Page 1

U

I ET F DE H

F


tv10BLER OG TfEPPE

Skat mobIerne ski/tes ttd til jttl, da

'vort store udlJalg

Je

Vi har : Dagligstuer

fra kr. 570,00

Spisestuer ".,.,','" . .. .... fra kr. 560,00

Lrenestoie. pOistrede

,., . ,

fra kr.

98,00

Sofaborde i teak eller nod .... fra kr. 105,00

Radioborde

Gram tmpper

fra kr.

35,00

Uldne vendetmpper

lIT. 695,00

400:.<300 . . ...... . . kr. 395,00

k r. 510,00

350;<250

300 x 200 ... . .. ... . kr. 340,00

300 x200

400><300 350x250

. .... . .. .

~ENGETlEPPER

. ..... . .. . ...... . . . ,

kr. 320,00 kr. 175,00

. DIYAN'l'lEPPER, . V lEGTlEPPE R . FOR-L1GGERE . M AR-OKU. PUDE R m. m.

DE BEDSTE JULEGAVE-IDEER FAR M AN ALTID HOS

Ingen jul uden et par nye sko eller pelsst0vler

Lredersmutters, aile farver, fra ] 9,85

Lredersnoresko, gummisa\ , aile farver

29,85

Sort Lama herresko 36,85

~ .ON .~

. Ij'

~

, ~ ~

<

Rode remsko 23,50

. -..:~

AIle farver, 23,50 Garbar din e, cafe au lait 32,50

JE Den rigtige peisstovle, lreder, 4 farver, 39,85

Y SKO VolStedlund rande - Tete on 111

Forsidebi//edet: jll/eJtelllnilzg i Bml/de IIItd T. Sabroe i spidsen [01 den store bomejlok. ( Polo: POIiI LlIlld.)


BRANDE JUL

Udsendes gratis i 6350 eksemplm'e,' til samtlige husstande i Brande og omliggende sogne 17. argang -

Udgivet af Brande Handelsstandsforening -

Julen 1959

JULESTEM N ING

At pastor E. Der fortrelles i en af de mange Ford·historier, at gamle Henry Ford forrerede et eksemplar af sin sidste model til en euro­ p:dsk forretningsforbindelse. Manden er begejstret og 1m. rer glad ud over prrerien. Man­ den nyder korslen og ta::nker kun pa det vidunderlige kare· toj. Men da begynder vognen at gore nykker og gar sa uhja::lpe· ligt i stii. Alt undersoges. Til sidst abnes kolerhjelmen, og det viser sig, at motoren mangler. Vognen har kort pa renommeet alene. Sit er sporgsm,llet om vor jul, korer den ogsa pa renom· meet alene, eller betyder den sa meget, at det gir an at h~fte kolerhjelmen og se, om der er nogen motor, Vi kan jo prove, om vi tor. Renommeet kender vi godt. Det er hele juletraditionsmaskine­ riet, som sa::ttes i gang forst i december. En mregtig kraft· anstrengelse sa::ttes ind for at skabe julestemning. Alt det der med jule- foran, -gaver, -mad, -pynt, -toj, -koncert, -nisser, -breve, -kort, -velgerenhed. Alt det der taler til en husmoders krrefter og en husfaders penge­ pungo Alt det som man kan grue for pi forhand, men ikke lade vrere med, for aile andre gor det, og det skal ogsi blive jul hos os, og bemene skal vrere glade. Men den ferste jul, den der er grundlaget for al anden jul, den havde slet ikke noget af alt dette. Her var det hele si al­ mindeligt og jrevnt. Tommer­ manden fra Nazareth var pi

Rasmussen, Brande

..~-..

=-",.;. ....

.• - ­ ...~":4!' .~

- t·-····~ .~

--~-i:~'':i-:t

rejse sammen med sin kone, fordi der var folketrelling i ro­ merriget. Sa skulle aile ind­ skrives der, hvor de var fodt. Og netop da de niede Bethle­ hem, skulle Maria fooe sit barn. Og da kroen var overfyldt, hav­ de de faet anvist plads i en rejsestald. Her fodtes verdens frelser, medens koer og Hr stod og sa til. - Og her blev det jul, og det er, fordi Gud kan lade underet ske ogsa der, hvor der slet ingen forberedelse har fundet sted af ydre .art. Men de mennesker troede pii Gud . Her­ ren, han har bes0gt sit folk og bringer den sande glrede, fre­ den i menneskehjerter. Barnet blev bud bringer om, at synd og dod nu kan overvindes ved Guds krerlighed . Han bringer juleglreden. Sadan kommer Guds jul til os aile, til fattige og rige, til aile hjem, hvor der er en far og en mor og nogle born, og til hjem, hvor der mangler en far eller en mor eller et barn og til alle de ensomme. Og at 10fte k01erhjelmen og se, om der er noget inden i, der kan trrekke det hele, det er, at vi tor se os selv midt i jule­ stadsen. Og Wr vi det, sa er julestemningen god til at byde juleglreden velkommen med. Men ter vi ikke det, sa kan julestemningen kun bruges til at skjule, at der ingen juleglrede er. Sa gar bilen i sta midt pa prrerien. At lofte kelerhjelmen eller se ind i sig selv, det er at se, at siden vi tabte den rere, (Fortsrettes side 3)

I


NYE GLJEDER I DEI NYE AAR MED

Niir De onsker fjernsyn i luksusklassen, er LL Primas den TV-modtager,

De har ventet pA. Primas er super power TV med aIle de fundamentale

LL-egenskaber - plus den nyeste betjeningsautomatik samt Hi-Fi lyd足

gengivelse, trykknapstyret tonevrelger og en lang rrekke andre fortrin.

LL har med Primasserien skabt en helt ny eksklusiv TV-klasse med yde足

evne uden sidestykke.

PRIMAS 6005-21 DE LUX E er TV-teknisk blandt det bedste, De kan vrelge - og mobelmressigt er denne model aristokraten blandt 1960-mo足

dellerne fra LL. SkabskabineUet reprresenterer et udsogt stykke indbo og fremstilles i tre forskellige trresorter: silkemaUeret nod, oliebehandlet teak sa mt skon mahogni. - De ber se denne dejlige modtager i Deres hjem - den fuldender interioret pA en fornem made, giver udtryk for god smag.

I LONG

Llf[

TV

LJENGSTE LEVETID

Hojde 950 mm, bredde 610 mm, dybde 437 mm ..... .. ..... Kr. 2290,足

v. Radio

2

ULBRICHSEN Foto

Fjernsyn

Telefon 152


tv1ennesket og pr cesten

Julianus Plesner

A lOtto Henrik.ren, Vestermark Redaktionen af "Brande Jul" har opfordret mig til at fortrelle lidt om en Brande-prrest, som kun de reldre i sognet har kendt pa nrert hold; jeg voyer det, fordi forbindelsen mellem hjem­ mene ikke blot var til stede i den tid, pastor Plesner virkede her, men bevaredes gennem arene, indtil han gik bort. Der er i ar en srerlig anledning til at drage mindet frem, da det er hundrede ar siden, Plesner blev fodt i Vederso prreste­ gard. Vil man tegne et billede af en personlighed og prove pi at gore det i nogenlunde klar belysning, ma man som oftest til­ bage til hjemmets arv, og derom ma jeg lade Plesner selv tale. I "Minder fra gamle grundtvigske Hjem" er der af pastor Sandvad givet en meget levende skildring af Julianus Plesners forreldre og livet, som det formede sig i den gam Ie prrestegard. - Fruen i huset, Marie Lucie Hastrup, var en godsejerdatter fra Langeland, og det aritydes i skriftet, at det har vreret en overgang at komme fra den rige og skonne 0 og de store for­ hold til de lave stuer i den gamle prrestegard , der ta i en barsk egn ved Vesterhavet. Men det varede ikke lrenge, for hun f0lte sig hjemme mel­ lem de jrevne vestjydske bonder, sa der blev en gensidig for­ staelse. - Hendes virke her blev kun kort, hun dode tidligt af en alvorlig sygdom, kun 42 ar gl., og prresten, Johan Frederik Plesner, sad da ene tilbage med fire sonner og en datter, Anna, der mange ar senere holdt bryllup i broderens prrestegard j Brande med prresten Sofus Balslev i Sonderso ved Odensl'. I billedet, der gives af Iivet i Vederso prrestegard, bliver Julianus Plesners far da ganske naturligt midtpunktet og gen­ nem 36 ars prrestegerning tillige en samlende kraft i sognets liv; nar de gamIe stotter i menigheden gik bort, td.dte yngre til, og derfor var han dybt taknemlig. I tilknytning til ovennrevnte skildring af pastor Sandvad giver Jul. Plesner et billede af sin far: "Vi har en blomst af anemone-slregten, storre, strerkere og slankere end dens soskende i skoven. Enkeltvis og sjrelden

J U LE S TEM N I N G (Forsat fra side 1)

Guds billedes frugter at brere, var verden forvildet og ode, VI

aile i synden bortdode.

Og Guds jul. Det er den, vi skal finde midt i den danske ju!. Guds jul er selve underet, at Gud er strerkere end det onde og vor sorgo Og det under kom ind i verden hin forste ju!. Lyset kom da ind i verden. Begriber vi det? Stjernen pa toppen af juletrreet er vel symbol for dette Iys. Det er sundt at lofte kolerhjelmen og opdage, at menneskets stolte visdom, der siger, at vi kan livet selv alene, det er bluff. Verden er sat i gang ved et under. Guds son blev fodt ved et under. Hvert menneskes fodsel er et under. At livet leves er et under. Lad da ogsa underct ske for os, at det bliver jul i vore hjem, at der bliver fred i yore hjerter, at Guds krerlighed ma sejre over verdens ondskab, sa det ma blive en glrede for hele folket. E. Ras1nltssell. Glredelig ju!.

forekommer den pa heden og sandmarker, dybbla af farve, ofte med purpurskrer, gddunet er kalk, strengel og blade. Dybt bojer dens slanke hals og blomsterkalk, men alligevel hojbaret. Og n,ir blomsten er udviklet, og dagen skinner varm, da lof­ ter den sit asyn mod solen og lukker sig op. Man ser ind i en bly, smilende skonhed, der nrermest straler." Smukkere udtryk for sonlig hengivenhed er ikke let at finde, og den skonne poesi, som billedet rummer, var nok ikke noget anstrcngt, men selve virkeligheden som det f£llgende i J ul. Plesners skildring af hjemmet:

Pastor ] II/iantls P/tSmr og hllSlrtl

- - - .,Jeg husker ogsa, hvorfor fader aldrig lagde ' sig efter fjedcrvogn og lignende og gik i sin gd. vadmelsfrakke med den gamle kasket og sin cgckrep i hand. Som aile rigtige grundtvigianere var han en fjcnde af forfinelse og krelenskab. Ville forredling og hrerdning "til dansk, til stor og til herlig id til Danmarks frelse i nodens tid." Det er noget, Danmark skylder det forste grundtvigske kuld tak for, og som vi ingen skade har af at dragc os til minde nul - Jeg husker sa meget, at hvis jeg fik begyndt, blev jeg aid rig frerdig. Jeg kan ikke give et samlet billede i korthed. Og det er der vist H, der kan, nar det grelder deres eget hjem, der star med poesiens fest­ glans og hjertets fred over sig. - Men skal vi bruge det rettc ord om vort hjem, sa bliver det nok: der var and over hjem­ met, and og abent hjertesamfund . Ingen derinde levede sig selv, men gay sig sclv." Sa megct om arven, der var med til dannelsen af selve grundlaget i Plesners liv, som prregedes deraf. - Pladsen for en videreforing ma jo her vrere begrrenset. Jeg kommer sa til de rent personlige indtryk og oplevelser i Brande-tiden mellem 1890 og 99. Skal jeg begynde med at sige, hvad det var, der var det karakteristiske for Plesner, ma det blive d en stadige bevcegelse, han vidste nok noget om, at dette er en forudsretning for fol­ kets livskraft, at den er der. Barndomsindtrykkene fra Vederso var vel begyndelsen, maske ikke alene hjemmct, men den om­ givende natur, hvor det nrert liggende Vesterhav gay en dag­

3


Gulvet, der bestod proven • gennem generatloner GYLDENDALS LEKslKON

PA hospitaler, i kontorer og butiksloka­

Det moderne leksikon i 5 bind - 2700 sider 10.000 opslagsord - 10.000 billeder - 1000 plan­ ter og dyr i 6 farver - 250 landkort i fra 2 til 8 farver. Forel0big udkommet 3 bind - er kom­ plet i 1960. Kr. 485,­

ler er regte linoleum gulvet, man kom­ mer tilbage til. Linoleum beholder farve og overflade til det er slidt igennem. lEgte linoleum leveres nu i nye farver saavel i fliser som i metermAI.

MENTOR

Vi kan ligeledes vise Dem et stort ud­

Indbundet i et stort helbind. 1362 sider 35.000 op­ slagsord - 2840 illustrationer. Kr. 198,­

valg i imit. linoleum til ganske sma. priser.

DEN L1LLE sALMONsEN

Det er pa aile tider af aret en , «jule­

Indbundet i 2 store bind. 36.000 opslagsord. 2000 illustrationer. Kr. 215,-

gave», der glreder hele familien.

HJEMMETs LEKslKON

CENTRUM

i et bind. Kr. 36.­

GYLDENDALs L1LLE LEKSIKON i et bind. Kr. 25,­

Langballe & Hjersing

Telefon 400

BRANDE BOGHANDEL

P. Westergaard. Telefon 500

Hvarfar tage slxbet selv, naar andre er villige til at tage det far Dem ...

- send Deres storvask til os!

