Page 1

Sognebladet 

Tidligere var det præsterne, der administrerede moralen. Nu er det politikerne. Johannes Hohlenberg Det er det ikke blevet bedre af.

Tema •

Brabrand-Aarslev

Nr. 1 · December 2010 · Januar · Februar 2011

Tema: Samfund uden Gud? Side 3-12 Fornyet Sogneblad

Juleaften

Temaet

Fra og med dette nummer får Sognebladet 20 sider, som trykkes på en ny papirkvalitet. Dermed bliver der både plads til et større tema og flere, større illustrationer end tidligere.

Også i år er der familiegudstjeneste i Brabrand Kirke juleaften kl. 11.00. Den gennemføres på børnenes præmisser, og forventes at blive meget velbesøgt. Der er desuden gudstjenester i Brabrand kl. 13.30, 15.00 og 16.30 samt i Aarslev kl. 15.00 og 16.30.

I artiklen side 3-5 om menneskelivets veje, valg og muligheder runder lektor Nils Villemoes bl.a. Kierkegaard, H.C. Andersen, Himlen og folketoget 1848. På side 12 kommenteres temaet af Ingelise Skole Christensen

Se mere side 17

Læs side 11

Se også artiklerne side 6-10


2 •

Praktiske oplysninger

Når et barn skal døbes

Når der er dødsfald i familien

Forældrene henvender sig til kirkekontoret, hvor dåbstids­­­ punktet aftales. De skal oplyse navn på barnet samt navne og adresser på mindst 2 faddere. Når dåben har fundet sted, udstedes der en fødsels- og dåbsattest.

Anmeldelse sker senest 2 dage efter dødsfaldet til begravelsesmyndigheden, d.v.s. sognepræst eller kirkekontor. Dette sker dog almindeligvis gennem et bedemandsfirma, som sørger for de nødvendige aftaler med præst og graver m.v. Der er mulighed for begravelseskaffe i sognegården.

Når et barn skal navngives Forældrene henvender sig til kirkekontoret, oplyser navnet på barnet og får straks en fødsels- og navneattest.

Når to skal giftes I god tid før vielsen henvender parret sig på kirke­kon­ toret. Her medbringes prøvelsesattest (der udstedes af Borgerservice), dåbs­attester samt navne og adresser på 2 vidner (oftest fædrene).

Præster

Forsidebilledet Foto: Michael Bo Rasmussen/Chiliarkiv.dk Er den Én, som holder hånden under vores klode; eller står den menneskelige aktivitet alene?

Kirketjenere Esben Andersen - Kirkebogsførende og provst Nordentoftsvej 1, 8220 Brabrand. Privat 8626 0023, provstikontoret 8625 1861 eller kirkekontoret 8626 0645 esan@km.dk

Susanne Sørensen Bedst tirsdag-fredag kl. 9-10. Tlf. 8626 2204 (Privat 2869 6315).

Kirsten Stejner Træffes bedst tirsdag og onsdag kl. 12-13, torsdag kl. 17-18. I øvrigt efter aftale. Ørvadsvej 7A, 8220 Brabrand. Tlf. 8626 3015. stejner@stofanet.dk

Lene Kure Telefon 8626 2204

Inger Birgitte Bruhn Træffes bedst tirsdag-fredag kl. 11-12. Tlf. 8626 5520 eller 8616 4076 ibbruhn@gmail.com

Børne- og ungdomskorleder

Kordegn Carl Erik Villumsen Sognegården, Engdalsvej 1, mandag-fredag kl. 9-13, torsdag endvidere kl. 15-17. Tlf. 8626 0645, fax 8626 3810. cev@km.dk

Sognemedhjælper

Michael Østergaard Jensen Tlf. 8626 1755, ikke mandag. organist@brabrandkirke.dk

Kirkegårdskontor

Jytte Kusk Tlf. 8625 8545 (Privat 2044 2585) jytte.kusk@stofanet.dk

Kirkekontor Dorthe Nørmark Bedst tirsdag kl. 9-10 Tlf. 5118 7284 dorthe-normark@mail.dk

Organist

Se også aktuelle adresser på side 19.

Kirkegårdsleder Anders Christensen Sognegården, Engdalsvej 1, mandag-torsdag kl. 12-13. Tlf. 8626 2120, fax 8626 3810. brabrandkirkegaard@forum.dk


Tema •

Hvad er meningen?

Af Nils Villemoes En ung mand står og skuer ud over havet nordvest for Gilleleje en dag i august 1835. Hvad er meningen med mit liv? spørger han sig selv. Han er kun 22 år. I den alder er de fleste optaget af helt andre spørgsmål. Vi leder ikke efter en bestemt mening, vi lever livet dag for dag, skridt for skridt, tager det, som det kommer og får det bedste ud af det. Men det vil Søren Aaby Kierke­ gaard ikke nøjes med. Han leder efter ”den idee, for hvilken jeg vil leve og døe”, skriver han om aftenen i sin dagbog inden han går til ro på Gilleleje Kro. Tyve år senere i en alder af 42 dør Søren Kierkegaard. Heldigvis når han at finde meningen med sit liv, inden han dør.

Udsigt fra Gilleleje Strand deler interesse med andre, er det ingen sag at dele ansvar. En forening består af medlemmer, der deler ansvar, og det er ikke svært, hvis man har en fælles interesse. Skil ordet ad i to og du kan se, hvad det betyder: inter betyder ”inden i”, og esse

er ”at være”. At være inden i er ensbetydende med at være så optaget af et eller andet, at man helt glemmer tid og sted og det er vel det, der er den egentlige udfordring for os alle: at være involveret i et eller andet og samtidig gøre gavn.

Mange steder og måder Man kan finde mening mange steder. Fx kan man etablere en stor familie og forsøge at være en god far, en trofast ægtefælle, en sjov morfar, en hjælpsom nabo. Det er blot at gå i gang. Man kan også klatre til tops i erhvervslivet, starte egen virksomhed, skabe en masse nye arbejdspladser så mange mennesker kommer i beskæftigelse. Hvis man er ansat i en virksomhed, kan man finde mening på mange måder, man kan være en god kollega, sørge for at være i godt humør hver dag, deltage i det, der foregår, osv.. Der er mange muligheder. I foreningslivet er der også et hav af muligheder. Når man

Tænksom Kierkegaard foran det Kongelige Bibliotek

3


4 •

Tema

For H.C. Andersen var det at rejse selve livet Man kan fx gå ind i politik. Der er også en mulighed. Nogen går så meget op i politik, at de nærmest bliver opslugt af det og næsten forsvinder, og det er for meget. Det er jo også vigtigt at have det sjovt, rejse ud i verden og opleve fremmede steder og skikke. Livet er så kort, det er dumt at øde det bort. Søren Aaby Kierkegaard valgte de jordiske glæder og fornøjelser fra. Han giftede sig ikke, for han vidste på forhånd, at dét ville han komme til at fortryde. Hvor han havde den viden fra er umuligt at sige, for han prøvede det aldrig, sprang aldrig ud på de 7o favne. At indgå ægteskab er et eksperiment, fordi man først lærer sin ægte fælle at kende, når man har været gift en tid. Det viser sig ofte, at den, man har giftet sig med, er en helt anden, når først han eller hun har lært én at kende.

