Issuu on Google+

Ă…rsberetning 2009


Årsberetning 2009 Bymuseet i Århus Carl Blochs Gade 28 8000 Århus C 86 13 28 62 www.bymuseet.dk ©Bymuseet Redaktør: Maiken Hansen Layout og omslag: Frank Pedersen Foto (hvor andet ikke er opgivet): Frank Pedersen Sats og tryk: Johansen Grafisk, Holstebro, 97 40 22 33 ISBN: 978-87-991908-3-6


Forord ved Hans viggo støving Igen i år afspejler årsberetningen, at museet har gennemført eller dannet rammen om en mangfoldighed af aktiviteter og dermed fortsat har haft et højt aktivitetsniveau. Det gælder både Bymuseet i Carl Blochs Gade og Besættelsesmuseet i Mathilde Fibigers Have. Den positive ånd og det konstruktive samarbejde, der førte frem til fusionen med Besættelsesmuseet i efteråret 2008, har også præget arbejdet i 2009. Fordelene ved fusionen viser sig tydeligt på flere områder. Besættelsesmuseet har takket være et højt aktivitetsniveau haft sit største besøgstal nogensinde, og Besættelsesmuseets Venner har som i tidligere år ydet en meget stor og uundværlig indsats. Kulturminister Carina Christensen fremhæver i sit udspil Kultur for Alle behovet for formidling af kulturarven. Den udfordring havde Bymuseet allerede taget op, idet museet i samarbejde

med Handelshøjskolen Aarhus Universitet og Center for Museologi ligeledes Aarhus Universitet havde søgt Kulturarvsstyrelsen om støtte til et ph.d.-projekt om strategisk kommunikation på kulturhistoriske museer. Kulturarvsstyrelsen imødekom ansøgningen og anerkendte dermed det århusianske initiativ. Formidlingsopgaven er den mest synlige og mest debatterede af museets opgaver. Et museum skal imidlertid både indsamle, registrere, bevare, forske og formidle. Alle fem opgaver er en del af forpligtelsen. De fire førstnævnte er ikke ret synlige i forhold til omverdenen, men vigtige for museets samlede opgavevaretagelse. I 2009 fik Bymuseet som det første af de deltagende museer sine samlinger på plads i Fællesmagasinet for Museer i Midt- og Østjylland, og dermed vil bevaringsopgaven fremover kunne løses på bedste vis.

Museets økonomi er fortsat stram, men takket være en effektiv drift og stram omkostningsstyring er der igen i år et lille overskud på driften. Resultatet er opnået af museets medarbejdere og de mange frivillige i forening. Uden en stor skare af frivillige hjælpere ville museet ikke kunne opretholde sit aktivitetsniveau, så der er god grund til at takke de frivillige for indsatsen. På bestyrelsens vegne vil jeg gerne takke museets samarbejdspartnere for det gode samarbejde i 2009.

Hans Viggo støVing Bestyrelsesformand

Forord

1


Forord ved Maiken Hansen 2009 har været præget af 100 års jubilæet for Landsudstillingen i 1909. Museet åbnede en særudstilling om begivenheden den 15. maj på 100-års dagen med deltagelse af borgmester Nicolai Wammen og tog sammen med Dialog09 – et samarbejde mellem en række organisationer – initiativ til at formidle den del af Århus, hvor Den Hvide By var placeret i sommeren 1909. I 2009 har museet haft et frugtbart samarbejde med projektet ”Århus som europæisk Kulturhovedstad 2017”. I perioden fra juni til december har Kulturhovedstaden afholdt en række seminarer og møder på museet. Målet i år har været at afdække byens mange muligheder, og resultaterne har kunnet ses i udstillingsrummet på 1. sal. 2009 har også været året, hvor begge afdelinger har indledt flere nye samarbejder. I december måned kunne vi præsentere en ud-

2

Forord

stilling om religiøse fester, der var resultatet af et formidlingsprojekt med Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk- & Islamstudier ved Aarhus Universitet. Et andet spændende projekt, som vi forventer os meget af, bliver kulturture, som vi har udviklet i løbet af 2009 i samarbejde med De Grå Busser. En af de turene i 2010 går til koncentrationslejren Dora Mittelsburg. Lige som det gamle år bød på fejringen af Landsudstillingen 1909, har vi også milepæle at huske på i 2010. Besættelsesmuseet markerer 70-året for besættelsen og 65-året for befrielsen. Det sker blandt andet i samarbejde med Svalegangen, der opfører skuespillet om Grete Bartram, den mest berygtede stikker i Århus. Flytningen af samlinger fra det tidligere fjernmagasin til det nye fællesmagasin er færdiggjort for Bymuseets vedkommende, og fra oktober 2009 har museet været i

gang med at flytte Besættelsesmuseets samlinger. Vi forventer, at dette arbejde vil være færdiggjort i løbet af 2010. På trods af en stram økonomi er det lykkedes museet at komme ud af 2009 med overskud. Museet kan også konstatere en stigning i besøgstallet, fra i alt 33.385 i 2008 til 34. 659 i 2009. Det er ikke mindst glædeligt, at Besættelsesmuseet for andet år i træk har haft omkring 8.000 gæster igennem udstillinger. Dette skyldes blandt andet en række gode formidlingsaktiviteter og udvidede åbningstider i sommerhalvåret.

maiken Hansen museumsdirektør


BesættelsesMUseet Den samlede museumsinstitution er nu kommet igennem det første hele arbejdsår efter fusionen. For Besættelsesmuseets vedkommende er der sket meget, både hvad angår udadvendte aktiviteter og formidling, men også i kulissen, hvor

en meget stor del af museets arbejde ligger. Året har også budt på udskiftninger blandt personalet, hvilket blandt andet har medført en del ændringer i den daglige drift. I 2009 besøgte hele 7.833 personer museet. Det er museets hidtil bedste besøgstal og kan blandt andet tilskrives en stor interesse for rundvisninger fra skoler, gymnasier og de øvrige uddannelsessteder. Vigtigt for denne udvikling er også de seneste års praksis med udvidede åbningstider i skoleferierne og sommermånederne, hvor museets frivillige har spillet en afgørende rolle i denne succes.

en del af særudstillingen ”granatregn oVer ÅrHus” Var flyttet ud i Byrummet, HVilket Var med til at trække rigtig mange nysgerrige gæster ind pÅ museet i sommermÅnederne.

Udstillinger 2009 var et år med højt aktivitetsniveau med udstillinger både på museet og i byrummet. Årets første nyhed på udstillingssiden var genåbningen i maj af tyskerrummet med titlen Tyskerne i Århus. Forud for åbningen var foregået et omfattende arbejde med at nedtage og rengøre de mange genstande, der i en årrække havde været en del af museets faste udstilling. Det havde været tydeligt gennem længere tid, at flere af genstandene havde brug for rengøring og konservering, hvis de skulle sikres for eftertiden. Det drejede sig især om tekstiler, papir og udrustning af læder. Den gamle udstilling var meget genstandsrig og havde igennem årene fået mange tilføjelser, hvilket var gået ud over den tematisering, der lå i rummet. Formålet med den nye udstilling var at opbygge rummet efter en række temaer, der knytter sig

Besættelsesmuseet

3


til den tyske besættelse af Århus. Den nye udstilling indeholder langt færre genstande og er arrangeret på en ny måde. Udstillingen fik en engageret modtagelse, hvor nogle af museets medlemmer gav udtryk for savn, mens andre så nyopsætningen som et frisk pust. Der er efterfølgende blevet foretaget en del justeringer i udstillingen, ligesom der er udarbejdet udførlige genstandstekster. Sommerens særudstilling, Granatregn over Århus, bestod af en udstilling på museet, men også i byrummet, hvor fire informationsstandere i juli måned skulle lokke danske og udenlandske besøgende til. Dette kunne lade sig gøre med økonomisk støtte fra Besættelsesmuseets Venner, der bekostede print og professionel oversættelse af samtlige udstillingstekster til engelsk. At denne økonomiske satsning gav pote, afspejler sig tydeligt i sommerens tilfredsstillende besøgstal. Dette betyder, at

4

Besættelsesmuseet

vi for fremtiden vil prøve at finde penge til professionelle oversættelser af vore særudstillinger.

