Page 1

CA nyt MEDLEMSBLADET FOR CA A-KASSE

NR. 2 JUNI 2012

Find din t s e h r e g g y br

ise Kun sten at overbev side 4

Når budskabet forsvinder Mentoring i tivoli Sparring til rolleskift En verden til forskel

2 6 8 11

Kun få vil på efterløn Når der hyres og fyres Hold netværket levende Ny bestyrelse

12 14 18 19


Visionen er på plads. Strategien er lagt. Men på vejen fra direktionen og ud i organisationen forsvinder budskabet for ofte. Det viser en undersøgelse fra CA. Ledelsen bruger tid på strategien, men glemmer at eksekvere og kommunikere den, mener eksperter i ledelseskommunikation. AF METHA LOUMANN OG OLE STRAND

CAnyt ISSN 1903-3184 Oplag 32.500

Redaktion Ole Strand (ansv.red.) Layout Van Tran

CA a-kasse Smakkedalen 2 Postboks 50 2820 Gentofte

Tel 3314 9045 Mail ca@ca.dk Web www.ca.dk

Aarhus kontor Vesterport 8 K 8000 Aarhus C


Den interne kommunikation af de overordnede mål og ambitioner i danske virksomheder fortaber sig ned gennem virksomhedernes organisation. organ Direktionen formår ikke at kommunikere den overordne overordnede strategi nedad i hierarkiet. Det viser en undersøgelse blandt 11.325 medarbejdere, mellemledere og ledere i danske virksomhe virksomheder. Denne strategilækage stra kan være én af forklaringerne på, at virksomheder o ofte ikke kommer i mål med deres ambitioner. Medarbejderne og mellemlederne ser dem ganske enkelt ikke tydeligt nok, mener Flemming Dufke, adm. direktør i konsulentvirksomheden Fremdrift, Frem der har lavet analysen i et samarbejde med CA a-kasse og Business B Institute.

Målene for fortaber sig Undersøgels viser, at hver fjerde medarbejder ikke kender deUndersøgelsen res virksomheds virksomh overordnede mål. Hver fjerde medarbejder kender ikke de store s linjer i virksomhedens plan for at nå målene. Og endnu færre fæ – fire ud af ti – har et klart billede af, hvordan virksomheden skal udvikle sig de kommende år. Billedet er til gengæld stik modsat på direktionsgangen. Syv ud af ti i direktion direktionen ved for eksempel helt klart, hvordan virksomheden skal udvikle udvik sig. e skræmmende tal, der tydeligt viser, at ledelsen ”Det er har et kommunikationsproblem. Direktionen taler om o overordnede strategier og mål, måske på et lukket s seminar. Men de lykkes ikke med at få strategien f ført ud i de yderste led i virksomheden. Konsek kvensen af dette energi- og videntab er manglende fodslag, hvor medarbejderne ender med at gøre, d de tror, de skal gøre,” siger Flemming Dufke. hvad

Et kvarter er for lidt Han mener, at mange m ledere overvurderer deres kommunikative evner: ”Det dur ikke at b bruge måske 15 dage på at udarbejde en strategi, 15 timer på at involvere in mellemlederne i strategien og måske 15 min. på at fortælle fortæ om den til medarbejderne. Det tager tid og dialog at få en strategi s til at sive ind i organisationen og gøre den brugbar og nærværende n for den enkelte medarbejder,” siger Flemming Dufke.

skelligt ud, afhængigt af hvor i organisationen den præsenteres og skal implementeres”, siger Ruth Znaider.

Information overload Et andet problem er, at næsten alle virksomheder er ramt af en overflod af informationer og kommunikation, som både ledere og medarbejdere skal navigere rundt i. ”Det går jo stærkt ude i virksomhederne. Det vælter ind med informationer, og det er fristende bare at copypaste og sende bevidstløst videre til medarbejderne. Men det duer ikke. Det er utroligt vigtigt, at den enkelte leder tager lederrollen på sig og dels sorterer i det, der skal formidles, dels finder en forklaringskraft der gør, at det giver mening for den enkelte medarbejder. Alt for ofte er mellemlederne ikke klædt på til at kommunikere og har derfor heller ikke taget tilstrækkeligt ejerskab på kommunikationsopgaven”, siger Ruth Znaider.

Sortering tager tid Men det kan være svært at få lederen til at sortere og ’oversætte’ kommunikationen til sine medarbejdere. ”Det er en opgave, der ofte bliver negligeret, fordi man umiddelbart bliver målt på noget andet. Det kræver en erkendelsesproces om, at hvis man systematiserer sin kommunikation og bliver klar i spyttet, så sparer man i sidste ende tid og ressourcer, fordi man bliver bedre til at kommunikere sine strategier og forandringsprocesser”, siger Ruth Znaider fra Center for Ledelse.

Flasken peger på direktionen Topledelsen kan hjælpe lederne på vej, og især når det gælder de store forandringer – en ny strategi eller hvis de står over for nogle særlige udfordringer – har de en forbandet pligt til det, mener Kell Jarner Rasmussen, der er retoriker og adm. direktør i Rhetor – Rådgivende retorikere. Han underviser topledere i at få deres budskaber frem i deres kommunikation. ”Det gælder om at give lederne værktøjer til at kommunikere de samme ledelsesbudskaber, som topledelsen har besluttet ud i organisationen. Men oversat: OK, her er strategien, og her er hvad det betyder i vores afdeling”, siger Kell Jarner Rasmussen.

Budskab ind til benet Han mener, at det er vigtigt at skære budskabet ind til benet og gøre det så enkelt som muligt.

Klæd lederne på Ruth Znaider er Fagchef for Ledelseskommunikation i Center for Ledelse og afho afholder kurser i blandt andet ledelseskommunikation. Hun mener, det er vigtigt at klæde lederne på til at sprede budskabet videre ud i organisationen og fortælle dem, hvordan de skal kommun kommunikere en ny strategi eller forandringsproces, så der bliver en ens ensartet kommunikation over alt i virksomheden. i b d k b t ikke er krystalklart skaber det rum for at for”Hvis budskabet tolke det forskelligt, og en strategi kan komme til at tage sig for-

”Der er så uendeligt meget, man gerne vil kommunikere i en fin ny virksomhedsstrategi. Problemet er bare, at så drukner budskabet. Det bedste en topleder kan gøre, det er at sortere i budskaberne på forhånd og melde ud, at det f.eks. er de her tre ting, der er helt afgørende. Det er de budskaber, som vi skal sørge for at få videre ud til alle. De skal simpelthen sætte hjørneflagene i organisationen og så lade mellemlederne tage ansvar for at kommunikere det ud, så deres medarbejderne forstår det”, siger Kell Jarner Rasmussen fra Rhetor.

