Issuu on Google+

Nr. 1 / 2017

KAMPEN

MOD KLIMAET TEMA: I dag flygter flere fra klimaforandringer end fra krig. Dét er vor tids største humanitære katastrofe. Bidhya Kumari Chaudhary fra Nepal har lært at tackle klimaforandringerne, så hun ikke behøver at flytte fra hus og hjem med sin familie. /1/


Nepal er hårdt ramt af klimaforandringer, hvor den ekstreme monsunregn især gør livet vanskeligt ude i landets bjergrige egne. Her arbejder CARE Danmark med at ruste landets fattige bønder til de nye klimaforhold, så de kan skabe sig et godt liv uden at skulle forlade deres hjem. Læs med fra side 4.

REDAKTIONEN Ansvarshavende Hans Beck Gregersen Redaktør Mads Pedersen Redaktion Marie Torp Christensen, Liv Helstrup Østergaard, Maria Baagøe Bové og Sutikamon Højrup Layout Sutikamon Højrup Korrektur Lene Bruhn Forside foto: © CARE Danmark - Maria Baagøe Bové CARE Danmark Jemtelandsgade 1, 2300 København S Telefon 35 200 100 E-mail care@care.dk website www.care.dk Oplag 23.000 ISSN 1903-878X Produktionen af magasinet er Svanemærket Giro 951-5151

/2/


Verdens fattige lande mærker klimaforandringerne hårdest. Men herhjemme er vi også ramt. Oversvømmelse og storme rammer Danmark hårdere og stadigt oftere. Vi slap med skrækken for nyligt, da stormen Urd ramte landet før nytår. Men klimaforandringer har placeret store dele af Danmark i højrisikozonen for oversvømmelse eller kysterosion, når havene stiger og stormene bliver flere og kraftigere. Det skal vi tage alvorligt. Vi skal også tage det alvorligt, at millioner af verdens fattigste familier er ramt langt hårdere af klimaforandringerne, end vi er herhjemme. Og sjældent har de midler eller mulighed for at tilpasse sig de nye vejrforhold, som vi har. Millioner af familier er allerede i dag tvunget fra hus og hjem på grund af klimaforandringer og ændrede vejrmønstre, der får deres høst til at slå fejl år efter år. Faktisk jager klimaforandringerne i dag langt flere mennesker på flugt end krig og konflikt, viser en rapport fra CARE Danmark. Hvis vi ikke gør noget nu, risikerer vi, at klimaforandringerne vil være med til at sende mere end 250 millioner på flugt frem mod 2050. Den voksende migration øger samtidig risikoen for mere fattigdom og flere konflikter. Det må vi ikke lade ske. Vi skal hjælpe verdens fattige med at blive boende og tackle klimaets udfordringer. Vi har ikke råd til at vente.

/ Foto: ©CARE Danmark - Klavs Bo /

Sarah Kristine Johansen Politisk koordinator i CARE Danmark

/3/

VELKOMMEN

Klimaforandringerne rammer os alle


TEMA KAMPEN MOD KLIMAET

KLIMAET JAGER FATTIGE FRA HUS OG HJEM Flere flygter fra klimaforandringer end fra krig allerede i dag, viser rapport fra CARE Danmark. I Nepal bliver Bidhya Kumari Chaudharys jord ofte oversvømmet, så hendes hårde slid i marken bliver ødelagt. Men undervisning og nye landbrugsmetoder betyder, at hun nu kan leve et godt liv uden at skulle forlade sit hjem. AF MARIA BAAGØE BOVÉ

