Page 1

PÆ D A G O G I K Ka dEeNn b u p l

h o v e d s t

# 4

OKTOB E R 200 9

es c c u s r le el jl fe – er ld ea av eh n r ø ny b

?

9 ‘0 g l a v l a n u m m koPL-krav til krav til politikerne BU

gF a fr se el al dt u r te en em g n ra Ar asylbø rn


LEDER

2 Leder 3 Ny børnehavealder – Fejl eller succes? 6 Interview: Dem, som tør udfordre status quo, vinder nye vælgere 8 Vox-pop 10 Tryghed over alt i København og god plads til børn og unge:

• Bo Asmus Kjeldgaard, SF • Frank Jensen, Socialdem. • Rikke Lauritzen, Enhedslisten • Margrethe Wivel, Det Radikale Venstre

16 Tid til kompetenceudvikling og krav om kompensation for medarbejdernes ret til øget fravær 17 GF-udtalelse 2009 18 Kort nyt 19 Arrangementer 20 Asylcentre er ikke for børn Udgiver: BUPL Hovedstaden Rosenvængets Allé 16, 3. sal 2100 København Ø @: hovedstaden@bupl.dk www.bupl-hovedstaden.dk Tlf: 35 46 57 50 Redaktion: Henriette Brockdorff (ansvarshavende) Erik Steppat / Flussi Torben Kastrup Fotograf: Torben Kastrup (medmindre andet er angivet) Forsidefoto og side 3-5: Fotolia.dk

Oplag: 5.600 Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS

2

Et skulderklap til pædagogerne Midt i strømmen af vedtagelser af økonomisk hårdt pressede kommunale budgetter for 2010 er det glædeligt med en lille solstrålehistorie. SFI, Det nationale Forskningscenter for Velfærd, udgav sidst i september en forskningsrapport, der omhandler børnehavens betydning for børns udvikling. Kort sagt konkluderer forskningsrapporten, Børnehavens betydning for børns udvikling – igen. Det giver mening, at børn går i pædagogisk højt kvalificerede børnehaver (og vel også i andre pædagogisk højt kvalificerede institutionstyper, red.). Forskningsrapporten er baseret på 206 internationale og danske undersøgelser af, hvad børn får ud af at være i (primært) børnehaver. Børn, der har gået i højkvalitets børnehaver, klarer sig bedre gennem livet end børn, der ikke har fået denne chance. Gode børnehaver er en investering, der giver en samfundsmæssig gevinst. Høj kvalitet betyder, jævnfør forskningsrapporten, • at personalet har de fornødne kvalifikationer (i Danmark = pædagoguddannelsen og gerne tilknyttet løbende efter- og videreuddannelse), • at personalenormeringen er god, • at personalet har tid til børnene, • at der er god plads og • at de fysiske forhold er i orden. Du kan læse mere om og downloade forskningsrapporten, Børnehavens betydning for børns udvikling på ww.sfi.dk. Kommunalvalget Den kommunale valgkamp er godt i gang og spørgsmålet om prioriteringen af arbejdet med, omkring og for børn og unge i kommunerne trænger sig på. Hvilke visioner har kandidaterne fra de forskellige partier på børne- og ungeområdet? Og hvordan vil kandidaterne nå deres mål? I BUPL Hovedstaden mener vi, at konklusionerne i SFI forskningsrapporten, Børnehavens betydning for børns udvikling, bør spille en større rolle, når de kommunale budgetter bliver lagt. Medlemmerne og BUPL skal sammen arbejde for, at de samfundsmæssigt positive gevinster ved at satse på gode vilkår for børn og unge i institutioner og klubber sættes mere markant på de kommende og genvalgte politikeres dagsorden fra 2010 og frem.

Henriette Brockdorff, formand for BUPL Hovedstaden


DEBAT – Kommunalvalg ‘09

Ny børnehavealder

fejl Eller succes? De politiske fronter omkring daginstitutionerne på Frederiksberg er trukket skarpt op. Mange års massive merindskrivninger har sat det pædagogiske arbejde under pres. Sidste års budgetforlig der flyttede børnehavealderen til 2 år og 10 måneder, har også sat fokus på hvad det er for rammer, pædagogerne har at arbejde under. Pædagogikken har bedt spidskandidaterne for hhv. Socialdemokraterne og Venstre om at komme med deres bud på hvilke udfordringer de ser som de vigtigste at få løst i den kommende tid.

3


DEBAT – Kommunalvalg ‘09

»Nedsættelsen af børnehavealderen har vist sig at være en kæmpefejl« Af Katrine Lester, Socialdemokraterne Frederiksberg er børnenes by. Flere og flere børnefamilier vælger forstæderne fra og Frederiksberg til – og tak for det. En by med mange børn er en by i trivsel. Det er politikernes fornemste opgave at give de mange børn gode rammer. Der bygges mange nye institutioner på Frederiksberg i disse år, og på sigt kan det endda blive til en helt ny skole. Socialdemokraterne støtter fuldt op om den plan for nye institutioner, der er en del af budgettet for 2010 – og om de udvidelser, der allerede sættes i gang i år. Vi er ikke bekymrede for, om vi bygger flere institutioner end der er brug for. Merindskrivninger er for længst blevet hverdag i daginstitutionerne,

4

PÆDAGOGIKKEN  OKTOB E R 2009

og det er helt urimeligt. Antallet af pladser skal passe til antallet af børn. Hvis børnetallet falder, kan de ”midlertidige” pavilloner, der står ved mange institutioner sløjfes.

Nedsættelsen af børnehavealderen har vist sig at være en kæmpefejl. I børnehaverne fortvivler personalet over de mange ble- og middagslursbørn, der har forrykket hverdagen i institutionen. I vuggestuerne presses institutionerne af færre selvhjulpne børn – uden der er kommet flere hænder. Jeg har endnu ikke mødt én eneste pædagog eller daginstitutionsleder, der ikke har fortalt mig om problemer med nedsættelsen. Socialdemokraterne mener, at børnehavealderen bør være 3 år. Det sagde vi sidste år, da vi gik med til en midlertidig nedsættelse af børnehavealderen, der skulle sikre det nødvendige antal vuggestuepladser. Og det siger vi igen i år. Det har vist sig, at for de borgerlige handlede det ikke kun om at finde pladser, men om at spare penge. I 2010 er den store udfordring at finde børnehavepladser, og en del af løsningen er at føre alderen tilbage til de tre år – det siger de borgerlige desværre nej til. I det borgerlige budgetforlig for 2010 er der indlagt en række takstforhøjelser. Dels i børnehaverne som følge af madordningerne, men også vuggestueforældre må helt urimeligt slippe 503 kr. mere om måneden for deres plads. Også SFO’erne kan se frem til takstforhøjelser, og Socialdemokraterne frygter, at det vil give flere nøglebørn. I Esbjerg og Haderslev har man set, at takstforhøjelser i SFO har betydet udmeldelser. Der er ikke megen trivsel i at være nøglebarn når man er 7 år!


