Årsberetning 2009 Dansk

| Foto :©2009 Cathrine Dolleris - CARE |

s æ t t e r i n d , F Ø R k ata s t r o f e n r a m m e r

årsberetning 2009 CARE DANMARK

•1

Tyfonen ramte, og vi anede ikke, hvad vi skulle gøre. Der var mere vand end nogensinde før, og oversvømmelsen varede i tre dage. Kun de områder, hvor der er plantet mangroveskov var uskadte.

Bui Thi Din, indbygger i Yen Loc, Vietnam

Forsidebilledet viser to piger fra CAREs unge Green Team, som passer og plejer de spæde, nyplantede mangrovetræer. Læs mere på side 14-15. | Foto: ©2009 - CARE Vietnam|

•2

indhold 4 8 10 14 16 18 20 22

CAREs klimaarbejde ude og hjemme CAREs VERDEN CARE Danmarks programmer Klimapartnerskab fundraising Regnskabsberetning Bestyrelsens beretning tak

•3

KLIMA

CAREs VERDEN

PROGRAMMER

KLIMAPARTNERSKAB

når livet

afhænger

Enten kommer der ikke en dråbe vand, eller og mærkes tydeligst i de fattige lande, hvor tyfon markerne i 2009 og har taget den høst, der i for

| Foto: Getty images. Tanzania|

Tørke Klimaforandringerne fører i flere afrikanske lande til uforudsigelige regntider, og mange lande er ramt af tørke. Det gør manglen på vand til hverdag for millioner. I Tanzania må kvinder og piger i nogle tilfælde gå op til 50 kilometer for at finde drikkevand og brænde.

I Niger falder regntiden normalt fra juli til september, men det svinger, og nedbørsmængden varierer meget fra sted til sted. Det betyder, at nogle områder får så megen regn, at der bliver oversvømmelse, og andre områder får så lidt, at der bliver tørke. Hvis der først er kommet én regnbyge, håber bønderne, at der kommer mere, så de sår deres korn. Men hvis der går for lang tid, inden den næste byge kommer, tørrer jorden ud, og såsæden er ødelagt.

Hvis bønderne ikke har råd til at købe ny såsæd, bliver der ingen høst.

De, som rammes hårdest af tørken, er nomaderne. Når der ikke vokser græs, som dyrene kan spise, bliver nomaderne nødt til at købe korn til sig selv og deres dyr. Men efter en dårlig høst stiger kornpriserne og samtidig falder prisen på kreaturer, fordi så mange begynder at sælge ud. Bytteforholdet bliver altså meget dårligt for nomaderne.

Der opstår også tørkeperioder i den rige del af verden som Sydeuropa, Australien og Californien, men det betyder ikke, at vi sulter, for vi har andre muligheder. CARE arbejder for, at nomaderne i Niger også får andre indkomstmuligheder end at sælge ud af deres dyr.

Programkoordinator for Niger, Marianne Haahr

•4

Oversvømmelser I lande som Bangladesh og Nepal er man mange steder afhængig af regn og kontrollerede oversvømmelser.

Det betyder, at regnen skal komme på det rigtige tidspunkt; før såningen. Men i 2009 lod monsunen vente på sig, så nepaleserne plantede alligevel, selvom jorden manglede vand. Så kom regnen, men i så rigelige mængder, at floderne gik over deres bredder og efterlod et tykt lag silt på markerne. Det kvalte i store områder rishøsten og umuliggjorde nyplantning.

Monsunen er blevet kortere, kraftigere og mere uregelmæssig, og i kombination med gletsjerafsmeltningen skaber det omfattende, skadelige oversvømmelser. Også i Nepal forsøger CARE at hjælpe ved at udbrede brugen af andre typer afgrøder, som sås og høstes på andre tidspunkter af året. Derudover har CARE gennemført succesfulde projekter med skov-

FUNDRAISING

REGNSKABSBERETNING

BESTYRELSENS BERETNING

TAK

af klimaet

gså kommer der et helt hav. Klimaforandringerne ner, tørke og oversvømmelser er rullet ind over rvejen er for knap.

| Foto: Contributor-IRIN. Myanmar |

Tyfoner |Foto: Abir Abdullah-Scanpix. Bangladesh|

plantning, som beskytter mod jord- og mudderskred i fodbjergene, hvor afgrøderne dyrkes på terrasser.

Endelig arbejder CARE med katastrofeparathed og udvikler advarselssystemer i samarbejde med lokalsamfundene, bygger oversvømmelsessikrede huse og sørger for, at der er redningsveste og -både til rådighed i landsbyerne. Det gælder om at blive bedre rustet til at klare de voldsomme regnskyl.

Tyfoner er et årligt tilbagevendende problem i lande som Cambodja, Myanmar, Laos og Vietnam, men de er blevet kraftigere. I september 2009 drog supertyfonen Ketsana hærgende gennem Asien, hvor den satte Filippinerne i undtagelsestilstand, skyllede hele landsbyer væk i Laos og ødelagde mere end 300.000 hjem i Vietnam.

CARE planter mangroveskov på Vietnams østkyst. Mangroven beskytter rismarkerne mod at blive oversvømmet og ødelagt af saltvand. I de lave områder i Vietnam bliver landsbyer og marker oversvømmet med mudder, når regnen fra tyfoner skyller jord og sten ned ad bjergsiderne.

CARE hjælper landsbyboerne i gang med at bygge græsvolde langs bjergsiderne, som beskytter mod jordskred og oversvømmelser. På voldene sås Leucena-træer, som både holder på jorden og tilfører kvælstof fra luften, så frugtbarheden forbedres.

Da regnen endelig kom, faldt der på få døgn, hvad der normalt falder på et helt år. På CAREs kontor i Kailali-distriktet samlede de ansatte sig på anden sal. Ligesom alle andre, var de i tre dage afskåret fra vand, mad og toiletbesøg. Da vandet trak sig tilbage, havde 67 mennesker mistet livet, og 18.000 havde mistet hjem, høst eller husdyr.

Så kan man spørge, jamen hvorfor bygger de så ikke bare volde over det hele, hvor svært kan det være? Men når man er fattig, maven rumler, og der skal arbejdes på marken, så er det første, man tænker på, altså ikke at gå ud og samle tunge sten sammen og bruge sine penge på frø. CARE demonstrerer metoderne, som befolkningen tager til sig og fører ud i livet. Det kan tage tid, men det er den klart mest bæredygtige metode.

Programkoordinator for Nepal, Maria Ploug petersen

Programkoordinator for Vietnam, Christian Kruse

•5

KLIMA

CAREs VERDEN

PROGRAMMER

CAREs klimatopmøde 2009 skulle have givet verden en ny global klimaaftale. Gennem flere år har CARE været med i forreste række for at sikre, at den nye aftale fik ambitiøse mål for nedskæring i de rige landes CO2-udledninger og for at udviklingslandene, der har bidraget mindst til problemet, ville få den nødvendige hjælp til at tilpasse sig klimaforandringerne. Men der kom ingen ’bindende, fair og ambitiøs’ aftale ud af klimatopmødet i København, som målsætningen ellers lød.