/4/


/ Foto: ©CARE Danmark - Maria Baagøe Bové /

/5/


R

egndråberne falder tungt og tæt ned over Bidhya Kumari Chaudharys salatmark, som ofte bliver oversvømmet i monsunsæsonen. Den 40-årige kvinde sidder foroverbøjet med hakken i højre hånd og venstre hånd om salatens rod. På trods af nye brutale regnmængder vokser hendes salathoveder fint frem af jorden. For Bidhya Kumari Chaudhary, der bor i det østlige Nepal, har med hjælp fra CARE Danmark lært, hvordan hun kan dyrke sine grøntsager på trods af de svære vejrforhold: ”Jeg har fået en større indkomst. Det gør, at jeg kan betale for mad til min familie, sende dem til læge og investere i min søns uddannelse,” fortæller Bidhya Kumari Chaudhary med et stort bredt smil. Rapport: Millioner på flugt fra klimaet Desværre er det langt fra alle, der ligesom Bidhya Kumari Chaudhary får hjælp til at tilpasse deres landbrug til det nye klima og de nye regnmængder. Det betyder, at millioner af fattige hvert år er nødsaget til at migrere, fortæller Lisbeth Møller, der som programchef i CARE Danmark dagligt arbejder med netop denne problematik: ”Vejret er altafgørende for, at verdens fattige har noget af spise. Det er en livstruende situation, når klimaforandringer gør vejret voldsommere og mere uforudsigeligt. Derfor er det nødvendigt at sætte ind nu og ikke vente på, at antallet af klimaflygtninge vokser. Jo før, vi sætter ind, jo bedre,” siger Lisbeth Møller. På verdensplan var 14,5 millioner mennesker i 2016 på flugt fra klimaforandringer, og det tal ser kun ud til at vokse de kommende år, viser rapporten ’Fleeing Climate Change’ fra CARE Danmark. Til sammenligning drev krig og konflikter 8,6 millioner på flugt samme år. I 2050 kan op mod 250 millionener være på flugt på grund af klima, fremgår det af rapporten. Migration skaber skrøbelige lande De mange millioner, der hvert år må flygte fra klimaforandringerne, migrerer sjældent til et andet land. De rykker ofte sig selv og familien til en ny by og bliver på den måde fordrevet i deres eget land. At klimamigranterne sjældent krydser grænser, gør dog ikke bekymringen mindre for seniorforsker Mikkel Funder på Dansk Institut for Internationale Studier: /6/

SMS “CARE” TIL 141 OG STØT MED 150 KRONER DIN STØTTE GØR EN VERDEN TIL FORSKEL Du er med til at støtte Bidhya Kumari Chaudhary og tusindvis af kvinder som hende. Din hjælp ruster fattige til at modstå klimaforandringerne allerede i dag, så de ikke får brug for nødhjælp i morgen. Sammen støtter vi småbønder i Afrika og Asien, før klimakatastrofen rammer.


/ Fotos: ©CARE Danmark - Maria Baagøe Bové /

Klimaforandringerne går hårdt ud over verdens fattige bønder, der hverken har viden eller ressourcer til at tilpasse sig de nye vejrmønstre.

14 D ”Migration kan være en god måde at tilpasse sig på, hvis folk får et godt arbejde og gode forhold, der hvor de flytter hen. Men det skaber pres på fattige bysamfund, fordi der ofte kommer flere mennesker til byen, end der er plads og arbejde til. Det betyder, at mange bliver fanget i slumområder eller andre udsatte steder. Det kan skabe skrøbelige lande og øge risikoen for, at der opstår en konflikt, når folk på den måde migrerer internt i et fattigt land.” Hvis der ikke bliver gjort noget, vil mange af de fremskridt, der er blevet gjort for at bekæmpe fattigdom, blive slået tilbage, frygter Mikkel Funder. Han peger på, at der allerede findes en række metoder, der ruster fattige bønder til at tackle klimaforandringerne. For eksempel med nye og mere resistente afgrøder og sorter: ”Det er vigtigt, at der bliver arbejdet med klimatilpasning. Forskning viser, at det er dét, der virker bedst. Vi undgår mange af de mulige negative følgeeffekter,

der er ved migration, hvis der i stedet bliver lavet klimatilpasning. Ved at gøre det, er bønderne ikke længere tvunget til at flytte sig fra deres hjem,” påpeger Mikkel Funder. Klar til klimaforandringer i Nepal Ved at bruge resistente frø, der er vokser bedre i det nye klima og den kraftige monsunregn, samt med naturlige pesticider kan Bidhya Kumari Chaudhary i dag dyrke både salat, kartofler, blomkål, champignon og bønner. Med den ekstra indkomst bekymrer hun sig ikke længere om at skulle flytte fra hus og hjem: ”Jeg er blevet stærkere, og kan nu klare mig selv. Jeg er selvforsynende med mad og tjener nok til min familie og mig selv,” siger Bidhya Kumari Chaudhary. /7/


TEMA KAMPEN MOD KLIMAET

DANMARK SKAL TILPASSE SIG ET HELT NYT KLIMA 97 af landets 98 kommuner har vurderet klimatruslen og udarbejdet en lokal plan for, hvordan de skal tackle klimaforandringerne. Men uanset om truslen er oversvømmelse, skybrud, eller at kysterne bliver spist op af havet, reagerer vi desværre ofte først, når stormen eller skybruddet har huseret. AF MADS PEDERSEN

