Page 1

Sognebladet 

Tema •

Brabrand-Aarslev

Nr. 3 · Juni · Juli · August 2013

Tema: Mere end mad Side 3-10 Lørdagstur for alle

To virkeligheder

Også en succes

For alle aldersklasser arrangeres der oplevelsestur til Sønderborg og Flensborg lørdag den 22.juni med spændende historisk indhold.

I temaet, som handler om mad og at mad er mere end mad, sættes der også spot på to virkeligheder i den samme verden: den med for meget mad, og den med katastrofalt lidt mad.

Mandecafeen i Brabrand-Aarslev er nu en succes med mange medlemmer, som mødes én gang om måneden. Vi bringer fotos fra enkelte af mandecafeens arrangementer.

Se side 15

Læs side 10

Se side 14


2 •

Praktiske oplysninger

Når et barn skal døbes

Når der er dødsfald i familien

Forældrene henvender sig til kirkekontoret, hvor dåbstids­­­punktet aftales. De skal oplyse navn på barnet samt navne og adresser på mindst 2 faddere. Når dåben har fundet sted, udstedes der en fødsels- og dåbsattest.

Anmeldelse sker senest 2 dage efter dødsfaldet til begravelsesmyndigheden, d.v.s. sognepræst eller kirkekontor. Dette sker dog almindeligvis gennem et bedemandsfirma, som sørger for de nødvendige aftaler med præst og graver m.v. Der er mulighed for begravelseskaffe i sognegården.

Når et barn skal navngives Forældrene henvender sig til kirkekontoret, oplyser navnet på barnet og får straks en fødsels- og navneattest.

Når to skal giftes

Forsidebilledet

I god tid før vielsen henvender parret sig på kirke­kon­toret. Her medbringes prøvelsesattest (der udstedes af Borgerservice), dåbs­ attester samt navne og adresser på 2 vidner (oftest fædrene).

Billeder på forsiden og i temaet bringes efter aftale med fotograf Piotr Topperzer. De blev vist i bogen ”Svinkløv Badehotel - velkommen i yderste klitrække”, der udkom på forlaget Svinkløv i 2008

Præster

Kirketjenere, besøgstjeneste og sognecafé Susanne Sørensen Bedst tirsdag-fredag kl. 9-10. Tlf. 8626 2204

Esben Andersen - Kirkebogsførende og provst Nordentoftsvej 1, 8220 Brabrand. Privat 8626 0023, provstikontoret 8625 1861 eller kirkekontoret 8626 0645 esan@km.dk

Lene Kure Besøgstjeneste og sognecafé Telefon 8626 0520

Kirsten Stejner Ørvadsvej 7A, 8220 Brabrand. Tlf. 8626 3015. stejner@stofanet.dk

Inger Birgitte Bruhn Engdalsvej 1, 8220 Brabrand Tlf. 8626 5520 eller 8616 4076 ibbruhn@gmail.com

Kirkekontor

Børne- og pigekorleder Jytte Kusk Tlf. 2044 2585 jytte.kusk@gmail.com

Kirkegårdskontor Kordegn Carl Erik Villumsen Sognegården, Engdalsvej 1, mandag-fredag kl. 9-13, torsdag endvidere kl. 15-17. Tlf. 8626 0645, fax 8626 3810. cev@km.dk

Organist

Kirkegårdsleder Anders Christensen Engdalsvej 4, mandag-torsdag kl. 12-13. Tlf. 8626 2120, fax 8626 3810. brabrandkirkegaard@gmail.com

Kirkesanger, Aarslev Michael Østergaard Jensen Tlf. 8626 1755, ikke mandag. organist@brabrandkirke.dk

Lea Iversen Tlf. 4035 2023 liversen@hotmail.com

Hjertestarter Se også aktuelle adresser på side 19.

Uden for hovedindgangen til Sognegården, Engdalsvej 1.


Tema •

At spise på tværs

Af Esben Andersen Indbegrebet af dansk hygge er at sætte sig sammen til bords og spise – både når det er med hvid dug og på terrassebordet, mens grillen syder ved siden af. Årsagen er, tror jeg, at det skaber en form for intimitet og nærvær, der samtidig er tvangfri og afslappet, og det nyder vi! Derfor kan man nutildags næsten ikke mødes uden også at skulle have noget at spise og drikke. Det breder sig i mange sammenhænge - også i kirken, hvor ”spaghetti-gudstjenester” med efterfølgende aftensmad, kirkefrokoster og kirkekaffe har en helt anden appel end gudstjenester, der står alene.

Vi er ikke de første Det særlige fællesskab i at spise sammen er dog ikke noget nyt fænomen, men kendes i alle kulturer. Og fx i Gammel Testamente blev måltidet

fra start ikke kun opfattet som det at stille sin sult og tørst, men som det tætteste fællesskab overhovedet med både Gud og mennesker. Et almindeligt måltid dengang var kød (fra rene dyr!), fisk, grøntsager, brød og kager, hvortil man drak sødeller surmælk. Vin blev først almindeligt efter jødernes erobring af Kanaans Land, hvor den også blev dyrket, før jøderne kom.

Du er, hvad du spiser Sådan skrev den tyske filosof Ludwig Feuerbach 1863 i bogen ”Om spiritualisme og materialisme”. Pointen var, at hvad du spiser, har betydning både for dit helbred og sind. Det udsagn tager mange i vor tid helt bogstaveligt i takt med stigende fokus på kost, diæt og sundhed, men samtidig er der også et enormt forbrug af sodavand, chips og spareribs! Vi ser en voksende kløft mellem dem, der spiser ”rent”, dvs. økologisk med stram slanke- og sundhedsdiæt, og dem, der mest lever på fastfood. På en ny måde er maden lige så stærkt som fx socialgrupper blevet udtryk for identitet og skel i samfundet: Hvem du selv er/vil være, og hvilken gruppe du ønsker at tilhøre.

Rent og urent Præcis den betydning havde maden i Gammel Testamente, men i stedet for sundhedsidealer bygget på skelnen mellem rent og urent: Det kultisk rene var dét, man kunne spise eller røre uden at blive uren over for Gud. Urene dyr var fx kameler, harer, svin og alle havdyr, der ikke havde finner og skæl. Kom man til at spise af dem eller røre deres ådsler, måtte man gennem rituel renselse, før man igen kunne blive del af kulten og de renes fællesskab. Dermed blev et skarpt skel mellem jøderne, som var rene, fordi de fulgte forskrifterne - og alle de urene, som man helst undgik enhver kontakt med.

