Page 1


Lokalhistorisk JubilĂŚum ISSN: 2245-2494


Indholdsfortegnelse: Side:

03 Formandens ord

Side:

06 Boston Herremagasin

Side:

08 Kåremager

Side:

10 Brande Byvåben

Side:

12 Brande Posten

Side:

14 Diligencen

Side:

18 Foreningen “Een Verden”

Side:

21 Hvem er hvem?

Side:

23 Skiftedag

Side:

25 Jeg er født herovre...

Side:

26 Da vi blev 25 år

Side:

30 Rejsedagbog

Side:

45 Brande March

Side:

48 Kontakt info

Medlemsorientering 2017, ISSN:2245-2494 Tryk: Books on Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland. 2


Formandens ord:

af

Henning Jensen

Et lille jubilæum! Med udgivelsen af denne medlemsorientering markerer Lokalhistorisk Forening Brande et lille jubilæum. Foreningen blev startet for 35 år siden, og hed dengang ”Lokal– og Slægtshistorisk Forening for Brande og Omegn”. Der er løbet en del vand gennem Brande Å siden. Succesudgivelsen ”Brande Gårdhistorier” i 16 bind og ”Uhre Ejerlaug gennem 250 år”, foruden ”Medlemsorientering” siden 2002, så bladet har 15 år på bagen. Men det er jo ikke det hele. I forbindelse med at Brande Bibliotek fik eget hus i 1975 i Centerparken, opstod og voksede mange nye arbejdsopgaver frem, og her i blandt det lokalhistoriske arkiv. Det er nemlig også 41/42 år siden, at det begyndte så småt på biblioteksniveau. En arbejdsgruppe blev oprettet til at forbedrede den lokalhistoriske forening. Foreningen anser det for sin fornemmeste opgave at samle fotografier, interessante papirer og historier, der alt sammen kan belyse Brande by og sogns historie. Foreningen fremstår derfor, og med glæde, som støtteforening til Lokalhistorisk Arkiv Brande. De sidste år, siden 2001 har der været afholdt mange udflugter, og snart sagt alle interessante destinationer i Brande og omegn er blevet besøgt i forbindelse med den årlige sommerudflugt, som foreningen har arrangeret. Aftenture til bl.a. Uhre Mølle, Brandholm/Nyholm, Stampen, Langkær, Sandfeld og Tjæreovnene. Brande Elværk og MES. Den gamle landsbybrønd i Flø, Skærlund Kirke, Give Museum, Brunkulsmuseet i Søby. Uhres Møller. Både de nye og den gamle. Landbrugsmuseet i Blåhøj. Hyvild Sande. Nedergård, Nedergårdsvej 16. Uhre Købmandsgård, Vester Palsgård Skovridergård. Efter kommunesammenlægningen er der også opstået et samarbejde med Ikast Lokalhistorisk Foreningen hvor der bl.a. blev arrangeret en bustur rundt i Ikast-Brande Kommune , hvor vi bl.a. besøgte Brande Arkiv og museum, Palsgård Skovridergård, Klosterlund Museum v. Bølling Sø. 3


En eftermiddagstur til Brande Elværk Blåhøj Arkiv, og Landbrugsmuseet i Blåhøj. I 2009 var der atter aftentur til Afvandingskanalerne og Tjæreovnene. Også Tamil Templet på har været på besøgslisten, ligesom der har været aftentur til Danish Bottling Company A/S, Skerrisvej 4. I 2012 var vi på aftentur til Brande Kirke. Foreningen har også arrangeret en byvandring fra Mølletorv til Dalgas torv med Finn Larsen som guide. Et meget yndet besøg hos Kærbysmeden, som blev sluttet af med aftenkaffe i Uhre Mølle. Ud over de nævnte udflugter, har Hans Andersen, Torkil Kjær og Kr. Julsgaard mange gange i mange forsamlinger vist diasserier fra det gamle Brande. Siden starten på ”Brande Aftenerne” i 1994 har foreningen desuden været medarrangør i først 3 årlige, se senere år 2 årlige aftener. Desværre er de dejlige aftener hørt op. Mødeaktiviteter De mange udflugter, som foreningen har været arrangør af er kun en del af det Foreningens virke i de seneste år. Vore generalforsamlinger har været både en aften med generalforsamling; men også en aften hvor der har været fortællinger og billedforedrag på programmet. Der har også været filmaftener med gamle optagelser fra Brande og omegn, ligesom mange af foreningen medlemmer har været flittige deltagere i spændende aftener, med forskelligt indhold. Blandt mange andre kan nævnes film om Uhrekilde Mejeri, videofilm med Brande marked, erhvervsrådets nye Brande film. Der har også været vist film med nu afdøde I. Midtgaard om modstandsbevægelsen. Hedeopdyrkning og afvandingskanaler har været på programmet nogle gange, ligesom filmen ”Et rigtigt bondeliv” + en del af en husholdningsvideo fra 1941 har været med. Brandefilmen ”Urfuglens glimt i øjet” om Brandes 800 års jubilæum har været på programmet ofte. Lokalhistorisk Forening Brande har også gjort god brug af Helmer Holmgaards optagelser 4


fra Brande by. Udstillinger Der har i årene løb også været en at foreningens opgaver at arrangere udstillinger i Brande Bibliotek. Her har i årenes løb være adskillige interessante udstillinger. Bl.a. Udstilling i bibliotekets store sal om jernbanen (I anledning af banens 75 års jubilæum). Aa. Nielsens tegninger, titel: En slentretur gennem Brande i anledning: Bibliotekets 15 års dag. Brande By i billeder. Udstilling i forbindelse m. Brande Thyregod Landboforenings 100 års jubilæum. Sport i Billeder i Brande Hallen (derefter på Biblioteket). Fotoudstilling på biblioteket v. lokalarkivernes dag. Udstilling af billeder fra dronningebesøget 14/9 2000. Udstilling af skannede billeder sammen m. bibliotekar Ilse Christensen. Udstilling i Martensens privatbolig. Konfirmand billeder på biblioteket. Hjulpet biblioteket med udstilling af billeder af brudepar i anledning af kronprinsebrylluppet. Byen rundt med Breingart 1970’erne og 1980’erne på biblioteket Brande før og nu. Udstilling i anledning af foreningens 25 års jubilæum. Vi har deltaget i arrangement i den gamle købmandsgård i Uhre. Været deltager i foreningsmarked i Remisen. Haft udstilling af Brande Platter på biblioteket. Udstilling af Sophie Mentzes fotoalbum 1902 (marts måned). Bidraget til Brande Stations 100 års jubilæum. Bidraget til Skole200 i forbindelse med udstillingen ”Der kom et brev”.

Udgivelser registeret fra 2010: Brande Kommune Historie: Ved Urhanen Fjer En Slentretur gennem det gamle Brande, skitser af Aa. Nielsen, 1949-1967 Ny format af Brande Sogns Historie 1 til 12 Ny format af Uhre Ejerlaugs historie gennem 250 år Ny format af Brande Bys Bebyggelse 1787-1948 Breingarts gadebilleder, skitser af Hans Breingart, 1975-1993 Elværksøens sommerhuse, Ingvard Midtgaard. 1982 Conrat von Hövelen, Bjarne Kielgast, 1974 Sophie Mentze – fotoalbum 1902, redaktør Jens-Christian Kjær Sophie Mentze – fotoalbum 1902, ny udstillingsudgave. Inger Nybo – Spor i tiden 1894 – 1981, redaktør Jens-Christian Kjær. 5


Denne reklame for Boston Herremagasin i Brande blev fundet i arkivet under landsretssagfører H. Steen Henriksens papirer, som blandt andet har konkurshistorier. Den er besynderlig fordi det vi normalt forbinder med Boston Herremagasin i Brande er Jernbanegade 1-3.

Men som I kan se så angiver denne annonce noget lidt anderledes. Det bliver ikke mindre mystisk at i 1942 ifølge Kraks provins-register-forretninger i Brande så tilhører telefonnummeret Urmager I. Nissen, som havde forretning på første sal i N.I. Møllers bygning. Skulle der være nogen der kender noget til denne sag som kan tilføre lidt forklaring hører vi meget fra Jer. Det lidt besynderlige tidligere indslag om Boston Herremagasin og dens påståede placering Storegade 1, Brande, er faktisk endnu mere fantastisk (set med lokalhistoriske øjne) end først antaget. Vi må først og fremmest bekende et hukommelsessvigt fra undertegnede, det var ikke Henriksen men derimod landsretssagfører Arthur Frederiksens papirer, at vi fandt den annonce i. Det rykke det rent tidsmæssige tilbage – helt nøjagtigt perioden 1922-1925. Lad mig afslører at foruden hukommelsessvigtet, så er der også en sætternisse involveret. Der lå rent faktisk en Boston Herremagasin i Storegade, ikke nr. 1, men nr. 18 – De der kender lidt til de gamle bygninger vil således nu have placeret forretningen lige præcist overfor Apoteket i Jørgensens Gård. Det viser sig at Hr. Herreekviperingshandler Kjær Christensen havde lejekontrakt i beskrevne hus Storegade nr. 18 gældende fra 1. december 1924 og frem til konkursen den 14. marts 1925 med konkursboauktionen den 24. april 1925. Nuvel nysgerrigheden tog over og Brande Posten blev taget i brug. Den 28. november 1924 finder vi en “FlytningsUdsalg” annonce i BP. som blev afholdt fra den 26. nov. til den 3. dec. 1925. Hvilken flytning skulle man så lige til at sige. Selvfølgelig den til Storegade 18 fra … Torvegade 1 (Ankerhus) – i øvrigt heraf miseren om Storegade 1.

Boston Herremagasin i Brande begyndte i Torvegade 1, vel egentlig da den startede hed det Grarupvej 1 og Boston overtog M. Madsens forretning med “overfrakker, skotøj og andre varer”, som der stod flytnings-udsalg annoncen 18.

