Issuu on Google+

Sognebladet 

Tema •

Brabrand-Aarslev

Nr. 4 · September · Oktober · November 2013

Tema: Virkelighedens udfordringer Side 3-10 Kulturugen

Virkeligheden

Årets høstfest

Igen i år deltager vore kirker med mange arrangementer i Brabrand Kulturuge., bl.a. et idémøde om fremtidens kirkegård.

Temaet i dette nummer af bladet handler om de udfordringer, virkeligheden stiller til os mennesker, belyst med forskellige emner, fx side 3 om udfordringer til medierne og side 6 om udfordringer til folkekirken.

Aarslev Menighedsråd indbyder til høstfest søndag den 22. september, og som sædvanlig med både mad og musik for alle.

Se side 12-13

Læs side 3-10

Se bagsiden


2 •

Praktiske oplysninger

Når et barn skal døbes

Når der er dødsfald i familien

Forældrene henvender sig til kirkekontoret, hvor dåbstids­­­punktet aftales. De skal oplyse navn på barnet samt navne og adresser på mindst 2 faddere. Når dåben har fundet sted, udstedes der en fødsels- og dåbsattest.

Anmeldelse sker senest 2 dage efter dødsfaldet til begravelsesmyndigheden, d.v.s. sognepræst eller kirkekontor. Dette sker dog almindeligvis gennem et bedemandsfirma, som sørger for de nødvendige aftaler med præst og graver m.v. Der er mulighed for begravelseskaffe i sognegården.

Når et barn skal navngives Forældrene henvender sig til kirkekontoret, oplyser navnet på barnet og får straks en fødsels- og navneattest.

Når to skal giftes

Forsidebilledet

I god tid før vielsen henvender parret sig på kirke­kon­toret. Her medbringes prøvelsesattest (der udstedes af Borgerservice), dåbs­ attester samt navne og adresser på 2 vidner (oftest fædrene).

Kanosejlads, også en udfordring for spejderpiger fra Brabrand. Se også side 15. Foto: Bitten Nedergaard

Præster

Kirketjenere, besøgstjeneste og sognecafé Susanne Sørensen Bedst tirsdag-fredag kl. 9-10. Tlf. 8626 2204

Esben Andersen - Kirkebogsførende og provst Nordentoftsvej 1, 8220 Brabrand. Privat 8626 0023, provstikontoret 8625 1861 eller kirkekontoret 8626 0645 esan@km.dk

Lene Kure Besøgstjeneste og sognecafé Telefon 8626 0520

Kirsten Stejner Ørvadsvej 7A, 8220 Brabrand. Tlf. 8626 3015. stejner@stofanet.dk

Inger Birgitte Bruhn Engdalsvej 1, 8220 Brabrand Tlf. 8626 5520 eller 8616 4076 ibbruhn@gmail.com

Kirkekontor

Børne- og pigekorleder Jytte Kusk Tlf. 2044 2585 jytte.kusk@gmail.com

Kirkegårdskontor Kordegn Carl Erik Villumsen Sognegården, Engdalsvej 1, mandag-fredag kl. 9-13, torsdag endvidere kl. 15-17. Tlf. 8626 0645, fax 8626 3810. cev@km.dk

Organist

Kirkegårdsleder Anders Christensen Engdalsvej 4, mandag-torsdag kl. 12-13. Tlf. 8626 2120, fax 8626 3810. brabrandkirkegaard@gmail.com

Kirkesanger, Aarslev Michael Østergaard Jensen Tlf. 8626 1755, ikke mandag. organist@brabrandkirke.dk

Lea Iversen Tlf. 4035 2023 liversen@hotmail.com

Hjertestarter Se også aktuelle adresser på side 19.

Uden for hovedindgangen til Sognegården, Engdalsvej 1.


Tema •

Livet ifølge eksperten Hvis man betragter det billede af Danmark, som medierne tegner, er der ikke noget at sige til, at forbruget af psykofarmaka blandt danskere er betydeligt.

Den økonomiske krise lurer, og vi bliver hver dag snydt, fordi der oppebæres fortjenester i dagligvarehandelen, som gør Danmark dyrere end de lande, vi normalt sammenligner os med. Samtidig udgør butiksdøden i de små samfund et voksende problem. Alt sammen ifølge eksperter.

Magen til jammerdal

De elektroniske medier

Vi hører nærmest dagligt om kræftsyge, der må vente, om sociale klienter som ikke får, hvad de har ret til. Om arbejdspladser, som overtræder indviklede miljøregler og muligvis for 20 år siden glemte at sikre, at nogle gamle asbestplader blev behandlet efter forskrifterne. Firmaet mangler dokumentation og kan ikke bevise sin uskyld. Her er skurkagtige landmænd, der sviner. Det nære miljø synes på alle måder undergangen nær, selv om man slet ikke kan få mediernes udlægning til at passe med de smukke landskaber i den åbenbart mishandlede natur.

De elektroniske medier elsker den autenticitet, som de kan formidle med brug af æggehovederne. Eller er det bare journalistens egne synspunkter, der stemmer med ekspertens? Medierne altoverskyggende udfordring er at tegne et retvisende billede af livet i Danmark, lokalt og nationalt samt formidle hvad der sker i resten af verden. I den udfordring dumper de fleste medier, vil jeg påstå. Det er selvfølgelig en provokerende påstand, når man betænker, at institutionen Danmarks Radio ser sig selv som ufejlbarlig og stort set ikke har begået fejl, siden

Af Jens Kaiser Brabrand

Statsradiofoniens oprettelse i april 1925. Alligevel synes det som om, at enkelte journalister i DR, der ikke nøjes med at interviewe andre journalister, i deres iver (læs dovenskab) har gjort sig til eksperternes villige talerør. Der er ikke den idiotiske ph.dafhandling, som ikke forsøges gjort til dagens væsentligste historie. Det er jo forskning! Så er der alle de såkaldte ekspertbaserede nyheder: Nu er det igen farligt at spise smør. Alarmen afblæses på et tidspunkt, og så er der andre dødelige stoffer, som for en tid ligger på den rigtige smags lit de parade. Unge drikker, unge drikker ikke længere, unge drikker igen eller tager stoffer. Vi kan tale om kræft, selvmord, hjerteproblemer, incest og endnu mere incest. Bemærk også det påfaldende i, at medierne ikke sjældent fodres med gode og alarmerende oplysninger tilfældigvis umiddelbart før en eller anden indsamling. Helt galt bliver

Virkeligheden redigeres. Kontor hos TV Fyn. Chili Foto

3


4 •

Tema

det, når medierne aktivt tager del i at skaffe penge. Hvordan skal man kritisk forholde sig til noget, man selv er en del af? Sidder vi alle sammen og ryster af frygt over al den elendighed? Jeg slukker.

“Sker der ikke andet?” For mange år siden – helt tilbage i 1980’erne – var jeg redaktør af Jyllands-Postens søndagsudgave. Jeg

var også en af dem, der gladelig satte skrækhistorier på forsiden. Ikke altid til chefredaktør Nils Thostrups tilfredshed. »Sker der ikke andet?« spurgte han. Dengang forstod jeg ikke helt, hvad han mente. Det gør jeg nu. Livet i Danmark er heldigvis andet end pesticider, miljøproblemer, fattigdom, sygdom, kriminalitet og alt det andet, vi hører om dagligt.

