Bus og togterminaler i hovedstadsområdet | 2003 | MOVIA £ HUR $ DSB $ BANEDANMARK £ BANESTYRELSEN by BusOgTog2019DK21

MASTERPLAN II 2003

Bus- og togterminaler i hovedstadsomrĂĽdet

#) % 0( % "" ()* % )' ( /( +$# /"

## (0 &"" # +% )* -)*

## (0

(+$

&#* (+$ &( % ( / () &( -% ),/(

(#&** %#+% + % ## (+' % , % $0## %

$ (+'

(# ,

(0% - 0)* ( )*(+' ( "(&% (

#&)*(+'

(0% *( %

.)* ('&(* )* ('&(* 0 % ,% (%)*&( )

# -

0 &,(

## %) /" ) 0!

&( ,%

+ # "" %

% , - ,%

( % , 0(

&#(0 *( % ($ % # ( )* ('# % %% $ 0(* * ($ % #'(&! "* ( *& &% #*&

Masterplanprojekter Terminaler beskrevet i Masterplan for bus- og togterminaler i hovedstadsomrĂĽdet.

Indledning Trafikselskaberne i hovedstadsområdets Terminalsamarbejde (HUR, Banestyrelsen, DSB og DSB S-tog a/s) præsenterer her Masterplan 2003 for bus- og togterminaler i hovedstadsområdet. Den nye plan afløser den tilsvarende plan fra 1997. En række af projekterne fra Masterplan 1997 er gennemført, siden denne plan udkom (se kortet side 2). Masterplan 2003 omfatter 31 terminaler, hvor tilgængelighed og skifteforhold mellem især tog og bus kan forbedres og dermed styrke den kollektive nærtrafik i hovedstadsområdet.

Krav til terminaler

Samarbejde med interessenter

Trafikterminalerne er et vigtigt led i den kollektive trafik. Ud over at byde på et nemt og bekvemt skift mellem tog og bus, og mellem individuel og kollektiv trafik skal terminalerne også være trygge og attraktive steder at opholde sig. Informationen om rejsen skal være let tilgængelig. Terminalerne skal være trafiksikre, og indretningen skal være overskuelig med moderne arkitektur, beplantning, gode venteforhold, tilstrækkelig og stationsnær cykelog bilparkering samt ukomplicerede adgangsforhold. Tilfredsstillende tilkørselsforhold for ikke bare busser, men også bil, cykel og taxa er ligeledes en del af målsætningen. Også fodgængere – herunder ældre og færdselshandicappede – skal have nem adgang til terminalerne. Generelt skal bus/tog terminalerne i Hovedstadsområdet udstråle en kvalitet, der giver kunderne oplevelsen af den kollektive trafik som et højklasset produkt, f.eks. som Københavns Metro. Det er vigtigt, at kunderne opfatter det kollektive trafiknet – herunder terminalerne – som en helhed, hvilket kun kan opnås ved en målrettet og langsigtet indsats.

Masterplan 2003’s forslag til terminalforbedringer er overvejende trafikselskabernes udspil. I flere tilfælde har projektidéerne, som præsenteres her, ikke været drøftet med kommunerne. Evt. konkretisering, detaljering og udførelse af konkrete projekter sker i et samarbejde med de kommuner, hvor terminalerne ligger. Udvælgelsen af de terminaler, der indgår i Masterplan 2003, skal ikke tages som udtryk for, at andre terminaler ikke kan komme i betragtning med moderniseringer. Arbejdet for bedre terminaler er en løbende proces, hvor især trafikale forhold og behov ændrer sig. Derfor vil indspil fra involverede interessenter fortsat indgå i arbejdet for den samlede forbedring af den kollektive trafik i hovedstadsområdet.

Den nye busterminal under broen på Bagsværd Station gjorde det nemmere at skifte mellem S-tog og busser. Terminalprojektet stod klar til indvielse den 1. juni 2001.

Trafikselskaberne i Terminalsamarbejdet Juni 2003

Trafikterminalens elementer Rejsende i den kollektive trafik opfatter rejsen fra start til mål som en helhed. Sammenhængen mellem rejsens enkelte led skal derfor være bekvem, sikker og effektiv. I det følgende er nævnt de vigtigste krav og ønsker Trafikselskaberne har til en trafikterminal.

Skifteforhold Terminalprojekternes overordnede mål er at forbedre skiftet mellem de kollektive transportmidler indbyrdes og mellem de individuelle og de kollektive transportmidler. Skiftevejene skal være korte, direkte, overskuelige og trygge. Tilgængeligheden skal tillige være optimal for børn, ældre og handicappede. Forplads og busterminal skal være overskuelige og trafiksikre og fungere i et samspil med det omgivende byrum.

Parkeringsforhold

Tryghed

Terminaler skal have cykelparkering nærmest stationens indgang. Derefter skal parkeringsforhold prioriteres for busser, taxi, Kys & Kør og Parkér & Rejs i nævnte rækkefølge. Langtidsparkeringspladser til biler er normalt ikke en del af et terminalprojekt. Hvis forholdene tillader det, er indretning af Parkér & Rejs imidlertid en mulighed som et supplerende projekt for at etablere bedre og flere P-pladser.

Hensigtsmæssig indretning, overskuelighed og god belysning er vigtig, for at passagererne oplever terminalen som et trygt sted. Hertil kommer rigtigt materialevalg – gerne transparent – som giver tryghed og desuden indebærer nem vedligeholdelse og rengøring. En servicetelefon med mulighed for alarmopkald og trafikinformation øger trygheden, ligesom muligheden for en taxa og tilstedeværelsen af en billetkiosk.

Ventefaciliteter Ventefaciliteter skal give ly og læ og have frit udsyn til omgivelserne. På større terminaler, hvor venterum er placeret i stationsbygningen er der i nogen tilfælde kiosk og toilet i tilknytning til ventefaciliteterne.

Information Adgangsveje til terminalen Flaskehalse i trafikken omkring terminalen skal identificeres i et terminalprojekt. Busser skal kunne køre til og fra terminalen uden besværlige og tidskrævende hindringer.

Information om køreplaner, billetsystemer, stoppesteder, bussernes placering mm. er en vigtig del af en velfungerende terminal. Dynamisk information om busdrift er tillige ønskværdig på større terminaler, som supplement til den dynamiske toginformation.

Trafiksikkerhed Gående og cyklister skal have trafiksikre og overskuelige adgangsveje og skifteforhold mellem bus og tog. Adgangsveje skal i videst muligt omfang separeres fra anden trafik. Det kan dels ske ved gode forbindelser til omkringliggende stinet, og dels ved etablering af cykelstier og evt. niveaufrie krydsninger af veje. Bussers krydsning af fodgængerstrømme bør minimeres.

Færdselshandicappede Trafikterminaler indrettes i samråd med Ældre- og Handicaporganisationerne og efter “Cirkulære om bygge- og anlægsarbejders indretning med hensyn til bevægelseshæmmede” og “DS 3028: Tilgængelighed for alle”.

Visuelle forhold Det er vigtigt, at terminalerne udformes under udstrakt hensyn til det miljø de skal fungere i. Der må tages hensyn til de kvaliteter, der er på stedet, så som fredede og bevaringsværdige bygninger til bymiljøer og helhedsværdier, således at terminalanlæggets arkitektoniske udtryk passer til det omgivende miljø.

Terminalprojektet på Buddinge Station modtog Gladsaxe Forskønnelsespris 2000 for moderniseringen af forpladsen. Projektet blev indviet den 24. maj 2000.

Terminalsamarbejdet Grundlaget for Terminalsamarbejdet mellem trafikselskaberne i hovedstadsområdet blev skabt med Kollektiv Trafikplan 1993. Førhen havde trafikselskaberne hver især løbende arbejdet med terminalforbedringer, men behovet for samarbejde og koordinering var åbenlyst, hvilket blev påpeget i Trafikplanen. I begyndelsen var samarbejdet primært fokuseret på terminalernes skifteforhold som en opgave trafikselskaberne imellem. I dag fungerer Terminalsamarbejdet i et samspil med de involverede kommuner, og samarbejdet er gået stadig mere i retning af bredt formulerede helhedsplaner for trafikterminalerne og deres samspil med de bymæssige omgivelser. I Masterplan 1997 præsenterede Terminalsamarbejdet et idékatalog til forbedringer af tilgængelighed og skifteforhold mellem tog og bus på 33 terminaler. Masterplan 1997 indgik i Kollektiv Trafikplan 1998 og planen har været et vigtigt grundlag for terminalparterne i udvælgelse og konkretisering af terminalprojekter.

Projekternes opbygning Arbejdet med at finansiere og styre ombygningen af de enkelte terminaler sker med en terminalstyregruppe som øverste myndighed. Til terminalstyregruppen er knyttet et projektsekretariat. Begge organer består af repræsentanter fra trafikselskaberne. Hvert enkelt projekt ledes af en styregruppe med repræsentanter fra terminalstyregruppen, projektsekretariatet og den involverede kommune. Projektstyregruppen har tilknyttet en arbejdsgruppe med repræsentanter fra trafikselskaberne og kommunen. For Københavns Kommune er der nedsat en permanent styregruppe.

Finansiering Udgangspunktet for et konkret terminalprojekt er, at den involverede kommune finansierer en tredjedel af de samlede projektomkostninger, mens trafikselskaberne i fællesskab finansierer de resterende to tredjedele.

Baggrunden for denne fordeling er, at alle parter drager nytte af forbedringerne på terminalerne. Der ses ikke på, om en enkelt part i et konkret projekt har større fordel end de andre. Alle terminalprojekter betragtes som et samlet hele, der vurderes at give en nogenlunde ligelig fordeling mellem parternes interesseområder. Både det forudgående analyse- og projekteringsarbejde og selve anlægsarbejdet finansieres efter den beskrevne fordelingsnøgle. Udgiften til drift og vedligehold er ikke omfattet af Terminalsamarbejdet. Terminalprojekterne ledsages ofte af betydelige, supplerende anlægsinvesteringer fra DSB, DSB S-tog a/s, Banestyrelsen og kommunerne, hvilket medvirker til at hæve niveauet på de færdige terminalprojekter.

• Allerød (1997) • Herlev Station, trappe (1998) • Hundige (indviet den 9. september 1998) • Kokkedal (indviet den 17. december 1998) • Fuglebakken, bro (1999) • Buddinge (indviet den 24. maj 2000) • Humlebæk (indviet den 3. juli 2000) • Valby (indviet i 2 etaper i 1998 og i september 2000) • Bernstorffsgadeterminalen ved Københavns Hovedbanegård (indviet den 1. december 2000) • Friheden (indviet den 28. marts 2001) • Bagsværd (indviet den 1. juni 2001) • Vesterport, trappe (2001) • Nordhavn (indviet den 7. november 2002) • Snekkersten (indviet den 21. februar 2003)

Resultaterne

Efter ombygning opfølges projekterne med henblik på løbende forbedringer af terminalernes funktioner og komfortniveau.

Siden Masterplan 1997 og frem til udgivelsen af Masterplan 2003 er der gennemført en lang række terminalprojekter. Terminalsamarbejdets pengeforbrug 1997 - 2002

Stor kundetilfredshed med terminalprojekter

1997

13.0 mio. kr.

1998

42,3 mio. kr.

Generel kundetilfredshed i procent ved fem gennemførte terminalprojekter.

1999

35,5 mio. kr.

Valby

73%

2000

41,2 mio. kr.

Buddinge

65%

2001

15,3 mio. kr.

Bernstorffsgadeterminalen

84%

2002

30,2 mio. kr.

Bagsværd

93%

Friheden

91%

Terminalprojekternes finansieringsprofil 1/3 projektfinansiering

2/3 projektfinansiering HUR andel: 2/9

Kommunens andel: 3/9 DSB andel: 2/9

Banestyrelsen andel: 2/9

Masterplanens terminaler

Parkeringsforhold (bil og cykel) Generelt er parkeringsforholdene gode på terminalerne. Der er dog undtagelser. Et eksempel er bilparkering ved Brøndby Strand Station, hvor der er behov for forbedringer på grund af uoverskuelige forhold. Andre terminaler har for få parkeringspladser. Ved bl.a. Virum Station er cykelparkeringspladserne desuden uhensigtsmæssigt placeret.

Ventefaciliteter og læforhold En del terminaler har manglende eller utilstrækkelig læskærmskapacitet ved busstoppestederne. Det gælder f.eks. på Solrød Strand Station, hvor ventefaciliteterne er mørke, nedslidte og utrygge.

Samlet æstetisk vurdering

Problemerne gælder især de lette trafikanters krydsning af stærkt befærdede veje eller uoverskuelige kryds. Hvis busstoppestederne ligger spredt omkring terminalen kan dette medvirke til en forringelse af

Avedøre Brøndby Strand Brøndbyøster Charlottenlund Emdrup Enghave Espergærde Farum Hellerup Helsingør Herlev

Hillerød Ishøj Jægersborg Køge Nordhavn Rungsted Kyst Rødovre Solrød Strand Sorgenfri Sydhavn Taastrup Trekroner Vallensbæk Vangede Virum

Samlet æstetisk vurdering

Forhold for færdselshandicappede

Indikerer service-/kvalitetsniveau der kan forbedres

Trafiksikkerhed

Indikerer dårlig eller meget dårlig serviceog kvalitetsniveau. Der er problemer som har væsentlig betydning for terminalens funktionalitet/ attraktivitet.

En række terminaler er utidssvarende indrettet og med et interiør, der ikke lever op til moderne standard. Det gælder f.eks. Rødovre, Sydhavn og Vangede Stationer.

Overskuelighed og tryghed

Dårlig fremkommelighed og omvejskørsel for busser er eksempler på problemer ved adgangsveje. En terminals afsides placering i forhold til det overordnede vejnet kan også være et problem, som det er tilfældet på Jægersborg og Herlev stationer.

Trafiksikkerhed

Information

Adgangsveje til terminalen

Især lange skifteveje og niveauforskelle er et problem for færdselshandicappede. Og på visse terminaler - f.eks. Espergærde, Rungsted Kyst og Rødovre stationer – mangler elevatorer som supplement til trapper.

Ventefaciliteter og læforhold

Behov for forbedring af skift mellem tog og bus har været det primære kriterium for udvælgelse til Masterplanen. Det kan f.eks. nævnes, at der på Charlottenlund Station er lange gangafstande mellem bus og tog.

Dårligt vedligeholdte stationer og terminaler – f.eks. Rødovre og Sydhavn stationer – virker utrygge. Mørke flader og dystre farver medvirker til følelsen af utryghed.

Parkeringsforhold (bil og cykel)

Skift bus/tog, skift andre passagerer

sikkerheden, som f.eks. på Charlottenlund Station. Også af- og påstigning direkte på cykelsti eller manglende fodgængerovergange – på f.eks. Brøndbyøster, Rødovre og Rungsted Kyst stationer – kan påvirke trafiksikkerheden.

Forhold for færdselshandicappede

Overskuelighed og tryghed

Adgangsveje til terminalen

I skemaet, “Vurdering af Masterplanens terminaler” er hver enkelt af forslagene til terminalprojekter vurderet ud fra deres nuværende tilstand på 10 parametre. Her følger en kort kommentar til de enkelte parametre.

Behovet for bedre information er størst på de store terminaler og på terminaler med uoverskuelige forhold og spredte busstoppesteder. Dynamisk køreplansinformation kan med fordel bruges, hvor skifteafstanden er stor.

Skift for andre passagerer

Vurdering af Masterplanens terminaler

Information

Skift mellem bus og tog

I Masterplan 2003 indgår i alt 31 terminalbeskrivelser, hvoraf 14 er nye forslag til terminalforbedringer. De resterende17 forslag indgik også i Masterplan 1997. Fem af forslagene er under behandling – eller har været behandlet i Terminalsamarbejdet. I alt 92 stationer på S-togsnettet, Kystbanen og Vestbanen har været under overvejelse i forbindelse med Masterplan 2003.

Læsevejledning til efterfølgende sider med de enkelte terminaler På de følgende dobbeltsider er de 31 terminalbeskrivelser opstillet i alfabetisk orden. Lokalisering af hver terminal er beskrevet med fotos og et kort. Faktabokse indeholder nøgledata om togog bustrafik og om parkeringskapacitet. Data om buslinier i faktaboksene er gældende pr. 25. maj 2003. Informationen i faktaboksene er baseret på følgende kilder: • DSB Østtælling 2000 • Buspassagermængder fra HURs database • www.ht.dk • www.dsb.dk/stog • www.trafikinfo.dk/parker&rejs • Masterplan 1997 Hver terminal beskrives og vurderes under følgende overskrifter:

Projektstatus Under status i projektforløbet angives om der har været drøftelser med kommunerne om de foreslåede forbedringsforslag. Det anføres desuden, hvor langt forslagene er i beslutningsprocessen.

Karakteristik Der gives en generel karakteristik af terminalens placering og funktion ud fra en fast disposition, der følger punkterne i kvalitetsvurderingsskemaet på dobbeltsidens højre del.

Forventede effekter

Kvalitetsniveau

Effekt af de foreslåede forbedringer beskrives og kvantificerbare effekter – f.eks. forbedret byrum vurderes.

I et skema på de enkelte terminalprojekters dobbeltside gives en relativ kvalitetsvurdering af terminalen før og efter ombygning. Vurderingen er subjektiv og skal primært bruges som en indikation af forhold, der bør fokuseres på.

Supplerende løsningsidéer Øvrige forslag og idéer præsenteres til videre bearbejdelse.

Prisoverslag Der gives et skøn over forslagets forventede anlægsomkostninger. Prisen er eksklusiv moms og baseret på priser fra tilsvarende anlægselementer i andre terminalprojekter og på prisoplysninger fra trafikselskaberne. Overslagene omfatter entreprenør- og projekteringsudgifter for de anlægselementer, der er angivet under forbedringer. For terminalerne, som også indgik Masterplan 1997, er prisoverslaget fremskrevet svarende til prisudviklingen. For de øvrige terminaler er prisen baseret på opmålinger fra 1:1000 planer og m2-priser. Der er i prisoverslagene ikke taget højde for en merudgift til evt. forurenet jord. Det skal bemærkes, at mange af projektidéerne er meget foreløbige og ikke særligt konkret belyste. Der er derfor meget stor usikkerhed knyttet til overslagene for disse projektidéer.

Kvalitetsvurderingen omfatter: • Skift mellem bus og tog • Skift for andre passagerer • Adgangsveje til terminalen • Parkeringsforhold (bil/cykel) • Ventefaciliteter/læforhold • Information • Overskuelighed/tryghed • Trafiksikkerhed • Forhold for færdselshandicappede • Samlet æstetisk vurdering. Terminalerne i Glostrup, Holte, Lyngby, Svanemøllen og Østerport er under behandling – eller har været behandlet i Terminalsamarbejdet. For disses vedkommende er der ikke en vurdering af kvalitetsniveau, da dette er en overstået proces i forløbet.

Forbedringer Problemstillinger og trafikselskabernes overvejelser om forslag til forbedringer, beskrives. Beskrivelsen er ikke nødvendigvis udtømmende. Idéer til forbedringer er markeret på et kort: Rød markerer forbedringer af adgangsforhold til og på terminalen. Blå viser ændringer på selve stationsanlægget. Gul angiver forbedringer af busterminalens stoppesteder og bussernes kørearealer. Terminalprojektet på Friheden Station blev indviet den 28. marts 2001. Året efter præmierede Hvidovre Kommune projektet som et æstetisk og funktionelt indslag i byrummet.

Avedøre Station Projektstatus Der er ikke indledt forhandlinger med Hvidovre Kommune om de foreslåede forbedringsmuligheder.

