Issuu on Google+

Børns Vilkårs årsrapport 2009


Med børneperspek t iv e t i c en t r u m

I n dhold Me d bø r n eper spek t iv e t i c en t rum 2 -3 Ma nge f ler e bisid d er e t i l b ørn 4-5 Re kord på B ø r n e T ele fon en 6-7 Ove r 30 0 o plæg på skolern e 8 T ri vsel i sko leklass ern e 9 Voks evær k i families orggrup p ern e 1 0 Væks t o g pr o f essio n a li s eri n g a f Børn eCh at t en 11 E t god t år fo r in d sat s en ov er for udsat t e bø r n 12

Børns Vilkår Trekronergade 126 F, 2. 2500 Valby Telefon: 35 55 55 59 www.bornsvilkar.dk bv@bornsvilkar.dk

2

Tekst og tilrettelæggelse: Esben Geist Grafisk design: Imperiet Foto: Søren Svendsen, Brian Berg og Polfoto Tryk: Prinfo Trekroner

2009 bød på flere nye aktiviteter, hvor Børns Vilkår fik sat sit fingeraftryk på både arbejdet med børn og arbejdet for børns vilkår i Danmark. Specielt tre områder har fyldt meget: Arbejdet med Barnets Reform, lancering af trivselsforløb på skolerne og udvidelse af rådgiverfunktionen over for børn og unge. Målet med Barnets Reform er at forbedre indsatsen for udsatte børn og unge. Vi har arbejdet intenst hele året med dette område. Det mundede ud i et visionspapir med Børns Vilkårs bud på en reform. Regeringens endelige udkast til Barnets Reform endte med at styrke børns rettigheder, og vi mente, at reformen var et skridt i den rigtige retning for udsatte børn i Danmark. Først og fremmest fordi den sikrer børn en ret til at blive hørt og taget alvorligt. Vi er dog bekymrede for, om de gode intentioner i reformen faktisk kan gennemføres ude i kommunerne – især med de mange besparelser, der lægges op til. Børns Vilkår ønsker reel handling bag de politiske ord og intentioner og vil derfor også i 2010 prioritere arbejdet med at videreudvikle børnepolitikken i Danmark til støtte og gavn for udsatte børn. Samtidig vil vi udvikle vores samarbejde med kommunerne, både om det enkelte barn og i det lidt større perspektiv med arbejdet for børns vilkår. Vi har længe haft et ønske om at tænke mere helhedsorienteret i vores forbyggende arbejde via SkoleTjenesten. Det blev opfyldt i 2009, hvor vi lancerede vores Trivselsforløb, som sætter fokus på børns sociale liv i skoleklassen. Trivsel i klas-

Hovedbestyrelse 2009: Peter Albæk (formand) Morten Permin (næstformand) Klavs Holm Lise Merrild Charlotte Buhl Bo Ertmann Jakob Ørnberg

Anne-Dorthe Hestbæk Leo H. Knudsen Helle Bendix Jette Wilhelmsen Suppleanter: Basim Osman Helle Rabøl Hansen


fo r o r d

sen er helt afgørende for at skabe et ordentligt læringsmiljø for børn og unge. Derfor vil vi arbejde målrettet på at øge antallet af trivselsforløb i 2010. Et centralt område i vores arbejde er fortsat den direkte rådgivning af børn og unge gennem BørneTelefonen, BørneChatten og BørneBrevkassen. Vores største udfordring er, at vi har mange børn og unge, der ringer forgæves og dermed ikke får den hjælp, de har brug for. I 2009 har vi øget antallet af frivillige til det højeste nogensinde. Det har resulteret i over 14.000 rådgivninger i alt. Dermed har vi hjulpet det største antal børn og unge nogensinde. I 2010 sætter vi endnu flere ressourcer ind på at rekruttere, uddanne og fastholde vores mange dygtige frivillige. De har en stor betydning i arbejdet for at nå vores endelige mål: At hjælpe alle børn og unge, der har brug for en voksen at tale med. 2009 var også året, hvor Børns Vilkårs børnebisidderkorps viste sin relevans og effekt i rigtig mange børnesager. Korpset er i kontakt med nogle af de mest udsatte børn og unge i Danmark, som vi tilbyder støtte i mødet med de sociale myndigheder. I alt har 70 børn haft en bisidder i 2009. Det er mere end det dobbelte af, hvad vi havde forventet. Men behovet er endnu større. Derfor har satspuljepartierne i Folketinget besluttet, at et langt større antal børn og unge kan få glæde af en børnebisidder fra Børns Vilkår i 2010. Vi vil i tæt samarbejde med de offentlige myndigheder sikre, at der i langt højere grad end tidligere tages hånd

