Issuu on Google+

Foto: Scanpix

Guide

Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Det kan du gøre privat og på jobbet Involvér børnene

2sid2er

Få mere tid i hverdagen


Få mere tid i hverdagen INDHOLD: Hurra for børnearbejde...............................................................4-7 13 fede fiduser til mere overskud........................................... 8 Indkøb og madplaner..........................................................9 Madlavning......................................................................10-11 Indretning...............................................................................12 Her får børnene en smiley...................................................13-15 Læsernes gode råd........................................................................16 10 gode råd: Få mere tid i hverdagen...................................17 Guide: Sådan får du ’succes uden afsavn’........................... 18

Det kan du gøre på jobbet........................................19-20

Det kan du gøre privat...............................................21-22

PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

2


3


hurra for

Hverdagen i en børnefamilie behøver ikke at være et ræs. Effektivitets-ekspert Trine Kolding viser vejen til at få mere overskud med enkle midler – f.eks. ved at involvere børnene 4

Rikke Struck Westersø rsw@bt.dk Her i vores familie hjælper vi hinanden, forklarede den otte-årige sin kammerat med den største selvfølgelighed. Trine Kolding stod i baggrunden og var ved at revne

af stolthed over sin dreng. Kammeraten havde undret sig over tavlen i køkkenet, hvor piktogrammer viser, hvem der er ansvarlig for de forskellige pligter. Hvem der skal dække bord, tømme opvaskemaskine og alt det andet, der skal gøres i en families hverdag. Hos familien Kolding har de besluttet, at det er et fælles ansvar.


børnearbejde – Jeg er stor tilhænger af børnearbejde. Jo tidligere, des bedre, griner Trine Kolding. Hun er mor til tvillinger og forfatter til en række bøger om effektivisering i erhvervslivet. Og nu har hun skrevet en bog om at bruge den samme tilgang til familielivet – og dermed få mere overskud. – Det handler om at skabe en nem hverdag. I alle familier er der – ligesom på arbejdspladsen – en masse opgaver, der skal løses, og hvis vi kan systematisere dem, bliver der mere af den fede tid, vi alle sukker efter, siger Trine Kolding og understreger, at det ikke handler om at klemme familien ind i et excelark. ’Overskud i familien – 149 konkrete tips til mere familietid i hverdagen’ handler

om alle de små kneb, der er blevet uundværlige hjemme hos Trine og 50 andre danske familier, der også bruger disse hverdags-værktøjer.

Klap en klump

De mest geniale trick er samtidig de mest banale. Som f.eks. at det er en god ide at klappe en klump fars flad, inden man putter den i fryseren. – Det er fuldstændig lavpraktisk: Der kan være mere i fryseren. Du slipper for at handle og bruge penge, hvis du har glemt at tage noget op, for en flad pakke kan tø

op på en halv time, fortæller Trine Kolding. - Det er et eksempel på de bittesmå ting, der gør en forskel i hverdagen. Intet af det er atomfysik. Meget er sådan noget, min farmor gjorde helt naturligt, men hun gik også hjemme på fuld tid. Det gør vi ikke i dag, og derfor er det endnu mere nødvendigt, at vi får sat ting i system, så vi gør livet nemmere for os selv. Idéen til tavlen med piktogrammer kom fra børnehaven, hvor de hang over alt. Nu er det blevet en kæphest for Trine Kolding, at børnene skal hjælpe til.

5


Trine Kolding er mor til tvillinger og forfatter til en række bøger om effektivisering i erhvervslivet. Nu har hun skrevet en bog om at bruge den samme tilgang til familielivet – og dermed få mere overskud i hverdagen og konstruktivt samvær med børnene. Foto: Hanne Hvattum

6


- Hold op, hvor er der mange børn, der kører på første klasse. Forældre hjælper i den bedste mening, men man har altså slået sig selv hjem i ludo, når man står med en 12-årig, der ikke kan binde sine snørebånd. Herhjemme er vores faste standardsvar: ’Jeg er ikke din tjener’, siger Trine Kolding, der mener, at det er lige så nemt at komme ud af vanen med, at forældrene laver det hele, som det er at komme ind i den. Det kræver bare, at man holder fast.

