1094 krop fysik 06 2013 epaper

Page 40

Krop+sport

tekst skifysioterapeut Lars Damkjær i samarbejde med CityFys foto privat

Børn på ski Det er SToRT når man som skiløber kan introducere sine børn til skiløbet. Her får du inspiration til hvordan du kan sikre at børnene får den bedst mulige oplevelse på skiferien. Find et godt sted Snak med venner og bekendte om deres oplevelser. Var bakkerne gode og børnevenlige, hvordan var skiskolen: var de søde, og havde de andre tilbud end lige ski i løbet af en skiskole-dag? Ikke mange børn i fire-års-alderen gider tre timers undervisning. Der skal være tid til lidt sanglege, bål, stafet osv. Få andre til at undervise Med mindre du har meget pædagogisk erfaring, så LAD VÆRE med selv at undervise børnene. Alt for ofte oplever man forældre og børn stå og råbe til hinanden på børnebakken fordi forældrenes ambitioner ikke er blevet indfriet. Husk det skal være sjovt, og når børnene siger at de ikke gider mere, så mener de det! Lav noget andet, børnene skal nok komme tilbage til skibakken. De kan slet ikke lade være. Kom i form Det er en god ide hvis man i god tid reflekterer over ens børns motionsvaner: Er de parate til at være fysisk aktive seks timer om dagen, syv dage i træk? Bliver dit barn altid kørt til skole? Kunne det træde cyklen op af bakken sidst I var ude at cykle? Går der lidt for meget computer i den derhjemme? Det er ikke nødvendigt at slæbe barnet med på voksenkurser i skigymnastik - meld ham eller hende til gymnastik, badminton, fodbold, eller hvad det nu er kammeraterne går til. De ekstra timers motion vil være rigeligt for at kunne holde en skiferie, og så vil det vænne barnet til at bruge kroppen. Mange børn der ikke træner, forveksler træthed i benene med smerter. Hvornår kan mit barn stå på ski? Der er lige så mange forskellige bud som der er forskellige børn og ikke mindst forældre. Mon ikke alle vi skiforældre har hørt os selv eller andre prale med hvor tidligt vores - eller deres - lille Sebastian var på ski? To år er ofte hørt når der skal prales, men det er mest for halvprofessionelle skiløbere eller nordmænd

40

062013

Frederikke på 7 og Johanne på 4 år. Som storesøster kan man godt vise lidt overskud og give en hjælpende hånd.

Lidt afveks ling fra skiene


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.