om de børn og unge, der har det allersværest i vores samfund. Endnu et centralt område i 2009 var vores indsats over for børn i sorg. Vi har over hele landet haft sorggrupper, der støtter børn og unge, som har mistet deres mor eller far. Mere end 170 børn har været igennem et forløb over 6 måneder, der er med til at give dem håb og vilje til at komme videre i livet midt i en dyb sorg og fortvivlelse. 2010 blev også året, hvor vi fik skærpet vores vision i Børns Vilkår. Vi ønsker, at alle børn og unge i Danmark har mulighed for personlig udvikling og at de får den støtte og omsorg, de har behov for. Derfor skal Børns Vilkår være kendt som den mest toneangivende og vigtigste medspiller ved formuleringen af den børnepolitiske dagsorden i Danmark. Det stiller krav til, at vi opfattes som en troværdig, uafhængig og faglig kompetent aktør på det børnefaglige område. Med det for øje kaster vi os ind 2010 fyldt med engagement og med børneperspektivet som kompas.

Marts 2010 Peter Albæk Formand

Dorthe Lysgaard Direktør

Børns Vilkårs fingeraftryk på Barnets Reform Flere forslag fra Børns Vilkår var med i regeringens udspil til Barnets Reform i efteråret 2009

Mulighed for at lave børnefaglige undersøgelser og hjælpe børn uden forældrenes samtykke

Lette adgangen til at lave børnefaglige undersøgelser af søskende

Præcisere reglerne om underretningspligt, så fagfolk ikke er i tvivl om, hvornår de skal underrette

Udvide børns mulighed for at få en bisidder til møder med de sociale myndigheder

Ændre anbragte børns samvær med forældre fra at være forældrenes ret til at være børnenes ret

Fokus på børnesamtalen og børnesagkyndige vurderinger i klagesystemet

Målrettet efteruddannelse af sagsbehandlere og personale på anbringelsessteder

Styrke børn klagerettigheder ved at sætte alderen for partsstatus ned til 12 år 3


Bis i dde rkorp s e t M an ge f l e re b is i d d er e t il b ø r n Børns Vilkår etablerede i slutningen af 2008 et børnebisidderkorps, der giver børn og unge mulighed for at tage en børnebisidder med til møder med myndighederne. Korpset har hjulpet mange børn i 2009 og bliver nu udvidet, så langt flere børn får hjælp af en børnebisidder. Erfaringerne fra Børns Vilkårs børnebisidderkorps viser, at sagsbehandlingen i børnesager bliver forbedret af, at børn får en børnebisidder med til møder med de sociale myndigheder. Kort sagt gør børnebisidderne i Børns Vilkår et godt stykke socialt arbejde, der sikrer, at børn bliver inddraget og deres rettigheder overholdt. Barnets perspektiv De 70 børn og unge, som i det første år er blevet støttet af en børnebisidder, har alle været udsat for omsorgssvigt. Mange oplever endnu et svigt, når de søger hjælp i kommunen: De får ikke den nødvendige hjælp eller bliver afvist, når de søger hjælpen. „Mange børn og unge har oplevelsen af, at sagsbehandleren først og fremmest er på deres forældres side. Andre børn oplever ikke at blive inddraget på et møde, eller at de ikke bliver taget alvorligt, når de fortæller om deres situation. Det gør dem usikre, når de skal mødes med en sagsbehandler,“ siger Jette Wilhelmsen, leder af Bisidderprojektet, og fortsætter: „Mange børn kender ikke deres rettigheder, og sagsbehandlerne glemmer alt for ofte at fortælle om dem.“ Børnebisidderen tager altid barnets perspektiv og har som sin fornemste opgave at støtte barnet,