Magasin og saMling En af de meget tidskrævende opgaver, der foregår i kulissen, er arbejdet med museets samling. Besættelsesmuseet råder over en stor og flot samling, der hele tiden vokser. Med den nye status som statsanerkendt museum er disse opgaver endnu aktuelle, da vi er pålagt at indføre samtlige genstande i den statslige registreringsdatabase REGIN. Det betyder, at vi i øjeblikket er ved at gennemgå samtlige adskillige tusinde museumsgenstande. Vores placering i de autentiske historiske rammer giver os et stærkt formidlingsmæssigt udtryk, men det betyder, at der skal ydes en ekstra indsats for bevaring af vore ofte skrøbelige genstande. Det kældermiljø, som museet bor i, er ganske enkelt ikke egnet til

magasin, og derfor er vi i gang med at flytte de ikke-udstillede genstande til nye og langt bedre omgivelser på det nye fællesmagasin i Randers.

Personale Blandt de største ændringer, der har fundet sted i 2009, er afdelingsleder Steen Lundbyes orlov fra Bymuseet og Besættelsesmuseet. Steen stoppede i foråret og overlod posten til museumsinspektør Søren Tange Rasmussen, der er konstitueret i stillingen som afdelingsleder, foreløbig frem til september 2010.


strategi og kUltUrPolitik Bymuseet har fået ½ mio. kr. fra kulturministeriet. læs her, hvorfor museet har fået pengene, og hvad de skal bruges til. Når vi åbner avisen, tænder for tv´et eller snakker med naboen, præsenteres vi for et hav af fritidsmuligheder. Museer, oplevelsescentre, teatre, foreninger og idrætsorganisationer giver os et utal af gode tilbud. Når vi sidder med weekendtilbuddene, er det mere end almindeligt svært at vælge til og fra. Bymuseet skal som byens og kommunens museum gøre alt, hvad der står i dets magt for at sælge museet og museets tilbud så godt som muligt til århusianerne. Deri er Bymuseets situation ikke speciel, tværtimod deler vi skæbne med alle de ovennævnte typer af institutioner. I løbet af de seneste år er der nemlig sket et skift i tilskuds- og holdningspolitikken på kulturområdet. Fra politisk hold tales om oplevelsesøkonomi, øget

HVer dag præsenteres Vi for et HaV af fritidstilBud.

egenindtjening og større synlighed. Kulturens minister, Carina Christensen, kom i 2009 med et udspil, Kultur for Alle, hvor hun slår fast, at ikke mindst museerne skal blive bedre til at formidle kulturarven. Hun understreger be-

tydningen af brugerinddragelse og betydningen af at formidle i andre omgivelser end inden for museets mure. Hun efterlyser udvikling i form af nye typer af samarbejde, og hun efterlyser større åbenhed og tilgængelighed. Så hvad kan et museum som Bymuseet gøre for at imødekomme politikernes ønsker og samtidig løse de traditionelle dyder, som loven kræver, et museum skal opfylde? Vi skal dygtiggøre os! Vi skal skaffe os viden om, hvordan og med hvilke metoder vi kan løse opgaverne. Museumsinspektører er som oftest uddannede som historikere, arkæologer og etnologer med vægt på forskningsopgaverne. Så hvis vi skal opfylde kravene om bedre og mere effektiv le-

strategi og kulturpolitik

5


delse og kommunikation, skal der kompetenceudvikling til. Så der var stor glæde på museet, da vi i efteråret 2009 fik besked om, at kulturarvsstyrelsen havde besluttet at imødekomme en ansøgning om midler til et ph.d.-projekt i strategisk kommunikation i samarbejde med Handelshøjskolen og Center for Museologi, begge Aarhus Universitet. Strategisk kommunikation er et kommunikations- og ledelsesredskab, som offentlige og private institutioner og erhvervsvirksomheder tager i brug for at pleje interessenter. I et informationssamfund kræver det en præcis kommunikation at fremstå synlige og med en klar profil, og det gælder også i stigende grad for museerne. En undersøgelse foretaget i 2007-08 viser, at der er behov for konkret viden om området. Undersøgelsen har i første række betydet, at de store kunstmuseer

6

strategi og kulturpolitik

kommer under lup. I forlængelse heraf har Bymuseet, Handelshøjskolen og Center for Museologi udviklet et projekt, der skal se på de kulturhistoriske museer. Projektet tager udgangspunkt i Bymuseet, men resultaterne kommer andre tilsvarende museer til gode. På fortiden bygger nutidens evne til at skabe fremtiden! Denne talemåde citeres ofte, når der henvises til museernes berettigelse. Selvom sætningen er lidt kringlet, fortæller den egentlig ganske tydeligt, at museernes mission mere end noget andet er at skabe grobund for udvikling. Et samfund, hvor alt koncentrerer sig om faktuel overlevelse, kan ikke udvikle sig. Når vi har løst problemerne omkring børnepasningsordninger, sundhedsvæsenet, trafikafvikling og tilsvarende, så er det kultur og uddannelse, der skal sikre, at vi kommer videre. Jeg nævner helt specifikt disse områder, for mens alle umiddelbart kan se nytten

af et hospital, så skal nytten af et museum forklares. Det skal vi ikke hyle over, men vi skal som museumsfolk gøre noget ved det. Vi skal blive meget bedre til at fortælle om berettigelsen af museerne, og vi skal gøre det meget oftere. Det skal projektet om strategisk kommunikation hjælpe med til at sikre.


Udstillinger Den samlede museumsinstitution har vist 11 udstillinger i løbet af 2009. Vi tog 3 udstillinger med fra 2008. En aften i logen var en udstilling om Frimurerordenen i Århus. Udstillingen fik god omtale og bragte gæster fra hele landet og udlandet. Udstillingen var bygget op med enestående hjælp fra Den Danske Frimurerordens Loger i Århus og fra Stamhuset i København, ikke mindst fra ordenens in-

formationsdirektorie og pressechef Jørgen Brejnegaard-Madsen. Udstillingen tog udgangspunkt i fakta – hvordan tilbringer et medlem en aften sammen med sine brødre. Udstillingen forsøgte at give et realistisk billede af ordenen og aflive nogle af de mange myter og konspirationsteorier. Den Danske Frimurerorden har gennem de sidste år arbejdet ihærdigt for at gøre op med ryet for lukkethed, og museet blev mødt med

åbenhed og villighed. Museumsinspektør Søren Tange Rasmussen stod for udstillingen. Udstillingen Forbund og Fællesskab blev vist i anledning af LO-Århus´ 125 års jubilæum. I 1883 fik de århusianske smede i dag Metal Århus - etableret en fagforening og snart fulgte andre fag efter; i alt otte fagforeninger med over 600 medlemmer stod bag etableringen af De samvirkende Fagforeninger, som organisationen hed i begyndelsen. Det var museumsinspektør Marianne Phillipsen, der stod for udstillingen.

til udstillingen ”en aften i logen” HaVde Bymuseet opBygget sin Helt egen loge med BÅde forVærelse og logesal. de ÅrHusianske frimurere HaVde Været BeHjælpelige med at indrette den med autentisk inVentar og møBler fra sankt joHanneslogen st. Clemens.

udstillinger

7


særudstillingen ”sporVogne & tramBusser” indBød puBlikum til at gÅ pÅ opdagelse i et Væld af genstande.