Karakteristik Avedøre Station ligger i et udpræget og veldefineret forstadsboligområde. Stationen har en overvægt af afrejsende passagerer i morgenmyldretiden. Der er adgang til perronen fra en flisebelagt forplads syd for stationen og via gangog cykelstier nordfra. Endvidere er der fra Byvej trappeadgang til den østlige del af perronen. Der er acceptable og overskuelige skifteforhold mellem bus og tog. Busstoppestedet på Byvej ved den vestlige trappeopgang giver en kort afstand fra bus til tog. Forpladsen er indrettet med et stort flisebelagt indgangsareal, hvilket giver en stor afstand fra forpladsen til perronen. Selvom stationen ikke ligger ved det overordnede vejnet, er der god forbindelse hertil via Byvej og Gl. Køge Landevej. Et gennemført stinet giver god og sikker adgang for cyklister og gående. På forpladsen er der tilstrækkelig parkering uden tidsbegrænsning, taxiholdepladser og mulighed for Kys & Kør. Busholdepladser og bilparkering er fornuftigt adskilt. Der gælder dog for alle skiftende mellem bus/bil og tog, at forpladsen skal krydses, hvorved gangafstanden til perronen kan opleves som lang. Cykelparkeringen er tilstrækkelig og er placeret nær perronen. Cykelparkeringen er kun delvist overdækket.

Antallet af stativer er tilstrækkelig, men utidssvarende og trænger til udskiftning og forbedring. Der er ingen aflåsningsmuligheder. På perronen er der gode venterum i glas, og perronen er bred. Der er ingen ventesal i perronniveau, og den overdækkede trapperepos bruges i stedet som ventefacilitet. I forpladsniveau er der opholdsmulighed i serviceområdet under perronen, men ingen siddepladser. Der er god skiltning til busser på perronen og i serviceområdet. Selve indgangene til perronen kunne markeres tydeligere, især ved den sydlige indgang. Der er ingen skiltning i de to gangog cykeltunneler under perronen. Fra perronniveau er der frit udsyn til boligområdet mod nord og busterminal og forplads mod syd. De to brede og lyse gangog cykeltunneler på hver side af stationen giver gode og trygge adgangsforhold. Trafiksikkerheden er god, idet cyklister og gående kan færdes trygt på separat stinet omkring stationen. På forpladsen er der fodgængerfelt fra bus til perron. Forpladsen er overskueligt udformet uden egentlige konflikter mellem gående og kørende.

For færdselshandicappede er der sørget for elevator til perronen og ramper på stierne omkring stationen. Der er handicapparkering, som dog er placeret langt fra stationsindgangen. Avedøre Station er veldisponeret og overskuelig. Den nordlige side er arkitektonisk meget flot med smukke trapper og grønne områder, der kiler sig ind mod stationen på hver side af det nærliggende beboelseshøjhus. Stationen på sydsiden er derimod nedslidt med en utidssvarende og anonym stationsbygning.

Terminalens passagerer Togpassagerer (på + af)

6.200

Buspassagerer (på + af)

2.000

Pr. døgn

Terminalens trafikforhold S-tog A-busser S-busser Øvrige HT-busser Bilparkering (langtid) Cykelparkering

Linie A, A+ Linie 1A Linie 650S Linie 130, 133 50 pladser 450 pladser

Service-/kvalitetsniveau

Meget dĂĽrligt

DĂĽrligt

Acceptabelt

Godt

Meget godt

Skift mellem bus og tog Skift for andre passagerer Adgangsveje til terminal Parkeringsforhold (bil/cykel) Ventefaciliteter/lĂŚforhold Information Overskuelighed/tryghed Trafiksikkerhed Forhold for fĂŚrdselshandicappede Samlet ĂŚstetisk vurdering Niveau fĂ¸r ombygning.

Forventet forbedring efter ombygning.

Forbedringer

LĂ¸sningsforslag

Ved at inddrage dele af den flisebelagte forplads vil busser og evt. taxi kunne komme lidt tĂŚttere pĂĽ perronindgangen og herved reducere gangafstande. Der bĂ¸r lĂŚgges vĂŚgt pĂĽ at skabe harmoni mellem busterminalen og den nordlige side af stationen gennem materialevalg og udformning. Der skal endvidere tages hĂ¸jde for at stationen fra maj 2003 bliver betjent af den nye Linie 1A. Stationsbygningen kan moderniseres med en fremhĂŚvelse af indgangspartiet. PĂĽ den vestlige side af stationsbygningen kunne korttidsparkering (3 pladser) evt. slĂ¸jfes og cykelparkering moderniseres.

Â&#x2030;NDRING AF BUSTERMINAL OG + 2

Forventede effekter Omstrukturering af forpladsen vil give lidt kortere gangafstande ved skift mellem bus og tog, og en modernisering af stationsbygningen og forpladsen vil bringe den sydlige side af stationen pĂĽ niveau med den flotte nordside.

Prisoverslag Overslaget omfatter ombygning af forpladsen og modernisering af perronbygningen: ca. 5-10 mio. kr.

Brøndby Strand Station Projektstatus Der er ikke indledt forhandlinger med Brøndby Kommune om de foreslåede forbedringsmuligheder.

Karakteristik Brøndby Strand Station ligger i et veldefineret boligområde i tilknytning til indkøbs- og servicecenteret Brøndby Strand Centrum nord for stationen. Gangafstanden mellem bus og tog er acceptabel, men skiftende mellem bus og tog skal krydse kørebane og cykelsti uden fodgængerfelt ved forpladsen. Stationsforpladsen virker ustruktureret og er trafikalt set uhensigtsmæssigt udformet. Stationen ligger ved Brøndbyvester Boulevard med gode forbindelser til det øvrige overordnede vejnet. Et godt cykelstinet giver god og sikker adgang for cyklister. Der er adgang til stationen fra både den nordlige og sydlige side. For cyklister og bilister er der gode parkeringsmuligheder både nord og syd for stationen. Antallet af parkeringspladser er tilstrækkeligt, og de benyttes på nordsiden også af besøgende til indkøbscenteret. Der er gode Parkér & Rejs faciliteter syd for stationen. Der er Kys & Kør samt taxiholdepladser tæt ved den nordlige stationsindgang. Parkér & Rejs på nordsiden er udformet uhensigtsmæssigt, og passager, der skal skifte, skal krydse kørebane og cykelsti. Der er cykelparkering på begge sider af stationen, men kun med delvis overdækning og ingen aflåsningsmuligheder.

På perronen er der et passende antal gode læskure i glas. Der er ingen ventesal på perronen, og den overdækkede trapperepos bruges i stedet som ventefacilitet. I gadeniveau er der opholdsmulighed i det nedslidte serviceområde under perronen, men ingen siddepladser. Information og skiltning virker sporadisk. Fra perronen er der skiltning til bus og center. På Brøndbyvester Boulevard mangler der tydelig skiltning til stationens hovedindgang. Da stationsbygningen ikke virker markant kan førstegangsbesøgende overse adgangen til den. Brøndby Strand Station er overskuelig med adgang til stationsbygningen fra begge sider. Forpladsens indretning med sammenblanding af trafikanter kan derimod medvirke til en rodet og uoverskuelig oplevelse. Den sydlige indgang bruges kun lidt og er øde i aftentimerne. De tilvoksede baneskråninger hindrer udsynet mellem perron og forplads. Det samlede indtryk er uoverskuelighed og utryghed i aftentimerne. Grundet sammenblandingen af forskellige trafikanttyper på forpladsen opstår der mange konfliktsituationer. Gående krydser kørebane og cykelsti. Taxipassagerer afsættes lige ved cykelsti, som nemt overses. Der er ingen fodgængerfelter. Alt i alt kan der gøres meget for at forbedre trafiksikkerheden og trygheden.

For færdselshandicappede er der sørget for elevator og rulletrappe til perronen. På forpladsen er der mange forhindringer for svagtseende i form af skilte, kantsten, hegn, telefonbokse. Det vil i nogen grad kunne forbedres ved hjælp af ledelinier og ramper ved kantsten. Brøndby Strand Station er funktionel og attraktionen øges pga. det nærliggende butikscenter. Det er et sted hvor folk færdes og handler i forbindelse med transport til og fra arbejde. En rodet forplads, en nedslidt perronbygning der ikke matcher butikscenterets arkitektur samt en tilgroet banedæmning medvirker til et samlet dårligt æstetisk indtryk.

Terminalens passagerer Togpassagerer (på + af)

5.800

Buspassagerer (på + af)

2.700

Pr. døgn

Terminalens trafikforhold S-tog S-busser Øvrige HT-busser

Linie A, A+ Linie 500S Linie 131, 135 og 97N

Bilparkering (langtid)

370 pladser

Cykelparkering

300 pladser

Service-/kvalitetsniveau

Meget dĂĽrligt

DĂĽrligt

Acceptabelt

Godt

Meget godt

BrĂ¸ndby Strand er en station med potentiale. Det foreslĂĽs at omdisponere forpladsen med det mĂĽl fĂĽ en overskuelig station, hvor busserne flyttes tĂŚttere pĂĽ indgangen, samt at skabe fĂŚrre krydsninger mellem blĂ¸de og hĂĽrde trafikanter. I materialevalg bĂ¸r det tilstrĂŚbes at matche de materialer, der er brugt i centeret. Stationsbygningen samt gangtunnelen renoveres og gĂ¸res mere imĂ¸dekommende og tidssvarende. Beplantningen beskĂŚres og fornyes, sĂĽ den medvirker til at skabe ĂĽbenhed og overskuelighed.

Forventede effekter En omhyggelig omstrukturering og renovering af forpladsen vil kunne lĂ¸fte pladsens identitet og understrege dens funktion som et vigtigt lokalt center, hvor der er rart og trygt at fĂŚrdes dagligt. Der vil blive lidt kortere og langt sikrere skift mellem bus og tog.

LĂ¸sningsforslag

Forbedringer

Niveau fĂ¸r ombygning.

Supplerende/alternative lĂ¸sningsidĂŠer Etablering af en ekstra tunnel- og trappeadgang til stationen i den vestlige ende af perronen vil reducere skifteafstandene yderligere.

Â&#x2030;NDRET BUSTERMINAL OG + 2

Prisoverslag Overslaget omfatter ombygning af forpladsen: ca.5-10 mio. kr.

Brøndbyøster Station Projektstatus Der er ikke indledt forhandlinger med Brøndby Kommune om de foreslåede forbedringsmuligheder.

Karakteristik Brøndbyøster Station er placeret tæt ved Brøndbyvestervej og betjenes af S-tog og to buslinier. På stationens nordside ligger Nygårds Plads og på sydsiden ligger Brøndbyøster Torv, hvor busserne holder. Der er niveauforskel mellem stationsindgang og busholdeplads, og skiftende passagerer mellem bus og tog skal benytte trapper eller rampe. Dette skift virker langt og upraktisk, da der også er trapper og elevator fra tunnelen under sporene til perronen. Kiosken er placeret i tunnelen, mens billetsalget ligger på perronen. Der er mulighed for Kys & Kør, Parkér & Rejs samt cykelog taxiparkering på begge sider af stationen. Gangafstanden via trapper eller ramper til station og perron er acceptabel. Stationen er placeret tæt på det overordnede vejnet via Brøndbyvestervej til Roskildevej. Der er gode og direkte stier for cyklister til og fra området vest for Brøndbyvestervej. Cykelparkeringen på stationen er tilstrækkelige, men savner vedligeholdelse og fornyelse. Der er mulighed for aflåst cykelparkering, men den tætte bevoksning syd for stationsbygningen gør faciliteterne uindbydende. Der er gode parkeringsforhold for bilister på begge sider af stationen.

Der er gode ventefaciliteter på stationen. På perronen er der brede glaslæskærme med lys og ventesal med glasvæg mod billetsalget. Der er et godt informationsniveau på stationen med klar skiltning til de forskellige faciliteter og områder. For bilister til stationen savnes dog en tydeligere markering af stationens nordlige indgang. Det giver en god tryghed, at bl.a. ventesal og læskærme består af glas. Stationen er enkel og let at overskue, men adgangene til stationen på begge sider virke utrygge – specielt i mørke. Dette skyldes de snævre indgangspartier og den tilvoksede beplantning. Brøndbyøster Station er en trafiksikker station, og der er ingen konflikter mellem de forskellige trafikanttyper. For de færdselshandicappede er der elevator til perronen og ramper ved begge indgangspartier. Ramperne kan dog virke stejle for specielt kørestolsbrugere.

Stationsbygningen fremstår som et godt eksempel på, hvordan der med velvalgte materialer og farver kan skabes en lys og venlig station. Anvendelsen af glas og beplantning er medvirkende til at skabe et godt æstetisk helhedsindtryk af station og perron. Indgangspartierne til stationen lever desværre ikke op til resten af stationen.

Terminalens passagerer Togpassagerer (på + af)

6.000

Buspassagerer (på + af)

900

Pr. døgn

Terminalens trafikforhold S-tog Øvrige HT-busser Bilparkering (langtid) Cykelparkering

Linie B, B+ Linie 130, 135 50 pladser 250 pladser

Service-/kvalitetsniveau

Meget dårligt

Dårligt

Acceptabelt

Godt

Meget godt

Skift mellem bus og tog Skift for andre passagerer Adgangsveje til terminal Parkeringsforhold (bil/cykel) Ventefaciliteter/læforhold Information Overskuelighed/tryghed Trafiksikkerhed Forhold for færdselshandicappede Samlet æstetisk vurdering Niveau før ombygning.

Forventet forbedring efter ombygning.

Forbedringer

Løsningsforslag

Ved at fjerne den tilvoksede beplantning ved indgangspartierne på begge sider af stationen kunne indgangene åbnes mere op evt. med brede vifteformede trapper med rampe. Ændringen skal ske under hensyntagen til et evt. femte spor på banearealet. Busserne på Brøndbyøster Torv kunne flyttes ca. 30 m mod øst, så gangafstanden reduceres.

Brøndbyøster Station

Forventede effekter Ved at flytte busserne kunne etableres en flot, overskuelig og direkte adgangsvej til stationen. Ved at åbne indgangene op på begge sider skabes attraktive adgange, som passer til resten af stationen.

Supplerende/alternative løsningsidéer Cykelparkeringen på begge sider kræver vedligeholdelse og fornyelse for at gøre faciliteterne mere attraktive.

Stoppesteder rykkes Forbedring af adgangsforhold

Prisoverslag Overslaget omfatter modernisering af indgangspartier og flytning af busstoppested: 2-3 mio. kr.

Charlottenlund Station Projektstatus Der er ikke indledt forhandlinger med Gentofte Kommune om de foreslåede forbedringsmuligheder.

Karakteristik Charlottenlund Station er placeret tæt ved Jægersborg Allé mellem Charlottenlunds centrale beboelsesområde og detailhandel mod vest og Slotsparken mod øst. Stationsbygningen og posthuset vest for sporene danner rammerne om stationsforpladsen, som hovedsageligt benyttes til bil- og cykelparkering. Busserne stopper på Rådhusvej, men stoppestederne er ikke synlige fra stationsområdet. Stoppestedernes placering resulterer i utilfredsstillende skifteforhold mellem bus og tog. Skiftende mellem bus og tog på den østlige perron skal benytte gangtunnelen. Fra Jægersborg Allé via Rådhusvej er der gode adgangsveje til stationen. På forpladsen er der gode parkeringsmuligheder både for Kys & Kør, kort- og langtidsparkering. Der er endvidere langtidsparkering på et mindre areal øst for sporene med adgang fra Bregnegårdsvej. Faciliteter for cykelparkering på forpladsen er ikke tilstrækkelige og virker rodede. Der er ikke overdækkede cykelstativer på forpladsen eller aflåste cykelskure ved stationen, men der er overdækkede cykelstativer i den sydlige del af stationen.

Der er en flot og opvarmet ventesal, kiosk og billetsalg i stationsbygningen. Der er generelt en god skiltning og et godt informationsniveau på stationen. En velbelyst og bred gangtunnel skaber forbindelse mellem perronerne, forpladsen og Slotsparken. To elevatorer i glas og stål betjener tunnelen til forplads og perroner. I begge ender er der en bred vifteformet trappe, der tillader lys at komme ned i tunnelen. Stationens overskuelighed og samhørigheden er mindre god, da busstoppestederne og togstationen er visuelt adskilt. Til gengæld føles det trygt at færdes på stationen – især på grund af glaselevatorerne og den brede trappe. Færdselshandicappede har med elevatorer let adgang til begge perroner. Der er kun kørestolsadgang til stationsbygningen fra perronsiden.

Trafiksikkerheden omkring stationen kan forbedres. Ved skift mellem bus og tog savnes der fodgængerfelter ved krydsning af forpladsen og Rådhusvej. Endvidere er der ingen cykelstier fra Jægersborg Allé til stationen. De smukke bygninger (station og posthus) har høj æstetisk værdi, og den lidt rodede og overfyldte forplads skæmmer derfor helhedsindtrykket. Delelementer såsom gangtunnel og elevatorer tilfører stationen kvalitet. Terminalens passagerer 4.400

Togpassagerer (på + af) Buspassagere (på + af)

700

Pr. døgn

Terminalens trafikforhold S-tog Øvrige HT-busser Bilparkering (langtid) Cykelparkering

Linie C, F+ Linie 169, 176, og 179 50 pladser 600 pladser

Service-/kvalitetsniveau

Meget dårligt

Dårligt

Acceptabelt

Godt

Meget godt

Løsningsforslag

vej

Sta tio n

dS tat ion spl ad s

nlu tte rlo Ch a

arl

ott en

lun

Po st

hu s

Rå

ng eri

Med de foreslåede forbedringer opnås kortere gangafstande og forbedrede skifteforhold mellem bus og tog. Stationen vil blive mere overskuelig med en klart defineret forplads med plads til de forskellige trafikale funktioner. Trafiksikkerheden vil blive forbedret, da skiftende mellem tog og bus vil kunne færdes trygt.

Ny forplads med busstop samt parkering

Par k

Forventede effekter

eri

Sko t

Det foreslås at flytte busstoppestederne fra Rådhusvej til forpladsen. Kys & Kør og få pladser til korttidsparkering på forpladsen opretholdes. Det er muligt at flytte langtidsparkeringspladser til arealet øst for stationen. Cykelparkeringen på forpladsen foreslås struktureret og fodgængerovergange etableret.

Par k

Forbedringer

usv ej

Niveau før ombygning.

Prisoverslag Overslaget omfatter omdisponering af forplads: 5-10 mio. kr.

Emdrup Station Projektstatus Der er ikke indledt forhandlinger med Københavns Kommune om de foreslåede forbedringsmuligheder.

Karakteristik Emdrup Station betjener med sin placering dels et stort boligområde og dels et større antal arbejds- og uddannelsespladser, bl.a. Bispebjerg Hospital, Danmarks Pædagogiske Universitet og Teknisk Skole. Der er gode skiftemuligheder til buslinier, som betjener Nørrebro-området, herunder Universitetsparken og Rigshospitalet. Adgangsforholdene er gode, da stationen har indgange i både den sydlige og nordlige ende mod henholdsvis Tuborgvej og Emdrupvej. Dog er forholdene for de bløde trafikanter vanskeliggjort af den meget trafikerede Tuborgvej. Færdselshandicappede er henvist til at benytte den sydlige indgang, som har lange ramper til perronerne. Der er cykelparkering ved begge indgange til stationen, som dog ikke er overdækket. Busstoppestederne ligger en smule spredt i den sydlige ende, hvor der er stoppesteder på både Tuborgvej og Lersø Parkallé. Ved alle stoppesteder – på nær det ene i Lersø Parkallé – er der afstigning direkte på cykelstien, hvilket især på Tuborgvej virker utrygt for buspassagererne. Skifteafstandene mellem tog og bus er overvejende lange, især fra Lersø Parkallé og

Emdrupvej. I sidstnævnte tilfælde ligger adgangsvejen dog i et fredeligt boligområde. Men på Tuborgvej skal skiftende i den ene retning krydse den trafikerede firesporede vej, som på dette sted ligger i et uoverskueligt sving. Der findes en gangtunnel under Tuborgvej, som dog langtfra benyttes i alle tilfælde. Der er tidligere gennemført en vurdering af trafiksikkerheden omkring Tuborgvej, som kun viste to politirapporterede fodgængeruheld over en femårig periode. Det ændrer dog ikke på opfattelsen af en ringe trafikal tryghed på dette sted. På Emdrupvej findes en stiforbindelse under broen, så buspassagerer på det nordlige stoppested ikke behøver at krydse Emdrupvej. Denne forbindelse er dog en betydelig omvej med flere trapper.

