Issuu on Google+

Foto: Scanpix

Guide

Januar 2014 - Se flere guider p책 bt.dk/plus og b.dk/plus

Undg책 arvestrid i familien

1side8r

Gode r책d Hvem arver hvad


Undgå arvestrid INDHOLD: Vi skændes om julepynt og million-villaer........................4-5 Advokatens bedste råd.............................................................5-6 Arven splittede familien............................................................7-8 Guide: Sådan sikrer du familien............................................9-12 Konfliktmæglerens 5 gode råd................................................13 Lovguide: Hvem arver hvor meget?................................14-16 Guide: Sådan arver du som ’sort får’................................17-18

PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

2


3


Vi skændes om julepynt

og million-villaer

Arv og sorg er en farlig cocktail, som kan give stridigheder i familien. Advokater oplever jævnligt bitre kampe. Silla Bakalus silb@bt.dk Tusinder af danskere følger hver søndag med, når kunstneren Veronika Grønnegaards fire voksne børn strides om deres afdøde mors formue i DRs nye hitserie ’Arvingerne’. Men det

4

er ikke kun på skærmen, at arvestriden bryder ud i lys lue. I dag fortæller BT historien om Darlene Pedersen, der ragede uklar med sine søskende, da de ikke kunne blive enige om salgsprisen på den gård, de arvede efter deres far. Slagsmål om arv er langt-

fra et særsyn hos landets advokater. – Halvdelen af de sager, jeg får som bobestyrer, skyldes, at arvinger – børn og ægtefæller – ikke kan blive enige om arven. Sådan lyder det fra BentOve Feldung, der er advokat med speciale i arveret. Han betegner Darlene Pedersens


sag, hvor arvinger strides om prisen på et hus, som ’en klassiker’.

Retssag om lysekroner

Det er arvinger til såvel store som små formuer, der kommer op at toppes, når boet skal gøres op. – Når bølgerne går rigtig højt, kan det være indboeffekter, som ikke har den store værdi, men som udelukkende har affektionsværdi. Jeg har oplevet, at man har diskuteret, hvem der skulle have julepynten. Og jeg har også oplevet retssager om f.eks. lysekroner, fortæller Bent-Ove Feldung. Arvestrid er også et kendt fænomen hos Anja Cordes, der er advokat med speciale i familie- og arveret.

– Det oftest forekommende stridsspørgsmål er penge – og fordelingen af arv. Mange konflikter i dag handler om ’gamle’ og ’nye’ familier. Hvis man har børn fra tidligere ægteskab og børn fra et senere ægteskab, kan det give anledning til splid. De gammeldags traditionelle familieforhold med mand og kone og to børn giver typisk ikke så ofte anledning til stridigheder. Ofte sidder den længstlevende i uskiftet bo, og så får børnene formuen til deling, når den anden dør, siger hun.

Få orden på tingene

Ifølge Anja Cordes kan der være mange følelser involveret, når arvinger strides. – Det, som ofte giver

vanskeligheder, er, at nogle arvinger er tættere på den afdøde end andre arvinger, hvilket kan give sig til udtryk i arvens fordeling. Det kan føre til, at nogle arvinger føler sig forbigået, siger hun. Anja Cordes anbefaler, at man får skrevet et testamente, så man kommer arveproblemer i forkøbet. – Man skal gå til en rådgiver, typisk en advokat, og spørge sig selv, hvordan vil situationen være for min familie, hvis jeg rammer et vejtræ og dør inden for de næste 10 år. Så skal man forsøge at ordne tingene, så den, der er tilbage, kan få dagligdagen til at hænge sammen, siger hun.

