Page 1

Foto: Scanpix

Guide

Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

1si6der

Kend dine

fødevarer Alt om Tilsætningsstoffer Tjek varen med din telefon


Fødevarer

INDHOLD I DETTE HÆFTE: Vi køber vores mad i blinde........................................................ 4 Tjek varen med din telefon......................................................... 7 Det skal der stå om fødevarerne............................................. 8 Sådan læser du en ingrediensliste........................................ 10 7 korte råd........................................................................................ 16

PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

2


3


Vi køber vores mad i blinde Foto: Ty Stange

Mange madproducenter forsøger at skjule, hvor din mad kommer fra Lykke Wiborg Christensen wib@bt.dk Som forbrugere får vi ofte ingen information om, hvor en fødevare er produceret, eller om, hvilket firma, der har produceret varen. Tværtimod gør mange producenter, hvad de kan, for at skjule eller i hvert fald så tvivl om oprindelsen. Tulip har fabrikker i Tyskland, hvor de producerer al deres bacon, pølser og det meste pålæg. Og nogle af Steff Houlbergs færdigretter bliver produceret hos en helt tredje virksomhed i Belgien, og så sætter Tulip/Steff Houlberg bare deres eget logo på uden at nævne, hvor varen er produceret. Øllen Skovlyst, fra mikrobryggeriet ved Hareskoven i Værløse, bliver fremstillet i udlandet. På etiketten bag på flasken skriver de med

4

småt: Produceret i EU. Og selvom en vare bliver lavet i Danmark, eller et andet EU-land, så er det sjældent, forbrugerne bliver oplyst om, hvor råvarerne i produktet kommer fra. De kan komme fra alle mulige lande inden for og uden for EU. Med hestekødsskandalen gik det op for mange forbrugere, at ingredienserne i færdigretter og andre forarbejdede fødevarer ofte kommer langvejs fra. Og ofte bliver en produktion af pølser, pålæg og færdigretter stykket sammen med kød fra flere forskellige lande, uden at vi som forbrugere har en chance for at vide, hvor ingredienserne kommer fra.

Kræver mere viden

Thorkild Nielsen, der er lektor ved Aalborg Universitet og med i forskningsgruppen Foodscape, siger, at vi som forbrugere ofte ikke aner, hvor den mad, vi køber, egentlig kommer


fra. Og producenterne oplyser ofte ikke engang, hvor produktet er lavet. - Det er blevet næsten umuligt at få oplysninger om vores fødevarer. Vi spiser i blinde. Mange fødevarer oplyser ikke, hvor de er fra, og hvad det egentlig er, spiser, siger Thorkild Nielsen. Men ifølge Thorkild Nielsen er der en tendens til, at forbrugerne kræver mere viden om fødevarerne. - Vi ser en dobbelthed på fødevareområdet i dag. På den ene side findes der en lang række fødevarer, hvor forbrugerne får så lidt som muligt om varen og ingredienserne. På den anden side er der en tendens til, at nogle specialprodukter begynder at give flere oplysninger om varerne, siger Thorkild Nielsen. Den dobbelthed afspejler forbrugernes holdninger til fødevarer, siger fremtidsforsker Birthe Linddal, der i sit arbejde har meget fokus på fødevarer.

Det er blevet næsten umuligt at få oplysninger om vores fødevarer. Vi spiser i blinde. Mange fødevarer oplyser ikke, hvor de er fra, og hvad vi egentlig spiser Thorkild Nielsen, lektor ved Aalborg Universitet - Mange er ligeglade og har tillid til industrien - de tænker ‘hvis det findes i supermarkedet, så er det nok o.k’. De personer tager for givet, at der er styr på det. Men en anden gruppe går ind for gennemsigtighed, og de er kritiske over for forarbejdede fødevarer og industrien. Og de repræsenterer en tendens, der er på vej frem. Ca. 10-15 procent af forbrugerne har i dag de holdninger, og gruppen vokser, siger Birthe Linddal.

skal have styr på, hvor de har råvarerne fra, og hvem de sælger deres egne varer videre til. Kravet er, at alle i en produktionskæde, fra landmand til supermarked, skal kende fødevarernes vandring et led frem og et tilbage. Informationerne skal myndighederne kunne bruge i tilfælde af, at der er noget galt med en fødevare, og man skal finde fødevarens oprindelse. - Oplysningerne findes, så myndighederne kan bruge det. Men forbrugerne har ikke adgang til informationerne, siger Thorkild Nielsen. Et dansk initiativ kaldet Foodtag forsøger via en app at gøre disse informationer tilgængelige for forbrugerne. Mange små virksomheder med kvalitetsprodukter og niche-produktioner vil gerne skabe øget gennemsigtighed. De store spillere i markedet, som de store mærkevarefirmaer, vil endnu ikke være med. Det fortæller Jens Uggerhøj, der er bestyrelsesformand for Foodtag.