Stationsbygningen er en lille træpavillon, mens perronerne er til gengæld smukt placerede med fint bevoksede skråninger, der virker som en grøn tunnel. Generelt virker stationsområdet overskueligt, men kan forekomme øde og dårligt oplyst i aftentimerne.

Terminalens passagerer Togpassagerer (på + af)

4.200

Buspassagerer (på + af)

1.800

Antal skift mellem bus og tog (1997)

800

Pr. døgn

Terminalens trafikforhold S-tog

Linie H, H+

E-busser Øvrige HT-busser

Linie 171E Linie 21, 42 og 43

Bilparkering (langtid)

10 pladser

Cykelparkering

80 pladser

Service-/kvalitetsniveau

Meget dĂĽrligt

DĂĽrligt

Acceptabelt

Godt

Meget godt

Forventet forbedring efter ombygning.

Forbedringer

LĂ¸sningsforslag

For trafiksikkerheden betyder en trappeforbindelse primĂŚrt en Ă¸get tryghed ved krydsning af Tuborgvej. Trappeforbindelsen gavner bĂĽde skiftende til/fra busserne i retning mod Hellerup, samt pĂĽ LersĂ¸ ParkallĂŠ, og de gĂĽende som kommer fra eller skal til et omrĂĽde syd for Tuborgvej. De sidstnĂŚvnte bruger dog i et vist omfang bĂĽde eksisterende fodgĂŚngerfelter og gangtunnel. Det vurderes at ca. 1.000 passagerer (pĂĽ- og afstigere) dagligt vil kunne fĂĽ glĂŚde af trappeforbindelsen.

Forventede effekter

For at forbedre passagerernes krydsningsmuligheder pĂĽ Tuborgvej, er der foreslĂĽet et stianlĂŚg under broen med trappeforbindelse til Tuborgvejs sydside. Herved skabes en forbindelse fra Tuborgvejs sydside direkte til perronerne.

Supplerende/alternative lĂ¸sningsidĂŠer DSB S-tog A/S planlĂŚgger etablering af elevator fra gangbro ved stationen til perronerne, da ramperne er for stejle. Dette forslag skal i givet fald koordineres med den ovenfor nĂŚvnte forbedring vedrĂ¸rende stianlĂŚg og trappeforbindelse.

Prisoverslag Overslaget omfatter etablering af sti under broen og trappeadgange til disse: 3-5 mio. kr.

Enghave Station Projektstatus Der er ikke indledt forhandlinger med Københavns Kommune om de foreslåede forbedringsmuligheder.

Karakteristik Enghave Station ligger i et område med blandet boligog erhvervsområder, herunder en del store arbejdspladskoncentrationer. Stationen har en overvægt af ankommende passagerer i morgenmyldretiden. Ved stationen krydser busserne mod henholdsvis Vesterbro/City og Nørrebro/Østerbro hinanden. Skiftemuligheden mellem bus og tog benyttes af ca. 15% af passagererne, mens omtrent 2/3 af passagererne kommer til fods til stationen (1997-tal). Adgangsvejene til terminalen er generelt gode og direkte for biler og busser. Til gengæld har de bløde trafikanter vanskeligere vilkår på grund af de stærkt befærdede veje i terminalens østlige ende. Cykelparkeringsforholdene er acceptable ved hovedindgangen, men der mangler overdækkede pladser. På Enghavevej er cykelparkering på broen uorganiseret, hvilket generer gående og buspassagerer. Stoppestederne på Enghavevej er kritisable, idet der ingen læskærm findes og passagererne har afstigning direkte ud på cykelstien. Stoppestedet for linie 650S i Vigerslev Allé signalerer ikke S-buskvalitet, da der er afstigning direkte på smal cykelsti.

Størstedelen af de interne gangafstande på terminalen er korte og direkte med gode overdækninger. Problemet er de store afstande fra S-busstoppestedet på Vigerslev Allé og stoppestedet på østsiden af Enghavevej. Trafiksikkerheden omkring stationen er præget af det store kryds ved Enghavevej og de befærdede trafikveje. En trafiksikkerhedsvurdering viste tre politirapporterede uheld i en fem års periode, hvoraf de to uheld kan sættes i relation til udformningen af stationsadgangen i den østlige ende. Stationen er fint beliggende i et grønt bymiljø, og stationsområdet er overskueligt og i vedligeholdelsesmæssig god stand. Ændret belægning og belysning vil dog kunne fremhæve stationens terminalkarakter.

Terminalens passagerer Togpassagerer (på + af)

6.300

Buspassagerer (på + af)

3.000

Antal skift mellem bus og tog (1997)

1.000

Pr. døgn

Terminalens trafikforhold S-tog A-busser

Linie B, B+, C, H 1A og 3A

E-busser

Linie 17E

Øvrige HT-busser Bilparkering (langtid) Cykelparkering

Linie 10 og 84N 50 pladser 130 pladser

Service-/kvalitetsniveau

Meget dĂĽrligt

DĂĽrligt

Acceptabelt

Godt

Meget godt

Forventet forbedring efter ombygning.

Forbedringer Problemet med de lange og uhensigtsmĂŚssige skifteveje mellem bus og tog er foreslĂĽet afhjulpet ved at placere et nyt stoppested pĂĽ Ă¸stsiden af Enghavevejbroen, kombineret med en trappeforbindelse fra broen til en forlĂŚnget perron.

LĂ¸sningsforslag

Forventede effekter Trappeforbindelsen vil primĂŚrt give en forbedring af trafiksikkerheden i stationens Ă¸stlige ende. Det vil omfatte passagerer, som skifter mellem S-toget og busserne pĂĽ Enghavevejs Ă¸stside, samt gĂĽende til og fra omrĂĽdet sydĂ¸st for Enghave Station. I alt omfatter de to grupper ca. 1.300 passagerer (pĂĽ- og afstigere), som dagligt vil kunne benytte trappeforbindelsen. Tiltaget giver en mindre besparelse i gangafstanden mellem bus og tog.

Supplerende/alternative lĂ¸sningsidĂŠer Cykelparkeringen kunne forbedres ved at etablere mere velordnede og overdĂŚkkede pladser ved den Ă¸stlige stationsindgang. Desuden bĂ¸r afstignings- og venteforholdene forbedres pĂĽ stoppestedet pĂĽ Enghavevejbroen. Desuden kan det overvejes at udvide den eksisterende trappeopgang, sĂĽ den udover at vĂŚre adgangsvej kan fungere som opholds- og ventesal.

Prisoverslag Overslaget omfatter etablering af nyt stoppested, trappeforbindelse fra Enghavevej til perron, forlĂŚngelse af perronen og sporforlĂŚgning: 15-20 mio. kr.

Espergærde Station Projektstatus Der er ikke indledt forhandlinger med Helsingør Kommune om de foreslåede forbedringsmuligheder. DSB planlægger en stationsmodernisering i 2003.

Karakteristik Stationen i Espergærde er centralt placeret nær bymidte, gymnasium og boligbebyggelser. Der er gode adgangsveje til og fra stationen via Mørdrupvej, der forbinder Helsingør-motorvejen og Strandvejen. Den oprindelige stationsbygning og forplads ligger øst for sporene, men i dag er hovedadgangen vest for sporene, hvor de fleste af stationens funktioner er placeret. Stationen betjenes af Kystbanen og fire buslinier. Busterminalen er placeret i umiddelbar nærhed af perronen vest for sporene med gode skifteforhold mellem bus og tog på denne side. Fra den østlige perron, hvor gangtunnelen skal benyttes, kan skiftet opfattes som langt og upraktisk. Der er gode parkeringsforhold for cyklister og bilister, og antallet af kort- og langtidsparkeringspladser er tilfredsstillende. Vest for sporene syd for kiosken er taxi-parkering samt Kys & Kør placeret – dette er dog ikke markeret eller skiltet. Parkeringsfaciliteterne øst for sporene omfatter langtidsparkering og overdækket cykelparkering. Den renoverede ventesal vest for sporene giver gode venteforhold og godt udsyn over stationsområdet. Øst for sporene er bænke placeret under den gamle stationsbygnings tagudhæng.

Informationsniveauet er generelt ikke acceptabelt. Der savnes skiltning til terminalens hovedadgang på både ved Mørdrupvej og Kløvermarken. Vest for sporene er skiltningen til ventesal, busterminal, Kys & Kør og tog mod Helsingør mangelfuld. Cykelstier og fortov til og fra stationen giver god trafiksikkerhed. De forskellige typer af trafikanter er adskilte, og der opstår ikke konflikter. For handicappede, gangbesværede og folk med barnevogn udgør skift mellem perronerne et stort problem, idet der ikke er etableret elevator på stationen. Øvrige handicapfaciliteter er acceptable. Det samlede æstetiske indtryk er godt. Dette skyldes en sammenhængende arkitektonisk stil, som ved renovering er søgt bevaret. Beplantninger og funktioner understøtter hinanden.

Den nye kiosk vest for sporene er funktionelt nyttig men æstetisk uden sammenhæng med områdets øvrige bygninger.

Terminalens passagerer Togpassagerer (på + af)

4.900

Buspassagerer (på + af)

600

Pr. døgn

Terminalens trafikforhold Regionaltog Øvrige HT-busser

Øresundstog Linie 345, 346, 805, 806 og 841

Bilparkering (langtid)

120 pladser

Cykelparkering

810 pladser

Service-/kvalitetsniveau

Meget dĂĽrligt

DĂĽrligt

Acceptabelt

Godt

Meget godt

Forventet forbedring efter ombygning.

Forbedringer Skiftet mellem bus og tog kan forbedres ved at flytte busterminalen lĂŚngere mod syd ved tunnelen til Ă¸stsiden. Dette kunne gĂ¸res ved at anlĂŚgge en ny ensrettet kĂ¸revej med tre busholdepladser vest for trappen. Cykelparkeringen ved tunnelen vest for sporene foreslĂĽs opretholdt, mens den nuvĂŚrende busterminal omdisponeres til langtidsparkering.

Supplerende/alternative lĂ¸sningsidĂŠer

LĂ¸sningsforslag

Det kunne overvejes at forbedre forholdene for de handicappede pĂĽ stationen ved at etablere elevator. Dette ville ogsĂĽ tilgodese personer med barnevogn.

Prisoverslag Prisoverfatter omfatter flytning af busterminal og etablering af parkeringspladser: ca. 5-10 mio. kr.

Med busterminalen placeret ved trappen til Ă¸stsiden opnĂĽs forbedrede skifteforhold mellem bus og tog. Desuden ville antallet af langtidsparkeringspladser kunne Ă¸ges, og der opnĂĽs mere overskuelige parkeringsforhold.

Forventede effekter

Farum Station

Projektstatus Der er ikke indledt forhandlinger med Farum Kommune om de foreslåede forbedringsmuligheder.

Karakteristik Terminalen ved Farum Station er en knudepunktsterminal med S-busser (på Frederiksborgvej) og S-tog, og er samtidig endestation på Farumbanen. Terminalen ligger centralt i byen og har gode adgangsforhold for passagerer fra alle andre transportmidler.

Parkeringsforholdene er gode og rigelige, omend der er større efterspørgsel end udbud på de cykelparkeringspladser, der er tættest ved H+-toget. Gangafstande er korte, hvilket især gælder skiftet mellem H-toget og busserne, ligesom cyklisterne kan vælge parkering på begge sider af banen, afhængig af hvilket tog de skal med. Den overdækkede busterminal betyder endvidere, at skift mellem bus og tog kan foregå i tørvejr. Overskueligheden og informationen er generelt god, og det er nemt at finde rundt på terminalen. Trafiksikkerheden er god, uden væsentlige konflikter mellem transportmidlerne. Der savnes bedre læforhold, selv om busterminalen er helt overdækket. Det eksisterende aflukkede venterum er godt, men for lille. Æstetisk set er forholdene tilfredsstillende.

Endelig er adgangsforholdene lidt trange, passagermængden taget i betragtning. Derfor er det foreslået at etablere en gangbro over skinnerne sydligt på terminalen. Som alternativ bør der overvejes en tunnelløsning, der giver et mindre niveauspring at forcere. En sådan løsning er dog dyrere end broløsningen.

Terminalens passagerer Togpassagerer (på + af)

5.800

Buspassagerer (på + af)

3.300

Antal skift mellem bus og tog (1997)

1.000

Pr. døgn

Forbedringer

Terminalens trafikforhold

Adgangen fra både bil, bus, taxi og cykel til H-toget er gode, mens adgangen til H+ er længere, da alle skal passere nord om banen. Det giver især lange gangveje for bilister, men også for skiftende mellem bus og tog. Problemet er størst i myldretiden, hvor H+ betjenes med de lange 8-vognstog.

S-tog E-busser Øvrige HT-busser

Linie H, H+ Linie 309E Linie 308, 333, 334, 335 og 96N

Bilparkering (langtid)

100 pladser

Cykelparkering

800 pladser

Service-/kvalitetsniveau

Meget dĂĽrligt

DĂĽrligt

Acceptabelt

Godt

Meget godt

Forventet forbedring efter ombygning.

Forventede effekter

LĂ¸sningsforslag

Omkring 1/3 af de skiftende mellem bus og tog i dagtimerne (svarende til 350 skift,1997tal) vil fĂĽ forbedret adgang og kortere skifteafstand pĂĽ ca. 200 m. Desuden vil skiftende mellem H+ og den sydlige p-plads (langtid) fĂĽ forbedrede forhold. Muligheden for at krydse sporene sydligere vil desuden betyde en bedre fordeling af passagererne i S-toget.

Supplerende/alternative lĂ¸sningsidĂŠer Venteforholdene kunne forbedres med en ekstra/udvidet ventesal, som bĂ¸r udfĂ¸res i glas af hensyn til overskueligheden. Det bĂ¸r overvejes at supplere cykelparkeringskapaciteten i en rimelig kvalitet pĂĽ perron nr. 2 ved linie H+.

Prisoverslag Overslaget indeholder etablering af gangbro: 3-5 mio. kr.

Glostrup Station

Projektstatus Glostrup Station indgik i Masterplanen fra 1997. På grund af overordnede planer for sporudvidelser mellem Roskilde og København blev et igangsat samarbejde med kommunen om et terminalprojekt for Glostrup udskudt indtil spørgsmålet om sporudvidelsen var afklaret.

Derfor blev det først i 2001, at projektsamarbejdet om Glostrup terminalen blev indledt. Efter knap 1 års samarbejde opnåede parterne enighed om en helhedsplan for terminalområdet, samt om indhold og afgrænsning af den fremtidige trafikterminal. På denne baggrund har Glostrup Kommune iværksat et lokalplanarbejde, så de planmæssige rammer er på plads, når projektets finansieringsgrundlag senere forventes at falde på plads.

Terminalens passagerer Togpassagerer (på + af)

18.300

Buspassagerer (på + af)

15.400

Antal skift mellem bus og tog (1997) Pr. døgn

Terminalens trafikforhold Regionaltog

Projektforslaget Projektets hovedidé er at skabe et veldefineret byrum ved Glostrup Station med bedre og kortere skifteveje for passagerer, der benytter bus og tog. Dette gøres med en mindre ombygning af Sydvestvej, der gøres smallere ud for stationen, som så til gengæld får plads til 20 busser, der fremover skal betjene stationen. Pladserne er disponeret, så passagerne får kortest mulig gangafstand til og fra toget.

8.200

S-tog

København H Nykøbing F, Kastrup - Roskilde, København H Kalundborg, København H - Slagelse Linie B, B+, Bx

P-busser

Linie 530P, 531P, 548P, 549P

S-busser

Linie 300S, 500S

Øvrige HT-busser

Linie 13, 123, 130, 131, 141, 143, 166, 847

Løsningsforslag

Glo

ggelse

by de boligbe

eksisteren

Nyvej Plads

nter Ældre Ce

Kys og kør Kys og kør Kys og kør

Urban Plads

Taxa

Kys og kør Busdepot

Sydvestvej

Busperron

Grøn Plads

Taxa

Motorola

gning

Busperron ark Post Danm rkering

ring cykel parke

Korttidspa

ark Post Danm

Cykel-p

HUR

Stationsby

perron Ny S-tog rron S-tog pe

rron

Fjerntogpe

Som yderligere forbedring indeholder planen mulighed for at ombygge S-togsperronen, så der bliver niveaufri adgang fra en ny sideperron til forpladsen. Busterminalen foran stationen udformes i princippet som to ø-perroner. Den ene bliver fælles for S-tog og busser, mens den anden udelukkende rummer busser. Den langstrakte midterø er forbundet til det øvrige anlæg med fodgængerovergange i hver ende samt med en fodgængerovergang fra midten af øen til S-togsperronen. Denne forbindelse tænkes overdækket, såvel som de to ø-perroner forsynes med læskærme og overdækninger for ventende passagerer. Den nye busterminal er kompakt med korte gangafstande. Tilkørselsforholdende for taxa og personbiler optimeres via forbedringer af standsnings- og parkeringsforhold. Der skabes mulighed for central cykelparkering med adgang både fra forplads og eksisterende perrontunnel.

Forslaget til helhedsplan er opdelt i to etaper: 1. “1. etapeplanen”, som omfatter etablering af en ny trafikterminal samt ombygning af veje og pladser 2. “Visionsplanen”, som muliggør ændringer af den nuværende posthusbebyggelse samt opførelse af nybyggeri ved Sydvestvej. Planen indeholder desuden en ny gangog cykelforbindelse på tværs af banen, samt mulighed for en letbanestation til betjening af en evt. kommende letbane mellem Lyngby og Glostrup.

Hovedelementerne i forbedringen er: • Bedre og kortere skifteveje for passagerer der skifter mellem bus og tog • Niveaufri adgang fra ny sideperron til forplads • Overdækkede ventefaciliteter for buspassager på nye ø-perroner • Optimerede tilkørselsforhold for taxa og personbiler til terminalen • Central placeret cykelparkering.

Hellerup Station Projektstatus Etablering af gangbro på tværs af sporene som aflastning for den eksisterende gangtunnel har været inddraget i drøftelser med Gentofte Kommune og Københavns Kommune i forbindelse med Ringbaneprojektet.

Karakteristik Hellerup Station er et vigtigt knudepunkt for togtrafikken, hvor S-banen deler sig mod City og Frederiksberg, og hvor Kystbanen standser. Stationens funktion som knudepunkt er forstærket med kystbanens udvidelse til Kastrup og Malmø. I tillæg hertil er der gode busforbindelser til Hellerup- og Gentofte-området. I morgenmyldretiden er der væsentligt flere ankommende togpassagerer end afrejsende. Blandt buspåstigerne kommer 65% af passagererne fra toget, 22% kommer med anden bus, mens stort set resten kommer gående (1997-tal). Adgangsvejene til stationsområdet er gode, med indgange på begge sider af banen. Busser og biler kan forholdsvis enkelt komme frem til stationen ad Ryvangs Allé. Ved stationen er der gode parkeringsforhold for biler og cykler. Cykelparkeringen umiddelbart uden for stationsbygningen er dog meget rodet, men omfanget af stativer er tilstrækkeligt. Busterminalen er meget overskuelig og brugervenlig. Ulempen er dog, at passagererne skal gå på et fodgængerfelt umiddelbart foran busserne.

Skiftevejene mellem bus og tog er lange, da adgangen til alle perroner, på nær den ene regionaltogsperron, sker gennem den centrale gangtunnel. Denne begrænsning betyder specielt for de bageste busser på terminalen lange skifteveje, som yderligere besværliggøres af mange trapper og snævre adgangsforhold i tunnelen. I myldretiderne er tunnelen således meget tæt på fuld kapacitetsudnyttelse. Stationens fremtidige rolle som endestation for Ringbanen forventes at øge belastningen på perrontunnelen udover dens idéelle kapacitet. Information og skiltning omkring perronerne er lidt mangelfuld, hvilket i høj grad skyldes de mange perroner og togforbindelser. Ryvangs Allé er en forholdsvis tæt befærdet trafikvej, som giver lidt utrygge forhold for krydsende til fods eller på cykel. Der findes en gangtunnel under vejen, men denne benyttes dog langt fra af alle. Den ældre stationsbygning er i rimelig god stand, hvis man ser bort fra belægningen visse steder. Ved siden af hovedbygningen er der placeret en DSB-kiosk og nedgang til tunnelen. Denne bygning er dårligt tilpasset i sit materialevalg, og med sin anonymt beliggende nedgang fungerer den ikke optimalt.

