Page 1

PÆ D A G O G I K Ka dEeNn b u p l

h o v e d s t

# 3

e fte rår 201 0

Hvad arbejder du med?

Pædagog i en balletverden g og fe st in dn ol rh de un ed m ng li m sa or lf ge ne ra ge r go da pæ r fo k ti se on si fe of pr 10 be re tn in g 20

ft a r k iv r d m o s n io at n ig d in l ia c o s med


velkommen til generalforsamling

Generalforsamlinger behøver ikke at være kedelige

2 Leder 3 Nyheder 4 Beretning 2010 12 Fremtidigt arbejde 17 Indkaldelse og praktiske oplysningner til Generalforsamling 2010 18 Hvad arbejder du med? »Med social indignation som drivkraft«

Med denne udgave af pædagogikken indkalder BUPL Hovedstaden til generalforsamlingen 2010.

20 Professionsetik for pædagoger

Generalforsamlingen er status på året, der er gået i fagforeningen. Det er her vi evaluerer og ser frem til de udfordringer, som vores profession og fagforeningen skal igennem i det kommende år. Og udfordringer er der nok af. I dette efterår er vilkårene for den pædagogiske profession endnu engang i skudlinjen. I alle BUPL Hovedstadens fire kommuner lægges der op til budgetmæssige besparelser, og børne- og ungeområdet synes at skulle holde ekstra hårdt for.

22 Regnskab 2009 23 Budget 2011

BUPL Hovedstadens generalforsamling er din mulighed for at præge din fagforenings arbejde i det kommende år. Hvad skal vi arbejde for? Hvad skal kursen være, og hvem skal i bestyrelsen? I år vil vi på generalforsamlingen, udover at behandle det fremtidige arbejde, også tage diskussionen i forbindelse med kongresmaterialet om etisk grundlag for pædagoger, lovforslag og ledernes platform og repræsentation i BUPL samt en række andre faglige problemstillinger, der har betydning for din og dine kollegaers hverdag. Hele dagsordenen findes på side 17 i dette blad.

Udgiver: BUPL Hovedstaden Rosenvængets Allé 16, 3. sal 2100 København Ø @: hovedstaden@bupl.dk www.bupl-hovedstaden.dk Tlf: 35 46 57 50 Redaktion: Henriette Brockdorff (ansvarshavende) Christian Sophus Ehlers Erik Steppat / Flussi Gunn Brejnholdt Falck

Generalforsamlinger behøver ikke være kedelige med endeløse enetaler og fokus på formalia. I år har vi valgt at placere generalforsamlingen på en fredag, med fællesspisning, underholdning og efterfølgende fest. Vi håber at mange medlemmer vil benytte lejligheden til at give deres besyv med, møde kollegaer og i det hele taget få en fornøjelig aften.

Fotograf: Christian Sophus Ehlers (medmindre andet er angivet)

Oplag: 5600 Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS

2

Foto: Torben Kastrup

Forsidefoto: Christiansborg Slotsplads 8. juni 2010. En samlet fagbevægelse har indkaldt til demonstration under parolen ’Ja til velfærd – nej til nedskæringspakken’. BUPL Hovedstaden var talstærkt repræsenteret. Foto: Christian Sophus Ehlers

Så på gensyn til generalforsamlingen fredag den 1. oktober 2010 i Nørrebrohallen. Der er indskrivning fra kl. 17.00. Hvis I vil sidde sammen med kollegaer fra jeres egen institution under middagen, er det også en mulighed. Tilmelding til spisning kan ske via linket på bupl-hovedstaden.dk. Vi glæder os til at se dig til generalforsamlingen. Henriette Brockdorff Formand for BUPL Hovedstaden


nyheder

T-shirts for frække til Dragør Kommune

BU PL’s medlemmer Dragør Kommune har forbudt til flere besparelser at gå med t-shirts, der siger nej gør: »Hvis vi ikke må på børne- og ungeområdet i Dra pædagogisk kvalitet udtale os om arbejdsvilkår og vi så gøre? på arbejdspladserne, hvad kan Det tager ikke tid fra y dinby børnene, at vi går rundt med de her Tshirts på. Det er mers goge get vigtigt, at vi får une siger nej til pæda TØJKRISE. Dragør Komm tte føler arbejdspladserne. De ansa debatskabende T-shirts på tid. spare svær d midt i en vores budskab frem, sig ramt på deres ytringsfrihe for det har betydning for både børn, forældre og pædagoger,« siger Jan Poulsen, der er faglig sekretær hos BUPL Hovedstaden. k dk d

T-shirts for frække det til Dragør Kommune AF LAURA KJESTRUP NIELSEN

il forgæner triumfen i er den fryger - en sag, ud, da mep på Chriitsminister, ng-Schmidt, dskab. Eneste sen. Han ville men blev efer, og nu er n, at det fakandshånd med

Efterlysning:

Ideer der kan forebygge!

Har du en god idé til et projekt med fokus på forebyggelse, men er der ikke penge i din institution til at føre den ud i livet? FTF efterlyser projektansøgninger fra det pædagogiske område til puljen ‘medarbejderdreven innovation’, og BUPL vil gerne igangsætte initiativer, der ansporer kommunerne til i højere grad at satse på forebyggelse. Det kan være projekter, der retter sig mod:  socialt udsatte børn og unge

 alternative måder at arbejde med børn med

diagnoser og specifikke handicaps

lakn@b-l.dk

økoDRAGØR: Det er ikke kun pres i nomien, der er under pæDragør Kommune. Ifølge BUPL dagogernes fagforening under er også ytringsfriheden iske pres i debatten om økonom en. nedskæringer i kommun sen I et læserbrev i lokalavi skriver Dragør Nyt den 29. juni ri Jan Poulsen, faglig sekretæ Dragør BUPL Hovedstaden, at bliver ger Kommunes pædago rihed. ramt på deres ytringsf har valgt at tage gerne Pædago på nk Jensens poafstand fra nedskæringer tre forgæniføre sig børneområdet ved at mp, den udvik»Alle enT-shirts med teksten: og den koninder med Sorteper - nedskær var i rampelyrådet er dyre børneom på ger diehavet. i længden«. rstemand for, at poliOg om den tekst er for else. Man fristes ansat som tisk at optræde med forvejen. em i børnehaver og på fritidshj er Dragør Kommune og valgløftet om at ne til jobbrug eller ej? Det Sophus Ehlers, BUPL. er BUPL og Dragør Kommu disse T-shirts for politisk enige om. Foto: Christian ælles løsninger til Kom- Er teksten på nd BUPL bestemt ikke bestemt ikke enige om. at pædagogernes fagforbu egi, der ser ud til håndteres med munen har derfor påbudt, r til i, at sagen skal henvise tier for alvor har den BUPL fra sen dialog. pædagogerne skal beholde Møller, afviser, at en nylig udtalelse god på kratiske politik. til hjemme Fromberg gengæld T-shirt har bende Mens pædagogerne venter debatska pædagoger Odder pform, der går på et andet kommunens es drøffra Ombudsmanden til i klædeskabet og finde resultatet af juristern fået mundkurv på: efterår uden store ne om, at der hersker må de lade T-shirtene må som pri- Kommu dress til arbejdet. telser, for ogerne vi rihed »Det »Pædag r devisen: nen de vil, vidtgående ytringsf bespa- blive i skabet, når de tager på Samtidig har kommu ved vatpersoner ytre sig som ansatte den samt m«. i on med krævet, at plakater arbejde i en instituti er på arbejde på offentlig ne bli- men når man Dragør me ordlyd som T-shirte arbejdspladser, så relser. vi ikke må udtale os økonomisk trængte sorden i skrivevernes kommunens »Hvis Vi ne. ver fjernet fra børneha agiterer man ikke politisk. ilkår og pædago- Kommu hvor et regeringsene er fag- om arbejdsv Gennem BUPL har Amager vægge. ladrund til at tramet af vurderer, at T-shirts gisk kvalitet på arbejdsp få fat i en pæ»Vi er blevet orienter Det Bladet forsøgt at , og derfor siger vi nej gøre? så politiske vi kan Komn rød regering - er udtale hvad forvaltningen i Dragør dagog i Dragør, der ville bæres på arbejds- serne, tid fra børnene, at vi omiske stramninhave T- til, at de må men det har ikke r hun til tager ikke mune om, at de ikke vil T-shirts sig om sagen, n- pladserne,« forklare nens økonomistyring og går rundt med de her shirts med politisk propaga været muligt før redaktio Men Amager Bladet. de forvaltninger. er meget vigtigt, at vi . på arbejdspladserne. ne baserer på. Det da slutning Kommu det for e, Dragør frem, budskab at der at på bilistern »Pædagogerne er nervøse vi mener bestemt ikke, ng om at afvise får vores nda. dels sin beslutni ketinget. Kongsbetydning for både børn, for, at det kan få konsekvenser, er tale om politisk propaga T-shirts på en har vil- pædagogernes og pædagoger,« uns frem e år Helle Thorning åbent børnene forældr sig om stiller indenDet handler hvis de daværende er Jan Poulsen. og det arbejds- udtalelse fra Pedersen i derstreg kår og pædagogernes og kritiserer forholdene, har rigsminister Thor siger entligt bidrag til en forhold, og pædagogerne politisk agitaer stærkt bekymrende,« og 1987 vedrørende Jurister ser på T-shirts mien,« mener Frank fra BUPL. ret til at ytre deres mening ale institutioner ne ta- Jan Poulsen kommun i tion Kommu Dragør Poulsen har Thor Nu bekymring,« siger Jan og kontorer. Heri oplyser til drøftelse med fordringer med knuat en get sagen op til Amager Bladet. , og Pedersen blandt andet, målingerne. BUPL’s juridiske afdeling punkt udgangs kommune som Fromberg Møldk dk Afviser mundkurv til politiske jurist Barbara Kommune unikke ikke kan yde støtte ler fra Dragør e roser byens For BUPL handler det at det er ulovligt at er, at kommunen ønT-shirts, formål, og R DU? kun om plakater og HVAD MENE agiterende ma- derstreg maet er god dialog med BUPL. gernes uddele politisk ar på on som for sker en men også om pædago ans fra Skriv en komment sig om teriale i en instituti ve. Jurist Erik Postelm r tiltrædelse. by/amage generelle ret til at ytre www.din børneha enig jurist eksempel en BUPL erklærer sig helt deres arbejdsvilkår. Men dere, at sekretær Jan PoulFaglig Barbara i Dragør Kommune,

 kriminalitet  integration  etc.

