Page 1

______ nde .rJ-~9...,


DBRUGS

HANDELS- OG

BRANDE Filial at Heming Handels- og Landbrugsbank, Aktl esels kab

TELEFON 90 Kontortid Kl. 10-12og 14- 16, L0rdage Kl. 9-1 2

Kontorer i BLAAH0J og THYREGOD Bankens Aktiekapital Kr. 1.000.000 -

Reserver over Kr. 1.000.

Man kan sige og mene, h

n vii

om Tidens Tryk, een Ting er i aBe Tilfrelde give'. ligegyldigt, hvor man geT sine Indkeb, for skal Pengc足 til de daglige Fornedenheder, grelder det mere nO] t: :' skal have det bedste og mest mulige fo" '= - det faar man ved at handle ha

den gamle Forrelning, del' f0 lger med Tiden

Fors ideteg1lifl:J af Aa. Nielse1l. Bral/de


DE

u

Udsendes gratis til samtlige Husstande i Brande, Give, Blaah0j, Filskov, Sdr. Omme, Fasterholt og Ejstrupholm 4. Aargang

Udgivet af Brande Handelsstandsforening

Julen 1946

Af Pastor E. Juul-Nybolm .Tulen sam k ommer i Aarets M0rketid, er for Bfilrn Inrlbegrebet af Lys og Glrede, det er meget Lys, mange Lys. De smaa hu (er det dunkelt fra Juletrreet sidste Aar. (.6 saa er d et i den Sag forresten lige meget, om de var e 5t r t Trre, Eller bare e t lille et med nogle faa L.. • ~ogle h usker det maaske ogsaa fra de mange Lys . K_:"en som m an saa dejligt k unde sidde og »lege« t k nibe 0jnene sammen og vugge med Hove­ Prrestens Prrediken blev for kedelig og for mg.. eIre vii nu igen vide, at det er Jul, naar Byel'­ nes Hovedgader fyldes af lysende Guirlander; men for .ge og fattige, er det Julens Lys, som skaber . g g Gleed e. _. -m det nak paa forskellig Maade skal passe 'OJiSn€, h vad Digteren siger: »Mange Men neskers p .er mig om et h0jt Juletrre i en alt for lay Stue: G.lmmer, lidt Hjerter, nogle Lys og en enkelt Knal­ ~ 1 Loftet er for lavt: Der bliver ikke Plads til e~e . Selv om det kan blive svrert for os voksne a .na ce: lrert igen, fordi vi, siden vi var B0rn, hal' set, !" _a a meget M0rke til paa Jorden, saa megen So s g ~ ', d - saa er det allige vel det, vi skal have la:>, : .. t • . betyder Lys - meget Lys fra Gud, og GlEe­ G' de fra Gud, et Lys, som aldrig bEver l;se'" til Dagenes Ende, - en Glrede, som ill Verden til Dagenes Ende. Johannes en lille Julefortrelling: »Mor, hvad er da _agde en liUe Dreng til sin Mor, for det . ~ flU . og alle Folk gik og fms i deres

glad -

,Naar jeg faar Pebern0dder,

or? - "Jo, saa er det Jul«. De - r e. ~ r . FQI"sta ar man det ret, samler det g de m vi paa saa mange forskellige l\!aade. kn den Hnjtici, del' samler de flesle Mennesker Aare rundt. - D t er ellers i en vis For­

'5tand ikke let at give et udtmnmende Svar paa, h a1 .luI er, for del' er uendelig meget at sige om den Ting. Men en Ting er vist alle enige om, at Dagene ffilr Jul og .Tulens egne Dage hal' en uforklarlig Magt over MennE­ skesindene, en Evne til at gaa Mennesker til Hjerle mere end nogen af Aarets andre Dage. En Mand hal' engang sagt am Julen, at for nogle Men­ nesker er Julen blot et Paaskud til at spise og drikke mere end godt er, men de Mennesker springer vi over. Saa er del' Mennesker, for hvem Julen staal' sam de1. store Eventyr am Drengen i Bethlehem, et Eventyr wa' ­ teligt i sin Storhed, ubegribeligt for den menn esk~ ge Tanke, og saadanne Mennesker er maaske endda ..kke saa ilde farne. Endelig er der Mennesker, der har dfilbt Julen om il noget, de kalder Solhverv. De mindes ikke Dr engen ira Bet hlehem. De samles sam de gamle Nordboere til F e t fordi Aaret gaar paa Hreld. Mfilrkets Tid dfilr u d. det gaar mod Lyset, mod en ny Vaar, en ny Soltid. De ...egne r FortCEllingen am Bethlehemsbarnet for gamm el Overtro, men trenker ikke paa, at de gaar over i en anden Over­ tro med deres Solhvervsfest, nemlig d e gamle Nordboe­ res Tilbedelse af Solen. Til sidst er der saa dem, der i Julen ser en Vlrkelig­ hed og i Julens Budskab mfilder den dybeste Sandhed am det Liv, Gud skabte Mennesker til. Men hvordan Mennesker end holder Jul, alle vil det samme: mode Glreden, kalde Glreden frem i deres eget og andres Sind. Er man selv glad, saa faar Glreden f0rst sit rette Ind­ hold, naar den deles med andre, og Glreden gfilr Menne­ sker gode mod hinanden. Der bliver aldrig gjort saa meget godt som i Julen. Det er Julens store Under, at den kan samle al Ver­ den under en T anke. Vi er alle Mennesker, og ingen maa vrere bedmvede i Julen. Saadan Tale om Juleglre­ den kan alle Mennesker forstaa, de husker den fra de var smaa og stod og ventede paa, at Juletrceet skulde blive trendt, den val' knyttet til Julegaverne, til Peb er­


Jernbanegade 4 Telefon 170

naar det grelder

Avertering!

PeterseDs Polstervrerksted Statlonsvej 6 • BRANDE

Engelsk Beklrednings-Magasin M. Dinesen

Martensens Fabril{ Specialforretnillg for

DreDge- og Herreekviperiog

rande AAaskinforretning

VaLVK ­ ~ V

den I,evende Malkemaskine af rustfrlt Staal

A. Laursen . T elefon 95

Brande Maskinfabrik vl K. Meller Nielsen Alt i Landbrugsmaskiner

-

0:'

Telefon 87


n0ddern e og de brune Kagel' og alt det andet d ejlige, 'If)m kunde spises; men dog ogsaa t il Julesalmer ne, som rle la=rte udenad og sang med 0jne, der tindrede af Glcede imod Lysene p aa Tra=et, Julesalmerne, som syn­ ges af flere Mennesker end nogen andre Salmer. Det gaar jo nok de fleste Mennesker. saadan, at den Glans og Herligh ed, del' omgav Julen mens de val' smaa, taber lidt af sit straalende Lys, naar de blive r voksne. Og det f'r sandt nok, at Stjernerne i TrCEets Top er kun af Pap, og Jakobsstigerne, del' rcekker op mod Toppen, Roserne og H:ierterne af farvet Eller fol'gyldt Papir, men det tcenker B0rnene ikke paa, og vi voksne heller ikke, det er slet ik ke svce rt at tcenke paa alt det, disse Ting bety­ del', naar de mindel' l'v'[ennesker om, at de skal va=r.e gode mod hinanden, holde Fred med hinanden, hja=lpe og Lr0­ ~ te h inanden. Fra gammel Tid val' det Skik, at ingen maatte gaa sulten til Ro paa Aar ets store Aften, ingen maatte vcere bedn:JVede, ingen maatte lide N0d. Aldrig er Trangen til at glcede andre skonnere og rigere end i Julen, det er nok d n Tid paa Aa ret, da Egenka=rligheden er skub­ h et la:-ngst tilbage i vort Sind. Smyk med Fred min Fjendes Hus . Fyld den sultnes Fad og K TUS. Sidder en forsagt og ene u nder Tyngslen s Askegrene lo ft hans A as yn mod din Glans. (Julekva=ld, J eppe Aakjcer)

Men deL der dybest set hal' lagt Grund under Jule­ cagenes H oj i d og Gla=de, det siges i det gamle Juleevan­ ge ium. der begynder med Ordene: »Men det begav sig i de Dage, da Kvirinius val' Landsh0vding i Syrien, at en Befal ing udgik fra Kejser Augustus, at Alverden skulde krive_ i Man dtal .. . . «. Derfor er det ogsaa saadan, at et, der rirager Mennesker ind under Julens H0jtid, det er ik k e mest T r angen til Gla=de, selv om den kan va=re stor, og vi ofte tra=nger meget til at faa Udl0sningen for den. Men det, der fra den f0rste Jul drog Men n e­ sker, det, d el' altid viI drage Mennesker ind under J u­ lens Velsignelse fra Gud, det er Trangen til at f0le sig inde under en Livsmagi, som er stcerkere end aIle andre Magter paa Jorden. Og Julen forta=ller, at der er en d n Magt til. »Frygt ikke«, siger Englen, »eder er i Da g en Fr eIser f0dt! « - Hvordan saa Livet former sig for ;~r frygt ikke, b0j jer kun for den Livsmagt, der er sta:!Tkere end al anden Magt paa Jorden. Da ~ej~ ~ sendt e sin Befaling ud, er det muligt, at et i ' e 'un "ar en m agtglad Ke jser, der i Dagen s Lys vi! g <E 5lg 0 Tel' sin Styrke, men det kan ogsaa be­ tyd en Ye denshersker. der i Nattens ensomme Timer ronder over, Ciffi han e -tcer k n ck og derfor endnu en­ gan vi trelle ~ Der k orn Dage siden, da man i det t cerke Rom blev grebet af en h emmelig Angst for disse

fattige Kristne, del' med bra=ndende lver vidnede am et evigt Rige. Den Gang blev Mennesker grebet af Evangeliets F or­ kyndelse af den Livsmagt, som Gud havde sat in i Verden, en Magt, som kunde tage det op med alt, h vad l\Iennesker frygtede, selv D0den. - Del' er saa mange Magter, del' raader over vort Menneskeliv, og Gang paa Gang ser det ud, sam om de onde Magter skal faa Over­ haand. Vi hal' i den sidste Verdenskrig va=ret Vidne til et saadant Angreb, og maaske forberedes det na=ste alle­ rede. Et Pa r Vel's til fra Jeppe Aakja=rs Julekva=ld pas­ ser godt til de onde Aar. Thi vor J01'd eT bleven ond, Blodet bulpeT af dens Bund, Fredens ]vavn kan ingen stave, Voldets Treel og Hadets Slave danser paa sin Broders Grav. Om dog Julekveeld var neer, da der e.i g-ik Heer mod Heer, da ej Sol en skulde synke over denne Kainsrynke paa din Pande, Broder min.

T idens Grundtoner er de samme som altid - et H a .... af Jordens Gla=de og J ordens Sorgo Men Julens Toner er ogsaa de samme - »et Hav af Himmeltoner«. Det ex Himlens h0je Tale, den lyder til os og alle Menn e-sker som knuges af Tidens Sorg og Tidens Frygt, den fortre1­ ler om G uds Fred og Gla=de, sam vi skal tag imod og gla=des ved, hvor sort det saa ellers ka n komme til at se ud. Det k an undertiden va=re godt for. as voksne a t l ytte til Ba rn et~ Spm-gsmaal og Brim. Det kan aabenbare nogle Sandheder for as, som vi ikke f0r hal' ta=nkt meget 0 \ e . J ohannes Wulff forta=ller videre i sit Juleeven tyr om den lille Dreng, del' hed Ejgil. Hans Far var arbejdsl0s. h a n val' ingen god Mand, del' val' ingen Penge i Huset og h an s vrede Or d og Forbandelser steg op mod Loftet og blev i det liIle Rum som en sitrende Sorg i Luft en. Nu val' han gaaet, han havde slaaet Ejgil, og Ejgil og h ans Mol' sad og diskuterede Livet med hin anden og varmede sig ved hinanden. Hun sagde, at del' val' noget, del' hed Hjertet, det sa d i venstre Side og bankede. De t vilde han pmve, og saa holdt de begge to paa hin ­ andens Hjerte, val' stille som Mus og h0rte, hvor det slog. "Av, hvor dit banker , Mol' «, sagde han . »Synes du, min Dreng«, sagde hun i Smil og Taar e r. »Det er fordi det ba nker for lille Ejgil «. »Og mit banker for dig, ikke, Mar ? - Hvorfor b an­ ker Hjertet? « »Det er, naar man holder af en, min Ven «. Nu kunde det godt snart blive Jul, ta=nkte Ejgil, mellii (Fortsrettes Side 29)


(

. .. en 9ros 09 en detail )

Tapet . Farver . Lakker

Linoleum og Voxdug

BRJENDSEL

MORS0 ST0BEGODS

Bra de Trre asthandel

Aktieselska b Telefon 31

BYGNINGSARTIKLER

TRJELAST


Paa Vej t -I Gonland

Af Henning Kudahl, Godthaab Vignetter tegnet af A a. N i e I sen

Redaktionen af »Brande Jul « har anmodet mig om et Bidrag til Byens Julehefte, og da en Del af mine Sko­ lekammerater antagelig nu er Med­ lemmer af Byens Handelsstandsfor­ ening og sidder med Kone og B0rn eller med Mand og B0rn, er der en Mulighed for, at nogen af dem kunde have Interesse af at h0re fra en, der har S0gt andre GrCEsgange. Maa jeg have Lov til at spr inge midt ind i Begivenhederne og sige, at Aaret 1945 var et bevCEget Aar for mig. Indtil den 5. Maj f0rte jeg som saa mange andre en Dobbelt­ TilvCErelse. Jeg havde mit legale Skolearbejde at passe i K 0benhavn, men dertil kom d t ikke mindre ener verende Arbejde inden for Mod­ standsbev<Egelsen. Som Forman d for en T IT<Ensportiorening kunde man let paa det Tidspunkt bli 'e Gen­ stand for n ogen Mistro. Saa korn de bevcegede Majdage, som ikke her skal omtales. Efter en Flyvetur til Stockholm og et Ophold der i Efter­ aarsferien blev der atter tag t at paa Skolearbejdet; men saa en Dag i November fik jeg en Foresporgsel fra Gmnlands Styrelse, om j eg ar villig til at overtage en Stilling som

LCErer ved Seminariet i Godthaab. Aarets sidste Skib til Gr0nland skul­ de afgaa den 27. November. Jeg rin­ gede og meddelte, at jeg var parat. Jeg var nok klar over, at helt rejse­ fCErdig var jeg ikke; men at der kunde VCEre saa meget at ordne, f0r man paa nogenlunde legal Vis kan forlade Landet for lCEngere Tid, blev mig f0rst rigtig klart, da jeg kom i Gang med Opgaven. J eg skulde fra Danmarks Hoved­ stad til Gmnlands Hovedstad Godt­

h aab. Gr0nland er rigelig saa stor som Tyskland, Frankrig og Spanien tilsammen, men Hovedstaden er no­ get mindre end Brande By. Der fin­ des K0er i Gr0nland, men de er lige saa sJCEldn e som Kronhjorte i Jyl­ land, saa MCElk er ingen Hushold­

ningsartikel. Del' skal nok vise sig at VCEre andre Ting, der er anderl des, end man er vant til; m eneg faar udleveret en trykt Fortegnelse over Ting, som Gmnlands Styrelse vil anbefale, at man anskai£er 51 Det er en meget nyttig Ordning. D r nCEvnes mange Ting , der kan b li 'e absolut n0dvendige, m en som ukendt med Forholdene let kan h a overset eller glemt at tage i Betrag ­ ning. Blandt de n0dvendige T in'" er Kartofler og Frugt og nogle • - asser 01. Det menes ogsaa, at seks .... E:,S··er Akvavit er passende til et _fIui= _ ~ or­ brug; men naar man kend r e!lIl€ ­ skene, saa ved man, at d stille sig mere fromme an, end de kan svare til, og jeg har en _, .s om, at det er for lidt. D ' er '0 ikk:e i Gmnland, som det va 1 B~Il'.le : gamle Dage, at man k unde "8 e !len til Naboen og la ane en F: e B!<r:l' devin, naar man f" k Frenur ~,," Eskimoen kan . .ke k ~ P-,_""" Fik han fri Adgang 1m ~. kunde han finde paa a- Sa>~ ",e


Til Brande Jui k@b Fl{psk og Sui

Ll'odd dfol' 'Dal'emangeL

kan vi dog tilbyde

De b0r i egen Interesse g0Te Deres Indk0b af

vore Kunder et godt

K ed

U dvalg i Julegaver

FJmsk P aalreg og

F jerk.'re

s. Nis-Hanssen

i Slagterforretn ingen , Torvegade 15, hos

And erse n & Jensen

Urmager & Guldsmed

Brande

Telefon 175

Tete/all 63

HOT EL BRANDE

E . Laursen

fj

. Telefo ll !l


1 n dsisen for et Par Kamikker eHer aaske Fjreldet med Staunings Var­ de paa for en Pakke dansk Tobak. Men det val' Fortegnelsen, jeg kom fra . Da jeg hal' Listen frerdig, afle­ verer jeg den til Styrelsens Kontor, del' bes0rger Varerne indk0bt og bragt om Bord, ja, lregger endogsaa Pengene ud . Dem kan jeg altid betale, naar jeg faar nogen tjent, jeg er jo ansat i Styrelsens Tjeneste. Jeg faar ogsaa et diskret Tilbud om Forskud paa L0nnen; men det nreg­ tel' jeg at tage imod. Man skal aldrig tage mod Forskud, saa lrenge man hal' sine Forreldre! En af de sidste Dage ringer Kon­ toret, om jeg ikke har glemt at be­ stille Tobak til den lange S0rejse. Det har jeg netop. Jeg faar en halv Snes Pakker udleveret, som jeg sen­ der hjem til Brande, da jeg ikke selv ryger. Dette forhindrer dog ikke, at jeg en Maaned senere, da det er blevet Juleaften, og vi ligger. og hugger oppe i Davis-Strredet, i Julegave faar udleveret - en Pakke Tobak! Blan dt det . del' ska1 bes0rges in­ den . freJse71, er ogsaa, at jeg skal hj em ti Bra nde for at sige Farvel. Et Tel g am er gaaet i Forvejen, saa de ved, hvad jeg kommer efter. Jeg skal ndnu have gjort forskellige Indk ob , f. Eks. Radioapp al'at med Ba tterimodtager, en Rejseskrivema­ sk ine og en Bunke Films. Det ha sine Fordele at handle, hvor man er kendt, og Radio-Hansen er FyI' og Flamme, han viI gerne have konsta­ teret, hvordan hans Apparater vir­ 1.- r under Polarkredsen. Han hal' ogsaa n Del Films, og Resten kan han anVlse hos sine Forbindelser i Kebenhav . Cia en _.o\'emberaften, mens Mol'­ ke~ ,,_ ved • faIde paa, staal' jeg i Brand - og • del' skal opnaa For­ bind", me:d L;on oget . Vejle. Det gr0.m~ Ly3 ~. enn _ forb! Posthuset trendes. Toge gli e1' d i Morket. de af Snart e1' mine F rreldre Sync. Rejsen be~-n dt . Den Dt::l hf Kobenh avn s Ha n, der

hedder Trangraven, hal' i de sidste Dage haft min srerlige Interesse. Der ligger M iS »Disko « med opvar­ mede Motorer. Det varden, del' i 1930 bar Stauning til Upernivik, hvor hans Yarde endnu staal'. Del' vil jeg ogsaa gerne naa hen. Fore­ 10big er Maalet den gamle Boplads Godthaab, hvor Hans Egede landede i 1721 og virkede i 14 Aar. Del' e1' stor Afskedtagen ved »Dis­ ko «s Afgang; men jeg e1' blot en in­ te1'esseret Tilskue1'. For mig er Ko.. benhavn kun en Me11emstation. Jeg hal' ingen at sku11e tage Afsked med her. Del' e1' ikke saa overvreldende mange Passagerer med Aarets sidste Skibo Det er forovr igt usredvanligt, at del' gaar Skib derop saa sent paa Aaret, hvor Besejlingsforholdene til enhver Tid er vanskelige, og Efter­ aarsstormene nu kan ventes. Men Beg'yndelsen er god. Da vi er kommet et Stykke op i Sundet, er det Frokosttid. Kaptajnen sidder for Bordenden i Spisesalonen, og vi faar en solid Frokost med 01 og Snaps. Vi begynder at lregge Grundvolden til et Bekendtskab, der, enten vi synes om det e11er ikke, skal vare en Maanedstid. Men jeg befandt mig i hvert Fald overordentlig godt i Sel­ skabet fra forst til sidst. Efter faa Dages Forle b er vi naaet op i Skagerak. Nu sa:ttes Kursen ret

