Issuu on Google+

4-2-3-1 så er der serveret:

Wengers trofaste taktiske tjener • I den nye sæsons tre første kampe har Arsène Wenger som sædvanligt valgt 4-2-3-1 formationen. Hvilke krav stiller formationen til spillerne og har Arsenal spillermaterialet til at vinde mesterskabet med Europas mest populære formation?

36 \\ GUN ACTION SEPTEMBER 13

AF // BRIAN NEBELONG //

SÆSONOPTAKT 13/14 Arsenal manager Arsène Wenger er kendt for at være en dogmatisk mand. Starten af denne sæson har ikke ændret på den opfattelse. For nok er der masser af taktiske finurligheder at spore efter sæsonens tre første kampe, men formationen er stadig den gamle 4-23-1. Hvilke krav stiller formationen til spillerne, og lever Arsenals spillermateriale op til kravene? GunAction har undersøgt sagen nærmere. Hvad er en 4-2-3-1 og hvorfor er den så populær? På et helt fundamentalt niveau består en 4-2-3-1 formation af to centerforsvarer, to backs, to midtbanespillere, to kantspillere, en offensiv midtbanespiller og en angriber. 4-23-1 formationen er uhyre populær i europæisk fodbold. Under EM i 2012 brugte halvdelen af landsholdene formationen, heriblandt værtsnationen Polen og semifinalisterne fra Tyskland. Hvorfor er formationen så udbredt? Den primære grund er, at formationen med sin alsidighed og fleksibilitet tilbyder nærmest uendelige taktiske muligheder. I moderne fodbold forsøger man altid at være et skridt foran modstanderen og en 4-2-3-1 giver dig netop den taktiske fordel. En snedig måde at forvirre modstanderen på er ved at lade de tre centrale midtbanespillere rotere fra plads til plads. Fulhams manager Martin Jol forklarer, hvor store problemer det medfører som modstander: - Det er umuligt at finde ud af, hvem den defensive midtbanespiller er, og hvem den offensive midtbanespiller er, fordi de roterer hele tiden, udtalte Martin Jol efter nederlaget på 1-3 til Arsenal. Det resulterede i, at Fulham trak sig i presspillet og overlod initiativet til Arsenal, som kunne dominere kampen. De centrale midtbanespilleres alsidighed gør det muligt at bruge deres unikke evner på forskellige tidspunkter i kampen. De kan både spille som defensiv midtbanespiller og som offensiv midtbanespiller. Det får ens ’gameplan’ til at løbe over i en overflod af taktiske muligheder. Og det er netop denne alsidighed, der efterlader modstanderen tvivlende om det næste udfald. De bliver handlingslammede

og reagerer i stedet for at agere. Opnår man dette har man en gigantisk fordel, for nu er kampen på dit holds præmisser og du kan frit kreere de spilsituationer, man har gennemtærsket på træningsbanen, til de sidder som naturlige handlingsmønstre. Et eksempel på dette findes i afsnittet ’Komplet gruppe af kantspillere’. Hvilke krav stiller en 4-2-3-1 til spillerne og lever Arsenals spillermateriale op til kravene? Sværmer med solide backs Moderne fodbold stiller store krav til en backs hurtighed, udholdenhed, intelligens og evne til at tackle. For ikke alene skal en back kunne forsvare, backen skal også kunne tage lange eksplosive løb op ad flanken og deltage i det offensive spil. Arsenal er godt dækket ind med Bacary Sagna, Kieran Gibbs, Carl Jenkinson, Nacho Monreal. Wenger har også mulighed for at bruge både Thomas Vermaelen og Mathieu Flamini på en back. Centerforsvaret mangler mere kvalitet og bredde Opgaven for en centerforsvarer i en 4-2-3-1 er i sagens natur at beskytte eget mål. Enten ved zoneforsvar eller mandsopdækning. Mar-