Men der er mange muligheder, og hvis du har en idé, du har lyst til at realisere eller et allerede igangværende projekt, vil vi meget gerne høre fra dig – kontakt os i BUPL Hovedstaden, så kan vi hjælpe med at konkretisere og organisere projektet samt udarbejde ansøgning til innovationspuljen.

y dinby

ejen.

dinbydkdk UDGIVELSESDAG: Tirsdag ANNONCEPRODUKTION: Berlingske Prepress Dansk OPLAG: 77.800 ekspl. ifølge Oplagskontrol.

ournalist DJ)

Michael Paldan

Pressefotograf (PF)

Annoncer

acob Schneider

Gratis lokale pædagogfaglig e sms’er

S. gade 2 . 2300 København . Amager Bladet . Eberts k/amager Mediecentret Amager 32 54 15 70 . www.dinby.d Tlf. 32 54 21 10 . Fax:

ølg med i dit lokalområde

253 ekspl. ABONNEMENTSOPLAG: ons Center. DISTRIBUTION: Dansk Distributi TRYK: Trykkompagniet æssig COPYRIGHT: Erhvervsm Bladets tekster affotografering af Amager

Amager Bladet og annoncer er ikke tilladt. for uopfordret påtager sig intet ansvar indsendt materiale. y.dk/amager INTERNETAVIS: www.dinb

UDEBLIVER AMAGER BLADET: ons Center på Kontakt Dansk Distributi telefon 36 91 47 50 eller e-mail: amager@d-d-c.dk

For bedre at kunne informere dig om lokale aktiviteter, kurser, kampagner og faglige arrangementer, har vi oprettet en SMS-nyhedsservice for din kommune. Vi udsender bl.a. SMS-nyheder om TRmøder, kommunernes spareplaner samt om kurser og kampagner, der sætter den pædagogiske profession i fokus.

Flemming Hansen Direktør

Henrik Clausen

Salgsleder

Connie Jensen

Kontorchef

John Henrik Christensen Nielsen t Konsulent

Konsulen

Mona Alexandersen Konsulent

Send en SMS med ordet ‘Frederiksberg’ til 1919 Send en SMS med ordet ‘København’ til 1919 Send en SMS med ordet ‘Taarnby’ til 1919 Send en SMS med ordet ‘Dragør’ til 1919

Det er helt gratis at modtage SMS-nyheder med lokalt indhold fra BUPL Hovedstaden, og man kan til enhver tid framelde sig ved at skrive kommunenavnet efterfulgt at ordet ‘stop’, for eksempel ‘frederiksberg stop’, og sende det til nummeret 1919.


beretning 2010

B e r etn i n g

2 0 10

Krise: Muligheder og farer Den globale økonomiske krise sætter sine spor. På landsplan, og i de enkelte kommuner. Overalt i samfundet bruges krisen som begrundelse for nedskæringer og forringelser. Således også på det pædagogiske område. Men en krise indeholder ikke kun farer. Den åbner også op for nye muligheder, og de valg og prioriteringer, der foretages for at imødegå den, er politiske. I vores kommunale virkelighed taler man om nulvækst. I flere kommuner, ikke mindst i København og på Frederiksberg, ses samtidig et stigende børnetal. Nulvækst betyder imidlertid en direkte negativ vækst, når den kombineres med stigende børnetal. Flere børn uden tilsvarende flere penge fører til dårligere forhold for alle. Den økonomiske krise og de stigende børnetal betyder derimod ikke, at politikerne lokalt er frataget

4

PÆDAGOGIKKEN  E FTE RÅR 2010

retten til at prioritere. Hverken økonomisk, eller i den vældfærdsmæssige tilgang, man har til børne- og ungeområdet. For os at se, kan kommunalpolitikerne ikke fraskrive sig ansvaret for den velfærdspolitiske udvikling i kommunerne. I BUPL Hovedstaden har vi derfor forsøgt at holde politikerne ansvarlige for de valg og fravalg, de har truffet. Og fronterne er trukket skarpt op: Valget står mellem en investeringsstrategi eller en rå nedskæringsstrategi som vej ud af krisen. Faglig viden skal bringes i spil Vi ser i højere og højere grad, at kommunerne strammer nettet om pædagogerne og deres ytringsfrihed, med Dragør Kommune som det seneste eksempel. Pædagogernes faglige indspark, kritik og deltagelse i debatten om kommunale besparelser eller om pædagogiske og strukturelle tiltag, er blevet genstand for anmærkninger og løftede øjenbryn.

Men begrænser man pædagogernes mulighed for at bruge deres faglige viden i den offentlige debat, forholder man samtidig offentligheden den indsigt og professionelle ekspertise, som pædagogerne har. I dag træffes mange politiske og administrative beslutninger med henvisning til behovet for udvikling, men det sker hen over hovedet på hverdagens eksperter, pædagogerne. Hvorfor ikke benytte krisetiden til at vende bøtten, igangsætte udviklingsprojekter og skabe en større inddragelse i udviklingen af børne- og ungeområdet? BUPL Hovedstaden har i det forgangne år arbejdet på at skabe øget fokus. Ikke kun på økonomisk bæredygtighed på børne- og ungeområdet, men også på den essentielle værdiskabelse for samfundet, som det for os at se vil være, hvis vi i større grad kan få mulighed for, at bringe vores faglige, professionelle indsigt i spil.


Vi kan netop som fagpersoner udøve og understøtte denne værdiskabelse. En kvalitativ værdiskabelse, der under de rette omstændigheder kan give næring til en øget kreativitet og innovationskraft i samfundet. Grundelementerne i den moderne vidensøkonomi. Pres på pædagogerne I virkelighedens verden oplever vi kun alt for tit at pædagoger sættes ned i tid, presses på efterløn, seniorordninger eller simpelthen fyres som følge af besparelser i institutionerne. Og de, der er så heldige at kunne blive i en fuldtidsstilling risikerer både fysisk og psykisk nedslidning som følge af et stadigt dårligere arbejdsmiljø. Alt sammen konsekvenser af nedskæringer. Pædagogerne vil gerne arbejde, men det kræver forhold og rammer,

Illustrationer: Anne Pedersen

der gør, at det muligt at udføre pædagogisk arbejde, igennem hele arbejdslivet uden nedslidning. I BUPL Hovedstaden ser vi ikke den offentlige sektor som en udgiftskrævende byrde. For os er den en vigtig og vital del af velfærdssamfundet. Vi vil derfor hellere se krisen som en mulighed for investering i velfærd. En økonomisk politik, der effektivt fremmer beskæftigelse, velstand og velfærd, handler således både om øgede offentlige investeringer og øget offentlig beskæftigelse på de centrale velfærdsområder. Nedskæringer i ny fase En række nye tendenser er slået igennem i forhold til kommunernes budgetter. Den første tendens har udgangspunkt i, at det økonomiske

pres på daginstitutionsområdet har nået et hidtil uset omfang. Snævre økonomiske bånd på kommunernes økonomi, øgede ufinansierede udgifter til centrale velfærdsområder som handicap- og specialområdet og en helt urealistisk og uansvarlig budgetlægning i flere kommuner er kilder til det pres. Hertil kommer et stigende børnetal, som i modsætning til resten af landet, yderligere er med til at sætte hovedstadens kommuner under pres. Nedskæringer og forringelser har været præsenteret som uomgængelige økonomiske grundvilkår. I brede kredse er dette blevet accepteret og i øvrigt understøttet af kommunernes forvaltninger. Det slører det forhold, at spørgsmålet om nedskæringer grundlæggende er et politisk


beretning 2010

valg. Hos BUPL Hovedstaden argumenterer vi derfor for en økonomisk børnepakke, der f.eks. kan sammenlignes med bankpakkerne, eller landbrugspakken. En børnepakke for f.eks. København kan konkret bestå af, at de københavnske politikere i alle kommunens forvaltninger går sammen med staten om at finde de penge, der skal dække merudgifter forbundet med stigningen i børnetallet i hovedstadsområdet. Vi afviser derfor det argument, der fremstiller nedskæringerne som noget naturgivent. Vores hovedstad er landets vækstcentrum, og det er ganske enkelt et spørgsmål om at prioritere børne- og ungeområdet politisk, så kvaliteten i omsorgen for vores børn i større grad tilgodeses. Af samme grund vil vi ikke være med til at pege på nedskæringer, som det er blevet forslået. Det bliver aldrig en fagforenings opgave, at anvise velfærdsbesparelser. Hverken på eget eller andres faglige områder.

I andre tilfælde undlader man helt at beskrive effekten, f.eks. ved mere eller mindre tilfældige grønthøsterbesparelser, eller man laver nedskæringer under dække af forringelse af serviceniveauet. Det gælder for eksempel ved indførelsen af nye lukkedage og tvungen sommerferielukning. Endelig lider en række institutioner forsat under, at man ikke har fået økonomisk dækning for faktisk aftalte forbedringer i de ansattes lønvilkår. En ny nedskæringspraksis synes samtidig at have fundet vej til nogle kommuner. Praksissen består i, at forvaltningen foretager nedskæringer samtidig med, at der gennemføres massive ændringer af ledelses- og institutionsstrukturen. Denne fremgangsmåde for besparelser synes særlig ondartet. Det skyldes, at pædagoger og ledere har sværere ved at sige fra overfor nedskæringer, når de selv befinder sig i en forandringssituation og skal forholde sig til et nyt institutionslandskab med nye, ændrede ledelsesformer.

hvordan udvikling af ledelse forsat har det professionelle arbejde med børns liv og udvikling som sit væsentligste omdrejningspunkt. Værst er det naturligvis i de kommuner, hvor alle bolde kommer i luften: Institutionsnedlæggelser og sammenlægninger, ændringer af ledelsesstrukturen, ændringer af driftsform, indførelse af nye fordyrende forvaltningsmæssige og ledelsesmæssige led og klynge- og netværksdannelse. Alt sammen kombineret med generelle og specifikke grønthøsterbesparelser. Dynamikken forværres samtidig af, at man i mange af vores kommuner har ignoreret de store faglige, menneskelige, ledelsesmæssige og ressourcemæssige omkostninger, det har på den enkelte arbejdsplads og på den enkelte medarbejder, at skulle gennemgå så store forandringer i hverdagen.