Advokatens bedste råd HVIS I ER Gift Hvis man vil sikre sin ægtefælle bedst muligt, så anbefaler advokat Anja Cordes et testamente. - Ved et testamente kan man råde over 75 procent af sin formue, hvis man efterlader sig børn og eller ægtefælle. Man kan således testamentere 75 procent af sin formue til sin ægtefælle. Det kan give ægtefællen mulighed for at blive i huset, hvis man har særbørn. De resterende 25 procent fordeles mellem ægtefælle og børn. Er man bekymret for, at

man i fremtiden f.eks. bliver dement og kommer til at gifte sig og ’snyde’ sine børn for den arv, man havde lovet dem, er det muligt at lave et testamente,som aldrig kan laves om. Anja Cordes vil dog ikke anbefale et uigenkaldeligt testamente: - Livet ændrer sig jo hele tiden.

ER I Samlevende men ugift Er man samlevende men ugift, anbefaler Anja Cor-

des, at man enten bliver gift eller laver testamente. Man arver nemlig ikke automatisk hinanden som samlevende. Derimod vil ens forældre eller børn være nærmeste arvinger ved dødsfald. - Man bør oprette et testamente, når man efterlader sig en formue af betydning. F.eks. hvis man har dine, mine og vores børn, hvis man er ugift, samlevende og har fast ejendom, hvis man har meget forskellig alder og meget forskellig formue, siger hun.

5


Hvis I har mange

børn Er der mange børn, der skal dele ens formue, anbefaler Anja Cordes at skrive et testamente. - I testamentet skal man forsøge at gøre sig klart, hvordan formuen og indboet skal fordeles. Det kan have stor betydning for børn, at den afdøde har bestemt, hvilke effekter der gives til hvem. Det er min erfaring, at det letter de eventuelle stridigheder, der kan komme. - Hvis man gør forskel på sine børn i testamentet, gør det det lettere for de andre børn at acceptere, hvis man

6

skriver, hvorfor man gør forskel. En liste med fordeling af indbo behøver ikke at sættes ind i testamentet for at blive betragtet som en del af det.

Er I en sammenbragt familie – Det er typisk de blandede familieforhold (f.eks. sammenbragte familier, red.), og hvor økonomien er blandet (man har forskellige formuer, red.), der giver anledning til problemer, når formuen skal fordeles. - Hvis man er gift med formuefællesskab og har fælles-

børn, kan den længstlevende sidde i uskiftet bo. Men hvis den afdøde har særbørn fra et andet ægteskab, skal de give tilladelse til, at den længstlevende forvalter deres arv, hvis man ønsker at sidde i uskiftet bo. Den afdødes særbørn kan dog ved denne model risikere, at der ikke er nogen arv tilbage, når den anden person dør. Ved uskiftet bo har man ret til at spise formuen op inden for rimelighedens grænser, siger Anja Cordes. - Man kan lave bestemmelser i sit testamente, så man sikrer den længstlevende ægtefælle, men sørg for, at der alligevel er noget særarv til de enkelte særbørn, så de føler sig tilgodeset i et eller andet omfang. Arv hjælper på sorg, siger hun.


Arven splittede familien

Darlene Pedersen og hendes søskende kom op at strides over arven efter deres far. Nu taler de ikke længere sammen. På billedet ses Darlene Pedersen foran den jord, som var en del af stridens kerne.  Foto: Henning Bagger

Darlene Pedersen og hendes to søskende ragede uklar over arven efgter deres far. Nu er sagen endt i retten. Silla Bakalus silb@bt.dk Over en halv million kroner. Så meget har Darlene Pedersen fra Hadsund og hendes to søskende efter alt at dømme tabt, fordi de ikke kunne blive enige om fordelingen af arven efter deres afdøde far. Ligesom størstedelen af danskerne havde faderen, Karl Pedersen, ikke skrevet testamente. Og da hans kone, moderen til hans børn, allerede var død, så skulle Darlene og hendes søskende dele faderens arv lige. Deriblandt også den gård i Ajstrup ved Hadsund, som den 88-årige mand efterlod sig.

