Issuu on Google+

Foto: Scanpix

Guide

April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

2sid6er

Sådan undgår du

hjernekræft


HJERNEKRÆFT INDHOLD: ’Hjernesvulst forandrede mig’...........................................................4 Symptomer på hjernetumor...............................................................7 Ekspert: Her er tegnene du ikke må overse............................8 Under mistanke..........................................................................................11 Guide: Sådan forebygger du kræft - 5 simple råd............14

PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

2


3


’Hjernesvulst forandrede mig’ DR-værten Niels Frid-Nielsen fik fjernet hjerne-svulst på størrelse med en mandarin Charlotte Nielsen cnie@bt.dk

Det begyndte med synsforstyrrelser. Tingene flød sammen, han var træt, og han havde svært ved at se farven rød. Han skulle bare have nye briller, tænkte han, men hans hustru var bekymret. Hun syntes, han var begyndt at forandre sig. En MR-scanning bekræftede konens bange anelser: Han havde en svulst på størrelse med en mandarin i hjernen. Svulsten sad bag pandebrasken, der ligger forrest i hjernen bag øjnene. Bagved øjnene sidder også frontallapperne, der styrer personligheden. Studievært og kommentator i DR Kultur Niels Frid-Nielsen fortæller i en kronik, bragt i Politiken i går, bevægende om en periode i sit liv, der begyndte, da han i 2012 fik fjernet en stor svulst i hjernen. Et forløb, der har ændret ham for altid.

Haste-opereret

Niels Frid-Nielsen blev i al hast i begyndelsen af 2012 kaldt ind til operation. Af lægerne på Neurokirurgisk Klinik på Rigshospitalet fik han at vide, at der var 50 procent chance for, at han ville komme ud på den anden side af operationen i forbedret tilstand. Og 50 procent risiko for, at han enten ville blive lam eller blind. Eller i værste fald aldrig vågne op igen. - Jeg spurgte, om ikke risikoen var høj. ’Jo, men i værste fald mærker du ikke noget’, svarede kirurgen. ’Det er værre for din kone. Hun kommer til at sidde alene tilbage’. Det var skræmmende, uoverskueligt, uvirkeligt, men også uomgængeligt. Der var jo ikke noget alternativ til operation. Så på den baggrund accepterede vi operationen, skriver han i kronikken.

Har mistet lugtesansen

Niels Frid-Nielsen vågnede op igen efter ope-

4

rationen, men på mange områder skulle han begynde helt forfra. Han kunne ikke snakke for længe med andre mennesker uden at få rystelser, nervøse trækninger og ubehag. Han kunne ikke læse, se tv eller høre radio. Og selv om det langsomt gik fremad, frygtede han, at han aldrig ville komme tilbage til et normalt liv igen. Hospitalet gav ham et træningsprogram på computeren, hvor han skulle løse opgaver, der udviklede hans evner til at tænke hurtigt, fokusere, multitaske, huske og etablere overblik. Det hjalp. Og samtidig begyndte han at løbetræne for at få gang i kroppen. Lige så stille blev han sluset tilbage til sit arbejde i DR, og efter et halvt år på deltid var han igen oppe på at arbejde fuld tid. I dag har Niels Frid-Nielsen ingen lugtesans. Den forsvandt sammen med tumoren. Han kan heller ikke holde til ’festivitas’ og må altid gå tidligt hjem. Han er lettet og rask, siger han, men han er ikke den samme, som han var før operationen. Drengerøven er blevet voksen, plejer han at sige. Men i virkeligheden er det hjernesvulsten og operationen, der har forandret ham for altid. Niels Frid-Nielsen, der er født i 1954, er gift med P3-vært Pia Røn og far til tre børn. Han blev sygemeldt i december 2011 og var tilbage igen på arbejde i august 2012.