6


oktober 1922. Kjær Christensen havde desuden en filial i Blaahøj St. med “samme varer og til samme priser”. Den 27. april til 2. maj 1925 holdt I. Søndergaard flytnings-udsalg. Søndergaard residerede på dette tidspunkt i Volmerhus, Jernbanegade. Nogen kan sikkert mindes fotografiet herunder og ja det er Storegade 18, hvor Søndergaard slå dørene op søndag den 3. maj kl. 4. – “Den enes død den andens brød”

En Brande Anekdote En flok landboere var inviteret til at se en kartoffeloptager opfundet af en af egnens store opfindere. Optageren var midlertidig for tung og kunne ikke køre på marken. Kommentar fra en af tilskuerne: ”Det må jo være en stationær kartoffeloptager”. Opfinderen var ingen ringere en Romlov. 7


Søren ”Kåremager” Pedersen Brande har gennem tiderne haft mange dygtige iværksættere. En af dem som satte gang i en imponerende karriere var entreprenør Søren Pedersen. Alle kendte man ham under navnet Søren " Kåremager ". Søren "Kåremager" er gået den hårde vej, idet han som ung kom ud og tjene på landet. Senere fik han et nært forhold til uld og tekstilindustrien og tilnavnet " Kåremager "stammer fra hans bedstefar, som var god til at karte og på jysk blev det til kåre deraf blev navnet til " Kåremager " Allerede som 16 år blev Søren" Kåremager " sendt ud med en uldpose på nakken for at sælge tøj til de mange gårde i området. Søren " Kåremager " ville en helt anden vej og efter giftermål med Rigmor i 1939 begyndte han, at grave brunkul i området ved Glejbjerg og det blev starten til Søren " Kåremagers " lange brunkuls tid.

Som entreprenør gravede han brunkul flere steder i Midtjylland og havde omkring 25 store gravemaskiner, der gravede det sorte guld op af jorden og ef8


terspørgslen var stor, da man i perioder nærmest ikke kunne få andet at fyre med. Søren " Kåremager " var meget omtænksom. Han købte i 1958 Poulstrup Kalkværk ved Ålborg. Dette køb betød, at han på den måde kunne udnytte de tomme returvogne, som derved kunne tage kalk med tilbage til Brandes sure hedejord. I de bedste perioder leverede Søren " Kåremager " 1700 tons brunkul, hver dag og en af hans helt store aftagere var Fynsværket, der hver dag modtog omkring 1000 ton. Brunkullene blev hans store forretning og havde i flere perioder fra 1940 til afslutningen af brunkulseventyret i 1969 hele 10 store lastbiler og ikke mindre end 200 fremmede vognmænd, der kørte for ham. Da brunkuls eventyret sluttede i 1969 gik Søren " Kåremager" i gang med andre aktiviteter. Han beskæftigede sig med forskelligt entreprenør arbejde , grusgravning og fremstilling af beton. I tiden omkring 1975 var han sammen med Henning Seerup Olesen med til at starte bilfragmenteringen i Hadsund. Her var der tale om genbrug, hvor bilerne kom en tur i en knusemaskine og kom ud som presset metal, mens sæder ,dæk og andet gik til forbrænding. Søren " Kåremager " havde i sin brunkuls periode flere hundrede folk i arbejde og de blev ansat med et solidt håndtryk og som han sagde et ord er et ord og det stoler jeg på fortalte han ofte. Heller ikke hans mange kunder blev der skrevet meget ned om efter en aftale i den tid stolede man på hinanden. Søren " Kåremager " havde gennem tiden flere hundrede folk i arbejde og var utroligt vellidt som arbejdsgiver og hans motto var altid. Hvis man behandler 9


folk ordentlig sender ordentlige folk ud og de udfører arbejdet til alles tilfredshed så bliver kunderne godt tilfreds og sender bud igen næste gang eller anbefaler os til andre. Søren " Kåremager " havde et meget vindende væsen og var vellidt af alle sine medarbejdere og forretningsforbindelser. Søren" Kåremager " døde i 2004 og blev 86 år. Brunkulsgraven på side 8 er fra cirka 1960 et sted mellem Fasterholt og Søbylund, ukendt fotograf. Søren ”Kåremager” Pedersen cirka 2000, Vejle Amts Folkeblads pressefotograf.

Artikel af Edgar Jakobsen, 2016.

Brande kommunevåben Brande var endnu i forrige århundrede et hedesogn, hvor hedeboerne levede et nøjsomt liv, fattigt på adspredelser. De kom kun sjældent udenfor sognets grænser, og gamle vaner og skikke holdt sig på grund af denne afsondrethed fra omverdenen længere her end andre steder.

10


Mange af hedeboerne i yderkanterne af det vidtstrakte sogn havde langt til naboer, og når de havde ærinde til en nabo eller ind til Brande, færdedes de ad stier eller hjulspor gennem sognets store hedestrækninger. Her var der et rigt fugleliv, og blandt hedens fugle dominerede den stolte urhane i en sådan grad, at den blev kaldt hedens konge. Det var et prægtigt syn i forårstiden at se de statelige urhaner i kamp om hunnerne på hedens skogrepladser. Det var derfor naturligt, at det første forslag til motiv til Brandes kommunevåben var en urhane som symbol for heden, ensomheden og den vildsomhed, der herskede på de store hedestrækninger. Statens heraldiske konsulent, arkivar Poul B. Grandjean foreslog sognerådet at tilsende indenrigsministeriet en ansøgning om godkendelse af et våben med motivet en tilbageseende urhane i gylden farve i sort felt, hvilket andragende blev imødekommet og registreret i patent- og varemærkevæsenet – under 92/1942 – og dermed retsligt beskyttet. Derefter overlod man våbentegner og gravør Fr. Britze, København, at fremstille originalen til kommunevåbnet. Ved udgivelse af ”Brande Sogns Historie 1. del” i 1942 bar omslaget til denne bog afbildning af våbnet: Urhanen i sort felt, og i bogens indledningsdigt skrev forfatteren Lars Nielsen følgende digt:

11


Teksten er skrevet af Tage Bundgaard Lassen i Jubilæumsavisen til Brandes 800 års jubilæum i 1975.

Foto af Urfuglen er taget af Morten Winness, Norge 2009. ———————————————————————

Ugeaviser i Brande—tidslinje 1913

1931

Brande-Posten

1933

1936

1950 1968 1981 1982

Brande Avis (Brande Posten) Brande Avis

Johannes Moosdorff Gaaei 1933 Chr. Pilgaard 5/3-1913 -1/4-1931 1931-1933 - 1936

12

Brande Avis

Brande Bladet fra 22. april 1981 til dags dato


Brande Posten fra den 5. marts 1913 til 31. december 1933 Brande Avis fra den 1. januar 1934 til 14. december 1982 Brande Bladet fra 22. april 1981 til dags dato (stadig eksisterende) Brande Folkeblad fra 5 september 1919 til 21. februar 1920 Chr. Pilgaard 1913- 1. april 1931 F.A. Moosdorff 1. april 1931- 31. december 1933 Johannes Gaaei 1933-1936 Anton Duedahl Madsen 1936-1937 Em. Frandsen 1937-1950 Martin Christensen 1950-1968 : Martin sælger til VAF Leif Bøttger 1968-1972 Christian Johansen 1972-1977 Evald Christensen 1977-12. januar 1982 Steen Gasbjerg 19. januar 1982 - 26. oktober 1982 Keld Petersen 2. november 1982 - 14. december 1982 Eric Storél om Chr. Pilgaard fra ”Brande—en stationsby bliver til”: I 1913 startede handelsgartner Chr. Pilgaard ”Brande Posten” - en annonceavis med meget lokalt redaktionelt stof, som Pilgaard selv lagde sin skarpe pen til. Den udkom en gang om ugen—husomdelt og gratis. Han havde på Vejlevej bag nr. 42 et handels gartneri, her havde han også sin bopæl og redaktion. Kombinationen af handelsgartner og redaktør skaffede ham i øvrigt hans blad øgenavnet ”Persille Bladet”. Det var fabrikant Johs. Martensen, med hvem Pilgaard bestandig lå i strid, der fandt på det, og det tilgav Pilgaard ham aldrig. Egentlig afholdt var han ikke—men frygtet. Han havde en meget spids pen og vidste at bruge den mod alt, hvad han fandt uretfærdigt eller urimeligt, så skelnede han ikke mellem høj og lav, og det bliver man jo ikke populær på. En gevaldig bladmand det var han—persille eller ikke persille—og en foregangsmand på mange områder i den voksende by. Kartoffelmelsfabrik13


ken, Anlægget, Arbejdernes Byggeforening, Slagterhuset, og sådan kunne man blive ved—han fik vel ikke stort andet end utak ud af det. Brande Posten og Chr. Pilgaard er det bedste kildemateriale, man kan ønske sig, når det drejer sig om byens opvækst 1913-1923, i de 10 år udviklede stationsbyen Brande sig så småt, da blev foreningerne etablerede, anlægget ”Ørbæklund” blav anlagt o.s.v. Eric Storél november 1994.

postvogn

konserveret (Redigeret artikel af Jens-Christian Kjær 2014)

I efteråret 2010 har Bevaringscenter Nordjylland haft en spændende opgave med konservering af en original postvogn, der tilhører Post og Tele Museet i København. Værkstedets karetmager, møbelsnedker og farvekonservator har i fællesskab udført karetmagerarbejde og farvekonservering.

14


Diligencen før konserveringen. Der er tale om en postdiligence, som har kørt på Vejle-Brande ruten, der blev anvendt til transport af postpakker. Selv om de hestetrukne postvogne i en lang årrække spillede en stor rolle som transportmiddel for både personer og postforsendelser, er forbløffende få bevaret. Derfor har det været en spændende opgave for BCN dels at arbejde med vognen og dels at researche vogntypens historie. Vognen har i en lang årrække været deponeret i Den gamle By i Århus, og for år tilbage kunne man se diligencen køre rundt i den gamle by eller til byfester, dyrskuer og lignende arrangementer, hvortil man lånte vognen ud. Denne praksis ophørte omkring 1987, hvor Den gamle By fik bygget en kopi af diligencen, og det er denne kopi, der nu anvendes i stedet.

Postvognen 2012 (Den gamle Bys kopi) Foto: Jens-Christian Kjær. 15


Postvognen til Brande 800 års jubilæum 1975. Foto: Ole Berg Mortensen. Diligencen Den originale diligence kørte som nævnt på Vejle-Brande ruten, og blev taget ud af drift i 1912. Efter rutens nedlæggelse stod vognen i mange år på Vinding Mark ved Vejle og blev da erhvervet af Post & tele Museet. Det har ikke været muligt at dokumentere, hvor vognen er bygget, men vogntypen kan i følge tegningsmateriale i Post & Tele Museet være tegnet i 1891 af vognfabrikant Petersen i Slagelse. Konservering

Vognen havde aktive angreb af borebiller, og i diligencens indtræk blev der desuden konstateret et aktivt mølangreb. Derfor blev vognen indledningsvis frysedesinficeret for effektivt at komme skadedyrene til livs. Herefter blev der udført lettere karetmagerarbejde samt farvekonservering på vognen. Især på diligencen var farvelaget opskallet, og en del bemaling var faldet af.

