag. Har tilhørt Studenterforeningen. Inv.nr. B 4687.

Stol. Stammer fra Frederiksborg Slot. Inv.nr. B 4672. Stol. Stammer fra Frederiksborg Slot. Inv.nr. B 4673.

Seks højryggede barokstole. Betræk af gyldenlæder. Stammer fra Frederiksborg Slot. Ca. 1700-1720. Inv.nr. B 4691a-f. Prins Joachims dåb, 1969. Fotografi. Optaget af Karin Munk 1968. Inv.nr. F 741. Thorkild Simonsen, f. 1926. Fotografi. Optaget af Karin Munk 1968. Inv.nr. F 742. Vera Merrild, 1935. Fotografi. Optaget af Karin Munk 1968. Inv.nr. F 743. Carl Vrang, 1918-2005, direktør. Fotografi. Optaget af Karin Munk 1968. Inv.nr. F 744. Kjeld Ladefoged, 1913-1991, skovrider. Fotografi. Optaget af Karin Munk 1968. Inv.nr. F 745. Finn Nørbygaard, f. 1952, skuespiller. Fotografi. Optaget af Karin Munk 1968. Inv.nr. F 746. Louis Jensen, f. 1943, forfatter. Fotografi. Optaget af Karin Munk 1968. Inv.nr. F 747. Svend Aage Madsen, f. 1939, forfatter. Fotografi. Optaget af Karin Munk 1968. Inv.nr. F 748.

årsskrift 2015

carlsbergfondet


173 Camilla Christensen, f. 1957, forfatter. Fotografi. Optaget af Karin Munk 1968. Inv.nr. F 749. Niels Ryberg, f. 1946, billedkunstner. Fotografi. Optaget af Karin Munk 1968. Inv.nr. F 750. Lise Blaabjerg, f. 1939, billedkunstner. Fotografi. Optaget af Karin Munk 1968. Inv.nr. F 751. Jørn Rønnau, f. 1944, billedhugger. Fotografi. Optaget af Karin Munk 1968. Inv.nr. F 752. Carl Fårup Christensen, 1918-1988, billedkunstner. Fotografi. Optaget af Karin Munk 1968. Inv.nr. F 753. Clara Andersen, f. 1944, keramiker. Fotografi. Optaget af Karin Munk 1968. Inv.nr. F 754. Karin Nathorst Westfelt, 1921-2013, billedkunstner. Fotografi. Optaget af Karin Munk 1968. Inv.nr. F 755. Søren Johannes Bentsen, f. 1977, billedkunstner. Fotografi. Optaget af Karin Munk 1968. Inv.nr. F 756. Martin Schuster, f. 1956, trompetist. Fotografi. Optaget af Karin Munk 1968. Inv.nr. F 757. Cecilia Mihályka Telmányi, f. 1938, cellist. Fotografi. Optaget af Karin Munk 1968. Inv.nr. F 758. Niels Ole Bo Johansen, f. 1961, basunist. Fotografi. Optaget af Karin Munk 1968. Inv.nr. F 759. Signe Madsen, f. 1968, violinist. Fotografi. Fotografi. Optaget af Karin Munk 1968. Inv.nr. F 760. Merete Hofmann, f. 1949, oboist. Fotografi. Optaget af Karin Munk 1968. Inv.nr. F 761.

Ud f ø rt på muse e ts f o r a nl e d ning: Haldor Frederik Axel Topsøe, 1913-2013, grundlægger. Olie på lærred. Udført af Mikael Melbye, 2013, 80 x 96. Inv.nr. A 9682. Libyen 2011. Olie på lærred og træ. Udført af Peter Carlsen, 2014, 255 x 243. Inv.nr. A 9689. Prins Henrik af Danmark. Tre Livsstadier. Olie på lærred. Udført af Niels Christian Strøbek, 2014, 250 x 175. Inv.nr. A 9690. Blue Shield. Olie på lærred. Udført af Peter Martensen, 2014, 160 x 250. Inv.nr. A 9698.

Nicolai Alexandrowitch, 1843-1865, storfyrste Ubekendt kunstner, ca. 1864 Fotografi Inv.nr. F 762

Skitser til Transition — de danske styrker i Afghanistan. Udført af Mathilde Fenger. Inv.nr. A 9725-30. Skitser til Libyen 2011. Udført af Peter Carlsen. Inv.nr. A 9731-34.

