Page 1


Gode ldeer til Julegaver Gulvtcepper L0bere

Divantcepper Ottomaner - Divaner - laenestole Bogreoler - Kommoder Skriveborde - Teborde Kakkelborde - Spilleborde.

~ Springmadrasser lra118Kr.

fOR SUND SOYN

R'CnJt Bot9aa'Cd Brande - Telf. 62

0

EL-

Aarets store Nyhed:

Det regulerbare Strygejern

Komfurer K0leskabe Vaskemaskiner St0vsugere

Varmepuder

Lyse kroner

H0jfjeldssole

og i0vrigt alt i Belysning

Br0dristere

Fa.

JOB. HANSEN Elektro-1 nstallationsforretning

STOREGADE, BRANDE . TELEFON 45


BRANDFJJUL Udsendes gratis i 6000 Eksemplarer til samtlige Husstande i Brande og omliggende Sogne 10. Aargang -

Udgivet af Brande Handelsstandsforening -

Julen 1952

JULENS GAVE Af Pastor Niels Lund, Arnborg Glreden er J ordens Grest i Dag med Himmelkongen den lille, du fattige Spurv, flyv ned fra Tag med Duen til JulegiLde! Dans, lille Barn, paa Moders Sk¢d, en dejlig Dag er oprunden, i Dag blev vor krere Frelser f¢dt, og Paradisvejen funden.

Der er ingen Tid paa Aaret, hvor vi har saa travlt som ind under Jul. Der er saa mange Forberedelser, der skal g9Sres, for at vi kan have en god og glredelig H9Sjtid. Julen er jo B9Srnenes og Ungdommens Fest med Gran, Juletrre og Lys. Ja, det er sprendende i Dagene lige inden Jul: Julegaverne skal k9Sbes, de ligger derhjemme og venter paa at blive afleveret Juleaften.- Og saa er der Juletrreet. Det bliver smykket med aile Lysene, med Pynt og Glimmer og den straalende Stjerne i Toppen.- Og B9Srnene glreder sig til en dejlig lang Juleferie. Den sidste Skoledag er prreget af Julestemning, for da arbejder man bare paa halv Kraft, og man faar en god Julehistorie og synger aile de dejlige Julesalmer. Men Julen taler ogsaa om Minderne, der svandt; Minderne fra Barndommen, der forlrengst er forsvundet __: Minderne om de krere, som vi f9Sr i Tiden fik , Lov at fejre Julen sammen med, men som nu er borte for bestandig. Og man sidder med Vemod og Savn, fordi vi f9Sler den Tomhed, der altid f9Slger med Adskillelsen. Maaske er det saadan, at vi ikke rigtig kan faa Glreden til at komme frem, fordi der stadig er et tungt og inderligt Savn, der opfylder vort Hjerte. Men her grelder Verset: Julen er kommen med Solhverv for Hjerterne bange, Jul med Gudosbarnet i Sv¢b under Englenes Sange, kommer fra Gud, bringer os Glredskabens Bud. lEren er Guds i det h¢je.

Solhvervet er jo ikke bare noget, der ved Juletid foregaar der ude i Naturen, at nu har vi naaet den korteste Dag, nu vender Solen, og det gaar atter mod Lys og Sommer. Nej, baade til dem, der er fulde af Juleforventning, og til dem med de tunge Savn lyder Englebudskabet, som engang til Markens Hyrder: »Se, jeg forkynder eder en stor Glrede, som skal vrere for hele Folket.« (Luk. 2,10). Meningen er jo ikke, at vi

skal n9Sjes med det nrestbedste, vi skal ikke have Erstatninger og Surrogater, men det, der virkelig kan fylde vore Hjerter med Glrede. Og Glredesbudskabet, der lyder til os med Juleevangeliet, er dette: »Et Barn er f9Sdt os, en S9Sn er givet os.« (Es. 9,6). Disse Profetord fra gamle Dage blev opfyldt, da Guds egen S9Sn kom herned Julenat. Her er vi ved det centrale, det hvorom Profeterne varslede, og de gamle i Israel saa fremad imod, og det samme, som vi i Kristenheden ser tilbage paa: at Gud selv engang for alle har gjort sin Indsats i Tiden og ladet sin enbaarne S9Sn blive Menneske. Gud gav os sin S9Sn for at genoprette det, der ved Syndefaldet var gaaet tabt, og hvad det betyder, siges der noget om i den reldgamle Salme: Med os han bytter saa underlig, Guds S¢n vor Broder fin, vort K¢d og Blod nan tager paa sig og skrenker os Guddom sin.

Herren maatte dele lige Kaar med os for at forl9Sse os fra M¢rket og Djrevelen, derfor blev han fornedret og fremtraadte i en ringe Skikkelse. Og vi faar Del i hans Guddom, d.v.s. han frelser os fra det onde og skrenker os det evige Liv. Begyndelsen til dette blev gjort Julenat. Det var derfor, at der var Glrede i Himlen, og denne Glrede forplantede sig til Markens Hyrder. Og Meningen dermed er, at ogsaa vi skal f¢le Glreden og Julefreden i de f¢lgende Juledage; ja, i Virkeligheden hver eneste Dag i Aaret, for dette Budskab begrrenser sig jo ikke blot til de Juledage, som varer de sidste otte eiler fjorten Dage af det gamle Aar og nogle Dage ind i det ny. For Paulus fastslaar i sit 2. Korinthierbrev: »I kender jo vor Herre Jesu Kristi Naade, at han for eders Skyld blev fattig, da han var rig, for at I ved hans Fattigdom skal blive rige.« (2. Kor. 8,9). Den Rigdom har intet med noget jordisk eiler materielt at g¢re. Den ejes, der hvor Troen paa Gud er inderlig og strerk, og den er tidl¢s, d.v.s. uafhrengig og ubegrrenset i Forhold til Tiden. Det er det uudsigelige og store, der m¢der os, fordi det staar i Forbindelse med den Lovsang, der med Kraft og himmelsk Jubel l¢d fra En~lenes Kor: »JEre vrere Gud i det h¢jeste! og Fred paa Jorden! i Mennesker Velbe-

l


Handels- og Landbrugsbanken BRANDE Filial af Herning Handels- og Landbrugsbank, Aktieselskab

Telefon 90 Kontortid Kl. 1 0-12 og 14-16, Lerdage Kl. 9 -12

Kontorer i

Blaah•j og Thyregod

Bankens Aktiekapital Kr. 1.500.000 - Reserver ca. Kr 1.900.000


hag.c (Luk. 2,14). Guds Indstilling overfor os Mennesker er Velbehag. Han vil ikke gaa i Rette med os, men forbarme sig over os og give os Del i sit Liv og sin Rigdom i Himlen. Derfor blev hans S¢n fattig, han gav for en Tid Afkald paa sin guddommelige Herlighed. Han er sendt for at vise os, at saaledes som hans Hjerte slaar for os, saaledes slaar ogsaa Guds eget Faderhjerte for Syndere. Her er vi ved det centrale. Ogsaa vi skal faa Del i den store Forjrettelse, blot vi er fattige og arme nok til at tage imod. Under disse Forudsretninger ligger det inden for Mulighedernes Grrense at erkende :oTonen fra Himlen«, og dermed at opleve en virkelig Julefest i Jesu Navn. 0, han oplader paany den D¢r til Glcedens Paradis, som lcenge for os stod lukket f¢r, ham vcere Lov, Tak og Pris. Ham vil vi synge vor Julesang, og er den saa kun svag, det er dog vort Hjertes Efterklang af Englenes Bud i Dag.

En Barndomsoplevelse J eg har et dejligt Minde fra en Barndoms-Julekvreld. Et Krerlighedsvreld · af Lys og Glrede min Gud i min Sjrel lad rinde. Det gav mig den Tro, at mens her vi skal bo, skal Guds Veje vi tr~stigt betrrede. En Julenat gik jeg stille ud under Stjernehimlens Bue. Saa ensom, forladt og stille jeg stod fortabt i det vreldige Skue.

Da greb mig Stjernernes dunkle Lys med Uendelig.hedens Kuldegys - det Rum, sam jeg ej kunde fatte. Hvor var mine Barndomsskatte: Det Paradis, som jeg troede paa opover Skyen, hvor Himlen er blaa. Nu var mit Barndoms-Eden tabt i Uendeligheden. Jeg folded' i stille B~n mine Hrender og bad til ham, sam vort Vankelmod kender: :.Byg mig en Bra for min Barndoms Tro! c Da skete for mig et Under, der aldrig viZ gaa mig af Minde. Gud viste mig, sam i et Syn, hvordan jeg Vej skulde finde. Da blev de fjerne Stjerner for mig til en vreldig Engleskare, og Rummet fyldtes med Strengeleg og Stemmer saa lyse og klare. Og inde der fra mit Barndomshjem der tonede Ord og Lovsang frem med Tak for den Krerlighed og Fred, sam J esusbarnet selv bragte me d. Det blev for mig til det simple Svar, at Krerligheden has Mar og Far var det, der gjorde vort Hus til et Hjem, hvor alle gode Ting voksed' frem og saaledes bli'r, hvor Guds Krerlighed bor, der skabt en Himmel her paa vor Jord. Hans Krerlighed er sam et Himmelspor, der g~r, at vi ikke skal vandre i Blinde, naar blot vi s~ger hans Himmel at finde. Sigrid Fischer. 1952.

Andels-Kartoffelmelfabriken »MI DTJYLLAN D« 3


]ulegaven til hele Familien

Royal Persiennen

_IZ'Ig

At.a~t

Den bedste Letmetal-Persienne, der faas.

Vatme

Lad os give Tilbud. Det koster ikke saa meget, som De tror.

Au~de

For Eks. 110X l30 em. Kr. 60,00 Bestil i god Tid. Vi kommer over alt.

Centrum Langballe c£ Hjersing

0. STIG ANDERSEN Autoriseret Elektroinstallatnr Ny Volmerhus • Brande . Telefon 368

Telefon 400

Boger barer til de fleste Menneskers k!ereste Eje, derfor kan man ikke v!elge noget bedre at give til Jul - der er Beger for aile aldre. FYLDEPENNE og Pencils af ferende M!erker JESKEPOST, elegant Brevpapir i skenne Farver, Herrepost, hollandsk Bettepapir LlEDERVARER - FOTOGRAFIAPPARATER- FOTOALBUM FOTORAMMER og SMYKKESKRIN i L!eder GLOBER • TEGNEBESTIK Smukke Gaver i KERAMIK og TIN Wiggers haandmalede BAKKER SPILLEKORT - LY!!!i i aile Farver Besng vor Juleudstilling, De vrelger lettest i

Brande Bog& Papirhandel P. Westergaard . Telefon 59 BRANDE

til hele Familien

T ri kotagevarer er nyttige og billige Gaver.

Gode Gaver i fikse ...Esker fra

Henning Ssrensen Storegade • Telefon 135


?" -~'t

HOS HOVEDJkGERE ~ Rejsebrev fra Peter Rasmussen illustreret af Hakon Mielche

Filmsfotograf Peter Rasmussen, S~n af Fru M. Rasmussen, Brande, fik det rerefulde Hverv sam Hakon Mielches Medarbejder at forestaa Filmsoptagelserne paa det danske Ekspeditionsskib . Galathea«S Frerd 1950-52. Peter Rasmussen fortreUer her om et Bes~g has Igoroterne, Efterkommere af Hovedjregerne paa Philippinerne. Engang for mange Aar siden var Prrestelunden i Brande og Hilmer Nielsens Have ved Hyvildvejen Tilholdssteder for vilde Indianere. Det var Bent T~mmerhandler, Kay Walther, Juul Mathiesen, Robert Geertsen og mange andre nu agtvrerdige Borgere i Brande, der dengang var blodt~rstige Naturmennesker, som hrergede Skivilds og Gerhard J~rgensens Roe- og Kartoffelmarker. Roerne var gode baade til at spise og til at lave Wig-Wam-Lamper af; og stegte Kartofler er en vigtig Ingrediens selv i moderne, fransk K~kken . Materiale til vore Wig-Wams? Det leverede Charles J~rgensen, »Magasin du Nord •, fineste Srekkelrerred til baade Telte og Indianerklredninger. Adskillige H~nsegaarde maatte levere Fjer til Hovedprydelser. Det var et stolt Syn, naar fjerprydede Indianere gik paa Krigsstien og tog Fanger- en Leg, der nok var blodtjZ!rstig i sin Ide, men den endte som regel hjZ!jst med et Par blaa lZ)jne og nogle ufarlige Skrammer. Det var et friskt Liv ude i den fri Natur - dejlige DrengedrjZ!mme. Nu har jeg ved Skrebnens lunefulde Indgriben faaet Lejlighed til at fjZ!re DrengedrjZ!mmen videre og prjZ!ve den i Praksis. Ganske vist har jeg ikke bes~gt Indianere, men et Hovedjregerfolk, der staar paa samme Udviklingstrin som Nordamerikas Indianere for mange Aar siden. Og de minder i mangt og meget om Indianere. Men lad os begynde ved Begyndelsen. Da . Galathea • laa i Philippinerhovedstaden Manilas Havn, bestemte MuseumsinspektjZ!r Kaj Birket-Smith sig for at aflregge et BesjZ!g hos Hovedjregerfolket Igoroterne, der lever oppe i Nord-Luzons Bjergland; jeg skulde rejse derop sammen med ham og optage en Film om disse Igoroters Liv. Igoroterne lever i Bjergene 400 km Nord for Manila. De er ikke studeret srerlig njZ!je; i alle Tilfrelde blev vi af Myndighederne i Manila raadet fra at tage op til dem. For llh Aar siden rejste to amerikanske Professorer derop med et lignende Formaal som vort. De blev drrebt med et Par Spyd gennem Kroppen var de blevet styrtet ned i en BjergkljZ!ft, hvor man senere fandt deres ilde tilredte Lig. Men nu vilde Tilfreldet, at Birket-Smith i Manila traf paa en af sine gamle Studentekammerater, Tage Ellinger, der er Professor ved Universitetet i Quezon City lige udenfor Manila, og Ellinger - viste det sig - er gift med en Dame, der er fjZ!dt i Landsbyen Balili, en Landsby, som ligger omtrent lige i Centret af Igoroternes Land. Fru Ellinger var mere end villig til at rejse med os og fungere som Talk og Vejviser. Da Fru Ellinger tilmed havde Slregtninge i Landsbyen, havde vi naturligvis ikke nogen som helst Betrenkeligheder ved at tage op til Igoroterne. Den f~rste Del af Turen foregik i moderne Bus gennem den store, frugtbare Manilaslette. Vejen var prima, og BusfjZ!reren Akrobat; han vred og snoede den store, tunge Bus gennem med- og modgaaende Trafik - i Ekspresfart. Han morede sig storartet! Forbi os for det ene maleriske Sceneri efter det andet: Kvinder med store, lyserjZ!de, flettede Ratte paa Hovedet arbejdede med Udplantning af Ris; de lignede paa Afstand levende Paddehatte i en skrergr~n Mark. Mrend arbejdede med PljZ!jning og Harvning; store, tunge VandbjZ!fler trak sindigt Redskaberne gennem Markernes mjZ!rke Mudder. Vor travle Bus syntes slet ikke at have hjemme i dette tungtaandende Landskab. Billedet skiftede, og vi for igennem en Landsby, der laa hyggeligt i Ly af en Palmelund. Husene var bygget paa Prele, Tagene var af Straa og Vreggene af Fletvrerk. Langs Landsbygaden legede brune, mjZ!rkjZ!jede

Unger i al NjZ!genhed. Saa snart de fik lZ)je paa mit lyse Haar, pegede de Fingre ad mig og skraalede til hinanden. Jeg fjZ!lte mig som en Neger i en dansk Landsby. I Baguio, 250 km Nord for Manila, overnattede vi. Baguio er saa at sige Civilisationens yderste Forpost m~d Nord. Den er tilmed en ganske smuk By med et forfnskende kjZ!ligt Klima. Under Krigen blev Byen omtrent udslett~t fra Jordens Overflade. Japanerne vilde ikke overgive sig - Amerikanerne .sendte derfo~ Hundreder af Flyvemaskiner og udbombede hele den HjZ!Jslette, Byen ligger paa. Endnu vidner Brandtomter, Tankvrag og Flyvemaskin-Skeletter om Krigens Gru. Men Baguio havde ogsaa et Smil tilovers for os. Under vort Ophold i en lille Cafe stod en charmerende Philippiner-SkjZ!nhed og holdt Fluerne paa Afstand fra os ved Hjrelp af en Vifte bestaaende af kuljZ!rte Papirstrimler paa en lille Bambusstok. Tanken fjZ!rtes uvilkaarligt tilbage til gamle .l:Egyptens unge Slavinder; en noget mrerkelig men slet ikke frastjZ!dende Fornemmelse. Men vi maa videre! Altsaa op tidligt nreste Morgen. Fru Ellinger og jeg gik paa Markedet og kjZ!bte et Par H~ns og nogle faa Daaser KjZ!dkonserves. Og saa med Bussen til Bontoc. Og hvilken Bus! Paa Taget var lresset mere, end der kunde vrere inde i Vognen. Srekke med alt muligt, flettede Kurve, TjZ!jbylter ~ ~ og en Del gamle Kasser. · -~ Midt i hele Herligheden tronede en levende Ged. - En saadan Last vilde utvivlsomt vrere en Sensation for BrandeVejle-Rutebilen! Passagererne var heller ikke Gaarsdagens prene Forretningsfolk, men halvnjZ!gne Igoroter, der fra Bjergene havde vovet sig ned til Civilisationen. Under K~returen nordpaa var Vognens KjZ!lerhjelm i stadig Sving fra den ene til den anden Side, saa man det ene lZ)jeblik ikke vidste, hvor man det nreste lZ)jeblik skulde kjZ!re hen. Alt klaprede og raslede, HjZ!ns kaglede inde i Vognen, og Geden luftede sine Sindsstemninger oppe paa Taget. Og saa skete det: En ung Pige blev . s~syg . og kastede op ud gennem Vinduet. Kart efter gik det galt for en 4 Aars Dreng, der laa hen over sin Mars Knre - og fik Bryst; han gjorde i de Bukser, han ikke havde paa. Naa, han kom ud af Vognen og fik sig en Dukkert i den nrermeste lille BjergstrjZ!m, og Sredet blev vasket af. Nreste Stop var paa Grund af et Bjergskred, nreste igen en Bro, der ikke var bygget helt frerdig. Saadan var der stadig Smaaforhindringer, men alle tog den med Ro; der var jo Tid nok. Vejen, vi kjZ!rte ad, snoede sig ind imellem og op over de skjZ!nneste Bjerge; vi kjZ!rte hele Tiden lige paa Randen af en dyb KljZ!ft. Og Vejen var saa smal, at vi maatte Irene os ud ad Vinduet for at se, hvor den holdt op og den tomme Luft begyndte. Men Bjerglandets SkjZ!nhed var betagende. Nede i Dalen banede en smaragdgrjZ!n Flod sig i stride StrjZ!mnin~er Vej ud mod Havet. LjZ!vtrreer afljZ!stes af Naaletrreer. Fra Floden kravlede terrasseformede Rismarker op mod Bjergtoppene. Et enkelt Sted naar Terrasserne endog helt op. Det har vreret et utroligt Slid og taget Aarhundreder at lave dette Krempevrerk i Kampesten. Ikke for intet taler man her om Verdens ottende Vidunder. Det er et Vidunder og tilmed et vidunderligt Syn. Turen gaar videre i snjZ!rklede Sving, op- stadig opefter. Skyerne ligger snart nedenunder os - som store Uldtotter spredt ud over et blaanende Landskab. Dog, en enkelt er blevet liggende paa Bjergsiden, alt bliver taaget og uklart, det smaaregner, og vi skutter os lidt; det er blevet kjZ!ligt. En Time senere kjZ!rer vi over en smal Bjergsaddel, gennem et Pas - og - foran os ligger en solfyldt, smilende Dal som et andet shan-fri-la og byder os Velkommen. Midt i Dalen, omtrent hvor Floden deler sig, ligger


