SALGSKOORDINATOR hos
BRANDS4KIDS
Vil du med på en vild vækstrejse? Er du skarp til koordinering, sætter en ære i struktur, og trives du i en international salgsafdeling? Har du stærke sprogkundskaber i hollandsk og fransk? Så er det måske dig, vi søger!
Brands4kids har vokseværk, og derfor har vi brug for flere dygtige kollegaer til vores fantastiske salgsteam. Vi søger en salgskoordinator, der kan understøtte vores salgsindsats på de hollandske og franske markeder og sikre en effektiv kommunikation med vores kunder og samarbejdspartnere.
DIN ROLLE
– NØGLESPILLER I EN VÆKSTREJSE
Som salgskoordinator får du en central rolle i at sikre, at vores processer og kundesamarbejder fungerer gnidningsfrit. Du bliver bindeled mellem afdelinger, kunder og samarbejdspartnere og får mulighed for at gøre en forskel i en dynamisk hverdag.
DINE PRIMÆRE ANSVARSOMRÅDER:
• Koordinering: Sikre smidigt samarbejde mellem Brands4kids og vores hollandske selskaber.
• Key Account support: Assistere med håndtering af fotoprøver, dataflow og analyser for udvalgte kunder.
• Kundeservice: Daglig kontakt med kunder og agenter om alt fra leveringer til reklamationer og kundeoprettelser.
• Ordrebehandling: Sikre korrekt og rettidig håndtering af ordrer, fakturaer og rabatter.
• Tværgående samarbejde: Kommunikere med indkøb, lager og salgsteamet for at sikre optimal leverance og kundeoplevelse.
• Salgsredskaber: Udarbejde præsentationsmaterialer, salgsværktøjer og oversættelser.
• Udvikling og support: Bidrage til optimering af processer og deltage i salgsmøder og kundebesøg.


HVEM ER DU?
• Du har en baggrund inden for salg eller en lignende rolle –erfaring fra tøjbranchen er et plus.
• Du arbejder struktureret og selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver.
• Du taler og skriver engelsk og hollandsk – fransk er en fordel.
• Du har styr på Office-pakken og Excel – erfaring med Navision er et plus.
• Du trives i et miljø med højt tempo og har en fleksibel og løsningsorienteret tilgang.
HVORFOR BRANDS4KIDS?
Brands4kids er meget mere end en arbejdsplads – vi er et dynamisk multibrandhus med 12 børnetøjsmærker og 200 engagerede medarbejdere fordelt på kontorer i Ikast, Aalborg, Holland og Kina. Vi har store ambitioner og vokser hurtigt, senest med opkøb af to virksomheder i Holland. Derfor søger vi flere hænder til at støtte vores dedikerede salgsafdeling og styrke vores position på markedet.
Hos Brands4kids får du muligheden for at blive en del af en virksomhed i vækst, hvor vi sætter samarbejde og udvikling højt.
VI TILBYDER:
• En nyoprettet stilling med ansvar og udviklingsmuligheder.
• Et fantastisk arbejdsmiljø med engagerede kollegaer og masser af energi.
• Fleksible arbejdstider, personalerabatter og sociale arrangementer.
• En kultur, hvor der er plads til dine idéer og initiativer.
PRAKTISK INFORMATION::
Arbejdssted: Ikast
Arbejdstid: Fuld tid
Løn: Efter kvalifikationer
Ansøgningsfrist: Vi ansætter, når vi finder den rigtige kandidat
Send din ansøgning til job@brands4kids.dk med titlen “Salgskoordinator” eller kontakt vores teamleder, Nanna Nyland på 6060 0395 for yderligere oplysninger.
Vi glæder os utroligt meget til at få dig med på holdet, og håber, at du er ”READY4MORE”.
We are one step ahead when it comes to children’s wear! Brands4kids A/S står bag 12 eksklusive børnetøjsmærker: CeLaVi®, Color Kids®, Creamie®, Daily7Kids®, EN FANT®, FIXONI®, HUTTEliHUT®, Indian Blue Jeans®, Minymo®, noppies®, Rellix® og Pippi Babywear®. Brands4kids A/S er en af de ældste børnetøjsvirksomheder i Danmark, grundlagt i 1946, og er i dag repræsenteret på de europæiske markeder samt i USA, Canada og Kina.