Page 1

RETHINK GENTÆNK Aarhus 2017 europæisk kulturhovedstad

Aarhus 2017 – den mundrette betegnelse for Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017 – er hvad du gør det til. Aarhus 2017 vil ikke kun vise, hvad Aarhus formår. Aarhus 2017 vil vise hvad hele Region Midtjylland formår. Kunst, byfornyelse, underholdning, oplysning, kultur, sport, fritid, bolig, miljø, infrastruktur og meget mere - så længe det er set med nye øjne og tænkt med nye tanker er det en del af projektet. Det overordnede tema for Aarhus 2017 er ”Rethink” – eller ”Gentænk” på jysk. Når tanker vendes på hovedet vælter nye ideer ud. Aarhus 2017 vil være med til at drive projekter frem. Skabe rum og plads til kultur. Til dig og mig. I hele Region Midtjylland. Aarhus 2017 er altså også Region Midtjylland 2017. Velkommen i dette magasin. Det fortæller meget mere om hvad du kan bidrage med og forvente!

Side > 2

Side > 3

Side > 4-5

Side > 6-7

Side > 8

GENTÆNK Et udviklingsprojekt for hele Region Midtjylland

Fra kyst til kyst - hele Region Midt bliver kulturhovedstad

Et gentænkt landkort 19 kommuner, 90 projekter, én fælles sag

De ændrer vores vaner

Et mylder af muligheder: Eksempler på Rethink


Gentænk

Se din verden på en ny måde – hele Region Midtjylland bliver kulturhovedstad

Af Bent Hansen, regionsrådsformand, Jacob Bundsgaard, borgmester, og Marc Perera Christensen, rådmand.

projekter og oplevelser for både de mennesker, der bor i regionen, og de mange gæster, som vi forventer i 2017.

At blive udnævnt til Europæisk Kulturhovedstad er en fantastisk ambition – og en chance for at vise vores kvaliteter frem for verden. Det gælder for Aarhus som bysamfund, og det gælder for hele den midtjyske region.

Inspireret og opmuntret af den internationale opmærksomhed og profilering vil Aarhus sammen med resten af regionen kunne sætte ambitionen højt for 2017 – og dermed udfolde alles fulde potentiale.

Vi ønsker at spille en ny og større rolle i den europæiske udvikling ved at sætte fokus på udfordringer, som mange europæiske byer står overfor. I de kommende år vil 2017 være vores pejlemærke for udviklingen inden for en lang række områder, som tilsammen tegner billedet af en moderne by og region i Europa.

Kulturhovedstadsprojektet er en historisk mulighed, vi må gribe i fællesskab i regionen og sætte op som en overligger for en lang række af de satsninger, projekter og visioner, der skal tegne vores tid og region.

For selvom begrebet “kultur” indgår i titlen, handler Aarhus 2017 om mere end teater, musik og museer. Vores kultur kendetegnes også af, hvordan vi bosætter os, hvordan vi uddanner os, hvordan vi bruger naturen, hvordan vi bevæger os rundt i byen osv. 2017 er den motor, der på den ene side kan fremme visioner og initiativer, styrke netværk og danne nye alliancer på tværs af institutioner, sektorer og geografisk placering, som på den anden side kan føre til nye og unikke

2

Region Midtjyllands beslutning om at støtte og indgå som partner i projektet med Aarhus Kommune er baseret på den viden, at en investering i den kulturelle sektor har mange positive effekter: Den genererer turisme, den kan kobles positivt til sundhedsområdet, den tiltrækker international opmærksomhed og understøtter den kreative sektor. Alt sammen noget, som bidrager til vækst og udvikling og som dermed er i tråd med det regionale Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi frem til 2020. Det er således en stor styrke, at Region Midtjylland har støttet og deltaget i dette projekt, siden det blev lanceret i 2008. Projektets succes kan allerede aflæses i, at det er lykkedes at inddrage alle regionens 19 kommuner og Regionsrådet. De har ikke blot tilsluttet sig, de er også villige til at investere i kultur og kreativitet. Dette i sig selv er en stor gestus og et engagement, som er både meget inspirerende og forpligtende.

Ansøgningen er udviklet i overensstemmelse med de principper, som vi også ønsker for gennemførelsen: Gennem et bredt engagement, en høj grad af involvering og et fokus på den innovation, der ligger i processen. Derfor blev temaet heller ikke fastlagt som det første i processen – det blev resultatet af en fælles proces. Denne tilgang i forberedelserne af kandidaturet har vist sig at være et stærkt fundament for projektet, og det har skabt nye ideer, nye samarbejdsmetoder og et stærkt engagement. Det tema - rethink /gentænk – vi har valgt for Aarhus 2017, er ikke svaret på én specifik udfordring. Det er opfordringen til at gentænke løsninger på de mange udfordringer, vi står overfor: Det gælder vores sociale boligområder, vores havneområder, vores klima- og miljøudfordringer, vores uddannelses- og sundhedstilbud, vores integrationsstrategi, den måde, hvorpå vi udnytter byernes rum og naturen omkring os, og ikke mindst moderniseringen af den offentlige sektor og vores velfærdsløsninger. Det er også et forslag til, hvordan vi skaber forandring i en tid præget af finansielle kriser og klimaudfordringer.. Vores tema rammer dermed kernen i byens overordnede strategi. Vi vil med kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017 inspirere os selv, Europa og resten af verden ved at arbejde med temaet. Gentænk er for os mere end et tema – det er en måde at tænke på. Og en klar opfordring til at se verden på en ny måde.


Fra kyst til kyst

Den 30. september blev der afleveret en ansøgning til Kulturministeriet og EU på vegne af Aarhus Kommune, Region Midtjylland og de øvrige 18 kommuner i Regionen. Da der kun er to danske ansøgere til titlen, og Danmark bliver værtsland i 2017, er vores chance stor. Den anden ansøger er Sønderborg. Hvis Aarhus næste år vinder titlen som Europæisk Kulturhovedstad 2017, vil det sætte sit tydelige præg på Aarhus og hele Region Midtjylland i mange år fremover.

2017 budget Der er entydig opbakning til Aarhus 2017 fra alle de regionale og lokale myndigheder.

Ikke alene vil det give mange projekter det sidste, livgivende skub hen imod at blive til virkelighed. Det vil også skabe helt nye sammenhænge.

Region Midtjylland bidrager med 55 mio. kr.

Det er hensigten med at søge om titlen. At være den paraply, som nytænkning kan vokse under i hele Region Midtjylland. Kulturhovedstadsprojektet skal være den motor, der sætter en masse projekter i gang fra Lemvig til Grenaa – og vel at mærke ikke kun kultur i snæver forstand. Hele projektet handler om at tænke nyt – og det indebærer også, at mennesker og institutioner, der ikke før har mødt hinanden, finder sammen og skaber nyt. Vækstregion Om det bliver Aarhus afgøres først næste år. I ansøgningen fremhæves de mange kunst- og kulturhusbyggerier samt spændende byrumsog byudviklingsprojekter, der planlægges i Region Midtjylland i de kommende år. Projekterne rækker lige fra nye kunstmuseer i Randers og Silkeborg, en markant udvidelse af Moesgaard Historiske Museum til et fodboldeksperimentarium i Herning og byudvikling af bymidterne i Viborg og Horsens. Læs mere om disse projekterne på midtersiderne. Projekterne viser, at Aarhus 2017 er meget mere end Aarhus og meget mere end kulturbegivenheder.

Region Midtjylland, Aarhus Kommune og de øvrige 18 kommuner har givet bindende finansieringstilsagn til projektet. Samlet set bidrager de med 200 mio. kr. ud af det samlede budget på 500 mio. kr. Aarhus Kommunes bidrag er 100 mio. kr. De øvrige 18 kommuner bidrager til sammen med knapt 45 mio. kr.

Man satser på at Staten ligeledes bidrager med 200 mio. kr. og de resterende 100 mio. kr. skal tilvejebringes fra fonde sponsorer og EU.

Økonomi Det har været en bærende tanke helt fra begyndelsen, at resten af regionen med dens mange tilbud og kreative kræfter skulle være med og involveres i projektet. Så Aarhus 2017 skal ikke kun komme Aarhus til gode, men vil være den helikopter, der giver hver enkelt område i regionen overblik og inspiration til at udvikle sig. Processen har været drivkraft for ansøgningen. Flere end 3.000 personer har deltaget i workshops og visionsseminarer, og det har resulteret i, at der allerede nu er udviklet omkring 100 større projekter, hvoraf mange søsættes allerede fra 2013. Se et udvalg af disse projekter på side 8. Gentænk! Det overordnede tema for alt, der sker i forbindelse med Aarhus 2017 er »gentænk« - eller på engelsk: »Rethink« - fordi det indebærer nytænkning og lysten til at eksperimentere, når man skal udvikle en kulturhovedstad - styrke byen Aarhus og få nye ting til at ske over hele regionen.