Den gård, der havde været de tre søskendes barndomshjem. Inden faderens død stod de tre søskende hinanden meget nær, siger Darlene Pedersen. - Vi var gode venner og så hinanden privat tit, siger hun. Men det gode venskab stoppede kort efter deres fars død d. 31. december 2008. De tre søskende kunne nemlig slet ikke blive enige om, hvordan de skulle håndtere deres fars arv. - Vi er blevet virkelig meget uvenner over det, fortæller Darlene Pedersen. Stridens kerne var det landbrug, som faderen efterlod sig. Ifølge loven havde de tre

7


søskende et år til at få solgt landbruget og gjort boet op privat. - Vores far døde lige efter, at finanskrisen indtraf. Så vi aftalte at vente og se nogle måneder frem, fortæller Darlene Pedersen, der med sine 62 år er den ældste af de tre søskende. Ventetiden gav bonus, idet naboen til gården kom med et købstilbud. Naboen havde i mange år forpagtet gårdens jord og bød 6, 2 mio. kr. Ifølge Darlene Pedersen havde søskendeflokken kort forinden fået to ejendomsmæglere til at vurdere gården. De vurderede den til henholdsvis 6,2 og 6,5 mio. kr., hvilket stemte godt overens med naboens bud. - Men mine to søskende mente, at de havde hørt, at ejendomsmægleren havde vurderet den til 7,5 mio. Og de ville derfor ikke sælge til den pris, fortæller Darlene Pedersen. For at forhindre at de tre søskende blev yderligere uvenner, bad Darlene Pedersen skifteretten om at udpege en bobestyrer. - Vi havde virkelig brug for noget kompetent hjælp til at få det afviklet. Men da vi så fik bobestyreren på, begyndte problemerne virkelig. Kløfterne mellem mig og mine søskende blev endnu dybere, fortæller hun. Fire års tavshed Først tre år efter faderens død lykkedes det at sælge ejendommen. Køberen var den samme landmand, som havde budt på ejendommen i første omgang – men prisen var nu 650.000 kr. lavere end det første bud. - Priserne var faldet, men vi havde ikke fået andre bud, så derfor valgte vi at sælge. Jeg var virkelig bange for, at vi slet ikke fik det solgt, fortæller Darlene Pedersen, der mener, at det er bobestyrerens skyld, at søskendeflokken måtte indkassere så stort et tab. Hun har derfor stævnet bobestyren

for erstatning i sagen – en sag, der får sin endelige afgørelse i retten i næste uge. Men de tabte penge er ikke det eneste, som Darlene Pedersen er ked af. Hun er også ked af, at hun ikke længere er på talefod med sine søskende. Striden har nemlig gjort, at de ikke har talt sammen i fire år. - Mine voksne børn savner at kunne være sammen med familien, siger den regnskabsuddannede Darlene Pedersen, der også er ked af det på sine forældres vegne: - Mine forældre ville have det dårligt med at vide, at vi er blevet uvenner over arven. Men jeg tror også, at de havde håbet på, at mine søskende havde lyttet til mig, for det var mig, der havde med økonomi at gøre i familien, fortæller Darlene Pedersen. BT har forgæves forsøgt at kontakte Darlene Pedersens bror. Darlene Pedersens søster ønsker ikke at medvirke i artiklen.

tv Se video: Hør de gode råd til at undgå arvestrid i familien.

••uden testamente Kun omkring hver 10. dansker mellem 18 og 65 år har skrevet testemente, viser en undersøgelse lavet af Gallup for Nordea i november sidste år. Blandt gifte par er tallet 16 procent, viser en netop udgivet undersøgelse lavet af Epinion for Advodan.

8

Sådan gør du: Scan koden og åbn videoen i din smartphone eller tablet. Du kan installere scannings-programmer via Appstore og Google Play.