Brande og Omegns Andelsvaskeri Telefon 373

.


lig pamindeIse om boIgegangen som livets vilkar. For­ troligheden med disse ting pavirker vel rent umiddelbart den rent menneskelige livsindstilling, og om Plesner synes jeg, at det kan siges: intet menneskeligt var ham fremmed. Han var bornenes gode yen, man sa det sa tydeligt, nir han Iegede med dem omkring juletra!ct' og sang: Jeg gik mig over S0 og land o. s. v. Flesner kunne give forskellige roller, der vakte bornenes begejstring. I de unges lag var han ogsa vclset. Han havde pmvet sig selv som lrerer pa Askov hoj­ skol~, og dette var en god forberedelse til den senere pra!ste­ gerning. Mange af hans gamle konfirmander har ikke sa sja!Ident givet udtryk for deres taknemlighed, og sporger man om grun­ den, la den vist sa!rlig idette, at han kunne give sig helt hen i det, han talte om, sa det virkede som noget levende. Hans folelsesliv var s~a!rkt, men det rummede ikke nogen over­ betoning, som virkeligheden ikke kunne svare til, han var xgte. I kredsen af den ungdomsflok, der fulgte indbydelsen, var han ogs!l igangsa!tteren, men ikke blot det, han ville la!re os at va!lge og vrage mellem det, der horer d0gnet til, og det, der bliver en staende va!rdi. Siledes nar han forte os ind i digtningens verden. Lodigheden var afprovet, inden han gay stoffet videre; det bet0d noget mere end underholdning, nar han f. eks. la!ste flere af Henrik Ibsens v:erker eller talte om de store personligheder i folkenes historie, sa ungdommen lyttede og anede emnets a!rinde til dem selv.

Plesner var en meget jxvn mand, men ikke i den forstand, at det gik ud over myndigheden. Niir han talte eller lxste, skulle der v:ere ro, og indtraf der en enkelt gang lidt forstyr­ reIse, kunne han tugte, sa det virkede. Uhoviskhed i tale eller hrd blev ikke talt, han appellerede til det ridderlige. I de :eldres kreds fik han en st:erk stilling mere og mere, som man l:erte at ken de ham. At finde mennesker der, hvor de stod, var noget af det forste, der La for. Plesner kunne tale med doktoren, forretningsmanden, handva!rkeren, bonden og arbejderen, og derigennem fik han en alsidig indlevelse i de givne vilkar i forskellige befolkningslag. Den kunst er ikke lige let, og den er vist svxrere i dag end for 60 ar siden, da der var mere arbejdsro, mere tid til at ga ind pi de enkelte problemer, der angir folket som helhed. Spredningen over de mange ting, der ikke altid er helt frio villig, modvirker samlingen om sporgsmil, der i hoj grad bestemmer selve livsindholdet. Nar man t:enker tilbage til arhundredskiftet, ma man vel indromme, at der socialt og materielt er sket en betydelig fremgang, og at videnskab og teknikhar gjort store erobringer, men der bliver sa noget tilbage, man ofte sayner i vor tid. Jeg kender jo mest til livet. som det fik udtryk i bondens verden, der aId rig, sa lidt som nu, var en enhed. Mennesker er til aile tider forskellige. men hvor stod mange af disse hedens stridsm:end dog st:erkt og rodf:estet i forhold til selve livet. "A tos a haar et bedst, n:er astor derud i :e Dra!ns­ grow, 0 slider for 0 fo a! Surhied aa a! Juer, 0 saa na!r en

Foran Ira vemtre: Pastor llliiallus Plesner, Anna Si'vebcek, Anna Friborg, lens P. Andersen (Flo), lells Bram dg(lard, Iru Plerl1er

med SOllllen lohan Frederik. - Anden rcekke: Til1ne Kristensen, Anna S()nderholm, JellS Ottelen og ""lads Brcendgaard. - Tredie

ra:kke: Nicoline Nielsen (Landbohjemmet), Inger Sondel'gaard, Lallr. Brandt Thom.rens d@tl'e Marie og Signe, Tiline RaslJlus­ sen, Gerda NielserI, GlI1IJ/at Thomrell Nyholm og Otto Henl'ikrell. - Bagved: Sine Usreltolt, Katrine Jo rgensen, Mette Kri­ stemen, Ottalie Aasbjerg, to JvenJke piger, og i dOl'en gymnastiklcererillde ""[arie Lallrsen og

1a?I'erinde Helga Holm (datter al Jeminm'ielo1'Jtander R. J. Holm, Vejle).


JOHS. PEDERSEN Organist

Flere og flere k0ber kaffe pA Brandlundvej hos

ERNA KNUDSEN

Herningvej 35

Telefon 401

BP-SERVICESTATION Max Jensen

Telefon 25'7

VERNER PEDERSEN Telefon 31

Herningvej 19

M0bel- og bygningsarbejde

Herningvej 31 . Brande • Telefon '73

A. REINHOLDT ANDERSEN Snedkermester

Telefon 246 -

Alt i inventar

JULENS GLlEDER er smukke blomster og fikse juledekorationer fra

Brande

M. BALLE

Mobel- og bygningssnedker

Telefon 1

LAURITS MADSEN

S. JENSEN HVALSfZJ

T0mrermester

Kartofler en gros

Herningvej 6

Telefon 221

Leget0j til jul -

Telefon 313

Herningvej 41

VIGGO GERTSEN

sa ind til

Shell-gas depot

ANNA HANSEN Telefon 32'7

Storegade 1'7 Telefon 383

Galanteri- og papirhandel

STATSANSTALTEN FOR LlVSFORSIKRING Lav prremie -

stor bonus·

Forlang tilbud

STfZJT KRA:FTENS BEKA:MPELSE INSPEKTORATET FOR MIDTJYLLAND NORD

E. Rix -

Til julen anbefales alt i bagvrerk samt

chokolade og marcipan

Bestilling modtages p!\ dessert-is

Telefon 550

BRANDE BRA:NDSELSFORRETNING vi Hartvig Nielsen

ANKJA:R NIELSEN Telefon 66

Bagermester

Storegade 16

6

Telefon 52

G. BUNDGAARD POULSEN

V. BUNDGAARD POULSEN

DAl\'IEFRIS0R

MALERMESTER

TELEFON 119

TELEFON 119


ka ligg s~ til Row 0 sei Tak for ~ Daw, der gik"; sadan omtrent faldt ordene. Hvis nogen tror, at de gamle hedebonder kun levede for sliddet, tager de fejl. Arbejdsvilkarene pa en karrig jord I~rte dem jo at kende deres begr~nsning, og dette kan rent menneskelig set v~re frugtbart. Jeg husker jo, hvor· dan de sandede agre sa ud, nar regnen udeblev I~nge ­ ogsa forventningen til, at en optr~kkende tordenbyge matte falde pa den torstende jord. Der var gl~de og taknemlighed i sindene, nar habet gik i opfyldelse - sa var det hele dog alligevel ikke forg~ves. Man var maske ikke sa st~rkt inde i naturlovene som nu, men man var iagttagende og undredes over kr~fternes udfoldelse - hvor !a den forste begyndelse til alt dette, der modte i den levende natur? I alt dette levede Plesner med, og det styrkede forbindelsen med en sporgende befolkning. Plesner overtog jo selv driften af pr~stegarden med dens ret store jordareal en tid, og dat· teren, Augusta, har fortalt mig, at han dermed onskede at dele kar med landbrugerne, sa der ogsa pa dette omrade var tale om et arbejdsf~llesskab. Fra Askov·tiden havde Plesner forbindelse med statskon· sulent Frederik Hansen, som disse egne ogsa star i g~ld til, bedre radgiver kunne han vanskelig fa, men selvfalgelig skulle der penge til, og udbyttet kom jo ikke lige med det samme ­ i forhold til omkostningernes storrelse. Plesner gjorde udl~get, men da han forflyttedes kort efter, naede han kun delvis at haste frugterne. Et par enkelte tr~k fra personlige opleveiser. Plesner var st~rkt optaget af plantningssagen; ogsa pa dette omrade satte han ind og plantede et storre areal af den darligste jord. En kold og regnfuld forarsdag gik vi da derude og plantede de sma graner, Plesner seiv, en daglejer og jeg. Vade blev vi, og der var n~ppe andre end Plesner, der· nod det. Daglejeren var ikke helt tilfreds, men Plesner foreholdt os, at det var herligt vejr netop til det arbejde, og sa gik det. En anden dag stod han nede i det gamle aleje ved det nu· v ~ rende anl~g. Han sled i stargr~ssernes radder, sil mudderet sprajtede over den hvide skjorte, men Plesner var i sit es, sik· ken en grobund, nar vandet kom v~k. Det var jo I~nge for mekaniseringens tidsalder, og der var savist ikke tale om maskiner ud over en slidt hakkelsesmaskine, hvor jeg en dag gjorde tjeneste og uforvarende lod tre fingre ga imellem et par tandhjul; men Plesner ville jo v~re "med tiden", og han Unte da en handt~rskemask i ne hos Thomas Mathiasen, Grarup, fik fat i et par st~rke karle, og der blev slidt, sa sveden drev. Plesners hvide sommerkasket gik helt ud af formen, den l:l. som en karklud pa hovedet. J a, ungdom. men ryster pa hovedet, men det var nu den tids arbejdsvilkar, som det kan v~re frugtbart at mindes i dag, hvor den daglige tilfredshed n~ppe er starre. Fra den n~rstaende fami/ie ved jeg, at Plesner efterhanden folte sig st~rkt knyttet til Brande, men embedet var magert, og hensynet til en st~rkt voksende fami/ie matte medfore, at han sogte et sakaldt bedre embede. Bagefter kunne vi maske se, at forstaende venner kunne have lagt de okonomiske forhold bedre til rette, sa den st~rkt arbejdende pr~st fik en rimelig Ion, men det skete altsa ikke.

med Plesners opfattelse. Forkyndelsens ~gthed bliver jo altid en hovedsag i en pr~stegerning, men dette bliver jo en trossag, der unddrager sig beviset. Hvis dette kunne fores, gik valgets frihed jo tabt, og Plesner vidste jo nok, at "tvang til tro er snak i tage", og at underets tale kun kan tilegnes i frihed. Jeg har aldrig hort Plesner give mere ud, end han selv stod bag ved. Derfor troede vi pa manden bag ordet, som en af hans gam Ie konfirmander sagde. Det kan v~re vanskeligt at skildre en personlighed af Pies· ners format, sa billedet siger, hvad det skal, og jeg takker tro· v~rdige mennesker for god hj~lp til billedets belysning ud fra dagligt samv~r. - Plesner var et ydmygt menneske, der kendte sin begr~nsning, og det ville v~re ham meget imod, om jeg skrev noget, der ikke svarede til virkeligheden. Ind under jul, hvor vi I~nges mod freden, kommer det gamle budskab om "Julen, der kom med solhverv for hjerterne bange." Plesner havde grebet det, men tillige sammenh~ngen med paske og pinse, hvor anden virker fra sl~gt til sl~gt. Den stillede opgave bad jo pa at give et billede af Plesner selv, men n~vnes bor det tillige, at fru Marie Plesner betod meget i det g~stfrie pr~stehjem, hvor dorene i sa hoj grad stod abne. Jeg t~nker mig, at det har v~ret en over gang for skibskaptajnens datter at flytte ud pa den jyske hede, men det m~rkedes ikke, hendes holdning overfor befolkningen var j~vn og lige til, og gamle skoleelever vii takke hende for, hvad hun gay i sin undervisning. Nar man l~ser lidt af de gamle pr~stegardes historie, slar det en, hvad det betod, at to mennesker var samstemte i for· staelsen af gerningens omfang, at de stod som de gensidigt forstaende, der sogte indlevelsen i menighedens og folkets liv. Livet ligger vel i en vekselvirkning mellem dette at give og dette at tage imod, og mon ikke forstaelsen i menigheden af disse ting rummede forklaringen pa f~llesskabets styrke i de gamle tider, hvor pr~st og menighed mocites, nar klokkerne rin· gede, og man fandt hinanden i en f~lles forkyndeise, som vi unge m~rkede, der ogsa var brad for os, midt i en tid, hvor vi i flere henseender stod famlende foran livets skolegang. Mange af vi ~ldre vii mindes pr~stefolkene Julianus og Marie Plesner i ~rbodighed og stor taknemlighed. Otto Henriksen. Mod jul 1959.

For Plesner selv gik kravene jo i overvejende grad indad, ogsa i den henseende kan hans historie tale til os i dag, hvor vi ikke just er tilbageholdende med at stille krav udad. I national henseende horte Plesner ogsa til de vagne, og de danske mindretals ret syd for gr~nsen I[ ham st~rkt pa sinde, han kunne gl~des, nar det Iysnede, som ved genforeningen 1920, men han kunne ogsa harmes, hvor de m~gtige angreb de sma folks v~rdighed til at leve pa fri vilkar. Hans danske sindelag h~vdede sig altid. Det grundtvigske indslag i kirkens liv var sammenfaldende

EGNENS BANK

BRANDE

F+LSKOV

THYREGOD


SAJYKA

Dansk Andels lEgeksport

BRANDE-THYREGOD KARTOFFELSEKTION

Spisekartofler fra sortere-central

TELEFON 101 . BRANDE

bringes overalt i byen BRANDE . TELEFON 186

Andels-Kartoffelmelsfabrikken

BRANDE BRUGSFORENING

"MIDTJYLLAND" Brande -

a. m. b. a. DETAILHANDEL -

Telefon 126

NU holder sparekassen ibent hele d0 gnet . . .

