__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

Troldklokken


Troldklokken 2


Troldklokken 2 - Djævlens hævn bind 2 af 3, af Emil Blichfeldt Redaktør – Teddy Vork Korrektur – Inge Greis og Eva Munk Illustration – Min Elgaard Christensen Opsætning – Manfred Christiansen LIX 14 Trykt hos ScandinavianBook, Danmark ISBN: 978-87-93728-59-2


Troldklokken 2 Djævlens hævn

af Emil Blichfeldt

med illustrationer af Min Christensen


Prolog Skolen er tom for elever. Bortset fra Ulrik. Han sidder i telefonens skær og mumler for sig selv: ”Alle håner mig. Hvad fanden skal jeg gøre?” Det rykker i ham, da hans telefon summer. En sms tikker ind fra nr. 666. ”Det er sgu da ikke et nummer? Det må være Eb, den røv!” mumler Ulrik og åbner sms’en. Jeg har et tilbud, du ikke kan afslå. Få opfyldt dine drømme for en lille pris. Vh. Barbas, djævel.

Den kan kun svares med ja eller nej. Ulriks øjne bliver store, og med rystende fingre rækker han ud og trykker.

»4«


»5«


Kapitel 1 Djævle Solen skinner fra en skyfri himmel, mens Tim, Miv og jeg går hjem fra skole. Fugle synger fra skoven, og den lange bakke før mormor og morfars hus føles ikke så stejl, som den plejer. Tim griner til mig. ”Så du Ulriks fjæs, da han fik papirklumpen i sit hoved?” Jeg griner kun en smule. ”Det var sjovt, men han hævner sig nok.” Tim holder op med at grine og ser skævt på mig. ”Hvad tror du, han vil gøre?” Jeg åbner munden for at svare, men i det samme lyder en dyb rumlen af torden. Jeg kigger op og ser skyer fare hen over himlen og dække for solen.

»6«


Tim ser irriteret op. ”Typisk dansk sommer. Om lidt kommer der nok regn.” ”Eller noget endnu værre,” siger jeg og mærker en knude i maven. Miv hvæser.

»7«


»8«


Et lyn glimter bag en person på toppen af bakken. Det er Ulrik. ”Hvordan kom han foran os?” spørger Tim, lige før braget ruller ned ad bakken. Det er så stærkt, at det river blade af træer, blæser ruder ind og starter en alarm. Jeg holder armen op for at værge mig mod vinden, mens jeg råber: ”Det var Ulrik!” På ny lyner det bag Ulrik. Han løber ned mod os. Der er noget galt. Det ser ud, som om der er to. Ulrik og en, der er stor og har horn. ”Har Ulrik en ven?” siger jeg. ”Det ligner en djævel, men det er jo ikke fastelavn?” råber Tim. ”Åhr nej. Ikke Barbas igen. Jeg troede, jeg slap væk!” siger jeg og hiver i Tim. Tim sætter farten op. ”Slap væk? Hvad snakker du om?” Jeg synker en klump, mens Ulrik nærmer sig. ”Jeg har været i Helvede og gjort en djævel gal!”

»9«


”Der findes ikke djævle,” hyler Tim over stormen. Jeg sætter farten op, men Ulrik kommer stadig nærmere. ”Jo, der gør, og Barbas er pænt sur, fordi jeg stjal en troldmand fra ham,” siger jeg, mens Miv løber om mine ben. Hun mjaver løs, som om hun vil sige noget. Tim ser helt paf ud, men før han kan nå at sige noget, spurter Miv af sted med et højt mjav. ”Og i øvrigt er Miv en drage. Hvis hun løber, så gør vi det også!”

» 10 «


» 11 «


Kapitel 2 Ind i skoven Jeg løber efter Miv. Ned ad vejen mod skoven. Det suser for mine ører, og det føles, som om mit hjerte er ved at kravle op i halsen. Tim er lige i mine hæle. Ulrik haler ind på os. Han griner som en gal og råber: ”I kommer til at fortryde jeres hån!” Skoven lukker sig om os som en enorm hule. Skoven, jeg har leget i hele livet. Jeg kender alle smutveje og skjul. Det gør Ulrik ikke. Stien deler sig. Miv ser fra side til side. Begge stier går mellem høje bøge. Der er ingen gode skjul. ”Følg mig!” Jeg løber lige forbi hende.

» 12 «


» 13 «


Ind i det store krat. Ned mod sumpen. Jeg hopper over en grøft og går hen ad et væltet træ. Jeg ser mig ikke tilbage. De andre er lige bag mig. ”God idé!” råber Tim. Han ved, hvor jeg er på vej hen. Vi har været i den forbudte skov mange gange, selvom man ikke må. Beskyttet natur – ingen adgang, står der på skiltet ved stien. ”Det gælder kun dumme voksne,” griner Tim hysterisk. Jeg løber ad vekslen, med blødt mos under mine sko. Når det er efterår, skal man have gummistøvler på. Men når det er sommer, er det tørt. Jeg kaster mig ned bag en busk. ”Jeg tror, vi slap væk.” Der lugter skarpt af ræv. Over os tordner det igen. Lyn står fra skyer sorte som blæk. Det ser ud til regn, men der falder ikke en dråbe. Det er hedt og fugtigt. Et uvejr er på vej.