Et gennembrud

- Det er de virksomheder, der har positive ting at fremhæve, som vil bruge det. Foodtag vil være et gennembrud for mange mindre producenter, og det vil generelt gavne danske producenter, fordi danskerne gerne vil købe danske produkter, hvis de ved, at de er danske, siger Jens Uggerhøj. Dansk Supermarked har lavet sine egne krav til mærkning på deres private label-linjer som Budget, Levevis og Princip. Her skal der oplyses om producentens navn, landet varen er produceret i, og, så vidt det er muligt, hvor hovedingrediensen i varen kommer fra. Kvalitetschef i Dansk Supermarked Jørgen Bentzen siger, at der ikke er tvivl om, at forbrugerne gerne vil have disse oplysninger. - Der vil blive ved med at være efterspørgsel efter åbenhed om de fødevarer, som vi sælger. Kunderne ønsker ærlig information om fødevarerne og så mange informationer som muligt, så de har mulighed for at træffe et kvalificeret valg, siger Jørgen Bentzen.

Oplysningerne findes

Fødevareindustrien kan da også sagtens give forbrugerne oplysningerne, hvis de vil. Myndighederne over alt i EU stiller nemlig i forvejen krav til fødevareindustrien om, at de

5


ER DET VÆSENTLIGT FOR DIG AT VIDE, hvor fødevarerne kommer fra, hvor råvarerne kommer fra og at få viden om fremstillingsmetoder?

Jan Frøjdenlund, 59 år, Arbejder for forsvaret

- Det vigtigste for mig er at finde ud af, hvordan produkterne er lavet. Da jeg så et program om, hvordan fiskeoliepiller blev lavet, så stoppede jeg med at tage dem. Jeg går ikke så meget efter, hvilket land fødevarerne kommer fra, men jeg synes, det er mærkeligt, at dansk fisk bliver sejlet om på den anden side af jorden for at blive lavet til fiskefingre. Sådan noget vil jeg gerne vide.

Rikke Sørensen, 46 år Salgsleder

- Jeg køber mest dansk, hvis jeg kan komme til det, så det er væsentligt at kunne se, hvor fødevaren kommer fra. Jeg vil også gerne have information om, hvordan dyrene er blevet behandlet, så jeg ikke køber noget, hvor dyrene har haft det dårligt.

Solveig Frederiksen, 65 år Pensioneret lærer

- Det er væsentligt, at man kan se, hvor fødevarerne kommer fra. Jeg prøver altid at købe danske varer, da der for eksempel er flere pesticidrester i udenlandsk frugt og grønt. På mange importerede varer står det ikke tydeligt, hvad oprindelseslandet egentlig er, og ingredienserne kan være fra mange forskellige lande, så man ved ikke, hvor det egentlig kommer fra. Jeg synes, det er vigtigt, at man får de oplysninger.

6


Tjek varen med din telefon Lykke Wiborg Christensen wib@bt.dk Flere virksomheder og brancher vil gerne åbne sig og give forbrugerne oplysninger om, hvor fødevarerne er produceret, og hvor de råvarer, der er brugt i fødevaren, er produceret. Det danske sporbarhedssystem Foodtag arbejder for at udbrede en app, som forbrugerne kan bruge til at scanne en QR-kode på en fødevare, og på den måde få detaljerede oplysninger om netop det produkt, de står med i hånden. Det kan være informationer om, fra hvilken gård mælken kommer, eller hvilken ko eller gård noget oksekød kommer fra, og hvor og hvornår koen er blevet slagtet og opskåret. Eller oplysninger om fremstillingsmetoder. - Foodtag-app’en kan i princippet give forbrugerne adgang til uanede mængder af oplysninger om deres fødevarer, hvis bare producenterne tør og vil spille med, siger bestyrelsesformand for Foodtag Jens Uggerhøj.