Brande Sogns Spare- og Lanekasse BENYT SPABEBOIi.SEN Telefon 65

s

TELEFON 10


Glimt fra foreningen Nordens arbejde

I en arrrekke har der i den kreds af nordiske venskabsbyer, hvorti! Brande og nabosogne er knyttet, vreret afholdt festlige oommerstrevner, som i hoj grad har medvirket til at skabe kon­

takt i nordiske vennekredse. Man kaldte disse sommermoder, som er holdt p a skift i venskabsbyerne, for jlagjeJ/er. fordi gresterne fra de nordiske lande overrakte deres hjemlands fane til den indbydende forening. I ar indledede man her i Brande en ny serie nordiske moder. Der kom grester fra aile yore venskabsbyer undtagen Hveragerdi, men en reprresentant for Island del tog i modet, og senere pa sommeren havde vi et krerkomment besog af fru Grethe Asgeirsson, som gennem flere ar har gjort et stort arbejde for at knytte nrermere forbindelse mellem Hveragerdi og de andre nordiske venskabsbyer, ikke mindst Brande. Hojde­ punktet ved sommerfesten 1959 var modet i Brande prreste· gard shave lordag eftermiddag den 13. juni. Modet var begun­ stiget af det skonneste sommervejr. Modepladsen var smykket med de nordiske flag, og fra den smukt dekorerede talerstol blev der bragt hi/sener fra hver af de nordiske venskabsbyer. En rrekke gayer blev overrakt: Gengivelser af byvaben fra 0rnsholdsvik og fra Tarp, en meget smuk skal fra Skoger, prydet med gengivelsen af herredshuset i Skoger og den konne gamle kirke i Skoger. Fra Aanekoski kom der et smukt banner mea byens vaben og fra Hveragerdi et maleri af den islandske by med de beromte varme gilder. Disse gayer overraktes til foreningen Norden og til Brande sognerad og har fundet deres

Gaverne Ira venskabsbyerne: U gle-herreds vabenskjold, gtas· sHlen jra Skogel', Skogel'-bogen og Omsk6ldwiks 1Jabel1.rkjold. Pra Hveragerdi i Island kom et stort farvefoto og jra Aallekoski j Pinland et bordttag med byens vabeI1ma?rke. Alle gavel' hal' I1fl jael pladJ i kon11Jlllnem bygning.

plads pi Brande administrationsbygning. Foreningen N orden er meget taknemlig, fordi vort sognedid har villet modtage disse gayer og vrerne om dem. For de mange, som til stadighed grester administrationsbygningen, vii disse gaver, der er anbragt i vestibulen og i sognedidslokalet, vrere som en nordisk hilsen. Forud for modet om hJrdagen var Yore nordiske grester blevet modtaget af sognedidet ved en kort reception, og de havde haft lejlighed til at besoge De gamles Hjem og Prreste­ lundskolen. Lordag aften var der festligt samvrer pa Brande Hojskolehjem. Sondag eftermiddag var der arrangeret udflugt i omegnen, og vi sluttede denne dag med et meget hyggeligt mode i Ejstrup Sopavillion. Mandag eftermiddag var der til­ rettelagt udflugt til Skamlingsbanken, og om aftenen var der afsluttende samvrer pa "Saxildhus", hvori medlemmer fra for­ eningen Norden i Kolding deltog. Under modet benyttede man lejligheden til at drofte de kommende ars arbejde mellem ven­ skabsbyerne. Sommermoderne blev planlagt. I 1960 skal man samles i Skoger, i 1961 i Aanekoski O. s. v. Furuden de moder, hvortil foreningen Norden hvert ar plejer at indbyde, provede man i ar noget helt nyt. I sam­ arbejde med Norden·foreningerne i Herning og Varde indbod man til en sommerrejse i Sverige og Norge med bes0g i en rrekke venskabsbyer. Turen gennemfortes som en busrejse i juli 1959 og blev meget vellykket. Vor lokalafdeling af foreningen Norden har til januar 1960 bestaet i 10 af. Vi kan se tilbage pa en rrekke gode, udbytterige samvrer med interessante, oplysende foredrag, ofte med besog af nordiske grester. Forbindelsen mellem venskabsbyerne har vreret til megen gl re de . Foreningen har modt megen velvilje, og vi tor vel ogs:l. tro, at den har naet noget af det, man har sat sig til mal: Storre forstaelse for og storre st0tte til nordisk samarbejde. Hvad den nrermest kommende tid angar, ser vi hen til en lrererudveksling med ornskoldsvik, idet vi har haft den glrede atter i ar at modtage tilbud fra hovedforeningen, og nu blot venter pa afg0relsen i Ornskoldsvik. I januar haber vi at kunne markere de forste 10 if ved en festlig sammenkomst, og sa glreder vi os iovrigt til den kommende sommer og de kom­ mende ar.

Reidar Lindberg ovel'Mkker Skoger-bogen til sognerads­ formand A. Reinholt Andersen.

Foreningen Norden er "Brande Jul" taknemlig, fordi vi flere gange i arenes lob har faet lov at vrere med til at tegne nogle streger i det Brande-billede, vort julehefte moder med .

Ky. Otte.

9


JULEGAVER Ka j Johansens lEg-forretning

Sko til aile Fagmandens garanti for kvalitet og pasform far De i

Brande -

Telefon 185

ALTID H0JESTE DAGSPRIS

Victor Jepsens skotf/Sjsforretning Telefon 132

Nrermeste opkober eller regsamler anvises

AUe raske drenges juleonske er et par LOCKEY-fodboldstovler

Altid ff/Srste klasses De ringer -

KeD - FLlESK - P ALlEG

vi bringer

Byens bedste brod

Bestillinger pa gres og render modtages

BORGE ANDERSEN Slagtermester Brandlundvej 1 -

Frank Sorensen

Telefon 187

Herningvej 8

evigs Glarmesterforretning

Âť0rbrekgardenÂŤ, Brande, telf. 380

RULLEGARDINER

KIRSCH-ST}ENGER

Dans. ballet. step

BILLEDER og RAMMER m. m.

exam. danselrerer

Altid til tjeneste med tilbud af enhver art

Medlem af Dansk Danselrererforening

BRANDE KOMMUNE Kommunekontoret Ekspeditionstid: Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10-12 og 14-16, fredag kl. 10-12 og 15,30-18,30, lordag kl. 10-12 Jule- og nytarsaftensdag lukket hele dagen Ingeniorkontoret: Onsdag kl. 11-12, fredag kl. 17-18

10

496

Georg Jacohsens Danseinstitut

Telefon 136

PERSIENNER -

Telefon 96 -


MeJRKELAGT

Skitse fra nUJrkelagningstiden af Lars Nielsen

K0bmand Hansen og hustru har det vrerste opgor i mands minde. Fruen viI nu have den pelskabe, og det skal vrere i morgen, txnk om k0bmand ]ensens kone skulle ga hen og k0be den. ,,]eg har set hende ga og luske ved det vindue £lere gange i den sidste tid." "I den sidste tid, na hm - gar du da ogsa og lusker ved det vindue, sid en du ved sa god besked?" "Nej, hor nu Hansen, nu bliver det snart for galt, viI du skylde din kone for at luske, sa h0rer alting op. Har vi ikke den bedste forretning i byen, spiller det sa nogen rolle for dig at kobe den kabe til mig. Far jeg den, elIer far jeg den ikke?" "Du far den ikke." Ah ! Fruen snurrer rundt og forsvinder ud i kokkenet. Han­ sen er godt gal i hovedet, han har nu sat sig i hovedet ikke at lade sig tvinge, nej, ikke pa vilkar. Nu havde han her giet og glxdet sig til at give sin kone den dyre pels i julegave, og sa - ja, naturligvis skulIe hun odelxgge det hele for ham. Han star og bliver mere og mere irriteret. Han ma hellere ga sig en tur, ellers reg han vel sammen med hende igen, og sa kunne det jo ga helt galt. Hansen tager hat og overfrakke pi og gar ud i den morke­ lagte by, fuldstrendigt morkt. Selvf0lgelig, ingen mane og intet lys, for det skulIe vel ikke kaldes lys de enkelte matte lys, de kunne jo ikke lyse en halv meter bort. Hansen kan nu be­ gynde at skimte konturerne og gir rask henad fortovet. Inspekt0r Gravesen star i sin yderdor. Han har spist en dejlig aftensmad med pah,[gende cigar. Uha, nu star han og harker op og spytter med al kraft ud i morket. Klask! Sa lod der et breI derude i m0rket. Inspektoren har andsnrervrerelse nok til at hugge d0ren i og forsvinde ind i sin stue. I lobet af 15 sekunder havde han sat sin kone ind i sagen og forsvandt derpa ud i kekkenet. Nu er Hansen da fuldstxndig rasende. Skal han spytte mig i hovedet, det store s ...... Han farer imod doren. Den er laset. Han ringer pa, indtil der bliver lukket op. Det er fruen. "Hvad 0nsker De?" ,,0nsker - jeg 0nsker ikke noget, det skulIe, det skul.1e da lige vxre, om jeg skulIe smadre hovedet pa det 10g til mand, De har. Lad mig lige komme ind." "Nej, De kommer virkelig ikke ind, jeg er ene hjemme, min mand er i Hoistebro." "I Hoistebro, siger De. Var det ikke ham, der spyttede mig i hovedet?" "Det kan jeg da ikke trenke mig, siden han ikke er her i byen i a ften." "Var det sa Dem selv, der gjorde det. Det er dog det vrer­ ste svineri, jeg har vreret ude for." ,,]eg - De rna jo vrere bindegal, mand. leg troede ikke, at De drak mere, end De kunne taIe, kebmand Hansen. Men De tjener vel ' rigeligt i tid en, det lreser man da dagligt om i aviserne, at fo lk ikke er sa gode, som de burde vrere, men Dem har jeg da ikke trenkt pa fer. Godnat, Hansen og god tU!." D0ren lukkedes lige foran Hansens nrese, LEh ehm! drikker, hvad mon den krelling bilder sig indo Han­ sen giver ansigtet en fornyet omgang med lommet0rklxdet.

Hvem pokker mon det var, der gay ham den omgang. Vreden koger i ham, hvad skal han dog gere. Vinduet sidder hojt og er forevrigt sa merkelagt, at end ikke den sredvanlige lysstribe var at se, og stille er der derinde. Nu manglede det kun, at inspekteren skulIe a£levere sin beremte skvalder, i at Hansens breger var fuldt. Den kom ikke. En tid stod Hansen og lyttede, men det blev han ikke klogere af. Hansens sind faldt lidt til roo Selvf0lgelig var det kun et uheld, der var da ingen, der spyttede ham i hovedet med vilje. Na, godt at han ikke fik lavet staffe scene ud af det, nar kan man jo altid blive, trenker Hansen, imens han fortsretter ad det morkelagte fortov . Da med et 10d der en forfrerdelig skrammel og : A.h ja og av for den -. Hansen fandt sig selv liggende ovenpa en gam­ mel cykle. Ah for skarn som han slog sig. Han forsoger at blive fri af cyklen, men det er nu ikke sa let, han er tradt igen­ nem egerne p:l. baghjulet, og nu kan han ikke fa foden tilbage. Ah ja endda, Hansen ligefrem klager sig. Et stort stykke skind ma vrere sIaet af knreet, og handleddet er da nok mindst brrek· ket to steder. Endelig kommer Hansen fri. Han slrenger det gamle dyr op imod hussiden og hopper rundt pa halvandet ben. Nu koger han igen. Hvem bor her. Han glemmer sit 0mme knre, farer til doren og ringer pa hardt og lrenge. D0ren rives op, og en mand stikker hovedet ud med sadan en fart, at Hansens hat forsvandt ud i m0rket. "Hvor brrender det", riibte manden. "Brrender - er der noget, der brrender, er det mine ben." "Dine ben. ]amen, er det ikke k0bmand Hansen, man kan jo ingenting se i det morke." "Nej" - Hansens stemme er ualmindelig h0j - "for s:l. faldt man vel ikke over Deres gamle ragelse af en cykle, den Ia midt pa fortovet." "Min cykle, et 0jeblik." Manden kom med sin lommelygte, og Hansen viste ham synderen. Ved synet af cyklen 10 manden hjerteligt og lrenge. "Nej, hold p:i mig, Hansen", sagde han, "det gamle dyr tilh0rer ikke mig." "Hvem har da lagt den her pa fortovet", breler Hansen, "s:1 man gir og brxkker lemmerne." "Ved det ikke, men De kan tage den med hen til betjenten, han har vist Here af den slags staende til afhentning." "Nej, om jeg vii slrebe p:l. den, betjenten skal fa lov at hente den; godnat og undskyld." "Ingen arsag." Hansen bener af. Nu skal det vxre slut, skal han, en af byens rervrerdige borgere, sogner:1dsmedlem med mere, finde sig i at blive til grin for hele byen. Nej. Han sagde det temme­ lig h0jt. Et par unge piger gled forbi i morket. Hvad mon sadan en gammel nar bilder sig ind, harte han den ene sige. Gammel nar, han gammel og nar. Han er lige ved at ribe efter dem, men opgav det i sidste ejeblik. Een ting ad gangen var Hansens valgsprog, og det m:1.tte han felge. Betjenten matte med hen og se pa cyklen. "Her star alts:1 dyret." Betjenten lyser langs huset med sin lygte.

11


TOJBODEN vi E. Junge Jensen TORVET -

TELEFON 465

Renseriet "PERFECT" Renseri -

Farveri -

Vaskeri

Torvegade, Brande

Telefon 245

Alfred Z. Ovesen

BRANDTEX

K0BMAND

v I Aage Petersen

BRANDE -

TELEFON 192

Brande Andelsmejeri TELEFON 12 Stassaniseret s0dmrelk

Brande Savvrerk og Emhallagefahrik vi H. M. BERTHELSEN Telefon 120

JULEGAVEN til HAM

E. JENSEN

12

Den nye REMINGTON med 6-dobbelt skrerehoved

Torvegade 6

Fris0r BRANDT THOMSEN Torvet . Brande. Telf. 251

Brande

Telefon 460


.. Ja, jeg ser intet dyr." ,.Hvad - nl, den rrevepels." Hansen farer til d0ren og ringer. Der var ingen, der luk路 kede op, det eneste, man h0rte, var en lille hund, der bjref. fede. Betjenten gik rundt om huset og pmvede bagd0ren. Nej, det var hl!.bI0st. .. Sig mig", siger betjenten, "De er vel sikker pa, at det var dette hus?" ..Ja-e, ja. ganske bestemt, ellers kan vi jo se ad langs de andre huse." .. H0r, min gode k0bmand Hansen, er De helt silcker pl, at det var i denne gade, her er jo m0rkt pa jorden i aiten?" ..J a, det var bestemt denne gade." ,.Godnat, Hansen, og kom godt hjem." Betjenten var glet. Hansen var lige ved at dbe op, men tog sig i det. Han mAtte vel hellere se at komme hjem. Av for skarn, hvor det nu gjorde ondt i knreet, og huden var skrabet af fingre og handled, og over det ene 0je var det ogsl galt, der manglede nok et stykke skind pa st0rrelse med en t00re af de nye. Sludder, de var jo pa st0rrelse med de gamle, men de gamle var de bedste. Hansen viI hjem nu. Han f01er, at han er helt havareret. Han gar meget forsigtigt hjemad stadig seende imod jorden. Han har vel gaet et par minutter, da et par arme lagde sig om hans nakke samtidig med, at han h0rte en stemme sige: .. Kristoffer, ta' lige og se ad, hvad det er, jeg stAr og tager om." Hansen snurrede rundt og forsvandt i modsat retning. Han kunne dog h0re en reldre kone Ie hjertelig. Hansen standser og star ind imod muren. Han ml sunde sig lidt, han skulle da gerne nl at komme hjem uden helt at blive invalid for livstid. han havde allerede faet rigeligt, syntes han. Nu kom der en flok unge mennesker glende leende og st0jende, som unge mennesker kan det. Hansen trykker sig op imod muren for om muligt at undgl Here sammenst0d. Idet de gh forbi ham tre-fire ved siden af hinanden, strejfer han en af de forbiglende. Denne, som gik i egne tanker, gav et vrrel fra sig. Hansen gjorde ligesl. Hvad er det for en fyr. blev der spurgt. Havde Hansen nu ikke vreret oprevet til sit inderste, ville han naturligvis have sUet en latter op og givet en sludder for en sladder. Nu 10b han. Efter ham, 100 det bag Hansen. Og Hansen 10b strerkere og strerkere trods m0rket. At der nu uvregerligt ville ske noget, trenkte han ikke pl. Stop tyven, dbte de unge mennesker. Et par strerke arme greb om H ansen. Et 0jeblik efter trimlede to herrer rundt om hinanden. Hansen slog fra sig, men et par strerke arme holdt ham fast. Nu kom de unge mennesker til og hjalp dem pl benene. Hvem det var af mrendene, de ville fange, var de ikke klar over. I sammc ojeblik var de to herrer klar over, hvem de var: K0bmand Hansen og k0bmand Jensen, sammesteds . .. Hvad i alverden l0ber du efter", sp0rger Jensen. Men nu har Hansen lrert en del i aftenens 10b. "L0b, hvem siger, at jeg lob, jeg havde vel god fart pl, for jeg skal hjem." ..Ja, ja", siger Jensen, .. man kan jo ingenting se i det m0rke, men - henvendt til de unge mennesker - hvad glr I og dber op efter. I sth jo og glaner, som om I bildte jer ind, at I kan se noget. Det kan I jo slet ikke, ga I hellere hjem, godnat med jer." ..Godnat Hansen, hils konen." Atter stod Hansen ene i den m0rke by og pmvede pa at samle sine tanker. Og s;l. siger man tit og ofte, at der sker intet i sadan en lille by. Nu kunne Hansen give dem recepten, endda gratis kunne de fa den, og sl en cigar til 80 0re, god dansk tobak. Hansen kom til at Ie over sin vittighed .