Bag os råber Ulrik: ”Det nytter ikke noget at gemme sig.” Jeg kigger bagud. Tim er ikke længere panisk. Det er lige meget, at vi har Ulrik og en djævel i hælene. Nu er de i vores område. Ingen kender skoven bedre end os. Miv ser på os, som om hun vil have os til at gøre noget. Ulrik råber igen: ”Lige meget, hvor I gemmer jer, kan jeg finde jer. Jeg kan lugte jeres frygt.” ”Sikke noget vrøvl. Han kan sgu da ikke trylle sig om til en sporhund,” hvisker Tim. Ordet trylle får mig til at huske noget. ”Jeg kan magi. Hvorfor bruger jeg den ikke?” Miv spinder og presser sit hoved mod min kind. ”Har du spist svampe?” Tim ser på mig, som om jeg er skør. Jeg svarer ikke, men mumler bare: ”Hvor er min klokke?”


Det får bare Tim til at se endnu mere skævt på mig. Jeg rækker ud med mine tanker. Så hører jeg den. Det, jeg troede, var en susen i ørerne, er Troldklokken, der hele tiden har ringlet i mit sind. Jeg lukker øjnene og kan se den for mig. Jeg kan høre den gnavne troldmand, Magus: ”Det var på tide, lille bandit. Grib din klokke og brug min magi.”

» 16 «


Kapitel 3 Magi i luften Som i en vågen drøm rækker jeg ud og lukker usikre fingre om min klokke. Den føles rigtig. Da jeg åbner mine øjne igen, er det første, jeg ser, Tims store øjne. Han stirrer på min hånd. Det gør jeg også. Jeg gisper, og klokken glider ud mellem mine fingre. Den er ægte! Min klokke lander ikke på jorden. Den hænger i luften. Øjne af juveler stirrer på mig under buskede bryn. Skægget vrikker, da klokken taler med Magus’ stemme: ”Hvad venter du på? Brug magien og kom væk fra den djævel!” ”Jeg kan da ikke bruge magi?” hvisker jeg. ”Åbn dine øjne og se,” siger Magus. Klokken suser frem og rammer mig i panden. Jeg lukker mine øjne igen. Da jeg atter åbner dem, er alting

» 17 «


sært. Alt er dækket af fine tråde. Selv lugten af ræv hænger som tråde i luften. Jeg husker, hvordan jeg fik den våde papirklump til at ramme Ulrik i hans hoved. Jeg trak i de sorte tråde. Jeg rækker ud efter lugten af ræv. Griber snoren og slynger lugten om os. ”Adrk,” siger Tim. ”Nu får han svært ved at lugte sig frem til os,” siger jeg og tørrer sveden af panden. At bruge magi er lige så hårdt som at løbe. ”Hvis det var magi, så er det pænt klamt,” siger Tim og rejser sig. ”Kom, lad os komme hen til hulen.” Miv mjaver ad mig. Jeg ser ned. Ser, hvordan hun lyser. Som om der er noget under hendes pels. Som om den er syet på hende. Uden at tænke griber jeg ud efter en rød snor ved hendes snude og hiver. ”Wow!” lyder det fra Tim, da Mivs pels bliver hevet af som en frakke. ”Hvor sejt. Du har tryllet Miv om til en drage!”

» 18 «


» 19 «


Miv strækker sine vinger og taler med en stemme, der starter som en spinden og ender med en knurren. ”Aaah, det var rart at komme fri. Tak, Eb. Nu er jeg mig selv igen og klar til at sparke røv!” Knap har hun talt færdig, før noget kommer løbende ind mellem os. Tim gisper, idet tre øjne med tænder, arme og ben står og peger på os, mens de hyler.

”Nu har jeg jer!” brøler Ulrik. Miv tøver ikke. Hun åbner munden og kaster sig over de små djævle. Sluger dem og slår en bøvs. ”Det var øjedjævle. De små spioner viser vej for større djævle.”

» 20 «


”Vi må væk, og jeg ved, hvor vi skal hen,” siger jeg. Selv uden djævle er Ulrik alt for tæt på. Vi farer af sted og håber, lugten af ræv kan skjule os. Håber, vi kan nå frem til hulen.

