Page 1

40 Ã…R I GODT SELSKAB

BUSINESSHORSENS


"

Vi befandt os på en brændende platform dengang i 80’erne. Horsens udviklede sig ganske enkelt dårligere end alle andre byer. Heldigvis var vi mange, der sagde til os selv og hinanden: Det skal være løgn! Torben Busk, erhvervschef

40 år i godt selskab

Jubilæumsskrift for BusinessHorsens 1976 - 2016 Forfatter: Erhvervschef Torben Busk Redaktionen er afsluttet i maj 2016 Layout: Mikala Yding, BusinessHorsens Jubilæumsskriftet er sponsoreret og produceret af


3

Indholdsfortegnelse Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Set fra min stol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Tak til BusinessHorsens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 BusinessHorsens 1976 – 2016 tidslinje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Starten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Medlemmerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11 Eksport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Iværksætteri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Markedsføring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23 Innovation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .25 Erhvervsudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27 Design . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .32 IT & elektronik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34 Logistik & transport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .35 Turisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .35 Detailhandel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .37 Kompetenceudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .38 Netværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Her er (og var) BusinessHorsens med . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 De gjorde en forskel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Efterskrift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .47


4

Forord Formålet med dette skrift er at fortælle om BusinessHorsens’ arbejde og betydning for udviklingen i erhvervslivet og Kommunen gennem de seneste 40 år. Det bliver ikke en kronologisk opremsning af tiltag og begivenheder, men en beskrivelse af de væsentligste aktiviteter og fokusområder. Samtidig gøres et forsøg på at beskrive, hvor BusinessHorsens har været med til at sætte varige spor dybt ind i hele Kommunens udvikling. Jeg har også valgt til sidst at nævne navnene på alle de, der har været med til at gøre en forskel. Jeg har selv været med i de sidste godt 30 af de 40 år.

Derfor har den del af beretningen ikke voldt de store udfordringer. De første 10 år, fra starten i 1976, har jeg dog ikke selv oplevet. Men heldigvis har det været muligt at få god hjælp fra to personer, der var med dengang. Der skal derfor lyde en særlig tak til min tidligere medarbejder, erhvervskonsulent Bente Hansen, og forhenværende formand for Horsens Handelsstandsforening, møbel- og tæppehandler Ole Jensen. Jeg kunne ikke have været jeres bidrag foruden. Horsens, maj 2016 Torben Busk, erhvervschef

Set fra min stol Jeg blev i marts 2015 valgt som ny formand for BusinessHorsens. Det er et arbejde, jeg både værdsætter, er ydmyg overfor og har holdninger til. Det er også en forpligtende arv at løfte. Tidligere formænd i BusinessHorsens har været synlige og markante personligheder, der har øvet stor indflydelse på udviklingen i Horsens Kommune og hele den østjyske region. Mange husker sikkert endnu direktør Werner Kjærsgaard (formand 1976-1985), fabrikant Knud Schütt (formand 1985-1996), direktør Niels Hede Nielsen (formand 1997-2007) og fabrikant Poul Ulsøe (formand 2007-2015). Det er også en stærk og veldreven erhvervsorganisation, jeg har sat mig i spidsen for.

Med opbakning fra over 810 medlemsvirksomheder fylder vi meget i det lokale erhvervslandskab, og vi er ikke bange for at udtrykke vores holdninger og argumentere for vores synspunkter. Vi arbejder for vækst i virksomhederne og har stort fokus på, at de lokale rammer for at drive erhverv skal være optimale. Faktisk er vores ambition, at Horsens skal være landets bedste kommune at drive virksomhed i. Men det kræver fortrolighed og tæt dialog med hvert enkelt medlem, stort som lille. Kun hvis vi kender vores medlemmers udfordringer og behov, kan vi fungere som en værdiskabende samarbejdspartner! Finn Damkjær Pedersen, bestyrelsesformand

40 år i godt selskab


Tak til BusinessHorsens BusinessHorsens har været og er en særdeles aktiv og væsentlig samarbejdspartner i mange års dynamisk udvikling af Horsens Kommunes erhvervsliv. BusinessHorsens har i høj grad haft den tilgang til opgaven, at i Horsens gør vi tingene sammen – at ”Horsens løfter i flok”. Organisationen fortjener stor tak for en meget flot indsats gennem 40 år. Peter Sørensen (S), borgmester i Horsens Kommune

40 år

med markante holdninger, ildsjæle og vilje til at lykkes! ”BusinessHorsens har og har haft en god indflydelse på udviklingen af erhvervslivet i Horsens Kommune. BusinessHorsens har via en god og ihærdig indsats skabt gode resultater for virksomhederne sammen med Horsens Kommune, og det gode samarbejde vil kun styrke erhvervslivet i fremtiden.” Poul Ulsøe Bestyrelsesformand 2007-2015

”Både mens jeg var direktør for det fælleskommunale Miljø- og LevnedsmiddelCenter i Horsens, i mine mange år som kommunaldirektør og efterfølgende som selvstændig, har jeg oplevet BusinessHorsens som et kæmpe aktiv for byens positive erhvervsudvikling, personificeret ved erhvervschef Torben Busk og de mange engagerede og vidende medarbejdere.” Ole Have Jørgensen Kommunaldirektør i Horsens Kommune 1989-2007

”BusinessHorsens er en forening, hvor ret forskellige interessenter mødes og formulerer en fælles holdning til en fortsat dynamisk udvikling af det lokale erhvervslivs vilkår i Horsens Kommune og oplandet hertil – foreningen er bl.a. forankret i en særdeles kompetent organisation under ledelse af Torben Busk”.

”To vigtige begivenheder har stærkt påvirket Horsens, så den ikke længere kun er kendt som byen med det store fængsel. Det var etablering af BusinessHorsens, der helt har virket efter hensigten og skabt stor synlighed på erhvervsområdet, og afviklingen af DGI landsstævnet i 1990, der bidrog til at gøre Horsens til en oplevelsesby!”

Poul Nielsen Direktør DSV Road A/S

Henning Jensen Borgmester, Horsens Kommune 1986-1993

BusinessHorsens 1976 - 2016


6

BusinessHorsens 1976 – 2016

Søndergade 46 . 8700 Horsens Telefon ( 05) 61 18 88

1 1970'erne 970'erne Opgaver Udvalg Projekter

Den 11. maj 1976 Werner Kjærsgaard, formand for Horsens Handelsstandsforening, J. Erwig Jacobsen, formand for HK-Horsens, Marinus Linneberg, formand for Horsens Haandværker- og Industriforening samt borgmester Holger Sørensen tager initiativ til stiftelse af Horsens Erhvervssekretariat. 'HIºUVWHͤUH§UEOHYSULP¨UW brugt til at opbygge organisationen og gøre byen mere kendt.

Formænd

Werner Kjærsgaard (1976 - 1985)

3 fuldtidsansatte medarbejdere

Medlemskurve

60 virksomheder

1980’erne Werner Kjærsgaard tager initiativ til både at etablere medlemsorganisationen Horsens Erhvervsråd og til at ansætte den første egentlige erhvervschef på fuldtid. Den nye erhvervschef Jens Erik Søndergaard kom fra et job hos Horsens Sølvvarefabrik A/S. • • • • • •

Horsens Teknologiråd EDB indføres på sekretariatet Første erhvervsregister etableres Rådgivning af iværksættere Horsens Blomstrer-kampagne Hjælp til eksport er primær opgave

Knud Schütt (1985 - 1996) Udlånt af Horsens Byarkiv

1990’erne • Forslag til erhvervspolitik 1991-96 • 6HNUHWDULDWHWͥ\WWHVWLO7REDNVJ§Uden i Horsens 1990 • Forum for Elektronikindustrien 1997 (netværk) • Den Østjyske Udviklingskorridor (Kronestaden) • DGI landsstævne i Horsens • Erhvervspolitisk følgegruppe • ID-Forum etableres • PR-gruppen

Uffe Gammelby Jensen (1996 - 1997) Foto: Lis Albertus

Niels Hede Nielsen (1997 - 2007) Foto: Horsens Folkeblad


7

SAMMEN PRÆSTERER VI BEDRE

2000’erne • • • • • • •

Agricon valley Forum Horsens bygges Etablering af Prognosegruppen Turismeudvalg Fokus på udvidelse af E45 KompetenceVækst Horsens - Hedensted Matchmaking iværksættes

2010’erne • Fokus på dannelse af netværksgrupper for iværksættere og medlemmer af BusinessHorsens • HORSENS ALLIANCEN oprettes • Jobberedskab 2.0, senere JobAlliancen • Målretning af marketing - nyt logo med byline • Omstilling til Ny Industri • Detailhandelsudvalg • Fusionering med CityHorsens • BusinessHorsens modtog i 2015 og 2016 HORSENS ALLIANCENs ALLIANCE- og CSR-mærke.

810 virksomheder Poul Ulsøe (2007 - 2015)

Finn Damkjær Pedersen (2015 - )

9 fuldtidsansatte og 5 deltidsansatte medarbejdere

BusinessHorsens 1976 - 2016


8

Indledning

Starten

Tidens tendenser afspejles i navnet Det nuvĂŚrende og relativt nye navn BusinessHorsens anvendes overalt i jubilĂŚumsskriftet. Men gennem tiden har organisationen haft flere navne og juridiske konstellationer. BusinessHorsens blev skabt som den selvejende institution Horsens Erhvervssekretariat. Under dette navn fungerede man fra 1976 til 1980, hvorefter der blev etableret en egentlig medNGOUQTICPKUCVKQPFGTĆ’MPCXPGV*QTUGPU'TJXGTXUTČˆF I perioden 1980 til 1990 var der samtidig etableret en parallel organisation, Ă˜stjysk Erhvervssekretariat, som var et fĂŚlles kommunalt erhvervssamarbejde mellem Horsens og de 6 nabokommuner Juelsminde, Hedensted, Tørring-Uldum, Nørre Snede, BrĂŚdstrup og Gedved. I de ti ĂĽr, hvor samarbejdet omkring Ă˜stjysk Erhvervssekretariat eksisterede, var det stor set kun dette navn, der blev anvendt udadtil. Samarbejdet omkring Ă˜stjysk Erhvervssekretariat ophørte 1. januar 1990, hvorefter navnet Horsens ErhvervsrĂĽd igen blev mere synligt. Det varede dog ikke lĂŚnge, før navnet igen blev ĂŚndret. Denne gang til Horsens Erhvervs- & TeknologirĂĽd. Dette skete som konsekvens af fusionen mellem ErhvervsrĂĽdet og Horsens TeknologirĂĽd i juni 1991. Da det i midten af 1990’erne blev mere almindeligt at tale om innovation og internationalisering, ĂŚndredes navnet til Horsens Business & Innovation Centre. I november 2013 blev vedtĂŚgVGTPG„PFTGVQIPCXPGV$WUKPGUU*QTUGPUDNGXPWFGVQHĆ’EKGNNG navn. Fra starten i 1976 til 1990 boede BusinessHorsens pĂĽ Søndergade 46, 1. sal. Herefter flyttede sekretariatet til TobaksgĂĽrden pĂĽ AllĂŠgade, hvor man boede frem til december 2009 for sĂĽ at flytte til de nuvĂŚrende lokaler i Vitus Bering Innovation Park pĂĽ Chr. M. Ă˜stergaards Vej 4a i Horsens.

Det begyndte i 1976 Horsens Erhvervssekretariat blev stiftet den 11. maj 1976. Initiativtagerne var Werner KjĂŚrsgaard, formand for Horsens Handelsstandsforening, J. Erwig Jacobsen, formand for HK-Horsens, Marinus Linneberg, formand for Horsens HaandvĂŚrker- og Industriforening samt borgmester Holger Sørensen. Initiativet blev bemĂŚrket over hele landet. Det var nemlig i 70’erne meget utraditionelt, at arbejdsgivere, arbejdstagere og GPMQOOWPGMWPPGĆ’PFGWFCHCVVCIGKPKVKCVKXGTQIDGVCNGVKN det i fĂŚllesskab. Det var mĂĽske allerede her, at grundlaget for Horsens Kommunes senere store succes som vĂŚkstregion blev grundlagt. Der blev fra starten trukket pĂĽ samme hammel og i samme retning. Man løftede i flok. Men der lĂĽ ogsĂĽ store udfordringer forude. Medens slutningen af 60’erne og begyndelsen af 70’erne havde vĂŚret prĂŚget af vĂŚkst og mangel pĂĽ arbejdskraft, sĂĽ satte den første oliekrise i 1973 en anden dagsorden. Det var nødvendigt pĂĽ den ene side bĂĽde at tiltrĂŚkke flere virksomheder og arbejdspladser til omrĂĽdet, og det var pĂĽ den anden side nødvendigt at gøre en sĂŚrlig indsats for, at de beUVČˆGPFGXKTMUQOJGFGTĆ’MOGTGCVNCXG FormĂĽlet med Horsens Erhvervssekretariat var i første rĂŚkke at gøre Horsens mere kendt i Danmark. Man ville reklamere for byen for at fĂĽ virksomheder til at bosĂŚtte sig samt hjĂŚlpe med kontakten til det kommunale system, hvilket ellers kunne vĂŚre en udfordring pĂĽ den tid. &GH‡TUVGĆ’TGČˆTDNGXRTKO„TVDTWIVVKNCVQRD[IIGQTICPKUCVKQnen og gøre byen mere kendt. Til det formĂĽl ansatte man Sven Lollesgaard som sekretariatsleder. Sven Lollesgaard var tidligere amtsdirektør i Ă…rhus Amt og kendt med arbejdet pĂĽ de bonede gulve i København. Derfor gik en stor del af de første ĂĽr ogsĂĽ med mange rejser til hovedstaden. I øvrigt var Sven Lollesgaard kun deltidsansat et par dage om ugen.

40 ĂĽr i godt selskab


9

Kort efter blev Bente Hansen ansat som sekretær på deltid. Bente Hansen nåede at fejre 25 års jubilæum. Hun sluttede i 2001 som en meget anerkendt, respekteret og kompetent erhvervskonsulent.

Den første erhvervschef på fuld tid I 1980 tog Werner Kjærsgaard initiativ til både at etablere medlemsorganisationen Horsens Erhvervsråd og til at ansætte den første egentlige erhvervschef på fuldtid. Valget faldt på Jens Erik Søndergaard, som kom fra et job hos Horsens Sølvvarefabrik A/S. Den primære opgave skulle nu være at bistå virksomhederne med eksport. Det store fokus på eksport holdt i rigtig mange år. Det gjaldt også i 1985, da Jens Erik Søndergaard valgte at forlade jobbet til fordel for et job som salgschef hos den store og stærkt ekspanderende brugskunstvirksomhed Würth Keramik A/S i Haldrup, og man i stedet ansatte den 34-årige civiløkonom og eksportmand Torben Busk fra Helgenæs. På det tidspunkt var Werner Kjærsgaard afgået som formand, og i stedet havde man i foråret 1985 valgt fabrikant Knud Schütt som formand for både Horsens Erhvervsråd og Østjysk Erhvervssekretariat.

Torben Busk, Knud Schütt og Bente Hansen i Glasgow

Horsens Folkeblad den 13. marts 1980

BusinessHorsens 1976 - 2016


10

Knud Schütt, som blev en både markant og visionær formand i mere end 11 år, drev sideløbende stempel- og trykkerivirksomheden Brdr. Schütt A/S på Ormhøjgårdvej, ligesom han var medlem af Horsens Byråd og i en længere periode formand for Kommunens Teknik- & Miljøudvalg samt viceborgmester.