Terminalens passagerer Togpassagerer* (på + af)

18.400

Buspassagerer (på + af)

6.000

Antal skift mellem bus og tog (1997)

3.300

Pr. døgn * Både regional- og S-tog

Terminalens trafikforhold Regionaltog S-tog A-Busser Øvrige HT-busser

Øresundstog Linie A, B, B+, Bx, C, E, Ex, F og F+ Linie 1A Linie 21, 166, 169, 179 og 191

Bilparkering (langtid)

125 pladser

Cykelparkering

310 pladser

Service-/kvalitetsniveau

Meget dĂĽrligt

DĂĽrligt

Acceptabelt

Godt

Meget godt

Forventet forbedring efter ombygning.

LĂ¸sningsforslag

Der foreslĂĽs etableret en gangbro i forbindelse med Ringbanen syd for busterminalen, som forbinder terminalen ved Ryvangs AllĂŠ med perronerne. Herved forbedres adgangsforholdene, gangafstanden mellem tog og busser reduceres, og perrontunnelen aflastes. Gangbroen vil kunne forsynes med en supplerende trappenedgang mod syd pĂĽ Ryvangs AllĂŠ til cykelparkering og evt. ParkĂŠr & Rejs-anlĂŚg. Gangbroen fĂ¸res helt over sporene til en ny cykelparkering i forbindelse med en sti langs banen fra den nuvĂŚrende adgang fra Esthersvej og hen til gangbroen.

Forbedringer

Forventede effekter Forslaget vil dels aflaste den eksisterende tunnel, og dels betyde kortere skiftevej mellem togene og busserne i terminalens sydende pĂĽ gennemsnitlig ca. 40 m. Gangbroen vil ogsĂĽ gavne en del af de skiftende mellem S-tog og regionaltog, samt gĂĽende som kommer fra omrĂĽdet sydĂ¸st for stationen. Samlet vil mindst 2.300 passagerer (1997-tal) dagligt fĂĽ glĂŚde af en gangbro. Hertil skal lĂŚgges de gĂĽende fra omrĂĽdet sydĂ¸st for stationen og tog-skiftende, som ikke er talt med her.

Supplerende/alternative lĂ¸sningsidĂŠer I lighed med andre stĂ¸rre terminaler kunne der ogsĂĽ i Hellerup overvejes et informationssystem for busser, som pĂĽ centrale tavler angiver bussernes afgangstider.

Prisoverslag Overslaget indeholder etablering af gangbro over spor: 5-10 mio. kr.

Helsingør Station Projektstatus Der er ikke indledt forhandlinger med Helsingør Kommune om de foreslåede forbedringsmuligheder.

Karakteristik Helsingør er en af de store regionaltogsstationer med forbindelser til Malmø, København, Hillerød og Gilleleje. Busbetjeningen omfatter en hel del regionale forbindelser fra det nordlige Sjælland samt en række bybuslinier. Samlet udgør Helsingør Station, samt busterminal og færgehavn ét stort trafikalt knudepunkt for den kollektive trafik. Stationen ligger centralt med bycentrum på den ene side og havnen på den anden. Stationen betjener i vid udstrækning lokale beboere, som skal til eller fra arbejde. I morgenmyldretiden er der således en stor overvægt af afrejsende togpassagerer med Øresundstoget. Ca. 35% af buspåstigerne skifter fra et tog, ca. 20% fra en anden bus og hele 43% kommer til fods (1997-tal). En overvejende andel benytter bybusserne. Skifteforholdene mellem bus og tog er blevet markant forbedret efter etableringen af gangbroen (uden elevator) på tværs af sporene. Passagerer, der skifter, skal dog stadig krydse Hornbækbanen i niveau. Der er nemt at komme til stationen og busterminalen med gode adgangsforhold via Jernbanevej (Ring1) og de mange forbindelser fra bymidten. Busserne kan køre direkte til og fra busterminalen uden væsentlige omvejskørsel eller forsinkelser.

Cykelparkeringen er generelt god og tilstrækkelig, og ligger i de fleste tilfælde tæt på enten toget eller busserne. Bilparkeringen (max. 3 timer) ligger overvejende i forlængelse af busterminalen og derfor i acceptabel afstand til tog og bus. Busterminalen har gode venteforhold ved alle stoppesteder, afstigningsperroner og en central ventesal. I tilknytning til busterminalen findes overdækkede og aflåselige cykelparkeringspladser samt kiosk og toiletter. Hele stationsområdet kan virke uoverskueligt, hvilket skyldes de mange spor og trafikken omkring stationen. Endvidere kan fodgængerkrydsningen over Hornbækbanen opleves utryg. Ikke-daglige brugere vil givet have svært ved at finde rundt på området. Den nuværende information og skiltning klarer ikke helt dette problem, selvom der generelt findes mange skilte og henvisninger. Desuden er der langt fra den vestlige del af busterminalen til den østligste perron. Trafiksikkerheden påvirkes af den omfattende trafik i stationsområdet. Generne ved den gennemkørende trafik på busterminalen er søgt begrænset ved at holde hastigheden nede ved hjælp af indsnævringer og bump.

Terminalens passagerer Togpassagerer (på + af)

11.900

Buspassagerer (på + af)

5.500

Antal skift mellem bus og tog (1997)

2.500*

Pr. døgn * Inkl. Hornbækbanen

Terminalens trafikforhold Regionaltog

Øresundstog

Andre tog

Lille Nord Hornbækbanen

Øvrige HT-busser

Linie 331, 340, 347, 353, 388, 801, 802, 803, 805, 806, 840, 90N, 91N, 95N

Bilparkering (langtid) Cykelparkering

80 pladser 380 pladser

Service-/kvalitetsniveau

Meget dĂĽrligt

DĂĽrligt

Acceptabelt

Godt

Meget godt

Forventet forbedring efter ombygning.

For fĂŚrdselshandicappede er der ramper og automatiske dĂ¸re de fleste steder. For dem som ikke kan benytte gangbroen er afstandene dog generelt lange ved skift mellem bus og tog. Selve stationsbygningen er i sĂŚrklasse. Der er tale om historiske vĂŚrdier, og den er meget velholdt. Perronerne, med undtagelse af de fine stĂ¸bejernsoverdĂŚkninger, halter desvĂŚrre lidt bagefter med en forholdsvis ringe belĂŚgning. Busterminalen er ligeledes indpasset i det omgivende miljĂ¸ pĂĽ en god og nĂŚnsom mĂĽde med lĂŚskĂŚrmene i stil med omkringliggende huse.

LĂ¸sningsforslag

Forventede effekter Forbedringer Det kan overvejes at omstrukturere af busterminalen, sĂĽledes at den bliver mere kompakt. Ved at forlĂŚgge vejen kan der etableres midterĂ¸ til busser. Samtidig forlĂŚnges den nye gangbro, sĂĽledes at den ogsĂĽ krydser HornbĂŚkbanens spor og kommer direkte ned til busterminalen.

ForlĂŚngelse af gangbroen vil betyde mere overskuelige og bedre skifteforhold mellem bus og tog, og vil gavne skiftende mellem bus og togene i spor 1 og 2 samt gĂĽende og cyklende til toget, som kommer fra busterminalsiden. Ved at omdisponere busterminalens arealer kan busserne flyttes tĂŚttere pĂĽ gangbro og tog. Samlet vil dette forbedre forholdene for ca. 1.500 skiftende passagerer dagligt (1997-tal).

Supplerende/alternative lĂ¸sningsidĂŠer Der bĂ¸r ses nĂŚrmere pĂĽ muligheden for fĂŚlles informationstavler om afgangstider for busser og tog. Skiftende passager kan afpasse ganghastigheden efter informationer. Der er desuden overvejelser om at sammenbinde HornbĂŚkbanen og Lille Nord.

Prisoverslag Prisoverslaget omfatter omstrukturering af busterminal og forlĂŚngelse af gangbro: ca. 5-10 mio. kr.

Herlev Station Projektstatus Et forslag til terminalprojekt var medtaget i Masterplanen fra 1997. Uafhængigt heraf gennemførte Herlev Kommune i 1997 en arkitektkonkurrence for hele det nuværende terminalområde med tilgrænsende arealer. Vinderforslaget blev derefter i samarbejde med trafikselskaberne bearbejdet til et terminalprojekt. Der kunne dog ikke opnås enighed om finansieringen, hvorfor dette projekt nu er opgivet. Herlev Kommune forventer i løbet af de kommende år på egen hånd at modernisere forpladsen, mens DSB S-tog A/S arbejder på at flytte billetsalget fra perronen tilbage til den gamle stationsbygning. Med baggrund i de nuværende dårlige forhold på forpladsen samt de lange skifteafstande til busserne på Ring 3, er forslaget fra Masterplanen fra 1997 om at rykke stationen mod Ring 3 igen fastholdt i denne Masterplan.

Karakteristik Herlev Station er beliggende nær Ring 3 og betjener mange boliger og arbejdspladser i umiddelbar nærhed af stationen. Desuden er der mulighed for at skifte til busser, som betjener større arbejdspladsområder. Op mod halvdelen af S-togspassagererne skifter således til/fra en bus. Terminalen kan nås fra to sider, idet der både er adgang fra Stationsalléen og fra Violinvej. Udformningen af adgangsvejene til Herlev Station er gode for gående og cyklende. Biler og taxier har ligeledes gode adgangsforhold uden væsentlige forhindringer.

For busserne er situationen en anden, da stationen ligger et stykke fra det overordnede vejnet, hvilket giver anledning til omvejskørsel. Udbuddet af bil- og cykelparkering er godt, da der er mange pladser med gode faciliteter på begge sider af stationen. Busstoppestederne på stationsforpladsen giver trods et nedslidt udseende passagererne gode muligheder for at stå uforstyrret af og på bussen. Stoppestedet på Ring 3 er udstyret med en gammel læskærm, og desuden meget vanskelig at finde for skiftende mellem Ring 3, busserne og S-toget. De interne forbindelser på terminalen er generelt gode for de skiftende. Trapperne er meget "flade" og kan overvindes med barnevogn o.lign. Også afstandene mellem parkering, busterminal og perronen er korte og direkte. Det altovervejende problem er de meget lange og uacceptable skifteveje mellem Stoget og S-busserne, som tillige kan være vanskelige at finde, da stoppestedet ikke kan ses og man skal gå ad små boligveje. Gangafstanden mellem linie 300S og stationen er ca. 250 m, hvor der også skal forceres en trappe. Behovet for information/skiltning om skiftemuligheder til S-busserne er ikke tilstrækkeligt opfyldt. Trafiksikkerhedsforholdene er generelt gode både på og omkring terminalen, da trafikken er forholdsvist begrænset. Efter mørkets frembrud vil dele af terminalen og adgangsvejene være utrygge at færdes på.

I det æstetiske helhedsindtryk fremstår Herlev Station som en forsømt og øde beliggende togstation og busterminal. Hele området mangler en arkitektonisk bearbejdning, som kunne få integreret de forskellige funktioner til en attraktiv helhed.

Terminalens passagerer Togpassagerer (på + af)

10.200

Buspassagerer (på + af)

6.100

Antal skift mellem bus og tog (1997)

5.300

Pr. døgn

Terminalens trafikforhold S-tog

Linie C, H, H+

S-busser

Linie 300S (Herlev Ringvej) Linie 350S (Herlev Hovedgade)

E-busser

Linie 174E (Herlev Ringvej) Linie 155E (Herlev Station)

Øvrige HT-busser

Bilparkering (langtid) Cykelparkering

Linie 92N (Herlev Hovedgade) Linie 15, 67, 145, 146, 151, 161, 167, (Herlev Station) 130 pladser 1.100 pladser

Service-/kvalitetsniveau

Meget dårligt

Dårligt

Acceptabelt

Godt

Meget godt

Forventet forbedring efter ombygning.

Forbedringer

Forventede effekter

For at afhjælpe de meget dårlige skifteforhold mellem S-bussen på Ring 3 og S-toget, er det foreslået at flytte S-togsperronen til en placering mellem den nuværende gangtunnel og Ringvejsbroen, med etablering af trappeforbindelse og elevatorer fra Ring 3 direkte til perronerne.

Skiftende passagerer mellem ringvejsbusserne og S-toget vil få en betydelig kortere gangvej (ca. 200 m). I tillæg hertil vil skiftevejene blive overskuelige, direkte og mere trygge. Der foretages i alt ca. 1.290 daglige skift mellem S-toget og busserne på Ring 3 (1997-tal).

Supplerende/alternative løsningsidéer DSB S-tog planlægger at flytte billetsalg og kiosk til den gamle stationsbygning på forpladsen indenfor de nærmeste år.

Løsningsforslag

Ny trappe og elevator

Ny trappe og elevator Sporforlængelse

Prisoverslag Overslaget indeholder en ny trappe og elevator til perronerne, samt perronaptering: ca. 25-30 mio. kr.

Hillerød Station Projektstatus I Masterplanen fra 1997 blev der foreslået et terminalprojekt ved Hillerød Station. Samarbejdet med Hillerød Kommune indledtes i 1999 og afledte en helhedsplan med en række forslag til forbedringer. Trafikselskaberne var enige om et forslag, hvor den nuværende stationsbygning blev nedrevet for at få den nødvendige plads til busserne samtidig med den mest hensigtsmæssige placering af disse ud mod togene. Kommunen ønskede imid-lertid stationsbygningen bevaret. Da der således ikke kunne opnås enighed om løsningsprincippet, blev projektsamarbejdet herefter indstillet. Der hersker dog ikke uenighed om, at behovet for forbedringer er presserende.

Karakteristik Hillerød Station er et trafikalt knudepunkt for den kollektive trafik i Nordsjælland, med S-toget mod København og lokalbaner mod Hundested, Helsinge, Gilleleje og Helsingør. I tillæg har en lang række regionale busruter endestation i Hillerød, ligesom byen har et større bybusnet. Udover at betjene Hillerøds indbyggere og ansatte, fungerer stationen og busterminalen som et stort og meget vigtigt skiftepunkt mellem de kollektive transportmidler. Der er adgang til Hillerød Station fra både den vestlige og østlige side, med cykelog bilparkeringsmuligheder på begge sider. Busserne kører ad Ndr. Jernbanevej til busterminalen, der ligger på stationens vestlige side.

Der kan være forsinkelser på grund af trafik og signaler ved udkørsel i enderne af denne. Stationen er placeret lidt perifert i forhold til bymidten, men der er gode gangforbindelser via mindre sideveje. Parkeringsforhold for biler og cykler er generelt gode og er præget af en meget stor benyttelse. Busterminalen er udformet som en øperron med busser på begge sider, hvilket giver passagererne mulighed for at skifte mellem busserne uden at skulle krydse kørearealet. Til gengæld er terminalen meget lang og uoverskuelig med lange skifteforhold mellem tog og de fjernest placerede busser. Perrontaget og udstyr er holdt i sorte farver, som gør terminalen mørk. Dette indtryk forstærkes, når der holder mange busser, som nærmest danner en mur omkring øen. Informationsbehovet er meget stort på Hillerød Station, som følge af de mange togog busforbindelser. Dette behov tilgodeses ikke i tilstrækkeligt omfang på nuværende tidspunkt. Der mangler bl.a. en mere tydelig og evt. dynamisk information om, hvilket af de to ventende S-tog der først afgår fra

Terminalens passagerer Togspassagerer (på + af)

19.200

Buspassagerer (på + af)

11.500

Pr. døgn

Terminalens trafikforhold Andre tog

S-tog

Lille Nord Frederiksværkbanen Gribskovbanen Linie A, E

S-Busser

Linie 600S

E-Busser

Linie 382E, 733E

P-Busser

Linie 575P

Øvrige HT-busser

Bilparkering (langtid) Cykelparkering

Linie 305, 306, 307, 324, 335, 336, 339, 360, 361, 377, 701, 702, 703, 705, 706, 734, 735, 736, 827, 91N og 94N 110 pladser 1.250 pladser

Service-/kvalitetsniveau

Meget dårligt

Dårligt

Acceptabelt

Godt

Meget godt

Hillerød Station. Trafiksikkerheden er ikke kritisk i og omkring terminalen. Konflikterne mellem busser og passagerer er reduceret til det centrale fodgængerfelt mellem busterminal og perron. En yderligere forbedring af både trafiksikkerhed og skifteafstand er opnået ved at have fælles afsætningsstoppested ved perronindgangen. Arkitektonisk er der tale om en ældre solid stationsbygning, mens resten af stationsområdet udgøres af forskellige elementer i form af bygninger, pavilloner og specielle overdækninger med mange funktioner, materialer og farver. Busterminalen er lang og smal med sortmalet overdækning placeret på en midterø. Området virker som helhed ikke overbevisende og trænger til en oprydning.

Forbedringer Der foreligger ingen konkrete løsningsforslag for Hillerød Station pt. Som udgangspunkt bør der arbejdes med forbedring af busterminalen, som er mørk, lang og uoverskuelig. Desuden bør der arbejdes med en sammenhængende plan for skiltning og information om de mange toglinier og busser. Da stationen er et stort skiftepunkt ville en central og dynamisk information om afgangstider være en god service for passagererne. Også behovet for en tydelig markering af, hvilket S-tog der først afgår, bør imødekommes.

Supplerende/alternative løsningsidéer DSB S-tog A/S har planer om at etablere nyt billetsalg og kiosk i hovedbygningen inden for de nærmeste år.

Prisoverslag Projektmulighederne er uafklarede, hvorfor et prisoverslag ikke er udarbejdet.

Holte Station

Projektstatus Holte Station var omfattet af Masterplanen fra 1997. Heri blev det foreslået at opgradere terminalen, med en mere overskuelig busopstilling med kortest mulige gangafstande for skiftende passagerer mellem bl.a. bus og tog.

I år 2000 blev der udarbejdet en helhedsplan med forslag til en omlægning af hele trafikterminalen – inklusiv forslag til en væsentlig forøgelse af bilparkeringskapaciteten. Formålet var, at skabe en moderne, brugervenlig trafikterminal, som forbedrer mulighederne for både bus-, togog kombinationsrejser med privatbil og S-tog. Det samlede projekt blev indstillet i år 2001, da der ikke kunne tilvejebringes tilstrækkelige midler til at finansiere de relativt omfattende parkeringsanlæg, der indgik i helhedsplanen.

Projektforslaget Idéen med Holte terminalprojekt er at opgradere stationsområdet med funktionelle forbedringer for trafikken men også at sikre områdets landskabelige og arkitektoniske kvaliteter.

Terminalens passagerer Togpassagerer (på + af)

8.400

Buspassagerer (på + af)

3.800

Antal skift mellem bus og tog (1997)

4.250

Pr. døgn

Terminalens trafikforhold S-tog

Linie A, B, B+, E

Øvrige HT-busser

Linie 170, 184, 190, 192, 193, 195, 334, 354, 385 og 94N

LĂ¸sningsforslag

Busterminalen foran stationen udformes med lĂŚngdeopstilling omkring en Ă¸ med tvĂŚrgĂĽende ganglinier til stationens indgangsparti samt til afsĂŚtningsomrĂĽderne for taxi og Kys & KĂ¸r og til cykelog bilparkering. Bussernes opmarch omkring Ă¸en giver stor overskuelighed for passagerer, der foretager skift mellem bus og tog, bil, bus og cykel. Passagerer kan skifte mellem de enkelte busser uden at krydse arealer med trafik. Ved bus/togskifte er det kun nĂ¸dvendigt med en enkelt krydsning af kĂ¸rebanearealet. Umiddelbart foran stationsbygningen og posthuset er der mulighed for at etablere 17 afsĂŚtningspladser. Pladserne tĂŚttest pĂĽ stationsindgangen pĂĽ hver side af den centrale ganglinie skal anvendes til taxi og Kys & KĂ¸r. Busperron og cykelparkering pĂĽ bĂĽde Ă¸stog vestsiden overdĂŚkkes. Cykelstativerne placeres centralt pĂĽ forpladsen og ved stationsindgangen.

