BI Life Science

Scroll for more

Page 1

BI LIFE SCIENCE BRANCHE-INDSIGT.DK

Nr. 1 Februar 2020

En digitaliseringsstrategi er mere end en god business case Hos LEO Pharma ved man, at fremtiden er digital. Derfor arbejder de med generationsprojekter, der har til formål at afprøve ny teknologi og undersøge, hvordan det kan skabe værdi hos lige netop dem. På den måde forbereder de sig til fremtiden og gør sig interessante og relevante for fremtidens talenter inden for pharmabranchen.

LÆS MERE PÅ SIDE 12

Investering

Rekruttering

Cannabis

Respekt og åbenhed mellem management og investorer er vejen frem.

Medico- og medtechbranchen vokser med en enorm fart.

Udlandet anser Danmark som foregangsland inden for medicinsk cannabis.

LÆS MERE PÅ SIDE 8

LÆS MERE PÅ SIDE 10

LÆS MERE PÅ SIDE 15

“Potentialet er der, hvis man i København og Stockholm vover at række hånden ud til hinanden” LÆS MERE PÅ BRANCHE-INDSIGT.DK


BI

2

LIFE SCIENCE

ANNONCETILLÆG

Vi skal fortælle den fælles succeshistorie om vores life science Med 44.000 ansatte har Greater Copenhagen Nordens største koncentration af forskning og virksomheder inden for life science, og her arbejdes målrettet for at rekruttere internationalt talent og tiltrække virksomheder og kapital til regionen. Det er af afgørende betydning, hvis Danmark vil bevare og fremme den eksisterende styrkeposition og konkurrere med de bedste i verden.

I

de sidste 20 år er Greater Copenhagen vokset til at være den ledende life science-klynge i Norden. Med 44.000 ansatte fordelt over regionerne Skåne, Halland, Sjælland og Hovedstaden udgør life science-branchen en hjørnesten i Greater Copenhagens økonomi. Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand i Region Hovedstaden og bestyrelsesmedlem i Greater Copenhagen, glæder sig over, at vi har en styrkeposition, men pointerer samtidig, at vi er udfordret på et globalt plan: - Globalt er der omkring 250 life science-klynger. Hvis vi vil have mere ud af vores styrkeposition, som betyder rigtig meget for Danmark, så er det afgørende, at vi kan blive ved med at tiltrække talenter og finansiering. Derfor har vi i Greater Copenhagen valgt at lave nogle ekstra indsatser i de her år for at styrke vores life science-klynge, fortæller hun. Behovet for kvalificeret arbejdskraft stiger Med en stigende global efterspørgsel på nye teknologier og behandlingsmuligheder har branchen fortsat stort globalt vækstpotentiale, men det kræver endnu flere dygtige hoveder og hænder. I flere år har fokus i høj grad været på sundhedsområdet, men nu ser vi, at der sker en integration af flere områder – det digitale over for det naturvidenskabelige: - Vi arbejder på at indrette et mere menneskeligt sundhedsvæsen, hvor behandlingen indrettes efter den enkelte patients behov. Her er kunstig intelligens og personlig medicin vigtige redskaber, som vi skal være endnu dygtigere til i fremtiden. I Greater Copenhagen har vi et stort ønske om fortsat at kunne tiltrække de dygtigste medarbejdere og virksomheder på området – og dem bliver der hård konkurrence om fremover, fortæller Sophie Hæstorp Andersen. Foruden tiltrækningen af kvalificeret arbejdskraft er det ligeledes vigtigt for Greater Copenhagen at tiltrække investeringer, så flere store virksomheder føler det attraktivt

at lægge deres kliniske forsøg eller produktion i landet. Tæt samarbejde mellem det offentlige og private Fælles projekter og et tæt samarbejde mellem offentlige og private aktører skal skabe de bedst mulige betingelser for erhvervslivet og sætte fokus på Greater Copenhagen som en attraktiv international life science-metropol. Ifølge Sophie Hæstorp Andersen tror de på, at det kan være med til at tiltrække virksomheder, talentfuld arbejdskraft og investeringer: - Vi vil gerne blive bedre til at samarbejde over Øresund i privat og offentlig regi. Hvis vi f.eks. gerne vil have flere kliniske forsøg, må vi gøre det mere interessant for virksomheder ved at skabe et fælles patientgrundlag på hospitalerne, der er stort nok til at lave forsøg med, forklarer hun og fortsætter: - Det handler også om at bringe nogle af vores dygtigste forskere tættere på hinanden om fælles forskningsinitiativer, hvad enten de er i privat eller offentligt regi.

Dansk-svensk hensigtserklæring på sundhedsområdet DiaUnion hører under den hensigtserklæring på sundhedsområdet, som i april 2019 blev underskrevet af Region Hovedstaden og Region Skåne for at styrke samarbejdet i Greater Copenhagen: - Det er oplagt, at vi forener kræfterne på tværs af Øresund og bruger den fælles ekspertise til at finde den rette behandling. Som ansvarlige politikere skal vi finde de bedste løsninger, og med DiaUnion har begge regioner, Lunds Universitet, Steno Diabetes Center Copenhagen og den dansk-svenske life science-klyngeorganisation, Medicon Valley Alliance, sat alle kræfter ind på et målrettet projekt til gavn for diabetespatienter, siger Sophie Hæstorp Andersen. Som en del af indsatsen i hensigtserklæringen sættes der ligeledes ind på muligheden for en fælles akuthelikopter til befolkningen på Bornholm, men særligt ét samarbejde ligger Sophie Hæstorp Andersen på sinde: - Et af vores vigtigste fokuspunkter er et

“Vi arbejder på at indrette et mere menneskeligt sundhedsvæsen, hvor behandlingen indrettes efter den enkelte patients behov” Indsatser med at bringe forskere tættere sammen har bl.a. udmundet i det fælles diabetesprojekt DiaUnion, som er støttet af EU´s Interreg-program. Det bygger bro mellem Danmark og Sverige, og projektet skal finansiere et dansk-svensk forskningssamarbejde mellem hospitaler og virksomheder på området for type 1-diabetes:

samarbejde om behandling af syge børn med børnekræft på begge sider af Øresund. Hvis der er en relevant specialist på Lund Universitetshospital eller Rigshospitalet, så er det utrolig vigtigt, at man kan komme til den specialist og modtage behandling uden nogen form for forhindringer og krumspring, fortæller hun.

- Det er et område, hvor vi i forvejen står stærkt, men hvor vi gerne vil udvikle os yderligere, fordi vi så absolut har den viden, der skal til. Det er et internationalt fyrtårn og et område, som vi skal blive ved med at dygtiggøre os i, lyder det fra Sophie Hæstorp Andersen.

Her spiller digitaliseringen en vigtig rolle. Det handler om at få implementeret de bedste og mest brugervenlige løsninger i forhold til digitalisering, således at det bliver lettere for borgere at blive indlagt på begge sider af Øresund. Fælles brandingstrategi De mange initiativer i Greater Copenha-

gen kredser om en fælles indsats for at øge konkurrenceevnen internationalt samt tiltrække innovationsevnen og talenter inden for sundheds- og hospitalsområdet. Ifølge Sophie Hæstorp Andersen ligger der en klar udfordring i, at vi igennem mange år ikke har været særligt gode til at kommunikere klart og gøre branchen attraktiv for hverken de unge i Danmark eller internationalt set: - Vi har haft rigtig meget forskelligartet kommunikation, som er gået i mange retninger, og det har været med til at skabe forvirring både nationalt, regionalt og internationalt. Vi har simpelthen brandet os på for mange forskellige måder, fortæller hun og fortsætter: - Hvis vi skal styrke vores talenttiltrækning til life science og styrke hele samarbejdet om at tiltrække investeringer, så er det også afgørende, at vi får alle aktører til at gå ud med den samme succeshistorie om vores life science. Det er afgørende, at vi forstår vores placering i Greater Copenhagen-området og forstår, at vi alle sammen kan bidrage til at promovere og skabe international opmærksomhed om Greater Copenhagen som en stærk life science-metropol, pointerer Sophie Hæstorp Andersen. I marts 2018 afholdte the European Association of Urology en medicinsk konference for omkring 11.000 urologer fra hele verden. Her mødte Sophie Hæstorp Andersen en gruppe yngre læger fra Harvard Medical School, der berettede om, at de havde tilbragt en uge på Herlev- og Gentofte Hospital for at overvære kræftoperationer. Det møde satte nogle tanker i gang: - Jeg vidste ikke, at vi var førende indenfor det område, at vi kunne være så interessante, at unge lægestuderende fra Harvard ville stå i lære hos os i en hel uge for at lære, hvad vi kan her i Greater Copenhagen. Det viser jo bare, at én ting er, at sætte nogle aktiviteter i gang, men i virkeligheden er noget af det allervigtigste, vi kan gøre nu, at få styr på netop vores egne styrkepositioner - og hvordan vi fortæller om dem, lyder det fra Sophie


ANNONCETILLÆG

Hæstorp Andersen. Den internationale branding af life science i Greater Copenhagen skal være professionel og koordineret, og derfor er et af de vigtigste initiativer i hensigtserklæringen et samarbejde om den fælles branding. Det er afgørende for udviklingen af life science-klyngen, at der tales med én stemme: - Der er mange succeshistorier, hvor vi er førende, men de bliver fortalt fragmenteret og er ikke fortalt ind i en fælles ramme. Vi skal finde vores styrker og fortælle, at disse områder er interessante, fordi vi er Greater Copenhagen, hvor vi er førende inden for samarbejder mellem offentlige og private aktører. Alt dette har vi opnået med både nationale og internationale specialister og talenter, og dem vil vi meget gerne have flere af. Det skal blive et fælles projekt, fortæller Sophie Hæstorp Andersen. Internationale rekrutteringskampagner Helt konkret har Greater Copenhagen initieret internationale digitale tiltræknings- og

BI

LIFE SCIENCE

rekrutteringskampagner for at synliggøre, hvilke muligheder man har ved at placere sig i Europas 3. største life science-klynge som forsker, studerende eller i en virksomhed. Ved at vælge Greater Copenhagen får man et spændende karrieremæssigt arbejdsliv med mange dygtige kollegaer:

vigtige elementer omkring et job i Greater Copenhagen-området, for den gode balance i privat- og arbejdslivet er en vigtig del af brandingen. I international sammenhæng kan man opleve, at man får mindre i løn, og at skatten er højere. Derfor gøres der meget ud af at fortælle, hvad man får ud af at betale

“Der er mange succeshistorier, hvor vi er førende, men de bliver fortalt fragmenteret og er ikke fortalt ind i en fælles ramme” - Vi synliggør de fyrtårn, som vi f.eks. har inden for diabetesområdet, stofskiftesygdomme, hjerneforskning og fertilitet. Dertil synliggør vi også nogle af de internationale forskningstalenter, vi har, så andre kan komme og arbejde med dem og udvikle sig sammen med dem. Det ved vi, er af stor betydning for at tiltrække dygtig international arbejdskraft, fortæller Sophie Hæstorp Andersen. Foruden det faglige lægges der vægt på

3

- Der er uden tvivl en gevinst, når vi får forskere eller forskerspirer fra helt andre dele af verden, for de bidrager med et nyt blik på den forskning og udvikling, der foregår i Greater Copenhagen. Så det handler ikke kun om, at vi ikke nødvendigvis har uddannet nok danske unge inden for feltet, men også om, at når vi tiltrækker internationale talenter, så er det gavnligt for os, fordi det giver nye øjne på vores styrkeområder og er med til at skabe den nødvendige vækst, lyder det afslutningsvist fra Sophie Hæstorp Andersen.

den høje skat i form af sundhedsforsikring, internationale skoler for deres børn samt International House, hvor man samarbejder om at sikre et job til ægtefællen. Ifølge Sophie Hæstorp Andersen er en vigtig pointe med de internationale kampagner, at én ting er, hvor mange talenter vi nationalt kan lokke frem, noget andet er den værdi, som kompetent international arbejdskraft giver life science-klyngen:

www.greatercph.dk

Sophie Hæstorp Andersen


BI

4

LIFE SCIENCE

ANNONCETILLÆG

Er vi smarte, kan vi gøre Danmarks sundhedsvæsen til verdens bedste Kunstig intelligens har potentialet til at sikre verdensklasse diagnosticering, behandling og kvalitet i sundhedsvæsenet. Men vi skal træffe kloge valg, så vi får mest sundhed for pengene. Af Stephanie Lose, formand for Danske Regioner Stephanie Lose

F

jerdebedst i Europa. Så dygtige er vi i det danske sundhedsvæsen. Vi er gode til at sikre overlevelse efter blodprop og slagtilfælde, til at sikre patienternes rettigheder, til at forebygge, bruge lægemidler, yde patientinformation- og rettigheder og til at give borgerne adgang til hospitaler. Det giver grund til stolthed. Topplaceringen på Euro Health Consumer Index 2019 vidner om et innovativt sundhedssystem, der siden regionerne blev ’født’ i 2007, har nedbragt hjerte- og kræftdødeligheden markant. Vores flotte resultater er ikke kommet af sig selv. De er opnået gennem målrettede indsatser ført ud i livet af vores dygtige medarbejdere på hospitalerne. Foruden bedre medicin, mere forskning, nyt udstyr og introduktion af nye teknologiske behandlingsmuligheder.

ing, behandling og kvalitet i sundhedsvæsenet. Men vi skal træffe kloge valg, så vi får mest sundhed for pengene.

Kunstig intelligens redder liv I regionerne stopper vores ambitioner om at kunne give patienterne en bedre behandling aldrig. Vi vil skabe verdens bedste sundhedsvæsen. Det kræver indsatser på flere fronter. Opgaven er ikke let, for der er store udfordringer forude, som presser sundhedsvæsenet. Befolkningen aldres, flere fejler mere og vi forventer mangel på klinisk personale. Når vi taler teknologi, sker der rundt i regionerne fantastiske fremskridt inden for sundhedsinnovation, blandt andet inden for kunstig intelligens (AI). Nyskabelserne kan betyde færre indlæggelser, skånsommere behandling, mere livskvalitet og at danskerne overlever, hvad de før døde af. AI har potentialet til at sikre verdensklasse diagnosticer-

Hurtigere behandling til KOL-patienter I Region Nordjylland arbejder TeleCare Nord og Aalborg Universitet på en algoritme, som via kunstig intelligens opdager forværring hos KOL-patienter – det kaldes exacerbation. Her er tid en vigtig faktor. Med AI kan man hurtigere opdage tilstanden og sætte ind med behandlingen. Det giver øget livskvalitet for patienterne, færre indlæggelser - og sparer ressourcer for afdelingerne. Da der i Danmark hvert år er ca. 25.000 indlæggelser relateret til KOL har metoden et kæmpe potentiale. På sigt kan metoden måske anvendes til at forudsige hjertesvigt, som tegner sig for 11.000 indlæggelser årligt og er en stor udfordring for folkesundheden.