I hånden havde jeg en kontrakt og 20 minutter

Om ansættelsen og mødet med Knud Schütt erindrer Torben Busk: ”Knud Schütt var en meget brysk og barsk herre. Han var kort, kontant og direkte. Og der var ikke meget smil at spore nogen steder. Helt anderledes end det andet medlem af ansættelsesudvalget, den venlige og imødekommende Alf Mathiesen, bankdirektøren fra Jyske Bank i Brædstrup og formand for Østjysk Erhvervssekretariats repræsentantskab.Det var en varm augustdag, og solen skinnede. Jeg kan stadig se mig selv sidde på en bænk på Torvet i Horsens foran Vor Frelsers Kirke. Det var lige overfor Erhvervsrådets kontorer, som dengang lå på første sal over Søndergade 46. I hånden havde jeg en ansættelseskontrakt og 20 minutter. De 20 minutter var den tid, som Knud Schütt havde givet mig til at beslutte, om jeg ville have jobbet. ”Tag kontrakten. Gå ned og sæt dig på torvet og kom så tilbage om 20 minutter og fortæl os, om du vil have jobbet". Kontrakten var skrevet på forhånd. Kontraktforhandlingerne var afsluttet, inden de begyndte. Jeg sagde heldigvis ja. Det har jeg aldrig siden fortrudt, og jeg fik et fantastisk konstruktivt og givende samarbejde med Knud Schütt. Når man kom ind under facaden, mødte man et varmt og kreativt menneske, som jeg kom til at beundre for den energi og entusiasme, han udviste for udviklingen af Horsens. Imponerende, at han også kunne finde tid til at drive virksomhed ved siden af jobbet som erhvervsrådsformand og medlem af Byrådet.” Torben Busk, erhvervschef Horsens Folkeblad den 8. november 1979

40 år i godt selskab


11

Medlemmerne Fra 60 til over 800 medlemmer Fra en beskeden start som medlemsorganisation og indtil i dag er medlemstallet steget fra 60 medlemmer ultimo 1980 til godt 810 medlemmer i dag.Medlemspleje og hvervning af nye medlemmer har altid stüet højt pü dagsordenen. I starten var det faktisk südan, at det var reprÌsentantskabets medlemmer, og ikke sekretariatet, der stod for at skaffe nye medlemmer. Der blev produceret en hvervningsbeskrivelse, som de enkelte reprÌsentantskabsmedlemmer kunne anvende i arbejdet. Det første reprÌsentantskab bestod, foruden Werner KjÌrsgaard, af viceborgmester Erling Jensen, byrüdsmedlem Grete Nymark, fabrikant Heide Hansen, direktør Hugo Nielsen, fabrikant Erik B. Nissen, direktør Hans Schur, brygmester Erik Sodemann, skibsmÌgler Hans Klempel, hündvÌrkerformand Marinus Linneberg, landbrugsformand P.O. Nielsen, fÌllesorganisationsformand J. Erwig Jacobsen, fÌllesrüdsformand Erik Mikkelsen og pengeinstitutdirektør E. Rasmussen. Indgüende kendskab til medlemmerne I alle ürene har fokus vÌret pü virksomhedernes behov og i det hele taget at have et indgüende kendskab til de enkelte medlemmer, store som smü. BusinessHorsens skal som organisation vide meget mere om alle medlemmer end nogen anden organisation, forening eller person. Det har bestyrelsen til alle tider slüet fast med syvtommersøm. Kendskab til virksomhedernes situation, planer, strategier, holdninger, vÌrdier og samarbejdsrelationer er en helt nødvendig forudsÌtning for at kunne drive professionelt, lokalt erhvervsfremmearbejde. Løbende medlemsanalyser siden 1991 Kendskab til medlemmerne opnüs primÌrt gennem dialog og virksomhedsbesøg. Derfor har BusinessHorsens siden starten

"

Den gode Horsens-stemning I de første mange ür bestod arbejdet ganske enkelt i at fü skabt en god Horsens-stemning i erhvervslivet. Torben Busk, erhvervschef

gjort sĂŚrligt meget for dialogen. Et sĂŚrligt kendetegn for Horsens. Men ud over det har man suppleret sin viden gennem medlemsanalyser, som er gennemført minimum hvert andet ĂĽr i de seneste 25 ĂĽr. Gennem alle ĂĽrene har tiltrĂŚkning af virksomJGFGTVKN-QOOWPGPQIRTQĆ’NGTKPICH*QTUGPUUVČˆGVJ‡LGUVRČˆ virksomhedernes ønskeliste, nĂĽr det gĂŚlder BusinessHorsens’ generelle erhvervsfremmearbejde.

PopulĂŚre nyhedsbreve I 1992 begyndte BusinessHorsens at udgive nyhedsbreve. I starten skyldtes initiativet en intern frustration over, at Horsens Folkeblad bragte alt for fĂĽ erhvervshistorier, men ogsĂĽ en erkendelse af, at mange erhvervsledere, specielt dem, som ikke boede lokalt, havde et sĂŚrdeles ringe kendskab til, hvad der rent faktisk skete i Horsens. I begyndelsen af 1990’erne, lĂŚnge før de store koncerter og med et fortsat problematisk image, gjorde BusinessHorsens sig store anstrengelser for at bidrage til et øget kendskab til byen, erhvervslivet og de mange positive ting, som trods alt skete. Nyhedsbrevene til medlemmerne var en del af denne indsats. I dag er det primĂŚre fokus for nyhedsbrevene mere nuanceTGVOGPCVRTQĆ’NGTG*QTUGPUGTHQTVUCVGVXKIVKIVGNGOGPV NidkĂŚr registrering af virksomhedskontakt I de første 5 - 7 ĂĽr af Ă˜stjysk Erhvervssekretariats 10 ĂĽr lange levetid blev det forlangt, at sekretariatet skulle notere alle kontakter opdelt pĂĽ de syv kommuner i samarbejdet.

BusinessHorsens 1976 - 2016


12

Torben Busk husker sin store forbavselse over denne tidskrÌvende og nidkÌre registrering: �Det var bestemt ikke noget, jeg var fortrolig med som eksportmand i det private erhvervsliv. Men hver dag skulle vi hver isÌr notere alle telefonsamtaler, henvendelser, møder og andet og fordele disse efter hvilken kommune, de kom fra. Bagefter blev der, pü baggrund af de enkelte medarbejderes hündskrevne notater, udarbejdet et manuelt fÌlles dokument. Excel-regnearket var ikke opfundet dengang. Til gengÌld er det pü grundlag af disse notater, at jeg med stor sikkerhed kan sige, at i 1986 havde vi tilsammen 1.709 telefonsamtaler fordelt pü 7 kommuner. Vi havde 275 personlige møder, 65 virksomhedsbesøg, og vi udsendte 781 handelsforespørgsler og 8.763 generelle skrivelser�. Heldigvis lykkedes det at overbevise reprÌsentantskabet om, at denne form for registrering ikke var sÌrlig vÌrdiskabende, og systemet blev da ogsü omsider afskaffet.

Eksport Danmarks første eksportrelaterede erhvervsregister En del af den viden, man havde om virksomhederne, blev samlet i de trykte erhvervsregistre, som blev udgivet løbende fra 1984, og til registrene blev digitale og lagt pü hjemmesiden. I en kort mellemperiode blev registrene ogsü udgivet og solgt i disketteformat. I modsÌtning til mange andre erhvervskontorer valgte BusinessHorsens allerede fra starten at udgive eksportrelaterede registre med oplysninger om de enkelte virksomheder pü büde dansk, tysk og engelsk. De trykte erhvervsregistre blev som element i eksportsatsningen distribueret til bl.a. de danske reprÌsentationer overalt i verden. I det hele taget var registrene et meget centralt

vÌrktøj ved leverandør- eller partnersøgning. Mange eksportordrer til horsensianske virksomheder har haft deres udspring i disse virksomhedsregistre.

Eksport — den helt store satsning i mange ĂĽr Fra 1980 og i omkring 15 ĂĽr var det primĂŚre fokus at hjĂŚlpe de lokale virksomheder ud pĂĽ eksportmarkederne. BusinessHorsens, eller Ă˜stjysk Erhvervssekretariat, som det var kendt som dengang, blev stort set kun forbundet med eksport. NĂĽr man spurgte en virksomhed, der ikke var medlem, om hvorfor de ikke var det, sĂĽ ville et typisk svar vĂŚre, at â€?vi eksporterer ikke og har ikke planer om det. Derfor er vi ikke medlemâ€?. Det hele startede med en omfattende kursusrĂŚkke i 1981, â€?Aktiv Eksportâ€?, i samarbejde med IndustrirĂĽdet. Herefter tog en lang rĂŚkke eksportaktiviteter fart. Førende i Danmark pĂĽ fĂŚlles messestande Den mest kendte eksportaktivitet var fĂŚllesstande pĂĽ messer i udlandet og eksportmesser i Danmark. NĂĽr mindst 3 lokale virksomheder havde et fĂŚlles ønske om deltagelse pĂĽ en konkret messe, pĂĽtog BusinessHorsens sig den RTCMVKUMGQRICXGCVĆ’PFG[FGTNKIGTGFGNVCIGTGCPU‡IGQOGMUporttilskud, sørge for standdesign, hotelreservation, transport, forsikring, standopbygning, hjĂŚlp til oversĂŚttelse pĂĽ standen og hjĂŚlp til virksomhedernes opfølgning efter hjemkomst. Foruden naturligvis den praktiske og helt fundamentale service pĂĽ standen, som kaffebrygning, oprydning, støvsugning, fremskaffelse af hovedpinepiller, clips, kuglepenne og meget andet. Konceptet var, at BusinessHorsens leverede alt. Virksomhederne skulle i princippet kun vĂŚre til stede for at sĂŚlge sine produkter. Der var specielt 6 messer, som var populĂŚre, og pĂĽ hver af disse messer arrangerede BusinessHorsens fĂŚllesstande en del gange. Det var Norddeutscher Baumarkt i NeumĂźnster, den internationale Hannover Messe, underleverandørmessen Elmia

40 ĂĽr i godt selskab


13

Royalt messebesøg Et andet år, ligeledes på Elmia-messen, var Elmia-ledelsen blevet så glad for de danske samarbejdspartnere i Horsens, at man i forbindelse med Kong Carl 16. Gustav af Sveriges besøg havde valgt, at kongen skulle hilse på de danske deltagere. Det gav stort presseopbud, sendetid på svensk fjernsyn i primetime og også mange kunder på standen. Et billede, hvor erhvervschef Torben Busk hilser på Kong Carl 16. Gustav af Sverige, blev senere brugt af BusinessHorsens ved markedsføring af det nu royale messekoncept.

Juelsminde Plastindustri med en til Elmia-messen (1987) produceret telefon.

i Jönkøbing, Dental Schau i Köln og Stuttgart, Drupa i Düsseldorf og eksportmessen Industrikontakt i Bella Center.

Messenyhed: telefoner med indbygget tolk Juelsminde Plastindustri A/S var på et tidspunkt storleverandør af plastkabinetter til Kirks Telefonfabrikker, også den kendte bordtelefon 76E. Til Elmia-messen i 1987 i Sverige havde fabrikanten produceret nogle telefonrør i både de svenske farver gul/blå og de danske farver rød/hvid. For at skabe opmærksomhed og kundedialog stod fabrikanten og en medarbejder ude i messegangen med henholdsvis en dansk og en svensk telefon. De lod som om de talte sammen i hvert sit telefonrør, som var forsynet med en stump løst hængende ledning i de nationale farver. Når nogle spurgte ind til det — og det var der mange, der gjorde — så svarede fabrikanten, at telefonerne var så smarte, at når man talte fra den danske til den svenske, så blev talen automatisk oversat fra dansk til svensk og vice versa. Juelsminde 2NCUVKPFWUVTK#5ƒMOCPIGMQPVCMVGTFGVȈT

Kong Carl Gustav på Elmia-messen 1991, længst til højre Torben Busk.

Praktisk eksportservice En daglig aktivitet var den praktiske eksportservice til medlemmerne. Den omfattede alt lige fra hjælp til at formulere salgsbreve, mindre oversættelsesopgaver til tysk, engelsk og fransk, rykning af penge i udlandet og hjælp til udfærdigelse af agenteller importørkontrakter. Det var opgaver, som virksomhederne betalte for, ud over naturligvis at betale kontingent. Allerede i 1985 havde BusinessHorsens en årlig indtægt på kr. 72.000 på den konto.

BusinessHorsens 1976 - 2016


14

Tusindvis af handelsforespørgsler Før internettets tid var formidling af samarbejds- og handelsforespørgsler en meget stor aktivitet. Det foregik ved, at BusinessHorsens dagligt gennemgik de forespørgsler, som blev modtaget via pengeinstitutter, Udenrigsministeriets Handelsafdeling, Grosserer-Societetet, Håndværksrådet og andre. Når der var en forespørgsel fra en udenlandsk virksomhed, som matchede en lokal virksomheds interesser eller kompetencer, blev der taget en kopi af den pågældende forespørgsel, som herefter blev sendt i et brev til virksomheden med opfordring til at vurdere forespørgslen og eventuelt søge assistance hos BusinessHorsens. I en længere årrække blev der formidlet mellem 800 og 1.000 forespørgsler om året. Mange eksportordrer er født på den måde. I dag har internettet overtaget den opgave, og servicen eksisterer ikke længere. EF-service Fra 1990 og 4 år frem havde BusinessHorsens særligt ansatte EF-konsulenter. Det var først Steen Bundgaard og senere Søren Lütken, og tiden var før EF blev til EU. Begge konsulenter var store kapaciteter i EF-spørgsmål, og begge havde arbejdet i Bruxelles. Den primære opgave var at sikre lokale virksomheder tilskud fra EF. Det gjorde de med stor succes, og specielt Søren Lütken var en ren ordekvilibrist på engelsk. Stort set alle hans ansøgninger gik glat igennem. For BusinessHorsens betød de mange penge til de lokale virksomheder også kroner i kassen. Arbejdet blev nemlig udført på en lukrativ no cure, no pay-basis. I slutningen af 1994 faldt virksomhedernes interesse for at deltage i EU-projektansøgninger betragteligt. Også selvom ordningen på daværende tidspunkt blev tilkøbt af både Juelsminde og Hedensted Kommuner. Måske var markedet midlertidigt mættet; måske var det fordi nyhedsværdien i forbindelse med indførelsen af det indre marked i 1992/93 var ved at klinge af.

&C5‡TGP.ȜVMGPƒMLQDK*QTUGPU-QOOWPGU7FXKMNKPIUUGNskab, besluttede BusinessHorsens ikke at genopslå stillingen som EF-konsulent. Til gengæld valgte man at fortsætte med at tilbyde EF-licitationsovervågning til interesserede virksomheder. Denne ordning var startet i 1990 som en ren BusinessHorsens-ydelse, men nu blev den fortsat i et nyt og godt samarbejde med Horsens Biblioteks Erhvervsservice. Ordningen fortsatte frem til 2004, hvor der ikke længere var det tilstrækkelige antal kunder i butikken. I korthed gik ordningen ud på, at medlemmerne kunne abonnere på, at BusinessHorsens og Horsens Bibliotek gennemgik EF-licitationer og matchede dem med virksomhedernes ønsker og behov. Et forholdsvist stort arbejde, som kun kostede den enkelte virksomhed kr. 1.500 pr. år.

Fra hulstrimler til internet Fra starten havde BusinessHorsens en telex. Det var der ikke så mange virksomheder, der havde, så derfor blev telexen flittigt brugt af medlemmerne til korrespondance med kunder og leverandører på fjerne markeder. I praksis foregik det ved, at virksomheden enten med post eller ved personligt fremmøde kom med den tekst, som skulle sendes via telex. En medarbejder hos BusinessHorsens producerede derefter den hulstrimmel, som skulle sendes. Når der modsat kom en telex til et medlem, blev der straks ringet til virksomheden og meddelelsen læst op i telefonen for efterfølgende at blive sendt med post til virksomheden. Når tingene skulle gå hurtigt, og det skulle de jo engang imellem, så både bragte og hentede virksomhederne selv meddelelserne. Meget ofte af direktøren selv. Nogle af de flittige brugere fra den tid var bl.a. adm. direktør Arne Jensen fra Chemitalic A/S og adm. direktør Bjarne Skovsbøl fra BB Electronics A/S. I 1987 anskaffede BusinessHorsens en telefax. Det var en helt fantastisk teknologisk landvinding i forhold til telexen. Nu

40 år i godt selskab


15

MWPPGOCPPGONKIQIUČˆUGPFGVGIPKPIGTQICPFTGITCĆ’UMGVKPI Efter smĂĽ to ĂĽr havde telefaxen da ogsĂĽ helt overtaget telexens opgaver. Den teknologiske udvikling gik pludselig hurtigt, og inden udgangen af 1988 havde nĂŚsten alle virksomheder selv en telefax, sĂĽ efterspørgslen efter BusinessHorsens’ serviceydelser faldt brat. I 1989 blev telexen helt taget ud af drift, og faxen blev kun, men til gengĂŚld meget flittigt, brugt af BusinessHorsens’ medarbejdere selv. Der var dengang tre ansatte. Erhvervskonsulent Bente Hansen, sekretĂŚr og korrespondent Lone Hede og erhvervschef Torben Busk.

Sprogproblemer fik en praktisk løsning I forhold til i dag blev sprogproblemer for 30 ür siden i større omfang opfattet som en barriere for eksport. Men ogsü her kunne virksomhederne fü praktisk hjÌlp af BusinessHorsens, bl.a. i form af telefonservice. I sin enkelthed bestod ydelsen i, at den pügÌldende virksomhed installerede en telefon hos BusinessHorsens med et direkte nummer, som man gav til alle sine eksportkunder og internationale kontakter. Nür telefonen ringede blev den besvaret af en medarbejder hos BusinessHorsens med virksomhedens navn, sü kunden havde opfattelsen af at tale direkte med virksomheden. Samtaler kunne føres pü tysk, engelsk eller fransk, alt efter behov. Pü den müde har BusinessHorsens vÌret med til at sÌlge alt lige fra drikkeventiler til smügrise til designmøbler. Til Horsens fra hele verden Udenrigsministeriets Handelsafdeling, som Danmarks Eksportrüd hed dengang, sendte to gange om üret deres udstationerede handelsmedarbejdere hjem pü provinsrejse. Medarbejderne kom fra danske generalkonsulater, ambassader og handelskontorer over hele verden. Deres opgave var at hjÌlpe danske virk-

Den nĂŚsten fejlfrie Bente Hansen

"Vi syntes godt nok, der var langt, og det blev mere og mere øde, efterhĂĽnden som vi kom lĂŚngere og lĂŚngere ind i det tidligere Ă˜sttyskland. Efter to timers kørsel nĂĽede vi endelig Nienburg med en ensom nøgen gadelygte pĂĽ landsbyens forfaldne torv. Bente mĂĽtte nødtvungent erkende, at det ĂĽbenbart ikke var denne tyske Nienburg, hun havde bestilt vĂŚrelser i. Tre timer senere nĂĽede vi den rigtige Nienburg vest for Hannover, men da havde vi ogsĂĽ kørt i bil 5 timer ovenpĂĽ en lang messedag. Noget positivt var der dog. Vi sparede pengene til aftensmaden, da alt var lukket og slukket bĂĽde i byen og pĂĽ hotellet. Klokken havde passeret midnat." Torben Busk, erhvervschef

somheder, som gerne ville sĂŚlge pĂĽ de pĂĽgĂŚldende markeder. $WUKPGUU*QTUGPU Ć’M N‡DGPFG OGFFGNGNUGT QO JXQTPČˆT FG pĂĽgĂŚldende medarbejdere ville vĂŚre pĂĽ tur i Jylland. NĂĽr man HGMUĆ’MCVXKFGCVFGTMQOGPOGFCTDGLFGTHTCGVJCPFGNUMQPVQT i Italien, sĂĽ gennemgik en medarbejder hos BusinessHorsens medlemmernes registrerede eksportoplysninger. Dem, der havFGIKXGVWFVT[MHQTKPVGTGUUGK+VCNKGPĆ’MJGTGHVGTVKNUGPFVGVDTGX med oplysning om, at de kunne tilmelde sig et individuelt møde med den pĂĽgĂŚldende handelsmedarbejder. For det meste foregik møderne i BusinessHorsens’ mødelokaler, men kunne ogsĂĽ i sĂŚrlige tilfĂŚlde henlĂŚgges til de enkelte virksomheder. I de ĂĽr, hvor denne serviceydelse toppede som følge af stor virksomhedsinteresse, arrangerede BusinessHorsens op til 300 individuelle kontaktmøder om ĂĽret. Ydelsen er fortsat pĂĽ programmet, men bruges vĂŚsentligt mindre i dag, da kontakten mellem de enkelte virksomheder og EksportrĂĽdet foregĂĽr direkte og digitalt.