Hovedelementerne i forbedringen: â&#x20AC;˘ Der skal skabes bedre sammenhĂŚng mellem byen og terminalen â&#x20AC;˘ Busterminalen og stationen skal integreres til en samlet trafikterminal, hvor skift mellem bus og tog lettes via minimering og overdĂŚkning af gangveje â&#x20AC;˘ Busterminalen skal udformes sĂĽ kompakt som muligt for at sikre overskuelighed og korte gangveje â&#x20AC;˘ Antallet af terminalens ParkĂŠr & Rejspladser Ă¸nskes vĂŚsentligt forĂ¸get med henblik pĂĽ at dĂŚkke den lokale efterspĂ¸rgsel i forbindelse med ParkĂŠr & Rejs â&#x20AC;˘ Terminalen skal vĂŚre handicapvenlig bĂĽde hvad angĂĽr bygningsindretning, udformning af udearealer og information. â&#x20AC;˘ Der skal ske en general forskĂ¸nnelse af terminalen, sĂĽ den er i overensstemmelse med den kvalitet, som prĂŚger Holte bydels Ă¸vrige renoverede veje og pladser.

Helhedsplanens vĂŚsentlige trafikale elementer er: â&#x20AC;˘ Busterminalen â&#x20AC;˘ ParkĂŠr & Rejs-anlĂŚgget â&#x20AC;˘ Cykel- og fodgĂŚngerfaciliteter.

Ishøj Station Projektstatus Ishøj Station indgik i Masterplanen fra 1997 med et forslag, som omfattede en supplerende trappeadgang fra busterminal til den østlige sideperron. Trappen blev etableret i 1998. I 2002 tog Ishøj Kommune initiativ til et samarbejde, der sigtede på en noget større ændring, idet Kommunen ønskede at opgradere busterminalen, som led i den samlede eksponering af stationsterminalen og Ishøj Stationscenter. Samarbejdet har indtil nu begrænset sig til få møder, og der er ikke taget yderligere initiativer.

Karakteristik Ishøj Station er en integreret del af Ishøj Bycenter. Vest for stationen ligger selve bycenteret med butikscenter, servicefunktioner og svømmehal. Øst for stationen ligger busterminalen og parkering. Busserne holder tæt på stationsindgangen. Ved indgangen til stationen er der en stor gennemgående passage til butikscenteret. På hver side af passagen er der rummelige trappeopgange til perronerne for hhv. syd- og nordgående S-tog. Generelt er der gode skifteforhold mellem bus og tog. Adgangsvejene til stationsområdet er generelt gode. Der findes et godt stisystem for gående og cyklende. For busserne er der dog tale om en mindre omvej i forhold til det overordnede vejnet.

Udformningen af bilparkeringen er overskuelig, men har dog for få pladser. Cykelparkeringen mangler generelt kapacitet på både de almindelige og overdækkede stativer. Der er ventesal ovenfor trappen og læskure på perronerne i hver ende samt en overdækket sektion midt på perronen. Informationerne om busser og tog findes, men skiltenes placering virker rodet. Billetsalg er integreret i den nordlige trappeopgang, men ligger lidt tilbagetrukket. Fordelen af at have en bemandet (og dermed tryg) station udnyttes derfor dårligt. Mørkt stationsinteriør indebærer at trygheden er dårlig i de mindre befærdede timer af døgnet. Busterminalens udformning er funktionelt god. Den fremstår grøn og meget overskuelig. Trafiksikkerheden er god både på og omkring terminalen, hvor adskillelsen af de forskellige trafikanter sikrer en god trafikal tryghed. Dog skal man fra busterminalen til stationen krydse en gennemgående cykelsti, hvor der flere steder er dårlige oversigtsforhold, hvilket kan give farlige situationer mellem cyklister og gående. For færdselshandicappede kan stationen virke stor med lange gangafstande.

Der er udover elevator ikke særlige foranstaltninger for blinde og andre færdelshandicappede. Æstetisk står stationsbygningens indre og perronerne i stærk kontrast til den grønne og pæne busterminal. Stationsbygningen er mørk selv ved højlys dag. Den er æstetisk utilfredsstillende med et interiør, der udviser kaos hvad angår materialer og farver. Terminalens passagerer Togpassagerer (på + af)

13.200

Buspassagerer (på + af)

5.500

Antal skift mellem bus og tog (1997)

1.600

Pr. døgn

Terminalens trafikforhold S-tog

Linie A, A+, E, Ex

S-busser

Linie 300S, 400S

E-busser Øvrige HT-busser Bilparkering (langtid) Cykelparkering

Linie 174E Linie 127, 128, 97N 30 pladser 530 pladser

Service-/kvalitetsniveau

Meget dĂĽrligt

DĂĽrligt

Acceptabelt

Godt

Meget godt

Forventede effekter Forbedringerne har til hensigt at modernisere stationen og skabe en bedre og mere indbydende og lys sammenhĂŚnge mellem station og butikscenter. Det vil forbedre ventefaciliteter, information og tryghed. Trafiksikkerheden og forholdende for fĂŚrdselshandicappede vil ligeledes blive forbedret ved forslaget.

Prisoverslag Projektmulighederne er uafklarede, hvorfor et prisoverslag ikke er udarbejdet.

0AR KE

RIN

INA

STE BU

R IN

)S 3TA HÂ&#x2019;J TIO N

0A RKE JER

Ă?RD

S !

LLĂ?

ERI

3TE

0A RK

IshĂ¸j Kommune har et Ă¸nske om at nyindrette busterminalen, enten pĂĽ sin nuvĂŚrende beliggenhed eller lĂŚngere mod syd ved en ombytning med parkeringspladsen. Dermed skabes trafikal optimering af IshĂ¸j stationsomrĂĽde og forholdet for bĂĽde cyklister og bilister og Ă¸vrige fodgĂŚngere forbedres. I forbindelse med modernisering vil det vĂŚre oplagt at gĂ¸re krydsning mellem cyklister og gĂĽende pĂĽ stationens Ă¸stside mere sikre ved hjĂŚlp af enkle virkemidler. Forholdene for fĂŚrdselshandicappede bĂ¸r ogsĂĽ tilgodeses. Som et selvstĂŚndigt projekt arbejder DSB S-tog A/S med en radikal ĂŚndring af stationens indgangsparti mv.

%KS

Forbedringer

ISTE

Niveau fĂ¸r ombygning.

Jægersborg Station Projektstatus I forbindelse med overvejelser i Vejdirektoratet om ændringer af til- og frakørselsramperne til Helsingørmotorvejen ved Jægersborg Station, har spørgsmålet om etablering af buslommer ved stationen været drøftet i slutningen af 2002. Vejdirektoratet vil forsøge at sikre mulighed for en evt. etablering, såfremt der af hensyn til en sikker trafikafvikling på motorvejen skal ske ændringer af ramperne.

Karakteristik Stationen er placeret i trekantsområdet mellem Helsingør-motorvejen, Motorring 3 og Lyngbyvej/Lyngby Omfartsvej. Der er adgang til stationen fra øst via gangbro fra Smakkegårdsvej og fra Helsingør-motorvejen via Sløjfen. Stationen betjenes af S-tog, Nærum-banen og tre buslinier. Stationen fungerer ikke som skiftestation mellem bus og tog. De nærmeste busser holder på Jægerborg Allé ca. 300 m fra stationen og er ikke synlige herfra. Skifteforholdene mellem bus og tog er derfor meget dårlige. Skifteforholdene mellem S-tog og Nærumbanen er besværliggjort af niveauforskelle mellem perronerne. Der er cykelparkering ved elevatoren og perrontrappen, samt øst for gangbroen til Smakkegårdsvej. Adgangsvejen til og fra området omkring Sløjfen er lang, kringlet og besværliggjort af mange trapper.

Stationens placering ved motorvejen kan ikke umiddelbart udnyttes. Den eneste adgangsvej er via den blinde Smakkegårdsvej øst for stationen og motorvejen. Der er cykelsti under broen ved stationen, hvorfra der er gode adgangsveje til stationen. Der er et godt stinet til stationen, men det mangler vedligeholdelse. Der er ikke Parkér & Rejs eller korttidsparkering, og antallet af cykelstativer omkring hovedadgangen ved cykelstien er ikke tilstrækkeligt. Der er mulighed for Kys & Kør øst for gangbroen ved den blinde Smakkegårdsvej ca. 100 m fra stationen. Ventesalene på S-togsperronen giver læ og godt udsyn over perronen, hvorimod læskuret ved Nærum-banen er mørkt og uindbydende. Informationsniveauet er ikke acceptabelt. De små og slidte skilte er svære at se og skiltningen er generelt mangelfuld. Stationsområdet er lukket inde af høj beplantning på begge sider, og det lave antal passagerer uden for spidstimerne kan gøre det utrygt at færdes der alene. Stationen er svær at overskue på grund af mange trapper og niveauforskelle, og forbindelsen mellem Nærum-banen og S-banen er kringlet. Cykelstier og fortov til og fra stationen giver god trafiksikkerhed. De forskellige typer af trafikanter er adskilte, og der opstår ikke konflikter.

Der er elevator fra fortov og cykelsti til S-togsperron. Færdelshandicappede har derimod store problemer til og fra Nærumbanen. Der er ingen elevator og adgang er kun mulig for færdselshandicappede via trapper eller sti igennem buskadset. Stationen ligger i grønne omgivelser, men er generelt præget af en usammenhængende arkitektonisk stil. Den virker rodet og lukket, og de mange trapper, de forskellige perronapteringer og niveauforskellen virker uoverskuelig og forvirrende.

Terminalens passagerer 3.100

Togpassagerer (på + af) Heraf antal skift mellem Nærumbanen og S-tog (2000)

400 1.800

Buspassagerer (på + af) Pr. døgn

Terminalens trafikforhold S-tog Andre tog

Linie B, B+ Nærum-banen

Øvrige HT-busser

169, 179, 95N

Bilparkering (langtid) Cykelparkering

0 pladser 25 pladser

Service-/kvalitetsniveau

Meget dårligt

Dårligt

Forventet forbedring efter ombygning.

Forbedringer For at opnå forbindelse mellem S-busserne på Helsingørmotorvejen (linje 150S) og S-togene, kunne buslommer etableres i forbindelse med til- og frakørselsramperne til Jægersborgvej. Buslommerne kunne placeres lidt nord for stationen. For at få plads til buslommerne skal ramperne omlægges og til- og frakørselsmulighederne til Helsingørmotorvejen ændres. Den eksisterende gangbro nedrives og perronen foreslås forlænget hen over Helsingørmotorvejen for at sikre direkte adgang mellem perron og buslommer også øst for motorvejen. De nærmere tekniske forhold ved forslaget og mulighederne for at realisere det er dog fortsat uafklarede og undersøges nærmere af vejmyndigheder, DSB og berørte kommuner. Udover forbedring af bus-tog-skiftet foreslås det at forbedre adgangsforholdene mod syd til her liggende sti og sløjfen, ved at forlænge den nuværende gangtunnel til perronen mod syd. Der er også behov for at forbedre stiforbindelserne omkring stationen samt at regulere niveauforskelle og beplantning.

Forventede effekter Etablering af buslommer vil skabe gode forhold for skiftende mellem bus og tog. En tunnel under det sydlige spor forbedrer adgangs- og skifteforholdene for passagerer, som skal til og fra området omkring Sløjfen.

Prisoverslag Da forslaget er teknisk uafklaret angives ikke et prisoverslag.

Acceptabelt

Godt

Meget godt

Køge Station Projektstatus Der var i Masterplanen fra 1997 foreslået et terminalprojekt i Køge. Der har kort efter udgivelsen af Masterplanen fra 1997 været afholdt et par møder med Køge Kommune, der havde ønsker om en anden udformning af terminalen end dengang foreslået. Der er dog ikke efterfølgende taget initiativ til et samarbejde om et terminalprojekt. Trafikselskaberne finder imidlertid, at der er et stort behov for at forbedre forholdene og har derfor udarbejdet et revideret forslag.

Karakteristik Køge er en af regionens store byer og som sådan et kollektivt trafikknudepunkt med S-tog, regionaltog, privatbaner, bybusser og regionalbusser. Byen ligger på grænsen mellem HUR-området og Storstrøm Trafikselskab-området og har derfor også forbindelser på tværs af trafikselskaberne. Byens terminal betjener både det umiddelbare opland med bymidten og havnen og er samtidig et stort skiftepunkt. Adgangsvejene umiddelbart omkring stationen er gode. Der er mange stiforbindelser fra især bymidten til både busterminalen og videre til stationen. I selve bymidten har busserne dog fremkommelighedsproblemer i myldretiderne. Bilernes tilgængelighed til stationen er også meget god via Ivar Huitfelds Vej. Denne vej er dog samtidig problemet omkring terminalen, da den markant adskiller stationen fra bymidten og busterminalen til trods for den eksisterende gangtunnel. Trafikmængden på Ivar Huitfelds Vej er blevet reduceret de senere år.

Der er mange parkeringsmuligheder for biler og cykler. Der er etableret et nyt langtidsparkeringsanlæg til 500 biler. Cykelparkeringen er koncentreret på busterminal-siden, hvilket betyder, at mange cyklister må krydse Ivar Huitfeldts Vej for at komme til stationen. Busterminalen er meget stor og langstrakt, hvilket gør den uoverskuelig og giver meget lange gangafstande. Det gælder specielt for skiftende mellem busserne i den nordlige ende og togene. De sorte overdækninger er desuden med til at gøre terminalen mørk og dyster. De mange forskellige bus- og togforbindelser, på et relativt stort område, stiller krav til en meget præcis information og skiltning, da forholdene ellers kan virke uoverskuelige. Den eksisterende information må anses for værende acceptabel under de vanskelige forhold Æstetisk betragtet virker en stor del af stationen og busterminalen som meget fremmed i bybilledet, hvilket primært skyldes anvendelsen af den sorte farve. Der er ellers fine tiltag med den hesteskoformede bygning beliggende ved det lille torv samt gitterkonstruktionen ved indgangen til perronerne.

Gangtunnelen er mere åben end mange tunneler på andre stationer, hvilket gør den mindre utryg at færdes i.

Terminalens passagerer Togpassagerer (på + af)*

11.700

Buspassagerer (på + af)*

3.400

Antal skift mellem bus og tog* (1997)

1.100

Pr. døgn * Kun regional og S-tog (ekskl. Privatbanen)

Terminalens trafikforhold Regionaltog Andre tog S-tog Øvrige HT-busser

Roskilde-Næstved Østbanen Linie A, E og Ex Linie 121, 208, 209, 210, 243, 251, 252, 253, 255, 256, 257, 501, 502, 525, 526, 856, 97N og 99N

Bilparkering (langtid)

760 pladser

Cykelparkering

740 pladser

Service-/kvalitetsniveau

Meget dĂĽrligt

DĂĽrligt

Acceptabelt

Godt

Meget godt

Forventet forbedring efter ombygning.

Forbedringer

LĂ¸sningsforslag

Med den reducerede trafik pĂĽ den gennemgĂĽende vej (Ivar Huitfeldts Vej) mellem busterminalen og perronerne, koncentreres busterminalen i den sydlige ende, og der etableres busstop langs den nĂŚrmeste S-togsperron (spor 6) samt evt. ved en yderligere helle parallelt hermed. For at lette trafikken pĂĽ tvĂŚrs, kan der yderligere etableres en nordligt placeret gangbro mellem busterminalen og parkeringspladsen pĂĽ Ă¸stsiden af stationen med adgang til alle perronerne (placeringen af gangbroen ca. midt pĂĽ S-togsperronerne).

Forventede effekter

Gangbroen vil forkorte skiftevejen mellem busserne i nordenden og togene med gennemsnitlig ca. 100 m. Det vil dagligt omfatte i alt 665 passagerer, som benytter buslinierne i nordenden (1997-tal). En mere kompakt busterminal vil give kortere gangafstande, og nye busstoppesteder med direkte adgang til S-toget vil forbedre skift mellem bus og tog.

Supplerende/alternative lĂ¸sningsidĂŠer Idet den gennemkĂ¸rende trafik er faldet pga. trafikomlĂŚgning, kan det overvejes at flytte busstop over til S-togsperronen for at skabe bedre skifteforhold mellem bus og tog. Desuden bĂ¸r der arbejdes med en mere indbydende udformning af busterminalen, som gĂ¸r den lysere og evt. kortere.

Prisoverslag Overslaget omfatter etablering af gangbro mellem perroner og ny busterminal: 10-15 mio. kr.

Lyngby Station

Projektstatus Lyngby Station indgik i Masterplanen fra 1997, hvor der blev foreslået en række ændringer til forbedring af bl.a. supplerende adgangsveje til perronerne samt omdisponering af busterminalen. Der er nu truffet beslutning om gennemførelse et projekt, som vil forbedre stationens funktionalitet, sikkerhed, overskuelighed og tryghed.

Projektet omfatter en opgradering og en supplering af de eksisterende forhold. Den forbedrede funktionalitet vil bl.a. medføre forbedrede skifteforhold mellem bus og tog.

Cykelparkeringen ved den nordlige perronadgang moderniseres med mulighed for en eventuel senere udbygning. I den sydlige ende af busholdepladsen etableres ny perronadgang ved inddragelse af en butik.

Projektforslaget Forslaget omfatter hele det nuværende terminalområde på Jernbanepladsen. Hovedforbindelsen på tværs af Jernbanepladsen mellem stationens hovedadgang og Likørstræde forbedres og fodgængerne prioriteres ved at indsnævre passagen af kørebanen. Forpladsen ved stationens hovedindgang trækkes ud over lokalgaden og helt frem til busperronen. På bysiden etableres cykelsti langs hele Jernbanepladsen. Ved busholdepladserne føres cykelstien bag om en ny busperron. Projektet omfatter en mere forståelig og funktionel opstilling af busserne, hvor busserne grupperes ud fra deres destinationer og de frakørselsveje busserne benytter. På stationssiden opgraderes den centrale ankomstplads ved at forbedre belægning, vægge, lofter og belysning markant.

Terminalens passagerer Togpassagerer (på + af)

25.100

Buspassagerer (på + af)

22.800

Antal skift mellem bus og tog (1997)

10.850

Pr. døgn

Terminalens trafikforhold S-tog

Linie A, B, B+, E

E-busser

Linie 153E, 171E

P-busser

Linie 590P, 591P

S-busser

Linie 200S, 300S, 400S

Øvrige HT-busser

Linie 68, 161, 165, 169, 170, 179, 182, 183, 184, 187, 190, 191, 194, 388 og 94N

Løsningsforslag

Udformningen af busperronen på stationssiden optimeres og hvor det er muligt øges bredden. I den sydlige ende inddrages lidt af lokalgaden for at opnå gode forhold på perronen. Cykelparkeringen på fortovsareal reguleres, så den generer de gående mindst muligt.

Forholdene for ældre og handicappede forbedres væsentligt. Der etableres elevator mellem fodgængertunnelen, Jernbanepladsen og togperronen ved spor 1. Gangfladerne vil få jævnere belægninger og krydsning sker uden niveauspring af lokalgaden.

Hovedelementerne i forbedringen er: • En mere overskuelig, tryg, sikker forbindelse på tværs af Jernbanepladsen mellem stationen og Likørstræde • En mere forståelig og funktionel opstilling af busserne • Bedre og bredere busperroner • Bedre krydsninger af lokalgaden • Udbygning af adgangsforholdene til stationen • Udbygning af cykelfaciliteterne • Generel forbedring/fornyelse af belægninger på fodgængerarealer, facader, lofter m.v. • Forbedret belysning og opstramning af beplantningen.