» 21 «


Vi løber hen over mos, der bliver afløst af lyng. Der er fast grund under mine fødder. Forude er der træer. Høje fyrre. Et af dem er væltet. Jeg lader mine fingre glide over de lange, bløde nåle, finder den rigtige gren og hiver den til side. Så er der fri adgang til hulen. Jeg fisker et par store kasser frem. Hiver udstyr ud og maser vores tasker derned. ”Det er lige meget, at I har skjult jeres lugt. Jeg skal nok finde jer!” råber Ulrik i en helt anden retning. Tim er allerede i gang med at tage waders på. Miv har fundet en rulle kiks, hun spiser med stort velbehag. ”Uhm, jeg har savnet at have gode kløer,” knurrer hun. ”Gem nogle kiks til mig,” siger jeg og tager rullen ud af hendes kløer. Hun hvæser, så krummer flyver ud af hendes gab. Selvom hendes tænder er spidse, tager krummerne lidt af skræmmeværdien. Jeg ser skævt på hende og bliver ikke bange.

» 22 «


Hun sukker, vender sig mod Tim og hvæser igen. Tim hyler forskrækket. Han er ikke helt så vant til drager som jeg. ”Det var bedre,” griner Miv tilfreds. ”Jeg hørte jer godt!” skriger Ulrik. ”Ups,” piber Miv. Jeg hopper op. ”Lad os komme videre. Nu har vi udstyr til at lave en fælde.”


Kapitel 4 Mosehuller Vi løber igen. Det er svært i waders, men vi har prøvet det før. Nu skal vi væk fra hulen og dybt ind i mosen. Vi hopper fra tue til tue og snor os gennem krat. ”Brug dog noget magi, knægt,” klemter Magus. ”Jeg bliver alt for træt,” siger jeg med et støn. ”Klogt, Eb, hør aldrig efter gamle Magus, kun hvis han siger, du skal trylle mig stor,” fniser Miv og flyver så lavt under et krat, at hendes vinger trækker streger i vandet. ”Kom her, dit forvoksede firben, så skal jeg varme din rumpe,” klemter Magus. Miv rækker bare tunge ad ham. ”Hvordan vil du give mig smæk. Du er jo bare en fjollet klokke?”

» 24 «


Magus fnyser arrigt. Han har nok ikke vænnet sig til at være en klokke i stedet for en sej troldmand. Jeg griner ad dem, men kan ikke lade være med at spørge Miv: ”Kan jeg trylle dig stor?” ”Ikke endnu,” siger Miv og basker hen over en tue. Jeg hopper fra tue til tue, mens jeg ser tryllebundet på Miv. Jeg er venner med en drage! tænker jeg og ser ikke, hvor jeg sætter min fod. Jeg glider på den næste tue. Glider ned i det sorte vand og synker i til livet. ”Åh nej. Nu dør du!” Miv flyver hen og hiver mig i håret, mens hun basker. ”Du er for tung. Du har spist for mange kiks! Alt er forbi!” ”Avvv, la’ vær’!”


”Brug din magi! Ellers er din sidste time kommet!” ringler Magus. Tim ryster bare på sit hoved ad de to væsner. ”Han kan godt komme op selv. Bare giv ham lidt tid.” ”Har vi tid til det?” De kigger på Tim med øjne fulde af tvivl. ”Slip mig, I tosser,” siger jeg og gør, som jeg plejer, når jeg falder i et dybt mosehul. Jeg lægger mig ned. Mærker det kolde gys, da vand glider ned i mine waders. Så svømmer jeg med rolige tag. Det nytter ikke noget at kæmpe, så bliver man bare træt og glider dybt ned. Hvis man er rolig, kan man komme fri af dyndet. Langsomt kommer jeg op på tuen. Miv ser benovet på mig. ”Det klarede du helt selv. Du er slet ikke så dum, som du ser ud til!” ”Tak for det … tror jeg,” siger jeg og vælter om på en tue. Miv holder sig for snuden, da lugten af svovl rammer hende. ”Adr, skal du prutte midt i det hele?”

» 26 «


Jeg ryster bare på mit hoved ad dragen. ”Hvis du havde været med, når mig og Tim leger i mosen, ville du vide, at dynd lugter af prut!” Miv basker lidt væk. ”Katte hader klamt pruttevand.” ”Men du er en drage, og du er ikke bange for noget,” siger jeg. Magus’ ringlen lyder, som om han fniser. Miv ser surt på mig og min klokke. Hun ligner en, der skal til at skælde ud, men Tim kommer hende i forkøbet. ”Det her er et godt sted til fælden,” siger han og hiver bolden frem. ”Vil I nu spille bold, mens vi bliver forfulgt af en djævel og en møgunge?” fnyser Magus. ”Nix, nu skal vi lave magi,” siger jeg med et skævt smil.