BusinessHorsens 1976 - 2016


16

Tonsvis af gĂĽ-hjem-møder om eksport Før den digitale tidsalder var det meget populĂŚrt at deltage i BusinessHorsens’ gĂĽ-hjem-møder. Mange af disse møder drejede sig naturligt om eksport. Ă…rligt blev der arrangeret omkring 20 møder med gennemsnitligt 40-50 deltagere. Selv om der fortsat arrangeres mange faglige medlemsmøder, er deltagelsen vĂŚsentligt mindre end tidligere. Det skyldes, at meget af den information, virksomhederne har brug for i dag, hentes direkte pĂĽ nettet. Det hører sikkert ogsĂĽ med til forklaringen, at BusinessHorsens’ medlemsmøder for 20-30 ĂĽr siden stort set var de eneste lokale erhvervsmĂŚssige netvĂŚrkstilbud. Statsministerbesøg og landsdĂŚkkende TV Allerede pĂĽ et tidligt tidspunkt blev Horsens kendt for sin omfattende og professionelle eksporthjĂŚlp til lokale virksomheder. F.eks. har davĂŚrende statsminister Poul SchlĂźter vĂŚret pĂĽ besøg for at høre om aktiviteterne, og i 1984 bragte DR en halv times udsendelse om BusinessHorsens’ messesatsning i Hannover. Udenrigsministeriet etablerer lokalt eksportkontor i Horsens MĂĽske var den markante eksportsatsning ogsĂĽ ĂĽrsag til, at UdenTKIUOKPKUVGTKGVKXCNIVG*QTUGPUUQOGPCHĆ’TGFCPUMGDCUGT for et regionalt eksportkontor. Man ville tĂŚttere pĂĽ virksomhederne og ikke mindst udnytte det lokale netvĂŚrk til at fĂĽ endnu flere virksomheder til at satse pĂĽ eksport. Horsens blev valgt, og ambassadør Hans Ingemann Larsen blev daglig leder af kontoret hos BusinessHorsens. Senere blev posten overtaget af handelsrĂĽd Per Lassen. BusinessHorsens overtager Horsens Eksportklub Horsens Sparekasse havde i mange ĂĽr drevet Horsens Eksportklub, men da BusinessHorsens’ eksportaktiviteter stadig tog til i styrke og omfang, tilbød Sparekassen, at BusinessHorsens

Eksportrejser til Ă˜steuropa

Torben Busk erindrer fra en rejse: �Det var i forbindelse med en af de rejser, at borgmester Henning Jensen, kommunaldirektør Ole Have Jørgensen og jeg oplevede lidt af, hvordan magthaverne havde haft det i de tidligere Sovjet-republikker. Da vi pü et tidspunkt havde afsluttet et besøg i Legniza i Polen, blev vi af bystyret eskorteret til bygrÌnsen. Det foregik med et par politibiler med hylende sirener i front, den stedlige borgmesters sorte limousine bagefter, os i midten i kommunaldirektørens noget bedagede Saab og endelig en pansret bil med sikkerhedsfolk bagerst. Alle tvÌrveje i byen var lukket for trafik, sü vi med høj hastighed kunne køre direkte fra rüdhuset og ud til bygrÌnsen. Herefter var der afsked med formelt russiskinspireret kysseri, og sü var vi alene pü de dürlige polske landeveje�. kunne overtage eksportklubben. Dette skete i 1986, og der medfulgte en check pü kr. 83.000 til de fortsatte aktiviteter. Formanden for eksportklubben, direktør Willy Klausen fra Wikatec ApS, blev samtidig medlem af BusinessHorsens’ reprÌsentantskab.

Eksportrejser tager til i omfang Det var ikke kun messerne, der bragte de lokale virksomheder udenlands. Specielt efter murens fald i 1989 tog de internationale erhvervsrejser til i omfang. Ofte var det BusinessHorsens, der var praktisk arrangør. 5„TNKIV FG RQRWN„TG QI GHHGMVKXG '7ƒPCPUKGTGFG MQPVCMVmøder (Europartenariater) gav stor rejseaktivitet for mange virksomheder og medarbejdere fra BusinessHorsens. Der blev ogsü i samarbejde med Kolding Erhvervsrüd arrangeret et stigende antal Ên-dags flyrejser for besøgende virksomheder pü de store europÌiske messer.

40 ĂĽr i godt selskab


�

17

Men ogsĂĽ Horsens Kommune kom pĂĽ banen med ønsket om deltagelse i den ekspanderende internationalisering. Udgangspunktet var for det meste erhvervsmĂŚssigt, og derfor var BusinessHorsens ofte deltager i disse internationale rejser. Det var specielt Ă˜steuropa, der var i fokus. Der blev arrangeret kontaktskabende erhvervsrejser til Estland, Polen, Ungarn og Ă˜sttyskland. 1IUČˆFGVHLGTPGCUKCVKUMGOCTMGFK-KPCĆ’MUVKIGPFGHQMWU+ 1991 besøgte en delegation fra Horsens første gang storbyerne Shanghai og Hong Kong. Delegationen bestod af ca. 10 virksomhedsledere fulgt af borgmester Henning Jensen, viceamtsborgmester Vagn Ry Nielsen, forstander pĂĽ Horsens Tekniske Skole Kaj Nielsen, erhvervsrĂĽdets formand Knud SchĂźtt og erhvervschef Torben Busk. I øvrigt havde BusinessHorsens allerede fra 1985 vendt blikket mod Kina som marked. Der blev arrangeret flere medlemsmøder, bl.a. om de interkulturelle kommunikationsudfordringer mellem danskere og kinesere. Det var dengang Beijing stadig blev kaldt Peking.

Green Expo &C *QTUGPU K  ƒM X„TVUUMCDGV HQT '7HQTOCPFUO‡FGTPG besluttede BusinessHorsens at benytte lejligheden til at udstille lokale og nationale kompetencer pü miljø- og energiomrüderne. Det blev til Green Expo-messen, som blev afviklet i et 2.080 m² stort telt ved Casa Arena. Mülgruppen var de mange udenlandske journalister, mødedeltagere og besøgende i forbindelse med det tre müneder lange arrangement. 27 virksomheder tegnede sig som udstillere. Den efterfølgende evaluering viste generelt god udstillertilfredshed, dog med stor spredning. I øvrigt var det et af de arrangementer, som gang pü gang gav store overraskelser pü det praktiske plan. Vel havde BusinessHorsens tidligere arrangeret et hav af messer, men aldrig før i et telt. Det kom som en stor overraskelse for alle, og ikke

Green Expo-messen.

Fair Trees ApS pü Green Expo 2012 - pü billedet ses direktør Marianne Bols, HonorÌr konsul for Georgien.

BusinessHorsens 1976 - 2016


18

mindst eksportkonsulent Jesper Sørensen, som var projektleder pĂĽ arrangementet, at der skulle byggetilladelse til et telt, der kun skulle stĂĽ midlertidigt. #TMKVGMV6QO*CNNKPIHTCCTMKVGMVĆ’TOCGV47/#5QITČˆFIKXGPde ingeniør Carsten Schrøder fra Oluf Jørgensen A/S blev hyret til tegnearbejdet, ansøgningsskemaerne og de statikberegninger, der skulle forelĂŚgges Horsens Kommune. Men ikke nok med det. Der skulle ogsĂĽ installeres brandalarm, lĂŚgges vand ind til brandslanger, og sĂĽ skulle der ske en kontinuerlig manuel tĂŚlling af alle personer, der gik ud og ind af teltet, samt sikres, at der to gange i døgnet blev foretaget kontrol af teltets barduner. Alt skulle noteres i en af myndighederne krĂŚvet logbog.

Niels Jørn Andersen, som har boet i Chengdu de seneste 9-10 ür. Niels Jørn Andersen er oprindeligt fra Horsens og kinesisk gift. Fra Danmark koordineres aktiviteterne i Kina af projektkoordinator Nicole Dybro Justesen hos BusinessHorsens.

BusinessHorsens autoriseres til stempling af toldpapirer )GPPGOGPU„TNKICHVCNGOGF*ČˆPFX„TMUTČˆFGVĆ’M$WUKPGUU*QT sens i 2013 mulighed for at kunne afstemple ATA Carnet’er til bl.a. WFUVKNNKPIUDTWI K WFNCPFGV UCOV QRTKPFGNUGUEGTVKĆ’MCVGT 1TFPKPgen er en kontant og direkte service til lokale virksomheder, som ogsĂĽ i hastesager kan fĂĽ god hjĂŚlp af BusinessHorsens. Opgaven er lagt i hĂŚnderne pĂĽ erhvervskonsulent Preben Knoth og sekretĂŚr Rikke Gade Petersen.

IvĂŚrksĂŚtteri

Chengdu, Vestkina. Foto: Nicole Dybro Justesen

BusinessHorsens für eget kontor i Kina Det seneste store skud pü eksportstammen er übningen af BusinessHorsens’, VIA University Colleges og Hedensted Erhvervs kontor i millionbyen Chengdu i det vestlige Kina. Chengdu er kinesisk søsterby til Horsens. Formület med kontoret, som übnede i forüret 2013, er at bistü danske virksomheder, der ønsker at afsøge og etablere sig pü det vestkinesiske marked. Leder af de erhvervsrettede aktiviteter er

RĂĽdgivning af ivĂŚrksĂŚttere Individuel vejledning og rĂĽdgivning af ivĂŚrksĂŚttere har i nĂŚsten alle ĂĽrene vĂŚret pĂĽ BusinessHorsens’ agenda. Der forelĂŚgger KMMGN„PIGTGUVCVKUVKMHQTCNNGČˆTGPGOGPGVMXCNKĆ’EGTGVI„VGT at BusinessHorsens har vĂŚret involveret i etableringen af mere end 3.500 virksomheder gennem de ca. 35 ĂĽr, hvor ordningen har eksisteret. Antallet af rĂĽdgivningssager er naturligvis noget højere og vurderes at have ligget pĂĽ omkring 150 sager pr. ĂĽr eller mere, med 5.000 sager i alt. Det er jo langt fra alle, der søger rĂĽd, som ogsĂĽ ender med at etablere virksomhed. Specielt i perioden fra 1994 og smĂĽ ti ĂĽr frem var aktivitetsniveauet ekstra højt. Dette skyldtes, at indsatsen var understøttet af statslige ordninger, som f.eks. Klippekortordningen. Erhvervschef Torben Busk blev sammen med en rĂŚkke andre personer over hele landet autoriseret som etableringsvejleder. Autorisationen betød, at dersom etableringsvejlederen kunne godkende ivĂŚrksĂŚtterens forretningsplan, sĂĽ var der mange

40 ĂĽr i godt selskab


19

IvÌrksÌtterrüdgivning Individuel vejledning og rüdgivning af ivÌrksÌttere har i nÌsten alle ürene vÌret pü Business+RUVHQV̸DJHQGD'HUIRUHO¨JJHULNNHO¨QJHUHVWDWLVWLNIRUDOOH§UHQHPHQHWNYDOLͧFHUHWJ¨WHU at BusinessHorsens har vÌret involveret i etableringen af mere end 3.500 virksomheder gennem de ca. 35 ür, hvor ordningen har eksisteret.

Horsens Folkeblad den 29. september 1986

Onsdagsavisen den 23. september 1987

Horsens Folkeblad den 5. september 1990

BusinessHorsens 1976 - 2016


20

penge at hente til indkøb af rüdgivning og hjÌlp fra revisor, advokat m.v. I dag er det chefkonsulent Tessa Salling og erhvervskonsulent Karsten Ryge Leth, der har opgaven med personlig vejledning af ivÌrksÌttere.

Det permanente ivÌrksÌtterudvalg Som supplement til den individuelle rüdgivning blev der i 1986 etableret et permanent ivÌrksÌtterudvalg. Udvalget bestod af 7 personer med hver sin fagekspertise. Udvalget blev sat til gratis disposition for sÌrligt perspektivrige ivÌrksÌtterprojekter. Et af disse projekter var det, der senere førte til etableringen af Hamlet Protein A/S i Horsens. Blandt udvalgets faste medlemmer var advokat Jens Peter Lenith fra advokaterne i Sundhuset. Det var ikke mindst pü grund af hans store ildhu og engagement, at udvalget blev en stor succes. Jens Peter Lenith var ogsü en meget afgørende person, da det endelig lykkedes ingeniør og ivÌrksÌtter Ole K. Hansen at skaffe de 40 millioner kr., der dengang skulle til for at etablere Hamlet Protein A/S. Da en stor del af BusinessHorsens’ ivÌrksÌtteraktiviteter blev gennemført i samarbejde med Teknologisk Information Center (TIC) i Vejle Amt, var det naturligt, at centerleder Erik Jørgensen fra TIC ogsü blev en helt central videnperson i Det Permanente IvÌrksÌtterudvalg, ligesom Erik Jørgensen ogsü i mange ür var fast underviser pü ivÌrksÌtterkurserne. De gamle hentes frem I 1987 begyndte BusinessHorsens at eksperimentere med seniorrüdgivere til ivÌrksÌttere. Baggrunden var, at rüdgivningstilbuddene til ivÌrksÌttere var fornuftigt udbygget før og under opstart af virksomhed. Men nür virksomheden først var kommet i gang, stod mange nye virksomhedsejere i et vakuum. Den ofte intense kontakt med rüdgivere, som fandt sted før og under

etableringen, blev afløst af mere sporadiske kontakter til f.eks. revisor, bank og advokat. Mange problemer i dagligdagen krĂŚver imidlertid vurderinger og beslutninger baseret pĂĽ viden og erfaring. Her viste det sig, at de ĂŚldre garvede ledere var en stor hjĂŚlp, og sĂĽ havde de et stort og bredt netvĂŚrk, der i mange situationer viste sig at vĂŚre guld vĂŚrd som indgang til nye kunder. 2TQLGMVGVDNGXGPUVQTUWEEGUUQOQIUČˆĆ’MUGPFGVKFKRTKOGtime i DR-nyhederne. I 1990 begyndte BusinessHorsens ligefrem at udgive et â€?senior-katalogâ€? med tidligere virksomhedsledere, der havde tid og lyst til at hjĂŚlpe de nystartede. I dag er formidling af relevante sparringspersoner til nystartede virksomheder forsat et element i ivĂŚrksĂŚtterservicen, men ordet â€?seniorâ€? er gledet ud af sprogbrugen.

To ürlige ivÌrksÌtterkurser I alle ürene har BusinessHorsens tilbudt ivÌrksÌtterkurser. For det meste er det sket i samarbejde med andre. I mange ür var det byens pengeinstitutter og TIC, der samarbejdede om kurserne. Søgningen til kurserne har over ürene vÌret rimelig konstant, süledes at der har kunnet afvikles to ürlige kurser med ca. 15 ivÌrksÌttere pü hvert. Til at begynde med skulle ivÌrksÌtteren indsende et ansøgningsskema, som blev vurderet af den samlede undervisningsstab. De fleste blev optaget, men ikke alle. Der var ogsü egenbetaling, men til gengÌld var der garanti for, at man kom derfra med en gennemarbejdet og gennemtygget forretningsplan. I dag tilbydes der fortsat ivÌrksÌtterkurser, nu i et samarbejde mellem erhvervskontorerne i Trekantomrüdet og Horsens og Hedensted Kommuner. Kurserne er nu suppleret med VÌkstCafÊer, som er et mødested for ivÌrksÌttere og smü virksomheder, der vil udveksle erfaringer og søge samarbejde.

40 ĂĽr i godt selskab


21

Gratis PC’er til lokale iværksættere IT var bestemt ikke hvermandseje i 1988. Derfor blev det også bemærket, da den verdensomspændende elektronikkoncern ICL (International Computer Limited) indgik et samarbejde med BusinessHorsens. Idéen var at tilbyde 10 iværksættere ad gangen vederlagsfrit at låne en PC med diskettestation, farveskærm, printer og software i seks måneder. Torben Busk erindrer:

”Det var virkelig en stor dag, da jeg i marts måned 1988 underskrev samarbejdsaftalen med administrerende direktør Henrik Langkilde og edb-konsulent Torben Bagh fra virksomhedens Horsens-afdeling. Jeg var personligt overbevist om, at PC’en ville vinde indtog i langt de fleste virksomheder, også de små. At kunne tilbyde værktøjet på prøve for op til 10 lokale iværksættere ad gangen var et scoop i vores iværksættersatsning…” Torben Busk, erhvervschef

Årets Iværksætterby 1989 Blandt 25 kandidater blev Horsens som den første i Danmark udnævnt til Årets Iværksætterby. Og Horsens var suverænt nr. et, som formanden for Dansk Iværksætter Forening Flemming Petersen sagde i sin tale ved prisoverrækkelsen på Horsens Rådhus i november 1989. Dommerkomitéen havde specielt bemærket den helstøbte og professionelle indsats, som iværksættere i Horsens kunne nyde godt af. Særligt blev fremhævet erfagrupper for iværksættere, Håndværkerhusene på Horsens Havn, Det Permanente Iværksætterudvalg, den omfattende personlige iværksætterrådgivning, senior-servicen til iværksættere og etableringen af Produktudviklingscentret. Den fysiske pris hænger fortsat på Horsens Rådhus som et 7 meter langt tekstiltryk af kunstneren Susanne Holm. Prisen blev sponsoreret af Winthertur Forsikring. BusinessHorsens 1976 - 2016

Horsens Folkeblad den 23. marts 1988


22

Det er ikke siden lykkedes Horsens at blive udnÌvnt som Årets IvÌrksÌtterkommune. Men i ürene 2012, 2013 og 2014 har Horsens vÌret med i førerfeltet og har hvert ür vÌret Ên af fem nominerede til prisen.