Hvad mon det er for en srerling, der stAr der og griner, h0rte han en stem me sige inde i m0rket. Hansen blev gravalvorlig med det samme. Nu vi! han hjem, om ellers det sidste stykke kunne gl nogenlunde. Sl skal hun alligevel have den pels i morgen tidlig, ja, hun skal, freden kan ikke k0bes for dyrt, og hun skulle jo have den alligevel. Da Hansen endelig stod pl sin egen trappesten, undslap der ham et lykkeligt suk. Og da han kom ind og h0rte sin kones forfrerdede db : Men, lille mand, hvordan er det dog, du ser ud, da blev han helt bloo. Hun mltte absolut have et kys. ..Det var et julekys", sagde han stolt, ..og i morgen tidlig k0ber du den Hbe, du skulle alligevel have haft den til jul." "Tak skal du have, din store filur. Sl k0ber jeg den i mor路 gen, og ih - hvor julen begynder tidligt i lr, et kys til, lille mand." ..Ja tak, som byder."

JU L

Lys 0 P i merket, skenne jul,

und os en stund i fredens skjlll,

mens julens stjerner blinker!

Ud over eng og mark og fjeld

er stjernelyset tcendt i kvceld.

Pra oven os det vinker.

Skont frossen er den vade eng,

og spurven savner blomsterseng

og sommerlyse lunde,

den finder dog bag bondens tag

et ly, hvor den med velbehag

kan jllimatten blunde.

At fattig mand i fattig vra

skal aile dage trlget ga

ej juleenglen ncenner.

Han daler fra det hoje ned

og bringer gode gaver med,

stror ud med begge hcender.

Og han gar ingens dfIJr forbi;

han finder frem til vildsom sti

og gmnem fattigt strcede.

Og tJbl1es for ham hjertedof,

sa kan vi fro igen som for

ga ind til julens glcede.

Vi deyfor nil pa bomevis

forsamler os om paradis

i julehelgens dage,

og gam mel modgang, fortid gav,

skal ligge gemt i morke grav

med suk og sorg og klage.

1. C. KUDAHL (I digtsamlingen ..Mit Gadespejl").

13


Se pi GAVER -

og kom i julestemning

Her er alt i borneudstyr og bornekonfektion

Stort udvalg i hatte, handsker og torklreder

DK-kitler, stromper, undertoj og BH Et godt hl\ndarbejde g0r ogsa altid lykke

Kom ind og se

G'G Brilleglas slibes fra time til time, savel efter lrege­ recept som efter synspr0ve

P. NISSEN Urmager og optiker

Mode- og trikotageforretningen VIOLA Storegade 18 • Brande. Telf. 50

Storegade -

K0b

Brande -

Telefon 135

ar Deres julechokolade og konfekt i Torvets Conditori

KOLONIAL - VIN - KONSERVES Husk vor ekstrafine kaffe

Vi har et stort udvalg i hjemmelavet kon­ fekt og marcipanfigurer Den hjemmelavede chokolade leveres smukke gaveresker

H. L. Aastrup & Son Telefon 92 -

Brande

Lauge J0rgensen Torvets Conditori Telefon 38

Interessentskabet

BRANDE ELVJERK Telefon 43

TLF.368 14


Minder fra det gamle Brande ­ Den 91-arige fhv. gardejer Jens Peder Jensen, De gamles Hjem i Brande, ud­ nytter tiden med at skrive sine erindringer, hvormed han yder et va?rdifuldt bidrag til Brande sogm historie. Jem Peder Jensen er en god fortce/ler, og han jorstar at fastholde en del begivenheder, som ogsCi kan have intere.rse for andre, der f@lger med i et sogus udvikling. BRANDE JUL har fdet lov til at tage sma uddrag at den raske, gamle BraJzde-borgers sidigt skrn'ne !wtater. Noget af det allerf0rste, jeg husker, er, at farmor, min soster og jeg var i besog hos en nabo. Her U en gammel kune i sin seng. Hun var pyntet sa prent, men hun sagde ikke noget, og det undrede mig, at hun ]a der ganske stille. leg havde ikke forstaelse af, at hun var dod. leg har vel vreret i fem-ars alderen. I 1876 kom mor en sondag hjem fra kirken og medbragte en petroleumslampe. Dengang kunne der handles om sondagen. Senere blev det rend ret til klokken ni om formiddagen og efter klokken fire om eftermiddagen. Petroleumslampen var en stor nyhed. Hidtil havde vi brugt trellelys.

Den del af familien, som madte ved kirken og ikke var kendt med den lille transaktion, ofrede som skik og brug var. Til hostgilder blev der indbudt til middag, som bestod af kalve- og honsekodsuppe, derefter steg ug kartofler med peber­ rodsovs, senere eftermiddagskaffe med sosterkage. Ved bordet sad hvert kon for sig. K vinderne drak forst kaffe, derefter mrendene. De skulle ogsa have en punch, og sa kom piberne

Dagene gik i fast rytme. Den daglige mad var aret rundt om morgenen kogt mrelk pa den fra om aftenen levnede grod, derefter et fad mrelk-og­ bf0d eller stuvede kartofler i stegepanden. Skulle folkene i t0rvemosen eller engen, fik de flreskepandekage og kaffe med smorrebf0d. Til middag fik vi mrelkevrelling, kogt pa bog­ hvede, stegt flresk med brod eller kartofler hveranden dag, og kartofler med flresk som form ad hveranden dag. Kartoflerne blev hreldt ud pa bordet, og sa pillede hver sin dynge lagt pa bordet. Tallerken brugtes ikke. Sovsen blev tillavet i stege­ panden, n,lr fl.csket var stegt og noget af fedtet hreldt af panden. Derefter blev panden sat pa bordet, og sa dyppedes kartoflerne deri. Eftermaden var ollebrod eller kogt mrelk, som der blev spist brad til. Om vinteren fik vi groo til aften og "melmad" ved sengetid, efter at aftenarbejdet var sluttet. Her­ til drak vi 01 af den frelles kous , som altid stod pa bordet. Dagene gik i en fast rytme. Om sommeren fik vi "melmad" kl. 8,30, middag kl. 12, efter middagshvilen fik vi kaffe med et halvt stykke smorrebrad, kl. 4,30 eftermiddags-melmad, og ved 9-tiden aftensmad, som bestod af grod. Sondagen som andre dage begyndte arbejdet med malkning - det var for­ ovrigt kvindernes bestilling - og rengoring af staldene. S,l en kop kaffe med brunt sukker, og derefter skulle der gares frer­ digt med fodring og strigling for morgenmaden.

Gilder. Ved barnedab blev der indbudt til frokost og kaffe, fm der kl'lrtes til kirken. Der var undertiden flere vogne i en sadan kirkefrerd. Der skulle ofres til prrest og degn af dem, der var med . Her mindes jeg en Ii lie pudsighed fra provisorietiden. Der skulle ofres til degnen i Uhre, der var kendt som hojre­ mand og derfor skulle drilles lidt. Han havde sin kasse staende pa kvindesiden, mens degnen i Brande havde sin kasse foran sig pa mandssiden_ En udensogns mand, som ikke var kendt dermed, lagde sin 5-0re i den forkerte kasse, som ellers var tom. Derved blev det opdaget af degnen i Brande, som lagde 5-0ren over i den rette kasse, men han robede det siden. Han gik ud fra, at det var vedtaget i hjemmet om morgenen ­ ellers ville en £remmed ikke have afgjort det med en 5-ore.

De/I 91-arige Jew PedeI' JellJen t'ed sit Jkrivebord. frem - cigarer brugtes ikke i bondens hjem. Maske blev der lejlighed til at sla en handel af eller indga et vreddem,tl, mens de blev siddende og snakkede. Nogle onskede lidt kaffe, andre mer brrendevin, efter smag og behag. I min families omgangs­ kreds var det sjreldent, nogen n0d for meget. - Til aftens­ bordet horte det sakaldte "snerresteg" eller koldt bordo Til sidst en kop the med en thevandsknregt for dem, som kunne lide det Ved sad an lejlighed brugtes den s01vbeslagne merskummer, som nu hrenger til pynt, hvor den findes i hjemmene _ Ved bryllupper og begravelser var middagen: suppe, steg og til sidst en sm0rkringle med syltetoj, og dertil et glas Yin med skaret sukker. Det var det kendte mrerke: gam mel fransk Yin, som blev serve ret, men som man senere fik at vide, hverken var gammel, fransk eller vin, men noget, som enhver k0bmand kunne fa recept pa. Vand, tilsat forskellige vredsker og farvet safran. Skulle det vrere bedre middag, sendtes bud med fragt­ manden til Vejle efter oksek0d. Der var ingen slagter i Brande. Ved gilder blev degnen og madammen anbragt ved midt­ bordet, g.csterne efter slregtskab, kvinderne til den ene side, mrendene til den anden. Degnen mente, at der undertiden blev spildt suppe pa ham, nar terrinen blev sat pa bordet foran madammen. som skulle ose den op. Stegen kom hel pa bordet.

15


NAr De har v!l!ret pA julehandel og jule足 indk0b i Brande, stAr kaffen med hjemme足

BRANDE

KARTOFFELHANDEL

bagt br0d parat pi\.

hotellet ved Dalgasstenen

Lager og sorteringscentral ved markedspladsen

Brande HpSiskolehjem De er altid velkommen

her og kan

bestille de smukke lokaler til fest og til m0der

Helge Andreasen Hemingvej 25 -

J0RGEN MADSEN

Telefon 267

Telefon 30

Kob julegaven i god tid, mens udvalget er storst ...

Frakker

Kjoler

Duge

Jakker

Tcepper

Nederdele

Kimonoer

Bluser

LommetpSrklceder

Handsker

Handklceder

TpSrklceder

Dynebetrcek

StrpSmper

Lagener

Leopold Thaarup - Telefon 7

16


Den skulle madammen sk<ere i stykker. Degnen tog honen pa sin tallerken. Den mestrede han at sk<ere ud uden at flytte gaflen, som han satte, sa han kunne sk<ere rundt om. Til kaffen sattes en stor kringle pa bordet, og madammen skar den i stykker. Jeg mindes ikke, at der var f1ere slags brod pa bordet. Pa aftenbordet kom snerresteg, maske ogsa kogt f1<esk, brod og smor. Til theen kom romflasken pa bordet. Ved andendags-gildet efter bryllup var det brudeparrets pligt at varte op ved bordet.

Den f()}'ste skoledag. I 1875 begyndte jeg min skolegang. Da var der ca. 125 ind­ byggere i Brande by. I 1882 var der 132 indbyggere, men da begyndte udviklingen i byen. Der blev bygget et par nye huse. Aret efter kom doktorboligen, hvor doktor Abrahamsen som den forste l<ege begyndte sit virke i Brande. Han flyttede senere til Kobenhavn. En son, der er f0dt i Brande, blev siden professor ved Bispebjerg hospital. Han trak sig tilbage, da han fyldte 70 ar og dode kort efter i 1955. Han har tilbragt mange ferier i Brande. Der var omkring 50 born i kommuneskolen samt nogle born i privatskole. L<erer Madsen var afholdt af bornene. Tiden for forirseksamen var den mest sp<endende. Det gjaldt om at fa et godt resultat. I den gam Ie skole, som endnu ligger mellem kommunekon­ toret og kirken, var der fire b<enke ved sydsiden til drengene og fire ved nordsiden til pigerne. Der kunne sidde seks ved hvert bord, men nar der skulle skrives, kunne der kun sidde tre. Drengene var i overtal. Soren Kristen, senere kaldet Soren Norgaard, Grarup, som begyndte samtidigt med mig, fik anvist plads pa den nederste pigeb<enk. - Degnens lille datter, Thyra - hun var vel fem ar - ville gerne v<ere med i skolestuen. Hun havde anbragt sig ved siden af mig. Hun kunne ikke sidde roligt, men sad og skubbede til mig. Sa kom degnen hen og sagde: Hor, I to, I ma hell ere ga ind til mor, til vi bliver f<er­ dig. Det var flovt at blive vist ud af klassen den forste skole­ dag, men hvad skulle jeg gore. Thyra trak i mig, og jeg turde ikke v<ere ulydig, sa jeg fulgte med, men gruede for, hvordan det ville ga, hvis min s0ster nu gik hjem, og jeg ikke kom med. Det var sidst pa eftermiddagen, men det varede ikke l<enge, for degnen kom ind sammen med min s0ster, som skulle have mig med. Jeg har sikkert draget et lettelsens suk, da jeg fik loy til at slippe ud. L<erer Madsen var forovrigt en dygtig l<erer. Han var udgaet Era Jelling seminarium og var l<erer i Brande i 45 ar.

