Issuu on Google+

CARE NYT 1 F E BRUA R 2008

Sulten kan forebygges FN frygter sultkatastrofe SIDE 3

Tre døgns oversvømmelser = et års sult SIDE 4

Kornbanker holder sulten på afstand SIDE 6

Husdyr er penge i banken SIDE 9

Hvis jeg var udviklingsminister… SIDE 12

Batwabørn dør på kanten af regnskoven SIDE 16


LEDER

INDHOLD

Når pop-høns øger fødevaresikkerheden Nogle eksperter rynkede brynene over de humanitære organisationers julegaver, men der var stor opbakning fra bistandspraktikere, politikere, firmaer og ikke mindst fra den brede befolkning. Også i CARE Danmark har vi oplevet god interesse for vores ’gaver, der med garanti ikke skal byttes’, og vi tilbyder fortsat danskerne at købe æsler, bøffelkalve, perlehøns, grasscuttere, køkkenhaver, vandfiltre, mikrofinans- og skolesæt til fordel for verdens fattige.

Forsidefoto: Tine Harden - Kvinder renser korn i Zonga, Niger.

’Bistands-gaver’ er, som det blev diskuteret i medierne op til jul, pop. Men pop betyder jo blot, at noget fænger bredt; at det er en ide, mange kan relatere til. For CARE Danmark er det præcis, hvad det handler om: Vores langsigtede arbejde i felten kan for den enkelte dansker føles langt fra hverdagen. Med CARE-gaverne har vi tilstræbt at tilbyde noget konkret støtteværdigt for den brede befolkning. Samtidig indgår CARE-gaverne som led i de langsigtede programmer og bliver dermed en hjælp til selvhjælp for de fattige – især kvinder. Derudover er der stor interesse blandt gavegivere og -modtagere for at høre mere om de langsigtede perspektiver og den store sammenhæng, som CARE-gaverne indgår i. Derfor er pop ikke en trussel for det langsigtede arbejde - tværtimod.

3 FN FRYGTER SULTKATASTROFE Verdensmarkedets priser på fødevarer er steget markant. FN frygter for en sultkatastrofe i Vestafrika.

Dette nummer af CARE Nyt handler om gavernes såvel som partnerskabsprojekternes store sammenhænge – fødevaresikkerhed og katastrofeforebyggelse. Efterårets oversvømmelser i Afrika har flere steder druknet huse og høst. I det nordlige Ghana betyder det endnu færre daglige måltider og stor bekymring for den nærmeste fremtid. Der er ingen ressourcer til at genopbygge skaderne og dermed sikre sig frem til næste høst. Det kan virke uoverskueligt, men der er måder at støtte de fattige i forhold til kommende fødevarekriser. Kornbanker i Niger eller perlehønseavl i Ghana er begge konkrete eksempler på metoder, der kan forlænge den periode, hvor landsbyer og familier kan klare sig uden hjælp.

10 JULEÆSLER TIL HELE FAMILIEN Gavegiverne og –modtagerne vil høre mere om gavernes effekt og CAREs langsigtede udviklingsarbejde.

Så pop kan give god mening – særligt i forlængelse af det langsigtede arbejde, der beskrives her i bladet.

4 TRE DØGNS OVERSVØMMELSER = ET ÅRS SULT Oversvømmelsen i Ghana fandt sted, netop som høsten skulle i hus. Nu er lagrene tomme og markedspriserne fordoblede. 6 KORNBANKER HOLDER SULTEN PÅ AFSTAND Kornbanker i Niger skal sikre landsbyers eksistens, når tørke og mangel på mad hvert år overtager hverdagen. 9 HUSDYR ER PENGE I BANKEN Små husdyrhold kan sælges, hvis høsten glipper. Det giver penge til familiens overlevelse.

12 HVIS JEG VAR UDVIKLINGSMINISTER… De udviklingspolitiske ordførere drømmer sig til ministertaburetten 14 FATTIGES RETTIGHEDER DRUKNER I CO2-DEBAT Hensynet til de fattiges rettigheder er fraværende på FNs klimatopmøder. Men CO2-debatten kan vendes til de fattiges fordel. 16 BATWABØRN DØR PÅ KANTEN AF REGNSKOVEN Over halvdelen af batwabørnene dør, inden de bliver fem år. 18 KORT NYT

Ole Ju Jung Ol Bestyrelsesformand i CARE Danmark

Læs mere om CARE Danmark på www.care.dk Få flere nyheder på mail. Tilmeld dig e-nyt på www.care.dk

2

C A R E N Y T · F E BRUA R 200 8

CARE Danmark Nørrebrogade 68 B 2200 København N Giro 951-5151 Tlf. 35 200 100 Fax 35 368 878 E-mail care@care.dk www.care.dk

Redaktør: Marie Sisse Brown Redaktion: Andreas Antoni Lund, Helene Chéret Ole Bisleth, Niels Tofte(ansv.) E-mail: redaktionen@care.dk Layout: Emma Witkowski, Jes Bosgaard Madsen og Datagraf Oplag: 26.500 ISSN 0906-2793


FN FRYGTER SULTKATASTROFE

Foto: CARE USA

Siden 2000 er verdensmarkedets priser på fødevarer steget med 70 procent, og det har fået FN til at frygte en snigende sultkatastrofe i Vestafrika. Men effekten af stigningen er ikke entydig, og for de fattigste på landet betyder den intet. Her har befolkningen aldrig haft penge til at købe korn på markedet Andreas Antoni Lund & Helene Chéret

F

ødevarepriserne stiger omkring dem. Kornlagerne tømmes under dem. Og med oversvømmelser eller ørkenspredning og udmarvet jord svinder muligheden for at dyrke fødevarer i hænderne på dem. Det er situationen for en del af den vestafrikanske landbefolkning, som i forvejen har svært ved at skaffe mad nok. FNs Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO, har hævet et advarselsflag. Organisationen melder om høje kornpriser og er specielt bekymret for, hvordan det vil påvirke Vestafrika i perioden omkring ’den sultne tid’, som indtræffer fra marts og et par måneder frem. Ifølge FNs Fødevareprogram WFP er der en sultkatastrofe på vej. Stephanie Savariaud fra afdelingen i Dakar, Senegal, siger til CARE Nyt: ’Spørgsmålet er priserne. I denne region skal man holde øje med markedskræfterne, herunder import- og eksportbevægelserne.’ Hun forklarer, at hvis et land har lavere produktion end forventet, og der traditionelt eksporteres til et naboland, så vil det få konsekvenser for begge lande.

Det ene land mister en eksportindtægt. Det andet vil mangle mad. En logisk sammenhæng, som er vanskelig at forhindre.

Ikke samme effekt for alle Men de stigende markedspriser kan have forskellig effekt på befolkningerne i de afrikanske lande. Det mener Nanna Callisen Bang, programkoordinator i CARE Danmark. ’For de mennesker, som er afhængige af at købe korn, slår det hårdt, når korn stiger i værdi. De pastorale grupper i Vestafrika bytter eller køber korn for kvæg eller geder. Hvis priserne på dyrene ikke stiger tilsvarende, så får de mindre korn for dem,’ siger hun. Men en stor del af befolkningen i Afrika er så fattige, at de lever af det korn, de dyrker, og bytter sig ellers frem til andre fornødenheder. De køber ikke korn på det store marked og bliver derfor ikke påvirket af svingninger her. En stigning i kornpriser kan også have en positiv effekt, i hvert fald for dem, der producerer meget korn. Inden EUs

eksportstøtteordning blev lavet om, lød kritikken, at industrialiserede lande udkonkurrerede lokale afrikanske bønder med deres billige varer. Kornpriserne blev holdt lave med EU-støtte, og EUs kornlagre var så overfyldte, at det rådnede. Sådan er det langtfra i dag.