Vest paa, og VindstYl'ken, del' en Tid hal' vreret stigende, gaar nu over i en Brandstorm, del' gar Fremgang i den Gr ad vanskelig, at Kaptajnen beslutter at lregge Kursen helt om og gaa over mod Svenskekysten, hvol' Skibet i to Dogn maa ligge un­ derdrejet i Lre for Klipperne ved Marstrand. Del' bliver god Tid til at beta:nke, at vi er paa historisk Grund. Det val' jo her den »poliske « Tordenskjold gik omkring og solgte Fisk. Da vi hal' dristet os ud igen og er naaet op under Norske-Kysten, synes jeg, at jeg hal' oplevet nok til, at jeg kan va:re bekendt at sende et traadlost Telegram med »Alt vel« hjem til Brande. Saa gaar Dage og Na:tter. Frer­ oernes Klippel' passeres, nogle Dage senere skimtes Island i en utydelig Horisont, og vi er kommet ud i At­ Ianten. Det go!' ikke noget, om man glemmer at trrekke sit Ur op en Af­ ten; det skal alligevel srettes fire Timer tilbage, naar vi ruDder Kap Farvel og drejer ind i det store Hav Davis-Strredet. Her hal' vi igen faaet Orkan, og store Vandskvret t.:erskes med korte Mellemrum helt op paa Kommandobroens Ruder. Vi er meget forsinkede, og de Radio-Julehilsener, vi skulde have haft, naal' vi val' naaet til yore Bo­ pladsel', sidder vi nu om Skibets Ra­


L. VILLEMSEN BR DE

Isenkram

Vcerktej

Mangler De en Julegave til Nytte eller L u ksus

.. . ind til Isenl{rremmeren Glas â&#x20AC;˘ Porcelcen . Kekke n udstyr

Gaveartikler


L,

dio og h0rer . Det er en ma::rkelig F0lelse, man sidder med, naar man pludselig h0rer sit Navn i H0j ttale­ reno Ogsaa til mig var der Hilsener fra mit Hjem i Brande. Der val' en Passus deri, der blev mig til noget Besva::r. Del' blev nemlig sagt: "Vi vil savne dig ved Klaveret i J ul «. Fra det 0jeblik vidste ik e alene Skibets Passagerer, men hele Gr011­ land, at jeg var en dygtig Pianist, det troede de i hvert Fald, og hvor j eg kom frem, maatte jeg i Lag med det na::vnt Instrument, for saa vidt man havde et . Det var jo ikke Tors­ dagskoncer ter, men mest moderne Dansemusik uden Begyndelse eller Ende, og da saa Juleaften kom, og vi laa paa Havet ud for Sukkertop­ pen, blev det alle de kendte Julesal­ mers Tur. Juleaften val' meget hyggelig om Bord og fejr.e des efter alle Traditio­ nero Foruden et Festmaaltid med Vin til Maden og Lik0rer til Kaffen var del' en Overdaadighed af JEbler, Dadler, Figener, Nedder og Choko­ lade. Dagen efter gaar jeg i Land og overva::rer Gudstjenesten i den lille Kirke i Sukker toppen. GrJ'lnla::nder­ n e er i deres maleriske Dragter, og B0rnene hal' de med. Diss sidsie lader i enhver Henseende, som de va r h jemme. Bliver de alt for uro­ lige, faar de noget at drikke. Der synges det meste af Tiden, og San­ gen lyder gOdti men der el~ en ejen ­ dommelig Lugt ved saadan en gmn­

land k Forsamling, som i hvert Fald ikke umiddelbart tiltalte mig. Senere el' jeg med Skibets Office­ rer paa Bes0g hos en Kolonibestyrel". Det ble en st0rre Fest, for feste, det forstaar Gnmla::nderne. Naar Rejsen tog ikke mindr.e end fyrre Dage, skyldtes det ogsa a, at vi m aatte gaa ind til de forskellige Ko­ lonier for at losse og lade. J eg la::rte derved en Ma::ngde Mennesker at kende. J eg boede saaledes fiere Dage hos Kredsla::gen i Jullanehaab, og maatte na::sten love at tilbringe hele Sommerferien del'; men det blev der nu ikke noget af, da jeg i Stedet for tog en halvanden Maa­ neds Rejse la::ngere Nord paa, hvor jeg bes0gte en Moengde Bopladser. og Udsteder helt til Umanak. Rejsen foregik dels med SIS »Julius Thom­ sen «, dels i Sk onnerter, fine Motor­ baade eller i synkefoerdige Skuder. hvor vI maatte 0se hele Tiden. Men den 6. Januar havde jeg ov rtaget mit Arbejde ved Semina­ riet i Godthaab, hvor jeg skulde af­ 10se en Pastor Vilsen S0rensen, der var blevet syg og skulde til Dan­ mark. J eg skulde fure Eleverne op til Eksam en . Dansk. Sk0ni jeg hal' Forstander en til Censor, faa r inge af Eleverne under mg. Det var da pcent. Desuden underviser j eg Engelsk og Gym nastik. Der er til Seminariet knyttet en H0jskole med 26 Elever. Dem hal' jeg ogsaa til Dansk, men for dem er det Sprog ret nyt, og naar de har skrevet 26 Genfortoellinger, k an det godt va::re nogle foele R0verhistorier at rette.

Vi hal' en god Gymnastiksal, men det er den eneste st0rre Sal i Byen, og den bruges til mange Ting, bI. a . til de to ugentlige Biografforestil­ linger. Saa spilles der ogsaa Fod­ bold - undertiden i mandsh0je Sne­ driver og 15 Graders Frost. Jeg har stillet J ordens vistnok nordligste Fodbold-Maal stoenger op. Den Slags kendte de ikke, men syntes, det var ret interessant at have et Maal at sigte efter. Og det skal man maaske ikke smile ad. Der kan vel ogsaa va::re Folk i sydligere Lande, der i vigtigere Sager arbejder uden MaaI.

Skisporten kunde selvsagt have gode Betingelser i GT0nland. J eg har allerede slidt et Par Ski her. Der holdes ogsaa ret ofte Skikonkurren­ cer; men jeg har Indtryk ai, at Ung­ dommen her, som visse andre Ste­ del', lidt for hurtigt melder sig klar til at give en Opvisning. For at tale om noget andet: Jeg fik straks en r.ummelig Lejlighed, idet jeg overtog Proestens. Jeg fik ogsaa hur tigt fat i en meget dygtig K ivfak, saadan kaldes en Husassi­ stent her. Det var den almindelige Mening, at hun var den dygtigste i Kolonien; men hun forlangte ogsaa 30 Kr. om Maaneden. Selv om jeg studsede lidt ved det, fand t jeg ikke L~mnen helt urimelig, og det glk godt temmelig loenge; men da hun en Eftermiddag uden vider e ude­ blev, sagde jeg, at hun maatte godt rejse. Det skulde jeg ikke have sagt, allermindst da en Del af Servicet var hendes. Det tog hun naturligvis med sig. Saa maatte jeg hen i Bu­

9


"/

VAD FYRET R R 80MANDE . EOR

~11 kfmi~k (/2en Jl1inlJ IO-t~ rDel'eJ

ge-i

Lad derfor T0jet rense, hvor de har de nyeste Maski ner og derfor den mest skaansomm e Rensning

TELEF ON 245

JO


ti k ken at g0re Indk0b. Her er, kun en Butik, og det er, den danske Stats. Man kan sige sig selv, at her til­ bringer Kivfakkerne en stor Del af Tiden med at vente paa at blive eks­ pederet; men det falder dem tilsyne­ ladende let. Hele det til Tider ret store Lager i Butikken kan deles i to Grupper: Det, der srelges med Fortjeneste, og det, der srelges un­ der Indk0bspris. Til sidste Slags h 0rer f. Eks. Gevrerer og Ammuni­ tion. Staten anser det for formaals­ tjenligt at skaffe Fangstmrendene billige Vaaben, saa de bliver i Stand t il at erhverve sig det n0dvendige til Livets Ophold. Sk0nt jeg har haft mit Arbejde at passe, synes jeg, jeg har faaet et ikke h elt ringe Kendskab til den mest be­ boede Del af det store Land med de kolossale Afstande. I Paaskeferien var j eg sammen med den amerikan­ ske Konsul og dennes Frue i Motor­ ba a d 50 Kilometer inde i Godthaabs­ fjord n : der boede vi i Telt i otte Dage, hvor Indlandsisen rigtig be­ ~der , Vi \-ar i den Tid aldeles af­ skaaret fra andre Mennesker og til­ bra e Tiden med at staa paa Ski, gaa paa Jagt og leve h0jt paa arne­ rikanske Forsyninger af F0devarer. Da i sk al tilbage er der en temme­ lig h aard S ydvest, en Slags gr0n­ andsk F0h n, den virker ubehagelig paa en , og man f0ler sig trret og mat. Dette Till0b til Ildebefindende gaar under Navnet »Sydvestpip«. Da vi kommer hjem et Par Dage forsinkede paa Grund af urolig S0, gaar Folk oven paa Hustagene og S oyler Sne. Der er kommet saa me­ gen Sne, at man ikke har set Mage ~ de si dste 25 Aar. ~ m j eg begyndte med at springe ind F ortrellingen, maa jeg nu so in""e .ui af den igen for at faa bop. En god _. -ned har jeg til Slut : I Gf' -' d sKa~ ingen betale Skat! De: \ eLL • ed at b i: -e en udbredt tT - rC nede i Gamlelandet. God _ i Brande! H E)'-:\l NG KUDAHL

Jul 1946

»Kun lidt Patrouillevirksomhed med ikke mange dede - -<<.~~)_ Har Verden glemt den Krigens lui, det Hadets vi/de 0de?

I I

10, sandelig har

Verden glemt, hvem husker nu det tabte? Og Dagene, vi i£ngstes for, er Freden, som vi skabte.

Og Dremmene, de troede paa, har Verden g;ort til Syner - Og Slagene i Bordet blev til valne Slag i Dyner. Vi spejder efter Haabets Tegn: Et: Stik dit SVi£rd i Skeden, thi Krigen har sin egen Lov: Man keber ikke Freden. Men Sejrens Senner linger om et Bytte, som de f!i£nser. Og der, hvor Bytlet deles bedst, der ser du nye Gri£nser.

Og N ederlagets Ski£bnefolk nu tager, hvad sig lenner. Har du Tobak, du kebe kan dets Detre og dets Senner. -. -

I

I ~

I

Er Freden ikke mere lys og uden Ned og Smerte? Og er din Ni£ste e; som du? la gransk dit eget Hjerte. Saa fe;rer vi da lui som fer og ti£nder Fredens Stjerne Gid den maa favne Verden vid, den ni£re og den fjerne. Folmer H. Stentlmgaard. *) Allieret Bulletin L Juledag 1944.

••


Brandt Thomsens tJerre- og VameJaLon

Brande

Marskandiseriorretning

M. Rasmussen

Elektrisk Behandling. Ansigts足

Torvegade 20 . Telefon 179

behandling. Manicure samt alt i mo der ne Haarpleje

Mobler og T ojvarer

Telefon 2S 1

s.Friis

Nyf og Brugt

Kob og Salg

Cykler og Radio repareres

Brande

Viadukten . Telefon 287

Karl Kristensen CyklebfJrsen

Louis Petersen M alel'mesfer

Brande . Tete/oil 192 0steralle . Telefon 134

Blomster

M snsterbageriet ved Ove Niel se n

Vi har stort Udvalg - En Borddekoration er altid kcrerkommen

Altid laekkert frisktbagt Brl2Jd

Specialitet : Wienerkr ingler og Lagkager

Aa. Clausen Hansen Telefon 160

12

Telefon 102


To Juleaitene

Af Lars Nielsen Tegning af A age Nielsen

J 0rgen mffirkede et Greb i sin Skulder som af en .Jernklo, saa blev han loftet i Vejret og kastet ind i en Baad. Jorgen kan hverken sanse eller samle. Han ved, hvor nffir han varved at gaa ned. Lffingere kom han ikke i sin Tanke, da havnede et andet Menneske ovenpaa ham, saa det smertede mange Steder i hans i Forvejen forslaaede Legeme. Da de to e1' ved at Vffire fri af hinanden kom den tredie. De to tager imod eller vffirger vel nffirmest sig selv. »H0! Ho!« 10d det i Morket, »er der flere, der viI med, for nu sejler vi?« J orgen var nu klar over, hvem det var, der havde hevet dem ind i Baaden. Det var Skibets Kok, den kffim­ pestore Neger, Dake. Hvem de andre to er, aner J0rgen intet om. Den store Neger bliver ved at raabe ud i Mor­ ket om der er flere. Jorgen har den Tanke, om der val' f1ere, hvor mon da Dake vilde anbringe dem. Da skammer J orgen sig i det samme og ta:nker: Du regnede jo aIdrig dit Liv. Om nu der er flere og B aaden ikke kan bffire dem med, da kan du jo passende hoppe udenbords. Jorgen kom til at ryste ved Tanken. Maaske var dog Livet mere VC2rd, ogsaa for ham, end han til daglig gik og bildte sig indo Men nu hylede Dake Vffirre end for. Han broler igen­ nem sine hule Hffinder: »Er der nogen derude?« Der kom intet Svar. Dake ven­ der sig imod de tre, der sidder paa deres Knffi i Bunden af den liUe omtrent firkantede Gummi­ baad. »Naa, Kammerater«, - J 0rgen kan skimte hans 0jne i det sorte Ansi gt - »mon vi skulde Vffire de eneste?« Han raaber attel' ud i den bffilg­ morke Nat, men ikke en Lyd hores uden B0lgernes Plasken imod den lille Baad. Dake sffitter sig ned hos de andre og siger: »Jeg vidste, at det vilde gaa saadan. Denne gamle Skude kun­ de jo ikke folge de andre, og

Hundene bider jo altid den bageste i Flokken. Nu ligger vi et Sted i Nordhavet. Er vi nffirmest Halifax e11e1' Murmansk?« J0rgen mener, at de maa Vffire nffirmest ved Maalet: Murmansk. Men de andre protesterer, de mener ikke, at de er naaet nffir Halvvejen. »Det Jernskidt«, bemffirker Dake, »man skulde tro, at Verdens FreIse afhang af, hvor mange Tanks vi kan sejle til Murmansk«. De tre svarer ham ikke, de har nok i at tffinke pCl.a deres egen Skffibne. Kulden begyndte at krybe ind p aa demo Da var det a tter Dake, der tog Kommandoen. AIle maa mre sig, det de kan med Arme og Ben. Og de maatte holde Tempoet den hele Nat, i hvert Fald de, del' vilde leve, som Dake bemffirkede. Og de vilde leve aIle fire, ogsaa Jorgen, der saa ofte havde forbandet sit Liv. Da Dagen gryer aner de jo intet om, hvor de e1'. -­ Maaske kan de faa Lov at leve i den Baad i lang Tid, eller do. Dette siddel' som en Angst idem aIle. De kan nu ser hinanden. Ham, Dake hey op efter J0rgen, val' en ung Kanadier, han havde slaaet det ene Ben, saa de t svulmede op. Den sidst ankomne val' en fuldblods 1n­ dianer omkring de tredive. Han sad med sit Stenansigt og stirl'ede hele Tiden ud over, Vandet. Det mffirkelige var sket, at de aIle fire var omtrent t0rre nu. De havde arbejdet sig torre, men var nu mere end trffitte af den lange Nat. Dake finder Vand og P:co­ viant frem. Hans store Ansigt straaler, af Glffide. »Jeg gemte det der«, 10 han, »og saa da. Angrebet kom, sa1:te j eg mig op i Baaden og lod staa til. Godt gjort«. Jo, alle tre siger ham Tak. Jorgen gay ham endda en Haand t il Tak. I det samme siger en Tanke til ham: Er du saa glad for at leve? Ja, han vil gerne leve nu. Saa slider en kort Dag sig forbi de fire. De har f undet et Sejl, der kan spffindes over Baaclen, saa gay det mere

1 :)


er altid en god og kaerkommen Julegave Byens st0rste Udvalg

Prey yore prima Silkestremper

H. VOLSTEDLU N

S k o t ejsforretning ÂťBor gaa rdÂŤ Brande . Telefon I I I

14


Lee. Dog sad del', altid en med Hovedet ovenud for at se, om noget skulde neerme sig. Men Merket faldt paa, uden at de saa den mindste Prik paa det store Hav. Godt at det ikke val' Storm. Men det kunde det jo blive. Nu inden Merket faldt paa, havde de spist, for derefter at kravle teet sammen i Bunden af Baaden. Yderst til den ene Side laa Dake, yderst til den anden Side India­ neren, og i Midten de to Hvide. De havde langt den var­ meste Plads, en Plads, del' val' overladt dem af de to Farvede uden nogen Diskussion. Kanadieren val', ved at tale i Vildelse. Hans Ben smertede meget. Dake havde forsegt at gnide paa det, men da skreg den unge Mand himmelh0jt. Ingen kunde hjeelpe ham her. De to yderste sover tungt. Jergen kan here det paa del'es Aandedreet, og Kanadieren ligger i en stille Klagen. Jergen treenger ogsaa haardt til Sevn, men han feler dog, at Sevnen er langt borte. Del', el' noget, han hal' teenkt paa den hele Dag. I Aften, nu i Aften, er det jo Juleaften og vel hele seks Aar siden Kirstine gay ham sit Ja og sit Hjerte. Og saa varede det kun saa kort, saa havde hun taget fejl og vilde hellere have Iver. Mon aIle Kvinder er saadan? Han kender det ik ke, men naar Kirstine kan veere saadan, saa maa da alle kunne veere saadan. Saa val' han rejst ud i Verden. Kunde han gaa derhjemme og se de tos Lykke. Nej, det kunde han aldrig taale. For om nogen havde elsket en Kvinde, saa val' det ham, Jergen. Og saa val' samme Kvinde gaaet fra ham. Han val' blevet haard, mest imod Slg selv. Og saa aIle disse Aar, han havde flakket om­ kring paa Land og Hav. Maaske val' han den mest fo r ­ vorpne og forvovne af alle Kammerater, de saa da aile op til ham. Men nu han ligger her, som i en Neddeskal paa det store Hav, da hal' han en Felelse af, at han ofte hal' spottet Gud. Maaske er det derfor han ligger her, maaske skal han se sig selv og de andre ganske tiIle afgaa ved en langsom Ded. Det kan tage mange Dage. For nu ved han, at han alIigevel heenger ved Livet. Me 1 han er i denne Stund ogsaa klar over i hvilken Rcekke­ feIge, de vil de. Han selv bliver Nummer to, for den syge Mand maa vel farst afsted. Da kom en Tanke til J ergen, som han skammer sig over, fordi Tanken sagde: Vi deler da hans varme T0j. Hvem af de to farvede vil holde leengst ud? Ja, Jergen viI holde paa Dake. J0rgen faar atter Tankerne vendt hjemad. Jo, nu sad Iver og Kirstine jo nok og holdt Juleaften sammen med deres Bern. Aah, at det -unde g01'e saa ondt efter saa mange Aar. Det med Bernene var dog den veerste Tanke. Han kunde gerne have slaaet Iver ihjel den Gang. Maaske skulde han have gjort det. Da stod J0rgens Hjerte neesten stille. Var det Juleaft en, Gleedes­ festen over den hele Jord, og saa laa han her med Mord i sit Hjerte.