Modstående side: Heinrich Albert Thalbitzer, 1737-1785, konsul Udført af Anna Rosina Liszewska, 1762. Olie på lærred Inv.nr. A 9693

det nationalhistoriske museum på frederiksborg

årsskrift 2015


Haldor Frederik Axel Topsøe, 1913-2013, grundlægger Udført af Mikael Melbye, 2013. Olie på lærred Inv.nr. A 9682 Modstående side: Lise Blaabjerg, f. 1939, kunstmaler Fotografi. Optaget af Karin Munk, 1987 Inv.nr. F 751 Niels Ryberg, f. 1946, kunstmaler Fotografi. Optaget af Karin Munk, 1977 Inv.nr. F 750 Søren Johannes Bentsen, f. 1898, kunstmaler Fotografi. Optaget af Karin Munk, 1977 Inv.nr. F 756 Signe Madsen, f. 1968, violinist Fotografi. Optaget af Karin Munk, 1992 Inv.nr. F 760

årsskrift 2015

carlsbergfondet


176 r e s u l ta to pg ør else for å ret 1. j anu ar — 3 1. dece mber 2014 i 1.000 kr. 2014 2013 Indtægter Rådighedssum fra Carlsbergfondet 17.078.000 15.400 Særbevilling fra Carlsbergfondet 1.656.000 2.063 Gaver fra andre fonde 957.000 1.675 Entreindtægter 10.186.209 8.071 Andre salgsindtægter m.m. 3.822.187 2.884 Indtægter i alt Omkostninger Personaleomkostninger: Lønninger og pensioner Andre omkostninger til social sikring Andre eksterne omkostninger Forbrug af særbevillinger, Carlsbergfondet Forbrug af gaver, andre fonde Omkostninger i alt

33.699.396 30.093

16.495.416 14.749 285.546 222 16.780.962 14.971 14.572.170 1.656.000 775.000

13.119 2.063 0

33.784.132 30.153

Resultat før renter -84.736 –60 Renteindtægter 60.263 42 Renteomkostninger 0 0 Årets resultat Henlæggelse til ombygning af Ny Samling Henlæggelse til udstilling for Prins Henrik Henlæggelse til Bob Dylan udstilling Henlæggelse til ekstra aktiviteter vedr. bataljemalerierne Henlæggelse fra tidligere år overført til frie midler Ikke henlagt andel af årets resultat Årets resultat

CVR-nr. 12 93 51 10

årsskrift 2015

carlsbergfondet

-24.473 2.698 0 -150.000 -350.000 -115.596 -384.404 975.527

1.500 150 350 500 0 198

-24.473 2.698


177 bal an ce p r. 3 1 . de c e mbe r 20 1 4 i 1.000 kr. 2014 aktiver Anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Værdipapirer 71.273

2013

66

Anlægsaktiver i alt

71.273

66

Omsætningsaktiver Varebeholdninger Handelsvarer

573.978

610

Tilgodehavender Tilgodehavende hos Carlsbergfondet Andre tilgodehavender Forud betalte omkostninger Periodeafgrænsningsposter

239.753 533.042 25.062 0

68 1.842 73 0

797.857

1.983

10.925.797

14.807

Omsætningsaktiver i alt

12.297.632

17.400

aktiver i alt

12.368.905

17.465

passiver Egenkapital Kapital, primo Ikke henlagt andel af årets resultat Henlagt til særlige formål af årets resultat

8.145.946 975.527 -1.000.000

5.448 198 2.500

Egenkapital ultimo

8.121.473

8.146

953.825 1.197.010 168.482 1.818.185 109.930

4.517 2.406 1.070 1.211 115

4.247.432

9.319

Tilgodehavender i alt Likvide beholdninger

Gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Bevilling til særlige projekter, forudbetalt Leverandører af varer og tjenesteydelser Skyldige omkostninger Anden gæld Deposita Gældsforpligtelser i alt