sikre dets rettigheder og arbejde for at finde den bedst mulige løsning for barnet. Børnebisidderen søger altid det bedst mulige samarbejde med barnets sagsbehandler, som i sidste ende er den, der sidder med nøglen til at afhjælpe barnets problemer.   Børnebisidderne i Børns Vilkår er typisk socialrådgivere med en børnefaglig uddannelse og erfaring. Det er ikke bisidderens rolle at erstatte en sagsbehandler, men at supplere med den børnefaglige tilgang. Erfaringerne fra Bisidderprojektet viser da også, at sagsbehandlere ofte har stor glæde af Børns Vilkårs uddannede bisiddere. En af dem er Karin Støvring, der arbejder for forskellige kommuner som socialrådgiverkonsulent i børnesager: „Børnebisidderen kendte allerede lovgivningen og havde en ydmyghed og respekt over for, hvad der kunne lade sig gøre og ikke kunne lade sig gøre. Hun kunne se nuancerne og var vant til at formidle på barnets vegne,“ siger Karin Støvring. Nyt forsøgsprojekt i 2010 Som en del af Barnets Reform udvider Børns Vilkår børnebisidderkorpset i 2010. Børns Vilkår vil dels udvide det eksisterende bisidderkorps, så vi kan hjælpe endnu flere børn i hele Danmark. Og dels vil vi gennemføre forsøg i en række kommuner, hvor alle børn og unge, som modtager social støtte efter Serviceloven, får et tilbud om en børnebisidder fra korpset.

Så kommer der en og fortæller mig, at jeg har rettigheder, en der står bag mig. Det betyder bare så meget. 13-årig pige, der har haft en børnebisidder

4


Forladt e børn fik hjælp af børnebisidderbisidder Pige på 17 år og hendes to søskende på 14 og 9 år er overladt til sig selv i en lejlighed i København, fordi deres far er indlagt på psykiatrisk afdeling. Faren har gentagne gange forsøgt at begå selvmord og har et massivt alkoholmisbrug. Børnenes storesøster på 21 år har forsøgt at hjælpe børnene så godt hun kan i næsten et halvt år. Hun har meddelt, at hun ikke længere kan tage ansvaret for børnene. Børnenes mor er alkoholiker, og børnene har ingen kontakt med hende. Kommunen er i gang med en undersøgelse af familiens forhold og har oplyst, at de ikke kan gøre noget for børnene, inden undersøgelsen er afsluttet. Børns Vilkår bliver bisidder for alle tre børn og fastholder over for kommunen, at børnene skal have akut hjælp. Efter mødet, hvor Børns Vilkår har været bisidder for alle tre børn, anbringes de akut på et børnehjem.

Sagsbehandleren har aldrig talt så pænt til mig, før jeg havde en bisidder med til en samtale. Hvorfor skal der ske alt det her, før de lytter til mig? 14-årig dreng der har haft en børnebisidder

5


Råd gi v n i n gen Rekord på Bø r n e T el efo n en Børns Vilkår har som mål at kunne hjælpe alle børn, unge og voksne, der ringer til rådgivningen. Sidste år startede vi et med TrygFonden, der over en fire-årig periode støtter udviklingen af Rådgivningen med 25 millioner kroner. Effekten af samarbejdet er allerede synlig. I 2009 hjalp Børns Vilkårs rådgivere 12.634 børn og unge. Tæller man rådgivning af forældre og fagpersoner med, har Børns Vilkår rådgivet over 14.000 personer sidste år.

He n v e n d e ls e r t i l B ø r n s V i l k å r s rådgiv n in g 2001 - 2009

„Det er det største antal børn og voksne, vi har rådgivet nogensinde. I dag har vi over 150 børnefagligt uddannede frivillige, der gør et stort stykke arbejde for at hjælpe alle dem, der ringer ind. Vi kan takke de frivillige for væksten i Rådgivningen,“ siger Bente Boserup, leder af BørneTelefonen.