Nordhavn Station Projektstatus Der er ikke indledt forhandlinger med Københavns Kommune om de foreslåede forbedringsmuligheder.

Karakteristik Nordhavn Station ligger på grænsen mellem Østerbro og Københavns Havn (nord). Østerbro vest for stationen består af ældre lejlighedsbyggeri, detailhandel og nyere kontorbebyggelser. På havnesiden, hvorfra der ikke er direkte adgang til stationen, ligger mange store kontorhuse og andet erhverv. Havneområdet er under stadig udbygning og det forventes, at boligog erhvervsoplandet vil vokse betydeligt i de næste 10 år. Terminalen og stationsindgangen ligger ud til den ensrettede Østbanegade. Et terminalprojekt, der har forbedret af- og påstigningsforholdene betydeligt, blev afsluttet i november 2002. Flere af buslinierne har endestation ved Nordhavn Station. Busserne standser så tæt på de to stationsindgange som muligt. Gangafstandene er korte fra stationen til de fleste af busserne. Skifteforholdene er generelt velfungerende og adgangen til perronen god. Den ene af de to indgange til stationen har elevator. Ensretningen af Østbanegade gør, at man kun kan køre til terminalen sydfra eller via Nordre Frihavnsgade. Til gengæld gør ensretningen trafikafviklingen overskuelig. Parkeringsforholdene for biler er acceptable. Der findes kun begrænset plads i byrummet omkring stationen og parkering må foregå i sidegaderne til Østbanegade.

Behovet for langtidsparkering skønnes dog at være begrænset. Der er taxiholdepladser tæt på stationsindgangen og Kys & Kør i forlængelse heraf. Cykelparkeringen er placeret langs stationsbygningen og banedæmningen i hele stationens udstrækning. Der er etableret enkelte overdækkede pladser som indhug i dæmningsmuren. Der er ingen aflåselig cykelparkering. Kapaciteten bliver udnyttet fuldt ud. Perronen er delvist overdækket og har læskure samt en stor ventesal, der yder god beskyttelse mod vejr og vind. Ventesalen og stationens indgangsparti trænger dog til fornyelse, for at svare til kvalitetsniveauet på den renoverede busterminal og den generelle byfornyelse og udvikling i området. Informationsniveauet er tilfredsstillende med god skiltning mellem perron og busterminal. Stationen er overskuelig, og der er god visuel kontakt mellem S-togsperron og busterminal. På trods af en høj trafikintensitet ved stationen er trafiksikkerheden acceptabel. Der er flere fodgængerfelter til krydsning af Østbanegade og en bred busperron. Forholdene for handicappede er acceptable, da der er god adgang til perronerne med elevatorer, men pga. et højt trin ind til kiosk og billetsalg er det ikke muligt for en rullestolsbruger at benytte disse faciliteter. Der er dog billetautomat på perronen.

De brede busperroner gør handicapfærdsel på busterminalen bekvem.Terminalen fremstår i dag åben og med god kontakt mellem busser og tog, ligesom selve busterminalen er blevet betydelig mere overskuelig end tidligere. Banedæmningens bueformede vægge giver en lethed til den relativt massive væg. Gaderummet med de nye brede busperroner indrammes fint af 5-etages bygninger på vestsiden og banedæmningen på østsiden. Banen udgør dog en barriere mellem by og havn.

Terminalens passagerer Togpassagerer (på + af)

12.300

Buspassagerer (på + af)

4.000

Antal skift mellem bus og tog (1997)

1.800

Pr. døgn

Terminalens trafikforhold S-tog

Øvrige HT-busser Østbanegade: Kalkbrænderihavnsgade: Bilparkering (langtid) Cykelparkering

Linie A, B, B+, Bx, C, E, Ex, H og H+ Linie 3A, 18, 19, 40 og 80N Linie 29 0 pladser 300 pladser

Service-/kvalitetsniveau

Meget dĂĽrligt

DĂĽrligt

Acceptabelt

Godt

Meget godt

Forventet forbedring efter ombygning.

Forbedringer

Forbindelsen til KalkbrĂŚnderihavnsgade vil isĂŚr forbedre mulighederne for at etablere og udnytte eksisterende og nye busforbindelser ud mod havnen. Etablering af busperroner pĂĽ KalkbrĂŚnderihavnsgade krĂŚver dog ĂŚndring af sporarealet mellem KalkbrĂŚnderihavnsgade og havnebassinet. Forbindelsen vil ogsĂĽ give passagerer fra havnesiden mere direkte adgang til S-toget. Ydermere skabes en gennemgang til havneomrĂĽde til glĂŚde for omrĂĽdets beboere.

Forventede effekter

LĂ¸sningsforslag

Stationsbygningen har med sine to ensidige indgange en acceptabel betjening af de nuvĂŚrende stoppesteder. En gennemgang under sporet til KalkbrĂŚnderihavnsgade vil give en bedre adgang til erhvervsomrĂĽdet og den kommende byudvikling pĂĽ havnen. Desuden vil den give lokalomrĂĽdet en bedre adgang til havneomrĂĽdet. Ved planlĂŚgningen af busterminalprojektet blev der ogsĂĽ udarbejdet ideer til etablering af en gennemgang til havneomrĂĽdet pĂĽ Ă¸stsiden. Der kan laves en gangtunnel gennem banedĂŚmningen frem til godssporet og herfra en tunnel eller en gangbro til KalkbrĂŚnderihavnsgade og til et nyt byggeri ved Nordbassinet.

Forventninger til fremtidig trafik og effekten af en adgang mod havnen er beskrevet nĂŚrmere i rapporten "Terminalforhold ved Nordhavn Station â&#x20AC;&#x201C; ForundersĂ¸gelse", juni 2001. LĂ¸sningen bĂ¸r etableres i sammenhĂŚng med en evt. byudvikling i KĂ¸benhavns Havn.

Supplerende/alternative lĂ¸sningsidĂŠer DSB S-tog A/S planlĂŚgger ombygning af billetkontor og nyt publikumstoilet.

Prisoverslag Prisoverslaget omfatter etablering af gangtunnel gennem banedĂŚmningen fra forpladsen frem til jernbanesporene og herfra en gangbro over sporene og KalkbrĂŚnderihavnsgade. Overslaget er baseret pĂĽ en gangbro med tre nedgange, samt to busperroner pĂĽ KalkbrĂŚnderihavnsgade. Overslaget omfatter ikke sporĂŚndringer. Ca. 10-20 mio. kr.

Rungsted Kyst Station Projektstatus Der er ikke indledt forhandlinger med Hørsholm Kommune om de foreslåede forbedringsmuligheder. DSB planlægger en perronmodernisering i 2003.

Karakteristik Rungsted Kyst Station er beliggende mellem bycentrene i Hørsholm og Rungsted. Det nære opland er domineret af beboelse, rekreative områder og Rungsted Skole øst for stationen. Der er gode adgangsveje til stationen via Rungstedvej med forbindelse til Helsingørmotorvejen og Strandvejen. Stationen betjenes af Kystbanen og seks buslinier. Der er forplads på begge sider af sporene ved henholdsvis Østre Stationsvej og Vestre Stationsvej. Hovedbygningen med billetsalg, opvarmet ventesal og kiosk er placeret vest for sporene. Busterminalen er placeret ved forpladsen øst for sporene. Busserne afsætter passagerer ved både busterminalen og ved forpladsen ved hovedbygningen, mens påstigningen kun er mulig ved busterminalen. Skifteforhold mellem bus og tog på Rungsted Kyst Station er generelt acceptable. Der er korte og gode skifteforhold fra perronen øst for sporene til busstoppestederne ved busterminalen. Skifteforholdene fra den fjerneste del af busterminalen til perron og hovedbygningen vest for sporene – via gangbroen over stationens tre spor – kan derimod virke lang og besværlig. Der er langtidsparkering, overdækket cykelparkering og gode fortove og cykelstier på begge sider af stationen.

Kapaciteten af cykelparkeringen er tilstrækkelig. Desuden er der mulighed for korttidsparkering og Kys & Kør både øst og vest for sporene. Parkeringsforholdene er bedst vest for sporene og består af klare og veldefinerede parkeringspladser. Øst for sporene er en del af langtidsparkeringen placeret i midten af bussernes vendeplads, og korttidsparkeringen er ikke markeret. I de to gamle stationsbygninger øst og vest for sporene er der gode og velholdte ventesale med siddepladser. Information om togtider og skiltningen til busser, kiosk mm. er god og klar. Dog mangler skiltning til stationen fra Rungstedvej. Trafiksikkerheden på østsiden er ikke acceptabel. Parkeringspladserne i midten af bussernes vendeplads giver en uhensigtsmæssig afvikling af trafikken og medfører konflikter mellem fodgængere og busser. Vest for sporene er trafiksikkerheden bedre – der mangler dog fodgængerovergang mellem hovedbygningen og Kys & Køranlægget. For handicappede og gangbesværede er krydsning af sporene et stort problem, idet der ikke er elevator i forbindelse med gangbroen.

Det samlede æstetiske indtryk af stationen er meget godt. De gamle bygninger er velbevarede og meget velholdte. Det skæmmer dog, at gangbroen udført i stål og forpladserne på begge sider er kedelige og ikke lever op til bygningernes høje æstetiske kvalitet.

Terminalens passagerer Togpassagerer (på + af)

2.800

Buspassagerer (på + af)

1.600

Pr. døgn

Terminalens trafikforhold Regionaltog E- Busser Øvrige HT-busser

Øresundstog Linie 382E Linie 353, 381, 383, 384 og 388

Bilparkering (langtid)

194 pladser

Cykelparkering

495 pladser

Service-/kvalitetsniveau

Meget dĂĽrligt

DĂĽrligt

Acceptabelt

Godt

Meget godt

Forventet forbedring efter ombygning.

Forbedringer

LĂ¸sningsforslag

Det foreslĂĽs at omdisponere busterminalens arealer Ă¸st for sporene og flytte kort- og langtidsparkeringen til disse arealer. Busserne foreslĂĽs flyttet tĂŚttere pĂĽ gangbroen.

Forventede effekter

Det kunne overvejes at forbedre forholdene for de handicappede pĂĽ stationen ved at etablere elevator. Dette ville ogsĂĽ tilgodese personer med barnevogn.

Supplerende/alternative lĂ¸sningsidĂŠer

Med de foreslĂĽede ĂŚndringer opnĂĽs bedre skifteforhold mellem bus og tog. Adgangsvejen til busserne vil blive entydigt markeret og busserne mere synlige. Flytningerne af parkeringspladserne vil forbedre afvikling af biltrafikken og trafiksikkerheden for gĂĽende og cyklende.

Prisoverslag Overslaget omfatter omdisponering af busterminal og parkeringsplads Ă¸st for sporene: ca. 5-10 mio. kr.

Rødovre Station Projektstatus Der er planer om at etablere elevator, da rampen er for stejl. Der er ikke indledt forhandlinger med Rødovre Kommune om en ændring af stationen.

Karakteristik Rødovre Station er placeret umiddelbart øst for Avedøre Havnevej for enden af Damhus Boulevard. Området omkring stationen består af parcelhus- og etagebyggeri samt Rødovre Stationscenter og Rebæk Søpark Butikscenter. Stationens forplads er placeret nord for sporene og udgør hovedindgangen. Stationen betjenes af S-tog og tre buslinier. Busserne holder ved stoppesteder på forpladsen. Forpladsens indretning gør at gangstandene fra bus til tog kan virke lange, da stoppestederne er placeret midt på forpladsen. Generelt er skifteholdene dog acceptable. På forpladsen er taxiparkering placeret lige ved hovedindgangen. Her er også Kys & Kør, som dog ikke er markeret. Der er 3-timers parkering på forpladsen, samt Parkér & Rejs umiddelbart øst for forpladsen. Der er langt fra den fjerneste Parkér & Rejs plads til stationen. Cykelstativer er placeret tæt ved indgangene på begge sider af stationen. Ved stationens sydlige indgang er der også mulighed for Kys & Kør. Generelt er adgangsforholdene til stationen acceptable. Vejen til stationen for sydgående fra Avedøre Havnevej kan dog virke kringlet, men skiltningen er god. Der er cykelbane på Damhus Boulevard til og fra stationen.

Der er gode parkeringsforhold for alle trafikanttyper på begge sider af stationen og aflåst cykelparkering på forpladsen. Generelt er parkeringsfaciliteter til især cykler meget nedslidte og savner vedligeholdelse. Antallet af cykelstativer er tilstrækkeligt. Ventefaciliteterne på stationen er gode. Der er tre glaslæskure og en ventesal på begge perroner. Derudover er det muligt at vente i serviceområdet, hvor billetsalg og kiosk er placeret. Informationsniveauet er generelt acceptabelt. Skiltningen til perroner fra serviceområdet er god og entydig. Der mangler dog skiltning til busser fra perroner og serviceområde, samt skiltning ved tunnelen på begge sider af sporene. Det virker trygt at færdes ved stationens servicecenter og på perronerne, som er videoovervåget. Tunnelen under sporene er derimod lang, nedslidt og dårlig belyst, hvilket specielt i mørke kan skabe utryghed. Perroner og servicecenter er overskuelige, men forpladsen er rodet og uoverskuelig. Forpladsens indretning resulterer i en række konflikter, som reducerer trafiksikkerheden. Der opstår konflikter mellem busser og biler ved 3-timersparkeringen. Til busstoppestederne midt på forpladsen er der fodgængerovergang, som dog ikke er ført videre til 3-timersparkeringen.

Stationen har to perroner – en højt – og en lavtbeliggende. Der er ingen elevator, men kun en stejl rampe mellem perronerne, hvilket gør det vanskeligt for færdselshandicappede at komme til og fra den højtbeliggende perron. Den stejle rampe kan virke besværlig og ubehagelig at færdes på. Stationen er nedslidt og præget af en usammenhængende arkitektonisk stil. Den lilla centerbygning ved stationen er ucharmerende og mangler lige som resten af stationsområdet vedligeholdelse. Forpladsen er rodet med mange faciliteter uden struktur.

Terminalens passagerer Togpassagerer (på + af)

7.400

Buspassagerer (på + af)

4.300

Pr. døgn

Terminalens trafikforhold S-tog S-busser Øvrige HT-busser

Linie B, B+ Linie 200S Linie 21, 161

Bilparkering (langtid)

140 pladser

Cykelparkering

280 pladser

Service-/kvalitetsniveau

Meget dårligt

Dårligt

Acceptabelt

Godt

Meget godt

Forventet forbedring efter ombygning.

Forbedringer Forpladsen foreslås omdisponeret, således at busserne rykkes tættere på stationen. Faciliteter til Kys & Kør, korttidsparkering, 3-timersparkering og taxiparkering fastholdes, men tilpasses forpladsens nye struktur. Der er et stort potentiale til at skabe en attraktiv forplads.

Løsningsforslag Abildkær

Vojensvej

Rødovre Storcenter Parkering

Cykelparkerin

Forventede effekter Ved at flytte busserne tættere på stationen skabes bedre skiftehold mellem bus og tog. En ny, overskuelig og velstruktureret forplads vil gøre stationen mere attraktiv og for alle trafikkanttyper. Med den foreslåede løsning vil trafiksikkerheden og trygheden på forpladsen blive væsentligt forbedret.

Rødovre Station

Cykelparkering

Ændring af busterminal

Supplerende/alternative løsningsidéer Det foreslås at bygninger, tunnel, cykelstativer mm. ved stationsområdet vedligeholdes eller fornys. Dette vil sammen med en ny forplads skabe et flot og attraktiv station.

Prisoverslag Overslaget omfatter ombygning af forpladsen: 5-10 mio. kr.

Solrød Strand Station Projektstatus Der er ikke indledt forhandlinger med Solrød Kommune om de foreslåede forbedringsmuligheder.

Karakteristik Solrød Strand Station er totalt integreret i det omkringliggende bycenter, som er af nyere dato. Stationen benyttes af mange pendlere med job i hovedstaden. Til trods for den integrerede by- og stationsplanlægning er der lang gangafstand fra perron til de fjerneste busser. Selv fra de nærmeste busser er der en lang afstand, idet ingen busser holder helt ind til stationsindgangen. Skiftet opleves som sikkert og overskueligt. Parrk & Ride anlægget er adskilt fra busholdepladserne, hvilket giver overskuelighed, men lang gangafstand. Kys & Kør er placeret hensigtsmæssigt, og der er taxiparkering tæt ved stationsindgang. Cyklister har ligeledes gode forhold med cykelparkering tæt på perronen. Der er god adgang til terminalen via Solrød Byvej, og stationen ligger i det hele taget gunstigt som en del af Solrød Center. Endvidere er der gode stiforbindelser til stationen. Parkeringsforholdene er gode og tilstrækkelige. Der er flere parkeringspladser i umiddelbar nærhed af stationen. Cykelparkeringen bliver brugt flittigt, og de mange cykler i gågaden under perronen giver et rodet indtryk. Om sommeren er der særligt stort pres på cykelparkeringen, som ikke er tilstrækkelig.

Der er generelt dårlige læforhold på stationen. Et resultat af den åbne og spændende arkitektur. De få læsskærme, der er på perronen, er små og yder kun delvist læ. En mindre ventesal på perronen virker mørk og uindbydende. Information og skiltning findes, men er ikke meget tydelig. Fra perronen er der ingen skiltning til busserne. Det er dog nemt at orientere sig, da der er frit udsyn fra perron til busserne. Perronen og stationsbygningen er holdt i sort, hvilket gør perrontrappen meget mørk. Ved at adskille busser og biler på forpladsen er der få trafikale konflikter. Cykelstien ligger helt adskilt fra biler og busser, men ved placeringen midt i gågaden kan der opstå konflikter mellem cyklister og gående. Fra busserne er der et gennemgående fodgængerfelt til stationsindgangen. For færdselshandicappede er stationen god idet der er overskuelige gangarealer og der er elevator til stationen. Bus-tog skiftet kan dog være en udfordring pga. afstanden og færdsel i busbanerne. Handicapparkering ligger langt fra indgangen.

Samlet set er Solrød Strand en flot integreret station. Dog virker udformningen af busholdepladserne utidssvarende og giver gennemsnitligt lange gangafstande ved bus-togskift. Valget af mørke farver gør at stationen virker dunkel.

Terminalens passagerer Togpassagerer (på + af)

6.000

Buspassagerer (på + af)

1.700

Pr. døgn

Terminalens trafikforhold S-tog Øvrige HT-busser

Bilparkering (langtid) Cykelparkering

Linie A+, E og Ex Linie 121, 126, 212, 213, 223E og 246 40 pladser 390 pladser

Service-/kvalitetsniveau

Meget dårligt

Dårligt

Acceptabelt

Godt

Meget godt

Forventet forbedring efter ombygning.

Forbedringer

Løsningsforslag

Solrød Strand Station har en spændende arkitektur uden at miste sit stationspræg. Busterminalen virker utidssvarende i forhold til stationen, og det foreslås at omstrukturere busholdepladserne, samtidig med at der bygges en trappe fra stationens nordlige ende ned til Solrød Byvej. Herfra foreslås etableret en stiforbindelse til busterminalen.

Forventede effekter

yv ej

nd ra St d on rø tati l So S g

Parkerin

Tr ap

Ved at få busserne tættere på stationsindgangen og ved anlæg af den supplerende trappeadgang til perronen vil der blive kortere gangafstande ved bus/tog skift. Der skal lægges vægt på at gøre busterminalen til en smukkere plads, der passer bedre ind i det omgivende center.

lrø

Cyk elp ark e

Ændret busterminal Ny adgang

ring

Prisoverslag Overslaget omfatter ombygning af forpladsen og etablering af supplerende trappeadgang: 5-10 mio. kr.

Sorgenfri Station

Projektstatus Der er ikke indledt forhandlinger med Lyngby-Taarbæk Kommune om de foreslåede forbedringsmuligheder.

Karakteristik Sorgenfri Station tilhører de mindre S-togsstationer, hvor ikke alle togene standser. Den betjener i vid udstrækning et næropland, som overvejende består af boliger, men også har en række større arbejdspladser. I morgenmyldretiden er der således flere afrejsende end ankommende togpassagerer.