2

KLIMAPARTNERSKAB

k

STEDER AT HUSKE før de forsvinder

’Som leder af CAREs delegation var det hårdt at se skuffelsen i mine kollegers ansigter. De arbejder til daglig lige der, hvor klimaforandringerne gør allermest ondt, og vi har sammen kæmpet for at få verdens fattigste med på klimadagsordenen. Så klimatopmødets manglende resultater var et slag i ansigtet for CARE og de mennesker, vi kæmper for,’ siger Poul Erik Lauridsen, klimakoordinator i CARE. Men for CAREs egen organisation rummede klimatopmødet dog en succes. CARE Danmark var vært for en delegation på 43 udviklingsarbejdere fra alle hjørner af CAREs internationale organisation – herunder en række af CAREs lokale partnere, som arbejder med klimatilpasning i nogle af verdens fattigste lande. De fik alle god mulighed for at rådgive delegerede og udveksle erfaringer med andre eksperter – ligesom de bidrog til en bred dækning af udviklingslandenes specifikke klimaproblemer i medierne.

Humanitær dag Under klimatopmødet i København var CARE vært for åbningen af ’Humanitær dag’, hvor en række af verdens største humanitære organisationer stod sammen om at sætte fokus på de menneskelige konsekvenser af klimaforandringerne.

|Foto: ©2009 Reimar Juul|

•6

Blandt talerne var CARE Internationals generalsekretær Robert Glasser (billedet til venstre), generalsekretær for Internationalt Røde Kors, Bekele Gelata og nødhjælpskoordinator i FN, John Holmes.

Rapport om

2009 FUNDRAISING

REGNSKABSBERETNING

BESTYRELSENS BERETNING

TAK

klimaet i fokus

100 steder at huske før de forsvinder

Fra brusende vandfald og frodig skov i Congo til endeløse græssletter i Mongoliet, moskusokser i Grønland og romantiske kanaler i Venedig.

Fotoudstillingen ’100 Steder at huske før de forsvinder’ tager sine beskuere med på en rejse verden rundt til 100 smukke steder, hvis skønhed, unikke liv eller eksistens er i fare for at blive ødelagt af klimaforandringerne.

Omkring 800.000 danskere så ’100 Steder at huske før de forsvinder’, da den i løbet af året kunne ses som en udendørs udstilling i København og Århus. Der blev samtidig solgt cirka 36.000 eksemplarer af bogudgaven med samme titel. Også FNs generalsekretær, Ban Ki-moon, så udstillingen i København. Den er lavet af udstillingsarrangørerne Søren Rud og Stine Norden. CARE har som hovedpartner leveret viden og input til billedteksterne fra verdens fattigste lande.

Pointen er, at vi alle vil mærke klimaforandringerne.

Men i denne del af verden kan vi sikre os mod våde kældre og udsatte kyststrækninger. I verdens fattigste lande er der ingen sikring. Der bliver naturkatastrofer nærmest per automatik til humanitære katastrofer.

Generalsekretær i CARE Danmark, Niels Tofte |Fotos: ©2009 Nina Lemvig-Müller|

klima og migration Vi skal tage aggressive metoder i brug for at begrænse den globale opvarmning, ellers vil klimaforandringerne tvinge folk på fulgt i en udstrækning, vi ikke tidligere har set. Sådan konkluderer rapporten ’In Search of Shelter: Mapping the Effects of Climate Change on Human Migration and Displacement’, som CARE International offentliggjorde i juni 2009. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med blandt andre FNs flygtningehøjkommissariat, UNHCR; FN universitetet og Columbia University.

Film: Climate Refugees CARE arrangerede sammen med Tonny Sørensen Fonden en forpremiere på amerikanske Michael Nash’ dokumentarfilm ’Climate Refugees’, som havde sin endelige præmiere på Sundance Film Festival i USA. Filmen handler om, hvordan mennesker verden over bliver tvunget på flugt af klimaforandringerne.

Blandt publikum var skuespillerne Mads Mikkelsen og Thomas Bo Larsen samt instruktøren Thomas Vinterberg.

•7

KLIMA

CAREs VERDEN

PROGRAMMER

KLIMAPARTNERSKAB

cares

verden 1

cares historie

CARE opstod efter Anden Verdenskrig, da private amerikanere sendte nødhjælpspakker til det krigshærgede Europa og Japan. ’CARE-pakkerne’ blev en privat pendant til Marshalhjælpen, og da der ikke længere var brug for hjælp i Europa og Japan, rykkede CAREs fokus til ulandene.

Marshalhjælpen var en bevidst strategi for at sætte gang i udviklingen med det formål at forhindre endnu mere armod og krig. Den dag i dag arbejder CARE ud fra det samme princip: at afværge katastrofer ved at styrke nogle af verdens fattigste og mest udsatte mennesker, så de kan tage del i og ansvar for en positiv udvikling.

CARE er politisk og religiøst uafhængig og består i dag af en sammenslutning af 12 selvstændige CARE organisationer i henholdsvis Danmark, Australien, Canada, Frankrig, Holland, Japan, Norge, Tyskland, Thailand, Østrig, Storbritannien og USA, der alle opererer selvstændigt hjemme, men i et tæt samarbejde ude. Internationalt er CARE en af verdens største humanitære organisationer med operationer i 72 ulande, hvor der ydes både langsigtet udviklingshjælp og nødhjælp til cirka 59 millioner mennesker.

CARE i Danmark CARE Danmark blev oprettet i 1987 som en selvstændig fond, der har til formål at arbejde for forbedring af leveforholdene for de fattigste i ulandene. CARE Danmark yder ikke nødhjælp, men har fokuseret sit langsigtede udviklingsarbejde i syv lande i Afrika og Asien.

CARE Danmark har 25 fuldtidsansatte på kontoret på Nørrebro i København og seks udstationerede medarbejdere. Alt øvrigt arbejde udføres af lokalt ansatte i ulandene. Det sikrer en bedre, mere bæredygtig og billigere drift.

CARE Danmark har en omsætning på mere end 100 millioner kroner om året og har en rammeaftale med Danida samt projektstøtte fra EU. Hertil kommer bidrag fra private, virksomheder og fonde. CARE Danmark bruger 12 procent af omsætningen på administration og 6 procent på indsamling og information. Det vil sige, at 82 procent går til projekterne i ulandene.

•8

FUNDRAISING

REGNSKABSBERETNING

BESTYRELSENS BERETNING

TAK

7 6

2 5 4

3

CARE Internationals medlemmer CARE Internationals programlande CARE Danmarks programlande (læs mere side 10-13)

CARE Danmarks programmer Virkeligheden forandrer sig hele tiden. Også i ulandene. Derfor er det nødvendigt for udviklingsarbejdet at være fleksibelt og justere eksisterende projekter og programmer, så de imødekommer nye problemer og udfordringer. Nogle gange kan udfordringerne være så store, at der skal helt nye projekter og metoder til for at løse dem.

Klimaforandringerne mærkes overalt i CARE Danmarks arbejde med at forbedre forholdene for den fattige landbefolkning. På baggrund af den nyeste viden og opdaterede analyser justerer CARE sine eksisterende programmer for at sikre, at klimaforandringerne i det pågældende land ikke underminerer udviklingens langsigtede effekt.

•9

KLIMA

CAREs VERDEN

Niger

PROGRAMMER

KLIMAPARTNERSKAB

1

FN erklærede igen i 2009 Niger som verdens fattigste land.

Langvarige tørker, stigende fødevarepriser og verdens største befolkningstilvækst gør, at 65 procent af befolkningen hvert år rammes af stadigt længere sultperioder.

Politisk blev landet ramt af krise, efter præsidenten i efteråret fik omskrevet grundloven og forlænget sit eget mandat. De vestlige landes officielle bistand til det fattige ørkenland blev dermed lukket.

