Page 1

w w w.ca r l sbergfon det.dk


ca r l sbergfondet ¡ ü rssk r i f t 2013


carlsbergfondet · årsskrift 2013 © carlsbergfondet 2013 r eda kt ion: l en e ky hse bisg a a rd · a n n e m a r i e n i el sen · est h er kv et n y ja r løv design: kontr a pu nkt · tilret tel ægning & produ ktion: k gr a fik t ry k : n a r aya n a p r e s s · i s b n : 9 8 7- 8 7- 9 8 8 7 74 - 6 - 2 carlsbergfondet h . c . a n d e r s e n s b o u l e va r d 3 5 · 1 5 5 3 k ø b e n h av n v telefon 33 43 53 63 e - m a i l : c a r l s b e r g f o n d e t @ c a r l s b e r g f o n d e t. d k w w w. c a r l s b e r g f o n d e t. d k b e s t y r e l s e : p r o f e s s o r , d r . s c i e n t. f l e m m i n g b e s e n b a c h e r , f o r m a n d Professor, dr.med. Søren-Peter Olesen. Professor, ca nd.oecon. Nina Smith P r o f e s s o r , d r . s c i e n t. L a r s S t e m m e r i k . P r o f e s s o r , d r . p h i l . P e r Ø h r g a a r d s e k r e ta r i at s c h e f l e n e k y h s e b i s g a a r d · Ø ko n o m ic h e f a n de r s g a r r ig u e s k væ s t o r j e n s o t t o v e i l e ny carlsbergfondet b r o l æ g g e r s t r æ d e 5 · 1 2 1 1 k ø b e n h av n k telefon 33 11 37 65 e - m a i l : s e k r e t a r i a t e t @ n y c a r l s b e r g f o n d e t. d k · w w w. n y- c a r l s b e r g f o n d e t. d k b e s t y r e l s e : m a g . a r t. h a n s e d va r d n ø r r e g å r d - n i e l s e n , f o r m a n d l e k t o r , d r . p h i l . m a r i a fa b r i c i u s h a n s e n · p r o f e s s o r , d r . p h i l . m o r t e n k y n d r u p c arlsberg l abor atorium g a m l e c a r l s b e r g v e j 1 0 · 1 7 9 9 k ø b e n h av n v telefon 33 27 27 27 e - m a i l : c a r l s l a b @ c r c . d k · w w w. c a r l s b e r g l a b . d k b e s t y r e l s e : p r o f e s s o r , d r . s c i e n t. f l e m m i n g b e s e n b a c h e r , f o r m a n d p r o f e s s o r , d r . m e d . s ø r e n - p e t e r o l e s e n · p r o f e s s o r , d r . s c i e n t. l a r s s t e m m e r i k t i l f o r o r d n e d e : V i c e a d m . d i r e k t ø r & CFO j ø r n p . j e n s e n sen ior v ice pr esiden t k h a l i l you n es · Prof essor , dr.ph a r m. P ov l K ro gsg a a rd -L a rsen direktør: professor ole hindsgaul De t Nationalhistorisk e Museum på Frederik sborg frederiksborg slot · 3400 hillerød telefon 48 26 04 39 e - m a i l : d n m @ d n m . d k · w w w. d n m . d k b e s t y r e l s e : k a b i n e t s s e k r e tæ r , h e n n i n g f od e , f o r m a n d p r o f e s s o r , d r . s c i e n t. f l e m m i n g b e s e n b a c h e r · d i r e k t ø r p e r k r i s t i a n m a d s e n dir ektør: ca nd.m ag . m et t e skouga a rd tuborgfondet g a m l e c a r l s b e r g v e j 8 · 1 7 9 9 k ø b e n h av n v telefon 33 27 29 00 w w w.t u b o r g f o n d e t. d k BESTYRELSE : VICEADM . DIREKTØR & CFO JØRN P . JENSEN , FORMAND PROFESSOR , DR . SCIENT . FLEMMING BESENBACHER · KONCERNDIREKTØR SØREN ISAKSEN KOMMUNIKATIONSDIREKTØR ANNE - MARIE SKOV · CEO B j ø r n K a r s h o l t UNDERDIREKTØR PETER MOE RASMUSSEN

på o m s l a g e t: D e ta l j e a f byg n i n g s u d s m y k n i n g i P r i n s G o n g s Pa l a d s i B e i j i n g . På D e t N at i o n a l h i s t o r i s k e M u s e u m på F r e d e r i k s b o rg k u n n e m a n 3 . o k t o b e r – 3 1 . d e c e m b e r 2 0 1 2 s e u d s t i l l i n g e n ” K i n e s i s k B e s ø g . E t k e j s e r l i g t pa l a d s på F r e d e r i k s b o rg ”. se artikel side 148.


INDHOLD

6

FORORD

c a r l sbe rgfon det

12

1

købe n h av n e r­s kol e n oprust e r mod n y e si k k e r h edst rusl e r O l e Wæ v e r

18

2

k r æ f t, sta mc e l l e r o g e pige n et i k Kristian Helin

22

3

det spe j l ede se lv D a n Z a h av i

26

4

lyset tøv e r ... o g g å r så h e lt i stå Lene Vesterga ard Hau

32

5

et e k ko f r a de mok r at i et s v ug ge Bjørn Lovén

40

6

n i e l s b oh r — i ta n k e o g h a n dl i ng Finn Aaserud

44

7

mol e k y l e r set m ed ” t u nge” foton e r Lars Henrik Andersen

48

8

gesa m t k u nst w e r k’ et o g de mode r n e k u nst for m e r A n d e r s V. M u n c h

54

9

n y e bl a de t i l da n m a r k s æ r esk r a ns bo poulsen

60

10

p oly k rom i e n i a n t i k sk u l p t u r : fa rv e r ige for m e r Jan Stubbe Østerga ard

66

11

be v i l l i nge r 201 2 — h e ru n de r r egnskab

n y c a r l sbe rgfon det

80

12

C h r ist i a n II o g s øn de r b org h a n s e d va r d n ø r r e g å r d - n i e l s e n

94

13

bu ddh a , ba rok & bryg ge r e n m e t t e m o lt e s e n


100

14

w i l ly ørskovs b øj n i nge r m a r i a fa b r i c i u s h a n s e n

108

15

r i v det t e t e m pe l n ed bjørn nørga ard

116

16

be r et n i ng for å r et 201 2 — h e ru n de r r egnskab

c a r l sbe rg l a b or ator i u m

134

17

de n va nsk e l ige v e j f r a e n gru n dv i de nsk a be l ig opdage l se t i l et kom m e rc i e lt produ kt Ole Hindsgaul og Birgit te Sk adhauge

140

18

be r et n i ng for å r et 201 2 — h e ru n de r r egnskab

det nat iona l h istor isk e m use u m på f r ede r i k sb org

148

19

k i n esisk bes ø g m e t t e s k o u g a a r d o g T h o m a s Ly n g b y

156

20

p ol a r h e lt e n e i de n nat iona l e h istor i e fortæ l l i ng søren mentz

164

21

da nsk e i de n t i t et e r andreas marklund

170

22

be r et n i ng for å r et 201 2 — h e ru n de r r egnskab

t u b orgfon det

182

23

t u b orgfon det — for m å l o g a kt i v i t et e r peter moe rasmussen

184

24

a kt i v brug a f v i r k s om h ede ns h istor i e M a j k e n S c h u lt z

190

pe rs ong a l l e r i


6

carlsbergfondet anno 2013 Af

Carlsbergfondets historie og værdier

flemming besenbacher

Vi lever i en tid, hvor ”New is Normal”, hvor forandringer ofte er mere almindeligt end stabilitet. Dermed får historien særlig betydning som forudsætning for at forstå den verden vi lever i, og det er vigtigt at tage ved lære af historien og erfaringerne. Carlsbergfondet er en af verdens ældste erhvervsdrivende fonde, hvis enestående historie og værdier stadig er fundamentet for den almennyttige, filantropiske virksomhed og for bryggeriet Carlsberg A/S. Det er min vision som formand for Carlsbergfondet at forvalte arven efter stifteren af Carlsberg, brygger J.C. Jacobsen således, at hans tanker, ideer, værdier og Fondets fundats tilgodeses, tilpasses nutiden og medvirker til at præge fremtiden for videnskaben, samfundet og Carlsberg A/S.

formand, carlsbergfondets bestyrelse

årsskrift 2013

carlsbergfondet

Bryggeriet og Carlsbergfondet er grundlagt og bygget op omkring en række værdier, som er urokkelige pejlemærker både i det daglige, og for den strategiske udvikling for fremtiden. Værdierne, som gælder både for Carlsbergfondet og for Bryggeriet er: kvalitet, excellence, stræben efter det fuldkomne, Semper Ardens (altid brændende), forskning og innovation, CSR (Corporate Social Responsibility), SSR (Scientific Social Responsibility), samfundsansvar, ”great people” og gode almene dyder som redelighed, ordholdenhed og en høj grad af integritet. Jeg har i det første år som formand for Carlsbergfondets bestyrelse erkendt den betydning, som disse værdier har. Det er i enhver henseende Carlsbergfondets ambition at stræbe efter det fuldkomne. Det mål er de mange fremragende forskere, der


7 modtager bevillinger fra Carlsbergfondet, i høj grad med til at opfylde. Men vi er også fortalere for samfundsansvar — for videnskabens samfundsansvar (SSR) gennem Fondets bevillinger og for Bryggeriets samfundsansvar (CSR) i bredeste forstand.

Carlsbergfondet giver tilbage til samfundet Carlsbergfondet støtter grundforskning inden for naturvidenskaberne , de humanistiske videnskaber og samfundsvidenskaberne, hvor bevillingerne tildeles de bedste forskere i en ”bottom up” proces. Fondets bestyrelse har ved sidste års uddelinger prioriteret især vækstlaget og talentplejen i dansk forskning og medvirket til at fremme forskermobilitet og internationalisering. Dette er sket gennem bevillinger til unge forskere, der kan medvirke til at sikre generationsskiftet på landets universiteter, samt via rejsestipendier til unge ph.d.’er (postdocs), der herved har fået mulighed for at tilbringe et år ved et af verdens førende universiteter inden for deres fagområder. Endvidere har Carlsbergfondet støttet en række større, længerevarende, interdisciplinære forskningsprojekter samt givet et antal mindre infrastruktur-bevillinger til de bedste forskningsgrupper. Carlsbergfondet uddelte i 2012 i alt 194 mio. kr. Dette beløb dækker både Fondets bevillinger til at imødekomne forskningsansøgninger ved den årlige uddeling og bevillinger til Fondets afdelinger. Carlsbergfondet modtog i 2012 godt 850 ansøgninger, og 15 % af ansøgningerne blev imødekommet. Carlsbergfondets afdelinger, der omfatter Carlsberg Laboratorium, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg og Tuborgfondet modtog i 2012 i alt 59 mio.kr. fra Fondet. Bevillingen til Carlsberg Laboratorium har blandt andet været med til at finansiere banebrydende forskning vedrørende forædling af byg, der bidrager til en højere ølkvalitet, samt fremragende gærforskning. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg dannede i 2012 ramme om en række store udstillinger, herunder ”Kinesisk besøg — et kejserligt palads på Frederiksborg”. Udstillingen var kulminationen på mange års samarbejde med Prins Gongs Paladsmuseum i Beijing. En del af udstillingen omhandlede 1800-tallets danskkinesiske relationer. Tuborgfondet uddelte i 2012 godt 620 bevillinger til erhvervs- og samfundsgavnlige initiativer og aktiviteter. Som eksempel kan nævnes forskningsprojektet om aktiv brug af virksomhedernes historie med Carlsberg som eksempel. Blandt Tuborgfondets bevillinger er også en række bidrag til

sportsklubber, spillesteder og andre bredt almennyttige formål. Ny Carlsbergfondet, der er en særlig afdeling af Carlsbergfondet, uddelte i 2012 i alt 57 mio.kr. Midlerne blev anvendt til indkøb af kunst til danske museer og til en række andre offentlige steder og institutioner såsom kirker, skoler, universiteter og hospices, til udgivelse af kunsthistorisk faglitteratur og til kunsthistorikeres forskningsrejser. Som sidste etape i et tre-årigt projekt for at styrke den museumsfaglige uddannelse uddeltes også bidrag til stipendier til fem ph.d.-studerende i et samarbejde mellem kunstmuseer og universiteter. Ny Carlsbergfondets støtte til Ny Carlsberg Glyptotek udgjorde i 2012 6,3 mio.kr. Glyptoteket dannede i 2012 blandt andet ramme om udstillingen ”Epifani” med Per Kirkebys værker samt udstillingen ”Buddha, barok & bryggeren”, der viste et stort og bredt udvalg af de mange forskelligartede kunstskatte, som Carl Jacobsen købte, og som i dag for et fåtals vedkommende opbevares på Glyptoteket, idet hovedparten er deponeret på andre museer, hvor de mere naturligt hører hjemme.

Fortaler for videnskabelig ansvarlighed Carlsbergfondet støtter den excellente grundforskning. Forskningen skaber imidlertid ikke automatisk værdi og fremgang for samfundet, men fremragende og excellent forskning kan medvirke til at skabe de afgørende nybrud og kvantesping, der kan vise vejen til, hvad Danmark skal leve af og for i fremtiden. For at undgå politisk styring er det vigtigt at forskerne påtager sig et medansvar for samfundsudviklingen og indtænker videnskabelig ansvarlighed (Scientific Social Responsibility) i deres grundforskningsprojekter. Forskerne skal undersøge, om deres basale grundforskning kan bidrage til at løse nogle af de mange store globale udfordringer, som verden er konfronteret med i det 21. århundrede. Løsningen er fremragende forskning og ofte gennem en interdisplinær tilgang i grænsefladerne mellem naturvidenskab, samfundsvidenskaberne og humaniora, og i interdisciplinær tilgang inden for de enkelte hovedområder.

Katalysator for fremragende forskning En katalysator er et stof, der accelererer hastigheden, hvormed en kemisk reaktion foregår, uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen. Carlsbergfondet ønsker at være en ”katalysator” for vækstlaget i dansk forskning og fokuserer på det nytænkende, originale, uforudsigelige og excellente frem for at støtte særlige strategiske temaer. Det sker blandt andet gennem den ”bottom-up”-proces,

årsskrift 2013


8 Paladshaven ved Prins Gongs Palads. Udsnit af Panoramategning af paladset udført af Chen Dazhang, Li Defu, Fu Youye, Zhang Guangzhi, Zhang Wencheng, Lu Yaoru, Meng Fanxi og Lu Pin. Se artikel side 148

der gennemføres i forbindelse med Fondets årlige indkaldelse af ansøgninger. Fondet ønsker i den kommende tid at medvirke til at katalysere processen yderligere ved at gøre mere for at følge op på bevillingerne. Det skal ske ved dannelse af netværk blandt bevillingsmodtagerne, formidling af forskningsresultaterne og etablering af nye interdisciplinære forskningssamarbejder.

Kommunikation og transparens Regeringens Erhvervsfondsudvalg fremsatte ved udgangen af 2012 et sæt anbefalinger til god fondsledelse. Carlsbergfondet opfylder allerede langt de fleste af disse anbefalinger. Fondet har i 2012 lagt vægt på at øge åbenheden og transparensen omkring Fondets praksis og virke. Det er blandt andet sket gennem lanceringen af den nye hjemmeside, hvor vi beskriver Fondets praksis for god fondsledelse, bestyrelsens principper for uddeling af bevillingerne og valgprocedurer for Fondet.

De erhvervsdrivende fonde Carlsbergfondet er en af verdens ældste erhvervsdrivende fonde, etableret i 1876 af brygger J.C. Jacobsen, der med denne konstruktion ønskede at fremtidssikre sit bryggeri. Der er siden oprettet mange erhvervsdrivende fonde ikke mindst i Danmark, og mange af de største C20 selskaber er i dag fondsejede. Fondsejerskabet har generelt medvirket til at sikre virksomhedernes og fondenes stabilitet, hvad angår ejerskab og almen nytte for samfundet. Fondsejerskabet har været et værn, som har gjort det muligt at fastholde virksomhederne, der ofte er vokset til store internationale virksomheder, på danske hænder, og ny forskning tyder på, at fonds-

årsskrift 2013

carlsbergfondet

ejede virksomheder er mere robuste i krisetider. Men de nuværende skatteregler i forbindelse med generationsskifter har desværre gjort, at fondsstiftelse de seneste årtier ikke har været en attraktiv konstruktion for familie- og privatejede virksomheder i Danmark. Carlsbergfondet har gjort opmærksom på behovet for en ny skattelovgivning på fondsområdet, og det er meget positivt, at synspunktet tilsyneladende er blevet hørt i Erhvervsfondsudvalget og blandt de folkevalgte på Christiansborg.

Fokus på kvalitet Carlsbergfondets mission er stedse at være en dynamisk, aktiv hovedaktionær, der ønsker at sikre Carlsberg A/S en stærk position i den pågående internationale konsolideringsproces i ølindustrien. Bryggeriet går en spændende fremtid i møde, og både Carlsbergs bestyrelse og Carlsbergfondet har en meget ambitiøs strategi for Carlsbergs fremtid. Carlsbergfondets fremtidige styrke går således hånd i hånd med bryggeriets udvikling. Carlsbergfondet vil fortsat arbejde på grundlag af det historiske mandat, som vi har fået fra Carlsbergs stifter brygger Jacobsen i blandt andet ”de gyldne ord”: Vedvarende fokus på at højne kvaliteten af bryggeriets produkter, en konstant — semper ardens — stræben efter det excellente. Hvad angår erhvervsaktiviteterne i Carlsberg skal fokus i vid udstrækning være på det korte sigt, på forretningen her og nu, men det må aldrig ske på bekostning af det lange perspektiv. Carlsbergfondet ønsker at medvirke til at skabe en langsigtet værdi for Carlsberg på verdensmarkedet, at gøre det på en rigtig og redelig måde, så Carlsbergfondet kan skabe varig værdi for samfundet.


9

Ã¥rsskrift 2013


ca r l sbergfon det


12

1

københavner­ skolen opruster mod nye sikkerhedstrusler

samfundsvidenskab, 2012

Sikkerhedspolitik er en form for politik, der kan og gør helt specielle ting. Med begrebet ”sikkerhedsliggørelse” (securitization) har den såkaldte ”Københavnerskole” opbygget en indflydelsesrig teori centreret om, hvordan forsvar mod en eksistentiel trussel retfærdiggør brug af ekstraordinære midler. Nye sikkerhedsemner som religion og klima kræver videreudvikling af teorien for at kortlægge aktørernes ukontrollerbare kamp om dette magtfulde virkemiddel med modsætningsfyldte effekter. Nye analyseredskaber kan hjælpe samfundet med at omgås en farlig måde at imødegå fare.

årsskrift 2013

carlsbergfondet

Af Ole Wæver Professor, ph.d., Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Modtager af Carlsbergfondets Forskningspris i


13

Klimaforandringer er en sikkerhedstrussel, har det lydt stadig oftere i det sidste årti bl.a. med en fredspris fra Nobel i 2007 til følge.

F

orskningen i sikkerhedspolitik har gennemgået en dramatisk udvikling de seneste to årtier. Delvist følger den her ændringer i studieobjektet — fra at sikkerhedspolitik kun blev ført af stater overfor militære trusler, til at sikkerhedspolitik i dag vedrører klimaforandringer, energipolitik, terror og det globale fødevaremarked og skal sikre andet end stater, eksempelvis ”regional sikkerhed” og ”human security”. Men også måden, sikkerhed studeres, har ændret sig dramatisk. Dansk forskning har aktier i denne udvikling, for en af de mest markante nye tilgange omtales internationalt som ”Københavnerskolen”. Feltets seneste udviklinger skaber imidlertid nye udfordringer også for denne retning, og nye teoretiske redskaber er ved at blive udviklet til at håndtere disse. I den traditionelle forståelse af sikkerhedspolitik eksisterer begrebet ”sikkerhed”, fordi der er sikkerhedstrusler out there , og ordet ”sikkerhed” tjener til at betegne, kategorisere og håndtere disse. Forskningens opgave er dybest set at udpege

de største trusler og anvise mulige modtræk, hvorefter det er politikernes opgave at udnytte denne viden til at redde os alle.

Sikkerhedens kopernikanske vending De sidste ti år har en stadig større del af den inter­ nationale forskning imidlertid anlagt en ganske anden vinkel. Fokus er flyttet til særtrækkene ved sikkerhedspolitik som en form for politik, der kan og gør helt specielle ting. Dette indbefatter ideelt set den klassiske dagsorden, for med den nye kan man også studere, hvordan forskellige trusler kan imødegås, men selve valget, at noget er et sikkerhedsspørgsmål, ses ikke længere som foretaget af truslen selv, men som en politisk handling hos de forsvarende. Megen af denne nye forskning er foregået med mere eller mindre direkte inspiration fra begrebet ”sikkerhedsliggørelse” (securitization), som jeg opfandt i slutningen af 1980erne. Teorien herom er en central del af den såkaldte ”Københavner­ skole”, der etablerede sig via en række kollektive

carlsbergfondet

De to vigtigste nye sikkerhedsemner i de sidste årtier er religion og klima (...).

årsskrift 2013


15 værker af forskere omkring det daværende ”Center for Freds- og Konfliktforskning” (COPRI) ledet af professor Barry Buzan fra London. Sikkerhedsliggørelse betegner den begivenhed, hvor en aktør får det relevante publikums accept af, at et såkaldt ”referent object” (stat, nation, verdens­økonomien, økosystem, normativ orden) er udsat for en eksistentiel trussel, der kun kan imødegås med ekstraordinære midler. Herved legitimeres brug af midler, der ellers ikke ville blive accepteret såsom krig, anden politisk vold, hemmeligholdelse, overvågning, værnepligt og overtrædelse af internationale konventioner. Siden 1940erne har udtalen af ”sikkerhed” indenfor international politik haft denne specifikke effekt, og begrebets ”betydning” må derfor siges at være, at der udføres en særlig talehandling. Et internationalt symposium i Videnskabernes Selskab påbegyndte i slutningen af 2012 arbejdet med at opspore den 2000-årige begrebshistorie, der har ført begrebet frem til at få denne funktion. Allerede kortlagt er udviklingen i de seneste tre årtier, hvor den ret snævre anvendelse af ”sikkerheds­ operationen” på (primært ydre) trusler mod ”national sikkerhed” har bredt sig til mange nye felter. Om noget ”er” en sikkerhedstrussel, er derfor ikke et spørgsmål om korrekt benævnelse ift. egenskaber ved sagen — det er et valg af måden, samfundet skal behandle dette emne. Sikkerhedskodningen har fordele ift. at fokusere energi, men blandt dens ulemper er en tendentielt af-demokratiserende og af-politiserende nødvendighedslogik. Denne teoretiske vending åbnede en ny forskningsdagsorden: spørgsmål kunne stilles — og besvares. Detaljerede analyser af cases verden rundt har afdækket karakteristiske mønstre. Ofte har

analyserne sigtet til at ansvarliggøre både politikere og forskere ved at vise at tilsyneladende faktuel sikkerhedsviden reelt var handlinger, som afsenderne måtte stå til regnskab for; inklusive at den uundgåelige pris ved at vælge sikkerhedsvejen vitterlig var retfærdiggjort ved de normale procedurers manglende evne til at håndtere den givne udfordring.

Religion og klima som sikkerhedsemner Religion er et nyligt emne, hvor konsekvent sikker­ hedsliggørelsesanalyse afdækker et for mange over­ raskende mønster. Religionens øgede storpolitiske rolle opsummeres dårligt med det almindelige navn ”religionskrige” (eller ”civilisationernes sammenstød”), for sjældent er det én religion mod en anden (som i Middelalderen). Der føres sikkerhedspolitik omkring religion: På den ene side hævdes en religion at være truet, og på den anden side ses religion som en trussel. Men modparten er som oftest sekularismen, en politisk orden med adskillelse af religion og politik. Analysen af religion i den globale sikkerhedspolitik afdækker således en konfliktkonstellation omkring sekularisme — og kan dermed anvise nye veje til mulig nedtrapning af en eskalerende konflikt. Klimaforandringer er en sikkerhedstrussel, har det lydt stadig oftere i det sidste årti bl.a. med en fredspris fra Nobel til følge. Men nærmere analyse viser dog, at koblingen sker på to helt forskellige måder (f.eks. blandet sammen undervejs i Nobelkomitéens begrundelse i 2007): Klimaændringer kan være en sikkerhedstrussel, fordi de kan udløse krige (men så er definitionen faktisk stadig snæver; det er skuddene, der signalerer sikkerhed; årsagerne søges blot i længere årsagskæder). El-

Gennem sikerhedslig­ gørelse legitimeres brug af midler, der ellers ikke ville blive accepteret, såsom krig, anden politisk vold, hemmelig­ holdelse, overvågning, værnepligt og overtræ­ delse af internationale konventioner.

Modstående side: Religionens øgede storpolitiske rolle kan dårligt opsummeres med de almindelige navne ”religionskrige” eller ”civilisationernes sammenstød”, for sjældent er det én religion mod en anden som i Middelalderen.

Sikkerhedsliggørende aktør

rsv

Publikum

Fo

ar

:E

ks

tra

or

din

ær

em

Eksistentiel trussel idl

er

Referent object

carlsbergfondet

årsskrift 2013


16

Der føres sikkerheds­politik omkring religion: på den ene side hævdes en religion at være truet, og på den anden side ses religion som en trussel. Men modparten er som oftest sekularismen, en politisk orden med adskillelse af religion og politik.

ler klimaforandringer kan udpeges til den største trussel per se pga. de samlede effekter og udfordringens omfang. Den første variant understøtter nemt militær tilpasning til klimaforandringerne: Forberedelse på hvor krigene kommer. Den anden ansporer mere entydigt til at føre klimapolitik som sikkerhedspolitik. En lille begrebslig forskel bliver til væsensforskel i samfundsmæssig effekt. De to vigtigste nye sikkerhedsemner i de sidste årtier, religion og klima, demonstrerede værdien af teoretiske redskaber, der kan kortlægge de politiske brudflader. Men samtidig er begrænsninger trådt frem, der kræver en ny runde teoretisk arbejde.

Tilbage til tegnebrættet En risiko ved popularitet for en teori er, at den udvandes. Mange vil søge at putte deres analyser og pointer ind under teoriens dække, og den hives og strækkes til at dække mere, end stoffet kan holde til. (Og som teoriens skaber skal man — især i disse tider præget af citationstal og h-index — kæmpe med sin forfængelighed for ikke bare at takke for tilslutningen) Securitization-teori har mange assimileret til en generel interesse for diskurser og sociale konstruktioner. En uheldig effekt er at groft sagt reducere sikkerhedsliggørelse til ”spin”. Det

Hvem sikkerhedsliggør? Hvordan?

Talehandling

Politik mellem aktører. Kultur og kontekst. Ekspertise.

årsskrift 2013

Hvad en sikkerhedsliggørelse er, og hvordan den sker. Politisk indhold.

carlsbergfondet

bliver til et risikofrit valg af smart indpakning, der altid er til rådighed for magtfulde aktører og kan tilføjes til andre tricks for at opnå en ønsket effekt. Men sikkerhedsliggørelse kan mislykkes for magthavere, der har været vant til at bruge netop denne teknik til at blokere for forandringer: F.eks. Østeuropa i 1989 og Egypten for nylig. Omvendt: aktører uden formel kompetence kan lykkes med at sikkerhedsliggøre og dermed få opbakning til brug af ulovlige midler f.eks. Greenpeace. Og man kan lykkes — og fortryde det; for enhver sikkerhedsliggørelse har en bagside. Eksempelvis kan ”miljøsikkerhed” give øget opmærksomhed om sagen, men indramme den i en trussel-forsvar logik, der er uegnet til konstruktive løsninger. Dette er et af flere problemer, der kan løses ved langt tydeligere at teoretisere selve sikkerhedsliggørelsen som en distinkt begivenhed. På hver side af denne foretages helt forskellige analyser. Kampen analyseres som ”Hvem sikkerhedsliggør hvordan” — og dette er i bund og grund en politisk, åben, ikke-kausal proces. ”Hvad sikkerhedsliggørelsen gør” er kausale mekanismer, der kan fastlægges ved teoretisk og empirisk forskning. Opgaven er ikke at adskille to ensartede faser i et forløb; det er to kvalitativt forskellige fænomener. Dette kræver inter-disciplinært (sam-)arbejde. Ét

Hvad en sikkerhedsliggørelse gør? Kausale mekanismer. Håndtering af udfordringen. Politiske og sociale bivirkninger.


17

foregår med videnskabsfilosofi, fordi debatter i samfundsvidenskab oftest er upræcise mht. hvad teori er (dette kan ikke udfoldes på den korte plads her). Et andet involverer talehandlingsteori. Nyere udviklinger (især ved den italienske sprogfilosof Marina Sbisà) ser talehandlinger som kollektive og politiske. Den normale opfattelse af talehandlinger har ellers været som en form for kommunikation, men den statustransformation, der sker i f.eks. securitization, er en omdefinering af rettigheder og ansvar. Aktør og publikum forhandler sig frem til en relation, der har en specifik karakter med trussel, beskyttelse og tilladelse til særlige midler. Her er paralleller til ”den rigtige Københavnerskole”: Bohrs atommodel og især kvantespringenes status. Situationer kan kun skifte med et bestemt større skridt, ikke gradvis. Og input kan ikke lineært bestemme outcome. En sådan ”kvante-samfundsvidenskab” kan analysere andre politiske kodninger. Kalkulerbar risiko og ultimativ uforudsigelighed er to kodninger, der konkurrerer med sikkerhedsliggørelse

som modus for regulering af farlige felter. Rationaliteterne sammenfiltres ofte i konkret retorik, men talehandlingsperspektivet kan afdække om et felt som klima, cybertrusler, ”hjemmegroet” terrorisme eller spredning af teknologier med våbenpotentiale er lagt ind i organisatoriske rammer, der materialiserer risiko, uforudsigelighed eller usikkerhed. Samfundet formes gennem diskrete valg, der kan fremdrages til åben stillingtagen med disse analytiske redskaber. Carlsbergfondets Forskningspris er meget velkommen i denne sammenhæng. Anerkendelsen understøtter et felt, hvor en dansk styrkeposition kan videreudbygges. Men midlerne falder samtidig på et tørt sted. Det aktuelle behov er en form for teoretisk grundforskning, der er vanskelig at få finansieret nu om dage. Lykkeligvis er de konkrete behov så gammeldags — samtale — at pengene tilmed rækker til de nødvendige møder med de afgørende eksperter i andre discipliner rundt om i verden.

Sikkerhedsliggørelse kan mis­ lykkes for magthavere, der har været vant til at bruge netop denne teknik til at blokere for forandringer: F.eks. Østeuropa i 1989, Egypten for nylig.

Alle fotos: Iris/Scanpix

carlsbergfondet

årsskrift 2013


18

2 kræft, stamceller og epigenetik

i naturvidenskab, 2012

I øjeblikket er der 230.000 kræftpatienter i Danmark, og hvert år får 33.000 nye patienter stillet en kræftdiagnose. Halvdelen af disse vil dø indenfor de første 5 år efter diagnosen. Kræft har derfor stor betydning for de fleste danske familiers hverdag, og der er et meget stort behov for nye og mere effektive behandlingsmetoder. Et af de primære mål med forskningen i mit laboratorium er at forstå hvorfor kræft opstår, da det er helt centralt for at kunne udvikle nye specifikke lægemidler til kræftbehandling.

årsskrift 2013

carlsbergfondet

Af Kristian Helin Professor, ph.d., Direktør, Biotech Research & Innovation Centre (BRIC), Københavns Universitet. Modtager af Carlsberg­ fondets Forskningspris


19 Figur 1 Tumor heterogenecitet. Denne farvning af coloncancer (tyktarmskræft) væv viser de stromale og inflammatoriske celler med blå kerner og tumorcellerne med deres større brune kerner. Man ser en tydelig variation i intensiteten af farvningen af de brune kerner, hvilket giver et indtryk af den heterogenecitet af tumorcellerne i coloncanceren.

G

enetiske mutationer driver kræftudvikling

Kræft er en genetisk sygdom, hvor raske celler udvikler sig til kræftceller på grund af 4-6 forskellige genetiske mutationer i vores gener. Kræft opstår oftest i den ældre del af befolkningen og antallet af ny-diagnosticerede kræftpatienter vil sandsynligvis stige i de kommende år, hovedsageligt som et resultat af den aldrende befolkning. Men kræft er også blevet den mest almindelige dødsårsag i aldersgruppen under 75 år og er derfor et stort samfundsmæssigt problem, hvorfor udviklingen af nye metoder til behandling af kræftpatienter bør være en topprioritet. Forskere har i de sidste 30 år identificeret et stort antal mutationer i gener, der har givet en forståelse af, hvorfor og hvordan kræft udvikler sig. Mutationerne findes ofte i gener, der har betydning for reguleringen af, hvor ofte og hvordan celler deler sig, hvordan celler reagerer i forhold til det omkringliggende væv og til hormoner, og om celler bliver elimineret i tilfælde af DNA-skader. Med andre ord, forskningen har givet os en betydelig viden om hvilke gener, der er involveret i udviklingen af kræft, og mange forskere har bidraget ved hjælp af biokemiske, molekylære og cellebiologiske teknikker til at give en forståelse af, hvordan den normale celles vækst og specialisering er reguleret, og hvordan genetiske mutationer leder til kræft.

Kræftens 1000 gåder Med den store viden vi har, om hvilke gener og mekanismer der leder til udviklingen af kræft, kunne man måske forvente, at nye effektive metoder til behandling af kræftpatienter er realiseret. Med få undtagelser er det desværre ikke tilfældet. Jo, ny målrettet behandling for få udvalgte kræfttyper er blevet introduceret, men det er desværre ikke et generelt fænomen, hvilket der kan være forskellige årsager til. For det første er kræft ikke én sygdom, men en samlebetegnelse for flere hundrede forskellige sygdomstilstande i forskellige væv og med forskellige genetiske forandringer. For det andet består kræftvævet i hver enkel patient af mange forskellige specialiserede celler, som kan have forskellige mutationer og bidrage forskelligt til udviklingen af kræft. For det tredje kender vi ofte ikke den celle, som giver anledningen til udviklingen af kræft, den såkaldte kræft-stamcelle. Kræft er derfor præget af meget stor kompleksitet, og der findes ikke én løsning på ”kræftens gåde”, men måske mange tusinde forskellige løsninger. På trods af denne kompleksitet er der grund til at være optimistisk. Vores viden om de mekanismer, der leder til kræft, har aldrig været større, og nye teknologier, blandt andet genomforskningen, betyder, at vi dagligt får ny indsigt i genetiske ændringer, der er tilstede i de enkelte kræftceller. Udover dette har den farmaceutiske industri aldrig

Kræft er ikke én sygdom, men en samle­ betegnelse for flere hundrede forskellige sygdomstilstande i forskellige væv og med forskellige genetiske forandringer.

carlsbergfondet

årsskrift 2013


20 før haft så mange nye kemiske stoffer under kliniske afprøvninger. Fælles for disse kemiske stoffer er, at de er udviklet mod proteiner, som forskere har vist har betydning for kræftcellers overlevelse. Der er derfor et begrundet håb om, at den opnåede viden om kræft vil føre til bedre behandling af kræftpatienter i de kommende år.

Stamceller og kræft-stamceller Vi kender ofte ikke den celle, som giver anledningen til udviklingen af kræft, den såkaldte kræft-stamcelle.

Kræft-stamcellen har evnen til at gendanne en tumor, selvom alle de andre celler i tumoren er blevet fjernet eller slået ihjel.

årsskrift 2013

Menneskets krop består af mere end 200 forskellige og højst specialiserede celletyper. Disse celler er udviklet fra det tidlige fosterstadie gennem såkaldte differentieringsprocesser, hvor modercellen (dvs. stamcellen) kan dele sig og blive til både en mere specialiseret celle og til en kopi af sig selv. Fælles for de specialiserede (også kaldet differentierede) celler er, at de ofte ikke kan dele sig (f.eks. en hår- eller hudcelle), hvorimod stamcellen bevarer den funktion. Da et af kendetegnene for kræftceller er deres evne til at dele sig, er det ikke overraskende, at de som oftest minder mere om stamceller end om fuldt differentierede celler. I overensstemmelse med dette bliver kræft derfor også betragtet som en differentieringssygdom, som ofte opstår på grund af genetiske mutationer i gener, der styrer den normale differentiering. Denne indsigt, i hvordan celle-differentiering er reguleret, har stor betydning for forståelsen af, hvordan kræft opstår og kan behandles. For eksempel har såkaldt differentieringsterapi, hvor man behandler patienten med et kemisk stof, der inducerer celle-differentiering, vist sig at være en meget effektiv behandlingsform for visse kræfttyper. Imidlertid er tumorvæv som oftest heterogent, og består af forskellige celletyper, der både repræsenterer tumorceller med forskellig grad af differentiering, og af forskellige andre celletyper (Figur 1). Transplanteringsforsøg i mus har vist, at ikke alle celler i tumorvæv kan give anledning til vækst og dannelse af nyt tumorvæv. Kræftforskerne taler derfor om ”tumor-initierende celler”, og i de sidste 10 år er begrebet kræft-stamcelle ofte blevet benyttet. Kræft-stamcellen er ikke en almindelig stamcelle, men har nogle af de samme karakteristika som stamcellen, bl.a. evnen til at dele sig og til at differentiere til forskellige celletyper. Men det vigtigste er, at kræft-stamcellen har evnen til at gendanne en tumor, selvom alle de andre celler i tumoren er blevet fjernet eller slået ihjel. Antallet af kræftstamceller i tumorvæv varierer fra en kræfttype til en anden, og kan være så sjælden som 1 celle ud af 10.000, til at være hovedparten af cellerne i tumoren. Et af de største problemer i kræftbehandlingen er tilbagefald, dvs. patienten responderer til behandlingen, men tumoren kom-

carlsbergfondet

mer igen. En af årsagerne til tilbagefald kan være, at kræft-stamcellen ikke er blevet slået ihjel ved behandlingen. Da kræft-stamceller kun er identificeret i få kræfttyper, er det ikke muligt at teste behandlingsmetodernes effektivitet imod kræftstamcellen. Det faktum, samt indsigten i hvordan kræft udvikler sig, er grunden til, at kræftforskere i øjeblikket arbejder hårdt på at identificere kræftstamcellerne.

Epigenetik, celleidentitet og kræft Alle celler i hvert enkelt menneske har det samme DNA og derfor de samme gener. På trods af det består mennesket af 200 vidt forskellige celler med hver deres specifikke funktion og identitet. En celles identitet er bestemt af de proteiner, der bliver udtrykt i cellen, som igen bestemmes af hvilke gener, der er aktive i den enkelte celle. Aflæsningen af hvert enkelt gen bliver bl.a. bestemt af vækstfaktorer og hormoner i cellernes mikromiljø, cellecelle interaktioner og tilgængeligheden af de enkelte gener for faktorer, der regulerer gen-aflæsning. Hver enkel celle indeholder 2 meter DNA, der skal pakkes ind i en cellekerne, der kun har en diameter på 10 mikrometer. DNA’et i vores celler bliver pakket og kondenseret af særlige proteiner kaldet histoner. Denne proces er til dels reguleret af kemiske modifikationer på histonerne og på DNA’et, hvilket har stor betydning for, om generne kan blive oversat til protein og dermed udtrykt i cellen. Nogle af modifikationerne på DNA’et og histonerne kan blive opretholdt igennem celledeling, og specielt metylering af DNA, som så at sige slukker for et gen, kan i visse tilfælde være permanent i gennem hele livet, hvis et specifikt gen ikke skal benyttes. Da denne form for information om genernes regulering altså kan overføres fra en celle til en anden ved celledeling og ikke er bestemt af det genetiske materiale, er den ikke genetisk, men

epigenetisk (Figur 2). De seneste års forskningsresultater, bl.a. fra mit eget laboratorium, har vist, at epigenetisk regulering har betydning for opretholdelse af cellers identitet, samt at denne type regulering ofte er fejl-reguleret i flere forskellige sygdomme, heriblandt kræft.

Forskningen i mit laboratorium Hovedformålet med forskningen i mit laboratorium er at forstå, hvorfor kræft opstår, og håbet er, at vores forskning kan pege på nye muligheder for udvikling af kræftterapi. Vi startede denne forskning for 20 år siden med en fokusering på, hvordan cellers vækst er reguleret, og hvordan de responderer til aktivering af onkogener (gener i vo-


21 res celler der i visse tilfælde kan fremkalde kræft) og DNA-skader. Omkring årtusindeskiftet fandt vi imidlertid, at nogle proteiner, kaldet Polycombproteiner, er tilstede i højere mængder i kræftceller end i almindelige celler. Vi fulgte op på denne opdagelse, og har i løbet af de sidste 10 år publiceret en lang række opdagelser, der viser hvordan Polycomb proteinerne regulerer den normale cellevækst og differentiering, samt deres betydning for udviklingen af kræft. Et af Polycomb-proteinerne er muteret i flere kræftformer, og er et oplagt mål for udviklingen af ny medicin til kræftbehandling, og flere firmaer har også fornyligt publiceret de første specifikke hæmmere af dette Polycomb protein, som inden længe vil blive testet i kliniske forsøg. Vores arbejde med Polycomb-proteinerne ledte til at epigenetik og forståelsen af hvordan stamcelle-differentiering og celleidentitet er reguleret, blev et centralt forskningsområde i mit laboratorium. Et stor bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond betød, at vi kunne oprette Center for Epigenetik (www.epigenetics.ku.dk), og en nylig bevilling fra Novo Nordisk Fonden og Det Strategiske Forskningsråd betød, at vi kunne oprette Dansk Stamcelle Center (www.danstem.ku.dk). I 2005 ledte vores forskning til identifikationen af en ny gruppe enzymer, såkaldte histon-demetylaser, der kan revertere metyleringen af histonerne. På det tidspunkt mente de fleste forskere, at denne modifikation af histonerne var stabil og kun kunne fjernes fra DNA, hvis histonerne blev udskiftet. Vores resultater viste, at det ikke var tilfældet, hvilket ledte til et paradigmeskifte i forståelsen af, hvordan epigenetiske modifikationer kontrollerer gen-aflæsning og celledifferentiering. Udover dette fandt vi, at et af enzymerne ofte findes i forhøjede mængder i kræftceller i forhold til normale cel-

ler, og vi fremsatte en hypotese om, at man kunne bremse kræftcellers vækst ved at hæmme enzymernes funktion. Disse opdagelser, samt identifikationen af tre andre enzymgrupper med lignende aktivitet, førte til, at jeg sammen med forskere fra mit laboratorium i 2008 startede biotekfirmaet EpiTherapeutics (www.epitherapeutics.dk), der udvikler hæmmere af histon demetylaser med håbet om, at de kan bruges til kræftbehandling. En af de mest studerede epigenetiske modifikationer er metylering af cytosin (en af de fire baser i vores DNA). Metyleret cytosin kaldes den 5. base i DNA, og kan nedarves fra en celle til en anden ved celledeling. Nogle få forskningsresultater tyder også på, at DNA-metyleringen og derved det epigenetiske fingeraftryk kan nedarves fra en generation til den næste. DNA-metylering er stabil, og kan på udvalgte gener opretholdes igennem en hel menneskealder, hvilket f.eks. er tilfældet med det inaktiverede X-kromosom hos kvinder. I 2009 blev det imidlertid vist, at metylcytosin kan nedbrydes af et enzym kaldet TET1. Samtidigt med denne opdagelse blev et nært beslægtet enzym, TET2, vist at være det mest hyppige muterede gen i mange forskellige blodkræfttyper. Da DNA-metylering ofte er ændret i kræftceller, og har vist sig at have betydning for udviklingen af kræft, var resultaterne yderst interessante. Vi har karakteriseret enzymerne yderligere og har bidraget med betydelig indsigt i, hvordan DNA-metylering er reguleret i normale stamceller og foreslog i en artikel, publiceret i tidsskriftet Nature, en model for, hvorfor inaktiveringen af TET2 kan lede til udvikling af kræft. Da ændringer i DNA-metyleringsmønsteret spiller en væsentlig rolle i mange kræftformer vil en større forståelse af årsagerne til DNA-metylering kunne få stor betydning for udvikling af ny og mere effektiv kræftmedicin.

carlsbergfondet

En celles identitet er bestemt af de proteiner, der bliver udtrykt i cellen, som igen bestemmes af hvilke gener, der er aktive i den enkelte celle.

Figur 2 Epigenetisk regulering af gen-aflæsning. Vores DNA er pakket omkring histonproteiner (gult). Disse histoner bliver modificeret af forskellige enzymer (her vist som HDM, HMT, HDAC og HAT), der giver anledning til binding af andre proteiner. Disse modifika­ tioner har stor betydning for, om genet er slukket eller bliver aflæst.

årsskrift 2013


22

3 det spejlede selv

Modtager af Carlsbergfondets Forskningspris i humanistisk videnskab, 2011

Hvordan skal man undersøge, hvad det vil sige at have ”selvbevidsthed” og være et ”selv”? Spejlselvgenkendelsestesten har været særdeles anvendt i den empiriske forskning og har været brugt til at teste for forekomsten af selvbevidsthed hos bl.a. spædbørn, elefanter, delfiner og husskader. Men hvor overbevisende er denne model egentlig? Har vi her at gøre med en eksemplarisk demonstration af, hvordan empirisk forskning på egen hånd kan nå frem til en besvarelse af de spørgsmål, som filosoffer tilsyne­ ladende uden synderligt held har kæmpet med i århundreder?

årsskrift 2013

carlsbergfondet

Af Dan Zahavi Professor, dr.phil., centerleder, Center for Subjektivitets­forskning, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet.


F

23

ilosofiens rolle

Der er mange vanskeligheder forbundet med at forstå præcist, hvad det vil sige at have ”selvbevidsthed” og være et ”selv”. Spørgsmålene har været diskuteret i den filosofiske litteratur i århundreder, men til trods for den langvarige beskæftigelse med emnet råder der stadig megen uenighed. Det var bl.a. manglen på en egentlig filosofisk konsensus, der på et tidspunkt fik nobelpristageren Francis Crick, en af den moderne molekylære genetiks fædre, til at udtale, at det er “håbløst at søge at løse bevidsthedsproblemerne via generelle filosofiske argumenter”, eftersom filosoffer ifølge Crick ”har klaret sig så dårligt de sidste to tusind år, så at de burde udvise en vis beskedenhed, snarere end den overlegenhed de ofte anlægger”. Beskedenhed er givetvis en dyd, men bør vi gå skridtet videre, vende filosofien ryggen, og i stedet satse på, at den empiriske videnskab kan levere svarene på disse fundamentale spørgsmål?

Spejltesten Lad mig kaste et filosofisk blik på et af disse videnskabelige svar. Svaret har været særdeles indflydelsesrigt og har fungeret som underliggende præmis i talrige artikler indenfor både udviklingspsykologi og komparativ psykologi og senest også været inspirationskilde for ny hjerneforskning. Siden 1970’erne har den amerikanske psykolog Gordon Gallup i en lang række publikationer præsenteret og diskuteret sin såkaldte spejlselvgenkendelsestest (mirror self-recognition test). I den klassiske forsøgsopstilling blev chimpanser først introduceret til spejle for at gøre aberne fortrolige med dem. De blev herefter bedøvet, og under bedøvelsen blev chimpanserne markeret med røde mærker på det ene øre og over det ene øjenbryn. Efter de vågnede op, observerede man dem for at se, om de spontant rørte ved mærkerne (for at udelukke at de skulle kunne lugte eller mærke dem), og herefter introducerede man dem igen til spejlene. Mens chimpanserne i den spejlløse periode typisk strejfede de røde mærker en enkelt gang, steg antallet af berøringer til mellem fire og ti efter, at spejlene var blevet genintroduceret. Gallups forklaring af den ændrede adfærd er som følger: Chimpanserne genkendte sig selv i spejlet, og derfor opdagede de også, at det var deres eget ansigt, som var blevet mærket med rødt. Gallup drager nu særdeles vidtrækkende konsekvenser af disse fund. For det første mener han, at evnen til at bestå spejltesten og genkende sig selv i spejlet, leverer håndgribelig og operationaliserbar evidens for tilstedeværelsen af selvbevidsthed. Men herud-

over hævder Gallup også, at spejltesten kan teste for tilstedeværelsen af bevidste oplevelser. Ifølge Gallup har vores bevidsthedsliv således et dobbelt fokus. Det er vores bevidsthed, som gør det muligt for os at rette vores opmærksomhed mod genstande i verden, men den tillader os også at rette vores opmærksomhed indad mod vores egne mentale tilstande og derved gøre dem bevidste. I den forstand omfatter bevidsthed såvel genstandsbevidsthed som selvbevidsthed. Gallup hævder nu, at dyr, som ikke er i stand til at bestå spejltesten, også mangler selvbevidsthed og derfor heller ikke kan have bevidste oplevelser. Gallups oprindelige undersøgelser ligger allerede år tilbage, men hans forsøgsopstilling og mo-

carlsbergfondet

At se sit eget ansigt er at se sig selv som andre ser en.

årsskrift 2013


24

Beskedenhed er givetvis en dyd, men bør vi gå skridtet videre, vende filosofien ryggen, og i stedet satse på at den empiriske viden­skab kan levere svarene på disse fundamentale spørgsmål?

del har ikke blot efterfølgende været anvendt for at undersøge om spædbørn, elefanter, delfiner og husskader har selvbevidsthed, men har som allerede nævnt også fundet anvendelse i hjerneforskningen. Ligesom Gallup hævder hjerneforskeren Julian Keenan således, at evnen til at bestå spejltesten beviser tilstedeværelsen af selvbevidsthed, og at en manglende evne til at bestå spejltesten går hånd i hånd med fraværet af andre former for selvbevidst adfærd. Keenan har så efterfølgende undersøgt, om der skulle være områder i vores hjerne, som udviser markant større aktivitet, når vi genkender billeder af os selv (sammenlignet med billeder af andre folk, vi kender), og har hævdet, at sådanne områder i givet fald må være særlig relevante for forekomsten af selvbevidsthed. Keenan har sågar hævdet, at selvet må være lokaliseret i netop disse områder. Hvor overbevisende er Gallups model? Har vi her at gøre med en eksemplarisk demonstration og eksemplifikation af, hvordan empirisk forskning på egen hånd kan nå frem til en besvarelse af de spørgsmål, som filosoffer tilsyneladende uden synderligt held har kæmpet med i århundreder?

Selvbevidsthedens mangfoldighed Der er god grund til at nære skepsis overfor de konklusioner, som både Gallup og Keenan er nået frem til. For at starte med en naiv indvending, hvis Keenan og Gallup har ret, burde blinde, der ikke er i stand til at genkende deres eget spejlbillede, også mangle selvbevidsthed, men det er næppe korrekt. Modellen har imidlertid også andre kontraintuitive implikationer. Ifølge Gallup har alle de væsener, som ikke kan bestå spejltesten — og det indbefatter ikke blot de fleste dyr, men også spædbørn op til 18 måneders alderen — ingen bevidste oplevelser. De kan ikke føle kulde eller varme, velvære, tryghed, smerte, frygt eller sult. Hvis det virkelig var korrekt, ville det have konsekvenser for, hvordan vi bør behandle spædbørn og dyr. Påstanden er imidlertid ikke blot kontraintuitiv, den savner også teoretisk belæg. Der er ingen grund til at antage, at et individs evne til at gennemleve subjektive oplevelser skulle være betinget af individets evne til at genkende en visuel repræsentation af sit eget ansigt. Det er slet ikke svært at komme med generelle indvendinger imod påstanden om, at vores evne til at genkende os selv i spejlet skulle udgøre en særlig fundamental form for selvbevidsthed. Skønt genkendelsen af ens eget ansigt kan siges at eksemplificere en form for selvbevidsthed, så beviser fraværet af en sådan selvgenkendelse ikke fraværet af enhver anden form for selvbevidsthed. Et af problemerne med Gallups

årsskrift 2013

carlsbergfondet

og Keenans undersøgelser er således, at de begge undervurderer, hvor mangefacetteret et fænomen selvbevidsthed er, hvilket til gengæld burde være velkendt for de fleste, der har fulgt med i den filosofiske debat. Mange filosoffer vil f.eks. hævde, at der ikke kun findes en refleksiv (tematisk og begrebsligt medieret) selvbevidsthed, men at denne forudsætter en førrefleksiv (utematisk og umiddelbar) selvfortrolighed. Visse udviklingspsykologer vil ligeledes hævde, at spædbørn besidder en kropsforankret selvoplevelse, lang tid før de er i stand til at bestå spejlselvgenkendelsestesten, og at de allerede meget tidligt er i stand til at skelne egne handlinger fra andres handlinger. Man kan spørge, om vi overhovedet ville være i stand til at genkende os selv i spejlet — som bl.a. trækker på en registrering af synkronien mellem vores egne bevægelser og spejlbilledets bevægelser — hvis ikke vi netop besad en sådan kropslig selvbevidsthed?