CAnyt 3


Find din bryggerhest – kunsten at overbevise Hvordan trænger du igennem med dine budskaber? Retoriker Kell Jarner Rasmussen giver dig nogle fif til, der gør din tale og din præsentation bedre. AF OLE STRAND FOTO DAS BÜRO

Lytter folk til, hvad du siger, når du holder tale, eller når du skal holde en præsentation? Forstår du at få budskabet ud til dine tilhørere? Nogle få er naturtalenter, men for de fleste kommer den fængende præsentation ikke af sig selv. Den kræver, at du har forberedt dig grundigt, mener Kell Jarner Rasmussen, der er retoriker og adm. Direktør i Rhetor – Rådgivende retorikere.

Find dit budskab I stedet for at have rigtig mange budskaber så skal du reelt have et eneste budskab. Gennemtænk på forhånd det ene budskab, som du gerne vil have at de skal kunne huske, når de går fra mødet. KELL JARNER RASMUSSEN

Analyser situationen – Kend din pentagon Pentagonen indeholder de fem elementer i enhver talesituation:

Tilhørerne

Når du har undersøgt de fem elementer, handler analysen om elementernes indbyrdes relationer: Hvad kender tilhørerne til taleren? Hvad er talerens relation til emnet? Hvilket sprog passer til omstændighederne? Osv.

Omstændighederne

Taleren

Sproget

Målet

Taleren Hvem er du som taler i forhold til publikum? Hvilken særlig autoritet har du i forhold til dit emne og dine tilhørere? Hvis du siger, du har arbejdet med emnet i tyve år, giver det bagslag, hvis din fremstilling røber en mangelfuld viden. Så hellere indrømme dine mangler og demonstrere dine styrker på andre områder. Tilhørerne Hvem er dine tilhørere? Hvilke slags illustrationer, hvilken grafik, hvilket sprog og hvilke eksempler appellerer til dem? På en skala fra velvillig til fjendtlig, hvordan er tilhørernes indstilling til dig og dine pointer? Målet Hvad er målet med din tale? Hvis du fx præsenterer et projekt for en gruppe beslutningstagere, så må du ikke forveksle talens mål

4 CAnyt


Retoriske redskaber fra Rhetor ”Vi vil så gerne have det hele med, når vi komme med en præsentation. Vi har en masse viden, som vi gerne vil dele. Problemet er bare, at tilhørerne ikke kan rumme for mange informationer ved en mundtlig præsentation. Man kommer som tilhører let til at falde ud, og tænke på noget helt andet, så snart der kommer en overfyldt powerpoint, for mange tal, eller hvis der bliver snakket lidt abstrakt. Så falder man fra, og lader tankerne flyve, og tænker på opvask eller indkøb i stedet, og misser pointen”, siger Kell Jarner Rasmussen.

Hav situationsfornemmelse Som taler eller kommunikatør er det allervigtigste, at have situationsfornemmelse. Dit budskab kan være nok så godt, men hvis du ikke har tilpasset det til den konkrete situation, hvor du skal aflevere det, risikerer du, at det går helt henover hovedet på folk. ”Du er nødt til at transformere dit budskab, så det passer til omstændighederne. Hvis du for eksempel vil slå et slag for ordentlighed – en værdi i din virksomhed, hvad vil det så sige i salgsafdelingen? Er det for eksempel at sende et tilbud inden for tre dage? Og hvad er det hos teknikerne ude i produktionen? Der handler det måske, om at sørge for at ledningerne er bundet sammen, så vi ikke snubler i dem. Det afgørende er, at du tilpasser din tale eller præsentation, så den passer til dit publikum”, siger Kell Jarner Rasmussen.

Vær konkret – brug bryggerhesten Ledere og vidensarbejdere er gode til fakta og tal, og vi elsker at bruge dem. Men det er sjældent dem, som tilhørerne husker. De husker det gode og konkrete eksempel. ”Hvis dit publikum skal kunne huske dit budskab, så skal de kunne se det for sig. hvorfor tale om firføddede hovdyr, når man kan tale om bryggerhesten Rufus? Skal du fortælle om trafiksikkerhed, så fortæl om en ulykke, eller den gang du blev reddet af din cykelhjelm. Jo mere konkret du bliver, jo mere kan vi sanse det, jo bedre kan vores hjerner huske det, og jo bedre resultater vil dine budskaber føre til”, siger Kell Jarner Rasmussen.

Kontrast Hvid står skarpest over for sort. Dit budskab står skarpest over for sin modsætning. Verden er nuanceret, men der er kontrasterne, vi husker bedst. Hjælp dit publikum – skærp dit budskab med kontrasten. Tretallet Tretallet hjælper dit publikum til at huske. Tretallet har nemlig en indbygget rytme, der får indholdet til at klæbe som lim til den menneskelige hjerne. Brug fx tretallet ved at nævne tre gode grunde, tre mulige løsninger eller tre vigtige punkter i din tale. Broen Byg en sproglig bro hen til det sted, hvor dit publikum er. Tag udgangspunkt i dine tilhørere. Tal til en start om fælles mål, I allerede har nået. Tal om fælles oplevelser, I har haft. Derefter kan du tale om indholdet i dit budskab: Hvad betyder dit budskab for deres daglige indsats? Hvorfor er dit budskab er en fordel for dem? Oversæt de økonomiske mål og organisationsplanen til tal og eksempler, som giver mening for medarbejderne. Vaccinen Når man vaccinerer et barn, indsprøjter man en smule af den farlige virus for at aktivere barnets immunforsvar. På samme måde kan du styrke dit budskab ved selv af bringe det farligste modargument frem i din tale. Så er dine tilhørere mere modstandsdygtigt vaccineret, når de møder modargumentet næste gang. Rufus Skal dit publikum huske dit budskab, skal de sanse det. Skift derfor abstrakte begreber ud med konkretet eksempler. Skal de huske, hvordan man behandler heste? Så fortæl om Rufus, bryggerhesten med den hvide manke, den varme mule og det høje vrinsk. Når de har set, mærket og hørt Rufus, husker de også, hvordan han bør behandles. Læs mere om retoriske redskaber på www.rhetor.dk

med projektets mål. Talens mål er det budskab, du vil have dem til at huske og handle efter, når talen er slut.