Dansk IvÌrksÌtter Forening flytter til Horsens Som en ekstra appelsin i turbanen i forbindelse med udnÌvnelsen til Årets IvÌrksÌtterby besluttede Dansk IvÌrksÌtter Forening kort tid efter at flytte deres landssekretariat fra HündvÌrksrüdet i København til Horsens. Som formanden Flemming Petersen sagde, sü mütte det vÌre rigtigt at vÌre til stede der, hvor der virkelig var fokus pü ivÌrksÌttere. I forbindelse med flytningen blev forhenvÌrende erhvervschef Jens Erik Søndergaard udnÌvnt til sekretariatschef for Dansk IvÌrksÌtter Forening. Jens Erik Søndergaard blev som sekretariatschef senere afløst af Birte StÌrk, som ogsü var UV„TMVGPICIGTGVK+&(QTWO5GMTGVCTKCVGVƒMPCVWTNKIXKUNQMClefÌllesskab med BusinessHorsens. Først pü Søndergade og senere i Tobaksgürden. Det lykkedes ogsü Horsens i en periode at beklÌde formandsposten i Dansk IvÌrksÌtter Forening. I 1991 blev Ernst Kronvold Frederiksen valgt som formand. Han var en markant forOCPFFGTOGFJLGTVGVVCNVGKX„TMU„VVGTPGUUCI&GVƒMGPICPI pü et stort møde i Bella Center i København formanden for Folketingets Erhvervsudvalg, Jan Trøjborg, til at fare pü talerstolen. Ernst Kronvold Frederiksen var formand i 3 ür. Til daglig drev han virksomheden Perspektiv A/S pü Højvangsalle i Horsens. Det var en tegnestue etableret i 1989, der som den første i Horsens tegnede i 3D. Horsens Folkeblad den 24. november 1989

DaFFO følger med til Horsens Kort efter at Dansk IvÌrksÌtter Forening valgte Horsens som DCUGILQTFG&CPUM(QTGPKPIGPVKN(TGOOGCH1RƒPFGNUGT &C(FO) følgeskab. Herluf Sahlertz, som i 1991 for anden gang var blevet foreningens formand, havde bemÌrket Horsens som 40 ür i godt selskab


23

ivÌrksÌtterby og ikke mindst det markante fokus pü industrielt design i forbindelse med etableringen af Designcentret ID-Forum i Tobaksgürden. Efter en rÌkke møder med erhvervschef Torben Busk tog DaFFO beslutning om at flytte fra København til Horsens. Begge foreninger var hjemmehørende i Horsens i over 10 ür. I dag er de begge igen hjemmehørende i hovedstaden efter en markant revitalisering af København som dansk vÌkstdynamo.

Initiativpris til BusinessHorsens SĂŚrligt som følge af den store indsats pĂĽ ivĂŚrksĂŚtteromrĂĽdet modtog Torben Busk i december 1990 Horsens ByrĂĽds Initiativpris. Kontorhotel pĂĽ Fabrikvej Efter lĂŚngere tids tilløb lykkedes det i september 1994 at fĂĽ skabt et nyt tilbud til ivĂŚrksĂŚttere. Fabrikvej 6, Horsens Kommunes tidligere socialforvaltning, blev indrettet som kontorhotel. Bag initiativet stod Horsens Kommune, HK i Horsens og BusinessHorsens. Kontorhotellet rummede 15-16 lejemĂĽl, hvoraf det største var 40 m². BusinessHorsens bemandede den fĂŚlles reception. Til at starte med blev der ansat to personer i receptionen, som foruden telefonpasning ogsĂĽ mod honorar udførte administrative og bogholderimĂŚssige opgaver for lejerne. Kontorhotel flytter til TobaksgĂĽrden og bliver til „First Office“ Kontorhotellet blev en succes og blev gennem ĂĽrene benyttet af mange ivĂŚrksĂŚttere fra virksomhedsstart, og indtil de voksede sig ud af rammerne. &C*QTUGPU-QOOWPGĆ’MDTWIHQTD[IPKPIGPRČˆ(CDTKMXGLVKNGV nyt plejehjem, blev det omkring ĂĽr 2000 besluttet at flytte kontorhotellet fra Fabrikvej til BusinessHorsens’ lokaler i TobaksgĂĽrden, som samtidig blev mere end fordoblet. Samtidig blev

"

De store koncerter De mest afgørende ür var de 10 ür, der gik forud for Bob Dylans optrÌden pü Horsens Ny Teater. De store koncerter var kronen pü et smukt vÌrk. Torben Busk, erhvervschef

navnet â€?kontorhotel“ skrottet til fordel for det mere moderne og KPVGTPCVKQPCNVMNKPIGPFG(KTUV1HĆ’EG Da BusinessHorsens i 2009 flyttede til Vitus Bering InnovatiQP2CTMHQTDNGX(KTUV1HĆ’EGK6QDCMUIČˆTFGPJXQTFGVPWFTKXGU CHGLGPFQOOGPUGLGTWPFGTPCXPGV'CU[1HĆ’EG Den daglige drift af BusinessHorsens’ udlejningsfunktioner blev varetaget først af erhvervskonsulent Karsten Geertsen og senere af erhvervskonsulent Preben Knoth, i samarbejde med servicekonsulent Helle Fynbo Nielsen og kontorassistent Nete Damm Geer.

Markedsføring Fokus pĂĽ markedsføring af Horsens siden 1980 Som følge af en meget lidt flatterende TV-udsendelse i 1980 under titlen â€?Horsens — en by i provinsenâ€? har image og markedsføring fyldt stadig mere og mere pĂĽ BusinessHorsens’ bestyrelsesog reprĂŚsentantskabsmøder. 1OFGVXCTFGVFGTKĆ’M*QTUGPU$[TČˆFOGFDQTIOGUVGT Holger Sørensen i spidsen, til at bevilge vist nok danmarkshistoriens største beløb til en lokal bymarkedsføringskampagne skal vĂŚre usagt. Men uden indflydelse pĂĽ beslutningen har BusinessHorsens nok ikke vĂŚret. Det har bestemt ogsĂĽ haft betydning, at konsul Axel Schur truede med at flytte sine virksomheder, hvis ikke Horsens gjorde noget for at forbedre sit image.

BusinessHorsens 1976 - 2016


24

Horsens blomstrer-kampagnen En stor national markedsføringskampagne blev skudt i gang i begyndelsen af 1985 med sekretariatet hos BusinessHorsens som en dybt involveret samarbejdspartner. Det var byens store PR- og reklamebureau, Masters, som med John Andersen og Carl Lynge ved roret havde kreeret den meget professionelle kampagne. Formület var at fortÌlle danskerne og dansk erhvervsliv, at �Horsens er ikke hvad den har vÌret — Horsens blomstrer�. Lokalt var det Djon Bang, Kommunens davÌrende informationschef og senere turistchef hos BusinessHorsens, der var manden bag MCORCIPGP'PMCORCIPGFGTƒMUVQTTQUQIGPFFCVKNFGNVHNGTG internationale priser, men som alligevel nogle ür senere blev taget af bordet. Den professionelt tilrettelagte kampagne manglede nemlig Ên grundlÌggende ting: at byens borgere og meningsdannere ogsü selv syntes, at budskabet var sandt. Og det syntes ikke ret mange i Horsens dengang. Og sü var processen til revitalisering af Horsens for alvor skudt i gang. En proces, som tog sin formelle begyndelse med byrüdsbeslutningen i 1984, men ogsü en proces, som har ført Horsens meget langt til i dag en af Danmarks mest dynamiske og hurtigst voksende kommuner. Men det er ogsü 32 ür siden, at det hele startede.

Logo for Horsens Blomstrer-kampagnen

ErhvervstillĂŚg med fokus pĂĽ Horsens BĂĽde under og lĂŚnge efter Blomster-kampagnen var et af BusinessHorsens’ bidrag til at gøre byen og erhvervslivet mere kendt en lang rĂŚkke fokustillĂŚg om Horsens i dagspressen. Det gjaldt specielt Morgenavisen Jyllands-Posten og Erhvervsbladet, hvor BusinessHorsens koordinerede og sørgede for at skabe lokal opbakning. Et enkelt tillĂŚg i Erhvervsbladet nĂĽede et omfang pĂĽ over 60 Horsens-sider, hvilket ogsĂĽ efter datidens mĂĽlestok var ganske flot. Som supplement til indsatsen producerede BusinessHorsens ogsĂĽ et stigende antal pressemeddelelser med gode erhvervshistorier fra Horsens. Til formĂĽlet blev der ansat freelance journalister til opgaven. Først var det journalist Mogens Darre fra Radio Horsens og senere journalist Bent Jensen(tidligere journalist pĂĽ Horsens Folkeblad). De leverede virksomhedshistorier, hvor mange blev bragt i landsdĂŚkkende medier. Indsats for større bosĂŚtning Fra begyndelsen stod det klart, at en af udfordringerne var, at mange nyansatte erhvervsledere fravalgte Horsens som bosĂŚtningssted. Begrundelserne havde ofte noget med image at gøre, og at â€?konen ikke syntes, at byen var lige sĂĽ attraktiv som f.eks. Vejle, Skanderborg og Silkeborgâ€?. For at ĂŚndre pĂĽ denne udvikling besluttede BusinessHorsens at ivĂŚrksĂŚtte en løbende overvĂĽgning af stillingsmarkedet. I de tilfĂŚlde, hvor en lokal virksomhed valgte at ansĂŚtte en nøglemedarbejder, som boede sĂĽ langt vĂŚk, at flytning kunne komme pĂĽ tale, tog BusinessHorsens kontakt til den nye medCTDGLFGTOGFVKNDWFQOCVXKUGD[GPHTGOJL„NRGOGFCVĆ’PFG FT‡OOGDQNKIGPDKUVČˆOGFCVĆ’PFGLQDVKNGPGXGPVWGNOGFTGLsende ĂŚgtefĂŚlle og i øvrigt hjĂŚlpe med at etablere faglige og sociale netvĂŚrk. Initiativet blev godt modtaget og medførte faktisk ogsĂĽ en del bosĂŚtninger i lokalomrĂĽdet, som sandsynligvis ellers ikke ville

40 ĂĽr i godt selskab


25

have fundet sted. Men arbejdet var ogsĂĽ meget tidskrĂŚvende. Efter 7-8 ĂĽr blev tilbuddet taget af bordet pĂĽ grund af nye prioriteringer. Det var erhvervskonsulent Bente Hansen og senere erhvervskonsulent Preben Knoth, der stod for overvĂĽgningen.

Rejsende i diplomati Det var en stor, modig og svÌr beslutning, da bestyrelsesformand Niels Hede Nielsen i sin beretning i 1998 tilkendegav, CV$WUKPGUU*QTUGPUMWPPGUV‡VVGCVGPFGNƒPCPUKGTKPICHFGP kommunale markedsføring kunne ske gennem en forhøjelse af dÌkningsafgiften pü erhvervsejendomme. Selv om formanden gjorde meget ud af at understrege BusinessHorsens’ mange betingelser, sü afstedkom beslutningen et sandt ramaskrig. Pü selve generalforsamlingen opfordrede fabrikant Poul Ulsøe fra B. Rustfrit Stül A/S og direktør Jette Christensen fra Horsens Gummivarefabrik A/S direkte til at stemme nej til beretningen. Det lykkedes dog dirigenten, advokat Jens Peter Lenith, at fü skabt tilslutning til en snak pü et efterfølgende forsoningsmøde. Men faktum er, at den succesfulde bybranding vi kender i dag, aldrig ville have set dagens lys uden Niels Hede Nielsens modige og visionÌre udmelding. I tiden efter blev erhvervschef Torben Busk nÌsten rejsende i diplomati for at forklare de rasende medlemmer om baggrunden for bestyrelsens beslutning. Set i bakspejlet var det dog sikkert en büde klog og visionÌr beslutning. For der blev skabt en pulje pü ürligt ca. 5 mio. kr. til bymarkedsføring. Pü det grundlag blev PR-Gruppen i 1997 etableret. PR-Gruppen er det forum, der bl.a. disponerer over de midler, der er afsat til regional og national markedsføring og branding af Horsens. Gruppen er ogsü idÊskabende. I dag er resultaterne af den dengang nye fokuserede markedsføring nÌsten selvfølgelige. Men byens senere store succes var bestemt ikke givet pü forhünd. Man skal ogsü huske, at tiden var før Bob Dylan spillede i Horsens, og før Frank Panduro blev �opfundet� som arrangør af store koncerter.

Med til historien hører ogsü, at forhøjelsen af dÌkningsafgiften for flere ür siden er rullet tilbage, og at der sandsynligvis slet ikke opkrÌves dÌkningsafgift af Horsens Kommune fra 2017.

Innovation Produktudviklingscenter fra 1986 HjĂŚlp og inspiration til forretningsmĂŚssig fornyelse og udvikling har naturligt vĂŚret et af BusinessHorsens’ sĂŚrlige indsatsomrĂĽder. Det var det dengang, og det er det fortsat. I et tĂŚt samarbejde med TIC lykkedes det i slutningen af 1986 at fĂĽ etableret et helt nyt produktudviklingscenter for Vejle Amt. Centret blev placeret i HĂĽndvĂŚrkerhusene pĂĽ Horsens Havn. FormĂĽlet var at hjĂŚlpe virksomheder med nicheprodukt-idĂŠer, KX„TMU„VVGTGQIQRĆ’PFGTGOGFCVXWTFGTGFGTGUKFČŒGTDČˆFGVGMnisk og kommercielt, og efterfølgende hjĂŚlpe med prototypefremstilling. %GPVTGVDNGXĆ’PCPUKGTGVCH8GLNG#OVUCOOGPOGF*QTUGPU Kommune, der ydede et tilskud pĂĽ kr. 250.000 pr. ĂĽr. Som centerleder blev valgt Peter Børresen, som kom fra en stilling som produktudvikler i Modulex A/S i Billund. Til bestyrelsesformand blev valgt direktør Hugo Nielsen fra Scan Press A/S. I bestyrelsen sad desuden ingeniør og konsulent Torben Ă˜rskov fra TIC og erhvervschef Torben Busk fra BusinessHorsens. Produktudviklingscentret blev fagligt en stor succes. Mange XKTMUQOJGFGTQIKX„TMU„VVGTGĆ’MWXWTFGTNKIJL„NRVKNRTQFWMVudvikling, og mange nye arbejdspladser blev skabt pĂĽ basis af centrets virke. Men som i sĂĽ mange andre erhvervsfremmesammenhĂŚnge DNGX FGP NCPIUKIVGFG Ć’PCPUKGTKPI GP WQXGTUVKIGNKI WFHQTFTKPI Vejle Amt og Horsens Kommune var ikke sindet at yde initiativet GPRGTOCPGPVFTKHVUĆ’PCPUKGTKPIQIFCFGVKMMGXKUVGUKIOWNKIV CVUMCHHGCNVGTPCVKXĆ’PCPUKGTKPIFGTUCOOGPOGFDTWIGTDGVClingen kunne dĂŚkke udgifterne, blev centret stille og roligt lukket ned i begyndelsen af 1990’erne.