»Vi har skaffet plads til børnene langt bedre end i vores omegnskommune København« Af Jan E. Jørgensen, Venstre Når jeg som far afleverer min søn om morgenen nede i vores dejlige børnehave, så er det vigtigste for mig, at jeg føler mig tryg, og at jeg ved, at han får en dejlig dag med sine gode venner, med dygtige og omsorgsfulde voksne og med spændende og udviklende oplevelser. De er lige begyndt i skovbørnehave, og alle er begejstrede. Da skovbørnehaver blev indført, blev det opfattet som et spareforslag – sådan er det ikke længere. Da vi fik kombilokaler, som kunne bruges om formiddagen af skolen og af SFO om eftermiddagen, blev det opfattet som spareforslag. Det var faktisk grunden til, at partierne til venstre for midten ikke var med i skoleforliget dengang. I dag er vi alle enige i, at kombilokaler er en god idé. Plads er en begrænset ressource på Frederiksberg, og det vælter ind med nye, dejlige børn. Deres forældre vælger oven i købet i stigende grad bliver boende på Frederiksberg. Det giver os nogle gevaldige udfordringer, som vi dog tackler langt bedre end i Københavns Kommune – hvis jeg må have lov til at rose os selv bare en lille smule. Det kræver imidlertid, at vi tænker kreativt, selvom kreativiteten nogen

gange opfattes som dårligt skjulte forsøg på at spare penge. Det gælder skovbørnehaver, pavillonløsninger, kombilokaler – og den seneste idé med en nedsættelse af børnehavealderen til 2 år og 10 måneder. Sidste år fulgte der imidlertid ikke ekstra penge med til børnehaverne, der pludselig fik nogle meget unge børn med ble og sut. Samtlige partier var enige om at sætte børnehavealderen ned – og uden ekstra penge på nær Enhedslisten, som ville kompensere institutionerne med 1 million kr. I år

sætter budgetforligspartierne (V, C, RV og halvdelen af SF) 6½ million kr. ekstra af til øgede normeringer – altså 6½ gange mere end Enhedslisten sidste år ville rykke ud med. Vi sætter også flere penge af til komptenceudvikling. Pædagoger har langt færre midler til rådighed end lærere, og det er ikke helt rimeligt. Det retter vi nu op på – i hvert fald delvist. Det er i øvrigt besluttet i enighed, at vi skal evaluere den ændrede børnehavealder. Kreativitet alene kan imidlertid ikke løse alle pladsproblemer. Derfor sættes der omkring 100 millioner kr. af til at etablere helt nye daginstitutionspladser. På Frederiksberg er vi stolte af vores pladsgaranti. Vi er stolte af, at vi altid har løst opgaven med at skaffe plads til børnene langt bedre end i vores omegnskommune København. Den gode kvalitet og de mange tilfredse svar i vores brugerundersøgelser må bare ikke blive en sovepude. Vi kan gøre det endnu bedre. Der er daginstitutioner, der fungerer bedre end andre. Der er områder, hvor andre kommuner er længere fremme end Frederiksberg. Der er områder, hvor der er plads til forbedringer. Men vi er på vej. Og min søn og datter – de er glade. Og jeg som far er tryg.

PÆDAGOGIKKEN  OKTOB E R 2009

5


KOMMUNALVALG ‘09

Dem der tør udfordre status quo vinder nye vælgere Pædagogikken har mødt politisk kommentator, Rasmus Jønsson, til en snak om hvad der kan forventes af efteråret kommunalvalg. Jønsson ser et grundlæggende skift komme i dansk politik. Valget den 17. november kan vise sig at blive et vendepunkt. INTERVIEW Af Torben Kastrup, Hvor meget magt har kommunalpolitikere i dag, når man fx tager de økonomiske vilkår i betragtning? »Jeg mener kommunalpolitikere stadig har meget at skulle have sagt. De sidder trods alt med nogle store budgetter, og de laver den borgernære politik. Det er politik, som vælgerne virkelig mærker. Christiansborgpolitikere

Kommunalvalg ‘09 ✗

er mere fokuseret på debatpolitik og meldinger i forhold til at positionere sig. Kommunalpolitik er derimod meget mere realpolitik. Så jeg synes kommunalpolitikere stadig har stor magt, trods det at de er hårdt styret centralt fra«, fortæller Rasmus Jønsson. Rasmus Jønsson mener at den kommende valgkamp vil blive et »Kommunalvalg Classic«. »Temaerne vil være børn, unge og ældre – og så med en overbygning omkring klima, som især centrum-

venstre partierne vil tage op. Kommunalt udmønter klimaspørgsmålet sig især i trafikpolitik.« I bl.a. København er banderne ret aktive. Kommer det ikke til at overtrumfe alle andre temaer? ”Jeg tror, at vælgerne godt ved, at indsatsen mod banderne især skal ordnes centralt. Selvfølgelig ved vælgerne også godt, at den sociale indsats ligger i kommunerne. Men de fleste vælgere er bevidst om hvilke ting Christiansborg-politikerne skal løse, og hvilke opgaver der ligger hos

Der er valg til landets 98 kommunalbestyrelser, byråd og Borgerrepræsentationen i København den 17. november. Kommunalvalg afholdes fast hvert fjerde år den tredje tirsdag i november. Ved sidste kommunalvalg den 15. november 2005 blev resultaterne i kommunerne i BUPL Hovedstaden sådan blandt de partier der opnåede valg:

København Socialdemokraterne

Radikale

Konservative

SF

DF

Venstre

Enhedslisten

37,6%

11,8%

6,1%

11,2%

5,9%

13,9%

9,5%

Socialdemokraterne

Radikale

Konservative

SF

Venstre

Enhedslisten

17,1%

9,7%

45,7%

10,1%

5,8%

7,3%

Socialdemokraterne

Radikale

Konservative

SF

DF

Venstre

53,6%

5,4%

5,6%

8,6%

10,8%

11,5%

Frederiksberg

Tårnby

Dragør

6

Socialdemokraterne

Konservative

Dragørlisten

Tværpolitiskliste

Venstre

14,9%

32,7%

6,8%

27,3%

9,0%

PÆDAGOGIKKEN  OKTOB E R 2009


kommunalpolitikerne.” siger Rasmus Jønsson og fremhæver Søren Pind fra Venstre som et eksempel på det fra sidste valgkamp. Han prøvede at slå sig op på at han kunne ordne kriminaliteten, og ifølge Jønsson han fik en ordentlig blodtud af vælgerne blandt andet af den grund. Kursskifte i sigte Der er en udvikling i samfundet som går mod mere dokumentation i den borgernære velfærd. Der laves nye styringsmodeller og andet der betyder nyindretning af den offentlige sektor. Hvad er det for en udvikling vi ser? ”Jeg tror, vi er i gang med et paradigmeskifte. Man kan se det på Christiansborg og man kan se det i udlandet, fx i USA. I mange år har valgene drejet sig om meget små forskelle og det har været svært at se forskel på partierne. Det begynder at blive ændret nu. I kommunalvalget vil vi se, at politikken kommer til at spille en større rolle.« Rasmus Jønsson mener, at vi kommer til at se, at det paradigme der har været med fx hårdere straffe vil blive udfordret. Tendensen med mere kontrol og strengere straffe vil blive udfordret, og der vil blive plads til et nyt paradigme i det spor sådan et skifte efterlader. »Pædagoger og andre offentlige ansatte har en kæmpe mulighed for at spille ind i den diskussion. Det kan man gøre på to måder. Dels ved at påvirke politikerne bag linierne, og dels ved sætte nogle dagsordener selv, der for eksempel viser hvor meget tid de bruger på bureaukrati og hvor meget det går ud over børnene. Så bliver det en svær sag for politikerne at håndtere«, siger Rasmus Jønsson. Økonomisk krise skaber nye dagsordener Hvordan kommer disse sprækker? »Efter syv års opsving, så står vi lige pludselig med et hul i statskassen på 80 mia. kr. Vi står med en

Rasmus Jønsson Udover at være lektor i politisk kommunikation arbejder Rasmus Jønsson som kommentator i en række danske medier – blandt andet LO’s Ugebrevet A4. Han er desuden medejer af kommunikationsfirmaet NewDeals.

dårlig økonomi, som gør at der skal laves nogle prioriteringer. Folk kommer dermed til at mærke velfærdsforringelserne. Nu er det ikke så ment for regeringen bare at slynge nogle tal i hovedet på folk. Nu bliver det for alvor tydeligt, at der sker velfærdsforringelser. De politiske forskelle bliver dermed meget tydeligere fremover, og det betyder at politikerne må sadle om og synliggøre deres politiske valg meget tydelige end de har gjort tidligere.« Men mange snakker jo stadig om at

man skal række ud efter midtervælgerne. »Vi lever i en tid hvor mange partier i al for høj grad har ført politik efter meningsmålinger. Men hvis man zoomer ind på de her midtervælgere, som er så vigtige, så viser det sig, at de går ekstremt meget op i velfærd, og at skolen, daginstitutionen og fritidsaktiviteterne fungerer. Det er i virkeligheden det, som denne gruppe vælgere er optaget af. Dem der kommer først til truget har dermed mulighed for at vinde mange vælgere«, slutter Rasmus Jønsson. PÆDAGOGIKKEN  OKTOB E R 2009

7


KOMMUNALVALG ‘09

Alice Bergstein, SFO Søstjernen, Frederiksberg

Walter Zeballos, Ønskeøen, Amager

Der skal gøres noget ved pladsproblemerne på SFO’erne.

Jeg synes politikerne skal forbedre de normeringer daginstitutionerne har i dag.

Joni Je nsen, Martha hjemme t, Nørreb ro Der ska l være færre b i vores iler by.

Voxpop: Hvad er den vigtigste ting, som de politikere, der er på valg, skal tage sig af?

Anne-Marie Katznelson, Vugst./Børnehave, Carolineskolen, Østerb.

De skal koncentrere sig om flere penge til det sociale område.

8

PÆDAGOGIKKEN  OKTOB E R 2009

Frank Faartoft, ksen, Fritidshuset Gala Vanløse d at De skal stoppe me elser ar sp be påføre flere ind i rn og putte flere bø lers el institutionerne ads til bliver der ikke pl arat lave udviklings e. bejde med børnen


Karina Jørgensen, Æblehaven, Frederiksberg

Bjarne Kofoed, Ønskeøen, Amager

kerne Det er, at politi oppe får fokus på at st g af in vn for merindskri børn.

De skal bevare fritidshjemmene. Ulla Mathi esen, Katrinedal Skoles Fritidshje m, Vanløse . De skal sør ge for, at der stadig er stor mangfoldig hed i institutione r, så det hele ikke b liver ensrettet.

Hanne Glad , Kirkevejen s Fritidshje m, Dragør Det vigtig ste er, at der kommer ro p å området, og at der i sa marbejde m e d institutio nerne bliv er lavet lang sigtet pla n er. Ikke flere h ovsa-løsni nger.

Flussi, fællestillidsrep ., København

De skal give plad s til eksperterne, som fx pædagogerne og andr e fagpersoner. , Peter Abbondio r, be Louis P. Klub g Frederiksber r mig Det der optage r skæres mest nu, at de øbene og i rådighedsbel s alt for at der proppe d i klubmange børn in berne.

PÆDAGOGIKKEN  OKTOB E R 2009

9


KOMMUNALVALG ‘09

Tryghed overalt i København og god plads til alle børn og unge Hvordan bliver København børnenes storby? Hvad vil kandidaterne til Borgerrepræsentationen (BR) med børn og unge i København? Hvordan vil de takle det økonomiske pres? Hvad med pladsproblemerne? Hvad med maden i børnehaverne? Hvordan vil kandidaterne skabe tryghed? Disse spørgsmål giver Bo Asmus Kjeldgaard, siddende Børneog Ungdomsborgmester og fra SF, Frank Jensen, Socialdemokraterne, Rikke Lauritzen, Enhedslisten og Margrethe Wivel, Det Radikale Venstre, deres bud på.