passiver i alt

12.368.905

17.465

det nationalhistoriske museum på frederiksborg

årsskrift 2015


178

ĂĽrsskrift 2015

carlsbergfondet


179

t u borgfon det

det nationalhistoriske museum pĂĽ frederiksborg

ĂĽrsskrift 2015


180

23 tuborgfondet en del af fællesskabet

Af anne-marie skov direktør tuborgfondet

årsskrift 2015

Ved årsskiftet overtog Anne-Marie Skov ledelsen af Tuborgfondet med det mandat at modernisere fondet. Målet er at blive væksthus for samarbejde mellem erhvervsliv og civilsamfund med særlig fokus på den frivillige indsats for at yde et ekstra løft inden for kulturen, det grønne og samfundsnytten

carlsbergfondet


I

begyndelsen af året havde jeg det privilegie at overtage det daglige ansvar for Tuborgfondet efter 10 år som Senior Vice President for Carlsbergs globale kommunikation og CSR. I samme periode sad jeg også i Tuborgfondets bestyrelse som virksomhedens repræsentant. Jeg har derfor haft god mulighed for at lære fondet at kende indefra, herunder at se mulighederne for at modernisere Tuborgfondet, som var det mandat, som fondets bestyrelse gav mig ved overtagelsen. Et levende og folkeligt fællesskab i foreninger og organisationer med mange aktive medlemmer og engagerede frivillige ildsjæle er det bedste udgangspunkt for et stærkt og blomstrende civilsamfund, som igen er en væsentlig forudsætning for et velfungerende erhvervsliv. Tuborgfondet ønsker at bidrage til at skabe livsglæde, begejstring og respekt mellem mennesker. Vi prioriterer hjælp til nye som gamle foreninger og fritidsaktiviteter, der udviser

Tuborgfondet har i år doneret 500.000 kr til Opera Hedelands egnsteater (foto Mikal Schlosser), som takket være en stor frivillig indsats hvert år i august gennemfører en opera i det fri. 190.000 kr gik til udvikling og implementering af hjemmeside til Young Global Pioneers, der er en non-profit organisation for unge mennesker fra mange lande, som skal på en ”dannelses­ rejse” efter endt eksamen.

Tuborgfondets formål er at virke for samfundsgavnlige formål, særlig til støtte for dansk erhvervsliv. (Fundats for Tuborgfondet)

tuborgfondet

årsskrift 2015


182 Tuborgfondet bevilliger over en 5 årig periode 15 mio. kroner til forskning i betydningen af dansk eksport. Et konkret udkomme af denne forskning er ”Eksportens DNA”, den første forskningsbase­ rede opskrift på, hvad virksomheder skal gøre for at få succes med eksport, som i løbet af 2015 formidles til en lang række danske virksom­ heder. Studierne foregår på Aarhus Universitet, Tuborg Research Center for Globalisation and Firms under ledelse af Professor Philipp Schrøder.

virketrang, åbner sig, rækker ud og skaber nærvær, så endnu flere får mulighed for at deltage, og samhørigheden bliver dybere og værdien af fællesskabet større.

Tuborgfondet – en del af Carlsberg-familien Det er en grundlæggende værdi for Carlsberg, at overskuddet fra bryggeridriften gives tilbage til samfundet. Tuborgfondet har siden sin stiftelse i 1931 ligget fint i tråd med den værdi. Fondet har i årenes løb støttet en mangfoldighed af folkelige foreninger og initiativer inden for sport, kultur, natur og miljø til glæde for mange mennesker over hele landet. Og vi har givet midler til forskning og uddannelse, der har skabt viden og kompetencer, som dansk erhvervsliv har haft god nytte af. Tuborgfondet har bestræbt sig på at være samfundshjælperen, der gerne vil støtte så mange som muligt. Tuborgfondet har hidtil primært uddelt midler efter ansøgning. I 2014 modtog fondet således 2155

Tuborgfondet donerede 2 x 30.000 kroner til to priser i den årlige event for ”Carl prisen”, der hylder kom­ ponister, sangskrivere og andre ud­ øvere inden for alle musikgenrer. På billedet ses modtageren af årets Ærespris, musikjournalist Jan Sneum, der straks gav prisen videre til et ungt talent, multikunstneren Tone.

