Kapitel 16 Ace Jeg slentrer ned ad gaden, mens Jack skriger
i baggrunden. Jeg burde ikke drille ham, men
jeg kan ikke lade være med at smile, for solen
skinner, damerne på gaden fniser ad mig, og jeg er på vej mod byens smukkeste kvinde. Livet er godt, og jeg føler mig kun en lille smule som et røvhul. Det skal nok gå over. Det må være tømmermænd. Det skal drikkes væk.
Jeg hilser høfligt på smeden, overvejer at gå
ind til skrædderen, men dropper det. Tabet af 78