Virkeligheden aflæses. Chili Foto

Der er glade børn, som trives, en god snak, musik, dans, en skøn natur, familien, gode kolleger, en udflugt, en kolonihave, et sommerhus eller en cykeltur. Det kan også være en meteorolog, der tog fejl, så solen alligevel skinner. De tager i øvrigt tit fejl, selv om de blot skal fortælle, hvordan vejret bliver i morgen. Derfor er det så meget mere imponerende, at de skriftkloge skråsikkert kan fortælle, hvordan vejret bliver om 100 år! Nu kunne læseren måske få det indtryk, at jeg har noget imod eksperter. Slet ikke. Jeg vil kun advare mod den overdrevne brug af dem, og at de nogle gange i stedet for viden blot lufter deres egne personlige sym- og antipatier. Og får lov til det. Kommentarerne i forbindelse med det såkaldte arabiske forår er et studium værd. Her var der en del, der diskvalificerede sig selv, for det viste sig, at vi fik ønsketænkning præsenteret i stedet for faktuel viden. Sker der slet ikke andet? Jo, efter den varmeste sommer i mange år var der mange positive historier, der kunne fortælles, hvis journalisterne gad bevæge sig ud i samfundet i stedet for blot at ringe til eksperterne. Hvis de beskrev en virkelighed, de ikke primært var deres egen, og hvis de lod være med at tale

Brabrand Fysioterapi v/ Lars Chr. Schmidt J. P. Larsens Vej 2 8220 Brabrand Tlf. 86 26 00 30

Hovedgadens GENBRUG

Brabrand Hovedgade 41

Overenskomst med Sygesikringen Mulighed for akut behandling Hjemmebehandling

- et besøg værd! Vedr. afhentning: tlf. 86 26 21 13 eller tlf. 86 26 02 09

HOVEDGADEN . TLF. 86 26 02 32


Tema •

ned til lyttere og seere: ”Nu kommer der noget, som er indviklet”, lyder det. De kunne lige så godt sige: ”Det næste forstår du ikke, dompap.” Der leves et liv, og der sker noget for de mange, der ikke er eksperter. Se blot på Anders Agger, der som en af de få i tv beskriver livet i Danmark uden absolut at tale med eksperter.

Jagten på gode seertal Anders Agger holder sig fra at lave mad, for dem er der rigeligt af. Ingen nævnt, ingen glemt. Man kan undre sig over, hvad der motiverer tv til at begå en kolossal lang dokumentar fra konditoriet la Glace i København, der får folk til at stå i kø for at prøve de herligheder, der så åbenlyst er promoveret på den reklamefrie kanal. Det er nok jagten på gode seertal, der styrer. Hvordan en licensfinansieret kanal kan lade sig styre af seertal

er ubegribeligt, når der er mulighed for at lave fjernsyn, som inspirerer nationen. Der var engang, da fjernsynets eneste kanal så en forpligtelse i at holde kulturarven i live. Nu gælder det i stedet om at vise film, hvor der bliver slået så mange som muligt ihjel i bedste sendetid. Godt fjernsyn synes at være endnu en Hollywood-film, og man ser stort på, at den har været vist 10 gange før. Bare der er nok, der bliver slået ihjel. Medierne har et ansvar for at formidle så ærligt og redeligt som muligt. På en ellen anden måde har medierne i dag fået en rolle, der svarer til den, som kirkerne havde i gamle dage. Her blev teksten udlagt af eksperten, som heldigvis også gav gode råd, når det handlede om at øge udbyttet på de forpinte marker. Der var også ord om håb og tilgivelse.

Tilbage til basis Det kniber det med i vore dage, men så må vi spole tilbage og konstatere, at det sjældent går så galt. Tænk på, at hvis 1700-tallets britiske sortseere havde fået ret, så var London blev dækket af et kolossalt bjerg af hestepærer. Vi havde også alle været døde af hungersnød, som det blev spået i forrige århundrede, hvis vi ikke havde været skadet af syreregn, meteornedslag, en ny istid eller andre dommedagsscenarier. Medierne møder kolossale udfordringer, men måske var det en idé at søge tilbage til basis og genindføre den åbne og nysgerrige journalistik. Til landets bedste.

Virkeligheden transmitteres internationalt. Chili Foto

5


6 •

Tema

Danskernes forhold til tro og religion er fuldt af paradokser Af Ina Rosen, Ph.d. i religionssociologi

For nogle år siden havde jeg den fornøjelse at holde foredrag for en gruppe på 40 præster fra Svenska Kyrka om min Ph.d.-afhandling. De var nysgerrige efter at høre om, hvad der egentlig havde været startskuddet til min forskning. Afhandling har fået titlen ”Jeg er troende, men jeg er fandeme ikke religiøs” efter et citat fra en mand, jeg interviewede undervejs. Den handler om, hvordan man kan forstå danskernes forhold til tro og religion og deres brug af traditioner. Startskuddet for min forskning er en række paradoksale træk ved danskernes forhold til tro og religion, som jeg længe havde undret mig over. Hvad er det så for nogle paradokser, jeg særligt havde hæftet mig ved?

Første paradoks Den 24. juli i år skrev JyllandsPosten, at 21 % af den danske befolkning ikke er medlem af Folkekirken. Det lyder som en grum historie. Det er alligevel en femtedel af befolkningen, som ikke er medlem. Men man kan også vende historien om og sige, at hele 79 % af befolkningen er medlem af Folkekirken. Når man tænker over det, er det en helt utroligt høj organisationsgrad for en organisation uden organisationstvang. Og da også taget i betragtning, at ikke hele 100 % af befolkningen umiddelbart er i målgruppen, fordi nogle tilhører en anden religion. På trods af den - alt taget i betragtning - store støtte til Folkekirken, er deltagelsen lav mange steder i landet.

I European Value Studies, en statistisk repræsentativ undersøgelse, som udføres hvert niende år, spørger man respondenterne, hvor ofte de deltager i en gudstjeneste. I den seneste danske undersøgelse fra 2008 svarer ca. 2/3, at de deltager i en gudstjeneste 1 gang om året eller sjældnere. Det er et interessant paradoks, at danskerne i så stor stil er medlemmer af en kirke og religion, som langt de færreste bruger eller deltager aktivt i.

Andet paradoks I ovennævnte undersøgelse oplyser 3/4, at de er troende mennesker, og 2/3 angiver at de tror på Gud. Det vil sige, at danskerne er troende, og mange rent faktisk tror på Gud. Kan det mon forklare medlemskabet? Imidlertid opstår et paradoks, fordi selv om så mange er troende og tror på Gud, så oplyser alligevel 70 %, at de ikke finder trøst og styrke i religionen. Så de er troende, uden at det giver dem trøst og støtte. Og lige knap 3/4 siger, at Gud ikke spiller nogen særlig rolle i deres liv.

Er det bare svag religion? For mig rejser disse paradokser en lang række spørgsmål. Når nu så mange tror og endda tror på Gud, hvad er det for en forestilling, de har om deres tro og om Gud? Hvorfor tror de på Gud, når Gud ikke spiller nogen særlig stor rolle i livet? Når nogle danskere tror, men ikke tror på Gud, hvad er det så de tror på? Hvorfor? Hvad betyder det for dem? Hvorfor er 4 ud af 5 danskere stadig medlem af kirken, når de ikke deltager? Disse paradokser har foranlediget andre religionsforskere til at konkludere, at danskerne har ”tynd religion” eller ”kulturel religion” eller andre former for svækket religion i forhold til mere ægte, dybtfølte former. Som religionssociolog med streg under sociolog har jeg imidlertid haft en anden tilgang til paradokserne. Jeg er nemlig ikke så optaget af, om

religionen er ægte, men mere af, hvilke funktioner religionen eller troen måtte tjene for individer, grupper og for samfundet. Jeg er som sociolog mere optaget af de processer i samfundet, der gør at noget bliver opfattet som religion og de sociale og samfundsmæssige konsekvenser heraf. Troens indhold overlader jeg trygt til andre. Som konsekvens af dette fokus kan jeg tage udgangspunkt i, at 3/4 af danskerne statistisk set siger, at de er troende. Hvis de siger det, må de mene noget med det(!), og det ”noget” er jeg optaget af at udforske.

Hvad kan man egentlig tro på i dag? Vi kan ikke bare påstå, at religionen ikke spiller nogen rolle for danskerne. Baseret på store, statistiske befolkningsundersøgelser kan man hverken påstå, at danskerne er på vej over i en ny trosretning eller, at de er på vej væk fra troen. Men tallene rejser nu alligevel spørgsmålet om, hvad man egentlig kan tro på i dagens Danmark, hvor tro og religion tilsyneladende er udsondret af vores moderne, effektive tilværelse. Da jeg talte med de 40 præster fra Svenska Kyrka bad jeg dem reflektere i mindre grupper over, hvad man egentlig kan tro på i dag. Det spørgsmål havde jeg nemlig drøftet med en hel del københavnere i nogle rigtigt interessante samtaler. Når man skal forske i religion, opsøger man ofte steder, hvor man forventer at finde religion. Det betyder, at vi har en ret veludviklet viden om, hvad der finder sted i religiøse grupper. Men i Danmark har flertallet medlemskab og tro, uden at de deltager. Det betyder, at man bør komme ud blandt mennesker uden for de religiøse miljøer, hvis man skal forstå flertallets tro og religion. Med det in mente opsøgte jeg i 2008 en række arbejdspladser for at tale tro og religion med nogle af medarbejderne. Man kan overveje, om det jeg fandt,


Tema •

er et særligt københavnsk fænomen. Det kan jeg ikke svare på og det har heller aldrig været mit sigte med undersøgelsen at sige noget generelt om eventuelle regionale forskelle. Mit sigte har været at vise, hvordan man kan give forklaring til nogle af de paradokser, jeg nævnte ovenfor.