Kapitel 5 Fælden Ulrik hopper fra tue til tue. Mellem hans fødder løber øjedjævle. Barbas følger ham som et væsen af tåge. Noget, der ikke helt er en del af denne verden. ”Hjælp!” ”Det er Tim,” griner Ulrik, slår en busk til side og ser et stort mosehul. Op af det sorte vand stikker Tims hoved. Øjedjævle hopper på deres tynde ben og peger med krogede fingre, mens de hyler: ”Ik! Ik! Ik! Ik!” ”Hold op med det brok!” siger Ulrik og læner sig frem med åben hånd mod Tim. ”Nu skal jeg hjælpe dig.” Hånden planter han midt i Tims pande og giver ham et hårdt skub. ”Nu skal jeg hjælpe dig helt ned i mosen!” Men Ulriks hånd


glider, da han alt for nemt maser Tims hoved ned i vandet. Ulrik vælter frem og rammer vandet med et plask, og med et svup hopper Tims hoved op af vandet. ”Hey?!” skriger Ulrik, mens han synker. Tims hoved lander på en tue og bliver til en bold. Jeg hiver tråde af magi til mig og puster træt. ”Nu giver Ulrik sikkert op.” ”Bare han ikke bliver suget ned,” hvisker Tim. Ulrik kæmper for at komme op, men i stedet synker han dybere. Barbas hvæser: ”Jeg har et nyt tilbud.” Han bukker sig ned i knæ og rækker sin tågede hånd ud mod Ulrik. ”Tag min hånd, og luk mig ind i dit sind. Sammen kan vi klare alt.” Tim gisper. ”Måske virker vores fælde lidt for godt. Hvad skal vi gøre?” ”Hør ikke på ham, vi kan hjælpe dig!” skriger jeg. Ulrik tøver et sekund, og vandet lukker sig om hans krop. Han ser vredt på mig og rækker

» 29 «


hånden frem. Men ikke mod mig. Djævlen griber den, men i stedet for at hive ham op, smelter de sammen. Magus klemter hovent. ”Virkelig god fælde. Nu kæmper vi ikke kun mod en dum dreng, men en dum dreng, der er halvt djævel.”

» 30 «


Jeg kan mærke mit hjerte banke af frygt. ”Lad os komme væk. Den næste fælde skal nok virke.” ”Hvad er det for en fælde?” spørger Tim, mens han rejser sig. ”Det ved jeg ikke. Den skal jeg lige finde på,” mumler jeg. Så er det af sted igen. Vi løber, til vandet bliver for dybt, og vi vader mellem siv og tagrør. ”Om lidt kommer vi ud til det store vandløb. Der er for dybt til at vade. Hvad gør vi så?” spørger Tim. ”Håber, at der er nogle turister,” siger jeg.

» 31 «


Kapitel 6 Kanotur Vi maser os mellem tagrør. Vandet går os til maven. Uden waders ville vi være våde og kolde. Jeg maser de sidste rør til side og kigger ud. Og ganske rigtigt. Ude på vandet sejler folk i kanoer. ”Nu skal vi bare have et lift,” siger jeg og rækker ud med min magi og skubber til kanoen. Den drejer hen mod os. Der er to unge i den. En fyr ser surt på en pige. ”Du styrer den gale vej.” Hun ser vredt på ham og skal til at svare, da hun ser mig, Tim … og dragen, der sidder på mit hoved. Hun smiler bare. ”Sikke en fin drage.” Drengen griner. ”Wow, en flot figur. Er I rollespillere?”

» 32 «


Tim og jeg ser på hinanden, nikker og tager de store smil på. ”Jeps, det er lige, hvad vi er. Kan vi få et lift med jer hen til møllen? Vi har nemlig en djævel i hælene.” Han slår til vandet med sin pagaj. ”Klart, og hvis han kommer for tæt på, giver vi ham en omgang vandmagi.” Pigen fniser til ham og væver hænderne i luften, som om hun var med i en tegnefilm.

» 33 «


Vi griber hver sin side af kanoen, så den ikke tipper, idet vi hiver os ind. Miv sidder helt stille. Eller næsten stille. Pigen tager sig til munden. ”Ihh, du kan få den til at bevæge øjnene. Er den fjernstyret?” ”Øhh jaa, helt sikkert,” mumler jeg træt og sætter mig i bunden af kanoen. Inde fra tagrørene lyder et brøl. ”Så er det tid til at komme væk,” siger Tim bange. Parret skriger og padler løs, da Ulrik stikker sit ansigt ud mellem tagrørene. Hans ansigt er totalt klamt. Halvt menneske og halvt djævel. Ulrik råber hæst efter os: ”Kom tilbage!” En voksen i en kajak sejler hen til ham. ”Har du brug for hjælp?” ”Åh nej,” mumler jeg. ”Voksne er nogle gange så dumme, at det burde være ulovligt!” Ulrik smider manden i vandet, tager hans kajak og sejler efter os. Det sidste, jeg ser, er hans åbne mund, hvor ild vokser frem.