S

tormene bliver stærkere, vandstanden bliver højere, og skybruddene vil øse større mængder vand ned over os på kortere tid, så byernes kloakker flyder over. Klimaforandringerne er allerede en realitet i Danmark, men konsekvenserne er vidt forskellige fra landsdel til landsdel. Rundt om i landets kommuner bliver klimaforandringerne taget meget alvorligt, fortæller Niels Philip Jensen, der koordinerer Kommunernes Klimatilpasningsnetværk i Kommunernes Landsforening: ”97 af de 98 kommuner har nu en plan for klimatilpasning. Det vil sige, at klimaforandringerne generelt er noget, man tager ret seriøst. Det er i hvert fald en udfordring, man har sat på dagsordenen,” siger Niels Philip Jensen og forklarer, at der trods den store opmærksomhed er stor forskel på kommunernes tilgang til klimatilpasning: ”I Sorø er man ikke bekymret over stigende vandstand, fordi man ikke har nogen kyst. Men så er man måske udfordret af skybrud. Hvis man bor et sted, hvor havet står ind over havnen eller stranden, hver gang en storm går i land, så er

/ Foto: ©Pelle Rink /

/8/

man naturligvis bekymret for oversvømmelse. Og hvis man bor i Hjørring, hvor der forsvinder flere meter kyst ud i vandet hvert år, så er det der, man har sit fokus.” Vi venter på at stormen rammer Specielt de større kommuner har et apparat til at se ud i fremtiden og kan håndtere truslen fra for eksempel skybrud som i Københavns og Aarhus Kommune. Mange andre kommuner er også generelt godt med. Men der er en række kommuner, der er mere afventende med at bruge penge på klimatilpasning, forklarer Niels Philip Jensen: ”Kommuner adskiller sig egentlig ikke så meget fra de borgere, der bor der. De fleste steder er bekymringen båret af, om der har været en hændelse, som har fået nogen til at tænke ’hov, det kan også ske her hos os’,” siger han og uddyber: ”Det, der virkelig får kommunerne til at handle på klimatilpasning, er, når de bliver ramt af et skybrud eller en oversvømmelse, der rammer lokalt. De steder, hvor de rykker, er der, hvor de allerede er blevet ramt hårdt af klimaforandringernes konsekvenser.”


Det kan Danmark forvente af klimaforandringerne MERE REGN Vi får mere regn om vinteren og mindre om sommeren. Om sommeren får vi både flere tørkeperioder og kraftigere regnskyl.

MILDERE VINTRE Vintrene vil blive mildere og fugtigere. Det betyder, at planternes vækstsæson kan blive forlænget.

HØJERE VANDSTAND Der forventes en generel vandstandsstigning i havene omkring Danmark.

MERE VIND Vi kan forvente flere kraftige storme.

VARMERE SOMRE Somrene bliver varmere, og der kan komme flere og længere hedebølger.

STØRRE SKYDÆKKE Vi får generelt et svagt stigende skydække og stigningen vil være størst om vinteren.

Kilde: IPCC, FNs klimapanel

Klimaforandringerne er allerede en realitet i Danmark, men vi har kun set toppen af isbjerget. Konsekvenserne vil kun blive værre de kommende år, lyder vurderingen fra blandt andet DMI og FNs klimapanel. Og der er god grund til at tage forudsigelserne seriøst netop her i Danmark, fortæller Jesper Theilgaard, der er journalist og klimaekspert hos DR: ”Danmark har en enorm kystlinje, og det gør os særligt sårbare, når havene stiger. Når det kombineres med stærkere storme, øger det vores risici for oversvømmelser. Det kan betyde uendeligt meget i et kystland som Danmark,” understreger han. Derfor er det afgørende, at Danmark forbereder sig på de nye vejrmønstre, og generelt er vi rimeligt godt med, mener Jesper Theilgaard. Men lige som Niels Philip Jensen ser han også en bekymrende tendens: ”Initiativerne bliver nogle gange skudt lidt hen. Måske fordi man lige vil afvente og se, hvor galt klimaforandringerne nu egentlig går hen og bliver. Og så oplever vi desværre, at man sidder lidt på hænderne og venter på, at ulykken sker.”

FÅ SENESTE NYT OM CARE DANMARKS KLIMAINDSATS CARE.DK/NYHEDSBREV /9/


TEMA KAMPEN MOD KLIMAET

KLIMAET RAMMER ALT OG ALLE Det kan virke som en helt uoverskuelig kamp, når modstanderen er storme som Urd og månedlange tørker. Men det skræmmer ikke Connie Hedegaard. Tværtimod. De sidste mange år har hun sat klimaforandringerne på dagsordenen i både de danske hjem og på de bonede politiske gulve. AF MARIE TORP CHRISTENSEN

I

sen smelter på polerne, havene stiger, tørkerne er varmere og længere, og regnen bliver mange steder mere brutal og ødelæggende end tidligere.

næsten dobbelt så mange fra klimaforandringerne som fra krig og konflikter.