kering og tackling er helt essentielle værktøjer for en centerforsvarer. Arsenals bagkæde står typisk højt på egen banehalvdel, hvilket gør holdet sårbar over for kontra. Her kommer Laurent Koscielny ind i billedet. Med hans lynhurtige antrit kan han løbe stort set alle op. Det er en perfekt modbalance til Per Mertesackers manglende hurtighed, mens franskmandens lejlighedsvise busende forsvarsspil lader sig udjævnes af tyskerens sublime forudseenhed. En centerforsvarer i 4-2-3-1 skal også kunne håndtere en-mod-en situationer. Her er solide egenskaber inden for styrke, markering og tackling vigtige. Dette formår Mertesacker og Koscielny begge. For at modvirke at blive fanget på bagbenene skal en midterforsvarer også kunne læse spillet og forudse modstandernes næste træk. Netop her har Arsenal i Per Mertesacker en juvel i international fodbold. Selvom tyskeren er langsom i sine bevægelser, er hans evne til at læse spillet lynende hurtig. Som det sidste skal en centerforsvarer også kunne aflevere. Også her excellerer Mertesacker. I sejren over Fulham afleverede han 63 gange og fandt en medspiller på 61 af forsøgene for en succesrate på 97 procent. To gange var han medvirkende til at starte et angreb,

> Mertesacker - står højt i forsvarskæden sammen med makkeren Koscielny.

GUN ACTION SEPTEMBER 13 \\ 37


Historien bag 4-2-3-1:

HOLDETS SPILLERE - 4-2-3-1 (Rangeret efter første-, andet- og tredjevalg...)

Arsenal og Wenger med fra starten

ANGRIBER

Giroud, Walcott, Podolski, Sanogo, Bendtner

VENSTRE KANT

OFFENSIV MIDT

Cazorla, Chamberlain, Podolski, Özil, Gnabry

Walcott, Cazorla, Chamberlain, Miyaichi Gnabry

Özil, Cazorla, Wilshere, Rosicky

BOKS TIL BOKS - DYB PLAYMAKER

DEFENSIV MIDT

Wilshere, Ramsey, Rosicky, Diaby, Chamberlain, Zelalem

Arteta, Flamini, Vermaelen, Frimpong

Arteta - den defensive krumtap.

VENSTRE BACK

2. CENTERFORSVARER

1. CENTERFORSVARER

HØJRE BACK

Gibbs, Monreal, Vermaelen

Koscielny, Vermaelen, Sagna, Flamini

Mertesacker, Vermaelen, Sagna, Flamini

Sagna, Jenkinson, Flamini

MÅLMAND

Szczesny, Fabianski, Viviano

hvoraf det ene resulterede i Arsenals tredje mål. Pure class! Der er problemer med breddens kvalitet i det centrale forsvar. Thomas Vermaelen skal rejse sig fra en skidt sidste sæson og blot tre naturlige centerforsvarer i truppen er langt fra dækkende til en lang sæson. Bacary Sagna er en overbevisende vikar og i værste fald vil Flamini formentlig også kunne træde til, men det er ikke en holdbar løsning i længden. Kvalitative forstærkninger er tvingende nødvendige. Uden Arteta er den defensive midtbane et stort problem Den defensive midtbanespiller fungerer som

38 \\ GUN ACTION SEPTEMBER 13

• I de senere år har kombinationen 4-2-3-1 vundet indpas hos mange klubber. Historisk set ser opstillingen dog ud til at have omkring 15 år på bagen, og har sit udspring i en 4-4-2 opstilling.

HØJRE KANT

et beskyttende skjold for bagkæden. Han lægger sig mellem forsvaret og midtbanen, hvorfra han er holdets midt- og omdrejningspunkt. Den defensive midtbanespiller skal også bryde modstandernes angreb ved at tackle modstanderne og genvinde bolden. Med bolden på fødderne skal han tage temperaturen på kampen. Han er så at sige midtbanens metronom og kan hæve eller sænke tempoet efter holdets behov. På denne position er Mikel Arteta førstevalg, mens Flamini, Vermaelen og Emmanuel Frimpong er backup. I sidste sæson spillede Arteta statistisk set lige op med Michael Carrick, som af mange var vurderet til at have været instrumentel i Manchester Uniteds mesterskabssæson. Arteta er