BusinessHorsens 1976 - 2016


26

Horsens TeknologirĂĽd PĂĽ initiativ af Horsens ByrĂĽd, BusinessHorsens samt adm. direktør N. P. Ditlefsen fra Standard Electric Kirk A/S, Ole Sohn, formand for SID’s fĂŚllesledelse og Svend Aage Hansen, formand for FĂŚllesorganisationen i Horsens, blev landets første lokale teknologirĂĽd etableret i Horsens i 1987. FormĂĽlet var at fremme den teknologiske udvikling og bl.a. yde bistand til virksomheder i form af information, teknologiprojekter og service. Som udviklingschef blev Niels Hesselberg Møller ansat. Bortfald af en rĂŚkke statslige teknologiprogrammer i 1991 medførte en sparerunde, hvor TeknologirĂĽdet og BusinessHorsens blev fusioneret, med Torben Busk som øverste chef. Den P[GQTICPKUCVKQPĆ’MPCXPGV*QTUGPU'TJXGTXUQI6GMPQNQIKTČˆF Selv om ordet teknologi senere er strøget i navnet, er mange af de grundlĂŚggende tanker og idĂŠer fra Horsens TeknologirĂĽd blevet fortsat og er stadig en del af BusinessHorsens’ fokusomrĂĽder i forhold til innovation. Innovation Horsens Da staten i 1998 tog initiativ til dannelsen af seks innovationsmiljøer i Danmark, tog en initiativgruppe omkring BusinessHorsens handsken op. Gruppen talte reprĂŚsentanter fra Ingeniørhøjskolen i Horsens, ID-Forum, Danmarks Jordbrugs (QTUMPKPI &CPUM (QTGPKPI VKN (TGOOG CH 1RĆ’PFGNUGT &CPUM IvĂŚrksĂŚtter Forening og Horsens Kommune. Der blev indgĂĽet et samarbejde med Teknologisk Institut, som førte til dannelsen af Teknologisk Innovation A/S. Det lykkedes Teknologisk Innovation A/S at blive et af de seks nationale innovationsmiljøer, hvor der blev etableret afdelinger i Høje TĂĽstrup og Horsens. I Horsens blev Innovation Horsens etableret fysisk pĂĽ Ingeniørskolen, og Jan Hein blev ansat som projektleder. FormĂĽlet med innovationsmiljøerne var at tilbyde forprojekt-

kapital, kompetence og netvĂŚrk til ivĂŚrksĂŚttere, som kunne modtage helt op til kr. 750.000 i forprojektkapital. Innovation Horsens eksisterede i mange ĂĽr og havde i perioden tre projektledere. Ud over Jan Hein var det advokat Morten 4ČœFGXCNFUQOMQOHTCGVLQDJQUCFXQMCVĆ’TOCGV.CFGICCTF Rasmussen & partnere I/S og til slut Alex Nielsen, som havde tilbragt mange ĂĽr i Sydbank. Horsens var reprĂŚsenteret i Teknologisk Innovation A/S’ bestyrelse. Først ved kommunaldirektør Ole Have Jørgensen og senere ved erhvervschef Torben Busk. Innovation Horsens blev fusioneret ind i BusinessHorsens i 2008, hvor man tog navneforandring til Horsens Business & Innovation Centre.

Agricon Valley Pü initiativ af kommunaldirektør Ole Have Jørgensen og erhvervschef Torben Busk blev der i ür 2000 taget initiativ til etablering af netvÌrket Agricon Valley, Dansk Landbrugs- & FødevarenetvÌrk. Formület var at styrke innovation, videndeling og kompetenceudvikling indenfor landbrugs- og fødevareerhvervet, som er stÌrkt reprÌsenteret i Horsens-regionen. Et delmül var at styrke og udvikle det forskningsmÌssige omrüde pü Forskningscenter Bygholm. TankemÌssigt var udgangspunktet, at fødevare- og agroindustrien skulle satse pü de konventionelle industrivirksomheder, hvis erhvervet ville gøre sig gÌldende pü fremtidens verdensscene. ForudsÌtningen var dog, at produktion og produkter blev rykket vÌsentligt op pü vÌrdikÌden. Og her var nøgleordet innovation. VÌrktøjerne i processen var bl.a. it, nanoteknologi og bioteknologi, men frem for alt skulle der dannes clusters. Der blev nedsat et advisory board, som ud over kommunaldirektør og erhvervschef i 2004 bestod af forstander Gitte GrønbÌk, Bygholm Landbrugsskole, fabrikant Hans Hansen, Dan-Corn A/S, direktør Alette Algreen Ussing, Årstiderne A/S, forskningschef

40 ĂĽr i godt selskab


27

Svend Christensen, Forskningscenter Bygholm, direktør Per Bardrum, LandbrugsrĂĽdgivningen LRĂ˜ samt byrĂĽdsmedlem og svineproducent Hans Bang Hansen. Agricon Valley eksisterede som selvstĂŚndigt netvĂŚrksinitiativ under BusinessHorsens i en del ĂĽr, men luften gik lidt af ballonen, da Ă…rhus Universitet, der havde overtaget Forskningscenter Bygholm, i 2007 valgte at lukke centret og flytte aktiviteterne dels til Foulum og dels til Vitus Bering, i dag VIA University College. Derudover spillede det ogsĂĽ ind, at der ingen ekstra penge XCTVKNKPKVKCVKXGVUQOOČˆVVGĆ’PCPUKGTGUQXGT$WUKPGUU*QTUGPUŨ almindelige drift. Men Agricon Valley havde internationalt sat sine varige spor. SĂĽ sent som i forĂĽret 2015 refererede Koreas prĂŚsident til Agricon Valley som et world class klyngeinitiativ. Det skete ved ĂĽbningen af et nyt agro-innovationscenter i den koreanske provins Jeonnam. Projektledelsen blev i første periode varetaget af erhvervskonsulent Charlotte P. Vest og siden af erhvervskonsulent Jens Eybye.

Kinesisk delegation pü besøg pü kraftvarmevÌrket i Horsens forüret 2005. Pü billedet ses bl.a. erhvervskonsulent Charlotte Pontoppidan Vest og erhvervschef Torben Busk.

Erhvervsudvikling Kvartalsmøderne Ud over at borgmesteren var medinitiativtager til etableringen af BusinessHorsens, og at byrüdet var reprÌsenteret i bestyrelsen, sü var der i dagligdagen ikke den helt store kontakt mellem BusinessHorsens’ sekretariat og Kommunens embedsvÌrk. Frem til omkring 1985 indskrÌnkede kontakten sig primÌrt til erhvervschefens deltagelse i de sükaldte kvartalsmøder. Kvartalsmøderne mellem byens organisationer og Byrüdet var blevet indført tilbage i 1964 og var som südan en god idÊ og et godt dialogforum. Det var dog som om, dynamikken efterhünden havde forladt det udmÌrkede initiativ. Det var ogsü Horsens Folkeblad den 1. november 2005

BusinessHorsens 1976 - 2016


28

årsagen til, at BusinessHorsens i 1990 foreslog en revitalisering af møderne. Dette forslag resulterede i etableringen af Den Erhvervspolitiske Følgegruppe, og kvartalsmøderne stoppede. Torben Busks første kvartalsmøde

”Der var dækket op i mødelokale 4 på det nye rådhus, som endnu ikke var blevet formelt indviet endnu. Der var sat øl og bitter frem på bordene. Man kunne selv vælge mellem von Osten eller Gammel Dansk. Der var ingen dagsorden, men snakken gik lystigt. Efter et par timer sagde borgmester Holger Sørensen, at nu var mødet slut, og det var tid til at gå ned på ”Eksportstaldene” til lidt frokost. Det var ikke meget, jeg fik lavet den dag, men selskabet var godt og netværket eminent…og cigarerne, der blev delt rundt, var nu heller ikke så dårlige…” Torben Busk, erhvervschef

Infrastruktur har altid fyldt meget i bestyrelsens drøftelser Etableringen af Vestvejen til Billund har været drøftet løbende i bestyrelsen siden 1980, og der har været holdt møder med Folketingets transportudvalg og lokale folketingsmedlemmer ved mange lejligheder. Man pressede på for at få en hurtig vej til Billund Lufthavn og for at dæmme op for den tiltagende debat i Aarhus om at etablere en ny jysk storlufthavn. Alligevel skulle der gå mere end 25 år fra Folketinget vedtog anlægsloven i 1979, og indtil Lufthavnsvejen til Billund endelig kunne tages i brug. Rigtigt op på mærkerne kom man dog dengang, Folketinget ville sløjfe Horsens Syd-afkørslen og dermed motorvejens tilslutning til Lufthavnsvejen. (QNMGVKPIGVU URCTGKXGT ƒM DGUV[TGNUGUHQTOCPF -PWF 5EJȜVV dog hurtigt sat en stopper for. I forbindelse med indvielsen af det nye posthus i Lichtenbergsgade i 1986, som skulle foretages af Minister for Offentlige Arbejder, Arne Melchior, blev der arrangeret et møde hos BusinessHorsens. Da Arne Melchior

forlod mødet, var det med et løfte om, at tilslutningen ved Horsens Syd alligevel ikke ville blive sparet væk. Dertil var de lokale argumenter for overbevisende.

Kattegatforbindelsen Også færgeruten mellem Juelsminde og Kalundborg har været drøftet. I årene op til at Mercandia Rederiet i 1996 endelig besluttede helt at stoppe besejling af ruten, har færgerutens betydning for erhvervsudviklingen i Horsens været drøftet løbende. Den faste forbindelse over Storebælt har haft BusinessHorsens’ store opmærksomhed. Da der på et tidspunkt var tale om først at anlægge en fast forbindelse over Femern, blev der skabt et samarbejde mellem nogle af de store byer i Jylland og på Fyn, herunder Horsens og Odense. Selvom ikke alle i Horsens var overbevist om, at en broforbindelse over Storebælt ville være en fordel for Horsens, så var alle dog enige om, at en fast forbindelse over Femern og en udskudt fast forbindelse over Storebælt ville være direkte skadelig for udviklingen i Jylland. Baneudretning omkring Horsens — nej tak! På samme måde som da BaneDanmark på et tidspunkt overvejede at rette jernbanen ud omkring Horsens. En nedlæggelse af Horsens Banegård og et trinbræt vest for Lund var efter bestyrelsens mening helt uacceptabel. Heldigvis viste det sig, at natur- og jordbundsforhold heller ikke tillod en økonomisk gennemførlig baneudretning. I dag foreligger der dog igen et forslag om baneudretning. Denne gang fra bl.a. Vejle og Hedensted Kommune. Formålet er at undgå en ny togbro over Vejle Fjord og i stedet indhente den tabte rejsetid ved at udrette banen omkring Horsens. BusinessHorsens er lodret imod dette forslag. I dag er bestyrelsen meget optaget af en hurtig udvidelse af motorvej E45 fra 4 til 6 spor på hele strækningen fra Århus til Vejle. Sammen med Horsens Kommune og Business Region

40 år i godt selskab


29

Ă…rhus er der sĂŚrligt fokus pĂĽ netop dette projekt. God fremkommelighed for medarbejdere og transporterhvervene er en grundforudsĂŚtning for vĂŚkst og udvikling.

Horsens Hal bliver til Forum Horsens Fra begyndelsen af 1980’erne har bestyrelsen løbende drøftet mulighederne for at realisere byggeriet af en stor Horsens Multi Hal. Indtil da havde man kun Torsted-hallen, og den var alt for lille til messer og andre events. I 1988 sĂĽ flere ĂĽrs anstrengelser nĂŚsten ud til at lykkes. Bestyrelsen havde indsat Kaj Wohlert, Stjernholm/KalkvĂŚrket A/S, i den nedsatte arbejdsgruppe. PĂĽ et bestyrelsesmøde i oktober kunne han tilfreds berette, at ByrĂĽdet den 25. oktober havde godkendt projektet. Der var samtidig indgĂĽet en betinget aftale med entreprenørvirksomheden A. Jespersen & Søn A/S. Horsens Hallen ville stĂĽ klar i juli 1990, centralt placeret pĂĽ det gamle HT-betonareal. Men ak. SĂĽdan kom det ikke til at gĂĽ. En rĂŚkke omstĂŚndigJGFGTILQTFGCVRTQLGMVGVOČˆVVGFTQRRGU(‡TUVČˆTUGPGTGĆ’M byen sin Horsens Hal i form af Forum Horsens. I 2004 lykkedes det endelig at skaffe de ca. 150 mio. kr., som byggeriet krĂŚvede, men davĂŚrende borgmester Vagn Ry Nielsen mĂĽtte ogsĂĽ gennemtvinge en skatteforhøjelse pĂĽ 0,3%, for at projektet kunne realiseres. Erhvervspolitisk temagruppe med store visioner PĂĽ byplankonferencen i 1988 vedtog Horsens ByrĂĽd at ivĂŚrksĂŚtte en egentlig temaorienteret planlĂŚgning. Et af temaerne var erhvervs- og turismepolitik. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle komme med forslag til visioner og fokusomrĂĽder. Arbejdsgruppen bestod af direktør Claus Løwe Rasmussen, Schublich A/S, direktør Arne Jacobsen, Provinsbanken A/S, direktør Kaj Wohlert, Stjernholm/KalkvĂŚrket A/S, møbel- og tĂŚppehandler Ole Jensen, formand for FĂŚllesorganisationen, Svend Aage Hansen, byplanarkitekt Bjarne Gregersen, Horsens

Kommune og erhvervschef Torben Busk, BusinessHorsens. 'PCHFGOCTMCPVGRTQƒNGTKITWRRGPXCT1NG,GPUGPUQOUKden han i 1973 blev optaget i Junior Chamber i Horsens og indtil han over 30 ür senere i 2004 fratrüdte som formand for Horsens Handel & Industri, havde ydet en ekstraordinÌr og markant indsats for Horsens og specielt den lokale detailhandel. Han sad i Handelsstandsforeningens bestyrelse fra 1978 til 2004 og var byrüdsmedlem i perioden 1990 til 2002. Gruppen afleverede i februar 1990 et efter datidens mülestok visionÌrt oplÌg til en fokuseret erhvervs- og udviklingspolitik. 5RGEKGNVVGOCGVD[QRNGXGNUGƒMUVQTQRO„TMUQOJGFKQRN„Iget, herunder indretning af Søndergade, genübning af det gamle Åboulevard-miljø, forskønnelse af indfaldsveje og Ìndret CPXGPFGNUGCH*QTUGPU6TCƒMJCXP

Fra klemt provinsby til vĂŚkstcentrum I september 1990 afholdt bestyrelsen i BusinessHorsens et seminar pĂĽ Schur Conference Center. Seminaret blev meget afgørende for den senere erhvervsmĂŚssige fokusering og udviklingen af Horsens. Det var her, man besluttede at ville se ud over COVUIT„PUGTPG&GVXCTQIUČˆJGTOCPFGĆ’PGTGFGDGITGDGV&GP Ă˜stjyske Udviklingskorridor, hvor man nu ikke lĂŚngere sĂĽ Horsens klemt inde mellem Ă…rhus og TrekantomrĂĽdet, men som et kommende vĂŚkstcenter centralt placeret i det Ă˜stjyske BybĂĽnd. Det var dog først pĂĽ BusinessHorsens’ generalforsamling i 1999, CV XKUKQPGP QO FGV ‡UVL[UMG X„MUVDČˆPF GPFGNKI Ć’M PCVKQPCN QRmĂŚrksomhed. Sammen med Kim Ruberg fra PR-virksomheden Jøb, Ove & Myrthu havde man forinden drøftet mulighederne for CVUMCDGOGFKGQRO„TMUQOJGFQOXKUKQPGP1IFGVĆ’MOCPĐ‘ RĂĽdet fra Kim Ruberg var enkelt. Lad indholdet vĂŚre som det er, men skift navnet. SĂĽ Den Ă˜stjyske Udviklingskorridor kom nu til at hedde Kronestaden (regionen fra Kronjylland ved Randers til KongeĂĽen ved Kolding). Samtidig blev der sendt en venlig tanke til vennerne ovre i Ă˜restaden. Niveauet var lagt. Der var nu to millionbyer i Danmark og ikke kun ĂŠn.

BusinessHorsens 1976 - 2016


30

Niels Hede Nielsen, som på daværende tidspunkt var formand for BusinessHorsens, blev bestormet af medierne og endda inviteret over for at holde oplæg for Miljøministeriet, der havde ansvar for udarbejdelse af de danske landsplanredegørelser. Efterfølgende blev Kronestaden et permanent element i den overordnede nationale planlægning. Det var også på dette seminar, at det blev vedtaget, at BusinessHorsens fremover skulle opprioritere det generelle erhvervsfremmearbejde og udviklingen af Horsens Kommune og hente ressourcerne ved at effektivisere og forenkle den indtil nu meget omfattende og intense medlemsservice. Og endelig blev det besluttet at søge Byrådets accept af, at BusinessHorsens kom med et forslag til den første egentlige erhvervspolitik for Horsens Kommune.

Konkret erhvervspolitik ser dagens lys i 1991 5QO HQTXGPVGV ƒM $WUKPGUU*QTUGPU $[TȈFGVU VKNNCFGNUG VKN CV udarbejde et forslag til erhvervspolitik. Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af byplanarkitekt Bjarne Gregersen og erhvervskonsulent Knud Andersen fra Horsens Kommune samt erhvervschef Torben Busk og udviklingschef Niels Hesselberg Møller fra BusinessHorsens. Forslaget blev afleveret i august 1991 gennem Koordinationsrådet for de erhvervsrelaterede foreninger, som var blevet etableret året i forvejen af Horsens Handelsstandsforening, Horsens Haandværker- og Industriforening, Horsens Turistforening, Dansk Arbejdsgiverforening i Horsens og BusinessHorsens. Forslaget til erhvervspolitik for perioden 1991 til 1996 var meget omfattende og bestod af 67 konkret beskrevne handlingsplaner. Alle handlingsplaner var beskrevet, så det klart fremgik hvem, der gjorde hvad og hvornår, og hvad det kostede. Byrådet godkendte forslaget til erhvervspolitik, hvor 24 ud af Byrådets 25 medlemmer stemte for. Samtidig blev der vedtaget en økonomisk ramme på kr. 5 mio. til realisering af planerne.

Forsiden af et postkort med en hilsen fra daværende borgmester Henning Jensen, hvor han udtrykker sin glæde over Børsens Nyhedsmagasins kåring af Horsens Kommunes erhvervspolitik som den bedste i Danmark ( juni 1993).

Horsens bedst til erhvervspolitik Den meget visionære og samtidig meget konkrete erhvervspolitik i Horsens vakte opmærksomhed i store dele af landet. Ikke tidligere havde man set en politik på erhvervsområdet, som var så konkret og gennemarbejdet. I maj 1993 kunne Børsens Nyhedsmagasin da også i en stor opsat artikel skrive: ”Byrådet i Horsens kan bryste sig af at være landets dygtigste til at føre erhvervspolitik”. Alle 275 kommuners erhvervspolitikker var blevet analyseret, med Horsens som en suveræn vinder.