Man gør børnene en tjeneste

Trine Kolding fik medhold på et forældremøde på børnenes skole, hvor en lærer bemærkede, at mange forældre bar ungernes skoletasker, når de afleverede dem om morgenen. Læreren forklarede, at ’hver gang I gør de her ting for barnet, holder I dem tilbage i udviklingen på vej mod at blive selvstændige’. – Hun havde jo fuldstændig ret. Der er intet dårligt at sige om at lade børn gøre ting selv. Det bliver måske gjort langsommere og

på en anden måde, men man støtter dem i at danne deres egen identitet, finde deres egen måde at gøre tingene på og blive selvhjulpne. Man gør dem kort sagt en kæmpe tjeneste, siger Trine Kolding. Nogle af børnenes kammerater gør store øjne, når de ser piktogrammerne. De synes, det er mange opgaver. Men Trine Kolding forsikrer, at hendes drenge ikke er overbebyrdede. De skal dække bord, bære ud efter sig, tømme tasker, rydde op og sådan noget. – Vi har ganske enkelt forklaret dem: ’Når man er en familie, så hjælper man hinanden. I får ikke flere opgaver, end I kan klare. Vi bliver trætte og gider ikke at lege, hvis vi skal lave det hele.’ Og det virker hos os.

••Overskud i familien

Trine Koldings bog ’Overskud i familien – 149 konkrete tips til mere familietid i hverdagen’ er udgivet som e-bog og kan købes via hendes hjemmeside trinekolding.dk/børnefamilier/, hvor du også kan få flere gode råd fra effektivitetseksperten.

7


13 fede fiduser til mere overskud

8


INDKØB OG MADPLANER

Spar tid på indkøb og slip for madspild, impulskøb og indkøbsture med overtrætte unger. Kodeordene er madplaner og systematiseret indkøb.

- Jeg har udviklet en teknik til at handle ind på super kort tid. Folk, der ikke er vant til struktur, synes, det lyder sindssygt. Men vi sparer to-tre timer om ugen på indkøb og 2.000-3.000 kr. om måneden. Det er altså ret motiverende, når man pludselig får råd til rengøringshjælp og en ferie, siger Trine Kolding.

Sådan gør du:

1 Lav en skabelon til indkøbssedlen, som du kan bruge hver uge, i et word- eller excel-ark på computeren. Brug 10-15 minutter på at udfylde den første gang med de basisvarer, I køber hver eneste uge (mælk, rugbrød, toiletpapir osv.) Fremover vil det kun tage fem minutter at rette den ind efter den pågældende uges madplan.

2 Indret indkøbslisten efter ruten rundt i supermarkedet. Hvis grøntafdelingen er det første, du møder, skal denne kategori stå øverst på listen osv. Dermed slipper du for at zigzagge gennem butikken og sparer tid. 3 Find ud af, hvornår der bliver fyldt varer

op i dit supermarked, og hvornår der er færrest mennesker. I Trine Koldings Netto er lørdag mellem otte og ni perfekt til indkøb. Hylderne bugner, og der er ingen mennesker, så indkøb klares på rekordtid.

4 Madplan: Skriv alle jeres favoritretter ned på en liste som inspiration til fremtidige madplaner. Lav så en madplan og tænk på retternes rækkefølge, så du bruger letfordærvelige varer først, udnytter rester og undgår at skulle handle igen. Med madplanen ved du præcis, hvilke varer du skal bruge, og så er det bare at overføre ingredienserne til den faste indkøbsliste.

9


MADLAVNING

Når alle kommer trætte hjem, trænger man mere til at slappe af end til at skrælle kartofler. Med planlægning kan man slippe nemt om ved madlavningen halvdelen af ugen.

Sådan gør du:

5 Lav altid store portioner, når du alligevel er i gang i køkkenet. Så er der også til i morgen, fryseren og madpakker.

skal bruge nu, gemmes i køleskabet eller fryseren. Nu har du ingredienserne klar til næste gang, du skal smøre madpakker eller lave aftensmad.

BØRNEOPGAVER Når alle hjælper til, bliver der mere tid til hygge. Heldigvis kan de fleste børn godt lide at hjælpe, så huslige opgaver kan også blive kvalitetstid. Samtidig lærer de af det.