Vækstregion Selv om Aarhus 2017 er en paraply for et stort budget, vil det – om ikke ligefrem regne med penge, så i hvert fald kunne betale sig at investere i de mange projekter. Det er konklusionen i en ny rapport fra konsulentfirmaet COWI. Den slår fast, at de 19 deltagende kommuner får så mange nye arbejdspladser ud af Aarhus 2017, at de til sammen vil spare mere end en kvart milliard kroner i dagpenge. Det skyldes, at projektet vil skabe 2.200 nye job i regionen - heraf alene ca. 1.000 i den private sektor i Aarhus Kommune. For de 19 deltagende kommuner i Region Midtjylland løber besparelsen samlet op i hele 263 millioner kroner. Dertil kommer en øget skatteindtægt på ca. 42 mio. kr. Alle 19 midtjyske kommuner har vendt tommelen op for Aarhus 2017. Og det er ikke kun moralsk støtte. Alle kommuner har givet tilsagn om at støtte økonomisk, hvis Aarhus 2017 vinder. Også Region Midtjylland er stærkt involveret, da visionerne i Aarhus 2017 passer godt til den vækststrategi, som regionen har for det midtjyske i fremtiden. Her er det i første omgang det internationale samarbejde, turismen og de kreative erhverv, der skal styrkes gennem projekter med de enkelte kommuner. Du kan løbende læse mere om Aarhus 2017 på www.aarhus2017.dk

Det kan betale sig Det siger sig selv, at det ikke er gratis at være kulturhovedstad. Men det giver god mening, når regnestykket skal gøres op. De tidligere kulturhovedstæder har haft stor glæde af værtsskabet. Det koster at skabe en kulturhovedstad. Men al erfaring viser, at hver en øre er givet godt ud. For der kommer masser ind på bundlinjen - enten i form af indtægter eller den værdi, som nye byggerier eller andre projekter skaber. Tilbagemeldingerne fra andre byer og regioner er entydige: Der kommer noget godt ud af kulturhovedstaden. På mange måder. Den eneste anden danske by, der har båret titlen som kulturhovedstad, var København i 1996. Mere end 30 markante projekter udsprang af Kulturby 96 i København - steder, som har været med til, helt bogstaveligt - at ændre byens profil. Det er bl.a den spektakulære udbygning af Det Kg. Bibliotek, som fik navnet “ Den Sorte Diamant”, det er Kunstmuseet Arken, Øksnehallen og spillestedet Vega. Kulturhovedstadsprojektet blev dermed det lokomotiv, der trak investeringslysten til byen og fik sat initiativerne på skinner til holdbare resultater. Også økonomisk og publikumsmæssigt blev København som kulturhovedstad en succes. I alt 630 projekter og 11.000 arrangementer over hele den storkøbenhavnske region tiltrak i alt 11 mio. mennesker i 1996. Det gav en fremgang i turismen på 12 pct. i et år, hvor turisterne ellers svigtede Danmark generelt. Og erhvervsturismen steg samtidig med 29 pct. Og ligesom Aarhus 2017 ønsker at inddrage kommunerne i regionen i projektet, var også 42 kommuner i hovedstadsregionen med i projektet i 1996 - og fik god gavn af opmærksomheden.

3


Din nye virke

- 19 kommuner, 90 pr Væksthuset Arsenalet Med etableringen af dette spændende nye væksthus tager Viborg et stort skridt frem mod at skabe et internationalt orienteret vækstmiljø med optimale rammer for virksomhedsudvikling, der vil konsolidere Viborgs position som et førende udviklingscenter for animation i Skandinavien.

Tilgængelighed og kulturarv Viborg. Målet med dette projekt er at give alle mennesker lige mulighed for adgang til oplevelser af og viden om kulturarven gennem nytænkning af fysiske tiltag og innovativ formidling. Projektet skal give konkrete erfaringer med at gøre en historisk bykerne tilgængelig.

Vestjyllands Kunstpavillion Kunstpavillonen i Videbæk er designet af den verdenskendte danske arkitekt Henning Larsen. Det sætter fokus på den helt unge kunst- og kulturscene og skal være en ny platform for kunst, arkitektur og design, hvor det lokale kan møde det nationale og internationale.

Kulturtorvet Bindslevs Plads i centrum af Silkeborg skal være det fremtidige hjerte for nytænkende tiltag for byens ungdom og kreativitet. Det nye kulturtorv skal rumme biblioteket, Den KreativeSkole samt et nyt medborgerhus og bliver et kreativt læringsrum, der kan anvendes af byens borgere.

Randers Ny kunstmuseum Med en markant placering på et tidligere industriområde, med Randers industrihavn i baggrunden og med udsigt til det smukke naturområde ved Gudenåen bliver det ny Randers Kunstmuseum et iøjnefaldende og markant kulturelt vartegn for byen. Bygningen er tegnet af det verdenskendte danske arkitektfirma, 3XN.

Viborg Baneby Den nye bydel, Banebyen, skal udvikles på et stort område i byens centrum omkring et gammelt baneområde. Helhedsplanen forventes at føre frem til en »bæredygtig bydel«, der er i pagt med miljøet og med stedets kulturværdier. En af de særlige kulturarvsværdier i området er den smukke gamle og fredede rundremise med en netop fredet drejeskive.

Viborg Arena En ny fleksibel multiarena med plads til 5-6000 tilskuere, forventes at være rammen om fremtidige nationale og internationale arrangementer og events indenfor idræt, kultur og erhverv i Viborg.

Søtorvet – Byens Have Silkeborg. En ny plan skal transformere den centralt beliggende plads Søtorvet fra et trafikalt transit- og parkeringsområde til et levende og blandet erhvervs, kultur/kunst og boligområde med mulig placering af et nyt museum og en ny skulpturpark.

North Sea Living Thyborøn. North Sea Living er et erhvervsog oplevelsesprojekt, der ønsker at sætte alle sanser i spil og igennem sjov, leg, læring og oplevelser at give et indblik i livet ved Nordsøen.

Strategi 2017 Randers’ smukke placering ved Gudenåen skal udnyttes, så alle af byens nærhed til det blå og g element. Byen skal bindes sam tværs af fjorden. Første trin er u af området mellem Bolværkslin Randers Bro.

SKIVE LEMVIG RANDERS

NORDDJURS

VIBORG

Fodboldeksperimentarium Herning Fodboldeksperimentarium er en unik og banebrydende bevægelsessatsning, der har til formål at skabe nye og anderledes rammer for idrætslig og kulturel udfoldelse med blandt andet hoppe- og klatrelandskab, styrke- og balancestationer, interaktivitet, skovbaner, naturlegeplads, kælkebakke, dansescene, kunstinstallationer mm.

STRUER

HOLSTEBRO

SYDDJURS FAVRSKOV

AARHUS

HERNING IKAST­BRANDE

RINGKØBING­SKJERN

SILKEBORG

MCH Time World Herning. MCH Time World, indrettes med unikke, tankevækkende og sjove aktiviteter og lærerige oplevelser om tid og tiden, som konkret og abstrakt begreb. Ud over unikke oplevelser til familien vil stedet byde på attraktive og udviklende rammer for erhvervslivets og forskerverdenens konferencer og møder.

SKANDERBORG ODDER HORSENS SAMSØ

KRAFT Ringkøbing. KRAFT er et vækst- og udviklingsprojekt, der skal skabe et unikt oplevelses- og videnscenter, der tager udgangspunkt i naturens kræfter - vind, sol, vand og jord - og sætter disse ind i en oplevelsesmæssig kontekst. KRAFT skal være et mødested for de nyeste tanker fra hele verden omkring udvikling af nye måder at bruge naturen på i nye energiløsninger og i fremtidens grønne produkter.

HEDENSTED

Slagterigrunden På et tidligere slagteriområde i Holstebro bycentrum, tæt ved den nærliggende banegård, skal der udvikles en helt ny bydel, hvor kunst og kulturaktiviteter blandes med kreative erhverv, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, bosætning og kontorfaciliteter.