Behøver man at tro på sin religion? I religionsvidenskaben finder man et utal af definitioner af, hvad religion er. Fælles for dem alle er, at man skal tro på sin religion, og man skal udføre den praksis, de ritualer og traditioner, der hører til. Der skal være et overlap af tro, organisation og praksis, for at det udgør en religion. Vi har med andre ord at gøre med en teologisk definition af religion, som bliver anvendt inden for samfundsvidenskaberne. Men det jeg fandt i samtalerne, peger et andet sted hen og vendte op og ned på meget af det,

jeg havde lært på universitetet om religion. Mine interviews lærte mig, at tro er een ting, religion er noget andet for langt de fleste af dem, jeg talte med. Og der behøver ikke at være det overlap, som teologien ellers foreskriver. Troen tjener en særlig funktion. Religionen tjener en særlig funktion. Men det er ikke samme funktion, de tjener. Troen er personlig, intim og ofte uudtalt. Den giver en personlig forklaring til det fantastiske i livet, såvel som det vanskelige. Når man overvældes af naturens skønhed, når man træffer på et af hverdagens mange mirakler, når man deler en tanke eller møder den eneste ene, ja så ved man, at der er en større mening. Det kan ikke være tilfældigheder. Og når livet trækker veksler, så må der også være en mening, måske endda en mening, der rækker ud over denne verden og ind i den næste. Der må være mere end dette, der må være

en mening med det uskyldige barns lidelse og død af kræft. Troen er den individuelle støtte og bekræftelse af, at der er mening med det hele. Troen er individets intime samtale med sig selv, som for flertallet af dem jeg talte med, ikke kræver en religiøs ramme. Troen har ikke behov for teologi, troen er en inderlig følelse af mening. Religionen forstås derimod netop som teologien og med teologien kommer strukturen, kirken, organisationen, magtapparatet og alle de udefrakommende rammer, som individet ikke ønsker skal dominere livet. Det er ikke tilfældigt, at afhandlingen kom til at hedde ”Jeg er troende, men jeg er fandeme ikke religiøs”, for lige der i det citat, som er hentet fra et interview med en mandlig socialpædagog, ligger essensen. Religionen - forstået som den religiøse ramme af teologi og organisation - er skabt af mennesker, der har taget det på sig selv at definere noget, som de ikke

...når man overvældes af naturens skønhed. Foto: Ove Paulsen

7


8 •

Tema

har patent på at definere. De er mennesker, ikke guddommelige. Hvordan kan de vide, hvad troens rammer er? Denne adskillelse af troen og den religiøse struktur fandt jeg i stort set alle de samtaler, jeg gennemførte. Troen har et værdifuldt formål for individet, også selv om individet ikke går rundt og tænker på sin tro til hverdag. Religionen giver ikke troen legitime rammer. Faktisk viste det sig, at noget af det, folk tager allermest afstand til, er underkastelse. Hvis et menneske underkaster sig en præsts vejledning, har vedkommende deponeret sin egen indviduelle frihed og ret til selvbestemmelse. Invidets frihed går forud for religiøse rammer.

Kirken skaber samfundsmæssig sammenhængskraft Når det så er sagt, så tjener kirken dog et formål, også for dem som tager klart afstand fra den som normativ institution. Kirken er kulturbærende. Den er en vigtig del af den danske identitet, kultur og historie, som vi alle er en del af. Selv de få ateister og endda en buddhist, der deltog i undersøgelsen nævnte, at de er kulturkristne. Det er de forstået på den måde, at de er opvokset i et samfund, som er præget af kristne værdier. Som kulturhistorisk institution tjener kirken et vigtigt og anerkendt formål både samfundsmæssigt og personligt. Kirken stiller rum og rituel praksis til rådighed for en række væsentlige ritualer. Gennem deltagelse i de ritualer, sker en kobling til en større historie og tradition, som man gerne vil være en del af. Og deltagelsen skaber en større samfundsmæssig sammen-

hængskraft. Brylluppet, begravelsen, julegudstjenesten og andre ritualer antager nogle former, som trækker tråde tilbage i historien. Men de trækker også tråde på tværs af nationen, på tværs af sociale skel. Gennem disse handlinger skabes et bånd med nutiden, fortiden og fremtiden, som er værdifuldt, også selvom man ikke tror på teologien som sådan. Det kan være et teologisk problem, at det forholder sig sådan. Men sociologisk set er det ikke et problem, det er en konstatering.

Religion som begreb I sociologien er det ikke opsigtsvækkende, at den sociale konstruktion af begreber forandres over tid. Hvis vi f.eks. opgjorde mængden af arbejde i samfundet efter den opfattelse af arbejde, som man havde for 150 år siden, så ville vi finde, at arbejde var for nedadgående i vores samfund. Eller hvis man talte forekomsten af familier baseret på, hvordan man definerede en familie for 150 år siden, ville vi ikke finde særligt mange familier. Men i virkeligheden oplever de fleste af os, at vi har både arbejde og familie. Det er, fordi den sociale konstruktion af disse begreber har forandret sig. Det hedder stadig familie, men essensen af familie har blot ændret sig. Og på samme måde ændres den sociale konstruktion af begrebet religion sig over tid, selvom de fleste stadig mener at have religion. Det er blot ikke den religion, som teologien foreskriver. Og det er - teologisk og kirkeligt set - selvfølgelig et problem, som Folkekirken skal forholde sig til.

Tilbage til troen Efter foredraget for Svenska Kyrkapræsterne talte jeg med en gruppe på 5-6 af dem over middag. De fortalte, at det var utroligt længe siden de selv havde diskuteret eller tænkt på tro. De brugte hele deres arbejdsliv på at diskutere og tænke over kirke, organisation og praktik. Men troen, samtalen om tro og meningen med tro i sin dybere essens, den var gledet noget i baggrunden. I al fald samtalen om deres egen personlige tro og dennes genklang i forholdet til den verden, de lever i. Det synes jeg var en utroligt interessant erkendelse, også fordi den stemmer så godt overens med det, jeg oplevede i mine gruppesamtaler med københavnerne. Tro; det er ikke noget, man taler om til hverdag. Men misforstå ikke. Det betyder ikke, at man ikke har tro eller kan gøre sig begreb om den. Præster udmærker sig imidlertid, blandt meget andet, ved at have et veludviklet sprog at trække på, når de skal tale om tro. Det sprog mangler de fleste ikke-teologisk kyndige. De har et hverdagssprog, som ikke helt er dækkende for de følelser, man forsøger at udtrykke om troen. Samtalen bliver lidt famlende. Det kunne forlede samtalepartneren til at tro, at det er meget lidt at hente. Men tro mig, der er meget fint og spændende at hente ved at tale om tro med uøvede.

Postskript til læserne: Hvis du er blevet nysgerrig for at læse mere om ovenstående, har Kirkefondet udgivet en lille, letlæst bog, Jeg er troende, men IKKE religiøs. Jeg har skrevet bogen i samarbejde med den daværende Generalsekretær for Kirkefondet (nu for FDF) Morten Skrubbeltrang og Sognepræst Lars Buch Viftrup. Bogen indeholder en lang række samtaleteknikker, der har til hensigt at åbne for samtaler om tro og religion, og som med fordel kan anvendes til at komme i snak med uøvede.


