Page 1

Brøndbyvester Kirkes CV

En rejse tilbage i tid til anno

1187


Brøndbyvester Kirkes CV · En rejse tilbage i tid til anno 1187 Tekst: Frede Jørgensen Fotos: Lars Borup Redaktion: Torben Frandsen Udgivet af Brøndbyvester Sogns Menighedsråd 2oo9 Bjørnbøl Grafisk design v. Line Bjørnbøl


Brøndbyvester Kirkes CV En rejse tilbage i tid til anno 1187


Den staar endnu, den Brøndbyvester Kirke, Med Gavl og Taarn, med Muren varm og rød, I Vintrens Sne, i Sommersolens Glød, Den staar endnu, den Brøndbyvester Kirke. Her gik de ind og ud, de mange Slægter, Hvor Ordet lød og Salmen steg i Tro; Fra Daabens Kilde og til Gravens Bo Her gik de ind og ud, de mange Slægter. End er en Menighed i Brøndbyvester, Og Kirkens Herre kvæger Sjæl og Sind; End Klokken kalder til hans Glæde ind Den kære Menighed i Brøndbyvester. Christian Rosenmand (Tidligere sognepræst i Brøndbyvester Kirke)


Forord Menighedsrådet har valgt at efterkomme et stort ønske fra de mange besøgende om et ajourført og mere fyldigt værk over kirken, dens inventar m.m. ud fra de faktuelle informationer, som vi er i besiddelse af efter kirkens sidste renovering i slutningen af 2007. Bogen er opdelt i to afsnit, hvor det første beskriver kirkens ydre fysiske rammer: Mure og bygninger, mens bogens anden del: Inventar og meritter, der er langt den mest omfattende del, fortæller om kirkens indretning, om de mange historiske brugsgenstande og om kirkens kunstneriske udsmykning. Enkelte særlige begivenheder er der også blevet plads til. Den korte tekst er samlet i grupper og markeret med et tydeligt nummer, der refererer til det billede der svarer til beskrivelsen i teksten. Forfatteren til denne bog er sognepræst Frede Jørgensen, der er fratrådt sin stilling i Brøndbyvester Sogn den 31. august 2009 efter 37 års tjeneste ved Brøndbyvester Kirke, og fotografierne er alle taget i år 2009 af kirkens kordegn Lars Borup, der før sit virke som kordegn også er uddannet som fotograf. Torben Nielsen Formand for Brøndbyvester Sogns Menighedsråd


Mure og bygninger 1

1888: Skalmuret.

4

Ca. 1500: Tårnet.

Den oprindelige kirke blev skalmuret med regelmæssige

I forhold til kirken som helhed er det jo et ret impone-

kridtstenskvadre og forsynet med glatte kamgavle og

rende tårn, der blev bygget i første fjerdedel af 1500-tal-

store rundbuevinduer.

let. Der er den pudsighed, at tårnet forneden er bygget af lange munkesten, og at kortere og tykkere sten er brugt

2

Ca. 1850: Kapellet.

som afslutning på tårnet. Måske har der været økonomisk

Den seneste bygning er kapellet, som på trods af sin

krise midt i byggeriet eller måske er tårnet blevet så stort,

“unge” alder falder godt ind i kirkens stil.

at en ny sending sten måtte leveres. Tårnet har dobbelt spidsbuede glamhuller og har nogle fantastisk smukke

1537: Sct. Nicolai Kapel.

blændingsdekorationer.

Dette kapel var bygget til sjælemesser, men da disse afskaffedes efter reformationen, blev det revet ned. Man ved ikke præcist, hvor det har ligget.

5

Ca. 1450: Forlængelse af skibet mod vest. Kirken blev åbenbart for lille, så vestvæggen blev revet ned og kirken forlænget med røde munkesten. På et

3

Ca. 1520: Våbenhus.

tidspunkt ønskede man også at der skulle være højere til

Oprindeligt havde kirken to indgangsdøre. En kvindeindgang

loftet i kirken og det flade træloft blev taget ned og erstat-

på nordsiden, som senere er muret til. Men på den

tet af de nuværende hvælvinger.

udvendige mur på kirkens nordside ses tydeligt, hvor den har været. Over for kvindeindgangen var mandsindgangen på sydsiden. Her blev der i sengotisk tid opført et våbenhus, som under kirkelige handlinger anvendtes til skriftemål og til opbevaring af menighedens våben m.m. Våbenhusets funktion har også været at yde ly for personer, der af forskellige årsager ikke havde ret til at betræde selve kirken, f.eks. barselskvinder, der ellers måtte stå i det fri på kirkegården og vente indtil præsten ved kirkedøren havde ”renset” dem, så de atter kunne komme til gudstjeneste.