Larer L. Madsen, ell alholdt skoleleder gennem 45 ar. I min skoletid brugte vi tavle og griffel, til vi kunne skrive nogenlunde p<ene bogstaver. Det var en stor dag, da jeg fik min forste skrivebog. Da den var gennemskrevet, k0btes to ark hvidt papir a 2 me. Degnen syede dem i omslaget efter at have fjernet de beskrevne ark og slog streger pa det nye papir. Siden kunne der kobes papir med streger. Tr<ekpapir brugtes ikke. Der var sand pa gulvet, sa vi skulIe bare drysse lidt sand pa papiret, et IilIe knips med fingeren, og det lose sand floj af. Sa kunne bogen lukkes sammen. Nu om dage odsles der jo noget mere med papir end i min skoletid. . Det fmste juletr<e, jeg sa, var sidste skolear i julen 1881. Der var pyntet i skolestuen, bordene sat i et hjorne og gaverne h<engt pa tr<eet, to-tre til hvert nummer. Vi trak nummer, og ved uddelingen blev disse numre ribt op, sa vedkommende kunne modtage sin gave. Til den fest modte jeg med tr<esko pa. Mine st~lVler var blevet for sma, sk0nt de ellers var gode nok, men jeg kunne ikke fa f0dderne ned idem. Til konfirmationen i eftedret skulle jeg have nye stovler, men det var for tidligt at anskaffe dem nu. Sadan var tiden og indstillingen. Hvor der var flere soskende, blev det kun den <eldste, som fik nyt l<ederfodtflj. Kun ved hojtidelige lejligheder brugtes stovler, sa de holdt l<enge. De var lavet af solidt materiale og hindsynet. Siilcrne blev slidt og fornyet mange gange. Fabriksfodtoj kendtes ikke her. I begyndelsen af 70'erne var der ingen skomager i Brande by. Men i Flo boede en skomager Vestergaard, og han var sognets eneste skomager. Slo:cgten kendes endnu. En sonneSfln er Kr. Vestergaard i Sandfeld. I 1873 startede Chr. Jepsen skomager­ forretning, og noget n<er samtidigt kom Lynge. Han var sles­ viger og var rommet for at undga tysk soldatertjeneste. Hans s0ster blev gift med Farver Jensen, som havde virksomhed, hvor nu Martensens fabrik er bygget op.

Stilfterdig begravelse pa en grtesgroet kifkegard.

Den gamle skole i Brande, som i 1880 rummede bade degne­ bolig og klaJJevareiIe . I dag benyttes den til Iysikunderviming.

Den mand, som var ringer og graver ved kirken, havde aWd et par skovle sat i den opkastede jord ved graven. N<'I.r den sidste salme var sunget, begyndte han at kaste graven til, og arbejdsdygtige m<end hjalp ham. Hele f0lget blev staende, til graven var kastet til. Sa lagde hver sin krans pa. - Lig­ talen blev holdt ved graven, i darligt vejr samledes folget dog i vabenhuset. Nar pro:csten bad Fadervor, stod han og aile mrend med hatten for ansigtet. Pr<esten l<este i hatten, blev der sagt. Om sondagen, nar kirkeklokken ringede, hilstes det med, at aile m<end, der var pa kirkegarden, tog hatten af. Det samme skete, nar pr<esten kom, og aIle fulgte eher ind i kirken. Sa snart der var ringet sammen, begyndte gudstjenesten.


ERIK RASMUSSEN Kolonial -

Yin -

ERLING ANDERSON

Delikatesse

»Volmerhus«

Telefon 161

Tandlaege Storegade 36 -

Brande -

Telefon 79

EWALD IBSEN

VILHELM THORN

BYBUD- OG FLYTTEFORRETNING

Arkitekt

Stations\'ej

Telefon 261

Aile vore kunder i by og pil. land 0nskes en glaedelig jul og et godt nytil.r

Prrestelunden -

Smedemestre Senior telf. 95

Junior telf. 335

Telefon 412

MIDTJYDSK GULVBEL)EGNING Vinyl -

CHR. RAHBEK & S0N

Brande -

Kork -

Gummi

Plastic og linoleum SVEND RAHBECH Vejlevej 23 . Brande . Telf. 585

S. B. VASK 0nsker aile vore kunder i by og pit land en glaedelig jul og et godt nytar

FALCK OVER ALT TELEFON 35

BRANDE

Blichersvej . Brande . Telefon 466

i¢~~~~ ::J!n.cuuLe

URE - OPTIK FRANK RASMUSSEN TORVET . BRANDE . TELF 461

T E LE FO N 342

Nehrkorns blomster TELF. 575

" TORVET

K9Skkenudstyr - glas porcelc:en

d

Gaver i stort udvalg

HC-udstyr TORVET

HERRE- OG DRENGE-EKVIPERING

BOSTON Herremagasin TORVET

TELF. 303

TELF. 567

Alt i 1. kl.

k0d, flxsk, pilxg og salater

CARLSBERG DEPOT v / O. Albrechtsen Brandlundvej. Brande

Telefon 316

Vejle Slagteri's udsalg Storegade 35 -

lS

Telefon 9


En gammel mand fra Risbjerg var ikke tilfreds hermed. Han ville have, at man skulle vente nogle min utter, sa de, der var ude at handle, kunne na at komme til stede, inden guds­ tjenesten tog sin begyndelse. For 75 ar siden var en gray pa kirkegarden helt uden levende blomster. En stor del af kirkeg.lrden var grresklredt. Degnen matte sla grresset og bruge det til sine far. Det er ogsa sket, at farene blev tojret pa kirkegarden. Rigtige gange var der kun til kirkedoren. Efter en udvidelse blev der anlagt gange i slyng som havegange, meget upraktisk. Som kirke­ vrerge har jeg vreret med til at rette gangene af, udvide kirke­ garden mod nord og at lade opfore et ligkapel. Nu er kirke­ garden igen reguleret, sa den kan udnyttes fuldtud. Den tager sig godt ud med et vreld af blomster og buske. - I gamle dage var der ikke brug for sa mange ligkranse. Dem skaffede Ane og ]eppe Sivebrek de f1este af. Der var intet materiale til kransebinding her nar undtages lyng. Der sis ogsa metal­ kranse pa kirkegarden. De kunne ligge i mange ar.

Sivebceks val' mere oplyst end de fleJte Mens jeg var skoledreng, var Ane og ]eppe Sivebrek reldre folk. De havde tidligere haft prrestegarden i forpagtning, men det var nok ikke gaet sa godt. Nu havde de eget hus mecl en udlejningslejlighed. De var byens manufakturhandler, mod tog bestilling pa ligtoj og kranse til begravelse og udlejede dabstoj. De var ogsa bibliotel.:ar for Lreseforeningen. Mange sogte rild

og dad hos Ane og ]eppe Sivebrek. De var mere oplyste end de f1este. Hjemmet var grundtvigsk prreget, det var ]eppes skreg ogsa. Kom der en fremmed taler, var det dem, som arran­ gerede modet, der afholdtes i skolen i god forstaelse med lrereren. ]eppe var god til at skrive, han hjalp dem, som ikke selv kunne klare den del, men iovrigt fandt man her altid venlig bistand. En tid bestyrede de postkontoret, men det var kun midlertidigt, indtil der blev ansat en postmester. Sive­ breks havde altid nok at lave, men fortjenesten var vist ikke sa:rlig stor, kun til Iivets ophold, men de stillede heller ikke store fordringer. Da mejeriet blev bygget, var Ane glad for den varme mrelk, de kunne hente om morgenen. Der var ingen mrelkevogne til at begynde med, sa folk matte selv hente mrelken pa mejeriet. Da jeg engang besogte dem i deres alderdom, sagde Ane Sivebrek: Vi har altid haft det smat, men vi har haft det godt.

Herrens navn og kirk ells cere

r fortiden var kirken samlingssted mere end nu . Men om det var kirken, der trak folk, ved jeg ikke. Der var vist under­ tiden ogsa andet, som fristede. leg husker en anden juJedag, mens ]. Plesner var prrest i Brande, at han holdt en ildnende prrediken. Arct forud var nogle unge menncsker blevet be­ ruset og havde lavct ballade. I sin tale gentog prresten f1ere gange sretningen: Herrens navn og kirkens rere, ofte skalke­ skjul rna vrere! Nar de unge mennesker under paskud af at

Der er gaver

19


Husk det store udvalg til julebordet

TORVEKIOSKEN

ANDERSEN & JENSEN

J. Mouritsen

Slagtermestre Torvegade, Brande

Telefon 71

Telefon 63

HARALD JENSEN VESTERAGER M0bel- og polstrerforretning Tovegade 4, Brande

Telefon 505

Telefon 131 .. k0b ved spar - spar ved k0b Vi k0ber mange yarer kontant ved sammen足 slutningen Spar Centralen, og det kommer hver dag Dem tilgode

MORS 0NSKE TIL JULEN er mAske nye m0bler og trepper Fars 0nske! er at spare - og det g0r De ved indk0b af hele stuer 足 smA m0bler og trepper i

DET GULE HUS . Brande . Telf. 179 Magnus Rasmussen - Torvegade 20

Mine kunder i by og pA land

0nskes en glredelig jul og et godt nytAr

HANS NIELSEN Skot0jshandler Torvegade, Brande

Telefon 312

MOURITS PEDERSEN Murermester Nyvang

ARNE LARSEN Malermester

ARNE THOMSEN Cementst0ber Thyregodvej, Brande

Telefon 42

TUBORG-DEPOTET vI H. Rauff Nielsen Torvegade

Telefon 163

En naturlig frisure nlLs ved klipning (skrering) og f0nb01gning

BRANDT THOMSENS DAME- OG HERRESALON

PAULINE BAGGE Stort udvalg i tricotage Torvegade, Brande Telefon 367

BIRCHOW JENSEN Bageri Torvegade 8

Telefon 76

M. JENSEN B0dkerforretning Telefon 115 k. b. Brande Aile slags kar haves paa lager

Telefon 251

E. LORENTZEN VASKERIET N0RREGADE

Autovrerksted Telefon 305

N8rregade 10

vI A. Iversen AUTORISERET

20

~ FORHANDLER


ga

i kirke var havnet i kroen resten af dagen, var det en krxnkelse af kirkens xre, som han ikke kunne lade upatalt ga hen. Kun en gang har jeg set en gammel mand i kirken med knxbukser og hvide hoser. Han var af familien Rauff i Uhre. Enkelte, som var skaldede, havde en fl",jlshue i lommen, som de tog pa i kirken. Det var saledes tilfxldet med organisten, Ixrer Jensen i Uhre, vor nabo Lars Peder og Lars Blxsbjerg. I 1879 var der stort bryllup i Overgard . En svoger til brud­ gommen, som kun var studekerende, havde sin nabo til at kme for sig. Nar der var Ixsset af ved kirken, kertes om til kroen, hvor hestene kom pa staid. Denne kusk kunne godt lide "sma sorte" og tog ind pa kroen. Der kan "bedes" bade i kirken og pa kroen, mente han. I gildehuset kom han galt af sted. Det var en naboprxst, som gjorde tjeneste pa grund af vaccance. Prxsten var indbudt til middagen. Ved et langt bord og bxnk blev gxsterne placeret efter hjemkomsten, f0r de blev budt til bords. Her kom kusken til at sidde ved siden af prxsten, som han ikke kendte. Han var i godt hum0r og noget snakkesalig. Efter at have set til prxsten nogle gange spurgte han, hvem den mand var. Degnen, som sad ved den anden side og for bordenden. gay hurtigt det svar, at det var dyrlxge Madsen . Da var det udmxrket, mente kusken. Han havde en hingstplag hjemme, om han kunne fa manden til at skxre den? Nej, i dag er vi til bryllup, da giver han sig ikke af med den bestilling. Efter middagen var han imidlertid

blevet underrettet om fejltagelsen. Jeg h",rte ham sige til naboen: hvad ska' mx s011e djxvel da g0'r, det var jo x prxist. Dyrlxge Madsen var en kendt mand fra Kolding. Hvert forar kom han til Brande, hvor han var gode venner med degnen. Han blev ogsa spurgt til dds som doktor. Et middel, som kaldtes kirtelsukker, skaffede han som et fedemiddel til dem, som var txringspatienter. Degnen tog ham engang med til Borup, hvor en dreng var blevet skaldet. Her hjalp han, sa haret voksede ud igen.

Den, de,. k@ter med stude ­ I slutningen af forrige arhundrede var der endnu mange studek0rende i Brande. I Borup var der saledes kun en heste­ k0fende, Jergen 0kjxr. Sku lie der hentes jordemoder, blev der sendt bud til ham, ligeledes ved barnedab. I Uhre var der i 1890 en gammel ungkarl - som det dengang hed. Han var gardejer og altid godt k0rende. Ham har jeg set mange gange om S0ndagen komme k0rende til Brande kirke med barn og forxldre fra smakarshjem. Han var altid tjenstvillig og satte maske en xre i, at man henvendte sig til ham . Han gik under navnet Niels Pejsen (Pedersen). I gamle dage var markederne festdage, bade for unge og gamle. Aile glxdede sig. For 80 ar siden k0bte og solgte hver mand pa markedet, hvad der skulle omsxttes i hjemmet. Der blev k",bt bade hovedt0j og fodt"'j. Var der ikke brug for trxskoene lige straks, blev de en tid gemt i sengehalmen, et

BRANDE REALSKOLES IV MELLEM 1934

0verJte rtrkke: Fm iH, Birkedal, ltrrerinde frk . Gylling, Helge Kt'istianJeI1, ltrw' Kril1gelllm, Erik Brockdorff PederJen, Valde­ mar Laursen, overltrfet O. DroJting, Peter Ras1flllfJe1l, ltrrerinde Inl NicolajJeI1 . - I midten: Hat'ry Sorllp NielJen, Hat·tvig

Nielsen, Inga Olsen, Erna Nielsen, Arthllr Rhode, Jrml iHalhiafJen. - Foran: Christen JorgenJen, Vilhelm Lonvig,

Anton Ronn Olesen og Carl Ivar Sorensen.