unægtelig en essentiel del af holdet og uden ham har holdet været i store problemer. Før denne sæson viser statistikken, at Arsenals sejrsrate styrtdykker til 23 procent, når holdet er uden Arteta. I Flamini har holdet endelig fået tilført kvalitativ dybde på den defensive midtbane. I ”debutkampen” mod Tottenham var Flamini en krigerisk leder på midtbanen. Fortsætter han sådan bør Arsenal kunne klare sig i kampe uden Arteta. Overflod af fremragende boks-til-boks spillere Ved siden af den defensive midtbanespiller har holdet brug for en boks-til-boks spiller. Den type er en alsidig, dynamisk og ufattelig

løbestærk spiller, der både støtter forsvaret og angrebet. Deres omskiftelighed og løbevillighed er et gode for holdet, da de udgør en ekstra brik i både defensiven og offensiven. Af denne type har Arsenal adskillige spillere. Jack Wilshere, Aaron Ramsey og Tomas Rosicky er alle fremragende boks-til-boks spillere, mens Abou Diaby og Alex Oxlade-Chamberlain også evner at levere på denne plads. Komplet gruppe af kantspillere Kantspillerne i en 4-2-3-1 skal være hurtige. Af tekniske færdigheder skal kantspillerne være overlegne i en-mod-en situationer, hvilket fordrer gode dribleevner, mens afslutninger, afleveringer og indlæg også står højt på listen over ønskelige attributter. Kantspillerne skal også være i stand til forudse spillet for at kunne løbe i de rigtige baner. Det kræver ro og overblik. Theo Walcott, Santiago Cazorla, Mesut Özil, Alex Oxlade-Chamberlain, Lukas Podolski, Ryo Miyaichi, Serge Gnabry giver Wenger en perlerække af taktiske muligheder. Særligt Theo Walcott og Alex Oxlade-Chamberlain passer perfekt til ovenstående beskrivelse. Lukas Podolski tilbyder nogle helt andre taktiske muligheder som kantspiller end fx Walcott. Podolski er ikke i nærheden af at være så hurtig som Walcott. Derfor spiller Podolski en mere afventende kant, hvorfra han både arbejder offensivt og defensivt. Hans afleveringer, løb og afslutninger er sublime.

>

AF // LARS JACOBSEN //

SÆSONOPTAKT 13/14

Det nøjagtige tidspunkt for, hvornår 4-2-3-1 opstillingen opstod, står hen i det uvisse. Men ifølge den engelske forfatter og sportsjournalist Jonathan Wilson, forfatter til bogen ”Fra Pyramiden til 4-4-2” er den opstået mellem EM slutrunderne i 1996 og 2000. Formationen slog for alvor igennem i slutningen af 90’erne, og alle hold, der spillede 4-4-2 med to fremskudte kanter og en tilbagetrukket forward, spillede allerede tidligere, i princippet 4-2-3-1. Uundgåelig udvikling Det ligger således i kortene, at 4-2-3-1 er en uundgåelig udvikling når først holdene er begyndt at trække den ene angriber længere tilbage. Når han falder tilbage, udgøres midtbanen af fem mand hvoraf de to udgør den defensive balance. Den offensive del udgøres af tre spillere med den typiske kreatør i midten og to kantspillere. Det skridt foretog Ferguson i Manchester United allerede i 93-94 og Wenger i 97-98 dog uden at formationen blev betegnet som en 4-2-3-1, men snarere som en tilpasset 4-4-2. Hold øje med starten Man kan vælge at betragte de taktiske opstillinger som en række tal, eller et organisationsdiagram, der ikke siger ret meget om, hvordan arbejdet udføres på banen. Alligevel giver de taktiske talkombinationer anledning til mange diskussioner og taktiske overvejelser. Den taktiske opstilling afsløres nemmest i holdenes forsvarsmæssige opstilling i starten af kampen. Altså før manager og trænere har været tvunget til taktiske ændringer pga. scoringer, skader eller andre taktiske overvejelser som følge af kampens udvikling. Manchester United 93 - 94

