Page 1

C A R L S B E R G F O N D E T · Å R S

c a r l s b e r g f o n d e t

S K R

2

0

·

å r s s k r i f t

1

0

I F T 2 0 1 0


c a r l s b e r g f o n d e t

1

c a r l s b e r g f o n d e t

·

å r s s k r i f t 2 0 1 0


carlsbergfondet · årsskrift 2010 © carlsbergfondet 2010 redaktør: gunver kyhn tilrettelægning: michael jensen tryk: winther grafik isbn: 978-87-991947-3-5

carlsbergfondet h.c. andersens boulevard 35 · 1553 københavn v telefon 33 43 53 63 · telefax 33 43 53 64 mail: carlsbergfondet @ carlsbergfondet.dk www.carlsbergfondet.dk direktion: professor, professor, professor, professor, professor,

dr. dr. dr. dr. dr.

povl krogsgaard-larsen, formand flemming besenbacher niels kærgård axel michelsen per øhrgaard

kontorchef gunver kyhn regnskabschef anders garrigues kvæstor jens otto veile

carlsberg laboratorium gamle carlsberg vej 10 · 2500 valby telefon 33 27 33 27 mail: carlslab @ crc.dk bestyrelse: professor, dr. axel michelsen, formand professor, dr. flemming besenbacher professor, dr. povl krogsgaard-larsen tilforordnede: koncerndirektør, cfo jørn p. jensen senior vice president kasper madsen professor klaus bock koordinerende leder: professor jens duus

frederiksborgmuseet frederiksborg slot · 3400 hillerød telefon 48 26 04 39 · telefax 48 24 09 66 mail: frbmus @ frbmus.dk bestyrelse: kabinetssekretær, dr. niels eilschou holm, formand professor, dr. povl krogsgaard-larsen direktør per kristian madsen direktør: cand.mag. mette skougaard

ny carlsbergfondet brolæggerstræde 5 · 1211 københavn k telefon 33 11 37 65 · telefax 33 14 36 46 mail: sekretariatet @ nycarlsbergfondet.dk direktion: direktør, mag.art. hans edvard nørregård-nielsen, formand lektor, dr. maria fabricius hansen professor, dr. morten kyndrup

på omslaget: erik a. frandsen, annette og sikker – brooklyn. stiftmosaik. detalje.

2


2

0

c a r l s b e r g f o n d e t

carlsbergfondet carlsberg laboratorium frederiksborgmuseet ny carlsbergfondet

3

c a r l s b e r g f o n d e t

1 ¡

0

ĂĽ r s s k r i f t


indhold

carlsbergfondet

10

i.

karl anker jørgensen

o r g a n o k ata lys e 16

ii.

naturens tankelæser

22

iii.

studium af masseuafhængige

isotopeffekter i atmosfæriske

dan ch. christensen

karen feilberg

oxygenforbindelser 26

iv.

hvem er nielsen?

morten møller

30

v.

birgit tang og christina trier

det romerske forum i nomentum

charlotte hollegaard steffensen,

38

vi.

et landsdækkende laboratorium

42

vii.

en stjernes liv forstået igennem

dens død

jean-robert tyran

karina kjær

4


96

xiv.

romantikken, kunstflidslotteriet

og frederiksborgs genopførelse

46

viii.

herunder regnskab

carlsberg laboratorium

56

ix.

ilt – aktør og budbringer

62

x.

ole hindsgaul, jürgen wendland,

120

xvi.

mats hansson og morten meldal

der er efterhånden en hel del

ph – et 100 år gammelt bidrag

at komme efter!

fra carlsberg laboratorium

70

xi.

herunder regnskab

bevillinger

anette henriksen

106

xv.

herunder regnskab

ny carlsbergfondet

beretning for året 2009

jens ø. duus, monica palcic,

beretning for året 2009

frederiksborgmuseet 76

xii.

en dansk konge i paris

mette skougaard

88

xiii.

»danmark 2009«

et moderne historiemaleri

5

t h o m as ly n g b y

søren mentz

c a r l s b e r g f o n d e t

h a n s e dva r d n ø r r e g å r d - n i e l s e n

128

xvii.

kunstmuseets betydning

morten kyndrup

138

xviii.

steder og billeder

– erik a. frandsens kunst

på aarhus universitet

150

xix.

herunder regnskab

maria fabricius hansen

beretning for året 2009


Brygger J. C. Jacobsen. Maleri af August Jerndorff, 1886.

carlsbergfondet Carlsbergfondet blev stiftet i 1876 af brygger J. C. Jacobsen. I 1882 over­ drog han sit bryggeri, Gamle Carlsberg, til fondet. Jacobsens ønske var at skabe et fond med faste videnskabelige forpligtelser og direkte ansvar over for en erhvervsvirksomhed. Carlsbergfondet har til formål at bidrage til dansk grundforskning og skal til enhver tid besidde aktiemajoriteten i Carls­ berg A/S. Fondet ledes af en direktion på fem medlemmer, udpeget af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab blandt Selskabets medlemmer.

6


ny carlsbergfondet

I 1878 stiftede J. C. Jacobsen Det Nationalhistoriske Museum på Frederiks­ borg Slot som en afdeling under Carlsbergfondet. Det rummer i dag landets betydeligste samling af malerier, tegninger, skulpturer, møbler og kunstin­ dustri med tilknytning til Danmarks historie helt op til vor tid. Museet er tillige hjemsted for landets historiske portrætgalleri, der i de seneste år er blevet suppleret med portrætfotografier. Samlingerne, der er opstillet i slot­ tets sale, er tilgængelige for publikum alle årets dage. Museet ledes af en be­ styrelse på tre medlemmer. Den daglige ledelse forestås af en videnskabelig uddannet museumsdirektør.

30% af aktierne i carlsberg a/s

ny carlsbergfondet n y c a r l s b e r g g ly p to t e k

frederiksborgmuseet

carlsbergfondet

f r i e f o rs k n i n g s m i d l e r frederiksborgmuseet c a r l s b e r g l a b o r ato r i u m tuborgfondet

I 1902-03 overdrog J. C. Jacobsens søn, brygger Carl Jacobsen, sit bryggeri, Ny Carls­berg, til Carls­berg­fondet, og en selvstændig afdeling, Ny Carls­berg­­ fondet, føjedes til Carls­bergfondet. Foruden at yde støtte til kunst og kunst­ videnskab driver Ny Carlsbergfondet i fællesskab med Staten Ny Carlsberg Glyptotek, der rummer en af Europas fineste antiksamlinger samt betydelige samlinger inden for nyere dansk og fransk kunst. Ny Carlsbergfondet ledes af en direktion på tre medlemmer.

carlsberg a/s

Ved oprettelsen overtog Carlsbergfondet det året forinden oprettede forsk­ ningslabo­ra­to­rium, Carlsberg Laboratorium. Carlsberg Laboratorium er i dag en selvstændig enhed af Forskningscentret ved Carlsberg A/S. Det ledes af en bestyrelse på tre medlemmer og to tilforordnede. De tre medlemmer er tillige medlemmer af Carlsbergfondets direktion. Carlsberg Laboratorium omfatter flere forskningsgrupper. Laboratoriets aktiviteter ledes af en koor­ dinator på professorniveau. Laboratoriets hovedopgave er at tilvejebringe et så fuldstændigt videnskabeligt grundlag som muligt for malt­nings-, bryg­ nings- og gæringsproces­serne.

c a r l s b e r g s m i n d e l e g at f o r b ry g g e r j. c . jac o b s e n

carlsberg laboratorium

tuborgfondet I 1991 blev Tuborgfondet, oprettet i 1931, en afdeling af Carlsbergfondet. Tuborgfondet ledes af en bestyrelse og skal virke for samfundsgavnlige for­ mål og særligt støtte dansk erhvervsliv. Tuborgfondet udgiver sin egen års­ beretning og er derfor ikke omfattet af nærværende årsskrift.

7

c a r l s b e r g f o n d e t

carlsberg breweries


8


c a r l s b e r g f o n d e t

9

c a r l s b e r g f o n d e t


Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi luk­ ker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Li­ vets undfangelse sker gennem en række komplicerede ke­ miske reaktioner og for at disse reaktioner kan forløbe korrekt er tilstedeværelsen af biologiske katalysatorer – også kaldet enzymer – helt essentiel. (figur 1) Gennem hele livet sikrer disse enzymer, at de mange molekyler i kroppen vekselvirker korrekt og danner de mange kom­ plekse kemiske forbindelser, der er nødvendige for livets udvikling og opretholdelse. Når livet rinder ud skyldes det blandt andet, at enzymerne mister deres egenskaber til at skabe de kemiske forbindelser, der opretholder livet.

I

o r g a n o k a t a lys e

a f p ro f e s s o r , d r . s c i e n t. karl anker jørgensen c e n t e r f o r k ata lys e , k e m i s k i n s t i t u t, a a r h u s u n i v e rs i t e t

f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.

k ata lysato r e r

En katalysator øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive forbrugt. Således sikrer tilstedeværelsen af en katalysator, at mange kemiske reaktioner, der nor­ malt ikke kan forløbe eller kræver specielle forhold som høje temperaturer og tryk, kan gennemføres hurtigt og sik­ kert. Der findes flere forskellige typer af katalysatorer udover enzymer; de klassiske katalysatorer er primært metalover­ flader og metalkomplekser, men inden for det seneste årti er der skudt en ny klasse af organiske katalysatorer frem, som har ledt til et helt nyt forskningsfelt – organokatalyse. Katalyse er af afgørende betydning for det moderne sam­ fund. Det anslås at mere end 90 % af alle industrielle ke­ miske processer er baseret på katalyse, og det vurderes at katalyse skaber værdier for ca 20.000.000.000.000 (20 billioner) kr. pr. år. Omtrent 30 % af USA’s bruttonatio­ nalprodukt (BNP) bliver genereret gennem katalyse. Inden for organisk kemi er katalyse et redskab til på en ef­ fektiv og let måde at fremstille komplekse molekyler. Kata­ lysatorernes egenskaber til at fremme kemiske reaktioner har både økonomiske og miljømæssige fordele. Anvendel­ sen af katalysatorer leder til kemiske processer, der er mere miljøvenlige, har et reduceret energiforbrug og giver langt færre affaldsprodukter end det er tilfældet med ikke-kata­ lyserede processer. Sammenlignet med den traditionelle fremstilling af komplekse molekyler giver anvendelsen af katalysatorer også en række andre fordele – ikke mindst muligheden for at styre forløbet af de kemiske reaktioner i både to og tre dimensioner.

10


11

c a r l s b e r g f o n d e t


f i g u r 2. Appelsin og citron med de kirale molekyler – spejlbilleder af hinanden – som spiller en central rolle i disse frugters karakteristiske duft og smag.

kirale molekyler

Molekyler er tredimensionelle, og deres rumlige struktur har ofte afgørende betydning for molekylernes biokemiske og medicinske egenskaber. Afhængigt af, hvordan molekylerne er sammensat af atomer, kan de være enten identiske med eller forskellige fra deres eget spejlbillede. De molekyler, der er forskellige fra de­ res spejlbilleder kaldes kirale molekyler (fra det græske ord cheir = hånd). Vores hænder er netop spejlbille­ der af hinanden, men stadig forskellige – kun den højre hånd passer i den højre handske og omvendt. For langt de fleste af os sidder hjertet i venstre side og leveren i højre side af kroppen. Med andre ord, vi men­ nesker forekommer kun i én spejlbilledform – vi er kirale. I virkeligheden er alt levende opbygget kiralt. Molekyler, der er spejlbilleder af hinanden, er opbygget af præcis de samme dele, og har en række kemiske og fysiske egenskaber tilfælles, men da vi mennesker er kirale, har de to spejlbilledformer forskellige effek­ ter på os. Et eksempel er de to molekyler afbilledet i figur 2. De er spejlbilleder af hinanden og opfattes derfor forskelligt af os, når vi dufter til dem. Molekylet til venstre giver appelsinen dens karakteristiske duft og smag, molekylet til højre giver duft og smag til citronen. Alt levende indeholder kirale molekyler, men oftest er det kun den ene af to spejlbilledformer, der forekom­ mer i naturen. I levende organismer er det derfor oftest kun den ene spejlbilledform, der kan anvendes i or­ ganismens kemiske reaktioner. Den anden spejlbilledform er som regel uønsket, da den kan have helt andre, og i visse tilfælde katastrofale følger for organismen. I den klassiske kemiske produktion bliver begge spejl­ billedformer dannet ved samme kemiske proces, og dette resulterer i produkter med både ønskede og uøn­ skede virkninger. Op gennem 1950’erne kom lægemidlet Thalidomid på markedet, og det blev med succes anvendt til gravide kvinder mod morgenkvalme. Ulykkeligvis blev midlet, som er opbygget af kirale molekyler, fremstillet og solgt som en blanding af to spejlbilledformer, og mens den ene form fjernede morgenkvalmen, medførte den anden form svære misdannelser hos fostrene i form af manglende arme og ben. Før lægemidlet blev trukket tilbage i 1961 var der på verdensplan født omkring 8.000 Thalidomide børn. Et af dem ses i figur 3.

12


asy m m e t r i s k k ata lys e o g o r g a n o k ata lys e

Asymmetrisk katalyse er et meget vigtigt redskab til at styre det tredi­ mensionelle forløb af en kemisk reaktion. Derved kan det kontrolle­ res, at der kun dannes én af de to (eller flere) spejlbilledformer af et kiralt molekyle. Traditionelt har asymmetrisk katalyse været baseret på brug af metalkatalysatorer. Princippet i asymmetrisk metalkataly­ se er, at anvende en kiral katalysator der indeholder metal f.eks. titan. I figur 4 er en reaktion med en sådan kiral metalkatalysator vist. Metalkatalysatoren kan binde sig til et molekyle A og afskærme dets ene side, så molekyle B kun kan reagere med A fra den anden side. Resultatet er, at kun spejlbillede R (th) dannes, mens spejlbillede S (tv) ikke dannes. Organokatalyse er en ny type asymmetrisk katalyse, der er baseret på små organiske molekyler i stedet for metaller. Dette forskningsfelt har i løbet af det seneste årti været igennem en rivende og kompetitiv udvikling og er i dag en nøglekomponent i fremstillingen af kirale molekyler. Andre nøglekomponenter er enzymer og metalkomplek­ ser. Organokatalyserede kemiske reaktioner har i løbet af denne pe­ riode udviklet sig fra at være et nicheområde mellem enzym- og me­ talkatalyserede reaktioner til nu at være af afgørende betydning i fremstillingen af vigtige molekyler inden for både den videnskabelige og den industrielle verden. Organokatalyse kan ligesom metalkatalyse sikre at kun én spejlbil­ ledform af et kiralt molekyle dannes, men organokatalyse har også åbnet op for en række nye muligheder inden for styring af kemiske reaktioner. Reaktioner som ikke før var mulige er blevet udviklet, og det er blevet muligt at styre dannelsen af kun én ud af mange spejlbil­ ledformer af et molekyle. Desuden har organokatalyse allerede vist sit potentiale i fremstillingen af vigtige lægemidler.

13

c a r l s b e r g f o n d e t

f i g u r 3. Ét af de omkring 8.000 Thalidomide børn, der i 1950’erne blev født med misdannelser pga. deres mødres indtagelse af en uønsket spejlbilledform af lægemidlet Thalidomid under graviditeten.

f i g u r 4. Princippet i asymmetrisk metal­ katalyse. En metalkatalysator (grå) binder sig til molekyle A bestående af 4 atomer og afskærmer dets ene side, så molekyle B kun kan reagere med A fra den anden side. Resultatet er, at kun spejlbillede R (th) dannes, mens spejlbillede S (tv) ikke dannes.


1 ud af 64 spejlbilledformer

f i g u r 5. En kemisk reaktion mellem et aldehyd (rød) og 2 trikarbonyl­mole­ kyler (grøn og blå), der ved hjælp af en organokatalysator (sort) bliver sat sammen til netop 1 ud af 64 mulige spejl­ billedformer af produktet til højre. De grå kugler viser pla­ ceringen af de 6 forskellige kulstofatomer der danner de 64 mulige spejlbilledformer.

I det følgende vil der blive præsenteret 2 eksempler fra kemi med organokatalyse, ud­ viklet ved Center for Katalyse, Aarhus Universitet. En kemisk reaktion, hvor der dannes 6 forskellige kulstofatomer, som hver for sig kan have et spejlbillede, vil give et produkt der kan optræde i 64 forkellige spejlbilledfor­ mer (26). En sådan reaktion er vist i figur 5. Ved denne reaktion reagerer et aldehyd (rød) med to identiske trikarbonyl­molekyler (grøn og blå), og danner ved hjælp af en organokatalysator (sort) kun én af de 64 mulige spejlbilledformer af molekylet til høj­ re. Denne kemisk reaktion er ikke kun interessant fordi det er et af de meget få eksem­ pler, hvor der lykkedes at kontrollere dannelsen af én af 64 mulige spejlbilledformer. Produktet har også vist sig at have en effekt på tumorer og det tilhører klassen af nano­ diamanter, der kan anvendes i nye materialer. Organokatalyse har også åbnet nye veje for at katalysere serier af reaktioner, hvor den ene reaktion som et tandhjul griber ind i den næste, som symboli­ seret i figur 6. I det første tandhjul er der to basale organiske molekyler, som ved hjælp af katalysatoren i det midterste tandhjul reagerer med en række andre molekyler for til sidst at danne molekylet i det sidste tandhjul – en kiral aminosyre. Disse tandhjul er placeret over en illu­ stration af neuroner i hjernen, idet den aminosyre der er dannet i det sidste tandhjul, tilhører en klasse

f i g u r 6. Organokatalyse kan lave serier af reaktioner, der griber ind i hinanden som tand­ hjul. I det første tandhjul er der to basale orga­ niske molekyler, som ved hjælp af katalysatoren i det midterste tandhjul reagerer med en række andre molekyler for til sidst at danne molekylet i det sidste tandhjul – en kiral aminosyre. Tand­ hjulene er placeret over et billede af neuroner i hjernen, idet det molekyle der er dannet i det sidste tandhjul, tilhører en klasse af aminosyrer der spiller en stor rolle i forbindelse med neuron­aktivitet i hjernen.

14


af molekyler, der spiller en stor rolle i forbindelse med neuron-aktivitet i hjernen. I figur 7 er den organokatalytiske reaktion vist i detaljer, hvor to aldehyd-moleky­ ler reagerer med flere forskellige molekyler og ved hjælp af en organokatalysator sættes sammen til netop én spejlbilledform af produktet. Produktet tilhører en klasse af molekyler, der er nødvendig for at styre neuron-aktiviteten i hjernen. Først reagerer to aldehyd-molekyler (røde) med et bromholdigt molekyle og brintoverilte (grønne), dernæst reagerer de med nitroacetat (blå). Alle disse molekyler sættes sammen på den rigtige måde ved hjælp af en organokatalysator (sort) til de to mo­ lekyler i midten. Disse kan let omdannes til det sidste molekyle, som tilhører en klasse af molekyler, der er nødvendige for at styre neuron-aktiviteten i hjernen. Or­ ganokatalysatoren sørger for at kun den spejlbilledform af produktet, der har den ønskede virkning bliver dannet, mens de øvrigt spejlbilledformer, der potentielt kan give bivirkninger, ikke bliver dannet. a f ru n d i n g

Organokatalyse er et nyt forskingsområde der har udviklet sig fra at være et niche­ område mellem enzym- og metalkatalyserede reaktioner til nu at være af afgørende betydning i fremstillingen af vigtige molekyler inden for både den akademiske og industrielle verden. Organokatalyse har måske en mere fundamental betydning, idet mange af de ke­ miske reaktioner der finder sted i den menneskelige organisme – både ønskede og uønskede – kan være organokatalytiske. En større forståelse for organokatalyse kan måske føre til en ny forståelse for både naturlige og ikke-naturlige kemiske processer i mennesker.

15

c a r l s b e r g f o n d e t

f i g u r 7. Organokatalytisk serie af reak­ tioner. Først reagerer to aldehydmolekyler (røde) med et brom­ holdigt molekyle og brintoverilte (grønne), dernæst reagerer de med nitroacetat (blå). Alle disse molekyler sættes sammen på den rigtige måde ved hjælp af en organokatalysator (sort) til de to molekyler i midten. Disse kan let omdannes til det sidste molekyle, som tilhører en klasse af moleky­ ler der er nødvendige for at styre neuron-aktiviteten i hjernen.


II

naturens tankelæser

af lektor emeritus, dr.phil. dan ch. christensen

Til forberedelse af hundredårs jubilæet for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen nedsatte Videnskabernes Selskab i 1920 et udvalg under Niels Bohrs ledelse. Et re­ sultat af udvalgets arbejde blev udgivelsen af hovedparten af Ørsteds Naturvidenskabelige Skrifter introduceret af vi­ denskabshistorikeren dr. Kirstine Meyer. Hendes udvalg er foretaget med stor omhu og hendes biografiske introdukti­ on vidner om en dyb indsigt i Ørsteds karriere, bl.a. belyst af hans omfattende korrespondance med internationale naturvidenskabsmænd, som samtidig var under udgivelse ved M.C. Harding (Correspondance de H.C. Örsted avec divers savants, bd. 1-2) – alt bekostet af Carlsbergfondet. Disse publikationer har nu i snart hundrede år udgjort det primære trykte materiale for enhver, der har ønsket at sæt­ te sig ind i Ørsteds videnskabelige liv og værk. Denne videnskabshistoriske tilstand er imidlertid – fore­ kommer det mig – kritisk af to grunde. For det første bi­ drager udgivelsen af Ørsteds Naturvidenskabelige Skrifter til en skævvridning af hans indsats, idet hans æstetiske, fi­ losofiske, politiske og pædagogiske forfatterskab (Samlede og Efterladte Skrifter, bd. 1-9) isoleres og ignoreres, skønt det var en væsentlig del af Ørsteds selvforståelse at se na­ turvidenskab og kunst som to veje, ad hvilke man kunne nærme sig det samme mål. Derfor lagde han stor vægt på at få oversat Aanden i Naturen til engelsk og finde en bri­ tisk forlægger. Hans Christian overskred også sit naturvi­ denskabelige stillingsområde, da han efter at hans bror, ju­ risten Anders Sandøe, af Frederik VI blev tvunget ud af den offentlige debat, påtog sig at være talerør for deres fælles

J.A. Jerichau (1816-1883), bronzestatue af H.C. Ørsted (HCØ) opstillet i H.C. Ørstedsparken, Kbh. I 1861 foranstaltede en komité bestående af digteren H.C. Andersen, naturforskeren G. Forchhammer, grosserer O.B. Suhr og gehejmeråd F. Tillisch en indsamling af frivillige bidrag til opstilling af et Ørstedmonument. Komitéen henvendte sig straks til Jerichau, hvis før­ ste udkast opererede med et reliefsmykket fodstykke med en fremstilling af naturens underjordiske kræfter og nogle antikke, allegoriske kvindeskikkelser og som kronen på værket en portræt­statue af fysikeren HCØ iført græsk chiton. Komitéen forkastede imidlertid Jerichaus klassicistiske udkast og forlangte en moderne naturvidenskabsmand iført samtidig klædedragt. Jerichaus nye udkast viser HCØ i docerende positur med en magnetnål på et podium, ved hvis fod er anbragt et galvanisk apparat. I hænderne holder Ørsted to ledninger til apparatet, og i samme øjeblik de to ledninger forbindes, får den elektriske kraft magnetnålen til at give et udslag. Foto: DCC

16


17

c a r l s b e r g f o n d e t


syn på retsstat og menneskerettigheder. Glemmes må heller ikke hans pædagogiske indsats som universitetslærer og folkeoplyser samt hans betydning som kulturperson­ lighed og smagsdommer på litteraturens felt. For det andet var den videnskabshistoriske tolkning af Ørsteds placering på slagmar­ ken mellem Kants kritiske filosofi, Schellings naturfilosofi, fransk præpositivisme og britisk empirisme forholdsvis ureflekteret. Kirstine Meyer lå under for tidens anti-me­ tafysiske tendens til at droppe erkendelsesteoretiske overvejelser og anså den eneste rigtige videnskabelige metode for at være den, der bygger på umiddelbare sanseind­ tryk og eksperimenter. På denne baggrund anså hun den ungdommelige Ørsted for at være hildet i romantiske vildfarelser. Om det var Kant eller Schelling, der fordrejede hans hoved, tog hun ikke så nøje – de var i hendes øje nærmest to alen af ét stykke. Heldigvis – mente hun – besindede han sig og tog med tiden ved lære af de sobre fran­ ske præpositivisters videnskabssyn, og derved blev vejen banet for hans opdagelse af elektromagnetismen. Med denne tilgangsvinkel bliver det umuligt at forstå, at Ørsted optrådte som pioner for Kants kritiske filosofi, at han modsat Steffens distancerede sig såvel fra tysk Naturphilosophie som fra det franske videnskabsakademis mekaniske og matematiske fysik. Endvidere, at Ørsted allerede som student stillede sig i oppositi­ on til den etablerede visdom, og med sin epokegørende opdagelse af den i franske øjne uopdagelige elektromagnetisme i 1820 leverede det største enkeltbidrag til splittelsen af det franske videnskabsakademi, som førte til Laplaces fald. Det bliver også umuligt at forstå Ørsted som den naturvidenskabsmand overhovedet, der med sin opdagelse på den mest frugtbare måde lod sig inspirere af Kants kritiske filosofi. Det har derfor været min ambition at studere kildematerialet til Ørsteds biografi påny med henblik på dels at genforene ham som fysiker og kulturpersonlighed dels at forstå hans krogede vej til den sensationelle opdagelse. Den ”genforenede” Ørsted er et andet menneske end den opdelte person, vi kendte. Undersøgelsen af kildematerialet har givet os indblik i en splittet søskendeflok. Tidli­ gere kendte vi kun det varme og livslange forhold til Anders. Nu ved vi, at forholdet mellem de to brødre tillige bundede i et livsvarigt filosofisk fællesskab, og at de øvrige, yngre brødre på hver sin måde var familiens sorte får. Niels var anklaget for mord på en officer og måtte gå i eksil, Jacob bedrog deres far, så han måtte sælge apoteket i Rudkøbing for at indfri gælden, mens Hans Christian og Anders tog hans uforsørgede børn i pleje. Mathilde Ørsted, som udgav faderens, H.C. Ørsteds breve, har forsøgt at hemmeligholde hans ungdoms forlovede, Sophie Probsthein, ved at slette hendes navn og lange passager i de breve, Ørsted skrev til hende på sin udenlandsrejse. Det er dog ikke lykkedes for Mathilde at slette alle spor, ligesom også de afsnit af Ritters breve, der ifølge en bornert, victoriansk moralopfattelse var for private til offentliggørelse, er udeladt af Hardings brevudgave. Vi har derved fået et nærmere indblik i Ørsteds per­ sonlighed, uden at denne ny viden på mindste måde slår skår i hans karakter – eller rettere i vort billede af ham. Gennem en dyberegående undersøgelse af de erkendelsesteoretiske forudsætninger, der førte til Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen, er det måske blevet tydeligere, at bedriften ikke beroede på en tilfældighed, som onde tunger har påstået. F.eks. be­ mærkede den tyske videnskabshistoriker Wilhelm Ostwald ironisk: “Naturen hvisker undertiden på den mest absurde måde sine hemmeligheder ind i forskerens øren”. En sådan hvisken, mente han, førte tilfældigt til Ørsteds held. Genialitet var der ikke tale

18


Oxford University Museum havde plan­ lagt, at Ørsted-statuen skulle hugges i marmor af A. Monro og betales af dron­ ning Victoria ligesom alle de øvrige, men billedhuggeren måtte opgive, da han ikke havde noget forlæg og ikke kunne få fat på Ørsteds dødsmaske. Det var ikke så besynderligt, for rekvisitionen var sendt til Sverige! Monro havde imidlertid alle­ rede fået udbetalt et forskud, så kontrak­ ten med ham fra 1859 førte til langvarig strid, og først efter stor ståhej blev statu­ en opstillet i 1885. Iflg. museets arkivali­ er er Ørsted-statuen modelleret af en vis K. Jobhen, hvilket imidlertid er en skø­ desløs britisk læsning af danske gotiske bogstaver. Statuen skyldes J.A. Jerichau (1816-1883), som fik til opgave at mo­ dellere og støbe bronzestatuen til opstil­ ling i Ørstedparken, hvor den blev afslø­ ret i 1876. Da brygger J.C. Jacobsen i 1885 blev opmærksom på problemet med at forfærdige en Ørsted-statue til univer­ sitetsmuseet i Oxford, sørgede han for, at et ikke benyttet udkast i ler blev købt fra Jerichaus dødsbo og sendt til Oxford. Foto: Oxford University Museum.

19

c a r l s b e r g f o n d e t


om. Modsat har jeg prøvet at vise, at Ørsted sammen med sin ven Ritter, og senere alene, målrettet forfulgte en af Kants fundamentale ideer ved hjælp af en række tanke­ eksperimenter, der til sidst bekræftede dem – stik imod flertallets forventninger. Måske er det også blevet tydeligere, at Ørsteds modvilje mod at udtrykke fysikkens love ved hjælp af matematik ikke skyldtes en principiel uvilje mod eller uformåenhed over for matematik, for Ørsted nærede store forhåbninger til, at hans protegé H.G. v. Schmid­ ten ville kunne konstruere en ny dynamisk matematik. Nej, det var Ørsteds – og Fara­ days og senere til dels Einsteins – ideal, at fysikkens love skulle kunne formuleres og visualiseres sprogligt, da de iklædt matematiske ligninger ville unddrage sig forståelse hos alle andre end de få, der færdes hjemmevant i matematikkens reservat. Ørsteds karriere som universitetslærer kan tjene som et lærestykke til efterfølgelse for de læsere, der ligesom biografiens forfatter fornemmer, at den danske universitetsver­ den befinder sig i en bølgedal svarende til den, Ørsted mødte, og som han så glimrende bidrog til at løfte den ud af. For det første førte han studenterne helt frem til forsk­ ningsfronten, så de følte sig som aktive og selvstændige medarbejdere i hans dynami­ ske projekt. Han gav alle – studenter og kolleger – fuld frihed til at forfølge egne ideer, og sørgede for at give dem kvalificeret modstand, evt. ved at skaffe dem stipendier til forskningsophold i udlandet. Brødstudier og nulforskere interesserede ham ikke. Det var engagementet i forskningsprocessen, der gjorde Universitetet til rammen om et fællesskab – om en slags gudstjeneste, for der var fra naturens side en hensigt med menneskelivet, den nemlig at enhver skal gribe sit talent og bringe det til fuld udfol­ delse. Det ville da være en selvmodsigelse at lade det gå til spilde og nøjes med at bruge læreren til at lære, hvordan man består eksamen med mindst mulig anstrengelse. For det andet beklikkede han aldrig nogen. Han var realistisk nok til at indse, at akade­ misk skadefryd og jantelov ikke kan udryddes ved at hænge kolleger ud, men ved at inkludere dem i fællesskabet og give dem et medansvar. Med hans internationale be­ rømmelse fulgte en autoritet, som hjalp ham til at fremme naturvidenskabernes akade­ miske placering og hæve den lærde republiks indflydelse på den offentlige opinion. Ørsteds tværfaglige bredde og engagement var imponerende. I en tid, hvor det gjaldt om at skaffe naturvidenskaberne indpas på Universitetet, gjaldt det for ham om at overbevise de allerede etablerede professorer om, at naturvidenskab ikke var en trus­ sel, men en gevinst for deres fag. I den ånd holdt han forelæsninger for malereleverne på Akademiet for de Skiønne Kunster om lys- og farveteori. Det var uomgængelig vi­ den for landskabsmalere, og de emner vidste Ørsted mere om end Eckersberg. Fore­ læsningerne fandt sted i Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) – en slags forlø­ ber for Folkeuniversitetet, og Guldalderens store malere og andre lægfolk nød godt deraf. I det nittende århundrede var Europa opdelt i en række rivaliserende, nationale natur­ videnskabelige forskningsmiljøer, som i dag stort set er opslugt i et internationalt forskningsforum. Jeg har gjort en del ud af at skildre forskellene mellem disse natio­ nale miljøer og Ørsteds reaktion på dem. I Danmark fik han kun meget begrænset re­ spons på sin indsats. Og skønt hans opdagelse straks gjorde ham til en feteret skikkelse overalt, hvor han viste sig, er udlandets kendskab til hans biografi i dag beskedent. Måske afspejler hans statue i The Oxford Natural History Museum meget godt hans internationale status. Han rangerer blandt de ypperste, men fremstår alligevel som en outsider af anden karat.

20


Constantin Hansen (1804-1880): Et selskab af danske kunstnere i Rom, 1837. Alle kunstnerne havde været tilhørere ved HCØs naturvidenskabelige forelæsninger. I billedets centrum lufter Gottlieb Bindesbøll (1800-1856), HCØs rejsefælle, her med tyrkisk fez, sine æstetiske stand­ punkter, og han har åbenlyst sine kammeraters fulde opmærksomhed. T.v. Constantin Hansen selv, der sammen med Bindesbøll havde været på en rejse til Grækenland – æstetikkens moder­ land – og Det osmanniske Rige og derfor kendte beretningen. I vinduet lytter Albert Küchler (1803-1886) og Ditlev Conrad Blunck (1799-1854), mens Wilhelm Marstrand (1810-1873) ser ud på landskabet. Martinus Rørbye (1803-1848) sidder i døråbningen og kigger dybt i kaffe­ grumset, mens Jørgen Sonne (1801-1890) sidder på bordet og puffer på sin lange pibe. Bertel Thorvaldsen (1768-1844) er måske erstattet af en hund på stolen t.h. Foto: SMK.

21

c a r l s b e r g f o n d e t


III

s t u d i u m a f m a s s e ua f h æ n g i g e isotopeffekter i atmosfæriske ox y g e n f o r b i n d e l s e r :

f r a d e t m o l e k y l æ r e n i v e au til globale klimaforandringer af postdoc, ph.d., karen feilberg, d e p a r t m e n t o f c h e m i s t r y, university of california, berkeley

Den menneskelige påvirkning af jordens atmosfære og de deraf følgende klimaforandringer er et omdiskuteret pro­ blem. De seneste 200 år, siden industrialiseringen, er ud­ ledningen af kuldioxid (CO2) samt en række andre stoffer i atmosfæren blevet kraftigt forøget fra industri, landbrug og så videre. De såkaldte drivhusgasser, CO2, CH4, N2O, H2O og andre, bidrager til jordens varmebalance og bevir­ ker, at vi har den livsnødvendige overfladetemperatur. æn­ dringerne i deres koncentrationer og dermed i varmeba­ lancen viser sig at have vidtrækkende konsekvenser. Senere har indførelsen af drivgasserne ført til en udledning af ha­ logenholdige forbindelser til atmosfæren, hvor man ved at de bidrager til at nedbryde ozon (O3) i stratosfæren. Dette har ført til det velkendte ozonhul over Antarktis. Man har siden ved hjælp af Montreal protokollen med held kunnet reducere udslippet af disse gasser, hvilket har bremset den negative udvikling for ozonlaget. Et af de vigtigste redskaber til at studere effekterne af mil­ jøpåvirkninger i atmosfæren er store atmosfæremodeller, der forsøger at inkorporere alle fysiske og kemiske meka­ nismer i atmosfæren: kemi, nedbør, vind, indstråling, transport for så præcist som muligt at modellere effekterne af ændringer i koncentrationerne af forskellige stoffer i at­ mosfæren. Sådanne modelberegninger danner basis for blandt andet anbefalingerne i rapporterne om globale kli­ maforandringer fra FNs Klimapanel (IPCC). Kvaliteten af modelresultaterne afhænger helt af præcise data for kilder og de feedback-mekanismer, der styrer koncentrationer af drivhusgasser, klimaforandringer og deraf følgende æn­ dringer i koncentrationer. Det kræver nøjagtig viden om størrelsen og lokaliteten af udslipskilder, samt viden om hvordan disse har ændret sig over tid. En metode til at spore drivhusgassernes kilder er at udnytte det faktum, at mange vigtige sporgasser i atmosfæren har en unik isotopsammensætning. Mange af drivhusgassernes kilder har en unik isotopsignatur, og de processer stofferne gennemgår i atmosfæren kan ændre forholdet mellem de forskellige isotoper i molekylerne. For eksempel har kul­ stofholdige stoffer, der stammer fra fossile brændsler som olie og kul, et relativt lavt indhold af 13C og intet indhold af 14C, og dette lave indhold vil man kunne observere i CO2prøver og dermed konstatere hvor de stammer fra. CO2 fra planter har derimod en helt anden signatur. Målinger af isotopsammensætningen af forskellige stoffer er også et vigtigt redskab til at studere atmosfærens udvikling over tid. Ved at studere indholdet af 18O i is fra iskerneboringer

22


kan man sige noget om temperaturen på det tidspunkt prøven stammer fra, idet fordampningsprocessen påvirker isotopsammensætningen afhængigt af temperaturen. Ligeledes kan man studere isotopsammensætningen i driv­ husgasserne CH4, N2O og CO2 opsamlet i luftbobler i iskerner og dermed opnå viden om tidligere koncentrationer og kilder til disse. Isotopsammensætningen af et molekyle påvirker molekylets fysiske egen­ skaber såsom masse og nulpunktsenergi. Disse ændringer påvirker moleky­ lets reaktionshastigheder og fotolysehastigheder, hvilket ændrer isotopfor­ delingen i forhold til stoffets kilder i både reaktanter og produkter. Dette gi­ ver sporgasser som O3, CO2, CH4, N2O og CO i atmosfæren en unik isotop­ signatur i oxygen, der sammen med kildesignaturen benyttes til at spore de­ res kilder, og hvilke processer de har gennemgået. Oxygen på jorden består af 99.762% 16O, 0.2% 18O og 0.038% 17O. Generelt er isotopeffekten mas­ seafhængig, således at berigelsen af 17O relativt til 18O er bestemt af den rela­

23

c a r l s b e r g f o n d e t

f i g u r 1. Forholdet mellem 17O og 18O er masse­ afhængigt i blandt andet atmosfærisk O2, regnvand og i bjergarter på jorden og månen. Disse falder på en linie med hælding 0.52 målt i forhold til en isotop­ standard. En del atmosfæriske oxygen­ forbindelser udviser dog et udsædvanligt indhold (d) af 17O og 18O, der falder uden for den masseafhængige linie. Det samme er observeret for primitive meteoritter. Kilde: M. Thiemens, Annu. Rev. Earth Planet. Sci., 34, 217-262 (2006).


tive masseforskel mellem isotoperne og vil falde på en linie med en hældning på 0.52 (figur 1). Men for visse stoffer, bl.a. O3 og CO2, ser man effekter der afvi­ ger fra dette princip og i nogle tilfælde er usædvanligt store. Målinger på atmo­ sfærisk O3 har vist store og omtrent ækvivalente berigelser på omkring 10 % i 17 O og 18O relativt til den atmosfæriske ilt, som det dannes fra. Dette er usæd­ vanligt, da man normalt ville forvente en lille negativ masseafhængig berigelse i størrelsesordenen 1-2‰ ud fra masseforskellen alene. For O3 opstår den usæd­ vanlige, masseuafhængige isotopeffekt i ozondannelsesreaktionen, som begyn­ der med dannelsen af oxygenatomer ved fotolyse af O2 og afsluttes med fjernel­ sen af overskydende reaktionsenergi (\#) ved kollision med et tredjelegeme (M): O + O2 + M ® O3# + M ® O3 + M# (1)

En fuld, kvantitativ forståelse af denne usædvanlige effekt på molekylært ni­ veau foreligger endnu ikke, og modeller kan indtil videre ikke reproducere disse observerede berigelser. Ozon spiller en vigtig rolle i stratosfæren hvor det ab­ sorberer skadelig UV-stråling, men det er også en kilde til andre reaktive oxy­ gen-forbindelser i hele atmosfæren og en vigtig bestanddel af fotokemisk smog. Den usædvanlige isotopsignatur kan udnyttes i atmosfæriske modeller til at be­ skrive ozonkemien og spore oxygenforbindelser, men det kræver isotop-speci­ fikke reaktionshastighedskonstanter samt kendskab til temperatur- og trykaf­ hængigheden af disse. CO2 i stratosfæren er ligeledes usædvanligt beriget i 17O og 18O i forhold til troposfærisk CO2. Det antages at isotopberigelsen i O3 kan overføres til CO2 og andre stoffer ved kemiske reaktioner, men en fyldestgøren­ de mekanisme for en sådan proces mangler, og modeller kan ikke reproducere isotopberigelserne i atmosfærisk CO2. En oxygen-signatur for CO2 vil være et effektivt supplement til 13C-signaturen til at spore kilder til CO2. Igangværende studier på University of California, Berkeley omhandler tempe­ ratur- og trykafhængigheden af ozondannelsesreaktionen. Ozon dannes under kontrollerede forhold i laboratoriet ved forskellige temperaturer og tryk og med forskellige tredjelegemer i reaktionskammeret (jvf. ligning (1)). Det obser­ veres, at de usædvanlige berigelser i ozon reduceres når trykket såvel som tem­ peraturen forøges. Disse data danner basis for empirisk at inkorporere tempe­ ratur- og trykafhængighed i en atmosfærisk model, der bruges til at modellere oxygenholdige gasarter i stratosfæren. Hermed kan man opnå en bedre model­ beskrivelse af den usædvanlige berigelse i CO2. I samarbejde med forskere på Academia Sinica, Taiwan studeres effekten i ozon for to isotop-specifikke syste­ mer, 16O + 18O 18O og 18O + 16O16O, ved hjælp af eksperimenter med krydsede molekylstråler. Forskelle mellem disse to systemer vil bidrage til forståelsen af den grundlæggende mekanisme for den usædvanlige isotopeffekt i ozondannel­ sesprocessen. I sidste ende vil man kunne bruge isotopsignaturen i oxygenfor­ bindelser til at spore disse stoffers vej gennem atmosfæren. Man har med succes udnyttet isotop-signaturer for stoffer som N2O og CH4 til at modellere ændrin­ ger for disse gasarter, og målet er at O3 og CO2 skal beskrives ligeså godt i glo­ bale klimamodeller.