Højeste fødevarepriser i 28 år Advarselslamperne fra FN har blinket i over et år. FAO meldte i november 2006, at fødevarepriserne nu er de højeste, siden organisationen begyndte at beregne dem i 1990. Alene siden 2000 er fødevarepriserne steget med 70 procent. Samtidig har der gennem de sidste 28 år aldrig været så lidt hvede i lagrene. Direktøren for WFP var sidste år i Mali og Senegal for at sætte fokus på en snigende sultkatastrofe i Vestafrika. WFP arbejder for at stabilisere fødevaresikkerheden i området og for at begrænse fejlernæring og klimachok, som er konsekvensen af et år med lang tørke efterfulgt af hård regn. ’Der er nogle foruroligende tendenser, Fortsættes side 4

CAR E NYT · FEB RUA R 200 8

3


S U LT K ATA S T R O F E Fortsat fra side 3

der gør, at vi frygter, at der kan være udfordringer for fødevaresikkerheden i 2008,’ siger Stephanie Savariaud fra Dakar og understreger, at de høje markedspriser er en alvorlig trussel for befolkningerne i de lande, der ikke producerer fødevarer nok til egne markeder. Når høsten er ovre, og alle produkter er blevet solgt på det lokale marked, er befolkningen tvunget til at købe de dyre importerede varer. De, som ikke har råd, risikerer at sulte. Nanna Calissen Bang fra CARE Danmark pointerer dog, at ikke alle lande er i en værre situation i dag end tidligere. For et land som Niger er høsten i år en del bedre end i 2004, hvor det endte med hungersnød. Men Niger og flere andre lande er i konstant fødevaremangel. Befolkningen skal hvert år igennem den periode, hvor kornet ikke rækker, ’den sultne tid’.

Rige kinesere og amerikanere på biobrændsel Blandt årsagerne til de høje fødevarepriser er udover den fejlslagne høst, at asiatiske forbrugere, ikke mindst kineserne, lægger deres kostvaner om, efterhånden som de får flere penge mellem hænderne. De forbruger mere hvede, mælk, smør og olie. En øget efterspørgsel på bioethanol påvirker også fødevaremarkedet. USA satser stort på biobrændsel, som fremstilles af majs, men også af sukker og raps. Ifølge en fælles rapport fra FAO og OECD er bioethanol-industriens forbrug af majs fordoblet siden 2004. På grund af stigende oliepriser har også højere transportudgifter haft indflydelse på prisstigningen. Ikke mindst lokalt er transport eller mangel på samme et stort problem. ’Markederne hænger ikke godt sammen, da vejene er for dårlige. Nogle landsbyer er der simpelthen ikke ordentlig adgang til. Så selvom om maden findes, så kan det være svært at få den frem. Dertil kommer de høje oliepriser,’ siger Stephanie Savariaud. Verdensmarkedet har altså ændret sig. Efterspørgslen på fødevarer er blevet større end udbudet. Klimaforandringerne truer den fremtidige høst. Og så har verdens befolkning udsigt til at nå ni milliarder frem mod år 2050. alund@care.dk / hcheret@care.dk Vestafrika -

Mauritanien Mali Burkina Faso Niger Chad

Østafrika -

Eritrea Ethiopien Somalia Kenya Burundi Zambia

-

Zimbabwe Swaziland Lesotho Malawi

Fødevaresikkerheden er altid skrøbelig i verdens fattigste lande. Her ses en række af de mest udsatte områder. Kilde: Reuters AlertNet

4

C A R E N Y T · F EB RUAR 200 8

Oversvømmelserne i Ghana fandt sted, netop som høsten skulle i hus. Det har vidtrækkende konsekvenser for den fattige befolkning i landet. Kornlagrene er ikke-eksisterende, mange husdyr er døde, sulten nager, og markedspriserne er fordoblede

TRE DØGNS

OVERSVØ = ET ÅRS SULT Christina Gadiel

D

e ventede længe på regntiden i det nordlige Ghana. Da den endelig kom, faldt den alt for hurtigt og tungt på de tørre jorder. Det skabte omfattende oversvømmelser i august sidste år. James Agbamu var en af de mange, der mistede hjem, husdyr og høst den måned. Hele sit 72-årige liv har han boet i Binduri i Upper East, som er et af de områder, der blev allerhårdest ramt af oversvømmelserne. Han har to koner og ni børn. Og brug for hjælp. James Agbamus hus skal genopbygges, men han mangler arbejdskraft. Problemet er, at han ikke har noget mad at tilbyde sine naboer som modydelse, som det er tradition. Derfor er der ingen, der hjælper. Men det største problem er den nagende sult. Der er kun råd til én portion grød dagligt – sådan har det været i fire måneder. ’Der bliver lavet mad hver aften, så alle får ét måltid om dagen. Hvis der er noget tilovers, spiser vi det til morgenmad, ellers venter vi til næste aften,’ siger James Agbamu og fortsætter: ’Hvis jeg kunne ønske noget for det kommende år, ville det først og fremmest være, at det ikke må regne, ligesom det gjorde sidste år. Dernæst vil jeg bede Gud om at lægge alle de afgrøder, jeg mistede sidste år, til i min kommende høst…’.

Sulten er vendt på hovedet Det er ikke kun James Agbamu, der mærker,


”Hvis bøflen har angrebet din far, så vil du løbe, når du ser et æsel. Sådan har jeg det med regnen… jeg er skræmt,” siger James Agbamu, 72 år fra Binduri i Ghana med henvisning til et ghanesisk ordsprog. Foto: Christina Gadiel

ØMMELSE Foto: CARE USA

at høsten i stort omfang gik tabt i oversvømmelserne. Normalt kan landbefolkningen i de tre nordligste regioner: Upper West, Upper East og Northern Region være selvforsynende med mad i otte ud af årets tolv måneder. Høsten i august plejer at kunne række til marts det efterfølgende år. De sidste fire måneder fra april til juli, hvor høsten fra året før er brugt, og man venter på næste store høst, er derefter ofte præget af færre daglige måltider for at få midlerne til at række – det er den velkendte ’sultne periode’. Denne gang er regnestykket vendt om. ’I 2007 har bønderne høstet mellem 0 og 40 procent af det, de plejer. Det betyder, at de vil have alt for få ressourcer i ottetolv måneder ud af et år,’ fortæller David Sumbo, der er leder for CAREs kontor i Tamale i det nordlige Ghana.

Venter på næste høst Fordi høsten ikke blev til noget og lagrene mange steder er tomme, er der stor efterspørgsel på de ting, der fås på markedet. Da udbyttet er lille, skubber det priserne i vejret – i mange tilfælde til det dobbelte. Bønderne, som nu er afhængige af at købe for eksempel korn, venter kun på næste høst, hvor man beder til, at lagrene kan fyldes op. ’Oversvømmelsen har en enorm effekt på de tre nordligste regioner i landet, hvor

Der er ikke ressourcer til genopbygningen i Binduri, der i det nordøstlige hjørne af Ghana blev hårdt ramt af oversvømmelserne i efteråret. Foto: Christina Gadiel

folk lige nu sulter. Men hele landet er begyndt at mærke konsekvensen af sidste års tabte høst. Allerede nu kan traditionelle afgrøder som hirse, majs, yams og bønner ikke skaffes mange steder, og der, hvor de kan skaffes, er priserne i flere tilfælde fordoblet,’ fortsætter David Sumbo. I den sultne tid fra april til juli køber befolkningen i de tre nordligste regioner normalt fødevarer fra den vestlige Brong Ahafo-region. Brong Ahafo-regionen er kendt som Ghanas spisekammer, eftersom der eksempelvis som regel bliver produceret så meget majs, at det er muligt at sælge til landets øvrige regioner, når disse lider af fødevareknaphed fra april. Disse fødevarer er dyrere end de lokalt producerede, eftersom transportudgifter bliver lagt oven i prisen. I år er man allerede nu begyndt at købe fra Brong Ahafo. Det betyder, at lagrene i Brong Ahafo allerede nu reduceres dag for dag, hvorfor frygten for en landsdækkende fødevaremangel senere i år breder sig. Men hvordan vil den fattige del af befolkningen holde stand mod sult og oppustede markedspriser i op til et halvt år mere inden næste høst? ’Nogle af de stærkeste er allerede taget til den nærmeste by for at finde arbejde, så de kan støtte de svagere hjemme i landsbyen. Nogle tager sydpå for at arbejde på andres jorde. Mange vil samle vilde