Altid vellagret Ost Depot

H. L. Aastrup & So~

Vognmandsforretning

Telefon 92 • Brande

VERNER PEDERSEN Telefon Brande 325

d~t Sofie Bredlund

~ottJt;t.a~e.ze.g

TANDL!EGE

ooe.t.a~t Faa Familien fotograferet i Juledagene naar De er samletl - Stort Udvalg i Kameraer, Rammer, Fotoartikler

T elefon 79 . Brande

Fotograf POUL LUND B. ande. lelefon 51

Martensens Fabrik

W. Rahn Jensen M. al 1.

MURERMESTER . BETONY AREFABRIK 0stre Aile . Telf. 153

vf Sparekassekasserer

Saavel Godter som Gaver til ]ulebordef

B. SEJR

fa as

Herningvej 27 Telelon 154

bedsl hos

Hovedagentur

lor Brande :

BRANDE Telefon 6

6


Bontoc, hvor vi skal tilbringe Natten. »Bontoc Hotel« er et lille Trcehus, ganske komfortabelt, og i alle Tilfcelde bedre end det, de nceste Dage vil byde paa. Bontoc-Guvern(ilren var ogsaa bekymret over vort Forehavende og vilde med Vold og Magt lade os eskortere af en Deling Politisoldater. Vi forklarede ham diplomatisk, at vi i saa Tilfcelde ikke turde tage til Balili. Vi filnskede at komme fredeligt som Venner og ikke strittende med drabelige Vaaben. Omsider gav han op for Overmagten. »Deres eget Ansvar, mine Herrer!« - »Tak!«Fra Bontoc til Balili var vort eneste Transportmiddel Apostlenes Heste - men ikke alene vor egne; vi havde en hel Rcekke Igorot-Kvinder til at bcere vor ret omfattende Bagage. De bar den paa Hovedet, og ranke som Lys bar de hver for sig mere, end jeg vilde have vceret i Stand til. Deres eneste Beklcedning var et hj emmevcevet Sk(<'lrt og en Righoldighed af Tatoveringer. Om Haaret bar de en Slags Perlekrans af Slangeknogler, hvori der som Regel var stukket en lille Messingpibe. Ganske let og utvungent bar de -yor tung~ B~­ gage op over Bjergene ad ganske small.e Stier, ~er tll '!Ider steg omtrent lodret mod Himlen. Birket-Smith og Jeg kravlede st(ilnnende og prustende bagefter. Balili laa omtrent uddfild hen, da vi naaede op til den. Dens Hytter laa spredt over en ret stejl Skraaning. Hytterne var forholdsvis store, bygget af Flanker, rektangulcere og forsynet med Straatag. De var alle ,bygget paa Peele for at holde Gulvene fri for Regntidens Vandmasser. Balilis gamle og B0rn bfild os V:elkomt?en; alle a~dre var ude og s0rge for Rishfilsten. VI blev md.logeret I en Hytte hvis Ejermand for Tiden var bortre]st. Og dermed begyndte vor Igorot-Liv. Igorotm~ndene bcerer et smalt, langt Lcendeklcede, der er vcevet I r(ildt med grfilnne o~ gule M(ilnstre. Efter at have taget et forfriskende Bad under en klar Kilde, der sprang frem over en. Klippeside, fulgte jeg. deres Paaklcedningseksempel; mit Haandklcede blev til et Lcendeklcede. Jeg sendte en venlig Tanke hjem til Indianerdagene i Brande. »DU er jo som os,• sa~de Igoroterne .• Jeg mangler blot lidt mere ~ol paa mm Krop, saa bliver jeg brun som jer,• svarede Jeg; og dermed var der sluttet Kontakt og Venskab. To af Landsbyens reldste - to Sogneraadsmedlemmer - fik vore H(ilns overleyeret, og dermed begyr;dte et a~ de vcerste Dyrplagener, jeg har vceret Vidne til. Tcenk Jer K(<'lbmand Aaastrup og Laurits Madsen siddende paa Hug paa Jorden; hver af dem holder med venstre Haand om Benene paa en H(ilne; i h(iljre Haand har de en Pind, hvormed de lader lette Slag regne ned over den arme. H(<'lnes hele Kr~p ?f5 Hal~; en langsom D(<'ld- lidt efter hdt. Igoroterne fik Ikk~ LIvet taget af H(ilnsene, f(ilr der var gaaet en halv Times Tid. Besynderligt nok var H(ilnsenes Ko~ment.arer nogle faa forsagte Kluk. Efter Igoroternes Memng bhver K¢det mere m¢rt og velsmagende, naar H¢nsene udscettes for denne Aflivningsmetode. H¢ns og Svin er Igoroternes eneste Slagtedyr; Svinestierne er et Kapitel for sig. Lige udenfor Hytterne er de gravet ned i Jorden, cirkelformede og forede med Kampesten. Kampestenene danner en Mur, der rager en Meter op over Jorden. Beskyttet paa denne Maade lever Igoroternes st¢rste Vcerdier: de smaa sortbrogede Grise. Den F(<'lde, Grisene faar, er af en lidt blandet B~skaffen­ hed, for Grisestierne er samtidig Igoroternes Toilet. Snart gik Rygtet ud over den ganske Landsby og alle de omliggende Rismarker, at Balili havde faaet Bes¢g af to mcerkelige, hvide Mcend, saa Aftenen b¢d paa Bes¢g af en Mcengde Mennesker, der kom for at tage os i lZ)jesyn. Vi sad i et af deres Ruse og modtog alle Gcesterne. Det var hyggeligt; vi sad omkring et Fyrfad, hvor Spaaner af scerlig harpiksholdigt Naaletrce sendte et flakkende Lys paa de interessante Ansigter, der nysgerrigt kiggede paa os. Paa god, gammel jysk Maner spurgte de os f¢rst, hvor vi kom fra. Vort Svar, at vi kom fra et lille Land helt omme paa den anden Side af Jordkloden, kJ.mde de ikke rigtig fatte; de havde simpelthen ingen Anelse om, at Jorden var en Kugle, men de var alligevel klar over, at det maatte vcere mindst lige saa langt vcek som

Peter Rasmussen sammen med en Hovedjreger

Manila, en By, Rygtet fortalte laa et eller andet Sted uendelig langt mod Syd. Vi fortalte dem saa lidt om Danmark, men det meste af det kunde vi have sparet os, for de forstod det simpelthen ikke. At Danmark har Sne og Is om Vinteren, var omsonst at fortcelle dem, for de vidste ikke, hvad det er; deres eneste Kommentar var: hvem kommer med det? Efter at vi havde stillet Igoroternes vcerste Nysgerrighed, begyndte de selv at fortcelle og synge for os. De fortalte de gamle Legender om, hvordan Maanegudens S¢n var blevet sendt ned paa Jorden til dem; hvordan han havde skabt H¢ns og Svin og gjort Livet vcerd at leve. De sang mcerkelige enstonige Sange, som mindede stcerkt om de Sange, jeg h¢rte en Nat paa Nicobarerne i en Hytte, hvor Kvinderne sad med deres afd¢de Slcegtninges pyntede Hovedskaller i Sk¢det, mens Mcendene syngende dansede rundt om dem. Stemningen i NicobarHytten var makaber; Stemningen i Igorot-Hytten var hyggelig, og det maa Igoroterne ogsaa selv have f¢lt, for de var ncesten ikke til at drive hjem sent paa Natten, da Birket-Smith og jeg- trcette af den lange Rejse- gerne vilde have lidt S¢vn. N ceste Morgen var vi tidligt paa Benene og med ude i Rismarkerne. Mcend og Kvinder var i Gang med H¢sten. Med en lille Kniv fcestnet inden i h¢jre Haand skar de hvert enkelt Aks af og bandt Aksene i smaa Bundter- Balajer. De smaa, brune Mennesker i den gule Ris var beundringsvcerdigt flittige. Aksene faldt hurtigt for de rappe Hcender. Og alligevel - ved Arbejdets Oph¢r syntes det ikke at vrere meget. hver enkelt havde faaet ud af Dagens Slid. Udbyttet blev transporteret i smaa Kurve fcestnet til Aag - hjem ad de smalle. stejle Bjergstier. Aftensolen kastede et gulligt, varmt Skcer over den pragtfulde Dal, Luften var frisk og helsende k¢lig. Paa Nabobjergets Top lagde en stor, hvid Sky sig til Hvile. Men ikke en eneste Fugl sang os en lille Aftensang. Det gjorde Igoroterne derimod. De syntes ikke at blive trcette af at synge og fortcelle Historier for os. Det blev sent ogsaa den Nat! Vi var kommet til Balili paa et heldigt Tidspunkt nceste Dag var Rish¢sten tilendebragt og skulde efterf¢lges af en H¢stfest - en Takkefest til JEre for Igoroternes Aander. Der herskede en vis Travlhed i Landsbyen. De store Lerkrukker med Ris-Brcendevin og Suk-


Afs

De jydske Kullsrv-Fabriker Blaahej

Telefon Blaahej 23

Tilbring i Aar Nytaarsaften paa Madsens Hotel. Lokalerne bl iver fest! ig udsmykket. Dans ti I popu lrert Orkester.

Dansant hver Fredag

Burton Clausen Telefon 80

Der er pr~gtige gaver i Yor juleudstilling! Solv- og guldting til bade voksne og born. Lad os hj,.,)pe Dem til at finde en virkeHg sa:rprzget og original gave frem

En Vognladning uJen~anJske Vine

Urmager og Ouldsmed

P. NISSEN

saelges

December til nedenstaaende fordelagtige Priser.

Selv om Vognen er en Traekvogn, kan der godt blive et Par Flasker til Deres Julebord.

KAWO HOFTEHOLDERE, BUSTEHOLDERE OG KORSETTER Eneforhandler I Brande

Trier Brrendgaard

Portvin (A Vin) ......... pr. 1 / 1 Fl. Madeira (A Vin) . . . . . . . , , , Dessertvin . . . . . . . . . . . . . . , , , RfiJdvin fra ......... :. . . . , , , Souterne (Hvidvin). ..... , , , Dansk Kirsebaervin . . . . . . , , , Vermouth .............. pr. Liter

8.45 8.45 7.65 5.65 5.95 5.35 9.75

>>CentrumÂŤ Langballe & Hjersing . Telf. 400


kerrprslikpr blev efterset, og der skulde udvcelges Svin for beliggende Del af Landsbyen - ogsaa fra Svineog Hpns til Festmaaltidet. Landsbyens celdste samledes i stierne m. m. -. Med h¢jre Haands Pegefinger gned hun Dobajen - Raadhuset - til Forhandlinger angaaende vort Husgeraad af i en underlig, ubestemmelig, graalig Festen. Dobajen er en lille straatcekt Hytte med en lille Substans. Det kunde ske, at hun sn¢d Ncesen i Fingrene stenlagt Forgaard. Omkring Forgaarden er der en lav og bare »Vaskede« videre, men »never mind«, som TyMur af Kampesten, og midt i Gaarden en Baalplads. I skerne siger: Vi maatte bare koble Hjernen fra, saalcenge Muren var tre store Sten placeret paa Hpjkant. De store vi spiste. Maden var i¢vrigt fortrceffelig - kun Maaden! Sten fortceller den indviede en blodig Historie, de dcekMen Festen var ikke Slut med bare eet Festmaaltid; ker nemlig hver for sig over et afhugget Menneskehoved. vi skulde ogsaa ud og fange Fisk. Tidligt nceste Morgen Naar Igoroterne har vceret paa Krigsstien og hjembragt travede vi ned til Floden og startede et ganske mcerkesaadanne uhyggelige Trofceer, holder de en Fest i Doligt Fiskeri - ikke belt som Indianerne plejede at g¢re bajen med Dans og Drik; de samles om deres faldne ved Brande Aa. Igoroterne l¢ste i Grunden Fiskenets Fjenders afhuggede Hoveder og »indsuger« deres Kraft, Problemer ganske naturligt og ligetil: De simpelthen hvorefter de begraver Hovederne og anbringer de store spcerrede en lille Gren af det Delta, Floden dannede, ved Sten over dem. Men det er ikke en blodtprstig Fest, vi hJrelp af en Stendcemning. I Dcemningen var der nogle skal forberede, det er Svin og Hpns - forhaabentlig Huller, hvori de anbragte flettede Fiskeruser. Deretter der skal af med Hovederne - derfor samles de gamle spcerrede de L¢bet lidt h¢jere oppe og t¢mte det saaledes Mcend, for det er af stor Vigtighed, at Sagen gribes an for Vand. Fiskene havde bare at l¢be med Vandet ind i paa den rigtige Maade. Man maa vcere belt sikker paa, Ruserne. Men sikken nogen Fisk! De var bare 3--4 em man ikke vcekker Aandernes Vrede, thi i saa Fald kunde lange. Men Igoroterne fik nok af dem. De l¢b splitterdet gerne gaa ilde for den lille Landsby - Balili - - . n¢gne rundt i Floden og fiskede med Hcenderne. Af og eller - os - to hvide Fremmede. til fik de under en Klippeblok fat i en lille Stakkel af en Allerede lcenge fpr Solopgang Ferskvandskrabbe. Alt blev taget med. nceste Morgen genlycier Lanasoyen Denne Dags Festmaaltid stod paa kogt Ris og Fisk samt en underlig »Gr¢nkaalssuppe•, »Andemadc eller hvad af skingrencie Raab: Ingen maa forman skal kalde den i en Spand, der saa ud til at vcere lade Balili. Alle maa vcere hjembrugt til Tjcere. Vi blev incibudt til at spise med af Ris me og deltage i Festen. - Lige og .l!'luer - det var ikke nemt at se, hvad der var mest efter l:iolopgang starter Landsbyens af- samt de s¢lle, smaa Fisk. Vi undslog os diplomatisk Mcend deres Vandring op ad Bjerved at sige, at vi havde faaet vor Part af Fiskene og derget - op til Hpjsletten ved Bjerfor ikke vilde tage nogen af deres. Saa hellere friske gets Top. En for en i en vceldig lang Gr¢ntsager, selv om de var blandet med lidt Ncesesnyd Rcekke drager Mcendene af Sted ad og andet! de smalle Bjergstier. Det er vanIkke underligt, at Igoroterne maatte hvile ud efter et skeligt baade at filme og fplge med. saadant Kalas. De skulde - Traditionen tro - hvile i Sveden render mig i !Z)jnene, saa jeg daarligt kan se tre Dage. I de tre Dage fik vi Lejlighed til at gaa rundt gennem S¢geren. Men fplge med skal jeg, for det er og kigge lidt paa det daglige Liv i Landsbyen; hvordan et malerisk Skue. Mcendene er ifprt rpde Lcendeklcede bandt Kurve, smedede, vcevede pragtfulde Sk¢rter og der; de har Skjold og Spyd. Om Arme og Ben har de Svinetcender og Hpnsefjer (Bent, vi glemte Svinetcender- Landeklceder m. m. Mens jeg saa \\I I Ill/ 1,, ne dengang -). I Lcendeklcedet er stukket en Hovedpkse paa, h vorledes en gammel IgorotKvinde haandterede sin primitive ~i?.p~ af Form omtrent som en Indianer-Tomahawk. Paa HoveVcev, bad en af Landsbyens reidfl1" det bcerer de en lille flettet Kalot, hvori de opbevarer ste mig om at blive i Landsbyen • '' . alle mulige smaa Brugsgenstande. Flere af dem har stukResten af mit Liv, bygge mig en . • ·' ket en Hanefjer i Kalotten. Det sker, at Rcekken tegner Hytte, faa mig nogle Svin og H¢ns et Zig-Zag mod den blaa Himmel; saa er der en Chance for mit Filmkamera, selv om den tidlige Morgenhimmel samt ta' mig nogle Koner. Jeg pegede paa to smaa Piger og sagde: Jeg ta,r de to cier. Han er alt for blaa. Det er et betagende Syn med hele tre Beindsaa Humoren og grinede lidt sammen med mig. Pigervcegelsesretninger i eet Billede. ne var bare 4-5 Aar. Og de kan jo ikke arbejde i RismarOppe paa Hpjsletten foregaar de celdgamle Ceremonier: En lille Patrulje gaar ud »for at hpre Fuglene synge •. Hp- kerne. Mens jeg talte med den gamle, l¢d der pludselig rer Mcendene hcese Fugleskrig, saa er det et daarligt Varnogle Skrig kort fra os; en lille Pige, der i et Klcedesel, og det vil vcere bedre at annullere hele Festligheden. stykke var bundet op paa Ryggen af sin Mor, havde faaet Heldigvis hprte Mcendene i Patruljen kun yndig Fugleet Ildebefindende og var besvimet. Fra alle Sider kom sang, saa vi kunde trygt fortscette. Der blev uddelt smaa Igoroterne springende, mens de skreg: Aand, lad Barnet hvide Pinde til de forsamlede Krigere for at konstatere, i Fred! Aand, Aand, lad Barnet i Fred! Det var det eneom der vilde ske noget Dpdsfald i den ncermeste Fremtid; ste Tidspunkt, vi f¢lte os en Smule utrygge. Scet Barnet men ogsaa denne Varselstagning fik et lykkeligt Udfald. var kreperet, saa havde Aanden vist Igoroterne sin Vrede Efter at have h¢rt paa en lang Tale af »Sogneraadsfor- - og saa havde der rimeligvis kun vceret een Udvej -: manden«, og efter at Vand og Ris var blevet velsignet, de to Amerikanere var blevet drcebt, fordi en slagtet gik Turen tilbage til Landsbyen. Og saa forestod det store Gris havde haft en forkert Farve i Galden! - Heldigvis Festmaaltid: Ris og Svinek¢d for ikke at Tale om Ligene kom Barnet snart til sig selv igen. Kcere Igoroter, I gav Ncering til en lid, der ulmer i etaf de torterede H¢ns. Birket-Smith og jeg kunde ikke undslaa os for at hvert Drengesind - syv eller halvfjedsaarigt. Kcere I smage paa Risvinen; den smagte absolut ikke daarligt, derhjemme, I har givet mig Lov til at fortcelle lidt om kun var Serveringen ikke belt appetitlig. Ved Hjcelp af det Baal, hvortil der bragtes Ved fra baade Prcestelunden, Hilmer Nielsens Have og omliggende Marker og en lille Svamp blev Vinen hentet op af Lerkrukken, vreEnge. Jeg ¢nsker jer alle den bedste Jul! Jul? Muligvis det igennem ualmindelig snavsede Fingre for at ende i en Slags Kop, der havde en celdgammel Skorpe af »hvad vil en og anden komme med den Indvending, at dette ved jegc. Derefter traadte gamle og unge Dansen i DoEventyr ikke er noget Juleeventyr. Og dog! bajen til Klang af Gong-Gong'er; en ganske ensformig Maaske startede Eventyret allerede dengang for mange Aar siden, da jeg fik en fin, s¢lvbronceret Indianer-ToHoppen rundt og rundt. Til stor Fryd for Igoroterne var Birket-Smith ogsaa ude og hoppe. (Jeg tog et Par Meter mahawk - i Julegave af min Mor. Glcedelig Jul fra af ham). Peter. Birket-Smith og jeg undslog os h¢fligt for at deltage i Maaltidet og tog »hjemc og spiste. F¢den var slet ikke ~').,~\1/1;4; daarlig heroppe. Daglig kom Igoroterne og forcerede os ~ ~ friske Grpntsager, l:Erter, Kaal, Ananas og spde Kartof~ ~ ler. Vi havde en gammel Igorot-Kvinde til at s¢rge for ::;::~ vore kulinariske Fornpdenheder, og hun gjorde det helt ,..., igennem udmcerket. Kun skulde vi ikke kigge alt for ~:;.'~f(JI)\ \')\~ striks paa Opvasken. Hun havde gravet et lille firkantet Hul udenfor vort Hus; heri sivede Vandet fra den oven-

ff' ;;;