Tema •

Virkelighedens udfordring Af Inger Birgitte Bruhn

Vi var på Svalbard i sommerferien. Øgruppen ligger så højt mod nord, at solen næsten befinder sig i samme højde over horisonten hele døgnet rundt. Selvom bjergene er omkring 1000 meter høje, går solen ikke ned bag dem, men står ret højt på himlen. Dagen er uendelig. Sikke meget man kan nå så. Men ser man sig omkring deroppe, er der helt nøgent. Højeste vækst er på sølle 20 cm. Det er tankevækkende. Selv med en uendelig dag, kan man ikke få noget til at gro. Nu ved jeg selvfølgelig godt, at det har noget med permafrost at gøre. Og at der er lige så meget mørke om vinteren som lys om sommeren. Men alligevel. For er det mon også et faktum for vores liv: Selv med uendelige dage, kan man ikke få noget af betydning til at gro. Er det virkelighedens udfordring? Det som rammer os og bliver tydeligt, når dagene bliver kortere og kortere i løbet af efteråret: at der er så lidt, som vi for alvor får til at gro, når det kommer til vores liv? Tanken lammer os næsten og gør os nedtrykte. For vi taler så meget om, at ville gøre en forskel, og kan vi så det? Ind i sådanne tanker er der en bestemt type fortællinger i Det nye Testamente, som springer ud af tid og rum og giver os en kommentar med på vejen. Helbredelsesunderne. Læst i deres egen sammenhæng er det en lang række fortællinger om mennesker, der har fået syn, hørelse, stemme og førlighed igen i mødet med Guds søn. Godt for dem, fristes man til at tænke; men kommer det mig ved, hvad der skete for dem for 2000 år siden? Deres virkeligheds udfordring

var anderledes end den jeg kender. Men påstanden er, at man kan få fortællingerne til at springe ud af tid og rum og sige noget til os også. Hvem har ikke oplevet, at andre ikke havde blik for det, man selv tumlede med af bekymringer, arbejdsbyrder, sorger og glæder? Og hvem har ikke også selv været ked af, at man for sent fik øjnene op for et andet menneskes livssituation? En slags blindhed. Hvem har ikke overhørt en anmodning om hjælp eller ignoreret et pågående spørgsmål af bekvemmelighedsårsager? En slags døvhed. Eller hvem har ikke undladt at råbe op, selvom en anden kunne have haft brug for, at man tog affære, bare fordi det blev for besværligt eller satte en selv i et dårligt lys? En slags stumhed. Eksempler fra vores liv med hinanden kan man finde nok af. De er ikke nødvendigvis begrænset i en fysisk mangel eller sygdom. De er måske i endnu højere grad nærværende i det almindelige fortravlede liv i 2013. I fortællingerne hører vi, at disse mennesker blev helbredt. Deres

tro på Jesus gav dem et nyt liv. Han tog virkelighedens udfordring på sig og gav dem nye muligheder. Alt, hvad vi hører om dem er, at de eller deres familie eller venner havde tillid til, at Jesus kunne hjælpe. De behøvede ikke at præstere noget for at få hjælp. De kom blot til ham. ”Det vokser jo medens vi sove,” synger vi i en af høstsalmerne. Og måske er vores frembringelser ikke mere iøjnefaldende end de små arktiske blomster på Svalbard, men så må vi stole på, at det heldigvis ikke er vores kunnen det alene afhænger af. Måske skal vi snarere lægge præstationsiveren fra os og slå os til tåls med, at dagen netop ikke er uendelig. Kravene og tiden er heller ikke uendelig. Vi rammes af blindhed, døvhed osv. i det små, for det er sådan livet er. Men det ’at tro’ kan åbne vores øjne, gøre os lydhøre og rive os ud af handlingslammelsen så vi opdager nye muligheder i livet og giver os tillid til, at den lille forskel vi kan være og gøre for hinanden, den har også ret. Grib dagen!

Svalbard. Højeste vækst er 20 cm. Foto Inger Birgitte Bruhn

9


10 •

Tema

Folkets røst Sognebladet tog telefonen og spurgte ni århusianere ”Hvad er din største udfordring i virkeligheden?”

Undersøgelsen er jo ikke repræsentativ, og svarene blev hældt direkte ned i telefonrøret. Det er yderst interessant, både hvad der blev sagt, og hvilke emner, der ikke blev nævnt. Hvad ville du som læser selv have svaret?

Bilisten ”Jeg har et letantændeligt temperament, så min største udfordring er, ikke at blive så ophidset over mine medtrafikanter, når jeg er ude at køre.”

kan beskrives inde fra et kontor og et andet problem, at for mange politikere ikke har rod i virkeligheden, fordi de er meget unge. Deres virkelighed består af en teoretisk virkelighed. Så de oplever, at det, de har tænkt, ikke virker, og at det, de regnede med ville ske, ikke er det, der sker. Desuden er det en udfordring, at vi skal lave planer, der kan forudse virkeligheden fire år frem, og senere gennemføre dem uændret, selv om virkeligheden har ændret sig.”

Arbejdsgiveren

Politikeren

”At få job og familieliv til at hænge sammen. Børnene kræver opmærksomhed og arbejdet kræver mange timers indsats, så man må prioritere og fx i nogle år nedprioritere nogle af sine egne, andre interesser.”

”Som Aarhus-politiker ser jeg det som en stor udfordring at få udviklet byens infrastruktur – fx veje og parkeringspladser – inden byen vokser for meget.”

Tænkeren ”At leve livet ordentligt i forhold til mine egne normer.”

Embedsmanden

Dagpengemodtageren

”Hos det offentlige er det ét problem, at nogle tror, virkeligheden

”At finde et job og være god til at ”sælge mig selv”.”

”Der er nok to udfordringer. For det første at få samspillet mellem vore ansatte og vore kunder til at fungere optimalt. For det andet at håndtere alle de regler, der skal overholdes. Det bruger vi meget tid på.”

Pensionisten ”Dem har jeg ikke nogen af. Dagene er ikke ens, og jeg har nogle opgaver; men ingen udfordringer.”

Familiefaderen

Konen der endnu har udearbejde ”Bevare livsmodet og energien, altså finde ud af at komme til at leve livet som pensionist.” Indsamlet af LK

Bilisten: … ”ikke at blive ophidset over mine medtrafikanter”. Chili Foto.


Gudstjenester • 11

September 2013

Prædiketekst

Brabrand Kirke

Sdr. Aarslev Kirke

Søn. 1. (14.s.e. trin.) Helbredelsen af 10 spedalske 9.00 Bruhn Søn. 8. (15.s.e. trin.) Om bekymringer 11.00 Stejner Ons.11 17.00 Stejner Småbørnsgudstjeneste Spire- og børnekoret medvirker Søn. 15. (16.s. e. trin.) Enkens søn fra Nain 11.00 Bruhn Høstgudst. og sognedag Søn. 22. (17.s. e. trin.) Sabbatsbudet 11.00 Bruhn Ons. 25. 14.30 Stejner Ældregudstjeneste Søn. 29. (18.s. e. trin) Det største bud 11.00 Andersen

11.00 Bruhn 9.00 Stejner

Oktober 2013

Sdr. Aarslev Kirke

Prædiketekst

Brabrand Kirke

14.00 Stejner Høstgudstjeneste m. efterfølgende høstfest Pigekoret medvirker. 9.00 Andersen

Ons. 2. 16.30 Stillegudstjeneste Søn. 6. (19.s. e. trin.) En lam helbredes 9.00 Bruhn 11.00 Bruhn Tors. 10. 17.00 Bruhn Småbørnsgudstjeneste Spire- og børnekoret medvirker Søn.13. (20. s. e.. trin.) Kongesønnens bryllup 11.00 Andersen 9.00 Andersen Let frokost i sognegården. (25 kr.) Søn. 20. (21.s.e..trin.) Embedsmandens søn 11.00 Stejner 9.00 Stejner Søn. 27. (22. s. e. trin.) Den gældbundne tjener 11.00 Bruhn 9.00 Bruhn BUSK

November 2013

Prædiketekst

Brabrand Kirke

Sdr. Aarslev Kirke

Søn. 3. (Alle Helgen) Saligprisningerne 14.00 Andersen Ons. 6. 16.30 Stillegudstjeneste Søn. 10. (24.s. e. trin.) Jesus oprejser og helbreder 11.00 Bruhn 14.00 Stejner Familiegudstjeneste Pigekoret medvirker Søn. 17. (25.s. e. trin.) De sidste tider 11.00 Stejner Tors. 21. 17.00 Stejner Småbørnsgudstjeneste Spire- og børnekoret medvirker Søn. 24. (S. s. i kirkeåret) Verdensdommen 11.00 Stejner