Det offentlige omsorgssvigt Hidtil har det primært været pædagogerne, flere steder bistået af enØkonomi på bekostning af gagerede forældre, der har advaret pædagogisk kvalitet imod den negative udvikling. Nu melPå trods af advarsler der bekymringen sig også blandt de Det økonomiske pres har ført til en forskere og fagpersoner, der har et De markante forandringer i institutilang række uhensigtsmæssige besærligt kendskab til børn, deres vilkår onsmassen sker uanset den omfatslutninger om forringelser af dagog betydningen institutionernes af et godt dagingrundvilkår. Kendetegnende ved De markante forandringer i institutionsmassen sker uanset stitutionsliv. Der mange af disse den omfattende dokumentation for, at der ikke kan hentes tales ikke blot om, at ændrinforslag er, at man en økonomisk besparelse sideløbende med voldsomme strukgerne går mod overbetoner den det værre, der økonomiske ef- turændringer. Udviklingen sker uagtet anbefalinger fra bl.a. Komtales nu direkte fekt og ser helt munernes Landsforening, om ikke at lave strukturændringer i en om et offentligt bort fra hvilken be- nedskæringssituation. omsorgssvigt. tydning besparelIkke kun det ser får for den pæenkelte barn betaler prisen for rintende dokumentation for, at der ikke dagogiske kvalitet i institutionerne. Det gere kvalitet i daginstitutioner, fritidskan hentes en økonomisk bespabetyder bl.a. at forslag, som i årevis hjem, SFO’er og klubber. På længere relse sideløbende med voldsomme har været afvist med saglige, faglige sigt er det både fagligt og samfundsstrukturændringer. Udviklingen sker og veldokumenterede argumenter, økonomisk et alvorligt problem. uagtet anbefalinger fra bl.a. Komnu gennemføres. Eksemplerne er Disse forhold bliver imidlertid aldrig munernes Landsforening, om ikke at mange: Sænkning af børnehavealbelyst i de forslag, som forvaltninlave strukturændringer i en nedskæderen eller fjernelse af fritidshjems gerne indstiller til politisk beslutning. ringssituation. Det vil påvirke kvalitemorgenåbning, for bare at nævne to, I det lys er snæver kassetænkning og ten af det pædagogiske arbejde og med omfattende negative pædagokortsigtede besparelser en dårlig og det sker ofte uden reel strategi for, giske konsekvenser.

6

PÆDAGOGIKKEN  E FTE RÅR 2010


Det er institutionsforandringer drevet af et ønske om større økonomiske enheder. Institutionerne skal være større, målt efter både børnetal og antal ansatte. Ledelsesstrukturen skal forandres, og der skal skabes større afdelinger. Souschefer fjernes med et pennestrøg i Københavns Kommune, uden respekt for det arbejde, de udfører.

uansvarlig beslutning. BUPL Hovedstaden har derfor aktivt brugt Sorteper-kampagnen til at påpege dette. En sidste tendens, som skal nævnes her, er genåbningen af budgetterne i flere kommuner. At institutionerne skal lide under utilstrækkelig central økonomistyring og budgettering er i sig selv uretfærdigt. Men suppleres dette med nye besparelser i allerede vedtagne budgetter, ødelægges de decentrale institutioners egen økonomistyring både nu og i fremtiden. Det sidste ser vi ske, når man stjæler institutionernes opsparinger. Helt slemt bliver det, når besparelserne bliver taget med tilbagevirkende kraft. Så bliver vilkårene for ledelse helt urimelige og besparelserne ofte vilkårlige og voldsomme. Samlet set tegner der sig et billede af, at hele området er i en slags økonomisk og faglig undtagelsestilstand. I den situation ser vi desværre alt for ofte, at fagligheden og sagligheden bliver de første ofre. De dystre fremtidsudsigter truer med at få institutionerne, som et vigtigt samlet samfundsmæssigt velfærdsområde,

til at briste og pædagoger til at forlade faget. Reform af institutionsområdet Vi befinder os på mange måder midt i en reformering af daginstitutionsområdet. En reformering, hvor det eneste uforanderlige er, at forandringen bliver ved. Det er institutionsforandringer drevet af et ønske om større økonomiske enheder. Institutionerne skal være større, målt efter både børnetal og antal ansatte. Ledelsesstrukturen skal forandres, og der skal skabes større afdelinger. Souschefer fjernes med et pennestrøg i Københavns Kommune, uden respekt for det arbejde, de udfører. Opgaverne går videre til lederen, der nu mangler sin sparringspartner. Overskriften er øget effektivisering og mere fokus på kerneopgaven, den pædagogiske opgave – men i virkeligheden er det fokus på øget økonomisk styring og ensartet serviceniveau i kommunerne, der driver værket. Sammenligning og analyser er for kommunerne et vigtigt måleredskab. Sammenligninger og analyser er

udgangspunktet for at kunne drage nytte af såvel gode som dårlige erfaringer og resultater. Problemet opstår, fordi den økonomiske situation er presset og reformen den eneste mulige vej for politikerne til at spare. Derfor sættes disse måleredskaber retorisk ud af spil, ved at den enkelte kommune beskriver sin nye daginstitutionstruktur som særlig og unik. Forandringer og serviceforringelser skjules bag smarte buzz-ord som områdeledede institutioner, sammenlagte institutioner, klyngeinstitutioner. Men forventningen er og bliver den samme: Effektivisering, stordriftsfordele og ønsket om økonomisk bæredygtighed. Begreber valgt ud fra en økonomisk logik. Kun alt for sjældent fokuseres på det pædagogiske indhold. Den pædagogiske opgave italesættes politisk og forvaltningsmæssigt som en rationel selvfølgelighed: »vi vil have høj kvalitet i det pædagogiske tilbud i daginstitutionerne«, »effektiviseringen ligger på ledelse og rammer derfor ikke børnene«, »administrativt arbejde trækkes væk fra de pædagogiske ledere«.

PÆDAGOGIKKEN  E FTE RÅR 2010

7


beretning 2010

Kampagner er vigtige, fordi det er sådan fagforeningen synliggør den pædagogiske hverdag overfor kommunale politikere og borgere. Mange besparelser er allerede meldt ud, men af erfaring ved vi, at det godt kan betale sig at tage kampen op.

Stordriftsulemper Forandringerne har bl.a. betydet, at der skabes en overfladisk sandhed skabt til medierne. Pædagogerne lades tilbage med alle dilemmaerne. Stordriftsulemperne snakkes der ikke politisk om. Stordriftsulemper slår igennem som dårligere arbejdsmiljø, har vi erfaret ved nogle institutionssammenlægninger. Pædagogen belastes med ikke at kunne udføre arbejdet på en fagligt, pædagogisk tilfredsstillende måde, fordi vilkårene ikke tillader det. Det kan være en ond og personligt nedbrydende spiral. Hverdagen bliver mere kompleks i større institutioner, der er mere og flere at forholde sig til – også selvom der skabes mindre enheder i det store. Der er brug for kommunikation og administration på flere niveauer. Pædagogerne kan blive ansat i kombinerede stillinger – altså delt mellem to arbejdssteder eller to forskellige aldersgrupper af børn/unge, pædagogerne dækker hinanden ind ved sygdom og risikerer mindre tilknytning til en bestemt børnegruppe. Færre ressourcer og anderledes struktur kan

8

PÆDAGOGIKKEN  E FTE RÅR 2010

altså have store konsekvenser også for børnene. De politiske udmeldinger klinger hult, da alle ved at reformer koster penge, tid og viden. Strukturændring kædes sammen med nedskæringer på daginstitutionerne i vores kommuner. Færre ressourcer skaber større pres på det pædagogiske arbejde. Tendensen er mildest talt meget uheldig, fordi det at reformere strukturen derved ikke får sin nødvendige plads og proces. Pædagogisk bliver det svært at finde mening mellem de nye strukturer og det pædagogiske arbejde. Dilemmaet kan ikke undre, da den pædagogiske dagsorden stort set ikke eksisterer, og da den politiske dagsorden ikke har stået til diskussion. Samspilslogikken under pres Retorikken har ofte været, at når andre kan, kan I også. Den form for proces er stik imod alle pædagogiske processer og pædagogiske platforme. Omstruktureringerne i kommunerne er hægtet op på en planlægningslogik. Men en planlægningslogik kan ikke erstatte en samspilslogik. Samspilslogik er en naturlig del af pæda-

gogers særlige viden. Den hviler på kompleksitet og kontekst, deltagelse og samspil, valg og ansvar og det forhold, at man kan overveje, hvordan man kommer på rette vej. Man kan redegøre for, hvorfor man er på rette vej, og man kan vurdere, og man rent faktisk er på rette vej. Man finder sin position og vælger sin kurs. Lige præcis denne forudsætning føler vi som pædagoger ikke er respekteret i disse omstruktureringsprocesser. Omstruktureringerne køres igennem de kommunale systemer ud fra planlægningslogikken og samspilslogikken forandrer sig til en ren orienteringslogik i formelle fora. Fagforeningen inviteres til en slags pseudomøder, alene for at blive orienteret om kommunens beslutninger, eventuelle strategier og tidsplaner. Samspilslogikken reduceres til orienteringsseancer: Kommunerne orienterer sig om fagforeningens holdning for den videre strategiske planlægning. Reel inddragelse er der langtfra tale om. Manglende inddragelse og samspil med pædagogerne i strukturforandringerne giver øget usikkerhed


blandt personalet. De kommuner, der insisterer på at gennemtrumfe forandringer hen over hovedet på medarbejderne begår dermed en stor fejl. Megen forandringstræthed kan forebygges, netop ved at understøtte processen, og inddrage dem, det handler om. Det egentlige implementeringsarbejde begynder først efter den nye struktur er indført. Vores erfaring er desværre, at kommunerne her slipper taget og undlader at følge op på reformerne.

området ikke kan klare flere besparelser, samt at pædagogerne ikke siger dette for at brokke sig – fordi de er sure – men fordi området er under konstant pres efter mange års nedskæringer. Samlet er det ambitionen med de to kampagner, at gøre de politisk ansvarlige rundt om på rådhusene nervøse over at svinge sparekniven over børneområdet. De skal indse, at det på langt sigt er dyrere at skære ned. Besparelser på det pædagogiske arbejde i vores fire kommuner, sender nemlig Sorteper videre til andre fagområder. På kort sigt til skolerne, socialpædagogerne og specialområdet, og på lidt længere sigt politibetjente og fængselsvæsnet. Nedskæringer på børneområdet er derfor dyre i længden, mens det godt kan betale sig – såvel samfundsøkonomisk som menneskeligt – at investere i det pædagogiske arbejde med børn og unge i daginstitutionerne, ikke mindst i hovedstadsområdet.

den sammen, er den pædagogiske profession, men BUPL Hovedstaden består af mange forskellige medlemmer, mange forskellige stillingskategorier og mange forskellige arbejdspladstyper. Det stiller store krav til medlemmernes interne solidaritet. Vi har i det forgangne år oplevet hvordan besparelser er blevet fjernet fra et område, kun for at blive pålagt et andet område. Det skaber stor frustration blandt medlemmerne, og der er opstået en debat om, hvordan vi solidarisk kæmper for hele det samlede pædagogiske område.