Nyt Museum Jorn I Silkeborg Kommunes nye midtbyplan er der markeret 6.500 m2 på en centralt beliggende plads til et nyt museum, der skal huse den omfattende, enestående og uvurderlige samling af den absolut mest internationalt kendte danske maler Asger Jorn. Visionen er, at det nye museum skal være et udtryk for en markant nytænkning af såvel arkitektur som formidling af Jorns ånd og værker. Samtidig skal by og museum tænkes sammen på en radikal ny måde.

Pulsparken Ry. Skanderborg. I Kildebjerg Ry, et byudviklingsområde på 160 ha. i Skanderborg Kommune, anlægges Pulsparken som noget af det første i byudviklingsområdet. Pulsparken bliver et stort sammenhængende stisystem og forskellige zoner med fokus på idræt og bevægelse og leg.

Midtbyforbindelsen Horsens. Scenariet for Horsens midtby 2030 er en by med en mangfoldig identitet i byens rum og med klare kvartersidentiteter, som viser Horsens som en by med mangfoldighed, nærvær og særkende. De uudnyttede potentialer i form af historiske baggårde, pladser, parker, brede boulevarder, Bygholmkilen og vandet skal udvikles.

swot

det kulturelle - kreative landskab

■ JUnge HUnde Festival Junge Hunde festival i Aarhus, er arvtager til en lang og solid tradition blandt de mest progressive teaterhuse i Europa. Netværket blev dannet i 1995, og Entré Scenen, som er hjemsted for festivalen blev medlem i 2005. Netværkets opgave er at udvikle, præsentere, promovere og udveksle unge talenter indenfor moderne scenekunst. Festivalen er vigtig for byen, som den eneste platform for unge talenter indenfor performance, moderne dans og art-performance i Danmark. Hovedformålet med festivalen er, at forbedre vilkårene for scenekunstnerisk produktion i byen og regionen.

På trods af åbenlyse styrker i den kreative sektor og en række eksisterende støtteordninger mangler der en overordnet strategi. Der gives støtte på lokalt og regionalt plan til ad hoc-projekter, men der er ingen samlet opmærksomhed på denne sektor, som ikke passer ind i de sædvanlige forretningsmæssige udviklingspakker. Alt for mange nystartede initiativer kollapser, adgangen til at optage stipendier/lån bør øges, internationale interaktioner og forbindelser er begrænset til store virksomheder. Små enheder har brug for større virksomheder, teknisk support, specifikke netværk, og som helhed har de kreative industrier brug for lokal, national og international profilering. En klar konklusion fra vores kortlægning er behovet for at udvikle skræddersyede støttemekanismer, og især denne sektor har brug for umiddelbare støtteordninger, så potentialet for investeringer og udvikling, som er betydeligt, udnyttes optimalt. STEDER AT OPLEVE KUNST OG KULTUR Beslutningen om at bygge Musikhuset Aarhus, der åbnede i 1982, signalerede starten på tre årtiers massive investeringer, som kommunerne i Jylland foretog for at imødekomme behovet for store koncertsale, multisale, spillesteder og kunstcentre. Musikhuset Aarhus er blevet udvidet i 2007. Værket i Randers med i alt 8 scener åbnede i slutningen af 80’erne samtidig med totalrenoveringen af Holstebros Musikhus fra 1966. Hernings alsidige oplevelsescenter HMC har ligeledes udviklet sig voldsomt over de seneste 10 år og tiltrækker nu en million besøgende om året.

4

Med otte koncertsale med en kapacitet på 500-1.200, syv store teatre og otte kunstmuseer i regionen og yderligere tre på tegnebrættet, stiller regionen fremragende forhold for turnerende nationale og internationale produktioner til rådighed. Kunstmuseet ARoS i Aarhus er førende på det nationale plan med sine faste samlinger, højt profilerede særudstillinger, ”blockbuster”-udstillinger og udendørsudstillinger på både tag og strand. HEART i Herning (åbnet i 2009), Horsens Kunstmuseum, Holstebro Kunstmuseum, Skive Kunstmuseum og Randers Kunstmuseum har specialiserede samlinger og profiler, herunder moderne dansk kunst, medier og digital kunst og internationale tendenser efter 60-erne. I alt 20.000 m2 til højt profileret kunst og fleksible udstillingsrum og plads til samarbejde og temaudstillinger. Specialiserede museer i regionen huser Asger Jorn, Carl Henning Pedersen og COBRA-bevægelsen. Regionen har tre kunsthaller beliggende i Aarhus, Silkeborg og Viborg. De er dedikeret til eksperimenterende samtidskunst og internationale arbejder. En række specialiserede, førende uafhængige udstillingssteder og

SWOT WORKSHOPS BYMUSEET I AARHUS JUNI 2010

festivaler

//kulturelle steder

hvorfor regionen

■ MeJlgade For MangFoldigHed

Mejlgade er byens – ja måske landets - mest kreative gade. Den årlige gadefest, som oprindeligt startede som en reaktion på racistisk gade- og fodboldvold, er gennem de senere år blevet til en enestående tradition, der har udviklet sig til en stor fest, hvor gaden spærres af. Der er mange forskellige scener med et stort udvalg af musik og anden underholdning.

den geografiske udkant, kan denne kontekst gøre projektet langt mere rummeligt og relevant på nationalt niveau. For det andet tegner beboelsesmønstret i regionen et næsten perfekt hierarki: Aarhus er hovedbyen. Der er seks mellemstore byer med ca. 35.000 til 60.000 indbyggere, som alle har en klar regional funktion. Og der er 22 mindre byer med ca. 5.000 til 20.000 indbyggere, hvoraf mange har en overraskende klar kulturel profil. Alle er de interessante arenaer for projektet.

aarHUs FestUge

sPot Festivalen

Er en af Nordeuropas største kunst- og kulturfestivaler med bidrag fra både lokale, nationale og internationale kunstnere. Programmet tæller forskellige kunstarter såsom dans, teater, billedkunst, udstillinger, opera, sport, børneunderholdning og musik i forskellige genrer. Festugen strækker sig over 10 dage og afvikles hvert år i slutningen af august/begyndelsen af september.

SPOT er mødested for up and coming bands fra Danmark og de øvrige Nordiske lande og den internationale musikindustri. Der præsenteres 110-130 bands hvert år. Det er Nordeuropas mest spændende festival for live musik, hvis man interesserer sig for, hvad der rør sig på musikscenen. SPOT festivalen er et endog meget stærkt ’brand’, opbygget gennem de 15 årfestivalen har eksisteret, og Dettei år er en mulighed, der kun opstår én gang. Titlen kræver et klart fokus, en fælles indsats samt et hidtil samtidig stærkt medvirkende til at fastholde Aarhus uset ambitionsniveau, som ellers vil være svært at indfri. centrum af den nutidige musik.

Mange lokale kunst- og kulturinstitutioner tager del i festugens officielle program, ligesom der bliver opstillet scener rundt omkring i byen. Aarhus Festuge er også en folkefest som samler en tusindtallig skare i byens midte i løbet af Festugen. Festugen arbejder tematisk, og hvert år fastægges et nyt tema, som danner grundlag for det kunstneriske program. Temaet i 2011 var ”Beautiful Mistakes”, mens 2012 temaet bliver ”Stort” ”BIG”.

En by har ikke kun formelle og politiske indflydelsessfærer. Kulturelle, etiske og moralske indflydelsessfærer spiller ligeledes en rolle. I et samfund, som i stigende grad orienterer sig efter netværk, står byer ikke længere alene. Det er på tide at genskabe meningsfulde forbindelser mellem by og land. I vores region er uafhængig uafhængighed ikke længere så interessant. Gensidig afhængighed er det, vi skal understøtte. Region Midtjylland er et virsted, hvor det giver mening at udforske et balanceret system af byer og landområder i en post-industriel vir kelighed. En tredje begrundelse er erkendelsen af, at Aarhus ikke kan eksistere og klare sig på egen hånd. Aarhus kan ikke på egen hånd tiltrække tilstrækkeligt mange turister. Aarhus kan ikke opretholde større kulturinstitutio kulturinstitutiounderner uden regionale medier og publikum. Aarhus kan ikke opretholde en lufthavn alene. Aarhus kan ikke under støtte regionale tv- og radiokanaler alene. Aarhus kan ikke på egen hånd spille en international rolle.