10

PÆDAGOGIKKEN  OKTOB E R 2009


Ikke flere lappeløsninger på børneområdet Af Bo Asmus Kjeldgaard, Børne- og Ungdomsborgmester Børneområdet i København er under hårdt pres. Det mærker børn, forældre og ansatte. En del af løsningen findes i det budgetforlig, som vi i skrivende stund netop har indgået på Københavns Rådhus, men kommunens økonomi er trængt, og det sætter sit præg på hele budgettet. Som de fleste formentlig er klar over, så er børneområdet i København hårdt ramt af, at prognoserne for børnetallet har skudt langt under det reelle antal børn. Det betød, at vi først meget sent kunne geare os til det meget høje antal børn. Børne- og Ungdomsforvaltningen har løbende lagt planer for en fuld udbygning, så der kunne blive plads i både skoler og institutioner, men desværre har erkendelsen af det stærkt stigende børnetal ramt resten af rådhuset meget langsomt. Derfor har vi ikke fået de midler, der skulle til for at sikre en fuld udbygning, og det er der desværre mange børn, forældre og medarbejdere, der har mærket konsekvensen af. SF har stået ret alene med det synspunkt, at vi skulle se det reelle behov i øjnene, og derfor er vi endt med lappeløsninger – hvilket der jo sjældent kommer noget godt ud af. Nu rammer finanskrisen og konsekvenserne af den skattenedsættelse, som socialdemokraterne og de borgerlige på Københavns Rådhus vedtog sidste år. Økonomien er stærkt trængt, og derfor kunne vi

langt fra få de 2,4 mia. kr., som vi ønskede os i budgettet for næste år. I aftalen, som alle partier på Københavns Rådhus står bag, er der afsat 990 mio. kr. til udbygning på børneområdet. Der er altså langt op til de 2,4 mia. kr., som er nødvendige, hvis vi skal bygge til det behov, som vi allerede nu kan forudse. Omvendt var det vigtigt for alle partier, at vi også fik sat penge af til andre vigtige områder, bl.a. tryghed i byen, socialområdet og sundhedsområdet. Til gengæld sikrer budgettet, at vi langsomt vender tilbage til de tilstande, som vi kendte, før børnetallet slog bunden ud af prognoserne, bl.a. 12 børn på stuerne og 4-kilometersgrænsen, som kan genindføres i 2011. Og mindst lige så vigtigt er det, at samtlige partier på rådhuset også er enige om, at nogle af de ting, der ikke kan findes penge til nu, skal der findes penge til i 2011. Det vil SF holde politikerne i den nye Borgerrepræsentation fast på, når kommunalvalget er overstået og retningen for Københavns Kommune de kommende år skal udstikkes. SF vil altså fortsat stå fast på, at der skal være ordentlige vilkår på børneområdet. Derfor skal vi bygge til fremtidens udfordringer. Vi skal kunne rumme de mange børn, både i

institutionerne, i skolerne, i fritidsordningerne osv. Vi kan på den måde komme tilbage til et børneområde i topklasse i København, selv om der er lang vej foran os. Børnene er grundlaget for en god by. Lige nu ser vi fx en bandekrig i København, hvor voksne mænd med våben opfører sig fuldstændigt vanvittigt. Det akutte problem er en politiopgave, men det bør også mane til eftertanke for os, der har ansvaret for byens børn. Hvis vi kan sikre gode vilkår for byens børn og unge, så kan vi være med til at stoppe fødekæden til de bander, som bekriger hinanden. Overordnet er konklusionen, at uanset om vi taler bandekrig eller kapacitetsproblemer, at så skal vi finde langsigtede løsninger, ellers skubber vi bare problemerne foran os.

PÆDAGOGIKKEN  OKTOB E R 2009

11


KOMMUNALVALG ‘09

København skal være børnenes storby! Af Frank Jensen, Overborgmesterkandidat for Socialdemokraterne Min vision er, at København skal være kendt som ”børnenes storby”. Det skal være i København, at man oplever de mest innovative og holdbare løsninger, som får et godt børneliv og en dynamisk storby til at gå op i en højere enhed. Stadig flere børnefamilier vælger at blive boende i København, og det er dejligt. Men det forpligter. Københavns Kommune har ansvaret for at tilbyde disse børnefamilier nogle gode rammer, så de kan få deres travle hverdag til at hænge sammen på en fornuftig måde. Det ansvar mener jeg ikke, at København lever op til, når forældre skal vente i gennemsnit 15 måneder på at få en vuggestueplads til deres barn. Det må kunne gøres bedre! Hvis jeg bliver overborgmester, vil jeg arbejde for en reel pasningsgaranti, hvor alle forældre inden for 12 måneder kan få passet deres barn inden for en maksimal afstand af ca. 15 minutter på cykel. Jeg foreslår konkret, at vi bygger

12

PÆDAGOGIKKEN  OKTOB E R 2009

og renoverer os ud af pasningsproblemerne ved at etablere 10-15 nye daginstitutioner over de næste fire år. Nogle steder kan man finde løsninger ved at ombygge eksisterende bygninger, andre steder vil det være nybyggeri, der er brug for. Det vil koste op mod 375 mio. kr. at opføre disse daginstitutioner – penge som jeg er sikker på, at partierne i Borgerrepræsentationen kan finde i det anlægsbudget på 7 mia., som kommunen har til rådighed for perioden 2010 til 2013. Om nødvendigt, skal vi være parate til at udskyde andre anlægsprojekter for at finde pengene. Børnene først! Det er den vigtigste prioritet for mig. En stopper for bandernes rekruttering Børnefamilierne har ligesom alle andre københavnere krav på en sikker by, hvor gaderne tilhører os alle sammen. En anden helt afgørende udfordring er derfor at få skabt tryghed i Københavns gader efter en sommer med mange skyderier og opgør. Det er en opgave for politiet, at få stoppet de dybt kriminelle banders aktiviteter,

