Page 1

BEDRE BUSTUR MAGASIN NR. 3 | DATO: 26.04.11-01.05.11

Smalle sæder og smukke sarier S.5

Bag kulissen på Det Kongelige Teater S.7

Kunsten at huske smilet og elske

hverdagene S.3


I denne uge tager vi et kig bag

kulissen

Din bus guides sikkert gennem byen af din chauffør, hjælpes på vej af de andre trafikanter og gøres behagelig af dine medpassagerer. Men i kulissen arbejder hundredvis af mennesker for, at bussen kan komme ud af garagen ren og pæn og i god stand.

Hvad er Bedre Bustur?

Bedre Bustur handler om, at vi bruger dine ideer til at gøre busturen bedre. Vi giver dig også oplevelser som Mukhtars fødselsdag og stoppestedsværter med masser af smil og service. Bussen er et sted, hvor fremmede mødes og kommer hinanden ved – mørk eller lys, god eller dårlig ånde. Bedre Bustur ønsker, at du får mere glæde af din bustur og har lyst til at vise dine medpassagerer, at vi lykkelige danskere også tør være lykkelige sammen i bussen.

s.2 BEDRE BUSTUR · BAG KULISSEN

> AF THEA SEJR HANSEN

En masse mennesker er hver dag fuldt beskæftiget med at bemande linjerne, vagtplanerne og værkstederne. Og endnu længere væk fra den synlige scene sidder de, der ordner løn, HR, kommunikationsafdelingen og mange andre, som holder alle tandhjulene og møllehjulene i gang. I denne uge sætter vi fokus på alt det, der sker bag kulissen, og på alle dem, der gør det muligt for dig trygt at kunne læne dig tilbage i bussædet og nyde, at hjulene på bussen kører rundt, rundt, rundt.


> FORTALT TIL RASMUS SCHÄFFNER JACOBSEN

»Jeg er nødt til at tro på det gode i alle mennesker. Også selvom det kan give nogle skrammer engang imellem. På den måde ligner jeg Pjerrot; selvom mange vil mene, han er naiv, så er han det altid i den bedste mening. Jeg kan ikke holde ud at tænke dårligt om folk. Der står en mand ude på Bakken og sælger »Hus Forbi« hver sommer. Mange kan ikke klare, at han står der, men jeg synes, at han er en berigelse. For han smiler, synger, underholder og taler altid høfligt til folk. Her i livet gælder det om at finde noget at brænde for. Også selv om man måske bliver ludfattig af det. Det har jeg været, og man lærer at sætte pris på penge, hvis man ikke har haft dem, og pris på livet, når man har oplevet sygdom. Jeg mistede min kone for 10 år siden. Det var to hårde år, mens hun var syg, men vi valgte simpelthen at se positivt på det og sørge for at få nogle gode oplevelser sammen og gode samtaler, før det var for sent. Samtidig satte vi os hele tiden mål og lagde planer for, hvad vi skulle gøre sammen. Og det var ikke altid store ting. Det kunne sagtens være små ting som at gå mere i teateret og se mere til mennesker, vi holdt af. Dan Turéll skrev sangen »Hyldest til hverdagen«. Jeg elsker den sang, for man skal gøre hverdagene til gode dage. En af mine venner kører gaffeltruck hele dagen og læsser paller på lastbiler. Mange vil nok tænke: »Sikke et kedeligt liv«. Men han er det lykkeligste mennesker, jeg kender, for han går hele dagen og får gode ideer og planlægger alle de ting, han skal lave i sin fritid.

r elske »Jeg ang, for den sskal gørel man dagene ti hver e dage« god

Pjerrot bag sminken

og smilet Manden bag Pjerrot, Kurt Flemming, om livet bag scenen, kunsten at huske smilet og at elske hverdagene. For har vi det med at glemme mennesket bag sminken og dem, der er bag scenen? Og husker vi at værdsætte dem omkring os?

