Page 1

Kirkebladet for marts - april - maj 2017

Kommende konfirmander forĂĽret 2017


Præstationsfromhed er selvfrelse Oprøret Det begyndte bare med at han ville diskutere nogle ting, som han fandt havde taget overhånd. Nemlig afladshandelen. Luther elskede sin kirke. Han kunne ikke tænke sig at være til uden den. Og slet ikke uden Gud. Men han fandt bare, at kirken var blevet til en bank. På den måde at kirken bildte folk ind, at de kunne købe sig til frihed. Købe sig fri af deres syndere, købe en ren samvittighed gennem præstationer, gode gerninger, som det hed sig. Eller ved at købe aflad, afladsbreve, så kunne mennesker slippe fri af den frygt for Guds straf, som kirkens lære ikke forsømte en lejlighed til at pointere. Gennem det begreb, som var blevet opfundet og kaldt skærsilden. Luther var selv lige fra barnsben fyldt af angst for alt det, der kunne ske. Ja, for ikke at være god nok. Han følte sig forskudt. Bare man dog kunne gøre noget for at slippe fri af denne angst? Kirkens svar var som ovenfor anført: gode gerninger. Bøn, pilgrimsrejser, deltage i andagter ved helligsteder, aflad o.s.v. Men hvornår var nok nok? Luther opgav sit jurastudium og blev munk, men jo mere han præsterede i håb om at opnå anerkendelse på højeste sted, jo værre blev hans angst og selvhad. Er det sådan Gud er, - så kom han til at hade Gud. Så var det, at han begyndte at læse i Bibelen. Hvor stod alt det, han havde hørt om? Skærsilden? Aflad? Hvor stod alt det, han troede det hele gik ud på? Hvor stod alt det med at mennesket skulle nå Gud ved at

2

gøre gode gerninger og først da ville Gud se til ens side? Mennesket skulle vel ikke frelse sig selv? Hvad er Gud der så for? Friheden finder du ikke igennem alle dine præstationer, men ved at tage imod. Ved at forlade dig på Gud, hans kærlighed og nåde. Kristus har allerede gjort alt for dig. Det var det Luther fandt ud af ved at læse i Bibelen. Han kunne i den hellige skrift ikke genfinde billedet af en straffende Gud. Han læste og læste. Han blev professor ved det nyoprettede universitet i Wittenberg. ”Tilbage til kilderne” var renæssancens slogan. Jo mere Luther læste om Gud i Kristus jo mere troværdig blev Gud, og jo mere forlod angsten ham. Jo mere kom glæden, lettelsen og friheden. Som troens frihed, og med årene kom netop på dette grundlag: modet.

Modet, der fik ham til at stå fast på den

frihed, han havde fundet i Guds eget ord. Nu skulle alle kunne tilegne sig dette Guds ord, den rene vare. Så oversatte han bibelen til tysk, skrev katekismer så hans barber kunne forstå det, og nu skulle både drenge og piger lære at læse med det henblik, at de selv kunne tilegne sig Guds ord, – og sådan gik det slag i slag. Det blev til ændring af hele samfundet, dér hvor Luthers lære slog ned. Det begyndte bare med at en munk, præst og lærer slog nogle teser op på en kirkedør i 1517. Bare til diskussion. Men i løbet af kort tid var det ude i et helt samfund. Det, vi både fejrer og reflekterer over i år er alt, hvad reformationen har ført med sig. Hvad har den ført til? Hvordan med vores frihed i dag? At vi selv kan bestemme, at vi er blevet vore egne guder, og ikke er forpligtet på andet og andre end os selv, hver især? – Tag del i året! Elna Lasthein


Lutherrosen Sidste efterår var det fremme i medierne at vores Dronning Margrethe havde designet og broderet et alterforhæng til slotskirken i Wittenberg. Netop den kirke, hvor Martin Luther i år for 500 år siden, nemlig den 31.oktober 1517, slog sine 95 overvejelser om afladshandelen op på kirkens dør. De teser, der blev startskuddet til reformationen. Den danske dronning blev spurgt, fordi der allerede dengang i 1500-tallet og lige siden har været tætte bånd mellem Danmark og reformationens vugge. Både Chr. II og Christian den III var på besøg i Wittenberg og flere unge danskere, f.eks. Hans Tausen, blev uddannet fra Wittenbergs berømte universitet. Luthers sognepræst var i Danmark for at hjælpe ved reformationens indførelse her osv. Og så blev Dronningen selvfølgelig spurgt, fordi Dronningen tidligere har lavet kirketekstiler. Kirken ønskede sig et alterforhæng til pinsetiden. Herudover havde Dronningen frit slag. Netop til denne kirke og til denne lejlighed valgte Dronningen at brodere LUTHER-ROSEN VIVIT Betyder “han lever” på latin.