16


Diligencen efter konserveringen Flyvende diligence Da konserveringsarbejdet var afsluttet, skulle diligencen fragtes til Post & Tele Museet i København. Museets beliggenhed i Købmagergade er hverken optimal med hensyn til indkørsel med en stor lastvogn med anhænger eller til aflæsning af en diligence, men det gik over al forventning og med Rundetårn i baggrunden! Slutteligt kom vel nok den største udfordring, for diligencen skulle hejses op i tredjesals højde og ind i museet via en lille portåbning. For at reducere vognens højde, måtte hjulene afmonteres før indhejsning og vognen derefter køres ind gennem udstillingslokalerne på lave "rulleskøjter". Efterfølgende blev diligencen løftet op på donkrafte, så hjulene igen kunne sættes på.

Diligencen kan opleves i Post & Tele Museets nye udstilling. Fotos: Post & Tele Museet og Ole Jespersen.

Original artiklen: http://bcnord.dk/dk/nyheder/ to_postvogne_konserveret.htm 17


Foreningen ”Én Verden”

Mundialiserings-festlighedere 1951. Østrigske folkedansere på idrætspladsen (Markedspladsen) omkring en Majstang.

Dansk forening stiftet 1946 og tilsluttet "World Movement for Federal Government". Foreningens formål var efter and en verdenskrigs rædsler, og af frygt for en kommende atomkrig, at udvikle FN til en verdensmyndighed med begrænset lovgivende, udøvende og dømmende magt i de vigtigste anliggender for at sikre international fred og sikkerhed. I rigsdagen oprettedes i 1950 en tværpolitisk "Een Verden" -gruppe med ca. 100 medlemmer. "Een Verden" virkede opinionsdannende gennem afholdelse af weekendmøder, studiekredse, m.m. Ifølge foreningens love ville en omdannelse af FN bl.a. føre til

a)

afskaffelse af alle nationale militærstyrker

b)

oprettelse af international politistyrke

c)

oprettelse af en planøkonomi i det omfang, det var påkrævet for at udjævne økonomiske modsætninger mellem staterne.

Altså en regeringsform, hvorved nationer eller stater beholdt kontrollen med deres egne forhold, mens de fælles anliggender skulle afgøres af en fælles myndighed. Bevægelsen startede med at samle stemmerne enkeltvis. Snart gik man et skridt videre og søgte at få større enheder -byerne, sognene -til at slutte op om kravet. Der var således allerede, afholdt fri og hemmelige af18


stemninger i mange byer i Frankrig, Italien, Amerika, Australien og i Indien, da man i 1950 besluttede af lave en afstemning i Brande. Brande mundialiseres. I oktober 1950 var Brande Sogn med sine knap 7000 sjæle samtaleemne overalt pa kloden, hvor man beskæftigede med "Een Verden", hvis man skal tro Fyns Tidendes udsendte, der havde taget toget til vores lille by for at finde ud af brandeborgernes mening om afstemningen. Og sandt er det, at begivenheden omtaltes i flere landsdækkende aviser faktisk mange gange. Ifølge den udsendte fra Fyn (vi citerer) vil Brande -som den første skandinaviske kommune -blive mundialiseret, hvis optællingen afstemmesedlerne som forventet viser flertal derfor -og det gør de! Det fine ord blev ikke opfundet i Brande, men af de gamle romere. Mundus er latin og betyder verden. At en by eller et sogn lader sig mundialisere vil sige, at beboerne stiller sig bag kravet om oprettelse af en verdensregering og vedtagelse af en forfatning, der skal omfatte ikke befolkningen i et enkelt land eller på er enkelt kontinent, men alle mennesker Jorden over. Journalisten foretager en tur på kryds og tværs i sognet med pastor Erik Rasmussen som fører for at høre, hvad forskellige borgere mener om afstemningen, og vender tilbage med den, som han skriver: mistanke om, at "Een Verdens" formand og førstemand i Brande, reservelæge Ole Bendix, er ekspert i sort magi. Har han haft held til at hypnotisere samtlige indbyggere i dette sogn af stilfærdige og virkelighedsnære jyske bønder og arbejdere? Ja-ja, fornemmelsen er slet ikke helt ved siden af endda. En af dem, vi talte med, gav udtryk for samme tanke—om end med andre ord. Der var tre grunde til, at Brande af "Een Verden "s hovedbestyrelse var blevet udpeget som det første danske sogn, hvor en afstemning om mundialisering skulle gennemføres. Det var, sagde pastor Erik Rasmussen: 19


1)

at vi har en meget dygtigformand,

2)

at Brande har flere "Een Verden "-medlemmer i forhold til sit indbyggertal end nogen anden dansk by,

3)

at vi er en jævn dansk gennemsnits by, hvor næsten alle befolkningslag er repræsenteret,

og føjede han til - det interessanteste er ikke så meget, at vi har kunnet samle bybefolkningen og interessere den for problemet. Det morsomme og glædelige er, at de sindige jyske hedebonder, der så sandt ikke er kendt for at løbe med den første den bedste limpind, i fuldt alvor er gået ind for den symbolske handling, som dette valg er udtryk for. 77 % af alle vælgere over 21 år i kommunen stemte ja; og erklærede sig dermed som tilhængere af en verdensregering, eventuelt på basis af FN, samt svarede ja til, at sognet skulle mundialiseres. Af de ca. 3200, som havde stemt, stemte kun 54 imod, mens 150 stemmesedler var blanke. Hvordan lod det sig gøre med sådan en opbakning? Ja, som nævnt havde man en dygtig formand i Ole Bendix, og han havde ihærdige medhjælpere, der fik overbevist sognets befolkning om, at det nyttede at arbejde for fred og retfærdighed. Det havde muligvis også en gavnlig virkning, at ingen skulle af sted for at stemme. Man fik stemmesedlen tilsendt; man skulle bare udfylde den, hvor på den blev afhentet igen. — Og som en ældre beboer fortalte den fynske journalist i sin tid: Skade kan det vel ikke ?!

Kilde: Frit fra diverse lokalhistoriske arkivalier, artiklen er skrevet af Tove Nielsen. Medlemsorienteringen 2005. 20


Hvem er hvem? Lokal-og slægtshistorisk forening / Lokalhistorisk arkiv / Brande Museum.

For mange er det svært at skelne mellem disse tre enheder i Brande sogns lokalhistorie, og det er ikke underligt, at folk blander begreberne sammen, det er helt naturligt. Jeg skal forsøge, at forklare sammenhængen, eller rettere adskillelsen mellem dem. Lokal-og slægtshistorisk forening er en selvstændig forening, som blev stiftet i 1982. Foreningens hovedformål er at støtte interessen for arbejdet med lokal-og slægtshistorie på egnen ved at arrangere kurser, ekskursioner og foredrag m.v. samt at være behjælpelig med indsamling af lokalhistorisk materiale. Det indsamlede materiale indgår herefter i Lokalhistorisk arkiv. der er en del af Brande bibliotek. Siden starten i 1982 har foreningen arbejdet i tæt kontakt til Lokalhistorisk arkiv og forsynet det, fra tid til anden, med materialer og apparatur af forskellig karakter. Samtidig har foreningen udgivet en lang række gårdhistorier samlet i de enkelt ejerlav, samt foretaget renskrivning af en lang række folketællinger fra Brande sogn. Herudover er udgivet 4. hefter om Brande by's bebyggelse: Husenes historie og deres ejere fra ca. 1787-1948. Sideløbende hermed står foreningen for udstillinger og foredrag / udflugter i lokalområdet, i samarbejde med Brande Bladet offentliggøres hver uge billeder fra det gamle og nye Brande i ugeavisen. Lokalhistorisk arkiv hører under Brande bibliotek og er tilgængelig i bibliotekets betjente åbningstid, her findes bl.a. en stor samling af Lokalhistorisk litteratur, kirkebøger, folketællinger, matrikelkort lokale aviser, udklipssamlinger, lokalhistoriske billeder m. V. Arkivet råder over mikrofilm-læseapparat og mikrofichelæseapparat. De arbejdstimer der bliver lagt, frivilligt/bevilget, i arkivet er i første omgang prioriteret til scanning og registrering af billeder, disse billeder er registreret direkte på internettet, hvor de kan søges på adressen www.arkiv.dk Se også bibliotekets hjemmeside: www.ikast-brandebibliotek.dk/ 21


Medlemmer af Lokalhistorisk forening kan som regel træffes på arkivet tirsdage mellem 14.00 og 16.00. Brande Museum er en selvstændig forening, som har til huse i lokaler ved siden af biblioteket. Museet samler fortrinsvis på redskaber, genstande og lignende. Lokal- og slægtshistorisk Forenings publikationer: I 1989 påbegyndte foreningen udgivelsen af en række gårdhistorier. Brande sogns gårdhistorie er en fortsættelse og supplement til det arbejde, der blev påbegyndt af gårdmand Peder Larsen i Dørslund. Et arbejde der udmøntede sig i en håndskrevet bog (Peder Larsens protokol). en bog hvori Peder Larsen genfortæller de oplysninger, som han har samlet om gårdene i Brande sogn. De første hefter er udarbejdet som en slags registratur over gårdenes ejere og beboere i de enkelte ejerlav. Det er planen, at der herefter følges op med hefter, som i større grad fortæller om livet på gårdene, arbejdsforholdene og gårdenes opbygning m.m., samt personskildringer fra egnen. Materialet til Brande sogns gårdhistorie er indsamlet og bearbejdet af en gruppe lokale beboere i samarbejde med lokal- og slægtshistoriskforening for Brande og omegn, som gerne vil udtrykke en stor tak til alle der har hjulpet med arbejdet. Selv om det er udført så omhyggeligt som muligt, vil der kunne opstå fejlagtige og mangelfulde oplysninger. Foreningen modtager gerne rettelser og tilføjelser, som vil blive indført i senere udgivelser. I tilslutning til ovennævnte gårdhistoriehefter er udgivet: Uhre ejerlavs historie gennem 250 ar. Hefte 1-3 (1999-2000) Brande by's bebyggelse: Husenes historie, deres ejere og beboere ca. 1787-1948. Hefte 1 -4 2000 Herudover har foreningen forestået renskrivning af folketællingerne jor Brande sogn for årene 1787-1801-1834-1840-18451850-1855-1860-1870-1880-1890, disse folketællinger er samlet i hefter, som kan ses på lokalhistorisk arkiv. Artikel fra Medlemsorienteringens første nummer i 2002 af Hans Andersen. (med få rettelser af Jens-Christian Kjær 2017)

22


Skiftedag. Vi har nylig passeret den 1. november, og jeg kom til at tænke på den betydning den havde i min ungdom. Det var den dag, tusinder af karle og piger på landet skiftede arbejdsplads. De fleste blev lejet for et år ad gangen, til en fast løn plus kost og logi. Kosten og logiet kunne variere meget, men de fleste steder fik man god mad. Værelset var noget mere spartansk. Mange karlekamre befandt sig i staldbygningen, ofte i forbindelse med hestestalden, med dertil hørende em og stank, de fleste steder bestod møblementet af en seng, et lille bord og en stol. ”Karlekammerskabet” måtte man selv medbringe, jeg købte et af en nabosøn, der havde aftjent sin ”tjenestetid”. Skabet blev sendt med toget til den nærmeste station, hvor jeg så afhentede det på traktor og vogn, efter ankomsten til den nye plads.