Selvet som socialt objekt Dette betyder ingenlunde, at spejlselvgenkendelse er uden betydning, men måske ligger dens egent­ lige signifikans et andet sted, end Gallup antager. Ifølge Gallup involverer spejlselvgenkendelse en perfekt identitet mellem betragteren og spejlbilledet. Af samme grund hævder han, at man ophører med at respondere socialt til sit spejlbillede, når man genkender sig selv. Men er det virkeligt korrekt? Den visuelle præsentation af ens eget ansigt (det være sig i spejlet eller i et foto) indeholder jo informationer om en selv, som er ganske forskellige fra, hvad man hidtil har været i besiddelse af. Det ansigt, vi ser i spejlet eller i et foto, er jo det ansigt som andre ser, når vi interagerer med dem, og en af grundene til at vi ofte bruger uforholdsmæssig megen tid foran spejlet, netop er ansigtets sociale betydning. At se sit eget ansigt er at se sig selv, som andre ser en. At se sig selv i spejlet er at anlægge et perspektiv på en selv, som svarer til det andre kan anlægge. I modsætning til hvad Gallup hævder, så synes der således at være mere på færde i spejlselvgenkendelse end blot en simpel bekræftelse af en forudgående identitet. Spejlselvgenkendelsen rummer også et element af fremmedgørelse, i hvert fald når det gælder os mennesker. Dette kunne være en del af forklaringen på, hvorfor spædbørns reaktion på og relation til spejlet undergår dramatiske forandringer i løbet af de to første leveår, hvilket allerede blev påvist af udviklingspsykologen Amsterdam i studier fra 1968 og 1972. Efter en periode hvor spædbarnet reagerer med nysgerrighed og interesse, er der faser, hvor det først udviser frygt og siden generthed,


25 når det konfronteres med sit spejlbillede. Det er først herefter, i anden halvdel af det andet leveår, at barnet normalt begynder at kunne bestå spejltesten. Givet denne udvikling, er det tvivlsomt, om spejlselvgenkendelse er så endimensionel en affære, som Gallup antager, og at den er identisk hos dyr og mennesker. Det er intet, der tyder på, at de to uden videre kan sidestilles, og at spejlselvgenkendelse hos delfiner og husskader indeholder de samme kognitive og affektive elementer, som man finder hos spædbørn. Men sagen er endnu mere kompliceret. Kee­ nan studerede hos og er påvirket af Gallups arbejde. Gallup er på sin side stærkt inspireret af den amerikanske filosof, sociolog og socialpsykolog George Herbert Mead, der i sit hovedværk fra 1934 Mind, Self, and Society eksplicit diskuterer og konciperer selvet som socialt objekt. Mead karakteriserer således selvet som en hvirvel i den sociale strøm, og definerer eksplicit selvbevidsthed som et spørgsmål om at blive ”et objekt for sig selv i kraft af ens sociale relationer til andre individer”. Men mens Gallup vedbliver med at vedkende sig sin gæld til Mead, ender han med at forfægte den stik modsatte teori, uden dog på noget tidspunkt eksplicit at markere dette brud. For mens Mead hævder, at erkendelse af andre går forud for selverkendelse, hævder Gallup, at erkendelse af andre forudsætter selverkendelse. Fremfor at præsentere os for rene empiriske undersøgelser af selv og selvbevidsthed, hviler Keenans og Gallups arbejde på et teoretisk fundament med en lang (og delvis forvansket) historie. Når det gælder deres mere principielle overvejelser over, hvad det vil sige at være et selv og være selvbevidst — overvejelser som både har påvirket designet af eksperimenterne og fortolkningen af de empiriske fund — er disse både mangelfulde og i vidt omfang forpligtet på kontroversielle teser. Hvis denne diagnose er korrekt, så er det nærliggende at konkludere, at de pågældende undersøgelser, snarere end at vise hvor overflødigt det er med begrebslige og teoretiske analyser, i høj grad illustrerer nødvendigheden af sidstnævnte. Så måske kan filosofien stadig yde et bidrag.

For en mere udførlig diskussion af de behandlede temaer henvises til Dan Zahavi, Det komplekse selv: Teoretiske og empiriske

perspektiver, Kritik 197, 2010, 58-68. Dan Zahavi & Andreas Roepstorff, Faces and ascriptions: Mapping measures of the self. Consciousness and Cognition 20, 2011, 141-148. Philippe Rochat &

Det er nærliggende at konkludere, at de pågældende undersøgelser, snarere end at vise hvor overflødigt det er med begrebslige og teoretiske analyser, i høj grad illustrerer nødvendigheden af sidstnævnte.

Dan Zahavi, The uncanny mirror: A re-framing of mirror self-

experience , Consciousness and Cognition 20, 2011, 204-213.

Alle fotos: Iris/Scanpix

carlsbergfondet

årsskrift 2013


26

4 lyset tøver ... og går helt i stå

i naturvidenskab, 2011

Lys har fascineret mennesker i tusinder af år. Vi kan finde mange eksempler på dette: fra hedenske sommersolhvervsfester, over 1600-tallets lysstudier af Isaac Newton og hans hypotese om, at lys bestod af materielle partikler, til Thomas Youngs eksperimenter, der viste, at lys kan interferere som kolliderende bølger på en vandoverflade og dermed bekræfte Christiaan Huygens tidligere teori om, at lys er bølger… og videre til kvantemekanikken i 1900-tallet, der introducerede ideen om, at lys både har partikel- og bølgenatur.

årsskrift 2013

carlsbergfondet

Af Lene Vestergaard Hau Professor, ph.d., Harvard University. Modtager af Carlsberg­ fondets Forskningspris


27

O

prindeligt troede man, at lys bevæger sig med uendelig høj hastighed. Men i slutningen af 1600-tallet observerede Ole Rømer, at tidsintervallerne mellem formørkelser af Jupiters måne Io varierede. Rømer tilskrev variationen en varierende distance mellem Jupiter og Jorden, OG at lyset har en endelig udbredelseshastighed — ’lysets tøven’, som han omtalte det. Baseret på observationer af Michael Faraday, Hans Christian ørsted, André-Marie Am­­père og mange andre i 1800-tallet, forklarede James Clerk Maxwell lys som en bølge af oscillerende elektriske og magnetiske felter med en endelig udbredelseshastighed, som han beregnede til at være i fin overensstemmelse med Rømers imponerende observationer. Og så var der Albert Michelson og Edward Mor­ leys lyseksperimenter, der viste, at lyset har samme udbredelseshastighed i alle referencesystemer. Einstein realiserede senere, at dette nødvendiggjorde en fundamental ændring i vores forståelse af rum og tid, som det blev manifesteret i den specielle relativitetsteori udviklet i begyndelsen af 1900-tallet. Einstein satte en øvre fartgrænse for partikler og for udbredelse af signaler, og der er således intet, der kan bevæge sig hurtigere end den hastighed, hvormed lyset udbreder sig i vakuum. Men denne lyshastighed er til gengæld ubegribeligt høj: 300.000 km i sekundet.

Udfordring For nogle år siden begyndte vi at stille os selv følgende spørgsmål: Kan vi tæmme lyset — kan vi få det ned i en fart på ’menneske-skala’? Og svaret er JA — vi kan bremse lyset til cykelrytterfart, og vi kan også stoppe det helt. Vi kan endda stoppe en lyspuls på et sted og få den til at opstå et helt andet sted. For at klargøre, hvordan det sker, er det interessant først at notere, at lys, der går igennem glas, bevæger sig lidt langsommere end lys der udbreder sig i vakuum. I glas er brydningsindekset nemlig 1,5 — dvs lidt højere end indekset for vakuum — og lys nedbremses med cirka 30 %. Derfor kunne man fristes til at foreslå, at vi kunne nedbremse

lys kraftigt ved at kreere et medium med et meget højt brydningsindeks. Det ville dog ikke virke — blandt andet fordi vi så også ville lave verdens bedste spejl og reflektere lyset tilbage. Vi ville ikke kunne få lyset ind i mediet for nedbremsning. Så vi må gøre noget helt andet! Vi starter med at nedkøle atomer til meget lave temperaturer — til nogle milliardedele grad over absolut nulpunkt. I eksperimenterne bruger vi natriumatomer, der kan køles meget effektivt ved brugen af laserstråler. Når laserens frekvens er tunet, så den er tæt på en atomar resonansfrekvens — som er en karakteristisk frekvens, der svarer til forskellen mellem to energiniveauer i atomet — kan vi få en kraftig vekselvirkning mellem laserstrålen og atomet. For at køle atomerne, illuminerer vi dem fra alle retninger med laserstråler, der har en frekvens lidt under resonansfrekvensen for et atom i hvile. Dopplereffekten sikrer nu, at der herved skabes en ‘optisk sirup’, hvor atomernes hastigheder hurtigt neddæmpes, og atomskyen afkøles. Når de helt lave temperaturer nås, dannes en lille superflydende sky — et Bose-Einstein kondensat — hvor millioner af atomer opfører sig nøjagtigt ens — atomerne ’danser i takt’ — de faselåser og kan alle beskrives ved den præcist samme kvantemekaniske bølgefunktion. Bose-Einstein kon­densatet er 0,1 mm i størrelse, indeholder 5-10 millioner atomer og hænger frit svævende i midten af et vakuumkammer, hvor det holdes på plads af et magnetfelt. Atomerne er elektrisk neutrale og vekselvirker derfor kun svagt med omgivelserne, så vakuumkammeret kan holdes ved rumtemperatur. Det giver let adgang til atomerne, og vi har placeret adskillige vakuumforseglede vinduer på kammeret og kan skyde laserstråler ind gennem vinduerne og derved ramme atomerne med laserlys. Og det er præcist, hvad vi gør, når vi begynder at manipulere kondensatet for at nedbremse lys.

Lys ved cykelrytterfart Indtil nu har vi hovedsageligt fokuseret på atomernes bevægelse og beskrevet, hvordan denne kan dæmpes under nedkølingsprocessen. For at danne

Figur 1 Einstein satte en øvre fartgrænse for partikler og for udbredelse af signaler, og der er således intet, der kan bevæge sig hurtigere end den hastighed, hvormed lyset udbreder sig i vakuum. Men denne lyshas­ tighed er til gengæld ubegribeligt høj: 300.000 km i sekundet. Scanpix

For nogle år siden begyndte vi at stille os selv følgende spørgsmål: Kan vi tæmme lyset – kan vi få det ned i en fart på ”menneske-skala”? Og svarer er JA – vi kan bremse lyset til cykelrytterfart, og vi kan også stoppe det helt.

carlsbergfondet

årsskrift 2013


28

Figur 2 Atomets indre energiniveauer.

Indtil nu har vi hovedsageligt fokuseret på atomernes bevægelse og beskrevet, hvordan denne kan dæmpes under nedkølingsprocessen. For at danne langsomt lys må vi også manipulere atomernes indre struktur – og kombinationen giver os helt nye muligheder for ekstrem lysmanipulation.

årsskrift 2013

langsomt lys må vi også manipulere atomernes indre struktur — og kombinationen giver os helt nye muligheder for ekstrem lysmanipulation. Natrium er et alkaliatom, der har en enkelt løst bundet valenselektron, der cirkler om kernen og 10 andre tætbundne elektroner. Efter køleprocessen er alle atomers valenselektron i den lavest mulige indre energi-tilstand, som vi vil kalde tilstand |1>. Atomet har andre indre tilstande, for eksempel tilstand |2>, der har en lille smule højere energi, og tilstand |3> der har langt højere energi. Med alle atomerne i |1> illuminerer vi først kondensatet med en gul laserstråle, som vi kalder koblingslaseren. Den har en frekvens, der svarer til energiforskellen mellem tilstand |2> og |3>, og bruges til at manipulere skyens optiske egenskaber — dets brydningsindeks og absorptionsegenskaber. Vi sender dernæst en lyspuls — ’probe’-pulsen — ind i skyen. Probelyset har en frekvens, der svarer til energiforskellen mellem tilstandene |1> og |3> — og det er denne lyspuls, vi nu vil nedbremse. Hvis koblingslaserstrålen ikke var til stede, og vi kun sendte probe-pulsen ind i skyen, ville atomerne absorbere lyspulsen fuldstændigt, og skyen ville opvarmes enormt og blæse fra hinanden. Eller hvis atomerne i stedet var i tilstand |2>, og vi kun illuminerede med koblingslaseren, ville atomerne absorbere koblingslaserstrålen. De to lysfelter — fra koblingslaser og probe-pulsen — ændrer sammen et atoms indre tilstand, således at den bliver en kvante-superpositionstilstand af tilstandene |1> og |2>. Det betyder, at atomet nu er i begge tilstande på een gang. I superpositionstilstanden foregår

carlsbergfondet

begge absorptionsprocesser på en måde samtidigt, men således, at deres effekt cancelleres, og der faktisk ikke er absorption fra nogen af lysfelterne. Dette er kvanteinterferens, og vi kalder den magiske superpositionstilstand for en ‘dark state’. Hvad den magiske superpositionstilstand præcist er, dvs hvor meget af tilstand |2> og |1> den indeholder, afhænger helt af probepulsens elektriske feltamplitude relativt til koblingslaserfeltets. Så med kvanteinterferensen gør vi atomskyen gennemsigtig (ingen absorption). Samtidigt kan vi ændre skyens brydningsindeks dramatisk, således at indekset varierer meget kraftigt selv med små ændringer i frekvensen af probelyset. (Værdien af brydningsindekset holdes i eksperimenterne tæt på 1, så vi undgår refleksion, men variationen med frekvens er hurtig). Og det forårsager en kraftig nedbremsning af lyspulsen. Lyshastigheden kan styres direkte ved kontrol af koblingslaserens intensitet: jo lavere intensiteten er, jo langsommere går lyset. Ved brug af Bose-Einstein kondensater har vi nedbremset lyset til blot 6 meter i sekundet — hvilket svarer til 20 km i timen! I eksperimenterne bruger vi typisk en lyspuls med en varighed på nogle få milliontedel sekund. Det betyder, at den rumlige længde af lyspulsen, før den sendes ind i kondensatet, er omkring en kilometer. Når lyspulsen sendes ind i skyen, nedbremses lysets forende, men bagenden er stadigt i frit rum, så den suser afsted med normal hastighed og vil begynde at indhente forenden. Resultatet er, at lyspulsen sammenpresses meget kraftigt — nemlig med samme faktor som den, hvormed


29 pulsen nedbremses: en faktor 50 millioner. Fra at være en kilometer lang, bliver lyspulsen sammenpresset til blot 0,02 millimeter. Så selvom et kondensat er ganske lille, er lyspulsen efter nedbremsning endnu mindre og kan rummes fuldstændigt i skyen. Lyspulsen går langsomt igennem skyen, og når forenden forlader skyen, vil den accelerere tilbage til den normale høje lyshastighed, så pulsen strækker sig ud igen. Til slut har den samme længde og energi, som da den startede, men den er enormt forsinket. Mens lyspulsen langsomt går igennem skyen, laver den et lille imprint i atomernes bølgefunktion — som et lille holografisk aftryk. Det aftryk skabes, fordi atomerne inden for den lokaliserede region, hvor lyspulsen er, etableres i en ”dark state” med en rumlig variation, der afspejler lyspulsens facon. Hvis vi i denne situation blokerer koblingslaseren, går lyspulsen i stå og slukker, men informationen, der var i lyspulsen, er ikke tabt, for den er jo allerede indkodet i atomerne.

Konvertering mellem lys og stof – og hvordan vi bærer en lyspuls rundt… I eksperimentet vist i Figur 3 skaber vi ikke blot et men to Bose-Einstein kondensater. Begge består af atomer i indre tilstand |1>, og er vist i figur 3c (0.0 ms). De to kondensater er dannet helt uafhængigt af hinanden. Vi sender nu en probe-puls ind i det første (venstre) kondensat, mens det illumineres med koblingslaseren, der propagerer i modsatgående retning. Lyspulsen nedbremses, komprimeres, stoppes og slukkes i dette første Bose-Einstein kondensat, og vi ender med lyspulsens lille ’holografiske’ aftryk. Lysenergi er kvantiseret i fotoner. Når et atom absorberer eller emitterer en foton, overføres det til en højere eller lavere indre energitilstand. Atomet får også et lille skub: impuls overføres. I ”dark state” er atomerne både i |1> og |2> på samme tid. Den del af et atom, der er i |2>, er overført fra |1> ved kombineret absorption af en probe-foton og stimuleret emission af en koblingsfoton (en foton adde-

carlsbergfondet

Figur 3 3a er en tegnet og forsimplet version af Figur 1a. 3b-c: En perfekt stofkopi af en lyspuls skabes i første kondensat; det forlader kondensatet og bevæ­ger sig ud i frit rum. Efter et par millisekunder nås det andet kondensat, og stofkopien går igennem og kommer ud på den anden side. Lene Vestergaard Hau, Nature 445, 623 (2007)

årsskrift 2013


30 res til koblingslaserstrålen). Atomet har i processen fået to impulsoverførsler — en fra hver foton. Det ’holografiske’ aftryk — pulsaftrykket — formes af den del af atomernes bølgefunktion, der overføres til |2>, og det aftryk begynder at flytte sig med omkring 200 meter i timen. Aftrykket forlader kondensatet og bevæger sig ud i frit rum. Resultatet er, at vi nu i frit rum har en perfekt stofkopi af den lyspuls, der allerede er slukket. Vi kan fotografere stofkopien, der tydeligvis har form som en boomerang (Figur 3c ved 1.3 ms). I kondensatet blev lyspulsen nedbremset mest langs kondensatets centerlinie, hvor atomtætheden er højst. Derfor udviklede lyspulsen netop en boomerangform, før den stoppedes og slukkedes, og det afspejles præcist i stofaftrykkets form. Kvantemekanikken forudsiger, at vi ofte ikke kan vide med sikkerhed, for eksempel, hvor i rummet en partikel er. Ligeledes er der ofte usikkerhed om, hvor mange fotoner, der er i en indkommende lyspuls — der er en kvanteusikkerhed — og i stofaftrykket vil der være nøjagtigt samme kvanteusikkerhed i antallet af atomer (i |2>). Der er jo tale om en perfekt kopi, så form, fase og kvantestatistik overføres fra lyspuls til stofaftryk. Efter at være opstået i det første kondensat og rejst i 2,1 millisekunder, når stofaftrykket det andet kondensat. Det bevæger sig igennem kondensatet og — hvis vi ikke foretager os noget — kommer det ud på den anden side. Hvis vi derimod — når aftrykket er godt begravet i det andet kondensat — simpelthen illuminerer med koblingslaseren, kan vi få lyspulsen til at genopstå som vist i figur 4a. Så her har vi stoppet og slukket lyspulsen et sted i rummet og fået den til at genopstå på et helt andet sted. Det er ret underligt, for stofaftrykket og det andet kondensat består af to sæt atomer, der aldrig har set hinanden før, så hvordan kan de sammen finde ud af at genskabe lyspulsen? Det er kvantemekanikken, der er på spil! Forklaringen ligger i, at vi har med Bose-Einstein kondensater at gøre. Når vi belyser atomer i stofaftrykket med koblingslaseren, agerer de som små antenner. Under normale omstændigheder ville disse antenner gøre hver sit og udsende stråling i alle retninger — stråling, der er kaotisk

og uden informationsindhold. Men tilstedeværelsen af kondensatet sørger for at faselåse de små antenner, så de sammen kan genskabe lyspulsen med informationen bevaret. Det, at vi nu kan bære rundt på lyspulser i stofform, har mange implikationer. Når lyspulsen er i stofform kan vi samle den op og ’lægge den på hylden’ — det kan gøres med optiske pincetter eller små magnetfelter for eksempel. Vi kan også begynde at modellere stofaftrykket — ændre dets form for eksempel — og manipulere dets informationsindhold. Efter manipulationerne er foretaget, kan vi bare overlappe stofaftrykket med et Bose-Einstein kondensat og lave det om til lys. De ændringer, vi har lavet i stofaftrykket, vil nu være at finde i den genopståede lyspuls. Disse metoder til ekstrem lyskontrol åbner for nye paradigmer inden for både klassisk og kvantemekanisk informationsbehandling. Information indkodet i lys kan transporteres i lyslederkabler over lange afstande med minimalt tab. Når det når et knudepunkt i netværket, kan det omdannes til stof uden informationstab, manipuleres og derefter konverteres tilbage til lys og sendes af sted i andre optiske fibre. For eksempel kan man skabe enorme ikke-lineære optiske effekter, hvor to lyspulser i stofform vekselvirker kraftigt og så konverteres tilbage til lys. Selv for lyspulser med blot en enkelt foton vil det være muligt at opnå store ikke-lineariteter — og det er effekter, der kan bruges i kvantecomputere. Også helt nye algoritmer for informationsbehandling er mulige, hvor de traditionelle enkelt- og to-bit operationer som fundamentale byggesten erstattes af ’global processing’ og operationer, der udføres samtidigt på tre-dimensionelle inputmønstre. Vi har opnået komplet symmetri mellem lys og stof. Så vi kan på en måde sige, at vi er nået ’full circle’: Fra Newton over Young og Maxwell er vi nu tilbage til Newton. I Opticks, der blev publiceret i 1704, spekulerede Newton om ikke lys bestod af små partikler og ordinært stof af store partikler… og videre, at via en alkymistisk omdannelse ”Are not gross Bodies and Light convertible into one another, ...and may not Bodies receive much of their Activity from the Particles of Light which enter their Composition?”

Når lyspulsen er i stofform kan vi samle den op og ”lægge den på hylden” – det kan gøres med optiske pincetter eller små magnetfelter for eksempel.

årsskrift 2013

carlsbergfondet


31 Figur 4 En lyspuls konverteres til en stofkopi i eet kondensat og omformes igen til lys i et helt andet kondensat. Figuren viser en måling af den genopståede lyspuls. Lene Vestergaard Hau, Nature 445, 623 (2007)

I eksperimenterne bruger vi typisk en lyspuls med en varighed på nogle få miliontedel sekund. Det betyder, at den rumlige længde af lyspulsen, før den sendes ind i kondensatet, er omkring en kilometer.

carlsbergfondet

årsskrift 2013


32

5 et ekko fra demokratiets vugge

Af Bjørn Lovén Ph.d., direktør for Zea Harbour Project

årsskrift 2013

I perioden 2001 til 2012 har et internationalt hold af arkæologer og andre specialister, ledet af ph.d. Bjørn Lovén, undersøgt og udgravet Athens antikke havne i Piræus. Flådebaserne i Piræus var blandt antikkens største bygnings­ værker, og krigsflåden var rygraden i det athenske demokrati. Det femte og fjerde århundrede f.Kr. var bystaten Athens storhedstid, hvor der både i selve Athen, men også i dens havneby Piræus, skete en revolutionerende udvikling indenfor områder som lovgivning, demokrati, kunst, arkitektur, videnskab og filosofi. Det er en historisk periode, der har sat sig sine tydelige spor helt op i vores tid, for det var her, fundamentet til den vestlige kultur blev lagt.

carlsbergfondet


33

Fig. 1 Satellitbillede af nutidens Piræus. GoogleEarthPro

D

et Athenske demokratis ilddåb

Vores historie begynder før daggry på en af de sidste septemberdage i året 480 f.Kr. Omkring firstusinde mand i den allierede græske flåde er samlet på strandene langs den græske ø Salamis’ østkyst. Heraf er godt halvdelen fra Athen, og mens de går om bord i deres krigsskibe, kan de se deres hjem og helligdomme brænde mod nattehimlen — erobrede og sat i brand af persernes landhær. Ved daggry sætter perserkongen Xerxes sig til rette på sin medbragte trone og retter blikket mod havet, hvor hans enorme krigsflåde på omkring tusinde skibe, bemandet af tohundredetusinde mand, nærmer sig Salamis åretag for åretag. De allierede grækere har blot firehundrede krigsskibe, og Xerxes føler sig sikker på sejr, men han undervurderer viljestyrken og sammenhængskraften mellem menne-

sker, der står med ryggen mod muren og kæmper for alt, hvad de har kært. Få øjeblikke i verdenshistorien har haft så afgørende betydning, for den græske flådes sejr reddede det unge athenske demokrati og resten af Grækenland fra perserkongens åg. Det er svært at sige, hvad der var sket, hvis grækerne havde tabt ved Salamis, men det ville uden tvivl have fået uoverskuelige konsekvenser for kultur- og samfundsudviklingen, hvis Grækenland var blevet besat og knægtet. Derfor runger sejren ved Salamis til stadighed gennem historien og vækker hver dag beundring og inspiration verden over. Det var en gammel fisker ved navn Mitsakos, der ledte Zea Harbour Project på sporet af flådebaserne fra tiden omkring søslaget ved Salamis i 480 f.Kr. Han fortalte, at han som barn havde siddet og fisket på en søjletromle, der stak op af van-

Det var et imponerende syn, der mødte rejsende, der i antikken sejlede til Piræus – ingen kunne være i tvivl om Athens flådemagt.

carlsbergfondet

årsskrift 2013


Fig. 2 Mounichia-havnen, arkæolog udgraver den vestlige ydermur i det tidligste skibshusanlæg fundet i Piræus. Modstående side: Fig. 3 Kunstnerisk rekonstruktion af de tidligste skibshuse fundet i Mounichia-havnen. Illustration: Yiannis Nakas Fig. 4 Kunstnerisk rekonstruktion af Mounichias havnebefæstning. Illustration: Yiannis Nakas

årsskrift 2013

det i den nordlige del af Mikrolimano-havnen — det der engang var den antikke flådebase Mounichia. Vi havde tidligere gennemsøgt dette område, men havde kun fundet nogle få antikke blokke. Denne del af havnen er en labyrint af ankertov og moderne affald, og det er sjældent, at sigtbarheden er mere end 20–50 centimeter. Figur 2 er et foto fra Mounichia taget på en dag med enestående god sigtbarhed. Mitsakos dirigerede to dykkere hen til stedet, og da de kom op til overfladen, var det med brede smil og strålende øjne — de havde i løbet af ganske kort tid fundet en monumental mur og flere store fundamentblokke i tre søjlekolonnader. I 2010–2012 blev seks skibshuse udgravet, og på baggrund af fund af keramik og en kulstof-14 datering af et stykke bearbejdet træ fundet i fundamentet til en kolonnade, er første byggefase i bygningerne blevet dateret til 510–480 f.Kr. eller umiddelbart herefter. Det er fascinerende at tænke sig, at de krigsskibe, der kæmpede ved Salamis, sandsynligvis var huset i disse skibshuse, og de repræsenterer ZHPs allervigtigste opdagelse (Fig. 3).

Athen og Piræus storhedstid To år efter slaget ved Salamis stifter athenerne og deres allierede det Deliske Søforbund (478 f.Kr.),

carlsbergfondet

der havde til formål at straffe perserne for deres ugerninger og forebygge nye angreb. Denne alliance udnytter Athen til at styrke sin magtposition i Middel- og Sortehavet, og i de næste fem årtier udvikler Athen sig til en reel supermagt både økonomisk, militært og kulturelt. I denne periode fordobles flådestyrken fra 200 til omkring 400 krigsskibe af typen trierer. Vi har fundet 15 skibshuse fra denne centrale historiske epoke, fordelt over en kyststrækning på 132 meter i den østlige side af Zea-havnen. Men storhed står for fald, og i 431 f.Kr. bryder den Peloponnesiske Krig ud mellem Athen og Grækenlands anden stormagt, Sparta. I krigens første år befæstes Piræus’ tre havne mod havet umiddelbart efter et spartansk overraskelsesangreb i 429 f.Kr. En af ZHPs hovedopgaver har været at udgrave og dokumentere havnebefæstningerne i Zeaog Mounichia-havnene, og vi blev meget overraskede over deres omfang (Fig. 4). I Mounichia har vi fulgt den 10 meter brede sydlige fæstningsmole over 146 meter (Fig. 5), en mole, der i antikken har været mindst 15 meter høj. I den nordlige fæstningsmole er indgangstårnet med en diameter på 13 meter bevaret i en højde af 9 meter over havbunden. Det var et imponerende syn, der mødte


carlsbergfondet

ĂĽrsskrift 2013


36 Fig. 5 Mounichia-havnen, arkæologer dokumentere tårn M-T3 i den sydlige fæstningsmole med digital opmålningsteknik. Modstående side: Fig. 6 Fæstningsmure langs Piræus’ kyst. Fig. 7 Zea-havnen, arkitektonisk rekonstruktion af dobbelt­ skibshusene.

rejsende, der i antikken sejlede til Piræus — ingen kunne være i tvivl om Athens flådemagt. Athen taber krigen mod spartanerne i 404 f.Kr., og som en del af fredsbetingelserne beslaglægges krigsflåden, og skibshusene og dele af Athens og Piræus’ fæstningsværker bliver revet ned. Athen bliver tvunget fuldstændigt i knæ, bystaten har herefter i en periode ingen flåde, ingen flådebaser og ingen befæstninger. Men blot ti år senere er Athen på benene igen, og den athenske statsmand Konon knuser den spartanske flåde i et stort søslag ud for øen Knidos ved Tyrkiets syd-

vestlige kyst. Ligesom søslaget ved Salamis i 480 f.Kr. bliver dette slag startskuddet til en ny guldalder. Nye befæstninger konstrueres, havneinstallationerne moderniseres, og nye skibshuse fyldes op med krigsskibe. Langs hele Piræus’ kyst kan man stadig se meget velbevarede dele af fæstningsværkerne, der blev bygget under Konon, og ZHP har dokumenteret udvalgte områder af disse mure og tårne (Fig. 6). En anden af ZHPs vigtigste opdagelser — de såkaldte dobbeltskibshuse — blev også opført i denne Athens anden guldalder (Fig. 7). Man var

Få øjeblikke i verdenshistorien har haft så afgørende betydning, for den græske flådes sejr reddede det unge athenske demokrati og resten af Grækenland fra perserkongens åg. Det er svært at sige, hvad der var sket, hvis grækerne havde tabt ved Salamis, men det ville uden tvivl have fået uoverskuelige konsekvenser for kultur- og samfunds­ udviklingen, hvis Grækenland var blevet besat og knægtet.


D

C

B

B

a) A-A, rekonstrueret snit i længderetningen

D

C

IV

C

III

II

I

D

A

A

b) B-B, rekonstrueret plan

0 Arkitekt: Klejn-Christensen / Data: Lovén and Schaldemose

C

D

25m 1 : 250

c) C-C, rekonstrueret snit i tværretningen

d) D-D, rekonstrueret snit i tværretningen


Fig. 8 Kunstnerisk rekonstruktion af en pentere (‘femmer’) og de brede slæbespor i Zea-havnen. Illustration: Yiannis Nakas

Det er fascinerende at tænke sig, at de krigsskibe, der kæmpede ved Salamis, sandsynligvis var huset i disse skibshuse, og de repræsenterer ZHPs allervigtigste opdagelse.

årsskrift 2013

carlsbergfondet

ganske enkelt løbet tør for plads i flådebaserne, og en snedig rad har nok sagt: “Hvorfor bygger vi ikke bare dobbelt så dybe skibshuse, så der er plads til at slæbe to trierer op i husene, hvor de så kan stå i forlængelse af hinanden? Så kan vi have dobbelt så mange krigsskibe på den samme kystline”. Med opdagelsen og undersøgelserne af dobbeltskibshusene, har ZHP påvist, at flådebaserne i Piræus i denne periode er blandt de største bygningsværker i antikken. Prøv at se disse skibshuse for dig: I Gruppe 1-skibshuskomplekset i Zea-havnen bar omkring 640 kalkstensøjler og fire skillemure det enorme tegldækkede tagområde på godt 13.000 kvadratmeter — et areal, der svarer til lige under to fodboldbaner. Disse 22 monumentale dobbeltskibshuse var godt 90 m lange, 6,5 m brede og 7,5 m høje. De husede tilsammen 44 trierer (med en bemanding på 8800 mand). Alligevel udgjorde Gruppe 1-skibshusene i 330erne f.Kr. kun lige under 12 % af det samlede antal skibshusenheder i Piræus, da flådebaserne var størst og dækkede op mod 110.000 m 2 .


39

Lige før lukketid I skumringstimen for Athens anden guldalder introduceres i 325 f.Kr. en ny type krigsskibe, de såkaldte penterer (‘femmer’). Disse majestætiske skibe har en rekonstrueret længde på 45 m og en besætning på omkring 380 mand. I den sydøstlige del af Zea-havnen har vi udgravet syv godt otte meter brede slæbespor, der er bevarede i en længde af 43 meter. Disse blev sandsynligvis konstrueret til krigsskibe af typen penterer (Fig. 8). Der er hidtil kun fundet flådeinstallationer til større krigsskibe på øen Rhodos og i Kartago, så disse nye fund i Piræus er meget vigtige. Det er skæbnens ironi, at de fuldt udbyggede flådebaser i Piræus kun endte med at være under Athens kontrol i få år. I 322 f.Kr., i søslaget ud for kykladeøen Amorgos, besejrede den makedonske flåde Athens 200 krigsskibe. Den nye krigsteknologi reddede ikke Athen, og athenerne mistede kontrollen over havet. Herredømmet over store dele af Middelhavet (herunder Piræus) overgik til

de makedonske konger — og således var Athens storhedstid forbi. Udover at gøre epokegørende arkæologiske fund, har Zea Harbour Project uddannet mange studerende i både land- og marinarkæologiske forskningsmetoder. Derudover er der blevet udviklet en sikkerhedsprotokol for dykning i forurenet vand (Fig. 9), samt udviklet nye feltarkæologiske metoder og analytiske redskaber. Sidst men ikke mindst, har det team, som er blevet fast sammentømret over de forløbne elleve år, vundet bred anerkendelse i arkæologiske kredse som et af de dygtigste, mest disciplinerede og produktive indenfor faget.

Zea Harbour Project (ZHP) har været et samarbejde mellem det græske kulturministerium og det Danske Institut i Athen. Læs mere om Zea Harbour Project, skibshusene og Piræus’ historie i Carlsbergfondets Årsskrift 2007 (side 32–39). Se også www.zeaharbourproject.dk

I Gruppe 1-skibshuskomplekset i Zea-havnen bar omkring 640 kalkstensøjler og fire skillemure det enorme tegldækkede tagområde på godt 13.000 kvadratmeter – et areal, der svarer til lige under to fodboldbaner.

Fig. 9 Arkæolog iført den kemikalie­ resistente Viking Pro 1000 tørdragt og Interspiro-dykker­maske med overtryksventil. Udstyret forsegler fuldstændigt dykkeren fra det forurenede miljø i Piræus’ havnebassiner.

carlsbergfondet

årsskrift 2013


40

6 Niels bohr — i tanke og handling

Af Finn Aaserud Ph.d., arkivleder, Niels Bohr Arkivet

årsskrift 2013

I følge Københavnerfortolkningen af kvantemekanikken kan et fysisk fænomen vise sig på forskellig vis, afhængig af den eksperimentelle opstilling. F.eks. kan lys vise sig nogle gange som et bølgefænomen, andre gange som et partikelfænomen. Denne dobbelthed og tilsyneladende selvmodsigelse, publiceret for første gang af Bohr i 1927, blev af ham og andre set som en ny og nødvendig konsekvens af den revolutionerende kvantemekanik, fremsat af Werner Heisenberg og Erwin Schrödinger i hhv. 1925 og 1926. Det påvises her, at Bohrs komplementære tænkemåde kan tilbageføres til hans atommodel, som vi fejrer 100-året for i år, og endnu tidligere. Endvidere kan den spores i flere aktiviteter ikke tidligere associeret med Bohrs komplementaritetstænkning.

carlsbergfondet


I

I år fejrer vi 100-året for en af de mest revolutionerende opdagelser indenfor fysikken i det tyvende århundrede: Niels Bohrs model for brintatomet. Modellen blev fremført i 1913 i den første af tre artikler, senere kendt som Bohrs “Trilogi”. Artiklerne havde som helhed det ambitiøse mål at præsentere en fysisk teori for opbygningen af alle atomer i det periodiske system og atomernes kombinationer i molekyler. Mens de to sidste artikler snart blev overgået af ny udvikling, og nærmest er glemt, dannede Bohrs atommodel basis for den videre udvikling af kvantefysikken og er stadig en del af den elementære fysikundervisning verden over.

Klassisk og ny fysik Atommodellen har sin oprindelse i Bohrs ophold i England i efteråret 1911 og foråret 1912. Opholdet, der blev finansieret af Carlsbergfondet, fandt sted kort tid efter, at Bohr havde forsvaret sin doktorafhandling i København i maj 1911. Han studerede

41 hos professorerne J.J. Thomson og Ernest Rutherford i hhv. Cambridge og Manchester. Det var i Manchester, at Rutherford og hans medarbejdere netop havde påvist eksperimentelt, at atomets positive ladning var koncentreret i en meget tung atomkerne, der var ekstremt lille i forhold til atomets totale størrelse. En sådan struktur ville ifølge klassisk fysik være ustabil, hvilket ikke kunne accepteres og gjorde nytænkning nødvendig. Bohrs atommodel burde måske kaldes en “opfindelse” snarere end en “opdagelse”, da idéen var en veritabel nyskabelse indenfor fysikken, der kom ud af Bohrs særdeles originale måde at tænke på. Kort fortalt kunne Bohr kombinere stringent tænkning indenfor klassisk fysik med idéer, der var i direkte modsætning til denne. Bohr kombinerede idéer, som de fleste andre ville anse som håbløst selvmodsigende og inkompatible. Det var den samme tænkemåde, som ikke alene gjorde Bohr i stand til at fremsætte komplementaritetsbegrebet som grundlag for fortolkningen af den nye kvan-

Bohrs atommodel burde måske kaldes en ”opfindelse” snarere end en ”opdagelse”, da idéen var en veritabel nyskabelse indenfor fysikken, der kom ud af Bohrs særdeles originale måde at tænke på.

Margrethe Nørlund og Niels Bohr under Bohrs besøg i Danmark påsken 1913. Niels Bohr Arkivet

carlsbergfondet

årsskrift 2013


42 hvor arbejdsopgaver, som han er blevet tildelt på laboratoriet, og et utal af forelæsninger nærmest tager al hans tid og fratager ham muligheden for selvstændig tænkning. I mere filosofiske passager plæderer han for menneskets uafhængige natur generelt, f.eks. i forhold til præsteskab og organiseret religion. Samtidig får han usædvanlig stærk moralsk støtte, ikke alene fra Margrethe, men også fra den nærmeste familie. I breve til Margrethe beklager han sig gentagne gange over, at han ikke vil være i stand til at betale den gæld, som han har til sine nærmeste i den henseende. Hans behov for både følelsesmæssig og intellektuel kontakt med Margrethe — også på det videnskabelige plan, selv om Margrethe ikke havde faglig baggrund i fysik — er uden grænser. I sine breve til hende ser han frem til den tid, hvor hans arbejde vil glide så meget bedre, når han og Margrethe vil kunne samarbejde på tomandshånd. Denne form for samarbejde blev et særkende for Bohr, efter at han havde etableret sit institut og til enhver tid kunne udvælge en af de bedste yngre gæster på instituttet til at hjælpe ham i hans tænke- og skrivearbejde. For Bohr var der ingen selvmodsigelse i både at være selvstændig og afhængig af andres hjælp.

Institutionsopbygning og Københavnerånd

Københavnerånden i arbejde: Niels Bohr og medarbejdere i det berømte Auditorium A på instituttet, 1929. Niels Bohr Arkivet

(...) Bohr måtte leve et slags dobbeltliv, bestående på den ene side af praktiske spørgsmål omkring ledelsen af instituttet og på den anden side af den rene forskning sammen med medarbejderne.

årsskrift 2013

temekanik fjorten år senere, men, som vi skal se, i det hele taget dannede basis for mange af hans bidrag i og udenfor fysikken.

Afhængighed og selvstændighed I forbindelse med årets fejring af atommodellen har Bohr-familien givet forfatteren særlig adgang til Bohrs familiekorrespondance — og navnlig korrespondancen mellem Niels Bohr og hans forlovede Margrethe Nørlund — i perioden omkring Bohrs ophold i England. Selv om ikke alle breve er bevaret, er korrespondancen overordentlig rig og kaster nyt lys over både Bohrs aktiviteter i perioden og vigtigheden af forholdet til hans forlovede. Det er en kompleks historie, der bliver fortalt i indledningen til en nyudgivelse af Bohrs Trilogi, som vil udkomme på Oxford University Press senere i år. Forfatteren er Carlsbergfondet taknemlig for den støtte, som Fondet har givet til forberedelsen af indledningen til nyudgivelsen. I korrespondancen kommer to aspekter af Bohrs personlighed specielt klart frem. For det første stræber Bohr konstant henimod en større uafhængighed i sit arbejde, ikke mindst i Cambridge,

carlsbergfondet

Oprettelsen og ledelsen af det institut, der blev bygget for ham på Københavns Universitet i årene op til 1921, stillede nye krav til Bohr som institutionsbygger og administrator. Selve oprettelsen var et resultat af en omfattende ansøgning fra Bohrs side, og et stort netværk af indflydelsesrige venner og bekendte satte sig i sving for at virkeliggøre projektet. Ved åbningen begrundede Bohr oprettelsen med, at de teoretiske forudsigelser nødvendigvis skulle testes eksperimentelt på instituttet. I de følgende år arbejdede Bohr utrætteligt for at udvide instituttet, anskaffe nyt eksperimentelt udstyr og søge støtte til midlertidige besøg af nogle af de mest fremragende yngre teoretiske fysikere fra hele verden. I begyndelsen af trediverne foretog han en velovervejet drejning af forskningen på instituttet fra studiet af elektronopbygningen af atomet til en teoretisk og eksperimentel undersøgelse af selve atomkernen. Dette krævede store investeringer i helt nyt eksperimentelt udstyr, som det lykkedes Bohr at fremskaffe midler til fra nationale og udenlandske fonde som Carlsbergfondet og Rockefellerfondet. Paradoksalt nok er denne betydelige administrative indsats fra Bohrs side praktisk talt ikke nævnt i de mange erindringer af fysikere, der i kortere eller længere tid befandt sig på instituttet i mellemkrigstiden. Tværtimod omtaler fysikerne


43 den helt specielle “Københavnerånd”, der bestod i en legende atmosfære på instituttet, hvor Bohr deltog i åbne diskussioner om spørgsmål i fysikken uden tanke på materielle krav eller praktiske anvendelser. Bohrs behov, omtalt ovenfor, for personlig hjælp i sine teoretiske betragtninger bliver præsenteret som et element i Københavnerånden. Selv overgangen til det nye forskningsprogram i kernefysik bliver beskrevet som en nærmest naturlig udvikling befordret alene af de åbne diskussioner. Fysikernes erindringer er utvivlsomt et ærligt forsøg på at huske forholdene, som de var. Hvorfor har de ignoreret en væsentlig del af Bohrs arbejdsindsats? Forklaringen må være, at Bohr beskyttede fysikerne fra sådanne praktiske spørgsmål. En sådan beskyttelse blev gjort enklere af, at de fleste af fysikerne var midlertidige besøgende, der hverken havde mulighed for eller interesse i at arbejde for en fortsat karriere i Danmark og derfor kunne fordybe sig alene i deres hovedinteresse, fysikken. Den interesse delte de naturligvis med Bohr, som selv havde gavn af de besøgendes fuldstændige koncentration om fysikken. Men det betød også, at Bohr måtte leve et slags dobbeltliv, bestående på den ene side af praktiske spørgsmål omkring ledelsen af instituttet og på den anden side af den rene forskning sammen med medarbejderne. Hver for sig kunne de to aktiviteter let blive til fuldtidsarbejde, og det kan ikke undre, at selv den fysisk og mentalt stærke Bohr ved flere lejligheder måtte lægge sig syg på grund af overarbejde.

Atombombens komplementaritet Endnu et eksempel på Bohrs evne til at operere indenfor to tilsyneladende selvmodsigende verdner er hans syn på atombomben under og efter Anden Verdenskrig. Efter flugten fra Danmark ved månedsskiftet september–oktober 1943 blev Bohr orienteret i London om atombombeprojektets status og accepterede invitationen til at deltage i projektet på den britiske side. Bohr mente, at atombomben var en frygtelig trussel, idet menneskeheden for første gang havde udviklet et våben, der potentielt kunne udslette jorden. Men samtidig indebar dette potentiale også et håb for Bohr, forudsat at statsmændene kunne overbevises om, at det nye våben nødvendiggjorde, at fremtidige relationer mellem nationerne skulle bygges på samarbejde og tillid i modsætning til — som hidtil — konflikt og krig. Som han skrev til den engelske finansminister John Anderson, der støttede Bohr i hans forsæt, den 16. februar 1944: “den forestående virkeliggørelse af projektet ville ikke alene synes at nødvendiggøre, men skulle også, på grund

af vigtigheden af fortrolighed, fremskynde, en ny indstilling til spørgsmålet om internationale forhold.” Det er fristende at kalde Bohrs synspunkt på atomvåbnets ødelæggende og håbefulde konsekvenser for atombombens komplementaritet. For Bohr ville det første skridt være at oplyse Stalin i Sovjetunionen om eksistensen af atombombeprojektet, før bomben blev brugt. Hvis dette skridt ikke blev taget, ville al tillid mellem de tidligere allierede være tabt efter krigens afslutning, hvilket ville resultere i et ukontrollerbart atomvåbenkapløb. Samtidig med at han deltog i det tekniske udviklingsarbejde med atombomben, lykkedes det for den stædige og arbejdsomme Bohr at arrangere personlige samtaler med ingen ringere end den engelske premierminister Churchill og den amerikanske præsident Roosevelt, men han kunne ikke overbevise dem. Gennem resten af livet var arbejdet for en “åben verden”, dvs. en åben udveksling af information mellem nationerne på alle planer, øverst på Bohrs agenda. I 1948 havde han omfattende møder og korrespondance med den amerikanske udenrigsminister George Marshall, og op igennem årene benyttede han de mange besøg af statsmænd i Carlsbergfondets æresbolig til at tage spørgsmålet op. Bohrs åbne brev til de Forenede Nationer i 1950 er det mest kendte udtryk for disse bestræbelser. I 1956 skrev Bohr endnu et åbent brev til FN, og mod slutningen af sit liv forsøgte han at få den russiske statsleder Nikita Khrusjtjov i tale. Men Bohrs syn på atombombens politiske konsekvenser vakte ikke gehør hos statsmændene. Selv om Bohrs politiske projekt ikke lykkedes, er arbejdet for en åben verden et af mange eksempler på hans højst originale tænke- og handlingsmåde, der først er dokumenteret i korrespondancen med hans forlovede, Margrethe Nørlund, og derefter kom til offentligt udtryk første gang i den atommodel, som vi fejrer i år.

Det er fristende at kalde Bohrs synspunkt på atom­ våbnets ødelæggende og håbefulde konsekvenser for atombombens kom­ plementaritet.

Niels Bohr og John Anderson bevarede deres gode forhold efter krigen. Her ses de i København i 1947, sammen med den daværende britiske ambassadør i Danmark, Alec Randall (i midten). Niels Bohr Arkivet

carlsbergfondet

årsskrift 2013


44

7 molekyler set med ”tunge” fotoner

perspektiver for studier af molekyler med højenergi fotoner fra astrid2 synkrotronstrålingskilden

Aarhus Universitet

Med nye UV-lyskilder er vi i dag i stand til at udforske atomer og molekyler i nye spektralområder. En større UV-facilitet er under opbygning ved synkrotronstrå­ lingsfaciliteten ASTRID2 på Aarhus Universitet. Her vil molekylære ioners reaktion på UV-bestråling blive studeret under vakuumbetingelser.

årsskrift 2013

carlsbergfondet

Af Lars Henrik Andersen Professor, dr. scient., Institut for Fysik og Astronomi,


45

Figur 1 Hydrogenatomets absorptions­linjer og absorptionsspektret af det isolerede antennemolekyle fra det grønne fluorescerende protein (GFP). Spektret af GFP molekylet er vist i det synlige område, mens dets egenskaber i UV-området endnu ikke er kendt.

U

V-lys

I år er det 100 år siden, at Niels Bohr publicerede sin model for atomet med en beskrivelse af, hvordan elektronerne i deres bevægelse omkring kernen har bestemte kvantiserede energier. Disse energitilstande er bestemmende for materialers egenskaber; planters blade er f.eks. grønne, fordi klorofyl i bladene primært absorberer/fjerner røde og blå lyskvanter, og ikke i samme grad lyskvanter fra det grønne område af solens spektrum — det grønne lys forsvinder derfor ikke i samme grad. I 1913 kortlagde Niels Bohr egenskaber af det simpleste atom, hydrogenatomet. Siden da er kvantemekanikken blevet udviklet som redskab til nøjagtigt at beskrive atomer og molekyler. I princippet er vi i stand til at beskrive alle molekyler på denne måde, men jo større de er, jo sværere er det at beregne deres egenskaber. Selv ved at benytte de kraftigste computere i verden, er vi i dag ikke fuldt ud i stand til at beregne de kvantemekaniske egenskaber af stoffer med mere end ca. 50100 atomer. Derfor bruger vi eksperimenter for at kortlægge egenskaberne af atomer og molekyler — ganske som man gjorde det på Bohrs tid, om end med langt mere avanceret apparatur i dag. Synkrotronstrålingsfaciliteten ASTRID2, som nu er operationel ved Aarhus Universitet, muliggør denne type atomfysiske eksperimenter. ASTRID2

producerer intens, energirig UV-lys, hvormed man effektivt kan undersøge de store molekyler. UV-lys har kortere bølgelængde, og dermed højere energi, end den synlige del af lysspektret. Det kan forårsage voldsomme skader i biologisk væv, fordi de enkelte fotoner i lyset har tilstrækkelig energi til at bringe molekyler i meget reaktive energitilstande. Et af de mest kendte fænomener er solskoldningen; derfor oplyses UV-indekset dagligt på DMI’s hjemmeside. UV-lys har også betydning i helt andre områder, som f.eks. i atmosfæren og i det interstellare rum, hvor molekyler bombarderes med lys fra omkringliggende stjerner. UV-fotoner er mere energirige end fotoner af synligt lys, og derfor har vi i titlen kaldt dem ’tunge’ fotoner. Formålet med vore studier er at undersøge, hvad der sker med molekyler, når de rammes af UV-fotonerne. Vi ønsker at forstå detaljerne af reaktionerne, der bliver igangsat af energirig UV-lys. Derfor udfører vi kontrollerede forsøg, hvor molekylerne er isolerede fra omverdenen i et vakuum. Et nyt apparatur hertil er, med støtte fra Carlsbergfondet, under opbygning ved den nye synkrotron­ strålingsfacilitet ASTRID2. Vi kan her både opbevare og undersøge enkelte molekyler, samt bestråle dem med UV-lys. Lyset kommer fra hurtige elektroner i ASTRID2-ringen, når de udsættes for kraftig acceleration, den såkaldte synkrotonstråling. I ASTRID2 får en række alternerende mag-

carlsbergfondet

Selv ved at benytte de kraftigste computere i verden, er vi i dag ikke fuldt ud i stand til at beregne de kvantemekaniske egenskaber af stoffer med mere end ca. 50-100 atomer.

årsskrift 2013


46

Figur 2 ASTRID2 lagerringen (øverst) og AMO-line skitseret nedenfor. Kraftige magnetfelter forøger UVintensiteten og den rette bølge­ længde (fotonenergi) udvælges med en monokromator. Mole­ kylerne, der bestråles, holdes fanget i en separat lagerring.

UV-lys har kortere bølgelængde, og dermed højere energi, end den synlige del af lysspektret. Det kan forårsage voldsomme skader i biologisk væv, fordi de enkelte fotoner i lyset har tilstrækkelig energi til at bringe molekyler i meget reaktive energ­itilstande.

netfelter, en såkaldt ondulator, elektronerne til at svinge frem og tilbage og derved udsende ekstra meget synkrotonstråling. Vi kan bestemme synkrotonstrålingens bølgelængde ved at justere indstillingerne på ondulatoren og en monokromator (gitter), som sidder på vejen ud til eksperimentet. I modsætning til andre lyskilder, som f.eks. kom­mercielle lasere, er ASTRID2’s UV-stråling ikke bare intens og energirig, den har også en variabel bølgelængde. ASTRID2 leverer således lys i et stort set uudforsket bølgelængde-område, som har stor betydning for bl.a. fundamentale fysiske processer, naturligt forekommende plasmaer og reaktion på bestråling af biologiske systemer. Intensiteten af lyset vil være tilstrækkelig høj til at man kan foretage kontrollerede eksperimenter: Isolerede molekyler i vakuum absorberer UV-lyset og reagerer derefter på den øgede indre energi, der følger med absorptionen af lyset.