1

2


3

4


5


Ca. 1187: Kirken bygges.

det tydeligt på de hvide kridtstenskvadre, hvor stor den

I slutningen af 1100-tallet lagde bygmesteren grunden til

oprindelige kirke var. Byggestenene blev hentet på Stevns.

kirken. Tidligere havde der formodentlig stået en lille træ-

Muligvis blev de sejlet til Brøndby Strand og transporteret

kirke. I 1987 besluttedes det at holde 800 års jubilæum,

hertil af landsbyens bønder. Kirken var med små rundbu-

men da ingen kender det nøjagtige årstal for bygningen

ede vinduer, den skulle jo kunne bruges som tilflugtsted i

af kirken, kan den være både lidt ældre og lidt yngre.

krigstid. Under våbenhustaget er det vestligste af sydsi-

Den første kirke bestod af kor og skib. Og udvendigt ses

dens små vinduer i behold.


Inventar og meritter 2007: Renovering. Den 9. juli blev kirken ryddet præcis som under svenskekrigene i 1600- tallet. Alt inventar fjernet eller indpakket. Nok er kirken et gammelt hus, men resultatet af et halvt års arbejde har givet kirken et helt nyt “look”. Der er nu indlagt fjernvarme og installeret helt nyt varmeanlæg (den første kakkelovn blev opsat i 1667). Det røde plys er fjernet og det oprindelige alterbord er kommet frem i lyset og malet i kirkens nye grønne farver. Plysset på knæfaldet, som i øvrigt er fornyet, er udskiftet med grønt stof. Kirkebænkene er malet i grå/grønne farver. Prædikestol og alterbillede er frisket op i farverne, og sidst men ikke mindst blev mange gamle kalklag trukket af hvælvinger og vægge, så de nu står smukke, rustikke og nykalkede. 1

2004: Lystræ. Ved døbefonten er der “plantet” et lystræ. Når man besøger kirken, er der mulighed for at tænde et lys. I forbindelse med dåb tændes ofte et lys for det barn som døbes, som et billede på at vi i dåben udnævnes til et lysets barn

1

og bliver som små grene på det livstræ, der har sin rod i Guds kærlighed.


2

1991: Billedet i tårnrummet.

Løve, der blev bygget i 1765, og som blev brugt som

Korsfæstelsen, som den finske kunstner Mauri Sinivu-

vagtskib i Øresund. Modellen er bygget af Poul Esmann

ori, kalder sit maleri, er skænket til kirken af Preben

Christensen, Kastrup.

Nissen-Møller. Sinivuori kalder selv sin kunst for Konkret Ekspressionisme.

6

1923: Lysekroner. I 1921 fik man elektricitet i kirken og i 1923 blev fire lyse-

3

1986: Alterstager.

kroner skænket til kirken. Den øverste i skibet er skæn-

De to oprindelige alterstager stammer fra ca. 1575, og er

ket af H.P. Buur, de to næste bærer ingen navne men er

med skaftringe og dyrefødder. De blev desværre stjålet

skænket af H.P.Jensen og Lars Andersen. Kronen i tårnet

ved et indbrud i kirken. Men på baggrund af nøjagtige

er skænket af gifte folk, der ”som forlovede havde siddet i

tegninger var man i stand til at fremstille de nuværende

tårnet”.

vellignende kopier. 4

1977: Orgel. Det er kirkens 3. orgel. Det første orgel var et Schierf orgel på 4 stemmer, som først stod på et pulpitur i kirkeskibet mod vest. I 1866 blev pulpituret nedtaget og orglet placeret i tårnrummet. Det næste orgel, som kirken fik i 1938, var et Marcussen & Søn orgel med 10 stemmer. Det nuværende orgel er bygget af P.Bruhn & Søn. Orgelfacaden er tegnet af arkitekt Erik Rasmussen. Orglet har 20 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal.

5

1954: Kirkeskibet. Gartner Ejnar Mikkelsen og hustru, Kettehøj skænkede denne skibsmodel til kirken ved deres datter Jyttes konfirmation 4. april. Det er en model af orlogsskibet Norske

4


2

3

6

5


7

7

8

1921: Alterbægre.

8

10

1869: Vinkande.

Nu var det slut med at drikke af fælleskalken. Enhver fik

Ved Gunni Buscks død blev denne sølvbryllupsgave fra

sit eget bæger at drikke af ved altergangen.

1860 skænket til kirken.

1889: Tårnuret.

11

1866: Bænke.

Hvornår det oprindelige tårnur er opsat vides ikke, men

Først efter reformationen kom der siddepladser i kirken.

både i 1747 og 1772 udskiftedes urskiven inden den nu-

Et nyt sæt bænke blev opstillet i 1667, disse blev fornyet i

værende blev opsat.

1766, som så holdt sig indtil de nuværende, som altså har været i brug i mere end de sædvanlige 100 år.

9

1885: Døbefont. Af kirkens oprindelige døbefonte er der intet tilbage. Den nuværende er af granit.


9

10

11


12

14


12

1856: Klokke. Den østre klokke blev i det år omstøbt af Gamst og Lunds Efterfølgere, København. Muligvis er det den gamle klokke fra 1529, der bar navnet Georg og var støbt af Peter van den Ghein fra Mechelen i Belgien, der er blevet omstøbt.