Synet på andre Så hårde skel kender vi ikke i en kristen-humanistisk kultur. Men vi kender problemet, når vi mødes om et bord, hvor nogle følger en kostplan, som ikke giver plads til det, der serveres. Og vi kender til, at andres forhold til mad og kost påvirker vores syn på dem; vores respekt og sympati - eller det modsatte.

Det skabende måltid Måltidet skabte for jøderne det inderligste fællesskab. Fra man i en

Måltidsbilleder side 3-5 fotos: Piotr Topperzer

3


4 •

Tema

ørkenherres telt blev modtaget og tilbudt mad, var man fredhellig. Ved et bryllup var festmåltidet dét, der indstiftede ægteskabet (!), og ethvert forlig, aftale eller pagt blev stadfæstet ved et måltid. Og det største forræderi var at vende sig mod den, man havde spist venskabsmåltid med, for det stiftede et ”vi” til forskel fra alle andre i verden.

Ved at spise med toldere og syndere dannede han demonstrativt det tætteste fællesskab med de urene, som alle andre undgik, og brød alle skel mellem ”de” og ”vi”, høj og lav, ren og uren. Det var hovedårsagen til, at præsterne og de skriftkloge fik ham korsfæstet. Det nedbrød jo samfundet fra grunden og var en ren revolution!

Forretningsmiddagen

Sådan var det også ment: Begyndelsen på Gudsriget, hvor alle skel er overvundet og slettet ud i kærlighed. For os kunne det rejse spørgsmålet: Hvilke skel kan vi være med til at overvinde i vores gruppeopdelte verden – ved at spise sammen? Det er visionen, når kristne kirker byder til fællesmåltid med muslimer, til jul eller muslimsk Eid-fest. Og hvad kan du og jeg overvinde af skel ved at invitere – eller lade os invitere – til måltid

Hos os skal forretningsmiddagen mere skabe stemningen og fællesskabet, der gøre enighed mulig. Men straks et ægteskab eller en aftale er indgået, skal det også helst besegles med et måltid.

Måltidet som revolution Jesus videreførte alene måltidet som fællesskabende. Alle regler om det brød han.

Fællesmåltid i dag

med mennesker, der af generation, social, politisk, menneskelig og religiøs placering er anderledes end vi selv?

Rent og urent Som omtalt side 6 sagde Jesus, at det ikke er det, der kommer ind i munden, der kan gøre et menneske urent – men, som kommer ud af munden. Så al mad er ”ren”, mens det er de ord, vi siger, de tanker, vi tænker og ting, vi gør, som kan være urene. Så bliver måltidet det sted, alle kan mødes. Det er meningen med den kristne nadver – det måltid, Jesus indstiftede, hvor han giver os sig selv, og vi alle i Ham bliver ét ved Guds bord, uanset hvilke forskelle der ellers er mellem os. Det er begyndelsen på Paradisets festmåltid. Det er en god grund til, at vi ikke bare i kirken, men i mange sammenhænge helst også skal spise, når vi mødes!


Tema •

Overflod ”Se, hvilken frådser og dranker”, sagde de skriftkloge forarget. Og det var forargeligt: Ikke alene som han med 5 brød og 2 fisk bespiste 5000 mænd samt kvinder og børn, så der endda blev 12 kurvefulde til overs! Han gjorde også vand til vin i uhyrlig mængde ved en bryllupsfest, da den afmålte vin var drukket. Jeg tror, at Jesus bevidst viste overflod: Det må der gerne være, både af mad og kærlighed - når det er noget, vi deler med hinanden!

Spise sammen Netop dét er problemet med den rige bonde i Lukas 12,13-21, der siger: ”Så, min ven, spis, drik og vær glad!” Problemet er ikke at ville spise og drikke, men at det kun er et projekt, som han har for sig selv. For måltid er fællesskab: at dele maden

er også at ville dele livet og alt deri med hinanden.

Paulus´ udfordring Derfor blev mad og måltider en stor udfordring for Paulus. Han grundlagde på sine rejser kristne menigheder af både jøder og hedninge. Men de så vidt forskelligt på mad og måltider, rent og urent. Hvordan skulle de så kunne spise sammen og danne det tætteste fællesskab?

Fri menu - i gensidig respekt Paulus’ løsning, som han fik vedtaget på apostelmødet år ca. 50, var dybt pragmatisk: Som Jesus mente han, at al mad er ren, men for ikke at forarge nogen, så de ikke kunne eller ville deltage i fælles måltid, måtte man tage hensyn. Hedningekristne skulle derfor ikke overholde de omfattende jødiske forskrifter, men kun nogle få

”minimumsregler”. Oversat til i dag: Den, der sammensætter menuen, må gøre det, så alle har mulighed for at spise med, og har nogle basale renhedsregler som at vaske hænder inden, bør alle gøre det. Men det er ikke dem med de strengeste regler, der sætter normen. Alle må strække sig, for at det fælles måltid bliver muligt – så den med de strengeste regler må spise med af det, han eller hun kan og kan leve med, mens den, der bereder måltidet, må sørge for, at der er nok af mad, som alle kan spise af, og at det foregår på en måde, alle kan være i. For det at spise sammen må aldrig blive noget, der skiller, men i kristenliv altid noget, der forener – at spise på tværs. Velbekomme!

5


6 •

Tema

Kristendommen er ikke kræsen

Af Poul Joachim Stender

Simon Peters madsyn I Apostlenes Gerninger har apostlen Simon Peter et fantastisk kulinarisk syn. Han var sulten og ville have noget at spise. Mens man var i færd med at tilberede noget mad til ham ”faldt han i henrykkelse, og han så himlen åben og noget komme ned, som lignede en stor dug, der ved de fire hjørner blev sænket ned på jorden. I den var der alle slags af jordens firbenede dyr og krybdyr og af himlens fugle. Og en røst lød til ham: ”Rejs dig, Peter, slagt og spis”. Men Peter svarede: ”Ikke tale om, Herre, for jeg har aldrig spist noget som helst vanhelligt og urent”. Så lød røsten igen til ham, for anden gang: ”Hvad Gud har erklæret for rent, må du ikke kalde vanhelligt”. Dette skete tre gange, og straks efter blev det hele taget op til himlen”. (Ap. 10.10-16). Peter, der var jøde, var i begyndelsen uklar over, hvad synet betød. Men

ved Helligåndens hjælp gik det op for ham, at det var tilladt at spise al slags mad. Også forbudt mad som flæskesteg, harer, østers, hjerter i fløde, blodpølse med sirup. For en jøde må det have været noget af en kamel, der i øvrigt hører til listen over urene dyr, at sluge sådan en erkendelse. Men Jesus havde allerede inden Peter fik sit madsyn sagt det samme: ”Fatter I ikke, at alt det, som kommer ind i et menneske udefra, ikke kan gøre det urent? For det kommer ikke ind i hjertet, men ned i maven, og det kommer ud igen”. Dermed erklærede han al slags mad for rent”. (Mark. 7.19).