Jeg ville ønske for alle mennesker, at de havde prøvet at rejse rundt med et cirkus. I cirkus lærte jeg, at der er brug for alle, for hvis ham, der skal slå pløkker i teltet, ikke har gjort det, er der intet telt, hvor jeg kan optræde. Og det tænker man måske ikke altid over som publikum. Jeg har også været i Peru og optræde for gadebørn, og der oplevede jeg en helt særlig kultur, hvor man hjalp dem, der havde mindre end én selv. Havde én været ude og fange fisk, gik han altid over til naboen og delte fangsten med ham. Jeg har tit tænkt på, hvor mange der mon ville gøre det herhjemme? Jeg bruger ikke ordet farvel. Kun til folk, jeg ikke har lyst til at se igen. På min kones begravelseskrans skrev jeg heller ikke farvel. Jeg skrev »På gensyn«.

BAG KULISSEN · BEDRE BUSTUR

s.3


vil em at v H » å til « du f i dag? e l smi

Få et kig i vores

skriftebøger

I efteråret kunne bussens passagerer få frit løb for deres tanker i vores skriftebøger. Læs her, hvad nogle af dine medpassagerer har tænkt. Eller tag en snak med din sidemand, og find ud af, hvad han eller hun funderer over lige nu. > UDDRAG FRA EFTERÅRETS SKRIFTEBØGER

Jeg er glad, fordi jeg mødte en masse gamle venner, og vi snakkede sammen i toget i morges. Det var skønt at se dem igen, specielt fordi jeg troede, den ene af dem var gået ned på stoffer. Men han havde det godt og er startet i skole igen. Jeg er bange for rødhårede mennesker og edderkopper. Jeg er en 21-årig pige. Udadtil lever jeg et »normalt« liv, men indeni lider jeg af sygdommen skizofreni. Det betyder ikke, at jeg hører stemmer osv., men at jeg bærer og lever med en masse hårde ting! Jeg ser og er »normal«  Vær sød at vise forståelse for »psykisk syge«. Tag ikke afstand, og husk at støtte og lytte. Psykisk syge er også mennesker, som har brug for omsorg! Hav en dejlig dag, og husk at smile. Det betyder meget <3 Åh, hvor jeg elsker livet og dets mange muligheder. Hvem har fået dig til at smile i dag? Hvem vil du få til at smile i dag? Jeg netdater helt vildt i perioder. Det er hyggeligt og sjovt, men efter 9 måneder har jeg stadig ikke mødt en, jeg vil have noget fast med. Somme tider har jeg lyst til at give helt op. Andre gange er jeg forhåbningsfuld og tænker, at det vel ikke kan være så svært for en køn, intelligent pige at finde en ditto fyr. Jeg bliver ved lidt endnu. Jeg lader som om, jeg kan klare alt, og at barnet i min mave ikke er nogen hindring, men i virkeligheden vil jeg gerne bare sove længe, hygge og dase og tages lidt af. Er på vej hjem fra »date« med en pige, jeg mødte i Odense i går nat. Tilfældigvis skulle hun til København i dag, så vi aftalte at mødes. Det gik rigtig godt, så er på vej hjem nu med en go’ følelse. Mine tanker i dag er »Hvornår er løbet kørt?« – hvornår indser du, at du for sent er klar til at rykke ud af dit sikre liv og risikere noget, turde noget, leve? Er det nogensinde for sent?

s.4 BEDRE BUSTUR · BAG KULISSEN


En læge uden

»B sen st usløben opper samle de for at fl op i ve ere folk jka ten« n-

udstyr Den lille markedsplads i Madanapalle, Indien, er fuld af affald, hellige køer og vilde hunde. Bussen kører, når den er fuld, så ventetiden i den stegende sol udenfor eller den stillestående luft indenfor er svær at beregne. Jeg finder et enkelt vindue, der kan åbnes.