Tal til følelserne

Som Tony Blair’s taleskriver sagde om budskabet: If you don’t have one, invent one! Der skal nemlig være et. Omstændighederne Omstændighederne er alt rundt om den tale, du holder. Tid, sted og aktuelle begivenheder, der interesserer publikum. Har de lyttet til mange andre før dig? Så husker de højst én pointe. Er du i Herning? Så kan du måske citere byens borgmester. Har arrangøren lige fejret sit 25 års jubilæum? Så husk at få sagt tillykke. Sproget Sproget skal tilpasses taleren, tilhørerne, målet og omstændighederne. Det samme gælder de eksempler, der skal bære dine budskaber.

Se Kell Jarner Rasmussen fortælle om Bryggerhesten Rufus: Se video www.ca.dk/retorik

Det, der virker godt i en skurvogn i Skive, falder til gulvet på rådhuset i Ringsted. Spørg derfor dig selv, om tonen skal være kammeratlig, forretningsmæssig eller højtidelig? Kilde: Rhetor – Rådgivende retorikere

Kunsten at overbevise – Gå-hjem-møder Mød Kell Jarner Rasmussen på gå-hjemmøder efter sommerferien. Læs mere på www.ca.dk/foredrag

CAnyt 5


MENTORING I TIVOLI Først stod snakken på jobsøgning. Nu handler det mest om sparring om HR, når Søren Hvalsøe mødes med sin mentor Anette Pierce som led i CA’s mentorordning – Det giver udvikling og nye input til dem begge. AF OLE STRAND FOTO DAS BÜRO

ANETTE PIERCE OG

6 CAnyt

SØREN HVALSØE


Tivoli er åbnet, og den gamle have summer af glade besøgende. Bag ved facaderne er Tivoli en kæmpe maskine med 500 fastansatte året rundt, og 1500 ansatte i sæsonen. Da Søren Hvalsøe meldte sig til CA’s mentorordning i 2011 var motivet klart. Han var lige kommet hjem fra et job i Florida, og skulle ud og finde et nyt job. ”Jeg var lige kommet hjem fra Miami, og søgte på livet løs, og så tænkte jeg, at det var alle tiders mulighed for at prøve om en mentor kunne hjælpe mig med det”, siger Søren Hvalsøe. Søren havde i forvejen erfaring med HR og ville gerne arbejde med det, og fik derfor Anette Pierce som mentor. Hun er Learning Consultant hos Maersk Oil og har arbejdet med HR i flere forskellige job.

Sikker til samtalen Mentorforholdet startede op i september 2011, og Søren trak hurtigt på sin mentor for at få sparring på jobsøgning. ”Da vi holdt vores første møde, var jeg i spil til to jobs, et hos Falck og et hos Tivoli, og der snakkede vi om begge to. Da jeg så fik afslag på Falck, fortsatte vi med at sparre gennem ansættelsesprocessen med Tivoli. Dagen inden sidste samtale, hvor jeg fik jobbet, havde Anette og jeg gennemgået dagsordenen for samtalen, og talt om, hvad der kunne komme op af emner og forberedt mig på det. Det gjorde, at jeg følte mig meget sikker til samtalen og nok også udviste en form for fornuftig selvtillid”, siger Søren Hvalsøe.

HR-højsæson om vinteren Efter Søren havde fået jobbet som HR-konsulent i Tivoli i november, gik der lige et stykke tid, hvor han havde travlt med at komme ind i jobbet. ”Når Tivoli er lukket, er det højsæson i HR-afdelingen. Vi har travlt med udvikling og efteruddannelse af de 500 fastansatte medarbejdere og den store gruppe af mellemledere. Og når vi kommer tættere på åbningen, fylder rekruttering af yderligere 1000 sæsonarbejdere”, siger Søren Hvalsøe.

Mentor som ventil Men så kom der gang i møderne mellem Søren og Anette, og nu handlede det om sparring om HR. ”Det har været rart at snakke med en, som ikke kender mig privat, men hvor vi har en slags arbejdsrelation, fordi vi arbejder med det samme. Jeg kan smide nogle ting på bordet, som man måske ikke kan snakke med sin kæreste om derhjemme, ikke fordi hun er dårlig at snakke med, men fordi hun kommer fra en anden branche og ikke har den samme forståelse for nogle af de problemstillinger, man kan komme ud for i sit arbejde. Der har Anette været både sparringpartner og ventil på nogle områder”, siger Søren Hvalsøe.

Også udbytte for mentor Meningen med mentorordningen er at give mentee sparring og nye input, men mentoren får mindst lige så meget ud af det, mener Anette Pierce.

”Jeg gik ind i mentorordningen for at hjælpe. Jeg har selv haft en mentor som studerende, og ville godt give noget igen. I mentorrollen er jeg nødt til, at sætte ord på nogle af de ting, som jeg ved. For at give det videre så er man ligesom nødt til at blive konkret om det, og det har gjort mig mere bevidst om mit arbejde og min erfaring”, siger Anette Pierce. Samtidig har mentorforholdet også givet Anette en ny sparringpartner. ”Når jeg taler med Søren, bliver jeg opmærksom på nye vinkler på de ting, som jeg måske ellers tager for givet. Søren har arbejdet med nogle af de samme ting, som mig, og han har haft nogle job i en meget anden type virksomheder end jeg har, og det giver nye og meget spændende input, som jeg også har kunnet bruge i mit arbejde. Og så har det simpelthen været inspirerende at se, hvordan Søren har håndteret sin jobsøgningsproces og kommet ind i det nye job. Det har været rigtig fedt at stå på sidelinjen og se, hvordan man kan gøre det, hvis man er proaktiv”, siger Anette Pierce.

Aftal spilleregler Forud for mentorforløbet har CA a-kasse gjort meget ud af matchningen af mentees og mentorer, og forberedt mentorparrene på, hvad der skal til, for at få mest muligt ud af mentorforløbet. Og det har Søren Hvalsøe og Anette Pierce taget til sig. ”Det allervigtigste, hvis man kaster sig ud i sådan en mentorordning, det er simpelthen at afstemme så meget som muligt, så der ikke er nogen misforståelser af den ene eller anden art. Det gælder om, at få afstemt, hvad man forventer af hinanden i forhold til, hvor meget tid man skal lægge i det og hvem, der giver hvad i forholdet. Det er vigtigt at få på plads. Men det lægger CA også op til. Man laver simpelthen en kontrakt og skriver tingene ned”, siger Søren Hvalsøe. Udover selve mentorkontakten mellem Søren og Anette, har CA indlagt en række fællesmøder med alle mentorer og mentees i mentorforløbet. ”Jeg har været rigtig glad for de møder og workshops, der har været i CA i løbet af mentorperioden. De har givet nogle meget klare strukturer for, hvordan man kunne gøre og givet mulighed for at udveksle erfaringer med de andre mentorpar”, siger Anette Pierce.