» 34 «


”Vi skal væk!” Vi padler løs, mens kugler af ild flyver forbi. ”Wow, hvor sejt!” griner fyren i vores kano. ”Der er fan’me sket noget med rollespil, siden jeg var barn.” De fatter ingenting. Pigen griner og siger for sjov: ”Skal du ikke bruge vandmagi mod ham?” Jeg knuger min klokke. ”Ok, jeg giver alt, hvad jeg har, men hvis jeg besvimer, må du bære mig, Tim.” ”Det kan jeg slet ikke,” mumler Tim.


Jeg hører intet. Jeg griber bare så mange tråde af vandmagi, jeg kan. Jeg ligner sikkert bare en, der vifter i luften med mine fingre, og ikke en, der laver magi. Jeg giver alt, hvad jeg har, og håber, det er nok.

» 36 «


Kapitel 7 Møllen Jeg samler de magiske tråde bundet til vandet og hiver dem til mig. Det føles som at løfte et kæmpe bassin. Så skubber jeg, og vandet farer frem som en stor bølge, der vælter Ulriks kajak. De to i kanoen ser fra bølgen og hen på mig. Pigen gør store øjne. ”Kan vi være med i jeres klub?” Jeg synker træt sammen og magter ikke at svare. Tim tager over. ”Helt klart. Bare skynd jer at sejle os hen til møllen, så skal I nok få lov at komme med.” De padler for fuld kraft.

» 37 «


Jeg kigger ud over kanten. Ulrik er oppe i sin kajak igen og padler efter os, men vi har et godt forspring. Jeg hører lyden af vinger og ser op, men i stedet for fugle, kommer en flok øjedjævle flyvende efter os. Jeg er for svag til at gøre noget ved dem og ved ikke helt, om det er smart at få Miv til at gøre noget. Jeg vender mig mod hende, men hun er allerede på vingerne. Gad vide, hvad de siger til det? ”Woooooow,” siger fyren. ”Er det en dragedrone?” ”Helt klart,” mumler jeg. Miv åbner munden og spyer ild på de små djævle, så de falder i vandet under hyl og skrål. ”Drone med flammekaster,” griner Tim. ”I har en vildt sej klub,” sukker fyren. Tim smiler og lyver helt vildt: ”Min far laver special effects til film, og vi får lov til at låne hans udstyr.”

» 38 «


» 39 «


”Vildt!” siger fyren og padler af sted mod møllen. Den store vandmølle er gammel. Den har ikke været i brug længe, men hjulet er der stadig. Det kan vi klatre op ad. ”Hen til hjulet,” siger Tim. Pigen padler os derhen og bider sig i læben. ”Det er altså farligt at kravle op der. I kan glide og falde i vandet.” Jeg nikker. Det er farligt. Hvis vi falder i vandet med waders på, bliver de fyldt med vand. Så kan det være svært at svømme. Vi kan drukne, men vi er nødt til at tage chancen. Ulrik nærmer sig, og han er den sikre død.


Kapitel 8 Ud af vandet? Tim klatrer først. Hans fingre glider lidt i det våde mos på møllehjulet, men han falder ikke. ”Er du sikker på, det er klogt?” Pigen ser bekymret på mig, mens jeg puster og tager fat. Magien har taget næsten al min styrke, men jeg skal væk. Ulrik er alt for tæt på. Mine fingre lukker sig om fugtigt mos. Trin for trin hiver jeg mig op. Jeg er nær toppen, da min fod glider. ”Åhr nej!” Jeg hænger i armene og prøver at få fodfæste, mens mine fingre glider i mosset. Pigen skriger. Ulrik griner og tager sin telefon frem for at filme. Noget griber om min fod og sætter den på plads på hjulet.

» 41 «


Det er Miv. Fyren griner. ”Det er den vildeste drone, jeg har set.” Jeg hiver mig videre op. Ulrik bander, stikker telefonen væk og padler hen til hjulet. ”Wow. Det er et cool kostume,” siger fyren. Ulrik hvæser ad ham. ”Totalt godt rollespil,” siger pigen og giver thumbs up. Jeg er på toppen af hjulet. Ulrik er på vej op. Han er stærk og hurtig. ”Vi kan ikke løbe fra ham. Hvad gør vi?” hyler Tim. Så får jeg øje på den gamle haspe, der låser hjulet. ”Skaf noget at køre på, så forsinker jeg Ulrik.” Jeg løber frem og hiver i haspen. Den sidder fast. Hvad gør jeg nu? Jeg ser opgivende rundt.

» 42 «


”Tag den! Og den!” hvæser Miv og hopper på Ulriks hoved. Ulrik griner bare og hiver sig videre op. Tim roder med nogle cykler. ”Brug magi,” klemter min klokke. ”Jeg er for træt,” sukker jeg. Magus flyver helt tæt på mit øre. ”Lad mig komme ind i dit hoved. Sammen kan vi nemt styre min magi.” Jeg rækker hånden ud mod Magus, ser det ivrige smil og Ulrik i baggrunden. Ulrik er smeltet sammen med djævlen og ligner noget, der er løgn. Jeg stirrer på min klokke. ”Bliver jeg også en klam mutant, hvis vi smelter sammen?” Magus tøver et kort sekund. Det er nok, og jeg tror ikke et sekund på, hvad han siger. ”Naturligvis ikke. Du kommer ikke til at ligne en djævel.” Jeg fnyser. ”Yeah right. Jeg får sikkert overskæg i stedet for horn.”