Blå himmel Den himmelske glæde.

Gylden ring Den evige, himmelske salighed.

VIVIT: Dvs. Kristus lever

reformationens hvide rose på en knaldrød baggrund. Den røde baggrund med flammer peger på Helligåndens komme til pinse. Guds ånd, der kommer med kraft og mod til disciplene, så de får tungen på gled og begynder at fortælle videre. Dronningen synes også, at denne baggrund passer godt til Luthers person og til reformationen. Rosen var et tegn, som Luther selv havde udtænkt til at fortælle, hvad hans teologi går ud på. Han fik den lavet i en signetring, hvormed han, som man gjorde den gang, forseglede sine breve og dokumenter, så de ikke blev forfalskede. Luther gav selv Sort kors sin teologiske Lidelse og død, men også opstandelse. tolkning af det visuelle symbol, han valgte. Pædagogisk gengivet kan forklaringen ses her: Rødt hjerte Menneskets hjerte i På folkekirken. sin naturlige farve. dk/reformation kan du læse meget mere om reformationen og om Hvid rose Luthers forklaring Troens glæde, trøst og fred. til rosens symbolik. folkekirken.dk/reformation E.L.

3


Torsdag den 4.maj kl.19.30 i Præstegårdens konfirmandstue. Vi fejrer befrielsesaften med lys i vinduerne, kaffe og ny rabarberkage. Og naturligvis med fortælling og sang. ”Den glemte krig – det var altså i Finmarken, krigen var!” ved sognepræst Thue Raakjær Jensen, Henne. Mens vi i Danmark og Norge kunne fejre befrielsen den 5. maj 1945, kunne man i den nordligste del af Norge allerede begynde at feste den 25. oktober 1944. Samtidig kapitulerede Norge endeligt først den 10. juni 1940. Selvom krigen altså var adskillige måneder kortere her, var krigens gru i Finmarken nærmest værre end noget andet sted. En fortælling ikke om krigens teknik – men om menneskeliv og menneskeværd under krigens vilkår – og om kærlighed og venskab på trods.

Kommende menighedsrådsmøder Onsdag den 15.marts Torsdag den 20.april Tirsdag den 16.maj Møderne er kl. 19.00 og holdes i præstegårdens konfirmandstue, Linde Allé 1. Dagsorden vil være fremlagt i Sønder Omme kirkes våbenhus samt på kirkens hjemmeside senest tre hverdage før mødet. Udskrift af protokollen offentliggøres på kirkens hjemmeside senest tre hverdage efter det møde, hvor referatet er blevet godkendt. Kirkens hjemmeside findes på www.sdromme.kirke.dk

4

Grundlovsmøde i præstegårdshaven

Grundlovsdag 5. juni - som også er anden pinsedag. Kl. 14.00 åbner Niels Martin Lasthein dette års grundlovsmøde og giver ordet til oberst Lars Reinhardt Møller. Oberst Møller har aldrig forsømt en lejlighed til at råbe vagt i gevær, dersom der var en sag, det var værd at gå i brechen for. Direkte og bramfri og uden omsvøb er oberst Møllers stil, man ved, hvor man har ham. Lars Reinhardt Møller har skrevet flere bøger. Især en militær hændelse knytter sig til oberst Møllers navn, nemlig Operation Bøllebank, der fandt sted den 29. april 1994, hvor oberst Møller ledede en dansk kampvognsenhed i eks-Jugoslavien. Enheden blev med succes sat ind for at undsætte en svensk observationspost under beskydning af serbiske styrker. Medbring selv kaffekurv! Vi sætter stole/ bænke op, men om muligt medbring da egen havestol. - Skulle vejret være dårligt, går vi naturligvis indendørs - i konfirmandstuen. KFUMs Soldatermission Soldatervennestævne i Filskov missionshus den 6. april kl. 19,30. Taler Landssekretær Bjarke Friis. Alle er velkomne.


Kirkekoncert i den Stille uge. ”Jesu Kristi syv ord på korset”

Torsdag den 30. marts kl. 19.30: Op til påsken i år får vi besøg af CoMakvartetten, fire fremragende strygere fra København og Malmø. Kvartetten fremfører Joseph Haydns mesterværk ”Jesu Kristi syv ord på korset”, som er en strygekvartet eller en påskemesse bygget over korsordene, der læses i forbindelse med opførelsen. I forbindelse med koncerten synges den storslåede langfredagssalme ”Gak under Jesu kors at stå” som fællessalme; kom og vær med, voksenkoret samt konfirmander fra sidste år og i år bærer og støtter menigheden gennem salmen.