Om nu din Sjeel kreevedes i Nat? Aah , hvor kom da aIle disse Tanker fra? Han vil sove nu ligesom de andre. Selv han med det daarlige Ben sover stille nu. Jergen ligger ganske stille, hans Tanke val' gaaet i Staa. Det eneste han val' optaget af, val', B0lgernes Skvulp imod det lille Fart0j, og saa naar del' flej et liUe Skvat Vand over paa Sejlet. Saadan viI han ligge til han sover. Men Tanken fra fer melder sig atter. Om nu. - Ti stille! neesten raaber Jergen. Han blev forskreekket over sin egen Stemme. Han kommer da til at teenke paa sine RejsefeeUer. De soy. Ja, de SOy som Mennesker, del' havde gjort de res Pligt og lidt til. Vel fordi de elskede deres Land og dets Frihed. Han selv da, hvad vilde han? Jo, som han ofte havde pralet til Kammeraterne, han vilde se, om det val' muligt at komme af med Livet paa en nogenlunde heederlig Maade. Maaske laa del' endda en Tanke bag. Havde han ikke ofte i en stille Time forestillet sig en dansk Avis med en stor Overskrift om ham, Jergen, del' havde sat Livet ind for sit Land. Jo, da forestillede han sig, at det val' Kirstine, del' sad og leeste Avisen. Saa vilde hun nok se paa Iver og forstaa , hvad hun selv havde kastet bort. Jergen vil i Aften vise disse Tanker fra sig, men han hal' nok keelet for meget for dem til, at de saadan kan vises bort. Da sigel' J0rgen til sig selv: Kom da til mig aIle mine vanlige Tanker, saa viI jeg gleede mig sammen med jer nu det er Juleaften, Juleaften 1944. Men det er som om Jergen i Aften ingen Gleede kan faa ved egne Ta:1­ 1 er . Del kommer til at staa uveegerligt fast for ham, at det k u n er Seebebobler han pustel', en Art Selvdyrkelse v els agtens. Da hey den syge Mand en Arm ned i Jer­ gens Ansigt saa det sved leenge efter. Han mcerker, hvor­ dan han Ansigt hovner op, og mere og mere urolig blev den syge, saa Jergen til TideI' maa holde ham med Magt . De to andre SOy som Sten. Jergen er ved at ville vrekke dem. Da kom han paa, at dette her maa du vist hell ere selv klare. Den syge er jo en hvid Mand ligesom duo Sel" om de andre vel egnede sig bedre som Barne­ pige end duo Ja, hvad brugte den herskende Race ikk de andre til. Det blev en haard Nat £01' Jergen. Han maa ligesom hele Tiden keempe baade med sit eget Jeg og med den syge Mand. De andre to SOy den hele Nat. Han er kom­ met saa vidt, at han ikke misunder dem deres Sewn. Men han feler, at nu skal det vrere ham en Gleede at fo rtrelIe de andre, hvorledes han hal' krempet den hele Nat . Men nu Dagen gryede, gay det ham alIigevel ingen rigtig Gleede. Jergen forstaar nreppe sig selv, han hal' slet ingen Lyst til at forteelle dem nogen Ting. Pludselig f0lte han en seer Glrede ved at kunne tage den Beslui­ ning uden Vaklen . Maaske - del' deemrer noget for Jergen; men lren­ gere kom han ikke, nu del te Dake Mad ud og bagefter

15


Til G/a!dens og Fredens Fest er med baade 1(0 og Hest

Nedod det gaar i rygellde Sus, under Sneda!kket piber dell lille Mus.

Bj,pldeme ringer. dejligl at ilere. o(ldt det Mev rlgtig Kane/ere. Anders og de smaa de lytter spa!ndt. orr. et 0jeblik er Lysene ta!ndt.

Bamp{s Jul er de a!/dres Fest,

KOIIgesi:Jnnen er ogsaa Ga!st.

At holde Fred er en vanskeli.tt Sag. det sander Nissen og Mis i Dag.

Velkommell Ila!re atter i Aar. vi spaar den bedste Jul vi faar.

86


Cigaret. "Julemor gen«, sagde han bare. J0rgen f01er, at h an er mer ved at grrede. Han grrede, en Mand paa 26 Aar, det vilde jo vrere latterligt. Nej, han vil vrere h aard, som han hal' vreret det siden hun sagde: "Det er rver jeg elsker«. Og saa kom Solen frem denne Juledag. Det blreste en Smule mere, men dog ikke mere, end de nok kunde h olde Baaden t0r. De faar et lille Maaltid midt paa Da­ gen, de sidder og tager den Smule Varme Solen giver. Da stod pIudselig Dake op i Baaden. Han rakte begge Hrender op imod Himlen, hans Ansigt var underligt at skue. Bad han eller bare lyttede han? »Jeg vidste det« , sagde han stille, »nu kommer. den. Jeg dromte i Nat, at min Mor stod og kyssede mig, saa sker der altid Dake noget godt. Jeg har ogsaa bedt til Ham deroppe omtrent den hele Nat. »Ja«, siger han med et lille undskyldende Smil, »store Dake kunde 50 n ok klare den et Stykk e Tid, men ham der skal have Hjrelp, mere Hjrelp, forstaar 1. Gud hyllede jo i Nat hans Lege­ me ind, saa han intet selv har mrerket; men om han vaagner, da er han i stor N0d, og Dake kan ikke h jrelpe ham. Set Se!« Dake fregter i Luften med sine lange Arme. Jo, nu k an de baade se og h0re en Flyver. Dake fregter videre. Han har revet sin Tmje af og svinger den i Luften. Mrendene t0r nreppe aande. Aah, om de var frelst nu. J0rgen kommer til at se paa sine Hrender. De ryster, endda han har foldet demo Fader vor, du, som er i Him­ len. Aah, nu fl0j den forbi. Dake skreg og fregtede i Luf­ ten som en rasende. Indianeren har ogsaa rejst sig op. - Helliget vorde dit Navn. - Aah, nu drejede han rundt oppe i Luften. Var det muligt? Dake skreg som en rasende. F0r de nresten anede det, laa den store Ma­ skine og vuggede paa B01gerne lidt fr,a demo En D0r blev lukket op, en Line kastet ud. Da den naaede i rem, vilde Indianeren f0rs t , men Dake Sk0d ham til Side. ­ »Syge Kammerat skal f0rst!« Et 0jeblik efter dr0ner Maskinen atter hen over Ha­ vet. Det er Juledag i Dag og du er £reIst, saadan (yder det atter i J0rgens Hoved. Han sidder godt. Den syge Mand ligger med sit Hovede paa J0rgens Laar. J0r gen h ar taget begge hans Hrender for at holde dem i R o, m ens en af M.askinens Besretning giver ham et beroli­ gende Middel. Saadan blev J 0rgen siddende i de Par Timer det vared e. f0r de landede i god Behold. Maaske de t o r ig este Timer i J0rgens Liv. Ell

Et Aarstid senere gaar J0rgen fra Borde i en dansk H avn . Han stiler imod Banegaarden. Han har en lang Rejse med Banen, m en han viI pr0ve, om han kan naa hjem til Juleaften, h jem til Forreldre og S0skende. En Smerte farer igennem ham. Han vender sig og ser til­ bage imod Skibet, som laa der saa roligt og tillidsfuldt. Skulde han vende tilbage? Nej, nu har han overvundet

sig selv. Kan m an det? Han er. lige ved at tvivle nu. Han gaar raskt igennem Gaderne, han er jo hjemme ige:l. Hele syv Aar har han vreret borte. Jo, han har sendt 'Arev hjem, saa de ved han er i Live, men sin Adresse opgav han ikke. Hvordan mon det staar til derhjemme? Her har jo ikke vreret Fred i disse Aar. Han kan daar­ ligt trenke sig Danmark andet end som en Fredens Idy!. Da stod han pludselig i en Gade, hvor mange store Bygninger var sunket i Grus. Ja, saa havde her nok ikke vreret Fred hele Tiden. J0rgen bliver nrervrerende ved, at Mennesker. haster forbi, glade Mennesker som f0r i Tiden. Nu val' det jo Jul i Aften. Han gyser ved Tanken om sin sidste Juleaften. I Aar skulde den blive ander­ ledes, om ellers han naar hjem. Han haster afsted, nu har han kun den ene Tanke at naa hjem, sidde der­ hjemme, sidde trygt i Stuen. Han tager det sidste Stykke i L0b. Der er et Virvar af Mennesker og Tog. Er da hele Landet ude at rejse denne Morgen. Han faar sig en kneben Plads i en Kupe. Han sidder, og smiler hen for sig. Jo, dette her er Dan:mark, alle taler sammen, som havde de kendt hinanden i mange Aar. Jo, det var dej­ ligt. Men der skiftes ved hver By og Station. J0rgen sidder og luller slg ind i Togets Rytme. Hans Tanker gaar tilbage i Tiden. Kun et Aar. Han og de to farvede K ammerater var tre Dage senere gaaet om Bord igen. De havde fulgtes ad til det store Land. Indianeren saa de ikke mere til, men Dake og han var fulgtes ad Resten af Tiden. Stillehavet havde de p10jet siden. Midt ude paa det store Hav havde de siddet og lyttet til Radioen. Da 10d Ordene: Fred paa Jord! Da h avde Dake grebet ham under Armene og svunget ham rundt, den store, gode Dreng han var. Han viI aldrig glemme sin sorte Kammerat. am han ikke havde slaaet en Kio i ham, havde han ikke siddet her, da var det blevet en daarlig Rejse, han var kommet paa. Tanken vil fortsrette med at sp0rge: Kunde du tage Rejsen nu da? Aah, det kunde vel vrere saa som saa. Saa afb rydes J0rgens Tanke ved, at et Par smaa B0rn ovel'dover hinanden. En Kone skrelder ud, fordi hun ingen Siddeplads kan faa, saa hun kan sidde med sit Barrl. Jorgen fo'r op fra sit Srede. Vrersgod! Tak! Konen er stram i Ansigtet endnu. Saa staar han ude i den stop­ pede Gang. Det var jo til at blive syg af. Han kan ikke i orstaa, at Mennesker kan taale at rejse saadan. Det er helt m0rkt da han staar udenfor sin Hjemoys tation, men del' er desvrerre langt endnu, over en Mil i hvert Fald. Men han maa afsted. Dog f01er han hur­ tigt, at h ans K uffert er alt for tung. FaaI' han srette den ind et Sted? Ikke saa godt, del' val' jo alle de Ting i, som de skulde have derhjemme Juleaften. Han gaar videre. F0ret er ikke godt. Det er ikke Frost og Sne, som ellers h0rer Julen til. Han forstaar slet ikke sig selv. Er han ikke trrenet og strerk. Maaske er han syg af at k0re i Tog midt imel-

I'


K",b og Salg af Voglle og Motorcykl e r Spec.: Hovedreparation

..J

ModeIne Autoreparation . Esso Service Station '------------------------------

lager ti I de f0rende Vognmoerker

"Cele/on 143

S I'i I· n (I

Gummi . Tilbeh0r

De faar de bedste og billiaste Skind ved at b k0be direkte hos mig. - 1. Kl.s Bunt­ magerarbejde - Bestil Deres Skind i god Tid til Jul.

tl. 'I d

Moderne V;crkt0j Righoldigt Reservedels­

Salvrreve, Platinrreve White Face Rreve Blaarreve, Nutria Nerts, Ilder og Fritter

De kan faa Oem en god Leve vej vecl at kobl' mi ne prremic rede og avlssikre Dyr.

.L

,

S

Yr

Bymarkens Pels d yr farm Anton Sarensen • Telefon 281 • Brande

Gode ohler er altld en god Julegave Jeg har et stort Udvalg

Klubstole Ottomaner Ryg eborde Sovevcerelser Spisestuer

E.-ust Telefon 62 IS

o rc:aard


lem alle disse Mennesker. Rvor langt har han gaaet, han aner det nreppe, men nu ma a han tage et Hvil Da lod en Stemme fra M0Tket: »Skal jeg hjrelpe dig? « »Ja Tak«. Da kom en Skikkelse frem, han lafter Jorgens Kuf­ fert op og saa gaar det atter fremad . Nu foler Jorgen sig let. Han gaar og undrer sig hajlig. Han maa vel sparge hvem den Fremmede er. Men den Fremmede kom ham i orkobet ved at sige : »Saa kommer du da endelig, Jm·gen «. »Ja, men hvem er du da? « »Jeg er lver, kender du mig ikke?« »Nej«, hvisker Jorgen, »jeg kendte dig ikke. Lad mig selv brere min Kuffert, Iver«. Men Iv er beholdt den og siger: »Det er, godt du kommer hjem, Jorgen, Kirstine har ventet dig i aIle disse Aar«. »Kirstine«, ncesten skr eg Jorgen, »er hun da ikk e gift med dig? « »Nej, Jorgen, hun opdagede h urtigt, at jeg slet ikke var den, hun troede«. »Er hun saa slet ikke gift? « »Nej, Jorgen, jeg sagde jo, at hun ventede paa dig. l\Ten syv Aar er en lang Tid, m en K irstine er trofast «. »Aah, Iver, er det sandt? « »Ja «. J orgen fortsretter: »Og aile de onde Tanker jeg hal' trenkt om je t" to«. »Det maa du selv lide for «, val' Ivers Svar. »Ja, rver, men kan det vrere sandt?« »Ja, nu om lidt kan du faa det bekrreftet af min Mol'. Hun bor, hvor hun altid har boet. Nu gaar vi ind til hende og holder Juleaften« . »Ja, Iver, men jeg skulde heIst hjem i Aften«. »Du naar ikke hjem £01'. Midnat, saa so vel' de; men se, Mor hal' Lys i Stuen, saa er hun oppe endnu<,. »Ja, ja, da, du gjorde mig saa glad, lver . Om Kir ­ stine venter paa mig, saa faar du tilgive mig hver en ond Tanke, kan du det, Iver? « »Sagtens, Jorgen, jeg er selv en lykkelig Mand «, Jorgen vilde have spurgt om mere, men nu var de ved DOl'en. Der stod Ivers Mol' i D:Jren . .J0rgen gav hende Haanden. "GJcede!ig Jul, kom endelig ind i Stuen«. "Tak", J0rgen vender sig imod Iver. Dcr stod JOI'gen s Kuf­ fert paa Stenbroen. Han tog den op og fulgte hende ind i Stuen. Del' val' dcekket festligt til to . »Sret dig ved Varmen. Jorgen, saa kommer jeg med l\/I aden«. Han sretter sig. Hun er ind til ham og smileI'. Da sigel' Jorgen: »Rvor bliver dog Iver af'?«

Da kom hun ind og satte sig paa en Stol. »Ja, Jorgen, du kommer jo fra det Fremmede og ken­ der ikke til, hvad del' er foregaaet her. Men se, Jorgen, net er en stolt Mor, du taler med. I Aften er det et Aar si den, jeg fik Brev om, at Tyskerne havde henrettet min store Dreng, mit eneste Barn. Naar vi hal' spist, skal du faa Lov at lrese hans sidste Brev til sin Mol'. Han vidste, hvad han gjorde som dansk Mand, og han vidste ogsaa, h vad del' krrevedes af ham. Og han vidste ogsa a, hvOl' han gik hen efter Doden, han gik bare forud for m ig , skrev han «. Hun gaar til Kokkenet og kommer ind med Maden. »Vc.ersgod, Jm·gen, sc.et dig her. Ja, du ser forundret ud, Jorgen, men sidste Aar havde jeg drekket til lver med. Jeg vidste jo nok, hvor han val', men jeg havde det stille Haab, at han maaske alligevel kom hjem. Saa fik jeg det B rev. Jeg val' jo nrerved at segne under Byrden. Men, Jorgen, da jeg saa kom til se paa hans TaIlerken, saa kom jeg paa, nu han er dod, kommer han maaske alligevel og sc.etter sig her, ved Bordet. Og jeg tror, han var del', derfor drekkede jeg ogsaa til ham i Af t en «. »Jamen, nu sidder jeg jo paa hans Plads «. Jorgen rejste sig hurtigt. »Nej, Jorgen, sret dig nu, saa skal du hore, saa for­ staal' du det hele. Det er mange Aar siden, at rver gay mig det Hverv, om han skulde komme noget til, da . kulde jeg saa mindelig bede dig tilgive lver, fordi han n rer havde taget Kirstine fra dig «. »Hvis jeg hal' noget at tilgive, saa er det tilgivet «. H an r akte hende Haanden. »Ta k, Jorgen, det var en god Juleaften. Og Ivers Seng staar derinde i Kammeret med en Varmedunk i, dpn faar du sove i i Nat«. »Nej da, Morlil, jeg maa videre«. Han c-aa hende smile. »Nej«, sigel' hun, »Midnatstimen er snart inde, du trrenger mere til Fred end til at traske ud ad en op­ b10dt Vej. I Morgen kommer dine Forreldre karende her forbi til Ki ken, saa kan du tage med demo Og ved Kir­ ken vil du finde hende, som aile disse Aar ventede tro­ Last paa dig«. Da Jorgen senere laa i den dejlige, varme Seng, kom­ mer h an hurtigt til den Erkendelse, at del' er meget, han h verken fatter eller fOl'staar. Fulgte rver ham ikke her til sin Mors Del', var det bare den Tilgivelse fra h3m. han manglede. Aah, da var det Synd, at han havde ventet saa lrenge med at tilgive, men dette havde han gjor t, for han rejste hjem, selv om det havde kostet; men nu val' han saa glad. Og i Morgen vilde blive en stor Dag for ham, som Juledag blev det for et Aar siden. Hans Tanke gaar til store Dake. Jo, ham skylder han mere end Livet her. Gud velsigne ham og alle gode Mennesker.