Ingen spiseregler i folkekirken Kristendommen er ikke kræsen. Den har ingen spiseregler. Man bliver ikke frelst af at spise på en bestemt måde. Der er ikke engang i folkekirken et krav om at faste. Det er tilladt at spise alt og til enhver tid, selv om ernæringsforskningen i dag er ved at skabe flere og langt mere indviklede spisetabuer end både jødedommen og islam tilsammen. Grundtonen i kristendommen er fest og appetit på mad og drikke. Den kristne, der ikke er forpligtet til at overholde diverse spiseregler ligesom jøderne, viser derfor sin hengivenhed overfor Gud

ved at betragte alt, hvad han eller hun spiser, som en gave. Gud åbner sin hånd og mennesket mættes med gode gaver. (Salme 104). Det har de kristne følt i hundredvis af år. Derfor har de takket Gud for hvert eneste måltid. På den måde er der blevet fortalt en smuk historie om maden som en himmelsk gave. Det var brød, der lå foran den troende. Det var vin, der var hældt op i glasset. Og alligevel var det også noget andet. Det var nåde. Man blev madet med barmhjertighed af Kristus.

Mad er hverken frelse eller synd En smuk kvinde vendte sig engang, før et festmåltid skulle begynde, mod sin bordherre og sagde: ”Skal vi synde”? Han svarede, at han var en lille smule gift. Men pludselig forstod han, hvad hun mente. At synde var at spise de fede kødretter og desserter, som stod på menukortet. Sludder. Ligesom vi ikke kan spise os gode ved at holde os til økologiske råvarer, synder vi heller ikke ved at nyde et måltid, hvor fedtprocenten skvulper på de 60 procent. Frelse og synd handler om noget helt andet.

Vi bruger også på de særeste måder mad som en del af vort sprog, som i dette eksempel Af Ingelise Skole Christensen ”Hvor er han dog en heldig kartoffel, tænkte jeg. Så helt anderledes end mig; jeg havde for alvor trådt i spinaten og været så torskedum, at jeg havde slået større brød op, end jeg kunne bage. Jeg var gået helt agurk og sad nu midt i suppedasen, fordi der var gået totalt kage i hele projektet. Jeg var flad som en pandekage og havde brugt mine sidste klejner. Det hele startede da jeg gik i flæsket på naboen og kaldte ham en værre frikadelle – men helt ærligt: Der MÅ andre boller på suppen, hvis vi skal komme videre - det ved den søde grød!


Tema •

”Skal vi synde?” Foto: Piotr Topperzer

Brabrand Fysioterapi v/ Lars Chr. Schmidt J. P. Larsens Vej 2 8220 Brabrand Tlf. 86 26 00 30

Hovedgadens GENBRUG

Brabrand Hovedgade 41

Overenskomst med Sygesikringen Mulighed for akut behandling Hjemmebehandling

- et besøg værd! Vedr. afhentning: tlf. 86 26 21 13 eller tlf. 86 26 02 09

HOVEDGADEN . TLF. 86 26 02 32

7


8 •

Tema

Prøv noget gammelt I 2009 udgav Bibelselskabet en lille folder med en samling opskrifter. Folderen hed: Smag på Bibelen – Fra Adams æble til den sidste nadver – opskrifter inspireret af Bibelen. Til hver opskrift er der knyttet et skriftsted, som har givet inspiration. Lav f.eks fedekalv á la den middag, som den fortabte søn fik ved sin hjemkomst - inspireret af Lukasevangeliet. Eller lav linsesuppe á la den Jakob gav sin bror Esau, hvorved Esau solgte førstefødselsretten til Jakob. Nedenfor bringes nogle af opskrifterne, som alle er beregnet til 4 personer:

Jakobs linsesuppe Så gav Jakob ham brød og en portion linser; Esau spiste og drak og gik derefter sin vej. Og sådan viste Esau ringeagt for sin førstefødselsret. - 1. Mos. Kap.25.34

1 ½ dl røde linser ¾ l hønse- eller grønsagsbouillon 1 finthakket løg 1 fintsnittet porre 1 gulerod skåret i tern 2 stilke fintsnittet bladselleri 1 tsk hvidvinseddike ½ tsk spidskommen Salt og groftkværnet peber 1 løg skåret i ringe Olivenolie

Den fortabte søns fedekalv …og kom med fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste. – Luk.15.23.

Brød i tern Olivenolie til stegning Evt. krydderier som hvidløg eller chili efter eget valg.

1 kg kalvekød i tern, f.eks. inderlår, klump eller tykkam 2 hakkede løg Olivenolie til stegning 2 fed finthakket hvidløg 1 spsk spidskommen Groftkværnet peber 1 spsk mel 2 dl oksebouillon 4 små porrer skåret i ringe Salt

Kom linser, bouillon og grøntsager i en gryde og bring det i kog. Lad det simre i 30 min., til linserne er møre (hvis det bliver for tykt, kan der tilsættes lidt vand). Tilsæt eddike og spidskommen og smag til med salt og peber. Steg løgringene i olivenolie, til de næsten karamelliseres, og kom dem i suppen. Brødternene steges i olie og evt. krydderier. Server suppen varm med brødcroutoner på toppen.

Kød og løg svitses i olie. Hvidløg, spidskommen og peber tilsættes. Melet drysses i under omrøring. Bouillon tilsættes. Læg låg på, og lad det koge op. Skru ned på svag varme og lad retten simre i ca. 1 time. Rør rundt med mellemrum. Når kødet er mørt, tilsættes porrerne. Lad det simre i yderligere 10 min., og smag til med salt. Serveres med f.eks. brød.

Fotos side 8-9: Piotr Topperzer


Tema •

Honningkage med mandler De havde senge, skåle og lerkar med sig; desuden hvede, byg, mel, ristet korn, bønner, linser, honning, tykmælk, småkvæg og komælksost som proviant til David og hans mænd. - 2. Samuelsbog 17,28-29 Dej 2 dl smør 1 dl mælk ½ dl honning 2 dl semuljemel 1 dl finthakkede mandler 2 spsk yoghurt naturel ½ dl smuttede mandler, skåret i halve Sirup 2/3 dl honning 1/3 dl vand 1/2 tsk stødt kanel Kom ingredienserne til siruppen i en gryde, og kog den i ca.5 min. Gem den til senere. Opvarm smør, mælk og honning til kogepunktet, og fjern det fra blusset. Tilsæt semuljemel, de finthakkede

mandler og yoghurt, og bland det godt. Tilsæt de smuttede mandler. Hæld dejen i en smurt bageform, og bag kagen ved 180 gr i 30-40 min., indtil den er gylden. Tag kagen ud af ovnen, og hæld straks siruppen over. Skær kagen i firkanter og servér dem varme eller kolde.