~

.ff

9


Brande Materialhandel

S. 1flroLLer fJI[ieLJen

v. G. Fischer . Telefon 55

Storegade 66 . Brande

Stjernens 01depot Telf. 148

Kolonial . Material Kemikalier og Sygeplejartikler

1--------------------------------l-------------------------------l All i 1sfe Kl. Ked, Flaesk, Paalaeg og Salafer

K0b det bedste til Deres Traktor eller Bil

CALTEX OLIE Vejle Slagteri's Udsalg Storegade 35 . Tlf. 9

]ulegaver i alle Prislag

Faas hos Forhandleren

J. Langballe . Brande

. Tlf. 165

f..t Vaz~J a~ {4auu.idrze.t ti~ --deu.tut. OlJ '::Buntju. findes i

Guld, Solv, Plet, Bronce S. NIS. HANSSEN Urmager - Guldsmed Brande . Telf. 175

BRANDE

Telefon 122

Birchow ]enJen Brande Sogns Spare· og Laanekasse

BAGERI

Giro 87195 . Telf. 65

Torvegade 8 • Telefon 76

Kontortid: 10-12 og 14-16. L¢rdag 9-12

10


EN LILLE HVID tv1US A/ Lars Nielsen flVORDAN VAR DET, det var gaaet i Aftes. Ji')rgen gnider sig selv over Ansigtet og leegger Ansigtet i teenksomme Folder. Han er ved at veere feerdig med sin Staldtjeneste Si')ndag Morgen. Han leener sig over en Beesling for bedre at kunde teenke. Det var nok neer gaaet ham paa i Aftes. Hans Tanker rammer Alfred, en Karl paa omkring de fyrre. Det var altid ham, der bi')d de unge ind paa Kroen. Skulde vi lige gaa ind og drikke en Flaske !2>1, var Alfreds Ordsprog. Og hvad hjalp det, at man veergede fra, Alfred fik jo som Regel sin VilJe igennem. Og nu i Aftes, da var han, Ji')rgen, sammen med sin bedste Ven, Svend, i Byen som de plejede Li')rdag Aften. Jo, hvorfor skulde de ikke det, de hentede jo rent Vasketi')j, fik ki')bt Tabak til den kommende Uge. Saa var det, at de havde mi')dt Alfred, og denne havde afleveret den seedvanlige Indbydelse. Men hverken han, Ji')rgen, eller Svend fi')lte Trang til !2)1 i den Kulde her micit i December. Saa faar vi noget varmt, mente Alfred, kom nu, Folkens, gaa paa Gaden i den Kulde. De V<ilr gaaet med, selv om de af Erfaring vidste, at Alfred nok skulde veere den, der kom billigst om ved Besi')get. Saa havde der veeret et Par andre unge, et Par raske Murersvende, de var kommen med i Laget. De havde faaet baade varmt og koldt, tilsidst Smi')rrebri')d med Snaps. Fi')j, hvor det Skidt dog smagte, det gik han aldrig med til mere, give Penge for saadan noget. De havde vel sat Forstanden til alle fern. Ja ·maaske ikke Alfred. Ji')rgen er ved at tro, at Alfred er ond. Sad han ikke der og yppede Kiv hele Tiden, dog saaledes, at han ikke fik sin egen Neese i Klemme. Jo, hvor han lo, da de to Murere for paa hinanden. Ja, han og Svend lo jo med. Alfred fik Slaget bilagt med, at begge Murerne gav hver en Omgang. Saa var ~·reden genoprettet. Men saa- her lejrer sig dybe Rynker i Ji')rgens Pande. Samme Held havde Alfred med ham og Svend. Svend var bleven helt balstyrig, da Alfred havde spurgt: »Skal du, Svend, have Karls Karen, eller mon det skulde blive J i')rgen, hun napper? « Som om han, J i')rgen, nogensinde havde begeeret Svends Keereste. J i')rgen vilde ikke slaas med sin bedste Ven om saadan noget Sludder, fi')j for Skarn. Han var da gaaet ud, de andre var fulgt efter. Alfred var der jo hele Tiden og holdt Ilden vedlige. Jo, Ji')rgen husker, at han var gaaet hjemad, men Svend var over ham hele Tiden, flere Gange var de trillet i Vejgri')ften. Nu sender Ji')rgen en Tanke til sit gode Ti')j, han havde jo hamgt det i Skabet, som han plejede, men det saa nok ikke godt ud. Endelig var de naaet hjem. Gaarden, hvor Svend tjente, gik de forbi. Svend var lige ved at gaa ind, men da siger Alfred: ·Du, Svend, jeg synes da, du maa have det afgjort med Ji')rgen.c Saa var han fulgt med hertil. J i')rgen var da sprunget ind i sit Kammer, der havde Indgang fra Parten. Saa havde han budt de to Godnat. Da var Svend bleven rigtig vred. Han havde hi')rt Alfred sige: Kryster, og saa havde Svend brugt samme Ord i rigeligt Maal. Svend havde pri')vet, om han kunde klemme Di')ren ind. Om Alfred havde hjulpet, vidste Ji')rgen ikke. Ind kom de ikke, men Svend havde jo faaet de sidste mange Ord. Og Ji')rgen havde lovet sig selv, at de to kunde bare vente til i Morgen. Men hvordan? Nej, Ji')rgen ved ikke, men han har aldrig ri')rt Svends Keereste, at hun muligvis havde veeret ude efter ham, Ji')rgen, flere Gange, var jo en Sag for sig, men nok en Sag, Alfred vidste Besked om. Hvad vidste den gamle Fyr ikke. En daarlig Kammerat for unge at have, slutter Ji')rgen sin Tanke. Ji')rgen er feerdig med sit Morgenarbejde. Maaske skulde han gaa ud og skyde den Julehare, som han har lovet sin Madmor. J o, det vil han, saa kan han da gaa og teenke lidt mere over, hvordan han skal gribe Sagen an.

Dahan gaar ud af Parten, kom gamle Sjanko farende, den bjeeffede op i Luften af bare Gleede og Ivrighed. Ji')rgen bi')jer sig ned og klapper den, men meerker, at han var bedst tilpas, naar han holdt sit Roved opad. Nej, det gik han aldrig med til mere. Veere Nar for sine egne Penge, han havde j o brugt alt for mange Penge i Aftes. Ji')rgen strammer Musklerne og siger: Jeg skal dog veere Mand for, at det bliver Li')gn. SAA GAAR HAN over Greesmarkerne. Det havde frosset i Nat, saa skulde Harerne sidde i Greestotterne. Han var nu ikke saa dygtig som Svend til at skyde, de fulgtes jo da ogsaa gerne ad. Det havde han slet ikke teenkt paa i Dag. Men nu staar Sjanko foran en star Greesbusk omtrent ovre ved et Hegn. Ji')rgen neermer sig. Den ligger jo nok inde midt i den Greesbusk. Om han nu ski')d. Der var ingen at se, for dette her var jo ikke meget jeegermeessigt, det vidste han godt. Han leegger an, sigter godt. Saa bragede Skuddet. Med det samme var der et Menneske, der gav et Vreel bag Hegnet, og nu kunde han se en li')be bart bag Hegnet. Ja, han kunde kun se Benene af en Mand. Jo, det var Svend, han kunde kende hans Bukser. Mon han havde ramt ham. Det var jo ogsaa dumt saadan at skyde ind mod et Hegn, man vidste jo aldrig, hvad der sad bagved. Mon Svend havde gaaet der og luret ham af. Nu blev han opmeerksom paa Sjanko, han var i Feerd med at sleebe en star Hare henad mod ham. Ji')rgen blev seer glad med et. Saa kunde Svend da ikke skylde ham for, at det var efter ham han havde skudt. Ji')rgen samler Haren op og klapper gamle Sj anko, der var saa ivrig,


Brande Hotel Telefon 3 _ 125 '

Interesse nts ka bet

Brande

Elvcerk

-

Lys- Kraft- Varme

Leopold Thaarup Manufaktur og Trikotage Brande . Telefon 7

12


at Savlet ljilb ham af Mundvigene. God Hund, godt du kom med. Jo, den Tale forstod Sjanko udmcerket. Nu kom Svend frem ved Enden af Hegnet, en lille Tid staar han og ser ned imod Jjilrgen. Da holdt Jjilrgen Haren op, saa Svend kunde se, at han havde skudt en Hare. Men Svend vendte sig hurtigt og gik hjemad. Jjilrgen gaar ogsaa hjemad, det er snart Middag. Det er Jjilrgen en stor Glcede at kunne give sin Madmor den fine Jule- . hare. Han fik i Tilgift et anerkende Blik fra sin Medtjener Anna, Madmors Sjilsterdatter og Arving til en hel Del, fortsatte Jjilrgen sin Tanke, men blev saa lidt flov over sine egne Tanker. Og videre tcenker han: Anna og Karen, Svends Kcereste, er vist de bedste Ven.inder paa Jorden, og nu var der Ufred imellem ham og Svend. Han maa nok have noget gjort ved den Ting allerede i Eftermiddag.

J

~RGEN

tager sig en lille Hvil oven paa Middagen, de havde jo tosset det meste af Natten bart. Han vaagner ved, at nogen trcekker ham i Ncesen. Han for op med et Vrcel, for han laa lige og drjilmte, at Svend trak ham rundt i Gaarden i Ncesen. Pigerne lo, det var Anna og Karen. De byder ind paa Kaffe, og mens de drikker den, Ier Pigerne hele Tiden over det Vrcel, Jjilrgen fik afgivet. Jjilrgen lister ud, det staar for ham, at det skal vcere nu. Der er ikke tre Hundrede Alen til, hvor Svend tjener. Svend stod i Parten med sin Bjilsse. Jjilrgen hilser. Svend gengcelder det ikke. »Vi to skulde vist tale lidt sammen,« siger Jjilrgen . • om hvad?• .om i Aftes.« .Er der noget at Tale om, skrup du hellere hjemad, Marder som du er.« »Hvem har jeg myrdet, Svend?« »Det var da ikke din Skyld, at du ikke myrdede mig i Formiddag.« »Dig, Svend - hvad er det, du fabler om. Men hceng lige den Skyder fra dig og fjillg mig om i Plantagen, der er noget, jeg gerne vil vise dig, men du tjilr maaske ikke.« Svend kaster Bjilsseremmen over· en Knag i Parten, han er i Gang med det samme, saa Jjilrgen nceppe kan fjillge ham. Hanser Svends brede Skuldre. Ja, han kunde gerne komme til kart der, men nu skulde det afgjilres, selv om det blev ham, der fik Kljilene. De standser paa en aaben Plads. De staar tre Alen fra hinanden. •Se, Svend - c · ,,Ja, hold du din Mund, Pigejceger, som du er. Men det bliver Ljilgn med Karen, at du ved det. Og gjilr dig saa parat, for inden lcenge skal du faa din Rumpe i Vejret.« Svend traadte hurtigt et Skridt frem imod Jjilrgen. Da raaber Jjilrgen: .Hv·a d i Himlens Navn rager Karen mig?« Svend standser, og Jjilrgen fortscetter: . • Jeg troede dog, at du var klogere end at lytte til en gammel Torsk som Alfred. Han tcenker j o ikke paa andet end at lave Ufred imellem Mennesker, hvad Glcede han saa kan have ud af det, maa Guderne vide. Men at du, Svend, kunde tro noget saadant om mig, som du har gjort til din fortroTige, det er jo ikke til at fatte. Men det var dette fra i Aftes, vi skulde tale om. Du var ond, du slog og kradsede mig af bedste Evne. J eg vilde ikke slaas med en fuld Mand, men se, i Dag er det noget helt andet, da er vi vel cedru begge og har vor Forstand. I Dag vil jeg gerne slaas med dig, hvis det er det, du kljilr efter, om vi ellers har noget at slaas om,• tilfjiljede han. Svend er ligbleg, han staar med knyttede Ncever. Nu kommer han, tcenker Jjilrgen. Da sige;r Svend lavmcelt: »Er du da ikke ude efter Karen?« .Dumrian,• svarer Jjilrgen, »hvad skulde jeg med din Karen, tror du, jeg er Bigamist?« .Har du selv en?« det kom ncesten venligt fra Svend. .Hvad rager det dig, Svend, men saadan som du skabte dig i Aftes, det finder jeg mig ikke i, enten maa du aflevere en Undskyldning til mig eller komme med dine Ncever. Vi er da vel ikke helt Drenge mere.« Svend staar halvvejs og svajer. .Sig mig, Jjilrgen, har det ikke sket, at du var meget venlig overfor Karen?« ·Mod Karen som mod alle andre, men du lider jo Skinsygens Kvaler, Svend, lad det nu· snart give Udslag paa en eller anden Maade.«

»Ja, Jjilrgen, men har Karen da vceret ude efter dig?« »Nej, hjilr nu, Svend, jeg tror minsandten jeg har takseret dig lovlig hjiljt, scerlig hvad din Forstand angaar.• Svend staar og ser ned i J arden en Tid. »Jjilrgen, jeg var saa let at hidse, og maaske er det, fordi Karen flere Gange har sagt til mig, at om jeg ikke holder op med at drikke, vil hun se sig om efter en anden, og hvem anden skulde det vcere end dig, du er jo saa rigtig altid.« Jjilrgen svarer: »Jeg vil i Fremtiden se ad, om jeg ikke kan blive mere rigtig. Som nu i Aftes, det tror jeg dog, at jeg er vokset fra nu.« Her indskjild Svend: • Vilde du skyde mig i Formiddags?« »Havde du det paa Fornemmelsen, Svend?« •Ja, Jjilrgen, jeg stod bag Hegnet, aa du pludselig hcevede Bjilssen og sigtede paa mig. Jeg kastede mig ned i Plovfuren, og i samme Sekund ramlede Haglene igennem Hegnet lige over mig.« Da kan Jjilrgen ikke lade vcere at le. »Ja, jeg ler, Svend, maaske er det forkert i dette Tilfcelde. Har du hjilrt mig skyde andet end det Skud, jeg skjild Haren med? At du saa var i Linien, var jo et scert Trcef.« •Jeg kunde ingen Hare se,• svarer Svend. .Det maa saa vcere din Fejl, Svend, den var der, det er da Hovedsagen. Men dette afsljilrer jo din Samvittighed, naar du gaar med den Tanke, at det var dig, jeg skjild paa.« •Jamen •Jjilrgen, maaske kan vida vcere Venner igen?• »Ja, Svend, paa Betingelser.« .og de lyder, Jjilrgen?« »Jo, Svend, for det fjilrste: Vi to gaar ikke til Kros mere. Og for det andet maa du aldrig tro noget forkert om din Ven Jjilrgen, og for det tredie maa vi hjcelpes ad med at sige Alfred Tak for sidst paa en Maade, saa han husker at lade unge Mennesker i Fred.« Svend rcekker J jilrgen begge sine Hcender. »_Saa faar du tilgive mig, Jjilrgen. Jeg gaar ind paa dine

13


BRANDE BANK BflV4'C t)fl'lflj

t(l)j

AKTIESELSKAB

- som nyt lad os rense og presse det

RENSERIET »PERFECT« Telefon 245 • Brande

Kontortid 10-12 og 14-16, Lerdag 9-12 Telefon 56

Benyt den lokale Bank

'W BRANDE IDRJETSFORENING if~

Fodbold -

Giv Husmoderen en fornuftig

AF 1906 Atletik -

Bordtennis en Andel i

Fodboldtraming : Tirsdag og Torsdag : Seniores og Yng1inge. Mandag og Onsdag: Juniores og Drenge. Kontingent: Seniores . . . . . . . . . . . . . . . . . Ynglinge . . . . . . . . . . . . . . . . J uniores . . . . . . . . . . . . . . . . . Drenge . . . . . . . . . . . . . . . . . . Passive . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kr. , , , ,

3 K vartalet 1 , 1 , 2 aarlig 2 halvaarlig

Henvendelse: Storegade 19 . Tlf. 211.