af de travle forretningsmænd, der stod og trippede, når Knippelsbro var oppe: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det aller latterligste at have travlt i Verden”, sagde filosoffen en dag, mens han passerede en travl herre: ”Hvad udrette de vel, disse travle Hastværkere?” spørger han i forbifarten. Foreningslivet tog han også afstand fra. Store folkelige bevægelser var ham inderligt imod. Derfor havde han ikke meget godt at sige om Grundtvig, som netop dyrkede de folkelige bevægelser: ”Al Grundtvigs Prædiken er dog ikke andet end idelig gjentaget Phantasiens Udvanding, saa at Benene aldrig kan følge med en ugentlig Udtømmelse”, sagde Kierkegaard om Grundtvig. Sådan! De var i en vis forstand begge to optaget af det samme projekt, men var ikke enige om ret meget. H. C. Andersen skrev eventyr. At rejse er at leve, sagde han. Deri fandt han stor behag. Søren K. rejste ingen steder. Fire gange rejste han til Berlin, og en enkelt gang besøgte han Århus, men det var bestemt ikke nogen succes. Han havde det allerbedst i København, gik en lang tur hver

dag, ofte den samme tur: ”Bliver man ved at gaae, saa gaaer det nok”, skrev han i et brev til sin svigerinde Henriette Kierkegaard. ”Livet forstås baglæns, men må leves forlæns”, er titlen på en bog om Søren Kierkegaard skrevet af Peter Thielst i 1994. Kierkegaard siger det selv, men drager en lidt anden konklusion: Netop fordi livet leves forlæns, er det umuligt at forstå sit liv undervejs: ”Livet i Timeligheden”, som han siger, ”bliver aldrig forståeligt, fordi der ikke er ro til at indtage stillingen: baglæns”. At ærgre sig bagefter, når livet er ved rinde ud, kommer der som bekendt ikke noget godt ud af, så La vær!

Valg Undervejs gennem livet tvinges vi til at foretage en række valg. Det er disse valg, der gør os til de personer, vi nu en gang er eller bliver - eller er på vej til at blive. Vi træder i karakter, som det hedder, et udtryk som også stammer fra Kierkegaard. Han har i det hele taget haft en langt større betydning, end de fleste aner. I sit eget valg er han særdeles konsekvent, og det er vel bl.a.

At have travlt Søren valgte også erhvervslivet fra; det sagde ham ikke noget. Tværtimod gjorde han groft nar

Tilværelsen stiller os over for utallige valg, og ofte ser man først bagefter, hvad det rette valg var.


Tvivlen er vishedens begyndelse Aristoteles, græsk filosof

Tema •

Er Himlen kedelig? derfor, han er blevet så berømt, som tilfældet er. Han gør ikke som alle vi andre, han følger sin egen indre stemme, fravælger alt det jordiske til fordel for Himmerigets glæder, hvad de så end omfatter. Søren siger nej til alt det sjove, fornøjelige og uforpligtende, det er noget Piat, siger han, og det kan han havde ret i. Vild med dans? Ikke mig, der er andet i livet. En dag i marts 1848 sidder Søren Kierkegaard i sin stue og læser korrektur på sin første bog, Enten-eller. I det samme passerer en stor flok mennesker forbi hans vinduer. Det er Københavns bystyre i spidsen for en stor forsamling af borgere på vej op til Kongen for at kræve en ny forfatning, en ny grundlov. Filosoffen bliver siddende, han end ikke rejser sig fra stolen for at se de mange mennesker defilere forbi. Han er optaget af sit eget, så må samfundet udvikle sig, som det bedst kan. Hjertets renhed er at ville et.

fra, som alle vi andre går op i. Det er også lidt skræmmende - og udansk i allerhøjeste grad. Danskere vælger ikke enten-eller, vi vælger både-og. Og de fleste af os vælger først og fremmest det jordiske. Vi giver Gud en chance om søndagen og det er vel ret beset også udtryk for mangel på respekt at vælge det jordiske fra, hvis man tror, det er Gud, der har skabt jorden og alt, hvad der findes på denne skønne klode.

Hver mand er salig i sin tro. Menneskets mest karakteristiske egenskab er indbildskhed. Vi er indbildske, skrev H. C. Andersen i en stil, da han gik i skole i Slagelse. Han brugte ordet i den positive betydning. Vi kan forestille os en helt anden verden end den, der er. Det er på den måde, vi har skabt et billede af Paradis, et sted, hvor der hersker fred og fordragelighed, men også et kedsommeligt sted at opholde sig i længere tid, fordi der ikke sker noget som helst. For mig er der ingen tvivl! Hvis mennesket i sin tid ikke var blevet smidt ud af Paradis, havde det selv fundet en eller anden udvej. Uden for hegnet ligger: den brogede verden med al dens nød og strid. Det er her, det er sjovt at være! Det er her, livet har sat dig stævne: ikke i det himmelblå! Jeg elsker den brogede verden er skrevet af H. V. Kaalund i 1877. Kaalund har også skrevet På det jævne. Begge sange står i Højskolesangbogen, det er nr. 98 og 99. Syng selv!

Både - og Det er fascinerende at læse om et menneske, der vælger alt det

Folketoget 21. marts 1848 forlangte ny grundlov og demokrati

5


6 •

Tema

Sekularisering – hvor langt?

af Esben Andersen Begrebet sekularisering optrådte for første gang i 1648 ved fredsforhandlingerne i Westfalen efter 30 års ødelæggende religionskrig i Europa: Her betød det, at verdslige myndigheder overtog ejendom, der før var kirkelig. Men processen sekularisering begyndte langt tidligere.

Kirkens eneret udfordres I århundreder hævdede den katolske kirke med paven i spidsen at være øverste myndighed i den kristne verden. Men allerede

i 1400-tallet og med renæssancen udvikles en humanisme og videnskabelighed, der forholder sig til verden og mennesket i sig selv - og altså ikke kun i et religiøst perspektiv -, og både humanismen og videnskaben hævder med stigende styrke sin selvstændige ret. Samtidig var

De to regimenter Med den lutherske reformation i Tyskland i 1520erne og Danmark 1536 bliver grundsætningen for forståelsen af kirken og samfundet Luthers lære om de to regimenter: At Gud konstant opretholder verden gennem to forskellige styreformer - det kirkelige

Det betyder ordene Sekularisere: frigøre fra et religiøst grundlag og gøre mere verdslig (Den danske ordbog, Gyldendal 2005) Sekularisering: Den proces, hvor forskellige felter inden for samfund og kultur unddrages kirkelig eller religiøs kontrol - gøres verdslige eller »sekulære« (Pax Lexikon 1978). pavemagten længe blevet presset af, at de verdslige fyrster i Europa havde vokset sig stærkere og mere uafhængige både i militær, økonomisk og politisk magt.

regimente, der virker gennem forkyndelse, tro og sakramenter, og det verdslige regimente (regering), som er den praktisk-politiske måde at holde ydre orden

Ved den Westfalske fred i Münster 1648 måtte kirken afgive ejendomme til de verdslige fyrster.


Tema •

7

på mennesker og verden. Og for Luther er de to regimenter ligeberettigede og lige værdige.