19


SA.VVJE R I~

BRA.N DE

Emballagekasser til aile Formaal - Bygnings­ materialer, T0mmer, Brredder og Lregter, Tagpap Tagtjcere, Cuprinol samt lsoleringsplader m. m.

M. Bert he lsen

Telefon 120

Saa kom 1<affen! JOH. H A NSE N

Nu som far faar De den bedste Kaffe hos

statsaut. elektr. Installat0r

Brande . Telefon 45

s. Meller Nielsen Storegade 66 • Teleton 148

<5e vor ]uLeuddtiLLing, og De vii kunne finde en fiks og k~rkommen Gave­ baade i mod e rne og praktiske Ting, til en rimelig Pris.

H usk, hvis det kniber med Mrerker,

vor Luksus Kajjetilsa?tning

M. Skovgaard-Jessen

VERDENHORENINGEH

Husk paa 0nskesedlen:

Rich. Frede riksen Reparation er af smaa elektriske Maskiner

e n J ulekan·te

P nestel u nden . Brande med levende Lys eller en smuk

BIOJIIllt- men selvfolgelig fra

Brande Sogns Sygeplejerforening

ll\MO/AFOEllK6lN DAHi'lAPJ(

M. BALLE

Kontinge nt : Familie 10 Kr. -

Enkeltperson 5 Kr.

GRATIS SYGEPLEJE

Handelsgartner

-­ del er Nr. 1

Indmeldelse modtages Telefon 117 x, 50 og 122

Alt i moderne Fotografi

B RANDE

K9Bo;: SA LG ved

v.

Forst0rrelser efter saavel gamle sam nye Billeder Speci.le:

B0rnefotograferi ng

Rlis-Antonsen

Vejlevej 9

En Brande Studio Multi Ark Amat0rarbejde i fineste Udf0relse Udefotografering

"CeLefon 104

Birgitte Laasby .

Brande. Telefon 51


Grmt og Trrek at Brunku sbry ningens

Historie under den sidste Verdenskrig

Af Regn kabsf0rer N. C. Nielsen, D. G. U., Brande

Naar man gennem en AarriEkke har viEret besk iEf­ bget i niEr Tilknytning til de danske Brunkul, kan man naturneJdvendigt ikke komme uden om Brande. Som Vejen til Mandens Hjerte gaar gennem hans Mave, saa­ ledes gaar Vejen til d e danske Brunkulslejer ovpr Brande. Brande ligger i Ordets bogstaveligste Forstand midt i Jylland, og - hvad del' uomtvisteligt hal' ViEret til stor 0konomisk Gavn for Byen - midt i Brunkuls­ lejeme, og Byen er i disse Krigsaar i heJj Grad blevet priEget af Brunkullene. Dag efter Dag, Nat efter Nat gaar en jiEvn glidende Stmm af Brunkulstog og Last­ bileI'. gennem Byen og bringer de dyrebare brune Dia­ manter ud over hele Landet, for 0ernes Vedkommende gennem de jydske 0stkysthavne, navnlig Vejle og Hor­ sens. Nu vil man maaske uvilkaarligt sPeJrge: Men hvad er da disse Brunkul egentlig, og hvorfra stam mer de? Jeg skal derfor her fors0ge at give en kort og aldeles uvidenskabelig Fremstilling af Br unkullenes Tilblivelse. Brunkullene er dannede i en Periode af Jordens Til­ blivelseshistorie, kaldet TertiiErtiden, og B r unlrullene er simpelthen Datidens Moser, som gennem Aa rmil­ lionerne er omdannede til Brunkul. De bestaar saaledes ligesom T0rvene af Planterester, og i B r unkullene fore­ kommer Rester af fo rskellige i Nuti den almindeligt £0­ rekommende Naale- og L0vtr<Eer, men desuden findes Rester af bl. a. kalifom isk KiEmpefyr og Sumpcypres; sidstniEvnte vokser i Nutiden i Floridas Sumpegne. Det hal' ViEret en almindelig LiEgmandsopfattelse, at Brunkullen e i sin Tid er skyllet hertil med Flodel' og Aaer, men denne Opfattelse er urigtig. Brunkullene er dannede paa Stedet, hvor de findes, i Lighed med Nu­ tidens Moser, og et Bevis herfor, har man deri, at man i Brunkullene ofte kan finde TriEstubbe staaende p'la Roden paa selve det Sted, hvor de er vokset op for Millioner af Aar siden. Om selve Brunkullenes Alder harder ViEr et fo rskellige Antagelser; saaledes mentes det en Overgang, a t de val' 15-20 Millioner Aar gamle, mens de seneste Iagttagelser, og Unders0gelser hal' vist, at de maa antages at ViEre 10-15 Millioner Aar gamle. Straks ved Krigsudbrudet i Efteraaret 1939 blev det klart, at Danmark vilde komme i en vanskelig BriEnd­ seIssituation, som viI de blive viErre, jo lrengere Krige::\

varede, og initiativrige M<End overvejede derfor Mulig­ hederne for en Brunkulsbrydning; ogsaa inden for Dan­ marks Geologiske UnderseJgelse blev del' arbejdet med Sp0rgsmaalet. Gennem mange Aar havde Videnskaben indsamlet Oplysninger om TertiiErtidens Forekomster i Midtjylland, herunder specielt om Overjordens MiEg­ tighed over disse Forekomster, saaledes at man ud fra disse Oplysninger kunde danne sig en Mening om, hvor. del' val' st0rst Sandsynlighed for at finde de lettest til­ giEngelige Lejer, og disse Oplysninger kom nu de kom­ mende Brunkulsunders0gelser til Gode. Ved et Foredrag i Det Kongelige Danske Geografiske Selskab i Mar ts 1941 foreslog Statsgeolog, Dr. phil. Ke'd Milthers, at Staten skulde ivrerksiEtte en systematisk Efters0gning efter nye Br.u nkulsforekomster, og dette Foredrag blev den direkte Aarsag til de Brunkulsefter­ s0gninger, som nu hal' staaet paa i over 5 Aar, idet Ar­ bejds- og Socialministeriets Beskreftigelsescentr al kort Tid efter Foredraget tilb0d at stille de forn0dne Midler til en saadan Brunkulsefters0gning til Raadighed, saa­ fremt Danmarks Geologiske Unders0gelse vilde paatage sig Efters0gningen. Eft rS0gningen blev paabegyndt i Foraaret 1941 med Bran de som Udgangspunkt, idet vi med velvillig Im0­ dekommenhed fra Brande Sogneraads Side 'o prettede en fast Station paa Markedspladsen i Brande. Yore Arbej­ dere er her indkvar­ teret den sikkert kendte Barak, hvor oe faaI'. Kost og Logi, og hefra keJrer vi ud om Morgenen i Lastbil til de skiftende Arbejds­ omraader. Selve Brunkulsefters0gnin . gen foregaar fuld­ strendig systematisk, idet vi inden for det Omraade, hvor vi 'led , at del' overhovedet er Chancer for at finde Brunkul, al'bejder ef­ El af D. G. U.s BoreV{uktoj i Virk­ somhed. (Fot . N. C. Nielsen) tel' et Kvadratnet af~l


I b Chr. Ibsen & Co. Brondborer og aut. Vandmester

Vognmandsforretning

Telefon 46

Borgergade 20 . Telefon 124

Brande-Vejle R tebil

T,"ikota='e - Lin;:eri

vi

Viggo Han se n

Vejlevej 14

Pauline Bagge. Torvegade

- - - - - 1 - - ny-S alonen -­ " T o r ve-Kios ke n

~~A

vi

Telefon 71

Ruth Kj<er Pedersen

Storegade 68 . Telefon 75

A. Mouritzen

Peter Petersen Vognmand

Vognmand

Viadukten . Bra n d e

Telefon 207

1...............................................·- -............................................................-1---..........................................................................................- -......--1

Rieh. Iladsens -Aferl'e SaLon

Ii:arl

sen

Ejendomskommissiollcer for By- og Lalldejelldomme

Herre-Permanent

Brande . Vej levej.f

Storegade .. 8

Telelon 39

1:- -......................................................--................................................-1-- -....................................- -..................- -......- -........................- -1

J.

f) VIG

.

GlaI'

ester

Sto lte obor;:

~t\..O(

e rsen

Telefon 136

Billeder og Rammer

He.·re- 0 ;: D n

e. alollen

anbefales P . lTork . Telefon 198

I i a j lJl a.1 sell

Murermestre

Stinu..~

Ellkelnnd

T 8mr ermester

D a '" Nie sen

Skotejsreparationer Skotojsreparation -

Torvegade 1


fiat paa yore Kort. Vi har siden udvidet Efters13gningen rued en tilsvarende Afdeling i Videbrek, og v i raader nu ialt over 30 Sret Borevrerkt13j. Vi har i den forl0bne Tid udf13rt over 7000 Boringer som Led i den systematiske Bfters0gning, hvortil kommer et vresentligt Antal Borin­ ger udf13rt efter Anmodning for Private, og vi har gen­ nem vort Arbejde konstateret Tilstedevrerelsen af meget stOl'e Brunkulsreserver, som kan drekke Danmarks For­ brug mange Aar frem i Tiden. I de Lejer, som var kendt ved Krigens Udbrud, regnede man med et Ind­ hold af ca. 5 Mill. Tons Brun kul; de private Brunkuls­ producenter har senere konstateret Tilstedevrerelsen af yderligere 10-15 Mill. Tons, og ved Danmarks Geologi­ ske Unders13gelses Brunkulsefters13gning er der derud­ over konstateret Tilstedevrerelsen af ca. 20 Mill. Tons Brunkul. Naar her fra gaar Forbruget af Br.u nkul i den forl13bne Tid, kan man regne med ReserveI' paa omkring 25 Mill. Tons Brunkul. De fleste af de store Lejer. Egger i umiddelbar Nrer­ hed af Brande, f. Eks. S13by, Ronum, Gejlbjerg, Sand­ feld, Grarup og D13rslund m . fl., fjernere ligger Fiskbrek, Troldhede, Nr. Vium og Ejstrup (ikke at forveksle med Bjstrupholm) samt det endnu ikke aabnede store Leje ved Borris. Af de eksisterende Lejer er S13by langt det ~ t0r.ste. En Del af Lejerne har vreret kendt under for­ rige Krig, nogle er opdaget ved Tilfrel digheder, mens ~. ndre er konstateret ved D. G. U.s Brunkulsefterseg­ ning. Jagten efter Brunkul h a r ikke vreret uden Lighed med de store Dage i Aruerika, da Guldfeberen rasede, og det Sted, som mest af alt har mindet om Klondyke i Guld­ feberens Tid, er utvivlsomt S0by. I Begyndelsen a rbeJ­ dedes del' fl ere Steder med Skovl, Spade og TriUeb0r , men lrenge varede det ikke, inden Tekniken rykkede ind i Brunkulslej erne . De fleste Brunkulslejer og da navn­ lig S13by, er en stor Labyrint af dybe Brunkulsgrave, Gravemaskiner, Transpor t13re r og h0je Sandbjerge, og mange Tipvognstog med smaa Lokomotiv er t13ffer om-

Eksempel paa de dam-/ige Boligforho!d i Soby. ( Fat. Keld Mil/hers)

Store Md'ngder Overjord maa fjernes fo r Producenten ka/! begYl/de at s(l!lge Brunkullene. ( Fat. Keld Milthers)

kring hist og her. Heller ikke Klondykes bemmte »Sa· loon «s savnes, blot er de ikke synlige for enhver, lllen kendte Folk ved, at her ligg l' )} Grand Hotel« og del' »Det gule Palre « m . v. Naar fremmede kommer til S0by, mindel' Landskabct dem om en uendelig stor og uendelig gold /2lrken, og Arbejdet i Brunkullene er da ogsaa urnenneskelig h aardt. Om Vinteren i Regn og S131e eller Frost og Sne, om Sommeren i strerk Varme ; og Foraar og Efteraar piskeI' den strerke jydske Blrest det golde Sand som Naale i Ansigtet paa Arbejderne, og Brunkulsst13vet trrenger ind i • Trese og Mund, /2ljne og /2lren. Derlil kom­ mer, at Samfundet ikke hal' s13r get for ordentlige Bo­ prelsfo rhold i Brunkulslejerne, og alt for mange Arbej­ dere er henvist til at bo med deres Familier i usle smaa Trrehuse og gamle kasserede Rutebilkarosserier, som de selv hal' maattet skaffe til Veje. Staten hal'. ganske vi<;t stillet en Del Barakker op i Lejerne, men langt fra i til­ strrekkellgt Omfang. Jeg tr o1'. dog ikke, at det e1'. Uv1.lje fra Statens Side, m en mange forsk ellige Faktorer har her grebet indo Derimod synes jeg, at man i h13j Grad b el' paask0nne det Initiativ, som K. F. U. M.s sociale Ar­ bejde hal' vist gen nem Opstilling af Fritidshjem. Mange Smaab13nder er med et Slag blevet velhavende, naar der har vist sig at vrer e Brunkul i deres J ord, og mange og morsomme er de Historier og smaa Episoder, som man har h13rt og oplevet i Brunkul b rydningens Td.. - Hv m kender ikke »Esther«, og h vem kender ikke Historien om )}Tegnebogen i Vindueskarmen «. Og den unge Ingeni13r, der blev dyppet i Brunkulsgravens Vand. fordi han ikke havde lrert, at Brunkulsfolk ogsaa n· t Mennesker. Og saadan kunde man blive ved. Vel har vi betragtet Brunkul som en Slags Ersta llin~ men det har vreret et u dmrer ket Brrendsel, som V1 l kf a h ar unnet undvre re i disse Krigsaar. Navnlig n aa ' Brunkullene presses til gode Briketter, er det et f or­ h reffeligt Brrendsel. Fiskbrek Briketfabr ik, som ogsa a var i Drift lamge f13r Krigen, fabrikerer Brunkul~briket-

23


LEGET0J i stort Udvalg hos

Emma Todbjerg

Danseinsfifuf

ANNA HANSEN Galanteri og P apirvarer

Brande

Sforegade 19

.;4" tReinhoLt .;4l1der~en Snedkermester

A. MIDTGAARD & SON

Telefon 246

?11aLerforretning Telefon 119 BRA N DE

H erningvej .3

K{!}b Deres

Juleb0ger, Julehefter, Julekort, Lommeb0ger og Telegrammer samt Dag- og Ugeblade i

N . H . VI LADSE N

Telefon 96

Banegaardskiosken H. Riis, Telefon 258

Bageri & Cafe

Premier Dessert-Is altid paa Lager og bringes paa 8estilling

De gocLe S ko " " ka n vi levere i hegnenset Mamgde

Victor Jepsen . Skot0jsforretning BRAN DE . Telefon 1.32

24

8ue::aa.'dens Restau.'ant {)flsker aile sine Kunder ira By og Lalld en gtcedelig Jut og et godt Nytaar. Fritz Kapper


ter, som fuld t ud staar paa H0jde med de udenlandske Briketter af samme Raamateriale. Fiskbrek Briketfabrik er desuden det Sted, hvor Brunkulsbrydningen drives mest hensigtsmressigt, og man kan her se Danmarks <;t0rste Tr,a nsport0r, som har en Lrengde af 65 Meter. -Som et srerligt liUe Kapitel i Brandes og Brunkulsbryd­ ningen s Historie maa n<Evnes den glodvrerdige Brande Rriketfabrik paa Markedspladsen. Den ne Fahrik med sine Cykloner (Cyklon I og Cyklon II), R0r og Srekke­ lrerredsforhreng m. v. mindede mest af alt om en Teg­ ning fra en af Storm Petersens B0ger »Mine Opfindel­ 5er«, og naar man som jeg fra 1. Parket har fulgt Fa­ hrikken fra Vuggen til Graven, har den vreret en Kilde til megen Morskab. »1 Morgen saa k0rer vi!« var det evige Omkvred, men det blev aldrig til noget. Omsider gik Fabrikken op i R0g, brrende kunde den da, men Bri­ ketter kunde den ikke lave. Mens disse Linier skrives, strider Briketpressen sin sidste Strid. Den var en for.:. henv<Erende Granatdrejebrenk, saa det maa jo siges a t vrere noget af en Degradering set med en moderne Ver­ dens 0jne. Men den var sejglivet, der maatte 25 Aerolit­ patroner til, f0r den gay sig. Og nu rejser der sig af Fa­ brikkens Aske som en Fugl Ph~mix et - JEgpakkeli ! Til Slut et Par Ord om den danske Brunkulsarbejder : Han blev paa sin Post ved sit haarde Arbejde trods de gyldne L0fter om store og lettjente Penge ved Flyve­ pladser og andet rerellilst Tyskerarbejde. Det tjener ham til JEre, for hans Arbejde e1' skam alt andet end let, men han stod fast og skaffede Danmark det Brrendsel, ~ O'1l vi ikke h avde kunnet undvre1'e. For et Par Aar siden slog en kendt Forfatter i et Radioforedrag til L yd for a t rejse en Statue af den danske Brunkulsarbejder 1 et fe ­ ladt Brunkulsleje. Jeg synes, at Tanken er baade god og smuk. Saa skulde han da, mejslet i Sten, staa paa den h0jeste Sandbanke i S0by og skue ud over en gold 0 r­ ken, skabt ved hans Hrenders haarde Arbejde for at fr emskaffe det for Danmark saa livsn0dvendige BrrencL sel : BrunkuZ. N. C. NIELSEN

--.

\

Iian s og Knud slaar /lotte Herres-ving . !il!e Peter synes, han kall ingentmg.

Til Byen han ager, skont Frosten den kn age r.

Anni og Karl har rode Kindel~ ved Fars Hj(Elp de 7 r(Eet f inder

Skal De have Dye Mobler da se indenfor hos os; vi har Udvalg i saavel Dagligstuer som Spisestuer samt Sovevrerelser og meget mere.