R CA’S MENTORORDNING FO

NYUDDANNEDE

mentees, ter 20 par mentorer og Mentorordningen omfat nkt i både mentees matchet med udgangspuntorparrene • Hvert mentorpar er Me ov og baggrunde. og mentors ønsker, beh mråder. Fx HR, salg og marketing, uso fok e llig ske for g. har har g eller karriereudviklin iværksætteri, jobsøgnin til juni 2012. er fra september 2011 • Mentorordningen løb der fælles møder og workshops med Undervejs i forløbet er erfaringsudveksling. rparrene bestemmer løbet med CA, og mento • Derefter stopper for tte mentorforholdet på egen hånd. selv, om de vil fortsæ r og mentees starter et nyt hold mento • Til september 2012 en på side 10 Læs om mentorordning


SPARRING TIL ROLLESKIFT Fra studiejob til vikarjob og 2 nye job på et halvt år. Amalie Gabriel Jørgensen har sørget for at hendes mentor Mariann Rasmussen har fået masser at sparre på. Men mentoren har også fået meget igen fra CA’s mentorforløb. AF OLE STRAND FOTO DAS BÜRO

Amalie Gabriel Jørgensen og Mariann Rasmussen mødes ikke så tit i deres mentorforløb. Til gengæld varer møderne rigtig længe. ”Vi har faktisk kun mødtes fire gange på 6 måneder og derudover har vi så talt sammen over telefonen. Til gengæld mødes vi flere timer af gangen, og får snakket om rigtig meget, når først vi mødes”, siger Amalie Gabriel Jørgensen, der er kommet godt rundt på arbejdsmarkedet, siden hun blev færdig med sin cand.merc. HRM i sommeren 2011.

Sparring på karrieremuligheder Et studiejob hos Hugo Boss banede vejen for et barselvikariat som HR administrator samme sted. I december fik Amalie Gabriel Jørgensen nyt job som HR Service Advisor i Maersk Drilling, og nu i maj 2012 er hun skiftet inden for koncernen til et nyt job som manning-specialist i Maersk Drilling.

Fandenivoldsk mentee Mariann Rasmussen har som mentor også selv haft megen glæde af sparringen med Amalie. ”Jeg synes det er helt vildt spændende, at høre hvordan Maersk holder udviklingssamtaler og performancemålinger, for det bruger vi slet ikke i samme grad i DSB. Jeg har fået rig lejlighed til, at øve mig selv i at være samtalepartner, og se hvordan man kan bruge sig selv på den måde – det er helt vildt spændende, at snakke med en som Amalie, der er lidt mere fandenivoldsk med lidt mere energi og meget yngre, end dem, som jeg ellers render rundt og skal sparre med i hverdagen”, siger Mariann Rasmussen.

Superprof mentorforløb Mens Amalie læste på CBS, var hun med i et mentorforløb for studerende.

Rolleskift fyldte

”Det var jeg egentlig ret tilfreds med, men når jeg nu sammenligner, kan jeg godt se, at jeg får meget mere ud af CA’s mentorforløb, fordi det er så gennemført, og struktureret, og så kan man bare mærke, at der virkelig er gjort noget ud af, at matche os, så vi begge får noget ud af vores møder”, siger Amalie Gabriel Jørgensen.

Mens Amalie Gabriel Jørgensen var ansat i barselsvikariatet i Hugo Boss, brugte hun også sin mentor meget til at snakke om fremtiden.

Mariann Rasmussen har også kun ros til overs for CA’s mentorforløb.

”Det giver sig selv, at når Amalie er på sit tredje job siden september, så har vi brugt meget tid på at snakke om lønniveauer, ansøgningsprocesser, og karrieremuligheder”, siger Mariann Rasmussen, der selv er HR Partner i DSB.

”Jeg var frustreret og kunne ikke finde ud af, hvad jeg skulle gøre. Skulle jeg satse på, at vikariatet kunne udvikle sig til et fast job? Vi talte også om, hvordan man selv og kollegerne tackler det, når man tager rolleskiftet fra at være studentermedhjælp til et almindeligt job samme sted”, siger Amalie Gabriel Jørgensen.

Sparring om HR Da Amalie så senere fik job hos Maersk, blev det i stedet sparringen om HR, som fyldte mest. ”Når man er ny i jobbet, er det rigtig godt at have en erfaren HRperson som Mariann i baghånden til at sparre med”, siger Amalie Gabriel Jørgensen.

8 CAnyt

”Jeg har fået rigtigt meget ud af de erfa-møder, der har været holdt undervejs i processen – hvor mentorerne også har haft mulighed for at udveksle erfaring og få input fra CA, om hvordan vi laver det mest optimale forløb for vores mentees. Det har været en rigtig god proces og superprofessionelt, så jeg stiller gerne op som mentor igen i det nye forløb”, slutter Mariann Rasmussen.


Når man er ny i jobbet er det rigtigt godt at have en erfaren HR-person som Mariann i baghånden til at sparre med. AMALIE GABRIEL JØRGENSEN

Læs om mentorordningen på næste side MARIANN RASMUSSEN

AMALIE GABRIEL JØRGENSEN

CAnyt 9


DIG 012 D 2 L ME 19/6 L I T D. T S E SEN

MENTORPROGRAM FOR NYUDDANNEDE Vil du være mentor eller mentee? 9 måneders spændende mentorprogram starter september 2012. Du får: – Mulighed for individuel læring – Faglig og personlig udvikling – Styrket dit netværk Alle møder ligger efter arbejdstid. Send din ansøgning senest den 19/6 2012 – så gør vi alt, for at finde det perfekte match.

Læs meget mere og udfyld match-skemaet på

ca.dk/mentor

Senest den 19.6.12


CA gjorde en verden til forskel for mig Karriererådgivning i CA gav Merete Mølgaard Jensen glæden og modet tilbage. Plus gode tips til ansøgning og CV, som pludselig fik hende til jobsamtaler. AF OLE STRAND FOTO CHILI FOTO

Da Merete Mølgaard Jensen blev opsagt i efteråret, gik hun nærmest med det samme i gang med jobsøgningen. Men efter 2 ½ måned uden resultat, tog hun fat i CA og fik en af CA’s karriererådgivere til at se på hendes ansøgninger.

Gode indspark til ansøgningen Karriererådgiveren hjalp med at gøre Meretes cv bagudrettet og hendes ansøgning fremadrettet, så den blev meget bedre, og meget mere rettet mod de specifikke job. Hun fik også sparring på flere af sine ansøgninger, og det gav resultat med det samme.