Kommunikation og synlighed Den besparelsesdagsorden, der lægges op til i kommunerne, skal Fokus på samarbejde imidlertid ikke stå uimodsagt. BUPL BUPL Hovedstaden har mange samHovedstaden har i det forgangne år arbejdspartere. Vi er i løbende dialog lagt op til en effektiv budgetkampagmed kommunerne, forældrene, parane, kulminerende under efterårets plyorganisationerne og andre fagforbudgetforhandlinger. Kampagner eninger for at synliggøre og optimere er vigtige, fordi det er sådan fagforrammerne for det pædagogiske areningen synliggør den pædagogiske bejde. Vi har i særdeleshed i år haft hverdag overfor kommunale politibehov for at samarbejde med andre kere og borgere. Mange besparelser organisationer. er allerede meldt ud, men af erfaring I dialog med medlemmerne Det brede velfærdssamarbejde ved vi, at det godt kan betale sig at med en lang række andre fagforBUPL Hovedstaden er en organisatage kampen op. eninger både på landsplan og lokalt tion, der går ind for åbenhed. Der skal I foråret blev Sorteper-kampager nødvendigt for at de nedskæringsvære mulighed for alle medlemmer nen skudt i gang, for at gørepolitikerdagsordner, som regeringen i de komtil at komme til orde. Vi arbejder til ne opmærksomme på de langsigtede mende år har konsekvenser af lagt op til, ikke besparelser på børneområdet. BUPL Hovedstaden har mange samarbejdspartere. Vi er i skal smadre den Kampagnen løbende dialog med kommunerne, forældrene, paraplyor- danske velfærdmodel. I halen skal skabe opganisationerne og andre fagforeninger for at synliggøre og optipå den økonomærksomhed mere rammerne for det pædagogiske arbejde. Vi har i særdeles- miske krise i om nedskærinhed i år haft behov for at samarbejde med andre organisationer. Danmark er der gerne, så forælopstået nye aldre og borgere liancepartere. i vores fire komEksempelvis er der afholdt fællesarstadighed med at skabe fora, hvor muner bliver opmærksomme på, at rangementer med Byggefagene, med medlemmerne kan komme i dialog. der lige nu står voldsomme bespareldet ønske at sætte gang i byggeriet og Hjemmesiden, facebook, nyhedsser for døren på børne- og ungeomsamfundsøkonomien, samtidig med, brev og kommunemålrettede SMSer rådet, mens der er store gevinster at at arbejdsmiljøet- og pladsforholdene er eksempler på dette. Vores politik hente ved investeringer. forbedres på en række institutioner. skal være afspejlet i medlemmernes Kampagnen suppleres hen mod Vi tror på, at vi er stærkere i fællesopfattelse af virkeligheden, derfor er budgetforhandlingerne i november skab med andre. Det gælder også i det vigtigt med en løbende og vedog december af vores »Vi er ikke forhold til vores internationale engavarende dialog imellem de valgte, sure- bare pressede«-kampagne. gement. Danmark er en del af verden, bestyrelsen og alle medlemmer. Her er det ambitionen på en humoriog vores arbejde for bedre pædagoDét, der binder BUPL Hovedstastisk måde at understrege, at børne-

PÆDAGOGIKKEN  E FTE RÅR 2010

9


beretning 2010

Overenskomstforhandlingerne giske løn og arbejdsvilkår er også en Institutionerne oplever i stor grad, at skudt i gang international kamp. Gennem Concrit, de overenskomstforbedringer, der er BUPL Hovedstaden har i denne geder står for »construktive criticism«, aftalt mellem de centrale parter (dvs. neralforsamlingsperiode forhandlet har BUPL Hovedstaden derfor i mellem KL (Kommunernes Landsdet forgangne forening) og FTF/ BUPL), og som år udvekslet De markante forandringer i institutionsmassen sker uanset der er betalt for erfaringer og overensværet med til at den omfattende dokumentation for, at der ikke kan hentes ved komstbordet, ikke lægge fælles en økonomisk besparelse sideløbende med voldsomme struknår ud til institustrategier for turændringer. Udviklingen sker uagtet anbefalinger fra bl.a. Kom- tionsniveau. En fremtiden. munernes Landsforening, om ikke at lave strukturændringer i en stor del af komI det formunerne tildeler gangne år har nedskæringssituation. således ikke de vi dog også nødvendige økoværet i situalokalløn i alle vores fire kommuner. nomiske ressourcer til institutionertioner, hvor vores ønske om et stærkt Baggrunden for forhandlingerne ne, som det ellers var aftalt. Denne fællesskab med andre, er blevet truet har været tillidsrepræsentantmøder, tendens er naturligvis fuldstændig af uenigheder. Vi har været nødt til at souschef- og afdelingsledermøder uacceptabel, og noget der på sigt konstatere, at vi i arbejdet omkring samt ledermøder. Samlet har mørisikerer at underminere grundlaget klyngeledelse i København, har væderne været med til at udstikke retfor overenskomstforhandlingerne. ret i direkte opposition til den holdningslinjerne for de krav, der skulle For hvorfor indgå aftaler, når disse ning, ledelsen i LFS har indtaget. For bæres videre til forhandlingsbordet. ikke efterleves? os har det været altafgørende, at vi Resultaterne af forhandlingerne har Vi mener, at kommunerne skal forvar i samklang med vores medlemværet en forbedring og langsom udpligtes til økonomisk at efterleve de mer ved at lytte til, hvad pædagoger bygning af forhåndsaftalerne i de enindgåede aftaler, således at de overog ledere fortæller. Af den grund har kelte kommuner. enskomstmæssige forbedringer ikke vi måtte opgive samarbejdet med Der har endvidere været afholdt er med til at udhule den enkelte instiledelsen i LFS i spørgsmålet om ny møder med lederne og tillidsreprætutions budget. Det er ikke rimeligt, ledelsesstruktur i København. sentanterne for udtagelse af overensat de to overenskomstparter indgår Vi består i kraft af vores medlemkomstkrav til forhandlingerne om overaftaler, som kommunerne så ikke unmer og vi er til for medlemmerne. enskomst 2011. Kravene er bl.a.: derstøtter økonomisk efterfølgende. Derfor er det vigtigt, at så mange Denne problemstilling skal søges som muligt kan se styrken i, at vi står  Højere løn sammen. Jo flere medlemmer, der er løst ved næste overenskomst.  Højere pension i BUPL Hovedstaden, jo stærkere Denne praksis har samtidig den  Reguleringsordningen kan ikke er vi i kampen for den pædagogikonsekvens, at normeringer udhules, ske profession, og for det enkelte med dertil følgende ringere arbejdsvære negativ  Sammenhæng mellem overensmedlem. Tillidsrepræsentanterne er miljø og færre ressourcer til at løse omdrejningspunktet for rekruttering den pædagogiske opgave. komstforbedringer og institutiotil fagforeningen, men også lederne Et af BUPL Hovedstadens overnernes budgetter  Tid til andet arbejde har et stort ansvar for, at fagpolitikenskomstkrav blev derfor et formuleret  Bevarelse af seniordagene ken har sin plads på institutionen. Det krav om større sammenhæng mellem  Udbygning af løntrin efter 10 års skal være muligt på institutionerne at forbedringer opnået ved overensdiskutere fagpolitik, med respekt for komstforhandlingsbordet og institupædagogisk erfaring. de forskellige mennesker som BUPL tionernes budgetter. Det er en af de Hovedstaden indeholder. Vi har brug problemstillinger der skal indgå i forEt centralt omdrejningspunkt på for aktive og engagerede medlemhandlingerne for overenskomst 2011. samtlige møder omhandlede den mer, der er med til at bringe aktiviteI den forgangne periode har regumanglende udmøntning af de overter og debatter ud på institutionerne, leringsordningen, der regulerer de enskomstmæssigt aftalte forbedrinsamt bringe pædagogernes historier offentlige ansattes lønningudvikling i ger. Det gælder eksempelvis løn, seind i fagforeningen og ind til forvaltforhold til de privatansattes, for første niorordninger, barns anden sygedag, ningen og politikerne i kommunerne. gang været negativ, idet de privatanm.m.

10

PÆDAGOGIKKEN  E FTE RÅR 2010


satte ikke har haft den forventede lønudvikling. Dette betød en udsigt til, at de offentligt ansattes lønninger skulle reguleres i nedadgående retning pr. 1. oktober 2010. Imidlertid har de centrale forhandlingsparter aftalt ikke at sætte lønnen ned pr. oktober 2010, men at lade »regningen« indgå i forhandlingerne om overenskomst 2011. Vi har i forlængelse af »oplevelsen« med den negative regulering, fremsendt overenskomstforslag om, at såfremt reguleringsordningen fremadrettet bliver negativ, skal det på forhånd være aftalt, at reguleringsmekanismen automatisk går i »Freeze Mode«: Løn-

nen fastfryses i den nødvendige periode. I maj måned kom den længe ventet rapport fra lønkommisionen, der bekræfter at pædagogfaget lønmæssigt halter bagefter med sammenlignelige uddannelser. BUPL mener, at:  Christiansborg

skal tage et medansvar og afsætte økonomi til at løse problemet  Ligelønsloven skal revideres  Arbejdsmarkedets parter har et medansvar for at sikre ligeløn   Y

Forslag til overenskomst BUPL Hovedstadens forslag til overenskomst 2011 kan ses på: www.bupl-hovedstaden.dk hvor man også kan finde de enkelte kommuners forhåndsaftaler, og læse mere om løn og overenskomst.

PÆDAGOGIKKEN  E FTE RÅR 2010

11


BUPL hovedstadens profil

Fremtidigt arbejde Et ordsprog siger, at »Når truget er tomt, så bides hestene«. Set i lyset af de sparekrav, der ligger i alle fire kommuner til budget 2011, er det vigtigt for BUPL Hovedstaden, at de frustrationer som sparekravene giver, ikke medfører unødig intern uro på institutionerne. Fællesskab og sammenhold skal sammen med de pædagogiske argumenter også i fremtiden være svaret i kampen mod forringede vilkår. Derfor vil vi i BUPL Hovedstaden fastholde og styrke »Vi er ikke sure – bare pressede«-kampagnen. Kampagnen er en synlig udtryksform, hvor pædagogerne kan komme i dialog med forældre, forvaltninger og politikerne. Det er vigtigt for BUPL Hovedstaden, at sammenhængen mellem fagforeningen og pædagogerne er tæt.

i samfundsanalysen, ikke mindst i kommunerne, som udgør den borgernære sfære. I fortolkningerne af de udfordringer vi står over for, lægger vi vægt på at samfundet, kommunerne og institutionerne skal indrettes så det i større grad forløser det skaberpotentiale, der ligger i kulturelle og sociale processer. Pædagogerne byder ind i dette felt. Vores profession har de kvaliteter, der matcher dette arbejde. Vi bør være centrale aktører i viden- og netværkssamfundet.