Kirke og tro marginaliseres Heraf fulgte – også i de katolske lande og uanset om kirken kunne lide det eller ej - en fortsat sekulariseringsproces helt frem til i dag, hvor kirken og kristendommen fra at være altdominerende indtager en marginaliseret rolle i forståelsen af samfund og mennesker. Problemet i 2010 er derfor ikke, at kirken kunne dominere det politiske eller verdslige liv, men at det politiske liv kan dominere også det kirkelige felt, så det kan være vanskeligt for kirken at være kirke. Et aktuelt eksempel kunne være spørgsmålet om kirkelig vielse af bøsser og lesbiske, nærmere bestemt spændingen mellem politisk krav om ligestilling over

Gennem observationer indså astronomen Galileo Galilei, at solen ikke cirkler om jorden, men derimod jorden om solen. Det så den katolske kirke som kætteri, og tvang i 1633 Galilei til at afsværge sin opdagelse. om der indføres en kirkelig vielse også for homoseksuelle?

Ateisme på spring Så langt er sekulariseringen nået, at ateister i dag udbyder ritualer for bl.a. vielse og begravelse for at kunne undgå de kirkelige, og de kræver med stigende styrke al kirkelighed fjernet fra den offentlige sfære, så både tro, kirkeligt liv og kirkeligt fællesskab bliver en ren privatsag, der intet har med det offentlige liv at gøre. Mens religio-

nen i andre dele af verden strammer sit greb om det offentlige liv, er 500 års sekularisering i Europa endt med at stille spørgsmålet, om vi helt kan undvære tro, kirke og kristendom i vores liv?

Ateister kræver religion helt ud af det offentlige rum.

● Åbningstider alle ugens dage 8.00-20.00 ● Altid friskbagt brød fra egen ovn

Martin Luther indførte sondringen mellem det kirkelige og det verdslige regimente – som ligeværdige redskaber i Guds hænder. for teologisk forståelse af, hvad kirkelig vielse og ægteskab er. Bliver det her politiske eller teologiske argumenter, som afgør,

● Håndkøbsudsalg fra City Vest apotek ● Postbutik

Leverer alt i binderi

Bolettes

Blomster

Gratis udbringning til kirkerne - tæt på din hverdagVærksted ved faglært blomsterdek i Brabrand/Aarslev. Ann Tind Østrup Hovedgaden 39 8220 Brabrand Tlf. 86 26 00 70

Tlf. 8628 2909 Hovedgaden 70 8220 Brabrand


8 •

Tema

Afkristning - uden held Af Esben Andersen De eneste eksempler i historien, hvor man har forsøgt at afskaffe religion, er kommunisternes afkristningspolitik, fra de kom til magten - i Rusland fra 1917 og i Østeuropa og Kina efter 2. Verdenskrig. Denne politik blev dog opgivet i Kina omkring 1980 og i Østeuropa endeligt med murens fald i 1989, hvorefter der

er sket stærk vækst både i antallet af kristne og kirkernes placering i samfundet. Kun i det gamle DDR står den protestantiske kirke fortsat svagt.

Metoderne Generelt førte kommunisterne en politik, hvor den ateistiske stat bevarede retten til religionsfrihed, men samtidig indførte skrappe restriktioner for kirker-

nes aktiviteter og forkyndelse, ekspropriation af kirkebygninger og administrative forhindringer kombineret med politisk pression, ligesom kirke-medlemmer både var udelukket fra kommunistpartiet og fra mange uddannelser og karrierer.

Russisk forfølgelse Ruslands ortodokse kirke, der til 1917 var statskirke, blev fra magtovertagelsen i 1917 forfulgt. Alene i årene 1922-26 blev 28 biskopper og 1.200 ortodokse russiske præster henrettet og mange flere deporteret. Det fortsatte under Stalin. Af 54.000 kirkebygninger før 1. Verdenskrig var kun 500 stadig i brug som kirker i 1941, mens de øvrige var ødelagt eller tvangseksproprieret til kornlagre, maskinstationer og kaserner. For at få opbakning til krigen mod Nazityskland måtte Stalin dog komme kirken i møde. Kirker blev genåbnet og endog nye bygget, så der i 1953 var 22.000 kirker i landet, men efter en ny antikirkelig bølge var kun 7.000 kirker tilbage i 1975. Alligevel var der i 1980 ca. 50 millioner bekendende kristne i det sovjetiske Rusland, og efter statens anerkendelse i 1990 er antallet af ortodokse vokset til over 100 millioner, og over 80% af de 146 mio. russere bekender sig idag som kristne.

Det troende Polen

Katedralen i Baku, der var byens vartegn, blev nedrevet under Stalin i 30’erne.

I Polen mistede den romerskkatolske kirke aldrig sit stærke tag i befolkningen, og kirkens styrke samt udnævnelsen i 1978 af polske Karol Wojtyla som pave Johannes Paul II, havde afgørende betydning både for dannelsen af Solidaritet og de delvis frie valg, som brød det kommunistiske styre.


Hjertet har sine grunde, som forstanden aldrig kan fatte

Blaise Pascal, fransk fysiker, 1623-1662

Tema •

Østtysk kirke svag Den østtyske DDR-stat dannet i 1949 søgte i begyndelsen kirken som medspiller i opbygningen af demokratisk socialisme, men gik midt i 1950´erne over til undertrykkelse. Historisk var 90% af østtyskerne protestantiske kristne, men selv om kirken kom til at spille en nøglerolle i folkelig modstand og det røre, der endte med murens fald, er det stadig i dag kun 20% af østtyskerne, der er medlemmer af en kirke (17,8% protestanter og 3,1% katolikker).

Kinas kirke stormer frem Da kommunisterne i Kina kom til magten i 1949, skønnedes der at være ca. 700.000 kristne i landet, næsten alle protestanter. Også her blev de fleste kirker ødelagt eller omdannet til skoler, lagerbygninger og fabrikker, mens kristne blev undertrykt og til tider hårdt forfulgt, senest under kulturrevolutionen 1966-1976. Men i 1980 blev den lutherske ”tre-selv-kirke” anerkendt af staten, og siden er kristendommen i Kina eksploderet, så der i 1993

Højmesse i Hefei. Siden 1970erne er der i Kina blevet bygget ca. 600 kirker – pr. år. var 7 millioner medlemmer plus 11 millioner tilknyttede - og i 2006 godt 65 millioner. Fortsætter udviklingen som de sidste 30 år, vil over 400 millioner kinesere i 2040 være kristne.

religionerne er i stærk fremgang, de kristne i særdeleshed i Kina og Afrika, hvorfra også de første initiativer er kommet til påny at sende missionærer – tilbage til den gamle, kristne verden.

Global vækst Faktisk er det generelle billede i verden, bortset fra Vesteuropa, at

Russisk kirke eksproprieret til brug som lager.

Polske Karol Wojtyla blev pave Johannes Paul II fra 1978 til 2005.

9


10 •

Tema

Et samfund uden Gud Af 7. b og Inger Birgitte Bruhn Hvad nu hvis vi levede i et samfund uden tro af nogen art. Et samfund uden Gud. Hvordan ville det så se ud? Konfirmanderne fra 7. b kastede sig ud i spørgsmålet.