Samtidig med udstillingen blev jubilæumsåret markeret med bogen Fællesskab gør stærk, udgivet af Byhistorisk Fond.

sPorvogne & traMBUsser Udstillingen Sporvogne & Trambusser blev åbnet den 1. april af rådmand for Teknik og Miljø, Peter Thyssen og direktør for Busselskabet Århus Sporveje, Torben Høyer. Anledningen var en stor samling, som Bymuseet havde fået fra Århus Sporveje i 2008. Sporvogne & Trambusser havde karakter af en ”magasinudstilling”, det vil sige en udstilling, hvor det var genstandene, der blev præsenteret, og som man skulle glædes og forundres over. Som afbigt for de manglende tekster tilbød museet gentagne rundvisninger. De blev gennemført af John E. Nielsen, nu frivillig på museet, men tidligere ansat ved Århus Sporveje igennem en menneskeal-

8

udstillinger

der. John kender hver en genstand i samlingen. Han har været primus motor i mange års indsamlinger, han har stået for registreringen af samlingen, efter den kom til museet, og han var tovholder på selve udstillingen. Så det var i høj grad en udstilling, som vi anbefalede gæsterne at se sammen med John.

krigsBilleder Kun fire dage senere åbnede vi den 4. april udstillingen Krigsbilleder på Besættelsesmuseet. Udstillingen bestod af en række kultegninger af kunstneren Ann-Dorthe Nielsen. Udstillingen er én ud af

mange, der blev vist i påsken i Århus. Det var PROKK, foreningen af professionelle kunstnere, der stod som arrangør, ikke kun af Krigsbilleder, men af i alt 25 kunstoplevelser i byen i påsken. Besættelsesmuseet havde ønsket at bidrage til projektet, selvom det er et kulturhistorisk museum, der er sat i verden for at formidle genstande. I dette tilfælde havde Krigsbilleder hentet inspiration fra de to store krige, Europa sidst har oplevet, nemlig 2. Verdenskrig og Balkankrigene. Tegningerne var stærke udtryk for afmagt, for lidelser, for brudte skæbner og for scenarier så ræd-


da den slagne tyske Værnemagt rejste fra ÅrHus i dagene efter den 5. maj 1945, efterlod de enorme mængder VÅBen, udstyr og udrustning.

terladt, da de slagne tyskere drog hjem i dagene efter befrielsen. Udstillingen er udarbejdet af afdelingsleder Steen R. Lundbye, museumsinspektør Søren Tange Rasmussen samt studerende Elsebeth Jonassen og studerende Helle Haas fra museologi ved Aarhus Universitet. selsfulde, at vi, der ikke har været med, aldrig vil kunne fatte det. Udstillingen skulle få os til at stoppe op. Give os en pause, hvor der var mulighed for fordybelse og eftertanke. Give os en pause til at overveje, hvordan vi kan fostre de uhyrlige monstre, der bærer skylden for ugerningerne. Ann-Dorthe Nielsens billeder var ikke umiddelbart grusomme eller lidelsesfyldte – og så var de det alligevel. Den spinkle, enkle streg, tegningernes nøgenhed, satte effektfuldt menneskets sårbarhed og forsvarsløshed i relief. Det var Besættelsesmuseets afdelingsleder Steen R. Lundbye og

museumsinspektør Mikkel Boesen fra Bymuseet, som stod for udstillingen.

tyskerne i ÅrHUs Den 3. maj genåbnede en del af Besættelsesmuseets faste udstilling med titlen Tyskerne i Århus. Den nye udstilling beskriver i store træk den tyske besættelsesmagts tilstedeværelse i Århus og giver de besøgende et indblik i, hvordan de tyske soldater så ud, når de bevægede sig rundt i den besatte by. Udstillingen viser desuden en mængde radioudstyr, nazistiske og militære udmærkelser og anden udrustning, som blev ef-

landsUdstillingen Den 15. maj 2009 stod i Århus i festens tegn. Dagen igennem åbnede borgmesteren udstillinger og begivenheder, der skulle markere 100-året for Landsudstillingen i 1909. Den første åbning foregik på Bymuseet allerede kl. 11.00 om formiddagen, og anledningen var naturligvis udstillingen om udstillingen! Set fra 2009 forekommer Landsudstillingen i 1909 at have været en ligefrem frygtindgydende opgave. Det var en satsning af de helt store – og mens den umiddelbare succes udeblev, er det se-

udstillinger

9


franz sediVys panoramakort oVer landsudstillingen.

nere slået fast, at begivenheden havde stor betydning for byens udvikling til landets vestlige centrum. Men hvordan fik århusianerne overhovedet den idé at bygge en hel by op og befolke den med foretagsomme mænd og kvinder, der fremviste alt det ypperste, landet kunne præstere? Det var indtryk fra store udstillinger i udlandet, der førte til, at man også her i landet forsøgte sig med større udstillinger. I 1808 oprettedes i København ”Selskabet for Indenlandsk Kunstflid”. Allerede i 1810 arrangerede selskabet den første af en lang række vel-

10

udstillinger

besøgte industri- og håndværksudstillinger. I Danmark kom det store nationale gennembrud for udstillingerne dog først i 1852, hvor man havde fået lov til at arrangere en udstilling på Christiansborgs slots ridebane. Udstillingen blev støttet økonomisk af staten, åbnet af kongen og besøgt af 100.000 i løbet af 3 måneder. Senere fulgte der flere store udstillinger i København, og også en række fælles nordiske initiativer blev det til. Men i provinsen ville man også være med. I Århus havde man allerede i 1833 og 1834 udstillet kunst- og håndværksarbej-

der i den gamle rådstue. I 1852 arrangerede Håndværkerforeningen i Århus en udstilling af Jyske Håndværks- og Fabriksarbejder på Fredens torv i en bygning opført til lejligheden. Udstillingen gav underskud, men alligevel var man ikke utilfredse. Det var jo første gang! - som man sagde. Først i 1876 fik man arrangeret en ny udstilling, denne gang i Vennelystparken, hvor man havde opført et stort bygningskompleks til lejligheden. Udstillingen blev åbnet af Kong Christian d. 9. og var den første større industri- og håndværksudstilling i provinsen. Mindre udstillinger fulgte i årene 1881, 1885 og 1893. Idéen med de store industriog håndværksudstillinger kom fra Frankrig. Her havde man siden 1600-årene afholdt årlige kunstsaloner. Da man efter 1789 og revolutionens rædselsregimente havde behov for at styrke handel og industri, afholdt man i 1797


modelBygger jørgen risum sætter de sidste Bygninger pÅ plads pÅ den store model af landsudstillingen.

en udstilling i Louvre. Her kunne genstande fra de nu nationaliserede fabrikker beskues. Året efter rykkede udstillingen ud af kunstens hellige haller, og på Marsmarken indrettede man et særskilt udstillingsområde, med bygninger bygget til lejligheden. 1798 regnes derfor for de store udstillingers begyndelse. Idéen med industriudstillingerne blev taget op overalt i Europa, og snart forløb der ikke et år, uden at én eller flere europæiske byer indbød til udstillinger, hvor varer kunne udstilles - og sælges. Frem til århundredets midte var der i Europa blevet afholdt omkring 150 større eller mindre regionale og nationale udstillinger. Et stort løft for udstillingstanken var, da England i 1851 tog initiativet til den første verdensudstilling. Fra hele verden strømmede udstillere og tilskuere til den store udstillingshal Crystal Palace. Selve glaspaladset var et overle-

gent bevis på, hvad man formåede arkitektonisk, og inde i bygningen udstillede Storbritannien det bedste, man kunne opvise inden for industri og håndværk. Det blev en mægtig succes. Flere end 6 mio. besøgte Crystal Palace, og overskuddet fra udstillingen gik blandt andet til etableringen af flere af de store kendte museer, vi besøger i dag i London, heriblandt Victoria & Albert Museum. At midlerne gik til grundlæggelse af museer lå faktisk i smuk forlængelse af den udstillingsteknik, som man tog i brug. Formentlig uden at have gjort sig de store pædagogiske overvejelser sørgede man for, at der var hjælpere til stede, som kunne formidle de udstillede genstande og maskiner og vise, hvordan det hele fungerede. Udstillingen kom til at danne skole. Idéen greb om sig i USA og Europa, og frem til 1. Verdenskrig blev der afholdt lands- eller verdensudstillinger kontinuerligt, og