Sådan gør du:

6 F.eks. tager det ikke mere end en times

tid at lave 10 liter kødsovs. Frys kødsovsen ned i portionsstørrelser, og du har til 10-12 omgange aftensmad i forskellige variationer – med pasta, kartoffelmos, pizza, tacos, tortillas, lasagne, chili con carne osv.

7 Gør det også til en vane at snitte mange

grøntsager ad gangen. F.eks. to kg gulerødder, alle peberfrugterne osv. Det, du ikke

10

8 Piktogrammer er en enkel og effektiv

måde at hjælpe børn med at huske, hvad de skal, og de giver struktur og overblik. En stykke karton med piktogrammer kan vise børnene deres opgaver (f.eks. dække bord, bære ud og tømme skoletaske), opgavernes rækkefølge (f.eks. tisse, børste tænder og tage tøj på) eller regler og aftaler. Piktogrammer kan tegnes eller printes fra internettet.


9 Hvordan overbeviser man børn om, at

de skal tage del i pligterne? Forklar, at alle i familien har medansvar for at skabe en god hverdag. Og sæt trumf på ved at minde om, at når alle hjælpes ad, frigives tid til at lave gode ting sammen. Lav evt. en liste over, hvad børnene kunne tænke sig at bruge den ekstra familietid til og lad dem vælge en aktivitet, når de har udført deres opgaver. Det gør fordelene meget konkrete, når der bliver tid til cykeltur eller brætspil.

10 Børn kan varetage de samme opgaver som voksne – bare på et andet niveau. Når der lægges vasketøj sammen, kan børn f.eks. sortere strømper og folde dem. Når man tømmer opvaskemaskine, kan børnene ordne bestikket (minus skarpe

11


INDRETNING

Hjemmets indretning kan også hjælpe jer et stykke ad vejen mod en mere effektiv dagligdag.

Sådan gør du:

11 Invester i flere vasketøjskurve og mærk

dem, så det er til at se for både store og små, hvad der skal i kurvene. Der er meget tid at spare, hvis man kun skal sortere vasketøj én gang. Og børn kan allerede fra en tidlig alder lære at sortere deres tøj.

12 Hos mange står tallerkener, glas og kopper i overskabene, og dermed bliver børn afhængige af voksnes hjælp til at kunne dække bord, tømme opvaskemaskine osv. Derfor er det en god idé at bringe disse ting ned i børnehøjde. 13 Knager, hylder og kurve er et must, hvis man vil undgå huer, vanter og cykelhjelme i et virvar på gulvet. Det er også nemmere at rydde op på børneværelset, hvis der er kasser med mærkater, så barnet kan se, hvor tingene hører til. 12


Familien Larsen i Slagelse har fået mere ro på hjemmefronten. De begyndte at tale om de ting, der ikke fungerede, og sætte fokus på dem. I dag er der mere hygge og færre konflikter.  Foto: Jeppe Bjørn Vejlø

Her får børnene en smiley

 vad gør man, når hverdagen maser familien? Helle og H Heinrich Larsen indførte søndagssamling, fokuspunkter og smiley-ordning Rikke Struck Westersø rsw@bt.dk Man skulle tro, det var vandtortur og ikke hårvask, Freja blev udsat for i badeværelset i Slagelse. Den ellers så glade lille, lyshårede pige fik et hysterisk anfald, hver gang hun skulle i bad, og moderens tålmodighed hang i trævler. Og sådan var der flere ting, der sled på familien. Børnene blev af og til sendt ind på deres værelser for at køle af. Hverdagen var ved at vokse familien Larsen over hovedet. - Det var en knap, der kun blev skruet op

for. Job, skiftende arbejdstider, børn i institutioner og skole. Man vil jo gerne gøre det hele så godt, og så føler man plud- selig, at man hænger i en strop. Der er ikke nok timer i døgnet, og hvad skal man gøre? Betale sig fra det? Kan en au pair give vores børn den rigtige opdragelse, eller ender man med curlingbørn, der er vant til, at alt bliver gjort for dem? Det var sådan nogle overvejelser, vi gjorde os, fortæller Heinrich Larsen ved køkkenbordet, hvor familien lige har forberedt råkost og lasagne. De valgte en anden vej.