Fællesskab gør stærk Den samlede kamp for velfærdsdanmark kan BUPL Hovedstaden ikke tage alene. Derfor er det altafgørende med et stærkt samarbejde med andre faglige organisationer. På den baggrund vil vi i den kommende periode fortsætte velfærdssamarbejdet fra den store velfærdskonference i Fredericia den 20. maj 2010. Målet er at få velfærdssamarbejdet ned på lokalt plan, for i fællesskab at kunne påvirke den lokalpolitiske dagsorden. Kampen er ikke kun et spørgsmål om økonomisk bæredygtighed, men også om de eksistentielle værdiskabelser. Der bør derfor fokuseres på både livskvalitet og økonomi. Vores fagforenings fundament er en erkendelse af, at humanistiske rationaler bør indtage en mere central plads

Omstruktureringer præger fremtiden Der er lagt op til strukturforandringer i flere af vores kommuner. Forandringerne sker ikke med det sigte at skabe bedre pædagogiske arbejdspladser eller bedre muligheder for pædagogisk udfoldelse. Målet for strukturforandringerne er at leve op til bestemte økonomiske standarder. Det handler om at spare. I det lys ofres de demokratiske processer, og politiske beslutinger træffes i al hast for at nå målet om besparelser. Dermed mister pædagogerne indflydelse på eget arbejde og modstanden mod strukturforandringerne vokser blandt pædagoger og forældre. I det kommende år vil de igangværende strukturforandringer og stramme kommunale budgetter derfor igen være en vigtig del af BUPL Hovedsta-

12

PÆDAGOGIKKEN  E FTE RÅR 2010

dens arbejde. Pædagoger og ledere vil mærke disse forandringer direkte i dagligdagen. I de nye store enheder bliver det nødvendigt at bruge stor energi på processer og nye måder at arbejde og samarbejde på, for at det skal lykkes bedst muligt. Dette fokus betyder, at det vil flytte energi fra det daglige, udviklende pædagogiske arbejde med børn og unge. For BUPL Hovedstaden er der altid to synsvinkler i det pædagogiske arbejde, henholdsvis pædagogernes arbejdsvilkår og professionsperspektivet, dvs. de pædagogiske muligheder og udvikling af pædagogikken i hverdagen. Der er ingen tvivl om, at arbejdsvilkår og rammerne for pædagogisk arbejde vil blive en højt prioriteret opgave i det kommende år. Helhed og sammenhæng økonomisk set er ikke lig med helhed og sammenhæng pædagogisk og personalepolitisk set. Omstruktureringer kræver et meget stort implementeringsarbejde. Det har vores politikere rundt om på rådhusene desværre en tendens til hurtigt at glemme. Derfor skal vi arbejde for at ledere og pædagoger får de bedst mulige vilkår i det kommende arbejde med at implementere strukturforandringerne. Vores holdning er, at TR-organiseringen og størrelsen skal kunne modsvare ledelsessystemet i institutionerne.


Synlighed i pressen. Fællestillidsrepræsentant Flussi udlægger pædagogernes sag. Her er det TV2-Nyhederne i aktion. Foto: Christian Sophus Ehlers

Konkret betyder det, at vi i det kommende år vil fortsætte og forstærke den igangværende opgave og proces om flere tillidsrepræsentanter på de store institutioner på Frederiksberg. Tilsvarende fortsætter vores arbejde for at få fællestillidsrepræsentanter i Dragør og Tårnby i den kommende periode. Desuden skal vi arbejde for at pædagogerne sikres indflydelse og medbestemmelse i planlægningsog implementeringsfasen i den igangsatte omstruktureringsproces i København. Samarbejdssystemet i store institutioner er mere komplekst og kræver mere arbejde fra tillidsrepræsentanternes side. En ny samarbejdsstruktur skal opbygges. Pædagogerne skal sikres indflydelse og medbestemmelse, der hvor beslutningerne træffes, ifølge aftalen om samarbejde. BUPL Hovedstaden vil og skal støtte pædagogerne i denne forandring. Fokus på den tidlige indsats Der er ingen tvivl om, at når vi kigger ind i næste års arbejde, er det som at kigge i en krystalkugle. Vores største udfordring er at vende dags-

ordenen 180 grader: Vi skal væk fra det ensidige sparefokus, og forklare, at det bliver dyrere for samfundet i længden, hvis man sparer på børnene. Det pædagogiske arbejde, der foregår med børnene i deres første år og på fritidshjemmene og i klubberne, har kolossal betydning for deres udvikling sidenhen. Det er ingen nyhed for os pædagoger. Men også forskere, der beskæftiger sig med børne- og ungeområdet, bekræfter i stigende omfang dette faktum. Af samme grund synes de evigt truende kommunale besparelser på børneområdet ekstra bekymrende. BUPL Hovedstaden vil derfor de kommende år sætte fokus på vigtigheden af at investere i bedre vilkår for børn og pædagoger, for på sigt at skabe bedre rammer for et bedre liv for børn og unge. Skal den strategi lykkes, er det nødvendigt, at vi tager udgangspunkt i den dokumentation, der ligger i det forebyggende arbejde samt at vi bygger videre på de kvalitetsparametere der fremkom af eksempelvis Socialforskningsinstituttes rapport, om hvilken rolle kvalitetsinstitutioner spiller for børne udvikling. Konklu-

sionen var dengang klar: Pasning af høj kvalitet – målt ved gode normeringer, relevant uddannet personale, ordentlige plads- og hygiejneforhold samt stimulerende aktiviteter, styrker børns udvikling. Investeringer i fremtiden BUPL Hovedstaden skal i det kommende år fastholde, at højkvalitetsinstitutioner skal ses som investeringer i mennesker med positivt afkast på langt sigt. Institutionsophold virker, og har langsigtede positive effekter, der gør, at det kan betale sig at investere i børns liv og opvækst. Vi vil derfor arbejde for at skabe politisk fokus på at sikre højere normeringer, mere uddannet personale og bedre fysiske rammer. Jo færre børn der er pr. pædagog, des større gevinst for børnene, der bliver mindre stressede. Bedre uddannet personale giver et mere stimulerende, lyttende og støttende miljø for børnene. Det giver igen børn med bedre samarbejdsevner, større tålmodighed og øget koncentrationsevne. Alt sammen forberedende til børnenes start i skolen. Både set fra en samfundsøkonomisk og fra et

PÆDAGOGIKKEN  E FTE RÅR 2010

13


BUPL hovedstadens profil menneskeligt synspunkt er der derfor store gevinster at hente ved at sætte ind med en tidlig og ordentlig pædagogisk indsat. Det vil BUPL Hovedstaden sætte fokus på de kommende år. Tryghed i ansættelsen Tryghed i ansættelsen er et andet fagpolitisk begreb som efterhånden ikke har den store troværdighed i virkelighedens verden, når omstruktureringer er målet. Ledelseskategorier fjernes og økonomisk bæredygtighed i den enkelte institution lægger pres på den enkelte. Et politisk og forvaltningsmæssigt argument for bæredygtighed er eksempelvis, at pædagoger skal kunne tåle at blive flyttet fra en børnegruppe til en anden, og fra en aldersgruppe til en anden ved at vikariere for syge kollegaer. Tryghed i ansættelsen bliver derved til utryghed og utilfredshed i ansættelsen fordi det pædagogiske arbejde mister kontinuitet - til mishag for pædagogerne og til gene for børnene. Derfor skal BUPL Hovedstaden arbejde for gennem aftaler og forhandlingsarbejde at skabe rammer for størst mulighed for kontinuitet i ansættelsen. Vi oplever samtidig i stigende grad nyuddannede, der har svært ved at finde sig til rette på det pædagogiske arbejdsmarked. Derfor vil vi i den kommede generalforsamlingsperiode undersøge mulighederne for at oprette et mentorkorps. Mentorkorpset kunne bestå af erfarne pædagoger, der via samtaler kan sparre og guide nyuddannede pædagoger i at udvikle deres pædagogiske integritet. Da vores fag hele tiden udvikler sig, med øgede og forandrede krav og forventninger, må vi samtidig overfor arbejdsgiverne insistere på, at det pædagogiske arbejde udføres af pædagoger, der vedvarende efterog videreuddannes. Professionen og vilkårene Vores mål er vedholdende at sætte fokus på, hvorledes kvalitetsforskelle

14

PÆDAGOGIKKEN  E FTE RÅR 2010

i dagspasningstilbud kan påvirke børnes kognitive, emotionelle og sociale udvikling. Tesen er, at vi gennem dette fokus skal argumentere for ordentlige vilkår for pædagogerne og deres mulighed for at udøve deres profession. Vi må insistere på, at pædagogerne skal have tid til at planlægge, forberede, udvikle og evaluere det pædagogiske arbejde. God pædagogik kræver tid til planlægning og efterfølgende refleksion. Tiden der bliver brugt på meningsløs dokumentation og papirtyrani, kan bruges på en bedre måde. Alt andet er mangel på tillid til og respekt for pædagogerne. Tiden med børnene er forudsætningen for et pædagogisk arbejde af høj faglig kvalitet, men tid er samtidig forudsætningen for, at både ledere og pædagoger har reel mulighed for at kunne få efter- og videreuddannelse. Imidlertid oplever mange pædagoger at den manglende tid udgør en af de væsentligste forhindringer for det pædagogiske arbejde. BUPL Hovedstaden vil derfor i den kommende periode arbejde for at få rettet politisk fokus mod det misforhold, der er mellem de opgaver, pædagogerne forventes at varetage, og de ressourcemæssige rammer, der er til rådighed for dette arbejde. Pædagoger skal være der, hvor børn og unge er. Det være sig i børnehaver, i vuggestuen, i fritidsordninger, i klubber og i folkeskolen. Samtidig skal pædagoger skal være der i et antal og med den uddannelsesbaggrund og de faglige kompetencer der gør, at de kan løfte udfordringen. Ambitionen er at sikre de bedste muligheder for en god start på livet for alle børn. Det skal ske gennem udvikling af børnenes sociale, kreative og menneskelige kompetencer. En central del af løsningen BUPL Hovedstaden har i den kommende tid – sammen med resten af BUPL’s organisation – en vigtig opgave i at kommunikere, hvordan det pædagogiske arbejde kan bidrage til

løsningen på samfundets fremtidige udfordringer. Hos BUPL Hovedstaden skal vi kunne og turde fortælle historierne om, hvordan vores fag kan være med til at udvikle børns kreativitet og modvirke den sociale maginalisering. Vi skal fortælle de positive historier om vores fag. Vi skal i det kommende år styrke indsatsen for at formidle, at pædagogerne er en central del af løsningen på de udfordringer, vores fire kommuner befinder sig i. At vi sikrer, at alle børn får gode muligheder for at udvikle kompetencer, de skal bruge nu og som voksne: Nysgerrighed, kreativitet, gå-på-mod, selvtillid og samarbejdsevner. At vi har blik for det enkelte barn og den udvikling, barnet er i, og kan spotte, om et barn trives eller ej. Vi ved, om vi skal understøtte, vejlede elller gribe ind. Pædagoger kan rumme børn, når andre ikke kan, at vi opdrager til fællesskab, demokrati og ansvar over for sig selv og hinanden. Vi skal fortælle historierne om, at vi som pædagoger er eksperter i relationer, og at vi forholder os professionelt til det enkelte barn og unge, eller at vi skaber sjove, udviklende, læringsfyldte og trygge rammer om børn og unges daginstitutions- og fritidsliv. Vi skal i vores påvirkningsarbejde – i det politiske og i pressen – have støvet de pædagogiske argumenter af. I lang tid er det de økonomiske argumenter, der er blevet fremført på en ofte uigennemskuelig måde. Vi vil fremføre de pædagogiske argumenter sammen med de tekniske og økonomiske. Politikere i alle fire kommuner har i lang tid negligeret vores viden og fagkundskab. Vi skal i det kommende år arbejde på at ændre de holdninger, der præger vores fag og anseelse i negativ retning. Vi vil i den offentlige debat arbejde for at synliggøre værdien af pædagogernes fagprofessionelle arbejde med børn, unge og voksnes udvikling. Vi vil levere de pædagogiske argumenter, der skal til, og vi vil lægge