Det kan virke som en umulig opgave at kæmpe mod noget så kraftfuldt som klimaet og hele verdens vejr. Men med både ministerposter, en kommissærpost og flere pladser i bestyrelserne hos de grønne organisationer er der ikke nogen tvivl om, hvor Connie Hedegaard har sit fokus. Det er netop på klimaforandringerne, der er blevet kaldt verdens største udfordring. ”En del af min motivation kommer fra, at klimaudfordringen skal løses. Nogle dage kan man godt tænke: ‘hold da op, hvor går det langsomt,’ og føle sig kastet tilbage. Men verden har rykket sig,” vurderer Connie Hedegaard og henviser til, at udfordringen med klimaforandringer er flyttet fra de mindre ministerier og direkte ind på bordene i finansog statsministerierne verden over.

”Klimaforandringerne påvirker alt. De er ikke et lille luksusproblem, som vi kan vente med at sætte en stopper for. Tværtimod har disse problemer konsekvenser, som påvirker alle andre områder – både vores økonomi, vækst og ikke mindst vores fremtid. Det er også det, som gør, at klimaforandringerne er så svær en udfordring,” siger Connie Hedegaard: ”Men det er jo også netop det, som gør udfordringen interessant. Heldigvis har jeg det sådan, at jo større udfordringen er, jo mere lyst har jeg til at tage den op.” Vi kan alle bidrage med bevidste valg Personligt har Connie Hedegaard også taget kampen mod klimaforandringerne helt ned i dagligdagens rutiner; nye vinduer, et bedre isoleret hus og mindre kød på menuen er nogle af de tiltag, som hun personligt har gjort:

Klimaet afgør vores fremtid 2016 blev det varmeste år nogensinde for tredje år i træk. Det viser en ny rapport fra NASA. Mens kloden bliver varmere og varmere, melder konsekvenserne sig også. Alene i 2015 flygtede

”Vi kan gøre rigtigt meget, hvis vi tager højde for de personlige bidrag. Det handler ikke om, at vi ikke må leve et moderne liv – men at vi skal være bevidste om de beslutninger, vi tager,” mener Connie Hedegaard.

/ 10 /


Jo større udfordringen er, jo mere lyst har jeg til at tage den op. - Connie Hedegaard, bestyrelsesformand i Concito og KR Foundation

OM CONNIE HEDEGAARD Med en uddannelse som cand. mag. i historie og litteraturvidenskab lå det ikke i kortene, at Connie Hedegaard skulle bruge en stor del af sin karriere på at kæmpe for et bedre klima. I 1984 blev hun valgt ind i Folketinget for Det Konservative Folkeparti, i 2004 blev hun udnævnt til miljøminister, og i 2007 skiftede titlen til klima- og energiminister. Fra 2010 til 2014 var hun EU’s første klimakommissær. I dag er hun både bestyrelsesformand i den grønne tænketank Concito og i KR Foundation. Derudover sidder hun også i Aarhus Universitets bestyrelse. / Foto: ©Concito /

/ 11 /


HJÆLP TIL SELVHJÆLP

STÆRKE KVINDER RYKKER

Når kvinder får mulighed for at skabe deres egen indkomst, gavner det mere end bare den enkelte person. Det giver kvinderne muligheder og ressourcer til at løfte hele familien ud af fattigdom. Netop med det formål opfandt CARE spare-låne-grupperne for 25 år siden under navnet Mata Masu Dubara – ”Kvinder der rykker”. Sidste år fik 2,8 millioner kvinder styrket deres økonomiske selvstændighed gennem CAREs arbejde. For eksempel i spare-låne-grupper kan kvinder spare op sammen og låne af hinanden. Det giver dem mulighed for at starte små forretninger eller landbrug.

/ 12 /


/ Fotos: ©CARE /

HJÆLP UDSATTE KVINDER

MOBILE PAY 21 22 30 30 / 13 /


ÉN AF OS

BAGER KAGER FOR VERDENS FATTIGE

/ Foto: ©CARE Thi Merite Le /

Thi Merite Le har bagt kager til studerende på Aalborg Universitet til fordel for CARE Danmark. Sammen med indtægter fra salg af brugt tøj på nettet har hun samlet mere end 12.000 kroner ind i 2016. AF LIV HELSTRUP ØSTERGAARD