Jungleloven kontra Guds lov Man kunne sætte to love op overfor hinanden: Jungleloven, hvor den stærkeste har ret; og Guds lov, hvor det er den gyldne regel: ”Gør mod andre, som du vil andre skal gøre mod dig”, der er gældende. Det er to vidt forskellige udgangspunkter for et samfund. Konfirmanderne er ikke i tvivl om, hvad udfaldet bliver. ”Et samfund, som er baseret på jungleloven, ville føre til masser af had, vold og misundelse,” mener Emilie. ”Ingen ville have det godt,” tilslutter Sofie sig, ”de svageste ville dø, men det er ikke sikkert, at der nødvendigvis ville være mere krig. Hvis de stærke er stærke nok, tør man måske ikke gøre modstand, men der vil være massiv undertrykkelse.” ”Jeg tror tvært imod,

der vil være meget kaos,” siger Peter, ”folk vil hele tiden udnævne sig selv til den stærkeste for at få magten.” ”Til gengæld ville der ikke behøve at være krig, fordi andre tror anderledes eller på en anden gud end man selv gør. Det ville man være ude over,” siger Martin. ”Det ville være helt anderledes, hvis det var Guds lov, som vi levede efter,” funderer Rasmus, ”det ville nemlig også være godt for de fattige. Gud mener, at alle skal behandles ens. Og hvis alle kunne holde den lov, ville man få en rimelig retfærdig verden.”

Et samfund uden Gud? Kan det lade sig gøre? ”Teoretisk set ja,” mener Johan. Men til alle tider har folk haft en eller anden tro. Der har altid været en tro på en gud af en slags, som bestemmer noget i verden. I nogle diktaturstater er lederen nærmest blevet til en gud. ”Man kunne forestille sig, at et sådant samfund, skulle være baseret på viden,” fortsætter Frederik. ”Men hvis man f. eks blev alvorligt syg, kunne det

betyde noget, at kunne tro på, at der er én, som vil hjælpe,” siger Victoria, ”så er det ikke kun viden, det kommer an på.” ”Mange mennesker skal helst have noget at tro på,” siger Signe, ”det er med til at give håb.””Det, som holder et menneskeliv oppe er kærlighed, ja alle mulige følelser. Også det at kunne føle med andre mennesker,” siger Christina. ”Tro er med til at holde et menneskeliv oppe,” siger Peter, ”men ikke nødvendigvis religion.”

Et tankeeksperiment Verdenshistorien ville nok have set anderledes ud, hvis der ikke var en slags indbygget tro i mennesker. Nogle ting ville måske være bedre og andre ting klart dårligere. Det er svært at forestille sig, for det eksisterer jo ikke sådan rigtigt. Engang imellem tror vi eller lader som om, at vi lever i et samfund uden Gud, men når det kommer til stykket er han der alligevel et eller andet sted. Tro og mennesker hører på en måde sammen.

Carl, Johan, Martin, Frederik og Max: Drengene laver en levende skulptur ”Den stærkeste har magten”. Emilie, Nanna og Amalies skulptur: ”Den stærke tryner de svage”.


Gudstjenester • 11

December 2010

Brabrand Kirke

Sdr. Aarslev Kirke

Ons. 1. Kl. 16.30 Stillegudstjeneste Søn. 5. (2. advent) De sidste tider og Jesu genkomst kl. 11.00 Andersen kl. 9.00 Andersen Søn. 12. (3. advent) ”Er du den, som kommer?” kl. 11.00 Bruhn kl. 9.00 Bruhn Tir. 14. De 9 læsninger Ingen kl. 19.00 B&U-kor og voksenkor Søn. 19. (4. advent) Joh. Døbers vidnesbyrd kl. 11.00 Stejner kl. 9.00 Stejner Fre. 24. (Juleaften) Jesu fødsel kl. 11.00 Stejner Familiegudstj. kl. 13.30 Bruhn kl. 15.00 Andersen kl. 15.00 Bruhn kl. 16.30 Andersen kl. 16.30 Stejner Lør. 25 (Juledag) Jesu fødsel kl. 11.00 Stejner kl. 11.00 Bruhn Søn. 26. (2.juledag) Dommen over Israel kl. 11.00 Bruhn Ingen

Januar 2011

Brabrand Kirke

Sdr. Aarslev Kirke

Lør. 1. (Nytårsdag) Jesus får navn Søn. 2. (Hell. 3 Konger) De vise mænd Ons. 5. Søn. 9. (1.e.H3K) Jesus som 12-årig i templet Søn. 16. (2.e.H3K) Brylluppet i Kana søn. 23. (3.e.H3K) Officeren fra Kapernaum Søn. 30. (4.e.H3K) Stormen på søen

kl. 16.00 Andersen ”Godt nytår” i sognegården Ingen Kl. 16.30 Stillegudstjeneste kl. 11.00 Bruhn kl. 11.00 Stejner kl. 11.00 Bruhn kl. 11.00 Andersen

kl. 14.00 Andersen

kl. kl. kl. kl.

Februar 2011

Brabrand Kirke

Sdr. Aarslev Kirke

Ons. 2. Søn. 6. (5.e.H3K) Skatten, perlen og voddet Søn. 13. (Sidste e.H3K) Forklarelsen på bjerget Søn. 20. (Septuagesima) Arbejderne i vingården Tirs. 22. Søn. 27. (Seksagesima) Sædemanden

Kl. 16.30 Stillegudstjenste kl. 11.00 Bruhn kl 9.00 Bruhn B&U kor kl. 11.00 Stejner kl. 9.00 Stejner kl. 11.00 Andersen kl. 9.00 Andersen Kl. 17.00 Småbørnsgudstjeneste kl. 11.00 Bruhn kl. 9.00 Bruhn

kl. 11.00 Bruhn 19.00 9.00 9.00 9.00

Bruhn Stejner Bruhn Andersen

= Kaffe i våbenhus: I Brabrand før gudstjenesten kl. 11 = fra kl. 10.30, i Aarslev efter gudstjenesten, der begynder kl. 9.00.

Engsøgård Plejeboliger, flg. onsdage kl. 14.30 8. dec. Inger Birgitte Bruhn 23. dec. Kirsten Stejner (torsdag) 5. jan. Inger Birgitte Bruhn 19. jan. Esben Andersen, altergang 2. feb. Inger Birgitte Bruhn 16. feb. Kirsten Stejner 2. marts Esben Andersen, altergang

Plejehjemmet Møllegården, flg. onsdage kl. 14.15 1. dec. Esben Andersen 24. dec. Inger Birgitte Bruhn kl 10.00 (fredag) 12. jan. Esben Stejner 26. jan. Inger Birgitte Bruhn 9. feb. Esben Andersen, altergang 23. feb. Inger Birgitte Bruhn

Brabrand Lokalcenter, flg. tirsdage kl. 14.00 21. dec. Kirsten Stejner 25. jan. Esben Andersen 22. feb. Inger Birgitte Bruhn Indsamling i kirkerne Dec.: Brabrand: Julemærkehjem; Aarslev: Red barnet Jan.: Det danske Bibelselskab Feb.: Danske sømands- og udlands­kirker


Jeg har aldrig i mit liv lært noget af nogen, som var enig med mig. Dudley F. Malone, amerikansk advokat (1882-1950)

12 •

Tema

Den evige teenager En kommentar om temaet Af Ingelise Skole Christensen Hvad betyder det for det enkelte menneske, hvis den kristne tro på Gud afskaffes? Hvis formålet med livet kun bliver rigdom og at ”skjule sin alder” og ”ignorere dødens virkelighed” forbliver mennesket så ikke blot den evige teenager, på evig flugt fra livets alvor - og som tømmer lidelsen og døden så meget for mening, at selve livet mister sit indhold? Den franske filosof og forfatter Robert Redeker kalder en sådant nutidsmenneske en ”EGOBODY”, dvs. et menneske, der har sin krop som eneste identitet: en krop, der plejes og passes gennem fitness og ”rigtig” ernæring, gennem tøj i de rigtige mærker,

gennem kosmetik og æstetisk kirurgi. En krop, der udstilles og bedømmes (fotomodeller, sportsfolk, ´kendnisser´) og som vedligeholdes af menneskelige reservedelslagre – en krop man forestiller sig kan bevares evig ung og udødelig; Men en krop uden ånd.