CARE Danmark arbejder på at fremme menneskerettighederne, ikke mindst for landets stærkt kønsdiskriminerede kvinder og marginaliserede nomader.

Befolkningen i ørkenen sikres skolegang, adgang til vand, og der arbejdes på at oprette lokale kornbanker og sparelåne-grupper for at skabe et grundlag for stabile indtægter, husdyrhold og mere sikker adgang til fødevarer i hårde tider.

CARE DANMARK I NIGER KORNBANKER - forebygger tilbagevendende sultkatastrofer ved at udligne sæsonudsving i kornpriserne.

Ghana

2

I begyndelsen af 2009 gennemførte Ghana et demokratisk og fredeligt præsidentskifte. Landet er inde i en positiv udvikling med moderat økonomisk vækst og udsigt til nye indtægter efter fundet af oliereserver ud for kysten. Det fund har givet anledning til en debat om, hvordan Ghana kan undgå den såkaldte ’naturressourceforbandelse’, som Angola og Liberia er eksempler på.

I midten af året besøgte den amerikanske præsident, Barack Obama, Ghana. Det blev set som et skulderklap til Ghanas demokratiske og økonomiske udvikling. Men på trods af den positive udvikling er der fortsat stor fattigdom især i den nordlige del af landet, der er præget af kraftige forandringer i klimaet.

PROGRES - bekæmpelse af ekstrem fattigdom ved mere retfærdig og bæredygtig brug af naturressourcerne.

CARE DANMARK I GHANA

ØRKENSKOLER - sikrer adgang til skoleundervisning for især piger og aftenkurser til deres forældre.

FNRM - sikrer lokalsamfundenes medindflydelse på forvaltning af landets skovressourcer og kæmper mod illegal skovfældning.

APCAN - styrkelse af det nationale system til overvågning af fødevaresituationen (afsluttet 2009).

AFS - arbejder på at sikre adgang til fødevarer hele året særligt for kvinder og unge mennesker kombineret med indsats for, at regeringen investerer mere i Ghanas fattige nordlige regioner.

FREDENS BRØNDE - etablerer brønde i områder med nomader som middel til fred frem for konflikt.

KASA - støtter civilsamfundsorganisationer og medier i at forholde sig til regeringens miljøpolitik.

PARDESA - styrkelse af overlevelsesevne gennem spare-låne-grupper, husdyrhold og etablering af kornbanker (afsluttet 2009).

PREVENT - fremmer samarbejde mellem traditionelle høvdinge og hiv-smittede om at begrænse diskrimination og indarbejde hensyn til hiv-smittede i lokalt arbejde.

programkoordinator Marianne Haahr

• 10

FUNDRAISING

REGNSKABSBERETNING

CARE styrker verdens fattigste, så de bedre kan stå imod klimaforandringerne. Der skal plantes flere forskellige og nye afgrøder; skrænter og kyster skal beplantes; marker og boliger skal sikres, og folk skal advares, FØR katastrofen rammer.

BESTYRELSENS BERETNING

TAK

4

• 11 | Foto: ©2009 - CARE Danmark |

KLIMA

CAREs VERDEN

PROGRAMMER

KLIMAPARTNERSKAB

Mozambique Selv om udviklingen i Mozambique er positiv, hører landet fortsat til blandt verdens fattigste efter langvarig borgerkrig og jævnlige naturkatastrofer.

2009 var ingen undtagelse med både tørke og oversvømmelser i begyndelsen af året, men omfanget var begrænset i forhold til tidligere naturkatastrofer i landet.

I tilgift oplevede Mozambique et stort udbrud af kolera, mens migranter og flygtninge fra det kriseramte Zimbabwe lagde pres på jobsituationen og skabte social uro. Ved valget i slutningen af året vandt det regerende FRELIMO-parti 75 procent af stemmerne og bekræftede dermed Mozambiques situation som et et-partistyre i praktisk forstand.

CARE DANMARK I MOZAMBIQUE FAPIM - forbedrer landbruget og sikrer lokalsamfundene et udbytte fra skovfældning.

3

COCISO - støtter lokale græsrodsorganisationers kamp mod hiv/ aids blandt udsatte og forældreløse.

SCORE-NRM - styrker lokalbefolkningens stemme i samarbejde med lokalregeringen i miljø- og udviklingsspørgsmål.

Ku Kula Kuatsi - underviser elever i forebyggelse af hiv-smitte og forebygger seksuelle overgreb mod piger og sikrer deres skolegang.

WASH/Funhalouro – borer brønde, etablerer pumper og ruster lokalsamfundet til at forvalte vandsystemer og skabe bedre hygiejne.

programkoordinator Rolf Hernø

Tanzania

4

Meget af Tanzanias skov er bukket under for kortsigtede økonomiske interesser, som hverken er kommet de fattige eller naturen til gode. Befolkningen i skovområderne er blandt de fattigste i Tanzania. Den er marginaliseret og dårligt repræsenteret i samfundet.

CARE arbejder for at bevare regionens skove og naturområder og forbedre de fattiges levevilkår. I 2009 har programmet især haft stor succes med at hjælpe fattige bønder med at integrere deres landbrug med skovbrug og med at anlægge terrasser for at beskytte vandløbene og undgå erosion. Det har betydet, at både vandkvaliteten og landbrugsproduktionen er steget til glæde for både naturen og de mennesker, der skal leve af den.

CARE DANMARK I TANZANIA EMPAFORM - opbygning og undervisning af græsrodsorganisationer i skovlovgivning og indtægtsgivende aktiviteter (afsluttet 2009).

LIVING - styrkelse af landsbyorganisationers forvaltning af naturressourcer (afsluttet 2009).

PES - projektet belønner fattige mennesker for at passe bedre på miljøet ved indføring af betalingssystemer mellem bønder og virksomheder.

• 12

Uganda

5

Oprettelse af nationalparker i Uganda har medført, at de mennesker, der levede i og af skoven, er blevet afskåret fra deres livsgrundlag og vigtige indtægtskilder. CARE opbygger og underviser græsrodsorganisationer i skovlovgivning og aktiviteter, der kan give dem en livsnødvendig indtjening.

CARE Danmarks arbejde i Uganda forbedrer levevilkårene for de mennesker, hvis overlevelse afhænger af naturen og hjælper lokalsamfundene med at holde regeringen ansvarlig for, at befolkningen inddrages i beslutninger om brugen og forvaltningen af naturressourcerne.

CARE DANMARK I UGANDA REPA - styrker lokalbefolkningens rolle i udviklingen af bæredygtigt land- og skovbrug i og omkring naturparkerne.

CCMB - reduktion af børnedødelighed blandt batwapygmæerne i det sydvestlige Uganda.

EMPAFORM - opbygning af og undervisning til græsrodsorganisationer i skovlovgivning og indtægtsgivende aktiviteter (afsluttet 2009).

SLOGIN - holder regeringen ansvarlig for kvaliteten af serviceydelser og inddrager lokalbefolkningen i beslutningsprocesser.

programkoordinator Nanna Callisen Bang

FUNDRAISING

REGNSKABSBERETNING

BESTYRELSENS BERETNING

TAK

Globalt CARE-samarbejde Udover de landespecifikke programmer arbejder CARE Danmark globalt med klimaforandringer og bæredygtig forvaltning af naturressourcer gennem værtskabet for CARE Internationals fattigdoms-, miljø- og klimaforandringsnetværk, PECCN (Poverty, Environment and Climate Change Network).