grøntsager og blomster, der kan bruges som mad og sælges på de lokale markeder - og mange vil fortsætte med at skære ned på deres daglige måltider og leve af ét aftensmåltid om dagen i måneder endnu.’ lyder David Sumbos svar på spørgsmålet. redaktionen@care.dk Hvad gør CARE? • Støtter dyrkningen af visse afgrøder – så høsten senere på året så vidt muligt sikres. • Støtter udviklingen og genopbygningen af lagerfaciliteter til korn og afgrøder, så det bliver muligt for bønderne at lagre afgrøder til uden for høstsæsonen og dermed opnå en bedre markedspris. • Hjælper med at fylde bøndernes kornlagre op. Noget af kornet vil løbende blive brugt til mad og noget gemt som såsæd til den kommende vækstsæson. • Arbejder på at få husdyrbestanden op at stå igen, så der igen kan avles – købes og sælges. • Genopliver gamle ghanesiske byggepraksiser og vedligeholdelsesmuligheder, så husene holdes stærke og mere modstandsdygtige over for uforsigelige vejrforhold i fremtiden.

CAR E NYT · FEB RUA R 200 8

5


KORNBANKER Kornbanker i Niger skal sikre landsbyers eksistens, når tørke og mangel på mad hvert år overtager hverdagen. Fattige bønder ser fordele i at spare tid og penge ved at købe billigt korn i kornbanken. Men de frygter igen at skulle spise blade og planter for at overleve som under hungersnøden i 2005

holder sulten

Helene Chéret

’D

et værste ved at sulte er ydmygelsen. Uden mad er vi tvunget til at forlade vores landsby og gå til andre for at bede om hjælp. Vi står og venter under træerne i skygge for solen i udkanten af deres by, og hvis de ikke kan hjælpe os, må vi gå rundt og rode i jorden for at finde spiselige planter - til skue for alle, der kommer forbi,’ siger Saudé Moussa. Hun sidder med sine børn omkring sig uden for familiens hus i landsbyen Yan Sara, der ligger to timers kørsel fra Dakoro, en større by i det sydlige Niger. Landet er et af de fattigste i verden og kæmper konstant med fødevaremangel. I 2005 gik det rigtigt galt. Året forinden var regnen for sparsom, tørkeperioden lang, og en græshoppehær tog livet af de få afgrøder. Hungersnøden ramte hårdt. ’Vi voksne lod børnene spise og nøjedes selv med at smage lidt på maden. I dagevis spiste vi ingenting,’ siger Saudé Moussa, der har seks børn, hun skulle brødføde under hungersnøden. Hvert år skal befolkningen igennem en periode, hvor kornpriserne stiger, og bønder tvinges til at sælge deres dyr for at skaffe penge til mad. For at hjælpe sårbare landsbyer med at komme igennem de tørreste og mest kritiske måneder af året, april-september, står CARE Danmark for et kornbankprojekt i Dakoro-området i samarbejde med Saudé Moussa husker tydeligt hungersnøden i 2005. Foto: Helene Chéret lokalorganisationen Himma.

Mændene rejser til Nigeria Abdou Mahaman har studeret økonomi og jura i Niamey og er leder af Himmas arbejde med kornbanker. Han forklarer, at kornbankerne letter arbejdet med at skaffe korn, når det er mest efterspurgt. ’Landsbybeboerne sparer penge og kan arbejde i marken og i hjemmet i stedet for at vandre langt til markedet,’ siger han. Lige efter høsten sælger medlemmerne noget af deres hirse til banken. Herefter lukker de banken og åbner den først igen, når folks private lagre er ved at være tomme. I banken kan de købe kornet tilbage til en fast billig pris og dermed undgå at skulle betale for dyrt korn på markedet, hvor efterspørgslen er

6

C A R E N Y T · F E BRUAR 2008

steget. Medlemmerne kan også købe korn på kredit. ’En anden vigtig fordel er, at det holder mændene hjemme,’ siger Abdou Mahaman og forklarer, at så snart høsten er i hus, og produktionen kan gøres op, vælger de fleste mænd i alderen 20-40 år i Dakoro-området at rejse til udlandet. De arbejder i marken eller på gaden for eksempel som skopudsere i Nigeria, Libyen eller Elfenbenskysten. For familien derhjemme giver det færre munde at mætte, og mændene kommer tilbage med lidt penge og tøj til børnene. Med den strategi overlever de, men udviklingen i landsbyerne og markerne går i stå, og kvinderne efterlades til at brødføde resten af familien. Det stiller familierne endnu svagere det følgende år.

Mangler altid mad Yan Sara er en af de 15 landsbyer, der fik en kornbank sidste år i forbindelse med CARE-projektet. Saudé Moussa siger, at hun endnu ikke kan forestille sig, at kornbanken kan forhindre hungersnød. Det hele afhænger af, om høsten er god.


Et skridt på vej mod

på afstand Fakta I Dakoro har CARE Danmark og lokalorganisationen Himma bygget 35 kornbanker, hvoraf de 15 blev opført i 2007. Himma ansætter murere, køber tag og døre, men de lader landsbyen selv konstruere lerstenene. CARE Danmark sørger for 75 procent af startkapitalen i form af korn. Resten skaffer beboerne selv ved at indbetale en bestemt mængde korn for at blive medlem. Himma identificerer de lokalsamfund, der har størst behov for en kornbank, sætter byggeriet i gang og sikrer undervisning i, hvordan beboerne kan organisere sig som forening omkring kornbanken. 17 andre landsbyer i Dakoro-regionen har ifølge Himma brug for en kornbank. CARE Danmark vil i første omgang bygge fire store kommunale banker i løbet af vinteren. De skal dække behovet, indtil der, med hjælp fra kommende samarbejdsvirksomheder i Danmark, bliver råd til at bygge kornbanker til alle landsbyerne.

ligestilling Kvinderne og mændene har hver deres komité, der styrer køb og salg af korn til hver deres kornbank. Begge grupper udvælger en præsident, en sekretær og en ansvarlig for køb og salg. På den måde får kvinderne mulighed for at have andel i en forretning og dermed få egen indtægt. De styrer husholdningens økonomi og kan spare penge op til sig selv og deres børn. At lade kvinderne styre egen bank ruster dem til at deltage i møder, tale højt foran en forsamling og give dem en status i husholdningen derhjemme. Har de penge og kan tale deres sag, lytter mændene til dem i hjemmet og spørger om råd – noget der ellers sjældent sker. Det er første skridt på vejen mod mere ligestilling i Niger. Kvinder ejer for det meste ikke jord. Mændene låner kvinderne et stykke land, som de kan dyrke med afgrøder til salg, så de kan skaffe tøj og andre fornødenheder til familien. Men hvis de bliver skilt, eller manden dør, får mandens familie jorden tilbage. Reglen stammer fra gamle traditioner blandet med fortolkninger i Islam. Den formelle lovgivning i landet giver dog kvinder samme rettigheder som mænd og sikrer dem samme løn, hvis de har samme uddannelse. Problemet er, at meget få kvinder får en uddannelse. Kun 15,1 procent af de voksne kvinder kan læse og skrive mod 42 procent af mændene. Derudover dør 1.600 kvinder ud af 100.000 under graviditeten, og børnedødeligheden er 259 ud af 1000 børn. 60 procent af befolkningen i Niger lever for under en dollar om dagen.