1940 var det tidspunkt i danmarkshistorien, der var flest selvstændige landbrug, med 300 000 ansatte. Ti år senere holdt traktoren sit indtog i landbruget, og afløste hestene og dermed også mange karle, der fik arbejde i andre erhverv. På skiftedagen fik man udbetalt den løn, man ikke havde brugt i løbet af året, og der blev handlet stort ind i byens forretninger, af tøj, fodtøj og andre fornødenheder, så man var klar til en ny start. En anden vigtig ting var at melde flytning på sygekassen, det var det sidste og første på skiftedagen. Der var en sygekasse i hver kommune, og det var tvunget at være medlem. Min første plads i 1957 var i Janderup ved Varde, hvor jeg var enekarl, de havde også en ung pige i huset. Selv om afvandringen fra landbruget var begyndt, var der karle og piger på alle gårdene og der var fuldt hus både i gymnastiksalen og boldbanen og ikke mindst i forsamlingshuset til bal om lørdagen. Det var spændende at møde så mange nye kammerater. Jeg blev inviteret til sølvbryllup hos en nabo, hvis søn ledede gymnastikken, hele byens ungdom var med. Jeg blev dog først inviteret samme dags eftermiddag, da de havde glemt mig. Jeg var temmelig langhåret, og ville jo gerne give et godt indtryk, så jeg stillede ved byens eneste frisør kl. syv, da sad der 18 karle, der også skulle vaskes (det blev man dengang) og klippes og fønbølges, 23


så klokken blev halv elleve, inden jeg kom til sølvbryllup, men det var en god fest. Det var også en god plads jeg havde fået, med det man kaldte familiære forhold, hvor man var sammen med familien om aftenen, hvis man var hjemme. Jeg arbejdede både i stald og mark, arbejdstiden var fra kl. fem morgen, mælkekusken kom tidligt, om sommeren var køerne på græs og skulle hentes ind til malkning. Dagens arbejde sluttede kl. atten. dog ikke i høsten, der blev man ved til det blev mørkt. Jeg havde fri hver anden søndag, dog ikke hvis jeg var på gården, så skulle jeg hjælpe til i stalden. Det blev jeg kraftig belært om, på min første friweekend, da jeg troede jeg skulle sove længe , Næe-Næ ! I en tid med arbejdskraftens fri bevægelighed over landegrænser, er det godt at se tilbage, for sådan har det ikke altid været. I 1832 blev det bestemt at alle tjenestefolk skulle have en skudsmålsbog. Det var en fortrykt bog, hvori mange forskellige attester kunne indføres. Den første indførsel var ofte konfirmationsattesten, den var vigtig for var man ikke konfirmeret, kunne man ikke indgå ægteskab, eller tage arbejde i et andet sogn. Ved flytning fra et sogn til et andet skulle skudsmålsbogen forevises for sognepræsten i begge sogne. Han påtegnede den og førte flytningen ind i kirkebogen i til og afgangslisterne. En person der mistede sin skudsmålsbog, kunne straffes for det. Under ansættelsen blev bogen opbevaret af husbonden, dermed var det umuligt for den ansatte at forlade pladsen i utide. Indtil 1867 havde 24


husbonden ret til at skrive et skudsmål i bogen, var det et dårlig en af slagsen, var det fristende at ” miste” bogen, men så vankede der en bøde på 20 kr. Skudsmålsbogen blev afskaffet i 1921. Efter den tid var det almindelig at man fik en skriftlig anbefaling, når man forlod en plads. Var den god kunne den måske give lidt mere i løn i den næste plads. Poul Erik Pedersen 2016

Jeg er født herovre... Hovedgaden i Brande er stærkt trafikeret. I øjeblikket diskuteres det mellem borgerne, hvorvidt en lysregulering er ønskelig. Håndværker- og Borgerforeningen har sammen med en række andre foreninger sat sig for at få spørgsmålet afklaret. Den stærke trafik har givet sig udslag i mange vitser, forleden var lange køUkendt fotograf VAF onsdag den 12. oktober 1977. er fra ende til anden, da kommunen Brandes hovedgade. skulle have udført noget kloak arbejde i industrikvarteret ved Herningvej, og i den anledning var opsat et lysregulering. Det medførte, at der hele tiden var lange køer fra enden af Vejlevej til Herningvej, og på vejen til Herning kørte bilerne i tætte kolonner. Det fik en til at bemærke, at Brande ikke alene havde verdens længste billedtæppe, men også verdens længste biludstilling, endda med skiftende biler hele tiden. Ved en forretningsindvielse forleden ville en borger over hovedgaden, men det tog lang tid på grund af den stærke trafik. Så fik han øje på en af sine venner på den anden side af vejen og spurgte, hvordan i alverden denne var kommet over. Prompte faldt svaret: - Jeg er født herovre… Renskrevet 1/11-2014 Jens-Christian Kjær.

25


Lokalhistorien fylder 25 år Lettere tilrettet gengivelse af formand Tove Nielsens tale ved jubilæumsmiddagen på Uhre Kro i anledning af foreningens 25 års Jubilæum 2007. Lokalhistorien fylder 25 år… stod der i Brande Bladet for nylig (14. feb. 2007). Det er nok en underdrivelse, der vil noget, idet egnen her har været beboet langt tilbage i tiden. Men det er i dag 25 år siden, at et arbejdsudvalg sammen med Kulturelt Samråd holdt stiftende generalforsamling. Inden den dato var afholdt et orienterende møde om oprettelsen, og der var stor interesse derfor. Initiativtagerne var Torkild Kjær, Finn K. Pedersen og Hans Andersen.

Torkild Kjær, blev formand, derudover bestod bestyrelsen af Hans Andersen, Finn K. Pedersen, Arne E. Sørensen og Bent Jul Kristensen. Jeg kan fortælle, at bestyrelsesmedlemmer sidder længe hos os. Edgar Jacobsen er den sidste nye, og han er nummer tretten. Uden at forklejne nogen, vil jeg gerne fremhæve Hans Andersen, der gjorde et kæmpearbejde, ja han var jo nærmest foreningen. Og Hans Nørregård var også en kapacitet i det lokalhistoriske. 26


Dem har vi desværre ikke mere. Tilbage til begyndelsen: Bestyrelsen tog straks tog fat på at arrangere åbne møder på Biblioteket. En gang månedlig, hvor folk kunne komme og følge foreningens arbejde, og komme med gode forslag til, hvad foreningen kunne tage op. Der blev i samarbejde med aftenskolen arrangeret kurser i slægtsforskning, og selvfølgelig blev der indsamlet historisk materiale i stor stil. Og det er mange protokoller, papirer og andre ting, som nu ligger gemt i arkivet. Og der er gennem årene arrangeret utallige udstillinger. De bliver alle godt besøgt og grundigt studeret – og kommenteret! – Der mangler nemlig altid noget – hvilket også gælder de gamle billeder i Brande Bladet. En ting skal især nævnes: Gårdhistorierne! Et avisreferat fra 1987 nævner, at man i løbet af de næste 2 år! - regner med at kunne registrere samtlige gårde i Brande sogn – og udgive resultaterne! Det første hefte var klar i 1989 – og de sidste gårdhistorier kom i 1994 – det siger noget om opgavens størrelse. Det var et kæmpearbejde, der blev lavet, og der er ikke mange steder, de har et så omfattende værk, som folk kan bruge til slægtsforskning, det beundres meget.

Jeg har prøvet at tælle sammen, hvor mange hefter, vi har trykt. Det nøjagtige tal har jeg ikke, men det ligger i nærheden af 3000 styk. 27


Og det kæmpearbejde, det var at indsamle og registre, blev udført ulønnet og på fuldstændig frivillig basis, af en stor flok interesserede mennesker. Vi har i år 2005 og 2006 revideret og opdateret de fleste af gårdhistorierne, og igen i de fleste tilfælde har det været de samme personer, der udførte det arbejde. I de tilfælde, hvor det ikke har kunnet lade sig gøre, har der været nye til at tage over. Det skylder vi dem en stor tak for, og da vi så talte om at holde Jubilæum, var det nærliggende som en lille påskønnelse at invitere dem med til vores sammenkomst. Desuden har vi inviteret, de folk der står som medunderskrivere af foreningens vedtægter. Af dem er Bent Jul Kristensen stadig aktiv i foreningen som revisor.

Eli Rubech har været med lige siden starten som revisor – det blev til 24 år, det skal du have en stor tak for. Så er der Torkild Kjær, som de første fire år var formand, hvorefter han gik over i økonomiafdelingen, som dermed bliver passet til punkt og prikke. Vi har også en lille flok trofaste hjælpere, som gerne stiller op, når vi beder dem om noget. Her tænker jeg på Helmer Holmgaard, som er vor forenings vågne øje, når der foregår noget i byen, ligesom han er videomand, når vi vil have optaget noget. Vi har også stor gavn af Inga Kyster, som skriver for os, når vi siger til. Ilse Kristensen er den, der står for arkivets registrering, og som sammen med de øvrige på biblioteket er behjælpelige, når vi har nogle spørgsmål. Vi kan da heldigvis også trække på den tidligere formand, Kristian Julsgaard, når det gælder – og det gør det tit!. Senest har han hjulpet med den billedudstilling, vi har lavet til i dag. Her har også Tove Mansfeld -Giese gjort et stort stykke arbejde. En stor tak til alle der har hjulpet foreningen gennem de første 25 år… 28


Der skal også lyde en tak til mine medbestyrelsesmedlemmer og bliver I nu alle sammen ved, tror jeg vi kan se foreningens fremtid fortrøstningsfuldt I møde. Vi ved selvfølgelig ikke helt, hvad den nye kommune kommer til at betyde, - men jeg tror fortiden har en fremtid!!

Lokal– og slægtshistorisk forenings bestyrelse ved 10 års jubilæet 1992. Fra venstre Hans Nørregaard, Hans Andersen, Lone Enggaard Christensen, Torkild Kjær og Kristian Julsgaard.

Sammenkomsten er på Uhre Kro. Fotograf ukendt.

