der måske sad lidt for stramt over maven. Jeg snoede mit lange, smukke overskæg og blinkede til Sille, der så en anelse rådvild ud, mens hun mumlede: “Jamen, så prosit da!” Sally var ikke sådan at slå ud af fatning. “Hvad laver du her?” Jeg trak på skuldrene og forsøgte at se meget uskyldig ud. Jeg løj så hurtigt, som en hest kan rende: “Jeg er her i hvert fald ikke for at få dusøren på Sorteheksen.” Sally rystede på hovedet ad mig. “Du lyver vildt dårligt!” Sille stod med åben mund og havde stadig kniven fremme. “Du kan da ikke bare fange mormor!” Satans. Hvordan gennemskuede de mig? Tid til en afledning. Jeg rodede i en skuffe og fandt nogle småkager. “Jeg kunne jo ikke vide, at det var jeres mormor. Tag hellere en småkage og lad os snakke om det fine tæppe i stedet.” Sille skubbede småkagerne til side og pegede på mig med sin kniv. “Hun var da med til jul sidste år. Hun sad og fniste ad dine dårlige vittigheder og lavede urteafkog
62