Niels Frid-Nielsen meldte sig i august 2012 klar til at genoptage sit arbejde. Han fortæller, at DR prioriterede at give ham ’langsom’ og ’værdig’ tilbagevenden til arbejdet. Og opfordrer andre arbejdspladser til at gøre det samme. Foto: Claus Bech


5


Hjernetumor ●● Hjernetumorer opstår hos cirka 1.250 personer årligt i Danmark. ●● Sygdommen findes i alle aldersgrupper, også hos børn, med stigende forekomst efter 30-årsalderen. ●● Forekomsten af hjernetumorer har været stigende gennem de sidste cirka 60 år, og specielt de senest 10 år er hyppigheden steget meget hos mænd. ●● Årsagen til hjernetumorer er oftest ukendt. ●● I morgen, tirsdag 1. april, er det ’Hjernetumordag’. Kilde: Kræstens Bekæmpelse

6


Symptomer på hjernetumor Generelle symptomer ved hjernetumor skyldes, at kraniet ikke kan udvide sig, når tumoren bliver større.

Generelle symptomer er ●● Tiltagende hovedpine ●● Krampeanfald (epileptiske anfald) ●● Træthed ●● Opkastninger ●● Synsforstyrrelser ●● Hukommelsesbesvær ●● Ændringer i personligheden De lokale symptomer afhænger af, hvor tumoren sidder og skyldes, at hjernens funktioner sidder forskellige steder.

Lokale symptomer er ●● Lammelser eller manglende kræfter i arme eller ben ●● Føleforstyrrelser ●● Synsforstyrrelser ●● Taleforstyrrelser ●● Hukommelsesbesvær ●● Krampeanfald ●● Nedsat hørelse og/eller susen for ørerne ●● Svimmelhed og/eller balancebesvær ●● Hormonforstyrrelser og ændringer i personligheden Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Frontallapperne Fronttallapperne sidder forrest i hjernen og styrer bl.a. personligheden. Derfor kan en svulst i denne del af hjernen påvirke folks personlighed.

7


Ekspert: Her er tegnen Charlotte Nielsen cnie@bt.dk

DR-vært Niels Frid-Nielsen opdagede ikke, at han ændrede personlighed, i takt med at en stor svulst voksede i hans hjerne. Pårørende spiller en uhyre vigtig rolle, hvis en hjernesvulst skal opdages i tide, siger ekspert. Havde det ikke været for hans insisterende kone, var svulsten i Niels Frid-Nielsens hjerne måske først blevet opdaget langt senere. Det fortæller han i en kronik i Politiken i går. Niels Frid-Nielsen slog det hen, da han fik synsforstyrrelser og for eksempel ikke kunne se rødt. Han troede, at han bare skulle have et par nye briller. - Biler og skygger for mine øjne faldt sammen, så efter råd fra min familie var jeg nogle uger tidligere holdt op med at køre bil. Når vi var ude at spise, satte jeg mig af og til ved det forkerte bord, fordi jeg ikke kunne se, hvor jeg skulle sidde. Og så var jeg træt hele tiden. Men jeg slog det hen. Bildte mig ind, at jeg bare trængte til nye briller og en lille lur. Egentlig hovedpine havde jeg ikke. Ikke mere, end hvad jeg opfattede som normalt, skriver han i kronikken. Det var hans hustru, radiovært på P3 Pia Røn, der insisterede på, at han skulle gå til læge. Han havde forandret sig, syntes hun. Han var ikke længere sig selv. Personlighedsforandringer er netop et af de typiske tegn på, at der kan være en svulst i hjernen. Det fortæller overlæge og lægefaglig redaktør hos Kræftens Bekæmpelse, Jens Oluf Bruun Pedersen. - Når en svulst vokser i hjernen, sidder den og generer ens normale funktion. Og sidder svulsten ved frontallapperne, går den ind og påvirker personligheden. Det er en såkaldt stum zone, fordi tegnene ikke er så håndgribelige og ikke nødvendigvis påvirker følesansen, siger Jens Oluf Bruun Pedersen.

