Page 1

Foto: Scanpix

Guide

Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

1si4der

Undgå at blive blændet af ’sundhedsglorien’ Styrk dit liv med Chris MacDonald


Tag ansvar for din egen sundhed INDHOLD: Blænder ’sundhedsglorien’ også dig?.................................................4-6 GUIDE: Bliv ekspert i disciplinen indkøb.........................................7-11 CHRIS’ KLUMME: Tag ansvar for din egen sundhed............12-14

2


PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

3


Blænder ’sundhedsglorien’ også dig?

Af Dorthe Brøker Kristensen i samarbejde med Chris MacDonald

Farvestrålende mærkater, der glorificerer et produkt ved at love mindre fedt eller mere fuldkorn, siger ikke noget om madens samlede sundhedsværdi. Ved at følge “glorien” risikerer du at spise for meget, fordi du fejlagtigt tror, mærkatet er lig med færre kalorier, og det derfor er ok at snuppe en ekstra småkage eller müslibar. 4

Betegnelser som fedtfattig, højt fiberindhold og mindre sukker er særdeles tillokkende – men det kan også være en fælde. Vi laver nemlig fejlagtigt koblingen, at fordi et produkt indeholder mindre fedt, indeholder det også færre kalorier. Selvom det måske indeholder en masse sukker i stedet og dermed stadig en masse kalorier.

Health halo

På engelsk kaldes effekten health halo - altså sundhedsglorie. Og den betyder, at vi kommer til at glorificere et produkt, fordi der på forsiden af pakken står, at det er økologisk, indeholder mindre fedt eller andet “sundt”. Vi lægger simpelthen de kritiske briller og glemmer at vende pakken om og se på, hvad produktet ellers indeholder.


Faktaboks om Health halo I psykologiens verden taler man om ”halo effekten” (halo = glorie effekt), som er tendensen til, at man lader en enkelt egenskab hos en person bestemme den samlede vurdering af vedkommende. Hvis du for eksempel ser en smuk kvinde og uvilkårligt tænker, at hun også er intelligent, fordi hun er smuk. Det er ”halo effekten”. Videnskabelige studier indenfor mad har påvist, hvordan branding eller et enkelt mærkat på samme måde påvirker vores valg i supermarkedet. Dette kaldes ”health halo” effekten. Men ligesom man i psykologiens verden ikke kan sætte lighedstegn mellem et enkelt personlighedstræk og en glorificering af personen på alle andre områder, kan man heller ikke være sikker på, at en fødevare med et særligt sundt mærkat også er et sundt valg på alle andre parametre.

5


Selv om et morgenmadsprodukt indeholder fuldkorn, kan det stadig være vendt i sukker. Men der sker noget oppe i hovedet, når vi bliver mødt med de her mærkater. Tag for eksempel en cookie. Den indeholder fedt, sukker og salt uanset om den er økologisk eller ej, men undersøgelser viser, at vi er mere tilbøjelige til at tage en ekstra småkage, hvis den er økologisk, fordi vi pr automatik tror, den er sundere, men sådan kan vi ikke skære kagen, siger Chris MacDonald.

Retfædiggørelse

Ifølge Chris MacDonald kan vi lynhurtigt bruge det til at retfærdiggøre vores usunde valg. At det er ok at tage en dobbelt cheeseburger med bacon, når bare bollen er grov eller to cookies i stedet for en, fordi de er fedtfattige. - Det får os til at føle os mindre skyldige, hvis vi kan se på pakken, at der står eksempelvis fedtfattig. Men det er virkelig vigtigt ikke at undervurdere konsekvenserne. Før du har set

6

dig om, er det nemlig ikke bare to cookies men hele pakken. Det er altså ikke kun i supermarkedet, du skal være bevidst om dine valg. Også når du kommer hjem, skal du holde fast i din sunde fornuft og minde dig selv om at chips er chips, også selv om der står grovchips på pakken, eller de er stegt i solsikkeolie.