21


Hvad De ensker - kan De fa

HOS Aile onsker -

bade «hans» fra onskeseddelen og

«hendes» om kvalitet og velkh:edthed opfylder vi

Benklceder i terylene ... . , .................. . .... fra

65,00

Jakker i efterorets modefarver .................... fra 138,00

Pullovers og cardigans .......................... fra

29,50

I handsker, t~rklceder, slips og skjorter har vi et kcempeudvalg

Go

po

julek~b hos

TIP TOP

- ­ det betaler sig

I den store Europmer ... har en Bilkender det godt. Her er Plads, suverren Kraft, vreldigt U dsyn, fremragende K0re-Egen­ skaber, Komfort og aIle de Finesser,der g0r Livet vrerd at korel

Kob den n)'e eller brugte bil i Brande hos

BRANDE MOTOR COMPAGNI A·S

Telefon 539 - 540 Autoriseret G. M. forhandler

Originale G. M. reservedele og pJlfltegenstande haves altid pa lager

22


godt og t0rt sted. De fleste af kreaturerne pa markedet var stude. Der var garde, som havde flere spand stude, men ingen heste. Studene solgtes parvis. Nar de store stude var solgt til udforsel, k0btes de mindre, hvor ikke der var opdra:t, sa de kunne gil. ind til aflosning. Ved hver handel skulle der drikkes lidkob, sa pa markedspladsen var der en lang ra:kke telte, hvor der serveredes 01 og kaffepunch.

Gamle bryllupsskikke. Der var mange regier, som skulle overholdes ved bryllup i gamle dage. Gamle koner var strenge iagttagere af, om der blev begaet fejl. Det var ikke let for en brudgom at klare alt, som det skulle. Brudeparret fulgtes ad ind i kirken. N ar de kom til stolen, hvor bruden skulle sidde, fortes hun ind, og brudgommen satte sig lige over for pa mandssiden. Efter at der var sunget en salme, gjorde degnen tegn til, at de skulle komme op til alteret. Brudgommen gik da over for at lukke doren op. Sa skulle bruden rejse sig, og hand i hand gik de op til alteret, bruden pa hojre side. Efter vielsen er det sket, at de vendte Slg mod hinanden, sa bruden kom pa venstre side ned i kirken. Efter salmesang skulle der of res. Forst kom brude· folkene, og nar de kom tilbage til stolene, blev de staende, mens hele forsamlingen afleverede offergave, forst fa:drene, sa brudepiger og brudesvende, derefter det 0vrige folge. Der var spa:nding, nar bruden skulIe danses op. Det be­ gyndte med, at opvarterne dansede den f0rste vals - de fejede gulvet. Sa dansede brudeparret, og den tredie dans dansede bruden med brudesvendene, og brudgommen med brude­ pigerne, som regel s0stre og brodre. Derefter matte hele for­ samlingen va:re med. ]0 mere brudens sl0r blev revet i styk­ ker, des storre lykke betod det. Brudens mor hed Bodil. Hun dode i 1878. En soster til hende, Anna Lund, kom til Kobenhavn, hvor hun blev gift med trikotagehandler Kierkegaard og blev mor til Soren Kier­ kegaard, filosofen, hvis navn stadig huskes. Den gamle Kierke­ gaard var foc!t i na:rheden af Skjern. Han fristede en trist til­ va:relse som hyrdedreng. Det er fortalt, at han en dag gik op pa en hoj og forbandede den gud, som havde skabt ham til dette liv. Det kom siden til at hvile tungt pa hans sind. Skont Iykken siden tilsmilede den gamic handelsmand, glemte han aid rig denne dag. Noget af tungsindet findes arvet af sonnen med de rige evner. SIa:gten d0de ud i fjerde led.

std, det stra, som liget blev lagt pa, til snedkeren havde lig­ kisten ·fa:rdig. Der toges varsel. N ar ligskaren var kort fra hjemmet, fortes halmen ud pa vejen og bra:ndtes. Sa skulle der la:gges ma:rke til, hvor rogen drog hen. Derfra skulle na:ste ligtog komme.

I arbejde ved solopgang. 1 min fars tid skulle vi helst va:re fa:rdig til at k0fe i engen ved solopgang, men i hans fars tid sku lIe de va:re i engen, nar sol stod op. Der var en halv snes kilometer til den la:ngst borte liggende jord ved Karstoft skel syd for aen. Fra sogne-· skellet i vest er der tre matrikelnumre langs med :ien. Det midterste tilhorte min fodegard. Det hele, ca. 7 tdr. ld., var udstykket fra herregarden Brandholm. En gammel naboerske, Margrethe hed hun, har fortalt min far, at hun som ung pige var med pa hovarbejde her. Der skulIe stille ti karle og tre piger til at sIa og rive. De gjorde en vending hver kvart dag, sa var der nogle ikroge til den sidste kvart. De begyndte fra ost til vest og tilbage, men strygerne satte de, hvor de be­ gyndte. 1 min tid blev der stmget adskillige gange pa den stra:kning. Denne kone levede, da hendes datterdatter blev gift. Hun hed ogsa Margrethe. Brudgommen fortalte gerne, at han var blevet bundet til tre koner. Han skulle fors0rge bide sin kone, hen des mor og bedstemor. Forst i 70'erne d0de Maren Pedersborg. Det var den sidste pottekone her i sognet, som bra:ndte sorte lervarer. Bra:ndin­ gen foregik i en jordgryde, men selve fremgangsmaden kender jeg ikke. Hun lavede bide gryder, potter og fade. Nar hun sa havde samlet et lager, blev det hele pakket pa vognen, studene spa:ndt for, hvorefter turen gik til Vejle. Der blev handlet undervejs, men hvad der ikke var afsat, blev solgt til de hand­ lende i Vejle. Maren stod selv for handelen, mens manden

Brandes forbindelse med omverdenen

Trclvlhed med julebagningen. Hvert ar til jul kneb det at skaffe ga:r til julebagningen. Ga:ret fremstilledes ved olbrygningen, og hvert hjem lavede sin egen beholdning af husholdningsol. Om vinteren var det ikke aIle, som ha vde 01, og derfor heller intet ga:r. For at va:re sikker pa at kunne fa ga:r, skulle det bestilles lang tid forud, men ellers hjalp man hinanden, som man kunne bedst, sa julekagen blev reddet. - Mens jeg gik i skole, la:rte degnen os, at det var overdreven hoftighed, nar pigen, som var sendt ud for at lane ga:r, begyndte med at sige, at hun skulle hilse madammen fra madammen, om madammen ikke kunne lane noget ga:r af madammen. Madammen skulle nok fa det igen, nar madammen fik noget. En mollerkone begyndte at bage rugbmd og kager. Hos hende skulle jeg sporge, hvor meget ga:r der skulle bruges til en vis va:gt mel. Du skal have for en lO-ore, og det kan du fa her, svarede hun. Det var pressega:r, der spurgtes om. Siden kunne der k0bes ga:r pa flasker ved bryggeriet i Her­ ning. Man sendte bud med postkusken, som ogsa besorgede recepter pa apoteket. Det ga v en lille ekstrafortjeneste til kusken. I 1877 dade en nabokone. Da var det skik at bra:nde lig­

Indrm drm store vejregfllering Mev pabegyndt i Brande by, ned­ lagde lydsk Telefon-aktieselskabs mandskab nye kabler, der skal mlJliggfJre bedfe og hflrtigere forbindelser til en ta/1g ra!kke byer i Midt- og 0stjylland. Her ser man arbejderstabell bak.re med de lunge kabler.

23


BALT J:CA

LAURIDS RAHN Kolonial - Delikatesse Telefon 128

FOR SIKRING Hovedagentur for Brande, assistent J ens Knudsen, Brandlundvej, telf. ) 54

Man kan diskutere, hvad der er praktisk ...

BRANDE TRlELASTHANDEL A-S Brande -

Telf. 430 (3 lin.) -

Giro 71526

at servere maden i k0kkenet, i stuen eller -

om sommeren -

TRlELAST . BYGNINGSARTIKLER

i haven, men man ser­

verer overalt pA festlige plasticbehandlede

ST0BEGODS

knrekfri DUG E, der aldrig skal vaskes.

BRlENDSEL OG FYRINGSOLIE

Udvalget af disse duge har aldrig vreret saa stort som i Ar

Telefon UDENFOR kontortid:

CENTRUM

t0Inmerhandler Bent Nielsen . .. ..... 430 a

Langballe & Hjersing

Viggo Nielsen ...... 431 a

Torvet • Telf. 400

disponent Holger Mehlsen . . . ....... 432 a formand Peter Andersen ... . . ....... 409

Der er sikkert een, der 0nsker sig et billede af Dem til jul!

Poul Lund Aufa Optima

Atelier og fotohandel Telf. 51 • Brande

det fuldautomatiske. -

fotografere med dette kamera Gaven til far

24

Enhver kan


k0rte. Nar de k0!te ud, gik hun ved siden af vognen og bandt hoser. De var flittige i gamle dage og udnyttede tiden for at klare sig selv. Indtil 1924, da jeg solgte g~rden, brugte vi i h0h0sten en sort lerkande til tykm:elk. Den blev sat i h0kassen sammen med gryden med g!0d. Lerkanden var kuglerund med tre t:eer under bunden til at st0tte balancen, og en lille krave foroven med omb0jet kant, s~ der kunne bindes en klud over. Abnin­ gen var ikke st0!re, end der lige kunne stikkes en hand ned i den. - En 10rdag aften, da den ikke var t0mt, blev den sat hen i en h0stak sammen med madkassen. Da vi mandag mor­ gen kom i engen, s~s det, at der var uorden i sagerne. Kanden var v:ek og 14get p~ madkassen var gennemgnavet, men havde ikke v:eret ~bnet. Kanden fandt vi senere. Den bar m:erker af, at en hund havde stukket hovedet ned i den for at drikke m:elken. Men hunden har ikke kunnet fA hovedet op og var lobet i blinde, indtil det var lykkedes at befri sig for den sorte kande, som iovrigt ikke havde taget nogen skade, men der var hundeMr p~ kanten.

Nedergard i Bral1dltmd. I mid ten af forrige arhundrede, 1849, byggedes stuehuset i mit barndomshjem. Det ligger i 0stsiden. Fra sydsiden var der en trefags storstue, derefter indgangsd0r til gardens forstue med opgang til loftet. Endvidere spisekammer, to fag daglig­ stue med langt bord og fast b:enk. Ved ydersiden to senge­ steder, i fodenden af den ene en lille seng p~ lister. Her 14 jeg som lille dreng. De n:este to fag var kokken med ~ben skorsten. Bagved kokkenet var sovekammer. Dern:est to fag bryggers foruden m:elkekammer. Senere blev tilbygget to fag

til aft:egtsbolig med indgang fra gardsiden med forstue og k0kken, stue med to sengesteder blev taget fra m:elkekamret. De forskellige marker havde navne. Der var tre gravhoje, som blev fredet i 1899. Der skulle s:ettes sten ved foden, sagde assistenten, med et FM (fredningsm:erke). Det er ikke sket endnu. Jeg fik diplom, fordi fredningen blev gennemf0rt. Det er matrikel nr. 6, Brandlund, Jens Peder Jensen. N~r undtages soldatertiden og et ar p~ sygehus og hospital med br:ekket ben har jeg opholdt mig i hjemmet. Offentlige bestillinger har jeg helst undg~et. Nogen tunghorhed har hindret mig i at folge med i almindelig samtale. Nok var det et smertens leje at ligge mange maneder uden at kunne vende sig, men den hj:elpsomhed og gode forsUelse, som om­ givelserne bod mig, var sa god, at livsmodet blev bevaret. Det er med taknemlighed, jeg mindes mine velgorere, en lang r:ekke sygeplejersker og kammerater fra den tid, bade af ko­ benhavnere og landboere. De var altid hensynsfulde mod mig. 1891 aftjente jeg min v:ernepligt som infanterist i Frede­ ricia fra 3. marts til 3. oktober. Soldatertiden l:erte mig kam­ meratskabets betydning. Jeg var slufformand og skulle sorge for orden pa stuerne. Det var flinke kammerater, og det samme kan jeg sige om yore befalingsm:end. De viste mig altid tillid, sa forholdet var godt. Jeg satte en :ere i at gore mit bedste, mere forlangtes ikke. Der kunne falde ros, men aldrig sk:end - det ville d.a heller ikke have hjulpet. Jeg blev udtaget til befalingsmandselev, men fik en anden til at melde sig frivilligt, sa jeg kunne vende hjem, men jeg matte sta' som reserve i tilf:elde af dodsfald. Et lille hefte, som krigsmini­ steriet udgav som pr:emie til enkeIte, fik jeg overrakt. Her har min kaptajn skrevet: for flid og godt forhold. Det gemmer jeg som en attest fra den tid.

ARRANG EMENT ER I BRANDE

51Isndag den 13. december:

Sflfndag den 20. december:

Kl. 14,30 og kl. 20,00 julekoncerter i Brande kirke under medvirken af fabrikant Valdemar Locht (cello), Prrestelundsskolens bllrnekor og Brande sangkor.

Julenisserne ankommer til, Brande og kllrer igen­ nem byen til Torvet.

Kl.

TOMBOLA pa Torvet med mange smukke gevin­

16,00: ' Koncert pa Torvet og i gaderne af Grindsted byorkester.

TOMBOLA pa Torvet.

Kl. 15,00: Koncert af tidligere FDF-orkester fra Esbjerg. ster. K!. 16,00 gar vi i butikker.

Byens forretninger er abne fra og med torsdag den 17. december til kl. 20.

S~ndag den 20. december er der abent kl. 16-20. Torsdag den 24. decbr. lukkes kl. 14.

25


STORT UDVALG I MODERNE

HERRETeJog DRENGETeJ

OLAF POVLSEN

De kober gode yarer i

Trikotagefabrik

Telf. 555 -

I= BMW

~

BRANDE -

Telf. 555

:Iu I=

M. DINESEN -BRANDE - mF.122

motorcykler

Brande Materialhandel

ISETTA kabinescooter

vi G. FISCHER -

TELEFON 55

Aut. forhandler: E. MOGENSEN Motorforhandler

Kolonial -

Vejlevej 10 . Brande

Material

Kemikalier og sygeplejeartikler

Telefon 224

anbefaler vi os med righoldigt udvalg i JULEKNAS og JULEGAVER Prima varer til rime足 lige priser

BRANDE MeLLE

vi Ivan Nygaard

Korn, foderstoffer og godning

Telefon 15 Telefon 6

Strikvarer .. Undertej

Stremper

15 P. C. RASMUSSENs

det er julegaver!

