Grøn Omstilling med Spiselige Insekter by buggingdenmark

GRÃ&#x2DC;N OMSTILLING MED SPISELIGE INSEKTER

Udgivet i samarbejde med Områdefornyelse Fuglekvarteret, Københavns Kommune 2017. Publikation af Bugging Denmark Konsulent: Kirsten Sterling Korrektur: Sarah Fæster-Jørgensen Grafisk design og illustration: Stina Minden-Weidekamp

OMRÅDEFORNYELSE

FUGLEKVARTERET

Indhold Danmarks første fårekyllingefarm

FN’s verdensmål til bæredygtig omstilling

Hvorfor spiselige insekter er fremtidens fødevare

Cremet svamperisotto med voksmøllaver

Insekter i Det Urbane Økosystem

Hvordan får vi insekter på middagsbordet?

Insekter og mennesker i Fuglekvarteret

Om at starte en insektfarm - fra Ohio til Nordvest

Dyrk din egen minifarm

Danmarks første fårekyllingefarm Bugging Denmark arbejder for at gøre spiselige insekter til en naturlig del af vores hverdag. Vi står overfor en voksende global befolkning og en stigning i efterspørgslen på kød, og den kombination kan vores klima ikke holde til. Derfor arbejder vi for en ny fødevarerevolution, hvor målet er at producere CO2 venlige alternativer til kød og producere dem lokalt, så vi har (klimavenlig) mad nok – også i fremtiden. Bugging Denmark har etableret Danmarks første urbane insektfarm med fårekyllinger i Københavns Nordvestkvarter. Målet er at lave CO2-neutrale fårekyllinger ved udgangen af 2018. Vi udnytter byens skjulte ressourcer som foder til insekterne – ressourcer, der ellers var endt til forbrænding. Insekter er både sunde og klimavenlige, men det har tidligere ikke været nok til, at vi er begyndt at spise dem. I vores del af verden har vi en kulturel barriere overfor insekter som fødevare, men vi mærker en støt stigende interesse og åbenhed, og vi arbejder på flere niveauer for at skubbe til udviklingen.

1. CO2-neutrale fårekyllinger Vi arbejder på at gøre produktion af fårekyllinger CO2-neutrale. Vi producerer fårekyllinger lokalt i byen, hvor de skal spises, og vi genanvender byens skjulte ressourcer i et urbant økosystem, der også udvikler de lokale erhvervsfællesskaber og skaber vækst. 2. Lav dine egne fårekyllinger Vi arbejder for at give alle lige adgang til at producere deres egen klimavenlige mad. Vi udvikler udstyr og løsninger så beboere i lejligheder nemt og billigt og kan producere insekter i køkkenet til eget forbrug. 3. Vi nedbryder barriererne Vi arbejder for at opbløde den kulturelle barriere imod insekter som fødevare. Vi udvikler undervisningskoncepter i dyrkning og tilberedning af insekter, hvor deltagerne kommer tæt på insekterne og dermed overvinder deres kulturelle modstand mod insekter. Derudover virker insekterne også som katalysator for personlig udvikling og etablering af nye sociale fællesskaber.

Gennemsigtighed

Socialt fællesskab

Bæredygtighed

Samarbejde

Ved at formidle viden om insekternes mange gode egenskaber på flere niveauer arbejder vi derfor på at udbrede insekter som både gastronomisk-, socialt- og kulturelt fænomen. Vi sigter efter at gøre spiselige insekter til en naturlig del af vores hverdag og en katalysator for grøn innovation.

FN’s verdensmål til bæredygtig omstilling FN har vedtaget 17 verdensmål, som skal fremme en global bæredygtig omstilling. Spiselige insekter taler ind i rigtig mange af dem. På næste side er fire af vores favoritter.

Insekter gør en forskel

Verdensmål 2

Verdensmål 11

Verdensmål 12

Verdensmål 13

For at brødføde en hastigt voksende global befolkning er det nødvendigt at udvikle alternative måder at producere fødevarer nok til alle. Her er insekter særligt velegnede, da de spiser stort set hvad som helst, er enormt effektive til at omsætte deres foder til biomasse og kan laves uden de store teknologiske hjælpemidler.

Insekter kræver meget lidt plads (man kan lave 3 kilo per kvadratmeter per måned), og de egner sig derfor rigtig godt til et bymiljø. Derfor kan de hjælpe os ud af den tilstand, hvor byer er steder, man kører mad ind og affald ud igen. Med insekter kan vi lave maden selv i byerne og fodre dem med nogle af de ressourcestrømme, vi tidligere betragtede som affald.

Hvis vi skal have et bæredygtigt landbrug i fremtiden, må vi udvikle mere effektive metoder til fødevareproduktion. Insekter kræver 2000 gange mindre vand end oksekød per kilo og skal have langt mindre foder. Og foderet kan endda være overskudsprodukter fra anden fødevareproduktion, som for eksempel bygmalt i overskud fra ølproduktion.

Traditionel kødproduktion er den enkeltstående største bidragsyder til global opvarmning. Med insekter udvikler man hundrede gange mindre drivhusgas, end når man for eksempel producerer oksekød. Kombineret med at de er så meget mere ressource-effektive, er de derfor en klimavenlig måde at producere protein nok til alle.