24


f i g u r 1. Isotopsammensætningen af atmosfæriske gasser i den øvre troposfære og i stratosfæren kan måles med spektroskopiske metoder eller ved prøve­ opsamling med balloner eller fly. På billedet ses NASA’s ER-2 forskningsfly som blandt andet bruges til at studere ozon over antarktis. Her er ER-2 på mission over Rocky Mountains. Kilde: www.nasa.gov

25

c a r l s b e r g f o n d e t


IV

hvem er nielsen?

e n i n t ro d u k t i o n t i l k o m m u n i s t e n og modstandsmanden børge houmann af historiker morten møller

Hvem var modstandsbevægelsens vigtigste aktør? Hvem påtog sig det største, det mest omfattende arbejde i bevæ­ gelsens ledende organer i årene 1941-45? Giver det over­ hovedet mening at forsøge en sådan kvantificering? Frihedsrådets måske kendteste ansigt, Mogens Fog, kaste­ de sig ud i øvelsen, da han efter krigen udtalte: ”Hvis man skulle pege på en mand, der efter min mening mest alsidigt har betydet noget for modstandsbevægelsen, så er manden Børge Houmann – selvom hans stilfærdighed gør, at hver­ ken han eller andre har talt så meget om det.” Børge Houmann (1902-94) er den sidste af de centrale skikkelser fra Danmarks Frihedsråd, som endnu ikke er biograferet. Det kan kun undre. Under dæknavnet ”Niel­ sen” blev han i modstandskredse kendt for sin imponeren­ de security, som betød, at han i modsætning til mange an­ dre modstandsfolk forblev på fri fod under hele besættel­ sen. Ved befrielsen var det på trods af næsten to års arbejde i Frihedsrådet kun få af rådets medlemmer, som kendte ”Nielsens” virkelige identitet. Da Mogens Fog i oktober 1944 blev arresteret af Gestapo og kom under hårdhændet behandling i det berygtede Shell­ hus, var et af forhørenes tilbagevendende emner Frihedsrå­ dets sammensætning. Gestapo var på dette tidspunkt godt orienteret om rådsmedlemmernes rigtige navne, men ét alias havde man endnu ikke haft held til at identificere. Forhørs­ lederen spurgte derfor Mogens Fog: ”Hvem er Nielsen?” Han fik ikke noget svar.

det kongelige bibliotek

Børge Houmann blev født i Fredericia i 1902, men flyttede tidligt med familien til England, hvor han under Første Verdenskrig nåede at melde sig som frivillig britisk soldat i en alder af blot 16 år. Kun fredsaftalen i november 1918 hindrede ham i allerede på dette tidspunkt at stifte be­ kendtskab med krigens brutalitet. Senere rejste han tilbage til Danmark, blev i 1920’erne kommunist og i 1934 fuldtidsfunktionær i Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), hvor han især varetog parti­ ets forlagsvirksomhed og propagandistiske offensiv. Han var desuden aktiv i tidens antifascistiske arbejde og smug­ lede blandt andet danske pas til forfulgte kommunister i det nazistiske Tyskland. Under besættelsen tilhørte Houmann DKP’s illegale ledel­ se. Han repræsenterede partiet i Frihedsrådet og var en le­ dende kraft bag den tværpolitiske modstandsorganisation Frit Danmark, hvis navn Houmann selv foreslog. Han fun­ gerede desuden som politisk leder af modstandsgruppen

26


Børge Houmann slapper af under en ferietur til Stevns i 1947 sammen med den nære allierede fra modstandskampen, Mogens Fog. Skønt Houmann blev i DKP, da Fog i 1959 var med til at starte SF, forblev de venner livet ud. Modstandskampen havde skabt et fællesskab, som senere politiske uoverensstemmelser ikke kunne ødelægge.

BOPA (Borgerlige Partisaner) og var i det hele taget langt mere involveret i sabotage­ planlægning og andre ”praktiske” operationer end de øvrige medlemmer af Frihedsrå­ det. I modsætning til Mogens Fog og Frode Jakobsen gik Børge Houmann ofte med en cyankaliumampul i munden, klar til brug i tilfælde af arrestation. For som han senere formulerede det: ”Jeg vidste for meget om for meget – og for lidt om mig selv.” Efter krigen spillede Houmann en hovedrolle i DKP, og ikke mindst som chefredaktør på Land og Folk i årene 1945-55 var hans betydning markant på et tidspunkt, hvor det kommunistiske partiorgan en overgang var landets tredjestørste dagblad. Som chefredaktør og agitator i disse første og intensive år af Den Kolde Krig kombinerede Houmann høflighed og mildt væsen med et stærkt politisk engagement. Eller som Frit Danmarks redaktør, Kate Fleron, udtrykte det:

27

c a r l s b e r g f o n d e t


Børge Houmann taler i Fælledparken på Grundlovsdag den 5. juni 1945. Præcis en måned forinden kunne han efter knap fire års illegal tilværelse i København endelig stå frem i et frit Danmark og afsløre, at han var identisk med Frihedsrådets diskrete ”Nielsen”.

Den 86-årige Børge Houmann holder en takketale, da han i juni 1988 modtager Martin Andersen Nexø Prisen på forlaget Vindrose. To år senere udgav han sin erindringsbog Kommunist under besættelsen, og vennen Hans Hertel spurgte stilfærdigt i Politiken: ”Hvor mange skriver deres bedste bog som 88-årig?”

28


”Når Houmann holder valgtale, er det med en besk indig­ nation og med en voldsomhed i angreb og krav, der står i forbløffende modsætning til ’Nielsens’ optræden [under besættelsen], der havde sin styrke og sin charme i hans ro, i hans få, men velgennemtænkte bemærkninger, der var ud­ tryk for en usædvanlig respekt for de øvrige tilstedeværen­ des meninger. Kun sjældent lynede hans lidenskab som et sværd gennem luften. Var det virkelig en kommunist, den­ ne distingverede herre, der lignede en kontorchef i et mini­ sterium, og som talte så dæmpet og velovervejet?” Houmann blev efter en af mange stridigheder i DKP afsat som chefredaktør i 1955, men på trods af en ydmygende behandling blev han i partiet, da hans venner Aksel Larsen og Mogens Fog i 1958 brød ud og dannede SF. Han havde siden sin ungdom haft en levende interesse for litteratur, udgivet sin første digtsamling som 19-årig og oversat såvel Walt Whitman som James Joyce. Fra og med 1960’erne vendte han tilbage til litteraturen og blev blandt andet kendt som landets førende Martin Andersen Nexø-forsker og udnævnt til æresdoktor i både København og DDR. Houmanns forfatterskab i den sidste del af hans tilværelse var på trods af helbredsproblemer af et imponerende om­ fang. Han skrev en række bøger og var desuden redaktør på talrige antologier og kildesamlinger om både historiske og litterære emner, flere af dem udgivet på hans eget forlag Sirius. I en alder af 88 år udgav han i 1990 den særdeles velskrevne, men også særdeles selektive erindringsbog Kommunist under besættelsen, som giver et unikt indblik i det illegale liv under krigen. På det tidspunkt var der gået næsten 70 år siden hans litterære debut i 1920’ernes Kø­ benhavn. Frode Jakobsen og Mogens Fog er tidligere blevet biogra­ feret. Nu er turen kommet til Frihedsrådets tredje og mere diskrete, men bestemt ikke mindre interessante hovedper­ son. ”Det er ikke til at vide, hvad nutidens flittige granske­ re af arkiver fra fortiden vil finde frem til af forklaringer,” skrev Børge Houmann spydigt kort før sin død. ”De vil sikkert berede os, der gennemlevede perioden, en del over­ raskelser både med hensyn til, hvad vi gjorde, og hvad vi tænkte. På 50-60 års afstand og med støtte i papirer, som man selv udvælger, er der næppe grænser for overraskel­ sernes mangfoldighed.” Tilliden til historikernes evner kunne hos Houmann ligge på et meget lille sted. Ikke desto mindre må tiden nu være moden til, at hans eget liv udsættes for ”overraskelsernes mangfoldighed”.

29

c a r l s b e r g f o n d e t

børge houmann 1902: Født 26. marts i Fredericia 1909: Skolegang i England 1921: Litterær debut med digtsamlingen Opus 1 1927: Medlem af DKP 1934: Partifunktionær på fuld tid 1939: Medlem af DKP’s centralkomité 1941: Undslipper politiets arrestation af ledende kommunister og går under jorden 1942: Medstifter af modstandsorganisationen Frit Danmark og politisk leder af BOPA 1943: DKP’s repræsentant i Danmarks Frihedsråd 1945: Folketingsmedlem og chefredaktør på Land og Folk 1957: Stifter forlaget Sirius 1958: Afsættes fra alle poster i DKP 1973: Æresdoktor på Københavns Universitet på kildeudgivelsen Breve fra Martin Andersen Nexø 1988: Udgiver sidste del af mammutbiografien Martin Andersen Nexø og hans samtid 1990: Udgiver erindringerne Kommunist under besættelsen 1994: Dør 20. januar, 91 år gammel


d e t ro m e rs k e f o r u m i nomentum

Det Danske Institut i Rom gennemførte i årene 2007-2009, takket være bevilling fra Carlsbergfondet, et udgravnings­ projekt i den antikke by Nomentum, som ligger 21 km nordøst for Rom under den moderne by Casali di Menta­ na. Projektet fandt sted i samarbejde med de lokale arkæo­ logiske myndigheder, og størstedelen af arbejdskraften i felten blev leveret af studerende i klassisk arkæologi fra universiteterne i København og Århus. I løbet af fire udgravningskampagner er det lykkedes ikke blot at dokumentere en del af byens civile centrum, dvs. forum, hvor det politiske og religiøse liv udspillede sig i den antikke by, men også at få et indblik i dens historie over et langt tidsrum fra 500-tallet f.Kr. frem til middelal­ deren i 1100-tallet. To hovedfaser er dokumenteret før den romerske kejsertid (dvs. før 31 f.Kr.), hvoraf den tidligste kan dateres til 500-tallet f.Kr. (arkaisk tid) og omfatter for­ skellige bygningsrester, herunder en mulig helligdomsbyg­ ning. I den næste fase fandt udlægningen af forumpladsen sted, og de foreløbige resultater daterer denne til republi­ kansk tid (sandsynligvis 200-tallet f.Kr.) og viser, at den har været i brug op gennem kejsertiden og senantikken, med dertil hørende reparationer af selve belægningen.

a f m ag . a rt.

d e t m o d e r n e n o m e n t u m – c asa l i d i m e n ta n a

V

charlotte hollegaard steffensen, ph.d. birgit tang og cand.phil. christina trier

Efter 2. verdenskrig blev den moderne by Casali di Menta­ na anlagt direkte oven på resterne af det antikke Nomen­ tum, og i forbindelse med udgravninger til nybyggeri i 1940’erne fandt man rester af en belægning bestående af store kalkstensplader og en vejbelægning, som man mente måtte være henholdsvis fra byens forum og den antikke vej, Via Nomentana. Samme sted fandt man arkitektur- og skulpturdele, heriblandt en togastatue, som dateres til augustæisk tid, dvs. 31 f.Kr.-14 e.Kr., og et portræt af Ti­ berius, der var kejser 14-37 e.Kr. (figur 1). Men skønt der er gjort mange fund i Casali di Mentana, kendes disse kun fra mundtlige overleveringer samt en håndfuld fotografier, og langt de fleste af løsfundene fra området er gået tabt i dag. Denne mangel på videnskabelige udgravninger og do­ kumentation af de antikke rester, samt det fortsatte pro­ blem med den moderne bys ekspansion langs Via No­ mentana, gør Instituttets udgravningsprojekt til et pioner­ arbejde i bestræbelserne på at dokumentere, hvad der måtte være tilbage.

30


u d g r av n i n g s o m r å d e t

Det danske udgravningsområde ligger på en villagrund, som er del af et arkæologisk fredet område, der er lokalise­ ret få meter fra den boligblok, hvor man fandt de førom­ talte rester af forum og den antikke vej. På villaens nordsi­ de ligger desuden en allerede undersøgt kammergrav, som er dateret til slutningen af 400-tallet f.Kr. Gravens belig­ genhed så tæt ved eller direkte på forum er usædvanlig og tyder på, at den fik en religiøs funktion efter udlægningen af forum. Der er fundet et stort antal indskrifter i området, som viser, at Nomentum havde kulter for gudinderne For­ tuna, Victoria og Bona Dea samt for orientalske guddom­ me, og det er ikke usandsynligt, at der lå en helligdom for netop en af disse guddomme ved forum.

31

c a r l s b e r g f o n d e t

f i g u r 1. Plan over området med angivelse af den moderne bys parceller og udgravningstrencherne A og C.


u d g r av n i n g s r e s u l tat e r n e f i g u r 2. Trench As nordligste del med resterne af arkaiske bygninger fra 500-tallet f.Kr. under forums fundamenteringslag. Midt i billedet ses hjørnet af en bygning, hvis fundament er udført i tufblokke. Denne bygning blev nedrevet, og i stedet opførtes en rund struktur i travertin. Udgravningsfoto.

Resultaterne efter tre års udgravninger vil føje helt nye kapitler til byens historie og er betydelige inden for udforskningen af republi­ kanske forumpladser, eftersom der kun er få af disse udgravet uden for Rom, og eftersom der ofte kun graves i begrænset omfang om­ kring selve pladsen og sjældent under belægningen. De tidligste strukturer på stedet var resterne af kvaderstensfunda­ menter i tuf fundet i henholdsvis trench A og C 2,50 m under det moderne haveanlæg (figur 2, 3 og 4). Fundamenterne bestod af sto­ re tufblokke i størrelsen 0,70 x 0,50 x 0,40 m. I trench A udgjorde blokkene et hjørne, mens de i trench C fremstod som fire parallelle rækker. Hvilke bygninger, der stod på disse fundamenter, er uvist, men de må have haft en anselig størrelse at dømme efter den massive fundamentering. Den jord, der i trench A var lagt ned omkring blok­ kene i deres fundamentsgrøft, indeholdt keramik, som gør det muligt at datere bygningens opførelse til 500-tallet f.Kr. På et senere tids­ punkt, ligeledes i 500-tallet, blev en ny bygning opført øst herfor, hvorved fundamentet fra den tidligere bygning delvis blev ødelagt.

32


Resterne af den senere bygning består af tre store opretstående tra­ vertinplader, som danner et fundament i form af en runding eller en halvcirkel. Hvorvidt bygningen var rund eller U-formet, lader sig ikke afgøre uden yderligere udgravninger, men bygninger med denne udformning var på dette tidspunkt enten helligdomme eller grave, og det er muligt at denne bygning har haft forbindelse til den førnævnte kammergrav. Skriftlige kilder fortæller, at romerne i 338 f.Kr. gjorde byen til muni­ cipium, hvilket i praksis betød, at indbyggerne i Nomentum fik ro­ mersk borgerret og måtte betale skat til Rom og bidrage med folk til romersk militærtjeneste. Ellers havde byen i udstrakt grad selvstyre. Hvad dette rent fysisk fik af betydning for byen kan ses ved, at man i 200-tallet f.Kr. planerede et stort område i byen for at anlægge et fo­ rum. Terrænet på stedet var ujævnt, så de romerske ingeniører måtte f i g u r 3. Trench As nordligste del. Efter yderligere udgravning dukkede et indgangsparti med dørtærskel op, som hører til tufbygningen. Udgravningsfoto.

33

c a r l s b e r g f o n d e t

f i g u r 4. Trench C. De tidligste strukturer her udgøres af fire parallelle rækker af store tufblokke i farverne grå og rustrød. Blokkene er delvis blevet indbygget i den senere romerske kanal, som ses til venstre i billedet. Kanalen er dækket med bl.a. travertinplader. To af disse blev fjernet, så der kunne foretages indvendige undersøgelser. Udgravningsfoto.


f i g u r 5. Tagtegl. Stykket er sammensat af tre fragmenter og måler 22,5 x 19,5 cm. I forbindelse med templer var det almindeligt at udsmykke under­ siden af det nederste tagtegl, som hang ud over tagkonstruktionen og derfor var synligt for de forbipasserende. Dekorationen bestod af bemaling i farverne rød, hvid og sort. Motivet kunne være en zigzag, som det ses her, men også en mæander eller et kryds. Udgravningsfoto.

først planere området. Dette gjorde de med en blanding af jord og byggematerialer fra de bygninger, der i forvejen stod på stedet, og som blev ødelagt ved anlægsarbejdet. I det vigtigste af fyldlagene fandt vi blandt andet resterne af et tegl dekoreret med et zigzag-mønster i farverne sort, hvid og rød (figur 5). Lignende tegl er fundet i forbindelse med etruskiske templer i det mellemitaliske område. Laget indeholdt også en stor bronzemønt med en fremstilling af en kammuslingeskal på den ene side, og på den anden ses en caduceus, som er den heroldstav gudernes sendebud Mercur afbildes med. Mønten kan dateres til perioden ca. 300-250 f.Kr. og er sammen med det øvrige materiale med til datere anlæggelsen af forum til den mellemrepublikan­ ske periode, dvs. tidligst i løbet af 200-tallet f.Kr. (figur 6). Efter planeringen blev pladsen belagt med et 0,30 m tykt lag af kalk og flodsten, som dannede underlag for de store rektangulære travertinplader, der udgjorde belægnin­ gen på forum. Til vor store glæde fandt vi to intakte plader

34


f i g u r 6. Romersk mønt i bronze af typen aes grave sextans, fra perioden ca. 300­250 f.Kr. Diameteren er ca. 4 cm og vægten ca. 53 gram. På møntens ene side ses topstykket til guden Mercurs stav. Udgravningsfoto.

35

c a r l s b e r g f o n d e t


f i g u r 7. Forum. Pladsen var fundamenteret med flodsten og belagt med store travertinplader, hvoraf to intakte er tilbage. Man ser tyde­ ligt sporene efter de plader, som er blevet fjernet for at blive genanvendt i senere tiders bygninger. Udgravningsfoto.

på deres oprindelige plads placeret op ad hinanden samt fem øvrige fragmenter i umiddelbar nærhed heraf (figur 7 og 8). De intakte plader måler ca. 1,24 x 0,62 x 0,20 m. De øvrige fo­ rumplader var blevet fjernet for at indgå i senere tiders byggerier, men der hvor pladerne hav­ de ligget, var det ved omhyggelig udgravning stadig muligt at fremdrage aftrykkene af de en­ kelte pladerækker. I trench C var det mest spektakulære fund en fuldstændig bevaret kanal til afledning af regn­ vand (figur 4). Kanalen er udvendigt bygget af romersk beton, mens de indre vægge er byg­ get af uregelmæssige tufblokke og enkelte sandstensblokke. Den måler indvendigt 0,37 m i bredden og mindst 1,14 m i højden. Kanalen er dækket af sandstens- og travertinplader, og de sidstnævnte stemmer både størrelses- og niveaumæssigt overens med forumpladerne i trench A. Kanalen indgik derfor med stor sandsynlighed i forumanlægget. I de efterfølgende århundreder blev det antikke forum gradvist plyndret for sine travertinpla­ der, og beboelser af mindre permanent karakter blev opført. Den tidligst dokumenterede øde­ læggelse er en stor og dyb nedgravning i det sydøstlige hjørne, dateret til mellem 400 og 700 e.Kr. (figur 7). Ifølge overleveringen blev Nomentum ødelagt af longobarderne i 700-tallet e.Kr., men om denne ødelæggelse var total, eller om der var tale om en gradvis affolkning, er uvist. Nomentums forum, eller resterne heraf, var i hvert fald forsat synligt og i brug helt frem til middelalderen i 900- og 1000-tallet e.Kr. Herefter lå pladsen tilsyneladende ubenyttet hen og blev langsomt dækket af jord, som blev vasket ned fra det nærliggende højdedrag Montedoro. Fra og med det tidlige 1100-tal e.Kr. blev området atter frekventeret. I den nord­ lige del af trenchen var der en stor nedgravet affaldsgrube med en diameter på knap 3 m, som var fyldt med keramik af enhver slags lige fra det finere bordservice til de grovere kogekar samt forskellige dyreknogler, heriblandt et hestekranium (figur 3 og 7). Den store variation i materialet tyder på, at der lå en beboelse i nærheden.

36


I en efterfølgende fase blev terrænet hævet med 0,40 m, og der opførtes en bygning, hvis fundament kun er synligt i vestprofilen i den nordlige del af trench A. En af­ faldsdynge i trenchens nordøstlige hjørne stammer fra samme periode. Hvad angår senere aktivitet på stedet, ved man fra skriftlige kilder, at der senest i 1500-tallet lå en lille kirke, Santa Maria in Via, ved kammergraven, der blev om­ dannet til et kapel i denne forbindelse. Kirken blev tilsyneladende afløst af en villa rustica (landejendom), som ses på et foto fra 1930erne, og som så igen blev erstat­ tet af den moderne villa i 1950erne. Aktiviterne i moderne tid har også efterladt sig arkæologiske spor, idet der i trench A under den moderne villas planeringslag er fundet seks lange plantegrøfter, som gennemskar middelalderfladerne. nutid – fremtid

Med sin tætte beliggenhed på Rom var Nomentum en naturlig del af storbyens op­ land og blandt dennes leverandører af fødevarer. Egnen omkring Nomentum er rig på fund af antikke landbrugsejendomme, og flere antikke forfattere omtaler den høje kvalitet af den vin, der blev produceret i området. I dag er byen rent fysisk nærmest vokset sammen med Rom, og produktionen af afgrøder til Rom er blevet erstattet af lokale småerhverv. Det er vort håb, at de danske udgravningsresultater vil danne grundlag for fremtidige udgravninger i byen, som vil kunne belyse andre aspekter af det antikke Nomentum.

37

c a r l s b e r g f o n d e t

f i g u r 8. Trench A set fra vest. Udgravningsholdet er i færd med at afrense resterne af forumpladsen. Udgravningsfoto.


VI

et landsdækkende laboratorium

af professor, dr.oec.publ. jean-robert tyran, ø ko n o m i s k i n s t i t u t, k ø b e n h av n s u n i v e rs i t e t

Eksperimenter er en nylig tilføjelse til økonomens værk­ tøjskasse. For bare femogtyve år siden kunne man læse i den førende lærebog på grunddelen i økonomi, at ”Øko­ nomer (desværre) … ikke kan foretage kontrollerede eks­ perimenter på samme måde som kemikere og biologer, for de kan ikke nemt kontrollere andre vigtige faktorer. Lige­ som astronomer eller meteorologer må de stille sig tilfredse med mestendels at observere.” I løbet af de sidste årtier har man imidlertid udviklet eksperimentelle metoder, som eg­ ner sig til at undersøge økonomiske problemstillinger, og man har fundet metoder til at ”kontrollere andre vigtige faktorer”. Det vil sige, at man har formået at kontrollere reglerne for interaktion. Især har man formået at kontrol­ lere agenternes incitamenter ved at betale deltagerne af­ hængigt af deres valg i eksperimentet, som dermed får re­ elle konsekvenser for deltagerne. I dag er vi således i stand til at afprøve økonomiske teorier i laboratoriet og isolere kausale effekter, som ikke kan isoleres ”ude i marken”. På baggrund af disse fremskridt blev ovennævnte citat for femten år siden i den opdaterede udgave af lærebogen er­ stattet med følgende: ”Eksperimentel økonomi er en spæn­ dende ny udvikling”. Eksperimentel økonomi har i mel­ lemtiden opnået stor anerkendelse, og i 2002 blev Nobel­ prisen i økonomi tildelt to af områdets pionerer. Selvom laboratorieeksperimenter har vigtige fordele, har de også ulemper. I et standardeksperiment bringes stude­ rende til laboratoriet. Studerende har ikke megen erfaring som økonomiske agenter, så deres adfærd er muligvis ikke repræsentativ for befolkningen. Dertil kommer, at komplet anonymitet ikke kan opnås i laboratoriet (for de studeren­ de ved, at de interagerer med andre studerende, som de kan se). Endelig kan laboratoriemiljøet (som er et lokale med afskærmede computerpladser) opleves som uvirke­ ligt. For at afhjælpe disse ulemper har vi udviklet et nyt forsk­ ningsværktøj, der tillader os at ”bringe laboratoriet hjem i folks stuer” i stedet for at bringe deltagerne til laboratori­ et. Dette værktøj betyder, at vi kan foretage økonomiske eksperimenter med danskere fra alle samfundslag. I denne forstand har vi skabt et landsdækkende laboratorium. Det landsdækkende laboratorium har to essentielle elementer. For det første foretager vi kontrollerede eksperimenter via internettet, hvilket gør det muligt for folk at deltage i vores eksperimenter i velkendte og helt anonyme omgivelser fra deres egen computer hjemme i stuen. For det andet samar­ bejder vi med Danmarks Statistik om rekrutteringen og

38


2) Hver deltager lægger et beløb mellem 0-50 kr. i fællespuljen 50 kr.

43 kr. 0 kr.

7 kr.

Fællespulje 90 kr. 17 kr.

0 kr.

33 kr.

50 kr.

Uddrag af instruktioner fra et interneteksperiment om samarbejde. Hver deltager får et startbeløb på 50 kr. og beslutter, hvor meget han eller hun vil beholde eller lægge i en fællespulje. Herunder: Beregning af deltagernes samlede indtjening. Fordi hver deltager får samme andel fra fællespuljen, tjener de deltagere, som har lagt mindst i fællespuljen (her den “gule” deltager), mest. De pengemæssige incitamenter modvirker derfor samarbejde i dette eksperiment.

5) Hver deltager modtager sin andel af fællespuljen 50 kr.

45 kr.

45 kr.

17 kr.

0 kr. 45 kr.

39

43 kr.

c a r l s b e r g f o n d e t

45 kr.


kan derfor invitere et repræsentativt udsnit af den danske befolkning til at deltage i vores eksperimenter. Dette samarbejde betyder også, at vi kan for­ binde de eksperimentelle data (dvs. deltagernes valg i et eksperiment) med de exceptionelt detaljerede registerdata, som man har i Danmark. Dette foregår helt anonymt, idet hver deltager logger på vores hjemmeside med et identifikationsnummer, som kun Danmarks Statistik ved, hvem tilhører. Når eksperimentet er overstået, sender vi data til Danmarks Statistik, som forbinder de eksperimentelle data med registerdata. Herved kan vi opnå kendskab til vores deltageres registrerede socioøkonomiske karakteristika uden nogensinde at vide hvem de er. Vi har brugt dette landsdækkende laboratorium (som vi kalder iLEE: inter­ net Laboratory for Experimental Economics) til at studere en række pro­ blemstillinger med høj økonomisk og social relevans såsom tillid og samar­ bejde, grådighed og generøsitet, retfærdighedsnormer angående ressource­ deling, afstemninger i store grupper samt følsomhed over for incitamenter på arbejdspladsen. Nedenfor berettes kort om et af disse studier. Vi har brugt et simpelt ’gruppesamarbejdsspil’ til at undersøge samarbejde i den danske befolkning. Vi beskæftigede os ikke her med institutionelle aspekter, som fremmer eller modvirker samarbejde, såsom bøder, skatter og subsidier (disse problemstillinger er allerede blevet undersøgt i talrige labo­ ratoriestudier). I stedet satte vi os for at finde ud af, hvem der samarbejder. Med andre ord belyser vi, hvilke individkarakteristika der øger sandsynlig­ heden for, at man samarbejder, selvom incitamenterne er ugunstige herfor, dvs. når klassisk økonomisk teori forudsiger, at folk ikke samarbejder. Vo­ res landsdækkende laboratorium er ideelt til formålet, fordi vi kan sammen­ holde adfærd i eksperimentet mellem danskere fra alle samfundslag. Blandt de godt 2.000 personer, som deltog i dette eksperiment, er der unge og gam­ le, rige og fattige, højtuddannede og ufaglærte, osv. En yderligere innovation i vores studie er, at vi har målt karakteristika, som økonomer indtil for nylig har interesseret sig meget lidt for. Vi har målt personlighedstræk (ved brug af en anerkendt test fra psykologien), risikopræferencer (ved brug af stan­ dardmål herfor), værdier og attituder (ved brug af standardspørgsmål fra det internationalt anvendte spørgeskema World Values Survey) og kognitive evner (ved brug af en anerkendt IQ-test). Samarbejdsspillets regler er illustreret i de viste billeder. Fire personer grup­ peres sammen tilfældigt. Gruppedeltagerne er anonyme, dvs. personerne ved ikke og vil aldrig finde ud af, hvem de andre er. Deltagerne får hver et startbeløb på 50 kr. Det eneste, som de hver især skal beslutte, er, hvor man­ ge af disse penge de ønsker at beholde, og hvor mange de ønsker at lægge i en fællespulje. Reglen (som deltagerne kender, når de træffer deres beslut­ ning) er, at det samlede beløb lagt i fællespuljen først fordobles og herefter fordeles ligeligt mellem alle fire deltagere. I billedeksemplet har den ”gule” deltager beholdt hele startbeløbet på 50 kr., og den ”blå” deltager har om­ vendt lagt hele beløbet i fællespuljen, mens de to andre deltagere har valgt at lægge noget af startbeløbet i fællespuljen og beholde resten selv. Der er lagt i alt 90 kr. i fællespuljen. Dette beløb fordobles til 180 kr. og fordeles ligeligt

40


Fra tidsskriftet Science, vol. 326, 2009, s. 535.

mellem de fire deltagere, som altså hver får 45 kr. (foruden det beløb, som de hver især valgte at beholde). Fordi alle får den samme andel fra fællespuljen, tjener den ”gule” deltager, som ingen­ ting bidrog til fællespuljen, mest (90 kr.), mens den ”blå” deltager, som bidrog med hele sit start­ beløb til fællespuljen, tjener mindst (45 kr.). De pengemæssige incitamenter for den enkelte mod­ virker altså samarbejde. Deltagere, som går op i indtjeningen for gruppen som helhed, vil deri­ mod ønske at samarbejde. At bidrage til fællespuljen er, hvad økonomer kalder efficient, idet hver krone, en deltager lægger i fællespuljen, resulterer i to kroner udbetalt fra fællespuljen til deling blandt alle deltagerne. Deltagere, der har en form for ”sociale præferencer”, vil derfor vælge at samarbejde i hvert fald i nogen grad. Hovedkonklusionerne af dette studium er, at de fleste mennesker faktisk samarbejder, på trods af at de pengemæssige incitamenter modvirker det. Kun omkring 6% af deltagerne vælger at be­ holde hele startbeløbet på 50 kr., mens 41% bidrager med hele startbeløbet til fællespuljen. Stati­ stisk analyse afslører, hvilke karakteristika der øger sandsynligheden for at samarbejde. Eksem­ pelvis samarbejder de midaldrende (omkring 50 år), de højtuddannede, byboere, venstreoriente­ rede, kirkegængere, og deltagere som siger, at de tror på, at andre mennesker går op i retfærdig­ hed, mere end personer uden disse karakteristika. Interessant er desuden, at personlighedstræk (udadvendte og venlige mennesker samarbejder mere) forklarer lige så meget af variationen i samarbejde som alle socioøkonomiske karakteristika tilsammen, og at intelligens omvendt ikke er forklarende. Alt i alt konkluderer vi, at den gennemsnitlige danskers villighed til at samarbejde med fremmede personer er stor (dvs. Danmark er rig på ”social kapital”), og at observeret sam­ arbejde i dette gruppespil er et udslag af hensyntagen til, hvordan det går andre (”sociale præfe­ rencer”), og ikke mangel på intelligens.

41

c a r l s b e r g f o n d e t


VI I

e n s t j e r n e s l i v f o rs t å e t igennem dens død

a f f o rs k n i n g s s t i p e n d i at, d r . k a r i n a k j æ r astrophysics research centre,

En supernova er en spektakulær afslutning på en aldrende stjernes liv, der afføder materiale, hvoraf nye stjerner dan­ nes. Supernovaer frigiver kortvarigt enorme mængder energi, lys og partikler, og de kan være så energirige, at de momentant overstråler deres værtsgalakser, inden at de igen falmer og forsvinder for vores syn for evigt. Alle grundstoffer tungere end Ilt (f.eks. metallerne Nikkel, Jern, Guld, Titanium osv.) bliver hovedsagligt dannet i superno­ vaer, og mængdeforholdet imellem disse nyligt dannede grundstoffer afhænger udelukkende af, hvilken type stjer­ ne der eksploderede. Vores nuværende viden om stjerner inden de eksploderer, er mangelfuld, fordi stjernerne selv bliver ødelagt i eksplosionen. Løsningen på det problem er at bestemme stjerners egenskaber indirekte, ved at obser­ vere hvilke påvirkninger en given stjerne har haft på dens omgivelser. Meget store stjerner mister tit masse i stærke stjernevinde, hvilke, som en stjernes fingeraftryk, aflejres i deres omgivelser. Udviklingshistorien af en eksploderende stjerne kan dermed stykkes sammen ved at observere de sene faser af en supernova, hvor det udslyngede materiale bevæger sig igennem partikelmasse mistet tidligere af stjer­ nen. Vores forskningsprojekt vedrører identifikation af ud­ viklingshistorie og type af eksploderende stjerner, ved at observere deres lyskurve og spektrum i de sene supernova faser.

q u e e n s u n i v e r s i t y, b e l f a s t

o b s e rvat i o n e r

Vi har identificeret flere supernovaer, der viser vekselvirk­ ninger med omgivelserne i deres (meget) sene supernova faser. Disse supernovaers udvikling observerer vi løbende, indtil supernovaerne falmer bort. Observationerne finder sted i Chile på observatoriet ’The Very Large Telescope’ (VLT), se figur 1. VLT drives af organisationen European Southern Observatory (ESO), som Danmark er medlem af. Blandt de supernovaer vi observerer er SN 1987A specielt nævneværdig, idet den er ret berømt inden for naturviden­ skaben.

f i g u r 1. Øverst: ’Very Large Telescope’ i den chilenske ørken. Teleskopet består af 4 enhedsteleskoper og er beliggende i en højde af 2,6 km. Foto: ESO. Nederst: Et af enhedsteleskoperne. Foto: Mariya Lyubenova, Sofia Universitet og gæsteforsker på ESO.

42


43

c a r l s b e r g f o n d e t


SN 1987A er den nærmeste supernova, vi har haft de seneste 400 år, se figur 2. Beliggende i Den Store Magellanske Sky, en ledsagende dværggalakse til vores Mælkevej, er SN 1987A kun 170.000 lysår væk, og den var dermed synlig med det blotte øje. SN 1987A er kendt in­ den for partikelfysikken, idet den var det første objekt uden for solsystemet, hvorfra man har observeret neutrinoer (meget lette partikler, der (næsten) uhindret kan bevæge sig igennem masse). Disse neutrinoer bevidner, at der i supernovaeksplosionen blev dannet en neutron­ stjerne, hvilket er vigtigt i forhold til forståelse af hvordan eksplosionen foregik. For SN 1987A er det muligt at studere vekselvirkningen mellem det i supernovaen udslyngede materiale og det i stjernens udvikling tidligere udstødte materiale (i stor detalje). De 3 ringe omkring supernovaen blev synlige, idet de blev belyst af supernova-eksplosionen. Den inder­ ste ring er endog så tæt på supernovaen, at materiale fra eksplosionen har nået den, og dette sammenstød af materiale får ringen til at lyse endnu mere op. Denne specielle situation for SN 1987A gør den til et meget interessant fysisk laboratorium. Vi observerer SN 1987A med et specielt instrument (SINFONI), der dekonstruerer det sete billede og leder hver pixel gennem en spektrograf. Specialdesignet software gør det derefter muligt både at rekonstruere billedet og samtidig bibeholde hver pixels spektrum. Dermed har vi for hver pixel i billedet en enorm mængde information. Det gør os i stand til at se, hvor langt de forskellige grundstoffer er slynget ud, hvilke hastigheder de bevæger sig med langs vores synslinje og massefordelingen mellem de forskellige grundstoffer. Med denne observati­ onsteknik er det dermed også muligt at skelne mellem effekter i spektret forårsaget af sam­ menstødet og effekter forårsaget af den specielle geometri og projektion af den indre ring. Nu 20 år efter eksplosionen er de yderste udslyngede lag kølet så meget ned og spredt så tyndt, at vi kan se dybere ind i selve eksplosionen. I lang tid har modeller af supernovaeks­ plosioner været simple kuglemodeller, hvor masse blev slynget ud enten i 2 modsatrettede jets eller afstødt i hele lag som kugleskaller. Dette, kan vi se, er bestemt ikke tilfældet i SN 1987A. Med denne observationsteknik kan vi se, at de inderste og dermed også de langsom­ ste lag i supernovaen er højest asymmetriske, og ydermere muligvis er udstødt nærmest vin­ kelret på rotationsaksen af den eksploderede stjerne. Rotationsaksen af stjernen anses for kendt idet de 3 omgivende ringe, som blev afstødt 20.000 år tidligere, dikterer en bestemt rotationsakse for stjernen. Denne asymmetri, sammenholdt med vores viden fra de af super­ novaen udsendte neutrinoer, udgør grundlaget for en bedre forståelse af eksplosionsmeka­ nismen. Netop spørgsmålet om, hvordan stjerner eksploderer, er et højaktuelt teoretisk forskningsområde, som ofte lider under manglen på input fra observationer, fordi der er så få supernovaer tæt på os. p e rs p e k t i v

Gennem forståelse af de fysiske processer i stjerners udvikling og i selve supernovaeksplosio­ nen bevæger vi os tættere på at kunne besvare flere åbne spørgsmål, såsom hvordan tunge stjerner afstøder masse beriget med nyligt dannede grundstoffer. Hvordan grundstoffer er blevet dannet siden Big Bang, og hvor hurtigt udviklingen har været over de 13,7 milliarder år som Universet har eksisteret, har en vigtigt indflydelse på vores forståelse af, hvordan al­ mindelige stjerner som vores Sol dannes. Viden af denne art kan ligeledes føre til forståelse af, hvordan Jord-lignende planeter kan dannes, samt tolkning af observerbare egenskaber af fjerne galakser. Dermed er denne viden fundamental for alle områder inden for astrofysik.