Helt ny ordning

I dag er firmaer som Thise Mejeri, Himmerland Kød og Halkær Ådal, der laver økologiske færdigretter, med i samarbejdet om at give adgang til mere information om maden. Endnu leverer kun ca. 10 virksomheder reelle oplysninger til app’en om deres produkter. Foodtag forventer, at det vil være steget til 30 omkring nytår. Ordningen er stadig me

Med en ny app vil man kunne hente detaljeret information om fødevarer. get ny. Systemet kan håndtere enhver form for fødevare, og man kan lægge alle typer af informationer ind. For eksempel informationer om allergi, næringsdeklarationer og om virksomhedens etiske profil.

Udstyr på fiskekutterne

Indtil videre driver niche-produkterne udviklingen. Men en storindustri som fiskeribranchen er også med og ønsker at give forbrugerne mere information. Fiskeribranchen er i fuld gang med at installere udstyr på alle danske fiskekuttere, så forbrugerne fremover ret præcist kan få oplyst, hvor deres fisk er blevet fanget. Når systemet kommer helt op at køre i 2014, vil det også være muligt for fiskehandlere

at have en skærm i butikken, der oplyser kunderne om, hvor dagens fisk i disken præcis kommer fra. Ligesom fangst-informationerne vil kunne stå på etiketten på fisk i supermarkedernes kølediske eller de vil kunne hentes via Foodtag-app’en. - Med dette danske system kommer oplysningerne direkte fra fartøjerne ind i systemet. Man vil kunne sige præcist, hvor fisken er fanget og hvilke redskaber der er brugt, altså metoden fisken er fanget med. Redskaberne har betydning for havmiljø og bæredygtighed, og kan derfor også være et parameter hos forbrugerne, siger Jonathan Broch Jacobsen, fiskerikonsulent i Danmarks Fiskeriforening.

7


Det skal der stå om fødevarerne Hvad er reglerne: Hvornår skal fødevarer mærkes med oprindelsesland, og hvilke varer skal ikke mærkes med oprindelsesland. Her SKAL det oplyses, hvor fødevaren kommer fra: Okse og kalv Fersk og frosset okse- og kalvekød skal mærkes med følgende oplysninger: ●● Land, hvor dyrene er født. ●● Land, hvor dyrene er opvokset. ●● Land, hvor dyret er slagtet. ●● Land, hvor dyret er opskåret. Hvis dyrene er født, opvokset og slagtet i det samme land, kan der i stedet for ‘født i’ og ‘opvokset i’ angives ‘oprindelse i’. Hvis hakket okse- og/eller kalvekød er fremstillet, altså hakket, i det samme land, som dyret er født, opvokset og slagtet i, så er det nok at skrive, hvor dyret er slagtet og hvor det er fremstillet (= hakket).

8

Kylling Ved rå fersk og frossent fjerkræ - for eksempel kylling, and og kalkun - fra lande uden for EU skal der stå, hvilket land det kommer fra. Andre fødevarer, som skal mærkes med oprindelsesland: Æg - mærkes med en landekode. Landekoden for Danmark er DK. Frisk frugt og grønt - dog med visse undtagelser. Se længere nede. Ekstra jomfruolivenolie og jomfruolie. Fisk. Honning. Vin. Her er intet krav om mærkning af oprindelsesland:


Andet Kød På alle andre typer fersk og frossent kød - for eksempel svin, lam, ged og hest og på kylling, ænder og kalkun fra EU - findes der ingen krav om, at forbrugeren skal kunne vide, hvilket land dyret kommer fra. Men mange supermarkeder vælger at give forbrugerne oplysningerne alligevel. På følgende frisk frugt og grønt er der ikke krav om, at oprindelseslandet skal være oplyst: ●● Sukkermajs. ●● Bananer. ●● Rodfrugter som spisekartofler, jordskokker, søde kartofler. ●● Krydderurter ●● Nødder (undtagen mandler, hasselnødder og valnødder, som sælges med skal.) ●● Vilde svampe. ●● Spirer og spirende frø.

Færdigretter Der findes ingen krav om, at forbrugerne skal kunne vide, hvor fødevarerne kommer fra, hvis de indgår som ingredienser i færdigretter. Og det er uanset, om der er tale om oksekød, fjerkræ fra lande uden for EU eller andre fødevarer, der, hvis de blev solgt rå, ville falde ind under regler om, at oprindelseslandet skal oplyses. Dog må oplysninger på pakken ikke være vildledende. Så færdigretter skal mærkes med oprindelsesland, hvis det kan være vildledende, at de ikke er mærket med det.