> FORTALT TIL THEA SEJR HANSEN AF ASTRID ELIASEN, MEDICINSTUDERENDE

Den 150 km lange tur til Bangalore koster 9 kr. og varer ca. 4 timer. Det meste af turen foregår på små grusveje, som bussen bumpende buldrer henover. Jeg skal virkelig koncentrere mig for ikke at få min morgenmad at se igen. Hvis de andre biler ikke kører stærkt nok, giver chaufføren et ordentligt dyt med hornet, speeder op og kører over i modsatte vejbane – også selvom der kommer modkørende. Heldigvis forstår inderne virkelig ordet timing, så vi undgår på mirakuløs vis at støde sammen med nogen. Jeg ser mig om for at vurdere mine chancer, hvis den der timing alligevel skulle svigte. Jeg får øje på en lille »First Aid Box« – YES! Bare ærgerligt, at den er tom. Undervejs holder vi tiltrængte pauser på markedspladserne i de større landsbyer, hvor små børn sælger nødder og kartofler eller tigger. De farverige sarier udenfor afslører indernes små skikkelser. Sæderne i bussen er tydeligvis beregnet til indere. En dansk pige som mig kan lige være på et dobbeltsæde. Bussen stopper løbende for at samle flere folk op i vejkanten. Hver gang skal puslespillet gå op, så fremmede mænd og kvinder ikke sidder ved siden af hinanden. En gammel kvinde formår

at mase sig ned på sædet mellem mig og min veninde og sidder nærmest på skødet af os. Hun snakker ivrigt til os på indisk, men bliver så træt og falder i søvn med hovedet på min skulder. Overalt er der folk, der står, sidder, ligger, læner sig eller kryber sammen, for at der er plads til alle. Alligevel stopper bussen igen og igen. Efter 4 timer er vi fremme. Vi får mast os ud gennem menneskemængden og hopper ned på den solide jord med lettelse om hjertet. Det var heldigvis ikke denne gang, vi fik brug for den tomme »First Aid Box«.

BAG KULISSEN · BEDRE BUSTUR

s.5


r »Vi tro mil et s på, at hele varer « dagen

Al magt til jer i bussen!

Vi spurgte jer ved sidste kampagne, hvad der skulle til for at forbedre stemningen i bussen. I svarede: Når jeg tager bussen, er det vigtigt for mig, at min chauffør har en god dag på arbejdet, og at baghjulet ikke er punkteret. - Morten, passager på 3A

Vi lover jer at arbejde på, at ingen af hjulene på vores busser punkterer  Vi lover jer også at arbejde på, at jeres chauffører har en god dag, så de har overskud til at smile og give god service. Under kampagnen Bedre Bustur får chaufførerne morgenbrød og frugt, og de bliver forkælet med massage, kaffe og suppe. Vi tror på, at et smil varer hele dagen, så når vi starter med at give din chauffør et smil, smiler han sikkert igen til dig – og der er jo ingen grænser for, hvor mange du kan nå at smile til, inden dagen er omme, vel? Når jeg tager bussen, er det vigtigt for mig, at chaufføren er serviceminded og smilende. - Jørgen, passager Vi arbejder løbende på, at vores chauffører skal give den bedste service. I forbindelse med kampagnen Bedre Bustur sender vi vores chauffører på kursus i netop service, smil og personlig udvikling. Vi har til dato haft 314 chauffører på kursus og forventer at nå op på 400 i 2011.

s.6 BEDRE BUSTUR · BAG KULISSEN

Når jeg tager bussen, er det vigtigt for mig, at buschaufføren venter på en, når han ser, at man løber efter bussen. - Pia, passager på 4A Mange af os kender den situation. Det er rigtig god service, når vores chauffører venter og ser, om der er flere, der vil med. Chaufførerne må selvfølgelig gerne vente på løbende passagerer, hvis bussen ikke er forsinket, men vi råder dem til at køre videre, hvis de allerede er bagud i forhold til køreplanen. Det gør vi dels af hensyn til de passagerer, som nåede bussen og gerne vil videre, og dels fordi der ofte kun er 5 minutter til den næste bus.


Tæppet går op, og klassikere vækkes til live aften efter aften. Men hvad sker der bag det røde velourtæppe, når lyset slukkes og publikum er gået hjem? Derinde i mørket arbejder 1200 mand på Det Kongelige Teater.