44


f i g u r 2. SN 1987A beliggende i Tarantel Tågen i Den Store Magellanske Sky. Det forstørret udsnit i det øvre højre hjørne viser 3 ringe med SN 1987A i centret af den inderste ring (de 2 store hvide prikker er stjerner, der ligger i vores synslinje). Foto: NASA.

45

c a r l s b e r g f o n d e t


Arkivleder, ph.d. Finn Aaserud 300.000 kr. Vejen til Niels Bohrs atommodel belyst gennem korrespondancen med Margrethe Nørlund. Forskningskoordinator, ph.d. Rebecca Adler-Nissen 150.000 kr. Mikrostater i Marginen af Europa: Postkoloniale Suverænitetsspil. Forskningsstipendiat, ph.d. Kristian G. Andersen 350.000 kr. Evolutionære og naturlig selektionsmekanismer til Lassa feber. Lektorvikar, ph.d. Casper Andersen 864.470 kr. Globale Forbin­ delser – analyseret gennem studier af britiske ingeniørnetværk 1870-1920. Ph.d. Katrine Helene Andersen 1.043.826 kr. Personfilosofien i spansk litteratur.

VI I I bevillinger

Lektor, ph.d. Ulrik Lund Andersen 500.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet ’Kontrol af stærk vekselvirkning mellem en enkelt diamant nano-krystal og en nano-tråd’. Professor, ph.d. Peter Arctander 50.000 kr. Afholdelse af konferen­ cen ’Evolution of Complexity – Revisiting Darwin’. Postdoc, ph.d. Lars A. Bach 549.470 kr. Om forståelse af arternes udbredelse i tid og rum – sammenhæng mellem makroøkologi og lokale evolutionære mekanismer. Geolog, ph.d. Ole Bennike 80.000 kr. Miljø- og klimahistorie i Nordøstgrønland. Lektor, ph.d. Thomas Bentin 200.000 kr. Indkøb af ansøgt appara­ tur til brug ved projektet ’Translations nøjagtighed og protein fejl­ foldning’. Lektor, ph.d. Kirstine Berg-Sørensen 300.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet ’Elasticitet i biomimetiske systemer, undersøgt med optisk manipulation’. Lektor, ph.d. Jürgen Beyer 309.937 kr. Reformationens første hun­ drede år på Bornholm, Gotland og Øsel (indtil 1645). Professor, ph.d. Merete Bilde 3.238.631 kr. Bølger, skyer og klima. Ekstern lektor, ph.d. Stine Birk 1.360.465 kr. Idealer og Individuali­ tet: Rollemodeller i den romerske billedverden. D.Phil. Henriette van der Blom 350.000 kr. En ny ”Brutus”. Retorik og politisk karriere i republikkens Rom. Ph.d. Søren Boldsen 350.000 kr. Homologiske egenskaber ved afbildningsklassegruppen og Torelligruppen. Professor, ph.d. Andrew Bond 45.000 kr. Indkøb af ’Mechanical grinding equipment for crystallisation of pharmaceutical solid forms’. Lektor, ph.d. Klaus Peter Brodersen 517.470 kr. Kvantitativ sen­ glacial klimarekonstruktion i den klassiske Bølling sø ved brug af subfossile insektrester (Chironomidae).

46


Lektor, ph.d. Nils Ole Bubandt 100.000 kr. Forskningsrejser i 2010 – 2012 i forbindelse med projektet ’Demokratiets hverdagsliv. Et et­ nografisk studie af demokratiets praksis og paradokser i Indonesien’.

Lektor, ph.d. Inge Bødker Enghoff 25.000 kr. C-14 dateringer i forbindelse med projektet ’Zooarkæologisk analyse af Vedbækfundene’.

Docent, cand.oecon. Henning Bunzel 50.000 kr. Afholdelse af kon­ ferencen ’Arbejdsmarkedsmodeller og sammenkoblede virksomhedsog arbejdstagerdata’.

Forskningsadjunkt, ph.d. Ken Farø 69.700 kr. Udgivelse af ’Sprog­ videnskab i glimt. 70 tekster om sprog i teori og praksis’.

Adjunkt, ph.d., ingeniør Johan Christensen 350.000 kr. Kvante plas­ monske komponenter og vekselvirkning med lydQUANTONICS. Lektor, lic.scient. Jakob Christensen-Dalsgaard 220.000 kr. Indkøb af Laser-vibrometer til biofysiske undersøgelser af lydsensitivitet og retningshørelse hos hvirveldyr. Musikforsker, cand.mag. Marianne Clausen 100.000 kr. Udgivelse af ’Vísuløg í Føroyum upptikin 1902-2004. Danish Folk Ballads in the Faroes. Melodies Recorded 1902-2004’. Lektor, dr.scient. Lars B. Clemmensen 170.000 kr. Danske strand­ voldssystemer: Havniveau- og klimaændringer de seneste 5000 år. Lektor, dr.phil. Ning de Coninck-Smith 11.021.304 kr. Dansk skolehistorie. Vilkår, visioner og hverdag gennem 500 år. Postdoc, ph.d. Anders Ehlers Dam 1.180.487 kr. ”Den rene Intensi­ tet.” Forestillingen om intensitet i dansk litteratur (Søren Kierke­ gaard, J.P. Jacobsen, Johannes V. Jensen, Karen Blixen). Det Danske Institut i Athen 180.000 kr. Publicering af resultater fra Zea Harbour Project – de græsk-danske undersøgelser af havnene i Piræus, Grækenland. Det Danske Institut i Athen 2.092.925 kr. Zea Harbour Project – de græsk-danske undersøgelser af havnene i Piræus, Grækenland. Det Danske Institut i Rom 1.946.048 kr. Nomentum. Fundbear­ bejdning og udarbejdelse af videnskabelig publikation. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 3.010.612 kr. Dansk tesaurus – begrebsordbog over moderne dansk. Postdoc, ph.d. Frederik Diness 350.000 kr. Analoger af biologisk aktive proteinoverflader. Forskningsstipendiat, ph.d. Andres Siegfried Dobat 1.748.707 kr. Mellem land og by: udviklingen af det urbane samfund i Syd­ skandinavien. Postdoc, ph.d. Damian Paul Drew 431.225 kr. Undersøgelse af thapsigargin biosyntese: Udtrykning og funktionel karakterisering af terpensyntaser fra Thapsia. Postdoctoral Fellow, PhD Coen Elemans 200.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet ’Visualisering af lynhurtig kontrol af lydproduktion’. Forskningsadjunkt, ph.d. Betina Elfving 540.977 kr. Sammenspil af neuroplasticitet og angiogenese i rottedepressionsmodeller. Studier på mRNA og protein niveau kombineret med morfologiske studier. Professor, ph.d. Jan Johannes Enghild 300.000 kr. Indkøb af BioImager til proteinidentifikation og -kvantificering.

47

c a r l s b e r g f o n d e t

Lektor, dr.phil. Esther Fihl 75.250 kr. Indbinding og udgivelse af restoplaget af disputatsen ”Exploring Central Asia”. Adjunkt, ph.d. Lisbeth Nielsen Fink 291.667 kr. Immuncellers rolle i insulinresistente muskler – Målrettet reduktion af inflammation i det metabolske syndrom. Postdoc, ph.d. Christian Flindt 350.000 kr. Elektriske fluktuationer i mesoskopiske systemer. Lektor, ph.d. Mogens Flindt 250.000 kr. Undersøgelse af under­ vandsplanters forankringskapacitet i ferske og marine sedimenter. Ph.d. Janne Karina Flora 350.000 kr. Ensomhed og Social Foran­ dring i Grønland. Professor, ph.d. Niels Fold 75.000 kr. Småbønder i kontrakt-baseret landbrug: Et sammenlignende studie af produktion, opkøb og forar­ bejdning af palmeolie i Ghana og Papua New Guinea. Forskningsstipendiat, ph.d. Rune Frederiksen 390.000 kr. Mellem Landsby og Storby. Urbanisering i det antikke Grækenland mellem 1050 og 480 f.Kr. Professor, dr.scient. & fil.dr. Ib Friis 125.000 kr. Vedplanteflora og -vegetation på Afrikas Horn. Seniorforsker, dr.scient. Adam Andreas Garde 270.000 kr. Jordens ældste meteoritkrater ved Maniitsoq i Vestgrønland. Postdoc, ph.d. Antje Gittel 508.732 kr. Diversitet og evolution af nitratreducerende bakterier i termiske marine miljøer. Lektor, ph.d. Katherine Gough 75.000 kr. Forskningsrejser i for­ bindelse med projektet ’Gensyn med Pereira: konsolidering af lavinkomstboliger i Colombia’. Adjunkt, ph.d. Jesper Møller Grimstrup 499.470 kr. Kvantegra­ vitation og Ikke-kommutativ Geometri. Lektor, ph.d. Peter Grønkjær 130.000 kr. Stabile isotopanalyser i forbindelse med projektet ’Påvisning af trofiske ændringer i akvatiske økosystemer igennem de sidste 100 år ved hjælp af stabile isotoper i den organiske matrix i fiske otolitter’. Postdoc, ph.d. Svend Haaning 350.000 kr. Højopløselig strukturel information om den neurotoksiske form af alpha-Synuclein, der er central i udviklingen af Parkinsons sygdom. Ph.d. Sine Reker Hadrup 250.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet ’Optrævling af T-celle immunitet ved kombinato­ risk kodning af MHC multimerer’. Postdoc, ph.d. Helle Hald 1.099.731 kr. Strukturbestemmelse af membranbundne peptidtransportere.


Forskningsstipendiat, ph.d. Sara Fasmer Hansen 350.000 kr. Struktur funktion sammenhænge for glycosyltransferaser involveret i biosyntese af planters cellevægge.

Professor, ph.d. Poul Erik Jensen 153.000 kr. Indkøb af ’mechanical grinding equipment for crystallisation of pharmaceutical solid forms’.

Forskningskoordinator, ph.d. Flemming Splidsboel Hansen 200.938 kr. Rusland som ontologisk sikkerhedssøger.

Adjunkt, ph.d. Henrik Helligsø Jensen 1.176.487 kr. Kobling af kulhydrater til proteiner med kemiske metoder – oprydning i natu­ rens rod.

Professor, ph.d. Mats Hansson 1.437.906 kr. Molekylær dissektion af kortstråede bygmutanter. Professor, ph.d. David A.T. Harper 500.000 kr. Studier af klima og miljøændring på det tibetanske plateau: en multidisciplinær under­ søgelse, fortidig og samtidig biologisk mangfoldighed. Professor, D.Phil., dr.scient.soc. Kirsten Hastrup 375.000 kr. Udgi­ velse af bogen ”Vinterens Hjerte. Et Essay om Knud Rasmussen og hans tid”. Research Fellow, ph.d. Martin Bay Hebsgaard 400.000 kr. Et detal­ jeret studie af leddyrenes udvikling baseret på genomsekvenser. Ph.d. Søren Vrønning Hoffmann 200.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet ’Ultraviolet spektroskopi på DNA-strenge, peptider og små biomolekyler’. Lektor, dr.rer.nat., dr.scient. Philip Hofmann 2.745.915 kr. Elek­troniske tilstande i topologiske metaller. Lektor, lic.scient. Paul Martin Holm 200.000 kr. Fra kappeop­ smeltning til riftzonevulkanisme: Datering ved U-henfaldsserien som værktøj til detaljeret korrelation mellem magmadannelse, magma­ transport og tektonisk udvikling.

Lektor, ph.d. Anders Asbjørn Jensen 300.000 kr. Erhvervelse af FLEX Station-3 til molekylær-farmakologiske studier af neurotrans­ mitter-receptorer og -transportører. Professor, dr.jur. Michael Hansen Jensen 75.000 kr. Forskningsop­ hold i University of California i forbindelse med projektet ’Fortolk­ ningsmetoder, domstolskontrol og grundlovsmæssig beskyttelse af velfærdsrettigheder/sociale rettigheder’. Professor, dr.phil. Minna Skafte Jensen 37.772 kr. Afholdelse af Nylatinsk kollokvium, 26.-29.8.2010. Gæsteforsker, zoolog, dr.scient. Kathe Rose Jensen 25.267 kr. Deltagelse i World Congress of Malacology 2010 og indsamling af forskningsmateriale i Phuket, Thailand. Museumsinspektør, ph.d. Janus Møller Jensen 50.000 kr. Afholdelse af symposiet ’Kætteri, magi og naturfilosofi. Forestillings-verdener i middelalder og renæssance, 1400-1650’. Post doctoral fellow, Ph.D. Jan Kristian Jensen 1.079.826 kr. Biokemisk og Strukturel Karakterisering af Type II Transmembran Serin Protease (TTSP) Familien.

Ekstern lektor, ph.d. Jakob von Holderstein Holtermann 1.043.826 kr. Rettens epistemologi – en filosofisk undersøgelse.

Professor, Ph.D. Habil. Peter Uhd Jepsen 500.000 kr. Indkøb af Femtosekund oscillator til brug ved projektet ’Bredbåndede relak­ seringsprocesser i polære væsker’.

Lektor, dr.scient. Michael Houmark-Nielsen 498.000 kr. Hurtige klimaændringer, lav-arktiske søområder og isstrømme i Østersøen de seneste 150.000 år.

Postdoc, ph.d. Brian Julsgaard 450.000 kr. Indkøb af ansøgt appara­ tur til brug ved projektet ’Tidsopløste fluorescensstudier på silicium­ kompatible materialer’.

Professor, dr.med. Per Höllsberg 250.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet ’Specificiteten af Antistoffer fra EBVinficerede B-celler’.

Adjunkt, cand.mag. Line Overmark Juul 42.000 kr. Udgivelse af ’Orakelhistorier hos Pausanias’.

Postdoc, ph.d. Mette Terp Høybye 350.000 kr. Virtuelle mediationer af læring og adfærd – et forskningsophold ved Stanford University. Seniorforsker, ph.d. Jonathan Ralph Ineson 145.766 kr. Øvre Kridt – Palæogen på Seymour Island, Antarktis: stratigrafisk og sedimen­ tologisk ramme for klimatisk og biologisk udvikling. Udgravningsleder, ph.d. Jan Kindberg Jacobsen 898.600 kr. Arkæo­ logiske undersøgelser af offergavedepoter i Athena-helligdommen Timpone della Motta samt undersøgelser af grave på den tilknyttede Macchiabate nekropol. Postdoc, ph.d. Jakob Kløve Jakobsen 350.000 kr. Sammensætning og opsmeltningsforhold for primære kappesmelter i Etendeka vulkanprovinsen, Nordvestnamibia. Lektor, ph.d. Frank Jensen 406.285 kr. Multiple markedsfejl.

Projektforsker, ph.d. Aslak Jørgensen 663.614 kr. Mitokondriel evolution og fylogenomiske undersøgelser af Tardigrada (Bjørnedyr) og Gastropoda (Snegle). Cand.scient. Jens Kaad 350.000 kr. Kontrolleret K-homologi. Postdoc, ph.d. Christoffer Karoff 1.361.254 kr. Sammenhængen mellem solens tilstand og klimaet. Professor, ph.d. Jørgen Kjems 493.681 kr. Karakterisering af nye principper for regulering af human genekspression. Lektor, ph.d. Peter C. Kjærgaard 350.000 kr. Disputats: ’The Missing Link’ – Debatten om menneskets udvikling 1856-1925, fra Neanderthaler til Darwinius marsillae. Forskningslektor, cand.phil. Frank Kjørup 400.000 kr. Udgivelse af det Carlsberg-støttede forsknings-arbejde: Studier i Poetik og Retorik I-V.

48


Institutleder, dr.ling.merc. Alex Klinge 50.000 kr. Afholdelse af konferencen ’Approaches to the Lexicon’.

Biolog, ph.d. Christian Lønborg 1.177.192 kr. Virusdrevet om­ dannelse af organisk stof i havet.

Lektor, ph.d. Anne Katrine Bilde Kofoed 80.855 kr. Feltarbejde samt software, fylogenetiske analyser, i forbindelse med projektet ’Genta­ gen uafhængig udvikling af kooperativ og indavlet livshistorie i edderkopper: komparative studier af sociale og pre-sociale søster­ arter i slægten Stegodyphus (Araneae – E).

Videnskabelig assistent, ph.d. Karsten Kirkegaard Madsen 1.103.122 kr. Funktionel karakterisering af GABA transportører.

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 3.502.000 kr. Tilskud til Selskabets virksomhed i 2010.

Ekstern lektor, ph.d. Lise Manniche 80.000 kr. Udgivelse af ’Lost Ramessid and Late Period Tombs in the Theban Necrolpolis’.

Det Kongelige Selskab for Fædrelandets Historie 88.000 kr. Udgivel­ se af tidsskriftet Danske Magazin bind 51, hæfte 1.

Professor, ph.d. Christine Joy McKenzie 600.000 kr. Inkøb af VCD spectrometer Chiral/R-2XTM til brug ved projektet ’Etablering af Vibrational Circular Dichroism Spektroskopi ved Institut for Fysik og Kemi, Syddansk Universitet (IFK-SDU)’.

Lektor, dr.rer.nat. Christoph Korte 50.000 kr. Klimaændringer og masseuddøen: Isotopundersøgelser henover Trias-Jura grænsen i Italien og Kridt-Tertiær grænsen i Danmark. Postdoktor, ph.d. Thomas Kragh 350.000 kr. Floer-homologi som et spektrum. Professor, ph.d. Claus Thustrup Kreiner 400.000 kr. Interviewun­ dersøgelse i forbindelse med projektet, Test af livscyklushypotesen for opsparingsadfærd: Effekten af uventet at få adgang til tvungen pensionsopsparing (SP)’. Professor, ph.d. Reinhardt Møbjerg Kristensen 150.000 kr. Afholdelse af Arktisk workshop 2010: Studier langs et koldt spor: Arktiske ledetråde til evolutionens gåder.

Biolog, mag.scient. Bent Lauge Madsen 37.720 kr. En ny respira­ tionsstruktur i kutikulaoverfladen hos vandløbsbiller.

Museumsinspektør, ph.d., Søren Mentz 12.168 kr. Deltagelse i American Historical Associations konference 2010. Forskningslektor, ph.d. Rikke Louise Meyer 1.850.707 kr. Extra­ cellulært DNAs funktion i biofilmdannelse. Lektor, ph.d. Mathias Middelboe 780.000 kr. Indkøb af et flow cy­ tometer til brug ved projektet ’Tælling af marine mikroorganismer’. Ph.d. Ana Maria Mora-Márquez 1.038.016 kr. Fortolkningen af Aristoteles’ teori om sproglig betydning i det 13. århundrede. Professor, ph.d. Kell Mortensen 400.000 kr. Indkøb af Rheo-SLS: Kombineret reologi og lyssprednings instrument.

Professor, cand.scient. Karsten Kristiansen 250.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet ’Molekylær regulering af omdannelsen af hvidt til brunt fedt’.

Adjunkt, ph.d. Jens Preben Morth 1.079.826 kr. Røntgenkrystallo­ grafisk fokus på bikarbonat transport i hjernen og i nyrerne.

Forskningsstipendiat, MSc pharm. Anders Peter Larsen 350.000 kr. Arytmiske høj-risiko zoner i hjertet.

Professor, dr.scient. Ole G. Mouritsen 50.000 kr. Afholdelse af tvær­ videnskabeligt symposium: Tang for human ernæring og sundhed.

Lektor, dr.phil. Mogens Trolle Larsen 1.053.668 kr. Det oldassyriske tekstprojekt.

Postdoc, ph.d. Ole Sten Møller 350.000 kr. Grænselandet for den evolutionære morfologi: Parasitismen hos Karpelus undersøgt ved hjælp af mikro-røntgen-computertomografiske (micro-CT) teknikker til 3D mikro-morfologi.

Konsulent, dr.scient. Torben B. Larsen 155.000 kr. Fortsatte studier over Afrikanske dagsommerfugle (Biogeografi, økologi, diversitet og naturpleje) .. herunder Bog om de afrikanske bredpander (Hesperiidae). Lektor, lic.scient. Birger Brodin Larsen 300.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet ’Cellemodeller af blodhjernebarrieren’. Forskningschef, dr.phil. John T. Lauridsen 700.000 kr. Udgivelse af ’Rigsbefuldmægtiget Werner Bests korrespondance med Det Tyske Udenrigsministerium og andre tyske akter vedrørende besættelses­ politikken i Danmark september 1942 – maj 1945’. Museumsinspektør, cand.mag. Inger Lauridsen 1.099.009 kr. Den tønderske kniplingsindustris historie 1600-1864, dens internationale baggrund, økonomiske betydning, nationalt og regionalt samt den sociale historie vedrørende kniplerskernes liv og arbejdsvilkår og disse forholds indvirkning på Hertugdømmet Slesvig. Postdoc, ph.d. Jesper Fredenslund Levinsen 1.543.296 kr. Langt­ rækkende vekselvirkninger fra resonant atomar udveksling.

49

c a r l s b e r g f o n d e t

Adjungeret professor, dr.phil. Peter Ulf Møller 1.691.420 kr. Udgivelse af dokumenter 1739-1740 fra Berings Anden Kamtjatkaekspedition. Nationalmuseet 780.000 kr. Fortsat udgivelse af værket ”Danmarks Kirker”. Postdoc, ph.d. Peter Naur 563.614 kr. Visualisering af substrat­ vandring i metaboloner ved brug af nanodisc-teknologi. Professor, ph.d. John Nielsen 300.000 kr. Flowteknologi som våben i jagt på nye lægemidler: hurtig organisk syntese og stof­ identifikation. Lektor, mag.scient. Mogens Gissel Nielsen 240.000 kr. Parrings­ strategi hos vævermyren Oecophylla smaragdina. Professor, ph.d. Mogens Brøndsted Nielsen 200.000 kr. Indkøb af instrument til præparativ chromatografi (MPLC).


Overinspektør, mag.art. Poul Otto Nielsen 377.640 kr. Den ældre bronzealders fund. Professor, dr.scient. Nanna Noe-Nygaard 400.000 kr. Havniveau ændringer, marint forlands dannelse, samt en abrupt overgang fra jæger fisker kultur til agerbrugs kultur for 5500-6000 år siden. Forskningsstipendiat, ph.d. Lars Ulrik Rubæk Nordstrøm 350.000 kr. Design og Syntese af Kulhydrat-konjugerede Kræft­ vacciner. Arkivar, Ulla Nymand 555.000 kr. Udarbejdelse af en samlet digital oversigt over Familien Jacobsens papirer påført metadata. Adjunkt, ph.d. Anders Olsen 80.000 kr. Indkøb af ansøgt apparatur til brug ved projektet ’Checkpoints, Cancer og Aldring’. Professor, ph.d. Claus Oxvig 100.000 kr. Indkøb af ansøgt appara­ tur til brug ved projektet ’Selektion af zink-finger-nukleaser med henblik på målrettet gen-inaktivering’.

Projektmedarbejder, ph.d. Mikael Bøgh Rasmussen 78.360 kr. Projektet ”Portrættets retorik”. Slutredigering og sproglig revision med henblik på indlevering af manuskriptet (”Billedets blik”) til bedømmelse som filosofisk doktordisputats. Adjunkt, ph.d. Claus Rasmussen 1.471.533 kr. Globale klima­ ændringer og konsekvenser for struktur og dynamik i økologiske netværk. Lektor, dr.scient. Kaare Lund Rasmussen 30.000 kr. Forsknings­ ophold i Pisa med det formål at proveniensbestemme håndskrifter og ikoner. Førstebibliotekar, mag.art. Stig T. Rasmussen 200.000 kr. Trykning og udgivelse af katalog over 194 sanskrit-håndskrifter i Det Konge­ lige Biblioteks samlinger. Forskningsstipendiat, ph.d. Jesper Rasmussen 1.171.544 kr. Karakterisering af varme baryoner i Universet med ALMA.

Ekstern lektor, ph.d. Adam Paulsen 1.043.826 kr. Mellem vildnis og kulturlandskab. Naturbeskyttelse som idé og problem i Tyskland 1890-1990.

Lektor, ph.d. Jan Audun Rasmussen 58.000 kr. Forskningsrejse til Connecticut, USA, samt deltagelse i konferencen ’Palaentological Association, 54th Annual Meeting’ i Gent, Belgien, i forbindelse med projektet ’Taksonomisk revision af den ordoviciske cephalo­ podslægt Armenoceras Foerste, 1924’.

Lektor, cand.mag. Karen Margrethe Pedersen 81.200 kr. Udgivelse af ’Ømålsordbogen, bind 10’.

Lektor, mag.art. Annette Rathje 50.000 kr. Afholdelse af work­ shoppen ’Keramik i hybride samfund’.

Lektor, ph.d. Jes Søe Pedersen 50.000 kr. Afholdelse af ’Internatio­ nal Union for the Study of Social Insects’: Kongres i København 2010.

Postdoc, ph.d. Lisa Rosgaard 1.079.826 kr. Undersøgelse af vitamin E’s betydning for kulstof metabolismen i cyanobakterier.

Professor, dr.phil. Jørn Henrik Petersen 260.000 kr. Udgivelse af ’Dansk Velfærdshistorie bind 1. Frem mod socialhjælpsstaten’. Lektor, cand.scient. Marianne Philipp 97.990 kr. Opbygning af plantedækket på Surtsey: Øbiogeografi, succession, genetisk diver­ sitet og populationsdynamik over fire årtier. Professor, ph.d. Flemming Martin Poulsen 1.822.296 kr. En karakte­ risering af dynamikken og tidsplanen for de fundamentale processer, der fører til foldningen af proteiner og dannelsen af veldefinerede tredimensionale proteinstrukturer.

Dr.rer.nat., Susanne Salzmann 1.080.471 kr. Immunsystemet – modellering af og inhibitor design mod komplement C5-systemet. Lektor, ph.d. Helle Samuelsen 75.000 kr. Feltarbejde i Burkina Faso samt studieophold i Churchill College, Cambridge, i forbindelse med projektet ’Revisiting the field: Changes of health care seeking pat­ terns in Burkina Faso over the last decade’. Lektor, ph.d. Nikolaj Scharff 300.000 kr. Indkøb af højtydende ”fotomikroskop” til Statens Naturhistoriske Museum.

M.Sc. Nønne Prisle 262.500 kr. Organiske aerosolers egenskaber: en vej fra atmosfæriske målinger til modelforudsigelser.

Lektor, ph.d. Birgit Schiøtt 250.000 kr. Opgradering af 3D-visua­ liseringsudstyr og udvidelse af Schrodingerlicens til Biomodelling gruppen ved Kemisk Institut til brug ved projektet ’Design og visualisering af liganders binding til enzymer’.

Postdoc, Rubina Raja 50.000 kr. Afholdelse af konferencen ’Konti­ nuitet og forandring: religiøs identitet i Levanten fra Alexander til Muhammed’.

Videnskabelig assistent, ph.d. Uffe Schjødt 1.079.826 kr. Karis­ matisk Autoritet: Hvordan afsenders autoritet ændrer modtagers reaktion på sandhedsudsagn og behandling.

Professor, ph.d. Hans Ramløv 300.000 kr. Indkøb af ansøgt appara­ tur til brug ved projektet ’Fluorescensmikroskopiske undersøgelser af antifryseproteiners vekselvirkning med is samt lokalisering af vævene for antifryseproteinernes syntese og opmagasinering’.

Post.doc., fil.dr. Anders Schomacker 413.000 kr. MODEM (Multitemporal digital terrænmodellering og kvantificering af ændringer i islandske glaciale sedimentationsmiljøer).

Postdoc, ph.d. Kasper D. Rand 350.000 kr. Bestemmelse af den rum­ lige struktur af immunforsvarets vigtige TCR-pMHC proteinkom­ plekser ved hjælp af computer-baseret modelbygning og hydrogen/ deuterium udvekslingsmålinger.

Seniorforsker, adj. prof., dr.scient. Jørgen Schou 50.000 kr. Afholdelse af konferencen ’1st Nordic Meeting in Physics’. Professor, dr.phil. Heinrich W. Schwab 50.000 kr. Finansiel under­ støttelse af et forsknings- og editionsprojekt samt rejse- og opholds­ midler i 2010.

Dr.scient. Erik Alfred Rasmussen 100.000 kr. Udgivelse af ’VEJRET GENNEM 5000 ÅR – Meteorologiens Historie’.

50


Professor, dr.scient. Ole Seberg 40.000 kr. Udgivelse af ’Proceedings of The 4th International Conference on The Comparative Biology of the Monocotyledons etc.’. Dr. Jimmy Jens Povlsen Sejberg 956.607 kr. Fragmentbaseret design og syntese af allosteriske modulatorer af de nikotine acetylcholinre­ ceptorer. Forskningsassistent, ph.d. Paul Richard Sharp 999.471 kr. Den dan­ ske mejeriindustri i 1800-tallet: Den tidlige udvikling, og grundene til dens succes. Ph.D. Joachim Silber 350.000 kr. Betydningen af mikroRNA for udvikling af hjernekræft (gliomer). Lektor, PhD Adam Cohen Simonsen 750.000 kr. Markørfri 3-Dimensional Mikroskopi af Biologiske Grænseflader. Forskningsstipendiat, ph.d. Bjørn Okholm Skaarup 350.000 kr. Anvendt videnskab i renæssancens kunstuddannelse. Anatomi og matematik i de første kunstakademier, 1563-1609. Professor, dr.scient. Troels Skrydstrup 3.153.903 kr. Nye Udvik­ linger i Guld Katalyse. Lektor, cand.mag. Peter Springborg 100.000 kr. Udgivelse af ’Ma­ nuscripta Nordica. Early Nordic Manuscripts in Digital Facsimile, Vol. 3. A Female Legendary from Iceland, AM 429 12mo’, edited by Kirsten Wolf. Professor, dr.scient. Henrik Stapelfeldt 2.019.744 kr. Tids­opløst fo­ toelektron spektroskopi og diffraktion fra laser orienterede moleky­ ler. Museiintendent, doktor Martin Stein 1.102.226 kr. Tidlig udvikling af leddyrenes ben. Postdoc, ph.d. Nicolai Stuhr-Hansen 1.140.487 kr. Nye Metoder til Semi-Syntese af Proteiner. Professor, ph.d. Dan Stærk 100.000 kr. Udbygning af metabolomics teknologiplatform med Evaporative Light Scattering Detektor til brug ved projektet ’Fremtidens Funktionelle Fødevarer og Morgen­ dagens Målrettede Medicin’. Postdoc, ph.d. Kristian Støvring 499.470 kr. Betydningen af data­ abstraktion for algoritmers beregningsmæssige kompleksitet. Professor, dr.scient. Finn Surlyk 175.000 kr. Et transekt gennem 170 mill. år gamle delta, æstuarie og marskaflejringer: processer og aflejringsmodeller. Forskningsassistent, ph.d. Annette Svendsen 1.597.296 kr. Vibra­ tionel spektroskopi af peptid-ioner i gasfasen. Forskningsstipendiat, ph.d. Anne Mehlin Sørensen 1.208.826 kr. Et klippekystøkosystem fra Øvre Kridt i Skåne. Postdoc, ph.d. Pernille Lærkedal Sørensen 609.470 kr. Kvælstof­ fiksering i Arktis under forandring – Rater, fordeling i økosystemet og organismer. Cand.mag. Morten Thaning 1.561.508 kr. Selvledelse i et herme­ neutisk perspektiv.

51

c a r l s b e r g f o n d e t

Professor, lic.scient. Hans Thybo 455.080 kr. Seismologisk under­ søgelse af litosfæren i Østgrønland. Seniorforsker, ph.d. Vibeke Schou Tjalve 1.141.487 kr. Fra Raison d’Etat til Risikosamfundet: Sikkerhed og Offentlighed i Moderne Vestlig Historie. Lektor, lic.scient. Søren Toft 150.000 kr. Ernæringsøkologiske aspekter af specialist-rovdyrs byttevalg. Professor, dr.med. Niels Tommerup 517.470 kr. Karakterisering af et 220 millioner år gammelt ”levende fossil” genom: Triops cancriformis. Postdoc, ph.d. Jimi Lee Truelsen 350.000 kr. Fordelingsresultater relaterede til spektralteori for automorfe former og analytisk tal­ teori. Professor, dr. Jean Robert Tyran 3.304.450 kr. Internet-baseret forsøgsplatform for forskning i Økonomi (i-Lab). Lektor, ph.d. Ulrik Ingerslev Uggerhøj 400.000 kr. Bremsestråling fra relativistiske blykerner. Forskningslektor, ph.d. Anna Vind 1.140.487 kr. Usynlighed og tro. Luthers Galaterbrevskommentar 1519. Chefbiolog, adjungeret professor, ph.d. Magnus Wahlberg 200.000 kr. Hørelse under vand og i luft hos storskarven. Lektor, ph.d. Tod Waight 150.000 kr. Undersøgelse af magmatiske processer med mikro-boring og analyser af vulkanske krystaller. Ph.d. Claudia Welz 1.662.672 kr. Samvittighed og menneskets u-synlighed. Professor, fil.dr. Diter von Wettstein 96.038 kr. Fri adgang til ’Carlsberg Research Communications’. Professor, ph.d. Carsten Wiuf 50.000 kr. Forskningsophold på Imperial College, London, i forbindelse med projektet ’Matematisk modellering af fosforyleringsprocesser i Prokaryoter og Eukaryoter’. Lektor, ph.d. Jingdong Zhang 100.000 kr. Indkøb af ansøgt appa­ ratur til brug ved projektet ’Undersøgelser af metalliske nanostruk­ turer fra ”grøn” syntese’. Postdoc, ph.d. Nikolaj Thomas Zinner 499.470 kr. Små Kvante­ systemer og Effektive Vekselvirkninger. Lektor, ph.d. Lene Østermark-Johansen 85.000 kr. Udgivelse af ’Walter Pater and the Language of Sculpture’.


resultatopgørelse for året 1. januar – 31. december 2009 2008 2 0 0 9 1.000 kr. 1.000 kr. Indtægter Udbytte af kapitalandele i dattervirksomheder 123.207 172.411 Drift af naboejendomme, inkl. afskrivninger 1.335 899 124.542 173.310 Omkostninger Personaleomkostninger –7.176 –5.830 Andre eksterne omkostninger –376 Afskrivninger –13.382

–6.646 –7.400 –650 –14.696

Resultat før finansielle poster 111.160

158.614

Finansielle poster Finansielle indtægter

102.124

69.816

Årets resultat før skat 213.284

228.430

0

0

Skat

Årets resultat

213.284 228.430

Resultatdisponering Årets resultat Bevillinger

213.284 –156.152

228.430 –176.040

Årets resultat til fundatsmæssige henlæggelser

57.132

52.390

der foreslås henlagt således: 42.657 45.686 Grund- og bryggerifondet 0 0 Ekstra reservefond a 10.664 11.422 Ekstra reservefond b 10.664 11.422 Almindeligt reservefond –6.853 –16.139 Særligt reservefond 1977 57.132 52.390

Carlsbergfondet / Resultatopgørelse og balance 2009. Hele årsrapporten kan ses på Carlsbergfondets hjemmeside www.carlsbergfondet.dk CVR-nr. 60 22 35 13

52


balance pr. 31. december 2009 2008 2009 1.000 kr. 1.000 kr.

aktiver

Anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver 25.794 Grunde og bygninger 413 Driftsmateriel og inventar 26.207 Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i dattervirksomheder 18.387.264 Andre værdipapirer 1.305.244 19.692.508 Anlægsaktiver i alt 19.718.715

8.704 550 9.254

9.011.250 1.252.542 10.263.792 10.273.046

Omsætningsaktiver Tilgodehavender 17.743 Andre tilgodehavender 604 Periodeafgrænsningsposter 18.347

18.566 570 19.136

7.368

18.854

25.715 Omsætningsaktiver i alt

37.990

Likvide beholdninger

aktiver i alt

19.744.430 10.311.036

passiver Egenkapital Grund- og bryggerifond 2.539.572 Opskrivningshenlæggelser, kapitalandele 11.933.078 Ekstra reservefond a 0 Ekstra reservefond b 100.078 326.082 Almindeligt reservefond Særligt reservefond 1977 4.569.322 Egenkapital i alt

2.496.915 2.578.898 0 89.414 315.418 4.554.603

19.468.132 10.035.247

Gældsforpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Ikke udbetalte bevillinger

27.931

26.112

Kortfristede gældsforpligtelser Ikke udbetalte bevillinger 201.323 198.838 Tuborgfondets dispositionskonto 43.932 47.691 Anden gæld 2.752 2.473 Periodeafgrænsningsposter 360 Kortfristede gældsforpligtelser i alt 248.367

249.677

Gældsforpligtelser i alt 276.298

275.789

passiver i alt

53

c a r l s b e r g f o n d e t

19.744.430 10.311.036


53

c a r l s b e r g

l a b o r a t o r i u m


54


c a r l s b e r g l a b o r a t o r i u m

55

c a r l s b e r g

l a b o r a t o r i u m


ilt

IX

ilt – aktør og budbringer

af professor anette henriksen proteinkemi gruppen carlsberg laboratorium

Da små encellede organismer opstod på jorden for omkring 3,8 milliarder år siden, bestod jordens atmosfære primært af kvælstof, ammoniak, kulilte, kuldioxid og vanddamp. I de sidste ca. 3 milliarder år har der eksisteret iltdannende organismer på jorden. Sandsynligvis var de første nogle, der mindede om de cyanobakterier, man i dag kan finde i stromatolitter i søer eller tidevandszonen ved Australiens kyst (figur 1). Cyanobakterier indeholder enzymer, der udnytter sollysets energi til at danne kulhydrater ud fra kuldioxid og vand. Den kemiske reaktion, der er tale om, kender vi som fotosyntesen, og kulhydraterne, der dannes, fungerer som næringskilde for bakterier (figur 1). Affaldsproduktet fra reaktionen, ilt, kom til fundamentalt at forandre jordens atmosfære, klima og arternes evolution. I første omgang blev den frigjorte ilt bundet til jern, og man kan se en massiv bundfældning af røde oxyderede jernforbindelser i havene fra de første millioner år med iltdannende organismer (figur 1). Senere blev fri ilt en bestanddel af atmosfæren, og der dannedes den sfære af ozon, O3, omkring jorden, vi kalder ozonlaget. Ozonlaget beskytter mod den mest energirige del af solens stråling og gjorde det muligt for de første levende organismer at kolonisere landjorden. Hermed var grundlaget for det komplekse og mangfoldige liv, der kendetegner jorden i dag, skabt. Ilt er et molekyle med ganske særlige egenskaber. Det er uovertruffent til at frigive energi i forbrændingsreaktioner, men ligesom det kan oxydere jern, kan ilt oxydere mange andre forbindelser, der er af vital betydning for levende organismer. Det kan være af positiv betydning, når der er tale om åndingsprocessen, men det kan også være ødelæggende, når der er tale om oxydering af arvematerialet DNA eller af fedtstoffer i cellemembranen. Faktisk er ilt så reaktivt, at tilstedeværelsen af fri ilt i atmosfæren i første omgang betød en masseuddøen blandt de organismer, der tidligere havde beboet planeten, en masseuddøen der går under betegnelsen Iltkatastrofen. Ilts oxydering af fedtstoffer er et fænomen, vi kender fra vores fødevarer. Når smørret harsker og får en talgagtig smag, kødet smager genopvarmet, øllet af pap eller vinen grøntsagsagtigt, er det fordi, fedtsyrerne i maden er blevet oxyderet af atmosfærens ilt.