Usyret fladbrød Af den dej, de tog med fra Egypten, bagte de usyrede brød, for den var ikke syrnet. 2. Mos. 12,39 1 dl fuldkornshvedemel ¼ tsk salt ¼ tsk stødt kommen eller koriander Ca. ½ dl lunkent vand Bland mel, salt og krydderier i en skål. Tilsæt vand lidt efter lidt, mens der æltes grundigt, indtil dejen er sej og elastisk (ca. 5-10 min.) Dæk skålen til med et fugtigt klæde og lad dejen hæve i 30 min. Ælt så dejen igen og form den til små, flade brød. Vend dem i lidt mel, og rul dem nu ud til flade, tynde brød.

Varm en pande (uden fedtstof ) godt op, og bag brødene på den, et eller to stykker ad gangen. Brødene vendes, når de begynder at blive mørke og puffe op. Når brødene er færdigbagte, kan man til sidst holde dem over åben ild (gasblusset) et kort øjeblik og branke dem lidt – dette vil få dem til at puffe endnu mere op.

9


10 •

Tema

En verden – to virkeligheder

Af Jørgen Hansen To virkeligheder i den samme verden: Hvert syvende menneske i verden sulter. 90 procent af alle sult-relaterede dødsfald skyldes kronisk underernæring, medens hungersnød og krig ”kun” udgør 10 procent. Det anslås herhjemme, at 10-13 procent er svært overvægtige, svarende til mindst 400.000 danskere. Dertil kommer, at antallet af svært overvægtige børn og unge stiger dramatisk. Det er 65 år siden, FN’s generalforsamling vedtog Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, hvori det blandt andet slås fast, at mad er en menneskeret. I de mellemliggende år fra 1948 kan man roligt fastslå, at målet langtfra er nået. De gode viljer og den aktive handling, som der har været og er en del af, gør det ikke alene. I virkeligheden

er det en ganske vanskelig, kompliceret opgave at komme sult til livs, fordi årsagerne er så mange og komplekse: Nogle regioner i verden er særlig følsomme for de mindste variationer i vejret, og andre rammes regelmæssigt af tilbagevendende naturkatastrofer som tørke, oversvømmelser og orkaner. Også regionale krige og konflikter, som ganske tit handler om kampen om vand og jord, kan føre til kronisk sult, hvis marker brændes af, og befolkningen tvinges til at flygte. Det er en nødvendighed med jord, vand, såsæd og kreditter, hvis befolkningen skal overleve, men omkring 70 procent af verdens befolkning har ikke adgang til disse ressourcer. I forbindelse med World Food Day i oktober fremlagde Folkekirkens Nødhjælp et notat, som sagde, at Danmark skal arbejde mere målrettet for at sikre mad til verden. Netop bekæmpelse af sult har været en kernesag for Folkekirkens Nødhjælp siden 1922: ”Vi har mad nok på kloden til, at alle mennesker kan spise sig mætte”, siger Birgitte Qvist-Sørensen fra Folkekirkens Nødhjælp, ”Men pro-

blemet er, at fordelingen er helt skæv. Det er et fælles problem og ansvar at afskaffe sult i verden”.

Den danske model Sat på spidsen har Danmark i lighed med andre vestlige lande for meget mad! I september 2001 tog Sund­ hedsstyrelsen initiativ til et oplæg til en national handlingsplan for forebyggelse og behandling af svær overvægt. Baggrunden var, at 47 procent af den voksne befolkning er overvægtig med et BMI-tal over 25. BMI står for Body Mass Index, og er en metode til at afgøre, om man har normalvægt. Samtidig kunne man konstatere, at 10-13 procent af befolkningen var svært overvægtig med et BMI-tal over 30. Det er en udvikling, som har taget fart gennem de seneste årtier og især har fundet sted i de yngste aldersgrupper og hos personer med lav uddannelse eller indkomst. Tallene er fra Den Nationale Sundhedsprofil 2010 og er baseret på selvrapporteret højde og vægt blandt svarpersonerne.

Ung pige maler korn. Uganda. Foto: Rune Hansen, Folkekirkens Nødhjælp


Gudstjenester • 11

Juni 2013

Prædiketekst

Brabrand Kirke

Sdr. Aarslev Kirke

Søn. d. 2. (1. s. e. trin.) Den rige unge mand og Lazarus Søn. d. 9. (2.s. e. trin) Det store festmåltid Søn. d. 16. (3.s. e. trin.) Det mistede får Søn. d. 23. (4. s. e. trin.) Om at dømme Søn. d. 30. (5. s. e. trin.) Peters fiskefangst

Kl. 9.00 Bruhn Kl. 11.00 Bruhn Kl. 11.00 Stejner Børne- og pigekoret medvirker Kl. 11.00 Andersen Kl . 11.00 Stejner

Kl. 11.00 Bruhn Kl. 9.00 Bruhn Kl. 9.00 Stejner

Juli 2013

Prædiketekst

Brabrand Kirke

Sdr. Aarslev Kirke

Søn. d. 7. (6. s. e. trin.) Søn. d. 14. (7. s. e. trin.) Søn. d. 21. ( 8. s. e. trin.) Søn. d. 28. (9. s. e. trin.)

Om vrede Zakæus Om falske profeter Den uærlige godsforvalter

Ingen Kl. 11.00 Andersen Kl. 11.00 Stejner Kl. 11.00 Bruhn

Kl. 11.00 Stejner Kl. 9.00 Andersen Kl. 9.00 Stejner Kl. 9.00 Bruhn

August 2013

Prædiketekst

Brabrand Kirke

Sdr. Aarslev Kirke

Kl. 9.00 Bruhn Kl. 11.00 Andersen Kl. 11.00 Bruhn Let frokost i sognegården (25 kr.) Kl. 11.00 Stejner

Kl. 11.00 Bruhn Kl. 9.00 Andersen Kl. 9.00 Bruhn

Søn. d. 4. ( 10.s. e. trin.) Jesus græder. Tempelrensningen Søn d. 11. ( 11. s. e. trin.) Farisæeren og tolderen Søn. d. 18. (12. s. e. trin) Helbredelsen af den døvstumme Søn. d. 25. (13. s. e.trin) Den barmhjertige samaritaner