men Københavns Kommune har også et ansvar i forhold til at levere nye og bedre bud på, hvordan vi sætter en stopper for bandernes rekruttering af børn og unge til kriminalitet. Jeg foreslår, at der i Københavns Kommune oprettes en forebyggende bandeenhed, som skal sikre en overordnet styring af de kriminalpræventive indsatser, som finder sted i kommunes forskellige forvaltninger. Mere end 460 medarbejdere arbejder i dag med at holde børn og unge væk fra en kriminel løbebane. Og kommunens budget til det kriminalitetsforebyggende arbejde er årligt på 200 mio. kr. Tragedien er, at de mange ressourcer er spredt ud på en masse forskellige forvaltninger, og de bruges derfor slet ikke godt nok. Ved at samle indsatserne i én, central bandeenhed, tror jeg på, at kommunen kan levere mere koordinerede og slagkraftige svar på den udfordring, som vi møder med at holde børn og unge væk fra banderne. Bandeenheden skal blandt andet have til opgave at koordinere et program for udsatte børn og unge, som jeg kalder ”de første tegn”. Dette


program skal sætte ind med tilbud til børn og unge, så snart de første tegn på asocial eller voldelig adfærd viser sig i børnehaven eller i skolegården. En anden opgave for bandeenheden skal være at samle et korps af frivillige voksne, som vil indgå i et 1:1 mentorforhold med en ung og hjælpe med lektieløsning, drage omsorg og stille

krav. Der er desværre alt for mange børn og unge, der i dag savner en ansvarlig voksen i deres hverdag, som gider tage dem alvorligt og give dem opmærksomhed. Jeg er overbevist om, at København kan løse de udfordringer, vi står over for både med hensyn til pasningsgarantien og rekrutteringen af

børn og unge til banderne. Det er et spørgsmål om effektiv politik og vilje til prioritering fra Borgerrepræsentationens side. Det håber jeg vil ske, så vi de kommende år tager endnu et skridt i retning mod, at se visionen om København som børnenes storby blive opfyldt.

PÆDAGOGIKKEN  OKTOB E R 2009

13


KOMMUNALVALG ‘09

Alternativet til banderne skal i fokus Af Rikke Lauritzen, børne- og ungdomsordfører for Enhedslisten Bandekrigen har fyldt rigtig meget det senere år og vil med garanti komme til at fylde meget i den kommende kommunalvalgkamp også. Jeg beder til, at det kommer til at foregå på et sagligt grundlag. For efter min mening sidder vi ovenpå en krudttønde. Der skal ikke mange små dråber til, før det berømte bæger løber over. Og her har politikerne et kæmpe stort ansvar. Et umiddelbart lavpunkt var, da den ene part i ’krigen’ udråbte det til

en racekrig, og ledende regeringspolitikere bakkede op om synspunktet. Det er ikke en racekrig! Det er en kamp mellem to rivaliserende kriminelle grupperinger. At ’ophøje’ det til en racekrig er vanvittigt farligt. Det øger polariseringen, og gør rekrutteringen til begge sider nemmere. Det vil nemlig formentlig ses som mere ’nobelt’ hos de fleste, hvis de kan se striden som en ren frihedskamp og dermed sig selv som frihedskæmpere. Og så kan vi komme med nok så megen forebyggende indsats fra

kommunal side; for som en klog mand sagde til mig: Banderne har ingen kapacitetsproblemer eller adgangsbegrænsninger. I modsætning til de kommunale tilbud, forstås. Derfor har den kommende borgerrepræsentation også to opgaver i forhold til at forhindre yderligere eskalering i krigen. 1) Vi skal ikke deltage i italesættelsen af, at der skulle være tale om en racekrig. 2) Vi skal sørge for, at de københavnske børn og unge har et reelt alternativ til banderne.

Institutionerne skal kunne regne med os politikere Af Margrethe Wivel, Det Radikale Venstre Det økonomiske pres på børne- og ungeområdet og den pædagogiske selvforvaltning, hvordan spiller det sammen? Som udgangspunkt burde det være to adskilte ting. Desværre går dårlig økonomistyring hen og får indflydelse på, hvordan hverdagen og arbejdslivet ser ud for vores børn og vores pædagoger. Så når børnetallet pludselig stiger eksplosivt, samtidig med at Økonomiforvaltningen giver forkerte prognoser, og Børne- og Ungeforvaltningen generelt har svært ved økonomistyring, ja så bliver det desværre umuligt at skabe den økono-

14

PÆDAGOGIKKEN  OKTOB E R 2009

miske stabilitet, som vi burde garantere institutionerne, pædagogerne og børnene. Og det går desværre ud over den pædagogiske selvforvaltning, da det betyder merindskrivning, at vi rykker vuggestuebørnene hurtigere videre til børnehaven end godt er, at de ikke kan blive inden for samme institution og lignende tiltag. Jeg mener, at institutionerne skal kunne regne med os politikere i Københavns Kommune. De skal kunne stole på, at vi kan styre økonomien, så de kan få mulighed for at arbejde pædagogisk. Det er det, de er gode til og det er det vores børn har brug for. Kapacitetsproblemer, hvordan skal de håndteres? Jeg vil ikke være med til merindskriv-


Den første burde være nem. Det er jo blot at forholde sig til fakta. Men som tonen i den såkaldte værdikamp har udviklet sig, er det op ad bakke. Igen og igen skal vi høre om ’de skadelige og umulige indvandrere’. Burkaer, irakiske asylansøgere, der vækkes og sendes ud midt om natten og nu også repatriering af indvandrere fylder medierne. Heldigvis har de mange dygtige pædagogiske og socialfaglige medarbejdere i Københavns Kommune foreløbigt formået at standse fødekæden til banderne. Hidtil er det kun voksne over 18 år, der er blevet taget med våben og er blevet anholdt i forbindelse med bandekrigen. Men at

det er benhårdt arbejde er jeg ikke i tvivl om. Derudover kunne vi på den lange bane godt se på de tilbud, kommunen har til de unge. For få år tilbage afviste man, at det måske var indholdet i de forskellige tilbud, der haltede. Jeg kunne godt tænke mig en større variation og en større fleksibilitet i vores tilbud til de unge. Er indholdet for kedeligt, gider de ikke møde op. Indholdet skal tjekkes igennem sammen med de unge. Jo mere medindflydelse, de oplever, de har, jo bedre. Og så skal vi selvfølgelig holde op med at lukke tilbuddene ned i ferier og weekender. Kort sagt alternativet til banderne skal i fokus.