Foto Charlotte Haslund-Christensen

’Der vil altid være en del af året, hvor vi risikerer ikke at have mad nok. Men fordelen er, at vi ikke længere behøver at gå langt for at komme til markedet. Vi kan blot gå til banken og hente korn. Så kan jeg bruge tiden på noget andet i husholdningen og i markerne. Desuden blev min mand hjemme i stedet for at tage til Nigeria dette år,’ siger hun. Abdou Mahaman fra CAREs samarbejdspartner Himma understreger også, at hvis der opstår en lige så alvorlig krise som i 2005, så vil kornbanker ikke kunne forhindre hungersnød. ’Men under en krise kan bankerne forlænge den periode, hvor landsbyen stadig kan klare sig. De forkorter den tid, befolkningen skal lede efter mad andre steder, og hvor udvikling i landsbyen går helt i stå,’ siger han. Idéen med at gemme korn i fællesskab til hårde tider er et gammelt koncept, som både NGOer, regeringen og befolkningen selv har arbejdet med. Men landsbyerne i Niger er ofte så svækkede, at de har brug for hjælp til at opbygge kornbankerne, or-

ganisere sig og ikke mindst at holde banken kørende. Rundt om i landet står tomme revnede kornbankbygninger fra tidligere projekter, som er bukket under for hårde regnskyl eller korruption. ’Hvis vi valgte kun at bygge banken for derefter at overlade den til landsbyen, ville den gå i sig selv. Derfor følger vi udviklingen i landsbyerne tæt,’ siger han. For indbyggerne i Yan Sara er det truslen om en ny hungersnød, der optager dem. Foran sig på sivtæppet har Saudé Moussa en pose knastørre grønbrune blade. Hun graver hånden ned i posen og tager et lille bundt op. Denne art blade blandede hun med hirsen for at have nok til grød, da familiens kornlager var ved at slippe op i 2005. Til sidst havde hun kun bladene tilbage. ’Bladene skal lægges i blød en hel dag, før de kan bruges. Dem levede vi af under hungersnøden, og de er altid gode at have på lager. For en sikkerheds skyld, ’ siger hun. Hendes landsby endte med at få uddelt nødhjælp i form af ris og korn under krisen. Ifølge FN var 3,3 millioner mennesker ramt af hungersnøden heraf 800.000 børn. hcheret@care.dk

CAR E NYT · FEB RUA R 200 8

7


Få et job, der også gavner andre end dig selv

Bliv telemarketingmedarbejder hos CARE Danmark og få et nyt netværk Vi kan tilbyde dig • gode personaleforhold med god fast løn • at være med til at nedbryde fattigdom i udviklingslandene • muligheden for at præge en nyoprettet telemarketingafdeling • et godt miljø med godt humør For yderligere information ring til Søren Holm Knudsen på 35 200 118 eller send ansøgning og cv til sknudsen@care.dk Læs mere på www.care.dk

8

C A R E N Y T · F E BRUAR 2008

Vi forventer • du kan sælge den gode sag • du er udadvendt og tillidsvækkende • du har en god telefonstemme og et smil, der kan 'høres' • du har lyst til at arbejde om aftenen • du er ansvarsbevidst og målrettet

hjælp til selvhjælp i ulandene


Grasscutteravl er så småt begyndt i Ghanas vestlige del, hvor savanne- og skovbrande, samt den illegale skovhugst har ødelagt dyrenes naturlige habitat. Det har store konsekvenser for de tusindvis af fattige mennesker, hvis protein- og indtægtskilde oftest kun findes i det, de kan skaffe sig i skovene. Perlehøns var oprindeligt en vildfugl i Ghana, men gennem årtier er de i det nordlige Ghana blevet opdrættet på samme måde som høns. Foto: Christina Gadiel

HUSDYR ER PENGE I BANKEN Små husdyrhold kan hjælpe fattige bønder gennem kriser med mangel på mad. Dyrene kan sælges, hvis høsten glipper, og det giver penge til familiens overlevelse Marie Sisse Brown

N

år klimaet viser tænder, og afgrøderne enten tørrer ud i solen eller rådner under vandet, kan husdyrhold være den reserve, verdens fattige bønder overlever på. Dyr kan sælges i hårde tider, og på den måde kan familien få bedre råd til at anskaffe sig basale fødevarer. ’Husdyrene bliver så at sige familiens penge i banken,’ siger Nanna Callisen Bang, der er programkoordinator i CARE Danmark. Hun har været vidne til flere omgange med fødevaremangel i Afrika og uddyber : ’Når man er fattig og familiens overlevelse gang på gang trues af ekstreme klimafænomener, så er det yderst risikabelt at lægge alle æggene i samme kurv. Det er fundamentalt for de fattige bønder at satse på flere typer afgrøder, så de ikke mister alt, hvis høsten svigter. Og hvis bønderne ligefrem kan kombinere afgrødedyrkningen med husdyrhold, vil de simpelthen bedre kunne overleve kriser.’ Nanna Callisen Bang henviser til erfarin-

gerne fra befolkningen i Niger, der gennem mange år har levet med store klimavariationer. ’Vi ser en meget sofistikeret tilpasning blandt nogle pastorale grupper i Niger. Hvis de har mulighed for det, sammensætter de deres horder af forskellige typer kvæg – nogle er godt kødkvæg, andre er godt malkekvæg – og nogle kvægtyper er mindre afhængige af vand end andre. Modsat ser vi, at bønder, der har lagt sig fast på dyrkningen af en enkelt afgrøde, står meget svagt, når regnen svigter, eller når oversvømmelserne sætter ind. Mister de den ene afgrøde, har de intet andet,’ forklarer hun.

Populær gavebistand Husdyr har også vist sig at være noget, som danskerne gerne vil donere direkte til verdens fattige. På www.caregaver.dk sælger CARE Danmark æsler, bøfler, grasscuttere og perlehøns. De to sidstnævnte giver eksempelvis fattige landfamilier i Ghana mulighed for at starte et opdræt. Det kan de fleste ellers kun drømme om ifølge CAREs informationsmedarbejder i Ghana, Christina Gadiel. Hun forklarer, at perlehøns og grasscuttere er meget eftertragtede dyr i Ghana på grund af deres næringsholdige kød, og fordi de er relativt lette at opdrætte. ’Fattige mennesker i Ghana er vant til at få kød måske to gange årligt. Resten af tiden spiser de meget ensformig og

kulhydratholdig mad som kraftkorn og rodfrugter. Ved at modtage perlehøns og grasscuttere – samt undervisning i pasning og opdræt – kan fattige bønder få adgang til æg og kød, og på længere sigt kan de skabe sig en indtægt ved at sælge afkommet,’ siger Christina Gadiel og fortsætter: ’De penge, som bønderne måtte tjene på salget, vil for eksempel kunne bruges til at betale for deres børns skoleudgifter eller til at investere i flere dyr, så den enkeltes opsparing – sådan betragtes husdyr – kan vokse.’ Grasscutteravl er så småt begyndt i det vestlige Ghana. Her har savanne- og skovbrande samt den intense, illegale skovhugst ødelagt dyrenes naturlige habitat. Det gør det vanskeligt at jage grasscuttere for de tusindvis af fattige mennesker, hvis eneste protein og indtægtskilde oftest kun findes i det, de kan skaffe sig i skovene. ’Derfor kan disse gave-dyr være med til at forbedre levestandarden og håbet for fremtiden betragteligt for meget fattige mennesker,’ siger Christina Gadiel. sbrown@care.dk

Læs mere om perlehøns og grasscutteres effekt på ghaneseres liv og mød opdrættere på www.caregaver.dk

CAR E NYT · FEB RUA R 200 8

9


Juleæsler til hele familien CARE Danmark bevægede sig ud på julemarkedet med salg af æsler, perlehøns, bøfler, grasscuttere, vandfiltre, køkkenhaver samt skoleog mikrofinanssæt. Æslerne løb med opmærksomheden, men trækker gode spor efter sig: Gavegiverne og –modtagerne vil høre mere om gavernes effekt og CAREs langsigtede udviklingsarbejde Marie Sisse Brown

U

landskalenderen og julekort har i mange år været ene repræsentanter for uviklingsprojekter i julemåneden. De seneste år har opfindsomheden fra de humanitære organisationer været stor – og it det samme er opbakningen fra danskerne. Æsler, bøfler og vandfiltre blev lagt under juletræet, og perlehøns la viste sig at blive et mandelgavehit – vi alt sammen til fordel for verdens fattige, da gavebidragene går ubeskåret fa til de specifikke projekter. ti Niels Tofte, der er generalsekretær i CARE Danmark, forklarer, at konkurrenCA cen mellem organisationerne i år var tæt. Derfor er han tilfreds med den lille million kroner, som CARE-gaverne har rejst. ’CAREs kunder kun unde har købt stort ind. Vi havde forventet et enkelt eller er to t køb per kunde, men flere har købt gaver til hele familien familie på caregaver.dk,’ siger Niels Tofte. Gaverne Gavern fra CARE følges op med nyheder og historier fra den forestående proces med opkøb, distribution samt effo fekt i lokalsamfundene og for de enkelte familier.