Lynhurtig vurdering af højrisikopatienter Lad os se på et par innovative AI-løsninger fra den virkelige hospitalsverden. Akutafdelingen på Sygehus Lillebælt i Region Syddanmark afprøver kunstig intelligens til at analysere blod og urin fra patienter, som måske er i livsfare. Med hjælp fra de kloge algoritmer kan akutafdelingen på under en time og mere træfsikkert end nogensinde før inddele patienterne efter risiko for de 15 mest kritiske diagnoser eller infektioner, hvor nogle kan medføre døden. Det redder liv – men sparer også tid for medarbejderne, som får et bedre grundlag for deres indsats.

Mindre dosis radioaktivt stof På Rigshospitalet i Region Hovedstaden sprøjtes et radioaktivt sporstof ind i patienter, som skal skannes for fx kræft, hjertesygdomme, demens eller hjernesygdomme. Et projekt er ved at afdække, om man kan nøjes med mindre radioaktivt stof eller afkorte skanningstiden, fordi kunstige intelligens er sat til at efterbehandle såkaldte PET-skanninger, så billederne er ligeså skarpe som ved den normale dosis og tid. Innovationsboard og -program gøder jorden Vi skal gøde jorden, så gode løsninger som de tre eksempler kan udbredes til hele landet, når de har vist deres værdi for patienterne og for sundhedsvæsenet. Derfor har regionerne i 2019 etableret et såkaldt innovationsboard, som skal arbejde for, at de bedste smarte løsninger fra hospitalerne og andre steder kan blive landsdækkende. Vi har inviteret Dansk Industri, Dansk Erhverv og Medicoindustrien med, fordi vi ønsker et bredt samarbejde med dem, som er med til at udvikle løsningerne. Vi har brug for dem til at udvælge og kvalificere de bedste løsninger. Sammen står vi stærkest. I det forgangne år har vi også besluttet at starte et innovationsprogram, som skal udpege sundhedsvæsenets centrale udfordringer, så startups og private virksomheder kan byde ind med løsninger. Sådan vil vi få markedet til at lægge hjernerne i blød med deres bedste bud. Fremme innovation med indkøb Så er der indkøb. Her skal vi købe klogt for at fremme innovation. Regionerne bruger

Læs mere på www.branche-indsigt.dk

40 milliarder kroner på køb af varer og tjenesteydelser hver eneste år. Hvad nu hvis vi belønner knæimplantat-sælgeren med flere penge, hvis patienten hurtigere kommer på benene? Eller vi indkøber de hjerteklapper, som ikke er billigst, men som kan opereres ind via lysken, så patientens brystkasse ikke skal skæres op og han eller hun får færre gener og en meget kortere indlæggelse? Metoden kaldes værdibaserede indkøb, hvor vi afregner efter performance eller outcome for patienterne. Sundhedsvæsenets bedste ven Regionerne køber allerede knæ, hjerteklapper og andre varer og ydelser systematisk på den måde, og vi vil foretage mange flere værdibaserede indkøb i fremtiden. Derfor optimerede vi sidste år indsatsen ved at etablere et nyt forum for den slags kloge indkøb sammen med Dansk Industri, Dansk Erhverv og Medicoindustrien. Navnet er langt: ”Forum for Værdibaserede Indkøb på Sundhedsområdet.” eller bare FOVIS. Intentionen er kort og præcis: Sammen med vores stærke industripartnere vil vi sætte skub i udvikling og innovation på markedet til gavn for sundhedsvæsen, virksomheder og eksport. Og vigtigst af alt: Patienterne får den bedste behandling. Ny teknologi er sundhedsvæsenets bedste ven til at nå skelsættende mål for sundheden, hvis vi køber klogt ind og træffer kloge valg i tæt samarbejde med innovative kræfter på tværs af industri, sundhedsvæsen og forskning. Det er smart.

BI

LIFE SCIENCE LIFE SCIENCE

BI Dette indstik udgives af BI-Medier ApS og distribueres af Jyllands-Posten. Dette indstik udgives af BI-Medier ApS og distribueres af Jyllands-Posten Kommerciel Direktør: Irian Rajic

Ansvarshavende Redaktør: Marco Guldmann Redaktør: Mette Thomsen Grafiker: Frederik Kirkeskov

Udviklingen af life science-branchen kræver politisk forståelse

Teknologiske løsninger skaber et stærkere sundhedsvæsen

Større fokus på samarbejde mellem sundhedsvæsnet og industrien skal skabe vækst

BI-Medier ApS tager forbehold for evt. trykfejl Alle tekster er skrevet af redaktionen. og farveafvigelser. BI-Medier ApS tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.


BI

ANNONCETILLÆG

LIFE SCIENCE

5

En grøn miljøprofil er ét af fremtidens vigtigste konkurrenceparametre Der er ingen tvivl om, at en virksomheds grønne miljøprofil er blevet et vigtigt element, når det gælder konkurrenceevne, tiltrækning og fastholdelse af kunder. Et af de steder, hvor man nemt kan sætte ind for at forbedre sin indsats, er rengøring og vedligeholdelse med kvalitetsprodukter, der både gavner miljø, mennesker og økonomi på den lange bane.

G

ennem mange år har der hos virksomhederne været en bølge af nedprioritering af rengøring og vedligeholdelse, som har medvirket til at presse rengøringsmedarbejdere ned i timer og til at købe billigere og billigere produkter. Hos Vileda Professional har man altid levet af at levere rengørings- og vedligeholdelsesprodukter af højeste kvalitet, og det har da også givet udfordringer. Ifølge Jonas Petersen, salgschef i Vileda Professional Danmark, ser de dog klare tegn på, at det er ved at ændre sig: - Der en tendens til, båret af den her bæredygtighedsbølge, at man begynder at tænke sig lidt mere om nu. Det er jo ikke kun bæredygtighedsdelen i det at købe et kvalitetsprodukt, men også den økonomiske gevinst på længere sigt, som vi gerne vil frem med som budskab. Men det kræver helt klart en holdningsændring i forhold til indkøbsvaner i både offentlige og private virksomheder, siger Jonas Petersen og fortsætter: Vi oplever det bl.a. i den offentlige sektor, som jo driver rigtig meget af deres indkøb via udbud, og det er desværre ikke dér, at nuancerne viser sig. Det kan helt klart være problematisk. Der er altid en omkostning for miljøet Jonas Petersen pointerer, at en af udfordringerne er, at det er utrolig svært for forbrugeren at gennemskue et køb. Bæredygtighedssnakken kan virke en smule ensidig, i og med at vi har nogle miljømærker som

Svanemærket og EU-Blomsten, som er gode som førstehåndsindtryk, men de siger ikke noget om et produkts aftryk i sin levetid: - Problematikken er, at du f.eks. kan købe en svanemærket gulvmoppe, som kan holde til 300 vaske, mens et lignende produkt med præcis samme mærkning kan holde til 1200 vaske. Ud fra den viden kan man nemt træffe et valg omkring det mest bæredygtige produkt, men hvis man blot kigger på mærkningen, så kan du ikke se forskellen. Det bruger vi rigtig meget tid på at snakke med vores samarbejdspartnere om, forklarer Jonas Petersen. Der er nemlig altid en omkostning for miljøet, når man skal producere et nyt produkt, uanset hvor miljøvenligt man gør det: - Der er vores budskab, at jo bedre produkt, du vælger at købe, jo færre produkter skal vi rent faktisk producere, fordi de holder i længere tid. Og jo færre produkter skal der så transporteres og smides væk. Det er dét, der er hele kernen for os. Det er altså et spørgsmål om at stille høje krav til kvaliteten og produkterne, pointerer Jonas Petersen. Ændring af indkøbsvaner- og budget Hos Vileda Professional oplever man, at virksomhederne har gode intentioner, men her og nu-prisen vinder som oftest. Det er muligvis et spørgsmål om, at tiden endnu ikke har været moden til en grønnere omstilling, men der er ingen tvivl om, at det er der, man-

skal bevæge sig hen for at kunne holde sig konkurrencedygtig i fremtiden. - Man skal være villig til at bruge noget økonomi, og man skal begynde at se ud over den der her og nu-pris. Det skal ses i et større perspektiv, hvor man sparer penge på den lange bane. Men det ér en omstilling, og det kræver, at man investerer i kvalitet. Man bliver nødt til at erkende, at der skal budgetteres på en anden måde. Indkøb kan ikke være her og nu længere, og et indkøbsbudget skal ses med det lange lys på i en periode på måske to eller tre år, fortæller Jonas Petersen. Økonomi, miljø og mennesker Foruden de økonomiske, miljømæssige og bærdygtige facetter af Vileda Professionals kvalitetstilgang, så handler det i høj grad også om kvalitetssikring for de mennesker, der bruger produkterne i deres daglige arbejde. Her sikrer kvaliteten, at de virker efter hensigten, og at arbejdet bliver tilfredsstillende udført: - Det er tæt knyttet til både ergonomi og arbejdsglæde, men også det at kunne udføre arbejdet godt nok. Den menneskelige del af arbejdskraften er noget at det dyreste, vi har, og det er noget af det, vi skal passe allerbedst på. Vi vil gerne passe bedre på de medarbejdere, der hver dag udfører deres job med vores produkter, afslutter Jonas Petersen.

FAKTA • Læs mere om Vileda Professionals grønne omstilling på www. kandusepointen.dk og www.viledaprofessional.dk. • Vandforbrug: Spar op til 90% af jeres vandforbrug ved omstilling til forfugtede mopper og klude. • Holdbarhed: Invester i langtidsholdbare rekvisitter, og opnå besparelser i både kroner og ressourcer. • Kemi: Med korrekt dosering og miljøvenlige alternativer kan I spare naturen for en masse unødig kemi. • Kvalitetssikring: Godt design og ergonomi øger kvaliteten, gør bedre og hurtigere rent, selv med mindre vand og kemi. • Oplæring: Få efteruddannet jeres personale, så I undgår slidskader og overforbrug af vand og kemi.

www.kandusepointen.dk


BI

6

LIFE SCIENCE

ANNONCETILLÆG

Sikker og nemmere adgang til danske sundhedsdata

Foto: Bjarke MacCarthy

Danskerne vil gerne dele deres sundhedsdata. Derfor skal det også være lettere for forskere at få adgang til data, mens sikkerheden selvfølgelig stadig er i fokus. Det kræver bl.a., at man laver en national strategi for anvendelse af sundhedsdata.

S

ammen med en lang række af offentlige og private partnere har brancheorganisationen Lif gennem projektet Data Redder Liv arbejdet med at identificere og præsentere eksempler på forskning og innovation, der bygger på sundhedsdata. Samarbejdet har ifølge Kasper Lindgaard, Head of Life Science i Lif, skabt ny viden om bedre behandling på baggrund af relevant sundhedsdata: - I Danmark har vi nogle af de bedste sundhedsdata i verden. Derfor har vi også rigtig gode muligheder for at anvende sundhedsdata til forskning og innovation, så vi kan blive endnu bedre til at hjælpe patienter og kronikere med nye og bedre behandlinger i sundhedsvæsnet, lyder det fra Kasper Lindgaard:

- Det glæder os, at patienterne faktisk er meget optaget af, at deres sundhedsdata bliver anvendt for at hjælpe forskningen. Innovation er til fordel for fremtidige patienter. Ligesom fortidens patienter har hjulpet nutidens patienter med ny innovation, så lader det til, at nutidens patienter har et stort ønske om at hjælpe fremtidens patienter med ny innovation. Det ved vi, fordi Data Redder Liv har gennemført en undersøgelse, der viser, at 9 ud af 10 patienter ønsker, at deres anonymiserede data anvendes til forskning, fortæller Kasper Lindgaard. Samlet strategi for brug af sundhedsdata Hos Lif ønsker man en national strategi for anvendelse af sundhedsdata. Gennem en national ambition om at blive globalt førende inden for sikker anvendelse af sundhedsdata,

kan der udvikles nye behandlinger for patienterne: - I Lif ønsker vi en samlet national strategi for anvendelse af sundhedsdata. Det bør være en national ambition at blive globalt førende i sikker anvendelse af sundhedsdata, så vi kan udvikle nye behandlinger til patienterne. Strategien skal inddrage alle relevante ministerier, registerejere i regionerne mv. og brugere af sundhedsdata – og selvfølgelig sikre den nødvendige koordinering med bl.a. Lægevidenskabelige Selskaber, Danske Patienter mv., siger Kasper Lindgaard. Det er vigtigt for Lif, at denne strategi tager hensyn til datasikkerhed, patientsikkerhed og selvfølgelig også etisk korrekt anvendelse af sundhedsdata hvad enten data bruges til forskning eller behandling.

Ansøgningsprocessen skal være mindre kompliceret Både på nationalt og regionalt plan er det vigtigt at koordinere sundhedsdataområdet. Det gør, at man sikrer, at forskerne også i praksis oplever, at deres adgang til data rent faktisk bliver enklere og mere overskuelig. Samtidig med at man naturligvis ikke går på kompromis med patientsikkerhed og god etik: - Baggrunden for vores ønske er, at mange forskere og forskende instanser i dag finder det uigennemskueligt, kompliceret og langsommeligt at få adgang til data i forbindelse med deres forskning. Derfor er der behov for at gøre ansøgningsprocessen mindre kompliceret, afslutter Kasper Lindgaard

ANNONCE

LIFE SCIENCE SPECIALIST RECRUITMENT BY TEMP-TEAM

OUR SPECIALITY AREAS:

Quality Control Quality assuranCe

- More than just recruiting

researCh & Development

TEMP-TEAMs experienced specialist recruiters provide you with the right jobmatch and access to a vast network of highly qualified candidates.

meDiCal affairs pharmaCovigilenCe regulatory affairs

You also get advice on market trends, onboarding and how to retain your employees.

www.temp-team.dk

We specialise in Executive Search, Selection and Temporary Staff.