ning, at smide vuggestuebørn ud af institutionen eller lignende tiltag. Det er at gå på kompromis med det pædagogiske arbejde i en helt urimelig grad. Nu og her må vi i stedet tænke kreativt og i individuelle løsninger for den enkelte institution. Vi må gå i dialog med personalet og forældrene om mulige løsningsforslag. Nogle steder kan det være en midlertidig pavillon, eller der kan findes en egnet tom bygning på midlertidig basis i nærheden (Københavns Kommune har rigtig mange tomme ejendomme), andre steder kan man på skift lade de forskellige stuer i en institution tage ud af byen til en mindre fyldt institution en uge ad gangen, og endnu andre kan lave ”vandrende børnehaver”, der tager på daglig udflugter til byens rekreative områder. På længere sigt bliver vi nødt til at bygge os ud af efterspørgslen – der skal naturligvis være pladser nok til byens børn, og vi skal sikre dem et godt børneliv.

Hvordan med maden, hvordan skal den udfordring klares? Glæden ved god mad skal anlægges i barndomsårene, og de københavnske børn skal være sikret adgang til sund og appetitlig mad i vores institutioner. Her skal vi trække på Københavns Madhus, som efter institutionernes ønske kan hjælpe og inspirere det enkelte køkken til at lave mad, der både ser appetitlig ud, smager godt og er sundt og nærende. Vi ved at både indlæring og sund krop afhænger af god mad – og gode madvaner skal anlægges tidligt. Derfor er det også vigtigt, at der bliver mulighed for efteruddannelse af køkkenpersonalet og inddragelse børnene i madlavningen, der hvor det er muligt. Bandeproblemet og udfordringer med at forebygge dette? Da der er gode erfaringer med Hot Spot, vil jeg udvide det til Tingbjerg, Nørrebro og Chr.havn og hellere i dag end i morgen. Det radikale forslag om

socialrådgiver på skolerne har også vist sig som en succes, så det vil jeg udvide det fra de nuværende 25 skoler til langt flere skoler. Den Korte snor, hvor en kriminalitetstruet ung bliver fulgt ekstremt tæt, skal udvides i både alder og omfang – det er dyrt, men slet ikke så dyrt som SFs forslag om to lærer i hver klasse, som der på rigtig mange skoler ikke er videre brug for. Jeg vil hellere gøre noget for de svageste og kriminalitetstruede unge. Endelig vil jeg have udvidet SSP samarbejdet yderligere. Andre emner, I selv finder væsentlige Som leder af Indvandrer Kvindecentret på Indre Nørrebro, har jeg endnu ikke mødt en mor, der ikke vil sine børn der godt. Men jeg har mødt en del, som ikke ved præcis hvordan de støtter hhv. deres piger og drenge bedst i det københavnske samfund. Jeg vil have meget mere fokus på inddragelse af forældrene, når vi taler børn og unge, der er truet af marginalisering.

PÆDAGOGIKKEN  OKTOB E R 2009

15


KOMMUNALVALG ‘09

Tid til kompetenceudvikling og krav om kompensation for medarbejdernes ret til øget fravær Astri Budtz, leder i Tårnby, har et par konkrete spørgsmål til Brian Franklin, der stiller op til kommunalbestyrelsen i Tårnby for SF.

Astri Budtz, leder i Allegårdens Fritidshjem På daginstitutionsområdet er vi hårdt pressede af omsorgsdage, 6. ferieuge m.v. som vi skal klare ud af det eksisterende vikarbudget. Samtidig vil vi også gerne opkvalificere medarbejderne. Vil du arbejde for, at vi får vikardækning under kurser (også AMU), så vi kan give børnene et mere kvalificeret tilbud, uden at de tilbageblevne medarbejdere bliver overbelastede, med alt hvad dette

Brian Franklin, SF, medlem af kommunalbestyrelsen i Tårnby Ja, jeg vil arbejde for, at institutionerne kompenseres for fravær til uddanelse, ferie, omsorgsdage m.v.. I virkeligheden burde der være højere normeringer. Vi er bare presset i kommunen på grund af regeringens skattestop som blandt andet indebærer, at vi ikke må hæve serviceniveauet i budgetterne. Derfor er det desværre sådan, hvis vi skal give den ene service til en grup-

16

PÆDAGOGIKKEN  OKTOB E R 2009

indebærer? (Som det er nu, snupper kommunen alle tildelte vikarmidler i en eller anden kasse, og vi ser dem ikke ude på institutionerne). Hvert forår når børnene rokerer mellem institutionstyperne, mangler der pladser, og lederne får sat tommelskruer på for at presse flere børn ind, end normeringen siger. Vil du arbejde på en fornuftig løsning på dette problem, således at pladsmangel ikke skal være institutionsledernes problem, og normeringerne bliver respekteret?

pe borgere skal vi tage service fra andre borgere. Men vi håber snart, vi får en anden regering, så vi kan få fjernet det pres som regeringen lægger på serviceniveauet og de kommunale budgetter. Ja, men jeg er lidt usikker på spørgsmålet. Er der ikke vippeordninger i kommunen, så bliver normeringerne vel ikke overskredet. Eller gør de? Vi er ved at bygge flere institutioner i kommunen, og jeg håber dette vil løse en del af problemet.