10

YT · F E BRUAR 2008 R E NY N YT C A RE


En CARE-gave kan betyde forskellen mellem at kæmpe for at overleve, og et liv der er værd at leve for verdens allerfattigste. Eksempelvis kan kvinder i Niger spare op til ni timer dagligt på at hente vand, hvis de får et æsel. Men det er også en gave til en ven, en veninde eller et familiemedlem, der får et gavebevis, hvor der står, at æslet er givet i hans eller hendes navn.

Nyhederne leveres løbende i form af elektroniske nyhedsbreve til de kunder, der tilmelder sig, og ifølge generalsekretæren har der været stor interesse for servicen. ’Det vidner om en bred interesse for vores langsigtede udviklingsarbejde, og det er nok den mest positive konklusion på vores gavesalg,’ siger Niels Tofte.

Udvikling tættere på danskerne At udviklingsproblemstillingerne, der ellers beskyldes for at være langhårede og utilnærmelige, måske er rykket tættere på danskerne, kan også spores i den meget brede bistandsdebat, som CARE Danmark var med til at starte i begyndelsen af december. Gaver er pop-bistand, men pop behøver ikke være hverken underlødig eller skadelig, lød CARE Danmarks argument. ’Den konkrete debat, som blandt andet CAREs æsler var med til at trække i gang, er utrolig velkommen. I CARE gav den os en sjælden mulighed for at fortælle om vores langsigtede arbejde, som CARE-gaverne er bundet op på,’ siger Niels Tofte og uddyber: ’På baggrund af vores mangeårige erfaringer i felten er alle gaverne tænkt ind i eksisterende programmer. Det er det arbejde, danskerne har vist sig interesserede i at høre mere om. Derfor er gaverne kommet for at blive – også efter juleræset,’ siger Niels Tofte. sbrown@care.dk

På www.caregaver.dk kan du fortsat købe æsler, bøffelkalve, perlehøns, grasscuttere, køkkenhaver, vandfiltre, mikrofinans- og skolesæt.

Udviklingsminister Ulla Tørnes om debatten om humanitære julegaver: Fra kronik i Jyllandsposten, 21. december 2007

(…) Der er tale om gaver som geder, æsler, skolesæt, høns, vandfiltre og meget andet. Gaver, som administreres af professionelle og dygtige folk i de forskellige NGOer, der sikrer, at gaverne når frem til værdigt trængende. Samtidig sikres større folkelig forankring i organisationerne. (…) Alternativet til en ged, et æsel, et skolesæt eller advokatbistand er (…) ikke nødvendigvis et medlemskab af en NGO - men nok i stedet en flaske vin, en flaske parfume eller en bog købt i en dansk butik. Jeg formoder, at kritikerne vil give mig ret i, at geder, høns, æsler og vandfiltre, som gives til fattige mennesker, gavner deres livssituation mere end en bog eller en cd fra Magasin, som gives til tante Anna. Særligt når gaverne administreres af professionelle folk med mange års bistandserfaring. (…) Sluttelig skal NGOernes initiativer her op til jul ikke ses som noget, der erstatter NGOernes arbejde med langsigtede udviklingsprojekter. De skal ses som et supplement. Og jeg har stor tillid til, at NGOerne tænker indsatserne sammen, så julegaverne ikke kun gavner på kort, men også på langt sigt.

Læs mere om gavedebatten og om baggrunden for CARE-gaverne på www.care.dk eller www.caregaver.dk

FEBRUAR 2008 NYT YT · FEBR FEB RUA UA R 200 20 08 CARE CA RE N

111 1


V

Ulla Tørnæs

Hvis jeg var udviklingsminister Alle udviklingspolitiske ordførere på Christiansborg giver på www.care.dk deres bud på, hvad de ville gøre, hvis de var udviklingsministre. Her bringes et kort citat fra hver af ordførerne – og fra ministeren selv Læs ’udviklingsministrenes’ uredigerede indlæg på www.care.dk Marie Sisse Brown, sbrown@care.dk

Penge gør ’det ikke alene. ’

skal have ’enNGOer styrket rolle i

det udviklingspolitiske arbejde.

Soc.

… Desmond Tutu sagde for nylig, at vi ved at lade de fattige lande i stikken med tilpasningen til de drastiske klimaændringer, har skabt en ny form for apartheid. Det vil jeg som udviklingsminister ikke acceptere. Og så ville jeg støtte bedre op om NGOernes arbejde, ophæve fastfrysningen af den danske NGO-bistand og forøge oplysningsbevillingen til organisationerne…

Danmark skal være ’verdensmestre i udviklingsbistand. ’ „

Ny Al.

skal tilbage ’påBistanden en procent af BNI. ’

C A R E N Y T · F E BRUAR 2008

Gitte Seeberg

…Indsatsen skal øges på klimaområdet… Vi er allerede bagud i forhold til at gøre noget ved problemerne. Der er heller ingen tvivl om, at klimaproblemerne vil ramme de fattige lande hårdest. Den globale opvarmning betyder ikke blot flere oversvømmelser, tørke, fejlslagen høst, sult og orkaner, men uligheden mellem jordens lande vil stige og forhindre menneskelig udvikling blandt de fattigste. Det gælder ca. 2,6 milliarder mennesker…

12

K

Lars Barfod

Jeg er stolt over, at Danmark ligger i den internationale superliga, når det gælder udviklingsbistandens omfang og kvalitet. Det vil vi fortsat gøre i kraft af vores målsætning om – over en årrække – at øge den danske ulandsbistand fra det nuværende niveau på 0,8 procent. Men penge gør det ikke alene. Der er behov for løbende diskussioner af hvilke indsatser, vi vil prioritere, og hvad vi vil opnå! Kvinder, klima, hiv/aids, god regeringsførelse og privatsektor står højt på min og regeringens liste over indsatsområder, der skal styrkes. Jeg glæder mig til en bred drøftelse af den fremtidige danske ulandsbistand med eksperter, politikere, internationale organisationer, danske NGOer og ikke mindst den danske befolkning.

…NGOer spiller en central rolle i kontakten med civil-samfundet i udviklingslandene. Den viden og information, NGOer opnår i samspillet med civil-samfundet, er værdifuld og central for en effektiv og målrettet indsats i udviklingslandene. Derfor skal den viden omsættes mere aktivt fremover…

Jeppe Kofod

Regeringens politik


er brug for nye kriterier ’forDervalg af programsamarbejdslande. ’ ” ”

Morten Helveg Petersen

R.

…I alle de besværlige lande er der i større eller mindre grad en rest af civilsamfund. Det kan være erhvervslivets organisationer, religiøse grupper, kvindegrupper, eller spejdere, eller politiske partier, eller fagforbund, eller små modige NGOer. Disse grupper kan indefra søge at drive landet i retning af respekt for menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse. Danmark bør støtte sådanne bevægelser for at skabe lande, vi kan indgå partnerskaber med…

DF

Danmark må stille ’krav til de lande,

Tina Petersen

V

Karsten Lauritzen

…Først og fremmest må vi kræve, at landene skal være fuldt ud demokratiske og overholde menneskerettighederne. Dernæst må vi kræve, at viljen til udvikling - og indtræden i det 21. århundrede er til stede…

der skal nyde godt af dansk ulandsbistand.