» 43 «


Magus øjne bliver store, og jeg ved, jeg har gennemskuet ham. ”Øhhh … overskæg er da flot.” ”Til en dreng?” fnyser jeg. Min klokke hænger i luften uden at svare. ”Så er vi klar til at køre!” Tim kommer løbende med to cykler. Ulrik slår Miv væk. Han står på toppen af hjulet og griner. ”I er fan’me sjove!” Hvis jeg havde styrke til at lave magi, var han røget tilbage i vandet. I stedet hopper jeg op på cyklen. Først da jeg sidder på den, går det op for mig, hvad for en cykel det er. ”Vil du have, jeg skal cykle på den her?”


Kapitel 9 Fine cykler Jeg halser efter Tim. Giver alt, hvad jeg har, mens jeg bander: ”Hvad sker der lige for dit valg af cykler?” ”Alle andre var låst,” pruster Tim. ”To lyserøde cykler til små børn!” ”Hvad skulle jeg ellers ha’ gjort?” Jeg svarer ikke. Med et støn træder jeg til og ser mig bagud. Ulrik kommer nærmere. Jeg ved ikke, hvad der er værst. At Ulrik ligner en kæmpe klam djævel. Eller at han filmer os, mens han løber. ”Det her ryger på YouTube, og så æder jeg jer.” Miv fnyser nede fra den lyserøde cykelkurv. ”Jeg synes, det er en fin cykel.” Hun ligger med sine kløer bag sit hoved og nyder turen, men så ser hun

» 45 «


pludselig surt på mig. ”Men kan du ikke lade være med at stønne og synge en sang i stedet?” ”Til helvede med dig, din dovne drage,” bander jeg og træder til. ”Jeg hjælper gerne din drage til Helvede,” griner Ulrik, der er ved at indhente os. Mine ben føles tunge som bly. Toppen af bakken nærmer sig, og vi er næsten hjemme hos mormor og morfar. Men Ulrik er for hurtig, og jeg er træt. Jeg sakker bagud. Tim har et forspring. Han ser bekymret på mig. Jeg råber: ”Cykl i forvejen. Morfar kan måske hjælpe.” Tim nikker og giver den fuld gas. Ulrik er alt for tæt på mig. Jeg når aldrig frem. ”Jeg kan hjælpe,” siger Magus med smiskende stemme. ”Aldrig,” hvæser jeg.

» 46 «


”Så slemt er overskæg altså heller ikke,” svarer min klokke fornærmet, og med et puf er han væk. Gemt i mit hoved. ”Tid til at dø, din røv,” brøler Ulrik. Han er så tæt på, at jeg kan lugte hans svovlånde. En kugle af ild flyver lige over mit hoved. ”Sigter godt, men rammer skidt, det gør idioter tit,” råber jeg over skulderen. ”Pas på,” skriger Miv. Jeg vender mit hoved. Ilden har brændt den hårde asfalt til tjære. Jeg kan ikke nå at dreje. Hjulet på min cykel synker ned. Et sekund efter flyver jeg gennem luften. Nu har Ulrik mig. ”Hvem er nu en idiot?” griner han mellem lange, spidse tænder. Jeg lander tungt, men mit hoved rammer noget blødt. ”Blød asfalt?” når jeg lige at mumle, før Miv hyler op og hiver mig i håret. ”Tak for at være min hjelm, Miv,” stønner jeg. ”Det var sgu da ikke med vilje. Nu er jeg helt flad og kan ikke slås,” hvæser Miv.

» 47 «


Ulrik tårner sig op over mig. ”Så er det tid til buksevand. Med tjære!” Jeg ser mig rundt. Tim er væk. Miv er flad, og jeg føler mig endnu mere flad. Der er ingen udvej. Nu er jeg færdig.


Kapitel 10 Buksevand Ulrik ler, mens han fylder den lyserøde cykelkurv med tjære. En kurv af plastik, som på magisk vis ikke smelter. Han hiver ud i mine waders. ”Det gør kun ondt et sekund.” Så stopper han. ”Måske skal jeg filme det? Det vil nok få mange views på YouTube!” Han giver sin telefon til en øjedjævel. Den fumler lidt, men filmer så, mens Ulrik løfter kurven med tjære. ”Stop!” runger en vred stemme. Lyden får Ulrik til at dreje sit hoved. Mormor kommer løbende med sin kost hævet til slag. Den gamle kost med birkeris til at feje blade med. Det ser ikke særlig sejt ud. Ulrik griner ondt. ”Vil du tæve en djævel med en kost?”