13


Og det ser ud til, at familien har knækket koden. Der er en lun og rolig stemning i det lille parcelhus denne torsdag aften. Johan på syv dækker bord. Servicet er i en skuffe i børnehøjde, så han kan finde tingene uden hjælp.

Behøver ingen skammel

Freja på fire et halvt kan også selv. Hun behøver ingen skammel til at nå skærebrættet med peberfrugt og agurk på bordet. - Jeg er nok stor, forsikrer hun sin far, strækker armene og står lidt på tæer. Det orange strutskørt valgte hun selv i morges, mens mor fandt katteblusen. Påklædning er ikke længere et minefelt. Johan viser, at han kan støvsuge sit værelse. Der er hverken brok eller piv. Heller ikke da besøget af BTs udsendte skubber Johan støvsuger sit værelse. Der er hverken brok eller klynk. spisetiden, og ungerne begynder  Foto: Jeppe Bjørn Vejlø at gnide øjne. Familien i Slagelse indførte en familiesamling og et skema. Hver søndag mødes de omkring spisebordet Skema med ugens fokuspunkter med popcorn og varm kakao, for det skal Søndagsmøderne udmønter sig i et skema være en hyggestund. Og så snakker de. med den kommende uges fokuspunkter. Om ting, der er gået godt eller mindre godt Ting, der skal øves. På skemaet er der bl.a. ikoner for, at man skal tage tøj på, gå ud med sin tallerken og gå glad i bad. Ud for hvert felt Der er helt sikkert kan forældrene markere, hvordan børnene nogle, der synes, har klaret det med en glad eller sur smiley. En sur smiley giver fem kroner mindre vi er strenge. Vi er meget end de sædvandlige 25 i lommepenge. Det bevidste om, hvordan vi vil virker. Børnene bryder sig ikke om at få en sur smiley, og der bliver sjældent trukket fra have det lommepengene.

Helle Dedenroth Larsen

Det er blevet en vane i ugens løb. Om ting, de glæder sig til. Alt muligt. - Når klokken er 17, alle er trætte, og barnet ligger i flitsbue, virker den pædagogisk forklarende facon bare ikke. Men den tager vi så om søndagen, når alle har overskud og er i godt humør, forklarer Helle Dedenroth Larsen.

14

Skemaerne har været en del af familielivet i et par år, men nu er det faktisk tre måneder siden, de sidst var i brug. Alt er efterhånden blevet snakket og øvet igennem. Ingen hyler over at skulle i bad, og dagligdagen glider uden større tovtrækkerier. - Det har udvandet sig selv. I begyndelsen tager det lang tid, men når det er blevet en vane, giver det mere kvalitetstid, og de lærer


en masse af at deltage i det huslige. De får succesoplevelser. Og de synes jo også, det er rarere, når vi har overskud, fordi tingene glider, siger Helle Dedenroth Larsen. - Det er selvfølgelig ikke rosenrødt, det hele. Vi har stadig konflikter af og til, og vi forældre tackler heller ikke alt på den fede måde. Der er bare blevet meget længere imellem episoderne, fortæller Heinrich Larsen. Nogle forældre vil nok mene, det er hårdt med sure smileys og færre lommepenge? - Der er helt sikkert nogle, der synes, vi er strenge. Vi er meget bevidste om, hvordan vi gerne vil have det. Men jeg tror, det vigtigste er, at børn kan mærke, man mener det, siger

Helle Dedenroth Larsen. - Når forældre udstikker en klar kurs, kan børn nemmere navigere i det. Jeg tror, det giver tryghed, supplerer Heinrich Larsen. Og nu er det tid til lasagne.

Se video på bt.dk: Familien larsen fortæller om, hvordan de har fået børnene til at hjælpe i hjemmet og få skabt en mere struktureret hverdag .