Maskinfabrik

TELEFON 600

HENNING SeRENSEN Trikotage

Telefon Brande 355

.

26


Vores lille sygehus skal ikke lregges ned ...

Fra brosten til asfalt

Sp0rgsmalet om store og sma sygehuse er pany blevet aktuelt, og lige som i Brande ka!mper man nu mange andre steder for bevarelsen af "de sma" sygehuse. Situationen har faet CATA (la!ge Erling Fischer, Vodskov) til pa sin forn0jelige made at fremf0re nogle betragtninger i fdlgende "strofe", som "Brande luI" har forfatterens tilladelse til at bringe efter "Jyllands-Posten": Mel. : En er for lille, og en er for stor ... Sygehuse har vi mange af i vores land,

jeg har ogS(1 ligget selv ptl et for leddevalld.

Det var rart, men bedst er dog mit hjem,

for J)'gehuse -

ja, d er er desval're det ved dem,

at et er for lille, 0 g et er for stort,

Omkl'ing 1912 gelllJemfI!Jrles det store al'bejde tlJed nedlagning af challJJebrosten gennem Brande by.

et har en dor, og et har en port,

et hal' kiln plads til en halv f'lnktiollar,

og sadan er der meget her og der.

Direktoren fOI' det hele -

Frandsen siger, at

all for bitte J),gehftse, det er noget p jato

Men det kan nu ogsa bli' for stort,

sa jeg vii tro, (It kampell mellem dem er Itafgjort .

Et er for lille, og et er for stort,

omegnellJ folk bli'r ikke .rpllrgt,

mel1 der l'il rejse Jig veeldig protest

blUe i 8s1 og

I

vest:

Vores lille s),gehus skal ikke lagges ned,

det er lIoget, som eflhver, der hm' et .radant, ved.

Her kan vi bes8ge ot/kel Kaj

og lillemor, som JlJart skal ind, fordi hlln er pa vej.

En far en lille, og en far en stor

operatlo/) der, hvor de bor,

I 1959 plI!Jjede vejN'omlen brostenene op og plallerede vejbanen til asfaltel'illg.

og hr. 10kalpalriotel1 viI ej

gi hverken op eller Jig.

Aile specialeI' kan man bare ikke ha'

pa et lille J),gehfls, sa hvis del' nll en dag

kommer en, som sank en boomerang,

sa star man der og mangler netop Ii' den rel/e tang.

En er for lille, og en er for stor.

Der bli'r sendt bud i s)'d og i nord.

J,'fen boomerangen (det er jo et held)

kommer tilbage af Jig selv.

CATA

Den bredere asfaltvej bet),der lettelser i trafikell, og eIIsartede flisefortove giver det 71ye bybillede et tiltalende prag.


med

orgo.

billedrrzlr

oatet ~azn9gt . .. kombinerede fjernsyn-radiogrammofon Fjernsynsdelen er forsynet med RCA billedmr og er regte l-a-n-g-distance­ modtagere med 4 r0r i mellemfrekven­ sen. Den separate radiodel er forsynet med det f0ls omme »Super Sonic« FM system og Garrard 4-speed. Med 17" billedmr og 4-speed Garrard vekselst0rmsvrerk ... . .... kr. 2395,Med 21" billedr0r .... . ... .. kr. 2775,Tillreg for G arrard 4-speed universal­ vrerk . ............ . .. .. ... kr. 100,Tillreg for Garrard 4-speed veksel­ str0msskifter . .... .. ... . .. kr. 125,Tillreg for Garrard 4-speed universal­ skifter ..... . . . ..... . ..... kr. 200,-.

Arena konsolmodeller

I

I

En serie fremragende 21" TV modeller i smukke arkitektteg­ nede k abinetter aBe regte l_a_n_g_distance modtagere med originalt 110° RCA billedr0r og specielt fremadrettet h0jttaler­ arrangement. Uden lager kr. 1995,Med lager . . ........ kr. 2095,­ Begge modeller leve­ res ogsa a med FM radio for et til­ lreg af .......... .. .... .. .. kr. :WO,­ En eksklusiv konsonmodel med FM radio, lager og skuffe til grammo­ fonvrer k .... .. . . .... . ... . . kr. 2345,Tillceg for Garrard 4-speed veksel­ str0msvrerk .. . ...... .. ... kr. 150,­

Arena bordmodeller med originale 110 C RCA billedr0r og smukke trresort er i teak eller n0d med 17" billedmr .......... kr. 1545,­ med 21" billedr",r .......... kr. 1745,Begge modeller leveres osga med FM radio, tillreg . ........... kr. 200 ,AIle Arena fjernsyn .er regte I-a-n-g­ di stance-modtagere med 4 ror i mel­ lemfrekvensen, helt nyt trykknapsy­ stem og stojbegramser.

RADIO flqt BRANDE. TELF. 222


I-OLI•• 5IEL

WI

DYR

Ii!!

YU

U1'BI1fO

I ~-

PIGI

GRli.llIQ

DU UGT

DRIL

TRAI< DYR

'1'0 D'S

TO DS

lJDBalJD

1U BI LER

lJDRlJD

UTiD.

,STRE""

N LELSER

L0sning

pa Brande Juls kryds og

tv~rs

Indsendt af: ... . .... . ............... . .... . . . .... Adresse : .... . ....... .. .............. . .... . ...... .

L0sningen sendes i en kuvert mrerket »Brande Juls kryds og tvrers « til Brande Jul, Storegade 7, Brande, senest l0r­ dag den 19. dec. Mellem de rigtige l0sninger trrekkes lod om gavekort pll. henholdsvls 50, 25, 15 og 10 kr.

Byens storste udvalg, nar det grelder ISENKRAM K0KKENUDSTYR

GAVER

GLAS OG PORCEL.!EN

TH. WILLEMSEN BRANDE ISENKRAMFORRETNING Volmerhus . Telefon 41

29


EGON NIELSEN BRANDE M0BELFABRIK

T0mrer og bygningssnedker BanegArdsplads, Brande â&#x20AC;˘ Telf. 69

Glredelig jul og godt nytar 0nskes aUe yore kunder p a land og i by

VIOLA OG LUND Lmrkevej

W. RAHN JENSEN Murermester og betonvarefabrik Brande -

Tel!. 153

Bit med og uden fmer udlejes. Telefon 164

B0RGE TOFT KRISTENSEN

PEDER CHR. PEDERSEN Vognmand

Telefon 475

Viadukten 8

Viadukten 18, Brande

Telefon 207

Alt i parfumeri og kosmetik

S. FRIIS

S. MIDTGAARDS DAMESALON

K0bmand

Telefon 114

Torvegade 16 Viadukten, Brande

Telefon 287

BRANDE BIO Telefon 280

Omstilling til privat: Blichersvej 18

ESSO-SERVICE v I Th. Christensen Vejlevej -

Forsalg kl. 16,30-17,30

BRANDE AUTOLAKERERI Harald O. Jensen Hyvildvej Telefon 424 Opretning af skrerme og karosseri foretages pa samme vrerksted

H. OVERGAARD Prsv min kaffe Frugt -

Konserves -

Storegade 66

Bisquit Telefon 446

S. ENKELUND T0mrermester Savvrerk og maskinsnedkeri Telefon 215 -

30

Brande

Brande -

Telf. 334

Husk Service's lynopladning. Ny batterier pI\. lager

BRANDE EJENDOMSKONTOR By- og landejendomme v i Karl Ibsen

Vejlevej 4

Telefon 39

Mine kunder i by og pi\. land 0nskes en glredelig jul og et godt nytAr -

P. A. PEDERSEN M0belforretningen Storegade 68 - Telefon 75

A. C. POULSENS VULKANISERINGSANSTALT Vejlevej -

Telefon 375 -

Brande


DEN SORTE RIDDER

AI LaTS Nielsen Trueholms ejer, den gamIe baron Egekrone, gik frem og til­ bage i sin lange korridor, som strakte sig gennem hele slottets underste etage. Her holdt den gamle baron af at ga eller sidde nogle timer hver dag, fordi her var hele fortiden samlet i form af gamle malerier, der forestillede hans egne forfredre. Og der var buster, ligeledes af hans forfredre, og endelig var der gamle rustninger og vaben, der havde tilh0rt samme.

o

Aktuelle mane Gamle mtme, hvor er du fuld,

dit ansigt er blankt, det skinner sam guld

der appe pC; himle IlS bue.

Har du oine, nase og mlmd

i dit store a1lSigt, der e1' cirkdrttndt.

Du sikkert til as vii smile,

sa munden bl?,' skav og ojnene sma.

Dine kinder er der smilehuller pa,

du kare gamle mane.

Du meget har set i dit lange liv,

bade sorg og glade, strid og kiv,

der oppe fra dit hoie stade.

Her nede pa jorden vi lofter vort blik

imod dig og takke1' fa 1', hvad vi fik

af smil og straler og blinken.

Der oppe ma du vare i muntert lag,

siden du er sa fuld hver mtmedsdag,

du gamle skalm til mtme.

Men vis as bare dit glade smil,

lad det na as over de mange mil.

Vi kan lide dig, fulde mane,

selv am dit blik bli'r sloret og munden skat',

til tider du ligner en gammel "av,

du lumske fulde mane.

Du er klJn, nar d'l skaver bag sk.ye1·s kallt,

men k nnest vi dig dog altid fandt

med dit fulde allsigt, ma1Je.

N u er du saret i din gamle ryg,

i baghand kan fjender lure,

du sikkert har et sa, sa stygt.

Lad dem bare ture

bade Sputnik, Lunik og Lejkolil,

hammer og segl med mere.

Du gor akkllrat, sam selv du vii,

amend der kommer flere,

bliver du ved over de mallge mil

at sende OJ dit glade smil.

Du kare, gamle mane.

KLARA MIDTGAARD NIELSEN

Busterne stod pa h0je konsoIler, sa busternes ansigter var pa h0jde med baronens ansigt. Rustningerne stod pa lave kon­ soller, eller de bare stod med en stok i ryggen, sa benene hang frit i luften. Gamle baron Egekrone var stolt af sine aner, som han kaldte sine forfredre. AIle havde det v:cret modige folk, de var gaet i krig, nar konge og land foriangte det, og aIle var de vendt hjem som helte. Det ville han ogsa selv have gjort, om der var bleven krig i hans tid. Det var der nu ikke. Dog var der ofte kaldt pa hans mod, det var jo et stort gods, han styrede eller havde styret. Nu var det jo hans son, men endnu ejede han da scIv godset. Den gamle gar og knejser i ryggen. Jo, han var vel nok en fribaren mand . Aid rig havde han vreret rigtig bange. ScIv­ folgelig var der sa meget pa sadan en gammcI gard, der kr:c­ vede mod, ikke mindst nar de forbistrede spogelser var ude at spoge. Sa fIygtede pigerne af garde, sa r:cdde de var. Og ofte havde det vreret sv:crt at fa nyc. For det vidste jo aIle, at her gik ikke alting naturIigt til. En af hans forfredre - den gamle sretter sig i en magelig stol - havde druknet sin kone i voldgraven en m0rk nat, og endnu kunne man hore hende skrige fra voldgraven i meget morke nretter. Kloge folk ville jo fortrelle, at det var uglerne, der var ude at fange mus, eller det var kattene, som var pa krerIighedsstien. Men den gamle baron vidste bedre, Mange foruden han selv havde staet ved voldgraven i meget m0rke nretter og hort den stakkels kones skrig. Og hvem havde ikke set hendes mand, aIle kaldte ham den sorte ridder. Nar han jagede gennem godsets skove pa en hovedlos hest - man sagde, at hesten var uden hovede. Og endda kunne det ske, at hesten for over gardspladsen med sin rytter. Da skrelvede alting af angst, scIv koer og heste stod og rystede lrenge efter.

bovene

Og dette viUe den moderne tid bortforklare. Ha, nej.. om de sa blev aldrig sa kloge. Den gamle baron trenker videre. Der var nu hans sonneson Preben og hans datterson inde fra kobstaden. Selvom de to herrer kun var tolv ar gamIe, sa var de sa kloge og sa moderne, at det nresten ikke var til at holde ud at hore pa. N a, der kom de begge to. "Na", siger den gam Ie, "hvad har I sa oplevet i dag?" Og drengene fortreIler om en tur gennem hele garden, om koer og heste, grise og hons, og endelig om en tur gennem de store skove. De fortreller Jeres bedstefar om fasaner og ra­ lam, om krager og skader, fIagsp:ctter og gronsp:ctter, om alle de fugle og dyr. de modte pa sadan en tur. Den gamle ba.ron sidder og gl:cder sig over sine borneborn. Jo, det var nok et par rigtige drenge, de to, de havde ojne, der kunne se, og de kunne hare aiting ude i naturen, de skuUe nok blive raske, unge mrend.


73toJeticentta~en DERES HANDARBEJDE FINDER DE I

ALTID ST0RST UDVALG

v. R. Brandt Andersen Storegade 38 . Telefon 384 • Brande

Undervisning gives gerne

S0REN S0RENSEN

KAI ANDRESEN

Malermester

Telefon 142 -

Vejlevej . Brande. Telefon 235

Et specialvrerksted for autoreparation

STORT UDVALG

i terylene nederdele og strygefri bluser

til voksne og b0rn

E. M0LGAARD Torvet

Telefon 211

KOLONIAL - DELIKATESSE Br0d -

Mrelk -

EGON FRITSEN Br0ndborer VeJlevej 15 -

t?