14

BRANDE &· OMEGNS ANDELSVASKERI Det skaaner hende og T0jet for meget un0dvendigt Slid

Ring til Telelon 373


Betingelser, det er jo ogsaa Synd for Karen, at jeg lidt for ofte gaar til Kros. Og, J¢rgen, saa er jeg egentlig saa glad nu, for nok er Karen min Krereste, men du kunde vist let have taget hende fra mig. Jeg siger det nu, fordi jeg ved, at du ikke g¢r det. Men du forstaar mig maaske lidt bedre nu. Er vi saa Venner igen, J¢rgen?c •Ja, Svend, lad os det. Jeg tror nok, vi to skal naa at faa noget ud af Livet.« »Tak, J¢rgen, maaske faar du hjrelpe mig lidt i den f¢rste Tid. Lidt Hang har jeg vel, men hjrelper du til, da magter jeg det, det er jeg sikker paa.« Saa staar de to og trykker hinandens Hrender, Freden er til paany, og begge f¢ler de, at et nyt Venskab er oprettet imellem dem, et Venskab, der er bedre end det gamle. SA.MME AFTEN skete det med Anna og J¢rgen, ogden f¢lgende Onsdag Aften f¢lges de fire ad til Byen for at overvrere det ugentlige Ungdomsm¢de. Alfred er der jo som altid. Ved Lejlighed kan han tage Ordet. Han er jo reldre end de fleste unge, saa han kan tale med nogen Erfaring. J ¢rgen og Svend ser ham, men hilser ikke paa ham. De er ved at have en Plan frerdig, lidt Tak skulde Alfred jo gerne have for sin Ulejlighed. Efter M¢det sidder de fire i den prene Stue paa Kroen. De ved, at Alfred nok skal finde dem, han har den Skik at gaa Krostuerne efter for at se, hvad Godtfolk der er, for saa endelig at slaa sig ned et Sted, hvor han haaber der kan flyde lidt gratis. Han finder da ogsaa hurtigt Firkl¢veret og slaar sig ned. »Har I bestilt Kaffe til mig?« sp¢rger han. Jo, det har de da, men du vilde vel hellere have !2)1, bemrerker Svend. .Du kan godt faa Lov at give en Bajer efter Kaffen, • svarer Alfred. .Tror du, at du kan taale at drikke saa meget som du g¢r?« sp¢rger Anna, •dU faar jo Dilerium om faa Aar, saa bliver du jo en vrerre Stakkel at have gaaende.« »Hvem skal arve alle dine Penge? « sp¢rger Karen, »for du vii jo ikke giftes, vel?« .Nej, uha nej!« Nej, det forstaar Karen da godt, om nan satte B¢rn i Verden, var de vel aandssvage, saa meget som han gaar og drikker. •Ha,« ler Alfred, ·I skal se, at der er lrenge til, at Alfred ser hvide Mus.« Han tog en selvbevidst Mine paa. Saa var Kaffen der. De har lige faaet skrenket i Kopperne. Da maa de aile se paa Alfred. Hans !Z)jne er store og stive, dog ser det ud, som f¢lger de noget, der farer rundt paa Bordet. Pludseli~ river han sine Hrender til sig med saadan Fart, at hans Kaffekop med Indhold r¢g paa Gulvet. Han staar op. »Tag den vrek!« han peger paa noget, han mener l¢ber paa Bordet. De ser alle forundrede paa Alfred. De kan intet se. »Kan I ikke se den?« »Hvad fejlf'r du dog, Alfred?« sp¢rger J¢rgen, •hvad kan du da se? c .Der, der« Alfred pegede, men de fire kunde intet se. Da gik Alfred. Han glemte sin Hat og Stok. Da han var vel ude, lukkede Anna sin Haand over en lille hvid Mus, der havde travet rundt paa Bordet og havde vreret i betrenkelig Nrerhed af Alfreds Hrender, der laa paa Bordet. Da lo de fire, saa det var umuligt at holde op. Den Iille Mus sad i Annas Haand or; sniste nogle s¢de Krummer. Saa skred den ned i en Iille JEske og havnede i hendes Taske. Saa siger hun: ·Mon gamle Alfred nu ikke fik lidt at trenke paa. Nu l¢ber han vel hjemad uden Hat lige her ind til Jul.« . De blev dog ikke helt frerdige med at le den Aften. Og et Par Dage senere horte de, at Alfred var meget syg og havde haft Doktor. Da saa de unge til hinanden, havde de drevet Sp¢gen for vidt. Svend og J¢rgen taler sammen om det. Det blev til, at J¢rgen skal bes¢ge Alfred og se, hvordan han har det. Anna har hentet den hvide Mus hj emme hos en lille Bror, der op-drrettede de smaa Fyre, han skulde selv hente den i Julen.

sidder samme Aften hos Alfred. Han er flytJ!Z)RGEN tet ind i sin Madmors Grestestue, for han havde tjent der i Gaarden i hele tyve Aar, saa han var nok vrerd at g¢re noget ud af. J¢rgen har spurgt Konen om, hvad Alfred fejler, men det havde Doktoren ikke kunnet sige dem . • saa skal jeg gaa ind og kurere ham,• var J¢rgens Svar. •Ja, g¢r endelig det, J¢rgen, vi kan jo saa daarligt undvrere ham nu til Helligdagene.« Jo, det forstaar sig, men nu skal det da heller ikke vare saa lrenge, inden han kommer og vii have noget at spise. Det vii Konen nu se, f¢r hun tror det. »God Aften, Alfred, hvordan lider du?« .Aah, J¢rgen, det er daarligt, jeg havde da aldrig troet, at jeg skulde d¢ i saa ung en Alder.« .Er du da frerdig til at d¢, Alfred?« • Vel knap nok.« .Ja, jeg kan da sagtens kurere dig.« »Det kan du ikke, J¢rgen, jeg er meget syg.« .Ja, det ser jeg, Alfred. Men naar du nu skal d¢, saa er der Ting, jeg vil Tale med dig om.« »Hvad da?« .Jo, Alfred. Har du trenkt paa, at du var ond?« .Qnd, J¢rgen?c »Ja, ond, Alfred, ond imod os unge, som det var dig en Glrede at trrekke ned i Skidtet.« •Hvad mener du, J¢rgen?« .Jo, var du nogensinde bedre tilpas, end naar du kunde faa unge Mennesker med ind paa Kroen, faa dem drukket fulde og faa dem til at slaas. Du skulde egentlig selv have haft en ordentlig Dragt Prygl, f¢r du d¢r.« .Aah endda, J¢rgen, at du kan vrere saa haard.« »Det kan jeg da let. Husker du sidste L¢rdag Aften, hvad du da bedrev med Svend og mig, tror du ikke, det staar til Kl¢. !Z)de Svends og mit Venskab, og saa brugte du endda Svends Krereste til dit smukke Formaal.« .Aah ja, J¢rgen, du maa tie, jeg er saa syg. Kald paa Hanne, jeg skal have mine Draaber nu, mrerker jeg.« ·Du er maaske snart paa det sidste nu, Alfred?«

13


~A~EQ 1

COr--! DITORI

I N.H. Smensen ~ ~

SAJYKA Brande Thyregod Kartoffelsektion

Telefon Spisekartoller fra Sortere-Central

38

bringes overall i Byen

Brande

Brande Telefon 186

Brande Kommune Ekspeditionstid: Mandag - Tirsdag - Onsdag - Torsdag Kl. 11-12 og 14-16 Fredag Kl. 11-12 og 16-19 Lerdag Kl. 9-12 Juleaftensdag og Nytaarsaftensdag lukket hele Dagen

!2auritJ 1fladden T0MRERMESTER Telefon 221

Brande Andelsmejeri Stassaniseret S¢dmcelk

Telefon 12

Kaj Johansens JEgforretn i ng BRANDE TELF. 185

A/tid h@jeste Dagspris Naermeste Opk0ber eller JEgsamler anvises

Geor;: Jaeobseus (j),an~ein61;itui; NN0rrehus N Brande . Telefon 380

Dans . Ballet . Step

Medlem af Danseringen og Dansk Danseforbund

16

Alfred Z. Ovesen K0BMAND Brande . Telejon 192


.At du kan spotte i saadan Tid. « Stemme var saa lav, at den meppe var hjZ!rlig. .Gaar du ved, at du har vreret ond imod os og andre unge?c •Ja, hvis du mener det, J~rgen. Men gaa nu din Vej og sig til Hanne -« .Ha!c da lo J~rgen og samtidig greb han Alfred i Skulderen og ruskede ham .• nu fejler jo aldrig det ringeste. Ha! det var en Mus, vi havde anskaffet til Formaalet.« •Naa, var der en Mus.« Alfred var kommen op paa Albuen. •Jo, Anna har den endnu, hun laante den af sin Broder, for at vi kunde se, hvor stor en Karl du i Grunden var, naar det kom til Stykket.• Alfred sidder op i Sengen. •Tror du saa ikke, jeg fejler noget, J~rgen?c •Nej,c ler han, •du har jo aldrig fejlet Spor, og det g~r du heller ikke nu .• Alfred greb J~rgen i l:Ermet. .Er der nogen, der ved det om Musen?c •Ja, vi fire.« ·Ikke andre, J~rgen?c .Nej, ikke endnu. Det kommer an paa dig selv, om der nogensinde skal tales om den.« . Hvad forlanger du da eller I?c • Vi forlan'ger intet, Alfred. Vi vil bare holde lidt sz>je med Alfred, om han skulde komme paa at bruge nye Ofre, da skal vi nok tage Affrere, stol paa det, Alfred.« •J eg lover dig, J ~rgen, at I aldrig skal faa en T~ddel mere at klage over mig. Og saa skal jeg love jer, ja for det skal vel vrere dig og Anna, at naar I fire holder Bryllupsgilde, da skal I h~re fra Alfred paa en god Maade.c •Ja, Tak for det, Alfred. Men kom nu i T~jet, du kan jo ikke vrere bekendt at ligge her.« •Ja- nej, J~rgen, det gaar nu ikke i Aften, saa bliver jeg jo rent til Grin, men i Morgen saadan hen paa Formiddagen, da kan du tro, at Alfred er ved at have Fart Al~reds

Julegaver 1952

paa. Stik lige den grimme Flaske i Lommen og kast den bort et Sted. Og saa faar du Tak, J~rgen.« .Ja, selv Tak, Alfred, men tror du ikke, at du hellere maa faa nogle Stykker Mad i Aften, ellers kan du jo ikke staa op i Morgen?• .nu siger noget, jeg er helt hungrig, sig det lige til Hanne, at jeg godt kunde bruge et Par Stykker nu.c Jo, det skal J~rgen. Da J~rgen gaar, aabner han D~ren ind til Stuen. .Ja, Alfred vilde godt have seks Stykker Mad, han vil op i Morgen.« JjZ!rgen gaar tvrers over de frosne Marker hjem. Han ler h~jt engang imellem. Da han staar i den hjemlige Port, fik han fat i Alfreds Flaske. Den skal gemmes, maaske kan den vrere til Nytte en anden Gang. In de i Stuen sad de andre tre. Da J ~rgen saa dem, kom han til at le, og de tre, som kender hans Frerd, ler med. Mand og Kone ser undrende til, men maa give sig og le med de unge. Da siger Manden: •Nej, holdt nu, lille Folkens, kunde man saa faa at vide, hvad man sidder ogler ad?c Men det fik han jo af gode Grunde ikke at vide. Men da siger Manden: •Ja ja da, saa fik man den Latter helt gratis, men for mig staar det saadan, at vi i Aar faar en god Jul, saa glade I allesammen er, endda det fjZ!rst er i Morgen Aften, at det er Juleaften.«

saa ind til ISENKRIE/Vt/VIEREN

.Phili-Shave • den elektr. Babermaskine til billigste Lommeknive Sakse I stort Udvalg Ne12letrenger Barbermaskiner Srebe, Pensel Pil Barberblade Bredknive Ke dhakkcre Raakostmaskine r Bredskrerere Bredkasser Kagekasser Kaffedaaser Gasovne til gamle Priser Elektr. Strygejern Strygejern i Sret Strygebrredter Klredekurve Trappestiger Kekkentaburet Opvaskestativer Thermoflasker

Kontantpris.

d 2.

~iUem5en ~ran be. TELEFON 41

Smukke Spejle, mange !Shmelser, Figurer, Krystalskaale, Vinservicer, Jordbrerstel , Kabaretfade, Glasskaale. Rustfri Bordknive i stor Udvalg. Rustfri Skeer, Gafler, Theskeer. Desuden Fade, Skaale, Sauceskaale og mange andre Ting i rustfri Staal. Spisestel prima Fajance, smuk Farvedec . fra Kr. 115. Porcelrens Kaffestel fra Kr. 65. Porcelrens Kaffestel

Smedejerns Bloms(erborde og Standere Askestandere Askebregre i start Udvalg Pengekasser fuglebure Fotografirammer Kreatursakse Hesteklippemaskiner Kreaturmaal Skejter, Krelke, Ski, fodbolde Vrerktej til aile Haandvreikere Den nye Hobbymaskine som De absolut maa se dersom De vii glrede Dem selv. Saver, drejer sliber, pudser m. m. m. Sengevarmere i Jern og Gummi

og Spisestel ialt 75 Dele, Kr. 300.

17'


Alle vo?'e Kunder i By og paa Land onskes en gl:edelig Jul og et godt Nytaar

CHR. RAHBEK & S¢N Smedemester

K. W.IPSEN AUTO-REPARATIONER Brandlundvej 1

Telefon 335

S. ENKELUND

EVALD IBSEN

Tomrermester Savv:erk og Maskinsnedkeri

Vognmand

Telefon 215 • Brande

NJfrrehus . Telefon 261

BUNDGAARD POULSEN

E. Lorentzen

Malermester Midtgaards Eftf. Brande Telefon 119

B¢RGE ANDERSEN 1. Kl. Kod, Fl:esk og Paal;eg Telefon 187

Auto-Reparation NJfrregade 10

Telefon 305

H. MADSEN & S¢N Blikkenslager Vand og Sanitet

Kosangas

Telefon 70 & 216

JOHS. PEDERSEN Vejlevej

Organist

Telefon 4.01

Undervisning i Klaver og Orgel

M. JENSEN Bodke?'/orretning Brande

Telefon 115 k. b.

Uddannet ved Det kgl. Musikkonservatoriwn

BIL og MOTORCYKLE Brande K¢reskole Beckmann Moller Telefon 11 (svarer bedst fJfr 9)

Mine Kunder i By og paa Land onskes en gl:edelig Jul og et godt Nytaar

ARNE LARSEN Malermester

Harald 0. Jensen Borgergade 12

Telefon 115 k. b.

BRANDE M¢LLE Korn og Foderstofter Telefon 15

lJillige Juledekorationer og Kranse

KAI ANDRESEN

BELLIS

AUTO-REPARATION

Torvet

lS

BRANDE AUTOLAKERERI

Telefon 149

Brande

Telefon 143


REJSEN TI L AM ERIKA Dagbogsblade fra en spcendende Rejse gennem Staterne ved Kaj J 0rgensen Endelig blev det Alvor - i to Aar havde vi beskceftiget os med Tanken - ncesten saa lcenge, at mange af vore Venner overhovedet ikke troede, det nogensinde blev til Alvor. 14 Dage i Forvejen havde vi Foretrcede i den amerikanske Ambassade i Kf/lbenhavn, hvor vi hurtigt kom igennem den scedvanlige Skcersild og fik vore Papirer forsynet med et ekstra fint blaat Stempel for Indrejse i USA. Fredag den 8. August fandt Afrejsen fra Brande Sted, forelf/lbig med Kf/lbenhavn som Maal. Undervejs stod Emma af Toget i Nyborg- ikke fordi hun allerede paa det Tidspunkt fortrf/ld at gfllre mig Selskab, men fordi hun skulde besfllge en Sf/lster, der for nogle Aar siden var over ·Dammen« - og fra hende skulde vi have en frisk Hilsen med til de 6 Familier .Peterson« - alle disse mange herlige Mennesker, som det blev en stor Oplevelse for os at lcere at kende. Efter at jeg var blevet installeret paa Hotellet, gik jeg til Bennetts Rejsebureau for at afhente og betale vore Billetter - det sidste gjorde lidt ondt i Tegnebogen dog ikke mere, end at jeg, da Emma kom til Kf/lbenhavn ved 19-Tiden, inviterede hende til en lille Middag i den kendte Restaurant •7 smaa Hjemc, hvor man ikke kan undgaa paa et eller andet Tidspunkt at ramle Hovedet mod een af Restaurantens utallige, gammeldags Hcengelamper. Senere paa Aftenen var vi en Runde i Tivoli, som vi saa sjceldent bar set ved Aftenlys- kun en enkelt Gang har vi dristet os derind den sidste Aften paa en Forretningsrejse, hvor vi i en mf/lrk Krog har siddet og talt de sidste Smaapenge - og altid med det Resultat, at der alligevel er blevet til Rejsen hjem og undertiden endog til en Kop »Moccac paa Fcergen. Lfllrdag den 9. var vi tidligt paa Farten. Der skulde gf/lres Forretninger, inden »Ferienc begyndte. Da • Undersaatternec endnu paa det Tidspunkt lavede lidt Vrf/lvl, lejede vi en celdre, hyggelig Taxa-Chaufff/lr, der maaske takket vcere et Par gode Cigarer rigtig faldt til, vi har i hvert Fald aldrig oplevet at kf/lre saa langt i Kf/lbenhavn for 10 Kr. Om Aftenen havde vi sat Hilda og Musse (Emmas Niecer) Stcevne i National Scala, hvor jeg gav et Par Snitter til Afsked. Snitterne var fladere end Aage Jensens mest flade, men Prisen var skyskraberhfllj - det begyndte allerede at smage af •Ne-Wfllrkc. Ganske vist sagde Tjeneren, at vi jo ogsaa havde faaet Musik til, men jeg vil nu holde paa, at Aastrup spillede bedre paa sin Lirekasse Bf/lrnehjcelpsdagen i Brande. Saa gaar vi paa Vingerne. Mandag den 11. August Kl. 16,30 startede vi fra Kastrup Lufthavn. Forinden mf/ldte vi paa SASs Kontor i Dagmarhus, hvorfra flere af vor Familie tog med til Flyvepladsen. Hilda mf/ldte med Gaver til Familien i USA. Til Gengceld overlod jeg hende Resten af mine danske Penge - altsaa de, jeg havde udover de tilladte 200 Kr. Senere fortrf/ld jeg, at jeg efter de gceldende Regier helt havde tf/lmt Lommerne for Smaapenge - lees senere om dette. Mine Sf/lstre Gudrun og Inga var ogsaa mf/ldt for at tage Afsked - og til vor store Overraskelse kom Eva og Jacob Skjerris ogsaa. De var paa Gennemrejse paa Vej til Norge i Bil. »Godt, at du kom, Jacob.« I Lufthavnen blev der konstateret en Overvcegt paa vor Bagage paa 6 kg, hvilket maatte honoreres med 182 Kr. Naa, heldigvis traadte Jacob til . som den frelsende Engel og laante mig Belf/lbet. Jeg spekulerede ofte senere paa, om han nu ogsaa selv kunde klare sine Ferieudgifter i Norge. Saa steg vi ombord i en af SASs store Maskiner S Nr, 901.