56


f i g u r 1. Øverst, ved fotosyntese udnytter levende organismer sollysets energi til at fremstille energirige kulhydrater ud fra kuldioxid (CO2). Ilt (O2) er et affaldsprodukt fra processen. Nederst til venstre, stromatolitter ved Lake Thetis, Vestaustralien. De levende stromatolitter ved Lake Thetis kan være op til 2000 år gamle, og det var sandsynligvis organismer som disse, der var med til at skabe frit tilgængeligt ilt i Jordens atmosfære (Foto: Ruth Ellison, CC-BY 2.0). Nederst til højre, bånd med oxyderede jernaflejringer fra havbunden. Jernaflejringerne opstod, da iltdannende organismer begyndte at påvirke Jordens atmosfære (Foto: NASA).

57

c a r l s b e r g

l a b o r a t o r i u m


f i g u r 2. For at gøre stivelse og enzymer tilgængelige findeles malten og opslemmes i vand. Mæsken opvarmes, så enzymerne har de bedst mulige arbejdsbetingelser for at lave en god næringssuppe til gæren. Det er i dette trin, proteiner og cellevægge nedbrydes, og enzymerne omdanner stivelsen til mindre sukkermolekyler, som gæren kan udnytte. (Foto: Anette Henriksen).

Levende organismer, også og måske i særlig grad de, der danner ilt, er nødt til at beskytte sig mod ilts skadelige virkninger. De indeholder enzymer, der nedbryder de beskadigede molekyler eller uskadeliggør de reaktive iltforbindelser. Mange industrielt fremstillede fødevarer beskyttes mod ilt ved tilsætning af antioxydanter som f.eks. C-vitamin eller ved pakning under iltfri betingelser. byg, øl, enzymer og ilt

Råmaterialerne til fremstilling af øl er maltbyg, humle, gær og vand. Bygkernens mange bestanddele, humlen og egenskaberne hos den gær, der anvendes, giver de forskellige ølsorter deres forskelligartede karakter og smag. Stivelsen i bygkornet bruges som næringskilde til gærcellerne, der fremstiller alkohol. Humlen giver bitterhed til øllet og virker antiseptisk. Men maltbyggen har større betydning end bare at være stivelseskilde til alkoholfremstilling. Gær kan ikke håndtere de uopløselige stivelseskorn i bygkernen. Ved traditionel ølbrygning udnytter man, at byg udover at indeholde stivelse også producerer enzymer, der laver stivelsen om til mindre sukkermolekyler, der kan optages og omsættes af gæren (figur 2). Det sker, når bygkerner spirer. Enzymerne, der dannes, kaldes hydrolaser, og de nedbryder cellevægge, proteiner og stivelse. I naturen ville de nedbrudte næringsstoffer blive brugt til at danne kornplantens første blade og rødder, men når man vil bruge byg som næringskilde til gær, må man standse spiringen, inden planten begynder at

58


vokse. Det gøres ved at tørre de spirede bygkerner. De tørrede, spirede bygkerner kaldes malt. Malten indeholder det lager af enzymer, der bruges i den efterfølgende ølbrygning. For at få det størst mulige udbytte af enzymer og stivelse, må spiringen foregå under kontrollerede forhold. Det er vigtigt, at vandindholdet i kernerne og ilttilførslen under spiringsprocessen styres og er ensartet. Ilten bruger bygkernerne til forbrændingsreaktioner, der bl.a. skaffer energi til dannelsen af de hydrolytiske enzymer. Fedtstofindholdet i byg er lavt, og den smule fedt, der er i bygkernen, bruges fortrinsvis til energiproduktion i den første del at spiringsprocessen. Ligesom byg naturligt indeholder enzymer, der kan nedbryde stivelse og bruges til alkoholfremstilling, så indeholder byg også fra naturens side enzymer, der kan håndtere reaktive iltmolekyler og nedbryde fedtstoffer. Nedbrydes fedtstofferne ikke i denne proces, kan de give en papagtig bismag til øllet, når de oxyderes af luftens ilt. Fedtstofforbrændingen foregår i et lille aflukke af cellerne, der kaldes peroxisomerne. Reaktionen er sandsynligvis afgrænset til dette lille aflukke, fordi der ved forbrændingen dannes det reaktive stof brintperoxid. For at brintperoxid ikke skal spredes i cellen og beskadige andre molekyler, bliver det i peroxisomerne spaltet til vand og ilt af enzymet katalase (figur 3). Ved at undersøge hvordan de centrale enzymer i nedbrydningen af fedtstoffer reagerer og reguleres, kan man opnå forståelse for hvilke industrielle procesparametre, der skal optimeres, hvis man ønsker at fremme en mere fuldstændig nedbrydning eller fjernelse af fedtstoffer i det endelige produkt. Det kan være for at undgå ubehagelige smagsoplevelser, men meget tyder på, at det også har helbredsfordele, at der ikke findes oxyderede fedtstoffer i kosten.

59

c a r l s b e r g

l a b o r a t o r i u m

f i g u r 3. I planter foregår nedbrydningen af fedtstoffer i peroxisomerne. Her bruges atmosfærens ilt til at omdanne fedtstofferne til acetyl-CoA, et stof der bruges i planternes energistofskifte. Affaldsproduktet fra nedbrydningen er det giftige stof brintperoxid (H2O2). Enzymet katalase kan uskadeliggøre brintperoxid ved at spalte det til vand og ilt.


Fedtstofnedbrydningen er en cyklisk tretrinsreaktion. Processen kaldes beta-oxydering, fordi der undervejs i reaktionsforløbet indsættes et iltatom på en bestemt plads i fedtstofmolekylet. Den plads kaldtes i ældre kemiterminologi for beta-positionen. Udover at nedbryde fedtstoffer, bruger planter også beta-oxydering til at fremstille væksthormoner. Enzymet i beta-oxyderingens første trin regulerer hvilke fedtstoffer, der skal nedbrydes hhv. anvendes til fremstilling af væksthormon. Men forskere ved Carlsberg Laboratorium har nu vist, at der er en overordnet reguleringsmekanisme, en hovedafbryder, som, uanset hvad produktet er, kan anvendes til at skrue op og ned for den samlede beta-oxydering, hvis planter udsættes for oxydativt stress. Et højt iltniveau oxyderer fedtstofmolekyler i cellemembranerne. De oxyderede fedtstofmolekyler skal nedbrydes for at forhindre, at cellemembranerne bliver gennemtrængelige for uønskede stoffer, men ved nedbrydningen af fedtstofferne produceres brintperoxid. Hvis ikke katalase kan nå at spalte al den dannede brintperoxid, vil brintperoxiden spredes, ødelægge en lang række molekyler og samtidig virke som signal for igangsættelse af en kæde af selvmordsmekanismer i cellerne. Der er således risiko for, at et højt iltningsniveau giver anledning til et selvforstærkende og celledræbende iltningskredsløb. At bremse fremstilling af brintperoxid fra beta-oxyderingen, kan altså give god mening, som at lukke for spjældet i en kakkelovn for at undgå overophedning. Det er netop, hvad der sker. Det sidste enzym i beta-oxyderingen, KAT, viser sig at være følsomt over for oxydativt stress. Enzymet inaktiveres, når iltningsniveauet er højt og aktiveres, når iltningsniveauet er lavt. Inaktiveringen af KAT foregår ved, at enzymet lukker sig om sig selv. I det aktive sæde, hvor den kemiske reaktion foregår, sidder der en aminosyre, der hedder cystein. Cysteinen i det aktive sæde er hovedansvarlig for, at KAT kan udføre sin funktion. Cystein er en lidt speciel aminosyre, fordi den indeholder et svovlatom. De fleste andre aminosyrer indeholder kun brint-, kvælstof-, ilt- og kulstofatomer. To cysteiner kan reagere med hinanden og danne en svovlbro. Det kan ske, når iltningsniveauet er tilstrækkeligt højt, men sker normalt ikke i cellernes indre. Er iltningsniveauet lavt vil broen brydes. KAT indeholder en anden cystein. Den befinder sig under almindelige betingelser langt fra det aktive sæde, men når iltningsniveauet er højt vil proteinet folde anderledes og låses i en inaktiv form, ved at denne cystein bindes til cysteinen i det aktive sæde i en svovlbro. Svovlbroen fylder bindingsstedet for fedtstofmolekyler op, og er dermed en effektiv stopklods for yderligere forbrænding af fedtstofmolekyler og dannelse af brintperoxid (figur 4). Hvis man vil have en fuldstændig forbrænding af fedtstoffer i planter eller udnytte naturligt tilstedeværende planteenzymer til forbrænding af fedtstofmolekyler i opløsning er det altså nødvendigt nøje at regulere iltningsniveauet. Der skal være nok frit ilt til første del af reaktionen (figur 3), men cysteinerne i enzymet må ikke oxyderes – ikke danne en svovlbro (figur 4). Det er første gang man ser, at biokemiske reaktioner i peroxisomerne kan være reguleret ved dannelse af svovlbroer. Kendskabet til svovlbroers biokemi er ganske stort. Man kender mange af de enzymer og proteiner, der indgår i disse processer. Det er viden, man kan udnytte til at lede efter planter, der regulerer fedtstofoxyderingen anderledes, har en anden følsomhed overfor iltningsniveauet – planter, der spirer ved andre iltningsbetingelser eller resulterer i mere velsmagende fødevarer.

60


f i g u r 4. I det aktive KAT enzym (venstre) er en cystein (det gule atom er svovlatomet) i det aktive sæde blotlagt og kan deltage i oxyderingen af fedtstoffer. Under oxydative forhold (højre) folder enzymet sig sammen om det aktive sæde og danner en svovlbro til cysteinen. Bindingen og sammenfoldningen blokerer effektivt for KATs deltagelse i den enzymatiske reaktion.

61

c a r l s b e r g

l a b o r a t o r i u m


X

ph – et 100 år gammelt bidrag fra carlsberg laboratorium

af professor jens ø. duus professor monica palcic professor ole hindsgaul professor jürgen wendland professor mats hansson professor morten meldal carlsberg laboratorium

Året 2009 markerede 100-året for introduktionen af pH begrebet, idet professor S.P.L. Sørensen i 1909 i en imponerende grundig og omfangsrig publikation første gang brugte betegnelsen pH til at beskrive surhedsgraden af en opløsning som den negative logaritme til brintionkoncentrationen. S.P.L. Sørensens redegørelse fik særlig stor betydning, fordi den også indeholdt beskrivelser af praktiske metoder til bestemmelse af brintionkoncentrationen. Metoder, der let kunne tages i anvendelse både inden for industri og forskning. I denne artikel forsøger vi at vise, hvor vigtig S.P.L. Sørensens undersøgelser af brintionkoncentration er for videnskaben også i dag – 100 år efter. Søren Peter Lauritz Sørensen (født 1868) var uddannet inden for uorganisk kemi ved Københavns Universitet hos prof. S.M. Jørgensen, hvor grunden blev lagt til en omhyggelig tilgang til den eksperimentelle kemi. Han blev i 1901 udnævnt til professor og forstander for Kemisk Afdeling ved Carlsberg Laboratorium (1901-1938), hvor han efterfulgte prof. Johan Kjeldahl. Som forstander påtog S.P.L. Sørensen sig en helt ny forskning inden for laboratoriets statutter, som primært fokuserede på enzymerne af betydning for brygprocessen. Her kombinerede han sin store indsigt i praktisk kemi med proteinkemien og udviklede en række nye metoder og synteser. For nøjagtigt at kunne bestemme hvordan en enzymopløsnings surhedsgrad påvirkede enzymernes reaktionshastighed, måtte Sørensen udvikle en række nye metoder. Den mest kendte er hans definition af pH og de tilhørende værktøjer til bestemmelse af pH. Offentliggørelsen i 1909 udkom samtidig på tysk, fransk og dansk, og i årene efter blev hans metoder meget hurtigt udbredt og flittigt citeret. Sørensen er da også den dansker, der flest gange er blevet indstillet til Nobelprisen uden at modtage den. I alt 13 gange. En særlig egenskab ved vand er, at det kan reagere med sig selv og danne brintioner og hydroxidioner. Ud fra meget nøjagtige bestemmelser af ligevægtskonstanten for reaktionen kunne Sørensen fastlægge brintionkoncentrationen i en opløsning elektrometrisk og kolorimetrisk. En central ide, der har været med til at sikre udbredelsen af hans princip, var at definere pH = –log­10 CH+. Der er stadig diskussion om baggrunden for Sørensens brug af p i pH (oprindelige skrevet PH), men den mest udbredte opfattelse er, at det står for potentiale. Med denne definition fik en neutral opløsning pH=7, og pH-skalaen for vandige opløsninger går fra pH=0 (meget surt) til pH=14 (meget basisk).

62


I det følgende gennemgås en række eksempler fra Carlsberg Laboratorium på, hvordan pH begrebet og brintionkoncentrationen også i dag er centrale for kemisk, biokemisk og biologisk forskning. p h - bas e r e t e n z y m a n a lys e

Ud over vigtigheden af pH til opretholdelse af enzymstrukturer og katalytisk aktivitet, frigør mange enzymer en proton (H+) under katalysen (figur 1a). Eksempler på enzymer, som frigør en proton, er glykosyltransferaser, esteraser, lipaser, proteaser, kinaser, nitrilhydrolaser, kulsyreanhydraser, methyl­ transferaser og dehalogenaser. Protonfrigørelse har været brugt til udvikling af simple kolorimetriske analyser, som kan måle enzymaktivitet. Disse analyser er baseret på forandring af en pH indikator, som tilsættes en svag bufferopløsning indeholdende enzymet og dets substrater. Under reaktionsforløbet og protonens frigørelse skifter indikatoren farve. Medens denne metode har været brugt til at bestemme enzymreaktion siden 1940’erne, er den for nyligt blevet indført ved screening for enzyminhibitorer og ved screening af biblioteker af naturlige eller rekombinante enzymer i søgen efter enzymer med forstærkede/ændrede katalytiske egenskaber.

63

c a r l s b e r g

l a b o r a t o r i u m


f i g u r 1 a. Stivelsessyntase frigør en proton (H+) under katalysen.

f i g u r 1 b.

Et eksempel på brug af en pH indikatoranalyse kommer fra en nylig screening foretaget på Carlsberg Laboratorium for at identificere glykosyltransferaseenzymer med ændrede substratspecificiteter. Glykosyltransferaser danner glykosidbindinger ved at overføre sukker fra et donorsubstrat til et acceptorsubstrat. Det er en enorm familie af enzymer, som udgør 1% af generne i de genomer, der er sekventeret til dato. Glykosyltransferaser omfatter cellulosesyntase, kitinsyntase og stivelsessyntase. Disse tre enzymer producerer de tre oftest forekommende biopolymerer i naturen. figur 1a viser et skema over stivelsessyntase reaktionen. Stivelsessyntase overfører glukose fra en ADP-glukose donor, hvorved stivelsens amylosekæder forlænges. Når denne overførsel sker, frigøres en H+ ion (proton). Hvis en glykosyltransferasereaktion udføres i en svag bufferopløsning med en egnet indikator såsom bromothymolblåt, vil indikatoren skifte farve fra blå til gul, når reaktionen skrider frem. Denne fremgangsmåde har været brugt til at screene for muterede glykosyltransferaser med ændrede substratspecificiteter. figur 1b viser resultaterne af en sådan undersøgelse. Hver brønd indeholder et muteret enzym. Brønde, som vedbliver at være blå, mangler enzymaktivitet, de grønne viser medium aktivitet, medens de gule brønde indeholder et muteret enzym med høj aktivitet.

64


p h b e g r e b e t s a f g ø r e n d e i n d f ly d e l s e p å u dv i k l i n g e n a f e n n y m e to d e t i l m æ r k n i n g a f k u l h y d r at e r Kulhydrater (sukker), som glukose, er meget vigtige molekyler i både biologiske og kemiske processer. Alle levende organismer har brug for dem som energikilde og vedligeholdelse af strukturelle komponenter såsom cellevægge. Fastgjort til proteiner og lipider er de vigtige for menneskers immunsystem, ligesom fejl i deres biosyntese kan forårsage alvorlige medicinske problemer. Tættere på os, er stivelse fra byg den aktive ingrediens, der anvendes i maltningsprocessen, hvor store polymerer af glukose nedbrydes enzymatisk til mindre kulhydrater som maltose, der fermenteres af gær for at producere alkohol til øl. Både på bryggeriet og medicinsk er det derfor vigtigt at have kendskab til kulhydratstrukturen for at kunne diagnosticere brygnings- og helbredsmæssige problemer. Den største vanskelighed ved analyse af molekylære kulhydratstrukturer er, at disse molekyler kun indeholder enkeltbindinger. Dette betyder, at de er usynlige for de fleste af de almindeligt anvendte metoder til kemisk påvisning og analyse. For at eliminere denne store hindring for forståelsen af kulhydrater, er vort laboratorium i gang med at udvikle nye enkle metoder til kemisk at give dem et klart mærke, så de kan ses – selv med det blotte øje. Vores fremgangsmåde er gengivet skematisk i figur 2 nedenfor. Det centrale element i vores fremgangsmåde er at fæstne kulhydrater på en plastkugle, derefter at give dem et mærke (vist med grønt), hvorefter vi frigiver dem igen til opløsningen, hvor de nu nemt kan spores. De involverede kemiske reaktioner er også vist i denne figur: De kan virke meget komplekse for ikke-specialister, men kan forstås af kemikere. Anskueliggørelsen i denne figur findes i de røde atomer (protoner, dvs. brintatomer, som er positivt ladet). De kontrollerer hele reaktionssekvensen ved at hoppe af og på de forskellige, involverede atomer, hvilket resulterer i, at der dannes og brydes kemiske bindinger, som i sidste ende fører til det ønskede produkt. Hvis der er for mange protoner (lavere pH) eller for få (højere pH), vil reaktionerne gå i stå. Eksperimentelt viste en pH-værdi på 4,5 (lidt surt) sig at være ideel for, at reaktionerne kunne komme tæt på 100% udbytte.

f i g u r 2.

65

c a r l s b e r g

l a b o r a t o r i u m


m o r f o g e n e s e i c a n d i da a l b i c a n s e r a f h æ n g i g a f p h

Candida albicans er en opportunistisk patogen svamp, der findes i den normale maveflora, i mundens slim samt på de fleste raske menneskers hud. Systemiske infektioner kan opstå, hvis C. albicans kommer ind i blodbanen, og immunsystemet ikke kan klare den ”ubudne gæst” og medfører ofte døden. I modsætning til gæren Saccharomyces cerevisiae, har C. albicans evnen til at skifte fra encellet gærvækst til filamentøs vækst (se figur 3). Overgangen fra encellet til filamentøs vækst reguleres af det omgivende miljø. Det kræver 37°C og et af flere kemiske signaler, f.eks. tilstedeværelsen af serum, eller af sukkeret N-acetyl glukosamin. Det er interessant, at pH spiller en central, endnu ikke helt forstået rolle i reguleringen af C. albicans vækst. Den filamentøse vækst er optimal ved en næsten neutral pHværdi, men stopper ved pH 4. Gener, som er involveret i overførsel af et pH-signal og regulering af gentranskription, ser ud til i det store og hele at være bevaret i svampe og er blevet undersøgt detaljeret i den filamentøse svamp Aspergillus nidulans og i den encellede Saccharomyces cerevisiae. Vigtigt for pH-reguleringen er den proteolytiske spaltning af transkriptfaktoren Rim101. Ved spaltningen ændres en lang (inaktiv) form til en kort (aktiv) form, som aktiverer basiske pH-inducerende gener og filamentøs vækst på en EFG1-afhængig måde. EFG1 er en af de vigtigste regulatorer, som øger filamentøs vækst (”Enhance Filamentous Growth”). Til spaltning af Rim101 skal der bruges proteiner af typen “Endosomal Sorting Complexes Required for Transport” (ESCRT-III). Disse proteiner, som også selv kontrolleres af Rim101, forbinder derved pH-signaler med vækstmønstret i Candida albicans. Dominerende, aktive alleler af RIM101 kan genereres ved C-terminal afkortning af den åbne læseramme. Denne korte form er særdeles aktiv, omgår pH kravet om filamentøs vækst, og tillader filamentøs vækst ved en sur pH værdi. Det er endnu mere slående, at overekspression af RIM101 har vist at reducere temperaturkravet for filamentøs vækst og tillade processen ved 29°C. Betydningen af pH-regulering af C. albicans virulens er blevet påvist in vivo ved museforsøg. Stammer med defekt RIM101 har en signifikant reduceret patogenese. I denne forbindelse er en gradueret pH-reaktion vigtig for C. albicans, da den muliggør vækst i forskellige slags værtsmiljøer, som adskiller sig væsentligt i pH, f.eks. basisk pH i blod modsat surt pH i skeden.

f i g u r 3. C. albicans er en dimorf svamp, der er i stand til at reagere på miljømæssige stimuli og ændre morfologi fra encellet gærvækst (venstre billede) til filamentøs vækst (nederst).

66


f i g u r 4. Grønkornet (øverste del) er plantens kraftcenter, hvor solens lysenergi opsamles og omdannes til kemisk energi i form af ATP. Processen sker i de såkaldte tylakoider (underste del), hvor en pH gradient opbygges over tylakoid­ membranens inderside og yderside.

p l a n t e r n e s k l o ro f y l s k y l d e s e n p h g r a d i e n t

Klorofyl er et af de mest almindelige molekyler på jorden. Dets tilstedeværelse her er meget håndgribelig. Klorofyls grønne farve kan uden vanskelighed ses helt fra månen. Derfra kan man også følge klorofylets fremkomst om foråret og forsvinden om efteråret. Klorofyl er desuden et meget vigtigt molekyle. Uden klorofyl ville livet på jorden ikke kunne eksistere i den form, vi kender i dag. Hvordan klorofyl fungerer i denne proces, begyndte man at forstå i 1950’erne, men selv i dag er der stadig mange detaljer, som vi ikke forstår. At det er en proces, som også involverer pH, blev klart i 1966, da André Jagerdorf beviste, at en pH gradient over tylakoidmembranet er den drivende kraft, som genererer ATP. Men lad os bakke lidt tilbage for at forklare dette nærmere. En plantecelle indeholder grønkorn (figur 4, øverste del). Dette er plantens kraftcenter, hvor solens lysenergi udnyttes og omdannes til kemisk energi, som bindes i det molekyle, som kaldes ATP. Dette ATP kan siden transporteres til forskellige dele af cellen og anvendes til at udføre andre energikrævende processer. Grønkorn indeholder tylakoidmembraner – tynde lag, som bygger barrierer, og dermed skaber ydersider og indersider (figur 4, nederste del). I disse membraner sidder der også klorofylmolekyler, som er bundet til proteiner. Det er klorofyl, som fanger solens lys og indleder en kæde af reaktionsforløb, hvor vand spaltes til ilt og brintioner. Dannelsen af brintioner medfører, at koncentrationen af brintioner bliver højere på indersiden af tylakoidmembranen end på ydersiden. Vandets elektroner går videre i en række reaktioner, som afsluttes med, at elektronerne overføres til NADP+. Via reaktionsrækken bliver der pumpet endnu flere brintioner til tylakoidmembranens inderside. Der skabes en forskel i koncentrationen af brintioner, hvor pH er ca. 5,7 på indersiden og

67

c a r l s b e r g

l a b o r a t o r i u m


f i g u r 5. Protonaktivitet som defineret af S.P.L. Sørensen og de ækvivalente carbeniumioner spiller en afgø­ rende rolle for udkommet af re-­ ak­tionen.

7,7 på ydersiden. Det svarer til, at koncentrationen af brintioner er 100 gange højere på indersiden. Havde man punkteret membranbarrieren, var der strømmet brintioner fra siden med pH 5,7 over til siden med pH 7,7 for at udjævne koncentrationsforskellen. Der er kraft i denne potentielle strøm af brintioner. En kraft, der udnyttes af den såkaldte ATP syntase, som sidder fast i tylakoidmembranen og rækker fra indersiden til ydersiden. Ved at lade 4-4,7 brintioner passere igennem ATP syntasen kan kraften i brintiongradienten udnyttes til at sætte en fosfatgruppe på molekylet, som bliver til ATP. Det hele er en fantastisk proces! I vores forskning på Carlsberg Laboratorium studerer vi, hvordan planter og bakterier danner klorofyl. Vi studerer især klorofyldannelsen i byg. o m d e n b e t y d n i n g p h b e g r e b e t o g f o rs t å e l s e n a f p ro to n a k t i v i t e t f i k f o r d e n o r g a n i s k e k e m i

S.P.L. Sørensens definition af protonaktivitet og pH skalaen var et gennembrud, der havde stor betydning ikke kun for vandige systemer, men også for organisk kemi baseret på reaktion mellem elektrofiler og nukleofiler. Reaktionen mellem positivt ladet kulstof (elektronfattige carbeni­ umioner) og negativt ladede C-, O-, S- eller N-atomer (elektronrige nucleofiler), minder meget om en protonoverførselsproces i vandigt medie. Man finder egenskaber, der kan sammenlignes med protonens hos elektronfattigt kulstof og hos de såkaldte Lewis syrer, der alle binder til elektronrige modparter. Hvis bindingsdannelsen er reversibel, hvilket er tilfældet, når den elektronrige part udgør en såkaldt god ”leaving” gruppe, for eksempel en stabiliseret carbanion, oxyanion eller et halid minder situationen om protonoverførsel i vand.

68


Glykosyleringsreaktionen er et illustrativt eksempel på en sådan reaktion, se figur 5. Intermediater og ioner dannes på reaktionskoordinaten inden, β-glykosidproduktet formes. Reaktionen kan initieres af sølvsalt og efterlader den nøgne oxocarbeniumion. Den positive ladning er stabiliseret af ”lonepair” på det nabostillede oxygenatom og af de nabostillede benzoylgrupper. Intermediaterne kan i et hovedsageligt reversibelt reaktionsskema reagere til forskellige orthoestre og glykosider. Surhedsgraden er ækvivalent med omsætningen i reaktionen. Protonoverførsel og carbenium iondannelse er nøglen til ligevægtene vist i figur 5. Ligesom protonerne, rekombinerer carbeniumionerne med tilgængelige nukleofiler. Organiske reaktioner, som ovenstående glykosylering, er ofte ledsaget af en ændring af pH. Dette kan udnyttes. Mange organiske reaktioner kan således følges ved hjælp af fluorogene eller kromogene pH indikatorer, ligesom fenolphthalein rød – anvendt til titreringer. Metoden kan måle katalyse og acyleringsgrad i fastfase reaktioner (med f. eks. aminometylantracen resin, figur 6 e), så reaktion på individuelle resinkugler kan følges. I proteasesubstratbiblioteker virker proteaser på fluorogene substrater bundet til resinkugler (se figur 6 a og b), og disse kan bestemme pH-profil for proteolytiske enzymer.

69

c a r l s b e r g

l a b o r a t o r i u m

f i g u r 6. Sørensens pH er vigtig i mange fluorescensbaserede assay. A) Peptidbibliotek af fluorogene substrater. B) Et brygningsenzym i en enkelt kugle fra et substratbibliotek. C) og D) Absorbans af substrat-resin ved 420 nm pH=6 hhv 9. E) Aktive esterificeringskatalysatorer i resinkugler med aminomethylanthracen.


til carlsberg laboratorium har i 2009 været knyttet følgende videnskabelige medarbejdere, gæster og studerende: Professor Jens Duus er koordinerende leder (pr. 1. august 2007) Cellebiologi Seniorforsker Anders Brandt, stress i gær Dr. Richard Baerends, stress i gær Dr. Judith Dietvorst, stress i gær Dr. Jin-Long Qiu, stress i gær NMR Teknologi Professor Jens Duus Dr. Sebastian Meier, NMR teknologi

XI

carlsberg laboratorium

beretning for året 2009

Plantebiologi Professor Mats Hansson Prof. David Bollivar, cyklaser Dr. Ilka Braumann, bygmutanter Dr. Christoph Dockter, bygmutanter M.Sc. Dominika Elmlund, transkriptionsfaktorer Dr. Hans Elmlund, transkriptionsfaktorer Dr. Simon Gough, byg bioinformatik M.Sc. Marzena Kurowska, bygmutanter Dr. Joakim Lundqvist, magnesium kelatase Ph.d.-studerende André Müller, bygmutanter Ph.d.-studerende Ragna Peterson Wulff, cyklaser Stud. Gudrun Rutsdottir, byg thioredoxin reduktase C Stud.scient. Charlotte Svensson, cyklaser Seniorforsker Dr. Shakhira Zakhrabekova, bygmutanter Proteinkemi Professor Anette Henriksen Ph.d.-studerende Caspar Elo Christensen, peroxisomal β-oxidation Ph.d.-studerende Petr Efler, mikrobielle thioredoxiner Ph.d.-studerende Kristine Knudsen, byg thioredoxin reduktase 2 Dr. Valerie Pye, peroxisomal β-oxidation Stud. Gudrun Rutsdottir, byg thioredoxin reduktase C Ph.d.-studerende Malene Bech Vester-Christensen, byg limit dextrinase Kulhydratkemi Professor Ole Hindsgaul Dr. Marie Bøjstrup, kulhydratbindende borsyrer M.Sc. Anders Holmgaard Hansen, fastfase oligosakkarid mærkning Dr. Anne-Lene Hansen, kulhydratbindende borsyrer Dr. Sine Johannesen, polysakkarid analyse Dr. Malene R. Jørgensen, fastfase oligosakkarid mærkning Dr. Karin Mannerstedt, glykolipid metabolisme Dr. Anita Jansson Mathiesen, kulhydrat sensorer Molekylær Genkendelse Professor Morten Meldal Dr. Kai Holland-Nell, disuffice mimetika Dr. Ernst Meinjohanns, CAMP-in vivo prober til mammale proteaser Dr. Manat Renil, cellulose-baserede polymerer Dr. Boqian Wu, cellulært fastfase GPCR assay Enzymologi Professor Monica Palcic Dr. Dietlind Adlercreutz, enzymatisk glykolipid syntese M.Sc. Durita Djurhuus, glykosyltransferaser, oprensning

70


Dr. René Jørgensen, glykosyltransferaser, struktur og funktion M.Sc. Tone Glarborg Larsen, enzymoprensning Gærbiologi Professor Jürgen Wendland Stud. Marit Arp, flokkulering Ph.d.-studerende Anke Grünler, flokkulering Ph.d.-studerende Sigyn Jorde, genfunktionsanalyse Stud. Katie Lin, svampebiologi Ph.d.-studerende Patrick Reijnst, genfunktionsanalyse Dr. Natalia Solodovnikova, gærbiologi Seniorforsker Dr. Andrea Walther, stress-respons

følgende arbejder er publiceret indtil udgangen af 2009: Baerends, R.J.S., J.-L. Qiu, S. Rasmussen, H.B. Nielsen, and A. Brandt: Impaired uptake and/or utilization of leucine by Saccharomyces cerevisiae is suppressed by the SPT15-300 allele of the TATA-binding protein gene. Appl. Environ. Microbiol. 75, 60556061, 2009. Bertram, H.C., B.O. Petersen, J.Ø. Duus, M. Larsen, B.-M. L. Raun, and N.B. Kristensen: Proton nuclear magnetic resonance spectroscopy based investigation on propylene glycol toxicosis in a Holstein cow. Acta Vet. Scand. 51, 25, 2009. Bertram, H.C., J.Ø. Duus, B.O. Petersen, C. Hoppe, A. Larnkjær, L. Schack-Nielsen, C. Mølgaard, and K.F. Michaelsen: Nuclear magnetic resonance-based metabonomics reveals strong sex effect on plasma metabolism in 17-year-old Scandinavians and correlation to retrospective infant plasma parameters. Metabolism Clinical and Experimental 58, 1039-1045, 2009. Diness, F. and M. Meldal: Imidazolones in diastereoselective cyclization reactions in CuII-catalysed cross-coupling reactions. Chem. Eur. J. 15, 7044-7047, 2009. Finnie, C., M. Bagge, T. Steenholdt, O. Østergaard, K.S. BakJensen, G. Backes, A. Jensen, H. Giese, J. Larsen, P. Roepstorff, and B. Svensson: Integration of the barley genetic and seed proteome maps for chromosome 1H, 2H, 3H, 5H and 7H. Funct. Integr. Genomics 9, 135-143, 2009. Hägglund, P., K.G. Kirkensgaard, K. Maeda, C. Finnie, A. Henriksen, and B. Svensson: Molecular recognition in NADPH-dependent plant thioredoxin systems – catalytic mechanisms, structural snapshots and target identifications. In: Jean-Pierre Jacquot (Ed.) Advances in Botanical Research, Vol. 52, Burlington, Academic Press, 2009, pp. 461-495. Jensen, M.R., P. R.L. Markwick, S. Meier, C. Griesinger, M. Zweckstetter, S. Grzesiek, P. Bernadó, and M. Blackledge: Quantitative determination of the conformational properties of partially folded and intrinsically disordered proteins using NMR dipolar coupling. Structure 17, 11691185, 2009. Jensen, P.R., S. Meier, J.H. Ardenkjær-Larsen, J.Ø. Duus, M. Karlsson, and M.H. Lerche: Detection of low-populated reaction intermediates with hyperpolarized NMR. Chem. Commun., 2009, 51685170.

71

c a r l s b e r g

l a b o r a t o r i u m

Jensen, P.R., M. Karlsson, S. Meier, J.Ø. Duus, and M.H. Lerche: Hyperpolarized amino acids for in vivo assays of transaminase activity. Chem. Eur. J. 15, 10010-10012, 2009. Jensen, P.R., T. Peitersen, M. Karlsson, R. in ’t Zandt, A. Gisselsson, G. Hansson, S. Meier, and M.H. Lerche: Tissue-specific short chain fatty acid metabolism and slow metabolic recovery after ischemia from hyperpolarized NMR in vivo. J. Biol. Chem. 284, 36077-36082, 2009. Kirkensgaard, K.G., P. Hägglund, C. Finnie, B. Svensson, and A. Henriksen: Structure of Hordeum vulgare NADPH-dependent thioredoxin reductase 2. Unwinding the reaction mechanism. Acta Cryst. D65, 932-941, 2009. Leisner, J.J., M.H. Larsen, H. Ingmer, B.O. Petersen, J.Ø. Duus, and M.M. Palcic: Cloning and comparison of phylogenetically related chitinases from Listeria monocytogenes EGD and Enterococcus faecalis V583. J. Appl. Microbiol. 107, 2080-2087, 2009. Li, Y., P. Thapa, D. Hawke, Y. Kondo, K. Furukawa, K. Furukawa, F.-F. Hsu, D. Adlercreutz, J. Weadge, M.M. Palcic, P.G. Wang, S.B. Levery, and D. Zhou: Immunologic glycosphingolipidomics and NKT cell development in mouse thymus. J. Prot. Res. 8, 2740-2751, 2009. Lundqvist, J., D. Elmlund, D. Heldt, E. Deery, C.A.G. Söderberg, M. Hansson, M. Warren, and S. Al-Karadaghi: The AAA+ motor complex of subunits CobS and CobT of cobaltochelatase visualized by single particle electron microscopy. J. Struct. Biol. 167, 227-234, 2009. Meier, S., A.J. Benie, J.Ø. Duus, and O.W. Sørensen: 3D H2BC: A novel experiment for small-molecule and biomolecular NMR at natural isotopic abundance. J. Mag. Res. 200, 340-343, 2009. Meier, S., A.J. Benie, J.Ø. Duus, and O.W. Sørensen: Adiabatic low-pass J filters for artifact suppression in heteronuclear NMR. Chem. Phys. Chem. 10, 893-895, 2009. Meier, S., B.O. Petersen, J.Ø. Duus, and O.W. Sørensen: Recent progress in heteronuclear long-range NMR of complex carbo­ hydrates: 3D H2BS and clean HMBC. Carbohydr. Res. 344, 2274-2278, 2009. Müller, A.H. and M. Hansson: The barley magnesium chelatase 150-kD subunit is not an abscisic acid receptor. Plant Physiol. 150, 157-166, 2009. Nakai, H., M.J. Baumann, B.O. Petersen, Y. Westphal, H. Schols, A. Dilokpimol, M.A. Hachem, S.J. Lahtinen, J.Ø. Duus, and B. Svensson: The maltodextrin transport system and metabolism in Lactobacillus acidophilus NCFM and production of novel α-glucosides through reverse phosphorolysis by maltose phosphorylase. FEBS J. 276, 73537365, 2009. Nielsen, M.M., S. Bozonnet, E.-S. Seo, J.A. Mótyán, J.M. Andersen, A. Dilokpimol, M.A. Hachem, G. Gyémánt, H. Næsted, L. Kandra, B.W. Sigurskjold, and B. Svensson: Two secondary carbohydrate binding sites on the surface of barley α-amylase 1 have distinct functions and display synergy in hydrolysis of starch granules. Biochemistry 48, 7686-7697, 2009. Nielsen, T.E. and M. Meldal: Solid-phase synthesis of complex and pharmacologically interesting heterocycles. Curr. Opin. Drug Discov. Dev. 12, 798-810, 2009.


