Salgskoordinator

Page 1


SALGSKOORDINATOR/KEY ACCOUNT

KOORDINATOR TIL BRANDS4KIDS

Vil du med på vækstrejsen?

Er du skarp til koordinering, har øje for detaljen og brænder for at skabe struktur i et travlt miljø? Brands4kids har vokseværk, og derfor har vi skabt en ny og vigtig stilling i vores salgsafdeling. Vi har brug for en dygtig Salgskoordinator/Key Account Koordinator, der vil spille en afgørende rolle i at sikre, at vi fortsætter med at levere på højeste niveau til vores største kunder. Brands4kids er meget mere end en arbejdsplads – vi er et dynamisk multibrandhus med 12 børnetøjsmærker og 200 engagerede medarbejdere fordelt på kontorer i Ikast, Aalborg, Holland og Kina. Vi har store ambitioner og vokser hurtigt, senest med opkøb af to virksomheder i Holland. Derfor søger vi flere hænder til at støtte vores dedikerede salgsafdeling og styrke vores position på markedet.

DIN ROLLE – NØGLESPILLER I EN VÆKSTREJSE

Som Salgskoordinator/Key Account Koordinator får du en central rolle i at sikre, at vores processer og kundesamarbejder fungerer gnidningsfrit. Du bliver bindeled mellem afdelinger, kunder og samarbejdspartnere og får mulighed for at gøre en forskel i en dynamisk hverdag.

DINE PRIMÆRE ANSVARSOMRÅDER:

• Koordinering: Sikre smidigt samarbejde mellem Brands4kids og vores hollandske selskaber

• Key Account support: Drive samarbejdet med nogle af vores største kunder, herunder håndtering af fotoprøver, dataflow og analyse

• Kundeservice: Daglig kontakt med kunder og agenter om alt fra leveringer til reklamationer og kundeoprettelser

• Ordrebehandling: Sikre korrekt og rettidig håndtering af ordrer, fakturaer og rabatter

• Tværgående samarbejde: Kommunikere med indkøb, lager og salgsteamet for at sikre optimal leverance og kundeoplevelse

• Salgsredskaber: Udarbejde præsentationsmaterialer, salgsværktøjer og tyske oversættelser

• Udvikling og support: Bidrage til optimering af processer og deltage i salgsmøder og kundebesøg

HVEM ER DU?

• Du har en baggrund inden for salg eller en lignende rolle –erfaring fra tøjbranchen er et plus

• Du arbejder struktureret og selvstændigt, og du tager ansvar for dine opgaver

• Du er stærk i dansk og tysk, både skriftligt og mundtligt –kendskab til hollandsk er en fordel

• Du har styr på Office-pakken og Excel – erfaring med Navision er et plus

• Du trives i et miljø med højt tempo og har en fleksibel og løsningsorienteret tilgang

DERFOR SKAL DU VÆLGE BRANDS4KIDS

Hos Brands4kids får du muligheden for at blive en del af en virksomhed i vækst, hvor vi sætter samarbejde og udvikling højt. Vi tilbyder:

• En nyoprettet stilling med ansvar og udviklingsmuligheder

• Et fantastisk arbejdsmiljø med engagerede kollegaer og masser af energi

• Fleksible arbejdstider, personalerabatter og sociale arrangementer

• En kultur, hvor der er plads til dine idéer og initiativer

PRAKTISK INFORMATION:

Arbejdssted: Ikast

Arbejdstid: Fuld tid

Løn: Efter kvalifikationer

Ansøgningsfrist: Vi venter på den rette kandidat, så send din ansøgning hurtigst muligt

Send din ansøgning til job@brands4kids.dk med titlen “Salgskoordinator” eller kontakt vores teamleder, Nanna Nyland på 6060 0395 for yderligere oplysninger.

Vi glæder os utroligt meget til at få dig med på holdet, og håber, at du er ”READY4MORE”

We are one step ahead when it comes to children’s wear!

BRANDS4KIDS A/S står bag 12 eksklusive børnetøjsmærker: CeLaVi®, Color Kids®, Creamie®, Daily7Kids®, EN FANT®, FIXONI®, HUTTEliHUT®, Indian Blue Jeans®, Minymo®, Noppies®, Rellix® og Pippi Babywear®. BRANDS4KIDS A/S er en af de ældste børnetøjsvirksomheder i Danmark, grundlagt i 1946, og er i dag repræsenteret på de europæiske markeder samt i USA, Canada og Kina.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.