Helt dristige ved Tanken var ingen af os - det kan vi godt indrfllmme nu, da det er overstaaet. 79 smaa Menneskcebner ombord plus 7 Mands Bescetning. Vi startede i Regn og Blcest - lidt Sug i den mellemste Del af Kroppen. • Faa Minutter efter var vi langt over Skyerne i herligt Solskin. Vi satte Kurs i sydvestlig Retning- over •Sydhavsf/lernec, Sf/lnderjylland og landede i Bremen Lufthavn Kl. 18,30. Vi steg ud af Maskinen, idet der skulde paafyldes Benzin - fik udleveret Adgangskort til Administrationsbygningen, der var overfyldt med vaskecegte Tyskere, der skulde paa Rejse med en anden Maskine. Selvff/llgelig var der ikke en Siddeplads til nogen af vi andre, da disse Mennesker fyldte hver Stol og Brenk, der fandtes i Lokalerne. Den eneste Siddeplads, jeg kunde opdrive, fandt jeg paa Toilettet, men det skulde jeg aldrig have »gjortc og fortrf/ld det mange Gange siden. Manden, der passede disse Gemakker, krcevede mig i en grov Tone, da jeg forsf/lgte at liste forbi ham, men jeg havde faktisk kun de 20 Stk. Tikronesedler og 5 RejseChecks a 20 Dollar. Vi fik hurtigt en »hyggeligc Diskussion i Gang, idet jeg holdt paa mine Dollar - og han ikke vilde give tilbage paa 10 Kr. Hans skrigende og ubeherskede Hitler-Stemme forstod jeg heldigvis ikke fuldtud, for saa havde Situationen nok udviklet sig til en ny • Verdenskrigc. Han fulgte mig pcent- hcengende i mine Frakkeskf/lder - helt ud til Maskinen, men heldigvis for mig druknede hans sidste Skceldsord i Motorlarmen, da vi startede med Prestwick Airport i Skotland som nceste Maal. For Resten, jeg glemmer at fortcelle, at vi inden Starten hilste paa 3 danske, Axel Jensen med Frue fra Karlskov pr. Farre og Fru Marie Nielsen, »Solstuenc, Jelling. De havde vceret med Maskinen fra Kf/lbenhavn og skulde fortscette til Gander Airport i Canada og derfra igen med ny Maskine til Montreal, hvor de skulde besf/lge Familie og ff/lrst returnere med det svenske Juleskib »Gripsholmc. Der blev ikke Lejlighed til lang Sludder, idet vi sad paa reserverede Pladser i hver sin Ende af Maskinen, men vi tcenkte vistnok gensidigt: Saa lille er Verden altsaa. Kl. 20 fik vi serveret Middag, der bestod af stegt Kylling - ganske vist kold med friske Grf/lntsager - dertil Tuborg Beer (det mindste Glas, jeg endnu har set) en enkelt Snaps (der saa til Gengceld var saa meget stf/lrre) og derefter Kaffe med en Likfllr. Ikke nogen scerlig overdreven flot Gestus fra SASs Side, som vi ellers i Forvejen havde hf/lrt saa meget om

Travle Gcester i Glacier Park

19


LUNDS LILLEBILER

A. BRANG

med og uden Forer

Landinspektor

Brande . Telefon 164

Brande

Telefon 129

ESSO-SERVICE

Brande Ejendomskontor

ved Th. Christensen

Karl Ibsen

Vejlevej . Brande

Vejlevej 4

Telefon 39

Legetf6j i stort Udvalg ANNA HANSEN Galanteri- og PapirvareT

Husk Service's Lynopladning. Nye Batterier paa Lager

CARLSBERG DEPOT Otto Albrechtsen Telefon 316

Brandlundvej, Brande

Telefon 327

Nu grelder det

J uLegaven

St!llrste Udvalg

t

Kvalitetssko i

Drik stassaniseret Sf6dmcelk fra

Victor Jepsens Skotf6jsforretning

LANGKJA:R MEJERI

BRANDE - Telefon 132

Telefon 33

Mine Kunde?" i By og paa Land onskes en glmdelig Jul og et godt Nytaar-

TORVEKIOSKEN

P. A. PEDERSEN,

A. M ouritsen

M 0 belforTetningen

Telefon 71

Storegade 68 - Telefon 75

»RAGNHILD«

N. NIELSEN

Chokolade og Konfekture

Karetmager

Torvet . Brande

Telefon Brande 171

CHR. CHRISTENSEN MaleTmester Vejlevej 34

20

Telefon 264

Godt Nytaar med Tak for det gamle! FALCK, Brande

Lokalforeningen »frem«

BRANDE G¢DNINGSFORENING

BRANDE

BRANDE

Korn . Fodm·stoffe,- . Honsejoder

Alle Arter Kunstgodning

Telefon 88

Telefon 88


- ydermere da: vi senere paa Rejsen maatte betale 20 Kr. pr. Kuvert. Kl. 22,30 landede vi paa Prestwick Airport i Skotland. Saa var det igen galt med Moneterne, men Axel Jensen fra Karlskov »rullede« sig ud og bestilte 5 Glas ~1, der kom til at staa ham i 15 danske Kroner. Efter lh Times Ophold gik vi atter paa Vingerne - op i strerk Taage med Masser af Lufthuller, hvor det kneb at holde sig fast paa Sredet. Emma blev efterhaanden mindre og mindre underholdende, idet hun gjorde fortvivlede Fors¢g paa at falde i S¢vn. Vi sendte ofte Springmadrasserne og Dundynerne derhjemme en venlig Tanke. Saa blev vi pludselig vrekket af Stewardessen, der her ude over Atlanten _demonstrerede Redningsvestene for os - da var det forbi med S¢vnen. Hvorfor havde hun dog ikke valgt et andet Tidspunkt, f. Eks. da vi i Sol og Sommer fl¢j over de hjemlige Strande. Vi faldt dog hurtigt til Ro igen betragtende vore Medpassagerer. Den reldste i Maskinen var en Amerikaner 91 Aar- der var paa Toilettet i hvert Kvarter, endsk¢nt han ikke n¢d noget paa hele Rejsen. Han var sur og gnaven - sagde han endelig noget, skreldte han ud. Et helt andet Stykke Mandfolk paa kun 1% Aar var hele Maskinens Kreledregge ... Kl. 2,15 landede vi i Keflavik paa Island. Det var Meningen, at vi kun skulde have et kort Ophold for Paafyldning af Benzin, men pludselig kom en meget gennemtrrengende Taage, saa Starten blev udsat til Kl. 6 Morgen, da Taagen lettede lidt. Fra Maskinen saa vi de enorme Flyvepladser, som Amerikanerne i de sidste Aar har anlagt her. Hvor der f¢r var Klipper, var der nu milevide Startbaner med Tusinder af Flyvemaskiner. Kl. 12 Middag landede vi i Gander Airport i Canada, hvor der kom Lreger ombord. Det var Koppeattesterne, det gjaldt - naa, det var nu lige saa smertefrit som det havde vreret at faa Vakcinen. Efter en Times Ophold var vi igen i Luften - og den sidste Etape tU New York var nresten den bedste Oplevelse paa Turen over. Vi fl¢j mest i H¢jder paa 5-6000 Meter. Undertiden laa Skyerne hvide som Snetrepper under os. Paa lange Strrekninger, hvor der var skyfrit, kunde vi f¢lge Konturerne af Amerikas Kyst. Enkelte Taagebanker maatte vi ogsaa igennem og blev rullet en Del srerlig d·a vi nrermede os New York. Her kom vi ind i Uvejr- netop som vi skulde lregge an til Landing. Tirsdag den 12. August Kl. 14,30 havde vi igen fast Grund under F¢dderne -en herlig Fornemmelse - og efter knap et D¢gns Rejse var vi i det store forjrettede Land. Som Faar i Folde skulde vi igennem Politi og Toldvresen - det f¢rste var hurtigt overstaaet, efter at vi havde betalt hver 8 Dollar i »Entre e. Det sidste var vrerre, eftersom Tolderne kiggede lidt skrevt til 3 Kasser gode danske Cigarer, det var den ene for meget. Der maatte erlregges 1 Dollar og 5 Cent for denne Forseelse. Nrest efter fik de ~je paa en lille uskyl-

Klar til Fi8kefangst

Ghrist's Farm i Loring

dig S¢lv-Lugtedaase fra 1840 - en Forrering til en ung Pige i Familien. Yderligere 3 Dollar maatte erlregges, endsk¢nt den lille Antikvitet vel nreppe for Hundrede Aar siden har kostet mere end en Trediedel. Saa begyndte den kolde Sved at komme frem. Tolderne kiggede lidt paa 6 dejlige store Tommerup H¢rduge til ca. 75 Kr. Stykket, men mrerkvrerdigvis havde disse slet ikke Toldernes Interesse. De vidste formodentlig slet ikke, hvad de skulde bruges til. Da vi sveddryppende var frerdige - der var ulidelig varmt- og vi kom ud fra Tolden- stod vore Venner: Mildred og From Nybo og tog imod os med aabne Arme. Det gjorde godt - ogsaa at se kendte Ansigter - og vi vil aldrig glemme den Velkomst, de gav os. From startede sin store nye Chrysler imod New York - ca. 20 miles borte. Det, der f¢rst imponerede os her, var den enorme Trafik af Biler, den ene st¢rre og flottere end den anden. . Bilvrag«, som vi kender dem herhjemme paa vore Veje, fandtes kun her paa de saakaldte Bilkirkegaarde, der findes ved hver By. Vi k¢rte til Hotel . commodore• i New York, hvor From havde reserveret Vrerelse til os. Et mregtigt Hotel med 24 Etager over J arden og adskillige under J arden. Tusinder af Mennesker var beskreftiget her. Folk myldrede ud og ind som var det en Myrettie. I f¢rste Etage under Jorden var der Jernbanestation saa star, at vi smaa Mennesker fra Brande havde svrert ved at finde rundt. Ligeledes var der Restauranter, Kaffebarer, F¢devareforretninger, Barbersaloner og Butikker af enhver Art. Faktisk beh¢vede man ikke at gaa udenfor Hotellets Omraade. Her kunde man k¢be alt - altsaa hvis man havde Dollar dertil. Vi opdagede ret hurtigt, at danske Kroner ikke var i nogen h¢j Kurs. Naa, denne Dag beh¢vede vi ikke at lukke Pungen op. From gav Middag paa Hotellet. Vi begav os godt sultne til Bordet, eftersom vi saa godt som ikke havde set Mad siden Kyllingen den foregaaende Aften. Middagen bestod af ~sters, Beef Steak, Gr¢ntsager, Dessert og Kaffe. ~sters har vi bedre i Danmark. B¢ffen skal have en ekstra Beskrivelse. I hvert Fald har jeg aldrig m¢dt dem paa den St¢rrelse, de koste ogsaa pr. Stk. 3,75 Dollar (omregnet i danske Penge ca. 26 Kr.). De maalte ca. 35 em i Diameter, saa jeg troede, at Tallerknerne var fremstillet specielt til dem. Gr¢ntsagerne var ogsaa en Oplevelse - nresten en hel Butik. Selv om vi maatte levne, blev vi dog dejlig mrette. Efter Middagen var vi en lille Tur paa .str¢get« i det imponerende Lyshav, New York ligger badet i Aften og Nat. Mange Forretninger lukker overhovedet aldrig. En stadig Str¢m af Mennesker gled gennem de flotte Gader. For f¢rste Gang saa vi ogsaa elegante Herrer med Skjorten udover Bukserne - et ej endommeligt Syn, som vi dog senere gjorde os fortrolig med, efterhaanden som Varmen nresten blev uudholdelig. Aftenen tilbragte vi paa vort Vrerelse, hvor gamle Minder fra Skoletiden blev dr¢ftet - og det blev sent, f¢r Mildred og From br¢d op for at k¢re ca. 150 miles til deres Hjem.

21


KUNSTIGE T.-'ENDER

FUNKA-SALONEN

H. Hansen - H. Mjllnsters Eftf.

Damefris~r

Stationsvej 5 - Telefon 94

E. Skjerris

Vejlevejs K~bmandsforretning

.VIGGO HANSEN

Alfred Nielsen

Telefon 292

Telefon 291

SPISE- og L..-'EGGEKARTOFLER leveres overalt! Ring til Brande 248 Niels Mortensen . Elmealle 21

POULINE BAGGE Trikotage -

Lingeri

KOLONIAL & DELIKATESSE Mark- og Roefro Benzin og Olje Oplag af Grer

M. Mathiassen Torvet

Telefon 61

AA. CLAUSEN HANSEN Blomster - Frugt - Gronsager

Torvegade . Telefon 367

ArmbaandsVcegVceggeKonsolKukAars-

Telefon 156

ure

Telefon 160

MOURITS PEDERSEN Murermester Lyngbakken

Brande

Melgaard • Storegade 19 . Telefon 211

BRANDT THOMSEN Herre- og Damesalon anbefaler sig med kold og kemisk Permanent

AAGE ANDERSEN M alermester Stationsvej 1

Telefon 251

Telefon 444

Husk det store Udvalg til Julebordet

J. ¢VIG

ANDERSEN & JENSEN

Glarmester- Telefon 136

Slagtermestre Torvegade, Brande

Telefon 63

Jens Rasmussen & S~n Herre- og Dameskrrederi M aalkonfektion Brande

Telefon 50

PERSIENNER KIRSCHSTJENGER BILLEDER og RAMMER

LAURIDS RAHN Kolonial -

Delikatesse

Telefon 128


Dagen efter sov vi til Middag - trrette efter den lange og sprendende Rejse. Spiste en »lille, let Frokost•. Vi bestilte Sandwich og Kaffe, alligevel og kom der en Masse Mad paa Bordet. - J eg maatte straks indrjl!mme, at mit Skole-Engelsk ikke faldt i AmerikanerEt muntert Trekl¢ver, Onkel Martin, nes Smag. Jeg Kaj og Emma J¢rgensen kan roligt sige det paa nuvrerende Tidspunkt, da min Engelsklrerer er djl!d for mange Aar siden- og jeg selvfjl!lgelig ogsaa i Tidens Lj~~b har glemt, hvad jeg lrerte dengang. Siden gik vi, naar vi var paa Rejse, over til eggs and bacon - og gjaldt det Kaffe, kunde Emma krreve ind, idet hun kunde sige det som en Indfjl!dt. Selv om vi havde kj~~bt alle vore Billetter ved et Rejsebureau i Kjl!benhavn, maatte vi alligevel have dem ombyttet med andre i American Express Travel Department i New York. Det tog et Par Timer- men Billetterne var ogsaa saa lange som et ondt Aar. Vi skulde jo ogsaa ud paa en 21h Djl!gn lang Togrejse over Chicago, Set. Poul til Willes ton i Nord Dakota, hvor vor Familie vilde afhente os i Bil. Nreste Dag begav vi os af Sted. Vi hyrede en Taxa til Pensylvania Station- en Kjl!retur paa over en halv Time i New York. Chauffjl!ren anbragte Emma og vore Kufferter midt i Banegaardens Vestibule. Saa skulde der igen ordnes noget ved Billetterne, idet vi til det hurtige Tog skulde have reserverede Pladser. Igen gik den vilde Jagt - fjl!rst i Kjl! ved Information og senere ved Billetkontoret. Efter llh Time lykkedes det - jeg drivende af Sved og Nervjl!sitet og lEngstelse for, at vi ikke skulde naa Toget.- Alt imedens sad Emma troligt og »tronede• paa ·vore Kufferter. · Efter at vi havde faaet Bagagen indskrevet, kom vi med Toget fra New York. Vi rejste paa den billigste Klasse, men alligevel fik vi dejlige store Lrenestole at sidde i. Stolene var saadan indrettet, at Ryglrenet kunde slaas tilbage, saa vi omtrent kunde ligge ned om Natten. Kort efter Togets Afgang gik en Nigger boy rundt med Hovedpuder, sam kunde lejes for 35 Cent pr. Stk. - det var altsaa »Sengetjl!jet. for den kommende Nat. I Toget var der Spisevogn, hvor man kunde faa alt, hvad Hjertet begrerede, dog undtaget »Dansk Mad«. Da vi startede, var der pinligt rent i Toget, men mine Lresere skulde have set Toget, da vi nreste Dags Morgen f?rlod det. Askebregere fandtes ikke. Asken str¢ede man s1mpelthen paa Gulvet under sig. En amerikansk Soldat efterlod om Morgenen ca. 50 Skod af de dejlige amerikanske Cigaretter, som de fleste Danske vilde slikke sig om Munden efter. Alle Cigatterne var kun halvt rjl!get, men her var der nok af dem - og Prisen var billig. Under mig selv var der en Dynge Aske som efter et vulkansk Udbrud. Jeg havde nemlig i New York forsynet mig med Edgeworth Tobak, og det skulde vederfares Retfrerdighed, og Piberne naaede nreppe at blive kolde Natten igennem. Om Morgenen Kl. 7 ankom vi til Chicago. Igen skulde der ordnes noget ved Billetterne, idet vi skulde fortsrette med Great Northern Ruten, der gik helt til Vancouver paa USAs Vestkyst. Ved Information blev vi med virkelig Service hjulpet til Rette, og alt var ordnet paa faa Min utter. Efter at jeg havde barberet mig i det underjordiske Toilet - jeg havde jo opdaget, at en Barbering kostede fra 1 tilllh Dollar (fra 7 til10,50 Kr.), spiste vi Frokost, hvorefter vi paa bedste Maade forsjl!gte at slaa Tiden