Kapitel_2_alt.indd 86

26

Vores regionale strategi benytter elementer fra flere af disse rollemodeller, men tager også hensyn til særlige karaktertræk hos Aarhus og den øvrige region. Vores regionale koncept er i sin grundstruktur netværksbaseret og åbent. Vi forestiller os denne region som en næsten usynlig struktur, der understøtter relationer, bygger

Projektet er en oplagt mulighed for at gentænke Mejlgade som en kreativ klynge, styrke stedets renommé, give plads for kvarterets mange kreative kræfter, understøtte Mejlgade for Mangfoldighed, investere i unge og eksperimenterende tiltag, bakke op om grønne nedslag, grønne taghaver etc.

Projektet favner meget bredt og drives af de lokale aktører og organisationer, herunder Kaospiloterne, Frontløberne, Teko, VIA University, Arkitektskolen, Aarhus Teater, Det Jyske Kunstakademi, Worldperfect, Byhøjskolen, Gruppe 38, Kvindemuseet, Himmelhaven, Sinding & Compagni, Olav de Linde, Tækker Group, Remien Ejendomme m.fl.

Den politiske vedtagelse har i alle byråd været båret af flere parter. I intet byråd har opbakning til dette projekt været del af et politisk kompromis.

Unavngivet 2 1

81

Kapitel_2_alt.indd 81

04-10-2011 11:08:11

41 04-10-2011 11:14:43

Kap1_30092011.indd 41

Deltagerne fokuserede først på den nuværende status, og identificerede herefter relevante styrker og svagheder. Først gennem en individuel proces, dernæst i grupperne og til slut i plenum. Den samme metode blev benyttet i forhold til analyser af, hvilke muligheder og trusler der forventes i fremtiden Resultaterne fra de mange workshops indgår som et essentielt grundlag for identifikation af temaer og prioriteter for Aarhus 2017. De er ligeledes vigtige i forhold til det overordnede tema for Aarhus 2017.

Projektet kan være med til at profilere Aarhus som et næringssted for det unge kreative vækstlag. Modellen Creative Quarter kendes bl.a. fra Holland, Frankrig, Canada og England, men bliver det første af sin art i Danmark. Her vil man se på bydele med et på én gang arkitektonisk, by-, erhvervs-, uddannelsesmæssigt samt socialt- og kulturstrategisk greb. Der samarbejdes med flere internationale iværksættere og kreative miljøer bl.a. Chocolate Factory i London.

37

Kap1_30092011.indd 37

350 nøgleaktører fra 16 kommuner deltog i otte workshops, som blev afholdt i otte af regionens byer: Holstebro, Herning, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Hadsten og Ulfborg. De enkelte workshops var struktureret omkring syv temaer: Kulturarv * Kunst * Kreative erhverv * Den fysiske by * Mangfoldighed *Ungdom * Kultur-Natur. Deltagerne i hver workshop var delt op i fire mindre grupper, der hver især analyserede temaet gennem perspektiver som kunstnerisk indhold, rammebetingelser, formidling og organisation.

Mejlgade er byens – ja måske landets - mest kreative gade. Det kan dokumenteres ved, at gaden rummer en stribe ungdomsuddannelser, kreative erhverv og kulturhuse med Via University og Arkitektskolen i den ene ende og Kvindemuseet og Aarhus Teater i den anden ende.

hvorfor regionen

Kap1_30092011.indd 26

SWOT WORKSHOPS REGION MIDTJYLLAND EfTERåRET 2010

DET KREATIVE MEJLGADE

Projektet betyder en ændring af fokus og perspektiver. Dynamikken mellem en lokal dimension og et europæSPOT satser på at skabe platforme for dansk musik i perspektiv kan være både befriende og bekræftende. Projektet bør bruges til både at styrke og udfordre Europa, en indsats, som vi vil støtte for at fremmeisk muvores lighederne for, at vores bands kan markere sig uden for kerneværdier. byen. Vi vil også støtte SPOTS tilbud til europæiske Projektets tema og struktur er ikke bestemt på forhånd. Projektet kræver derfor, at vi gør det til vores eget. bands om at optræde for første gang i Skandinavien. når vi opbygger vores projekt skal vi både være nyskabende og tro mod os selv. Begge disse projekter ser vi gerne udviklet skridtOgfor skridt gennem de kommende 5 år. MIDT- OG VESTJYLLAND. KOMMUNERNE IKAST-BRANDE, LEMVIG, RINGKØBING-SKJERN, SKIVE, STRUER. For det første skal kulturhovedstadsprojektet være uopsætteligt og oprigtigt ønsket. Projektet kræver, at vi Fra de øvrige kommuner i Midtjylland og Vestjylland kunne vi fremhæve Skives særdeles kompetente tager det kulturelle perspektiv alvorligt og ikke blot planlægger et kulturelt program. At være Europæisk strategi for kunst. Vi kunne nævne det fantastiske kunstmuseum, som er under opførelse i den lille by Kulturhovedstad handler om at møde en udfordring på en særlig måde, fordi vi kun kan indfri det fulde potenVidebæk. Eller KRAFT, det kommende oplevelsescenter for vind og videnskab i Ringkøbing. tiale i dette projekt ved klart at konfrontere tidens temaer, ved at forsøge at omdefinere vores rolle i verden, og ved at samles omkring et projekt, som drives fremad af udveksling af kulturelle perspektiver. Det, som betyder noget for regionen, er dog ikke så meget evnerne eller bedrifterne. Det er potentialet. Aarhus 2017 sigter mod at generere et overskud af viden, ressourcer og kreativitet overalt i regionen. Projektet Vi er nødt til at se dette projekt som en del af en langt større samtale - en fortsat dialog om den tilstand vi handler om at træde ind i et fælles rum for at adressere de problemstillinger , som har størst betydning i den kalder “en europæisk kulturby” i Europa. helt lokale sammenhæng, men måske har brug for et større perspektiv for helt at blive foldet ud. Det handler også om at finde en platform for samarbejde frem for konkurrence. Vores stærke ønske om at blive kulturhovedstad bunder i, at projektet kan skabe en varig tilstand af forandring og transformation – ikke blot et øjebliks forførelse. Den individuelle oplevelse begivenheder, Region af Midtjylland er detsituatiogeografiske område, som dette projekt tager sit udgangspunkt i. Med knap 1,3 mio. ner og øjeblikke kan føre til en fælles fornemmelse af muligheder og en fælles vilje til ati regionen tage et spring uden for at involvere den danske befolkning stort. Det gælder i forhold til afindbyggere er potentialet nødvendigvis at kende resultatet. viklingen af aktiviteter overalt i regionen. Det gælder i forhold til at præge det regionale mediebillede. Men det

For det andet har introduktionen af konkurrenceelementet i udpegelsesprocessen gavnet graden af reflekREGIONAL OpBAKNING sion. Men det har også skabt en risiko for, at projekterne udvikles alene medDette konkurrencen for har øje. den Vi må ikkeopbakning fra Aarhus Byråd, som både har vedtaget byens kandidatur og kandidatur fulde miste kant eller mangfoldighed for at vinde en titel. kommunens økonomiske bidrag til projektet d. 24. august 2011. Samme dag har Region Midtjylland ligeledes vedtaget opbakning til projektet, herunder en økonomisk forpligtelse. Tværtimod må vores projekt placere sig i nogle af samfundets mange spændingsfelter. Vi skal være i stand til at anerkende både det ekstraordinære og det ordinære som vores arena. Vi skal væredeltagelse i stand til at favneprojekt både - både organisatorisk og økonomisk - er blevet politisk vedtaget i alle reOg aktiv i dette 04-10-2011 12:44:41 det normale og det unormale som vores grundlag. For en Europæisk Kulturhovedstad er problemer, uenighedHedensted, Herning, Holstebro, Horsens, Ikast-Brande, Lemvig, Norddjurs, gionens kommuner: Favrskov, og konflikter ikke svagheder. Uden disse ville der kun være kompromis og konsensus. Odder, Randers, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Struer, Syddjurs og Viborg.

86

57

Kap1_30092011.indd 57

kreative erhverv

gælder i særlig grad i forhold til at opbygge en følelse af deltagelse og nærvær blandt befolkningen i regionen. Den strategiske planlægning kan dog også have en negativ side. Overdreven planlægning og rationel tænkning kan hindre tilpasning og løbende afsøgning af nye muligheder. For at fastholde kerneværdien, måatproSom vi forhåbentlig formår vise i ansøgningen, består det stærke grundlag for netop dette i det store arjektet have åbenhed som en grundlæggende og konstant faktor. bejde, som hundredvis af mennesker fra hele regionen har udført i processen indtil nu.