Hvorfor spiselige insekter er fremtidens fødevare Der findes en række fakta, der gør insekter til det oplagte valg som erstatning for kød. Man bruger 15.000 liter vand på at producere et enkelt kilo oksekød, og i Danmark spiser vi i gennemsnit 43 kilo kød om året per indbygger. Kødsektoren er den enkeltstående sektor, der producerer mest drivhusgas. I praksis betyder det, at det er bedre for miljøet at holde op med at spise oksekød end at holde op med at køre i bil, bus, tog og flyve tilsammen.

Mad nok til alle Når man tænker på, at vi allerede i dag bruger 1/4 af jordens isfri overflade til græssende husdyr og 1/3 af vores landbrugsproduktion på at fodre dem, er det åbenlyst, at der er en udvikling i gang, som Jorden ikke kan understøtte. Vi bliver nødt til at tænke i alternativer, hvis vi skal sikre os mod klimaforandringer og samtidig have mad nok til alle. At overbevise folk om at de skal stoppe med at spise kød, er lettere sagt end gjort. Faktisk spår FN at efterspørgslen efter kød vil stige 50% frem mod år 2050.

I Bugging Denmark er vi overbevist om, at insekter kan blive løsningen på fremtidens ressourceknaphed – også selvom det indtil videre kun er ganske få danskere, der spiser dem. Vi tror på insekterne, fordi de både er sunde og smager godt. De er fyldt med protein og derfor et reelt alternativ til kød, og så er det forholdsvist enkelt at producere dem på en meget miljøvenlig måde. Det kræver kun otte liter vand at producere ét kilo fårekylling sammenlignet med de 15.000 liter vand, det kræver at lave et kilo oksekød. Samtidig udleder produktionen af ét kilo oksekød 15 kilo CO2, imens ét kilo fårekylling kun udleder 0,15 kilo CO2, altså hundrede gange mindre drivhusgas. Det er nogle meget store forskelle, og på os virker det som om, det er på tide at sadle om. Udover de miljømæssige gevinster er insekter også enormt næringsrige. De er spækket med protein og lave på fedt og kalorier. De indeholder alle essentielle aminosyrer og har et højt indhold af de sunde omega-3 fedtsyrer. Derudover er insekter blandt andet rige på det vigtige B12-vitamin samt jern, calcium, magnesium og kostfibre.

”Oksekød udleder mere CO2 end bil, bus, tog og fly tilsammen”

”

2 milliarder mennesker tager ikke fejl Ideen om at spise insekter er ikke taget helt ud af det blå. Faktisk spiser 2 milliarder mennesker i verden allerede insekter som en naturlig del af deres kost. Det er primært den vestlige verden, der indtil nu har haltet bagefter. Med det øgede fokus på verdens globale udfordringer og i kølvandet på vedtagelsen af FN’s verdensmål har spiselige insekter fået øget opmærksomhed i det vestlige mediebillede. Det startede som en gastrotrend i det nye nordiske køkken anført af NOMA, men nu kan man finde smagsprøver på insektsnacks i Irma, og alle madfestivaller med respekt for sig selv har en bod med insekter. Overalt i Europa pibler det frem med insektbaserede produkter og nysgerrigheden for insekternes kvaliteter er stødt stigende. Vi er derfor ikke i tvivl om, at insekter er vores fremtidige middagsmad, spørgsmålet er blot hvordan vi kommer derhen.

Fårekyllinger

Kvæg Vand Liter

15013

Foder Kilo

CO2 Kilo

0,5

Et kilo fårekylling kræver væsentligt færre ressourcer at producere end et kilo oksekød og udleder meget mindre drivhusgas. (Kilder: FAO: Livestock’s Long Shadow, 2006; FAO: Edible Insects, 2013)

Fra jord til bord

Cremet svamperisotto med voksmøllarver Til 4 personer: 40 g voksmøllarver (frost) 500 g rensede svampe 1 løg 2 fed hvidløg 300 g risottoris 1 l grøntsagsfond 2,5 dl hvidvin

100 g smør 100 g friskrevet parmesan En håndfuld fårekyllinger (blancherede) ½ bdt. hakket persille Salt, peber

I løbet af madlavningen bages fårekyllinger i ovnen ved 170 grader i 15 minutter indtil de er sprøde. Skær svampene i mundrette stykker. Hak voksmøllarverne. Pil og hak løg og hvidløg, og lad dem stege sammen med voksmøllarverne i ca. 25 g smør i et par minutter, uden at de tager farve. Tilsæt de hakkede svampe, og lad dem stege med et par minutter til.

Skru nu op for varmen, tilsæt risene, og svits et minuts tid. Tilsæt hvidvinen, og rør ofte, til den er næsten fordampet. Hæld fond i lidt efter lidt, så den langsomt arbejdes ind i risene under hyppig omrøring. Fortsæt til risene er kogt færdige. De skal være møre, men stadig have bid. Det tager cirka 15 minutter. Tilsæt 50 g smør, parmesan og persille, og smag til med salt og peber. Fårekyllingerne pulveriseres (fx i en morter) og blandes med den resterende parmesanost. Risottoen serveres med fårekylling-parmesan blandingen på toppen. 9

I Danmark drikkes 20 millioner kopper kaffe dagligt. Flying Couch Brewing’s rester fra ølproduktion genanvendes som foder til fårekyllingerne.

Beyond Coffee dyrker østershatte i kaffegrums indsamlet fra lokale cafeer. Restproduktet fodres til fårekyllinger.

Æblepulp fra Syngjas juiceproduktion anvendes som fårekyllingefoder.