Den viden, som netværket skaber og deler, gør hele CARE International bedre i stand til at hjælpe de millioner af mænd, kvinder og børn, der lever i ekstrem fattigdom og allerede nu mærker konsekvenserne af et barskere klima.

programkoordinator Poul erik lauridsen

Vietnam

6

Nepal

7

Trods flere års positiv udvikling i Vietnam lever omkring en femtedel af befolkningen stadig under fattigdomsgrænsen.

Vietnam har derfor stadig et stort behov for udvikling på områder som ligestilling, uddannelse, sundhed, vandforsyning, sanitære forhold, miljø og bæredygtig udnyttelse af landets naturressourcer. At Vietnam ligger i et højrisikoområde blev understreget med flere voldsomme tyfoner med oversvømmelser til følge i 2009.

Nye opgør mellem maoistiske grupperinger og nepaleserne afløste i 2009 få års fred og håb om vækst og et styrket demokrati i Nepal. Op mod halvdelen af den nepalesiske befolkning lever under fattigdomsgrænsen, og landet er hårdt ramt af klimaforandringerne i form af ændrede regntider og gletsjerafsmeltningen i Himalaya.

CARE Danmarks projekter uddanner lokalbefolkningen og lokale organisationer i katastrofeforebyggelse og bidrager til etablering af for eksempel mangroveskove, der kan afbøde de værste konsekvenser er det stigende antal tyfoner, der med klimaforandringerne hærger landet.

CARE Danmark arbejder for at sikre menneskerettighederne for især kasteløse, kvinder, etniske minoritetsgrupper og dårligt stillede bønder. CARE har også fokus på forvaltning af naturressourcerne, samt på at fremme demokrati og god regeringsførelse ved at støtte lokalsamfundene i Nepal.

CARE DANMARK I VIETNAM

CARE DANMARK I NEPAL

PACODE - forbedring af levevilkårene for det etniske khmerfolk i Mekong-deltaet.

JIWAN - folkeoplysning om brug og bevaring af naturressourcerne.

CASI - styrker landbefolkningens deltagelse i og indflydelse på fattigdomsbekæmpelse.

JANSEEP - reduktion af fattigdom og styrkelse af etniske minoritetsgrupper.

ECCODE - bidrager til bedre levevilkår blandt fattige bjergbønder ved at give nye indkomstmuligheder.

CHULI - adgang til land, skov og uddannelse til forbedring af levestandarden blandt kasteløse, kvinder og fattige bønder.

SIEED - øger fattige bønders bidrag til og udbytte af Vietnams økonomiske vækst.

DOTI - forbedring af levevilkårene for kasteløse, kvinder og fattige bønder (afsluttet 2009).

MANGROVER - plantning af mangrovetræer langs udsatte kyster som beskyttelse mod tyfoner og oversvømmelser.

VSLA - hjælp til oprettelse af spare-låne-grupper blandt fattige og udsatte.

programkoordinator Christian Kruse

programkoordinator Maria Ploug petersen

• 13

KLIMA

CAREs VERDEN

PROGRAMMER

KLIMAPARTNERSKAB

grønt Partnerskab

DSB donerer træer til Vietnam 363.622 nye, beskyttende mangrovetræer på Vietnams østkyst – det er resultatet af et særligt partnerskab mellem CARE og fem københavnske trafikselskaber; DSB, DSB S-tog, DSB First, Movia og Metro. For hver gang en passager i december måned købte en billet via sms, donerede selskaberne to træer til CARE. Mangroveskoven bremser kraftige vindstød fra tyfoner og er med til at holde havvandet tilbage, så rishøsten ikke bliver oversvømmet og ødelagt af saltvand. Der plantes cirka 5000 træer per hektar, og de mange solgte billetter betyder, at CARE kan plante mangroveskov på 1500 meter kyststrækning. ’Med den grønne SMS-billet ville vi gerne være med til at involvere brugerne af den kollektive trafik i hovedstadsområdet i klimaudfordringerne. Gennem kampagnen gav vi kunderne en mulighed for at engagere sig i et projekt med et helt konkret formål,’ siger Niklas Marschall, salgsdirektør hos DSB S-tog.

• 14

| Foto: ©2009 Cathrine Dolleris - CARE |

FUNDRAISING

REGNSKABSBERETNING

BESTYRELSENS BERETNING

TAK

Grønne unge passer på mangroven En gruppe unge vietnamesere i Da Loc-provinsen arbejder frivilligt med at passe mangroveskoven. ’På grund af CARE forstår vi nu, hvorfor mangroven er så vigtig,’ siger gruppens leder, Tran Thi Giang.

Mangrovetræerne skal ikke bare plantes, de skal også passes. I Da Loc-provinsen i Vietnam bliver denne opgave varetaget af en gruppe unge i alderen 16-20 år, som har meldt sig frivilligt til arbejdet. Gruppen kalder sig The Green Team og er blevet til gennem et samarbejde mellem den lokale ungdomsforening og CARE. Tran Thi Giang er 19 år og blev enstemmigt valgt som leder af The Green Team. Hun har sin viden om klimaforandringerne fra fjernsynet og fra CARE. ’Jeg kan godt lide at gå og fjerne affald og plastikposer fra stranden og fra de nye, unge mangrovetræer, fordi det er vigtigt for mig at være med til at passe på miljøet,’ siger Tran Thi Giang.

Pasningen af mangrovetræerne kræver også, at man ved håndkraft fjerner små muslinger, som sætter sig fast på træerne og dræber dem. Til gengæld danner mangroveskoven et godt øko-system for småfisk, rejer, østers og krabber.

Mangroven redder liv Hvert år bliver Vietnam ramt af tyfoner, som bliver stadigt kraftigere. Tyfonerne medfører flodbølger og regn, så markerne bliver oversvømmet, huse ødelagt og mennesker drukner. Mangrovetræerne plantes på kyststrækninger og beskytter fastlandet mod vind og bølger.

Ifølge FNs miljøorganisation, UNEP, bliver en bølges styrke reduceret med 75 procent, når den først skal trænge igennem 200 meter mangroveskov.

Bui Thi Din, indbygger i Yen Loc, Vietnam: ’Tyfonen ramte, og vi anede ikke, hvad vi skulle gøre. Der var mere vand end nogensinde før, og oversvømmelsen varede i tre dage. Kun de områder, hvor der er plantet mangroveskov var uskadte.’

CAREs mangrove-projekt CARE begyndte at plante mangroveskov i Vietnam i 2007.

Siden da er der blevet plantet over 120 hektar, som beskytter cirka 50.000 indbyggere i seks landsbyer.

Donationen fra de københavnske trafikselskaber betyder, at CARE kan plante yderligere 72 hektar mangrove.

• 15

KLIMA

CAREs VERDEN

PROGRAMMER

KLIMAPARTNERSKAB

Op til klimatopmødet i december var CAREs medarbejdere og storytellere også til stede i Øksnehallen under ’Copenhagen Climate Exchange’. Udstillingen viste en række løsninger på klimaforandringernes problemer. Den blev arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening og havde over de tre dage 7000 besøgende.

• 16

| Foto: ©2009 Andreas Flensborg - CARE Danmark|

FUNDRAISING

REGNSKABSBERETNING

BESTYRELSENS BERETNING

TAK

Stort skulderklap

til care

Øget fokus på CAREs eksisterende medlemmer og bidragydere har resulteret i, at mange i 2009 faktisk støttede med mere. Men det var ikke det eneste store skulderklap, CARE modtog i løbet af året.

