Page 1

w w w.ca r l sbergfon det.dk


ca r l sbergfon det ¡ ü rssk r i f t 201 2


carlsbergfondet · årsskrift 2012 © carlsbergfondet 2012 redaktion: lene kyhse bisgaard · anne marie nielsen · esther k. jarløv design: kontrapunkt · tilrettelægning & produktion: k grafik tryk: narayana press · isbn: 987-87-988774-8-6 carlsbergfondet h.c. andersens boulevard 35 · 1553 københavn v telefon 33 43 53 63 e-mail: carlsbergfondet@carlsbergfondet.dk www.carlsbergfondet.dk bestyrelse: professor, dr.scient. flemming besenbacher, formand professor, dr.polit. niels kærgård · professor, dr.med. søren-peter olesen professor, dr.scient. lars stemmerik · professor, dr.phil. per øhrgaard sekretariatschef lene kyhse bisgaard · regnskabschef anders garrigues kvæstor jens otto veile c a r l s b e r g l a b o r at o r i u m gamle carlsberg vej 10 · 1799 københavn v telefon 33 27 27 27 e-mail: carlslab@crc.dk · www.carlsberglab.dk bestyrelse: professor, dr.scient. flemming besenbacher, formand professor, dr.med. søren-peter olesen · professor, dr.scient. lars stemmerik t i l f o r o r d n e d e : V i c e a d m . d i r e k t ø r & CFO j ø r n p . j e n s e n senior vice president khalil younes · Professor, dr.pharm. Povl Krogsgaard-Larsen direktør: professor ole hindsgaul D e t N at i o n a l h i s t o r i s k e M u s e u m på F r e d e r i k s b o r g frederiksborg slot · 3400 hillerød telefon 48 26 04 39 e-mail: dnm@dnm.dk · www.dnm.dk bestyrelse: kabinetssekretær, henning fode, formand professor, dr.scient. flemming besenbacher · direktør per kristian madsen direktør: cand.mag. mette skougaard ny carlsbergfondet brolæggerstræde 5 · 1211 københavn k telefon 33 11 37 65 e-mail: sekretariatet@nycarlsbergfondet.dk · www.ny-carlsbergfondet.dk bestyrelse: mag.art. hans edvard nørregård-nielsen, formand lektor, dr.phil. maria fabricius hansen · professor, dr.phil. morten kyndrup tuborgfondet gamle carlsbergvej 8 · 1799 københavn v telefon 33 27 29 00 www.tuborgfondet.dk BESTYRELSE : VICEADM . DIREKTØR & CFO JØRN P . JENSEN , FORMAND PROFESSOR , DR . SCIENT . FLEMMING BESENBACHER · KONCERNDIREKTØR SØREN ISAKSEN KOMMUNIKATIONSDIREKTØR ANNE - MARIE SKOV · UNDERDIREKTØR FINN TERKELSEN UNDERDIREKTØR PETER MOE RASMUSSEN

på o m s l ag e t : Jesper christiansen: Bakkeparti i valby. 2011 foto: anders sune berg


INDHOLD

6

FORORD

c a r l sbe rgfon det

10

1

NY TYPOGRAFI FOR CARLSBERGFONDET UDEN ELEFANTER bo linnemann

18

2

r e a l ise r i ng a f u m u l ige kor r e l at ion e r j o n ata n b o h r b r a s k

22

3

det 20. århundredes kvindelige dannelsesroman l i s e b u s k- j e n s e n

26

4

M i k ro gl i a DYNAMIK V ed A l z h e i m e rs S ygd om ALICIA A . BABCOCK o g BENTE FINSEN

30

5

sk a l v i de nsk a be n væ r e p ol i t isk n e u t r a l? klemens k appel

34

6

v is u e l l e løsn i nge r for biov i de nsk a be r n e - n u o g i f r e m t i de n RIKKE SCHMIDT KJ Æ RGAARD

40

7

e n besk r i v e l se a f det da nsk e spro gs h istor i e ebba hjorth

46

8

i n dr e sk y l d e l l e r sa m f u n dsm æs sig brøst J ø r n H e n r i k P e t e r s e n o g S ø r e n Ko l s t r u p

50

9

g u l d, k ata lyse o g org a n isk k e m i troels skrydstrup

54

10

be v i l l i nge r – h e ru n de r r egnsk a b

c a r l sbe rg l a b or ator i u m

66

11

a n v e n de l ses or i e n t e r et, a m bi t iøs m a lt byg­f orsk n i ng M at s H a n s s o n o g O l e O l s e n

74

12

be r et n i ng for å r et 201 1 – h e ru n de r r egnsk a b


det nat iona l h istor isk e m use u m på f r ede r i k sb org

80

13

dron n i ng m a rgr et h e i i s 40 -å rs r ege n tj u bi l æ u m m e t t e s ko u g a a r d

92

14

ov e rv e j e n de p ort r æt t e r sine krogh

104

15

da n is cos p ort r æt­sa m l i ng søren mentz

112

16

be r et n i ng for å r et 201 1 – h e ru n de r r egnsk a b

n y c a r l sbe rgfon det

126

17

j espe r c h r ist i a n­s e ns ” ICI–h e r e r g odt at væ r e” Flemming Friborg

132

18

k u nst e n o g sa m f u n det. h v i l k e n k u nst ? h v i l k et sa m f u n d? morten k yndrup

138

19

k u nst e n at væ r e or igi na l : om opf i n ds om h ed før o g n u m a r i a fa b r i c i u s h a n s e n

144

20

k u nst gi v e r l i v på s yge h us ib hessov

154

170

21

be r et n i ng for å r et 201 1 – h e ru n de r r egnsk a b

pe rs ong a l l e r i


6

carlsbergfondet anno 2012 Af

Altid brændende i ånd og udsyn

flemming besenbacher

Siden 1. januar 2012 har jeg nydt det privilegium at være ny formand for bestyrelsen for Carlsbergfondet. Jeg går til hvervet med lige dele stolthed og ydmyghed og ser det som min væsentligste opgave at omsætte den gamle brygger J.C. Jacobsens oprindelige visioner, værdier og mål for Carlsbergfondet og for Carlsberg A/S til nytte og gavn for nutidens samfund. Carlsbergfondet er verdens første og dermed også ældste erhvervsdrivende fond. Vi blev grundlagt i 1876, og vores historie, værdier og arv forpligter. Vi skal således kontinuerligt udfordre os selv for at fastholde og udvikle den excellence, som har kendetegnet vores virke siden J.C.Jacobsen fastslog: ”Ved Carlsberg Bryggeriernes Drift skal det stadige Formaal uden Hensyn til øjeblikkelig Fordel

formand, carlsbergfondets bestyrelse

årsskrift 2012

carlsbergfondet

være, at udvikle Fabrikationen til den størst mulige Fuldkommenhed, saaledes at disse Bryggerier og deres Produkter altid kan staa som et Mønster og ved deres Eksempel virke til, at Ølbryggeriet her i Landet holdes paa et højt og hæderligt Standpunkt”. Disse ord udtrykte J.C. Jacobsens personlige stræben efter det fuldkomne. Værdierne excellence, kvalitet og Semper Ardens (Altid Brændende, der var Carl Jacobsens motto) blev født i samme ånd, og de lever videre som en evig ambition for Fondets virke og aktiviteter. Og de guider os sikkert i eksekveringen af vores formål: At støtte den videnskabelige grundforskning inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Det er et formål, som 136 år efter at brygger J.C. Jacobsen formulerede det, stadig er en afgørende forudsætning for velstand, vækst og udvikling i vores samfund.


7

Social og videnskabelig ansvarlighed i fokus I foråret 2012 har vi fornyet og forenklet Fondets fundats. Vores formål og relation til Carlsberg A/S er uændret. Men vi bruger nu et mere tidssvarende sprog til at afspejle vores rolle i forhold til vores interessenter og omverden. Den gamle bryggers ord og tanker er samtidig blevet udformet i overensstemmelse med internationale Governance-principper, og som konsekvens heraf er Carlsbergfondets direktion nu blevet til en bestyrelse. Vi tillader os at tro, at dette er helt i den gamle bryggers ånd. Han var i mange henseender forud for sin tid og eksekverede Corporate Social Responsibility (CSR) længe før, det blev ’opfundet’ ved at give overskud fra bryggeriet til samfundsnyttige aktiviteter. I Carlsbergfondet har vi udvidet dette princip til også at omfatte videnskabelig ansvarlighed, Scientific Social Responsibility (SSR). Det betyder dels, at den forskning, vi støtter, skal være visionær, nyskabende og af høj kvalitet, dels at forskningsresultater med potentiel samfundsværdi skal nyttiggøres.

Grundforskning krumtap i fremtidens vækst Gennem Carlsbergfondets historie har vi målrettet fokuseret på understøttelse af det excellente forskningsarbejde. I dag udmønter dette sig blandt andet i rejsestipendier til nyuddannede ph.d.er for at fremme internationaliseringen af dansk forskning, postdocstipendier til yngre danske forskere, tilskud til apparatur, publikationsstøtte og støtte til konferencer. Ikke mindst rejse- og postdoc-stipendierne har været et af Carlsbergfondets væsentlige virkemidler i de senere år, idet Carlsbergfondet således støtter det mest talentfulde vækstlag i dansk forskning ved at give yngre forskere mulighed for ophold ved førende udenlandske universiteter, og dermed bidrage til internationaliseringen af dansk forskning. På den vis får de unge talenter ikke blot adgang til internationale eliteuniversiteter, men også mulighed for at udfolde deres egne forskningsvisioner og -kompetencer. Erfaringerne viser, at disse startbevillinger til yngre talenter ofte er aldeles afgørende for forskernes videre karriere.

Styrket identitet og klare holdninger Med bryggerens og Fondets mantra som udgangs-

punkt har mit første mål som formand været at skærpe og styrke Carlsbergfondets profil. Det sker af flere grunde – men helt overordnet fordi vi aktivt vil medvirke til en bredere almen anerkendelse af grundforskningens betydning for det danske samfund. Derfor skal de mange resultater af den banebrydende forskning, vi støtter, gøres mere synlige. Eksemplerne på, hvad god forskning kan føre til, skal levendegøres og tale deres tydelige sprog. Ved at skabe opmærksomhed om vores indsats, overbeviser vi samfundsaktører om nytten af grundforskning og etablerer bro mellem vores aktiviteter og samfundets udfordringer i en globaliseret verden. Samtidig har de erhvervsdrivende fonde fået en ny og hidtil uset rolle i samfundsdebatten. Der er med rette fokus på, hvordan vi investerer vores midler og på, om vi i højere grad f. eks. kan være med til at imødegå de samfundsmæssige udfordringer, som det er vanskeligt at rumme inden for de statslige budgetter. Også derfor er det Carlsbergfondets opgave at synliggøre grundforskningens betydning for Danmarks fremtid. Endelig vil vi gerne blive ved med at tiltrække de mest talentfulde ansøgere og projektideer, så vi hele tiden er på absolut forkant med forskningen.

Carlsbergfondet i fremtiden En del af den aktuelle fondsdebat handler om behovet for større åbenhed og transparens i fondenes økonomi og virkemidler. Carlsbergfondet tager gerne denne udfordring op, og vi har i fornyelsen af vores kommunikation lagt vægt på at skabe større gennemsigtighed. De første synlige beviser herpå er Carlsbergfondets nye visuelle identitet, den nye hjemmeside og det nye layout af årsskriftet. Udviklingen af Fondets nye visuelle identitet er beskrevet i en særskilt artikel af professor Bo Linnemann her i årsskriftet. Vi vil i Carlsbergfondet også fremadrettet arbejde for øget åbenhed og transparens om vores virke. Vi vil styrke dialogen med andre nationale og internationale fonde om, hvorledes vi bedst støtter de mest excellente projekter og talenter, og vi vil søge nye samarbejdsmuligheder. Vi vil udvikle vores aktiviteter og udsyn i tæt dialog med det omkringliggende samfund, dets behov og dets udfordringer. Med den gamle bryggers ånd og tanker altid brændende i vores virke.

årsskrift 2012


ca r l sbergfon det


10

1

ny typografi for carlsbergfondet uden elefanter - thorvald bindesbøll tænkte ikke på stødtænder

kontrapunkt

Fra elefantport til elefantøl. Gennem historien har elefanterne været et hyppigt brugt motiv for Carlsberg. Selv i Carlsbergs logo optræder umiddelbart mange elefanttræk. Stødtænder i C’et, snablen i G’et og elefant­fød­derne i r’erne. Men tænkte manden bag Carlsbergs logo, Thorvald Bindesbøll, på elefanter, da han i 1904 tegnede den verdensberømte etikette for Carlsberg Pilsner? Designprofessor Bo Linnemann er ikke overbevist. I forbindelse med udviklingen af en ny typografi for Carlsbergfondet har Bo Linnemann nærstuderet Bindesbølls udgangspunkt. Han forventede at møde en elefant, men fandt en humleplante.

årsskrift 2012

carlsbergfondet

Af bo linnemann arkitekt og designer,


11

C

arlsbergs logo er et bevis på, hvor langtidsholdbart godt håndværk kan være. Alle kan fremkalde den karakteristiske svungne form af Carlsbergs logo, når navnet nævnes. Navnetrækket har holdt i over 100 år og bliver i dag opfattet som et tidløst mesterværk, til trods for at det åbenlyst er et produkt af sin tid. Op igennem det 20. århundrede har designere forsigtigt moderniseret Carlsberglogoet for at værne om kvaliteterne ved det go­ de håndværk og ikke mindst for at bevare dets værdi. Da Kontrapunkt og jeg blev bedt om at udvikle ny typografi og visuel identitet for Carlsbergfondet, var vores ambition at søge tilbage til udgangspunktet for Carlsbergmærket. Vores tanke var at lade den idé, som i sin tid havde inspireret Thorvald Bindesbøll, også være inspiration for arbejdet for Carlsbergfondet. Til grund for alt godt design ligger en klar og tydelig idé. Men hvad var den oprindelige idé bag Bindesbølls etikette? Hvad havde inspireret ham? Det startede som en strøtanke, men blev over tid til et mindre forskningsprojekt, der udover besøg i Designmuseum Danmarks og Carlsbergs egne arkiver også involverede samtaler med førende danske Bindesbøll-eksperter som lektor og forsker i skriftdesign Steen Ejlers, biblioteks- og forskningschef ved Designmuseum Danmark Lars Dybdahl og Carlsbergs arkivar Ulla Nymand.

Øverst t.v. ses Thorvald Bindesbølls etiketdesign fra 1902. Humlefrug­tens omrids ses i den grønne ovale form. Derfra kommer ”ørerne” i den nuværende etikette. I 1897 tegnede Bindesbøll en rekt­angulær etikette, hvor en version af logoet, som vi kender det fra i dag, optræder for første gang. Hans seneste version fra 1904 (øverst t.h.) blev anvendt næsten uforandret, indtil den blev moderniseret i 1980

Jagten på inspirationskilden Over tid har Carlsbergs logo ændret karakter. Det ses tydeligt, når man studerer de mange forskellige versioneringer af Carlsbergs etikette. Desværre har de fleste ændringer betydet kvalitetsforringelser og sløret billedet på den oprindelige idé bag logoet. Fra 1904 frem til 1980 er designændringerne nænsomme. Men kigger man en ekstra gang på det nuværende logo, er stødtanden, snablen og halen i bogstaverne blevet så markante, at elefantmetaforen oplagt dominerer som den grundlæggende idé. Selv i Carlsbergs designmanual bliver elefanten i dag kanoniseret og gjort til inspirationen for Carlsbergs logo. Angiveligt fordi elefanten også knytter an til virksomhedens værdigrundlag, og fordi man i alle større virksomheder søger historier, der fortæller os om varemærket. Og historien om elefanten er en god historie. Men der er også humle – den bærende ingrediens i ølbrygningen. Humlebladet, der i Carlsberglogoet svæver over r’et som kronen på værket og sætter bogstaverne i et organisk lys. Vi har altså ikke én visuel motor for Carlsbergs logo – men to. Elefanten og humlen. Og hvis Thorvald Bindesbøll arbejdede som enhver anden designer, ville han aldrig vælge at have mere end én inspirationskilde. Det fortæller min arbejdserfaring mig. Populært sagt; det må være enten dyret eller planten, der driver værket.

I Carlsbergs designmanual udråbes elefanten som inspiration.

Upraised elephant foot

Elephant tusk

Elephant foot

Elephant trunk

carlsbergfondet

Elephant foot

årsskrift 2012


12

Thorvald Bindesbøll var optaget af planter – ikke dyr. Flora men ikke fauna.

Bindesbøll var pioner inden for den danske skønvirke, hvilket kan ses i hans mange værker, hvor de levende former og figurer går igen. Internationalt fik andre store sam­tidige varemærker som Coca-Cola og Pilsner Urquell også logoer, som var præget af tidens æstetik. Lig­heden mellem disse logoer og Carlsbergs er slående. I detaljen fra Bindesbølls plakat for Badeanstalten Gamma ses tydeligt den samme bølgeform som i skrivesvinget under Carlsberg-logoet.

Dyr eller plante Det er en nærliggende tanke at forestille sig, at sønnen Carl Jacobsen havde en finger med i spillet. Det var Carl Jacobsen og ikke faderen J.C. Jacobsen, som i 1901 (tre år før Bindesbølls sidste etikettedesign) opførte de fire kæmpe granitelefanter, der stadig troner i porten til Carlsberg. Også dørhåndtagene til Ny Carlsbergs hovedkontor er prydet af elefanter. Det er værd at fremhæve, at både elefanter og andre eksotiske dyr fra Asien var et yndet motiv for tidens tænkere og kunstnere. Thorvald Bindesbøll var derimod optaget af planter og blomster – ikke dyr. Flora, men ikke fauna. Bindesbøll var pioner inden for den danske skønvirke, hvilket kan ses i hans mange værker, hvor de levende former og figurer går igen. Da han tegner Carlsbergs etikette, er netop skønvirken på sit højeste og står som en tydelig modpol til industrialiseringen. Inspireret af europæiske bevægelser, som den tyske Jugendstil, den franske Art Nouveau og den britiske Arts and Craft, var floraen det primære omdrejningspunkt for tidens kunstnere, kunsthåndværkere og arkitekter. De påskønnede svungne organiske former i alt fra bygninger, møbler og keramik til ornamenteringer og bogstaver.

årsskrift 2012

carlsbergfondet


14

Humlen ved det hele Kerneingrediensen i øl er humle. Humlen afbalancerer smagen og bestemmer øllets aroma. I Carlsbergs logo går humlen igen som det afbalancerende, visuelle element. Humlebladets placering øverst i højre hjørne sikrer, at kompositionen ikke vælter. Netop denne betragtning ledte mig til at studere de første videnskabelige tegninger af humleplanten af den svenske biolog og botaniker Carl von Linné (1707-1778). I Linnés smukke, kolorerede tegninger træder humleplantens fysiognomi tydeligt frem. Sammenlignes tegningen af humlen med Bindesbøll-mærket, er ligheden slående. Det forklarer tydeligt bogstavernes sving og kurver. Linnés detaljering af blomsten og planten og Bindesbølls bogstaver og ornamenteringer er faktisk så sammenfaldende, at Bindesbølls mærke genopstår som en fuldstændig aftegning af humleblomsten.

Humlen som inspiration. Det er tydeligt, at humlens former har været en stærk inspirationskilde for Bindesbøll. Mange af plantens detaljer går igen i Carlsbergs logo – ligesom i Fondets nye typografi.

Det blev dermed også tydeligt for mig, at Carlsbergs logo over årene var blev mere og mere elefantiseret. Hver designmæssig justering havde lagt et lille lag elefant til. Senest i 1980, hvor bogstaverne får tilført seriffer (fødder), som nærmest cementerer logoets tilknytning til elefantmetaforen. Det ledte mig på sporet af, at det slet ikke var elefanten, som var den oprindelige inspirationskilde til designet – og at elefanten slet ikke hører hjemme her. Og efter selv at have tegnet den seneste version af Carlsbergetiketten og dermed fået det ind under hu-

årsskrift 2012

carlsbergfondet

den, fik jeg idéen til, at det var humleplanten, som rent faktisk havde været det oprindelige udgangspunkt for Bindesbøll. Jeg studerede også andre af Bindesbølls værker fra samme tid – plakater, tryksager og andre etiketter – og ikke mindst hans keramik. Det er tydeligt, at Carlsberglogoets former er udsprunget af det formsprog, der optog ham i de år – ja, måske igennem hele hans virke. Til min store begejstring havde jeg nu forstået humlen ved det hele. Tingene begyndte at hænge sammen og gå op i en højere enhed. Linnés flora-tegninger, Bindesbølls håndværk, andre logoer fra skønvirketiden og førende eksperters holdninger bakkede min konklusion op. Det er humlen og ikke elefanten, som var den oprindelige muse for Bindesbøll.

Elefantfri typografi I efteråret 2011 startede Kontrapunkt med at udvikle en ny, markant visuel identitet for Carlsbergfondet. Fondets nye logo består udelukkende af bogstaver – ligesom Bindesbølls. Og bogstaverne er blevet udviklet til en komplet typografi, som fremover vil tegne Fondets identitet i alle skrevne budskaber. Det er den skrift, du læser lige nu. Den nye skrift – kaldet ”Carlsbergfonten” – er en antikvaskrift med respekt for bryggeren J.C. Jacobsens fascination af Rom. Det klassiske udgangspunkt er dog omsat til et moderne udtryk, der tegner sig ind i vores tid. Det er en skrift med fødder og stor kontrast,


15

I fondets nye logo gemmer der sig en lille diskret hilsen til den siddende fondsbestyrelses værdsættelse af nøjsomhed, som jo også var en af bryggeren J.C. Jacobsens kardinaldyder.

der på én gang gør den monumental og samtidig velegnet til større tekstmængder. Zoomer man ind på hvert bogstav, træder organiske kurver og detaljer frem og refererer til Bindesbølls humleplante og dermed til Carlsbergs logo. En umiskendelig del af Bindesbølls typografiske sprog var hans trang til at lade bogstaverne forene sig i ligaturlignende billeder. Kunne man spare plads, blev bogstaverne respektløst lagt ind under eller over hinanden. På samme måde gemmer der sig i fondets nye logo en lille diskret hilsen til den siddende fondsbestyrelses værdsættelse af nøjsomhed, som jo også var en af bryggeren J.C. Jacobsens kardinaldyder. Et enkelt bog-

stav (s’et) er formindsket og trukket ind over et andet (l’et) for ikke at ødsle med pladsen. Elefanter – dem er der ikke skyggen af.

Bo Linnemann er medstifter, partner og kreativ direktør i designog brandingbureauet Kontrapunkt. Bo Linnemann er uddannet på Kunstakademiets arkitektskole i København, hvor han i en årrække var professor og leder af Institut for Design. Siden begyndelsen af 1980’erne har Bo Linnemann påvirket dansk og international design og er blevet tildelt mere end 16 nationale og internationale designpriser. Carlsbergfondets nye visuelle identitet er udviklet af Bo Linnemann i samarbejde med Kontrapunkts kreative team.

carlsbergfondet

årsskrift 2012


18

2 realisering af umulige korrelationer en realistisk forsøgsopstilling til tests af bells ulighed

Barcelona

På trods af 40 års forsøg mangler vi stadig et eksperiment, som definitivt påviser eksistensen af ikke-lokale korrelationer. Vi har udviklet en idé til en forsøgs­opstilling, som måske kan muliggøre sådan et eksperiment. De ikke-lokale korrela­t ioner finder anvendelse i nye informationsteknologier, f.eks. ultrasikker kvantekryptering, og bryder med den intuitive idé om, at fysiske størrelser eksisterer uafhængigt af, om vi måler dem.

årsskrift 2012

carlsbergfondet

Af jonatan bohr brask postdoctoral researcher icfo – institute of photonic sciences castelldefels,


19

L

ad os forestille os to modstandere af et grumt, dystopisk diktatur. De har brug for at udveksle beskeder udenom Generalens hemmelige politi. Det eneste udstyr, de kan få fat i, er imidlertid stjålet fra det hemmelige politi selv. De kan ikke vide, om der er fusk med udstyret; om det er manipuleret til at overvåge dem. Kan de på en eller anden måde sikre sig, at deres beskeder ikke aflæses? Svaret er ’ja’, hvis apparaterne er baseret på kvantemekanisk ikke-separabilitet og kan bryde en såkaldt Bellulighed. Disse uligheder har deres navn efter John Bell, som introducerede den første i 1964 og viste, at det var muligt eksperimentelt at skelne mellem to beskrivelser af naturen (hvis berømteste fortalere var henholdsvis Albert Einstein og Niels Bohr) – en hvor fysiske størrelser er virkelige og eksisterer uafhængigt af målinger, og en hvor det målte ikke kan tillægges nogen bestemt værdi, før målingen udføres. Vores arbejde handler om at finde en realistisk metode til at bryde en Bellulighed. Det vil muliggøre et eksperiment, som kan afgøre det gamle spørgsmål om, hvilken beskrivelse af naturen der kommer sandheden nærmest, og som samtidigt vil være et første skridt i retning af nye kommunikationsteknologier baseret på kvantemekanik.

Lamper, knapper og kasser – et tankeeksperiment For at forstå, hvad en Bellulighed er, må man først tænke over, hvordan grundlæggende fysiske begrænsninger påvirker eksperimentel data. Vi kan tage det simplest mulige eksperiment, illustreret i Fig. 1. Alice og Bob har hver et helt enkelt apparat – en kasse med to knapper og to lamper. Når en knap trykkes ned, lyser en

lampe. Det kan være forskelligt, hvilken lampe der lyser, hver gang den samme knap trykkes ned. Eksperimentet består nu i, at Alice og Bob hver vælger en knap, trykker, og skriver ned hvilken lampe, der lyste. Når den grønne lampe lyser, noterer de +1, for den røde -1. Det gentager de et antal gange; hver gang vælger de tilfældigt en knap. Når de er færdige kan de sammenholde deres data. De har så en tabel som vist på figuren. Ved hjælp af tabellen kan Alice og Bob nu for hver runde udregne produktet af deres udfald. Hvis Alice har fået -1 og Bob +1 får de f.eks. –1∙1= –1. Lad os kalde produktet for P. Alice og Bob tager gennemsnittet P00 af P for alle de runder, hvor de begge valgte knap 0, og ligeledes beregner de gennemsnittene P01 , P10, P11. Til sidst udregner de

Fig. 1 Tankeeksperiment: I hver runde noterer Alice og Bob hvilke lamper, der lyser, når de trykker på knap­ perne på deres apparater. De genererer på den måde en tabel af korreleret data.

S = P00 + P01 + P10 – P11. Hvor stor kan S blive? Hvert af leddene P00 etc. i S er positive, hvis Alice og Bob for det meste får det samme udfald for den tilsvarende kombination af knapper, og negative hvis de for det meste får forskellige udfald. For at maksimere S gælder det derfor om at få Alices og Bobs udfald til at være korrelerede, medmindre de begge vælger knap 1 – så skal de være antikorrelerede (fordi sidste led har negativt fortegn). Hvis apparaterne har indbyggede instruktioner, som bestemmer udfaldene ud fra begges valg af knap, f.eks. ”når Alice og Bob begge trykker 1 fås 1 for Alice og -1 for Bob, ellers giver alle udfald +1”, så er det nemt at se, at S kan antage den maksimale værdi 4. Men lad os nu gøre en enkelt antagelse: Lad os antage, at (ANT) Alices apparat ingen information har om Bobs valg af knap, og omvendt. Instruktionerne i Alices maskine kan nu kun afhænge af hendes egne valg, dvs. de består i at fastlægge værdier ±1 for hendes udfald for hver knap, og

carlsbergfondet

John Bell viste, at det var muligt eksperimentelt at skelne mellem to beskrivelser af naturen – en hvor fysiske størrelser er virkelige og eksisterer uafhængigt af målinger, og en hvor det målte ikke kan tillægges nogen bestemt værdi før målingen udføres.

årsskrift 2012


20

fektiviteten er under en vis tærskelværdi, som afhænger af det konkrete eksperimentelle design, kan forhåndsbestemte instruktioner ikke længere udelukkes. Det er teknologisk meget krævende at overholde disse to betingelser (ANT og tilstrækkelig effektivitet) på samme tid. På trods af at de første tests af Belluligheder blev udført for ca. 40 år siden, er det endnu ikke lykkedes i noget eksperiment at opfylde begge krav samtidigt, selvom de er blevet opfyldt hver for sig i forskellige forsøgsopstillinger. Lys vekselvirker kun svagt med omgivelserne og kan sendes over lange afstande med relativt lille tab. Samtidigt kan lys detekteres hurFig. 2 Blåt laserlys omdannes i en ulineær krystal til to stråler af rødt lys, som sendes til Alice og Bob. Hos Alice og Bob blandes lyset med endnu en laserstråle og måles v.h.a. en fotodetektor.

ligesådan for Bob. Det er nemt at tjekke, at S højst kan blive 2. Selv hvis man ændrer strategien fra runde til runde, kan man ikke gøre det bedre (den skeptiske læser opfordres til at forsøge!). For ethvert eksperiment som opfylder antagelsen (ANT) har vi altså S<=2. Dette er det mest berømte eksempel på en Bellulighed. Overraskelsen er nu, at i kvantemekanikken kan uligheden brydes. Hvis de to apparater deles om en såkaldt ikke-separabel tilstand forudsiger kvantemekanikken, at det er muligt med Alice og Bobs data at nå S = 2 2 = 2.828... Når uligheden bliver brudt betyder det, at eksperimentet ikke kan forklares ved nogen teori, hvor Alices og Bobs udfald er fastlagt ved en forhåndsbestemt strategi, og som opfylder antagelsen (ANT). Vi siger, at korrelationerne i eksperimentets data er ikke-lokale.

Svært at realisere det umulige

Forsøgsopstillingen er nærmest den simplest tænkelige og opnår alligevel en optimal tærskelværdi.

årsskrift 2012

Mange eksperimenter har forsøgt at påvise de ikkelokale korrelationer, som kvantemekanikken forudsiger, og der er også gode indikationer på, at Belluligheder er blevet brudt. I eksperimenterne arrangerer man det sådan, at antagelsen (ANT) følger af, at intet signal kan bevæge sig hurtigere end lysets hastighed. Hvis vi sørger for, at Alices udfald sker så kort tid efter Bobs valg af knap, at lys ikke kan nå fra Bob til Alice, så er uafhængigheden af de to begivenheder garanteret. Et brud på en Bellulighed betyder derfor, at enten er der noget, som bevæger sig hurtigere end lyset – hvilket strider mod praktisk talt alle eksperimentelle tests – eller også er forhåndsbestemte instruktioner for Alices og Bobs udfald udelukket. På grund af lysets høje hastighed kræver det hurtige detektorer og en god afstand mellem parterne at overholde (ANT). Samtidigt skal detektorerne og kilden, som producerer den ikkeseparable tilstand, være tilstrækkeligt effektive. Når ef­

carlsbergfondet

tigt. Det er altså fordelagtigt at arbejde med lys, når man vil overholde (ANT). Det er imidlertid problematisk at detektere lyset effektivt, og kilder, som producerer ikke-separable tilstande, har også begrænset effektivitet. For enkelt-atomer eller -ioner fanget i en optisk eller elektrisk fælde kan man måle med meget høj effektivitet, men det er på den anden side svært at skabe ikke-separable tilstande mellem to atomer, med­ mindre de er tæt på hinanden, og dermed svært at overholde (ANT). Derfor er det udfordrende at finde et eksperimentelt design, som tillader en tærskelværdi for effektiviteten, der kan realiseres med de kilder og detektorer, som er tilgængelige i moderne laboratorier.

En simpel idé som fungerer Vi har udviklet et nyt eksperimentelt design, som sænker tærskelværdien for effektiviteten betydeligt, og som baserer sig på en simpel ikke-separabel tilstand af lys. Vores design benytter en kilde, som producerer par af fotoner, altså lyspartikler. En laserstråle med høj energi (blåt lys) sendes gennem en ulineær krystal, som vist på Fig. 2. I krystallen kan en blå foton omdannes til to fotoner med lavere energi (rødt lys), som udsendes i hver deres retning. Processen sker med lille sandsynlighed, og der er således mulighed for at danne nul, et, eller to, osv. røde fotonpar. Antallet af par kan variere, men antallet af fotoner er altid ens i de to retninger. Kvantemekanikken forudsiger, at de to stråler af rødt lys vil antage en ikke-separabel tilstand. Den ene røde stråle sendes nu til Alice og den anden til Bob. I Alices og Bobs laboratorier blandes lyset fra kilden med strålen fra endnu en laser på et halvgennemsigtigt spejl og måles. I hver runde indstiller de hver styrken og fasen af deres laser og noterer, om detektoren registrerer en foton eller ej. Laserens styrke og fase spiller rollen som ’knap’ og detektorens to udfald (klik/ intet klik) som ’lampe’ i Fig. 1.


21 Med denne simple opstilling regner vi os frem til en god tærskelværdi for effektiviteten – vi kan tåle op til 33.3% tab, inklusive tab i kilden og detektorerne. Samtidigt kan vi bevise, at vores tærskelværdi er optimal – ingen test, hvor Alice og Bob har ens tab, kan opnå en bedre tolerance. Vores design er i den forstand meget lovende. Forsøgsopstillingen er nærmest den simplest tænkelige – generering af fotonpar i en ulineær krystal er en standardteknologi i moderne optiklaboratorier – og opnår alligevel en optimal tærskelværdi. Kigger man på effektiviteten af moderne kilder og detektorer kan man se, at 33,3% i dag er meget tæt på at kunne realiseres. Sammen med andre nylige fremskridt indenfor optiske Bell tests tyder det på, at der er gode muligheder for i en nær fremtid at gennemføre den første definitive test af en Bellulighed, si­den John Bell fremsatte sin idé for næsten 50 år siden. Som et alternativ til den rent optiske test, har vi

Bobs udfald udelukket. Det er derfor umuligt for andre end dem selv at ligge inde med viden om deres data, fordi en sådan viden ville være ensbetydende med instruktioner. De kan nu benytte deres tabel til at generere en krypteringsnøgle, som kan bruges til at udveksle sikre beskeder. Dette intuitive argument er indenfor de seneste år blevet eftervist matematisk, sammen med andre såkaldte apparat-uafhængige protokoller. Fælles for disse anvendelser er, at Alice og Bob ikke behøver nogen viden om hvordan eller af hvem deres apparater er fremstillet, så længe de bare bryder en Bellulighed. En eksperimentel eftervisning af et brud vil være første skridt på vej mod en realisering af disse nye informationsteknologier. Samtidigt har Alice og Bob lært noget fundamentalt nyt om naturen: De fysiske størrelser, som svarer til knapperne på deres apparater, kan ikke tilskrives nogen værdi, før målingerne udføres (hvis den specielle relativitetsteori holder).

desuden vist, at tærskelværdien kan forbedres yderligere, hvis Alice i stedet for lys måler på et enkelt atom, som illustreret i Fig. 3. Atomets tilstand kan måles med meget høj effektivitet (så Alice har nu mindre tab end Bob). Ved at eksitere atomet med en laserpuls skabes en ikke-separabel tilstand mellem atomet og en lyspuls, som sendes videre til Bob, der måler på samme måde som før. I denne opstilling kan vi tåle op til 56% tab mellem atomet og Bob. Belluligheden kan altså brydes, selv når over halvdelen af fotonerne går tabt. Det er temmelig krævende at opnå en god kobling mellem atomet og det udsendte lys, men i de mest moderne eksperimenter med atomer i optiske fælder nærmer man sig nu dette tal. Samtidigt er tærskelværdien i dette tilfælde ikke optimal – det er muligt, at den kan sænkes yderligere. Dette asymmetriske design er derfor et interessant supplement til det rent optiske.

Dette er et brud med den gængse tænkning i fysik før kvantemekanikken og vel også med de fleste menneskers intuitive opfattelse af verden. Fysikere i dag er ikke i tvivl om, at den kvantemekaniske forudsigelse er korrekt, men det er alligevel vigtigt at efterprøve den med et definitivt eksperiment. Måske vi kan komme lidt nærmere et svar på Mermins berømte spørgsmål: Er månen der, når ingen kigger på den?

Note At intet kan bevæge sig hurtigere end lyset følger af den specielle relativitetsteori, som mange tests bekræfter. Nye resultater fra neutrinoeksperimentet OPERA peger på et brud med den, men på nuværende tidspunkt ser det ud til, at der kan være tale om en teknisk fejl i eksperimentets GPS-forbindelse.

Sammen med andre nylige fremskridt tyder det på, at der er gode muligheder for at gennemføre den første definitive test af en Bellu­lighed siden John Bell fremsatte sin idé for næsten 50 år siden.

Fig. 3 Alice har et enkelt atom fanget i en fælde mellem to spejle. Lys udsendes fra atomet og videre til Bob. Alice kan måle tilstanden af sit atom med høj effektivitet (hendes måleudstyr er ikke vist).

Ny tænkning, ny teknologi Lad os til sidst vende tilbage til vores oprørere. Hvordan kan et brud på en Bellulighed hjælpe dem til at sikre sig imod aflytning? Vi kan tænke os at oprørerAlice og -Bob (i hver deres sikre skjulested) ved hjælp af to apparater genererer en tabel som i Fig. 1, der bryder en Bellulighed, mens de sørger for at overholde (ANT). Så er forudbestemte instruktioner for Alices og

carlsbergfondet

årsskrift 2012


22

3 det 20. århundredes kvindelige dannelsesroman

forsk. stip., dr.phil.

Dannelse var et centralt begreb i det 19. århundredes borgerligt demokratiske samfund. Periodens nye hovedgenre, dannelsesromanen, udfoldede individuelle dannelsesforløb, som læserne kunne genkende sig selv i og lære af.

årsskrift 2012

carlsbergfondet

Af lise busk-jensen


23

Den nye kvinde i Blæksprutten. I det 20. århundrede fik kvinderne år for år større dele af det offentlige liv som virkefelt. Litteraturen, videnskaben, politikken, kirken, overalt trængte de sig frem. I 1952 tegnede Herluf Jensenius feminismens stormtropper frit efter Delacroix’ billede fra 1830-revolutionen i Paris. Bodil Koch i præstekjole, Xenia Jernbo, den første kvindelige stationsforstander med fløjte og afgangsflag, Lis Groes med den feministiske fane, Ingeborg Hansen med Landstingets formandsklokke og Lis Jacobsen med en af sine ordbøger, der inkluderede det nye bolle å. Forrest nedlægges en læge med den forældede svangerskabslov i hånden, mens andre repræsentanter for den mandlige magtelite flygter duknakkede. Yderst til højre sidder Thit Jensen og rører stormtrommen, så både storken (moderskabet) og amor (kærligheden) bliver skræmt.

I

middelalderen havde personlighedsudviklingen et religiøst indhold. Mennesket måtte rense sig på sin odyssé gennem det jordiske liv for til slut at fremstå som det kunstværk, Gud havde forestillet sig. Med oplysningstidens sekularisering blev denne personlighedsudvikling til en dannelsesproces, som skolegang og universitetsstudier varetog. Dannelse blev et nøglebegreb i det tidlige 1800-tal, hvor det stivnede stændersamfund var i opbrud. Som alternativ til revolutionens ragnarok skulle talentfulde borgere uanset deres baggrund kunne tilegne sig den viden og personlighed, det krævede for at bidrage til samfundslivet i uddannelsessystemet og administrationen. ‘Bildungs’-begrebet introduceredes i tysk intellektuelt liv som den anskuelse, at æstetisk sans er den bedste indgang til moralsk og politisk indsigt. At det skønne er vejen til det gode og det sande var en central tanke for Humboldt, da han grundlagde Berlins universitet i 1810. Ideerne fik litterær form i dannelsesromanen. Den fortæller historien om en ung mand, der i kamp med tilværelsens hårde realiteter tilegner sig mangfoldige livserfaringer, oplever venskab og kærlighed, modgang og sorg, før han slutteligt finder sig selv og

bliver klar over sin opgave i verden. Der var tæt forbindelse mellem de samfundsmæssige institutioner, der varetog individets dannelsesproces, og dannelsesromanen, der gennemspiller individuelle dannelseshistorier på en måde, som læserne både kunne identificere sig med og tage ved lære af. De førende forfattere skabte ikke kun prototypiske udtryk for tidsånden. De var også opdragere, psykoterapeuter og i bedste fald åndelige vejledere for deres samtidige.

Kan kvinder skrive dannelsesromaner? Franco Moretti hævder i The Way of the World, 1987, at kvinder ikke kunne være hovedpersoner i dannelsesromaner, fordi deres liv var begrænset til den hjemlige sfære. Den kvindelige dannelsesroman skulle med andre ord ikke findes. Han støtter sig på det historiske forhold, at mænd og kvinder levede i adskilte sfærer i 1800-tallets borgerlige samfund. Det offentlige dannelsesprogram var en rettesnor for opdragelsen af de unge mænd, der skulle indtage positioner i det offentlige liv, hvor kvinderne kun deltog som tilskuere. Tilsvarende handler dannelsesromanen om unge mænds livshistorier, hvor kvinderne kun optrådte som mulige partnere. I 1800-tallets mandlige dannelsesroman er

carlsbergfondet

årsskrift 2012


24 forskellen mellem de to køns situation også slående forskelligt udfoldet. Den mandlige hovedpersons historie begynder i hans barndom, mens kvindens historie ofte begynder med ægteskabet; manden får en uddannelse, mens kvinden ingen får; manden tager til storbyen, mens kvinden bliver hjemme i familien; manden skal finde en måde at forsørge sig selv på, mens kvinden skal finde en forsørger; manden har mindst to kærlighedsaffærer, mens kvinden absolut ingen har. Kvindelitteraturforskning har på den baggrund diskuteret, om dannelsesromanen kan have en kvindelig hovedperson og udfolde en kvindelig livshistorie. Konklusionen er, at eftersom modsætningen mellem helt og omverden historisk set var forskellig for de to køn, måtte det resultere i forskellige varianter af dannelsesromanen, hvilket omvendt ikke betyder, at kvinderne ikke gennemlevede et dannelsesforløb. Jeg har i min forskning i 1800-tallets kvindelige forfattere vist, at de i høj grad analyserede konflikterne i den kvindelige erfaringsverden og formede dem litterært som kvindelige dannelseshistorier. Deres romaner opfylder således de almene kriterier for, hvad en dannelsesroman er, selv om de på mange måder adskiller sig fra de typiske mandlige repræsentanter for genren. I Romantikkens forfatterinder, 2009, har jeg demonstreret, hvordan romantikkens kvindelige dannelsesroman i Danmark og internationalt skilte sig ud fra den mandlige gennem sit fokus på de særlige kvindelige livsforhold i familie, ægteskab og samfund med ægteskabsromanen, guvernanteromanen og emancipationsromanen som genrevarianter.

Dannelse og modernitet I det 20. århundrede er dannelsesbegrebet kommet under kritik for at være traditionsbevarende, ligesom mange modernistiske forfattere har sprængt dannelsesromanens rammer og kastet sig ud i formeksperimenter, der skal afspejle livshistoriens opløsning og subjektets fragmentering. De kvindelige romanforfattere har imidlertid i den samme periode ofte haft påfaldende succes med at videreudvikle dannelsesro-

manen, således at den på en tidssvarende måde udtrykker de ændrede kvindelige livserfaringer. Det hænger formentlig sammen med, at kvinderne endnu havde så meget at kæmpe for – og imod – i de moderne samfund, at de fandt det mindre påkrævet at opløse subjektet end at finde deres egen subjektivitet. Det er min hypotese, at de tre varianter af dannelsesromanen, som jeg fandt i 1800-tallet, er videreført i moderniseret form, idet enten det ægteskabelige samliv, den harmoniske forening af moderskab og arbejde eller kampen for at finde en kunstnerisk identitet fortsat er dannelsens mål, mens betingelserne for og midlerne til at nå disse mål har ændret sig. Kvinderollens markante ændring gennem det 20. århundrede skete i tæt samspil med de kvindelige forfattere. De blev fremtrædende skikkelser i den offentlige debat som talerør for den nye kvinde, og de ydede væsentlige bidrag til at mobilisere den kvindelige selvbevidsthed og give den et fremadrettet og dynamisk indhold. Denne position ses af deres overordentlige popularitet og deres ofte skandaleombruste virksomhed som aktivister for den ene eller den anden sag. De formulerede vitale problemer omkring seksualitet, skilsmisse og psykiske lidelser, længe før de blev taget op politisk eller gjort til genstand for videnskabelige studier. Den kvindelige dannelsesroman var desuden beslægtet med selvbiografien og erindringsgenren, idet flere forfatterinder gennemskrev de samme forløb i romanens og erindringens form. Hvor mændene tidligt sofistikerede romanformen og kastede sig ud i æstetiske formeksperimenter, fastholdt kvinderne i højere grad dannelsesromanens oprindelige problemorienterede og erfaringsformidlende karakter. Det er sikkert en grund til, at de altid har tiltrukket mange læsere, ligesom det har fornyet genren at se kvinder i traditionelle manderoller.

Emancipation og identitet Den tidligste periode, 1900-40, var emancipationsperioden. Agnes Henningsen, Thit Jensen og Karin Michaëlis beskrev den frisatte kvindelige erotiks skæbne og hustruens undertrykkelse i ægteskabsromanen. I

I det 20. århundrede er dannelsesbegrebet kommet under kritik for at være traditionsbevarende, ligesom mange modernistiske forfattere har sprængt dannelsesromanens rammer og kastet sig ud i formeksperimenter, der skal afspejle livshistoriens opløsning og subjek­tets fragmentering.