Fårekyllinge-ekskrementer gøder Tagtomats urbane haver.

Det Urbane Økosystem

Insekter i Det Urbane Økosystem Princippet i Det Urbane Økosystem er, at lokale virksomheder udnytter hinandens affalds- og restprodukter, som de cirkulerer imellem sig. I stedet for at købe foder til fårekyllingerne modtager vi det i form af restprodukter fra andre virksomheder. Økosystemet skaber vækst og værdi for alle de virksomheder, der deltager, og først og fremmest genbruger det en masse dyrebare ressourcer, der ellers var endt til forbrænding. Det er nemt at producere insekter i byen – tæt på forbrugeren. Insekter kræver meget lidt plads, og byen er fuld af skjulte ressourcer, som kan anvendes som foder. I Bugging Denmark vil vi gerne gøre op med forestillingen om byer som steder, hvor mad køres ind og affald køres ud. Der skal produceres mere mad i byerne, og insekter er et oplagt sted at starte.

Det Urbane Økosystem: Fra kaffegrums til svampe til fårekyllinger til gødning til tomater...

Sådan gjorde vi Den lokale økologiske café Madsens Mekka laver en kop kaffe. Kaffegrumset bliver opsamlet og givet videre til Beyond Coffee, som blander kaffegrumset op med svampesporer. Efter fire uger skyder de lækreste økologiske østershatte op af kaffegrumset. Tilbage er et protein- og kalkholdigt svamperodnet, som egner sig perfekt til foder for fårekyllinger. Vi blander det med kogt malt, der er blevet tilovers fra ølproduktion og æblepulp fra juice. Når fårekyllingerne har spist sig mætte, har de efterladt in-

sekt-ekskrementer som udgør højkvalitetsgødning. Gødningen opsamles og spredes i plantekasserne hos TagTomat, der etablerer byhaver forskellige steder i København. Som samarbejdet tog fart blev der skabt et job til Søren, der er Farm Manager på fårekyllingefarmen. De forskellige virksomheder oplevede vækst, og der opstod flere lokale samarbejder og et stærkere professionelt netværk i bydelen.

”

Sammenlignet med de store farme på landet er urbane farme som regel små virksomheder, som er hyper-specialiserede, omstillingsparate og relativt risikovillige. Netop derfor er vi så gode til at udvikle nye koncepter. I Københavns Nordvestkvarter deler byens farmere også et fælles mål om bæredygtighed, og derfor var det nemt at få gang i et samarbejde om at udnytte hinandens spildprodukter.

”Hvad der startede med en insektsmagning i 2015 har vist sig at være et givtigt samarbejde, og jeg glæder mig til at se hvor vores fælles rejse mod en mere bæredygtig verden tager os hen i fremtiden” Mads Boserup Lauritsen, grundlægger af TagTomat

Insekter bryder normerne Forskellen på hvad der kan spises, og hvad der ikke kan spises er noget af det første, vi lærer som mennesker. Det ligger dybt forankret i os. Spiselige insekter viser os, at sådanne centrale normer ikke nødvendigvis er hugget i granit. Man indser, at der er mere mellem himmel og jord, end man forestillede sig og bliver mere åben overfor også at revurdere andre normer. Insekter spiller derfor ikke bare en kulinarisk rolle men også en social og kulturel rolle. Man kan gå så vidt som til at sige, at de har en transformativ kraft.

Insekter skaber lige adgang

Den urbane farm

Alle kan lave insekter til eget forbrug hjemme i deres lejlighed. Det er et revolutionerende karaktertræk i forhold til de traditionelle danske husdyr. I princippet betyder det, at alle kan lave et klimavenligt, sundt og nærende måltid med insekter og vælge en af vores største klimasyndere fra, nemlig kød - især oksekød.

Hvordan får vi insekter på middagsbordet? Insekter udgør et jordskred i vores forståelse af, hvad man kan spise. I Bugging Denmark har vi dog gentagne gange oplevet, hvordan deltagere i vores forløb har trodset deres skepsis og overvundet deres kulturelle barriere. Det første insekt er det vanskeligste. Efter at man har spist dét, er de fleste klar på flere. Den første lille sejr er dét, vi bygger videre på. Hvad man kan spise, og hvad man ikke kan spise – det er nogle af de mest fundamentale normer, vi vokser op med. Når man får vendt op og ned på fundamentale normer, får man også øje på, at ens forestillinger om virkeligheden kan genfortolkes, og man bliver derfor mere åben overfor at revurdere andre normer. Man kan derfor bruge insekternes særegne egenskaber som et taktisk greb til at skabe rum for forandring og gentænke, hvad vi til daglig tager for givet. Spiselige insekter er ikke kun en innovation på middagsbordet, vi ser dem også som en et redskab til at bane vejen for den grønne omstilling i et bredere perspektiv.

Akademikere, pædagoger, børnehavebørn, skolebørn, direktører og psykisk sårbare unge. De er alle lige i mødet med insekterne. Vi har både serveret insekter for nationalbankdirektører og hjemløse. De møder alle insekterne med den samme fascination, og alle morer sig og inspireres, når de deltager i læringsforløb eller events. Alle kan være med.

Insekter skaber lighed Der er ingen social klasse, etnicitet eller religion, der har patent på spiselige insekter. Konceptet er nyt for alle. Det er nemt at have med insekter at gøre, og alle kan lære håndværket og forståelsen af bæredygtighed og cirkulær tænkning. Derfor kan insekter være med til at skabe nye, inkluderende måder at mødes på, hvor vi alle er lige i den grønne omstilling.