9


Sådan læser du en ingrediensliste Rækkefølgen af ingredienser En madvare, der er lavet af flere forskellige råvarer (ingredienser), skal mærkes med en såkaldt ingrediensliste. I ingredienslisten skal råvarerne stå i rækkefølge efter faldende vægt dvs. det der er mest af i varen skal stå øverst på listen. Eksempel 1: Kløver Sødmælksyoghurt fra Arla Mælk, sukker 7,5%, jordbær 6,5%, modificeret kartoffelstivelse, fortykningsmiddel : citruspektin, surhedsregulerende middel: citronsyre, yoghurtkultur. Hvis en fødevare består at flere dele som for eksempel en islagkage, der består af is, lagkagebunde og vekao kan man skrive ingredienserne i parantes for de enkelte dele, så forbrugeren kan se, hvilke ingredienser, der er i isen og hvilke der er i lagkagebundene, og hvad vekaoen er lavet af. I hver parantes skal ingredienserne stå i rækkefølge, så den ingrediens der er mest af, står først. Hvis der er flere slags af en type emulgator i varen kan man skrive emulgatorer og så i parantes skrive hvilke.

10


Eksempel 2: Brownie Islagkage fra Premier Is 55 % flødeis med vaniljesmag (vand, 13 % fløde, sukker, mælkesukker, glukosesirup, mælkeprotein, emulgator (mono- og diglycerider af fedtsyrer), stabilisatorer (natriumcarboxymethylcellulose, guargummi, carrageenan), vaniljearoma), 38 % kakaokagebund (sukker, æg, hvedemel, vegetabilske olier, 2 % kakao, hvedestivelse, salt, dextrose, hævemidler (natriumhydrogencarbonat, dinatriumdiphosphat), emulgatorer (mono- og diglycerider af fedtsyrer, sojalecithin), surhedsregulerende middel: citronsyre, vitamin (vitamin A), aroma), vekao (vegetabilsk fedtstof, sukker, kakaomasse, emulgator: lecithin), ristede hasselnødder. Grøn: Hovedingredienser i faldende orden efter mængde. Gul: De ingredienser som udgør hovedingrediensen, der i dette tilfælde er is. Blå: I parentesen er det præciseret, hvilke emulgatorer, der er anvendt.

11


Mængden af ingredienser Fødevareproducenterne skal angive, hvor meget varen indeholder af væsentlige ingredienser, fx hvor mange rejer, der er i rejesalaten. Det er ikke alle ingredienser i en fødevare, som skal angives med mængde. Kun når producenten fremhæver ingrediensen i mærkningen, skal mængden skrives på varen. Mængden skal som udgangspunkt angives: ●● Når ingrediensen indgår i varens navn eller står i forbindelse med varens navn. På en 'Pizza med skinke og champignon' skal det oplyses, hvor meget skinke og champignon, der er i varen. Hvis der på en kage står 'bagt med smør', skal det fremgå, hvor meget smør, der er i varen. ●● Når der er et billede af ingrediensen, eller den er fremhævet på anden måde. Hvis der fx er et billede af en laks på en fiskepaté, skal mængden af laks i patéen angives. ●● Når forbrugeren normalt forventer, at ingrediensen er i varen. Det gælder fx mængden af oksekød i gullasch eller ●● mængden af rødbeder i russisk salat. ●● Når ingrediensen er vigtig for at karakterisere varen og adskille varen fra lignende varer. Det gælder fx marcipan, som kan laves af varierende mængder mandler og abrikoskerner. Små pakninger Der er særlige regler for de såkaldte små pakninger, dvs. pakninger, hvis største overflade er mindre end 10 cm2. Her er det tilstrækkeligt at oplyse om allergene i ingrediensens varebetegnelse, nettoindhold og holdbarhed samt eventuelt næringsdeklaration. Det er frivilligt, om man vil give flere oplysninger.

12


Tilsætningsstoffer Med enkelte undtagelser skal der altid oplyses om tilsætningsstoffer. Der skal både stå, hvilken kategori af tilsætningsstoffer, der er brugt, fx 'konserveringsstoffer', og tilsætningsstoffets betegnelse. Som betegnelse kan enten bruges et navn ('sorbinsyre') eller et nummer ('E 200'). ●● Farvestoffer (E 100- E 199) ●● Konserveringsstoffer (E 200-E 299) ●● Antioxidanter (E 300-E 399) ●● Konsistensmidler (E 400- E 499) ●● Andre stoffer (fra E 500) Stoffer med numre over 500 har forskellige funktioner, fx hævemidler, smagsforstærkere og sødestoffer.

