Issuu on Google+

- Vi er kattens advokat Dårligt er man kommet inden for, før varmen bølger ind over én. Kattens Værn på Frederiksberg huser i øjeblikket omkring 10-15 katte. Kærligheden for de firbenet, spindende skabninger er stor på internatet, fornemmer man hurtigt. Af Brian Nebelong, brneb10@student.sdu.dk, Februar 2011 Det er ikke rart at være uden for i disse dage. Nyfalden sne, kraftige vindstød og ubønhørlig kulde er, hvad februar byder på. På Dronning Olgas Vej på Frederiksberg i København er det kun kun få mennesker, der trodser kulden og bevæger sig uden for døren. Kattens Værns grå facade ser ikke videre venlig ud, men inden for gemmer der sig al den varme, man kunne ønske sig for en kat uden hjem. - Vi er som en stor familie, vi er rige på kærlighed. Vi har en fællesnævner - det er kattens tarv, siger internatsleder i Kattens Værn på Frederiksberg, Tine Fosdal. Kattens advokat Tine Fosdals glæde er at sørge for, at internatets katte finder livslysten efter at være blevet væk hjemmefra eller lignende. Sammen med sine tre kollegaer på internatet har hun ansvaret for, at kattene enten finder hjem igen, eller finder en ny omsorgsfuld katteejer. For der er ingen tvivl om, at Kattens Værn er klar over, at det er kattens tarv, som kommer først: - Vi siger, at vi er kattens advokat. Vi tillader os at stille spørgsmål, før du kommer ind og hilser på kattene. Det, at man ønsker sig en kat, er ikke ens betydende med, at man går herfra med en første gang, forklarer den 53-årige Tine Fosdal. Legeplads på krigsbunker Vinduet i kælderen på Dronning Olgas Vej står åben. Tine Fosdal stiller sig ved vinduet og kalder på den norske skovkat Carlos, der jagter blade på det kolde græs i den indhegnede legeplads. Et hegn i en meters højde afgrænser den godt ti meter lange og trefire meter brede legeplads. Her kan kattene blandt andet kratte klør i træstubbene, eller ligge på lur bag buskene. Legepladsen er anlagt ovenpå en fredet sikkerhedsbunker fra


Anden Verdenskrig. Carlos har efter to ugers ophold i internatet fundet sig selv igen, men det var en hård kamp op ad bakke, fortæller Tine Fosdal: - Den første uge ville han ingenting. Man kunne se i hans blik, at der ikke var noget, som interesserede ham. Men nu er han ved at finde sig selv igen, siger Tine Fosdal, mens lykken over at have hjulpet endnu en kat viser sig ved et bredt smil. Også plads til sorg På vej op fra kælderen møder hun hendes kollegaer. I sidste uge måtte internatets dyrlæge, Tom Schantz Kristensen, aflive en kat. Kattens pårørende var oprevet over at miste sit kæledyr, men Tine Fosdal havde talt med familien og forsikrede sine kollegaer om, at de igen var ved at være ovenpå. Undervejs bævrer Tine Fosdals stemme, inden hun igen smiler og fortæller, at det er en af de ting, som følger med jobbet. Jobbeskrivelsen byder også på glæden ved at kunne sende et af internatets midlertidige beboer ud til en forventningsfuld familie. Katten Tiger havde netop fundet sig et nyt hjem og en legekammerat ved navn Baboa. De er begge unge katte, så det er et godt match, mener Tine Fosdal. Opholdet på internatet varede ti dage for Tiger. Leder uden uddannelse Tine Fosdal har mangeårig erfaring med katte. I 1984 så hun en lille annonce i avisen, hvor Kattens Værn søgte en person, som ville passe katte i 15 timer om ugen. Siden voksede den opgave til noget langt større: - Jeg endte med at sidde med det hele. Det var hårdt, for jeg følte ikke, at jeg var rustet til det, forklarer den 53-årige Tine Fosdal, der på daværende tidspunkt var i 20erne. Hun har ingen uddannelse inden for området, men har i stedet lænet sig op ad kollegaerne. Personligt mener hun, at man i faget skal være en person, som involverer sig følelsesmæssigt, for ellers kan man ikke nære den nødvendige omsorg for kattene. Ikke alle går hjem med kat Med tæt på 30 år i branchen har Tine Fosdal oparbejdet en veludviklet sans for, om personerne, der træder ind i ad døren, er egnet til at holde kat eller ej. I nogle tilfælde er man nødt til at skære igennem og give et afslag.


- Nogle gange må man sige til folk, at det nødvendigvis ikke er lykken at finde en ny kat, når man har mistet en gammel, slutter Tine Fosdal, der med et venligt smil åbner døren ud til kulden og lukker den efter mig igen. Uden for er det stadig tænderklaprende koldt. Kulden slår som en dybfrossen karklud mod ansigtet. Det rusker stadig i træerne, og sneen ligger fortsat pletvist på den forfrosne vej. Men inden for ligger kattene trygt i varmen og spinder, mens de forhåbentlig, kun lidt endnu, skal være midlertidige beboer i Kattens Værn på Frederiksberg. Faktaboks: Navn: Tine Fosdal Stilling: Internatsleder i Kattens Værn på Frederiksberg i København Alder: 53 år Har arbejdet i Kattens Værn i over 20 år Er ikke uddannet inden for dyrepleje På www.kattens-vaern.dk/?side=30 kan man se et lille udsnit af internatets katte.


Opgave 5 brian