ihjel med Fotografering m. m., indtil nreste Togs Afgang Kl. 13,00. Chicagos Banegaard var imponerende stor med Masser af Kontorer, Ventesale, Restaurationer, Butikker m. m. Et Mylder af Mennesker. Alle Nationer m¢dte man her. Det nye Tog, vi skulde rejse med, var noget af det flatteste, vi har set. Straalende Aluminium overalt, der var elektrisk Lys og Ventilation ved hver Siddeplads - og her var Askebregrene, som vi savnede i det forrige Tog. Den sidste Etape var en herlig Rejse. I mange Timer indtil Mj~~rkets Frembrud k¢rte vi langs Mississippi-Floden- en meget smuk og afvekslende Natur. Ud paa de smaa Timer Lj~~rdag Morgen forandredes Naturen, de trette Bebyggelser blev til spredte og ind imellem uendelig store uopdyrkede Strrekninger. Det blev ikke til megen S¢vn i disse Morgentimer - der var jo ikke saa lidt Sprending og Forventning til Stede. Emma skulde jo nu m¢de sine Slregtninge igen efter 39 Aars Forl¢b, og jeg skulde som en •Fremmed• m¢de dem for f¢rste Gang, men vore Forventninger blev ikke skuffede. Kl. 6,20 rullede Toget ind paa Willeston Jernbanestation. Den f¢rste, vi fik ~je paa paa Banegaarden, var Emmas Svingerinde Mette samt Emmas Brjl!dre Christ og Martin (Tvillinger) - endvidere Mettes reldste Sjl!n Bill, der i sin store Mercoury Ford var k¢rt den 200 km lange Vej fra Farmen for at hente os. Det blev vel nok en Velkomst. Herlige Mennesker allesammen, og selvf¢lgelig freldede vi allesammen en Taare af Glrede. Efter at vi havde spist et solidt Morgenmaaltid paa et Hotel, startede vi mod Mettes Hjem i Plentywood i Staten Montana. Aldrig har vi k¢rt saa hurtigt. Paa smaa 2 Timer var vii Plentywood i Mettes Hjem- det smukkeste og hyggeligste, vi har set paa den lange Rejse. Hun bor i en dejlig stor Villa midt i en mregtig Have med store Plrener og skyggefulde Trreer. Da jeg kom om i Haven, fik jeg ~je paa en stor Rutebil - det var, hvad jeg troede, det var- men nej, det var en Trailorvogn til at koble efter en Bil. Vognen var bygget af Aluminium, og naar man lukkede D¢ren op, befandt man sig i en hel lille Lejlighed. Forrest var der Opholdsstue med stor Sovesofa, Lrenestole, Skrivebord og Kakkelovn med Oliefyr. I Vognens Midte moderne K¢kken med Gaskomfur, indbygget Isskab, moderne Vask med varmt og koldt Vand samt store indbyggede Skabe. I Bagenden af Vognen laa Sovevrerelset ligeledes med Skabe samt Toilet og Brusebad. I denne Vogn tilbragte vi 3 Uger ned gennem Staterne til Pampa i Texas, hvor vi bes¢gte min Svoger Morten, der gennem mange Aar har vreret Bygmester rundt i Staterne. For¢vrigt var han Specialist i Bygning af Postkontorer og Bankbygninger. Af Postkontorer havde han gennem A;;trene bygget ikke mindre end 108. Vi saa adskillige af dem paa vor Rejse gennem Staterne. I de Dage, vi var i Plentywood, foretog vi forskellige Udflugter derfra - selvf¢lgelig altid i Bil. Vi var saaledes paa Visit et Par Dage hos min reldste nulevende Svoger George og hans norskf¢dte Kone Helga. Han rej-

Varme Kilder i Yellowstone-Parken


.

If! dreg . Voremaerke

13r0duddalget VEJLEVEJ 48

Kun

anbefaler sig med ait i

en gros

Mrelk, Br0d og Konfekturer Bestilling paa alle Slags Kager modtages

Dansk Tekstil-lndustri

A. Friis Nielsen Telefon 60

vf

BRANDE AVIS udsendes til alle Husstande i

Brande, Blaah0j, Sdr. Omme, Stakroge, Skarrild, Fasterholt, Ejstrupholm og Thyregod Kommuner samt HampenGludsted Postrute IAL T

En Annonce i

4800

Aage Petersen

J. Ssndergaard Storegade 18

fJflode-, Lrikotageog f.!.in geriforrdning

EKSEMPLARER

BRANDE AVIS

betaler sig!

Telefon 182

T6l6fon 21

Olaf Povlsens Trikotagelabrik

A. Reinholt Andersen Snedkermester Telefon 246 - Brande

Telefon 555 . BRANDE . Telefon 555 M ¢ b6l- og Bygningssn6dk6r

lngen Bekymringer med

SERVICET naar De skal have Gcester

Vi serger for detl mater alt -

kommer overalt

Udlejning af Glas og Porcelcen

BRANDE UDLEJNINGSFORRETNING

S0REN S0RENSEN Brande, Telefon 235

24

Tage Jensen, Nyvang, Brande Telelon 281 kan ben.


paa een af de ste fra Danmark i 1903 og havde gennem mange Aar drenalvvilde. Det s:kal vet Farm i Blaisdell i North Dakota mer den kanadiske Grrense. Det var kun en lille . svipturc paa 400 miles. ganske vist bemrerkes, at der Ofte blev vi hentet af Bill og hans Broder Harry ud stod en betroet til den store Farm i Westby- Montana- hvor vi tilbragte mange dejlige Timer. Naar vi var hjemme i PlenM:and i den anden tywood, var vi ofte inviteret ud til de mange. d~nske Ende af Rebet.Familier, der boede der omkring. Overalt blev Vl hJerte.Ligeledes ks;lrte vi lig modtaget. Overalt blev vi spurgt •. hvordan det ~tod t~l en Dag til . Hungi . Gamlelandet•, og vi fik mange Hllsener med hJem tll ry horse dame•, deres Paars;lrende. hvor Amerikanerne i Ls;Sbet af 10 Tirsdag den 26. August »sprendte• min Svoger Christ Aar har bygget et for den store Trailorvogn. Hans Kone Ester, Emma og af V erdens st¢rste jeg blev stuvet iild, og saa gik den •vi.lde Jagt . ~estp0;a med Kalispell som Maal. Her skulde Vl bess;Sge mm SvlElektricitetsvrergerinde Ninna. Der var kun 600 miles dertil, men vi tog ker. Det var et ogsaa flere Dage til det, da det var begrrenset, hvor imponerende Bygstrerkt vi kunde ks;lre med Trailorvognen. ningsvrerk. PrreVi gjorde undervejs Ophold i en stor By Malta, hvorsident Truman infra vi gjorde forskellige Udflugter. Vi var saaledes paa viede dette Vrerk min Svoger Martins Farm og ligeledes paa den Farm, den 1. Oktober. som min Svoger Christ tidligere har ejet. Faa den sidste En anden Dag var Farm, hvor vi var et Par Dage, var der ikke mindre end vi k¢rende til en 2400 Acres Land. En Ks;lretur rundt paa Farmen tog flere .neget smuk BjergTimer, og saa var der alligevel meget, vi ikke fik at se. ss;l - hele FamiStore Flokke af Ant-iloper holdt til her. lien i tre Biler. Vi var ude paa en Ss;lndag den 31. August ks;lrte vi atter vestpaa - oversprendende Tur Kirken i Westby nattede i Havre og fortsatte saa mod Glacier Park. Den Eftermiddag, vi nrermede os Glacier Park, havde med Cris Craft vi hele Tiden Parkens imponerende Bjerge for os. Det Baad. var et flot Syn, som vi aldrig vil glemme. Indks;Srselen til Tirsdag den 9. September forlod vi Kalispell og ks;lrte Parken var bevogtet af beredent Politi, til hvem vi skulde Syd paa mod Yellowstone Park, hvortil vi ankom den betale Entre. Flere Timer ks;lrte vi ind gennem Bjergene, 11. September. inden vi fandt den specielle Parkeringsplads for TrailorVi gjorde undervejs Holdt i den store Industriby Butte. vogne. Faa Parkeringspladsen havde vi vort fs;lrste Ms;lde Her fandtes meget rige Kobberminer. Det var underligt med de mange Bjs;Srne, der kommer ned fra Bjergene. at se, at Vandet i de Floder, der fandtes paa denne Egn, Helt dristige var vi ikke ved dem i Begyndelsen. Den var fuldstrendig r¢de af Kobber. fs;lrste Bjs;Srn, vi fik !Z)je paa, sad i et Trre ca. 5 Meter fra I Yellowstone Park opholdt vi os indtil den 13. SepVognen, da vi kom ks;lrende. Et Koteletben, jeg havde tember. Parken er paa Sts;lrrelse med Sjrelland. Der fingemt fra vort sidste Maaltid, gjorde maaske sit til, at vi des ikke mindre end godt 400 miles Hovedveje i Parken. siden blev gode Venner. Her var jo ligeledes Bj¢rne- endvidere mange Buffalo. I de 3 Dage, vi opholdt os i Parken, kom der underDen st¢rste Sevrerdighed var vel nok de varme Kilder, tiden Flokke paa 7-8 Bjs;Srne ned paa Parkeringspladsen der i Tusindvis er spredt over et meget start Areal. Vi for at se, om vi havde et eller andet lrekkert til dem. saa ogsaa den sts;lrste »Old Faithfullc, der ns;Sjagtig hver Jeg havde ogsaa Forns;Sjelsen at filme flere af dem paa 64. Sekund sprang indtil100 Fod i Vejret. nrert Hold. Den f¢rste Nat i Parken parkerede vi langt oppe i I Parken var vi ligeledes paa Fiskeri i de store Floder. Bjergene, - afskaaret fra at kunde koble Trailorvognen Endvidere aflagde vi Bess;Sg i det store Indianer-Reservat, til Lys og Vand. Om Natten kunde vi hs;lre Bjs;Srnene hvor jeg filmede Emma sammen med en Indianer-Hs;lvudenfor. N¢dbelysningen bestod af en Flagermuslygte, ding i fuld Krigsmaling. At hun et Par Gange titulerede og om Morgenen vaskede vi os i en Bjergbrek. Saa havde ham med »Bessefar «, fik ham til at smile endnu mere. vi ogsaa pr¢vet det. Han forstod jo ikke det tossede Sprog, hun talte. Om Morgenen fandt vi ned til Trailorparken, hvor vi Onsdag den 3. September var vi i Kalispell hos Ninna, havde Hovedkvarter, indtil vi startede i syd¢stlig Rethvor vi tilbragte nogle dejlige Dage indtil 9. September. ning og k¢rte 2 Ds;Sgn gennem Staten Wyoming. Aldrig Herfra havde vi herlige Ture ud paa Farmene, hendes havde vi set noget saa s;lde. I denne Stat saa vi nresten Bs;lrn ejer. Vi fiskede !Z)rred i Bjergbrekkene, og der stiftede vi ogsaa Bekendtskab med Antiloper, Raadyr, Elg ingen Mennesker, Farme eller Bebyggelser. Der var kun enkelte Benzin-Stationer. Den fs;lrste Dags Aften kom vi og Brever. til en saadan Service Station, der var bygget i ForbinEn Dag blev vi klredt ud som Cowboy og saa til Hest delse med den vrerste Bar, jeg nogensinde har set. Det var blevet m¢rkt, og vi skulde parkere. Vi gjorde Holdt udenfor Baren, der var straalende oplyst af mregtige Neon Reklamer i alle Regnbuens Farver. Det var nresten lige saa flot som Tivoli paa en Festaften - men indenfor var der knap saa festligt. Christ og jeg dristede os ind og bad om at tale med Vrerten for at sp¢rge, om vi maatte parkere for Natten. Vi blev prresenteret for baade ham og •Fruen•, der begge var meget berusede. Ingen af dem gad vise os Parkeringspladsen, det kunde vi selv finde ud af. Flere Selskaber spillede Poker, og det gik ikke helt stille af. Da vi kiggede os omkring, var vi begge ved at fortryde, at vi havde besluttet at parkere for Natten. Baren~havde h¢jst Plads til 20 Personer, men der var mindst det femdobbelte. Een havde faaet det ene !Z)re revet af, een havde et mregtigt blaat Pje og andre var fyldt med Skrammer og Blod. Vi fortrak skyndsomst gennem en Bagds;Sr og laaste D¢ren til Trailorvognen forsvarligt den Nat. Da Gresterne ved 3-Tiden br¢d op, gik det ikke helt stille af. Allerede om Morgenen Kl. 6 startede vi efter Morgenkaffen. Der Indgang til Haven blev ikke engang Tid til Barbering, selv om Skregget var

25


N. H. WILLADSEN Cafe -

Bageri -

Conditori

Herningvej, Brande • Telefon 96

Glmdelig Jul og godt Nytaar ~nskes

af

TRIER MIDTGAARD (Uhrekilde)

FASTERHOLT & S¢N

Spis Smpr fra

Tomrermestre

UHRE MEJERI

Telefon 342 . Brande

HANS HANSEN, Autovcerksted Vejlevej 10

Brande

Telefon 224

Stoltenborg & Andersen Murermest1·e

Forhandllng af B. P.-Gas

PETER FRITSEN

Peder Chr. Pedersen

Brondborer og aut. Vandmester

Vognmand N~rrelide,

Telefon 46

S. Midtgaards Damesalon Alt i Parfumeri og Kosmetik Storegade 48

Brande

Telefon 207

Det danske Hedeselskab H~stativer

Stakitter

Telefon 114

Erik S¢GARD Nielsen Arkitekt og Ingenior M. af I. Telefon Brande 303

CHR. GERTSEN Skrmderforretning Mellemvej

BRANDE SAVV.iERK Emballagekasser til alle Formaal - Bygningsmaterialer, T!i!mmer, Brredder, Lregter, Tagpap, Tagtjrere, Cuprinol samt Isoleringsplader m. m M.BERTHELSEN

Telefon Brande 102

Telefon 120

RADIO-FOTO 26

OVE NIELSEN Bageri og Condito1·i

V. Ulbrichsen B R A N D E, Telef~n 1 52

Trrekul


2 Dage gammelt. Vi lignede nresten Vildmrendene i det danske Vaaben. Den 16. September kom vi til Pampa i Texas. Vi havde nu kr;lrt gennem Staterne Wyoming og Colorado. Havde blandt andet gjort Holdt i den lille Bjergby Walsenburg, der ligger 7000 Fod over Havet. I Colorado kom vi gennem mange store og smukke Byer: Ft Collins, Denver, Colorado, Springs, Pueblo og mange flere. Vi kr;lrte ofte gennem Villakvartererne for at undgaa den strerke Trafik. - Overalt var der store, flotte Villaer med dejlige Haveanlreg. Der var flotte gr¢nne Plrener, der saa ud til, at de var blevet klippet flere Gange daglig. Vandet blev der heller ikke sparet paa, idet der ved hver Ejendom Dagen lang var 3-4 Plrenevandere i Gang. Den sidste Eftermiddag, hvor vi nrermede os Pampa, kr;lrte vi i flere Timer gennem de store Oliedistrikter, hvor der fra Tusinder af Baringer pumpedes Olie op fra Undergrunden. Selv Luften var mrettet af Olie, saa det til Tider kneb for os at trrekke Vejret. Vi var jo ogsaa kommet langt mod Syd, og Varmen laa omkring 100 Grader Fahrenheit. Selvfr;llgelig blev vi ogsaa herligt modtaget her i Pampa af min Svoger Morten og hans Kane Dody, der var Amerikanerinde. Det bedste Grestevrerelse blev stillet til Raadighed for min Kane og mig. Den sidste Dag hertil havde vi kr;lrt 308 miles, saa vi var rerlig talt trrette, da vi gik til Ro. Nu kom der en Rrekke herlige Dage. - Dagen efter, at

vi ankom, skrev det stedlige Blad ÂťThe Daily Spokesmane en Artikel om vort Besr;lg, og et Par Dage efter ringede Radioen fra Amarillo - en star By, der ligger 55 miles derfra - om en Optagelse i Radioen. En Dag var vi inviteret i Cirkus Ringling Brothers - Verdens str;lrste - med et Personale paa 1400 Mennesker. Forestillingen, vi overvrerede, var imponerende. Der var over 10.000 Tilskuere - og der var samtidig Optrreden i 3 Maneger, men da vi sad midt for, kunde vi alligevel fr;llge det hele. En anden Dag kr;lrte min Svoger os til Carlsbad Caverns i New Mexico- blot en Tur paa 440 miles. Strrekningen kr;lrte vi paa knap 6 Timer i en herlig ny Chrysler. Egnen der har uendelig store Stepper. Plantevreksten er nresten udelukkende Kaktus. Carlsbad Caverns har store Drypstenshuler under J arden. Fra J ordens Overflade gik vi i 3 Timer ned gennem disse Ruler, indtil vi naaede 800 Fad ned. Turen foregik ad stejle Bjergstier, hvor man maatte gaa to og to og holde hinanden i Haanden for ikke at miste Balancen. Helt nede i Bunden var der en meget star Restaurant, hvor vi spiste Frokost. Turen op foretog vi med Elevator. Her var Turister fra alle Staterne. Selvfr;llgelig traf vi ogsaa Danske her. Vi havde begge den Glrede at holde Fr;ldselsdag i Pampa. I samme Uge holdf min Svoger Morten og min Svigerinde Ester deres Fr;ldselsdage, saa det blev den ene Fest oven paa den anden.

Brande Mellemskoles IV Klasse 1927 Foran fra venstre: Chr. Skovgaard, Hampen, Edith Kjrer, EjstruphoZm, Justa Christensen, BoghandZer Christensen (Censor), Lrerer Yde. Anden Rrekke staaende; SkoZebestyrer Jens BirkedaZ og Frue, Anna Margrete Aastrup, Margrethe Mouritsen, Otto Pedersen, Nr. Snede, Lrererinde Fru Nicolaisen, Fru Lrerer Yde og Bjarne KiiZgast-Andersen. Staaende bagved: Br!Jrge TrueZsen, Peter Jreger, Kokborg, og Lrerer Christiansen.


~-.

OG 8AGEftER3lll VI ~~"I~IÂŤ~i~

\PA

Julearrangementer i Brande Sondag den 14. December: Kirkekoncerter Kl. 14,30 og Kl. 20. Julebelysningen er ophamgt. Stor Juleudstilling. Fra Onsdag den 17. til Tirsdag den 23. December: Forretningerne er aabne til Kl. 20 hver aften, ogsaa Lerdag d. 20. Endvidere Sendag den 21. Dec. Kl. 16-20. Juleaftensdag lukkes Kl. 14. Sondag den 21. Dec. er der rigtig Julesondag i Brande R l. 14.: kerer Julenisserne i smukt pyntet Bil gennem Byens Gader. Brande Amaterorkester spiller, og Kl. 15 er der Koncert paa Torvet. Julenisserne er flinke, og vi gretter paa, at der er baade Godter og smukke Halloner til de mindste Bern. De sterre Bern

28

bliver heller ikke glemt. I flere af de smukt pyntede Forretningsvinduer er der Prremiekonkurrencer med smukke Prremier til de heldige. Husk at aflevere Grettekuponer, som faas i de paagreldende Forretninger senest Sendag den 21. Dec. Kl. 19. Om Mandagen er Vindernes Navne opslaaet i Vinduet, og de, der har vundet, kan faa Prremien udleveret Mandag efter Kl. 12.