Top 1 0 pro blemst illinger Børn 2 009 Konflikter med andre

16,8%

Forelskelse

14,1%

Drillerier

10,7%

Mobning

9,3%

Seksualitet

8,0%

Forældrerollen

5,3%

Pubertet

5,3%

Ensomhed

4,8%

Selvmordstanker Fysisk vold i hjemmet

Hver femte henvendelse til Børns Vilkårs rådgivninger for børn og unge handlede i 2009 om mobning og drillerier. Det er samme andel som i 2008. Børns Vilkår har derfor også i 2010 mobning som et af sine fire fokusområder.

4,8% 4,3%

Top 1 0 pro blemst illinger på forældre t elefonen 2 009 Skilsmisse

37,8%

Forældrerollen

28,9%

Konflikter med voksne Børns konflikter med andre Voksnes problemer med myndigheder Forældremyndighed Pubertet

14,6% 8,9% 8,1% 6,5% 6,1%

Anbringelse

5,5%

Skole/institution/hjem samarbejde

5,3%

Forsømmelse/vanrøgt

5,3%

6

Mere end hver tredje forælder, der ringer ind til ForældreTelefonen, har brug for rådgivning om skilsmisse, typisk om samvær med børn, forældremyndighed og samarbejde om børnene. Skilsmisse er et af Børns Vilkårs fokusområder. I 2010 vil vi arbejde på at fremme børns rettigheder i forbindelse med at Forældreansvarsloven skal revideres i 2011.


Top 1 0 pro ble mst illinger på Bø rne T elefonen 2 009 Drillerier

15,9%

Konflikter med andre

15,4%

Forelskelse

13,0%

Mobning

11,7%

Seksualitet

7,3%

Fysisk vold i hjemmet

4,1%

Forældrerollen

4,1%

Ensomhed

4,1%

Skilsmisse

4,1%

Pubertet

3,9%

Drillerier, konflikter med andre, mobning og ensomhed fylder meget på BørneTelefonen. SkoleTjenesten i Børns Vilkår arbejder derfor på at skabe trivsel og bekæmpe mobning på landets skoler.

Top 1 0 pro ble mst illinger på Bø rnec hat t en 2 009 Konflikter med andre

16,9%

Forelskelse

14,8%

Selvmordstanker

9,4%

Seksualitet

8,2%

Pubertet

7,4%

Seksuelle krænkelser

7,3%

Selvskadende adfærd

Tungere problemstillinger som selvmordstanker, seksuelle krænkelser og selvskadende adfærd fylder mere på chatten end på BørneTelefonen.

7,1%

Ensomhed

6,7%

Forældrerollen

6,6%

Lavt selvværd

5,2%

Top 1 0 pro ble mst illinger på Bø rnebrevkas s en 2 009 Konflikter med andre

20,6%

Forelskelse

16,9%

Seksualitet

9,6%

Pubertet

7,6%

Forældrerollen

7,3%

Selvmordstanker

6,9%

Vægt og/eller mad Mobning Ensomhed Selvskadende adfærd

Emnerne i BørneBrevkassen er ligesom på chatten præget af svære problemstillinger. I 13% af brevene fra børn vurderer rådgiveren, at der er tale om et omsorgssvigtet barn.

6,8% 6,4% 5,1% 4,8%

Luk aldrig BørneTelefonen. Der er en dame på BørneTelefonen, der har talt mig fra selvmord mange gange. Og jeg elsker hende for det!“ Pige, 16 år. 7


Ove r 30 0 o p l æ g på skol erne Ud over at løse akutte problemer for børn og unge arbejder Børns Vilkår også forebyggende. I 2009 nåede vi ud til 7.000 børn og forældre på skoler over hele landet. Det er især temaer som mobning og mobil- og chatkultur, der er populære emner på skolerne. Som noget nyt tilbyder Børns Vilkår trivselsforløb, en forbyggende indsats, der engagerer elever, lærere og forældre og sætter fokus på børns sociale trivsel i klassen.