11.00 Andersen 9.00 Bruhn

9.00 Stejner

9.00 Stejner

I Brabrand er der før alle gudstjenester kl. 11 kaffe i våbenhuset fra kl. 10.30, mens der ved gudstjenester kl. 9 er efterfølgende kaffe i sognegården. I Aarslev kirke er der kirkekaffe i våbenhuset efter gudstjenester markeret med Ved gudstjenester i Brabrand kirke kl. 11, er der efter behov børnepasning under prædikenen. Engsøgård Plejeboliger, flg. onsdage kl. 14.30 11. sept. Aflyst 25. sept. Aflyst pga ældreguds­ tjeneste i Brabrand Kirke 9. okt. Inger Birgitte Bruhn 23. okt. Esben Andersen 6. nov. Kirsten Stejner, altergang 20. nov. Inger Birgitte Bruhn

Brabrand Lokalcenter, flg. tirsdage kl. 14.00 24. sept. Kirsten Stejner 29. okt. Inger Birgitte Bruhn 26. nov. Esben Andersen, altergang

Indsamling i kirkerne September: Høstoffer deles mellem Folkekirkens Nødhjælp, Kirkens Kors­hær, Nicolaitjenesten Oktober: Aflastningstjenesten November: Kirkens Korshær


12 •

Kulturugen

Kulturugen 2013 Som sædvanlig tilbyder menighedsrådene er række arrangementer i Brabrand Kulturuge. De omtales herunder og i Kulturugens programhæfte Kunstudstilling i Sognegården

Sognedag

Lørdag den 14. september kl. 12.00 er der fernisering på en udstilling, med 3 lokale kunstnere. Der vises skulpturer af Steffen Rasmussen og billeder af Ruth Elise Kristensen og Kate Sandberg. Der bydes på en lille forfriskning. Udstillingen er åben lørdag til kl. 14 og derefter mandagfredag kl. 9-13 indtil 18. oktober. Der er gratis adgang. Steffen Rasmussen har arbejdet med hammer og mejsel i snart 20 år. Han lader fantasien få frit løb i udformningen af sine skulpturer, der spænder over både naturalistiske og abstrakte figurer. Materialerne er strandsten eller granitblokke.

Søndag den 15. september kl. 11.00 begynder Brabrands traditionsrige sognedag. Se beskrivelsen forneden på Sognebladets bagside.

Ruth Elise Kristensen arbejder primært med akrylfarver på lærred og bruger gerne hele farvepaletten. Motivvalget bevæger sig som oftest i to spor, dels en naturalistisk stil tilsat et stænk poesi og humor, dels et mere abstrakt og fabulerende formsprog. Kate Sandbergs billeder kan nærmest beskrives som varme, klare og stemningsfyldte, i naturalistisk stil med abstraktion, hvor Afrikas brændte farver ofte er de dominerende; men også den danske vinter og foråret med dets friske, stærke farver er repræsenteret.

Mirakler i børnehøjde

både det Gamle Testamente og det Nye Testamente sættes finurligt sammen i børnehøjde. Hvem tror på mirakler? Hvem tror på undere? Fredrik gør, men han kan jo også flyve i sin flyverdragt. Esben Nyholm har atter fået fat i Fredriks gamle kuffert. Kufferten gemmer på mange mærkelige ting, der hver især udfolder fantasifulde fortællinger og sange om utrolige og forunderlige hændelser. Mirakler om man vil. Store som små. Deltagelse er gratis.

Åben kor-time Alle interesserede indbydes tirsdag den 17. september kl. 15-16.30 til åben kortime i Sognegården hos Spire- og pigekoret i Brabrand Aarslev. Korleder Jytte Kusk besvarer gerne spørgsmål om korenes arbejde og deltagernes oplevelser ved at være med. Deltagelse er gratis. Tirsdag den 17. september kl. 10.00 er der musikalsk fortælling for børn og deres voksne i Brabrand Kirke. Esben Nyholm fortæller og synger om ”Mirakler i Børnehøjde”, som er en forestilling i serien ”Fredriks flyverdragt”. Den vil især være sjov for børn på 4-8 år og deres voksne. Børneinstitutioner er velkomne. Forestillingen tager udgangspunkt i børnenes hverdag og deres evne til at fantasere og undre sig. Mirakler fra

Kom med din mening: Idémøde om kirkegården Tirsdag den 17. september kl. 16-17.45 på Brabrand Kirkegård. Hvordan skal Brabrand Kirkegård se ud i fremtiden? Vi står i en udvikling, hvor mange traditionelle kistegravsteder omkranset af hæk bliver ledige på dele af kirkegården, mens efterspørgslen efter urnegravsteder stiger. Hvordan kan nye typer af gravsteder anlægges i samklang med de gamle?

Åben kor-time tirsdag.


Kulturugen • 13

Koncert i Brabrand Kirke

Hvor og hvordan skal bevaringsværdige sten fra nedlagte gravsteder placeres? Skal vi have bistader på kirkegården og hvad er et kolumbarium? Hvad ønsker vi i det hele taget, at området skal rumme og kunne over for både brugere og besøgende? Som led i Brabrand Kulturuge inviterer kirkegårdsudvalget alle interesserede til rundtur og møde om ønsker og ideer til fremtidens kirkegård tirsdag d. 17. september kl. 16.00-17.45. Første del er rundvisning, hvor kirkegårdsleder Anders Christensen og udvalget præsenterer muligheder og udfordringer på kirkegården, som den ser ud i dag. Derefter går vi over til idémøde i Sognegården. Her vil vi gerne høre dine ønsker, ideer og bud på fremtidens kirkegård, for at disse kan indgå i vores videre arbejde med at udforme en helhedsplan, der kan række mange år frem. Vi håber, at du har lyst til at komme, så vi også kan blive inspireret af dine ideer og tanker.

Legestuen har åbent hus Torsdag den 19. september kl. 10-12 er der åbent hus i legestuen i Sognegården for børn 0-3 år i følge med en voksen. Vi synger, leger og får kaffe/te/vand med brød. Det er gratis.

Sogneaften med foredrag. Torsdag den 19. september kl. 19.30 er der sogneaften i Sognegården med foredrag af guitaristen og komponisten Christian Alvad. Se side 14.

Høstfest i Aarslev Søndag den 22. september kl. 14.00 er der høstfest i Aarslev med gudstjeneste og efterfølgende underholdning og servering. Se øverst på Sognebladets bagside.

Søndag den 22. september kl. 19.30 sluttes kulturugen med en koncert i Brabrand Kirke med Via Artis Konsort, et internationalt ensemble med fokus rettet mod musikken fra senmiddelalder til tidlig klassisk periode. Ensemblet blev dannet i 2004, og består af 5 professionelle musikere: Signe Asmussen Manuitt: mezzosopran og violin, Mogens Rasmussen: gambe, Anne Marie Høst Mortensen: harpe, Ernesto Manuitt: cuatro og slagtøj, Poul Udbye Pock-Steen: organetto, fløjte og slagtøj. Musikken er sprudlende spansk og latinamerikansk barokmusik fra det 17. og 18. århundrede. Koncerten bærer undertitlen Sangbogen fra El Dorado, og er en dramatisk musikalsk fortælling om to universelle modstridende kræfter, symboliseret ved jesuittermunkenes idealistiske drøm om at skabe Paradis på jord i den sydamerikanske jungle – og den modstand de mødte fra skruppelløse entreprenører fra den Gamle Verden, for hvem et jordisk paradis alene kunne bygges af guld! Entré: kr. 100,-

Lise Lotte Andersen Kirke- og kirkegårdsudvalget

Åbent hus i Sognecafeen Onsdag den 18. september kl. 14-16 er der åbent hus for alle i Sognecafeen i Sognegården. Vi mødes, får kaffe, og synger nogle af efterårets sange. Deltagelse er gratis denne onsdag.

Via Artis Konsort


14 •

Sogneaftener 3 aftener om ”Virkelighedens udfordring” Torsdag den 19. september kl. 19.30

Torsdag den 24. oktober kl. 19.30

Torsdag den 19. november kl. 19.00

Ræk mig de skysko

Vi som er søgende

Amour

I sit musikalske foredrag fortæller guitaristen og komponisten Christian Alvad om en kursændring i livet: I 2002 flyttede han med sin familie til en lille landsby i Pyrenæerne for at udleve en gammel drøm. En lang række problemstillinger dukker op under livet som indvandrer i et fremmed land, og familien udfordres til at gennemtænke dansk kultur og værdigrundlag, og opdager nye facetter af det, som virkelig betyder noget for dannelsen af ens identitet. Det er virkelighedens udfordring. Sognegården, Engdalsvej 1. Pris 40 kr. incl. kaffe.