Nodet, G., L. Salmon, V. Ozenne, S. Meier, M.R. Jensen, and M. Blackledge: Quantitative description of backbone conformational samp­ ling of unfolded proteins at amino acid resolution from NMR residual dipolar couplings. J. Am. Chem. Soc. 131, 17908-17918, 2009. Rispail, N., D.M. Soanes, C. Ant, R. Czajkowski, A. Grünler, R. Huguet, E. Perez-Nadales, A. Poli, E. Sartorel, V. Valiante, M. Yang, R. Beffa, A.A. Brakhage, N.A.R. Gow, R. Kahmann, M.-H. Lebrun, H. Lenasi, J. Perez-Martin, N.J. Talbot, J. Wendland, and A. Di Pietro: Comparative genomics of MAP kinase and calcium-calcineurin signalling components in plant and human pathogenic fungi. Fungal Genet. Biol. 46, 287-298, 2009. Soya, N., G.K. Shoemaker, M.M. Palcic, and J.S. Klassen: Comparative study of substrate and product binding to the human ABO(H) blood group glycosyltransferases. Glycobiology 19, 1224-1234, 2009. Wendland, J., Y. Schaub, and A. Walther: N-Acetylglucosamine utilization by Saccharomyces cerevisiae based on expression of Candida albicans NAG genes. Appl. Environ. Microbiol. 75, 5840-5845, 2009.

Hindsgaul, O.: New methods for carbohydrate analysis. Abstr. PL011, 15th European Carbohydrate Symposium, Vienna, Austria, 19-24 July, 2009, p. 13. Jorgensen, R., T. Pesnot, G. Wagner, and M. Palcic: Novel UDP-Gal derivative interferes with active site closure and inhibits transfer in human blood group glycosyltransferases. Abstr. #101, Glycoconj. J. 26, 836, 2009. Karlsson, M., P.R. Jensen, S. Meier, J.Ø. Duus, and M.H. Lerche: Real-time monitoring of transaminase reactions using DNP-NMR. Poster abstr. Mi33, EUROMAR, Göteborg, Sweden, 5-9 July, 2009, p. 84. Kirkensgaard, K.G., P. Hägglund, C. Finnie, B. Svensson, and A. Henriksen: Reaction mechanism of barley thioredoxin reductase. Abstr. 39th Danish Crystallographer Meeting and 2nd DanScatt Ann. Meeting, DK-Lyngby, 2-3 June, 2009, p. 22. Mannerstedt, K., A.M. Jansson, and O. Hindsgaul: Synthesis of an o-phenyldiamine capture-group for the detection of KDO. Abstr. PA147, 15th European Carbohydrate Symposium, Vienna, Austria, 19-24 July, 2009, p. 329.

abstracts ved konferencer: Adlercreutz, D., J.T. Weadge, B.O. Petersen, J.Ø. Duus, and M.M. Palcic: Enzymatic synthesis of Gb3 and iGb3 ceramides. Abstr. OC120, 15th European Carbohydrate Symposium, Vienna, Austria, 19-24 July, 2009, p. 168. Christensen, C.E., V.E. Pye, B.B. Kragelund, P. von Wettstein-Knowles, and A. Henriksen: Structure and redox-regulation of peroxisomal 3-ketoacyl-CoA thiolase. Abstr. CoLuAa XVIII, DK-Bagsvaerd, 4-5 November, 2009. Christensen, C.E., V.E. Pye, P. von Wettstein-Knowles, B.B. Kragelund, and A. Henriksen: Interactions in peroxisomal β-oxidation, a structural point of view. Abstr. 4th Eur. Symp. on Plant Lipids, D-Göttingen, 15-18 March, 2009, p. 16. Descroix, K., T. Pesnot, M.M. Palcic, and G.K. Wagner: Novel fluorescent ligands for galactosyltransferases. Abstr. OC081, 15th European Carbohydrate Symposium, Vienna, Austria, 19-24 July, 2009, p. 129.

Meier, S., M. Karlsson, P.R. Jensen, H. Baumann, J.H. ArdenkjærLarsen, J.Ø. Duus, and M.H. Lerche: Biomolecular in vitro applications of solution DNP-NMR. Poster abstr. En26, EUROMAR, Göteborg, Sweden, 5-9 July, 2009, p. 69. Palcic, M.: Electrophoresis with laser-induced fluorescence detection for monitoring oligosaccharide metabolism and enzyme activity in single cells. Abstr. S9, RSC Carbohydrate Group Meeting, Norwich, UK, 15-16 September, 2009, p. 9. Palcic, M.M.: Blood group glycosyltransferases: structure and function of natural and unnatural mutants. Abstr. #135, Glycoconj. J. 26, 849, 2009. Pye, V.E., S. Arent, C.E. Christiansen, and A. Henriksen: Structural insights into the catabolism of fatty acids in plants. Abstr. 25th Eur. Crystallographic Meeting, Istanbul, 16-21 August, 2009, p. 41. Sindhuwinata, N., H. Peters, T. Koehli, E. Munoz, T. Weimar, M.M. Palcic, and T. Peters: Novel aspects of the catalytic mechanism of human blood group B galactosyltransferase from NMR and microcalorimetry. Abstr. #194, Glycoconj. J. 26, 871, 2009. Weadge, J., M. Palcic, and A. Henriksen: Human ABO(H) blood group glycosyltransferases. Abstr. Synchroton Radiation, MAX-lab Activity Report 2008, National Laboratory, S-Lund, p. 406.

72


r e g n s k a b 1 . ja n ua r – 3 1 . d e c e m b e r 2 0 0 9 i h ov e dta l Indtægter: 2009 2008 i 1.000 kr.

Carlsbergfondet 12.000 12.000 Carlsbergfondet ekstraordinær bevilling 0 0 Carlsbergfondet regulering vedr. tidligere år 1.771 –1.012 EU forskningsprogrammer 1.486 1.804 Grundforskningsfondet 0 677 Statens Forskningsråd m.v. 2.669 1.672 Øvrige indtægter 2.596 806

20.522 15.947 Anvendt til udstyr 0 0 7.540 9.321 Carlsberg A/S 1 28.062 25.268 Omkostninger: 21.526 19.352 Gager og honorarer Laboratoriematerialer og prøver 2.630 2.349 Anskaffelser og vedligehold m.m. 2.823 2.625 Rejser og repræsentation 460 404 Ph.d-afgift 299 310 Personaleomkostninger (gæster m.m.) 191 109 Øvrige omkostninger 133 119 28.062 25.268

Omkostninger fordelt på afdelinger: 1.437 1.294 Carlsberg Laboratorium – fælles Carlsberg Laboratorium 26.625 23.974 28.062 25.268

1 Hertil kommer indirekte omkostninger på skønsmæssigt 11.7 mio. kr. og 12.1 mio. kr. for 2008.

73

c a r l s b e r g

l a b o r a t o r i u m


73

f r e d e r i k s b o r g m u s e e t


74


f r e d e r i k s b o r g m u s e e t

75

f r e d e r i k s b o r g m u s e e t


XI I

e n da n s k k o n g e i pa r i s c h r i s t i a n v i i m a l e t a f ro s l i n

af museumsdirektør mette skougaard

I december 2009 lykkedes det Frederiksborgmuseet at erhverve den svenske kunstner Alexander Roslins portræt af Christian VII fra 1772, der blev udbudt til salg på Christie’s auktioner i London. Maleriet var de første par århundreder i fransk privateje, siden i dansk. Nu kan museets gæster se dette mesterværk, der afrunder samlingen af ChristianVII portrætter på fornem vis. Portrættet blev malet i Paris, hvor Alexander Roslin virkede det meste af sin tid. Det blev udført i kølvandet på Christian VIIs besøg i den franske hovedstad i 1768. Den kun 19-årige konge af Danmark-Norge var dette år på en større udenlandsrejse, der førte ham gennem dele af Tyskland til Nederlandene, til England med besøg hos hans dronning Caroline Mathildes familie, og endelig til Frankrig. Opholdet i Paris havde Christian VII set hen til med særlig forventning, og det blev højdepunktet på rejsen - og på sin vis også i den plagede regents liv. Kongen rejste incognito som ”prins af Travendahl” (et slot i Holsten), men blev i praksis modtaget som en fyrste, når han ankom med sit følge på over 50 personer. I Frankrig, hvortil han ankom i oktober 1768, blev han modtaget af overkammerherren, hertugen af Duras, der skulle stå til rådighed under hele besøget, og af diplomaten og videnskabsmanden Jean François d’Ogier, tidligere gesandt i Danmark. Kongens følge bestod bl.a. af udenrigsminister J.H.E. Bernstorff og finansminister H.C. Schimmelmann. Under rejsen skulle forordninger, udnævnelser og dødsdomme have kongens egenhændige underskrift, mens de løbende forretninger hjemme blev varetaget af geheimekonseillet, med hvilket Bernstorff stod i stadig forbindelse. Rejsen var mere en fornøjelses- end en dannelsesrejse. Man gav en endeløs række af selskaber, jagter og skuespil for at underholde kongen og for at holde hans vanskelige sind under kontrol. Christian VII opførte sig til alles umådelige lettelse upåklageligt og gjorde et godt indtryk på Ludvig XV. Bernstorff kunne i breve hjem berette om kongens høflighed, dygtighed i det franske sprog og det gode forhold

Christian VII besøger malerog billedhuggerakademiet på Louvre den 8. november 1768.  Tegning af Gabriel de Saint-Aubin. Den kongelige Kobberstiksamling. Tegningen blev overarbejdet i 1777, da kejser Joseph II besøgte Paris, men giver alligevel et fint øjebliksbillede af den sjældne begivenhed.

76


77

f r e d e r i k s b o r g m u s e e t


han fik til den franske konge, der var smigret over det yderst sjældne besøg af et fremmed statsoverhoved. Ludvig XV var udmærket klar over, at kongens mentale helbred var ustabilt og gjorde alt for, at der ikke skulle opstå problemer. Blandt de mest imponerende festligheder til ære for den danske konge var selskaberne hos hertugen af Orléans. Ved den største fest på hertugens illuminerede Palais Royal var der dækket 12 borde med 672 kuverter, heraf 90 ved kongens bord, serveret af over 500 livréklædte tjenere. Foruden de mange baller, soupéer og teater- og operabesøg var der i den omhyggeligt lagte plan for opholdet også indlagt præsentationer af kultur, videnskab og kunst. Ledsaget af markis de Marigny, bror til Ludvig XVs officielle elskerinde, Madame de Pompadour, beså Christian VII således maler- og billedhuggerakademiet, Académie Royale. Marigny havde i forvejen sørget for, at hele akademiet var sammenkaldt denne dag, og at alle elever var beskæftigede med at tegne model ved lampelys. Akademiets medlemmer stod opstillet i to lange rækker, inden ”den lille mand” indfandt sig. Kongen talte til og hilste på dem alle ”paa den affableste Vis”. Christian VII bad om at se direktøren for sit eget kunstakademi, J.F.J. Salys receptionsstykke ”Faunen”, som var berømt over hele Europa. Man viste kongen denne marmorstatue og bad ham om at beholde den – hvad han ”nådigt modtog”. Kongen beså også den berømte gobelinmanufaktur Les Gobelins, hvorfra han bl.a. hjembragte to gobelinserier og en gobelin forestillende Ludvig XV, udført efter maleri af den berømte hofmaler Louis Michel van Loo. Christian VII var imponeret over i hvor høj grad, gobelinportrættet lignede den franske konge, og han besluttede selv at lade sig male af van Loo, ”for at det kunne tjene som model for tekstilkunstneren”. Efter kongens eget ønske blev der arrangeret møder med franske forfattere og filosoffer. I alt 18 franske åndspersonligheder, heriblandt encyclopædisterne Diderot og d’Alembert, blev indbudt til hans bopæl, hvor han hilste og førte samtaler med hver enkelt. Kongen besøgte også Sorbonne. Her holdt dekanen for det teologiske fakultet en hyldesttale, hvor han bl.a. nævnte, at kongen havde gjort de livegne bønder i Danmark frie og givet dem ejendomsret. Omend beskrivelsen ikke var helt i overensstemmelse med virkeligheden, er det interessant, at de begyndende landboreformer i Danmark allerede på dette tidspunkt blev fulgt med opmærksomhed i Frankrig.

Christian VII Muligvis malet af Louis Michel van Loo i Paris 1768 og fuldført af ubekendt kunstner. 100 x 81 cm. Det Nationalhistoriske Museum inv. nr. A 2579 Under sit ophold i Paris bestilte kongen sit portræt malet af van Loo. Kunstneren gjorde studier hertil, men døde før billedet, med undtagelse af hovedet, blev færdigt. Museets portræt kan være det af van Loo påbegyndte arbejde, som er færdiggjort af en anden kunstner, eller en kopi efter van Loo udført af en ubekendt kunstner. Maleriet blev erhvervet til museet fra den danske gesandt Otto von Blomes efterkommere i 1920.

78


79

f r e d e r i k s b o r g m u s e e t


Den 3. december, få dage før sin afrejse, overværede kongen ikke mindre end tre forskellige akademimøder – først var han i Académie Française, hvor han bl.a. så portrætsamlingen. Blandt malerierne var der et af dronning Christina af Sverige, som hun havde skænket akademiet i anledning af sit besøg i 1658. Christian VII lovede også at sende sit portræt. Dette billede, malet af Alexander Roslin, befinder sig nu i Versailles. Dernæst besøgte han Académie des Inscriptions et Belles-Lettres, hvor Louis de Bréquigny forelæste om den danske konge Harald Klaks relationer til Ludvig den Fromme af Frankrig i det 9. århundrede. I Académie des Sciences forelæste d’Alembert om ”filosofiens og fyrsternes gensidige indflydelse og nytte” og mindedes to danske medlemmer af akademiet, astronomen og fysikeren Ole Rømer og anatomen Jacob Winsløw. Den 9. december tog kongen afsked med den franske kongefamilie og med Paris. Bernstorff skrev i et brev til Ditlev Reventlow, at hoffet forlod Frankrig lykkeligere, end det havde turdet håbe. På treårsdagen for sin tronbestigelse, den 14. januar 1769, nåede han tilbage til København. p o r t r æ t t e r a f ko n g e n – d e f r a n s k e b e s t i l l i n g e r    I Paris begyndte Louis Michel van Loo som aftalt at male kongens portræt. Han henvendte sig i den forbindelse til den danske gesandt i Paris for at få oplyst kongens højde og hvilke mål, man ønskede billedet udført i. Samtidig udbad han sig en liste over dem, som kongen havde lovet sit portræt under opholdet i Paris. Maleren fik nemlig ustandselig besøg af personer, der alle påstod at have fået løfte om Christian VIIs portræt. Det viste sig at være umuligt at opstille en sådan liste, for majestæten huskede kun at have givet sit ord til den franske gesandt d’Ogiers frue og til Det franske Akademi, hvilke to billeder skulle udføres. Men også markis de Marigny ønskede et portræt af kongen, som denne skulle have lovet ham under deres færden rundt i Paris. Marigny ville gerne have portrættet malet af Roslin som pendant til det portræt af den svenske konge, han i forvejen ejede. I mellemtiden var Louis Michel van Loo afgået ved døden, kun hovedet havde han nået at udføre på det påbegyndte portræt af kongen. Den danske gesandt Otto von Blome skrev nu hjem for at høre, om han skulle lade van Loos original fuldende af Alexander Roslin eller af en anden maler og benyttede lejligheden til at bede om en kopi til sig selv af det samme portræt. Resultatet blev, at Blome selv måtte vælge, hvem der skulle fuldføre van Loos billede, og at det blev bevilget Roslin at male et portræt af kongen i naturlig størrelse til markis de Marigny. De endelige regninger fra kunstnerne lød på 1600 livres til van Loos arvinger for det ufuldendte portræt og på 9000 livres til Roslin. Af Roslins specificerede opgørelse ses, at han har udarbejdet et knæstykke til d’Ogiers (”grandeur Naturelle jusqu’aux genoux”) – det portræt som Frederiksborgmuseet netop har erhvervet, et brystbillede til Académie Française (det føromtalte, som i dag findes i Versailles) og et helfigursportræt (”en pied grandeur de Demie nature”) til Marigny (i dag i svensk privateje). Et fjerde eksemplar, Blomes, blev erhvervet til Frederiksborg i 1920 fra dennes efterkommere i Holsten. Der hersker dog ikke enighed om, hvorvidt det er det van Loo billede, som Roslin eller en anden kunstner har fuldendt, eller om det er en kopi efter van Loo udført af en ukendt fransk kunstner. Planerne om at få skabt en gobelin på grundlag af van Loos portræt som pendant til gobelinen med Ludvig den XVs portræt blev aldrig realiseret.    

80


Otto von Blome Malet af Alexander Roslin 1773. 64 x 53 cm.  Det Nationalhistoriske Museum inv. nr. A2577 Otto von Blome (1735-1803) var dansk gesandt i Paris fra 1770 og helt frem til 1793, da han på grund af sygdom ikke kunne forlade Frankrig efter revolu­ tionen. Det blev hans opgave at organisere bestillingerne af Christian VIIs portrætter hos van Loo og Roslin.  Roslins prunkløse portræt viser den begavede og sympatiske diplomat, som overalt nød høj anseelse.

81

f r e d e r i k s b o r g m u s e e t


ro s l i n   Det kan ikke have været svært for Blome at beslutte sig for at lade netop Roslin skabe de ønskede portrætter af den danske konge. Blandt 1700-tallets kunstnere findes kun få så rendyrkede portrætmalere som denne svenske kunstner. Hans kunstneriske virksomhedsfelt rettede sig så godt som fuldstændigt mod enkeltportrætter eller portrætgrupper, og inden for sit område var han et af datidens helt store navne. Alexander Roslin (1718-1793) blev født i Malmø; som ung kom han i lære hos hofmaleren Georg Engelhard Schröder i Stockholm, hvor han blev i 5 år. I Skåne malede han siden en del portrætter af adelen, og her mødte han grev Nils Julius Lewenhaupt, der var overstaldmester hos markgreven af Brandenburg-Culmbach i Bayreuth, hvor han introducerede Roslin. Mark­ grevinden i Bayreuth var søster til Frederik den Store af Preussen og til Sveriges kommende dronning Lovisa Ulrika. Det førte til flere kongelige opgaver, og Alexander Roslins enestående internationale karriere blev indledt. Efter et par år rejste han videre til Italien, hvor han besøgte Venedig, Bologna, Firenze, Neapel og Rom for endelig i 1752 at slå sig ned i Paris. Her lykkedes det for ham allerede året efter sin ankomst at blive medlem af Det franske Akademi, hvilket var enestående, ikke mindst i betragtning af at han var en udenlandsk kunstner. Som medlem af akademiet fik Roslin adgang til at udstille på den årlige Salon, hvad han gjorde 18 gange fra 1753 og frem. Det helt store karrieremæssige gennembrud fik Roslin med den første portrætbestilling fra det franske kongehus i 1756. Hertugen af Orléans ønskede et rytterportræt, der skulle vise ham som kriger i spidsen for sine tropper. Dette imponerende billede i naturlig størrelse (300 cm x 220 cm) blev udstillet på Salonen i 1757 og gjorde stor lykke. Roslin fortsatte op ad karrierestigen. Han blev i 1767 udnævnt til conseiller i Akademiet. Det indikerer, at han må have været til stede, da Christian VII besøgte akademiet i 1768, hvor Roslin således har haft mulighed for at danne sig et førstehåndsindtryk af kongen. I 1774 rejste Roslin tilbage til Sverige for første gang i lange tider. Han blev modtaget som en fyrste og fik mange bestillinger fra både kongelige og andre berømte personer. I 1775 fortsatte han til Skt. Petersborg, hvor han portrætterede Katharina den Store. Roslin vendte første tilbage til Frankrig i 1778, da han fik til opgave at male den nye franske konge Louis XVI. Revolutionen i 1789 ændrede alt. Roslin måtte opleve, at flere af hans gamle kunder blev halshugget. De hoveder, han havde givet liv på sine billeder, blev nu vist frem døde in natura på gader og pladser. Selvom han ikke selv led overlast, tog det hårdt på ham, og sine sidste år malede han mest den nærmeste familie. Han døde i 1793 som en yderst velhavende mand. Gennem sit mangeårige virke i Paris lykkedes det for Roslin at fastholde en position som en af Frankrigs mest ansete portrættører, og han fik mulighed for at skildre et overvældende rigt og skiftende galleri af europæiske personligheder. Få kunstnere har foreviget så mange kronede hoveder: medlemmer af de danske, svenske og franske kongehuse, det russiske kejserlige hus, fyrster fra Østrig og Italien og mange flere. Diplomater, statsmænd, ambassadører, ledende kirkelige personligheder, tidens fremtrædende kvinder, videnskabsmænd, forfattere, oplysningsfilosoffer, kunstnere, adelige og borgerlige. Portrætmaleriet har sjældent haft en så blomstrende udvikling som i 1700-tallets Frankrig, og sjældent finder man en så lykkelig kombination af talent og udfoldelsesmuligheder som i Roslins tilfælde.

82


Katharina II, kejserinde af Rusland Malet af Alexander Roslin ca. 1780. 78 x 65 cm. Det Nationalhistoriske Museum inv. nr. A 32 I Skt. Petersborg blev Roslin modtaget i audiens hos kejserinden i januar 1776 og påbegyndte herefter et helfigurs­ portræt af den russiske herskerinde iført ”slavisk dragt” med hermelinskåbe og alle regalier. Roslin excellerer i fremstillingen af alle de dyrebare stoffer og klenodier. Alligevel blev kejserinden misfornøjet med resultatet, der gav en realistisk skildring af hendes fremtoning.  Hun skrev sarkastisk: ”Roslin har malet mig som en svensk kokkepige, plat, grov og tarvelig”. Roslin malede flere i formatet forskellige portrætter af kejserinden.   

83

f r e d e r i k s b o r g m u s e e t


” a l t d e t, s o m i n d g å r i p o r t r æ t t e t, b ø r v æ r e p o r t r æ t ” – ro s l i n s p o r t r æ t k u n s t   Den svenske kunsthistoriker Magnus Olausson betegner Roslin som en ”kunstnerisk kamæleon”, og vanskeligheden ved at artsbestemme denne kunstner er i sig selv betegnende. Roslin indeholdt således de fleste af sin tids kunstneriske hovedstrømninger. I Italien havde han tillært sig den italienske senbarok og stiftet bekendtskab med den begyndende klassicisme, som blev foretrukket af de unge malere på det franske kunstakademi i Rom. Da han kom til Paris var rokokoen endnu dominerende, men det lykkedes ham tilsyneladende at manøvrere ubesværet i brydningstiden mellem rokoko og klassicisme. Mange af Roslins portrætter af familie, kunstnervenner og intellektuelle er formet som intime skildringer uden større iscenesættelse. Men han mestrede også om nogen det ceremonielle statsportræt og var en af l’ancien régimes sidste kunstnere, der virkelig beherskede denne genre. Portrættet af Christian VII, der nu er erhvervet til Frederiksborg, er et fint eksempel herpå. Vi ser den unge konge præsenteret i fuld overensstemmelse med den barokke billedkonventions krav til et fyrsteportræt. Kongen er iført kroningsdragt med hermelinsforet rød fløjlskappe, der er broderet med guldkroner, og bærer ordensinsignier for Dannebrog- og Elefantordenen. I højre hånd holder han et scepter, mens venstre hånd hviler på kronen, der er placeret på en rød fløjspude. Han indtager den klassiske herskerpositur med hånden i siden og ser roligt ned på beskueren. Selvom hverken kroningsdragt eller regalier svarer til de virkelige, kan der ikke herske nogen tvivl om Roslins formidable evner til at fremstille sådanne klenodier – ingen kunne som han gengive draperier, broderier, kniplinger, blonder, juveler og brokade. Samtidens kritikere, bl.a. Diderot, beundrede den dygtighed og lethed med hvilken, han gav liv til selv de allermindste og mest ubetydelige genstande. ”Qui a figure de satin; Doit etre peint par Roslin” (den som fremtræder i satin bør lade sig male af Roslin) hed det, og man kan ligefrem høre den knitrende silke, se kniplinger lyse og ædelsten glitre. Men Roslins portrætkunst var ikke strålende statusparader uden substans og mening. For at leve op til tidens idealer skulle et portræt ikke alene vise, hvordan modellen så ud, men også give betragteren en illusion af levende nærvær og vække følelser for den afbildede. Den egenskab sammenfattes med begrebet ”lighed” (ressemblance). Det var ikke kun den eksakte fysionogmiske, ydre lighed, som blev efterstræbt, fremstillingen af den afbildedes væremåde og karakter var mindst lige så vigtig. ”Alt det, som indgår i portrættet, bør være portræt”, udtalte Roslins kollega Louis Tocqué – alt skulle underordne sig det overordnede lighedskrav. Fastholdelse af individets plads i samfundet var første skridt i konstruktionen af en lighed, som gik fra det almene til det specifikke. Det genfinder vi i portrættet af den danske konge,

Christian VII Malet af Alexander Roslin 1772. 147,5 x 119,5 cm. Det Nationalhistoriske Museum inv. nr. A 9469 Maleriet blev skænket af kongen til den franske gesandt Charles d’Ogier i forbindelse med hans besøg i Frankrig i 1768.

84


85

f r e d e r i k s b o r g m u s e e t


hvor alle koderne er opfyldt med passende baggrundsmiljø, rekvisitter, kropsholdning og gestik. Men dertil kommer, at gengivelsen af ansigtet og figuren skulle formidle et ”sandt” udtryk af modellen. Kongens ansigt er mærkeligt og fængslende. Den store pande og den let smilende mund, øjnene med det næsten ironiske blik og hovedets forfinede karakter giver et helhedsbillede af den overnervøse, sky, rastløse og ulykkelige unge mand, som på denne rejse havde ønsket at vise verden, hvilke talenter han besad. Det lyser ud af dette portræt, at Roslin formåede at lade modellens personlighed trænge igennem det iscenesatte paradestykke. Han var en karaktermaler, der evnede at levendegøre mennesket bag al staffagen på en måde, så beskueren stadig kan fornemme et nærvær mere end 200 år efter. Det foreliggende kildemateriale giver ikke dokumentation for, at der skulle have været et møde mellem kongen og Roslin. Men det er overvejende sandsynligt, og kunsthistorikeren Gunnar W. Lundberg antog endog, at Roslin udarbejdede skitsestudier af kongen allerede under opholdet i Paris. Overværede Roslin ikke kongens besøg på Akademiet, så var der talrige andre muligheder under kongens månedlange ophold i Paris, hvor Christian VII optrådte hyppigt offentligt og til sammenkomster, hvor også Roslin må have været en naturlig gæst. Der skulle være god grund til at antage, at kunstnerens fremstilling og karakteristik blev baseret på et personligt indtryk af kongen. Under alle omstændigheder lykkedes det for Roslin at skabe et portræt, der overstråler Frederiksborgmuseets øvrige portrætter af Christian VII. Samtidig sætter det et værdigt minde om det helt særlige kongebesøg i Paris og de nære dansk-franske forbindelser i 1700-årene. Et helt andet markant resultat af rejsen blev i øvrigt, at Johann Friedrich Struensee, der deltog som ledsagende læge, fik lejlighed til at oparbejde det nære forhold til kongen, som senere skulle få skæbnesvangre følger – også for de dansk-franske forbindelser. Kongens tiltagende sygdom gjorde det muligt for Struensee reelt at overtage magten i Danmark, Bernstorff blev afskediget, og de franske kunstneres indflydelse for en tid svækket. Nogle år senere kom den franske revolution også til at berøre det danske kunstliv, idet mange kunstnere flygtede under rædselsperioden. Blandt disse var den fortrinlige portrætmaler JeanLaurent Mosnier. Efter at have arbejdet i England var han i 1797-1801 i Hamborg. Her malede han, før han rejste videre til Skt. Petersborg, storkøbmanden Constantin Brun. Dette portræt, som Frederiksborgmuseet erhvervede i 2005, kan siges at danne et yderpunkt i museets række af menneskeskildringer fra 1700-tallet udført at tidens ypperligste kunstnere med forbindelse til Frankrig. De begynder med Hyancinthe Rigaud, Benoît le Coffre, Nicolas de Largillière og Jean Marc Nattiers martialske fyrster og høje adelige i harnisk og allongeparykker, fortsætter med J.L. Tocqué og van Loos forfinede herskerportrætter for at afsluttes med den borgerlige købmand siddende med sine regnskaber ved skrivebordet. Således er spændvidden i epoken, som nu er udbygget med Roslins fornemme portræt fra Paris.

Christian VII Kopi efter maleri af Angelica Kaufmann 1768. 23,5 x 18,5 cm. Det Nationalhistoriske Museum inv. nr. A 2181 Også under kongens ophold i England blev der arrangeret møder med nogle af tidens store kunstnere. Han sad bl.a. model for den schweizisk-fødte Angelica Kaufmann, som han besøgte flere gange. Kongens kammerpage erklærede dette portræt det mest vellignende til dato.

86


87

f r e d e r i k s b o r g m u s e e t


”Som borgere i Danmark er vi jo ikke kun fritsvævende atomer uden for tid og sted. Vi hører til i en særlig tradition, tid og kultur”.

XI I I » da n m a r k 2 0 0 9 «

et moderne historiemaleri af museumsinspektør, seniorforsker søren mentz

Således beskriver Kulturministeriets hjemmeside behovet for en kulturkanon. Forhenværende professor i historie, Niels Steensgaard, mindede altid sine studerende om ikke at tage sådanne udsagn for pålydende. ”Ud fra et forbud mod korneksport kan man roligt slutte, at der fandt korneksport sted, når det ikke var forbudt”, skrev han i en artikel om historisk metode. Hvis argumentet holder, er årsagen til kulturkanonens fremkomst en bekymring om det nationale sammenhold – endnu er vi ikke fritsvævende atomer, men udviklingen er i de sidste årtier gået i retning mod mindre nationalt fællesskab. Denne holdning deles af andre. En bog om kulturarv påpeger, at der implicit i det danske kanonprojekt ligger den antagelse, ”at det i dagens multietniske og globaliserede danske samfund er nødvendigt at etablere en fælles kulturel platform for landets borgere, som kan være med til at give samfundet den nødvendige samlingskraft”. Man kan nærmest drage en parallel mellem vore dages kulturkanon og 1800-tallets nationalromantiske vækkelse. Dengang blev et lignende projekt søsat, og dengang skulle kunst og kultur også styrke den nationale identitet. Historiemaleriet var særlig velegnet, og kunstnere som Wilhelm Marstrand og Otto Bache udførte malerier, som gav danskheden form. Med værket ”Danmark 2009” har kunstneren Peter Carl­ sen udført et moderne historiemaleri. Det er en parafrase over Frankrigs kendte, nationalromantiske historiemaleri, ”Friheden fører folket på barrikaderne”, men i modsætning til forbilledet er der ingen samlingskraft i Peter Carl­ sens billede. peter carlsens verden

Peter Carlsen er ikke nogen mainstream kunstner. Da det figurative maleri blev dømt ude i 1980’erne, tog han genren til sig og kastede sig over historiemaleriet, fordi det blev anset som gammeldags og kedeligt. Carlsen er født i 1955 og uddannet på Det Kgl. Danske Kunst­ akademi i årene fra 1977 til 1983, hvor han bl.a. var elev hos Sven Dalsgaard. Som sin læremester har Carlsen eksperimenteret med forskellige kunstformer. Han laver grafiske tryk og glaseret stentøj, såvel små figurer som store

88


Danmark 2009. Malet af Peter Carlsen 2009. Olie på lærred. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg.

89

f r e d e r i k s b o r g m u s e e t


90


værker, der pryder Randers Rådhus og Rødovre Gymnasium. I løbet af sin karriere er han blevet en af Danmarks dygtigste portrætmalere og har skildret en lang række personligheder, som forhenværende statsminister Anker Jørgensen (1996), digteren Benny Andersen (1999) og Carlsbergfondets tidligere formand Poul Christian Matthiessen (2003). Da ”værdikampen” satte ind i 2001, tog Peter Carlsens motiver for alvor en politisk drejning: ”I en kunstnerisk form vil jeg gerne skildre nogle tendenser, som vi efterhånden har fået i vores samfund”, erklærer han, og i takt med at han benyttede mediebilleder, aktuelle begivenheder og samfundsrelateret stof som udgangspunkt, blev hans malerier politiske, uden at de decideret kan kaldes for politisk kunst. En gennemgående figur i Peter Carlsens billeder er antihelten ”Villy”. Figuren havde oprindeligt hovedrollen i en tegneseriestribe, som Familiejournalen bragte. Villy tog på eventyr. Han var i Afrika med tropehjelm og tog med rumskib til andre planeter og løste intergalaktiske konflikter. Peter Carlsens Villy er et selvportræt. ”Ved at bruge selvportrættet kan man reflektere over både sin egen tid og kultur som en del af én selv”, hævder kunstneren, for Villy-figuren forholder sig altid til tilværelsens vilkår og overfører dem på sig selv. På maleriet ”Kartoffelspiseren. Når du er sulten for sjov” står Villy med en stor pose chips og holder triumferende en håndfuld frem. Billedet fremstiller vores glæde ved at forbruge, men fremhæver også et samfund, præget af industrielt fremstillede fødevarer. Chips er blevet et stærkt eksponeret produkt, som virker tillokkende i kraft af sin farvestrålende pose. Der er underholdningsværdien og ikke ernæringsmæssige hensyn, som er i fokus. Sammenligner man den chipsspisende Villy med Vincent van Goghs maleri ”Kartoffelspiserne” fra 1885, er den samfundsmæssige udvikling tydelig. I forbrugssamfundet spiser vi ikke længere for at overleve. Rollen som forbruger dominerer. Ifølge Peter Carlsen truer forbrug og det medfølgende fokus på personlig iscenesættelse med at fortrænge solidariteten. Vi er ikke længere borgere i et samfund, men forbrugere, der har ret til velfærdsstatens goder. Det sætter den nationale samlingskraft under pres. Historikeren Søren Mørch har hævdet, at nationalstatens historie er ophørt. ”Den holdt op omkring 1960-70’erne, men vi fik ikke rigtigt lagt mærke til det”. Peter Carlsens kunst udstråler en tilsvarende holdning, nemlig at der er opstået en divergens mellem danskernes selvopfattelse og så virkeligheden, som den er. Mens den moderne livsstil undergraver nationalstatens fundament, er danskernes mentalitet stadigvæk forankret i nationalstatens tankeunivers. For at vise dette paradoks har Carlsen kastet sig over historiemaleriet. Det monumentale historiemaleri tilstræber nemlig at fremstille et ideologisk korrekt billede af folkeånden og har et samlende ideal til grund for hele det maleriske udtryk. Men den begyndende opløsning af det fælles værdigrundlag har kastet historiemaleriet ud i en krise. Hvordan skal et historiemaleri fra en tid uden de store visioner se ud? Før det besvares, skal vi se, hvordan kunsten i 1800-tallet løste opgaven.

Kartoffelspiseren, når du er sulten for sjov. Malet af Peter Carlsen, 2006. Olie på lærred. Privateje.

91

f r e d e r i k s b o r g m u s e e t


Reservesoldater på marchen, Malet af N.F. Habbe, 1851. Olie på lærred. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg.

d e t n at i o n a l ro m a n t i s k e h i s to r i e m a l e r i

1800-tallets kunstmalere havde ifølge N.L. Høyen en klar national mission: ”Han [kunstneren] vil komme til erkendelse af, at der påligger ham et kald, som bør være ham dyrebart. Der åbner sig en større, en mere betydningsfuld kampplads for ham, hvor det ikke alene kommer an på at udvikle talentet og få det påskønnet, men hvor han tillige kæmper for sit fædreland”. Høyen, der var tidens toneangivende kunsthistoriker, opfordrede kunstnerne til at opdyrke det danske. De skulle male folkelivsbilleder, skildre det danske landskab og udføre historiemalerier, kort sagt skabe en national identitet. Et godt eksempel på det nationalromantiske historiemaleri er Nicolai Habbes billede fra 1851 ”Reservesoldater på marchen”. Hovedmotivet viser en vogn med soldater. En gammel bonde styrer vognens to hes­te. Han symboliserer landet og almuen, mens hestene er i nationale farver, rød og hvid, ligesom uniformerne. En blond bondekone i egnsdragt rækker vand til de tørstige soldater, mens to børn ser til. Børnene repræsenterer den nationale fremtid, som soldaterne skal forsvare. Fællesskabet afspejles også af soldaterholdets sammensætning. De unge, sorgløse studenter fra byerne med grønne grene i geværløbet sidder sammen med en ældre soldat, som hilser med sit lommetørklæde til en bekendt i en anden vogn. I baggrunden ses en stendysse og flere vogne med soldater. Dyssen er symbol på danskernes historiske ret til landet, som på trods af krigen oser af fredelig idyl. Det nationalromantiske projekt lykkedes over al forventning. Historiemalerier som Wilhelm Marstrands fremstilling af Christian 4. på Trefoldigheden og Otto Baches billede af de sammensvorne fra Finnerup Lade skabte en referenceramme, som gav danskheden form. At kende motiverne var en del af det nationale fællesskab, mens guldaldermalere som Købke og Skovgaard skabte det repræsentative billede af det ”ægte” danske landskab.

92


Opbygningen af nationale fællesskaber var ikke kun et dansk fænomen. Noget tilsvarende fandt sted i Frankrig, hvor Eugène Delacroix udførte det berømte historiemaleri ”Friheden fører folket på barrikaderne”. Maleriet fremstiller en scene fra Julirevolutionen i Paris 1830. Billedet gengiver en historisk begivenhed, men realismen er skudt i baggrunden. Det er en allegorisk fremstilling af frihedens sejr, symboliseret ved den kvindelige frontfigur, Marianne, som fører folket frem. Motivet fremstiller de franske revolutioners parole. Stod folket sammen, kunne tyranniet besejres. Det visualiserer dermed begrebet ”frihed, lighed og broderskab”, og maleriet blev et ikon på fransk selvforståelse og national identitet. Jørn Lund skriver i sit forord til den danske kulturkanon, at man roligt kan kaste sig over studiet af dansk kunst og kultur ”uden at frygte selvtilstrækkelighed eller isolationisme”. Det er en noget anden tilgang til national samlingskraft end N.L. Høyens nationalistiske paroler. Den

93

f r e d e r i k s b o r g m u s e e t

Friheden fører folket på barrikaderne. Malet af Eugène Delacroix, 1830. Olie på lærred. Musée de Louvre.


nationalromantiske ideologi præger stadigvæk danskernes selvforståelse, selvom samfundsudviklingen for længst er løbet fra fortidens idealer – det viser Peter Carlsens moderne historiemaleri, der tager afsæt i den franske tidsånd anno 1830. da n m a r k 2 0 0 9

”Jeg har prøvet at male et billede, der kiler sig ind mellem den optimistiske opfattelse, vi har af os selv, vores selvforståelse, og så virkeligheden, som den er”. Ifølge Peter Carlsen viser hans historiemaleri først og fremmest, hvordan fordums frihedstrang er blevet til egoisme. Det er ikke længere frihedens idealer, der fører folket frem. På Carlsens maleri er Delacroix’ Marianne erstattet med smålighedens Villy i bar overkrop og med Dannebrog i den ene hånd og indkøbsposen i den anden. ”Man har jo fået det materielle, væksten og forbruget gjort til næsten alles idealer. Det er det mest samlende ideal, jeg kan finde i Danmark”, siger kunstneren, når han skal forklare billedets grundidé. Det er en heroisk fremstilling af et samfund, som ikke har nogen heroiske idealer tilbage. Forbrug skaber identitet. I billedets højre del ses Magasin du Nord og Danske Banks hovedkvarter, mens de voksende mængder af affald, som er forbrugets biprodukt, hober sig op overalt. Den kvindelige model bag fanebæreren er udtryk for reklamebranchens iscenesatte kropsfiksering, der paradoksalt nok signalerer kontrol og mådehold, i modsætning til den joviale mand i den hvide plasticstol, som har overgivet sig til sine laster, først og fremmest junkfood og chips, og som følger verdens udvikling gennem formiddagsaviserne og de kulørte blade. Omkring fanebæreren står en række personer. Yderst til venstre ses en landmand, med en greb i den ene hånd og en dunk med ukrudtsmidlet Roundup i den anden. Sammen med grisen, Danmarks mest almindelige dyr, og plasticstorken repræsenterer han den forandring af det danske landbrug, og dermed af det danske landskab, som har fundet sted i løbet af de forgangne årtier. Det industrialiserede landbrug levner ikke megen plads til natur, og storken, som engang var Danmarks nationalfugl, er erstattet med en industrifremstillet plasticmodel. Foran landmanden står den berømte danske roligan. Under store sportsbegivenheder i 1980’erne og 1990’erne gav roliganen nationalismen et venligt ansigt, men det har ændret sig i takt med forråelsen af samfundet. Derfor er Carlsens roligan udstyret med et baseballbat. Aggression og vrede er blevet et alvorligt samfundsproblem, især i forbindelse med bandeopgør og voldelige demonstrationer, men også i trafikken udløser selv bagatelagtige fejltrin ofte opulente vredesudbrud. Danmark er ikke længere et fredeligt smørhul. Portrættet af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen problematiserer det nationale sammenhold. Fogh Rasmussen har rød maling på sin mørke habitjakke. Den 18. marts 2003 kastede to venstrefløjsaktivister maling på statsministeren i protest mod, at Danmark, for første gang siden 1864, var blevet en krigsførende nation. Danmarks deltagelse i Irakkrigen har delt befolkningen, men splittelsen stikker dybere. Med valget i 2001 mistede midterpartierne deres indflydelse, og dermed blev den traditionelle konsensuslinje erstattet af blokpolitik. Blå blok står over for rød blok. Ved hver afstemning er befolkningen delt i to næsten lige store lejre. Detaljerne i maleriet er panoramisk opbyggede og sammenholdes med centralfiguren ved hjælp af de rød-hvide farver. De ses på fanen og indkøbsposen, men også på afspærringsbåndet ved byggepladsen og på coca-cola bægeret, som ligger forrest i billedet sammen med plasticstorken. Den avislæsende mand til venstre for fanebæreren er klædt i trikolorens farver, og sammen med chipsposen henviser de til billedets franske forlæg.

94


De syv dødssynder, der oprindeligt var de tidlige kirkefædres bud på utilgivelig adfærd, er billedets kompositoriske skelet. Ifølge Carlsen er de nærmest blevet samfundets bærende kræfter: ”De syv dødssynder står i kontrast til vores billede af os selv som verdens lykkeligste folk. Selvudfoldelsen er blevet det vigtigste for os, og solidaritet er forsvundet som menneskelig dyd. Tilbage er kun ’solidaritet’ som et retorisk begreb, ligesom ordet ’service’”. Peter Carlsens maleri er et personligt signalement af danskheden anno 2009. Med udgangspunkt i fortidens nationale formsprog skaber kunstneren dialog med sin samtid. Nationalstatens væsentligste opgave var at overbevise danskerne om, at de var danske. Kulturkanonen skal først og fremmest fungere som kompas for det enkelte menneske i en gennemkommercialiseret og globaliseret verden. Måske er det derfor, at begreber som ”nation branding” vinder frem i forsøg på at skabe national samlingskraft omkring kendte produkter. Danskhed er blevet til Danish design. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg skal holde dialogen mellem fortid og samtid i gang, og takket være en donation fra Ny Carlsbergfondet har museet erhvervet Peter Carlsens moderne historiemaleri. Sammen med de øvrige historiemalerier visualiserer de, hvordan danskheden har forandret sig gennem tiden. Mens Otto Bache indfangede den nationalromantiske tidsånd, har Peter Carlsen skabt et visuelt minde fra en tid, præget af forandring og opbrud.

95

f r e d e r i k s b o r g m u s e e t

Danmark 2009. Malet af Peter Carlsen, 2009. Detalje. Kunstneren har malet flere kendte ansigter på sit billede. Anders Fogh Rasmussen ses med rød maling på habitten. Landmanden til venstre er kunstneren Claus Carstensen, præsten er Claus Hjort Frederiksen, under klaphatten ses Jesper Langballe og skuespilleren Allan Olsen er golfspilleren. Otto Bache malede også brygger Jacobsen med på sit historie­maleri af Christian 4.s kroning, så Carlsen følger en gammel tradition.


XIV

ro m a n t i k k e n , kunstflidslotteriet og frederiksborgs genopførelse af museumsinspektør, s e n i o r f o rs k e r t h o m as ly n g b y

Lodseddel fra Kunstflidslotteriets 4. trækning i 1873. Frederiksborgmuseet.

Onsdag den 14. november 1860 havde 11 indflydelsesrige herrer inden for kunst- og erhvervsliv sat hinanden stævne. Kredsen havde allerede en måneds tid forinden anmodet kongen om at måtte etablere et lotteri, der skulle skaffe midler til fonden for Frederiksborgs genopførelse. Nu skulle man i gang med det praktiske arbejde. Blandt de tilstedeværende var da også arkitekturmaler Heinrich Hansen, professor Ferdinand Meldahl og kabinetssekretær Jens Peter Trap, der deltog i stort set alle bestræbelser på at genrejse slottet efter branden et lille års tid forinden. Ideen med at etablere et lotteri til støtte for almennyttige og velgørende formål var ikke ny. I bortlodningsplanen henviste man direkte til det lotteri, der var etableret i 1858 for at finansiere et nyt hus til Helbredelsesanstalten for idiotiske, svagsindede og epileptiske Børn. Bygningen var netop blevet klar til indflytning i november 1860. Den var i nyrenæssancestil, tegnet af professor Meldahl, der også var arkitekten bag Frederiksborgs genskabelse. Lotteriets præmier var kunstindustrielle genstande, som man ønskede udført i et samvirke mellem ledende kunstnere og dygtige håndværkere. Lotteriet havde nemlig – foruden at skaffe midler til slottet – den mission at højne kvaliteten og smagen inden for dansk kunstindustri. I protokollen, der blev ført på det første møde, nedfældede man sine intentioner om at ”fremkalde den størst mulige Samvirken mellem Konstner og Haandværker; Konsten skulde saaledes paa den ene Side ved Bortlodningen repræsenteres af selvstændige Konstarbeider, som Malerier og Billedhuggerarbeider og Copier derefter, medens Haandværksarbeiderne stedse skulde udføres under Medvirkning af kunstneriske Kræfter.” Det var afgørende at vække borgerskabets begær efter at hjemføre kunstflidslotteripræmier som trofæer i de tusindvis af nette hjem – dels for at skaffe midler til det ædle formål, dels for at stimulere borgerskabets æstetiske sans; og en af bestyrelsens første gerninger var at skaffe udstillingslokaler for gevinsterne centralt i København, nærmere bestemt på adressen Gl. Amagertorv 29. En række af gevinsterne blev også præsenteret med afbildninger i Illustreret Tidende, hvor den ledsagende tekst understregede deres smagfuldhed. Alle gevinsterne blev forsynet med Kunstflidslotteriets logo, en lille engel med passer og lineal, der var garant for smag og kvalitet. En del af præmierne fandt takket være deres niveau også vej til de danske sektioner på verdensudstillingerne.

96


97

f r e d e r i k s b o r g m u s e e t


Ved at gøre smagen til omdrejningspunkt i foretagendet slog man et slag for det, som lotteriets bestyrelse mente, var godt håndværk. Som allerede nævnt havde det hele et æstetisk opdragende sigte – man søgte at udbrede ”den gode smag” til flere håndværkere og et større publikum. Men Kunstflidslotteriets bidrag til Frederiksborg-sagen kom også demonstrativt til at fremstå som en håndsrækning fra den del af befolkningen, der sad inde med den gode smag. Det var særligt påkrævet, fordi den ledende kunsthistoriker N.L. Høyen og fremstående nationalliberale meningsdannere umiddelbart efter branden havde talt imod en genopførelse. Høyen havde fremført stilhistoriske argumenter, ifølge hvilke Frederiksborgs arkitektur var et urent miskmask, et udtryk for stilforvirring. Smagen og kravene til bekvemmelighed havde forandret sig, og et genopført Frederiksborg ville være en tom skal, der kun kunne tjene til skræk og advarsel for eftertidens arkitekter. Dette forsøg på at antaste Frederiksborgsagen og gøre et genopført slot til dårlig smag skulle vaskes bort, og her var Kunstflidslotteriet led i en symbolsk magtkamp, hvor borgerskabets gode smag og genopførelsestanken blev forbundet. Marts 1861 fandt den første trækning sted, og frem til sit ophør i 1887 indbragte lotteriet over 300 000 kr. til Frederiksborgs genopførelse. Pengene bidrog til rekonstruktion af en række pragtinteriører: Rosen, Kongens Bedekammer og Riddersalen samt til genskabelsen af Marmorgalleriet i den indre slotsgård. En mindre del af de indkomne penge gik til andre velgørende formål, herunder til ofrene fra krigen i 1864 – de sårede soldater og de dødes efterladte. frederiksborgs genskabelse

Der var som nævnt stemmer, der talte imod en genopførelse, men de blev fuldstændigt blæst omkuld af den kraft, som Frederiksborg-sagen fra første færd vandt. Spontant opstod indsamlinger i forskellige landsdele. Når folk instinktivt reagerede på en ensartet måde, vidner det om, at Frederiksborgs brand på én gang ramte dybt ned i centrale kollektive og personlige følelser. J.O. Brandorff fra Kolding fortæller i sine erindringer om, hvorledes han fra sin barndom huskede gyset, da hans mor fortalte nyheden om slottets brand. Siden vandt hans far, købmand Peter Brandorff, i 1864 en af Kunstflidslotteriets store gevinster, et møblement med sofa, sofabord, skrivebord, bogskab, spejl og stole. Det berørte en familie i Kolding, da Christian IVs gamle slot i Nordsjælland brændte, og det gav god mening at støtte genopførelsen ved at købe lodder i Kunstflidslotteriet. Og mange med ham gjorde det samme. Frederiksborg synes at have været forbundet med en særlig stemning hos mange af 1800-tallets mennesker – en stemning, der forbandt dem med et kapitel af danmarkshistorien, Christian IV-tiden, som udgjorde et centralt aspekt ved det at være dansker. Hvordan var det kommet dertil? I 1700-årenes sidste årtier blev Frederiksborg for gammeldags for Christian VII og hans hof. Allerede med kongens salving 1767 i Christiansborg Slotskirke havde man markeret, at landets største og mest betydningsfulde slot nu endegyldigt var Christiansborg. Alle tidligere salvinger var foregået i Frederiksborg Slotskirke. Nu faldt også de sommerophold, der endnu var almindelige på Frederik Vs tid, bort. Stemmerne fra 1700-årenes tysktalende konger forstummede fra slottets sale og stuer, snart blev de glemt sammen med alle de ombygninger, de havde foretaget for at gøre sig det bekvemt på det gamle slot. Tilbage blev den kongelige portrætsamling, der indimellem blev forevist for særligt interesserede. Der skulle dog ikke gå lang tid, før slottet blev befolket med nye personer – i virkeligheden og i fantasien.

98


Dele af historicistisk møblement, der 1864 blev vundet af købmanden Peter Brandorff fra Kolding. Møblerne indgår i dag i Museet på Koldinghus’ samlinger. Foto: Viggo Jørgensen.

99

f r e d e r i k s b o r g m u s e e t


Et vidnesbyrd om Frederiksborgs nye betydning er den interesse, som guldalderens malere udviste for det gamle slot. Motivet emmede af dyb meningsfuldhed. Nogle af dem fik lov til at bo på slottet, mens de arbejdede med deres skitser, blandt andre P.C. Skovgaard. J.C. Dahl skildrede Frederiksborg i måneskin, Købke malede bygningerne, tagene og spirene, og Jørgen Roed vandt ligefrem en præmie i konkurrencen om at skildre en offentlig plads eller bygning i Danmark, da han i 1835 malede Karruselpladsen. Men det var ikke kun malerne, der rykkede ind. Digterne fremmanede Christian IVs genfærd, der endnu hægede om sit gamle slot – således Christian Winther i digtet Sjelland: Naar Nattens Maane glider Over Himlens dybe Blaa, Og Frederiks-Borgens Taarne Som tause Kjæmper staae, Og Vinden kjærligt hvidsker I Bøgens Løv og Green, Da sætter den gamle Konge Sig paa sin hugne Steen.

Gevinstfortegnelse fra 2. trækning 1861. Spændvidden i gevinsterne var stor og rummede alt fra klaverer til frugtknive. Den lille engel med passer og lineal øverst var lotteriets logo. Frederiksborgmuseet.

Frederik VII, der var stærkt optaget af Christian IVs eksempel, gik så vidt som til at genindrette en kongebolig på stedet. Det førte til den katastrofale brand. Men forinden havde brygger J.C. Jacobsen oplevet Frederiksborgs forførende kraft, og den havde gjort ham villig til at ofre næsten hvad som helst for stedet – som han selv fortalte Meldahl, var det ”hin sommer, da jeg fra Jægerbakken som ung første gang i den stille nattetime hørte slottets klokkers klang ud over søen, som har fængslet mig til stedet og fyldt mig med stemning for det slot i hele mit liv.” Mange andre havde, når de var på Frederiksborg, når de læste om slottet, eller når de så billeder af det, fået en intuitiv indvielse i Christian IV-tidens historie. Denne indvielse virkede givetvis stærkere på individer og deres oplevelse af at være en del af et større fællesskab end de tykkeste historiske afhandlinger. Et indre Frederiksborg blev opført i sjælen, og det var dette Frederiksborg, der kunne og måtte genopføres efter branden. Ikke det Frederiksborg, der var blevet ombygget og genindrettet af 1700-tallets konger og Frederik VII, ikke et hus til den del af den kongelige portrætsamling, der blev reddet under branden – den kunne for så vidt huses andetsteds, som Høyen havde været inde på i sine skriverier imod en genopførelse – men forestillingen om Christian IVs slot og Christian IV-tidens Danmark. Det lå i forlængelse af disse drømme at skabe et nationalhistorisk museum på stedet – og hele museets indretning efter interiørprincippet og med de fabulerende historiemalerier var i og for sig et ekko af de stemninger, Frederiksborg havde vakt hos guldalderens borgerskab. Det var 1800-årenes drøm om 1600-årene, der var ledetråden i genopførelsen og til dels også i indretningen af museet – ikke et forsøg på at skabe en nøjagtig kopi. Derfor var det naturligt, da man havde genskabt de rum fra Christian IVs tid, der havde stået relativt intakte før branden – Bedekammeret, Rosen og Rid-

100


101

f r e d e r i k s b o r g m u s e e t


dersalen – at man udførte de øvrige stuer som parafraser over tiden med udgangspunkt i europæiske renæssanceinteriører. Enkelte sale refererede også løst med deres dekorationer til omtaler af Christian IVs slot, således skibene i stue 61 til den såkaldte Skibssal, der fandtes på slottet i 1600-årene. kunstflidslotteriets gevinster Blandt Kunstflidslotteriets mindre gevinster var litografier, der fabulerede over Christian IV-tidens liv på slottet. Udgangspunktet var Heinrich Hansens og F.C. Lunds malerier fra umiddelbart før branden. De to kunstnere havde gæstet slottet og malet de før omtalte næsten intakte interiører fra Christian IVs tid. Deres motiv var netop Christian IVs slot, og derfor havde de til tider også brugt gamle inventarer for at bevæge sig endnu tættere på den gamle indretning – og dermed bort fra det, de i virkeligheden så. I nogle tilfælde anbragte de kongen selv på malerierne eller hoffolk og tjenere i 1600-tals dragter – dette var yderligere gennemført på litografierne. Her trådte Christian IV-tidens spøgelser, som så mange havde fornemmet, frem. Gevinsterne favnede bredt. Nævnes kan foruden litografierne og møblementer som det, købmand Brandorff i Kolding vandt, klaverer, spisestel, kaffe- og teservice i pragtsølv eller porcelæn, bestik, lamper, lysestager, duge, håndklæder, malerier, statuetter, taffelure, lommeure og smykker. Heinrich Hansens arbejde med at rekonstruere intarsiaen i Kongens Bedekammer smittede nok af på de nyrenæssance- og nybarokmøblementer, han tegnede, men som oftest var der ikke nogen særlig sammenhæng mellem gevinsternes historicistiske udsmykning og slottets. Gevinsterne holdt sig ikke til 1600-årenes former. Der var smykker i oldnordisk stil; stel og bestik imiterede også antikke stilarter – ægyptisk, græsk, etruskisk og så videre. Som slottet havde kunnet vække særlige stemninger, så forestillede man sig givetvis noget lignende i mindre målestok med gevinsternes forskellige stilarter. Sådanne tanker lå eksempelvis bag det sene 1800-tals historicistiske indretning af boligens forskellige rum, så deres stemninger passede til de aktiviteter, der fandt sted i dem. I arbejdsværelser og spisestuer var de mørke, alvorstunge gotiske møbler populære, ungpigeværelser skulle holdes i lysere og lettere stilarter som Louis-Seize. Alt efter, om man dækkede op med service i renæssancestil eller i ægyptisk stil, kunne man manipulere med humør og stemning. Det var ikke kun de historiske stilarter, man legede med, der var også et spil mellem forskellige kulturers betydninger. Man kunne også vinde stel i russisk eller i kinesisk stil. Ornamenter og former imiterede det historiske, men møblerne var polstrede i overensstemmelse med den moderne komforts krav, og typerne omfattede også 1800-årenes uundværlige sofa. Man kunne få testel i nyrenæssancestil, skønt te endnu ikke blev drukket i renæssancen og så videre. Historicismen digtede nyt og var ikke forpligtet til at imitere og genopleve de gamle stilarter præcist, som de havde været. Om gevinsterne hed det blandt andet, at de skulle være solide, og man havde i det hele taget en stor respekt for og kærlighed til det håndværksmæssige. Også det industrielle spillede en rolle. Man inddrog nye materialer og moderne teknikker, hvor det kunne lette processen. Som en parallel til genskabelsen af Riddersalens loft, hvor træskærerarbejderne blev afløst af et sammensurium af bemalet gips og papirmasse, drejet træ og udstanset finér, så benyttede sølvsmed Vilhelm Christesen forskellige moderne teknikker, når han udførte en række af gevinsterne. Christesen udstansede og pressede sølvbestik, forsølvede

102


Blandt de mindre gevinster i Kunstflidslotteriet var en række litografier, hvor Frederiksborg Slots pragtsale var genbefolket med skikkelser fra Christian IVs tid. Ved vinduet betragter kongen selv den lille scene i Riddersalen. Udgangspunktet for litografierne var skitser, som Heinrich Hansen og F.C. Lund havde udført på slottet før branden. Frederiksborgmuseet.

103

f r e d e r i k s b o r g m u s e e t


104


med elektrokemiske metoder og udførte montagearbejder, hvor formpressede stykker blev sammenloddede til større sølvgenstande. De vedvarende krav til gevinsterne var dels med til at udvikle kvaliteten for masseproduceret sølvtøj, dels med til at gøre masseproducerede varer acceptable og overensstemmende med det bedre borgerskabs smag. Christesen var i øvrigt også direkte involveret på Frederiksborg, hvor han stod for fornyelse af sølvarbejderne på Slotskirkens alter og prædikestol. Tusindvis af brugsgenstande fandt vej fra Kunstflidslotteriet til borgerlige hjem i de 26 år, lotteriet eksisterede. Kunstflidslotteriets dobbelte formål, Frederiksborgs genopførelse og højnelse af smagen inden for kunstindustri, forbandt genopførelsens klangbund – guldalderens romantiske historiesyn (historismen) og nationalromantikken – med de historicistiske stilarter, der prægede såvel det genskabte slot som gevinsterne. Meldahl udtalte siden hen, at ”ved midten af århundredet var der ikke så få dygtige mænd, som spejdede efter en lejlighed til at gribe kraftigt ind i de bestående forhold. En sådan tilbød sig, da Frederiksborg var brændt, og hele nationen pønsede på midler til at genopføre det.” Et af disse midler var Kunstflidslotteriet, der forbandt borgerskabet følelser for Frederiksborg med den gode smag og kanaliserede ressourcer til det gigantiske projekt. Man kan i dag mene, hvad man vil om historicismens gode smag, men det tekniske niveau og håndværkets kvalitet kan næppe diskuteres.

105

f r e d e r i k s b o r g m u s e e t

Frederiksborgmuseet har i det seneste år erhvervet en række gevinster fra Kunstflids­ lotteriet. Her to kopper med underkopper, der er udført efter Henrik Olriks mønstertegning fra 1866 (siden overfor). Frederiksborgmuseet. Inv. nr. B 4614a-b og B 4615a-b.


erhvervelser køb: Frederik Ferdinand Helsted, 1809-1875, kunstmaler. Olie på masonit. Udført af Axel Helsted, ca. 1866. 51,5 x 39,5. Inv. nr. A 9454. Anne Christine Olsen, 1815-1889, gift med Frederik Ferdinand Helsted. Olie på lærred. Udført af Axel Helsted, ca. 1867. 51,5 x 39. Inv. nr. A 9455. Folkets mænd. Olie på lærred. Udført af Erik Henningsen, 1904. 54 x 73. Inv. nr. A 9458. Volmerslaget 1219. Olie på lærred. Udført af Henrik Olrik, udateret. 63 x 110. Inv. nr. A 9459.

XV

frederiksborgmuseet

beretning for året 2009

Mathilde Elise Sophie Alberti, 1846-1947, formand for kvindelig læseforening. Olie på lærred. Udført af Bertha Wegmann, 1913. 137 x 74. Inv. nr. A 9460. Christian VII, 1749-1808. Olie på lærred. Udført af Alexander Roslin, 1772. 129 x 93. Inv. nr A 9469. Lågvase. Stentøj og bronce. Udført på Den kongelige Porcelains­ fabrik af Patrick Nordström, 1919. Inv. nr. B 4610a-b. Stentøjsskål på bronzefod. Udført på Den kongelige Porcelainsfabrik af Patrick Nordström og Georg Thylstrup, 1918. Inv. nr. B 4611a-b. Lågvase. Stentøj og kobber. Udført på Den kongelige Porcelains­ fabrik af Patrick Nordström, 1922. Inv. nr. B 4612a-b. Bordlampe. PH-4/3. Messing, lakeret metal og opalglas. Udført hos Louis Poulsen efter Poul Henningsens design, ca. 1930. Inv. nr. B 4613. Kop med underkop. Porcelæn. Udført på Den kongelige Porcelainsfabrik for Kunstflidslotteriet efter tegning af Henrik Olrik, 1866. Inv. nr. B 4614a-b. Kop med underkop. Porcelæn. Udført på Den kongelige Porcelainsfabrik for Kunstflidslotteriet efter tegning af Henrik Olrik, 1866. Inv. nr. B 4615a-b. Kop med underkop. Porcelæn. Udført på Den kongelige Porcelainsfabrik for Kunstflidslotteriet. Ca. 1870. Inv. nr. B 4616 a-b. 2 grødskeer. Sølv. Udført hos V. Christesen for Kunstflidslotteriet efter tegning af C. Peters, 1864. Inv. nr. B 4617-18. Kop med underkop. Porcelæn. Udført på Den kongelige Porcelainsfabrik for Kunstflidslotteriet, ca. 1870. Inv. nr. B 4619 a-b. 2 Kylix-opsatse. Porcelæn. Udført på Den kongelige Porcelainsfabrik for Kunstflidslotteriet, ca. 1870. Inv. nr. B 4620-21. Niels Bohrs doktordisputats, Studier over Metallernes Elektron­ theori, 1911. Inv. nr. B 4622.

106


Niels Eilschou Holm, f. 1937, dr. jur., kabinetssekretÌr. Udført af Michael Kvium, 2009.

107

f r e d e r i k s b o r g m u s e e t


Niels Ivan Meyer, f. 1930, professor, medstifter af JuniBevægelsen. Fotografi, digitalt photoprint på innova smooth cotton natural white papir. Udført af Jan Øberg, 2009. 38 x 27. Inv. nr. F 642. Flora Danica. Udg. Af Georg Christian Oeder m.fl, København 1761-1883. Indbundet i 18 bind. Indgået i museets bibliotek.

g av e r : Karl Bjarnhof, 1898-1960, forfatter, journalist. Olie på lærred. Udført af Anne Marie Frederikke Telmányi, udateret. 80,5 x 63,5. Inv. nr. A 9452. Herman Vilhelm Bissen, 1798-1868, billedhugger. Olie på lærred. Udført af Rudolf Bissen, 1866. 46 x 37. Inv. nr. A 9453. Badstuen set fra øst. Tusch på papir. Udført af F.J. Sehested, ca. 1866. 25 x 32. Inv. nr. A 9454. Danmark 2009. Olie på lærred. Udført af Peter Carlsen, 2009. 260 x 325. Inv. nr. A 9457. Andreas Buntzen, 1812-1883, læge. Olie på lærred. Udført af Vilhelm Marstrand, ca. 1836. 21 x 17. Inv. nr. A 9462. Interiør fra Frederiksborgmuseet. Olie på masonit. Udført af Karl Jensen, 1909. 32,5 x 38. Inv. nr. A 9463. Andreas Frederik Høst, 1811-1897, boghandler, forlægger. Udført af P. Knuth, kopi efter C. Bloch, ca. 1944. Olie på lærred. 77 x 61,5. Inv. nr. A 9464.

Kylix-opsatse. Udført på Den kongelige Porcelainsfabrik for Kunstflidslotteriet, ca. 1870.

Halfdan Jespersen, 1870-1952, forlægger. Olie på lærred. Udført af August Tørsleff, ca. 1940. 86,5 x 76. Inv. nr. A 9465. Emil H. Frimodt, 1893-1975, forlagsboghandler. Olie på masonit. Udført af Herman Vedel, 1948. 91 x 75,5. Inv. nr. A 9466.

108


Frederik Gad, 1871-1956, forlagsboghandler. Olie på lærred. Udført af Herman Vedel, udateret. 85,5 x 74,5. Inv. nr. A 9467. Gruppebillede af skandinaviske boghandlere 1888. Blyant på papir, opklæbet på lærred. Ubekendt kunstner, 1888. 77 x 107,5. Inv. nr. A 9468. 12 fotografiske portrætter af formænd i forlæggerforeningen. 24 x 18.

udført på museets foranledning: Niels Eilschou Holm, f. 1937, dr. jur., kabinetssekretær. Olie på lærred. Udført af Michael Kvium, 2009. 149,5 x 149,5. Inv nr. A 9461.

109

f r e d e r i k s b o r g m u s e e t

Folkets mænd. Udført af Erik Henningsen, 1904.


Mathilde Elise Sophie Alberti, 1846-1947, formand for kvindelig lÌseforening. Udført af Bertha Wegman, 1913.

110


Emil H. Frimodt, 1893-1975, forlagsboghandler. Udført af Herman Vedel, 1948

111

f r e d e r i k s b o r g m u s e e t


Karl Bjarnhof, 1898-1960, forfatter, journalist. Udført af Anne Marie Frederikke Telmånyi, udateret.

112


Halfdan Jespersen, 1870-1952, forlægger. Udført af August Tørsleff, ca. 1940.

113

f r e d e r i k s b o r g m u s e e t


Andreas Buntzen, 1812-1883, læge. Udført af Vilhelm Marstrand, ca. 1836.

114


Frederik Ferdinand Helsted, 1809-1875, kunstmaler. Udført af Axel Helsted, ca. 1866.

115

f r e d e r i k s b o r g m u s e e t


resultatopgørelse for året 1. januar – 31. december 2009 2009 2008 1.000 kr. Indtægter 14.350.000 13.870 Rådighedssum fra Carlsbergfondet Særbevilling fra Carlsbergfondet 1.500.000 5.358 Gaver fra andre fonde 1.350.000 1.132 Entreindtægter 6.849.319 7.314 Andre salgsindtægter m.m. 2.593.420 2.581 Indtægter i alt Omkostninger Personaleomkostninger: Lønninger Pensioner Andre omkostninger til social sikring Andre eksterne omkostninger Forbrug af særbevillinger, Carlsbergfondet Forbrug af gaver fra andre fonde Omkostninger i alt Resultat før renter Renteindtægter Renteomkostninger Årets resultat

242.814 –1.994

26.642.739

30.255

–13.895.011 –989.813 –188.416 –15.073.240

–14.157 –936 –193 –15.286

–10.191.425 –1.500.000 –1.350.000

–8.879 –5.358 –1.132

–28.114.665

–30.655

–1.471.926

–400

240.820 519 –1.231.106

119

Årets resultat overføres til museets egenkapital.

CVR-nr. 12 93 51 10

116


balance pr. 31. december 2009 2009 2008 1.000 kr.

aktiver

Anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Værdipapirer 58.692 60 Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Varebeholdninger Handelsvarer

58.692 60

881.451 895

Tilgodehavender Tilgodehavende hos Carlsbergfondet 202.310 188 Andre tilgodehavender 1.612.215 1.301 Periodeafgrænsningsposter 195.623 168 Tilgodehavender i alt Likvide beholdninger

2.010.148 1.657

Omsætningsaktiver i alt

7.959.920 10.989

aktiver i alt

8.018.612

5.068.321

8.437

11.049

passiver Egenkapital 5.018 Kapital 3.786.840 Jubilæumsgaver henlagt til særlige formål 0 226 Egenkapital i alt

3.786.840 5.244

Gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser 829.840 2.448 Bevilling til særlige projekter Anden gæld 3.287.002 3.232 Deposita 114.930 125 Gældsforpligtelser i alt

4.231.772 5.805

passiver i alt

8.018.612

117

f r e d e r i k s b o r g m u s e e t

11.049


117

n y

c a r l s b e r g f o n d e t


118


n y c a r l s b e r g f o n d e t

119

n y

c a r l s b e r g f o n d e t


XVI

der er efterhånden en hel del at komme efter!

a f h a n s e dva r d n ø r r e g å r d - n i e l s e n ny carlsbergfondet

Alberto Giacometti: Kvinde på kærre, 1942. Bronze. Holstebro.

Det er et privilegium at arbejde for Carl og Ottilia Jacobsen, der gerne ville give andre en andel i det, der havde glædet dem selv. Det var en viden og glæde over alle de lag i kunsten, der som en omvendt forvandlingskugle er nået op til vores tid. Derfor skabte de som en vekselvirkning mellem kunstens eksistens på et museum og dens udfoldelse i rum, hvor folk færdes, både Glyptoteket og en lang række udsmykninger. Ved testamentarisk at stille deres del af Carlsbergs overskud bag Ny Carlsbergfondet, gjorde de det endvidere muligt for skiftende direktioner at fortsætte indsatsen på landsplan. Det har været af afgørende betydning for oprettelsen af de danske provinsmuseer og for deres samlinger, ligesom der på landsplan er bekostet en lang række offentlige udsmykninger. Nogle nye prisrekorder for billedhuggeren Alberto Giacometti har igen henledt opmærksomheden på hans ”Kvinde på kærre”, mellem venner ”Maren o æ voun”, der i 1965 blev erhvervet til Holstebro, hvor den siden har udrettet små underværker. Da det delvis er blevet glemt, skal der erindres om, at denne erhvervelse næppe havde været mulig uden Ny Carlsbergfondet. Det formindsker ikke på nogen måde det initiativ, der dengang fik borgmester Kaj Nielsen til at engagere sig i dette fremsynede køb, der i begyndelsen fremkaldte lige så megen kritik, som det i dag vækker glæde i byen. Jeg kunne fylde denne redegørelse med andre, men måske mindre navnkundige eksempler på gaver, der har været med til at profilere en by eller en egn. Det er sket i en dialog med interesserede og ofte kyndige personer, men selve ideen bag Ny Carlsbergfondet er efterhånden blevet ødelagt af den foragt for en professionel dømmekraft i bl.a. kunstneriske afgørelser, som Anders Fogh Rasmussen ved sin tiltræden fik drysset ud over sine betroede folk. Det har gjort visionerne bag Ny Carlsbergfondet til en hval i et vadehav, og man burde fra kunstens side have gjort indsigelser, før konsekvenserne nu melder sig fra alle sider. Det er glædeligt, at Holstebros borgmester i et interview bekender, at han end ikke i et svagt øjeblik ville drømme om at sælge ”Kvinde på kærre”. Jeg ville bare ønske, at han havde fulgt denne ridderlige holdning op med en oplysning om, at der naturligvis ikke kan være tale om at sælge et kunstværk, som Ny Carlsbergfondet – sammen med så meget andet – har været behjælpelig med at få til byen. Men borgmesteren i Holstebro er ikke nogen enlig svale, for andre politikere med mere sans for penge end for Giacometti har med et begærligt blik rettet mod Louisianas

120


121

n y

c a r l s b e r g f o n d e t


fyldige og fornemme repræsentation af billedhuggeren foreslået, at det burde være muligt at sælge ud af samlingen. Den er ellers også i det store og hele skabt ved hjælp af danske fonde, der står private midler og specialister bag erhvervelserne, og bare tanken om at sælge disse gaver er dybt forstemmende. Tidligere vidste folk, der levede af og med kunst, hvad Ny Carlsbergfondet står for, men den glade snakkesalighed pibler nu også frem i det ellers på mange måder glimrende opslagsværk, ”Ny Dansk Kunst”, som vi for øvrigt har støttet. Her kan et ungt menneske, der må skrive på akkord, bl.a. om min ringhed, oplyse i den naragtige og hjemmelavede liste over ”Magtens top hundrede i dansk kunst”: ”Har gennem fondens virke holdt mange kunstnere og gallerister i live, der hvert år får lov til at sælge den mængde kunst til fonden, der gør, at gallerierne akkurat kan løbe rundt”. Så næsten hellere en præsentation som af Michael Kvium, om hvem det kort og godt meddeles, at han har ”en enorm gennemslagskraft i provinsen”. Jeg sad engang i en flok, der morede sig ubehersket over et menneske fra hovedstaden, der med nogle fremherskende talefejl gjorde nar af den fremherskende dialekt i Århus, men jeg siger ikke, hvad det var, vi grinede af. I hvert fald vil jeg for Ny Carlsbergfondets skyld nødigt have Carl Jacobsens store gave til det danske folk fremstillet som især koncentreret om at holde gallerierne i live. Vi køber med mellemrum i gallerierne, endda glad og gerne, for det er bl.a. der, kunsten er. Det er også glimrende, hvis de spredte indkøb i al deres beskedenhed kan bidrage til at holde et galleri eller en kunstner oven vande, men indkøbene sker ene og alene med henblik på at erhverve et kunstværk, som vi synes fortjener en placering i et af landets fællesrum. Det er nogenlunde lige så svært at udtale sig om et kunstværks evighedsværdi, som det er at spå om fremtiden, men Ny Carlsbergfondet prøver, efter det jeg tør kalde et kvalificeret skøn, at formidle kunstværker, som man håber vil forblive mellem os som en sten i strømmen. Det betyder ikke, at vores gaver uden videre har krav på et evighedsliv, men vi kan ikke arbejde i forlængelse af vores fundats, hvis kunstværkerne uden videre lader sig kassere af den sidst ankomne ved bordenden. Lad mig konkretisere med den fornemme udsmykning af statsministerens forværelse på Christiansborg med værker af Carl-Henning Pedersen og Vibeke Klint, som for en halv snes år siden blev bekostet af Augustinus Fonden og Ny Carlsbergfondet. Det skete i et forsøg på at føje et lag fra vores tid til de mange hovedværker, der gennem de sidste 250 år har fundet vej til regeringssædet Christiansborg. Nu ligger der ikke nogen politisk tilkendegivelse i denne beretning, men jeg var glad for, at hele regeringen Nyrup Rasmussen tog sig tid til en lille pause for at modtage udsmykningen. Vi morede os over et par flasker portvin og Egons kransekager over, at billederne koloristisk var holdt til den røde side, og et vittigt hoved ville gerne vide, om vi i forbindelse med et regeringsskifte havde en mere grøn version på lager. Jeg har i mismodige stunder tænkt glad på udsmykningen og den gode stemning ved afsløringen, der hang sammen med en tro på betydningen af dette værk på dette sted. Senere gensyn, bl.a. når rummet har været ramme om statsministerens fremtræden i fjernsynet, har for mig at se bekræftet kvaliteten, og derfor var det overraskende, da de to fonde i det netop forgangne år blev bedt om at fjerne udsmykningen. Hverken mere eller mindre! Man tør måske tale om et vist konglomerat af statsministre i perioden, der viste sig ikke noget ansigt bagved, og jeg havde lidt ondt af det rare unge menneske, der var sat til at føre beslutningen ud i livet. Beslutningen kom i forlængelse af, at man i Nationalbanken uden at ryste på hånden skilte sig af med de to, på enhver måde store billedtæpper, som den fremragende tekstilkunstner, Nanna Hertoft på bestilling havde udført til stedet. Ny Carlsbergfondet var ikke involveret, men blev det, da kunstværkerne uden varsel blev indleveret til et auktionshus, og her havde kunstneren det tvivlsomme held at erhverve dem for et par procenter af den pris, de oprindeligt blev betalt med. Nanna Hertoft

122


er ikke en stakkels enke med uforsørgede børn, men hun har i 50 år været en professionel og hårdtarbejdende kunstner i Danmark, og det bliver ikke lettere, når en institution som Nationalbanken er parat til at sælge, hvad der svarer til måske tre års arbejde, for 25.000 kroner. Ny Carlsbergfondet købte herefter billedtæpperne for det kunstneren selv havde betalt for dem, og de endte efter flere overvejelser i de smukke lokaler som menighedsrådet ved Odense Domkirke disponerer over. Her blev de imidlertid efter et halvt år overhalet af et nyt menighedsråd, der bad om at få tæpperne fjernet. Så nu ligger de i vores depot og håber på, at tredje gang er lykkens gang. Jeg kunne desværre blive ved! En deprimerende mængde af alt det, der spredt over hele landet udgør en lang række sammenhængende tyngdepunkter, der måske er blevet etableret gennem flere generationer, er nu stærkt truet af ukyndige mennesker, der undertiden er på vej væk, når deres beslutninger bliver ført ud i livet. Når tendensen ikke mindst er udgået fra Anders Fogh Rasmussens forkontor, må det – sagt med gentagelsens magt – ses i sammenhæng med den uvilje mod eksperter, der med ham som statsminister blev en udtalt del af regeringens holdning. Og som nu er forblevet en del af arvegodset efter ham. Så,

123

n y

c a r l s b e r g f o n d e t

Værker af Carl-Henning Pedersen og Vibeke Klint. 1996. Hørsholm Sognegård. Foto: Janne Klerk.