Karriererådgiver gav ny energi ”Jeg var kørt lidt fast i at lave den samme og den samme ansøgning, og var ved at blive lidt smådeprimeret over min situation. Jeg ville egentlig bare have lidt input til ansøgningen, men var inde hos karriererådgiveren i to timer, og det gjorde en verden til forskel for mig. Hun fik mit fokus væk fra alt det, som jeg alligevel ikke kunne gøre noget ved, og fik mig i stedet til at fokusere på alt det, som jeg kunne gøre noget ved”, siger Merete Mølgaard Jensen.

”Jeg fik nogle gode indspark fra CA til en ansøgning, så jeg gik hjem og lavede den om, og blev indkaldt til jobsamtale! Jeg fik også sparring til den ansøgning, som skaffede mig mit nye job i DGI. Nogle gange er det bare vigtigt at få input fra en anden person, som kan se ansøgningen udefra og læse den som en arbejdsgiver, og sige, hvad der er vigtigt og hvad der virker. For ens egne meninger om, hvad der er vigtigt, er ikke altid de rigtige”, siger Merete Mølgaard Jensen.

Det var f.eks. at søge job på en anden måde, begynde at søge uopfordret og få mere struktur på hverdagen.

For Merete har CA’s karriererådgivning virkelig været en positiv oplevelse, som hun kan anbefale til andre.

”Det lyder meget ligetil, men hun gav mig ny energi og løftede mig op, så jeg fik glæden tilbage og modet til min jobsøgning igen. For jobsøgning er langt mere end et fuldtids job”, siger Merete Mølgaard Jensen.

”Karriererådgiveren hjalp mig rigtig meget og gav mig et godt skub og perspektiv på tingene. CA har været en professionel sparringspartner, som jeg bestemt vil benytte mig af fremover, også nu hvor jeg har et fået job”, slutter Merete Mølgaard Jensen.

NYT JOB MED CA ivere kan du få coaching, videre i din Hos CA’s karriererådg dig kurser, der kan hjælpe og ing karriererådgivn : job i r elle ig led er du karriere – uanset om • Afklaring re ansøgning og CV • Hjælp til at optime jobmarked • Rådgivning om dit test • Samtaletræning og ningsperiode. gennem hele din jobsøg g rrin spa et cer lifi • Kva for ledelse, HR og har en baggrund inden CA’s karriererådgivere d. dit jobmarke rekruttering. De kender k/genvejtiljob Læs mere på www.ca.d Se video rskel www.ca.dk/verdentilfo

MERETE MØLGAARD JENSEN MARKETINGKONSULENT HOS DGI


Kun få vil på efterløn 43 % hæver efterlønspengene, 27 % bliver i ordningen, mens 30 % stadig er i tvivl. Seniorjob er den væsentligste årsag til at blive i ordningen. AF OLE STRAND ILLUSTRATION NIELS POULSEN

Fra 2. april har 19.375 medlemmer af CA a-kasse kunnet søge om, at få deres efterlønspenge udbetalt. I løbet af den første måned har omkring 6.000 medlemmer hævet deres efterlønspenge. Det svarer til, at cirka 30 % allerede har hævet deres efterlønspenge. De har i snit fået cirka 39.000 kroner udbetalt.

Flere hæver Men mange flere er på vej til at hæve pengene. 13 % har ikke hævet pengene endnu, men har reelt besluttet sig for at gøre det, inden fristen udløber den 1. oktober 2012. Det fremgår af en undersøgelse, som CA a-kasse har lavet blandt 2.030 medlemmer, der har betalt til efterlønsordningen.

jobgaranti trækker 27 % har besluttet sig for at blive i efterlønsordningen. Men det er kun et mindretal af dem, der egentlig vil på efterløn. Kun for 30 % er muligheden for at gå på efterløn den væsentligste grund til at blive i ordningen. 13 % bliver først og fremmest i ordningen på grund af muligheden for at få en skattefri præmie. Men langt de fleste – 47 % – bliver i efterlønsordningen på grund af den jobgaranti, der er indbygget i efterlønsordningen med muligheden for seniorjob. ”Efterlønsreformen har suget kraften ud af efterlønnen. Mange kan reelt ikke gå på efterløn, fordi deres pension bliver modregnet i efterlønnen, så det ikke kan betale sig. For dem er ordningen

reduceret til en jobgaranti, der samtidig er en opsparing. Hvis du bliver i jobbet frem til pensionsalderen, får du en skattefri præmie, og hvis du mister jobbet tæt på efterlønsalderen, er du garanteret et seniorjob i kommunen.”, siger Lars Christensen, der er forsikringschef i CA a-kasse. Netop muligheden for seniorjob har også været det varmeste emne på CA’s gå-hjem-møder om reformen og i CA’s telefonrådgivning. ”For mange mennesker er faren for at blive ledig rykket tæt ind på livet. Alle kender efterhånden kolleger eller venner, som har mistet jobbet i kølvandet på krisen. Og der er en tendens til, at det er ekstra svært at komme tilbage i job, hvis man bliver ledig i 50’erne og 60’erne. Set i det lys er muligheden for et seniorjob i kommunen frem til pensionsalderen en reel jobgaranti, som er særdeles attraktiv for mange”, siger Lars Christensen.

Mange er stadig i tvivl Men selv om 7 ud af 10 har besluttet sig for, om de vil hæve efterlønspengene eller ej, er 30 % stadig i tvivl. På trods af, at de i månedsvis er blevet tæppebombet med beregninger på, om det bedst kan betale sig, at hæve pengene eler ej. Eller måske netop på grund af det. ”For mange er det som at sammenligne æbler og pærer. Er det bedst, at hæve efterlønspengene nu og selv spare op, eller er det bedre at vente på den skattefri præmie om op til 30 år. Det kom-


mer an på ens personlige økonomi, men også på, hvordan ens opsparinger måske udvikler sig over de næste 30 år. Det er for kompliceret at gennemskue for mange af os”, siger Lars Christensen, der anbefaler medlemmerne at tale med deres bankrådgiver, hvis de er i tvivl om, hvad der kan betale sig.

Se video med Kim Valentin Se interview med Kim Valentin om efterlønsreformen og din privatøkonomi. Brug QR-koden eller se den på www.ca.dk/efterloen/

Vil du hæve dine efterlønspenge skattefrit? Ja, det har jeg allerede gjort Ja, jeg hæver helt sikkert pengene Nej, jeg bliver helt sikkert i efterlønsordningen Ved ikke, jeg er i tvivl

30 % 13 % 27 % 30 %

KIM VALENTIN, ØKONOMISK RÅDGIVER

Her kan du også læse mere om dine muligheder, beregne din efterløn og se størrelsen på din skattefri præmie.

