Strategi & Ledelse
Uddrag af artikel udgivet i Strategi & Ledelse Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste vidensog udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk online og/eller på print, der giver dig overblik og indsigt. Ledelseshåndbogen er et praktisk og overskueligt værktøj til dig, der vil være 100 % opdateret inden for et bestemt område – selvom du har en travl hverdag. Børsen Ledelseshåndbøger, 2012
Møntergade 19 | DK-1140 København K | Tel.: 70 127 129 | kundeservice@borsen.dk | blh.dk
7.15. Chrono Management – tænk A og B og øg produktiviteten i din virksomhed Camilla Kring | ph.d. | Super Navigators ApS | ck@supernavigators.com
Tankevækkende er det, at 3 ud af 4 danskere møder på arbejdspladsen inden kl. 8:00 og går hjem igen, når klokken slår 16:00 (tidsundersøgelsen fra Rookwool Fondens Forskningsenhed juni 2012). Det betyder trængsel på vejene, stressende morgener og lav produktivitet. Rookwool Fondens tidsundersøgelse 2012 viser også, at halvdelen af befolkningen har faste arbejdstider, mens den anden halvdel har fleksibel arbejdstid. I de sidste 10 år er der ikke sket nogen bevægelse i retning af større fleksibilitet i forhold til, hvornår på dagen man arbejder. Teknologien muliggør, at flere mennesker kan arbejde på forskellige tidspunkter og steder. Men vi holder fast i gamle tidsnormer, der virkede i landbrugs- og industrisamfundet.
© Børsen Forum | Børsen Ledelseshåndbøger | blh.dk
I en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 mener 40 % af de adspurgte, at deres mødetider forhindrer dem i at leve op til deres fulde potentiale. Tænk hvis mødetiderne var optimale for alle medarbejderne – og ikke kun for 60 %. Der er et kæmpe uudnyttet produktivitetspotentiale i at skabe et arbejdsliv, der også understøtter Bmennesker. Alle taler om vækst, men vi bliver ikke mere produktive af at fastholde arbejdstider fra det forrige århundrede. Selvvalgte arbejdstider
I denne artikel vil jeg argumentere for, at mange mennesker vil arbejde bedre og mere produktivt, hvis de kunne arbejde på andre tidspunkter end det traditionelle 8-16. Selvvalgte arbejdstider understøttes nemlig af forskning i døgnrytmer. Når vi lever og arbejder i vores egen rytme, har vi en højere livskvalitet, og vi er mere produktive. Rytme handler om energi. På hvilke tidspunkter af dagen har du mest energi? Og hvordan kan du bruge denne viden til at tilrettelægge dit (arbejds)liv på nye måder?
Januar 2013
Chrono Management
7.15. | 1
Fleksibel kultur
Mange virksomheder er fleksible i strukturen. Medarbejderne har smartphones og bærbare pc’er, hvilket gør det muligt for dem at arbejde fri af tid og sted. Få virksomheder er fleksible i kulturen. Det vil sige, at kulturen understøtter, at medarbejderne benytter sig af forskellige arbejdstider og arbejdssteder. Det forudsætter, at medarbejderne slipper sig selv fri fra mentale tidsfænglser. Eksempelvis at arbejde er noget, der foregår på kontoret i faste tidsrum. Og mange medarbejdere har behov for at forklare, hvorfor man er kommet sent, eller hvorfor man går tidligt. Man er fanget i de industrielle tidsnormer: hvornår man kommer og går. Det er imidlertid ikke nok, at mennesket slipper sig selv fri fra industrisamfundets arbejdsnormer. Vi skal også have modet til at slippe hinanden fri. Fri fra det industrielle sammenlignelighedsprincip, hvor alle skulle have samme arbejdstider, samme arbejdsrytme og samme arbejdssteder. Industrisamfundets 8-8-8 model har i høj grad bidraget til denne tænkning.
1.
8-8-8
2. Fra ko til kontor I et vidensamfund, hvor der arbejdes meget mere fleksibelt og asynkront både med hensyn til tid og sted, er det derimod unødvendigt at gøre alt i takt og på samme sted. Arbejdet har ændret karakter fra ko til kontor, og 80 procent af en virk-
2 | 7.15.
Strategi & Ledelse
Januar 2013
© Børsen Forum | Børsen Ledelseshåndbøger | blh.dk
I 1919 skabte arbejdsmarkedets parter efter mange års kamp tidskonstruktionen: 8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers søvn. Det betød samme mødetid for alle kl. 8. Det gav rigtig god mening, at alle mødte til samme tid, da Danmark var et landbrugs- og industrisamfund. Dengang var alt arbejde manuelt og foregik synkront – og man var afhængig af, at sidemanden var mødt samtidig med en selv. Tid er penge i det industrielle arbejde. Jo flere timer du arbejder, jo større produktivitet. Derfor måtte der ske en tidsdisciplinering af arbejdsstyrken. 8-8-8 modellen har været en stor succes i kampen om tiden. Arbejdsgiverne fik deres (arbejds)tid, og lønmodtagerne fik deres (fri)tid. Det gav mening at måle arbejdet i tid, da 80 procent af industrivirksomhedens værdi var materiel i form af håndgribelige produkter, maskiner og bygninger.
somheds værdi er immateriel. Værditilvæksten i nutidens virksomheder findes i ideer, services, innovation, koncepter m.m. Det handler mere om, hvordan, hvornår og med hvem vi arbejder, end om hvor mange timer. Derfor bliver det relevant at undersøge menneskets døgnrytmer i relation til livskvalitet og produktivitet. Chrono Management fokuserer på at finde det optimale arbejdstidspunkt for hvert enkelt menneske. Det optimale arbejdstidspunkt beregnes på baggrund af menneskets kronotype (døgnrytme). En tese er, at produktiviteten og livskvaliteten kan øges ved, at mennesket arbejder i takt med sit indre biologiske ur.
3. Kronobiologi – menneskets indre ur Kronobiologi er studiet af menneskets indre ur; døgnrytmer. En døgnrytme handler om, hvornår mennesket foretrækker at være vågent, og hvornår det foretrækker at sove. Pioneren indenfor kronobiologi hed Jürgen Aschoff. Han foretog forsøg med menneskers døgnrytmer i en bunker i Sydtyskland i 1960’erne. Isoleret fra dagslys og andre tidssignaler fra den ydre verden levede forsøgspersonerne i deres egen rytme. Og det var her, at forskerne oplevede en forsøgsperson, der havde et døgn på ca. 45 timer! Et ekstremt B-menneske hvor det indre ur gik meget langsomt. Forsøgspersonen var vågen i 30 timer og sov i 15 timer, men spiste kun tre gange i den vågne tid. Det blev begyndelsen på en lang rejse på jagt efter klokkegenet, der styrer menneskets døgnrytme… Dette er et uddrag af artiklen bragt i Strategi & Ledelse. Vil du vide mere?
© Børsen Forum | Børsen Ledelseshåndbøger | blh.dk
Få en gratis 24 timers adgang til den fulde artikel Klik her og udfyld formularen. Kontakt os på kundeservice@borsen.dk eller ring til 70 127 129.
Januar 2013
Chrono Management
7.15. | 3