Jesu Kristi syv ord på korset

Musik med skyggetekst Haydn, som var stærkt troende, fandt idéen god. Og den spanske opfordring fik ham til at skrive et af de mest originale værker fra hele den wienerklassiske periode. I sagens natur måtte værket have 7 satser, og allerede det var meget usædvanligt. Dertil supplerede Haydn med et dystert forspil og en afsluttende sats, der hedder ”Jordskælvet”, fordi der som bekendt udbrød jordskælv, da Jesus udåndende på korset. Hver af satserne er skrevet over en skyggetekst. Dvs. at de syv ord ikke bare fungerer som inspiration, men at teksternes rytme er brugt i musikken. Man kan simpelt hen ”synge med” på værket, hvis man følger den latinske tekst. Hestehår og fåretarme CoMa-kvartetten består af 4 musikere fra den store smeltedigel af musikere fra Copenhagen og Malmø, der har gjort det til deres levevej at spille klassisk musik på originalinstrumenter, dvs. instrumenter der lyder som og ligner de instrumenter, som Haydn skrev sin musik for. Her bliver spillet med hestehår på fåretarme! Den krævende 1. violin-stemme bliver spillet af Fredrik From, der er koncertmester i flere internationalt kendte barokorkestre bl.a Concerto Copenhagen og Göteborg Barok. De øvrige musikere er Julia Dagerfelt (violin), Rastko Roknic (bratsch) og Kjeld Lybecker Steffensen (cello).

Joseph Haydn var en efterspurgt komponist i hele Europa, da han i 1786 fik en anmodning fra Spanien: Man ville gerne bestille et stykke musik, der kunne spilles til en oplæsning af Jesu syv ord på korset. I en kirke i Cadiz havde man nemlig den tradition, at præsten læste de syv ord højt og efter hvert af dem gik præsten til alteret og ledte en fællesbøn, mens der blev spillet musik.

5


Søndag den 7. maj 2017 konfirmeres følgende i Sønder Omme kirke:

Louise Eliseholm Eg Andersen Simone Winterberg Bennetsen Louise Holtegaard Nielsen Bernecker Nanna Sand Christiansen Oliver Dalsgaard Karoline Bjerre Frandsen Louise Hansen Rasmus Sandal Hansen Anna-Louise Iversen Tobias Jakobsgaard Benjamin Smidt Kristensen Louise Smidt Kristensen Tina Pala Kristensen Maja Juhl Falk Larsen Frederik Benjamin Lundt Henrik Tørnæs Madsen Mads Peter Ølgaard Madsen Rikke Schäfer Mortensen Sine Overgaard Mouritsen Sofie Heiselberg Mouritsen Klaus Moustgaard Mikkel Hedegaard Nielsen Natacha Elmhorst Junker Pedersen Emma Noer Poulsen Nick Skjødt Rasmussen Simon Sandgrav-Madsen Linnea Holm Svanberg Lærke Ofomiya Winnerskjold Thunberg

6

Vore tre højtider - i blomster Engang var jeg på besøg i Lihme kirke i det vestligste Salling. Her faldt jeg over et broderet altertæppe, der symboliser vores tre højtider, jul, påske og pinse, gennem de blomster, som vi i Danmark knytter til disse. Julerosen Påskelijen Pinseliljen Selvfølgelig er de ikke nævnt i Bibelen, for floraen og faunaen er her en anden, men hos os er kristendommen vokset sammen med vores natur og kultur. Selma Lagerløf har skrevet om ”Julerosen”, det mirakel, der blomster midt i vinterens sne og frost. Vi har salmen: ”En rose så jeg skyde, op af den frosne jord”. Kristus er den rose, vi synger om . Især Grundtvig har brugt den danske natur i sine salmer, så den universelle kristendom her bliver dansk. ”Påskeblomst hvad vil du her? Bondeblomst fra landsbyhave” - Han lader påskelijens gule trompet udbasunere påskens vilde budskab for os: at Frelseren stod op af døde. Ikke til at fatte og heller ikke til at lade ligge, fordi det håb griber fat i os. - Påskeliljen, fortæller Grundtvig også, er så udbredt og almindelig, så dens skønhed helt kan blive overset og måske regnes den da ikke for fin nok? På den måde lader Grundtvig den også blive et billede på Jesus fra Nazareth. Som de sagde: ”Kan noget godt komme fra Nazareth?” Endelig er der pinseliljen. Jeg kan ikke tænke mig en pinsedag uden at vi synger: ”I al sin glans nu stråler solen, livslyset over nåde-stolen, nu kom vor pinselijetid, nu har vi sommer skær og blid…” E.L.