GF ‘09

Udtalelse vedtaget på BUP Hovedstadens Generalforsamling 1. oktober 2009

Velfærden er under pres – stat og kommuner sparer sig til store udgifter – En øget politisk satsning på øget pædagogisk kvalitet institutioner og klubber ville på sigt generere store samfundsmæssige gevinster

udtalelse Det pædagogiske argument har med rapport fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, fået ny vind i sejlene. Sammenfatningen i rapporten siger blandt andet: » Hvis man ser dagpasning i en børneinstitution som en investering i de nuværende og fremtidige generationer, viser udenlandske erfaringer, at der kan genereres temmelig store samfundsøkonomiske gevinster ved at sende børn i en højkvalitetsbørnehave. Dagpasning af høj kvalitet kan således være med til at muliggøre mødrenes deltagelse på arbejdsmarkedet, mindske om-

fanget af børnenes sygdom, med de konsekvenser dette måtte have både for børnenes helbred og forældrenes fravær, mindske børnenes fremtidige kriminalitet, forbedre deres senere uddannelsesniveau og øge deres senere job- og indtjeningsmuligheder, og dermed deres sundhed på lang sigt. Endelig er det ikke kun generationen, der bliver passet, som får glæde og udbytte af et dagpasningstilbud af høj kvalitet, men også de fremtidige generationer på grund af den medfølgende positive sociale arv«. Synet på det kontinuerlige pædagogisk forebyggende arbejde i daginstitutioner og klubber som samfundets langsigtede investering i den nuværende og kommende generationer er fraværende i mange kommuners budgetter for 2010. FTF har undersøgt kommunernes forventninger til budgettet for det kommende år. 89 af landets kommuner sparer

i budgetterne for 2010. To af tre af landets kommuner viderefører oven i købet besparelser, der er gennemført i forbindelse med genåbningen af budgetterne for 2009, blandt andre Københavns Kommune. Kommunerne drejer især på tre knapper: økonomistyring, nedskæringer på udvalgte områder (læs f.eks. børnog ungeområdet) og personalereduktion. BUPL Hovedstaden mener, at regeringen har ansvaret for de stramme økonomiske rammer og for at velfærden bliver forringet. Borgerne har stigende forventninger til velfærden, men kan nu i stedet forvente serviceforringelser og i mange tilfælde personalereduktioner. Regeringen skylder derfor borgerne en forklaring. Det enorme fokus på den økonomiske bundlinie gør det sværere og sværere for pædagoger at løfte den pædagogiske opgave, som de gerne vil. BUPL Hovedstaden vil derfor sammen med medlemmerne fortsat sætte fokus på det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og klubber som en væsentlig investering i denne og kommende generationer og den medfølgende positive sociale arv.

PÆDAGOGIKKEN  OKTOB E R 2009

17


Korte nyheder

g o l a i d i r e n o i t u t i t Ins re e k i t i l o p t e g l med a v l a n u m m o k l op ti En række institutioner fra Dragør, Frederiksberg, København og Tårnby er med i ambassadørprojekt i forbindelse med kommunalvalget i november 2009. Ambassadørprojektet handler om, at

institutioner adopterer en politiker og er i dialog med vedkommende i løbet af valgkampen. Ledere, medarbejdere og forældre i de deltagende institutioner har frie tøjler til at fortælle deres politikere historier om det pædagogiske arbejdsfelt og meget gerne on location, som det hedder i filmsprog. Der er brug for, at politikere får et tydeligere billede af det pædagogiske arbejde, der dagligt udføres institutioner og klubber og ikke mindst at gode vilkår for at udføre det pædagogiske arbejde giver samfundsmæssigt pote på sigt.

Klimaet er også et anliggende for fagbevægelsen – deltag i klimademoen 12. december København og Danmark er i december 2009 vært for FN’s Klimatopmøde. Mange forskellige organisationer som Verdensnaturfonden, Mellemfolkeligt Samvirke og Folkekirkens Nødhjælp bakker allerede op om Klimatopmødet. Det bør fagbevægelsen og medlemmerne også gøre. Det tværfaglige netværk, Fagligt Ansvar, opfordrer derfor fagforeninger og forbund til at tage at tage aktivt del i udformningen af krav til forbedring af klimaet i en global sammenhæng. Nedenstående er sakset fra Fagligt Ansvars hjemmeside, www.fagligtansvar.dk. Klimaet også en sag for fagbevægelsen Fagligt ansvar appellerer til fagbevægelsen om at gå med i klimademonstrationen 12. december »Vi opfordrer fagbevægelsen til at gå med i aktiviteterne op til klimatopmødet og opfordre deres medlemmer til at gå med. Klimaet handler i høj grad om solidaritet«, siger Erik Steppat, fagligt ansvars sekretariat.

18

PÆDAGOGIKKEN  OKTOB E R 2009

Fagligt ansvar har sendt en appel til samtlige fagforeninger i landet, hvor de faglige organisationer opfordres til at skrive sig på, som anbefalere af den store demonstration under FNklimatopmødet i København. »Det er i alles interesse, at den jord vi har, er til at leve på også for vores børn og børnebørn. Når vi skal have CO2 udslippet ned, så er det ikke ligegyldigt for fagbevægelsen, hvordan det kommer til at ske«, siger han. »Globaliseringen skal ikke fortsat betyde, at de skal sidde i de store finanscentre og trække ressourcer fra hele verden. Der er brug for solidariske løsninger på klimakrisen, som gør op med, at vi bruger den fattige verdens energiressourcer. I stedet skal vi hjælpe hinanden«, siger Erik Steppat. »Der er brug for at udvikle andre alternative energikilder. Det er et felt, som kan skabe rigtig mange nye arbejdspladser, både herhjemme og i u-landene. Foreløbig er vi fokuseret på vindenergi, men der er mange an-

dre muligheder for at udvikle alternative energiformer, f.eks. solenergi«, siger han. »Derfor er der god mening i, at fagbevægelsen støtter op om aktiviteterne op til topmødet. Hvis u-landene skal have en mulighed for at komme op i gear uden CO2-udslippet forøges, og vi samtidig skal reducere udslippet, så skal der udvikles masser af alternativ energi«, siger Erik Steppat. (brink)


ARRANGEMENTER

Pædagogfaglig ledelse – Debatarrangement for ledere

ÅRSMØDE

Tirsdag den 20. oktober kl. 17.30 - 20.00 Stedet oplyses snarest

Lederforeningen i BUPL Hovedstaden

De pædagogiske argumenter og fagligheden skal i spil – Daginstitutionernes betydning for den sociale arv.

Onsdag den 4. november kl. 9.00 - 13.00. Stedet oplyses snarest

Oplæg og debat med Lars Olsen, forfatter. Pædagoger har en viden og en faglighed omkring børn og unge, som kunne bruges langt mere udfarende. Spørgsmålet er, hvordan denne viden og faglighed kommer i spil? Hvad kan lederne og BUPL gøre sammen for at komme længere frem i skoene? • Hvordan kan vi sammen bruge vores viden? • Hvordan kan vi sammen udvikle ledelsesopgaven? • Hvordan skaffer vi sammen tid og ressourcer til opgaven?