Isolerede ioner under vakuumbetingelser Vi har valgt at fokusere vore studier på elektrisk ladede molekyler; de molekylære ioner. Det giver en række fordele, fordi man kan manipulere ioner med elektriske og magnetiske felter. Vi kan f. eks. accelerere molekylære ioner og lave masseanalyse ved hjælp af en magnet; vi ved således, hvad vi

årsskrift 2013

carlsbergfondet

studerer. Det giver os også mulighed for at lagre molekyle-ionerne i en elektrostatisk lagerring før, under og efter bestråling med UV-lys, hvilket giver en række afgørende eksperimentelle fordele. Før bestrålingen kan vi udvælge ioner med præcise egenskaber, som f.eks. masse, ladning og energi. Under bestrålingen kan molekylerne blive slået i stykker af de energirige UV-fotoner, men vi kan stadig måle på alle fragmenter af molekylet, fordi de holder stort set samme retning som det oprindelige molekyle i ringen. Ved at lagre ionerne kan vi således følge deres skæbne over tid. Nogle molekyler reagerer ikke med det samme på den energi, de optager under bestrålingen. Ved at holde dem fangne i lagerringen kan vi over tid observere dem og være sikre på at opdage alle reaktioner, uanset hvilket tidspunkt de måtte komme på. Under bestrålingen med UV-lys holdes molekyle-ionerne i vakuum i den elektrostatiske ring. Tætheden er 1014 gange lavere end ved atmosfæretryk! Derved undgår vi uønskede vekselvirkninger med omgivelserne. Inden vi bestråler dem, kan vi også fryse molekylerne i en kold fælde — også bygget med støtte fra Carlsberg­fondet. Når molekylet er ”frossent”, har vi bedre styr på atomernes bevægelse i molekylet og dermed molekylets form.


47

Figur 3 Det elektromagnetiske spektrum indeholder som en lille del det synlige område (rød til blåt). Nederst vises eksempler på størrelsen af bølgelængden i spektret.

Målestation ved ASTRID2

Når molekylets energi er i kerne¬bevægelsen, kan vi opfatte den som varme, som vi ikke kan drage megen nytte af. Når energien til gengæld er i elektronernes bevægelse, kan den gøres ’nyttig’ i form af elektrisk strøm og til kemiske reaktioner.

Konstruktionen af den eksperimentelle facilitet ved ASTRID2 er i fuld gang. Nye forskningsinitiativer i forbindelse med UV-faciliteten (kaldt AMO-line) og den nye lagerring for molekylære ioner omfatter: Fundamentale molekylære processer, f.eks. hvordan energi bliver fordelt og udvekslet mellem elektroner og atomkerner i et molekyle. ASTRID2 leverer fotoner, hvis energi passer perfekt til de indre energitilstande i molekyler. Når molekylets energi er i kerne­b evægelsen, kan vi opfatte den som varme, som vi ikke kan drage megen nytte af. Når energien til gengæld er i elektronernes bevægelse, kan den gøres ’nyttig’ i form af elektrisk strøm og til kemiske reaktioner. Fordelingen af energi i de to former kan studeres på AMO-line. Vi ønsker at forstå, hvordan naturen styrer energien derhen, hvor den kan udnyttes. Vi vil måske en dag selv være i stand til at fortælle et molekyle præcist, hvordan det skal benytte eller gemme den energi, som det får af UV- eller synligt lys. Biofysik, f.eks. hvordan molekylerne i vores øjne absorberer lys. Dette kan vi nu studere for helt nye områder af lys-spektret. Derudover kan vi undersøge UV-strålingens effekt på stabiliteten af DNA-molekylet. Interdisciplinære anvendelser med forskningsprogrammer inden for atmosfærefysik, astrofysik og kemi (nøgleord: Reaktionshastigheder og fragmenteringsmønstre, vandklynger, Poly Aromatiske Hydrocarbon (PAH) forbindelser, interstellar fysik).

carlsbergfondet

årsskrift 2013


48

8 gesamtkunstwerk’et og de moderne kunstformer

Kolding

Den romantiske drøm om en ny kunst, der kunne forene kunstarterne og forløse kulturen, forplantede sig fra poesi og musik over teater til billedkunst, arkitektur og design. Afhandlingen Fra Bayreuth til Bauhaus følger Richard Wagners Gesamtkunstwerk-tanke frem til moderne arkitektur og design, hvor totaldesign og helhedstænkning er en central, men også stærk problematisk arv.

årsskrift 2013

carlsbergfondet

Af Anders V. Munch professor, dr.phil., Designstudier, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet,


R

ichard Wagners ambition med festspillene i Bayreuth var intet mindre end en genskabelse af sammenhængskraften i de gamle græske tragediespil, såvel sammenhængen mellem kunstarterne som forbindelsen mellem kunst, politik og religion. Den drøm formulerede han blandt andet i programskriftet, Das Kunstwerk der Zukunft (Fremtidens kunstværk), 1849. Men hvis vi ser på det 20. århundredes kunst, så synes den bestemt at have udviklet sig til stadig større opsplitning og nedbrydning af genrer. Ikke desto mindre var ledende malere, arkitekter, teaterfolk og andre kunstnere bag den moderne kunst optaget af at skabe nye, store synteser, ofte

med direkte henvisning til Wagners Gesamtkunstwerk-tanke. Jagten på den kunstneriske og kulturelle sammenhængskraft fik dem til at nedbryde hierarkierne og ombryde kunstformerne igen og igen.

Otto Brückwald: Festspilhuset i Bayreuth, 1872-74.

Bayreuth Festspillene Det er i udgangspunktet et romantisk projekt at ville genskabe fortidens storhed, blot på en ny tids præmisser. Man kunne måske nok efterligne templer, kirker og paladser, hvor kunstarterne supplerede hinanden, men det kunne ikke genskabe deres kulturelle sammenhæng og betydning. Wagner kan ikke siges at have ’opfundet’ Gesamtkunstwerk’et, for drømmen om det forenende og forlø-

Afhandlingen tegner en virkningshistorie af ideerne bag begrebet ’Gesamtkunstwerk’.

carlsbergfondet

årsskrift 2013


Wassily Kandinsky: Impression III (koncert), 1911 Abstrakt maleri, hvor man dog aner et sort flygel og rækker af tilhørere ved den koncert i München, hvor Kandinsky hørte Schönbergs musik og efterfølgende satte sig i forbindelse med komponisten. Det blev en frugtbar udveksling, for Schönberg havde selv kastet sig over både maleri og scenekunst. © Wassily Kandinsky/ billedkunst.dk

årsskrift 2013

De sprængte så at sige guldrammerne og nedbrød hierarkiet mellem højere og lavere kunstformer ved at arbejde med dagliglivets formgivningsopgaver.

carlsbergfondet

sende værk var udbredt — og forbillederne lå langt tilbage i historien. Men han gav de tidligere romantikeres drømme om nye synteser mere bramfri formuleringer og et konkret bud på sammenhængen mellem kunstarterne i sine festspil. I festspilhuset i Bayreuth satte arkitekturen rammen, maleriet tegnede scenen, mens digtning, dans og musik fremførte musikdramaet. I sine egne øjne kæmpede Wagner imod kulturens opsplitning og fremmedgørelse ved at skabe en ny fælles kunst: Han gav kunstarterne en fælles opgave og samlede et kollektiv af kunstnere om opførelserne, der genoplivede folkets gamle myter og således gav folket stemme igen. At disse festspil blev virkeliggjort i årene umiddelbart efter foreningen af Tyskland under Wilhelm I, gav dem så på godt og ondt et stærkt nationalistisk gennemslag. Det syntes at pege i retningen frem imod Hitlers brug af Wagners musik som lydside til Det Tredje Riges propaganda.


51

Abstrakt maleri og scenekunst Min disputats, Fra Bayreuth til Bauhaus , følger imidlertid et andet spor fra romantikernes og Wagners egne tidlige visioner om Fremtidens Kunst. En hel kongerække af ledende moderne kunstnere fra Baudelaire og de senere symbolistiske digtere, reformatorer bag den moderne scenekunst, Adolphe Appia, Edward Gordon Craig og Vsevolod Meyerhold, over den øvrige avantgarde, Wassily Kandinsky, Kazimir Malevitj, Piet Mondrian, Hugo Ball og Kurt Schwitters og til Bauhaus-skolens folk, Walter Gropius, Oskar Schlemmer, Laszlo MoholyNagy med flere, trak direkte eller indirekte på visionerne. Afhandlingen tegner en virkningshistorie af ideerne bag begrebet ’Gesamtkunstwerk’ og viser en markant tradition, der nok kritiserede reaktionære træk i Wagner-kulten, men samtidig skærpede de oprindelige idealer for foreningen af kunstarterne og forløsningen af en moderne kultur. Går man ind og læser kunstnernes egne manifester, så er disse kunst- og kulturidealer netop ledetråd for vidt forskellige eksperimenter. Det er eksempelvis slående, at de tre kunstnere, der står i kunsthistorien som ophavsmænd til det abstrakte maleri, Kandinsky, Malevitj og Mondrian, alle arbejdede med mere eller mindre konkrete planer for en ny scenekunst, hvor abstraktionen blot var et virkemiddel. Bauhaus-skolen, der tegnede udviklingen i moderne design og arkitektur, havde også gennem alle årene et sceneværksted, hvor de eksperimenterede med sammenhæng i det moderne formunivers.

Moderne industridesign og branding blev sat i gang af kunstnere, der også arbejdede med kunstnerkolonier, havebyer og festspil.

Total design Ved siden af scenekunsten var netop også arkitektur og design vigtige brikker i foreningen af kunstarterne. Jugendstilens kunstnere var ofte malere, der havde forladt maleriet for at skabe en større sammenhæng i indretninger, i brugskunst. De sprængte så at sige guldrammerne og nedbrød hierarkiet mellem højere og lavere kunstformer ved at arbejde med dagliglivets formgivningsopgaver. Boligindretningen kunne være en syntese af kunstarterne, og koblingen til den moderne dagligdag kunne revitalisere kunsten og være inspiration til et nyt, tidssvarende formsprog. Mange kunstnere slog sig sammen og indrettede sig i kunstnerkolonier, hvor kunstarterne kunne udvikle sig sammen, og kunstnerne skabe bud på nye samfund.

Henry van de Velde: egen bolig, Bloemenwerf, Belgien, 1896. Hustruen Maria i reformkjole med et Wagner-partitur på klaveret. © Henry van de Velde/billedkunst.dk

carlsbergfondet

årsskrift 2013


52

”Vi kunne faa ’Skønhed’ ind i Livet, og en Organisering af Kunsterne, en fast Sammenknytning af de rebelske Særkunster, Skulptur og Maleri, med alle Kunsters Moder, Arkitekturen! Og vel at mærke ikke med den Arkitektur, som ikke er det officielle og rodløse Repræsentationssamfunds, men vor, Folkets: Beboelseshuse, Broer, Fabriker, Varehuse, Husgeraad og alt det, som omgiver os i vor daglige Gerning.” Gregor Paulsson, Den nye Arkitektur, Kbh. 1920, s. 26f. Den svenske kunsthistoriker for­ midlede tankerne fra Tyskland og blev den vigtigste talsmand for nordisk funktionalisme.

En række jugendkunstnere udviklede sig til arkitekter og designere, der efter 1907 arbejdede tæt med industrien om at forme hverdagens masseproducerede genstande og nye tekniske apparater. Samtidig skabte de logoer og designprofiler og så det som en kunstnerisk opgave at forme den nye ’Industrikultur’, hvor den enkelte virksomhed blev gennemdesignet. For elektro-koncernen AEG eksempelvis blev der designet både elektriske produkter, reklamegrafik, logo og fabriksbygninger. Moderne industridesign og branding blev sat i gang af kunstnere, der også arbejdede med kunstnerkolonier, havebyer og festspil. Der lå altså høje politiske og kulturelle idealer bag den udvikling, der har formet vor tids designkultur med totaldesign og æsteticering af mediebilledet og dagligdagen.

Nyt forskningsfelt

Peter Behrens, reklame for AEG Flammeco-lampe, 1911. For elektro-koncernen AEG blev der designet både elektriske produkter, reklamegrafik, logo og fabriksbygninger.

Af samme grund er begrebet Gesamtkunstwerk føget gennem luften både som ideal og skældsord om alle mulige og umulige æstetiske fænomener op gennem det 20. århundrede. Det er så at sige en kendt historie, men få har søgt at holde begrebet fast gennem en teoretisk udredning eller en historisk afdækning af dets betydninger og afledninger. Udstillingen Der Hang zum Gesamtkunstwerk i 1983 skabte et dristigt overblik over dette grænsesprængende fænomen både med værker gennem 200 år og idealistiske samfundsinitiativer genereret af samme tankegang. Katalogets artikler satte gang i diskussionerne, men først indenfor de seneste ti år er der kommet videnskabelige monografier om emnet. De er dukket op parallelt med

min forskning, hvilket man jo må tage som en bekræftelse. Der er altså tale om et nyt forskningsfelt, der især samler litterater, kunsthistorikere og multimedieforskere. Ingen har dog haft fokus på design som del af denne historie, og jeg har især undersøgt paradokset i, hvordan den utopiske idé om et fælles værk, en totaloplevelse for hele folket, gennem arkitektur og design blev ledt over til projekter om indretning af samfund og hverdagsliv ned til mindste detalje. Moderne design er netop udviklet som del af samfundets ’totalarkitektur’ og er præget af en helhedstænkning, der sætter målene langt højere end det enkelte produkts form. Kunsten er at undgå, at dette ’totaldesign’ slår om i en totalitær organisering, og Gesamtkunstwerk-traditionen hjælper til en kritisk diskussion af dilemmaerne i en helhedstænkning. Med i den historiske overvejelse hører nemlig også, at Det Tredje Riges brug af design, arkitektur og moderne medier på sin egen måde kan siges at være et Gesamtkunstwerk — vel at mærke realiseret i en skala hinsides alle andre bortset fra USSR set som Stalins Gesamtkunstwerk. Selv om Gesamtkunstwerk-traditionen er lettest at følge og undersøge på tysk grund, så indikerer allerede mine eksempler, at den spredte sig over hele Europa, især dog i de lande, der også havde oplevet en stærk Wagnerisme, Belgien, Østrig-Ungarn, Rusland og visse franske miljøer. Betegnelsen ’Gesamtkunstwerk’ bruges på de fleste sprog, selv om der på engelsk oftest skrives ’Total Work of Art’ og på svensk ’Allkonstverk’.

Moderne design er netop udviklet som del af samfundets ’totalarkitektur’ og er præget af en helhedstænkning, der sætter målene langt højere end det enkelte produkts form.

årsskrift 2013

carlsbergfondet


54

9 nye blade til danmarks æreskrans havforsker johannes schmidt som fundraiser og mediestrateg i 1920’erne

Af bo poulsen Lektor, Ph.d., Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

årsskrift 2013

Johannes Schmidt var i de første årtier af 1900-tallet Danmarks mest berømte og hædrede havforsker. Schmidt var forrest med nye metoder og teorier, som stadig citeres i faglitteraturen. En af hemmelighederne bag successen var Schmidts evne til at promovere sine forskningsprojekter og rejse penge. Til det formål brugte han en mediestrategi, som blev en adgang til både nye finansieringskilder og nye kontakter blandt forskere og lægfolk Verden over.

carlsbergfondet


J

ohannes Schmidts (1877-1933) kortlægning af ålens gydeområder i store dele af verdenshavene, af grønlandstorskens årlige vandringer og opdagelsen af kæmpestore meget iltfattige områder i den østlige del af Stillehavet citeres stadig af det 21. århundredes havforskere. Men historien om Johannes Schmidt og dansk havforskning er også historien om en af Dan­ markshistoriens største fundraisere. Afhængigt af, hvor meget der regnes med, var Schmidts indsats med til at rejse den i datidens penge uhyre sum af langt over 3 mio. kroner.

”Danmark er Nr. 1 i Havundersøgelse” Sådan stod der i en overskrift i Ringkøbing Amts Dagblad den 30. juni 1930. Anledningen var, at hav­ forskningsskibet, DANA II samme eftermiddag an­­

kom til Københavns Havn og lagde til kaj ved Langelinie. To års jordomsejling var slut, og flere tusinde mennesker havde taget opstilling for at hylde nationens hjemvendte havforskere. I de følgende dage kunne man i alle landets dagblade se reportager og fotos fra begivenheden. Carlsbergfondet var repræsenteret ved både Fondets formand, Professor Drachmann og direk­ tionsmedlem, Professor Carl H. Ostenfeld. Ostenfeld præsiderede også over den DANA-komite, der stod bag det store togt. På film og fotos sås Ostenfeld rynke brynene, mens han gik op af skibets lejder for at gratulere Johannes Schmidt. To år tidligere havde de sagt farvel samme sted, og i den mellemliggende periode havde de sammen disponeret over den største forskningsbevilling, som Carlsbergfondet på daværende tidspunkt

carlsbergfondet

Havforskningsskibet DANA II var allerede inden den store jordom­ sejling et berømt skib. Til minde om Johannes Schmidts togt til Sargassohavet i 1921-22 lod Royal Copenhagen DANA afbilde på mindeplatte i 1923. Carlsberg Arkiv

årsskrift 2013


56 havde doneret. I alt havde Carlsbergfondet bevilget 600.000 kr. til ”Carlsbergfondets Oceanografiske Ekspedition omkring Jorden 1928-1930 under ledelse af Johannes Schmidt”. Det svarede til 60 gange Schmidts egen årsløn. Under hele togtet blev der taget prøver af havvandets beskaffenhed, af plankton og af fisk i alle livsstadier, som blev konserveret på skibet i 46.000 glas og gradvist sendt retur til Danmark. De mange tons interkontinental fragt blev besørget af Østasiatisk Kompagni (ØK), som på den måde støttede det, der ikke kun var et rent videnskabeligt forehavende, men i lige så høj grad en national dansk markering. Man havde for første gang på et havforskningsskib et ekkolod med Jorden rundt, hvilket betød en revolution i udforskningen af dybhavets karakter. Spektakulært opdagede man blandt andet en undersøisk højderyg mellem Østafrika og Indien, der nu er kendt som Carlsbergryggen. Flere af de opnåede resultater citeres stadig i den videnskabelige litteratur inden for emner som ålens livshistorie og verdenshavenes næringsstofomsætning. Hvad angår baggrunden for, at Johannes Schmidt formåede at sætte en jordomsejling i søen, er imidlertid meget gået i glemmebogen siden hans død i 1933. Det er en skam, for Schmidts evner som fundraiser var tæt forbundet med hans evne og vilje til forskningsformidling.

Strategiske fortællinger om havets hemmeligheder

Professor Schmidt foran et stort Planktonnet. Ekspeditionen havde en mængde specialfremstillet udstyr med ombord. Her ses Johannes Schmidt stående foran et stort planktonnet. Det fintmaskede net blev firet ud på forskellige havdybder for at opnå så stor dækning af Verdenshavenes små organismer som muligt. Carlsberg Arkiv

Hvad angår baggrunden for, at Johannes Schmidt formåede at sætte en jordomsejling i søen, er imidlertid meget gået i glemmebogen siden hans død i 1933. Det er en skam, for Schmidts evner som fundraiser var tæt forbundet med hans evne og vilje til forskningsformidling.

årsskrift 2013

carlsbergfondet

Ofte nævnes Galathea II-ekspeditionen som det første danske forsøg på at integrere havforskning med populærvidenskabelig formidling, men æren tilfalder snarere DANA II-ekspeditionen. Når Galathea II-ekspeditionen huskes i dag, skyldes det ikke mindst, at den populærvidenskabelige fremstilling af jordomsejlingen var et succesfuldt stykke videnskabsformidling; men succesen må også tilskrives, at det ikke var første gang man fra dansk side forsøgte at formidle den ellers utilgængelige virkelighed på og navnlig i de store oceaner. 25 år tidligere var Galathea II-ekspeditionens leder, Anton F. Bruun nemlig med Johannes Schmidt og DANA II Jorden rundt. Allerede ved den anden DANA-ekspedition til Sargassohavet og Dansk Vestindien i 1921-22 medbragte Schmidt et filmkamera til at optage levende billeder, så både pengemænd, kolleger og den bredere offentlighed kunne følge med. Imidlertid må noget være gået galt med filmen, for Schmidt beretter i et brev til Ostenfeld om, hvordan han sammen med flere besætningsmedlemmer måtte iføre sig tyndt tropetøj og sejle ud på Øresund en råkold


57 efterårsdag i 1922 for at få de rigtige billeder i kassen. I løbet af vinteren blev en film klippet sammen, som Schmidt kunne tage med sig til Liverpool, der i 1923 var vært for British Academy for the Advancement of Sciences’ konference. Af konferenceprogrammet fremgår det, at Schmidts indlæg om ålens vandringer indeholdt både film og forelæsning, foruden at han ved samme konference blev udnævnt til æresdoktor ved universitetet i Liverpool. I Danmark fulgte dagspressen med i Johannes Schmidts bedrifter, og han blev genstand for flersiders artikler i magasiner som datidens

svar på Euroman, Vore Herrer, og månedsbladet Danmarksposten , der var rettet mod udlandsdanskere i foreningen Dansk Samvirke.

Pengejagt i USA og ålefiskeri på Tahiti Johannes Schmidt var ikke sen til at udnytte den nyvundne platform som international stjerneforsker. Planerne om at rejse penge til en jordomsejling udmøntede sig eksempelvis i, at Schmidt via Udenrigsministeriet fik det danske gesandtskab i Washington D.C. til at undersøge, hvilke velstående amerikanske fonde og statsborgere som Schmidt kunne have gavn af at mødes med i forbindelse

Artikel fra ”Tidens Kvinder”, 1926.

Ofte nævnes Galathea II-ekspeditionen som det første danske forsøg på at integrere havforskning med populærvidenskabelig formidling, men æren tilfalder snarere DANA II-ekspeditionen.

carlsbergfondet

årsskrift 2013


58

Carlsbergfondets jordomsejling bragte for første gang et ekkolod hele vejen rundt om Jorden. Med et ekkolod blev det muligt at kortlægge de store havdybder med langt større hastighed og præcision end hidtil. Eksempelvis opdagede havforskerne en undersøisk højderyg midt mellem Indien og Østafrika, som i dag bærer navnet Carls­ bergryggen. Carlsberg Arkiv

med den tur til USA, som han også forberedte og gennemførte over flere måneder i 1925-26. Sammen med sin hustru Ingeborg og Carl Ostenfelds datter Gertrud rejste Schmidt jorden rundt på det vi i dag ville kalde en fundraisingturné. Undervejs besøgte de tre rejsekammerater Tahiti, hvor de både egenhændigt og ved tahitianske fiskeres hjælp fik taget prøver af de lokale ålestammer. Turen til USA og Stillehavet finansierede Johannes Schmidt ved brug af opsparede midler fra Carlsberg Laboratorium, hvor han i årene 19101933 fungerede som direktør for laboratoriets fysiologiske afdeling.

Danmarksfilm Jorden Rundt På den store tur til USA og Tahiti lykkedes det imidlertid ikke at finde en Rig Onkel i Amerika, men der kan ikke være tvivl om, at Johannes Schmidts tiltagende berømthed har været gavnlig i bestræbelsen på at skaffe midler til den store jordomsejling.

Da pengene så i slutningen af 1927 kom i hus, gik det stærkt med planlægningen af, hvem der skulle med om bord, hvilket skib der skulle sejles med, og hvad der skulle med af udstyr og proviant lige fra et avanceret ekkolod over specialsyede fiskegarn til dåsemad, film og fotokamera. Schmidt kvitterede desuden for tilliden ved at medbringe den såkaldte Danmarksfilmen fra 1925 om bord på jordomsejlingen, og mere end 25 gange havde de danske havforskere anledning til at vise filmen frem i biografsale, hvor de kom frem. Egentlige journalister blev dog ikke akkrediteret til at sejle med hele Jorden rundt, men af Schmidts gæstebog fremgår det, at Carlsberg Laboratorium i maj 1928 var vært ved en pressekonference, hvor flere end tyve journalister var til stede. Schmidt og hans assistenter stod derfor selv for al PR-virksomhed og formidling under selve togtet, bortset fra enkeltstående besøg af journalister undervejs. Det sidste er måske en af grundene til, at DANA II-

En vigtig brik til at forstå, hvorfor Schmidt lykkedes med så mange af sine planer, er imidlertid den for sin tid avancerede mediestrategi, som både blev en adgang til nye finansieringskilder og til nye kontakter blandt forskere og lægfolk Verden over.

årsskrift 2013

carlsbergfondet


jordomsejlingen i dag er glemt i den brede offentlighed, mens Galathea II-ekspeditionen formåede at sætte sig varige spor. En anden god grund er, at DANA-togterne foregik i en periode, der nu er helt uden for mands minde.

Hjem med nye fremtidsplaner Under alle omstændigheder var Johannes Schmidt forberedt på at møde pressen ved hjemkomsten i 1930. I de mange avisomtaler fra 1930 fremhævede Schmidt vigtigheden af at sikre samlingerne ud over hans egen levetid. Således blev han i Ribe Stifttidende citeret for at: ”Det hjembragte Materiale vil indtil videre faa sin Plads ude paa Carlsberg-Laboratoriet. Men — hvem ved, om vi ikke en Dag skulde faa et ”Dana”-Museum?” Johannes Schmidt var forrest med nye metoder og teorier inden for havforskning og cite-

res stadig i den videnskabelige litteratur. En vigtig brik til at forstå, hvorfor Schmidt lykkedes med så mange af sine planer, er imidlertid den for sin tid avancerede mediestrategi, som både blev en adgang til nye finansieringskilder og til nye kontakter blandt forskere og lægfolk Verden over. Nok kunne det på film se ud til, at Ostenfeld rynkede brynene, da DANA lagde til kaj, men hvis det skyldtes bekymring kunne det ikke være over manglende forskningsresultater eller mediemæssigt gennemslag. Tværtimod kunne det snarere være tanken om, hvor kostbar en affære det ville blive at udforske de 46.000 glas med dyr og mikroorganismer fra Verdenshavene, som togtet havde hjembragt. Således fortsatte bearbejdningen af det materiale, som DANA-togterne hentede hjem i flere generationer efter Johannes Schmidts død, og det sidste af 78 bind udkom så sent som i 1991.

I god tid inden DANA-ekspeditionen anløb en ny havn, blev de lokale danske konsuler og gesandtskaber adviseret om havforskernes ankomst. Mange steder, som her i Durban i Sydafrika, blev der afholdt banket til ære for ekspeditionen. Johannes Schmidt fik lejlighed til mere end 25 gange at fremvise den medbragte spillefilm, Danmarksfilmen, der promoverede dansk kultur og erhvervsliv. Carlsberg Arkiv Med særlige vandhentere kunne forskerne opsamle havvandet på forskellige dybder og undersøge indholdet af eksempelvis kvælstof, svovl og salt. Således kortlagde ekspeditionen nogle kæmpestore meget iltfattige zoner i Stillehavet. Carlsberg Arkiv

I de mange avisomtaler fra 1930 fremhævede Schmidt vigtigheden af, at sikre samlingerne ud over hans egen levetid. Således blev han i Ribe Stifttidende citeret for at: ”Det hjembragte Materiale vil indtil videre faa sin Plads ude paa Carlsberg-Laboratoriet. Men – hvem ved, om vi ikke en Dag skulde faa et ’Dana’-Museum?”.

carlsbergfondet

årsskrift 2013


60

10 Polykromien i antik skulptur : farverige former

Ny Carlsberg Glyptotek

Systematisk, tværfaglig undersøgelse af den oprindelige bemaling af græske og romerske stenskulpturer er i sin vorden. Et projekt i Ny Carlsberg Glyptotek har medvirket til at etablere og udvikle et forskningsområde med international deltagelse. De foreløbige resultater rusker i den europæiske, vestlige identitets rødder.

årsskrift 2013

carlsbergfondet

Af Jan Stubbe Østergaard Forskningsinspektør, mag.art.,


F

ranskmanden Antoine-Chrysostôme Qua­­ tremère de Quincy (1755-1849) opfandt or­­ det ’polykromi’, dannet af oldgræsk ’po­ ly’, ’mange’, og ’chroma’, farve. Han hav­de brug for et fint, græsk-klingende ord for ’mange­ farvethed’ i sin udforskning af farven i græsk skulp­ tur. Hans skelsættende værk ’Le Jupiter Olym­pien’ fra 1814 godtgjorde, at såvel antikkens skulptur som dens arkitektur ikke var tænkt som hvid, men som farverig, ”polykrom”. I vore dage anvendes ”polykromi” og ”polykrom” om farverige værker af alle mulige slags — vægmalerier, mosaikker, keramik, arkitektur og altså også skulptur. Det omfatter farven i skulpturer i alle tænkelige formater og materialer, fremstillet til et væld af forskellige formål over et tidsrum på mere end tusinde år, indenfor et geografisk område, der går fra det nordlige England til det sydlige Ægypten. Farven kan ligge i selve det materiale, skulpturen er lavet af, eller farven kan skyldes en bemaling af skulpturens overflade. Det er bemalingen af antik skulptur, der stilles skarpt på her.

Farven forsvinder — og genopdages Fra 400-tallet og frem til 1400-tallet led antik, hedensk skulptur en krank skæbne: metalstatuer blev smeltet om og marmorskulpturer blev ødelagt. Da man i renæssancen fattede fornyet interesse for antik skulptur, var der stort set ingen farver at se på marmoret. Det hvide marmor blev følgelig dyrket som et forbillede. I 1700-tallet blev etiske og ideologiske værdier podet på det i forvejen æstetisk ophøjede hvide marmor, såvel det antikke som det samtidige neoklassicistiske, formgivet af billedhuggere som Thorvaldsen og Canova. Meninger som Quatremères var tilsvarende u­ velkomne, men nu var ånden sluppet ud af flasken: Omkring år 1900 stod det klart for mange fagfolk, at det hvide marmor ikke længere kunne stå som et ikon for antikken som helhed. Vestlige idealer var blevet udfordret i et omfang, der måske bedst kommer til udtryk i den omfattende tavshed, farvens indtog blev mødt med på museer og højere læreanstalter. Det egentlige gennembrud i genopdagelsen af farven i antik skulptur skete først i 1980erne.

Fig. 1 Statue af en såret amazone, fra ca. 150 e.v.t. Højden er 1,97 m. Ny Carlsberg Glyptotek. Tungsten-foto


Forskningsområdet er internationalt og interdisciplinært. Det angår fælles forestillinger om vestlig identitet, og for at kunne følge sporene af farven må humaniora gå hånd i hånd med naturvidenskaberne og konserveringsfaglig ekspertise. Der kræves klassisk filologisk kompetence, kendskab til antikkens historie og klassisk arkæologisk indsigt — kombineret med viden og teknologier udviklet indenfor fag som kemi, fysik og geologi. For helt at vurdere konsekvenserne for en eftertids reception af antikken er det nødvendigt at kende til europæisk kunst- og åndshistorie. Sporene af farven kan nemlig findes i en linje i en græsk tragedie, en romersk erobring af en sølvmine i Spanien, eller som farverester på selve skulpturen. I Glyptotekets projekt forenes faglighederne i det såkaldte Copenhagen Polychromy Network. Projektledelsen er i hænderne på en klassisk arkæolog, undersøgelser af skulpturerne foretages af projektets konserveringsteknikere, naturvidenskabelige analyser gennemføres af projektets eksterne partnere i netværket og i udlandet.

Undersøgelserne: Det teknologiske arsenal Fremdriften på vores forskningsfelt skyldes, at teknologiske landevindinger indenfor naturvidenskaberne i løbet af 1970erne blev stillet til rådighed for humaniora i konserveringsvidenskabens regi. ”På sporet af farven” har derfor nydt godt af flere årtiers rivende udvikling. Arbejdet foregår dels på Glyptoteket, dels hos vore eksterne partnere i det københavnske netværk. Et rum i museet er nu fuldt udstyret til visuelle undersøgelser. Det gælder grej til fotografering i Tungsten-belysning (Fig. 1 og 3) og til tekniske, analytiske optagelser i form af ultraviolet-fluorescens (UV-FL) fotografi (Fig. 4) og infrarød reflektografi (IRR); hertil kommer en ny metode, Visible-Induced Luminescence imaging (VIL), der viser tilstedeværelsen af det syntetiske pigment ægyptisk blå (calciumkobbersilikat) (Fig. 2 og 6). Og det gælder udstyr til avanceret mikroskopi i form af et binokulært optisk operationsmikroskop og et digitalt videomikroskop. Med hjælp udefra gennemføres desuden røntgenfluorescens-spektroskopi (XRF)

Fig. 2 VIL-optagelse af Amazonens højre side. Luminescensen af ægyptisk blå viser, at det blev brugt med blyhvid til det hvide i øjnene og med organisk, rødt kraplak til blodet fra såret ved højre bryst.

årsskrift 2013

I 1700-tallet blev etiske og ideologiske værdier podet på det i forvejen æstetisk ophøjede hvide marmor.

carlsbergfondet


63 til bestemmelse af grundstoffer i de antikke pigmenter. Fælles for de nævnte undersøgelsesmetoder er, at de er ikke-invasive, dvs. de foregår uden fysisk indgreb på skulpturen. Invasive metoder indebærer derimod udtagning af prøver. Størrelsen af de udtagne prøver er heldigvis ekstremt lille, mens den potentielle informationsmængde er meget stor. Analyserne af de udtagne prøver foregår hovedsageligt på Konservatorskolen, men Danmarks Naturhistoriske Museum, Nationalmuseets Bevaringsafdeling og Institut for Kemi ved DTU har også været inddraget. Den afgørende gevinst ved prøverne er, at vi får et tværsnit af bemalingen. Eventuelle lagdelinger afsløres (Fig. 7) og lagenes kemiske sammensætning bestemmes med scanning elektronmikroskopi-røntgenspektroskopi (SEM/EDAX), infrarød-spektroskopi (FT-IR med ATR) og Electron

Farven kan ligge i selve det materiale, skulpturen er lavet af, i form af farvede marmorarter eller metaller som guld, sølv og bronze. Eller farven kan skyldes en bemaling af skulpturens overflade.

Fig. 3-4 Portræt af en romersk yngling, ca. 220 – 240 e.v.t. Ny Carlsberg Glyptotek. Tungsten-foto. Til højre UV-FL-optagelse af yng­ lingen. I tårekanalerne ses den orangerøde fluorescens af det rødlige, organiske pigment kraplak.


Fig. 5-6 Tagskægsprydelse (antefix) af terrakotta med hovedet af en satyr, fra et etruskisk tempel. Ca. 450 f.v.t. Højde 49,5 cm. Ny Carlsberg Glyptotek. Tungsten-foto. Til højre VIL-optagelse af satyrantefixet. Man ser luminescensen af ægyptisk blå anvendt til flere nuancer af blå – og som en komponent i hudfarven.

Micropobe Analysis (EMPA), mens gaskromatografisk analyse (GC) kan oplyse om organiske bindemidler. Senest har spektrometrisk isotopanalyse (ICP-MS) af prøver udtaget af blyholdige pigmenter gjort det muligt at lokalisere blyindholdets oprindelsessted.

Resultater: Når en 4. dimension fremkaldes ”På sporet af farven” er det første forskningsprojekt, der systematisk afsøger en samling af antik skulptur for vidnesbyrd om polykromi. Når et forskningsområde er i sin vorden, er generaliseringer bandlyst. Vore resultater indbyder ikke desto mindre til en overordnet påstand: Farven var en uundværlig, fjerde dimension i antik skulptur,

uanset dens funktion. Ved synet af en stenskulptur uden nogen form for tilføjelse af farver ville en betragter i Antikken spørge, hvornår den blev færdig. Alle vores undersøgelser peger i samme retning: Som nu f.eks. en statue af en såret amazone udhugget omkring midten af 100-tallet e.v.t. i fin, græsk marmor, bestilt af en romersk kunde (Fig. 1-2). Amazonen er en kopi af et tabt klassisk, græsk mesterværk af bronze fra 400-tallet f.v.t. Skulpturen er et fremragende billedhuggerarbejde. Det anslåede tidsforbrug er ca. 1400 timer, hvortil kommer marmorets pris efter transporten til Rom fra Athen. Og så kom skulpturmaleren og farvelagde skulpturen på samme høje niveau som billedhuggerens.

Ved prøver af blyholdige pigmenter har spektrometrisk analyse (ICP-MS) af blyisotoper gjort det muligt at lokalisere blyindholdets oprindelsessted.

årsskrift 2013

carlsbergfondet


65 Et portræt af en ung romer af den højeste adel fra 230erne e.v.t. (Fig. 3-4), fundet i Rom og udført i marmor importeret fra Lilleasien. Hudfladerne er poleret op til porcelænsglans, mens øjenbrynene og det karseklippede hår er formet med spidsmejsel. Det er en teknisk tour-de-force, der umiddelbart efter blev fuldstændigt bemalet, med tilføjelse af bladguld øverst på hårlokkerne. Vi har et farverigt, formstøbt satyrhoved af terrakotta fra tagskægget af et etruskisk tempel i nutidens Toscana (Fig. 5-7), serieproduceret i midten af 400-tallet f.v.t. Inspirationen var græsk, så et værk som dette kaster indirekte lys på polykromien i Grækenlands marmorarkitektur. Polykromiforskningens resultater muliggør en helt ny forståelse af hvidt marmor som Antikkens foretrukne materiale til skulptur af sten. Vi har troet, at det hvide marmor blev valgt på grund af stenens skønhed. Nu tyder meget på, at marmoret snarere blev valgt og bearbejdet som et ”lærred”, der bedre end noget andet materiale kunne indgå i en æstetisk symbiose med en efterfølgende bemaling. Denne formodning går hånd i hånd med en erkendelse, der direkte berører den vestlige identitets rødder i Antikken. Skulptur og arkitektur i

hvidt marmor opfattes stadig af de fleste som værende i perfekt samklang med Antikkens sublime sans for det essentielle og almengyldige, i filosofi, videnskab og kunst. Farven er blevet bandlyst som et sanseligt, prosaisk, ja, ”kulørt” fremmedlegeme, der er uforeneligt med gennemtrængende, abstrakt analyse. Meget tyder nu på, at vi har mere at lære af de gamle: Sanselighed og det universelle er to sider af samme sag, der i antik skulptur blev forenet i farvens samspil med formen. Det er en udfordring at forfølge disse spor. Forskningsfeltet er i sin vorden og er tilsvarende sårbart: Aktiviteten her i Danmark, i andre europæiske lande og i USA er overalt projektbaseret og dermed tidsbegrænset. Når projektperioderne udløber, savnes et institutionelt fodfæste, der kan sikre, at investeringerne i apparatur, erfaring og viden ikke går til spilde. Den altoverskyggende udfordring nu og her er derfor at indgå så stærke internationale alliancer som muligt, med det fælles mål at sikre forskningsmæssig kontinuitet på europæisk plan.

Se også: www.trackingcolour.com

Den altoverskyggende udfordring nu og her er derfor at indgå så stærke internationale alliancer som muligt med det fælles mål at sikre forskningsmæssig kontinuitet på europæisk plan.

Fig. 7 Fotomikrografi af et tværsnit af satyrens hoved. Øverst et lag med hæmatit, goethit og submikroskopiske korn af ægyptisk blå. Derunder et lag finkornet (gult) goethit. Nederst en grundering med calciumcarbonat.


66

11

Professor, arkitekt m.a.a. Gregers Algreen-Ussing 57.786 kr. Forskningsrejse i forbindelse med projektet Transportveje for byggematerialer til Apollons tempel i Delphi, Grækenland. Professor emeritus, dr.phil. Jens Als-Nielsen 175.000 kr. Critical fluctuations in beta-brass studied by synchrotron X-ray diffraction. Postdoc, ph.d. Malene Ambjørn 350.000 kr. Funktionen af Amyloid precursor protein (APP) i nerve­ systemets udvikling. Adjunkt, ph.d. Bjørn Schiermer Andersen 513.326 kr. Kant og den klassiske sociologi. Generalsekretær, adj. professor Finn Andersen 4.000.000 kr. Støtte til etablering af dansk kulturinstitut i Indien. Direktør, dr.scient. Johannes Andersen 180.000 kr. Rejseaktivitet i forbindelse med projektet Kulstof: Livets og galaksernes første byggesten. Professor, dr.scient. Lars Henrik Andersen 2.000.000 kr. UV-bestråling af molekylære ioner ved ASTRID2. Professor, ph.d. Peder Andersen 50.000 kr. Udgivelse af festskrift Hvordan ser verden ud? — 73 bidrag om økonomi, institutioner og værdier. Professor, dr.theol. Svend Andersen 599.186 kr. K.E. Løgstrup og (bio)etikkens tværkulturelle grundlag. Professor, dr.scient. Peter André Andreasen 300.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Regulation of serine proteases.

carlsbergfondet bevillinger 2012

Ekstern lektor, ph.d. Jesper Graubæk Andresen 1.152.108 kr. De gode Liv — i et globaliseret Arktis. Professor, ph.d. Jan Henrik Ardenkjær-Larsen 60.000 kr. Afholdelse af 4th International DNP Symposium. Professor, ph.d. Mette Asmild 250.000 kr. Efficiens i dynamiske produktionstilpasningsprocesser. Lektor, ph.d. Irina Kira Astakhova 1.229.642 kr. Novel Artificial Phosphoipid-Protein Bioconjugates for Biomolecular Recognition. Forskningsstipendiat, ph.d. Jacob Bock Axelsen 553.326 kr. Mathematical Models for Human Language Ecology. Komponist, cand.phil. Erik Bach 300.000 kr. Udgivelse af proceedings i forbindelse med Carlsberg­ fondets symposium Her og Nu i anledning af J.C. Jacobsens 200-års-dag. Museumsinspektør, ph.d. Tine Bagh 1.187.051 kr. En undersøgelse af Ny Carlsberg Glyptoteks aegyptiaca erhvervet fra engelske udgravninger i el-Amarna, Meroë og Kawa som følge af Ny Carlsbergfondets støtte og en redegørelse for legitimiteten i deres eksport fra ophavslandet.

årsskrift 2013

carlsbergfondet


67 Professor, ph.d. Henrik Balslev 83.500 kr. Forskningsrejser i forbindelse med projektet Flora of Thailand — behandling af Leguminosae-Papilionoideae. Carlsberg Foundation Postdoc, ph.d. Tarje Bargheer 350.000 kr. Nye interaktioner i streng-topologi. Lektor, ph.d. Gojko Barjamovic 59.620 kr. Deltagelse i The American Schools of Oriental Research Annual Meeting i Chicago i november 2012. Lektor, ph.d. Gojko Barjamovic 350.000 kr. Færdigbearbejdelse og udgivelse af de oldassyriske tekster ved Ankaramuseet og Yale Babylonian Collection med ophold som gæsteforsker ved Yale University. Professor, MD, PhD, Dr.h.c., Jiri Bartek 500.000 kr. Zeiss PALM Microbeam Microscope for DNA damage induction. Professor, Præsident, dr.techn., Dr.h.c. Martin Philip Bendsøe 60.000 kr. Afholdelse af ATV Jubilæumskonference: Parløb om fremtiden — de globale udfordringer og teknisk videnskab.

Forskningsstipendiat, ph.d. Erik Juncker Boll 350.000 kr. Patogenesen af den tyske E. coli O104:H4 udbrudsstamme. Adjunkt, ph.d. Martin Bremholm 750.000 kr. Mikrofokus sølv-anode røntgenkilde til ladningstæthed og højtryks-krystallografi. Academic Staff, ph.d. Jonathan Brewer 591.945 kr. Super resolution optical microscopy in membranes and tissue. Professor, ph.d. Hans Brix 350.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Kemisk krigsførelse hos invasive planter. Lektor, ph.d. Peter Brodersen 100.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Forståelse af planters antivirale immunforsvar gennem analyse af mutanter med autoimmundefekter. Professor, dr.pharm. Hans Bräuner-Osborne 420.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Deorphanisering af G protein-koblede receptorer. Forskningsstipendiat, ph.d. Christel Braae 284.540 kr. Herders of Inner Mongolia.

Forskningsstipendiat, ph.d. Rikke Vicki Benjaminsen 350.000 kr. Undersøgelse af pH i det intermembrane kammer i mitokondrier.

Professor mso, ph.d. Nils Bubandt 100.000 kr. Forskningsrejser i forbindelse med projektet Spirituelt demokrati. Politik, ånder og islam i Indonesien.

Seniorforsker, ph.d. Jacob Berg 175.000 kr. Studier af atmosfærisk turbulens ved the National Center for Atmospheric Research.

Postdoc, ph.d. Jacob Busch 60.000 kr. Forskningsophold i forbindelse med projektet The tale of inference to the best explanation — an unreliable story.

Lektor, ph.d. Kirstine Berg-Sørensen 800.000 kr. Laboratorieudstyr til brug ved projektet Biomimetiske eksperimenter som modeller for planters sukkertransport.

Lektor, lic.scient. Jakob Christensen-Dalsgaard 200.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Skarvørets tilpasning til undervandshørelse.

Lektor, ph.d. Henrik Birkedal 250.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Shedding light on crystallization with focus on prenucleation behavior.

Forsker, ph.d. Jesper Riis Christiansen 350.000 kr. Hydrological, biogeochemical and microbial regulation of N2O and CH4 in forest soils.

Lektor, ph.d. Hanne Søndergaard Birkmose 50.000 kr. Forskningsophold i forbindelse med projektet Responsible Shareholder Activism — New Directions and Approaches.

Postdoc, ph.d. Casper Hyttel Clausen 1.357.368 kr. Simultaneous Electrical and Mechanical Responses from Living Matter.

Postdoc, ph.d. Christina Fuhr Bisgaard 175.000 kr. Karakterisering af proteiner og post-translationelle modifikationer der resulterer i synaptisk dysfunktion i en kronisk mild stress model for depression.

Postdoc, ph.d. Michael Jakob Voldsgaard Clausen 350.000 kr. K2P kanalers molekylære bevægelser under operation.

Lektor, ph.d. Lars Bisgaard 80.000 kr. Udgivelse af Monastic Culture in North Western Europe, ca. 1150-1350. Ph.d.-stipendiat, mag.art. Iben Bjørnsson 1.132.170 kr. Urban Hansen — en politisk biografi. Fhv. museumsdirektør, mag.art. Mette Bligaard 195.606 kr. Arkitekternes fotografier 1839-1900. Professor, dr.merc. Peter Bogetoft 200.000 kr. Forskningsrejse i forbindelse med projektet Incentive contracting based on accounting benchmarks.

Forskningsstipendiat, ph.d. Patrick Cockburn 1.032.811 kr. The Morality of Property. Postdoc, ph.d. Yvonne Couch 531.326 kr. The neuroprotective effects of TNF. Forskningsstipendiat, ph.d. Tais W. Dahl 1.815.968 kr. Global Oxygen Levels on Earth during early Animal Evolution. Professor, ph.d. Dorthe Dahl-Jensen 300.000 kr. Rejseaktivitet i forbindelse med projektet North South Climate Connection.

carlsbergfondet

årsskrift 2013


68 Postdoc, ph.d. Christina Dahm 175.000 kr. Forebyggelse af iskemisk hjertesygdom hos kvinder.

Dronning Ingrid’s romerske Fond 1.200.000 kr. Dronning Ingrid’s romerske Fond 2013.

Lektor, ph.d. Anne Line Dalsgård 50.000 kr. Forskningrejse i forbindelse med projektet Havaianas: Fra fattigmands sko til globalt produkt.

Professor, dr.ling.merc. Per Durst-Andersen 5.650.000 kr. Global English som internationalt forretningssprog: Modersmålets betydning for taleproduktion, reception og associationsdannelse.

Postdoc, ph.d. Bo Dalsgaard 20.000 kr. Rejseaktivitet i forbindelse med forskningsophold på Universidade Estadual de Campinas (UNICAMP), Brasilien. Videnskabelig assistent, ph.d. Matias Møl Dalsgaard 455.158 kr. Den kristne dannelses økonomi. Kristendommens betydning for den moderne dannelse mellem frihed og disciplinering. Det Danske Institut i Athen 775.000 kr. Teatret i Kalydon. Det Danske Institut i Athen 111.000 kr. Zea Harbour project, publikation af vol. II. Det Danske Institut i Rom 60.000 kr. Afholdelse af The forgotten scholar: Georg Zoëga (1755-1809). International Conference, Bologna — Rome, October 27th-30th, 2013. Funding for Danish participants. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2.000.000 kr. Dansk Sproghistorie — bog og web. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 3.500.000 kr. ordnet.dk — et nationalt opslagsværk.

Postdoc, ph.d. Thomas Hauch Fenger 350.000 kr. Syntese og anvendelse af nye affinitets reagenser til iden­ tifikation af biomasse nedbrydende enzymer ved proteomiske fremgangsmåder. Professor, ph.d. Robert Fenton 400.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Akutte regulerende mekanismer for membranproteiner. Postdoc, ph.d. Jakob Fink 60.000 kr. Afholdelse af Limits of Dialectic? Conference in Oxford September 2013. Ekstern lektor, ph.d. Claus Strue Frederiksen 976.316 kr. Er det muligt at konstruere en social bundlinje? En moralfilosofisk diskussion af CSR-rapportering. Professor, dr.scient. Robert Frei 2.500.000 kr. Indkøb af et termalt ioniserings massespektrometer til analyse af radiogene isotoper anvendt inden for områderne geokemi, petrologi, sedimentologi, hydrologi og miljøforskning.

Lektor msk, ph.d. Niels Daugbjerg 450.000 kr. Motoriseret retvendt lysmikroskop med fluorescens og fotoudstyr til studier af mikroalger — artsdiversitet, cytologi, taksonomi, fylogeni og adfærd.

Professor, dr.scient. & fil.dr. Ib Friis 135.000 kr. Rejseaktivitet i forbindelse med projektet Vedplanteflora og -vegetation på Afrikas Horn.

Professor m.s.o., dr.phil. Ning de Coninck-Smith 1.650.000 kr. Dansk skolehistorie, hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år — publicering bind 1-3.

Lektor, ph.d. Peter Fristrup 130.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Mechanistic Investigations of Catalytic Biomass Transformations.

Forskningsstipendiat, ph.d. Andres Siegfried Dobat 1.200.000 kr. Mellem land og by: udviklingen af det urbane samfund i Sydskandinavien.

Professor, dr.phil. Vincent Gabrielsen 235.000 kr. Private foreninger i den antikke verden .

Honours PhD student, MSc Canan Doganli 350.000 kr. Undersøgelse af genregulatorisk netværk i det udviklende hjerte i zebrafisk. Associate Professor, PhD Mingdong Dong 420.000 kr. Apparatur til måling af elektriske egenskaber af funk­ tionaliseret grafen-baserede felteffekttransistorer. Overinspektør, mag.art. Peter Dragsbo 50.000 kr. Rejseaktivitet i forbindelse med projektet Det første sammenlignende studie af europæiske nationers brug af arkitektur som nationalt symbol eller redskab i grænseregioner eller tilsvarende betvivlede eller annekterede territorier. Dronning Ingrid’s romerske Fond 1.200.000 kr. Dronning Ingrid’s romerske Fond 2012.

årsskrift 2013

Akademiker, ph.d. Mette Elena Skindersø 531.326 kr. Maggot Debridement Therapy — a key to healing of chronic wounds.

carlsbergfondet

Professor, dr.phil. Vincent Gabrielsen 42.440 kr. Rejseaktivitet i forbindelse med projektet Private foreninger i den antikke verden. Professor, dr.phil. Vincent Gabrielsen 12.000 kr. Dækning af omkostningerne til projekt database i forbindelse med projektet Private foreninger i den antikke verden. Postdoc, ph.d. Lydia Garcia 506.843 kr. Functional Genomics to Unravel the Ecophysiology of Acquired phototrophy (FEA). Lektor, ph.d. Marianne Glasius 300.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Molekylære spor af naturlige kilder til organiske aerosoler. Professor, ph.d. Anne Grapin-Botton 400.000 kr. Automatiseret time-lapse fluorescens/luminescens mikroskop til sporing af stamcelle dynamik.


69 Lektor, ph.d. Fredrik Norland Hagen 300.000 kr. Feltarbejde i forbindelse med projektet The Gurob Harem Palace Project (2012-2013).

Forskningsassistent, ph.d. Mads Gram Henriksen 1.073.642 kr. What is psychosis?.

Postdoc, ph.d. Anders Sybrandt Hansen 1.060.232 kr. Kina og Vestens globale roller: Betragtninger fra den kinesiske elite.

Professor Ole Hindsgaul 300.000 kr. Afholdelse af konferencen “The Carlsberg Forum 2012: From Science to Business and Society”.

Postdoc, ph.d. Camilla Hartmann Friis Hansen 350.000 kr. Mekanismerne bag mikrobiel signalering og stimulering af tarmens immunsystem i det tidlige liv.

Professor Ole Hindsgaul 310.000 kr. Afholdelse af konferencen “The Carlsberg Forum 2013: From Science to Business and Society”.

Forskningskoordinator, ph.d. Flemming Splidsboel Hansen 30.000 kr. Rejseaktivitet i forbindelse med projektet Kampen om den russiske nationale identitet.

Lektor, ph.d. Ingrid Hjelm 60.000 kr. Afholdelse af Changing Perspectives in Old Testament Studies. Past, Present, and Future. International Congres.