”N

år jeg bager kager, kan jeg være mig selv. Jeg slapper af. Jeg kan godt bage fem kager på en dag, for når jeg først er kommet i gang, kan jeg ikke stoppe igen. Så kræver det, at nogen siger til mig, at nu er det nok,” siger 22-årige Thi Merite Le, der studerer i Aalborg. Thi Merite Le har i 2016 bagt kager og solgt brugt tøj på nettet til sin indsamling. Alt sammen til fordel for CARE Danmark. På ti måneder er det blevet til 12.339 kroner. Hun donerer selv ingredienserne til kagerne og sælger hvert stykke kage for fem kroner. Hun sælger cirka 100 stykker kager, hver gang hun har kagesalg på universitetet – hvilket hun har gjort mindst 20 gange i 2016. Mor og far fik nok af This kager Thi Merite Le er oprindeligt fra Viborg men læser sociologi og arbejder som frivillig HR-medarbejder i Ungdommens Røde Kors i Aalborg. Hun har også været med i Operation Dagsværk i gymnasiet. Så idéen om at lave velgøren-

de arbejde var oplagt, da hun erfarede, at hendes mor, far og lillesøster på 13 år ikke kunne spise alle de kager, hun bagte. På betternow.org, der er en hjemmeside, hvor private kan starte en indsamling til gode formål, læste Thi Merite Le om CARE Danmark. Hun kunne især godt lide organisationens fokus på hjælp til selvhjælp. Kort efter havde hun sat sin indsamling op med et ambitiøst mål om at nå 10.000 kroner i 2016. Software spiser mest kage Før Thi Merite Le solgte sine kager den første gang, fik hun en T-shirt af CARE Danmark og nogle materialer, hun kunne lægge frem. Hun havde også sat sig ind i organisations arbejde og formål, så hun altid kan fortælle sine kunder, hvad deres penge går til. Thi Merite Le sælger sine kager på mange forskellige studier, men de studerende på software-studiet er dem, der spiser mest kage, fortæller hun: ”De spiser mindst fem stykker hver. Det er kanelkagerne og romkuglerne, der sælger bedst. Jeg stiller mig uden for / 14 /

undervisningslokalet i pauserne eller møder op, når de arbejder i grupper, og de bliver altid glade, når de ser mig.” Netop dét har været noget af det bedste for Thi Merite Le ved at lave indsamlingen. Nemlig at opleve den positive indstilling fra kunderne, samtidig med at hun også mærker opbakningen og hjælpen fra sit netværk, der både har været med til at transportere og sælge kagerne. 10.000 kroner: Målet er nået Allerede inden jul var Thi Merite Les mål om 10.000 kroner nået. I februar 2017 slutter hendes indsamling, men de trofaste kunder på henholdsvis software- og sociologistudierne opfodrer hende til at fortsætte. ”Min lyst til at bage kage er ikke helt den samme længere, så det kan jeg være, at jeg holder en pause. Jeg vil stadig lave en indsamling til CARE Danmark, men én uden mål og deadline. Så sælger jeg kager, når jeg har lyst,” fortæller Thi Merite Le.


Generalforsamling

KORT NYT

Kom til Nepal-foredrag:

To år efter jordskælvet Den 25. april 2017 er det to år siden, Nepal blev ramt af et kraftigt jordskælv. Det forårsagede store ødelæggelser både i hovedstaden Kathmandu og i bjergområderne.

19.00-20.30 Generalforsamling for medlemmer af CARE Danmarks støtteforening DAGSORDEN: »» Valg af dirigent »» Formandens beretning »» Bestyrelsen fremlægger regnskabet »» Kontingent for det kommende år »» Indkommende forslag »» Valg af bestyrelse og suppleanter »» Eventuelt

I anledning af dagen og forud for generalforsamlingen i CARE Danmarks støtteforening inviterer vi til et fyraftensmøde om Nepal i tiden lige efter jordskælvet og frem til i dag to år senere. H.K.H. Prins Joachim besøger Nepal i februar måned, og til fyraftensmødet fortæller han om sine oplevelser fra rejsen. Prins Joachim har været protektor for CARE Danmark siden 1989. PROGRAM 17.00-18.00 Interview med Prins Joachim og foredrag med Søren Engberg Jensen og Maria Baagøe Bové Tidligere rådgiver i Nepal og nuværende bestyrelsesmedlem for CARE Danmark, Søren Engberg Jensen, og kommunikationsmedarbejder, Maria Baagøe Bové, har begge boet i Nepal og arbejdet for CARE under og efter jordskælvet. Her fortæller de, hvordan naturkatastrofen har påvirket det nepalesiske folk. Prins Joachim, netop hjemvendt fra et besøg i Nepal, bliver interviewet om sine oplevelser. 18.00-19.00 Åbent hus hos CARE Danmark Der serveres Dal Bhat – Nepals nationalret – tilberedt af kogebogsforfatter og madblogger Ditte Ingemann.