I mødet med insekterne bliver bæredygtighed håndgribeligt og noget, som vi kan forholde os til. Derfor kan spiselige insekter spille en vigtig rolle i grøn omstilling. Ikke bare er de bæredygtige at producere – de hjælper os også med at tænke grønt. Gennem deltagerorienterede events som madlavningsworkshops, smagninger og farmingkurser med fokus på fællesskab, høj kvalitet og unikke sanseoplevelser, forsøger vi at vække folks nysgerrighed og klæde dem på til at opnå en forståelse af insekter som noget spændende og nyt. Deltagerne får mulighed for at drage nye erfaringer, der gør det nemmere at krydse den kulturelle barriere, når man stifter bekendtskab med at spise insekter for første gang.

”Efter det første insekt er de fleste klar på flere”

”

Når folk deltager aktivt i et sjovt og inspirerende projekt, er de mere tilbøjelige til at tage medansvar for projektets underliggende principper om bæredygtighed og ressourceoptimering. På den måde kan insekterne bruges til at invitere folk ind i en grøn bevægelse.

Insekter og mennesker i Fuglekvarteret På de følgende sider har vi beskrevet de lærings- og oplevelsesuniverser vi har udviklet i forbindelse med et byudviklingsforløb for Områdefornyelse Fuglekvarteret i Københavns Nordvestkvarter. Der er læringsforløb for både børn, psykisk sårbare og for pædagoger, ledere og andre ressourcepersoner. Byudvikling med insekter i Fuglekvarteret Bugging Denmark grundlagde Danmarks første urbane insektfarm i Nordvest i 2016, på samme tid som Områdefornyelse Fuglekvarteret (under Københavns Kommune) igangsatte en række byudviklingsinitiativer. Et af disse, projektet Opdrift, blev sat i verden for at afprøve en kombinationen af socialøkonomi, innovation og iværksætteri som greb til byudvikling. Bugging Denmark og Områdefornyelse Fuglekvarteret indgik et samarbejde, hvor Opdrift stillede sparring og finansiering til rådighed, så Bugging Denmark kunne udvikle koncepter til at styrke det lokale fællesskab, øge naboskabet blandt kvarterets beboere og udbrede idéer om bæredygtighed i praksis med spiselige insekter som omdrejningspunkt.

Lokale ildsjæle spreder ideen - et læringsforløb i insektfarming Kan et kursus i insektfarming hjælpe socialt udsatte? Ja, det kan det. Insektfarming er et håndværk, der er nemt at lære. Det er rekreativt, og det giver øget selvtillid og empowerment at udvide sine grænser og spise sit første insekt og på sigt spise endnu flere. Som led i vores samarbejde med Områdefornyelse Fuglekvarteret udbød vi et kursus i insektfarming til en gruppe af stærke, lokale aktører. Blandt de 8 deltagere var der blandt andet en ansat, en bruger fra Herberget på Lundtoftegade og lederen af den bemandede legeplads på Hulgårds Plads. Kurset klædte deltagere på til at varetage og videreføre insektfarming på egen hånd og dermed nå ud til de marginaliserede, lokale beboergrupper, som

kunne opnå glæde ved at være en del af et andet socialt fællesskab og lære et praksisnært og nyttigt håndværk. Ved at uddanne fagpersoner, som gennem deres daglige arbejde allerede havde en tæt kontakt og fortrolighed med borgere og brugere, ville kurset være en indgang til at nå ind til de borgere, vi havde i sinde at hjælpe. På kurset fik deltagerne grundig indføring i insektfarming som håndværk samt viden om, hvordan spiselige insekter kan benyttes som socialøkonomisk greb til at skabe meningsfuld aktivering af kvarterets borgere. Desuden fik hver deltager en minifarm med hjem, som de skulle passe under forløbet. På den måde fik de håndværket ind under neglene og en forståelse for, hvad insektfarming kræver i praksis. Samtidig styrkede det deltagernes engagement og gjorde dem til aktive deltagere i processen. Flere af kursusdeltagerne gav efterfølgende udtryk for, at forløbet havde bidraget til en øget forståelse af, hvordan det rekreative element i pasningen af insekterne kunne skabe værdi for de mennesker, de i deres daglige arbejde beskæftiger sig med. Også tanken om grænsebrydning og empowerment gav genlyd i gruppen.

Insektfarming på legepladsen Insektfarming kan tjene som et innovativt læringsredskab for børn i byrummet. Insekter tiltrækker helt naturligt både børn og forældre fra forskellige borgergrupper og kan dermed styrke det lokale fællesskab. Hulgårds Plads er et knudepunkt i Fuglekvarteret, og særlig den bemandede legeplads, der ligger på Hulgårdsplads, besøges jævnligt af områdets mange beboergrup-

per. Blandt andet har vi her lavet folkekøkkener med bylivspuljen Fuglefrø. Vi udviklede og byggede en mobil insektfarm sammen med den lokale socialøkonomiske virksomhed Fablab og installerede den på den bemandede legeplads. Hulgårsfarmen, som den blev døbt, blev primært drevet af pædagoger ansat på legepladsen. Legepladsens daglige leder havde inden da modtaget grundig indføring i håndværket via deltagelse i vores insektfarmingkursus. Hulgårdsfarmen blev brugt som pædagogisk værktøj for de mange børn som brugte huset som base hver dag. Både børn, forældre og andre beboere fik kontakt med insektfarming og fik smagt på insekterne, når der blev afholdt events og insektsmagning. Hulgårdsfarmen blev et nyt samlingspunkt, og insekterne blev katalysator for nye fællesskaber.