Tjek indholdet

Chris MacDonald råder først og fremmest til konsekvent at se på indholdet i de madvarer, du putter i indkøbskurven. -Og så gælder det om at øve sig i at være kritisk forbruger. Der er rigtig mange gode og sunde madvarer på hylderne, men spørg alligevel dig selv om det næsten lyder for godt til at være sandt. Om det er en health halo, der er ved at få ram på dig.


GUIDE: Bliv ekspert i disciplinen indkøb

7


Tjek varedeklarationen Find ud af om den vare du står med i hånden er et sundt valg. Det gør du ved at se på energiindholdet. De fleste varer er forsynet med en varedeklaration og denne indeholder blandt andet information om varens energiindhold (kcal). Enten per 100 gram eller i hele varen. Start eventuelt med at tjekke varedeklarationen på den mad, du spiser til morgenmad. Hvor meget energi er der i havregrynene, hvis du sammenligner med müeslien? På den måde kan du stille og roligt øge din viden om forskellige fødevarers energiindhold uden at blive fanatisk. Kig ikke kun på den flotte forside, men tjek også bagsiden og varedeklarationen, hvor du finder næringsindholdet – kulhydrat, fedt, protein mm. Forsøg eventuelt at kigge på mængden af tilsat sukker næste gang du skal vælge yoghurt eller sammenlign varedeklarationen på to forskellige pakker rugbrød. Prøv forskellige slags til du både finder et brød, der smager godt og er et sundt valg samtidig. Når du læser en varedeklaration, står det, der er mest af i varen, først. Prøv eksempelvis at vende glasset om næste gang, du køber Nutella. Her kan du se, hvordan mængden af både sukker og vegetabilsk fedt er større end mængden af hasselnødder, der er listet op som nummer tre.

8


Skærp din bevidsthed At vænne sig til at læse en varedeklaration er med til at øge din bevidsthed. Der er ikke totalforbud mod søde sager, og nogle gange skal du give dig selv lov til at spise et stykke chokolade eller en lille skål chips. Men ved at skærpe din bevidsthed om, hvad der er sundt og usundt, bliver du bedre til at vurdere, hvilke fødevarer du kan spise ubegrænset af, og hvilke du skal minde dig selv om at spise mindre af.

I en moderne verden med job, bil og børn kan det være svært at lave alt fra bunden, men find nogle ting, hvor du selv kan kontrollere indholdet. Bag dit eget grove knækbrød eller rugbrød. Køb friske kartofler og lav dine egne pommes i ovnen med lidt olie og krydderier. Pres din egen frugt og/eller grøntsagsjuice. På den måde er du selv herre over ingredienserne og kan undgå en masse tilsat sukker. Lav eventuelt en ekstra portion af de hjemmelavede kyllingefrikadeller og smid dem i fryseren til en af de dage, hvor tiden kniber. På den måde har du et sundt og hurtigt alternativ til junkfood. 9


Tommelfingerregel En generel tommelfingerregel er ikke at handle på tom mave. Klokken 17.00 er derfor et rigtig dårligt tidspunkt, hvis du er lidt småsulten, og skal have aftensmad indenfor den næste time. I denne situation er der særlig stor risiko for at lækkersulten overmander dig. Du står og kigger på hylderne og ved at du ikke burde. Men kan ikke lade være. Og for at dulme den dårlige samvittighed nøjes du med den ”sunde” energibar i stedet for Mars baren. Men mind dig selv om, at hvis det smager som en Marsbar, så er det sikkert en Mars bar.

Sørg så vidt muligt for at have en lille snack pose med dig. En lille pose med lidt tørret frugt og nødder uden salt. På denne måde undgår du nemmere at falde i ”health halo” fælden lige inden aftensmaden.