I 2009 vendte CARE Danmark i højere grad blikket indad for at styrke kommunikationen og relationen med nuværende medlemmer og bidragydere. ’Vi har helt bevidst rettet årets kampagner mod vores loyale støtter, der kender og bakker op om CAREs sag. Og vi kan se, at ganske mange har givet os mere, end de plejer. Det er vi meget glade for,’ siger Niels Tofte, generalsekretær i CARE Danmark.

Mindre nedgang i nye støtter Samtidig har det været et strategisk valg for CARE Danmark at drosle lidt ned på investeringerne i at tiltrække nye medlemmer og bidragydere. Og det kan da også spores, erklærer Niels Tofte: ’Selvom CARE har opnået et fint resultat i 2009, så har vi desværre også set et lille fald i antallet af medlemmer og bidragydere. Og det er der nu blevet taget højde for i strategien for 2010.’

Gavmilde donationer CARE Danmark modtog den hidtil største arv i 2009, hvor en kvinde havde testamenteret det meste af sin formue på 56 millioner kroner til godgørende formål. CARE Danmark modtog 3,5 millioner kroner. ’Det er meget gavmildt, og det er penge, som kommer til at gøre en verden til forskel for rigtigt mange mennesker,’ understreger Niels Tofte.

Derudover betyder en stor donation på 2,2 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinnney Møllers Fond til almene Formaal, at 15.000 fattige familier i Vietnam og Tanzania får mulighed for at komme med i nye CARE spare-låne-grupper. Det vil give familierne en sjælden chance for at kunne løfte sig ud af fattigdommen og skabe sig en bedre fremtid.

Hjælp der kan mærkes i maven ’Nu står de første af de kornbanker, som vi fik penge til fra Danmarks Indsamling i 2009, færdige og kan sikre tusinder af

Nigers allerfattigste mennesker mod sult under tørken. Og flere kornbanker er på vej,’ forklarer Niels Tofte om resultatet af de 2,1 millioner kroner, som CARE modtog fra Danmarks Indsamlings kampagne for afrikanske familier i 2009.

I en kornbank sparer fattige familier op sammen og køber i fællesskab korn lige efter høsten, hvor priserne er lave. Kornet bliver opbevaret på et lager, og på den måde har de fattigste adgang til at købe billigt, når tørken rammer, og markedsprisen normalt er høj. I verdens fattigste land er det en hjælp, der kan mærkes, når tørken og sulten sætter ind.

Virksomhederne både kan og vil CARE Danmark har mærket en stærkt stigende interesse fra virksomheder, der i løbet af året har henvendt sig for at starte samarbejder. Niels Tofte fremhæver som eksempel partnerskabet med Hovedstadens Trafikselskaber, DSB, DSB S-tog, DSB First, Movia og Metro, der gav et hurtigt resultat og oversteg alle forventninger. ’Partnerskabet gik ud på, at passagerne i december måned kunne betale billetten med en SMS og samtidig sikre, at CARE kunne plante to mangrovetræer på Vietnams særligt udsatte østkyst.

Resultatet blev, at CARE kunne plante ikke mindre end 363.622 nye mangrovetræer,’ fortæller Niels Tofte.

Mangrovetræerne fungerer som et naturligt værn mod tyfoner og beskytter landsbyerne og de livsvigtige rismarker ved kysten, som plages af stadigt flere katastrofale storme.

generalsekretær Niels tofte

• 17

CAREs VERDEN

KLIMA

PROGRAMMER

KLIMAPARTNERSKAB

REGNSKABSBERETNING CARE Danmark modtager den største del af sine indtægter fra Danida i form af støtte til helt konkrete projekter og programmer.

Herudover modtager CARE Danmark støtte fra EU, den finske og nederlandske regering, fonde og virksomheder samt fra private donorer.

I 2009 udgjorde disse indtægter (inklusive administrationsbidrag) i alt 105 millioner kroner, fordelt med 60,9 millioner fra Danida, 18,8 millioner fra EU og andre institutionelle donorer samt 25,3 millioner fra fonde, virksomheder og private donorer til henholdsvis formålsbestemte og ikke-formålsbestemte projekter.

CARE Danmark opnåede i slutningen af 2009 finansiering af et stort femårigt klimatilpasningsprojekt, der skal gennemføres i fire lande i Afrika. Projektet er støttet af Danidas miljøkontor, den finske regering og den britiske regering (DFID). Projektet starter i januar 2010. Endelig fik CARE Danmark i 2009 godkendt et kvindeprojekt i Niger fra Danidas kvindepulje Women in Africa.

Indsamlingsaktiviteter I begyndelsen af 2009 måtte CARE Danmark lægge en ny strategi for hvervning af bidragydere, da de økonomiske forudsætninger for driften af CARE Danmarks telemarketingcenter ikke holdt.

Telemarketingcentret blev derfor lukket i januar 2009.

CARE Danmark valgte i stedet at rette sine kampagner mod eksisterende og tidligere bidragydere og medlemmer.

Denne ændrede strategi betød, at CARE Danmark igen i 2009 kunne fremvise en stigning i den økonomiske støtte fra sine bidragydere og medlemmer. Bidrag fra enkeltpersoner steg fra 12,7 millioner kroner i 2008 til 15,8 millioner kroner i 2009. Heri er medregnet, at CARE Danmark modtog en større kontant arv.

I samme periode blev investeringerne i indsamling reduceret fra 6 millioner kroner i 2008 til 4,4 millioner kroner i 2009. Men strategiskiftet medvirkede til, at CARE Danmark for første gang i sin historie oplevede et fald i antallet af aktive bidragydere fra 23.176 i 2008 til 20.721 i 2009. Ligeledes faldt antallet af medlemmer fra 7.790 til 7.041.

I årets løb har CARE Danmark modtaget betydelige bidrag fra fonde og virksomheder både som frie midler og som bidrag til konkrete

6%

Samlet set er indsamlingsresultatet forbedret fra 21,2 millioner kroner i 2008 til 25,3 millioner kroner i 2009. Det er et ganske tilfredsstillende resultat i lyset af, at CARE Danmark i samme periode har reduceret sine investeringer i fundraisingaktiviteter og under indtryk af finanskrisens negative påvirkning af markedet.

Det er særdeles tilfredsstillende, at det er lykkedes for CARE Danmark at opnå stigninger i indsamlingsresultatet, således at indtægterne fra private kilder nu udgør 24 procent mod 4 procent for 10 år siden. Det er fortsat bestyrelsens og den daglige ledelses opfattelse, at indsamlingsområdet skal prioriteres meget højt.

Derfor vil der i 2010 og i årene frem igen være stigninger i investeringerne på området.

Årets resultat og forventninger til 2010 Det afsluttende regnskab for 2009 fremviser et overskud på 2 millioner kroner, og per 31. december 2009 udgør egenkapitalen i alt 5,3 millioner kroner. Årets resultat er tilfredsstillende i forhold til CARE Danmarks langsigtede mål om opbygning af egenkapitalen til 10 millioner kroner.

I 2010 vil nye indsamlingsaktiviteter blive afprøvet, og gadehvervning vil igen blive prioriteret som en indsamlingsaktivitet.

Det er vigtigt at genetablere det høje bidragyder- og medlemstal fra 2008 for i slutningen af 2010 at kunne fremvise en samlet øget fremgang af private indsamlinger. CARE Danmark forventer for 2010 et positivt resultat til en yderligere konsolidering af egenkapitalen. Der forventes en vækst på 10 procent i offentlige bevillinger. Rammebevillingen med Danida er i 2010 uændret på i alt 43 millioner kroner. Der vil også i 2010 være mulighed for supplerende Danida enkeltprojekter. Samarbejdet med EU, britiske DFID og den finske regering ventes også at bidrage væsentligt til væksten.