Skoleforløb for psykisk sårbare unge Insektfarming og undervisning i bæredygtighed i praksis er oplagt at introducere som tværfagligt undervisningsforløb. Insekterne taler ind i biologi, geografi og fysik, for ikke at tale om madkundskab og håndværk og design. Her kommer et eksempel på et læringsforløb til skolen Sput-

Undervisningen er delt op i fire moduler, der lægger forskellige vinkler på spiselige insekter som generator for grøn omstilling. Modul 1: Introduktion til feltet med fokus på insekter som fremtidens fødevare, Det Urbane Økosystem, cirkulær ressourceoptimering og bæredygtig fødevareproduktion. Udflugt til Bugging Denmarks urbane farm for at se, hvordan en produktion af spiselige insekter ser ud. Modul 2: De håndværksmæssige aspekter ved insektfarming, hvor vi i fællesskab med de unge indretter en farm, og de lærer pleje og pasning. Derefter er det elevernes ansvar (med hjælp) at passe på fårekyllingerne resten af forløbet.

Modul 3: Undervisning i FN’s verdensmål og læring og dialog om insekternes bæredygtige potentiale. Modul 4: Undervisning i insekternes kulinariske egenskaber og fælles madlavning med insekter. Forløbet afsluttes med en høstfestmiddag - selvfølgelig med hjemmeavlede fårekyllinger. Forløbet på Sputnik styrkede de unge både socialt og fagligt og blev enormt godt modtaget. Efterfølgende har vi lavet folkeskoleundervisning i alt fra 3. til 9. klasse og har flere samarbejder i støbeskeen med et lignende format, hvor insekternes grænsebrydende egenskaber aktivt vil kunne bruges til social og mental transformation.

”

nik, som blandt andet tilbyder specialtilrettede skoleforløb for psykisk sårbare unge. Læringsforløbet opfylder skolens læringsmål og krav til indhold og standarder og er udviklet i samarbejde med lærere og pædagoger. Omdrejningspunktet i kurset er en mobil farm, som deltagerne selv indretter og som de står for at passe sammen med deres faste undervisere undervejs i forløbet. Deltagerne kommer helt tæt på insekterne, hvilket vækker deres nysgerrighed og hjælper dem til at rykke deres grænser.

”Forløbet integrerer kendskab til erhvervslivet, projektarbejde, praktisk arbejde, biologi og bæredygtighed – alt sammen i en tydelig og tilgængelig proces, der aktiverer de unge i et fælles projekt.” Cecilie Bidstrup, lærer på Sputnik 19

Drømmen om grønne naboskaber Vi stødte selvfølgelig ind i udfordringer undervejs, og der er stadig aktiviteter vi gerne vil sætte i søen. Læringsforløbet til børn var for eksempel oprindeligt tiltænkt en lokal folkeskole i Fuglekvarteret, men det lykkedes os ikke at få et samarbejde op at stå med en skole inden for projektets tidsramme. Derfor indgik vi i stedet samarbejdet med Sputnik. Ligeledes var den oprindelige plan med læringsforløbet for voksne at implementere Det Urbane Økosystem i en boligforening. Vi ville anlægge en insektfarm i foreningen for at skabe liv mellem husene og styrke det lokale naboskab. Projektet skulle skabe grobund for nye, sociale relationer på tværs af beboergrupper for at påvise, at vi kunne skabe et alternativt fællesskab baseret på insektfarming og ressourceoptimering. Herved kunne vi give Det Urbane Økosystem en social dimension. Ambitionen var, at projektet skulle udvikle konkrete værktøjer til at skabe lokalt forankrede grønne, fællesskaber, på tværs af skel og diversitet.

Projektet viste sig at være meget udfordrende, og vi måtte erkende, at det var sværere at komme ind i foreningerne, end vi først havde antaget. Men drømmen om grønne naboskaber lever stadig.

Insekter – mere end bare mad Insekter er fremtidens fødevare. De er bæredygtige, sunde, og så smager de endda godt. Men de kan så meget mere end det. Vores samarbejde med Områdefornyelse Fuglekvarteret” har bevist, at insekter kan være et virkningsfuldt redskab til social, miljømæssig og mental bæredygtighed i byfornyelse og en katalysator til social inklusion. Erfaringerne fra Sputnik bekræftede os i, at ikke bare kan alle være med, men at langt de fleste også har lyst til at være med. Derfor kan det være med til at skabe nye inkluderende måder at mødes på, hvor vi alle er lige i den grønne omstilling på tværs af sociale skel. Vi har alle en holdning til insekter. De kan forarge og provokere, men de skaber også nysgerrighed. Insekternes særegne koncept bliver således et taktisk greb til at skabe rum for forandring og gentænke, hvad vi til daglig tager for givet.