Statsgeolog, adj. professor, lic.scient. Jens Morten Hansen 150.000 kr. Havniveauet i østlige Nordsø til vestlige Østersø gennem de sidste 2000 år. Postdoc, ph.d. Jesper Guldberg Hansen 648.031 kr. Morfologisk diversitet og interne slægtsskabsforhold i bjørnedyrfamilien Halechiniscidae. Adjunkt, ph.d. Jesper Rosenbeg Hansen 150.000 kr. Sector switching in Denmark — Who are the sector switchers and what are their motives? — A survey combined with register data on indivials and organizations. Postdoc, ph.d. Marie Mi Bonde Hansen 350.000 kr. Undersøgelse af mRNA nedbrydning på enkeltmolekyleniveau. Professor, ph.d. Mats Hansson 2.500.000 kr. Tilskud til projektet Accelerated development of climate tolerant barley og specifikt til indtrædelse i det internationale bygsekventeringskonsortium. Rektor, professor, cand.theol. Eberhard Harbsmeier 60.000 kr. Afholdelse af Glaubensgewissheit und Innerlichkeit — Kierkegaard und die Pietismus og Kierkegaard und die Berlinerphilosophie — to dansk-tyske konferencer i an­ ledningen af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel. Lektor, ph.d. Rune Hartmann 300.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Hvordan kontrollere det medfødte immunforsvars virale infektioner? Postdoc, ph.d. Trine Bjørnung Hasselbalch 1.095.642 kr. The Book of Genesis and Related Pseudepigraphic Literature. Searching out Shared Spaces for Production of Meaning. Postdoc, ph.d. Anders Hastrup 1.173.642 kr. Historisk Resonans. Den syriske revolution og den syriske venstrefløj. Mag.art. Gry Hedin 1.098.742 kr. Kunst og videnskab. Interaktionen mellem billedkunsten og naturvidenskaben ca. 1800-1850.

Adjunkt, ph.d. Yi-Ping Ho 250.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Real-Time Measurement of the Regulatory Factors that Modify the Activity of DNA Interacting Enzymes. Forsker, ph.d. Jørgen Hollesen 684.582 kr. Preserving the cultural heritage of Greenland in a changing climate. Lektor, ph.d. Mads Kähler Holst 3.500.000 kr. Hær og efterkrigsritual i jernalderen — De dræbte krigere i offermosen Alken Enge i Illerup Ådal. Lektor, ph.d. Liv Hornekær 100.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Funktionalisering af graphen coatings med atomart ilt. Professor, med.dr. Hans Hultborn 120.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Rygmarvens motoriske forhornsceller — flexibilitet og plasticitet. Postdoc, ph.d. Tri Hien Viet Huynh 175.000 kr. Opdagelse af selektive ligander til glutamintransportørerne i centralnervesystemet. Museumsinspektør, dr.phil. Flemming Højlund 105.000 kr. Udgivelse af publikation af ”Stone Vessels from the Second Millennium Settlements on Failaka, Kuwait” fundet af Moesgård Museum 1958-1963. Professor, dr.phil. Jørgen Ilkjær 635.154 kr. Jernalderen i Nordeuropa, sammenfatning og konklusion af 30 års arkæologisk forskning i jernalderens våben­ ofringer. Professor, dr.scient. et techn. Bo Brummerstedt Iversen 60.000 kr. International konference om termoelektricitet. Lektor, ph.d. Anders-Christian Jacobsen 60.000 kr. Afholdelse af Den 11. internationale Origenes-konference: Origen and Origenism in the History of Western Thought. Lektor, ph.d. Dean Jacobsen 16.209 kr. Vanishing glaciers — Consequences for aquatic ecosystems: Invitation as tutorial speaker at ASLO congress in New Orleans 2013.

Professor, ph.d. Kristian Helin 1.000.000 kr. Carlsbergfondets Forskningspris 2012 — Naturvidenskab.

carlsbergfondet

årsskrift 2013


70 Museumsinspektør, ph.d. Jan Kindberg Jacobsen 336.500 kr. Forskningsrejser i forbindelse med undersøgelser af det arkæologiske materiale udgravet på Timpone della Motta ved Francavilla Marittima i Syditalien 2008-2010. Lektor, ph.d. Søren Jagd 50.000 kr. Forskningsophold i forbindelse med projektet Teoretiske perspektiver på duale og plurale organisationer. Professor Kaj Sand Jensen 80.000 kr. Er effektiv kulstofudnyttelse hemmeligheden bag krans­ nålalgers 450 millioner års dominans på Kloden?. Postdoctoral researcher, ph.d. Kasper Jensen 1.109.642 kr. Measurements beyond quantum uncertainties. Projektforsker, ph.d. Xenia Pauli Jensen 60.000 kr. Afholdelse af af 18. Roman Military Equipment Conference. Professor, Ph.D. Habil. Peter Uhd Jepsen 750.000 kr. Lasersystem til ikke-lineær spektroskopi ved de længste bølgelængder. Professor, dr.scient.adm. Jesper Jespersen 50.000 kr. Forskningsrejse i forbindelse med projektet The methodological implications of Uncertainty — how to integrate the short run and the long run in macroeconomic analysis. Videnskabelig assistent, ph.d. Christina Berg Johansen 1.073.642 kr. Tidshybrider i corporate strategy: Langsigtede globale udfordringer og virksomheders kortsigtede konkurrenceparametre. Seniorforsker, dr.phil. Knud Arne Jürgensen 560.745 kr. Herman Bangs Dramatik. En kildevidenskabelig udforskning og tekstkritisk analyse af Herman Bangs dramatik med henblik på en samlet nyredigeret og nykommenteret udgivelse i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs regi. Lektor, ph.d. Anna Katharina Jäger 200.000 kr. Rejseaktivitet i forbindelse med projektet Glemte Medicinplanter i de Tidligere Danske Kolonier. Postdoc, ph.d. Lars Jørgensen 350.000 kr. Totalsyntese af Ingenol mebutate. Lektor, ph.d. Lene Jørgensen 200.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Micropipette manipulation to develop and optimize delivery systems for proteins. Lektor msk, ph.d. Niels Ole Gerslev Jørgensen 150.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Mikrobielle cellefragmenter med stor indflydelse på klodens kulstofkredsløb: betydning af bakteriers cellevægge for dannelsen af organisk stof i havet. Professor emeritus, mag.art. Sven-Aage Jørgensen 41.167 kr. Trykning af Hamann-Auswahl. Lektor, ph.d. Thomas J.D. Jørgensen 586.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Conformational dynamics of proteins at single-residue resolution by gas phase fragmentation.

årsskrift 2013

carlsbergfondet

Lektor, ph.d. Klemens Kappel 60.000 kr. Afholdelse af International conference on the Special Role of Science in Liberal Democracy. Postdoc, ph.d. Magnus Kjaergaard 350.000 kr. Den molekylære mekanisme for chaperoners effekt på amyloid oligomerer. Professor, ph.d. Mads Kjelgaard-Hansen 60.000 kr. Afholdelse af konferencen XVIth Biennial Congress of the International Society for Animal Clinical Pathology. Professor, ph.d. Jørgen Kjems 250.000 kr. Apparatur til brug ved projektet DNA og RNA induceret immunostimulation og transcellulær kommunikation. Postdoctoral research fellow, ph.d. Rikke Schmidt Kjærgaard 60.000 kr. Afholdelse af symposiet You Need To See This — Pushing the boundaries of scientific visualization. Lektor, ph.d. Rasmus Kjøller 200.000 kr. Apparatur til molekylært laboratorium ved Terrestrisk Økologisk Sektion, Biologisk Institut, Københavns Uni­ versitet. Forskningsprofessor, Dr. Jochen Kolb 150.000 kr. Rejse til feltarbejde i Grønland samt analyser i forbindelse med projektet The role of granitic intrusions in the magmatic, metamorphic and hydrothermal evolution of the Palaeoproterozoic Ketilidian Orogen, South Greenland. Det Kongelige Bibliotek 200.000 kr. Udgivelse af fhv. seniorforsker Harald Ilsøes nye værk ”Det danske bogomslags historie: 610 dekorerede danske bogomslag fra ca. 1820 til 1920 afbildet og præsenteret af Harald Ilsøe” i Det Kgl. Biblioteks videnskabelige skriftserie Danish Humanist Texts and Studies. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 4.700.000 kr. Tilskud til Videnskabernes Selskab 2013. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 500.000 kr. Royal Danish Academy Lectures in Social Sciences and Humanities. Direktør, dr.phil. Patrick Kragelund 36.000 kr. Udgivelse af en videnskabelig monografi med titlen ”Roman Historical Drama, from Antiquity to the Romantics” hos Exeter University Press. Professor, dr.scient.hon. Reinhardt Møbjerg Kristensen 152.700 kr. Feltarbejde i forbindelse med projektet The Secret of the Greenlandic Springs. Professor, institutleder Karsten Kristiansen 400.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Udvikling af bruntlignende fedtceller (BRITE) i hvide fedtdepoter. Postdoc, ph.d. Niels Krogsgaard-Larsen 541.117 kr. Synthesis and Medicinal Chemistry of Complex Natural Marine Toxins.


71 Professor, dr.pharm. Povl Krogsgaard-Larsen 250.000 kr. Design og udvikling af specifikke ligander for GABA og glutamat receptorer i centralnervesystemet. Professor, ph.d. Michael Kühl 200.000 kr. Apparatur til måling af brint- og metan-dynamik i mikrobielle måtter. Københavns Universitet 2.239.013 kr. The Adler Papyri.

Lektor, ph.d. Michael Lisby 150.000 kr. Apparatur til brug ved projektet High throughput imaging of cell morphological changes dependent on ALG-2/Ca2+based protein transport. Lektor, ph.d. Benedict Lowe 60.000 kr. Afholdelse af konferencen The Greeks in the Far West. Juan de la Cierva Postdoc, ph.d. Anders Mathias Lunde 513.326 kr. Topological phenomena in mesoscopic systems.

Carlsberg Foundation postdoc, ph.d. Carsten Hjort Lange 350.000 kr. Den romerske republikanske triumf: et studium af ritualiseret romersk politik.

Lektor, ph.d. Nina Lundholm 130.000 kr. Feltarbejde i forbindelse med projektet Interaktion mellem toksiske kiselalger i Arktis og deres græssere.

Arkivar og seniorforsker, ph.d. Christian Larsen 61.400 kr. Udgivelse af Aktstykker og oplysninger til rigsrådets og stændermødernes historie i Frederik 3.s tid 1654-1660.

Adjunkt, ph.d. Peter Lüchau 974.979 kr. Synlig men irrelevant? Kristendoms svækkede betydning for europæerne.

Postdoc, ph.d. Karina Riisom Larsen 531.326 kr. Molecular Sensors for Detection of Nitroaromatic Explosives.

Lektor, ph.d. Claus Juul Løland 200.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Undersøgelse af antallet af substratbindingssites i Neurotransmitter: Sodium Symporter familien.

Postdoc, ph.d. Nicolaj Krog Larsen 255.000 kr. Forskningsrejse i forbindelse med projektet Drangajökull ice caps response to natural climate change the last 10.000 years.

Postdoc, ph.d. Lars Skovgaard Madsen 350.000 kr. Hybrid kvantekobling af ultrakolde atomer og en mekanisk oscillator.

Professor, dr.phil. et scient. Peder Olesen Larsen 200.000 kr. Carlsberg Laboratorium 1876-2012.

Professor mso, ph.d. Peter Teglberg Madsen 210.000 kr. Keeping warm in cold water.

Videnskabelig assistent, ph.d. Agnete Kjeldal Wisti Lassen 350.000 kr. Forseglinger i The Yale Babylonian Collection: en kunstog socialhistorisk analyse.

Ekstern lektor, ph.d. Lise Manniche 50.000 kr. Udgivelse af ”Obelisker i Rom”.

Seniorforsker, cand.mag. Inger Lauridsen 204.856 kr. Den tønderske kniplingsindustris historie 1600-1864, dens internationale baggrund, økonomiske betydning, nationalt og regionalt samt den sociale historie vedrørende kniplerskernes liv og arbejdsvilkår og disse forholds indvirkning på Hertugdømmet Slesvig og især på Tønderegnen. Lektor, ph.d. Peter Leese 60.000 kr. Afholdelse af AfterShock: Post-Traumatic Cultures Since The Great War. Forsker, ph.d. Sjannie Lefevre 350.000 kr. Overlevelse uden ilt — molekylære mekanismer bag vævsskader og regenerering i anoksiske karusser. Ekstern lektor, ph.d. Martin Lemberg-Pedersen 1.027.480 kr. Between Asylum and Security.The Evolution of the South Eastern European Border Spaces. Lektor, ph.d. Patrick Leroyer 60.000 kr. Afholdelse af International Symposium on Economic Online Lexicography. Postdoc, ph.d. Henrik Hjarvard De Fine Licht 1.109.642 kr. Disentangling the intimate details of parasite adaptation — Host specialization in entomopathogenic fungi.

Lektor, ph.d. Rosa Laura Lopez Marques 220.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Unravelling the regulation of vesicle budding by lipid flippases. Adjunkt, ph.d. Paul Marx 1.127.642 kr. The political behaviour of temporary workers. Professor, sektordirektør, dr.med. Mads Melbye 600.000 kr. Genvarianter, lipider og risikoen for to tarmsygdomme hos spædbørn: Hirschsprungs sygdom og pylorusstenose. Senior Researcher, Ph.D. Caterina Morigi 360.000 kr. Ice dynamics and meltwater deposits: coring in the Kveithola trough, NW Barents Sea. CORIBAR-DK. Adjunkt, ph.d. Susanne Lis Mossin 300.000 kr. Opgradering af EPR instrument til forskning og undervisning ved DTU Kemi. Professor, dr.scient. Ole G. Mouritsen 425.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Uorganisk analyse af indholdsstoffer i biologisk materiale, specielt fødevarer og makroalger. Adjunkt, ph.d. Anders Kristian Munk 350.000 kr. Kortlægning i en digitial tid: en kartografisk tilgang til aktuelle videnskontroverser?

carlsbergfondet

årsskrift 2013


72 Seniorforsker, cand.scient. Peter Munk 3.000.000 kr. Ålens opvækst i Sargassohavet- indflydelse fra oceanografi og klima.

Lektor, ph.d. Ulrik Becker Nissen 60.000 kr. Forskningsophold i forbindelse med projektet The Good Body. Beginning, Altering, and Fulfilling Life.

Museumsinspektør, ph.d. Michael Märcher 1.149.275 kr. Bornholm og dansk pengehistorie 1150-1875 — et diakront studie af monetære sær- og fællestræk.

Professor, dr.scient. Nanna Noe-Nygaard 75.000 kr. Hvor og hvornår indtraf ændringerne i land/kyst-konfigurationen ved den første Littorinatransgression i Danmark — et transekt fra nord til syd og øst til vest.

Adjungeret professor, dr.phil. Peter Ulf Møller 1.886.263 kr. Udgivelse af dokumenter 1741-1742 fra Berings Anden Kamtjatka-ekspedition. Postdoc, ph.d. Kristina Maaetoft-Udsen 350.000 kr. Lipidvesiklers biofysik og påvirkning i levende mastceller. Nationalmuseet 828.000 kr. Danmarks Kirker. Lektor, ph.d. Lene Niemann Nejsum 500.000 kr. Total Internal Reflection Fluorescence (TIRF) modul til at studere lokalisering og dynamik af basolaterale proteiner på nanomodificerede overflader. Amanuensis, ph.d. Tue Andersen Nexø 25.000 kr. Udgivelse af manuskriptet ”Ikke de voldsomme”. Ekstern lektor, ph.d. Carsten Fogh Nielsen 1.103.642 kr. Pligt, konsekvens, dyd. Taksonomiske problemer i moderne moralfilosofi. Lektor, ph.d. Carsten Uhd Nielsen 280.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Mechanism-based investigations of drug release and transport across biological barriers. Postdoc, ph.d. Christoffer Nielsen 668.826 kr. Immunoconjugates for RNA interference: Exploring novel approaches for development of a new class of therapeutic. Professor emeritus, dr.phil. Claus Nielsen 40.000 kr. Dyrerigets evolution. Professor, ph.d. Helena Skyt Nielsen 60.000 kr. 27th Annual Conference of the European Society for Population Economics, ESPE 2013. Docent emeritus, dr.phil. Jørgen Nielsen 21.668 kr. Deltagelse i 9th Indo-Pacific Fish Conference, Okinawa, Japan. Professor, ph.d. Niels Christian Nielsen 750.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Nanoskala karakterisering af biologiske makromolekylære komplekser. Overinspektør, mag.art. Poul Otto Nielsen 402.367 kr. Die Funde der älteren Bronzezeit des nordischen Kreises in Dänemark, Schleswig-Holstein und Niedersachsen. Overinspektør, mag.art. Poul Otto Nielsen 1.280.000 kr. Jernalderen i Nordeuropa. Våbenofferfundene fra Vimose og Nydam. Ekstern lektor, ph.d. Signe Bodil Nipper Nielsen 1.073.642 kr. A Cultural History of Anatomy in Denmark, 1645-1838: Dissecting Practices and the Body.

årsskrift 2013

carlsbergfondet

Professor, ph.d. Jens Mogens Olesen 67.100 kr. Rejseaktivitet i forbindelse med projektet Hvirveldyr som bestøvere af planter på øer. Lektor, ph.d. Jørgen Olesen 100.000 kr. Mikroskop til brug ved projektet Evolution og diversitet af evolutionært enigmatiske krebsdyr. Lektor, ph.d. Anders Olsen 40.600 kr. Apparatur til brug ved projektet Ny rolle for basalmem­ branen i proteinaggregering og neurodegeneration. Lektor, ph.d. Anne-Marie Eggert Olsen 327.854 kr. Platons politiske filosofi i Staten. Politisk fornuft mellem etik og statsræson. Professor mso, dr.theol. Heike Omerzu 60.000 kr. Afholdelse af Conference Identity Formation in the Gospel of Mark. Forskningsstipendiat, ph.d. Jessica Ortner 1.113.854 kr. Narratologiske former for erindring i nyere tysksproget Holocaust-litteratur. Professor, ph.d. Daniel Otzen 500.000 kr. Udstyr til oprensning og biofysisk analyse af proteiner og proteinkomplekser. Postdoc, ph.d. Majken Pagter 350.000 kr. Ophævelse af frosttolerance og en lav-temperatur stress hukommelse i Thellungiella salsuginea — undersøgt ved hjælp af metabolomics og transkriptomics. Professor, ph.d. Monica Palcic 1.209.642 kr. Sustainable starch. Lektor, ph.d. Thomas Pape 481.997 kr. Flesh flies, Forensics and Phylogeny: a Global Approach. Postdoc, ph.d. Adam Frederik Sander Pedersen 531.326 kr. A genetic recombination mechanism novel to current concepts of evolution and evolvability. Valgmenighedspræst, ph.d. Kim Arne Pedersen 560.745 kr. Grundtvig og de fremmede. N.F.S. Grundtvigs forhold til jødedom og islam. Lektor, dr.phil. Poul Pedersen 855.100 kr. Slutbearbejdning og publikationsforberedelse af keramikfundene fra udgravningerne af Maussollos’ palads i Halikarnassos 2002-2004. Lektor, ph.d. Jean-François Perrier 250.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Dynamics of the ambient GABA concentration in the brain.


73 Ekstern lektor, ph.d. Jane Hjarl Petersen 1.586.968 kr. Død og identitet i Ostia — et studie af gravmateriale og kulturel diversitet i Roms havneby. Postdoc, ph.d. Jette Gellert Petersen 350.000 kr. Nye heterocykler fremstillet med diversitets-orienteret syntese og deres anvendelse som allo-inhibitorer. Lektor, ph.d. Kirsten Thisted Petersen 1.237.051 kr. Danmark og det nye Nordatlanten — identitetspositioner, kulturarv og naturressourcer. Postdoc, ph.d. Pia Steen Petersen 350.000 kr. CTRP9s rolle i fedme og type 2 diabetes. Lektor, ph.d. Steen Vang Petersen 70.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Post-translationelle modifikationer af proteiner karakteriseret med MALDI massespektrometri. Professor, ph.d. Eugene Simon Polzik 80.000 kr. Afholdelse af 100 Years of Quantum Physics. Postdoc, ph.d. Stefan Othmar Poulsen 350.000 kr. Forståelse af to-fase mikrostrukturers 3D tidsudvikling. Postdoc, ph.d. Thomas B. Poulsen 450.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Kemisk Genetiske Studier af Aggresive Cellulære Fænotyper. Postdoctoral Fellow, ph.d. Katrine Qvortrup 350.000 kr. Katalyse med synligt lys: En miljøvenlig metode til syntese af værdifulde kemiske forbindelser ud fra simple mate­ rialer. Lektor, ph.d. Hanne Borger Rasmussen 60.000 kr. Afholdelse af Symposium — Ion Channel Symposium. Forskningsstipendiat, ph.d. Jes Jessen Rasmussen 350.000 kr. Kortlægning af biomarkører for pesticidpåvirkning og deres økologiske relevans hos ferskvandstangloppen Gammarus pulex (L.). Projektmedarbejder, ph.d. Mikael Bøgh Rasmussen 15.000 kr. Konferencedeltagelse med bidrag vedr. Nicolaus Andreas frontispice til Fabris fægtebog som nøgle til Christian IVs tidlige ikonografi.

Professor Søren K. Rasmussen 600.000 kr. HPLC apparatur til identifikation og kvantificering af inositol-fosfater i forskellige væv og udviklingstrin i plantens livcyclus. Forskningsstipendiat, ph.d. Tina Secher Rasmussen 350.000 kr. Udvikling af metoder til let overvågning af biomasseomdannende enzymer. Postdoc, ph.d. Dorthe Bomholdt Ravnsbæk 350.000 kr. Nye nano-materialer til forbedrede litium batterier. Lektor, dr.scient.adm. Jacob Dahl Rendtorff 60.000 kr. Forskningsophold ved Université de Paris-Ouest, Paris X, 1/1 2013 — 30/6 2013 i forbindelse med projektet En analyse af virksomhedsetik og ledelsesfilosofi i lyset af fransk filosofi og samfundsteori. Lektor, ph.d. Johannes Riis 60.000 kr. Afholdelse af Symposium on Metaphor and Figurative Meaning in Art Film. Lektor, ph.d. Tenna Riis 350.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Sæsonmæssige forskelle i kvælstof- og fosfortilbageholdelse i lavlands vandløb. Professor, dr.scient. Hans Ulrik Riisgård 275.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Filtrerings-studier af aldring hos brødkrumme-svampen Halichondria panicea. Lektor, ph.d. Per Ole Rindel 60.000 kr. Afholdelse af symposiet North Atlantic Archaeology in the Viking Age and Early Middle Ages. Postdoc, ph.d. Rune Risgaard 350.000 kr. Totalsyntese af ent-kaurane og ent-atisane diterpenoider gennem biomemetiske cyklase og oxidase faser. Postdoc, ph.d. Louise Rovsing 100.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Physiological and mole­ cular biological investigations of the non-visual optic system of the mouse. Lektor, ph.d. Kim Ryholt 44.000 kr. Forskning i Papyrus Carlsberg Samlingen. Lektor, ph.d. Kim Ryholt 176.839 kr. Konservering af manuskripter i Papyrus Carlsberg Sam­ lingen i forbindelse med flytning af samlingen.

Førstebibliotekar, mag.art. Stig T. Rasmussen 300.000 kr. Trykning og udgivelse af vol 8.1 ”Persian Manuscripts i serien Catalogue of Oriental Manuscripts in Danish Collections (COMDC)”.

Postdoc, ph.d. Anna Sandberg 29.000 kr. Udgivelse af proceedings med titlen: Natur und Moderne um 1900.

Førstebibliotekar, mag.art. Stig T. Rasmussen 235.000 kr. Trykning og udgivelse af ”Catalogue of Oriental Manuscripts, Xylographs etc. In Danish Collections (COMDC), vol 9: Chinese Manuscripts and Rare Books”.

Lektor, ph.d. Nikolaj Scharff 100.000 kr. Feltarbejde i forbindelse med projektet Eastern Arc Biodiversity Programme — discovering, documenting and explaining the lesser minority in Udzungwa Mountains.

Adjunkt, ph.d. Søren Gøgsig Faarup Rasmussen 300.000 kr. Structural determinants for G protein subtype specificity of G protein coupled receptors.

Projektseniorforsker, fil.dr., mag.scient. Inge Schjellerup 740.196 kr. Posic, et førspansk rituelt center i Huallaga, Peru — tværfaglige undersøgelser af kultanlæg under tre indianske kulturperioder, 500 — 1500 e.Kr.

carlsbergfondet

årsskrift 2013


74 Lektor, ph.d. Nicole Schmitt 60.000 kr. Afholdelse af symposiet Inward rectifier and two-pore domain potassium channels: From molecular pharma­ cology to human therapeutics.

Postdoc, ph.d. Per Svenningsen 70.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Glukocortikoider, NFkappaB og GSK3betas betydning for udviklingen af nyrens samlerør.

Lektor, ph.d. Nicole Schmitt 280.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Deciphering the role and the TASK-1 current in human atria.

Lektor, ph.d. Sine Lo Svenningsen 250.000 kr. Apparatur til visualisering og præcis kvantificering af regulatorisk RNA og proteiner.

Professor, dr.rer.nat. Peter Sigmund 60.000 kr. Afholdelse af Internationalt Symposium om Nanoscale Pattern Formation at Surfaces.

Postdoc, ph.d. Thomas Just Sørensen 341.258 kr. Remote sensing of chemical and physical events using lanthanide ions.

Associate Professor, ph.d. Deborah Simonton 50.000 kr. Afholdelse af Gender in the European Town: Medieval to Modern.

Professor, dr.jur. et phil. Ditlev Tamm 60.000 kr. Afholdelse af How Nordic are the Nordic medieval laws? — Ten years after.

Professor, dr.scient. Troels Skrydstrup 800.000 kr. Carbon Dioxide: The Fuel of the Future!.

Professor, dr.jur. et phil. Ditlev Tamm 50.000 kr. Rejseaktivitet i forbindelse med projektet Comparative Supreme Justice — A Comparative Analysis of Supreme Courts in a Global Perspective.

Postoctoral fellow, Ph.D. Anne Lærke Sørensen 175.000 kr. Impacts of Global Change on Methylmercury in Arctic Ocean. Postdoc, ph.d. Reza Sohbati 964.317 kr. Constraining rates of fault-controlled landscape evolution using a new luminescence exposure dating method, Canyonlands Graben, Utah, USA. Lektor, ph.d. Alexey Solodovnikov 531.326 kr. Monograph of the amblyopinine-rove beetles of New Caledonia: a missing piece in the biogeographic puzzle (Insecta: Coleoptera: Staphylinidae). Lektor, ph.d. Brian Sorrell 40.000 kr. ISR-2600 Integrating Sphere til bestemmelse af plank­ tonalgers spektral absorption. Adjunkt, dr.scient. Brigitte Stadler 100.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Red Blood Cell Mimics: Assembly Characterization and Application. Postdoc, ph.d. Nicklas Heine Staunstrup 726.719 kr. Transgenic cloned pig models of diabetes and inflam­ matory skin disease. Forskningsstipendiat, ph.d. Hans Christian Steen-Larsen 300.000 kr. Monitoring the Isotope Hydrological Cycle of the Atmosphere. Professor mso, lic.scient. John Fleng Steffensen 275.000 kr. Forskningsrejse til Grønland — Grønlandshajens (Somniosus microcephalus) adfærd, udbredelse, alder og meta­ bolisme. Adjunkt, ph.d. Søren Stobbe 1.379.642 kr. Experimental quantum optomechanics. Styregruppen for konferencen Excellence 2012 100.000 kr. Afholdelse af konferencen Excellence Revisited — The Value of Excellence. Postdoc, ph.d. Anne Marie Svane 350.000 kr. Digital Stereologi.

årsskrift 2013

carlsbergfondet

Professor mso, ph.d. Bo Thamdrup 170.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Belysning af sammenhængen mellem biogeokemiske processer og mikrobielt stofskifte ved hjælp af kvantitativ PCR-analyse. Lektor, ph.d. Genevieve Thon 180.000 kr. Tetrade dissektionsmikroskop. Professor, lic.scient. Hans Thybo 150.000 kr. ScanArray — Seismologisk undersøgelse af litosfæren i Det Baltiske Skjold. Lektor emeritus, lic.scient. Søren Toft 80.000 kr. Are predators nutrient-limited in nature? Postdoc, ph.d. Morten Beck Trelle 350.000 kr. Ny viden om proteindynamik via en avanceret og fler­ vinklet analytisk metode. Associate Professor, PhD Thomas Ulrich 200.000 kr. Paleoclimate time series from combined pollen and fluid inclusion analyses. Lektor, ph.d. Chiara Valentini 38.000 kr. Forskningsophold i forbindelse med projektet Research collaboration about CSR, social media and political communication. Professor, Dr. Jürgen Wendland 1.059.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Advanced lager yeast characterisation by Fluorescence Activated Cell Sorting. Lektor, ph.d. Reinhard Wimmer 450.000 kr. Prodigy CryoProbe. Professor, ph.d. Carsten Wiuf 30.000 kr. Afholdelse af Et internationalt forskernetværk inden for matematisk netværksteori og dets anvendelser. Professor, ph.d. Ole Wæver 1.000.000 kr. Carlsbergfondets Forskningspris 2012 — Samfunds­ videnskab.


75 Lektor, ph.d. Sanne Wøhlk 32.000 kr. Afholdelse af af workshoppen WARP 1 — 1st Workshop on Arc Routing Problems. Postdoc, ph.d. Roza Zandi 350.000 kr. Funktionel karakterisering af miR-SNPer i lungecancer celler. Lektor, ph.d. Jingdong Zhang 700.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Kemiske og elektro­ kemiske undersøgelser af grafen og grafenderivater i nanometer skala. Lektor, ph.d. Jesper Østergaard 150.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Microfluidic character­ ization of drug dissolution phenomena. Professor, ph.d. Per Aagaard 170.000 kr. Apparatur til brug ved projektet Effects of acute blood flow restriction and cellular hypoxia on myogenic stem cell activation in human skeletal muscle in vivo and in vitro. Postdoc, ph.d. Unn Irene Aasdalen 50.000 kr. Trykning af ”Den gjenfødte Eros: Den italienske renes­ sanses nyplatonske kjærlighetsteorier”

carlsbergfondet

årsskrift 2013


76 r e s u l ta to p gør else for å ret 1. januar — 3 1. december 2012 2012 2011 1.000 kr. 1.000 kr. Indtægter Udbytte af kapitalandele i dattervirksomheder 191.225 170.990 Drift af naboejendomme, inkl. afskrivninger 448 –246 191.673 170.744 Omkostninger Personaleomkostninger –8.671 –7.617 Andre eksterne omkostninger –12.839 –14.004 Afskrivninger –970 –921 –22.480 –22.542 Resultat før finansielle poster 169.193 Finansielle poster Finansielle indtægter

63.127

Årets resultat før skat 232.320 Skat

0

148.202

71.352 219.554 0

Årets resultat 232.320

219.554

Resultatdisponering Årets resultat 232.320 Bevillinger –193.728

219.554 –179.781

Årets resultat til fundatsmæssige henlæggelser 38.592

39.773

der foreslås henlagt således: Grund- og bryggerifondet 58.080 43.911 Ekstra reservefond b 0 10.978 Almindeligt reservefond 0 10.978 Frie reserver –19.488 –26.093 38.592 39.773

Carlsbergfondet / Resultatopgørelse og balance 2012. Hele årsrapporten kan ses på Carlsbergfondets hjemmeside www.carlsbergfondet.dk CVR-nr. 60 22 35 13

årsskrift 2013

carlsbergfondet


77 bal an ce p r. 3 1 . de c e mbe r 20 1 2 2012 2011 1.000 kr. 1.000 kr. aktiver Anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger 56.275 42.811 Driftsmateriel og inventar 614 796 56.889 43.607 Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i dattervirksomheder 27.246.970 19.522.575 Andre værdipapirer 1.346.855 1.319.767 Indestående i Grundejernes Investeringsfond § 18 b 360 216 28.594.185 20.842.558 Anlægsaktiver i alt 28.651.074 20.886.165 Omsætningsaktiver Tilgodehavender Andre tilgodehavender 14.133 13.506 Periodeafgrænsningsposter 536 641 14.669 14.147 Likvide beholdninger

8.886

12.211

Omsætningsaktiver i alt 23.555 26.358 aktiver i alt 28.674.629 20.912.523

passiver Egenkapital Grund- og bryggerifond Opskrivningshenlæggelser, kapitalandele Ekstra reservefond b Almindeligt reservefond Frie reserver

2.794.309 20.376.756 0 0 5.223.547

2.616.835 12.688.119 119.394 345.398 4.863.978

Egenkapital i alt 28.394.612 20.633.724 Gældsforpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Ikke udbetalte bevillinger

54.318

16.688

Kortfristede gældsforpligtelser Ikke udbetalte bevillinger 184.492 224.314 Tuborgfondets dispositionskonto 36.669 34.651 Anden gæld 3.013 2.630 Periodeafgrænsningsposter 1.525 516 Kortfristede gældsforpligtelser i alt 225.699 262.111 Gældsforpligtelser i alt 280.017 278.799 passiver i alt 28.674.629 20.912.523

carlsbergfondet

årsskrift 2013


n y ca r l sbergfon det


80

12 Christian II og sønderborg

Ny Carlsbergfondet

Christian II har længe siddet som den fangne ørn nede i slotsgården i Sønderborg. Men han er så psykisk nærværende på stedet, at man længe har ønsket sig et portræt af den legendariske konge i hans velmagtsdage.

årsskrift 2013

carlsbergfondet

Af hans edvard nørregård-Nielsen Direktør,


C

hristian II og Leonora Christine blev gen­ nem et par århundreder betragtet som visne og derfor unævnelige grene på den oldenborgske stamme, for de var begge steget højere, end det var sædvanligt, for bagefter at falde så meget dybere. Det kunne være blevet afslutningen, men i dag fremstår de begge med en sjælden tyngde, og som markante personligheder. Vi er i den heldige situation at have portrætter af dem fra deres velmagtsdage, de ser halvvejs ud på os, medens vi glor nysgerrige tilba-

ge. Hvem var de, da de var noget? Det er et spørgsmål der aldrig lader sig besvare tilfredsstillende på tværs af tid og rum. Men i genkaldelsen af dem er det afgørende, at de efter deres dybe fald begge blev genrejst af det Danmark, som var blevet ydmyget til noget nær det forkrøblede af sine nederlag i de to Slesvigske Krige, og derfor i en periode, hvor landet var i frit fald, blev tvunget til at gøre op med alle sine storhedsdrømme Det skabte en ny solidaritet med taberen, og derfor blev både Christian II og Christian IV´s dat-

ny carlsbergfondet

Carl Bloch: Christian II i fængslet på Sønderborg Slot. 1871 Olie på lærred 294,5 x 234,5 cm Statens Museum for Kunst SMK Foto

årsskrift 2013


82

Michel Sittow: Portræt af Christian II (1481-1559). 1514/1515 Olie på lærred 31 x 22 cm Statens Museum for Kunst SMK Foto

ter hentet frem fra deres forvisning til erindringens pulterkammer. Deres lange fængselsophold lod sig sammenligne med Sønderjylland i tyske hænder, symbolet var ligetil og nemt at administrere, og deres skæbne blev grebet og gennemarbejdet af periodens kunstnere. Manuskriptet til Leonora Christines ”Jammersminde” havde — som enhver vidste — eksisteret i familieeje i et par hundrede år, før det i 1869 blev udgivet. Maleren Kristian Zahrtmann fik bogen frisk fra trykken under et sommerbesøg i barndomsbyen Rønne, og samme eftermiddag lå han på skråningen op mod kongedatterens fængsel på Hammershus og mere slugte end læste hendes enestående blanding af erindringer og selviscenesættelse. Hun skulle for fremtiden blive en ankerplads i malerens liv, hævet over enhver kritik og som karakter kun sammenlignelig med hans bornholmske mor, der sad model til et par af hans første Leonora-billeder. Vi kender prinsessen og den senere grevinde fra mange af Zahrtmann malerier. De var, hvad angik hovedpersonen, i stand til at støtte sig til et samtidigt portræt, samt ikke mindst Karel van Manders legemsstore fremstilling af Leonora Christine i haven. De kongelige personer fulgte som motiv Zahrt­ mann over i den berømte malerskole, han oprettede i 1885. Det var som elever på den, at især ”Fynboerne”, men også andre senere hovedpersoner gjorde deres entre i dansk kunst. Mesterens farvekraft ramte dem som en tordenkile, for han var i et og alt ”von Kopf bis Fuss”. Alt det små og grå, det lumpne og middelmådige interesserede ham ikke, den lille, iltre bornholmer blev en lynildsmand i dansk kunst, selv om han især mod enden også nåede at føje nogle rædsomme skilderier til sit samlede værk. Under den såkaldte bondemalerstrid meldte Johannes V. Jensen sig på ”Fynboernes” side i dysten mod Agnes Slott-Møller og det fåtal, som sluttede op bag hende. Forfatteren forsikrede ved en given lejlighed i 1907 Zahrtmann om sin fulde respekt og opbakning, ja erklærede ligeud, at han følte sig som en af mesters elever. Jensen bandt det sammen med en stor udstilling af Zahrtmann i Kunstforeningen: ”Farver! Det var mig en stor

Glæde at se Originalen: Chr.II og Sigbrit; en lille Gengivelse inspirerede i sin Tid, hvad jeg skrev om Kongen”. Det betyder, at digteren gav Zahrtmann en del af faderskabet til sin fremstilling af Christian II i fængslet på Sønderborg Slot. Det er tankevækkende, for adskillige år senere og i en samtale med professor Frithiof Brandt fremhævede Johannes V. Jensen, at bogen havde sit udgangspunkt i Carl Blochs store maleri af: ”Christian II i fængslet”. Det var i en periode, som betød, at hverken Brandt eller den øvrige toneangivende kreds brød sig om Bloch, der betragtedes som svulstig, effektjagende og grumset i farverne. Men Johannes V. Jensen insisterede synligt bevæget og som noget magtpåliggende på Carl Blochs betydning, men med den tilføjelse, at det for ham i mindre grad drejede sig om kongen end om ”manden der fulgte ham”. Kunsten er som verdens vidtløftige hav. Bloch blev midt i sin berømmelse jaget ud af den danske kunsthistorie, selv om H.C. Andersen knapt en generation tidligere havde skrevet til ham: ”Kunst og Poesi ere nu vort Dannevirke. De, saa ung og frisk, staaer allerede som en af de mest betydende! Gud bevare Dem, som De jo virker til at bevare vores Lands Betydning”. Brygger J.C. Jacobsen fik i årene 1865-85 Carl Bloch til at udføre 23 indfældede malerier med motiver fra bibelhistorien til Bedekammeret på Frederiksborg, og hertil kom den enestående række af historiske malerier, der skulle bidrage til at gøre det i 1859 hovedsagelig nedbrændte slot til et nationalhistorisk museum. Mange andre bidrog, men det blev uanset hver af kunstnernes individuelle tilgang et samlet hovedværk i dansk kunst. J.C. Jacobsen stod ikke bare økonomisk, men også som en åndelig og samlende kraft bag det hele. Han anviste motiverne, hvert af malerierne havde en baggrund i hans forestillingskraft, så det er næsten indlysende, at han fra begyndelsen må have noteret et portræt af Christian II på sin ønskeseddel. Det havde han også, men der var så meget andet, og maleriet af kongen blev i 1871 malet på Blochs eget initiativ og midt i stimen af bestillinger til Frederiksborg. Derfor kunne det også erhverves af Statens Museum for Kunst, men kun for i tidens fylde at indgå som

J.C. Jacobsen stod ikke bare økonomisk, men også som en åndelig og samlende kraft bag det hele.

årsskrift 2013

carlsbergfondet


84

Ernst Josephson: Kopi af Michel Sittow: Portræt af Christian II. 1889 Olie på træ. 20 x 14 cm (med ramme 27,5 x 21,5 cm) Privateje Foto: Anders Sune Berg

et depositum på Frederiksborg, hvor det på enhver måde er kommet hjem. De fleste går nu oppe på Frederiksborg i stå foran denne vældige og patetiske skildring af storhed og fald. Den usalige konge er for et øjeblik standset op i sin uendelige gang omkring det runde bord. Han ligner i situationen et indespærret rovdyr, som netop nu bliver opmærksom på mængden af nyfigenhed omkring sig, men uden at ønske nogen kontakt. Majestæten fremhæves af den gamle tjener, der er trådt ind i hans cirkel omkring bordet

årsskrift 2013

carlsbergfondet

for bønligt at bede ham om at unde sig lidt hvile over den spartanske opdækning. Dengang var der ikke længere nogen, som kunne huske, hvordan det nu for 250 år siden nedrevne tårnværelse havde set ud, så Bloch er i hele sin fremstilling afhængig af en meddigtende fantasi. Der tales i nedrivningsrapporten om en fodslidt cirkel i fængselsgulvet, som kan have befordret Blochs billede af vandringen omkring bordet. Ellers må han have set situationen for sig med den samme slags øjne, som kolorerede Ingemanns


85 50 år tidligere romaner fra Valdemarernes tid med et liv, man aldrig glemmer. Vi står kort og godt samt uden formildende omstændigheder foran en fremstilling af, hvordan Carl Bloch forestillede sig Christian II i fængslet på Sønderborg Slot. Da maleriet opstod, var det et af de store problemer, — eller det modsatte — at en elite af museumsfolk, således den indflydelsesrige arkæolog og magtfulde direktør for Rosenborg, J.J.A. Worsaae, under ingen omstændigheder ville vide af den slags historiemalerier, som var baseret på en kunstners mere eller mindre tvivlsomme påhitsomhed som værdige til at komme på et museum. Det var noget andet med det portræt af Christian II, der i 1515 blev malet foran modellen af den fremragende, men ret ukendte flamske maler, Michel Sittow, for at give den kommende dronning Elisabeth et indtryk af det menneske, hun var udset til at følges med gennem livet. Hun var dengang kun en stor pige, men elskede portrættet og gennem det mennesket bagved; det hedder sig ligefrem, at hun sov med billedet på hovedpuden ved siden af sig i sengen. Det var antagelig også en mere stabil sengekammerat end kongen selv. Sittows portræt tilfredsstiller museumsmennesker på grund af sin kvalitet, oprindelse og historie op gennem tiden. Det giver genstanden en autenticitet og dermed historisk ægthed. Men den slags sager kunne J.C. Jacobsen kun undtagelsesvist diske op med, og ikke mindst fordi en hovedpart af Frederiksborgs oprindelige samling efter branden nærmest var blevet konfiskeret af Rosenborg. Så vores brygger måtte i spidsen for sine historiske malerier igennem et væld af mere eller mindre ydmygende forhindringer for at få sin gave til nationen accepteret. Men skridt for skridt blev hans drøm om dette både indtrængende og stortformede hjemsted for en dansk identitet realiseret for på sin egen måde at blive en attraktion på linje med Rosenborg. Når alle vi jyder i forbindelse med konfirmationen og skoleafslutning skulle på en uges besøg i København, gik den forventningsfulde snak om Tivoli og Frederiksborg. Vi havde det held at kunne Danmarkshistorien, Regnar Lodbrog var en af vores folk, og det var en gave på Frederiksborg at se ham og de andre Skjoldunger træde os så godt som lyslevende i møde. Carl Bloch havde, uanset hvordan, skabt et befolket billedrum, som Johannes V. Jensen på en mirakuløs måde fik til at åbne sig yderligere. Digteren havde bevæbnet sig med den kyndige sønderjyske historiker, A.D. Jørgensens værk ”Fyrretyve Fortællinger af Fædrelandets Historie”, som

J.C. Jacobsen i 1882 havde ladet trykke med 10.000 eksemplarer til gratis uddeling blandt det danske mindretal syd for grænsen. I bogen kunne man om kongen på Sønderborg læse, at han hos sig i fængslet havde en gammel soldat, Mikkel, der tjente for 6 lybske mark, og det var for Johannes V. Jensen som at have fået en fod indenfor i billedet. Kongen var bekendt, men digteren gav manden, der fulgte kongen, kød og blod som en Mikkel Thøgersen, der var hjemme fra Himmerland og som sådan på nogle måder skulle blive en vigtigere medspiller i romanen end kongen selv. Selv om herre og tjener i deres ubeslutsomhed var to stykker af det samme danske vægelsind. De havde begge en gråd i sindet, men en brutalitet indbygget yderst i hænderne, som efterlod megen død og håbløs gråd bag dem. Johannes V. Jensen var en slags selvudnævnt vildmand i det danske våben. Digteren stod vagt om danske dyder, men han kunne også slå med kølle, når man mindst ventede det, og derfor har han måske bedre og mere indtrængende end nogen anden været i stand til at sammenfatte det danske tvesind. ”Kongens Fald” er blevet en overordnet udgave af alle den danske litteraturs variationer over en Morten Vinge, en Niels Lyhne og en Jørgen Stein, især i kapitlet, hvor der så pågående tonløst fortælles om kongens forpinte sejlads frem og tilbage over Lillebælt. Man sidder som læser og genkender som en medvidende hele glæden ved at eje og dermed angsten for at miste. Fremstillingen lister sig så umærkeligt ind i sindet, at man ikke bare husker den, men jævnligt må tilbage for at få sin erindring bekræftet. ”Kongens Fald” er ved flere lejligheder blevet fremhævet som 1900-tallets væsentligste danske bog, og derfor er det interessant, at den knytter sig så uadskilleligt til et billede, der af vores tid er blevet stemplet som anmassende, kulørt og patetisk. Johannes V. Jensen var antagelig ikke blind for dets svagheder, men det var på trods af de krav, der lå forrest i tiden, vigtigt for ham at vedgå sin kærlighed til Carl Bloch. Eller som en af de betydeligste danske kunsthistorikere gennem tiderne, Karl Madsen, har skrevet: ”I Sandhed, det er intet Under, at vi der fra vores Drenge- eller første Ungdomsaar, fra disse Billeder, har faaet nogle af de stærkeste og dybeste Indtryk, som Malerkunsten har skænket os og glødet for dem i oprigtig Begejstring, stedse har bevaret en stor Ærbødighed og en god del Kærlighed for Carl Bloch”. Bedre kan det på tværs af tiden ikke udtrykkes. Vi, der som børn fik et glansbillede fra hans udsmykning af Bedestolen på Frederiksborg, ved, at trods mange senere års valsen ud ad vælske og

ny carlsbergfondet

årsskrift 2013


86 anderledes veje, ville det være en grusom fornægtelse at falde Carl Bloch i ryggen. Mon ikke Johannes V. Jensen trods — eller netop på grund af — de ændrede signaler i tiden havde det på samme måde. Under alle omstændigheder ville oplevelsen af Blochs maleri ikke være den samme uden Jensens skjulte tilstedeværelse i det snævre rum på Sønderborg Slot. Og med hans indgang i maleriet, fik dets formelle mangel på autenticitet gennem digterens meddigtende nærvær et løft mod sin egen autenticitet. Det er klart, at en så sensibel observatør som Johannes V. Jensen har sine egne veje, men det kan som noget beslægtet ligefrem være et problem på Sønderborg Slot, at så mange i deres barndom har oplevet kongens tilstedeværelse engang på den samme delagtige måde. De bliver først dybt skuffede over ikke at kunne se det nedrevne fangetårn, som kongen havde fået anvist, men glæder sig så til som en slags blodvidner at skulle stå foran det bord, Christian II vandrede så hvileløst omkring, at han med sin finger sled en fure langs randen. Når museumsgæsterne får oplyst, at bordet ikke eksisterer og aldrig har gjort det, bliver adskillige krænkede. For de husker, ja, som var det i går, hvordan de engang på et besøg med deres bedstefar og bedstemor, og medens kustoden vendte ryggen til, havde taget turen omkring bordet med en finger nede i rillen. Det kan man mene om, hvad man vil, denne specielle gennemslagskraft kan ikke formelt kaldes en kunsthistorisk dyd, men den er en gevinst i forbindelse med et maleri, der gerne vil trække et mere eller mindre forudsætningsløst publikum ind i en fortælling fra den danske historie. Og det er sjældent, at et billede sender sit publikum af sted med en mere levende erindring end den, de faktisk har haft. Mindet vel lader som ingenting/ er dog et lønligt kildespring. Blochs billeder kom i en lind strøm og åbnede alverdens veje ind til både bibelens og den danske histories landskaber og åsteder. De var uskyldigt annammet som selv at stå i den kolde morgen og lunkne sig ved et bål i ypperstepræstens gård i den tidlige morgentime, hvor Peter fornægtede Kristus. Man kendte fra bibelhistorien steder-

ne som sin egen bukselomme, men der var også den helt anderledes fortolkning af de samme beretninger, som man på årets skoleudflugt så i Viborg Domkirke. Det åbnede muligheden for et af de valg, som ofte er en uskik, fordi en fremhævelse af det ene automatisk udløser en nedvurdering af det andet. Der er — Gud ske lov — mængder af vaske­ ægte museale genstande, som ligefrem strutter af autenticitet. Tag bare den arme Caroline Mathildes strømpebånd, der blev fundet i Struensees seng og fremlagt som et af de afgørende beviser mod parret. Man kan i Sankt Bendts kirke i Ringsted se en halv snes centimeter af en sort fletning, som udmærket kunne have været dronning Bengerds. Enhver dokumenteret viden er liflig som kildevand, og J.C. Jacobsen, der i en af landets mest trængte perioder ønskede at styrke den historiske bevidsthed og dermed en national sammenhængskraft, måtte trods sin store offervilje indlade sig i nogle nedslående dyster med de lærde og dermed stærkt forbeholdne museumsfolk af fag, før han fik mulighed for at overdrage det genopbyggede og rigt udstyrede Frederiksborg til det danske folk. Det er i Ringsted en oplevelse at stå med det formodede stykke af dronning Bengerds fletning i hånden. Naturligvis på grund af tilhørsforholdet, men også fordi digteren Valdemar Rørdam, da han havde besøgte stedet, skrev: ”thi skønt af tiden bleget,/ med denne hårlok har kong Volmer leget”. Jeg gjorde gerne en omvej for at se den pil, som Palnatoke med et nederdrægtigt pletskud plantede i Harald Blåtand, men det optager mig efterhånden lige så meget at have del i alt det, som Asger Jorn ved sit opbrud fra Danmark i 1953 karakteriserede som udsprunget af folkets fortællende kraft. Det er tit en beretning som knyttet til en sten, til det sted hvor åen løber ud i fjorden, en kæmpehøj eller nogle majestætiske egetræer. ”Om dette sted fortælles”. Vi gemmer fra generation til generation på en fælles følelse af at have hjemme her. Stederne fastholder den gode følelse ved at gå, hvor der har gået mennesker før, med de samme sorger og de samme glæder. Søren Kierkegaard græd, da han første gang oplevede ”Det var en lørdag aften”, fordi den i

J.C. Jacobsen (...) måtte trods sin store offervilje indlade sig i nogle nedslående dyster med de lærde og dermed stærkt forbeholdne museumsfolk af fag.