Cirka 60% af påstigerne på de to buslinier skifter fra S-toget, mens ca. 30% kommer gående til busserne. (1997-tal). Buspassagerernes adgangsvej til stationen er ganske gode, via Hummeltoftevej hen over banearealet og med direkte nedgang fra stoppested til perron. De lette trafikanter har gode adgangsveje, specielt i form af stiforbindelser fra både nord og syd. Gående og cyklende fra syd har dog en vis omvejskørsel, da der kun er den nordlige adgang til stationen. Der findes rigelige parkeringspladser for både biler og cykler omkring stationen. Cykelparkeringspladsen bag forretningscentret ligger dog lidt afsides i forhold til stationsindgangen. Busstoppestederne ligger tæt på stationsindgangen, men afstigning sker direkte på cykelstien. Der er ingen fodgængerforbindelse fra det nordlige stoppested til stationsindgangen. Skiftende passagerer krydser i stort omfang Hummeltoftevej ureguleret, hvilket på dette sted forekommer trafikalt utrygt. Der er tidligere gennemført en vurdering af trafiksikkerhedsforholdene omkring Sorgenfri Station.

I en femsårs-periode er der ikke indberettet uheld med lette trafikanter på stedet. Information og skiltning er ikke noget problem på Sorgenfri Station, som på grund af sin beskedne størrelse og ene indgang er nem at finde rundt på. Busstoppestederne er placeret umiddelbart uden for stationsindgangen og kan nemt ses herfra. Terminalens passagerer Togpassagerer (på + af)

3.700

Buspassagerer (på + af)

400

Antal skift mellem bus og tog (1997)

300

Pr. døgn

Terminalens trafikforhold S-tog

Linie B, B+

Øvrige HT-busser

Linie 94N, 170 og 191

Bilparkering (langtid) Cykelparkering

80 pladser 740 pladser

Service-/kvalitetsniveau

Meget dĂĽrligt

DĂĽrligt

Acceptabelt

Godt

Meget godt

Forventet forbedring efter ombygning.

Selve stationen virker meget mĂ¸rk, med en lang stationsbygning og et lavt og mĂ¸rkt perrontag. Bygninger pĂĽ perronerne gĂ¸r desuden, at denne virker uoverskuelig med mange kroge og hjĂ¸rner. Selv fra broen kan perronomrĂĽdet ikke overskues pĂĽ grund af perrontag og bygninger. Dette problem er bedre lĂ¸st pĂĽ f.eks. Bispebjerg Station.

LĂ¸sningsforslag

Forventede effekter De, som forventes at fĂĽ gavn af forslaget, er skiftende mellem S-toget og busserne pĂĽ nordsiden af Hummeltoftevej, samt gĂĽende fra omrĂĽdet nord for Hummeltoftevej, som skal til eller fra S-toget. Der opnĂĽs ikke en reduceret gangafstand, men en forbedring af trafiksikkerheden. Skiftende mellem S-toget og busserne pĂĽ nordsiden af Hummeltoftevej udgĂ¸r dagligt ca. 50 passagerer (1997-tal).

Antallet, som kommer gĂĽende til S-toget fra omrĂĽdet nord for Hummeltoftevej, mĂĽ formodes at vĂŚre stĂ¸rre, da stationens primĂŚre opland ligger her, men dette er ikke undersĂ¸gt.

Supplerende/alternative lĂ¸sningsidĂŠer Der bĂ¸r ses nĂŚrmere pĂĽ en supplerende adgang i perronens sydende, som kunne reducere de sydfra kommendes adgangsvej til stationen ganske betragteligt. Stationens opland er dog klart stĂ¸rst mod nord.

Det er foreslĂĽet at etablere en adgang fra Hummeltoftevejs nordlige side ved busstoppested og politistation til nordenden af perronen. Derved vil passagerer der kommer fra nordsiden til perronen undgĂĽ krydsning af Hummeltoftevej, som i myldretiden udgĂ¸r en barriere. Den eksisterende gangtunnel under vejen har ikke adgang til perronen.

Forbedringer

Prisoverslag Overslaget omfatter etablering af en trappeforbindelse pĂĽ nordsiden af Hummeltoftevej til perron: 3-5 mio. kr.

Svanemøllen Station

Projektstatus I Masterplanen fra 1997 blev det foreslået at forbedre skifteforholdene mellem bus og tog på Svanemøllen Station, ved at omlægge busterminalen med henblik på en reduktion af skifteafstandene. Det er nu fundet en udformning, der kan indfri ønskerne om den bedst mulige placering af busser og af cykelparkering.

Endvidere er der fundet et niveau for forpladsens renovering, som vil give området et markant funktionelt og arkitektoniske løft. Arbejdet for at tilvejebringe den nødvendige finansiering er dog ikke afsluttet.

Projektforslaget Forbedringen sker ved at samle stoppestederne på Østerbrogade ved to fremrykkede busperroner (en i hver retning). Derudover vil de busser, som har endestation på Svanemøllen Station, få depotplads i den gamle sporvognssløjfe. Der etableres desuden en bus-ø med plads til to stoppesteder i sporvognssløjfen. Trafikafviklingen i sløjfen forenkles generelt ved, at det fremover kun vil være muligt at køre den ene vej rundt (ensrettet trafik mod uret). Byrummet forbedres bl.a. ved nedrivningen af den gamle toiletbygning, der ikke længere er i anvendelse.

Terminalens passagerer Togpassagerer (på + af)

10.900

Buspassagerer (på + af)

8.900

Antal skift mellem bus og tog (1997)

1.800

Pr. døgn

Terminalens trafikforhold S-tog

Linie E, Ex, A, B, B+, Bx, H, H+, C

A-busser

1A, 4A*

S-busser

Linie 100S**

Øvrige HT-busser * **

Fra december 2003 Indtil december 2003

Linie 14, 39**, 83N og 85N

Der etableres Kys & Kør og taxiparkering på Østerbrogade ved stationsforpladsen. Den eksisterende cykelparkering fjernes og erstattes af 560 nye cykelstativer tættere på stationsindgangen. Heraf overdækkes 360 stativer med en pavillonkonstruktion, hvor cyklerne kan holde i to etager. Det planlægges at gøre 120 pladser aflåselige. Det vil på sigt være muligt at udvide antallet af cykelstativer ved stationen, når pladsen, hvor trappen til gangtunnelen er placeret, tildækkes. Den nuværende fodgængertunnel under Østerbrogade sløjfes og erstattes af brede overgange i niveau. Der etableres en fodgængerovergang i hver ende af busperronerne, så passagerne får kortest mulige gangveje, når de skal over på det modsatte fortov. Pladsen foran stationsbygningen renoveres. Den udformes som én sammenhængende plads med et grønt anlæg indrammet af cykelparkering samt enkelte træer, bænke og andet udstyr. Mod syd afgrænses pladsen af den overdækkede cykelparkering. Der vil blive overdækkede læfaciliteter på begge busøer. Det grønne anlæg udformes med et hævet græsareal med mindre træer. Græsarealet gennemskæres af en sti, som forbinder stationens forplads med stoppestederne og cykelparkeringen ved den gamle sporvognsløjfe. Hovedelementerne i forbedringen er: • Kortere gangafstande for passagerer som krydser Østerbrogade • Samling af busstoppestederne på Østerbrogade • Etablering af Kys & Kør og taxiparkering ved stationsforpladsen på Østerbrogade • Fjernelse af eksisterende cykelparkering og etablering af 560 nye stativer tættere på stationsindgangen • Brede og sikre fodgængerovergange på Østerbrogade • Etablering af sammenhængende forplads med grønt anlæg.

Løsningsforslag

Sydhavn Station

Projektstatus Der er ikke indledt forhandlinger med Københavns Kommune om de foreslåede forbedringsmuligheder. DSB S-tog A/S har planer om renovering af stationen, herunder adgangsforhold.

Karakteristik Sydhavn Station er beliggende på Køgebugt-banen, med etageboliger på vestsiden og det store industriområde i Sydhavnen på østsiden. Stationen ligger udpræget i et område med arbejdspladser. I morgenmyldretiden er der betydeligt flere ankommende end afrejsende passagerer med toget. Adgangsforholdene er generelt gode for busser og biler, da stationen ligger umiddelbart ud til Enghavevej/Sydhavnsgade.

Denne brede og stærkt befærdede trafikvej har en stor barrierevirkning for buspassagerer, gående og cyklende, som må krydse vejen for at komme til eller fra stationen. En tidligere sikkerhedsvurdering viste dog kun få politirapporterede uheld på stedet. Samlet set medfører Enghavevej/Sydhavnsgade stor trafikal utryghed. Der er generelt gode parkeringsforhold for biler og taxi ved stationen, men disse bruges kun i begrænset omfang. Det gælder også cykelparkeringen, som fremstår nedslidt og ligger afsides placeret, uden overdækning. Gangafstandene mellem bus og tog er forholdsvis lange. Udover at skulle krydse Enghavevej/Sydhavnsgade, skal passagerer gennem stationsbygningen, som er øde (ubemandet) og fremstår nedslidt. For færdselshandicappede er der dog både elevator og rulletrapper. Busstoppestederne virker meget nedslidte og uindbydende. Placeringen af det ene stoppested under viadukten betyder, at de ventende står i støj og udstødningsgasser fra trafikken på Enghavevej/Sydhavnsgade. På selve perronområdet er inventaret bedre vedligeholdt og omgivelserne mere velordnede. Æstetisk fremstår stationen og busstoppestederne som et forsømt sted.

Stationsbygningen er materialemæssigt i stand til at klare det daglige slid, men er ikke tidssvarende. Holdningen til materiale, farver og belysning bærer præg af at være tilfældig og planløs. Disse forhold bidrager desuden til, at trygheden ved ophold på og omkring stationen er dårlig.

Terminalens passagerer Togpassagerer (på + af)

3.100

Buspassagerer (på + af)

1.700

Antal skift mellem bus og tog (1997)

500

Pr. døgn

Terminalens trafikforhold S-tog A-busser (fra dec. 2003) E-busser Øvrige HT-busser Bilparkering (langtid) Cykelparkering

Linie A, A+ Linie 3A Linie 17E Linie 10, og 80N 100 pladser 80 pladser

Service-/kvalitetsniveau

Meget dĂĽrligt

DĂĽrligt

Acceptabelt

Godt

Meget godt

Prisoverslag

Overslaget indeholder etablering af en ny trappe i nordenden, samt en ny hovedindgang: 20-25 mio. kr.

Omkring 850 (svarende til ca. 1/3) af de daglige passagerer (pĂĽ- og afstigere) pĂĽ Sydhavn Station vil fĂĽ gavn af den nye perronadgang, i form af bedre trafiksikkerhed. Af disse vil 250 passagerer desuden fĂĽ reduceret deres gangvej med ca. 150 m. Desuden vil alle passagerer fĂĽ reduceret deres gangafstand en smule, som fĂ¸lge af en ny hovedindgang med et mere retlinet forlĂ¸b (1997-tal).

Adgangen i nord-Ă¸st enden kan evt. udfĂ¸res uden etablering af ny hovedindgang og busbane. Der bĂ¸r generelt ses nĂŚrmere pĂĽ en forbedring af stationen og busstoppestedernes kvalitet og fremtoning. PĂĽ baggrund af en arkitektkonkurrence foreligger der et skitseforslag (maj 2001), i hvilket der er udkast til forbedringer af arealerne omkring stationen gennem ny beplantning, belysning og belĂŚgninger samt ĂŚndringer i bygningsfacader. DSB S-tog og KĂ¸benhavns Kommune planlĂŚgger en forbedring af cykelparkeringen som led i projektet "Den gode cykelstation".

LĂ¸sningsforslag

Forventede effekter

Supplerende/alternative lĂ¸sningsidĂŠer

For at afhjĂŚlpe trafiksikkerhedsproblemerne ved krydsning af Enghavevej/Sydhavnsgade og reducere gangafstandene er det foreslĂĽet at etablere en adgang fra perronens nord/ Ă¸st-ende direkte til stoppestedet pĂĽ Enghavevej/Sydhavnsgade. Dette hjĂŚlper primĂŚrt skiftende mellem tog og bus mod City eller fra SydhavnsomrĂĽdet, samt gĂĽende til og fra erhvervsomrĂĽderne i Sydhavnen, som bruger toget til Sydhavn Station. Desuden foreslĂĽs en ny hovedindgang under broen, som giver en kortere og mere direkte adgang til og fra perronerne.

Forbedringer

Niveau fĂ¸r ombygning.

Taastrup Station Projektstatus Høje Taastrup Kommune er initiativtager til et projekt, der har til formål at ombygge og renovere Taastrup stationsforplads. Hensigten med projektet er at give forpladsen en tiltrængt fornyelse. Samtidig ønsker kommunen gennem opførelse af en ny randbebyggelse mod vest at give forpladsen en flottere bymæssig karakter til glæde for byens borgere og brugerne af stationen. Der blev i år 2000 afholdt en arkitektkonkurrence om en renovering af Køgevej og stationsforpladsen. Kommunen har indledt dialog med DSB S-tog A/S og HUR med henblik på samfinanciering og samarbejde omkring den videre planlægning.

Karakteristik Taastrup Station ligger centralt placeret ved den gennemgående hovedgade, Køgevej. På nordsiden af stationen er der en mindre forplads ved Taastrup Stationscenter. På den sydlige og større forplads ligger busterminalen, som er udformet med korte gangafstande til toget. Stationen benyttes i høj grad af pendlere. Der er ni buslinier – heraf tre på den nordlige forplads. Der er to tunneladgange til S-togsperronen – en gennemgående tunnel og to separate fra hhv. terminalen og den nordlige forplads. Generelt er der acceptable skifteforhold mellem bus og tog Der er Kys & Kør på sydsiden af busterminalen og taxi på østsiden. Langtidsparkeringen, der udnyttes fuldt ud, er placeret vest for busterminalen med ca. 100 m til stationsindgangen.

Der er separate stiforbindelser til stationen fra både øst og vest. Cykelparkeringen er placeret omkring stationsindgangene. Dog er en større del af cykelparkeringen placeret, så busterminalen skal krydses for at komme til stationen. Her er kapaciteten udnyttet fuldt ud. Der er cykelparkering vest for busterminalen, som dog benyttes meget lidt pga. længere gangafstand til tog og bus. Der er billetsalg på perronen med tilhørende lille ventesal. Der er rulletrappe og elevator til perronen. Informationer om togog busafgang samt øvrig information er markeret i den gennemgående gangtunnel. Dog mangler der information om bussers placering på terminalen. Med hensyn til trafiksikkerhed er begge forpladser opbygget hensigtsmæssigt med få krydsninger mellem bløde og hårde trafikanter. Dog kan stationen virke uoverskuelig for førstegangsbesøgende. Der er ikke særlige foranstaltninger for handicappede. Der er ingen handicapparkering på den sydlige forplads. På den nordlige forplads er handicapparkeringen ikke placeret tæt på perrontunnelen. Fra den nordlige forplads skal enten trapper eller en lang rampe forceres.

Den sydlige stationsforplads og perron-en er meget domineret af de store gittertagkonstruktioner, som gør stationen unødigt dunkel, specielt ved indgangspartiet. Busterminal og station er generelt nedslidt både med hensyn til bygninger og belægninger Den lange gennemgående tunnel virker trist men ikke utryg, da den er lys og i niveau med terræn. Terminalens passagerer Togpassagerer (på + af)

9.000

Buspassagerer (på + af)

2.700

Pr. døgn

Terminalens trafikforhold S-tog Øvrige HT-busser

Bilparkering (langtid) Cykelparkering

Linie B, B+, Bx, Linie 113, 117, 118, 123, 126, 127, 828, 850, 93N 60 pladser 220 pladser

Service-/kvalitetsniveau

Meget dårligt

Dårligt

Acceptabelt

Godt

Meget godt

Forventet forbedring efter ombygning.

Forbedringer

Forventede effekter

Høje Taastrup Kommune ønsker at forskønne stationsforpladsen og forbedre forbindelse mellem denne og hovedgaden. Der skabes på sydsiden plads til otte busstoppesteder samt to busdepotpladser. Forslaget rummer anvisning på udvidelse af cykelparkeringen og på en modernisering af den gamle perrontunnel fra stationspladsen, som samtidig foreslås ført igennem til den ældre del af Taastrup Stationscenter. Endvidere opføres en ny bebyggelse mellem stationen og busterminalens randbebyggelse, der skal gøre forpladsen mere markant som byrum. Den ny bebyggelse skal samtidigt give potentiale for aktivitet på stationsforpladsen, som i størst mulige grad gøres fodgængervenlig med mulighed for udeaktiviteter som caféer mv. Derfor foreslås de voldsomme tagkonstruktioner fjernet og erstattet af mindre og lettere lækonstruktioner for ventende passagerer.

Projektet har først og fremmest til formål at forskønne den sydlige forplads og busterminalen. Adgangen til stationen vil blive forbedret gennem nye belægninger, en mere markant indgang og en renoveret tunnel. Parkeringsforholdene vil blive bedre ved at skabe flere p-pladser for både biler og cykler. Endvidere forventes forholdene for færdselshandicappede at blive forbedret med dette projekt, idet de nyeste standarder for handicapinfo og materialer kan anvendes. Tryghed og overskuelighed forventes.

Supplerende/alternative løsningsidéer Det er tidligere foreslået at bygge en trappe fra Køgevej til perronen for at lette adgangen for gående der kommer fra Køgevej. Denne adgangsforbedring vil passe fint ind i de øvrige planer.

Prisoverslag Projektideerne er ikke konkretiseret i en sådan grad, at der kan angives prisoverslag.

Trekroner Station Projektstatus Der foreligger et lokalplanforslag, som er blevet revideret af Roskilde Kommune efter forudgående drøftelser med DSB. Ændringerne indebærer, at der gives mulighed for en udvidelse fra 350 til ca. 500 pendlerparkeringspladser nord for stationen ved etablering af parkeringshus, samt at opgørelsen af udbudet af parkeringspladser også vil omfatte udlægget af 350 pendlerparkeringspladser syd for stationen – udlagt i lokalplan nr. 239. Drøftelserne mellem Roskilde Kommune og DSB indebærer endvidere at der nu er udlagt areal til 1000 cykelparkeringspladser nord for stationen i henhold til DSB's ønsker herom. Der pågår fortsat drøftelser mellem Roskilde Kommune, HUR og DSB om indplacering af en ny busterminal.

Karakteristik Trekroner Station nær Roskilde betjener bl.a. Roskilde Universitetscenter og et nyt boligog erhvervsområde, som er under fortsat udbygning. Der er i dag gode og overskuelige skifteforhold mellem bus og tog. Afstanden mellem tog og bus er kort og utvetydig. Busterminalen, der betjener tre buslinier er en enkel lige perron for enden af adgangsvejen til stationen. Der er via en tunnel i terræn adgang fra busterminalen til stationen på banedæmningen. En grillbar i en sort pavillonbygning ligger meget uhensigtsmæssigt og spærrer den lige ganglinie mellem bus og tunnel til perron.