15


Det gik op for mig, hvor meget kvalitetstid vi får, når vi gør tingene sammen Louise Holmbjerg

LÆsernes gode råd BTs facebookbrugere har delt nogle af deres egne erfaringer med at få familielivet til at fungere bedre:

Jette Olesen: - Vi bruger foldekasser til vasketøj. Jeg har sat kuffertmærker på dem med de rette farver strips. Og tingene er tegnet på, så alle kan finde ud af, hvor de skal være.

Louise Holmbjerg: - Min datter Sophie på fem år vil altid gerne være med til hverdagens pligter. Det har faktisk mest været mig, der skulle gøre det til en vane. Tit er det jo nemmere at klare tingene selv. Men det gik op for mig, hvor meget kvalitetstid vi får, når vi gør tingene sammen. Det tager lidt længere tid, men det giver mange gode snakke om alt muligt. Hun bliver glad, når hun kan hjælpe og føler, hun er en del af tingene. Hvis man i en tidlig alder får børnene med, har en positiv energi omkring det og er anerkendende, så vil børn hellere vaske op med dig end at sidde foran fjernsynet.

Jeanette Ravnbak: - Vi får leveret mad til fem dage fra Aarstiderne og handler på Nemlig.com. Så kan vi bruge tiden på at være sammen.

16

Amanda Stage Abildskov: - Vi har prøvet madplaner og skemaer over, hvem der skal gøre hvad, men det fungerede slet ikke. I stedet handler vi hver dag efter aftensmaden, så vi alle får gået en god tur, inden sønnike på fem år skal i seng. Vi mangler altid en liter mælk eller noget andet, lidt med vilje, så vi er nødt til at gå vores aftentur.

Katja Helena Tagle: - Jeg er enlig mor til en dreng på fire. Han har pga. en diagnose brug for lidt ekstra i hverdagen, og jeg er studerende, så det kræver meget struktur at få det til at køre. Vi er meget sammen om tingene. Min søn er god til at sortere vasketøj, hjælpe med at lave mad, sætte ting på plads, når vi vasker op, og han vil også gerne støvsuge. Vi bruger meget tid sammen, når vi skal igennem de sure pligter. Og han lærer, at man skal hjælpe hinanden. I sidste ende giver det mere tid til at sidde sammen og lege.


10 gode råd Få mere tid i hverdagen 1. Skift ’to do-listen’ ud med en ’to day-liste’ 2. Ha’ klare mål for dit arbejde 3. Hold 50-100 korte pauser, hvor du tømmer hjernen totalt for tanker 4. Fokusér kun på de vigtigste arbejdsopgaver og bliv færdig, før du siger ja til nye

5. Hold møder i det fri eller gå, løb eller cykel mellem møder ude i byen 6. Overvej om du virkelig har brug for et stort hus og en dyr bil 7. Arbejde tager den tid, der er til rådighed, så sørg for at have en aftale efter jobbet

8. Transporttid er spildtid, så prioriter at bo tæt på jobbet 9. Sørg først og fremmest for, at du selv har det godt 10. Skab fælles oplevelser i fritiden, der giver inspiration og energi

17


GUIDE

Sådan får du ’succes uden afsavn’

18


Det kan du gøre på jobbet 1. Skift ’to do-listen’ ud med en ’to day-liste’: I stedet for at stresse over, at der står 100 punk-

ter på ’to do-listen’, skal man hver dag udvælge f.eks. de tre vigtigste ting, som det er realistisk, at man når. Det handler om at have fokus på, hvad man kan gøre i dag for at skabe fremgang - og så få det gjort og fejre det.

2. Ha’ klare mål for dit arbejde: Det er ikke kun lederens opgave, vi skal alle tage ansvar og

sørge for at have klare mål. Det giver ro i sjælen, at man har et konkret pejlemærke for, om det går godt eller skidt på jobbet. Samtidig kan klare mål gøre det nemmere for chefen at give mere frihed til, at man løser opgaverne på sin egen måde - når og hvor det passer ind. Og mere frihed gør det nemmere at skabe en god balance.

3.

Sæt hjernen på pause: Vores hjerner har brug for pauser, men ved at holde de ’rigtige’ pauser, kan vi blive langt mere effektive. I stedet for at gå på Facebook eller hyggesnakke med kollegerne 10 gange om dagen, skal vi tage 50-100 korte pauser, hvor vi tømmer hjernen totalt for tanker. Ligesom når man træner sine muskler, får man det mest optimale ud af sin hjerne, hvis man skifter mellem koncentration og tanketomhed. Chefen skal med andre ord være glad, hvis man sidder og ’stener’ lidt i arbejdstiden.