10


HEALTH HALO - FORSØG I et mindre studie blev 115 forsøgspersoner bedt om evaluere tre sæt fødevarer: To slags yoghurt, to slags småkager og to slags chips. Et af de to produkter i hver gruppe blev mærket økologisk, mens det andet blev mærket som konventionelt (almindeligt). Hvad forsøgspersonerne ikke vidste, var, at produkterne var identiske men med forskellige mærkater. De blev bedt om at vurdere smagen og energiindholdet i hver af dem, og hvor meget de var villige til at betale for dem. Selvom produkterne var ens, ratede forsøgspersonerne dem forskelligt. De økologiske småkager og yoghurten blev vurderet til at indeholde færre kalorier end de almindelige varianter, og forsøgspersonerne var villige til at betale op til 23,4 procent mere for dem. Ydermere syntes forsøgspersonerne, at den økologiske yoghurt og småkagerne smagte mindre fedt, og at de økologiske småkager og chips virkede mere nærende end de konventionelle. Et sandt ”health halo”. I studiet fandt man desuden, at de mennesker som regelmæssigt læser varedeklarationer, køber økologisk mad og som er miljøbevidste (tager cyklen – ikke bilen) var mindre modtagelige overfor ”health halo” effekten.

11


CHRIS’ KLUMME

‘Tag ansvar for din egen sundhed’ Mange forsøger at finde vej i den famøse, berømte og komplicerede madjungle, hvor mennesker hopper fra ”religion” til ”religion” i forsøget på at blive viklet ud af de finurlige lianer. Og måske er det bare mig, men bevoksningen i junglen bliver tættere og tættere og derfor bliver det en større og større udfordring at finde vej, men det kan lade sig gøre. Mit personlige madkompas er grundlæggende udstyret med viden, en smule fornuft, gode strategier og en h…….. masse viljestyrke. Jeg har udviklet mit kompas gennem mange år, men selvom jeg er 41 år i dag, så har jeg stadig noget at lære og blive bedre til. Og sådan vil det sikkert være resten af livet. Jeg går primært efter økologiske varer – ikke fordi de indeholder mindre fedt, sukker eller energi, men fordi jeg synes smagen er bedre og fordi det er bedre for miljøet. På samme tid laver jeg eksempelvis mine egne smoothies og juices, så jeg 100 % ved, hvad de indeholder. Og lad mig bare slå det helt fast inden jungletrommerne lyder: Det er naturligvis bedre at købe konventionelle grøntsager end slet ingen grøntsager. En ting er kvaliteten (smag og miljø), men også kvantiteten (gram og energiindhold) spiller en rolle. Og begge faktorer er afgørende, når vi skal vurdere om en madvare, som helhed, er sund eller mindre sund. Nogle madvarer kan vi spise ubegrænset af, og andre skal vi være mere bevidste omkring. Jeg er ikke tilhænger af navlepillende kalorieregnskaber eller ”madreligioner” for den sags skyld, men jeg er tilhænger af, at man øger sin viden og faktisk gør en indsats for at forstå, hvad man spiser. Don´t judge a book by it´s cover. Sådan er det med bøger og med mennesker, men sådan er det også med den mad, du putter i din indkøbskurv og i din mund. Gør dig selv den tjeneste og kig på bagsiden. Tag ansvar. Vær nysgerrig. Lær at læse og forstå en varedeklaration. Og giv det videre til dine børn, så deres kompas er godt indstillet. Udover kærlighed, omsorg og trygge rammer er det en stor gave at give dine børn, som de vil takke dig for – måske ikke i dag eller i morgen – men helt sikkert i fremtiden.

Stay strong, stay graceful!

12


13


BLIV SUND MED CHRIS PLUS’ sundhedscoach Chris MacDonald guider dig hver 14. dag til et sundere liv – fysisk og psykisk

Chris skriver blandt andet om: Skal vi leve som i stenalderen? Brug dine dårlige undskyldninger til noget godt Sådan kommer du af med stressen Sådan holder du fast i dine nye gode vaner. Du kan desuden læse Chris' brevkasse online på bt.dk og stille spørgsmål selv. 14


Undgå at blive blændet af sundhedsglorien preview  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you