Kl. 9.00 Andersen Kl. 9.00 Stejner

kl. 9.00 Stejner

I Brabrand er der før alle gudstjenester kl. 11 kaffe i våbenhuset fra kl. 10.30, mens der ved gudstjenester kl. 9 er efterfølgende kaffe i sognegården. I Aarslev kirke er der kirkekaffe i våbenhuset efter gudstjenester markeret med Engsøgård Plejeboliger, flg. onsdage kl. 14.30 5. juni Esben Andersen 19. juni Kirsten Stejner 3. juli Inger Birgitte Bruhn 17. juli Kirsten Stejner, altergang 31. juli Inger Birgitte Bruhn 14. august Esben Andersen, 28. august Kirsten Stejner

Brabrand Lokalcenter, flg. tirsdage kl. 14.00 25. juni Kirsten Stejner 30. juli Inger Birgitte Bruhn, altergang 27. august Esben Andersen

Indsamling i kirkerne Juni: Folkekirkens ungdomskor August: Gadepræsten i Århus

Leverer alt i binderi

Bolettes

Blomster

Gratis udbringning til kirkerne ved faglært blomsterdekoratør i Værksted Brabrand/Aarslev. Ann Tind Østrup

Tlf. 8628 2909 Hovedgaden 70 8220 Brabrand


12 •

Lørdagshøjskole 2013

4 foredrag om Søren Kierkegaaard – i 200-året for hans fødsel. Foredragene afholdes på skift i 3 nabosogne og koster 300 kr. for alle 4 gange incl. et let traktement.

Programmet er hver gang Kl. 10.00 Kaffe, rundstykke og indledning Kl. 10.45 Foredrag Kl. 11.45 Pause Kl. 12.00 Foredrag fortsat og spørgsmål/samtale med dagens foredragsholder Kl. 13.00 Afslutning Der er adgang for alle interesserede, uanset bopæl.

Tilmelding og betaling Tilmelding med navn og adresse venligst snarest og senest 1.september 2013 til Aaby Kirkekontor, C.A. Thyregodsvej 47-49, 8230 Aabyhøj pr. mail kmp@km.dk eller pr. brev eller på telefon 8615 7801. Betaling, kr. 300 pr. person, overføres samtidig til bank reg. nr. 3642 konto nr. 4622 512 610 eller sendes pr. check til Aaby Kirkekontor. Vel mødt til en række spændende lørdage i godt selskab!

Lørdag d. 14. september kl. 10.00 Aaby Sognegård, Thyregodsvej 49, 8230 Aabyhøj

Lørdag d. 26. oktober kl. 10.00 Brabrand Sognegård, Engdalsvej 1, 8220 Brabrand

Kierkegaard og det moderne

Kierkegaard på godt og ondt

Mag. art. og §2-teolog Anders Thyrring Andersen, Syddansk Universitet, har bl.a. skrevet ”At forføre til tavshed. Søren Kierkegaard præsenteret” (2002) og ”Polspænding. Forførelse og dialog hos Martin A. Hansen” (2011). I de senere års Kierkegaardforskning har to dominerende retninger placeret sig som modsætninger til hinanden: en forståelse af Kierkegaard som en forfatter, hvis mål var en (gen) kristning af læserne, og en forståelse af Kierkegaard som en forfatter, hvis interesse var selve det æstetiske, sproglige arbejde. Spørgsmålet er imidlertid, om ikke dette modsætningsforhold beror på en misforståelse af såvel Kierkegaards intention som hans metode, idet man overser betydningen af forfatterskabets dialektiske måde at meddele sig på. En dialektik, der bl.a. ytrer sig i at anvende æstetik som en forførelse til at nå hinsides det æstetiske, nemlig til en tavshed i kristentroen. Også Kierkegaards forhold til det moderne er dermed dialektisk, idet han anvender og videreudvikler modernitetens sprog for at modsige modernitetens livsanskuelse. Foredraget forsøger på denne baggrund at give en indføring i Kierkegaards forfatterskab og tænkning.

Biskop Kjeld Holm, Aarhus, har studeret bl.a. Søren Kierkegaard ved Institut for Idéhistorie, Aarhus Universitet. Kjeld Holm fortæller om, hvordan Søren Kierkegaards forfatterskab er fyldt med paradokser – fra at gøre planer om et barnemord til et udtryk for tro, til en eminent analyse af, hvad såvel menneskelig som kristen kærlighed er. – Fra en opfattelse af kærligheden som altings grundlag, til at det er fortvivlelsen, der er det. – Fra Gud som det ukendte hinsides erfaringens grænse, til Gud som den kendte og fortrolige. – Fra tænkning til eksistens, - fra livsnydelse til etik. Men i alt dette en fascinerende analyse af menneskelivets mangfoldighed. Lørdag d. 9. november kl. 10.00 Framlev Sognehus, Framlevvej 19, Framlev, 8462 Harlev J

Pligt eller kærlighed Om Løgstrups alternativ til Kierkegaard

David Bugge, lektor i etik og religionsfilosofi ved Teologi, Aarhus Universitet. Søren Kierkegaards tanker er stadig aktuelle i 200-året for hans fødsel. Men aktuelle er også de kritiske spørgsmål, K.E. Løgstrup har stillet til hans forfatterskab. Løgstrup var på mange måder dybt påvirket af Kierkegaards tænkning, men i Løgstrups hovedværker ”Den etiske fordring” og ”Opgør med Kierkegaard” bliver det samtidig


Men hvad  er  et  Julemærkehjem?  Ofte  så  forbind et  stykke  tid  og  lære  gode  kost  –  og  motionsvane også  overvægtige,  idet  overvægt  blandt  børn  er   mangeartet.        Julemærkehjemmene  er  derfor  også  andet  og  m der  har  brug  for  hjælp  til  at  få  brudt  en  ond  cirke vægt  på,  en  god  og  positiv  livsstil  til  gavn   • for  bør lettere  vanskeligheder  er  velkomne  og  kan  efter lettere  psykiske  og  sociale  vanskeligheder,  have   følge  deraf  være  ensom,  have  hovedpine,  mavep   Julemærkehjemmene  hjælper  hvert  år  ca.  700  b Salg  af  julemærker,  støtte  fra  private  og  fra  dive Der  kan  læses  mere  herom  på  www.julemaerket  

13

Børn skal mærke livet – ikke mærkes af det! klart, hvor vejene skilles: I Løgstrups øjne mangler Kierkegaard sansen for spontanitetens positive sider og for, hvordan den etiske refleksion blokerer for en umiddelbar livsudfoldelse i forholdet til det andet menneske. Lørdag d. 30. november kl. 10.00 Aaby Sognegård, C.A. Thyregodsvej 49, 8230 Aabyhøj