Konsekvenser Konsekvensen af tidens humanisme og ateisme, som kræver at være ”sin egen herre og sin egen ophavsmand” efterlader os under en himmel, hvorfra Gud er bandlyst og hvor det ”syndefri” menneske ikke længere anerkender nogen arvesynd og derfor kan give efter for sit ”grænseløse magtbegær” og ophøje sig selv til menneskets skaber og centrum.

Redeker spørger: Hvordan kan vesten – og hver enkelt af os – overleve og forsvare sig, når det ikke længere kender sin egen kultur – og ikke længere anerkender, at der findes værdier så store, at man er parat til at dø for dem? Dyr ofrer ikke deres liv for andre, siger Redeker og det gør ”EGOBODY” – det nye menneske, heller ikke! Men Jesus gør! Han fortæller os: at ”så højt elskede Gud verden at han gav sin søn, den eneste han havde, for at hver den, som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv! ” Jesus betalte kærlighedens pris: Han gav sit liv for os. Er det den kærlighed - og det håb, den giver os - vi nu er ved at afskaffe?

Gudstjenestefornyelser Menighedsrådene har besluttet forsøgsvis i en periode på et halvt år fra den 1. december 2010 at lave visse gudstjenestefornyelser. Formålet er at gøre gudstjenesten mere imødekommende, nærværende og vedkommende.

Fornyelserne vil bl.a. være at • når den sidste klokkeringning inden gudstjenesten stopper, vil

gudstjenestens tema blive annonceret, inden klokken slår bedeslag • der ikke bedes ind- og udgangsbøn, dvs. gudstjenesten indledes med præludium • menigheden vil blive bedt om at rejse sig under den salme, som præsten annoncerer • prædikenen af og til vil foregå fra korbuen eller et andet sted i kirkerummet

• kirkebønnen, der normalt bedes lige efter prædikenen, vil blive bedt fra alteret • den apostolske velsignelse, der normalt siges af præsten på prædikestolen, nu siges af alle i kor. • der tilstræbes en roligere altergang Desuden har menighedsrådene besluttet, at alle gudstjenester i prøveperioden skal være kl. 9.00 i Sdr. Aarslev Kirke, og alle gudstjenester i Brabrand skal være kl. 11.00. Det tager tid at vænne sig til nye gudstjenesteformer. Derfor er der en forholdsvis lang prøveperiode, så forandringerne får mulighed for at bundfælde sig. Menighedsrådene vil gerne til slut i prøveperioden dvs. omkring 1. maj høre, hvad I som menighed synes om fornyelserne. Menighedsrådene og præsterne


riis.

To verdener – at forlade Jehovas Bennedsgaard. Annette Vidner.

Mennesker og tro Torsdag 20. januar 2011 FORÅR 2011. To verdener – at forlade

VidnerJehovas som Vidner 19-årig. Det den beslutning. I dag Torsdag 20. januar 2011. Tanja Friis tte-gruppen af tidlige godt liv uden følelsen af

Annette Bennedsgaard Gellerup Kirke•siden 13 2 del af lokalområdet og og muslimer mødes til krisesituationer, til Ram julegudstjenester for m forbindelse med tegnin

Sogneaftener Tro og liv i Gellerup sogn – om sameksistens, konflikt og billeder af fremtiden.

Tanja Friis forlod Jehovas Vidner som 19-årig. Det var svært for hende at tage den beslutning. I dag er hun næstformand for støtte-gruppen af tidlige Vidner og har samtidigt et godt liv uden følelsen af skam og skyld.

3 aftener kl. 19.30 i Sognegården ade Jehovas

011.

sog kon frem

Sognepræst Tanja Friis.

Torsdag 24. februar 2011

Tirsdag 22. marts 2011

Annette Bennedsgaard har været sognepræst ved Tro og livser i Gellerup sogn en 2001. Kirken sig som Opbrud fra en præstegerning i – om sameksistens, konflikt 6 sogneaftner i Br 2011. 22.afmarts 2011. Folkekirken til et22. liv marts på en Stillehavsø oginitiativ billeder fremtiden del afTirsdag lokalområdet og tagerTirsdag til, at kristne Sog Torsdag 20. januar 2011. Cand. theol. Vilhelm Stender til hverdag, Sognepræst Annette Bennedsgaard og muslimer mødes fest og i Eng Cand. Theol. Sognepræst krisesituationer,Sognepræst til Ramadanfest, julegudstjenester forStender muslimer og fællesmøder i Annette Bennedsgaard. 201 Annette Bennedsgaard. Vilhelm forbindelse med tegninge-krisen i 2006. Tro og liv i Gellerup Tro og liv i Gellerup

Mennesk

Præsten Paradis FORÅR 2011. Torsdag 24.i februar Gellerup Kirke 2011. siden

sogn – om sameksistens, sogn – om sameksistens, konflikt og billeder af konflikt og billeder af fremtiden. har været Tanja Friis forlod Jehovas Vidner Efter godt 25 år somfremtiden. præst i Annette Bennedsgaard Præsten –i at Paradis. To verdener at forlade Jehovas forlade som 19-årig. –Det var svært for To verdener Folkekirken valgteJehovas Vilhelm sognepræst ved Gellerup Kirke Vidner. Vidner. Tanja Friis.

Tanja Friis.