Iben Krogsdal, som er uddannet billedkunstner samt cand. phil. og phd. i religionsvidenskab, satte for et par år siden ord på det moderne menneskes tanker og længsler om Gud og evighed med sin salmesamling ”Vi som er søgende”. Nu er hun klar med en ny salmesamling. Vi får smagsprøver på de helt nye salmer, og der bliver mulighed for at diskutere dem med Iben Krogsdal. Sognegården, Engdalsvej 1. Pris 40 kr. incl. kaffe.

Amor er en prisbelønnet og varm fransk film om et ægtepar, hvor kvinden bliver dement. Hvad gør det ved kærligheden mellem to mennesker, der har delt deres liv? spørger Michael Haneke, der har instrueret filmen. Amour er en stærk film, men også en optimistisk hyldest til den hengivenhed, der får en mand til at vise sin kone den sidste kærlighed, også selv om hun ikke længere er den, hun var engang. Vi ser filmen sammen med KirkensKulturKlub, og debatterer den bagefter. Sognegården, Engdalsvej 1 (obs. tidspunktet!). Kaffe 20 kr.

Sypiger m/k søges Til fremstilling af tøj til krybbespil i Brabrand Kirke Tøjet skal være enkelt, så det passer til børn i flere aldre og størrelser. Det er både muligt at sy derhjemme eller at tage sin symaskine med herned i sognegården. Kontakt Inger Birgitte og hør nærmere: Tlf. 8626 5520 eller ibbruhn@gmail.com

8220 Brabrand tlf. 86 26 10 66 

Nogen at tale med... Det er altid muligt at komme til at tale med en præst. Det er også gratis at tale med en præst, og vi kommer gerne folk i møde, der har brug for en samtale. Det kan være enten i hjemmet eller på vort kontor. Alle emner kan komme på tale, - det være sig ganske almenmenneskelige eller emner af mere trosmæssig art. Inden for de sidste par år har Kirsten Stejner flere gange været på kursus i sjælesorg på Præstehøjskolen i Løgumkloster og har således dygtiggjort sig på området. – Man er altid velkommen, og adresser og telefonnumre står foran i Sognebladet. Præsterne


• 15

Spejderpiger indtager Gudenåen Here we come! Af pigerne selv Kanosommerlejr, det lyder da fedt! Selv om de færreste af os havde sejlet i en kano, var der alligevel en begejstret stemning omkring det. Ingen tvivl om, at det ville blive hyggeligt; men sikkert også hårdt.

Lørdag Starten i Ry gjorde os ikke ligefrem forventningsfulde, da vi havde en tendens til at styre ind i kanten og hinanden. Men vi kiggede på hinanden og begyndte at grine og begyndte langsomt at finde teknikken. Under lystig sang gik det fremad og den smukke natur omkring Silkeborg gav os fornyet energi. Efter 12 km sejlads på 5-6 timer nåede vi endelig den første teltplads ’De Små Fisk’. Vel på land kunne vi begynde at slå telt op, hente vand og finde brænde.

Søndag Vi blev vækket til en fantastisk morgen med en smuk udsigt over vandet. Havregrøden blev hurtig spist og vi havde en hård dag på 18 km foran os, så det var bare med at komme af sted. Da vi havde roet et par kilometer kom vi til slusen i Silkeborg. Et par af os var bange, men det gik hurtigt over, da vi fandt ud af, at man slet ikke kunne mærke at vandet sank. Vi kom godt over på den anden side og skulle nu under den nye motorvej. Vi fik hele tiden at vide at teltpladsen var lige rundt om hjørnet, hvilket gjorde, at vi holdt gejsten oppe til vi endelig kom til Sminge kanolejrplads. Det var en varm eftermiddag, og vi kølede ned med bad i åen. Så lavede vi en dejlig aftensmad bestående af ’Brændende kærlighed’.

cirka var halvvejen på vores distance. Der spiste vi et par rugbrøds-madder, før vi sejlede videre mod Tange Sø, den længste af de 7 søer vi skulle over. Efter at have krydset halvdelen af søen kom vi til Ans søbred. Den sidste kilometer, som var i modvind, gjorde os slappe i armene. Selv lederne havde det hårdt. Vi slappede lidt af, før vi gik ind til Ans by for at snolde, for vi vidste ikke, hvornår vi igen fik muligheden.

Tirsdag Næste morgen blev vi vækket allerede kl. 5 og det var umuligt at sige om vi var helt vågne. Vi skulle sejle 18 km. Tange Sø var rigtig flot med tåge på søen, og grantræerne i horisonten fik det hele til at virke helt eventyragtigt. Turen over søen tog ikke de forventede 4 timer men kun halvdelen, og vi var ved Tangeværket, hvor vi skulle slæbe vores kanoer om på den anden side af værket, allerede klokken halv ni. Under stort besvær fik vi kanoerne flyttet (se billede) og fordi vi var i så god tid, kiggede vi lidt på fisketrappen og så et par fisk. Ved Bjerringbro spiste vi frokost og is. En kilometer fremme skulle vi overnatte. Vi kom

tidligt til Kjællinghøl så vi havde masser af tid til at slappe af og bade, inden vi fik skumfiduser og lagde os til at sove under åben himmel.

Onsdag og torsdag Sidste sejldag skulle blive den hårdeste, for vi skulle sejle 30 km! De første kilometer gik det godt, og vi sang og havde det sjovt. Men lidt efter lidt begyndte den ene kano at sakke bagud. Vi måtte vente på dem i Ulstrup, fordi én havde tabt sin pagaj, hvilket ikke var første gang. Efter 20 km spiste vi frokost. Vi var allerede meget trætte, men var blevet lovet pizza i Fladbro, så vi roede videre - i stærk modvind! Vi ved ikke selv helt hvordan, men efter nogle timer ankom vi til Fladbro. Vi var helt udkørte, men også stolte. Vi gik med al vores bagage op til campingpladsen, hvor vi skulle overnatte, og nåede lige en tur i poolen, inden vi trætte dejsede om efter ca.100 km i kano! Klokken blev 9, inden vi var oppe. Formiddagen gik med bad og leg i poolen, som var lidt kold, men virkelig dejlig. Vi blev hentet af nogle forældre og kom trætte og stolte hjem med en masse gode oplevelser og erfaringer i bagagen!

Mandag En af vores længste dage og 20 km lå foran os. Vi sejlede lystigt af sted og turen på åen gik meget hurtigere end forventet. Allerede om formiddagen havde vi nået Kongensbro som

Foto: Bitten Nedergaard


16 •

Sangaften med Jens Rosendal

Torsdag den 3. oktober kl. 19.30 er der sangaften i Sognegården med højskolelærer og forfatter Jens Rosendal.

Vi synger gamle og nye sange sammen fra Højskolesangbogen og Jens Rosendal fortæller om teksterne. Jens Rosendal er født i Vendsyssel i 1932. Han har været lærer og skoleinspektør inden han blev højskolelærer i Løgumkloster 1965-88 og højskole­lærer på Jaruplund Højskole (Sydslesvig) 1988-95. Jens Rosendal bor nu i Ballum, Bredebro.

Jens Rosendal har udgivet en lang række sang- og salmesamlinger, bl.a.: Vadehavssange - Komponist Ole Ugilt Jensen 1994, I Vadehavet - Komponist Erling Kullberg 2001, En livscyklus i ord og toner - Bjarne Haahr 1999, Evangeliesange - Ole Ugilt Jensen 2005 Han er repræsenteret i Højskole­ sangbogen med 13 sange og i Den Danske Salmebog med 2 salmer.

Frivillighedsfest

Brabrand Sangkor afholder efterårskoncert onsdag den 20. november kl. 19.30 i Brabrand Kirke under ledelse af Esben Kudsk Skoffer. Der vil som sædvanlig være fællessang, korsang og orgelmusik samt solistoptræden.

Som en beskeden tak for årets indsats har menighedsrådene indbudt alle Brabrand-Aarslev sognes frivillige medarbejdere til ”frivillighedsfest” torsdag den 12. september. Skuespiller Caspar Koch optræder, der er buffet i Sognegården og derefter sang og musik. Tilmelding senest 3. september til kirkekontoret, 8626 0645.