årsskrift 2013

carlsbergfondet


87 al sin jævnhed er så uopslidelig. Scenen åbnede sig for hans indre blik med en vældig hede, hvor mennesker rejste sig fra lyngen for set fra evigheden at stavre et par skridt fremad, før de atter synker i deres grave. Landet lukker sig sporløst ovenover, men der bliver et næsten uhørligt åndedrag tilbage, og der ligger hist og her nogle uforgængelige gråsten, som har været her, siden vi fik landet i arv og eje. Undertiden viser et lille påtvunget mærke i overfladen, at nogle mennesker engang har bakset med stenen, og det er altid en berigelse for et øjeblik at synke ned i alt og ingenting på et sted, hvor materien og ånden har sat hinanden stævne. Jeg er meget glad, ja ligefrem taknemlig over, at jeg nu i 55 år har haft en nær tilknytning til Sønderborg Slot. Bygningen fastholdt en anden virkelighed end den gågadekultur, der som en grusom forsimpling var begyndt at æde sig ind på den både forfinede og karske provinsialisme, der prægede en by som f.eks. Åbenrå. Slottet i Sønderborg har sit eget hjørne af byen, det ligger selvbevidst og urokkelig ved sit sund, og som om det var en af de store sten i landskabet Slottet begyndte antagelig som et vagttårn ved sit sund, da der med Valdemarerne blev lagt et fastere greb ned over riget. Borgen udviklede sig siden som en slags groende vækst og i forskellige skikkelser til det firefløjede anlæg, vi kender i dag. Nu ligger det mere og mere velholdt og er nært forbundet med en række navnkundige beboere. Christian III’s dronning, Dorothea, skulle med det som enkesæde føje en række værdifulde interiører med udsøgte kunstværker til ikke mindst kirken, og i etagen ovenover ligger den lange dansesal. Dronningen sparede på skillingerne for at kunne lade dalerne rulle, og hun slog om sig med tidens bedste internationale kunst. Samtidig blev bygningen som fæstning reduceret til en af de fra begyndelsen forældede borgtyper, som Christian III lod opføre overalt i landet. De ydre fæstningsværker eksisterer stadig som ruiner foran borgen, men det fangetårn, Christian II 1532-1549 havde fået anvist som fængsel, har ikke efterladt sig andre spor end den afbrudte trappe, der i muren førte op til hans blanding af en bolig og en celle. Kongen havde spillet sig magten af hænde, livet fortsatte omkring den afsatte monark, men når man for det meste holdt ham godt indelukket, skyldtes det hans krav på den danske trone. Christian II var selv indstillet på at frasige sig det for at få mere tålelige forhold, men hans to døtre eller rettere deres ægtefæller opretholdt deres arvekrav, og det kunne i en given situation blive en uoverskuelig modspiller. Under kongens første år i Sønderborg var indespærringen præget af pe-

riodens uro og væbnede konflikter, alt var under forandring, og der forelå en stående ordre om, at Christian II umiddelbart skulle hugges ned, hvis oprørske styrker nærmede sig slottet. Den gamle ørn var sat forsvarligt i bur. Billedhuggeren Mogens Bøggild har vist det i sin sluttede og afklarede skulptur nede i borggården, der på mange måder fastholder kongens nærvær på stedet, selv om han for længst har svunget sig ovenud af sit fængsel for at ende i sine forældres grav i Gråbrødre kirke i Odense. Inden havde kongen og Mikkel småsnakket sig gennem mange og lange nætter, det ene år gik med det andet, men medens man tidligere har fremhævet kongens usle betingelser i fængslet, tyder regnskaber fra perioden nu på, at man under fangenskabet ikke glemte, hvem han var. Frygten for Christian II som den gamle ørn hang ene og alene sammen med den levende og hengivne erindring om ham mellem menigmand som den, der alene kunne beskytte dem mod høgene. Folkevisen fortæller om det i fuglelignelse: Nu høgen sidder i egetop og breder vidt ud sin vinge; men alle de andre fugle små dem sorrig og nød mon tvinge Christian II var allerede blevet hyldet som vordende konge, da han i 1487 var 6 år gammel, og han forberedte sig i de følgende 26 år med en overraskende kraft på at blive selve kongen. Han udkæmpede sine kampe med handlekraft, der ofte inddrog en snu brutalitet. Alt sammen havde karakteriseret ham siden drengedagene, og man var i Danmark så bekymret over en fremtid med ham, at besindige folk prøvede at undgå det endelige valg af ham ved at tilbyde kronen til kongens farbroder, den senere Frederik I. Historiens mølle maler ofte langsomt, men den maler! Modviljen blev anført af både rigsrådet og kirken; kongen knyttede sig følgelig til de lavere stænder, og udviklede med sin medfødte mistænksomhed det had til rigets førende kredse, som i sidste ende skulle fælde ham. Hans ægteskab med den senere Karl V´s søster, Elisabeth, i 1515 kunne have ført ham ind i kredsen af de mægtige Habsburgere, men foruden andre modsætninger udfordrede kongen alle sine omgivelser ved så åbenlyst og utvetydigt at fastholde sin elskerinde, Dyveke, hvis mor, Sigbrit, af mange betragtedes som kongens onde ånd. Det blev begyndelsen til kongens fald, at han lod det fremtrædende medlem af rigsrådet, Torben Oxe, henrette for giftmordet på Dy-

ny carlsbergfondet

årsskrift 2013


88

Claus Berg: Altertavle. 1515-1525. Udskåret, malet og forgyldt egetræ. Sankt Knuds Kirke i Odense. Foto: Rune Hansen

veke, selv om rigsrådet havde frikendt ham. Der sås mere og mere en kurs mod enevælde i kongens målbevidste tilsidesættelse af de bånd, der skulle begrænse hans magt. Mængden af fjender voksede foruroligende, og kongen ødelagde engang for alle sin anseelse på grund af det stockholmske blodbad. Hans riger og lande faldt fra ham, han blev undsagt fra alle sider, og i april 1523 forlod kongen landet med dronningen og deres tre børn. Christian II var blevet tvunget til at abdicere, men hans sag var langtfra mere håbløs, end han selv skulle gøre den. Bl.a. havde han af dronningens medgift et så vældigt beløb som 150.000 gylden til gode, og for dem agtede han med en lejet hær at vinde sine riger tilbage. Planerne blev ført ud i livet med kongens landgang i Norge, men var forbundet med så mange uheld, at han med løfte om frit lejde lod sig lokke til København. Turen gik dog direkte til Sønderborg. Danmark stod samtidig foran den sidste og mest nederdrægtige af sine borgerkrige, bønderne samt mange af borgerne sloges for livet under ledere som skipper Clement, og basketaget blev med en unødvendig grusomhed afgjort med bøndernes nederlag på Øksnebjerg i 1535. Reformationen var blevet gennemført året før, og i 1536 kunne den treogtredive år gamle Christian III overtage kronen som protestant. Christian II var endegyldigt, men formeldt først fra 1544 ude af billedet, men han fascinerer stadig ved på godt og ondt at fremtræde som et tilløb til den betydeligste konge, Danmark kunne have fået. Kongen havde selv hovedansvaret for sin skæbne, men tiden var som en ild, og Christian II greb i utide ud efter nogle muligheder, der ikke var muligheder. Det er langt mere end ingenting at have et portræt at navigere efter, når man prøver at nå ind til mennesket bag myten. Kristian Zahrtmanns eller Carl Blochs billeder af Christian II viser kun, hvordan de så ham for sig. Jeg har fra min første indgang på slottet og efter at have skævet op ad den tilmurede trappe hørt med til dem, som synes, at Michel Sittows portræt af kongen i hans velmagtsdage med mellemrum burde være deponeret på Sønderborg Slot for at lægge en slags virkelighed til myten. Der eksisterer ikke et mere fascinerende herskerportræt i den danske kunsthistorie. Lad

mig til dette portræt lægge en skitseret replik udført af den svenske maler, Ernst Josephson, i 1885. Josephson droges med svære sindslidelser, da han kom til København og her især nåede at udføre et billede, der er blevet selve portrættet af den døende digter, J.P. Jacobsen, i selskab med en lille og uforglemmelig rose. Josephsons kopier efter Sittows portræt af Christian II har en pågående intensitet i deres fastholdelse af kongen. Det er med forlov, som om den ene galning har fået øje på den anden, og det føjer igen et nyt aspekt til begrebet autenticitet. Alt er skrællet ned til en både indre og ydre fremstilling af et menneske i sine stemningers vold, ja, som om kongen fra midten af sit sammensatte væsen er blevet underkastet et røntgenblik Der er ikke nogen fremstilling af kongen, der kan måle sig med Sittows portræt eller Claus Bergs fastholdelse af ham i familieportrættet over den grav, han i Odense deler med sine nærmeste. Der kommer ikke noget bedre, men lad os mindes årets danske hovedperson, Søren Kierkegaard, der var ved at gøre den stakkels maler Johan Thomas Lundbye rundtosset i hovedet med sine konstante formaninger om, at man skal forsage det bedste for at gøre det næstbedste lige så godt. Christian II burde med andre ord følges så godt som muligt til dørs i Sønderborg, og Augustinus Fonden, A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal samt Ny Carlsbergfondet er gået sammen om at erhverve et af de tre nærtbeslægtede portrætter af Christian II, som udgik fra Lucas Cranachs atelier og værksted i Wittenberg. Lucas Cranach (1472-1553) hørte blandt de betydeligste i den tyske kulturkreds omkring reformationstiden. Han var desuden et vindskibeligt menneske, der foruden sit store værksted i en årrække var borgmester i Wittenberg samt en foretagsom deltager i hele handelslivet omkring sig. Han var i 1505 kommet til Wittenberg, hvor han både blev hofmaler for den saksiske fyrsteslægt og en nær ven af Martin Luther, hvis senere hustru, Katharina von Bora, gjorde tjeneste i Cranachs hus. Det var Wittenbergs mest anseelige, og her slog kongen sig ned i de første måneder, han tilbragte i byen.

Det er med forlov, som om den ene galning har fået øje på den anden.

årsskrift 2013

carlsbergfondet


89

ny carlsbergfondet

ĂĽrsskrift 2013


Den katolske kirke have længe udfordret sine fjerneste lydstater, sidst med de vældige udgifter til bygningen af den nye og nuværende Peterskirke. En god del af obsternasigheden udgik fra Nordtyskland og Nederlandene, og der fremstod forskellige trosretninger. Der kan ikke være nogen tvivl om, at det danske kongepar allerede længe havde følt sig knyttet til Luther og hans forkyndelse, men det stødte i allerhøjeste grad sammen med, at dronning Elisabeth som nævnt var søster til ”Hans allermest katolske Majestæt”, kejser Karl V. Historien er lang og kompliceret, den inddrager et væld af hovedpersoner og lægger et dybt snit ind gennem en ellers næsten uoverskuelig tid. Kon-

gen bevægede sig diffus og vankelmodig mellem de stridende parter for til sidst at afsværge sin nyerhvervede protestantiske tro. Herefter fik han sit tilgodehavende udbetalt og drog ud for at indlede den strid, som skulle bringe ham direkte til Sønderborg. Heldigvis havde han tidligere ladet sig male, som den han var, medens han var noget! Christian havde som konge tilkendegivet en utvetydig sympati for Luther, og på en tidligere rejse til Antwerpen havde de truffet hinanden, så landets mægtige katolske biskopper skubbede også af den grund til hans fald. Kongen havde i sine sidste regentår banet vejen for en reformation. Således indkaldte han efter mødet med Luther

ny carlsbergfondet

Albrecht Dürer: Portræt af Christian II. 1521 Kul på papir. 39,9 x 28,7 cm The British Museum Foto: Trustees of the British Museum Modstående side: Lucas Cranach Den Ældre: Portræt af Kong Christian II. 1523 Olie på lærred. 57 x 42 cm Sønderborg Slot Foto: Søren Petersen, Sønderborg

årsskrift 2013


92 nogle af hans fortjente folk til Danmark. Her sad flere af den danske kirkes bedste hoveder parat til at gribe den nye tid, der længe havde været under opsejling, men naturligvis forskrækkede ved at være et brud med hen ved 600 års afhængighed af den katolske kirke. Nu var kongen faldet, han kan ikke have forestillet sig det som andet end noget midlertidigt, men havde naturligvis mere end nogensinde brug for at erindre om sin eksistens. Den slags skete i perioden gennem det utal af portrætter, som blev sendt til fremmede fyrster som en bekræftelse af en alliance eller som en venlig tilnærmelse. Billederne blev værkstedsfremstillet i snesevis, man har haft kendskab til to af Christian II, der antagelig ikke havde råd til at slå om sig med penge, men heldet vil, at der nu fra kunsthandlen har vist sig et tredje portræt. Det føjer ikke noget nyt til de to andre portrætter. Det såkaldte Leipzig-portræt indtager en slags førerstilling ved at være signeret 1523, og man må tro, at de to andre portrætter er mere eller mindre samtidige. Man kan drøfte, om den ene version er bedre end den anden, men det tjener ikke noget formål. Det er i den sammenhæng vigtigt, at Luther ivrede mod et billede for dets egen fortræffeligheds skyld, for dets kvalitet afhang ene og alene af de følelser, det vakte hos tilskueren. Portrættet af Christian II var først og fremmest et billede af den danske konge, som han ønskede at præsentere sig i omgivelsernes øjne. Uanset mængden af reducerende omstændigheder, er der som også i et profilvendt portræt af den hol­ landske maler Jan Gossaert fra 1526 en kraft over fremtoningen, der viser at kongen afventede bedre tider. Han forblev, så længe nogen ville have ulejligheden med at male ham, selve kongen over Danmark og Norge samt diverse hertugdømmer Han er klædt i kostbare stoffer og pelsværk og bærer om halsen Den gyldne Vlies, der blev tildelt af Habsburgerne og var periodens fornemste orden. Den meget synlige ring på den venstre tommelfinger markerer antagelig hans kongelige magt og bemyndigelser, medens det påfaldende lommetørklæde viser hans fortrolighed med en anden af tidens hovedpersoner, Erasmus af Rotterdam, der anbefalede en åbenlys anvendelse af dette klæde

som et bevis på, at der her er tale om en person, som ikke snød næsen i fingrene eller nøs lige ud i luften. Vi kan næsten være sikre på, at ingen af de tre portrætter er egenhændige, men et værkstedsarbejde med flere hænder og specialer indblandet. Der er langt fra ansigtet til de mere uforløste hænder; den, der malede pelsværk, kunne sine ting, men det er uanset detaljerne det vigtigste, at portrættet vurderet på tidens præmisser fungerer, som det skal. Portrættet er ikke nogen kunstnerisk højdespringer, men det udfylder på forbilledlig vis en tom plads på Sønderborg Slot. Sådan så Christian II ud på det tidspunkt, hvor han forlod Danmark og ca. 9 år før, han på trods af alle løfter blev indsat på slottet som statsfange. Der er noget dybt fascinerende over hans skæbne og delagtighed i den turbulente tid, hvor gamle træer blev rykket op med rode. Det er for fremtiden et privilegium på Sønderborg Slot at kunne slå ud med hånden og sige: ”Sådan så Christian II ud”. Det er — det ene med det andet — svært at vide, hvad sådan et billede skal koste. Et begreb som markedspris er underkastet det fremherskende liebhaveri ved portrætter af den slags. Hvad forlanger sælgeren, og hvad vil og kan vi betale? Hvad bør sådan et billede koste i dag, og hvad vil det kunne komme til at koste i morgen. Det er en belastende og stærkt rygteskabende balancekunst, som man ikke har lært noget om i skolen. Derfor vil jeg her gerne takke Kunstmuseets Hanne Kolind Poulsen for med sin interne viden at have sparet os for en overpris på 3 millioner kroner. Kunstpriser er altid som at indlade sig i en hestehandel, men jeg har gennem min opdragelse på Glyptoteket lært, at den, der står tilbage med sine sparede penge, har tabt i forhold til den, som erhverver endnu et klenodie til at lyse op i det mørke, museerne er omgivet af. Den her betragtede periode udgør et omdrejningspunkt mellem dansk middelalder og renæssance. Hele landet var i et opbrud, der medførte et hamskifte; bisperne mistede deres magt, medens landets mægtigste slægter som rigsråd afgjorde de kommende hundrede års udvikling, før enevælden blev indført i 1660.

Vi kan næsten være sikre på, at ingen af de tre portrætter er egenhændige.

årsskrift 2013

carlsbergfondet


93

Christian II indtager en vældig plads i perioden, hvor han fra sine drengedage var kendt som en skidt knægt, og senere som den skyldige for det stockholmske blodbad i 1520. Med det sagt, var han samtidig en vældig potentat, der i sine yngre år var karakteriseret af en styrke og ubegrænset gennemslagskraft, af en snarrådighed, men desuden af en brutalitet, som efterhånden skulle samle hans fjender til en knusende overmagt. Kongens

Carsten Bach-Nielsen: Fyrstebibel eller folkebibel, 2003. Carsten

eftermæle er i afgørende grad baseret på hans tvivlrådighed under nederlagets kraftløse sejlads frem og tilbage over Lillebælt. Historien er for lang og kompliceret til at kunne rekapituleres her. Egentlige noter ville være som en skrædder i helvede, og der skal om hele perioden henvises generelt til:

nachs portræt af Christian II på Sønderborg Slot. 2013.

Bach-Nielsen og Per Ingesmann: Reformation og politik, samt Carsten Bach-Nielsen og Jens-Holger Schjørring: Kirkens historie, bd. 2. • Hanne Kolind Poulsen: Cranach. 2002. Statens Mu-

Christian II’s fyrstelige fangenskab på Sønderborg Slot Tegning af Mogens Juhl Kolorering af Lillian Martinusen

seum for Kunst. • Martin Schwarz Lausten: Christian 2 mellem paven og Luther. København: Institut for Kirkehistorie. Københavns Universitet. 1995. • Martin Schwarz Lausten: Reformationen i Danmark. 2011. • Inge Adriansen m. fl.: Et Kristeligt, Kongeligt, Fyrsteligt Fangenskab. Regnskaber fra Sønderborg Slot fra Christian 2.s Tid. Sønderborg 2004. • Peter Dragsbo: Lucas CraSamt jo ikke mindst til Johannes V. Jensen: Kongens Fald. Helst med Sikker Hansens illustrationer. Se endvidere om Johannes V. Jensens inddragelse af kunst i ”Kongens Fald”: Hans Edvard Nørregård- Nielsen: ”Frank & Fuglefri. Heri: ”Billederne bag Kongens Fald”, p.133-147.

ny carlsbergfondet

årsskrift 2013


94

13 buddha, barok & bryggeren carl jacobsens ukendte samlinger

Af mette moltesen fhv. museumsinspektør, ny carlsberg glyptotek

årsskrift 2013

Den 2. marts 2012 var det 170 år siden, Carl Jacobsen blev født. Det fejrede Ny Carlsberg Glyptotek med en udstilling, der kom til at hedde Buddha, barok & bryggeren, Carl Jacobsens ukendte samlinger. Udstillingen var åben fra 2. marts til 13. maj 2012 og viste 112 værker af meget forskellig art, som hovedsageligt er deponerede i andre museer, men som i sin tid var erhvervede af Carl Jacobsen. De fleste af disse værker har ikke været udstillede i nyere tid, nogle har aldrig været vist.

carlsbergfondet


95

F

or hundrede år siden blev Carl Jacobsens 70-års-dag fejret. Kunsthistorikeren Francis Beckett skrev i den anledning i Illustreret Tidende artiklen: ”Brygger Jacobsen og Kunsten”. Her skrev han bl.a.: ” Semper

ardens! Altid brændende! Blandt de mange Indskrifter, Brygger Jacobsen har sat i sine Bygninger, passer denne bedst på hans Væsen og Karakter. Det kolde eller lunkne er ham ganske fremmed,(…)”. I sin artikel fortsætter Beckett med at opregne alle de bygninger og kunstværker, som Carl Jacobsen har skænket København; fra Jesuskirken mod øst til Huitfelt-monumentet mod vest og Carlsbergbryggeriet, Ørstedsparkens skulpturer og Glyptoteket indimellem og betoner hermed Carl Jacobsens meget brede kunstsyn. Og det er netop denne bredde, som vi med udstillingen Buddha, barok & bryggeren ønskede at brede videre ud ved at kaste lys over samlinger af kunstværker, som de færreste har vidst, at Carl Jacobsen havde erhvervet og givet videre til Glyptoteket. Der var to spor, der førte os til denne udstilling. Det ene var de mange henvisninger til kunstværker af forskellige slags, som jeg havde mødt i mit arbejde med Carl Jacobsens korrespondancer med sine agenter, det andet spor var det arbejde, som registrator Tina Thunø havde med at revidere Glyptotekets uddeponerede værker. Hermed fik vi værker at se, som ingen havde set på i årevis og opdagede, at Glyptotekets samlinger var endnu rigere, end man før havde indset. Carl Jacobsens hovedinteresse var skulpturen i alle dens former — den tredimensionelle fremstilling især af mennesket. Det er netop samlingen af græsk og romersk marmorskulptur samt dansk og fransk skulptur fra det 19. årh., som blev kernen i hans og derved Glyptotekets samlinger. Men Carl Jacobsens samlinger rummer mere end dette. På et billede af den såkaldte renæssancesal i det gamle Glyptothek på Carlsberg fra 1896 (Fig. 2), finder vi italiensk religiøs skulptur fra 1400-1600-tallet, især flere relieffer af Madonna med Barnet, og pragtfulde portrætbuster fra barokkens Rom og Firenze; værker, som netop for Carl Jacobsen kunne danne bro mellem oldtiden og nutiden. Flere af disse købte Carl Jacobsen selv på sine mange rejser til Italien især i Firenze. Kunsthandleren Stefano Bardini havde et helt palads fyldt med kunstværker fra nedlagte kirker og klostre. Her havde Carl Jacobsen blandt andet købt et stort Tabernakel , der i virkeligheden er en pastiche sat sammen af flere forskellige dele. Andre værker f.eks. flere af de fine barokportrætter stammer fra Rom og er

Figur 1 Udstillingens plakat udført af Sara Thiemke rammer fuldstændigt tonen for udstillingen og formår at give eksempler på alle de mange værkformer.

”Semper ardens! Altid brændende! Blandt de mange Indskrifter, Brygger Jacobsen har sat i sine Bygninger, passer denne bedst på hans Væsen og Karakter. Det kolde eller lunkne er ham ganske fremmed, (...)”.

ny carlsbergfondet

årsskrift 2013


96

(...) i 1888, erhvervede Carl Jacobsen Rembrandts billede Studenten, der blev det dyreste maleri, han nogensinde købte, og længe var det værk, man kom til Glyptoteket for at se.

erhvervet fra pavernes egne familiesamlinger. Det gælder portrætterne af Urban VIII Barberinis mor, Camilla Barbadori — af Bernini, og busten af Otta-

vio Farnese (Fig. 3), som stammer fra familien Barberini Sciarra di Colonnas samlinger. Men før Carl Jacobsen blev skulptursamler for alvor og museumsskaber, indkøbte han en række malerier til at udsmykke sit hjem på Carlsberg.

Det første køb

Figur 3 Ottavio Farnese (1525-1586) hertug af Parma og Piacenza på en nøgen buste efter antikt forbillede. Udført i Norditalien. Ny Carlsberg Glyptotek

I 1878 var Carl Jacobsen blevet en succesrig ung brygger. Han ejede nogle gode malerier af danske kunstnere, men vovede sig nu for første gang ud på det internationale kunstmarked for at købe værker af ”de gamle mestre”. På Simon Emil Moritz Oppenheims auktion i Köln i 1878 købte han otte malerier, deriblandt to hollandske landskaber, et kvindeportræt af Lucas Cranach den ældre, Portræt af Guizot af Paul Delaroche, en skitse

Figur 4 Lucas Cranach den Ældre (1472-1553), Portræt af en ung kvinde. Prinsesse Emilie af Sachsen (?). Ny Carlsberg Glyptotek

af Den hellige Familie af Rubens, et værk tilskrevet Tiepolo, der forestiller Antonius og Kleopatras møde, begge iført 1700-tals dragter, og Alexander Calame: Skovparti. I sandhed lidt af det ene og lidt af det andet. Et passende udvalg til en ung rigmand, der gerne ville have noget fint på væggene, men ikke helt de mesterværker, han gerne ville have haft. Flere af billederne er siden blevet tilskrevet andre kunstnere, det gælder Tiepolobilledet, der nu tilskrives Francesco Zugno. Sidenhen, i 1888, erhvervede Carl Jacobsen Rembrandts bille-

årsskrift 2013

carlsbergfondet

Figur 2 ”Renaissancesalen” i det gamle Glyptothek på Carlsberg, 1896. Modstående side:

de Studenten , der blev det dyreste maleri, han nogensinde købte. Længe var det det værk, man kom til Glyptoteket for at se. Efter Carl Jacobsens død blev maleriet snart relegeret til at være malet af Rembrandts elev Willem Drost. Siden 1920erne har alle billederne med undtagelse af Delaroches portræt, været uddeponerede, dels på Statens Museum for Kunst, dels på Thorvaldsens Museum. Det var en fornøjelse at kunne vise de fleste af disse billeder sammen for første gang og tænke på, at de havde prydet Carl Jacobsens unge hjem på Gammel Bakkegaard i Valby. En af ideerne med udstillingen var at illustrere nogle af genstandene med historier om deres erhvervelse, som i flere tilfælde var ret morsomme. Her var det ikke så væsentligt, om det drejede sig om mesterværker eller ej, men snarere om de besværligheder og omveje, der førte til deres erhvervelse. Som mange andre rigmænd samlede Carl Jacobsen også på tegninger. Ca. 350 af hans tegninger befinder sig nu i Den Kongelige Kobberstiksamling. Vi ved meget lidt om disse erhvervelser, men det meget brede spektrum kunne tyde på, at Carl Jacobsen i de fleste tilfælde har købt nogle mapper med tegninger på auktion. Et interessant eksempel er en tegning af Martinus Rørbye, der forestiller et motiv fra Istanbul, Pladsen foran Bab-

i-Hümayam i Konstantinopel , som Carl Jacobsen erhvervede, da han var bare otte år gammel.


98 en plakette (en rektangulær medalje) af J.W. Schultz til minde om det bajerske øls indførelse i Danmark (Fig. 6), og en medalje til minde om den russiske flådes besøg i Toulouse i 1893 af Jules-Clément Chap­ lain og samme kunstners medalje til minde om Carl Jacobsens hustru Ottilia, der døde i 1903.

Japansk og kinesisk kunst

Figur 5 Flækker af den vulkanske glasart, obsidian, der blev brudt på Melos og var et eftertragtet handelsobjekt i hele Middelhavsområdet ca. 9000-1000 f.Kr.

Modstående side: Figur 6 Sølvplakette, der fejrer det bajerske øls indførelse i Danmark i 1846; på forsiden et portræt af brygger J.C. Jacobsen, på bagsiden en humleplante og ind­ skriften: Til Minde om Det Baierske Øls Indførelse i Danmark MDCCCXIV. Ny Carlsberg Glyptotek

Sten og atter sten I 1887 var Carl Jacobsen for første gang i Grækenland. I hans dagbog kan vi ud for tirsdag 22. marts se, at han besøgte Athanasios Rhousopoulos. Han var Grækenlands fremmeste arkæolog, men mærkeligt nok også kunsthandler. Hos denne købte Carl Jacobsen, hvad han kalder ”en Samling Steensager”. Det drejer sig om en stor mængde oldsager af sten og obsidian — vulkansk glas — fra den tidlige græske oldtid. I forbindelse med udstillingen gik det op for os, at samlingen består af 5490 genstande, hvoraf 5089 er små flækker af obsidian, der i sten- og bronzealderen (9300-1000 f.Kr.) var et meget eftertragtet materiale, fordi det havde gode skæreegenskaber. I 1904 blev samlingen publiceret af arkæologen Christian Blinkenberg, der gjorde denne ”The Copenhagen Collection” kendt i den videnskabelige verden; men på Glyptoteket og på Nationalmuseet, hvor den var deponeret, gik den i glemmebogen. På udstillingen viste vi et udvalg af denne samling, som faktisk er den største samling af forarbejdet obsidian udenfor Grækenland (Fig. 5).

Medaljer

Figur 8 Pere Llobet, Bartholomæus, ca. 1387. Fra S. Mariakirken i Gandia i Katalonien

Det var en overraskelse, at Carl Jacobsen havde erhvervet ca. 350 sølv- og bronzemedaljer, en gruppe kunstværker, som opnåede en blomstring i tiden omkring 1900. Især i Danmark og Frankrig var medaljørfaget holdt i hævd på kunstakademierne, og det er måske derfor, Carl Jacobsen kastede sig over denne kunstart. Mange af de meget smukke franske medaljer var udformet af de samme franske kunstnere, som Carl Jacobsen købte skulpturer af, og som han promoverede i Danmark gennem udstillinger. Til udstillingen lavede vi et repræsentativt udvalg, der dækkede så vidt forskellige emner som

årsskrift 2013

carlsbergfondet

Figur 7 Daruma, zen-buddhismens grundlægger. Lakeret træ. Japan. 1700-tallet Ny Carlsberg Glyptotek

Den største overraskelse var imidlertid at erfare, at Carl Jacobsen på sine ældre dage begyndte at interessere sig for østasiatisk kunst. Samlingen er ikke stor, og vi har kun et enkelt avisbillede, der viser, hvordan den var udstillet. Ved Glyptotekets 25-års jubilæum i 1907, kunne man i ugebladet Hjemmet læse: ”Der er aabnet to nye Kunst-afdelinger på Glyptoteket, hvorved dette i forvejen storslaaede Musæum har faaet en Værdifornyelse, der hæver det til en endnu højere Plads blandt Europas Kunstsamlinger end den, det allerede indtog (...) den nye østasiatiske Afdeling, der ikke blot vil fængsle Videnskabsmænd og Kunstkendere, men i høj Grad interessere ogsaa det store Publikum, som her vil finde en række Billedhuggerarbejder af den mest henrivende Ynde og den pudsigste karakteristik ”. I forbindelse med udstillingen lykkedes det for konservator Rebecca Hast at gøre underværker med en japansk træstatue af Jizô Bosatsu, der var en populær skytsgud for vordende mødre og rejsende. Statuen var i en meget dårlig forfatning, men har nu genvundet sin fine bemaling og forgyldning. På udstillingen blev den forenet med flere andre af Carl Jacobsens japanske værker. En noget mere bøs figur er træfiguren af Daruma, der regnes som buddhismens grundlægger (Fig. 7). Han ser uhyggelig ud, som han sidder med korslagte ben og vidtopspilede øjne. Det skyldes ifølge legenden, at han sad og mediterede i ni år, så hans ben til sidst visnede bort, og da han faldt i søvn, imens han mediterede, blev han så rasende, at han skar sine øjenlåg af, og der, hvor de faldt, voksede tebusken frem. Vi har meget lidt viden om Carl Jacobsens forhold til disse eksotiske værker. Samlede han, fordi japansk kunst var på mode, eller havde han en særlig interesse? De fleste værker er købt hos kunsthandlere i Paris og London. Flere af værkerne i udstillingen falder helt uden for nummer og orden. Det gælder tre spanske kalkstensstatuer af helgenerne Jakob den Ældre, Bartholomæus (Fig. 8) og Peter fra 1387, der stammer fra S. Mariakirken i Gandia i Spanien. Og det gælder den såkaldte syriske håndgranat. Det er en lille lerbeholder med spids bund dekoreret med skælmønster og med kun et ganske lille hul til ihældning i en afrundet top, som blev erhvervet af ægyptologen Valdemar Schmidt i Ægypten.


99 Fra den græske stenalder til den italienske barok, og fra de franske medaljer til den japanske Buddha, fra Tizian til en syrisk håndgranat. Carl Jacobsen havde det hele.

Efterskrift Efter Carl Jacobsens død i 1914, blev hans ældste søn Helge Jacobsen direktør for Ny Carlsberg Glyptotek, og hans kunstsmag gik i en helt anden retning end faderens. Nu skulle maleriet i højsædet i stedet for skulpturen, og maleriet skulle være fransk og impressionistisk. Det mødte stor modstand i bestyrelsen, der mente, at museet skulle holde sig til skulpturen, som Carl Jacobsen havde bestemt. Den 4. juni 1924 skrev kunsthistorikeren Francis Beckett, der var medlem af Glyptotekets bestyrelse, til Helge Jacobsen om museets renæssancesal: ”Mit principielle standpunkt er dette, at hvad der findes af fremmed skulptur i Landet burde samles i Glyptoteket, der jo også i sit navn, Glyptotek, rummer alt hvad der kommer ind under begrebet skulptur...” og videre ” Undskyld min lange

udredning, jeg ved den keder Dem meget. Men jeg anser det for min pligt at drøfte sagen, da jeg formentlig er den eneste indenfor bestyrelsen, som har dybere Kendskab til Middelalderens og Renaissancens Skulptur.” Men slaget var tabt, Beckett forlod bestyrelsen, Helge Jacobsen fik sin vilje, og i 1927 vedtog man et mageskifte med Statens Museum for Kunst, hvorved de nyere franske malerier kom til Glyptoteket, og de gamle mestre i maleri og skulptur blev overført til Statens Museum for Kunst. Herved blev også de østasiatiske skulpturer uden sammenhæng med resten, og i 1932 blev de overført til Etnografisk Samling på Nationalmuseet. Senere i 1939 blev medaljer og plaketter deponerede på Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling Katalog: Buddha, barok & bryggeren, Carl Jacobsens ukendte

samlinger, Katalog til udstillingen ved Mette Moltesen, Chris Fischer, Tina Thunø med bidrag af Tine Bagh, Xavier Bray, Inge Bucka, Rebecca Hast, Joan Hornby, Jens Peter Munk, Lasse Sørensen og Bente Wolf. Meddelelser fra Ny Carlsberg Glyptotek Ny serie nr. 14. Ny Carlsberg Glyptotek 2012.

Foto: Ole Haupt

”Mit principielle standpunkt er dette, at hvad der findes af fremmed skulptur i Landet burde samles i Glyptoteket, der jo også i sit navn, Glyptotek, rummer alt hvad der kommer ind under begrebet skulptur...”

ny carlsbergfondet

årsskrift 2013


100

14 willy ørskovs bøjninger

Af maria fabricius hansen dr.phil. ny carlsbergfondet

årsskrift 2013

Willy Ørskovs (1920-1990) pneumatiske figurer — slanke, oppustelige rør — repræsenterer et særligt kapitel i nyere dansk skulpturhistorie. De blev genopvakt i 2012 i en film og på en udstilling på Sorø Kunstmuseum. I artiklen fortælles der om det på én gang enestående og tidstypiske projekt, som Ørskovs arbejde med form og flygtighed var.

carlsbergfondet


I

efteråret 2012 viste Sorø Kunstmuseum ”Willy Ørskov — Bøjninger”, en af de første særudstillinger efter at museet året forinden åbnede sin vellykkede tilbygning. Her fik museets gæster en sjælden lejlighed til at møde de på én gang enkle og sære figurer, som Ørskov formgav fra slutningen af 1960erne og frem til midten af 1980erne, opstillet som slanke cylindre, som porte eller i andre bøjede versioner Willy Ørskov (1920-1990) var en af sin generations største billedhuggere og arbejdede som sådan med skulptur hugget i sten eller støbt i bronze eller andre traditionelle materialer. Men hans ”bøjninger” eller — som han kaldte dem på fransk — ”flexions” var oppustede skulpturer i form af nylonbeklædte gummirør af stof, man sædvanligvis brugte til redningsveste. Det er et materiale, som mørner, og udstillingen af disse pneumatiske skulpturer

var derfor også en afsked med et værk, der hvor langtidsholdbart det end var rent kunstnerisk, dårligt tåler tidens tand. Der skulle pumpes undervejs for at holde værkerne spændstige, og enkelte måtte udelades, fordi de ikke kunne holde luft. Udstillingen var installeret i samarbejde med Willy Ørskovs enke Grethe Grathwol, der også havde produceret en ledsagende film med støtte fra Ny Carlsbergfondet og Velux Fonden. Her ser man hen over 47 meditative minutter udpakningen af de hengemte rør, den stilfærdige oppustning af dem på en mark på Bogø, hvor Ørskov havde sit danske hjem, og den afsluttende tømning af dem for luft. Filmen viser således en gentagelse eller ”reenactment”, som det kaldes i nutidens fagsprog, af de ”skulpturhandlinger” eller forestillinger, som Ørskov selv stod for på en række udstillinger i Danmark. Figurerne blev pumpet op af to

Bøjninger, udstillingen af Willy Ørskovs pneumatiske skulpturer på Sorø Kunstmuseum, efteråret 2012. Foto: Léa Nielsen

Figurerne blev pumpet op, arrangeret i forskellige formationer – bøjet, klemt med skruetvinger, bundet i knuder – og til slut tappet for luft igen.

ny carlsbergfondet

årsskrift 2013


102

Modstående side: I 1976 repræsenterede Willy Ørskov Danmark på Venedig­ biennalen. Her ses et udsnit af det ene rum i den danske pavillon, hvor bøjningerne blev vist (personen til højre er en gæst på udstillingen). Bøjningerne blev også vist på ud­ stillinger og museer i Danmark, blandt andet på Ny Carlsberg Glyptotek i 1979. Foto: Grethe Grathwol Stillbilleder fra filmen Syv pneu­ matiske skulpturer af Willy Ørskov på Bogømark 2012, instrueret af Grethe Grathwol og filmet af Thomas Gunnar Bagge. Foto: Th.G. Bagge

”aktører”, som han havde engageret til foretagendet, arrangeret i forskellige formationer — bøjet, klemt med skruetvinger, bundet i knuder — og til slut tappet for luft igen. For Willy Ørskov, der dengang han begyndte på projektet med de pneumatiske skulpturer levede på skift i Marly-la-Ville ved Paris, Verona og Danmark, var kunsten almengyldig og uafhængig af det specifikt danske. Han var ikke den eneste kunstner i det 20. århundrede, der arbejdede specifikt med luft og oppustning af former. Alligevel kunne hans pneumatiske rør måske for en umiddelbar betragtning synes at være enestående og spidsfindige kunstneriske påfund. Med udstillingen og filmen på Sorø Kunstmuseum, hvor de pneumatiske skulpturer blev genopvakt, blev det imidlertid klart, at denne særlige praksis og formgivning både var på linje med en række bestræbelser i kunsten internationalt set, dengang de blev til, og med nogle tendenser, som siden kun er blevet mere og mere åbenlyse i nutidens kunst. Men hvad er det, der gør disse figurer til noget ganske særligt og samtidig aktuelt? Det er almindeligt i omtalen af kunst at bryde værkerne op i form og indhold. Vi kunsthistorikere kan have en tendens til at se på, hvordan værkerne ser ud, og dertil, oveni, søge at forklare, hvad de mon så betyder. I den måde at se på kunst på, ligger der en indirekte nedvurdering af værkets udseende og udformning, dets stil, som opfattes som noget overfladisk i en lidt nedladende betydning, mens det, der for alvor tages alvorligt, er det såkaldt dybere indhold, den dybere betydning,

som mere er af fx litterær eller psykologisk art. Det bliver et spørgsmål om overflade modsat dybde, hvor det antages som en selvfølge, at der er mere at finde i dybden — som sproget også påstår: at gå i dybden med noget, det er den grundige måde at arbejde på. Men Ørskovs bøjninger tydeliggør, at form og indhold ikke kan skilles ad. Der er ikke en skjult, egentlig eller dybere betydning, som man kan fortolke sig frem til. Eller, betydning er der selvfølgelig, men den hænger uløseligt sammen med formen, dens tilblivelse, dens begrænsede varighed i tid; betydningen er der, men den kan ikke skilles fra overfladen. Går vi i dybden og ser på indholdet, er det, helt bogstaveligt, tomt, det er bare luft. Alt det, der historisk set er blevet forbundet med skulptur, bliver her vendt radikalt om: De pneumatiske skulpturer er det modsatte af statiske og evige, som er monumentets og mindesmærkets egenskaber. Monumentet i form af den klassiske skulptur er tidløs. Både gennem sit bestandige materiale, som fx bronze eller marmor, sin ensfarvethed, som er en abstraktion fra virkeligheden, og sin ubevægelighed — fremhævet ved den sokkel, skulpturen typisk vil være placeret på. Ørskovs pneumatiske skulpturer er uklassiske i deres tidsspecificitet og i deres placering i rummet på lige fod med beskueren: De er til stede i nuet gennem deres stoflige, ofte hudfarvede eller måske bemalede overflade, deres bevægelighed, gennem processen, det tidslige i selve deres eksistens. Figurerne står mærkeligt lette, direkte på jorden, uden sokkel. Der er nemlig placeret en ikke

De handler sådan set bare om forholdet mellem tid, rum og stof, og det er i grunden ikke så lidt.


104 synlig, tung blyplade i bunden af dem, så de ikke umiddelbart vælter. Men de er påvirkelige af luftens bevægelse og af temperatursvingninger, og deres sorte ventiler gør det åbenlyst, at man let kan lukke luften ud af dem. Når de slanke rør pumpes op, rejser sig, og siden tømmes igen for luft, er det formens tilblivelse i rummet, vi bevidner, og dens forsvinden igen. Det bliver en meget konkret, direkte konfrontation mellem dem og os mennesker, som er til stede, ligeledes som opretstående, men bløde og bøjelige, fleksible figurer i rummet, og med en kostbar, smertelig afmålt tid til vores rådighed; det er en tilblivelse og tidslighed gjort til form. Derfor er Ørskovs figurers form, deres udseende og deres overflade ét med deres indhold og betydning. De handler sådan set bare om forholdet mellem tid, rum og stof, og det er i grunden ikke så lidt. Der er tilmed både elegance og humor i skulpturerne: Elegance i de formationer i rummet, de kan etablere, i deres svajende bevægelse, og ikke mindst i de relationer, der opstår imellem dem og omgivelserne, som det også fremgår af filmen; og humor i deres optimistiske rejsning, i deres lidt slukørede sammensynkning, og undervejs i den uforudsigelige bevægelse og tilblivelse af formen, som oppumpningen afstedkommer, hvor vi i realiteten ser én lang sekvens af skiftende figurers tilblivelse eller ét langt forløb af transformationer, af formforvandlinger. Der er ligeledes en god portion humor og forunderlighed i de størrelsesforhold, skulpturerne kan iscenesætte, den leg med skala og relationer mellem figur og rum, de repræsenterer. Det havde en i positiv forstand grotesk effekt, når en kæmpe lang, lidt slap pølse blev delvis opstablet ved gården på Bogø. Som beskuere forholder vi os direkte til bøjningernes størrelse, form, bevægelse og forgængelighed. Vi reagerer direkte, fordi vi kan relatere os til dem som figurer, der er flygtige i både rum og tid. Selvom ingen andre kunstnere har lavet noget, der ligner Willy Ørskovs bøjninger, og på trods af det lokale, stedsspecifikke, der kendetegner dem i deres opstilling på Bogø, var Willy Ørskovs eksperimenter med de oppustelige skulpturer fra 1960erne og frem ganske tidstypiske. Der er tale

om et projekt, der ud fra netop en overfladisk betragtning — hvis man kun fokuserer på stil i betydningen værkets umiddelbare udseende — kan tage sig ganske forskelligt ud i forskellige dele af den vestlige verden. Når vi betragter disse tendenser i kunsten retrospektivt, fra vores nuværende synsvinkel, kan vi imidlertid se, at mange af verdens væsentligste kunstnere og skulptører var i gang med lignende projekter. Selvom værkerne varierede i form og materialer, var de betingelser, der lå til grund for dem, og de bestræbelser, kunstnerne forsøgte at give form, grundlæggende beslægtede. Det er kunst, der i sin samtid paradoksalt nok blev skældt ud både for at være vanskeligt tilgængelig og for at være for bogstavelig. Nogle følte sig ladt i stikken, når værkerne ikke havde en titel, der kunne ”forklare”, hvad de handlede om. Det blev opfattet som et problem, at kunsten ikke henviste til en dybere sandhed, der overskred værkets egen stoflighed og genstandsmæssighed. På trods af avantgardens udfordringer og udforskninger af kunstbegrebet fra begyndelsen af det 20. århundrede og frem, var forestillingen om kunst jo for de fleste stadig forankret i traditionen fra århundreders illusionisme, til værker, der forestiller noget andet, end de er, altså henviser til noget andet, som repræsenterer eller symboliserer noget andet end sig selv — denne higen efter et indhold eller en dybde, som er hinsides værket som sådan. Det var imidlertid netop værkets konkrete form i et specifikt rum, som kunstnerne ønskede at fremhæve, dets genstandsmæssighed, dets karakter af objekt. Gennem arbejdet med materialer, serialitet, farver, betoning af stofligheden — og netop tidslighed — forsøgte disse kunstnere at vende opmærksomheden mod værket selv. Den ældre kunsts iboende påstand om, at der var en større fortælling, en dybere mening, som kunstværket skulle henlede opmærksomheden på, opfattede de som forloren. Som Ørskov selv formulerede det i et motto i en af sine skarpt tænkte kunstteoretiske bøger,

Objekterne — proces og tilstand (1972): ”Det er ikke skulpturerne, der kræver forklaringer; det er virkeligheden.” Men denne kunstopfattelse handlede langt fra om, at værket blot skulle være abstrakt pynt på vores omgivelser. Der lå store krav og for-

Det er kunst, der i sin samtid paradoksalt nok blev skældt ud både for at være vanskeligt tilgængelig og for at være for bogstavelig.

årsskrift 2013

carlsbergfondet


105

Monumental figur placeret ved Willy Ørskov og Grethe Grathwols gård på Bogø. De monumentale rør blev her nærmest til land art. Foto: Grethe Grathwol

ny carlsbergfondet

årsskrift 2013


Bøjninger, udstillingen af Willy Ørskovs pneumatiske skulpturer på Sorø Kunstmuseum, efteråret 2012. Foto: Léa Nielsen Modstående side: Pneumatisk land art. Fra en mark ved gården på Bogø. Foto: Grethe Grathwol

årsskrift 2013

ventninger til kunsten om at bidrage til at afklare såvel forholdet mellem menneskets indre og ydre virkelighed som mellem mennesket og dets omverden. Med Ørskovs egne ord, ”at betragte er — for et menneske — en dobbelteksponeret situation: At betragte, og samtidig at opleve sig selv betragtende. Betragtningssituationen er derfor også en eksistentiel situation. Det er at finde sin egen position ved hjælp af et objekt, samt at finde et objekts position ved hjælp af sig selv.” I USA fik den nye kunst blandt andet betegnelser som bogstavelig eller minimalistisk, mens der ikke var en tilsvarende samlet betegnelse i Europa. Ørskov selv argumenterede for ”den åbne skulptur” som mest dækkende. Deri lå, at skulpturen ikke postulerede én absolut betydning. Men samtidig med, at man havde mistet troen på de større sammenhænge og de helt store, overgribende sandheder, havde man vundet en ny tro på den konkrete, specifikke tilstedeværelse her og nu. Den nye kunst insisterede på en direkte relation til beskueren. Det kunne være i form af installationskunst eller happenings eller en kombination af begge, som Ørskovs bøjninger må siges at være. Det blev kunsten dengang kritiseret for, idet den blev bebrejdet sin teatralskhed og iscenesættelse af relationen mellem værk og beskuer. Som Ørskov formulerede det i Den åbne skulptur, indebar den ikke-afbildende praksis, at skulpturen blev ”kroppens modpart og medspiller”. Det er selvfølgelig udpræget i et i dén grad processuelt og tids-

carlsbergfondet

ligt værk som Ørskovs pneumatiske figurer: I deres afmålte væren giver de kun mening i samspil med beskueren. I modsætning hertil er den klassiske skulptur, der i sit uforgængelige materiale, sin monokrome abstraktion og i sin position, højt hævet over hverdagslivet, postulerer at skulle vare ved til evig tid, uafhængig at hvem, der måtte møde den på sin vej, uafhængig af en konkret betragter. Men hvor teatralskhed den gang blev brugt som en negativt ladet betegnelse om den nye kunsts bestræbelser, er det for længst blevet et begreb, der kan fungere som fællesnævner for rigtig meget af den kunst, der siden blev lavet. Ørskov havde fat i den lange ende, om man så må sige. For i de seneste årtier har kunstnere arbejdet med iscenesættelse, med det stedsspecifikke, med det performative, med det flygtige, med interaktionen mellem værk og hverdagsliv, med kunsten som begivenhed. Alt det var til stede allerede i Ørskovs første oppumpning af en nylon-gummicylinder. Det er en måde at arbejde med kunst på, som er blevet kaldt ”den performative vending”. Den begyndte at manifestere sig i USA i 1950erne med bl.a. John Cage og transformeredes op igennem 1960erne og 1970erne, herhjemme især med Fluxus bevægelsen og med kunstnere som Bjørn Nørgaard og Lene Adler Petersens ”aktioner”, og videre frem til i dag. I disse år arbejder en lang række kunstnere i Danmark og resten af verden inden for forskelligartede udtryk, der har til fælles, at kunstnerens handling og forbindelsen til og gerne inter-


107 aktionen med publikum (der helst ses som deltagere snarere end tilskuere) er det egentlige ”værk”. Udstillingen, og herunder filmen, på Sorø Kunst­museum var således ikke blot et historisk tilbageblik på en ældre kunstners virksomhed i form af en arkæologisk genoplivning af ellers utilgængelige skulpturer. Den satte de seneste årtiers kunst i et historisk perspektiv, idet man igen kunne opleve et værk, der havde både nuet og tidsligheden som sit tema, i form såvel som i indhold.

Litteratur: Udstillingskataloget Willy Ørskov. Bøjninger 1967-1985 , Sorø Kunstmuseum 2012, med artikler af Grethe Grathwol, Camilla Jalving, Willy Ørskov, Pernille Albrethsen, Birgitte Kirkhoff Eriksen og Charlotte Christensen. Folke Edwards: Willy Ørskov. Pro-

filer i dansk kunst , Gyldendal 1976. Grethe Grathwol: Liv-stykker og parallelhistorier. Hovedperson: Willy Ørskov, Spring 2010. Og af Willy Ørskov selv: Aflæsning af objekter og andre

essays , Borgen 1966. Objekterne — proces og tilstand. Forslag til en objektteori , Borgen 1972. Den åbne skulptur og udvendighedens æstetik. Essays , Borgen 1987

Men hvor teatralskhed den gang blev brugt som en negativt ladet betegnelse om den nye kunsts bestræbelser, er det for længst blevet et begreb, der kan fungere som fællesnævner for rigtig meget af den kunst, der siden blev lavet.


108

15 riv dette tempel ned

Af bjørn nørgaard

4 noter til skulpturen ved Ikast Kirke. Fotografier af Flemming Staal.

billedhugger, professor

årsskrift 2013

carlsbergfondet


110

Note 1 Overvejelser over ”Det sekulære land” Modernismens utopiske sekularitet har gjort mennesket til gud, og jorden til paradis. Denne sekularisering udspringer af det ny testamentes forestilling om den kærlige Gud, der tilgiver, og Kristus, der har udfriet os fra vores synder ved at være det sidste menneskeoffer. Med protestantismens ide om, at vi ikke selv kan gøre fra eller til for vores frelse, at Gud alene råder, og med protestantismens endelige deling af den himmelske og jordiske magt har vi trukket stjernen ned på jorden. Her overfor står den gammeltestamentlige Gud, der ved, at mennesket konstant forbryder sig mod Guds love, og derfor ligeså konstant må straffes for at ledes på rette vej. Vores gennemsekulariserede moderne kultur og samtidigt gennemmaterialiserede verdensbillede, hvor det rationelle princip har ført til, at kun det, der måles og vejes, tæller, er ved at udtørre de

kilder, der har skabt den verden og det samfund, vi lever i. Religionen og gudsideens væsentligste funktion er derfor, at vi ikke gør os selv til guder, den kærlige Gud er en vidunderlig ide om, at det er kærligheden, der driver verden, men kærlighed uden ” Gud ” bliver i vores sekulære verden for ofte til narcissisme og dermed egoisme, og hvis vi ikke husker den gammeltestamentlige ”Guds straf”, respekterer vores materialistiske rationalisme åbenbart ikke, at universet og jorden har grænser. Både liberalismens og socialismens materialisme forudsætter, at mennesket er ”Gud” og selv kan skabe paradis på jord, altså at vi kan gøre os selv skyldfrie, forstået som ansvarsløse for konsekvenserne af vores handlinger. Vi har ikke en økonomisk krise, vi har en værdikrise, den rene fornuft, den dogmatiske rationalisme og den totale materielle forståelse af verden, og dermed den endelige sekularisering af samfundet har bragt os til afgrundens rand.


Hele skulpturen er en diskussion om tro og sekularisering, om hvorledes vi kunne ane en ny moderne omtænkning i vores erkendelsesrum, så tro og tradition ikke ses som en absolut modsætning til viden og rationalitet, men som det gammeltestamentlige og det nytestamentlige er uløseligt forbundne, er tradition og det moderne uforståelige, uden at begge er levende tilstede i et komplementært forhold, at modernismens darwinistiske kulturforståelse må afløses af et organisk bølge/spiral begreb, at vi går fra krigsøkonomi til fredsøkonomi, hvilket forudsætter at fredsbegrebet gøres dynamisk, at målet for enhver handling ikke kun er materiel, men at ”Guds nåde” begrebet udvides og gøres nærværende i den enkeltes liv. Det lyder rodet, og det er nok således, det er lige nu, derfor denne skulptur.

Note 2 Beskrivelse af skulpturens dele Skulpturen ligger i rummet mellem byens rum og kirkens rum, således at man bevæger sig fra det sekulære rum gennem den gammeltestamentlige port, hvor man så er i mellemrummet mellem det gamle og det nye testamente, går videre ind i det nye testamentes rum, skulpturens indre rum, her ser man himlen igennem Davidsstjernen, og går igen ud i det sekulære rum. De gammeltestamentlige motiver på den yderste bronzekuppel kunne ses som en påmindelse om, at hvis vi som kultur ikke erkender vores grænser, så bryder det sammen, hvis vi ikke vil erkende og lære af vores fejl, så går det galt, grænsen for den menneskelige viden, indsigt og vækst kunne vi da kalde ”Gud”, og med den treenige Gud har vi et dynamisk gudsbegreb, og med den frie vilje erkender vi, at det er mennesket, der selv skaber sit gudsbegreb, og at skabelsen er, som Thomas Mann så fint fortæller det i ”Josef og hans brødre”, der hvor Abraham og Gud begynder at tale sammen, troen er dér, mennesket som menneske i vores forståelse bliver skabt, vi kan reflektere og tale med os selv, troen er derfor vores mulighed for at reflektere over os selv som menneske i vores erkendelse af vores begrænsninger. Skulpturen er gudebilledet, der som stjernen er kommet ned på jorden, Gud er sekulariseret, der er i skulpturen 3 rum, det ydre, vi er i det sekulære rum, det andet rum bag bronzerelieffet, med motiver fra det gamle testamente, rummet mellem det gamle og det nye testamente, indersiden af det gamle testamente er forgyldt, bagsiden af det nye testamente er poleret rustfrit stål, det gamle testamentes gyldne bagside reflekteres da i det nye te-


stamentes bagside i dette rum, mellem det nye og gamle testamente ligger et forståelsesrum, vi ofte har ignoreret, vi kan ikke forstå det nye testamente uden det gamle. I evangelierne, i apostlenes gerninger, i vores gudstjenester refereres konstant til det gamle testamente, og begivenhederne i det nye testamente legitimeres konstant med henvisning til det gamle testamente. Hvis syndefaldet ikke er der, behøvede han ikke at hænge på korset, hvorfor forklarelsen på bjerget osv., osv., derfor de såkaldte typologier. Skulpturens indre rum er da motiver fra det nye testamente. Glastoppen skulle så være syv linser, der fanger universet, og sender det ned på jorden gennem Davidsstjernen. Skulpturen er da et sted, hvor vi kan reflektere over forholdet mellem tradition og modernitet, det religiøse rum og det rationelle rum.