Erfaringer fra tidligere projekter peger også på, at det er vigtigt at sikre tilstrækkelig kapacitet inden for den kulturelle infrastruktur for at kunne bibeholde et kulturhovedstadsprogram af høj kvalitet i et helt år. Det er tvivlsomt, om Aarhus vil kunne understøtte det alene. Dermed er projektets regionale dimension med til at sikre en veludbygget kulturel infrastruktur og et højere vidensniveau, ligesom faren for afmatning efter kul kulturhovedstadsåret bliver mindsket betydeligt. Vi har set på erfaringerne fra en række tidligere kulturhovedstæder. Vi har studeret flere modeller med særlig interesse for følgende projekter: Stavangers inddragelse af naturen, Marseilles forsøg på at sammenknytte ellers uafhængige byer, Ruhrs indsats for at konvertere en fælles historie til en fælles fremtid og Lilles omfat omfattende tværnationale strategi. Vi har naturligvis også skelet til København som Kulturby i 1996, der påtog sig 04-10-2011 12:38:23 rollen som en inkluderende storby og involverede over 40 kommuner, hvilket ledte frem til adskillige langsig langsigtede udviklingsprojekter i hovedstadsområdet.

hvorfor EUroPÆISK KUltUrhovEdStad

Der blev valgt 13 forskellige temaer til disse workshops, hvor opgaven var at kortlægge styrker, svagheder, muligheder og trusler for byen Aarhus som kulturelt fænomen. I alt deltog 625 personer i SWOT-analyserne. Hver enkelt workshop havde mellem 12 og 60 inviterede nøglerepræsentanter, der analyserede byen ud fra en række forskellige perspektiver. I forlængelse af hver workshop var der en offentlig debat, med tilsammen 39 oplæg om dagens emne, hvorefter relevante aspekter blev diskuteret.

04-10-2011 11:16:06

04-10-2011 12:43:56


elighed i 2017

rojekter, én fælles sag Den fejlslagne drøm om et egentligt socialt boligbyggeri fra 70’erne, Gellerup, skal forvandles til et dynamisk og socialt integrerende miljø, i samspil med resten af byen. Nord for Aarhus er udfordringen at skabe nye, bæredygtige, grønne lokalområder for 40.000 borgere. Visionen om at skabe det bedste sundhedsmiljø og finde alternativer til industrielle områder stiller høje krav til planlægningen at det største hospitalskompleks i Skandinavien, Skejby Universitetshospital.

Moesgaard Museum Moesgaard er et højt respekteret historisk og etnografisk museum. Den nye 15.500 m2 store udstillingsbygning er tegnet af Henning Larsens Tegnestue, et af Danmarks førende arkitektfirmaer. Museet åbner i 2014.

d fjorden og e får glæde grønne mmen på udviklingen njen og

Urban Mediaspace Aarhus. Multimediehuset er placeret symbolsk dér hvor byen oprindelig blev grundlagt. Multimediehuset vil forsøge at kombinere vidensmiljøet fra biblioteket med et socialt rum. Det åbner i 2015. Havets Hus Grenå. Et udviklingsprojekt, der har kurs mod etablering af et kombineret forsknings-, erhvervs- og oplevelsescenter i tilknytning til det nuværende Kattegatcenter i Grenå. Projektet skal fremme erhvervsudvikling og skabe grobund for øget viden om og fascination af havet hos børn og voksne.

I Aarhus midtby åbner i 2015 en ny model for en fleksibel og åben skole, Midtbyskolen, der integrerer lokalsamfundet, sport og ungdomscenter.

Promus, Aarhus. Det nye center blev åbnet i 2010, ialt 3.350 m2, bestående af det nuværende rockspilested Voxhall, og Atlas, som åbnede i 2010.

Horsens Fængsel Danmarks første og ældste fængsel har i 158 år været et vartegn for Horsens by. Fængslet nyindrettes til et innovativt udstillingsoplevelses- og videnscenter.

Helhedsplan for Gjellerup og Toveshøj Et arkitektonisk drømmeprojekt fra 1972 med 2.400 lejligheder og 7.500 beboere. En by i byen med 80 forskellige sprog - hvor hovedsprogene er dansk, tyrkisk og arabisk. Helhedsplanen kombinerer som den første i Danmark store fysiske forandringer med flere arbejdspladser, sociale indsatser og kulturelle tiltag. Helhedsplanen strækker sig over en 20-årig periode.

Ny Malt I Ebeltoft genoplives den 150 år gamle røde Maltfabrik som nyt kraftcenter for erhverv service og kultur. I Ny Malt kommer den unikke kulturarv til at indgå som ressource i erhvervsturisme og kulturudviklingen i Syddjurs Kommune.

Byudvikling og kulturbyggerier Individuelle kunstcentre, museer og oplevelsescentre - og store offentligt funderede byudviklingsprojekter, der omfatter midtbyprojekter, nabolag og kvarterer i det offentlige rum. Tilsammen har de berøringsflader til alle vores store temaer for Aarhus 2017 og supplerer den gradvise etablering frem mod 2017.

Godsbanen Aarhus Kommune har overtaget det tidligere godsbaneareal, der dækker 43.000 m2. Bygningerne, der er opført i 1923, er under omdannelse til kunstproduktionscentret “Godsbanen”. Centret åbner i foråret 2012, og bliver én af de vigtigste scener for professionelle kunstnere og producenter i fasen op til 2017.

I Aarhus og flere af regionens større byer, herunder Viborg, Silkeborg og Holstebro vil historiske bykerner og nedslidte industrikvarterer i perioden frem til 2017 blive genstand for store investeringer og store forandringer. I Aarhus inddrages det indre havneareal på 83.000 m2 som en del af byen, og opgaven er at skabe et levende arbejds-, studie- og boligmiljø. Det vil genetablere byens havnefront og skabe et visionært læringsmiljø, hvor det meget ambitiøse Multimediehus vil være et nyt format for fremtidens bibliotek og for e-bogens æra.

KAPITEL 1. - hvEm og hvorfor InTroduKTIon hvorfor

På sTrAndEn vEd AArhus

18-21 24-27 28-35

TiDslinie, AArhus (42-44)

36-41

TiDslAnDskAb, region MiDTjyllAnD (45-47)

FolD uD DokuMenTATion, AArhus

måLsæTnIng

1

Aarhus 2017 skal styrke den langsigtede udvikling og betydning af kunst- og kulturlivet, og programmet skal bidrage til at styrke den europæiske kulturs mangfoldighed. ■ Målet er at støtte en generel politik for at tiltrække national og international opmærk-somhed og investeringer til byen og regionen. Dertil benyttes både eksisterende netværk og der skabes nye langsigtede partnerskaber på internationalt plan, såvel på det kulturelle område, som i en bredere kontekst, der er forankret i byen og i regionen såvel offentligt som privat. Et aspekt af dette mål er naturligvis at skabe en ny bevidsthed om byens og regionens 04-10-2011 11:50:50 kvaliteter og potentiale for besøgende og også som et potentia-le for medierne og for uddannelsessektoren og den kreative sektor i særdeleshed. Dette mål forpligter også Aarhus 2017 til at indgå i en bredere europæisk sammenhæng og dialog.

2

Aarhus 2017 skal øge synlighed og tiltrækningskraft nationalt og internationalt, samt udvikle europæisk kultursamarbejde og dialog. ■ Kernen i projektet vil være investering i kultur, og det omfatter ikke blot events og kort-sigtede projekter for selve programåret 2017, men også ambitioner om at udvikle hele sektoren i form af mentale, digitale, fysiske infrastrukturer og netværk og endvidere relancere kulturen som en langt mere central og dynamisk faktor på det politiske niveau og i de politiske rammer for byen og regionen.

RETHINK

FolD uD DokuMenTATion, region MiDTjyllAnD ProcEssEn 2008-2012

udgAngsPunKTET for ProcEssEn

3

60

TiDslineskeMA For processen 2008-2012 (72-73)

forbErEdELsEsProcEssEn: LøbEndE InddrAgELsE og udvIKLIng

61-67

FolD uD DokuMenTATion AF processen 2008 – 2012

forbErEdELsEsProcEs: InddrAgELsEn Af dE forsKELLIgE sEKTorEr

68-71

publikATioner uDgiveT AF AArhus 2017 (76-79)

Et fællestræk for disse seks byer i den midtjyske region er en stærkt forankret tro på kultur som en positiv og konstruktiv kraft. På hver sin måde er disse byer blevet konfronteret med globaliseringen og den teknologiske udvikling. De har imødekommet forandringerne med både ambition og forsigtighed. Hver by har i dag en markant og særegen kulturel profil, som er højt prioriteret på det strategiske plan. Og hver by har en stærk selvopfattelse, som byerne i de kommende år vil både fastholde og forny.