Kl. 16.: Og saa gaar vi i Butikker. Selvfelgeligt har de mere fornuftige gjort deres Juleindkeb allerede i November, men der er nu ikke noget saa fornejeligt som en stopfuld Butik Sendagen fer Jul. Hvorfor staa uden for og misunde dem, der er inde i Butikken. Det koster jo ikke noget at gaa derind for at se paa Sagerne. Velkommen til Julearrangementerne i Brandel


Flere Gange besfllgte vi Morten paa Arbejdspladsen, hvor han for Tiden byggede en Telefonbygning- en hypermoderne Ejendom, hvor der skulde vrere Plads til 150 Telefondamer. Ofte var vi paa Kpretur til Amorillo - en meget smuk og moderne By, hvor der selvfflllgelig ogsaa findes mange Skyskrabere. Byen har 100.000 Indbyggere. Vi var inde i mange store Forretninger, der nresten udelukkende har Selvbetjening. Ekspedienterne var der nresten kun for at skrive en Nota, }],vis der var eet eller andet, man faldt for; men vi fandt ud af, at man alligevel faar mere personlig Betjening i Danmark. Rver Dag havde vi Grester eller ogsaa var vi inviteret ud til mange herlige Mennesker. Desvrerre gik Dagene altfor hurtigt for os. Mandag den 29. August kprte Dody os i sin Chrysler til Amarillo, hvorfra vi kprte med Greyhound buss op gennem Staterne Texas, Colorado, Wyoming til Byen Glendive i Montana. Denne Kfllretur varede godt 2 Dfllgn, og selv om den var trrettende, var det dog en stor Oplevelse. I Clendive mpdte Bill fra Farmen ved Plentywood for at hente os. Paa den lange Kfllretur hjem overvrerede vi en stor Kreatur-Auktion i Sidney. Saa var vi tilbage igen hos Mette og hendes dejlige Kflldgryder og trrengte nu igen til at hvile ud. Et Par Dage var vi hos Bill paa Farmen. Ligeledes bespgte vi Jens og Clara Olsen i den danske Koloni »Dagmar«. Jens Olsen er Svoger til Hagbart Abildtrup i Bran-

de, og vi kender dem fra dengang de var paa Visit her i Brande for et Par Aar siden. Medens vi var paa Farmen, kf/lrte Jens Olsen mig rundt paa sine 2500 Acres Land. Det tog flere Timer. Desuden overvrerede vi Basarer i en dansk og en norsk Kirke. I Kirkernes Krypt, hvor der var indrettet Spisesal og Kf/lkken, fik vi serveret Middag og Kaffe. Derefter blev der ved Auktion bortsolgt en Del skrenkede Broderier m. m. Overskudet ved Spisning og Auktion tilfaldt Kirken. Ingen Kirker i USA faar Tilskud fra hverken Stat eller Kommune. Prresternes Lflln udredes tillige af hver Kirkes Menighed. I de sidste Dage, inden vi skulde rejse fra Plentywood, kom der mange Danske for at hilse paa os, og det var dejligt at hfllre, hvor alle disse Mennesker talte nresten fejlfrit Dansk, endskfllnt de havde opholdt sig i Staterne i 30--40 Aar. Lfllrdag den 11. Oktober var vi tidlig ude af Fjerene. Tpjet skulde pakkes. Da vi overalt havde faaet mange Gaver, maatte vi forsyne os med en ny Kuffert, og saa kneb det endda med at faa Plads. Samme Dags Eftermiddag kfllrte Bill os til Willeston. Med i Bilen var Mette og mine Svogre George og Martin. Det blev svrert at sige Farve!, men vi tilfpjede alle paa Gensyn, idet vi haaber ad Aare igen at faa Lejlighed til at greste alle de uforlignelige Mennesker. Kl. 19,10 'dampede vi ad samme Rute til New York, som den vi kom ad paa U dturen. Mandag den 13. Oktober Kl. 9 naaede vi New York-

B. I. F. i 3. Division BIFs F¢rstehold, der blev Sydkredsvinder i Turneringen, som sluttede i Foraaret, kcempede sig med sejg Udholdenhed gennem de mange Kvalifikationskampe og rykkede op i Danmarksturneringens 3. Division. Her er Holdet efter en af de krcevende Turneringskampe: Foran fra venstre: Niels P. S¢rensen, Lejf Nielsen, Peter Fritsen. I Midten: Hother Hansen, Poul Munkholm, Robert Dahl. Bagved: Henning Pedersen, Holger Mehtsen, Anker Klitte, Niels Poulsen og Martin Jensen samt Thor Ibsen og Trceneren K. E. Velling.


f...n tazt.tommen :;}u~efJaOe

TIL ETHVERT HJEM

Vi har f. Eks. prregtige Dynesatiner og kulert Dynesirts samt frerdige Dynebetrrek, Lagener og Lagenlrerred, og 'i ferer kun Kvalitetsvarer - og saa er Priserne endda smaa.

Desuden et prent Udvalg i Forklreder, Kitler, Lommeterklreder, Skjorter, Terklreder, Vendefrakker og Cotton Coat, samt alt i Tricotage til Darner, Herrer og Bern.

KIRSTEJN THISGAARD, TRICOTAGEHUSET Tlf. 360 HARALD JENSEN

Brande H¢jskolehjem

Kolonial, Vin, Spirituosa- Alle kendte M:erker i Cigarer og Tobak og Kaffen er rigtig

ved K. Kristensen Telefon 30

Telefon 131

VifiaA_~ netop ti(. Dere~

~OAt

-fztpe •.••

Maskinfabrik

Brande . Telefon 123 Dreje-, Standse- og Svejsearbejde

B. P. SERVICE H.NEHRKORN M. Balles Eftf. Telefon 1

Viaduktens Br¢d- og Mcelkeudsalg anbefaler sig stadig til sine Kunder

Specialvcerksted for Motorcykler Lager af Reservedele ARNFRED ULDAHL Herningvej, Brande . Telefon 73

TUBORGS DEPOT

Gerda Paulsen

Kolonial, Delikatesse Yin, Spirituosa

Telefon 163

Depot og Service v. Viggo Gertsen

Ost, vellagret, i alle Kvaliteter

MARTIN JENSEN »Volmerhus«, Brande • Telefon 161

Storegade 17 Telefon Brande 383

ALt tiL koLdt 13ord FR. ERIKSEN Slagtermester, Brande Telefon 167

Hovedagentur i Brande :

Forretningsforerer

CHR. NYHOLM Tel{, 101

30


tog en Taxa til Hotel Commodore, hvor min Ven Nybo igen havde reserveret Vcerelse til os. Denne Gang boede vi paa 22. Etage. Det svimlede lidt, naar vi kiggede ned paa Gaden under os. Selvf¢lgelig havde vi det hyggeligt her paa eet af Verdens st¢rste Hotelier, men eftersom Vcerelset kostede 13lh Dollar pr. Nat, begyndte vi at g¢re Status. Heldigvis havde vi behjertede Bekendte, som var saa venlige at bespise os et Par Dage. Vi var saaledes paa Bes¢g hos Tage Boiesen - en S¢n af Conditor Boiesen i Vejle samt hos Direkt¢r Chr. Jensen- tidligere Farmaceut paa Brande Apotek. I begge Hjem, der var fuldstcendig dansk-prceget, fik vi den herligste Modtagelse. Sent skal vi glemme de hyggelige Timer, vi tilbragte i disse Hjem. Torsdag den 16. Oktober sejlede vi med »Oslofjord« fra New York. Vi kom hurtigt gennem Tolden og fik vor Kabine anvist. Solen stod h!lljt paa Himlen, og alt tegnede til en god Rejse. Da vi kom ud gennem Havnen, tog jeg Film af New Yorks Skyskrabere samt af Frihedsgudinden, der er placeret midt i Havneindl¢bet. Den f¢rste og den anden Dag forl¢b roligt. Ind imellem Maaltiderne promenerede vi paa Dcekket eller vi spillede »Ping-

Pong« paa det ¢verste Sportsdcek. Saa kom det, vi ikke haabede og slet ikke havde ventet - en forrygende Storm, som varede fra New Fundlands Kyst, til vi kom ind under Skotland. I fire samfulde D¢gn laa Emma underdrejet i sin K¢je ude af Stand til hverken at spise eller tale. En enkelt Formiddag kneb det ogsaa for mig at holde Balancen. Undertiden var Loftet der, hvor Gulvet skulde vcere. Jeg tog mig selv i Nakken - s¢rgede for at mfllde op til Spisetiderne og tilbragte det meste af Tiden paa Promenadedcekket. F¢rst da vi kom ind under Norges Kyst, waagnede« Emma op til Daad igen. Vi gik ind til Kristianssand, hvor enkelte Passagerer gik fra Borde. L¢rdag den 25. Oktober om Morgenen Kl. 8 naaede vi K!llbenhavn og fik endelig fast Grund under Fflldderne. Flere af vore Venner tog imod os. Smertefrit kom vi gennem Tolden og glcedede os over, at vi igen var kommet hjem til gamle Danmark. Vi er blevet en stor Oplevelse rigere, og vi vil altid med Taknemlighed mindes vor Familie og de mange Venner, vi fandt i det uendelig store og rige Land USA.

Wienerpige Brande for 30 Aar siden

Martensen, og vidtgaaende kommer jeg til Skoven og Hedeland med det mange k¢nne Hedelyng. Alt det er for meg, som det hvere i Dag. Men nu efter 30 Aar seer den lille By sikker anderledes ud og er allerede en stor By. Jeg kan tro, at det er bygt mange nye Huset. Jeg ved allting so godt, for jeg har faaet elsket det danske Land, som jeg har veret i tree Gang. Ene Gang har det veret en hele Aar. Det g¢r meg ondt, at jeg ikke kan tale og skrive som jeg f¢le det. Jeg selv forteller mine to B¢rn mange Gange fra den deglig (dejlige) Tid, som jeg har udlevet i Brande. Men jeg har ikke talt dansk i det traeve (30) Aar, og saa har jeg glemt meget. Leser kan jeg beder, at skrive eller tale. Til Slut vii jeg nu sige Tak for al det Gloede og Lykke, i har givet en lille Vinerbarn for 30 Aar siden. Lev nu vel, og mange venlig Hilsen fra Jeres taknemmelig Hedwig.

En lille Wienerpige, Hedwig Schwan, fik for 30 Aar siden et Plejehjem i Brande hos Snedkermester J ens Jensen, Storegade 48. Wienerpigen blev gift, og hendes Mand faldt i sidste Verdenskrig. Hun har jrevnligt korresponderet med Familien i Brande og sender nu gennem BRANDE JUL en Hilsen til den By og Egn, som stadig lever i hendes Minde. - Hedwig Herud, f!lldt Schwan, skriver sin Hilsen paa Dansk paa f¢lgende Maade: Melk, Neder-0sterrig, Julen 1952.

Nu er det 30 Aar siden jeg har vceret dennegang som Vinerpige i Danmark, og det trcenge mig til at sige igen Tak for den dejlige Tid, jeg have oplevet i Brande. Jeg kan nok huske, at jeg staa i Vejle paa Banegaarden med en stor Seddel om Halsen med Adressen fra mine Plegeforceldre og min egen Navn. Nogle andre Vinerb¢rn en jeg er nu rejst allene uden Opsynsmand i en Kupe til Brande. Der vente allerede mine Plegeforreldre og min Pleges¢ster Nielsine, som har vceret i det samme Alder hos (som) meg. Det er ikke let for en lille B¢rn at komme i en fremmed Land og kan ikke forstaa en Ord fra deres Sprog. Men Du, kcere Plegefader og min Plegemoder, som er jo d¢d indtil (siden) have vceret saa gode til meg - og alle andere Mensker i Byen ogsaa, at jeg snart har glemt min Hjemve. I vor Have det stor Lindetrceet, har veret herlig til klatre, og i den deglig Aa har vi to B¢rn veret tit. Om den lille Biograph-theatret er i Dag endnu i Storegaden som har veret overfor vores Hus? Og Urmager Nielsen? Hvis min Plegemoder sendt meg til at k¢be Kaffee eller andre Sager, faaet jeg alltid en Papierpose med Sukkerwaren, og saa var j eg me get glad. Faar B¢rnene i Dag ogsaa endnu i Forretningen? Og nu har jeg ikke glemt den lille Vogn, som ringe i Morgen og man kan k¢be Milk, Fl¢de eller Sm¢r hos dem. K¢re det endnu hver Dag igennem alle Gader? Jeg seer endnu Storgaden, Torvet med de mange Fiskehandlende, ja Kirkegaarden med Kirken, Skolen, paa den andre Retning af Gaden, hvor det har boet J ohanne

Kaj J ¢rgensen.

Hedvig Herud med sine to B(tlrn, Inge og Gerd


Bornholmerbernene i Brande ELever fra Aakirkeby ReaLskoLe grestede i August 1952 Brande og Omegn. Efter Hjemkomsten bLev der skrevet StiL, og med Rejsens Leder, Lcerer Kr. NieLsens Bistand bringer vi her et HHe UdpLuk af Beretningen om de spcendende OpLeveLser: Engang i Foraaret spurgte Lrerer Nielsen os, om vi havde Lyst tfl at komme til Jylland. Det havde vi. Lige efter Sommerferien blev det bestemt, at vi skulde til Btande, og vi skulde rejse den 26. August. Jeg tog et Job i Sommerferien og fik paa den Maade Penge til Turen, som jeg glredede mig meget til. Et Par Dage f~r vi skulde rejse, fik vi af Lrerer Nielsen en Formaningstale, som vi Iovede at rette os efter. Endelig kom Tirsdag Aften. Toget gik Kl. 20,35. Eventyret var begyndt. Paa Damperen i R~nne Havn blev vi vist helt ned til det underste Drek. Der kom vi ind i en Frellessalon, hvor vi fik hver sit Nummer, men der var heldigvis saa god Plads, at vi kunde ligge ned og lrese, for save kunde vi ikke straks, da der altid var nogle, der skulde pjatte. Kl. 1 faldt jeg vistnok i S~vn og vaagnede Kl. 3. Da satte S~ster og jeg os til at spise lidt Mad, for vi skulde have noget at fordrive Tiden med. Jeg tror ikke, der var nogen s~syg, saa det var jo fint sluppet. Naomi sov vist fra Kl. 23,30 til Kl. 5,30; hvordan hun kunde, begriber jeg altsaa ikke. Kl. 7 lagde »Kongedybet« til, og vi gik fra Borde. Saa brusede Toget af Sted med os over Sjrelland til Kors~r. Her gik vi om Bord i Frergen ,,Nyborg«, der sejlede os over Store Breit til Nyborg. Saa kravlede vi igen op i et Tog og k~rte videre til Fredericia, hvor vi skiftede, og var saa endelig Kl. 16,19 i Brande. Her lreste Hr. Drosting vore Navne op, og vi blev overladt til vore Vrerter. Der var nogle af vore Drenge, der skulde hjem til Piger. Der var en Pige, som havde faaet at vide, at hun skulde have en Dreng med hjem; hun troede saa, at hun kunde have ham paa Bagagebrereren, og hun havde k~bt B~rnebillet til ham til Toget; saa var det den st~rste af os allesammen, nemlig Jan. Det more de vi os alle over. Saa skulde vi altsaa med vor Kammerat hjem. I Begyndelsen talte vi ikke meget sammen, men det kom da. Jeg sov som en Sten hele Natten. 28. August. Faa Togturen til Jelling var der ikke meget at lregge Mrerke til, for det var jo den samme Vej, vi var kommet ad Dagen f~r. I Jelling steg vi ud af Toget og stillede op paa Rrekke og Geled (Ordet Geled udtalte vores medf~lgende Lrerer saaledes: Scheled) og spadserede op til H~jene, hvor fhv. Seminarielrerer Vernersen b~d os Velkommen og viste os rundt. Kongehpjene er sat til Minde om Gorm den Gamle og Thyra Danebod. Der hvor nu Kirken, Kirkegaarden og de to Hpje ligger, har der oprindelig vreret et Bauta-Vi, indhegnet af mandshpje Kampesten, hvoraf nogle endnu findes paa Kirkegaarden. Runestenene findes umiddelbart foran Kirked~ren. Paa den ene Side har den store Runesten et Kristusbillede, det reldste i Norden, paa den anden Side en Dragefigur og paa den tredie Inskriptionen. Kirken er meget gammel, og den ligger npjagtigt paa den gamle Kirkes Plads. Danmarks reldste Kalkmalerier findes i Koret. Faa Vejen til Faarup S~ saa vi nogle brogede Kper; det var de f~rste af den Slags, vi saa i Jylland; da vi k~rte med Toget til Herning, saa vi mange. Vi spiste vor Mad i Skovdal Kro, der ligger ved Faarup Sp. Her var ogsaa en Kiosk, hvor man kunde k~be aile Slags Slik; men naar vi vilde have Pugger, saa gloede Manden paa os; han kunde nemlig ikke forstaa, hvad det var; men det er jo ogsaa bornholmsk og betyder Fr~er. 29. August. »Aah!« sagde jeg og gabede, da jeg vaagnede. •Hvad,« trenkte jeg, •staar Klredeskabet der?« Aah