-

33 36 09 44


BI

ANNONCETILLÆG

LIFE SCIENCE

7

Diabetesudstyr skal give patienter tryghed, frihed og livskvalitet For blot 100 år siden kunne man intet stille op mod type 1-diabetes. I dag er Danmark førende på området, og Medtronic søger konstant at udvikle diabetesudstyr, så patienter verden over kan leve så normalt som muligt. Det bør være muligt at dyrke sport, sove, spise og bade – uden konstant at bekymre sig om blodsukkerværdier, insulin og senfølger.

pårørende, specielt forældre, der kan sove trygt om natten, fordi de ved, at deres børn bliver overvåget. Det er den form for reel menneskelig værdi, der virkelig driver os som ansatte i Medtronic, lyder det fra Hernán Niederer. Samfundsengagement Verden over samarbejder Medtronic med sundhedspersonale, patienter og pårørende om at ændre måden, hvorpå man håndterer diabetes. Målet er at ændre behandlingen af diabetes ved at udvide adgangen til produkter, integrere pleje og forbedre resultaterne, så diabetikere kan nyde større frihed og bedre helbred. Medtronic ønsker at blive målt på den reelle værdi for patienten:

D

a Earl Bakken og hans svoger Palmer Hermundslie i 1949 startede et reparationsværksted i en garage i Minneapolis, kunne de umuligt have vidst, at deres spirende virksomhed, Medtronic, ville komme til at forbedre millioner af patienters helbred og liv. Det var dog deres mission helt fra begyndelsen. Fra pacemaker til insulinpumpe Missionen blev forstærket, da sundhedspersonalet efterspurgte, om det kunne lade sig gøre at fremstille en bærbar, batteridrevet pacemaker til en sengeliggende lille dreng. Det lykkedes for Medtronic, og herefter tog det fart. I dag er Medtronic globalt førende i medicotekniske løsninger inden for en lang række områder, og særligt diabetes har Medtronics store interesse: - Vores mission er at skabe værdi for patienten, så han eller hun får frihed til at leve et så normalt liv som muligt med en kronisk sygdom. Det kan være besværligt at leve et normalt liv, når man har diabetes, fordi

det er en ”silent disease”. Det er en sygdom, du ikke kan føle i hverdagen, med mindre du har for lavt eller højt blodsukker, som både på kort og langt sigt kan give svære komplikationer. Derfor udvikler Medtronic innovativt diabetesudstyr, som søger at normalisere livet for patienten i en moderne verden, fortæller Hernán Niederer, der er Regional Senior Business Manager inden for diabetes hos Medtronic i Norden. Tryghed og frihed med insulinpumpe Medtronics fokus er insulinpumper og tilhørende teknologi. Det handler om at efterligne mange af de funktioner, en sund bugspytkirtel yder. Øget beskyttelse mod hypoglykæmi gør det lettere at opretholde god blodsukkerkontrol. Insulinpumpen taler sammen med en glukosemåler, og dermed ved pumpen, afhængigt af patientens blodsukker, hvor meget insulin der er brug for at bliver tilført: - Når kroppen ikke automatisk er i stand til at regulere, så må patienten, sygeplejer-

sken eller lægen matematisk beregne, hvor meget insulin, patienten har brug for. Nu er det jo bare sådan, at ingen mennesker er ens, så beregningerne kan blive skæve, og dermed får kroppen ikke den mængde insulin, den har brug for. Den nyeste generation af insulinpumper efterligner nogle af funktionerne i en sund bugspytkirtel. De skruer selv op eller ned for insulinen, tilpasser sig svingende glukoseniveauer og justerer automatisk insulindoseringen for at stabilisere dem. Det gør det betydeligt nemmere for patienten at leve et normalt liv, forklarer Hernán Niederer. Medtronic oplever, at udfordringen for patienten ligger i at lade pumpen arbejde og stole på, at den gør det godt. Det er der et psykologisk aspekt i, som de er meget opmærksomme på: - Når patienterne kommer over denne naturlige barriere, så er deres feedback, at behandlingen er noget helt andet, end de tidligere har oplevet. Det gælder også

- Vi er i den her branche på den lange bane, så derfor vil vi gerne måles på det, vi rent faktisk leverer. Når vi sælger en pumpe til et sygehus eller en region, så vil vi gerne måles på de resultater, som patienten oplever. Der ligger et stort fremtidspotentiale for et såkaldt værdibaseret sundhedssystem, og det bakker vi op omkring, siger Hernán Niederer og fortsætter: - Hos Medtronic vil vi gerne følge med tiden og forpligte os over for samfundet. Vi ønsker en åben dialog, så vi hele tiden kan samle input og udvikle vores produkter. Dermed opnår vi størst mulig værdi for de mennesker, der rent faktisk bruger dem. Det er dét, der er vores vision og mission, lyder det afslutningsvist fra Hernán Niederer.

www.medtronic.com


BI

8

LIFE SCIENCE

ANNONCETILLÆG

Respekt og åbenhed mellem management og investorer er vejen frem Som start-up inden for life science-branchen er man ofte afhængig af at have investorer ombord for at kunne transformere science til produkt. Det kan dog være svært at gennemskue, hvordan man gør sin start-up attraktiv for investorerne, samt hvad et sådant samarbejde egentlig indebærer.

S

ten Verland, General Partner i Sunstone Life Science Ventures, gør dagligt brug af sin mangeårige erfaring inden for branchen som bl.a. international executive, seriel entreprenører, venture investor og business angel, når han leder efter interessante investeringsmuligheder i Europa og Storbritannien. Han tager gerne ud og taler åbent om, hvordan de opererer hos Sunstone, da han oplever, at det kan være svært tilgængeligt for start-ups, hvordan man som investorer agerer: - Sunstone har i dag 5 aktive fonde, hvoraf den seneste stadig er ved at bygge porteføljen op. Der ligger altid en helt klar investeringsstrategi for hver enkelt fond, og den er ikke nødvendigvis identisk fra fond til fond. En god ide er en god ide, men det er ikke det samme som, at den falder inden for vores investeringsstrategi, fortæller Sten Verland. Den gode ide og market access Det er typisk en øjenåbner for start-ups, at der er mange faktorer ud over den gode ide eller science, som spiller ind, når man skal finde investorer. Overordnet set er der ifølge Sten Verland tre ben, som en startup må kunne balancere på: science, market og management, men først og fremmest er kvaliteten og nyhedsværdien i den bagvedliggende science afgørende: - Det er helt tydeligt, at de relativt hurtige succeser og exits er der, hvor den bagvedliggende science er så unik, at det tidligt tiltrækker interessen fra de store pharma-selskaber. Her er det selvfølgelig også vigtigt at få patentstrategien på plads så hurtigt som muligt, så de store pharma-selskaber er nødt til købe eller indgå partnerskaber for at få adgang til teknologien, pointerer Sten Verland.

skal der foretages en vurdering af prissætning og betalingsvillighed hos sundhedsmyndigheder og forsikringsselskaber, forklarer Sten Verland. Markedsanalysen skal være der fra start, men der kan ligge meget arbejde i at forstå, hvordan et produkt skal positioneres i et marked. Det er et område, som de hos Sunstone arbejder meget aktivt med, før de vælger at investere. Den rette personkreds Gode ideer starter ofte med en lidt naiv ide, og det er helt essentielt for drivet, men den skal meget hurtigt gå fra at være en naiv til en moden ide. Arbejdet i denne fase er intenst, men der er meget hjælp at hente, f.eks. fra serielle entreprenører, mentor-programmer og inkubatorer. - Det er utrolig vigtigt at få management på plads så tidligt som muligt i forløbet, og her skal man være opmærksom på, at netop management kan være helt afgørende for, om man vil være i stand til at rejse venturekapital, siger Sten Verland og fortsætter: - Jeg har mange kaffemøder med startups, som vi godt ved, vi ikke kommer til at investere i på det stadie. de er lige nu. Vi tager dem alligevel ind til en snak, fordi vi mener, at det er en vigtig del af at være en aktør i økosystemet. Vi har et ansvar. Det kunne også være en start-up, som vi kunne forestille os at investere i om 2-3 år, og så har vi en klar interesse i at hjælpe dem godt videre.

Dertil kommer, at produktet naturligvis skal have et attraktivt markedspotentiale, og her skal man have gjort sit hjemmearbejde:

Dertil pointerer Sten Verland, at man tidligt i forløbet må skære casen til kommercielt og sikre dialog med de rigtige ledelsesniveauer i store pharma-selskaber. Det gør de især ved at sikre en international sammensat bestyrelse, som udover ventureinvestorerne også består af uafhængige industrieksperter og executives.

- Der er mange niveauer i markedsanalysen, og hele det forløb skal man have godt styr på, inden man kan få venturepenge. Drejer det sig om et lægemiddel, skal man kende sin produktprofil, patientpopulation, og man skal vurdere, om man skal ind som 1., 2. eller 3. valg, og hvor i sygdomsforløbet lægemidlet er relevant. En vigtig del af markedsanalysen er også market access. Her

- Det er vigtigt, at en iværksætter forstår dette og er indforstået med, at det er sådan ventureinvestorer arbejder. Der skal være åbenhed over for den proces, ellers går vi ikke ind i et samarbejde. Til gengæld viser vi altid respekt for den oprindelige ide og science, men der skal være åbenhed for nødvendige tilpasninger og internationalisering, afslutter Sten Verland.

Sten Verland

www.sunstone.eu


BI

ANNONCETILLÆG

LIFE SCIENCE

9

Værdiopfattelsen af patenter er under udvikling Historisk set har der i mange sammenhænge været en ensidig tendens til at vurdere en opfindelse ud fra, om man kan få patent på den eller ej. Den tilgang ændrer sig i disse år, hvor der er kommet langt større fokus på patentets reelle indhold og dermed værdisætning og fremtidsudsigter for opfindelsen.

I

nden for life science-branchen er en stærk IP-strategi og dertilhørende patenter af allerstørste vigtighed for at beskytte sin forretning. Men ét er et patent, noget andet er et godt patent, der kan løbe hele vejen i mål og dermed være med til at understøtte virksomheden, højne værdiansættelsen og medvirke til at kunne tiltrække investorer. Det er dog samtidig et område, som kan virke uoverskueligt og svært tilgængeligt. Det har de fuld forståelse for hos Patentgruppen, som i deres dedikerede life science-team rådgiver om alt inden for patenter, brugsmodeller og designs. Derfor gik de i sin tid på markedet med en ny vinkel, hvor nærvær og gennemsigtighed over for kunderne er i højsædet: - Som virksomhed skal man vide, hvad det er for en proces, man sætter i gang med et patent. Økonomisk set er det en tung post, og det skal man være klar over, så man ikke får sig nogle ubehagelige overraskelser undervejs. På den måde bliver det op til den enkelte at vurdere, om business casen er stærk nok, i fald man får patentet i hus. Det vigtigste for os er, at det er kunden der, ud fra mest mulig oplysning, kan træffe den rette beslutning, fortæller Erik Drengsgaard, COO og partner i Patentgruppen. Det rigtige patent Hos Patentgruppen oplever de, at der i disse år sker et stort skift i opfattelsen af, hvad et patent kan og skal dække over. Det kan have afgørende betydning for, hvor langt man kan føre sin virksomhed, og om det overhovedet er muligt at tiltrække investorer: - Det er vigtigt, at kunderne har et patent

i lommen, som de kan gå hele vejen med. Ét er at have et patent, noget andet er at have patent, som kan åbne de rigtige døre. Derfor er vi i konstant dialog med både opfindere og management, for det er vores mål, at de får det bedste med sig, siger Lene Nørby Nielsen, Patentkonsulent inden for Life Science i Patentgruppen. For at kunne finde frem til de helt rigtige patenter har Patentgruppen udviklet et analytisk produkt, der via interviews og analyser af kundens virksomhed gør det muligt for dem at komme op med ideer til, hvad der med fordel kan søges patent på. - Det er ikke nok at have et patent, som du har betalt 90.000 kr. for til udarbejdelse og indlevering, hvis det er for snævert, for så har det ikke den reelle værdi, som hvis du havde fået udstedt et bredere patent til samme pris. I sidstnævnte tilfælde kan du værdisætte patentet langt højere, og det er investeringsfonde i stand til at se igennem. Det handler om at vurdere, om patentet reelt set er noget værd, eller om der nemt ville kunne blive lavet en design around, fordi det er for snævert, pointerer Claudia Ulrich Hjørringgaard, Patentkonsulent inden for Life Science I Patentgruppen. Patent og investorer I rigtig mange start-ups har man en science, en ide og et dertilhørende produkt, som ikke er kommet på markedet endnu. Det er en vanskelig fase, hvor man skal balancere mellem penge, tid og produkt. I virkeligheden har man brug for at tjene pengene først og så patentere, men udfordringen er, at når

man tjener pengene først, så er det for sent at patentere. Hos Patentgruppen hjælper de med at skabe alignment mellem kundernes forretningsstrategi, market access og patentstrategi, så de kan fremvise investorer et overskueligt og gennemsigtigt grundlag for et godt samarbejde: - Inden for pharma kan vi lidt for ofte se, at ansøgere søger om de forkerte patenter, og det er noget, som investorer i højere grad kigger mere kritisk på. Hvis man som investor skal købe sig ind i en virksomhed, så er det klart, at der skal være styr på papirerne. Fakta er, at patenter er svære at tilgå, og derfor ser vi flere kvalitative vurderinger af patenterne. Det er historisk kendt at vurdere patenter ud fra, om de er udstedt eller ej, men nu ser vi en tendens til at investorer går mere ind i, hvad patenter reelt set kan bruges til i forretningssammenhæng, forklarer Jørgen Møller, CEO, partner og patentkonsulent i Patentgruppen. Ifølge Jørgen Møller gør kommende virksomheder klogt i at have fokus på netop, hvad det er, de patenterer, og det er her, de ser deres egen plads i økosystemet. De er eksperter i at kunne analysere sig frem til, hvad det egentlig er, at en virksomhed kommer til at bidrage med til verden og derudfra sætte en stærk IP-strategi. - Det er uden tvivl den retning, det kommer til at gå for fremtidens patenter. Investorer og andre samarbejdspartnere begynder at forholde sig mere udfordrende til patenter, og det oplever vi i høj grad, når investorer beder om vores hjælp til at lave en

kortlægning og kvalitativ analyse. Her har vi så absolut den fælles interesse at finde ind til den bedst mulige patentbeskyttelse, som kan løbe hele vejen, lyder det afslutningsvist fra Jørgen Møller.