Mobeiforretningen, Storegade 68 P. Petersen, Tele/oll 75

25


A. P. Molgaard

J. S0ndergaard

Barbel' ' Fris0r " Volmerhus"

fJl'l[ ode-, Cricofage­ og l2ingeril orl'dning

E. Lorentzen

Nerregade 10 Telefo" 217

Telefon 182

Auto Reparation

s. Midtgaards

Kolonial, Del ikatesse, Vin, Spirituosa

Damesalon

Storegade 48 â&#x20AC;˘ Telefon 114

Alt i Parfumeri 09 Kosmetlk

Ost, vellagret, i aile Kvaliteter

Johs. Pedersen

Martin Jensen

Organist Uddannet ved Det k[!1. danske Mlls ikkonservator illm

"Vol merhus", Brande

Telefon

un

Jlollegaarden, Brande

1----------------------------1----------------------------1

Laurits Madsen TBm rermester Tete/on 221

H usk

Stjernen~ 0L og

1f{ineraLvande Depot ved:

S. Mgller Nielsen

Uh re Mejeri

Telefo" 148

An kjcer Nielsen

Bestil

'Bagcl'mcdter

,,6kkc/'J

Telafo" 52 "'

Brande Vulkaniseringsanstalt

D ssert Is og Is Lagkage i god Tid

Vejlevej 10 . Te lelon 224

N. Mogensen

26

T elefon 2.36

,


Br ode Mnsrenm

Af

o. Drosting

Den 7. December 1928 m0dtes paa Madsens Hotel en rc:ekke mennesker, der 011skede egnens kulturminder be­ va ret. Man havde i interesserede kredse l c:enge syslet med tanken om at opr ette et musreum. Grundlaget for oprettelsen syntes at vrel'e til stede, gamle ting og min­ der af kulturel og historisk vrerdi val' del' nok af ,og man blev der for ogsaa enige om at oprette en foreni ng til at selge at samle, konservere og g0re tilgrengeUg saa­ danne ting fra egnen, som burde bevar es for eftertiden . Foreningens navn blev »Brande og Omegns Musreums­ samfund «. Bestyrelsen kom til at bestaa af forman d og 8 bestyrelsesmedlemmer. Blandt dem, d er val' m ed til stiftelsen af foreningen, og som stadig staar i bestyrel ­ sen, kan nrevnes: Gaardejer Ivar Madsen og Gaardejer Carl Midtgaard. Formand blev Togf0rer, J. P. Jensen. Allerede i foreningens f0rste a ar blev et stort arbejde gjort med at samle genstande til musreet, og paa gene­ ralforsamlingen aaret efter starten kunde formande n meddele, at samlingen bestod af 200 genstande. Sp 0rgs­ maalet var nu, hvorledes man kunde skaffe plads til

opbevaring og fremstilling af disse minder. Det lykke­ des formanden at faa Brande kommune til at stille nogle lokaler i Kirkegade til raadighed for musreet. Men der var ingen sikkerhed for hvor lrenge kommun en kunde yde lokaler til musreet. Afd0de Dyrlrege M011er­ Jensen var nu bleven formand for bestyrelsen, og til trods for ihrerdige fors0g paa at interessere borgerfor­ eningen for den opgave at skaffe sikre lokaler for mu­ sreets genstande, synes det ikke at vrere lykkedes. Man begyndte allerede paa dette tidspunk t at dmfte planer om egne lokaler eller egen bygning, og forhandlinge r m ed sogneraadet om byggeplads til en musreumsbygning resulterede i, at sogneraa det gay tilsagn om en bygg ­ plads ved anlreget lige overfor den nyanlagte k irkegaard. Dette tilsagn fra sogneraadets side gay tanken om egen musreumsbygning ny nrering. I de efterfellgende 2--3 aar d rlrltedes mulighederne for tilvejebringelsen af den n odvendige kapital meget ivrigt, og da Apoteker E. Bang blev formand, syntes man at vrere naaet saa vidt, at man virkelig kunde begynde forhandlinger til mange side r. Megen forstaaelse og im0dekommenhed blev vist baade af sogneraad og private indenfor handel og haand­ vrer k. Tegninger til en musreumsbygning blev u darbej­ det 91 Arkitekt Boe og Arkitekt Thestrup og alt syntes ly:;t , men fra n a tionalmusreet opnaaedes ingen st0tte, og til trods for enkelte pengegaver fra private, bi. a. en obligation paa 2000 kr., kunde foreningen dog ikke skaffe de n0dvendige JTljdler til opf0relsen af bygnin­ g en . Da sogneraadet ikke lrengere kunde stille lok aler til raadighed, lejede man i 1937 lokaler paa storegade 18 i Bojgaards ejendom. Men allerede aaret efter fors0gte m an at k0be Enkefru Noes ejendom ved t eknisk skole. K0bet lykkedes ikke og man maatte nejes m ed at l ej e ejendormn en af haandvrerkerior eningen, som keb te den . Apoteker Bang og Bankbestyrer Olesen gjorde i de f131­ g ende aar et stort arbejde for at sikre musreets stadige drift. Tiderne blev vansk elige, men i 1939 bevilgede sog­ neraadet f0rste gang musreet den a rlige husleje. "G"or­ eningens medlemstal steg til 160 og bes0get paa musreet


Jens Rasmussen & Sen

Ali Mllrerarbejde udjores

S0RE N BAC H

I Telefon

50 - Storeg:: de

28"1

f.Jerre- og Vame-~kraderi

Hyvil d vej 3

L UND S0NDER GAARD A. LYNGGAARD

BARBER & FRIS0R

*

BRANDE - TELEFON 73

STOREGADE 26

J. c. ?11adJen

B RANDE STOLEFABRIK

I_ L_ on_do___ _n H~rre maga5 in

I

Telefon 113 og 213

LA U

IT

-11lekaniker

TH.S0NDERTOFT

* Telefon 178 - Brande

RAH N

KOLONIAL - DELIKA T ESSE

'RenJeriei »E LE GANT« T orvegade 14

TELEFON 128

Brande Hejskolehjem

Vognmand

v. K. Kristensen Telefon 30

Telefon 261 . N0rrehus

Fr ue ! Med

Fisk har De Ret til at vrere krresen Danmarks f0rende Fiskeeksporto rer leverer Oem

den fineste Fisk, der overhovedet er i Handelen gennem

VI LDT- & FIS I( ECENTRALE N - vi Robert Nielsen

v. B 0

EWAL D I BSEN

R S T I N G . Cigar &

J)inhandel

Spillekort paa Lager

F.F RA

DSEN

?1ludikbeJfiLiingel' modtageJ TELEFO N 176

M. Jensen Bedk erforrefn i ng

Storegade 26

Det gjensid ige Forsikringsselskab

BRANDE

'Reparation og tpl'eJning af Herregarderobe

Hovedagentur i Brande : Forl"etningsjore; ChI". Nyholm. Telf. 101

28

Anders Nielsen. Torvegade 12


(Fortsat ira Side 3)

indhragte tGet ved 100 kl'., saa alt syntes at bringe m u­ s<Eet ind i rolige fOl'hold. Krigen udbn'ld og stor pessimisme bredte sig. Mus<Eet maatte lukke fra jul til marts paa grund af kuld og br<Endselsmangel. I 1941 begynder mUS<Eet at m<Erke tyskernes magt og evne til at V<Erne; mUS<Eet maa an­ melde sine skydevaaben til politiet, og den 25. november maa mus<Eet igen lukke, denne gang paa grtln d af K u­ stoden, Rasmussens, sygdom, og som forman den skrev, m13rke og n13d over landet. Vanskeligheden le k ulmine­ rede den 6. december 1944, da den tyske v<Ernemagt, t il trods for protest fra formandens side, beslaglagde mu­ s<Eets bygning. Fristen val' saa kort, at man i 113bet a f 2 dage maatte pakke aile mUS<Eets genstande, som nu er over 1000, ned i store kassel', for lidt senere at opmaga­ sinere det hele paa Fabrikant Martensens ejendom paa hyvildvej. Ejendommen val' ogsaa besat af tysker e, som antagelig hal' tilegnet sig nogle af genstanden e samt taget mus<Eets gamle stole i brug, i hvert faId hal' d e ikke kunnet taaIe den »varsomme behandling« af v.:er­ nemagten, og er vel sagtens endt som opt<Endingsbr<Ende af demo For at fors13ge at skaffe tilstr<Ekkelig kapital til at bygge egen ejendom, foranstaltedes en offentlig ind­ samling sognet, men den gay ikke det bel13b, man havde ventet. Man haaber dog, at befolkningen, nu da forhol­ dene er blevet mere rolige og mUS<Eet igen er bragt paa plads, viI st13tte det med penge og musreumsgenstancle, saa at Brande Musreum maa kunne faa sin egen bygning, del' selv kan staa som et minde om det nulevende sl<Egt­ leds forstaaelse af en saadan bygnings betydning.

han spillede Bold med Aage paa Gaden. Han kom igen til at t<Enke paa Pebern13dderne og saa dem brune, run de og for t r yllende for sig, og fik Vand imellem T<Enderne. Et kolossalt Hjul fo'r larmende og rygen de ind lJaa h am, ramte h am: lyse lille Hoved, saa han glemte Jul, Pebern13dder og alt. En Lastbil med t unge Hjul. En lille blodig Dreng med kn uste 0jne b ragte de ind paa Hospitalets Vagtstue, og M<End i h vide Kitler ryste­ de bet<Enkeligt paa deres fine Hoveder, m ens de lagde ham paa Operationsbordet. »Mor«, sagde han, mens hun sad ved Siden af ham en Dag derude, saa bedl'0vet og saa forgrredt, at 0jnene sved, fordi del' ikke kunde komme flere Taar er. ­ »Mor, her er saa varmt. - Mol', hvad er D13den da for noget? « For han havde h13rt paa Stuen, at en sagde til en anden: »Naa, nu er ham Nielsen d0d «. Den liUe kunde ikk e se hendes Ansigt, for hans 0jne val' jo knuste; godt val' det for ham. Hun tog en af hans saarede Hrender, lempeligt og forsigtigt, og sagde : »Det er rioget med Engle og St jerner - og P ebern0dder «. »Ja m en, Mol', saa er det jo det samme som Jul, ikke, du? « »Jo, min liUe Ven, det - er det samrne som Jul« . »Hvor lrenge er del' da til Jul, Mor?« »L ille Ejgil, det er. snart Jul nu, saa snart, saa snart«. »Naa, Mor«, sagde han . Og Julen lod ikke vente paa sig. Naar vi nu i Julen syngeI' om Englene og Stjernerne, saa fo rt<Eller de os, store og smaa, noget om Jul. De fo1'­ treller os hvad Jul er. De syngeI' det for os, at Guds H jel'te banker for aIle Mennesker paa J orden. De for­ t eeller os, at Gud vilde, at yore Hj erter skulde banke af samm e Krerlighed med Glrede og Fred paa Jorden. Der­ for lod Gud Englene synge: »Eder er i Dag en FreIseI' f0dt, som er den Herre Kristus i Davids By«. E. JUUL-NYHOLM I

E. MO G EN S EN Aulo Va?rk sfed Vejlevej 10 -

Telefon 224

Service og Forhandling ior

A/S NO RDISK DIESEL AUTO

O. DROSTING,

formand for Brande og Omegns Mus<Eumsforening.

29


Dr o d e Iiaretma;:erforretnin;:

B r and e lllobelfabl-i k J. Clausen

Tete/on 139

Brande

vi

D. n a:_lIsen & Sou

Ot(Edetig Jul og godt

Blikkenslager Telefon 70

rOllde

B r mndsel sforretni u;:

Sigvald Nielsen . Stationsvej 7 . Telefon 169

til hel e Familien er et godt K I a eller Ore-c l

H,H Priserne -

oflskes a/

Isen

Tuborg Depot

Ol(Edelig Jul onskes aite mine Kunder

Jlartiu JJlolle.Bestilling paa Arbejd er modla ges gerne

ver

Ingen Ke betvang

D . ltlOLG A ARD .

j\~vtaar

~i

Lud,ri;:

Vand og Sanitet

] U Legaven

N. Nielsen . Blichersvej _ Telefon 171

Ul'mqel'& Guld .smecl

Storegade 19

j

god Tid

Ejner LaSSeil VOG I MANDSFORRETNING Stationsvej • Telefoll 146

Ale Ka ros se r iarbejde og Karetmagerarbejde

udf0res hu r tigt . solidt og billigt

Skrceder/orretning

Je ns Skjerris Karet m ager

Bakke ly . Telefon 156

Aile mine Kunder i By og paa Land 0nsk es glredelig Jul og godt Nytaar

II mvej 1

Ell e n Niel sen

Musikundervisning Seren Se re nsen Maler mester

PII'" ,..

Klaver. Orgel . Violin

F:-

Or · "u...ed Brande Kirke C lerwl.;c, •• udda nnet. Guldmedalje a "3go ColI.go of Musi c

Stationsvej 5 . Bran de

Telefon 235 . Brande

L u nd Pete.-sen

de

L uci le T h rane

Aile vore KUllder i By og paa Land onskes en gl(Edelig Jill o~ e, goa! Nytaar.

Vognmandsforrefning Brande . Telelon 164

DrOllde Ilolle Korn 0;: Foderstof fer Telefon 15

30

Chr. Rahbcek Sm de

_ k r . Telefon 35

Oer Deres Indkob ai F..

I O g'

BloIDNtel' og liran '

i

Grontsager

) B E L LIS« \' Brdr. Je nse n (Ny Indehaver)


Solhverv

At T. Bundgaard Lassen

»Se, nu er Stunden mesten oprunden, nresten oprun­ den, som g0r dig glad!« Det val' disse Linier af Ribebispens tr0sterige Salme, der tonede i Lrerer Vengs Sind, da han en Decemberdag i Aaret 1864 sad i sit Kontor den gamle Rytterskole og skrev Aarets D0dsfald ind i Sognets Ministerialbog. Af og til standsede han sit Arbejde og sad stille og trenkte paa den forestaaende H0jtid. Snart var Advents­ tiden omme, og om faa Dage viIde Kirkeklokken ki me Julen ind over Sognet. Ak, for mange blev det vel svrert i Aar at finde ind til den rette Juleglrede. Der var Sorg over det ganske Land, Sorg over Tabet af Landet S0n­ den Kongeaa, og Sorg i mange Hjem over S0nner og Fredre der havde ofret Livet for Danmarks Sag. Efter en Pavse tog han fat paa det afbrudt e Arbejde og skr.e v igen: »Niels Laursen. F0dt den 3. September 1842. D0d den 15. Maj 1864. S0n af Skrredder Laurs Therkildsen og Hustru Karen Jensdatter«. Ja, her var i Sandhed et Hjem, der var blevet haardt ramt i Krigsaarene. I 1850 var den celdste S0n faldet ved Suderstapel. Veng huskede klart, hvordan Karen val' kommet over i Skolen og havde fortalt om S0nnens D0d. Hun h avde bedt Veng skrive til Bataillonen, og hun havde g redt, da hun gay de n0dvendige Oplysninger, men det val' en krampagtig Graad, som naar Mcend grce­ der, og kun enkelte Taarer triller ned ad hendes Kin­ der. »Han val' en af de bedste Drenge i Skolen, maaske den bedste«, havde han sagt, mens han skrev, og Karen havde hulkende fremstammet: »Ja, h an blev jo Kommanderskjersant«. Det var hendes Tr0st i Sorgen, at S0nnpn havde udmcerket sig i Krigen. Laurs Skrcedder val' d0d kort Tid efter, og nu havde Sorgen paany ramt Hjemmet. Niels, den yngste af S0nnerne, val' gaaet bort. Som Bl'odc ­ ren havde han sat Livet til for Fced­ relandets Skyld. Veng mindedes ham fra Skoletiden som en rask Kncegt, ikke stcerk, men grusom forvoven og slagfrerdig. ­ I hele sin Skoletid var han Drenge­ nes F0rer. Ingen forstod som han at faa en Leg sat i Gang, og ingen af de andre havde et Mod som han. Des-

Hoen hrevdede det ham h0jt i de andres 0jne, a t hans ~ldste Broder var faldet i Tr.e aarskrigen. Det val' han uhyre stolt af og fortalte det Gang paa Gang for Kam­ meraterne, del' altid val' villig til at h0re paa hans Be­ retning om Broderen. »Min Broder var Kommanderskjersant i 48«, saadan begyndte Niels hver Gang Historien, det slog aId rig fejl. »Han stod ved 7. Bataillon. Han var f0rst Menig, men blev saa Skje sant, fordi han var saa tapper. Han. var med i en knusende Bunke Slag, men saa faldt han ved Suderstapel. Han blev ramt af en Spidskugle og blev begravet paa Frederiksstad Kirkegaard. Der staar en stor Sten over ham. Hvis han ikke var blevet skudt, val' han blevet Kaptajn. Det siger Far selv« . Da der i November 1863 blev afholdt Session, havde Niels lige rejst sig efter et langvarigt Sygeleje, del'. vaT fulgt efter en heftig Lungebetcendelse, men han meldte sig alligevel paa Sessionen. Sessionslcegen vilde have ham kasseret, men paa hans indstcendige B0n om at maatte blive udskrevet, blev han taget til Infanterist, og han val' overstr0mmende glad ved Udsigten til, at han nu som Bl'oderen kunde komme til at g0re en Indsats i Kampen for vort Land. F0rst i Marts, da fjendtlige Afdelinger trrengte op i Jylland, blev Rekr utterne k0rt til Aarhus, hvorfra de skulde sejre til Nyborg. De val' aIle begejstrede for, at de nu snart skulde vcere med til at krempe for Dan­ marks retfcerdige Sag, iscer var Niels Laursen h0jt oppe. Sk0nt han havde gaaet hjemme hos Moderen hele Vin­ teren, var han dog langt fra rask, men med Hum0ret var del' in tet i Vejen.

Tegning af Aage Nielsen

31


iulefl llet vi bringer.~­ j fJ r Klollkerne ringer. -~--_~­ rr

iu/en ·varer la?nge.

,

i Banken /lentes de rare Peflge.

Det gam!e B udskab er altid ny, d~rlfd man soger fra Land og By.

- ----=---­ -­. -=-. J '-I

C>

Ga?sterne kommer. de hal' sendt BUd. !zvad er renere end Moders Du/!,.

Klokken ringer. Svenden springer. med Gla?de ud vi Varerne bringer.

:12

Ud lIan b,.eder den fine Dug. sam Mor skat bruO'e til sit Ga?stebud.