hende at tage den beslutning. StenderAnnette i 2002 som 51-årig at sælsiden 2001. Kirken ser sig som Bennedsgaard har været sognepræst vedBennedsgaard har været sognepræst ved Annette ITanja dagFriis er forlod hun næstformand for ge alle sine ejendele (incl. 5.000 en del af lokalområdet og ser tager Gellerup Kirke siden 2001. Kirken ser sig som en Gellerup Kirke siden 2001. Kirken sig som en Jehovas Vidner som 19-årig. TanjaDet Friis forlod Jehovas Vidner som 19-årig. Det Opbrud en i Folkekirken tilafetlokalområdet livtil, at kristne del lokalområdet initiativ del og tagerog initiativ til, at kristne var svært for hende af at tage den Vidner beslutning.var I dag svært forfra hende atpræstegerning tage den beslutning. I dag støtte-gruppen tidlige bøger) foraf at drage udogtiltager en lille til, at kristne initiativ musliog muslimer mødes til hverdag, er hun næstformand for støtte-gruppen af tidlige erpå hun næstformand for støtte-gruppen af tidlige fest og i og muslimer mødes til hverdag, fest og i en Stillehavsø. og harogsamtidigt etetgodt livuden uden Stillehavs-øgruppe, mer mødes til hverdag, fest og i krisesituationer, til Ramadanfest, krisesituationer, Ramadanfest, Vidnerafog har samtidigt et godt livtilKongeriget uden følelsen af Vidner har samtidigt godt liv følelsen julegudstjenester for muslimer og fællesmøder i for muslimer i skam ogTonga, skyld. julegudstjenester skam og skyld. følelsen af skam og skyld. 3.000 km. nordøst for og fællesmøder krisesituationer, til Ramadanfest, forbindelse med tegninge-krisen i 2006. forbindelse med tegninge-krisen i 2006. valgte Efter New godt Zealand, 25 år som i Folkekirken énpræst af jordens fjerjulegudstjenester for muslimer og Vilhelm Stender i 2002 som 51-årig at sælge alle neste egne. Han vil fortælle om, fællesmøder i forbindelse med sine ejendele (incl. 5.000 bøger) for at drage ud til hvor svært det kan være at skille tegning-krisen i 2006. en lille Stillehavs øgruppe, Kongeriget Tonga, sig af med alle de ting, man har 3.000 km. Nordøst for New Zealand, én af jordens Torsdag 24. februar 2011. Torsdag 24. februar 2011. samlet gennem mere end en fjerneste egne. Han vil fortælle om,–hvor svært det 6 sogneaftner i Brabrand – Sdr. Aarslev 6 sogneaftner i også Brabrand Sdr. Aarslev menneskealder, hvor kan være at skille sigmen af med alle de ting, man har Sognegård Sognegård befriende er at ændre kurs 1i Engdalsvej 1 28. septemb Cand. Theol. Engdalsvej samlet gennemdet mere end en menneskealder, Tirsdag Cand. Theol. livet, endnu mens tid det er! er at ændre kurs i men også hvor befriende

Mennesker og Tro

6 sogneaftner i Brabrand – Sdr. Aarslev Sognegård Engdalsvej 1

d. Theol.

Mennesker og TroMennesker og Tro 2010 - 2011

elm Stender

Vilhelm Stender 2010 - 2011 Vilhelm Stender livet, endnu mens tid er!

Præsten i Paradis.

2010Anders - 2011

Laugesen: M

Præsten i Paradis.

Opbrud fra en præstegerning i FolkekirkenOpbrud til et liv fra en præstegerning i Folkekirken til et liv på en Stillehavsø. på enHOVEDGADEN Stillehavsø. . TLF. 86 26 02 32 Efter godt 25 år som præst i Folkekirken valgte Efter godt 25 år som præst i Folkekirken valgte

Vilhelm ng i Folkekirken tilsom et 51-årig liv at sælge Vilhelm Stender i 2002 alle Stender i 2002 som 51-årig at sælge alle

sine (incl. 5.000 bøger) for at drage ud til sine ejendele (incl. 5.000 bøger) for at drage udejendele til en lille Stillehavs øgruppe, Kongeriget Tonga, en lille Stillehavs øgruppe, Kongeriget Tonga, km. Nordøst for New Zealand, én af jordens 3.000 km. Nordøst for New Zealand, én af 3.000 jordens fjerneste fjerneste egne. Han vil fortælle om, hvor svært det egne. Han vil fortælle om, hvor svært det kan har være at skille sig af med alle de ting, man har kan være at skille sig af med alle de ting, man samlet gennem mere end en menneskealder, samlet gennem mere end en menneskealder, Tirsdag 28. september 2010. meni også hvor befriende det er at ændre kurs i men også hvor befriende det er at ændre kurs Anders livet, endnu mens tid er! Laugesen: Mennesker livet, endnu mens tid er!

i Folkekirken valgte m 51-årig at sælge alle øger) for at drage ud til Kongeriget Tonga, Zealand, én af jordens ælle om, hvor svært det d alle de ting, man har n menneskealder, et er at ændre kurs i

Tirsdag 28. september 2010. og Tro.Anders Laugesen: Mennesker og Tro.

www.nogetfornogetinordea.dk

Tirsdag 28. september 2010. Hovedgaden 58, 8220 Brabrand, Anders Laugesen: Mennesker og Tro. Tlf. 87 47 61 58.


14 •

Musik

Advents- og julemusik i Brabrand Kirke fredag den 10. december kl. 16.30 Igen i år vil der være en halv time med advents- og julemusik i Brabrand Kirke med Brabrand Kirkekor, ledet af organist Michael Østergaard Jensen. Koret vil synge advents- og julemusik, Christmas Carols, og der vil også

være fællessalmer og orgelmusik. Efter koncerten er der gløgg og æbleskiver i våbenhuset og i korrummet. Vel mødt til en god optakt til advents- og juletiden.

De 9 læsninger i Sdr. Aarslev Kirke Som optakt til julen er der ”De 9 læsninger” i Sdr. Aarslev Kirke med korsang, læsninger, og fællessalmer for både børn og voksne, tirsdag den 14. december kl. 19.00. Medvirkende er: Brabrand

Brabrand Kirkekor

og Sdr. Aarslev Kirkers Børne- og Ungdomskor under ledelse af Jytte Kusk. Brabrand Kirkekor under ledelse af Michael Østergaard Jensen. Sognepræst Inger Birgitte Bruhn.


Musik • 15

Koncert i Brabrand Kirke Onsdag d. 2. februar kl. 19.30 er der koncert i Brabrand Kirke, formet som liturgisk aftensang: Vesper til Kyndelmisse, med Den Katolske Vor Frue Kirkes Kantori, som har hovedsæde i Den Katolske Vor Frue Kirke på Strøget i Århus. Den Katolske Vor Frue Kirkes Kantori ledes af organist Olav K. Jepsen. Kantoriet består af dygtige korsangere, hvoraf mange er ansatte i musikalske sammenhænge, bl.a. i folkekirken. Kantoriet har især arbejdet med

den liturgiske musik, fortrinsvis fra England blandet med den gregorianske musik. Koret har sunget i de fleste af landets domkirker og mange af de øvrige større kirker, har mange gange medvirket ved koncert i Kulturnatten i Århus Domkirke, har medvirket i DR1, TV2 og P1, og har udgivet 5 CD’er. Mellem korafdelingerne vil der være soloindslag ved medlemmer af koret. Der er gratis adgang.

Hovedgadens GENBRUG

Brabrand Hovedgade 41 - et besøg værd! Vedr. afhentning: tlf. 86 26 21 13 eller tlf. 86 26 02 09

Brabrand Fysioterapi v/ Lars Chr. Schmidt J. P. Larsens Vej 2 8220 Brabrand Tlf. 86 26 00 30 Overenskomst med Sygesikringen Mulighed for akut behandling Hjemmebehandling Den katolske Vor Frue Kirke i Aarhus med sit kor


16 •

Arrangementer

Julefest Onsdag 29. december kl. 14-16 er der Julefest i Sognegården. Julefesten er for hele familien. Vi skal gå rundt om juletræet imens vi synger. Til børnene er der lykkeposer og mulighed for at farvelæge tegninger. Til de voksne en god historie. Og måske kommer julemanden også. Tilmelding med angivelse af antal voksne og børn samt evt bestiling af kørsel gerne senest 23.12. til kirkekontoret i åbningstiden (kl. 9-13). Arr.: Aktivitetsudvalget

Kunstudstilling I december og januar er der i Sognegården udstilling med malerier af Ole Østrup, der boede i Brabrand. Udstillingen er åben i den almindelige kontortid: Mandag-fredag kl. 9-13 og torsdag desuden kl. 13-15.