ForMiDling i AArhus 2017’s glAsconTAiner (80-81) hvAD Mener borgerne i region MiDTjyllAnD (82-89) hvAD Mener kunsTnerne i region MiDTjyllAnD (90-91)

sEKs sTrATEgIsKE måL for AArhus 2017

92-93

måL - frA Ecoc måL TIL sTruKTurELLE ændrIngEr

94-95

Aarhus 2017 skal anvende kreativitet, En ny KuLTurPoLITIsK innovation, viden og eksperimenter som modEL brændstof for menneskelig udvikling og økonomisk vækst.

96-98

Selvom de overordnede fortællinger om de seks byer kan virke bemærkelsesværdigt forskellige, har byerne reelt meget til fælles. De varierer ikke meget i størrelse. De fungerer alle som hovedby i deres del af regionen. Og der er endda en række ligheder i byernes historie. Men det er især i lyset af de fælles aktuelle udfordringer, at en platform for samarbejde og udvekslingen af idéer og erfaringer i markant grad vil kunne gavne den enkelte by og kommune. Det er et faktum, som ikke alene gælder for disse seks byer, men for enhver by og landsby i regionen. Det gælder også for de byer, som ikke er omtalt i denne meget korte og komprimerede præsentation.

ciTATer FrA: byråDsDebATTen i AArhus 24. AugusT 2011 (100-101)

KAPITEL 2. - hvAd

rEThInK/ gEnTænKnIng som ET rEsuLTAT Af vorEs ProcEs og som AfsPEjLEr ■ Dette målTEmA: udmønter sig i støtte til nye læringsmiljøer som en grundlæggende nødven-dighedProgrAmsTruKTur i en social kontekst. ProgrAmKoncEPT Dette indebærer både formelle og uformelle niveauer for uddannelse og livslang læring. DetProgrAmoPbygnIng angår den kulturelle 2013 – 2017 sektor, erhvervslivet og de kommunale sektorer. Formålet dEn EuroPæIsKE dImEnsIon understreger også forpligtelsen til et program, der frem-

hæver eksperimenter som en afgørende faktor, ogmEd behovet sAmArbEjdE cyPErn for at støtte eksperimente-rende og prøvningslaboratorier sTrATEgIEr sTrATEgI 1 og 2: KuLTurELLE og urbAnE InfrAsTruKTurProjEKTEr som en metode. sTrATEgI 3: vIdEns og KomPETEncE udvIKLIng

3-8

5

ØSTJYLLAND. KOMMUNERNE FAVRSKOV, HEDENSTED, NORDDJURS, ODDER, SAMSØ, SKANDERBORG, SYDDJURS. Fra de øvrige kommuner i den østlige del af regionen kunne vi fortælle om ø-samfundet Samsø, som har gennemført en iøjnefaldende rejse mod fuldstændigt at være selvforsynende med energi. Den status tiltrækker hvert år besøg af embedsmænd og politikere fra hele verden. Eller vi kunne nævne den idylliske by Ebeltoft, hvor en af de mange seværdigheder er det store historiske krigsskib Fregatten Jylland, som siden Landsudstillingen i 1909 har dannet ramme om historiske udstillinger.

12-19 20-23 24-29 30-33 34-67

inFrAsTrukTurprojekTer i AArhus (36-55)

69-73

inFrAsTrukTurprojekTer i region (56-69)

40 Kap1_30092011.indd 4

04-10-2011 11:05:44

Kap1_30092011.indd 40

92

Kap1_30092011.indd 92

04-10-2011 12:41:34

Samlet udgør projekterne en investering på mere end 8 mia. danske kroner.

VIBORG. 35.893 INDBYGGERE. 65 KM FRA AARHUS Byen Viborg har en fortid som hovedstad og kirkeligt centrum. Byen har en statelig og næsten tidløs sindsro og distance over sig. I dag er Viborg hjemsted for regionens administration, og byen rummer endnu en række statslige institutioner, som er med til at bevare lidt af gamle tiders mentalitet. På et gammelt gods lige uden for Viborg findes litteraturcentret Hald Hovedgård. Centret blev oprettet i 1975 og er knyttet til den vestdanske litterære modernisme. Det fungerer i dag som litterært mødested for forfattere og oversættere. I et nedlagt kasernekompleks midt i byen findes en dynamisk skole for animation, som på kun to årtier er blevet blandt de førende i Europa. I de kommende år skal kulturarven vækkes til live i byens rum, hvilket både bekræfter og blander byens mange styrkepositioner, som tegner en by præget af evner, substans, fortolkning og interaktion.

region MiDTjyllAnD (48-59)

DE SEKS STRATEGISKE MÅL FOR AARHUS 2017 ER RESULTAT AF PROCESSEN MED PERSPEKTIVERING AF PROJEKTET I EKSISTERENDE KULTURELLE OG POLITISKE LOKALE / REGIONALE BAGGRUND SAMT MEDFØDTE PROJEKTETS KARAKTER. DISSE MÅL ER BLEVET FORMELT OG UFORMELT TESTET PÅ EN RÆKKE INTERESSENTER OG PARTNERE, DEBATTERET PÅ MØDER OG ENDELIG VEDTAGET AF AARHUS BYRÅD OG GODKENDT, SOM DEL AF AN-SØGNINGSPROCESSEN I JUNI 2011 I REGIONSRÅDET

Regionale museumsbyggerier vil over de næste ti år blive betydelig styrket, når planerne for ombygning af eksisterende museer og etableringen af tre nye museer i Silkeborg, Randers og Videbæk bliver en realitet.

Den hviDe by, version 2.0 (20-21)

DeT kulTurelle – kreATive lAnDskAb, AArhus og

SekS StrategiSke mål for aarhuS 2017

Kultur og mangfoldighed er omdrejningspunktet for gentænkning af det offentlige byrum i fire midtbyprojekter, der er under udvikling i Horsens, Viborg, Randers og Silkeborg. Projekterne har blandt andet fokus på eksperimenterende bylandskabsdesign, nye digitale medier og processer for borgerindragelse, der samlet set har som mål at skabe særlige steder og rum i byen.

hvorfor regionen

Den hviDe by, 1909 (18-19)

hvorfor EuroPæIsK KuLTurhovEdsTAd hvorfor AArhus hvorfor rEgIonEn

De næste ti år etableres også en række dynamiske miljøer for kreativt erhverv og kultur på efterladte industriområder og i bevaringsværdige bygninger fra industrielle tidsalder, f.eks Fængslet i Horsens, NyMalt i Ebeltoft og Arsenalet i Viborg, der alle er eksempler på meget individuelle og eksperimenterende projekter med et stærkt lokalt ejerskab og opbakning. Disse nye miljøer vil tilbyde attrative rammer, hvor nuværende og kommende generationer af designere, arkitekter og kunstnere kan udfolde sig kreativt i spændende nye iværksættermiljøer.

04-10-2011 11:15:36


De ændrer – når Rethink handler om den praktiske hverdag: Anne Mette Zachariassen, rektor, TEKO, Herning: »At gentænke hænger ret godt sammen med omtanke. Og det er vigtigt at bruge erfaringer og historien i det, man foretager sig. Hvis man prøver at bilde sig ind, at man kan tænke fremad uden at se bagud og til siden, så har man skyklapper på. I enhver fornyelse følger der altid en portion historie med - også i den branche, jeg arbejder med; mode og livsstilsbranchen som traditionelt bruger - og gentænker - historien, både modens historie, samfundshistorien og kulturhistorien. Og gentænker man, skaber det nye møder mellem kultur og erhverv. Derfor er det helt rigtigt set af Aarhus at have »Gentænk« som overordnet tema for kulturhovedstads-projektet. Det vil vise, hvor megen fælles historie og hvor mange fælles bånd, vi har med hinanden på kryds og tværs i hele regionen. Det oplever jeg jo selv meget stærkt, da jeg er lidt af en nomade: Jeg bor i Aarhus og arbejder i Herning på en uddannelsesinstitution, VIA University College, der har afdelinger over hele regionen.«