TILMELDING Foredraget om Nepal finder sted i Kvarterhuset på Sundby Bibliotek og efterfølgende åbent hus hos CARE Danmark lige ved siden af. Arrangementet kræver tilmelding på mail til care@care.dk, att. Liv Helstrup Østergaard. Der er et begrænset antal pladser. Generalforsamlingen bliver afholdt hos CARE Danmark, Jemtelandsgade 1, 2300 København S. Forslag til generalforsamlingen skal sendes senest den 7. april til care@care.dk, att. Liv Helstrup Østergaard. Du kan deltage i arrangementerne enkeltvis.

Mange tak for den store støtte til Danmarks Indsamling 2017 CARE Danmark er en del af den store fælles Danmarks Indsamling. Med midlerne fra 2017 vil CARE Danmark sikre mad og bedre forhold for flygtningebørn og -kvinder i Niger. Det betyder, at færre børn kommer til at gå sultne i seng og blive underernærede. Læs mere på www.care.dk/DI17 / 15 /


OM CARE DANMARK De fleste har ofte for travlt til at stoppe op og tale med CARE Danmarks medarbejdere på gaden. Men mange tager sig tid til en snak og går næsten altid derfra med et smil på læben og en bedre forståelse for vores fælles kamp mod sult og fattigdom. / 16 /


sdfg

HVER EN KRONE OG HVERT ET SMIL GØR EN FORSKEL Trods kulde og regn går Rana Naveed Ejaz hver dag på gaden for at fortælle om CARE Danmark og hverve nye medlemmer. Han ønsker at hjælpe mennesker, der ikke er lige så godt stillet som ham selv. AF MARIA BAAGØE BOVÉ

M

ed sin store dunjakke står han foran hovedbanegården i København. Hænderne folder han en gang imellem for at få varme ud i fingerspidserne på en dag, hvor luften kun er to grader. Mange passerer ham, mens de afvisende løfter hånden eller ryster på hovedet. Men indimellem sker det, at en fremmed sender Rana Naveed Ejaz et smil. ”Jeg bliver altid glad, når folk smiler til mig. På den måde giver de udtryk for, at det arbejde, som jeg laver, er vigtigt – også selvom de ikke har tid til at tale med mig,” siger Rana Naveed Ejaz, der hverver medlemmer for CARE Danmark på gaden: ”Sidste uge var det minus syv grader. Men hver gang jeg får et nyt medlem, giver det mening for mig at stå herude i kulden. Så er jeg med til at gøre en forskel for mennesker, der ikke er lige så godt stillet som mig,” siger Rana Naveed Ejaz. Hver en krone gør en forskel Størrelsen på bidraget i medlemsskabet er ikke vigtigt for Rana Naveed Ejaz, når han skriver nye medlemmer op. Han ved, at hvert eneste medlem gør en vigtig forskel for kampen mod sult og fattigdom:

/ Foto: ©CARE Danmark - Maria Baagøe Bové /

”Folk donerer så meget, som de har mulighed for at give. Det er jo klart, at en studerende ikke har råd til at give store beløb. Det vigtige er, at hver krone gør en forskel,” siger Rana Naveed Ejaz, der personligt kender til de udfordringer, mange småbønder kæmper med rundt om i verden: ”Jeg har selv set lignende vilkår i mit hjemland, Pakistan, hvor mange oplever de samme problemer, som dem CARE Danmark hjælper bønder med at overkomme ude i verden.” Med sin CARE-taske på ryggen og røde hænder kigger Rana Naveed Ejaz sig omkring. Han forsætter med at sende smil til de forbipasserende. Tålmodigt venter Rana Naveed Ejaz på, at endnu en nysgerrig sjæl vil stoppe op og trodse den bidende vinterkulde for at tale med ham om kampen mod sult og fattigdom. / 17 /

SKAF ET MEDLEM PÅ CARE.DK /VEN


CARE I 2016

SAMMEN OM EN BEDRE VERDEN Med din støtte kunne CARE sidste år hjælpe 80 millioner fattige i hele verden. Se her, hvordan vi sammen har gjort verden til et lidt bedre sted i 2016.