Note 3 Brugen af typologier Da vi er uden for kirkens rum har jeg tolket typologibegrebet meget frit, så udover typologier mellem det nye og det gamle testamente, anvender jeg også typologibegrebet i sammenstilling af det religiøse og det sekulære rum, ligeledes i valget af sekulære motiver at gå ud fra billedets fire sensi, sensus litteralis/historicus, sensus allegoricus, sen­ sus tropologicus, sensus anagogicus. At inddrage dagligdags, sekulære dragter, gen­­ stande, motiver kender vi til bl.a. fra kalkmalerier, ligesom Sahlsalterets mulige tolkning med kvinden og de to mandspersoner på toppen af buen som serpentis, guds visdom, omgivet af Platon og Aristoteles, så det er en tradition, jeg viderefører. Skulpturens tre indgange er ligeledes i religiøs forstand portalen, hvor man renses, når man går ind i kirkens rum, skulpturen her kan ikke befri os fra vores synder, men for nogle kunne det være et rum til eftertanke.

Note 4 Tale ved indvielse af skulptur til Ikast kirke Johannesevangeliet kapitel 2, vers 19-22: ”Riv dette Tempel ned”, og Jesus fortsætter, det var ham selv, han talte om, han var det nye tempel — Korsfæstelse, gravlæggelse, opstandelse. Dette er afsnittet, hvor Jesus foretager tempelrensningen og jager kræmmerne, altså handelsfolk og finansfolk, ud af templet. Jeg brugte første gang dette motiv, da jeg sammen med min hustru,


115 maleren Lene Adler Petersen, i maj 1969 udførte aktionen ”Den nøgne kvindelige Kristus”, hvor Lene gik nøgen med et hvidt kors gennem børssalen, og en forsamling af overraskede børsmæglere. Vi fik lukket børsen for een dag. Visionen med den aktion var at diskutere, at samfundets egentlige kapital ikke er finanserne, pengene, de er en katalysator, nødvendige og praktiske, men ikke det egentlige. Et samfunds vigtigste kapital er de mennesker, der lever i samfundet, og de skabende evner, ideer og kunnen, de besidder, den døde kapital, pengene, så nødvendige de måtte være, kan kun lidt, hvis ikke samfundet kan frisætte og give muligheder for den enkelte borgers visioner, kreativitet, virkelyst. Det er denne levende kapital, der er det egent­ lige, som skaber et smukkere og dynamisk samfund.

Problemet i dag er, at vi er ved at stivne i gold materialisme, hvor kvantitet står over kvalitet, hvor alt, der ikke kan måles og vejes, ikke tæller. Ifølge Paulus er vi alle Kristi legeme og lemmer, så vi er templet, og måske har vi nogle kræmmere i os selv, vi skal jage ud. Opgaven for Ikast kirke var at skabe et sted mellem Rådhuspladsens sekulære rum og Kirkens åndelige rum, hvor det sekulære og åndelige kan mødes og åbent og organisk diskutere og overveje, de værdier vi bygger vores liv og samfund på. Er vores civilisation og modernitet ved at udpine natur, menneske, kulturer, kunst, kærlighed ... i jagt efter materielle goder og underholdning, der bliver stadig tyndere og tommere, vi kunne overveje, om der mellem menneskets materielle behov og menneskets åndelige væsen kan findes et organisk symbiotisk samliv. Huset er her — svaret er hos hver enkelt af os.


116

16

INDKØB OG UDDELING AF KUNSTVÆRKER OG UDSMYKNINGER — MUSEER KØBENHAVN Arbejdermuseet John Kørner: Simone. 2011. Akryl på lærred. Tilskud. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Niels Strøbek: De tre generationer. 2011. Olie på lærred. Tilskud. Louisiana Ai Weiwei: Trees & Rocks. Værkgruppe. 2009-10. Kamfertræ og porcelæn. Tilskud. Nationalmuseet, Etnografisk Samling Maldivisk laktromme. Uden år. Lak, farver, reb og skind. Armbånd fra Ole Olufsens Saharaekspedition. Guld og elefanthår. Uden år. Statens Museum for Kunst Asger Jorn: Le soleil m’emmerde. 1961. Olie på lærred. Tilskud. Bjørn Nørgaard: Breve til vennerne. 1991. Bly, granit, forgyldt bronze, forsølvet gips. Simon Starling: The Expedition. 2011. Teaterbygning i træ og glas, dukker, kulisser, lys, lydudstyr og diverse objekter. Tilskud. Troels Wörsel: Le Rêve. 2011. Akryl på lærred i forgyldt rokokoramme i Louis XV-stil fra 1780.

INDKØB OG UDDELING AF KUNSTVÆRKER OG UDSMYKNINGER — MUSEER PROVINSEN

ny carlsbergfondet beretning for året 2012

ARoS Aarhus Kunstmuseum Olafur Eliasson: Beauty. 1993. Blandede medier. Tilskud. Fuglsang Kunstmuseum, Toreby Dankvart Dreyer: Fynsk landskab, i baggrunden Kjærum og Ebberup Banker. 1838-39. Olie på lærred. Tilskud. HEART Herning Museum of Contemporary Art Jesper Just: This is a Landscape of Desire. 2013. Video. Jørn Larsen: 23 arbejder. 1976-2001. Arbejde på papir. Bjørn Nørgaard: Le Monde est Plat. 2012. Hvid kosmetikbeton (Luxovit), sort kosmetikbeton (Hyperite) og farvet glas. Tilskud. Heltborg Museum og Thisted Museum, Museet for Thy og Vester Hanherred Jens Søndergaard: Forår 1941. Olie på lærred. Tilskud. Holstebro Kunstmuseum Pipaluk Lake: Carried. 2008. Unikaglas. Johannes Larsen Museet, Kerteminde Carsten Höller: Birds. 2006. Serie bestående af 10 colourgravure.

Martinus Rørbye: Nubier siddende på trappe. 1839 Olie på lærred Foto: Nivaagaards Malerisamling

årsskrift 2013

carlsbergfondet


ny carlsbergfondet

ĂĽrsskrift 2013


118 Kunstbygningen i Vrå. Deponering Erik Heide: Hus. 2012. Sten. Karin Birgitte Lund: Lukket på grund af ombygning Triptykon A, B og C. 2007. Bearbejdet pigmenttryk. 3 arbejder. KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg Ruth Campau: Shelter. 2007. Farvet akryl og jern. Tilskud. Kunstmuseet Brundlund Slot, Museum Sønderjylland, Aabenraa Louis Gurlitt: Norsk Landskab. 1836. Olie på lærred. Tilskud. Astrid Kruse Jensen: Disappearing into the Past #12. 2011. Analogt fiberprint. Samme: Disappearing into the Past #37. 2011. Analogt fiberprint. Samme: Disappearing into the Past #41. 2011. Analogt fiberprint. Samme: Disappearing into the Past #60. 2011. Analogt fiberprint. Leif Kath: Landskabsbillede. 1975. Blyant på papir. 2 arbejder. Samme: Billede med mand bag glas. 1970. Farvelinoleumstryk. Samme: Landskab. 1977. Stregætsning og akvatinte. Samme: Landkort. 1994. Olie på masonit. Samme: Opus #138. 2000. Koldnålsradering. Samme: Opus #135. 2002. Stregætsning og mezzotinte. Samme: Opus #213, #214, # 216, #217, #219, #224, #227 og #236. 2008. Linoleumsnit. 8 arbejder. Samme: Uden titel. 1991. Sortkridt på papir. Samme: Uden titel, serie på 5 arbejder. 2003-2009. Akryl på lærred. Samme: Uden titel. 1986. Stregætsning. 2 arbejder. Samme: Uden titel. 2004. Olie på træ. Samme: Uden titel. 2003. Akryl på lærred. Samme: Uden titel. 2009. Akryl på lærred. Samme: Uden titel. 2005. Akryl på lærred. Samme: Uden titel. 2004. Blandede materialer på papir. Samme: Uden titel. 2005. Blandede materialer på papir. Samme: Uden titel. 1997. Olie og akryl på papir. Samme: Uden titel. 1998. Olie og akryl på papir. Samme: 26 arbejder. 1970-2009. Blandede medier. Tilskud. Samme: Farver uden titel (rød). 2011. Farveblyant på papir. 9 arbejder. Samme: Farver uden titel. 2009. Farveblyant på papir. 8 arbejder. Samme: Keramisk fad. 2002. Lertøj. 3 arbejder. Kunstmuseet i Tønder, Museum Sønderjylland Georg Baselitz: Carlo Maggio. 2002. Olie på lærred. Claes Hake: Kongen og Dronningen. 2007. Grå granit. Oluf Høst Museet, Gudhjem Oluf Høst: Orion. 1954. Olie på lærred.

Morten Løbner Espersen: Horror Vacui. 2012 Glaseret stentøj Foto: Ole Akhøj

Nivaagaards Malerisamling Martinus Rørbye: Nubier siddende på trappe. 1839. Olie på lærred. Tilskud.

Modstående side:

Randers Kunstmuseum Martin Bigum: Any Time. 2008-2009. Olie på lærred. Tilskud.

Maldivisk laktromme Uden år. Lak, farver, skind og reb Foto: Arnold Mikkelsen, Nationalmuseet

årsskrift 2013

carlsbergfondet


119 Skovgaard Museet, Viborg Dankvart Dreyer: Landskab fra Fredensborgegnen. Ca. 1840. Olie på lærred. Tilskud. Sorø Kunstmuseum Preben Hornung: Konkret komposition, Nr. 2. 1950. Olie på lærred. Tilskud. Sønderborg Slot Lucas Cranach den Ældre: Portræt af Kong Christian II af Danmark. 1523. Olie på lærred. Tilskud. Trapholt Kunstmuseum, Kolding Morten Løbner Espersen: Horror Vacui. 2012. Glaseret stentøj. 2 arbejder. Vejle Kunstmuseum Pernille Kløvedal Helweg: Grindehval. 2011. Fem kobbertryk på sommerset 410 gr.-papir. Samme: Grindehale. 2011. Kobbertryk på sommerset 410 gr.-papir. Vendsyssel Kunstmuseum, Hjørring Kurt Tegtmeier: Støbejernskulptur. 2011. Støbejern.

ANDRE KUNSTINDKØB (DISPONIBLE) Peter Brandes: Kibbutz Sædemand. 2012. Akryl på lærred. Samme: Kibbutz Sædemand I. 2012. Akryl på lærred. Samme: Kibbutz Sædemand II. 2012. Akryl på lærred. Morten Buch: Opstilling. 2011. Olie på lærred. Lisbeth Eugenie Christensen: Untitled. 2012. Akryl på lærred. Jesper Christiansen: The Years. 2012. Akryl, kridt og gesso på hørlærred. Samme: Peering. 2012. Akryl, kridt og gesso på hørlærred. Morten Løbner Espersen: Horror Vacui. 2012. Glaseret keramik. Samme: Vacui. 2012. Glaseret keramik. 3 arbejder. Jes Fomsgaard: Flyers. 2010. Blandteknik på lærred. Leonard Forslund: Assistance II-IV. 2012. Akryl på lærred. 3 arbejder. Erik A. Frandsen: Træ. 2011. Marmormosaik. Samme: Roser i Bjørn Wiinblad Vase. 2011. Olie på lærred. Samme: Vase og Afrikansk figur. Fælledvej. 2011. Olie på lærred. Samme: Man and Dog, New York. 2012. Litografi trykt på 400 gr. Velin d´Arches bøttepapir. Samme: Girl, Arizona. 2012. Litografi trykt på 400 gr. Velin d´Arches bøttepapir. Samme: Flower, Rome. 2012. Litografi trykt på 400 gr. Velin d´Arches bøttepapir. Nils Erik Gjerdevik: Uden titel. 2011. Olie på lærred. Erik Heide: Solnedgangsskib. 2011. Bronze. Hein Heinsen: Fra tredje til fjerde dimension. 2012. Messing. Louise Hindsgavl: PEEP 02. 2012. Porcelæn, bemalet træ, possement-snore og skruer. Bardur Jakupsson: Uden titel. 2012. Akvarel på papir. 2 arbejder. Astrid Kruse Jensen: Disappearing into the Past #55. 2012. Analogt fiberprint. Samme: Disappearing into the Past #60. 2012. Analogt fiberprint. Per Bak Jensen: Spejlinger — Ved Maria ø. 2011. C-print.

Samme: Bjerg — Liverpool Land. 2011. C-print. Samme: Snemark. 2010. C-print. Asger Jorn: Seconda Horizonda. 1972. Bronze. Annette Juel: Uden titel. 2012. Blandteknik med monotypi. 3 arbejder. Samme: Rød. 2012. Akrylmaling og tarlatan-klude på plade. Marianne Jørgensen: Collage 1-2. 2012. Broderi og blandede materialer. 2 arbejder. Steffen Jørgensen: Nuser går amok. 2011. Tempera på lærred. Samme: Lo que saliere. 2011. Tempera på lærred. Sophia Kalkau: Woven. 2011. Lucia-print, glas og MDFramme. Per Kirkeby: Uden titel. 2011. Olie på lærred. Eva Koch: Lækjum. 2011. Videoinstallation. Christian Lemmerz: Birkenau. 2012. Kul, bly og rødkridt på papir. Samme: Dante. 2012. Kul, bly og rødkridt på papir. Samme: Kopflandschaft 2 N.T. 2012. Kul, bly og rødkridt på papir. Christina Malbek: Landscape (1). 2011. Airbrushmaling på lærred. Mogens Møller: Kridt fra Møens Klint. 2007. Kridt med jernringe og jernhylde. John Olsen: Ramme med 15 tegninger. 2005. Blandede materialer på papir. 3 arbejder. Tonning Rasmussen: Fremmede fugle søger landing. 2009. Olie på lærred. Kirstine Roepstorff: Enlighten Structures. 2012. Tekstil og fotokopier på lærred. Morten Schelde: La Morte, schhh. 2012. Olie på lærred. Hanne Skyum: Uden titel. 2011. Trykfarve og shellak på træsnit-relief af birkefiner. 3 arbejder. Jonas Hvid Søndergaard: Spaceless. 2012. Akryl på lærred. Samme: Magic. 2012. Akryl på lærred. Samme: Wave. 2012. Akryl på lærred. Trine Søndergaard: Guldnakke #4. 2012. Analogt fiberprint. Samme: Guldnakke #2. 2012. Analogt fiberprint.

ny carlsbergfondet

årsskrift 2013


120 Poul Skov Sørensen: Kystlandskab. Uden år. Radering på papir. 4 arbejder. Troels Wörsel: Uden titel. 2012. Akryl på papir. Samme: Versilia II. 2012. Akvarel, akryl, gouache, conté kridt og filtpen på papir. Samme: Versilia II. 2012. Akvarel, akryl, gouache og kul på papir. Samme: Versilia II. 2012. Akvarel og oliepastel på papir.

UDSMYKNINGER Bolbro Kirke Jes Fomsgaard: Vinranken. 2012. Glasradering med bemalet glas. Brøndby. Job- og Aktivitetscentret Vestegnen. Deponering Fie Norsker: Empty Eye. 2007. Blyant på papir. Samme: Eye in Landscape. 2007. Blyant på papir. Samme: Eye in the Sky. 2007. Blyant på papir. Samme: Eyes are Wine. 2007. Blyant på papir. Samme: Inside Outside. 2007. Blyant på papir. John Olsen: Det er hårdt at være hjort. 2008. Pigment og tusch på kobbertrykspapir. Det Danske Institut i Athen. Udsmykning af auditoriet Kirstine Roepstorff: Surface Imprint I, II og III. 2012. Blandede materialer. 3 arbejder. Samme: Equanimity of Dawn I og II. 2012. Blandede materialer. 2 arbejder. Samme: To stumtjenere. 2012. Træ og reb. Samme: Talerstol. 2012. Træ, læder, håndfarvede tekstiler og betonlampe. Samme: Flygeldug. 2012. Tekstil. Fredensborg Slot. Rosenhaven Ingvar Cronhammar: Seks havebænke. 2012. Malet aluminium. Hvide Sande. Anker Fjord Hospice. Deponering Maja Lisa Engelhardt: Skitse til forhænget i Viborg Domkirke. 2009. 4 bronzerelieffer. Ikast Kirke Bjørn Nørgaard: Riv dette tempel ned. 2010-2012. Patineret og forgyldt bronze, rustfrit poleret stål, granit og glas. Tilskud. Kongelig Dansk Ambassade, London. Deponering Per Bak Jensen: Døren. 2007. C-print / Diasec. Samme: Vandresten. 2008. C-print / Diasec. Københavns Universitet. Rektorsekretariatet. Deponering Kaspar Bonnén: Multiple spaces. 2011. Olie på lærred. Samme: The Door. 2011. Olie på lærred. Københavns Universitet. Institut for Kunst- og Kultur­ videnskab Peter Holst Henckel: Udsmykning af trappeopgang. 2012. 32 bearbejdede fotografier opklæbet på diamantglasplader.

Troels Wörsel: Le Rêve. 2011 Akryl på lærred i forgyldt rokokoramme i Louis XV-stil fra 1780 Foto: Anders Sune Berg

Københavns Universitet. Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Deponering Georg Baselitz: Schlafende Hunde. 1999. Radering, stregætsning, koldnål og aquatinte. 24 arbejder.

årsskrift 2013

carlsbergfondet

København. Carlsberg Museum. Deponering Jesper Christiansen: Bakkeparti i Valby. 2011. Akryl, gesso og kridt på hørlærred. Samme: Bjergparti fra Bargemon. 2011. Akryl, gesso og kridt på hørlærred. Samme: Bjergparti i nærheden af Civita d’Antino. 2011. Akryl, gesso og kridt på hørlærred. Per Bak Jensen: Brændende mark. 2008. C-print / Diasec. Sophia Kalkau: Rød satellit. Værk i to dele. 2008. Lucia-print, glas og mdf. Malene Landgreen: Catching Stars. 2010. Akryl på lærred. Bodil Manz: Erindringstavler. 2008. Gips, papir, sand, grus, chamotte, kalk m.m. 18 arbejder. Anne Marie Ploug: M_B.O. (Medaljemaleri). 2011. Olie på lærred. Samme: M­_B.R.H. (Medaljemaleri). 2011. Olie på lærred. Troels Wörsel: Uden titel. 2010. Todelt træsnit. Samme: Uden titel. 2010. Træsnit. Peter Holst Henckel: Humulus Lupulus Carlsbergianus. Rumudsmykning af entrerummet på Carlsberg Museum. 2012. Pigmenttrykt travertinfrise samt farvesætning af vægge. Lyngby Kirke Christian Lemmerz: Udsmykning bestående af nystøbt alter, krucifiks og østvindue. 2012. Hvid statuario marmor, bronze og mundblæst glas. Odense Katedralskole Peter Brandes: Abu Simbel. 2009. Sølvpromid på fotopapir. Samme: Abu Simbel. 2009. Sølvpromid på fotopapir. Samme: Philae. Aswan. 2009. Sølvpromid på fotopapir. Samme: Ptah templet. Karnak ved Luxor. 2010. Sølvpromid på fotopapir. Samme: Ptah templet. Karnak ved Luxor. 2010. Sølvpromid på fotopapir. Samme: Karnak ved Luxor. 2010. Sølvpromid på fotopapir. Samme: Edfu templet. 2010. Sølvpromid på fotopapir. Samme: Edfu templet. 2010. Sølvpromid på fotopapir. Samme: Oraklet i Claros, Lilleasien. 1989. Sølvpromid på fotopapir. Samme: Kouros. Nationalmuseet, Athen. 1986. Sølvpromid på fotopapir. Samme: Fod. Nationalmuseet, Athen. 1988. Sølvpromid på fotopapir. Samme: Bronzefod. Nationalmuseet, Athen. 1988. Sølvpromid på fotopapir. Ribe. Taarnborg. Deponering Peter Brandes: Nedtagelsen. 2011. Akvarel på papir. Ringkøbing. Rindum Kirke. Deponering Maja Lisa Engelhardt: Skitser til forhænget i Viborg Domkirke. 2009. Bronze. 2 relieffer. Ringkøbing. Vestjyllands Højskole Laila Westergaard: Krukke. 2012. Rød bohusgranit. Rønde. Hospice Djursland. Deponering Per Bak Jensen: Dreaming Greenland I. 2006. C-print / Diasec. Samme: Moræne og indlandsis. 2006. C-print / Diasec. Samme: Platform. 2008. C-print / Diasec. Julie Nord: The Oval portrait. 2010. Akvarel og pen på papir.


122 Lars Nørgård: Serie på 5 malerier. 2009. Olie på lærred. Samme: Be om en ske. 2009. Bronze. Kathrine Ærtebjerg: U.T. (1-7). 2010. Blæk på papir. 7 arbejder. Sophia Kalkau: Udsmykning af atrium bestående af fontæne og frise. 2012. Svensk diabas og belgisk kalksten. Silkeborg. VIA University College. Deponering Maja Lisa Engelhardt: Landskab, efterår. Serie bestående af 5 relieffer. 2006. Bronze. Kjeld Heltoft: Antilope, Zoo. 1957. Radering. Samme: Billedhuggerhaven, Det Kongelige Danske Kunstakademi. 1958. Litografi. Samme: Den første radering. Illustration til H.A. Brorson: ”Op al den ting som Gud har gjort”. 1947. Radering. Samme: Digteren Jens August Schade. 1961. Radering. Samme: Flintesten i vindueskarmen. 1957. Radering. Samme: Havnen, Amsterdam 1. 1960. Radering. Samme: Korshavn, Fyns Hoved. 1958. Radering. Samme: Landskab. 1958. Radering. Samme: Mariakerk, Amsterdam. 1960. Radering. Samme: Nordskov. 1959. Radering. Samme: Nyhavnsorkester. 1961. Radering. Samme: Sevel Kro. 1961. Radering. Samme: Skure i Sydhavnen. 1961. Radering. Samme: Slørhale. 1959. Radering. Samme: Solnedgang, Nokken. 1958. Radering. Samme: Træer, Orlogsholmen. 1959. Radering. Samme: Ældre ægtepar, Junge og Agraren. 1960. Radering. Per Bak Jensen: Bæger. Vestmuren. Jerusalem. 2010. C-print. Samme: Fisk. Tabgha. 2010. C-print. Samme: Forhæng. Tempelpladsen. Jerusalem. 2010. C-print. Samme: Gulv. Gravkirken. Jerusalem. 2010. C-print. Samme: Hus. Jerusalem. 2010. C-print. Samme: Klæde. Nazaret. 2010. C-print. Samme: Kløft. Det Døde Hav/Ravine. 2010. C-print. Samme: Kontakt. Kana. 2010. C-print. Samme: Lampe. Forklarelsens Bjerg. Galilæa. 2010. C-print. Samme: Lysindfald. Hyrdernes mark. Betlehem. 2010. C-print. Samme: Målestok. Jerusalem. 2010. C-print. Samme: Oliventræer. Betlehem. 2010. C-print. Samme: Rose. Getsemane Have. Jerusalem. 2010. C-print. Samme: Sammenføjning. Via Dolorosa. Jerusalem. 2010. C-print. Samme: Stubbe. Emmaus. 2010. C-print. Samme: Svævebane. Fristelsens Bjerg. Jerico. 2010. C-print. Samme: Udgravning. Jerusalem. 2010. C-print. Samme: Vagttårn. Betlehem. 2010. C-print. Samme: Reb. Jerusalem. 2010. C-print. Søren Jensen: Tunnel II. 1990. Bronze. Asger Jorn: Silkeborg Suiten. 5 litografier fra Silkeborg Suiten. 1970. Litografi. Samme: 9 intimites Graphoglybtiques. Serie på 9 litografier. 1979. Litografi. Samme: Etudes Et Surprises. Serie på 12 træsnit. 1971. Træsnit. Elsa Nielsen: Camilla I-IV. 1993. Håndkoloreret radering. 4 arbejder. Samme: Efter Holbein. 1993. Håndkoloreret radering. Samme: Efter Leonardo. 1993. Håndkoloreret radering. Samme: Efter Meister E.S.. 1993. Håndkoloreret radering. Samme: Træ. 1993. Radering. 2 arbejder.

årsskrift 2013

carlsbergfondet

Lene Adler Petersen: Sætning 1-13. 1974. Papir med blysats. Jørgen Rømer: Mondrians påskelilje, Venezia. 1984. Tegning. Samme: Konkylie. 1984. Tegning. Samme: Frugt, interiør. 1983. Tegning. Samme: Nunnis tomater og tørret blad fra Koldinghus Park. 1981. Tegning. Samme: Uden titel. 1979. Tegning. Samme: Uden titel. 1978. Tegning. Samme: Uden titel. 1978. Tegning. Samme: Uden titel. 1974. Tegning. Poul Skov Sørensen: Udsigten fra min bunker. 1995. Koldnålsradering. 6 arbejder. Anna Thommesen: 2 gulvtæpper. Uden år. Vævet uld. Richard Winther: Litografi 9. oktober, 1980. Litografi. Samme: Laokoon III, 22. maj, 1980. Litografi. Samme: Litografi, 14. august 1980. Litografi. Samme: Litografi, 1980. Litografi. Samme: Litografi, 1980. Litografi. Samme: Rømer. 17.12.2003 — 11., 12. og 13.05.2004. Akryl på pap. Samme: Wie gammel. Han er i Laokoon-humør, undergangsstemning. 13.12.2003 — 15.02., 05.05. og 22.06. i 2004. Akryl på pap. Struer Statsgymnasium Bjørn Poulsen: OH 12. 2012. Forsølvet bronze. 6 elementer på hver 3 meter. Sønderborg. Christianskirken Hanne Skyum: Messehagel. 2012. Silke og hør. Tilskud. Aalborg Kongres & Kultur Center Malene Landgreen: Scenetæppe til Kongressalen. 2012. Star velour Trevira CS fra Kvadrat. Tekstile Illusioner (Anne Mette Larsen, Helle Trolle og Anne Louise Bang): Scenetæppe til Europahallen. 2012. Uld, glødetråde og sølvtråde. Mikael Thejll: Scenetæppe til Det Lille Teater. 2012. Sammensyede pigmenttrykte stofbaner. Aalborg Universitet. Institut for Statskundskab. Deponering Anna Thommesen: Tæppe. Uden år. Vævet uld. Samme: Tæppe. Uden år. Vævet uld. Erik Thommesen: Barnehoved. 1947. Patineret bronze. Samme: Barnehoved. Uden år. Patineret bronze. Samme: Hoved. 1946. Patineret bronze. Samme: Kvindebuste, Anna. 1938. Patineret bronze. Samme: Selvportræt. 1938. Patineret bronze. Samme: Siddende kvinde. 1937. Patineret bronze.

PUBLIKATIONER – BØGER Christine Buhl Andersen, Anna Louise Manley og Lene Bøgh Rønberg (red.): Giv os i dag... Når kunsten går i kirke. KØS Museum for kunst i det offentlige rum og Museet for Religiøs Kunst, Lemvig. 2012. Karin Andersson, Sine Kildeberg og Lara Juhl Jakobsen: Tove Anderberg. Håndens/åndens værk. Vendsyssel Kunstmuseum. 2012. Aase Bak og Gitte Ørskov (red.): Katalog over KUNSTENs samling. KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg. 2012.


Malene Landgreen: Scenetæppe til Kongressalen i Aalborg Kongres og Kultur Center. 2012 Star velour Trevira CS fra Kvadrat Foto: Helene Høyer Mikkelsen Arkitekturfotografi

Johan Bender: Marselisborg Slot. Klematis. 2012. Jens Birkemose og Morten Søndergaard: Jens Birkemose. Photophobic study. Museum Jorn. 2012. Henriette Bretton-Meyer, Anna Holm og Karen Mette Fog Pedersen (red.): Overgaden 1986-2011. Overgaden Institut for Samtidskunst. 2012. Jens Bruun: Den Figurrige Golgatascene. En rejse gennem kristendommens kunsthistorie. Forlaget Hikuin. 2012. Ingeborg Bugge og Gertrud Oelsner (red.): THORALD BRENDSTRUP. I guldalderens skygge. Aarhus Universitetsforslag. 2012. Lene Burkard og Trine Søndergaard: Kunsthallen Brandts 25 år / YEARS. Kunsthallen Brandts. Odense. 2012. Mikkel Carl, Louise Steiwer og Torben Zenth (red.): Ny Dansk Kunst 12. Kopenhagen Art Institute & Shooting Gallery Press. 2012.

ny carlsbergfondet

årsskrift 2013


ĂĽrsskrift 2013

carlsbergfondet


125 Claus Carstensen: Feltarbejde. Essays, korrespondancer og samtaler. Forlaget Vandkunsten. 2012.

Steen Neergaard: Maatte disse simple Toner... Niels Ravnkildes dagbøger 1853-57. Books on Demand. 2012.

Krass Clement: Venten på i går. Auf gestern warten. Gyldendal. 2012.

Helge Nielsen: ET BYGGERI for Vorherre og Evigheden. Danske romanske kirker, planlægning, planer og målforhold. Bogværket. 2012.

Mads Damsbo, Christian Graugaard, Gunnar Jespersen, Henrik Steen Møller, Louise Birch Sørensen, Torben Weirup, Tania Ørum: Svend Wiig Hansen: Rå Figur. Gl. Holtegaard. 2012. Kim Dirckinck-Holmfeld: Sansernes Kultivering. Henning Damgaard-Sørensen og LO-skolen. Bogværket. 2012. Lars Dybdahl og Laura Liv Weikop (red.): Pladecovers. Vinylens revival. Designmuseum Danmark og Forlaget Vandkunsten. 2012. Birgitte Kirkhoff Eriksen og Charlotte Sabroe (red.): Willy Ørskov. Bøjninger. 1967-1985. Sorø Kunstmuseum. 2012. Jørgen Gammelgaard: Rdo — VINDEBYMESTEREN. Vægmalerierne i Richard Winthers hus på Lolland. Fotografier af Steen Møller Rasmussen. Forlaget Vandkunsten. 2012. Peter Heiberg, Charlotte Jacobsen, Ole Kielberg og Lene Tursø: Ole Kielberg 1911-1985. FredensborgHumlebæk Lokalhistoriske Forening som årsskrift 2012. Malene Linell Ipsen (red.): HAVSTEEN. Sven HavsteenMikkelsen. Johannes Larsen Museet i samarbejde med Museet for Religiøs Kunst, Nivaagaards Malerisamling, Oluf Høst Museet, Ribe Kunstmuseum, Schæffergården, Sophienholm og Ærø Museum. 2012.

Sophia Kalkau: Udsmykning af atrium på Hospice Djursland bestående af fontæne og frise. 2012 Svensk diabas og belgisk kalksten Foto: Sophia Kalkau

Rubina Raja: Urban Development and Regional Identity in the Eastern Roman Provinces, 50 BC — AD 250 Aphrodisias, Ephesos, Athens, Gerasa. Museum Tusculanum Press. 2012. Gerd Rathje, Sidsel Maria Søndergaard og Jens Toft (red.): Carl Bloch 1834-1890. Museet for Religiøs Kunst og Øregaard Museum. 2012. Jens Henrik Sandberg: OLUF HØST. Jeg blev væk i mig selv — en biografi. Gyldendal. 2012. Leo Tandrup: Det oprejste menneske I: Fra huleboere til huletro, Det oprejste menneske II: Michelangelo — Skønhedens gru og Det oprejste menneske III: Den faustiske kultur. Aarhus Universitetsforlag og Narayana Press. 2012. Poul Erik Tøjner: Louisiana abc. Gyldendal. 2012. Kerstin Wickman: GRIEGST. Guldsmed, designer og billedhugger Arje Griegst. Forlaget Vandkunsten. 2013. Jan Zahle: Thorvaldsens afstøbninger efter antikken og renæssancen — en komplet samling. Thorvaldsens Museum. 2012. Cecilie Høgsbro Østergaard. Efterskrift af Jørgen Michaelsen: Mertz om Mertz. Albert Mertz’ Noteværk og skrifter. Forlaget Vandkunsten 2012.

Thomas Bo Jensen: Inger og Johannes Exner. Ikaros Press. 2012. PUBLIKATIONER — TIDSSKRIFTER Kuratorisk Aktion (Frederikke Hansen og Tone Olaf Nielsen) (red.): TUPILAKOSAURUS. An Incomplete(able) Survey of Pia Arke’s Artistic Work and Research. Kuratorisk Aktion. 2012. Ursula Lehmann-Brockhaus: ”Asger Jorn: Il Grande Rilievo nell’Aarhus Statsgymnasium”, artikel i Analecta Romana Instituti Danici XXXV-XXXVI. Accademia di Danimarca. 2011.

Nationalmuseet: Tilsynsrådet for Danmarks Kirker: Støtte til den fortsatte udgivelse af værket Danmarks Kirker for året 2012. Selskabet for Arkitekturhistorie: ARCHITECTURA 34. Arkitektens Forlag. 2012.

STUDIEREJSER Jacob Lund: Erindringens æstetik. Klim. 2012. Ib Lydholm: De romerske Cosmater. Middelalderens familieværksteder og deres kirkeudsmykninger. Aarhus Universitetsforlag. 2012. Lars Morell: Den nye billedverden. Tom Krøjer i 60’erne og 70’erne. Strandberg Publishing. 2012. Mette Mortensen: Kampen om ansigtet. Fotografi og identifikation. Museum Tusculanums Forlag. 2011. Anders V. Munch: Fra Bayreuth til Bauhaus. Gesamtkunstwerk’et og de moderne kunstformer. Aarhus Universitetsforlag. 2012.

Markus Bogisch: Studerejse til Kroatien i forbindelse med studier af arkitekten og arkæologen Ejnar Dyggves arkiv. Lisbeth Bonde: Studie- og forelæsningsrejse til Kina i forbindelse med forelæsning på Xiamen University. Else Marie Bukdahl: Studie- og forelæsningsrejser til New York, The Center for Body, Mind and Culture på Atlantic University i Florida samt Xiamen University, Kina. Det Fynske Kunstakademi: Støtte til elevernes studierejser i 2012. Det Jyske Kunstakademi: Støtte til elevernes studierejser i 2012.

ny carlsbergfondet

årsskrift 2013


126 Det Kgl. Danske Kunstakademi: Støtte til elevernes studierejser i 2012. Ib Hessov: Rejse til Art Basel og dOCUMENTA (13), Kassel. Vibeke Petersen: Rejser til New York i forbindelse med forskningsprojekt om Gunnar Aagaard Andersens kunst­ praksis samt til University of Kent i forbindelse med konferencen ”Material Meanings — Third Biannual Con­ ference of the European Network for Avantgarde and Modernism Studies (EAM). Mikael Bøgh Rasmussen: Deltagelse i konferencen Frühe Neuzeit Interdisciplinary, Duke University i North Carolina, 2012.

ANDRE FUNDATSMÆSSIGE FORMÅL Thomas Gunnar Bagge, Grethe Grathwol og Christian Lund: 7 pneumatiske skulpturer af WILLY ØRSKOV på Bogømark 2012. Film. Borchs Kollegium: Restaurering af ituslået gipsbuste af Grundtvig fra 1880. BOZAR, Palais des Beaux-Arts, Bruxelles: Støtte til udstilling med Per Kirkeby i forbindelse med Danmarks EU-for­ mandskab i 2012.

Jan Zahle: Studierejse til London med deltagelse i møde vedrørende internationalt samarbejde om afstøbninger på V&A Museum.

Carlsberg Byen P/S: Konservering af de to vægmalerier Ostindisk Jungle og Afrikansk Savanne, oprindeligt malet af Hans Scherfig på væggen i det tidligere Carlsberg Bryggeriernes Børnedagshjem i 1949. Malerierne blev trukket af væggen ved hjælp af en strappo-teknik. Nu midlertidigt deponeret i Carlsberg Byen P/S.

GLYPTOTEKET

Jesuskirken, Valby: Rekonstruktion af kirkens oprindelige kortæppe.

Andel i driftsunderskud 1/1 – 31/12 2012. Støtte til udskiftning af to kølemaskiner til klimastyring i Henning Larsens bygning. Støtte til det samfinansierede ph.d.-stipendium En under­ søgelse af byromerske marmorportrætters polykromi.

Johannes Larsen Museet, Kerteminde og Ljungberg Museet: Indramning af 60 værker af Karl Otto Hedal til udstilling på de to museer i 2012. Kulturhistorie Tønder, Museum Sønderjylland: Støtte til etablering af et haveanlæg bag Kulturhistorie Tønders kniplingsafdeling, barokhuset Drøhses Hus.


Per Bak Jensen: Hus. Jerusalem. 2010 C-print

Lyngby Kunstforening og Sophienholm: Støtte til udgifter i forbindelse med udstillingen 50’er kunst — Erik Andrea­ sens samling, 2012.

Modstående side:

Steen Neergaard: Støtte til restaurering af maleren Albert Küchlers gravsted i Rom.

Lisbeth Eugenie Christensen: Untitled. 2012 Akryl på lærred Foto: Himmerlands Kunstmuseum

Nykøbing Katedralskole: Støtte til restaurering af Helge Refns vægmaleri Fra Hellas til Guldborgsund fra 1957 ved konservator Lin Spaabæk.

Følgende opslag:

Oluf Høst Museet, Schæffergården, Johannes Larsen Museet, Ærø Museum, Museet for Religiøs Kunst, Ribe Kunstmuseum, Museum Nivaagaard og Sophienholm: Støtte til film om kunstneren Sven Havsteen-Mikkelsen i forbindelse med kunstnerens 100-årsfødselsdag i 2012.

Peter Holst Henckel: Humulus Lupulus Carlsbergianus. Rumudsmykning af entrerummet på Carlsberg Museum. 2012 Pigmenttrykt travertinfrise samt farvesætning af vægge Foto: Anders Sune Berg

Ph.d.-stipendier: Medfinansiering af ph.d.-stipendier hos Designmuseum Danmark, Johannes Larsen Museet, Kerteminde, Louisiana, Ordrupgaard og Statens Museum for Kunst. Selskabet for Nydamforskning. Støtte til rekonstruktion af jernalderbåden Nydamsbåden i fuldskalakopi.

ny carlsbergfondet

årsskrift 2013


130 r e s u l ta to p gør else for å ret 1. januar — 3 1. december 2012 2012 2011 1.000 kr. 1.000 kr. Omkostninger Personaleomkostninger –3.541 –3.578 Andre eksterne omkostninger –2.822 –2.858 Drift af ejendomme, netto -1.137 407 Resultat før finansielle poster –7.500 –6.029 Finansielle poster Finansielle poster, netto

93.986

94.306

Årets resultat før skat 86.486 Skat af årets resultat 0

88.277 0

Årets resultat 86.486

88.277

Resultatdisponering Årets resultat 86.486 Bevillinger –54.513 Årets resultat til fundatsmæssige henlæggelser

31.973

88.277 –61.336 26.941

Der henlægges således: Grundfonden, fundatsmæssig henlæggelse 8.492 8.079 Kursgevinster og -tab af bundne værdipapirer 1.256 6.209 Skattemæssige kursgevinster, der anvendes til uddeling i 2012 451 –1.073 10.199 13.215 Reservefond 1978 21.774 13.726 31.973 26.941

Ny Carlsbergfondet / Resultatopgørelse og balance 2012. Hele årsrapporten kan ses på Carlsbergfondets hjemmeside www.carlsbergfondet.dk CVR-nr. 54 06 54 18

årsskrift 2013

carlsbergfondet


131 bal an ce p r. 3 1 . de c e mbe r 20 1 2 2012 2011 1.000 kr. 1.000 kr. aktiver Bundne aktiver Grunde og bygninger 7.873 7.280 Installationer 5 6 Værdipapirer 439.789 416.071 Bundne aktiver i alt 447.667

423.357

Disponible aktiver Grunde og bygninger 2.421 Installationer 26 Værdipapirer 29.834 Andre tilgodehavender 3.912 Periodeafgrænsningsposter 417 Likvide beholdninger 17.179

2.435 29 30.285 6.357 381 7.206

Disponible aktiver i alt 53.789

46.693

aktiver i alt 501.456

470.050

passiver Egenkapital Bunden egenkapital Grundfondet (heraf grundkapital 130 mio. kr.) 364.862 Fundatsmæssig reserve 13.104

354.663 13.104

Bunden egenkapital i alt 377.966

367.767

Fri egenkapital Reservefond 1978 88.162

66.388

Egenkapital i alt 466.128

434.155

Langfristede gældsforpligtelser Prioritetsgæld 177 199 Kortfristede gældsforpligtelser Kortfristet del af lang gæld 43 Forudbetalt husleje og deposita 373 Ikke udbetalte bevillinger 32.913 Anden gæld 1.822 Kortfristede gældsforpligtelser i alt 35.151 Gældsforpligtelser i alt 35.328 passiver i alt 501.456

60 368 34.204 1.064 35.696 35.895 470.050

ny carlsbergfondet

årsskrift 2013


ca r lsb e rg l a bor ator i u m


134

17 den vanskelige vej

fra en grundvidenskabelig opdagelse til et kommercielt produkt

Af Ole Hindsgaul Direktør og professor, Carlsberg Laboratorium og Birgitte Skadhauge Forskningsdirektør, Carlsberg Applied Research Group R&D

årsskrift 2013

Grundforskning har banet vejen for en stor del af nutidens internationale industrielle succeser. Men når et gennembrud i grundforskningen forekommer, er det til tider uklart, hvorledes det straks kan bruges i forretningsøjemed, eller hvad virkningen vil være på længere sigt. Her følger et par eksempler på gennembrud, der stammer fra Carlsberg Laboratoriums forsknings­a ktiviteter: Søren P.L. Sørensens opdagelse af pH, som revolutionerede biokemien; Martin Ottesens forskning af enzymer, der førte til udvikling af termostable enzymer i vaskemidler; Øjvind Winges banebrydende opdagelser om planters artsdannelse, som senere viste sig at have stor betydning inden for udvikling af hurtigmetoder i plante­forædling; samt den af Diter von Wettstein indledte forskning til udvikling af biokemisk skræddersyede byglinier, som i dag er grundlaget for Carlsberg øllets friske smag.

carlsbergfondet


135

F

orskere er begavede mennesker, som forsker i, hvad de finder mest interessant. Når noget uventet og ophidsende bliver opdaget, er det i sig selv en belønning for dem. I et universitetsmiljø vil forskerne fortrinsvis formidle deres resultater i forbindelse med forelæsninger og publikationer i videnskabelige tidsskrifter. Men i en virksomhed som Carlsberg bliver man nødt til at spørge, om ens opdagelse kan være essentiel i en videreudvikling af eksisterende produkter eller helt nye produkter. Processen fra en grundvidenskabelig opdagelse til et nyt produkt på markedet i en virksomhed er langt fra lige til, og der eksisterer i dag to strategier, som placerer sig i hver sin ende af spekteret. I den ene ende er forskningen ”styret” vha. Gantt-skemaer, tidslinjer, projektledelsesværktøjer, projektevalueringsudvalg, go/no-go beslutninger samt SWOT analyser (Strengths, Weaknesses, Opportunites, Threats). I den anden ende af spekteret befinder Arnold Beckmann sig (grundlæggeren af den første og største producent af videnskabelige analyseapparater i verden): “Hire the best people, and get out of their way!” Beckmans filosofi blev måske formuleret bedre af Poul Brandt Rehberg, tidligere formand for Carlsbergfondet, ved Carlsberg Laboratoriums 100-årsdag i 1976: “It is amazing to find as early as 1876 an understanding so conscious of this point of view, for which

we have to fight even today, namely that the basis for all industrial or other applied research is free basic research ”. Det er interessant, at det første analyseapparat, som blev lanceret af Beckmann, var et pH-meter til bestemmelse af surhedsgraden af opløsninger. Selve pH begrebet blev defineret og først beskrevet i 1909 af S.P.L. Sørensen, som var professor i kemi på Carlsberg Laboratorium. Sørensen arbejdede med at få en bedre forståelse af proteiners egenskaber, deriblandt også enzymer som er vigtige for ølbrygning, og indså, at koncentrationen of protoner (H+, heraf pH) var kritisk. Koncentrationsbestemmelse samt oprettelse af en hensigtsmæssig skala var nødvendig, hvilket pH-begrebet til fulde lever op til. Indførelsen af pH har været skelsættende indenfor den biokemiske forskning. Grundforskning bidrager til opdagelse af helt ny viden. Således skyldes mange store grundforskningsmæssige opdagelser, at en forsker har studeret et nyt emne, studset over et uventet resultat, observeret en tilfældighed, eller måske haft rationel indsigt og fornemmelser for et interessant område, der senere viste sig at være epokegørende. Anvendt forskning, derimod, beskriver forskning og udvikling, hvor allerede genererede ideer forsøges videreudviklet mod et givet mål — med andre ord forskning mod noget konkret, der forventes udviklet eller opfundet.

carlsberg laboratorium

Figur 1-3 Professor S.P.L Sørensen definerede pH begrebet i 1909. Carlsberg Arkiv Det første pH-meter fremstillet af Beckmann i 1934. © Beckmann-Coulter Et tidssvarende pH-meter.

I en virksomhed som Carlsberg bliver man nødt til at spørge, om ens opdagelse kan være essentiel i en videreud­ vikling af eksisterende produkter eller helt nye produkter.

årsskrift 2013


136 De to forskningsformer hænger naturligvis uløseligt sammen — og er derfor bl.a. blevet sammenlignet med samarbejdet mellem guldgravere og forarbejdere. Siden J.C. Jacobsen i 1875 sørgede for oprettelsen af Carlsberg Laboratorium i København, der næsten 100 år senere blev suppleret med Carlsberg Forsøgslaboratorium (1972; i dag Applied Research), er der gennemført mange grundforskningssprojekter med afsæt i Laboratoriet, og som efterfølgende har dannet grundlag for industrielle udviklingsprojekter. Med sådanne samarbejdsprojekter på Carlsberg Forskningscenter er 'guldgraverstrategien' den dag i dag bibeholdt til gavn for koncernens malterier og bryggerier.

Fra ’guldgraverprojekt’ til kommerciel udnyttelse

Figur 4 Øjvind Winge kombinerede grundvidenskabelig og anvendt forskning på et højt niveau med et stærkt fokus på biologiens praktiske anvendelighed. Her ses han i 1952 på Carlsbergs daværende forsøgsgård, Nordgården på Stevns, som blev brugt til maltbyg- og humle­ forædling. Figur 5 Billede af kromosomfordoblede haploid planter.

årsskrift 2013

Grundforskningen bidrager til opdagelse af helt ny viden. Således skyldes mange store grundforsknings­ mæssige opdagelser, at en forsker har studeret et nyt emne, studset over et uventet resultat, observeret en tilfæl­ dighed, eller måske haft rationel indsigt og fornemmelser for et interessant område, der senere viste sig at være epokegørende. Anvendt forskning, derimod, beskriver forskning og udvikling, hvor allerede genererede idéer forsøges videreudviklet mod et givet mål (...).

carlsbergfondet

Et godt eksempel på ’guldgraver’-analogien med begyndelse som grundforskning i Carlsberg-regi omhandler termostabile enzymer til forbedring af vaskepulver, opdaget ved en tilfældighed af professor Martin Ottesen og nærmere beskrevet nedenfor. I dette tilfælde anes en direkte linje til J.C. Jacobsen og hans tro på de teknisk-videnskabelige fremskridts betydning for erhvervslivet. Professor Øjvind Winges indsats som profes­ sor ved Fysiologisk Afdeling fra 1933 bør også fremhæves. Winge er i dag især anerkendt for opdagelsen af kønnet formering hos gær, herunder udvikling af forfinede metoder til rendyrkning og krydsning af ønskede gærstammer — en helt fundamental base for Carlsbergs stadigt voksende gærbank. Mindre kendt er det vist, at Winge som den første fremsatte hypotesen om, at planters artdannelse ofte forårsages af kromosomfordobling hos en steril artshybrid. Kromosomfordobling er naturlig og alligevel sjældent forekommende i naturen, men kan induceres eksperimentelt i laboratoriet. Normalt parres kromosomer fra to forskellige arter ikke, men efter fordobling er dette muligt, og organismerne kan evt. formeres. Win-


ges hypotese er senere bevist eksperimentelt, hvorfor metoden har haft stor betydning for såvel genetisk forskning som planteforædling.

Bygforskning og forædling Professor Winges forskningsindsats har også ført mod udvikling af ’hurtigmetoder’ til fremstilling af nye byg-, hvede- og rapssorter. I dag er således anvendelse af naturlige mutanter, herunder kendskab til den helt basale sammensætning af byg og malt, af afgørende betydning for den videre udvikling af Carlsbergs innovative pipeline af nye maltbygsorter. Store dele af den grundlæggende forskning inden for dette forskningsområde påbegyndtes af professor Diter von Wettstein i begyndelsen af 1970’erne. Senere, siden 1990’erne, har Carlsberg Applied Research anvendt denne viden til udvikling af nye traditionelle hurtig-metoder til gavn for koncernens maltbygforædling. Nu anvendes den såkaldte dobbelt-haploid−metode også af andre byg- og hvedeforædlere til accelereret udvikling af nye sorter, hvorfor beherskelse af teknikken vurderes som afgørende for en forædlers konkurren-

ceevne i et hurtigt skiftende maltbygmarked. Haploid-teknikken i forædlingsøjemed omfatter metoder til kultivering af bygplantens pollenkorn, der har halveret kromosomantal og derfor benævnes som værende haploide. I modsætning til de fleste andre afgrøder har byg den specielle egenskab, at stressende vækstbetingelser — fx kultivering af pollenkorn i vævskultur — kan fremprovokere spontan kromosomfordobling (visse behandlinger med kemikalier inducerer samme egenskab). Idet der udvikles genetisk stabilt afkom efter formering af kromosomfordoblede haploidplanter, dvs. at genstrukturen låses fast i afkommet, kan planter med forandrede genkombinationer markedsføres 3-4 generationer ’hurtigere’ af byg-, hvede- og rapsforædlere. Dette er ikke tilfældet ved traditionel forædling uden brug af nævnte vævskulturteknik. Metoden til fremstilling af homozygote, genetisk ensartede planter har været medvirkende til, at Carlsberg i dag kan udvikle nye kompetitive maltbygsorter på ca. en tredjedel af den tid, der anvendtes for 10-12 år siden. Carlsbergs planteforædling benytter flere ’hurtig-metoder’ i forbindelse med udvikling af nye maltbyg-

carlsberg laboratorium

Figur 6 Carlsbergs null-LOX bygmark af sorten ”Charger”, Australien 2012.

årsskrift 2013


138 sorter med specielle maltnings- og brygegenskaber. Populært beskrevet tager processen ’fra ét pollenkorn til 400 tons af en ny anerkendt bygsort’ ca. 4 år. En anden hemmelighed bag Carlsbergs hurtigt-udviklede maltbygsorter kan tilskrives forædlingsfasens markør-assisterede selektion. Metoden, som i øvrigt også anvendes til analyse af humant DNA, ændrer ikke i sig selv planterne, men er blot et hjælpemiddel til hurtig og effektiv identifikation af forædlingsmaterialets bedste planter. Analysen foretages når en ny dobbelt-haploid−byg kommer fra dens kuvøseagtige liv i vævskultur og begynder at vokse til en ’rigtig’ plante. Carlsberg har nu udviklet teknikken til hurtig, samtidig detektion af mange forskellige markører. Nye bygliniers egenskaber kan således forudsiges på et tidligt tidspunkt i forædlingsprocessen. Med henblik på at inkludere en ny maltbygsort så hurtigt som muligt i Carlsbergs råmaterialeportefølje, accelereres også opformeringen af de mest lovende byglinier. Således sendes de allerede på et tidligt tidspunkt i processen på en rejse til den sydlige halvkugle, nærmere betegnet til New Zealand, hvor Carlsberg i sommerhalvåret, mens vi på den nordlige halvkugle døjer med vinterhalvårets kvaler, kan forøge opformeringsprocessen med en generation ved dyrkning af nye linier. Carlsbergs maltbygsorter er ganske berejste inden storskala-produktionen begynder. Typisk har en ny sort været to eller tre gange i New Zealand, før den er mangfoldiggjort tilstrækkeligt for fremavl.