» 49 «


Jeg krabber mig væk fra Ulrik, mens jeg råber: ”Pas på, mormor. Han er farlig!” ”Farlig? Det er jeg også.” Mormor hopper over en bil og lander mellem mig og Ulrik. Hun hamrer kosten i vejen. Spidsen eksploderer i en sky af grene og gnister. Fra staven står en chokbølge, der slynger Ulrik i jorden. Miv hjælper mig på benene, mens jeg forbløffet stirrer på mormor. ”Det kan da ikke passe.” Miv spinder. ”Slap af, Eb. Din mormor er en dygtig heks.” ”En heks?” ”Hvad ellers? Tror du, alle folk har katte, der er drager?” Jeg synker en klump, mens min verden endnu en gang roterer om sin egen akse og ender på hovedet. Mens det hele kører rundt, kommer Ulrik op at stå igen. Mormor messer gamle ord. Hun lader staven danse over jorden og tegner runer af ild. ”Er morfar så en troldmand?” stønner jeg.

» 50 «


» 51 «


Miv aer mig på kinden. ”Ikke helt. Han er alkymist. Du ved, sådan en uden magi. Men han kan lave sære ting fra gamle bøger.” Jeg blinker. ”Ja, så er det jo klart, han har så mange bøger.” Ulrik brøler ad mormor: ”Se at komme væk, din gamle heks, ellers får du tæv!” Nu smiler mormor og vinker ham frem. ”Kom bare an, lille djævel.” ”Brænd, heks!” brøler Ulrik og spytter ild mod mormor. Ilden bøjer af foran hende. Bremset af et magisk skjold. ”Hun har tegnet skjold-runer,” siger Miv og læner sig mod mig med de små arme over kors, som om vi er tilskuere til et show og ikke på flugt fra en djævel. Ulrik kaster sig mod skjoldet med et brag og ryger i jorden. Mormor griner ad ham. Det skulle hun ikke have gjort. Ulrik bliver crazy, hvis man griner ad ham.

» 52 «


Ulrik rejser sig og hyler ud i mørket. ”Gør med mig, hvad du vil, djævel. Bare giv mig styrke til at tæve den gamle heks.” De sorte skyer svarer med torden, jorden revner, og gult lys stråler op mod Ulrik. Han vokser.


Mormor holder op med at grine og synker en klump. I stedet for at slås, griber hun om min hånd. ”Vi må skynde os væk. Det her er værre, end jeg troede.” Jeg ser skræmt op på hende ”Kan du og morfar klare ham?”

Mormor ser på mig med et sært glimt i øjet. ”Vi kan bremse ham for en tid, men jeg er bange for, at det kun er dig, der har en chance for at stoppe ham.” Mine øjne bliver store. ”Hvad siger du?”

» 54 «


Kapitel 11 Opgør Jeg hiver efter mit vejr og ser mig rundt i haven. ”Hvad skal der ske nu?” mumler jeg og har mest lyst til at gemme mig under min dyne. Mormor har ikke fortalt, hvad hun mente med, at jeg skal stoppe Ulrik. Hun løber rundt og tegner runer i jorden, så skjold dukker op. Tim og Miv er ved min side. De er lige så bange som jeg. Miv piller næse og lader, som om hun ikke er bange. Morfar står foran mig. Vinden rusker i hans lange jakke. Han står med en stor kasse. ”Jeg havde et håb om, at dette ikke ville ske. Men vi står foran en mægtig fjende. Nu må vi kæmpe og vinde. Eller tabe og dø.” Med to skarpe klik åbner kassen og

» 55 «


viser sit indre. Flasker med sære farver. Våben og ting, jeg ikke kan regne ud, hvad er. ”Wow, sejt grej,” udbryder Tim. ”Det er udstyr til at kæmpe mod djævle,” siger morfar og rækker os dimser og flasker. ”Hvad er der i de flasker?” ”Stærk te. Drik den, og I bliver friske.” Jeg drikker en. Jeg mærker med det samme, at jeg ikke er træt længere. Miv sluger et par hvidløg og går i gang med at gnave i en tør hånd, som, jeg håber, er fra en abe og ikke et barn. Morfar giver hende et dask. ”Du skal ikke fjerne dens magi.” Miv rækker tunge. Morfar ser det ikke. Han ser på mig. ”Vi har brug for din styrke, Ebbe.” Jeg synker en klump, men føler mig ikke så bange som før. ”Hvad kan jeg gøre?” ”Jeg har set i stjernerne og i bogen, du læste, at du har befriet Magus. Hans magi er din nu.”