Preben Mejer, it-ekspert, Innovationlab, Aarhus: »Jeg lever af at gentænke, eller rettere se nye muligheder og kombinationer. Ofte er det eksisterende ideer, koncepter eller ting, der lige skal justeres, blandes på en anden måde, eller kombineres med noget helt nyt. Det er gentænkning for mig. Det nye, der opstår, skal løse problemet, eller give en bedre oplevelse, eller måske en helt ny oplevelse, noget der ikke er set før. Selv om vi arbejder med teknologi, er der altid et ufravigeligt krav: Ideerne er tænkt med brugeren i centrum, ud fra brugerens behov. Når vi giver os i kast med en opgave, starter vi med at se, hvad der rører sig rent teknologisk. Det kan være beslægtede områder, men det kan også være noget helt andet, altså en ide eller et koncept, der bruges i en anden sammenhæng, og som kan gentænkes eller flyttes ind i det område, vi nu kigger på. Det kombinerer vi med et brugerstudie, hvor vi kigger på, hvad brugerne af den pågældende virksomheds produkt egentlig har brug for, hvordan de opfører sig, hvordan de gør brug af det produkt som det handler om. I kombinationen af brugerstudiet og det brede scan (som vi kalder en radar), opstår der så nogle helt nye muligheder. Derfor er det oftest nye muligheder, vinkler, kombinationer, det handler om, når vi gentænker. «

Frank Panduro, Horsens & Friends, Horsens: »Jeg havde gået længe og haft lyst til at gøre noget for at gentænke Horsens’ brand, der havde været dårligt i mange år. Og nogle gange sker ting bare som følge af tilfældigheder og ikke lange, strategiske overvejelser. Jeg er ikke typen, der udarbejder en 28 sider tætskrevet beretning på forhånd, og for at opnå et lucky punch, kræver det, at man slår. Og det gør jeg, hvis jeg får muligheden for det. Så jeg skrev til 20 af byens toneangivende personer og inviterede dem på stegt flæsk og persillesovs - for at spørge dem, om vi kunne gøre noget ved byens dårlige image - og hvordan. Vi skabte så Horsens & Friends i 1999/2000, hvor vi lavede en intimkoncert med Bob Dylan på Horsens Ny Teater, og så kom ellers de store koncerter. Jeg havde aldrig drømt om, at vi ville få så stor succes, men der er ingen tvivl om, at når det er gået så godt, er det fordi en gruppe mennesker satte sig sammen og tænkte på måder, de aldrig havde gjort før. Vi var enige om, at Horsens & Friends skulle skabe et enkelt brand, der var let at markedsføre. Der er heller ingen tvivl om, at en del af årsagen til, at vi fik succes, var, at Horsens var ved at være klar. Efter Landsstævnet i 1990, hvor indbyggerne fik øjnene op, for at »hov, vi kan faktisk stable noget stort på benene«, var der et indestængt ønske om at gøre noget ved byens image, efter at man i mange år havde gået rundt og talt sig selv ned som en dårlig by. Nu er der 100 sponsorer bag Horsens & Friends og stor interesse for at være med; for alle vil jo være en del af en succes. Det har klart ændret omverdenens syn på Horsens - men det allerbedste ved det hele er, at horsensianernes selvværd er steget. Jeg plejer at sige, at vi har 80.000 ambassadører for det, vi laver.«

6


vores vaner Miljø, teknologi, sundhed, livsstil, arbejde... vvvvvvvv Henning Vestergaard, hospitalsdirektør, Hospitalsenheden Vest, Herning: »For ca. 100 år siden blev der bygget sygehuse i Danmark - sådan nogenlunde, som vi kender dem i dag. Det betyder eksempelvis, at der i Vestjylland har været fem sygehuse, som hver især kunne lidt af hvert. Lige nu står vi i den helt enestående situation, at der til erstatning for de fem skal nybygges eet helt splinternyt storhospital i Gødstrup, som dækker det hele. Det giver muligheder. Og også krav. For det, som før fyldte 200.000 kvm, skal nu være på 130.000 kvm. Og når vi flytter ind, skal produktiviteten stige med otte pct. I kroner er det ca. 160 mio. Dvs. mere aktivitet uden at bruge flere penge eller besparelser uden at miste aktiviet. Eller kombinationer. Det tvinger os til gentænkning, hvis vi íkke bare skal løbe hurtigere. Det betyder at: Vi bygger et nyt hospital, som fra starten er tænkt ude fra og ind. Gentænkning af et hospital, så der i stedet for at være en række siloer af specialer, er et hospital, som bygges op omkring patientforløb. Sætningen “at kvalitet er godt – men det koster” gentænkes til, at kvalitet er forudsætningen for/nøglen til effektivitet og produktivitet. Vores mind-set om, at besparelser fører til længere ventelister/mindre aktivitet, bør gentænkes til, at effektivisering betyder mere aktivitet samtidig med mindre forbrug. Antallet af timer, et ambulatorium har åbent pr. døgn gentænkes. Aftenåbning er en god service. Antallet af patienter, som i stedet for at komme til en kontrol i ambulatoriet gentænkes. Patienten kan selv rapportere til en sygeplejerske via nettet. Behovet for en seng gentænkes. I stedet for at ligge på et sygehus efter en operation, så er man hjemme med telemedicinsk overvågning. Hvem, der laver hvad, gentænkes. Specialuddannede sygeplejersker kan uddannes til at læse røntgenbilleder. Det nye auditorium har ikke så højt til loftet og behøver ikke skrånende gulv af hensyn til, at deltagerne kan se ned på en tavle. De skal kun se op på et power point-lærred. Bare for nu at nævne nogle få.«

Henrik Herold, direktør, Randers Regnskov: Vi mennesker er bare dyr, men vi er nogle ganske særlige dyr. Vores højtudviklede hjerner har nemlig givet os en egenskab, der ikke findes lige andre steder i dyreriget. Vi kan tænke og ikke bare det. Vi kan gentænke. Og evnen til at kunne se tilbage i bakspejlet og reflektere, evaluere og agere derefter, er en særlig evne hos os mennesker - en nyttig evne. I Randers Regnskov er gentænkning egentligt et velkendt begreb. Randers Regnskov er jo ikke som nytænkt science fiction eller surrealistisk kunst, men i vidt omfang faktisk bare en gentænkning af virkeligheden. Også Randers Regnskovs fremtidsplaner er naturligvis gennemsyret af gentænkning, der dog absolut ikke må forveksles med vanetænkning. I Randers Regnskov bliver vi nemlig stadig overraskede, selv når vi gentænker noget så velkendt som vores egen natur. Elefanter har været en naturlig del af Europas og Danmarks dyreliv indtil for 20.000 år siden, den europæiske bison græssede her frem til for 2.500 år siden. Det er for de fleste mennesker overraskende og det maner til gentænkning. Gentænkning af et dansk landskab, der nu mangler de store nøglearter, der kan stabilisere og måske ligefrem øge vores naturs mangfoldighed. Gentænkning af, hvordan man på en gang kan skabe mangfoldig natur i Danmark, samtidig med at man deltager i internationalt arbejde for bevarelse af de store dyr, hvis naturlige levesteder gradvist forsvinder. Med gentænkning kan vi altså føre det bedste af fortiden med ind i fremtiden. Hvis bare vi tør. Gentænkning er derfor sund fornuft. Tænk på det….

Frank Ladegaard Erichsen, »bonderøv«, Djursland: »Det, det handler om for mig, er ikke så mange filosofiske overvejelser over, hvorfor jeg gør, som jeg gør. Det handler først og fremmest om at være selvforsynende og om at kunne opbygge en tilværelse for mig og min familie, hvor rammerne er enkle og overskuelige og samtidig bæredygtige. Og jagten på det liv ender ofte med, at de enkle løsninger er de gammeldags teknikker. Men det er ikke fordi, at det skal være Morten Korch-hygge. Der skal være en balance, for hvis vi bare tager skyklapper på og tror, at alt fra gamle dage er godt, er det forfejlet. Men mange gammeldags metoder og maskiner er bare renere og lettere at gennemskue. Jeg lærer også en masse ved at se på, hvordan forskellige kulturer rundt om i verden gør. I februar var jeg f.eks. i Tanzania, hvor jeg lærte at pløje med okse og andre ting, som vi forlængst har glemt alt om herhjemme. I mange år har det jo været sådan, at det var os, der rejste ud for at lære fra os, men vi kan altså godt lære en masse af de kulturer, vi ellers anser for at være primitive. Og i dag har vi simpelthen glemt mange gamle teknikker og håndværk, fordi det er blevet erstattet af maskiner og automatik, men det har bare gjort vores tilværelse mere besværlig og fyldt den med flere bekymringer og usikkerhedsmomenter. Ved at bruge de enkle teknikker i min hverdag giver det mig også en langt større tilfredsstillelse, når det er bæredygtigt, og jeg kan se, at det fungerer godt. Og så er det jo også sjovt at arbejde med og få det til at lykkes.«

7


Lynfabrikken Horsens, Holstebro, Randers, Silkeborg, Syddjurs og Viborg. Projektet tager udgangspunkt i Lynfabrikken, der som koncept bygger på et kontorhotel for små kreative virksomheder, hvor der skabes en helhed med rammer for et vidensudviklingsmiljø for de kreative erhverv. Her er indledt et pilotprojekt med de seks kommuner. Desuden er der fokus på skabelse af netværk for kreative erhverv på tværs af Region Midtjylland.