Kierkegaard som protestantisk filosof Hvorfra kommer vore forestillinger om det sande selv og kravet om, at man sandt skal være sig selv? Matias Møl Dalsgaard, ph.d. i filosofi, Aarhus Universitet. Han har skrevet ”Det protestantiske selv – Kravet om autenticitet i Kierkegaards tænkning” og ”Du må ikke fortvivle – Breve til et moderne menneske” samt en række artikler om Søren Kierkegaard. Man skal være autentisk. Man skal ikke lyve for sig selv. Man skal sandt være sig selv. Det mener de fleste moderne mennesker. Og det mener Søren Kierkegaard. I bogen ”Det protestantiske selv – Kravet om autenticitet i Kierkegaards tænkning” undersøges det, hvordan Kierkegaards begreb om det sande selv er bestemt af den luthersk-protestantiske kristendom. Samtidig undersøges i brevromanen ”Du må ikke fortvivle – Breve til et moderne menneske” hvad en kristen-protestantisk forestilling om autenticitet (ægthed) har at sige til nutidige, ikke-kristne forestillinger om autenticitet eller om det at lykkes som menneske. Foredraget bygger på nogle af bøgernes centrale pointer om Kierkegaard og autenticitet og lægger op til efterfølgende diskussion.

- Sådan står der foran på fold­eren fra Julemærkehjemmene Hvert år til jul samler vi ind i Brabrand Kirke til Julemærke­ hjemmene. Men hvad er et Julemærkehjem? Ofte forbinder vi det med et sted, hvor overvægtige børn kan komme et stykke tid og lære gode kost – og motionsvaner. De fleste, der kommer på Julemærkehjem i dag er da også overvægtige, idet overvægt blandt børn er et stigende problem. Årsagen til overvægten kan være mangeartet. Julemærkehjemmene er derfor også andet og mere. Et Julemærkehjem er et midlertidigt hjem for børn, der har brug for hjælp til at få brudt en ond cirkel. Der findes 4 Julemærkehjem i Danmark, og alle lægger vægt på en god og positiv livsstil til gavn for børnenes videre udvikling. Alle børn mellem 6 og 14 år med lettere vanskeligheder er velkomne og kan efter ansøgning få tildelt et 10-ugers ophold. Børnene kan have lettere psykiske og sociale vanskeligheder, have problemer i hjemmet eller i skolen,

Julemærkehjemmene Julemærkehjemmene Her  bliver bliver  børn børn  –  b ørn  iigen! gen!   Her børn

føle sig mobbet og som følge deraf være ensom, have hovedpine, mavepine eller andet.

Julemærkehjemmene hjælper hvert år ca. 700 børn til et bedre liv. Salg af julemærker, støtte fra private og fra diverse virksomheder finansierer Julemærkehjemmenes drift. Der kan læses mere herom på www.julemaerket.dk

Foto: Julemærkehjemmene


14 •

Også en succes Mandecafeen Mandecafeen i Brabrand-Aarslev, der mødes den første torsdag i hver måned, ledes af en selvstændig styregruppe på 5 medlemmer. Henning Juul Knudsen fra styregruppen fortæl-

ler: Det er altid interessant. Vi oplever meget. Og det er meget alsidigt. Nu er vi 94 deltagere på listen. Ikke alle kommer hver gang; man kan komme som man har tid og lyst. Mange af os

har fået en ny bekendtskabskreds, og det er vældig givende, at vi kommer med alle mulige erfaringer og forskellige baggrunde. Så er der altid noget at snakke om, og oplevelser og indsigter, som man ikke lige selv har været opmærksom på. Billederne viser foroven mande­ cafeen på besøg i fjernvarmens pumpestation på Langelandsgade, i midten et møde i sognegården og forneden tur på Aarhus havn. Fotos: Bjarne Gaur og Preben Østergaard.


For alle • 15

Oplevelsestur til Sønderjylland Lørdag den 22. juni 2013 kl. 8-20 - Husk madpakke og pas Hermed indbydes til en heldagsudflugt til Sønderjylland, arrangeret af Oplevelsesudvalget. Vi mødes ved Brabrand Sognegård lørdag den 22. juni kl. 8.00 og kører derfra i luksusbus sydpå.

Sønderborg Efter en kort kaffepause undervejs kommer vi til Sønderborg Slot, hvor vi besøger Slotskirken, får orientering om 3 af slottets udstillinger og spiser vor medbragte madpakke i cafeen. Der kan købes vand, øl, kaffe eller mad. Slotskirken er i dag Europas mest intakt bevarede fyrstekirke fra reformationstiden, og i de 3 udstillingslokaler hører vi om

Kong Chr. II, De Slesvigske Krige og Genforeningen i 1920.

Dybbøl Fra slottet fortsætter vi forbi Dybbøl Mølle til Oplevelsescenter Dybbøl Banke, til et par timers spændende, underholdende og dybt seriøse oplevelser om de dramatiske dage under krigen i 1864. Guider viser os rundt. Bagefter er der en kort kaffepause.

Flensborg Turen fortsætter over grænsen, hvor vi i Ansgarkirken i Flensborg, som er dansk, hører Sydslesvigsk Forenings byformand i Flensborg, Preben Mogensen, fortælle om, hvordan

det er at være mindretal i Sydslesvig. Preben Mogensen er præst ved Ansgarkirken. Vi slutter besøget med at spise godt smørrebrød i kirkens menighedslokale Efter et kort indkøbsbesøg kører vi direkte hjem, og er tilbage ca. kl.20. Turen koster 490 kr., som betales i bussen, og dækker både bustur, entreer, kaffe og smørrebrød. Tilmelding til kirkekontoret senest 14. juni 2013 pr. mail: cev@km.dk eller telefon 8626 0645. Velkommen til alle! Oplevelsesudvalget

Sønderborg Slot. Foto: Museum Sønderjylland


16 •

Pilgrimsvandring for mænd Onsdag den 5. juni 2013 (fars dag og Grundlovsdag) Mødested: Naturskolen ved Hald Hovedgård, Ravnsbjergvej 71, 8800 Viborg Tid: Kl. 14.30-22.00 Længde: ca. 20 kilometer Tilmelding og yderligere info hos sognepræst Lars Lindgrav Sörensen, tlf.: 3060 5438 eller på lsl@km.dk Arrangementet er foreløbig støttet af Tilst kirke.

”Jeg kan ikke høre hvad du siger! Der er en forfærdelig stilhed!”