” Alt for meget ’udviklingsbistand

…Alt for meget udviklingsbistand er ikke hjælp til selvhjælp, men hjælp til at forblive i en situation hvor man fortsat er afhængig af hjælpen. Det er et problem, at mange afrikanske lande modtager så meget bistand, at de reelt intet incitament har til at opbygge deres egen skatteopkrævning og selv generere indtægter, som på sigt skal erstatte bistanden... Et af de redskaber, som med succes har været hjælp til selvhjælp, er mikrokreditlånene. Derfor bør vi fokusere mere på mikrokreditlån både fra NGO-siden såvel som fra regeringens side. Men selvfølgelig kan mikrokreditlån ikke stå alene og kan aldrig erstatte vores ’almindelige’ bistand.…

er ikke hjælp til selvhjælp.

” ’

Frank Aaen

…NGOernes egenfinansiering skal afskaffes, så organisationerne kan koncentrere sig om en dygtig og kvalificeret indsats for de fattige i stedet for at bruge tiden på marketing og fundraising. Det forhindrer ikke, at organisationerne sikrer den størst mulige aktive folkelige opbakning…

Vi har en ’mulighed for

at gøre en skæv verden mindre skæv - den udfordring skal løses!

Pia Olsen Dyhr

Vi skal rulle VKO-flertallets forringelser på ulandsområdet tilbage. Enhl.

…De danske NGOer er helt centrale i min måde at tænke bistand på. De har mulighed for at nå modtagere, som det er SF svært for den danske stat at nå. Ligeså kan NGOerne arbejde i lande, hvor den danske stat ikke har mulighed for at arbejde, f.eks. Zimbabwe. Men i løbet af de seneste ti år er arbejdsdelingen mellem Danida og NGOerne blevet mere mudret, og der vil være et behov for at klargøre forholdet…

„ CAR E NYT · FEB RUA R 200 8

13


FATTIGES R Hensynet til de fattiges rettigheder er fraværende på FNs klimatopmøder. Det kan forværre levevilkårene for dem, som klimaforandringerne i forvejen går mest ud over. Men CO2-debatten kan vendes til de fattiges fordel

og skovprojekter og bliver kun med få ord nævnt i den endelige tekst. Det skal ændres, mener klimaekspert Morten Fauerby Thomsen, som er programkoordinator hos CARE Danmark. Han var med i den danske delegation på Bali. ’Diskussionen handler på møderne og i medierne om CO2, mens alt andet bliver sekundært. Vi skal have de fattige på dagsorden, da det er dem, der mærker mest til klimaforandringerne,’ siger han.

Helene Chéret

Ingen garanti i tilpasningsfond

F

Ns planer om at komme klimaet til undsætning drejer sig mest af alt om CO2, den store stygge årsag til klimaforandringerne. I december forsøgte medlemslandene at fastlægge en køreplan for, hvordan verden skal nedsætte den globale CO2-udledning. Men klimatopmødet på Bali var lige ved at bryde sammen, og USA endte med at få fjernet enhver snert af konkrete årstal og forpligtelser fra slutdokumentet. Et andet hul i aftalen fik helt modsat ingen opmærksomhed på topmødet. De fattiges rettigheder forsvandt i virvaret af diskussioner om CO2-nedskæringer

14

C A R E N Y T · F E BRUAR 2008

80 procent af befolkningerne i de fattige lande lever af landbrug, og de bliver påvirket direkte, når tørken rammer oftere og i længere tid, eller når regnskyl vasker deres afgrøder væk. ’Fattige bønder kan ikke overkomme de slag, når de i forvejen har svært ved at overleve med det korn, de normalt kan få ud af deres jord. De har en såkaldt dårlig tilpasningskapacitet,’ siger han. CARE arbejder for blandt andet at få de fattiges vilkår på banen i tilpasningsfonden, som FN i 2001 besluttede at lave. Ulandene vil i fremtiden kunne søge om penge til tilpasning. I december vedtog FN, at fonden skal administreres af GEF,

The Global Environment Facility, som har til huse i Verdensbanken, og bestyrelsen skal bestå af et flertal af u-lande, som har ansvaret for, hvordan fondens penge skal fordeles. Men et flertal af u-lande i bestyrelsen sikrer ikke, at det er den fattigste del af befolkningen i landene, som vil få gavn af midlerne. Derfor mener CARE, at der skal laves retningslinjer for fonden. Morten Fauerby Thomsen er bange for, at de fattige ellers igen taber klimasagen. ’Det er fornuftigt, at nogle af pengene går til regeringer, der vil lave større tilpasningsprojekter som bygning af diger og vejnet. Men vi frygter, at meget få af pengene i fonden kommer de fattige direkte til gode. Man skal derfor have fokus på, hvordan man kan sikre de fattige en del af hjælpen. En måde at få pengene ud lokalt er at involvere civilsamfundsorganisationer og internationale NGOer i landene,’ siger han.

U-lande svigter oprindelige folk På samme måde mangler hensynet til oprindelige og lokale folk i de pilotprojekter om skovbevarelse, som FN har sat rammerne for. Penge til skovprojekter


Klimatopmødet på Bali i december handlede mest af alt om CO2-reduktion. Foto: ENB-Leila Mead. http://iisd.ca

ETTIGHEDER DRUKNER I CO2-DEBAT skal motivere lande til at beskytte deres skove, så der ikke frigives CO2 til atmosfæren ved skovrydning. Det er ifølge Morten Fauerby Thomsen i princippet et rigtigt godt tiltag, men det risikerer at gå hårdt ud over den oprindelige befolkning i skoven. ’Skovfolkene skal sikres en fair deal. Ellers kan det ende med, at regeringen i det pågældende land udviser de mennesker, der traditionelt har levet i og af skoven, uden kompensation. Sådan handler regeringer i u-lande ofte, når skoven pludselig får en finansiel værdi. Og det må virkelig ikke gentage sig med fremtidige skovprojekter,’ siger han. I starten af 1990erne begyndte verden

FNs skovprojekter i u-lande skal forhindre fældning og afbrænding af træer, som frigiver store mængder CO2 til atmosfæren. Men de oprindelig folks rettigheder er i fare. Foto: Tine Harden

at interessere sig for at redde truede dyr og naturområder. Det fik regeringerne i de centralafrikanske lande til at tvinge oprindelige skovfolk, som for eksempel batwaerne i Uganda, ud af den regnskov, de traditionelt altid har levet i. De fik aldrig nogen kompensation, hverken jord eller penge. Mange bor i dag i udkanten af skoven i bladhytter, og forholdene er så dårlige, at de mister halvdelen af deres børn til dræbere som for eksempel malaria og lungebetændelse.

FN godkender behov men ikke rettigheder U-landenes oprindelige befolkningsgrupper oplever ofte diskrimination og undertrykkelse. Kun modstridigt skrev de afrikanske lande sidste år under på FNs nye deklaration, som skal beskytte oprindelige folkeslag, på trods af, at den ikke var bindene. Og det er tvivlsomt, om den får en effekt. ’Men hvis man med disse CO2-reducerende projekter tilbyder penge for at beskytte skoven under betingelse af, at regeringen tager hensyn til skovfolkene, så har det en hel anden stærk effekt,’ siger Morten Fauerby Thomsen.

