Page 8

8-9 TRANSMISSION

TTV - TRANSMISSION Deutz-Fahr 5-Serie fås også med en effektiv og smidig variabel TTV transmission produceret af SDF. Den kombinerer effektiviteten og det minimale effekttab i en mekanisk transmission med den komfort og smidighed, der er i et hydrostatisk system. Det hydrostatiske system bruges alene til at optimere effektiviteten. Derfor minimeres effekttabet i det hydrostatiske system under tunge arbejdsopgaver. Kombinationen er ideel, for det sikrer et effektivt og driftssikkert system, der er i stand til at variere hastigheden kontinuerligt og optimerer motorens kraft uden unødige belastninger – det minimerer brændstofforbruget og optimerer både komfort og produktivitet. TTV transmissionen i 5-serien har to grupper, "Transport" og "Heavy Duty", som begge har tre kørestrategier: Auto, Manuel og PTO. For yderligere at optimere økonomien har de også fartpilot og Power Zero funktioner. Power Zero anvender den hydrauliske kraft til at holde traktoren stille, når der standses på f.eks. stejle skråninger. SDF’s trinløse transmission er baseret på "split-power" – en fordeling af den kraft, der leveres fra svinghjulet til de 2

enheder, der udgør hjertet i transmissionen. Den største del af kraften overføres via planetgear og en våd lamelpladekobling, mens den resterende del overføres hydrostatisk ved hjælp af en Load Sensing pumpe, der drives direkte af transmissionens hovedaksel. Med TTV-transmissionen opnår man hurtigt den ønskede kørehastighed og oplever en jævn, sikker kørsel og alle de fordele, der følger med hensyn til "on-the-move" komfort og sikkerhed. Serie 5 når 40 eller 50 km/h (afh. af lovgivningen) med stærkt reducerede omdrejninger. Det giver næsten lydløs landevejskørsel og sikrer et utroligt lavt brændstofforbrug. Også på marken er Serie 5 sine konkurrenter overlegen med en fantastisk høj ydeevne og effektivitet på grund af den høje grad af mekanisk effektoverførsel og takket være automatisk til- og frakobling af både 4WD og differentialespærre via ASM. Det er utrolig komfortabelt og effektivt at køre med SDF’s trinløse transmission. I stedet for at skulle betjene kobling, gearstænger, speeder og bremser kontrolleres traktoren med joysticket under langt de fleste forhold.

Profile for BRB.dk

Deutz-Fahr Serie 5 TTV DK  

Deutz-Fahr Serie 5 TTV DK  

Profile for brb2013