ansøgninger og uddelte 645 bevillinger på 24,2 millioner kroner, heraf cirka to tredjedele til bevillinger inden for kultur og sport. De mange mindre bevillinger, der uddeles i brede dele af det danske civilsamfund betyder, at Tuborgfondet er kendt af det frivillige og folkelige Danmark, som fondet, der kan hjælpe med et sæt nye fodbolde, erstatning for de slidte møbler i forsamlingshuset eller nye microportere til den lokale teaterforenings sommerforestilling. Sideløbende med de mindre uddelinger, anvendes godt 20 % af Tuborgfondets midler til forsknings- og uddannelsesrelaterede aktiviteter til støtte for dansk erhvervsliv. Således har fondet i 2014 støttet forskning i dansk eksport (Eksportens DNA), forskning i betydningen af kultur og identitet for virksomheder i transformationel forandring, og forskning i private fondes bidrag til den almene værdiskabelse. Bevillinger til disse større forskningsprojekter ydes typisk over en tre-årig periode med løbende afrapportering til en følgegruppe nedsat af Tuborgfondets bestyrelse. Et væsentligt succeskriterie udover selve forskningen er at sikre, at forskerne formidler resultaterne til en bred målgruppe. Projektet om fonde er nærmere omtalt på de følgende sider.

Fondet har i årenes løb støttet en mangfoldighed af folkelige foreninger og initiativer inden for sport, kultur, natur og miljø til glæde for mange mennesker over hele landet.

årsskrift 2015

carlsbergfondet


183

Et væksthus for partnerskab mellem erhvervsliv og civilsamfund Folkeligheden og kontakten til det lokale civilsamfund er Tuborgfondets store styrke. Men det er nu vores ambition at skabe en tættere sammenhæng mellem de to områder, som udgør kærnen i fundatsen: civilsamfundet og erhvervslivet. Vores mål er at blive et væksthus for samarbejde mellem erhvervsliv og civilsamfund med særlig fokus på den frivillige indsats for at yde et ekstra løft inden for de områder, som er kærnen i Tuborgs og fondets værdier: kulturen, det grønne, samfundsnytten. Fondet ønsker at virke som en mere aktiv medspiller og deltage med både donationer, eksperimenter og viden til udvikling af fællesskabet i de frivillige foreninger og organisationer eller gennem innovative partnerskaber. Vi vil også åbne op for samarbejde med andre fonde, virksomheder og foreninger om fælles eksperimenter og større initiativer, der kan virke som inspiration og igangsætter af et dybere samvirke

mellem de frivillige organisationer og erhvervslivet. Tuborgfondet vil vægte forpligtende partnerskaber, der fokuserer på indsatsen, og som kan sikre holdbarhed og mere omfattende fremdrift i en positiv udvikling for civilsamfundet, ligesom vi fortsat vil støtte forskning, der giver indsigt og ny viden om vores fokusområder. Danske virksomheder, store som små, er i dag til stede på mange markeder og ser det også som et ansvar at give tilbage til samfundet og knytte stærke bånd til de lokale fælleskaber, uanset om det er i Danmark eller udlandet. Tuborg som brand er massivt til stede i hastigt voksende økonomier som Kina, Indien og Vietnam. Det er et ansvar, som vi gerne vil støtte gennem vidensdeling og forskning i lokalsamfundsprogrammer og -strategier, som kan styrke danske virksomheders bidrag til civilsamfundet herhjemme og internationalt. Tuborgfondet ønsker at være en aktiv del af fællesskabet — en lille fond men med en stor ambition om at gøre en forskel.

Tuborgfondet har bevilget 2,7 mio kr. til aktiviteter, der skal støtte de fri­ villige under afvikling af den Euro­­pæ­iske Kulturhovedstad, der finder sted i 2017 i Aarhus. Kulturbyens tema er ”Rethink 2017”. Foto er fra en kick-off event, hvor mange tusinde gæster lagde vejen forbi for at høre om de mange projekter, der er igangsat, som er helt afhængige af frivil­liges indsats.