Efter koncerten byder Brabrand Sangkor på et glas vin i Sognegården. Fri entre.

Jubilæum

Kirkens Kultur Klub

 BLIV MEDLEM   

 

Esben Andersen havde 1. august 25 års jubilæum som præst i BrabrandAarslev. Som tak for de mange års aktive indsats blev det markeret af menighedsrådene med en lille gave og en kort reception i våbenhuset i Sdr. Aarslev kirke den 11. august kl. 9.

Kulturoplevelser i Aarhus sammen med andre fra Brabrand

 

* Film, teater, musik og billedkunst * 8-10 tilbud pr. år. Du siger selv ja/nej hver gang * Ring/skriv til Esben Andersen på 8626 0023 / esan@km.dk



  

brabrandfællesråd.dk kontakt: info@brabrandfaellesraad.dk - tlf. 86 26 21 02

- meld dig ind og få indflydelse i dit lokalområde … genvejen til dit lokalområde!

Leverer alt i binderi

Bolettes

Blomster

Gratis udbringning til kirkerne ved faglært blomsterdekoratør i Værksted Brabrand/Aarslev. Ann Tind Østrup

Tlf. 8628 2909 Hovedgaden 70 8220 Brabrand


• 17

Børne- og pigekoret - endnu en succes Sang vækker glæde, og Børne- og Pigekoret ved Brabrand og Sdr. Aarslev Kirker vækker således glæde med sin sang. 30 sangglade piger mødes hver tirsdag eftermiddag til korsang. Spire- og børnekoret (1.-3. Klasse) øver fra kl. 14.30 til 15.30 og pigekoret (fra 4. Klasse) fra kl. 15.30 til 17.00. De lyse og klare stemmer lyder ud i sognegården, når de øver sig. De danser og bevæger sig og stimulerer på den måde deres musikalske udvikling.

De synger sange og salmer. De lærer gudstjenestens forløb at kende og medvirker ca. hver anden måned ved en gudstjeneste i enten Brabrand eller Aarslev Kirke. Spire- og børnekoret medvirker ved alle småbørnsgudstjenester, og det løfter og beriger.

Gudstjeneste for ældre onsdag d. 25. september kl. 14.30 i Brabrand Kirke

Pigekoret, der synger flerstemmigt, medvirker også ved advents- og påskekoncerter, hvor de sammen med voksenkoret bliver trænet yderligere. Lige inden sommerferien gjorde koristerne de ældre i plejeboligerne Engsøgård glade med lidt sang. Der er god forældreopbakning til korene, så når der f.eks. holdes afslutning inden sommerferien, kan vi let komme op på 100 med forældre og søskende. Korene er lige siden starten for 13 år siden blevet ledet af Jytte Kusk.

Nyt initiativ:

Søndagscafé i Sognegården Som noget nyt indbydes der nu til Søndagscafé i Sognegården én søndags-eftermiddag kl. 14-16 hver måned. Der lægges op til hyggeligt samvær samt kaffe med hjemmebagt kage. Søndagscafeen er for alle interesserede. Se også omtalen side 19.

Gudstjenesten er for alle beboere på Plejehjemmet Engsøgård, Lokalcentret på Voldbækvej samt alle ældre i Brabrand og Sdr. Aarslev Sogne. Gudstjenesten varer godt en halv time. Derefter er der kaffebord i Sognegården. Der arrangeres transport fra pleje­ hjem og lokalcenter til kirken. Alle,

der ikke bor på plejehjem og lokalcenter, kan bestille transport ved henvendelse til kirkekontoret på tlf. 8626 0645 (mandag-fredag kl. 9-13, torsdag tillige kl. 15-17). Tilmelding senest mandag den 23. september kl. 13.00. Lene Kure Kirsten Stejner

Kender du Folkekirkeinfo? Folkekirkeinfo skriver artikler og laver fjernsyn om livet i kirker og sognegårde i Aarhus Stift, bl.a. TV-serien ”Vil du se min smukke kirke?” og det digitale magasin ”Røst”. Har du en historie, Folkekirkeinfo bør kigge nærmere på, så skriv til post@folkekirkeinfo.dk Se mere her: www.folkekirkeinfo.dk

Lørdagshøjskolen Brochuren for lørdagshøjskolen om Søren Kierkegaard ligger stadig klar til afhentning i Sognegården. Første lørdag er den 14. september.


18 •

Arrangementer

Legestue i Sognegården hver torsdag kl. 10-12, dog er der ferie den 17. oktober. Legestuen er for børn i alderen 0-3 år i følge med en voksen. Vi leger og synger sammen og laver små aktiviteter efter behov. Lisbeth Frandsen medvirker hveranden gang (i lige uger) med musik og sang. Kontaktpersoner: Bente Dahlgaard, tlf. 8626 3373 Karla Gosvig, tlf. 8626 2113 Bodil Rosenmeyer, tlf. 8625 2303 Lis Møller, tlf. 8626 5874

Onsdagscafé Hver onsdag fra kl. 14-16. Deltagelse er gratis, kaffen koster 20 kr. Onsdag d. 4-9 Vi besøger Else Kielsgaard i Harlev. Vi mødes i sogne­ gården kl. 13.45 og kører i private biler. Onsdag d. 18-9 ”Septembers himmel er så blå.” Sangeftermiddag ved Leif Kerstens. Onsdag d. 25-9 Ældregudstjeneste i Brabrand kirke kl. 14.30 med efterfølgende kaffe i sognegården. Onsdag d. 2-10 ”Rejseoplevelser fra New Zealand” ved Kirsten Stejner Onsdag d. 30-10 ”En fortælling om Cuba ud fra mine ophold dér 2 mdr. hver vinter” ved Inge-Lis Fuhlskov Onsdag d. 13-11 Carl Erik Villumsen fortæller om Møltrup Optagelseshjem Onsdag d. 27-11 ”Oplevelser på Lofoten og Svalbard” ved Inger Birgitte Bruhn Kontaktperson Lene Kure, tlf. 8626 0520.

Mandecafeen

Seniorfamilien

Torsdag d. 5. september kl. 12-18 Vi tilslutter os Sogneudflugten til Aalborg. Denne dag er kvinder derfor også hjerteligt velkomne! I Aalborg ser vi Utzoncentret og hører om Jørn Utzons grundtanker med sin arkitektur. Derpå får vi kaffe i Jens Bangs Stenhus og slutter turen i Gug Kirke, der er kåret som en af Danmarks mest seværdige kirker. Tilmelding til kirkekontoret (8626 0645 eller cev@km.dk) senest mandag d. 30. august. Afgang med bus fra sognegården. Pris: 150 kr. Torsdag d. 3. oktober kl. 12.30-15 Virksomhedsbesøg hos Crisplant a/s, P.O. Pedersens Vej 10, 8200 Aarhus N. Vi kører i egne biler fra sognegården kl. 12. Crisplant er en international projektvirksomhed, som leverer automatiserede systemer til materialehåndtering, især sorteringsløsninger til lufthavne, post- og pakkecentre samt lagerfaciliteter. Tilmelding på liste ophængt i sognegården senest d. 20. september kl. 13. Deltagerantal: Max 40 Torsdag d. 7. november kl. 10-12 i sognegården. Jurist og journalist Klaus Dohm, redaktør på JP Aarhus, fortæller om Explorerekspeditionerne, som han har deltaget i. Torsdag d. 5. december kl. 12 i sognegården. Julefrokost med pakkeleg. Der må kun medbringes øl/vand til eget forbrug. Tilmelding på liste ophængt i sognegården senest mandag d. 25. november kl. 13. Kontaktperson: Henning Juul Knudsen; tlf: 8626 1665

Seniorfamiliens medlemmer mødes 1 gang om måneden, oftest i Sognegården til spisning og efterfølgende program. Fredag den 27. sept. kl. 18.00 Fredag den 25. okt. kl. 18.00 Fredag den 29. nov. kl. 18.00. Kontaktpersoner: Elly og Bent Pedersen, tlf. 9890 3585 Karla og Henry Gosvig, tlf. 8626 2113

Sangaftener i Sognegården Der er sangaften i Sognegården den første torsdag i hver måned kl. 19.30. Kom og syng med 5. september 3. oktober (Jens Rosendal medvirker, se side 16) 7. november. Kontaktperson: Karla Gosvig, tlf. 8626 2113