5%

10%

Forundersøgelser, reviews og evalueringer

projekter. Fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal modtog CARE Danmark således 2,2 millioner kroner til opfyldelse af matchkrav til projekter, der er støttet af EU. Fra fonde og virksomheder modtog CARE Danmark i alt 6,4 millioner kroner i 2009. Det er en betragtelig stigning i forhold til året før, hvor CARE Danmark modtog 2,9 millioner kroner fra fonde og virksomheder.

13%

20%

Landbrug og naturressourcer

24%

Globale aktiviteter

Mozambique

9%

44%

15%

6%

Hjælp til kvinder

Lokal udvikling

Sektorfordelt anvendelse 2009

• 18

Øvrige

Ghana

41%

Danida ramme

8%

Skovbrug

Støtte til civilsamfund og NGOer

8%

21%

Vietnam

Private bidrag og gaver (formåls- og ikke-formålsbestemte)

Regionalt Østafrika

12% Uganda

18% Niger

Landefordelt 2009

13% Nepal

10% EU

17%

Danida enkeltprojekter

Indtægter 2009

FUNDRAISING

REGNSKABSBERETNING

BESTYRELSENS BERETNING

TAK

RESULTATOPGØRELSE

for perioden 1. januar 2009 - 31. december 2009

INDTÆGTER

FORMÅLSBESTEMTE INDTÆGTER Offentlige projekttilskud

Private bidrag og gaver

FORMÅLSBESTEMTE INDTÆGTER FØR PERIODISERING I ALT

Periodisering af offentlige/private tilskud

FORMÅLSBESTEMTE INDTÆGTER I ALT

ANDRE INDTÆGTER Private bidrag og gaver

Administrationsbidrag

Andet

ANDRE INDTÆGTER I ALT

INDTÆGTER I ALT

UDGIFTER

ANVENDT AF FORMÅLSBESTEMTE MIDLER

Ulandsprojekter

ANVENDT AF ANDRE MIDLER

Ulandsprojekter

Information/PR

Indsamling

Administration (inkl. personale, drift, afskrivninger)

ANVENDT AF ANDRE MIDLER I ALT

UDGIFTER I ALT

ÅRETS RESULTAT

Årets resultat er disponeret således: Overført til disponibel kapital

Overført til kapitalkonto for formålsbestemt kapital

2009

2008

74.549 8.175 82.724

79.272 7.195 86.467

3.340 86.064

-19.779 66.688

16.671 5.553 1.914 24.138

13.492 5.887 3.092 22.471

(t.kr.)

110.202

(t.kr.)

89.159

86.082

66.621

2.491 653 4.381 14.600 22.125

1.689 787 6.021 14.391 22.888

108.207

89.509

1.995 2.013 -18

-350 -417 67

BALANCE

per 31. december 2009

AKTIVER

ANLÆGSAKTIVER

Anlægsaktiver i alt

OMSÆTNINGSAKTIVER

Tilgodehavende projekttilskud

Andre tilgodehavender (inkl. varebeholdning og periodeafgrænsninger)

Tilgodehavender mm. i alt

Likvide beholdninger

OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT

AKTIVER I ALT

PASSIVER

EGENKAPITAL

Bunden kapital

Fondskapital

Bunden kapital i alt

Disponibel kapital

Saldo 01.01

Årets regulering

Disponibel kapital i alt

EGENKAPITAL I ALT

GÆLD

Bankgæld Projektkonti tilskud (offentlige, private, CARE International)

Anden gæld

GÆLD I ALT

PASSIVER I ALT

2009 (t.kr.)

2008 (t.kr.)

940

1.409

25.080 3.076 28.156 13.199 41.355

15.181 2.937 18.118 26.269 44.387

42.295

45.796

200 200

200 200

3.154 1.995

5.149 5.349

3.504 -350 3.154 3.354

1.147 33.114 2.685 36.946

42.295

969 38.769 2.704 42.442

45.796

• 19

KLIMA

CAREs VERDEN

PROGRAMMER

KLIMAPARTNERSKAB

Bestyrelsens beretning 2009 skulle være afsluttet med ambitiøs, fair og bindende klimaaftale. Aftalen skulle sætte bindende mål for de globale CO2reduktioner, og den skulle indeholde konkrete løfter for, hvor mange penge de fattigste lande skal have fra de rige lande for at kunne tilpasse sig klimaforandringerne. Aftalen skulle indgås mellem de 192 landes regeringschefer, der mødtes i København i december. 45.000 delegerede var registreret. Og mere end 5000 journalister var akkrediteret. Verdens øjne hvilede på København.

Men der kom ingen ambitiøs, fair og bindende aftale ud af de endeløse forhandlinger, som verden var vidne til i København.

Skuffelsen var enorm. Og det var den også for CARE Danmark. På vegne af CARE International har CARE Danmark gennem de seneste år ledet arbejdet med at få sat verdens fattigste på klimadagsordenen. Derfor har CARE Danmark været til stede ved både COP13, COP14 og COP15 for at lobbye for, at verdens rigeste lande skruer ned for CO2-udledningerne og samtidig hjælper verdens fattigste med at klare de nye problemer, som klimaforandringerne giver, der hvor livet allerede leves på kanten af det mulige. I CARE peger vi ikke fingre for at placere skylden for de manglende resultater. Det har vi slet ikke tid til. Fokus må og skal være på, hvordan vi når målet ved næste klimatopmøde, COP16 i 2010 i Mexico.

Vi kan glæde os over, at klimatopmødet i CAREs egen verden var en succes. CARE Danmark var vært for en delegation på 43 klimaeksperter fra alle hjørner af CAREs internationale organisation – herunder en række af vores lokale partnere, der til daglig er vidner til klimaforandringernes barske konsekvenser. Det var muligt, fordi Danida hjalp med finansieringen – og på den måde blev det gode samarbejde mellem CARE Danmark og Danida igen understreget. Muligheden for at stille vores ekspertise til rådighed og påvirke forhandlingerne var det oplagte formål med at samle så mange kræfter. Men det var også en unik chance for CAREs klimaeksperter til at udveksle erfaringer, deltage i workshops og

2009

netværke med de mest centrale og vidende mennesker i klimaspørgsmålet. Den brede vifte af klimakapaciteter gav også CARE en stærk mediedækning. Ikke alene de danske medier benyttede sig i stor stil af de unikke kilder, men også CNN, BBC, Al Jazeera og Der Spiegel – for at nævne nogle af de helt store medier – fandt CAREs historier relevante og nyhedsværdige.

100 Steder at huske før de forsvinder CAREs klimaarbejde var også synligt for danskerne andre steder end i medierne. Som hovedpartner på fotoudstillingen ’100 Steder at huske før de forsvinder’ viste CARE klimaforandringernes konsekvenser i et andet format og til et andet publikum.

Billederne var taget af nogle af verdens bedste fotografer og viste hundrede forskellige steder i verden, der risikerer at forsvinde eller er alvorligt truede på grund af klimaforandringerne. Der var billeder fra Manhattan og Nyhavn til Mount Everest, Tchad Søen og Mekong Deltaet – for blot at nævne fem af de hundrede steder.