Når man får snakket om tingene, synes jeg, at man bliver i meget bedre humør” Simone i 5. klasse efter mobbeoplæg

Fir e ud af fem b ø r n k en d er B ø r ne T elefo n en I 2009 har vi brugt flere ressourcer på at sikre et højt kendskab blandt børn og unge til Børns Vilkårs hjælpe- og rådgivningsaktiviteter, en indsats der har båret frugt. En helt ny undersøgelse støttet af TrygFonden og delvist sponseret af TNS Gallup viser, at 65 % af alle børn og unge kender Børns Vilkår og at hele 78 % af alle børn og unge kender BørneTelefonen. Kendskabet til Børns Vilkår blandt voksne ligger på 90 %, mens tallet for voksnes kendskab til BørneTelefonen ligger på 71 %.


Sko le T jen es t en T r ivse l i sko l ekl as s er n e Børns Vilkår tilbød i 2009 for første gang forebyggende undervisningsforløb rettet mod at fremme trivsel i klasser på skolernes mellemtrin. En 4. og en 5. klasse på Solvangskolen i Furesø Kommune testede forløbet i december. „Det har været sjovt, det har lært os at samarbejde.“ Sådan lyder det fra en af eleverne i 4. klasse på Solvangskolen i Furesø Kommune. Trivselsforløbet er en forebyggende indsats, der sætter fokus på børns sociale trivsel i skoleklassen. Ud fra temaerne fællesskab, venskab og tolerance arbejder Børns Vilkår med børn, lærere og forældre om at skærpe opmærksomheden på hinanden. „Når vi skal forbedre trivslen i en klasse, arbejder vi med, hvordan man er en god klassekammerat. Det går ud på at tale om elevernes styrker og ønsker for fællesskabet – kort sagt, at få dem til at fokusere på de gode ting, fællesskabet bidrager med,“ siger Camilla Carlsson, faglig koordinator i SkoleTjenesten i Børns Vilkår. Trivselsforløbet er bygget op som en rumrejse, hvor medarbejdere fra SkoleTjenesten tager børnene med på en fantasirejse til månen. På rejsen får eleverne en sort boks med øvelser og historier, der danner udgangspunkt for børnenes

arbejde med klassens måde at være sammen på. Hvordan kan klassens styrker bruges, for at alle har det godt på rejsen? Trivsel er et fælles ansvar I praksis handler trivselsforløbene om konflikthåndtering, mobning og venskabstræning – noget som Børns Vilkår bl.a. formidler via mobbehistorier fra BørneTelefonen. Gennem samarbejdsøvelser og skriveopgaver skal trivselsforløbene få børnene til at reflektere over, hvilke styrker der ligger i fællesskabet, og hvordan det føles at være inden for og uden for fællesskabet. „Børns Vilkår skaber et godt fundament for lærerens videre arbejde med trivsel. Forløbet lægger på en sjov og vedkommende måde op til det fælles ansvar, skole og hjem har, når der skal opbygges et positivt og udbytterigt læringsmiljø,“ siger pædagogisk konsulent Anelise Birkvad fra Furesø Kommune . Børns Vilkårs skoletjeneste tilbyder trivselsforløb til skoler, der arbejder på at forebygge mobning og dårligt arbejdsmiljø i klasserne. SkoleTjenesten er støttet af


Sor ggrupp e r Vo ks e værk i fa m il i es o r g g r u p p er ne Hvert år efterlades 2.500 børn i dyb sorg og fortvivlelse over at have mistet deres far eller mor. Børns Vilkårs sorggrupper tilbyder børn og efterladte forældre et godt fundament til at komme videre som en hel familie. „Jeg lærte noget mere om mine børns behov, og jeg lærte noget mere om, hvad mine børn forventer af fremtiden. Vi fik skabt en fælles fremtid. Det blev jeg rigtig glad for,“ lyder det fra en far fra en af Børns Vilkårs familiesorggrupper. I 2007 oprettede Børns Vilkår de første familiesorggrupper i Aalborg og Odense. I 2008 kom også Hillerød med. Siden har vi haft fokus på at videreudvikle og styrke kvaliteten i sorggruppearbejdet og at udbrede familiesorggrupper til endnu flere børn og forældre. I 2009 kunne vi også tilbyde familiesorggruppeforløb i København. Mange børn har brug for støtte og omsorg til at bearbejde deres sorg og lære at leve med tabet af en forælder. Det er meget vigtigt at inddrage hele familien i børns sorgproces. Det giver et bedre