FAKTA • Patentgruppen A/S er etableret i 1998. • De har 20 ansatte fordelt mellem Aarhus og København, hvor patentkonsulenterne dækker alle teknologiområder, herunder et dedikeret life science-team. • Rådgiver virksomheder omkring: • IP-strategi • IP-procedurer, tidsforløb samt budgetteringsoverblik • Framework til at finde og prioritere patentkandidater i virksomheder • Målrettede IP-analyser til investorer • Alle aspekter omkring patenter, brugsmodeller og design

www.patentgruppen.dk


BI

10

LIFE SCIENCE

ANNONCETILLÆG

Medtech Careers vil tiltrække unge talenter Medico- og medtech-branchen vokser med en enorm fart, men der er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Derfor har Medicoindustrien sammen med en række af Danmarks største medico- og medtech-virksomheder skabt brandingog rekrutteringskampagnen Medtech Careers.

M

ålet med kampagnen er at forbedre rekrutteringsmulighederne for virksomhederne i branchen. Sarah Lindegaard, som er kommunikationskonsulent i Medicoindustrien og projektansvarlig på Medtech Careers, forklarer udgangspunktet for nødvendigheden af kampagnen: - I første omgang er det ingeniører, som virksomhederne efterspørger, dvs. dem, der udvikler medicinsk udstyr. Alt fra diabetespinde til høreapparater og katetre. Virksomhederne har alle sammen det tilfælles, at de oplever, at det er svært at få kvalificerede ansøgere til opslåede stillinger – eller i det hele taget bare ansøgere, fortæller Sarah Lindegaard. Digital kampagne i øjenhøjde Kampagnen udfolder sig først og fremmest via oplysning og information omkring branchens forskellige områder og mulige uddannelser gennem inkluderende aktiviteter på sociale medier og hjemmesiden www.med-

techcareers.dk. Det er vigtigt, at kampagnen lever der, hvor målgruppen er. Både digitalt og fysisk. - Vi har startet ud med at fortælle de studerende, at der findes noget, der hedder medico og medtech, og at det er en branche i enorm vækst. Mange vælger at gå pharma-vejen, fordi kendskabet til lægemidler i dag er stort. Men der er en vej meget tæt op ad, og især for ingeniører er det, synes vi, en del sjovere at arbejde med, siger Sarah Lindgaard og fortsætter: - Et af vores budskaber er, at man er med til at gøre en kæmpestor forskel for rigtig mange mennesker, når man arbejder i den her branche. Det er enten udstyr, der er med til at forbedre menneskers livskvalitet eller noget, som i sidste ende er med til at redde liv, tilføjer Sarah Lindegaard. Politikerne skal råbes op At virksomhederne overhovedet står over for denne problematik, hænger i høj grad sammen med den store vækst, som branchen har haft de sidste 5 år. F.eks. bidrager branchen årligt med en øget beskæftigelse på 5,5%. Der bliver simpelthen ikke uddannet nok, som vælger at tage medtech- og medico-vejen, så udbuddet kan ikke følge med efterspørgslen. Sarah Lindegaard pointerer, at det må indebære en politisk orientering: - Set i et bredere perspektiv kunne vi godt

Sarah Lindegaard

tænke os at råbe politikerne op. Kunne de måske hjælpe til med at gøre de uddannelser, hvor vi uddanner ingeniører, mere attraktive? Eller være mere åbne for at tiltrække udenlandsk kvalificeret arbejdskraft, hvis det er det, der skal til? Virksomhederne kan i hvert fald ikke gøre det alene, fortæller hun og fortsætter:

I yderste konsekvens kan det gå ud over den velfærdsstat, vi har i dag, hvis vi ikke fortsat har de succesfulde medico- og medtech-virksomheder herhjemme. Både samfundet og patienter vil potentielt komme til at lide under det, hvis ikke vi udnytter det store potentiale i branchen med kvalificeret arbejdskraft, afslutter Sarah.

De nyuddannede er vejen frem Hos TEMP-TEAM er de eksperter i at matche den rette kandidat med den rette virksomhed, og de er ambassadører for nyuddannede, når de sammen med virksomhederne sporer sig ind på det perfekte match. Manglen på specialister må få virksomhederne til at ansætte nyuddannede i stedet for at headhunte de mest erfarne, så den flotte vækst inden for branchen kan fortsætte i årene, der kommer. af. Derfor spørger jeg altid virksomhederne, om det kunne være relevant med en nyuddannet, fortæller Margit Kjær.

Margit Kjær

Kirsten Klit Steffensen

E

t generelt problem i life science-branchen er mangel på specialister. Det kan Margit Kjær, Senior Recruitment Specialist, og Kirsten Klit Steffensen, Branch Manager i TEMP-TEAMs Pharma & Life Science-afdeling, bekræfte. De mange ledige nyuddannede akademikere føler stor frustration, når de oplever konstant at blive valgt fra pga. manglende erfaring: - Det er svært at opstøve specialisterne herhjemme, og det medvirker til, at virksomhederne gerne headhunter de erfarne specialister, men det får vi ikke flere specialister

- Vi mener, at vi og virksomhederne har et ansvar for at give de unge den nødvendige erfaring. Det er vores mission. Vi bliver ambassadører for dem, når vi kommer ud til virksomhederne, for vi ser gang på gang de mange fordele folde sig ud, istemmer Kirsten Klit Steffensen. Ny arbejdskultur giver udfordringer Når det kommer til virksomhederne, så ved de godt, at det er vigtigt at få nyuddannede ind, men der er flere elementer, der kan afholde dem fra det. Her påpeger de i høj grad tid, ressourcer og de unges tendens til at være hurtigt videre på arbejdsmarkedet. Kirsten Klit Steffensen oplever, at det i høj grad hænger sammen med en ny arbejdskultur, hvor de nyuddannede hurtigt tilegner sig ny viden og ofte trives i fleksible vikar- og projektansættelser: - Det handler om en arbejdskultur, som

er under stor forandring. De unge bliver sjældent hængende mere end 2-3 år. Det er klart, at det kan påvirke små og mellemstore virksomheder mere end de store giganter, som har succes med trainee-programmer og ikke er lige så økonomisk sårbare. Det ændrer dog ikke på, at man bliver nødt til at investere tid og ressourcer i de unge, forklarer Kirsten Klit Steffensen. Begge parter må tilpasse sig Selvom TEMP-TEAM har stor forståelse for virksomhedernes udfordringer, pointerer de, at der er rigtig mange fordele ved at ansætte nyuddannede. Dertil er det en nødvendighed for at få fremtidens hjul til at køre rundt og forblive en innovativ branche i vækst. Margit Kjær fortæller: - For nyligt hjalp vi en stor pharma-virksomhed med at finde de rette medarbejdere. De oplevede hurtigt værdien af nyuddannede. De kan nemmere sætte sig ind i opgaverne, og der er meget mere flow, engagement og nytænkning. De tør, og de handler. Kommer man lige fra en uddannelse,

så ved man, hvad der skal til, for at man mest effektivt lærer et nyt stof og omsætter det i praksis. Det ligger helt naturligt i deres mindset. Som leder skal man prioritere, at der løbende skal være sparring med de unge om mulighed for udvikling, hvis man vil holde på dem. Den årlige MUS-samtale er ikke nok, for der kan de allerede være på vej videre. Omvendt må der også stilles nogle krav til de nyuddannede for et givende samarbejde: - Det kræver en vis ydmyghed og måske lidt færre krav om lynhurtig udvikling og stigen i graderne. De har potentialet til at blive uundværlige specialister, hvis blot de får chancen, afslutter Kirsten Klit Steffensen.

www.temp-team.dk


BI

ANNONCETILLÆG

LIFE SCIENCE

11

De unge skal lære fra de erfarne og udvikle sig internt i virksomheden

Den danske Pharma- og Life Science-industri har brug for specialister. Specialister, der i stigende grad er en mangelvare på markedet. Èn mulighed er at finde dem i udlandet, en anden er, at vi skal blive bedre til at invitere de unge ind i virksomheden og på den måde være med til at forme morgendagens specialister. Samtidig kan de bidrage med nytænking.

Natalie Engelhardt-Gesler

D

Vibe Puggard

er er stor efterspørgsel på specialister inden for Pharma- og Life Science-branchen. Begge områder er såkaldte specialistfelter, hvor man forventes at have en lang uddannelse bag sig, men også erfaring, så man kan gå direkte ind og matche virksomhedernes behov. Hays Specialist Recruitment er verdens største rekrutteringsbureau inden for rekruttering af specialister til bl.a. Life Science-industrien. Her oplever man, at en del af problemstillingen kan løses ved, at virksomhederne finder kandidater uden for landets grænser, men ifølge Vibe Puggaard, Managing Director hos Hays, erfarer de også, at virksomhederne efterhånden udviser en god og åben forståelse for at kigge på yngre kandidater med mindre erfaring:

dan man rekrutterede til Pharma og Life Science for bare tre år siden, kontra i dag. Hvor man før primært søgte lægeprofiler som kandidater til en stilling som f.eks. Medical Advisor, har man i dag haft stor succes med at holde fast i det udgangspunkt, men med en væsentlig tilføjelse:

fra den nye strategi, iværksæt at deres nye unge ansatte. Det er sådanne succeshistorier, der giver et godt billede af, hvordan man, selv i en reguleret branche, kan trives og samtidig udfordre rutiner og finde frem til noget, der virker endnu bedre, fortæller Natalie Engelhardt-Gesler.

le og præsentere gennem hele studietiden. Det gør det muligt for dem at se muligheder i nye løsninger, og det er naturligvis et vigtigt element i det at udvikle og konkurrencesikre virksomheder for fremtiden, siger Vibe Puggard, der suppleres af Natalie Engelhardt-Gesler:

- De seneste gange, hvor vi har skullet finde specialiserede kandidater inden for f.eks. onkologi, har vi præsenteret ét felt med kandidater, der har mange års erfaring med både kliniske studier og forskning inden for industrien, samt ét felt bestående af nyuddannede. Det har vi fået virkelig god respons på. Det er en måde at nytænke metoden på, som vi oplever, at vores kunder sætter rigtig stor pris på, siger Natalie Engelhardt-Gesler.

Et sådant eksempel kunne ifølge Natalie Engelhardt-Gesler kun lade sig gøre, fordi virksomheden anerkendte den unge kvindes kvaliteter og ideer. De nyuddannede er udmærket klar over, at hvad de mangler i erfaring, kan de gøre op for i arbejdsindsats og innovation. Den hjælpes naturligvis godt på vej, når man mødes med anerkendelse og en følelse af blive set som en ligeværdig sparringspartner.

- Rigtig mange Pharma- og Life Science-virksomheder i Danmark arbejder med programmer for at få de unge ind i virksomheden og uddanne dem internt. De er ved at blive meget bevidste om, at det bl.a. er dét, der skal til for at gøre nye kandidater til fremtidige specialister. Vi ser, at lydhørheden faktisk er rigtig god, når vi præsenterer virksomhederne for unge kandidater, som har et helt andet og bedre udgangspunkt i teknologisk forståelse og omstillingsevne. Det er områder, som man meget gerne ser repræsenteret i en kandidat til Pharma- og Life Science-virksomheder, fortæller Vibe Puggaard.

Et konkret eksempel er historien om en virksomheds udbytte af at ansætte en lidt anden profil end oprindelig tiltænkt. Hays fik ansat en nyuddannet kvinde i en kompleks stilling inden for neurologiområdet. Det, der tiltalte den unge kvinde, var virksomhedens formål, der stemte rigtig godt overens med hendes ambitioner. Derimod var den umiddelbare udfordring for kvinden, at hun følte, at miljøet var relativt låst. Hun ønskede derfor, ifølge Natalie Engelhardt-Gesler, at skubbe lidt til de faste rammer:

Uddannelserne har rykket sig Mange af de store Life Science-virksomheder er i disse år i gang med en digital transformation og implementering af automatiserede løsninger, samtidig med at de er aktører på det internationale marked. Der er derfor brug for medarbejdere, der kan og tør tænke i de baner, og som ser muligheder, hvor en ældre generation måske vil se begrænsninger, men kan bidrage med deres erfaring. Det hænger godt sammen med, at de nyuddannede har et rigtig højt fagligt niveau og er nået længere i deres uddannelse, end man var for 10 år siden qua den digitale udvikling, fortæller Vibe Puggaard:

- Specielt i forhold til uddannelse inden for life science er der sket meget det seneste år. Vi oplever, at uddannelserne retter sig meget efter selve industrien og praksis, således at de unge kommer ud med mere end blot teori. Det synes jeg er en tendens, der er værd at fremhæve. Specielt fordi det faktisk ikke er noget, vi oplever inden for andre uddannelser i samme omfang i vores rekrutteringsvirke, lyder det afslutningsvis fra Natalie Engelhardt-Gesler.