Udstillingens budskab var, at vi alle vil mærke klimaforandringerne. Men CARE var med på udstillingen for at vise, at bag billederne af sandstrande, bjergtoppe og ørkenlandskaber lever milliarder af jordens fattigste mennesker, der ikke kan overkomme klimaforandringerne, med mindre de får hjælp. Derfor var en meget vigtig del af CAREs rolle på udstillingen at vise en række løsninger på nogle af de mange klimaproblemer.

Udstillingen havde præmiere i Århus på Store Torv i juni og i september åbnede Kronprins Frederik udstillingen på Kongens Nytorv i København, hvor den kunne ses frem til klimatopmødets afslutning. Udstillingerne blev besøgt af 800.000 mennesker.

Blandt de besøgende var daværende klima- og energiminister og formand for COP15, Connie Hedegaard, der blev så begejstret for udstillingen, at hun inviterede FNs generalsekretær Ban Ki-moon

bestyrelsen protektor

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim er protektor for CARE Danmark

generalsekretær

Niels Tofte er daglig leder af CARE Danmarks sekretariat

• 20

formand Leo Bjørnskov

Flemming Frandsen

næstformand

Annette Følsgaard

Fhv. departementschef

Christian Nissen Freelance rådgiver

Fhv. prorektor

Medejer/medinitiativtager til privathospital

FUNDRAISING

REGNSKABSBERETNING

BESTYRELSENS BERETNING

TAK

Klimaproblemer og klimaløsninger

landsbyer i Ghana, Mozambique, Niger og Kenya med at finde løsninger på de oversvømmelser, orkaner og tørker, der plager den fattige landbefolkning. CARE går desuden i dialog med myndighederne i distrikter, kommuner og på nationalt plan for at sikre, at de fattigstes behov afspejles i landenes lovgivning. Det betyder, at langt flere end de 40 landsbyer får gavn af CAREs arbejde.

For at få syn for sagn rejste CARE Danmarks bestyrelse i efteråret til Vietnam. I både Sydøstasien og ved den afrikanske østkyst rammer flere tropiske storme og cykloner. Desværre er mangroveskovene mange steder fældet, og det efterlader kysterne – og landbrugsjorderne bagved – sårbare. Derfor genplanter CARE mangroveskov som naturlige ’cyklonbarrierer’ i samarbejde med lokale partnere. Det var opmuntrende at se de konkrete, bæredygtige og langsigtede løsninger, der ikke alene hjælper Vietnam til at modstå klimaforandringerne – men som også skaber bedre vandmiljø samt fiske- og fugleliv. Og det var mindst lige så opmuntrende at se det stærke lokale ejerskab til og engagement omkring projekterne. Det er hjælp til selvhjælp, når den er allerbedst.

Og der er hårdt brug for den nye viden for at styrke verdens mest udsatte mennesker. Sammen med Verdensbanken, FNs Flygtningehøjkommissariat og FN Universitetet lavede CARE i 2009 endnu en rapport om klimaforandringernes konsekvenser - denne gang med fokus på migration. Rapporten anslår konservativt, at mere end 200 millioner mennesker allerede i 2050 vil være nødt til at flytte på grund af klimaforandringerne. Flere forskere har siden peget på, at tallet vil være mange, mange gange større – men det centrale er, at klimaforandringerne vil gøre mange steder på kloden ubeboelige. Rapporten skabte stor medieopmærksomhed, da den blev lanceret i Bonn i juni.

med forbi. Billederne fra udstillingen er trykt i en smuk bog med et kapitel fra CARE Internationals generalsekretær Robert Glasser.

Bogen lå ved årets udgang på boghandlernes ’bestseller’-lister.

I Afrika syd for Sahara bider klimaforandringerne om muligt endnu hårdere. Udbredte perioder med tørke kun afbrudt af alt for sene, korte og heftige regntider har gennem 2009 presset fødevarekriser ind på tværs af kontinentet. Fattige afrikanske bønder er helt afhængige af de små jordlodder, de kan dyrke omkring deres hjem.

Men de afgrøder, de har plantet og levet af i generationer, kan ikke gro, når ikke regnen kommer, som den plejer. Det betyder, at der er akut behov for CARE Danmarks kerneekspertise – nemlig rådgivning om nye afgrøder og dyrkningsmetoder. Og det er derfor meget lykkeligt, at Danida sammen med de britiske og finske pendanter er gået sammen om at finansiere et stort CARE-projekt i Afrika, der netop skal fokusere på klimatilpasning af landbruget.

Adaptation Learning Programme (ALP) hedder projektet, der på dansk betyder ’læringsprogram om klimatilpasning’. Igennem lokale organisationer skal CARE over de næste fem år hjælpe 40

Andreas Hastrup Godsejer

Godt økonomisk resultat trods krise På trods af den økonomiske afmatning er det gået godt for CARE Danmarks økonomi, og vi har nået samme omsætning som i rekordåret 2008. Danida har fortsat bidraget med knap 60 procent af indtægterne, EU-omsætningen er faldet lidt til knap 20 procent, samtidig med at den private andel af omsætningen er steget til 24 procent. Bestyrelsen finder, at denne indtægtsfordeling er afbalanceret og er i særdeleshed tilfreds med den fortsatte vækst i de private indtægter.

Der er et flot positivt resultat med et overskud på godt 2 millioner kroner, der primært skyldes, at arveindtægterne i 2009 var ekstraordinært store. Resultatet er hermed blevet væsentligt bedre end budgetteret og er meget tilfredsstillende.

Ole M. Jung Direktør

Orla Grøn Pedersen Direktør

Suppleanter Svend Kaare Jensen Managing Partner

Susanne Larsen Fhv. adm. direktør

Ulla Röttger Direktør

Dorthe Arnoldi, direktør Per Pinstrup-Andersen, professor

• 21

CAREs VERDEN

KLIMA

PROGRAMMER

KLIMAPARTNERSKAB

CARE DANMARK TAKKER Institutionelle donorer Danida, EU, den finske regering, den nederlandske ambassade i Ghana og FN.

Fonde 2009 A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Asta og Jul. P. Justesens Fond, Augustinus Fonden, Civilingeniør H.C. Bechgaard og Hustru Elly Mary Bechgaards Fond, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Erik Thunes Legat – 1954, Fabrikant Mads Clausens Fond, FAHU Fonden, Fonden Julius Skrikes Stiftelse, Frimodt-Heineke Fonden, Gerda Lausens Fond, Grosserer Andreas Collstrop og søn Rudolf Collstrops Mindelegat, Henry Donsruds Fond, Nordea Danmarkfonden, Novo Nordisk Fonden, Oticon Fonden, Paula Fanny Johanne & Bertrand Olsens Legat, Snedkermester Axel Wichmann og Fru Else Wichmanns Fond, Solar Fonden af 1978, STG’s Gavefond, Svend Chr. Olsens Familiefond, Tage Lund-Larsen og hustru Claudine Lund-Larsens Fond, Torben og Alice Frimodts Fond

Virksomheder Virksomheder, der har støttet CARE Danmark med mere end 10.000 kr. i 2009.

LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S

Storytellere Gennem foredrag og debatarrangementer i virksomheder, foreninger, klubber og skoleklasser fortæller CARE Danmarks storytellere med egne ord og gennem egne oplevelser om CAREs arbejde i felten.