Han forklarer, hvordan det på topmødet på Bali kun lykkedes at få FN-landene til at godkende en tekst, hvor det er de oprindelige folks behov, der skal tages hensyn til. ’Det er en del mindre forpligtende end at skulle sikre deres rettigheder. Til gengæld åbner det muligheden for, at vi kan få fokus på området i fremtiden,’ siger han. Landene smider skovfolkene ud, fordi de vil forhindre dem i at rydde skov for at få plads til landbrug eller fælde teaktræ og andre sjældne arter, som de sælger videre til tømmerhandelen. Men ifølge Morten Fauerby Thomsen drejer det sig om at involvere skovfolkene i naturbevarelsen og give dem kompensation for det. De kan ansættes til at passe på skoven, plante nye træer og patruljere eller gives muligheder for at tjene penge eller skaffe mad på en anden måde, nu de ikke længere kan udnytte skoven som tidligere. Samtidig skal landene bløde op for den traditionelle måde at tænke forvaltning på, hvor skoven bliver forbudt område for alle. En del skove kan godt tåle, at der bliver plukket planter, hentet Fortsættes side 16

CAR E NYT · FEB RUA R 200 8

15


K L I M A D E B AT Fortsat fra side 15

honning eller taget et træ. Det skal blot ske kontrolleret og være bæredygtigt.

Bekæmp fattigdom med CO2-kreditter Hvordan skovprojekterne skal finansieres er endnu ikke besluttet. Det skal forhandles i tiden op til topmødet i København 2009. En mulighed er, at projekterne kan finansieres af CO2-kredithandel. U-landene optjener CO2-kreditter ved at passe bedre på skoven, og kreditterne kan de så sælge til i-lande. ’Faktisk kunne skovprojekterne designes på en måde, så de også bekæmper fattigdom blandt de mennesker, der lever i eller omkring skoven. Alt i alt vil det afdæmpe klimaforandringerne ved at sælge CO2 kreditter til industrilandene, bevare naturen og samtidig bekæmpe fattigdom. Projekterne skal tage højde for alle tre områder, ellers bliver den fattige befolkning taberne i det internationale CO2-spil,’ siger Morten Fauerby Thomsen. Flere organisationer er stærkt kritiske over for brugen af CO2-kredithandel. Global Forest Coalition, som er en sammenslutning af NGOer, der arbejder for bevarelse af skove og oprindelige folks rettigheder, melder, at medlemsstaterne burde arbejde for at stoppe CO2-udslip helt, i stedet for at promovere CO2-kommercialisering. De ønsker, at skove skal holdes uden for CO2-markedet og frygter, at konceptet giver firmaer mulighed for at tjene stor profit på den nye handelsvare. Men Morten Fauerby er ikke enig: ’Selvfølgelig skal de rige lande skære betragteligt ned på deres CO2-udledning. Men det er svært at forestille sig, at de rige lande kan reducere så meget, som FNs Klimapanel anbefaler, uden at gøre brug af CO2-kredithandel. Derfor må vi sørge for, at den gavner verdens fattigste.’ hcheret@care.dk

BATWABØRN DØR PÅ KANTEN AF REGNSKOVEN Over halvdelen af de batwabørn, der lever i bladhytter på kanten af regnskoven, dør inden de bliver fem år. Børnene er underernærede, lever under elendige sanitære forhold og er derfor ekstra sårbare, når malaria og lungebetændelse rammer. De skal have myggenet, medicin, tæpper og undervisning for at overleve, og det skal CARE Danmarks del af pengene fra Danmarks Indsamling gå til Helene Chéret

N

aturparkerne i det sydvestlige Uganda har reddet gorillaer og bevaret truede plantearter. Men de har været katastrofale for pygmæfolket, batwaerne, der tidligere levede i og af skoven. Malaria og lungebetændelse stortrives blandt batwaerne. De bor i bladhytter på kanten af den regnskov, de er blevet forvist fra. Klimaet og hytterne giver myggene gunstige fugtige levevilkår. Om vinteren kan kulden ikke holdes ude. Og da batwaerne ikke har rent drikkevand, spredes andre sygdomme hurtigt. Dr. Scott Kellermann er leder af et sundhedscenter, som arbejder med at forbedre forholdene for batwaerne i Bwindi-regionen. ’Det bedste, man kan gøre for de her mennesker, er først og fremmest at gøre noget ved sundheden. Den sidste undersøgelse, som er lavet på området, viser, at 59 procent af de batwaer, der bor i bladhytter, dør, inden de bliver fem år,’ siger den amerikanske læge og fortsætter: ’Problemet med disse batwaer er, at de ikke har noget jord. De kan ikke bygge et permanent hus, som de effektivt kan sprøjte med myggespray, omhyggeligt hænge myggenet op i og bygge faste latriner til. Bladhytter er midlertidigt tag over hovedet, som de jordløse batwaer stiller op hist og her med risiko for, at de bliver flyttet igen,’ siger Scott Kellermann.

Myggenet, malariamedicin og tæpper

FN risikerer, at fortidens fejltagelser gentager sig med fremtidige skovprojekter. Batwaerne blev smidt ud af regnskoven i 1992, og kæmper for at overleve malaria og kulde på lånt jord. Foto: Jacob Holdt

16

C A R E N Y T · F EB RUAR 200 8

CARE arbejder bredt for at styrke de fattiges rettigheder, når politikere tager nye beslutninger om naturbevarelse. Batwaerne har lidt under, at regeringen i Uganda ikke tog hensyn, da den vedtog at lave naturpark i 1992. De indfødte blev frataget retten til at leve i skoven og hente træ, blade, honning og planter i den skov, der var en del af deres levegrundlag, uden kompensation hverken i form af ny jord eller penge.


CARE Danmark er med batwaprojektet en af de 12 humanitære organisationer, der i samarbejde med DR stod bag årets Danmarks Indsamling. Det kulminerede i et stort tv-show den 26. januar på DR1. Pengene fra indsamlingen går til projekter, der skal nedbringe børnedødeligheden i afrikanske lande. De andre organisationer i Danmarks Indsamling 2008 er: SOS-Børnebyerne, Dansk Røde Kors, BØRNEfonden, Red Barnet, UNICEF, Læger uden Grænser, ADRA Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, IBIS, Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Flygtningehjælp. Oplysninger om de forskellige projekter og resultatet af indsamlingen står beskrevet på Danmarks Indsamlings hjemmeside: www.danmarksindsamling.dk Læs mere om CARE Danmarks programmer i Uganda på www.care.dk

Morten Fauerby Thomsen er projektkoordinator i CARE Danmark og leder af batwa-projektet. Han understreger, at der skal handles nu. ’Vinteren i Uganda er på trapperne. Hvis vi vil undgå, at disse familier mister deres børn til lungebetændelse eller malaria, så skal vi slå til så hurtigt som muligt med effektive midler. Det drejer sig helt enkelt om myggenet, malariamedicin og tæpper,’ siger han, og det er netop hvad pengene fra Danmarks Indsamling skal gå til. For at styrke batwaerne i den kritiske situation skal latriner bygges, børnene screenes for underernæring og familierne undervises i sundhed og ernæring. Men det er ikke alt. ’Årsagen til batwaernes elendighed bunder i, at de er jordløse. Det er et komplekst felt, som vi anser for statens opgave at løse. Spørgsmålet er, om vi har tid til at påvirke staten i Uganda til at påtage sig den opgave, når børnedødeligheden er så alarmerende høj. Derfor overvejer vi at købe jord til batwaerne i samarbejde med andre organisationer,’ siger Morten Fauerby Thomsen. Scott Kellermanns organisation, som står bag sundhedscenteret i Bwindi, køber land til batwaerne. Indtil videre har de skaffet 250 hektar til batwafamilier. Det har betydet et fald i børnedødeligheden til 18 procent. ’For de batwaer, vi kan nå, går det fremad. Men det kan være rigtig svært at hjælpe de folk, der bor spredt og langt væk. Det kan tage fem-seks timer at nå frem til deres hytter,’ siger Scott Kellermann. Det er blandt andet de batwaer, der bor længst væk, som CARE Danmarks projekter skal støtte. hcheret@care.dk

Foto: Jacob Holdt

CAR E NYT · FEB RUA R 200 8

17


KO RT NY T

CARE Danmark vinder Operation Dagsværk Operation Dagsværk har valgt CARE Danmark som næste års partner. Pengene, de unge skal samle ind femte november, skal gå til at bygge ørkenskoler i Niger. Formålet er at få flere piger og børn af etniske minoriteter i skole. I dag kan kun 15 procent af kvinderne i Niger læse og skrive. Til august skal en gruppe gymnasielever til Niger for at samle materiale til artikler og undervisningsmateriale.