Roy Keane

Andrey Kanchelskis

Arsenal 97 - 98

Paul Ince

Eric Cantona

Mark Hughes

Ryan Giggs

Patrick Viera

Ray Parlour

Emmanuel Petit

Dennis Bergkamp

Marc Overmars

Nicolas Anelka

GUN ACTION SEPTEMBER 13 \\ 39


SÆSONOPTAKT 13/14

Ny trend på Arsenals venstrekant Anam Hassan skriver ugentlig en klumme om Arsenals taktik på Arseblog og han har bemærket en interessant taktisk tendens i den nye sæson: Arsenal og flere andre Premier League hold dropper at have en venstrekant. Hvorfor gør de så det? Den primære grund er, at spilleren med udgangspunkt som venstrekant får friheden til at bevæge sig ind mod midten og det åbner hele spillebrættet op med adskillige fremadrettede muligheder. Det så vi fx i Arsenals første opgør mod Fenerbahce. Med udgangspunkt som venstrekant drev Cazorla utallige gange med bolden på fødderne ind mod midten og sugede al opmærksomhed til sig. Heri er fælden. For hvis modstandernes opmærksomhed er rettet mod ét område, så er der andre områder på banen, hvor modstanderne er i ubalance. Det kan udnyttes med en simpel diagonal aflevering, som opspillet til 3-0 målet mod Fenerbahce tydeligt viste. Få meter inde på modstanderens banehalvdel slog Cazorla en diagonal bold frem mod feltet til en fremstormende Walcott, der kontrollerede bolden med en eminent tæmning, inden han blev fældet i feltet af en isoleret venstre back. Det er simpelt og uhyre effektivt. Ved det første mål så vi en anden gevinst ved at lade venstrekanten søge ind mod midten. Det skaber nemlig enorme mængder af plads til venstre back i offensiven, som Kieran Gibbs’ mål eksemplificerede. Det bliver spændende at følge denne trend i resten af sæsonen. Assistkongen Özil skal brillere som offensiv midt Arsenals offensive skyts var i sidste sæson kritiseret for at kreere for få chancer. Stor-

40 \\ GUN ACTION SEPTEMBER 13

indkøbet af Mesut Özil vil uden tvivl rode bod på dette. Han personificerer en sublim offensiv midtbanespiller. Han er en visionær kreatør, som er i besiddelse af alle de nødvendige færdigheder til at skabe chancer for sine medspillere og sig selv. Og det bevidner tyskerens statistisk også. Özil har i de seneste fem sæsoner lavet flere oplæg til mål end nogen anden i Europa. Mon ikke Olivier Giroud øjner muligheden for at blive Premier League topscorer i denne sæson? Giroud dræber chancer men scorer de nødvendige mål Den enlige angriber i en 4-2-3-1 er typisk høj og kropsstærk eller lille og hurtig. Angriberen skal naturligvis være målfarlig og træfsikker. Olivier Giroud er ubestridt Arsenals førsteangriber og han har været begge dele i sæsonstarten. Fire mål i fem kampe er mere end godkendt fra den flotte franskmand. Til trods for at være i perfekt fysisk forfatning til at være en god station i det opbyggende spil, så havde Giroud store problemer med succesfulde afleveringer i 2012/13 sæsonen. Statsbomb.com har fundet frem til, at blot

64 procent af alle Girouds afleveringer fandt en medspiller. Med andre ord betyder det, at han dræber 8.75 angreb per kamp. Det er ekstremt ødelæggende i det opbyggende spil for Arsenal. Den nye sæson har blot bevist, at Giroud stadig har store problemer med at finde et stabilt leje. Mod Aston Villa ramte han imponerende 85 procent, hvorefter det faldt drastisk til 57 procent mod Fulham og helt ned til 38 procent. Men der er håb forude. Købet af Özil må betyde, at Giroud får en minimal rolle i det opbyggende spil fremover. Nu bør den tyske superstjerne blive den foretrukne spilstation i det opbyggende spil for Arsenal. Udover Giroud har Wenger også Walcott, Podolski, Yaya Sanogo og Nicklas Bendtner til rådighed i angrebet. I sidste sæson scorede Giroud, Walcott og Podolski sammenlagt 54 mål i alle turneringer. Til sammenligning scorede Manchester Uniteds tre mest målfarlige (Robin van Persie, Wayne Rooney og Javier Hernández) 64 mål i alle kampe. Det er uden tvivl en kompetent og målfarlig Arsenal-trio. Med Özil vil den total forhåbentlig vokse sig endnu større.