29


Rejsedagbog for tysklandsturen sommeren 1939 Frederik Peder Madsen (1923 – 2000) & Jens Erik Toftebjerg Pedersen (1923 – 1996) Afskrift Jens-Christian Kjær 2011. (enkelte navnefakta er udelukket) 1. dag, den 2. juli 1939 Afgang fra Brande kl. 7.15. Det er meget overskyet flere gange kom nogle enkelte stænk, men det blev dog ikke til noget før kl. 8.30 da vi skulle til at køre ned af Lerbæk Bakke, da fik vi en skylle, men vi havde ikke engang fået vore frakker på før det holdt op igen. Endelig kl. 9.15 nåede vi Vejle, hvor Jens Erik kørte hen til sin broder for at drikke kaffe, og jeg hen min søster. Hos Marie fik vi noget konserves, og så startede vi kl. 10 langt om længe nåede vi op af bakkerne til Kolding. Vi kom til Kolding kl. 11.30, hvorefter vi kørte op på vandrehjemmet for at spise til middag. Det var vældigt flot, nyt vandrehjem (1938) med udsigt til Koldinghus ruiner og Slotsøen. Her traf Jens Erik en vandrebekendt, som lige kom fra Tyskland og han gav os de glædelige oplysninger at han måtte give 5 mark til mad alene (om dagen) vi kørte fra Kolding kl. 12.30 Netop som vi var kommet af sted kom der en byge, men det varede ikke så længe, derefter klarede det noget op og vi mente ikke vi fik mere regn i dag. Lidt udenfor Haderslev købte vi hver er ½ liter mælk og her købte vi lige ledes hver en vimpel. I Åbenrå købte vi en ½ liter mælk tilsammen hvorefter vi fortærede noget mad. Her mødte vi en vandrende svend. Vi kørte efter megen diskussion og endelig havde vi fundet en nogenlunde lejrplads og vi kørte hen til et par sønderjyder for at få tilladelse, men var ikke deres og de viste os hvor vi skulle køre for at få tilla30


delse, men så sagde de, at det var vist ikke klogt at køre der hen med Dannebrog, da det var en stor tysker og han ikke kunne lide Dannebrog: ”Det kan vi andre for resten heller ikke”. Efter den salut skulle vi ikke nyde mere og kørte videre, vi lovede at det skulle pastor Otte få at vide for vi troede nu, at sådan var alle sønderjyder. Endelig mødte vi en ung mand som viste os vej til en badestrand ”Varnæsvig” og her vovede vi os endelig ind for at spørge om tilladelse. Tak tænkte vi da vi så værten, det kan vi da vist godt slå af hovedet, men som sagt, man skal ikke skue hunden på hårene ” det viste sig at han var elskværdigheden selv, og vi fandt en knippel god lejrplads, og efter at have rejst telt og samlet noget græs til underlag, gik vi til køjs. Frederik Peder Madsen 123 km. 2. dag, den 3. juli 1939

kl. 7.30 startede vi i nogenlunde ordentligt vejr fra Varnæsvig. Derfra kørte vi efter mangfoldige omveje til Dybbøl, hvor vi besøgte skansen og Møllemuseet. Et par kilometer derfra mødte 3 kendte mennesker fra Brande nemlig Bdr. Clausen som vi fik en lille sludder med. Derefter kørte vi hver til sit. Da vi havde kørt et kvarter kom der en mægtig byge og yderligere én et par kilometer fra Kruså. Endelig nåede vi grænsen og efter at vi med megen møje og besvær var kommet i gennem Tolden (det var forresten ikke så besværligt, for vi blev hverken visiteret eller noget som helst). Så var vi i Tyskland. Det første indtryk, i alt fald mit, var ikke særlig strålende, for det første var det en elendig vej, og for det andet var det et elendigt vejr, lidt bedre op på dagen. Forandringen blev nu ikke særlig stor for de første kilometer mødte vi omtrent lige så mange danske biler, som tyske. En halv times tid efter nåede vi Flensburg som vi kørte lige igennem. Dog, en ting skuffede Tyskland mig ikke med nemlig uniformer. Alle, i hvert fald som godt som alle lige fra 8-9 år til 50. De der ikke havde råd til at købe en hel uniform havde i hvert fald en grøn eller blå uniformsjakke. Jeg fik det indtryk, at især de unge mennesker fra 16 – 25 år var umådelig stolte af deres fine uniform. Efter mit personlige indtryk ser det dumt ud når 15 årige drenge begynder at lege ”voksne soldater”. En anden ting der heller ikke skuffede mig var flyvemaskinerne. De fløj omtrent uden mellemrum over hovederne på os. Fra Flensburg kørte vi til Schleswig. Der mødte vi en dansk student som vi fik et kvarters sludder med. Derfra kørte vi til Eckerførde som for resten overraskede mig meget med sin størrelse. Et par kilo31


meter udenfor byen slog vi lejr i en skov. Da vi skulle til at lave middagsmad havde vi ingen sprit til primussen, men vi klarede den med at væde en klud med petroleum og efter at vi havde fortæret middagsmaden gik vi til køjs, hvor vi tilbragte en efter omstændighederne god nat. Jens Erik Pedersen

3. dag, den 4. juli .39 kl. otte startede vi fra Eckernførde i dejlig solskinsvejr, som holdt sig den hele dag. Frederik havde i det hele taget en Thyge Brahes dag. Først smed han sin hue væk, men den fandt vi da endelig helt inde under underlaget, og da vi skulle til at starte fik han den tanke at hans cykel var i stykker (men dette rygte kan jeg da heldigvis dementerer herved) Da vi havde kørt en halv snes kilometer kom vi til et mejeri uden mælk, det vil sige der var ingen hjemme og så gik vi igen. Dernæst nåede vi Kiel. Et par kilometer udenfor ?? vi. Vi fik efter en længere vandring over et par marker fotograferet Kiel kanalens bro. Da vi nåede Kiel kørte vi rundt efter et vandrehjem, men da vi fandt det var det ikke åbnet så vi måtte køre igen med uforrettet sag. Så kørte vi ned til vandet, hvor vi så et enkelt tysk krigsskib. Hele den store Kieler flåden så vi ikke noget til. Der mødte vi en umådelig flink mand der viste os vej ud af Kiel. Så 4 – 5 kilometer udenfor Kiel spiste vi frokost i en vejgrøft. Vi var i den grad tørstige, at vi måtte hente vand to gange. Nå, men vi måtte jo videre. Lidt senere mødte en Aarhus bil, som vi hilste på. Vi opdagede senere at det ikke var drengene og manden alene der kunne gøre morgengymnastik og råbe ”Heil Hitler”. Så kørte vi videre og kom igennem nogle gamle byer med brosten så toppede som en æggebakke fyldt med æg, men vi kom jo da med megen møje og besvær igennem og nåede så endelig noget der hed Klingberg, hvor vi kørte rundt i en times tid uden at finde en lejrplads. Endelig fandt vi en nogenlunde ordentlig plads lige nedenfor et vandrehjem, der er smækfuldt af Hitler Jugend, der løber og laver et vældigt spektakel. Så spiste vi vores mad og gik til køjs. Jens Erik Pedersen km.

32


dag, Ratseburg den 5. juli 1939 Afgang fra Klingberg kl. 8 i dejligt vejr. Kl. ca. 10 nåede vi Lübeck som vi besluttede at bese; efter at vi havde fundet et vandrehjem, hvor vi stillede vore cykler, vaskede vi os, hvad vi også trængte ”lidt” til. Efter at have forvisset os om at det ikke var til at få mælk på herberget, gik vi ud for at finde et mælkeudsalg hvad imidlertid viste sig at være umulig. Derefter beså vi domkirken som var vældig smuk. Så travede vi omkring i byen, var inde på en isbar, inde i en anden kirke, hvor en gammel kone ville vise os ”døden fra Lübeck” for 30 pf. pr snude, men en dansker reddede os fra det og vi gik videre. Kl. 11.30 gik vi op på vandrehjemmet for at lave mad vi havde besluttet os til at spise varm mad til middag, efter gentagne forsøg på at få primussen til at brænde ved hjælp en vædet petroleumsklud (vi havde endnu ikke fået noget sprit købt, fordi vi ikke vidste hvad det hed) men endelig kom jeg i tanke om at jeg ikke havde skruet ventilen til. Efter at kartoflerne var kogt (med salt) forsøgte vi at tilberede noget asparges, som til dels mislykkedes, men vi spiste det og nogle klemmer, og så ?? mælk. Vi gik derefter på jagt efter billeder, og vi tog to, nemlig det første af en port, det andet af en statue af Wilhelm d. 1. Vi kom også ind i den gamle del af byen, og på posthuset efter et brev til mig, som ikke var der; nedunder rådhuset kom vi, men der var restaurant, men vi købte hver et glas æblemost, det var en stor nazist der var tjener, og han viste os et blad ”der Stürmer” og spurgte om vi kendte det, det blev vi så langt om længe enige om at vi gjorde, det var et meget jøde fjendtligt blad, da vi ville gå, blev vi lidt lange i ansigtet, hvert glas kostede 60 pf., men vi betalte og kom ud. Derefter gik vi op på vandrehjemmet for at få vore cykler og komme videre. Udenfor vandrehjemmet traf vi en ung mand, som viste os vej til vejen til Lüneburg. Da var kl. 4 endelig efter mange besværligheder, hvor Jens Erik, flere gange måtte skifte ventilgummi og pumpe flere gange. Endelig kom vi til et hus hvor der var et skilt med påskriften ”Bissiger Hund”. Nå tænkte vi det er vel ikke så galt og da J.E. var blevet klar over at han var punkteret, besluttede vi at spørge om vi måtte slå lejr. Manden var meget flink og spurgte om vi ikke ville om på en lille mark ved siden af huset, det ville vi naturligvis godt, og her slog vi så lejr, efter at vi havde spurgt og Jens E. havde lappet gik vi til køjs. Frederik i alt 45 km. 33