Vigga Bro, skuespiller Søren Haslund-Christensen, fhv. hofmarskal Marianne Kemp, filmproducent Karen Mukupa, musiker Hans Georg Møller, tv-vært Flemming Pless, præst Kirsten Vaupel, operasanger Tidligere praktikanter på CARE Danmarks projekter Benedicte Funck Christensen, Signe Marie Cold-Ravnkilde, Trine Mortensen Didriksen, Janne Lykke Facius, Anne Balle Fromholt, Søren Engberg Jensen, Anders Kern Kernel, Laila Bjørn Pedersen, Maria Ploug Petersen, Mia Lund Sørensen, Anna Cecilie Varnild, Liv Helstrup Østergaard

Projektudvalg Projektudvalget beskæftiger sig med overordnede projektmæssige spørgsmål og er rådgivende i forhold til CARE Danmarks bestyrelse og sekretariat.

Svend Kaare Jensen (formand), Managing Partner Signe Marie Cold-Ravnkilde, ph.d. på DIIS Jens Dragsted, docent dr.agro.

Flemming Frandsen, fhv. prorektor på KVL Jan Hassing, forsker på DHI - Institut for Vand og Miljø Hanne Hübertz, konsulent i Nordeco Marianne Wiben Jensen, Afrika-programkoordinator i IWGIA Karen Lauterbach, ph.d. i internationale udviklingsstudier Søren Lund, lektor på Roskilde Universitetscenter Hans Paakjær, økonomi- og administrationschef i MS-TCDC

STØTTEFORENINGENS BESTYRELSE Støtteforeningens bestyrelse rådgiver CARE Danmarks bestyrelse og sekretariat vedrørende informations- og oplysningsstrategier samt aktiviteter.

CARE Prisen 2009 Hvert år gives CARE Danmark Prisen til en person eller en organisation, der har ydet en ekstraordinær indsats for at støtte CARE Danmarks arbejde. I 2009 modtog Operation Dagsværk, der er gymnasieskolernes egen oplysnings- og indsamlingsorganisation, CARE Danmark Prisen.

Det gjorde de for deres store, unikke projekt, der i 2008 samlede 6,5 millioner kroner ind til CARE Danmarks ørkenskoler i Niger.

Andreas Hastrup (formand), godsejer Orla Grøn Pedersen (næstformand), direktør Leo Bjørnskov, fhv. departementschef Søren Nordahl Friis, journalist Ellen Lindskov Plesner, overlærer Morten Søgaard, cand.scient.soc.

Peter Buch Lorentzen (suppleant), kundechef Jesper Steen Andersen (suppleant), cand.theol.

Særlig tak til Lene Bruhn, Klavs Bo Christensen, Jacob Gliese, Emilia van Hauen, Kristian Uhd Jepsen, Jonatan Jericow, Reimar Juul, Marianne Kemp, Karen Mukupa, Stine Norden, Søren Rud, Susanne Sayers, Christian Stadil.

• 22

FUNDRAISING

REGNSKABSBERETNING

BESTYRELSENS BERETNING

TAK

MEDLEMMER AF CARE DANMARKS REPRÆSENTANTSKAB Formand Søren Haslund-Christensen, fhv. hofmarskal Næstformand Anette Reenberg, professor Kollektive medlemmer Annelise Bastholm, overtandlæge, Tandlægernes Nye Landsforening Niels Dabelstein, chefrådgiver, Ingeniørforeningen i Danmark Eva Maria Olhoff, Dansk Kvindesamfund Lise Warren Pedersen, repræsentant, DGI Danske Gymnastik & Idrætsforeninger Kirsten Holst Sørensen, formand, Jordbrugsakademikernes Forbund Johannes Østergaard, chefkonsulent/manager, Landbrugsraadet Personlige medlemmer Stig Andersen, direktør Vagn Holck Andersen, direktør Dorthe Arnoldi, direktør Peter Augustinus, adm. direktør Leo Bjørnskov, fhv. departementschef Jannik Boesen, forskningsleder Hendrik Boesgaard, kontorchef Hans Henrik Brydensholt, landsdommer Klaus Bustrup, fhv. adm. direktør Jens N. Christiansen, direktør Sophie Vedel Dalgaard, marketingkoordinator Frans Dolberg, lektor Pia Olsen Dyhr, MF, Socialistisk Folkeparti Charlotte Dyremose, MF, Det Konservative Folkeparti Henning Dyremose, fhv. adm. direktør Jørgen Egelund, galleriejer Søren Espersen, MF, Dansk Folkeparti Flemming Frandsen, fhv. prorektor Lis M. Frederiksen, journalist Steen Frederiksen, rådgivende ingeniør Jan O. Frøshaug, adm. direktør Anette Følsgaard, medejer/medstifter af privathospital Steen Gade, MF, Socialistisk Folkeparti Martine Cardel Gertsen, lektor Susanne Grubb, oversætter Henrik Grüttner, miljøchef Carl Gyllenhoff, tekstforfatter Christian Gylstorff, markedsdirektør Jan Hassing, forsker Andreas Hastrup, godsejer Hans Henningsen, forstander Per Holten-Andersen, dekan Hanne Hübertz, konsulent Hans Jørgen Jensen, fhv. generaldirektør Henrik Toft Jensen, lektor, cand.mag.

Svend Kaare Jensen, Managing Partner Aase Jensen, husmoder Jørn Jespersen, konsulent Ole M. Jung, direktør Anne-Lise Klausen, partner Henning Klestrup, direktør Lone Kühlmann, journalist Susanne Larsen, fhv. adm. direktør Karsten Lauritzen, MF, Venstre Henning Lehmann, professor, dr.phil.

Peter Buch Lorentzen, regionschef Christian Lund, forsker og professor Søren Lund, lektor Mogens Lykketoft, MF, Socialdemokratiet Henrik Secher Marcussen, professor Birgit Meister, redaktør Charlotte Münter, direktør Kjeld Møllgård, professor, med.dr.

Christian S. Nissen, freelance rådgiver Per Nørhaven, direktør Carsten Smith Olsen, lektor Knud Overø, direktør Orla Grøn Pedersen, direktør Bitten Petersen, husmoder J.C. Briand Petersen, statsskovrider Per Pinstrup-Andersen, professor Michael Schultz Rasmussen, Chief Project and R&D Manager Mogens Munk Rasmussen, fhv. koncernchef Helle Munk Ravnborg, seniorforsker Karin Riis-Jørgensen, medlem af Europa-Parlamentet Ulla Röttger, direktør Hans-Otto Sano, leder af forskningsafdeling Bent Schmidt-Nielsen, fhv. rektor Gunhild Lange Skovgaard, direktør, cheflæge Jørgen Stubgaard, naturvejleder Lars Toksvig, skovrider Steen Uhrskov, direktør Margrethe Vestager, MF, Det Radikale Venstre Jens Vestgaard, afdelingsleder Anna Vinding, kommunikationschef Nicolai Wammen, borgmester Christian Wedell-Neergaard, godsejer Metteli Würtz, kontorchef Lars Øgaard, direktør

• 23

Du tror, det er løgn Livet i verdens fattigste lande er noget af det hårdeste. Book en CARE storyteller og hør mere om, hvordan mennesker overlever en hverdag, hvor sult, naturkatastrofer, aids og korrupte regeringer sætter dagsordenen.

Virksomheder, foreninger, klubber, skoleklasser og andre, der har lyst til at høre fortællinger fra virkeligheden i ulandene kan bestille en CARE storyteller gratis på telefon 35 200 100 eller på care.dk

CARE Danmark

Web: www.care.dk / email: care@care.dk Telefon: +45 35 200 100 Adr.: Nørrebrogade 68B, DK-2200, København N Giro: 951-5151