Tuborgfondets værdisæt som er retningsgivende for fondets virke: Fællesskab

Fondet værdsætter et levende og folkeligt fællesskab i foreningerne og de frivillige organisationer

Frivillighed

Fondet værdsætter, at de frivillige har mulighed for at indrette foreningslivet på tidens og fremtidens behov og udfordringer

Samfundsansvar Fondet værdsætter, at danske virksomheder udviser samfundsansvar og hjælper den frivillige verden i Danmark og internationalt

tuborgfondet

årsskrift 2015


184

24 Private fondes almene værdiskabelse

eksemplificeret med Carlsbergs bidrag

Af ANKER BRINK LUND PROFESSOR, DR.PHIL., CBS CENTER FOR CIVIL SOCIETY STUDIES, COPENHAGEN BUSINESS

Danmark har uofficiel verdensrekord i fondsdannelse. Ifølge en opgørelse fra European Foundation Centre har vi 256 fonde pr. 100.000 indbyggere. På de næste pladser følger Schweiz med 158, Sverige med 125 og Finland med 48. De danske fonde er desuden specielle derved, at mange af dem ejer store, multinationale virksomheder. Det skaber grundlag for eksport og beskæftigelse. Men hvad får vi mere alment ud af de private fonde?

SCHOOL

årsskrift 2015

carlsbergfondet


185

m

ed jævne mellemrum dukker der artikler op i dagspressen, der fremstiller ”de stenrige fonde” som roden til meget ondt i det danske samfund. indlæg af denne art hviler ofte på misforståelser og fordomme, så systematisk måling og dokumentation af indsatsen kan have betydelig nyttevirkning, blandt andet med henblik på at skabe grundlag for mere kvalificeret debat i offentligheden. ganske vist kan ikke al værdiskabelse gøres op i penge, men monetære mål har trods alt den fordel, at de kan bringe forskellige formål på fælles formel. Med dette sigte har vi ved cbs center for civil society studies sat os for at vurdere positive og negative virkninger knyttet til den danske fondstradition, der har markante særtræk sammenlignet med udlandet. Vi sætter de danske forhold ind i en komparativ referenceramme, der internationalt betegnes som blended eller shared Value creation. de forskningsbaserede konklusioner bygger på kvantitative registerdata i lange tidsserier. analysearbejdet afsluttes først i efteråret 2017, så her og nu redegøres hovedsagelig for de metodiske udfordringer med afsæt i det overordnede forskningsspørgsmål: Hvordan kan private fonde og fondslignende foreninger påvirke den almene nytte for samfundet (impact) — herunder skaffe forskellige interessen-

ters udbytte (outcome) ved hjælp af formålsbestemte aktiviteter (output) knyttet til filantropiske uddelinger (input)?

Figur 1 Mest uddelende fonde og fondslignende foreninger 2004-20013 (mio. kr).

hvor meget og til hvad? i figur 1 er de 20 mest uddelende fonde og fondslignende foreninger rangordnet ud fra input-data vedrørende eksterne uddelinger fra perioden 2003-13. disse fonde repræsenterer samlet set 90 procent af periodens fondsdonationer. Vi kan således påvise en markant konsoliderings-effekt: broderparten af den private filantropi i danmark bæres af relativt få, selvejende institutioner, der typisk blev etableret for mange år siden. input-mål af denne art er både velbeskrevne og velanskrevne i den samfundsvidenskabelige faglitteratur. Men når det gælder sammenligninger over længere perioder, løber vi hurtigt ind i både teoretiske og praktiske måleproblemer, for eksempel hvordan man mest troværdigt kan omregne fortidens købekraft, og hvordan man meningsfuldt kan vægte forskellige formål mod hinanden. Hertil kommer, at det desværre langt fra er alle danske fonde, der stiller sammenlignelige data til rådighed for forskning af denne art. når vi har valgt at eksemplificere udviklingen med case-studier af de seks fonde, der historisk og aktuelt har tilknytning til carlsberg, er det således ikke primært, fordi

tUborgfondet

It is not from the benevolence of the butcher, the brewer or the baker that we expect our dinner, but from their regard to their own interest. (adam smith, 1776)

årsskrift 2015


186

Figur 2 uddelinger i procent fra fonde tilknyttet Carlsberg 1876-2010.