Et skarpt felt af nyuddannede Natalie Engelhardt-Gesler, der til dagligt arbejder som rekrutteringskonsulent i Hays, oplever også, at der er stor forskel på, hvor-

- Det, virksomheden oplevede med ansættelsen, var, at hun hurtigt lærte deres metoder at kende. Dem udfordrede hun så en smule ved at mappe sit eget netværk frem for det eksisterende. Det gav hende en masse nye kontakter, og derefter opnåede virksomheden rent faktisk en øget markedsandel ud

- De unge mennesker er utrolig dygtige og har den nyeste faglige viden. De er vant til at tilegne sig viden digitalt og internationalt, og de har været vant til at skulle formid-

www.hays.dk


12

BI

LIFE SCIENCE

ANNONCETILLÆG

En digitaliseringsstrategi er mere end en god business case Hos LEO Pharma ved man, at fremtiden er digital. Derfor arbejder de med generationsprojekter, der har til formål at afprøve ny teknologi og undersøge, hvordan det kan skabe værdi hos lige netop dem. På den måde forbereder de sig til fremtiden og gør sig interessante og relevante for fremtidens talenter inden for pharmabranchen

F

or en virksomhed som LEO Pharma, der har rigtig mange års erfaring i branchen, er det helt naturligt, at dele af deres produktionsanlæg har nogle år på bagen. Det kan selvfølgelig give nogle udfordringer for både de ansatte og for selv produktionen. Derfor har LEO Pharma iværksat en digitaliserings- og automationsstrategi, der skal ruste LEO Pharma til fremtiden, fortæller direktør for Global Automation & Manufacturing IT hos LEO Pharma, Jacob Vejby Grønnegaard: - Vi har nogle ældre anlæg, der derfor også har et andet automationsniveau, end hvis man installerede dem i dag. De anlæg vil vi selvfølgelig gerne løfte til et mere tidssvarende niveau, der gør det muligt for os at arbejde smartere og mere effektivt, fortæller han. Papirløse arbejdsgange Noget af det, der går igen i LEO Pharmas initiativer, er at gøre deres arbejdsgange papirløse. I dag foregår en stor del af kommunikationen relateret til produktion og vedligeholdelse nemlig gennem overdragelser af fysisk papir: - I pharmabranchen skal alt dokumenteres og godkendes. Det betyder, at når der er ud-

ført en produktion, så skal al dokumentation for produktionen gennemlæses og godkendes ad flere omgange. I og med at det hele foregår via papir, oplever vi udfordringer, særligt fordi vores produktion kører døgnet rundt, og dermed går der mange timer, før papirerne og eventuelle afvigelser bliver opdaget, fortæller Jacob Vejby Grønnegaard og fortsætter: - Ved at gøre arbejdsgangene papirløse kan vi komme ud over mange problemer. Når alt kører elektronisk, kan man udføre Review by Exception og derved se al dokumentation igennem, og systemet kan så filtrere fra, så man kan tage udgangspunkt i lige netop det sted for produktionen, der ikke var som forventet. Det gør hele processen kortere og mere præcis. Digitalisering skaber data De digitaliserede processer har den klare fordel, at de genererer en stor mængde data. Det er et område, som LEO Pharma netop arbejder for at integrere, så de kan udnytte al den data og viden, der ligger gemt i produktionerne. Derfor arbejder de med Business Intelligens, så de nemmere kan præsentere data og træffe beslutninger på den baggrund:

Jacob Vejby Grønnegaard

- Selve tilgængeligheden har et stort potentiale, når det kommer til produktionsdata. Vi har meget udstyr på vores pakkelinjer og produktionssteder, der logger data i et lokalt system, og så kommer det desværre ikke videre derfra. Det betyder, at vi ligger inde med en masse viden, der går tabt, lyder det fra Jacob Vejby Grønnegaard, før han fortsætter: - Derfor er vi i gang med at implementere et globalt system, hvor man vil kunne tilgå og sammenligne produktionen for de forskellige linjer og produktionssteder. Det vil hjælpe os til at optimere og levere et bedre stykke arbejde, da vi kan finde frem til sammenhænge og årsager til fejl, som vi ikke kan finde frem til på samme måde i dag. Ny teknologi er mere end bare en god forretning For LEO Pharma ligger der som udgangspunkt en god business case til grund for deres arbejde med ny teknologi. Ifølge Jacob

Vejby Grønnegaard er det dog også vigtigt at være nysgerrig og have lysten til at afprøve, om teknologierne rent faktisk virker og kan skabe værdi: - Vi forventer faktisk ikke, at vi skal have en tilbagebetaling på de nye teknologier, som vi implementerer i første omgang. Det er først senere hen. Det kan godt være, at det ikke virker i første omgang, men så arbejder vi videre med en anden teknologi for at se, om den giver os værdi. Meget af vores arbejde med digitalisering er selvfølgelig, fordi vi vil drive en god og sund forretning, men det er også, fordi vi vil forberede os på fremtiden og være en attraktiv arbejdsplads for de bedste medarbejdere, lyder det afslutningsvis fra Jacob Vejby Grønnegaard.

ANNONCE


BI

ANNONCETILLÆG

LIFE SCIENCE

13

Opfindsomhed løser tekniske udfordringer Teknologiske løsninger spiller en vigtigere og vigtigere rolle, når det kommer til udviklingen af produkter til life science- og medicoindustrien. Processen fra prototype til produkt indebærer mange trin, da en prototype skal modnes og modelleres for til sidst at blive industrialiseret og gjort salgsbar. Det kræver en god portion snilde og teknisk opfindsomhed.

H

os Prevas lever man for glæden ved forandring. Forandringen ved at tage et produkt eller en service, og via teknisk og digital opfindsomhed gøre den mere effektiv, mere brugervenlig eller rentabel. Inden for life science og medical devices hjælper de deres kunder med både at udvikle og digitalisere eksisterende produkter og i samarbejde skabe nye elektroniske produkter. Som noget helt særligt tilbyder konsulenthuset inhouse-projekter, hvor de udvikler kundens produkt direkte på kontorene i henholdsvis København, Aarhus og Aalborg, men selvfølgelig også på traditionel vis ude hos kunderne. Henrik Møller, direktør i Prevas, fortæller om deres ekspertise: - Det vigtigste for os er, at kundens produkt har potentialet til at få indbygget elektroniske løsninger, for så er vi garant for at hjælpe dem godt på vej. Vi oplever ofte, at produkternes lange holdbarhed er med til, at virksomhederne overvejer at digitalisere deres produkt. Her kan man tale om bærdygtigheden i at optimere eksisterende produkter, og det synes vi er en meget ansvarlig tilgang, siger Henrik Møller og fortsætter: - Ud over mekanikken og elektronikken i produktet hjælper vi vores kunder med at få godkendelse i forhold til EU’s nye Medical Device Regulation, som giver branchen nye udfordringer. Vi er velforberedte og står klar til at hjælpe vores kunder i den proces. Det er nemlig vigtigt for os at kunne rådgive og hjælpe fra idé til færdigt produkt. Automation i produktionen Navnlig inden for pharma er der stor interesse og fokus på, hvordan man i højere grad kan

digitalisere og automatisere sin produktion. Prevas har i samarbejde med deres kunder udviklet et system, der gør det let og tilgængeligt at få nye målinger fra eksisterende apparater eller produktionsudstyr:

Hvor man hidtil i produktionen har haft to kendte faktorer – start og slut – samt en masse ubekendte derimellem, kan man med sensorerne måle og analysere produktionen løbende. Det sparer unægtelig tid og ressourcer og gør det muligt at begrænse produk-

“Det vigtigste for os er, at kundens produkt har potentialet til at få indbygget elektroniske løsninger, for så er vi garant for at hjælpe dem godt på vej.” - Der er naturligvis meget produktionsudstyr inden for pharmabranchen, der har en vis levetid. Derfor har vi udviklet et system, hvor man kan installere nye sensorer på eksisterende maskiner, hvorfra man kan trække data og samle dem i en cloud-løsning. Derefter kan man behandle den indsamlede data og bruge den som understøttelse i beslutninger vedrørende produktionen, fortæller Henrik Møller.

tionsfejl. Løsningerne er derved med til at fremtidssikre konkurrenceevnen for produktion og samtidig effektivisere de eksisterende arbejdsgange. Fra prototype til produkt Foruden arbejdet med digitalisering af kundernes eksisterende produkter, består Prevas’ ekspertise i høj grad i interessante samarbejder med start-ups. Når man arbejder med prototyper, der har brug for fysisk at blive minimeret og udviklet til et salgsbart produkt, er opfindsomhed et særligt vigtigt element. Hos Prevas oplever de ofte, at kunderne kommer med en mock-up, hvor de beviser, at princippet virker. Herfra er det op til Prevas at modne og industrialisere princippet, og så selvfølgelig gøre det salgsbart, fortæller Henrik Møller: - Vi er eksperter i at formidle og transformere måleprincipper ind i et konkret produkt, der kan produceres og anvendes. Den proces kræver stor opfindsomhed, da det ofte er et krav, at vi er i stand til at minimere det fysiske produkt betragteligt. Det betyder, at vi skal tænke hele konceptet igennem på ny og lave nogle workarounds, der gør, at

måleprincippet virker efter hensigten. Dertil er det ofte vigtigt for vores kunder, at produktet kan tilgås fra en mobiltelefon. Prevas er ofte med til at udvikle produkter inden for home diagnostics, der utvivlsomt kommer til at være en stor del af det danske sundhedsvæsen i fremtiden. Det er derfor et område, som Henrik Møller og Prevas har fokus på i deres arbejde: - Det giver rigtig god mening, at patienten kan få et måleapparat med hjem og selv foretage målinger. Det kan f.eks. være svært at fremprovokere et symptom, når man sidder hos lægen. Derfor er home diagnostics til bedre gavn for både patient og sundhedsvæsnet, når patienten selv kan foretage målinger i hjemmet, i forbindelse med at symptomerne opstår. Dernæst kan man sende de opsamlede data til egen læge, som derfra kan vurdere resultaterne. Det kommer vi til at se meget mere af i fremtiden, afslutter Henrik Møller.

24/7 SERVICE • Som en særlig service tilbyder Prevas 24/7 support på alle deres systemer. Det betyder, at hvis kunden benytter systemer fra Prevas, så kan de altid få enten first – eller second level support på deres produkter. For dem er service altafgørende, og de ved, at systemerne aldrig sover eller holder ferie.

www.prevas.dk


BI

14

LIFE SCIENCE

ANNONCETILLÆG

Avanceret teknologi hjælper virksomheder godt på vej mod kliniske forsøg Hos det bioteknologiske konsulenthus Bioneer retter man sin store forskningsbaserede viden og højteknologiske serviceydelser mod både danske og udenlandske virksomheder inden for de farmaceutiske, bioteknologiske og medikotekniske områder. Via rådgivning og sparring hjælper Bioneer fra innovation frem mod kliniske forsøg.

B

ioneer er en del af Danmarks Tekniske Universitet, og en ud af syv danske virksomheder, der er godkendt af Ministeriet for Uddannelse og Forskning til at yde såkaldt Godkendt Teknologisk Service (GTS). Gennem fire forskelige afdelinger med hver deres kompetencer hjælper Bioneer virksomheder inde for proteinproduktion, lægemiddelformulering og karakterisering, molekylær histologi og detektion samt cellebaserede sygdomsmodeller. Innovation og udvikling Derudover står Bioneer altid til rådighed, hvis der skal løses ad hoc-opgaver for virksomheder ved at kombinere de mange bioteknologiske teknologier som er opbygget gennem mange år. Ovenstående kan ifølge Christian Clausen, der er forskningschef hos Bioneer, hjælpe virksomheders innovation og udvikling inden for bioteknologi og biomedicin: - Det kan være en økonomisk tung post for virksomheder at arbejde sig frem mod

den kliniske fase. Derfor hjælper vi virksomheder i den prækliniske fase. Gennem vores avancerede teknologi, relevant rådgivning og sparring med virksomhederne kan vi give virksomhederne de bedste beslutningsgrundlag frem mod de kliniske faser. Vores forskningsbaserede viden og teknologi kommer især mindre og mellemstore virksomheder til gavn i forbindelse med udviklingen af nye lægemidler, lyder det fra Christian Clausen. 3D-cellemodeller af menneskevæv Som rådgiver og sparringspartner er det vigtigt at være på forkant med den nyeste viden og teknologi, og derfor opererer man hos Bioneer med flere teknologier der er på forkant med udviklingen. Et af områderne er 3D-bioprinting, hvilket indebærer, at man skaber tredimensionelle (3D) cellemodeller af menneskevæv. Det banebrydende ved cellemodellerne er, at de kan bruges til at teste forskelige lægemidler forud for at test på mennesker og dyr: - I vores nuværende program inden for

3D-cellemodeller arbejder vi via den tredimensionelle celleteknologi på at skabe væv til f.eks. kræftmodeller. 3D-cellemodellerne er nemlig i stand til at efterligne det mikromiljø, der findes i en tumor. Det er derfor muligt at teste forskellige lægemidler, herunder immunterapier, og derfra kan man vurdere deres hæmmende effekt på tumoren, fortæller Christian Clausen og fortsætter: - Førhen har man dyrket celler ved brug af todimensionelle metoder, men med den nye teknologi inden for 3D-bioprintning bliver det muligt at skabe små stykker af væv, der er tæt på at ligne hvordan vævet ser ud i kroppen og som derved kan fungere som modeller. Dem kan vi bruge, når vi tester lægemidler i udviklingsfasen. Det gør, at vores test af lægemidler bliver mere præcis. 3D-bioprinting er en decideret nøgleteknologi, når det kommer til at skabe reproducerbare 3D-modeller, der i fremtiden kommer til at spille en stor rolle i forhold til prækliniske forsøg og industriel brug, fremhæver Christian Clausen.

Ved at teste lægemidlerne på 3D-modellerne så tidligt i processen som muligt vil man potentielt opnå en hurtigere udviklingsproces indenfor lægemidler. Samtidig kan effekten og sikkerheden af produktet dokumenteres mere nøjagtigt, da man ved at teste på 3D-bioprintede cellemodeller langt mere præcist kan forudsige og vurdere lægemidlers potentiale. Det er netop inden for dette område, at Bioneer gerne vil stå stærkt, så de kan hjælpe virksomheder hurtigt og sikkert gennem den afgørende kliniske fase.

www.bioneer.dk


ANNONCETILLÆG

BI

LIFE SCIENCE

15

Udlandet anser Danmark som foregangsland inden for medicinsk cannabis To år inde i forsøgsordningen med medicinsk cannabis i Danmark er der brug for at blive samlet op. Der skal skabes et fælles mål, da indsatsen lige nu er alt for fragmenteret. Hos foreningen Cannabis Danmark oplever de, at udlandets øjne hviler på Danmark og ser forsøgsordningen som stor inspirationskilde. Det bliver vi nødt til at udnytte til fulde.