32

\

jo, nu huskede jeg det; jeg var i Brande med Skolen; vi skulde til Herning den Dag. Her var Turistchefen saa venlig at vise os rundt. De £leste Fabrikker her er naturligvis Tekstilfabrikker. Nu gik vi hen for at se saadan en. Fprst saa vi de store Maskiner, som vrevede Tpjet; senere saa vi Tpjet blive tilklippet og syet; det var meget interessant at se, for alt bliver gjort i en Haandevending. Bagefter gaar vi ind i det Rum, Pigerne synes bedst om, nemlig Lageret, for Darner og Piger kan j o som bekendt ikke staa for Undertpj med Blonder, og det var der. Men der var heldigvis ogsaa andet. Fra Fabrikken gaar vi ud til et Sted, som hedder S~n­ dre Park; der skal vi spise. Fra Anlregget gik vi hen til et Museum. Det var vreldig morsomt at gaa derinde og se paa de gamle Sager; der lugtede bare saa vremmeligt. Friluftsmuseet ligger lige ved Siden af. I en af Stuerne sidder der 2 Mrend og 2 Kvinder og lader de fern Finn lest ve, som det hedder paa jydsk. Naa, men nu skulde vi se Herning Folkeblad. F~rst fik vi en Fjernskriver at se. Senere gik Turen til et Slags Staalbaand. Nu skulde vi synge en Sang, som saa blev optaget; men uheldigvis kunde vi ikke huske den sidste Verslinie, saa vi stod og fumlede noget i det. Endelig fik en af os fremstammet Linien. Nu fik vi Lov at hpre os selv synge. Ih, hvor det lpd, og hvor vi grinede! Vi saa Bladet blive trykt, og vi fik aile den sidste Udgave af Bladet. Nu gik vi hen for at se Herning Friluftsbad. Vi var ogsaa til Marked. Det var meget morsomt; her var alle Slags Bader: lEbleboder, Kageboder, Tombolaer, Skydetelte, og et Sted optraadte Negre. Vi havde virkelig oplevet meget i Herning. 30. August. Kl. 10,30 var vi paa Silkeborg Banegaard efter en storstilet Tur gennem det jydske Landskab. Saa gik vi om Bard i »Rylen•, som skulde bringe os videre. Det var en pragtfuld Tur. Langs Bredderne laa der fuldt af Lystbaade; det saa flot ud i det fine Vejr. Naturen er skpn langs Gudenaa og Sperne mellem Silkeborg og Himmelbjerget. For os Bornholmere var det en Oplevelse at se saadan en Aadal, som er helt forskellig fra de bornholmske. Lidt fpr otte kom vi til Brande igen, temmelig udmattede, men det havde vreret en vidunderlig Dag. 31. August. Vi mpdtes paa Stationen Kl. 10. Det var dejligt at faa Lov til at sove lrenge for en Gangs Skyld, og vi saa da heller ikke nrer saa spvnige ud, som vi ellers gjorde om Morgenen. Vi raslede nu af Sted paa de laante Cykler i to lange Rrekker op gennem Byen. Paa Vejen standsede vi og fik endnu en Hr. Nielsen med. Det var Hr. Lrerer Nielsen i Brande, som gjorde os den Tjeneste at vise os noget af Omegnen. Nu begav vi os for Alvor af Sted. Det var just ikke Hurtiglpb, vi kprte; men jeg synes alligevel, at vi naaede langt omkring den Dag, og jeg synes, at det var en storslaaet Oplevelse bare at se Lyng og Hede, saa langt ~jet rrekker, kun afbrudt af


Visne 73~ade

Naaleskove ogden smukke Skern Aa, der slynger sig som et bredt Baand gennem Landskabet. Det var interessant at se, hvordan der var gravet Vandingskanaler, sam fulgte Aaen, men som bare laa hflljere oppe end denne, og vi var ogsaa af Cyklerne for at se nrermere paa dette. Ved denne Lejlighed fik vi Piger ogsaa Lyst til at plukke os en yndig Buket Evighedsblomster, sam vi gemmer til Minde om Heden. Vi spiste til Middag inde i en Skov. Det var dejligt, bortset fra, at jeg plantede mit Luksuslegeme lige midt i en dejlig Myretue. Vi kf/lrte videre til Skarild. Der var vi inde paa Kirkegaarden og saa de syv engelske Flyveres Grav. Vi fortsatte, og da nogle af os var tf/lrstige, fik vi lidt Vand paa et Mejeri. Vi benyttede Lejligheden til at fylde Flaskerne, for vi vidste jo, at vi havde en lang Hjemtur foran os. Vi var dog inde paa en Kro, hvor de Voksne drak Kaffe, mens vi fik Sodavand og Wienerbrflld i Haven. Lige overfor var der en Slikbutik; men vi maatte prent gaa ind og spfllrge hver isrer, ff/lr vi maatte gaa derover. Jeg tror rerligt talt ikke, at Lrerer Nielsen fik megen Ro til sin Kaffe, for der var en evig Valfart frem og tilbage over Gaden. Da vi var frerdige, kf/lrte vi lige hjem. Vi var godt trrette, men - sikken en dejlig Tur!

Opholdet i Brande var en star Oplevelse, som vi sent vil glemme. I de forskellige Hjem i Brande og Omegn, hvor vi kom til at bo, blev udvist den stf/lrste Grestfrihed og Omhu over for os, og det kunde vrere morsomt, om vi en anden Gang kunde komme derover igen og hilse paa vore Venner. Der var mange Ting, som endnu kunde vrere fortalt, men vi gemmer dem hver for sig til en anden Gang. Vi kom til Rf/lnne Tirsdag Morgen Kl. 7, og skf/lnt det var dejligt at vrere i Jylland, var det endnu bedre at komme hjem til vor lille Klippef/l igen.

Braendsel

Naturen er falmet, alt er trist, tilbage dog holder en enkelt Kvist, et ensomt Par Blade, men se en Kul¢r, de pranger ej mer, sam de gjorde f¢r . De staar og vifter i Stormens Sus, i Novembertaage og Vintergus. De holder ved Live.t med falmet Kind, de mcerker ej mer den lune Vind, der f¢r saa bl¢d omkring dem gled, nej alt er trist, hvor er det led. Det ender nok med, de lar sig falde, saa Kvisten igen paa Foraar kan kalde. Rigtignok en Morgenstund de faar paa Jorden saa koldt et Blund. Frosten bed dem, det ku de ej taale. Solen dem tr¢ster med en enlig Straale. Nu ligger de der og skrumper ind og blir til det bare ingenting. Sneen falder i store Drys, de visne Blade faar saa koldt et Kys, saa dcekkes de helt og gemmes bart, det er trist at lide denne Tort. Der ligger de nu gemt hen en Tid, indtil en Tone saa skcer og blid dem kalder, de lytter, det er Klokkeklang, der kalder Alverden til Jubelsang. Blaaene smuldrer under Sneens Dcekke. Nyt Foraar vil komme og Livet vcekke i hvert et Tree og Busk og Kvist. Da alt vil gr¢nnes, vi ved forvist. Klara Midtgaard Nielsen.

Mors0 St0begods

BRANDE TRJELASTHANDEL

0nsk Dem en SpirellaModel i Julegave.

Aktieselskab

Telefon 31

Korsettiere

Fru Selle Nielsen Brande, Til. 37

Bygningsartikler

Trae last

!I !I


NOTATER FRA EN HOVEDBOG Ved Robert Nielsen,:Brande Davcerende K¢bmand Peter Nielsen, Storegade i Brande, havde tor Vane at g¢re alle mulige Notater i sin Hovedbog. S¢nnen Robert Nielsen tremdrager her nogle at de meget karakteristiske Bemcerkninger til Dagens Begivenheder tor .t,0-50 Aar siden.

En Handlendes Hovedbog er ellers et lukket Domrene for alle uden for staaende. Manges 0jne har sikkert i Tidens L0b vreret frestnet paa de digre Protokoller for om muligt at faa Kendskab til deres Indhold. Jeg skal l0fte en Flig af en saadan Bogs Gaade. Bogen er ganske vist fra f0r den f0rste Verdenskrig, men det skulde blot g0re Bekendtskabet saa meget mere interessant. Se, en gammel K0bmands Hovedbog veksler Side op og Side ned i Debet og Kredit med Varepartier og Priser, som vilde faa en Husmoder af i Dag til at 0nske sig hensat til de gode gamle Dage. - Det var dengang man fik saadan noget som et Vognlres K0bmandssager for 10 Kroner, og ikke som i Dag, hvor en stor Lomme nresten er tilstrrekkeligt Gemme for, hvad en H. C. Andersen-Seddel kan omsrettes nu. For nu at blive ved H. C. Andersen - saa kender de fleste nok hans Eventyr »Gud Faders Billedbogc. Min Fars Hovedbog er netop slig en Tingest - for ud for Fernis fra Karl Bendixen og Srebe fra H. L. Str0m har han skrevet:

Kabus, Klredesfrakken, der var luvslidt og gr~<m af .lElde. De opadstrrebende Fjederskos spidse Snuder - og Hunden ikke at forglemme. En lille ubestemmelig bjreffende Fremtoning lydende Navnet »Pellec.

Et Ord er et Ord og en Mand er en Mand; et Haandklask Borg tor en Snes Tusind eller mere. I Dag er det torbi, sagde Jens Skj¢de.

Trenke sig vor stoute Studepranger staa og f0re slig Tale, men sandt er det. Dengang kunde man godt vrere ludfattig og endda faa betroet Guld og .lEdelstene. Bare man gav Haandklask af rerligt Hjerte. Blikket glider videre. »Saa vender vi Bladetc: Pr. 200 Potter Stenolie, 3 T¢nder Br.cendevin. I Dag vakte Ross Furore i Byen ved at stille i ttLld Mundering som Frelsersoldat. Han vidnede i Taagetaler som et at de store Orakler. - Jeg er f?·elst - sagde han gentagne Gange (og senere) tra at gaa med Enden ud at Bukserne - Ross!

Jeg husker ham fra min Barndomstid, naar vi legede rundt i Sm0ger og Strreder. Husker hans duknakkede, sortsmudsede Person med de luskende Fagter og rindende 0jne. Den spidse N rese med det evindelige Drip. Den sorte

Ross var kendt over hele Jylland og omliggende 0er. Hans Navn var knyttet til hine Tiders Begreber om Handelsgeni, lige fra Krremmer, Studetrrekker, Lurendrejer til de svrereste Streger, som trenkes kunde. Ber0mt var han for sine Fif, der var parret med en sjrelden Snuhed, hvad ogsaa de utallige Sagn, der gaar om ham, bevidner. Der fandtes ikke det, han ikke kunde vende til sin egen Forde!. At slig en Person ad Aare vilde vrere sin egen Vregt vrerd i S0lv er vel troligt - men se, om han ved sin D0d efterlod bare een Skilling Kobber. - Alt var forsvundet, ingen vect hvorhen - lige efter Taskenspillerformlen, naar man just har set en Nrevefuld Guldflimmer: ingen Ting her, ingen Ting der. Ross var ikke hvad man forstaar ved direkte uhrederlig. Geschreft er nu engang Geschreft, hvor den kloge sny-

Vi beder JJBrande Julas Lresere i By og paa Land modtage Foreningens bedste 0nsker om en glredelig Jul og et godt Nytaar. Samtidig takker vi Bladets Medarbejdere for Bidrag til Bladet samt alle vore Annonce~rer for den store e~konomiske Ste~tte, der atter i Aar sretter os i Stand til at udsende JJBrande Jula gratis til 6.000 Husstande i By og paa Land. Brande Handelsstandsforening

34


der den mindre kloge efter bedste Evne. Den Slags Svie bar man for sig selv i hine Tider; for Handelsreren var sandelig en emfindtlig Ting. Ud ad til taalte den ikke mange Knaak, og da slet ikke at staa som den sejrende ved en Riber Ret. Det beviste bare, at man ikke var sin Opgave som Handelskarl voksen og ferte blot til, at man var til Spot og Spe Resten af sine Levedage. Ross havde en gammel hvid Russerhest, der var blevet fuld af Utej. Den blev vasket i Sebedillefre efter aile Kunstens Regier, men da det ikke havde den enskede Virkning, fik den en Omgang Blaasten. Det havde til Feige, at Ross uforvarende kom i Besiddelse af den flotteste blaa Russer, der var set paa disse Breddegrader og andre med. Nu var det en Selvfelge, at han ikke kunde lade en saadan Chance gaa fra sig. Hesten blev forsynet metl et Par store Skyklapper, sprendt for Vognen, og saa gik Turen mod Herning. Ross naaede imidlertid ikke lrengere end til Arnborg, hvor Kromanden straks blev forlibt i Frenomenet og absolut vilde have en Handel i Stand. - Jah, Farven kunde Ross ikke garantere for, Hesten havde vreret saa umanerlig beskidt. Han havde blot vasket den, og saa var den gaaet hen og blevet blaa. Men det kunde jo gerne vrere, det holdt - for re Skind er ,renok ~ lige saa blaa. Den er ellers , re'le~ i aile Maader, men den ser jo ikke saa godt - uh-uh-ud, hostede Ross. I sin Iver for at faa Dyret bemrerkede Kromanden ikke Ross' Hostemanevre. Ross fik en langbenet :~>PellikÂŤ i Bytte og agede fornejet mod Brande, mens Kromanden trak Frenomenet, der var blind paa begge 0jne, ind i Stalden. Ross gik ikke af Vejen for noget; blot der var Penge at tjene skaanede han ikke engang sit eget Navn og Rygte. Engang var han paa sin Farten om med Kramkisten inde hos en gammel Kone i Fie. Han havde et halvt Aarstid i Forvejen vreret derinde saadan lige i Merkningen, havde prent sagt sit Navn og holdt et sterre Foredrag om Kone og 10 ukonfirmerede Bern ~ men Handel var det ikke blevet til. Konen kunde ikke kende ham, og paa hans Forespergsel om der var Klude at kebe sagde hun ja og tog et Par anselige Kludeposer frem. Hvad koster de paa Slump, spurgte Ross. Men Konen vilde bytte med Bendler. Naa, Ross lagde en syv-otte Vindsler frem. Det er for lidt, sagde Konen. Ross stak behrendigt Haanden i Kramkisten, rev en Del Vindsler op og hev dem ud paa Bordet med Ordene: saa kan de her vel gere det. Top, sag de Konen, vi bytter lige over - og saa ragede hun Dyngen til

Der er

sig. Naa -ja, lad gaa, siden du viser saa godt Handelstalent, svarede Ross, vel vidende, at hun nu kun havde faaet fern Brendelvindsler. Nu faar du mange Tak, Krremmer, og hvor var det godt, at jeg ikke handlede med ham Ross for en Tur siden. Folk de siger, at han er en rigtig Skiderik. Ross hev Srekkene over Nakken og fik sit bedste Bedemandsansigt paa : Ja, Tak du vor Herre for, at du ikke kom i Kleerne paa ham, for han er en rive Kreltring. Og saa drog han grinende af Gaarde med to Vindsler i ekstra Fortjeneste. Vrerre gik det en Syerske, der havde Penge tilgode hos Ross. En Aften tog hun resolut sin Kurv paa Armen og indfandt sig hos ham. Hun vilde have sine Penge - eller en Hene. Ross havde ingen Penge, sagde han, og Hensene var ikke sterre end Spurve; han vilde have Henstand. Men Syersken var ubenherlig. Madam Ross, som var til Stede, udbred saa: Naa ja, vi har da den hvide Hene. Da Ross herte den hvide Hene nrevne, teede han sig som en gal; han vred de lange Fingre i Fortvivlelse og kaldte Himmel og Jord til Vidner paa, at den kunde han ikke undvrere. Den ligger saa godt, ingen ligger bedre end den hvide - ak, hvad skal jeg da gere? - Du skal give mig den Hene eller Pengene, sagde Syersken. Ross peb og jamrede og maatte til sidst ud i Hensehuset. Syersken overvaagede neje, at det blev den hvide - forresten den eneste, der var. Henen kom i Kurven, og Syersken drog sejrsstolt hjem. Nreste Morgen fandt hun den hvide Hene ligge stiv og kold. (Den var ded af Hensetuberkulose). Men Ross havde betalt sin Greld. Se, det var nogle Historier om Handelsgeniet Ross. Fars Hovedbog indeholder mange andre Notater, baade om Solformerkelse, Vinterkulde, Robert Svendsens 0resundsflyvning, Folketrelling o. m. a. ~men det er en helt anden Historie. ROBERT NIELSEN

MAJS z Husmandsforeningernes 17 pCt. ford. Renprotein -

statskontrollerede

H0nsefoder

90 Foderenheder

Sammensretningen er efter Samraad med Konsulent Tage Larsen, Bellinge. Forhandles af:

A. TORNVIG-JENSEN BRANDE, Tel/. 84


BRANDE HANDELSSKOLE Alle Oplysninger ved

FORSTANDER 0. NIELSEN .,0rbrekgaarden", Opg. I Telefon 311

G"r ikke »Julegaveproblemet« svrert gaa straks til »TIP-TOP«

Lutter gode

tl.V~lrJ~~'lf Naar De vcelger, og vi raader, bliver l0sningen den helt rigtige

SKJORTER SLIPS PYJAMAS SOKKER BJELTER HANDSKER Forretningen er aaben HALST0RKLJEDER S"ndag den 21. Dec. SL/POVER Kl. 16-20 CARDIGAN

En Skjorte er den bedste Julegave

Habitter og Frakker

i et virkeligt smukt Udvalg

Vi har de kendte: ANGLI, HARROW, GREDANA, STANLEY og K. E. Skjorten Priserne: 33,80,

19,50

til

14,85

Gleed med en Gave fra ...

36

TIP-TOP v. Svend Nielsen, Tlf. BRANDE 1 59


,Alidtj1drm"J ~atfl- ~9 _gfl1Jica6Jv~9nfl Telefon Brande JOO -

14 -

21 -

Slgod 19J -

Yarde J67

27 og 32 Personers Omnibusser

Brande-Sdr. Omme-0lgod-Tistrup-Varde Rute

Brande-Stakroge- 0lgod-Varde

Alle Huerdage Son- og Helligdage I Afg. Brande 7.30 11.25 16.25 I 7.15 12.30 18.30 21.30 Auk. 0lgod 8.40 12.40 17.50 8.25 13.40 19.40 22.50 Afg. 01god 8.45 12.45 8.30 13.45 19.45 Auk. Varde 9.50 14.00 9.30 14.45 20.45 Afg. Varde 11.00 16.45 10.00 16.15 23.00 Auk. 0lgod 12.05 18.00 10.55 17.10 23.55 9.20 12.15 18.15 Afg. 0lgod 11.00 17.15 19.50 24.00 Ank. Brande 10.35 13.40 19.35 12.15 18.25 21.10 1.10 Jule- og Nytaarsaftensdag keres efter Hverdagsplanen.

Mandag og Fredag Afg. Brande 11.15 16.25 Ank. 0lgod 12.40 17.50 Afg. 0lgod 12.45 Auk. Varde 14.00 Afg. Ank. Afg. Auk.

Varde 0Jgod 01god Brande

11.00 12.05 12.15 13.40

16.45 18.00 18.15 19.35

Arne Bisgaard,

&

DANMARK

/

Brande

/]ULEGAVER

PELSST0VLER RUSSERST0VLER LAK B0RNESKO DAME- OG HERRESKO

0,~-c

KAMELULDSSKO FILTSKO GUMMIST0VLER

Byens st0rste Udvalg!

.VOL TEDLIJ D Skot0jsfo'rretning .. BORGAA.RD" Brande . Tlf. 111


Forretningen med dP gode Varer

Brandejul 1952  
Brandejul 1952  

Brande Jul siden 1943. Udgivet af Brande Handelsstandsforening i mange år.

Advertisement