Eksempler på antioxidanter: Asorbinsyre (Vitamin C), Lecithin, Citronsyre Konsistensmidler - (E 400 - E 499) Konsistensmidler er emulgatorer, fortykningsmidler, stabilisatorer med mere. De kan påvirke en fødevares konsistens på mange forskellige måder. Fx gør emulgatorer det lettere at sammenblande vand og olie, og derfor bliver det brugt i fremstilling af margarine. Fortyknings- og geleringsmidler gør derimod fødevarer mere tyktflydende. Fugtighedsbevarende midler kan beskytte maden mod udtørring. Mens stabilisatorer fx kan forhindre mayonnaise i at skille eller kakaomælk i at få bundfald.

Farvestoffer (E 100-E 199) Giver madvaren farve eller pepper den eksisterende farve op. Fødevareproducenterne kan tilsætte farve for at opnå ensartethed. Men farvestoffer kan også blive brugt til at dække over, at en fødevarer ikke er af god kvalitet. Konserveringsmidler (E 200- E 299) Forlænger en fødevares holdbarhed ved at beskytte den mod mikroorganismer, der kan ødelægge den Antioxidanter: (E 300 - E 399) Antioxidanter forlænger fødevarens holdbarhed ved at beskytte den mod iltning. Iltning gør fedt harskt dermed uspiseligt og det misfarver fødevarerne så et stykke frugt bliver brunt. Antioxidanter kan også forhindre denne misfarvning.

13


Lidt mere om de enkelte typer af konsistensmidler: Emulgatorer, fx lecithin (E 322), anvendes, når vand skal blandes med et fedtstof som ved fremstilling af margarine. Fortykningsmidler og geleringsmidler gør fødevarer mere tyktflydende. Pectin (E 440) kan fx få marmelade og gelé til at stivne. Stabilisatorer kan fx forhindre, at mayonnaise skiller, eller at kakaomælk får bundfald. Fx Carrageenan, Guargummi og johannesbrødkernemel stabiliserer, men gør også fødevarerne mere tyktflydende. Fugtighedsbevarende midler beskytter maden mod udtørring. Fyldemidler får en fødevare til at fylde mere uden at øge dens energiindhold. Bruges bl.a. i sødemidler for at lette doseringen. Konsistensmidler holder fx forarbejdede frugter og grønsager sprøde. Modificerede stivelser anvendes i mange fødevarer, fordi de bl.a. kan tåle temperaturændringer uden at miste evnen til at binde væske.

14


Andre tilsætningsstoffer (fra E 500) Antiklumpningsmidler mindsker pulverprodukters tendens til at klumpe sammen, fx siliciumdioxid (E 551). Drivgasser er luftarter, der bruges til at presse fødevarer ud af en beholder, fx dinitrogenoxid (E 942) til flødeskum på spraydåse. Hævemidler til bagværk, fx natriumhydrogencarbonat (E 500) (natron) og ammoniumhydrogencarbonat (E 503) (hjortetaksalt). Melbehandlingsmidler forbedrer melets bageegenskaber, fx ascorbinsyre (E 300). Overfladebehandlingsmidler giver fødevaren et skinnende udseende eller et beskyttende lag, fx carnaubavoks (E 903) til citrusfrugter. Skumdæmpningsmidler anvendes for at forhindre eller reducere skumning. Smagsforstærkere forstærker fødevarens egen smag eller lugt, fx mononatriumglutamat (E 621) ("det tredje krydderi"). Smeltesalte bruges fx i smelteoste til at binde vand og fordele fedtet. Surhedsregulerende midler bruges for at regulere madens surhedsgrad, fx mælkesyre (E 270). Sødestoffer anvendes til at give en sød smag. Kilde: Fødevarestyrelsen: fvst.dk og Tilsætningsstoffer - Enumre

15


7 korte råd ●● Køb dansk frugt og grønt (færre pesticidrester og færre sygdomsfremkaldende bakterier og virus) ●● Køb danske æg og dansk kylling (ingen salmonella og bedre dyrevelfærd hos slagtekyllinger) ●● Køb dansk kalv (bedre dyrevelfærd) ●● Køb dansk mælk (bedre dyrevelfærd) ●● Køb dansk svinekød (grundig salmonella- og antibiotikaovervågning) ●● Køb generelt dansk kød (detaljeret medicinovervågning) ●● Køb dansk oksekød (bedre dyrevelfærd)

16

Preview guide kend dine fødevarer