det er stadig en udstillingstype, som vi holder i hævd. Den næste, allerede meget omtalte, verdensudstilling finder sted i Kina og har jo som bekendt deltagelse af Den lille Havfrue. Men tilbage i 1800-årene udviklede udstillingerne sig snart til at omfatte en hel del mere, end udstillingen i Glaspaladset i London havde gjort. Nu nøjedes man ikke bare med at præsentere summen af tidens kunnen og viden, nu omfattede det også fremmede kulturer, fornøjelser, salg af souvenirs og andet godt. Udstillin-

udstillinger

11


kulturer mødes i aBessinerlandsByen. erHVerVsarkiVet

gerne flyttede sig også rent fysisk. Fra at nøjes med en bygning som Crystal Palace udvidede man udstillingsområdet til at omfatte store landområder, hvor man byggede hele byer op. Et foreløbigt højdepunkt blev nået i Chicago i 1893. Her byggede man en hel by, som blev kaldt Den Hvide By. Den bredte sig over et område på næsten 2½ km² og omfattede 200 bygninger, kunstige søer og kanaler og udstillinger fra over 40 forskellige nationer. Gæsterne blev kørt ud til udstillingsområdet med elektriske tog og flere end 25 mio. mennesker besøgte udstillingen.

12

udstillinger

Som Crystal Palace-udstillingen var blevet et symbol på victoriatidens æra, så blev Den Hvide By et symbol på det nye, fremadstormende og teknisk overlegne USA. Og så siger man i øvrigt, at det var her burgeren blev introduceret! Idéen med en udstillingsby bredte sig, og Landsudstillingen i Århus 1909 blev Danmarks egen Den Hvide By. En hel ny bydel, som man kunne nå via sporvogn. En by, der både præsenterede det nye, det fremmedartede og det fornøjelige. I Bymuseets udstilling havde vi valgt at vise netop disse tre for-

hold. Det nyeste var repræsenteret i historien om den franske pilot Léon Delagrange. Han blev inviteret til Århus for at vise sit fly og sin kunnen frem, og han kom også ud på en flyvetur, selv om den ikke blev så lang som planlagt. Det fremmedartede blev repræsenteret i historien om Den Abessinske Landsby. Landsbyen havde turneret i Europa og senest været udstillet i Hamburg, og nu blev den vist frem til stor forundring og betagelse for gæsterne. Ikke mindst den unge kriger, Smukke Didrik, vakte berettiget interesse, og de mange historier og rygter, der senere har verseret om ham, gav god anledning til at udstille ham endnu en gang. Det fornøjelige var glæden ved at shoppe og få souvenirs med hjem, hvad enten det var tænkt som gaver til familie og venner, der ikke var så heldige at komme på udstillingen, eller det var tænkt


som et personligt minde. På udstillingen kunne man derfor nyde en hel souvenirbod med fuldt indhold. Som i tilfældet fra Chicago, var mad og drikke også en vigtig del af oplevelsen på Landsudstillingen i 1909. I forbindelse med Bymuseets åbning havde vi derfor sørget for, at der også her i 2009 var en særlig smagsoplevelse til gæsterne. Med hjælp fra Palle Vejrup fra Hennessy, Night Club Manager Anders Vinther og hans to chefbartendere, Søren Bonde og Kasper Skjød fra Kupé Loungebar på Train, fik vi kréeret en særlig cocktail i dagens anledning. Cocktail’en har fået navnet Hennessy Århus. Navnet udspringer af Hennessykoncernens tradition

for at have en speciel cocktail opkaldt efter nogle af verdens storbyer. Der er fx en Hennessy Hong Kong og Hennessy New York – nu er der altså også en Hennessy Århus. Opskriften kan ses på museets hjemmeside www.bymuseet.dk, og den kan på det varmeste anbefales. Faktisk var den så populær, at de to bartendere har haft sving i

cocktailrysteren ved årets senere åbninger. Mange gode kræfter var i sving for at sikre udstillingen, men jeg vil især takke Henning Mogensen, der har en stor privat samling af genstande fra 1909, som han storsindet lånte museet, Torben Lauridsen, stadig udøvende pilot på de gamle flymodeller,

léon delagrange og Hans Bleriot Xi fly pÅ skejBy mark med VandtÅrnet i Baggrunden.

lokalHistorisk samling

udstillinger

13


der ikke mindst hjalp med kontakten til Delagranges familie og modelbygger Jørgen Risum, der blandt meget andet byggede modellen af Delagranges Blériot-fly. I dag hænger flyet i luften over cafébordene i museet. Det var museumsinspektørerne Connie Jantzen, Søren Tange Rasmussen og Agnete Amlund Rasmussen, der stod for udstillingen.

den Hvide By

– en vandretur omkring landsudstillingsområdet Landsudstillingen lukkede den 18. oktober 1909, og i månederne efter blev Den Hvide Bys mindre boder og pavilloner samt træet fra nedrivningen af de store udstillingsbygninger solgt. Snart

Borgmester nikolaj Wammen ÅBnede sammen med lars sVendsen, paW sko ruten omkring den HVide By.

14

udstillinger

var det store udstillingsområde, der strakte sig på begge sider af Strandvejen fra Skansen og ud til Filtenborg Plads, klar til at blive inddraget i en havneudvidelse og til den bebyggelse, der præger området i dag. Det kan derfor nu være svært at forestille sig, hvordan Landsudstillingen tog sig ud i 1909.

Dialog09 tog derfor sammen med Århus Kommune, Johan Bender, Antikmuseet og Bymuseet handsken op, som skohandler Svendsen havde kastet, at man i jubilæumsåret skulle synliggøre landsudstillingsområdet på en eller anden måde. Samarbejdet resulterede i, at udstillingsområdet blev markeret


af standere med Landsudstillingens logo, og på ruten hele vejen rundt var opstillet 10 plancher med billeder fra 1909, der viste præcist, hvordan der så ud på det sted for 100 år siden. Udvalget håbede på den måde at kunne give århusianerne en fornemmelse af at træde tilbage i historien og få en idé om, hvor stor en oplevelse det må have været at besøge Landsudstillingen i 1909. Projektet kunne kun lade sig gøre takket være støtte fra en række århusianske virksomheder. Museet vil også gerne benytte lejligheden til at takke Dialog09 med Jørgen Hansen og Steen

Nordahl i spidsen for et godt samarbejde i forbindelse med arrangementerne på selv åbningsdagen.

granatregn over ÅrHUs Om formiddagen den 4. juli 1944 udkom en særudgave af Århus Stiftstidende. Den handlede kun om den forfærdelige eksplosion på havnen, som kostede mange

menneskeliv og store ødelæggelser. Vi ved ikke præcist, hvor mange der døde, da vi aldrig fik at vide, hvor mange tyske soldater der mistede livet, men vi ved at 33 danskere omkom. Besættelsesmuseet havde valgt at markere ulykken med udstillingen Granatregn over Århus på selve museet og en mindre ud-

korn- og foderstof kompagniets (kfk) pakHus lÅ klods op ad eksplosionsstedet. 9 medarBejdere mistede liVet og mange BleV sÅret. skaderne pÅ pakHuset Var sÅ omfattende, at det først Var oppe pÅ fuld produktionsstyrke igen i 1948.

Besættelsesmuseet

udstillinger

15


granater som denne lÅ spredt oVeralt i Byen til fare for nysgerrige Borgere.

stilling ude i byen i form af fire planchestandere. De var stillet op ved Domkirken, Skt. Knuds Kirke, jernbaneovergangen ved Toldboden og Europa Plads. Århus var en af de byer i Danmark, der i særlig grad mærkede besættelsen. Den tyske værnemagt placerede en betydelig mængde militære anlæg i og omkring Århus, og især havnen var af stor betydning, fordi den blev brugt som transithavn. Men med katastrofen den 4. juli 1944 handlede det ikke om sabotage. Det handlede om en ulykke. Det er i det mindste det, vi tror i dag.