1851: N.F.S. Grundtvig vies i kirken. Gunni Busck, der var præst ved kirken 1844-1869 var en god ven af Grundtvig. Busck understøttede Grundtvig økonomisk, og Grundtvig havde ofte sin gang i præstegården. Derfor var det også naturligt, at Busck skulle foretage vielsen her i kirken, da Grundtvig den 24. oktober blev gift med Marie Toft.

13

1830-31: Dåbskande og dåbsfad. Fremstillet af tin og bærer Frederik 6.s monogram.

13


14

1792: Klokke.

16

1710: Disk og oblatæske.

Den vestlige klokke, hvorpå der slås timeslag bærer

Det lille fad hvorpå oblaterne bæres rundt er ligesom

Christian 7.s monogram og er støbt af D.C. Herbst, Kø-

æsken, hvori de opbevares, af sølv. På æskens låg var

benhavn. På klokken står indskriften : Gud Alene Æren.

oprindelig Københavns byvåben indgraveret. I 1747 blev

Denne klokke slog revner i 1848 ved sørgeringningen i

dette erstattet af Frederik 5.s spejlmonogram.

anledning af Christian 8.s død. 17

1667: Prædikestol. Først efter reformationen fik kirken en prædikestol. Før den tid anvendte præsten en lille pult i kordøren. Prædikestolen er leveret dette år af Jacob Dyvel, der sikkert har brugt ældre dele fra 1625. Malerierne af de fire evangelister og deres symboler stammer antagelig fra 1747 og er udført af Hans Nielsen fra Ganløse. Oprindelig har den stået i kirkens nordside lige overfor mandsindgangen, men den blev i 1866 flyttet til sin nuværende plads. I 1894 blev den malet op og nye udskæringer påsat, som ved en restaurering i 1928 viste sig ikke at være af træ men af gips.

18 15

1650: Lysekronen i koret.

1751: Lydhimmel.

Denne krone stammer antagelig fra midten af 1600-tallet.

Om det var fordi menigheden larmede for meget ved vi

Muligvis er det den krone, som 1845 blev skænket kirken

ikke, men dette år opsattes i al fald en lydhimmel. Den er

af fru Gunni Busck.

lavet af snedker Jens Christensen, Farum. Der er malet mørke skyer på himlen og det hebræiske ord for Gud (Jahve) ses midt på den blå himmel, hvor skyerne skiller.


16

18

17


19

1650: Gravsten i tårnets sydmur.

20

Her finder vi en gravsten over Hendrik Hanssøn Ertmand.

1625: Altertavlen. Oprindelig var der ikke nogen altertavle ved højalteret, der indtil 1700-tallet var adskilt fra den øvrige kirke med et korgitter. Men i dette år opsattes altertavlen, der i midterfeltet har et billede af nadveren, i venstre sidefelt Moses med lovens to tavler og i højre sidefelt Jesus med verdenskuglen. Øverst ses Jesus der døbes af Johannes. Den bærer årstallet 1747, da den dette år ligesom prædikestolen blev opmalet af den farveglade Hans Nielsen, Ganløse, som “forbedrede malerier og illuminerede” tavlen med smukke farver: grønt, guld og cinnoberrødt. Der indsneg sig en fejl, da ordene: “hvo som tror og bliver døbt skal blive salig”, der stammer fra Markus 16,16 for Hans Nielsen blev til Markus 10,10. Fejlen er ikke senere blevet rettet, måske ud fra det synspunkt at kun Én er fuldkommen. Alle vi andre kan begå fejl, og det kunne Hans Nielsen altså også. I 1871 er altertavlen så medtaget at den tages ned og erstattes af et maleri af F. Storch, som forestiller Jesus i Getsemane have. Lykkeligvis havde man dog gemt altertavlen og den blev genopsat i 1922, og Storchs billede hænger nu i kapellet.

19


20


21

1622: Epitafium og gravsten over Jacob Hansen Falsløv. En af de præster, som har sat synlige aftryk i kirken er kirkens anden lutherske præst Jacob Hansen Falsløv, over hvem enken Anna Simonsdatter opsatte et sandstensepitafium ved indgangsdøren. Man ser et knælende par under den korsfæstede Kristus, og i bedste barokstil er det prydet med engle. Og som om det ikke var nok har han også fået sin egen gravsten, som oprindelig lå foran alteret, men nu er indmuret i korets sydside.

22

1592: Gravsten over Christopher Bentsøn. Også kirkens første lutherske præst har fået sin gravsten indmuret i korets nordvæg.

23

1575: Alterkalk. Det er et meget smukt renæssance-arbejde i sølv. Den har en cirkelrund fod, der svinger sig op i en seks-sidet form med graverede ranker og afsluttes med seks firkantede fremspring med bogstaverne JHESUS.

21


23

22


Tavle over kirkens prĂŚster.

Brøndbyvester kirke folder