» 56 «


» 57 «


”Er du sikker?” Ringlen i mit hoved stiger i styrke, og jeg kalder Troldklokken frem. Morfar ser på min klokke. ”Vær hilset, Magus. Vi har brug for din magi.” Klokken smiler lusket. ”Klart, men knægten vil ikke lukke mig ind.” Morfar smiler skævt. ”Og det gør han klogt i. Giv ham adgang til din viden uden at stjæle hans sind og krop. Det er din eneste chance for at klare dig.” ”Hmf. Han er ikke stærk nok.” ”Jeg var ikke stærk nok. Jeg vidste ikke, hvor meget, der er på spil. Det ved jeg nu,” siger jeg og gør mig klar til at kæmpe. Skægget hænger på klokken. ”Denne snak er ikke slut, knægt, men grib mig og brug min magi, som du lyster. Vælg den rigtige magi, ellers er det ude med os.” Jeg griber min klokke, og verden ændrer sig til snore af magi.

» 58 «


Mormors runer og skjold skinner af god magi. Den mørke, onde magi snor sig tæt om Ulriks krop. Han brager ind i et skjold. Der kommer sorte revner. Mormor går i knæ. Min klokke åbner sig og er fyldt med sære tegn. Hver er en særlig magi. ”Vælg rigtigt,” siger Troldklokken. ”Jeg ved ikke, hvad de tegn kan. Hvad kan overvinde Ulrik?” spørger jeg. Der kommer flere revner i mormors skjold. Tim hyler. ”Hvis bare han ikke var en djævel, kunne vi nemt klare ham.” Jeg knipser. ”Det er sådan, vi gør. Hvilken magi kan skille dem ad?” Magus ser skævt på mig. ”Er du sikker på, du vil gøre det?” ”Ja!” skriger jeg. Morfar peger i luften foran mig. ”Vælg det tegn, der ligner en cirkel.”

» 59 «


Skjoldet går i stykker. Mormor falder om på jorden. Ulrik flyver frem mod mig. ”Nu er det slut,” brøler han. ”Det kan du have ret i,” siger jeg. Det runde tegn føles tungt som bly, men jeg kaster det med al min styrke, al min magi. Det flyver som en frisbee. Tegnet rammer Ulrik med et glimt, og han går i to dele. Foran mig er nu en besvimet dreng og en djævel lavet af sort røg. ”Nu er jeg fri! I har reddet jer selv, men dømt jeres verden til døden. Vi ses, svage kryb.” Og med de ord forsvinder Barbas, og Ulrik ligger tilbage. Jeg synker træt i knæ med klokken i min hånd. Miv slikker mig på kinden. ”Godt gjort. Djævle truer altid med verdens undergang. Du skal bare gøre mig stor. Så æder jeg den dumme Barbas.” Jeg smiler træt og kommer op at stå. ”Jeg skal vist blive lidt dygtigere først.”

» 60 «


Epilog Der ryger overalt. Ulrik ligger på jorden. Vi har reddet ham fra en djævel, der nu er fri. Hvis jeg ikke tager meget fejl, så går der ikke længe, før vi ser Barbas igen. Jeg vender mig mod min familie. ”Hvad gør vi nu?” Mormor smiler. ”Vi gør det, som du gør så godt. Vi laver en fælde. Vi fanger Barbas og sender ham tilbage til Helvede.” Mine skuldre synker. ”Hvordan klarer vi det?” Morfar klapper mig på min skulder. ”Nu går vi ind og læser i nogle gamle bøger, og med lidt held er kagen i ovnen ikke brændt på.” Mormor spærrer øjnene op i frygt. ”Åh gud, nej. Kagen!”

» 62 «


Morfar ler, mens hun løber ind. Vi løfter Ulrik og går hen mod huset. Vi når lige at komme ind, da de tunge skyer åbner sig, og regnen vælter ned. ”Den djævel må vente,” siger morfar. ”Uden mad og drikke duer helten ikke.” Jeg nikker træt og håber, vi kan vente til i morgen med at være helte. Lige nu vil jeg bare have kage og sove.

» 63 «




                  

Vinden er fyldt med vrede og had. Et lyn oplyser marken og noget andet. Marken er fyldt med kroppe, der stavrer frem mod os. Forrest svæver en skygge med lysende øjne. Det er ham. Det er den store djævel. Barbas er på vej. Barbas er fri, og han vil smadre verden.Eb og de andre er nødt til at hjælpes ad. Kun sammen kan de lave et ritual, der måske kan stoppe Barbas. Men er deres fælles styrke nok til at klare ham? Troldklokken er (u)hygge, action og magi, af den slags, der godt kunne findes i en næsten normal verden. LIX 14

Profile for calibat6

Troldklokken 2 – Djævlens hævn  

”Alle håner mig. Hvad fanden skal jeg gøre?” Det rykker i Ulrik, da hans telefon summer. En sms tikker ind fra nr. 666. ”Det er sgu da ikke...

Troldklokken 2 – Djævlens hævn  

”Alle håner mig. Hvad fanden skal jeg gøre?” Det rykker i Ulrik, da hans telefon summer. En sms tikker ind fra nr. 666. ”Det er sgu da ikke...

Profile for calibat6
Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded