Page 1

10. JAN. 2014

Jordens ansigter

! 82.125.000.000 SOLOPGANGE

KONTINENTALDRIFT IGENNEM MILLIONER AF ÅR

BJERGARTER OG MINERALER THE STONED PAGE

BJERGETS LIV HELE HISTORIEN

GEOLOGI-TIDENDE

De tektoniske plader, og deres drift De 13 tektoniske plader, er jordens ufrivillige puslebrikker. Den ydre del kaldes Lithosfæren, mens den indre er kendt som, Asthenosfæren. Det er Lithosfæren de fleste af os, kender som de tektoniske plader.

Lithosfæren er opdelt i 13 stykker, der alle flyder rundt, oven på Asthenosfæren, hvor massefylden også er en del større. De tektoniske plader er imellem 10 og 70 kilometer tykke, og består hovedsageligt af granitiske og sedimentiske bjergarter.

Af Carl Emil Voldgaard

Det er disse plader der er skyld i jordskælv, aktive vulkaner og oceaners dannelse. Kontinentaldrift, er det vi kalder det fænomen når tektoniske plader, bevæger sig rundt på jordens overflade.

Igennem de sidste 4,5 milliarder år, har jordens kontinentalplader været samlet, til et superkontinent, 3 gange: Rodinia, Pangæa I og II.

!1


10. JAN. 2014

Det bedste eksempel på dette, er jordens kosmetiske ændringer, gennem de sidste 200 millioner år, er at se hvordan kontinenterne sad sammen, i hvad der hed Pangæa.

Det blev bevidst af forskere, der har fundet fossiler fra bla.a. dyret Mesosaurus, der var et mellemstort reptil, i både Brasilien og Sydafrika, der ligger i samme længdegrader. Dette gælder også, for mange plantefossiler.

Jordens mange ansigter

Jorden har igennem de sidste 200 millioner år, ændret sit udseende konsekvent. For de små 200 Millioner år siden, var det faktisk muligt, at gå direkte fra Tokyo, til vancouver, og så hjem til Nuuk igen.

Bjergarter og mineraler Metamorfe bjergarter Af Carl Emil Voldgaard Under en metamorfose, blive bjergarterne varmet op til så ekstreme temperaturer, at de flyder sammen med de omgivne bjergarter. Ud af det kan der komme mange sjove, og ikke mindst interessante sten.

!2


10. JAN. 2014

Magmabjergarter Af Carl Emil Voldgaard

! En magmabjergart består essentielt bare af størknet magma, men kan inddeles i vulkanske og plutoniske bjergarter: dagbjergarter og ekstrustive bjergarter er de vulkanske, mens dybbjergarter er den plutoniske bjergart.

Den vulkanske bjergart, skabes når lavaen rammer jordens overflade. Afhængigt af omgivelserne, vil lavaen hurtigt størkne. Stenen vil oftest være finkornet eller kompakt, og kan mulighvis indeholde glas.

Dybbjergarten Modsat dagbjergarterne dannes nede i vulkanens svælg, under et kæmpemæssigt tryk. Stenen er blevet afkølet over tusinder af år, og det har givet krystallerne mulighed for at vokse sig større, end dem i dagbjergarterne.

! ! ! ! !

Dagbjergarterne Kendetegnes oftest ved krystallerne i stenen, der oftest ligger hulter til bulter, dette skyldes at magmaen stenen oprinder fra, først størknede oppe ved jordens overflade. Den er størknet hurtigt og trykket har ved størkningen været meget mindre på stenen, i forhold til trykket nede i jorden.

! Mineraler Af Carl Emil Voldgaard Når folk hører ordet ”mineraler” tænker de sikkert ofte på kobber, zink, eller diamanter. Men i virkligheden dækker ordet Mineraler, over så meget mere. Der er nemlig fundet over 4900 forskellige mineraler, og ud af dem er det ca. 4600 vi har identificeret, og navngivet. Så når konen beder om snart at få en sten, kunne det altså lige så godt være den metamorfiske sten ”schist” som den klassiske og velkendte diamant.

For det er nemlig ikke alt der kan blive kvalificeret som værende en mineral. Det første krav er, at det skal være et natuligt fremgående stof, Det andede er, at stoffet skal være solidt og stabilt, ved stuetemperatur(25°C). Det tredje er, at stoffet skal kunne præsenteres i en kemisk formular(typisk abiologisk), og så have en atomisk struktur.

derfor er det også meget forskelligt hvor mineralerne bliver til, og hvordan de gør det. F.eks. ved vi at det tager mange millioner af år, for et stykke kul, at blive til en diamant under et bjerg. Hvorimod kalk udvindes i tonshvis ved de gigantiske brud i det sydlige Tyskland, Østrig og Schweiz hvert minut.

! !3


10. JAN. 2014

Sedimentbjergart Af Emil Grønhøj Sedimentbjergarter dannes af sedimenter som sand, ler og jord, under stort tryk, og høje temperaturer. Dette fænomen sker dog kun, Ca 10 km nede i jorden, hvor trykket og varmen, når kriterierne.

! Bjerget værste fjender Forvitring Af Emil Grønhøj kemisk forvitring er når det regner ned i en bjergsprække eller revner og det så fryser til is og bjerget så sprænger. det sker fordi at når vand fryses til is udvider det sig, så er der ikke længere plads til det i bjergsprækken så bjergstykket sprænger.

! ! ! ! ! !

Erosion Af Emil Grønhøj Erosion er når materiale bliver flyttet af naturlige kræfter. Dette kan ske af forskellige årsage:

!

is: i dale hvor isen ligesom bliver presset frem i f.eks. dale

!

vand: ved f.eks. havet hvor bølgerne slider på stranden, og i floder hvor vandet også slider på siderne og alle andre steder hvor vandet render. som i kan se på billedet, har vandet eroderet i jorden og skabt en rende som kun vil blive større  og større hvis vandet bliver ved med at løbe der. !4


10. JAN. 2014

Transport Af Emil Grønhøj Transport kan være når vand f.eks. flytter mineraler, jord eller andet. Transport kan fremkomme i sammenhæng med erosion af f.eks. stranden hvor sandet så bliver lagt til en anden strand Det kan dog også fremkomme ved blæst i eksempelvis en ørken hvor sandet blæser fra et sted til et andet som på billedet

Aflejring Af Emil Grønhøj Aflejring: Aflejring er slut processen af transporten. Når de aflejrede ting har været under transport og når deres destination's sted hvor de så bliver lagt kaldes det at de bliver aflejret.

!dette er så en slags alt-i-en tegning som viser at jorden bliver eroderet, hvorefter den så bliver transporteret og aflejret på sit slutstedet

!5

Geologi lotte hermansen  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you