Helligtrekongersgudstjeneste

Sogneindsamling 2011 Søndag d. 13. marts 2011 sender Brabrand / Sdr. Aarslev sogn og Folkekirkens Nødhjælp igen indsamlere på gaden for at fortsætte kampen mod sulten i verden ved den årlige sogneindsamling. FN har opgjort, at antallet af ekstremt fattige er faldet fra 1,8 milliarder til 1,4 milliarder mennesker siden 1990. Og FNs Fødevare- og Landbrugsorgani­ sation FAO skønner, at antallet af sultende er faldet med 98 millioner mennesker i år. Folkekirkens Nødhjælp synes, det er verdens bedste nyheder. Den store indsats, der allerede er gjort for verden fattigste, har bragt udviklingen på det rette spor. Men der dør fortsat et barn hvert sjette sekund på grund af underernæring, og i år sulter 925 millioner mennesker, så der er stadig meget at gøre.

Sultens onde cirkel kan brydes Når landets sogne søndag den 13. marts ved årets Sogneind­ samling sender indsamlere på gaden er det for at fortsætte kampen mod sulten i verden og hjælpe folk til at klare sig selv. ”Sogneindsamlingen er en god mulighed for alle generationer til at arbejde sammen om et fælles mål; at samle så mange penge ind til verdens fattige som muligt,” siger indsamlingsleder Preben Østergaard i Brabrand og Sdr. Aarslev sogne. Vil du være med til at give verdens fattigste mulighed for at ændre deres liv? Meld dig snarest som indsamler til den 13. marts hos Preben Østergaard på tlf. 8626 0391 eller e-mail: proest@ mail.dk

8220 Brabrand tlf. 86 26 10 66 

9. januar kl. 19 i Aarslev Kirke En stemningsfuld aftengudstjeneste med lys, musik, læsninger og stilhed, hvor vi slår følge med de vise mænd på deres vandring til Kristus i en besindelse på, hvor vore veje leder os hen.

Småbørnsgudstjenester Benny og Berta fortæller flere historier om stort og småt i hverdagen, som kædes sammen med fortællinger fra Bibelen. Gudstjenesterne er primært tilrettelagt for børn fra 0-6 år. I kirken varer det ca. ½ time, hvorefter der er fællesspisning for hele familien i sognegården. Pris 20 kr for voksne, gratis for børn. Der er gudstjeneste tirsdag d. 22. februar, onsdag d. 23. marts og torsdag d. 28. april kl 17.00 i Brabrand Kirke. Vi glæder os til at se jer. Kirsten Stejner og Inger Birgitte Bruhn


Arrangementer • 17

Debatforum Vort nystartede Debatforum er kommet godt i gang, og efter ønske fra deltagerne har vi valgt at arbejde med den kommende søndagsprædikentekst. Det har åbnet for nogle spændende tanker og diskussioner, for når man fordomsfrit møder bibelteksterne, finder man ud af, at de i høj grad også handler om os selv! Kom og vær med: Næste gang er torsdag den 9. december kl. 14.00 i Sognegården. Annonceres i lokalavisen.

Kan du gætte hvem jeg er? Fastelavnsgudstjeneste for hele familien søndag den 6. marts 2011 Vi begynder med familiegudstjeneste i Brabrand kirke kl. 14.00. Derefter går vi over i sognegården til tøndeslagning for små

og store børn og festligt samvær med boller, sodavand og kaffe. Vi håber at se en masse udklædte børn og glade forældre.

Sognebladet fornyes Som tidligere omtalt har Sogne­ bladet rigtig mange læsere i Brabrand-Aarslev. For at gøre bladet endnu bedre, bliver det fra og med dette nummer udvidet fra 16 til 20 sider, og det trykkes med ændret teknik på papir, der

Konfirmationer 2012 6. maj: Brabrand Kirke (A-klassen), samt Sdr. Aarslev Kirke. 13. maj: Brabrand Kirke (B- og C-klassen.).

er lidt blankere end det tidligere. Dermed bliver der udvidet plads til bladets tema, og til både flere og større illustrationer end før. Læserne ønskes god fornøjelse med det fornyede og forbedrede blad.

Diakoniudvalget

Stillegudstjeneste Vi mødes i kirken den første onsdag i måneden kl. 16.30-17.00 for at være sammen om Guds ord på en lidt anderledes måde. Vi samles i kirkens kor, lytter og synger, men er også stille sammen. Om temaet: Se nærmere i lokalavisen. Datoer: 1.12, 5.1, 2.2. Udvalget v/Ingelise Skole Christensen


18 •

Arrangementer

Frivillige sorg- og livsmodsgruppeledere søges! Folkekirkesamvirket i Århus arbejder aktuelt på at styrke sit tilbud om sorg- og livsmodsgrupper for voksne ude i de enkelte sogne. Hvis du mener at have tid, lyst og en relevant personlig/ faglig ballast i forhold til at være leder/koordinator af en sorgog livsmodsgruppe, så hører Folkekirkesamvirket meget gerne fra dig! Arbejdet er ulønnet, men samvirket tilbyder/forventer deltagelse i relevant kursus (primo 2011), diverse temadage samt løbende supervision. Kontakt Folkekirkesamvirket i Århus på tlf 24 815 817. Yderlige info på www.folkekirkesamvirket.dk

Sangaftener i Sognegården Der er sangaften i Sognegården den første torsdag i hver måned kl. 19.30. Vi synger efter Høj­ skole­­sangbogen. Kom og syng med 2. december, 6. januar, 3. februar. Kontaktperson: Karla Gosvig, tlf. 8626 2113.

Sognecafé

FDFs Julelejr

Onsdag den 1.12.10. kl. 14.0016.00 i sognegården. Julens kendte og mindre kendte sange og salmer. Musikpædagog Annemarie Wind spiller og pastor emeritus Ingelise Skole Christensen læser Peters jul. Onsdag den 15.12.10 kl.13.00 Bemærk kl. 13.00: Julefrokost Husk pakke og drikkevarer . Pris for maden ca. 75 kr. Tilmelding til Dorthe Nørmark senest onsdag den 1. december. Onsdag den 5.1.11. Vi besøger Gellerup Kirke. Vi kører fra Sognegåerden i Brabrand kl. 13.30. Hjemkomst til sognegården kl. ca. 16.30. Onsdag den 19.1.11. Vi får besøg af afspændingspædgog Birthe Hayes. Afspænding (krop og sjæl) i praksis og teori. Onsdag den 2. 2.11. Film Onsdag den 16. februar. Anna Jørgensen. Min tur til Kenya. Alle sognecafeer er fra kl. 14-16. Hvor der ikke er program på er der almindelig sognecafé.

FDF tager altid på Julelejr den sidste weekend før jul i FDFs egen hytte, Mølkær som ligger ved Hammel. Hvis du er mellem 6 og 12 år er du velkommen på lejren, mød op på én af klassemøderne i december måned, 0.-2. klasse mandage 17.00-18.30 eller 3.-5. klasse tirsdage 18.00-19.30 på Rønnebo, Nordentoftsvej. Se programmet for møderne på www.fdf.dk/brabrand.

