Troldklokken 3 – Helvede på jorden

Page 47

Et brag slynger Miv til side, og Ulrik kommer på benene. Han ligner en meget vred mus. En af dem, som spiser killinger til morgenmad. Tim og jeg stirrer på hinanden. Plan B virkede ikke godt nok. ”Hvad nu?” hyler vi i kor. ”Nu er der ingen til at hjælpe jer. Nu dør I!” skriger Ulrik og suser mod os på en bølge af ild. Jeg har mest lyst til at løbe, og sådan ser Tim også ud, men det har vi prøvet, og det virkede ikke. Men da var vi ikke dem, vi er nu. Dengang havde vi ikke en chance. Vi vidste ikke, hvad vi kunne. Det ved vi nu. Jeg ser på Tim. ”Er du klar?” spørger jeg. Han løfter sin stav og ligner en, som er ved at dø af skræk. Sådan har jeg det også. Men jeg løfter min klokke og rækker ud efter dens magi. ”Tid til at sparke røv eller dø!”

» 46 «


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.