Is

ELLEN og CHR. GJESING 0rbrekvej - Telefon 488 - Brande

AA. CLAUSEN HANSEN Telefon 160, Brande

Slagtermester TORVET - BRANDE - TELEFON 167

RAGNHILD

Ked -

Telefon 286

H. MADSEN & S0N

Alfred Nielsen

Kosangas

Telefon 70

Telefon 291

KERNEHUSET

HELMS & OEHLENSCHLAGER

Frugt -

gr0nt -

blomster

AAGE JENSEN

Telefon 440

LOKALFORENINGEN »FREM«

Vejlevej -

SHELL-service

Brande - Telefon 256

Auto- og traktor-salg og reparation

BRANDE G0DNINGSFORENING

BRANDE

Telefon 88

BRANDE

Korn . Foderstoffer

eJaffo»-blandinger til alle husdyr

moderne sredekornrenseri

Alle arter kunstg0dning

Landbrugskem!kaJier

Telefon 88

r

32

Flresk - Fjerkrre

PlUreg

VEJLEVEJS K0BMANDSFORRETNING

Blikkenslager

Slaglem011e -

Telefon 46

FR. ERIKSEN

en reske chokolade fra

Brande

Brande -

Handelsgartneri

Glred familie og venner med

Vand og sanitet -

143


Me:1 d(l 1I1fejeJ e dattersonnen, ham inde fra kobstaden:

.. Bedstdar. \ i sa ikke noget til den sorte ridder ude skoven, " Den ga mle baron blev rergerlig over at h0re drengens hovne tone. ..Kom her" - baronen rejser sig - "sa skal I se." De standser Foran en meget gammel, men svrer jernrust足 ning. "Se her", siger den gamle, "sagnet elIer historien fortreller, at denne rustning har tilhort den sorte ridder, og jeg tror, det passer. For der er det mrerkelige ved den, at lige meget hvad man gor ved den, sa er den rreverod af rust. De andre her足 omkring star fine blanke og sorte, men denne er altid rod af rust, kan I forklare mig det, drenge?" "Ja", siger ham fra kobstaden. "det skulle en kemiker vel let kunne konstatere." "Kemiker - ha, om ikke her har vreret kemikere i sneseVlS. men endnu har jeg da ikke hort en forklaring, der duede." Da siger drengen: "jeg tror, kemikere er klogere nu om dage." "Pyh!" sagde den gamle - "klogere, nej, den tror jeg ikke pa. Men nu kan I 10be ud og lege igen. Jeg var ved at trenke pi noget, det blev jeg ikke frerdig med." De fjerner sig aile tre. Drengene er ved d0fen, da de hurtigt vender sig. De ser deres bedstefar sta og rrekke begge arme i vejret og skrige af fuld hals. De styrter begge tilbage til ham; men nu stod de stille en hver side af ham. Det var synd at sige, at drengene sa overbegavede ud i dette ojeblik. Det var den sorte ridders rustning, de stirrede pa. AIle tre stod de, som var de hypnotiserede.

galt med rustningen, At sadan noget gammelt skidt ikke bliver gravet i jorden." "Turde du vove at grave det ned, lille fretter?" F;:etteren sa bort, og Pre ben forts;:etter: "Og mh du s,\ havde gravet den ned i jorden og gik hjem, da vii jeg voc:dde pa, at rustningen allerede var ankommet og stud pa sin plads igen." Uha, Preben, jcg synes hele tiden, at der Iaber kolde vand足 dr<iber ned ad min rygrad. Og se mine hrender og arme, det er vist det, man kalder gasehud." Prcben ler en Iille forskroc:mt latter og siger: "Det er, fordi du er bange, lille fretter." "Bange - jeg bange, Preben, vii du med ind og se til den gamle dynge jern?" .. Ja, fretter, tor du, sa tor jeg vel ogsa." "Sa gar vi." Prebcn ser sig om: "Det ha vde vreret rart med en k;:ep." Da 10 foc:tteren: "Tror du, at du kan gore et spogelse bange med en k;:ep. Nej, kom bare. Der rna jo v;:ere en arsag til, at det gamle skrammel vreltede." "Ja", siger Preben, "sa du, hvor den vred sig ligesom i smerte?" .,Ja, det sa jeg, Preben, men jeg tror stadig v;:ek, at det er

Fjernvarmecentralen

udvidet

Og det var ikke si mrerkeligt, for den gamle rode rustning gay sig i aIle sammenf0jninger, hovedet svingede fra den ene side til den and en, kroppen vred sig, som om den havde en forfrerdelig mavepine, arme og ben svingcde frem og tilbage . Og nu sa det ud, som om den gerne kunne vrelte om pa gulvet. Da skreg drengene med af skrrek. To gamle tjenere kom farende til. Det var Henrik og Johan, de var pi alder med baronen. De naede lige at skrige med, da hele, herligheden vreltede ud pa gulvet. Da besvimede den gamle baron, tjenerne var ikke langt fra det. Drengene styrtede ud i garden, aile var de blege som lig. Uha, det var en vrerre omgang. Drengene har ikke 贈let Iukket doren, nu stir de langt borte og ser ind gennem doren. Nu sa de Henrik og Johan brere den gamle baron forbi. Dette her var forfrerdeligt. "Mon det var den sorte ridder, der var pa spil", hvisker Preben; hans round ryster, sa han nreppe kan hviske. Hans fretter formar ikke at svare nednu. Da fik Pre ben pludselig mere mod. Han sUr sin fretter pa skulderen og siger: "Nil, du g;:eve borger fra staden, du er hverken bange for ild elIer vand . Men foj, hvor du skreg, da der kom bev;:egelse i den sorte ridders rustning, for nu er du vel ikke i tvivl om, at den har tilhort ham." "Det var selvf01gelig, fordi vi talte om ham, at det blev

Brande FjeJ'lHIarmecentral hal' gel1l1emgaet ell stOI' udviklmg i de fa ar, selskabet hal' virket. Dell stofste "dvidelse kom i lobet af Jomlll!?l'el1, idet fowden tilsllltliing til Statiollsvej ogsa blev el<lblel'et forbillddse til hydelen syd for aen med forsYlling til samtlige l1ybygningel' og til Prantelundskolen og De gamles hjem , I den forhilldelse blev 0 gsa eentralens k edelkapaeitet betydeligt udvidet.

33


De far altid

en

omhyggelig

Lige meget hvor De

ellers handler

betjening

Kaffe b0r De k0be hos os, den er

pa

udsogt, friskbramdt og malet i luft足 tret maskine, og den er dr0jere.

Madsens Hotel

JUUL MATHIASSEN

Burton Clausen

Torvet -

Telf. 80

Telf. 61 -

Brande

Julegaver i aIle prislag Brande sodavand

Briller - Ure

Guld - S~lv - Plet

i Brande hjem

til julen i Brande

BRANDE lUINERALVANDSFABRIK

Telf. 253

S. NIS-HANSSEN Urmager -

Guldsmed -

Brande -

Telefon 175

TRlEKULSGRYN

Dansk Dammann Asfalt Brande -

Telefon 227

til kyllinger, hons, smagrise og svin

Holder maven i orden

Ga.ranteret vandfri

Storste opsugningsevne

Leveres i hele og halve srekke a 85 liter og 42 % liter, og i srekke med 5 poser a 17 liter eller srekke med 20 poser a 4 liter. Forlang de lette trrekul fra

HEDESELSKABET -

hos Deres foderstofleverand0r

Alt i vellagret OST . Stort udvalg i KONSERVES

Drik stassaniseret s0dmrelk

Langkrer Mejeri TELEFON 33

Bestilling pa sm0rrebr0d (ogsa nytarsaften)

Udsogt udvalg i dybfrosne yarer

34


flOg

t

sludder det hele. Kan det ikke vxre den elektriske

strom, der har forvildtt sig ind i den gamle rustning?" Da var det Preben, der 10: "Hvordan sku lle srrommen kunne bevirke, at den sorte rid­ der faldt om. N e], men kom, Preben, vi rna vise, at vi har mod,

VI

er d a unge. Vi rna have dette opklaret."

Da de for " ed doren, hvisker Preben : .. H VlS han nu star pa sin plads, som om intet var sket?" .. J:I ", siger fxtteren, "sa har de to gamle nisser vel rejst ham op igen." "Nej", bedyrer Preben, "det har de ikke, de rorer ikke den sorte ridder i dag, om de sa kunne fa en tonde guld for det. Na, vi gar ind." Drengene havde dog for en gangs skyld hinanden i hinden, og de skyndte sig at se efter, hvordan det stod til. Men hele herligheden II pa gulvet endnu. Drengene nxrmer sig. Men da sprang fxtteren pludselig tilbage, han kom til at sti ovenpa Prebens fodder, sa de begge vxltede om pa gulvet. De gav et hyl begge to og var oppe p<l mindre end et halvt sekund. Men nu stod de nxsten som forstenede. De mest uhyggelige klagctoner kom fra den gamle rustning. ,. Skal vi ga", hvisker htteren. ,.Nej", siger Preben hardt, "men hvad skal vi dog gore. Vi ma nok have bud efter far og et par karle."

I det samme kom den gamle baron med begge sine tjenere. Baronen var kommet paa benene igen. Nu, da de tre mxnd kom hen til drengene, horte de ogsa de forfxrdelige toner. Det lsd, som om en sjxl var i de~ yderste havsnod. Der stod de. Da siger den gamle baron med vxrdighed: "Henrik og Johan, rejs rustningen op og sxt den pi plads, inden bliver her ikke fred." De to rna jo til det. Deres hxnder ryster dog sad an, at de nxppe kan tage fat med dem. De far dog ved og lofter lang­ somt. Da slap Henrik med et vrxl og sprang tilbage, idet han slap med hxnderne. Johan blev ogsa bange, ogsa han fo 'r til­ bage. Og nu lod de mest hjerteskxrende toner ud fra den gamle rustning. Aile trxkker sig tilbage i tilborlig afstand. Men drengene

Dalgasstenen i Brande matte vige pladsen ved Storegade­ Brandlundvej og star nu pi Brandlundvej ved indgangen til Brande sygehus

havde set, hvad Henrik blev bange for. Da de loftede rust­ ningen, la der en dod mus under den. Da siger Preben til Henrik: "Er du bange for mus, Henrik, en dod mus?" .fEh nej, men - jeg havde ikke lige txnkt, at der !a en mus." Da star fxtteren og opstiller en teori. En mus, siger han, og hvad sa mere - en kat! Ja, det rna bestemt vxre en kat. "Kom Preben, vi er jo den kommende slxgt, nu rna vi to nok vise, at vi har mod og mandshjerte i livet." Preben folger med, han er dog ikke glad for at nxrme sig. Men nu Ixgger fxtteren sig ned, sa han kan se ind i rust­ ningen. "Ha, jeg txnkte det nok, det er en varulv eller en marekat eller en rigtig kat, der sidder. Tag ved, Preben." Sa lofter de to drenge rustningen op og vii ryste katten nedenud. men da skreg den som aldrig for. Men nu opdagede Preben, at der stak en stump af halen ud af en revne, og der sad den klemt fast. Det var sket. da rustningen faldt om under kattens jagt efter musen. Nu tor Henrik og Johan godt hjxlpe med. De far fat i en ildklemme og far revnen udvidet sa meget. at katten fik halen fri, sa den dumpede nedenud. I samme ojeblik fo'r den rundt og hvxsede og spruttede. Pludselig fo'r den op ad en konsol, hvor en af baronens for­ fxdre stod i gips. 0jeblikkelig gik den gamle herre i gulvet, det gay ham en slem hjernerystelse, for hele hovedet gik i grus. "Da skulle da, dit utyske:' Baronen sprang frem for at gribe katten. Men nu fo 'r det tossede dyr lige op ad et maieri, der naede fra gulv til loft. Midt i maleriet var der en Iys trx­ starn me, den fulgte katten pligtskyldigt helt op til loftet, hvor den hagede sig fast i rammen. "Ah, endda!" Baronen fo 'r rundt pi gulvet, han holdt sig pi hovedet med begge hxnder. "Min gode oldefar, mit kost­ bare maleri. Fi det infame dyr ned, Henrik eller Johan, hvad stir I og glor efter." Og begge mxndene satte afsted og lob panderne imod hinanden. Men ude pa grxsplxnen Iii. den unge slxgt og 10, alt imens de bankede hinanden pa ryggen for at fa luft.

Brande Svommeklubs medlemmer sluttede arets konkurrencer med en storstilet opvisning. Her har fotografen "fanget" et glimt fra formationssvomningen

35


Husk at klilbe

HUSK - Dar De har vreret pa JULEINDK0B

Julekatfpn som bliver malet pa den moderne «GYRO" m011e

stAr vi parat med en god KOP KAFFE

og altid friskbagt brlild

Evalds Kolonial

Konditoriet »Den lille Cafe«

Telefon 277 Varerne bringes overalt

Ove Nielsen Storegade -

Brande -

Telefon 102

Fa. Tornvig-Jensen en gros- og agenturforretning

BRANDE -

Brande

TELEFON 84

Oplag for

~~~~~~i" ~d Maskintabrik

Munke Melle og Lise margarine

Telefon 87

Til isolering af Deres hus Hotel Brande Telefon 3 -

kan jeg levere Dem:

125

Celotex Trrebetonplader Rockwool batts m Atter rorskAle (til centralvarme). Polyphorplader Hliljisolering (kan ogsa anvendes i varevogne mod varme og kulde) .

Vejle JImts Tolkeblad WILLY BERTHELSENS

SAVVA:RK OG T~MMERHANDEL

Hyvlldvej . Telefon 376

36


Der harer et Safir-komfur me til· lebagni gen .. Mecl et LK el-k omfur som hjrelpel' er k agen sikkeJ' paCt succes T ilbered en lrekker ret i Snackgrillen ­ Sparer tid og bekym­ rin ger - Der hilger en masse opsk rifter m ed ­ n ye og lrek re

N

Fa. JOH. HA vi

A . Simonsen

EI-ins taUatiODsforretning . B rande • T ldon 45

MIDTJYDENS R TE· T elf. Brande 300 -

G E KABSBllER 01god 198 -

Varde 367

R u terne: Brand e-Ejstrupholm-Silkeb org - Brande-(dlgod-Varde Brande­ Stakr oge-Hoven Nye moderne 74- 37 pets. turistbiler udlejes

A

E

GA RD


andels o

Landbrugs a BR ANDE

Filial af Herning Handels- og Landbrugsbank, Aktieselskab Telefon 90 og 180 Kontortid kl. 10-12 og 14-16, Iprdag kl. 9-12 Fredag tillige fra kl. 19-20

Kontorer :

laah j o T

regod

Ba nkens aktiekapita l kr. 1.500.000 - reserver ca. kr. 4.750.000

en

Brandejul 1959  
Brandejul 1959  

Brande jul siden 1943

Advertisement