16

udstillinger

En ulykke, som var ganske frygtelig, men som kunne være endt endnu værre. En tysk ammunitionsdamper, der lå tæt på ulykkesstedet, blev ramt af de eksploderende granater og kunne ikke komme væk. Kun takket være bugserbåden Hermes og den modige besætning fik man slæbt damperen i sikkerhed, og man afværgede dermed endnu flere eksplosioner. Ødelæggelserne var store. Kajen var væk, hele området ved kornpieren stod i flammer, bunker af jern- og betonstykker fra de omkringliggende bygninger og fra

Besættelsesmuseet.

prammen selv lå overalt, belysningsvæsenets gasbeholder brød i brand. Og værst af alt, mennesker med de frygteligste kvæstelser, men stadig ved bevidsthed, skreg om hjælp. 65 år senere er det svært at forestille sig, hvilke tanker og forestillinger der gik gennem folks hoveder den solbeskinnede sommerdag, som i et nu forvandlede sig til et mareridt. Men der er stadig folk, der kan huske det. Blandt andre Ejnar Rasmussen, som museet havde bedt om at åbne udstillingen med en beretning om, hvordan han oplevede det. I løbet af åbningsdagen viste det sig, at ganske mange århusianere havde noget at berette om dagen, og museet har sørget for at deres beretninger bliver gemt for eftertiden. Det var museumsinspektørerne Kristian Hauge og Søren Tange Rasmussen, der stod for udstillingen.


arBejder i Bl.a. pileflet, filt, strik og VæVning kunne ses pÅ udstillingen.

Fornyelse og tradition Den 30. oktober åbnede udstillingen Fornyelse og Tradition på Bymuseet. Udstillingen var blevet til på en lidt anden måde end normalt, idet det var Østjysk Tekstilkreds, der henvendte sig til museet med forslag om et samarbejde i forbindelse med deres jubilæumsudstilling. Det gav museet en mulighed for at arbejde med et lidt overset område, nemlig bevaringen og formidlingen af håndarbejdet, der har været en del af det daglige liv i ældre tid. Når vi i dag sætter os med strikketøjet eller ved vævestolen, står vi på skuldrene af de tidligere generationer, både i forhold til viden og traditioner. Vi bygger vores viden ovenpå vores formødres viden, for - bortset fra hosebinderne – var og er det her i Danmark kvinderne, der har arbejdet med håndarbejde. Vi ved, den viden forsvinder, hvis vi ikke gør noget aktivt for at

indsamle den, bruge den, videreudvikle og forny den. Og heldigvis er der grupper af håndarbejdsinteresserede, der går ind i dette arbejde, og i fællesskab dyrker deres interesser. Endnu mere heldigt er det s��, når de villigt og ivrigt deler ud af deres viden og lader os andre se med, sådan som det skete i forbindelse med udstillingen. Tak til Østjysk Tekstilkreds og Birgit Stensgaard for det gode samarbejde og tak til Palle Vejrup og Kupé Loungebar på Train, som igen stillede op med to hurtige og kvikke bartendere, Casper Elkjær og Søren Bonde. Det var museumsinspektørerne Connie Jantzen og Agnete Rasmussen, der stod for udstillingen.

godsBanearealet Flere forskellige forslag samt vinderprojektet af konkurrencen om Godsbanegårdens forvandling til Kulturproduktionscenter blev vist på 1. salen i løbet af december måned. Udstillingen bestod af både plancher, informationsmateriale og modellen af vinderprojektet. Det blev totalentreprenør Hans Ulrik Jensen A/S, der sammen med arkitekterne 3XN, Exners tegnestue, NORD arkitekter aps og ingeniørfirmaet Søren Jensen, løb med sejren.

udstillinger

17


andre aktiviteter I løbet af 2009 har der været mange små og større begivenheder, der hver på deres måde fortæller om bredden af museets arbejde og opgaver.

CaFéarrangeMenter I forbindelse med litteraturfestivalen Vild med Ord lagde caféen lokale til en litteraturoplæsning, ligesom museet stod for en aften om Rock i Århus. Forfatter Jørgen Nielsen fortalte om sin bog Rock i Århus, og dansere fra Århus Sportsdanserforening gav en opvisning i jive og jitterbug til glæde for de mange gæster, som fik mulighed for at genopfriske deres ungdoms musik. Bymuseet dannede også ramme om et arrangement med JP Master, hvor informationschef Jørgen Brejnegård Madsen fra Frimurerordenen viste gæsterne rundt i særudstillingen En aften i logen og fortalte om frimureriet i Danmark.

18

andre aktiviteter

CaFéUdstilling Først på året udstillede foreningen Seriøs Strik for Sjov i museets café. Udstillingen var en vandreudstilling. Temaet var tøj: Legetøj, strikketøj, overtøj, fodtøj, alle mulige kombinationer med tøj. Man kunne se de fineste strikkede sko, strikkede biler, bamser i AGF-spillerdragter, en strikket sølvske og mange andre fantasifulde bud på tøj. I caféen blev der også afholdt et arrangement med Peder Thestrup, hvor både børn og voksne kunne se, hvordan man støber figurerne samt prøve at male en tinsoldat og spille rollespil med

figurerne. Arrangementet bliver gentaget i 2010, så endnu flere børn og bedsteforældre kan lege sammen. Bymuseets café er vært for en åben strikkecafé den første lørdag hver måned, hvor alle interesserede kan deltage. Med mellemrum inviteres særlige gæster til at stå for underholdningen. I 2009 har forskellige strikkedesignere været på besøg, bl.a. designer Bente Geil fra Silkeborg og Annette Danielsen som fortalte om sin nyeste strikkebog. Arrangementerne trækker hver gang godt med gæster. Den verdensomspændende World Wide Knit in Public Day, den 23. juni 2009, blev også fejret i Bymuseets café, som en endnu

et foredrag om roCk i ÅrHus Bød ogsÅ pÅ dans.


HÅndarBejdets dag pÅ Bymuseet gaV alle gæster en muligHed for at prøVe de forskellige Værksteder.

større strikkecafé med gæster fra nær og fjern. I forbindelse med udstillingen Fornyelse og Tradition fejrede Bymuseet og Østjysk Tekstilkreds Håndarbejdets dag den 5. november. Elever og lærere fra Skals Håndarbejdsskole stod for

undervisningen ved tre forskellige workshops, og materialer blev blandt andet sponseret af Fandango Garn. Her kunne alle prøve at strikke en blomst, brodere en knap eller designe et smykke af genbrugsmaterialer. Tilstrømningen var stor, og dagen sluttede med et foredrag ved Pelse Asboe om hvorvidt man kan leve eller dø af broderi.

korkonCerter Mange af byens kor har efterhånden opdaget Bymuseets fine akustik, og vi har ofte koncerter på museet. I det forgangne år har Vivokoret, Nevertheless, Cassiopeiakoret, Vibykoret og en dobbeltkoncert med både Nevertheless og Sysselkoret fra Hjørring samt Grovvy Voices givet koncerter. Desuden sang Århus Musiksko-

les børnekor ved Bymuseets julearrangement, da juletræet blev tændt onsdag den 2. december. Juletræet var i år pyntet af børn fra Kunstakademiets Børneværksted, som havde fået frie hænder med pynten. Det blev et farvestrålende og muntert juletræ, der stod og lyste op hele december.

strikkede Bamser i agf fodBoldtøj Var en del af seriøs strik for sjoVs udstilling i Bymuseets Café.

andre aktiviteter

19


et Hold af studerende pÅ religionsVidenskaB Ved aarHus uniVersitet HaVde fÅet loV at prøVe kræfter med museumsmediet i Caféudstillingen ”religiøs mangfoldigHed – fra VikingeBlot til BuddHas fødselsdag”.