Cazorla - bedst fra venstresiden.

Mesterklasse i spillermaterialet Arsène Wengers spillermateriale lever i det store hele op til kravene for at få det optimale ud af en 4-2-3-1. Startopstillingens kvalitet er i mesterklasse. Købet af Özil er et klart signal til resten af Premier League om, at Arsenal igen er ved at være en bejler til mesterskabet. Dog er det evige problem for Arsenal skader. Her kan både bredden og dens kvalitet blive afgørende for klubbens mesterskabschancer. Centerforsvaret og den defensive midtbane er holdets ømmeste punkter. Begge positioner er uden den nødvendige kvalitet og bredde for at kæmpe med om det engelske mesterskab. Med spillere som Özil, Cazorla, Giroud, Walcott, Ramsey, Wilshere og Podolski er offensiven i stand til at vinde Premier League. Med andre ord tegner det til at blive en spændende sæson for The Gunners. God fornøjelse!

AF // STEEN K. RASMUSSEN //

Santiago Cazorla er en brillant på Arsenals hold. Hans evner er i absolut verdensklasse. Og måske har Wenger fundet den helt rette plads til ham på venstrekanten, som beskrevet i næste afsnit. Hvad angår Ryo Miyaichi og Serge Gnabry vil tiden vise om de evner at spille en kant i Arsenal.

En gyser i vente - marts 2014:

Magiske - eller magre marts? • Marts måneds kampe ser ud til at blive afgørende for sæsonens forløb. Når vi skriver april 2014 i kalenderen risikerer Arsenals sæson stort set at være afgjort. I bedste fald har Wengers drenge endelig løftet et trofæ, holdet er i semifinalen i FA Cup’en og i kvartfinalen i Champions League - og ligger lunt i toppen af Premier League med gode chancer for at slutte som engelske mestre! I værste fald er holdet ude af alle cup-turneringer og uden reel chance for at blive mestre... Baggrunden er det skrappe program, der venter i marts måned. Her står der tre måske afgørende cup-kampe på menuen - hvis altså Arsenal til den tid er nået frem til finalen i Capital One Cup, der spilles søndag den 2. marts, til kvartfinalen i FA Cup’en, der spilles lørdag den 8. marts og endelig ottendedelsfinalen i Champions League, der spilles 11. eller 12. marts med returkamp 18. eller 19. marts. Pyha! Ind i mellem disse cup-opgør venter så Michael Laudrups Swansea den 8. marts - hvis enten Arsenal eller Swansea ikke er i FAkvartfinalen. OVEN i disse udfordringer sluttes marts 2014 af med tre opgør i

Premier League, der nok kan få de fleste Arsenal-fans til skiftevis at bide negle og slikke sig om munden: Lørdag den 15. marts gælder det arvefjenderne fra White Hart Lane samme sted. Lørdagen efter går turen til Stamford Bridge til endnu et prestigefyldt og krævende London-opgør, hvorefter marts måned festfyrværkeri sluttes af med at tage imod Pelligrinis Manchester City hjemme på Emirates lørdag den 29. marts. Velbekomme! I sæsonen 2010/2011 gik det nøjagtigt så slemt som det kunne i marts måned. Ganske vist var det på februars næstsidste dag, at Arsenal tabte Liga Cup-finalen til Birmingham City, men ellers gik det slag i slag med nederlag på 0-2 til Man. Utd. i FA Cup’en, 1-3 til Barcelona i Champions League og to helt unødvendige uafgjorte resultater mod Sunderland og WBA i Premier League - alt sammen i marts 2011. Så kære venner. Alt efter temperament og tro: Glæd jer. Eller frygt marts 2014!

GUN ACTION SEPTEMBER 13 \\ 41


Wengers taktiske tjener