Anker Hoffmann: Mindesmærke for Jeppe Åkjær, 1942. Granit. Skive.

hvis jeg må sige det sådan, er der efterhånden en hel del at komme efter. Når min fætter, der er revisor, spørger, om jeg har mere forstand på kunst end ham, har jeg baglæns spurgt, om han er bedre til at stille tal op i kolonner, end jeg er. ”Det var ikke godt andet”, svarer han hver gang tålmodigt, og det svar vil jeg for fremtiden gøre til mit. En pengerigelighed og et behov for at markere sig gennem ikke mindst kunstindkøb har sendt en mængde store og små politikere ud i kunstlivet. Det er undertiden med store penge på lommen og en tillid til, at når de er gode til at køre stærkt i bil, kan de også med et kvart øje se, hvad der har fremtiden for sig i kunsten. Malerierne hænger og skulpturerne står som en slags selvbekræftelse, men værkerne er gennemgående af en kvalitet, der gør det vanskeligt at hænge kunst op i nærheden af dem. Og netop her er der opstået et voksende problem for os, der arbejder for Carl Jacobsen; ikke så meget med at holde gallerierne kørende, men med efter et kvalificeret skøn at anbringe kunstværker i det offentlige rum. Som det vil fremgå nedenfor, har Ny Carlsberg-

124


fondet i det sidste par år satset på en ret massiv placering af dansk kunst ned langs vestkysten. Det er bl.a. sket i en slags loyalitet med yderkantsområdernes trængsler, og man bliver altid lettere bevæget over at høre, hvordan stederne som en del af deres elendighed end ikke er i stand til på symbolsk vis at bidrage til erhvervelsen. Altså betaler Ny Carlsbergfondet det hele, men vi er knapt nok kommet ud af byen, før der alligevel er penge til at købe de anderledes fornøjelige sager, som vi helst ikke vil optræde sammen med. Det er forstemmende og båret af den lille fiffighed, der så mange steder har afløst en egentlig tilregnelighed, hvad angår aftaler. Det begynder hos borgmestrene, men når på det folkevalgte plan langt ned i menighedsrådene, der har ansvaret for vores kirker, som de spredt over hele landet repræsenterer det måske vigtigste element i vores kulturarv. De er der som betroede talenter og er derfor huse, som vi stadig bygger på, men hvor må man ofte græmme sig over den mangel på viden og egentlig sans for kirkekunstens væsen, der undertiden præger drøftelserne omkring nogle nye bidrag. Kunsten begynder, hvor den gode smag og især en efterligning af den holder op, men der er næsten altid i et menighedsråd en lokal version af Knold og Tot, som kender en kunstner rundt om hjørnet og om ham gælder det især, at han er parat til at arbejde for halv pris. Det resulterer i værker, som ret hurtigt må udskiftes med nogle nye, og det hugger sig ind på den kontinuitet af kunstneriske vidnesbyrd gennem små tusinde år, der er blevet en del af kirkens eksistens mellem os. Vi ser og genkender en følelse eller et udbrud, som er blevet sendt ned gennem tiden, ethvert øjeblik mødes her med evigheden, og lad det være kunstens nødvendige modvægt til det at blive dagens mand eller kvinde i ”Vild med dans”. De fleste kvalificerede bidrag til kunsten i rummet forudsætter nogle lange og seje træk, der først og fremmest kræver tid. Kunsten kan bestå af nogle knortede eksistenser, der ikke uden videre tilpasser sig, men må afvente, at tiden når op på siden af dem. Ligesom det da sker, at tiden bevæger sig forbi et kunstværk, men så ofte efterlader det med en slags aura, som sikrer dets fortsatte eksistens. Det er således

125

n y

c a r l s b e r g f o n d e t

Thisted Bibliotek. Udsmykning af Jens Søndergaard, 1937-39.


ligegyldigt, hvad man måske i dag mener om Den lille Havfrue som kunst, for skulpturen har af mange andre grunde fået en varig plads mellem os. Enhver tids værker skal under alle omstændigheder have tid til at falde på plads, og derfor er det uhyre problematisk, når en stemning i øjeblikket uden videre fjerner det, som generationen før med stort besvær har fået på plads. Jeg må på fondets vegne efterlyse en større tilregnelighed og evne til at handle med nogle større perspektiver for øje. Hvad nytter det, at hver anden borgmester gerne vil huskes for et splinternyt og ikke mindst fondsbetalt museum, hvis der ikke er afsat penge til den daglige drift og de nødvendige aktiviteter? Carl Jacobsen havde et stort ønske om at bringe kunsten ud, hvor folk færdedes, og det kom bl.a. til udtryk i legatet Albertina, der står bagved mange af de kunstværker, der indgår i de københavnske byrum, men med tiden nåede Ny Carlsbergfondet også vidt omkring i landet. Genforeningen udløste mange bidrag i Sønderjylland, men arbejdet blev ikke mindst koncentreret langs Limfjorden, der naturligvis er en helhed, men desuden splittet op i den mængde ”lande”, der her ligger med hver sin historie og karakter. Johannes Bjergs skulptur af Skipper Clement står ved indkørslen til Aalborg, på Sct. Jørgensbjerg syd for Fjerritslev brækkede Axel Poulsen sig ind i en vældig sten for at rejse et værdigt minde over bondehærens nederlag til Christoffer af Bayerns adelshær i 1441, ved Skive udførte Anker Hofmann et granitmonument til minde om Jeppe Aakjær, og som en af Fondets mest storslåede udsmykninger overhovedet fandt man i Hjørring på centralbiblioteket Niels Larsen Stevns store freskoer med motiver fra Vendsyssels historie. Senere udsmykkede Jens Søndergaard biblioteket i Thisted, medens Niels Bjerre tog sig af det i Lemvig. Mange af kunstværkerne lader sig stadig se på de aftalte betingelser, men i Hjørring er det nu tidligere centralbibliotek med Larsen Stevns freskoer på lumpen vis blevet afhændet til privat side, og i Herning er den storladne udsmykning, som Jørgen Gudmundsen-Holmgreen udførte til Herning Gymnasium nu blevet solgt sammen med bygningen. Hvad ellers, ingen kunne forudse den udvikling, vi nu er midt i, men man må ofte græmme sig over det urene trav, der præger nogle af forløbene. Eksemplerne er talrige, og de viser hvordan sten efter sten for længst er blevet revet med af strømmen. Der kunne nævnes mange andre eksempler fra hele landet, og de afspejler i etisk forstand den forskrækkende mangel på anstændighed, der prægede borgmestervalgene efter det nys overståede kommunalvalg. Det er noget enhver kan se, men da skaden er kollektiv, bør den som så meget anden løsagtighed ikke nævnes. Alting viser, at Ny Carlsbergfondet er en dybest set ligegyldig aktør i den sammenhæng, men jeg er som betroet mand sat til sammen med to kollegaer at passe Carl Jacobsens hus efter nogle skriftlige instrukser. Vi kan med tre par øjne til rådighed prøve at bruge vores mandat til handlinger i overensstemmelse med tiden, men vi kan ikke optræde for alvor, hvis vores medspillere betragter værkerne som en del af den fremherskende underholdning, der skal vare fra i dag og til i morgen. Lad det således være anført, at Fondet i de sidste år har taget initiativet til en lang række udsmykninger, der ned langs Vestkysten og med nedslag i Thyborøn, Lemvig, Bovbjerg, Vemb, Husby, Ringkøbing, Hvide Sande, Skjern, Esbjerg, Ribe, Løgumkloster og Tønder bl.a. har inddraget så forskellige kunstnere som Erik Heide, Carl-Henning Pedersen, Kirsten Klein, Sigrid Lütken, Ole Christensen, Tróndur Patursson, Puk Lippmann, Ejgil Westergaard, Ane Henriksen, Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard, John Olsen, Inge Lise Westman, Sonia Brandes, Lisbeth Nielsen, Kehnet Nielsen, Svend Wiig Hansen, Sys Hindsbo, Erik

126


A. Frandsen, Morten Løbner Espersen og Erland Knudssøn Madsen. Heri er ikke medregnet de store museumsdonationer, der i f.eks. Tønder har indbefattet værker af Georg Baselitz, Asger Jorn, Egill Jacobsen og Per Kirkeby. Det er bare et nedslag, der inden for de sidste år er blevet suppleret med større og mere omfattende projekter i f.eks. Ollerup, Århus og på flere af landets hospicer, ligesom en lang række af museernes nyerhvervelser er blevet helt eller delvis finansieret af Fondet. Jeg ikke bare tror, men oplever jævnligt ansøgere, som gerne så pengene brugt på alternativ vis, selv om der ikke er nogen tvivl om den opgave, Ny Carlsbergfondets direktion har påtaget sig. Carl Jacobsen troede på kunstens betydning i vores daglige omgivelser, og han udtrykte det i forbindelse med indvielsen af legatet ”Albertina”. ”Lad kunsten adle vor by og den vil adle os”. Man kan gøre sig munter over den forældede udformning, men meningen bagved er god nok og ikke til at tage fejl af. Kunsten er både en udfordring og en rekreation, der har eksisteret her i landet, siden de første mennesker under de besværligste forhold tog den til sig som noget, der var livet om at gøre. Hverken mere eller mindre!

127

n y

c a r l s b e r g f o n d e t

Axel Poulsen: Mindesten for Bondehærens nederlag på Sct. Jørgensbjerg 1441, 1943. Fjerritslev.


XVI I

kunstmuseets betydning

af morten kyndrup ny carlsbergfondet

For de fleste mennesker er et kunstmuseum først og fremmest et sted hvor der holdes særudstillinger. En særudstilling består måske af værker af en enkelt eller af en gruppe kunstnere, måske af værker med en særlig tematik eller fra en særlig periode. En særudstilling er en begivenhed: den åbner med en fernisering, måske efter behørigt forskræp i aviserne, siden anmeldes den og diskuteres, og på et givet tidspunkt lukker den igen. Mange sådanne udstillinger bliver i vore dage blæst op til vældige kulturbegivenheder. Folk valfarter til de store byer for at se netop denne særlige udstilling. Man står i kø i timevis for at komme ind, og indenfor er der tit så mange mennesker at man dårligt nok kan se kunstværkerne. Det er sågar efterhånden blevet muligt og almindeligt ligefrem at bestille tid til at se en særudstilling. Så møder man op på et givet tidspunkt og så skal man ikke stå i kø for at komme ind. Til gengæld kan de der ikke har bestilt tid, godt helt glemme overhovedet at komme til. Visse udstillinger i Paris eller London er fuldstændig udsolgt allerede kort efter at de er åbnet. Rigtig mange af den slags særudstillinger af kunst finder sted på kunstmuseer − men de kan også vises i såkaldte kunsthaller eller andre rene udstillingssteder. Så på det punkt er kunstmuseet ikke noget særligt. Men faktisk er et kunstmuseum meget mere og meget andet end lige sine særudstillinger. Først og fremmest har et kunstmuseum altid en samling − eller, kunne man sige, et kunstmuseum er en samling af kunstværker. En samling som er bygget op over hele museets levetid, og som principielt er af blivende karakter. Er et værk én gang erhvervet til samlingen, kan det ikke uden videre fjernes fra den igen. I Danmark er det ligefrem nedfældet i museumsloven at offentligt støttede museer hverken må sælge eller bortforære værkerne i deres samling uden tilladelse. Og et én gang erhvervet værk er museet tillige forpligtet til at holde i forsvarlig stand, til at konservere. Dertil kommer at et museum forventes at bedrive kunsthistorisk forskning inden for sin samling: til stadighed at bidrage til forståelsen og formidlingen af dens værker. Kunstmuseet i denne forstand er en historisk temmelig ny foreteelse. Selvfølgelig har man kendt til samlinger af kunstgenstande og andre kostbarheder igennem hele civilisationens historie. Men den slags samlinger har haft andre formål, oftest sammenhængende med en demonstration af deres ejermænds magt og vælde. Først med dannelsen i moderne tid af et historisk helt nyt begreb om ”kunst” som noget væsensforskelligt blandt andet fra håndværk og fra

128


kostbarheder i al almindelighed, opstår kunstmuseerne i den skikkelse vi nu kender dem. I samme proces dannes det vi i dag forstår ved et ”publikum”, dvs. opstår overhovedet følelsen af at kunne være del af et anonymt og dog artikuleret ”publikum” som kunstværkerne altså kan siges og fornemmes at henvende sig til. I Danmark oprettes der først kunstmuseer uden for København i løbet af 1800-tallet, oftest som lokale borgerinitiativer, dvs. som svar på et sådant publikums behov, herunder for oplysning og dannelse. Også i vor tid spiller kunstmuseet som institution en langt større rolle i hele kunstsystemet end de fleste tror. Især i spørgsmålet om kunstens særlige ophøjethed, dens ”aura”, symbolske værdi, spiller kunstmuseet en rolle. Denne rolle er netop forbundet med samlingerne og bevaringspligten. I kunsten er det på den ene side en grundlov at alt det der kommer ”ind” så også forbliver inde, uanset at smag og stilkrav ændrer sig historisk. L.A. Rings billeder fra Roskilde Fjord anses stadigvæk for stor kunst – men hvis en maler i 2010 malede et billede i akkurat samme stil og med akkurat samme motiv ville det blive anset for kitsch og altså ikke stor kunst. Hvorimod Anders Kirkegaards pasticher over Rings fjordudsigter med god ret kan anses for stor kunst. Kirkegaards arbejder citerer bare Ring, men i et nutidigt formsprog. På samme måde nyder vi gerne som dannet publikum en strygekvartet af Haydn, men ville studse over et nutidigt komponeret musikstykke i samme stil- og toneleje som Haydns musik.

129

n y

c a r l s b e r g f o n d e t

Anders Kirkegaard: Nature Vivante II. Parafrase over L.A. Rings ”Sommerdag ved Roskilde Fjord”. 2008-09. Olie på lærred. Foto: Anders Sune Berg.


Kunstmuseet spiller en vigtig rolle for hele denne mekanisme i vores kunstforståelse. Alverdens kunstsamlinger og sikkerheden for deres fortsatte eksistens fungerer som en slags garanti for den blivende værdi også af fortidens kunstværker. Kunstværker der er kommet på kunstmuseum, er sikret en plads i ”kunsten” – og desto mere, jo flere steder i landet, respektive verden, museerne har den pågældende kunstner repræsenteret. På den måde fungerer kunstmuseerne som en slags kunstens nationalbanker – dengang nationalbankerne principielt garanterede pengesedlernes indløselighed med guld. Det faktum at denne kunstner og disse værker har en blivende plads i museet er kunstverdenens garanti for at tilsvarende værker af eksempelvis denne kunstner nu også har en kunstnerisk ”værdi”. Museerne spiller på denne måde indirekte en central rolle for al handel, formidling og udforskning af kunst. Og derfor er kunstnerne også uhyre interesserede i at deres værker bliver erhvervet til netop museerne – så interesserede at de ofte sælger værkerne langt billigere til museer end til eksempelvis private samlere. For er man først på museum, er man på en særlig måde sikret permanent plads ”indenfor” – og det man laver fremover får i sig selv også et strejf af denne status. Igen: desto uimodsigeligere, jo mere og bedre repræsenteret man er. Men kunstmuseernes samlinger spiller også en anden rolle. De udgør nemlig mulighedsbetingelsen for større, historiske særudstillinger. Kun i sjældne tilfælde kan et enkelt kunstmuseum klare sådanne særudstillinger ud af sine egne samlinger. Med andre ord: man må låne af hinanden. De store historiske kunstneres værker er af gode grunde (alle har ønsket at have dem i samlingen) spredt ud over hele verden, resp. landet. Skal man lave en udstilling med værker af en givet kunstner, må et museum derfor supplere sine egne værker med lån fra andre museers samlinger. Det er da også en grundlov i kunstverdenen at kunstmuseerne låner værker ud til hinanden. Det foregår normalt efter et noget-for-noget-princip på den måde at de gensidige lån først og fremmest finder sted mellem museer i samme klasse. Et dansk provinsmuseum vil ikke uden videre kunne låne kostbare værker af Tate i London eller af Louvre i Paris. Omvendt: Ny Carlsberg Glyptotek eller Louisiana kan godt – og det er så underforstået at der på et senere tidspunkt vil kunne gå et lån den modsatte vej. Somme tider indgås der også mere håndfaste bytteaftaler (skal I have det-og-det, må vi have det-og-det). Men traditionelt er udlån foregået i en atmosfære af generøs gensidig tillid – tillid til at det symbolske regnskab blandt lige partnere i sidste ende nok ville gå op. Heldigvis, for muligheden for at samle eksempelvis enkelte kunstneres værker på tværs af museernes ejendomsforhold er afgørende for muligheden for at skabe særudstillinger. Og særudstillinger, må man erindre om, er ikke kun publikumsbegivenheder, de er også forudsætningen for at samle, mønstre og dermed eksempelvis kunne forske i enkeltkunstneres arbejde. Kunstmuseet som institution spiller altså en helt central rolle i hele det indviklede system af positioner, opgaver og mere eller mindre regelbundne udvekslinger der kendetegner kunstens verden. Det betyder ikke at denne rolles karakter er konstant. Et eksempel kan være de lokale kunstmuseer som i dag findes stort set overalt i landet. Den oprindelige tanke med dem var jo ikke mindst at bringe kunsten derud, hvor folk levede. Engang var en rejse til landets hovedstad eller bare til de større byer en mere eller mindre uoverskuelig opgave, og da i hvert fald for småkårsfolk. Heller ikke skolebørnene havde umiddelbart adgang til hovedstadens eller de store byers lyksaligheder. Derfor gav det god mening at provinsmuseerne hver for sig kunne præsentere noget der i vid udstrækning var det samme: nemlig hovedlinjerne i dansk kunst, inkarneret af værker af det samme udsnit af kunstnere. I dag er landet bundet anderledes sammen og samfærdselsmidlerne er således indrettet at enhver kan bevæge sig fra den ene ende af landet til den anden på få timer. I den situation er provinsmuseerne nødt til at satse på at kunne tilbyde ikke alle præcis det samme, men hver for sig noget forskelligt. Og selvfølgelig er de nødt til at satse på at understrege at de netop ikke primært er lokale, men langt snarere repræsentanter for Kunsten i almindelighed. Det fremgår helt ned i nogle signifikante navneskift på det seneste, hvor markering af tilhørsforholdet til Kunsten som sådan afløser det gamle lokale navn. Aarhus Kunstmuseum hedder i den ny bygning ARoS (med reference også til det latinske navn for kunst), Nordjyllands Kunstmuseum er slet og ret blevet til KUNSTEN, mens Herning Kunstmuseum nu hedder HEART (med reference til nu det engelske ord for kunst).

130


Er denne udvikling et tegn på at kunstmuseet i sin klassiske forstand er ved at have udspillet sin rolle? Har især de mindre, lokale kunstmuseer for længst tabt kampen om publikum til de store byers mere spektakulære programmer og dristige bygninger? Og er selv vore nationale stoltheder på nippet til at tabe i konkurrencen med New York, London, Paris? Betyder den såkaldte begivenhedskultur, man siger vi lever i, at institutionerne koncentreres, at de store kvæler de små, sådan som vi jo har set det inden for både fremstillingsvirksomhed og eksempelvis detailhandel? Vilkårene ændrer sig, det er der i hvert fald ingen tvivl om. Igennem den seneste snes år er selve museumsbygningerne i stigende grad blevet til attraktioner − Frank Gehrys ny Guggenheim-museum i Bilbao har i sig selv trukket millioner af turister til den nedslidte nordspanske industriby. Man ser lignende fænomener overalt i verden, også i Danmark med eksempelvis det monumentale og arkitektonisk spektakulære ARoS i Århus og senest Steven Holl’s smukke museumsbygning i Herning. Museernes traditionelle byttemekanismer er tilsvarende under forandring. På Glyptoteket har man i de senere år oplevet at − ud over de velkendte forespørgsler fra agtværdige kolleger rundt omkring i verden − blive anmodet om at udlåne samlingens kerneværker til særudstillinger i fuldstændig ukendte institutioner eksempelvis i Asien, men mod klækkelig betaling. I realiteten en slags udlejning af kunstværker som man naturligvis må afslå i museumstankens ånd. Men som for

131

n y

c a r l s b e r g f o n d e t

Mogens Møller: Triade. 1966-2006. Rustfrit stål. KUNSTEN – Museum for Moderne Kunst Aalborg. Foto: Mogens Møller


Viera Collaro: From the Depths of my Heart, 2007. Neon, aluminium og halogenfilm. Sønderjyllands Kunstmuseum. Foto: Anders Sune Berg.

økonomisk betrængte museer i bestemte situationer ville kunne være fristende. I det hele taget er økonomien en penibel sag for de fleste kunstmuseer. De drives i Danmark grundlæggende for offentlige midler der i næsten alle tilfælde er håbløst utilstrækkelige til andet end lige at holde selve bygningen driftmæssigt kørende med et minimumspersonale. Kunstkøb, særudstillinger, forskning, publikationer − alt sammen må det finansieres af supplerende indtægter, det vil ud over entréindtægterne sige donationer fra fonde og privatpersoner, samt sponsoraftaler der efter nærmere aftale eksponerer erhvervsvirksomheder som del af deres markedsføring. Hvilken strategi skal kunstmuseerne nu vælge i denne situation? Skal de med alle midler kaste sig ud i konkurrencen om publikums gunst? Tilbyde større, højere, frækkere, sjovere oplevelser − i stadig mere fantastiske rammer, med stadig mere appellerende udstillinger også af fænomener der måske ikke lige har så meget med kunst at gøre? Skal de fusionere sig sammen til megainstitutioner og tilpasse deres tilbud det almindelige mediemarked, herunder acceptere den leflen for den laveste fællesnævner der er en del af dette markeds økonomiske tvang? Eller skal kunstmuseerne tværtimod vende sig bort, melde sig ud af denne konkurrence, insistere på ikke at være en del af det øvrige mediebillede, af begivenhedskulturen, for i stedet koncentrere sig om samlingerne og om et lille, men kræsent og bevidst publikum, og så i øvrigt håbe på at politikerne fortsat vil sikre mulighed for et vist eksistensminimum? Ingen at disse alternativer er i praksis særlig tillokkende − de ville begge føre til kunstmuseets hurtige død, symbolsk og/eller fysisk. Svaret på dette dilemma er derfor nødvendigvis en slags både-og.

132


På den ene side er det afgørende vigtigt at museerne holder fast i deres egen, helt særegne kvalitet for publikum. Grundlæggende består denne kvalitet i at et kunstmuseum ikke er nogens − og at det ikke har noget specielt defineret formål uden for sig selv. Et kunstmuseum er et aflukke, et templum, man kan gå ind i for sin egen skyld, og inden for hvilket man kan etablere forbindelser, udvekslinger, relationer til kunsten − få æstetiske oplevelser af kunstværkerne. Men man kan inden for dette aflukke netop gøre det på en anden måde og i en anden kadence end det er muligt i hverdagens hæsblæsende oplevelsesbombardement. I museets aflukke ser man nok værkerne, men man ser også sig selv se, og denne ”refleksivitet” er noget af det helt særlige, museumsrummet tilbyder os. At opleve sin egen oplevelse vil også sige at træde i karakter for sig selv. Dette er enestående, og det er enestående forskelligt fra resten af vores verden. Den kvalitet er selvfølgelig nært forbundet med det kunsten i det hele taget kan og gør ved os. Den er derfor helt grundlæggende, og den må under ingen omstændigheder kastes over bord i leflen for publikums opmærksomhed. I denne forstand er og skal kunstmuseet faktisk være bortvendt og lukket om sig selv. På den anden side nytter det ikke for kunstmuseerne at lade som om de slet ikke er en del af vores samfund. I den forstand er de nødt til at konkurrere, også om publikums gunst.

133

n y

c a r l s b e r g f o n d e t

John Kørner: Brian, 2008. Akryl på lærred. Heart – Herning Kunstmuseum. Foto: Anders Sune Berg.


134


For uden publikum er der i sidste ende jo ingen der får glæde af museets kvaliteter − og så vælger politikerne hellere at bruge pengene på endnu en sportsarena. Og apropos penge: jo mindre publikum, desto svagere også erhvervslivets interesse for gennem sponsoraftaler at forbinde sig med kunsten. Og hvem skal så betale? Men skal kunstmuseerne indgå i det samlede mediebilledes konkurrence må det ubetinget ske med udgangspunkt i deres egne særlige kvaliteter. Der er ikke i sig selv noget galt med hverken smukke, spektakulære bygninger, med venneforeninger, klubarrangementer, støttekredse, sponsoraftaler, storstilede særudstillinger − så længe det alt sammen sker på kunstens egne præmisser, det vil sige med kunsten og den særlige kunstoplevelse som udgangspunkt og som formål. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, og mere end én museumsleder er faret vild og vil komme til at gribe forkert i denne vanskelige prioritering. Fristelserne og de nemme løsninger er nærliggende og mange i en accelererende begivenhedskultur der bugner af hurtige penge og smarte ideer. På den anden side kan man jo også gribe rigtigt, og kunstens samlede betydning i vores samfund er større end nogensinde. Potentialet er til stede. Det er altså uomgængeligt at kunstmuseerne må og skal konkurrere, at de skal føle sig og opføre sig som en del af det samfund der omgiver dem. Men det er lige så uomgængeligt at de må fastholde deres egen særlige kvalitet i denne konkurrence. At dette skulle kunne lade sig gøre i de største metropoler, er måske ikke svært at indse. Men gælder det også de små lokale museer? Taber om ikke andet så netop de uhjælpeligt i konkurrencen med de store museer, uanset hvor meget de insisterer på deres særpræg?

135

n y

c a r l s b e r g f o n d e t

modstående side: Olafur Eliasson: Your negotiable panorama, 2006. Arken Museum for Moderne Kunst. Foto: Anders Sune Berg.

Georg Baselitz: Scheinwelt, 2004. Zero für den Maler, 2004. Begge olie på lærred. Sønderjyllands Kunstmuseum. Foto: John Solager.


C.W. Eckersberg: Anden udsigt til Sommerspiret, 1809. Olie på lærred. Foto: Finn Brasen.

Det kan der selvfølgelig være noget om − og det er ikke sikkert at ethvert dansk provinsmuseum skal stræbe efter en ny, kæmpestor og særpræget bygning, tegnet af en internationalt berømt arkitekt, og så tænke sig at publikum da nok vil strømme til fra om ikke hele verden, så dog hele landet. Selv hvis det umiddelbart måtte være tilfældet, ville strømmen hurtigt tørre ud. Der skal nødvendigvis være balance imellem anlægsmidler (der ofte er noget nemmere at få rejst også hos eksponeringsglade politikere) og midler til den løbende drift. Hvis man fastholder at et kunstmuseum kan og gør noget helt særligt (som også er forskelligt fra de kulturhistoriske museers funktion) bør der kunne være plads også til de mindre, lokale institutioner. Men de må besinde sig på deres respektive særpræg, de må prioritere, være skarpe og selektive i deres faglighed, og de må insistere på det på én gang inviterende og bortvendte i deres publikumsforhold. De små lokale museer skal ikke være ens, og de kan med føje etablere indbyrdes arbejdsdelinger. Men de bør i alle tilfælde fastholde at de er der for kunsten og i kunstens navn − altså ikke eksempelvis for at servicere lokale kunstnere, således som det fra tid til anden bliver fremført netop af lokale kunstnere her og der.

136


De danske kunstmuseer har som sikkert bekendt stået i centrum for Ny Carlsbergfondets opmærksomhed og aktivitet gennem hele Fondets historie. Det gælder både gennem initiativer til oprettelse og udbygning af museer, og ikke mindst gennem erhvervelser og donationer, hvad man kan forvisse sig om ved at konsultere samlingerne på ethvert dansk kunstmuseum. I mange år fordelte Fondet ligefrem én gang årlig hele årets kunstindkøb mellem landets museer ved en stor fælles seance i København. Selvom Fondet i nyere tid også har iværksat målrettede og kostbare satsninger på enkelte museer (fx Louisiana og ARoS), så er de mindre museer på ingen måde blevet glemt. I Fondets daglige arbejde har ansøgninger fra kunstmuseerne altid en fortrinsstilling. Er der mulighed og sagligt belæg for det, prioriterer Fondet principielt at donere et værk til et museum frem for at uddeponere det til ophængning et offentligt sted − en prioritering som der ikke er planer om at ændre. Men det er klart at prioriteringen gælder kunstmuseet som netop − kunstmuseum. Som dette særlige aflukke for os, for tanken og for kunsten der er noget helt enestående i den verden, vi lever i. Enestående også i dag, og måske ikke mindst i dag.

137

n y

c a r l s b e r g f o n d e t

Trine Boesen: Bouncing on clouds, 2008. Akryl og blyant på lærred. Vejle Kunstmuseum. Foto: Keld Jensen.


XVI I I steder og billeder

erik a. frandsens kunst p å a a r h u s u n i v e rs i t e t af maria fabricius hansen ny carlsbergfondet

Billeder og steder er koblet i vores erindring. Vores fysiske omgivelser og de sanseindtryk, vi oplever, fremkalder glimt af episoder fra en levet fortid, som var det filmstills eller små frekvenser af levende billeder. At billeddannelse spiller så vigtig en rolle i vores bevidsthed som mennesker blev tilbage i oldtidens Grækenland og Rom udnyttet i en særlig metode til hukommelsestræning, mnemoteknikken. Denne hukommelseskunst var et vigtigt element i retorisk kunnen. Det var nemlig helt afgørende, at man var i stand til huske udenad i en tid, hvor man ikke havde taler og tekster skrevet ned på papir. (Papir blev først kendt og brugt i den vestlige verden fra omkring 1400-tallet og frem). Den antikke metode gik ud på at tænke i de såkaldte hukommelsespaladser: Man forestillede sig en bygning med nogle markante, forskellige rum; heri placerede man så billeder, der kunne minde én om de emner, man skulle tale om. Hvis man dernæst, undervejs, mens man holdt sin tale, i tankerne bevægede sig fra rum til rum, ville disse stedsspecifikke erindringsbilleder hjælpe én til at huske emnerne i den rigtige rækkefølge. Selvom denne hukommelseskunst blev udtænkt i en fjern fortid, hvor den havde sin helt bestemte funktion som led i oldtidens retorisk gennemkomponerede taler, kan den illustrere, hvorfor koblinger af billeder og steder er så vigtige for vores forestillingsevne. Serien af værker, Erik A. Frandsen har udført på Ny Carlsbergfondets opfordring til Aarhus Universitets bygning 1430 på Nordre Ringgade 1, hvor rektoratet og bestyrelsen har til huse, har i sig selv karakter af erindringsglimt.* Der er tale om mærkværdige, til tider ret abstrakte udsnit af motiver – enten mennesker eller opstillinger og udstillinger af genstande – fremstillet i tvetydige rumlige sammenhænge og gerne i sære, brækkede farver. Men udsmykningen består tilmed i sin helhed af sammenstillinger af steder og billeder, der giver rummene og bygningen karakter og identitet. Som i et af den antikke verdens mentale hukommelsespaladser hænger de meget forskelligartede værker sammen med deres ligeledes ganske varierede rum. Steder og billeder understreger og forstærker gensidigt hinanden, og værkerne antyder dermed, al deres forskelligartethed til trods, en samlet, mere generel fortælling. Det er en fortælling om at forholde sig åbent til omverdenen. Den handler om, hvordan vi oplever verden omkring os, og om at vi (heldigvis) ikke kan begribe verden entydigt. Vores blik på verden og vores refleksioner over den er fuld af paradokser, ligesom Frandsens billeder er det. Det har kunsten og uni-

138


f i g u r 1. Morgen Relief støbt i aluminium og bemalet med hvid alkydmaling, 377 × 179 cm.

139

n y

c a r l s b e r g f o n d e t


f i g u r 2. Annette og Sikker – Brooklyn Stiftmosaik. 500 × 330 cm. Den store mosaik er lagt på et værksted i Pietra­ santa i Italien, hvor der arbejdes i den gamle tradition, der kendes fra middelalderens kirkehvælv. Der er brugt over 160.000 stifter i mere end 1500 forskellige farver glas. Glasstifterne, tesserae som det hedder på fagsproget, er hver især hugget til i hånden. De er af den traditionelle type, smalti veneziani, som siden middelalderen har været produceret i Venedig på øen Murano med de mange glasværksteder.

140


versitetet til fælles: Jo mere man ved, jo mere bliver man klar over, hvor ufuldstændig ens viden er. Men bevidstheden om verdens kompleksitet og uudgrundelighed følges også af en stærk trang til at udforske den. Med deres sammenhæng med rummene og deres karakter af erindringsglimt kommer Frandsens billeder til at fungere som en undersøgelse af, hvordan vi ser, opfatter, og husker verden og dens fænomener. Man kommer ind i bygningen gennem en lille, men højvægget indgangshal, som det langstrakte, hvidmalede aluminiumsrelief er udarbejdet til (figur 1). Derefter følger en stor, lys og rummelig trappehal, hvor den mægtige, fem meter høje mosaik er indfældet i væggen af gule mursten (figur 2). Trappen fører op til første sal og en lang kontorgang med en serie på fire oliemalerier i større og mindre dimensioner (figur 37). For enden slår gangen et knæk til venstre. Her, i mellemgangen hen til bestyrelsens mødelokale, nu omdøbt til Frandsensalen, hænger et mosaikportræt af Jens Christian Skou, tidligere professor i fysiologi og biofysik ved universitetet og modtager af Nobelprisen i kemi i 1997 (figur 8). Til slut når man frem til Frandsensalen, hvor gavlvæggen er dækket af blankt, bølgende stål med indgraverede blomstermotiver (figur 9).

141

n y

c a r l s b e r g f o n d e t

f i g u r 3. Buddy Christ – Trold & N.Y. Skyline puslespil – Fælledvej Olie på præpareret lærred. 220 × 330 cm.


f i g u r 4. Detalje af figur 3: I enkelte små partier har Frandsen ladet det ubemalede, foto­ præparerede lærred stå tilbage, som en lille reminiscens eller et spor af billedets oprin­ delige tilblivelse og dobbelte billed- eller virkelighedslag, den ”virkelighed”, som maleriet blokerer for. modstående side: f i g u r 5. Hylde – Fælledvej Olie på præpareret lærred. 140 × 97 cm.

Værkerne adskiller sig indbyrdes gennem deres højst forskellige materialer og teknikker. De har til fælles, at de forholder sig til virkeligheden, i og med at de alle rummer motiver, som vi kan genkende og identificere. Men på den anden side er de jo langtfra en umiddelbar gentagelse af virkeligheden. Lige så mangfoldigt varierede værkerne er i deres respektive rum, lige så afvekslende har Frandsen udforsket forholdet mellem billede og virkelighed. Det er i denne forstand, at værkerne så at sige handler om det samme på højst forskellig vis. Og det er på denne måde, at der er konsekvens i det, man kunne kalde det bagvedliggende kunstneriske projekt, selvom billederne for en hastig betragtning kunne se ud, som om de var lavet af forskellige kunstnere. ”Alt må forandres, for at alt kan forblive det samme”, hedder det i Lampedusas roman Leoparden. Det ligger som en slags grundgreb i Frandsens arbejde: den stadige forandring som en metode til at udforske de samme, fundamentale spørgsmål. Overordnet set drejer det sig om billeddannelse: Hvad er et billede, og hvordan bliver det til for øjnene af os? Hvad er forholdet mellem illusion og virkelighed? Det er denne problemstilling, Frandsen får arbejdet sig rundt om ved at bruge forskellige teknikker, materialer og dimensioner og ved at lade værkerne indgå i dialog med rummene på forskellig vis. Overalt omkring os er der billeder. En af forskellene på billeder i al almindelighed og kunst er måske, at kunsten bryder med de billeddannelser, vi af vane og nedarvet gennem generationer har indlejret i vores hoveder, og at kunsten derfor får os til at se verden på nye måder. Hvad forestiller egentlig et billede som den store mosaik, Frandsen har fået indlagt, så den med milimeters præcision flugter med den gule murstensmur? Som så mange andre af Frandsens værker rummer mosaikken paradoksalt nok et mystificerende element gennem motivet, som ellers ved første øjekast er tydeligt aflæseligt. Vi ved sådan set godt, hvad det forestiller. I den forstand er det klart nok: en gade, en dreng, en delvist rygvendt kvinde med en vandflaske. Men vi kan kun til dels forstå det, for hvad foregår der? Vi forventer af gammel vane, at et figurativt billede handler om noget, og at vi, hvis vi kigger længe nok, kan finde en forklaring, en historie, en pointe. Men det sker ikke. Der afslører sig ingen fortælling for os, og det bliver efterhånden klart, at der ingen fortælling er at afdække. Selvom billedet er baseret på et foto, der sikkert er taget i et hastigt øjeblik, er der nemlig ikke

142


143

n y

c a r l s b e r g f o n d e t


144


tale om et snapshot i gængs forstand. For et snapshot vil typisk vise et genkendeligt motiv, et tilbagevendende tema, som vi alle er fortrolige med. I grunden har vi alle de samme snapshotmotiver i vores fotoalbums. Det er de samme familiemæssige sammenhænge, børn, fester og ferier, maleriske landskaber, seværdigheder og så videre, vi har blik for. Vi ser så at sige verden gennem billeder, som vi i forvejen kender. Vores natur- og bybilleder er på denne måde præget af en gammel synsmåde, som vi er tilbøjelige til at opfatte som den virkelige virkelighed. Vi kan fx gå rundt med en overbevisning om, at vi ved, hvordan et ”rigtigt” dansk landskab ser ud, selvom det landskab, vi forestiller os, snarere er et, vi kender fra guldaldermalerier. Men landskaberne omkring os, både de fysiske og de mentale, er ikke statiske eller naturlige i den forstand. De er kultiverede og kulturelt bestemte og i stadig forandring. Når Frandsen forsøger at se verden på en anden måde, gør han det ved at sætte sig ud over det ideale, pittoreske guldalderparadigme. Derfor er hans billeder – om end ofte baseret på fotografi – så langt fra sædvanlige snapshots. De fotoforlæg, Frandsen arbejder med, adskiller sig ved ganske små forskydninger fra de almindeligt udbredte fremstillinger af vores liv som set igennem fotografiet. Men det er netop forskydninger, der fjerner billederne fra det motiv, den anekdote, den episode, som ellers er årsagen til, at vi tager billeder af hinanden og af vores oplevelser. Fotografierne, der ligger til grund for billederne, er fordrejede, mærkelige i deres motivvalg og beskæringer, som når kameraet smutter, lige når man trykker på udløserknappen, eller man kommer til at trykke, inden man helt har fået rettet kameraet mod det rigtige motiv. Det er fotografier af ikke-motiver. Den særhed eller fremmedhed, som derved bliver billederne til del, er en vigtig pointe i det færdige værk. Frandsen arbejder både gennem motiv og materialer med disse fordrejninger i forhold til det aflæselige, det forventelige og det forståelige. Han har arbejdet med sådanne ”blokader”, som han kalder det, igennem mange år. Det drejer sig om, at det øjensynligt let tilgængelige – billedets åbnen sig for betragteren – modsvares af en psykologisk mur, en visuel umulighed, der forhindrer, at man trænger ind i billedet. Motivisk har den delvist rygvendte kvinde og udsnittet af en dreng i et gadebillede fra New York ikke meget med Aarhus Universitet at gøre. Det har det imidlertid, hvis man tænker billedet som hverdagsmotiv, og hvis man ser det som et vindue, et kig ud på virkeligheden, der svarer til

145

n y

c a r l s b e r g f o n d e t

f i g u r 7. Emaljefad m/appelsin & sylteglas m/stilke Olie på præpareret lærred. 140 × 97 cm.

modstående side: f i g u r 6. Nat Bern Olie på præpareret lærred. 220 x 330 cm.


det kig og den virkelighed, den store vinduesvæg ved siden af tilbyder os. Det har det også, hvis man ser det som et billede, der på én gang indeholder fotografiets indfangning af hverdagens flygtighed og mosaikkens tidslige tyngde. Der er en voldsom omstændelighed forbundet med tilblivelsen af billedet gennem alle de mange små, håndtilhuggede glasstifter i deres utallige nuancer, samtidig med at teknikken rummer et uforgængelighedsperspektiv, da mosaikker ikke forvitrer eller falmer over tid. Det ved vi fra middelalderlige kirker, hvor mosaikkerne stadig står lige så skarpt og funklende, som da de blev lagt for mange århundreder siden. I alle de paradokser, som mosaikken i sin rumlige ramme udsætter os for, kommer den dermed alligevel til at handle om den institution, der huser den: Slægtskabet findes i forholdet mellem det hverdagslige og det monumentale, og i forholdet mellem det rutinemæssige og virkelig betydningsfulde, som også er kernen i universitetet. Det handler – som det gør for dem, der arbejder og studerer der – om forholdet mellem øjeblik og evighed, mellem på den ene side her og nu og på den anden de større sammenhænge og mere langsigtede mål. Den variation, der er i værkerne, når Frandsen frem til ved at lade materialerne fungere som et vilkår, kunsten skabes ud fra. De forskellige teknikker er med til at diktere det færdige resultat. Tilsvarende er også historien en ramme eller en betingelse, som han påtager sig i sit arbejde. Det gælder både historien forstået som motivet – det billedet forestiller – og som traditionen eller måden at arbejde på, som eksempelvis er afgørende i mosaikkerne. Hvad angår indgangsrummets hvidmalede relief og kontorgangens fire malerier, er der tale om stilleben’er, en genre, som er kendt i kunsthistorien igennem flere århundreder. Et stilleben kan ved første øjekast ligne en objektiv gengivelse af virkeligheden. Frandsens værker er da også baseret på fotografier, som er en fæstning af en virkelighed, der et øjeblik har ligget tilgængelig og åben for ham. Men i de billeder, han i tidens løb har malet efter fotografierne, har han fordrejet denne virkelighed, fx ved at bruge negativer som forlæg, så billederne er blevet ”omvendte” i lys-skygge og farver, eller ved at abstrahere og forenkle, som det ses i relieffet og i kontorgangens malerier. Frandsen ser det ikke som sin opgave at male den fotografiske virkelighed op. Maleriet bliver først til kunst, når han maler virkeligheden over, når han med maling dækker det fotografiske forlæg, som lærredet er præpareret med, og når han forenkler, forvansker og fordrejer formerne og farverne i sin sære palet af brækkede kulører. I relieffet (figur 1) har han arbejdet med et udsnit, et ”nærbillede” af et sylteglas med blomsterstilke, men dette lille motiv er forstørret til det monumentale og gjort yderligere abstrakt og kunstigt ved hjælp af den blanke, hvide alkydmaling. Med sin kunst udforsker Frandsen på denne måde balancen mellem det åbne og det lukkede, mellem nærvær og distance. Det handler om, hvordan han på én gang kan bibeholde reminiscenser af – eller et minde om – det umiddelbart tilgængelige og samtidig blokere for tilgangen til det. Det er derfor, at Frandsens værker ikke kun er en undersøgelse af, hvordan vi ser virkeligheden, men også – og i mindst lige så høj grad – af, hvordan vi husker virkelighedens billeder. Maleriernes erindringsglimt, deres ophobninger af mærkelige emblematiske opstillinger af genstande og figurer, korresponderer med den lange gangs – passagens – karakter som rum: Vi bevæger os forbi, vi er undervejs fra noget til noget andet, det er ikke et rum for stilstand, fordybelse og overblik, men for forandring og transformation. Gavlen i Frandsensalen står som en kulisse i science fiction filmen The Matrix med dennes overraskende virkelighedssfærer, personerne kan overskride og bevæge sig igennem, som var det vægge eller membraner af kviksølv. Stålet slår sig, så ingen entydig, forudsigelig spejling kan opstå, og dertil kommer det slør, som dannes af de store indgraverede liljer plantet hen over eller i

146


f i g u r 8. Nobelpristager, professor emeritus Jens Christian Skou. Stiftmosaik. 135 × 102 cm. Mosaikportrættet af Skou, der modtog Nobelprisen i kemi i 1997, er som et bidrag til udsmykningen doneret af Aarhus Universitets Jubilæumsfond.