DMS-kredsen (Danmission) Kontaktperson: Henry Gosvig, tlf. 8626 2113

Babysalmesang i Brabrand Kirke I efteråret er der igen et tilbud om at deltage i en babysalmesangs-gruppe for børn mellem ca. 2 og 10 mdr. Gruppen mødes i kirken tirsdage kl. 10.30 på følgende datoer: 24/9, 1/10, 8/10, 22/10, 29/10, 5/11, 12/11 og 19/11. I kirkens smukke rum kan du og din baby synge, sanse, lytte og danse sammen. Efter ca. 45 minutter med musik, sang og fine sanseoplevelser holder vi pause. Efterfølgende serveres der kaffe og te, og der er god tid til en snak med de andre forældre. Gruppen optager 10 børn med forældre og deltagelse koster 300,- kr. for de 8 gange. Tilmelding sker til kirkekontoret på tlf. 8626 0645. Er du på barsel med tvillinger, er du også velkommen med dine børn, og vi vil gerne hjælpe med at finde en ekstra voksen, som kan deltage i gruppen og give en hånd med, hvis du har brug for det. Gruppen ledes af kirkesanger ved Mårslet Kirke Lisbeth Frandsen, der også leder musikken i BrabrandSdr.Aarslev kirkers legestue i Sognegården hver anden torsdag. Du er velkommen til at ringe til Lisbeth på tlf. 2633 3462 og få evt. spørgsmål besvaret.


Arrangementer • 19

Sorg- og livsmodsgruppe Det er svært og hårdt at stå ansigt til ansigt med døden. Når begravelsen/ bisættelsen/afskeden er sket, bliver der så tomt – og hvem er det så lige, man kan tale med og som kan forstå, hvordan man har det? Sorgen har så mange forskellige ansigter og er absolut ikke ens for forældre, ægtefæller, børn og børnebørn. Vi reagerer vidt forskelligt – nogle bliver indadvendte og stille, andre udadvendte og højlydte, og i vores sorggruppe er der plads til alle. Fordi det er vigtigt at få sat ord på sorgen og savnet, tilbyder vi Brabrand og Sdr. Aarslev Pastorat at kunne mødes i en sorg- og livsmodsgruppe og inviterer til et kort orienteringsmøde tirsdag den 10. september kl. 16.30 i Sognegården på Engdalsvej 1 i Brabrand. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte en af præsterne eller Ingelise Skole Christensen, tlf. 2625 1459 eller Birte Hayes, tlf. 2694 2639.

Stillegudstjeneste Vi fortsætter vore stillegudstjenester her i efteråret: oktober, november, december og mødes i kirken første

onsdag i måneden kl. 16.30-17.00. Vi lytter til lidt musik og til korte tekstlæsninger og refleksion og vi er sammen i meditativ stilhed 5-10 minutter. Der er også mulighed for samtale bagefter. På gensyn onsdag den 2. oktober kl. 16.30.

Søndagscafé - nyt Som noget helt nyt inviterer kirken til Søndagscafe: 22. september, 20. oktober og 17. november 2013 kl. 14-16. Har du lyst til hyggeligt samvær, lidt kaffe og hjemmebagt kage, så kom og vær med. Kontaktpersoner: Gerda Jensen, tlf. 2290 2038, Aarslev menighedsråd Charlotte Nebel Pedersen, tlf. 2016 8602, Brabrand menighedsråd.

sjovt brætspil. Mon det bliver ligeså heftigt som da Jerikos mure faldt? 1. november: Vi leger smuglere og røvere i mørket. Mon der også er barmhjertige samaritanere i den leg? 6. december: Der er julefrokost i sognegården, juleforberedelser og julefortælling på programmet. Vi mødes i sognegården kl. 17.30 og slutter ca. kl. 20. Nye familier er meget velkomne. Kontakt Ulrike Silze og få mere at vide, tlf. 8626 5585.

Åben familie Et fællesskab for børnefamilier. Vi mødes en fredag i måneden, spiser sammen og har en fælles aktivitet. 6. september: Vi bager pizza på bål og leger dåsekuk i sognegårdshaven. Kunne 5000 mennesker virkelig blive mætte af 5 brød og 2 fisk? 4. oktober: Vi tager runde efter runde i matador eller ludo eller et andet

Aktuelle adresser De grønne pigespejdere

FDF

Vore kirkers hjemmesider:

Bitten Vad Nedergaard Annettevej 20, 3. th., 8220 Brabrand Tlf. 5121 2534

Gitte Jakobsen Brabrand Skovvej 23, 8220 Brabrand Tlf. 8626 0104

www.brabrandkirke.dk

B_vad@hotmail.com

K-klubben Ole Dines Jensen Ingersvej 13, 3. th, 8220 Brabrand Tlf: 6061 3066, oledines@hotmail.com

KFUM-spejderne Peter Henriksen, Lykkenshøj 15, 8220 Brabrand, Tlf. 8626 4005 peter.henriksen@kfumscout.dk

www.spejdernet.dk/brabrand

GitteJakobsen@fdf.dk

Menighedsrådenes formænd Brabrand: Leif Kerstens Tranebærvej 20E, 8220 Brabrand. Tlf. 8626 2122. lk@indidacto.dk

Sdr. Aarslev: Niels Holm-Nielsen Åboulevarden 98, 4.th., 8000 Aarhus C. Tlf. 8626 0816. niels@holm-nielsen.dk

Sognebladet sogneblad@brabrandkirke.dk

60. årgang nr. 4. Tryk: Fjerritslev Tryk A/S Deadline for næste nr.: 20. oktober 2013 Redaktion: Ingelise Skole Christensen, Anna Jørgensen, Jørgen Hansen, Ove Paulsen, Leif Kerstens, Inger Birgitte Bruhn, Kirsten Stejner, Esben Andersen (ansv.). Distribution ved Kjeld Hedelund Jørgensen


Brabrand Kirke

Høstgudstjeneste og høstfest i Sdr. Aarslev for børn og voksne Søndag den 22. september kl.14.00 Nu er vi atter kommet hen i sensommeren og det er tid til at fejre at høsten er kommet i hus. Vi holder traditionen i hævd og afholder atter i år høstfest i laden hos Grethe Eriksen, Aarslev Kirkevej nr. 1 efter høstgudstjenesten. Det er lige over for kirken. Her vil menighedsrådet servere kaffe og kage til de voksne og sodavand/ saftevand til børnene.

Efter kaffen er der et teaterstykke for børnene: Knuddi og Bolette Knuddi har ingen fantasi. Han finder aldrig på gode lege. Han finder aldrig på noget rigtig sjovt. Men hans allerbedste ven Bolette viser vejen og under hendes kærlige styring bliver Knuddi midtpunktet i et eventyr, der indeholder alt det, som et rigtigt eventyr skal indeholde. Men for at historien kan få en lykkelig slutning, må de to venner først overvinde så frygtelig mange udfordringer. For hvad stiller man op med en forhekset frø, der kun kan

Sognedag i Brabrand Søndag den 15. september 2013

Velkommen til alle til en festlig dag i Brabrands kulturuge! Efter høstgudstjenesten kl. 11 i kirken er der ca. kl. 12.30 frokost i Sognegården. Den koster 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn. Derefter causerer Kurth Carlsson på det mest underholdende om ”Høst i mit liv”. Han har arbejdet på Bornholm, i Vestjylland og på Djursland som lærer, præst og altmuligmand. Han kan tumle heste og kampesten, støtte svage unge i samfundet, arbejde med adfærdsvanskelige børn og drive landbrug. Som en hædersbevisning fik han i 2000 tildelt prisen ”Årets Landsbytosse” af Landsforeningen af Landsby-samfund. Efter causeriet er der kaffe og kage. Sognedagen er tilrettelagt af Aktivitetsudvalget.

blive til en prins igen, hvis prinsessen kysser ham? Når nu prinsessen drømmer om en ægte prins, men absolut ikke vil kysse en ulækker frø? Kan en trold uden hale hjælpe? Hvad har det at gøre med fiskefrikadeller? Og hvad stiller man op med en heks så uhyggelig, at det næsten er for meget? Mens vi drikker kaffe og efter teaterstykket vil Jeremy og hans kone Lotte spille Irsk folkemusik, og mon ikke også der igen i år er mulighed for en dans. Vi glæder os til at se jer. Sdr. Aarslev menighedsråd.


Sognebladet 4/2013