Gennem de forskellige forløb blev det vores hypotese bekræftet. Ved at lukke folk ind i projektet bliver de mere motiverede til at tage medansvar for de principper, der ligger til grund for det. Spiselige insekter gør bæredygtighed til noget, vi kan forholde os til. Insekterne er blevet det omdrejnings- og samlingspunkt, der har bragt folk sammen. Gentagende gange har vi oplevet, hvordan folk har trodset deres skepsis og overvundet deres kulturelle barrierer over for insekterne. De indbyder til dialog og giver stof til eftertanke. På samme tid giver de konkrete værktøjer til, hvordan vi selv kan gøre en forskel. Insekterne gør os mere bevidste om de valg, vi træffer som forbrugere og giver os konkrete alternativer. Disse alternativer gør det nemmere at handle bæredygtigt, både over for miljøet, men også i høj grad overfor hinanden.

Tre typer bæredygtighed Miljømæssig bæredygtighed Insekter hjælper med at gentænke fysiske ressourcer og planlægge planetens langsigtede overlevelse.

Social bæredygtighed Det bæredygtige samfund tager højde for globaliseringen og husker, at teknologi og nye kulturelle input (som for eksempel spiselige insekter) er ressourcer, som kan sikre vores langsigtede velfærd.

Mental bæredygtighed I en stadigt mere hektisk hverdag må vi huske, at mens vi passer på miljøet og hinanden, må vi også passe på os selv og give plads til ro, rytme og kontinuitet. Insektfarming hjælper os med det.

Om at starte en insektfarm - fra Ohio til Nordvest Af Jakob Rukov, stifter af Bugging Denmark og ph.d. i biologi

”

Jeg er som de fleste andre i Danmark vokset op med, at insekter er lidt ulækre og ikke har noget med mad at gøre. Jeg havde aldrig i mit liv forestillet mig, at jeg skulle starte en insektfarm i Nordvest. En dag læste jeg helt tilfældigt en artikel i The New Yorker om de kæmpe udfordringer, vi står overfor for at producere mad nok til alle på en bæredygtig måde. Men i stedet for at male et rædselsbillede foreslog artiklen at skifte traditionelt kød ud med insekter. At man kan spise insekter var nyt for mig. At det ovenikøbet også var en super god ide – det skabte en fascination hos mig, som jeg ikke kunne ryste af. I 2015 havde jeg siddet 10 år på Biologisk Institut ved Københavns Universitet i den samme forskergruppe og havde egentlig haft et glimrende liv som molekylærbiolog. Alligevel var det som om, der manglede noget, og jeg følte, at jeg befandt mig ved en skillevej - skulle jeg vælge at dedikere mit liv til universitetsverdenen, eller var det

på tide, at der skulle ske noget nyt? Inderst inde ved vi ofte, hvilken vej der er den rigtige, men en eller anden praktisk angst holder os tilbage. Men måske var der ikke så meget at være bange for. Denne erkendelse førte mig til USA, hvor jeg for alvor begav mig ud for at lede efter et meningsfuldt projekt i livet.

Jakob Rukov, stifter af Bugging Denmark og ph.d. i biologi

Big Cricket Farms Jaci og Kevin, at efter tre uger ville jeg vide, om jeg skulle Big Cricket Farms er den første farm i USA, som er certibruge resten af mit liv på det, eller om jeg aldrig ville se ficeret til at producere spiselige fårekyllinger til menneet insekt igen. Siden da har jeg set rigtig mange insekter. sker. Samtidig arbejder de med at formidle fårekyllingernes potentiale og nedbryde den kulturelle barriere over Youngstown viste sig at være et fantastisk lærerigt og infor at spise insekter. spirerende sted. Fra at være den 4. rigeste by i USA blev For mig var det det perfekte sted til at lære mere om Youngstowns stålværker ramt på stribe af fallit i 1977, og fænomenet, og efter et par mails og en Skype-samtale tusindvis af mennesker mifik jeg på mirakuløs vis en stede deres arbejde. I dag er aftale op at stå om, at jeg Youngstown en spøgelsesby skulle tilbringe efteråret Fakta med tilmurede skyskrabere, 2015 hos Big Cricket Farms øde gader og kun en tredjei Youngstown, Ohio. Fårekyllingernes smag varierer del af sin befolkning tilbage. alt efter, hvad de får at spise Dog er udviklingen stille og Jeg ankom til Youngstown roligt ved at vende. De foren onsdag aften med en ladte byer i det amerikanske Greyhound-bus og blev henMidtvesten er blevet det nye forjættede land, hvor der er tet af Jaci og Kevin, to af farmens tre stiftere, hvorefter vi opstået et kreativt vakuum, der suger entreprenante sjægik hen på en af byens få barer og fik en øl. Baren servele til. Der er billigt at bo og plads til de skæve idéer, der rede hotdog med insekter. For mig var det det vildeste, ligger på grænsen af det socialt og kulturelt accepterede. men for alle andre på baren var det helt naturligt. Det For stifterne af Big Cricket Farms var målet ikke bare at gik det op for mig, at alle kendte til farmen og havde en producere insekter men også at bringe arbejdspladser til holdning til at spise insekter. I løbet af samtalen spåede

En kælder i Nordvest Youngstown og kaste lys på områdets sociale problemer. På Big Cricket Farms lærte jeg håndværket bag insektfarming. Jeg tilbragte så meget tid, jeg kunne med fårekyllingerne. Jeg lærte at fodre dem, at give dem vand uden at drukne dem, få dem til at lægge æg og at høste dem. Smagen af fårekyllinger varierer alt efter deres foder, så vi eksperimenterede med at give fårekyllingerne forskellige smage, og jeg fik brugt min baggrund som molekylærbiolog til at optimere vandet, som vi gav dem.