Karen havde grredt, da hun sagde Farvel til S!3nnen, men Niels havde frejdigt raabt: »Grred ikke, Mor, vi kommer snart hjem med Sejren! « »Vi kommer snart hjem igen! « Ak ja, Niels kom snart hjem igen, men det blev ikke paa den Maade, han ha vde ventet det. Det viste sig snart, at hans svage Helbr ed ikke taalte Rekrutskolens haarde 0velser. Flere Gan ge fik han Paabud om at melde sig hos Lregen, m en han vilde ikke give sig. Endelig en Morgen midt i Skoletiden kunde han ikke mere, og med h0j Feber blev han ind­ lagt paa Sygestuen. Sidst i April sluttede Skolen, og Rekrutterne blev sendt ud til deres Regiment. Niels Laursen, der v ar ble­ vet lidt bedre, blev hjemsendt. Det var en stor Skuffelse for ham, men han haabede stadig paa, at han kunde blive rask og komme ind til fortsat Tjeneste, f01' Krigen slut­ tede. Den lange Rejse havcl.e imidlertid vreret for anstren­ gende for hans nedbrudte Helbred. F aa Dage efter hans Hjemkomst blussede Sygdommen op med fornyet Kraft , og nu havde han ikke Krrefter til at kunne staa Sygdom­ men igennem. Veng lukkede Ministerialbogen i og satte den paa Plads mellem de andr e tykke Kirkeb!3ger, der med d res korte, knappe 1ndf!3r.e lser berettede om Sogneb!3rnenes Glreder og Sorger gennem en lang Aarrrekke. M!3rket var ved at falde paa. Snart vilde Advents­ lysene blive trenkt omkring i Hjemmene. I Aften vilde Veng holde Adventstime i Skrredderhuset hos Karen. Efter at Niels val' d!3d, var han flere Gange gaaet ned til Ka ren for efter fattig Evne at bringe hende en Smule Tl'0st i hendes Sorgo I Aften havde han srerligt lErinde til hende. Sogneb!3rnene havde bedt ham ovcrreekk e hende et Pengebel!3b, som man i Anledning af Julen havde indsamlet til hende. Fattigt havde Hjemmet al tid veeret, og efter Mandens D!3d h a vde det ofte kne bet for Kar en at klare Udkommet, men hun klagede aldrig og vilde heIst ikke falde nogen til Byrde. Om Aftenen sad Veng hos Karen i hendes liUe lav ­ loftede Stue, hvor der trods Fattigdom var F r ed og Hygge. Hun havde grG'2dt, da han gay hende Peng ega­ yen, og paa en stilfrerdig mrende Maade havde h un bragt ham sin Tak. »Folk har vreret saa gode imod mig, siden Niels d0de, og nu hjrelper I mig igen, saa jeg kan holde Jul uden Bekymring. Det havde vreret sk!3nt, om jeg havde faaet Lov at beholde Niels, men det skulde jo ikke vrere saa­ dan. »Man skal grrede saa sagtelig over en d!3d, thi han er kommet til Rolighed«. Nu skal Niels holde Jul i Him­ melby sammen med Far og Jens. Herren faar Tak , fordi Niels fik en sk0n D0d. Hans Livslys slukkedes, som naar et Lys brrender ned«, Veng forstod, at det gjorde Karen godt at tale om

S!3nnen, og han bad hende fortrelle om de sidste Dage, Niels levede. Det var tydeligt at mrerke, at Karen ofte i Tankerne havde genoplevet den sidste Tid, hun havde Niels hos sig. Hun huskede Ord til andet, hvad Niels h avde sagt, og samtidig m ed , at hendes flittige Hrender var beskreftiget rued Strikket0jet, gengav hun nu for Lrer.er Veng, hvad Niels havde talt om. »1 flere Dage efter hans Hjemkomst laa han hen i F e­ bervildelse, og af hans Tale forstod jeg, at det var Kr i­ gen han i Febervildelsen laa og tumlede med. »Sret Bajonetterne paa Karle - jeres L!3jtnant er fal­ den - nu kommer Sergent Laursen - ret saa, Karle, i Dag maa ingen vige - del' har vi Pikkelhuerne - Ty­ skerne blev slaaet ved Siiders tapel - har I set, min Broder h ar det blanke Kors paa sit Bryst - gem det i Skabet, Mor - uu kommer jeg snO.rt hjem fra Dybb!31 «. Saadan talte han, ind imellem han laa hen i en D!3s. Da han at ter blev klar, sad jeg oite ved hans Seng, og da talte han mest om, at h an nu snar t skulde op og af Sted til Regimentet, og om, hvorledes Hjemkomsten efter Krigen vilde forme sig for Soldaterne. »Kan du huske, da de kom hjem fra 48«, sagde han, »kan du huske, da Krigern e her fra By n kom hjem ? Br!3drene Haurum, S!3r en Pottemager, Niels Pind og alle de andre. Flagene var hejst overalt i Byen, og flere Steder var der rejst JEresporte. Husker du den store Fest i Niels J ensens Gaard? Der var Spisning og Dans for hele Byen. Prresten holdt Tale, og Leerer Veng havde skrevet en Sang. Saadan tager de nok ogsaa mod os. Det bUYer en herlig Tid« . Herren saa i Naade til h am. Han fik Lov at d0, f!3r h an h!3rte Nederlaget. Han havde ventet sig en straa­ lende H ' emkomst, og den Hjemkomst, hans K a mmera­ ter fik. vilde have faaet hans Hjerte til at b10de. Der blev ingen F.lag hejst til JEre for dem, og ingen Vel­ komsttale b0d dem vel hjemme igen. Den Dag, han d0de, sad jeg ved hans Seng med hans Haand i min. »Nu bliver jeg nok snart rask«, hvisk ede han, »jeg dmmte i Nat, at jeg stod ved Dannevirke ved Siden af Jens, og han raabte til Soldaterne: »1 Dag maa ingen vige! « Det blev hans sidste Ord til mig. Kort efter l!3ste Her­ r en op for ham , og med et Smil over sit udtrerede An ­ si gt soy han ind for stedse«, Veng rejste sig og lagde sin Haand paa den gamle Kones Skulder. »Ja, Niels d0de som en lykkelig Mand i Troen paa Danmarks Sejr. Hans sidste Ord kunde man passende have sat paa Stenen over hans Grav. Han gjorde sin Pligt, og sk0nt en Attest kun de have skaffet ham fri fo r Soldatertjenesten, veg han ikke tilbage for at ofre sit Liv fo r Feedrelandets Sk yld. Du har Grund til at vrere stolt over dine S"mner, Karen«. Med et vemodigt Smil saa K a ren op fra Strikket!3jet.


o 01 T ar 11tanufaktur

T elefon 7

BRANDE BA NK

AKTIESELSKAB

Julendstillingen

el' aabnet

Iflyitige G avel( til tlmaa 'Penge

Kontortid 10-12 og 14 - 16. -

Lerdag 9-12

Te1efon 56

Benyt den lokale Ban k

:)4

Telefon 100


»Ja, de gjorde deres Hjem JEre, og naal' jeg trenker paa, hvor gode S0nner de val', bliver jeg glad om Hjertet. Det viI blive et stort Savn i Julen, at Niels ikke er her, men i min Ensomhed hal' jeg i Aar faaet Tid til at trenke mere paa Juleevangeliet. Et Vers hal' srerlig gjort mig gl ad. Det er det Ver.s, din Far lre rte os i Skolen, og 80m jeg endnu k an udenad:

Og bl.andes end min Frydesang med Graad og dybe Sukke, saa skal dog Korsets haarde Tvang mig aldrig Munden lukke, Naar Hjertet sidder mest beklernt, da blive1' GllEdens Harpe sternt, at den kan bedre klinge, og knuste Hjerter f0le bedst, hvad denne store Frydefest f01' GllEde har at bringe. Da Veng ud paCl Aftenen gik hjem til Rytterskolen , val' hans Sind opfyldt af en stille Glrede over, at h an havde faaet Lov at mrerke, at ogsaa de, del' b10der af dybe Hjertesaar, kan modtage Julens Budskab med Glrede, ja, at de vel strerkere end andre f01er, at Julen er kommet med Solhverv for Hjerterne bange. Med Forvisning am, at trods Sorg og Savn kunde de t danske Folk ogsaa dette Aar holde Jul, og at Julen den n e Gang maaske strerkere end ellers vilde fylde Hjer terne med Fred og Glrede, tonede det atter i hans Sind: "Se. nu er Stunden nresten oprunden, nresten oprunden, om g0r mig glad! « T. BUNDGAARD L ASSEN

Hoger vi bringer, saasnart de ringer.

'aasen er plukkel . og Sf g ell er sptekkel, ik 'e i Aar sllat V Ol' Mar blive gtekkel .

Tegneseriem e paa Side 16. 2/5, 32 ag 35 : Teksl: Lars Nielsen. Tegninger: Walder LUT/ d.

Vi anbefaler os

Sikke StevieI' og sikl1e Sko mer end nok til I. bl'gge to .

ved Deres Juleindkeb

Bye ns reldste Kolonial- & Isenkram­ iorretning Telt:fon 6

35


RA D

Brande Ma erialhandel

I

vI Go Fischer . Telefon 55

TE LEFO N 280

* K o lonial . M atel'ial Kemikaliel' og Sygeplejeal'tiklel'

~A«t £QI C O~DITO R I

LYS OG Ii

I N.H.Sarensen --

A FT

Telefon

REPARATlONER og NY ANLfEG udfares hurtigt

38 Brande

B . Chs-iste nsen ., CO. Blichersvej 26

Vilhe lm Jense .1.~ Ul'el'mesfel'

Kolonial Delikatesser Mark- og Roefre

6. Cementst0bel'i

O plag af GJel'

vi

In genilH Werner Rahn Jensen

0 ster AIle

0

0

0

INS TOI'vet

1fl. 111afh laJJen . Torvet . Telefon 61

Telefon 1.53

EliTeR BR ANG Brand e

• Vald. Vedste 36

'I'eleion 1 29

H erningvej 41 . T elefon 22 9

L audbl"ugsIll8skiner


Lidt om Friluitsliv og B u iulslejer

Tekst og Vignetter af H akon Mielche Der var engang da man kunde trcekke Vod nede i Elektricitetsvcerkets opdcemmede So og fange 3000 kg Brasen i fire Drcet. Samtidig fik man en halv Snes Ged­ del' paa over 20 Pund i Nettet. De 3000 kg gik til London. Joderne spiste dem i Faste­ ugen . Hver Fisk skulde veje et K ilo. Gedderne blev sluppet los igen. De skulde tages paa regelret Maade med Spinner eUer levende Smaafisk paa K rog. Det V'lr sidste Aar, det skete. Saa kom Isvinteren og bund ir0s Soen. I Aar er der ingen Fisk tilbage. Om Aftenen lig­ gN Overfladen blank og rolig, uden de smaa, klukken de Skvulp og Ringe i Vandet, der fortceller, at Soen har sit eget Li v under Aakandebladene. Da Isen toede, steg Vandet saa voldsomt, at det b~e Aarsag til et Dcemningsbrud. Rele Soen fossede ned gen ­ nem Aadalen, Soen tomtes, og den gamle Aa kom til Syne, som den saa ud for 30 Aar siden, da Brande Elek ­ tricitetsvcerk blev anlagt. Nu er Skaden forlcengst udbedret, og Aaens Vand lader sig atter br,u ge til U dvinding af Lys og Kraft. Vi har pakket vort Telt sammen og gjort rent eftpr os. Vi t0r rose os af, at kun en Rimmelstrup vil kunne opdage, at der har vceret slaaet Lejr ved Elekt ricit e ­ vcerket, saa vi skilles i bedste Forstaaelse fra den flink e Vcerkpasser Thomsen og hans Kone. Kanoen og KaJak­ ken er, blevet bugseret over Dcernningen og ligger fuld­ l astede med alle Grej erne og klar til Start ved Pcelebol­ vcerket nedenfor Vcerket. Om Natten er Aalejet n cesten helt tort. Fra Midnat t; l Kl. 5 om Morgenen er der lukket fo r Turbinerne, og aa hober Vandet sig op i Soen. Men nu bruser det skurn­ mende ud under Tur,binehuset, hvirvler videre mod Vest og hvirvler os med sig. Aaen gaar ind under en Jernbanebro. En flink un g Mand staar deropp og skriger til os, at der er Prel e under Vandet ved Siderne. Det er en yderst vcerdifuld Oplysning, for disse letsindigt efterladte Stumper aI gamle Broer og Rester af Fiskeredskaber er de vrerste Farer for Aaens farende Folk i deres spinkle, lrerreds­ betrukne Baade. Dei vilde vrere saa lidt Ulejlighed, om Egnens Folk fjernede disse skarpe og lumske, usynlige Fjen der, som forbitrer Sommer feriens gladeste Oplevelser for saa mange af Byens unge Mennesker. For en ung Mand, der i Aarevis har glredet sig til en

Sommertur ned ad en dansk Aa, er det en okonornisit Katastrofe, hvis en Prel fl renger hans dyrekobte Baad og sender, ham selv og hans Bagage i Vandet. Kan vi ikke nok faa den Sag ordnet i Mindelighed, krere Lods­ ejer langs med Aaen? Jeg kan forsikre Dem for, at de unge Mennesker, som frerdes derude mellem Brinkerne i Deres Eng, er mind.st lige saa glade for Aaen, som De ("Iv er det. Vi ved ogsaa, at der findes braadne Kar i aIle Lande, og at en Del Teltboere ikke er saa hensyns­ fulde, som de burde vrere, naar de slaar Lejr paa 2n fr mmed Mands Grund, men yore Ungdomsorganisatio­ ner arbejder strerkt paa at fjerne den Slags Anstod ­ sten, og forhaabentlig gor yor e Lrerere ogsaa en SmuJe i Skolernes reldste Klasser for at faa Eleverne til at b ­ handle Natur en, som den bor behandles. Folk, del' np­ t ~re der utilborligt, hele Skovsvin-Racen, kan nu rammes af Boder. Indenfor de Kredse af Bybefolkningen, d2r . ~ tter Pris paa den danske Natur og frerdes i den m2d T elt, er vi mange del' synes, at de Paragrafier bliver alt i r lidt benyttet.

T ol rer ikke, at nogen slaar Lej r paa Deres Grund uden at indhente Tilladelse og uden at rette sig efter Deres Forskrifter . Tolerer heller ikke, at T eltboerne efterlader Deres Eng eller Skov som en Svinesti. Tag fe rst Navn og Adresse, og giv saa Tilladelsen. Saa kan De altid t rreffe Deres Dispositioner, hvis man lader haant om alle RegIer for god Tone i det danske Landskab. Men vrer flink overfor den Ungdom, der beder om Lov til at slaa Teltet op og i faa og dyrek0bte Tirrler nyde den Natu.r, som De selv har Aaret rundt. Vi b0r for Landets Fremtids Skyld hver, g0re vort for


Vi g0r, hvad vi kan, for at intet skal mangle paa Julebordet og anbefa ler os med pr ima

I. Kl.s KfJd, Fl ce sk 09 Fjerkrce

E

â&#x20AC;˘ Torvet . Telefon 167

7;/ 9 u / fln Fineste fuldfed Steppeost

OSTEHUSET Bra nde

Telefon 260

B ANDE ELEKTRICITETSVJERK

Indreg . Varemaerke

Kiln

o'le x ~

en gros

", I...

.0

Dansk Tekstil-Industri vi Aage Petersen


at opmuntre de Tendenser, der gaar ud paa at fjerne Byerne<; Ungdom fra demoraliserende Gadehj0rner vg aabne hele Landet for dem i vor korte Sommer. M0n vi ikke kan blive enige paa dette Punkt? Hen over Jernbanebroen dundrer et langt Godstog. ­ I Ga r h0rte vi ustandseligt den hule, hamrende LYG, aar et Tog passerede Broen. 1 Morges ganske tidligt blev vi veekket af den. Vi for­ 'Xi ikke rigtigt, hvordan det kunde gaa til i denne Tid, da Tra fik ken er saa indskreenket paa aIle Banestreek ­ runger. Men i Dag ser vi, hvad Aarsagen er. Det e1' Eks­ tr atog, som sleeber lange Reekker af aabne Godsvogne efter sig ind mod Brande. Vi er i et af Centrene for Brunkuls- og T0rvefabrikationen. Der arbejdes med feberagtig Travlhed over hele Eg­ nen. Det geelder Sikringen af Danmarks Breendsel i den kommende Vinter. Det geelder Varmen i yore egne Sttler, Ilden under yore Mejeriers, Veerksteders og F a­ hrikkers Fyrsteder. Lad dem bare rasle af Sted, Togene deroppe. Jo kN­ tere MeIlemr,u m, des bedre. Sk idt med, om vi andre maa staa paa hinandens Teeer i Persontogene, det maa vi tage med Hum0r i en Krisetid. Men Plads for disse Brun­ kulstog. Vi har ikke glemt sidste Vinter, og vi gruer for, at en lignende skal treeffe os uden Foder til Fyrene i clen Vinter, der kommer. Aaen snor sig ganske voldsomt. Vi passerer under Lcllldevejen fra Brande til Herning, f01ger med den et langt Stykke og vinker til Vandrere i ternede Skjor tcr, som er ude for at opdage Danmark pro Cykle og pro B n. Der gaar, ogsaa en Landevej paa den anden Side a f Aaen . Paa begge Vejene ser vi med korte Mellemr u m tunge Lastbiler, der t0ffer af Sted med svingende Lees. Generatoren, den sjove Badeovn agterude, ser pUdSlg ud. Vi har endnu ikke veennet os til den. Men skidt med Udseendet. Ogsaa her er det T0rvene og Brunkuilene, der skal frem, inden de regner til Smuld. Pludselig brydes den regelmeessige gr011ne Brink a f .t gabende, uregelmeessigt Saar. Greesset og Lyngen e r borte, og i Stedet for ligger der Bunken af m0rkegraa Sand og gult Grus helt ned ad Brinkens Sider. Vi kan 5e, hvad der er Aarsagen til, at aile Navnene paa vort Generalstabskort over Egnen begynder, med Forstav<,:­ sen »Sand«: Sandfeld, Sandfeld Bjerg, Sandfeld Plan­ t age, Store og Lille Sandfeldgaard. Her er ogsaa Alkjee r ­ h ej Sande, og det, der ikke hedder noget med Sand, hed­ de r Mose, R0num Mose, Gr,0 nmose, Birkemose, Vand­ mose, Klitmose, H0jmose og Lundmose. Vi bukker under for VOl' Nysgerrighed, sleeber Ka­ noen og Kajakken op paa Land, afbryder en behagelig F art i de hvirvlende Vandmasser, som vi fik, dengang Skjernaa lige paa den anden Side af Herning-Vejen op­ slugte Holtum Aa ved det hyggelige, smukke Sommer­ h us, som Forsikringsselskabet »Hafnia « har bygget for

sine Funktioneerer. Vi kravler op ad Skreenten i det 10se Sand og Grus og er lige ved at dumpe paa Hovedet ned i en firkantet, nresi en ti Meter dyb Grav med lodrette Vregge. En Petroleu .,.,"ITlc.....r t0ffer ivrigt ved Kanten af Gra­ ven. Nede i r en halv Snes Meend og fodrer en Gravko me Ie. Sort Vand blinker i Bunden af Graven. Det er den danske M inedrift i fuldt Sving - et Brun­ kulsleje.

Her hentes ligesom under sidste Krig den danske Un­ rlergrunds Reserver i rem i Dagens Lys, efter at de har faaet Lov til at hvile i Aartusinder under. Overfladens Tnldsomme Pres. Her fo1'teelles Danmarks Tilblivelses­ hi<;torie med Skovle og Spader. Lyngen fjernes, og dermed er et Blad vendt i Land­ skabets gamle Kmnikebog. Dybere og dybere treengcr Spaden ned, Blad efter Blad vendes, helt ned til j ;:n Period , hvor forleengst uddede Treeer og Planter siyr ­ t ede om og forsvandt under andre Perioders Aflejringel. Gennem Petroleumsmotorens Eksplosioner og Skov­ lenes Klang heres Lyden af en gammel Forteelling, mere spa'!ndende end noget Eventyr, skrevet af Menneskc­ haand, med sterre P e rspektiv end selv det, Keempehejene langs Aaen kan give. Forhaabentlig vil aIle Omegnens Skoler valfarte til cisse Brunkulslejer og brune Moser, naa1' nu Sommer­ ferien er forbi, for at Geologien og alt det andet skrup­ kE'delige og stevede Stof fra Leerebegerne kan faa Liv og tage Form for Drengenes og Pigernes 0jne, men'> en kyndig Mand forta>ller Mosens og Brunkulslejets og del­ med den jydske Halves Saga. Danmarks allerceldste Fortid reekker det tyvende Aar­ hundredes danske Fabrikke1' og Husmedre en hjeelpende Haand i en kritisk Tid. Vi puste r lidt efter Bjergbestigningen, seetter os i det grenne Gl'ees og spiser Chokolade, inden Turen gaar videre.

:19


D

esvcerre viI det endnu i Anr blive vanskeligt a t opfylde ail e vore Kun­ ders Jule0nsker - men liom altid strceber vi efter at yde saa god en

A delsmejeriet

Service som muligt.