Pavillonen spærrer for udsynet fra busstop til tunnel og medvirker til at give stationen et ufærdigt og midlertidigt præg. Med den nuværende enkle udformning af busterminalen vil yderligere buslinier skulle holde længere væk. Et lokalt stisystem giver god adgang fra begge sider for cyklister og gående. Gangsti til gangbro over Trekroner Allé er ikke befæstet, og derfor glat i vådt vejr. Der er taxiholdepladser, men ikke specielt markerede Kys & Kør-pladser. Det er dog ikke noget problem, da trafikken er meget begrænset. Umiddelbart ved siden af busterminalen er der 100 langtids-p-pladser. Der er kun én adgangsvej til stationen fra rundkørslen på Trekroner Allé, og den ender blindt på den nordlige side af stationen. Der er gode cykelparkeringsforhold med en del overdækkede pladser og et mindre antal pladser i aflåst område. Cykelparkeringen udnyttes fuldt ud, dog ikke den aflåste del. Langtidsparkeringen, der er grusbelagt, udnyttes gennemsnitligt 50 %. Der er udover læsskærm ingen ventefaciliteter på busperronen. På de to togperroner er der tre åbne læskærme, og man savner en lukket ventesal idet, der er åbent og forblæst på perronen. Det midterste læskærm på begge perroner tillader ikke udsyn til spor pga. reklamepaneler, hvilket giver en indelukket fornemmelse men stadig med gennemtræk! På togperronerne findes standard togog bus information samt real-time information fra tv-skærme, der oplyser om afgange

og forsinkelser. Der gøres også i højttalersystem opmærksom på forsinkelser. Næsten alle faciliteter bærer dog præg af hærværk. Stationen er overskuelig, men det kniber med at vedligeholde stationen, der fremtræder lidt forsømt. Stationen fremstår pga. sin beliggenhed og lave antal rejsende øde og utryg i aftentimerne. Stationen er ikke TV-overvåget. Der er elevator fra terræn til perron, men i øvrigt ingen faciliteter for færdselshandicappede. Der er ikke afmærket handicapparkering på pladserne for langtidsparkering. Samlet fremstår stationen som enkel, men ufærdig.

Terminalens passagerer Togpassagerer (på + af)

4.900

Buspassagerer (på + af)

200

Pr. døgn

Terminalens trafikforhold Regionaltog

E-busser Øvrige HT-busser

København H Nykøbing F, Kastrup - Roskilde Linie 223E Linie 604, 608

Bilparkering (langtid)

100 pladser

Cykelparkering

300 pladser

Service-/kvalitetsniveau

Meget dĂĽrligt

DĂĽrligt

Acceptabelt

Godt

Meget godt

Forventet forbedring efter ombygning.

Forbedringer

Forventede effekter

Prisoverslag

For Trekroner Station er der snarere tale om udbygning end egentlige forbedringer. I februar 2002 udsendte Roskilde Kommune sĂĽledes et lokalplanforslag for et erhvervscenteromrĂĽde ved Trekroner Station Af lokalplanforslaget fremgĂĽr det, at der i forbindelse med Trekroner Station skal udlĂŚgges et areal til busholdepladser med tilhĂ¸rende faciliteter til fem busser i hver retning. Lokalplanen indeholder ikke information om der nĂŚrmere udformning og placering. I forbindelse med stationen etableres en forplads til betjening af personbiler og taxi, og der udlĂŚgges et areal med plads til 250 p-pladser til pendlere. Senere skal der etableres yderligere 250 pladser i parkeringshus. De 500 pladser skal ligge indenfor en afstand af 200 meter fra stationen. Der lĂŚgges ogsĂĽ vĂŚgt pĂĽ at videreudvikle et sammenhĂŚngende stisystem i omrĂĽdet, der binder lokalplanomrĂĽdet sammen internt og med de omkringliggende omrĂĽder. En passage til stationen under banen tĂŚnkes udvidet, sĂĽ der visuelt og funktionelt bliver bedre sammenhĂŚng mellem center og bypark.

De nĂŚvnte planer vil medvirke til at sikre et godt og bekvemt skift fra bus, bil og cykel til regionaltog. Desuden vil parkeringsforholdene for biler og cykler forbedres. Et udbygget stinet i omrĂĽdet vil skabe bedre adgangsveje til terminalen. Den omfattende udbygning, herunder boligog erhvervsbyggeriet, vil gĂ¸re stationen mere attraktiv og levende.

Der foreligger ikke konkrete projektideer, hvorfor der ikke angives prisoverslag.

Vallensbæk Station

Projektstatus

Karakteristik

Busterminalen er ombygget indenfor de seneste år i forbindelse med et investorbyggeri og fremstår derfor tidssvarende og velholdt. Der er ikke indledt forhandlinger med Vallensbæk Kommune om de foreslåede forbedringsmuligheder.

Vallensbæk Station er en udpræget oplandsterminal, der overvejende er omgivet af boliger. Der er 4-5 gange så mange afrejsende som ankommende om morgenen. 85% af de afrejsende om morgenen kommer gående eller på cykel, mens kun ca. 7% kommer med bus (1997-tal). Adgangsvejene til terminalen er ganske gode for de fleste trafikanter, men for busserne betyder stationens placering, at adgangsvejene er forholdsvis lange til og fra det overordnede vejnet. Det indebærer, at linierne 300S og 174E har stoppested på Ring 3, med adgang til perronen i den vestlige ende. Busterminalen er åben, med god plads og meget overskuelig. Til gengæld er stoppestederne på Ring 3 nedslidte og udstyret med gamle læskærme. Informationen lever generelt op til det gennemsnitlige niveau på terminalerne, men skiltningen mod S-bussen på Ring 3 kunne være mere tydelig.

Trafiksikkerhedsproblemerne er især knyttet til krydsningen af Ring 3 for passagerer til busserne. Terminalens passagerer Togpassagerer (på + af)

4.600

Buspassagerer (på + af)

800

Antal skift mellem bus og tog (1997)

900

Pr. døgn

Terminalens trafikforhold S-tog S-busser

Linie A, A+ Linie 300S (Ring 3)

E-busser

Linie 174E (Ring 3)

Øvrige HT-busser Bilparkering (langtid) Cykelparkering

Linie 131 og 136 20 pladser 370 pladser

Service-/kvalitetsniveau

Meget dĂĽrligt

DĂĽrligt

Acceptabelt

Godt

Meget godt

LĂ¸sningsforslag

En tidligere gennemfĂ¸rt vurdering af sikkerhedsforholdene har vist, at der i en femĂĽrig periode er sket to uheld, som kan henfĂ¸res til den fysiske udformning omkring Ring 3. Der er sĂĽledes primĂŚrt tale om dĂĽrlig trafikal tryghed for de gĂĽende. Den personlige tryghed er ikke noget problem i dagtimerne, men om aftenen vil bĂĽde station og adgangsveje fremstĂĽ mĂ¸rke og Ă¸de.

Niveau fĂ¸r ombygning.

Forbedringer Det er foreslĂĽet at etablere en gangbro hen over Ring 3 (amtsvej), for at skabe en direkte og niveaufri forbindelse mellem toget og busstoppestedet i sydgĂĽende retning.

Forventede effekter Gangbroen over Ring 3 vil primĂŚrt forbedre de skiftendes trafikale tryghed, da de ikke lĂŚngere skal krydse Ring 3 i niveau. En undersĂ¸gelse ved de to stoppesteder pĂĽ Ring 3 viste, at i alt 70 personer stod pĂĽ busserne her i tidsrummet kl. 06-18. Af disse var der kun 1 person, som var kommet med S-toget, mens de Ă¸vrige overvejende kom til fods. Alle brugere af de to busstoppesteder har dog behov for at krydse Ring 3 i den ene rejseretning, og vil som sĂĽdan kunne benytte en gangbro (1997-tal).

Prisoverslag Overslaget omfatter etablering af gangbro over Ring 3: 3-5 mio. kr.

Vangede Station Projektstatus Der er ikke indledt forhandlinger med Gentofte Kommune om de foreslåede forbedringsmuligheder.

Karakteristik Vangede Station tilhører gruppen af mindre stationer, og er som følge heraf ubemandet. Den betjener et udpræget boligområde med overvejende villaer. Stationens præg som lokalstation understreges af, at mere end 70% af de afrejsende togpassagerer ankommer til fods, og kun 12% med bus. 75% af alle afrejsende kommer fra en adresse, som ligger under 750 m fra stationen (1997-tal). Stationen og busstoppestederne ligger ud til Vangedevej, hvilket giver gode forbindelser til det overordnede vejnet, men som samtidig betyder vanskelige trafikale forhold for især de bløde trafikanter. Stationsområdet ligger midt i et meget kompliceret signalreguleret kryds, som giver både skiftende og ankommende passagerer utrygge forhold. Yderligere betyder det, at busstoppestederne ligger meget spredt i området, med lange gangafstande og uoverskuelige forhold. Bilerne er godt betjent med en meget stor p-plads umiddelbart ved siden af stationen, men udnyttelsen er forholdsvis lav. Der er tilstrækkelig med cykelparkering, men der findes ingen overdækkede pladser eller mulighed for aflåsning. Busstoppestederne er udstyret med nye læskærme, men har for de flestes vedkommende afstigning direkte på cykelstien, hvilket forstærker de utrygge forhold.

Der findes en gangtunnel under Vangedevejsbroen, som kan benyttes til og fra stoppestederne på vestsiden. Gangtunnelen er dog ikke særlig attraktiv, da den fremstår mørk og nedslidt. Information og skiltning ved stationen er præget af de uoverskuelige forhold. Generelt er skiltning mod perronen god, men busstoppestederne kan være svære at finde, hvilket forstærkes af, at der på den opsatte oversigtstavle ikke er markeret busnumre, men kun stoppesteder. Æstetisk er der tale om et kedeligt sted, som er præget af uoverskuelighed. Stationsbygningen virker unødvendig stor med mange forskellige materialer og farver, udvendig som indvendig. Perronen har til gengæld en god bredde og en godt vedligeholdt belægning. Dog er det et problem, at den sorte farve på overdækningen får perronen til at henligge i mørke, hvilket også gør perronområdet utrygt om aftenen.

Terminalens passagerer Togpassagerer, (på + af) Buspassagerer, afrejste og ankomne Antal skift mellem bus og tog (1997)

2.100 800 300

Pr. døgn

Terminalens trafikforhold S-tog

Linie H, H+

Øvrige HT-busser

Linie 166, 176 og 191

Bilparkering (langtid) Cykelparkering

80 pladser 110 pladser

Service-/kvalitetsniveau

Meget dĂĽrligt

DĂĽrligt

Acceptabelt

Godt

Meget godt

Forventet forbedring efter ombygning.

Forbedringer PĂĽ grund af pladsmangel pĂĽ Vangedevejsbroen holder buslinie 166 langt fra stationen. For at forbedre forholdene for skiftende passagerer mellem tog og buslinie 166 foreslĂĽs en omlĂŚgning af kĂ¸rebanearealet pĂĽ broen og en mindre udvidelse af broen i den Ă¸stlige side, sĂĽ der kan etableres stoppested her.

LĂ¸sningsforslag

Forventede effekter Forslaget vil indebĂŚre en ca. 50 m kortere skiftevej mellem linie 166 og S-toget, og gĂ¸re forholdene mere overskuelige. Samlet vil der dagligt kun vĂŚre ca. 15 personer, som fĂĽr glĂŚde af den kortere skiftevej, da antallet af bus/tog skift generelt er lavt ved Vangede Station (1997-tal). Antallet af S-togslinier er siden da Ă¸get fra 1 til 2, men der foreligger ingen nye tal for antal skiftende passagerer mellem bus og tog. Endvidere vil ogsĂĽ trafikafviklingen i krydsene pĂĽ begge sider af broen blive bedre, idet trafikkapaciteten pĂĽ broen Ă¸ges, fordi busserne ikke lĂŚngere vil blokere den hĂ¸jresvingende trafik herover broen.

Supplerende/alternative lĂ¸sningsidĂŠer PĂĽ den vestlige side af broen kan et areal lige nord for broen, der i dag er afsat til cykelparkering, inddrages til busstop for linie 166 og 176 som erstatning for stoppestedet pĂĽ broen. Der kunne etableres bedre cykelparkeringsfaciliteter med overdĂŚkkede og aflĂĽste pladser. Desuden trĂŚnger stationsbygningen og gangtunnellen under Vangedevej til en generel renovering/forskĂ¸nnelse.

Prisoverslag Overslaget omfatter etablering af nye stoppesteder og broudvidelse: 10-15 mio. kr.

Virum Station Projektstatus Der er ikke indledt forhandlinger med LyngbyTaarbæk Kommune om de foreslåede forbedringsmuligheder.

Karakteristik Virum Station tilhører gruppen af mindre stationer, som betjener et lokalområde med overvejende boliger samt et mindre centerområde. Umiddelbart omkring stationen findes en blanding af énfamiliehuse og etageboliger, men førstnævnte er klart dominerende i lidt større afstand fra stationen. Placeringen ved boligområdet indebærer også, at der er flere afrejsende end ankommende i morgenmyldretiden. Adgangsvejene til stationen er prægede af en del trafik og trange forhold og kan være lange for nogle passagerer, da der kun findes én indgang til stationen. Linie 190 lider under de trange forhold og har således kun stoppested ud for stationen i den ene retning, mens stoppestedet i den anden retning er placeret på Grønnevej. Trappen er den eneste adgang til stoppestedet, hvilket er besværligt for færdelshandicappede. Linie 170 kommer slet ikke hen til stationen men har stoppested på Grønnevej og den vestlige del af Frederiksdalsvej. Samlet betyder det dårlige skifteforhold mellem bus og tog med lange gangafstande og krydsning af trafikeret vej. Bilparkeringen er god og rigelig, selv om den ligger et stykke fra stationsindgangen. Der er mange cykelparkeringspladser omkring stationen, som tilbyder gode forhold.

Det er dog karakteristisk, at de gode pladser ikke udnyttes, da de ligger længst fra indgangen. I stedet er cyklerne placeret mere uorganiseret ved indgangen bl.a. til gene for buspassagerer, som kommer fra linie 190’s stoppested. Busstoppestederne er generelt i en dårlig forfatning. Linie 190’s ene stoppested på Grønnevej har ingen læskærm ligesom stoppestedet ud for stationsindgangen. Sidstnævnte ligger ude af niveau med indgangen, hvilket betyder, at man skal forcere nogle trapper og i øvrigt vente eller stå af på et meget smalt fortov. Informationsforholdene er generelt gode omkring henvisninger til perroner og andre nyttige oplysninger for rejsende. Men spredningen af busstoppestederne gør det svært at tilrettelægge en ordentlig skiltning og information om stoppestedernes placering. Trafiksikkerheden er mest kritisk for busbrugerne, som stort set altid skal krydse enten Grønnevej eller Frederiksdalsvej.

Arkitektonisk fremstår stationsbygningen som kedelig og uinteressant, med en dårlig indpasning i omgivelserne. Interiøret i stationsbygningen er slidstærk kvalitet men utidssvarende.

Terminalens passagerer Togpassagerer (på + af)

4.000

Buspassagerer (på + af)

100

Antal skift mellem bus og tog (1997)

200

Pr. døgn

Terminalens trafikforhold S-tog Øvrige HT-busser

Bilparkering (langtid) Cykelparkering

Linie B, B+ Linie 170 (Grønnevej) og 190 50 pladser 520 pladser

Service-/kvalitetsniveau

Meget dĂĽrligt

DĂĽrligt

Acceptabelt

Godt

Meget godt

Forventet forbedring efter ombygning.

Forbedringer

LĂ¸sningsforslag

Forventede effekter

Der spares ca. 100 m i gangafstand for skiftende mellem toget og linie 190 mod Teknikerbyen, samt krydsning af en trafikvej. Der er ikke gennemfĂ¸rt undersĂ¸gelser som kvantificerer effekten af forslaget nĂŚrmere.

Det er foreslĂĽet at gĂ¸re gangvejen kortere og mere sikker mellem stationen og linie 190 mod Teknikerbyen ved at etablere nyt stoppested og en gangbro fra sydsiden af Frederiksdalsvej over vejen til perronerne. Perronerne kan evt. forlĂŚnges ud over broen som pĂĽ Malmparken Station.

Supplerende/alternative lĂ¸sningsidĂŠer

Prisoverslag Overslaget omfatter etablering af nyt stoppested og gangbro over Frederiksdalsvej: 5-10 mio. kr.

Det bĂ¸r overvejes at etablere supplerende adgang pĂĽ midten af perronen med forbindelse til stoppested og boligomrĂĽde pĂĽ GrĂ¸nnevej. Indgangen ville reducere gangafstanden for passagerer, som kommer fra omrĂĽdet nord for stationen, og give kortere gangafstand til busstoppestedet for linie 190 pĂĽ GrĂ¸nnevej. En lignende adgang kunne etableres ud mod Ă¸stsiden og boligomrĂĽderne og bilparkeringen her. Stoppestedsforholdene ved hovedindgangen bĂ¸r ogsĂĽ forbedres i nordsiden med en enklere adgang og bedre plads- og venteforhold. DSB S-tog A/S har planer om at modernisere billetsalg og kiosk i hovedbygningen indenfor de nĂŚrmeste ĂĽr.

Østerport Station

Projektstatus I forbindelse med etablering af et nyt spor og perron til fjern- og regionaltog på Østerport Station for at øge kapaciteten på strækningen mellem Østerport og København, skal broen (Oslo Plads) ombygges og overfladen retableres.

I 2001 besluttede terminalsamarbejdet og Københavns Kommune at vurdere, om forpladsen og busstoppestederne skal have samme udformning som i dag eller om der kan tilvejebringes en mere hensigtsmæssig indretning af pladsen for de daglige brugere. Der er arbejdet med en række mål for trafik, bus-togskift etc. og parterne er blevet enige om et idéoplæg, der omfatter en afgrænsning og en ombygning af trafikterminalen foran Østerport station.

Terminalens passagerer Togpassagerer (af + på)

33.100

Buspassagerer (af + på)

10.900

Pr. døgn

Terminalens trafikforhold Regionaltog

Kystbanen København H Nykøbing F, København H Kalundborg, København H Slagelse

S-tog

Linie A, A+, B, B+, Bx, C, E, Ex, H og H+

Projektforslaget Den nuværende forbindelse mellem tog og bus sikres via fodgængertunnelerne, der begge har forbindelse direkte til perronerne. Forbindelsen mellem den nye perron og busstoppestederne vil dog ikke kunne foregå med en tunnelforbindelse, da det ikke er fysisk muligt at etablere en sådan. Ændring af den fysiske udformning på Oslo Plads vil sikre et overskueligt skift med korte gangafstande mellem bus og tog.

Andre tog A-busser Øvrige HT-busser

IC-tog 1A Linie 15, 19, 26, 29, 83N, 85N

Løsningsforslag

De nye busstoppesteder foreslås etableret i hver vejside ved nye lange busperroner. På nordsiden er der plads til fem busser umiddelbart ved stationsindgangen. I sydsiden er stoppestedet udformet med plads til fire busser. De tidligere ø-perroner i midten af vejen nedlægges. Der etableres nye trapper fra de eksisterende fodgængertunneler direkte op til de nye busperroner på Oslo Plads. Dermed undgår buspassagerer, der skal skifte mellem bus og tog, at krydse kørebane og cykelsti. Desuden etableres signalregulerede fodgængerovergange over Oslo Plads i begge ender af terminalen.

Taxiholdepladser og Kys & Kør placeres dels i Østbanegade og dels på Oslo Plads øst for busstoppestederne i begge sider. Den eksisterende parkeringsplads for turistbusser i sydsiden vest for terminalen opretholdes. Cykelparkering foreslås som en integreret del af forpladsen og arealerne ind mod Østre Anlæg. Cykelstativerne er foreslået placeret vinkelret mellem cykelsti og hovedgangline. Projektforslaget indeholder idéer om etablering af overdækning og læmuligheder på busperronerne, men der er ikke truffet beslutning om den endelige udformning.

Hovedelementerne i forbedringen er: • Omdisponering af busterminal på Oslo Plads • Overskuelige skifteforhold og korte gangafstande mellem bus og tog • Etablering af nye trapper fra eksisterende gangtunneler til busterminal på Oslo Plads • Etablering af signalregulerede fodgængerovergange på Oslo Plads • Integrering af cykelparkering på forpladsarealerne.

Masterplan for bus- og togterminaler i hovedstadsomrĂĽdet, 2003 Udgivet af: Konsulent: TilrettelĂŚggelse og design: Indledende tekst: Fotos: Kort: Repro/tryk: ISBN: Oplag:

Terminalsamarbejdet ved Banestyrelsen, HUR, DSB og DSB S-tog as

COWI A/S COWI A/S og Lora Grafisk Journalist Tonik Kjeldsen Peter Thornvig A/S og COWI A/S KRAKS KORT A/S Reproff Grafisk 87-90682-62-9 1.000 Juni 2003