Hvad er den væsentligste grund til, at du vil blive i efterlønsordningen? Muligheden for at gå på efterløn Muligheden for at få skattefri præmie på op til ca. 147.000 kr., hvis jeg ikke går på efterløn, men arbejder helt eller delvist frem til pensionsalderen Muligheden for at kunne få seniorjob hos kommunen, hvis jeg mister dagpengeretten 5 år eller mindre før efterlønsalderen Ved ikke Andet

30 %

13 %

47 % 3% 7%

Mere om efterlønsreformen Læs mere om efterlønsundersøgelsen og om dine muligheder med efterlønsreformen på www.ca.dk/efterloen/

PENGENE PÅ KONTOEN PÅ

TO DAGE

e rigtig mange nnesker har skullet hav Selvom rigtig mange me etalingerne forløbet smertefrit. penge på kort tid, er udb ge efter ansøgt deres penge 2 bankda tetid i mange ”Langt de fleste har fåe ven lle ere under den gen ningen, hvilket er langt er forsikringschef der , sen ten ris Ch s Lar andre a-kasser”, siger i CA a-kasse. sammen med skyldes at CA a-kasse Den hurtige behandling iklet et fuldautomatisk ansøgnings7 andre a-kasser har udv e som hovedregel kommer til udbegen system, så efterlønspen at medlemmerne har indtastet deres er taling 2-3 bankdage, eft den. ansøgning på hjemmesi


På pletten, når der fyres og hyres Ansættelsen behøver ikke ende med et brag og store retssager, før man har brug for juridisk hjælp. Du kan også have brug for en jurist til at tjekke ansættelseskontrakten, når du starter i nyt job, eller til at se på opsigelsen, hvis du stopper i jobbet. AF OLE STRAND FOTO CHILI FOTO

Helle Broager fik hjælp fra CA Advokathjælp til at se på sin fratrædelsesaftale, da hun i sommeren 2011 stoppede i sit tidligere job, og igen til at se på ansættelseskontrakten, da hun bagefter startede i sit nye job som chefsekretær i Unipak A/S. ”CA Advokathjælp gav mig en hurtig og effektiv rådgivning i forbindelse med min fratrædelsesaftale fra mit tidligere job. Jeg mailede aftalen til CA Advokathjælp og fik efter kort tid en opringning om, hvilke punkter i aftalen jeg burde være opmærksom på. Det hjalp bl.a. til at jeg blev fritstillet i hele opsigelsesperioden, og at jeg ikke, som det ellers lå i opsigelsen, skulle afholde ferie i opsigelsesperioden”, siger Helle Broager.

Chefer ikke eksperter i opsigelser Det er altid godt at få en jurist til at se på en opsigelse – også selvom man skilles på god fod, og arbejdsgiveren har de bedste intentioner. Det mener advokat Steen Marslew fra CA Advokathjælp. ”De færreste chefer er eksperter i opsigelser. Det er ikke en del af deres dagligdag, og selv i en virksomhed med en HR-afdeling kan det smutte med detaljerne ved en opsigelse. Selvom arbejdsgiveren typisk vil dig det bedste, er det altid klogt at tjekke, om en opsigelse giver dig alt det, som du har krav på, eller hvordan en fratrædelsesaftale kan skrues optimalt sammen”, siger advokat Steen Marslew.

HELLE BROAGER

Det kan være placering af ferie, udbetaling af bonus, aftale om fritstilling, brug af firmabil, pc og mobiltelefon i opsigelsesperioden.

Tjek ansættelseskontrakten

Advokathjælp kun 50 kr. pr./md. Du skal tilmelde dig særskilt til CA Advokathjælp. Du skal være medlem i 6 måneder, før du kan få ubegrænset adgang til juridisk rådgivning og bistand om ansættelsesforhold.

Læs mere om CA Advokathjælp på www.ca.dk/advokat

Da Helle Broager efter nogle måneder fandt et nyt job, tog hun igen kontakt til CA Advokathjælp. ”Det er ikke fordi, jeg troede, at der var noget galt. Men det giver en ekstra sikkerhed at få tjekket kontrakten af en, der har forstand på det. CA Advokathjælp var hurtige og kompetente i gennemgangen af min nye ansættelseskontrakt”, siger Helle Broager. Det er generelt en god ide at sikre sig, at ansættelseskontrakten er ok, mener Steen Marslew.


Det er ikke fordi, jeg troede, at der var noget galt. Men det giver en ekstra sikkerhed at få tjekket kontrakten af en, der har forstand på det. CA Advokathjælp var hurtige og kompetente i gennemgangen af min nye ansættelseskontrakt. HELLE BROAGER

” ”Når først aftalen er indgået, kan den kun fraviges, hvis den er i strid med f.eks. funktionærloven eller åbenbart urimelig. Det er altid bedre at få rettet fejl og urimeligheder, inden aftalen underskrives. Ofte er arbejdsgiveren ikke selv klar over, hvis de er på juridisk gyngende grund. En klassisk fejl er, at en konkurrence- eller kundeklausul bliver for bredt formuleret, hvor en mere præcis formulering kan sikre, at en klausul kun dækker det beskyttelseshensyn, der er tilsigtet – uden at indskrænke arbejdstagerens jobmuligheder på andre områder end der, hvor det er nødvendigt”, siger Steen Marslew.

”Jeg har jo ikke brug for en advokat i det daglige, men det giver en god tryghed at vide, at jeg kan trække på dem, så snart behovet opstår. CA Advokathjælp er et super godt, billigt og politisk uafhængigt alternativ til en fagforening”, siger Helle Broager.

Hurtig respons Begge de gange Helle Broager har haft brug for juridisk assistance, har CA Advokathjælp hurtigt svaret tilbage, og den hurtige respons er vigtig for hende.

Kom til

‘Gå-hjem-møder’i CA

Få inspiration på CA’s gå-hjem-møder. Foredragene starter typisk kl. 17.00 og varer et par timer. Deltagelse er gratis.