alle kræfter i, at pædagogerne får den faglige myndighed tilbage. Det professionelle råderum I det professionelle råderum afgør pædagogen om en viden er relevant, om den er formålstjenlig i forhold til sammenhængen og om den har mulighed for at opnå en effekt i den givne situation. Her er der tale om et samspil, der skaber en dynamik, der ligger mellem pædagog og barn. Tre faktorer er her særligt afgørende. Det er nærværet, som er forudsætningen for en dialog og det er den professionelle pædagogs kompetence og ansvar, som kun den professionelle kan udøve i situationen og handle ud fra. Det er i dette felt den pædagogiske udvikling ligger. I BUPL Hovedstaden mener vi, at mangfoldighed er med til at skabe forskellige rum for en sådan udvikling. Derfor skal BUPL Hovedstaden understøtte mangfoldigheden i forhold til struktur og pædagogik.

Løn og overenskomst På overenskomstområdet behandlede BUPL’s Hovedbestyrelse i august de overenskomstforslag, der er fremsendt af de tolv lokale BUPL fagforeninger. På hovedbestyrelsesmødet vil der ske en endelig udtagelse af overenskomstkravene, der så sendes videre til forhandlingsfællesskabet KTO og herefter videre til arbejdsgivernes forhandlingsorganisation Kommunernes Landsforening. Nogle af BUPL Hovedstadens krav er:   Højere løn   Højere pension  Reguleringsordningen kan ikke

være negativ  Sammenhæng mellem OK-

forbedringer og institutionernes budgetter  Tid til andet arbejde   Bevarelse af seniordagene  Udbygning af løntrin efter 10 års pædagogisk erfaring.

Løn og ansvar skal følges ad På trods af snak om finanskrise, afholder det ikke BUPL Hovedstaden fra at stille krav om højere løn. For det første er pædagogfaget stadig et lavtlønsområde og har et lønefterslæb i forhold til sammenlignelige grupper på arbejdsmarkedet. Lønkommisionens rapport underbygger i den forbindelse også denne antagelse, både hvad angår sammenlignelig løn i forhold til uddannelseslængde og ligeløn i en bredere forstand. Ved den kommende overenskomst skal der derfor, hvis det står til BUPL Hovedstaden, indhentes en del af lønefterslæbet. Det kan ske enten ved at området tildeles flere overenskomstkroner, eller ved skævdeling, som det er sket ved tidligere overenskomster. For BUPL Hovedstaden er det afgørende, at det genspejles i pædagogernes løn, at pædagoger udøver en vigtig samfundsopgave til gavn for børn, forældre og samfund. Løn og ansvar skal følges ad.

æ

PÆDAGOGIKKEN  E FTE RÅR 2010

15


BUPL hovedstadens profil Spot på arbejdsmiljøet Et godt arbejdsmiljø er vigtigt – både af hensyn til pædagogerne og deres helbred, men også fordi et godt arbejdsmiljø er afgørende for, at pædagogerne kan udføre deres arbejde bedst muligt til gavn for børnene. BUPL Hovedstaden vil derfor også fremover arbejde for et sikkert, sundt og forebyggende arbejdsmiljø i institutionerne – i et samspil mellem pædagogik og arbejdsmiljø. BUPL Hovedstadens rolle i det gode arbejdsmiljø er at støtte arbejdsmiljørepræsentanter (AMR), ledere og medlemmer i arbejdet med det gode arbejdsmiljø. Vi vil derfor fortsætte arbejdet med at opkvalificere og støtte AMR og ledere i deres

arbejde med arbejdsmiljøet, ligesom vi vil fortsætte samarbejdet med de øvrige fagforeninger og kommunernes arbejdsmiljøafdelinger for at fastholde og udvikle arbejdsmiljøarbejdet til gavn for pædagogerne og de øvrige ansatte i kommunerne. I løbet af 2010 træder en ny arbejdsmiljølov i kraft. Den nye lovgivning vil givet medføre ændringer i kommunernes indsats på arbejdsmiljøområdet. Eksempelvis kan kommunerne i større udstrækning definere, hvor mange arbejdsmiljørepræsentanter, der skal være og der er ikke længere defineret krav om et minimum af møder i arbejdsmiljørgrupperne. Desuden ændres den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.

Program for generalforsamlingen den 1. oktober 2010 16.45 – 18.00 Indskrivning og spisning. 18.00 – 18.30 Optræden ved Michael MC Christiansen. 18.30 – 22.30 Generalforsamling 22.30 – ??? Levende musik og fest med bandet Skørbug

Vi vil i det kommende år følge udviklingen på arbejdsmiljøområdet i kommunerne og i samarbejde med andre fagforeninger arbejde for, at den nye arbejdsmiljølov medfører bedre og ikke dårligere indsats på området. Vi vil i de kommuner, hvor det er muligt, i samarbejde med de øvrige fagforeninger forhandle virksomhedsaftaler, der sigter højere end lovgivningen foreskriver. Dette arbejde er i gang i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.  Y

Forslag til bevillinger Generalforsamlingen bevilger kr. 10.000,- til hver af følgende organisationer: International Børnesolidaritet Organisationen arbejder med at give børn i den 3. verden en stemme, således de bliver i stand til at stille krav om rettigheder, f.eks om skolegang, mindre arbejde, frihed fra vold og overgreb. Derfor arbejder organisationen med projekter for socialt dårligt stillede børn. Arbejdet foregår primært i grupper, hvor børnene gennem leg, sport, undervisning, børneråd, børneradioer og demonstrationer bliver så stærke, at de kan blive aktører i deres eget liv. I Danmark arbejder organisationen med oplysning om levevilkår i den 3. verden for at fremme aktiv solidaritet med børnene. I arbejdet indgår bl.a. aktivitetstilbud til institutioner, diverse undervisningsmaterialer, udgivelser af bøger, film og diasserier, udstillinger og foredragsvirksomhed, samt indsamlinger af aktivitetsmaterialer til børn i den 3. verden. Ghassan Kanafanis Kulturfond Fonden støtter bl.a. socialpædagogisk arbejde for børn i de palæstinensiske flygtningelejre i Libanon. Endvidere driver fonden for indsamlede midler en børnehave med 250 pladser. Børnehaven har endvidere end afdeling for blinde børn, et center for mentalt handicappede, et børnebibliotek og et kunstprojekt. Fonden er oprettet af den danske pædagog Anna Kanafani i 1974 – 2 år efter at hendes mand, forfatteren og journalisten Ghassan Kanafani, blev dræbt. Forslagstiller: Bestyrelsen

16

PÆDAGOGIKKEN  E FTE RÅR 2010

Stand-up’eren MC Christiansen leverer underholdningen til BUPL Hovedstadens generalforsamling 2010 Foto: Camilla Bianca Christiansen


BUPL Hovedstadens

Generalforsamling 2010 FREdag den 1. oktober 2010 i Nørrebrohallen

DAGSORDEN 0. Velkomst

5. Behandling af forslag til budget for 2011

1. Formalia

6. Valg af

a) Valg af dirigent og referenter b) Konstatering af lovlig indkaldelse samt godkendelse af dagsorden

2. Bestyrelsens beretning 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab 2009 til godkendelse 4. Behandling af indkomne forslag herunder forslag til behandling på BUPL’s kongres i december 2010

a) Fremtidigt arbejde b) Forslag til ny platform for lederne i BUPL (2 forslag) c) Forslag til etisk grundlag for pædagoger e) Udtalelser f) Forslag til 2 bevillinger g) Hovedbestyrelsen forslag til kontingent h) Lovændringsforslag – Forslag til ændring af BUPL’s formålsbestemmelse samt afklaring om BUPL er en professions- og fagforening eller en professionsfagforening – Reduktion af forretningsudvalget fra 7 til 5 medlemmer – Hovedbestyrelsens sammensætning (2 forslag) – Ændring af rejsesekretærernes vilkår fra valgte til ansatte – Ledernes repræsentation på kongressen, i hovedbestyrelsen og fagforeningsbestyrelsen samt valg af lederformand – Forslag om at fagforeningskasserere kan vælges til hovedbestyrelsen – B UPL-medlemmers (ikke valgte) ret til at arbejde i BUPL uden at skifte fagligt tilhørsforhold – Forslag om 2 årige generalforsamlinger – Bindende urafstemninger – Forslag til ændring af BUPL’s standard vedtægter for fagforeningerne

a) Hovedbestyrelsesmedlem b) Suppleant for ovennævnte c) Næstformand ansat som faglig sekretær d) Kasserer ansat som faglig sekretær e) Faglig sekretær f) Øvrige bestyrelsesmedlemmer (udover de under punkt 6 a) – e) nævnte g) 3 Suppelanter for disse h) 2 Kritiske revisorer i) Suppleant for de kritiske revisorer j) Kongresdelegerede k) Fanebærer

7. Afslutning OBS!

Forslag, der skal behandles på BUPL’s kongres i december 2010, udkommer med Børn & Unge. På generalforsamlingen vil der være en samlet fremlæggelse af de emner, der behandles på kongressen.

PRAKTISKE OPLYSNINGER Generalforsamling 1. oktober 2010 kl. 18.30 – 22.00 i Nørrebrohallen, Bragesgade 5, 2200 N. Brug indgangen fra parkeringspladsen ved Mimersgade. Indskrivning fra kl. 17.00 – 18.00 NB. På grund af vejarbejde, vil det ikke være muligt at parkere ved Nørrebrohallen. Der er bustranport fra Dragør, Hollænderhallen, kl. 16.45 og fra Tårnby Torv kl. 17.00. Spisning i Nørrebrohallen forud for generalforsamlingen fra kl. 17.00 – 18.30. Stand-up med Michael MC Christiansen fra kl. 18.00 Generalforsamlingen starter kl. 18.30 med velkomst og valg af dirigent og referent. Den forventes afsluttet ca. kl. 22.30. Herefter vil der være fest og levende musik med bandet Skørbug. Vi håber, at mange medlemmer har lyst til at deltage. PÆDAGOGIKKEN  E FTE RÅR 2010

17


HVAD ARBEJDER DU MED?