Jeg kom hjem en torsdag, hvor jeg gennem en ven fik nys om, at Københavns Kommune var i gang med et kvarterløftsprojekt i Nordvest, og de startede et af projekterne den følgende mandag. Takket være mit jetlag (det er vist fair at kalde mig B-menneske) var det intet problem at møde op til det tidlige morgenmøde mandag kl 08:00. Jeg havde en klar idé om, at netop Nordvest var stedet for en insektfarm - muligvis inspireret af min tid i Youngstown.

I Ohio fik jeg bekræftet, at spiselige insekter ud over at være en bæredygtig fødevare også er et nyt og spændende kulturelt fænomen. Insekterne ændrede mine madvaner, men endnu vigtigere rykkede de også ved mine forestillinger om verden. Det er utroligt, hvor stort et ryk sådan en lille ting kan fremprovokere. Mad er så centralt i vores forestillinger om verden, og når man tvinges til at gentænke, hvad mad er, puffer det også til en masse andre dogmer. Hvad der før var utænkeligt blev naturligt, og da jeg kom hjem fra Ohio, var det naturlige valg for mig at starte en insektfarm i Danmark.

27 25

Der er en god blanding af industri og boliger, forskellige kulturer, højt til loftet og plads til det skæve, som om der hele tiden er noget, der skal til at ske. I Nordvest lurer der altid en oplevelse lige rundt om hjørnet. Til mødet kunne jeg straks mærke at kvarteret var fyldt med energi. Jeg stødte på forskellige lokale aktører, her-

under Mads Boserup Lauritsen – en bybonde fra TagTomat og Iben Nova Rask, som var projektleder for byudviklingsprojektet Opdrift. De kunne begge se potentialet i Bugging Denmark. Det var en fantastisk følelse, at ideen vandt genklang så hurtigt. Nogle gange handler det bare om at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Jeg tyvstartede dog derhjemme og havde fårekyllinger gående i en kasse i min stue. Da min nabo fandt en fårekylling i sit køkken, vidste jeg dog, at det var tid til at få nogle ordentlige rammer. Mads hjalp mig med at finde plads under Glentevej 70B. Snart vrimlede det med fårekyllinger, der havde haft det rent, tørt og fået økologisk foder. De smagte fantastisk.

Fra farm til formidling Farmen fik hurtigt en del opmærksomhed, også uden for Fuglekvarteret. Blandt andet fik mange medier lyst til at lægge vejen forbi Glentevej 70B. Efter noget tid blev det tydeligt, at hvis man virkelig vil rykke noget på bæredygtighedskontoen og i folks sind, så er det ikke nok bare at dyrke fårekyllinger, man bliver også nødt til at fortælle

se. Jeg havde en lille fårekyllingefarm med, og efter foredraget friturestegte jeg insektchips med eleverne. Jeg kunne se, at jeg ikke var den eneste, der blev inspireret af insekterne. Selv efter 45 minutters foredrag var spørgelysten nærmest uendelig. Jeg genså den fascination, jeg selv havde haft, da jeg oprindeligt læste artiklen i The New Yorker. Det var ikke kun var mig, der var gal. Insekterne rykker noget i folk. De inspirerer os ved at tvinge os til at kigge lidt anderledes på verden. Det er en lille transformation, som baner vejen for en større, mere rummelig virkelighed. Forhåbentligt også en grønnere virkelighed. Og jeg begyndte således at se insekterne som et aktivt bindeled mellem mennesker og bæredygtig omstilling.

”

omverdenen om det. Dette blev også grundlaget for en række foredrag og insekt-smagninger. På den måde var det meget naturligt, at Bugging Denmark gik fra at fokusere på fødevareproduktion til også at fokusere på at formidle farmens mission og insekternes gode egenskaber. Det første foredrag var på et teknisk gymnasium i Oden-

27 29

Dyrk din egen minifarm Her er 4 enkle trin til hvordan du dyrker din helt egen mini fĂĽrekyllingefarm Indretning Passe &pleje HĂ¸st Avl

1. Indretning

2. Passe & pleje

3.HĂ¸st

4. Avl

1. Indretning

Indret din egen minifarm Udstyr til indretning af terrariet:

– Termometer, som kan flyttes rundt i terrariet.

– En plastkasse godkendt til opbevaring af fødevarer (tjek evt. dit lokale møbel-konglomerat).

– Bestøver, der primært bruges til at fugte æglægnings boksen, men også til at rense overflader og komponen ter i terrariet.

– Æggebakker, som giver et blødt underlag, hulrum at gemme sig i og udvider boksens overfladeareal, så der er plads til flere fårekyllinger. – Saks til at klippe æggebakker (og andet) i stykker med. – Varmekilde, der holder temperaturen omkring de 28 grader celsius. – Køkkenrulle – uundværligt til rengøring. Kan også fugtes for at give insekterne ekstra væske. – Tænd/sluk ur - hvis terrariet bliver for varmt, kan temperaturen reguleres med tænd/sluk uret.

Husk altid: Åbent vand bør som hovedregel undgås, da fårekyllingerne drukner sig for et godt ord. Undgå, at siderne bliver for fedtede på indersiden, for så kravler fårekyllingerne ud. Hvis væggene er ved at blive snavsede, rengøres de med vand. Æggebakkerne kan desuden klippes i mindre stykker og bruges til at placere foderet i. Disse placeres på en måde, så insekterne har let adgang til dem. Fårekyllingerne har tendens til at vandre opad, så foderet kan med fordel placeres øverst i kassen.