Forbedret øl via bygforskning, udvikling og forædling Adskillige råmaterialeprojekter er begyndt som grundforskning i Carlsberg Laboratorium med efterfølgende overførsel til Applied Research af resultaterne til udvikling af kommercielle maltbygsorter med unikke bryggerirelevante egenskaber. I 1972 begyndte professor Diter von Wettstein, Fysiologisk Afdeling, således et stort og bredt anlagt forskningsområde inden for forståelse og kortlægning af især byggens biokemiske og genetiske byggesten. I projektet indgik analyser af naturlige og inducerede bygmutanter (genetisk af-

vigende former), mens andre planter fungerede som nøgleværktøjer til forståelsen af bl.a.: (a) lokalisering, opbygning, overførsel og udnyttelse af det genetiske materiale i planternes grønkorn; (b) opbygning og nedbrydning af planters fedtstoffer; (c) byggens cellevægge og deres modificering under maltning og brygning; og (d) karakterisering af planters flavonoid-synteseveje, herunder identifikation af proanthocyanidin-frie bygmutanter. Forskningsindsatsen med de mange mutanter førte til flere praktiske anvendelser, bl.a. udvikling af proanthocyanidin-fri maltbyg. Benyttes denne til ølproduktion, forbliver det færdige øl klart uden at skulle stabiliseres med tilsat PVPP eller vha. kiselgurfiltrering. Proanthocyanidiner repræsenterer potente polyphenol-typer, der forårsager udfældning af nogle ølproteiner. Derfor kan kemiske komplekser bestående af proanthocyanidin og protein forårsage uklarheder i øllet. Mere end 800 forskellige proanthocyanidin-frie bygmutanter er indtil nu identificeret, med mutationer bestemt til 11 gen-loci, der koder for komponenter i flavonoidbiosyntesen. Det omfattende basale forskningsarbejde vedrørende karakterisering af mutanter foregik i tæt samarbejde med Carlsberg Kornforædling (hvis aktiviteter senere blev overflyttet til Applied Research). Her videreforædles råmutanterne til proanthocyanidin-frie maltbygsorter. Parallelt med disse aktiviteter blev der udtaget flere patenter vedr. anvendelse af proanthocyanidinfri byg til produktion af øl. Forædlingsprogrammet blev i 1997 overdraget til Sejet Planteforædling. I dag anvender flere forædlere over hele kloden proanthocyanidin-frie byglinier i forædling af maltbyg. Planters lipid- og fedtsyremetabolisme var et andet stort forskningsområde med deltagelse af Fysiologisk Afdeling i 1980-1990erne. Her lykkedes det at identificere og karakterisere nogle af de første plante-lipoxygenaser, fx fra ært og sojabønne. Resultater af nævnte forskning har senere dannet grundlag for samarbejdet mellem Applied Research og Heineken vedr. identifikation og videre udvikling af null-LOX byg. Denne bygtype syntetiserer ikke enzymet lipoxygenase-1, der alminde-

Adskillige råmaterialeprojekter er begyndt som grundforskning i Carlsberg Laboratorium med efterfølgende overførsel til Applied Research af resultaterne til udvikling af kommercielle malt­ bygsorter med unikke bryggerirelevante egenskaber.

årsskrift 2013

carlsbergfondet


139 ligvis dannes i kornet og her deltager i nedbrydning af plantens fedtsyrer. Netop denne proces forårsager under maltning dannelse af potentialet til den uønskede ældningssmag i øl, aldehydet trans2-nonenal. Mængden af det uønskede stof kan minimeres, såfremt øllet brygges med null-LOX malt. Adskillige tests har vist, at den friske ølsmag bevares længere end ved brygning med almindelig malt. Desuden har anvendelse af null-LOX malt en positiv effekt på ølskummets holdbarhed. Hvad angår andre egenskaber, ligner null-LOX bygsorter anden maltbyg og er kompetitiv mht. høstudbytte, sygdomsresistens samt byg- og maltkvalitet. I dag er null-LOX maltbyg en kommerciel succes, herunder en integreret del af konceptet for Carlsbergmærket over stort set hele kloden. Null-LOX maltbyg er p.t. under patentering, og som nævnt udviklet i et fælles forædlingsprojekt mellem Carlsberg og Heineken. Derfor begynder alle null-LOX sorternes navne med ’Ch’ — fx Charmay, Cha Cha, Chiraz og Chill, Chapeu, Cheers, Cheerio, Charles og Charger, der alle dyrkes i industriel skala over hele verden. Kommerciel dyrkning af null-LOX maltbyg begyndte i 2007, og har allerede i dag nået en samlet produktion på mere end 500.000 tons på verdensplan. Det er ualmindeligt, at en aftager af landbrugsprodukter skræddersyer et nyt og bedre produkt til fordel for begge parter, hvorfor landmænd og kornfirmaer har udvist markant interesse for både konceptet og dyrkning af null-LOX til

Den grundvidenskabelige forskning på Carlsberg Laboratorium fører i dag til opdagelser indenfor plantefysiologi (udredning af specifikke gener involveret i bl.a. planters klimatolerance), gærgenetik (udredning og kontrol af gærens stofskifte), enzymologi (studiet af enzymer som enten syntetiserer eller nedbryder stivelse) og kemi (studier af molekylære strukturer af polysakkarider såsom stivelse). Det er indlysende, at alle fire områder vil bidrage til vores viden om gæring, råmaterialer samt brygning, men opdagelserne vil altid blive vurderet med henblik på potentiel anvendelse i en bredere sammenhæng. Forbedring af stivelse i byg vil kunne overføres til forædling af andre landbrugsafgrøder og dermed kunne løse fremtidige problemer med faldende fødevareproduktion. Gærceller og humane celler har meget tilfælles, og det, som vi opdager i gær, vil kunne bidrage til forståelsen af sygdomme. For stedse at kunne anvende succesfulde forsk­ ningsresultater til anvendte formål er det vigtigt ik­ke kun at forarbejde guld, men også at afsøge nye områder for guldforekomster og grave disse frem.

Figur 7 Professor Martin Ottesen siddende i spektofotometer og plarimeterlaboratoriet; Carlsberg Laboratorium, 1952. AU Library

Carlsberg.

Fra krystal til vaskemiddel Professor Martin Ottesen — forstander for Kemisk Afdeling, Carlsberg Laboratorium, i perioden 19591987 (Fig. 7) — gjorde nogle skelsættende opdagelser i forbindelse med undersøgelser til belysning af vands bindingsevne til protein. Med albumin fra hønseæg som modelprotein observerede han under arbejdet ganske uventet dannelse af flade krystaller — ikke den nåleformede type. Ændringen vistes senere at være forårsaget af bakteriel kontamination af ægalbuminprøven. Bakteriestam­ men forårsagede ganske enkelt proteolytisk fraspaltning af visse aminosyrer fra ægalbumin, hvilket medvirkede til den ændrede krystalform. Sådanne iagttagelser kan umiddelbart virke uvæsentlige, men flere banebrydende aspekter har vist sig at have stor kommerciel betydning. Således bestemtes den kontaminerende bakterieart at være Bacillus subtilis , og dens aktive enzym blev bl.a. karakteriseret som varmestabil og navngivet subtilisin. Enzymet er senere videreudviklet, og det udgør i dag en aktiv bestanddel i de fleste af Novozymes vaskemidler m.m.

carlsberg laboratorium

årsskrift 2013


140

18

TIL CARLSBERG LABORATORIUM HAR I 2 0 12 VÆRET KNYTTET FØLGENDE VIDENSKABELIGE MEDARBEJDERE , GÆSTER OG STUDERENDE : Professor Ole Hindsgaul er direktør for Carlsberg Laboratorium (pr. 1. december 2011) Plantebiologi Professor Mats Hansson Stud. Kasper Berendt, cyklaser Professor David Bollivar, cyklaser Seniorforsker Dr. Ilka Braumann, bygmutanter Dr. Christoph Dockter, bygmutanter Dr. Simon Gough, byg bioinformatik Stud. Marianne Lippert, bygmutanter Stud. Marta Majchrzak, bygmutanter Ph.d.-studerende Izabela Matyszczak, bygmutanter Stud. Simone H. Wehnert, bygmutanter Seniorforsker Dr. Shakhira Zakhrabekova, bygmutanter Kulhydratkemi Professor Ole Hindsgaul Dr. Sophie Beeren, polysakkarid analyse Seniorforsker Dr. Marie Bøjstrup, polysakkarid analyse Seniorforsker Dr. Anita Jansson Mathiesen, kulhydrat sensorer Seniorforsker Dr. Renil Manat, cellulose-baserede polymerer Dr. Lucia Marri, udvikling af biosensor Seniorforsker Dr. Sebastian Meier, NMR teknologi

carlsberg laboratorium beretning for året 2012

Enzymologi Professor Monica Palcic Stud. Nikoline Felding Damkjær, byg hydrolaser, limit dextrinase Stud. Ditte A. Jensen, byg hydrolaser, limit dextrinase Stud. Tanja Larsen, hydrolaser Dr. Morten Munch Nielsen, stivelses syntese Dr. Christian Ruzanski, stivelses syntese Dr. José Cuesta Seijo, stivelses syntese Dr. Lyann Sim, limit dextrinase, isoamylase Dr. Michael Skovbo Windahl, byg hydrolaser, limit dextrinase Stud. Katsiaryna Skryhan, arabidopsis stivelses syntese, hydrolaser Seniorforsker Dr. Boqian Wu, stivelses syntese, limit dextrinase Dr. Yayoi Yoshimura, enzymatisk glykolipid syntese, limit dextrinase Gærbiologi Professor Jürgen Wendland Dr. Klaus Lengeler, gærbiologi M.Sc. Ana G. Hesselbart Márquez, ARIADNE Ph.d.-studerende Therese Oskarsson, svampebiologi Ph.d.-studerende Davide Ravasio, gærbiologi Seniorforsker Dr. Natalia Solodovnikova, gærbiologi Seniorforsker Dr. Andrea Walther, genomanalyser og gærgenetik Ph.d.-studerende Lisa Wasserstrom, svampebiologi

årsskrift 2013

carlsbergfondet


141 FØLGENDE ARBEJDER ER PUBLICERET INDTIL UDGANGEN AF 20 1 2: Yoshimura, Y., A.S. Nudelman, S.B. Levery, H.H. Wandall, E.P. Bennett, O. Hindsgaul, H. Clausen, and S.-I. Nishimura: Elucidation of the sugar recognition ability of the lectin domain of UDP-GalNAc:polypeptide N-acetylgalactosaminyltransferase 3 by using unnatural glycopeptide substrates. Glycobiol. 3, 429-438, 2012. Hägglund, P., N. Navrot, K.G. Kirkensgaard, F. Yang, J.M. Jensen, J.D. Jensen, H.J.L. Jørgensen, A. Henriksen, D.B. Collinge, C. Finnie, and B. Svensson: Barley seed proteomics in abiotic and biotic stress: Insights into redox protein reactions and fusarium head blight infections. In: H.-P. Mock, Z.-Y. Wang, S. Komatsu (Eds.) Proc. Int. Symp. Frontiers in Agriculture Proteome Research: Contributions of proteomics technology in agricultural sciences. National Institute of Crop Science, 2012, pp. 85-91. Meier, S., P.R. Jensen, and J.Ø. Duus: Direct observation of metabolic differences in living Escherichia coli strains K-12 and BL21. ChemBioChem 13, 308-310, 2012. Becker, E.M., S. Westermann, M. Hansson, and L.H. Skibsted: Parallel enzymatic and non-enzymatic formation of zinc protoporphyrin IX in pork. Food Chem. 130, 832-840, 2012.

Sarver, S.A., R.B. Keithley, D.C. Essaka, H. Tanaka, Y. Yoshimura, M.M. Palcic, O. Hindsgaul, and N.J. Dovichi: Preparation and electrophoretic separation of Bodipy-FIlabeled glycosphingolipids. J. Chromatogr. A. 1229, 268-273, 2012. Essaka, D.C., J. Prendergast, R.B. Keithley, O. Hindsgaul, M.M. Palcic, R.L. Schnaar, and N.J. Dovichi: Single cell ganglioside catabolism in primary cerebellar neurons and glia. Neurochem. Res. 37, 1308-1314, 2012. Petersen, B.O., S. Meier, and J.Ø. Duus: NMR assignment of structural motifs in intact β-limit dextrin and its α-amylase degradation products in situ. Carbohydr. Res. 359, 76-80, 2012. Møller, M.S., M.A. Hachem, B. Svensson, and A. Henriksen: Structure of the starch-debranching enzyme barley limit dextrinase reveals homology of the N-terminal domain to CBM21. Acta Cryst. F68, 1008-1012, 2012. Breton, C., S. Fournel-Gigleux, and M.M. Palcic: Recent structures, evolution and mechanisms of glycosyltransferases. Curr. Opin. Struct. Biol. 22, 540-549, 2012. Carciofi, M., A. Blennow, M.M. Nielsen, P.B. Holm, and K.H. Hebelstrup: Barley callus: a model system for bioengineering of starch in cereals. Plant Meth. 8, 36-45, 2012.

Dalsgaard, P.W., B.O. Petersen, J.Ø. Duus, C. Zidorn, J.C. Frisvad, C. Christophersen, and T.O. Larsen: Atlantinone A, a meroterpenoid produced by Penicillium ribeum and several cheese associated Penicillium species. Metabolites 2, 214-220, 2012.

Tanaka, H., Y. Yoshimura, M.R. Jørgensen, J.A. Cuesta-Seijo, and O. Hindsgaul: A simple synthesis of sugar nucleoside diphosphates by chemical coupling in water. Angew. Chem. Int. Ed. 51, 11531-11534, 2012.

Tanaka, H., Y. Yoshimura, N.J. Dovichi, M.M. Palcic, and O. Hindsgaul: A concise chemical synthesis of a fluorescent βGal-(1,4)-S-βGlc-Cer derivative and its enzymatic elongation by glycosyltransferases. Tetrahedron Lett. 53, 1812-1815, 2012.

Carciofi, M., A. Blennow, S.L. Jensen, S.S. Shaik, A. Henriksen, A. Buléon, P.B. Holm, and K.H. Hebelstrup: Concerted suppression of all starch branching enzyme genes in barley produces amylose-only starch granules. BMC Plant Biology 12, 223, 2012.

Holler, J.G., S.B. Christensen, H.-C. Slotved, H.B. Rasmussen, A. Gúzman, C.-E. Olsen, B. Petersen, and P. Mølgaard: Novel inhibitory activity of the Staphylococcus aureus NorA efflux pump by a kaempferol rhamnoside isolated from Persea lingue Nees. J. Antimicrob. Chemother. 67, 1138-1144, 2012.

Meier, S., N. Solodovnikova, P.R. Jensen, and J. Wendland: Sulfite action in glycolytic inhibition: in vivo observation by fast real-time spectroscopy. ChemBioChem 13, 2265-2269, 2012.

Austarheim, I., B.E. Christensen, I.K. Hegna, B.O. Petersen, J.Ø. Duus, R. Bye, T.E. Michaelsen, D. Diallo, M. Inngjerdingen, and B.S. Paulsen: Chemical and biological characterization of pectin-like polysaccharides from the bark of the Malian medicinal tree Cola cordifolia. Carbohydr. Polymers 89, 259-268, 2012. Johannesen, S.A., S.R. Beeren, D. Blank, B.Y. Yang, R. Geyer, and O. Hindsgaul: Glycan analysis via derivatization with a fluorogenic pyrylium dye. Carbohydr. Res. 352, 94-100. 2012. Essaka, D.C., J. Prendergast, R.B. Keithley, M.M. Palcic, O. Hindsgaul, R.L. Schnaar, and N.J. Dovichi: Metabolic cytometry: Capillary electrophoresis with two-color fluorescence detection for the simultaneous study of two glycosphingolipid metabolic pathways in single primary neurons. Anal. Chem. 84, 2799-2804, 2012.

Zakhrabekova, S., S.P. Gough, I. Braumann, A.H. Müller, J. Lundqvist, K. Ahmann, C. Dockter, I. Matyszczak, M. Kurowska, A. Druka, R. Waugh, A. Graner, N. Stein, B. Steuernagel, U. Lundqvist, and M. Hansson: Induced mutations in circadian clock regulator Mat-a facilitated shortseason adaptation and range extension in cultivated barley. Proc. Natl. Acid. Sci., USA, 109,4326-4331, 2012. Mueller, A.H., C. Dockter, S.P. Gough, U. Lundqvist, D. von Wettstein, and M. Hansson: Characterization of mutations in barley fch2 encoding chlorophyllide a oxygenase. Plant Cell Physiol. 53, 1232-1246, 2012. Yoshimura, Y., H. Tanaka, N.J. Dovichi, O. Hindsgaul, and M.M. Palcic: Application of fluorescently-labeled glycospingolipids to metabolic profiling in single cells using capillary electrophoresis. Trends Glycosci. Glycotechnol. 24, 169-178, 2012.

carlsberg laboratorium

årsskrift 2013


142 Adlercreutz, D., Y. Yoshimura, K. Mannerstedt, W.W. Wakarchuk, E.P. Bennett, N.J. Dovichi, O. Hindsgaul, and M.M. Palcic: Thiogalactopyranosides are resistant to hydrolysis by α-galactosidases. ChemBioChem 13, 1673-1679, 2012.

Batot, G., M. Palcic, O. Hindsgaul, H. Tanaka, R. Jorgensen, S. Perez, A. Imberty, C. Breton, and A. Royant: Preliminary kinetic crystallographic study of human blood group B synthase. Poster Abstr. 8th Int. Symp. on Glycosyltransferases, Hannover, Germany, 5-9 June, 2012, p. A1.

Jørgensen, R., L.L. Grimm, N. Sindhuwinata, T. Peters, and M.M. Palcic: A glycosyltransferase inhibitor from a molecular fragment library simultaneously interferes with metal ion and substrate binding. Angew. Chem. Int. Ed. 51, 4171-4175, 2012.

Jorgensen, R., L.L. Grimm, N. Sindhuwinata, T. Peters, and M.M. Palcic: A glycosyltransferase inhibitor from a molecular fragment library simultaneously interferes with metal ion and substrate binding. Poster Abstr. 8th Int. Symp. on Glycosyltransferases, Hannover, Germany, 5-9 June, 2012, p. A12.

Cuesta-Seijo, J.A., J. Zhang, U. Diederichsen, and G.M. Sheldrick: Continuous β-turn fold of an alternating alanyl/homoalanyl peptide nucleic acid. Acta Cryst. D68, 1067-1070, 2012.

Cuesta-Seijo, J.A., M.M. Nielsen, C. Ruzanski, L. Marri, B.B. Nielsen, K. Skryhan, P.G.A. Blennow, and M. Palcic: Determinants of redox sensitivity in barley starch synthase I. Poster Abstr. 8th Int. Symp. on Glycosyltransferases, Hannover, Germany, 5-9 June, 2012, p. A20.

Descroix, K., T. Pesnot, Y. Yoshimura, S. Gehrke, W. Wakarchuk, M.M. Palcic, and G.K. Wagner: Inhibition of galactosyltransferases by a novel class of donor analogues. J. Med. Chem. 55, 2015-2024, 2012. Palcic, M.: Glycosyltransferases: Structures and Mechanisms. In Pierce, M. (ed.), Glycobiology, The Biomedical & Life Sciences Collection, Henry Stewart Talks Ltd., London, 2012 Online publication (http://hstalks.com/?t=BL1483345Palcic) Sanchez, R.G., N. Solodovnikova, and J. Wendland: Breeding of lager yeast with Saccharomyces cerevisiae improves stress resistance and fermentation performance. Yeast 29, 343-355, 2012. Walther, A. and J. Wendland: Yap1-dependent oxidative stress response provides a link to riboflavin production in Ashbya gossypii. Fungal Gen. Biol. 49, 697-707, 2012.

Ph . D. o g KANDIDATAFHANDLINGER Wulff, R.P.: Protein complexes in chlorophyll biosynthetic enzymes. Ph.D. thesis, Lund University, Sweden, January 2012.

ABSTRACTS VED KONFERENCER Møller, M.S., J.M. Jensen, M.B. Vester-Christensen, M.A. Hachem, A. Henriksen, and B. Svensson: A snapshop into the mechanism of an endogenous protein inhibiting a starch α-1,6 debranching enzyme. Abstr. Plant and Seaweed Polysaccharides Workshop, Nantes, France, July 17-20, 2012, p. 34. Nielsen, M.M., J.A. Cuesta-Seijo, C. Ruzanski, B. Wu, L. Marri, and M.M. Palcic: Characterization of barley starch synthases. Abstr. Plant and Seaweed Polysaccharides Workshop, Nantes, France, July 17-20, 2012, p. 35. Palcic, M.: Mechanisms of retaining glycosyltransferases. Abstr. Keynote Lecture, 8th Int. Symp. on Glycosyltransferases, Hannover, Germany, 5-9 June, 2012, p. 5.

årsskrift 2013

carlsbergfondet

Nielsen, M.M., K. Hebelstrup, M. Carciofi, J.A. Cuesta-Seijo, C. Ruzanski, S.A. Johannesen, P.B. Holm, O. Hindsgaul, and M. Palcic: Barley granule-bound starch synthase: characterisation of waxy mutants and probing processivity. Poster Abstr. 8th Int. Symp. on Glycosyltransferases, Hannover, Germany, 5-9 June, 2012, p. A30. Kona, J., M. Malicka, I. Tvaroska, and M. Palcic: UDP-5’ thio galactose as a donor substrate change the mechanism of the inverting beta-1,4-galactosyltransferase-1 from SN2 to SNi-like. Poster Abstr. 8th Int. Symp. on Glycosyltransferases, Hannover, Germany, 5-9 June, 2012, p. B12. Grimm, L.L., S. Weissbach, R. Jørgensen, N. Sindhuwinata, T. Peters, and M.M. Palcic: A glycosyltransferase inhibitor from a molecular fragment library simultaneously interferes with metal ion and substrate binding. Poster Abstr. 8th Int. Symp. on Glycosyltransferases, Hannover, Germany, 5-9 June, 2012, p. B22. Cuesta-Seijo, J.A., M.M. Nielsen, and M.M. Palcic: Structure of barley starch synthase I. Poster Abstr. #13, 42nd Danish Crystallographic Meeting, 5th DanScatt Meeting, Odense, Denmark, 31 May — 1 June, 2012. Nielsen, M.M., J.A. Cuesta-Seijo, and M.M. Palcic: Characterisation and crystallisation of granule-bound starch synthases from barley, Cyanophora paradoxa and the cyanobacterium Clg1. Poster Abstr. #50, 42nd Danish Crystallographic Meeting, 5th DanScatt Meeting, Odense, Denmark, 31 May1 June, 2012. Hägglund, P., J.M. Jensen, O. Björnberg, N. Navrot, K. Maeda, K. Kirkensgaard, A. Shahpiri, J. Bunkenborg, A. Henriksen, C. Finnie, and B. Svensson: Thiol redox control in germinating barley seeds. Abstr. Scandinavian Plant Proteomics Day, Umeå, Sweden, 20 September, 2012. Wasserström, L., K.B. Lengeler, A. Walther, and J. Wendland: Analysis of the cell wall integrity (CW1) pathway in Ashbya gossypii. Abstr. #PS9.6. 11th Eur. Conf. On Fungal Genetics, Marburg, Germany, 30 Mar. — 2 Apr. 2012, p. 67. Wasserström, L., K.B. Lengeler, and J. Wendland: Analysis of G-protein and MAPK-components of the pheromone signal transduction cascade in Ashbya gossypii. Abstr. #PR1.75. 11th Eur. Conf. On Fungal Genetics, Marburg, Germany, 30 Mar. - 2 Apr. 2012, p. 107.


143 Cuesta-Seijo, J.A., M.M. Nielsen, and M.M. Palcic: Structure of barley starch synthase I. Abstr. #P17, CoLuAa 2012, Aarhus, Denmark, 31 Oct. — 2 Nov. 2012. Sim, L., A. Henriksen, and M. Palcic: Solving the crystal structure of isoamylase 1. Abstr. #P25, CoLuAa 2012, Aarhus, Denmark, 31 Oct. - 2 Nov. 2012. Meinjohanns, E., B. Wu, and M. Meldal: Profiling and “in-vivo” imaging of barley proteases during germination by activity based probes: Methods and application for hv cathepsin B-like CBL. Abstr. #5, Protein.DTU, 8th Workshop, Copenhagen, Denmark, 1 Nov. 2012. Møller, M.S., J.M. Jensen, M.B. Vester-Christensen, M.A. Hachem, A. Henriksen, and B. Svensson: A snapshot into the mechanism of an endogenous protein inhibiting a starch α-1,6 debranching enzyme. Abstr. #9, Protein.DTU, 8th Workshop, Copenhagen, Denmark, 1 Nov. 2012. Solodovnikova, N., S. Meier, A. Walther, J. Duus, and J. Wendland: Deletion of OAF1/PIP2 enables faster fermentation in Saccharomyces cerevisiae. Abstr. #EP40T, 13th Int. Congr. on Yeasts, Madison, USA, 26-30 Aug. 2012, p. 249. Carciofi, M., S.S. Shaik, S.L. Jensen, A. Blennow, M.M. Nielsen, J.T. Svensson, E. Vincze, A. Henriksen, A. Buléon, P.B. Holm, and K.H. Hebelstrup: Barley starch bioengineering. Abstr. Nordic Starch Network 2012, Copenhagen, Denmark, 22 Nov. 2012, p. 6. Skryhan, K., M.A. Glaring, B.B. Nielsen, M.M. Nielsen, J.A. Cuesta-Seijo, M.M. Palcic, and A. Blennow: Redox regulation of starch biosynthetic enzymes in Arabidopsis thaliana. Abstr. Nordic Starch Network 2012, Copenhagen, Denmark, 22 Nov. 2012, p. 7. Nielsen, M.M., J.A. Cuesta-Seijo, C. Ruzanski, B. Wu, and M.M. Palcic: Exploring substrate specificity of all starch synthases from barley. Abstr. Nordic Starch Network 2012, Copenhagen, Denmark, 22 Nov. 2012, p. 10.

Cockburn, D., J.W. Nielsen, C. Wilkens, J.M. Andersen, S. Jespersen, J. Rannes, M.M. Nielsen, M.A. Hachem, M. Willemoës, and B. Svensson: Surface sites in polysaccharide degrading enzymes and the role in amylopectin hydrolysis catalysed by barley α-amylase. Abstr. Nordic Starch Network 2012, Copenhagen, Denmark, 22 Nov. 2012, p. 15. Møller, M.S., J.M. Jensen, M.B. Vester-Christensen, M.A. Hachem, A. Henriksen, and B. Svensson: Structure and function of barley limit dextrinase and the complex with its proteinaceous inhibitor. Abstr. Nordic Starch Network 2012, Copenhagen, Denmark, 22 Nov. 2012, p. 16. Bøjstrup, M., M.S. Windahl, and O. Hindsgaul: Development of a FRET-based assay for limit dextrinase activity. Abstr. #O098, 26th Int. Carbohydrate Symp., Madrid, Spain, 22-27 July 2012. Tanaka, H., Y. Yoshimura, M.M. Palcic, and O. Hindsgaul: A one-pot chemical synthesis of sugar nucleoside diphosphates in water. Abstr. #F018, 26th Int. Carbohydrate Symp., Madrid, Spain, 22-27 July 2012 Yoshimura, Y., H. Tanaka, N.J. Dovichi, O. Hindsgaul, and M.M. Palcic: Chemo-enzymatic synthesis of fluorescently labeled glycospingolipids and analogs. Abstr. #P412, 26th Int. Carbohydrate Symp., Madrid, Spain, 22-27 July 2012. Ahmann, K., I. Braumann, C. Dockter, S.P. Gough, U. Lundqvist, I. Matyszczak, S. Zakhrabekova, and M. Hansson: Old barley mutants for new barley cultivars. Abstr. GPZ 2012, Breeding crops for sustainable agricultural production, Giessen, Germany, 28 February-1 March 2012. Braumann, I., C. Dockter, and M. Hansson: Petite but beautiful: on the hunt for dwarfing genes in barley. Abstr. EUCARPIA 19th General Congr. — Plant Breeding for future generations, Budapest, Hungary, 21-24 May 2012.

Cuesta-Seijo, J.A., M.M. Nielsen, C. Ruzanski, and M.M. Palcic: Structural exploration of the starch biosynthetic network in barley. Abstr. Nordic Starch Network 2012, Copenhagen, Denmark, 22 Nov. 2012, p. 11. Ruzanski, C., J.A. Cuesta Seijo, M.M. Nielsen, and M. Palcic: Tracking down the underlying mechanisms of initiation and control of starch granule formation in barley. Abstr. Nordic Starch Network 2012, Copenhagen, Denmark, 22 Nov. 2012, p. 12. Sim, L. and M. Palcic: Chlamydomonas reinhardtii ISA1: A model for the structural characterization of plant isoamylases. Abstr. Nordic Starch Network 2012, Copenhagen, Denmark, 22 Nov. 2012, p. 13. Bøjstrup, M., M.S. Windahl, K.E. Christensen, and O. Hindsgaul: Evaluation of novel chromogenic substrates for the detection of limit dextrinase in barley malt extract. Abstr. Nordic Starch Network 2012, Copenhagen, Denmark, 22 Nov. 2012, p. 14.

carlsberg laboratorium

årsskrift 2013


144 r e gns k a b 1 . j a nuar — 3 1. december 2012 i hovedt al

Indtægter: 2012 i 1.000 kr.

2011

Carlsbergfondet 14.000 Carlsbergfondet ekstraordinær bevilling 247 Carlsbergfondet regulering vedr. tidligere år 674 EU forskningsprogrammer 2.382 Statens Forskningsråd m.v. 0 Øvrige indtægter 709 18.012

13.500 0 1.575 1.244 1.769 3.204 21.292

Anvendt til udstyr 0 Carlsberg A/S 1 6.023 24.035

0 7.871 29.163

Omkostninger: Gager og honorarer 17.701 Laboratoriematerialer og prøver 2.996 Anskaffelser og vedligehold m.m. 1.584 Konferencer, projekter, Nuclease arb. og møder m.m. 385 Rejser og repræsentation 723 Ph.d-afgift 130 179 Personaleomkostninger (gæster m.m.) 337 Øvrige omkostninger 24.035

21.042 4.395 1.976 0 736 288 257 469 29.163

Omkostninger fordelt på afdelinger: Carlsberg Laboratorium — fælles 1.231 Carlsberg Laboratorium 22.804 24.035

1 Hertil kommer indirekte omkostninger på skønsmæssigt 15,1 mio. kr. og 14,8 mio. kr. for 2011.

årsskrift 2013

carlsbergfondet

1.493 27.670 29.163


det nat i ona l h i stor isk e m useu m pĂĽ f r eder i ksborg


148

19 kinesisk besøg

et kejserligt palads udstillet på frederiksborg

Af mette skougaard direktør, det nationalhistoriske museum på frederiksborg og Thomas Lyngby Museumsinspektør, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg

årsskrift 2013

I efteråret 2012 kunne man opleve kinesiske paladsinteriører på Det Nationalhistoriske Museum.1 I samarbejde med Prins Gongs Paladsmuseum i Beijing præsenteredes udstillingen ”Kinesisk besøg — et kejserligt palads på Frederiksborg” som den foreløbige kulmination på et mangeårigt samarbejde. Museumsgæsterne fik en enestående mulighed for en rejse i tid og sted. Fra udstillingens begyndelsespunkt — en rekonstruktion af paladsets store port — kunne man vandre gennem vigtige ceremonielle og daglige rum i det pragtfulde palads, som kejser Xianfeng i 1851 overdrog til sin lillebror prins Gong. Udstillingen anskueliggjorde paladsets indretning og brug og fortalte samtidig historien om dets beboer, prins Gong, der 1861-84 stod i spidsen for det kejserlige Kinas udenrigspolitik. Det var umiddelbart efter opiumskrigene, der havde udfordret Kinas ældgamle selvopfattelse som ”riget i midten”. Landet søgte nye ben at stå på i en mere åben vekselvirkning med resten af verden. En del af udstillingen omhandlede 1800-årenes dansk-kinesiske forbindelser, som prins Gong i kraft af sin position også havde betydning for.

carlsbergfondet


P

rins Gongs Palads i det centrale Beijing er et enestående kompleks på mere end 60.000 kvadratmeter, hvor knap halvdelen udgøres af den såkaldte Foldede Brokades Have. Paladset blev opført i 1770erne og 80erne. Kejser Qianlongs lille datter, prinsesse Hexiao, var blevet lovet til en søn af kejserens yndlingsminister, Heshen. Ministeren måtte sørge for en passende bolig, og i 1789 flyttede de nygifte ind i det færdige palads. Heshen boede selv i en del af paladset, indtil han i 1799, kort efter Qianlongs død, blev anklaget for korruption, arresteret og af kejser Jiaqing beordret til at begå selvmord. Prinsesse Hexiao blev boende i paladset og fik selskab af kejserens lillebror, prins Qing, hvis efterkommere boede her, indtil prins Gong flyttede ind. Prins Gong, hvis oprindelige navn var Yixin, var søn af kejser Daoguang. Han og hans storebror Yizhu var de mest oplagte bud på en tronarving. Kejseren var i tvivl om, hvem der ville være bedst

Fra udstillingens indgangsparti: Porten til prins Gongs Palads med de 63 forgyldte dørsøm, der angav prinsens rang. Foto: Yu Zhixin

Prins Gongs Palads i det centrale Beijing er et enestående kompleks på mere end 60.000 kvadrat­ meter, hvor knap halvdelen udgøres af den såkaldte Foldede Brokades Have.

det nationalhistoriske museum på frederiksborg

årsskrift 2013


150 egnet, men i sit hemmelige testamente, der først blev bekendtgjort på hans dødsleje, bestemte han, at Yizhu skulle være hans efterfølger. Som noget helt exceptionelt drog Daoguang imidlertid også omsorg for andre end sin arvtager og bestemte, at Yixin skulle være prins af første rang. Yizhu besteg tronen under kejsernavnet Xianfeng, og Yixin fik titlen prins Gong som tegn på sin nye værdighed, idet ”Gong” betyder respekt og underkastelse. Kejser Xianfeng sørgede også for en passende bolig til sin lillebror. Paladsets hidtidige beboere måtte flytte ud, og komplekset gennemgik en omfattende renovering. Som et tegn på prins Gongs høje status fik de 18 vigtigste bygninger tage af grønglaserede tegl, i farvesymbolikken kun overgået af de gulglaserede tage, der fandtes på kejserens palads. Paladsporten blev forsynet med 63 store, forgyldte dørsøm som tegn på, at her boede en prins af første rang, kun kejseren måtte have flere — nemlig 81 — på sin port, mens prinser af anden rang måtte nøjes med 45. Istandsættelsen af Prins Gongs Palads kostede, hvad der svarede til værdien af 2550 kg sølv. I udstillingen blev paladsets mest højtidelige rum, den såkaldte Yinan-sal, genskabt. Salens navn kan oversættes til ”Den Sølverne Freds Sal”, og den modsvarede ”Guldsalen” eller ”Den Højeste Harmonis Sal” i Den Forbudte By. Yinan-salen havde først og fremmest ceremoniel betydning og var spækket med tegn på prinsens høje rang. Her opbevaredes prinsens segl og det kejserlige dokument, der bekræftede hans titel. Her hang også store, forgyldte tavler, som prins Gong modtog som gave fra enkekejserinde Cixi på sin 50-års fødselsdag i 1883. Tavlernes indskrifter hentydede til, at solidaritet mellem hende og prinsen ville bringe evig lykke. Cixis og Gongs skæbner var tæt sammenvævede. I 1861, da kejser Xianfeng døde, blev kejserens og Cixis søn, den femårige Tongzhi, ny kejser. Xianfeng havde sammensat en formynderregering, der skulle hjælpe hans unge søn med at styre, men den faldt ved et kup, der kom til at betyde, at enkekejserinde Cixi blev Kinas egentlige regent frem til sin død i 1908. Prins Gong deltog i kuppet

og blev leder af det nyoprettede Zongli Yamen, kontoret for administrationen af alle fremmede landes forretninger. Han havde allerede tidligere udfoldet sine diplomatiske evner, da engelske og franske tropper mod slutningen af den anden opiumskrig i 1860 trængte frem til Beijing og undervejs ødelagde det kejserlige sommerpalads, Yuanming Yuan. Kejser Xianfeng var flygtet til sit palads i bjergbyen Chengde nordøst for Beijing, mens prins Gong var blevet i hovedstaden. Det faldt således i prinsens lod at forhandle og underskrive Pekingkonventionen — den med kinesiske øjne ydmygende fred, der endte opiumskrigene. Prins Gong indså, at Kina måtte styrkes, hvis det skulle matche Vesten teknologisk og militært. Prinsen søgte at sætte sig ind i vestlig tankegang. Med hjælp fra den amerikanske missionær W.A.P. Martin blev Henry Wheatons Elements of International Law oversat til kinesisk, og inden længe beherskede man de diplomatiske argumenter i en grad, så man kunne bruge dem til egen fordel. Det skete for eksempel i 1864 under Preussen og Østrigs krig mod Danmark, hvor den preussiske dampfregat Gazelle havde taget danske handelsskibe som krigsbytte i kinesisk farvand ud for Tianjin. Prins Gong nægtede at modtage den preussiske generalkonsul Guido von Rehfues, før skibene var frigivet, og der var betalt en bod på 1500$ til Kina for brud på de preussisk-kinesiske aftaler. Von Rehfues accepterede kravene, og prins Gong brugte sin triumf i kampen mod mere konservative kræfter ved det kejserlige hof. Det kunne betale sig at sætte sig ind i de fremmedes måde at tænke på. Et andet af udstillingens interiører var en parafrase over ”Den Kolde Jades Sal”, der findes i en af paladshavens pavilloner. Her kunne man se eksempler på tidens overdådige møbler i ædeltræ med kostbare indlægninger, og man kunne se tuschtegninger og kalligrafi udført af medlemmer af den kejserlige familie. Salen er et fredfyldt sted, hvor prins Gong kunne studere og hellige sig rollen som udøvende kunstner. Til prinsers opdragelse hørte øvning i våbenbrug, ridning, sprogkundskaber, viden om konfucianske klassikere og hoffets regler samt det at kunne skrive digte, kalligrafe-

I udstillingen blev paladsets mest højtidelige rum, den såkaldte Yinan-sal genskabt. Salens navn kan oversættes til ”Den Sølverne Freds Sal”, og den modsvarede ”Guldsalen” eller ”Den Højeste Harmonis Sal” i Den Forbudte By.

årsskrift 2013

carlsbergfondet


Den første af udstillingens gen­ skabte interiører – Den Sølverne Freds Sal – havde først og fremmest ceremoniel betydning i Prins Gongs Palads og var spækket med tegn på prinsens høje rang, for eksempel de femkloede drager på skærmen bag tronen. Øverst og i siderne hænger kopier af de forgyldte tavler, som prins Gong modtog på sin 50-års fødselsdag af enkekejserinde Cixi. Foto: Yu Zhixin

det nationalhistoriske museum på frederiksborg

årsskrift 2013


Den kolde jades sal, som den blev opstillet på Frederiksborg. Her kunne Prins Gong lejlighedsvis hellige sig kunstnerisk og litterær virksomhed, som han nød stor berømmelse for. Foto: Yu Zhixin Modstående side: Udstillingens parafrase over familiens sal til tilbedelse af Buddha. I en forgyldt niche bag offerbordet stod en smuk, forgyldt træstatue af Akshobhya – den ubevægelige Buddha – fra 1500årene. På væggene hænger thangka-billeder, malet med fine, tynde penselstrøg med naturfarver, der indeholder kostbare mineraler, guld, sølv og smaragder. Foto: Yu Zhixin

årsskrift 2013

re og male. Prins Gong brugte mange ledige stunder ved sit skrivebord og nød berømmelse for sine kunstneriske og litterære kundskaber og evner. Efter Jade-salen kom man ind i familiens sal til tilbedelse af Buddha. Qing-kejserne og deres familie var buddhister, men holdt samtidig fast ved manchu-folkets tradition for shamanistiske ofringer. Kun de højeste rangklasser måtte foretage ofringer i deres hjem, mens almindelige mennesker benyttede de offentlige templer. I templet i Prins Gongs Palads fandtes et køkken. Ved afslutningen af ceremonierne slagtede familiemedlemmerne en offergris, tilberedte den i templet og delte kødet. I paladsets bageste bygning, afsondret fra verden udenfor, fandtes boliger for tjenestepiger og en del af hoffets damer. De daglige sysler for kvinderne var blandt andet at spille skak, drikke te, læse og sy, og de blev som mændene uddannede i at male, kalligrafere og skrive digte. I ”boudoir”-interiøret var der udstillet en pragtfuld himmelseng med perlemorsindlægninger og tilhørende omhæng og opredning.

carlsbergfondet

Blandt udstillingens interiører var også en af prinsens dagligstuer med indbygget kang-seng — en alkove-agtig indretning, hvor alle dagligdagens gøremål som at sove, konversere, spille spil, studere og drikke te kunne finde sted. Indretningen var skabt som en parafrase over et berømt billede af prins Gong, der viser ham siddende i en kang som rekonvalescent. Det hed sig, han var syg på grund af sin store arbejdsindsats. Virkeligheden var en anden. Til trods for de smukke ord på Cixis forgyldte tavler i tronsalen kom hun og prinsen til tider på kant med hinanden. Enkekejserinden tvang i en periode prins Gong på sygeorlov for at svække hans indflydelse ved hoffet. I den sidste del af udstillingen kunne man få et indtryk af Den Foldede Brokades Have. I den er der et fornemt teater, det største i et privat palads i Kina — selv ikke i Den Forbudte By eller i de kejserlige haver fandtes et tilsvarende. Når Prins Gong holdt fester, spillede teateret en væsentlig rolle, og i dagevis kunne den ene forestilling afløse den anden.


Dansk-kinesiske forbindelser i 1800-årene Udstillingsafsnittet om 1800-årenes dansk-kinesiske forbindelser tog udgangspunkt i situationen ved århundredets begyndelse, hvor Asiatisk Kompagni havde monopol på at indføre te, porcelæn, silke og andre kinesiske varer til den danske konges riger og lande. Den kejserlige regering forlangte, at europæerne kun handlede med de kinesiske hong-købmænd i Kanton (Guangzhou). Hertil sejlede Asiatisk Kompagnis store sejlskibe. De superkargoer og negotie-chefer, kompagniet sendte af sted, blev indlogeret i det danske handelskontor, et såkaldt faktori, der lå uden for Kantons bymure side om side med de andre vestlige faktorier langs Perleflodens bred. Da den første opiumskrig endte i 1842, blev en del kinesiske byer åbnet for handel, flere fulgte i 1860 efter den anden opiumskrig. I Danmark mistede Asiatisk Kompagni sit monopol, og Kina-handlen blev givet fri i 1844. I anden halvdel af 1800-årene var der ikke kun handelsmæssige forbindelser mellem de to lande. I 1871 etablerede finansmanden C.F. Tietgens Sto-

Blandt udstillingens interiører var også en af prinsens dagligstuer med indbygget kang-seng – en alkove-agtig indretning, hvor alle dagligdagens gøremål som at sove, konversere, spille spil, studere og drikke te kunne finde sted.

det nationalhistoriske museum på frederiksborg

årsskrift 2013


154 re Nordiske Telegraf-Selskab den første telegrafiske forbindelse mellem Kina og Europa i skarp konkurrence med engelske selskaber. De kinesiske myndigheder så med en vis skepsis på telegrafen og de europæiske interessenter, og reelt måtte Tietgens selskab smugle kablerne ind i Kina. I 187476 stod den danske diplomat Waldemar Raasløff i spidsen for en mission, der skulle sikre telegrafforbindelserne og bane vejen for en videreudbygning, herunder besøgte medarbejdere fra Store Nordiske på Tongwen Guan-universitetet i Beijing. Tongwen Guan var blevet oprettet i 1862 af prins Gong. Formålet var at bringe Kina på niveau med de vestlige magter. Fra begyndelsen blev der undervist i sprogene engelsk, fransk, tysk, russisk og japansk, og fagviften blev siden udvidet med vestlig naturvidenskab og teknik samt international jura. Man benyttede sig af udenlandske undervisere, blandt andet den amerikanske missionær W.A.P. Martin i international ret; 1869-95 var han universitetets præsident. Den 3. maj 1875 demonstrerede de danske telegrafister, at de kunne sende kinesiske telegrammer, uden hverken at kende tegn eller sprog, og de tilstedeværende kinesiske embedsmænd fra prins Gongs udenrigsministerium, Zongli Yamen, blev overbevist om telegrafiens nytte. Året efter blev der indgået en endelig kontrakt mellem centralregeringen i Beijing og Store Nordiske, så de telegrafiske forbindelser i Kina blev anerkendt. Siden anlagde det danske telegrafselskab mange nye linier i Kina og udlånte teknikere til den kinesiske telegrafadministration. Blandt de genstande, der formidlede telegrafselskabets tilstedeværelse i Kina var en mandarintrone, som Tietgen fik sendt fra medarbejderne ved telegrafens station i Shanghai i 1894, da selskabet fyldte 25 år.

lingens temaer blev herefter tilpasset et kinesisk publikum og designet til opstilling i tre paladspavilloner, og den 1. august samme år åbnede ”China in Denmark 1600-2000” i Prins Gongs Palads, der samtidig blev tilgængeligt for offentligheden efter en gennemgribende restaurering. 2 Hidtil havde der kun været adgang til paladsets have. Under De Olympiske Lege i Beijing og i de følgende måneder blev den danske udstilling set af hundredtusinder af besøgende; ingen andre ikke-kinesiske museer fik en tilsvarende chance. Det var en del af aftalen, at Prins Gongs Paladsmuseum skulle stå for en returudstilling. Vi har udvekslet ideer og skitser og har undervejs fået indblik i det kinesiske museums samlinger og paladsets historie. De kinesiske museumsfolk var dybt optaget af, hvad der kunne interessere et dansk publikum, og sammen nåede vi frem til udstillingens koncept. Det Nationalhistoriske Museum stod for sektionen om dansk-kinesiske relationer; Prins Gongs Paladsmuseum skabte udstillingen om prins Gong og hans palads med en scenografi, der var nøje afstemt til særudstillingslokalerne på Frederiksborg. Udstillingen ”Kinesisk besøg” er den foreløbige kulmination på samarbejdet mellem Prins Gongs Paladsmuseum og Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, men der er mere i vente. Ved åbningen af udstillingen blev der underskrevet en aftale, hvor de to museer lægger op til samarbejde og udveksling i de kommende år. Der vil blive tale om samarbejde omkring historiske, kunsthistoriske og andre museumsfaglige emner, om at arrangere symposier og seminarer, medarbejdere vil blive udvekslet, og der kan også meget vel komme flere udstillinger. Nye kapitler venter forude i Det Nationalhistoriske Museums kinesiske eventyr.

Museumssamarbejde

Udstillingen om dansk-kinesiske forbindelser i 1800-årene. I midten bag glasset er Tietgens mandarintrone opstillet. Det var en gave fra medarbejderne i Store Nordiske Telegrafselskabs afdeling i Shanghai i anledning af selskabets 25-års jubilæum i 1894. Foto: Yu Zhixin

Udstillingen ”Kinesisk Besøg” var en returudstilling. De to museer har været i kontakt med hinanden siden 2006. På den tid forberedte Det Nationalhistoriske Museum en udstilling om Kinas betydning for Danmark gennem 400 år, og det viste sig, at Prins Gongs Paladsmuseum var interesseret i at vise en udstilling med samme tema, tilpasset et kinesisk publikum. I foråret 2008 blev ”Drømmen om Kina” vist på Frederiksborg. Udstil-

årsskrift 2013

carlsbergfondet

Noter 1 Trykt engelsk-kinesisk-sproget katalog med artikler og oversigt over udstillingen: Sun Xuguang, Hou Fang og Zhang Ai (red.): Prince Gong’s Palace. A Chinese Visit At Frederiksborg. Beijing 2012 — Desuden dansk-sproget e-bog.  2 Thomas Lyngby: Drøm-

men om Kina. Hillerød 2008; Thomas Lyngby og Mette Skougaard (red.): China in Denmark 1600-2000. Hillerød 2008; Thomas Lyngby og Mette Skougaard: ”Frederiksborgmuseets kinesiske eventyr”, Carlsbergfondet. Årsskrift, 2009, s. 92-99.


Udstillingen ”Kinesisk besøg” er den foreløbige kulmination på samarbejdet mellem Prins Gongs Paladsmuseum og Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, men der er mere i vente. Ved åbningen af udstillingen blev der underskrevet en aftale, hvor de to museer lægger op til samarbejde og udveksling i de kommende år.

det nationalhistoriske museum på frederiksborg

årsskrift 2013


156

20

polarheltene i den nationale historiefortælling nyerhvervede billeder til grønlandsrummet

museum på frederiksborg

I 2012 erhvervede Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg et maleri af Harald Moltke og en række tegninger udført af Achton Friis. Disse værker giver et interessant indblik i den danske Grønlandsfascination i første halvdel af det 20. århundrede.

årsskrift 2013

carlsbergfondet

Af søren mentz museumsinspektør, det nationalhistoriske


M

ed oprettelsen af Moderne Samling i 1993 blev der i et af tårnværelserne på Frederiksborg etableret en stue med relation til de danske grønlandsekspeditioner. Det Nationalhistoriske Museum har i 2012 erhvervet en række værker, der udbygger dette kapitel af Danmarkshistorien. Et portræt af Knud Rasmussen på jagt i snevejr, malet af Harald Moltke, blev købt på auktion, mens Handels- og Søfartsmuseet har skænket 15 tegninger af deltagerne i Danmark-ekspeditionen (1906-08), udført af Achton Friis. Tegningerne var indgået i Handels- og Søfartsmuseets samling i 1923 og 1942, men da polarforskere ikke er museets kerneområde, blev de i første omgang deponeret på Det

Knud Rasmussen på rensdyrjagt. Snefog Udført af Harald Moltke, ca. 1950 Olie på lærred

Udforskningen af Grønland var en vigtig del af den danske nationale fortælling i begyndelsen af det 20. århundrede.

det nationalhistoriske museum på frederiksborg

årsskrift 2013


158 Nationalhistoriske Museum, hvor de har været opbevaret på magasin, indtil overdragelsen blev en realitet. Nu er et repræsentativt udvalg udstillet sammen med Harald Moltkes nyindkøbte portræt af Knud Rasmussen. Det følgende beskriver såvel gamle som nye motiver i Grønlandsrummet og giver et spændende indblik i polarforskernes virke. Udforskningen af Grønland var en vigtig del af den danske nationale fortælling i begyndelsen af det 20. århundrede. Grønland var en koloni, som Den Kongelige Grønlandske Handel havde administreret siden 1770erne. Øen og inuitterne gjorde ikke meget væsen af sig før i slutningen af 1800-tallet, hvor europæernes interesse for ”primitive” folks levevis udsprang af ønsket om at løfte dem op på et højere civilisationsstade. Det var kolonialismens sidste ekspansionsfase, som Danmarks udforskning af Grønland indgik i. Til verdensudstillingen i Paris i år 1900 arrangerede officeren og amatørarkæologen Daniel Bruun, sammen med Nationalmuseet, en kulturhistorisk udstilling om nordboerne og inddrog den grønlandske kultur, for at vise ”de smukke resultater, som var indvundne ved koloniseringen af eskimoerne”. Daniel Bruun hævdede desuden, at Grønland var det eneste sted i verden, ”hvor et naturfolk holdes afspærret fra omverdenen, samtidig med at man har højnet det ved at bibringe det netop den grad af civilisation, som tjener det bedst”. Det var ikke kun civilisationsprojektet, som optog europæerne. Opdagelsesrejser fortryllede også sindene og gjorde udforskningen og kortlægningen af Grønland til en national opgave.

På ski over Grønland – Fridtjof Nansen og de første danske ekspeditioner I maj 1889 ankom handelsskibet ”Hvidbjørnen” til København. Det var afsejlet fra Grønland og blandt passagererne var nordmanden Fridtjof Nansen, der blev modtaget af en lille skare af mennesker ved havnekajen; ifølge en journalist var der ”alt for faa Mennesker til et nogenlunde anstændigt Hurra”. Det varede ikke længe, før nordmandens navn var på alles læber, og den 25. maj holdt Nansen foredrag i Det Kongelige Danske Geografiske Selskab. Han fortalte tilhørerne om sin tur tværs over Grønlands indlandsis og fremviste også de ski, han

havde benyttet. Det var en bedrift, der aftvang respekt, ikke kun i København og London, hvor nordmanden efterfølgende forelæste på Royal Geo­g raphical Society, men også i Grønland. Mens turen stod på, havde Den Kongelige Grønlandske Handel udlovet en præmie på 20 kr. til den første, der kunne melde, at Nansen var kommet over indlandsisen. Blandt spejderne var to drenge, Knud Rasmussen og Jørgen Brønlund. ”Den bedrift kunne vi grønlænderdrenge vurdere” huskede Knud Rasmussen senere hen i livet. ”Det gyste i os, vi, som kendte indlandsisen fra fjeldtoppe, vi så ofte havde besteget. […] Vi kunne ikke forstå, at denne skifærd var mulig. Men vi havde straks begrebet det var en fanfare, der lå i den fremmede mands navn! Der var klang i det af modig handling, af dåd og eventyr, og vi tog den fremmede mand til os som vor egen, vor helt og vort forbillede. Ham ville vi ligne, som ham ville vi være, når vi engang blev voksne”. Voksne var Knud Rasmussen og Jørgen Brønlund blevet i 1902. Det var året, hvor Den litterære Grønlandsekspedition tog sin begyndelse. Ekspeditionens leder var den 30-årige journalist Ludvig Mylius-Erichsen, og udover Rasmussen og Brønlund, deltog lægen Alfred Bertelsen og kunstneren Harald Moltke. Rejsen blev en varig inspirationskilde for deltagerne. Moltke ville i løbet af livet finde motiver i det grønlandske landskab og medvirkede til at skabe Knud Rasmussens image som polarforsker. I 1931 udførte Moltke et monumentalt maleri, der viser ekspeditionens lejr i Melvillebugten og danskernes møde med inuitterne. Billedet er malet på et tidspunkt, hvor Danmarks suverænitet over Grønland var udfordret af Norge. Det førte til en retssag ved den internationale domstol i Haag, som faldt ud til dansk fordel i 1933. Moltke ville med sit maleri dokumentere, at danske ekspeditioner havde udforsket de nordlige egne af Grønland og dermed også havde gjort sit suverænitetskrav gældende. I billedets forgrund står Mylius-Erichsen og Knud Rasmussen iført rensdyrpelse og benklæder af bjørneskind. Rasmussen peger på et kort, som Mylius-Erichsen holder i hånden og viser, at endnu en del af Grønland er blevet kortlagt. I et brev til Det Nationalhistoriske Museum beskrev Moltke motivet og hæftede sig især ved

”Den bedrift kunne vi grønlænderdrenge vurdere” huskede Knud Rasmussen senere hen i livet. ”Det gyste i os, vi, som kendte indlandsisen”.