Et mylder af muligheder - et lille udvalg af eksempler på Rethink

Gamle og nye ruter Region Midtjylland. Ruter, spor og linjer er et kernebegreb i Aarhus 2017. Der arbejdes med mentale, fysiske, kulturelle, litterære, logistiske, kunstneriske og historiske ruter, som kan binde regionen sammen på nye måder. Kulturlandskaberne strækker sig over Gudenåen, Nationalparkerne Mols Bjerge, Skjern Å, pilgrimsruter langs Hærvejen og udvikling af Herregårdslandskaber, som sætter fokus på de kulturhistoriske pejlemærker eks. Gl. Estrup.

Den jyske Jernkyst Lemvig. Gennem en række stoppesteder langs den jyske vestkyst etableres en fortælling om Den Jyske Jernkyst, som ud over at være et smukt naturlandskab også er blevet kaldt porten til Europa. De indledende øvelser ventes påbegyndt med workshops i 2012 og forsætter frem til 2017, hvor projektet for alvor sættes i søen. Artists in residence Viborg. I årene 2013-16 arbejdes der med et omfattende residency-program i Region Midtjylland. Der arbejdes på at skaffe 200 midlertidige boliger til kunstnere for at skabe nye oplevelser, erkendelser og ikke mindst plads til at skabe. Hald Hovedgaard ved Viborg er et af disse, hvor forfattere kan skabe i fællesskab. Ungdoms JA-kontorer Randers. JA-kontoret er stedet, hvor unge og uprøvede ikke-professionelle arrangører får hjælp og sparring til at realisere deres idéer og projekter. Der oprettes JA-kontorer i yderligere fire byer Aarhus, Viborg, Herning og Holstebro, mens det nuværende i Randers udbygges.

1000 X 10.000 Region Midtjylland. Projektet har som mål at engagere borgerne i lokalsamfundene ved at aktivere mennesker, som brænder for en sag. Fra 1. januar lanceres projektet som Aarhus 2017s første projekt. Der bevilges 10.000 kr. til et tusinde microprojekter. Projekterne udvælges ud fra en ramme bestående af 12 temaer. Ansøgninger vurderes af Aarhus 2017. Kunst-, arkitektur- og kulturbusser Herning. Projektet starter i 2012 og går ud på at ombygge tre eksisterende bogbusser til kulturbusser med forskelligt formål og indretning. Der arbejdes i øjeblikket på en Arkitekturbus, som samarbejder med Eksperimentarium for børn og Arkitektur, samt en Kunstbus med Carl Henning Pedersens Museum i Herning som tovholder.

Bølgen Holstebro/Ringkøbing. Seks kommuner i Midt- og Vestjylland har indgået et unikt kultursamarbejde med ODIN Teatret om et festivalkoncept, som foregår på tværs af kommunegrænserne. Der er festival hvert fjerde år, næste gang i 2013. Kreative børn Holstebro. Hensigten med projektet er, at skabe et enestående mobilt, kreativt og opsøgende miljø som kan fungere som kreativ model for andre kommuner i Danmark. Projektet forankres hos Dansk Talent Akademi i Holstebro, som arbejder tæt sammen med en række kulturinstitutioner i Region Midtjylland.

Festivaller Aarhus er vært for et væld af store og små festivaler. Heriblandt findes Northside, ILT, Aarhus Jazz Festival, Aarhus Filmfestival og Aarhus Litteraturfestival, samt en række vækstlagsfestivaller bl.a. Den Grimmeste Festival og Quonga Fest, som Aarhus 2017 har indgået et samarbejde med, om at rethinke festivalerne.

Samsø version 2.0 Samsøs 4000 indbyggere er på få år blevet selvforsynende med vedvarende energi. Øen skal i 2013-16 være mentor og rollemodel for nye tiltag i krydsfeltet mellem kreativitet, medborgerskab og bæredygtighed. I 2017 afholdes 50 events og arrangementer på øen omkring emnet.

Center for Interkultur Aarhus. Etableringen af et Center for Interkultur knytter an til Aarhus 2017s ambition om at være åben og inkluderende. Etableringen forventes igangsat i 2012-13 i tilknytning til Sprogskolen Lær Dansk. I 2015 etableres centeret på en mere permanent placering, ideelt set i Multimediehuset.

Rethinking Cobra Silkeborg. Projektet er et europæisk udstillingsprojekt om den internationale Cobrabevægelse som eksisterede fra 1948-51 med Asger Jorn som den store drivkraft. Rethinking Cobra er et bud på, hvordan ”Cobra” kunne se ud, hvis denne bevægelse dukkede op i 2017.

Fremtidsprojektioner Egå Gymnasium har, med deres særlige fokus på kunst, rollen som projektkoordinator til og med 2017. Projektet er et tværregionalt uddannelsesprojekt, hvor gymnasier arbejder sammen med professionelle lokale, regionale og internationale kunstnere om eksperimenterende og kreative processer.

Meaning making experiences (MMEx) Region Midtjylland. MMEx kombinerer højteknologi med museernes mere bløde tilgang til formidling. Konkret vil man arbejde med formidlingsinstallationer fra de helt store til den lille interaktive installation. I 2017 vil MMEx danne afsæt for en række tematiske udstillinger, der aktiverer publikum som medformidlere af vores fælles natur- og kulturarv.

Eksperimentarium for børn og arkitektur Aarhus. Projektet er et børnekulturelt fyrtårn, hvor Aarhus får højstatus som børnenes arkitekturby. I årene 2012-16 udvikles sanselige læringsrum, interaktive udstillinger, byvandringer, eksperimenterende workshops samt en turnerende arkitekturbus som turnerer i regionen.

Fra jord til kunst Ebeltoft, Silkeborg, Herning, Fur. Projektet beskæftiger sig med fortællinger og gentænkning af materialerne sten, glas, papir og stof. Der involveres kunstnere, arkitekter og designere som arbejder med materialerne. Konkrete samarbejdspartnere kan eksempelvis være Glasmuseet i Ebeltoft, Silkeborg Papirfabrik, Anglifabrikken i Herning, Fur Museum eller TEKO i Herning.

Det Kreative Mejlgade Aarhus. Projektet skal være med til at profilere Aarhus som et næringssted for det unge kreative vækstlag. Projektet vil på én gang rethinke Mejlgade fra et arkitektonisk, by-, erhvervs- og udannelsesmæssigt samt socialt- og kulturstrategisk perspektiv. En række lokale aktører samarbejder med Aarhus 2017 om at gøre Mejlgade til en kreativ vækstdynamo.

Socle du Monde Herning. Hvert andet år afholder HEART - Herning Museum of Contemporary Art festivalen Socle du Monde, og planlægger at afholde den hidtil største i 2017. Socle du Monde er et laboratorium, som undersøger forholdet mellem kunst og erhvervsliv. I 2017 er temaet bæredygtighed. Glascontaineren som mobilt lab Region Midtjylland. Visionen er at videreudvikle glascontaineren som mobilt kulturhus. Den skal være et transparent kraftcenter for åben debat og demokratisk dialog med borgeren i det offentlige rum, og dermed være ramme om kreativ gentænkning af mogendagens lokale og globale samfund.

Udgivet af Aarhus Kulturhovedstad 2017 Vestergade 55 · 8000 Aarhus C Tlf: 8713 3355 E-mail: info@aarhus2017.dk www.aarhus2017.dk Redaktion: Brønnum Kommunikation og Midtjyske Medier. Design: Sögren Comm. Tryk og distribution: Midtjyske Medier. Oktober 2011

ReThink Magazine  

Avis-tillæg om Aarhus kandidat kulturhovedstad 2017. Avisen blev distribueret i hele rgeion Midjylland primo oktober 2011

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you