!

AFLYST

Forfatteren Lars Olsen har taget fat i institutionernes vigtige rolle i forhold til at skabe mere social lighed. Med afsæt i Lars Olsens oplæg lægges op til debat.

Bliver pædagoger umyndiggjort? Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) og BUPL inviterer til oplæg og debat. Onsdag den 28. oktober 2009 kl. 19.30 - 21.30 i Festsalen, bygning A, DPU, Tuborgvej 164, 2400 København NV Pædagoger er myndige voksne, der tager sig af umyndige børn så børnene med tiden selv kan blive myndige voksne. Sådan lyder den logiske rækkefølge i hvert fald. Men holder den stik? Eller er nutidens pædagog selv blevet umyndiggjort? Og hvad vil det overhovedet sige at være en moden og myndig pædagog i dag? DPU og BUPL inviterer til oplæg og debat med: • Lektor, Rasmus Willig, RUC, der er aktuel med bogen ‘Umyndiggørelse’ • Ph.d.-studerende Maja Plum, KU • Lektor, Jens Erik Kristensen, DPU Tilmelding. Fri entré, men tilmelding er nødvendig. Tilmeldingsfrist: 22. oktober. Tilmelding på www.dpu.dk.

Psykisk arbejdsmiljø

Lederforeningens årsmøde er en god anledning til at møde lederkollegaer fra andre institutioner og kommuner. Der vil være plads til snak om ledelse og ledernes vilkår set i forhold til en samfundsmæssig sammenhæng og i forhold til BUPL Hovedstadens lederpolitiske arbejde. Program: Velkomst ved Henriette Brockdorff, formand for BUPL Hovedstaden »Umyndiggørelse« oplæg ved Lektor Rasmus Willig, RUC. Rasmus Willig vil fortælle om kritikkens vilkår set fra lederne af pædagogiske institutioner og komme med bud på, hvordan man som leder kan agere myndig. Lederrrådet fremlægger deres beretning og pejlemærker for fremtiden. Debat: Skal lederne i BUPL Hovedstadens 4 kommuner have deres egne tillidsrepræsentanter? Lederrådet lægger op til debat. Valg: 1 repræsentant og 1 suplpeant til Det centrale Lederråd i BUPL samt 5 øvrige medlemmer af BUPL Hovedstadens Lederråd.

– Temadag for BUPL Hovedstadens Sikkerheds- og Arbejdsmiljørepræsentantersamt

ledere. Kun for medlemmer af BUPL Hovedstaden. Fredag den 23. oktober kl. 9-15.30. Islands Brygge Kulturhus. Islands Brygge 18, 2300 Kbh. S Oplæg, erfaringsudveksling og inspiration om psykisk arbejdsmiljø og hvordan man som sikkerheds-/ arbejdsmiljørepræsentant og leder arbejder for et godt psykisk arbejdsmiljø i institutionen. Tilmelding via hjemmesiden eller til Katrine Toft Mikkelsen på ktm@bupl.dk eller tlf: 35 46 57 68

PÆDAGOGIKKEN  OKTOB E R 2009

19


Afsender: BUPL Hovedstaden, Rosenvængets Allé 16, 3. sal, 2100 Kbh. Ø

ASYLCENTRE ER IKKE FOR BØRN Af Eva Smith, Professor, dr. Jur. Røde Kors’ egne undersøgelser viser, at når børn har tilbragt mere end et år i asylcentrene, traumatiseres de, og får ar på sjælen, som kan følge dem langt ind i voksenlivet. Derfor lovede politikerne før sidste valg, at familier med børn skulle have lov at flytte ud af centrene. Imidlertid har kun ganske få fået reel mulighed for at flytte ud. Der befinder sig stadig 128 børn i centrene, der har været der mere end et år. Nogle op til 10 år. Familierne har fået lidt større boliger. Der er meget legetøj og flere udflugter. Men en tabt barndom kan ikke erstattes af en tur til Legoland, Værst går det ud over de yngste børn, der er født i Danmark. De ældre børn har ganske vist ofte set  frygtelige ting, før de kom til Danmark, men de har alligevel i deres første år haft en tryg barndom, der giver dem noget at stå imod med. De små børn, derimod, kender kun centrene. De lever omgivet af fortvivlede og ofte psykisk syge mennesker. De er vant til, at nætterne afbrydes af skrig og gråd, og at deres forældre er skiftevis apatiske og dybt ulykkelige. Vi kan ikke være dette bekendt her i vores eget land. Derfor har vi stiftet en forening, der vil hjælpe børnene ud og give dem barndommen tilbage. Vi har 3 krav til politikerne: 1. Børnene skal ud af centrene 2. Børnene skal leve et normalt liv med deres forældre 3. Børnene og deres forældre skal have den behandling og de tilbud, de har brug for, så de kan komme sig over deres traumer.

20

Vi har imidlertid i forbindelse med irakersagen set, at det er svært at nå regeringen. Således har integrationsministeren nægtet at mødes med Børnerådet og Børns Vilkår for at drøfte en undersøgelse af den psykiske tilstand hos de irakiske børn, der nu står til udsendelse. Ministeren har ikke tid. Vi har oprettet en hjemmeside www.asylbørneneudnu.dk og vores mål er at nå 500.000 underskrifter. Så tror vi på, at ministeren vil komme op af stolen! Vi tror, at vi er mange, der ikke kan holde ud at tænke på, at når vi putter vore egne børn efter en dejlig dag – er der få kilometer derfra børn, der langsomt nedbrydes. Du må ikke sitte trygt i dit hjem Og si: det er sørgelig, stakkars dem Du må ikke tåle så inderlig vel Den urett som ikke rammer dig selv Jeg roper med siste pust av min stemme Du har ikke lov til at gå der og glemme Arnulf Øverland, 1938 Jeg håber, at mange læsere af dette blad vil klikke sig ind på vores hjemmeside og skrive under – og at I vil sprede budskabet til jeres netværk og alle de forældre, I dagligt møder. Vi kan ændre børnenes liv, hvis vi bliver mange nok.

www.asylbørneneudnu.dk


Pædagogikken 4, 2009  

Temanummer om kommunalvalget i november 2009

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you