årsskrift 2013

carlsbergfondet


Lejr i Melvillebugten 1904 Udført af Harald Moltke, 1931 Olie på lærred

Moltke ville med sit maleri dokumentere, at danske ekspeditioner havde udforsket de nordlige egne af Grønland og dermed også havde gjort sit suverænitetskrav gældende.

det nationalhistoriske museum på frederiksborg

årsskrift 2013


Hans Ludvig Jensen, Kok Udført af Achton Friis, 1907 Tegning Christian Thostrup, styrmand Udført af Achton Friis, 1907 Tegning Modstående side: Niels Peter Høeg Hagen Udført af Achton Friis, 1907 Tegning

årsskrift 2013

baggrundens ”mægtige, fantastiske isfjelde, som er fastfrosne i Havisen”, mens Dannebrog er placeret på slæden i forgrunden og vajer på indlandsisen i billedets baggrund. Kunstneren fortsatte: ”Dette Billeder er Frugten af mange Studier over Oplevelser sammen med nævnte to Opdagelsesrejsende [Mylius-Erichsen og Knud Rasmussen], som jeg havde den store Glæde at rejse sammen med paa vor Grønlandsfærd 1902-04 fra Godt Haab til Kap York og tilbage igen. Det har været min Hensigt at sætte dansk Forskning et Monument i dette Billede”. Selvom billedet er malet næsten 30 år efter Den litterære Grønlandsekspedition, er der ikke tale om efterrationaliseringer. Da Moltke inden afrejsen begrundede sin deltagelse, fremdrog han ønsket om at skildre Grønlands folk og natur i et værk, for at gøre den nordlige landsdel bedre kendt og skattet af den danske almenhed. Men han ville også male ”fremragende Grønlandsforskere og andre fortjente mænd, der virker i og for Grønland”. Fremstillingen fra Melvillebugten rummer netop disse elementer, og derfor fattede museet interesse for maleriet, som blev indlemmet i samlingen i 1932.

carlsbergfondet

I 2012 erhvervede Det Nationalhistoriske Museum et andet af Moltkes sene malerier fra Grønland. Det viser Knud Rasmussen og en unavngiven inuit på rensdyrjagt omkring Thule. Det sner, men de to personer, der er iført samme dragter som gengivet på maleriet fra Melvillebugten, er upåvirket af det hårde vejr. Billedet er sandsynligvis udført i 1950, hvor det blev udstillet på Charlottenborg, og viser Moltkes livslange fascination af polarrejserne og hans bestræbelser på at fastholde mindet om de mænd, hvis dristighed og mod sikrede rigsfællesskabet. Knud Rasmussen fortsatte med at udforske Grønland, og efter syv Thule-ekspeditioner personificerede han den danske polarforskning. Derfor udførte kunstmaleren Herman Vedel et officielt portræt af Knud Rasmussen til Frederiksborg i 1928. Helten fra Thule sidder i sin sælskindsanorak og med hundepisk i hånden. Ro og værdighed præger Vedels maleri, mens Moltkes jagtscene er en uformel skildring af en hverdagssituation. Sammen med maleriet fra Melvillebugten giver billederne et indblik i forskellige sider af samtidens Grønlandsfascination.


Tegningerne giver et stemningsfuldt signalement af den ensformige daglig­ dag ombord på skibet i Danmarkshavn.

Danmark-ekspeditionen og Achton Friis’ portrætter Grønland blev også Ludvig Mylius-Erichsens skæbne. Han stod i spidsen for Danmark-ekspeditionen, hvis opgave Illustreret Tidende beskrev i juni 1906: ”Danmarks-ekspeditionen [sic], der er udrustet af Staten, Carlsbergfondet og en række private Bidrag­ ydere, og hvis Bekostning andrager ca. 260.000 Kroner, har til Opgave at trænge ind til den endnu ikke betraadte Del af den nordøstgrønlandske Kyst, kortlægge og undersøge denne og tage den i Besiddelse for Danmark”. Blandt ekspeditionens 28 medlemmer var kunstmaleren Achton Friis. Han var født i 1871 og uddannet på Kunstakademiet. Friis deltog ikke i selve ekspeditionerne, sådan som Moltke havde gjort, men befandt sig mest på basen i Danmarkshavn. Serien af portrætter, som Friis udførte, giver derfor et interessant indblik i den trivielle hverdag, denne del af ekspeditionen var underlagt. I efteråret 1906 var to slædehold blevet sendt ud for at etablere depoter til den kommende store ekspedition. Resten af besætningen var henvist til en dagligdag ombord på skibet eller i den hytte, kaldet

”villaen”, som videnskabsmændene havde opført på land for at foretage målinger og analysere prøver. Med vinterens komme blev det mørkt, og stormen gjorde det umuligt at komme ud. I sin beretning fra ekspeditionen, skrev Achton Friis: ”Herhjemme [på skibet] trækker vi i masser af tøj og hygger os så godt vi kan inde i vore kamre med petroleumsovnen tændt. I messen er det umuligt at være i sådant vejr; kakkelovnen oser, fordi røret over dækket er for kort, og hele rummet står fuldt af tyk kulos, så snart man forsøger at holde ild i den. Det fryser omkring 25 grader og vinden futter hist og her igennem plankerne på ydervæggen i vore køjerum. Værst er det om natten. Jeg har målt kuldegraderne i min køje mellem tæpperne og væggen; der var minus 10 ved hovedgærdet”. Kulden, den begrænsede plads og mangel på privatliv satte hurtigt sine spor og gjorde folk rastløse. De kedede sig bravt, og de havde svært ved at få tiden til at gå, selvom der var nok af opgaver at lave. Videnskabsmændene passede studierne, mens andre syede støvler, skindtøj og fabrikerede hundeseler. Rævesaksene skulle også klargøres til jagt, og når kulden tillod mandskabet at sidde i

det nationalhistoriske museum på frederiksborg

årsskrift 2013


162 mes­s en, blev der spillet kort og røget pibe. Friis fortsætter: ”Tiden går egentligt langsomt ellers, thi enhver har sit nødvendige arbejde at passe. Vi savner ikke arbejde, men vi savner stimulans til arbejdet. Når man kun kan variere sin dag med to ting, arbejde og ørkesløshed, så ender det efter nogen tids forløb med, at man ikke finder hvile i nogen af delene. En evig uro i kroppen, der forøges ved, at man kommer i en ganske utidssvarende foderstand, fordi man æder af kedsomhed og intet har at bruge kræfterne til, gør én irritabel og uomgængelig”. Hovedparten af Achton Friis’ portrætter er udført i denne vinter (1906-07), sikkert som tidsfordriv, og tegningerne giver et stemningsfuldt signalement af den ensformige dagligdag ombord på skibet i Danmarkshavn. Billederne af matros Knud Christiansen, styrmand Christian Thostrup og kokken Hans Ludvig Jensen, med strikhue og pibe, minder om fiskerne, som skagensmalerne forevigede: Vejrbidte ansigter, som accepterede barske livsbetingelser uden at kræve heltestatus. At kunne udstille disse portrætter i Grønlandsrummet er en hyldest til de mange personer, som udførte praktiske gøremål under ekstreme forhold, mens de ventede på, at polarekspeditionernes slædehold vendte tilbage til basen.

”De gamle sagaskikkelser” – heltene Achton Friis tegnede også helte og fandt dem blandt slædeholdenes mandskaber. Især to portrætter skiller sig ud, Niels Peter Høeg Hagens (dateret 24. januar 1907), og Ludvig Mylius-Erichsens (uden datering). Friis har brugt mere tid på disse billeder, hvilket bl.a. ses af Høeg Hagens optegnede pelsjakke. Han er en af de barske vikinger, ”sagaskikkelser”, som Friis kaldte mandskabet på de slædehold, der vendte tilbage til Danmarkshavn, efter at have udlagt depoter i de sidste måneder af 1906: ”Det blev vinterens store fester om bord, når kammeraterne vendte hjem fra rejserne og vi andre flokkedes om dem, lyttede til deres sære for­ tællinger. Og når de dampende fade sattes for dem, og de fortalte, med øjnene lysende af madlyst og det langtvoksende skæg hængende ud over skeens rand, da tyktes de mig at ligne de gamle sagaskikkelser, der kommet hjem om vinteren sad ved langbordet og berettede om de fremmede og underlige ting, de havde mødt langvejs borte”. 28. marts 1907 blev fire slædehold sendt ud for at løse ekspeditionens primære opgaver. Slædehold 1 bestod af Mylius-Erichsen, Høeg Hagen og Jørgen Brønlund. En af deres opgaver var at kortlægge Independence Fjord, men da de i maj mødte

årsskrift 2013

carlsbergfondet

holdet bestående af J.P. Koch, Aage Bertelsen og Tobias Gabrielsen var opgaven ikke løst. Efter lange diskussioner besluttede Mylius-Erichsen at gøre et nyt forsøg på trods af det sene tidspunkt. Selvom opmålingen blev udført, betød sommerens komme, at slædeholdet måtte blive i fjorden, indtil frosten atter gjorde isen farbar. På det tidspunkt havde de få slædehunde tilbage, deres fodtøj var slidt op, og rationerne næsten opbrugt. MyliusErichsen, Høeg Hagen og Brønlund nåede aldrig hjem til Danmarkshavn. Hvorfor tog Mylius-Erichsen den fatale beslutning, vel vidende at de sandsynligvis ville omkomme i forsøget? Den personlige ærgerrighed lyser ud af Achton Friis’ tegning. Det var Mylius-Erichsens opgave at optegne denne sidste del af Grønland, sådan som det stod i Berlingske Tidendes Aftenavis i juni 1906, dengang Danmark-ekspeditionen forlod hjemlandet: ”Ingen anden nation vedkommer Grønlands udforskning i den grad som den danske. Grønland er vort. Og vi har allerede videnskabeligt underlagt os en så stor del af Grønland, at vi bør skynde os med at føje den sidste rest til, inden andre og mindre kaldede kommer os i forkøbet”. Der var ingen vej tilbage, selvom det kom til at koste ham og hans to venner livet. Kampen om eftermælet var hård. Hvem ville blive husket, og hvem ville glide ud i glemslens mørke? Under Den litterære Grønlandsekspedition tumlede Ludvig Mylius-Erichsen med sådanne tanker og skrev bl.a. følgende i sin dagbog: ”Der gives intet kammeratskab på en arktisk rejse. Ikke kammeratskab af den rette slags, hvor værdierne står lige, og ene parterne er virkelig noget betydningsfuldt over for hinanden. Den arktiske luft, der siges at være uden bakterier, ejer i hvert fald en farlig smittespore: Den personlige ærgerrighed. Så snart det er gået op for den enkelte deltager i en fælles ekspedition … som står lig mange tidligere, ved hvilke mænd blev berømte, gribes han af en uimodståelig trang til at blive nr. et, til at sikre sig stof til at fange verdens interesse i særlig grad frem for de andre”. Takket være Achton Friis tegning står mindet om Ludvig Mylius-Erichsens kompromisløse indstilling lyslevende den dag i dag.

Litteratur B. Stoklund, Island på udstilling. Paris 1900 og Tivoli 1905, S. Mentz (red.), Rejse gennem Islands historie — den danske forbindelse , 2008, K.L. Frederiksen, Knud Rasmussen. Kongen af Thule , 2009, J. Andreassen, Mylius — Portræt af en myte , 1992, A. Friis,

Danmark-ekspeditionen til Grønlands Nordøstkyst 1906-1908 , genoptryk 1987.


163

Ludvig Mylius-Erichsen Udført af Achton Friis, udateret. Tegning

Kampen om eftermælet var hård. Hvem ville blive husket, og hvem ville glide ud i glemslens mørke?

det nationalhistoriske museum på frederiksborg

årsskrift 2013


164

21 danske identiteter fra anden verdenskrig til begyndelsen af det 21. århundrede

museum på frederiksborg

Den 1. januar 1941 holdt Danmarks konge Christian X en nytårstale i radioen, hvor han indledte med at sammenfatte besættelsens første år som ”et år, der aldrig vil glemmes.” Det var ikke hans første tale i radioen — og det var langt fra den første kongelige nytårstale, der blev formidlet af danske medier. Derimod var det den første af sin slags, der henvendte sig direkte til den brede befolkning og fik således karakter af et budskab til nationen.

årsskrift 2013

carlsbergfondet

Af andreas marklund postdoc.-stipendiat, det nationalhistoriske


165

S

ammenlignet med vore dages royale nytårshilsner var Christian X’s nytårshilsen en temmelig kortfattet historie, der varede i nøjagtigt to minutter og seks sekunder. Danskerne blev mindet om, at ”fælles hjælp” og ”ubetinget samdrægtighed” var den eneste fremkommelige vej ”gennem trængslerne”, dertil fik de fortrøstningsfulde ønsker om ”lysere tider for os alle”. Det vægtigste afsnit i kongens tale var mindeordene over de alt for mange danskere, der i løbet af det netop afsluttede år havde mistet deres liv som en følge af krigen. Christian X udtrykte sin dybeste sympati for de efterladte og konkluderede, at de omkomne havde ”ofret” deres liv som ”fædrelandets værdige sønner”. Nytårstalen blev vel modtaget i brede kredse. Banktjenstemanden Christian Reinhard beskrev den i sin dagbog som en ”jævn, oprigtig dansk tale”. Han nedskrev et ordret referat af talen, inklusiv kongens afsluttende bøn om velsignelse over Danmark og de nordatlantiske øer — til hvilken dagbogsforfatteren tilføjede: ” Og hele Danmark svarede: Gud bevare kongen!” Det var naturligvis et postulat fra Christian Reinhards side, men at talen vandt genklang, vidner dagbladenes omtale om. Referat og kommentarer kunne genfindes på forsiden af samtlige større aviser, illustrerede med fotografier af kongen ved mikrofonen eller danskere, der sad og lyttede til radio. Politiken

hyldede Christian X for ”hans evne til at finde de rette, jævne udtryk for det, der ligger i sindet hos hans landsmænd, det danske folk.” Og i den konservative Nationaltidende kunne man et par dage senere læse en notits om ”en højt kultiveret og meget patriotisk dame”, der i en alder af 91 år havde udåndet lykkelig efter at have lyttet til den kongelige nytårstale: Da Kongens tale blev læst op for hende, gik et lykkeligt smil over den gamle dames ansigt:

Politiken hyldede Christian X for ”hans evne til at finde de rette, jævne udtryk for det, der ligger i sindet hos hans landsmænd, det danske folk”.

det nationalhistoriske museum på frederiksborg

Dagbladet Politikens forside den 2. januar 1941. Christian X’s nytårs­ taler fik megen opmærksomhed i besættelsestidens aviser og blade, hvor de hyldedes som skelsættende nationale begivenheder, der samlede danskerne foran deres radioapparater.

årsskrift 2013


166 ”Jord og hjem” var et tilbage­ vendende socialdemokratisk valgslogan i 1900-tallets første halvdel. Denne valgplakat blev anvendt til folketingsvalget den 5. september 1950, omtrent ni måneder efter premieren på den første Morten Korch-film De røde heste. Ukendt kunstner. Arbejdermuseet & ABA

Noget kan tyde på, at den talende Christian X, der gennem radioen evnede at nå direkte ud til befolkningen som ingen dansk monark før ham, virkede opbyg­ gelig på nationens forestillede fællesskab; et fællesskab opbygget af myter og fortællin­ ger om tusindårige traditioner, patriotiske ofre og monarker, der kunne tale ”folkets mål” (...).

årsskrift 2013

— Nu kan jeg dø glad, sagde hun, nu har jeg hørt min Konges gode ord. Ansigtstrækkene slappedes, og kort efter gled hun over i den bevidstløshed, der i går endte med døden. Som citaterne illustrerer, indgik de kongelige radioudsendelser i konstruktionen af dansk national identitet og fællesskab i årene under den tyske besættelse. Noget kan tyde på, at den talende Christian X, der gennem radioen evnede at nå direkte ud til befolkningen som ingen dansk monark før ham, virkede opbyggelig på nationens forestillede fællesskab: et fællesskab opbygget af myter og fortællinger om tusindårige traditioner, patriotiske ofre og monarker, der kunne tale ”folkets mål” så, at ”selv skomagerdrenge og kioskbude kan forstå det.” Defineringen eller italesættelsen af Danmark og danskheden er emnet for et netop afsluttet forskningsprojekt ved Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Fokus er indstillet på den offentlige samtale i perioden fra anden verdenskrig til begyndelsen af vores eget århundrede. Centrale begreber er myter og fortællinger, men det skal ikke forstås som en stræben efter at afsløre løgne eller urigtigheder. Myter er en form af kosmologiske beretninger, der har eksisteret i samtlige historiske samfund — og alle moderne nationalstater har nationale myter, eksempelvis mytologiseringen af the American Melting Pot og det svenska folkhemmet. I undersøgelsen bruges mytebegrebet analytisk som en overgribende national rammefortælling, der omfatter forestillinger om nationens oprindelse, indre beskaffenhed og fremtidige retning. Fortællingerne er mere specifikke end myterne og peger på konkrete værdier og idealer. Et eksempel på en national myte i Danmark er forestillingerne om det tusindårige kongerige. Den blev flittigt anvendt af besættelsestidens medier i dækningen af Christian X og den øvrige kongefamile, hvor den ofte — i denne mørkets og de nationale hjemsøgelsers tid — blev koblet til fortællinger om dansk robusthed og modstandsvilje. Og den udgør stadig i vore dage et vigtigt element i den nationale mytologi. For eksempel anvendes den på Danmarks officielle hjemmeside, www.denmark. com, sammen med fortællinger om social velfærd, klimainitiativer og internationalt hypede tv-serier som Forbrydelsen . Monarkiets betydning for defineringen af ’det danske’ fra Christian X til Margrethe II udgør en af fire delundersøgelser i projektet. De tre andre fokuserer henholdsvis på flaget, landskabet og døden for fædrelandet.

carlsbergfondet

Der er i nærværende sammenhæng ikke plads til at beskrive samtlige delundersøgelser, men i det følgende vil jeg forsøge at konkretisere projektet med udganspunkt i mit studie af det danske nationallandskab. Idealiserede fremstillinger af landskab og natur har siden 1800-tallet udgjort et vigtigt fokus for national identitetsskabelse i Europa. Herigennem er der blevet etableret en forestillet sammenhæng mellem befolkningen, nationalstaten og det beboede territorium. I Danmark er det i synderlighed det opdyrkede almuelandskab, der er blevet til et omdrejningspunkt for det forestillede fællesskab. Det hyldes som et frugtbart ”Frejas sal” i Oehlenschlägers nationalsang fra 1819 og bliver fremhævet som en væsentlig del af kulturarven i Kulturkanonen fra 2006: ”Danmark har baseret en stor del af sin kulturelle identitet på dyrkningslandskabet.” Nationalromantikens forestillinger om det nationale landskab er blevet genbrugt og fornyet igennem generationer. Og forskningsprojektet viser, at den tidlige efterkrigstid var vigtig for mytologiseringen af det opdyrkede danske almuelandskab. Skildringer af landdistrikterne som essensen af det nationale florerede i populærkulturen og den bredere samfundsdebat i årene omkring 1900-tallets midte. I den partipolitiske valgpropa­ ganda blev Danmark ofte visualiseret som en landlig idyl, med stråtækte bondegårde og solbelyste marker. Væsentligt i periodens nationale identitetsskabelse var den landlige drømmeversion af den danske nation, som filmselskabet ASA skabte i begyndelsen af 1950erne med udgangspunkt i et antal bestseller-romaner af den agrarromantiske forfatter Morten Korch. De tidlige Korch-film blev veritable blockbustere, og de bidrog til opbygningen af et nationalt skæbnefællesskab, der fremstilledes som fremvokset direkte fra jorden. Den livgivende fædrene jord og den ældgamle slægtsgård — der i generationer havde tilhørt den samme familie — var fundamentet i Korch-filmenes danske nationallandskab. Storbykulturen, på den anden side, var negativt fremstillet som forræderisk og essentielt udansk med en konnotation af dekadence, kynisk kapitalisme og en samfundsnedbrydende invidualisme. I filmene var det nationale tema yderligere forstærket gennem højstemte fædrelandssange, nationalhistoriske referencer og folkloristiske fortællinger. For eksempel begynder De røde heste med en storartet panoramascene, hvor bondepigen Bente (Tove Maës) vandrer gennem markerne i et kuperet almuelandskab, samtidig med at et mandskor synger ”Den danske mark i en bølge går, som åndedræt af en


168 Danmark for Freden. Valgplakat for Danmarks Kommu­nistiske Parti. Sandsynligvis fra folketingsvalget i 1960. Ukendt kunstner Arbejdermusset & ABA Foto: KIt Weiss

venlig kvinde” — og andre strofer fra Johannes V. Jensens Hvor smiler fager den danske kyst (1925). Den nationale kulturarv blev således indflettet i filmenes fysiske omgivelser, og danskheden iscenesattes som en del af naturen, ligeså tidløs og stærk som jorden under danskernes fødder. Dette billede af nationen — og dets enorme popularitet blandt kritikere og biografgængere — forstås i analysen som en del af genopbygningsprocessen efter anden verdenskrig. Genopbygningen var nemlig ikke kun et spørgsmål om økonomi og infrastruktur, den handlede også om identitet og fællesskab; om genoprettelse af national stolthed og selvværd; om opbygningen af nye myter og fortællinger: ”På Krigens mørke Baggrund vil et helt nyt Folk vokse op”, som det hedder i Socialdemokraternes berømte efterkrigsprogram Fremtidens Danmark (1945). Det er i det lys, at Korchfilmenes Danmarksbilleder skal betragtes. Med sit stærke fokus på jorden og kulturarven implicerede de en symbolsk generobring af nationen — en re-nationalisering af såvel befolkning som territorium efter verdenskrigens ”fem forbandede år”, hvor dansk jord i bogstaveligste forstand var blevet besudlet af tyske militærstøvler. Korch-fænomenet falmede successivt i løbet af den senere efterkrigstid, men i 1990erne fik både filmene og forfatteren en renæssance. Anden juledag i 1993 vistes Mosekongen (1950) på TV2, og hvis genudsendelsen tæller med, så indhøstede filmen et publikumstal på cirka 2 millioner seere. Flere Korch-film blev sendt i tv, og romanerne begyndte at udkomme i nye udgaver. Zentropa leverede nyproducerede Korch-filmatiseringer som tv-serien Morten Korch — Ved Stillebækken . Comebacket blev livligt diskuteret i medierne, hvor den regelmæssigt kobledes til de florerende fortællinger om en krise i danskheden og nationalstatens sammenhængskraft. Efterkrigstidens billede af den naturaliserede nation forvandledes nu til et visuelt fikspunkt for

en historisk-nostalgisk identitetsskabelse, og Korchfilmene fik en ny funktion som levn fra en forestillet national guldalder. Det er betegnende for udviklingen i 1990erne, der generelt fremstår som et skelsættende årti i de nationale identiteters historie — i Danmark ligesom i det øvrige Europa. Efterkrigstidens verdensbillede revnede ved Berlinmurens fald og afslutningen på den kolde krig i 1989– 91. På kort tid syntes gamle værdier og etablerede sandheder at miste deres tidligere legitimitet, og der opstod et massivt samfundsmæssigt behov for nye myter og fortællinger, der kunne genskabe orden og mening i tilværelsen. Den amerikanske historiker Patrick J. Geary mener, at tidsånden i 1990ernes Europa var gennemsyret af en søgen efter ethno-genesis — en definerbar begyndelse i tid og rum, hvor nationalstaterne kunne forankres med deres tilhørende identitetspakker. Observationen er også gyldig for den danske identitetsudvikling, hvor de sidste tyve år har været kendetegnet af en return of history og en stigende genanvendelse af gamle fortællinger, især fra det tidligere 1900-tal, der ligesom i tilfældet Morten Korch er blevet omfortolket og tilpasset en ny tids krav.

Referencer Undersøgelsen om landskabet vil blive publiceret på svensk i

Scandia — Tidskrift för historisk forskning , under titlen: ”Danskhetens landskap — Landskap, återuppbyggnad och nationell identitet i dansk efterkrigsfilm”. Inge Adriansen (2003)

Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000. Bind I-II. København: Museum Tusculanums Forlag. Benedict Anderson (2006) Imagined Communities. Reflections on the Origin and

Spread of Nationalism . Revised Edition. London: Verso. Björn Hettne, Sverker Sörlin & Uffe Østergård (2006) Den globala na-

tionalismen. Nationalstatens historia och framtid . Andra upplagan. Stockholm: SNS Förlag. Patrick J Geary (2002) The Myth

of Nations. The Medieval Origins of Europe. Princeton & Oxford: Princeton University Press. Simon Schama (1995) Landscape &

Memory. London: Harper Perennial.

Et eksempel på en national myte i Danmark er forestillingerne om det tusindårige kongerige. Den blev flittigt anvendt af besættelsestidens medier i dækningen af Christian X og den øvrige kongefamilie, hvor den ofte (...) blev koblet til fortællinger om dansk robusthed og modstandsvilje.

årsskrift 2013

carlsbergfondet


170

22

ERHVERVELSER Udført på museet s foranle d ni ng : Tre Slægtled. Olie på lærred. Udført af Niels Strøbek, 2012. 250 x 175. Inv. nr. A 9575. Peter Gæmelke, f. 1955, præsident i Landbrugsraadet. Fotografi på barytpapir. Udført af Ole Haupt, 2012. 75 x 61. Inv. nr. F 737.

Køb: Margrethe II, f. 1940. Tusch på karton. Udført af Roald Als. 2012. 48,7 x 29,8. Inv. nr. A 9576. Oberst Max Müller ved Sankelmark Sø den 6. februar 1864. Kul og vandfarve på papir monteret på lærred, skitse til A 374. Udført af Otto Bache, ca. 1887. 156 x 115. Inv. nr. A 9585. ”Skovtur”. Margrethe II, f. 1940, Henrik, f. 1934, prinsgemal. Fotografi på akrylplade. Udført af Jacob Jørgensen, 2011. 90 x 150. Inv. nr. F 736. Frederiksborg Slotskirke ved sildig Eftermiddag, seet fra Chorstolene bag Alteret. Olie på lærred. Udført af Johan Stroe, 1852. 100 x 78. Inv. nr. A 9586.

det national­ historiske museum på frederiksborg beretning for året 2012

Interiør fra Frederiksborg Slot, stue 43. Olie på lærred. Udført af Karl Jensen, 1922. 41 x 57. Inv. nr. A 9602. Niels Ryberg, 1725-1804, storkøbmand, konferensråd. Pastel på papir. Udført af Jens Juel, 1798. 51 x 39. Inv. nr. A 9604. Anker Vilhelm Frederik Bornemann, 1763-1854, justitiarius i Højesteret, Olie på lærred. Udført af Wilhelm Marstrand, 1842. 76 x 63. Inv. nr. A 9605. Knud Rasmussen på rensdyrjagt. Snefog. Olie på lærred. Udført af Harald Moltke, udateret, ca. 1950. 90 x 107. Inv. nr. A 9606. Kristian Zahrtmann, 1843-1917, kunstmaler. Olie på lærred. Selvportræt, 1916. 65 x 56. Inv. nr A 9617. Johannes Møllehave, f. 1937, præst, forfatter. Olie på træplade. Udført af Lars Rasmussen, 2012. 100 x 80. Inv. nr. A 9618. Riddertaburet. Udført af Christian Nerger, ca. 1693. Forgyldt træ. Inv. nr. B 4648. Christian IVs kroning 1596. Medalje. Inv. nr. M 505. Frederik Vs salving 1747. Medalje. Inv. nr. M 506. Frederik Vs salving 1747. Medalje. Inv. nr. M 507.

Frederiksborg Slotskirke ved sildig Eftermiddag, seet fra Chorstolene bag Alteret Udført af Johan Stroe, 1852 Olie på lærred Foto: Kit Weiss

årsskrift 2013

carlsbergfondet


172 Niels Ryberg Udført af Jens Juel, 1798 Pastel på papir Foto: Kit Weiss Modstående side: Kronprinsesse Mary Udført af Gugger Petter, 2012 Collage, avispapir Foto: Kit Weiss

årsskrift 2013

carlsbergfondet


det nationalhistoriske museum pĂĽ frederiksborg

ĂĽrsskrift 2013


Kristian Zahrtmann Selvportræt, 1916 Olie på lærred Foto: Kit Weiss

årsskrift 2013

carlsbergfondet


175 G av e r: Hanna Adler, 1859-1947, skolebestyrerinde. Marmorbuste. Udført af H.W. Bissen, ca. 1866. 49 x 24,5 x 19. Inv. nr. A 9577. Ellen Adler, 1860-1930, gift med Christian Bohr. Marmorbuste. Udført af H.W. Bissen, ca. 1866. 49,5 x 25 x 19. Inv. nr. A 9578. Iver Thomsen, 1898-1967, bankdirektør. Olie på eternit. Udført af Daniel Hvidt, 1961. 110 x 86. Inv. nr. A 9579. Børge Kock, 1910-1992, højesteretssagfører. Olie på eternit. Udført af Daniel Hvidt, 1961. 110 x 86. Inv. nr. A 9580. Børge Knudsen, 1911-1987, bankdirektør. Olie på lærred. Udført af Victor Brockdorff, 1973. 110 x 86. Inv. nr. A 9581. Hans Christian Wandrup, 1874-1954, overretssagfører. Olie på lærred. Udført af Jørgen Aabye, 1941. 88,5 x 70. Inv. nr. A 9582. Carl Monrad Larsen, 1848-1910, brygger, medstifter af Amagerbanken. Olie på lærred. Udført af Heinrich Dohm (efter foto), 1936. 48,5 x 40,5. Inv. nr. A 9583. Heinrich Alexius Busch, 1860-1931, kancelliråd, bestyrel­ sesformand i Amagerbanken. Olie på lærred. Udført af Heinrich Dohm (efter foto), 1936. 48 x 40,5. Inv. nr. A 9584. Henning August Østerberg Bistrup, 1879-1948, deltager i Danmark-ekspeditionen. Sortkridt på papir. Udført af Achton Friis, 1906. 31 x 27,5. Inv. nr. A 9587. Johan Peter Koch, 1870-1928, deltager i Danmarkekspeditionen. Sortkridt på papir. Udført af Achton Friis, 1907. 28 x 24. Inv. nr. A 9588. Tobias Gabrielsen, 1878-1945, deltager i Danmarkekspeditionen. Sortkridt på papir. Udført af Achton Friis, 1907. 47 x 38. Inv. nr. A 9589. Christian Bendix Thostrup, 1876-1945, deltager i Danmarkekspeditionen. Sortkridt på papir. Udført af Achton Friis, 1907. 47 x 38. Inv. nr. A 9590. Niels Peter Høeg Hagen, 1877-1907, deltager i Danmarkekspeditionen. Sortkridt på papir. Udført af Achton Friis, 1907. 47 x 38. Inv. nr. A 9591. Alfred Lothar Wegener, 1880-1930, deltager i Danmarkekspeditionen. Sortkridt på papir. Udført af Achton Friis, udateret, ca. 1907. 44,5 x 36,5. Inv. nr. A 9592. Nikolaj Isak Jørgen Brønlund, 1877-1907, deltager i Danmarkekspeditionen. Sortkridt på papir. Udført af Achton Friis, 1906. 47 x 38. Inv. nr. A 9593. Ludvig Mylius-Erichsen, 1872-1907, leder af Danmarkekspeditionen. Sortkridt på papir. Udført af Achton Friis, udateret, ca. 1907. 49 x 40. Inv. nr. A 9594. Hans Ludvig Jensen, 1874-1948, deltager i Danmarkekspeditionen. Sortkridt på papir. Udført af Achton Friis, udateret, ca. 1907. 47 x 38. Inv. nr. A 9595.

Knud Christiansen, 1876-1916, deltager i Danmarkekspeditionen. Sortkridt på papir. Udført af Achton Friis, 1907. 47 x 38. Inv. nr. A 9596. Peter Hansen, 1877-1915, deltager i Danmark-ekspeditionen. Sortkridt på papir. Udført af Achton Friis, 1906. 47 x 38. Inv. nr. A 9597. Henning August Østerberg Bistrup, 1879-1948, deltager i Danmark-ekspeditionen. Sortkridt på papir. Udført af Achton Friis, 1907. 47 x 38. Inv. nr. A 9598. Hakon Høeg Jarner, 1882-1964, deltager i Danmarkekspeditionen. Sortkridt på papir. Udført af Achton Friis, 1907. 47 x 38. Inv. nr. A 9599. Hendrik Olsen, 1884-1917, deltager i Danmark-ekspeditionen. Sortkridt på papir. Udført af Achton Friis, 1906. 47 x 38. Inv. nr. A 9600. Carl Johan Ring, 1870-1918, deltager i Danmarkekspeditionen. Sortkridt på papir. Udført af Achton Friis, 1908. 47 x 38. Inv. nr. A 9601. Mary, f. 1972, kronprinsesse. Collage, avispapir. Udført af Gugger Petter, 2012. 190 x 150. Inv. nr. A 9603. Margrethe II, f. 1940. Olie på træplade påklæbet lærred. Udført af Harald Hansen, 1957. 139,5 x 86. Inv. nr. A 9607. Harald Herdal, 1900-1978, forfatter. Olie på lærred. Udført af Søren Hjorth Nielsen, 1928. 46 x 35,5. Inv. nr. A 9608. Poul Svanholm, f. 1933, bryggeridirektør, jurist. Olie på lærred. Udført af Mogens Hoff, 1996. 100,5 x 82. Inv. nr. A 9609. Frederik Antonio Sander, 1883-1973, bryggeridirektør. Olie på lærred. Udført af Jørgen Aagaard, 1943. 96,5 x 81,5. Inv. nr. A 9610. Benny Dessau, 1868-1937, bryggeridirektør. Olie på lærred. Udført af Herman Vedel, 1923. 77 x 64. Inv. nr. A 9611. Herbert Jerichow, 1889-1967, bryggeridirektør. Olie på lærred. Udført af Marie Haagen Müller, 1962. 100,5 x 81. Inv. nr. A 9612. Anthon Wilhelm Nielsen, 1909-1982, bryggeridirektør. Olie på lærred. Udført af Peter Greenham, 1971. 116,5 x 96,5. Inv. nr. A 9613. Poul Christian Poulsen, 1866-1934, bryggeridirektør. Olie på lærred. Udført af Herman Vedel, udateret. 103 x 80,5. Inv. nr. A 9614. Tegning af loft i Badstuen ved Frederiksborg. Udført af Ludvig Vold, ca. 1859. 19 x 25. Inv. nr. A 9615. Arkitekttegning af kassetteloft i Badstuen ved Frederiksborg. Udført af Ludvig Vold, ca. 1859. 45,5 x 55. Inv. nr. A 9616. Egetræskiste. Ca. 1600. Inv. nr. B 4647.

det nationalhistoriske museum på frederiksborg

årsskrift 2013


176 Johannes Møllehave Udført af Lars Rasmussen, 2012 Olie på træplade Foto: Kit Weiss Modstående side: Peter Gæmelke Udført af Ole Haupt, 2012 Fotografi på barytpapir


178 r e s u l ta to p gør else for å ret 1. januar — 3 1. december 2012 2012 2011 1.000 kr. Indtægter Rådighedssum fra Carlsbergfondet 15.950.000 15.400 Særbevilling fra Carlsbergfondet 3.050.000 2.063 Gaver fra andre fonde 500.000 1.675 Entreindtægter 11.191.576 8.071 Andre salgsindtægter m.m. 3.220.959 2.884 Indtægter i alt

33.912.535 30.093

Omkostninger Personaleomkostninger: Lønninger og pensioner Andre omkostninger til social sikring

14.625.965 14.749 251.288 222 14.877.253 14.971

Andre eksterne omkostninger Forbrug af særbevillinger, Carlsbergfondet Forbrug af særbevillinger, andre fonde Omkostninger i alt

13.929.037 3.050.000 500.000

13.119 2.063 0

32.356.290 30.153

Resultat før renter 1.556.245 –60 Renteindtægter 22.577 Renteomkostninger 444 22.133 86 Årets resultat Årets resultat overføres til museets egenkapital.

CVR-nr. 12 93 51 10

årsskrift 2013

carlsbergfondet

1.578.378 26


179 bal an ce p r. 3 1 . de c e mbe r 20 1 2 2012 2011 1.000 kr. aktiver Anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Værdipapirer 71.623 70 Anlægsaktiver i alt

71.623

70

Omsætningsaktiver Varebeholdninger Handelsvarer

687.730

887

Tilgodehavender Tilgodehavende hos Carlsbergfondet Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter

0 246.348 0

438 423 74

246.348

935

9.974.796

5.608

Omsætningsaktiver i alt

10.908.874

7.430

aktiver i alt

10.980.497

7.500

Tilgodehavender i alt Likvide beholdninger

passiver Egenkapital Kapital

5.447.697

3.869

Egenkapital i alt

5.447.697

3.869

Kortfristede gældsforpligtelser Bevilling til særlige projekter Anden gæld Deposita

1.123.952 4.293.917 114.931

595 2.928 108

5.532.800

3.631

Gældsforpligtelser

Gældsforpligtelser i alt

passiver i alt

10.980.497

7.500

det nationalhistoriske museum på frederiksborg

årsskrift 2013


180

ĂĽrsskrift 2013

carlsbergfondet


181

t u borgfon det

det nationalhistoriske museum pĂĽ frederiksborg

ĂĽrsskrift 2013


182

23 tuborgfondet formål og aktiviteter

Af peter moe rasmussen underdirektør, tuborgfondet

årsskrift 2013

Tuborgfondets formål er at bidrage til udvikling og gennemførelse af samfundsgavnlige aktiviteter, samt at yde støtte til dansk erhvervsliv. Den brede formåls­ formulering har løbende skabt nye muligheder for Fondet, og har gjort det i stand til at støtte alt fra foreningsliv til større forskningsprojekter. Som eksempler kan nævnes en bevilling til Flugtskydningsklubben Torshavn og Majken Schultz’ forskningsprojekt om aktiv brug af virksomhedens historie. Tuborgfondet udgiver hvert år årsskriftet ”Samfundshjælperen”, der i tekst og billeder viser Fondets alsidighed. Se www.tuborgfondet.dk

carlsbergfondet


183 Den 9. februar 1931 besluttede Bestyrelsesrådet for Aktieselskabet De forenede Bryggerier at markere 40-årsdagen for selskabets stiftelse og oprettede i den anledning Tuborgfondet med en grundkapital på 1 mio. kr. Kapitalen blev ved flere lejligheder forøget, og Tuborgfondet kunne derved, i forhold til sin samtid, udfolde sit fundatsmæssige virke for samfundsgavnlige formål. I 1991 blev Tuborgfondet fusioneret med Carlsbergfondet med sidstnævnte som det fortsættende fond. Tuborgfondet blev herefter videreført som en selvstændig afdeling for samfundsgavnlige aktiviteter. Fundatsens brede formulering har gjort det muligt for Fondet at følge med tiden. Siden Tuborgfondets grundlæggelse er der uddelt 954 mio. kr. i nutidskroner til 19.357 store og små formål. I 2012 modtog Tuborgfondet 2.421 ansøgninger og uddelte blandt disse 624 bevillinger. Tuborgfondets underfond, Tuborgs Grønne Fond, er aktivt hvert andet år. Fondet støtter almenvelgørende aktiviteter i Danmark med bevillinger på op til 15.000 kr. I 2012 modtog Tuborgs Grønne Fond 964 ansøgninger som førte til 264 bevillinger.

KFUMs Soldaterrekreation i Hvorup. Tuborgfondet har givet små 1,2 mio.kr. til indretning af 21 værelser i tre KFUMs Soldater­ rekreationshjem. Hvorup er nr. 2 i rækken, og blev indviet 1. marts 2013. Foto: Lars Horn/ Baghuset

Eksempler på Tuborgfondets bevillinger i 2012:

KFUMs Soldaterrekreationshjem (1.175.000 kr.)

Flugtskydningsklubben Torshavn modtog i 2012 en bevilling på 15.000 kr. fra Tuborgfondet. Foto: Tuborgfondet

Når danske soldater kommer hjem fra Afghanistan, sker det, at de står uden tag over hovedet. For at løse dette problem, har KFUM Soldatermission bygget 21 værelser ved kasernen i Holstebro, Hvorup og Høvelte. Til det formål bevilgede Tuborgfondet penge til indretning af værelser og opholdsrum.

Tuborgfondets Retail Award (600.000 kr.) Tuborgfondets formål er at virke for udvikling og gennemførelse af samfundsgavnlige initiativer og aktiviteter, men også at støtte dansk erhvervsliv. Derfor uddeles Tuborgfondets Retail Award til seks entusiastiske og forandringsskabende butikschefer/ varehuschefer. For at komme i betragtning skal deltagerne have passion for detail og have vist ekstraordinære og synlige resultater inden for nytænkning i butikken. Prisen var i 2012 en studierejse til Hong Kong for de seks prismodtagere.

Flugtskydningsklubben Torshavn (15.000 kr.) Det vigtigste for Tuborgfondet er, at mange mennesker får gavn af de ting, som bliver købt for pengene. En af de foreninger, der har fået glæde af dette, er Flugtskydningsklubben Torshavn. Med støtte fra Tuborgfondet har klubben anskaffet et gevær af høj kvalitet til flugtskydning for klubbens mange medlemmer samt potentielle nye medlemmer.

tuborgfondet

årsskrift 2013


184

24 aktiv brug af virksomhedens historie

Af Majken Schultz professor. Copenhagen Business School

årsskrift 2013

Nogle af de grundlæggende spørgsmål for de fleste virksomheder er, hvem de er og hvad de står for sammenlignet med andre. Hvor kommer virksomheden fra, og hvordan påvirker det, hvad den bliver fremover? Det studeres ofte som spørgsmål om virksomhedens identitet. Identiteten er uløseligt forbundet med virksomhedens oprindelse. Men den udvikler sig over tid, og store skift i virksomhedens strategi, markeder eller teknologi stiller krav til ændringer i dens selvforståelse.

carlsbergfondet


185

Udfordringer til Carlsbergs identitet

Carlsberg-øllets nye visuelle identitet, som trækker på tradition for kvalitet og tradition for ordsprog.

En af de danske virksomheder, som har udviklet sig radikalt igennem de sidste 10 år, er Carlsberg. Fra at være en ledende regional virksomhed med en solid forankring i dansk kulturarv er Carlsberg igennem en serie af omfattende opkøb blevet en langt større virksomhed, der skal agere lige hjemmevant i København, Skt. Petersborg og Chengdu. Det har udfordret Carlsbergs identitet som dansk virksomhed og startet en transformationsproces, hvor Carlsberg er ved at udvikle en identitet, som både er relevant for hele den nye langt mere globale virksomhed, og samtidig respekterer det historiske fundament for virksomheden. En af de måder, virksomheden arbejder med sin identitet på, er at formulere, hvad virksomheden kalder ”The Group Stand”. Det blev lanceret i 2010 under overskriften ”Thirst for Great”. Her har ledelsen gennem et intens samarbejde med interne og eksterne rådgivere udtrykt, hvilken fælles identitet man har ambitioner om, at Carlsberg skal udvikle fremover. ”The Stand” er tænkt som en videreudvikling af J.C Jacobsens Gyldne Ord, der stammer fra hans testamente og er indgraveret på Dipylon-porten i Valby. Hvor de Gyldne Ord havde fokus på, hvordan et fremragende bryggeri skal drives, så udtrykker den nye identitet, at Carlsberg vil opleves som en modig og ambitiøs global virksomhed, der er samlet omkring en fælles passion og tørst efter det bedste på tværs af brands, mennesker og markeder. Et af de centrale spørgsmål i identitetslitteraturen er, hvordan virksomheder inddrager deres historie i en ny formulering af virksomhedens identitet. Det spørgsmål er specielt vigtigt for virksomheder og brancher med en rig historie såsom bryg­ gerier, hvor en lang historie også er et signal om produktets kvalitet og autenticitet. Det ser vi f.eks. på Carlsbergflaskens ”København 1847” og den franske øl Kronenbourg”1664”, som er opkaldt efter året for bryggeriets grundlæggelse. For os1 har det været særligt interessant at studere, hvordan historien bliver inddraget i virksomhedens arbejdsprocesser omkring identitet. Ikke fordi det er et formål i sig selv at fortælle virksomhedens historie, men fordi udvalgte aspekter af dens historie trækkes aktivt ind i nutiden med henblik på at forme fremtiden.

Carl Jacobsens motto: Semper Ardens udhugget på Ny Carlsberg Glyptotek. Semper Ardens øl.

Et af de centrale spørgsmål i identitetslitteraturen er, hvordan virksomheder inddrager deres historie i en ny formulering af virksomhedens identitet.

Fra romersk kunstgruppe til globalt motto I Carlsbergs nye identitet refereres der til historien igennem begrebet ”Semper Ardens”, som på latin betyder ”Altid Brændende”. Det blev inddraget i den nye identitet som en kobling til den historiske arv, der sammenfatter den ambition og passion, som Carlsberg vil måles på for fremtiden. Det latinske udtryk erindrer om ølbrygningens lange historie og om den

tuborgfondet

årsskrift 2013


186 vedholdende passion, der har været drivkraften i virksomheden. samtidig hentyder det latinske til bryggerikunstens særlige magi uden at være bundet til en særlig national kultur. men ”semper ardens” har været på en lang rejse igennem historien, før det endte op som globalt motto for carlsberg. begrebet kom til carlsberg i 1885, da en berømt fransk billedhugger besøgte carl jacobsen i forbindelse med to skulpturer af de danske prinsesser, som carl jacobsen havde doneret. han og nogle kolleger havde brugt det som navn for deres kunst gruppe, da de studerende i rom. med carl jacobsens egne ord tog han umiddelbart ”det ord til indtægt”2. i lighed med mange andre af sine valgsprog, fik carl jacobsen hugget ”semper ardens” ud i granit først i 1901 over indgangen til det daværende hovedsæde for bryggeriet og senere i 1906 på bagsiden af ny carlsberg glyptotek, hvor det er flankeret af

”de gyldne ord” kaldes ordene fra j.c. jacobsens testamente, der fastlægger, efter hvilke retningslinjer han ønskede sit bryggeri drevet. the carlsberg group stand fra 2010.

årsskrift 2013

I Carlsbergs nye identitet refereres der til historien igennem begrebet ”Semper Ardens”, som på latin betyder ”Altid Brændende”. Det blev inddraget i den nye identitet, som en kobling til den historiske arv (...).

carlsbergfondet

en flamme, carl jacobsen selv og hans afdøde hustru ottilia klædt i romerske dragter. ifølge carl jacobsen udtrykte ”semper ardens” den hvileløse passion for udviklingen af brygningens kunst og senere også ”fuld fart frem”3, som påmindelse til hans sønner om, hvad det kræver at drive et bryggeri. ”semper ardens” forsvinder ud af bevidstheden i carlsberg og dukker først op igen i 1998, da en gruppe brygmestre og marketingfolk i det små er ved at udvikle, hvad der skal blive carlsbergs første højkvalitetsmikrobryg. de er på udkig efter et navn til deres projekt om ”brygmesterens drøm” og kommer i en brainstorming til at tænke på ”semper ardens”, som er indgraveret over indgangsdøren til den bygning, hvor de nu har deres laboratorier og ølsmagning. det vinder øjeblikkelig gehør hos alle implicerede og bliver fundamentet for udviklingen af en serie kvalitetsøl, der i den første tid alle er udstyret med en lille folder, der fortæller om, hvordan de gyldne ord nu videreføres i ”semper ardens”. carlsberg holder efter nogle år op med at satse på produktionen af ”semper ardens”, og den bliver afløst af ”jacobsen” som den fremmeste kvalitetsøl. men ”semper ardens” er blevet en del af kulturen hos de danske brygmestre, som både forbinder slagordet med ølbrygningens magi og bruger det til at fejre særlige præstationer sammen med deres medarbejdere. da de amerikanske konsulenter, der i 2010 hjælper carlsberg med formuleringen af den nye identitet, er på rundtur på carlsberggrunden, kan de ikke undgå at bemærke de mange indgraverede og malede ordsprog. de får fortalt, hvordan ”semper ardens” sammenfatter engagement i virksomheden, og begrebet ender med at inspirere den ambition, der kommer til udtryk i ”thirst for great”. den nye identitet bliver fortalt igennem en meget emotionel film, der vises rundt omkring i hele virksomheden — og


187 inspirerer til forskellige brug af den historiske arv, alt efter hvad der er relevant for de lokale udfordringer. Mange tænkere optaget af temporalitet, som H. Bergson, G.H Mead og M. Heidegger har fremhævet, at fortiden aldrig er afsluttet, men er lige så hypotetisk som fremtiden, og derfor altid kan bringes aktivt ind i nutiden ud fra ønsker til fremtiden. De forskellige anvendelser af ”Semper Ardens” igennem mere end et århundrede viser, hvordan historien får nyt og relevant liv, når den inddrages i forhold til en ny fremtid – hvad enten det er udviklingen af identitet for en ny type øl eller formulering af en ny global identitet for virksomheden. Forudsætningen for, at virksomheder kan bruge historien, er imidlertid, at den kan erindres og fremkaldes i nutiden. Her skaber den materialiserede og tilgængelige erindring, som Carlsbergs indgraverede motto’er — og elefanter — nogle særlige muligheder for

tioner. Vi har i et andet studie af LEGO Gruppen vist, hvordan historien var en afgørende inspirationskilde for den nye direktør, Jørgen Vig Knudstorp, da han i krisen skulle formulere en fremtidig identitet for et nyt og mere fokuseret LEGO. De fleste virksomheder er meget optaget af deres fremtid, men overser ofte de store ressourcer, der ligger i historien, fordi de opfatter fortiden som lukket og passeret. Historien om ”Semper Ardens” i Carlsberg viser, hvordan historien kan aktiveres i nutiden for at berige fremtiden.

at blive genopdaget og omfortolket af nye genera-

1922: 260.  3 Citeret i Glamann, 1996: 314.

Jeg vil gerne rette en særlig tak til Tuborgfondet, der har gjort forskningen mulig. Noter: 1 Forskningsprojektet om Carlsbergs identitet 2010-2013 omfatter professor Majken Schultz, professor Mary Jo Hatch og PhD studerende Lærke Højgaard Christiansen.  2 Citeret i Steenstrup,

Den nye identitet bliver fortalt igennem en meget emotionel film, der vises rundt omkring i hele virksomheden – og inspirerer til forskellige brug af den historiske arv (...).

Dipylonporten på Carlsberg (set fra Elefant­porten) med ”De Gyldne Ord” indgraveret i midten.


188

ĂĽrsskrift 2013

carlsbergfondet


189

pers ong a l l er i

ny carlsbergfondet

ĂĽrsskrift 2013


190

1 2 3 4 5

6

7

8

9

10

11

årsskrift 2013

carlsbergfondet


191 1 2 3 4 5

6 7 8 9 10 11

12

13

14

15 16 17

18 19

20 21

Carlsbergfondets bestyrelse Lars Stemmerik Søren-Peter Olesen Nina Smith Per Øhrgaard Flemming Besenbacher (formand) Carlsbergfondets sekretariat Lene Kyhse Bisgaard (sekretariatschef) Maria McGrail (forskningskonsulent) Esther K. Jarløv (forskningskonsulent) Anders Garrigues (økonomichef) Dorte Auken Hansen (økonomi- og ejendomskonsulent) Jens Otto Veile (kvæstor for Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet)

12

13

14

15

16

17

18

19

Carlsberg Laboratorium Ole Hindsgaul (direktør) Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Mette Skougaard (direktør) Tuborgfondet Peter Moe Rasmussen (underdirektør) Ny Carlsbergfondets bestyrelse Hans Edvard Nørregård-Nielsen (formand) Maria Fabricius Hansen Morten Kyndrup Ny Carlsbergfondets sekretariat Anne Krøigaard (sekretariatschef) Elsebeth Tvede (sekretær) Ny Carlsberg Glyptotek Flemming Friborg (direktør) Anne Marie Nielsen (vicedirektør) 20

21

Foto: Anders Sune Berg 1-11 Nana Reimers 12 Mette Marie Brondbjerg 13 Burt Seeger 14 Trine Søndergaard 15-17 Kirstine Ploug 18-19 Ole Haupt 20 Tine Bagh 21

årsskrift 2013


Aarsskrift 2013 web  
Aarsskrift 2013 web  
Advertisement