2.800.000 KVINDER

er blevet mere økonomisk selvstændige – blandt andet gennem CAREs sparelåne-grupper

CARE hjælper fattige i

95

LANDE / Foto: ©CARE - Anne Ackermann /

/ 18 /


80 MILLIONER mennesker har fået hjælp af CARE

Gennem

962 PROJEKTER har CARE bekæmpet sult og fattigdom

9 millioner

Mere end har fået hjælp i Øst- og Centralafrika, og i det sydlige Afrika. I Vestafrika har mere end mennesker fået hjælp af CARE i 2016.

4,6 millioner

5 millioner

4

Mere end

MILLIONER fattige har fået permanent bedre adgang til mad og fået hjælp til klimatilpasning

FØLG CARES VEDHOLDENDE INDSATS MOD SULT OG FATTIGDOM FACEBOOK/CAREDANMARK / 19 /


PARTNERSKAB

MÆLKEVEJEN TIL UDVIKLING Mælk betyder både indtægter og er en del af den daglige kost for fattige familier på tværs af Vestafrika. Et partnerskab mellem Arla, CARE Danmark og vestafrikanske mælkebønder skal sikre, at Arlas eksport af dansk mælkepulver kan gå hånd i hånd med udviklingen af en lokal mejerisektor til gavn for alle parter. AF MARIE TORP CHRISTENSEN OG MADS PEDERSEN

H

årde, hvide stråler plasker på skift ned i skålen, mens en bonde i Nigeria klemmer de sidste dråber ud af yverets patter. Der er ikke mange liter i skålen, men mælken er en vigtig kilde til indtægt for fattige bønder både i Nigeria og de andre vestafrikanske lande. Prisen er altid til debat på det lokale marked, men den friske mælk er ofte betydeligt dyrere for forbrugeren end importeret mælkepulver. Derfor har det også traditionelt vakt bekymring blandt de lokale mælkeproducenter, når moderne europæiske mejerier som Arla satser på Vestafrika, fortæller Rolf Hernø, der er programkoordinator i CARE Danmark:

fortsættes»

/ 20 /


/ Foto: ©CARE Danmark /

/ 21 /


”Det er vigtigt, at de lokale mælkebønder bliver hørt. For selv om mælkeindustrien ikke er særligt udviklet i Vestafrika, vil det være katastrofalt, hvis europæisk mælkepulver ødelægger småbønders muligheder for at skabe sig en indtægt. Og her er både dialog og samarbejde vigtigt.” På grund af den store efterspørgsel på mælk er der potentiale i at udvikle mælkesektoren – både i forhold til de små bønders produktion og i forhold til at udvikle lokale mejerier. I dag er mælkeproduktionen i Vestafrika ofte primitiv og ineffektiv, og al mælken bliver revet væk, selv om prisen på den lokale mælk allerede ligger omkring 50% over verdensmarkedet. ”Arlas investeringer i den vestafrikanske mejerisektor skal også hjælpe de lokale mælkebønder med at optimere deres produktion. De lokale mælkebønder får mulighed for at udvikle deres produktion og sælge deres friske mælk, mens Arla kan markedsføre nye og mere interessante produkter baseret på netop den friske lokale mælk. Det kan i fremtiden gøre mælken til en langt større og mere sikker indtægtskilde for de fattige mælkebønder,” forklarer Rolf Hernø. CARE holder Arla på tæerne Gennem partnerskabet ’Mælkevejen til udvikling’ går Arla i dialog med både lokale mælkebønder, mejerier og myndigheder. Samarbejdet skal gøre det muligt at skabe en situation, hvor alle vinder. For at det kan lykkes, er det vigtigt, at alle parter er enige om og arbejder mod de samme mål, fortæller Kasper Thormod Nielsen, direktør for Global handel og markedsforhold i Arla: ”Vi er nødt til at engagere os med nogen, der ved, hvad der sker her

på markedet. Der har partnerskabet ’Mælkevejen til udvikling’ med CARE Danmark åbnet en masse døre for os. Det er vigtigt for vores forståelse af, hvordan vi kan bidrage til noget positivt her i Vestafrika.” Det er en lang proces, at indhente viden og opbygge partnerskabet med de lokale mælkebønder. Men Kasper Thormod Nielsen er ikke i tvivl om, at partnerskabet med CARE Danmark, de lokale mælkebønder og en lang række andre aktører er godt givet ud: ”CARE Danmark er en kritisk partner, der hele tiden kan holde os på tæerne i forhold til, at vi rent faktisk leverer på de hensigter, vi har. De har et netværk og en viden om, hvordan det fungerer et spadestik dybere end det at være engageret i udvikling af et landbrug. Det, vi forsøger med dette partnerskab, er jo at være engageret i udvikling af et land.” Partnerskaber er nødvendigt Formålet med partnerskaberne mellem virksomheder og NGO’er er at sikre, at det også kommer lokalbefolkningen til gode, når danske virksomheder investerer i udviklingslande rundt om i verden. Og det giver rigtig god mening at få virksomheder, NGO’er, myndigheder og lokalbefolkningen til at mødes og blive enige om fælles mål. Det fortæller Torben Gettermann, der er Danmarks ambassadør i Nigeria: ”Meget af tankegangen i Vestafrika går på, at de vil være selvforsynende. Derfor er det utroligt vigtigt, at man ikke bare kommer ind som firma og vil sælge sine produkter på markedet. De vil se partnerskaber. Og det vil vi også rigtigt gerne. På den måde sikrer vi, at vores engagement er med til at skabe en positiv udvikling og løfte FNs verdensmål.” / 22 /