8

Grænseoverskridende adfærd Den svulst, man fandt i Niels Frid-Nielsens hjerne, sad ved frontallapperne. Og at han ifølge sin kone havde forandret sig, er derfor meget sandsynligt, forklarer overlægen. - Man kan ændre hele sin måde at reagere på og se verden på. Det kommer typisk til udtryk i samtaler og i svar på spørgsmål. Pludselig vil personen svare helt anderledes, og ofte vil man være mere fjoget. Man kan blive mere grænseoverskridende i sin adfærd og sige ting, man ikke normalt siger. Nogle får et noget mere latrinært sprog, siger Jens Oluf Bruun Pedersen og påpeger, at det derfor er uhyre vigtigt, at pårørende er vedholdende. Den syge er nemlig ofte ikke selv i stand til at se forandringerne. - Hvis svulsten vokser langsomt, vil forandringerne komme snigende og kan være svære at opfange. Men som pårørende er det vigtigt, at man hjælper personen til læge. Det kan være et problem, hvis vedkommende ikke selv mener at være syg, men man bør være vedholdende. Også over for lægen, siger han.


ne, du ikke m책 overse

9


10


e k n a t s i m r Unde Mobiltelefoner

I 2011 gennemgik en ekspertgruppe under den internationale kræftforskningsinstitution, IARC, al relevant forskning af elektromagnetisk stråling fra bl.a. mobiltelefoner. Én undersøgelse viste, at personer, der talte i mobiltelefon 30 minutter om dagen, havde 40 pct. større risiko for at få kræft i hjernen. Ekspertgruppen kunne imidlertid ikke afgøre, om der var tale om en sammenhæng, eller om resultaterne skyldtes fejl i undersøgelserne. Der forelå heller ikke eksperimentelle resultater, det vil sige resultater fra dyreforsøg og forsøg på celler, som understøttede mistanken om en sammenhæng. Andre lignende undersøgelser konkluderede, at strålingen fra mobiltelefoner ikke udgjorde en fare. På grund af det uklare billede satte ekspertgruppen mobiltelefoni i kategori 2B, som har overskriften ’muligvis kræftfremkaldende’. Den kategorisering dækker over, at man mener, det er nødvendigt med mere forskning, før det endeligt kan afklares, om mobiltelefoner medfører en reel kræftrisiko.

11


Miljøet

Røntgenstråler

Forskere mistænker mobilmaster og højspændingsledninger for at skabe elektromagnetiske felter, der kan påvirke vores celler i hjernen og dermed give hjernekræft. Enkelte undersøgelser viser, at kroppens celler ændrer sig og kan udvikle sig til tumorer, når vi bliver udsat for stråling i de elektromagnetiske felter. Tilsvarende undersøgelser viser dog, at mobilmaster og højspændingsledninger reelt udsender så lidt stråling, at det ikke er skadeligt for voksne. Men ligesom med mobiltelefoni er fagmiljøet enige om, at mere forskning er nødvendigt, før man kan konkludere noget endeligt.

Undersøgelser har dokumenteret, at folk, der bliver udsat for høje mængder af røntgenstråler, har større risiko for at udvikle hjernetumorer. Derfor er kræftramte, der har fået strålebehandling og herigennem røntgenstråler, generelt mere udsatte for at få hjernekræft. Forskere fra USA mistænker også røntgenkanoner hos tandlæger for at kunne give hjernekræft. Flere danske forskere har dog peget på, at det er usandsynligt, at den mængde stråling, man får hos tandlægen, kan give kræft.

12


Generne Det er bevist, at ens gener kan være skyld i, at man får hjernekræft. Hjernekræft kan bl.a. være arveligt, ligesom visse gendefekter og genmutationer kan føre til, at hjernetumorer udvikler sig fra godartede til ondartede. Man ved endnu ikke, hvorfor genmutationerne finder sted, men det er noget, som forskere forsøger at afdække.