årsskrift 2012

carlsbergfondet


25

Agnes Henningsen deltog helhjertet i det moderne bohêmeliv. Hun var en erotisk frigjort, produktiv forfatter og mor til fire børn, der levede i et åbent ægteskab. I romanen Kærlighedens årstider, 1927-30, og siden i otte erindringsbind skildrede hun dette nye pigeog kvindelivs muligheder og konflikter. Tegning af L. Find i Illustreret Tidende, 1901

Kvinderollens markante ændring gennem det 20. århundrede skete i tæt samspil med de kvindelige forfattere. De blev fremtrædende skikkelser i den offentlige debat som talerør for den nye kvinde, og de ydede væsentlige bidrag til at mobi­lisere den kvindelige selv­bevidsthed og give den et fremadrettet og dyna­misk indhold.

sporet efter guvernanteromanen kortlagde forfatterinderne den udearbejdende kvindes konflikt mellem social magt og erotisk afmagt, mens kunstnerromanen udfoldede visionen om at emancipere det kvindelige sprog. Forfatterinderne tog i nogen grad den modernistiske stil til sig, som Virginia Woolf samtidig opdyrkede. Karen Blixen, der aldersmæssigt tilhører generationen, forskød kønssynsvinklen til den globaliserede verdens kulturelle og etniske modsætninger, eller hun gik bag om kvindebevægelsen for at undersøge den traditionlle kvindeligheds potentialer. Perioden 1940-70 flyttede fokus fra kvindekamp til selvanalyse. Emancipationen forblev på dagsordenen, men blikket rettedes indad under indtryk af psykoanalysen og eksistentialismen. Med begrebet om kvinden som ‘det andet køn’ satte Simone de Beauvoir dagsordenen for diskussionen om den frie kvindes selvopfattelse. Tove Ditlevsen, Sonja Hauberg og Elsa Gress skildrede en hjemlig kvindelighed tømt for forventninger, med falmede samfundsmæssige udviklingsmuligheder og et identitetsmæssigt tomrum. Efter 1970 ville den første bølge af rødstrømpelitteratur, forfattere som Bente Clod, Jette Drewsen og Vita Andersen, offentliggøre det private for endegyldigt at vende vrangen ud på familien. Den efterfulgtes

af dyberegående psykologiske analyser af moder/datter-forholdet og kærlighedsforholdet mellem socialt ligestillede parter. Kirsten Thorup har skabt en genuin feministisk naturalisme med sin sammenkædning af social og erotisk rodløshed, mens Katrine Marie Guldagers og Christina Hesselholdts orientering mod familiære samværsmønstre moderniserer ægteskabs­ romanen. Identitetsdannelsen kan endelig blive en litterær konstruktion som hos Suzanne Brøgger i forskellige narrative registre eller gennem den metapoetiske overtagelse af den litterære tradition som hos Dorrit Willumsen, svarende til lignende tendenser hos Doris Lessing og Antonia S. Byatt. Den eksisterende kvindelitteraturforskning, navnlig Nordisk Kvindelitteraturhistorie og flere monografier, har allerede indskrevet store dele af dette materiale i litteraturhistorien. Jeg fokuserer snævrere på dannelsesromanen og dannelsesperspektivet for dels at trække de lange litteraturhistoriske linjer op og følge den kvindelige dannelsesromans transformationer frem til nutiden, dels at undersøge denne værk­ gruppes virkningshistorie i forhold til de kvindelige læseres psykosociale situation og dens medvirken til at udvikle en mere konsistent kvindebevidsthed i den kvindelige dannelsesproces.

carlsbergfondet

Tove Ditlevsen var en meget læst forfatter til digtsamlinger om pigesind, kvindesind og kvin­ dernes ‘lille verden’, og til romaner om pigebørns hårde opvækst i barndommens gade og hustruens indholdstømte liv i den moderne familie. I erindringerne Barndom og Ungdom, 1967, og tre efterfølgende bind gennemskrev hun med lyrisk intensitet sin dannelseshistorie fra mor-datter-symbiosen i baggårdslejligheden gennem mislykkede ægteskaber og til forfatterpositionen mellem publikums forståelse, parnassets overbærenhed og mediernes sensationslyst. Foto: Det Kgl. Bibliotek Kirsten Thorups tidlige forfatterskab handlede om det identitetsmæssige og sproglige opbrud fra barndommens virkelighedsnære provinsliv til storbyens flimrende fremmedhed. Med erindringerne Lille Jonna, og Den lange sommer, 1977-79, eftersøgte hun sit ud­ gangspunkt i barndomserfaring­erne, og flere efterfølgende romaner har bidraget til billedet af en åben, historie- og midt­ punktsløs moderne kvindelig dannelseshistorie. Foto: Morten Juhl/Scanpix

årsskrift 2012


26

4 MikrogliaDYNAMIK Ved Alzheimers Sygdom

SYDDANSK UNIVERSITET

Alzheimers neuropatologiske forandringer vides at være associeret med en kronisk mikroglia-reaktion i hjernebarken. Mekanismerne, for hvorledes denne reaktion opstår, vedligeholdes og udvikles gennem en mangeårig periode, er ukendt. Vi søger gennem applikation af stereologiske metoder på immun­h isto­kemisk farvet humant hjernevæv at klarlægge visse af de tilgrundliggende mekanismer.

årsskrift 2012

carlsbergfondet

Af ALICIA A. BABCOCK ADJUNKT, PH.D. og BENTE FINSEN PROFESSOR, DR. MED.,


27

A

lzheimers sygdom er en neurodegenerativ lidelse og den hyppigste årsag til demens. Langt hovedparten af patienter med Alzheimers sygdom lider af sporadisk Alzheimers, som rammer ældre og gamle. De ganske få procent af patienterne, der har symptomdebut som yngre, udvikler sygdommen på grund af arvelige genforandringer. Patienter med Alzheimers sygdom debuterer typisk med periodevis hukommelsessvækkelse, som gradvist forværres til en generel kognitiv svækkelse. Dette menes at afspejle, at sygdommen indledningsvist forårsager et tab af nerveforbindelser

Alzheimers neuropatologiske forandringer

(synapser) og neuroner i hjernens hippocampusformation, som spiller en nøglerolle for hukommelsesfunktionen, for senere at ramme de områder af hjernebarken, der er ansvarlige for øvrige kognitive funktioner, som sprog, tænkning og problemløsning. Derimod påvirkes hjernebarkens primære sensoriske og motoriske områder ofte ikke i symptomgivende grad eller først sent i sygdomsforløbet.

plaks, hvor de mest dominerende udgøres af diffuse og neuritiske plaks. Det er en udbredt antagelse, at de forskellige former for Αβ og herunder plaks, har betydning for dannelsen af tangles, og at disse forandringer tilsammen fører til tabet af synapser og neuroner. Denne antagelse er indbegrebet af amyloid-kaskade-hypotesen, som har været og fortsat er væsentlig som en mulig forklaringsmodel for progressionen af de neuro-

Der er generel enighed om, at tabet af synapser og neuroner forudgåes af udfældning af proteinet amyloid beta (Αβ) i amyloide plaks imellem neuronerne og ophobning af fosforylerede former af proteinet Tau i neurofibrillære tangles i neuronerne (Fig. 1). Αβ dannes ved proteolytisk kløvning af et større protein, der udtrykkes af neuronerne. Efter kløvningen danner Αβ korte di- og oligomerer, som har toksisk effekt på synapser og neuroner, og som danner trådlignende strukturer (fibriller), der udfældes som amyloid under dannelsen af plaks. Der findes forskellige typer af

Fig. 1 Mikroglias reaktion på Alzheimers neuropatologiske forandringer. Mikroglia stimuleres til cytokinproduktion af Αβ og af bestanddele fra degenererende synapser og neuroner, som i fravær af Αβ vil stimulere mikroglia til mitotisk deling. Hvis mikroglias evne til mitotisk deling hæmmes af Αβ, vil det kunne reducere den samlede mikrogliapopulations evne til fjernelse af Αβ. Figur: Tanja Hass Nielsen

En karakteristisk forandring ved Alzheimers sygdom udgøres af en gennem år varende, kronisk mikroglia-reaktion i hjernebarken.

carlsbergfondet

årsskrift 2012


28 patologiske forandringer ved Alzheimers sygdom. Det er dog tankevækkende, at amyloide plaks er rapporteret også at forekomme forholdsvist hyppigt hos velfungerende ældre. Tilsvarende har det ikke været muligt at påvise en korrelation mellem mængden af plaks og sværhedsgraden af Alzheimers sygdom. Derimod er der påvist en korrelation mellem sygdommens sværhedsgrad og mængden af tangles og neuritiske plaks, som udover Αβ, karakteriseres ved indhold af morfologisk forandrede (dystrofe) Tau-holdige axoner.

Alzheimers er også associeret med en kronisk mikroglia reaktion Op gennem 1980’erne og 1990’erne blev det klart, at endnu en karakteristisk forandring ved Alzheimers sygdom udgøres af en gennem år varende, kronisk mikroglia reaktion i hjernebarken. Dette blev senere bekræftet gennem påvisning af en generel øget immunologisk aktivitet i hjernevæv fra patienter med Alzheimers sygdom. Dernæst blev det vist i positronemissions-tomografi studier, at der ikke kun ses en øget mikroglia-reaktivitet i hjernen hos patienter med Alzheimers sygdom, men også hos individer med forstadier til denne sygdom. Ved Alzheimers ses et spektrum af patologiske forandringer, strækkende sig fra udfældning af Αβ i amyloide plaks, degenerering af synapser og axoner, til degenerering af neuronernes cellelegemer eller dendritter. For at forstå, hvordan mikroglia aktivereres, er det her væsentligt at vide, at dyreeksperimentelle studier har vist, at hver af de ovenfor nævnte patologiske forandringer isoleret kan føre til en akut aktivering af mikroglia. Mikroglia er en slags primitiv makrofag. Dette er i overensstemmelse med, at en væsentlig funktion af mikroglia er at fjerne celle-bestanddele og døde celler ved skader og sygdom i centralnervesystemet. Mikro­ glia dannes ud fra mikrogliale celleforstadier, der under centralnervesystemets udvikling vandrer fra knoglemarven, via blodbanen, og ind i nervevævet, hvor de deler sig ved mitose, for derefter at differentiere til hvilende mikroglia. De hvilende mikroglia har stærkt forgrenede cellulære udløbere og ligger i nervevævet i det voksne individ tæt indkilet mellem neuronerne og andre gliaceller. Antagelsen om, at mikroglia udøver væsentlige støttefunktioner for neuronerne, og at de er i

stand til at sense degenerering af synapser understreges af to-foton-mikroskopi-optagelser in vivo i mus, der viser, at mikrogliaudløbernes terminale dele er stærkt motile og konstant scanner neuronernes overflade, herunder neuronernes synapser. Tilsvarende er mikroglia vist at udstrække deres udløbere mod og omkranse Αβ hurtigt efter dets ud­fæld­ning i plaks i nervevævet. Et stærkt argument for en væsentlig funktion af mikroglia udgøres desuden af, at visse meget sjældne genforandringer, som rammer mikroglias makrofag-funktion, fører til demens hos unge voksne. Αβ har også rig mulighed for at virke direkte på mikroglia, der udtrykker en række overfladereceptorer med affinitet for Αβ. Binding af Αβ til visse Toll-likereceptorer stimulerer mikroglia til at producere cytokiner, som tumor-nekrose-faktor og interleukin-1β, som findes i meget lavt niveau i nervevævet i det raske individ (Fig. 1). Cytokiner er potente inflammatoriske signalmolekyler, hvilket betyder, at selv en mindre stigning af deres koncentration lokalt i nervevævet kan have stor effekt. Udover at modulere funktionen af andre gliaceller, kan tumor-nekrose-faktor og inter­ leukin-1β også modulere neuronernes synaptiske funktion og under visse omstændigheder neuronernes overlevelse. Binding af Αβ til flere makrofag-receptorer stimulerer signaleringsveje i mikroglia, som in vitro er vist at øge dyrkede mikroglias optagelse (internalisering) af Αβ. Begge de her omtalte former for Αβ interaktion med mikrogliale overfladereceptorer er forenelige med forekomsten af en kronisk mikroglia-reaktion i hjernen hos patienter med Alzheimers sygdom, og i hjernen af transgene mus, der producerer humant Αβ.

Amyloid beta har måske også skadelig effekt på mikroglia Nyere observationer af dystrofe mikroglia i hjernevæv fra patienter med Alzheimers sygdom stiller spørgsmål om, Αβ og måske også Tau har en skadelig effekt på mikroglia og eventuelt hæmmer mikroglia i at understøtte neuronerne. En væsentlig kendt forskel fra klassiske makrofager er mikroglias store kapacitet til mitotisk deling. Som tidligere anført, fører stort set enhver form for neuronal degenerering i princippet til aktivering af mikroglia. Denne aktivering omfatter også stimulering af mikroglia til mitotisk deling, som

Hvorledes korrelerer antallet af mikroglia med mængden/antallet af plaks, tangles, og neuroner?

årsskrift 2012

carlsbergfondet


29 typisk viser sig ved en forbigående flerfold øgning af antallet af mikroglia i den påvirkede hjerneregion. I teorien vil vi derfor forvente, at mikroglia i hjernebarken i patienter med Alzheimers sygdom, der som minimum udviser en progredierende degenerering af synapser og axoner, stimuleres til mitotisk deling. Imidlertid tyder resultater fra dyreeksperimentelle studier udført i vores eget laboratorium på, at mikroglias evne til mitotisk deling hæmmes ved optagelse af Αβ (Fig. 1). Eftersom mikroglia som cellepopulation er selvfornyende, vil selv en moderat hæmning af mikroglias mitotiske deling eller en moderat øgning af apoptotisk degenerering af mikroglia kunne føre til en circulus vitiosus, hvor mikroglias samlede kapacitet til at fjerne Αβ fra nervevævet reduceres. Dette kan i teorien bidrage til at forklare den langsomt progredierende akkumulering af Αβ i hjernebarken hos patienter med Alzheimers sygdom.

Stereologisk analyse af mikroglias reaktion ved Alzheimers sygdom Igangværende studier i vores forskningsgruppe sigter på at klarlægge fundamentale spørgsmål vedrørende mikroglias reaktion på Alzheimers neuropatologiske forandringer. Nogle af de spørgsmål, vi søger at besvare, er: Øges eller reduceres antallet af mikroglia ved Alzheimers sygdom? Hvorledes korrelerer antallet af mikroglia med mængden/antallet af plaks, tangles, og neuroner? Manifesterer degenerative forandringer i mikroglia sig morfologisk og i givet fald hvordan? Spørgsmål som disse kan besvares ved brug af stereologisk metode kombineret med immunhistokemisk påvisning af mikroglia og plaks, tangles og mitotiske celler, og neuroner i vævssnit (Fig. 2). Brugen af stereologisk metode gør det muligt på en effektiv måde at tilvejebringe viden om mikrogliapopulationens dynamik ved Alzheimers sygdom.

Manifesterer degenerative forandringer i mikroglia sig morfologisk og i givet fald hvordan? Spørgsmål som disse kan besvares ved brug af stereologisk metode kombineret med immunhistokemisk metode til påvisning af mikroglia ...

Fig. 2 Kronisk mikroglia-reaktion i hjernebarken ved Alzheimers sygdom. Billedet til venstre viser reak­ tive mikroglia i hjernebarken fra patient med Alzheimers sygdom. De reaktive mikroglia adskiller sig morfologisk fra de hvilende mikro­ glia, der ses i hjernebarken fra kontrolperson, som vises til højre. Bemærk de store (pile) og små (pilehoveder) udposninger på de cellulære udløbere på de reaktive mikroglia. Mikroglia er påvist ved immunhistokemisk farvning for det calciumbindende protein Iba1. Målestok: 10 µm.

carlsbergfondet

årsskrift 2012


30

5 skal videnskaben være politisk neutral?

universitet

Videnskabens særlige rolle i det liberale demokrati er at levere velbegrundede teorier om forhold, der er vigtige for fælles beslutninger. Med til denne rolle følger en central forpligtelse, nemlig den, at videnskab i en bestemt forstand forholder sig neutral til, om den ene eller den anden politik føres på et bestemt område. Men hvad ligger der nærmere i dette ideal om politisk neutralitet, og er det andet end en smuk myte?

årsskrift 2012

carlsbergfondet

Af klemens kappel Lektor, ph.d., institut for medier,erkendelse og formidling, københavns


31

H

vis man accepterer, at videnskaben har en særlig rolle som leverandør af viden til brug for demokratiske beslutninger, så er der to grunde til at opretholde idealet om politisk neutralitet. Den ene er demokratisk. Hvis videnskab ikke er politisk neutral, så kan videnskabspersoner få en uforholdsmæssig stor indflydelse på demokratiske beslutninger i forhold til et demokratisk ideal om, at alle stemmeberettigede medlemmer af befolkningen bør have lige stor indflydelse på fælles beslutninger. Den anden grund er, at hvis ikke demokratiet kan stole på, at videnskab forsøger at opretholde politisk neutralitet, så er der alt andet lige mindre grund til at stole på pålideligheden af, hvad de videnskabelige institutioner fortæller os. Videnskab kan så dårligere opfylde rollen som leverandør af viden i demokratiet.

Har værdier en legitim rolle i forskning? Men værdiers legitime rolle i videnskab er et omstridt og kompliceret emne, så det er vigtigt at karakterisere idealet om politisk neutralitet lidt nærmere. Helt skematisk og abstrakt kan vi tænke på videnskabelige forskningsprocesser som opdelt i fem faser: 1 Valg af forskningsspørgsmål. 2 Valg af metode til at undersøge spørgsmålet, dvs. generere evidens, data eller svar på det valgte forskningsspørgsmål. 3 Indsamling af evidens. 4 Fortolkning af evidens, data eller svar, dvs. en vurdering af i hvilket omfang forskellige teorier eller påstande støttes eller svækkes af den samlede evidens. 5 Formidling af resultater til det videnskabelige miljø og til det øvrige samfund. I forhold til hver af disse faser i forskningsprocessen kan vi spørge, hvad en rimelig fortolkning af idealet om politisk neutralitet vil være. Her er et i sagens natur kortfattet bud.

Valget af forskningsmetoder (bør) være politisk neutralt; det er kun maksimering af pålidelighed, der tæller, ikke fremme af en bestemt politisk dagsorden.

Valg af forskningsspørgsmål

Forhenværende Videnskabsminister Helge Sander (tv) fejrede i 2009 sammen med forskere fra Danmark og Kina åbningen af Dansk-Kinesisk center for Molekylær Nano-Elektronik. Th. Thomas Bjørnholm, direktør for Nano-Science Center ved Københavns Universitet. Foto: Scanpix

Videnskabspersoner kan helt legitimt være motiveret af politiske eller mere generelle værdimæssige overbevisninger i deres syn på, hvad de anser for de mest relevante forskningsspørgsmål. Det vil f.eks. være legitimt, at der er værdimæssige og politiske overvejelser bag, at man vælger at fokusere på et spørgsmål som ’Hvor mange kvinder i Danmark går med burka?’ eller ’Hvad er kvinders motiver for at gå med burka?’, fordi man ganske enkelt mener, at svaret på sådanne spørgsmål kan være relevant for, hvilken politik der bør føres på et bestemt område.

carlsbergfondet

årsskrift 2012


32

Videnskabspersoner kan helt legitimt være motiveret af politiske eller mere generelle værdimæssige overbevisninger i deres syn på, hvad de anser for de mest relevante forsk­ ningsspørgsmål.

Derimod forekommer det mig at være problematisk, hvis man som forsker bevidst ignorerer et politisk vigtigt område, som man faktisk kunne bidrage til at afdække, fordi man mener, at det politisk set er bedre, at der hersker uvidenhed. Man må som forsker leve med, at når viden om et område lægges frem, så kan det føre til, at politikker, som man er uenig i, kan vinde støtte. At afstå fra at bidrage af denne grund er at forsøge at give ens egne politiske synspunkter en demokratisk set alt for stor gennemslagskraft. (Der kan være helt specielle situationer, hvor man bør afvige fra denne generelle regel). På den ene side kan forskere altså vælge at fokusere på et område snarere end et andet, fordi forskeren på baggrund af generelle normative vurderinger mener, at vigtige politikker eller fælles anliggender afhænger af vores viden om området. På den anden side kan en forsker normalt ikke med rimelighed afstå fra at bidrage til at skaffe viden om et område, som man anser for vigtigt, med henvisning til, at han mener, at en politik baseret på uvidenhed er bedre.

Valg af forskningsmetode og data Men når valget af forskningsspørgsmål er truffet, så bør man vælge de metoder, der inden for de givne ressourcemæssige rammer og faglige kompetencer er de mest pålidelige. Det er spild af ressourcer at undersøge et spørgsmål ved hjælp af en fremgangsmåde, som man udmærket ved ikke kan give pålidelige svar, og det kan føre til misforståelser eller vildledning. I den forstand bør valget af forskningsmetoder være politisk neutralt; det er kun maksimering af pålidelighed, der tæller, ikke fremme af en bestemt politisk dagsorden. Noget lignende gælder indsamling af data; indsamlingen skal ske med henblik på at maksimere pålideligheden af de svar, man forsøger at give. Man skal med andre ord ikke selektivt registrere data for at fremme en bestemt politisk dagsorden.

Fortolkning af resultaterne Den fjerde fase er fortolkningen af resultaterne. Igen mener jeg, at fortolkning af data skal søge at maksimere pålidelighed, ikke politisk indflydelse. Det er formentlig her, at idealet om politisk neutralitet spiller den største rolle, fordi det kan være meget let at påvirke fortolkningen af resultater i forskellige retninger, og det kan i mange situationer også være svært at undgå

det, selvom man prøver. Forskere bør forsøge at give en nøgtern fortolkning af deres data uden at skele til, om de fremmer eller hæmmer deres foretrukne politiske dagsorden. Der er en større og uafsluttet diskussion i videnskabsfilosofi om, i hvilket omfang dette kan lade sig gøre, men her antager jeg, at det i det mindste er muligt at tilstræbe værdimæssig neutralitet i fortolkningen af data. Det er et ideal, man som forsker meningsfuldt kan forsøge at indrette sig efter, f.eks. ved at indrette sin forskningsproces så den i mindre grad afhænger af usikre subjektive skøn.

Formidling af forskningsresultater Den femte fase er formidling af resultater til forskersamfundet og det øvrige samfund. Det må være en del af offentligt finansierede videnskabspersoners opgave, at de medvirker til at bringe deres viden i spil der, hvor den er relevant. Her kan politiske eller generelle værdimæssige opfattelser også spille en stor rolle. I mange videnskabelige discipliner publicerer forskere deres resultater i specialiserede tidskrifter, der udelukkende læses af andre forskere inden for samme område. Det kræver derfor ofte en særlig indsats at henvende sig til offentligheden eller til politiske beslutningstagere. Hvornår bør forskere tage dette skridt, og kan det være politisk motiveret? Jeg tror, at svaret her er nogenlunde det samme som i spørgsmålet om valg af forskningsspørgsmål. Formidling af viden til det omgivende samfund og beslutningstagere kan være en krævende aktivitet, som skal prioriteres blandt meget andet. Derfor kan det være rimeligt, at en forsker beslutter at dele sin viden om et særligt område snarere end om andre, fordi forskeren mener, at de spørgsmål og politikker, der afhænger af viden om dette område, er meget vigtigere end spørgsmål, der afhænger af viden om de andre områder. Denne prioritering vil i en bestemt forstand være politisk motiveret, og andre forskere kunne måske synes, at man hellere skulle bruge energien på at dele viden om et andet område. Men omvendt vil det ikke være demokratisk legitimt, hvis en forsker undlader at stille sin viden om et område til rådighed, fordi han mener, at hvis det bliver almindeligt kendt, hvordan det forholder sig med dette område, så vil det føre til, at der føres politikker, han er politisk uenig i. Videnskabspersoner må gerne være motiveret af politiske

Forskere bør forsøge at give en nøgtern fortolkning af deres data uden at skele til, om de fremmer eller hæmmer deres foretrukne politiske dagsorden.

årsskrift 2012

carlsbergfondet


33

Forskningsminister Morten Østergaard (th) ved åbningen af udstillingen: European Robotics Forum 2012 i Odense. Foto: Polfoto

overbevisninger, når de forsøger at gøre offentligheden og politiske beslutningstagere opmærksomme på politisk vigtige faktuelle forhold, men de bør ikke fortie deres viden, selv når de måtte mene, at det vil ikke vil fremme en foretrukken politisk sag at gøre det.

Endnu en myte om værdifrihed? Den helt igennem værdifri forskning har længe været anset for at være en myte. Men det er ikke denne myte, der ophæves til ideal. Forskning vil altid være påvirket af mange værdier. Men der er en bestemt type værdier, der kan være særligt demokratisk problematiske, nemlig politiske værdier. De er imidlertid problematiske kun for så vidt, at de påvirker valg af forskningsmetode, indsamling af evidens, eller fortolkning af evidensen. Det er ligeledes problematisk, hvis religiøse, etiske eller andre typer værdier får forskeren til at vælge mindre pålidelige metoder, end han eller hun kunne have gjort. Valg af forskningsspørgsmål og beslutninger om deling af viden kan derimod godt være politisk motiverede.

Man kunne måske indvende, at også denne mere begrænsede form for politisk neutralitet er en myte, et ideal, der ikke giver mening. Anken kunne f.eks. være, at om forskere er politisk neutrale eller ej ligger uden for deres kontrol. Idealet om at forskere bør være neutrale er derfor meningsløst, ligesom f.eks. idealet om, at vi alle spontant skal elske hinanden. Men det er svært at se, hvorfor et ideal om politisk neutralitet helt generelt skulle ligge uden for, hvad vi kan tilstræbe. Grundlæggende set er idealet blot, at vi skal forsøge at maksimere pålideligheden af vores forskning uden hensyntagen til politiske implikationer af øget pålidelighed.

Litteratur: Teksten er et let omarbejdet uddrag af min artikel ’Videnskabens særlige rolle i det liberale demokrati’, som netop er udgivet i Hvordan

styres videnssamfundet?. Demokrati, ledelse og organisering, Jan Faye, David Budtz Pedersen (red.), Nyt fra samfundsvidenskaberne, 2012.

Et ideal, der end ikke kan tilstræbes, bør vi i sidste instans afvise: et ’bør’ forudsætter et ’kan’.

carlsbergfondet

årsskrift 2012


34

6

visuelle løsninger for biovidenskaberne - nu og i fremtiden

AARHUS UNIVERSITET

Vi kan i dag ikke lave moderne naturvidenskabelig og medicinsk top-forskning uden at visualisere vores data. Visualisering er afgørende i næsten enhver produktion, fortolkning og offentliggørelse af videnskabelige resultater. Med en øget interdisciplinær forskning og dermed en bredere vifte af discipliner, er der brug for langt mere komplekse systemer inden for datavisualisering. Optimering af integrerede visuelle systemer kræver undersøgelser på tværs af fag, teknologier, metoder og behov.

årsskrift 2012

carlsbergfondet

Af RIKKE SCHMIDT KJÆRGAARD POSTDOC, PH.D, INTERDISCIPLINARY NANOSCIENCE CENTER,


35

Visualisering er også en integreret del af forsk­ nings­processen inden for de fleste videnskaber, og afgørende i næsten enhver produktion, forståelse, fortolkning, udvikling og offentliggørelse af viden­ skabelige data inden for biovidenskaberne.

V

ores hverdag er fuld af visuelle indtryk. Uden at vi tænker over det, behandler vores hjerne hele tiden billeder, analyserer komplekse strukturer og oversætter visuel information til forståelse. Det er vanskeligt – næsten umuligt – at forestille sig en verden uden billeder. Visualisering er også en integreret del af forskningsprocessen inden for de fleste videnskaber, og afgørende i næsten enhver produktion, forståelse, fortolkning, udvikling og offentliggørelse af videnskabelige data inden for biovidenskaberne. De første illustrationer af, for eksempel, en celles indre præsenterede en simpel og velordnet mikroverden. Udviklingen af laboratorieteknologier og visualiseringsteknikker gennem det sidste halve århundrede har i takt med en radikal forøgelse af datamængden muliggjort, at vi nu kan illustrere denne verden på et langt højere kompleksitetsniveau.

På Medical Research Council’s Mitochondrial Biology Unit i Cambridge i England, og på Systems Biology på Harvard Medical School har vi arbejdet med optimering af datavisualisering. Vi har gennem analyser af eksisterende visuelle redskaber og metoder inden for biovidenskaberne udforsket nye måder at optimere den visuelle proces på, både når vi ser på simpel grafik, fysiske modeller og 3D-animationer, samt på integrerede og interaktive real-time visuelle løsninger.

Colin Rennies glasskulptur af ATP-syntase.

Proteiner i glas og Lego I John Walkers laboratorium i Cambridge udforskede vi, sammen med kunstnere og designere, måder at visualisere ATP-syntase på – et molekyle, der i en roterende bevægelse producerer ATP (biologisk energi). Et af vores visuelle eksperimenter viste en 1x1x1 meter glasskulptur af molekylet lavet af den engelske glaskunstner Colin Rennie. I tæt dialog med John Walkers

carlsbergfondet

årsskrift 2012


36

ĂĽrsskrift 2012

carlsbergfondet


37 laboratorium brugte Rennie blandt andet elektrontæthedskort til at bestemme atomernes position. Med en kraftig vandstråle som redskab skar Rennie den tredimensionale struktur gennem 30 lag af glas. Rennie skabte en illusion af volumen og bevægelse i et ellers statisk materiale, og ud fra krystallografiske data. Samarbejdsprocessen mellem to vidt forskellige discipliner (i dette tilfælde mellem molekylærbiologi og glaskunst) gav nye perspektiver på både videnskaben og kunsten, særligt fordi der tages udgangspunkt i, og hensyn til, konkrete videnskabelige data gennem den visuelle proces. Der er mange udfordringer i udviklingen og optimeringen af det visuelle materiale og de visuelle teknikker og redskaber, vi bruger. Mulighederne er mangfoldige, og man kan let drukne i store datamængder, utilstrækkelig software, brugerflader, designprincipper og teknisk udstyr. I dag kan molekylærbiologer for

suelle repræsentation til sine data – en proces, der ofte er styret og begrænset af videnskabelige og kulturelle konventioner, samt en subjektiv og utilstrækkelig erfaringshorisont. I udforskningen af visualisering af ATP-syntase hentede vi inspiration i John Kendrews arbejde med den tredimensionale struktur af myoglobin fra 1950’erne. Udover en fantastisk akvarel af den atomare strukturmodel malet af den talentfulde videnskabelige illustrator, Irving Geis, havde Kendrew produceret adskillige fysiske modeller af molekylet. Der var blandt andet elektrontæthedskort lavet af gennemsigtigt papir (dette var også inspiration til Rennies glasskulptur), modeller af clips og tråd, og andre mere robuste skulpturer. I den ånd designede og byggede vi en 112 cm høj LEGO-struktur af ATP-syntase. Som Rennies glasmolekyle er denne model designet ud fra tværsnit af den videnskabelige atomare model og byg-

eksempel hurtigt konstruere tredimensionelle atomare billeder af proteinstrukturer. Vi har i den grad vænnet os til at se de ”svævende” tredimensionale molekylestrukturer, der præger forsiderne af videnskabelige tidsskrifter uge efter uge. Populære medier og aviser går heller ikke af vejen for at vise en farverig molekylestruktur, når videnskaben skal forklares. Langt de fleste af disse modeller er dog lavet ved brug af software, udarbejdet med mere eller mindre tilfældige standarder. I mange tilfælde er det langt fra en entydig og ukompliceret proces at vælge den rette vi-

get i næsten perfekte proportioner. LEGO-modellen er ca. 50 millioner gange større end den atomare model. Hvor meget er det? Hvis vi for eksempel forstørrer et frimærke 50 millioner gange vil det dække de Britiske Øer. Videnskabeligt fik vi meget ud af den proces. Formidlingsmæssigt endnu mere.

Chartjunk At lave en illustration, et diagram, en tegning, en tredimensionel repræsentation, en animation, en video, eller en interaktiv real-time visualisering af data, kræ-

Modstående side: Detalje af myoglobin af Irving Geis, for Scientific American i 1961. Illustrationen er fra The Irving Geis Collection © Howard Hughes Medical Institute En 112 cm høj LEGO-struktur af ATP-syntase. Denne model er designet ud fra tværsnit af den videnskabelige atomare model og bygget i næsten perfekte propor­tioner. LEGO-modellen er ca. 50 millioner gange større end den atomare model. Her forklarer forskere fra MRC Mitochondrial Biology Unit i Cambridge om forskningen bag strukturen, samtidig med at børn bygger mindre LEGO-modeller af ATPsyntase ved Cambridge Science Festival 2011.

I mange tilfælde er det langt fra en entydig og ukompliceret proces at vælge den rette visuelle repræsentation til sine data – en proces der ofte er styret og begrænset af videnskabelige og kulturelle konventioner, samt en subjektiv og utilstrækkelig erfaringshorisont.

carlsbergfondet

årsskrift 2012


38 ver mange overvejelser i forhold til grafisk layout, hvilket referencesystem man skal bruge, i hvilken grad man skal inddrage rå data, hvilke elementer af grafisk design der skal inkluderes, og i hvor høj grad man skal kunne interagere med data. Som regel gør vi bare, som vi plejer. Vi tror nemlig, at alle disse overvejelser ikke spiller nogen afgørende rolle. Men det gør de. I videnskabelige publikationer myldrer det for eksempel med såkaldt ”chartjunk”. Diagrammer og grafer tynges med visuelle elementer, der ikke er nødvendige for kommunikationen af de specifikke resultater eller data. Ofte bliver deres eneste funktion at distrahere og fjerne opmærksomheden fra det væsentlige. I samarbejde med forskere på Massachusetts Institute of Technology (MIT) har vi udviklet visuelle retningslinjer for simple grafiske fremstillinger af data. Resultaterne bliver publiceret som en guide til visualisering inden for biovidenskaberne på Cold Spring Harbor Laboratory Press.

Molekyler à la Hollywood

Simian Virus (SV40) lavet af Gaël McGill & Campbell Strong, Digizyme Inc. ved hjælp af Molecular Maya (mMaya).

Ser vi bort fra de rent grafisk layoutmæssige udfordringer og vender blikket mod den teknologiske og metodemæssige proces af optimeringen af datavisualisering, står vi i den grad over for en række overvejelser og vanskeligheder. En af de største er spørgsmålet om, hvordan dynamiske aspekter af, for eksempel, proteiner repræsenteres, når resultaterne er baseret på statiske data. De metoder, vi kender fra animationsverdenen, er brugbare, men ikke optimale. Man kan vise enkelte bevægelser eller interaktioner, men langt fra den komplekse morfologi, der involverer afgørende elementer og processer for proteinet. Animationen opbygges af mange små delbevægelser, hvor vibrationer og fleksibilitet i proteinets bevægelse udelukkende baseres på kvalificerede approksimationer. Et værktøj, der især er blevet populært inden for de seneste år, er et af underholdningsindustriens foretrukne animationsprogrammer, Maya – det software, der lige nu er mest brugt i Hollywood. Animatorer og biologer fra Harvard University har sammen udviklet Molecular Maya, der automatisk importerer strukturfiler fra Protein Data Banken (PDB), og dermed gør det væsentligt nemmere at opbygge molekylære animationer i Maya. Dynamiske aspekter udføres dog stadig ved brug af kinematik uden nogen direkte viden om den molekylære struktur, dets begrænsninger eller bevægelsens årsag. Det er afgørende, at animatorer indsamler så mange videnskabelige kilder som muligt, der kan fortælle om, og danne baggrund for, dynamiske repræsentationer, inden modellering og animation kan finde sted. Et af målene med samarbejdet med forskere ved blandt andet Harvard University er at finde mere direkte veje at integrere afgørende dynamiske data i en animeret molekylær visualisering i Molecular Maya.

årsskrift 2012

carlsbergfondet


39

Diagrammer og grafer tynges med visuelle elementer, der ikke er nødvendige for kommunikationen af de specifikke resultater eller data. Ofte bliver deres eneste funktion at distrahere og fjerne opmÌrksomheden fra det vÌsentlige.


40

7 en beskrivelse af det danske sprogs historie

Af ebba hjorth ledende redaktør, mag.art., det danske sprog- og litteraturselskab

årsskrift 2012

I artiklen beskrives formålet med Dansk Sproghistorie. Dens indhold og struktur forklares, og forbindelsen mellem bogværket og en tilhørende hjemmeside antydes. Der gives smags­ prøver på hvilke emner Sproghistorien vil behandle: Der refereres fra et afsnit som beskriver fremvæksten af nationalfølelsen, og som analyserer forholdet mellem sprog og identitet ned gennem Danmarks historie. Latins rolle i Danmark beskrives fra at være levende sprog i daglig brug til at være en grammatisk opgave i et sprogligt modul i dagens gymnasium, og håndskriftens historie og dens fremtid problematiseres.

carlsbergfondet


41

Det danske sprogs historie Prolog ved professor Jørn Lund Det Danske Sprog- og Litteraturselskab kunne i 2011 fejre sit 100-års-jubilæum med rig repræsentation af Carlsbergfondets direktion og sekretariat. Fra første færd har Carlsbergfondet da også stået bag Selskabet. Den 29. marts 1911 holdt dr. phil. Lis Jacobsen (18821962) et foredrag, ”Om Maal og Midler for dansk Sprogforskning”, i Selskab for germansk Filologi, hvori hun påpegede behovet for udgivelse af de vigtigste kilder til det danske sprogs historie, så der med dette tekstlige udgangspunkt kunne udarbejdes pålidelige og bredspektrede fremstillinger af udviklingen inden for alle sprogets områder: semantik, grammatik, fonetik osv. Endvidere efterlyste hun kommenterede udgaver af dansk litteratur og hjælpemidler til læsning af ældre tekster. Hun foreslog, at to eksisterende udgiverselskaber kunne samles om sådanne opgaver, men efter foredraget rejste Carlsbergfondets autoritative direktionsmedlem og senere formand, professor Kristian Erslev (1852-1930) sig op og påpegede det urimelige i at slå to modvillige selskaber sammen. Bedre var det at oprette et nyt selskab, og til Lis Jacobsen sagde han: ”kan De skaffe arbejdskraft, skal jeg nok skaffe penge.” (Hvidt 2011, s.162). Sådan kunne man sige dengang! Den 29. april var selskabet dannet, og siden har det arbej-

S

prog og identitet 2

”Hvilken sammenhæng er der mellem at tale dansk og være dansker? For de fleste forekommer sammenhængen formodentlig umiddelbart indlysende. De kan da også henvise til at der har været talt dansk i over tusind år, og at der i hvert fald siden tidlig middelalder har eksisteret et Danmark der gjorde det muligt for befolkningen at udvikle sin egen identitet. Men der har også levet danskere der ikke talte dansk, og det problematiserer spørgsmålet om den nære sammenhæng mellem sprog og national identitet”. Sådan indledes et stort og vigtigt kapitel i Dansk Sproghistorie, der med støtte fra Carlsbergfondet er under udarbejdelse i disse år. Kapitlet er skrevet af historikeren Esben Albrectsen, og forfatteren afklarer forholdet ved at se på samspillet mellem fænomenerne sprog, folk, land og stat og ved at inddrage de tanker og følelser der under skiftende historiske forhold har knyttet sig hertil. Frem til ca. år 1500 findes der masser af eksempler på danskernes identifikation med konge, land og folk, men om sproget som et kendetegn på det at være dansker blev der ikke talt. Selv i den versificerede fremstilling af de danske kongers historie fra kong Dans far Humble til og med Christian den 1., Rimkrøniken, der er senmiddelalderens vigtigste værk når det gælder

det på at udgive centrale kilder til sprogets historie, store ordbøger, ældre kulturlitteratur, middelalderlige diplomer, klassiske forfatterskaber, korrespondancer, dagbøger, kommenterede enkeltværker, fx ældre og nyere tekster i serien ”Danske Klassikere.”1 ”Ordbog over det danske Sprog” og de ligeledes Carlsbergfondsstøttede udgivelser ”Supplement til Ordbog over det danske Sprog”. 1-5. 1992-2005 og ”Den Danske Ordbog” 1-6. 2003-2005 er blevet digitaliseret og lagt på nettet på adressen ordnet.dk, som primo 2012 havde 20.000 daglige brugere. Det gamle opslagsværk har fået nyt liv, suppleret af de senere ordbøger, og det danske sprogs ordforråd fra 1700-2012 er således solidt dokumenteret. Også den løbende ajourføring af net­ ordbogssitet finansieres i et samarbejde mellem Carlsbergfondet og Kulturministeriet. Skautrups sproghistorie er den seneste større samlede beskrivelse af det danske sprogs historie. Megen ny viden og mange nye synspunkter er kommet til, siden han i 1944 kunne udsende bind 1. Hertil kommer, at nye publikationsformer muliggør inddragelse af og henvisning til flere skrevne som lydlige kilder, så det var for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab en nærliggende tanke at søge en ny, stor sproghistorie udarbejdet. Den naturlige og generøse finansieringskilde var igen Carlsbergfondet. Ledende redaktør Ebba Hjorth vil nedenfor gøre status over projektet.

etablering af dansk identitet, er sprogforholdet ikke kommenteret. Her lovprises eksempelvis Frode Fredegods tid på det hjerteligste således (se også fig. 1): Tha stoodh danmark i blomsther syn alth som en rosen fawer oc ffyn Først i begyndelsen af 1500-tallet kunne der ses udtryk for at brugen af dansk sprog er noget fortjenstfuldt, og en opfattelse af en sammenhæng mellem det at tale dansk og være dansk introduceredes, men det er på denne tid ikke let at finde modvilje mod fremmede sprog i Danmark på trods af stor indvandring af adelsmænd, købmænd og håndværkere der talte nedertysk. Kun nogle få af åndslivets førstemænd gjorde en indsats for at sidestille brugen af dansk med fædrelandskærlighed. Fra midten af 1700-tallet med Holberg som frontfigur fik dansk sprog en langt større udbredelse og prestige i offentligheden og i det almindelige kulturliv i konkurrencen med latin, højtysk og fransk (se også fig. 2). Med romantikken blev modersmålet det som rummer det centrale af det danske i fortid og nutid, og den kraft der kan vække følelsen af samhørighed. Ved etableringen af Danmark som en nationalstat i 1864 og 1920 faldt folk, stat og sprog sammen, og i tiden frem til efter Anden Verdenskrig befæstedes den

carlsbergfondet

Hvilken sammenhæng er der mellem at tale dansk og være dansker? For de fleste forekommer sammenhængen formodentlig indlysende. Men der har også levet danskere der ikke talte dansk, og det problematiserer spørgsmålet om den nære sammenhæng mellem sprog og nationalitet.

årsskrift 2012


42 Fig. 1 Rimkrøniken er digtet i midten af 1400-tallet, formodentlig af cisterciensermunken Niels fra Sorø. Faksimilen her er en gengivelse af side 21 i det ældste tryk af værket fra 1495. Der findes desuden tre middelalderlige håndskriftfrag­ menter af Rimkrøniken – det ene kan dateres til omkring 1470.

nationale enhed ved et undervisningsvæsen der lagde vægt på det fælles sprog og den fælles fortid, suppleret af andre træk som fx demokrati og forsvarsvilje. Den grundige historiske beskrivelse i Dansk Sproghistorie af forholdet mellem dansk sprog og identitet giver baggrund for og stof til refleksion over fremtiden for både dansk sprog og dansk identitet i dag hvor fremmede sprog igen har vundet indpas, både hos danskfødte og som førstesprog hos de mange nytilkomne indvandrere og flygtninge.

Andre sprog i Danmark 3 Som omtalt ovenfor har latin i Danmark været en konkurrent til dansk, ikke som et levende sprog, et modersmål, men i den højtuddannede del af befolkningen var latin i aktiv brug både skriftligt og mundtligt fra det kom til landet sammen med kristendommen i den tidlige middelalder, til det mistede sin betydning i løbet af 1700-tallet. Latin var sproget i de liturgiske skrifter som blev brugt ved messen, og samtidig var det kirkens administrationssprog og interne kommunikationssprog, og herfra bredte den latinske skriftkultur sig til verdslige områder og blev veletableret i Danmark. Det første dokument fra dansk grund, Knud den Helliges gavebrev fra 21. maj 1085, er udformet som man gjorde det over hele Vesteuropa (se fig. 3). Indfødte danske forfattere finder vi i slutningen af 1100-tallet, og først og fremmest Saxos Danmarkshistorie Gesta Danorum (Danernes bedrifter) hører både sprogligt, stilistisk og litterært til på det højeste internationale niveau. Saxo havde, sammen med adskillige samtidige danskere, uden tvivl lært sit fornemme latin i Frankrig. Den hjemlige danske middelalderlitteratur er imidlertid ikke godt overleveret, først og fremmest på grund af Københavns brand i 1728, hvor Universitetsbiblioteket med sine store samlinger udbrændte. Der er dog bevaret få eksempler på latinsk visedigtning, der givetvis har været en udbredt genre. Fra begyndelsen af 1500-tallet kendes Morten Børups forårsvise In vernalis temporis (se fig. 4). Men hvem beherskede latin? Den store produktion af latinske værker i 15- og 1600-tallet er skrevet af en forholdsvis snæver kreds, professorerne ved universitetet og eliten blandt præster og læger, en gruppe der havde held og økonomi til at gennemføre et studium i København og evt. færdiggøre uddannelsen ved et udenlandsk universitet. Hvem der gik på latinskolerne og dér lærte noget latin, ved vi ikke så meget om, men nogle af eleverne har været præstesønner. Ikke alle lærte lige meget latin, mange dumpede til optagelsesprøven, en latinsk stil, til universitetet, og færdighederne hos dem der kom ind, var ikke altid tilfredsstillende (se fig. 5).

Fig. 2 I den hér gengivne scene fra 4. akt af Ludvig Holbergs Erasmus Mon­tanus spiddes modsætnings­ forholdet mellem dansk og latin i ord­vekslingen: Montanus: Jeg vil ikke indlade mig i Disput med en Bondeslyngel, som du est; hvis du forstod Latin, saa skulle jeg strax fornøye dig. Jeg er ikke øvet i at disputere paa Dansk. Jacob: Det er at sige, Monsøeren er bleven saa lærd, at hand ikke meer kand forklare sin Meening paa sit Mors Maal.

Ikke alle latinskoleelever lærte lige meget latin, og mange dumpede til optagelsesprøven, en latinsk stil, til universitetet, og færdighederne hos dem der kom ind, var ikke altid tilfredsstillende.

årsskrift 2012

carlsbergfondet


43 Fig. 3 Knud den Helliges gavebrev er ikke bevaret i original, men man har afskrifter af det og oven i købet tegninger af kongens segl, som sad under originalen. Seglet indeholdt to formfuldendte latinske vers, rimede heksametre af den slags der kaldes ”leoninere”: Presenti regem signo cognosce Cnutonem (På dette segl kan du se kong Knud), og på den modsatte side: Hic natum regis Magni sub nomine cernis (Her ser du en søn af kongen ved navn Magnus). – Kongen ved navn Magnus er ham vi bedst kender som Sven Estridsøn.

Den latinske tekst

Den danske oversættelse

In vernalis temporis ortu lætabundo dum recessum frigoris nunciat hirundo, Terræ, maris, nemoris decus adest deforis renouato mundo, vigor redit corporis, cedit dolor pectoris tempore iucundo.

Når den glade forårstid først får overtaget, bringer svalen budskab hid: frosten er forjaget. Udenfor er skønhed stor over skov og hav og jord: en fornyet verden. Lykke gennem alting går, kroppen atter kræfter får, brystet fries for smerten.

Terra vernat floribus et nemus virore. Aues mulcent cantibus et vocis dulcore. Aqua tempestatibus caret, aër imbribus dulci plenus rore. Sol consumptis nubibus radiis potentibus lucet cum decore.

Blomster dækker hver en vang, skovene blir grønne. Fugle hæver nu til sang deres stemmer skønne. Ingen storm gør vandet vildt, regnen flyr fra luften – mildt duggen kun sig breder. Solen vinder magt på ny og fortrænger hver en sky, lys og skønhed spreder.

O quam mira gloria, quantus decor Dej! Quanta resplendentia suæ faciej! A quo ducunt omnia, summa, ima, media, formam speciei. Magis hæc distantia, quam sit differentia noctis et diei.

Hvilket vældigt pragtopbud skøn er guddomsmagten. Ak, hvor smukt den gode Gud spejler sig i pragten. Øverst, mellemst, helt her ned ser vi alt sin herlighed efter Herren tage, Skønt den afstand er så stor, mer end forskellen der bor mellem nat og dage. Fig. 4 Der kendes ikke mange latinske sange fra dansk middelalder. Formodentlig fordi de er gået tabt. En undtagelse er den forårsvise rektor Morten Børup skrev til sine latin­skoleelever i Århus først i 1500-tallet. Og selv her er overleveringen lidt tilfældig. Den kendes dels fra en finsk (!) sangbog fra 1582 dels fra et historisk værk af latindigteren Erasmus Lætus (1526-82) – som aldrig blev udgivet på tryk.

carlsbergfondet

årsskrift 2012


44

På universitetet var man ikke altid lige imponeret over de kundskaber de studerende mødte op med. I et supplement til universitetets fundats, de såkaldte Novellæ constitutiones fra 1621, skriver Christian den 4.:

... efftersom wy naadigst forfahrer, at tit og offte de fra mange Schoeler her vdj Rigitt til Vniuersitetet fremschichis, ere saa groffue, at dj iche prima fundamenta grammatices vel och fuldkommeligen haffue fatted, megit mindre at de schulde haffue giort nogen temmelig profectum vdj deris Latinische Sproch: ... ... eftersom vi nådigst erfarer at de der fra mange skoler her i riget sendes til universitetet, tit og ofte er så uvidende at de ikke har lært og fuldkommen forstået de grundlæggende dele af grammatikken, endsige gjort noget videre fremskrift i deres latinske sprog ... Omvendt fandtes der vidunderbørn som den fynske præstesøn Morten Caspar Wolfburg, der allerede som niårig talte og skrev både latin og græsk som sit modersmål. Engang i 1690’erne blev han vist frem for Thomas Kingo, men da drengen gav sig til at tale æolisk og andre oldgræske dialekter, udbrød hans far (på latin): ”Simpliciter, mi fili, ut in­telligat episcopus.” (Gør det enkelt, min søn, så biskoppen kan forstå det).