udgangspunkt for at komme videre som en hel familie. Sorggruppeleder for familiesorggruppen i Hillerød, Ingrid Strøm, fremhæver, at det særlige ved familiesorggruppen netop er, at det kan skabe dialog imellem barn og forældre omkring deres fælles sorg og behov for trøst og nærhed. „Vi oplever, at vi er med til at fremme kommunikation og forståelse mellem børn og forældre. Vi skaber et frirum, hvor det er tilladt at tale om sine følelser og frustrationer over det at have mistet. Og både forældre og børn oplever det som meget stærkt, pludselig at kunne tale om deres følelser over for hinanden,“ siger Ingrid Strøm. Som en del af familiesorggruppeforløbet samles alle forældre og børn til to familiedage. Her sender børnene balloner til himmels sammen med en hilsen til deres afdøde forældre.

Familiedagen sluttede af med, at alle børn sendte en ballon til vejrs med en kærlig hilsen til den forælder, de har mistet.

Landsdækkende ne t værk af sorgg r u ppe r I 2009 fik 170 børn og 30 forældre hjælp af Børns Vilkår i 18 børne- eller ungesorggrupper og fire familiegrupper. Vi har børne- og ungegrupper i København, Odense, Nyborg, Svendborg, Kolding, Silkeborg og Aalborg. Børnene indskrives i aldersinddelte grupper fra 6-9 år, 10-13 år og 14-18 år.

10

Børns Vilkår tilbyder familiesorggrupper i Aalborg, København, Hillerød, Odense og Århus. Familiesorggrupperne er ikke en erstatning for vores børne- og ungegrupper, men en udvidelse af vores øvrige tilbud.


Ch at r åd g i vn i ng Vækst og p ro fes s i o n a l i s er i n g af B ø r n eCh at t en Rådgivning af børn og unge på chat er i løbet af de sidste to år professionaliseret og sat i system i Børns Vilkår. Det har givet mere og bedre rådgivning til de mest udsatte børn. I 2009 var der 2.764 børn og unge, der fik chatrådgivning hos Børns Vilkår. Det er to en halv gange så mange som i 2007, hvor vi startede et udviklingsprojekt på BørneChatten, støttet af TrygFonden. I løbet af projektperioden har et stigende antal frivillige rådgivere sikret en kraftig stigning i antallet af chatsamtaler. Børnene får det bedre af chatten Projektleder Trine Natasja Sindahl står for udvikling og analyse af chatrådgivningen. I 2009 har hun bl.a. gennemført en brugeranalyse af chatrådgivningen i Børns Vilkår. Den viser, at 2 ud af 3 børn oplever, at de har fået det bedre efter at have kontaktet BørneChatten, mens 3 ud af 4 oplever, at de bliver taget alvorligt og har fået talt om det, de gerne vil tale om. „Selvom børnenes problemer i mange tilfælde ikke løses alene af at tale med en voksen rådgiver, hjælper chatsamtalen mange børn videre. Det er især, når børn og unge gennem chatten oplever at få et bedre overblik over deres situation, at de får det bedre,“ forklarer Trine Natasja Sindahl. Analysen af BørneChatten viser også, at børnene lægger vægt på at være anonyme, og at de kan chatte med en udefrakommende, der ikke er involveret i dem og deres situation. Det er også vigtigt for dem, at de kan formulere sig skriftligt om det, de har på hjerte. Det gør chatten endnu mere ano-