13


Guide: S책dan forebygg 14


ger du krĂŚft - 5 simple rĂĽd 15


1. Spis fibre og frugt Du kan fylde maven med frugt og fibre for at forebygge en eventuel kræftsygdom. En fiberrig kost kan - ifølge en stor fælleseuropæisk undersøgelse - reducere risikoen for at udvikle mave og tarmkræft med 25-40 pct. De mange fibre fylder nemlig godt

16

i maven, og mætheden holder længe, så man spiser mindre. På den måde indtager man også færre kalorier, og så bliver de ekstra kilo - der kan være kræftfremkaldende - holdt fra døren. Samtidig er fibre med til at sætte gang i maven, og dermed får de farlige kemika-

lier som f.eks. nitrat fra kød ikke lov til at være i kontakt med maven længe ad gangen. Om frugt og grønt har en direkte effekt på forskellige kræftformer er ikke veldokumenteret. Men et stort europæisk studie et såkaldt EPIC-studie - fra Fælles Europæisk Samar-


Kilde: Kræftens Bekæmpelse og Mie Lauwersen, Klinisk diætist hos kost og ernæringsforbundet.

bejdsprojekt om kræft og ernæring har undersøgt kosten hos 400.000 personer i ni europæiske lande. Studiet viste, at de, der spiste fem stykker frugt og grønt om dagen, reducerede chancen for at få kræft med 25 pct. i forhold til dem, der spiste intet eller mindre frugt og

grønt. Der er ikke en enkelt frugt eller grøntsag, der har en bestemt virkning, men en varieret indtagelse er med til at forebygge forskellige kræftsygdomme. Frugt og grønt indeholder mange gode vitaminer, mineraler og antioxidanter. Sidstnævnte er bygget

til at beskytte celler mod ødelæggelse, så jo flere antioxidanter vi indtager, jo mindre risiko er der for, at kræftceller får lov til at udvikle sig.

17


2. Pas på din vægt Et par ekstra kilo på maven lyder måske ganske harmløst. Men ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO er overvægt - næstefter rygning - den største grund til, at mange får kræft. Der er ikke en magisk grænse, så man kan sige,

18

at hvis man vejer fem eller ti kilo for meget, har man så og så stor risiko for at få kræft – jo mere overvægtig man er, jo større bliver risikoen. Overvægt øger bl.a. kroppens produktion af insulin og kønshormoner. Specielt hvis de ekstra kilo

er placeret på maven. For meget insulin i blodet kan føre til kræft i tyktarmen, og et forhøjet niveau af kønshormon kan være skyld i brystkræft. Præcist hvor mange kræfttilfælde, der skyldes overvægt, ved man ikke. Men et kvali-


Kilde: Anja Olsen, seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse inden for kost, livsstil og kræft.

ficeret bud fra Kræftens Bekæmpelse er, at en tredjedel af alle kræftdiagnoser ville kunne forebygges, hvis alle holdt deres idealvægt livet igennem og samtidig efterlevede anbefalingerne omkring sund kost og 30 minutters daglig motion.

Det bedste er - ifølge Anja Olsen, seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse - at forblive slank gennem hele livet, men man formoder også, at et varigt vægttab kan være med til at mindske risikoen for at udvikle forskellige kræftformer.

Ubalancerne, som overvægt medfører i insulin og hormon-niveauer, regulerer sig til normale værdier, når man kommer ned på sin idealvægt.

19


3. Sluk cigaretten Du har hørt det før. Men lyt alligevel: Kvit smøgen og undgå kræft. Hvert tredje kræftdødsfald i Danmark skyldes rygning, og det er den største enkelte risikofaktor. Hvert år konstateres godt 3.800 nye tilfælde af

20

lungekræft i Danmark, og 80 pct. af dem skyldes rygning. Og lungekræft er ikke at spøge med. Efter fem år er kun 10 pct. stadig i live. Læg dertil at kvinder, der ryger, også har en større risiko for at udvikle brystkræft.