Vi er i fuld gang med at planlægge efterårets gå-hjem-møder. Men vi ved, at vi bl.a. kan byde på: Retorik – kunsten at overbevise

LinkedIn

Det meget populære tema fra foråret bliver gentaget. Hvordan argumenterer du overbevisende? Hvordan skærer du en sag til, så det væsentlige fremstår som afgørende vigtigt? Sted: København 26/9 og Aarhus 3/10

Vi sætter fokus på verdens største professionelle netværk. Få konkret viden og værktøjer til, hvordan du optimerer din personlige tilstedeværelse på LinkedIn. Sted: København 30/8 og Aarhus 25/10

Få dit næste job via netværk! Med udgangspunkt i bogen ”Slået hjem” fortæller Henrik Enegaard Skaanderup både den dybt personlige fortælling om faldet fra ’magtens tinde’ og kampen for at vende tilbage; samt den jobsøgningsmæssige historie om rejsen i det professionelle jobsøgningsunivers, hvor netværket er afgørende. Sted: Kolding, København og Aarhus

Jeg har først opdaget dem sent... Ærgrer mig over, at jeg ikke har brugt de muligheder før nu – citat fra gå-hjem-møde evaluering

Læs mere og hold øje med tidspunkter og nye temaer på www.ca.dk/foredrag


Gratis kurser om jobsøgning, karriereudvikling og personlig udvikling Du lærer at skrive en ansøgning, der skiller sig ud fra mængden og fortæller, hvilken forskel du kan gøre. NYT KURSUS

MÅLRETTET JOBSØGNING FOR NYLEDIGE DIMITTENDER – et tilbud til CA’s nyuddannede

JOBSØGNING DIT KARRIEREVALG Et personligt afklaringsværktøj til din karriere

Efter endt eksamen skal der fokuseres på næste trin i karrieren, jobbet. CA tilbyder et målrettet og forretningsmæssigt orienteret jobsøgningsforløb, der løber over 6 gange, eller indtil jobbet er etableret. Vi styrker dit fokus på fremtiden gennem tilrettelæggelse og gennemførelse af jobsøgningen med henblik på at skabe det bedste job for en fremtidig karriere.

Bliv bevidst om dine grundlæggende kompetencer, prioriteter og værdier. Genopdag dig selv og få øje på nye muligheder.

SUCCES TIL JOBSAMTALEN Sådan brænder du igennem ved samtalen

PROAKTIV JOBSØGNING Der findes flere muligheder i jobsøgningen

Forberedelse er alfa og omega. Bliv godt klædt på til at få succes ved din jobsamtale.

Lær at være aktiv på en ny måde. Vi arbejder med at turde mere. Lær nye metoder – tænk utraditionelt og få nye ideer til at søge jobs.

CV OG ANSØGNINGER DER VIRKER Få nye input til dit CV og din ansøgning Du lærer at målrette dit materiale til modtageren og udarbejde dit CV, så det fremstår personligt, ærligt og relevant.

Du lærer, hvad du skal sige, hvornår og hvordan, og hvordan du får formidlet dit budskab og får sendt det rette budskab.

LINKEDIN KURSUS Sådan styrer du dit professionelle netværk med LinkedIn For dig der har svært ved at navigere rundt i LinkedIn. Du lærer at opbygge og anvende din egen profil og anvende værktøjet i praksis.

PERSONLIG UDVIKLING PRÆSENTATIONSTEKNIK DEL 1 + 2 Lær, hvordan du gennemfører en effektfuld præsentation Præsentationsteknik 1 Få redskaber og inspiration til de grundlæggende elementer i en præsentation. Derudover bliver du mere bevidst om dine egne ressourcer, via praktiske øvelser og personlig feedback. Præsentationsteknik 2 Du har deltaget i Præsentationsteknik 1 eller er generelt fortrolig med præsentationer og ønsker at få personlig feedback på din performance, afprøve de grundlæggende elementer i din præsentation og optagelse på dvd, hvis du ønsker det.

FORHANDLINGSTEKNIK Lær at blive bedre til at forhandle Få en grundlæggende forståelse for forhandlingsprocessen, samt praktiske redskaber og teknikker der kan bruges til alle typer af forhandlinger.

KEND DIG SELV Bliv bevidst om din personprofil og få flere valg Få større indsigt i dig selv, og hvordan du virker sammen med og på andre mennesker. Du får din helt personlige profilanalyse, ba-


Se alle kurser og tilmeld dig på www.ca.dk/kurser

seret på et af verdens bedste personprofilsystemer ’Insight Discovery Personprofil’.

LÆR AT STRESSE AF Bring Positiv Psykologi ind i din hverdag Stress og mistrivsel på jobbet gør hverdagen sur og trist for mange. Kurset er en introduktion til både positiv psykologi, mindfulness og stresshåndtering.

MINDFULNESS – DEL 1, 2 OG 3 Et redskab til mere trivsel i hverdagen Mindfulness går ud på at træne opmærksomhed på nuet og livet mens, det foregår. Ofte lever vi mest i planlægningen af det liv, som måske vil komme eller i minderne af det, som er sket. Ved at træne din opmærksomhed og dit nærvær kan du få mere overskud, blive bedre til at fokusere og få større livsglæde. Del 1 giver en kort introduktion til Mindfulness og filosofien bag, samt nogle grundlæggende øvelser i nærvær, der kan fremme autenticitet i dit liv. På del 2 + 3 går vi mere i dybden med mindfulness og får det emplimenteret som en daglig praksis.

KONFLIKTHÅNDTERING Lær at møde konflikter åbent og konstruktivt Konflikter kan udvikle os eller være meget destruktive i vores hverdag – det afhænger af, hvordan vi håndterer og gennemlever dem. Du lærer at bruge forskellige metoder til at forstå og løse konflikter, hvordan en konflikt kan eskalere, og hvordan du kan nedtrappe en konflikt.

KURSUS

UDVIKLING AF NYT PROFESSIONELLE TEAMS Få nye vinkler på dine teamrelationer, der skaber værdi På kurset afklarer vi egne og andres adfærd i professionelle teams. Resultatet af denne indsigt er forøget produktivitet og succesfyldte samarbejdsrelationer. Du bliver tilbudt ’testen’ Element B™, der bl.a. benyttes af NASA til udvikling af teams.

hvordan du kan tilpasse din mundtlige og kropslige kommunikation til modtageren og trænge igennem med dit budskab.

ARBEJDSGLÆDE ER FOR ALLE Du når simpelthen mere, når du er glad Arbejdsglæde er stærkt forbundet med produktivitet. Ønsker du større trivsel og arbejdsglæde i hverdagen, og vil du være bannerfører for arbejdsglæden på din arbejdsplads, er dette kurset for dig.

PROFESSIONEL NETWORKING Lær at skabe sociale relationer for at klare dig godt i erhvervslivet Netværk er en af de vigtigste faktorer for at indgå i det moderne samfund med succes. Bliv bedre til at skabe nye relationer og plej dine eksisterende relationer.