Fig. 5 Om færdigheder i latin

Engang var håndskriften en naturlig del af ethvert dannet menneske. I dag er den ved at forsvinde ud af vores kultur.

Latin er stadig, men i meget begrænset omfang, et obligatorisk element i det danske gymnasium. Fra at være et (næsten) levende sprog i daglig brug både mundtligt og skriftligt og med en omfattende litterær produktion, er det endt som en grammatisk opgave inden for et sprogteoretisk modul. I betragtning af at kendskabet til latin, også for dem der skal beskæftige sig professionelt med fortiden, i dag er så ringe at det kan være svært at danne sig et retvisende billede af fortiden, er der brug for det store og originale kapitel om latin i Danmark i Dansk Sproghistorie som et hjælpemiddel til at bevidstgøre danskerne om sprogudviklingerne i Danmark.

Håndskriftens historie Den 5. marts 2012 stod følgende tekst på dagbladet Informations forside: ”Engang var håndskriften en Naturlig del af ethvert dannet menneske. I dag er den ved at forsvinde ud af vores kultur. Computere og smart­ phones har fortrængt den PERSONLIGE SKRIFT OG EF­TERHÅNDEN Bruger vi den KUN Når vi skriver dosmer­sedler og postkoRT MEN SKAL Vi sørge over TABET?” Som det fremgår af fig. 6, var teksten skrevet med vekslende bogstavtyper fra en middelalderlig bog­ håndskrift over skriveskrift og formskrift til forskellige blokbogstavformer og mere eller mindre ubehjælp­ somt skrevne barnlige bogstaver. Forsiden var introduk­ tion til en artikel der forudsiger håndskriftens snarlige død og opregner de faglige og demokratiske for­dele der er ved at skrive på computer, smartphone eller iPad. Der ville ifølge artiklen kunne spares undervisningstid ved at afskaffe den tidkrævende skriveundervisning i skolen, og eleverne med og uden evner for skønskrift (og retstavning) ville stilles mere lige i klassen. I Dansk Sproghistorie skrives håndskriftens historie i tre kapitler: Ældste bogstavskrift, Ældre nydansk håndskrift og Den nyere håndskrifts historie. Inden for samme emne bringer sproghistorien to vægtige kapitler om læse- og skrivekyndighed. Skriftens kulturelle og sociologiske historie i Danmark, sådan som den beskrives og illustreres i værket, giver svar på spørgsmål som: Hvor kommer de forskellige skrifter fra? og Hvorfor opgav danskerne runeskriften til fordel for de latinske bogstaver skabt i Romerriget? Kapitlerne er samtidig et godt udgangspunkt for at deltage i diskussionen af hvor højt skolen skal prioritere en personlig og letflydende håndskrift i konkurrence med tastaturets og tifingersystemets indgang til it-verdenen.

Hvordan vil Dansk Sproghistorie fremtræde? I det foregående er tre emner, der alle behandles i den kommende Dansk Sproghistorie, kort præsenteret. De tre emner er alle udtryk for et af formålene med sproghistorien: Dansk Sproghistorie skaber og viderebringer

årsskrift 2012

carlsbergfondet


45 ny erkendelse om og indsigt i det danske sprogs historie og bidrager dermed til den sproglige refleksion i Danmark. Sproghistorien vil stimulere interessen for sproget og øge kendskabet til de påvirkninger dansk har været udsat for, og til de forandringer sproget har undergået som følge af påvirkningerne. Værket udforsker også hvordan det danske (rigs)sprog har påvirket andre sprog (nationalsprog og dialekter), og det giver gennem beskrivelsen af sproget indsigt i den danske identitetsdannelse gennem den historiske tid. Sproghistorien vil kunne give både forskere og lægfolk viden til og baggrund for at forstå og tage stilling til det danske sprogs rolle og status i dag. Værket beskriver og illustrerer i fire bind fordelt på ca. 2000 sider sproget og dets udvikling fra de tidligste runeindskrifter til dagens samfund, der er præget af sproglig mangfoldighed. I værket fremlægger, diskuterer og vurderer sprogforskerne deres resultater. De tre første bind er emneopdelte, kronologiske beskrivelser af relevante sproglige fænomener (fx læse- og skrivekyndighed, skrift og alfabet, retstavning, udtale, ordforråd, bøjning, syntaks, bibelsprog, juridisk sprog, sproget i folkeviserne, sms-sprog og en række kapitler om fremtrædende forfatteres sprog fra Anders Sørensen Vedel og Leonora Christina til Klaus Rifbjerg og Benny Andersen). Det fjerde bind er en samlet kronologisk beskrivelse af det danske sprog. Den del af den videnskabelige dokumentation og illustrationsmaterialet som ikke kan rummes i bogværket, lægges på Dansk Sproghistories hjemmeside. Der skabes en tæt forbindelse mellem bogværk og hjemmeside. Dette sker ved at der på de relevante steder i fremstillingen i margen anbringes en qr-kode (qr er akronym for quick response ’hurtigt svar’) og et løbenummer. Qr-koden, en todimensionel stregkode, skaber, når den affotograferes med en smartphone, en direkte forbindelse til det sted på hjemmesiden hvor det relevante materiale (fx en tekst, et billede, en lydfil, et filmklip eller et link til en supplerende tekst) kan ses. Dokumentationen kan også tilgås ved at indtaste løbenummeret på sproghistoriens hjemmeside.

Fig. 6 Forside af Information fra 5. marts 2012

Noter: 1 Carlsbergfondet har været med hele vejen og har støttet udgivelser som fx ”Danske Viser fra Adelsvisebøger og Flyveblade 1530-1630”. 1-7. 1912-1931, ”Danske Folkebøger fra det 16. og 17. Aarhundrede”. 1-14. 1915-1936, ”Danske Grammatikere fra Midten af det syttende til Midten af det attende Aarhundrede”. 1-6. 1911-1929, ”Ordbog over det danske Sprog”. 1-28. 1918-1956, ”Saxonis Gesta Danorum. 1-2. 1931-1957, ”Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene”. 1-8. 1933-1961, ”Diplomatarium Danicum” (1938 ff), Peter Skautrup: ”Det danske sprogs historie” 1-4. 1944-1968, Aage Hansen ”Moderne dansk”. 1-3. 1967.  2 Dette afsnit bygger på Esben Albrectsens kapitel Dansk sprog og identitet udarbejdet til Dansk Sproghistorie.  3 Dette afsnit bygger på Peter Zeebergs kapitel Latin i Danmark udarbejdet til Dansk Sproghistorie.

carlsbergfondet

årsskrift 2012


46

8 indre skyld eller samfundsmæssig brøst

skab, Syddansk Universitet

Filantropien opstod i kølvandet på sondringen mellem ”værdigt” og ”ikke værdigt” trængende, som i den anden halvdel af det 19. århundrede signalerede et begyndende opgør med den forudgående barske enhedsforsørgelse. Det blev dog et andet tankesæt, der satte sig igennem. Flere og flere så fattigdom og nød ikke som udtryk for indre skyld, men som en følge af samfundsmæssige forhold. Dette kombineret med vanskelighederne ved at finansiere filantropien pegede mod samfunds­ mæssige indgreb, der fra 1891 fandt udtryk i en gradvis uddifferentiering af stadig flere grupper fra fattiglovgivningen.

årsskrift 2012

carlsbergfondet

Af Jørn Henrik Petersen professor dr.phil. & lic.oecon., center for velfærdsstatsforskning og Søren Kolstrup lektor ph.d., Center for Velfærdsstatsforskning, Institut for Statskund-


O

plysningstiden lovede godt for de fattige. I 1787 blev der nedsat en kommission, som skulle finde frem til en ordning, hvorved ”alle virkelig Fattiges Forsørgelse, deres Beskieftigelse, som endnu kunde udrette noget, fattige Børns Underholdning og Opdragelse i Kundskaber og Arbeide, de fattige Syges Pleie og Betleriets Afskaffelse fuldkommen og med Bestandighed kunde op­ naaes”. Kommissionens arbejde førte til den københavnske fattigforordning af 1799. Dens sigte var at forebygge, at hjælpe den enkelte i social nød og at tage hånd om fattigdommens svøbe. Den var båret af tro på, at verden kunne forbedres gennem arbejde, stabile almisseydelser, rådgivning og forebyggelse. 1803-forordningerne for landet og købstæderne kan ses som en sidste, men svag efterdønning af oplysningstiden. De var dog i højere grad i pagt med den forudgående lovgivning.

Det faldne og fordærvede menneske skulle enten lære at føre et liv vendt mod Gud eller underkastes tvangsmæssige foranstaltninger. I den anden halvdel af det 19. århundrede vandt to andre – indbyrdes konkurrerende – syn frem. Det ene appellerede til den bedre stillede del af samfundet om at organisere et privat fattigvæsen, der for egne midler kunne hjælpe de ”værdigt trængende” og styrke deres selvagtelse, mens det offentlige skulle håndtere ”døgenigte og andet godtfolk”. Det var en skelnen mellem dem, ”der ville, men ikke kunne”, og dem, ”der kunne, men ikke ville” – et stærkt moraliserende synspunkt. I det konkurrerende perspektiv så man den trængendes nød som resultat af ydre, samfundsmæssige omstændigheder. Individet var uden skyld, og det var statens opgave at yde den trængende en økonomisk kompensation for de ringe vilkår.

Fra Børnehjælpsdagen af Axel Thiess. Fra Blæksprutten 1905

Det faldne og fordærvede menneske skulle enten lære at føre et liv vendt mod Gud eller under­ kastes tvangsmæssige foranstaltninger.

Den dominerende synsvinkel Synet på de fattige Efter oplysningstiden vandt et mere pessimistisk syn på de fattige frem. Gryende liberalisme og forringet national økonomi betød, at man nu så fattigdom som selvforskyldt og med rod i den enkeltes karakterbrist.

Tidens dominerende mening var en blanding af de to første synsmåder, der havde den moraliserende betragtning til fælles. Frederik Stuckenberg, lærer ved straffeanstalten i Vridsløselille, skelnede i 1869 mellem dem, som stadig stod til at redde, de ”værdigt træn-

carlsbergfondet

årsskrift 2012


48 gende” – en opgave for den frivillige forsorg, og dem, der bar på alvorlige karakterbrist og manglende vilje til at rejse sig igen. Det var de sidste, det offentlige fattigvæsen skulle tage sig af. Den offentlige indsats skulle rette sig mod samfundets bund, de fortabte, mens den private organisering tog sig af dem, der endnu kunne ”rejses”. Skellet mellem ”værdigt” og ”ikke værdigt” trængende blev bagtæppe for fattigdebatten i årene mellem 1869 og 1891. Skelnede man ikke, ”da begaae vi paa engang en stor Uret imod de dovne og ligegyldige Fattige, som vi bestyrke i det, der er deres Livs Ulykke og Forbandelse, og imod de flittige og stræbsomme Fattige, som fordærves, naar de mærke, at Hjælpen retter sig ikke efter, hvordan man er, men hvor høit man skraaler”, skrev pastor Vilhelm Munck, senere ledende sygekassemand, i 1868.

Filantropien Filantropien blev rettet mod fattige med vilje til at rejse sig. De skulle dannes til en ansvarlig livsførelse i den gode middelstands billede. ”Dertil maa det bringes, at den Deel af Fattigdommen, som kan reises og vil rei­ ses, finder en tilstrækkelig Støtte og Tilflugt hos den private Velgjørenhed, saa at det officielle Fattigvæsen lidt efter lidt kun faaer med dem at gjøre, som ikke ville reise sig selv og derfor heller ikke kunne reises”. Det var tanken bag Christianshavns Understøttelsesforening, der blev dannet i 1866. I 1879 organiserede pastor Georg Schepelern ved Trinitatis Kirke en sygepleje for hjemmeboende, den begyndende menighedspleje. Motivet var at genopvække menighedernes kærlighedsgerning, at udvikle barmhjertigheden hos yderne og taknemmeligheden hos nyderne til styrkelse af menighedens tro på sig selv.

politiske liv. Den ”ansvarsløse og dovne” arbejder var ikke bragt i nød af et indre fordærv, men fordi arbejdets udbytte kun kom driftsherrerne til gavn. Det var nye toner. Landstingsmand og godsejer J. Chr. Brinck-Seidelin fandt det urealistisk, at frivillige midler kunne sikre fyldestgørende hjælp, mens lærer og folketingsmand for Venstre Thomas Nielsen ville udvikle ”et korrektiv til det frie konkurrencesystem”, finde de samfundsmæssige grunde til fattigdommens opståen og myndiggøre de fattige økonomisk og politisk. Opgaven var at sikre småfolk mulighed for at deltage i deres egen frigørelse – ikke at udøve den københavnske filantropis moraliseren. Også Sjællands biskop, H.L. Martensen, argumenterede ad systemkritiske baner: ” … men ligesaa lidet lader det sig negte, at den frie Concurrence har gjort langt flere ulykkelige og elendige, at Tusinder og atter Tusinder maae kæmpe en Fortvivlelsens Kamp for det daglige Brød, i hvilken de til sidst ganske bukke under for den Stærkere. Det er dette, der har fremkaldt det saakaldte ’Arbeiderspørgsmaal’, der er blevet et verdensbevægende Spørgsmaal, og som er skjæbnesvangert for Samfundets Fremtid”.

Alternativet får vind i sejlene

Det blev dog på det lange sigt ikke det i første omgang dominerende perspektiv, der slog igennem. Lægerne Emil Hornemann og F.F. Ulrik ønskede,

De nye tanker fik vind i sejlene, efterhånden som arbejderbevægelsen voksede frem, socialt engagerede kredse i Venstre begyndte at fatte interesse for småkårsfolks sociale vilkår, socialkonservatismen vandt gehør, gårdmændene fattede interesse for nye ideologiske vinde, og flere og flere blev mere og mere trætte af den magtkamp, der udspillede sig i form af forfatningsstriden. Sociale vanskeligheder blev identificeret med bestemte samfundsklassers vilkår, stilling i samfundet og deres kamp for overlevelse. Problemerne skyldtes samfundsbestemte forhold, der kunne ændres. Christen Berg, 1880’ernes høvdingeskikkelse inden for den

at arbejderne dannede egne selvhjælpsforeninger, hvor medlemmerne gennem en fælles indsats løste deres problemer og blev skikkede til at tage del i det

radikale fløj af Venstre, fremhævede de fattige hædersmænd, ikke som enkeltstående individer ramt af en naturbestemt ulykke, men som personer, der til-

Den alternative strømning

Den offentlige indsats skulle rette sig mod samfundets bund, de fortabte, mens den private organisering tog sig af dem, der endnu kunne rejses.

årsskrift 2012

carlsbergfondet


49 hørte bestemte samfundsklasser. Også Højre anerkendte ud fra sin tanke om en patriarkalsk orden, at nøden kunne være så stor, at den krævede en samfundsmæssig løsning.

En samfundsmæssig løsning I Venstres bagland havde det længe gæret og sydet. Gårdmandslaget så mistrøstigt på de ugunstige forhold i arbejdsmarkedet, hvor det blev stadig vanskeligere at skaffe landarbejdere, der udvandrede i stort tal til USA eller drog ind til byen. Lønningerne steg, og salgspriserne faldt – en giftig cocktail. Derfor var Venstre optaget af at udvikle en tilfreds arbejderstand, der forblev på landet. En landarbejderstand med egen jordlod og med ret til sikkerhed ved sygdom og alderdom blev set som et værn mod socia-

listernes og den internationale radikalismes fremmarch. Social-økonomiske og politiske motiver løb sammen til gunst for sociale reformer. ”Det onde” var flyttet fra indre skavanker hos den fattige til først den midlertidige, skæbnebestemte ulykke for sluttelig at blive knyttet til samfundets indretning. Den første diagnose plæderede for straf, den mellemste for de gode viljer og den sidste for samfundsløsninger. Kravet om at gøre skel mellem dem, der havde selvhjælpsvilje, og de fortabte blev dog under forskellige former holdt i hævd. Det pegede frem mod kategorisering af de fattige og udskillelse af de værdigt trængende, som det skete ved den nye fattiglov fra 1891, loven om alderdomsunderstøttelse i 1891 og sygekasseloven i 1892. Vejen, der førte mod socialsikringsstaten, lå åben.

Sociale vanskeligheder blev identificeret med bestemte samfundsklassers vilkår, stilling i samfundet og deres kamp for overlevelse. Problemerne skyldtes samfundsmæssige forhold, der kunne ændres.

Foreningen til Præmiering af smaa renlige Hjem af Axel Thiess. Fra Blæksprutten 1899


50

9 guld, katalyse og organisk kemi

Af troels skrydstrup professor, dr.scient. kemisk institut aarhus universitet

årsskrift 2012

Katalyse er en af hoveddrivkræfterne bag den økonomiske vækst i Europa i produktionen af specialkemikalier og kemiske byggesten til den kemiske industri. I de sidste 10 år er der uddelt 3 Nobelpriser i kemi til forskning i katalyse, bygget op omkring overgangsmetaller (38 grundstoffer i grupperne 3 til 12 i det periodiske system) som katalysator. Guld er også et over­gangs­metal og har mange interessante egenskaber som katalysator. Det kan bruges til at opbygge komplekse organiske molekyler, som er vigtige for den kemiske industri.

carlsbergfondet


51

S

yntetisk organisk kemi beskæftiger sig med syntesen af kemiske forbindelser, der indeholder grundstoffet carbon (kulstof) og er en vigtig gren af den kemiske videnskab. Det er en meget kreativ videnskab, i hvilken organisk syntese-kemikere kan udvikle kemiske forbindelser som aldrig før er blevet fremstillet. Igennem omhyggeligt design kan sådanne forbindelser sammensættes, så de opnår gavnlige egenskaber, som kan forbedre livskvaliteten for mennesket. Kemiske forbindelser baseret på kulstof spiller en central rolle for den økonomiske vækst i Europa, idet den kemiske industri udvikler og producerer plast, brændsler, lægemidler, gummi, kosmetik, rengøringsmidler, overfladebehandlinger, farvestoffer og landbrugskemikalier, som alle afhænger af syntetisk organisk kemi i såvel udvikling som produktion (fig. 1). Størstedelen af moderne højteknologiske materialer består i dag af organiske forbindelser. Det står klart, at tilgangen til organiske forbindelser produceret af syntetisk organisk kemikere er strengt nødvendig for en fortsat høj levestandard. Til eksempel, er den farmaceutiske industri grundlæggende afhængige af syntetisk-organisk-kemikere i udviklingen af nye kemiske forbindelser, som kan anvendes i bekæmpelsen af sygdomme hos mennesker. Naturen kan forsyne mennesket med f.eks. komplekse antibiotika, tumorhæmmende midler eller erstatninger til hormoner så som insulin, men syntetisk organisk kemikere har evnen til at modificere deres struktur og dermed øge deres aktivitet, målrette effekten mod den skadelige entitet, mindske alvorligheden og antallet af bivirkninger, samt muliggøre en produktion af det aktive stof og dermed gøre det tilgængeligt for den brede befolkning. Penicillin-baserede medikamenter er et illustrativt eksempel herpå, idet de fleste af disse er semi-syntetiske. Første skridt er en fermenteringsproces med en penicillin-producerende svamp, efterfulgt af kemisk modifikation gennem organisk syntese. Sådanne syntetiske modifikationer skal gøre penicillin passende stabilt som et lægemiddel til oral anvendelse, eftersom den umodificerede penicillin fremstillet fra svampen er for kemisk ustabil og vil nedbrydes i maven, inden en antibiotisk effekt kunne opnås.

Katalyse: vejen til organiske forbindelser En vigtig gren af organisk kemi er katalyse, som repræsenterer en meget effektiv måde at syntetisere organiske forbindelser. Katalyse er forøgelsen af hastigheden af en kemisk reaktion så som A + B  C, sådan at der kræves mindre energi i produktionen af et givet produkt C fra A og B. Katalyse afstedkommes ved tilsætning af et stof, som sædvanligvis anvendes i små mængder i forhold til reaktanterne. Stoffet, som katalyserer reaktionen, kaldes en katalysator. Produktionen af specialkemikalier og kemiske byggesten til

den organisk kemiske industri ved brug af katalyse er en af drivkræfterne bag den økonomiske vækst i Europa. Denne sektor dækker omkring 25% af den europæiske eksport, beskæftiger cirka 1,5 millioner mennesker og bidrager med > 450 milliarder EUR om året til eksporten. Katalyse er vigtig, idet det åbner muligheden for, at kemiske reaktioner kan blive ”atom-økonomiske reaktioner”. Dette udtryk blev indført i 1991 af Barry Trost fra Stanford University, en af verdens førende eksperter i homogen katalyse (katalyse i opløsning), for at understrege vigtigheden af syntetisk effektivitet i produktionen af industrielt vigtige organiske forbindelser med et minimalt spild af materialer. Atom økonomi refererer til at maksimere antallet af atomer i råmaterialerne, som ender i produktet. For eksempel, for reaktionen A + B  C + D, hvor C er det ønskede produkt, skal biproduktet D være så lille (helst ikke-eksisterende) og uskadeligt som muligt. Idet biprodukter, som D, er ikke-eksisterende anses reaktionen for at forløbe med 100% atomøkonomi. Dette vil medføre renere og mere effektive reaktioner, som er gunstigere for den kemiske industri, eftersom der ikke er behov for at inkludere dyre oprensningstrin til fjernelse af biprodukter fra de ønskede kemiske produkter. Desuden ville vores miljø drage stor fordel heraf, idet mindre affald produceres. Dette koncept har siden introduktionen været et grundprincip for grøn kemibevægelsen.

Fig. 1 Organisk kemi har mange anvend­ elser i den moderne verden og bruges i industrien til fremstilling af stoffer som lægemidler, rengøringsmidler, farvestoffer, brændsler, landbrugskemikalier, gummi, polymerer, og kosmetiske produkter.

carlsbergfondet

årsskrift 2012

Størstedelen af moderne højteknologiske materialer består i dag af organiske forbindelser. Det står klart, at tilgangen til organiske forbindelser produceret af syntetisk-organiskkemikere er strengt nød­ vendig for en fortsat høj levestandard.


52 der er mange forskellige former for katalysatorer, men dem som er baseret på overgangsmetaller (38 grundstoffer i grupperne 3 til 12 i det periodiske system) repræsenterer nogle af de vigtigste i katalyse af syntesen af organiske forbindelser. desuden spiller de en enorm rolle i spørgsmålet om atomøkonomi, både med hensyn til forbedring af eksisterende samt i udviklingen af nye metoder. det er velkendt, at overgangsmetallers succes som katalysatorer er relateret til overgangsmetallets evne til at skifte mellem forskellige oxidationstrin for efter endt reaktion at skifte tilbage til sit oprindelige oxidationstrin. enkelt udtrykt, er oxidationstrinnet relateret til antallet af elektroner i grundstoffet, som deltager i dannelsen af kemiske bindinger (fig. 2). anvendelsen af overgangsmetalkatalyse i syntesen af kemiske forbindelser har revolutioneret den organiske kemi, i såvel den akademiske som den industrielle verden, over de sidste 30 år. tildelin-

fig. 2 ikke alene evnen til at skifte oxidationstrin gør, at et overgangsmetal kan katalysere en kemisk reaktion. men overgangsmetallerne har også nogle speciale orbitaler, hvori elektronerne befinder sig, de såkaldte d-orbitaler, der er gode til at binde mange substrater samtidigt, ligesom en blæksprutte, og dermed pille molekylerne fra hinanden og sætte dem sammen igen på en ny måde. i denne figur er det palladium, der katalyserer reaktionen mellem iodobenzen og ethylen for at danne den kemisk forbindelse styren. denne reaktion kaldes for en ”Heck reaktion”, og opfinderen richard Heck fik tildelt nobelprisen i 2010 for sin opdagelse af denne reaktion. tegning: mia n. burhardt

gen af tre nobelpriser i kemi til netop dette område understreger dets betydning for samfundet (2001: for asymmetriske metalkatalyserede reaktioner; 2005: for udviklingen af metalkatalyserede metatese reaktioner; 2010: for opdagelsen af palladium-katalyserede kulstof-kulstof bindings-dannende reaktioner). grundforskning fra den akademiske verden er uden tvivl den vigtigste drivkraft for sådanne opdagelser, idet 7 af de 9 modtagere af nobelprisen i katalyse er tilknyttet et universitet. opdagelsen af nye grundlæggende egenskaber for overgangsmetal-baserede reagenser har ført til en større forståelse af deres reaktivitet i katalyse, en forståelse som i mange tilfælde har ført til nye katalytiske processer.

guld: mere end et skinnende metal

fig. 3 en guldmønt med motivet fra H.c. andersens berømte eventyr ”snedronningen” som nationalbanken udsendte i 2006. billedhuggeren Øivind nygård har stået for udformningen af motivet.

Produktion i tons [2010]

24

197

45

46

Rh Pd 78

fig. 4 placering af de fire overgangsmetaller, guld, rhodium, palladium og platin i det periodiske system og deres årlige produktion i tons i 2010.

årsskrift 2012

79

Pt Au 183

carlsbergfondet

2500

et ikke ukendt overgangsmetal er grundstoffet guld, nummer 79 i det periodiske system. det bærer symbolet au af det latinske ”aurum” som betyder ”skinnende daggry”. guld har altid fascineret menneskeheden på grund af sin lyse gule farve og dets egenskaber som et blødt metal med en høj densitet og især dets resistens over for oxidation i luft og vand. af disse grunde er guld blevet flittigt brugt i mønter, smykker og andre kunstarter i tusinder af år som for eksempelvis en 10 krone mønt i guld udgivet af nationalbanken i 2006 i anledning af h.c. andersens 200 års fødelselsdag året før (fig. 3). ved siden af den udbredte anvendelse af guld til monetær og symbolsk brug, anvendes guld i dag også i mere brugsorienterede sammenhænge i for eksempel elektronik, tandpleje og satellitteknologi. men i de senere år har der været en betydelig interesse for at anvende guld som katalysator i syntesen af komplekse kemiske organiske forbindelser. denne relativt nye anvendelse af dette overgangsmetal i homogenkatalyse er overraskende, når det tages i betragtning, at et ganske betydeligt antal af metal-katalyserede


53 kemiske reaktioner er blevet udviklet i løbet af det sidste århundrede. fundamentalt er der to årsager til den manglende interesse for guld som en katalysator. for det første førte anerkendelsen af, at guld er kemisk inaktivt, til den fejlagtige konklusion, at metallet ikke ville være egnet som katalysator. ligesom de andre overgangsmetaller, kan guld forekomme i forskellige oxidationstrin, og det er blevet opdaget, at disse kan udvise et bredt spektrum af kemisk reaktivitet. den anden grund til underudnyttelsen af guld i katalyse kan relateres til den generelle opfattelse, at guld er sjældent og dyrere end de andre overgangsmetaller. dette er dog en misforståelse, idet der udvindes ikke mindre end 2.500 tons guld om året på verdensbasis. det er 10 gange mere end for palladium og platin og 100 gange mere end for rhodium, som alle er almindeligt forekommende i katalyse. desuden er guldprisen omtrent den samme som for andre overgangsmetal-

bejde med at udvikle effektive kemiske reaktioner til syntese af organisk-baserede forbindelser af interesse for den farmaceutiske industri. guld har en bemærkelsesværdig egenskab til at katalysere syntesen af organiske forbindelser, som indeholder mange ringsystemer, ud fra simple lineære strukturer. denne egenskab er tiltalende, da mange lægemidlers struktur er bygget omkring et polycyklisk skelet, hvilket almindeligvis kræver mange syntetiske trin at konstruere. med guldkatalyse kan sådanne komplekse cykliske forbindelser fremstilles i blot et enkelt syntetisk trin. i et lægemiddeludviklingsprogram vil dette resultere i en øget adgang til relevante forbindelser, som kan undersøges for biologisk aktivitet, idet der kræves mindre tid til syntesen. i fig. 5 ses to eksempler, af mange, på disse komplekse organiske forbindelser, som kan frembringes ved hjælp af guld-katalyserede reaktioner opdaget

ler. derfor bør en kemisk reaktion, som katalyseres af guld, ikke være dyrere end ved brug af andre overgangsmetaller som nævnt i fig. 4.

igennem vores forskning. i alle tilfælde vi har undersøgt, er det et fælles karakteristisk træk, at der anvendes simple udgangsmaterialer i de kemiske transformationer. guld har derfor mange andre spændende egenskaber end blot at være et smukt skinnende metal. i andre oxidationstrin end 0, er guld en fremragende genvej til kompleksitet i en verden, hvor der kræves stadigt mere af den kemiske diversitet for at muliggøre teknologiske fremskridt.

anvendelse af guld i katalyse over de sidste 10 år har en række forskningsgrupper verden over vist, at guldforbindelser kan anvendes til at katalysere en bred vifte af kemiske reaktioner. vores egen interesse i dette område kommer af vores ar-

Guld har en bemærkelsesværdig egenskab til at katalysere syntesen af organiske forbindelser, som indeholder mange ringsystemer, ud fra simple lineære strukturer.

fig. 5 anvendelse af guldkomplekser i oxidationstrin (i) til fremstilling af cykliske organiske forbindelser. i a) fremstilles et centralt ringsystem ved reaktionen mellem de to molekyler i blåt og grønt, og dannelse af fire bindinger vist i rødt. i b) reagerer to identiske molekyler (vist i farvene bordeaux og grønt) sammen med dannelse af tre ringe bundet sammen og tre bindinger i rødt.

carlsbergfondet

årsskrift 2012


54

10

Direktør, ph.d. Marianne Alenius 1.040.127 kr. Feminae Doctae. Nordens internationale, intellektuelle kvinder (15001800). Udvalgte eksempler samt lærde mænds skrifter på latin og dansk om de nordiske lærde Fruentimmer. Akademisk medarbejder, ph.d. Andreas Altenburger 1.096.438 kr. The evolution of segmentation in Ecdysozoa. Professor, dr.scient. Lars Henrik Andersen 1.500.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet UVbestråling af molekylære ioner ved ASTRID2. Professor, ph.d. Peder Andersen 75.000 kr. Afholdelse af konferencen Fisheries Economics and Management – Future Challenges: 100 Years after Warming’s ”On Rent of Fishing Grounds”. Postdoc, ph.d. Jesper Tobias Andreasen 140.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet Role of AMPA receptors in antidepressant and anxiolytic effects of antidepressant drugs. Lektor, ph.d. Anders Aspberg 250.000 kr. Indkøb af HPLC. apparatur for oprensning af rekombinante proteiner. Postdoc, ph.d. Anders Bach 525.027 kr. Development of high-affinity, dimeric PSD-95 inhibitors for treatment of ischemic brain damage and chronic pain. Scientist II, ph.d. Tue Banke 610.502 kr. BDNFs regulation of TRP channels in acute hippocampal slices. Forfatter, dr.phil. Niels Barfoed 50.000 kr. Research i forbindelse med bog om Knud Rasmussen. Leibniz Fellow, cand.scient. Tarje Bargheer 350.000 kr. Novel String Topology Interactions.

carlsbergfondet bevillinger 2011

Lektor, ph.d. Gojko Barjamovic 654.785 kr. Market and Trade in the Ancient World (MART). Lektor, ph.d. Gojko Barjamovic 53.000 kr. To forskningsrejser til henholdsvis Yale og San Francisco i forbindelse med projektet ’Det oldassyriske tekstprojekt’. Lektor, dr.phil. Christian Benne 50.000 kr. Forskningsrejse i forbindelse med projektet Philosophy and Literature. The aporetics of post-theory liberal arts (PALLAS). Postdoc, ph.d. Jeanet Sinding Bentzen 1.060.438 kr. Historical Origins of Income Differences. Postdoc, ph.d. Stine Birk 60.000 kr. Afholdelse af konferencen Locating the Individual in Roman Funerary Culture: Patronage, Consumption and Agency. Lektor, ph.d. Christian Jannik Bjerrum 200.000 kr. Extreme volcanic events and mass extinction in Earth history – Geochemical detection and modelling atmospheric chemical response. Lektor, ph.d. Andreas Blennow 300.000 kr. Indkøb af et Viscotec TDA chromatographic system til brug ved projektet Macromolecular high throughput screening of bioactive polysaccharides.

årsskrift 2012

carlsbergfondet


55 Postdoc, ph.d. MSc Erik Juncker Boll 350.000 kr. Pathogenesis of the German E. coli O104:H4 Outbreak Strain.

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 1.203.731 kr. Diplomatarium Danicum 1413-1450.

Postdoc, dr. Christian Brinch 507.027 kr. The formation of planetary systems: Closing the gap between theory and observations.

Assistant Professor of Economics, ph.d. Paul Duo Deng 1.060.438 kr. Middle Income Trap.

Professor, ph.d. Hans Brix 300.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet Har vådområder en positiv eller negativ indflydelse på drivhuseffekten? Lektor, ph.d. Ditlev Egeskov Brodersen 300.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet Struktur og regulering af RNA-exosomet. Lektor, ph.d. Georg Bruun 75.000 kr. Indkøb af IT-udstyr til brug ved projektet Novel quantum systems with cold atoms. Lektor, ph.d. Lennart Bunch 200.000 kr. Indkøb af et Preparative High Pressure Liquid Chromatography (HPLC) instrument. Adjunkt, ph.d. Martin B. Carstensen 1.021.248 kr. Små stater i den perfekte storm: Hvordan Danmark, Holland og Østrig håndterede finanskrisen. Lektor, fil.dr., docent Tomas Cedhagen 34.445 kr. Forskningsrejse i forbindelse med projektet Foraminifera of the Deep Southern Ocean: bentho-pelagic distribution and past and present metagenetics. Professor, ph.d. Bent Jesper Christensen 60.000 kr. Afholdelse af konference om Efterspørgsel versus Friktioner som Forklaring på Arbejdsløshed. Adjunkt, ph.d., ingeniør Johan Christensen 350.000 kr. Negative refraction of sound – MetaSound. Lektor, lic.scient. Jakob Christensen-Dalsgaard 50.000 kr. Indkøb af måleudstyr til undersøgelse af undervandshørelse og vibrationssans hos hvirveldyr. Forsker, ph.d. Jesper Riis Christiansen 350.000 kr. Hydrological, biogeochemical and microbial regulation of N2O and CH4 in forest soils. Professor m.s.o., dr.phil. Ning de Coninck-Smith 298.045 kr. Dansk Skolehistorie. Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Postdoc, ph.d. Bo Dalsgaard 1.060.438 kr. Global patterns of linguistic and biological diversity and their declines. Forskningslektor, ph.d. Iben Damgaard 1.158.732 kr. Human Dignity as Norm of Orientation in the Debate on Genetic Enhancement. Det Danske Institut i Athen 1.584.360 kr. Zea Harbour Project – de græsk-danske undersøgelser af havnene i Piræus, Grækenland.

Adjunkt, ph.d. Peter Thisted Dinesen 800.000 kr. Etnisk diversitet og social sammenhængskraft: Et studie af betydningen af nabolagets etniske sammensætning for tilliden mellem mennesker. Postdoctoral Fellow, ph.d. Marie Djernæs 307.000 kr. Finding the sister group of Cryptocercidae + Isoptera: a combined molecular and morphological phylogeny of Dictyoptera. Professor, lic.scient. Michael Drewsen 200.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet Kavitetsoptomekanik med Coulomb-krystaller. Lektor, dr.phil. Klaas Dykmann 100.000 kr. Forskningsrejser i forbindelse med projektet The history of bureaucratic reforms in international organizations: How ideas travel. Adjunkt, ph.d. Coen Elemans 300.000 kr. The quest for speed – unraveling the evolution of superfast muscles. Professor, dr.med. Peter Elsass 75.000 kr. Forskningsrejse i forbindelse med projektet Ensomhed og Solitude. En teoretisk og empirisk psykologisk undersøgelse af forskellige typer af ensomhed. Adjunkt, ph.d. Juliane Engelhardt 100.000 kr. Asketisk protestantisme og dannelsen af middelklassens kultur og værdier 1650-1800. Professor, ph.d. Jan Johannes Enghild 400.000 kr. Indkøb af robot til automatiseret hydrogen/deuterium udvekslingsmassespektrometri. Professor, dr.scient. Henrik Enghoff 525.027 kr. Taxonomy, phylogeny, biogeography and evolution of the millipede tribe Schizophyllini in the circum-Mediterranean region. Professor, dr.scient. & med. Mikael Esmann 170.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til spektroskopiske under­ søgelser af stabiliteten af membranproteinet Na,K-ATPase – et SRCD studie. Postdoc, ph.d. Søren Faurby 350.000 kr. A process-oriented analysis of phylogenetic asymmetry. Professor, ph.d. Robert Fenton 200.400 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet Dynamic Regulation of Membrane Proteins via Protein-Protein Interactions. Arbejds- og klinisk psykolog, cand.psych. Michael Fibiger 97.570 kr. Udgivelse af ’Noctuidae Europaeae, bind 13’. Postdoc, ph.d. Jakob Fink 1.060.438 kr. Theory and Practice of Definition in the Early Academy.

Det Danske Institut i Athen 1.341.675 kr. Teatret i Kalydon. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2.500.000 kr. Barokkens opdyrkning af det danske sprog.

Lektor, mag.art. Tobias Fischer-Hansen 127.000 kr. Udgivelse af Tobias Fischer-Hansen & Gregers AlgreenUssing, Excavations at Ficana II,2. The Iron Age Fortification i Occasional Papers of the Nordic Institutes in Rome.

carlsbergfondet

årsskrift 2012


56 Research Associate, ph.d. Janne Karina Flora 350.000 kr. Loneliness and Social Change in Greenland.

Arkitekt Erik Hansen 227.106 kr. Udgivelse af ’Leto templet ved Xanthos’.

Lektor, ph.d. Henrik Franzyk 300.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til peptidbaseret lægemiddelforskning.

Postdoc, ph.d. Heine Hansen 1.060.438 kr. Relationskategorien i middelalderen: En filosofihistorisk undersøgelse.

Professor, dr.scient. & fil.dr. Ib Friis 140.000 kr. Forsknings­ rejse i forbindelse med projektet Vedplanteflora og -vegetation på Afrikas Horn. Postdoc, ph.d. Christian Frøkjær-Jensen 350.000 kr. Regulation of gene expression by genomic context. Lektor, ph.d. Bente Frølund 46.000 kr. Forskningsrejse i forbindelse med projektet Toward rational design of therapeutic effective ligands: Identification and characterization of GABA-A receptor binding sites. Lektor, ph.d. Svend Funder 450.000 kr. Feltarbejde i forbindelse med projektet Kap København – alderen. Professor m.s.o., ph.d. Johan Fynbo 300.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet NOT Transient Explorer: Observationer af eksploderende stjerner og gigantiske sorte huller i Universet. Lektor, cand.mag. Ivar Gjørup 200.000 kr. PLATON – hans liv, tid og by. Lektor, ph.d. Magali Gravier 350.000 kr. The Northern Roman Empire? Postdoc, ph.d. Per Jr. Greisen 350.000 kr. Computational Design of Highly Proficient Catalytic Bioscanvengers for Detoxification of the Chemical Warfare Agents. Professor, dr. Cornelis J.P. Grimmelikhuijzen 250.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet Localisation of novel neuropeptides in insects. Associate Professor, dr.rer.nat Thomas Günther-Pomorski 250.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet Analysis of membrane protein complexes and their components: towards synthetic biology. Lektor, ph.d. Maher Abou Hachem 500.000 kr. Indkøb af highly sensitive isothermal titration calorimetry instrument for binding and thermodynamic analysis of protein inter­ actions with other proteins, carbohydrates, and metal ion ligands.

Postdoc, ph.d. Jens Ulrik Hansen 350.000 kr. Enhancing fitness and flexibility of logic-based models of knowledge and beliefs. Videnskabelig Medarbejder, cand.scient. Kasper Lykke Hansen 100.000 kr. Udgivelse af E Museo Lundii – Addendum. Professor, lic.polit. Lars Gårn Hansen 150.000 kr. CNEE: Copenhagen Network of Experimental Economists. Postdoc, ph.d. Marie Mi Bonde Hansen 350.000 kr. Exploration of mRNA degradation at the single molecule level. Postdoc, ph.d. Martin Hansen 350.000 kr. Asymmetric Synthesis of 5-HT7 Receptor Agonists for Positron Emission Tomography. Ekstern lektor, ph.d. Rasmus Sommer Hansen 1.016.142 kr. The Methodology of Political Philosophy: Thought Experiments, Intuitions, and the Challenge from Experimental Philosophy. Lektor, ph.d. Pernille Harris 1.300.000 kr. Indkøb af et stateof-the-art Multipurpose X-ray Diffractometer. Ekstern lektor, mag.art. Helene Blinkenberg Hastrup 75.000 kr. Udgivelse af Da Antikken Blev Moderne. Lektor, dr.scient. Anders Hay-Schmidt 137.000 kr. Forsk­ ningsrejse i forbindelse med indsamling og under­søgelse af marine slanger ved Nord Sulawesi og Raja Ampat (Indonesien). Seniorforsker, dr.scient. Mads Peter Heide-Jørgensen 231.900 kr. Forskningsrejse i forbindelse med projektet Fødeoptagelsesraten hos narhvaler.

Lektor, ph.d. Fredrik Norland Hagen 250.000 kr. The Gurob Harem Palace Project.

Postdoc, ph.d. Kim Langmach Hein 350.000 kr. The mole­ cular basis for magnesium transport during virulence in pathogenic bacteria.

Direktør, dr.phil. Erik Hallager 115.000 kr. Trykning og produktion af publikationen LM IB pottery – relative chronology and regional differences.

Postdoc, ph.d. Sofia Teives Henriques 1.036.272 kr. Long-run energy transitions, CO2 emissions and economic growth: the Danish case.

Lektor, ph.d. Jeffrey Hangst 3.300.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet Spectroscopy of Trapped Antihydrogen Atoms.

Postdoc, ph.d. Martin Hey-Mogensen 350.000 kr. Opsætning af en metodisk teknik til måling af den mitokondrielle pro­ duktion af frie iltradikaler – specifikke produktionssteder i mitokondriet og forskelle mellem væv.

Postdoc, ph.d. Carsten Gram Hansen 350.000 kr. Unraveling the physiological role of caveolae – focus on the cavins.

årsskrift 2012

Lektor, ph.d. Jacob Bo Højberg Hansen 100.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet Genetiske screeninger til identificering af nye regulatorer af fedtcelle­ differentiering.

carlsbergfondet

Postdoc, ph.d. Thomas Hjelmgaard 525.027 kr. Macrocyclic arylopeptoids – precisely tailored hosts.


57 Research Fellow, ph.d. Rikke Bæk Holmgaard 350.000 kr. Enhancing anti-tumor immunity by blockade of CTLA4and IDO-mediated immunosuppression. Lektor, ph.d. Mads Kähler Holst 1.500.000 kr. Hær og efterkrigsritual i jernalderen – De dræbte krigere i offermosen Alken Enge i Illerup Ådal. Postdoc, ph.d. Jakob von Holderstein Holtermann 50.000 kr. Afholdelse af konferencen New Frontiers of Legal Realism: American, Scandinavian, European, Global. Associate Professor, ph.d. Kenneth Howard 200.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet Particle characterisation and interaction studies using the NanoSightLM10-HS particle analyser. Sociolingvist, dr.phil. Anna Kristina Hultgren 507.027 kr. Theoretical and Practical Approaches to Testing English Proficiency in the Globalized World. Postdoc, ph.d. Samuel Hylander 441.099 kr. Inducible UV protective pigmentation among marine zooplankton in Arctic and temperate systems. Post-doctoral Research Assistant, ph.d. Ole Høst 1.060.438 kr. Galaxy cluster lensing: quantifying systematic uncertainties. Professor, dr.scient. et techn. Bo Brummerstedt Iversen 400.000 kr. Indkøb af image plate detector for ultra-low backgroundsynchrotron powder X-ray diffractometer. Post doctoral researcher, ph.d. Mia Kyed Jakobsen 175.000 kr. Cell cycle-dependent regulation of Chs2p exit from the endoplasmic reticulum.

Professor, dr.scient. Erik Jeppesen 600.000 kr. Søers biologiske respons på markante ændringer i klima i nutid og fortid: et studie af søer og damme nær den bevægelige Ilulissat-gletcher i Grønland. Professor, dr.scient.adm. Jesper Jespersen 50.000 kr. Afholdelse af ”Fifth Post-Keynesian Conference on Macroeconomic Crises in Method, Theory and Politics”. Postdoc, ph.d. Mads Sohl Jessen 1.124.894 kr. Satiriske eksperimenter i den danske romantik 1800-1860. Postdoc, ph.d. Helle Wulf Johansson 250.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet Surfaktant protein D (SP-D) og mikrofibril-associeret protein 4 (MFAP4) som biomarkører for cigaretrøg-induceret kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Seniorlektor, ph.d. Matthew Johnson 600.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet The Disposable Photoreactor. Forskningslektor, ph.d. Aslak Jørgensen 571.914 kr. Mitokon­ driel evolution og fylogenomiske undersøgelser af Tardi­ grada (Bjørnedyr) og Gastropoda (Snegle). Visiting scientist, MRSC, ph.d. Charlotte Grube Jørgensen 350.000 kr. Regulation of stem cell fate by small molecules. Arkivar, cand.mag. Jesper Jørgensen 150.000 kr. Publicering af dansk-russiske forsknings- og arkivresultater i forbindelse med projektet Hjemtagelse af personsager fra Kominternarkivet i Moskva. Professor, dr.scient. Karl Anker Jørgensen 500.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til analysis of chiral compounds.

Postdoc, ph.d. Liselotte Jauffred 585.027 kr. An in vitro single molecule study of gene regulation and RNA polymerase traffic.

Postdoc, ph.d. Lars Jørgensen 350.000 kr. Total Synthesis of Ingenol mebutate.

Professor, lic.scient. Arne Jensen 60.000 kr. Afholdelse af The XVIIth International Congress on Mathematical Physics.

Videnskabelig assistent, ph.d. Helle Skovbjerg Karoff 1.036.272 kr. Fare, Leg og Teknologi.

Lektor, dr.phil. Helle Jo Juel Jensen 100.000 kr. Indkøb af mikroskop og kamerasystem til analyse for forhistoriske høstredskaber af flint fra dansk sten- og bronzealder.

Forskningsstipendiat, ph.d. Poul F. Kjær 1.259.541 kr. The emergence of Transnational Norms. A new approach to Legal Ordering beyond the State.

Ekstern lektor, ph.d. Rasmus Ugilt Holten Jensen 1.077.516 kr. Frihed og sikkerhed efter terrorens årti.

Professor, ph.d. Jørgen Kjems 300.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet Assessing protein folding and oligomerisation by nanopore measurements.

Lektor, ph.d. Torben R. Jensen 400.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til gravimetric, calorimetric and mass spectro­ scopic analysis – Synthesis and characterisation of novel energy materials. Lektor, ph.d. Torben R. Jensen 50.000 kr. Afholdelse af konferencen ’Hydrogen as a future carrier of renewable energy’. Professor, dr.phil., dr.med. Jens Christian Jensenius 150.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet M-ficolin, et protein i det medfødte immunforsvar.

Systemudvikler, ph.d. Clemens Nylandsted Klokmose 525.027 kr. Shared Surfaces: Alternating individual and cooperative use in multi-surface environments. Postdoc, ph.d. Henrik Knudsen 307.861 kr. Digitalisering af Steno Bibliotekets billedsamling. Lektor, ph.d. Jette Steen Knudsen 60.000 kr. Afholdelse af ”The Emerging Frontiers for Private and Public Regulation of Corporate Social Responsibility (CSR)” – Research Public­ ation Workshop aimed at a top journal (Regulation and Governance).

carlsbergfondet

årsskrift 2012


58 Professor, dr.jur. Henning Koch 48.800 kr. Beyond the Car­ toon Crisis: ”Shouting FIRE! on the global stage” Security and freedom from expression: Restrictions on individual autonomy and the preservation of social peace?