2. Passe & pleje

Hvordan du passer dine fårekyllinger De tre hovedpunkter: 1. Hold fårekyllingerne varme, ellers vokser de ikke. Helst omkring de 28 grader celsius. 2. Hold fårekyllingerne rene – det er trods alt en fødevare. 3. Hold insekterne tørre, i hvert fald de voksne. Insekter, der er over en uge gamle, skal have lav luftfugtighed. Det er som regel ikke et problem, så længe varmen er på, og foderet ikke er for fugtigt. Foder: Som foder kan anvendes frugt og grønt, man har tilovers derhjemme. Hvis der er foder i overskud, kan det fjernes efter et par dage, når det er tørret ind. Proteinrig kost som for eksempel bønner er en fordel men ikke strengt nødvendigt. Desuden kan hønsefoder anvendes som supplement, hvis man vil være sikker på, at insekterne får næring nok. Som udgangspunkt får fårekyllingerne deres væske fra foderet. Hvis der udelukkende anvendes tørfoder, kan et stykke køkkenrulle gøres fugtigt og placeres i terrariet. Insekterne vil så suge vand til sig fra køkkenrullen.

Mangler fårekyllingerne vådt eller tørt, vil de virke urolige og vandre mere end normalt rundt i terrariet, og de voksne hanner holder op med at synge. Hvis æggebakkerne bliver våde eller snavsede, rystes de grundigt, eventuelt ved at banke dem mod siden af terrariet, så alle fårekyllinger falder af. Derefter kan de fjernes. Når terrariet skal rengøres: – Tag alle komponenter ud efter at have rystet dem fri for fårekyllinger – Tilt terrariet så alt snavs samles i et hjørne – Sæt æggebakker i den modsatte ende af terrariet – De fleste insekter vil hurtigt kravle tilbage til æggebak kerne – Resterende fårekyllinger kan fjernes med hånden – Snavs fjernes derefter med køkkenrulle + eventuelt vand. Eventuelle døde insekter fjernes også.

3.HÃ¸st

Sådan høster du dine fårekyllinger Høst af fårekyllinger – trin for trin: 1. Alle fårekyllinger rystes løs af æggebakker og andet indhold i terrariet fjernes.

7. Terrariet tømmes for snavs og eventuelle døde fårekyllinger.

2. Et mindre stykke æggebakke lægges ned i terrariet. Herefter kravler fårekyllingerne stille og roligt op på æggebakkerne.

8. Fårekyllingerne lukkes nu ud i det tomme terrarie.

3. En beholder dyb nok til, at insekterne ikke kan hoppe ud, placeres nede i terrariet. 4. Fårekyllingerne bankes nænsomt ned i beholderen. 5. Nogle af fårekyllingerene vil enten ikke kravle op på æggebakken eller ryge ved siden af, når man prøver at ryste dem fri. Disse kan tages op med hånden og placeres i beholderen. 6. Når alle fårekyllingerne er nede i beholderen, sættes der låg på, og den fjernes fra terrariet.

9. Trin 3-6 gentages for at sikre sig, at det virkeligt kun er levende fårekyllinger, man får med op. 10. Beholderen placeres i fryseren, så fårekyllingerne langsomt sover ind. Efter et par timer, vil alle fårekyllingerne være frosne. De frosne fårekyllinger kan nu tages ud af fryseren og anvendes til madlavning, hvor kun fantasien sætter grænser. Insekterne kan både bages, koges, frituresteges mm. Dertil kan de krydres og kombineres med forskelligt tilbehør - Bon appetit!

4. Avl

Sådan avler du flere fårekyllinger Æglægning: Fårekyllingerne vil gerne have et blødt underlag at lægge æg i. Til det formål bruges en lille boks med jord i. Når jorden placeres i boksen, er det vigtigt ikke at pakke den for tæt. Bliver underlaget for hårdt, kan insekterne ikke få deres læggebrod ned i den. Fårekyllingerne har tendens til at grave æg op og spise dem. For at undgå det, placeres et insektnet henover boksen. Nettet fastgøres med elastikker. Hunnerne kan godt lægge æg igennem hullerne i nettet. For at stimulere insekterne til at lægge æg, skal jorden holdes fugtig. Dertil bruges en bestøver. Jorden skal fugtes dagligt. En hun kan lægge mellem 50 og 100 æg om dagen. Efter et par dage vil der derfor være rigeligt med æg at arbejde

videre med. Hvis man ikke skal høste lige med det samme, kan boksen efterlades åben i terrariet indtil æggene klækker. Husk da stadig at fugte hver dag. Alternativt kan indholdet fra æglægningsboksen fordeles i en større boks, hvor der sættes låg på. I dette tilfælde prikkes der hul i låget, så æggene kan ånde. Boksen placeres i så fald i terrariet, så temperaturen holdes på 26-29 grader. Man bør løbende sikre sig, at jorden er fugtig. Efter 10-12 dage klækker æggene. Når de første klækker, placeres en anelse tørfoder og frugt/grønt i boksen, hvis den er tildækket. I løbet af de næste dage vil flere æg klække. Efter yderligere 4-5 dage lukkes insekterne ud i terrariet.

BÆREDYGTIG OMSTILLING MED BUGGING DENMARK Spiselige insekter som katalysator for en bæredygtig omstilling – kulturelt, socialt og miljømæssigt – E-mail: hej@buggingdenmark.dk

Telefon: 61650577