Det umulige laver vi med det samme, miraklerne tager lidt længere tid > AF THEA SEJR HANSEN

Kgs. Nytorv Det Kongelige Teater/ Skuespilhuset Sankt Annæ Plads 36, KBH K Jan Bach er producent på »Fanny og Alexander« og er den, der sørger for de overdådige kulisser, at der er penge til kostumer, og at Sofie Gråbøl kommer til at svæve oppe under loftet. Han er manden, der vækker de kunstneriske ideer til live. Eller som han selv siger: »Det umulige laver vi med det samme, miraklerne tager lidt længere tid.« Jan arbejder i dag sammen med sceneteknikerne på at få sat ild til en seng i biskoppens hus i »Fanny og Alexander«. Ilden skal kunne brænde længe, flammerne skal stå højt, og det skal afgøres, om de skal være røde, gule eller blå. Sikkerheden kommer selvfølgelig først, men publikum skal helst føle sig opslugt af dramaet, der udspiller sig foran dem. En af skuespillerne skal også stå i flammer i 10-15 sekunder, før han kan forlade scenen. Han laver selv sine stunts, så i kostumeafdelingen har man travlt med en natkjole af asbestlignende stof og 7-8 beskyttende lag indenunder. Jan har det fint med, at han hverken får bifald eller strålende anmeldelser for sit arbejde. For ham ligger kicket i udfordringen og i at gøre det bedre hver gang. Dagene ligner aldrig hinanden. For tiden bruger han en halv time om dagen på at flyve med Sofie Gråbøl på Store Scene i store wirer. Sofie har højdeskræk, så det tager tid. Andre dage går tiden med at få de tildelte arbejdstimer til at række, vurdere om scenografens visioner kan realiseres og engang med at få Benedikte Hansen som Cleopatra til at overvinde sin fobi for slanger. Med et ben i begge lejre, den kreative og den praktiske, synes Jan ikke, han kan klage. Når tingene er lykkedes, og han kan tage hjem, så bliver han alligevel en stund og nyder livet, stemningen og arkitekturen i Skuespilhuset. Tag 350S og oplev det selv.

BAG KULISSEN · BEDRE BUSTUR

s.7


om brætspillene BEZZERWIZZER Original og BEZZERWIZZER+ Familie. Send dine svar til 1230* med teksten BUS SVAR efterfulgt af f.eks. C, B, A

ne Vinder s på iggøre offentl ustur.dk bedreb

Sen svar d os din fra B og vind e sp ezze rwiz il zer

Hvad kaldes en scenemedarbejder på et teater, der sidder klar til at hviske til skuespillerne, hvis de glemmer deres replikker? A: Skriptør B: Replikant C: Sufflør Hvad hedder Lewis Carrolls fortsættelse af romanen »Alice i Eventyrland«? A: Bag spejlet B: Dobbeltliv C: På den anden side Hvilken kontroversiel instruktør lavede i 2003 dokumentarfilmen »Fogh bag facaden«, der er et portræt af Danmarks daværende statsminister? A: Christoffer Guldbrandsen B: Janus Metz Pedersen C: Eva Mulvad *Almindelig sms-takst for deltagelse uden fortrydelsesret. Vinderne offentliggøres på bedrebustur.dk

Ugens

sudoku

4

3

1

9

5

5

7

5

3

6 8

s.8 BEDRE BUSTUR · BAG KULISSEN

7 2

7

4

6

8

4

6

7

4 9

2

Find løsningen hos Marianne på bedrebustur.dk

8

1 1

8

2 3

6

Koncept & design: Haus CPH + bybird-Kadaver

Deltag i konkurrencen

Profile for BusOgTog2019DK22

Bedre Bustur Magasin | Nr. 3 - 2011 | DOT / MOVIA / ARRIVA  

Bedre Bustur Magasin | Nr. 3 - 2011 | DOT / MOVIA / ARRIVA

Bedre Bustur Magasin | Nr. 3 - 2011 | DOT / MOVIA / ARRIVA  

Bedre Bustur Magasin | Nr. 3 - 2011 | DOT / MOVIA / ARRIVA

Advertisement