4.

Fokusér på det vigtigste: De fleste har oplevet, at en chef eller kollega smider opgaver på ens bord, selvom man har travlt med noget andet. Det er derfor en god idé altid at synliggøre, hvad man laver, og sige ’nej hvor spændende, men kunne du ikke lige hjælpe mig med at se, hvordan det passer ind i forhold til den opgave, jeg sidder med lige nu’. Så kan de fleste godt se, at det er en god ide at få gjort tingene færdige først og vente lidt med de nye vilde ideer.

5. Kom mere ud i det fri: Vi er ikke skabt til at sidde stille på et kontor en hel dag, men at være

i bevægelse ude i den friske luft. En god måde at komme mere ud er, at holde møder i det fri - f.eks. mens man går - i stedet for at sætte sig ind i et indelukket mødelokale. Hvis det er et svært møde - f.eks. en fyring - er det også mere værdigt at sidde på en bænk menneske til menneske og se hinanden i øjnene i stedet for at gemme sig bag den formalitet, et kontormiljø giver.

19


20


Det kan du gøre privat 1.

Hold udgifterne nede: Gerrighed og konkurrencementalitet fører ofte til, at man køber et dyrere hus og bil, end man egentlig har lyst til at supportere, og pludselig har man en stor byrde på skulderen. I princippet er man stadig fri, men det bliver overskygget af frygten for f.eks. at miste sit job, for kan man så betale? Man vænner sig hurtigt til at have et stort hus. Men man vænner sig aldrig til presset ved ikke at have frihed. Så man skal gøre op med sig selv, hvad man egentlig har brug for - man kan være lige så lykkelig med et gammelt køkken som et nyt.

2. Sørg for at få lavet en aftale med en ven: Hvis man ikke har børn, der skal hentes, eller

skal noget efter arbejde, kan man nemt komme til at blive hængende. Når folk får børn, sker der ofte det, at de på magisk vis pludselig kan nå det samme inden for almindelig arbejdstid. Arbejde tager ofte den tid, der er til rådighed. Så det er at have en privat aftale lige efter arbejde kan hjælpe til, at man er mere effektiv.

3. Bo tæt på dit arbejde: Transporttid er spildtid og at pendle er en straf. Det kan være

svært at undgå transporttid, hvis man vil have hus og have, der er til at betale. Men overvej, om det kunne være okay at bo i lejlighed, og så slippe for en eller to timer på motorvejen om dagen, som i stedet kan bruges på familie, venner eller dig selv. Hvis man er et par med børn, bør man som minimum sørge for, at den ene er tæt på sit arbejde.

4. Sørg for dig selv først: Mange - specielt kvinder - kommer lidt galt afsted ved altid at

sørge for, at andre har det godt. At sørge for sit eget forgodtbefindende først er ikke egoistisk, men ansvarligt. Det er ligesom iltmasken i flyet, der skal man også starte med sig selv, så ens nærmeste og så de øvrige medpassagerer, hvis man har overskuddet til det. Det går som regel galt, når folk vil redde verden, mens de slev har det dårligt.

5. Skab flow-oplevelser derhjemme: De fleste, der er meget passionerede med deres

arbejde, kan have svært ved at være nærværende derhjemme. Privatlivet bliver nemt et pusterum, hvor man bare sidder og venter på, at man kan komme ind i kampen igen mandag morgen. Men det er også vigtigt, at der sker noget i fritiden, hvor man får pulsen op og samler inspiration og energi, så det ikke bare går op i indkøb, madlavning, havearbejde og en årlig charterferie. Sørg for at skabe fælles oplevelser med familie eller venner, som alle kan lide - hvad enten det er et malekursus eller at gå 100 km på en weekend med en ven.

Kilde: ’Succes uden afsavn - 66 strategier til at lykkes og samtidig have et liv i balance’ af Martin Bjergegaard og Jordan Milne

21


22


Få mere tid i hverdagen - preview