Foto: Tine Harden

Projekt i Mozambique I Mozambique har CARE Danmark netop lavet aftale med ambassaden om at inddrage repræsentanter for den fattige landbefolkning i at løse lokale problemer med naturressourcer. Lokale organisationer vil deltage i rådgivende organer i samarbejde med lokalregeringerne i tre distrikter i det centrale Mozambique. Projektet vil løbe over tre år og har et budget på knap 7 millioner kr. Foto: CARE DK

Velkommen til nye medarbejdere CARE Norges kommende generalsekretær hedder Marte Gerhardsen. Hun arbejder lige nu i Norges udenrigsministerium og har stor erfaring med humanitære problematikker. Tidligere generalsekretær Petter Eide arbejder fra første februar som generalsekretær i Norsk Folkehjelp.

Line Gamrath-Rasmussen starter som informationsmedarbejder i CARE Danmark første februar. Hun har en baggrund i både NGO-miljøet og i FN. Senest har hun været udstationeret med UNDP i Nepal. CARE Danmarks nye rådgiver i Niger hedder Peter Wright. Han har arbejdet med naturres-

sourceforvaltning og fattigdoms-reduktion i mange år, er amerikaner men boet det meste af sit liv i Burkina Faso. Nu flytter han til Niger. Vi siger farvel til journalistpraktikanter Andreas Antoni Lund og Helene Chéret og byder to nye velkommen, nemlig Lykke Fabricius Port og Jon Bøge Gehlert.

Oversvømmelser i Mozambique Mozambique er ramt af oversvømmelser. Over 70.000 mennesker i landet er fordrevet fra deres hjem og 30 døde. Det har regnet siden december, og ifølge vejrudsigten vil der fortsat komme kraftige regnskyl med jævne mellemrum frem til den 21. februar. Også Malawi, Zambia og Zimbabwe oplever ødelæggende regnskyl og oversvømmelser.

Februar 2007 - Foto: www.irinnews.org

På www.care.dk kan du under menuen ’Care Nyt’ downloade bladet. Samme sted vil du finde længere versioner af enkelte artikler fra dette CARE Nyt. Ligesom de dybe links, artiklerne henviser til, er samlet her. Vil du vide mere om CARE Danmarks arbejde med klimaforandringerne, så følg med på www.care.dk eller www.careclimatechange.org, der løbende opdateres med nyheder, rapporter og andet baggrundsmateriale.

18

C A R E N Y T · F EB RUAR 200 8


CARE Danmark etablerer kornbanker i samarbejde med de fattige i de mest sårbare områder af Niger. Det giver grundlag for at overleve uden at blive fanget i en spiral af gæld.

hjælp til selvhjælp i ulandene

Jeg ønsker fremover at støtte CARE Danmark med: 100 kr.

150 kr.

200 kr.

Et andet beløb:

kr.

Det valgte beløb hæves hver måned:

»NØDHJÆLP ER HJÆLP, DER KOMMER FOR SENT.«

Eller i hver af de afkrydsede måneder: jan.

feb.

marts

april

maj

juni

juli

aug.

sep.

okt.

nov.

dec.

CARE medlem for kr. 195,- pr. år.

Navn

Adresse

Nanna Callisen Bang Programkoordinator, CARE Danmark

Post nr.

By

Telefon

CARE Danmark arbejder forebyggende og langsigtet på at styrke de mennesker, der gang på gang rammes af fødevarekriser. Det er hverken moralsk eller økonomisk forsvarligt at vente på sultkatastroferne og derefter sætte ind med nødhjælp.

E-mail

Pengeinstitut

Pengeinstituts reg. nr.

TILMELD DIG TIL BETALINGSSERVICE Tilmeld dig til Betalingsservice – det er let at hjælpe, og hvis du benytter betalingsservice, sparer du turen til posthuset og gebyr for giroindbetaling. Samtidig ved vi, hvornår vi kan regne med et bidrag fra dig. Det betyder, at vi kan tænke langsigtet. Du kan tilmelde dig Betalingsservice ved at bruge kuponen ovenfor. Du kan også klikke dig ind på www.care.dk eller ringe til CARE Danmark på 35 200 100

Kontonr.

CPR-nr. (skal udfyldes, for at aftalen kan oprettes)

Dato og underskrift

&

Send kuponen til CARE Danmark Nørrebrogade 68b 2200 Kbh. N.

CAR E NYT · FEB RUA R 200 8

19

NB: For at kunne tilmelde betalingen skal alle felter udfyldes

DENNE TALON ER GYLDIG KVITTERING OVER FOR SKATTEVÆSNET


Overførsel fra kontonummer

8

Meddelelser til CARE Danmark kan ikke skrives på dette girokort.

7

Bidrag kan også indbetales på www.care.dk

Indbetaler

GIRO INDBETALING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

konto: 951-5151

konto: 951-5151

CARE Danmark Nørrebrogade 68 B DK-2200 København N

Modtager

Kroner

Øre

.

.

KVITTERING Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt. Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Afrives inden betaling

CARE Danmark Nørrebrogade 68 B DK-2200 København N

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S (01-08)DB 507-026005

.

.

Øre

,

Returneres ved varig adresseændring

ID Nr 46.512 - Afsender Postboks 7777 7000 Fredericia - Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost

hjælp til

selvhjælp Få fradrag Når du støtter CARE Danmark, kan du opnå fradrag for den del af årets gaver, der overstiger 500 kroner. Støtter du eksempelvis i 2008 med 1.500 kr., kan du trække 1.000 kr. fra på selvangivelsen. De første 500 kroner er ikke fradragsberettigede. Det maksimale fradrag for hver skattepligtig person er 13.600 kroner. Det kræver, at der støttes med 14.100 kroner eller mere i årets løb.

Brug Betalingsservice Tilmeld din støtte til Betalingsservice, og spar tid og penge. Brug kuponen på side 19, og slip for kø og gebyr på posthuset Støt CARE Danmark Giro/Netbank: Registreringsnr.: 3001 kontonr.: 951 51 51. Web: www.care.dk

Støt CARE Danmark Græshoppeangreb, for tidlig regn eller slet ingen regn ødelagde familiers høst nord for Dakoro i den tørre del af Niger i slutningen af sidste år. Udbyttet af korn, som skal få familierne igennem perioden frem til næste høst, er sjældent stort nok. Nu er det endnu mere kritisk. Familierne nord for Dakoro er, som i det nordlige Ghana og i flere andre afrikanske lande, på randen af en sultkatastrofe. Resultat: Fejlernæring, for tidligt fødte og underernærede børn, sygdom og i sidste ende død. Typisk planlægger disse familier at pantsætte ejendele, at låne til ågerrenter eller, at manden tager afsted for at tage hårdt fysisk arbejde i et naboland. Det er meget kortsigtede overlevelsesstrategier.

CARE Danmarks arbejde i Dakoro ruster de fattige familier til at klare sig igennem disse tilbagevendende perioder med mangel på føde gennem hjælp til selvhjælp. Vi etablerer kornbanker i samarbejde med de fattige i de mest sårbare områder. I en kornbank kan der i trange tider købes korn under markedsprisen. Det giver grundlag for at overleve uden at blive fanget i en spiral af gæld. Din hjælp muliggør CARE Danmarks langsigtede arbejde med hjælp til selvhjælp i områder som Dakoro i Niger. Beløb kan indbetales på vedhæftede girokort eller via netbank på registreringsnr.: 3001, kontonr.: 951 51 51. Husk, at i år kan bidrag mellem 500 kr. - 13.600 kr. trækkes fra i skat!


Care Nyt - 2008 - 01