Udstillinger i CaFéen Almen arkitektur i Århus gennem 100 år, udgivet af boligforeningerne i Århus i anledning af 100 året for Landsudstillingen i 1909. Bymuseets café viste en plancheudstilling med billeder og tekst fra bogen i efteråret.

religiøs MangFoldigHed

– fra vikingeblot til Buddhas fødselsdag Den 25. november åbnede vi årets sidste udstilling, og den skulle selvfølgelig smage af jul og højtid. I kristendommen er julen en af de største religiøse fester – det er i hvert fald den fest, der har den største opbakning og deltagelse af ung såvel som gammel. Og mens vi nok ved, hvorfor og hvordan vi fejrer julen, så er der omkring 40.000 mennesker i Århus kommune, der har en anden tro, og som fejrer deres højtid anderledes og måske også på andre tidspunk-

20

andre aktiviteter

ter. Så udstillingen skulle vise, hvad man fejrer, hvis man tilhører en af de mange andre religioner, der findes i Århus. Udstillingen var resultatet af et samarbejde mellem Bymuseet og Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk- og Islamstudier ved Aarhus Universitet, hvor fem studerende fik mulighed for at prøve kræfter med museumsmediet. Det var de studerende, der udvalgte religioner, skrev tekster og valgte billedmateriale. De udvalgte religiøse højtider var: asatroens solhvervsfest, de vietnamesiske buddhisters fejring af Buddhas fødselsdag, fejringen af det kinesiske nytår og de fester, der indgår som en del af den muslimske ramadan. Udstillingsåbningen blev markeret ved korte oplæg, der gav et historisk og nutidigt indblik i de religioner og bevægelser, der tegner den århusianske religiøsitet.

Det var museumsinspektør Søren Tange Rasmussen, der stod for projektet. Samarbejdspartnere fra Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk- og Islamstudier ved Aarhus Universitet var lektor Jørn Borup og de studerende: Mette Hougaard, Louise Hansen, Rikke Gottfredsen og Majbritt Friis. Udstillingen stod ind i det nye år.


PÅ tUr Med MUseet og de grÅ BUsser I løbet af 2009 indledte Bymuseet et samarbejde med Morten Jørgensen fra De Grå Busser. Idéen bag var at udvikle tilbud, der nok går til kendte lokaliteter, men som kommer lidt længere ind bag kulisserne. Resultatet er blevet tilbud til så forskellige steder som Tollundmandens findested, koncentrationslejren Dora Mittelsburg og det smukke nye Museum kunst der westküste på Föhr.. Vi begynder i maj med en udflugt til Silkeborg Museum, hvor museumsdirektør Christian Fischer fortæller om Tollundmanden, og bagefter drager han og følget ud til Bjældskovsdal, hvor det velbevarede moselig blev fundet for 60 år siden. I august er der en historisk tur til Harzen, hvor vi skal se Zonengrenz-Museum Helmstedt, middelalderbyen Wernigerode og kzlejren og V1 og V2 fabrikkerne i

Dora Mittelbau ved Nordhausen. Rejseleder på turen bliver cand. mag. Peter Præstgaard, mangeårigt medlem af Besættelsesmuseets Venner og næstformand i bestyrelsen. Peter Præstgaard er en erfaren rejseguide med mange års kærlighed til vores naboland. Der er sikkert mange århusianere, som har besøgt Kuntsbygningen og glædet sig over de udstillinger, som den tidligere direktør Torsten Sadowsky skabte. Nu er han direktør på Museum kunst der westküste på Föhr, og han vil tage os med rundt på museet og fortælle om byggeriet og de fantastiske udstillinger. Turen omfatter både kunst og kultur og byder også på besøg i Frederiksstad, Rudbøl og Møgeltønder. Yderligere oplysninger på www.bymuseet.dk, men bemærk at vi tager ikke mod tilmelding, det foregår på www.degraabusser. dk

donationer I 2009 har Bymuseet modtaget midler fra Fabrikant Albert Nielsens og Hustru Anna Nielsens Fond. Denne gang til storformatprinter.

andre aktiviteter

21


saMlingerne Indsatsen i 2009 koncentrerede sig om at få tømt Bymuseets store fjernmagasin og få flyttet genstandene til Fællesmagasinet ved Randers. Det lykkedes og blev afsluttet først på efteråret. På Fællesmagasinet har man fået indrettet en speciel faneafdeling, hvor de mest sarte af museernes faner kan ligge fladt i udrullet tilstand. 25 af Bymuseets silkefaner har fået deres plads her. I 2009 har museet fået to store samlinger ind: Dels en stor samling af fotograf Åge Fredslund Andersens billeder optaget på glasplader – der er tale om et par tusind. Dels en stor donation fra harmoniorkestret Tonica. Det er en opfølgning af en indkomst i 1994, hvor Tonica overdrog deres mange souvenirs og pokaler til museet. Nu kom så orkestrets store arkiv, hvor der er optegnelser over dets mange optrædener i vidt forskellige sammenhænge. Heriblandt et stort bånd- og videoarkiv, der

22

samlingerne

indeholder optagelser fra deres koncerter. Der er forskellige sjove genstande, hvor den store overraskelse gemte sig i en almindelig indkøbsplasticpose. Frem fra den kom skindet fra en fuldvoksen leopard med hoved. Midt i er der et hul, så den kan bæres på skuldrene, formodentlig af en trommeslager. Det er en historie, som skal undersøges nærmere i det nye år. Århusianerne er flittige til at huske på Bymuseet, når der skal ryddes op eller flyttes. Museet får dagligt henvendelser om genstande, der kan fortælle om byen og borgernes liv.

Byens Borgere indleVerer mange spændende genstande til Bymuseet. i 2009 dukkede dette leopardskind op i en plastikpose.


navne og tal Maiken Hansen, museumsdirektør Cand.phil. i middelalderarkæologi & MA i Museologiske Studier. Ansvarlig for museets ledelse, personale, økonomi, administration, forvaltning af samlingerne, udvikling af forsknings- og formidlingsprojekter samt udvikling og styrkelse af museets kontakter udadtil.

Steen Rosenvinge Lundbye, museumsinspektør, bevilget orlov i 2009.

Connie Jantzen, museumsinspektør Cand. mag. i middelalderarkæologi og historie. Varetager forskning og formidling af perioden fra vikingetid til 1800, bygningskultur fra 1800 til nutiden, kapitel 8 opgaver (planlovgivning) i Århus Kommune, arkæologiske undersøgelser inden for Århus midtby efter aftale med Moesgård Museum.

Søren Tange Rasmussen, museumsinspektør, konstitueret leder af Besættelsesmuseet Cand. mag. i historie og dansk. Varetager personale, administration og økonomi på Besættelsesmuseet samt indsamling, forskning og formidling af Besættelsesmuseets samlinger. Deltager i arbejdet med Bymuseets udstillinger for perioden 1800 til nutiden med særlig vægt på industrikultur og migration. Varetager desuden kapitel 8 opgaver (planlovgivning) i Favrskov Kommune. Agnete Rasmussen, projektansat museumsinspektør Cand. mag. i historie og middelalderarkæologi. Varetager skoletjeneste og projekter som Intrface og Kulturture. Arbejdet desuden med udstillinger, sponsering og en række administrative inspektøropgaver.

navne og tal

23


Ole Hove, registrator Cand. mag. i historie og russisk. Varetager indsamling og udskillelse, registrering og dokumentation, indlån og udlån, magasiner, konservering i forbindelse med daglig drift og bibliotek. Ole Hoves primære opgave i 2008, 2009 og 2010 er organiseringen af udflytningen til nye fællesmagasin. Kristian Hauge, projektansat Uddannet cand. mag. i historie og retorik. Har været projektansat, først på Besættelsesmuseet og nu på Bymuseet, i begge afdelinger især på udstillingsarbejdet. Varetager derudover en række typiske inspektøropgaver. Iben Maria Behrmann Kristensen, projektansat Uddannet cand. mag. i nordisk sprog/litteratur og historie. Varetager registratoropgaver og deltager i arbejdet med udflytningen af Besættelsesmuseets samlinger.