40 år i godt selskab


31

I BusinessHorsens var der også stor anerkendelse af borgmester Henning Jensens mod til at investere i en fremtidig erhvervsudvikling. Det var ikke normalt for kommunerne dengang, og er det for så vidt fortsat ikke. Fem mio. kr. var rigtig mange penge dengang. I øvrigt har der i BusinessHorsens, som i så mange andre erhvervsråd landet over, ofte været en stor frustration over, at kommunerne i Danmark anvender svimlende summer på ledighedsbekæmpelsen, men kun meget få midler på at skabe nye jobs.

Krisen ingen så komme &CƒPCPUMTKUGPKRNWFUGNKIX„NVGFGKPFQXGT&CPOCTMQI resten af verden, sad BusinessHorsens tilbage og tænkte: Burde vi ikke have kunnet forudse dette? Ved efterrationaliseringer fandt man ud af, at det nok havde været muligt at se, at noget fundamentalt var ved at ske, hvis man altså blot havde set de rigtige steder. Dette førte i juni 2009 til etablering af BusinessHorsens’ Prognosegruppe. Denne består af 17-20 personer fra forskellige lokale brancher. Deres opgave er to gange om året at sætte sig sammen og se 6 måneder frem i tiden, for på den måde at spotte en udvikling lidt tidligere end det ellers ville være muligt. Prognosegruppens medlemmer kan ses bagerst i bogen. HORSENS ALLIANCEN I mange år har BusinessHorsens arbejdet for at få fjernet dækningsafgiften, som er en særskat på erhverv, og som nogle kommuner opkræver. Deriblandt Horsens. I juni 2013 lykkedes det BusinessHorsens, DI-Horsens, LO og Horsens Kommune at blive enige om en partnerskabsaftale kaldet ”Horsens Alliancen“. Formålet var over en periode på 4 år at få fjernet dækningsafgiften, således at den ville være helt afskaffet fra 2017. Til gengæld skulle BusinessHorsens og arbejdsgiverne forpligte sig til at arbejde for, at 600 personer over en 4-årig periode

ville gå fra offentlig forsørgelse til ordinær beskæftigelse, men vel at mærke 600 flere personer, end hvis intet særligt blev gjort. Projektet forløber planmæssigt, men er endnu ikke tilendebragt. I 2016 er dækningsafgiften nedsat til 1,5 promille mod de 6,0 promille, som var gældende, da aftalen blev indgået. Mange medlemmer har sparet flere hundredetusinde kroner om året i skat på bl.a. BusinessHorsens’ stædige arbejde.

Omstilling til Ny Industri I begyndelsen af 2014 påtog BusinessHorsens sig en ambitiøs opgave. Horsens Kommune ønskede, at der blev gjort en særlig indsats for at genskabe de godt 2.500 industriarbejdspladser, FGT XCT HQTUXWPFGV UKFGP ƒPCPUMTKUGP UVCTVGFG K  /ȈNGV skal nås inden år 2020. $WUKPGUU*QTUGPUƒMGMUVTCQTFKP„TVMTKQI[FGTligere kr. 250.000 i 2015 til opgaven. Der blev til formålet indgået en konsulentaftale med Ole Simonsen som ekstern projektleder på opgaven. Ole Simonsen havde været medlem af BusinessHorsens’ bestyrelse i flere år, udpeget af DI-Horsens. Samtidig havde han en fortid som adm. direktør i Telia-Stofa A/S. Til at hjælpe Ole Simonsen ansatte BusinessHorsens virksomhedsudvikler Jesper Olsen, som også kom med en lang erhvervskarriere i bagagen, bl.a. som CEO i flere internationale virksomheder. Projektet går ud på at inspirere og hjælpe de enkelte industrivirksomheder til mere vækst. Det er i skrivende stund for tidligt at vurdere på projektets resultater. Omstilling til Ny Industri

Horsens Kommune er initiativtager til projektet, der har til formål at skabe vækst i en række særligt udvalgte erhvervsvirksomheder via en særlig indsats for at understøtte udvikling af forretningsmodeller, produktionsteknologi og produkter til den globale konkurrence, som virksomhederne er i.

BusinessHorsens 1976 - 2016


32

Vægtige erhvervspolitiske temaer Det vil føre for vidt at beskrive alle de store erhvervspolitiske temaer, der har optaget BusinessHorsens gennem tiderne. Ud over de allerede nævnte skal dog i flæng tilføjes: • Den relativt beskedne hotelkapacitet i byen har været i fokus siden 1980. Selv om kapaciteten er øget siden, er den dog fortsat for lille i forhold til byens relative størrelse. Området har fortsat opmærksomhed. • Udviklingen af Horsens Sygehus har været et fokuspunkt, der særligt omkring 1990 havde den allerstørste opmærksomhed. Efter BusinessHorsens’ mening udsultede Vejle Amt i den grad Horsens til fordel for ikke mindst Vejle Sygehus. Heldigvis har kommunalreformen i 2006 medført en opgradering af det lokale sygehus, men sygehusområdet er fortsat et opmærksomhedspunkt med stor betydning for by- og erhvervsudviklingen. • Udvikling af Horsens Havn, planerne om etablering af Horsens Ny Teater og den senere store udvidelse af Horsens Kunstmuseum har også været særligt prioriterede områder tilbage fra slutningen af 1980’erne.

Design Horsens først med industrielt design I 1988/89 gennemførte BusinessHorsens et meget stort anlagt designprojekt i samarbejde med bl.a. Kunstakademiets Arkitektskole i København. Formålet var at bibringe virksomhederne en større forståelse for industrielt design som et jordnært og praktisk værktøj til fremme af eksport og beskæftigelse. Projektet blev støttet med store beløb fra både Industri- og Handelsstyrelsen og Kreditforeningen Danmark. I projektet var 18 designstuderende fra København udstationeret i en række lokale virksomheder over en 6 måneders periode. Formålet var at tilføre de pågældende virksomheder helt

konkrete produktfornyelser. Projektet sluttede med en stort anlagt udstilling på Horsens Kunstmuseum, hvor de pågældende designere og virksomheder præsenterede resultaterne. De deltagende virksomheder var: Palsgaard Industri A/S, ALKE Møbelfabrik A/S, Hatting Bageri A/S, Alfred og Christian Petersen A/S, MSH Gruppen, Torsted Maskiner A/S, Horsens Tekniske Skole, BR Møbler A/S, Horsens Folkeblad, Tagarno A/S, Hovedgård Savværk af 1986 A/S, Hede Nielsen A/S, TP Production v/ Svend Lind, Danpower ApS, Erik Hudecek ApS og Produktudviklingscentret. Projektet blev ledet af en styregruppe bestående af: formand Knud Schütt, BusinessHorsens, direktør Eli Tømmergaard, Tagarno A/S, ingeniør Torben Ørskov, Teknologisk Informationscenter, kunsthandler Franz Pedersen Horsens, statsautoriseret revisor Peter Iversen fra C. Jespersen Horsens, museumsinspektør Claus Hagedorn-Olsen, Horsens Kunstmuseum Lunden og erhvervschef Torben Busk, BusinessHorsens.

Designcentret ID-Forum Blandt andet som følge af projekt Industrielt Design og på initiativ af Galleri Asbæk i Horsens blev Designcentret ID-Forum etableret i Tobaksgården i efteråret 1991. Formålet var gennem en permanent tilstedeværelse i Jylland at få sat fokus på industrielt design, som indtil videre havde været et noget elitært begreb indenfor Valby Bakke i København. Designcentret blev særligt kendt for de store designudstillinger og ikke mindst initiativet Designtræf Danmark, som var en tilbagevendende event og en kombination af messe og kontaktmøde. Designcentret blev i årenes løb ledet af en række kompetente fagpersoner: Anne Quist Nielsen, Ulla Haubjerg, Jacob Rothborg og ikke mindst Birte Stærk, som også var med som initiativtager til ID-Forum. Selv om ID-Forum i de første mange år var en selvstændig juridisk enhed, så var der tætte relationer til BusinessHorsens.

40 år i godt selskab


33

Dansk Innovations- og Designpris Omtale af Dansk Innovations- og Designpris i Erhvervsbladet september og december 2005.

På idé af BusinessHorsens blev Dansk Innovations- og Designpris indstiftet af InnovationHorsens og Designcentret ID-Forum i 2001. Prisen blev en eftertragtet og anerkendt national pris som påskønnelse for JRGWGHVLJQRJLQQRYDWLRQ3ULVHQEOHYͧQDQVLHUHWDI+RUVHQV.RPPXQH og var med til at sætte Horsens på landkortet som Jyllands designby nummer 1. På et tidspunkt var prisen lige så eftertragtet som Dansk Design Centers lidt mere elitære designpris. Prisen blev uddelt i en længere årrække, LQGWLOGHWLNNHO¨QJHUHYDUPXOLJWDWͧQGHͧQDQVLHULQJWLOSURMHNWHW

Vinderne af designprisen 2006 modtog et rejselegat og en coachingseance med Martin Thorborg (JyllandsPosten den 3. november 2006).

ID-Forums logo.

BusinessHorsens 1976 - 2016


34

"

LĂŚren fra Horsens LĂŚren fra Horsens er, at hvis man lykkes med at fĂĽ skabt en fĂŚlles platform og ejerskab til et projekt, sĂĽ er man allerede halvt i mĂĽl. Torben Busk, erhvervschef

Büde Knud Schßtt og Poul Ulsøe var begge formÌnd for büde BusinessHorsens og ID-Forum, og Torben Busk var en del af den daglige ledelse. ID-Forum kom til at eksistere i nÌsten 20 ür, som et designmÌssigt fyrtürn i Jylland. Men desvÌrre, som mange andre gode erhvervsfremmeinitiativer, sü løb ogsü ID-Forum tør for penge pü et tidspunkt. Hvis ikke dette var sket, havde Horsens ogsü i dag vÌret Jyllands designby nummer Êt. Til sidst mütte BusinessHorsens ind og overtage for at kunne gennemføre en kontrolleret lukning. BusinessHorsens havde dog i en ürrÌkke efterfølgende en designkonsulent ansat, som fortsat kunne inspirere og vejlede virksomhederne i forhold til design. Det var designeren Dorthe Feveile Kjerkegaard. Ordningen ophørte endeligt i 2010 som følge af en Ìndret prioritering i Horsens Kommunes erhvervspolitik.

Innovations- og designudvalg ser dagens lys I forbindelse med overtagelsen af ID-Forum nedsatte bestyrelsen i 2008 et permanent udvalg, hvis opgave var at vÌre sparingspartner for bestyrelse og sekretariat omkring innovationsog designfremme, herunder at forestü uddelingen af den ürlige InnoDesign Award. Udvalget havde følgende sammensÌtning: • Erhvervschef Torben Busk, Horsens Erhvervsrüd (formand) • Innovationskonsulent Alex Nielsen, Innovation Horsens/ Horsens Erhvervsrüd • Direktør Bo Ulsøe, B. Rustfrit Stül A/S • Direktør Eli Tømmergaard, Tagarno A/S

• Direktør Erik Krarup, VÌksthus Midtjylland • Lektor Hans Jørn Hansen, Center for Innovation og Virksomhedsudvikling, VIA University College • Designkonsulent Jakob Rothborg, ID-Forum/Horsens Erhvervsrüd • #TMKVGMV-CCTG5‡NXUVGP#TMKVGMVƒTOCGV-CCTG5‡NXUVGGP#5 • Direktør Mogens Vig Pedersen, Foreningen Energi Horsens • Advokat Morten Rßdevald, Ladegaard, Rasmussen og partnere I/S • Direktør Niels-Ove Mølhave, Dansk O.T.C. A/S, FondsmÌglerselskab • Direktør Søren Kjeldsen Andersen, SOKAN ApS • Direktør Søren X. Frahm, Artlinco A/S

IT & elektronik Forum for elektronikindustri skulle forsinke udflytning Historisk var Horsens et af landets fyrtĂĽrne indenfor elektronikproduktion. PĂĽ et tidspunkt var der mere end 3.000 beskĂŚftigede indenfor elektronikomrĂĽdet. Det var virksomheder som Chemitalic A/S, Bent Hede Elektronik A/S, BB Electronics A/S, Horsodan A/S, Kirk Acoustics A/S, Kirk Telecom A/S, Elcon pcb Technology A/S, Dantrafo A/S, Dansk system Elektronik A/S, Danlab Electronics A/S m. fl. I 1997 etablerede BusinessHorsens netvĂŚrket â€?Forum for Elektronikindustrien“. FormĂĽlet med netvĂŚrket var tosidigt. PĂĽ den ene side ville man gøre specielt udlandet opmĂŚrksom pĂĽ de store kompetencer, som fandtes pĂĽ elektronikomrĂĽdet i Horsens, og pĂĽ den anden side ville man danne et elektronik-cluster og sikre strategisk samarbejde mellem virksomhederne. Initiativet blev pĂĽ mange mĂĽder en succes og elektroniknetvĂŚrket holdt sammen i mange ĂĽr. Men den globale outsourcing ramte ogsĂĽ Horsens med stor udflagning af lokale arbejdspladser til Kina og det øvrige Asien. Elektronikvirksomheder med

40 ĂĽr i godt selskab


35

relation til Horsens-omrĂĽdet har i dag flere end 3000 medarbejdere i Asien.

Logistik & transport Horsens satser markant og langsigtet pü logistik Gennem en langsigtet erhvervspolitisk satsning, som tog sit udspring i den første erhvervspolitik fra 1991, er det lykkedes Horsens Kommune og BusinessHorsens at sikre og udvikle Horsens som et af Jyllands største og mest betydende logistikcentre. Projektet har vist, at hvis man vil noget tilstrÌkkeligt meget og tilstrÌkkeligt lÌnge, sü er der ogsü chance for succes. I øjeblikket er der sat fokus pü at etablere en EU-sikker rasteplads i Horsens og i øvrigt vÌre sÌrligt opmÌrksom pü transport- og logistikomrüdets sÌrlige vilkür og krav til de erhvervsmÌssige rammer. Forskning viser, at der, hvor varestrømmene mødes, vil der ogsü opstü mange relaterede virksomheder og aktiviteter. BusinessHorsens er i dag reprÌsenteret i bestyrelsen for Foreningen af Danske Transportcentre.

Turisme BusinessHorsens overtager turismen Efter ønske fra Horsens Kommune overtog BusinessHorsens ansvaret for driften af turistbureauet pü Søndergade og de to bemandede turismeinformationer i BrÌdstrup og pü Endelave. Det skete med virkning fra 1. januar 2002. Overtagelsen var lidt speciel, idet Horsens Turistforening ikke fulgte med, men fortsatte som forening med medlemmer og egen bestyrelse, men uden sekretariat og turistbureau. Senere indgik BusinessHorsens og Turistforeningen en aftale om sekretariatsbetjening af Horsens Turistforenings bestyrelse samt opkrÌvning af kontingenter m.v. Det første ür gik med at analysere, hvor der eventuelt kunne

skabes synergier mellem Turistbureauet pü Søndergade og BusinessHorsens’ sekretariat i Tobaksgürden. Synergierne var til at overse, specielt da det viste sig ikke at vÌre praktisk og økonomisk muligt at samlokalisere de to sekretariater. Det var ogsü to vidt forskellige personalegrupper og to helt forskellige müder at arbejde pü.

Drift af turistbureauet udspaltes til Horsens Handel & Industri Derfor opstod tanken om et samarbejde med Horsens Handel & Industri, som CityHorsens hed dengang. Det var specielt salget af citygavekort, der gav anledning til overvejelserne. En af de relativt store aktiviteter pü turistbureauet var nemlig salg af gavekort pü vegne af Horsens Handel & Industri. Det hele resulterede i en samarbejdsaftale med Horsens Handel & Industri, der i 2003 overtog bureaudriften mod betaling. Citychef Erling Walther Madsen blev den daglige leder. BusinessHorsens beholdt selv turismeudviklings- og markedsføringsopgaverne. Disse blev varetaget af turistchef Djon Bang, som samtidig blev flyttet fra Turistbureauet til Tobaksgürden. &GV ICX IQF OGPKPI QI U[PGTIK CV VWTKUVEJGHGP PW ƒM FKTGMVG mulighed for at sparre med BusinessHorsens’ fagkonsulenter. &GV XCT &LQP $CPIU HQTVLGPGUVG CV *QTUGPU K  ƒM &CPUM Turismes Brandingpris for initiativet �Den Grønne Lagune�, som var etableret pü initiativ af Horsens, og som var et visionÌrt turismesamarbejde mellem 10 kommuner i Horsens-Vejle regionen. BusinessHorsens tager turistbureauet tilbage Samarbejdet med Horsens Handel & Industri fungerede godt og kunne for den sags skyld vÌre fortsat den dag i dag. Men der opstod uenighed omkring betalingen. Det var igen citygavekortene, der gav udfordringen. BusinessHorsens’ beregninger viste, at omkostningerne ved at sÌlge gavekort var vÌsentligt større end Horsens Handel & Industri var villige til at betale.

BusinessHorsens 1976 - 2016


36

Sü i 2008 overtog BusinessHorsens igen hele turismeopgaven, og kort tid efter blev Lene Kamilla Hansen udnÌvnt til turistchef med reference til erhvervschefen. Salget af gavekort fra turistbureauet ophørte, og koncentrationen blev lagt pü kundebetjening, turismeudvikling og markedsføring.