Døbte, viede, døde og begravede/ bisatte i Sønder Omme sogn i perioden fra den 14. november 2016 til og med den 14. februar 2017 Døbte: Amanda Cheri Pedersen Maja Ladefoged Schwartz Simonsen Elsa Maria Naomi Reinholdt Vitus Gejl Hansen

Navne og adresser Kirkebetjening Sognepræst Elna Lasthein Linde alle 1, 7230 Sønder Omme Tlf. 75 34 10 27 E-mail: elas@km.dk Graver og kirketjener Birgitte Birkbak Tlf. 23 34 33 80 E-mail: sdrommekirkegaard@live.dk Organist Niels Martin Lasthein Tlf.75 34 10 27 eller 21 75 20 43 E-mail: lasthein@hotmail.com Kirkesangere: Helge Lauridsen, Tlf. 75 34 19 96 Alice Tobiesen, Tlf. 97 14 95 03 Kirkebetjeningen har fridag mandag Menighedsråd Formand Peder Arvad Tolvalenvej 27, 7260 Sønder Omme Tlf. 29 43 47 28 E-mail: pjarvad@hotmail.com Kirkeværge Martin Rosing Holdgårdsvej 26, 7260 Sønder Omme. Tlf. 41 57 88 67

Amanda er klar til dåb Døde: Margit Uhre Clausen Ejvind Christensen Due Ketty Nielsen Ketty Irene Ravn Jansen Børge Pedersen Bollesen Bjarne Ågård Andersen Brian Madsen Ellen Søndergaard Ruth Hinderfeldt Isager

Kasserer Anna-Marie Christensen, Vandværksvej 1, 7260 Sønder Omme. Tlf. 40 52 63 02 Provsti og stift: Sønder Omme sogn ligger i Grene provsti og Ribe stift Kirkeblad Udgiver: Sønder Omme menighedsråd. Ansvarshavende redaktør: Sognepræsten. Næste kirkeblad udkommer i begyndelsen af juni 2017. Deadline 1 måned før.

7


Gudstjenester i Sønder Omme Kirke MARTS

Søndag den 5. Kl. 9.00 1. søndag i fasten. Rahbek-Engmarksgaard Søndag den 12. Kl. 10.00 2. søndag i fasten Søndag den 19. Kl. 10.00 3. søndag i fasten Søndag den 26. Kl. 10.00 Midfaste. Afslutning med minikonfirmanderne.

April

Søndag den 2. Kl. 10.30 Mariæ Bebudelses dag Søndag den 9. Kl. 10.00 Palmesøndag Torsdag den 13. Kl. 10.00 Skærtorsdag Søndag den 14. Kl. 10.00 Langfredag Søndag den 16. Kl. 10.00 Påskedag med både orgel, sang og trompet Mandag den 17. Kl. 10.00 Anden påskedag Søndag den 23. Kl. 9.00 1.søndag efter påske. Rahbek-Engmarksgaard Søndag den 30. Kl. 10.00 2. søndag efter påske.

MAJ Søndag den 7. Kl. 10.00 Fredag den 12. Kl. 10.00 Søndag den 14. Kl. 10.00 Søndag den 21. Kl. 10.30 Torsdag den 25. Kl.   9.00 Søndag den 28. Kl.   9.00

3.s.efter påske. Konfirmation Bededag 4.s.efter påske 5.s.efter påske Kristi himmelfartsdag. Kirkekaffe, rundstykker og sang i præstegården efter gudstjenesten. Sjette søndag efter påske. Rahbek-Engmarksgaard

JUNI

Søndag den 4. Kl. 10.00 Pinsedag Mandag den 5. Ingen 2. pinsedag. Kl. 14.00 er der grundlovsmøde i præstegården. Læs side 4. Søndag den 11. Kl. 10.00 Trinitatis Kirkebil kører til alle gudstjenester og til menighedsrådets arrangementer. Henvendelse til Billund Taxa, tlf. 75 35 35 06.

Gudstjenester på Omme Centret - hvor folk fra sognet også er velkomne Torsdag den 9. marts med nadver Torsdag den 20. april Torsdag den 11. maj Alle dage kl. 10.15.

8

Sdr omme kirkeblad marts 2017  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you