147

n y

c a r l s b e r g f o n d e t


f i g u r 9. Stålblomster Spejlpoleret stål med indgraveret blomstermotiv. 600 × 1110 cm. Spejlet og liljemotivet minder om den antikke myte om Narcissus, der blev så betaget af sit eget spejlbillede i en sø, at han ikke kunne løsrive sig og derfor til sidst sygnede hen og døde. Gudernes reaktion var at forvandle den skønne, men selvforelskede mand til en lilje (deraf narcissens – påskeliljens – navn). I renæssancen kaldte man det »kunstens oprindelse«, fordi Narcissus skaber verdenshistoriens første portræt med sit spejlbillede. Frandsens stålbilleder handler om spejling, men liljerne umuliggør samtidig spejlingen. Selvportrættet af betragteren – som vel at mærke også er kunstneren selv – blokeres af enorme blomsterkroner. Blomsterne er netop ikke spejlinger, men derimod materielt til stede i selve stålet. Gennem slibningen i overfladen og det spil af lys og skygge den skaber, kommer stålet til syne som uigennemtrængeligt stof.

Fotos: Poul Ib Henriksen & Lars Kruse, AU Kommunikation (s. 148).

fladen. Et almindeligt spejl etablerer en illusionistisk åbning, så vi tror, vi kan bevæge os ind i vores omgivelsers fordobling. Men her bremser den bølgende flade og de blomstermotiver, der som et organisk gitter ligger hen over stålet, illusionen af en sådan åbning. Dertil kommer, at de i grunden spinkle blomster er monumentaliseret til det næsten monstrøse. Blomsternes kronblade dækker – eller blokerer – stort set for spejlbilledet af det ansigt, som betragter dem på nært hold. Den følsomhed, som ligger i blomstermotivet, og som farligt kan nærme sig det kitchede på grund af alle de historiske, symbolladede blomsterbilleder, vi har med os i vores mentale billedbank, ophæves på denne måde af materialet og teknikken. For universitetet som arbejdsplads betyder kunsten overskud. Frandsen-udsmykningen er blot et af mange eksempler på kunst rundt omkring på campus. Kunstens billeder giver stederne identitet og repræsenterer et frirum for tanken for de mennesker, der færdes her. Kunsten gør så at sige bygningerne mindeværdige. På den måde indgår også Frandsens udsmykning i en alliance med de refleksioner og den kreativitet, som finder sted på universitetet. *Artiklen er delvis baseret på min bog, Refleksioner: Erik A. Frandsens kunst på Aarhus Universitet, som blev udgivet af universitetet i 2010.

148


149

n y

c a r l s b e r g f o n d e t


indkøb og uddeling af kunstværker o g u d s m y k n i n g e r – k ø b e n h av n Arken Ruth Campau: Twinkler. 2008. Akryl på akrylplade. Olafur Eliasson: Your negotiable panorama. 2006. Installation. Tilskud. Frederiksborgmuseet Peter Carlsen: Danmark 2009. Olie på lærred. Alexander Roslin: Portræt af Christian VII. 1772. Olie på lærred. Det Kgl. Bibliotek Ola Kolehmainen: Minimal Interventions of Linear Elements. 2007. Fotografi.

XIX

ny carlsbergfondet

beretning for året 2009

Kunstindustrimuseet Sidsel Dorph-Jensen: Dobbelt spejl. 2008. Sterling sølv. Yuki Ferdinandsen: Måleæsker 1-6. 2008-09. Sterling sølv og japansk lakarbejde. Per Ahlmann: Tomorrow. 2006. Lertøj. Peter Brandes: Den 11. sang. 2008. Lertøj. Serie på 5 værker. Torben Ebbesen: Krukke. 2000. Porcelæn. Samme: Vase/krukke. 2000. Porcelæn og sølv. Lis Ehrenreich: Sekskantet fad. 1993. Keramik. Morten Løbner Espersen: Fad no. 10. 2001. Keramik. Flemming Tvede Hansen: Fad L1. 1998. Stentøj. Nina Hole: Energy. 2006. Keramik. Samme: Urne. 1987-88. Keramik. Kim Holm: Brun oval kumme med presset ornament. 1999. Raku. Bo Kristiansen: Cylinderformet krukke. 1975. Stentøj. Sigrid Lütken: Badeanstalt. Uden år. Stentøj. Samme: Frise med 7 køer. Uden år. Stentøj. Ursula Munch-Petersen: Rundt fad. 1995. Keramik. Malene Müllertz: Female. 2005. Stentøj. Tobias Møhl: Nest (B) (D) (E). 2008. Glas. Serie på 3 værker. Bjørn Poulsen: Krukke. 2002. Lertøj. Peter Tybjerg: Krukke. 1990. Stentøj. Hans Vangsø: Rund krukke. 2003. Keramik. Barbro Åberg: Stor spiralskål. 2005. Pibeler. Statens Museum for Kunst Olafur Eliasson: Your watercolour machine. 2008. Installation. Tilskud.

indkøb og uddeling af kunstværker o g u d s m y k n i n g e r – p rov i n s e n Aabenraa. Brundlund Slot Jens Astrup: Nga Ngugen fra Vietnam syr Dannebrogsflag på Aalborg Flagfabrik, kl. 10.34. 2005. Fotografi. Tilskud. Claus Carstensen: Uden titel (Ich bin kein Nazi). 2001. Akryl på lærred. Tilskud. Samme: Munkegårdsskolen vs Carstensen. 2007. Akryl på lærred. Tilskud. Samme: Munkegårdsskolen vs Carstensen. 2007. Akryl på lærred. Tiskud. Samme: Uden titel. 2007. Akryl på lærred. Tilskud. Samme: Flag. 1999. Flagdug. Tilskud.

150


Christian Skeel: Uden titel, 2007. Olie pĂĽ lĂŚrred. Foto: Anders Sune Berg.

151

n y

c a r l s b e r g f o n d e t


Aalborg. Kunsten Kirsten Lockenwitz: Iron Mesa. 1991. Jern, argon og neon. Samme: Kotla. 1993. Gips. Samme: Kotla. Gul. 1993. Cement. Samme. Sort Stambha. 1998. Svensk diabas. Samme: White Mesa. 1991. Riakryl, argon og neon.

modstående side:

Aarhus. ARoS Aarhus Kunstmuseum Erik A. Frandsen: Pinocchio. 2009. Glasmosaik. Ib Geertsen: Bevægelig kegleskulptur. 1989. Bemalet jern. Jeppe Hein: Distance. 2004. Installation. Simone Aaberg Kærn: Freedom Fighters # 1. 2008. C-print. Henrik Saxgren: Indianer i Gentofte. 2003. C-print. Samme: Samba Girls. 2005. C-print. Samme: Somalisk far med datter. 2002. C-print.

Claes Hake: Kongen og Dronningen, 2007. Grå granit. Foto: Anders Sune Berg.

Esbjerg Kunstmuseum Eric Andersen: The Nine Minds. 2004. Installation. Tilskud. Tomas Saraceno: Galaxy Forming along Filaments. 2009. Skulptur. Tilskud.

herunder:

Gudhjem. Bornholms Kunstmuseum Trine Søndergaard og Nikolai Howalt: How to hunt: Langjord 1-9. 2008. Fotografi. Serie på 9 værker. Tilskud.

Louise Hindsgavl: Paying the price, 2008. Porcelænsler. Foto: Anders Sune Berg.

HEART – Herning Kunstmuseum John Kørner: Brian. 2008. Akryl på lærred. Samme: Christian. 2008. Akryl på lærred. Mario Merz: Uden titel. 1974. Akryl på lærred.

152


153

n y

c a r l s b e r g f o n d e t


Hjørring. Vendsyssel Kunstmuseum Niels Larsen Stevns: Isefjorden. Solskin. Baad i forgrunden. 1915. Olie på lærred. Tilskud.

Sorø. Vestsjællands Kunstmuseum Ib Geertsen: Drejeskulptur – Brun – Blå. 1953. Jern. Tilskud.

Hobro Kommunes Kunstsamling Lisbeth Nielsen: Mor med barn. 2008. Bronze. Tilskud.

Thisted. Museet for Thy og Vester Hanherred. Deponering Jens Søndergaard: Thyborøn-Kanal set mod Thy: 1934. Olie på lærred. Samme: Udkast til Københavner-plakat. 1947. Limfarve på pap.

Horsens Kunstmuseum Martin Erik Andersen: More give me more give me more – dette dit dørtrin. 2009. Skulptur. Morten Buch: Landskab. 2008. Olie på lærred. Troels Wörsel: Uden titel. 2007. Tilskud.

Toreby. Fuglsang Kunstmuseum C.W. Eckersberg: Anden udsigt til Sommerspiret. 1809. Olie på lærred. Tilskud.

Køge. Kunstmuseet Køge Skitsesamling Niels Guttormsen: Skitsemateriale til Vingehuset. 1989. Pap/keramik. Tilskud. Odense. Museet for Fotokunst Sophie Calle: L’amnésie. 1992. Fotografi. Tilskud. Samme: La rencontre. 1992. Fotografi. Tilskud. Samme: Le Porc. 2001. Fotografi. Tilskud. Skagen Museum Jørgen Borg: Uden titel. Serie på 5 værker. 2008. Fotografi. Peter Brandes: Skagen, vejen til Klitgården. Serie på 7 værker. 2008. Fotografi. Christina Capetillo: RUM imellem sort og hvidt. Serie på 9 værker. 2008. Foto på sølvgelatinepapir. Krass Clement: Skagen maj-juni. Serie på 9 værker. 2008. Fotografi. Joakim Eskildsen: Skagen I, II, III, IV, V. Serie på 5 værker. 2008. Blækprint på syrefrit papir. Mads Gamdrup: Uden titel. Serie på 5 værker. 2008. Fotografi. Nicolai Howalt: Seks måger og en bygning I, II, III, IV, V, VI. Serie på 6 værker. 2008. Fotografi. John Jedbo: Serie på 6 værker. 2008. Fotografi. Astrid Kruse Jensen: Untitled #01 (Looking at). 2008. Fotografi. Samme: Untitled #02 (Looking out). 2008. Fotografi. Fie Johansen: Triptykon 1. 2008. Fotografi. Samme: Triptykon 2. 2008. Fotografi. Kirsten Klein: Lyset på Kattegat ved Skagen. I – IV. 3. juni. 4 værker. 2008. Foto på sølvgelatinefiberpapir. Samme: Morgen på Råbjerg Hede. 4. juni. 2008. Foto på sølv­ gelatinefiberpapir. Samme: Jægeren jeg mødte ved solopgang på Hulsig Hede. 2008. Foto på sølvgelatinefiberpapir. Janne Klerk: Råbjerg. Serie på 3 værker. 2008. Fotografi. Henrik Saxgren: Skagen Sønderstrand nr. 1, 2, 3, 4, 5. Serie på 5 værker. 2008. Fotografi. Trine Søndergaard. Portrætfrise. Serie på 26 værker. 2008. Foto­grafi.­

Tønder. Sønderjyllands Kunstmuseum Viera Collaro: From the Depths of my Heart. 2007. Neon, aluminium og halogenfilm. Gry Hvidberg: Pigkogle. 2009. Kniplet krukke. Samme: Pinjekogle. 2009. Kniplet krukke. Georg Baselitz: Scheinwelt. 2004. Olie på lærred. Samme: Zero für den Maler. 2004. Olie på lærred. Egill Jacobsen: Grøn maske. 1945. Olie på lærred. Asger Jorn: Uden titel. 1971. Olie på lærred. Samme: Bloomsday. 1962. Olie på lærred. Per Kirkeby: Læsø. 2001. Olie på lærred. Vejen Kunstmuseum Nina Hole: Dansende Figur. 2001. Keramik. Samme: Mennesker eller huse? 1997-98. Keramik. Vejle Kunstmuseum Trine Boesen: Bouncing on Clouds. 2008. Akryl og blyant på lærred. Samme: Tourist ghetto. 2008. Akryl og blyant på lærred. Viborg. Skovgaard Museet Johan Thomas Lundbye: Vinterlandskab uden sne. Motiv fra Julebæksbroen med udsigt mod Kullen og Höganäs. 1948. Olie på lærred. Tilskud. Joakim Skovgaard: Artemis forvandler Aktæon til en hjort. 1929. Olie på lærred. Vrå. Kunstbygningen i Vrå. Deponering John Olsen: Undreskab. 2009. Installation. Tove Anderberg: Efter solnedgang. Blækhat. 2009. Porcelæn/stentøj. Samme: Sommerfugl. Blækhat. 2009. Porcelæn/stentøj. Gerda Thune Andersen: Dome or Die III. 2009. Bronze. Søren Elgaard: Rød kasse. Tate. London. 2009. Olie på lærred. Mogens Gissel: Landskab over Vesterhavet. 1992. Olie på plade. Henrik Have: Ejerslev Havn. Mors. Langfredag. 2009. Akryl på lærred. Erik Heide: Mand. 2009. Bronze. Bardur Jakupsson: Uden titel. 2009. Olie på lærred. Samme: Uden titel. 2009. Olie på lærred. Lene Rasmussen: Ved Bulbjerg. 2009. Blyant på papir.

Anne Marie Ploug: Bumpy Treetop, 2004. Træsnit. Foto: Anders Sune Berg.

154


155

n y

c a r l s b e r g f o n d e t


udsmykninger Aalborg. Aalborghus Gymnasium. Deponering Sys Hindsbo: Hund med hare. 2005. Akryl på lærred. Samme: Kvinde med Krucifiks. 2008. Akryl på lærred. Aarhus Universitet Udsmykning v/ Erik A. Frandsen af administrationsbygningen på Aarhus Universitet. Tilskud. Morgen. 2008-09. Aluminiumsrelief, hvidmalet. Annette og Sikker – Brooklyn. 2008-09. Stiftmosaik. Buddy Christ – Trold & N.Y. Skyline puslespil – Fælledvej. 2009. Olie på lærred. Hylde – Fælledvej. 2008-09. Olie på lærred. Nat – Bern. 2008-09. Olie på lærred. Emalje fad m/ appelsin & sylteglas m/ stilke. 2008-09. Olie på lærred. Stålblomster. 2008-09. Gavlbillede i mirrorpolished stål. Espergærde Gymnasium og HF Egon Fischer: Fra Serien ’De 42 billeder’. 2008. Gouache. 10 arbejder. Eva Schlegel: Uden titel 132-133 (diptych). 2007. Silketryk på bly. Femø Beboerforening Hanne Varming: Amalie med hjemmehjælper. 1998. Bronzeskulptur. Tilskud. Fredericia Gymnasium Martin Bigum: The Good Son. 2007. Olie på lærred. Samme: The Challenger. 2007. Olie på lærred. Samme: The Island. 2007. Olie på lærred. Hvide Sande. Hospice Anker Fjord Puk Lippmann: Billedtæpper. 2008. Uld og hør. 3 arbejder. Hørsholm Menighedsråd. Deponering Carl-Henning Pedersen: 4 malerier – oprindeligt en udsmykning til Spejlsalen. 1997. Olie på lærred. Kerteminde Kirkegård. Deponering Hanne Varming: Siddende pige. 1993. Bronze. København. Bordings Friskole. Deponering Anne Marie Ploug: Dobbeltbetydende ord. 2009. Linoleumstryk. 48 værker. Samme: Skvadderkål. 2004. Linoleumstryk. Samme: Almindelig kongepen. 2004. Linoleumstryk. Samme: Djævelens mælkebøtte. 2004. Linoleumstryk. Samme: Kæmpebjørneklo. Smalbladet høgeurt. 2004. Serigrafi. 2 værker. Samme: Bumpy Treetop. 2007. Træsnit. Samme: Toss-up. 2007. Olie på lærred. København. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg Deponering Henrik Have: Modifikation. 2009. Akvarel på litografi. 2 arbejder. Tine Hecht-Pedersen: De uendelige byer. 2008. Stentøj. Tom Krøjer: Uden titel. 1990-91. Litografi. 2 arbejder. Karin Birgitte Lund: Copenhagen. 1991. Litografi. Poul Pedersen: Møde henover en kunstner I-IV. 2008-09. Olie på lærred. 4 arbejder. Tóroddur Poulsen: Uden titel. 2003. Litografi.

156


Inge Lise Westman: Sne på fjeldet II, 2008. Olie på lærred. Foto: Anders Sune Berg.

157

n y

c a r l s b e r g f o n d e t


Tal R: Uden titel. 2007. Træsnit. Tal R: Edelweiss. 2008. Mappe med 5 træsnit. Lise Terdjman: Rendez-vous via un artiste I-IV. 2008-09. Olie på lærred. 4 arbejder. København. Danmark-Amerika Fondet & Fulbright Kommissionen. Deponering Anders Kirkegaard: Nature Vivante II. Parafrase over L.A. Rings ”Sommerdag ved Roskilde Fjord”. 2008-09. Olie på lærred. Kathrine Ærtebjerg: Hun var beskyttet. 2008. Akryl og olie på lærred. København. Nationalmuseet. Deponering Lars Nørgård: Firben. 2009. Olie på lærred. Samme: Sokkehulsordenen. 2009. Olie på lærred. Københavns Universitet. Det Teologiske Fakultet. Dekankontoret. Deponering Oda Knudsen: Rolig, Menneskeskabte Ting, Smukke. 1998. Olie på lærred. København. Vartov. Grundtvigsk Forum. Deponering Jens Bohr: Sommeren. 2005. Unika træsnit. Samme: Marint bylandskab. 2006. Unika træsnit. Samme: Sommer-Efterår. 2005. Unika træsnit. Samme: Sommer-Efterår. 2005-06. Unika Træsnit. Johannes Carstensen: Have i efterår. 1991. Olie på lærred. Henning Damgård-Sørensen: Guldrelief. 2001. Træ og guld. Samme: Variation over en halvcirkel VII. 2003-04. Olie på fiber­plade. Samme: Variation over en halvcirkel IIX. 2003-04. Olie på fiber­plade. Samme: Variation over en halvcirkel IX. 2003-04. Olie på fiber­plade. Erik A. Frandsen: Mælkebøtter i syltetøjsglas. 2004. Alkyd på aluminium. Samme: Bregne, Rebildvej. 2003. Alkyd på aluminium. Svend Wiig Hansen: Uden titel. U.år. Gouache. Henrik Have: Modifikation. 2009. Akvarel på litografi. 3 arbejder. Kirsten Klein: Fra søen i skoven. U.år. Fotografi. 2 arbejder. Samme: Fosså. U.år. Fotografi. Samme: På kanten af Sandoy med store og lille Dimon. U.år. Fotografi. Samme: Vatnajøkull. U.år. Fotografi. Samme: Vatnajøkull ved Hornafjord. U.år. Fotografi. Bente Linnemann: Uden titel. 2008. Akvarel. Ruth Malinowski: Polygon med blåt. 2004. Uld og hør. Tonning Rasmussen: Den store forventning. Sorthat. April 2006. Olie på lærred. Samme: Sorthatnat. 2008. Olie på lærred. Christian Skeel. Uden titel. 2007. Olie på lærred. 2 arbejder. Trine Søndergaard: Untitled II. 2008. Analogt C-print. Samme: Untitled IV. 2008. Analogt C-print. Hanne Varming: Kone på kasse. 2001. Bronze. Inge Lise Westman: Uden titel. 2004. Litografi.

andre kunstindkøb Beate Andersen: Boks. 2009. Stentøj med glasur. Samme: Boks. 2009. Stentøj med glasur. Jens Birkemose: Uden titel. 2008-09. Mixed media på lærred. Peter Brandes: Akhenaton. 2009. Akryl på lærred. Samme: Akhenaton. 2009. Akryl på lærred. Samme: Akhenaton – Hinsides. 2009. Akryl på lærred. Jesper Christiansen: Boss in the Gant shop. 2006. Akryl på lærred. Wtodzimierz Cygan: Proverbe IV. 2005. Uld og sisal. Samme: Proverbe II. 2004. Uld og sisal. Samme: Proverbe III. 2004. Uld og sisal. Anne Marie Egemose: Jordspor – Kannehøjen. 2008. Bomuld og hør. Lis Ehrenreich: Reliefskørt. 2009. Stentøj. Samme: Reliefcylinder. 2009. Stentøj. Samme: Reliefkugle. 2009. Stentøj. Samme: Albarello. 2009. Stentøj. Anette Harboe Flensburg: De mange veje. 2009. Olie på lærred. Erik A. Frandsen: Hun solsort. 2009. Olie på præpareret lærred. Samme: Pige med fugl. 2009. Glasmosaik. Samme: Detalje morgenmad. 2009. Stiftsmosaik. Mads Gamdrup: Monocrome Colornoise. 2009. Inkjetprint på aluminium. 3 arbejder. Claes Hake: Kongen og Dronningen. 2007. Grå granit. Henrik Have: Han kommer springende over bjergene. 2009. Akryl på lærred. Samme: Nørresø set fra havestuen på Vedersø Præstegård. 2008. Akryl på lærred. Samme: That’s me in the corner. 2009. Akryl på lærred. Tine Hecht-Pedersen: Samtalebrønd. 2008. Stentøj. Louise Hindsgavl: Paying the price. 2008. Porcelænsler. Preben Hornung: Opstilling med pragtfuldt kød. 1976. Olie på lærred. Jytte Høy: Lemonesque. 2009. Mixed media. Steffen Jørgensen: Pascalfigur 1 på kubikkurve. 2007. Akryl på lærred. Samme: Pascalfigur 2 på kubikkurve. 2007. Akryl på lærred. Samme: Pascalfigur 3 på kubikkurve. 2007. Akryl på lærred. Leif Kath: Uden titel. 2009. Akryl på lærred. Samme: Uden titel. 2009. Akryl på lærred. Samme: Uden titel. 2008. Akryl på lærred. Kirsten Klein: Andeøen. 1994. Fotogravure. Bodil Manz: Dbl. Parabel. Keramik. Samme: Spor. 2009. Keramik. 6 arbejder. Malene Müllertz: Gul kartebolle. 2007. Stentøj med gul glasur. Samme: Miyake æske. 2007. Porcelæn. Lis Nogel: Halvmåne. 2008. Tegning. John Olsen: Treenighed. 2006. Pigment på kobbertrykspapir. Gerd Hiort Petersen: Klippeskål. 2007. Stentøj. Poul Skov Sørensen: Kalk. 2009. Koldnålsradering og akvarel. 13 arbejder. Samme: Kalk. Kain og Abel. Koldnålsradering og akvarel. Inge Lise Westman: Graner i sne. 2008. Olie på lærred. Samme: Skituren. Sne på fjeldet II. 2008. Olie på lærred. Mette Winckelmann: Let’s Talk About Sex. 2009. Tekstil collage. Samme: Solen er en Stjerne. 2009. Akryl på lærred.

Sejerø. Galleri Tejsten John Olsen: Tejst. 2009. Bronzeskulptur.

Poul Skov Sørensen: Kalk, 2009. Koldnålsradering og akvarel. Foto: Anders Sune Berg.

158


159

n y

c a r l s b e r g f o n d e t


publikationer – bøger Dorthe Aagesen og Mette Houlberg Rung (red.): Wilhelm Freddie. Stik gaflen i øjet! Statens Museum for Kunst. 2009. Hanne Abildgaard og Connie Hansen: Arbejdernes Kunstforening. Kunst til folket 1936 – 2009. Arbejdermuseet. 2008. Forlaget Arena: Aleksa Okanovic/Birgitta Lund, Christina Wendelboe/Ebbe Stub Vittrup, Helle Højland/Thomas Seest, Lars Skinnebach/Kristin Eiriksdottir, Lene Andersen/Ulrik Heltoft, Lars Frost/ Rose Eken, Martin Larsen/Maria Wandel, Morten Søkilde/Trine Boesen, Nina Søs Vinther/Morten Søkilde, Seimi Nørregaard/ Christian Vind, Lone Hørslev/Kasper Bonnén: 11 selvstændige kunstbøger med titlen Leporello. Forlaget Arena. 2009. Else Marie Bukdahl: Nomad Academy goes Public, Pilot project for art in the public space in Shajah and an Arabic cultural institute in Copenhagen. Det Kongelige danske Kunstakademi. 2008. Povl Christensen og Martin A. Hansen: Forord og træsnit til St. St. Blichers De Tre Helligaftener. Blicher-Selskabet. Forening for Boghaandværk. Gyldendal. 2009. Pernille Taagaard Dinesen og Jens Erik Sørensen (red.): Ib Geertsen. Mobiler. AROS – Aarhus Kunstmuseum. 2009. Lars Dybdahl: The Global Poster. Den globale plakat. 2009. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2009. Søren Elgaard og Ellen Braae: Århus Havn. Aarhus Universitets­ forlag. 2009. Torben Eskerod: Campo Verano. Kehrer Verlag Heidelberg. 2009. Annette Graae og Ellis Hinz-Berg: Tekstilkunst i Danmark 19982008. Forlaget Borgen. 2009. Cecil Bojsen Haarder: Erindringens Arkiv. Rum, historie og fortælling i Nina Sten-Knudsens maleri i perioden 1998-2005. Museum Tusculanums Forlag. 2009. Ida Haugsted: Arkitekten Christian Hansen – at vende tilbage til Fædrelandet med mange gode Erfaringer. Bogværket. 2009. Mette Højsgaard, Anne Blond, Ulla Houkjær, Michael Bjørn Nellemann: Jais Nielsen 1885-1961. Bornholms Kunstmuseum, Fuglsang Kunstmuseum og Sønderjyllands Kunstmuseum. 2009. Jacob Isager: Bronzer i bybilledet. Synsvinkler på græsk og romersk skulptur i antikkens Rom. Syddansk Universitetsforlag. 2009. Mette Lund Jørgensen, Ole Akhøj og Jens Peter Munk: Valby Bakke. Forlaget Rhodos. 2009.

Mette Winckelmann: Solen er en stjerne, 2009. Akryl på lærred. Foto: Anders Sune Berg.

160


161

n y

c a r l s b e r g f o n d e t


Jannis Kounellis: Frihed eller Døden/La Libertá o Morte. Udstillingskatalog. HEART – Herning Kunstmuseum. 2009. Thorbjørn Lausten og Helge Krarup (red.): Gennemsyn. Forlaget Politisk Revy. 2009. Kjeld de Fine Licht: Rødkilde. Højskole og huse. Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring. 2009. Rigmor Loving, Inger Lauridsen (red.): Mange Magiske Tråde. Gry Hvidberg. Museum Sønderjylland. 2008. Lise Manniche og Bo Dahl Hermansen (red.): Fokus på Amarna – Akhenaton og Nefetitis univers. Tidsskriftet Sfinx. 2009. Alena Marchwinski: Mødet med den anden. Et motiv i dansk kunst fra Wilhelm Bendz til L.A. Schou. Museum Tusculanums Forlag. 2009.

Anne-Louise Sommer: Den Danske Arkitektur. Gyldendal. 2009. Ann Lumbye Sørensen: MEMENTO. Christian Lemmerz. Erindring krop død. Informations Forlag. 2007. Villads Villadsen: C.W. Eckersbergs dagbøger 1810-1853. Bind I og II. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2009. Jacob Wamberg: Landscape as World Picture. Tracing Cultural Evolution in Images. Volume I. Aarhus University Press. 2009. Torben Weirup, Else Marie Bukdahl, Nils Ohrt, Merete Sanderhoff: To be or not to be. Bog om Thomas Kluge. Forlaget Storm. 2009. Mikael Wivel: Ingálvur av Reyni 1920 – 2005. Listasavn Føroya. 2009. Torben Zenth (red.): Ny Dansk Kunst 09. Kopenhagen Publishing. 2009.

Tove Engelhardt Mathiassen: Bryllupstøj, Ventetøj og Dåbstøj. Den gamle by i Århus. 2009.

publikationer – tidsskrifter Torben Melander: Thorvaldsens antikke bronzer. Thorvaldsens Museum. 2009. Lars Morell: BRODERSKABET. Den eksperimenterende Kunstskole 1961-69. Thaning & Appel. 2009. Anders Moseholm: Right here in front of you. Vejle Kunstmuseum, Sophienholm. 2009. Teresa Nielsen: Keramik i lange baner – 120 års dansk keramik. Vejen Kunstmuseum. 2009.

Kunsttidsskriftet SUM, Magasin for Samtidskunst: Mikkel Bogh (red.), Det Kongelige Danske Kunstakademi. 2009. Nationalmuseet: Tilsynsrådet for Danmarks Kirker. Støtte til den fortsatte udgivelse af værket ”Danmarks Kirker” for året 2009. Selskabet for Arkitekturhistorie: ARCHITECTURA 31. Arkitektens Forlag. 2009. Tidsskriftet Passepartout: Dansk Guldalder i nyt lys. Aarhus Universitet. 2009.

Tina Maria Nielsen: TINA MARIA NIELSEN. Hurricane Publishing. 2009.

studierejser Hanne Pedersen: Otto Bache. 1839 – 1927. Rønnebæksholm, Næstved og Randers Kunstmuseum. 2009. Gerd Presler: Werkverzeichnis der Druckgraphik Asger Jorn. Silkeborg Kunstmuseums Forlag. 2009. Finn Lykke Schmidt, Birgit Pedersen og Bo Iversen: Skvulp – En kunstbog for børn om skulpturer og installationer. Forlaget Klim. 2009.

Lise Bek: Til deltagelse i international kongres ”Societas Interna­ tionalis Studiis Neo-Latini Provehendi” i Los Angeles. Det Danske Institut i Athen: Athen. Det Danske Institut. Støtte til ophold for danske kunstnere og videnskabsmænd i 2009. Det Danske Institut i Damaskus: Støtte til ophold for danske kunstnere og videnskabsmænd i 2009.

Preben Hornung: Opstilling med pragtfuldt kød, 1976. Olie på lærred. Foto: Anders Sune Berg.

162


163

n y

c a r l s b e r g f o n d e t


Det Fynske Kunstakademi: Støtte til elevernes studierejser i 2009. Det Jyske Kunstakademi: Støtte til elevernes studierejser i 2009. Søren Kaspersen: Til forskningsrejse til Princeton og New York. Det Kgl. Danske Kunstakademi: Støtte til elevernes studierejser i 2009. Komiteen til Bevarelse af Asger Jorns Udsmykning i Havana: Støtte til rejseudgifter til Cuba i forbindelse med restaureringen af Asger Jorns vægudsmykning i Havana. Anne Hedeager Krag: Til deltagelse i generalforsamling i CIETA m.m. i Bruxelles. Signe Kongsgaard Mogensen: Til studieophold ved Uffiziernes kobberstiksamling i Firenze. Anders Troelsen: Til rejse til Mellemøsten og Asien i forbindelse med forskningsprojektet ”Byen på højkant. Skyskraberen i urbanistisk perspektiv”.

n y c a r l s b e r g g ly p to t e k Andel i driftsunderskud 1/1 – 31/12 2009. J.C. Dahl: Vesuv i udbrud (skitse), 1820. Olie på papir, opklæbet på lærred. 25,5 x 42 cm. Udgifter ved Helge Jacobsen koncertrække i 2009.

andre fundatsmæssige formål Carl Jacobsens Museumsmandslegat 2009: Museumsmandslegat i anledning af Brygger Carl Jacobsens fødselsdag 2. marts uddelt til: Teresa Nielsen og Mogens Jørgensen. Det Danske Institut i Athen: Støtte til gennemførelse af udstillingen ”Palle Nielsen. Orfeus og Euredike I. 50 år” på Goulandrismuseet i Athen. EXPO 2010 – Shanghai: Støtte til kunstnerisk bidrag til den danske pavillon på EXPO 2010 Shanghai. Museet for Dansk Bladtegning: Det Kgl. Bibliotek, Registrering af Bo Bojesens samlede produktion af tegninger. Ny Carlsbergfondets Rejselegat 2009: Rejselegater i anledning af Brygger Carl Jacobsens fødselsdag den 2. marts uddelt til: Erik A. Frandsen, Per Bak Jensen og Bodil Manz. Svanekegaarden, Bornholms Kulturcenter: Støtte til renovering af Den gamle Skulpturhave.

Hanne Varming: Kone på kasse, 2001. Bronze. Foto: Anders Sune Berg.

164


165

n y

c a r l s b e r g f o n d e t


resultatopgørelse for året 1. januar – 31. december 2009 2008 2009 1.000 kr. 1.000 kr. Omkostninger Personaleomkostninger –3.315 –3.046 Andre eksterne omkostninger –3.076 –2.525 –1.215 –300 Drift af ejendomme, netto Resultat før finansielle poster –7.606 –5.871 Finansielle poster Finansielle poster, netto

86.971

87.874

Årets resultat før skat 79.365 Skat af årets resultat 0

82.003 0

Årets resultat

79.365 82.003

Overskudsdisponering Årets resultat 79.365 82.003 –45.957 –52.633 Bevillinger Årets resultat til fundatsmæssige henlæggelser

33.408

29.370

Der henlægges således: 6.456 8.726 Grundfonden, fundatsmæssig henlæggelse 14.849 –5.602 Kursgevinster og -tab af bundne værdipapirer –2.129 6.557 Skattemæssige kursgevinster, der anvendes til uddeling i 2009 19.176 9.681 14.232 19.689 Reservefond 1978 33.408

29.370

Ny Carlsbergfondet / Resultatopgørelse og balance 2009. Hele årsrapporten kan ses på Carlsbergfondets hjemmeside www.carlsbergfondet.dk CVR-nr. 54 06 54 18

166


b a l a n c e p r . 3 1 . d e c e m b e r 2 0 0 9 2009 2008 1.000 kr. 1.000 kr. aktiver Bundne aktiver Grunde og bygninger 7.152 7.175 Installationer 10 9 Værdipapirer 418.767 384.839 Bundne aktiver i alt

425.928

392.024

Disponible aktiver Grunde og bygninger 2.453 2.463 Installationer 32 38 Værdipapirer 18.636 20.160 Andre tilgodehavender 6.367 5.869 323 295 Periodeafgrænsningsposter Likvide beholdninger 5.441 4.614 Disponible aktiver i alt

33.252

33.439

aktiver i alt 459.180 425.463

passiver Egenkapital Bunden egenkapital Grundfondet (heraf grundkapital 130 mio. kr.) 331.056 311.880 Fundatsmæssig reserve 13.104 13.104 Bunden egenkapital i alt

344.160

324.984

Fri egenkapital Reservefond 1978 92.103 77.871 Egenkapital i alt

436.263 402.855

Langfristede gældsforpligtelser Prioritetsgæld 277 312 Kortfristede gældsforpligtelser Kortfristet del af lang gæld 50 45 Forudbetalt husleje og deposita 312 300 Ikke udbetalte bevillinger 21.105 20.899 Anden gæld 1.173 1.052 Kortfristede gældsforpligtelser i alt 22.640 22.296 Gældsforpligtelser i alt

22.917

22.608

passiver i alt 459.180 425.463

167

n y

c a r l s b e r g f o n d e t


168

Aarsskrift 2010 web  
Aarsskrift 2010 web  
Advertisement