Konfirmationer 2014 4. maj: Brabrand Kirke (A-klassen), samt Sdr. Aarslev Kirke. 11. maj: Brabrand Kirke (B- og C-klassen).

Eventuelt ny alterdug til Brabrand Kirke

Vil du hjælpe med at tage flaget ved Aarslev kirke ned? Menighedsrådet i Aarslev søger en eller flere, der vil hjælpe med at tage flaget ned, når vi 11 gange om året har kirkelige flagdage. Kirketjeneren hejser flaget om morgenen, men har fri senere på dagen. Vi vil gerne have, at flaget vajer hele dagen, indtil det tages ned

om aftenen. Hvis du synes, det er godt, at flaget er hejst foran kirken hele dagen, og gerne vil hjælpe med at tage det ned om aftenen disse 11 gange om året, så send en mail eller ring til kirketjener Lene Kure: mail: lenekure@hotmail.dk eller tlf. 8626 0520.

Kirke- og kirkegårdsudvalget overvejer at forny alterdugen i Brabrand Kirke og søger derfor kontakt til håndarbejdsinteresserede/-kyndige mennesker, til drøftelse af ideer og muligheder og som evt. kunne tænke sig at være med til at sy en ny alterdug til kirken. Henvendelse til kirkekontoret tlf. 86260645 eller til Mette Vadstrup tlf. 86 10 20 57. Venlig hilsen Kirke- og Kirkegårdsudvalget Foto: Niels Holm-Nielsen


Arrangementer • 17

Sommerstemmer 2013 Litteratur og musik ved Brabrand Sø Lørdag den 8. juni 2013 kl. 15 -22 For fjerde år i træk inviterer Det gamle Gasværks forening KulturGas, Litteratur på Scenen og Gellerup Bibliotek med støtte fra Statens Kunstråds Litteraturudvalg til sommerarrangement ved Brabrand Sø. Det er gratis og foregår på Stadepladsen ved Stadevej. Man kan medbringe egen picnic-kurv eller købe lette retter og forfriskninger i boderne og ved baren.

Der vil være snobrødsbagning, konkurrencer og bogsalg. For børnene er der rige muligheder for leg, spil, bål og børnebøger. Musik og lyrik mødes under åben himmel, når danske og udenlandske kunstnere læser op og spiller. Du kan bl.a. møde de to anmelderroste forfattere Hanne Højgaard Viemose og Søren Ulrik Thomsen, og forfatteren Viggo Madsen optræder sammen med koraspilleren Basiru Suso.

Dårligt vejr - godt resultat Top 10 i sogne­ indsamlingen 2013

Kirkens Kultur Klub

 BLIV MEDLEM   

Kulturoplevelser i Aarhus sammen med andre fra Brabrand

 

* Film, teater, musik og billedkunst * 8-10 tilbud pr. år. Du siger selv ja/nej hver gang * Ring/skriv til Esben Andersen på 8626 0023 / esan@km.dk



  

brabrandfællesråd.dk kontakt: info@brabrandfaellesraad.dk - tlf. 86 26 21 02

- meld dig ind og få indflydelse i dit lokalområde … genvejen til dit lokalområde!

Søndag den 10. marts var vejret ikke for godt; men alligevel mødte så mange indsamlere op, at beboerne på i alt 32 ruter af 33 i Brabrand-Aarslev fik besøg af raslebøsser fra Folkekirkens Nødhjælp. I gennemsnit gav hver rute et lidt mindre bidrag end sidste år, men trods alt blev der indsamlet 39.594 kr. Resultatet er blandt de 10 bedste i hele landet i år. Hermed stor tak til indsamlere og indsamlingsledelsen – og på gensyn næste år. LK


18 •

Arrangementer

Skal vi sende en sms eller mail? Er du interesseret i at få en SMS eller mail, når vi laver arrangementer i Aarslev? Vi tilbyder at sende en SMS eller mail, når vi har et arrangement i Aarslev. Det kunne være, når vi holder koncert i kirken, børnegudstjeneste eller når vi laver arrangementer i forbindelse med høstgudstjenesten. Vi afholder også vores årlige vintermøde, hvor vi inviterer en til at komme og prædike og holde foredrag. Det har tidligere været for eksempel Lotte Heise. Det kunne også være et arrangement som vores lokalhistoriske vandring sidste år. Hvis du er interesseret, send en mail til: niels@holm-nielsen.dk

Sangaftener i Sognegården

Litteraturkredsen

Sangaftenerne fortsætter torsdag den 5. september kl. 19.30. Vi synger efter Højskolesangbogen Kontakt: Karla Gosvig, tlf. 8626 2113

Vi holder sommerferie, men mødes igen den sidste torsdag i september i Brabrand Sognegård kl. 14-16, hvor vi starter med at diskutere romanen ”Den amerikanske sømand” af Karsten Lund. Studiekredsen er åben for alle interesserede Kontaktperson: Bodil Dohm, tlf. 8626 0278.

Sorg- og livsmodsgruppe Vi har afsluttet forårets Sorg- og livsmodsgruppe og starter ny gruppe efter sommerferien. Når vi mister et elsket menneske, overrumples vi ofte af sorgen og føler dyb sjælelig afmagt, for hvad nu? Hvordan kommer jeg videre? I sådan en livssituation kan det være godt at mødes med andre, der også har mistet, og få sat ord på sorgen – og også på de glæder, der gik forud for netop sorgen. Vi oplever tab forskelligt og sørger forskelligt, nogle bliver indadvendte og stille, andre udadvendte og mere højlydte. I vores sorggruppe er der plads til det hele – også mulighed for at skabe et nyt netværk/ nye venskaber. Vi indbyder til orienteringsmøde allerede i september, og har du brug for oplysninger allerede nu, kan du kontakte: Sognepræst Kirsten Stejner, tlf. 8626 3015, Birte Hayes, tlf. 2694 2639 eller Ingelise Skole Christensen, tlf. 2625 1459.