24

navne og tal

Kristian Hasselbalch Jensen, projektansat museumsinspektør Uddannet cand. mag. i antropologi og historie. Er projektansat på Besættelsesmuseet og varetager en række typiske inspektøropgaver, især inden for formidling. Marianne Skov Vitved, bogholder/ sekretær Varetager regnskabet og er tovholder på en række administrative funktioner.

Frank Pedersen, formidlingsmedarbejder/grafiker Uddannet multimediedesigner fra Århus Købmandsskole. Varetager udvikling af museets generelle visuelle identitet i forhold til markedsstrategi, markedsføring og PR, varetager museets hjemmeside og udstillingsmaterialer (grafisk design, tekstpaneler). Deltager i arbejdet med udstillinger i forhold til IT-siden, design og de grafiske udtryksformer og rammer.


Kristoffer Vest Hansen, formidlingsmedarbejder Uddannet serviceøkonom. Varetager markedsføring, PR, events, annoncører, opdatering af hjemmeside og Bymuseets venneforening.

Kurt Nielsen, registreringsassistent Assisterer ved registrering og bevaring af genstande i begge afdelinger.

Tine Thomsen, værkstedsleder Uddannet scenograf, møbelsnedker og har et modul i stilhistorie fra Københavns Universitet. Varetager design, planlægning, opbygning og vedligehold af udstillinger i begge afdelinger. Har derudover ansvaret for den daglige drift af værkstedet og museets bygninger.

Patcharakorn Phromchana, rengøringsassistent Varetager renholdelse af udstillinger og administration samt forefaldende opgaver i forbindelse med samlinger og personale.

Flemming Enevoldsen, pedel Uddannet tømrer. Varetager det daglige tilsyn med begge afdelingers bygninger indvendigt samt museets eksterne rekvisitmagasin. Assisterer ved opbygning af udstillinger og i udflytning til fællesmagasin.

FrontteaMet Frontteamet varetager i fællesskab opgaverne i reception, butik og café. En del opgaver løses i fællesskab, andre opgaver er fordelt efter lyst og ønske på de enkelte medarbejdere. Mette Kvarning, frontmedarbejder Cand.mag., har ansvaret for bogindkøb, kontakten til studerende og frivillige, administrative opgaver, mindre udstillinger i receptionsområdet. Varetager også vagtordningen på Besættelsesmuseet. Deltager i udstillingsgruppen.

navne og tal

25


Britha Lunding, frontmedarbejder Arrangementschef, medansvarlig for markedsføring og PR af fronten, administrative opgaver. Varetager også arrangementer på Besættelsesmuseet. Deltager i aktivitetsgruppen. Dorte Telling Madsen, frontmedarbejder Er uddannet håndarbejdslærer fra Skals Tekstilseminarium. Ansvarlig for butik, herunder indkøb og kontakt til leverandører, samt styling af frontområdet. Varetager også butiksdelen på Besættelsesmuseet. Annette Bøjlund Eskildsen, frontmedarbejder Er uddannet kontorassistent og varetager især publikumssiden.

stUdenterMedHjælPere Museets studentermedhjælpere er ikke længere knyttet til enten Bymuseet eller Besættelsesmuseet, men arbejder i begge afdelinger: Doron Haahr, stud. mag., frontassistent og rundviser

26

navne og tal

Christina Harpsøe, stud. mag., frontassistent og rundviser Lina Gaarde Knudsen, stud.mag., frontassistent og rundviser Elsebeth Jonassen, stud. mag., frontassistent og rundviser Elisabeth Ehlers Lundsgaard, stud. mag., frontassistent Anne Sofie H. Nørsøller, stud. mag., frontassistent og rundviser Lars Marcussen, stud. mag., frontassistent og rundviser

Frivillige På Bymuseet: John E. Nielsen, registratormedhjælper. Varetager registreringen af sporvognssamlingen og formidlingsopgaver i forbindelse med samlingen. Torsten Pedersen, registratormedhjælper. Varetager billedarkivet. Kustoder: Gudrun Østerbye, der også ordner presseklip, Henny Vibeke Rasmussen, Inga Christensen, Inga Sørensen, Lene Sørensen samt Jørgen Risum, modelbygger, og Ib Pedersen, forefaldende opgaver.


På Besættelsesmuseet: Rita Sørensen, cand. mag. og tidligere mangeårig museumsinspektør på Besættelsesmuseet. Varetager en række opgaver, blandt andet research i forbindelse med udstillinger samt klargøringen af de genstande, der skal flyttes til fællesmagasinet. Vagter og rundvisere: Elo Jørgensen, Niels T. Holst, vagt og foredragsholder Svend Erik Nielsen, vagt og vagtmester Erik Friis Andersen, vagt og IT Kim Ole Larsen og vagt og våbenmester Johannes Nielsen. Vagt- og rengøringshold Birger Vesløv, Erik H. Andersen, Peter Clausen og Sverre Teglborg. Vagter Birgit Helleskov, Børge Ingemann, Børge Olesen, Carsten Maaløe, Charlotte H. Jensen, Erik Manggaard, Ewald Wendelboe, Flemming Gersner, Gert Laursen, Hans Berner, Heidi Hansen, Henning Møller, Henning Plesner, Jan Fagerlund, Jan F. Andersen, Jens Kristensen, Joehs Ipsen, Jørgen Justsen, Karl Erik Olsen, Knud Hansen, Peter Præstgaard, Poul Andersen, Uwe Haberlandt og Walther Ørskov På Bymuseet findes også Byhistorisk Fond, der er ledet af cand.mag. Henrik Fode, og som museet har et frugtbart samarbejde med.

aFgÅede MedarBejdere I løbet af 2009 har vi sagt farvel til en række medarbejdere. Nogle har valgt at gå på efterløn eller pension, og flere er gået videre til nye studier eller nye udfordringer.

Mikkel Boesen, museumsinspektør, nu ansat på Glud Museum, Marianne Philipsen, museumsinspektør, nu ansat på vindmøllegiganten Vestas arkiv, Frits Johansen værkstedsmedhjælp, Faiza Hussein rengøringsassistent, Sebastian Thormann, Birthe Olsen Petersen, Sebastian Nordentoft, stud. mag., frontassistent og rundviser, nu færdiguddannet, Dorte Marie Lauritsen, stud. mag., frontassistent, Halfdan Bajlum, stud. mag., frontassistent og rundviser, skiftede til Københavns Universitet. Laila Pedersen, der har været frivillig på Bymuseet igennem flere år, er nu stoppet som kustode. Vi siger tak for hjælpen og entusiasmen.

MedleMskaBer, netværk og eFterUddannelse » Museet er medlem af Organisationen Danske Museer og har et kollektivt medlemskab af ICOM-DK. » Direktøren har individuelle medlemskaber af ICOM-DK, Foreningen af Museumsformidlere i Danmark og Skandinavisk Museumsforbund, Museologisk Forskernetværk. » Sidder i bestyrelsen for Den selvejende institution Fællesmagasinet for museer i Midt- og Østjylland og i Bestyrelsen for Byhistorisk Fond. » Museumsinspektør Connie Jantzen er medlem af Byhistorisk Udvalg, under Byhistorisk Fond, og sidder i Programråd for Folkeuniversitetet, Foreningen for Kirkegårdskultur og Middelalderarkæologisk Metodenetværk.

navne og tal

27


» Museumsinspektør Søren Tange Rasmussen deltager i bestyrelsesarbejdet i Historisk Samfund for Århus Stift. » Registrator Ole Hove sidder i Projektgruppen for Den selvejende institution Fællesmagasinet for museer i Midt- og Østjylland. » Museet deltager i Industripuljen, Søfartspuljen, Migrationspuljen og Workshop om middelalderlige genstande. » Flere medarbejdere er medlemmer af Foreningen af Museumsformidlere. » Derudover deltager inspektører i Land og By i middelalderen og Byarkæologisk møde i Ribe. Museet er medlem er Folkeuniversitetet, Visitaarhus med flere underafdelinger, Cityforeningen, Kultursamvirket, Kulturnatten etc. » Bymuseets Venner og Besættelsesmuseets Venner er medlemmer af Sammenslutningen af Venneforeninger i Danmark. » Medarbejdere deltager så vidt muligt i ODMs møder og seminarer. » Medarbejdere deltager så vidt muligt i andre relevante møder, seminarer og konferencer, fx Nationalmuseets temadag og Kulturarvsstyrelsen 2-dages årsmøde. » I forbindelse med udflytning af magasinet har flere medarbejdere deltaget i håndteringskurser.