Turismeudvalg etableres For at sikre mest mulig kompetence og koordination i løsningen af turismeopgaven nedsatte BusinessHorsens' bestyrelse et permanent turismeudvalg. Turismeudvalgets opgaver var: • at vÌre sparringspartner for bestyrelse og sekretariat omkring turismeudvikling i Ny Horsens Kommune • at deltage med visioner og idÊer i forbindelse med udarbejdelse af turistpolitik for Ny Horsens Kommune • at medvirke ved udarbejdelse af Erhvervsrüdets ürlige virksomhedsplaner indenfor turistomrüdet. Udvalget havde følgende sammensÌtning (01.12.2007): • Torben Busk, formand • Lene Kamilla Hansen, sekretÌr • Ole Puggaard, Danmarks Industrimuseum • Peder J. Madsen, Hotel Opus Horsens • Flemming Hansen, Husodde Camping • Helle de Richelieu, BrÌdstrup Turistforening • Evan Herrig, Horsens Turistforening • Henning NørbÌk, Horsens Kommune • Erling Walther Madsen, CityHorsens • Eigil Holm, forfatter, Eigil Holms Forlag • Gudrun Haller, BrÌdstrup Byrüd, journalist

Horsens var ikke det første sted, der lukkede det traditionelle turistbureau. Århus havde gjort det üret i forvejen. Forklaringen var simpel. Der kom for fü reelle turister pü bureauet. Pengene kunne bruges bedre pü en anden müde. Sandheden var, at turisterne i højere grad betjente sig elektronisk, sü der skulle meget mere fokus pü hjemmesiden og de elektroniske medier. Og sü var der allerede etableret et system med mere end 40 brochurereoler, som var blevet placeret strategiske steder overalt K-QOOWPGPQIUQOJXGTWIGƒMHTKUMGHQTU[PKPIGTCHDTQEJWTGT Her kunne turisterne kvit og frit forsyne sig med de mest aktuelle turistbrochurer. Og souvenirs behøvede turisterne jo ikke nødvendigvis købe pü turistbureauet. I virkeligheden var denne forretning bedre placeret i byens private detailhandel. Som et plaster pü süret blev der dog indgüet en samarbejdsaftale med museumsinspektør Ole Puggaard pü Danmarks Industrimuseum, som übnede en personligt betjent turistinformation i tilknytning til museets billetsalg. I de sidste ür var turistbureauet pü Søndergade mere en fremskudt borgerservice, som primÌrt blev brugt af byens egne borgere og kun i mindre udstrÌkning af byen og Kommunens gÌster.

Turismen udspaltes til FÌngslet I forbindelse med at FÌngslet blev omdannet til kulturinstitution, opstod tanken, om ikke turismen i virkeligheden var bedre placeret i relation til FÌngslet end i forhold til BusinessHorsens. Alle parter var enige om, at det var en god idÊ, som ogsü sikrede FÌngslet løbende indtÌgter i form af Kommunens tilskud til turismen. Sü den 1. januar 2012 blev turismemedarbejderne hos BusinessHorsens gennem en virksomhedsoverdragelsesordning overflyttet til ansÌttelse hos Fonden FÌngslet.

Turistbureauet pü Søndergade lukkes Det var ikke lige populÌrt alle steder. Men det var nødvendigt og i hvert fald spild af penge, hvis det ikke var blevet gjort. Og

40 ĂĽr i godt selskab


37

Detailhandel Stigende erkendelse af interessefællesskab mellem detail og erhverv Historisk har BusinessHorsens ikke søgt medlemmer indenfor traditionel detailhandel. Det var CityHorsens’ boldgade. Gennem året har der dog bredt sig en gensidig erkendelse af, at der er et større interessefællesskab mellem den traditionelle detailhandel og så BusinessHorsens’ virksomhedsservice og generelle erhvervsfremmeaktiviteter. Dette førte til, at der i januar 2013 blev indgået en strategisk samarbejdsaftale mellem CityHorsens og BusinessHorsens. Processen blev godt hjulpet på vej af et respektfuldt og tillidsfuldt forhold mellem formanden for CityHorsens, Peter Otto Nielsen, og de i perioden to formænd for BusinessHorsens, Poul Ulsøe og Finn Damkjær Pedersen. Efterfølgende har dette ført til hyppigere og mere intensive dialoger mellem de to bestyrelser. Til sidst blev det besluttet at fusionere de to foreninger, med BusinessHorsens som fortsættende organisation, men med videreførelse af CityHorsens’ brand, hjemmeside m.v. Den 1. januar 2016 blev foreningerne fusioneret, og fortsat med Pernille Perigaard som citychef, men nu med reference til erhvervschefen. Ved samme lejlighed blev der nedsat et permanent detailhandelsudvalg, som fra starten bestod af Peter Otto Nielsen som formand og Mette Frost, Femina Lingeri, som næstformand samt medlemmerne Vagn Christensen, Bang & Olufsen Horsens, Anette Hviid, Hviid, Birgit Fogh Kofoed, bytorvHorsens A/S, Flemming Jensen, Nybolig Horsens Boligcenter I/S og Rasmus Sandholm, Café GRAN.

Horsens Folkeblad den 31. oktober 2015

BusinessHorsens 1976 - 2016


38

Mange fordele ved fusion Som ürsag til fusionen blev følgende lagt til grund: • at fü skabt et stÌrkere politisk talerør, der pü en bredere medlemsbasis (over 800 medlemmer) kan varetage det samlede erhvervs interesser overfor kommune og myndigheder. • at sikre detailhandelsmedlemmernes individuelle adgang til den betydelige kompetence omkring virksomhedsudvikling og e-handel, som BusinessHorsens besidder. • at sikre, at alle medlemmer für adgang til en endnu større palette af relevante tilbud, herunder nyhedsbreve, kurser og medlemsarrangementer. • at sikre medlemmerne adgang til et endnu større netvÌrk af fagpersoner büde indenfor og udenfor organisationen. • at sikre, at detailhandelsaktiviteterne er mindre sürbare i forbindelse med sygdom og fravÌr. • at sikre en stÌrkere varetagelse af den detailhandelsmÌssige vinkel i forbindelse med generel markedsføring og imagepleje af Horsens Kommune samt i forbindelse med afvikling af events. • at skabe en slagkraftig forening, hvor det bliver endnu mere interessant for erhvervslivet at vÌre medlem. • at udnytte synergieffekter og opnü besparelser omkring foreningsadministration, regnskab, budget, hjemmeside og medlemsadministration. Historisk tradition for samarbejde Ogsü historisk har der vÌret tradition for et godt samarbejde mellem CityHorsens og BusinessHorsens. I mange ür var BusinessHorsens sekretÌr for den davÌrende Handelsstandsforenings Kampagneudvalg, der blev ledet af den idÊrige og dynamiske møbel- og tÌppehandler Ole Jensen. Men ogsü store politiske ting har de to organisationer vÌret enige om. Bl.a. modstanden mod de i 1990 stort anlagte, men senere kuldsejlede, planer om etablering af Horsens Storcenter i Lund.

Der har ogsü vÌret fÌlles fodslag omkring vigtigheden af, at der til stadighed gøres en markant indsats for liv i midtbyen, büde indenfor og udenfor forretningernes almindelige übningstider.

Kompetenceudvikling Fokus pü virksomhedernes medarbejdere Det kan ikke undre, at udvikling af medarbejderkompetencer altid har vÌret et stort fokusomrüde for BusinessHorsens. Medarbejderne er virksomhedernes vigtigste rüstof, og i det danske samfund, med et højt omkostningsniveau, er det sÌrligt vigtigt, at medarbejderne er dygtigere og mere fleksible end i de lande, vi sammenligner os med. Medlemsmøder med fokus pü kompetenceudvikling Fra begyndelsen af 1980’erne har BusinessHorsens derfor afholdt en lang rÌkke medlemsmøder med henblik pü at tilføre medarbejderne yderligere viden, inspiration og kompetence. I tidens løb er det blevet til nÌsten 1000 møder. KompetencevÌkst med ambitiøst mül I 2006 blev KompetencevÌkst Horsens etableret, med BusinessHorsens som aktiv medspiller. Det var LO-formand og medlem af BusinessHorsens’ bestyrelse, Svend Aage Hansen, der havde den aktive hovedrolle. Der blev nedsat et forretningsudvalg med deltagelse af Svend Aage Hansen, Torben Busk, DI-formand Dan Meinertz, 3F-formand Hans A. Sørensen og Kim Tange fra Horsens Handelsskole. Lene Henriksen blev ansat som projektleder, dernÌst Morten /QJTDGIIGHTC*QTUGPU*CPFGNUUMQNGQIRTQLGMVGVƒMCFTGUUG hos BusinessHorsens i Tobaksgürden. Fra starten havde projektet et meget ambitiøst mül om at kompetenceafklare samtlige ca. 40.000 medarbejdere i private og offentlige virksomheder i Horsens Kommune.

40 ĂĽr i godt selskab


39

Den grundlÌggende tanke var, at nür man havde styr pü den enkelte medarbejders formelle og uformelle kompetencer, og i øvrigt vidste, hvor virksomheden ville bevÌge sig hen, ja sü var det muligt büde at tilrettelÌgge en kompetenceudvikling mülrettet virksomhedens reelle behov og müske samtidig bringe nogle af medarbejdernes skjulte kompetencer i spil. Det var nok en større mundfuld, end det var muligt at gabe over, men den største udfordring var rent faktisk, at kun de fÌrreste virksomheder havde en strategi og vidste, hvor man ville vÌre om f.eks. 3 ür. Ambitionen blev skruet lidt ned, men projektet lever fortsat.

KompetencevÌkst Horsens-Hedensted Det gør det gennem KompetencevÌkst Horsens-Hedensted, som er et veletableret samarbejde mellem 10 uddannelsesinstitutioner, BusinessHorsens, Hedensted Erhverv og jobcentrene i Horsens og Hedensted Kommuner. Projektet tilbyder Ên indgang, vejledning og rüdgivning om voksen- og efteruddannelse, større koordinering mellem de enkelte uddannelsesinstitutioner, uddannelsesplanlÌgning, realkompetencevurdering og virksomhedsnetvÌrk. Et projekt og et samarbejde, som bør vÌre kommet for at blive. Matchmaking Siden 2008 har BusinessHorsens haft en sÌrlig matchmaking funktion. I korthed gür projektet ud pü at matche højtuddannede med de lokale virksomheders behov. Alle undersøgelser og analyser peger pü, at hvis virksomheder, som traditionelt ikke beskÌftiger højtuddannede, ansÌtter südanne, sü styrker det virksomhedens konkurrenceevne. Det betyder vÌkst og højere beskÌftigelse for virksomheden og samfundet. Finansieret af Horsens Kommune ansatte BusinessHorsens i 2008 Karsten Ryge Leth som den første matchmaker. Efter at Karsten Ryge Leth senere gik over til ordinÌr ansÌttelse som erhvervskonsulent hos BusinessHorsens, blev Anne Cathrine

Lebech Hoe og dernÌst Henriette Bonde ansat som matchmaker. I dag er det Mustafa Niazi, der sørger for, at studerende fra primÌrt VIA Campus Horsens bliver tilknyttet lokale virksomheder gennem projektarbejde, studiejob eller fast ansÌttelse. Projektet har en naturlig interesse i, at ogsü de mange udenlandske studerende pü VIA Campus Horsens für virksomhedskontakt. Projektet er dog ikke møntet pü studerende fra VIA alene, men fra alle uddannelsesinstitutioner i Danmark. Udgangspunktet er udelukkende virksomhedernes behov. Projektet er en succes, og i 2015 alene blev der etableret samarbejde mellem virksomheder og knap 100 studerende.

Jobberedskabet I 2011 blev tanken om at etablere et sÌrligt jobberedskab skabt. Formület var blandt andet at lave et optimalt match mellem de NGFKIGUMXCNKƒMCVKQPGTQIFGMXCNKƒMCVKQPGTFGTGHVGTUR‡TIGUHTC arbejdsgiverside. I første rÌkke var BusinessHorsens ikke en formel del af projektet, men efterhünden er der etableret et større og større samarbejde, süledes at BusinessHorsens blev formel partner i Jobberedskab 2.0, som sü dagens lys i efterüret 2015, og som senere har füet navnet JobAlliancen.

"

BusinessHorsens 1976 - 2016

IldsjÌle i Horsens Jeg har vÌret overrasket over, hvor mange ildsjÌle jeg har mødt undervejs, folk der virkelig brÌnder for deres by. Torben Busk, erhvervschef


40

Netværk Mester i netværksskabelse En af BusinessHorsens’ centrale opgaver er at danne netværk. Det indgående kendskab til de enkelte medlemmer er grundforudsætningen. Hvis man får sat de rigtige virksomheder sammen, så kan der virkelig også ske noget. I årenes løb har der været etableret et utal af erfagrupper og netværk. Der har været netværk både blandt bestående virkUQOJGFGTQIDNCPFVKX„TMU„VVGTG&GTJCTX„TGVURGEKƒMMGQI faglige netværk, der har været netværk med et primært kommercielt sigte, der har været netværk, hvor personlig udvikling har været formålet, og der har været netværk, hvis formål var at gøre de bedste ledere endnu bedre. $NCPFV FG J‡LGUV RTQƒNGTGFG PGVX„TM GT VQRNGFGTPGVX„TMGV Breakpoint, som blev skabt af erhvervskonsulent Jens Eybye i 2006. LederForum er det nyeste skud på stammen. Her deltager primært ejerledere fra de lidt mindre virksomheder. LederForum blev etableret i 2014 og faciliteres af salgs- og eksportkonsulent Jesper Sørensen. BusinessHorsens hjælper også med helt personlige netværk Et specielt netværkstilbud, som har været på programmet i mere end 20 år, er netværkstilbuddet til tilflyttere og nyansatte ledere. Formålet er at få nøglemedarbejdere til at blive glade for at bo i Horsens og sikre, at de hurtigt indgår i relevante faglige og personlige netværk. Et par gange hver måned hjælper BusinessHorsens en person ind i et relevant netværk.

"

Man skal huske, at dem, der ikke dur, de dur sikkert til noget andet.

Flere hundredetusinde personer i Danmark har nedsat erhvervsevne i større eller mindre udstrækning. Det koster samfundet milliarder, og mange medborgere forringet livskvalitet. Men det er ikke kun den enkeltes og det offentliges problem. Det er vores alles problem. Vi er nødt til at hjælpe hinanden, og virksomhederne skal spille med. Men det kan måske også være meget klogt, hvis man skal tro kapaciteterne på området. At udvise socialt ansvar er et adelsmærke, som virksomhedslederen kan vælge at tage på sig. Og virksomheder med et socialt formål skaber stolthed blandt medarbejderne. Det indvirker positivt på arbejdsglæden, og det påvirker virksomhedens relationer til sin omverden. Virksomheden får både social og forretningsmæssig succes. Sæt fokus på arbejdsevnen og ikke lidelsen. Og husk, at den bedste øvelse for hjertet er at bukke sig ned og samle et andet menneske op. Torben Busk, erhvervschef

40 år i godt selskab


41

Her er (og var) BusinessHorsens med

Økonomi

Vejle Amts Udviklingsråd

En afgørende forudsætning for langsigtet god drift og politisk indflydelse er, at der er orden i økonomien. Det har BusinessHorsens haft i alle 40 år.

Danmarks Industrimuseum, bestyrelsen Teknologisk Informationscenter for Vejle Amt (TIC), centerudvalget Teknologisk Innovation A/S, bestyrelsen Den Erhvervspolitiske Følgegruppe Forum Horsens Fonden, bestyrelsen

Horsens Kommune er selvsagt den, der har bidraget mest til driften. Kommunens andel var i en meget lang periode omkring 80%. Andelen har i de senere år ligget på godt 50%, men her har BusinessHorsens også haft en stigende fokus på egenindtjening. I en meget lang periode på mere end 20 år bidrog Horsens Kommune med nøjagtigt det beløb, som BusinessHorsens ansøgte om. Derfor kvitterede BusinessHorsens naturligvis med årligt at tilbagebetale ”ikke forbrugt tilskud”. Disse tilbagebetalinger akkumulerede sig til flere millioner kr.

PR-Gruppen Foreningen af Danske Transportcentre, bestyrelsen Learnmarks Uddannelsesudvalg Erhvervsakadami Dania, advisory board

Medlemskontingenterne har i årenes løb dækket 20-25% af de samlede udgifter.

Nordea Horsens Erhvervspriskomité Horsens Stationsråd Gurli & Hans Engell Friis Fond, bestyrelsen

De gjorde en forskel

Sprogcenter Midt, bestyrelsen Kompetencevækst Horsens-Hedensted, styregruppen VEU Østjyllands Centerråd

Bestyrelses- og repræsentantskabsformænd 1976 til 2016 Direktør Werner Kjærsgaard, Møller & Jochumsen A/S (1976 1985)

HORSENS ALLIANCEN Klimarådet i Horsens

Fabrikant Knud Schütt, Brdr. Schütt A/S, Horsens (1985 - 1996)

Fonden Fængslet, bestyrelsen VÆKSTALLIANCEN Herudover har Torben Busk været meget aktiv i Dansk ErhvervsFremme (DEF), som er en landsdækkende, politisk uafhængig organisation, der blev stiftet i 1973. Organisationen arbejder for at optimere den lokale og regionale erhvervsfremmeindsats i Danmark. Torben Busk var i en 8-årig periode formand for DEF’s eksportudvalg, siden 4 år som næstformand og i perioden 2008 - 2015 som bestyrelsesformand.

Økonomidirektør Uffe Gammelby Jensen, Aage Østergaard A/S (1996 - 1997) Direktør Niels Hede Nielsen, Air Liquide A/S (1997 - 2007) Fabrikant Poul Ulsøe, Blunico A/S (2007 - 2015) Virksomhedsudvikler Finn Damkjær Pedersen (2015 - fortsat fungerende) Formænd for Horsens Erhvervsråd var fødte formænd for bestyrelsen i Østjysk Erhvervssekretariat. Fra 1980 til 1990 havde BusinessHorsens et repræsentantskab og forretningsudvalg, men ingen bestyrelse.