Sorg- og livsmodsgruppe Vi har startet en sorg- og livsmodsgruppe i Brabrand og Sdr. Aarslev sogne. Gruppen henvender sig til personer der har mistet et kært og nært menneske. Igennem samtale, håber vi på at kunne hjælpe frem mod livsmodet igen. Gruppen mødes hver anden tirsdag kl. 13.00-ca 14.30. Vi spiser lidt frokost sammen. Henvendelse kan ske til Dorthe Nørmark tlf. 5118 7284 eller dorthe-normark@mail. dk

Seniorfamilien Seniorfamiliens medlemmer mødes 1 gang om måneden, oftest i Sognegården kl. 18.00 til spisning og efterfølgende program. Fredag den 10. december: Julefrokost. Fredag den 28. januar: Vi ser filmen ”Mama Mia” på DVD. Fredag den 25. februar: Kjeld Hedelund Jørgensen: ”Samlingssteder i Brabrand: præstegården, kroen, afholdshotellet og missionshuset”. Kontaktpersoner: Elly og Bent Pedersen tlf. 9890 3585 Karla og Henry Gosvig tlf. 8626 2113.


Arrangementer • 19

Åben familie

Litteraturstudiekredsen

Et fællesskab for børnefamilier. Vi mødes en fredag i måneden, spiser sammen og har en fælles aktivitet. Nye familier er velkomne. Vi mødes i sognegården kl. 17.30 og slutter ca. kl. 20.00. Kontakt Ulrike Silze, 8626 5585.

Studiekredsen er åben for alle interesserede. Der holdes møde i Sognegården sidste torsdag i måneden kl. 14-16. På de næste møder diskuteres: 27. januar: Tage Skou-Hansen: De nøgne træer 24. februar: Angela Huth: Pigerne fra byen Kontakt: Bodil Dohm, 8626 0278.

Legestue i Sognegården Hver torsdag kl. 10-12. Legestuen er for børn i alderen 0-3 år ifølge med en voksen. Vi leger og synger sammen og laver små aktiviteter efter behov. Musikpædagog Annemarie Wind kommer hver torsdag og synger og spiller med os. Legestuen holder juleferie 23/12 og 30/12 samt vinterferie 17/2. Kontaktpersoner: Bente Dahlgaard, tlf. 8626 3373 Karla Gosvig, tlf. 8626 2113 Bodil Rosenmeyer, tlf. 8625 2303

DMS-kredsen (Danmission) Kontaktperson: Henry Gosvig, tlf. 8626 2113

Mandecafé Torsdag den 2.12.10 kl. 12: Julefrokost Torsdag den 6.1.11. kl.10-12 i sognegården. Komponist og pianist Bjarne Haahr. Vi synger sammen. Torsdag den 3.2.11 kl. 10-12 i sognegården. Esben Andersen: Indtryk fra rejse til USA Torsdag den 3.3.11.kl. 10-12 i sognegården. Kirsten Stejner: Mit skole-kirke-arbejde. Mulighed for frokost i Stakladen.

Aktuelle adresser De grønne pigespejdere

FDF

Vore kirkers hjemmesider:

Bitten Vad Nedergaard Trillegårdsvej 36, 8210 Århus V Tlf. 5121 2534

Gitte Jakobsen Engdalsvej 73 b, 2. th., 8220 Brabrand Tlf. 8626 0104

www.brabrandkirke.dk www.aarslevkirke.dk

GitteJakobsen@fdf.dk

sogneblad@brabrandkirke.dk

B_vad@hotmail.com

K-klubben Ole Dines Jensen Ingersvej 13, 3. th, 8220 Brabrand Tlf: 6061 3066, oledines@hotmail.com

KFUM-spejderne Peter Henriksen, Lykkenshøj 15, 8220 Brabrand, Tlf. 8626 4005 peter.henriksen@kfumscout.dk

www.spejdernet.dk/brabrand

Menighedsrådenes formænd Brabrand: Leif Kerstens Tranebærvej 20E, 8220 Brabrand. Tlf. 8626 2122. lk@indidacto.dk

Sdr. Aarslev: Niels Holm-Nielsen Åboulevarden 98, st.tv., 8000 Århus C. Tlf. 8626 0816. tingst27@post9.tele.dk

Sognebladet 57. årgang nr. 4. Tryk: Fjerritslev Tryk A/S Deadline for næste nr.: 20. oktober 2010 Redaktion: Ingelise Skole Christensen, Birgit Jordansen HolmRasmussen, Anna Jørgensen, Jørgen Hansen, Niels Holm-Nielsen, Inger Birgitte Bruhn, Kirsten Stejner, Esben Andersen (ansv.). Distribution ved Kirsten Lundsgaard


Vintermøde i Sdr. Aarslev søndag den 6. februar 2011

Aktuelt Nyt Brabrand Kirke Fra Århus Stift har Brabrand Menighedsråd netop modtaget tilladelse til, at kirken sættes i stand indvendig. Arbejdet kræver, at kirken lukkes; men af hensyn til forårets konfirmationer finder lukningen først sted fra den 16. maj 2011. Det forventes, at kirken kan genåbnes 1. søndag i advent 2011. Mens kirken er lukket finder gudstjenester, bryllupper og bisættelser sted fra Aarslev Kirke. Da tømmeret i den øverste del af kirkens tårn er dårligt, udskiftes det fra maj til juni 2011.

Så har vi atter vores vintermøde i Aarslev, hvor vi traditionen tro har indbudt et spændende menneske til at holde prædiken i kirken og derefter et foredrag i sognegården. I år er det skoleleder Olav Rabølle Nielsen. Vi starter med:

Gudstjeneste i Sdr. Aarslev Kirke kl. 9.00 Prædikant: Skoleleder Olav Rabølle Nielsen Efter gudstjenesten fortsætter vi i sognegården. Vi starter med brunch kl. 10.30 Efter brunch vil Olav Rabølle Nielsen holde foredrag.

En lommefilosof fra Vollsmose Olav Rabølle Nielsen er skoleleder på Humlehaveskolen i Vollsmose. Her har han været ansat siden 1979. Han har flere gange været i medierne, når hans klare holdninger til integration, behandling af børn med en anden kultur og religion, end den danske, har skurret i ørene på danske politikere og meningsdannere. Vel mødt til en spændende søndag. Pris for brunch: kr. 50 Sdr. Aarslev Menighedsråd

Udlandsrejse 2011 Næste år gennemføres en udlandsrejse til Berlin i dagene 12.-16. september 2011. Program for rejsen fremlægges i Sognegården i midten af januar måned, og den omtales nærmere i næste nummer af Sognebladet.

Højskoleuge 2012 Næste Højskoleuge, som arrangeres af os, får temaet ”Grænseliv” og finder sted på Løgumkloster Højskole d. 9.-15. september 2012. Program vil foreligge i november næste år.

Juleudsmykningen Der bliver i år og de kommende år sat juleudsmykning op på Brabrand Hovedgade i december. I anledning af sit 100 års jubilæum i år har Brabrand Elselskab foræret både installation og strømforbrug, mens Brabrand Fællesråd – under sloganet ”Julen tilbage til Brabrand” – har taget initiativ til en indsamling. som betaler selve dekorationerne. Menighedsrådene i Aarslev og Brabrand har bidraget til indsamlingen. LK

Sognebladet 1/2011  

Kirkeblad for Brabrand-Sdr. Aarslev Pastorat

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you