Men der er håb forude for dem, som kan stoppe. Lægger man smøgerne på hylden, inden man runder de 35 år, falder risikoen for at få kræft betydeligt. 35 år er en milepæl, fordi man endnu ikke har røget i alt for


Kilde: Kræftens Bekæmpelse og Phillip Tønnesen, ledende overlæge på lungemedicinsk afdeling, Gentofte Hospital.

mange år, fortæller Philip Tønnesen, ledende overlæge på lungemedicinsk afdeling, Gentofte Hospital. Stopper man først, når man har nået 70 år, kan man dog også minimere risikoen for at udvikle kræft og måske

endda føje et par ekstra år til levealderen.

21


4. Drop alkoholen Et glas rødvin til maden eller en kold øl efter arbejde kan også være farligt. I kræftforskningen er der fundet stærke forbindelser mellem alkohol og forskellige kræftformer. Alkohol er et giftstof, og det er kræft-

22

fremkaldende der, hvor stoffet er i direkte berøring med kroppen f.eks. i mund og svælg. Men også leveren er udsat for kræft, hvis man jævnligt indtager alkoholiske drikke, ligesom omkring 15 pct. af alle brystkræft-

tilfældene - ifølge Kræftens Bekæmpelse - skyldes alkohol. Man kan ikke sige, hvor meget eller hvor lidt alkohol der skal til, før det bliver farligt. Undersøgelser har vist, at en lille mængde alkohol hver dag kan være


Kilde: Kit Broholm, specialkonsulent hos Sundhedsstyrelsen, sundhed og forebyggelse i forbindelse med alkohol

godt for blodomløbet og forebyggende for hjertekarsygdomme. Men når det handler om kræft, vil det være bedst at lægge alkoholen helt på hylden. Jo mere alkohol man drikker, jo større risiko er der for, at

man får kræft.

ugebasis. Så er man ‘kun udsat for en lav risiko’.

Kan man ikke undvære alkoholen, bør man leve efter Sundhedsstyrelsens vejledninger om syv genstande for kvinder og 14 genstande for mænd på

23


salt g o d ø k e r d in m is p S . 5 Det kan være en god idé at lade saltbøssen stå og reducere indtaget af ‘rødt’ kød. I hvert fald hvis man vil gøre en indsats for at undgå kræft. Flere forskellige studier har vist en sammenhæng mellem salt, kød og forekomsten af kræft i

24

mave og tarmregionen. Det er især kød fra dyr med fire ben, som - i for store mængder - kan øge risikoen for, at man udvikler kræft. Den slags kød har et højt indhold af konserveringsmidlet nitrat, der er kræftfremkaldende. Derfor anbefaler

Kræftens Bekæmpelse, at man ikke spiser mere end 500 gram okse, svin og lammekød hver uge. Kød er dog en god kilde til protein, som alle har brug for, så derfor skal man ikke droppe det fuldstændig. Man skal begrænse og variere - f.eks.


Kilde: Kræftens Bekæmpelse og Mie Lauwersen, Klinisk diætist hos kost og ernæringsforbundet.

ved at vælge fjerkræ eller fisk. Det er også en god idé at begrænse forbruget af salt. Et overforbrug kan være en medvirkende årsag til mavekræft ifølge Kræftens Bekæmpelse. Hvis ingen

spiste mere end de fem gram salt om dagen, som Fødevarestyrelsen anbefaler, ville 15 pct. af alle mavekræfttilfælde kunne undgås. Men langt de fleste danskere spiser mere salt end det anbefalede. Faktisk uden at de ved det. Meget

af saltet kommer nemlig gennem de færdigbearbejdede produkter. Det kan f.eks. være skjult i brød, pålæg og konservesprodukter. Et godt råd er derfor at begrænse forbruget, når du selv laver mad og har kontrol over det.

25


Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed

Slank

Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi 26

Motion


Sådan undgår du hjernekræft preview