I

2017, umiddelbart før forsøgsordningens indtræden, blev Cannabis Danmark stiftet på baggrund af patienters store efterspørgsel og mange problematikker. Da forsøgsordningen gik i gang, viste det sig da også, at der var et stort sort hul i forløbet fra plante til patient. Ifølge Rikke Jakobsen, fra Cannabis Danmark, er forsøgsordningen så løst formuleret, at de som forening og professionel bestyrelse forsøger at dække det hul, hvor de bl.a. er blevet indgangsdør til både udenlandske investeringer, information om forsøgsordningen og talerør for patienterne. Der skal gøres status nu Rikke Jakobsen oplever, at det er gået stærkt for foreningen, og at de i høj grad er efterspurgt i udlandet, hvor de rejser ud og fortæller om den danske forsøgsordning. Her fortæller de bl.a. også om de udfordringer, de har og har haft, og hvad man kan gøre bedre i andre lande:

- Udlandet kigger mod Danmark som foregangsland på det her område og vil gerne kopiere forsøgsordningen, men det er klart, at når det er et af de første af sin slags, så bør de ikke kopiere det 1:1. En af de største udfordringer og benspænd er det tidligere forbud mod medicinsk cannabis, som har resulteret i, at der nærmest ikke eksisterer nogen forskning eller evidens herhjemme, fortæller Rikke Jakobsen. Det overordnede mål er at komme derhen, hvor medicinsk cannabis bliver anerkendt som behandling og bliver til deciderede lægemidler. Et skridt på vejen er at skue til Canada, som har en del viden om bivirkninger, kombineret med informationen fra de sidste to år i Danmark: - Vi ser, at der er tale om kendte bivirkning, som ikke er alvorlige. Der er ingen overraskelser, og de er til at håndtere. Lægerne burde altså vurdere, at det er sikkert

at ordinere, men endnu et vigtigt skridt på vejen er at indhente de reelle erfaringer fra patienternes side, og det har man desværre ikke prioriteret endnu, lyder det fra Rikke Jakobsen. I stedet for at vente endnu 2 år, hvor der ikke er sat et fælles mål for ordningen, så må vi ifølge Rikke Jakobsen stoppe op nu og samle alle interessenter og finde en løsning. Spørgsmålet er, hvordan vi kommer videre herfra og forlænger ordningen, så vi kan få ordentlig forskning: - Det betyder, at man skal sætte sig det mål, at man vil derhen, for det kræver samarbejde inden for Research og Development. Bl.a. at vi får en bagudvendt forskning, hvor man benytter forsøgsordningen til indsamling af viden fra patienterne, udnytter disse til præklinisk forskning og starter der. Det er fragmenteret begyndt - vi mangler den politiske retningssans nu, siger

Rikke Jakobsen. Smed, mens jernet er varmt Ifølge Rikke Jakobsen kan Danmark komme til at sidde med et internationalt center for medicinsk cannabis, som kan tiltrække forskere og blive førende inden for området - hvis vi altså gør det rigtigt allerede nu: - Jeg håber, at man indser, at vi ikke skal vente yderligere 2 år, for hele udlandet kigger på Danmark lige nu. De ved, at vi har en god pharma-industri, en liberal lovgivning i forhold til etablering af virksomheder inden for dyrkning og eksport af cannabis samt en liberal lovgivning for ordination, som er et mellemværende mellem læge og patient. De andre europæiske lande regner med, at Danmark går i front og viser pharma-vejen inden for medicinsk cannabis. Vi er i centrum lige nu, og vi mener, at Danmark gør klogt i at udnytte den position til fulde, afslutter Rikke Jakobsen. ANNONCE


BI BI

16

LIFE LIFESCIENCE SCIENCE

ANNONCETILLÆG

Nye producenter af medicinsk cannabis møder udfordringer Flere traditionelle gartnere i Danmark lægger driften om til medicinsk cannabis, men Lægemiddelstyrelsens krav for medicinsk produktion er en udfordring.

D

er hersker ingen tvivl om, at vi kun har set den spæde begyndelse af produktionen af medicinsk cannabis i Danmark, og at det er en sektor, der potentielt kan blive milliarder af kroner værd i fremtiden for producenter og investorer: - Der findes allerede produktionsfaciliteter og know-how inden for gartnerisektoren i Danmark, som kan omdannes til cannabisproduktion. Men for at udnytte dette vækstpotentiale må cannabis-producenterne trække på ekspertviden inden for produktionsanlæg, GACP (Good Agricultural and Collection Practices) og GMP, (Good Manufacturing Practice) som dermed kan sikre, at produktionsforholdene lever op til lægemiddelstyrelsens krav, siger Jens Ulff Skriver, der er projektchef i NIRAS. Netop Lægemiddelstyrelsens krav til cannabisproduktion betyder, at dansk produceret cannabis også lever op til størstedelen af kravene til GMP (Good Manufacturing Practice) i de øvrige europæiske lande. Nye cannabisproducenter møder store udfordringer For gartnere indebærer medicinsk cannabisproduktion en række komplekse udfordringer, fordi det færdige produkt skal håndteres som et lægemiddel med dertil hørende høje krav til produktionsforhold og renhed af produkterne.

NIRAS’ erfaring fra en række cannabisprojekter har vist, at der findes to væsentlige fokusområder inden for denne type produktion: - For det første er det afgørende, hvorledes planten håndteres. Hvorvidt den ”cuttes” eller ”trimmes”, er i væsentlig grad med til definere, hvornår planten – eller rettere blomsten – overgår til GMP-materiale. Hvad planten efterfølgende skal anvendes til, er ligeledes en faktor, der er medvirkende til at definere produktionsfaciliteten, siger Jens Ulff Skriver Han understreger, at designet af selve produktionsfaciliteten og -udstyret er af afgørende betydning for slutproduktets kvalitet. Det er i den forbindelse meget vigtigt at have fokus på at undgå skimmelsvamp i designet, herunder en eventuel spredning. Som led i designet sikrer man, at ventilationsløsningen vil forhindre spredning af svampespore, meldug og lignende plantesygdomme. Produktion af medicinsk cannabis kræver GMP-ekspertbistand Cannabisproducenterne ønsker i høj grad rådgivningspartnere, som forstår deres forretning og deres udfordringer korrekt. På den baggrund efterspørger producenterne ofte rådgivningspartnere, hvis erfaring rækker udover pharma og biotek i en snæver forstand.

- NIRAS kan i kraft af sin brede erfaring fra hele Life Science-industrien bidrage med en række forskellige kompetencer, som kan sikre, at man får opbygget de rette produktionsfaciliteter. Hos NIRAS er vi således i stand til at implementere systemer, der sikrer overholdelse af GMP niveauet, så facilitet og produktion kan godkendes. Men samtidig sikrer vi også, at systemerne kan etableres uden at overdrive kravene, da det vil fordyre produktionsomkostningerne unødigt, siger Jens Ulff Skriver. Få cannabisprodukter hurtigt på markedet For at imødekomme cannabisproducenternes specifikke behov har NIRAS således udviklet et standardiseret kvalificeringskoncept, der indebærer, at den enkelte virksomhed kan spare en betragtelig mængde tid og arbejde. Dette medfører, at kunderne hurtigere kan få deres produkter på markedet. Det interne Quality Management System (QMS, som skal leve op til lægemiddelstyrelsens krav, udvikles af specialister inden for cannabisproduktion. I kraft af deres erfaring på området kan disse specialister sikre, at QMS-systemet lever op til myndighedskravene, samtidig med at ejerne har en profitable produktion: - NIRAS kan hjælpe nye producenter af cannabis med at designe deres produktionsanlæg, fortæller Bo Vestergaard, der er markedschef i NIRAS og fortsætter

- NIRAS kan hjælpe nye producenter af cannabis med at overkomme deres udfordringer og designe deres produktionsanlæg, hvad enten der er tale om at etablere helt nye produktionsanlæg fra grunden eller ombygge eksisterende gartnerier, så de lever op til lægemiddelstyrelsens krav Han påpeger, at det for nystartede cannabisproducenter ofte er helt afgørende at få uafhængige eksperters rådgivning, når man giver sig i kast med en stor investering.

FAKTA • NIRAS har specialiseret sig i rådgivning inden for cannabisproduktion med kompetencer inden for alle aspekter til opførelse af cannabisfaciliteter. • Med afdelinger i Allerød, Odense, Aarhus og Ålborg har NIRAS mulighed for at servicere kunder med lokale ressourcer, som kan sikre etablering af en productionsfacilitet. • NIRAS’ eksperter stiller gerne op til et uforpligtende møde vedrørende produktion af medicinsk cannabis.


BI BI

ANNONCETILLÆG

LIFE LIFESCIENCE SCIENCE

17

Tørreprocesser i produktion af medicinsk cannabis I produktionen af medicinsk cannabis er tørreproces og design af produktionsfaciliteter afgørende for at få rene produkter, der lever op til Lægemiddelstyrelsen krav.

M

edicinsk cannabis er et område i voldsom vækst. På verdensplan spås markedet at kunne opnå en omsætning på op mod 60 mia. USD i 2025. Imidlertid er produktionen af medicinsk cannabis langt fra ukompliceret, og der kræves specialistviden for, at sikre at produktionsanlæg og slutprodukt lever op til Lægemiddelstyrelsens krav. I den forbindelse er tørringsprocessen helt central for at sikre, at planterne kan leve op til myndighedskrav vedrørende lægemidler. Forkert tørring kan eksempelvis give skimmelsvamp, hvilket vil medføre, at produktet skal kasseres. Ved tørring af cannabis efter høst er der tre væsentlige fokusområder, som sikrer en stabil og sikker tørring: • Processens evne til at reducere vandindhold • Renhed af omgivelser • Luftens fordeling i rummet eller kabinen

Reduktion af vandindhold Kvaliteten af slutproduktet afhænger i høj grad af processen for, hvor hurtigt vandindholdet reduceres og hvordan det kontrolleres. Vi oplever, at nogle processer automatiseres mest muligt ved at styre tørringen efter luftfugtigheden og derved kører en standardiseret cyklus. Andre processer observerer vand-

indholdet direkte i produktet for derigennem at definere processens gang. Renhed af omgivelser For at sikre en kontrolleret tørring uden udefrakommende påvirkning, er det vigtigt at stille de rigtige krav til faciliteten og processen. Vores erfaring viser at CNC (Controlled, Not Classified) i de fleste tilfælde er tilstrækkeligt. Dette tillader tilstrækkelig kontrol over området til at holde uønskede partikler væk fra produktet. Der sikres et udadgående luft-flow ved at holde et større rumtryk i tørrerummet end i tilstødende rum. Udover dette etableres tilstrækkelig filtrering af luft i ventilations-aggregater. Disse sikrer en begrænset tilførsel af partikler udefra på friskluftstilførsel. Derudover afhjælper filtreringen problemer, der kan opstå med skimmel, da tørreprocessen ofte foregår ved kondensering af fugt på en køleflade, hvorfra dette kan opstå. En rutine for udskiftning af filtrene for at undgå organisk vækst i selve filteret, skal ligeledes indarbejdes. Luftfordeling er essentiel Det er en væsentlig faktor at sikre jævn tørring af produkter, derfor er en effektiv luftfordeling essentiel. Det kræver både et højt luftskifte i rummet, samt rigtige indblæsnings- og udsugningsprincipper. NIRAS har medvirket til at udvikle en rumkonstruktion, der sikrer et luft-flow

parallelt med produktet, som ofte ligger vandret på stålbakker med perforering i bunden. Via lave og ensartede lufthastigheder gennem bakkerne sikres en jævn tørring, som til gengæld kræver et luftskifte på over 30-60 gange i timen. Krav til tørre-processen samt renhed kan variere meget afhængig af, hvordan slutproduktet bliver anvendt, f.eks. om det drejer sig om cannabis-blade til inhalering (damp), videre bearbejdelse til olie eller noget andet.

FAKTA • NIRAS har specialiseret sig i rådgivning inden for cannabisproduktion med kompetencer inden for alle aspekter til opførelse af cannabisfaciliteter. • Med afdelinger i Allerød, Odense, Aarhus og Ålborg har NIRAS mulighed for at servicere kunder med lokale ressourcer, som kan sikre etablering af en productionsfacilitet. • NIRAS’ eksperter stiller gerne op til et uforpligtende møde vedrørende produktion af medicinsk cannabis.

www.niras.dk


BI

18

LIFE SCIENCE

ANNONCETILLÆG

Uddannelse af laboratoriepersonale gennem Virtual Reality

Morten Dyrner

Gennem Virtual Reality skaber man læring, som er tro mod faktiske arbejdssituationer. På den måde kan man holde sig opdateret på nye teknologier eller undervise i kompliceret udstyr, mens man prøve kræfter med det virtuelt. Det er især essentielt, når man taler sikkerhed i laboratorier.

H

os Holm & Halby stræber man efter at give kunderne de bedste forudsætninger for altid at være et skridt foran. Det gør de ved at levere produkter af den bedste kvalitet, men også i form af vidensdeling og udveksling af erfaringer, der kan optimere løsninger for hver enkelt kunde. Det gør det muligt at skabe laboratorieløsninger, der øger sikkerheden, skærper præcisionen og gør arbejdsdagen mere effektiv. Morten Dyrner, direktør i Holm & Halby, betragter dem som en handelsvirksomhed, men han ser lokal service som værende et afgørende udgangspunkt for videreudviklingen af virksomheden: - En af de ting, der ligger og spøger i branchen, er Amazon. Vi tro dog på, at man ved at yde lokal service rammer et sted i markedet, hvor vi som virksomhed kan noget, som Amazon ikke kan, og dermed kan skabe samarbejde med dem. Som handelsvirksomhed handler vi jo med instrumenter, men det skal ikke være hele fundamentet. Vi skal i høj grad leve af alt det, vi kan lægge rundt om instrumenterne. Det drejer sig især om serviceydelser i forbindelse med den vare, vi leverer. Vi leverer i høj grad teknisk service, som vi har specialiseret os i over mange år og er certificerede til, fortæller Morten Dyrner.