LÆS MERE OM ’MÆLKEVEJEN TIL UDVIKLING’ WWW.CARE.DK/SPILDTMAELK


/ Foto: ©CARE Danmark /

HOLDNING

KAN VIRKSOMHEDER REDDE VERDENS FATTIGE? Partnerskaber mellem virksomheder og NGO’er får lige nu megen opmærksomhed, og CARE Danmark er allerede med i spændende partnerskaber med blandt andet Chr. Hansen, Arla og COOP. Men midt i begejstringen må vi ikke skabe den tro, at partnerskaberne er en ny mirakelkur for verdens fattigste. AF MORTEN FAURBY THOMSEN, PROGRAMKOORDINATOR FOR PARTNERSKABER I CARE DANMARK

E

kstrem fattigdom skal være helt udryddet i 2030. Det er ambitiøst, men det er ikke desto mindre et af de helt centrale verdensmål. Og det er muligt. Det kræver, at vi alle arbejder sammen om at nå i mål. Både stater, organisationer, privatpersoner og ikke mindst erhvervslivet.

aldrig gå hen og blive skjult erhvervsstøtte. Derfor er vi i CARE Danmark meget opmærksomme på, at målet om at skabe udvikling er helt centralt i de partnerskaber, vi går med i. Det samme er vores partnere i erhvervslivet.

Virksomheder har et stort ansvar for klodens fremtid. Og de kan og skal spille en vigtig rolle i kampen mod sult og fattigdom. Den rolle har mange virksomheder heldigvis allerede påtaget sig, og gennem partnerskaber med virksomheder som Arla, Chr. Hansen og Coop arbejder CARE Danmark for at sikre, at erhvervslivets aktiviteter ude i verden gør en positiv forskel for verdens fattige.

Partnerskaber er ikke en ny mirakelkur Vi skal også holde politikerne fast på at være realistiske. For partnerskaber er ikke en ny mirakelkur mod al sult og fattigdom. Der findes desværre en række lande og forretningsområder, der er så ustabile og underudviklede, at de færreste virksomheder vil være interesseret i at investere. Her er der fortsat hårdt brug for det langsigtede udviklingsarbejde med fokus på hjælp til selvhjælp. Det er kernen i CARE Danmarks arbejde – uanset om vi arbejder sammen med private virksomheder eller med traditionelt udviklingsarbejde.

Her har CARE Danmark som NGO også et ansvar. Dels et ansvar for at turde tænke nyt og innovativt for at løse konkrete udfordringer sammen med virksomhederne. Dels har vi et ansvar for fortsat at råbe op og holde virksomhederne ansvarlige i forhold til både menneskerettigheder og principper om ansvarlig handel. Netop partnerskaber er en central del af Danmarks nye udviklingspolitiske strategi. Men udviklingskronerne må

Helt sikkert er det i hvert fald, at samarbejde med erhvervslivet er afgørende, hvis vi sammen skal udrydde ekstrem fattigdom inden 2030.

/ 23 /


t

STØT CARE danmark HVER GANG DU BOOKER r e t s o k t e Uden d tra HOTEL dig eks Hvis alle, der læser denne bagside, booker deres næste hotelophold på Goodwings.com, kan vi sammen rejse over 3 millioner kroner til CARE Danmark. 3 millioner kan for eksempel give 15.400 kvinder adgang til små lån og muligheder for at sikre hele familien en anstændig indkomst gennem CARE Danmarks spare-låne-grupper. Så, uden at det koster dig ekstra, kan dit næste hotelophold gøre en verden til forskel.

På Goodwings.com kan du vælge mellem 250.000 hoteller verden over til samme pris som hos andre bookingportaler og samtidig støtte CARE Danmark. Check ind på www.goodwings.com, tilmeld dig nyhedsbrevet, og lad os sammen rejse en bedre verden.


Care magasin 2017 nr. 1