Guide Sådan sikrer du familien ADVOKATEN Advokat Anja Cordes har speciale i famillie- og arveret og hjælper familier med at sikre deres arv. Hun har bl.a. medvirket i DR-dokumentaren ’Til arven os skiller’. Foto: Betina Garcia

Ifølge Anja Cordes er det vigtigt at stille sig selv spørgsmålet om, hvad der sker med ens efterladte, hvis man dør. Selv om det er ubehageligt at tænke på.

9


testamente Et vidnetestamente underskrives af to vidner og er fuldt juridisk gyldigt. Svagheden er, at det ikke bliver registreret officielt. Derfor kan det ske, at ingen kender til testamentets eksistens, eller det kan forsvinde.

Et notartestamente laves oftest hos en advokat og underskrives for en notar på et dommerkontor. En kopi sendes til Centralregistret for Testamenter, hvor det vil blive bragt til arvingernes kendskab ved et dødsfald.

Samlever-testamente Testamente mellem ugifte, samlevende par.

nødtestamente Nødtestamente bliver i dansk ret anerkendt, hvis man er i nød, når man skriver det. F.eks. hvis man sidder i et fly, der er ved at styrte ned. Et nødtestamente kan f.eks. være en sms eller være skrevet bag på en busbillet. Nødtestamentet er fuldt juridisk gyldigt og kan tilsidesætte et tidligere testamente.

10


Børnetestamente Ikke et egentligt testamente, men en tilkendegivelse i testamenteform af, hvad man ønsker, der sker med ens barn, hvis en eller begge forældre dør. Der er ingen sikkerhed for, at et børnetestamente vil blive fulgt, men statsforvaltningen vil inddrage afdødes ønske i overvejelserne, når det skal afgøres, hvem der skal overtage forældremyndigheden over efterladte børn.

Nødvielse En almindelig vielse bliver kaldt en nødvielse, hvis man bliver gift på sit dødsleje. Hvis formkravene til den er opfyldt, er vielsen gyldig på lige fod med en almindelig vielse.

tvangsarv Den del af formuen, som man ikke kan råde over ved testamente, tvangsarv, udgør 25 procent af formuen, man efterlader sig. Ægtefælle og børn er tvangsarvinger. Bonus-, pap- eller tilgiftede børn har ikke arveret. Har man ingen børn eller ægtefælle, har man ingen tvangsarvinger og kan råde over hele sin formue, som man vil.

11


ægtepagt En skriftlig aftale om, hvordan man deler formuen mellem to ægtefæller. Skal tinglyses for at være gyldig. Oftest går aftalen ud på, at man ikke skal dele ligeligt, men at man skal dele i et andet forhold ved skilsmisse eller død.

formueFÆLLESSKAB Når man gifter sig med en formueordning, hvor man hver især råder over, hvad man har, og hver især hæfter for egen gæld. Bliver man skilt, lægger man dog formuerne sammen, trækker gælden fra og deler ligeligt.

særeje Særeje er en formueordning, hvor man hver for sig råder over hver sin formue og indtægter. Ved skilsmisse tager man sin formue med sig og deler altså ikke de værdier, som særejet omfatter.