NB. På vej til Lübeck kom vi ind på en autostrada, og da der var ligesom cykelstier kørte vi videre på den, men det skulle vi aldrig have gjort, det kunne nemt have blevet dyrt for os, men vi var så heldige at møde en billist som gjorde os opmærksom på at det var forbudt, og vi mindst ville få en bøde på 20 mark hvis vi mødte nogen politibetjent, derefter forlod vi skyndsomt autostradaen og fortsatte med en hovedvej. 5. dag, den 6. juli 1939 kl. 7.00 startede vi i overtrukket vejr fra Ratzeburg. Da vi havde kørt en times tid begyndte det at regne, men det holdt dog hurtigt op. På vejen ud fra Ratzeburg mødte vi et par danske studenter der skulle til Hamburg og så vi fulgte med et par kilometer. I Møllen spiste vi morgenmad og kørte derefter videre til Lüneburg hvor vi også dog gik på det stedlige posthus for at få de breve, som ikke var der. På nedturen kørte vi over for et rødt lys i en lyskurv, hvilket der dog heldigvis ikke var nogen der så udover en bydreng, der grinede af os. Man får det indtryk at det tyske folk er ret velstående og propre. f.eks. ser man kun yderst sjældent en gård der ikke er velholdt. ligesådan med bilerne. Man ser ingen årgang yngre end 1930. Klokken 4 startede vi igen fra Lüneburg og kørte en 7 – 8 kilometer udenfor byen til en udørk, hvor man hverken kan få kartofler eller vand. Men vi klarede os med lidt kruskage og nogle kirsebær vi havde købt i Lüneburg og så gik vi til køjs. Jens Erik Pedersen 105 km. NB. Vi sejlede over Elben i en gammel Pæreskude. betalingen var meget mystisk enten gav jeg 50 pf. for 2 eller også gav jeg det for mig selv, det bliver aldrig opklaret. Frederik betalte i hvert fald ingenting. Jens Erik 6. dag, 7. juli 1939 kl. 7.30 startede vi fra Lüneburg. kl. 8.30 spiste vi morgenmad i Bunenbüttel. Det har været en møgkedelig dag. Vi har kørt igennem skov så godt som hele dagen. Vi har begge to haft en lille smule maveunde formodentlig af de mange kirsebær vi havde spist i aftes. I Welzen gjorde vi et godt kup idet vi købte kartofler for 7 pf. pr. pund og 3 bananer for 20 pf. På vejen til Braunsweig kørte vi forbi en mægtig militær flyvestation med ca. 20 – 25 34


maskiner. Der fløj også maskiner i det uendelige. Det man mest ser hernede næst efter uniformerne er store lasvogne med sommetider 2 påhængere og traktor med også et par påhængere bagefter. Ellers er der ikke anden forandring trafikmæssigt set udover at alle bilerne kører noget stærkere. Nu er vi kommet til en lille flække en halv snes km. udenfor Breuv, hvor vi har slået vort telt op i en lille skov, og er nu på vej i køjen. Jens Erik Pedersen 105 km. 7. dag, 8. juli 1939 Vi startede kl. 7 fra den lille skov hvori vi havde sovet; kl. ca. 8 ankom vi til vandrehjemmet i Braunsweig, hvor vi spiste morgenmad til noget mælk vi købte der. Efter endt måltid vaskede vi os, som vi trængte hårdt til. Da vi havde vasket os gik vi ned i byen, for at se os om. undervejs kom vi forbi et grøntorv, hvor vi lod os faldt for fristelsen og købte et pund bananer for 30 pf. Derefter gik vi hen til en gammel borg, som vi derefter beså, det var en smuk gammel borg. Vi så også rådhuset og forskellige andre bygninger. Da klokken var 11.30 gik vi ud til herberget, hvor vi kogte vor mad, ganske godt på de derværende gasapparater. Kl. 2.15 kørte vi fra Braunsweig for at køre til Bad Hartsburg. Det var den hidtil værste tur vi havde været ud i for det gik opad hele tiden, men endelig kl. 6.30 ankom vi godt trætte til Hartsburg, vi havde bestemt os til at forsøge på at komme til at sove på vandrehjemmet i anledning af søndagen, det lykkes og vi spiste så til aften der, jeg nøjedes med det sædvanlige, da jeg ikke synes det kunne betale sig at give lige så meget for kartofler som de andre for både røde pølser, eller hvad de nu fik. Men Jens Erikofrede 1 mark på en portion. Efter endt måltid gik vi en tur i byen, det er en vidunderlig gammel by. Herefter gik vi til køjs. Frederik 53 km. 8. dag, den 9. juli 1939 kl. 7.00 stod vi op efter at have sovet trætheden væk i Bad Hartsburgs vandrehjem, og en times tid efter gik vi i spredt orden op for at prøve tovsvævebanen. det var meget morsomt, men det varede kun så kort. Da vi var kommet op på Burgsberg gik vi en tur ud til 35


Rapenklippen ca. en times gang fra tovbanen. Det viste sig imidlertid ikke at være umagen værd at trave en 5 – 6 km. for kun at se en kro. (andet var der faktisk ikke) Da vi kom ned til jorden igen gik vi hjem og lavede middagsmad. Da vi havde vasket af kørte vi op for at finde et vandfald, der ikke var der, det vil sige vi spurgte om vej, men misforstod ham sådan at vi troede, at vi skulle helt til Thale i stedet for Okertal, så vi kørte uden at have set det videre til Vernigerode. Det viste sig heldigvis, at vejen hjem gik nedad så godt som hele tiden og en times tid senere nåede vi byen, hvor vi kørte op på vandrehjemmet for at spørge om soveplads. Det var der, og derefter gik vi op i byen, hvor vi så slottet. Det er umådelig interessant og da vi havde gået deroppe en times tid vendte vi snuden hjemad. På vej var vi inde ved en bagerkone for at købe noget brød (vi kom ad bagvejen, da de nemlig ikke må sælge noget om søndagen) Hun var en stor politiker og vi fik et stort foredrag både om indenrigs- og udenrigspolitik og da vi endelig kom fra hende gik vi op og lavede aftensmad. Der er en masse danskere på vandrehjemmet. Nogle af dem har vi truffet før, andre ikke, men det er alligevel lige som vi kendte hinanden.

Jens Erik Pedersen 23 km. 9. dag, Thale 10. juli 1939 afgang fra Wernigerade kl. 10 efter at vi havde spist på vandrehjem, og været på posthuset efter hele to breve, for resten havde vi ikke ventet noget fra Peter, men miraklernes tid er ikke forbi, og der var som sagt hele to. Vi købte også noget marmelade inden vi forlod Wernigerade. kl. ca. 11ankom vi til Blankenburg noget udenfor byen, beså vi en borgruin, Regenstein, en i klippen udhugget borg. Efter at vi havde spist vores middagsmad i Blankenburg gik vi ud for at bese byen, men slottet var desværre lukket så vi kørte snart videre i ”en dejlig” byge. kl. 3 ankom vi til Thale, straks kørte vi ud til de forskellige vandrehjem. der var hele tre, men de 2 var allerede fyldte, og vi havde allerede besluttet os til at skulle sove i teltet, men hvad vi måtte hellere prøve det 3. med og det gjorde vi så, og der fik vi plads. Straks gik vi ud for at se ”heksenes danseplads”, det var en vældig smuk oplevelse vi gjorde os den umage at slæbe cyklen op til toppen, for at køre ned, oppe på toppen ville vi tage et billede, men så gjorde jeg den ”behagelige” opdagelse at vores fotografiapparat var indstillet på tid og vi havde taget alle billederne på øjeblik, at så var alle de billeder vi hidtil havde taget var ødelagte. Efter det vendte vi tilbage til ”jorden” 36


det var en vældig ”cykeltur” ca. 60 – 70 km. På vandrehjemmet mødte vi en danske, og vi tilbragte så dagen sammen. Han havde virkelig dansk kaffe, og vi havde sat næsen op efter et lækkert kaffebord, men så viste det sig at bageren havde lukket kl. 7. Efter en kop kaffe med franskbrød til og rigtigt smør, delte vi en flaske æblesaft. Derefter ik vi til køjs kl. 10. Frederik 25 km. 10. dag, tirsdag den 11. juli 1939 Stolberg vandrehjem. Vi stod op kl. 7.30 efter et have tilbragt en ”3 mand i 2 senge” god nat. Efter morgen toilettet hentede vi mælk, rundstykker og forskellige andre nødvendigheder. Derefter fulgtes vi med københavneren og hans tyske kammerat op i Bodedalen, her var vi ned ved Bode for at fotograferer, og vi håber det må blive et godt billede, da vanskelighederne var temmelige store. ved ”Djævlebroen” forlod vore ledsagere os, for at fortsætte deres tur, og vi begyndte den besværlige opgang til ”Rosstrappen” endelig nåede vi toppen lige før hørte vi en advarende røst råbe ”Achtung” og lige derpå et vældigt brag. Vi var naturligvis spændte på hvad det var, men vores forventning fik en sørgelig ende, for da vi nåede derop viste det sig at være en mand, der skød med to gamle forlader revolvere, for at imponere folk med ekkoet (mod betaling). Undervejs ned ad forsøgte vi os som bjergbestigere, men efter at vi havde fået et forhåbentlig godt billede steg vi ned til jorden igen, Bodedalen er uden tvivl det smukkeste vi begge nogensinde har set, vi var også på kamera jagt ned i selve Bode, hvor jeg tog et billede af Jens Erik som improviserede ”Den lille Havfrue”! Turen til Bodedalen var en uforglemmelig oplevelse, at se Bodefloden løbe dernede kranset af de flere en 100 meter høje klipper er et syn der ikke kan forklares, det må ses. Klokken 11.30 vendte vi næsen med ”Alfredstrasse” for at spise til middag, vi havde bestemt os til at købe varm mad på vandrehjemmet. 25 pf. for en stor tallerken. Efter måltidet kørte vi af sted til Stolberg, det vil sige, de første fem km. måtte vi trække op over bjergene ved ”Heksenes danseplads”, men derefter gik det også nedad det meste af vejen til Stolberg. Vi ankom i temmelig køligt vejr kl. ca. 6 Efter at vi havde spist gik vi ned i byen, for at se på den, vi så rådhuset og en kirke, og det ydre af slottet, der var lukket for det indre, så det måtte vi udsætte til i morgen. Da vi kom tilbage til vandrehjemmet fandt J.E. et klaver, og så var han naturligvis ikke til at få fra det igen. Vi 37


fik for resten et billede af en drift kvæg ned i byen. det er en meget gammel by, næsten alle husene er fra omkring 1700 tallet. kl. 9.30 gik vi til køjs Frederik 32 km. # Stolberg blev bombet af pollakkerne? den 4. september 1939 Kelbra den 11. dag, den 12. juli 1939 kl. 7 stod vi op, spiste havregryn og tog afsked med tyskeren vi havde været sammen med. Han forærede os hver et Hitlerjugend mærke, som vi naturligvis var meget glade for. Derefter gik vi kl. 9 op for at se på Josefkirken med verdens største kors. Det skuffede imidlertid meget (i alle tilfælde mig, jeg havde ventet mig det større) men vi betalte 30 pf. og trampede op og nød udsigten som ikke var der (det var nemlig diset, nemlig) Derefter klavrede vi ned ad bakken og ned i byen hvor vi gik op for at se ”fyrst zu Stolberg’s ” residentslot, som selvfølgelig var lukket. nå men vi trampede ned i byen igen og gik ind og købte nogle blomkål til middag. Derefter gik vi op på vandrehjemmet for at lave middagsmad. kl. 3 kørte vi regnvejr til Kelbra, som vi nåede kl. 4.30 Der kørte vi op til vandrehjemmet, som var helt besat. Derefter kørte vi ud ad byen men 1 km ude kom jeg i tanke om at jeg havde brev her og så kørte vi tilbage og der traf vi en mand der viste os et sted under en Höliete (et halvtag) der slog vi vores telt op (den var ikke lukket ud til siderne) og var ved at tænke på at ta?? til Küffhäuser men så begyndte det at regne og Frederik gav sig til at stoppe strømper og jeg gav mig til at skriver dagbog og til at skrive hjem. Derefter gik vi til køjs uden at have oplevet noget særligt den dag. Jens Erik Pedersen 25 km Nordhausen, den 13. juli 1939 – 12. dag kl. 7 stod vi op og spiste morgenmad og kørte så op på vandrehjemmet med vor bagage og kørte derefter op til Kuffhäusen, som vi beså for medes ingenting, det vil sige vi så kun lidt af det, man skulle betale for hvert enkelt sted man skulle ind så det blev en temmelig kostbar historie. Men vi nød som sagt (eller rettere skrevet) synet af det kolosale mindes38