tuborgfondet har bidraget til finansiering af forskningen. Vigtigere er, at carlsbergfondet betingelsesløst har givet os fri adgang til økonomiske nøgletal i ubrudt linje helt tilbage til den oprindelige fondsstiftelse i 1876. data omfatter i udgangspunktet carlsberg laboratorium (afdeling a), ansøgningsbaserede forskningsbevillinger (afdeling b) og frederiksborgmuseet (afdeling c). i 1902 blev uddelingsvirksomheden suppleret med ny carlsbergfondet i kunstens tjeneste. i 1931 oprettede bryggerikonkurrenten så tuborgfondet, der i 1938 fik følgeskab af carlsbergs Mindelegat. begge har en bred vifte af almennyttige formål. Hvis vi benytter forbrugerprisindekset som omregningsfaktor har disse fonde samlet set uddelt ca. 13 milliarder nutidskroner. den relative fordeling fremgår af figur 2. i relation til blended Value creation er sådanne input/output-mål dog kun et første skridt i analysearbejdet. Målet er at dokumentere det formålsbestemte udkomme, der kun kan vurderes på grundlag af detaljerede analyser af såvel tilsigtede som utilsigtede virkninger.

til gavn for hvem? nogle af de mange fondsinput har næppe gavnet andre end den glade modtager, der som hovedregel efterfølgende har leveret et output svarende til den oprindelige ansøgning — hverken mere eller mindre. enkelte donationer kan endog have gjort mere skade end gavn. Men de fleste uddelinger har resulteret i positiv multiplikator-effekt : carlsbergfondets be-

årsskrift 2015

carlsbergfondet

skedne rejsestipendium på 2000 kr. til niels bohr i 1911 blev for eksempel starten på en verdensomspændende kædereaktion. selvom fondet naturligvis må dele æren for dette kvantespring med andre bidragydere, bl.a. københavns Universitet og rockefeller foundation. til gengæld har egensindige fondsbestyrelser også overset potentielle genier. den slags undladelser må også med i regnestykket. kunstmaleren asger Jorn skrev således til ny carlsbergfondet efter et blandt mange afslag på et rejsestipendium: ”Jeg troede, at de alligevel havde regnet det for et par tusinde kroner værd at slippe af med en abstrakt maler maaske for livstid …” forskere kan naturligvis ikke nøjes med anekdotisk bevisførelse af denne art. der må kvantificerbare data til. et første skridt er at spørge forskellige interessenter, hvad de vurderer, der er kommet ud af konkrete fondsbevillinger. sådanne outcomemål kan bl.a. udmøntes i kontrafaktiske analyser af placebo- og fortrængningseffekt.

Placebo-effekt kendes især fra medicinsk forskning, hvor man giver forsøgspersonerne ”snydepiller” med henblik på at neutralisere tilfældigheder og subjektiv overdrivelse af konsekvenserne ved en specifik indsats. det skønnes, at ca. 30 procent af effekten ved kliniske forsøg og social intervention kan tilskrives placebo. derfor skulle afkastet af fondsdonationerne gerne ligge mindst en tredjedel over input-værdien, før vi kan tale om kausalt udkomme.


187

fortrængnings-effekt er et relativt mål for, hvor meget andre interessenters adfærd reducerer den selvstændige nyttevirkning af en investering. Hvis toneangivende fonde eksempelvis melder ud, at de i en periode vil prioritere store byggeprojekter i kultursektoren, kan beslutningstagere i stat og kommune foruddiskontere ved at skære ned på disse budgetposter med henvisning til, at institutionerne jo bare kan søge midlerne eksternt. Historisk set kunne det for eksempel udmærket tænkes, at københavns Universitet i sin tid bevidst havde beskåret rejsekontoen, vel vidende at niels bohr og andre lovende forskere nok skulle overbevise carlsbergfondet om at dække disse omkostninger — uden at belaste skatteborgerne.