H. L. Aastrup

Telefon 12

Te lefo n 92

I----~ I----~--I

/De meJf luel'komne

J ••

Maski nfabrik

k0bes billigst hos

Dreje., Sfans e. og Svejsearbejde

~

URMAGeR'GUL~~E; i ~iJ.t

f.~~(...

B RA N D E. Telefon 123

B.AN DE

fP ~ 110}:'~ ~ ~~·

~ '. , " ~ ,,~

Brande Sparekasse Kontortid : Hverdage fra Kl. 14­ 17, Lerdag undtaget

mod 1. Pant i By­ og Landejendomme Kassekredit, Haandpant og Selvskyldnerkaution

~

. :l;

Indsklld moclta ,gel!! Laan tilbydes

e;:avel~

') "7f ~ /

E. S01'enSenS Cykleforretning MO':U1e.a /!ill,

Storegade 12

Her faar De aile l{eparationer p

Cykler, Symasl<iner, Gram mofoner m. m. Klejnsmedear b"ejde og elektrlsk SlIbning udfert omhyggeJl gt og til de rigtige Priser

-'Ys De Jysk e (inlter, .Fab.-ike · Blaahoj

Aage Munkholm T ele fo n Blaahoj 23

40


Lrerkesangen ude over Engen akkompagneres af Mo­ torens taktfaste Dunken. Blomster kremper for Livet med de gule og hvide Hoveder mast inde mellem ned­

B. . F. i korte Trrek

Af A . P. M01gaard

styrtet graat Hedesand. Nede ved Aaen, paa den modsatte Bred, raaber en Landmand til sin Datter. Katrine skal skynde sig at

En af Brandes st0rste og reldste Foreninger er Brande

f",lge efter Grresslaamaskinen. Hestene puster under :1",t

I drretsfol'ening, del' er stiftet den 29. April 1906 og saa­

Stykke Srekkelrerred, der beskytter deres f 0lsomme,

ledes i Aar har rundet 40 Aar, og som gennem de mange

bl0de lVIuler mod Engens Bremser og mandsh0je Tidsier.

Aar har vreret med til at skabe et godt Ry om Brandes

Generatorbilerne futter af Sted oppe paa Landevejen.

Navn rundt om Landet. Fra Starten i 1906 har BIF haft Fodbold paa P ro­

Danmark arb-ejder, selv om Verden er ved at koge over, og selv om Riger eksploderer og gaar under. Her ~ amles

Arbejdets forskellige Rytmer i et Kor rundt om

Aaen, der snor sig af Sted mod Havet. Her er rart at vrere. Vi bor dejligt, De og jeg. Lad os ~(>

os lidt mere om i yore egne Stuer, nu mens det er

Sommer, og Solen skinner ganske gratis for den rigest.e og den fattigste i Landet. Seta plasker de smaa Fart0jer igen Nresen ud i Van­ de>t.

grammet, og efterhaanden er del'. yderlig kommen f01­ gende ldrretsgrene til: Atletik, Haandbold, Ski og Ori­ entering. Foreningens f01'ste Bestyrelse bestod af Meje­ r ibestyrer A. Jensen (Formand), Gaardejer Otto Henrik­ sen (Kasserer og Sekretrer) samt Dyrlrege M011er J en­ sen, lVIurermester P. Petersen og Postbud Karl K risten­ sen. Den egen tlige Stifter og den , der indf01-te Fodbold­ sporten i Brande, var davrerende Lrerer Johs. Hansen (fhv. Kirkeminister), og han valgtes kort efter Stiftelsen til Formand.

ker altid med den rigtige Ol,e

K0r

med Texaco Motorolie og

Gearolie, der giver den Udnyttelse og den

bedste

den lrengste

Levetid for Deres Motor. -

Faaes

v. enhver Forhandler og Mekanlker

En gros ved

J. Laugballe Tele i on 165

De f0rste Aar deltog BlF i forskellige Privatturnerin­ ger. Den f0rste Kamp spilledes den 1. Juli 1906 mod et Hold fra Blaah0j , og BIF's Hold var f0lgende fra Maal til v. w.: Anders Laursen, Martin Olsen, Anders P . Pe­ tersen, Mathias Kristensen, Kj rersgaard Kristensen , P eder Mouridsen, Johs. Hansen, K r . Petersen, Anton J en sen, Karl Lynge og M. S0ndergaard. Ai den f0rste Medlemsliste fremgaar det, at der v al' 41 aktive og 2 passive Medlemmer, og det f0rste Aars Regnsk ab balancerede med 108,55 K r . og i Kontingent Val- iIldkommen 20,40 K r. At det er betydelig st01Te Tal, del' r egnes med nu, er naturligt med den store Udvik­ ling, Sporten hal' faaet, og vi kan som Sammenligning nee v e, at BlF for Tiden hal' 350 aktive Seniors og Dren­ gemedlemmer og en Del passive Medlemmel', der med deres Kontingent yder Sporten en god St0tte. De sidste Aar har Omsretningen vreret oppe paa ca. 30,000 Kr., h vilket er Tal, der viser Foreningens omfattende Virke. Fra 1916 har BlF vreret Medlem af Jydsk Boldspil Union, og for Tiden deltager Klubben med 4 Seniorhold og 1 Juniorhold samt 2 Drengehold i en midtjydsk Tur­ n ering. Desuden har BlF en strerk Old boys Afdeling, del' er til stor St0tte for Foreningen. I 1929 kom BlF i Mellemrrekken og paa nrer nogle faa Aar spillet i denne, og i 1927, 1941 og 1943 deltog BlF i Oprykningskampene til Mesterrrekken , men hver Gang led Klubben en krank Skrebne. Efter at Klubbens f0rste Hold i 1939 maatte rykke ned i A-Rrekken, gik Holdet fra Sejr til Sejr i denne Rrekke og naaede til Finalen om Jyllandsmesterskabet paa

41


i Lamgdespring med 7,30 m. Den jydske Holdkamps B­ Roekke vandt BIF i 1928, 1934, 1937, og desuden har ElF haft folgende Jyllandsmesterskaber: 1930 Hugo Jensen, 800 m Lob. 1931 Hugo Jensen, 400 og 800 m Lob. 1931 4 -;.. 400 m Stafetlob ved Hugo Jensen, Hans Molgaard, Har t vig Madsen og Svend Aage Vejgaard. Efter en Paus e blev Idreetsmeerkearbejdet i 1914 atter taget op, og der er gennem de sidste Aar erhvervet 10 GuldmiETker, 3 S0lvmeerker, 69 Broncemeerker. D et storste Sportsarrangement i Brande er den aarlige Sportsdag, som for forste Gang afholdtes i 1925. Mange af Landets bedste IdrGi! tsf olk og Fodboldklubber har veeret paa Besog, og de store Steevner har veer et en u-:i­ meerket Propaganda for saav 1 BIF som Brande By. Saaledes beneevnte et Aarhusblad en Gang Sportsdagen i Brande som den lille Olympiade. Brande f. F. I j\;[e!leml"{J!kkeho/d: Forste R mkke Ira vellstre: Borge

De sidste Aa.r Sportsbegivenheder er sikkert de fleste Pedersen, Asgar Nielsen, Villy Sorensen. Egan Nielsen, Jails . Larsen,

Peter Fritsen. Anker Klitte, Erik Soltoft, POlll Munkho/i/1, Robert Leesere i frisk Erindring, og vi skal kort neevne Engleen­ derkampene ef ter Krigens Afslutning, Land og By Fe­ Dahl og Niels Pall/sell

sten samt K am pene i Sommer, hvor der har veeret Be­ Randel's Stadion mod Aalborg Boldspilklub, del' vandt sog af norske, s 'en ske og et 0strigsk Hold samt »Frem«, 3- 5. Holdet val' fra Maal til v. w.: Th. Sondertoft, Arne K0ben havll, red h vilken Lejlighed vore Spillere har Madsen, Borge Pedersen, Svend Bach, Villy Sor ensen, preestere t ud m~ rk de Kampe og givet yore Geester god ChI'. Sondertoft, Aksel Jensen, Egon Nielsen, Asgar Modstand og som oftest hentet Sejren hjem. Nielsen, Rolger Molgaard og Peter Fritsen. Sporten i Brande K ommune sayner haardt et moderne I 1941 havde BIF en fin Seeson i Mellemreekken. ­ Stadionanlceg, og det e1' aIle Idreetstilheengeres store 0n­ A-Holdet og B-Holdet var Kredsvinder og Juniorholdet ~ ke, at det store tadion projekt, som Brande Kommune Nr. 2. I 1943 blev BIF 2. Hold for tredje Gang Kredsvin­ hal' ladet udarbejde, m a rt maa blive en Realitet. Med d eI , og efter en Reek ke speendende Kampe naaede Hol­ Br a ndes cen trale Beliggenhed skulde del' veere go de Mu­ det til Finale om Jyllandsmesterskabet i A-Reekken , og ligheder for at faa ogle stor e Sportsarrangementer her­ atter skuIde d er spilles paa Randers smukke Stadion til og derigennemrre_ ke m ange Mennesker til Byen . mod en nordjydsk Klu b , Frederikshavn fo r ened Idrcets­ En Id r rEtsfor nino kan 'a?r en glimrende Reklame for kbb. Efter en speendende Kamp vandt BIF med 3-2, en By. og de 11 Spill r e, del' vandt de'. forste og hidtil eneste Det viI fore for "dt a neE ne lle de Meend, del' gen­ Fodboldmeste rskab til BIF, v al': Th. Sondertoft, Frits nem Aarene t r -u.ae i Bl F's Ledelse, og vi skal derfor Kjeersgaard, Therman Petersen , Egon Nielsen, Knud 1<1.1n neevn 0'" e at de sidste Aars mest kendte Fol'­ Laursen, Brochner, Asga1' Nielsen, Henry Petersen , meend: Qk magermes er C. ,Tepsen, Bankassistent M011eI' Terkels en, Holger Mehlsen og Mar tin Jensen. Bl'ammer J ensen, -ogbet'em J. p. P ed rsen , Barberme­ En ung Togbetjent, J. P _ Pedersen, kom i 1926 til ster A. P . Melgaar ~ bmand V . Riis Antonsen, Fabri­ Brande iTa Aarhus, og det blev et Vendepunkt for ElF, kant Sofu s _1:a Refstrup og da han hurtigt kom ind i Foreningens Ledelse og med Herreekviperingshandler S\'end Nielsen. s 'n store Ar bejdskraft og Interesse for Idreet blev han BlF hal' genner!' Aarene h aft forskellige Fodboldtrce­ en stor Mand for BlF. Der blev a r rangeret Kampe med nere, og f rom muligt_ a t n a det stor e Maal, de fleste steer ke Ho d og Klubber, som man ikke tidligere havde Mellemr rekkeklubber har Mesterreekken, besluttede Be­ set i B r ande, kom hertiI; men ikke mindst for Atletikken styrelsen sig i Aar t il at en gagere en professionel Tree­ k 0111 del' en god Tid. Klubben blev indmeldt i Jydsk At­ n er , og m an . Iu ede dereft l' K Qnt rakt til August 1947 letik Forbund, og der hIev sendt Deltagere til de store med P oul B aumgartner', Wien, del' hal' vil'ket i flere store Un gdomssteevner i Aarhm:. BlF blev en af de domine­ Klubber i Danma rk iden 1934. Som maaske den f0rste rende Klubber ved disse Steevner og Villy Rasmussen KIub udenfor Di\ i ion en og Mesterrcekken blev der i Fo raaret opf0r t Lysanleeg paa Tr eeningsbanen . kom frem , og Brandes Navn blev kendt over hele Lan det. Brandmanden blev han kaldt ved sin 101'ste Start Men ogsaa en anden BIF opnaaede at k omme pa'i paa Kobenhavns Stadion. Senere ble\7 han jo selv K0­ Landsholdet. F dboldspilleren Ernst Nielsen, del' som benhavner og for KIF Danmarksmester, Olympiade og MedIem af AaB hal' spillet fire Landskampe. Landskampdeltager, og hal' stadig den danske Rekol'd A. P. M0LGAARD , • •]0

"'11:_


Brande

f Sogneraadsformand V. Eriksen

H or som heIst man taler om Brunkul i Landet, tCEJ.­ kel' man uvilkaarligt paa Brande. Stedet hvor dette dyr ebare Stof kom fra under Kligen, Stoffet, som bragte as Varme og holdt livsvigtige VCErker og Industrier i Gang, som gay os Lys og Kraft i Bedr ifterne og mange gode Ting, der hjalp med at holde Liv og Humror oppe i de lange morke Aar. Brande blev et af de store Brun­

For at anfore et Par af de Ting, Krigen i0rte med sig, kan nCEvnes Boligsprorgsmaalet og Vejproblemet.

kulscentre. Kullene krortes i Stmmrne bort fra Byen og

Tilflytningen satte hurtigt Indbyggertallet i Brande

Egnen med Jernbane og ad Landeveje, sammen med

By op til 3000 og er i 1945 ca. 3500, foruden nogle Hun­

andet BrCEndsel som Trorv, Brrende, StrodbrCEnde m. m.,

dl'ede midlel'tidige tilmeldte. Hvad det betrod for en By,

saa man kan tale om en hel BrCEndslets Cavalkade, og

hvor der i Forvejen val' Mangel paa Lejligheder, er let

denne nye Industri bragte Problemer med sig, som med

forstaaeligt. Alt, hvad der kunde tjene til Bolig, blev

et Slag helt rendrede Livet og Forholdene paa mange

belagt fra KCElder til Kvist, del' maatte indrettes Hus­

Maader for Byen og Sognet.

vildeboligel' og Kommunen maatte dele Lejlighederne i

Br ande havde i Mellemkrigstiden vanskelige Aar. Be­

egne Huse; men frem for alt maatte der bygges. Sprorgs­

follmingstallet i Byen v<:r strerkt dalende i Tyverne (ca.

maalet blev heller ikke lettere ved den stadig store Ind­

2100), Skatterne var store og tyngende og

Fremdrifte~

val' nrermest en Overgang stagneret. Man havde umid­

kvartering af tyske Tropper -

1000 a 1500 -

der for­

uden offentlige Bygnil1ger optog meget andet Plads, og

delbart for Krigen arbejdet sig igennem denne Over­

det krCEvede daglig Dispositioner. Det gentog sig atter

gang frem til bedre Forho.ld. Indbyggertallet i Byen var

og atter, naar del' endelig val' bygget, og man kunde fa a

atter stigende til ca. 2500, der val' Gang i Byggeriet og

Husvildeafdelingen tomt, kom der st raks nye Familier

Handel og HaandvCErk val' i god Grenge. Kommunalt

til, som boede under saa elendige Forhold, at Husvilde­

maatte denne Udvikling ogsaa give sig UdsIag, og man

afdelingen for dem var at foretrrekke. Byggeriet i Brap­

val' begyndt at lave Rammer for Fremtiden. Der var

de tog til, og del' er bygg t overordentlig meget, og ser

saaledes paabegyndt Udarbejdelse af en Byplan, Tilret­

m aIl. paa de Bygninger, del' er opf0rt, kan man i det

telreggeise af det nye Skolebyggeri, som krrevedes eftet

store og he1e kun glrede sig ove r dem. Saavel den h0je

Skoleloven af 1937, Plan for Udbygning af Gader og

som lave Bebyggelse sel' godt ud, det er sohde, go d e

Veje, Kloak- og Rensningsanlreg, Opf0relse af Alder­

Huse, del' pynter i Bybilledet og giver Karakter. Men

aomshjem og Administrationsbygning m . m., men de

trods det, at der blev bygget flere Hundr ede L ejligheder

~d e

Forhold under Krigen standsede alt dette, e.g

e1' P1'oblemet endnu ikke 10st, del' er vedblivende en

-Ed helt andre Problemer, der maatte lroses for

meget lang Liste over lejlighedss0gende. Del' bygges dog

. nag og krrevede alt h vad der kunde skaffes af

stadig mange Boliger, og for det kommende Aar el' plan­

og Materiel. Man maatte derfor lade 0n­

lagt et endnu st0rre Fremst0d, hvortil man maa haabe

e. holde den gaaende og koncentrere

Materialerne kan skaffes, og vi derved kan komme et

:~

delsen af Vedtregter, Tegninger og Pla­ ne saa P1ane1 e val' inde.

Skridt nrermere Maalet.

::!lange Arbejder, sikre Tilskud og Mid­

Ogsaa Vejproblemet blev krrevende. Brande Sogns

. g-' kODSolidere Kommunens 0konomi,

store Vejnet, ca. 200 Kilometer, blev for st0rste Delen

a.iser es. naar Tiden dertil engang

stCErkt trafikeret af de store tunge Kulbiler, og det var mere end de lette K ommuneveje kunde brere. Der blev

43


igangsat omfattende Udvidelses- og Reparationsarbejder, og der maatte vises megen Paapasselighed hele Aaret rundt for at hoIde dem i forsvarlig Stand. Man opnaaede h e rtil efterhaanden Statstilskud, dog ikk e mere end Kommunen selv maatt

b cere ek straordimere store Ud­

gifter. Vejvcesenet blev omorganiseret under K rigen og forsynet med moderne teknisk e Hjcelpem idler og Ma­ skiner og kan nu lese de Opgaver, der stilles det. Fremtidsplanerne fra fe r K l'igen er nu for st0rste Par­ ten fcerdige til Lesning. Den f0rste Opgave bliver at faa bygget det lrenge savnede Aldel'domshjem, og Al'bejdet h e rmed vil snart tage sin Begyndelse; men ogsaa andre Byggeforetagender melder sig. Den for hele Vesteregnen saa vigtige Sygehussag er kommet ind i en gunstig Grenge, og efter hvad det nu kan ses, viI en ret omfa t­ tende Udvidelse blive n0dvendig af Sygeh lset. Del' er Planer for Opferelse af en kommunal Badeanstalt i For­ bindelse med Idrretspladsen, og paa Herningvej skal bygges en m oderne Falck station. Retningslinierne for Nybygpj ng og Udvidels e af Sognets 9 Skoler er fastsat, og for nogle er Tegningerne frerdige. I Forbindelse her­ m ed k ommer for Byskolens Vedkommende Indretnin­ gen af nye Lokaler for B iblioteket og Aftenskole. Ende­

lig er Opf0relsen af en Administrationsbygning paa­ tr:::engende nedvendig, og man har hertil hensat nogle Midler, saaledes at Sagen kan leses, naar Lejligheden gives. Der er desuden udarbejdet Tegninger til et sterre Idrcetsanlreg med Stadion, et Kloak- og Rensningsanlreg for Brande By samt Udbygning af Ejstrupholmvejen, og til disse A l'bejde r er forn0dent Tilskud bevilget. Af andr,e Projekter kommer hertil Etablering af Rut~­ bilholdeplads ved Banegaarden, Regulel'ing af Gader og Veje i Byen, Udbygning af flere Veje i Landdistriktet, R egulering af Brande Aa og Anbringelse af sterre eller mindre Idrretspladser ved Landdistriktets Skoler. . . Hovedsagen h ar i disse Aar vreret at faa dem plan­ lagte, og Hovedopgaven maa nu vrere, at alle gode Krref­ tel' samler sig om Videref0relsen af den Udvikling, Byen og Sognet h avde i 1939, og at befreste den Udvikling, der fandt Ste d under Krigen. At det viI ske, vidner den Foretagsomhe _ og det Initiativ om , man sporer i de private Bedrifter og Virksomheder, og det maa da vrere et 0 n ske, a vi ved L0sningen af disse kommunale Op­ gayer kan f0lge m ed Udviklingen og stette Fremdriften til Ga vn og G llEde for aIle i By og paa Land. V. ERIKSEN