Hvad arbejder du med? Pædagogikken besøger i hver udgave en af hovedstadens pædagoger, for at undersøge ma ngfoldigheden i det pædagogis ke arbejde.

Med

social indignation som drivkraft

Askovgårdens Voksencenter er et samværs- og aktivitetstilbud til voksne borgere, som har psykiske problemer. Det er typisk problemer, der vanskeliggør og forhindrer dem i at indgå i det øvrige samfunds tilbud, hvorved de udelukkes fra social integration i mange sammenhænge. Her fortæller pædagog Lene Helvad om Voksencentrets rehabiliteringsarbejde, hvor den sociale integration er et væsentligt omdrejningspunkt. Af Christian Sophus Ehlers, cse@bupl.dk Mennesket i centrum. Sådan lyder et af Askovgårdens Voksencenters helt centrale pædagogiske udganspunkter i arbejdet med psykisk syge

18

PÆDAGOGIKKEN  E FTE RÅR 2010

voksne borgere på Nørrebro. Voksencentret er et af fonden Askovgårdens tilbud på Nørrebro. Foruden Voksencentret driver Askovgården en række sociale, undervisnings- og sundhedsmæssige aktiviteter. Sammen med Det Gule Hus, Genbrugsbutikken, Det Gule Skørt og Seniorcentret, udgør Voksencentret Askovgårdens social psykiatriske tilbud. Oprindeligt blev Askovgården grundlagt i 1943 af en gruppe højskoleelever, der kom fra netop Askov højskole. Her fik man ideen til Askovgården, der blev oprettet på Nørrebro midt under anden verdenskrig. Dengang blev der dannet mødregrupper og sociale klubber. Klubber for børn, unge, voksne og pensionister fulgte hurtigt efter. Alt sammen baseret på frivillig arbejdskraft. I dag er der mange ansatte i Askovgårdens forskellige tilbud, men det er stadigvæk mange af de samme værdier, der var

bærende dengang, som brugerne møder i dag, fortæller Lene Helvad, der er pædagog på Voksencentret: »Den væsentligste værdi er, at vi har mennesket i centrum. Vi tilstræber altid at møde det enkelte menneske som noget unikt. Det udgør centrum i alle vores aktiviteter.« Bryd den sociale isolation Askovgården arbejder med interventions evidens. Det vil sige, at de beskriver så nøjagtigt som muligt, hvad aktiviteterne indeholder og måler effekten af aktiviteterne hos brugerne. På Voksencentret kommer både mennesker af dansk og anden etnisk oprindelse. Fælles for dem alle er deres sindslidelser og psykiske sårbarhed. De pædagogiske metoder på Voksencentret er bygget op om det socialpædagogiske omsorgs- og udviklingsarbejde med en assertiv grundholdning og kognitive elementer. Disse har sammen til hensigt at støtte den enkeltes ‘recovery proces’. Socialt gruppearbejde, individuelle samtaler samt socialt samvær er kendetegn for de enkeltes tilbud


– og medinddragelse er kernen i alle tilbud på Voksencentet: »Vores målsætning er at støtte det enkelte menneske til at bryde med den sociale isolation. Vi ønsker dybest set at skabe et miljø, hvor vores medlemmer, brugerne, oplever at få støtte til at komme sig – Det handler om at skabe et værdigt liv, øget livskvalitet, evnen til at tage vare på eget liv og aktivt medborgerskab«, siger Lene Helvad.

vejlede, guide og støtte, hvis det er nødvendigt«, siger Lene Helvad. Netop dét, at give plads til brugerne, er ifølge Lene Helvad noget af det sværeste i arbejdet på Voksencentret. Det pædagogiske arbejde med recovery-tankegangen fordrer nemlig, at medarbejderne skal være lidt tilbagelænede og overlade initiativ til medlemmerne. Eller som Lene Helvad formulerer det: »Vi spørger, i stedet for at komme med svarene.«

Hjælp til selvhjælp På Voksencentret er den enkeltes tilgang til at deltage i aktiviteterne forskelligartet, men udgangspunktet for den enkelte borger tages i forhold til dennes ressourcer, funktionsniveau og formulerede ønske. Derfor laves en slags visitation med hvert nyt medlem, så man kan finde ud af, hvad de har brug for. Voksencentret tilbyder en lang række aktiviteter som alt sammen har et omdrejningspunkt omkring relationsarbejde og gruppeorienteret social træning. Aktiviteterne spænder over etniske grupper, madgrupper, tegnegrupper, recovery grupper, samtalegrupper, musikgrupper til individuelle samtaler, svømning og syværksted. Konkret foregår aktiviteterne på den måde, at der laves aftaler med medlemmerne om, hvilke aktiviteter den enkelte deltager i. Det er en selvstændig pædagogisk ambition, at de lærer at holde en aftale og møde op. Pædagogernes rolle på Voksencentret er typisk at styre og bevare overblikket i grupperne. Man griber ikke nødvendigvis ind, medmindre brugerne har brug for hjælp. En del at arbejdet består nemlig i, at give brugerne plads til at turde tage ansvar for den aktivitet, der skal til at gå i gang. Det handler om at få kontrol over eget liv: »Mange af vores medlemmer har jo faktisk mange ressourcer. Så er vi typisk tovholdere, men forsøger at overlade så meget initiativ som muligt til brugerne, og nøjes med at

Man kan ikke lave om på andre, men på sig selv På voksencentret er det pædagoger, der står for al undervisning og vejledning i alle grupper. Her oplæres nye medarbejdere typisk ved at være føl og nabolærer hos de mere erfarne pædagoger. En af de rigtig dejlige ting ved at arbejde i Askovgården er, ifølge Lene Helvad, alle udviklingsmulighederne: »Ideer og forslag er velkomne, der er initiativ og engagement, og vi har mulighed for at søge videre internt i organisationen«, forklarer hun. Det koster 80 kroner om måneden at kunne gøre brug af Voksencentret tilbud, og det er penge medlemmerne gerne betaler. Medlemmerne lærer bl.a., hvordan man kommunikerer med sine medmennesker eller gebærder sig i sociale sammenhænge, hvilket typisk er en stor udfordring for medlemmerne hos Voksencentret. Det arbejdes der med i samtalegrupperne og i de kognitive grupper: »Vi skal ændre de negative tanker nogle brugere har, og vi forsøger at lære vores medlemmer, at det ikke er personen der er problemet, men problemet, der er problemet«, mener Lene Helvad: »Man kan ikke lave om på andre, men på sig selv«. Medlemmerne lærer også at udvise ansvar overfor resten af gruppen. Der er rettigheder og pligter,

som medlemmerne selv er med til at vedtage i fællesskab, fortæller Lene Helvad: »Det kan for eksempel være, at man ikke må afbryde hinanden, eller at det er ok at blive ked af det. Samlet er reglerne med til at skabe tryghed for brugerne.« At turde give slip Selvom perspektivet for det pædagogiske arbejde på Voksencentret i høj grad er langsigtet, eller måske netop derfor, kan det være svært at turde give slip på medlemmerne, siger Lene Helvad: »Der er vi ikke som en vuggestue, hvor man som pædagog på kort tid oplever en enorm udvikling hos barnet, der pludselig kan tale, smider bleen eller begynder at kravle. Vi har et noget længere tidsperspektiv her. Mange af vores brugere har været tilknyttet Voksencentret i mange år, og derfor må vi engang imellem minde hinanden om, at det er sundt, når vores medlemmer kommer videre. Det giver et lidt ambivalent følelse. På den ene side er den største glæde i mit arbejde, når medlemmer får det bedre og kommer videre, på den anden side er det jo aldrig sjovt at skulle sige farvel til et medlem, der tager det store spring ud i samfundet«, siger hun, »Men det er jo ingen succes, hvis de går her i 30 år.«  Y

Lene Helvad er pædagog på et af Askovgaardens social psykiatriske tilbud til voksne brugere på Nørrebro.

PÆDAGOGIKKEN  E FTE RÅR 2010

19


Professionsetik for pædagoger – Omsorg eller omklamring? Lærerne har ét – socialrådgiverne og sygeplejerskerne har ét, og nu skal pædagogerne også have ét – vi taler om et fælles etisk grundlag for professionen. Men hvordan skal det se ud, hvor omfattende skal det være, og hvad skal det egentlig bruges til? Debatten om et fælles etisk grundlag har været i gang blandt BUPL’s medlemmer siden 2006, og nu står vi med et foreløbigt forslag, som skal diskuteres og kvalificeres inden kongresbeslutningen i november. Af Gunn Brejnholdt Falck, gbf@bupl.dk

ETIK Rigtigt eller forkert? Etik er hjerteblodet i socialt arbejde, mener filosof Jørgen Husted, der har været med i processen om at skabe en professionsetik for pædagogerne. Pædagoger møder dagligt situationer, der kalder på etiske overvejelser – ofte er pædagogen ikke i tvivl om, hvordan hun skal handle, men andre gange er det sværere at afgøre, hvad der er det mest hensigtsmæssige. Baggrunden for disse valg bunder i pædagogens faglige værdisæt, der er byggestenene for den pædagogiske faglighed – og når man taler om værdier, findes der ikke nogle absolutte ‘rigtige’ eller ‘forkerte’ løsninger. Men med et etisk grundlag er det muligt at kvalificere og begrunde det valg, vi tager ud fra nogle definerede fælles faglige værdier og dermed forklare, at nogle valg er bedre end andre i en pædagogfaglig optik. Det handler altså ikke om at lave et

Læs mere om etik Læs forslaget til det etiske grundlag på hjemmesiden, hvor du også kan finde yderligere information: www.bupl-hovedstaden.dk/etik Artikel med interview med Jørgen Husted, se Børn&Unge nr. 22.