DMS-kredsen (Danmission) Kontakt: Henry Gosvig, tlf. 8626 2113

Legetue i Sognegården Hver torsdag kl. 10-12 er der legestue i Sognegården. Dog er der sommer­ ferie, således at sidste gang inden ferien er den 20. juni og første gang efter ferien er den 15. august. Musikpædagog Lisbeth Frandsen medvirker hver anden gang. Kontakt: Bente Dahlgaard, tlf. 8626 3373 Karla Gosvig, tlf. 8626 2113 Bodil Rosenmeyer, tlf. 8625 2303

Seniorfamilien Seniorfamiliens medlemmer mødes en gang om måneden, oftest i Sognegården kl. 18 til spisning og efterfølgende program. Lørdag 1. juni sommerarrangement Fredag 30. august kl. 18.00 Sæsonstart, programlægning. Kontakt: Elly og Bent Pedersen, tlf. 9890 3585 Karla og Henry Gosvig, tlf. 8625 2113


Arrangementer • 19

Onsdagscafé

Mandecafeen

Juni-juli-august 2013 Hver onsdag fra kl. 14-16. Deltagelse er gratis, kaffen koster 20 kr. Onsdag d. 12-6 Vi besøger Anna Jørgensen på Helenelyst. Vi mødes ved sognegården kl. 14 og kører dertil i private biler. Onsdag d. 26-6 Besøg i Genbrugsland og Fairtradebutikken ”Alverden”, Edwin Rahrsvej 32. Vi mødes ved sognegården kl. 14 og kører dertil i private biler. Onsdag d. 10-7 ”Don Camillos lille verden”. Leif Kerstens fortæller om og læser op af bogen om den kendte, norditalienske præst Don Camillo, der altid ligger i strid med byens borgmester. Onsdag d. 7-8 ”Gamle begravelsesskikke” ved Margit Bagger, Hadsten. Onsdag d. 21-8 ”Reden – Redens kvinder” ved formand for Reden Aarhus, Karla Gosvig. Kontaktperson: Lene Kure, tlf. 8626 0520

Torsdag d. 6. juni kl. 9.45-15.00 Sommerudflugt til Vestermølle ved Skanderborg Sø, Oddervej 80, 8660 Skanderborg, hvor både fortidens og fremtidens fødevareproduktion væves sammen i gammeldags melfremstilling i stenkværnen og udviklingen i økologi og gensplejsede afgrøder. Vi får en rundvisning på møllen og spiser derpå frokost i restauranten. Efter frokosten er der mulighed for til fods at følge en 4 km. afmærket rute, i de naturskønne omgivelser med en række kulturhistoriske og idylliske stop undervejs. Vi kører i egne biler fra Sognegården. Frokost koster 125 kr + drikkeva-

rer. Tilmelding nødvendig på liste ophængt i sognegården. Sidste frist: 30. 5. kl. 12 Torsdag d. 1. august kl. 10-12. En hyggelig formiddag med kaffe og tid til snak. Jens Kaiser vil derpå fortælle lidt om ”Byens værste forbryder.” Kontaktperson: Henning Juul Knudsen; tlf: 8626 1665.

Børne- og Pigekoret Børne-og Pigekoret øver tirsdag eftermiddag kl. 14.30-17.00 i Sognegården. Se omtalen på www.brabrandkirke.dk. Kontakt: Korleder Jytte Kusk, tlf. 2244 2585

8220 Brabrand tlf. 86 26 10 66 

Aktuelle adresser De grønne pigespejdere

FDF

Vore kirkers hjemmesider:

Bitten Vad Nedergaard Viborgvej 43, St.th., 8000 Aarhus C Tlf. 5121 2534

Gitte Jakobsen Brabrand Skovvej 23, 8220 Brabrand Tlf. 8626 0104

www.brabrandkirke.dk

B_vad@hotmail.com

K-klubben Ole Dines Jensen Ingersvej 13, 3. th, 8220 Brabrand Tlf: 6061 3066, oledines@hotmail.com

KFUM-spejderne Peter Henriksen, Lykkenshøj 15, 8220 Brabrand, Tlf. 8626 4005 peter.henriksen@kfumscout.dk

www.spejdernet.dk/brabrand

GitteJakobsen@fdf.dk

Menighedsrådenes formænd Brabrand: Leif Kerstens Tranebærvej 20E, 8220 Brabrand. Tlf. 8626 2122. lk@indidacto.dk

Sdr. Aarslev: Niels Holm-Nielsen Åboulevarden 98, 4.th., 8000 Aarhus C. Tlf. 8626 0816. niels@holm-nielsen.dk

Sognebladet sogneblad@brabrandkirke.dk

60. årgang nr. 3. Tryk: Fjerritslev Tryk A/S Deadline for næste nr.: 20. juni 2013 Redaktion: Ingelise Skole Christensen, Anna Jørgensen, Jørgen Hansen, Ove Paulsen, Leif Kerstens, Inger Birgitte Bruhn, Kirsten Stejner, Esben Andersen (ansv.). Distribution ved Kjeld Hedelund Jørgensen


Brabrand Kirke

Sogneudflugt til Aalborg Torsdag den 5. september kl. 12-18 Aalborgs verdensberømte bysbarn, arkitekten Jørn Utzon, tegnede Utzoncentret kort før sin død i 2008. Vi får en rundvisning på centret og oplever ”arkitektur for mennesker”, som altid var en grundtanke i Jørn Utzons byggerier. I parken står bænkene, der var tiltænkt operahuset i Sydney, hvorfra man kan nyde udsigten over Limfjorden. Efter en kop kaffe kører vi til Gug kirke, der netop er kåret som en af Danmarks mest seværdige kirker. Den er bygget i 1972 og tegnet af arkitekterne Inger og Johannes Exner.

Vel mødt til en spændende eftermiddag med moderne arkitektur. Bussen kører fra sognegården kl. 12. Hjemkomst kl. 18. Pris: 150 kr Tilmelding til kirkekontoret (8626 0645), eller cev@km.dk, senest mandag d. 30. aug. kl. 13.00

Fremtidens Aarslev Efter den store succes med vores lokalhistoriske vandring i august sidste år, indbyder vi til en fælles eftermiddag/aften tirsdag den 20. august 2013 kl. 17.00 til 20.00.

Hvilke lokalplaner er der for Aarslev. Vi inviterer en fra Aarhus kommune til at komme med et kort oplæg omkring den forventede udvikling af Aarslev

Program

Hvad vil vi selv i Aarslev?

Kl. 17.00. Vi mødes i Aarslev kirke hvor der er følgende program: For børn: Fortidens lege i Aarslev For de voksne: Fremtidens Aarslev.

Skal vi etablere en hjemmeside, hvor man kan søge oplysninger om Aarslev? Det kunne være lokalhistoriske oplysninger eller oplysninger om forskellige aktiviteter:

• Hvem vil med ud at løbe på onsdag? • Skal vi mødes og bytte børnetøj. • Er der nogen der er interesseret i en madklub? • Jeg mangler en til at fiske sammen med. Kl. 18.45 Vi afslutter med mad og drikke for børn og voksne på Aarslev Markvej. Vi glæder os til en hyggelig og spændende aften. Aarslev menighedsråd

Sognebladet 3/2013  

Kirkeblad for Brabrand-Sdr. Aarslev Pastorat.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you