12


KONFLIKTMÆGLERENS 5 GODE RÅD 1. Husk relationen I konflikten er der typisk to ting på spil, nemlig 'sagen' og 'relationen'. I en arveproces vil sagen typisk være den kommode eller de penge, som I begge mener at have ret til. Men alt for ofte går processen galt, fordi I kun fokuserer på sagen og glemmer at tage hånd om jeres forhold til hinanden. Især hvis relationen er anspændt eller sårbar, er det afgørende, at I husker at være respektfulde og åbne overfor hinanden, når I forsøger at forhandle sagen på plads. 2. Afdæk behov og ønsker Selvom uenigheden går på kommoden eller en sum penge, vil der ofte gemme sig andre behov eller ønske nedenunder. Det er afgørende, at I som efterladte finder frem til det, hvis I vil finde gode løsninger. Måske tror du, at behovet er, at du får lige så mange penge som din bror, men du kan sagtens have et endnu stærkere behov for at bevare kontakten til ham bagefter. At I kan være søskende og huske jeres far sammen. Hvis dét er dit behov, så vær åben om det og snak om, hvad der er vigtigt for jer begge, før I forhandler om de konkrete ting som pengene eller kommoden. 3. Drop flugt og angreb Vi mennesker har groft sagt tre måder at forholde os til konflikter på. De to første er angreb eller flugt. De er begge drevet typisk af følelser og kan skade relationen. Når vi flygter, siger vi 'okay, så får du bare det hele'. Men resultatet er måske en nagende følelse af, at nu vandt hun igen. Når vi angriber, bliver kommunikationen aggressiv og personligt sårende, og vi mister fokus på at finde løsninger. I stedet kan du vælge den tredje vej midt mellem angreb og flugt og i stedet åbne konflikten. Bliv i dialogen og sørg for at blive enige om, at I er uenige, og hvad I er uenige om. Hvis I begge kan nikke genkendende til, at det er en svær situation, er I faktisk fælles om noget, og det kan skabe et grundlag for at komme videre. 4. Hyr en mægler Mange advokater, der fungerer som bobestyrere, kan også være udmærkede mæglere. Men de kan også 'bare' tage sig af sagen - altså det juridiske - og efterlade relationen til jer selv. Her kan en professionel konfliktmægler hjælpe jer. Konfliktmæglerens opgave er at støtte alle i at komme til orde og blive hørt. Hun finder ikke løsningen for jer, men støtter jer i at finde jeres løsning, så chancerne øges for, at der kommer to vindere ud af forløbet. I Center for Konfliktløsning, www.konfliktloesning.dk, kan I få professionel mæglerbistand og gratis konfliktrådgivning. 5. Vær modig Hvis jeres relation alligevel tager skade af arveprocessen, er opgaven at hele sårene bagefter. Og det kræver mod. For i forsøget på at klinke skårene skal du vove at sætte din egen virkelighedsopfattelse lidt i baggrunden. Du skal droppe dit ' jeg ved jo, jeg havde ret' og erstatte det med 'gad vide, hvordan han opfattede det'. Her er du nødt til at tage ansvar for din egen del af konflikten, og du kan ikke vide, om modparten er åben for en helingsproces. Der er ingen garanti for, at det lykkes. Omvendt kan du også opleve, at dine forestillinger om, hvor svært det bliver, er helt forkerte, og at den anden tager imod det, hvis du inviterer til dialog.

13


LOVGUIDE

Hvem arver hvor meget? ●● Hvis din ægtefælle dør... arver du det hele, hvis I ikke har børn. Har I børn - eller har han børn - skal halvdelen af formuen gå til dem og fordeles ligeligt mellem jeres fælles børn og dine papbørn. ●● Hvis din samlever dør... arver du intet, uanset hvor længe, I har boet sammen, og uanset om I har fælles børn eller ej. Er I ikke gift, og dør din samlever, arver du kun, hvis din samlever har lavet testamente. I stedet arver din samlevers og jeres fælles børn det hele.

●● Hvis din mor eller far dør... arver du og dine søskende halvdelen af boet. Det gælder uanset, om du er født i ægteskabet eller stammer fra et tidligere ægteskab. Halve og hele søskende er ligeberettiget, så længe de er børn af afdøde. Din anden forælder eller en ny ægtefælle arver den anden halvdel.

●● Hvis din papforælder dør... arver du intet, uanset hvor tæt knyttet, I har været. Er I en sammenbragt familie, hvor du har halvsøskende, arver de sammen med afdødes ægtefælle - din biologiske mor eller far - det hele. Som papbarn arver du kun efter din papforælder, hvis afdøde har skrevet testamente og betænkt dig i det.

14


●● Hvis dine adoptivforældre dør... arver du på lige fod med biologiske børn, hvis du er adopteret efter 1972. Er du adopteret før 1972, er reglerne komplekse, og du bør derfor søge professionel hjælp ved arvespørgsmål.

