Pas på, hvem du skriver med …
Vennerne Dizzy og Mango hygge-keder sig i 6. A. Men en dag dukker den nye dreng Heino op. Og så går tingene rimeligt amok med falske sms’er, en ond video og en nat på kirkegården med springknive, dejlige Alberte … og en tom grav.
'Farlig ven’ er en spændende og intens børneroman af forfatteren bag den Orlapris-nominerede ’ Jagten på den talende hund’, ’ Befri’-serien, ’ Milo & Tråd’-serien og ’ Vild-bøgerne’.
Bogen egner sig til oplæsning og selvlæsning fra 11 år.