mærke og kørte derefter til Barborossahöhle. der kom vi ind formedels 1 mark pr. hoved. det var meget imponerende og vi havde en meget god fører, der talte så tydeligt at vi kunne forstå næsten alt han sagde. som skrevet det var umådeligt flot især ?? spejlingen, man så spejlbilledet af klippen ligeså så tydelig som om det var bunden vi så, vi fik foræret et par stykker alabast og en anden art som vi ikke kender, og så kom vi endelig ud i den friske luft og solen. det var dejligt, da luften var tynd og kold inde i hulerne. herefter kørte vi ned til Kolbra igen og gik op i byen for at købe ind. vort forråd var nemlig sluppet fuldstændigt op. så kørte vi et par km udenfor for Kolbra og spiste middagsmad og kørte så videre til Nordhäusen, som vi nåede omkring kl. 4.00 ”dut”. derefter kom vi op på vandrehjemmet, hvor der viste sig at være god plads og tillige med viste sig at der sig at være en sur herbergsvært, så sur er han at en agurk må ?? af misundelse. Han ?? i et væk, men ham om det, vi forstår jo ikke ret meget af hvad han siger, men nu er det så på tide gå i køjen. I morgen skulle vi gerne nå Braunlage. Jens Erik Pedersen 45 km. Schirke, fredag den 14.juli, 13. dag. Vi stod op kl. 6 på vandrehjemmet i Nordhausen efter endt toilette spiste vi morgenmad, som bestod af klemmer, da vi ikke havde hverken havregryn eller mælk, vi ofrede et krus kakao på os hver og nogle rundstykker. da vi ville have vore vandrekort viste det sig, at det ikke var så lige til. Først skulle vore inspiceres og da de ikke var ganske tilfredsstillende gik der nogen tid inden vi kom fra vores venlige vært. de første 15 km. gik opad, hvad det blev ved med hele dagen. vejret har været vældigt fint, vi har blot kørt i et par korte bukser. kl. ca. 2 nåede vi Braunlage, hvor vi købte forskellige ting, vi fik skæld ud af en bilist, fordi jeg ikke forstod en rundkørsel. til E?? k??køre det meste af vejen, men fra E? til Schrike måtte vi trække. I Schrike var vi inde på posthuset for at se efter post, men naturligvis var der ikke kommet noget, fordi det ikke engang var sendt hjemmefra endnu des formedes vi var 2 dage forud for turen; men vi fik dog postassistenten til at videresende den til E??. derefter kørte vi et stykke op ad vejen til Brockens, hvor vi slog lejr i nærheden af Bode. Efter endt måltid, prøvede vi på at tage nogle og de værste pletter af mine bukser, hvilket lykkedes så nogenlunde. Vi gik tidligt i seng, for at vi kunne være oplagte til næste dags anstrengelser. 39


Frederik 52 km. Dag 14, den 15. juli 1939. kl. 6.15 stod vi op og spiste morgenmad og gik herefter op ad Brocken. Det tog en times tid at gå op ad bjerget, men op kom vi da. det viste sig at det ikke var umagen værd at gå derop men lidt udsigt var det jo da skønt man ikke kunne se ret langt. da vi havde været deroppe et kvarters tid gik vi ned igen. da vi var kommet en km. fra vor lejrplads mødte vi en venligbilist der uopfordret tilbød os at køre med. da vi kom ned pakkede vi sammen og kørte op ad den mægtige bakke vi var nødt til at bestige for at komme til Goslar. kl. 2.15 (ca.) nåede vi for anden gang Bad Hauseburg hvor vi gjorde indkøb og kørte så et par km. udenfor byen og ???lede. Derude så vi noget ingen af os før havde set, nemlig en kvinde, der kørte motorcykel, oveni købet temmelig stærkt. Herefter kørte vi mod Goslar som vi blev enige om så godt som at køre lige igennem og derefter kørte vi endnu 32 km. og slog lejr ved 7.30 tiden og spiste til aften og gik så til køjs. Jens Erik Pedersen 72 km. dag 15. den 16. juli 1939. I anledningen af søndagen lå vi og dasede til kl. 8 og hørte på dryppet fra træerne. endelig kom vi dog af sted kl. 9.15 vi havde ikke kørt 5 km. før jeg tabte min bagage idet en af remmene gik af, men vi fik det dog stablet på igen, og kom videre til Hildischen som vi nåede kl. ca. 10. vi kørte straks op på vandrehjemmet med vore cykler, det var en smuk gammel by, men mange mærkelige bygninger. f.eks. at der næsten kun var et hjørne???. ca 11.30 gik vi ud på vandrehjemmet, hvor vi ? vor mad over gasapparaterne, vi gjorde det ganske gratis, idet vi brugte resten af gassen i alle apparaterne. kl. 2 kørte vi mod Hanover, som vi nåede kl. knapt 4. her havde vi en mængde mas med at finde vejen til Hamborg, men endelig lykkedes det og vi kom ? ca. 20 km. udenfor Celle havde Jens Erik en fingeret punktering, og vi forsøgte at lappe hvad der ikke var så nemt, da der ikke var noget hul. kl. ca. 8 ankom vi til Celle, hvor vi kørte op på posthuset ? få vores breve omadresseret til Husum og vi skrev et brev på en konvolut til postvæsenet, da vi ikke havde andet at skrive på, det så ud til at der var en eller anden fest i byen, for der var fuldt af 40


mennesker alle vejene. På vejen mod Hamburg måtte vi køre et par km. omkørsel, men endelig fandt vi en lejrplads. efter at vi havde spist gik vi til ro. Frederik 87 km. Dag 16 den 17. juli 1939. kl. 7.30 startede vi fra Celle og kørte videre med kurs mod Hamburg. på vejen mødte vi en mægtig troppetransport det varede 20-21 minutter før der var ? . de kørte uafbrudt den ene bil efter den andre nogle med kanoner andre med ammunition og endnu andre med uden andet end soldater. der var køkkenvogne og ambulancer og motorcykler en masse og materiale vogne. i alt tænker jeg der var 130 motorkøretøjer og ca. 500 soldater. vi kørte lidt videre og spiste så vores mad og kørte stadigvæk videre da vi havde kørt lidt opdagede jeg lidt efter lidt at min cykel ikke kunne holde luft, det viste sig at være oppe ved ventilerne, så jeg måtte ind i Soltau og få en slange på. derefter kørte vi videre og en 10-15 km. udenfor Soltau mødte vi endnu en troppetransport denne gang lidt mindre, men dog så stor at man kun yderst sjælden ser magen til dem i Danmark i alt fald i Jylland. det tog omkring et kvarter at komme forbi dem. der var 22 kanoner og en ca. 300400 soldater. lidt længere fremme ca. 5 km. mødte vi endnu en. Den var meget mindre og en sidste tog kun 5-10 min at komme forbi. det var antiluftskytset, ca. 24 kanoner. endelig kl. 4.30 nåede vi Hamburg ? en 4-5 km nær og nåede så ned til en skov tæt ved vejen og slog lejr og gik straks til køjs for at være tidlig på benene til den store oplevelse Hamburg. Jens Erik Pedersen 95 km. Dag 17 den 18 juli 1939. Hotel ”Brehmer Hof” Hamburg. Vi stod op kl. 7.30 og efter at vi havde pakket vores bagage kørte vi mod Hamburg, hele vejen var som en by. jeg spurgte en mand om vejen til Hamburg, og så var vi der allerede. Vi kørte straks op til vandrehjemmet i Danzigerstrasse, men det var naturligvis helt optaget, her stillede vi så vore cykler, og gik ud i byen for at finde et værelse, men først 41


var vi henne for at hæve en check, da vi var løbet tør for penge, derefter fandt vi et hotel, hvor vi fik et værelse, med varmt og koldt vand, det vil sige det varme stod kun på hanen, og skab med spejl og 2 senge m. the morgen og aften for 5,50 Rm. Efter at have fået et værelse, gik vi ned til hovedbanegården, hvor vi tog sporvognen ud til Hagenbechs dyrepark, hvor vi gik omkring i 4 timer, her kunne man magelig få en hel dag til at gå, men vi måtte jo videre. Vi tog nogle billeder derinde, det kostede 25 pf. at få apparatet opbevaret, men for 50 måtte man fotograferer, så vi valgte det sidste. Fra dyreparken kørte vi i sporvogn til hovedbanegården, hvorfra vi gik ned til vandrehjemmet for at hente vor bagage, herfra kørte vi hen til hotellet med det. Da vi havde spist et ordentligt foder, startede vi på en tur til fods til St. Pauli, på vejen købte vi hver et apparat til at klemme kirsebærsten ud med. I St. Pauli så vi en mægtig statue af Bismarck som vi tog et billede af tillige med nogle Tyskere i nationaldragter. derfra gik vi ned til havnen for at komme ud på ”der grosse Havnerundfart” det var også en mægtig oplevelse at se den store flod havn det varede 5 kvarter i alt. Da den var endt mødte vi et par spejdere fra Esbjerg, med hvem vi tog ned i Elbtunnelen, det var en mægtig lang tunnel under Elben. Fra tunnelen gik vi ud for at se på Hamburgs dyrehavsbakke ”Spilbuden platz” og ”Reberbahn” det er en mægtiglang gade med sidegader, som alle er fyldte med cafeer, hoteller og snasker af den værste slags, endelig langt om længe vendte vi næsen mod ”Brehmer hof” vi tog sporvogn det var vældig smukt at køre gennem byen med sine mange lysreklamer som spejlede sig i ??. På banegården, som er en mægtig bygning, fik jeg et brev sendt af sted til min søster. Udenfor stationen er der en butik som sælger næsten alt muligt her faldt Jens Erik for fristelsen og købte et glas kærnemælk, jeg havde om eftermiddagen købt en stor tallerkenfuld kartoffelsalat for 10 pf. Så vendte vi næsen mod hotellet, og efter at vi havde spist et par ??stykker så hårde som jern gik vi til køjs. efter en uhyre interessant, men besværlig dag. Frederik 20 km. Dag 18 den 19. juli 1939

kl. 7.30 stod vi op og gjorde toilette og drak derefter morgen The. Derefter gik vi op i byen for at kigge lidt på den. Der gjorde vi et par forgæves forsøg på at få en H.J. Messer, men det ville ikke rigtig lykkes os. Kl. 11 gik vi tilbage og pakkede og kørte så ud ad 42