20

PÆDAGOGIKKEN  E FTE RÅR 2010

regelsæt med færdige ‘opskrifter’ på korrekt pædagogisk praksis, men at kunne anvise den pædagogfaglige bedste retning. Hermed bliver det også slået fast, at pædagoger ikke bare passer børn – pædagoger tager et ansvar og vil noget med børnene, nemlig at gøre dem til livsduelige mennesker. Ikke et skuffeprojekt I BUPL Hovedstaden mener vi, at et etisk grundlag for professionen er vigtigt for at kunne synliggøre og diskutere formålet med det pædagogiske arbejde og de pædagogfaglige værdier, professionen bygger på. Men det er helt essentielt, at det

Diskuter etik Diskuter forslaget til det etiske grundlag for pædagogprofessionen med dine kolleger. I kan eventuelt bruge de udsendte dialog-kort som inspiration. Vi vil meget gerne høre dine kommentarer, overvejelser og forslag til det etiske grundlag eller eksempler på gode etikdiskussioner, I har haft. Send en mail til Gunn Falck (gbf@bupl.dk) eller ring 3546 5759. Du er også velkommen til at melde dig som ’etikagent’ og deltage i den særlige arbejdsgruppe i BUPL Hovedstaden, der beskæftiger sig med etikarbejdet.


ikke bare bliver et dokument, der lander i skrivebordsskuffen og rangerer som endnu en ‘skalopgave’ pædagogerne bør forholde sig til. Derfor skal et etisk grundlag være er forankret i – og tæt forbundet med – den pædagogiske praksis og give mening for det pædagogiske arbejde, der foregår på institutionerne hver dag. Udadtil skal et etisk grundlag signalere, hvad pædagogprofessionen står for og gerne vil anerkendes for – samtidig skal det indadtil kunne give næring til de faglige diskussioner og kvalificere dialoger og overvejelser om etiske udfordringer i arbejdet for derved at højne den etiske bevidsthed. Værdien omsorg har fået en central placering i forslaget som et af de bærende værdier for det pædagogiske arbejde, og her lyder det at: Pædagogen skal hele tiden kunne vægte og vurdere, hvornår der er tale om for meget omsorg, det vil sige ‘omklamring’, og hvornår der er tale om for lidt omsorg, det vil sige ‘omsorgssvigt’. Det handler altså om at finde den rette balance – også i udformningen og beslutningen af professionsetikken. Det etiske grundlag kan nemlig også ses som et udtryk for omsorg for pædagogprofessionen – at give pædagogerne værktøjer til at takle etiske dilemmaer i det pædagogiske arbejde og styrke professionen i en samfundsmæssig kontekst, men samtidig kan en (for) høj grad af forpligtelse og detaljeringsgrad virke omklamrende og formynderisk.

eventuelt etisk råd for pædagogprofessionen, og der var enighed om, at et pædagogfagligt etisk råd skal være med til at fremme debatten og styrke den etiske bevidsthed i professionen. Men etikagenterne mente desuden, at det primære formål med et etisk råd er den symbolske signalværdi udadtil ved at sætte fokus på professionen og skabe større samfundsmæssig anerkendelse. Derfor skal rådet i deres optik ikke have en dømmende funktion med sanktionsmuligheder i konkrete sager. Et andet vigtigt emne, der blev diskuteret på mødet, var spændingsfeltet i pædagogens rolle som social kontrollør samtidig med at være en hjælpeforanstaltning for barnet og familien – hvor går grænsen mellem privatlivets fred og pædagogens indberetningspligt, når pædagogen arbejder på forældrenes mandat? Jørgen Husted opfordrede desuden til at diskutere kulturmødet som en præmis, der er særligt gældende i hovedstadsområdet – og giver anledning til etiske dilemmaer. Medlemsmøde om etik Der er nok af store spørgsmål at tage fat på og nu afholdes et fyraftensmøde for alle medlemmer i BUPL Hovedstaden, hvor du har mulighed for at komme med din mening til det etiske grundlag. Skal der være et etisk råd – og hvilken funktion

Kom til medlemsmøde om etisk grundlag 14. september kl. 18.00-21.00 Diskuter de fælles pædagogiske formål og værdier med andre medlemmer af BUPL-Hovedstaden og vær med til at påvirke, hvordan det etiske grundlag skal se ud inden kongresbeslutningen i november.

Jørgen Husted Lektor, mag.art. ved Institut for Filosofi ved Århus Universitet. Tidligere medlem af Det Etiske Råd og forfatter til bl.a. Etik og værdier i socialt arbejde. Jørgen Husted har været involveret i processen med at lave et etisk grundlag for pædagogprofessionen, og har tidligere også medvirket til at udarbejde et etisk grundlag for lærerne og socialpædagogerne. Mød Jørgen Husted på medlemsmødet den 14. september

skal det i så fald have? Hvor forpligtende skal et etisk grundlag være for at det bliver anvendeligt og betydningsfuldt uden at blive en spændetrøje? Jørgen Husted indleder debatten og gennemgår BUPL’s forslag til en professionsetik, og din mening er vigtig for at gøre forslaget så relevant og praksisforankret som muligt.  Y

Fokus på etikarbejdet Vi har i BUPL Hovedstaden oprettet en arbejdsgruppe af ‘etikagenter’, der er særligt engagerede i etikarbejdet, og som skal være med til at holde diskussionerne i gang og give resten af medlemmerne inspiration til at beskæftige sig med professionsetik. Første møde i etikagentgruppen blev holdt før sommerferien med Jørgen Husted som oplægsholder og inspirator. Her blev der blandt andet diskuteret funktionen af et

Illustration: Thomas Balle PÆDAGOGIKKEN  E FTE RÅR 2010

21


regnskab 2009

BUPL Hovedstadens regnskab for 2009 Regnskabet for 2009 udviser et overskud på 582.547. Regnskabet er opstillet sammen med budgettet for 2009, således at der opnås overblik over forskydningerne. Medlemstallet er i øjeblikket svagt stigende, hvilket er af positiv

Regnskabet i hovedtal

betydning for grundlaget for den mulige aktivitet og service. Medlemstallet udgjorde i 2009 i gennemsnit 3849 medlemmer, og det aktuelle medlemstal (1.8.2010) er 3931 medlemmer.

3879 medlemmer

3892 medlemmer

regnskab 2009

budget 2009

11.330.556

11.420.000

83.000

0

11.413.556

11.420.000

336.587

395.000

Central Rejserefusion

-79.288

-90.000

Politisk ledelse i alt

257.299

305.000

Kommunalpol. aktiviteter og medlemsaktiviteter

384.735

545.000

Pædagogiske- og professions aktiviteter

144.768

50.000

Medlemsblad, information

244.265

335.000

Leder- og souschef/afd.leder aktiviteter

211.788

120.000

TR-virksomhed

510.893

500.000

32.250

40.000

1.528.699

1.590.000

Indtægter Fagforeningstilskud m.v. Aktivitetsbevilling – Kommunevalg Indtægter i alt

Omkostninger – Politisk Ledelse Generalforsamling, bestyrelse, kongres

Omkostninger – Aktiviteter

Pensionistaktiviteter Aktiviteter i alt

Omkostninger administrative formål Kontorhold, faglitt., kontingenter, licens, m.v.

770.680

810.000

Lokaleomkostninger, husleje og vedligehold

1.028.035

1.200.000

Administrative formål ialt

1.798.715

2.010.000

6.882.697

7.400.000

500.167

635.000

7.382.864

8.035.000

-102.738

-200.000

5.427

0

Gager og lønrelaterede omkostninger Løn og pension m.v. Lønsumsafgift, ATP, Barsel m.v. Gager og lønrelaterede omkostninger i alt

Renteindtægter m.v. Renteindtægter - div. adm. udg. Diverse udgifter, ? Ekstraord. indtægt, A-kasse andel af ombygning 6) Indtægt I alt 6) Udgifter i alt 7) Årets Resultat

-39.256

0

-136.567

-200.000

10.831.009

11.740.000

582.547

-320.000

NB: på www.bupl-hovedstaden.dk kan du finde hele det revisorgodkendte regnskab og revisionsprotokol for 2009.

22

PÆDAGOGIKKEN  E FTE RÅR 2010


budget 2011

BUPL Hovedstaden – Forslag til budget for 2011 Forslaget til budget 2011 bygger på et af forbundet skønnet medlemsgrundlag på 3880 medlemmer gennemsnitligt. I skrivende stund er der 3931 medlemmer i gennemsnit, og vi ligger dermed lige nu over det budgetterede gennemsnit. Udover medlemstallet tager budgettet for 2011 udgangspunkt i erfaringerne fra regnskab 2009, de foreløbige tal for 2010, samt revision af forbundets samlede økonomi

Budget i hovedtal

Der budgetteres med et underskud i 2011, der dækkes af egenkapitalen. PT. udgør egenkapitalen kr. 7.089.542 Budget 2011 er opstillet sammen med budgettet for 2010 for at give en fornemmelse af udviklingen i økonomien.

3880 medlemmer

3918 medlemmer

Budget 2011

budget 2010

11.960.000

11.822.000

12.000

12.000

11.972.000

11.834.000

360.000

390.000

Central Rejserefusion

-80.000

-90.000

Bestyrelses bevillinger

20.000

20.000

300.000

320.000

400.000

380.000

70.000

70.000

Medlemsblad og information

280.000

400.000

Leder- og souschef/afd.leder aktiviteter

180.000

160.000

TR-virksomhed

550.000

550.000

50.000

50.000

1.530.000

1.610.000

150.000

106.000

Indtægter Fagforeningstilskud Lokalt tr-arbejdsgiver bidrag Indtægter i alt

Omkostninger – Politisk Ledelse Generalforsamling, Bestyrelse, Kongres

Politisk ledelse i alt

Omkostninger – Aktiviteter Kommunalpolitiske aktiviteter – budgetarbejde Pædagogiske akt. og professions akt.

Pensionistaktiviteter Aktiviteter i alt

Omkostninger administrative formål Personaleomkostninger – ikke løn

689.000

905.000

Husleje og vedligeholdelse

Kontorhold, faglitt., kontingenter, licens

1.050.000

1.250.000

Administrative formål ialt

1.889.000

2.261.000

Gager, pension m.v. i alt

8.588.000

8.053.000

-100.000

-200.000

12.207.000

12.044.000

-235.000

-210.000

Nettorenteindtægter Udgifter ialt Årets resultat incl. afrunding

PÆDAGOGIKKEN  E FTE RÅR 2010

23


 BUPL Hovedstadens Generalforsamling 2010

Tilmelding til spisning/transport Maden og, efter eget valg, en vand eller et glas vin er gratis. Transporten ligeså. Tilmelding nødvendig og senest 23. september 2010. Tilmeld dig på én af følgende måder:

Brug denne kupon Jeg tilmelder mig aftensmad kl. 17.00

(Sæt kryds)

Jeg tilmelder mig transport

(Sæt kryds)

 Dragør

Navn:

CPR-nr.:

Institution:

Institutions tlf.:

Kuponen sendes til: BUPL Hovedstaden, Rosenvængets Allé 16, 3., 2100 København Ø

Send os en mail Mail din tilmelding med de samme oplysninger som på denne kupon. Mærk mailen »Generalforsamling 2010« og send den til: hovedstaden@bupl.dk

Brug hjemmesiden Du kan også tilmelde dig spisningen via www.bupl-hovedstaden.dk

Ring til os Tilmelding kan også ske pr. telefon. Ring: 3546 5750

PÆDAGOGIKKEN b u p l

h o v e d s t a d e n

 Tårnby

Pædagogikken efterår 2010  

Med dette nummer af Pædagogikken indkaldes til BUPL Hovedstadens generalforsamling 2010. Læs beretning, fremtidigt arbejde, og meget, meget...