●● Hvis din søster eller bror dør... arver du intet, hvis din søster eller bror efterlader sig ægtefælle og/eller børn. Der er heller ingen arv til dig, hvis I stadig har levende forældre, for de arver fra deres børn, før du arver fra din søskende. Du arver altså kun, hvis din søster eller bror hverken efterlader sig ægtefælle, børn eller forældre.

●● Hvis dit barn dør... og er voksen, arver din svigersøn/datter og deres børn - dine børnebørn - hver en halvdel. Du er som forælder kun arveberettiget, hvis dit afdøde barn ikke efterlader sig ægtefælle eller børn. I så fald arver du og dit barns anden forælder ligeligt efter jeres barn.

●● Hvis en nær ven dør... eller en anden person uden for din familie, arver du intet. Uanset hvor tætte, I har været, har du ingen automatisk ret til arv. Men har den afdøde skrevet testamente, kan du faktisk arve helt op til tre fjerdedele af formuen. Dør din ven ugift og barnløs kan han vælge at testamentere hele arven til dig.

●● Hvis en person med testamente dør... er størrelsen af din arv i høj grad afhængig af den afdødes ønsker i testamentet. Som nært familiemedlem kan du risikere kun at få din tvangsarv, hvilket er en fjerdedel af den afdødes formue. Tre fjerdedele af arven kan den afdøde nemlig fordele helt efter forgodtbefindende, hvis der er skrevet testamente.

15


●● Hvis dit barn dør... og er voksen, arver din svigersøn/datter og deres børn - dine børnebørn - hver en halvdel. Du er som forælder kun arveberettiget, hvis dit afdøde barn ikke efterlader sig ægtefælle eller børn. I så fald arver du og dit barns anden forælder ligeligt efter jeres barn. ●● Hvis en nær ven dør... eller en anden person uden for din familie, arver du intet. Uanset hvor tætte, I har været, har du ingen automatisk ret til arv. Men har den afdøde skrevet testamente, kan du faktisk arve helt op til tre fjerdedele af formuen. Dør din ven ugift og barnløs kan han vælge at testamentere hele arven til dig.

16

●● Hvis en person med testamente dør... er størrelsen af din arv i høj grad afhængig af den afdødes ønsker i testamentet. Som nært familiemedlem kan du risikere kun at få din tvangsarv, hvilket er en fjerdedel af den afdødes formue. Tre fjerdedele af arven kan den afdøde nemlig fordele helt efter forgodtbefindende, hvis der er skrevet testamente.


GUIDE

S책dan arver du som 'sort f책r' 17


Er du familiens såkaldte 'sorte får', behøver det ikke have betydning for din ret til at arve. Du er stadig berettiget til at arve efter dine forældre på lige fod med dine søskende. Men det gælder kun, hvis der ikke er skrevet et testamente, som siger noget andet. Som familiens sorte får kan du nemlig være meget ringe stillet arvemæssigt, hvis der er skrevet et såkaldt 'sort får'-testamente. Hensigten med dette testamente er at begunstige nogle arveberettiget børn frem for andre. Typisk er der tale om ægtepar med sammenbragte børn, hvor fx din fars børn - dig? - fra et tidligere ægteskab ikke er en del af hans nye familie med en ny kone og deres fælles børn. Med et 'sort får'-testamente kan de sikre sig, at du kun får din såkaldte tvangsarv, mens de resterende børn får mest muligt. Men intet testamente kan tage al arv fra dig. Tvangsarv sikrer nemlig, at du altid arver lidt, men det kan komme helt ned på enten 1/16 eller sågar en 1/32 del af formuen. Nogle gange vil der også være bestemmelser i testamentet, der sikrer, at andre får fortrinsret til bestemte genstande i boet, mens du som det sorte får alene får kontanter i form af din tvangsarv.

18


Undgå arvestrid i familien preview