Netop den ekspertise er vigtig, når man arbejder inden for pharmabranchen, hvor det er af afgørende betydning med traceability og dokumentation på alt udført arbejde. Et hul i markedet For nogle år siden fandt Holm & Halby et hul i markedet. De oplevede, at en masse unge blev uddannet fra længere videregående uddannelser, men at de ikke havde den apparatmæssige viden på de sidste nye teknologier. Af gode grunde har læreanstalterne ikke midlerne til at investere i det sidste nye udstyr, og dermed matcher de ikke det udstyr, der bruges i virksomhederne. Det medførte, at der stod en flok teoretisk dygtige mennesker, som ikke var klædt helt på, når det kom til det praktiske. Ifølge Morten Dyrner skabte det nogle klare udfordringer for både de nyuddannede og virksomhederne: - Det giver nogle udfordringer, når de skal ud og arbejde i pharmabranchen med nogle helt nye teknologier og udstyr, som de ikke har nogen erfaring med. Derfor så vi et stort potentiale i at udvikle den instrumentlære, vi i dag tilbyder som undervisning. Derfor udviklede de en seminarvirksomhed, der i dag afvikler ca. 40 seminarer på årlig basis. Holm & Halby tilbyder kørekort, der gør sig gældende inden for avanceret udstyr. Udstyr, der kan give særlige udfor-

dringer og kræver forståelse, særligt når det kommer til sikkerhed for både produkt og person. Virtual Reality skaber naturtro situationer I stedet for en klassisk indlæringspædagogik, hvor man læser i en bog eller lytter til en underviser for derefter at svare på en række spørgsmål, har de valgt at gå innovativt til værks: - Vi har udarbejdet et seminarforløb, der udmunder i en praktisk eksamen, hvor vi bruger Virtual Reality og VR-briller. Det skaber en virkelighedstro situation, som man i eksamenssituationen skal forholde sig til og agere ud fra. Vi oplever, at det virkelig motiverer vores kursister og klæder dem godt på til at komme ud og arbejde med det i praksis, siger Morten Dyrner. VR-brillerne visualiserer og forklarer, hvordan f.eks. et luftflow fungerer i et to eller tre filters LAF-kabinet, som laboranter ofte arbejder med. LAF-kabinettet bruges, når man arbejder med sterile og ofte sundhedsfarlige prøver i et afgrænset sterilområde, hvor man samtidig skal sørge for personbeskyttelse af den person, som sidder og arbejder med prøverne. I sådanne situationer er det væsentligt, at personalet er tilstrækkeligt uddannede til at kunne beskytte sig selv og deres prøver,

og her kan VR hjælpe: - Vi skaber en VR-oplevelse, således at kursisterne kommer til at befinde sig i en virkelighedstro situation, hvor de kan vise, hvad de har lært, og hvordan de vil handle i forskellige situationer. Simulationen kan også vise dem luftstrømninger og fremhæve filtrene, der er vigtige for LAF-kabinettets funktion, og dermed skabe en dybere forståelse hos kursisten. Det er også vigtigt, at folk rent faktisk synes det er sjovt og tager det som en oplevelse, og det sikrer vi os bl.a. gennem gamification, fortæller Morten Dyrner, før han afslutter: - Én af sidegevinsterne ved denne form for eksamen er, at vi kan lave statistik over, hvor kursisterne ofte fejler, og derigennem skærpe vores undervisning på lige netop det givne punkt. Dermed hæves viden og færdighederne hos kursisten.

www.holm-halby.dk


BI

ANNONCETILLÆG

LIFE SCIENCE

19

Én banebrydende teknologi – et hav af muligheder

Noget af det, der binder life science-branchen sammen, er behovet for at kunne komme helt tæt på de allermindste bestanddele: celler, bakterier, krystaller. Traditionel set har mikroskopi taget den plads, men med teknologien bag 3D-billedscanneren oCelloScope har man nu mulighed for at kunne følge med tiden, hvor digitalisering, data, proces- og produktionsoptimering og bæredygtighed er vigtige nøgleord.

H

os BioSense har man over 20 års erfaring med teknologien bag oCelloScope, som i sin tid blev udviklet af Tom Olesen, CTO & Co-Founder, da han var tilknyttet Philips BioCell. Her fandt man ud af, at 3D billedscanningsteknologien kunne bruges så bredt, at man blev nødt til at sprede teknologien ud over flere områder og virksomheder for at kunne udnyttet potentialet optimalt. Derfor startede Tom Olesen og Erik Spillum i 2017 virksomheden BioSense, hvor de har patenterede rettigheder til teknologien: - Det man kan med den her teknologi, er grundlæggende at scanne i 3D i væskevolumener og undersøge, hvad der er i prøven, eller hvordan f.eks. bakterier, svampe og sukkerkrystaller opfører sig i et givent miljø. oCelloScope scanner med et defineret tidsinterval og generer meget hurtigt kvalitetsbilleder og -videoer af prøven, hvorfra der automatisk indsamles en stor mængde data og statistik. Teknologien er brugervenlig og enormt tidsbesparende i forhold til traditionel mikroskopi og kan bruges inden for alt fra Food til Pharma, fortæller Tom Olesen. For at kunne specialisere sig har de valgt at lægge teknologien i forskellige virksomheder, som kan fokusere på hver sin anvendelse og hvert sit marked. Derfor deler BioSense kontor, laboratorier og kompetencer med ParticleTech og IntuBio. Det gør det muligt for dem i fællesskab at udvikle teknologien, så den passer præcis til deres meget forskellige applikationer.

BioSense Det primære marked for BioSense er laboratorier i Europa og USA, som anvender teknologien til at screene inden for mikrobiologi. Deres kunder bruger den særligt til at udvikle nye stoffer eller til at undersøge, hvordan kan man anvende kombinationer af stoffer for at hæmme vækst af svampe og bakterier: - Vores teknologi har 250 gange højere følsomhed frem for standard absorptionsmåling, fordi vi kan gå ind med billedanalyse og finde den enkelte bakterie og se, hvordan den udvikler sig. Lige nu bruges den især i forhold til forskning inden for antibiotikaresistens. Her kan man hurtigt undersøge, hvordan en given bakterie kan slås ned med et panel af antibiotika. Man vil naturligvis gerne finde den, der er mest effektiv og selektiv overfor bakterien. Med oCelloScope kan man nemt og hurtigt se, hvad der sker med bakterierne, og om de bliver angrebet af antibiotika. Specifik behandling med et så smalspektret antibiotika som muligt er afgørende i forhold til antibiotikaresistens og patienters helbred, og her spiller teknologien en vigtig rolle, forklarer Erik Spillum. IntuBio Pharmaindustrien er det primære område for IntuBio, som har specialiseret oCelloScope til at måle mikrobiologisk aktivitet i meget lave koncentrationer. Niels Agersnap, CEO & Co-Founder i IntuBio, fortæller, at de bl.a. hjælper pharmavirksomheder med hurtigt at sikre en optimal vandkvalitet til produk-

tionerne. Fabrikkerne har den udfordring, at de bruger enorme mængder af vand til skylning for at sikre bakteriefrit vand: - Når virksomhederne på traditionel vis udtager vandprøver for at tjekke, om det er rent nok til produktionen, så går der fem dage i laboratorie, før de får et svar. I disse dage er de nødt til at blive ved med at skylle, for så ofte at finde ud af, at vandet var rent nok til medicinproduktionen, fortæller Niels Agersnap, før han fortsætter: - Med vores bakteriemåling kan vi måle på deres system, og efter 6 minutter har vi svar, så de proaktivt kan stoppe deres skylning og spare rigtig meget vand. På den måde kan vi hjælpe med at give virksomhederne en mere grøn miljøprofil og nedbringe et unødvendigt stort vandforbrug. Deres overordnede fokus er derved at finde ud af, om der er noget i prøverne, som ikke må være der. Det kan de hos IntuBio undersøge meget hurtigt og præcist via oCelloScope, og på den måde kan man optimere på mange led i processerne og produktionen, som bl.a. kan minimere ventetid samt spare på filtrering, skylning og ressourcer. ParticleTech Hos ParticleTech anvender man med stor succes teknologien inden for produktionsoptimering, hvor kunderne har brug for meget specifikke målinger og resultater for at kunne opnå higher yield og undgå dyre produktionsforstyrrelser undervejs. Her hjælper de ved

at give kunderne indblik i selve processerne i produktionen: - Vi kan hjælpe med at måle fra input til output i produktionstanke og derved hjælpe med at gøre produkterne langt mere stabile. Ved en sukkerkrystallisering finder vi f.eks. ud af, hvornår krystallerne peaker, og så stopper vi produktionen her. Uden vores input ville produktionen have kørt flere timer endnu. Der kommer vi med et nyt bidrag, fortæller Trine Aabo Andersen, CEO & Co-Founder i ParticleTech, og fortsætter: - Inden for produktion er det vigtigt, at målingen og analysen går rigtig hurtigt. Det nytter ikke noget, at du laver en måling og så skal gå flere dage i laboratoriet for et resultat. Så er det for sent. For os er det vigtigt at give kunderne en mulighed for at reagere her og nu ved at tilbyde dem svar undervejs i produktionen. Ifølge Trine Aabo Andersen handler det om at ændre anskuelsen af produktion fra en traditionel opskrift til en adaptiv procesoptimering, fordi man med oCelloScope kan scanne i løbet af 1-2 minutter og få et billede af den aktuelle status, og dermed hvordan man skal regulere for at få det bedst mulige output: - Herved øges produktkvaliteten og samtidig spares på energi og økonomi, og derved peger vi ind i den vigtige agenda, at vi er nødt til at få mere ud af de råvarer, vi har, pointerer Trine Aabo Andersen.


BI

20

LIFE SCIENCE

ANNONCETILLÆG

Forældede indkøbsstrategier spænder ben for en mere bæredygtig branche Et af de varmeste emner lige nu er omstillingen til en mere bæredygtig branche. Hos brancheforeningen DiaLab oplever man dog, at der mangler handling bag de mange gode intentioner. Det gør sig særligt gældende inden for kundernes indkøbsstrategier – både i privat og offentligt regi – indkøbsstrategier, hvor det til stadighed er den laveste pris, der vinder. Fakta er, at en bæredygtig omstilling koster penge her og nu, men set i et bredere perspektiv er der mange penge at spare.

Gert Pynt Andersen

D

iaLab er brancheforeningen for virksomheder, der beskæftiger sig med forhandling og produktion af produkter til laboratorier og diagnostik. Et af deres kerneområder er det kontinuerlige arbejde for at sikre fælles etiske retningslinjer for branchen og styrke medlemmernes kompetencer inden for miljø og CSR.

det betyder, at en patient kan blive udskrevet to dage tidligere, så kan den spare de to sengedøgn. Det er desværre ikke den måde, hvorpå man anskuer det, men det er der, vi har brug for at komme hen. At man løfter sit blik til helikopterperspektiv og siger: Vi har x antal kroner til vores sundhedsvæsen - hvordan bruger vi dem optimalt?

Budget i helikopterperspektiv Morten Dyrner, bestyrelsesmedlem i DiaLab og direktør i Holm & Halby, fortæller, at udfordringen er, at man i branchen har en stor interesse i at vælge de billigste løsninger. Derved opstår der et sammenstød, da god CSR og bæredygtige løsninger unægteligt koster penge. Penge, som man kan spare et andet sted eller få igen på den lange bane. Gert Pynt Andersen, medlem i DiaLabs Politik- og Lovgivningsudvalg og adm. direktør i Triolab, bakker op:

Hos DiaLab efterlyser man i høj grad, at de mange gode intentioner om en bæredygtig branche også bliver efterlevet i forhandlinger og faktisk proces:

- Inden for sundhedssektoren er der tendens til kassetænkning i forhold til indkøb og budgetter. For et par år siden tog man hul på Total Cost of Ownership, men det har ikke umiddelbart haft en synlig effekt i branchen. F.eks. kan en diagnostisk test koste 1.000 kr., hvilket er mange penge for en test, men hvis

- Indkøbsafdelingerne har bestemt nogle ønsker, men hvis det ikke er inden for budgettets rammer, så skærer de et sted, og ofte går det ud over klimahensynet. Så begynder det at klinge lidt hult, når man samtidig går ud med CSR-mål, der lover noget andet. Det går i den rigtige retning med målsætninger, der kommer klimaet til gavn, men jeg glæder mig til, at der rent faktisk kommer handling bag, lyder det fra Morten Dyrner. Klimapartnerskabet Danmarks life science- og biotech-sektor vokser hurtigt. Med Klimapartnerskabet, ledet af Lars Fruergaard, adm. direktør i Novo

Nordisk, sættes der bl.a. fokus på reducering af branchens CO2-udledning, som i 2030 skal være reduceret med 70% i forhold til 1990. Andre tiltag er udviklingen af nye bæredygtige materialer og produktionsprocesser, ligesom man også vil forsøge at øge genanvendelsen og begrænse mængden af affald. - Som de første i verden har vi indgået denne type klimapartnerskaber med en regering, og det er helt enormt positivt. Politikerne har fået hele industrien i tale gennem klimapartnerskaber, derfor må de også tage ansvar nu og handle aktivt. Hvis Danmark vil være i førertrøjen, så skal det også afspejle sig i en investeringsvilje i kvalitetsprodukter. Vi kan ikke blive klimaførende på et område, hvis vi ikke vil bruge penge på det, siger Morten Dyrner og fortsætter: - Da industrien committede sig til Klimapartnerskabet, var det også fordi, man ville have rammevilkårene på plads, og så kan det ikke nytte noget med uhensigtsmæssige beskatninger. I Kalundborg måtte Novo til eksempel lukke overskudsvarme ud, for hvis de ville genbruge den til bedre formål, så ville de blive beskattet af den. Det er jo fuldstændig modstridende

Morten Dyrner

Funktions- og dialogbaserede udbud Et område, hvor DiaLab oplever, at det er rigtig svært at trænge igennem med mere bæredygtige kvalitetsprodukter, er inden for offentlige udbud. Her vægter prisen meget højt, og den måde, hvorpå udbuddene bliver formuleret, har det med på forhånd at udelukke yderst kvalificerede produkter: - Jeg tror simpelthen ikke, at vi kommer videre i den her proces, hvis ikke vi løfter blikket og bliver bedre til at koordinere vores produkter og køb. I mange udbud er pris den overvejende faktor, og det gør det rigtig vanskelig. Jeg kan godt være bekymret for, at der kommer flere krav på udbudsplan, som rykker yderligere udgifter ud i systemet, men at der ikke afsættes ressourcer til det eller en mere klimavenlig omstilling. En del af løsningen kan være funktions- og dialogbaserede udbud, så man lytter til markedet først. Det er vi i branchen store tilhængere af. I DiaLab ønsker vi helt generelt en dialog omkring alle de her problematikker, så vi kan begynde at sætte handling bag de mange visioner, lyder det afslutningsvist fra Gert Pynt Andersen.