KOMMUNIKATION OG SAMARBEJDE Styrk dialogen og samspillet på arbejdspladsen Du lærer, hvad dine arbejdsmetoder fortæller om dit kommunikationsmønster,

Se alle kurser og tilmeld dig på www.ca.dk/kurser


Hold netværket levende Hvor meget tid bruger du på dit netværk? For Henrik Skaanderup, der er sektionsdirektør i NCC, er den ugentlige netværkspleje en vigtig del af hans arbejde – det var også netværket, der skaffede ham jobbet i NCC efter 14 måneders ledighed og 174 netværkssamtaler. AF OLE STRAND

Da Henrik Skaanderup i 2011 udgav bogen ’Slået Hjem’ om hele den lange vej fra fyringen og tilbage i et nyt job, ramte han et centralt emne.

Ledighed som business-bestseller ’Slået hjem’ var nr. 4 på Bestsellerliste over danske businessbøger i 2011. Normalt er ledighed ellers ikke det varmeste business-emne. Nærmere lidt tabu, men Henrik Skaanderup var rette mand på rette sted med sin historie om, hvor hårdt en fyring rammer på selvværd, og hvor svært det kan være at komme tilbage i job. Også for en indtil da ombejlet direktør. ”Der var krise, da bogen udkom, og det er der stadigvæk. Som tiden går, er der flere og flere, som kan se, at det ikke kun sker for de andre. Det bliver mere og mere synligt, og der ryger flere og flere, det kan jeg også se i mit eget netværk. Derfor er der stadigvæk et publikum til bogen”, siger Henrik Skaanderup.

”Det er typisk tre grupper, som kommer til mine foredrag. Der er alle dem, der gerne vil vide, hvordan de kan bruge deres netværk proaktivt, så de kan undgå ledighed, mens de stadig har et godt job. Så er der dem, som er ledige, som kommer for at få hardcore hjælp, og som vil/skal videre. Den sidste gruppe, det er dem, der arbejder professionelt med ledige og ledighed. Det kan være HR-folk og outplacementfolk eller a-kassefolk, som gerne vil høre den personlige vinkel på ’de ledige’ i Danmark”, siger Henrik Skaanderup.

Det gælder om at bruge sit netværk, aktivt og hele tiden, mens man er i job. Det nytter ikke noget først at starte, når man bliver ledig. HENRIK SKAANDERUP

Tre typer til foredrag Bogen blev også startskuddet på en omfattende foredragsvirksomhed. Det startede med tre gå-hjem-møder i CA og har siden udviklet sig til en omfattende foredragsvirksomhed i jobcentre, a-kasser, virksomheder, i erfa-grupper for HR-folk og i mange ledernetværk.

18 CAnyt

Netværkssamtaler hver uge For de fleste kommer det som en stor overraskelse, hvor meget tid Henrik Skaanderup bruger på sit netværk, nu hvor han er i job igen.


”Det gælder om at bruge sit netværk, aktivt og hele tiden, mens man er i job. Det nytter ikke noget først at starte, når man bliver ledig. Det skal bygges op, mens man er i job, og det skal vedligeholdes, mens man er i job. Det kræver tid og nogle ressourcer”, siger Henrik Skaanderup. Han har 1–2 forretningsrelaterede netværkssamtaler om ugen, og når andre hører om det, bliver han ofte spurgt, ’Jamen, hvordan pokker skal vi få tid til det?’ ”Svaret er, ’Jamen, har du tid til at lade være’. Dels er det jo godt for den virksomhed, du er i, hvis du vælger at føre netværkssamtaler med nogen, der også giver noget forretning, og dels så er det altså hjælp til selvhjælp, fordi du opbygger og vedligeholder et stærkt netværk”, siger Henrik Skaanderup.

er uden job, har de jo ikke med et slag mistet al deres erfaring og viden. Hvis man skal holde sit netværk i live og kørende, er man nødt til at vide, hvad der sker derude”, siger Henrik Skaanderup.

Nødt til at sige nej Men succesen med bog og foredrag betyder også, at han må sige nej til mange samtaler uden for netværket. ”Der er vel 5-10 personer, der henvender sig hver uge, fordi de har læst bogen eller hørt et foredrag, og gerne vil have en netværkssamtale. Og der må jeg desværre sige nej. Det kan jeg desværre ikke overkomme. Der må jeg henvise til bogen og foredragene”, slutter Henrik Skaanderup.

Samtaler med ledige i netværket Oven i arbejdstiden tager Henrik Skaanderup også flere samtaler hver uge med folk fra netværket, som er blevet ledige. ”Jeg har selv siddet i den anden ende som ledig og ringet rundt for at pleje netværket, så selvfølgelig skal der være plads til at tage en snak og give mine erfaringer videre til dem i mit netværk, som nu i en periode er mellem jobs. Man skal bestemt heller ikke underkende, at selvom de lige nu

PLEJ DIT NETVÆRK p på flere gå-hjemMød Henrik Skaanderu n, og få historien rie rfe me som møder efter vejen tilbage til job se, kri om fyring, identitets , hvordan Henrik om – og meget mere viden rk. væ net sit jer ple p eru Skaand g på www.ca.dk/foredra Se gå-hjem-møderne wet ’Slået hjem’ om Du kan også se intervie k/slaaethjem a.d w.c ww på vejen tilbage rktøjer til netværk og Download tekster og væ ethjem.dk laa w.s ww på g nin jobsøg

Den nye bestyrelse 2012-14 Efter repræsentantskabsvalget 2012, holdt det ny repræsentantskab deres første møde den 21. april 2012. På mødet har repræsentantskabet også valgt den nye bestyrelse for CA a-kasse for 2012-14:

Medlem Lars A. Graversen. Projektleder, Koncernservice, Københavns Kommune

Medlem Michael Bang. Uddannelses- og udviklingskonsulent, Tryg

Medlem Poul H. Christensen. Administrator, Psykiatrien i Region Hovedstaden

Formand Mohammad Asim. Director, Strategic Purchasing, PPG Industries

Medlem Gitte N. Kristensen. CRM Projektleder, Danske Spil

1. suppleant Mette H. Roussis. Selvstændig, Roussis Development

2. suppleant Henrik Christensen, COO, Jobindex A/S

CAnyt 19


CA a-kasse, Smakkedalen 2, Postboks 50, 2820 Gentofte

Er der råd til det hele, hvis du mister jobbet? Med CA PLUS tillægsforsikring kan du udover dagpenge få op til 30.000 kroner ekstra om måneden, hvis du bliver ledig. Udbetaling allerede efter 30 dages ledighed.

Læs mere om dine muligheder og tilmeld dig på www.caplus.dk CA PLUS | CA PLUS tillægsforsikring tilbydes af Europæiske i samarbejde med MARSH |


CAnyt 2012 #2 - Medlemsbladet for CA a-kasse.  

CA a-kasse er en landsdækkende a-kasse for 43.000 medlemmer inden for business, ledelse og økonomi. Næsten alle vores medlemmer arbejder på...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you