Postdoc, ph.d. Annette Eva Langkilde 1.096.438 kr. What happens when protein fibrils are forming? Investigating structural species and conformational changes in the fibrillation process of Alzheimers amyloid-β peptide.

Det Kongelige Bibliotek 4.500.000 kr. Erhvervelse af Courtenay-håndskriftet.

Professor, ph.d. Erik Huusfeldt Larsen 300.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet Study of the fate of food-relevant nanoparticles under gastro-intestinal conditions.

Det Kongelige Bibliotek 175.000 kr. Udgivelse af tidl. Carls­ bergstipendiat, nu seniorforsker, ph.d. Claus Røllum-Larsens nye videnskabelige værk Knudåge Riisager: Komponist og skribent i Det Kgl. Biblioteks videnskabelige skriftserie Danish Humanist Texts and Studies.

Lektor, dr.phil. Mogens Trolle Larsen 11.212 kr. Deltagelse i kongressen ’Rencontre assyriologique’ i Rom i perioden 3. – 6. juli 2011.

Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie 79.000 kr. Udgivelse af tidsskriftet Danske Magazin bind 51:2 (2012).

Adjunkt, ph.d. Lisbeth Schmidt Laursen 200.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet Local translation of mRNA in the central nervous system.

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 4.700.000 kr. Tilskud til Videnskabernes Selskab 2012.

Museumsinspektør, ph.d. Steffen Terp Laursen 606.666 kr. The Emergence of Kingship and the Dilmun State on Bahrain, c. 2050-1750BC.

Lektor, dr.rer.nat. Christoph Korte 190.000 kr. Palaeo­ environmental and climatic changes during the Jurassic: Elemental and isotopic investigations on calcite fossils and sediments of Great Britain.

Direktør, ph.d. Bjørn Lovén 350.000 kr. Zea Harbour Project – de græsk-danske undersøgelser af havnene i Piræus, Grækenland.

Direktør, dr.phil. Patrick Kragelund 40.000 kr. Ophold i Firenze til færdiggørelse af en videnskabelig monografi om Roman Historical Drama, from Antiquity to the Romantics.

Postdoc, ph.d. Marie Braad Lund 350.000 kr. Mapping the genetic potential of uncultured ammonia-oxidizing archaea through the use of single-cell methods.

Lektor, ph.d. Anders S. Kristensen 175.000 kr. Indkøb af an­ søgt apparatur til synkroniseret måling af AMPA receptorfunktion og strukturel dynamik som værktøj til bestemmelse af lægemiddelstoffers molekylære mekanismer.

Research Assistant, ph.d. Nuria Macias-Hernandez 449.440 kr. Morphological evolution of the spider genus Dysdera: The role of specialization in adaptive radiation. Prodekan, ph.d. Ulf Madsen 900.000 kr. Basal Medicinal­ kemisk Forskning.

Professor, dr.scient. Niels Peder Kristensen 450.000 kr. Anskaffelse af samlingsinventar til indlemmelse af en mar­ kant dansk entomologisk privatsamling i hovedsamlingen på Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Univer­ sitet.

Postdoc, ph.d. Jesper Mosolff Mathiesen 1.239.974 kr. A novel class of GPCR modulators – peptides derived from intracellular GPCR-interacting proteins.

Professor, institutleder Karsten Kristiansen 250.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet Molekylær regulering af omdannelsen af hvidt til brunt fedt.

Professor, ph.d. Christine Joy McKenzie 500.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet Gas Chromatography-Mass Spectrometry.

Postdoc, ph.d. Niels Krogsgaard-Larsen 350.000 kr. Synthesis and Medicinal Chemistry of Complex Natural Marine Toxins.

Lektor, ph.d. Rikke Louise Meyer 550.000 kr. Indkøb af et konfokalt laser scanning mikroskop.

Professor, ph.d. & cand.scient. Michael Kühl 350.000 kr. Indkøb af et Multiple Excitation Wavelength Chlorophyll Fluorescence Analyzer MULTI- COLOR-PAM System til brug ved projektet Avanceret fluorescens-analyse af fotosyntetiserende mikroorganismer.

Lektor, ph.d. Hans Vium Mikkelsen 670.925 kr. Offer og forsoning. Forsoningsteologiens betydning for sammenhængen mellem gudsbillede og menneskesyn. Professor, lic.scient. Søren Molin 100.000 kr. Afholdelse af ISME 14 – International Symposium for Microbial Ecology.

Carlsberg Foundation postdoc, ph.d. Carsten Hjort Lange 350.000 kr. Den romerske republikanske triumf: et studium af ritualiseret romersk politik.

Scholarship recipient, ph.d. Ana Maria Mora-Márquez 553.914 kr. The interpretation of Aristotles theory of signification in the 13th century: concluding monograph.

Carlsberg Foundation postdoc, ph.d. Carsten Hjort Lange 45.500 kr. Afholdelse af workshoppen Roman Republican Triumph: Continuity and Change.

Forsker, ph.d. Martin Nordvig Mortensen 600.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til datering af brændt ler ved rehydroxylering. Professor, dr.scient. Ole G. Mouritsen 60.000 kr. Afholdelse af symposiet “The emerging science of gastrophysics”.

årsskrift 2012

carlsbergfondet


59 Lektor & professor II, ph.d. Anders Valdemar Munch 170.000 kr. Udgivelse af disputatsen ’Fra Bayreuth til Bauhaus. Gesamtkunstwerk’et og de moderne kunstformer’.

Professor, dr.habil.physiol. Ivana Novak 200.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet Purinergic signalling – live cell and organ imaging.

Adjunkt, ph.d. Anders Kristian Munk 130.000 kr. Forskningsrejser og feltarbejde i forbindelse med projektet Mapping the New Nordic Food phenomenon, its diffusion, development and socio-technical variation.

Postdoc, ph.d. Tomas Næraa 350.000 kr. Formation and stabilisation of Archaean continental crust in SW and SE Greenland.

Lektor, ph.d. Nadja Møbjerg 130.000 kr. Forskningsrejse og apparatur til undersøgelser af franske marine bjørnedyr. Forskningsstipendiat, cand.mag. Morten Møller 276.706 kr. Hvem er Nielsen? – en biografi om kommunisten og modstandsmanden Børge Houmann. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg 1.500.000 kr. Videreførelse af 3d-visualisering af Frederiksborg – Slot og Museum 2012: etape 1 og 2. Nationalmuseet 812.000 kr. Danmarks Kirker. Lektor, ph.d. Carsten Uhd Nielsen 300.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet Amino acid trans­ porters in biological barriers: Investigations of the complex role of amino acid transporters in epithelia and the blood brain barrier. Postdoc, ph.d. Ditte Dencker Nielsen 284.975 kr. Den koli­ nerge muskarine M4 receptors regule­ring af dopaminers neurotransmission – et nyt mål for medicinsk behandling af skizofreni? Postdoc, ph.d. Mads Corvinius Nielsen 350.000 kr. Interplay of Computation and Experiment for Rational Catalyst Design. Forskningsstipendiat, ph.d. Mads Eggert Nielsen 350.000 kr. Deciphering the intricate processes of vesicle trafficking during innate immunity in plants: A project to be undertaken in the laboratories of professor Gerd Jürgens, University of Tübingen, Germany. Ph.d.-studerende, cand.mag. Mads Møller Nielsen 350.000 kr. Zea Harbour Project – de græsk-danske undersøgelser af havnene i Piræus, Grækenland. Professor, ph.d. Niels Christian Nielsen 400.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet Faststof NMR spek­ tro­skopi med ultrahurtig prøverotation: Nye muligheder for analyse af komplekse biologiske systemer. Adjunkt, ph.d. Nikoline Juul Nielsen 535.027 kr. Environ­ mental metabolomics: Marine invertebrates as biosensors of environmental pollution. Overinspektør, mag.art. Poul Otto Nielsen 400.319 kr. Die Funde der älteren Bronzezeit. Professor, dr.scient. Torkel Gissel Nielsen 400.000 kr. Kannibalisme hos Arktiske vandlopper? Forsker, arkitekturhistoriker, ph.d. Badeloch Vera Noldus 244.514 kr. Philip de Lange (1704-1766). Arkitekt.

Post Doctoral Associate, ph.d. Daniel Oblak 175.000 kr. Solid-state quantum interface between light and matter. Projektseniorforsker, ph.d. Ulla Odgaard 601.914 kr. Jagtens arkæologi – Jagtetik og affald i Grønlands indland. Lektor, ph.d. Sebastian Olden-Jørgensen 45.630 kr. Trykning af en kildeudgave af Anders Matthiesen Hjørring: Leyers Dagværk (1663), udgivet af Bjørn Vesterbeek Dahl. Lektor, ph.d. Jørgen Olesen 245.000 kr. Forskningsrejse i forbindelse med monografisk oparbejdelse af de mindre rejeslægter af familien Sergestidae indsamlet under Carlsbergfondets Atlantekspeditioner 1920-22 og DANAekspeditionen 1928-30. Lektor, ph.d. Jørgen Olesen 200.000 kr. Forskningsrejser i forbindelse med projektet Diversity of invertebrates in deep saltwater caves on the Yucatan Peninsula. Lektor, ph.d. Anders Olsen 40.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet Genetikken bag aldring og aldersrelaterede sygdomme. Lektor, mag.art. ph.d. Anne-Marie Eggert Olsen 323.562 kr. Platons politiske filosofi i Staten. Politisk fornuft mellem etik og statsræson. Lektor, ph.d. Christian Adam Olsen 250.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet Development of Substrates and Inhibitors for Unraveling the Pharmacology of Histone Deacetylases. Dr., ph.d. Jesper Olsen 300.000 kr. Indkøb af ansøgt appara­ tur til brug ved projektet North Atlantic radiocarbon reser­ voir ages and their implications on ocean circulation dynamics during Marine Isotope Stage 3. Fuldmægtig, cand.polit. Michael Osterwald-Lenum 30.000 kr. Forskningsrejser i forbindelse med projektet Economic earthquakes. Lektor, ph.d. Thomas Pape 449.440 kr. Flesh Flies, Forensics and Phylogeny: a Global Approach. Postdoc, ph.d. Adam Paulsen 507.027 kr. Mellem vildnis og kulturlandskab. Naturbeskyttelse som idé og problem i Tyskland 1890-1990/2011. Postdoc, ph.d. Adam Paulsen 48.800 kr. Afholdelse af konferencen ”Natur und Moderne um 1900”. Lektor, cand.mag. Karen Margrethe Pedersen 1.000.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet Ømålsordbogen. Lektor, cand.mag. Karen Margrethe Pedersen 79.600 kr. Udgivelse af Ømålsordbogen, bind 11.

carlsbergfondet

årsskrift 2012


60 Director, ph.d. Kristian Pedersen 800.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet Danish participation in the Euclid space mission. Ph.d.-studerende, cand.scient. Vivi Kathrine Pedersen 350.000 kr. Investigating feedbacks between climate, glacial extent, glacial erosion and topography, approached by numerical modelling.

Videnskabelig assistent, cand.theol. Tine Ravnsted-Larsen Reeh 577.466 kr. Religion og fornuft. Historiske og kritiske arbejder med kirke og kristendom i Danmark-Norge i oplysningstiden.

Lektor, ph.d. Thomas Holm Pedersen 150.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet Regulation of ClC-1 Cl- channels during skeletal muscle activity.

Lektor, dr.scient.adm. Jacob Dahl Rendtorff 100.000 kr. Forskningsophold ved PRIMAL, Université de Paris Ouest, i forbindelse med projektet En analyse af virksomhedsetik og ledelsesfilosofi i lyset af fransk filosofi og samfundsteori.

Professor, filosofie doktor Karl Gunnar Persson 50.000 kr. Forskningsrejser i forbindelse med projektet Market and coercion in Medieval Europe.

Forskningsstipendiat, ph.d. Sofia Isabel dos Santos Ribeiro 1.096.438 kr. ARCGEN – Arctic fjords as archives of microevolution in a warming climate.

Lektor, ph.d. Cino Pertoldi 449.800 kr. Reducing the chance of risk of extinction in endangered European bison by devising management strategies.

Adjunkt, ph.d. Tine Roesen 60.000 kr. Afholdelse af den internationale konference ”Vladimir Sorokins Languages: Mediality, Interculturality, Translation”.

Professor, dr.phil. & lic.oecon. Jørn Henrik Petersen 634.466 kr. Udgivelse af Dansk Velfærdshistorie, bind 3 og 4.

Forskningsstipendiat (Steno), ph.d. Nina Rønsted 1.320.016 kr. The Quest for Cinchona – A Phylogenetic Tale.

Postdoc, ph.d. Lotte Philipsen 60.000 kr. Afholdelse af en international konference ”New Digital Aesthetics”.

Professor, dr.theol. Jens Holger Schjørring 13.500 kr. Forskningsrejse i forbindelse med projektet Kristendoms­ historie i globalt perspektiv, ca. 1500- 2011. Deltagelse/ ledelse af seminar for medarbejdere i USA, marts 2012.

Lektor, ph.d. Bo Poulsen 1.248.631 kr. Navigator – Johannes Schmidt, ICES and the Carlsberg Laboratory, c. 1898-1933. Postdoc, ph.d. Christian Poulsen 350.000 kr. Investigation of vaccine-elicited antibodies against conserved HIV epitope. Junior group leader, ph.d. Hanne Poulsen 350.000 kr. Interplay of the Na,K-ATPase and the Nicotinic Acetylcholine Receptors. Professor, ph.d. Carsten Rahbek 600.000 kr. Danish Passerine Genome Project. Lektor, dphil (oxon) Rubina Raja 2.475.000 kr. Palmyra Portræt Projektet. Adjunkt, ph.d. Claus Rasmussen 509.982 kr. Climate change in relation to an ecological network. Postdoc, ph.d. Morten Grud Rasmussen 350.000 kr. Stochas­ tic macro-meteorological modeling of fully renewable power systems. Førstebibliotekar, mag.art. Stig T. Rasmussen 375.000 kr. Katalogisering af 82 newari-håndskrifter, samt trykning og udgivelse af kataloget som bd 6.3 i Catalogue of Oriental Manuscripts in Danish Collections. Forskningsstipendiat, ph.d. Tina Secher Rasmussen 350.000 kr. Development of tools for facile monitoring of biomass-converting enzymes. Lektor, mag.art. Annette Rathje 125.000 kr. Udgivelse af bind XIII i monografiserien Acta Hyperborea. Professor, fil.dr. Catharina Raudvere 4.150.000 kr. Mange veje til modernitet. Sydøsteuropas transformation og osmanniske arv 1870 til 21ende århundrede.

årsskrift 2012

Postdoc, MSc Dorthe Bomholdt Ravnsbæk 350.000 kr. Novel materials for improved lithium batteries.

carlsbergfondet

Postdoc, ph.d. Anna Mosegaard Schmidt 350.000 kr. Hostparasite interactions: fungi manipulating ants. Postdoc, ph.d. Stefan Seemann 350.000 kr. Next-generation algo­rithms to predict RNA structures in genomic screens. Postdoc, ph.d. Rune Kirk Seidler-Egdal 350.000 kr. Anion­ genkendelse og selektiv arsenatbinding. Forsker, ph.d. Malene Juul Simon 507.027 kr. Climate change and the role of baleen whales as apex predators in West Greenland. Professor, dr.scient. Troels Skrydstrup 1.500.000 kr. Indkøb af et Bruker 500 NMR instrument. Forskningsstipendiat, ph.d. Bjørn Okholm Skaarup 350.000 kr. Applied Science in the Renaissance Art Acade­ my, 1563-1607. Postdoc, ph.d. Sanela Smajilovic 1.147.844 kr. The physiological role and expression analysis of the GPRC6A receptor. Lektor, ph.d. Alexey Solodovnikov 75.000 kr. Forskningsrejse i forbindelse med projektet Phylogeny, Historical Biogeo­ graphy and Systematics of the rove beetle tribe Staphylinini (Coleoptera: Staphylinidae). Adjunkt, ph.d. Ewa Soltysinska 525.027 kr. Protection of the heart muscle against ischemic injury by activation of Ca2+activated K+ channels. Lektor, ph.d. Allan Stensballe 200.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til Ultra Performance væske kromatografi – Vejen til stærkt forøget dækning af proteomer og metabolomer.


61 Professor, dr. phil. (Stanford) Susan L. Svane Stipp 650.000 kr. Indkøb af et X-Ray Powder Diffractometer. Professor, ph.d. Kristian Strømgaard 275.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet Studies of Glutamate Receptors with Fluorescently Labelled Channel Blockers. Adjunkt, ph.d. Jane Stubbe 60.000 kr. Indkøb af kamera og software til brug ved projektet Er vandkanalen aquaporin 1 vigtig for cellevandring af vaskulære glatte muskelceller. Postdoc, ph.d. Annette Sørensen 350.000 kr. Identifikation af essentielle gener for hydrocarbon metabolisme i filamentøse svampe.

Associate Professor, ph.d. Thomas Ulrich 400.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til precise in-situ trace element analysis using a 193nm Excimer laser. Lektor, ph.d. et mag.scient. Hanne Veber 150.000 kr. Etnografisk-botanisk studie af amazonindiansk viden om medicinplanter mod slangebid. Ekstern Lektor, ph.d. Nina Holm Vohnsen 1.060.438 kr. Evidensbaseret politikudvikling – en udfordring for folkestyret. Professor, ph.d. Tobias Wang 281.000 kr. Giraffens kredsløb.

Lektor, ph.d., dyrlæge Dorte Bratbo Sørensen 40.000 kr. Beslut dig så! – Decision Making hos rotter.

Postdoc, ph.d. Gudrun Weiss 350.000 kr. Mechanisms involved in the regulation of the immunsystem via TREM proteins.

Lektor, ph.d. Martin Vinther Sørensen 60.000 kr. Afholdelse af Third International Scalidophora Workshop.

Lektor, ph.d. Petrine Wellendorph 466.099 kr. Molecular Pharmacology of a Novel Class of GHB Receptors.

Professor, ph.d. Søren J. Sørensen 1.000.000 kr . Indkøb af et BioFlux 1000z flow cellarray platform til projektet Copenhagen high through-put biofilm research facility.

Professor, ph.d. Jesper Wengel 600.000 kr. Indkøb af et BIAcore X100 instrument til monitorering af biomolekylære interaktioner ved Nukleinsyrecentret, SDU.

Assistant Professor, ph.d. Nicolas Thibault 200.000 kr. Indkøb af et polarizing microscope til brug ved projektet Calcareous nannofossil investigations of the Danish Basin chalk.

Lektor, ph.d. Kristina Winther-Jacobsen 60.000 kr. Afholdelse af konferencen Aspects of Ancient Greek Cult II: Architecture – Context – Music den 4. – 6. maj 2012.

Professor, ph.d. Steen Thomsen 800.000 kr. Til postdocaflønning i forbindelse med projektet ”De Danske Erhvervs­ drivende Fonde”.

Lektor, ph.d. Wusheng Yu 150.000 kr. Understanding the interactions of industrial comparative advantages and firm-level heterogeneities on export performance across high and low income countries: the case of Denmark and Ethiopia.

Lektor, ph.d. Lea Thøgersen 569.867 kr. Modeling the Com­ plexity of a Biomembrane – with the HIV Membrane as Target System. Adjunkt, ph.d. Alicia A. Babcock Toft-Hansen 100.000 kr. Innate regulation by myeloid cells of beta-amyloid clearance and T cell activation in Alzheimer’s disease. Forskningsbibliotekar, ph.d. Anders Toftgaard 37.889 kr. Udgivelse af den fransk- og italiensksprogede antologi ’Dialogue & conversation. Les lieux d’une sociabilité idéale de la Renaissance aux Lumières’.

Lektor, ph.d. Lene Østermark-Johansen 50.000 kr. Forskningsophold ved Churchill College, Cambridge. Postdoc, ph.d. Thomas Aabo 350.000 kr. Yeast growth inhibition triggered by cell-cell contact. Arkivleder, ph.d. Finn Aaserud 200.000 kr. Afholdelse af 2013 Bohr atom centennial: History of science.

Lektor, cand.mag. et art. Christian Gorm Tortzen 1.728.305 kr. Den græske og latinske litteratur i danske oversættelser fra renæssance til nutid. Lektor, dr.med. Marek Treiman 25.000 kr. Indkøb af en ultralyd-flowsensor til brug ved projektet GLP-1-beslægtede stoffer som midler til begrænsning af hjertemuskelskade efter et myokardieinfarkt ved venstre ventrikelhypertrofi. Postdoctoral Researcher, ph.d. Christina Trojel-Hansen 350.000 kr.Molecular Mechanisms of Immunogenic Cell Death. Postdoc, ph.d. Anders Peter Them Tøttrup 350.000 kr. Understanding life on the move – The structure and evolution of the Eurasian-African migration system. Postdoc, ph.d. Eva Uhre 350.000 kr. From holomorphic dynamics to conformal geometry II.

carlsbergfondet

årsskrift 2012


62 r e s u l ta to p gør else for å ret 1. januar – 3 1. december 2011 2011 2010 1.000 kr. 1.000 kr. Indtægter Udbytte af kapitalandele i dattervirksomheder 170.990 120.534 Drift af naboejendomme, inkl. afskrivninger –246 1.187 170.744 121.721 Omkostninger Personaleomkostninger –7.617 –7.333 Andre eksterne omkostninger –14.004 –7.208 Afskrivninger –921 –811 –22.542 –15.352 Resultat før finansielle poster 148.202 Finansielle poster Finansielle indtægter

71.352

Årets resultat før skat 219.554 Skat

0

Årets resultat 219.554

Resultatdisponering Årets resultat 219.554 Bevillinger –179.781 Årets resultat til fundatsmæssige henlæggelser 39.773

106.369

60.394 166.763 0 166.763

166.763 –167.353 –590

der foreslås henlagt således: Grund- og bryggerifondet 43.911 33.353 Ekstra reservefond a 0 0 Ekstra reservefond b 10.978 8.338 Almindeligt reservefond 10.978 8.338 Særligt reservefond 1977 –26.093 –50.619 39.773 –590

Carlsbergfondet / Resultatopgørelse og balance 2011. Hele årsrapporten kan ses på Carlsbergfondets hjemmeside www.carlsbergfondet.dk CVR-nr. 60 22 35 13

årsskrift 2012

carlsbergfondet


63 bal an ce p r. 3 1 . de c e mbe r 20 1 1 2011 2010 1.000 kr. 1.000 kr. aktiver Anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger 42.811 41.824 Driftsmateriel og inventar 796 788 43.607 42.612 Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i dattervirksomheder 19.522.575 27.010.371 Andre værdipapirer 1.319.767 1.290.666 Indestående i Grundejernes Investeringsfond § 18 b 216 76 20.842.558 28.301.113 Anlægsaktiver i alt 20.886.165 28.343.725 Omsætningsaktiver Tilgodehavender Andre tilgodehavender 13.506 17.504 Periodeafgrænsningsposter 641 608 14.147 18.112 Likvide beholdninger

12.211

5.229

Omsætningsaktiver i alt 26.358 23.341 aktiver i alt 20.912.523 28.367.066

passiver Egenkapital Grund- og bryggerifond Opskrivningshenlæggelser, kapitalandele Ekstra reservefond a Ekstra reservefond b Almindeligt reservefond Særligt reservefond 1977

2.616.835 12.688.119 0 119.394 345.398 4.863.978

2.572.924 20.280.471 0 108.416 334.420 4.790.431

Egenkapital i alt 20.633.725 28.086.663 Gældsforpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Ikke udbetalte bevillinger

16.688

31.825

Kortfristede gældsforpligtelser Ikke udbetalte bevillinger 224.314 210.188 Tuborgfondets dispositionskonto 34.651 34.541 Anden gæld 2.630 2.645 Periodeafgrænsningsposter 516 1.204 Kortfristede gældsforpligtelser i alt 262.111 248.578 Gældsforpligtelser i alt 278.799 280.403 passiver i alt 20.912.523 28.367.066

carlsbergfondet

årsskrift 2012


ca r lsb e rg l a bor ator i u m


66

11

anvendelsesorienteret, ambitiøs maltbyg­ forskning med fokus på bæredygtighed og klimatilpasning

Research

Carlsbergs bygforædling fokuserer på forbedret høstudbytte og maltkvalitet. I forbindelse med udvikling af højtydende europæisk byg til dyrkning under alternative forhold identificeredes planter med blomstring adskillige dage tidligere end normalt. Efterfølgende blev ændringerne henført til genet Early Flowering 3, hvis aktivitet bidrager til finjustering af plantens døgnrytme. Med dette resultat kan bygforædleren nu accelerere udviklingen af globale, tidligtblomstrende og højtydende maltbyg, herunder planter til dyrkning i områder med kort vækstperiode og anden dagslængde.

årsskrift 2012

carlsbergfondet

Af Mats Hansson Professor, Carlsberg Laboratorium og Ole Olsen Dr., Carlsberg Group


67

K

limatologer er generelt enige om, at klimaet fremover ikke blot vil fluktuere mere end nu, men også at global opvarmning og specifikke faktorer forventes at give anledning til ekstreme lokale vejrforhold, så som oversvømmelser og orkanagtig storm. Bortset fra ikke-agronomiske konsekvenser forårsager sådanne betingelser ofte formindsket høstudbytte pga. forøget stress under planternes udvikling, fx som dokumenteret af D.B. Lobell og C.B. Field [Environ. Res. Lett. 2, 014002 (7 pp), 2007]. Heri blev konkluderet, at højere temperaturer i vækstsæsonerne 1981-2002 forårsagede et 40-mill.-ton fald i den globale produktion af hvede, majs og byg, svarende til et værditab på 5 milliarder dollars per år. Derfor undrer det ikke, at landbruget anser klima-stress som en væsentlig årsag til nedsat høstudbytte. Et relevant eksempel vedrører Carlsberg-gruppens største enkeltmarked, Rusland, hvor vejret i juli måned 2010 bedst kan beskrives som hedebølge med udbredt tørke (Fig. 1). Der udbrød mere end 5.000 markog skovbrande, som samlet dækkede omkring 200.000 ha. Den skæbnesvangre cocktail af uheldige omstændigheder reducerede udbyttet af maltbyg med omkring 50% (Tabel 1), hvilket på kort tid førte til mar-

Ambitionen er ikke kun at adaptere bygplanter til dyrkning på marginaljorde og i områder med en kort dyrkningsperiode, fx pga. tørke, men også til regioner hvor planten gror under andre lysforhold.

Fig. 1 Hedebølge, juli 2010. Store dele af Rusland var berørt af hedebølge i perioden 20.-27. juli 2010. Områder med temperaturer over og under middel – sammenlignet med samme periode i 2000-2008 – er vist med hhv. røde/orange og blå farver. Kilde: NASA Earth Observatory

Tabel 1 Samlet produktion af byg og hvede i Rusland (i mill. ton).

2000 2009 2010 Byg 23,1 17,9 8,5 Hvede 63,7 61,7 42,5 carlsberg laboratorium

årsskrift 2012


68

Kreativ udvikling af egenskaber kan translateres til skrædder­syede forbedringer.

kant højere kornpriser og stigende efterspørgsel på maltbyg. Et netværk af faktorer bidrager til et godt høstudbytte og god maltkvalitet, lige fra god mobilisering af tidligere dannede produkter fra plantens fotosyntese, over adgang til vand og næringsstoffer – samt ikke mindst temperaturer mellem 15 og 18°C under bygkernens udvikling. I.F. Wardlaw et.al. (Aust. J. Agric. Res. 40, 1-13, 1989) har således beregnet, at der for hver 1°Cstigning i daglig temperatur, relativt til det normale gennemsnit på 15°C, kan forventes en udbyttenedgang på 3‑4%. Netop sådanne eksempler har inspireret planteforædlere til overvejelser om udvikling af bedre eller klima-tilpassede planter med forøget høstudbytte, en egenskab som ultimativt afspejler antal og vægt af kerner per plante. Derfor relaterer gængse forbedringsforslag ofte til et endnu ikke fuldt udnyttet poten-

i dag med målrettede løsninger til forbedring af Gruppens miljø- og klimapåvirkning, samtidig med at der sikres adgang til premium råmaterialer. Et vigtigt indsatsområde er forædling af robust maltbyg til gavn for en mere bæredygtig råvareproduktion gennem øget ressourceeffektivitet. At få mest muligt ud af tilgængelige ressourcer bliver fremover en vigtig parameter for sikring af produktionsgrundlaget for byg, og derfor søger igangværende forædlingsaktiviteter ikke blot at sikre større udbytte pr. arealenhed, men også optimal udnyttelse af de begrænsende næringsstoffer. Andre initiativer inden for bæredygtighed omfatter forbedret eller flersidig udnyttelse af ressourcer fra affalds- og sidestrømme i ølproduktion. Herudover videreudvikles maltbyg-egenskaberne målrettet for bidrag til forbedringer i alle led i værdikæden fra maltning over ølproduktion til slutprodukt.

tiale for udvikling af kornplanter med ændret vækstperiode, forbedret tolerance mod hede og anden klima-stress, samt naturligvis mere og bedre stivelse. Samtidig stiller befolkningsudviklingen og den stigende velstand nye krav til fødevareforsyningen i en global sammenhæng. Dele af maltbygarealet forventes således fremover anvendt til dyrkning af andre afgrøder, hvorfor der på langt sigt nok kan forventes langt højere effektivitetskrav end i dag. I den sammenhæng handler Carlsberg allerede proaktivt, specielt med støtte til lokale agroprojekter i Østeuropa og Asien. Et andet eksempel, udførligt beskrevet nedenfor, tager udgangspunkt i, at forskere fra Carlsberg Laboratorium først har identificeret et gen fra byg, og dernæst indkrydset det i moderne maltbygtyper, for at forøge disses potentielle dyrkningsområde (Zakhrabekova et al., Proc. Natl. Acad. Sci. U.S.A. 109, 43264331, 2012). Ambitionen er ikke kun at adaptere bygplanter til dyrkning på marginaljorde og i områder med en kort dyrkningsperiode, fx pga. tørke, men også til regioner, hvor planten gror under andre lysforhold. Endelig bør nævnes, at accept og anvendelse af nye teknologier til udvikling af genetisk modificeret byg bliver afgørende forudsætninger for maksimal udnyttelse af plantens vækstpotentiale. Carlsberg har ikke udviklet kommercielt tilgængelige transgene bygplanter og forventer ikke, det bliver aktuelt i en overskuelig fremtid. Udviklingen inden for området følges dog tæt, specielt angående markørfrie planter, foruden jævnlig udvikling af genmodificeret byg til forskningsformål. Adskillige af Carlsberg Group Research’s øvrige byg-relaterede forskningsprojekter bidrager allerede

Angående kvalitetsparametre for øl er der nu nye maltbyg med egenskaber, der medvirker til at holde øllet friskt og smagfuldt i længere tid – samtidig med mulighed for mindre energiforbrug til køling af produktet under opbevaring. Eksemplet illustrerer, at kreativ udvikling af egenskaber kan translateres til skræddersyede forbedringer, som i én og samme plante tilgodeser både miljøet, forbrugeren og producenten. Med maltbyg-genomets mere end 20.000 gener er potentialet for flere forbedringer næsten uudtømmeligt. Ikke mindst med baggrund i ovenstående eksempel – samt fokus på ekspertise og nye forædlingsværktøjer, herunder genomisk selektion og bioinformatik – har Carlsbergs maltbyg-forædling i løbet af det seneste årti gennemgået en markant udvikling og opnået et pænt forspring til konkurrenter. I lighed med internationale biotech-firmaer er der fokus på agendaer med både internationale og klimamæssige perspektiver for øje – accentueret med virksomheden som en global aktør, der nyder gavn af en grænseløs fødevarekæde med et globalt netværk af råvareleverandører osv.

Fig. 2 Betagende skønhed, her et symmetrisk toradet bygaks.

årsskrift 2012

carlsbergfondet

Et blomstrende gen Blomstrende planter værdsættes af de fleste mennesker. Blomster bringer ofte glæde, er farverige, store, smukke og får os sågar til at anlægge private og offentlige prydhaver. Noget sjældnere tænker vi på planter med små, næsten usynlige blomster, men for græsallergikeren er blomstringstidspunktet ganske indlysende. Desværre har kun ganske få oplevet den blomstrende græsplantes skønhed – eller for den sags skyld en græs på nært hold (Fig. 2).


69

carlsberg laboratorium

ĂĽrsskrift 2012


70

Tabel 2 Antal bygmutanter med tidlig blomstring. Skandinaviske forskere isolerede i perioden 19411988 mere end 1100 mutanter, der hver især kunne tilegnes et af ni forskellige Mat loci, sand­ synligvis svarende til 9 forskel­lige gener. Flere af de 1013 ikkekatalogiserede plantelinier for­ modes også at være matmutanter.

For planterne i naturen er selve blomstringen afgørende for artens overlevelse, med to generelle strategier udviklet gennem tiderne for at sprede pollen fra diverse blomster. Den mest almindelige består i at lade andre organismer, ofte insekter, men i troperne også flagermus og fugle, passivt eller aktivt flytte pollenkorn fra blomst til blomst. Vindspredning af pollen er typisk for mange græsplanter og træer, mens det fra vandplanter ofte frigives direkte til omgivelserne. Uanset spredningsstrategi har planten optimeret blomstringen i tid og rum for at danne så mange frø som muligt. Hvorledes dele af relaterede molekylære processer forløber i maltbyg er emnet i et af Carlsberg Laboratoriums forskningsprojekter. Nedenfor beskrives identifikation af et gen, hvis aktivitet påvirker en vigtig del af bygplantens livsproces – nemlig blomstringstidspunktet.

der allerede for 10.000 år siden blev dyrket byg i Mellemøsten. Derfra spredtes forædlingsteknikken til Europa, herunder brug af byg som udsæd. Uden egentlig viden om emnet gennemførte de tidlige landbrugere en selektionsproces, der dyrkningsmæssigt tilpassede kornet til nye steder med forandrede lysforhold. Som andre organismer havde kornet også genetisk variation, der i visse tilfælde favoriserede vækst af bestemte planter. Processen fortsatte i årtusinder samtidig med opdyrkning af nye områder. Det er dog stadig en kendsgerning, at en højtydende bygplante fra den nordlige del af Europa ikke nødvendigvis giver højere udbytte, hvis den dyrkes i artens oprindelsesområde. Årsagen er ganske enkelt, at planten ikke modtager de sædvanlige lyssignaler til induktion af blomsterdannelsen. Molekylære faktorer, som styrer tidspunktet for initiering af blomstring, er altså vigtige for vilde plan-

Dagslængde, blomstringstidspunkt, geografi og mutationer

ters formeringsevne, men allerede i 1930’erne beskrev russiske forskere lignende forhold hos domestikerede afgrøder. Næsten samtidig viste H. Muller (Science 66, 84-87, 1927) forøget mutationsfrekvens hos røntgenbestrålede bananfluer, og efter blot et par år benyttedes samme teknik til induktion af mutationer i bygplantens arvemasse. Efterfølgende har andre strålingskilder fundet anvendelse, fx alfa-, beta- og gammastråler, neutroner, elektroner og protoner – senere også kemisk mutagenese med bl.a. colchicin, sennepsgas, etylmethylsulfonat og natriumazid. Blandt mange inducerede bygmutanter fandtes adskillige med tidlig blomstring, som skandinaviske forskere sidenhen krydsede med hverandre. Planterne kunne opdeles i ni komplementationsgrupper, sandsynligvis svarende til ni gen-grupper, der efterfølgende klassificeredes som Mat-a til Mat‑i. Gruppen med Mat-a bestod af i alt 85 planter, som alle var blandt de tidligst-blomstrende, nemlig ni dage før ikke-bestrålede kontrolplanter (Tabel 2).

Nordeuropæere betvivler ikke, at årstid og dagslænge er afhængige størrelser. Samme faktum registreres faktisk af planterne, ikke mindst i forbindelse med styring, eller kontrol, af blomstringstidspunktet. Det defineres for kortdags- og langdagsplanter som blomstring hhv. før og efter midsommer, så i naturen findes der naturligvis utallige eksempler på hver blomstringstype. Maltbyg er en typisk langdagsplante, der skal narres med kunstigt lys for at sætte aks under dyrkning i drivhuset om efteråret. Uden denne manipulation dannes en busket, græsagtig samling af strå, der aldrig når stadiet med reproduktiv vækst. Man skulle egentlig tro, at kort- og langdagsplanter ville have forskellige gener og proteiner til at måle og styre blomstringen, men sådan forholder det sig ikke. Systemet menes i evolutionær sammenhæng dannet én gang, dog således at ”afbryderen” for blomstring kan slås til på forskellige tidspunkter. Som bekendt har området mellem Eufrat og Tigris, hvor byg formodes opstået, ikke samme årstidsafhængige forskel i dagslængde som her i Skandinavien. Så hvorledes er byg blevet tilpasset lysforholdene i Skandinavien? Arkæologiske fund har vist, at

Genetiske markører angiver mutationers omtrentlige position i genomet For kort tid siden identificeredes vha. ”positional cloning” et defekt gen i planter fra komplementations-

Locus Mat -a -b -c -d -e -f -g -h -i øvrige Antal mutanter 85 49 31

2

9

7

4

2

6

Antal dage mutanterne blomstrer tidligere end vildtyperne

3

6

3

3

6

6

årsskrift 2012

9

carlsbergfondet

7

7

1013


71

gruppen Mat-a. Metoden tillader så at sige forskeren at zoome ind på en kromosomregion og bestemme afstanden mellem to mutationer, der siges at være koblede, når den indbyrdes afstand er lille. Jo mindre afstanden er mellem to mutationer, desto stærkere er koblingen – samtidig med højere sandsynlighed for fælles overførsel til kønscellen under dennes dannelse. Koblingen, der svarer til den genetiske afstand mellem gener, måles i centimorgan (cM; opkaldt efter genetikeren Thomas Hunt Morgan af hans student Alfred Henry Sturtevant), så med 10 overkrydsninger mellem to gener i en population bestående af 100 individer er gen-afstanden 10 cM. Der dyrkedes i alt 1.521 bygplanter efter krydsninger mellem en mat-a-mutant og kultivarene (cv.) Bowman og Barke (Fig. 3). Billedet i figuren blev optaget under udplantning den 20. marts, og allerede den 21. april blomstrede den første bygplante, efterfulgt af de

Fig. 3 Drivhusarbejde. Forskere fra Carlsberg Laboratorium udplanter 1521 forskellige bygmutanter – for senere at studere Mat-a-genet, som medvirker i styring af plantens blomstringstidspunkt.

For planterne i naturen er selve blomstringen afgørende for artens overlevelse.

carlsberg laboratorium

årsskrift 2012


72

120

cv. barke heterozygot mutant

100 80 60

antal planter

40 20 0 21

24

27 april

Fig. 4 Blomstringstidspunkt. Tidspunkt og antal af blomstrende bygplanter er vist i en udspaltende plantepopulation efter krydsninger med mat-a og cv. Barke. En gruppe planter – homozygotiske for mat-a-mutationen, dvs. med to mutantgener – blomstrede tidligt, mellem 21. og 29. april. En senere-blomstende gruppe bestod af heterozygoter, dvs. med et mutant- og et vildtype-gen, og planter med vildtype-genet på begge kromosomer. Data indikerer, at den mat a-betingede fænotype nedarves som en dominerede egenskab.

årsskrift 2012

30

3

6

dato for blomstring

9

12

15

maj

øvrige indtil den 16. maj. Planterne kunne fordeles i to grupper med hhv. tidlig og sen blomstring (Fig. 4). Begge kromosompar i de tidligt-blomstrende bygplanter havde det muterede gen, mat-a, mod én kopi eller ingen i de sent-blomstrende. Planternes udvikling og blomstringstidspunkt blev nøje noteret, og der indsamledes også et lille bladstykke fra hver plante. Herfra oprensedes DNA med henblik på en efterfølgende genetisk analyse med markører for at bestemme disses kobling til mat-amutationen (Fig. 5). Analyserne medførte, at gen-defekten i mat-amutanterne kunne kortlægges til en region på ca. 5 cM i den ene ende af bygkromosom 1H. Selvom 5 cM kun udgør mindre end en halv procent af hele byggenomet, svarer det alligevel til flere hundrede tusinde basepar – og derfor ret krævende at analysere. I dag kendes den fuldstændige DNA-sekvens af mange organismers genom, herunder ris-, sorghum-, majs- og Brachypodium distachyon-planterne, men desværre ikke bygplantens. Brachypodium er nærtbeslægtet med byg, og begge har i mange tilfælde samme gen-rækkefølge,

carlsbergfondet


73 hvilket var grundlaget for at komme nærmere Mat-agenet. Findes generne A, B, C og D hos Brachypodium i nævnte rækkefølge, og har byg A, B og C, så vil det efterfølgende gen forventes at være D. Denne form for avanceret detailviden førte analyserne videre til et gen benævnt Early Flowering 3.

Kobling mellem blomstringstidspunkt og egenskaber for døgnrytme og overvintring Genet Early Flowering 3 fra tilgængelige mat-a-mutanter blev sekventeret og i alle tilfælde fandtes genmutationer. Det betyder sandsynligvis, at den pågældende genaktivitet påvirker blomstringstidspunktet hos de undersøgte bygmutanter. Bestræbelserne med identifikation af Mat-a-genet har også vist betydningen af at opbevare alle kendte mutantplanter, ikke blot en enkelt, i en genbank – fx som tilfældet med mat-amat-i i Nordisk Genbank, Alnarp, Sverige, hvis drift finansieres af Nordisk Ministerråd.

Heteroz.

Mutant

Barke

Early Flowering 3 fra modelplanten almindelig gåsemad, Arabidopsis thaliana, blev allerede studeret for 10 år siden. Dengang var bedømmelsen, at det korresponderende protein bidrager til finjustering af kontrolmekanismer for plantens døgnrytme og måling af dagslængde. Processerne er nøje forbundne, sandsynligvis med paralleller til reguleringsmekanismerne for blomstring hos vår- og vinterbyg. Som følge af genetiske studier og karakterisering af et gen, der medvirker til styringen af blomstringstidspunkt, er vi kommet meget nærmere forståelsen af et fantastisk netværk af gener og proteiner, der kontrollerer mange processer under udviklingen af en plante. Det har naturligvis været forbundet med den største ydmyghed og fascination for den enkelte forsker at have deltaget i studier af sådanne komplekse systemer. Samtidig er der erkendt muligheder for anvendelse af mat-a-mutanter, fx krydsnings-baseret forædling til udvikling af unikke bygsorter tilpasset vækst i områder med kort dyrkningsperiode og andre dagslængder.

Isolering og PCR amplifikation af genomisk DNA

Spaltning af DNA med restriktionsenzym

Fig. 5 Markøranalyse af en udspaltende population af bygplanter efter krydsning mellem mutant (mat-a) og vildtype (cv. Barke) planter. Et lille bladstykke fra hver plante overførtes til en 96-brønds plade. Fra individuelle brønde isoleredes dernæst genomisk DNA, som kunne benyttes til PCR-baseret amplifikation af et DNA-fragment. Efterfølgende blev disse inkuberet med et restriktionsenzym udvalgt til at kunne spalte DNA fra mutanten, men ikke fra vildtypen. DNA-fragmenterne blev adskilt ved agarosegelelektroforese.

Artiklens forfattere takker Dr. Jon Falk, Carlsberg Group Research, for inspirerende diskussioner og baggrundsmateriale.

Vi (er) kommet meget nærmere forståelsen af et fantastisk netværk af gener og proteiner, der kontrollerer mange processer under udviklingen af en plante.

carlsberg laboratorium

årsskrift 2012


74

12

TIL CARLSBERG LABORATORIUM HAR I 2 0 11 VÆRET KNYTTET FØLGENDE VIDENSKABELIGE MEDARBEJDERE , GÆSTER OG STUDERENDE : Professor Jens Duus er koordinerende leder (pr. 1. august 2007) NMR Teknologi Professor Jens Duus Dr. Sebastian Meier, NMR teknologi Plantebiologi Professor Mats Hansson Dr. Katharina Ahmann, bygmutanter Dr. Ilka Braumann, bygmutanter Dr. Christoph Dockter, bygmutanter Dr. Simon Gough, byg bioinformatik Dr. Joakim Lundquist, magnesium kelatase Ph.d.-studerende Izabela Matyszczak, bygmutanter Ph.d.-studerende André Müller, bygmutanter Ph.d.-studerende Ragna Peterson Wulff, cyklaser Stud.scient. Lizette M. Schneider, bygmutanter Stud. Agnieszka Siwoszek, bygmutanter Seniorforsker Dr. Shakhira Zakhrabekova, bygmutanter Proteinkemi Professor Anette Henriksen Ph.d.-studerende Petr Efler, mikrobielle thioredoxiner Ph.d.-studerende Kristine Groth Kirkensgaard, byg thioredoxin reduktase Ph.d.-studerende Marie Møller, limit dextrinase Dr. Lyann Sim, byg hydrolaser, limit dextrinase Dr. Michael Skovbo Windahl, byg hydrolaser, limit dextrinase

carlsberg laboratorium beretning for året 2011

Kulhydratkemi Professor Ole Hindsgaul Dr. Sophie Beeren, polysakkarid analyse Dr. Marie Bøjstrup, polysakkarid analyse Dr. Caspar Elo Christensen, udvikling af biosensor M.Sc. Anders Holmgaard Hansen, fastfase oligosakkarid mærkning Dr. Malene R. Jørgensen, fastfase oligosakkarid mærkning Dr. Anita Jansson Mathiesen, kulhydrat sensorer Dr. Hidenori Tanaka, fluorescerende glykolipider Molekylær Genkendelse Professor Morten Meldal Dr. Ernst Meinjohanns, CAMP-in vivo prober til mammale proteaser Dr. Carlos Aydillo Miguel, peptidbaserede metalkatalysatorer Dr. Manat Renil, cellulose-baserede polymerer Dr. Boqian Wu, cellulært fast fase GPCR assay Enzymologi Professor Monica Palcic Dr. René Jørgensen, glykosyltransferaser, struktur og funktion Dr. Lucia Marri, stivelses syntese Stud. Brian Brandt Nielsen, arabidopsis stivelses syntese, hydrolaser Dr. Morten Munch Nielsen, stivelses syntese Dr. Christian Ruzanski, stivelses syntese Dr. José Cuesta Seijo, stivelses syntese Dr. Birgit Groth Storgaard, glykosid hydrolaser Dr. Yayoi Yoshimura, enzymatisk glykolipid syntese

årsskrift 2012

carlsbergfondet


75 Gærbiologi Professor Jürgen Wendland Dr. Richard Baerends, stress i gær Dr. Klaus Lengeler, gærbiologi M.Sc. Ana G. Hesselbart Márquez, ARIADNE Ph.d.-studerende Therese Oskarsson, svampebiologi Ph.d.-studerende Davide Ravasio, gærbiologi Dr. Rosa Garcia Sanchez, gærbiologi Dr. Natalia Solodovnikova, gærbiologi Seniorforsker Dr. Andrea Walther, stress-response Ph.d.-studerende Lisa Wasserstrom, svampebiologi

FØLGENDE ARBEJDER ER PUBLICERET INDTIL UDGANGEN AF 20 1 1 : Dada, O.O., D.C. Essaka, O. Hindsgaul, M.M. Palcic, J. Prendergast, R.L. Schnaar, and N.J. Dovichi: Nine orders of magnitude dynamic range: Picomolar to millimolar concentration measurement in capillary electrophoresis with laser induced fluorescence detection employing cascaded avalanche photodiode photon counters. Anal. Chem. 83, 2748-2753, 2011. Hansson, M.D., T. Karlberg, C.A.G. Söderberg, S. Rajan, M.J. Warren, S. Al-Karadaghi, S.E.J. Rigby, and M. Hansson: Bacterial ferrochelatase turns human: Tyr13 determines the apparent metal specificity of Bacillus subtilis ferrochelatase. J. Biol. Inorg. Chem. 16, 235-242, 2011. Harrison, J.A., K.P.R. Kartha, E.J.L. Fournier, T.L. Lowary, C. Malet, U.J. Nilsson, O. Hindsgaul, S. Schenkman, J.H. Naismith, and R.A. Field: Probing the acceptor substrate binding site of Trypanosoma cruzi trans-sialidase with systematically modified substrates and glycoside libraries. Org. Biomol. Chem. 9, 1653-1660, 2011. Holland-Nell, K. and M. Meldal: Maintaining biological activity by using triazoles as disufide bond mimetics. Angew. Chem. Int. Ed. 50, 5204-5206, 2011. Jahn, M.R., H.B. Andreasen, S. Fütterer, T. Nawroth, V. Schünemann, U. Kolb, W. Hofmeister, M. Muñoz, K. Bock, M. Meldal, and P. Langguth: A comparative study of the physicochemical properties of iron isomaltoside 1000 (Monofer®), a new intravenous iron preparation and its clinical implications. Eur. J. Pharma. Biopharma. 78, 480-491, 2011. Jorde, S., A. Walther, and J. Wendland: The Ashbya gossypii fimbrin SAC6 is required for fast polarized hyphal tip growth and endocytosis. Microbiol. Res. 166, 137-145, 2011. Kindgren, P., M.-J. Eriksson, C. Benedict, A. Mohapatra, S.P. Gough, M. Hansson, T. Kieselbach, and Å. Strand: A novel proteomic approach reveals a role for Mg-protoporphyrin IX in response to oxidative stress. Physiol. Plant. 141, 310-320, 2011. Larsen, T., B.O. Petersen, B.G. Storgaard, J.Ø. Duus, M.M. Palcic, and J.J. Leisner: Characterization of a novel Salmonella typhimurium chitinase which hydrolyzes chitin, chitooligosaccharides and an N-acetyllactosamine conjugate. Glycobiol. 21, 426-436, 2011.

Lerche, M.H., S. Meier, P.R. Jensen, S.-O. Hustvedt, M. Karlsson, J.Ø. Duus, and J.H. Ardenkjær-Larsen: Quantitative dynamic nuclear polarization-NMR on blood plasma for assays of drug metabolism. NMR Biomed. 24, 96-103, 2011. Meier, S. and J. Duus: Antibody glycans wiggle and jiggle. Nat. Chem. Biol. 7, 131-132, 2011. Meier, S., M. Karlsson, P.R. Jensen, M.H. Lerche, and J.Ø. Duus: Metabolic pathway visualization in living yeas by DNP-NMR. Mol. BioSyst. 7, 2834-2836, 2011. Meier, S., P.R. Jensen, and J.Ø. Duus: Real-time detection of central carbon metabolism in living Escherichia coli and its response to perturbations. FEBS Lett. 585, 3133-3138, 2011. Meldal, M., B. Wu, F. Diness, R. Michael, and Grith Hagel: Metabolically stable cellular adhesion to inert surfaces. ChemBioChem 12, 2463-2470, 2011. Müller, A.H., S.P. Gough, D.W. Bollivar, M. Meldal, R.D. Willows, and M. Hansson: Methods for the preparation of chlorophyllide a: An intermediate of the chlorophyll biosynthetic pathway. Anal. Biochem. 419, 271-276, 2011. Palcic, M.M.: Glycosyltransferases as biocatalysts. Curr. Opin. Chem. Biol. 15, 226-233, 2011. Phipps, R.K., C.H. Gotfredsen, S.R. Paludan, J.C. Frisvad, K. Eriksen, B.O. Petersen, J.Ø. Duus, and T.O. Larsen: Hesseltins B-G, novel meroterpenoids from a new Penicillium species. Tetrahedron Lett. 52, 598-601, 2011. Reijnst, P., A. Walther, and J. Wendland: Dual-colour fluorescence microscopy using yEmCherry-/GFP-tagging of eisosome components PiII and LspI in Candida albicans. Yeast 28, 331-338, 2011. Schuman, B., S.Z. Fisher, A. Kovalevsky, S.N. Borisova, M.M. Palcic, L. Coates, P. Langan, and S.V. Evans: Preliminary joint neutron time-of-flight and X-ray crystallographic study of human ABO(H) blood group A glycosyltransferase. Acta Cryst. F67, 258-262, 2011. Soya, N., Y. Fang, M.M. Palcic, and J.S. Klassen: Trapping and characterization of covalent intermediates of mutant retaining glycosyltransferases. Glycobiol. 21, 547-552, 2011. Steinhagen, M., K. Holland-Nell, M. Meldal, and A.G. BeckSickinger: Simultaneous “one pot” expressed protein ligation and Cu1-catalyzed azide/alkyne cycloaddition for protein immobilization. Chem. Bio. Chem. 12, 2426-2430, 2011. Turgeon, Z., R. Jørgensen, D. Visschedyk, P.R. Edwards, S. Legree, C. McGregor, R.J. Fieldhouse, D. Mangroo, M. Schapira, and A.R. Merrill: Newly discovered and characterized antivirulence compounds inhibit bacterial mono-ADP-ribosyltransferase toxins. Antimicrob. Agents Chemother. 55, 983-991, 2011. Wulff, R.P., J. Lundqvist, G. Rutsdottir, A. Hansson, A. Stenback, D. Elmlund, H. Elmlund, P.E. Jensen, and M. Hansson: The activity of barley NADPH-dependent thioredoxin reductase C is independent of the oligomeric state of the protein: Tetrameric structure determined by cryo-electron microscopy. Biochem. 50, 3713-3723, 2011.

carlsberg laboratorium

årsskrift 2012


76 PH .D .- OG KANDIDATAFHANDLINGER : Kirkensgaard, K.G.: Thioredoxin reductase from barley: Structure, recognition of thioredoxin, protein engineering and catalytic mechanism. Ph.D.-afhandling, DTU, oktober 2011. Müller, A.H.: Historic barley mutants illuminate stages of greening. Ph.D.-afhandling, Københavns Universitet, oktober 2011.

ABSTRACTS VED KONFERENCER: Cuesta-Seijo, J.A., M.M. Nielsen, S.A. Johannesen, O. Hindsgaul, and M. Palcic: Exploring the substrate specificity and processivity of three barley starch synthases (HvGBSSI, HvSSI and Hv SSIIa). Abstr. OP18, 6th Eur. Symp. on Enzymes in Grain Processing, Copenhagen, 28-30 November, 2011, p. 42. Cuesta-Seijo, J.A., M.S. Borchert, J.-C. Navarro-Poulsen, K.M. Schnorr, S.B. Mortensen, and L. Lo Leggio: Crystal structure of a dimeric fungal α-type carbonic anhydrase. Abstr. #MS01.P01. Acta Cryst. A67, C215, 2011. Grimm, L.L., R. Jørgensen, M.M. Palcic, and T. Peters: Molecular fragments inhibiting human blood group B galactosyltransferase. Abstr. Sm608, EUROMAR 2011, 21-25 August, 2011, Frankfurt, Germany. Hebelstrup, K.H., M. Carciofi, S.L. Jensen, S.S. Shaik, A. Blennov, J.T. Svensson, E. Vincze, A. Henriksen, A. Buléon, and P.B. Holm: Cereal bioengineering: amylopectin-free and hyperphosphorylated barley starch. Abstr. #OP4, 6th Eur. Symp. on Enzymes in Grain Processing, Copenhagen, 28-30 November, 2011, p. 21. Henriksen, A., M.B. Vester-Christensen, M.A. Hachem, and B. Svensson: Structural characterization and ligand binding analysis of barley limit dextrinase. Abstr. #L54, 33rd European Brewery Convention Congress, EBC2011, Glasgow, 22-26 May, 2011. Jørgensen, R., T. Pesnot, G.K. Wagner, and M. Palcic: UDPsugar derivatives reveal novel dynamic features of blood group glycosyltransferases. Abstr. #MS93.P52. Acta Cryst. A67, C787, 2011. Kirkensgaard, K.G., P. Hägglund, C. Finnie, B. Svensson, and A. Henriksen: Homology model of a complex between NADPH-dependent thioredoxin reductase (NTR) and thioredoxin from barley. Abstr. Plant Biotech Denmark, Ann. Meeting, Copenhagen, 3-4 March, 2011. p. 112. Kirkensgaard, K.G., A. Shahpiri, P. Hägglund, C. Finnie, A. Henriksen, and B. Svensson: A protein complex produced by homology modeling: Confirmation of the model by kinetic studies on various mutans. Abstr. #13, Protein.DTU, 5th Workshop, DK-Kgs. Lyngby, 9 June, 2011.

årsskrift 2012

carlsbergfondet

Marri, L., C. Valerio, A. Costa, E. Issakidis-Bourguet, P. Pupillo, P. Trost, and F. Sparla: The role of the thioredoxin-regulated β-amylase BAM1 in diurnal starch degradation. Abstr. PP11, 6th Eur. Symp. on Enzymes in Grain Processing, Copenhagen, 28-30 November, 2011, p. 77. Meinjohanns, E., M. Meldal, and B. Wu: Profiling and “in-vivo” imaging” of barley proteases in germinating barley by activity based probes: Methods and application. Abstr. OP33, 6th Eur. Symp. on Enzymes in Grain Processing, Copenhagen, 28-30 November, 2011, p. 63. Møller, M.S., M. Kyasaram, M.A. Hachem, A. Henriksen, and B. Svensson: Kinetics of barley limit dextrinase hydrolysis of amylopectin and mutational analysis of a putative-3 subsite residue. Abstr. #P83, 9th Carbohydrate Bioengineering Meeting, Lisbon, Portugal, 15-18 May, 2011, p. 141. Møller, M.S., M. Kyasaram, M.A. Hachem, A. Henriksen, and B. Svensson: Kinetics of barley limit dextrinase hydrolysis of amylopectin and mutational analysis of a putative-3 subsite residue. Abstr. #16, Protein.DTU, 5th Workshop, DK-Kgs. Lyngby, 9 June, 2011. Møller, M.S., J.M. Jensen, M.B. Vester-Christensen, M. A. Hachem, A. Henriksen, and B. Svensson: Barley limit dextrinase and its proteinaceous inhibitor – The complex structure. Abstr. OP16, 6th Eur. Symp. on Enzymes in Grain Processing, Copenhagen, 28-30 November, 2011, p. 38. Nielsen, B.B., Skryhan, K., M.M. Nielsen, L. Marri, M.A. Glaring, M. Palcic, and A. Blennow: Redox regulation of transferases involved in starch biosynthesis in Arabidopsis thaliana. Abstr. PP10, 6th Eur. Symp. on Enzymes in Grain Processing, Copenhagen, 28-30 November, 2011, p. 76. Nielsen, J.W., M. Willemoës, M.M. Nielsen, B. Svensson, and M.A. Hachem: Analysis of degradation of the starch component amylopectin by barley alpha-amylase 1. Abstr. OP20, 6th Eur. Symp. on Enzymes in Grain Processing, Copenhagen, 28-30 November, 2011, p. 44. Nielsen, M.M., J.A. Cuesta-Seijo, S.A. Johannesen, O. Hindsgaul, and M.M. Palcic: Exploring the substrate specificity and processivity of three barley starch synthases (HvGBSSI, HvSSI and HvSSIIa). Abstr. #P90, 9th Carbohydrate Bioengineering Meeting, Lisbon, Portugal, 15-18 May, 2011, p. 148. Svensson, B., M.S. Moeller, M. Kyasaram, J.M. Jensen, M.B. Vester-Christensen, P. Hägglund, A. Henriksen, and M.A. Hachem: Structure/function relationships of barley limit dextrinase and barley limit dextrinase inhibitor. Abstr. AACC Int. Ann. Meeting, Suppl. Cereal Foods World 56, No. 4, p. A65, 2011. Yoshimura, Y., D. Adlercreutz, K. Mannerstedt, W.W. Wakarchuk, N.J. Dovichi, O. Hindsgaul, and M.M. Palcic: Thio-galactoside analogs; enzymatic syntheses, their galactosidase resistance and application for metabolism studies in single cells. Abstr. #70.Glycobiol. 21, 1474, 2011.


77 r e g n sk ab 1. j an u a r – 31 . d e c e mbe r 20 1 1 i h o v edt al

Indtægter: 2011 i 1.000 kr.

2010

Carlsbergfondet 13.500 Carlsbergfondet ekstraordinær bevilling 0 Carlsbergfondet regulering vedr. tidligere år 1.575 EU forskningsprogrammer 1.244 Statens Forskningsråd m.v. 1.769 Øvrige indtægter 3.204

12.000 449 274 2.981 2.028 3.065

21.292 Anvendt til udstyr 0 Carlsberg A/S 1 7.871 29.163

20.797 0 7.052 27.849

Omkostninger: Gager og honorarer 21.042 Laboratoriematerialer og prøver 4.395 Anskaffelser og vedligehold m.m. 1.976 Rejser og repræsentation 736 Ph.d-afgift 288 Personaleomkostninger (gæster m.m.) 257 469 Øvrige omkostninger 29.163

21.408 2.876 2.700 519 65 70 211 27.849

Omkostninger fordelt på afdelinger: Carlsberg Laboratorium – fælles 1.493 Carlsberg Laboratorium 27.670 29.163

1.426 26.423 27.849

1 Hertil kommer indirekte omkostninger på skønsmæssigt 14.8 mio. kr. og 10.2 mio. kr. for 2010.

carlsberg laboratorium

årsskrift 2012


det nat i ona l h i stor isk e m useu m pĂĽ f r eder i ksborg


80

13 dronning margrethe iis 40-års regentjubilæum på det nationalhistoriske museum

museum på frederiksborg

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg markerede dronning Margrethe IIs regentjubilæum med en særudstilling. Her præsenteredes et nyt portræt af dronningen og de kommende generationer af den glücks­borgske kongefamilie. Værket er udført af Niels Strøbek. Det kan ses som en forlængelse af Laurits Tuxens maleri af de første fire generationer af de glücksborgske konger fra 1902.

årsskrift 2012

carlsbergfondet

Af mette skougaard direktør det nationalhistoriske


Her er ikke tale om en kølig formalisme, men en smilende majestæt, som vedkender sig og fastholder sin ophøjede rolle og samtidig træder frem som et harmonisk menneske omgivet af kærlighed.

det nationalhistoriske museum på frederiksborg

Dronning Margrethe og prins Christian afslører Niels Strøbeks nye generationsportræt i Englesalen 11. januar 2012. Foto: mew

årsskrift 2012


82

D

en 14. januar 2012 fejrede dronning Margrethe II sit 40-års regentjubilæum. Museet markerede den sjældne begivenhed med en særudstilling og med et nyt portræt, forestillende dronningen, hendes søn, kronprins Frederik, og hans søn, prins Christian. Bestillingen af det nye portræt blev gjort mulig takket være støtte fra OAK Foundation Denmark og Ny Carlsbergfondet, og kunstneren Niels Strøbek påtog sig opgaven. Udstillingen Regent i 40 år. Dronning Margrethe II 1972-2012 gav i jubilæumsmånederne indblik i det konstitutionelle monarki, dronningens funktioner og det afsnit af danmarkshistorien, som hendes regeringstid indtil nu har strakt sig over. Det nye gruppeportræt indgik i udstillingen og vil i eftertiden stå som en status over monarkiet og dets fremtidsudsigter anno 2012. I det følgende vil der blive gjort rede for tankerne bag udstillingen og det nye portræt.

Udstillingen ”Regent i 40 år”

Billede fra udstillingen ”Regent i 40 år. Dronning Margrethe II 1972-2012” Nytårstaffel og nytårstaler. Foto: Hans Nyberg 1970erne blev i udstillingen skildret med portrætter af bl.a. de fhv. statsministre Poul Hartling og Anker Jørgensen, som også ses på skærmen. Foto: Hans Nyberg

årsskrift 2012

carlsbergfondet

Udstillingen opridsede indledningsvis baggrunden for det konstitutionelle monarki: Hvordan Frederik VII efter råd fra sin far, Christian VIII, og pression fra det politisk vakte københavnske borgerskab afgav sin enevældige magt. Befolkningen valgte en grundlovgivende rigsforsamling, og juni 1849 undertegnede Frederik VII den grundlov, der siden har været omdrejningspunktet for det konstitutionelle monarki. På udstillingen kunne man blandt andet se en ny 3-d-animation af Den Grundlovgivende Rigsforsamlings første møde. Animationen er blevet fremstillet på baggrund af Constantin Hansens monumentale gruppeportræt af forsamlingen, kunstnerens skitser, arkitekturtegninger af Højesteretssalen på C.F. Hansens siden nedbrændte Christiansborg, hvor forsamlingen mødtes, mv. Animationen bringer én rundt i salen, og man får en totaloplevelse af sceneriet umiddelbart efter kongens åbningstale – et af de afgørende øjeblikke i overdragelsen af magt fra kongen til de folkevalgte politikere. Udstillingen gav herefter et vue over, hvordan Grundloven gradvist er blevet revideret og suppleret med parlamentariske sædvaner. Blandt andet gav provisorieårenes konflikter og påskekrisen anledning til en tilpasning af styreformen, så samvirket mellem regent, folketing og regering blev, som det er i dag. Med udstillingsgenstande, der spændte fra gallakjoler, paradeportrætter og ridderordner til frimærker, mønter og videoklip fik de besøgende indblik i dronningens forskellige funktioner. Et rum var forbeholdt nytåret, hvor dronningens gøremål er med til at binde sammen på kryds og tværs: befolkningen i et forestillet fællesskab, når millioner af danskere, der ikke kender hinanden, reflekterer over dronningens tale; det officielle Danmark med nytårstaffel og –kur; og for-


83 holdet til andre nationer med diplomatkuren, hvor ambassadørerne på Christiansborg lykønsker majestæten i anledning af årsskiftet. I et andet rum kunne man se et diorama med Statsrådssalen, hvor alle landets love får kraft med dronningens og de ansvarlige ministres signaturer. Med sine 40 år på tronen binder dronning Margrethe en danmarkshistorisk epoke sammen. Danmark har påtaget sig en ny og mere iøjnefaldende udenrigspolitisk rolle, er blevet integreret i verdensøkonomien, og det danske samfund har på mange måder ændret karakter. På udstillingen kunne man årti for årti genopleve væsentlige skikkelser inden for politik, videnskab erhvervs- og kulturliv mv. Vigtige begivenheder blev illustreret med historiemalerier og andre genstande, eksempelvis plakater fra EF-afstemningen i 1972 og Thomas Kluges billede af de danske FN-soldater i Bosnien. Bodil Kaalunds maleri af dronningen, der overrækker grønlænderne loven om hjemmestyre, blev udstillet sammen med den dragt, dronningen bar ved den skelsættende begivenhed i 1979. Under arbejdet med udstillingen interviewede jeg de fire statsministre, der tegnede årtierne: Anker Jørgensen, Poul Schlüter, Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen. Resultatet blev klippet sammen til filmsekvenser, så statsministrene i rummet for deres respektive årti satte ord på, hvad det var for begivenheder i Danmark og verden, der prægede tiden. De fortalte også om deres oplevelse af samarbejdet med dronningen. Interviewene vil også fremover kunne dokumentere 40-års danmarkshistorie og det konstitutionelle monarki som styreform i perioden. Dronningens regeringstid er med til at skabe sammenhæng i vores omskiftelige tid, og hun binder samtidig nutiden sammen med historien. Hendes slægt har regeret i mere end 1000 år. I udstillingens sidste rum var kongerækkens røde tråd gennem danmarkshistorien anskueliggjort med museets afstøbning af den store Jellingesten, hvor kong Harald Blåtand mindes sin far, kongeslægtens første kendte skikkelse, Gorm den Gamle, samt buster og malerier af Margrete I og de oldenborgske og glücksborgske konger. Det hele kulminerede med Niels Strøbeks generationsportræt med dronningen, kronprinsen og prins Christian. Her ser man ikke bare kongeriget Danmarks nuværende regent, men også de sandsynlige næste i en horisont, der strækker sig adskillige årtier ud i fremtiden. I det følgende vil jeg se nøjere på Strøbeks nye maleri, der er med til at illustrere den særegne kontinuitet, der karakteriserer et monarki – kongefamilien inkarnerer en meningsgivende sammenhæng mellem nationens fortid, nutid og fremtid.

2000-årene blev i udstillingen illustreret med Peter Carlsens store historiemaleri ”Danmark 2009” og Thomas Kluges portræt af fhv. statsminister Anders Fogh Rasmussen. Foto: Hans Nyberg Forarbejde til De Fire Slægtled Malet af Laurits Tuxen, før 1902 Foto: Kit Weiss

det nationalhistoriske museum på frederiksborg

årsskrift 2012


Niels Strøbek har tidligere udført tre portrætter af dronning Margrethe, som alle er præget af stor indlevelse og gennemslagskraft.

Dronning Margrethe II Malet af Niels Strøbek, 1975 Danske Bank Foto: Lennart Larsen

Niels Strøbek

årsskrift 2012

carlsbergfondet

Niels Strøbeks nye portræt placerer sig i forlængelse af Laurits Tuxens De Fire Slægtled fra 1902, som viser Christian IX siddende på enevoldstronen på Rosenborg med sit oldebarn, den lille prins Frederik (IX), flankeret af sin søn kronprins Frederik (VIII) og sønnesøn prins Christian (X). Dette værk findes på Christiansborg, mens Frederiksborg ejer to forstudier. Til-

sammen rummer Tuxens og Strøbeks værker syv generationer af glücksborgerne – fire som har været regenter, vor nuværende regent og to formentlig kommende regenter. Allerede nu rækker disse to værker over 149 års danmarkshistorie. Maleren Niels Strøbek modtog sin første portræt­ opgave i 1970, og selv om han i sin motivkreds har genopdyrket opstillingen, landskabet og menneskefigu-


ren, har han udført adskillige markante portrætter, der placerer ham som en af Danmarks mest fremtrædende portrætkunstnere. Niels Strøbek har tidligere udført tre portrætter af dronning Margrethe, som alle er præget af stor indlevelse og gennemslagskraft. I 1975 malede han det første officielle portræt af majestæten, et portræt, som blev bestilt af Landmandsbanken, nu Danske Bank, til en sal i bankens

hovedsæde med officielle portrætter af de glücksborgske konger. Derefter fulgte i 1977 et mere privat portræt, der skildrer regentens personlige interesser. Dette værk tilhører dronningen og prinsgemalen. Endelig malede han i 1998 et portræt til Aarhus Kommune, som hænger på byens rådhus. Det nye portræt har givet kunstneren lejlighed til endnu en gang at skildre en for ham yndet model. Samtidig giver det en mulighed for

det nationalhistoriske museum på frederiksborg

Dronning Margrethe II Malet af Niels Strøbek, 1998 Aarhus Kommune Foto: Peter Danstrøm

årsskrift 2012


86 at se den samme kunstners oplevelse af dronningen gennem forskellige stadier i livet. Kort før årsskiftet i 2010 havde Niels Strøbek lejlighed til på Amalienborg at forelægge sine intentioner for dronningen, og i begyndelsen af januar blev det første møde med de tre kongelige modeller og kunstneren afholdt i riddersalen i residenspalæet. Allerede ved den lejlighed blev påklædningen, de indbyrdes stillinger i kompositionen og personernes placering i rummet fastlagt. Derefter fulgte adskillige besøg i Niels Strøbeks atelier i den indre by. Enten var det dronningen, som havde afsat et par eftermiddagstimer, når der var tid, eller det var kronprinsen og prins Christian, som også ved deres deltagelse gjorde det muligt for kunstneren at gennemarbejde sit værk og føre det til ende.

Hvorledes har Niels Strøbek så valgt at løse en opgave

om der derved skabes en forventning om, at billedet er et statuarisk og monumentalt værk præget af ro og balance. Men kunstneren skaber desuden en dynamisk virkning takket være prins Christian. Den lille prins har grebet sin farmors hånd, mens han tager et skridt frem og synes at ville træde ud af billedrummet imod beskueren. Han drejer ansigtet op mod dronningen, som måske vil følge ham i næste nu, mens kronprinsen, der endnu er stående og i ro, er aktivt registrerende. Det overraskende i kompositionens dobbelte virkning skabes også gennem de kongelige modellers påklædning, som for dronningen og kronprinsens vedkommende er den højeste galla. Dette giver et yderst formelt indtryk, der imidlertid brydes af den utvungne livfuldhed, som prins Christian giver anledning til. For at understrege den festlige begivenhed var det kunstnerens ønske, at de kongelige som nævnt

af denne helt særlige karakter? – 110 år er nu gået, siden Laurits Tuxens De Fire Slægtled blev skabt. Strøbek ønskede ikke at afbilde de følgende tre slægtled ved at gentage scenen med enevoldstronen og sølvløverne, men fandt det heller ikke på sin plads at skabe et værk med et helt privat præg. Han har derfor valgt en tredje løsning. I sit værk ønsker han at fortælle om det festlige regentjubilæum på en selvfølgelig og indlysende måde, ”så ethvert barn vil kunne forstå det ”, som han selv udtrykker det. Kunstneren har derfor bragt de elementer i anvendelse, som kan underbygge dette sted i fortællingen: ”Efter 40 år på tronen, ser man nu Danmarks dronning på sit slot i verdens ældste kongedømme!” Niels Strøbek har valgt et højformat, 250 x 175 cm, hvor han har skabt en komposition i stående helfigur, der både er monumental og dynamisk. Det monumentale opnår han ved den stående figurgruppe, hvor dronningen naturligt er placeret som emnets hovedperson i billedets midtakse og frontalt. Ifølge almindelige konventioner er hun flankeret af sin søn på venstre, og sin sønnesøn på højre hånd. Det er, som

skulle være iført højeste galla. Man ser dette på Elefantordenen. Oftest bæres den i et blåt skærf over venstre skulder, men til særligt festlige lejligheder som her bæres den i kæde på skuldrene. I sin egenskab af regent og ordensherre bærer dronningen elefanten, der er udført i hvidemaljeret guld. Denne er med et kvadratisk tårn, som antageligvis er udført til Christian Vs salving i 1671, og siden da er båret af Danmarks regenter. Den til ordenen hørende Elefantordensstjerne er udført i 1731 til Christian VIs salving i guld, sølv, emalje og brillanter. Anbragt under Elefant­ ordensstjernen ses Dannebrogordenens bryststjerne. Dette eksemplar, der er udført i guld, sølv, brillanter og rubiner, har været anvendt siden 1808. Til bryststjernen hører Storkommandørkorset, som bæres i en sløjfe og ses over Elefantordensstjernen. Øverst ses et diamantbesat miniatureportræt malet af Fanny Falkner forestillende dronningens far, kong Frederik IX. Fra samlingen af kronjuveler har dronningen valgt at bære det overdådige smaragdgarniture med diadem bestående af i alt 67 smaragder, som oprindeligt har tilhørt Christian VIIIs dronning, Caroline Amalie.

Generationsportrættet ”Tre Slægtled”

Det nye portræt har givet kunstneren lejlighed til endnu en gang at skildre en for ham yndet model. Samtidig giver det en mulighed for at se den samme kunstners oplevelse af dronningen gennem forskellige stadier i livet. Tre Slægtled Malet af Niels Strøbek, 2012 Foto: Anders Sune Berg

årsskrift 2012

carlsbergfondet


88 Dronningen er iført en pragtfuld ceriserød silkekjole med bladformede applikationer. Oprindelig blev den syet af Mogens Eriksen som frakke over en blomstret taftkjole til kronprinsparrets bryllup i 2004. Den blev omsyet til gallakjole af Birgitte Thaulow i anledning af dronningens 70-års fødselsdag i 2010. Kronprins Frederik er iført søværnets gallauniform. Han bærer Elefantordenen i kæde samt Elefantordenens bryststjerne. Storkommandørkorset bæres om halsen, mens den tilhørende Dannebrogsstjerne ses under Elefantordenen. Desuden bærer kronprinsen en række hæderstegn og medaljer, navnlig forskellige kongelige erindrings- og mindemedaljer. Den lille prins Christian bærer ingen ydre tegn på sin kongelige værdighed. Han er dog ikke længere et småbarn, som da hans oldefader var i den tilsvarende situation, og man kan ane, at karrieren som skoledreng med deraf følgende udfordringer allerede er

om fire palæer og ikke ét slot, gør, at en yngre generation flytter ind i et andet palæ, og en ældre generation bliver boende, – man bliver genboer. Kunstneren har udnyttet denne arkitektoniske spejling af de portrætterede i sin miljøkarakteristik. Prins Christian vil derfra, hvor han står, kunne se hjem. Palæet, der er udsigt til, er nemlig Frederik VIIIs Palæ, kronprinsparrets nyindrettede bolig. Her har kronprinsparret nu deres hjem, her vil prins Christian vokse op, og her havde dronningen sit barndomshjem. De kongeliges livscyklus er i høj grad forbundet med Amalienborgs palæer, der er et vigtigt element i billedets historiefortælling. De er forbundet med livsaldrenes cyklus såvel som slægtleddenes, idet den voksne tronarving indtager et nyt palæ, der engang bliver residenspalæ. Riddersalen er skildret på en måde, der giver en illusion af at være fuldstændig realistisk med en gen-

begyndt. Hans påklædning i en flannelsjakke, mørke bukser og blanke sorte sko er således i fin overensstemmelse både med hans position og med hele den festlige situation. Scenen udspiller sig i riddersalen i residenspalæet på Amalienborg. Denne sal i Christian IXs Palæ, der er beliggende i beletagen og vender ud mod slotspladsen, og som i højden går gennem den overliggende mezzaninetage, er palæets store sal. Her fra balkonen modtager dronningen og den kongelige familie på fødselsdage folkets hyldest. Kunstneren har anbragt de kongelige modeller i nærheden af den balkondør, som alle kender fra slotspladsens synsvinkel, og derved besvarer han spørgsmålet: ”Hvordan ser der mon ud indenfor?”. Salen blev i 1967 restaureret og fik i den forbindelse den turkisgrønne farve. Mellem vinduerne er der spejle, og over dørene er anbragt dørstykker udført af Jacob Fabris, hvoraf ét anes i billedets baggrund. Amalienborg med de fire palæer må siges at være den absolut ideelle scene for en kongelig families liv gennem generationer. De danske konger har siden 1794 haft deres residens på Amalienborg. At der er tale

givelse af alle gulvtæppets mønsterdetaljer, gardiner, guldlister, spejle og malerier. I virkeligheden har de fleste billedelementer undergået nærmest umærkelige ændringer, som skaber en syntese af virkeligheden. Det ses tydeligt af den koloristiske behandling af rummet. Væggenes turkise farve, som anes på rummets bagvæg, er intensiveret i vinduesvæggens mørke og er i forgrundens gardiner forvandlet til den dybeste kongeblå. Denne mørke indramning af vinduesfeltet skaber muligheden for at vise det kølige, lysende himmelrum over slotspladsen, som er karakteristisk på Amalienborg, der er beliggende i nærhed af havnen og vandet. Vinduernes stejle linjevirkning og det pragtfulde gulvtæppe danner sammen en ramme, der indeslutter personerne og understreger deres nære fællesskab. Dette indtryk underbygges ved farvevalget, der er baseret på de blå og røde farvenuancer og spiller på modsætningen mellem det varme og kolde. Kronprinsens mørke uniform og prins Christians blågrå jakke fremhæver dronningens røde kjole, der giver en fornemmelse af varme og imødekommenhed. Her er ikke tale om en kølig formalisme, men en

Det er en frasering af virkeligheden, hvor nogle hver især besynderlige elementer tilsammen skaber en over­virkelighed, som intensiverer billedets fortællende univers og understreger figurernes roller og det dynamiske samspil mellem dem. Detalje af Tre Slægtled Malet af Niels Strøbek, 2012 Foto: Anders Sune Berg

årsskrift 2012

carlsbergfondet


Det helt centrale element i billedet er i virkeligheden de to hænder, som holder om hinanden – dronningens og prins Christians. De er forbundet med blodets bånd, der for netop de kongelige indebærer et skæbnebestemt fællesskab.


90 smilende majestæt, som vedkender sig og fastholder

Kongerækken med buster af de oldenborgske og de glücksborgske konger som ramme om Niels Strøbeks nye generationsportræt. Foto: Hans Nyberg

sin ophøjede rolle og samtidig træder frem som et harmonisk menneske omgivet af kærlighed. Niels Strøbek har som nævnt portrætteret dronningen flere gange tidligere. Også hans første officielle portræt af majestæten fra 1975 er iscenesat på Amalienborg, i et forrum til riddersalen. Dette billede fremtræder med kølig alvor og distance; vi ser en ung, agtpågivende og lidt fjern monark – Danmarks nye dronning i en tid, hvor monarkiet var til diskussion, hvor kongehusets fremtid ikke var givet, og hvor alt var under forandring. Maleriet er uden centralperspektiv, og Strøbek har i stedet, i forlængelse af sin baggrund i den abstrakte billedkunst, koncentreret sig om de basale elementer: linje, farve, flade og form. Dybdevirkning og rumlighed bliver alene skabt gennem parallelitet i elementernes opstilling på samme måde, som klassiske teaterkulisser med sætstykker er

kontekst kan der i opstilling, farvevalg og figurfremstilling findes en reference til guldalderens mestre, idet værket desuden afspejler kunstnerens egen tid og hans egen kunstneriske udvikling. Trods ligheder i placering er billedet med den smilende dronning – omgivet af sine efterkommere til tronen – en slående kontrast til portrættet fra 1975. Kongehusets position er ikke som for 40 år siden. Dronningen kommer os majestætisk, men også smilende i møde med et åbent kropssprog. Her er ikke nogen forsvarsposition. Ingen er i tvivl om kongehusets berettigelse og hendes format. Hendes søn, kronprinsen, er fremstillet parat til at påtage sig sine pligter, når den tid kommer. Det helt centrale element i billedet er i virkeligheden de to hænder, som holder om hinanden – dronningens og prins Christians. De er forbundet med blodets bånd, der for netop de kongelige indebærer et skæbnebestemt fællesskab. Hvor

anbragt bag hinanden. Dette understreger værkets reference til den tidlige renæssances fyrsteportrætter. Med det nye værk har kunstneren til gengæld fundet det nødvendigt at gøre brug af centralperspektiviske virkemidler. Trods den umiddelbare enkelthed er billedet i virkeligheden kompliceret i sin opbygning. Horisonten er placeret i prins Christians øjenhøjde, hvilket underbygger kompositionens monumentalitet. Desuden er flere perspektiviske enheder anvendt: vinduet, gulvet og væggene, hver del har sit eget perspektiv. Det er en frasering af virkeligheden, hvor nogle hver især besynderlige elementer tilsammen skaber en overvirkelighed, som intensiverer billedets fortællende univers og understreger figurernes roller og det dynamiske samspil mellem dem. I en kunsthistorisk

dronningen og hendes søn er monumentale og er iført deres kongelige værdighedstegn, står den lille prins stadig som et menneske, der endnu ikke er indgået i det officielle liv. Men hans rolle er givet, og monarkiets fremtid hviler i lige så høj grad på hans menneskelige egenskaber som på de nedarvede former. Niels Strøbeks generationsportræt vil blive et yderst værdifuldt element i museets permanente samling og være med til at udbygge museets funktion som nationalt portrætgalleri. Det vil pege ud i fremtiden og måske endnu om 100 år fascinere på samme vis som Tuxens portræt af de fire første glücksborgske slægtled. Og det vil minde om monarkiets stilling i 2012, hvor regentjubilæet blev fejret i Danmark og på Det Nationalhistoriske Museum.


Niels Strøbeks generationsportræt vil blive et yderst værdifuldt element i museets permanente samling og være med til at udbygge museets funktion som nationalt portrætgalleri.

Detalje af Tre Slægtled Malet af Niels Strøbek, 2012 Foto: Anders Sune Berg

det nationalhistoriske museum på frederiksborg

årsskrift 2012


92

14 overvejende portrætter portrætsamlingen fra 1800-1850 på det nationalhistoriske museum

Af sine krogh projektmedarbejder, mag.art. det nationalhistoriske museum på frederiksborg

Hvordan greb maleren C.W. Eckersberg det an, da han modtog endnu en portrætbestilling på Frederik VI, og hvorfor malede Elisabeth Jerichau Baumann sit selvportræt i halvfigur i slutningen af 1840’erne? Historierne bag to meget forskellige portrætter i Det National­ historiske Museums samling giver indblik i omstændighederne for de to maleriers tilblivelse. Samtidig bidrager forskningen i museets portrætter fra første halvdel af 1800-tallet med ny viden om samlingens værker.

Fig. 1 C.W. Eckersberg, Frederik VI, 1825 Olie på lærred, 94 x 63 cm. A 626 Det Nationalhistoriske Museum Foto: Kit Weiss

årsskrift 2012

carlsbergfondet


94

Eckersberg nåede at male Frederik VI’s portræt mere end 15 gange i de 20 år, der gik fra det første portrætstudie i 1819 frem til kongens død i 1839. Dermed blev Eckersberg den, der i kraft af sin særlige stilling hyppigst portræt­terede landets overhoved.

P

ortrætter udgør en væsentlig del af samlingen på Det Nationalhistoriske Museum, der fra åbningen har lagt vægt på sin rolle som nationalt portrætgalleri. Her kan portrætterne fortælle historier, og historien kan fortælles gennem portrætter. Når viden om portrætterne og deres betydning formidles, forudsætter det en række oplysninger, der placerer værkerne i en historisk kontekst for fortællingen. I museets elektroniske registrant findes under hvert enkelt værk de indsamlede oplysninger, som er gjort gennem tiden. Her er tale om basale oplysninger som værktitel, datering, mål og materiale, men også beskrivelser og information om erhvervelsestidspunkt, tidligere ejerforhold og litteraturhenvisninger. Registranten ligger derfor til grund for enhver videre forskning i værkerne og deres historie. Museet bestræber sig løbende på at indsamle nye informationer og

det selvportræt, hun malede godt 25 år senere, mens hun utålmodigt ventede på, at kunderne fandt vej til hendes atelier.

opdatere dets viden om samlingerne. Derfor igangsatte museet i november 2010 et pilotprojekt for at udbygge og tilgængeliggøre sin viden om samlingen af malede portrætter fra den danske guldalder (18001850). Projektets formål var dels at udvikle en brugbar model til et ræsonneret katalog på grundlag af registranten og dels at forske i samlingens guldalderportrætter. De overvejelser, der ligger bag museets ræsonnerede katalog, handler ikke blot om at formidle den eksisterende viden, men også om at vurdere og placere de enkelte værker i forhold til kunstnerens oeuvre og samtid. Ved udarbejdelsen af et ræsonneret katalog begynder en kritisk gennemgang af faglitteraturen og inddragelse af arkivalsk materiale for på den måde at belyse den historiske sammenhæng, værkerne har indgået i. Museet rummer flere hundrede portrætter af fremtrædende personer fra perioden 1800-1850, der udover deres historiske betydning også er med til at vise udviklingen i dansk portrætmaleri. Indtil videre har projektet omfattet 40 portrætter, der samtidig er et repræsentativt udsnit af samlingen og omfatter kategorier som officielle portrætter, selvportrætter og venskabsportrætter. I det følgende vil to eksempler illustrere, hvordan undersøgelserne til et ræsonneret katalog er med til at belyse, under hvilke omstændigheder portrætterne er blevet til. Det første eksempel handler om C.W. Eckersberg og den bestillingsopgave, han modtog i 1825 på at male et portræt af kongen. Artiklens andet eksempel fortæller om Elisabeth Jerichau Baumann og

følgende vil historien om Eckersbergs portræt af kongen fra 1825 (fig. 1) give indblik i, hvem, der foruden kongen, havde interesse i at bestille kongelige por­ træt­ter. Da Eckersberg den 10. januar 1825 modtog bestilling på et portræt af Frederik VI, noterede han på sædvanlig lakonisk facon i sin dagbog:

En landsfader i profil C.W. Eckersbergs portrætter af Frederik VI Christoffer Wilhelm Eckersberg (1783-1853) er en af guldalderens mest fremtrædende portrætmalere. På Det Nationalhistoriske Museum findes over 20 portrætmalerier udført af Eckersberg, og dertil kommer en række tegninger samt kobberstik og litografier efter kunstnerens forlæg. Blandt dem findes fire malede portrætter af Frederik VI. Det første daterer sig til 1822, det andet blev malet i 1825, et tredje maleri er et forstudie af Frederik VI i salvingsdragt fra 1826, mens det sidste portræt er udført i 1833. Bortset fra forstudiet af kongen i salvingsdragt, er de andre portrætter bestillingsopgaver, der ikke kom fra kongehuset. I det

Imodtog Bestilling af Kongens Portrait Figur, ved Konsul Saabÿe som skulle være færdigt til 8 Martii 1 Afleveringsfristen overskred den flittige maler med blot en enkelt dag, og af optegnelserne i dagbogen for den 9. marts fremgår det, at portrættet ikke var bestilt til konsul Saabye personligt, men til Kongens Klub, der havde til huse i den såkaldte Karel van Manders gård på Østergade 15, blot et stenkast fra Eckersbergs malerstue på Kunstakademiet på Kongens Nytorv. Navnet på gården stammer fra Christian IV’s tid, hvor maleren Karel van Mander III var hofmaler for kongen og boede i den herskabelige gård midt i København.

Kongelig portrætmaler Det var ikke alle beskåret at få lov til at male kongens portræt, men som professor på Kunstakademiet var det et af Eckersbergs privilegier at portrættere regenten. Den første officielle bestilling, Eckersberg modtog, var på et gruppeportræt af den kongelige familie, det såkaldte familiestykke, der blev færdigt i 1821. Dette maleri hænger i dag på Rosenborg Slot (fig. 2). Forud for det store billede malede Eckersberg en række skit-

Fig. 2 C.W. Eckersberg, Det kongelige familiestykke, 1821 Olie på lærred, 250 x 217,8 cm De Danske Kongers Kronologiske Samling, Rosenborg Foto: Bent Næsbye

årsskrift 2012

carlsbergfondet


95

det nationalhistoriske museum pĂĽ frederiksborg

ĂĽrsskrift 2012


96

Med bestillingsportrætter af kongen signalerede tone­ angivende herreklubber, at de sluttede op om monarkiet og fædrelandet. Det var rammen om de spirende politiske diskussioner, der udfoldede sig i klubberne, og hermed lagde man afstand til mere revolutionære tendenser.

Fig. 3 Portrættet af Dronning Marie Sophie Frederikke blev også bestilt til Kongens Klub, dog et år senere end gemalens. Det er usikkert om kongens portræt blev vist for offentligheden, men fra kataloget over Kunstakade­ miets udstilling på Charlottenborg fremgår det, at portrættet af dronningen blev vist på udstillingen i 1826. C.W. Eckersberg, Dronning Marie Sophie Frederikke, 1826. Olie på lærred, 94 x 62,5 cm. A 627 Det Nationalhistoriske Museum Foto: Kit Weiss

ser af de fire kongelige familiemedlemmer, herunder et portrætstudie af kongen fra 1819, som antagelig findes i privateje. På det officielle gruppeportræt af den kongelige familie er Frederik VI malet i profil, og denne fremstilling skulle for Eckersberg blive den mest anvendte skabelon i de efterfølgende udførte portrætter af landets regent. Eckersberg nåede at male Frederik VI’s portræt mere end 15 gange i de 20 år, der gik fra det første portrætstudie i 1819 frem til kongens død i 1839. Dermed

årsskrift 2012

carlsbergfondet

blev Eckersberg den, der i kraft af sin særlige stilling, hyppigst portrætterede landets overhoved. Frederik VI stod kun model til officielle repræsentationsstykker, hvorimod størstedelen af Eckersbergs portrætter er gentagelser efter hans egne officielle portrætter af kongen. På museets helfigursportræt af Frederik VI fra 1822, bestilt af etatsråd Bugge, har Eckersberg genbrugt kongefiguren fra familieportrættet. Det samme gør sig gældende for portrættet malet til Kongens Klub i 1825. Eckersberg noterede i sin dagbog, at han den 16.


97 april 1825 havde modtaget et beløb på 98 rigsdaler af konsul Saabye for det sidstnævnte arbejde. Når der var tale om de store officielle portrætter, bestilt af kongen, var betalingen meget højere. Således modtog Eckersberg i 1826 hele 800 rigsdaler for det færdige helfigursportræt af Frederik VI i salvingsdragt malet til Sorø Akademi. Frederik VI’s portræt i Kongens Klub var et af otte malerier af kongeslægten, der gennem årene smykkede Kongens Klub. Blandt de kongelige portrætter kan den regerende konge, da klubben blev stiftet, Christian VII nævnes, og siden kom Frederik VI’s efterfølger, Christian VIII og hans dronning Caroline Amalie også til at pryde klubbens lokaler. Kongens Klub havde eksisteret siden 1776, og blandt foreningens stiftere var litteraten Knud Lyne Rahbek, der også stod bag flere af periodens andre klubber. Herreklubber var et nyligt fænomen i hovedstaden, med inspiration fra England, hvor de var opstået godt 100 år tidligere. I de københavnske klubber kunne borgerstandens mænd mødes som ligeværdige til selskabeligt samvær og diskussion af litteratur og politik eller for at dyrke musik. Det sidste gjorde Eckersberg, og han var selv medlem af en af byens andre klubber, Det venskabelige Selskab, der havde til huse i samme gade som Kongens Klub. De otte kongelige portrætter fra Kongens Klub blev erhvervet til Det Nationalhistoriske Museum som en gruppe i 1892/93, da klubbens bestyrelse valgte at opløse foreningen på grund af manglende medlemstilslutning. Blandt værkerne var også et andet portræt malet af Eckersberg, et helfigursportræt af dronning Marie Sophie Frederikke, fra 1826, der var en pendant til portrættet af kongen (fig. 3). I dag hænger portrætterne side om side på museet, som de gjorde på førstesalen i forhuset til Karel van Manders gård. I museets samling er de omgivet af en række markante personligheder fra deres samtid som digteren Adam Oehlenschläger, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen og fysikeren H.C. Ørsted. Det fjerde af museets Eckersberg-portrætter af Frederik VI fra 1833 er et såkaldt hoftestykke (fig. 4). Maleriet er med stor sandsynlighed det portræt, der blev bestilt af Fabricius’ Klub, der var en af byens ældste klubber, og som senere fusionerede med den langt mere kendte Dreyers Klub. På portrættet er kongen iført en generalsuniform til forskel fra portrættet fra 1825, hvor han ses i en officersuniform. Mens dagbogsoptegnelserne sjældent indeholder oplysninger om malerens arbejdsmetoder, så giver den indblik i, hvordan Eckersberg greb portrætopgaven an, når kongen ikke stod model for ham. Eckersberg skriver ikke udførligt om besøget, men den 7. januar 1833 besigtigede den altid pligtopfyldende maler kongens generalsuniform i Prinsens Palæ. Her studerede Eckersberg uniformen samt kongens udstyr og kunne udfærdige skit-

Fig. 4 Portrættet er formodentligt identisk med maleriet, som blev bestilt til Fabricius’ Klub. Af dagsbogsoptegnelserne fremgår det, at Eckersberg i starten af januar 1833 påbegyndte et portræt af Frederik VI, som allerede var malet færdigt inden ud­gangen af måneden. Museet er­hvervede portrættet i 1927. C.W. Eckersberg, Frederik VI, 1833 Olie på lærred, 86 x 59 cm. A 4143 Det Nationalhistoriske Museum Foto: Kit Weiss

det nationalhistoriske museum på frederiksborg

årsskrift 2012


98 ser til brug for portrættet, der blev til hjemme i malerstuen. frederik vi foretrak både at optræde offentligt og at lade sig skildre i uniform med tilhørende ordener. det er igennem disse portrætter, at eftertiden har lært frederik vi at kende som en stolt konge set i profil og fremstillet som landsfaderen og nationens militære overhoved. med bestillingsportrætter af kongen signalerede toneangivende herreklubber, at de sluttede op om monarkiet og fædrelandet. det var rammen om de spirende politiske diskussioner, der udfoldede sig i klubberne, og hermed lagde man afstand til mere revolutionære tendenser. repræsentationsportrætter af de kongelige fandtes i mange sammenhænge, og ikke blot i datidens herreklubber. men da det ikke var alle og enhver beskåret at købe et malet portræt af kongen hos eckersberg, kunne hans kendte profilportræt af frederik vi også erhverves som kobberstik for en langt mindre sum end malerierne (fig. 5). undersøgelsen af portrættet af frederik vi fra 1825 har kastet lys over de øvrige af eckersbergs portrætter af kongen i museets samling. den har derudover belyst et særligt aspekt af eckersbergs virke som kongelig maler, men også skitseret hvordan proveniensen kan bidrage til en langt mere nuanceret fremstilling af portrættets betydning.

et europæisk selvportræt af elisabeth jerichau baumann i det nationalhistoriske museums samling er den polskfødte elisabeth jerichau baumann (1819-1881) repræsenteret med syv portrætter. et enkelt tidligt portræt af orla lehmann dateres til omkring 1848, et udateret maleri af billedhuggeren jens adolf jerichau er formodentlig blevet til i 1845, mens fire øvrige portrætter af henholdsvis h.c. andersen, meïr aron goldschmidt, jørgen hansen koch og nathaniel wallich er malet i perioden fra 1850 og et par år frem. det sidste maleri er et selvportræt angiveligt malet mellem 1848 og 1850 (fig. 6). maleren wilhelm marstrand beskrev elisabeth jerichau baumann et par år tidligere i et brev sendt fra rom til vennen constantin hansen i 1846 med disse ord: […] om jerichaus kone kunde der siges meget, mig behager det nu aldeles ikke at see disse geniale fruentimmer, halve mandfolk; hun har et sjeldent levende og kraftigt foredrag, men uden nogen egentligt indre varme, vildt og planløst. – gid jerichau maa finde sig lykkelig med hende som kone! jeg veed nok at min kone ikke skulde have andre talenter end dem der kun boer hos Quinden med rette […] 2 kort tid forinden, den 19. februar samme år, var hun blevet viet til allerede omtalte jens adolf jerichau

fig. 5 i museets grafiske samling findes et af de populære kobberstik, der blev stukket efter et af eckersbergs portrætter af frederik Vi (70/135, mappe ii) det nationalhistoriske museum foto: kit Weiss fig. 6 elisabeth Jerichau baumann, selvportræt, ca. 1850 olie på lærred, 86, 3 x 54,6 cm. a 60 det nationalhistoriske museum foto: kit Weiss

årsskrift 2012

carlsbergfondet


100 (1816-1883). Han var blevet udråbt som en værdig afløser for Bertel Thorvaldsen, der i 1838 var vendt hjem til Danmark efter godt 40 år i Italien. Parret havde lært hinanden at kende det foregående år i Rom, hvortil Elisabeth Baumann var kommet fra Düsseldorf. Der havde hun modtaget privatundervisning, da det endnu var umuligt for kvinder at blive optaget på de europæiske kunstakademier. Marstrands betroelser til Constantin Hansen er blot en af mange reaktioner på den ambitiøse kvindelige kunstner, der sjældent forsøgte at tilpasse sig omverdenens forventninger eller krav, og som aldrig syntes at ophøre med at vække opsigt.

Der kendes kun få malede selvportrætter af Elisabeth Jerichau Baumann.

Et øvelsesstykke bliver til Der kendes kun få malede selvportrætter af Elisabeth Jerichau Baumann. Portrættet i museets samling er det tidligst kendte, mens et senere selvportræt, fra ca. 1858, tilhører Fyns Kunstmuseum (fig. 7). Eksistensen af et tredje selvportræt, angiveligt malet i 1866, kendes fra auktionskataloget over generalkonsul Johan Hansens samling, idet maleriet blev solgt på en auktion hos Winkel & Magnussen i 1934 3. De to første selvportrætter er ganske forskellige og synes næsten at fremstille

Fig. 7 (Modstående side) Elisabeth Jerichau Baumann, Selvportræt, ca. 1858 Olie på lærred, 90 x 60 cm Fyns Kunstmuseum Foto: Inferno reklamefotografi Fig. 8 Elisabeth Jerichau Baumanns selvportræt. Detalje af lærredet Foto: Det Nationalhistoriske Museum

årsskrift 2012

carlsbergfondet

to forskellige kvinder. Mens det sidste understreger Jerichau Baumanns profession som kunstner, er der noget ganske andet på færde i det tidlige selvportræt i museets eje. Undersøgelser af maleriets lærred viser, at det er forlænget med en tredjedel forneden (fig. 8). Kunstneren har sandsynligvis ændret kompositionen ganske tidligt i sin maleproces og derfor haft brug for at ændre formatet på portrættet. Da rammen for nylig blev afmonteret på museets konserveringsatelier kom der, langs lærredets kant, blå penselstrøg til syne, som er identiske med kjolens farve. Det afslører, at kjolen først blev malet med langt større vidde i skørtet, men siden er blevet ændret. Da portrættet blev forlænget, blev der plads til en mere udførlig skildring af den portrætteredes hænder og mere længde i gengivelsen af skørtet. De tydelige ændringer vidner om, at selvportrættet var et øvelsesstykke, der hverken var malet med henblik på salg eller udstilling. Maleriet har da heller ikke været til at spore blandt kunstnerens udstillinger i Danmark, og det dukker først op et par år efter hendes død i 1881. Museet erhvervede selvportrættet i januar 1883 på en auktion i Industriforeningsbygningen over dele af hendes dødsbo (fig. 9) 4, hvor det på katalogets


102 forside fremhæves, at malerierne er hjemkommet fra udlandet. Kunstneren beholdt selvportrættet, og det kan meget vel have befundet sig i et af de atelierer i Rom, som ægteparret Jerichau benyttede under deres ophold i byen. Øvelsesstykket spillede en vigtig rolle i malerens stilistiske udforskning af portrætgenren. I lange perioder var kunstnerparret adskilt, og deres brevveksling, som i dag findes på Det Kongelige Bibliotek, rummer en række relevante oplysninger om deres liv og færden. Af parrets korrespondance i de første år af ægteskabet fremgår det, at hun i disse år var utålmodig og utilfreds over manglen på bestillinger. Brevene viser, at Elisabeth i disse år rejste en del, blandt andet til Marseilles, Hamburg og Düsseldorf og muligvis også til Polen. Dertil kom, at hun også opholdt sig i Rom med ægtefællen, og med ham rejste hun til hans hjemby Assens og til København, når arbejdet krævede det. Jens Adolf havde sit atelier i Rom og var

Fig. 9 Selvportrættet af Elisabeth Jerichau Baumann blev på auktionen i 1883 solgt under titlen Portrait af Fru Jerichau som ung. Katalogets ejer har i hånden noteret 'Frederiksborg' efter titlen for at angive hvem, der købte maleriet, ligesom prisen på 220 kr. også fremgår. Danmarks Kunstbibliotek, Kunsthistorisk Billedarkiv Foto: Det Kongelige Bibliotek

nødsaget til at opholde sig mest muligt i byen i årene frem til 1849, da han havde modtaget betydningsfulde bestillinger. I et brev fra september 1848 rådede billedhuggeren sin hustru til først at male halve figurer i legemsstørrelse og efterfølgende at male kendte danske personligheder 5. Begge råd fulgte hun. Senere rådede han hende til, for alt i verden, ikke at tilbyde at male portrætter uden betaling, hvilket hun overvejede for at etablere en kundekreds.6

Europæisk udsyn Jerichau Baumann havde rettet sit blik mod England, hvor den tyske portrætmaler Franz Xaver Winterhalter (1805-1873) nogle år tidligere havde portrætteret den engelske dronning Victoria, og hans kundekreds talte adskillige fyrstehuse i Europa (fig. 10). Noget kan tyde på, at Winterhalters karriere og hans stil var en inspiration for den retning, som Jerichau Baumann gerne ville lægge sig efter i portrætgenren. Sammenlignes Jerichau Baumanns første selvportræt med Winterhalters kvindeportræt, er der interessante lighedspunkter i kvindernes positur, klædedragt og hårmode. Mens Jerichau Baumann udtrykte bekymring over manglede kunder to år forinden, lykkedes det hende i 1850 at få en betydningsfuld opgave med at portrættere den danske enkedronning Caroline Amalie. Det førte til flere kongelige bestillinger. Kontakten med kongehuset sikrede hende med tiden en stor kundekreds blandt den danske adel. Kunstnerens tidlige selvportræt viser ambitionen om at tilpasse sig et købedygtigt publikums smag. Selvom den danske kritik ved hendes danske debut i 1849 ubegejstret beskrev hendes stil som ’den allernyeste tydske Kunst-Maneer’, fortsatte hun med at lægge sig efter en europæisk malestil.7 Jerichau Baumann opholdt sig i 1852 i London, da hun skulle udstille i Bridgewater Gallery. I London hav-

årsskrift 2012

carlsbergfondet


103 de hun også fået til opgave at præsentere den danske enkedronning Caroline Amalies portræt for dronning Victoria. Det tidligere omtalte portræt af den berømte digterven H.C. Andersen, fra 1850, var netop malet med henblik på salg til et engelsk publikum, så det var også at finde på udstillingen i London i 1852. Portrættet endte sågar med at blive vist frem for dronning Victoria på Buckingham Palace. De engelske kontakter fik efterfølgende stor betydning for kunstnerens udstillingsaktiviteter i London. Det resulterede blandt andet i, at hun mellem 1859 og 1869 udstillede ni gange på Royal Academy i London. Jerichau Baumann er i dag en af de få danskere, der er repræsenteret i The Royal Collection og det med et portræt fra 1861 af prinsesse Alexandra, senere dronning af Storbritannien. Set i dette perspektiv vidner selvportrættet om, at øvelsen i at tilegne sig en særlig europæisk malestil var med til at bringe Elisabeth Jerichau Baumanns karriere på rette spor. Den nye viden om C.W. Eckersbergs portræt af Frederik VI og Elisabeth Jerichau Baumanns selvportræt vil sammen med tilsvarende oplysninger om de øvrige 38 portrætter blive præsenteret i et online katalog som en del af museets hjemmeside. På den måde sikrer vi, at museets viden er tilgængelig. Samtidig betyder brugen af et elektronisk medie, at oplysningerne hurtigt og let kan opdateres, når nye oplysninger foreligger. Der har været lagt stor vægt på, at oplysningerne i det ræsonnerede katalog er fremkommet som resultatet af en tværfaglig dialog. Konservatorernes maletekniske undersøgelser har spillet en vigtig rolle, og det samme gælder blandet andet dragthistorisk ekspertise, der har belyst emner som uniformer, herremode og kjolelængder i portrætterne. På den måde forenes flere fagdiscipliner i kunstens tjeneste, og resultatet kan via museets online-katalog komme alle interesserede til gode.

Noter 1 Villads Villadsen, C.W. Eckersbergs dagbøger 1810-1837, København 2009, p. 189.  2 Bodil Friis’ afskrifter af Wilhelm Marstrands brevveksling, Det kongelige Bibliotek, Acc. 1980/90. Brevet er udateret, men det fremgår, at det er skrevet i ’Rom ved Fastelavn 1846’.  3 Auktionskatalog over generalkonsul Johan Hansens samling, Winkel & Magnussen nr. 151, den 12. februar 1934.  4  For-

tegnelse over endel Boet efter afdøde Fru Professorinde Elisabeth

Jerichau Baumann er i dag en af de få danskere, der er repræsenteret i The Royal Collection ...

Jerichau f. Baumann tilhørende, fra Udlandet komne Malerier dels af Afdøde, dels af Harald Jerichau m.Fl., København 23. januar 1883, nr. 1.  5 Brev fra Jens Adolf Jerichau til Elisabeth Jeri-

Fig. 10 Franz Xaver Winterhalter, Dronning Victoria, 1842 Olie på lærred, 133,4 x 97,8 cm The Royal Collection © 2012, Her Majesty Queen Elizabeth II

chau Baumann, den 20. september 1848, Det Kongelige Bibliotek, NKS 4464,4 °, II.1  6 Brev fra Jens Adolf Jerichau til Elisabeth Jerichau Baumann, den 14. december 1848, Det Kongelige Bibliotek, NKS 4464,4 °, II.1  7  Kunstudstillingen i 1849. VI, Flyveposten 24. maj 1849.

det nationalhistoriske museum på frederiksborg

årsskrift 2012


104

15 daniscos portræt­ samling

fra bestyrelseslokale til museum

museum på frederiksborg

I 2010 donerede virksomheden Danisco sin samling af portrætter til Det Nationalhistoriske Museum. Billederne af tidligere tiders bestyrelsesformænd og administrerende direktører repræsenterer ikke kun et stykke dansk industrihistorie, men giver også et interessant indblik i portræt­k unstens udvikling.

årsskrift 2012

carlsbergfondet

Af søren mentz museumsinspektør, seniorforsker det nationalhistoriske


105

I

1989 blev Danisco A/S etableret. Virksomheden var en fusion mellem tre selskaber, som havde relation til C.F. Tietgens forretningsimperium. De Danske Sukkerfabrikker blev grundlagt i 1872, De Danske Spritfabrikker i 1881, mens de øvrige virksomheder, som spritfabrikkerne kontrollerede, var blevet udskilt i 1934 på statens påbud. Det nye firma, der fik navnet Danisco (som det fusionerede selskab siden overtog), omfattede industriforetagener som Dansk Gærings-Industri, Grindstedværket og Dansk Gelatine Fabrik. Fusionen i 1989 var en nødvendighed. Ifølge dagbladet Børsen ville indførelsen af EFs Indre Marked skærpe den internationale konkurrence, og med en omsætning på 13 mia. kr. og godt 12.000 medarbejdere stod det nye selskab godt rustet til fremtidens udfordringer. I 2010 donerede Danisco sin samling af portrætter til Frederiksborg. Med frasalget af spritfabrikkerne (1999) og dernæst af sukkerproduktionen (2009) ændrede virksomheden sin profil og portrætsamlingen, der hovedsageligt stammede fra sukkerfabrikkerne, havde ikke længere relevans for Danisco. Udover at beskrive portrætternes vej fra bestyrelseslokale til museum belyser denne artikel, hvordan erhvervsledere i det 20. århundrede er blevet fremstillet af tidens kunstnere.

Fra Danisco til Frederiksborg Daniscos portrætsamling består af 16 malerier. Det ældste portræt er Carl Blochs maleri af brændevinsbrænder Anthon Brøndum fra 1867, mens hovedparten af samlingen forestiller bestyrelsesformænd og administrerende direktører i De Danske Sukkerfabrikker. Samlingen giver et interessant vue over portrætkunstens udvikling, for hovedparten af portrætterne er udført af tidens fremtrædende kunstnere, såsom Herman Vedel, Svend Engelund og Niels Winkel. Initiativet til samlingens overdragelse kom fra tidligere koncerndirektør Mogens Granborg. Efter fusionen i 1989 blev traditionen med malede portrætter opgivet: ”Det var en ny tid, en ny virksomhed, men de gamle portrætter kom ikke på magasin lige med det samme. De blev af og til udstillet ved kantinen, for at give medarbejderne et indblik i virksomhedens historie”, husker Granborg. I 2009 besluttede Daniscos ledelse at koncentrere fremtiden om industrielt fremstillede tilsætningsstoffer, især enzymer. Da sukkerfabrikkerne blev solgt til et nordtysk firma, erkendte Mogens Granborg, at portrætternes fremtid var usikker: ”Dér kunne jeg se, at vi skulle finde en løsning, for ellers ville de bare forfalde på magasinet”. Men samlingen skulle forblive intakt. Det var afgørende at skabe ”en varig, sikker opbevaring af disse malerier, der repræsenterer såvel en

Carl Gammeltoft, 1855-1934 Administrerende direktør i De Danske Sukkerfabrikker, 1882-1920 Malet af Herman Vedel ca. 1920 Olie på masonit. A 9486 Foto: Kit Weiss

Med frasalget af sprit­fabrikkerne (1999) og dernæst af sukkerproduktionen (2009) ændrede virksomheden sin profil, og portræt­samlingen, der hovedsageligt stammede fra sukkerfabrikkerne, havde ikke længere relevans for Danisco.

det nationalhistoriske museum på frederiksborg

årsskrift 2012


106 industriudvikling som en udvikling i malerkunsten”, skrev administrerende direktør, Tom Knutzen, i overdragelsesbrevet til museet. I 2011, et år efter at portrætsamlingen kom til Frederiksborg, blev Danisco opkøbt af den amerikanske virksomhed Dupont – et dansk industrieventyr var ophørt.

Sukkerfabrikkernes portrætter ”Man havde i sukkerfabrikkerne den tradition, at formændene skulle males”, fortalte Knud Overø i sin bog ”Ledere og ledertyper” og fortsatte: ”Og de er der alle sammen. Det er i øvrigt ikke blevet til så mange malerier, for formændene i De Danske Sukkerfabrikker sad gennemgående ganske længe. Så sukkerfabrikkerne havde i alt kun ni formænd fra C.F. Tietgen og indtil Hugo Schrøder fortsatte som formand i det fusionerede selskab Danisco i 1989”.

Peter Heering, 1908-1987 Fabrikant, bestyrelsesformand i De Danske Sukkerfabrikker, 1961-1980 Malet af Svend Engelund 1972 Olie på lærred. A 9481 Foto: Kit Wiess

I stille stunder (og sådanne findes heldigvis også under et bestyrelsesmøde) har jeg ofte siddet og kigget på maleriet af fabrikant Peter Heering, der med imperatorblik ser ud over forsamlingen.

årsskrift 2012

carlsbergfondet

Blandt de tidlige portrætter er Herman Vedels maleri af administrerende direktør Carl Gammeltoft. Det er en tidstypisk personskildring af den alvorsfulde erhvervsmand, med det fikserende blik og cigaren mellem fingrene. Portrættet er holdt i mørke farver, mens modellen er gengivet virkelighedsnært og med en prægnant personskildring. Vedel var en efterspurgt kunstner og udførte portrætter af en række mænd i fremtrædende stillinger. Portrættet af Gammeltoft er ikke dateret, men det er udført omkring 1920, hvor han gik af som bestyrelsesformand. De mange år, bestyrelsesformænd og administrerende direktører sad på deres poster, skabte kontinuitet og en helt speciel virksomhedskultur, man talte ”sukkersproget” hed det sig. Sukkerfabrikkernes udvikling i perioden fra 1960’erne og frem til fusionen i 1989 var et samspil mellem bestyrelsesformanden Peter Heering, administrerende direktør Niels Arnth-Jensen og dennes afløser Henning Brüniche-Olsen. Det var en periode, hvor sukkerfabrikkerne begyndte at opkøbe firmaer indenfor teknologisk tunge maskinindustrier, papirfabrikker og ingeniørvirksomheder. Hermed bestod selskabets aktiviteter af sukkerproduktion samt beslægtede forretningsområder som landbrugsdrift, salg af foderstoffer, fremstilling af glukose og leverancer af tunge maskiner til sukkerindustrien. Årsagen til den nye selskabsstruktur var stigende international konkurrence, og med Danmarks medlemskab af EF ville den strenge statskontrol og tildeling af de såkaldte sukkerkoncessioner falde bort, når markedet blev givet frit. Men det var også ønsket om at investere det store overskud, som sukkerproduktionen skabte og sprede risikoen for tab ved at udnytte sin virksomhedskompetence på nye forretningsområder. Bestyrelsesformand Peter Heering er malet af Svend Engelund. Kunstneren er mest kendt for sine


107 landskabsmalerier, men udførte også portrætter, der var inspireret af kubismen. Portrættet er udført i 1972, samme år som Engelund malede Folketingets ombudsmand, Stephan Hurwitz, til Frederiksborgmuseet. Knud Overø, som på daværende tidspunkt var medlem af sukkerfabrikkernes bestyrelse husker portrættet af formanden: ”I stille stunder (og sådanne findes heldigvis også under et bestyrelsesmøde) har jeg ofte siddet og kigget på maleriet af fabrikant Peter Heering, der med imperatorblik ser ud over forsamlingen”. Portrættet viser bestyrelsesformanden stående foran skrivepulten, i jakkesæt og med brillerne i hånden. På spørgsmålet om portrætlighed svarede Knud Overø lidt usikkert: ”Både ja og nej. Årvågenhed, agtpågivenhed og det lidt distante blik er klart med. Men hjerteligheden, det opsøgende engagement og den befriende replik til opløsning af en situation, der var ved at spidse til, har været vanskeligere for kunstneren at få frem”. Peter Heerings baggrund var den familieejede spiritusfabrik. Der var stor respekt om hans lederevner og samfundssyn. Knud Overø beskrev ham som en engageret formand, som interesserede sig for alt, hvad der rørte sig på sukkerfabrikkerne. ”Han skabte et bestyrelsesarbejde og et samarbejde mellem bestyrelsen og direktionen, som med rette blev sukkerfabrikkerne misundt”. Peter Heering fungerede som bestyrelsesformand i perioden fra 1961 til 1980. Niels Arnth-Jensen blev administrerende direktør i 1955. Han beklædte posten indtil 1972, men fortsatte arbejdet i bestyrelsen frem til 1979. Han havde skabertrang og var ifølge en nær medarbejder ”centralist par excellence”. Han ville noget med sukkerfabrikkerne, og som medlem af Industrirådet udviste han stor interesse for samfundsudviklingen i Danmark. I 1976 blev han malet af Jørn Glob. Kunstneren huskes bl.a. for portrættet af Nils Svenningsen, der var leder af deparNiels Arnth-Jensen, 1909-1990 Administrerende direktør i De Danske Sukkerfabrikker, 1955-1972 Malet af Jørn Glob 1976 Olie på lærred. A 9482 Foto: Kit Weiss

De mange år, bestyrelsesformænd og administrerende direktører sad på deres poster, skabte kontinuitet og en hel speciel virksomhedskultur, man talte ”sukkersproget” hed det sig.

det nationalhistoriske museum på frederiksborg

årsskrift 2012


108 tementstyret under besættelsen. Det er udført til Frederiksborgmuseet i 1970. Maleriet af Niels Arnth-Jensen minder i komposition om portrættet af Svenningsen. Det er holdt i blå nuancer, og direktøren fylder billedfladen godt ud. Han sidder roligt i en stol med blikket rettet mod beskueren. Portrættet genlyder nærmest af den karakteristik, som Malin Lindgren gav af Arnth-Jensen i Berlingske Tidende 7. januar 1958: ”En af Mor Danmarks landlige sønner – denne sunde ansigtsrødmen, som end ikke den sureste københavnske gråvejrsdag kan få bugt med og et par brugelige, gedigne arbejdshænder, der trygt hviler på armlænet af en hvilken som helst stol, han måtte blive anbragt i. Niels Arnth-Jensen synes ganske enkelt født til at beklæde samtlige tillidshverv i et dansk landsogn. Men skæbnen har anbragt ham i det lydisolerede, mahogniblanke chefkontor på De Danske Sukkerfabrikker, og tillidshvervet er kommet til ham fra erhvervslivet, der har gjort ham til formand for Industrirådet”. Efter fratrædelsen som administrerende direktør fortsatte Arnth-Jensen i bestyrelsen og prægede sukkerfabrikkerne frem til 1979.

Niels Winkels koryfæ Niels Winkel slog i gennem som portrætmaler i slutningen af 1970erne og malede i de følgende årtier personligheder til virksomheder og institutioner. I 1986 besøgte Henning Brüniche-Olsen kunstnerens atelier flere gange i forbindelse med udførelsen af det portræt, som sukkerfabrikkerne bestilte. ”For BrünicheOlsen var besøgene på mit atelier et frikvarter”, fortæller Winkel, ”vi begyndte mødet med en let frokost, det kunne være et stykke med sild og en tomatmad, og så tog vi fat på opgaven. Han var en af de tunge

drenge i erhvervslivet, men han havde altid et glimt i øjet”. Niels Winkel er kendt for sine psykologiske studier. Han var god til at komme ind under huden på de personer, han malede og benyttede oplysningerne til at skildre modellens liv og virke i portrættets collageagtige baggrund. Winkel opbyggede et særligt godt forhold til Brüniche-Olsen, for inden uddannelsen på Kunstakademiet havde kunstneren været maskinarbejder og kendte til konstruktionstegninger og teknik. Det gav anledning til lange samtaler, og den sympati, der opstod mellem kunstner og model, har skabt et godt portræt. Henning Brüniche-Olsen nåede næsten at vokse sammen med De Danske Sukkerfabrikker. I 1944 blev han ansat i centrallaboratoriet og fik overdraget den tekniske ledelse i 1960. Han var interesseret i alle tekniske processer og efter en studierejse til USA udviklede han en ny metode til saftudvinding af sukkerroer, som var billigere og mere effektiv end den traditionelle teknik. Det såkaldte ekstraktionsanlæg revolutionerede sukkerindustrien og gjorde De Danske Sukkerfabrikker til Europas billigste og mest effektive fremstiller af sukker. Den forskning, som lå til grund for de tekniske nyskabelser, blev beskrevet i disputatsen ”Solid-Liquid Extraction”, som Brüniche-Olsen forsvarede i 1962. På maleriet fornemmer man direktørens energi og utålmodighed. Han har vippet stolen bagud og støtter ryglænet mod væggen. På grund af bevægelsen krøller jakken, og slipset sidder skævt. Portrættets bag­ grund giver et signalement af direktørens liv og virke. Titlen på disputatsen er skrevet med rødt ovenpå en konstruktionstegning af et ekstraktionsanlæg. Under

Kunstneren har spejlvendt ordene for at tvinge beskueren til at nedsætte læsehastigheden, stoppe op og reflektere over budskabet.

Henning Brüniche-Olsen, 1921-1989 Dr. techn., administrerende direktør i De Danske Sukkerfabrikker, 1972-1986 Malet af Niels Winkel 1986 Olie på lærred. A 9483 Foto: Kit Weiss

årsskrift 2012

carlsbergfondet


109

det nationalhistoriske museum pĂĽ frederiksborg

ĂĽrsskrift 2012


110 Industrirådets mærke ses to siloer og en skorsten, som symbol på Lollands roeproduktion. I nederste højre hjørne står ordene ”Forbrug og investering. Velfærd og konkurrenceevne”. Kunstneren har spejlvendt ordene for at tvinge beskueren til at nedsætte læsehastigheden, stoppe op og reflektere over budskabet. Det er essensen af Brüniche-Olsens virksomhedsstrategi. Som administrerende direktør var Brüniche-Olsen indbegrebet af virksomhedspatriarken – en leder man arbejdede for, som Aksel Gybel fortæller i bogen om Danisco: ”Det var lidt af et chok for mig at komme ind i De Danske Sukkerfabrikker i 1973. Virksomheden var nærmest en institution, et slags ministerium. Det var et superhierarkisk system, vi arbejdede under … men Brüniche-Olsen var utroligt inspirerende at arbejde for, og vi beundrede hans suveræne begavelse”.

Lederskift Portrættet af Henning Brüniche-Olsen blev afsløret i forbindelse med hans afskedsreception i 1986. Hans tid var omme, ikke kun som administrerende direktør, men også som ledertype. Nye folk var på vej og med dem en ny ledelsesstil. Patriarken vidste det godt – hans efterfølger var blevet udnævnt i 1983 og havde fulgt virksomheden i tre år. Palle Markus var en helt anden type og husker et af sine første møder med Brüniche-Olsen: ”Ved min tiltrædelse forklarede han mig en dag på direktionsgangen, at det efter hans mening og med den erfaring, han havde opbygget, var afgørende, at den administrerende direktør selv personligt kiggede hele virksomhedens daglige post igennem og også personligt læste den udgående post. Brüniche gik selv hver morgen rundt til de forskellige kontorer og delte posten ud, og han læste alle medarbejdernes breve igennem, inden de blev sendt. – Ellers har man ikke kendskab til, hvad der rører sig i virksomheden, forklarede han mig. – Man mister overblikket. – Jeg fulgte ikke hans råd”.

Sukkerfabrikkernes bestyrelsesformand, Knud Overø, var en vigtig person i overgangsfasen mellem de to ledertyper. Han havde været medlem af bestyrelsen siden 1966, bestyrelsesformand fra 1980, og fulgt sukkerfabrikkernes udvikling på tætteste hold. Han valgte at fratræde posten som bestyrelsesformand i 1986, for at give plads til nye kræfter, men fortsatte i bestyrelsen frem til fusionen i 1989. Niels Winkel portrætterede Knud Overø i 1988. Han står afslappet, med hænderne begravet i bukselommerne, som om han udtrykker sin tilfredshed med sukkerfabrikkernes fremtidsudsigter. Knud Overø var cand. pharm. og direktør i medicinalfirmaet Ferrosan, da han indtrådte i bestyrelsen for sukkerfabrikkerne. På Winkels portræt indgår de to virksomhedslogoer i baggrunden sammen med en løber, symbol på Overøs hang til motion. Når Niels Winkel har malet en vissen mælkebøtte med flyvende frø bag modellen, er det for at vise Knud Overøs ønske om at plante ”bevidsthedsfrø” hos sine medarbejdere, og dermed skabe nye tanker og processer. Fusionen i 1989 skabte en ny virksomhed. Det var en ny tid, og fortidens koryfæer er kommet på museum. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg har fået mulighed for at bevare portrætterne samlet og kan dermed fortælle et stykke dansk erhvervshistorie.

Tak til Mogens Granborg og Niels Winkel, som er blevet interviewet til artiklen. Indholdet er baseret på følgende litteratur: J. Cortzen, Kemi og Købmandsskab. Danisco – Danmarks største indu-

strifusion, København 1997, J. Kongskov, Dansen om Danisco. Med i kulissen ved rekordsalget af et industriklenodie, København 2012, Niels Winkel. Portrætter, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg 1989.

Fusionen i 1989 skabte en ny virksomhed. Det var en ny tid, og fortidens koryfæer er kommet på museum. Knud Overø, f. 1922 Cand. pharm., bestyrelsesformand i De Danske Sukkerfabrikker, 1980-1986 Malet af Niels Winkel 1988 Olie på lærred. A 9484 Foto: Kit Weiss

årsskrift 2012

carlsbergfondet


111

det nationalhistoriske museum pĂĽ frederiksborg

ĂĽrsskrift 2012


112

16

ERHVERVELSER Køb: Parti af indre slotsgård på Frederiksborg. Olie på lærred. Udført af F.C. Lund, 1860. 66 x 100. Inv.nr. A 9522. Knud Rasmussen, 1879-1933, polarforsker, forfatter. Olie på karton. Udført af Harald Moltke, ca. 1905. 31 x 39. Inv.nr. A 9527. Badstuen ved Frederiksborg Slot. Olie på pap. Ubekendt kunstner, muligvis J.L. Camradt, ca. 1838. 20 x 35. Inv.nr. A 9528. Frederiksborg Slot set fra Jægerbakken. Olie på lærred. Udført af Ulrich von Baudissin, 1845. 74 x 102. Inv.nr. A 9530. Ellinore Grut, 1859-1934, gift med Søren Christian Knudtzon. Pastel. Udført af Erik Henningsen, 1889. 48,5 x 43,5. Inv.nr. A 9532. Frederik Hoskiær, 1790-1867, varemægler. Olie på lærred. Udført af F.C. Gröger, 1819. 62,5 x 52. Inv.nr. A 9533. Torben Grut, 1865-1952, generalmajor, kammerherre. Tusch på papir. Udført af Mary Grut, ca. 1930. 43 x 38. Inv.nr. A 9534.

det national­ historiske museum på frederiksborg beretning for året 2011

Torben Grut Knudtzon, 1900-1982, professor, dr.med. Kul på papir. Udført af Otto Christensen, 1960. 46 x 40. Inv.nr. A 9535. Frederik Gotschalk Knudtzon, 1843-1917, dr.phil. Olie på lærred. Udført af Michael Ancher, 1910. 59 x 46. Inv.nr. A 9536. Søren Christian Knudtzon, 1844-1913, nationalbankdirektør. Olie på lærred. Udført af Otto Bache, 1907. 71 x 59,5. Inv.nr. A 9537. Edmund Gottfred Hansen Grut, 1831-1907, professor, dr.med. Olie på lærred. Udført af P.S. Krøyer, 1895. 55 x 43,5. Inv.nr. A 9538. Peter Christian Knudtzon, 1789-1864, grosserer. Gipsbuste. Udført af H.V. Bissen, ca. 1850. 70 x 52. Inv.nr. A 9539. Torben Grut Knudtzon, 1900-1982, professor, dr.med. Gipsbuste. Udført af Ejgil Vedel Schmidt, 1961. 50 x 34. Inv.nr. A 9540. Jørgen von Cappelen Knudtzon, 1784-1854, købmand. Gipsbuste. Kopi efter Bertel Thorvaldsens original fra 1816, udført 2006. 56 x 25. Inv.nr. A 9541. Søren Ulrik Thomsen, f. 1956, forfatter. 2 skitser til A 9399. Udført af Martin Bigum, 2002-2003, Inv.nr. A 9544-A 9545.

Procession over slotsgården ved Christian VIs salving den 6. juni 1731 Malet af Johan Jacob Bruun Gouache, 24 x 20 cm Foto: Kit Weiss

årsskrift 2012

carlsbergfondet


114

ĂĽrsskrift 2012

carlsbergfondet


115

Frederik Gotschalk Knudtzon Malet af Michael Ancher, 1910 Olie på lærred, 59 x 49 cm Foto: Kit Weiss Modstående side: Anders Fogh Rasmussen Malet af Thomas Kluge, 2011 Akryl på lærred, 149,5 x 101 cm Foto: Kit Weiss

det nationalhistoriske museum på frederiksborg

årsskrift 2012


116

27 skitser til malerierne i Børnenes Danmarkshistorie om Christian IVs liv. Udført af Martin Bigum, 2002-2003. Inv.nr. A 9546-A 9572. Jens Jørgen Thorsen, 1932-2000, multikunstner. Olie på masonit. Udført af Inga Lyngbye, 1990. 45 x 35. Inv.nr. A 9573. Frederiksborg Slot set fra torvet. Tusch på papir. Udført af Niels Bredal, 1864. 12 x 18. Inv.nr. A 9574. Kaffekande. Ostindisk porcelæn. 1780erne. Højde 21,5, diameter 13 cm. Inv.nr. B 4641a-b. Varmetallerken. Ostindisk porcelæn. 1780erne. 5 x 27,8 x 24,7. Inv.nr. B 4642.

Parti af indre slotsgård, Frederiksborg Slot Malet af F.C. Lund, 1860 Olie på lærred, 66 x 100 cm Foto: Kit Weiss

Knudtzon-slægtens dåbskjole. 1851. Inv.nr. B 4643a-g. Armstol. Mahogni. Tegnet af M.G. Bindesbøll, 1840erne. 94 x 71,5 x 63,5. Inv.nr. B 4644.

Modstående side: Povl Krogsgaard-Larsen Malet af Mikael Melbye, 2010 Olie på lærred, 100 x 80 cm Foto: Kit Weiss

årsskrift 2012

Stol. Mahogni. Tegnet af M.G. Bindesbøll, 1840erne. 90 x 51,5 x 56. Inv.nr. B 4645. Armstol. Mahogni. Tegnet af M.G. Bindesbøll, 1840erne. 94,5 x 71,5 x 63. Inv.nr. B 4646.

carlsbergfondet


117

det nationalhistoriske museum pĂĽ frederiksborg

ĂĽrsskrift 2012


120 Foregående opslag: Christian VI og dronning Sophie Magdalena på tronerne under salvingen i Frederiksborg Slotskirke Malet af Johan Jacob Bruun Gouache, 24 x 20 cm Foto: Kit Weiss

Margrethe II, f. 1940. Fotografi. Udført af Martin Mydtskov Rønne, 2011. Inv.nr. F 735. Christian Vs salving. Mønt, 1671. Inv.nr. M 504.

Gaver: Bodil Nyboe Andersen, f. 1940, nationalbankdirektør, cand.polit. Olie på masonit. Udført af Pia Schutzmann, 2010. 97,5 x 68. Inv.nr. A 9517.

Christian VI salves i Frederiksborg Slotskirke Malet af Johan Jacob Bruun Gouache, 24 x 20 cm Foto: Kit Weiss

Johannes Wilhjelm, 1868-1938, kunstner. Olie på lærred. Selvportræt, 1932. 49 x 32. Inv.nr. A 9521. Christian VIs salving 1731, scene fra indre slotsgård. Gouache på papir. Udført af Johan Jacob Bruun, ca. 1737. 24 x 20. Inv.nr. A 9523. Christian VIs salving 1731, scene fra slotskirken set mod syd. Gouache på papir. Udført af Johan Jacob Bruun, ca. 1737. 24 x 20. Inv.nr. A 9524. Christian VIs salving 1731, scene fra slotskirken set mod nord. Gouache på papir. Udført af Johan Jacob Bruun, ca. 1737. 24 x 20. Inv.nr. A 9525. Harald Abrahamsen, 1885-1955, professor, dr.med. Olie på lærred. Udført af Hans Henningsen, udateret. 98 x 77. Inv.nr. A 9529. Elisabeth Horneman, 1867-1930, skuespillerinde, gift med P.A. Rosenberg. Olie på lærred. Udført af Georg Achen, udateret. 106 x 103. Inv.nr. A 9531. Matthias Anker Heegaard, 1776-1837, maskinfabrikant. Olie på lærred. Ubekendt kunstner, udateret. 65,5 x 52. Inv.nr. A 9542. Henriette Baggine Hornemann, 1780-1849, gift med Matthias Anker Heegaard. Olie på lærred. Ubekendt kunstner, udateret. 65,5 x 52. Inv.nr. A 9543. Otto Andrup, 1883-1953. Medalje. Udført af Einar UtzonFrank, 1953. Inv.nr. M 503.

Udført på museet s foranle d ni ng : Povl Krogsgaard-Larsen, f. 1941, professor, dr.pharm. Olie på lærred. Udført af Mikael Melbye, 2010. 100 x 80. Inv.nr. A 9518. Anders Fogh Rasmussen, f. 1953, statsminister, general­ sekretær for NATO. Akryl på lærred. Udført af Thomas Kluge, 2011. 149,5 x 101. Inv.nr. A 9526.

En ostindisk kande med låg, ca. 1780 Foto: Hans Henrik Madsen Modstående side: Knud Rasmussen Malet af Harald Viggo Moltke, ca. 1905 Olie på karton, 31 x 39 cm Foto: Hans Henrik Madsen

årsskrift 2012

carlsbergfondet


121

det nationalhistoriske museum pĂĽ frederiksborg

ĂĽrsskrift 2012


122 r e s u l ta to p gør else for å ret 1. januar – 3 1. december 2011 2011 2010 1.000 kr. Indtægter Rådighedssum fra Carlsbergfondet 15.400.000 14.850 Særbevilling fra Carlsbergfondet 2.063.000 1.500 Gaver fra andre fonde 1.675.000 136 Entreindtægter 8.071.000 7.565 Andre salgsindtægter m.m. 2.884.483 2.842 Indtægter i alt Omkostninger Personaleomkostninger: Lønninger og pensioner Andre omkostninger til social sikring Andre eksterne omkostninger Forbrug af særbevillinger, Carlsbergfondet Omkostninger i alt

30.093.483 26.893

14.749.444 221.616 14.971.060

14.613 206 14.819

13.119.313 2.063.000

10.581 1.500

30.153.373 26.900

Resultat før renter –59.890 –7 Renteindtægter 90.561 Renteomkostninger 4.811 85.750 64 Årets resultat Årets resultat overføres til museets egenkapital.

CVR-nr. 12 93 51 10

årsskrift 2012

carlsbergfondet

25.860 57


123 bal an ce p r. 3 1 . de c e mbe r 20 1 1 2011 2010 1.000 kr. aktiver Anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Værdipapirer 69.692 62 Anlægsaktiver i alt

69.692

62

Omsætningsaktiver Varebeholdninger Handelsvarer

887.334

850

Tilgodehavender Tilgodehavende hos Carlsbergfondet Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter

438.412 423.108 73.847

202 1.183 327

935.367

1.712

5.608.236

4.215

Omsætningsaktiver i alt

7.430.937

6.777

aktiver i alt

7.500.629

6.839

passiver Egenkapital Kapital

3.869.318

3.843

Egenkapital i alt

3.869.318

3.843

Kortfristede gældsforpligtelser Bevilling til særlige projekter Anden gæld Deposita

594.787 2.928.414 108.110

891 1.990 115

3.631.311

2.996

Tilgodehavender i alt Likvide beholdninger

Gældsforpligtelser

Gældsforpligtelser i alt

passiver i alt

7.500.629

6.839

det nationalhistoriske museum på frederiksborg

årsskrift 2012


n y ca r l sbergfon det


126

17 jesper s christian­sen ”ICI –her er godt at være” om bryggere, steder og tings væsen

Af Flemming Friborg Direktør, Ny Carlsberg Glyptotek

årsskrift 2012

I forbindelse med J.C. Jacobsens 200-årsdag i 2011 bad Ny Carlsberg Glyptotek den danske kunstner Jesper Christiansen om at skabe et kunstværk til fejring af Carlsbergs grundlægger og vise det på Glyptoteket. I tre store malerier fabulerer kunstneren over centrale temaer i bryggerens liv og epoke, med rejsen – fysisk såvel som i erindring og fantasi – som udgangspunkt.

carlsbergfondet


N

y Carlsberg Glyptotek er Carl Jacobsens hus. Museet og tankerne bag det om at ’hente lyset’ fra Middelhavslandenes antikke kulturer til Danmark var fuldbyrdelsen af et ideal om at hjælpe både publikum og billedkunst i et land, der ikke selv naturligt var forsynet særlig rigeligt med råstoffer, sans eller sindelag for kunst. Den slags måtte bringes hertil udefra, fra steder, der havde det hele til overflod – Italien og Grækenland for antikkens vedkommende, og Frankrig hvad angik den samtidige skulptur. Med Glyptoteket ville Carl Jacobsen give danskerne begreb om den historiske storhed, der lå i antikkens kunst og samtidig føre dem fremad mod nye idealer, baseret på de gamle, men i ny og livskraftig aftapning: fransk skulptur fra hans egen epoke skulle vise danske billedhuggere, hvordan arven fra antikken kunne løftes, uden at man knækkede ryggen, og tilstedeværelsen af de ’moderne’ skulpturer i museet i København skulle danne publikums smag, så man kunne følge med, når først de unge danske billedhuggere – uundgåeligt, mente Carl Jacobsen – slog ind på samme bane som de franske. Selv om planen for så vidt kun delvis lykkedes (af Carl Jacobsens favoritter blandt de progressive kræfter i datidens

billedhuggerkunst har kun Auguste Rodin vist sig langtidsholdbar), har grundtanken i museet holdt sig og er i dag mere aktuel end nogensinde; udblikket, sansen for antikkens storhed og formning af det Europa, vi har i dag, er musealt, æstetisk og vidensmæssigt råstof af dimensioner. Selv længe efter overdragelsen af den gave til byen København og Danmark, som Glyptoteket er, gennemtrænger navnet og ideen om bryggeren bygningen og dens samlinger, og selv om herren for længe siden har forladt huset og verden, har Ny Carlsbergfondet som hans arving på kunstens område fortsat Carl Jacobsens virke i ubrudt linje, på stadig nye måder, i takt med tiden – og Glyptoteket har stræbt efter at opfylde sin del af missionen ved til stadighed at holde dialogen med tidens kunst- og kulturliv åben. Det gælder såvel i den faglige drift af museet ved klassiske arkæologer, ægyptologer og kunsthistorikere og deres løbende tilpasning og formidling af de permanente samlinger, som i den særudstillingspolitik, der fra 1978 har været en væsentlig del af Glyptotekets profil og virke. Museets mission er til stadighed præget af ånden fra Carl Jacobsen, og selv om samlingen langt fra er indrettet som mindestue for museets stifter, er hele huset vid-

ny carlsbergfondet

ICI – her er godt at være En malerisuite af Jesper Christiansen 2011 Akryl, blyant, kridt og gesso på lærred. 160 x 250 cm Ophængt i Carlsberg Museum 2012 Deponering af Ny Carlsbergfondet Foto: Anders Sune Berg

årsskrift 2012


128 nesbyrd om hans ideer. Af og til gør vi noget ekstra ud

Carl Jacobsens enorme virketrang, både som indu­ strimand og som kunstmæcen, er så overvældende, at man af og til glemmer, at han ikke var starten på hele Carls­berg-eventyret. Han kom et sted fra, og hans muligheder var en funktion af en bestemt ånd, vokset ud af en pionér-tid i dansk samfundsliv – den tidlige industrialisering efter guldalderens omskifteligheder, hvor bryggerens far, J.C. Jacobsen (1811-87), var en helt central skikkelse.

af den personalhistoriske dimension af husets historie, og har netop på Carl Jacobsens 170-årsdag 2. marts 2012 åbnet en særudstilling om hans mere ukendte erhvervelser – alt det, der ivrigt blev indlemmet i Jacobsens enorme kunstsamling, men som af den ene eller anden grund aldrig fandt ind på Glyptoteket. Carl Jacobsens enorme virketrang, både som industrimand og som kunstmæcen er så overvældende, at man af og til glemmer, at han ikke var begyndelsen på hele Carlsberg-eventyret. Han kom et sted fra, og hans muligheder var en funktion af en bestemt ånd, vokset ud af en pionértid i dansk samfundsliv – den tidlige industrialisering efter guldalderens omskifteligheder, hvor J.C. Jacobsen (1811-87), var en helt central skikkelse. Han havde sine egne steder, tanker og visioner og satte store og tydelige mærker både som industrimand med Carlsberg (opkaldt efter hans eneste

Stilleben fra værksted Foto: Jesper Christiansen

søn, Carl), som videnskabens støtte (Carlsbergfondet) og som historie-røgter (Frederiksborg Slots genopbygning og museumsindretning). Da den gamle brygger J.C. Jacobsen fyldte 200 år i 2011, var det derfor en kærkommen lejlighed til at markere det for os på Glyptoteket, også selv om han egentlig ikke er ’vores’ brygger. Samtidig var det en mulighed for at forlænge museets efterhånden lange tradition for at lave udstillinger i dialogisk form med samtidskunstnere, og denne gang på en for os hidtil uprøvet facon, nemlig som en slags åben bestilling hos en betydningsfuld dansk nutidskunstner. Vi slog ned på Jesper Christiansen, hvis arbejde efter vores opfattelse er helt unikt i både en dansk og en international sammenhæng. Da vi præsenterede ideen for Ny Carlsbergfondet ved direktør og fondsmedlem Maria Fabricius Hansen i det tidlige efterår 2010, reagerede hun entusiastisk og var især optaget af tanken om at lade såvel museum som kunstner optræde uden det sikkerhedsnet i form af en klar kontrakt, som en særudstilling normalt opsætter. Kunstneren selv var – helt karakte-

årsskrift 2012

carlsbergfondet

ristisk for ham, skulle det vise sig i løbet af processen – ganske afslappet, da vi inviterede ham ind forbi for at præsentere ideen. I hvert fald tilsyneladende. Bestillingen af ’et kunstværk til fejring af J.C. Jacobsen’ hos Jesper Christiansen var helt bevidst holdt i så generelle vendinger som muligt, sådan at kunstneren fik frie hænder til at lave sit værk. En lejlighedssang i kunstform, kom vi til at kalde det, måske som en slags besværgelse hos begge parter overfor alvoren i at indlade sig på sådan et forehavende. Det blev til hele tre malerier, skabt over en tanke, der løber som en glødetråd under en bestemt del af museets danske kunstsamling, nemlig guldaldermaleriet. Det var sal 48 i Glyptoteket, kunstneren slog ned på, en sal ved slutningen af den tematisk-idéhistoriske rundgang gennem guldalderen, med temaet ”Rejseminder”. Ordet samler på sin egen måde denne florissante, men korte periode i dansk kultur i det kredsløb, der udgøres af rejsens evige begyndelse og slutning; det var denne epoke, den gamle brygger var rundet af, og med sit danske, nationalsindede og rodfæstede væsen på den ene side og en voldsom, udadrettet, driftig og ’europæisk’ kraft på den anden er han indbegrebet af en dobbelthed i det moderne; det er en afsked med den gamle verden og et modigt skridt ud i et større, mere komplekst fletværk af lande, ideer og muligheder. Det er også historien om bryggerigiganten Carlsberg, der vokser ud af det små, med et ben i gamle dyders Danmark og et andet i en stor verden udenfor – og om J.C. Jacobsens rolle i den historie.

Navne & steder J.C. Jacobsen prægede sin omverden afgørende, politisk, industrielt og kulturelt. Han rejste ofte og tog gerne Carl med sig. Forretninger blandede sig med kulturoplevelser på deres rejser, og skønt uenige om mange ting var de fælles om lysten til at danne danskerne og forskønne land og by, ikke mindst efter hvad de så og oplevede sammen. Med sin malerisuite ”ICI – her er godt at være” slår Jesper Christiansen ned på tre lokaliteter, der forener Jacobsen-familiehistorie med Christiansens egen nutid og personlige erfaring. Udgangspunktet er J.C. Jacobsen og bryggerierne i Valby, men værkerne tager publikum med på rejse til Italien og Frankrig, i tanke, erindring og drøm. Samtidig er det blevet en rejse for kunstneren, tilbage i tiden og ind i Carlsberg-grundlæggerens verden, i en personalhistorisk sammenhæng, som han kun rudimentært kendte til i forvejen, og som derfor blev ikke bare en research-opgave, men en opdagelsesrejse; Christiansens store interesse for de kunstneriske bevægelser i Europa i tiden omkring 1800-tallets slutning, navnlig den engelske ”Arts & Crafts-movement” med centrale skikkelser som designeren William Morris og kunstkenderen John Ru-


skin, der hurtigt bredte sig til kontinentet som en international stil, gik helt naturligt i forening med hans gradvise tilnærmelser til Carlsberg-dynastiet, og paralleller begyndte at tone frem. Der er for eksempel klare ligheder mellem de blomstrende, engelske dekorationsekscesser og den samtidige danske skønvirketradition, der også blev del af Carlsberg-kulturen via bryggeribygningernes arkitekturprogram og – senere – gennem designeren og arkitekten Thorvald Bindesbølls etiketter til Carlsberg-ølflaskerne. Selv om meget af det først fik fat for alvor med Carl Jacobsen, var det længe tankegods i tiden. I forbindelse med et arbejdsophold i den lille by Bargemon i Provence i vinteren 2010-11 blev rejsen en konkret del af den kunstneriske opgave for Christiansen, og suiten et forsøg over rejsen som fænomen. Det første maleri har den franske bjergby som centralt motiv, og skønt Bargemon intet konkret har at gøre med J.C. Jacobsen, er den der som en generel skildring af rejsens midlertidige udlændighed og mødet med noget andet end det vante. For Jesper Christiansen var bjergbyen et isoleret sted, et refugium på lånt tid, hvor han kunne gå i ét med den stillede opgave, men hvor udsigten, stedet og selve det fremmede ved at være hjemmefra selvfølgelig uundgåeligt satte sig igennem og

satte sig spor i arbejdet. Christiansen har på den måde sat sit eget ophold i Provence overfor J.C. Jacobsens mange italiensrejser, og alle tre billeder kan ses under ét som et forsøg på at måle det ”at rejse ud og komme hjem igen” igennem. Med et ordspil lader Christiansen J.C. Jacobsens monogram ”ICI” blive læseligt som det franske ord for her, ici, der samtidig er en personlig hilsen fra kunstneren til stedet Bargemon – og koblet med sætningen ”her er godt at være”, hentet i et af J.C. Jacobsens rejsebreve hjem til Carl fra Rom 1874, har Christiansen fundet den samlende overskrift for oscillationen mellem steder, ude og hjemme, som var et kendemærke for bryggerfamilien. Den gamle brygger døde på en af sine rejser, netop i Rom; Carl nåede akkurat frem i tide til at tage afsked med sin far. Det andet store maleri i suiten er en udsigt over den lille by Civita d’Antino et godt stykke syd for Rom, der som åsted for den danske kunstner Kristian Zahr­t­ ­­manns (1843-1917) malerskole blev så vigtig for dansk kunsts næste fase efter guldalderen – i den genrejsning af maleriet, som et nyt kuld af talentfulde kunstnere fra omkring 1900 kom til at stå for. Christiansens karakteristiske, tavlelaksorte baggrundsfelt lader byens røde tegltage og hvidkalkede mure springe direkte imod os, smurt ind i dybe og tætte grønne, gule og blå-

ny carlsbergfondet

Bjergparti fra Bargemon Jesper Christiansen 2011 Akryl, blyant, kridt og gesso på lærred. 160 x 250 cm Foto: Anders Sune Berg

Med sin malerisuite ”ICI – her er godt at være” slår Jesper Christiansen ned på tre lokaliteter, der forener Jacobsen-familiehistorie med Christiansens egen nutid og personlige erfaring. Udgangspunktet er J.C. Jacobsen og bryggerierne i Valby, men værkerne tager publikum med på rejse til Italien og Frankrig, i tanke, erindring og drøm.

årsskrift 2012


Bjergparti i nærheden af Civita d’Antino Jesper Christiansen 2011 Akryl, blyant, kridt og gesso på lærred. 160 x 250 cm Foto: Anders Sune Berg

lige toner i træerne og væksterne mellem husene. Det bliver selve indbegrebet af lysten ved at male det forhåndenværende, bare sprede de farvede felter ud som en mosaik, igen med klar adresse til de dekorativt lysende elementer i datidens kunstindustri- og designformer. Jesper Christiansen arbejder efter en malemetode, der har tegningen i centrum; han er meget optaget af et af det 20. århundredes væsentligste kulturelle medier, tegneserien – og især af Hergés ’Tintin’; den belgiske serietegner er en foregangsfigur for den tegnestil, der kaldes ”ligne claire”, den klare streg eller linje, der lader alle dele af et motiv fremtræde i samme ensartede omrids eller kontur, og derved lægger lige meget fokus på alle tegningens dele. Perspektivisk fjernere elementer står lige så tydeligt frem som de dele, der er tættere på beskueren, og denne udjævning muliggør en samtidig tilstedeværelse af motivets dele i ét og samme billedrum; det giver nogle friheder i forhold til komposition, indholdsvægtning og dermed også selve forvaltningen af handling eller temporalitet i et givent maleri. Måske er det også serietegnerens muligheder for at spille forskellige scener og lokaliteter ud mod hinanden indenfor en enkelt eller ganske få serieruder, vi genfinder i Christiansens flerfokuserede billeder.

årsskrift 2012

carlsbergfondet

I det tredje maleri i sin suite til Jacobsen lader han familiens smukke villa i Valby og den omliggende parkagtige have (der i øvrigt er af engelsk type, på bestilling af J.C. Jacobsen) være centrum, og vi får huset at se fra to vinkler – nederst dets facade mod bryghuset og øverst fra havesiden, tronende over parkens eksotiske træer. Men i modsætning til stramt kontrollerede tegneserier som netop Tintin er der her ingen brug af adskillende ruder eller rammer. Det hele samles under et enhedsperspektiv, der blot lader alting ’ske’ på en gang i et enkelt rammefelt – selve maleriets kant, indrammet eller struktureret endeligt af mod omgivelserne i kraft af en ornamental kant med stiliserede, florale eller geometriske motiver. Alle tre billeder har undervejs været igennem dramatiske forvandlinger. Kunstnerens arbejdsproces er præget af overmalinger og indgreb i de stramme linje- og fortælleforløb, alt efter Christiansens bevægelse mellem det nøje planlagte og en stor åbenhed overfor pludselige indskydelser og muligheder, sådan som de præsenterer sig undervejs. Jesper Christiansen forener maleriets eksistenstolkning og klassiske modernistiske dyder med en intens understrøm af elementer fra æstetiske, arkitektoniske og idéhistoriske nabodiscipliner, tydeligvis tongue-incheek, men med en intensitet, der om noget lader os


131 forstå, at de tilsyneladende adskilte verdener, han føjer sammen i sit maleri – motivisk, teknisk og humoristisk – netop kaster de mest uventede og ladede betydninger af sig i mødet med hverandre. Det hele myldrer eller pibler frem mellem hinanden som træerne i bryggerens have, alt imens kunstneren med et meget nutidigt greb skriver direkte på maleriets flade, med noget, der ligner skolekridt – små kommentarer eller ledeord, der som en ironisk sufflør-tekst vinker på den sorte tavleflade og fortæller om noget, der var i motivet på et tidligere stadium, men nu er gået under i farve, eller ’røber’ et indlysende sagforhold i maleriets virkelighed, f.eks. ordet ’lys’, ledsaget af en lille pil. De tre malerier er sådan noget, man skriver ovenpå, noget der dermed i sig selv iscenesætter en forvandling over tid à la historiens (eller kunsthistoriens) fiktioner over tidens gang, set som en udvikling; de er en nutidig kunstners metode til at etablere en slags malerisk barometerstand for en tolkning af personer, steder og ideer – og den uafladelige sammenfiltring, de altid er i. Dybest set er der da heller ikke nødven-

digvis én bestemt rækkefølge i suitens tre malerier, ingen lineær fortælling fra A til B. Det giver meget fint mening, at Ny Carlsbergfondet har valgt at deponere de tre malerier på Carlsberg Museum, sønnen Carl Jacobsens tidligste udtryk for den mæcenkraft, der blev hans svar til sin far og dennes videns- og industri-imperium Carlsberg; Carlsberg Museum var et forstadium til Glyptoteket og dermed til monumentet over den giverglæde, som begge generationer Jacobsen delte. Ringen er sluttet nu, hvor de nye kunstværker hænger derude i Valby og – foreløbig – runder historien om de to store bryggere og deres meriter smukt af. Christiansen er hjemme fra Bargemon, og Jacobsen er kommet hjem fra Rom.

Om kunstneren: Jesper Christiansen (født 1955) er uddannet fra Kunstakademiet i København, hvor han også i en årrække fungerede som professor. Som ung tegnede Jesper Christiansen på Glyptoteket. Senest har han medvirket ved udsmykningen af Kronprinsparrets privatbolig på Amalienborg.

Jesper Christiansen forener maleriets eksistenstolkning og klassiske modernistiske dyder med en intens understrøm af elementer fra æstetiske, arkitektoniske og idéhistoriske nabodiscipliner.

Bakkeparti i Valby Jesper Christiansen 2011 Akryl, blyant, kridt og gesso på lærred. 160 x 250 cm Foto: Anders Sune Berg


132

18

kunsten og samfundet hvilken kunst? hvilket samfund?

Af morten kyndrup dr.phil. ny carlsbergfondet

årsskrift 2012

Kunsten og kunstnerens rolle har ændret sig gennem tiden. I 1700-tallet blev kunsten selvstændiggjort, den bliver sit eget formål. Tidligere havde kunsten et formål uden for sig selv – fx et religiøst eller politisk. Kunsten har altid været der, men ”kunsten” som vi kender den i dag er udviklet op gennem renæssancen i vores vestlige civilisation, og den bliver fuldt udfoldet midt i 1700-tallet som en del af det Moderne. Men hvad er det kunsten kan og gør i dag? Den skaber et rum og relationer, som vi har brug for.

carlsbergfondet


K

133

unsten er vores alle sammens, synes vi. Det betyder også at vi alle sammen gerne taler om den: hvad den skal, hvad den må, hvordan den altid har været osv. Det er rigtig godt at vi har det sådan. Det er faktisk også sandt at det er sådan: kunsten er vores alle sammens. Alligevel er det tit meget upræcist hvad vi taler om, når vi taler om ”kunsten”. Også eksperter, kunstnerne selv, og sågar politikere kan hænde at være en smule upræcise, når de taler om kunsten… Kunsten udgøres selvfølgelig af kunstværkerne – dem vi kender historisk, dem vi møder i dag, herunder dem der skabes i dag. Men ”kunsten” er også et særligt sted i vores samfund, et aflukke, en slags ”templum”. Et system, en ”rammebetingelse”. Kunsten rummer en række mulige positioner at tale og agere ud fra. De er alle sammen nødvendige for at kunsten fungerer som det den er. De er utilfældige. Og de er

Kunstsystemet befolkes med andre ord også af en ræk­ ke flittige funktionærer med forskellige funktioner.

Vi er vant til at tænke os at kunsten altid har været der, at der altid har eksisteret kunstværker. Det er også sandt nok. Men ”kunsten” som vi kender den i dag har ikke altid været der: Den er udviklet op gennem renæssancen i vores vestlige civilisation, og den bliver fuldt udfoldet midt i 1700-tallet som en del af det Moderne. Hvad er det da der springer ud? Det er kunsten som ”kollektivsingularis”, kunsten i bestemt form. En kollektivsingularis er en særlig grammatisk form der forlener det omtalte med en status af at være selvfølgeligt, objektivt, givet, ”topos-agtigt”. Andre kollektivsingularisser er videnskaben, historien, sandheden, samfundet, livet. Kunsten var tidligere kunster, som op gennem hi-

forskellige. Kunsten (og verden) tager sig ikke ens ud fra de forskellige positioner. Blandt de faste positioner inden for kunsten er der selvfølgelig kunstnerens. Men den er bare en af dem. Kritikerens er en anden. Så er der formidlere, administratorer, mæcener. Og der er pædagoger. Man skal heller ikke glemme kunstvidenskaben som står i en prekær position ved både at være en del af kunstens område og en del af videnskabens.

storien har været ordnet forskelligt i grupper og systemer (de frie, de skønne, de mekaniske etc.). Kunsterne var hver for sig primært knyttet til bestemte færdigheder (jf. kunstens etymologiske rødder i ”kunnen”). Først og fremmest var der en flydende overgang mellem kunsterne og håndværket. Forskellen mellem mesteren og nybegynderen var alene en forskel i dygtighed, ikke i grundlæggende tilgang. Kunsterne og dermed den tids kunst tjente en række definerede for-

Kunsten i det Moderne

Uden titel Kirstine Roepstorff 2011 Mixed media. 160 x 250 cm Foto: Anders Sune Berg


Uden titel John Kørner 2009 Olie på lærred. 160 x 250 cm Foto: Anders Sune Berg

mål i de førmoderne samfund. Ofte symbolske formål, eksempelvis repræsentative i forhold til fx fyrstens rigdom eller tidsfordriv, og naturligvis ikke mindst religiøse. Igennem 1700-tallet bliver kunsterne til noget der kan ses som underlagt ét princip: kunstens. Kunsten selvstændiggøres, den bliver sit eget formål. Frem for alt befries den for ydre ”formålsrationalitet” i det hele taget. Den skal ikke længere tjene definerede religiøse, politiske eller andre formål. Den skilles på den ene side ud fra håndværket. Og den skilles på den anden side ud fra videnskaben (der dannes i sin moderne form i samme proces). Samtidig indledes det der kommer til at aftegne en lang overgang for så vidt angår opfattelsen af kunstnerens rolle. Fra at have været en homo faber bliver kunstneren nu mere og mere til en homo significans. Fra primært at have været én der kunne noget med materien (og kunne det mesterligt) bliver kunstneren gradvist primært til én der mener, indser

årsskrift 2012

carlsbergfondet

eller betyder noget gennem en særlig privilegeret erkendelse af verden. Det kommer vi tilbage til. I parentes bemærket er det ikke kun kunsten der ”dannes” på dette tidspunkt som selvstændigt område. Det gælder om samfundet i det hele taget, at det bliver Moderne. Moderne vil først og fremmest sige at samfundet fra nu af skal kunne begrunde sig selv, både som helhed og i og igennem hvert af de delområder der samtidig udskilles. Før var et samfund legitimeret udefra: Det var begrundet af Gud, fyrsten, magten. Nu, med det Moderne, bliver samfundet ”sekulariseret”, det bliver dennesidigt. Ikke at eksempelvis religionen ikke længere er der, men religionen bliver et delområde på linje med andre og bliver den enkeltes valg. Sagt på en anden måde: I det Moderne er der ikke længere ét overgribende princip til at bestemme hvad alle de øvrige skal gøre eller betyde. Når nogen forsøger at (gen)indføre overgribende systemer, det være sig religiøse fundamentalister eller politisk totalitære, kan de


135 derfor med rette opfattes som antimoderne anslag mod den moderne civilisation.

som-om-fælleskab. Heri ligger et markant civiliserende grundtræk ved æstetiske relationer: At de skaber passager mellem os selv og de andre.

Æstetiske relationer Samtidig og i samme historiske proces dannes også ”publikum” i dets moderne forstand. Det gælder selvfølgelig sociologisk, men det gælder også og ikke mindst ”psykologisk” i form af fornemmelsen af at være sådan et. Fornemmelsen af at være en del af noget som nogen henvender sig til. Også udviklingen af publikum sker gennem en lang proces. Det er igennem den udvikling at den rå natur kan blive til tanken om ”landskaber”, der sågar kan være ”pittoreske”, dvs. ligne billeder, som det udtrykkes i denne svimlende kortslutning. Også kritikken som på publikums vegne har til opgave at mene noget om denne henvendthed, dannes i løbet af denne proces. Begrebet ”æstetik” opfindes ligeledes her i 1700-

Tilbage til kunsten

t­ allet som betegnelse for en særlig måde at erkende på, sansebaseret og vurderende på en bestemt måde. Denne erkendelsesmåde har at gøre med en særlig æstetisk relation, med den æstetiske dom, der karakteriserer vores tilgang til eksempelvis et kunstværk. Filosoffen Immanuel Kant analyserer og beskriver den æstetiske dom i 1790. Han kalder den smagsdommen (hvad der er en teknisk betegnelse og ikke har noget at gøre med vore dages negativt ladede ”smagsdommeri”). Smagsdommen, mener Kant, udfolder sig i en tilsyneladende modsigelse. På den ene side er enhver æstetisk dom min egen. ”Hver har sin smag”, ”smag og behag er forskellig”. Smagsdommen er subjektiv, den er singulær (det vil sige den gælder noget bestemt), og den er interesseløs i den forstand at den gælder objektet selv, sådan som det fremtræder for mig – og ikke alt muligt andet. På den anden side fremsætter og udveksler vi smagsdomme som om der fandtes et fælles, objektivt begreb om det skønne (det vil sige om hvad der er godt og skidt). Da det vi udtaler os om jo netop ikke har med vores personlige interesse at gøre, ligger påkaldelsen af en fælles norm indfældet allerede i denne doms natur. Dommen eller værdien er en del af selve relationen. Den udfolder en særlig mekanisme: når vi indgår en sådan relation til eksempelvis et kunstværk, danner vi en passage fra ”jeg” til ”vi” gennem ”det” (værket). Vi skaber en forbindelse mellem ”mit” og ”vores”. Sagt på en anden måde: Vi på en gang bekræfter os selv som os selv (suveræne individer) og vort tilhørsforhold til et fællesskab (som tanken om et fællesskab). Afgørende her er at alle smagsdomme er lige (og lige gode). Enhvers æstetiske forhold til et kunstværk er suverænt. Afgørende er også at smagsdommene ikke henvender sig til et bestemt fællesskab (som en klub man melder sig ind i og hvis regler man så forpligter sig på). Der er tale om et ubestemt fællesskab, et

når man ”lægger” noget. Et æg eller sig selv. Det tilsvarende intransitive verbum er ”ligge”. Det betegner noget man bare gør, ligesom at sove eller eksistere. Kunstværket er intransitivt fordi det ikke styrer eller transporterer andet end sig selv. At det overhovedet kan lade sig gøre, skylder kunstværket kunstens styrke som rammeforudsætning – en styrke der er taget til hele vejen op gennem det Moderne. ”Kunsten” kan forandre tings betydning og værdi. Den kan gøre lort til guld (Manzoni), masseproducerede genstande til kunstværker (Duchamp) og tavshed til musik (Cage). Det førmoderne kunstværk inkarnerede i sig selv en konkret værdi. Det gjorde det gennem det menneskelige arbejde det repræsenterede og eksempelvis også gennem kostbarheden af de anvendte materialer (guld, særlig dyr blå farve etc.). Nu sidder værdien grundlæggende et andet sted. Kunstneren er blevet til en homo significans. Olafur Eliasson eller Jeff Koons fremstiller ikke selv deres kunstværker. Det har de folk til, mange folk. Selv får de blot ideen. Under alle omstændigheder er ”værdien” som kunst uafhængig af hvilket kvantum arbejde der er medgået til fremstillingen. Der findes dog (heldigvis) stadig ”kunnen” udi materien – men den er ikke en nødvendig betingelse for kunstnerisk kvalitet. Endsige på nogen måde længere nogen tilstrækkelig betingelse. Uanset hvor nu værdien sidder: Den er der og den er der i høj grad. Kunsten har sin særlige aura, den har høj status i vores samfund. Kunstens udsagn er privilegerede og attraktive. Mange vil gerne forbindes med kunstens udsagn. Det er derfor man kan finde sponsorer til kunstens virke. Og hvad er det så man gerne vil forbindes med? Det er faktisk netop kunstens anderledeshed, dens udskilthed, bortvendthed, dens intransitivitet. Det lyder vældig kompliceret, men kan måske anskueliggøres med et eksempel.

Ser vi på den udefra i dag, hvad er det så i grunden kunsten kan? Hvad er det den gør? Først og fremmest er kunsten sig selv, den er ”autonom”, den udgør sit eget betydningsmæssige område. Det betyder ikke at den ikke hænger sammen med resten af samfundet. Men det betyder at man i kunsten kan sige, gøre og fremstille ting, som man ikke ville kunne uden for kunsten. Som ikke giver mening uden for kunsten, eller i hvert fald en helt anden mening. Kunstværket er ”intransitivt” som det er blevet formuleret med en grammatisk metafor. Det er et besværligt ord, men det rammer godt. Transitive verber er nogen der gør noget ved noget andet, eksempelvis

ny carlsbergfondet

Fra primært at have været én der kunne noget med materien (og kunne det mesterligt) bliver kunstneren gradvist primært til én der mener, indser eller betyder noget gennem en særlig privilegeret erkendelse af verden.

Olafur Eliasson eller Jeff Koons fremstiller ikke selv deres kunstværker. Det har de folk til, mange folk. Selv får de blot ideen.

årsskrift 2012


136

Kunst og politik Lad os med den optik vi lige har bygget op, se på følgende to udsagn: ”Al politisk kunst er dårlig” ”Al god kunst er politisk” – således som formuleret af mange forskellige, blandt andet den danske maler Harald Giersing. Kan begge disse udsagn være rigtige? Ja det kan de faktisk godt. Det kommer nemlig an på hvor det ”politiske” står i forhold til kunsten , eller mere præcist: an på hvilken slags fællesskab der refereres til. ”Politisk kunst” er defineret som sådan ved at have et bestemt politisk formål. Den vil noget politisk gennem kunstværket. Men derved bliver den ”transitiv”, bliver til sådan én der vil lægge ”noget”. Den vil kunne vække tilslutning hos sine politiske meningsfæller. Og tilsvarende afvisning hos de andre. Under alle omstændigheder vil det imidlertid være vanskeligt

Vi har et samfund hvor vi kan være fælles om det ikke at være fælles. Sådan er det Modernes civilisation.

at danne en relation til dette værk, hvori dette forstås som først og fremmest sig selv, herunder at danne en æstetisk relation. Man møder tydeligvis et ”lokomotiv” der trækker værket, der så at sige trækker det ud af sig selv som kunst. Og dermed bliver det til dårlig kunst. ”God kunst”, omvendt, lægger op til at etablere sådan en relation til sin modtager. Men det gør den ved frem for noget andet at ville sig selv som kunst. Men hvorfor så ”politisk”? Jo, for den ”vi-side”, god kunst peger på, det fællesskab (den tanke om, det løfte om et fællesskab) er også ”politisk” i og med at den vedrører det sociale, vi’et. Fælleskabet som tanke er vel det politiskes inderste mening. Og i den forstand er kunstværkets påkaldelse af fællesskabet ”politisk”. Der er kort sagt forskellige vi’er på spil. Der er et politisk ”vi” som er defineret før kunstværket og som derved gør det politiske overgribende i forhold til kunsten. Og så er der det fælles ”vi”, som defineres af kunstværket, og hvis ”politiske” først efterlods bliver til som resultat eller effekt af kunstværket. Den slags ”politik” kan god kunst formodentlig slet ikke undslippe.

Kunstens betydning i vores samfund Sammenfattende kunne man spørge: Hvad er vigtigst? Hvad er overgribende i vort samfund?

Det kan der ikke gives ét gyldigt svar på. Eller sagt på en anden måde: Samfundet er indrettet så svaret legitimt vil kunne være forskelligt efter hvem man er og hvor man er. Men er det ikke en selvfølge? Eller er det ikke at lægge op til total, flad værdirelativisme? Er det ikke latterligt at ingenting eller kunstnerlort kan få værdi bare ved at skifte plads, blive udpeget, fx i en kunstnerisk gestus? Det kan man naturligvis mene. Men man kunne også mene at det netop er det storladne ved vores Moderne samfund: At der ikke findes ét overgribende princip, at ting kan skifte plads og betydning afhængigt af deres funktion. At vi har etableret systemer og omgangsformer som gør det muligt for os at håndtere, administrere og eksistere i et hyperkomplekst samfund af forskelle. Det gælder helt ned på individniveau. Kunsten kan være det overgribende, det vigtigste derfra. Eller det politiske kan være det. Eller videnskaben, sporten eller bare mig selv. Vi har et samfund hvor vi kan være fælles om det ikke at være fælles. Sådan er det Modernes civilisation. Hævdes noget objektivt overgribende (fx en religion, en ideologi), er man i princippet på vej mod en krænkelse af dette system der trækker det civilisatorisk ”tilbage”, i sidste ende tilbage mod barbariet. Eksemplerne også i vor tid er talrige. Kunstens særlige rolle i dette system er uhyre vigtig af mange grunde. Måske først og fremmest fordi kunsten er vi fælles om i den specielle forstand at vi alle er lige i forhold til et kunstværk. Med hensyn til kunsten som institution/system er det noget andet. Forskellige funktionærer i systemet har forskellig rang, forskellig funktion, forskellig vægt. Vi har forskellig viden om kunstens historie, udfoldelse, virkning og hele indretning. Men i mødet med kunstværket er vi alle lige når vi danner en passage fra ”jeg” til ”vi”. Min æstetiske dom er ikke sandere eller rigtigere fordi jeg er uddannet kunstekspert. Og den er ikke sandere for mig end din er for dig. Hvis et samfund vil være Moderne, har det en afgørende interesse i at opretholde sådan et særligt rum, hvori vi kan mødes som lige og etablere og reetablere os selv som dele af noget fælles. Et rum

Min æstetiske dom er ikke sandere eller rigtigere fordi jeg er uddannet kunstekspert. Og den er ikke sandere for mig end din er for dig.

årsskrift 2012

carlsbergfondet


137 som er frit, ”uden enhver interesse”, et i hvilket vi med kunsten kan reflektere, glæde os, nyde, lære, være sammen – et rum som vel at mærke er et fristed, set i forhold til vores tilværelses nødvendige formålsstræben i øvrigt. Man kan da til allersidst spørge om hvilken plads kunsten så bør have i vores moderne politiske og økonomiske system? Hvilke vilkår skal den gives i konkurrence med alle andre områder og behov? Hvordan skal vi organisere kunsten? Hvordan skal den støttes, og af hvem? Det er der i sandhed mange mulige svar på. Hvad der her er søgt argumenteret for: Uanset hvordan man konkret gør det, så bør det være en indretning som sikrer at kunsten kan være sig selv, det vil sige at kunsten kan være til på kunstens egne præmisser. For det er

netop det forhold (at kunsten har sine egne præmisser) der frembringer dens særlige værdi for os, historisk som aktuelt. Kunsten skal og kan altså ikke spændes for en bestemt vogn. Vi skal organisere os sådan at kunsten kan være sin egen vogn. Og for nu at blive i metaforen: den vogn er ikke en vi stiger på for at komme et bestemt sted hen. Den er en vogn vi kan vælge at tage plads i. En vogn, som da nok vil føre os et sted hen. Måske endda et sted vi ikke vidste fandtes.

Kunsten skal og kan altså ikke spændes for en bestemt vogn. Vi skal organisere os sådan at kunsten kan være sin egen vogn.

Artiklen er en forkortet og bearbejdet version af et indbudt oplæg på det ”Seminar om kunstens rolle i samfundet”, som repræsentantskaberne for Statens Kunstråd og Statens Kunstfond under inddragelse af bl.a. Folketingets Kulturudvalg afholdt 30. sept. – 1. okt. 2010.

Trying to resist Astrid Kruse Jensen 2011 Fotografi. 200 x 250 cm Foto: Anders Sune Berg


138

19

kunsten at være original: om opfindsomhed før og nu

Af maria fabricius hansen dr.phil. ny carlsbergfondet

årsskrift 2012

Festforelæsning fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Stiftelsesfest 2011. I nutidskunsten er der tendenser mod et opgør med de ideer om originalitet, fornyelse og traditionsbrud, som har behersket romantikkens og modernitetens forestillinger om kunstnerisk skabelse. I forelæsningen perspektiveres disse tendenser gennem tilbageblik på senantikken og den tidlige middelalder.

carlsbergfondet


O

riginalitet og opfindsomhed er begreber og egenskaber forankret i tid og rum: De er historisk betingede, de er ikke absolutte. I forskellige perioder og kulturer har der gjort sig forskellige forestillinger gældende om værdien af originalitet, og om hvad opfindsomhed overhovedet vil sige. I moderne tid, i det 19. og 20. århundrede og stadig i dag, har kunstnerisk originalitet vedvarende været i fokus og ofte på en noget forsimplet måde. For den overgåelses- og fremskridtsdyrkelse, som hænger uløseligt sammen med moderniteten, har til tider medført, at det nye er blevet forvekslet med det originale; og det har ført til forventninger om, at kunstnere vedvarende skulle forny sig også på en umiddelbart håndgribelig måde, altså i form af stilskift, nye motivvalg, nye medier og teknikker osv.

Traditionsbrud eller traditionsbrug Den historiske avantgarde i begyndelsen af det 20. århundrede var forbundet med en rus af traditionsbrud, som det tydeligt fremgår af futuristernes manifest og en kunstner som Marcel Duchamps udforskning af readymadens potentiale. Der har efterfølgende været tænkt meget over, hvad originalitet og kreativitet i kunst i grunden består og defineres af, fx når vi taler

om montage, readymade, serialitet osv. som praksis. Gradvis, især fra og med de sidste årtier af det 20. århundrede, har der været en øget bevidsthed om traditionens og appropriationens betydning for kunstværkets tilblivelse. Kunstteoretikeren Nicolas Bourriaud har bemærket, at vi lever i en delekultur, og han har reflekteret over begrebet postproduktionsrelevans i forhold til det kulturelle felt. Han har dels konstateret, at appropriation – eller tilegnelse af fortidige værker, udtryk eller betydninger – er ganske udbredt, dels har han diskuteret, hvorledes man håndterer denne fortid eller tradition. Andre har i årtier talt om den postmoderne citatvirksomhed som typisk for nutidens kunstneriske praksis, ligesom reenactment, remediering og lignende betegnelser også er udbredte i dag, betegnelser, som grundlæggende dækker en praksis af oversættelse, oversættelse fra en tid til en anden, fra et kunstnerisk udtryk til et andet, fra en betydning eller kultur til en anden. En bevidsthed om, at hele historien ligger tilgængelig for os og endda med nye medier let kan samples, kopieres eller approprieres ind i nutidens værker. På trods af disse refleksioner lever det høj-modernistiske, romantiske ideal om fornyelse, om det enestående og aldrig før sete som det ultimative kriterium for god kunst, dog stadig i bedste velgående. Nogle

ny carlsbergfondet

Marcellusteatret, Rom Det antikke teater blev i middel­ alderen ombygget til fæstning og palads for en adelsfamilie, og det fungerer endnu i dag som beboelsesejendom. Foto: Forfatteren

årsskrift 2012


141 kunstnere oplever ligefrem et dilemma i deres virksomhed, fordi de føler en forpligtelse til at male, formgive eller på anden måde skabe værker, der adskiller sig fra deres egen eller andres tidligere produktion, samtidig med at de oprigtigt føler, at de ikke er færdige med det forrige udtryk og den forudgående form, at det egentlig virker mere vedkommende for dem at arbejde videre med noget, de har lavet før eller at låne og bearbejde noget fortidigt, at arbejde hen over noget allerede eksisterende, hvad enten det er andre eller dem selv, der har skabt det. Det kan være ganske øjenåbnende at kaste et blik langt tilbage i tid – jeg tænker på den senantikke eller tidlige middelalderlige periode. Her viser det sig, at der eksisterede en praksis meget lig den, vi ser omkring os nu, en praksis hvor opfindsomhed ikke betød, at man fandt på noget hidtil uset, men derimod at man fandt noget, som allerede eksisterede, men som man kunne

Dette stilistiske nybrud i form af et åbenlyst genbrug af ældre arkitektur indtraf i senantikken – samtidig med at Romerriget brød sammen og kristendommen vandt frem – fra og med det tidlige 300-tal. Bygninger, som stod ubrugte hen, blev nu anvendt til nye formål. Den umiddelbare årsag til dette genbrug var naturligvis de voldsomme samfundsmæssige omvæltninger, der fandt sted i kølvandet på imperiets opløsning, herunder en drastisk befolkningsnedgang, der betød, at meget monumentalbyggeri stod ubenyttet hen, var for kostbart at vedligeholde eller havde mistet sin funktion i det nye, kristnede samfund. Udover genbrug af hele bygninger til nye formål blev søjler, kapitæler og lignende fjernet fra forfaldne strukturer og indarbejdet i nye sammenhænge og på nye måder. Dette genbrug af ældre bygningselementer kaldes i kunsthistorien for spoliebrug. Et spolie er et genbrugselement som fx en søjle eller et søjlekapitæl,

bruge på en ny måde. Så lad os derfor vende blikket ca. 1500 år tilbage i tid, tilbage til den senantikke, oldkristne periode.

der tages fra en antik bygning og bygges ind i en ny sammenhæng, fx i en kirke. Genbrug af gode materialer har vel altid eksisteret. Men hvor man tidligere camouflerede genbruget, således at den ældre oprindelse ikke var synlig i den nye kontekst, er det bemærkelsesværdige ved spoliearkitekturen fra senantikken og frem igennem middelalderen, at man ikke forsøgte at skjule eklekticismen, altså den historiske mangfoldighed i bygningerne, måske snarere tværtimod. I moderne tid er middelalderens tilegnelsespraksis ofte blevet kritiseret for at være en både fantasiløs og klodset håndtering af arven fra fortiden. Sammenhobningerne af forskelligartet materiale er blevet forstået som udtryk for en blanding af afmagt over for og depressiv beundring af en klassisk guldalders tabte kultur. I senantikkens økonomiske og sociale krisetider havde man (antages det) ikke overskud til selv at skabe værker, der i originalitet og formmæssig klarhed

Midelaldergenbrug For i senantikkens kultur var appropriation og sampling – eller genbrug i enhver forstand – af den antikke arv, både af dens form og indhold, en normal praksis. Denne appropriationstilbøjelighed gør sig gældende fx i arkitektur, kunst og litteratur. Man ser en ny forståelse af et ”værk” som en struktur stykket sammen af løsrevne enkeltdele fra ældre forlæg. I litteraturen kan der fx være tale om lån af længere passager eller blot enkelte ord eller udtryk fra forbilledlige forfattere, i arkitekturen ser vi genbrug af søjler, kapitæler og lignende fra fornemme, antikke, forfaldne bygninger. Og det er bygningskunsten, vi skal fokusere på her, men som eksempel på en praksis, der var gældende inden for alle kulturens områder.

Santa Maria in Cosmedin, Rom Kirken går tilbage til ca. 600 og er ombygget flere gange i løbet af middelalderen. Søjlerne og deres kapitæler er antikke og i forskellige materialer og stilarter. Foto: Pernille Klemp

Den overgåelses- og fremskridtsdyrkelse, som hænger uløseligt sammen med moderniteten, har til tider medført, at det nye er blevet forvekslet med det originale.

ny carlsbergfondet

årsskrift 2012


142 kunne måle sig med de ældre forbilleder. Derfor måtte man nøjes med at låne sig frem. Men i stedet for at acceptere en sådan skeptisk grundindstilling til den senantikke praksis og æstetik, var det måske værd at spørge, om ikke denne arkitektoniske sampling var et æstetisk og indholdsmæssigt ideal, som man dengang foretrak frem for en klassisk helhedstænkning. Hvad hvis man forstod fragmenteringen af fortidens arv som en frigørelse af enkeltelementer, snarere end som en destruktiv opsplitning med tab af en værdifuld helhed som konsekvens? Gennem denne frigørelse kunne delene sammensættes på en ny, kreativ måde og forlenes med et nyt indhold samtidig med, at fortiden til dels kunne leve videre.

At imitere bierne Det er værd at bemærke, at i middelalderens genbrugsarkitektur kunne mangfoldigheden af farver og den righoldige variation i forarbejdninger sagtens have været nedtonet med de forhåndenværende materialer blot fordelt og struktureret anderledes, hvis det var dét, man havde ønsket. Men øjensynlig foretrak man at udnytte variationen til at understrege funktionen eller organiseringen af rummet. Den senantikke genbrugspraksis fremstår ikke kun i arkitekturen, men overalt i datidens kultur som et positivt ladet, efterstræbt og intenderet udtryk rigt på erkendelsesmæssigt potentiale. Den senantikke forfatter Macrobius beskrev dengang en god, det vil sige eklektisk litterær praksis således: Vi bør på en måde imitere bierne, som strejfer omkring og suger af blomsterne og derefter ordner byttet og placerer det i bikagen og – gennem en særlig egenskab ved deres væsen – blander de forskellige safter og forvandler dem til én smag (Saturnalia, I, praef., 5). Et ideal om, at forfatteren skulle skrive noget nyt og hidtil uset, lå perioden fjernt. Man havde godt nok et begreb om inventio, der i moderne sprog er blevet til det engelske invention, men det latinske inventio, som er et af retorikkens grundbegreber, drejede sig sna-

rere end at opfinde om at udfinde. Den sande kreativitet bestod med andre ord ikke i at finde på, men snarere i blot at finde. Kunsten lå i at have blik for og uddrage et stof, der allerede eksisterede i forvejen. Denne forestilling hænger nøje sammen med en dannelsestradition, hvor en stor mængde litteratur var fælles eje fra ungdommens udenadslære og frem. På den måde kan man sammenligne med de aktuelle vilkår for kulturarv, som er tilgængelig overalt omkring os på databaser, museer og i bøger. Alligevel er det karakteristisk, at moderne kommentarer til fx Macrobius og anden senantik kultur har forholdt sig kritisk til det, som er blevet opfattet som en mangel på klar orden i stoffet og som et udtryk for fravær af originalitet. Det har været vanskeligt at forestille sig, at originaliteten i betydningen det enestående nye og hidtil usete ikke i sig selv var efterstræbt, og at idealet om sammenhæng og logik i en fremstilling ikke er eviggyldigt, men derimod historisk betinget. Udviklingen af bogtrykkerkunstens systematisering af skrift og læsning hænger givetvis sammen med den selvfølgelighed, hvormed man igennem moderniteten har antaget, at det ensartede og systematiske måtte være – og altid havde været – et absolut, universelt gyldigt ideal. Vores tids nye medier og teknologier spiller tilsyneladende en tilsvarende vigtig rolle i det paradigmeskift væk fra modernismens idealer og værkbegreb, som finder sted i disse år; måske kan vi billedligt overføre computerens copy paste funktion til den kulturelle skabende praksis mere overordnet. Det lille historiske tilbageblik på den senantikke arkitekturs sampling af ældre bygninger, hvor kompleksiteten og heterogeniteten i sig selv var en uvurderlig kvalitet, kan måske bidrage til en forståelse af de kunstnere og arkitekter i nutiden, der finder det meningsfuldt at låne og bygge videre på andres værker, som finder montagen i bredeste forstand produktiv som arbejdsform, gentagelsen, tilegnelsen, hvad vi nu vil kalde det, postproduktionen. Der er en vis opbyggelighed i den senromerske genbrugsarkitektur, der kan give mod på enhver kunstnerisk oversættelsespraksis også i dag.

Der er en vis opbyggelighed i den senromerske genbrugsarkitektur, der kan give mod på enhver kunstnerisk oversættelses­praksis også i dag.

årsskrift 2012

carlsbergfondet


143 Sant’Agnese fuori le Mura, ca. 630, Rom Med genbrugssøjler opstillet i spejling omkring midtaksen, så området tættest ved alteret fremhæves ved særlige materialer og typer. Foto: Pernille Klemp


144

20 kunst giver liv på sygehus

universitetshospital

Fem og tyve års aktiv kunstpolitik har medført, at god moderne kunst i dag forskønner en stor del af Aarhus Universitetshospital til glæde og inspiration for patienter, deres pårørende og de ansatte. Også i fremtiden er det målet, at kunst skal have en naturlig plads i sygehusmiljøet. Herom vidner udsmykningen af Stråleterapien i Skejby, som er den sidst tilkomne bygning på Universitetshospitalet.

årsskrift 2012

carlsbergfondet

Af ib hessov fhv. overkirurg, dr.med. kunstudvalget aarhus


G

ennem de sidste 25 år har kunsten fået en større og større plads på sygehusene i Aarhus, således at den nu præger og forskønner en stor del af de fire sygehuse, som i dag udgør Aarhus Universitetshospital. Da det hele begyndte midt i firserne på Amtssygehuset, var der ikke sat penge af på sygehusbudgettet til noget så ekstravagant som kunst, og de få, men aktive og kunstinteresserede initiativtagere måtte selv skaffe midlerne, hvis de ønskede sygehuset udsmykket. Projektet blev hjulpet godt på vej, da sygehuset i 1985 havde 50års fødselsdag. På ønskesedlen stod der nemlig kun et gaveønske: Kunst – nærmere præciseret, midler til at købe kunst for – for ønskede man at forære os et værk, ville vi gerne selv vælge det. Det blev en god fødselsdag. Foruden tre store og smukke kunstværker kom der 80.000 kroner på kontoen. I 80’erne kunne man få megen god ung kunst for det beløb, og fra 1995 fik kunstudvalget årligt et beløb stillet til rådighed til køb af kunst. I vinteren 1997 kunne man for første gang i mange år se en galleriudstilling af Poul Gernes – og malerierne var til salg. Seks af disse enkle, farvesmukke billeder ville kunne give en fin samlet udsmykning på sy-

gehuset. Dog, selv om Poul Gernes kunst dengang var til at erhverve for et rimeligt beløb, oversteg vort ønske det årlige kunstbudget. Vi reserverede de seks billeder og sendte dagen efter en ansøgning om støtte til købet til Ny Carlsbergfondet. Inden der var gået en uge fik vi et brev om, at direktionen havde den glæde at bevilge os det manglende beløb. Billederne hænger i dag ned ad gangen på et lysfyldt hæmatologisk sengeafsnit, en afdeling som huser patienter med forskellige blodkræftsygdomme. Poul Gernes havde selv en sikker tro på, at enkle, rene, farvestærke billeder virkede livsbekræftende.

Poul Gernes’ stribebillede på Hæmatologisk Afdeling Emaljelak på masonit, 90 x 90 cm, ca. 1968 Foto: Anders Sune Berg

Sygehusets kunstpolitik Skadestuens to venteværelser var både de mest besøgte, de grimmeste og de kedeligste rum på Amtssygehuset. Nu havde kunstudvalget ligefrem råd til at bestille en kunstner til at udsmykke disse to vanskelige rum. Valget faldt på Lars Nørgaard, som fik til opgave at udføre to større malerier over temaet ”dyrenes skadestue”, et til hvert af de to venteværelser, det ene for rygere, det andet for ikke rygere. Resultatet blev to humørfyldte og kompositorisk flotte malerier – og to rum, hvor ventetiden ikke føltes helt så lang. Da byens

ny carlsbergfondet

årsskrift 2012


Lars Nørgaard Dyrenes Skadestue I, 1997 Akryl på lærred, 110 x 150 cm Foto: Michael Harder

årsskrift 2012

to skadestuer senere blev slået sammen, engagerede sygehuset to billedkunstnere, Bodil Nielsen og Lars Nørgaard, til sammen med arkitekter og projektgruppe at farvesætte og udsmykke hele den nye store skadestue. Den oplives nu af Bodil Nielsens farvepalet og i venterummene af Lars Nørgaards to store muntre malerier, der har fået følgeskab af otte mindre komponeret over samme tema. Den skadestue har årligt 90.000 besøgende! Renoveringen af skadestuen er et godt eksempel på sygehusets kunstpolitik, så vidt muligt at involvere kunstnere i selve byggeprojektet. Senest har Erik A. Frandsen både smykket og farvelagt en akut neurologisk afdeling, og Mads Gamdrup har medvirket til, at en ny intensivafdeling ikke blot er blevet et meget mere menneskeligt arbejdssted, men også en kunstnerisk oplevelse. Ikke sjældent har vi fået støtte fra forskellige fonde til større udsmykninger eller køb af enkeltværker, men det er den årlige bevilling til kunstudvalget, som har sikret, at vi gennem årene har kunnet erhverve betydelige kunstværker af de bedste nulevende danske billedkunstnere, mens de endnu var til at betale: I 1999 et pragtfuldt maleri af Tal R set i hans atelier på kunstakademiet, før det endnu var færdigt, og da John Kørner i 2001 havde sin første museumsudstilling, ”Te-

carlsbergfondet

ater”, kunne vi købe hele forestillingen. De otte malerier smykker nu en travl røntgenafdeling. Gennem årene er det blevet til køb af mange flere væsentlige værker, de fleste gjort på landets gode kunstgallerier, andre på kunstauktioner. Kunstnere som Stig Brøgger, Troels Wörsel, Claus Carstensen, Nils Erik Gjerdevik, Kaspar Bonnén, Morten Buch, Ellen Hyllemose, Anders Moseholm, Allan Otte, Ferdinand Ahm Krag, Christian Vind og Bjørn Poulsen er blandt dem, som har bidraget med store værker eller samlede udsmykninger.

Om kunsten og sygehusets rum Jo mere kunst, der kom på sygehusene, jo smukkere blev de. Ikke alene på grund af kunsten, for der skete noget mere med husets rum. Når der blev hængt et godt maleri op i en gammel dagligstue på afdelingen, virkede kunsten som en øjenåbner. Pludselig kunne enhver se, hvor falmede gardinerne var, hvor slidt betrækket på møblerne var. Det måtte der gøres noget ved – og det gjorde man. Som årene gik, blev det næsten en regel, at fik en afdeling god kunst til et lidt slidt rum, så blev husets arkitekt inddraget, og afdelingen bekostede en renovering af rummet. Det betød for store dele af de gamle sygehuse, at de blev holdt smukt vedlige. Det havde kunsten sin andel i.


147 En anden positiv virkning var, at sengeafdelinger med god kunst kom til at fremtræde mindre rodede. Hvem kender ikke en travl hospitalsafdeling med blandet ophængning af plakater, kunst foræret af velmenende pårørende, barnetegninger og tilfældigt placerede opslag om behandling og genoptræning. Det kan ikke undgå at give indtryk af tilfældighed og rod, af manglende kvalitet. Får afdelingen en sammenhængende kunstnerisk udsmykning, falder der en anderledes ro over rummet. Personalet inspireres til at holde mere orden, at gøre sig mere umage.

Kunsten og patienten At det betyder noget for arbejdsglæde og virkelyst at have inspirerende omgivelser på sin arbejdsplads, vil de fleste succesfulde virksomhedsledere skrive under på. At billedkunst kan spille en betydelig rolle, var Mads Øvlisen på Novo Nordisk næppe i tvivl om. På den arbejdsplads blev og bliver nutidig kunst meget bevidst og med stor kærlighed til kunsten brugt som inspiration i en virksomhed afhængig af nytænkning og udvikling.

Men på et sygehus? Hvilken betydning kan den have for en god behandling af den syge? Og for personalet? Fundamentet for en god behandling på sygehuset består i en hurtig, sikker diagnose og en rationel behandling af selve sygdommen baseret på en viden om, hvad der er bedst praksis. Men det er ikke alt. Den syge møder med et ønske om kvalitet i behandling, i pleje, omsorg og samtale, med en forventning om, at her gør man sig umage. En forventning, som kan understøttes af kvalitet i sygehusets rum, og god kunst er med til at signalere kvalitet. Og syge, som får et handicap, eller må leve med en kronisk sygdom eller et langstrakt behandlingsforløb kan have brug for at blive inspireret til at tænke på andet end sygdom og behandling, at få inspiration til at leve et godt liv trods sygdom og handicap. Her kommer kunsten ind i billedet. Kunst som kan glæde, provokere, give anledning til diskussion og eftertanke. I dag kan der på de gamle sygehuse i Aarhus ses kunst på de fleste steder, hvor patienterne færdes. Ønsket for fremtidens ”Det Nye Universitetshospital” i

John Kørner Nordisk fra 2000 akryl på lærred 180 x 200 cm I gang på røntgenafdelingen. Foto: Michael Harder


148 Aarhus er, at kunsten fra begyndelsen bliver integreret i hospitalet.

Kunst på Stråleterapien i Skejby

Jo mere kunst, der kom på sygehusene, jo smukkere blev de. Ikke alene på grund af kunsten, for der skete noget mere med husets rum. Når der blev hængt et godt maleri op i en gammel dagligstue på afdelingen, virkede kunsten som en øjenåbner. Pludseligt kunne enhver se, hvor falmede gardinerne var, hvor slidt betrækket på møblerne var. Det måtte der gøres noget ved – og det gjorde man.

Om ca. 10 år vil alle sygehusene i Aarhus være geografisk samlet i Det Nye Universitetshospital beliggende i Skejby i den nordlige del af Aarhus. Her ligger i forvejen en del af Aarhus Universitetshospital, Skejby Sygehus. En ny bygning er netop kommet til, et hus på 5.000 kvadratmeter i fire etager, som i fremtiden vil være stedet, hvor den mest avancerede strålebehandling mod kræft finder sted. Ved planlægning af byggeriet ønskede ledelsen på Onkologisk afdeling ikke blot et hus, som var fremtidssikret til at kunne byde den bedst mulige praktiske behandling, men også et hus, som kunne være et smukt og inspirerende rum for et meningsfuldt møde mellem patient og personale. De havde derfor sørget for, at der i byggeprojektet var sat midler af til køb af kunst, 700.000 kroner. Med ønske om god, inspirerende kunst alle de steder, hvor patienterne skulle færdes og opholde sig, ville det pæne beløb trods alt ikke række langt nok. En ansøgning blev sendt til Ny Carlsbergfondet. Den og et besøg i det næsten færdigbyggede hus bekræftede Ny Carlsbergfondets syn på, at et sted som dette havde behov for kunst som opmuntring, støtte og inspiration for såvel patienter som personale. Den bestræbelse ville Fondet gerne støtte. Konkret i form af enkeltværker til det største venterum og, som det væsentligste, en sammenhængende udsmykning ved indgangen til bygningen og det store gennemgående trapperum. Erik Steffensen blev bedt om at komme med forslag hertil, og det er i dag hans store fotos med dyremotiver, som møder den besøgende ved indgangen og i det høje monumentale trapperum. Det er ”Turquoise Horses”, som tager imod, og det er, som om hestene med en forunderlig lethed bevæger sig af sted ind i huset sammen med den besøgende. Stopper man alligevel op og giver sig tid, forundres man. Hestene ligner og bevæger sig som heste, men er uvirkelige, og de bevæger sig i et enkelt, men fremmedartet rum. Man bliver nysgerrig, vil vide, eller falder i tanker. Prøv at læse, hvordan Erik Steffensen selv har formuleret sine tanker om valg af kunst til stedet.

Rum for eftertanke: Heste, elefanter og flamingoer er nok et usædvanligt syn på et sygehus. Så hvorfor består udsmykningen af Sygehusets entré og trapperum netop af fire markante fotografiske værker med dyremotiver?

årsskrift 2012

carlsbergfondet

Onkologisk afdeling får besøg af svært syge og andre mennesker med relation til kræftramte. Det er vigtigt, at udsmykningens værker danner et levende og opløftende perspektiv og virker som et frisk pust på vejen gennem bygningen. Farverne er friske som afdelingens farvesætning i øvrigt. Her er både lime, turkis og citrongul placeret på de rene hvide og sorte vægge der er arkitekturens bagtæppe. Normalt er en flamingo lyserød, i kunstens verden kan den være lysegrøn ligesom elefanter kan være blå, mens turkise heste galopperer afsted. Farven er en daglig påvirkning af sindet. Dyret derimod er noget vi måske overraskes af gennem dets naturlige bevægelsesmønster. Det giver ro i sjælen at betragte dyr. Elefanter virker sjældent stressede, heste udstråler energi og flamingoer er ret kønne. Vi ønsker at behandle hinanden med værdighed og respekt. Sygehuset har udstrakt dette princip til at gælde omgivelserne også. Og kunstens motiver er stille vidner på selvsamme ønsker. Elefanten i sin luftige blå paradisiske omgivelse forlanger intet retur. Hestene er støbt i bronze og befinder sig til daglig på museum. Flamingoerne er havnet mellem barndommens besøg i Zoologisk Have og så den ny omgivelse. Vi er her sammen. Vi deler oplevelsen ved at være til stede. Og dyrene har deres eget liv. Ligesom vores indre liv danner rum for eftertanke. Med udsmykningen håber jeg at have givet fordybelsen et visuelt udtryk. Erik Steffensen / November 2011

Så fik vi hestene på plads. Det er ikke levende heste, som Erik Steffensen har fotograferet, men en af Degas’ bronzeskulpturer på Glyptoteket. Degas har fanget letheden og skønheden i hestenes bevægelse, en skønhed som Steffensen har arbejdet videre med i sit helt anderledes, og mere uhåndgribelige værk. På den første trappeafsats møder man igen heste, eller rettere én hest, afbilledet i fire forskellige farver, ikke på en mark, men i et rum. Igen en frydefuld fotografisk bearbejdning af en skulptur af Degas. Et livsbekræftende billede. Er det ikke, som om hesten nærmest hopper af fryd. Og smuk er billedfrisen. Øverst i trapperummet må man standse op foran ”Blue Elephant”. En elefant i normal størrelse i et eventyragtigt, stort lyst rum. Man synes at se et gammelt elefanthus, men også palmer og antikke søjler. Forunderligt smukt og let virker det trods elefantens tyngde. Elefanten fotograferede Erik Steffensen, da han var 16 år gammel. Det gamle negativ er fundet frem og komponeret med nyere fotos, her beskrevet med kunstnerens egne ord: med endnu et billede, som gemmer sig i overfladen. Billedet af den paradisiske klo-


Velkomstgangen med Erik Steffensens Turquoise Horses fra 2011 Diasec, 125 x 185 cm Erik Steffensen Degas I-IV, 2011 Diasec, hvert foto mĂĽler 100 x 90 cm Foto: Anders Sune Berg

ny carlsbergfondet

ĂĽrsskrift 2012


150

stergårdhave i Amalfi. Et lysfyldt drømmesyn i farve. For mig handler billederne om tid og nærhed. Også til det uvirkelige. Hvordan fotograferer man et billede, som rummer tredive års erfaring? Elefanten fremstår som en gåde og et muligt svar i billedets lysende blå nuancer. Erik Steffensens sammenhængende og sammenkædende udsmykning afrundes nederst i trapperummet med det måske mest poetiske billede af dem alle, en sart grøn drømmeverden befolket med kønne flamingoer. Fra det samlende trapperum kan den besøgende bevæge sig ud på de forskellige etager, hvor de hvide gange brydes af enkelte markant farvede vægge. Og kunst møder man i gangene og i de rum, hvor patienter opholder sig før og efter behandlinger og samtaler. Kunst af meget forskellig karakter som fotoværker (9), malerier(17), collager(3), silketryk(11) og litografier(9), men også træskærerkunst(3) og kunstvideoer(2). Når man har passeret Erik Steffensens kønne flamingoer, er man i husets underste niveau, under jordoverfladen, hvor den kraftigste og mest præcise strålebehandling finder sted i store acceleratorer. På vej dertil er det lykkedes at skabe lyse og smukke rum, så man ikke fornemmer at være under jorden. Her ses også mange af de værker, som er erhvervet for egne midler. På vej ned ad gangen fanges opmærksomheden blandt andet af et stort og usædvanligt relief af Søren Assenholt. Det forestiller et møbleret rum udskåret i fire sammenlimede, otte centimeter tykke planker af lindetræ. Umiddelbart bliver man nysgerrig for derefter at imponeres. Hvilken håndværksmæssig snilde må træskæreren ikke besidde for at kunne fremstille det møblerede rum så akkurat og smukt. Men det, som gør relieffet rigtigt spændende, er måden, hvorpå hele det med huljern udskårne område danner kontrast til de rå omgivelser. Det bearbejdede træ og de rå planker danner i sig selv en udfordrende abstrakt komposition. Ud for den røde væg og relieffet ligger et lille venteværelse, hvor patienten venter før strålebehandlingen. I det ses to mindre abstrakte, bølgende relieffer i træ samt to smukt træindrammede videoskærme. På dem kan man følge Søren Assenholts arbejde med det skarpe huljern i lindetræet. Bevægelserne er rolige, beroligende rolige, og alligevel udføres arbejdet forbløffende hurtigt. Man kan gense filmen gang på gang og blive helt afslappet og tryg ved at se de sikre hænder høvle spån på spån af træet. Hvor der på en af gangene i huset kan ses tre serier af billeder, er der på en lang hvid gang på niveau 4 kun et stort foto, men det fylder hele rummet. Ingen anden udsmykning er nødvendig. Det er et skovbillede, et foto så smukt, at man umiddelbart holder af

Erik Steffensens Blue Elephant fra 2009 på øverste trappesats Metallic paper/Diasec, 270 x 350 cm Erik Steffensen Pretty Flamingos fra 2009 på nederste niveau af trappen Metallic paper/Diasec, 120 x 150 cm Foto: Anders Sune Berg

årsskrift 2012

carlsbergfondet


151 det, men også drages af det. Det rummer både lys og mørke, håb og uhygge, og der er noget uvirkeligt over det. Den fornemmelse, man kan have alene i en skov. En helt speciel stemning. Kunstneren bag værket, Jesper Rasmussen, har fortalt om tilblivelsen, her i uddrag:

Anledningen til billedet var, at jeg en sommerdag med flot vejr gerne ville fotografere. Men normalt fotograferer jeg aldrig i solskin, eller tager billeder af træer med løv på, da begge dele i mit fotografiske univers har tendens til at blive for idylliske og postkortagtige. Billederne blev taget tidligt om formiddagen ude i Marselisskoven i modlys ud over stranden. I min digitale efterbearbejdning har jeg anvendt nogle af de principper, jeg ellers anvender i mine billeder af bygninger og interiører, nemlig at bort-retouchere døre og vinduer, det vil sige fjerne åbninger. På skovbilledet

har jeg således fjernet åbningerne mellem træerne, hvor man kikker ud over stranden mod solen, ved at kopiere flere tusind blade ind imellem træstammer og grene. Det er faktisk lidt skæbnens ironi, at jeg således har tilført træerne mere løv, når det nu strider mod mine principper. Under alle omstændigheder skaber disse ekstra blade et lukket rum i skoven, som jeg finder fascinerende underligt på den måde, at det sammenkobler det idylliske med noget uforklarligt, men også rummer et vist element af uhygge. Vist rummer Jesper Rasmussens billede noget uforklarligt, et element af uhygge, en fornemmelse, som ikke er fremmed for syge mennesker. Men solens lys kan også ses bryde igennem det tætte bladhang symboliserende det håb, patienten har om vellykket behandling og et godt liv.

Søren Assenholt Kantinen på Vordingborg Uddannelsescenter, 2011 Relief i lindetræ, 120 x 180 x 8 cm I baggrunden venterummet med video om træskærerkunst. Foto: Anders Sune Berg


Jesper Rasmussen Marselisborg skov II, 2011 Lambdaprint, 120 x 240 cm

Spend (slightly) less on health and more on the arts. Health would probably be improved. Det var den let provokerende overskrift på en læseværdig og tankevækkende artikel, som chefredaktøren for British Medical Journal, Richard Smith, skrev i samme blad i 2002. For Richard Smith omfattede begrebet health, true health “adaptation and acceptance, something spiritual rather than a narrow physiological definition”. Han så, som vi, kunst som en mulig inspiration til at komme ud af en svær situation og videre med sit

årsskrift 2012

carlsbergfondet

liv, til få et spirituelt sundt liv, på godt og ondt. For god kunst kan vække til eftertanke, inspirere til nye tanker, ægge eller provokere til diskussion eller simpelthen bringe glæde. Det vil betyde noget positivt for den syge eller handicappede, som har brug for at tænke på andet og mere end sygdom og behandling. Derfor er det i sundhedsvæsenet sund fornuft at bruge en beskeden del af et drifts- eller anlægsbudget på kunst, og det var til stor glæde, at Ny Carlsbergfondet så smukt bidrog til projektet Kunst på Strålete­ rapien.


... god kunst kan vække til eftertanke, inspirere til nye tanker, ægge eller provokere til diskussion eller simpelthen bringe glæde. Det vil betyde noget positivt for den syge eller handicappede, som har brug for at tænke på andet og mere end sygdom og behandling.

ny carlsbergfondet

årsskrift 2012


154

21

INDKØB OG UDDELING AF KUNSTVÆRKER OG UDSMYKNINGER – KØBENHAVN Arbejdermuseet Erik Hagens: Tegnede dagbøger. Kunstnerens 35 tegnede dagbøger. 1981-2010. Mixed media. Tilskud. Det Nationale Fotomuseum, Det Kgl. Bibliotek Peter Funch: Danish Diaries. Værket består af otte fotografier. 2010. Digitalt C-print. Martin de Thurah: Videoinstallation. Værket består af fire kortfilm. 2010. DVD. Statens Museum for Kunst Anna Ancher: Fru Brøndum i den blå stue. 1909. Olie på lærred.

INDKØB OG UDDELING AF KUNSTVÆRKER OG UDSMYKNINGER – PROVINSEN Aabenraa. Brundlund Slot Franciska Clausen: Baren. 1927. Olie på lærred. Tilskud.

ny carlsbergfondet beretning for året 2011

Aalborg. KUNSTEN Eva Steen Christensen: Fencing. 2006. Træ og jern. Anette Harboe Flensburg: Som drømmer man om sin egen tilblivelse. 2011. Olie på lærred. Samme: Trådskoven. 2011. Olie på lærred. Erik A. Frandsen: Boksehandskerne. 2007. Venetiansk glasmosaik. Jeppe Hein: Water Pavillion. Interaktiv vandskulptur. 2011. Beton, rørledninger, pumper, lyslederkabler, vindsensor, filtre, kontrolsystem, vand. Tilskud. Lars Nørgård: Land Ho!. 2011. Olie på lærred. Bjørn Poulsen: LOOP. 2010. Rustfrit stål. Arne Haugen Sørensen: Selvportræt som fugl mellem to katte. 1986. Olie på lærred. Samme: Velordnet landskab med kentaur og dame. 1986. Olie på lærred. Asnæs. Odsherreds Kunstmuseum Finn Thrane: 10 fotografiske billeder af maleren Sigurd Swane. 1968-1973. Fotografi. Esbjerg Kunstmuseum Richard Mortensen: Esto es malo. 1959. Olie på lærred. Tilskud. Fjaltring. Kunst- og Kulturcentret Tuskær John Olsen: To billedtavler med 15 tegninger i hver ramme. U.å. Tusch og pigment. Charlotte Schrøder: Bratschisten. 1996. Hør og silke. Fyns Kunstmuseum, Odense Bys Museer H.A. Brendekilde: På forbudne veje. 1886. Olie på lærred. Tilskud.

Ole Broager: Uden titel, 2011 Træsnit og collage Foto: Anders Sune Berg

årsskrift 2012

carlsbergfondet


156

Jens Søndergaard: Færgen Oddesund, 1935 Olie på lærred Foto: Museet for Thy og Vesterhanherred

Holstebro Kunstmuseum Tal R: Veranda. 2010. Harelim, pigment og kridt på ubehandlet lærred.

Skive Kunstmuseum Tony Matelli: Yesterday. 2010. Malet bronze, urethan, polyester og øldåser. Tilskud.

Kastrup, Kastrupgårdsamlingen Peter Brandes: Transformation. Grafisk serie på 23 blade. 2008-2009. Ætsning og koldnål på papir.

Sorø Kunstmuseum Anita Jørgensen: Brittle Rooms I og II. 1997. Træ og matteret glas. To arbejder. Tilskud.

Kerteminde. Johannes Larsen Museet John Olsen: 38 værker af forskellige naturmotiver. 1997-2009. Diverse materialer.

Thisted. Museet for Thy og Vester Hanherred Jens Søndergaard: Færgen Oddesund. 1935. Olie på lærred.

Læsø Museum Erik Dietman: Vacances à Læsø. U.å. Akryl og kridt på stålplade. P.C. Skovgaard: På vej hjem fra marken. 1875. Olie på lærred. Roskilde. Museet for Samtidskunst Michael Elmgreen & Ingar Dragset: Powerless Structures # 15, 12 Hours of White Paint. 19 fotografier af performances. 1997. Fotografi. Tilskud. Silkeborg. Museum Jorn Asger Jorn: Drømmebillede no. 1/Faun. 1955. Olie på lærred. Tilskud.

årsskrift 2012

carlsbergfondet

Tønder. Museum Sønderjylland Svend Wiig Hansen: Mennesket det ensomme dyr. 1992-93. Bronze. Bent Sørensen: Vogn. 1982. Bronze og skiffer. Vejen Kunstmuseum Niels Hansen Jacobsen: Uden titel. Fire krukker. U.å. Stentøj. Viborg. Skovgaard Museet Janus la Cour: Sommerspiret på Møn. 1891. Olie på lærred. Joakim Skovgaard: Forarbejde til alterbordsforside. U.å. Akvarel og papir. P.C. Skovgaard: Studier af sten og træstubbe. Hellebæk. 1858. Olie på lærred.


157 Viborg Stiftsmuseum Kerstin Bergendal: Tyve Dage i Viborg – En Rejse. 2010. Fotografi. Tilskud. Værløse. Skovhuset Iben Dalgaard: By My Guest. Installation til husets café. 2011. Broderede damaskduge og glasplader. Ærø Museum Per Arnoldi: Uden titel. To krukker. 2009. Keramik.

UDSMYKNINGER Aarhus Universitet. Institut for Æstetik og kommunikation. Deponering Lars Nørgård: Uden titel. 2 værker. 2011. Olie på lærred. Aarhus Universitetshospital. Receptionen, Skejby. Deponering Malene Landgreen: Superman (yellow). 2011. Akryl på lærred. Poul Pedersen: Farveafsætning / Sætning af farver. Maleren Erik Winckler in Memoriam. Serie af 12 malerier. 2011. Akryl på lærred. Erik Winckler: Uden titel. 1968. Litografi. Samme: Uden titel. 1968. Litografi. Samme: Uden titel. 1968. Litografi. Samme: Uden titel. 1969. Litografi. Aarhus Universitetshospital. Onkologisk Afdeling, Skejby. Deponering Kaspar Bonnén: The Spaces in You Are Building Towers. 2009. Olie på lærred. Stig Brøgger: Uden titel. 2008. Olie og stof på finér. Samme: Uden titel. 2008. Akryl på lærred. Samme: Uden titel. 2008. Akryl på lærred. Samme: Uden titel. 2008. Olie og pap på finér. Gun Gordillo: Halo. 2010. Glas, akryl og neon. Leif Kath: Uden titel. 2008. Akryl på lærred. Erik Steffensen: Degas 1. 2011. Metallic Paper / Diasec. Samme: Degas 2. 2011. Metallic Paper / Diasec. Samme: Degas 3. 2011. Metallic Paper / Diasec. Samme: Degas 4. 2011. Metallic Paper / Diasec. Samme: Blue Elephant. 2009. Metallic Paper / Diasec. Samme: Turquoise Horses. 2011. Metallic Paper / Diasec. Samme: Pretty Flamingos. 2009. Metallic Paper / Diasec.

Niels Hansen Jacobsen: Uden titel, u.å. Stentøj Foto: Frederik Blas Madsen Mette Winckelmann: Jo serveringen var såmænd god nok, men nøden var ringe, så vi fik ikke så meget. 2009 Broderi på stof Foto: Anders Sune Berg

Brande. RemisenBrande. Deponering Pia Andersen: Amapola. 2010. Olie på lærred. Samme: Landskab i striber X. 2007. Olie på lærred. Samme: Lengua de vaca. 2010. Olie på lærred. Samme: Ojo de buey. 2010. Olie på lærred. Samme. Striber IV. 2007. Olie på lærred. Harboøre Kirke Lisbeth Nielsen: Jordnær kvinde. Ca. 1990. Bronze. Samme: Maria Magdalene. Ca. 2005. Bronze. Samme: Kvinde ved havet. 2010. Bronze. Hobro Kommunes Kunstsamling. Sildehagen Ejgil Westergaard: Horn – Bue – Fugl. 2008-11. Granit. Horsens. Østerhåb Kirke John Kørner: Alterudsmykning bestående af altermaleri på 4 x 10 m. på lærred, to stk. lysestager samt vase i keramik. Desuden mindre maleri til dåbsværelse. 2011.

ny carlsbergfondet

årsskrift 2012


158 Ikast-Brande Kommune. Brande Børnehave og Den Internationale Børnehave, Ikast. Deponering Lars Ravn: Udsmykning i de to børnehaver bestående af i alt 20 skulpturer forestillende kaniner og bål udstillet i to montrer. 2009. Bemalet bronze. Kastrup Strandpark Jørgen Haugen Sørensen: Kolossen. 2009-11. Granit. København. Forsknings- og Innovationsstyrelsen Anita Jørgensen: Poesi til en gang. 2011. Udsmykning af direktionsgang bestående af 7 individuelle værker i forskellige materialer. København. Holbergskolen. Deponering Ursula Munch-Petersen: Hærvejens tidstavle. Udsmykningen består af 12 relieffer. 2010. Stentøjsler. København. OSCE Organization for Security and Co-operation in Europe. Deponering Mogens Andersen: Uden titel. 1983. Olie på lærred. Samme: Uden titel. 1984 og 1987. Akvarel og tusch. 2 arbejder. Samme: Komposition I, II, III. 1991. Litografi. 3 arbejder. Kaspar Bonnén: Vores hemmelige revolution. 2007. Olie på lærred. Jesper Christiansen: Landing. 2010. Akryl på lærred. Preben Hornung: Uden titel. U.å. Raderinger. 4 arbejder. Kirsten Klein: Kilde ved Listed, Bornholm. 1987. Fotografi. Samme: Stormbølge. U.å. Fotografi. Samme: Droug Corib, Irland. U.å. Fotografi. Samme: Kattegat, efterår. U.å. Fotografi. Samme: Bag Seljalandsfossen, Island. 1988. Fotografi. Viggo Kragh-Hansen: Opstilling med krukker. 1973. Olie på lærred. Cai-Ulrich v. Platen: Tal med mig. 2009. Tre akvareller i én ramme. København. Rigshospitalet. Deponering Kirsten Klein: Bjørndrup. 1996. Fotogravure. Samme: Dråby Mors, december. 1996. Fotogravure. Samme: Hammerslet. 1996. Fotogravure. Samme: Østersøen. 1996. Fotogravure. Jan Sivertsen: Barrage. 1996. Litografi. Samme: Figure entre Barreaux. 1996. Litografi. Samme: Flèche. 1996. Litografi. Samme: L’Ange. 1996. Litografi. Samme: L’Arche Rouge. 1996. Litografi. Samme: T-Rouge. 1996. Litografi. Indramning af 44 plakater tilhørende Rigshospitalet. Københavns Rådhus. Deponering Peter Funch: Critical Mass. 2010. Digitalt c-print monteret på forexplade. Samme: Public Leisure Party. 2010. Digitalt c-print monteret på forexplade. Samme: Standard Double. 2010. Digitalt c-print monteret på forexplade. København. De Bangske Morgenmænd Ingeborg Plockross Irminger: Mindesmærke for Herman Bang i anledning af 100-året for forfatterens død opstillet på Sankt Annæ Plads. Bronzeafstøbning af buste forestillede Herman Bang fra 1901. Genstøbt i 2012.

årsskrift 2012

carlsbergfondet

København. Vartov Valgmenighed. Deponering Per Bak Jensen: Bæger. Vestmuren. Jerusalem. 2010. C-print. Samme: Forhæng. Tempelpladsen. Jerusalem. 2010. HP vivera pigment ink-print. Samme: Rose. Getsemane Have. Jerusalem. 2010. C-print. Michael Kvium: Fingerprints. 2001. Litografi. Mappe med 25 unikatryk. Inge Lise Westman: From the seas. Hav. 2010. Olie på lærred. Samme: Ø i sigte. 2010. Olie på lærred. København. Videnskabernes Selskab Erik A. Frandsen: Udsmykning til den nye mødesal bestående af en mosaik på 6 x 4 meter samt farvelægning af lokalet. 2011. Venetiansk smalti-mosaik. Lyngby. Danmarks Tekniske Universitet Mogens Andersen: Uden titel. 1969. Olie på lærred. Lars Nørgård: Syv magiske muldvarpe. Syv sammenhængende værker ophængt i hovedindgangen ved bygning 101. 2010. Olie og akryl på lærred. Måløv. Hospice Søndergård. Deponering Janne Klerk: Fynshoved. 2008. Pigmenttryk. Samme: Greve Strand. 2006. Pigmenttryk. Samme: Heerup. 2005. Pigmenttryk. Samme: Helligdommen. 2003. Pigmenttryk. Samme: Hestestenene. 2005. Pigmenttryk. Samme: Råbjerg Mile. 2008. Pigmenttryk. Samme: Svanninge Bakker. 2009. Pigmenttryk. Lisbeth Nielsen: Kvinde i bevægelse. 2007. Bronze. Samme: Sammenkrøben kikker op. 2010. Bronze. Samme: Sammenkrøben. 2010. Bronze. Nyborg Strand. Hotel og Konferencecenter. Deponering Robert Jacobsen: Hommage à Max Ernst. 1980. Bemalet jern. Bjørn Nørgaard: Breve til vennerne. 1991. Bly, granit, forgyldt bronze og forsølvet gips. Paris. Maison du Danemark. Deponering Kim Naver: 5 håndvævede tæpper. 2010. Ren uld. Risskov Gymnasium. Deponering John Kørner: Alene sammen med skyggerne. 2011. Akryl på lærred. Samme: Os på stranden. 2011. Akryl på lærred. Samme: Sammen med skyggen. 2011. Akryl på lærred. Samme: Skyggernes paradis. 2011. Akryl på lærred. Samme: Vegetar. 2011. Akryl på lærred. Struer Statsgymnasium. Deponering Kaspar Bonnén: Standing alone, working in bed. 2010. Olie på lærred. Viera Collaro: Uden titel. 1984. Akryl og oliekridt på karton. Samme: Uden titel. 1984. Akryl og oliekridt på karton. Sys Hindsbo: Fire ventende. 1993. Blyant på papir. Samme: Mand beskytter sig mod syn. 1993-94. Mixed media på brunt papir. Nicolai Howalt: Rusland #2. 2010. Digitalt C-print. Samme: Rusland # 3. 2010. Digitalt C-print. Samme: Rusland # 6. 2010. Digitalt C-print. Niels Nedergård: Uden titel. U.å. Olie på lærred.


159

Samme: Uden titel. U.å. Olie på lærred. Samme: Uden titel. U.å. Olie på lærred. Taasinge Forsamlingshus. Deponering Sonia Brandes: Ni flerfarvede psaligrafier. 2010-11. Syrefrit karton. Samme: 4 hvide psaligrafier. 2010-11. Syrefrit karton. Claes Hake: Skulptur. 2010. Bohusgranit. Erik Heide: Sær hund. 2009 Støbejern.

ANDRE KUNSTINDKØB Karen Bennicke: Diamonds are ... II. 2010. Keramik. Ole Broager: Uden titel. 2011. Træsnit og collage. Samme: Uden titel. 2011. Træsnit og collage. Peter Linde Busk: Desperado. 2010. Træsnit på papir. Eva Steen Christensen: Andet værelse. 2001. Hvid tråd på sort karton i hardcover-indbinding. Ursula Reuter Christiansen: Om natten. 1992. Mixed media. Samme: Flyv fugl flyv. 2011. Mixed media. Samme: My Grandmother’s Purse. 2011. Mixed media.

Anne Marie Egemose: Hvid jord / White earth. 1995. Tekstil. Maja Lisa Engelhardt: Skitse til forhænget i Viborg Domkirke. 2009. Bronze. Seks arbejder. Erik A. Frandsen: Uden titel. 2006. Bronze. Eva Gerd: Whispering Inhabitant of the Anatomic Garden. 2011. Gedekranie, bomuld og silke. Inge Merete Buller Hermansen: Fangst (økosystem). 2010. Keramik og lavastykker. Samme: Diatomeer. 2010. Keramik. Hesselholdt & Mejlvang: Bølge 1. 2006. Stentøj. Samme: Bølge 2. 2006. Stentøj. Samme: Bølge 3. 2006. Stentøj. Sys Hindsbo: Mand leger med mår. 2011. Marmorridsninger. Astrid Kruse Jensen: Trying to resist. 2009. C-print. Samme: Inside. 2009. C-print. Samme: Hidden Places # 15. 2008. C-print. Marianne Jørgensen: Drømmehul 3. 2001. Video / DVD. Eske Kath: Bronze Pile. 2011. Bronze og træ. Samme: There were houses everywhere. 2011. Akryl på lærred. Per Kirkeby: Tavle. Uden titel. 2010. Mixed media. Samme: Tavle. Uden titel. 2010. Mixed media.

ny carlsbergfondet

Peter Brandes: Blad fra den grafiske serie Transformation på 23 blade, 2009 Ætsning og koldnål på papir Foto: Knud Sejersen, Inferno Odense

årsskrift 2012


160 Ferdinand Ahm Kragh: Untitled. 2011. Collage, acetonetryk, blyant og pen på papir. Jette Gejl Kristensen: Ernas Uro. 2002. 3D Lambdaprint. Samme: Kristas Vase. 2002. 3D Lambdaprint. Samme: Kristas Termokande. 2002. 3D Lambdaprint. John Kørner: A Parallel Museum. 2009. Akryl på lærred. Pipaluk Lake: Hanging Object V. 2010. Glas, stål, oxyder og emalje. Samme: Hanging Object VI. 2010. Glas, stål og papir. Samme: Hanging Object VII. 2010. Glas, kobber og oxyder. Peter Land: At the Lake. 2002. Akvarel på papir. Anne Mette Larsen: More Asphalt to Ukraine, no. 4. 2010. Papirgarn. Samme: More Asphalt to Ukraine, no. 2. 2010. Papirgarn. Kirsten Lockenwitz: GANAPATI. 2005. Marmor. Marie Søndergård Lolk: Uden titel. 2011. Collage og bog. Peter Martensen: Day of possibilities. 2011. Olie på lærred. Bodil Nielsen: Uden titel. 2011. Akryl på lærred. 6 arbejder. Julie Nord: Red Room 1, 2, 3 og 4. 2011. Akvarel og blæk på papir. Fire arbejder. John Olsen: Det er hårdt at være hjort. 2008. Pigment og tusch på kobbertrykspapir. Carl-Henning Pedersen: Det blinde hus. 1963. Olie på lærred. Samme: Eremitagen. 1956. Olie på lærred. Samme: Stjerneskib. 1973. Olie på lærred. Samme: Fra livets manege. 1959. Olie på lærred. Samme: Hesten og månen. Gråt-Rosa billede. 1961. Olie på lærred. Cai-Ulrich von Platen: Uden titel. 2011. Olie på lærred. Jesper Rasmussen: City Vest, Gellerup. 2010. Lambdaprint. Samme: Havneholmen, København I. 2010. Lambdaprint. Kirstine Roepstorff: Uden titel. 2011. Mixed media. Andreas Schulenburg: Keramikand dykker ned i fortovet på glastæppet. 2010. Glasmosaikstifter på mdf. Mette Winckelmann: 18 arbejder fra serien: Dernede havde de ligesom mere at være fælles om. 2009. Broderi på stof. Richard Winther: Wie gammel. Han er i Laokoon-humør, undergangsstemning. 13.12.2003 – 15.02, 04.05, 05.05 og 22.06 i 2004. Akryl på pap. Samme: Rømer. 17.12.2003 – 11., 12. og 13.05.2004. Akryl på pap. Samme: Laokoon III. Litografi, 22. maj, 1980. Litografi. Samme: Litografi, 14. august 1980. Litografi. Samme: Litografi. 9. oktober, 1980. Litografi. Samme: Litografi, 1980. Litografi. Samme: Uden titel. 1980. Litografi. Troels Wörsel: Uden titel. 2011. Akryl på lærred i rokokoramme i forgyldt egetræ fra 1780. Kathrine Ærtebjerg: U.T. 1,2,3, og 4. 2010. Blæk på papir. Fire arbejder. Barbro Åberg: Geological Vessel. 2000. Keramik. Samme: Black Organic Vase. 2010. Keramik. Samme: Fossil Fantasy. 2011. Keramik.

PUBLIKATIONER – BØGER Dorthe Abildgaard, Thomas Bruun, Anna Krogh, Johanna Lassenius og Louise Mazanti: Iben Dalgaard. Skovhuset, Værløse. 2011. Birgitte Anderberg (red.): Bjørn Nørgaard. Re-modelling the World. Statens Museum for Kunst. 2010.

Eva Steen Christensen: Andet værelse, 2001 Hvid tråd på sort karton Foto: Anders Sune Berg

årsskrift 2012

carlsbergfondet


161 Michael Andersen, Birgitte Bøggild Johannsen og Hugo Johannsen (red.): Reframing the Danish Renaissance. Problems and Prospects in a European Perspective. Publications from the National Museum. Studies in Archaeology & History Vol. 16. Nationalmuseet. 2011. Michael Asgaard Andersen: Jørn Utzon. Arkitekturens tilblivelse og virke. Ny Nordisk Forlag Arnold Busck. 2011. Else Marie Bukdahl, Claus Grymer og Maja Lisa Engelhardt: Mod lyset. Maja Lisa Engelhardt. Tyve kirkeudsmykninger. Kristeligt Dagblads Forlag. 2011. Jesper Brandt Andersen (red.): Martin Johannes Hammerich – kunst og dannelse i Guldalderen. Forlaget Vandkunsten. 2011. Mikkel Bolt og Jakob Jørgensen: Expect Anything Fear Nothing. Nebula og Autonomedia. 2011. Claus Carstensen og Søren Houmann (red.): Sven Dalsgaard: Breve fra Randers Centralsygehus. Randers Kunstmuseum. 2011. Klaus Dahl, Ida Haugsted, Hans Vammen og Samuel Wittwer: Frederik VI’s Dessertstel. Slots- og Ejendomsstyrelsen. 2011. Jane Løvschall Dolmer og Trine Møller Madsen: Kunst på stedet – 27 udsmykninger i dansk arkitektur. Arkitektens Forlag. 2011. Lars Dybdahl og Ida Engholm: Klædt på til skindet. Modens kultur og æstetik. Forlaget Vandkunsten. 2011 Tina Enghoff m.fl.: SYV. Forlaget Vandkunsten. 2010. Torkil Funder: Tiden i Ribe. Fortællinger om en by. Ribe Kunstmuseum. 2011. Gertrud Gamrath: Ecco Roma. Harald Conrad Stillings romerske rejsedagbog. Bogværket. 2011. Lennart Gottlieb: Modernisme og maleri. Aarhus Universitetsforlag. 2011. Malene Vest Hansen, Sanne Kofod Olsen, Lotte Juul Petersen, Malene Natascha Ratcliffe (red.): Kuratering af Samtidskunst. Museet for Samtidskunst. 2011. Poul Himmelstrup: Fredning og bevaring. Bygningskulturarven set i lokalt og nationalt perspektiv. Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring. 2011. Karin Hindsbo og Rikke Finland Sørensen (red.): Henning Christiansen. Forlaget Sohn. 2011 Hans Christian Hornung, Nils Ohrt, Mikael Wivel: Preben Hornung. En moderne mester. Nivaagaards malerisamling. 2011. Ole Høiris og Birte Poulsen (red.): Antikkens Verden. Videnskab, kunst, kultur, myter og religion. Aarhus Universitetsforlag. 2011.

Ursula Reuter Christiansen: Om natten, 1992 Mixed media Foto: Anders Sune Berg

Erik Iversen: PACKNESS – arkitekten. Hasserisstuerne. 2011.

ny carlsbergfondet

årsskrift 2012


Sonja L. Jensen og Inger Maaløe: Lis Ahrenkiel – et liv med håndarbejde. FiberFeber. 2011. Pia Juul: Et liv med lys. En bog om fotografen Marianne Engbergs liv med fotografiet. Tiderne Skifter. 2011. Henning Jørgensen: Gertrud Vasegaard. Holstebro og Bornholms kunstmuseum. 2011. Sten Kaalø og Poul Skov Sørensen: KALK. Raderinger – Poul Skov Sørensen. Digte – Sten Kaalø. Clausens Kunsthandel. 2011. Hans Kruse og O. J. Rawert (red. og ill.): Steen Steensen Blicher. Sommerreise i Sverige Aar 1836 og Svithiod. BlicherSelskabet og Gyldendal. 2011. Rikke Agnete Olsen: Danske Middelalderborge. Med fotos af Janne Klerk. Aarhus Universitetsforlag. 2011.

Iben Overgaard, Sidsel Maria Søndergaard og Anne-Mette Villumsen (red.): Svend Hammershøi – en kunstner og hans tid. Nørhaven Book. 2008. Peter Lautrop og Povl Høst-Madsen: Bamsernes Befrielsesfront – hele historien. Forlaget Politisk Revy. 2011. Poul Pedersen og Lis Ehrenreich: Linien. La Ligne. Udstillingskatalog. Horsens Rådhus. Hotel de Ville, Paris. 2011 og 2012.

Jørgen Haugen Sørensen: Kolossen, 2011 Granit Foto: Anders Sune Berg Modstående side: Franciska Clausen: Baren, 1927 Olie på lærred Foto: Ole Haupt

Marianne Saabye (red.): KRØYER i Internationalt lys. Den Hirschsprungske Samling. 2011. Anne Lie Stokbro m.fl.: Sådan Set. Romantik i dansk nutidskunst. Rønnebæksholm, Kunstbygningen i Vrå, Kunstforeningen Det Ny Kastet, Thisted samt Vestjysk Kunstbygning, Tistrup. Forlaget Hrymfaxe. 2011.

ny carlsbergfondet

årsskrift 2012


164 Morten Søndergaard (red.) og Poul Rasmussen (billedred.): AF STED. KURS (Kunstmuseerne i Region Sjælland: Odsherreds Kunstmuseum, Vestsjællands Kunstmuseum, Fuglsang Kunstmuseum, Museet for Samtidskunst og Kunstmuseet Køge Skitsesamling) og Gyldendal. 2009.

Jan Kindberg Jacobsen samt otte danske arkæologer og studerende: Rejse i forbindelse med publicering af oldsager udgravet på Timpone della Motta ved Francavilla Mma i Syditalien 2008-2010. Marina Vidas: Forskningsrejse til Paris.

Louise Birch Sørensen og Torben Zenth (red.): Ny Dansk Kunst 11. Kopenhagen Art Institute i samarbejde med Shooting Gallery Press. 2011. Annedorte Vad og Jens Vellev (red.): Hikuin 34. Billedet og historien. Middelalderen og de visuelle kilder. Forlaget Hikuin, Moesgård. 2007.

Villads Villadsen: Rejse til Rom i forbindelse med studier af C.W. Eckersberg i 2011.

NY CARLSBERG GLYPTOTEK Andel i driftsunderskud 1/1 - 31/12 2011.

Mikael Wivel: SEKEL. Færøsk kunst i hundrede år. Listasavn Føroya. 2011.

Støtte til Helge Jacobsen koncertrække 2011. Reparationer som følge af vandskade 2. juli 2011.

PUBLIKATIONER – TIDSSKRIFTER Selskabet for Arkitekturhistorie ARCHITECTURA 33. Arkitektens Forlag. 2011. Tidsskriftet Kritik KRITIK om kritik. Jubilæumsnummer om kritikbegrebet, nummer 200. Gyldendal. 2011. Tidsskriftet Passepartout Tilsynekomster i Kunst og Arkitektur. Temanummer 31. Aarhus Universitet. 2011. 3D / monumentskulpturobjektinstallation. Temanummer 32. Aarhus Universitet. 2011.

STUDIEREJSER

Paul Gauguin: Pape Moe (Mystisk vand). 1894. Bemalet eg. Tilskud.

ANDRE FUNDATSMÆSSIGE FORMÅL Carl Jacobsens Museumsmandslegat 2011: Museumsmands­ legat i anledning af Brygger Carl Jacobsens fødselsdag 2. marts uddelt til: Museumsdirektør Dagmar Warming, Ribe Kunstmuseum. Faaborg Museum: Restaurering af Faaborg Museums Havehus. Gave i anledning af museets 100 års jubilæum. Nationalmuseet: Tilsynsrådet for Danmarks Kirker: Støtte til den fortsatte udgivelse af værket ”Danmarks Kirker” for året 2011.

Marianne Bech: Studieophold i Venezia 2011. Lise Bek: Studierejser til Tyskland og Italien i forbindelse med studier i måltidsstillebener. Det Danske Institut i Athen: Støtte til ophold for kunstnere og videnskabsmænd i 2011. Det Danske Institut i Damaskus: Støtte til ophold for danske kunstnere og videnskabsmænd i 2011. Det Fynske Kunstakademi: Støtte til elevernes studierejser i 2011. Det Jyske Kunstakademi: Støtte til elevernes studierejser i 2011. Det Kgl. Danske Kunstakademi: Støtte til elevernes studierejser i 2011. Ida Haugsted: Studierejse til Færøerne.

Nicolai De Gier & Christoffer Harlang: Støtte til udarbejdelse af prototypen af stolen ”Stuk” i forbindelse med projektet ”En ny stol til det oficielle Danmark”. 2012. Ny Carlsbergfondets Rejselegat 2011: Rejselegater i anledning af Brygger Carl Jacobsens fødselsdag den 2. marts uddelt til: Ann Lislegaard, Krass Clement og Lars Nørgård. Ph.d.-stipendier: Medfinansiering af ph.d.-stipendier hos ARoS, KUNSTEN Aalborg, Statens Museum for Kunst, Sorø Kunstmuseum og J.F. Willumsens Museum. Skandinavisk Forenings Kunstnerhus i Rom: Støtte til Skandi­ navisk Forenings Kunstnerhus’ 150 års Jubilæumsfond i Rom. Tønder. Museum Sønderjylland: Støtte til erhvervelse af Simon Lautrops dokumentationsmateriale om Veksølund Skulpturpark. 1985-2010. Fotografi, pressebillede, video og lydfil. Vejen Kunstmuseum: Støtte til internetbaseret databasevisning af Mogens Ballins samling af glaspladenegativer i for­ bindelse med udstillingsprojekt.

Andreas Schulenburg: Keramikand dykker ned i fortovet på glastæppet, 2010 Glasmosaikstifter på mdf Foto: Anders Sune Berg

årsskrift 2012

Viborg. Skovgaard Museet: Støtte til fotografering af Joakim Skovgaards 858 kartoner til udsmykning af Viborg Domkirke.

carlsbergfondet


166 r e s u l ta to p gør else for å ret 1. januar – 3 1. december 2011 2011 2010 1.000 kr. 1.000 kr. Omkostninger Personaleomkostninger –3.578 –3.312 Andre eksterne omkostninger –2.858 –2.951 Drift af ejendomme, netto 407 –60 Resultat før finansielle poster –6.029 –6.323 Finansielle poster Finansielle poster, netto

94.306

73.459

Årets resultat før skat 88.277 Skat af årets resultat 0

67.136 0

Årets resultat 88.277

67.136

Resultatdisponering Årets resultat 88.277 Bevillinger –61.336 Årets resultat til fundatsmæssige henlæggelser

26.941

67.136 –95.185 –29.049

Der henlægges således: Grundfonden, fundatsmæssig henlæggelse 8.079 6.236 Kursgevinster og -tab af bundne værdipapirer 6.209 4.130 Skattemæssige kursgevinster, der anvendes til uddeling i 2012 –1.073 26 13.215 10.392 Reservefond 1978 13.726 –39.441 26.941 –29.049

Ny Carlsbergfondet / Resultatopgørelse og balance 2011. Hele årsrapporten kan ses på Carlsbergfondets hjemmeside www.carlsbergfondet.dk CVR-nr. 54 06 54 18

årsskrift 2012

carlsbergfondet


167 bal an ce p r. 3 1 . de c e mbe r 20 1 1 2011 2010 1.000 kr. 1.000 kr. aktiver Bundne aktiver Grunde og bygninger 7.280 7.329 Installationer 6 8 Værdipapirer 416.071 397.333 Bundne aktiver i alt 423.357

404.670

Disponible aktiver Grunde og bygninger 2.435 Installationer 29 Værdipapirer 30.285 Andre tilgodehavender 6.357 Periodeafgrænsningsposter 381 Likvide beholdninger 7.206

2.445 27 10.433 14.992 347 5.414

Disponible aktiver i alt 46.693

33.658

aktiver i alt 470.050

438.328

passiver Egenkapital Bunden egenkapital Grundfondet (heraf grundkapital 130 mio. kr.) 354.663 Fundatsmæssig reserve 13.104

341.448 13.104

Bunden egenkapital i alt 367.767

354.552

Fri egenkapital Reservefond 1978 66.388 Egenkapital i alt 434.155

52.662 407.214

Langfristede gældsforpligtelser Prioritetsgæld 199 235 Kortfristede gældsforpligtelser Kortfristet del af lang gæld 60 Forudbetalt husleje og deposita 368 Ikke udbetalte bevillinger 34.204 Anden gæld 1.064 Kortfristede gældsforpligtelser i alt 35.696

30.879

Gældsforpligtelser i alt 35.895

31.114

passiver i alt 470.050

60 331 26.815 3.673

438.328

ny carlsbergfondet

årsskrift 2012


168

ĂĽrsskrift 2012

carlsbergfondet


169

pers ong a l l er i

ny carlsbergfondet

ĂĽrsskrift 2012


170

1 2 3 4 5

6

7

8

9

10

11

årsskrift 2012

carlsbergfondet


171 3 1 4 2 5

6 7 8 9 10 11

12

13

14

15 16 17

18 19

20 21

Carlsbergfondets bestyrelse Flemming Besenbacher (formand) Niels Kærgård Søren-Peter Olesen Lars Stemmerik Per Øhrgaard Carlsbergfondets sekretariat Lene Kyhse Bisgaard (sekretariatschef) Maria McGrail (projektkoordinator) Esther K. Jarløv (akademisk medarbejder) Anders Garrigues (regnskabschef) Dorte Auken Hansen (regnskabskoordinator) Jens Otto Veile (kvæstor for Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet)

12

13

14

15

16

17

18

19

Carlsberg Laboratorium Ole Hindsgaul (direktør) Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Mette Skougaard (direktør) Tuborgfondet Peter Moe Rasmussen (underdirektør) Ny Carlsbergfondets bestyrelse Hans Edvard Nørregård-Nielsen (formand) Maria Fabricius Hansen Morten Kyndrup Ny Carlsbergfondets sekretariat Anne Krøigaard (sekretariatschef) Elsebeth Tvede (sekretær) Ny Carlsberg Glyptotek Flemming Friborg (direktør) Anne Marie Nielsen (vicedirektør) 20

21

Foto: Jeannette Pardorf 1-11 Nana Reimers 12 Mette Marie Brondbjerg 13 Burt Seeger 14 Trine Søndergaard 15-17 Kirstine Ploug 18-19 Ole Haupt 20 Tine Bagh 21

årsskrift 2012


Aarsskrift 2012 web  
Aarsskrift 2012 web  
Advertisement