nym end telefonrådgivning og giver en større tryghed for børn, der ellers kan have svært ved at fortælle om deres alvorlige problemer. Det foreløbige analyse- og udviklingsarbejde har peget på, at chatsamtaler kræver en meget struktureret metode. Derfor har rådgivningen i 2009 gennemført et metodeudviklingsprojekt, der har resulteret i, at rådgiverne nu bliver introduceret til en fælles samtalemodel i Rådgivningen. Den såkalte Fem Fase Model er en systematisk måde at gennemføre chatsamtaler på, der nu også benyttes på BørneTelefonen og ForældreTelefonen. Mere omsorgssvigt på chatten Også i 2009 har chatten vist sig at henvende sig mere til de mest udsatte børn end BørneTelefonen. 13 pct. af de børn og unge, der i 2009 henvendte sig til chatten, er omsorgssvigtede, mens det gælder for 8 pct. af børn og unge på BørneTelefonen. Næsten hver 10. barn på chatten har selvmordstanker, mens 7 pct. henvender sig om seksuelle krænkelser, og 7 pct. fordi de har selvskadende adfærd som cutting. Netop fordi chatten i endnu højere grad får fat i de mest udsatte børn og unge, er den et godt supplement til BørneTelefonen. Og derfor fortsætter Børns Vilkår også i 2010 med at sætte særligt fokus på chatrådgivning. I løbet af 2010 udgiver Trine Natasja Sindahl en bog om chatrådgivning baseret på den viden og erfaring, der er opsamlet fra 20072010. Chatprojektet er støttet af

sa m tal e r på børn e chat t en 2 006 t il 2 009 3.000

2.764

2.500

Pige 15 år om BørneChatten

2.000

1.846

1.500 1.000 500

Det er rigtig dejligt at kunne tale om noget, som er helt anonymt, og samtidig blive taget meget alvorligt.”

877

1.053

0 2006

2007

2008

2009

11


Øko n om i 200 9 b l e v e t g o d t å r fo r B ø r ns Vi lkår s i n d sat s ov e r fo r u d sat t e bø r n I et år, hvor overskrifterne ofte handlede om krise og nedskæringer, gik Børns Vilkår mod strømmen og hjalp det største antal børn nogensinde. En væsentlig årsag til det var, at indtægterne steg fra 18 mio. i 2008 til godt 24 mio. i 2009. Den store vækst skyldes især et nyt og omfattende samarbejde med TrygFonden, der over en fire-årig periode støtter Rådgivningen med godt 6 mio. kroner om året. Samtidig fortsætter det tætte samarbejde med Bikubenfonden, der årligt støtter SkoleTjenesten med godt 2 mio. kroner om året. Samarbejdet fortsatte også med flere andre fonde og telemarketingfirmaet Zales, der sikrede mange sponsorater fra mindre virksomheder over hele landet. Det øgede aktivitetsniveau har samtidig betydet, at udgifterne er steget fra 15,5 mio. til 22 mio. kroner. Pengene er bl.a. gået til at minimere antallet af børn og unge, som ringer forgæves til BørneTelefonen, til det forebyggende arbejde gennem SkoleTjenesten og til at sikre børn og unge, der har mistet en forælder, en mulighed for at komme i en sorggruppe i alle regioner i Danmark.

H e r komme r indtægt erne fra

Fo n d e o g v i r ks om h e d e r , d e r s t ø t t e d e B ørn s V ilk års arb e j de m e d m e re e n d 5 0.000 kron e r i 2009: TrygFonden Bikubenfonden Oak Foundation Civilingeniør H.C. Bechgaard og hustru Ella Mary Bechgaards Fond I.F. Lemvigh Müllers Fond LauritzenFonden Købmand af Aalborg Vagn Larsen & Hustrus Fond Sonja og Kjeld Johansens Fond Erik Thunes Legat af 1954 Fonden af 17-12-1981 Fuglefonden Harboefonden Asta og Jul. P. Justesens Fond Odd Fellow, Odense (Treuga Dei, loge nr. 36) Knud Højgaards Fond Nykredits Fond Spar Nord Fonden Skandia Tesa Prinfo Trekroner Telia Stofa Dansk Rejsebureau Forening

sådan b ruge r v i pe n ge n e


Børns Vilkårs årsrapport 2009