. J

tra

Brande Bog- & pa irhandeL

. W EST ERGA A R D - T ELEFO N 5 9 - BR A N DE

44


Jul

er Syd orset Af Arne Gisli Thomsen

Tre M<End val' vi i den lille Bungalow. Gunnar, Leif og jeg. Gennem den aabne D0r faldt Maanelysets Ska:r, og Br<En dingens Brusen hortes udefra .. .. Stjerner;le fJimrede yst paa Himlens morke Flojlstceppe, som Per ­ leI' p aa det Uendelige . . . . og midt iblandt dem, maj'2­ st<Etisk ove rstraalende alle andre Stjernebilleder, Syd­ kors t . Havet funklede solvklar t i Maanens og Stjerner­ nes Ly og gik med en monoton Rullen mod Koralr evene. De hoje Palmer paa Lagunen aftegnede sig tydeligt i den klare Tropenat . . . . Bambussen summede og Luf­ ten val' fyldt med den bedovende Duft fra Blomsternes Dronning: Lotusen . ... Langt borte fra tonene Kla r. ­ gene af en Ukulule .. . . Tryller iet af Sydens Nat stod over det hele, en Nat, som ingen Steder er skonnere end her p aa de paradisiske 0el'. Jeg vendte Blikket tilbage til den simple Bungalows halvmorke Rum .... Paa det gr ove sammentomrede Bord foran mig, et Stearinlys, sat i Halsen af en tom Whiskyflaske, paa V.:eggen en "lidt Kalender, som viste den 24. December ... . Ja, det v al' Juleaften i Dag, og vi sad tavse sammen, enhver folgende sine Tanker . . . . En stor Natsv.:ermer n.:er mede <:ig Kcerten i svingende Flugt. Lys! Med famlende Be­ vcegelser floj den omkring Flammen, ncermere og n.:er­ mere, indtil Flammen greb og tilintetgjorde den. Gunnar bojede sig ned til Flasken, som stod paa Gul­ vet, og fyldte yore Glas paany. Tavse drak vi. Ai og til flammede en T.:endstik op, og Gloden af en ny »Navy Cut« lyste som en St. Hansorm i Rummet. Lysets Flam­ m e blev urolig og kastede sk.:elvende Lysreflekser Offi­ kring, som fr.emkaldte s<Elsomme SilhouetteI' paa den ruJgne V<Eg. Visionsagtigt traadte mine Venners Ansi g­ tel' f rem af Halvmorket. Deres 0jne syntes at gennem­ ..kue Bungalowens tynde V.:egge, og deres Tanke r slog Br over de Tusinde af Kilometer, som laa mellem os og R jemlandet, hvor det nu val' Jul. Gunnar tomte med hastige Slurk sit Glas og brod 1'a sheden. Med sagte Stemme begy,ndte han: ,.Det val' J 1, da jeg sidste Gang val' i Hjeml andet, J ul som nu. Aftenen val' allerede faldet paa, da jeg naaede Dalen. hvor mit Hjem ligger. Den bidende Vind h avde lagt sig. og en frostklar Nat begyndte. Maanen '>tod lysende over det fredelige Vinterlandskab, og Stjer­

nerne f unklede. Det val' saa koldt, at Aanden f ros og dalede ned som smaa Snekr ystaller. Jeg val' naaet til Skovens Ende, og foran mig laa det sned<Ekkede Land, hvidt saa langt jeg kunde se. Sneen knirk ede under mine Ski, da jeg langsomt gled videre. Mit Hjerte fyldtes af en dyb Gl.:ede over. atter at opleve den nor diske Jule­ nats Stilhed og Fred. Da flammer pludselig et Lyssk<Er op p aa Himlen, langt mod Nord, Nordlyset. I blaalig­ hvide Farver lober det hastigt over Himlen. Hen imod Horisonten, hvor Himlen synes at forene sig med Lan­ det, forsvinder det brat. Men a tter flammer det op; vid­ underliger e end for, for. igen at opsluges af Morket. Nye Straaler kommer, nu gf0nlige, gullige og hvide i broget Blanding. De flyver til Vejrs, krydser hinanden hist og her, og med et synes h ele Himlen forvandlet til et b 01­ gende Lysh av. I Slangebugtninger slynger de brede og smalle Lysbaand sig, forvikler sig i hinanden, vajer som FaneI'. i Vinden, for pludselig atter at forsvinde. Del' gaar nogle Minutter, - del', en Gang til flammer den ubeskrivelig overjordisk skonne Aurora Borealis op paa Himlen i a1 sin Pragt, stiger h ojel'e og hojere op og fyl­ del' Rummet med en bl.:endende Glans. Saa slukkes den ogsaa som m ed et Trylleslag. En indtr.:engende Piben h artes. Det val' min Hund, del' vc:ekkede mig af min Be­ tagelse. Jeg b0jede mig ned til den og klap pede dens stri tte de Skin d. - Taalmoclighed, min Ven, sna1't er v i h jemme . . . . Videre gled jeg gennem den knirkende Sne. Min Vej forte over en liUe Bak ke, og da jeg havde naaet T oppen, saa jeg Lys blinke forude. Det val' Lysene [ra m in Hjemby. En Sk.:elven overfaldt mig, jeg stand­ sede og saa sogende m od den lille Landsb}r. Del', ved Randen af L andsbyen , laa den ensomme Hytte, del' val' vort Hus ! . ... Klokken i det nrere Kirketaarn begyndte at 'inge, og dens Klang tonede gennem den stille Vin­ ternat . En F01else af Lykke gennemstrommede mig. Ja, rl et val' Jul. Jill i Hj emlandet. Hunden ved min Side sku bbede til mig med sin kolde Snu de og blev urolig. Aoede den, hvad der ioregik i dens Herr es Hjerte. Hu rtigt naaede vi det liUe Hus, hvor et varmt Lysskcer ,>traalede ud fra Vinduerne. Jeg stillede mine Ski i Gan­ gen og aabnede Doren. Ved et lille Juletr.:e sad en gam­ mel Dame i L.:enestolen. - "Mor!« raabte jeg med en taar.ekv It Sternme og kastede mig for hendes F0dder. Hendes blide, k.:ere Haand strog omt over mit Haar, og jeg saa en Taare 10be over hendes Ansigts rynkede, milde Tr.:ek. - "Min Dreng«, sagde hun med sin gode,


Forfrengeligbe

hvor utr.ostelig jeg va r, da Dyret senere dode? Og kan du huske, hvor lykkelig jeg var, da jeg forste Gang Lk Lov til at gaa med i Skoven med Far, og vi jagede Bjorn? « -

(J/I u siger astronomer,

»Ja, min Dreng, jeg husker det godt«, sva­

rede Moder. -

f L at stjernelyset stammer fra atomer, der spaltes for at lyse paa mennesker, paa dyr og paa gemyse. leg digter paa legenden om en ;ord, der vi/de ha' sin plads blandt lyse stjerner og derfor gay sig til at spalte las paa sine sm aaatomers bitte kerner. Farst blev det til no'n mindre Knald, der bragte en nation til fald. M en d e blev ved at spalte og at d ele, og en skanne dag, saa famgede det hele. Og jorden fik sin selvforskyldte lan . den blev en stjerne - lysende og skan, men ak, desvi£rre derved hi£ndte jo det, at hele jorden bri£ndte. Se, det var min legende. Erling Fischer.

)) Og, Mor, i Morgen .... ja, i Morgen

gaar vi til Fars Grav, ikke? « sagde jeg, mens Taarene "tod imine 0jne. Hun nikkede. -

))Granen, du plan­

tede det Aar, Far dode, er, nu allerede et stort Trre. Du sagde dengang, at Fader maatte have noget af sin Skov med sig .. . . Ja , Fader elskede Vildnisset, i det levede han, og Vildnisset har krrevet hans Liv tilbage . .. . «. -­ Ka:rterne var brrendt ned, kun en eneste lyste endnu '>Vagt .. . . Langt borte skreg en Ugle .... «. Gunnars Stemme var blevet rusten, og han brod ax . Han trendte en Cigaret og begyndte paany. "Moder dode og atter blev jeg hjemlos . J eg vendte tilbage hertil. L rengslen havde drevet mig bort, Lrengs­ len, som sidder i os Nordboere, efter at finde den

lyk~e­

lige 0. Jeg fandt den ikke, og min Sjrel blev hvilelos. Siden levede jeg min fredlose Tilvrerelse her, syg af Hjemve efter mit nordiske Hjemland, der, .sonderrevet af Lrengslen efter Syden .. .. « . De sidste Ord sagde Gunnar utydeligt, nreppe forstaae­ ligt. Han lrenede sig tilbage, skyllede et Glas Whi.sky ned og satte Glasset haardt paa Bordet, saa det bristede med en umelodisk Klang. Jeg kunde ikke se hans An­ ~igt,

3.lttilgivende Stemme, »jeg vidste, du vilde komme en­ gang .... !« Jeg havde lagt mit Hoved i hendes Hrender og kyssede demo Jeg vilde tale, vilde takke hende, vilde fortrelle, vilde .. . . men min Strube snorede sig sam­ men. Moder spurgte ikke, og jeg var hende taknemlig derfor. KUl1 en Gang sagde hun: »Du har ikke vreret lykkelig, min Dreng, jeg foler det«. - »Nej , Mor, jeg val' ikke lykkelig «, svarede jeg, »men nu er jeg det «. Juletrreets Lys brZ2ndte roligt og i Kakkelovnen brasede lEblerne. En T rrebuk pikkede sagte og det gamle Ur tik kede. Jeg sad ved Siden af Moder og havde taget hendes Hrender imine. - »Husker du endnu, Mol', da jeg var 12 Aa r gammel, og Far forrerede mig en Falk,

men det forekom mig, at han viskede en Taar.e

bort med lErmet .. . . Krerten flammede op endnu en Gang, spogelsesagtig, og slukkedes . . .. Ude skummede Havet voldsommere og hojere mod Revene, og Palmerne vuggede i den friske Brise . . ..

F odklinili:ken anbefa ler Behandli ng mod Fodsved, Svamp,

Frost samt alt indenfor Fodp\ej e.

Pmv mit Pyrox-Permanent med original Olie .

Dagmar Dueholm . Storegade . Telefon 206

vii vi i Aar bestrrebe os srerligt for at fremskaffe et godt Udvalg uytHge Julegaver. - Se derfor ind i ~~

4fi

'1"RltJOT il G Iii D USET-' vi K, Thisgaard


En fmlles Opgave or By og Land Af Otto Henriksen Naar Redaktionen har emsket en Udtalelse fra Land­ bruget ide om Stillingen nu, tager vi det som e t Ud­ tryk fo r at man gerne vil fl'emme Vekselvirknlngen ­ den g<: nsi 'ge Forstaaelse mellem By og Land. Under Desa?ttelsesaarenes Tryk laa det vel klar re end nogen S1 d e, at der var Fcellesopgaver, del' kaldte til Samling. i viI haabe, at denne Indstilling ogsaa maa vcere til S tede nu - politiske Meningsforskelle til Trods. En und Tid hal' efterladt sine Spor, Genopbygningen li gel' for ved Fredells Gerning, og nu maa vi alle vcere me . Vi er til vermaal bleven belcert om, at vi er et lille S\-3_ Fol ', hvor de ydre Magtmidler er H0jesteret; m e n VOl' torie i rtceller, at der val' andre K r 82fte r, del' le\-ede og virk ' de, hvorved v i nok kunde hcevde os b 3:-ldt de andre, ationer, Forha abentlig slaar dette og­ saa til i den indewe rende Tid. GiJr vi Status i Dag, vil den vise, at vi i 0konomisk Hen e nde er blevet fattigere. Pengesedlernes Mcengde _r '0 il{ke lcengere det gyldige Udtr yk for Velstan d. ore R eser veI' ligger i det produktive A r beJde, del' _ _mhringer reelle Vcerdier i Ejendom og livsn0dvendige Tmg. For dansk Landbrug er Opgaven lige til. Her r ik ke b ..... Tal e om at forsyne Land ts egen Befolkning m ed d \ 'g'jgste LevnedsmidIer, der maa vcer e et Over sk ud

til Ekspo1't, der kan bruges som Betaling for Va1'er, Vi skal k abe i U dlandet. Desvcerr e kan vi ikke endnu produc~re i samme Om­ fang, som f01' Krigen. . i har ikke de samme Hjcelpe­ midleI', og vi er blevet fcerre om Arbejdet. Det f0rste afhj82lpes vel Inden aIt for 182nge, det sidste er i 0je­ blikket Erhvervets stor e Vanskelighed. Det er jo sce1'lig de forcedlede Landbrugsprodukter, der sp0rges efter p a vore lVIarkeder i Udlandet, men Fremstillingen kr32ver megen Arbejdskraft, og den skal gaa jcevnt hver Dag, der taales ikke nogen Standsning. Vi ser med nogen Undren, at visse andre Erhverv holder stille fra L0rdag Middag til den paaf0lgende Mandag . Den Ordning er afgjort ikke i KUrs indenfor Bondestanden, og v.i. haabe1' paa, at del' sker en Afvik­ ling inden ret lcenge. Tiden nu e1' en anden end f01' Kri­ gen, det maa meget 0nskes, at vi indenfor alle Befolk­ ningsklassel' i Tide maa erkende vor Afhcengighed af For holdene i de Lande, vi naturmJdvendigt maa have Forbindelse med. 1 ar mere normale Forhold indtr32­ del', maa vi vcere farbel' edt paa en Konkurrence, der ikke sp0rger om vo rt Omkostningsniveau, Overfor denne Mulighed maa vi styrke VOl' Stilling, Vi maa have en Afvikling af VOl' Statsgceld, og vi maa have Ligevcegt paa vor Handelsbalance. Det gaar ikke i Lcengden at dcekke det negative ved Laan, Et Folks Frihed og Selvstcendighed er bestemt a Here Ting, og den er ikke vundet en Gang for aIle. Vi maa tage vor T0rn mellem de andre og overfor de andre, og klare vore Forpligtelser til rette Tid. Maatte samstemte Kr82fter i By og paa Land i stadig st0rre Grad finde hinanden i Genopbygnin gens og Ny­ opbygningens Tjeneste, Dette h0l'er med til y ore Reser­ ver. OTTO HENRIKSEN

Andels-Kartoffel mels­ fabrikken

Midtjylland Bra nde


Brande Sogn har Gaard ved Gaard saa brede, den har ogsaa store Heder, den har mange Skoler ligesaa og Kirker, og Sandveje, hvor torre Vogne 1cnirker Den har fine Veje med AsfaIt belagt, men derrned er ikke nrer det hele sagt. Den har Skove, Moser, Krer, dejlig Vildt i Overflod der findes der

Dejlig slynger sig om Bakkens Hreld

Sognets Aaer, og Bakken gor det ud fo r Fjeld.

Den har Enge langs den blanke Aa,

Fceet grresser der saa let paa Taa.

Den ha7 Brunkul, frele Huller dette gi 'r,

men disse bliver senere plantet til, man sfr.

Den har mange Biler, nogle fast i Rute kor,

men de strevne1' hjem ved Aften, som det sig hor og bor.

Den har Bane og en mregtig Banegaard,

hvnrfm vi saa mange rare Sager faar.

Den har Posthus og af Bude nu en mregtig Flok,

Landet har de mange, f em til B.yen det er nok

Den har Fabrikker, mange Ting der laves,

Optimistsmilet •

er del' Brug far i en trang Tid. Dot va:kker Gla:de ag skaber Tiltra og er faktisk det bedste Aktiv, man kan have. - Det farudsa:tter, man har pa:ne Ta:nder. En Protese maa derfar ikke va:re lavet paa bedste Beskub. men skal laves individuelt, og heist has

H elga

~I o

ster

Stationsvej 5 . Brande . Telefan 94 Byens addste Tal1dtekl1ik Reparationer hurtigt og billigt. Tr(l'fletid KI. 9-5 og 7-8. - Rillg og bestil Tid!

Mel og Toj og fine Mobler, der paa Lager haves. Fine Butikker Gaderne h f?1' pryder, fyldt af mange gode Ting, der 0jet fryder. Den har Mestre, der kan mestre deres Fag, og som dygtig bruger deres Tid, mens det er Dag. Den har Trykkerier, Forlag og HotelIer, ng Aviser, som mange pame Ting fortreller. Den har Sogneraad med 0je paa hver Finger, det skal passe paa, at der i Valsen ej b li'r Slinger. Den har Torv, der ligger midt i Byens Hjerte, aer ved Juletid man trender Julens Kerte. J)en har Stadion, men det er alt for lille, spille Bold ved Lys, det synes mange er for silde Den har et Par Foreninger til Sogn og Folkets Bedste, det pi'r Anledning til, at store Folk den greste Den har flere Mol/er, dertil Vrerker to, de fleste synes her er godt at b'Jjgge og at boo Den har Soer to, hvor Gedden fjreler sig, om jeg ble1.1 bedt paa Jagten med, jeg sagde ikke nej. Den har Forsamlingshuse, Frugtplantager, Fiskerier, smaa Stationer, Dyrefarm, en hel Menage. Den har Pakkerier, Vandtaarne, Anlreg med Svaner, hvor det ny Alderdomshjem faar Plads, er der ingen, der aner. Renseanlreg og S ygehus er paa Ventelisten, det hele staar der n ok en Dag, borte er da Torsten Hvad er det da , t;i m angler i vort lille Rige? Kan De det hitte, skal De bare rask det sige. I. Pra:mie. Lars Nielsens sam!. Vrerker. Ska:nket af Midtjydsk For­ lag, Bra n e. 2. Prremie. Gavekart 2 - Kr. Skrenket af Langballe& Hjersing, Brande. 3. Prremie. Gavekart 25 Kr. Skrenket af Kaj Jorgensen, Magasin du Nord.

Indsend Deres Forslag til Brande Handelsstandsforening inden 15. December. Resultatet af Prre mieringen bekendtgores i Bladene den 21. Dec.

V

i beder »Brande JuI«s Lresere i By og paa Land modtage Foreningens bedste 0nsker om en glredehg Jul og et godt Nytaar. Samtidig takker vi aIle vore AnnonC0Ter for den store 0konomiske St0tte, der j Aar g0r os i Stand til at udsende » rande Jul« gratis til ca. 4000 H usstande i By og Opland. Brande H andelss tandsforening

Arrangement: Midtjydsk For/ag. rryk: Veile Amts Fo/keb/ad


ronde 路 Sdr. OlUlUe 路 Ol;:od

.

.

Chr.

Hindkj~r

o

- Telefon 267

He rrerne .0nsker sig

Virkelig ,mukt Ud valg 0 禄 5' ~

i engelske Habitter og Herrefrakker

o

f I f.

I+erremaga~inet

ke

Eks.

TI

v. Svend Nielsen. Telefon 159

路TOP


ingen kan se, det e r ku nstige Taender, naar De fu r de m hos

Brandejul 1946  
Brandejul 1946  
Advertisement