BusinessHorsens 1976 - 2016


42

FormĂŚnd for reprĂŚsentantskabet i Ă˜stjysk Erhvervssekretariat

Knud Jeppesen, Triax A/S Juelsminde (1980 - 1984) Bankdirektør Alf Mathiesen, Jyske Bank BrÌdstrup (1984 1986) Advokat Niels V. Jessen, Advokaterne i Sundhuset, Horsens (1986 - 1989)

Jens Erik Søndergaard, erhvervschef (1980 - 1985)

Karina Schiermer Andreassen, sekretĂŚr (1994 - 1998) Ulla Haubjerg, sekretariatsmedarbejder ID-Forum (1994 - 1996)

Bettina Barsø Christensen, sekretÌr (1995 - 1997) Marianne Otto, kontorelev (1996 - 1998)

Jubilarer

Torben Busk, 30 ĂĽr i 2015

Birte StĂŚrk, projektleder ID-Forum (1996 - 2005)

Bente Hansen, 25 ĂĽr i 2001

Preben Knoth, erhvervskonsulent (1997 - fortsat ansat)

Preben Knoth, 15 ĂĽr i 2012

0GVG&COO)GGTMQPVQTCUUKUVGPV(KTUV1HĆ’EG 

Djon Bang, 10 ĂĽr i 2003

Anne Marie Borggaard, erhvervskonsulent (1998 - 2001)

Rikke Gade Petersen, 10 ĂĽr i 2011

Pia Brandt Andersen, sekretĂŚr (1998 - 1999)

Helle Mariager, 10 ĂĽr i 2004

Karin Schildknecht Hoe Laustsen, kontorassistent (1998 2001)

Medarbejdere 1976 - 2016 (over 1 ĂĽrs ansĂŚttelse)

Jeanette Frisk, turismeassistent (1998 - 2008)

Bente Hansen, erhvervskonsulent (1976 - 2001)

Morten RĂźdevald, innovationskonsulent Innovation Horsens (1999 - 2000)

Joan Paulsen, kontorelev (1982 - 1984) Bettina Sørensen, kontorelev (1985 - 1987)

Ulla Kristensen, sekretĂŚr (1999 - 2008)

Lone Hede, sekretÌr/korrespondent (1987 - 1995) Kirsten Hansen, overassistent Turistbureauet (1988 - 2008) Niels Hesselberg Møller, udviklingschef Horsens Teknologirüd (1988 - 1991)

Søren E. Lßtken Madsen, EF-konsulent (1991 - 1993)

Djon Bang, turistchef (1993 - 2005)

Helle Mariager, turismeassistent (1994 - 2008)

Torben Busk, erhvervschef (1985 - 2016)

Sten Bundgaard, EF-konsulent (1990 - 1991)

Irene Juul Sørensen, kontorassistent (1992 - 1994)

Helle F. Nielsen, servicekonsulent Kontorhuset Horsens (1994 1997)

Sven Lollesgaard, sekretariatschef (1976 - 1980)

Knud Andersen, erhvervskonsulent (1989 - 1998)

Anne Qvist Nielsen, designkonsulent ID-Forum (1992 - 1994)

Henrik Fuglsang, virksomhedskonsulent (1994 - 1997)

Erhvervschefer 1976 til 2016

Alice Tøt, sekretÌr Horsens Teknologirüd (1988 - 1990)

Karsten Geertsen, projektkonsulent (1992 - 1997)

Irma Signe Sørensen, turismemedarbejder (2000 - 2002) Alex Nielsen, innovationskonsulent (2001 - 2008) Claus Kvist Hansen, erhvervskonsulent (2001 - 2003) Jan Bendtsen, erhvervskonsulent (2001 - 2003) Rikke Gade Petersen, bogholder (2001 - fortsat ansat) Jannie Grandt, kontorelev (2003 - 2005) Charlotte P. Vest, erhvervskonsulent (2004 - 2005)

40 ĂĽr i godt selskab


43

Maja Bindesbøl Jensen, kontorelev (2005 - 2007) Lene Kamilla Hansen, turistchef (2006 - 2011) Jakob Rothborg, designkonsulent ID-Forum (2006 - 2010) Jens Eybye, erhvervskonsulent (2006 - 2011) Tessa Bjørn Feveile Salling, chefkonsulent (2007 - fortsat ansat) Dorthe Feveile Kjerkegaard, designkonsulent ID-Forum (2007 - 2010) Belinda Mariager, turismeassistent (2007 - 2008)

Herudover har BusinessHorsens beskÌftiget mere end 50 personer i vikariater, løntilskudsjobs og kortperiodiske ansÌttelser.

Medlemmer af bestyrelse, reprĂŚsentantskab m.v. fra 1976 - 2016 *Ă…rstal i parentes angiver det ĂĽr, hvor den pĂĽgĂŚldende er indtrĂĽdt i bestyrelsen.

Werner KjÌrsgaard, direktør Møller & Jochumsen A/S (1976)

Ann-Jeanette Kristiansen, turismeassistent (2007 - 2010)

Marinus Linneberg, formand for Horsens HaandvĂŚrker- og Industriforening (1976)

Karsten Ryge Leth, erhvervskonsulent (2008 - fortsat ansat)

Holger Sørensen, borgmester Horsens Kommune (1976)

Katrine Thorulf, turismeassistent (2008 - 2011)

J. Erwig Jacobsen, FĂŚllesorganisationen i Horsens og HK (1976)

Anja Veise, turismeassistent (2008 - 2011)

Hans Klempel, skibsmĂŚgler Bech Rederierne A/S (1980)

Birgit ElkjÌr, sekretÌr (2008 - 2009) Maiica Kostede, sekretÌr/koordinator (2008 - 2011) Trine Vang FÌrgemann, turismeassistent (2008 - 2010) Jan Lindegaard, erhvervskonsulent (2009 - fortsat ansat) Kirsten BÜttger, turismeassistent (2009 - 2011) Sabina Svane Sørensen, erhvervskonsulent (2010 - 2013) Susanne Schougaard Obert, turismeassistent (2010 - 2011) Lars Vejs-Petersen, erhvervsturismekonsulent (2010 - 2011) Jesper BonnÊn, fri agent (2011 - 2015) Jesper O.H. Sørensen, salgs- og eksportkonsulent (2011 fortsat ansat) Ida Catharina Larsen, netvÌrkskoordinator (2012 - 2015) Nicole Dybro Justesen, projektkoordinator (2012 - fortsat ansat) Henriette Bonde, matchmaker (2012 - 2014) Jesper Olsen, virksomhedsudvikler (2013 - fortsat ansat) Mustafa Niazi, matchmakingkonsulent (2014 - fortsat ansat) /KMCNC;FKPIOGFKGITCƒMGT HQTVUCVCPUCV

Heide Hansen, fabrikant Heide Hansens Maskinfabrik A/S (1980) 'KIKN4CUOWUUGPĆ’NKCNFKTGMV‡T*CPFGNUDCPMGPK*QTUGPU  P.O. Nielsen, formand Horsens Landbrugsforening (1980) Hugo Nielsen, direktør Scan Press A/S (1980) Erik B. Nissen, fabrikant Nissens Møbelfabrik A/S (1980) Erling Jensen, viceborgmester Horsens ByrĂĽd (1980) Hans Schur, direktør Schur International A/S (1980) Erik Sodemann, brygmester Ceres Bryggerierne A/S (1980) Chr. Holck Nielsen, fabr. Carl Frederik Nielsen A/S og DA-Horsens (1980) Grete Nymark, Horsens ByrĂĽd (1980) Erik Mikkelsen, Det Kooperative FĂŚllesrĂĽd (1980) Arne Thyssen, økonomidirektør Bech Rederierne A/S og Dansk Arbejdsgiverforening (1981) Poul Erik Iversen, Det Kooperative FĂŚllesrĂĽd (1981) Knud SchĂźtt, fabrikant Brdr. SchĂźtt Horsens A/S (1982)

BusinessHorsens 1976 - 2016


44

Christopher Petersen, Petersen & Sørensens Tobaksfabrik A/S (1983)

Steen Kramer, 3-stjernet A/S (1990)

0KGNU$WTEJCTVJFKTGMV‡T*CPFGNUƒTOC0KGNU$WTEJCTVJ#5 (1984)

Erik Rønhøj, Dansk System Elektronik A/S (1991)

Leif Jensen, FĂŚllesorganisationen i Horsens (1984)

Kaj Nielsen, forstander Horsens Tekniske Skole (1990) Poul Nielsen, direktør DFDS Transport A/S (1992) Hans Jørn Nielsen, koncernøkonomidir. Schur International A/S (1993)

P. Elholm Jacobsen, direktør APV Rosista A/S (1985) Karsten Bjerregaard, Horsens Byrüd (1985)

Peter Skov, adm. direktør Kirk Telecom A/S (1994)

Knud Søndergürd, S.C.Sørensen A/S (1985)

Uffe Gammelby, økonomidirektør Aage Ă˜stergaard A/S (1994)

Poul Erik Honum, Brdr. Honum A/S (1985) Karl Haubjerg, økonomidirektør Aug. Laursen A/S (1986) Hans Hansen, Horsens Landbrugsforening (1986) John Lose, Horsens HaandvÌrker- og Industriforening (1986) Helmuth Riedel, direktør Thorsted Maskiner A/S (1986)

Niels Hede Nielsen, adm. direktør Hede Nielsen A/S (1997) Alan Nissen, adm. direktør, Nissens Kølerfabrik A/S (1999) Vagn Ry Nielsen, borgmester Horsens Kommune (2002) Hans Jakob Larsen, formand for Horsens Turistforening (2002) Marianne Bedsted, direktør Scandic Hotel Bygholm Park A/S (2002)

Willy Klausen, direktør Wikatec ApS (1986)

Bjarne Jensen, adm. direktør Print Production A/S og DA-repr. (2003)

Olav W. Hansen, fabrikant A/S Hatting Tvebakker (1986) 'TKM94CUOWUUGPĆ’TOCGV'94CUOWUUGP 

Hans Hammerby, best.medlem Horsens Turistforening (2004)

Lene AnkjÌr, Heide Hansens Maskinfabrik A/S (1987) Knud Nissen, fabrikant Nissens Kølerfabrik A/S (1987)

Preben Norup, adm. direktør NSH A/S (2006)

Per Lohmann Rasmussen, dir. pengeinstitutterne i Horsens (1988)

Lene Rikke Bresson, forstander Vestbirk Højskole (2006) Poul R. Ulsøe, fabrikant B. Rustfrit Stül A/S (2007)

Jette Hansen, Horsens Gummivarefabrik A/S (1989)

Jan Trøjborg, borgmester Horsens Kommune (2007)

Jens Peter Lenith, Advokaterne i Sundhuset (1989)

Jeppe Rasmussen, adm. direktør Yding Smedie A/S (2007)

Ernst DyekjĂŚr Madsen, Horsens ByrĂĽd (1989)

Henning NørbÌk, kulturchef Horsens Kommune, repr. for turismen (2007)

Hans Bang-Hansen, Horsens Landbrugsforening (1989) Svend Aage Hansen, LO-Horsens og HK Horsens (1990) Kaj Wohlert, Dansk Arbejdsgiverfor. og Stjernholm/KalkvÌrket A/S (1996) Kaj Skouboe, omrüdedirektør Unibank A/S (1990) Claus Løwe Rasmussen, Schublich A/S (1990) Bente Skov Jensen, Brdr. Dahl A/S + Horsens Byrüd (1990)

Ole Simonsen, adm. direktør Stofa A/S og DI-reprÌsentant (2007) Hans A. Sørensen, formand 3F og LO-formand (2008) Frank Bondorph Nielsen, omrüdedir. Nordea Bank Danmark A/S (2010) Kjeld Knudsen, fabrikant GrÌdstrup Stül A/S (2011)

40 ĂĽr i godt selskab


45

Jes Bak Sørensen, økonomidirektør Aage Ă˜stergaard A/S (2012)

Byggeri og ejendomme

Peter Sørensen, borgmester Horsens Kommune (2012)

Bo Pinholt, statsaut. ejendomsmĂŚgler, indehaver Nybolig Erhverv (medlem i dag)

Lars Skovbjerg, direktør Jyske Bank Horsens (2013)

Klaus Holmstoel, ejendomsmĂŚgler Colliers International A/S

Dorte Frandsen, salgsdirektør Baze A/S (2013)

Peter Rosengren, direktør CASA Entreprise A/S

Louise Schubert, indehaver Feminine Sales Power (2013)

Michael Mortensen, direktør og indehaver CASA Entreprise A/S (medlem i dag)

Jesper Grubbe Møller, tømrermester KBJ Horsens og formand for Horsens HĂĽndvĂŚrkerforening- og Industriforening (2014) Jens Eybye Sørensen, uddannelsesleder VIA University College (2014) Pia Schildknecht, partner Stormsalen (2014) Finn DamkjĂŚr Pedersen, virksomhedsudvikler og tidl. formand for LRĂ˜ (2015) Niels Valeur, direktør H.J. Valeur A/S (2015) Marianne Jeppesen, project manager Meeting Horsens (2015) Mette Frost, indehaver af Femina Lingeri (2016) Peter Otto Nielsen (2016)

Byggematerialer

Kaj Wohlert, DA, direktør Stjernholm/KalkvÌrket A/S Per Nielsen, direktør Stark A/S (medlem i dag) Overnatningsbranchen

Camilla Tallerup, direktør Hotel Opus Horsens (medlem i dag) Advokatbranchen

Jannik Haahr Antonsen, associeret partner og advokat Codex Advokatpartnerselskab (medlem i dag) Finanssektoren

Kaj Skouboe, omrüdedirektør Unibank A/S

Prognosegruppens medlemmer Siden Prognosegruppen blev etableret i 2009, har disse personer bidraget: Uddannelsessektoren

Birgitte Stampe, kursuschef Business College Horsens Jørgen Jensen, afdelingschef VIA University College (Tekn. Skole, Vejlevej) Hanne Bundgaard, omrüdechef VIA University College (medlem i dag) Kim Clausen, afdelingschef Learnmark Horsens (medlem i dag)

Karen Margrethe Johansen, erhvervskundedirektør Sydbank A/S /QTVGP%JTKUVGPUGPƒNKCNFKTGMV‡T5[FDCPM#5 Niels-Ove Mølhave, direktør Dansk OTC A/S Detailhandel

Pernille Perigaard, citychef, BusinessHorsens (medlem i dag) Logistik- og transport

Preben Borregaard, direktør DKI Logistics A/S (medlem i dag) Fødevarebranchen

JobformidlingsomrĂĽdet

Kjeld Nielsen, formand Fødevareforbundet NNF Ă˜stjylland

Heine Hansen, afdelingsleder Jysk Vikarservice ApS Frode Fürup, direktør Jobcenter Horsens (medlem i dag)

P.t. vakant

BusinessHorsens 1976 - 2016


46

Horsens Kommune

Karen Marie Bang, budgetchef Helle Laursen, erhvervskonsulent, Strategi & Udvikling (medlem i dag) Jens Heslop, budget- og analysechef, Budget og Analyse (medlem i dag) Jesper Gemmer, by- og havneudviklingschef (medlem i dag) Organisationer

Hans A. Sørensen, formand LO og 3F (medlem i dag) Ole Simonsen, formand for DI Horsens Jørgen Krogager, Group Managing Director og CEO AAO Steel Aage Østergaard A/S, formand for DI Horsens Per Laursen, formand for DI Horsens (medlem i dag) BusinessHorsens

Poul Ulsøe, bestyrelsesformand BusinessHorsens Finn Damkjær Pedersen, bestyrelsesformand BusinessHorsens (medlem i dag) Torben Busk, erhvervschef BusinessHorsens

40 år i godt selskab


47

Efterskrift Engang sad jeg sammen med borgmester Vagn Ry Nielsen og diskuterede hvem af os, der havde det mest spændende job. Vagn mente, at borgmesterjobbet ubetinget måtte være det mest spændende job i Kommunen. Det er jeg nok ikke uenig i, men jobbet som erhvervschef indeholder også særdeles spændende aspekter, som sikkert ikke ligger så langt fra borgmesterjobbet. Men i og med, at jeg er den person som uafbrudt har været længst tid med i front, så gør den historiske dimension, at jeg har haft det mest spændende job. Vagn og jeg blev ikke enige om dette spørgsmål, men han kunne godt se min pointe omkring det lange træk. Horsens er en fantastisk by, og Horsens Kommune er en fantastisk kommune. Vi vil nok aldrig nå vores stadig større ambitioner, men hvor er vi nået lagt siden BusinessHorsens blev etableret for 40 år siden. Og nu er BusinessHorsens klar til en ny og glorværdig periode med ny strategi og nye store ambitioner. Det er derfor et naturligt tidspunkt for mig at takke af. Mine dybt engagerede og fagligt dygtige medarbejdere er sammen med vores professionelle bestyrelse en klippefast garanti for, at BusinessHorsens også fremover vil levere dynamik og power til den fortsatte udvikling. Det er sagt så mange gange, men det gør det jo ikke mindre sandt. Vi er en succes på grund af Horsens’ særlige evne til samarbejde, inddragelse og fællesskab. Det er et privilegium og en fornøjelse at have bidraget til udviklingen. Horsens, maj 2016 Torben Busk

BusinessHorsens 1976 - 2016


40 år i godt selskab. En jubilæumsbog om BusinessHorsens  
40 år i godt selskab. En jubilæumsbog om BusinessHorsens  

BusinessHorsens 40 års jubilæum markeret med en jubilæumsbog, skrevet af tidligere erhvervschef ved BusinessHorsens Torben Busk. Billeder og...