hvad kan det nytte? som det fremgår af figur 3, er carlsberg-fondenes bidrag både til videnskab og kultur øget markant over tid. det kunne lede til den konklusion, at private fondsbevillinger har større betydning i dag, end tidligere. Men vore impact-analyser tyder faktisk på, at den almene nytte var størst i perioden før 1960erne, hvor der både var færre fonde og færre skattekroner til støtte af forskning og kunst. den formålsbestemte nytteværdi må desuden vurderes både på kort og på længere sigt. analyser gennemført af den britiske Wellcome trust viser, at der typisk går over ti år, før en forskningsbevilling kan vurderes som signifikant. for kunst er tidshorisonten endnu længere. det viser sig desuden ofte,

at relativt små, men innovative og risikovillige bevillinger giver størst selvstændig effekt. det er også bemærkelsesværdigt, at 16 af de 20 fonde i figur 1 er tæt knyttet til en eller flere erhvervsvirksomheder. det fremgår af aktuel forskning under ledelse af professor steen thomsen fra cbs, at fondsejede virksomheder gennemgående klarer sig relativt godt målt på driftsøkonomiske parametre. så når det samlede udbytte skal gøres op, kan vi ikke nøjes med at dokumentere virkning af eksterne donationer. også værdiskabelse i form af kommerciel nytte, beskæftigelse og skattebetaling må inddrages. i carlsbergs tilfælde har selve bryggerivirksomheden sandsynligvis skabt mere blivende værdi for det danske samfund end de dertil knyttede fonde. Men uden 139 års mangfoldighed af små og store fondsbevillinger, ville kultur og videnskab være gået glip af værdifulde bidrag — med deraf følgende tilsigtede og utilsigtede virkninger.

Figur 3 uddelinger til videnskab og kultur 1876-2010 (prisindekseret og i mio. kr).

Da Videnskabernes Lys for mig har været Kilde til Lykke og Velvære, ligger det mig paa Hjerte, som et Afdrag paa min Gæld, ogsaa at yde et Bidrag til Videnskabernes Fremme i Almindelighed. (J.c. Jacobsen, 1876)

litteratur: emerson, J.:”the blended Value Proposition: integrating social and financial returns”. california Management

review 2003; 45(4):35-51.

• european foundations centre:

http://www.efc.be/programmes_services/resources/Pages/ foundations-in-europe.aspx

• lund, a.b. (red.): dansk fonds-

ledelse. erfaringsbaserede oplæg til debat. Handelshøjskolens forlag, 2012.

• Porter, M.e. & kramer, M.e.: the great idea:

creating shared Value. Harvard business review, 2011.

• thomsen, s.: ”de gyldne ord og moderne governance prin-

cipper”. carlsbergfondets årsskrift , 2011: 108-115.

tUborgfondet

årsskrift 2015


188

ĂĽrsskrift 2015

carlsbergfondet


189

pers ong a l l er i

ny carlsbergfondet

ĂĽrsskrift 2015


190

1 2 3 4 5

6

7

8

9

10

11

12

13

årsskrift 2015

carlsbergfondet


191 1 2 3 4 5 6 7 8 9

10 11 12 13

14 15

16 17

18 19 20 21 22 23

24 25

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

Carlsbergfondets bestyrelse Nina Smith Carl Bache Flemming Besenbacher (formand) Søren-Peter Olesen Lars Stemmerik Carlsbergfondets sekretariat Lene Kyhse Bisgaard (sekretariatschef) Anders Garrigues (økonomichef) Hanne Olsen (regnskabs- og økonomimedarbejder) Jens Otto Veile (kvæstor for Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet) Louise Willumsen (chefkonsulent) Lars Bo Pedersen (chefkonsulent) Jasmina Milenkovic (bevillingsadministrator) Louise Rømert (chefsekretær) Carlsberg Laboratorium Birger Lindberg Møller (direktør) Birgitte Skadhauge (VP for Group Research) Carlsberg Research Center Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Mette Skougaard (direktør) Tuborgfondet Anne-Marie Skov (direktør) Ny Carlsbergfondets bestyrelse Karsten Ohrt (formand) Christine Buhl Andersen Morten Kyndrup Ny Carlsbergfondets sekretariat Nina Schmidt-Petersen (sekretær) Tom Hermansen (chefkonsulent) Anne Krøigaard (sekretariatschef) Ny Carlsberg Glyptotek Flemming Friborg (direktør) Louise Rue Moos (vicedirektør) Foto: Anders Sune Berg 1-13 Jørgen Nilsen 14 Mette Marie Brondbjerg 16 Martin Sølyst 17 Kirstine Ploug 18, 20, 23 Morten Holtum 19, 21, 22 Ana Cecilia Gonzalez 24, 25

årsskrift 2015


Aarsskrift 2015 web  
Aarsskrift 2015 web  
Advertisement