ANNONCETILLÆG

BI

LIFE SCIENCE

21

Digitale måleinstrumenter og cloud-løsninger er fremtiden Lægemiddelproducenter beskæftiger sig dagligt med kvalitetsstandarder, FDAbestemmelser og GMP-retningslinjer. Derfor er det af allerstørste betydning at overvåge de rigtige procestilstande, når det handler om at sikre batchfrigivelse. Endress+Hausers mission er at hjælpe deres kunder ved at levere skræddersyede produkter og løsninger, så producenterne langt nemmere kan holde deres lægemiddelproduktion under kontrol.

S

om succesfuld familieejet virksomhed med over 60 års erfaring inden for laboratorie- og procesautomatisering er det deres mål at hjælpe kunder med at forbedre deres produkter og fremstille dem mere effektivt. I dag indebærer det høje GMP-krav og produktivitetsmål, og her ønsker Endress+Hauser at være en pålidelig biofarmaceutisk partner. GMP og added value Både kvalitets- og procesparametre skal overvåges og kontrolleres i realtid for at opfylde kravene til produktkvalitetsspecifikationer, GMP-kompatibilitet og produktivitet. Anders Hjulmann har 20 års erfaring med instrumentering og har siden 2015 arbejdet for Endress+Hauser som Product Manager for niveau, tryk og temperatur. Derudover er han virksomhedens Industry Segment Manager inden for life science-industrien: - GMP-krav skal naturligvis være på plads, når du leverer instrumenter til pharmaindustrien, men derudover skal vores instrumenter give kunderne added value. Vi ønsker at gøre det lettere for dem, så de har større mulighed for at udnytte de ressourcer, der ligger i instrumenterne. Vi sikrer den største grad af sporbarhed og gør det let for kunden at finde de certifikater, han skal bruge på f.eks. en flow- eller temperaturmåler. Det er selvfølgelig linket meget hårdt op til GMP og de godkendelser, der skal være på plads, men vi har skabt nogle værktøjer, som gør det meget lettere, fortæller Anders Hjulmann. Digitalt cloud-økosystem For at gøre det lettere og mere effektivt for kunderne at kontrollere deres processer og produktioner har Endress+Hauser udviklet

et unikt digitalt system: Heartbeat. Heartbeat er bygget ind i hvert enkelt instrument og holder bl.a. øje med, hvordan instrumentets stand er i forhold til, da det forlod fabrikken. Det betyder, at hvis der er komponenter, der begynder at fejle, så får man besked og kan lave forebyggende vedligehold, i stedet for at instrumentet går i stykker og skal repareres midt i det hele med frygt for, at en batch går tabt: - Der, hvor vi er unikke, er, at vi har lavet et helt digitalt cloud-økosystem til at hjælpe kunderne, så det bliver lettere og langt mere overskueligt for dem i processerne. Du har en masse instrumenter siddende derude, som giver dig data og information, og ved at have dem nemt tilgængeligt, kan du forebygge nedetid og derved øge produktsikkerheden og være i overensstemmelse med GMP-kravene, siger Anders Hjulmann og fortsætter: - Når vi taler digitalisering, så operer vi med begrebet digital tvilling, hvor man har en digital enhed, der hele tiden kan holde øje med status på instrumenterne. Det arbejder vi med på samlede cloud-løsninger, som er tilgængelig fra en smartphone. Alt sammen for at gøre det lettere for kunden og få det størst mulige udbytte.

Pharma bør slå til nu Når man har udviklet et lægemiddel, så har man gjort det på baggrund af laboratorieforsøg, som er skaleret op. Den metode, man udviklede, lavede man på baggrund af en masse målinger og bestemt udstyr. I mange pharmavirksomheder har udstyret mange år på bagen og er ikke videre produktionseffektivt, men man er tvunget til at gå videre med det udstyr, man i sin tid investerede i. Her vurderer Anders Hjulmann, at de kan spille

Anders Hjulmann

en afgørende rolle ved at levere digitale og automatiserede løsninger til laboratorie- og procesautomatisering: - Vi oplever helt bestemt, at virksomhederne lige nu er ved at nå et kritisk punkt, hvor de ikke længere kan sidde overhørig over for de produkter, der kommer ind, fordi der er øget konkurrence fra udlandet. De er prispressede, så de er nødt til at få de produkter og løsninger valideret, som kan indsamle data fra de enkelte instrumenter og bidrage væsentligt til oppetiden. De er simpelthen tvunget til at tænke videre nu for at kunne konkurrere med morgendagens virksomheder, lyder det afslutningsvist fra Anders Hjulmann.

www.endress.com

Fakta • Endress+Hauser er en af de førende globale leverandører af måleinstrumenter, services og automatiseringsløsninger til industriel procesteknik. • De leverer procesløsninger til flow, niveau, tryk, analyse, temperatur, registrering og digital kommunikation med henblik på optimering af processer, hvad angår økonomisk effektivitet, sikkerhed og miljøpåvirkning. • Deres kunder kommer fra forskellige brancher, herunder den kemiske industri, fødevareindustrien, life science-industrien, el- og energiindustrien, råstof- og metalindustrien, olie- og gasindustrien samt vand- og spildevandsindustrien.


22

BI

LIFE SCIENCE

ANNONCETILLÆG

Personlig medicin og forskningssamarbejder på tværs af landegrænser For visse patientgrupper inden for onkologi er personlig medicin vejen frem mod helbredelse. Området er dog endnu så smalt, at det kræver et bredt internationalt forskningssamarbejde med fælles patientgrupper for at udforske det store potentiale.

M

orten Mau-Sørensen er overlæge på onkologisk afdeling på Rigshospitalet og medlem af ekspertpanelet for eksperimental behandling i Sundhedsstyrelsen. I mange år har han derfor arbejdet med udvikling af lægemidler, personlig medicin samt cirkulerende tumor-DNA. Personlig medicin Spørger man Morten Mau-Sørensen, kan man kategorisere personlig medicin som en vision, der har vist sig at virke i praksis. Grunden til, at det stadig kan betegnes som en vision, er, at den ikke kan benyttes i behandlingen af størstedelen af patienterne. Man ved dog, at den personlige medicin kan hjælpe visse patienter: - Personlig medicin kan defineres ved, at man karakteriserer en eller anden form for sygdom hos patienten. Ideen er så, at man skal have et bestemt mål, med udgangspunkt i en genforandring, der kan rammes af et bestemt behandlingsprincip. Hvis patienten ikke har det princip, virker den personlige medicin ikke, men hvis patienten har det, så virker behandlingen, fortæller Morten Mau-Sørensen.

Brugen af personlig medicin er ikke ny, men derimod noget, man har arbejdet med i mange år, og som man stadig arbejder sig mere hen i mod: - Man kan sige, at antihormonbehandling i forbindelse med brystcancer faktisk kan klassificeres som personlig medicin. Vi måler østrogenreceptorer i patientens cancerceller. Hvis de er til stede, så kan vi give patienten hormonbehandling, men ellers ikke. Man kan argumentere for, at princippet har eksisteret længe, og at det er den vej, vi altid gerne har villet gå i forhold til at individualisere behandling. Vi er bare blevet bedre til at finde de håndtag, som vi skal trække i for at ramme canceren, siger Morten Mau-Sørensen. Ud over den personlige medicin, ser han et stort potentiale i immunterapi, som kan være ved at overhale andre behandlingsformer indenom: - Når man behandler en patient med immunterapi, bruger man kroppens egne T-celler til at nedkæmpe cancercellerne. Fordelene ved immunterapi er, at man ikke nødvendigvis har et angrebspunkt. Dvs. at ligegyldigt, hvad der styrer canceren, så bliver den nedkæmpet af T-cellerne. Her kan

Morten Mau-Sørensen

immunterapi hjælpe immunforsvaret til at genkende cancercellerne og på den måde hjælpe kroppen til at aktivere T-cellerne, så de kan angribe canceren, fortæller Morten Mau-Sørensen. Samarbejder på tværs af landegrænser I fremtiden kommer forskningen i endnu højere grad til at bevæge sig på tværs af landegrænser. Det skyldes bl.a. den personlige medicin og de mange undertyper, hvor kun en mindre procentdel kan behandles på en bestemt måde. Derfor er det en fordel med brede samarbejder, så man fælles arbejder med en større patientgruppe. Morten MauSørensen uddyber: - Kræftforskning er ikke et individuelt arbejde. Det handler om et større team, der arbejder sammen. Selvfølgelig kan der være

Sunstone Life Science Ventures is an independent European venture capital investment firm. We help turn new science into new products, creating value for innovators, investors and health care systems around the world sunstone.eu

nogen, der går forrest, men hvis man ikke samarbejder og bidrager med patienter på tværs, så når man desværre ingen vegne. Det kræver et stort internationalt samarbejde. I den forbindelse er det vigtigt at beskytte borgernes data, men regler for databeskyttelse er blevet tiltagende komplekse. Derfor mener Morten Mau-Sørensen, at det kunne være en hjælp, hvis man bygger en infrastruktur med administrativ og juridisk bistand til at hjælpe forskerne med at løfte opgaven: - Konsekvensen er, at vi halter bagud i de internationale samarbejdsrelationer og mister vigtig sparring, fordi man i udlandet ikke har tid til at vente på den data, vi gerne vil bruge i forskning, lyder det afslutningsvis fra Morten Mau-Sørensen.


ANNONCETILLÆG

BI

LIFE SCIENCE

23

Fremtiden ligger i samarbejdet Hos Incyte tror man på, at man skal skabe et fælles udgangspunkt for interessenter inden for cancerforskning for at tage væsentlige skridt ind i fremtiden.

I

ncyte, der er en global bioscience-virksomhed med mere end 1.400 ansatte på verdensplan og med hovedkontor i USA, undersøger, udvikler og fører medicin inden for cancer på markedet. På den måde er virksomheden med hele vejen rundt i processen. Det er forskningen, der er i højsædet, og den er grunden til, at virksomheden, sin størrelse til trods, har en fornem historik i forhold til at føre produkter hele vejen til markedet - og også har en meget lovende pipeline. Erik Fromm, Generel Manager hos Incyte Biosense Nordic, fortæller, at det for virksomheden og dens ansatte er vigtigt, at man arbejder sig hen imod at gøre en reel forskel for patienten:

et personligt lægemiddel, hvor man tager udgangspunkt i en genetisk forandring. Hvis man testes positiv for den, kan man have en gavnlig effekt af den personlige medicin. Helt generelt synes vi, at den personlige medicin indeholder meget spændende behandlingsformer, som vi i høj grad, også i fremtiden, vil arbejde videre med. Det gælder ligeledes behandlinger inden for immunterapi, som er et område, vi med stor interesse både følger og arbejder med. Det er to meget spændende og visionære behandlingsformer inden for onkologien.

- Vi er særligt stolte af, at vi også forsøger at udvikle produkter inden for områder, hvor der måske ikke er et særlig stort kommercielt potentiale, men hvor vi ved, at patienterne inden for et givent område kan få stor gavn af vores produkter i deres behandling.

For at patienten kan få gavn af den personlige medicin, kræver det, at man arbejder med at definere biomarkører, som skal være til stede, for at medicinen har den tilsigtede effekt. En helt simpel udfordring, men som ikke desto mindre er meget relevant for at udvikle den personlige medicin, er, at det rent praktisk i højere grad skal være tilgængeligt for et relevant sundhedspersonale at benytte sig af. Det er en udfordring, fordi en stor del af sundhedsvæsnet globalt set oplever udfordringer inden for bl.a. økonomi og tid, forklarer Erik Fromm:

Den personlige medicin Fokus hos Incyte er i høj grad den personlige medicin, som er et område, hvor Incyte har flere interessante produkter i pipelinen, fortæller Erik Fromm: - Lige nu har vi et produkt, som er til godkendelse hos Det Europæiske Lægemiddelagentur. Det kan karakteriseres som

- En stor udfordring inden for cancerforskningen i dag er, at det for det første er

et utroligt intensivt og dedikeret arbejde, der foregår i samarbejde med sundhedsvæsnet. I store dele af verden er netop sundhedsvæsnet meget pressede i forhold til økonomi og tid. Det skaber udfordringer i forhold til at indgå i samarbejder af god kvalitet, der kan være med til at forbedre medicinen inden for cancer, som vi kender den i dag. Her vil jeg også gerne fremhæve, at ud fra mit perspektiv, så er danskerne med helt fremme, når vi taler facilitering inden for life science-området som en national strategi. Der kan man godt tale om Danmark som et foregangsland, lyder det fra Erik Fromm. Fremtiden for cancerforskning Det ultimative mål for alle implicerede i cancerforskningen er naturligvis at finde en kur for kræft. Det er selvfølgelig et meget ambitiøst mål, der desværre også har længere fremtidsudsigter, end man kunne håbe på. Hos Incyte tror man på, at man i fremtiden kommer til at arbejde mere sammen stepby-step:

- Vi tror, at det i stigende grad vil blive sværere at tage store spring inden for cancerforskningen. Det bliver i højere grad et skridt ad gangen. Fordi skridtene bliver mindre, tror jeg, at det er vigtig, vi i fremtiden arbejder sammen med de regulerende kræfter for at få en bedre forståelse af, hvordan vi bedømmer resultaterne. Det kan betyde, at vi blive nødt til at benytte os af nogle anderledes, men lige så høje standarder, når vi kigger på resultaterne, hvis vi vil fortsætte i den rigtige retning. For at vi virkelig kan skabe fremskridt, må alle interessenter arbejde sammen ud fra et fælles udgangspunkt. Det tror jeg, er vejen til at opnå succesfulde resultater, lyder det afslutningsvis fra Erik Fromm.

www.incyte.com


24

BI

LIFE SCIENCE

LIFE SCIENCE

VI har kNowhow og dE LøSNINgEr, dEr gør VaLgEt LEt For dIg

ANNONCETILLÆG