Flensburg til. 15-20 km. udenfor. Ni?? ønsker havde Frederik så punkteringer som krævede at vi måtte købe en pumpe. lidt forinden så vi et begravelsesoptog. det var formodentlig en stor mand der blev begravet og alle hans kammerater var mødt i uniform, der var vel et par hundrede stykker og med sørgemusik i spidsen. nå men vi lappede og kørte videre kl. 5.30 nåede vi Neumunster, hvor vi havde held til at få en H.J. Messer, derefter kørte vi udenfor byen og spiste til aften. så kørte vi videre til vi nåede ??. Der fik vi lov til at slå vort telt op ved en bondegård. vi havde besøg af et par H.J.’er. den ene af dem gjorde os opmærksom på at Tyskland skulle have Nordslesvig tilbage. han fortalte os også at de havde en time daglig i skolen om storpolitik, det syntes han var det bedste af det hele. en times tid efter at vi havde fået teltet slået op begyndte det at regne og vi tog afsked med vore kammerater og gik så i køjen. Jens Erik Pedersen 97 km. Dag 19 den 20. juli 1939. Afgang fra det sted, hvor vi havde overnattet kl. 7.30. Da vi havde kørt en times tid kom vi til et bageri, hvor vi i stedet for rundstykker købte nogle boller, som for resten smagte så godt at vi måtte hente 2 gange; i anledning af at det var den sidste dag vi var i Tyskland købte vi noget mælk og drak til. Derefter kørte vi videre til Rendsburg, hvor vi købte noget brød. Fra Rendsburg kørte vi videre mod Slesvig og fra Slesvig mod Flensburg, som vi nåede kl. ca. 2. Her traf vi en dansker som vi fulgtes med til grænsen, et stykke fra denne stormede vi en kro, for at bruge de sidste af vore penge, hvilket også lykkedes os. Der var et klaver og en tromme, som Jens Erik og den anden tog sig af, men det varede ikke længe inden det blev forbudt at slå på trommen. Efter at det var bekendt og Jens Erik havde givet nogle numre, kørte vi videre mod Kruså, som vi nåede ved 3 tiden, Turen gennem den tyske told gik godt, men da vi kom til den danske gik det galt, vi var nået så godt som uden for døren, da tolderen kaldte på mig og spurgte, hvad det var jeg havde der ved siden af, og så viste det sig at vi ikke måtte få vore H.J. knive med over med mindre der blev skåret 2 cm. af. Naturligvis var vi meget kede af det og de andre toldere gik også i forbøn for os, men det hjalp ikke, en sagde at vi bare skulle tage dem på, men det gik ikke. nå vi måtte jo hellere skære den cm. af end helt at miste dem. Altså gik vi til Danmark til en mekaniker for at få det gjort, og en af tolderne fik besked på at 43


holde øje med at vi ikke stak af. det mest ærgerlige er at vores bagage ikke undersøgt, så havde vi blot puttet dem deri havde der ikke sket noget. Efter at vi havde fået vore knive ødelagte kørte vi videre. På den anden side Grænsen mødte vi en rejsende svend. han havde tænkt på at tage arbejde i Tyskland, men han var blevet bange, fordi han havde hørt at de danske arbejdere sultede dernede. Efter at fået ham bragt ud af denne vildfarelse kørte vi videre. Et stykke fulgtes vi med ham og diskuterede forholdene i Tyskland med ham. kl. 4 nåede vi Åbenrå, derfra kørte vi videre til Haderslev. på vejen traf vi et par københavnere som vi fulgtes med et stykke vej. kl. ca. 7 nåede vi Haderslev, som vi havde besluttet os til at køre igennem, men lidt udenfor faldt vi over en god lejrplads, hvor der var en 3-4 andre telte, her slog vi så lejr. der efter gik vi ned for at se på byen, her opdagede vi at der gik et godt stykke i biografen ”kæmpernes dal” men der stod at det var kl. 9, så det hastede ikke, men vi drev derned ad og da vi kom ? viste det sig at det var kl. 8 vi fortrak ind, men heldigvis var der et ekstranummer, så der skete ikke noget . efter forestillingen købte vi noget wienerbrød, hvorefter vi gik ud til teltet og efter at vi havde spist brødet gik vi til køjs. Frederik 155 km. Dag 20 den 21. juli 1939. kl. 8.30 startede vi fra Haderslev med kurs mod Kolding, som vi nåede omkring kl. 10 Derefter kørte vi videre mod Vejle , hvor vi ankom kl. godt 11, hvorefter vi gik op til vore respektive søskende for at spise til middag. Kl. 3 startede vi fra Vejle og nåede endelig Brande kl. 5.15 efter at have kørt i alt 1447 km. i 20 dage. Jens Erik 94 km. Daglig gennemsnit 72 1/3 km.

44


Brande March Lokalhistorisk Arkiv har i et godt stykke tid haft en fotokopi af partituret til ”Brande March” komponeret af Hermann D. Koppel tilegnet Brande Kommune. På initiativ af kommunekasserer A. H. S. Jølf, formand for Kunst- og Litteraturforeningen for Brande og Omegn, fik Hermann D. Koppel til at komponerer Marchen oktober 1945, færdig gjort den 1. november 1945. ”Brande March” blev ifølge partituret uropført fredag den 16. november 1945 af Aarhus Byorkester med Thomas Jensen som dirigent (dirigent fra 19351957).

45


Ifølge Brande Jul 1945 var uropførslen i Brande. Kommunekasserer A.H.S. Jølf fik ideen, da denne opstod overværede Aarhus Byorkesters 10 års jubilæumskoncert, i Aarhus. Her var indledningen en ligeledes komponeret stykke musik af Hermann D. Koppel, nemlig en festpolonaise tilegnet Aarhus By. Forhandlingen med Aarhus Byorkester gjorde, at der kunne regnes med en koncert i efteråret 1945. Dirigent Thomas Jensen ville meget gerne stå for uropførslen. Komponisten Hermann D. Koppel gik med glæde ind til opgaven: at skrive en march; en form, der indbyder og frister til banal-triviel udfoldelse , men det lykkes at undgå disse fælder. Pressens og musikkyndiges udtagelser har karakteriseret marchen, som et musikalsk mesterværk, og kapelmester Thomas Jensen og komponisten Hermann D. Koppels anstrengelser har således ikke været forgæves.

DR optog onsdag den 10. april 1946 en eftermiddags koncert i Folkets Hus, Aarhus, her venligst tilsendt af Louise Broch, DR, et avisudklip. Desværre er der ikke mange udsendelser fra dengang, der har overlevet tidens kværnen, så den udsendelse er gået tabt.

I 1975 havde Brande 800 års jubilæum. I den forbindelse og Radiosymfoniorkesters 50 års jubilæum var der koncert i Brandehallen den 2. november 1975. Denne koncert blev optaget helt eller delvis af Zepia Film (Movision film). Blandt værkerne der blev opført var ”Bolero” af Maurice Ravel og de fleste der var til koncerten husker netop dette stykke musik, fordi der samtidig hermed begyndte at regne på hallens tag, og det var som om at regnen stig i styrke i symbiose med musikken, hvilket både publikum og musiker blev op46


mærksom på. Det var nu ikke det, som har fanget min opmærksomhed. I koncerten blev ”Brande March” opført, og som det viser sig nok kun for tredje gang. Brande March blev i programmet omtalt; ..et stykke musik, der kaldes Brande-March, men som mere er en moderne symfonisk digtning, der udtrykker noget om livet i den midtjydske hedeegn, hvor vestens barskhed kæmper mod østens mildhed.. Zepia Film brugte musikken som delvis baggrundsmusik i filmen om Brande ”Urhanens glimt i øjet”. Ved et meget tiltrængt bevarelse projekt af VHS båndet med filmen – blev jeg nysgerrig på musikken og samtidig med at jeg faldt over partituret i arkivet, gjorde at vi prøvede at skille billede- og lydsporet, og siden samle marchen i et stykke. Første version var knap så vellykket, men anden forsøg, ved hjælp af www.overspil.dk i et sammenspil med partituret og lydsporet, blev næsten korrekt. Der mangler nogle få sekvenser, men det lyder som en helhed. ”Brande March” er aldrig udgivet kommercielt, og bliver det så nok heller ikke. Med rekonstruktion og kopien af partituret (det originale manuskript ligger på det Kgl. Bibliotek) er vi kommet et godt stykke med bevarelsen af Brande Marchen tilegnet 3 år efter at kommunen fik sit unikke byvåben. Jens-Christian Kjær, julen 2016

47


Lokalhistorisk Forening Brande Centerparken 2, 7330 Brande Www.brandehistorie.dk E-mail: info@brandehistorie.dk

Lokalhistorisk Arkiv Brande Centerparken 2, 7330 Brande

Lokalhistorisk Forening Brande er

Facebook: www.facebook.com/lha.brande

en støtteforening for Lokalhistorisk Arkiv på Brande Bibliotek.

Telefon: 9960 3432

(Brande Biblioteks tlf. i Lokalhistorisk lokale)

Foreningen blev dannet i 1982 med det formål at indsamle lokalhistorisk

E-mail: jcakj@ikast-brande.dk

materiale fra Brande og omegn til

Lokalhistorisk Forening Brandes bestyrelse indtil generalforsamlingen 2017:

registrering og arkivering i bibliote-

Formand: Henning Jensen, Poul Erik Pedersen, Anny Fromm Eriksen og kasserer Jens-Christian Kjær.

Foreningen

kets arkiv støtter

desuden

inter-

essen for og arbejdet med lokal- og slægtshistorie, ved at arrangere fore-

Kontingent for 2017 (fastlagt ved generalforamlingen I 2016):

drag, filmaftener og ekskursioner.

Kr. 80,00 for et enkelt medlemskab og Kr. 120,00 for et husstandsmedlemskab. Kan indbetales på 7621 2145726 eller via mobilepay på 2785 6501. Husk at angive navn eller medlemsnummer. 48

Medlemmer af bestyrelsen kan for det meste træffes på arkivet hver tirsdag i tidsrummet kl. 14 – 16.00 eller efter aftale. Her vil vi være behjælpelige med at finde arkivalier frem fra depotrummet, hvor publikum ikke har adgang.


Medlemsorientering 2017  
Advertisement