28

navne og tal

saMarBejdsPartnere » Byhistorisk Fond, løbende et tæt og frugtbart samarbejde. Fonden bor i huset, og fonden og museet deler en række faciliteter. Museets direktør sidder i Fondens bestyrelse. » Byhistorisk Udvalg, hører under Byhistorisk Fond. En af museets inspektører er medlem og museet sørger for mødefaciliteter. » Moesgård Museum, samarbejdet omfatter varetagelsen af kapitel 8 opgaverne i Århus og Favrskov Kommuner. Desuden har de to museer indgået en aftale om fordeling af formidlingsopgaverne i forhold til vikingetid og tidlig middelalder. » Afdelingen for Middelalder- og Renæssancearkæologi om udgravning og rekonstruktion af papirmølle i Thors Skov. I forbindelse med planlægningen samarbejder de to institutioner også med Århus Kommune, Afdelingen for Teknik og Miljø. » En række museer i Øst- og Midtjylland, samarbejde mellem i alt otte museer i Midt- og Østjylland (Kulturhistorisk Museum Randers, Djurslands Museum, Ebeltoft Museum, Gl. Estrup Jyllands Herregårdsmuseum, Ferskvandsmuseet, Øm Kloster, Gl. Rye Mølle- og Træskomuseum og Bymuseet) omkring fællesmagasinet. » Favrskov Kommune, samarbejde vedrørende kapitel 8 opgaver (planlovgivning).


» En række museer og gymnasier i Region Midtjylland, Projekt Intrface er et museologisk skoletjeneste projekt, der skal løbe over tre år. Bymuseet deltager fra 1. fase og har som samarbejdspartner Langkær Gymnasium. Projektet har i 2008 fået støtte fra blandt andet Region Midt og Kulturarvsstyrelsen. » Midtjyske Museers Udviklingsråd, oprettet i forbindelse med strukturreformen og dækkende Region Midtjylland. » Kulturhovedstad 2017, museet har stillet lokaler til rådighed for projektet i 2009 og deltaget i møder og konferencer. » Dialog09, museet har i 2009 deltaget med en stor særudstilling om Landsudstillingen 1909. » VisitAarhus, museet er tilknyttet attraktionsnetværket og deltager blandt andet i Velkomstcentret og ved anløb af krydstogtskibene. Kulturnatten, museet er tilknyttet arrangementet og deltager hvert år med et antal arrangementer. » Aarhus Søhistorisk Selskab, samarbejder omkring formidling, blandt andet i forbindelse med Tall Ships Races. » Århus Kommunale Skolemediecenter, samarbejdet omfatter et indsamlings- og registreringsprojekt. Allerede i 1996 fik museet overdraget en samling fra midtbyens store skoler. I disse år intensiveres indsamlingen i forbindelse med skolelukninger. Sideløbende etableres en rekvisitsamling, som kan lånes ud til skolerne.

» Folkeuniversitetet, en af museets inspektører er medlem af programrådet. Samarbejdet omfatter planlægning af foredrag og/eller byvandringer. » Aarhus Universitet, Center for Museologi. Samarbejdet omfattede i 2008 forelæsninger og censurering på suppleringsfag og mastergrad. » Dansk Militærhistorisk Militær-Køretøjs Forening besøgte Besættelsesmuseet med deres herligt støjende køretøjer ved åbningen af Besættelsesmuseets udstilling Tyskerne i Århus d. 3. maj 2009. » Afdeling for Religionsvidenskab & Arabisk- og Islamstudier ved Aarhus Universitet, samarbejde med Bymuseet i forhold til migration og formidlingsprojekter og er med til at afdække Århus religiøse kulturhistorie. » Østjyllands Politi, der superviserer og rådgiver i forhold til Besættelsesmuseets våbensamling » TV2 Østjylland i forbindelse med research og forberedelse til programrække i anledning af 70 året for Danmarks besættelse.

økonoMi og Besøgstal Bymuseet kom ud af 2009 med et mindre overskud. Det er 3. år i træk, at årsregnskabet har været positivt. Besøgstallet for Bymuseet i 2009 var på 26.826. Det er en stigning på 1200 set i forhold til 2008 (25.679). Besøgstallet på Besættelsesmuseet er også svagt stigende fra

navne og tal

29


7.706 besøgende i 2008 til 7.833 besøgende. I alt et samlet besøgstal på 34.659 mod 33.385 i 2008. Den samlede museumsinstitution har i årets løb vist 11 særudstillinger og har haft i alt 259 arrangementer af forskelligt tilsnit. I 2009 bookede mange private foreninger, klubber og virksomheder museets lokaler i forbindelse med generalforsamlinger, møder og udflugter. Muligheden for at kombinere foredrag, rundvisninger og spisning har været populær. På Besættelsesmuseet har der især været arrangementer for skolerne.

Bestyrelserne Museets bestyrelse er udpeget for fire år ad gangen, og valgperioden følger kommunalvalgene. Fra 1. januar 2010 vil flere medlemmer af bestyrelsen således være udskiftet. Museets bestyrelse 31. december 2009. » Hans Viggo Støving, udpeget af Erhverv Århus (formand) » Birte Rerup, udpeget af Århus Byråd (næstformand) » Karen Margrethe Sørensen, udpeget af Århus Byråd » Rolf Hapel, udpeget af Århus Kommunes biblioteker » Hans Halvorsen, udpeget af LO-Århus

30

navne og tal

» Advokat Mogens Birkebæk, udpeget af de to venneforeninger » Peter Fredsbo Andersen, udpeget som repræsentant for Bymuseets Venner » Kim Ole Larsen, udpeget som repræsentant for Besættelsesmuseets Venner » Connie Jantzen, valgt som repræsentant for personalet Bestyrelsen for Bymuseets Venner 31. december 2008 » Peter Fredsbo Andersen, kirkegraver (formand) » Jørgen Hansen, adm. direktør (næstformand) » Niels Thorsen, sekretariatschef (sekretær) » Tiny Maerschalk, project manager International Community » Anette Damgaard, koordinator Kulturnatten » Anne Cathrine Lorentzen, museumsinspektør (suppleant) » Flemming Knudsen, byrådsmedlem (suppleant) Bestyrelsen for Besættelsesmuseets Venner den 31. december 2008 » Kim Ole Larsen, virksomhedsejer (formand) » Anne Sofie Vemmelund, museumsinspektør (næstformand) » Peter Præstgaard, cand.mag., virksomhedsleder (sekretær) » Søren Jensen, cand.mag., gymnasielærer


» Karin Rank Gottlieb, sognepræst » Jan Fürst Andersen, eksportchef » Erik Haug Andersen, pensioneret skibstømrer

sPonsorer » » » » » » »

Fabrikant Albert Nielsens og Hustru Anna Nielsens Fond Den Danske Frimurerorden PriceWaterhouseCoopers Vognmandsfirmaet Ole Tind Andersen Kupé Loungebar på Train Moët Hennessy ved Palle Vejrup Stilladsfirmaet Hünnebeck Danmark A/S

navne og tal

31


005110

Revision, rådgivning og skat Nobelparken, Jens Chr. Skous Vej 1 8000 Århus C Telefon 8932 0000 pwc.dk


bYMUseet Carl blochs gade 28 8000 Århus C tlf. 86 13 28 62 info@bymuseet.dk

ÅbningstiDer Alle dage 10-17 Onsdag 10-20 WWW.bYMUseet.DK

entrÉ Voksne kr. 30 børn og unge under 18 gratis studerende, pensionister kr. 20 grupper (min 10 voksne) kr 20


Årsberetning 2009 - Bymuseet i Århus